STUDIEORDN ING for. Arbejdslivsstudier. Teknologisk samfundsvide planlægning. ibelig CAN D.SOC. ,9. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDN ING for Arbejdslivsstudier og Teknologisk samfundsvide planlægning. ibelig -Å CAN D.SOC.,9. ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregter af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprotil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmenit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforlob 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskniterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. krafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddanne[sen cand.soc. Arbejdslivsstudier og Tekno[ogisk-samfundsvidenskabelig planlægning er en tværfaglig uddannelse, som består at studier at to selvstændige fag, hvoraf ArbejdsLivsstudier udgør fag i og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for sociale, kulturelle, arbejdsmiljømæssige problemstillinger knyttet til arbejdslivet. Uddannelsen giver de studerende en teoretisk og praktisk relateret forståelse at arbejds- og arbejdsmarkedsforhold et bæredygtighedsperspektiv. Med faget Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning får den studerende suppleret denne viden med en indsigt i miljømæssig bæredygtighed i et virksomhedsperspektiv. Uddannelsen vil således kvalificere de studerende indenfor såvel social som mitjømæssig bæredygtighed. Kompetencerne udvikles med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for virksomheders samfundsmæssig ansvarlighed og disse virksomheders konkrete arbejde med den tredobbelte bundlinje: Miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Kandidaterne vil således være kvalificerede til beskæftigelse i større virksomheders Corporate Social Responsibility (CSR) afdelinger. Kandidaterne vil ligeledes være kvalificerede til beskæftigelse i den del af konsulent- og erhvervsservice, der udbyder proceskompetencer på området. For eksempel nødvendige kompetencer i forbindelse med forandringer og styringssystemer i virksomheder, som integrerer kvalitet, miljø, arbejdsforhold, integration at udsatte grupper på arbejdsmarkedet og økonomi. De studerende opnår kompetence til at varetage jobfunktioner i institutioner, der formidler privat offentligt samarbejde feks. rådgivning at virksomheder i hvordan de kan arbejde med CSR i relation til deres produktionskæde og forbrugere. Ligeledes vil kandidaterne kunne opnå beskæftigelse i kampagneorganisationer, erhvervs- og a rbej ds ma rkedso rga ni sat i one r. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning giver den studerende følgende kompetencer: : Forskningsbaseret indsigt i samfundsmæssige, organisatoriske, socialpsykologiske og sundhedsrelaterede aspekter at arbejdet som en afgørende menneskelig aktivitet. Forskningsbaseret viden om forskellige reguleringsformer og deres anvendelse i forhold til arbejdsliv, miljø, arbejdsmiljø og sundhed. Indsigt i og forskningsbaseret viden om forandringer og forandringsprocesser i arbejds[ivet med særligt henblik på deltagelse og medarbejderinvolverende metoder. Indsigt i teorier, metoder og resultater fra den internationale forskningsfront i arbejdslivsforskningen. Indsigt i vilkår, udfordringer og strategier for regulering, planlægning, implementering og formidling af miljø-, klima-, energi- og ressourceindsats og bæredygtig udvikling i virksomheder Forskningsbaseret viden om samspil mellem natur, miljø, teknologi og samfund og regulering heraf. Forståelse at fagområdernes teorier og metoder som grundlag for at identificere nye videnskabelige problemstillinger og gennemføre analyser at bæredygtighedsorienteret planlægning og innovation med særligt henblik på social ansvarughed i virk-somheder og samfundsmæssige hensyn generelt. : Kan udvælge og anvende relevante teorier og metoder til analyse af arbejdslivsproblemstillinger Kan undersøge, analysere og løsningsudvikle på arbejdslivsproblemstillinger. 3

4 Kan planlægge, gennemføre og evaluere forandringsprocesser i arbejdslivet. Kan foretage etisk begrundede valg at metoder og redskaber i omgangen med arbejdslivets akterer. Kan kritisk vurdere ny forskningsbaserede teorier, metoder og resultater på feltet Kan identificere, analysere og vurdere bæredygtighedsproblemstillinger på et tværfagligt grundlag og foreslå løsningsstrategier. Kan undersøge og dybtgående analysere miljø- og bæredygtighedsrelaterede problemstillinger med inddragelse af teoretiske perspektiver og selvstændigt produceret empirisk materiale Kan inddrage såvel eksperter på tværs af fagområder som involverede medarbejdere i formulering at problemstillinger og i opstilling, analyse og vurdering af løsningsforslag og handlestrategier Kompetence r: Kan indgå i et praksisfællesskab af fagfæller med henblik på at vedligeholde og videreudvikle egne og de øvriges viden, færdigheder og kompetencer. Kan planlægge, gennemføre og evaluere forandringsprocesser i arbejdslivet. Kan indgå i dialog med berørte aktører i arbejdslivet. Kompetence til at arbejde med arbejdslivsmæssige og bæredygtighedsrelaterede problemstillinger på et fagligt og kritisk reflekteret grundlag. Kan planlægge, forestå og samarbejde om arbejdsopgaver, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye tesningsmodeller i relation til miljø, ressourcer og arbejdsmiljø. Kan analysere, planlægge, evaluere og facilitere miljø- og arbejdsmiljotiltag og -strategier. Kan indgå i dialog med eksperter på tværs at fagområder og med samfundsmæssige aktører om bæredygtighedsrelaterede problemer, samt formidle relevant viden og indgå i samarbejde om strategier for løsning. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige og hummanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Teknotogisk-samfundsvidenskabelig planlægning hører under det teknisk-videnskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdstivsstudier og Tekno[ogisk-samfundsvidenskabelig planlægning er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning Master of Science (MSc) in Social sciences in Working Life Studies and Technological and Socio-economic Planning 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for teksam, teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning. Uddannelsesetementer for Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning hører under censorkorpset for teksam, teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 4

5 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat at universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelsesetementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd idatadga ngsbe køn dtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannetseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skat den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet, Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks, ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens e[ementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skat fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemonienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforlob En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bl.a. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det 5

6 Arbejdslivet miljø, Planlægning; projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skat den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannel.sens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet stucliefor[ob For at bidrage til sikring at uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester: Arbejds[ivsstudier - i forandring Kursus: Arbejdslivet (5 ECTS) Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (5 ECTS) Kursus: Arbejde og subjektivitet (5 ECTS) Projekt: Antologi-klynge-projekt (15 ECTS) 2. semester: Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning - Enten (efterår): miljø, teknologi og samfund Kursus med feltstudier: Grundlag for planlægning miljø, teknologi og samfund (10 ECTS) Kursus: Metoder i planlægning af miljø, energi og klimaomstilling (5 ECTS) Projekt: Projektarbejde i Planlægning teknologi og samfund (15 ECTS) Eller (forår): Kursus: Regulering og governanceformer (5 ECTS) og Kursus: Miljøintegration (5 ECTS) Kursus: sgrundlag for regulering af miljø, energi og klimaomstitling (5 ECTS) 6

7 Arbejdslivet teori miljø, Projekt: Projektarbejde i Planlægning teknologi og samfund (15 ECTS) 3. semester: Speciahsering i Arbejdshvsstudier og Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning Studieaktivitet Arbejdslivsstudier: Valgkursus: Arbejde og reguteringsformer (5 ECTS) Kursus: Anvendelsesorienteret arbejdslivsforskning (10 ECTS) Studieaktivitet TekSam: Vaigkursus: Planlægningstema og metode (5 ECTS) Seminar: Analyser af bæredygtig udvikling (10 ECTS) 4. semester: Speciale Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at give den studerende indsigt i arbejdets udvikling og dets betydning for medarbejdere, virksomhed og samfund. Dette omfatter studier i aktuelle samfundsmæssige, sociale, kulturelle og arbejdsmiljømæssige problemstillinger i arbejdslivet, og giver en forståelse af organisatoriske, ledelsesmæssige forhold, samt af betydningen af mening, faglighed og læring i arbejdslivet. Semesteret har særlig fokus på den studerendes viden om teorier og metoder til forandring og udvikling af virksomheder, der forbedrer arbejdsforholdene, og hvor involvering og demokratisering er centrale pejtemærker. Formålet er at gøre de studerende i stand til at deltage i, udvikle og facilitere forandringsprocesser på en refleksiv måde. UddanneLseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Arbejdslivsstudier - i forandring Kursus: Arbejdstivet (5 ECTS) Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (5 ECTS) Kursus: Arbejde og subjektivitet (5 ECTS) Projekt: Antologi-klynge-projekt (15 ECTS) TiteL Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Arbejdslivet (Arbejds[ivsstudier) Obligatorisk kursus 5 ECTS Den studerende opnår viden om, hvilken rolle arbejdet spiller i menneskers liv afhængigt af tid, rum og samfundsmæssig placering. Den studerende får indsigt i centrale organisationsteoretiske positioner, og hvad de betyder i forhold til forståelsen af organisatoriske relationer mellem mennesker med særligt fokus på magt og kontrol, samt... mulighederne for at beskæftige sig forandringsorienteret med disse aspekter af arbejdet. Den studerende opnår kendskab til nogle af de aktuelle, centrale institutionelle forudsætninger på arbejdsmarkedet og udviklingstræk i arbejdslivet, og indsigt i nogle af deres konsekvenser for individer, organisationer og samfund. i

8 i.. Den studerende bliver i stand til at udpege, analysere og vurdere organisatoriske forhold, der har betydning for arbejdslivets udvikling, samt medarbejdere og lederes indbyrdes relationer. Den studerende opnår færdigheder i at anvende relevant viden, teorier og metoder til at beskrive og udvikle løsningsforslag i forhold til problemstillinger knyttet til aktuelle udviklinger i arbejdslivet. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at forholde sig aktivt og kritisk til udviklingen i arbejdslivet. Den studerende kan, på et reflekteret grundlag, indgå aktivt i diskussioner vedrørende organisatoriske forholds betydning i praksis og den forbindelse forholde sig til institutionelle, relationelle og indflyde[sesmæssige aspekter heraf; og dette på en måde, der gør det muligt, at forandre på forholdene på inkluderende vis. Kurset introducerer til arbejdslivet som en central arena for mennesket, hvad arbejdet og arbejdsbegrebet har betydet historisk, og hvad det betyder i dag, og hvilke forskydninger, der sker i arbejdet med udviklingen fra industri- til videnssamfund. Kurset har fokus på arbejdet som en praktisk og principielt altid social aktivitet, Overordnet indhold der oftest foregår i en organisatorisk sammenhæng. Med en organisationsteoretisk tilgang lægges der vægt på arbejdets relationelle aspekter med særligt blik for betydningen af magt, kontrol, Ledelse og indflydelse. Aktuelle udviklingstræks betydning for arbejdet og de arbejdendes livsvilkår diskuteres. Undervisningen gennemføres som en forelæsningsrække med forelæsninger, studenterpræsentationer og fælles diskussioner af kursuslitteraturen. Undervisnings- og arbejdsform Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes af de kursusansvarlige (fx ved udlevering af guidende læsespørgsmål). Oplæggene evalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende. Prøveform. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 12 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse af opgaven. Dette er det andet eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle Bestået/Ikke bestået Intern TfteI. Type Arbejde og forandringsmetoder (Arbejdsl.ivsstudier) Obligatorisk kursus 8

9 ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Overordnet indhold 5 ECTS Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, forstå og identificere individuelle og organisatoriske problemstitlinger i forhold til forandringer. Den studerende opnår forskningsbaseret viden om forandringsprocessers betingelser, gennemførelse og konsekvenser for deltagere, arbejdspladsen i sin helhed og samfundet generelt. Den studerende vil opnå viden om aktionsforskning som en forandringsorienteret akademisk praksis. Den studerende får kendskab til arbejdslivets centrale forandringsaktører og institutioner og dermed forskelle mellem, hvorvidt forandringerne initieres af virksomhederne selv eller eksterne aktører som konsulenter, arbejdsmarkedsorganisationer, myndigheder eller som netværk med mange aktører. Den studerende vil være i stand til at indgå i dialog med arbejdspladser. om ønskede forandringer, og være i stand til at udarbejde forslag til gennemførelse af konkrete forandringsprocesser. Den studerende mestrer planlægning, facilitering, gennemførelse og opfølgning i forhold til forandringsprocesser i arbejdslivet på grundlag af videnskabelige teorier og metoder. Den studerende kan reflektere over brugen af og give en etisk begrundelse for metodevalg. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at indgå aktivt og selvstændigt i forandringsprocesser i organisationer og virksomheder. Den studerende bliver i stand til, på et videnskabeligt og reflekteret grundlag, at løsningsudvikle på problemstillinger relateret til arbejdslivet og arbejdets organisering. Den studerende kan reflektere kritisk over forandringers betydning for mennesker og organisationer og indgå i dialog med andre aktører i forandringsprocesser. Kurset har til formål at give den studerende et overblik over og kendskab til grundlag og dynamik i forskellige metoder med henblik på at indgå i forandringsprocesser i arbejdslivet. Kursets særlige profil er, at der arbejdes såvel med teoriundervisning, som med praktiske øvelser i facilitering/ forandringsledelse. Der lægges vægt på at den studerende teoretisk og praktisk opnår kendskab til forskellige aktionsforskningsmetoder, faciutering af organisationsudvikling og forandringsledelses-teknikker. De studerende introduceres mere grundigt til 2-5 forskellige metoder, der i særlig grad lægger vægt på medarbejderinddragelse i forandringsprocessen (fx fremtidsværksteder og historieværksteder). Der vil ske en oplæring i anvendelse af disse metoder. På grund at kursets praktiske øvelsesaspekt gennemføres det som heldagskurser. Undervisnings- og arbejdsform De studerende indgår som aktive deltagere i praktiske øvelser i faciutering/ to rand ri n gs ledelse. Prøveform Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 12 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, 9

10 indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er det andet eksamerisforsøg. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle Bestået/Ikke bestået Intern Titel Arbejde og subjektivitet (Arbejds[ivsstudier) Type ECTS-normering Obligatorisk kursus 5 ECTS Den studerende opnår indsigt i forskellige (videnskabs)teoretiske tilgange tit forståelse og analyse af problemstillinger relateret til forholdet mellem arbejde og subjektivitet. Fokus rettes mod samtidsaktuelle diskussioner af mening i arbejdet og betydningen af fag[ighed som kilde til og identitets- og meningsdannelsesprocesser i a rbejdslivet. Den studerende opnår indsigt i, hvordan forskellige tilgange adresserer tiltag mod organisations- og medarbejderudvikling på forskellige måder i praksis. Den studerende bliver i stand til at arbejde med analyse og udvikling i relation til faglighedens rolle i moderne organisationers udviklingsarbejde, herunder med fokus på kompetenceudvikling af Læringsudbytte/ medarbejdere på forskellige niveauer i arbejdslivet, samt i relation til de bedømmelseskriterier faglige organisationers tilgang til faglighedsunderstøttende interesseva retagelse. Den studerende kan på et reflekteret, videnskabeligt grundlag, arbejde handtingsrettet med problemstillinger knyttet til mål om fremme af faglighed og læring i arbejdslivet. Den studerende kan formidle betydningen af nye udviklingstiltag og diskutere disse med feltets aktører på et reflekteret og videnskabeligt grundlag. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at forholde sig analytisk og kritisk til forskellige former for faglighedsforståelser og kompetenceudviklingsstrategier i arbejdslivet og dermed på et operatiorielt plan indgå i samarbejde med andre faglige aktører og beslutningstagere om udvikling af fagl.ighed og læringsmuligheder i arbejdslivet. Overordnet indhold. dette kursus gives den studerende teoretisk og praktisk indsigt i spørgsmål vedrørende forholdet mellem arbejde og subjektivitet. Der fokuseres i undervisningens tilrettelæggelse på udfoldelse af teoretiske tilgange tit forståelse af faglighed, mening i arbejdet, samt forskellige aspekter af læring og. kompetenceudvikling i arbejdslivet. Der introduceres til forskellige teoretiske positioner og betydningen af disse i relation til forståelse af det komplekse samspil mellem organisationsstrukturer, faglighed og identitets- og meningsdannelsesprocesser i arbejdslivet. Kurset beskæftiger sig endvidere med 10

11 betydningen heraf i forhold til praksis, f.eks. via konkrete eksempler fra forsknings- og udviklingsarbejde på området. Undervisningen gennemføres som en forelæsningsrække med forelæsninger, studenterpræsentationer og fælles diskussioner at kursuslitteraturen. Undervisnings- og arbejdsform Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes at de kursusansvarlige (fx ved udlevering af guidende læsespørgsmål). Oplæggene evalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende. Prøveform. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 12 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder... det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er det andet eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur ALLe Bestået/Ikke bestået Intern Titel. Type ECTS-normering Anto[ogi-k[ynge-projekt (ArbejdsLivsstudier) Projekt 15 ECTS Den studerende kan forstå og identificere metodiske problemstillinger relateret til forandringer på konkrete arbejdspladser. Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, reflektere over individuelle og organisatoriske problemstitlinger i forhold til to rand ri ngs processer. Den studerende bliver i stand til at relatere specifikke problemstillinger i virksomheder og organisationer til et bredere defineret tema. Læringsudbytte/ Den studerende kan formidle forskningsbaseret viden om en konkret bedømmelseskriterier arbejdslivsproblemstilling i et større fagligt fællesskab. Den studerende bliver i stand til at styre komplekst samarbejde i store projektgrupper, som forudsætter komplekse samarbejdsprocesser og anvendelsen at forskellige samarbejdsværktøjer. Kompetencer Den studerende kan efter endt projektforløb mestre projektsamarbejde om en kompleks teoretisk eller praktisk problemstilling med en reflekteret og kritisk tilgang. Den studerende kan tage ansvar for egen Læring og identificere eget bidrag til det fælles projekt. Overordnet indhold 11

12 Undervisnings- og arbejdsform Projektarbejdet er organiseret som et antologi-klynge-arbejde, hvor klynger på 8-24 studerende udfærdiger en antologi inden for et bredt arbejdslivsrelateret tema. De studerende forventes at identificere problemstillinger samt at inspirere til løsninger at disse (ved Løsningsforslag, facilitering af forandringsprocesser eller lignende). Det tilstræbes at klyngeprojektet relaterer sig til de særlige faglige tilgange, der knyttet til kombinationsuddannelsen. er Der arbejdes klynger på 8-24 personer. De studerende kan vælge at dele sig op i mindre arbejdsgrupper eller indgå i forskellige samarbejder på tværs af klyngen. Der fastlægges et ugentligt klyngemøde, hvor de studerende giver feedback på hinandens arbejde. Møderne støttes at vejlederen for klyngen. Den studerende skal aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende deltage ved kursets undervisning og det forventes at de studerende holder oplæg og indgår i øvelser og fælles diskussioner, i det omfang underviseren/-erne forventer og kræver det. Den studerende bedømmes ved en individuel mundtlig prøve. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i den individuelle synopsis, antologien, og det individuelle oplæg. Den individuelle prøve foregår ved, at den studerende først holder et oplæg at Ca. 5 minutters varighed, og siden eksamineres gennem en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor af 20 minutters varighed. Prøveform Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige antologi, der er udarbejdet at klyngen i fællesskab. Antologien må maksimalt fylde 200 sider med 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, nk[usiv forside, indho[dsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Derudover skal den studerende udarbejde en individuel synopsis der maksimalt udgør 2 sider med 2400 anslag, inkl, mellemrum, pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste. Synopsen skal også redegøre for hvilke elementer af antologien, den studerende har bidraget til. Antologiens afleveringsdato er den samme som øvrige projekter. Den individuelle synopsis afleveres 7 dage efter aflevering af antologien. Antologier og synopsis der overstiger det maksimale antal sider vil blive afvist. Gruppeprøve eller individuel prøve I Individuel Hjælpemidler til eksamen Censur Ved omprøve kan den studerende blive bedt om at revidere synopsen, og gå til en ny mundtlig prøve på baggrund at synopsis samt antologi, eller gå til en ny mundtlig prøve på baggrund at den eksisterende synopsis samt antologi. Ingen 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at give den studerende forståelse af miljøproblemer og deres sammenhæng med samfundsudvikling og teknologianvendelse på et tværvidenskabeligt grundlag, indsigt i metoder og teorigrundlag der kan bruges i analyser at miljøproblemer og p[anlægningsvi[kår, indsigt i vilkår og muligheder for miljørelateret planlægning og politik på lokalt, nationalt og internationalt niveau og kompetencer til at identificere, analysere og designe løsninger inden for udvalgte problemkomplekser med anvendelse at videnskabelige metoder og teorigrundlag. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: 12

13 miljø, miljø, miljø, Teknologisk-Samfundsvidenskabetig Planlægning: Planlægning - teknologi og samfund Enten (efterår): Eller (forår): Kursus med feltstudier: Grundlag for planlægning miljø, teknologi og samfund (10 ECTS) Kursus: Metoder i planlægning af miljø, energi og klimaomstilling (5 ECTS) Projekt: Projektarbejde i Planlægning teknologi og samfund (15 ECTS) Kursus: Regulering og governanceformer (5 ECTS) og Kursus: Miljøintegration (5 ECTS) Kursus: sgrundlag for regulering af miljø, energi og klimaomstilling (5 ECTS) Projekt: Projektarbejde i Planlægning teknologi og samfund (15 ECTS) Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Kursus med feltstudier: Grundlag for planlægning - miljø, teknologi og samfund (Teknologisk-Samfu ndsvidenskabelig Planlægning) Kursus 10 ECTS Teori og metoder til analyse og vurdering af planlægning i relation til miljø, klima, energi og ressourcer. Lokale, nationale og internationale politisk-økonomiske og administrative rammebetingelser herfor. Miljø-, -teknologi- og samfundsvilkår for og effekter af planlægning og udvikling inden for udvalgte sektorer. Identificere planlægningsproblemstillinger i relation til miljø, klima, energi og ressourceanvendetse.. Identificere samfundsmæssige aktører, institutioner og organisationer involveret i udvalgte problemkomplekser. Udvælge, anvende og reflektere over teori og metoder samt empirisk grundlag for undersøgelse af planlægningsproblemstillinger. Foretage feltstudier af vilkår for planlægning i afgrænsede geografiske og faglige sammenhænge. Kompetencer Inddrage tværfaglig viden og helhedsorienterede perspektiver på planlægningsopgaver. Kurset består af et kursus på RUC og et feltkursus på en lokalitet uden for RUC med fælles og gruppeopdelte feltstudieaktiviteter. Kurset på RUC introducerer til baggrund for planlægning inden for miljø, klima, energi og ressource problemstitlinger samt til teorier om og metoder til analyse i tilknytning hertil. Kurset skal give en baggrund for tværfaglig helhedsorienterede analyser og for kritisk vurdering af vidensgrundlaget for planlægning. Kurset skal bla. indeholde: Et grundlag for indsigt i teknologiske, natur- og samfundsmæssige vilkår. for planlægning og regulering af miljø- og bæredygtighedsproblemer, bla. ved at præsentere en række planlægningsproblemstillinger og deres udvikling inden for udvalgte samfundssektorer i relation til miljø, klima, energi og ressourcer. Introduktion tit teorier og metoder, der kan anvendes i analyser af plan[ægningsproblemstillinger. Introduktion til faglige indfaldsvinkler og metoder til at fremskaffe og vurdere et vidensgrundtag for planlægning. 13

14 Grundlag for at undersøge relevante samfundsaktørers, institutioners og organisationers rolle i planlægning. Feltkurset tager udgangspunkt i et lokalsamfund og den måde som miljø- og teknologiproblemstillinger fremtræder og behandles lokalt. Gennem besøg, foredrag, interview og andre former for feltstudier undersøges det, hvordan teknologiske, natur- og samfundsmæssige vilkår skaber betingelser og muligheder for planlægning på lokalt niveau under indflydelse af nationale og internationale ramme betingelser. Udover deltagelse i et antal fælles planlagte aktiviteter skal de studerende i grupper udføre et afgrænset selvstændigt feltstudium, som afrapporteres med en feltrapport og et mundtligt oplæg. Feltrapporten skal indeholde redegørelser for de udførte aktiviteter i relation til det valgte problemfelt og refleksioner over de opnåede erfaringer om lokale planlægningsvi[kår. Det mundtlige oplæg skal formidle den opnåede erfaring og refleksioner herover med involverede samfundsaktører som målgruppe. Forelæsninger med øvelser og gruppearbejde. Undervisnings- og arbejdsform. Feltstudier af 7 dages varighed (ekskl. rejsetid) med gruppearbejde. Godkendt deltagelse i feltstudleaktiviteter, herunder aktiv deltagelse i gruppearbejde inkl, udarbejdelse at feltrapport og mundtligt oplæg under Forudsætninger for at kunne gå til feltopholdet. Feltrapporten skal have et omfang på mindst 3 normalsider pr. eksamen gruppemedlem og det mundtlige oplæg skal have en varighed på mindst 5 minutter pr. gruppemedlem. Studienævnet kan dispensere for kravet om godkendt deltagelse i fe[tstudieaktiviteterne og anvise en studieaktivitet til afløsning herfor. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Individuel skriftlig opgave, som kan dokumentere indsigt, forståelse og refleksion over væsentlige dele af kursets indhold. Opgaven skal indeholde en afgrænset problemstilling, gerne i relation til projektarbejdet, redegørelser for teorier, metoder og begrebsrammer med referencer til kursets indhold, samt forslag til og refleksioner over, hvordan de vil kunne bruges til at undersøge den angivne problemstilling i et helhedsorienteret, tværfagligt perspektiv. Opgaven afleveres 5 hverdage efter kursusafslutning. Omfang maksimalt 8 normalsider tekst af 2400 anslag inklusiv mellemrum, fraregnet forside og referenceliste. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Alle 7-trins-skalaen ngen Tt i e Type ECTS-normering Metoder i planlægning af miljø, energi og ki.imaomstilhng (Tekno[ogisk-SamfundsvidenskabeLig PLanLægning) Kursus 5 ECTS Planlægningsmetoder, der anvendes i praksis i planlægningsopgaver i relation til miljø-, energi- og ressourceproblemstillinger. Vilkår for og effekter af planlægningsindsats på udvalgte områder. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier At formulere og systemafgrænse planlægningsproblemstillinger i relation til miljø-, klima-, energi- og ressourceproblemstittinger. At udvælge, vurdere og anvende begreber, metoder, teorier og vidensgrundlag, som kan bruges i planlægningsindsats på udvalgte områder. 14

15 Kompetencer At reflektere over, vurdere og foreslå planlægningsmetoder inden for udvalgte planlægningsfelter. Kurset introducerer til aktuelle planlægningsmetoder, der anvendes i praksis af myndigheder, virksomheder og organisationer og præsenterer indfaldsvink[er, teori og metoder til analyser af planlægningens forudsætninger og effekter. Kurset skal desuden give inspiration til indfaldsvinkler og metodegrundlag til projektarbejdet. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset behandler på eksemplarisk vis planlægningsproblemstillinger inden for samfundssektorer som feks. energi, transport, landbrug, byudvikling, produktion og forbrug. På kurset præsenteres et udvalg af de planlægningsmetoder, der anvendes inden for udvalgte felter, samt deres teoretiske forankring. Gennem eksempler og fordybelse i udvalgte genstandsfelter præsenteres og diskuteres erfaringer med og vilkår for planlægningsindsats og metoder til planlægning i relation til miljø-, klima-, energi- og/eller ressourceproblemstillinger. På kurset introduceres til et tværvidenskabeligt grundlag for at analysere og vurdere planlægningsmetoder. Forelæsninger og øvelser, studenteroplæg mm. Der forudsættes aktiv deltagelse i kursets aktiviteter, herunder tilfredsstillende Forudsætning for deltagelse deltagelse i et antal mindre opgaver, tilfælde af utilfredsstillende deltagelse udformes individuelle skriftlige besvarelser på 3 sider til hver af disse opgaver. Prøveform Individuel skriftlig opgave over selvvalgt emne. Opgaven skal afgrænse en fokuseret planlægningsproblemstil[ing og diskutere løsningsforslag og metoder til at analysere og vurdere problemet og/eller løsningsforslaget med inddragelse af udvalgte tekster fra kurset. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter kursusafslutning. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omfang af opgaven er max 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle Bestået/Ikke bestå et Ingen Tt i e Type ECTS-normering Regul.ering og governanceformer (Teknologisk-SamfundsvidenskabeLig PLanLægning) Kursus 5 ECTS Udvikling af institutioner, offentlig-privat samspil, virkemidler, politik og lovkomplekser på lokalt, nationalt og internationalt niveau itt. miljø-, energi-, klima- og ressourceprobtemstillinger. Læringsudbytte/ Teori og metoder til at analysere tilblivelse, drivkræfter bag, bedømmelseskriterier implementering og effekter af regulering ift. miljø-, energi-, klima- og ressourceproblemstillinger. Lov og retsgrundlag for forvaltning, forvaltningsprincipper og - procedurer, håndhævelse og virkemidler på udvalgte områder. 15

16 At identificere problemfelter på udvalgte reguleringsområder hvad angår baggrund, effekter og udviklingsperspektiver. At opspore kildemateriale og undersøge reguleringstiltag, lovkomplekser, politik og institutioner, der er involveret i udvalgte pro blemfelter. At opstille forslag til analyser af reguleringstiltag og deres tilblivelse, implementering og/eller effekter i forhold til relevante teorier og metoder. Kompetencer At kunne sætte sig ind i de forvaltningsmæssige aspekter ved en problemstilling og planlægge undersøgelser af retsgrundlag, implementering og effekter af regulering. Kurset skal give de studerende en forståelse af reguleringskomplekser, deres organisering og udvikling, de politiske processer involveret i regulering og samspil mellem samfundsmæssige aktører og institutioner på lokalt, nationalt og internationalt niveau i relation tit miljø, klima, energi og ressourceproblemer. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Kurset introducerer til teori- og metodegrundlag for forståelse af governanceformer, policyprocesser, drivkræfter og interesser, aktører og.... handlemuligheder bag udvikling af regulering og politik. Kurset giver redskaber til analyse af reguleringens implementering og betydning for innovation og problemløsning. Kurset introducerer til organisationsstruktur og netværksrelationer i offentlige forvaltninger og institutioner, og deres samspil med private virksomheder og organisationer, NGO er mv. i relation til udvalgte sektorer og områder. Forelæsninger med gruppearbejde og øvelser. Individuel skriftlig opgave, som dokumenterer indsigt, forståelse og refleksion over væsentlige dele af kursets indhold. Opgaven skal med udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling, gerne i tilknytning til projektarbejdet, redegøre for relevante retsgrundlag og governanceformer med reference til kursusmaterialet og foreslå og diskutere design af analyser af regulering på området. Opgavens Prøveform emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter kursusafslutning. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omfang af opgaven er max 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Type ECTS-normering Mi[jøintegration (Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning) Kursus 5 ECTS Læringsudbytte/ Teori og metoder til at analysere drivkræfter, vidensgrundlag og bedømmelseskriterier kommunikative processer bag integration af miljøhensyn i sektorer og planlægningsfelter. 16

17 Dannelse og kommunikation at miljøpolitiske dagsordener og mitjøviden inden for udvalgte sektorer, produktions- og forbrugssystemer, og/eller geografisk afgrænsede områder. At formulere probtemstiwnger i relation til miljøintegreret planlægning, potitikudvikling og kommunikation. At udvælge, vurdere og anvende begreber, metoder, teorier og vidensgrundlag, som kan bruges i analyser og vurdering af miljøintegreret planlægning og pobcy-processer på udvalgte områder. At identificere samfundsaktører og interessenter, som er eller kan blive involveret i miljøintegrerede ptanlægningsprocesser. Kompetencer At indgå i dialog og samarbejdsretationer med forskellige interessenter, planlægning og kommunikative processer i relation til integration at miljø, energi, klima og ressourcehensyn. Kurset giver et teori- og metodegrundlag for at analysere drivkrætter, vidensgrundlag og kommunikative processer bag politikdannelse og planlægning på Lokalt, nationalt og internationalt niveau, hvor der integreres hensyn til udvalgte miljø-, energi-, klima- og ressourceproblemstillinger. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kurset introducerer til metoder, der anvendes til frembringelse, vurdering og kommunikation af miljøviden inden for udvalgte sektorer, produktions- og forbrugssystemer, og/eller geografisk afgrænsede områder. Kurset indeholder opgaver omkring vidensgrundlag, planlægningsprocesser og kommunikation i relation til miljø- og bæredygtighedsproblemer. Kurset skal endvidere give inspiration til indfa[dsvinkler og metodegrundlag til projektarbejdet. Forelæsninger og øvelser, studenteroplæg mm. Individuel skriftlig opgave over selvvalgt emne, som dokumenterer indsigt, forståelse og refleksion over væsentlige dele af kursets indhold. Opgaven skal på grundlag at en miljøorienteret problemstilling diskutere metoder og forslag til forandringsprocesser og kommunikative processer med reference til kursets indhold. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter kursusafstutning. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omfang af opgaven er max 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Tt i e. Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier sgrundlag for regulering af miljø, energi og klimaomstilling (Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning) Kursus 5 ECTS.. Modeller og vidensgrundlag bag reguleringsindsatsen pa udvalgte omrader. 17

18 Teorier, begreber og metoder, der kan anvendes til at analysere, vurdere og forestå vidensindsamling, som grundlag for regulering på udvalgte områder. At udvælge, anvende og reflektere over metoder, modeller og datagrundtag, der kan anvendes som grundlag for regulering. At identificere videninstitutioner, involverede parter og relevante samfundsaktører omkring konkrete reguleringsområder. Kompetencer At inddrage relevante vidensgrundlag og samfundsinstitutioner omkring regulering af udvalgte problemområder. Overordnet indhold. Kurset skat introducere metoder og modeller, som kan være relevante i forbindelse med regulering af miljø-, ktima-, energi- og ressourceproblemstillinger. Det indeholder en overbliksgivende introduktion tit væsentlige metoder og modeller inden for området samt grundlag for forståelse af samfundsaktører og institutioner at betydning for etablering at vidensgrundlag i reguleringen. Herudover indeholder det et eller flere og evt. valgfrie moduler, som. giver grundlag for at opna dybere indsigt i anvendelse af og refleksion over udvalgte metoder inden for eksempelvis økonomivurdering, teknologivurdering, risikoanalyse og indikatoranalyse. Kurset skat desuden give inspiration til udvælgelse af metoder til anvendelse i p rojekta rbejdet. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse. Prøveform Forelæsninger, gruppearbejde og øvelser. Der forudsættes aktiv deltagelse i kursets aktiviteter, herunder tilfredsstillende deltagelse i et antal mindre opgaver. I tilfælde at utilfredsstillende deltagelse... udformes individuelle skriftlige besvarelser pa max 3 sider til hver af disse opgaver. Afsluttende individuel skriftlig opgave, der skal vise forståelse af metoder, modeller og brug af datagrundlag i relation til kursets indhold. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter kursusafslutning. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omfang at opgaven er max. 6 normatsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Projekt i p[antægning - miljø, teknologi og samfund (Teknol.ogisk Tt i e Samfundsvidenskabe[ig PLanlægning) Type Fagprojekt ECTS-normering 15 ECTS om politiske, teknologiske, kulturelle og samfundsstru ktu rette rammevilkår for planlægning og udviklingsinitiativer på udvalgte miljø-, Lærtngsudbytte/.. klima-, energi- og ressourceomrader. bedømmetseskriterier, om og forstaelse at teorier, begreber og metoder, der kan anvendes i tværfaglige og helhedsorienterede analyser heraf. 18

19 Identificere og afgrænse miljø- og bæredygtighedsproblemstillinger. Anvende og reflektere over teori- og metodegrundlag til at indsamle viden om og analysere afgrænsede problemfelter. Analysere grundlag, virkemåde og effekter af planlægningsindsats på afgrænsede områder i relation til miljø, klima, energi og/eller ressourcer. Kompetencer Undersøge, vurdere og designe indsats rettet mod problemstillinger i relation til miljø, klima, energi og ressourcer. Tilrettelægge egen faglige udvikling, samarbejde og indgå i faglige diskussioner samt evaluere procesforløb i projektarbejde. Projektet skal indeholde en selvstændig afgrænset og motiveret problemstilling i relation tit indsats overfor aktuelle miljø-, energi-, klima- og/eller ressourceproblemer. Opgaven skal belyse teknologiske, naturmæssige, kulturelle og/eller samfundsmæssige vilkår af betydning for denne problemstilling med et selvvalgt fokus og vægtning af de forhold der undersøges. Opgaven skal Overordnet indhold. indeholde design og gennemførsel af en selvstændig analyse og vurdering at et vidensgrundlag, der kan belyse denne problemstilling. Der skal udvælges, anvendes og reflekteres over et teoretisk/metodisk grundlag og et empirisk felt for de konkrete analyser. Undervisnings- og arbejdsform Et projektarbejde udarbejdes i grupper med 2-6 studerende. Det skal indeholde en eller flere interne evalueringer, hvor de studerende fremlægger eget arbejde og giver respons på en anden gruppes arbejde, samt modtager respons fra den anden gruppe og begge vejledere. Ved de interne evalueringer fremlægger hver studerende endvidere en individuel projektplan, hvor den studerende redegør for og reflekterer over projektarbejdets bidrag til egen faglige udvikling i relation til studieforløbet og mål med uddannelsen. Studienævnet fastsætter rammer for indhold og form at evalueringer og projektplaner. Gennem projektplan og interne evalueringer skal der vises refleksioner over egen faglige udvikling, samarbejde og procesforlob i projektarbejdet, samt evne til at indgå i faglige dialoger. Projektplanen vedlægges som bilag til projektrapporten. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektopgaven og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg at maks. 7 minutters varighed om et afgrænset tema i relation til projektarbejdet. Omfang af rapporten, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhotdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, er følgende: Prøveform i person max 50 normalsider 2 personer max 60 normalsider 3-4 personer max 70 normalsider 5 personer og derover max 75 normalsider Hvis omfanget overskrides, kan rapporten afvises fra bedømmelse. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. 19

20 teori teori Eksaminator fremsender eksaminationstemaer 1 uge før eksamen. Gruppemedlemmerne fordeler disse imell.em sig, i tilfælde af uenighed om fordelingen foretages lodtrækning. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Censur AUe 7-trins-skalaen Ekstern semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Arbejdslivsstudier og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning. Formål 3. semester har til formål at give de studerende indsigt i reguleringsmæssige aspekter af arbejdslivet, både på samfundsmæssigt, institutionelt og organisatorisk niveau. På baggrund af international forskning på området gives de studerende et overblik over forskellige reguleringsformer og deres anvendelse nationalt, blandt andet i forhold til det danske arbejdsmarked og regulering af arbejdsmiljøfeltet. Desuden sigter semesteret på at give de studerende viden om og praktiske erfaringer med forskningsmæssige perspektiver på aktuelle arbejdslivsproblematikker, samt at udvikle deres forståelse af brug af forskningsmetoder, -resultater og formidling. Den studerende skal endvidere være i stand til at arbejde videnskabeligt reflekteret og metodisk avanceret med en arbejdslivs- og bæredygtighedsproblemstilling og kunne inddrage sin viden fra Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning. Semesteret skal give grundlag for fordybelse med et selvvalgt fokus i relation til betingelser og muligheder for arbejdsmiljoforbedringer og bæredygtig udvikling med udgangspunkt i lokalområder, sektorer, teknologiske systemer, produktion og forbrug og/eller infrastruktur. Modulet skal gøre de studerende i stand til at designe og gennemføre indsamling, analyse og vurdering af viden inden for miljø og arbejdsliv, samt give grundlag for udvikling af handlingsorienterede strategier og inddragelse af relevante aktører og institutioner heri. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Specialisering i Arbejdslivsstudier og Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning Studieaktivitet Arbejdslivsstudier: Valgkursus: Arbejde og reguleringsformer (5 ECTS) eller Studieaktivitet på øvrige fag på RUC eller anden uddannelsesinstitution (5 ECTS) Kursus: Anvendelsesorienteret arbejdslivsforskning (10 ECTS) Studieaktivitet Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning: Valgkursus: Planlægningstema og metode (5 ECTS) Seminar: Analyser af bæredygtig udvikling (10 ECTS) eller Praktik: Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) Eller: 3. semester med Integreret praktikforløb (20 ECTS): Arbej dslivsstud ie r: Vaigkursus: Arbejde og reguleringsformer (5 ECTS) eller Studieaktivitet på øvrige fag på RUC eller anden uddannelsesinstitution (5 ECTS) Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning: Valgkursus: Planlægningstema - og metode (5 ECTS) ARbejdslivsstudier og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning: 20

21 Projektorienteret praktik, der erstatter uddannelseselementerne Analyser af bæredygtig udvikling og Anvendelsesorienteret arbejdslivsforskning (20 ECTS) Titel. Type ECTS-normering Arbejde og reguteringsformer (Arbejdsl.ivsstudier) Valgkursus 5 ECTS Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, forstå og identificere, hvordan forskellige sider af arbejdsilvet reguleres gennem både samfunds- og arbejdsmarkedsmæssige institutioner, arbejdspladsernes organiserng, og former for governance, der i højere grad baserer sig på selvregulering. Den studerende får forståelse for betydningen at generelle samfunds- og arbejdsmarkedsmæssige udviklingstræk og aktuelle reguleringstendensers betydning for medarbejdere og organisationer. Den studerende bliver i stand til at mestre analyse af Læringsudbytte/ reguleringstendenser i arbejdsllvet og deres betydning for virksomheder, bedømmelseskriterier ansatte og samfund. Den studerende kan formidle betydningen at nye reguleringsformer og diskutere disse med berørte aktører på et reflekteret og videnskabeligt grundlag. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at forholde sig aktivt og kritisk til forskellige former for regulering i arbejdslivet og dermed indgå i samarbejde med andre taglige aktører og beslutni ngstagere. Den studerende kan, på et retlekteret, videnskabeligt grundlag, policy og løsningsudvikte på problemstillinger i relation til generelle udvi klingstræk og aktuelle reguleringsformer knyttet til arbejds[ivet. I dette kursus gives den studerende indsigt i den komplekse regulering at forskellige sider af arbejdet: fra arbejdsmarked og arbejdsmiljø til arbejdsorientering og arbejdsidentitet. Kurset giver et overblik over nyere teorier om regulering og styring samt indsigt i aktuelle udviklinger af institutionelle, Overordnet indhold. sociale, kulturelle og sundhedsmæssige aspekter at arbejdslivet. Kurset behandler bl.a. temaer som globalisering, inklusion og eksklusion på arbejdsmarkedet, arbejdsmarkedets organisationer og civile bevægelser, stress regulering og selvregulering og employability. Undervisningen gennemtøres som en torelæsningsrække med forelæsninger, studenterpræsentationer og tælles diskussioner at kursuslitteraturen. Undervisnings- og arbejdsform Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes at de kursusansvarlige (fx ved udlevering at guidende Læsespørgsmål). Oplæggene evalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende. Prøveform. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. eller. En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen pa minimum 8 og maksimalt 12 at 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inktusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven efter sidste kursusgang. 21

22 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ved omprøve skat den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er det andet eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle Bestået/Ikke bestået Intern TiteL Type ECTS-normering Anvendetsesorienteret arbejdstivsforskning (Arbejdstivsstudier) Obligatorisk kursus 10 ECTS Forløbet vil give den studerende dybtgående indsigt en afgrænset problemstilling i arbejdsllvet, og i udvalgte metoder, anvendt arbejdslivsforskning. Den studerende vil udvikle sine færdigheder i at vurdere den Læringsudbytte/..... videnskabelige værdi af arbejdslivsforskning, og forløbet vil give den bedømmelseskriterier. studerende færdigheder i vurdering af forskningsresultater. Kompetencer Den studerende vil blive i stand til at indgå i et samspil med forskning, hvilket vil styrke den studerendes evne tit at indgå i analytiske opgaver i praksis. Ligeledes vil forløbet styrke de studerendes forudsætninger for at indgå i en egentlig forskerkarriere. Formålet med forløbet er at give den studerende dybdegående eksemplarisk Overordnet indhold indsigt i arbejdslivsforskningens problemstillinger, metoder og formidling. Herunder forskningens samspil med praksis. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Dette studieforløb gennemføres i relation tit 3-5 væsentlige forskningstematiske projekter og områder, som involverer videnskabeligt personale knyttet til Arbejdslivsstudier. Studienævnet tager løbende stilling tit, hvilke områder og projekter, der skal indgå i forløbet, ud fra den aktuelle forskning ved center for arbejdslivsforskning. For hvert at disse forskningstematiske projekter og områder tilrettelægges et forløb, som de studerende kan vælge imellem. En forsker tæt knyttet til forskningstemaet fungerer som vejleder til hvert af disse forløb. De studerende introduceres til forskningsteamets problemstillinger og foreliggende viden på området, og de studerende skal sætte sig ind i den forskningslitteratur, der kendetegner området. De studerende skal igennem forløbet foretage en videnskabelig kritisk vurdering at de forskningsresultater, der er produceret ved center for arbejdslivsforskning, herunder med undersøgelser af, hvordan væsentlige publikationer på området bidrager med ny viden, samt med vurdering af, hvorledes projektets resultater kan spille sammen med erfaringer og viden i praksis. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner samt individuel skriftlig hjemmeopgave i form af et essay, der maksimalt må fylde 5 til 7 normalsider at 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, ink[usiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturuste og eventuelle bilag. Den studerende har 7 dage tit at besvare opgaven. Essay der overstiger 7 sider med 2400 anslag inklusiv mellemrum vil blive afvist fra bedømmelse. 22

23 eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 14 at 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage, efter sidste kursusgang, til at besvare opgaven. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Ved omprøveprøve kan den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse af opgaven. Dette er det andet eksamensforsøg. Censur 7-trins-skalaen Intern TiteL Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. 0verord ne in dh 0 Id Undervisnings- og arbejdsform Projektorienteret praktikforløb (tværfagligt) Projektorienteret praktikforløb 20 (10+10) ECTS Kendskab til hvordan en beskæftigelsesrelevant organisation fungerer internt. Kendskab til arbejdet i en organisation, der arbejder med et fagligt genstandsområde, der er omfattet af Arbejdslivsstudier. om de praktiske muligheder for at gennemføre opgaver under de særlige betingelser, der eksisterer i en konkret organisation. Den studerende får praktiske færdigheder i at arbejde tværfagligt med sin faglighed og sine kompetencer i samspil med andre fagligheder. Den studerende opnar processuelte færdigheder i at gennemføre. praktiske opgaver under de mulighedsbetingelser, der eksisterer i en konkret organisatorisk sammenhæng. Kompetencer Den studerende kan efter praktikken deltage aktivt og selvstændigt i løsningen at opgaver i organisationer, hvor fagligheden og kompetencerne fra Arbejdslivsstudier bidrager til at skabe værdi for organisationen. Den studerende vil være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om, hvordan egen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgave løsning. En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb i stedet for kursus/kurser Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil og kvalificere sine jobmuligheder. Praktikforløbet skal give den studerende mulighed for at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med problemstillinger inden for Arbejdslivsstudiers fagfelt og reflektere over sammenhængen mellem fagets teori og praksis. Som hovedregel skaffer den studerende selv et praktiksted. Alle studerende tildeles en praktikvejleder. Der afholdes et formøde med vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftate, som også vejlederen skal underskrive. Vejlederen skal vurdere at praktikstedet, og de funktioner den studerende skal varetage under praktikken, er af en sådan karakter, at den studerendes læring og kompetenceudvikling sikres. Praktikvejlederen bidrager til at den studerende 23

24 etablerer et akademisk fagligt fundament, gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i en praktikopgave. Praktikopgaven har karakter af en almindelig projektopgave, i hvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og/eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan evt. også bidrage til vejledningen at den studerende. Prøveform Den studerende går til mundtlig prøve på baggrund at praktikrapporten. Den studerende starter med et 5 minutters oplæg, om de opgaver, der er varetaget i praktikken, og de vigtige læringse[ementer i praktikken. Den studerende eksamineres efterfølgende i evnen til at foretage en metodisk og teoretiske begrundet refleksion over de opgaver og processer den praktikstuderende har indgået i på praktikstedet. Derudover også i evnen til at reflektere over relationen mellem teori og praksis. Prøven varer ca. 30 minutter. Praktikrapportens omfang må maksimalt være på 27 sider. En normalside er 2400 anslag inklusiv mellemrum. Praktikrapporter, der overstiger det maksimale omfang, vil blive afvist. Ved ikke bestået kan den studerende blive bedt om at revidere rapporten eller gå til en ny mundtlig prøve på baggrund at den eksisterende rapport. Censur Fag 1: Bestået/Ikke bestået Fag 2: Bestaet/Ikke bestaet Fag 1: Intern Fag 2: Intern Tite Type ECTS-normering PLantægningstema - teori og metode (TeknoLogisk Samfundsvidenskabetig PLanLægning) Valgkursus 5 ECTS om baggrund for og konsekvenser at udvalgte aktuelle problemstiltinger og losningstiltag inden for et særligt problemfelt. Indsigt i, forståelse at og refleksion over teorier og metoder, der kan anvendes inden for dette særlige felt. At identificere nye problemstillinger og inddrage den nyeste viden på et udvalgt felt. At udvælge, anvende og reflektere over teorier og metoder til analyser i Læringsudbytte/ relation til et særligt fokus. bedømmelseskriterier At anvende, vurdere og reflektere over egen og andres indsamlede data i relation til forsknings- og planlægningsspørgsmål inden for et særligt fokus. Kompetencer Evne til fordybetse i et særligt fokusfelt med dybtgående forståelse at viden, teorier og metoder inden for dette felt. Evne til at indgå i forskningsbaseret dialog om nye problemer og Løsningsforstag i relation hertil. Evne til at bygge bro mellem forskellige fagområder i relation til et særligt fokusfelt. Formålet med valgkurset er at give de studerende mulighed for fordybelse i et Overordnet indhold teoretisk-metodisk fagligt grundlag af særlig interesse i relation til planlægning. Der introduceres teori og metoder, der benyttes i den nyeste forskning og 24

25 planlægning på udvalgte områder. Der lægges op til kritiske diskussioner og vurderinger af det teoretisk-metodiske grundlag for regulering og planlægning inden for udvalgte felter. Der inddrages forskningsbaserede erfaringer med metodeanvendelse i tilknytning til forskellige cases, samt lægges op til ref[eksioner over teori-, metode- og empirivalg. Der fremlægges og diskuteres forslag til metode- og empirivalg i casestudier inden for udvalgte problemfelter. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Oplæg fra forskere og planlæggere inden for udvalgte områder, diskussion og studenterindlæg. Individuel fri skriftlig hjemme opgave. Den studerende skal vælge et af de gennemgåede eksempler på forskning i relation til et fokusfelt og redegøre for, diskutere og vurdere valget af teori og metoder, samt foreslå videreudvikling at metode- og empirigrundlag inden for det pågældende problemfelt. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 10 hverdage efter kursusafslutning. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Omfang af opgaven, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, er max 8 normalsider. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Hjælpemidler tit eksamen Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Tt i e Type ECTS-normering Analyser af bæredygtig udvikling (Teknol.ogisk-Samfundsvidenskabe[ig Planlægning) Seminar 10 ECTS Betingelser og muligheder for bæredygtighedsrettede ti[tag med udgangspunkt i et afgrænset system at lokalområde, teknologiske systemer, produktion, forbrug, sektorer og/eller infrastru ktur. Teorigrundlag og metoder til at analysere udviklingsprocesser og inddrage praksisrettet viden. Læringsudbytte/ At indsamle, vurdere og analysere et vidensgrundlag i relation til en bedømmetseskriterier afgrænset problemstilling. At samarbejde med eksterne parter og/eller en forskningsoffentlighed. At formidle viden til og indgå i dialog med involverede parter. Kompetencer At analysere, vurdere og foreslå indsats rettet mod bæredygtighed. At indgå i dialog med eksterne parter, formidle viden og etablere samarbejdsrelationer, samt reflektere over egen faglige udvikling i relation hertil. Overordnet indhold Seminaret tjener til at påbegynde fordybelse og specialisering i de emner, som den studerende har særlig interesse i, og giver mulighed for at forberede specialet. Seminaret indeholder dels en række fælles aktiviteter, dels en selvstændig studieaktivitet, som udføres i tilknytning til eksterne parter eller udgør en afgrænset forskningsopgave. De fælles aktiviteter består af teori- og metodekollokvier, der skal give grundlag for undersøgelser af vilkår og muligheder for at iværksætte tiltag, der retter sig mod bæredygtighed i praksis. Kollokvierne skal give metodisk og teoretisk 25

26 . inspiration og grundlag for refleksion med nddragelse af de studerendes erfaringer. Seminaret indeholder 6-8 kollokvier med faglige temaer som design at analysestrategi, forandringsprocesser i organisationer, metoder til dataindsamling, miljostrategier, dialog med og inddragetse at involverede samfundsaktører, samt specialeforberedende aktiviteter. Hver gruppe skat føre en logbog i tilknytning til hver kollokviegang. Logbøgerne samles til et porteføljedokument som vedlægges som bilag til kursusrapporten. Den selvstændige studieaktivitet skat have karakter at et afgrænset relevant og aktuelt studie, der ville kunne indgå i et forskningsarbejde eller i en praktisk planlægningsindsats knyttet til bæredygtighedstiltag i en konkret kontekst, gerne udformet i samarbejde med en forskningsenhed eller en ekstern partner. Studiets emne skal godkendes at kursuslærerne. Det kan udføres individuelt eller i grupper på 2-6 personer. Studieaktiviteten skal bestå i enten: Et forskningsnært studie som feks, et review over videnskabelig litteratur i tilknytning til et afgrænset emne, en empirisk undersøgelse på et afgrænset område, en analyse af et givet datasæt. Eller: Et praksisnært studie, som feks. en dataindsamting, miljøvurdering eller analyse af vilkår for planlægning i en konkret praksis i en organisation, lokatitet, myndighed, virksomhed. Studieaktiviteten skal desuden indeholde en formidlingsindsats overfor en måtgruppe af involverede samfundsaktører, f.eks. et oplæg til og referat at et arrangement, en pjece, plakat, eller video. Undervisnings- og arbejdsform. På grundtag af kursets studieaktiviteter udarbejdes en kursusrapport. Kursusrapporten skal dokumentere arbejdet med studleaktiviteterne og vise forståelse for p[anlægningsopgaver, vidensindsamling, formidling og praksis i faget samt refleksioner over egen faglige udvikling og evne til at indgå i faglige diatoger og formidtingsaktiviteter med eksterne parter i praksis. Kotlokvier med oplæg fra vejledere, gæstelærere og studerende med sideløbende selvstændig studieaktivitet. Kursusarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende og eksaminator. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i kursusrapporten på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Prøvens omfang er 20 minutter per studerende inkl. votering. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hver studerende et oplæg at maks. 7 minutters varighed om et setvvalgt afgrænset tema i relation til arbejdet. Prøveform Omfang af kursusrapporten, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, titteraturliste og eventuelle bilag, er følgende: i person max 20 normalsider 2 personer max 25 normalsider 3-4 personer max 30 normatsider 5 personer og derover max 35 normalsider Hvis omfanget overskrides, kan rapporten afvises fra bedømmelse. Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse at kursusopgaven og den mundtlige - præstation. 26

27 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Censur Alle Bestået/kke bestået Ingen Tite[ Type ECTS-normering Projektorienteret praktikfor[øb (Teknologisk-Samfundsvidenska bel.ig P[anLægning) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Fagets teorier, begreber og metoder til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis. Mødet mellem fagets teorier, metoder og begreber sammenholdt med fagområdets praksis. Faglige problemstiltinger i konkrete praksissammenhænge. At kunne anvende og vurdere fagets metoder til at indsamle, vælge og beskrive empiri, herunder reflektere over egen rotte i frembringelse at ana lysem ate r i a le. At kunne beskrive, analysere og diskutere konkrete praktiske Læringsudbytte/ problemstillinger ved hjælp at fagets teorier, begreber og metoder. bedømmelseskriterier At kunne finde, vurdere og anvende relevante kilder og litteratur til løsning at konkrete problemstiltinger. At kunne formidle viden, planlægge og indgå i dialog med såvel eksperter som samfundsaktører omkring udførelse at konkrete planlægningsopgaver. Kompetence At kunne identificere og analysere faktorer, der hæmmer eller fremmer teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning i en specifik kontekst. At kunne indgå i udarbejdelse af planlægningstiltag med udgangspunkt i kritisk anvendelse at fagets teorier og metoder. At kunne udvikle egen faglighed på baggrund at en kritisk stillingtagen til praktikopgavernes samfundsmæssige betydning. Praktikstedet kan være en virksomhed, en offentlig forvaltning, en organisation eller lignende, der beskæftiger sig med opgaver, der er relevante for kandidatuddannelsen, og som repræsenterer en mulig erhvervsfunktion. Forløbet foregår under vejledning på såvel praktiksted som på uddannelsen fra begge fag og afsluttes med udarbejdelse af en praktikrapport. En praktikrapport skal indeholde en redegørelse for organisationens struktur og samfunds- og miljømæssige relationer og en gennemgang at opgaver der er udført Overordnet indhold under praktikophotdet samt refleksioner over arbejdet i relation til viden om planlægningsteori, -metoder og -vilkår opnået på studiet og erfaringer opnået gennem arbejdet. Praktikrapporten skal derudover behandle en selvvalgt og for faget relevant praksis på praktikstedet. Denne praksis skal analyseres, diskuteres og reflekteres i relation til modulets overordnede formål. Praktikrapporten skal demonstrere evnen til at identificere en udviklingsorienteret teknologisk samfundsvidenskabelig planlægningsopgave i et fagligt relevant praksisfelt og reflektere og diskutere denne ud fra relevant teori og metode i relation til begge fag. Undervsnings- og arbejdsform. Praktikopholdet skal være på minimum 150 timer, f.eks. 6 uger å 25 timer., Praktikopgaven skat have et omfang pa max 30 normalsider. 27

28 Hvis praktikopholdet er inden for en fagkombination med Internationale Udviklingsstudier, skat opholdet være på minimum 300 timer, feks. 12 uger å 25 timer, hvor mindst 150 timer skat være udtandsophotd. Praktikopgaven må samlet set ikke overstige 50 normalsider + 5 sider pr. gruppemedtem. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger de(n) studerende et oplæg af Prøveform maks. 7 minutters varighed om et setvvatgt afgrænset tema i relation til praktikforløbet. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Individuel Alle 7-trins-skalaen semester - special.et Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Arbejdslivsstudier og kan være tværfagtigt. Speciatet skrives på Arbejdslivsstudiers undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skat godkende opgaveformuleringen for speciatet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skat være tedsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis speciatet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Speciatearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afstutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhotd, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses ptacering i det faglige fett. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forhotden sig til videnskabetig viden. om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, fagtig og retevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru p pe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk u ndersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. 28

29 og fastsættes medmindre En specialegruppe kan maksimalt bestå af 6 studerende.specialets maksimale omfang: 1 studerende: 60 sider 2 studerende: 90 sider 3 studerende: 105 sider 4 studerende: 120 sider 5 studerende: 135 sider 6 studerende: 150 sider Èn normalside er 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Sidetalsnormerne er alt inklusive, undtaget bilag. Projekter, der overstiger sidetaisnormen, vil blive afvist. Ved ikke bestået kan den studerende blive bedt om at revidere specialet eller gå til en ny mundtlig prøve pà baggrund af den eksisterende rapport. Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmetsesform. sformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skat det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af speciatet (punkt 1). Individualiseringen skat være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i speciatebedommelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. GenerelLe bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. rege Isa mli ng/u d dannelse! 6.1 Tilmetding/framelding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 29

30 6.3 Faglige udvælgelseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er ptadser, benyttes fetgende u dvæ [ge tses kriterier: Lodtrækning 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vit btive udmetdt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår at universitetets eksmatrikuteringsregter. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skat have afsluttet sin uddannetse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannetsen. De nærmere regter om dispensation fremgår at universitetets generelle regler om eksmatrikutering. Disse regter indehotder også nærmere vilkår, herunder overgangsregter for studerende der er optaget tør 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannetsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke Længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og ki.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat at studienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold tit denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører rettige spørgsmåt. Fristen for indgivetse at ktager er 2 uger fra den dag, afgøretsen er meddett. Ktagen indgives tit Uddannelse og Internationatisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgøretse for så vidt angår afstag etter detvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske etter udentandske uddannetsesetementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgoretse om ankenævn for afgøretser om ment i universitetsuddannetser (menitankenævnsbekendtgøretsen). Fristen tor indgivetse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Ktagen indgives tit Uddannetse og Internationatisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgøretse for så vidt angår afstag etter detvis atstag på ment for beståede udentandske uddannetsesetementer kan herudover indbringes for Kvatifikationsnævnet, når ktagen vedrører den tagtige vurdering (jf. tov om vurdering at udentandske uddannetseskvatifikationer mv.). Fristen for indgivelse at ktager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddett. Ktagen indgives til Uddannetse og Internationatisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgøretse at retlige spørgsmål kan indbringes for Styretsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmel.ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregler 30

31 Godkendt i Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv d. 12. marts 2015 Godkendt at Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en bacheloruddannelse på RUC i ArbejdsUvsstudier og Teknologisk-samfundsvidenskabe[ig planlægning, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Arbejdslivsstudier og Teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning (cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Arbejdslivsstudier og Teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse at din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet at dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgvende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Humanistisk-teknologiske bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabelige bachetoruddannetser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. 31

32 9.3 Adgangsgivende bachetoruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business Schoot (CBS) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) ngen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Statskundskab Samfundsfag Antropotogi Fotkesundhedsvidenskab Sociotogi Syddansk Universitet (SDU) Statskundskab Fo tkesu nd hedsvidenskab Sociotogi og Kutturanatyse Aarhus Universitet (AU) Fotkesundhedsvidenskab Statskundskab Samfundsfag Informationsvidenskab Aatborg Universitet (AAU) Potitik og Administration Samfundsfag Organisatorisk tæring Sociotogi Kommunikation og digitate medier (tidtigere humanistisk informatik) Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Arkitektskoten Århus Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Designskoten Kotding Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Danmarks designskote Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Fréöskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bache[oruddannetser, se dog punkt 5. 32

33 9.4 Adgangsgivende professionsbachetoruddann&.ser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannetsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Offentlig Administration ved Metropot (med va[gmodulerne: Organisation, Individ og Styring I og II); 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachel.oruddannelser Har du en anden bacheloruddannetse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannetsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bachetoruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannel.ser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 33