Teknologisk samfundsvidenskäbelig planlægning

Transkript

1 ROSKILDE UI - TET CAN D.TECH.SOC Sundhedsstli og Teknologisk samfundsvidenskäbelig planlægning Sundhedsfr er me& STUDIEORDN ING for

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddanne[sesbekendtgorelsen) med senere ændringer og Fællesregter af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytn ing 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmenit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret pra ktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsen5 opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. krafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.tech.soc Teknotogisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier er en tværfaghg uddannelse, som består at studier af to selvstændige fag, hvoraf Teknologisk samfundsvidenskabeug planlægning udgør fag og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier udgør fag Formål i Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.tech.soc i Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for tværfaglig bæredygtighedsorienteret planlægning og innovation, hvor sundhed og sundhedsfremme har særlig betydning. Uddannelsen skal give de studerende praktiske og videnskabelige kompetencer til vidensindsamling, analyse, vurdering, planlægning og formidling i relation til miljø-, energi-, ressource- og klimaproblemstillinger. Uddannelsen skal give grundig indsigt i sundhedsfremme teorier, metoder og begreber og skabe en bred forskningsbaseret viden om sammenhænge mellem sociale, miljømæssige, kulturelle og politiske faktorer og sundhedsforhold, herunder forståelse for miljøfaktorers betydning for sundhedsmæssige problemer og risici. Uddannelsen sigter mod at give de studerende et dybtgående teoretisk og metodisk grundlag for at bidrage til bæredygtighedsorienteret planlægning med integration af sundhedsfremmeindsats.uddannelsen giver en kompetenceprofil med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for Organisationer og virksomheder, der varetager rådgivning, planlægning, formidling og konsulentopgaver i relation til miljø-, energi-, klima- og ressourceindsats hvor sundhedsproblemer og sundhedsfremme indgår. Virksomheder der arbejder med integrerede miljø- og sundhedsstrategier, bla, i relation til produktmærkning eller CSR-aktiviteter Offentlige myndigheder i stat, regioner og kommuner, der varetager miljøplanlægning og sund hedsfremmeindsats Kampagneorienterede initiativer, planlægning, oplysning og partnerskaber omkring forhold med integrerede sundheds- og miljømæssige problemstillinger omkring f.eks. fødevarer, bolig- og trafikforhold, virksomhedsrettede tiltag Internationale institutioner og organisationer, der beskæftiger sig med bæredygtighedsorienteret udvikling og planlægning hvor sundhedsforhold indgår Forskning og undervisning i relation til sundhed og miljø. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil. Kombinationskandidatuddannelsen cand.tech.soc i Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om samspil mellem natur, miljø, teknologi og samfund inden for miljø og sundhed på udvalgte områder, baseret på videnskabelig forskning på højeste niveau. Forskningsbaseret indsigt i vilkår, udfordringer og strategier for regulering, planlægning, implementering og formidling af miljø- og sundhedsindsats og bæredygtig udvikling på udvalgte områder. Forskningsbaseret indsigt i sammenhængen mellem sundhed, miljø og samfundsforhold, og om baggrunden for og betydning af sundhedsfremmende indsatser, interventioner og strategier. Forskningsbaseret viden om miljø- og sundhedsstrategier og politikker i forhold til samfundsmæssige sektorer og institutioner. 3

4 Viden om epidemiotogisk tænkning og grundbegreber samt kritisk refleksion at anvendelsen heraf. Identificere, analysere og vurdere bæredygtighedsproblemstillinger, hvor sundhedsmæssige aspekter har Udvælge, anvende og reflektere over teoretisk/metodisk og vidensmæssigt grundlag for analyser at og Identificere og håndtere etiske problemstillinger knyttet til videnskabeligt og professionelt arbejde inden for Formidle bæredygtigheds- og sundhedsfremmerelateret viden og indgå i dialog med såvel fagfæller som ikke- uddannelsens område. planlægning at problemstillinger retateret tit bæredygtig udvikling og sundhedsfremme. Færdigheder: betydning på et tværfagligt grundlag og foreslå løsningsstrategier. innovation med særligt henblik på sundhed og sundhedsfremme. folkesundhedsvidenskabetig og retaterede uddannelser. Uddannelseselementer for Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier hører under censorkorpset for Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for teksam, teknologisk samfundsvidenskabe[ig planlægning. 1.7 Censorkorpsti[knytn ing Uddannelsen hører under Studienævn for Planlægning og Geografi. 1.6 Stud ienævn Master of Science (MSc) in Technological and Socio-Economic Planning and Health Promotion and Strategies cand.tech.soc i Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier 1.5 Titel og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. Kombinationskandidatuddannelsen cand.tech.soc i Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning 1.4 Normering sundhedsvidenskabelige hovedområde. Uddannetseselementerne for Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier hører under det Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige hovedområde. 1.3 Hovedområdetilknytning løsning. sundhedsfremmerelaterede problemer, samt formidle relevant viden og indgå i samarbejde om strategier for påtage sig professionelt ansvar, samt tage ansvar for egen faglig udvikling og speciatisering. forandringsprocesser i relation til miljø og sundhed på et fagligt og kritisk reflekteret grundlag. [øsningsmodeller relation tit bæredygtig udvikling og sundhedsfremme. Kompetence r: specialister. problemstiltinger og i opstilling, analyse og vurdering af løsningsforslag og handlestrategier. videnskabelige problemstillinger og gennemføre analyser at bæredygtighedsorienteret planlægning og Forståelse at og refleksion over fagområdernes teorier og metoder som grundlag for at identificere nye Inddrage såvel eksperter på tværs at fagområder som involverede parter og [ægfotk i formulering af Planlægge, forestå og samarbejde om arbejdsopgaver, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye Vurdere, planlægge og gennemføre planlægning og varetage opgaver med formidling, analyser og Indgå i dialog med eksperter på tværs at fagområder og samfundsmæssige aktører om bæredygtigheds- og Igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt arbejde, herunder styre og lede tværfaglige projekter og 4

5 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgøretsen, træder i stedet for uddannelsesetementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelsesel.ementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgøretsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannetsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannetseselementer. Godkendelse at forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig tit at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendetsen af forhå ndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens tagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstiltinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skat udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 5

6 miljø, 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studietederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforlob For at bidrage til sikring at uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester TekSam: Planlægning miljø, teknologi og samfund Enten (efterår): Kursus med feltstudier: Grundlag for planlægning miljø, teknologi og samfund (10 ECTS) Kursus: Metoder i planlægning af miljø, energi og klimaomstilling (5 ECTS) Projekt: Projektarbejde i Planlægning teknologi og samfund (15 ECTS) Eller (forår): Kursus: Regulering og governanceformer (5 ECTS) Kursus: Miljaintegration (5 ECTS) 6

7 teori planer miljø, miljø, miljø, miljø, Kursus: Vidensgrundlag for regulering af miljø, energi og klimaomstitling (5 ECTS) Projekt: Projektarbejde i Planlægning teknologi og samfund (15 ECTS) 2. semester Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier Kursus: Sundhed i kontekst (5 ECTS) Kursus: Sundhedsfremmepolitik - og interventioner (5 ECTS) Kursus: Kritisk introduktion til epidemiologi (5 ECTS) Projekt: Projektarbejde i Sundhedsfremme og sundhedsstrategier (15 ECTS) 3. semester: Tværfagtig viden og praksis Studieaktivitet TekSam: Seminar: Analyser af bæredygtig udvikling (10 ECTS) Vatgkursus: Planlægningstema og metode (5 ECTS) Studieaktivitet Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier: Enten: Projekt: Sundhedsfremme i teori og praksis (15 ECTS) Eller: Praktik: Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) 4. semester: Speciale Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at give den studerende forståelse at miljøproblemer og deres sammenhæng med samfundsudvikling og teknologianvendelse på et tværvidenskabeligt grundlag, indsigt i metoder og teorigrundlag, der kan bruges i analyser af miljøproblemer og planlægningsvilkàr, indsigt i vilkår og muligheder for miljørelateret planlægning og politik på lokalt, nationalt og internationalt niveau og kompetencer til at identificere, analysere og designe løsninger inden for udvalgte problemkomplekser med anvendelse at videnskabelige metoder og teorigrundlag. Uddannetseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: 1. semester TekSam: Planlægning miljø, teknologi og samfund Enten (efterår): Kursus med fettstudier: Grundlag for planlægning teknologi og samfund (10 ECIS) Kursus: Metoder i planlægning at miljø, energi og ktimaomstilling (5 ECTS) Projekt: Projektarbejde i Planlægning teknologi og samfund (15 ECTS) Eller (forår): Kursus: Regulering og governanceformer (5 ECTS) og Kursus: Miljøintegration (5 ECTS) Kursus: Vidensgrundlag for regulering at miljø, energi og klimaomstilling (5 ECTS) Projekt: Projektarbejde i Planlægning teknologi og samfund (15 ECTS) Titel Type ECTS-normering Kursus med fel.tstudier: Grundlag for planlægning - miljø, teknologi og samfund (Teknologisk-Samfundsvidenskabetig Planlægning) Kursus 10 ECTS 7

8 Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier. Viden Teori og metoder til analyse og vurdering af planlægning i relation til miljø, klima, energi og ressourcer. Lokale, nationale og internationale politisk-økonomiske og administrative rammebetinge[ser herfor. Miljø-, -teknologi- og samfundsvilkår for og effekter at planlægning og udvikling inden for udvalgte sektorer. Færdigheder Identificere ptanlægningsproblemstillinger i relation til miljø, klima, energi og ressourceanvendelse... Identificere samfundsmæssige aktører, institutioner og organisationer involveret i udvalgte problemkomplekser. Udvælge, anvende og reflektere over teori og metoder samt empirisk grundlag for undersøgelse at plan[ægningsproblemstillinger. Foretage feltstudier at vilkår for planlægning i afgrænsede geografiske og faglige sammenhænge. Kompetencer Inddrage tværfaglig viden og helhedsorienterede perspektiver på planlægningsopgaver. Kurset består af et kursus på RUC og et feltkursus på en lokalitet uden for RUC med fælles og gruppeopdelte feltstudieaktiviteter. Kurset på RUC introducerer til baggrund for planlægning inden for miljø, klima, energi og ressource problemstitlinger samt til teorier om og metoder til analyse i tilknytning hertil. Kurset skal give en baggrund for tværfaglig helhedsorienterede analyser og for kritisk vurdering at vidensgrundlaget for planlægning. Kurset skal bl.a. indeholde: Et grundlag for indsigt i teknologiske, natur- og samfundsmæssige vilkår for planlægning og regulering af miljø- og bæredygtighedsproblemer, bla. ved at præsentere en række planlægningsproblemstillinger og deres udvikling inden for udvalgte samfundssektorer i relation tit miljø, klima, energi og ressourcer. Introduktion til teorier og metoder, der kan anvendes i analyser af plan lægn i ngsp ro b Lemsti Ih nger. Introduktion til faglige indfaldsvinkler og metoder til at fremskaffe og vurdere et vidensgrundlag for planlægning. Overordnet indhold. Grundlag for at undersøge relevante samfundsaktørers, institutioners og organisationers rolle i planlægning. Feltkurset tager udgangspunkt i et lokalsamfund og den måde som miljø- og teknohogiproblemstillinger fremtræder og behandles lokalt. Gennem besøg, foredrag, interview og andre former for fehtstudier undersøges det, hvordan teknologiske, natur- og samfundsmæssige vilkår skaber betingelser og muligheder for planlægning på lokalt niveau under indflydelse at nationale og internationale rammebetingelser. Udover deltagelse i et antal fælles planlagte aktiviteter skal de studerende i grupper udføre et afgrænset selvstændigt feltstudium, som atrapporteres med en feltrapport og et mundthigt oplæg. Fehtrapporten skal indeholde redegørelser for de udførte aktiviteter i relation til det valgte problemfeht og refleksioner over de opnåede erfaringer om lokale planhægningsvilkår. Det mundtlige oplæg skal formidle den opnåede erfaring og refleksioner herover med involverede samfundsaktører som målgruppe. Undervisnings- og arbejdsform. Forudsætninger for at kunne ga til. e ksamen Forelæsninger med øvelser og gruppearbejde.... Fehtstudier at 7 dages varighed (ekskl. rejsetid) med gruppearbejde. Godkendt deltagelse i feltstudieaktiviteter, herunder aktiv deltagelse i.. gruppearbejde inkl, udarbejdelse at feltrapport og mundthigt oplæg under feltopholdet. Feltrapporten skal have et omfang på mindst 3 normalsider pr. 8

9 Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur gruppemedlem og det mundtlige oplæg skal have en varighed på mindst 5 minutter pr. gruppemedlem. Studienævnet kan dispensere for kravet om godkendt deltagelse i feltstudieaktiviteterne og anvise en studieaktivitet til afløsning herfor. Individuel skriftlig opgave, som kan dokumentere indsigt, forståelse og refleksion over væsentlige dele at kursets indhold. Opgaven skal indeholde en afgrænset problemstilling, gerne i relation tit projektarbejdet, redegørelser for teorier, metoder og begrebsrammer med referencer til kursets indhold, samt forslag til og refleksioner over, hvordan de vil kunne bruges til at undersøge den angivne problemstilling i et helhedsorienteret, tværfagligt perspektiv. Opgaven afleveres 5 hverdage efter kursusafslutning. Omfang maksimalt 8 normalsider tekst at 2400 anslag inklusiv mellemrum, fraregnet forside og reterencetiste. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Metoder i planlægning af miljø, energi og k[imaomsti[i.ing (Teknotogisk-Samfundsvidenskabel.ig PlanLægning) Kursus 5 ECTS Viden Ptanlægningsmetoder, der anvendes i praksis i planlægningsopgaver i relation til miljø-, energi- og ressourceproblemstillinger. Vilkår for og effekter at planlægningsindsats på udvalgte områder. Færdigheder At formulere og systemafgrænse planlægningsproblemstillinger i. relation til miljø-, klima-, energi- og ressourceproblemstilhnger. At udvælge, vurdere og anvende begreber, metoder, teorier og vidensgrundlag, som kan bruges i planlægningsindsats på udvalgte områder. Kom petencer At reflektere over, vurdere og foreslå plantægningsmetoder inden for udvalgte planlægningsfelter. Kurset introducerer til aktuelle planlægningsmetoder, der anvendes i praksis af myndigheder, virksomheder og organisationer og præsenterer indfaldsvinkler, teori og metoder til analyser af planlægningens forudsætninger og effekter. Kurset skal desuden give inspiration til indfaldsvinkler og metodegrundlag til projektarbejdet. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset behandler på eksemplarisk vis planlægningsproblemstillinger inden for samfundssektorer som feks. energi, transport, landbrug, byudvikling, produktion og forbrug. På kurset præsenteres et udvalg af de planlægningsmetoder, der anvendes inden for udvalgte felter, samt deres teoretiske forankring. Gennem eksempler og fordybelse i udvalgte genstandsfelter præsenteres og diskuteres erfaringer med og vilkår for planlægningsindsats og metoder til planlægning i relation til mille-, klima-, energi- og/eller ressourceproblemstillinger. På kurset introduceres til et tværvidenskabeligt grundlag for at analysere og vurdere planlægningsmetoder. Forelæsninger og øvelser, studenteroplæg mm. 9

10 Der forudsættes aktiv deltagelse kursets aktiviteter, herunder tilfredsstillende Forudsætning for deltagelse deltagelse i et antal mindre opgaver, tilfælde af utilfredsstillende deltagelse udformes individuelle skriftlige besvarelser på 3 sider til hver af disse opgaver. Prøveform Individuel skriftlig opgave over selvvalgt emne. Opgaven skal afgrænse en fokuseret planlægningsproblemsti[[ing og diskutere løsningsforstag og metoder til at analysere og vurdere problemet og/eller løsningsforslaget med inddragelse at udvalgte tekster fra kurset. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter kursusafslutning. Omfang af opgaven er max 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Type ECTS-normering Regulering og governanceformer (Teknol.ogisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning) Kursus 5 ECTS Viden Udvikling at institutioner, offentlig-privat samspil, virkemidler, politik og lovkomplekser på lokalt, nationalt og internationalt niveau ft. miljø-, energi-, klima- og ressourceproblemstillinger. Teori og metoder til at analysere tilblivelse, drivkræfter bag, implementering og effekter at regulering ut. miljø-, energi-, klima- og ressourceproblemstillinger. Lov og retsgrundlag for forvaltning, forvaltningsprincipper og - procedurer, håndhævelse og virkemidler på udvalgte områder. Færdigheder Læringsudbytte/ At identificere problemfelter på udvalgte reguleringsområder hvad bedømmelseskriterier angår baggrund, effekter og udviklingsperspektiver. At opspore kildemateriale og undersøge reguleringstiltag, lovkomplekser, politik og institutioner, der er involveret i udvalgte problemfelter. At opstille forslag til analyser at reguleringstiltag og deres tilblivelse, implementering og/eller effekter i forhold til relevante teorier og metoder. Kom petencer At kunne sætte sig ind i de forvaltningsmæssige aspekter ved en problemstilling og planlægge undersøgelser af retsgrundlag, implementering og effekter at regulering. Overordnet indhold Kurset skal give de studerende en forståelse af reguleringskomplekser, deres organisering og udvikling, de politiske processer involveret i regulering og samspil mellem samfundsmæssige aktører og institutioner på lokalt, nationalt og internationalt niveau i relation til miljø, klima, energi og ressourceproblemer. Kurset introducerer til teori- og metodegrundlag for forståelse at governanceformer, policyprocesser, drivkræfter og interesser, aktører og handlemuligheder bag udvikling at regulering og politik. Kurset giver redskaber til 10

11 analyse af reguleringens implementering og betydning for innovation og problemløsning. Undervisnings- og arbejdsform Kurset introducerer til organisationsstruktur og netværksrelationer i offentlige forvaltninger og institutioner, og deres samspil med private virksomheder og organisationer, NGO er mv. i relation til udvalgte sektorer og områder. Forelæsninger med gruppearbejde og øvelser. Individuel skriftlig opgave, som dokumenterer indsigt, forståelse og refleksion over væsentlige dele af kursets indhold. Opgaven skal med udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling, gerne i tilknytning til projektarbejdet, redegøre for relevante retsgrundlag og governanceformer med reference til kursusmateriatet og foreslå og diskutere design af analyser af regulering på området. Opgavens Prøveform emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter kursusafstutning. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omfang af opgaven er max 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel. Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Overordnet indhold Mitjøi ntegration (Tekno[ogisk-Samfundsvidenskabel.ig PlanLægning) Kursus 5 ECTS Viden Teori og metoder til at analysere drivkræfter, vidensgrundlag og kommunikative processer bag integration af mi[jøhensyn i sektorer og planlægningsfelter. Dannelse og kommunikation af miljøpolitiske dagsordener og miljøviden inden for udvalgte sektorer, produktions- og forbrugssystemer, og/eller geografisk afgrænsede områder. Færdigheder At formulere problemstillinger i relation til miljøintegreret planlægning,.. politikudvikling og kommunikation. At udvælge, vurdere og anvende begreber, metoder, teorier og vidensgrundlag, som kan bruges i analyser og vurdering at miljøintegreret planlægning og policy-processer på udvalgte områder. At identificere samfundsaktører og interessenter, som er eller kan blive involveret i miljøintegrerede planlægningsprocesser. Kom petencer At indgå i dialog og samarbejdsrelationer med forskellige interessenter, planlægning og kommunikative processer i relation til integration af miljø, energi, klima og ressourcehensyn. Kurset giver et teori- og metodegrundlag for at analysere drivkræfter, vidensgrundtag og kommunikative processer bag politikdannelse og planlægning på lokalt, nationalt og internationalt niveau, hvor der integreres hensyn til udvalgte miljø-, energi-, klima- og ressourceproblemstillinger. 11

12 Kurset introducerer til metoder, der anvendes til frembringelse, vurdering og kommunikation at miljøviden inden for udvalgte sektorer, produktions- og forbrugssystemer, og/eller geografisk afgrænsede områder. Undervisnings- og arbejdsform prøve form Kurset indeholder opgaver omkring vidensgrundlag, planlægningsprocesser og kommunikation i relation til miljø- og bæredygtighedsproblemer. Kurset skal endvidere give inspiration til indfatdsvinkler og metodegrundlag til p roj ekta rbej det. Forelæsninger og øvelser, studenteroplæg mm. Individuel skriftlig opgave over selvvalgt emne, som dokumenterer indsigt, forståelse og refleksion over væsentlige dele at kursets indhold. Opgaven skal på grundlag af en miljoorienteret problemstilling diskutere metoder og forslag til forandringsprocesser og kommunikative processer med reference til kursets indhold. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter kursusafslutning. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omfang af opgaven er max 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen TiteI Type ECTS-normering Vidensgrund[ag for regulering af miljø, energi og ktimaomstitling (Tekno[ogisk-Samfundsvidenskabelig PI.anl.ægning) Kursus 5 ECTS Viden Modeller og vidensgrundlag bag reguleringsindsatsen på udvalgte områder. Teorier, begreber og metoder, der kan anvendes til at analysere, vurdere og forestå vidensindsamling, som grundlag for regulering på udvalgte områder. Læringsudbytte/ Færdigheder bedømmetseskriterier At udvælge, anvende og reflektere over metoder, modeller og datagrundlag, der kan anvendes som grundlag for regulering. At identificere videninstitutioner, involverede parter og relevante samfundsaktører omkring konkrete reguleringsområder. Kom petencer At inddrage relevante vidensgrundlag og samfundsinstitutioner omkring regulering af udvalgte problemområder. Overordnet indhold. Kurset skal introducere metoder og modeller, som kan være relevante i forbindelse med regulering af miljø-, klima-, energi- og ressourceproblemstillinger. Det indeholder en overbliksgivende introduktion til væsentlige metoder og modeller inden for området samt grundlag for forståelse af samfundsaktører og institutioner af betydning for etablering af vidensgrundtag i. reguleringen. Herudover indeholder det et eller flere og evt. valgfrie moduler, som giver grundlag for at opnå dybere indsigt i anvendelse at og refleksion over udvalgte metoder inden for eksempelvis økonomivurdering, teknologivurdering, risikoanalyse og indikatoranalyse. 12

13 Kurset skat desuden give inspiration tit udvælgelse af metoder tit anvendetse i projektarbejdet. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Prøveform Foretæsninger, gruppearbejde og øvetser. Der forudsættes aktiv deltagelse i kursets aktiviteter, herunder tilfredsstillende deltagelse i et antat mindre opgaver. I tilfælde af utilfredsstillende deltagelse udformes ndividuette skriftlige besvaretser pa max 3 sider til hver af disse opgaver. Afsluttende individuet skriftlig opgave, der skat vise forståelse af metoder, modeller og brug af datagrundlag i retation til kursets indhold. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afteveres 3 hverdage efter kurs usa fs tut ni ng. Gruppeprøve eller individuel, prøve Individuel, prøve Omfang af opgaven er max. 6 normalsider, baseret på 2400 anstag (inkl. mellemrum) pr. side, eksktusiv forside, indhotdsfortegnetse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Tt i e Type ECTS-normering Projekt i pi.an[ægning - miljø, teknologi og samfund (Teknotogisk Samfundsvidenskabe[ig PI.anlægn ing) Fagprojekt 15 ECTS Viden Viden om potitiske, teknotogiske. kutturette og samfundsstrukturelte rammevilkår for planlægning og udviklingsinitiativer på udvalgte miljø-, klima-, energi- og ressourceområder. Viden om og forståelse af teorier, begreber og metoder, der kan anvendes i tværfaglige og helhedsorienterede analyser heraf. Færdigheder Identificere og afgrænse miljø- og bæredygtighedsproblemstillinger. Læringsudbytte/ Anvende og reflektere over teori- og metodegrundlag til at indsamle bedømmelseskriterier viden om og analysere afgrænsede problemfelter. Analysere grundlag, virkemåde og effekter af planlægningsindsats på afgrænsede områder i relation til miljø, klima, energi og/eller ressourcer. Kompetence Undersøge, vurdere og designe indsats rettet mod problemstiltinger i relation til miljø, klima, energi og ressourcer. Tilrettelægge egen faglige udvikling, samarbejde og indgå i faglige diskussioner samt evaluere procesfortøb i projektarbejde. Overordnet indhold. Projektet skat indeholde en selvstændig afgrænset og motiveret problemstilling i relation til indsats overfor aktuelle miljø-, energi-, klima- og/eller ressourceproblemer. Opgaven skat belyse teknologiske, naturmæssige, kulturelle og/eller samfundsmæssige vilkår af betydning for denne problemstilling med et selvvalgt fokus og vægtning af de forhold der undersøges. Opgaven skal.. indeholde design og gennemførsel af en selvstændig analyse og vurdering af et vidensgrundlag, der kan belyse denne problemstilling. Der skat udvælges, anvendes og reflekteres over et teoretisk/metodisk grundlag og et empirisk felt for de konkrete analyser. 13

14 Undervisnings- og arbejdsform Et projektarbejde udarbejdes i grupper med 2-6 studerende. Det skal indeholde en eller flere interne evalueringer, hvor de studerende fremlægger eget arbejde og giver respons på en anden gruppes arbejde, samt modtager respons fra den anden gruppe og begge vejledere. Ved de interne evalueringer fremlægger hver studerende endvidere en individuel projektplan, hvor den studerende redegør for og reflekterer over projektarbejdets bidrag til egen faglige udvikling i relation til studieforløbet og mal med uddannelsen. Studienævnet fastsætter rammer for indhold og form af evalueringer og projektplaner. Gennem projektplan og interne evalueringer skal der vises refleksioner over egen faglige udvikling, samarbejde og procesforløb projektarbejdet, samt evne til at indgå i faglige dialoger. Projektp[anen vedlægges som bilag til projektrapporten. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektopgaven og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af maks. 7 minutters varighed om et afgrænset tema i relation til projektarbejdet. Omfang af rapporten, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhotdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, er følgende: Prøveform person max 50 normalsider 2 personer max 60 normalsider 3-4 personer max 70 normatsider 5 personer og derover max 75 normalsider i Hvis omfanget overskrides, kan rapporten afvises fra bedømmelse. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Eksaminator fremsender eksaminationstemaer uge før eksamen. Gruppemedlemmerne fordeler disse imellem sig, i tilfælde at uenighed om fordelingen foretages lodtrækning. i Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Formål semester 2. semester har til formål at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer indenfor sundhedsfremme og sundhedsstrategier, her med fokus på en kontekstuel ramme. Der sigtes mod at opnå en forskningsbaseret viden om sundhed og sundhedsfremme som medbestemt at de sociokulturelle, materielle og stedbundne vilkår i specifikke kontekster. fokus står sammenhænge mellem de sociale, materielle, kulturelle og politiske faktorer, der fremmer eller hæmmer sundhed samt viden om teorier og metoder til at analysere disse sammenhænge. Til brug herfor skal semesteret opbygge forskningsbaseret viden om sundhedsfremmepolitik, -planer og interventioner, og epidemiologisk tænkning og grundbegreber i kritisk refleksion at anvendelsen heraf. 14

15 UddannelseseLementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus: Sundhed i kontekst (5 ECTS) Kursus: Sundhedsfremmepolitik, -planer og interventioner (5 ECTS) Kursus: Kritisk introduktion til epidemiologi (5 ECTS) Projekt: Sundhedsfremme og sundhedsstrategier (15 ECTS) Titet Sundhed Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS i kontekst (Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier) Viden Viden om kontekstuelle vilkår som rammesættende for sundhed, sundhedsforståetser og sundhedsfremme. Indsigt i forhold, der fremmer eller hæmmer sundhed og påvirker forståelser heraf i specifikke kontekster og forståelse for de komplekse baggrunde herfor. Indsigt i teorier og metoder til analyse at sundhed i kontekst. Læringsudbytte/ Færdigheder bedømmelseskriterier.... Kunne identificere sundhedsproblemstitlinger i forskellige kontek-ster, og ud fra forskellige perspektiver. Kunne forstå og anvende teorier om forhold med betydning for sundhed og sundhedsforståelser i specifikke kontekster. Kompetencer Kunne analysere og diskutere sundhedsproblemstiltinger i specifikke kontekster på et teoretisk grundlag. Kurset skal give de studerende en forståelse for kontekstuelte vilkår som rammesættende for sundhed og sundhedsfremme. Kontekster forstås ikke blot som et sted eller en særlig setting. Også de menneskelige relationer, de kulturelle, de materielle og de historiske vilkår ses som en del at konteksten for sundhedsfremme og for forståelsen heraf. Dermed får vilkår som fx moderniteten eller globalisering betydning for forståelsen at de komplekse samspil mellem subjekt, samfund, sundhed og ambitioner om at fremme denne. Målet Overordnet er at give indhold. redskaber til forstaelse at, hvordan forskellige kontekster pavirker arbejdet med sundhedsfremme og forståelserne af hvad sundhed er. Kurset introducerer til teorier og begreber om sociokulturelle vilkår og processer for sundhed og sundhedsfremme og giver en forståelse af interaktionen mellem subjekter/ sociale grupper og sociokulturelle, materielle og samfundsmæssige vilkår. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Forelæsninger med gruppearbejde, case-arbejde, studenteroplæg og plenum diskussioner. Prøveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig 48 timers opgave. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås:.. Minimum fremmøde ved 75 % af undervisningen. Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser og medvirken til mundtligt studenteroplæg til én kursusgang. I studenter oplægget skal de(n) studerende identificere og redegøre for centrale problemstillinger indenfor sundhedsfremmefeltet. 15

16 Opgaven er en 48-timers opgave og omfanget er 3-4 normalsider ex. titteraturliste baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side. Ved overskridelse af maksimum sideantallet afvises opgaven. Opgaven formuleres at underviser. Opgaven tager udgangspunkt i en case, der er ukendt for den studerende, men i indhold og omfang svarer til de cases, der er arbejdet med på kurset. Hovedvægten i opgaven skal ligge på en kritisk, analytisk udfoldelse og diskussion at, hvilke muligheder, begrænsninger og særlige ramme casens aktuelle kontekst giver for arbejdet med sundhedsfremme. Omprøve: En 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve. Alle. 7-trins-skalaen Intern Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Sundhedsfremmepol.itik, - p[aner og interveritioner (Sundhedsf remme Et Sundhedsstrategier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om hvordan sundhedsforståelser, sundhedstiltag i hverdagslivet og i forskellige kontekster forankres i forhold til politik og planlægning. Viden om sundhedsfremmepolitikkens institutionelle set-up. Indsigt i teorier og metoder til analyse af strategiske indsatser for sundhedsf remme. Færdigheder Kunne analysere og vurdere forskellige vilkår for kommuners, Læringsudbytte/ organisationers, statens og hverdaglivets strategiske indsatser for bedømme Is es kriterier sundhed sfre mm ø. Kunne opnå en forståelse for væsentlige aspekter at udvikling og implementering at politiske planer, programmer og indsatser med betydning for sundhedsfremme som et socialt politisk projekt. Kende effekterne og konsekvenserne af etablerede sundhedsstrategier. Kom petencer Kunne analysere mødet mellem borgere og sundhedsinstitutioner. Via kritisk forståelse kunne analysere og vurdere nutidige sundhedsfremmepolitiske initiativer og forstå konsekvenserne af disse. Overordnet indhold Kurset har til formål at give de studerende indsigt i baggrunden for sundhedsfremmepolitik og strategier. Herunder hvordan interventioner, planer og politik formuleres, gennemføres og fortolkes. Dette kursus fokuserer på sundhedsfremme i et politologisk/sociologisk perspektiv samt på teorier om og metoder til analyse i tilknytning hertil. kurset fokuseres der på: 1. Klassiske forståelser at og modeller for sundhedsfremmepolitik og planer som anvendes i praksis. Rationaler bag og effekter af sund hedsfremmepolitikken. 16

17 erfaringer Undervisnings- og arbejdsform 2. Government, governance, empowerment, læring og sundhedsfremme teoretiske afsæt i brug at sundhedsfremmepolitikkens styreformer med inddragelse af en række konkrete cases. 3. Sundhedsfremmepolitikkens institutioneli.e set-up, kapacitet og effekter fra mødet mellem myndighederne, borgerne og professionerne. 4. Forskellige teoretiske traditioner i analyser og evaluering af sundhedsfremmepolitik og planlægning. Forelæsninger med gruppearbejde, casearbejde, studenteroplæg og plenumdiskussioner. Prøveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftligt essay. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Mindst 75 % deltagelse i kursets studieaktiviteter. Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser. Skriftligt essay, hvor den studerende er frit stillet til selv at udvælge en problemstilling eller diskussionsspørgsmål. Essayet skal dokumentere indsigt i, forståelse at og refleksion over væsentlige dele at kursets indhold. Opgaven skal Prøveform. tage udgangspunkt i kursuslitteraturen samt de problemstillinger, som er blevet adresseret undervejs i kursusforløbet. Omfanget af opgaven er 5-6 normalsider baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Opgaven afleveres 2 hverdage efter sidste kursusgang. Ved overskridelse af maksimum sideantallet afvises opgaven. Omprøve: En 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle. 7-trins-skalaen Intern TiteL Undervisningssprog Type ECTS-normering Kritisk introduktion tit epidemotogi (Sundhedsf remme & Sundhedsstrategier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Forståelse af epidemiologisk tænkning og metode samt grundlæggende begreber. Viden om statistiske begreber og metoder samt deres anvendelse Læringsudbytte/ indenfor epidemiologien. bedømmelseskriterier Forståelse at epidemiologien som videnskabeligt værktøj i relation til sundhed. Færdigheder Kritisk at kunne vurdere anvendelsen at epidemiologien i undersøgelser at befolkningens sundhed. 17

18 Kritisk at forholde sig til betydningen af design af epidemiologiske undersøgelser, og efterfølgende anvendelse relation til sundhedsfremme. Kompetencer At kunne læse, forstå og forholde sig kritisk til videnskabelige epidemiologiske undersøgelser. At kunne vurdere hvorvidt epidemiotogiske undersøgelser bidrager med viden, der bør integreres i en sundhedsfremme kontekst. At kunne relativere epidemiologisk viden i forhold til andre videnskabsfelter indenfor sundhedsfremmefeltet. Epidemiologien er studiet af sundhed og sygdom i relation til befolkninger og befolkningsgrupper. Det handler fx om sygdomsmønstre i befolkningen, om udviklingen i sygdomsmønstre og om befolkningsgrupper, der er særligt belastede. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Formålet med kurset er at give de studerende: En introduktion til epidemiotogisk tænkning og metode. Kendskab til grundbegreber såsom incidens, prævalens, middellevetid, dødelighed, odds ratio, relativ risiko, bias, normal fordeling, randomisering, population osv. En kritisk forståelse for brugen af epidemiologien i relation til befolkningens sundhed, og til brugen af naturvidenskaben som eksakt videnskab i forhold til beskyttelse af befolkningens sundhed. Forelæsninger, dialog, fremlæggelser og øvelser. Prøveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftlig rapport. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Mindst 80 % deltagelse i kursets studieaktiviteter Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser samt i gruppearbejdet med det skriftlige oplæg til den afsluttede prøve. Der udarbejdes en rapport i grupper som baseres på læsning, vurdering og diskussion af en selvvalgt videnskabelig artikel. Omfanget af rapporten er 4-5 normatsider baseret pa 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normatside, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Rapporten afleveres 2 hverdage efter næstsidste kursusgang. Ved overskridelse af maksimum sideantal afvises opgaven. Rapporten danner efterfølgende udgangspunkt for mundtlig eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Omprøve: En ny rapport på normalsider. Rapporten afleveres 2 uger efter kursets afslutning og mundtlig eksamen afholdes indenfor samme eksamenstermin. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Intern TiteL Sundhedsfremme og sundhed5strategier (Sundhedsf remme & Sundhedsstrategier) 18

19 i Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Projekt 15 ECTS Viden Viden om sundhed, som medbestemt at en del at de sociokulturelle, politiske og stedbundne vilkår og processer i en specifik kontekst. Viden om sundhedsfremmestrategier i en specifik kontekst. Viden om og forståelse at de teorier, begreber og metoder, der kan anvendes i tværfaglige og helhedsorienterede analyser heraf. Færdigheder Læringsudbytte/ Kunne identificere sundhedsproblemstillinger i en specifik kontekst. bedømmelseskriterier Kunne udvælge, anvende og reflektere over relevante teorier og metoder relation til den valgte problemstilling om sundhed i kontekst. Kom petencer Kompetence til at kunne analysere, diskutere og perspektivere sundhedsproblemsti[linger i en specifik kontekst på baggrund at relevante teorier og metoder. Kompetence til at kunne evaluere procesforløbet i projektarbejdet og reflektere over egen rolle heri. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform. Projektet skal indeholde en selvstændig afgrænset og motiveret problemstilling i relation til sundhed, sundhedsstrategier eller sundhedsfremme i en specifik kontekst. Projektet skal belyse psykiske, sociokulturelle, samfundsmæssige eller politiske vilkår af betydning for denne problemstilling med et selvvalgt og, begrundet perspektiv pa den problemstilling, der undersøges. Der skal gennemføres en selvstændig analyse, hvor der er reflekteret over videnskabsteoretisk perspektiv samt teoretisk, metodisk og empirisk grundlag for det projekt, og for den vidensproduktion analysen kan lede frem til Der udarbejdes projekt i grupper med 2-6 studerende. For at kvalificere projektet og refleksionsevne indgår der i projektarbejdsforlobet en intern evaluering, hvor de studerende fremlægger eget arbejde og giver respons på en anden gruppes arbejde, samt modtager respons fra den anden gruppe og begge gruppers vejledere. Som forudsætning for at deltage i prøven skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig konstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at opkvatificere projektets samlede design, problemformulering og besvarelse af denne. Til den interne evaluering fremsendes en projektbeskrivelse på mindst 10 og maksimum 20 sider, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppen. Omprøve: Studerende, der ikke deltager i den interne evaluering, skal i stedet aflevere en skriftlig feedback at opponentgruppens projektbeskrivelse til opponentgruppen og egen vejleder. Den skriftlige feedback skal være på min. 1 og max. 2 normalsider. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af maks. 7 minutters varighed om et afgrænset emne, formuleret af eksaminator, i relation til projektarbejdet.. Eksaminator fremsender eksaminationsemner fem hverdage før eksamen. Gruppemedlemmerne fordeler disse imellem sig - tilfælde af uenighed om fordelingen foretages lodtrækning. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. 19

20 - Kursus - Valgkursus teori Prøvens længde inkl votering er: For 2 studerende 60 minutter For 3 studerende 75 minutter For 4 studerende 85 minutter For 5 studerende 95 minutter For 6 studerende 100 minutter Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprove Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Omfanget at projektet: Baseret på 2400 anslag inkl, mellemrum pr. side, må projektet maksimalt være 40 sider + 10 sider pr. deltager i gruppearbejdet, ekskl. forside, indholdsfortegnelse, resumé, referenceliste og bilag. Ved overskridelse at sideantal afvises projektet. Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester Det 3. semester består at uddannelsesaktiviter på både Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier. Formål 3. semester har til formål at give den studerende et videnskabeligt og praktisk grundlag for analyser og udvikling at strategier for innovations- og udviklingsprocesser i relation til miljø- og sundhedsproblemer. Modulet skat give grundlag for fordybelse med et selvvalgt fokus i relation til betingelser og muligheder for sundhedsfremme og bæredygtig udvikling med udgangspunkt i lokatområder, sektorer, teknologiske systemer, produktion og forbrug og/eller infrastruktur. Modulet skal gøre de studerende i stand til at designe og gennemføre indsamling, analyse og vurdering af handlingsorienteret viden inden for miljø og sundhed. Modulet skal give de studerende forståelse af planlægnings- og reguleringsmæssige rammer og muligheder for udvikling, samt give grundlag for udvikling at handlingsorienterede strategier og inddragelse at relevante aktører og institutioner heri. Uddannelseselementer 3. semester Semesteret omfatter: Studieaktivitet TekSam: Seminar: Analyser af bæredygtig udvikling (10 ECTS) Valgkursus: Planlægningstema og metode (5 ECTS) Eller: Kursus: Vatgfrit kursus, som af studienævnet er godkendt til at indgå på 3. semester (5 ECTS) Studieaktivitet Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier: Projekt: Sundhedsfremme i teori og praksis (15 ECTS) eller Praktik: Projektorienteret praktiktortob (15 ECTS) eller 15 ECTS kurser: i Sundhedsfremme i teori og praksis (10 ECTS) i Sundhedsfremme i relation til en specifik tematik (5 ECTS) Titel Type Analyser af bæredygtig udvi kling (Teknologisk-Samfundsvidenskabelig PLan tægn ing) Seminar 20

21 ECTS-normering 10 ECTS Viden Betingelser og muligheder for bæredygtighedsrettede tiltag med udgangspunkt i et afgrænset system af lokalområde, teknologiske systemer, produktion, forbrug, sektorer og/eller infrastruktur. Teorigrundlag og metoder til at analysere udviklingsprocesser og inddrage praksisrettet viden. Færdigheder Læringsudbytte/ At indsamle, vurdere og analysere et vidensgrundlag i relation til en bedømmelseskriterier afgrænset problemstilling. At samarbejde med eksterne parter og/eller en forskningsoffentlighed. At formidle viden til og indgå i dialog med involverede parter. Kom petencer At analysere, vurdere og foreslå indsats rettet mod bæredygtighed. At indgå i dialog med eksterne parter, formidle viden og etablere samarbejdsretationer, samt reflektere over egen faglige udvikling i relation hertil. Seminaret tjener til at påbegynde fordybelse og specialisering i de emner, som den studerende har særlig interesse i, og giver mulighed for at forberede specialet. Seminaret indeholder dels en række fælles aktiviteter, dels en selvstændig studieaktivitet, som udføres i tilknytning til eksterne parter eller udgør en afgrænset forskningsopgave. De fælles aktiviteter består af teori- og metodekollokvier, der skal give grundlag for undersøgelser at vilkår og muligheder for at iværksætte tiltag, der retter sig mod bæredygtighed i praksis. Kollokvierne skal give metodisk og teoretisk inspiration og grundlag for refteksion med inddragelse af de studerendes erfaringer. Seminaret indeholder 6-8 kollokvier med faglige temaer som design af analysestrategi, forandringsprocesser i organisationer, metoder til dataindsamling, miljøstrategier, dialog med og inddragelse af involverede samfundsaktorer, samt specialeforberedende aktiviteter. Hver gruppe skal føre en [ogbog i tilknytning til hver kollokviegang. Logbøgerne samles til et porteføljedokument som vedlægges som bilag til kursusrapporten. Den selvstændige studieaktivitet skal have karakter af et afgrænset relevant og aktuelt studie, der ville kunne indgå i et forskningsarbejde eller i en praktisk Overordnet indhold planlægningsindsats knyttet til bæredygtighedstiltag i en konkret kontekst, gerne udformet i samarbejde med en forskningsenhed eller en ekstern partner. Studiets emne skal godkendes af kursuslærerne. Det kan udføres individuelt eller i grupper på 2-6 personer. Studieaktiviteten skal bestå i enten: Et forskningsnært studie som f.eks. et review over videnskabelig litteratur i tilknytning til et afgrænset emne, en empirisk undersøgelse på et afgrænset område, en analyse at et givet datasæt. Eller: Et praksisnært studie, som f.eks. en dataindsamling, miljøvurdering eller analyse af vilkår for planlægning i en konkret praksis i en organisation, lokalitet, myndighed, virksomhed. Studieaktiviteten skal desuden indeholde en formidlingsindsats overfor en målgruppe at involverede samfundsaktører, f.eks. et oplæg til og referat at et arrangement, en pjece, plakat, eller video. På grundlag at kursets studieaktiviteter udarbejdes en kursusrapport. Kursusrapporten skal dokumentere arbejdet med studieaktiviteterne og vise 21

22 forståelse for planlægriingsopgaver, vidensindsamljng, formidling og praksis i faget samt refleksioner over egen faglige udvikling og evne til at indgå i faglige dialoger og formidlingsaktiviteter med eksterne parter i praksis. Kollokvier med oplæg fra vejledere, gæstelærere og studerende med sideløbende Undervisnings- og arbejdsform. selvstændig studieaktivitet. Kursusarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende og eksaminator. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i kursusrapporten på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Prøvens omfang er 20 minutter per studerende inkl. votering. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hver studerende et oplæg af maks. 7 minutters varighed om et selvvalgt afgrænset tema i relation til arbejdet. Prøveform Omfang af kursusrapporten, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, er følgende: person max 20 normatsider 2 personer max 25 normalsider 3-4 personer max 30 normalsider 5 personer og derover max 35 normalsider i Hvis omfanget overskrides, kan rapporten afvises fra bedømmelse. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af kursusopgaven og den mundtlige præstation. Hjælpemidler til eksamen BedømmeLse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Tt i e [ Type ECTS-normering teori og metode (TeknoLogisk Samfundsvidenskabe[ig PtanLægningstema Valgkursus 5 ECTS - PLanLægning) Viden Viden om baggrund for og konsekvenser af udvalgte aktuelle problemstitlinger og løsningstiltag inden for et særligt problemfelt. Indsigt i, forståelse af og refleksion over teorier og metoder, der kan anvendes inden for dette særlige felt. Færdigheder At identificere nye problemstillinger og inddrage den nyeste viden på et Læringsudbytte/ udvalgt felt. bedømmetseskriterier At udvælge, anvende og reflektere over teorier og metoder til analyser i relation til et særligt fokus. At anvende, vurdere og reflektere over egen og andres indsamlede data i relation til forsknings- og planlægningsspørgsmål inden for et særligt fokus. Kompetencer Evne til fordybelse i et særligt fokusfelt med dybtgående forståelse at viden, teorier og metoder inden for dette felt. 22

23 Evne til at indgå i forskningsbaseret dialog om nye problemer og løsningsforstag i relation hertil Evne til at bygge bro mellem forskelhge fagområder i relation tit et særligt fokusfelt, Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøvetorm Formålet med valgkurset er at give de studerende mulighed for fordybelse i et teoretisk-metodisk fagligt grundlag af særlig interesse i relation tit planlægning. Der introduceres teori og metoder, der benyttes i den nyeste forskning og planlægning på udvalgte områder. Der lægges op til kritiske diskussioner og vurderinger at det teoretisk-metodiske grundlag for regulering og planlægning inden for udvalgte felter. Der inddrages forskningsbaserede erfaringer med metodeanvendelse i tilknytning til forskellige cases, samt lægges op til refleksioner over teori-, metode- og empiriva[g. Der fremlægges og diskuteres forslag til metode- og empirivalg i casestudier inden for udvalgte problemfelter. Oplæg fra forskere og planlæggere inden for udvalgte områder, diskussion og studenterindtæg. Individuel fri skriftlig hjemme opgave. Den studerende skal vælge et at de gennemgåede eksempler på forskning i relation tit et fokusfelt og redegøre for, diskutere og vurdere valget at teori og metoder, samt foreslå videreudvikling af metode- og empirigrundlag inden for det pågældende problemfelt. Opgavens emne aftates med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 10 hverdage efter kursusafs[utning. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Omfang af opgaven, baseret på 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, titteraturliste og eventuelle bilag, er max 8 normalsider. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Tt i e Undervisningssprog Type ECTS-normering Sundhedsfremme i teori og praksis (Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Viden om baggrund og betydning af sundhedsfremmende indsatser, interventioner og strategier i en specifik kontekst. Viden om og forståelse af de teorier, begreber og metoder, der oftest anvendes i analyser at sundhedsfremmende indsatser, interventioner og strategier Indsigt i forskellige tematiseringer i studiet af forandringsprocesser i mødet mellem borgere/patienter, institutioner, ekspertsystemer, Læringsudbytte/ teknologier, professioner eller kulturer bedømmelseskriterier. Indsigt etiske aspekter at sundhedsfremmeindsatser Færdigheder Kunne identificere problemstitlinger på udvalgte sundhedsfremmearenaer hvad angår sundhedsfremmeindsatsernes baggrund, effekter og mulige udviklingsperspektiver Kunne udvælge, anvende og reflektere over relevante teorier og metoder i relation til en problemstilling om sundhedsfremmende indsatser, interventioner og strategier 23

24 Kom petencer Kompetence til at kunne analysere, diskutere og perspektivere sundhedsfremmende indsatser i en specifik kontekst på baggrund af relevante teorier og metoder Kompetencer tit at kunne forstå politiske og institutionelle aspekter at arbejdet med sundhedsfremmetiltag Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Projektet skat indeholde en selvstændig afgrænset og motiveret problemstiuing, der forholder sig tit sundhedsfremme i teori og praksis. Der tages udgangspunkt i en konkret sundhedsfremmeindsats, hvis baggrund, effekter og mulige forandringsperspektiver analyseres. Projektet skat belyse politiske, institutionelle eller projektledelsesmæssige aspekter af denne. problemstilling i modet mellem borgere, institutioner, ekspertsystemer, professioner og kulturer. Der skat gennemføres en selvstændig analyse, hvor der er reflekteret over videnskabsteoretisk perspektiv samt teoretisk, metodisk og empirisk grundlag for analysen og for den vidensproduktion analysen kan lede frem tit. Der udarbejdes projekt i grupper med 2-6 studerende. For at kvalificere projektet og dets refleksioner indgår der i projektarbejdsforløbet en intern evaluering, hvor de studerende fremlægger eget arbejde og giver respons pa en anden gruppes arbejde, samt modtager respons fra den anden gruppe og begge vejledere. Projektrapporten må maksimalt omfatte 40 sider + 10 sider pr. deltager i gruppearbejdet baseret på 2400 anslag inkl, mellemrum, samt forside, indholdsfortegnelse, resumé, referenceliste og bilag. Ved overskridelse af sideanta[ afvises rapporten. Proveform. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. Som udgangspunkt for eksaminationeri fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af maks. 7 minutters varighed om et afgrænset emne, formuleret af eksaminator, i relation til projektarbejdet. De. studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og pa en måde, så individuel bedømmelse er mulig. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtlige præstation. Eksaminator fremsender eksaminationsemner fem hverdage før eksamen. Gruppemedlemmerne fordeler disse imellem sig, i tilfælde af uenighed om fordelingen foretages lodtrækning. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Alle Bedømmelse 7-trins-skalaen Censur Ekstern Tt i e Projektorienteret praktikforlob (Sundhedsfremme Sundhedsstrategier) Type Projektorienteret praktik ECTS-normering 15 ECTS Læringsudbytte/. Viden bedømmetseskriterier & 24

25 Viden om sundhedsfremmerelevante forhold inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt, herunder særligt de aspekter, som den studerende vælger at skrive projekt om Viden om, hvordan en beskæftigelsesrelevant organisation som praktikstedet fungerer internt, herunder dets arbejdsopgaver, arbejdsgange og beslutningsprocesser. Viden om krav til og betingelser for konkret opgaveløsning i den organisation, hvor praktikken foregår. Indblik i sundhedsfremmeteoretiske, metodiske og analytiske tilgange og begrebers praktiske anvendelighed. Indsigt i den nyeste faglitteratur relevant for at belyse praktikprojektets problemstilling Færdigheder Færdighed i at arbejde med en faglig relevant problemstilling inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt i forbindelse med projekta rbejd et. Færdighed i at kombinere akademiske indsigter (teorier, metoder, tilgange) fra fagene og koble disse til praktiske problemstillinger og opgaver på praktikstedet. Færdighed i at gennemføre konkrete, for sundhedsfremme relevante, opgaver bestilt af praktikværten. Kom petencer Kompetence til selvstændigt at udarbejde et praktikprojekt, herunder at planlægge og styre arbejdsprocessen. Kompetence til at relatere praksisviden og -erfaring til fagenes faglige teorier, begreber og metoder. Håndtere gennemførelsen at flere parallelle opgaver (opgaver hos praktikstedet samt opgaver til universitetet). Ansvar for egen faglig og professionel udvikling. Ansvar for at agere professionelt i et arbejdsfællesskab på en arbejdsplads. Overordnet indhold. Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studienævnet inden det påbegyndes. Praktikken udgør halvdelen at semesterets arbejdsindsats. Denne halvdels arbejdsindsats forventes at fordeles med halvdelen til praktikstedet og halvdelen..... til universitetet (svarer til ca. 200 timer hos praktikværten og ca. 200 timer til universitetet). Praktikantens hovedaktiviteter skal beskrives og ligge inden for Sundhedsfremmes og også gerne Fagi s genstandsfelt. Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske afvikling af praktikforløbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser overfor universitetet gennemføres. Ved praktikperiodens start indgås en kontrakt mellem praktikstedet, universitetet og praktikanten om hvordan praktikopholdet skal forløbe, hvilke arbejdsopgaver praktikanten skal varetage og hvordan praktikværten understøtter praktikantens arbejde. Undervisnings- og arbejdsform. Læringen i praktikfor[øbet foregår ved en blanding at praktisk arbejde,. refleksioner over mødet mellem teori og praksis, ved at give og modtage fagfællekritik og ved den selvstændige udarbejdelse af praktikprojektet. Udarbejdelsen at praktikprojektet sker under vejledning fra en praktikvejleder og ved deltagelse i projekt- og midtvejsseminar. Løbende forpligtelser til Sundhedsfremme Et sundhedsstrategier 1. Deltagelse i projektseminar. Der vil tidligt på semesteret blive afholdt et faciliteret projektseminar, hvor forventninger til praktikfortøbet diskuteres. 25

26 2. Den studerende skal diskutere praktikforløbets relevans for de overordnede tæringsmål samt mulige problemstillinger for det kommende praktikprojekt med vejleder inden praktikforlebet påbegyndes. 3. Deltagelse i midtvejsseminar. Den studerende skat udarbejde en midtvejsrapport, der rundsendes til de øvrige praktikanter inden midtvejsseminaret. Midtvejsrapporten skat indeholde: Refleksioner over praktikopholdet bestående af én sides beskrivelse af praktikstedets opgaver/aktiviteter og centrale problemstillinger disse adresserer samt den studerendes daglige opgaver i organisationen og at to sides refleksion over, hvilke af sundhedsfremmes teorier hhv. metoder, der har været særligt relevante for det hidtidige arbejde hos praktikværten og hvorfor. Praktikprojektets problemfelt og problemformulering (max. 2 sider) Udkast til praktikprojektets struktur (teori, metode, empiri, analyse) Ved det faciliterede midtvejsseminar vil problemstillinger omkring praktikforløbet blive diskuteret ligesom midtvejsrapporterne vil blive kommenteret af fagfællerne. Praktikprojekt Praktikprojektets problemstilling skal relatere sig til teoretiske eller empiriske problemstillinger fra Sundhedsfremme & sundhedsstrategiers og gerne Fagi s genstandsområde, som opholdet hos praktikværten (eller dennes aktiviteter) giver anledning til at belyse, men vælges i øvrigt frit at den studerende. Det færdige praktikprojekt, der udarbejdes individuelt, skal indeholde 1. Et executive summary på max anslag inklusive mellemrum (svarende til én normatside), der forholder sig til projektets indhold og til de væsentligste punkter, en Læser særligt bør være opmærksom på 2. En hoveddel, som består at problemformulering, metode, empiri, teori, analyse og konklusion 3. En udtalelse fra praktikværten omkring den studerendes faglige og beskæftigetsesmæssige kvalifikationer. (Udtalelsen tæller ikke med i karakterfastsættelsen.) Omfanget at det samlede projekt (ekskl. resumé, indholdsfortegnelse, litteraturhenvisninger og litteraturliste) må ikke overstige anslag inklusive mellemrum (svarende til 35 normalsider at anslag). Praktikprojektet afvises fra eksamen, hvis det overstiger den maksimale projektomfang. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Praktikprojektet og refleksionerne kan være på engelsk, hvis arbejdssproget hos praktikværten er engelsk. Den afsluttende mundtlige eksamen er på dansk. Det projektorienterede praktikforløb skal tigge på 3. semester. Gennemført praktikforløb og afleveret praktikprojekt indeholdende de ovennævnte elementer. Individuel mundtlig eksamen på baggrund at praktikrapporten. Alle 7-trins-skalaen Ekstern 26

27 medmindre semester - speciatet Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægnings undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skat godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afteveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis speciatet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Speciatearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelsesetementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. dentifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som speciatet indgår i. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru p pe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Bedømmelse Ved bedømmelse af speciatet kan følgende bedommelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individuatiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedemmelsen med vægten 5%. Speciatet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 27

28 fastsættes 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. rege Is a m Ung/uddannelse! 6.1 Tilmelding/frametcling og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - og evt. dispensationsmuugheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særuge prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at Ugestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning at prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgelseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælge Ises kriterier: Lodtrækning. 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår at universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannetsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og k[ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 28

29 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og nternationatisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbninges for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbninges for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmel.ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregler Godkendt i Studienævn for Planlægning og Geografi d. 3. luni 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk, Naturvidenskabelig eller Samfundsvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier (cand.tech.soc i Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. 29

30 Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannetser fra RUC Humanistiske bacheloruddanne[ser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Humanistisk-teknologiske bacheloruddannelser Bachelor i Hum-tek med Teksam og Arbejdsliv Bachelor i Hum-tek med Teksam og Plan, By Proces Bachelor i Hum-tek med Teksam og Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier Bache[or i Hum-tek med Teksam og Kommunikation Bachelor i Hum-tek med begge Teksam fagmoduler Naturvidenskabetige bacheloruddannelser Bachelor i Nat-bach med Teksam og Arbejdsliv Bachelor i Nat-bach med Teksam og Plan, By Proces Bachelor i Nat-bach med Teksam og Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier Bachelor i Nat-bach med Teksam og Kommunikation Bachelor i Nat-bach med begge Teksam fagmoduler Samfundsvidenskabetige bacheloruddannetser Bache[or i Sam-bach med Teksam ogarbejdsliv Bachelor i Sam-bach med Teksam og Plan, By Proces Bachelor i Sam-bach med Teksam og Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier Bachelor i Sam-bach med Teksam og Kommunikation Bachelor i Sam-bach med begge Teksam fagmoduler 9.3 Adgangsgivende bache[oruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Bachelor i Statskundskab Syddansk Universitet (SDU) Bachelor i Statskundskab 30

31 Aarhus Universitet (AU) Bachelor i Statskundskab Aalborg Universitet (AAU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskoten Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frédskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbache[oruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skat du bestå 10 ECTS-point sommersupptering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannelser Har du en anden bacheloruddannetse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bachetoruddannetse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bachetoruddannel.ser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddanne[se. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 31