BØRNS VILKÅRS ÅRSRAPPORT 2012

Transkript

1 BØRNS VILKÅRS ÅRSRAPPORT 2012

2 BØRNS VILKÅR ÅRSRAPPORT 2012 Dorthe Lysgaard Direktør i Børns Vilkår Peter Albæk Formand for Børns Vilkår Vigtige skridt på vejen men langt fra i mål Børn er samfundets byggesten. Derfor arbejder vi hver dag for at fremme alle børn og unges ret til omsorg, trivsel og personlig udvikling. Den viden og de erfaringer, vi får gennem arbejdet med at hjælpe børnene på BørneTelefonen, i Skole- Tjenesten og via bisidning, omsætter vi til holdninger i den politiske debat. Her har 2012 budt på flere tiltag, der er positive skridt på vejen. Men vi er ikke i mål endnu, langtfra. Et af tiltagene er en reform af godkendelsesog tilsynsområdet, der har til formål at styrke kvaliteten i arbejdet med børn og unge på kommunale institutioner og private opholdssteder. Børns Vilkår har sat tydelige fingeraftryk på reformen, og vi er positivt stemt over for reformens mål og midler. Vi mangler dog at se, at tilsynet forpligtes på systematisk at inddrage børn og unge, når kvaliteten af det pædagogiske arbejde skal vurderes. Erfaringen fra vores bisidderarbejde er, at inddragelse af børn betaler sig menneskeligt og økonomisk. Derfor bør der stilles særlige faglige krav til de tilsynsførende, der skal tale med de anbragte børn og unge. Børnene skal tales med, og de skal lyttes til: Det er jo i sidste ende dem, det handler om. Børnene skal inddrages 724 børn og unge har haft en bisidder fra Børns Vilkår, siden ordningen startede som forsøgsprojekt i 2008 med penge fra SATS-puljemidlerne. I 2012 blev bisidderparagraffen gjort permanent, og vi er glade for, at man i SATS-puljeaftalen for 2012 lægger op til en forlængelse af Børns Vilkårs bisidderordning. Det er et vigtigt og godt skridt for børn og unges ret til at blive hørt. Børneinddragelse er nemlig omdrejningspunktet for vores arbejde. Derfor er det også banebrydende, at vi med støtte fra TrygFonden i 2012 har igangsat et pilotprojekt.det skal vurdere og prioritere indikatorer for kvalitet i inddragelse af børn og unge i de sociale børnesager fra underretning til anbringelse. En skolegang uden mobning 2012 blev også året, hvor Danmark fik et børnekontorn hos Folketingets Ombudsmand: Igen et vigtigt signal om, at børn er borgere med rettigheder ligesom alle andre. Med udgangspunkt i Børnekonventionen har kontoret mulighed Erfaringen fra vores bisidderarbejde er, at inddragelse af børn betaler sig menneskeligt og økonomisk. for at fremme børns trivsel i skolen i forbindelse med den kommende folkeskolereform vi indgår gerne i en debat, om hvordan vi konkret kan sikre børns ret til en skolegang uden mobning. Der er masser at tage fat på i 2013, og vi ser frem til både at støtte, rådgive og inddrage børnene igennem vores arbejde på BørneTelefonen, i SkoleTjenesten, hos bisidderne og i vores arbejde i øvrigt. Det er derfor, vi er her alle børn har nemlig ret til en tryg barndom. Tusind tak til de frivillige, de ansatte og vores mange samarbejdspartnere uden jer kunne vi ikke skabe så mange resultater til glæde og gavn for børn og unge i Danmark. 2

3 Kort og godt 2012 TUSIND TAK FOR HJÆLPEN, DET BETYDER VIRKELIG MEGET. I REDDER LIV, TAK, TAK, TAK! I HAR MÅSKE VERDENS SVÆRESTE JOB OG STADIGVÆK KLARER I DET VIRKELIG GODT. PIGE PÅ BØRNECHATTEN, 14 ÅR Hip hip huraaaa! Den 22. september 2012 fejrede Børns Vilkår BørneTelefonens 25 års fødselsdag med et brag af en koncert i Tivoli. Sarah, Djämes Braun og Nichlas fra Chestnut Avenue optrådte, mens Søren Bregendal var vært. Hele Tivoli rockede, og festlighederne sluttede med en fælles fødselsdagssang for BørneTelefonen, der ligeledes blev fejret i forbindelse med Frivillig Fredag den 28. september, hvor Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup kiggede forbi og chattede med børnene på børnetelefonen.dk. Børn kan lægge sag an mod kommuner Udsatte børn og unge skal nu have bedre mulighed for at anlægge erstatningssag mod kommunerne for svigt i børnesager. Det skal Børns Vilkår hjælpe dem med gennem oplysning og ved at bisidde dem i sagsforløbet. Forligspartierne bag SATS-puljemidlerne har bevilget Børns Vilkår 2 millioner om året i 4 år til at løfte opgaven. FOTO: Kirstine Ploug Uddannelsen til børnerådgiver er populær I 2012 gennemførte 93 studerende Børns Vilkårs Børnerådgiveruddannelse, der afvikles i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol og Tryg- Fonden. Uddannelsen er rettet mod rådgivere, lærere og pædagoger, der bliver undervist i samtalefærdigheder og viden om udsatte børn og unges særlige problemstillinger børn bagte for BørneTelefonen Katrine Bille fra Lille Nørd på DR bagte med børnene i Kernehuset på Nørrebro til fordel for Bag for en Sag Børns Vilkårs årlige indsamling. Kernehuset var en af de 777 institutioner, der havde tilmeldt sig Bag for en Sag det højeste antal tilmeldte nogensinde. De bagende børn indsamlede godt 1.1 mio. kr., som bl.a. gik til Børns Vilkårs arbejde med at rådgive børn på BørneTelefonen. BørneTelefonen.dk blev mobil i 2012 I slutningen af 2012 lancerede Børns Vilkår et mobilsite for børn og unge, hvor specielt BørneBrevkassen har fået en central rolle. Nu kan børn og unge tage BørneTelefonens rådgivning med i lommen, siger Christophe Kirkegaard, kommunikationschef i Børns Vilkår. Scan koden og se det nye mobilsite Børns Vilkår Trekronergade 126 F, 2. sal 2500 Valby Telefon bv@bornsvilkar.dk Tekst og redaktion Marianne With Bindslev Layout Kasper Langaa Foto Lars Kristiansen, Søren Svendsen, Martin Stampe, Kirstine Ploug, Rasmus Baaner, Istock Tryk PrinfoTrekroner Hovedbestyrelse 2012 Peter Albæk (formand) Morten Permin (næstformand) Klavs Holm Lise Merrild Bo Ertmann Anne-Dorthe Hestbæk Leo H. Knudsen Helle Rabøl Hansen Marianne Rønnebæk Nana Therkildsen Jonas Bo Hansen Suppleant Stine Jørgensen 3

4 BØRNS VILKÅR ÅRSRAPPORT 2012 GODT PÅ VEJ MOD 2015 I 2012 nåede BørneTelefonen godt rådgivninger. Antallet har aldrig været højere, blandt andet fordi der er rekrutteret flere frivillige og åbningstiden i 2012 blev udvidet, så børn kunne få hjælp også om lørdagen. Dermed er Børns Vilkår kommet et skridt nærmere målet for 2015: rådgivninger årligt og en åbningstid alle dage året rundt fra Vi ved, at behovet er der. Børnene oplever, at det på visse tidspunkter kan være svært at komme igennem, og det er en af årsagerne til, at vi hele tiden arbejder på at udvide både åbningstider, rådgivningskanaler og vores kapacitet. Indtil videre går det helt efter planen, forklarer leder af BørneTelefonen, Bente Boserup. Tak til TrygFonden At BørneTelefonen er godt på vej mod målet i 2015 skyldes blandt andet Børns Vilkårs 4-årige samarbejde med TrygFonden. Siden 2009 har fonden årligt bidraget med 6,3 millioner kroner til drift og udvikling af rådgivningen, og samarbejdet har blandt andet betydet, at antallet af rådgivninger på fire år er mere end fordoblet fra godt i 2009 til godt i I hele perioden er åbningstiderne udvidet, antallet af frivillige er øget fra 150 til 320, og uddannelsen af de frivillige er opgraderet betydeligt. Direktør i TrygFonden, Gurli Martinussen, er stolt over, at TrygFonden har været med til at sikre bedre hjælp til flere børn. Vi arbejder for at fremme børn og unges trivsel, og den indsats er i høj grad styrket via samarbejdet med Børns Vilkår. BørneTelefonen løfter en meget vigtig, social opgave ved at give børn og unge et sted, hvor de kan søge hjælp hos professionelle voksne, siger Gurli Martinussen. Staten har i 2012 også bidraget til udvidelsen af BørneTelefonen, idet den er kommet på Finansloven. Det skete blandt andet efter et signal fra FN s Børnekomité om, at den danske regering har pligt til at støtte en gratis anonym rådgivning til børn. Vi er for alvor blevet en telefon for alle børn i Danmark. Bente Boserup, leder af BørneTelefonen. Alle frivillige lærer at tale med børn >> Alle frivillige har en børne- eller socialfaglig uddannelse som eksempelvis lærer, pædagog eller socialrådgiver. >> I oplæringsforløbet skal frivillige blandt andet på kurser, der er en blanding af teoretisk stof og øvelser, der tager udgangspunkt i samtaler på BørneTelefonen. >> Alle rådgivningerne på BørneTelefonen tager udgangspunkt i en samtalemodel, den såkaldte fem-fasemodel, der sørger for, at der er en rød tråd gennem samtalen, og at barnets problem foldes ordentligt ud. >> Målet er, at hvert eneste barn på BørneTelefonen føler sig hørt, forstået og anerkendt. 4

5 BørneTelefonen GODT P Å VEJ MOD 2015 Nina Winsløw Raaschou 29 år gammel Uddannet lærer Frivillig rådgiver siden 2010 Rekordmange fik hjælp i Rådgivninger i alt BørneTelefonen BørneChatten ForældreTelefonen BørneBrevkassen Top 10 på BørneTelefonen i 2012 Kærlighed/forelskelse 14 % Venskaber/uvenskaber 10 % Drillerier 9 % Mobning 7 % Forældre-barn-relation 6 % Seksuel praksis 5 % Trist/ked af det 4 % Fysisk vold 4 % Seksuel krænkelse 4 % Spiseforstyrrelser 3 % Bygger på rådgivningssamtaler med børn på BørneTelefonen, BørneChatten, SMS og i BørneBrevkassen. BørneTelefonen er støttet af Børnene er altid en smule gladere når de lægger på Nina Winsløw Raaschou er en af de 320 frivillige, der sørger for, at børn i Danmark har et sted, hvor de kan få gratis og anonym hjælp. Hvad har du lært om børn, ved at være frivillig på BørneTelefonen? Der er mange børn, der går rundt og tumler med problemer, store som små, som de ikke rigtig ved, hvordan de skal tage hul på. Nogle gange skal der ikke så meget til, før et problem løser sig som oftest har de bare brug for at snakke med en voksen, der ser sagen fra deres vinkel. Jeg er overrasket over, hvor givende arbejdet er børnene er næsten altid gladere og mere lettede, når de lægger røret på, end da de ringede ind. Hvilken samtale glemmer du aldrig? Der er selvfølgelig nogle samtaler, jeg husker bedre end andre. Eksempelvis henvendte en 14-årig pige sig på chatten, hvor hun fortalte, at hun var blevet voldtaget af en ven. Hun havde ikke fortalt det til nogen, fordi hun følte skyld og skam. Vi talte længe sammen om det, der var sket. Da hun lagde røret på, var hun tydeligvis lettet og følte sig parat til at tale med sin mor, så hun kunne få mere hjælp til at bearbejde oplevelsen. 5

6 BØRNS VILKÅR ÅRSRAPPORT 2012 Kan man virkelig ringe om alt? 6 FOTO: Lars Kristiansen Børns Vilkår har søsat en oplysningskampagne om BørneTelefonen i fem af landets kommuner. Kommunerne ønsker at styrke den tidlige indsats ved at åbne børnenes øjne for, at hjælpen kun er ét opkald væk.

7 Kampagne DIN LINJE TIL ÉN DER LYTTER Jeg har endnu ikke mødt et barn, der ser det som en reel mulighed selv at kontakte kommunen. På BørneTelefonen kan børnefagligt uddannede rådgivere hjælpe barnet videre, hvis han eller hun fortæller om alvorlige krænkelser. Simpelthen ved at forklare, hvordan systemet fungerer. Anette Jensen, Børns Vilkår Kan man virkelig ringe om alt? En af pigerne i 4.a stikker nysgerrigt næsen i vejret mod Børns Vilkårs oplægsholder, lærerstuderende Anette Jensen. Hun har vakt pigens nysgerrighed gennem oplægget Børn har også ret. Vi befinder os på Enghavegård Skole i Gladsaxe Kommune, og gennem oplæg og øvelser, er børnene blevet mere bevidste om, at de kan ringe til Børne- Telefonen om alt. Ikke mindst, hvis deres rettigheder krænkes på grund af eksempelvis vold og mobning. Mange børn tror, rettigheder drejer sig om at få lov til at få fredagsslik og legetøj. Det er lettende for dem at få at vide, at rettigheder ikke er noget, man kan diskutere. Rettigheder er noget, børn har. Det lærer de gennem øvelser, vi laver sammen fortæller Anette Jensen, oplægsholder i Børns Vilkår. Oplægget er et led i projektet Anonym børnerådgivning, hvor Silkeborg, Ikast-Brande, Rødovre, Greve og Gladsaxe kommune sammen med Børns Vilkår tester, hvordan BørneTelefonen supplerer den lovpligtige kommunale børnerådgivning. Børne- og Familiechef i Ikast-Brande Kommune, Anton Rasmussen, ser store muligheder i samarbejdet. BørneTelefonen er et godt supplement til kommunens egen rådgivning, da børnene her anonymt kan blive guidet af professionelle voksne på mange tider af døgnet, siger han. Børnene deler deres tanker Anette Jensen oplever, at der er god grund til at lade Børne- Telefonen agere som et slags mellemled mellem det enkelte barn og kommunen. Jeg har endnu ikke mødt et barn, der ser det som en reel mulighed selv at kontakte kommunen. På BørneTelefonen kan børnefagligt uddannede rådgivere hjælpe barnet videre, hvis han eller hun fortæller om alvorlige krænkelser. Simpelthen ved at forklare, hvordan systemet fungerer, slutter Anette Jensen. Om kampagnen Din linje til én der lytter Flere udsatte børn skal hjælpes tidligt, og det skal blandt andet ske ved at oplyse om mulighederne for at få hjælp på Børne- Telefonen. Dette er en af målsætningerne for projektet Anonym Børnerådgivning, der gik i luften i sommeren Gennem oplysningskampagnen Din linje til én der lytter blandt alle elever i klasse i Silkeborg, Ikast-Brande, Rødovre, Greve og Gladsaxe kommuner bliver skoleelever oplyst om deres mulighed for at benytte Børns Vilkårs BørneTelefon. Alle 4. klasser i de fem kommuner er siden projektets start blevet tilbudt oplægget Børn har også ret. 7

8 BØRNS VILKÅR ÅRSRAPPORT 2012 B S DDEREN barnets støtte og vagthund Bisidderne i Børns Vilkår er til for at bygge bro mellem myndighed og barn og ikke mindst for at støtte barnet i at få den hjælp, han eller hun har brug for. Det forklarer specialkonsulent i Børns Vilkår, socialrådgiver Jette Larsen. Hvordan kan en bisidder hjælpe? Hvis barnet ønsker det, kan en bisidder sidde med ved møder i kommunen. Det kan være svært at høre, huske og forstå det, som bliver sagt, og her kan bisidderen hjælpe. Bisidderen kan også være barnets talerør, hvis det er svært for barnet at sætte ord på sin situation. Er kommunen da ond? Nej. Mange sagsbehandlere er rigtig dygtige, og der er gode forløb. Men grundlæggende er forholdet mellem barnet og myndigheden ulige. Som barn kan man føle sig meget, meget lille i et stort system med et særligt sprog, som man ikke kender. Det kan gøre kommunikationen svær, og her har bisidningen en vigtig funktion. Gør det forskel, når barnet inddrages? Hele grundlaget for at træffe beslutninger bliver simpelthen mere kvalificeret, fordi barnets perspektiv kommer frem i lyset. Med andre ord bliver det nemmere for sagsbehandleren at træffe en beslutning, der er den rette for barnet. I dag har Børns Vilkår 20 bisiddere tilknyttet. De har alle indgående kendskab til lovgivning og børns rettigheder. Fra oktober 2008 til og med 2012 har 724 børn fået støtte af en bisidder fra Børns Vilkår. I 2012 handlede knap hver tredje sag om forsømmelse eller vanrøgt. Hvad sker der, hvis ingen lytter? Vi tilstræber at få det bedste ud af hvert eneste sagsforløb gennem konstruktiv dialog. Nogle sagsbehandlere ser bisidning som et godt supplement til arbejdet, andre føler sig kontrolleret. Vi er barnets støtte, men nogle gange er der brug for, at vi også er barnets vagthund. Derfor anker vi eksempelvis afgørelser, hvis vi oplever, at barnets rettigheder trædes under fode. Det er et ansvar, vi gerne tager på os det er barnet, vi er her for. 8

9 Bisidderen BARNETS STØTTE OG VAGTHUND CASE Hvorfor lytter de ikke? Ditte havde ikke forestillet sig, at det kunne gå så galt. Hun var 14 år, havde mistet sin far og befandt sig alene i tilværelsen. Faderen havde haft et alkoholmisbrug, men han var et stabilt omdrejningspunkt for Ditte. Mere stabil end hendes mor, som Ditte ikke havde boet sammen med i mange år. Tiden med moren huskede Ditte tilbage på med gru, og derfor ønskede hun at bo hos sin onkel og tante, som hun havde et godt for-hold til. Imidlertid ønskede moren og kommunen, at Ditte skulle flytte hjem til sin mor. De mente ikke, der var noget problem, Ditte skulle bare vænne sig til tanken. Ditte kunne ikke overskue tilværelsen og udsigten til en tilværelse sammen med sin mor, og forsøgte at begå selvmord. Efter meget støtte fra en bisidder fra Børns Vilkår, ændrede kommunen holdning og vurderede, at der var grund-lag for at anbringe hende hos onklen og hans familie uden morens tilladelse. Hvorfor skal der ske alt det her, før de lytter til mig?, sagde Ditte ved forløbets afslutning. Historien er baseret på et rigtigt sagsforløb, men Dittes identitet er anonymiseret. 9

10 BØRNS VILKÅR ÅRSRAPPORT FOTO: Rasmus Baaner Børneretsforkæmperen Peter Sabroe sagde, at hvis et barn lider nød, er det ét for meget.

11 BørneTelefonen 25 ÅR BørneTelefonens far: ALLE BØRN HAR BRUG FOR ÉN DER LY T TER Børn har til alle tider brug for at blive taget alvorligt, lyttet til og hjulpet og det er BørneTelefonens berettigelse. Det mener journalisten Frode Muldkjær, der her fortæller om, hvordan det gik til, da Danmark for 25 år siden fik en BørneTelefon. I 1980 ønskede journalist og grundlægger af Børns Vilkår, Frode Muldkjær, at åbne en radiorådgivning for nordjyske børn og unge, inspireret af bl.a. Tine Brylds radioprogram, Tværs. Flere børn ringede ind, end jeg havde regnet med: De havde det ikke godt i skolen, måske havde de problemer med en mor, der drak. Eller en far, der slog. Nogle ville gerne i radioen, andre ikke og jeg sad nogle gange flere timer efter udsendelserne og talte med børn, husker Frode Muldkjær, der hurtigt etablerede endnu et rådgivningsprogram, Børn hjælper børn. Derudover allierede han sig med psykologer og socialrådgivere i Nordjyllands Amt, som kunne hjælpe de børn, der ringede ind med meget tunge problemer. I de følgende år blev Nordjyllands Radio kimet ned, og radiorådgivningen var så stor en succes, at det i 1984 blev kendt og sendt i hele landet under navnet Syvti. Det lykkedes mig at formidle, at her var et program, hvor man blev taget alvorligt. Sådan noget fornemmer børn, fortæller Frode Muldkjær. Nogle år forinden, i 1977, havde Muldkjær sammen med blandt andre socialrådgiver Tine Bryld og overlæge Sven Heinild grundlagt Børns Vilkår, og erfaringerne fra radiorådgivningen gav journalisten en idé: Kunne Børns Vilkår monstro etablere en form for rådgivning, hvor børn altid kunne ringe ind og få hjælp? Det kunne Børns Vilkår, og i 1987 åbnede Børne- Telefonen. Der blev trukket på erfaringerne fra bl.a. Nordjylland: Rådgivningen skulle være anonym, den skulle ske på barnets egne præmisser og ingen problemer var for små, hvis børnene oplevede dem som store. Børn har brug for nogle, der tager dem alvorligt, lytter og vil hjælpe. Sådan var det for 25 år siden, og sådan er det i dag. Det er BørneTelefonens eksistensberettigelse, der rækker langt ind i fremtiden, mener Frode Muldkjær, der fyldes af ydmyghed over, at BørneTelefonen har vokset sig stor og stærk. Børneretsforkæmperen Peter Sabroe sagde, at hvis et barn lider nød, er det ét for meget, og jeg håber, at hver eneste samtale på BørneTelefonen gør en forskel, siger Frode Muldkjær. Så fortsætter han: Det er skønt, at Børns Vilkår stadig er med til at gøre barndommen bedre for rigtig mange børn. BørneTelefonen 25 år Fra mønttelefon til sms og chat Lyden af en mønt, når den langsomt dumpes ned i en mønttelefon, var en ganske velkendt lyd på BørneTelefonen, da den åbnede for 25 år siden. Siden har børn fået deres egen mobiltelefon, der gør, at de kan ringe fra deres eget værelse, fra toilettet på skolen eller et tredje sted. I dag kommer hjælpen også i mange former. Eksempelvis besøger cirka børn hver måned den elektroniske brevkasse på børnetelefonen.dk. Også rådgivning via chat og som det seneste skud på stammen i 2012 via sms, bliver stadig mere populært hos børnene. Tanken med sms-rådgivningen er, at BørneTelefonen skal være der, hvor børnene er, og det har de taget godt imod. Det kræver meget mod at ringe til telefonen, det ved jeg fra mig selv. Men en sms er hurtig!, skriver en dreng på 15 år. 11

12 BØRNS VILKÅR ÅRSRAPPORT 2012 Fra elevflugt og drillerier til sammenhold og trivsel Vi er kommet tættere på hinanden Konflikterne tårnede sig dagligt op, tonen var grim og grov og lavpunktet i 4.B var nået, da 7 elever ikke kom tilbage efter sommerferien. Børns Vilkår skulle samle stumperne og sende klassen ud på en rejse mod bedre trivsel. 4.B på Sankt Petri Skole var ikke en hvilken som helst klasse, da lærer Søren Krarup overtog den for to år siden. Tonen mellem børnene var grov. De kom hele tiden med stikpiller og negative kommentarer til hinanden. De var fuldstændig ude af stand til at sige noget som helst positivt om hinanden, om skolen og klassen. Børnene trivedes dårligt, og det gik i høj grad ud over fagligheden. I mine 10 år som lærer havde jeg aldrig oplevet noget lignende, fortæller Søren Krarup. Det er to år siden nu, og siden dengang er 7 elever gået ud, enkelte er kommet tilbage og klassen har været på det, de selv betegner som en rejse. Den indbefatter blandt andet Børns Vilkårs trivselsforløb to børnefaglige konsulenter har hen over en længere periode besøgt klassen flere gange, med det formål at vende stemningen og kulturen i klassen 180 grader. Det var en stor udfordring, ikke mindst fordi også klassens forældre over en bred kam var meget utilfredse med skolen, og i konflikt med hinanden. Skulle give hånd Som noget af det første fik de børnefaglige konsulenter fra Børns Vilkår, Pernille Matthiesen og Christina Høj Laursen, børnene til at sætte mål for, hvordan de gerne ville have det i klassen. Vi indførte blandt andet, at eleverne hver dag skulle sige goddag og farvel til hinanden og mig ved at give hånd, det virkede rigtig godt og er noget, vi af og til stadig husker hinanden på, fortæller Søren Krarup. Forældrene kom også på banen i trivselsforløbet, idet de tilbragte en aften sammen med Søren Krarup og de to konsulenter fra Børns Vilkår. Her blev blandt andet lavet aftaler om, hvordan man adresserer svære spørgsmål over for hinanden og læreren. Nu henvender de sig til os direkte, i stedet for at henvende sig til hinanden. Det gav også et vist sammenhold, at de forældre, der var blevet tilbage, virkelig ønskede at kæmpe for at vende skuden og skabe en ny start, fastslår Søren Krarup. Vi gør os umage Da det lille skilt 5.B efter sommerferien blev skiftet ud med 6.B., var klassen som forvandlet i forhold til året forinden. Hvis en fra vores klasse får en vasker i en sneboldkamp i gården, så forsvarer vi ham og hjælper. Vi gør os i det hele taget mere umage med at være søde ved hinanden. Før fik jeg altid at vide, at jeg var sur og negativ. Det er jeg ikke nu: Der er ikke noget at være sur og negativ over, forklarer en af eleverne, Anton Tietjen. Trivselsforløbet efterlod klassen med en fysisk kasse fyldt med forskellige samarbejdsøvelser, der til stadighed trækkes ind i undervisningen. God trivsel kræver opmærksomhed og pleje hver dag. Det er noget, jeg virkelig har taget til mig efter samarbejdet med Børns Vilkår. Det har virkelig gjort en forskel, slutter Søren Krarup. 12

13 SkoleTjenesten TRIVSEL I SKOLEN FOTO: Lars Kristiansen God trivsel kræver opmærksomhed og pleje hver dag. Det er noget, jeg virkelig har taget til mig efter samarbejdet med Børns Vilkår. Søren Krarup, klasselærer Mobning har ikke grobund i det gode fællesskab Når Børns Vilkår afholder trivselsforløb og oplæg om mobning og digital mobning på landets skoler, sker det med udgangspunkt i en viden og filosofi om, at mobning bekæmpes ved at styrke fællesskabet. I pressede fællesskaber vurderer og kritiserer man hinanden, og fællesskabet består i at holde andre ude. Det giver mening at mobbe af frygt for selv at ryge ud. I et sundt fællesskab er der derimod plads til alle, og man er ikke nervøs for at række hånden op eller vise sin nye jakke frem. Men føler sig nemlig tryg og accepteret, siger Camilla Carlsson, børnefaglig konsulent i Børns Vilkår. Trivselsforløbene består af en række øvelser målrettet den enkelte klasses udfordringer. Øvelserne giver børnene mulighed for at reflektere over, hvad der er positiv og negativ adfærd. Tanken er, at børnene dermed får nye handlemuligheder i forhold til hinanden og fællesskabet, slutter Camilla Carlsson. SkoleTjenesten i Børns Vilkår >> Børns Vilkårs SkoleTjeneste arbejder for trivsel og mod mobning, og holder oplæg og trivselsforløb på alle skoler i Danmark. >> I 2012 besøgte SkoleTjenesten mere end 300 skoler landet over. Langt de fleste oplæg handlede om digital mobning, som Børns Vilkår har stor viden om fra bl.a. BørneTelefonen og SkoleTjenesten. >> Den 1. marts 2013 blev øvelserne, som benyttes i Børns Vilkårs trivselsoplæg, tilgængelige for alle. De kan hentes via Børns Vilkårs hjemmeside. >> TrygFonden støttede Skole- Tjenesten med 1,6 mio. kr. i

14 BØRNS VILKÅR ÅRSRAPPORT 2012 En udstrakt hånd til forældreskabet Skilsmisse er et særdeles populært emne på ForældreTelefonen, hvor forældre kan få støtte og hjælp, når de er kørt fast i forholdet til deres børn. Min datter siger, hun gerne vil bo mere hos mig. Min ekskone vil ikke lave om på ordningen. Hvad gør jeg? Faderens ovenstående problem indgik i en af de knap 2600 rådgivninger af forældre på ForældreTelefonen i Fire ud af ti samtaler drejede sig om problematikker, der opstår i kølvandet på skilsmisse. Hvordan skal vi fortælle vores børn, at vi skal skilles?, hvilken deleordning er den bedste?, hvordan samarbejder vi? det er nogle af de spørgsmål, forældre henvender sig med, fortæller Bente Boserup, leder af for BørneTelefonen. Hun tilføjer: Men der er også en del henvendelser, der drejer sig om høj-konfliktfyldte skilsmisser, hvor den ene forælder er nervøs eller ængstelig over eks ens samvær med børnene. ForældreTelefonen åbnede i 1993, fordi stadig flere forældre ringede på BørneTelefonen for at få råd til opdragelsen dermed optog de børnenes tid på linjen. Rådgivningen viste sig hurtigt at være en rigtig god idé, fordi hjælpen var lige ved hånden for de forældre, der var stødt på grund i forældrerollen. Ud over skilsmisser, er spørgsmålene i dag mangfoldige. Forældrene kan henvende sig om alt: Fra Hvordan får jeg Sofie på 5 år til at spise? til Jeg har fundet en klup hash på min 17-årige søns værelse hvad gør jeg?, siger Bente Boserup. Hun fortæller også, at rådgiverne på ForældreTelefonen er undervist særligt i kunsten at rådgive voksne og samtidig holde fast i barnets oplevelse af verden. Vi holder ikke med nogen parter i eksempelvis en skilsmisse, rådgivningerne drejer sig om, hvad der er bedst for barnet. Det udgangspunkt holder vi altid fast i, uanset om vi rådgiver børn eller voksne, slutter Bente Boserup. Top 10 problemstillinger på ForældreTelefonen 2012 Samvær 15 % Samarbejde efter skilsmisse 14 % Forældre-barn-relation 11 % Sociale myndigheder 8 % Aktuel skilsmisse 6 % Barnets bopæl 6 % Fysisk vold 4 % Seksuel krænkelse 3 % Samarbejde med skole/institution 3 % Forældremyndighed 3 % Procentgrundlag: samtaler Anonym rådgivning Ring anonymt til ForældreTelefonen på alle hverdage fra kl og i weekenden fra kl

15 Sorggrupper FARVEL OG TAK De tændte et lys Hver gang sorggruppen mødtes i Esbjerg, tændte hvert barn et lys. Et lys for at mindes, men også et lys for livet, der går videre. Da sorggruppen i Esbjerg mødtes for første gang i efteråret 2012, fik børnene en opgave: De skulle dekorere et lys som symbol på den, de havde mistet. En havde mistet en mor, andre en bror eller søster, og sorgen kastede sine lange skygger ind i familien. Vi tændte lysene hver gang, vi mødtes. De mindede os om, at alle i sorggruppen havde mistet en, der betød noget, fortæller sorggruppeleder i Esbjerg, socialpædagog Jytte Jørgensen. Fire familier med i alt seks børn mellem 6 og 15 år deltog i sorggruppen, der mødtes fire gange. Hver gang spiste de pizza sammen, men hovedformålet var at få lejlighed til at tale om svære ting og følelser med nogle, der var i samme båd som en selv. Når man kan sætte ord på død og sorg, kan man rigtig meget som familie. Det giver håb om, at man kan blive hel igen, selvom alting har været splittet i atomer, forklarer Jytte Jørgensen. Bliver I glade igen? En af gangene blev der dannet et forældrepanel, og børnene blev bedt om at forberede spørgsmål til panelet. Jytte stillede spørgsmålene på børn-enes vegne, det gjorde det lettere også at spørge om de rigtig svære ting. Forældrene tog det dybt alvorligt, og svarede så godt de kunne på spørgsmål som: Bliver I nogensinde glade igen? og Holder I ligeså meget af de børn, der lever, som dem, der er døde?. Den sidste mødegang blev i høj grad brugt til at skue fremad. Familierne skulle blandt andet lave et våbenskjold, der skulle sige noget om, hvad de står for som familie. Et dødsfald splitter alting ad. Det var vigtigt at give familien en anledning til at få sat symboler på de værdier, der samlede dem. Eksempelvis tegnede en familie et træ som symbol på, at det var vigtigt for dem at stå sammen, forklarer Jytte Jørgensen. Ved vejs ende var der var masser af rosende ord til forløbet. Da gruppen mødtes for sidste gang, insisterede en pige på at læse et rørende takkebrev op til gruppen. Jytte Jørgensen har gemt brevet. Det gør mig glad at tænke på, at vi har været med til at gøre en forskel, slutter hun. Sorggrupper 2012 I 2012 afholdt Børns Vilkår 15 sorggruppeforløb. I alt deltog 150 børn og 100 forældre. Børns Vilkår havde sorggrupper i følgende byer: København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Silkeborg, Hellerup, Hillerød og Vordingborg. Farvel og tak Sorggruppen i Esbjerg var Børns Vilkårs sidste. Fra 2013 har vi valgt at fokusere på andre aktiviteter og er glade for at tænke på, at der er andre aktører rundt omkring i landet, der løfter opgaven på bedste vis. Der skal lyde en kæmpe tak til sorggruppelederne, de frivillige samt fonde, medlemmer og private bidragsydere, der gennem årene har gjort det muligt at hjælpe børn i sorg. 15

16 BØRNS VILKÅR ÅRSRAPPORT 2012 Din støtte er Børns Vilkårs fundament Børns Vilkårs vision er, at alle børn og unge i Danmark får mulighed for personlig udvikling, og at de får den støtte og omsorg, de har behov for. Det er en ambitiøs og krævende opgave, som kun kan lykkes via opbakning fra eksterne samarbejdspartnere og donorer. Pænt overskud i 2012 I 2012 var indtægterne på knap 38 mio. kroner, mens omkostningerne lå på knap 37 mio. kroner, og det samlede resultat for Børns Vilkår i 2012 blev således et overskud på godt 1 mio. kroner til brug i de kommende år. De mange mål Børns Vilkår nåede i 2012 skyldes blandt andet de mange virksomheder og fonde, der bidrog med finansiel støtte. Derudover rundede Børns Vilkår private donorer og institutioner, der gennem et fast månedligt bidrag yder en afgørende støtte til organisationens aktiviteter. Børns Vilkår vil gerne udtrykke den dybeste taknemmelighed for alle bidragene, der er med til at hjælpe børn i Danmark, der har problemer. Tak for støtten og det gode samarbejde! Fonde og virksomheder, der støttede Børns Vilkår med mere end kroner i 2012 TrygFonden Lauritzen Fonden Købmand af Aalborg Vagn Larsen & Hustrus Fond Hempel Fonden Erik Thunes Legat af 1954 Poul Due Jensens Fond Foreningen Roskilde Festival Asta og Jul. P. Justesens Fond Civilingeniør HC Bechgaard & Hustru Ella Mary Bechgaards Fond Knud Højgaards Fond Omnia-Fonden, oprettet af Einar og Ellen Jensen A.P. Møller og Hustru Chastine Mc.Kinney Møllers fond til almene formaal Louis Petersens Legat Frantz Hoffmanns Mindelegat Knud og Dagny Andresens Fond Nykredits Fond Foreningen Østifterne Lindø Værftet CBB Mobil Codan Fonden Gallup Tesa A/S PrinfoTrekroner Her kommer indtægterne fra Fonde Offentlige tilskud Medlemsbidrag Virksomheder Indsamling Forlag og oplysning Andre indtægter Rådgivning Bisidderordning Sorggrupper SkoleTjenesten Børnepolitik Børneinddragelse Oplysning Medlemmer/bidragsydere Virksomhedssponsorater Administration Fundraising 32% 25% 16% 13% 8% 3% 3% Sådan bruger vi pengene 34% 12% 9% 7% 4% 2% 4% 8% 8% 7% 5%