Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det vi gør godt og gerne vil kendes på"

Transkript

1 TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1

2 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng fra hverdag til visioner Eksempel 1: Det, vi er glade for og stolte af A: Gruppearbejde B: Fælles præsentation af resultater fra gruppearbejdet C: Arbejdsgruppen samler op D: Fælles drøftelse af det, der giver mening i arbejdet E: Opfølgning Eksempel 2: Interview hinanden 1. Individuelt 2. Interview i små grupper - 2 eller 3 personer 3. Genfortælling i gruppen 4. Tilbagemelding til plenum 8 8 Udgivet af Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 3. sal København K September 2011 Tekst: Konsulent Gitte Daugaard, Luama og kmkom.dk Layout: 1508 a/s og Karina Dam. Styregruppen bag værktøjerne består af repræsentanter for KL, Danmarks Lærerforening, FOA Fag og Arbejde, Skolelederforeningen, Gymnasieskolernes Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening og Undervisningsministeriet. Værktøjerne er udviklet i samarbejde med 16 uddannelsesinstitutioner. Læs mere om værktøjerne og få hjælp til at bruge dem på og på

3 INTRODUKTION Formålet med dette værktøj er at få drøftet, hvad I hver især finder vigtigt, meningsfuldt og godt i jeres arbejde. Få udfoldet jeres individuelle og fælles håb, drømme, ønsker og visioner for arbejdet. Få highlightet det, I allerede gør godt og gerne vil blive ved med at gøre godt. I kan bruge det til at formulere en fælles vision for arbejdet eller samarbejdet. Hvis I allerede har en formuleret vision, kan I teste denne ved at undersøge, hvordan den passer sammen med jeres personlige visioner. Med dette værktøj rettes fokus indad det, I gør godt og gerne vil kendes på kollegialt. Fokus kan også rettes udad i forhold til, hvad I gør godt og gerne vil kendes på hvordan I ønsker, at elever, forældre og samarbejdspartnere oplever jer. Det er to forskellige vinkler på jeres daglige indsats. Det er oplagt at anvende værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre, hvis der er tid og overskud i for-længelse af denne øvelse for at komme mere i dybden med, hvordan I kan udføre jeres visioner i praksis. PROCESSEN I arbejdsgruppen skal I gøre jer klart, hvad I ønsker med denne øvelse. Er fokus at finde det meningsgivende i arbejdet og samarbejdet, eller er det at formulere en fælles vision for arbejdet og samarbejdet for en ny gruppe? I skal vælge oplæg og spørgsmål efter dette. I skal ligeledes forholde jer til, hvor stor en gruppe der skal gennemføre dette sammen, og hvor avancerede I ønsker at være i jeres design. Endelig skal I være tydelige med hensyn til, hvad dette skal ende med. Er det nok, at alle får hørt hinanden til videre inspiration? Skal I formulere fælles udsagn, I kan bruge i hverdagen fremover? Eller skal I ende med at formulere en ny fælles vission? Det ene er ikke bedre end det andet. I skal blot i arbejdsgruppe være tydelige fra starten overfor jeres kollegaer, så de har et klart billede af målet med øvelsen er og forventningerne til det endelige produkt. Øvelsen kan gennemføres for den samlede arbejds-plads, i en afdeling, i et team eller i en gruppe. I skal være opmærksomme på, hvordan I mikser grupper i processen. Arbejdsgrupper der er i mindretal, f. eks. sekretær, kantinemedhjælp, rengøringspersonale, kan nemt drukne i grupper med undervisere, når de taler om, hvad der giver mening i arbejdet. Det kan derfor være mere hensigtsmæssigt at adskille grupperne, og så være opmærksom på, at grupperne i plenum får lyttet til hinanden. Se afsnittet Inden I går i gang på hjemmesiden Tiden I skal sætte af til denne øvelse, afhænger helt af design, proces og antal deltagere. 3

4 LAV ET OPLÆG TIL AT INDLEDE PROCESSEN Start øvelsen med et oplæg om visioner og styrker i arbejdet. Den følgende tekst kan måske inspirere jer til oplægget og det videre arbejde med øvelserne: Ved at sætte tid af til at undersøge og tale sammen om det, der fungerer godt samt det, der giver mening og glæde i arbejdet, giver vi det en chance for at udvikle sig. Hvad er det, der motiverer os i arbejdet? Hvad er det, vi er rigtig gode til på vores skole/institution? Hvad er det, der gør vores samarbejde godt? Det er spørgsmål, der er lige så vigtige at stille sig selv, som hvorfor det ikke fungerer så godt. Vi forfalder som mennesker nemt til at finde fejl. Vi er jo ikke fejlfindere for at genere andre eller være negative, vi er det som oftest, fordi vi kunne ønske os at gøre mere af noget, at gøre noget andet eller at gøre tingene på en bedre måde. Derfor glemmer vi, at vi faktisk allerede gør et stykke værdifuldt arbejde. Hvis vi fokuserer på alt det, vi ikke kan eller gør, taber vi energien og bliver triste eller stressede. Når vi arbejder ud fra en løsningsfokuseret tilgang, tager vi udgangspunkt i, at det er vigtigt at vide, hvad I gør godt, og hvad der virker, så vi kan rette op på det, I ikke gør så godt. Derfor fokuseres der på, hvad vi har succes med, og hvorfor vi har succes med det. Det er ikke forbudt at tale om vanskeligheder, vi fokuserer bare mere på, hvad der kan løse vanskelighederne end på årsagerne. MENING OG SAMMENHÆNG FRA HVERDAG TIL VISIONER Det er et grundlæggende menneskeligt behov at skabe mening og sammenhæng i vores liv og handlinger. Det gælder naturligvis også i vores arbejde. Hvis vi skaber mening og sammenhæng i vores arbejdsliv, gør vi en vigtig indsats for at forebygge stress. Derfor er det en vigtig del af den stressforebyggende indsats at fokusere på det, I gør godt og gerne vil blive ved med at gøre godt. I kan bruge dette til at formulere jeres vision og værdier, eller I kan anvende det til at afstemme jeres praktiske virkelighed med de visioner og værdier, I allerede har. På mange skoler og institutioner er der i dag formuleret visioner og værdier for arbejdspladsen. Disse får først reel mening, når I sammen får diskuteret, hvad I forstår ved dem, og på hvilke måder de har betydning for jeres måde at arbejde på. Hvis vi på arbejdspladsen har formuleret visioner og værdier, kan de være inspirerende ledestjerner i arbejdet. Har vi formuleret visioner og værdier, som fungerer løsrevet fra vores praktiske virkelighed, fordi de aldrig er blevet drøftet og konkretiseret, så mang-ler den fælles forståelse og handling. De formulerede visioner og værdier bliver tomme ord, som i bedste fald vil være betydningsløse, men ofte bliver de en kilde til frustration og stress. De bliver en evig påmin-delse om hvor godt det kunne være, en påmindelse om, at vi slet ikke løser den vigtige opgave. I kan anvende processen i dette værktøj til at skabe sammenhæng mellem jeres overordnede visioner og værdier og jeres faktiske handlinger i hverdagen. Nedenfor finder I to eksempler på processer, I kan iværksætte. 4

5 EKSEMPEL 1: DET VI ER GLADE FOR OG STOLTE AF Processen består af fem trin: A: Gruppearbejde: Arbejdsgruppen sætter det første gruppearbejde i gang. Gruppearbejdet handler om en visionær for-mulering af det, I gør i dag. Hvad fungerer godt i det arbejde, vi udfører i dag? I skal arbejde i grupper på fire til fem personer. Det er en god idé, at de, der arbejder sammen til dagligt, er i gruppe sammen. I skal ikke blande faggrupper i denne proces. Introducer modellen rundt om kaninen, som I finder på hjemmesiden under menupunktet Inden I går i gang og Skab dialog. Spørgsmålene er følgende: Hvad er vi mest stolte af/tilfredse med ved måden, vi udfører arbejdet på i dag? Eller Hvad er vi mest stolte af/tilfredse med ved skolen? Hvad er vi specielt dygtige til på vores skole? Hvis vi om 2 år spurgte elever, der har gået på skolen, hvad vil vi så gerne have, at de siger om os? Hvis vi om 2 år spurgte forældre, der har haft børn/unge på skolen, hvad vil vi så gerne have, at de siger om os? Hvis vi om 2 år spurgte tidligere kolleger, hvad vil vi så gerne have, de siger om os? Hvad ønsker vi at være kendt for om 2 år på vores arbejdsplads? I må meget gerne fortælle hinanden historier eller eksempler på dette. I må gerne tage udgangspunkt i en oplevelse eller situation, som var et højdepunkt i hverdagen. Dette gruppearbejde varer ca. 1 time. Til arbejdsgruppen: Undgå at bruge for meget tid på de første grupper, så der kommer til at mangle tid til de sidste. Styr processen stramt, pas på med ikke at forfalde til diskussion og lange udredninger af, hvad grupperne mener med deres udsagn. Vær opmærksom på, at grupperne kun skal bidrage til plenum, hvis de har nye punkter i forhold til de fore-gående grupper. Det skyldes, at mange bliver meget kreative og har en tendens til at fylde mange ord på i denne lidt anderledes måde at arbejde på. Det kan æde meget tid, og hvis alle skal høres, går det ikke. Til gengæld har alle fået lov at ytre sig i gruppen. Generelt bør I lade være med at strække tiden. Hold tidsplanen, selv om I måske møder protester. Hvis I ikke gør det, risikerer I at skulle dele processen i to, og det vil tage meget af energien og kreativiteten ud af den. 5

6 B: Fælles præsentation af resultater fra gruppearbejdet Én gruppe fortæller først. Dernæst supplerer de an-dre, hvis de har noget nyt at tilføje. Det er en tidsbe-sparende proces. En repræsentant fra arbejdsgrup-pen skriver, mens en anden er ordstyrer. Skriv de centrale udsagn på flip-overs, der kan hænges op på væggen, så resultatet bliver synligt. Præsentationen må højst vare 45 minutter. C: Arbejdsgruppen samler op Arbejdsgruppen formulerer arbejdspladsens Det, vi gør godt og gerne vil kendes på!, mens alle andre holder pause. Arbejdsgruppen sammenfatter gruppernes arbejde i en eller flere sætninger, som skrives på overhead eller på et flip-over papir, så det bliver synligt for deltager-ne i resten af processen. Sætningerne skal sammen-fatte det, der giver mening i arbejdet, det, I er gode til, og/eller det, I gerne vil være kendt for om to år. Tid: 15 minutter. D: Fælles drøftelse af det, der giver mening i arbejdet Drøft I fællesskab, hvordan det har været at tale om det, der giver mening og som I er stolte af? Gav det energi, blev I opmærksomme på noget, har det givet stof til eftertanke? Er I mere eller mindre enige om, hvad der giver mening og glæde i arbejdet, end I havde regnet med? Og tal sammen om, hvordan I i fællesskab holder fast i det meningsfulde i hverdagen. Er der noget, I skal gøre mere af? Er der noget, I skal undlade? Eller er der noget, I skal gøre anderledes? Husk at holde jer til forhold, som I faktisk har indflydelse på. Til arbejdsgruppen: Husk at formulere sætningerne jordnære, positive og fremadrettede. Det kan være svært at sammenfatte resultatet af flere gruppedrøftelser. Vær derfor åbne overfor i fællesskab at få gode ideer til omformulering, men pas på I ikke mister grebet. I skal styre i forhold til tiden og sikre, at I ender med få tydelige sætninger. Vær opmærksom på, at hvis I vil arbejde videre med værktøj/øvelse 2 det vi skal gøre, og det vi kan gøre, hvis der er tid og overskud!, så skal I enten springe delen med formulering af handlinger over eller holde det på et passende generelt plan. Det er vigtigt, at alle faggrupper kan se sig selv i det, der formuleres. Hvis det alene handler om undervisningssituationen, så taber I de andre faggrupper. Tag højde for dette ved at være opmærksom på det og formuler hellere flere sætnin-ger frem for at skabe et kompromis, som bliver for generelt. 6

7 Hvis I allerede har en vision for arbejdet, kan I inddrage den, f. eks. ved at en fra arbejdsgruppen kommenterer den i forhold til det, I er kommet frem til i gruppearbejdet. I kan også tage skridtet videre og lade den fælles drøftelse munde ud i anvendelsen af rødgul-grøn ordne øvelsen fra hjemmesiden under afsnittet Inden I går i gang. Øvelsen anvendes til at formulere handlinger, som I fremover vil fremme eller begrænse. Kort beskrevet betyder det, at processen afsluttes med, at alle får et sæt røde, gule og grønne kort. På de: grønne kort skrives det, I gerne vil gøre mere af (f.eks. være åbne og fordomsfrie) røde kort skrives det, I gerne vil gøre mindre af (f.eks. sidde fast i problemsnak) gule kort skrives det, I allerede gør godt og skal huske at blive ved med at gøre (f.eks. lytte til hinanden og give ærlig feedback) Kortene samles og sættes op til fælles skue. De kan efterfølgende sammenskrives og hænges op på f. eks. lærerværelset. E: Opfølgning Processen kan følges op på flere måder. I kan hænge jeres gode sætninger op på lærerværel-set som en daglig påmindelse. I kan med jævne mellemrum evaluere og justere jeres gode sætninger, og de handlinger I kom frem til. EKSEMPEL 2: INTERVIEW HINANDEN I denne proces lader I deltagerne indlede med at interviewe hinanden to og to. De skal derefter i grupper genfortælle og udtrække det centrale. I skal i denne proces guide og være gode til at sikre, at tiden overholdes. Nedenfor er en guide til interview og gruppeproces. 1. Individuelt Find frem til tre begivenheder eller situationer inden for det seneste års tid, som du synes repræsenterer, det, du virkelig sætter pris på ved arbejdet og samarbejdet på din arbejdsplads. Det skal være begivenheder eller episoder, som du selv har været en del af, og som du tænker tilbage på med glæde. 2. Interview i små grupper - 2 eller 3 personer Vælg først, hvem der starter med at være interviewer og fokusperson. Sørg for at skrive ned, da I senere skal genfortælle hinandens historier for jeres gruppe. A. Interview din makker om de tre begivenheder, hun/han har fundet frem til. Spørg til en begivenhed ad gangen. Hvornår var det? Hvad skete der? Hvem var involveret? Hvem gjorde hvad? Hvad fortæller episoden dig om, hvad du sætter pris på og værdsætter i arbejdet og samarbejdet? I kan anvende processen til at justere og konkretisere den vision og de værdier, I allerede har. I kan anvende processen til at formulere visioner og værdier for arbejdet og samarbejdet på skolen. I kan fortsætte processen med at følge op med værktøj/øvelse 2 det vi skal gøre, og det vi kan gøre, hvis der er tid og overskud!

8 B. Når du har interviewet i forhold til alle tre episoder, skal du interviewe i forhold til den røde tråd i de tre fortællinger. Hvad tænker du, at disse tre fortællinger har til fælles, som har noget at gøre med det, du selv sætter pris på og værdsætter i vores arbejde og samarbejde? Hvis du skulle give de tre fortællinger en overskrift, som indfanger det, du synes er vigtigt og værdifuldt, hvad kunne den så være? 3. Genfortælling i gruppen Når alle er blevet interviewet, samles I igen i jeres gruppe. I tager nu en runde, hvor intervieweren re-lativt kort fortæller, hvad fokuspersonen kom frem til som overskrift på baggrund af de tre episoder. I skal hele kredsen rundt, så alles historie bliver fortalt. I må stille opklarende eller uddybende spørgsmål, men I skal ikke diskutere eller evaluere hinandens historier. Når alle historier er genfortalt, skal I i gruppen drøfte, hvilke ligheder og forskelle der er mellem de forskel-lige historier. 4. Tilbagemelding til plenum Sammenfat det, I synes er det fælles vigtige og vær-difulde i jeres arbejde eller samarbejde i nogle over-skrifter, sætninger eller slogans. Disse skal skrives på flipover og hænges op i plenum. I kan også tage skridtet videre og lade den fælles drøftelse munde ud i at anvende rød-gulgrøn ordne øvelsen fra hjemmesiden under afsnittet Inden I går i gang. Øvelsen anvendes til at formulere handlinger, som I fremover vil fremme eller begrænse. Kort beskrevet betyder det, at processen afsluttes, med, at alle får et sæt røde, gule og grønne kort. På de: grønne kort skrives det, I gerne vil gøre mere af (f. eks. være åbne og fordomsfrie) røde kort skrives det, I gerne vil gøre mindre af (f. eks. sidde fast i problemsnak) gule kort skrives det, I allerede gør godt og skal huske at blive ved med at gøre (f. eks. lytte til hinanden og give ærlig feed-back) Er der noget, der bliver tydeligt for jer i forhold til jeres arbejde og samarbejde? Hvilke ideer får I til, hvad I med fordel skal blive ved med eller kan gøre mere af, som vil være med til at styrke jeres arbejde og samarbejde i fremtiden? Kortene samles og sætte op til fælles skue. De kan efterfølgende sammenskrives og hænges op på lærerværelset. 8

9 Dette værktøjshæfte indgår i en serie på 10 værktøjshæfter: Værktøjer til de indledende faser: Værktøj 1: Det der giver os energi, og det der dræner os for energi Værktøj 2: Det vi skal gøre, og det vi kan gøre, hvis der er tid og overskud! Værktøjer, der understøtter kommunikation og relationer: Værktøj 3: Møder der skaber mere klarhed. At arbejde med vores møder Værktøj 4: Gode kollegiale samtaler der støtter og udvikler Værktøjer med fokus udvikling: Værktøj 5: Det vi gør godt og gerne vil kendes på! Værktøj 6: At dele stjernestunder Stressværktøjer til individuelt brug: Værktøj : Kend din stress tæm din stress! Værktøj 8: De stressreducerende strategier Værktøj 9: Pauser! Pauser hvor vi lader op Værktøj til brug for ledere: Værktøj 10 Lederens arbejde med stress Samtaler med en medarbejder, der er stresset I Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning samarbejder arbejdsgivere og arbejdstagere inden for undervisnings- og forskningsområdet om initiativer til at skabe et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven og er formaliseret i Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning. Branchearbejdsmiljørådet bistår arbejdspladserne med at skabe et godt arbejdsmiljø ved bl.a. at udarbejde informations- og vejledningsmateriale. I Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning deltager repræsentanter for KL, Undervisningsministeriet, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, AC, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, Uddannelsesforbundet og FOA Fag og Arbejde. Yderligere information om arbejdsmiljø i den offentlige og finansielle sektor på

Det der giver os energi

Det der giver os energi TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Lederens arbejde med stress. Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress. Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress Indhold 1. Stress-samtaler 2. Stressforebyggende lederstil 3. Lederens egen stress Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress TEMA Psykisk arbejdsmiljø Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Lederens arbejde med stress er det fjerde værktøj

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning

Læs mere

T eamsamarbejde. i de gymnasiale uddannelser

T eamsamarbejde. i de gymnasiale uddannelser T eamsamarbejde i de gymnasiale uddannelser p s y k i s k a r b e j d s m i l j ø p å s k o l e r K R O G H S F O R L A G Teamsamarbejde i de gymnasiale uddannelser 2005 Branchearbejdsmiljørådet Undervisning

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Kom videre med social kapital

Kom videre med social kapital Kom videre med social kapital Udfordringer, erfaringer og praktiske redskaber Indhold Forord... 3 Ledelse med social kapital... 4 UDFORDRING 1: Stil skarpt på kerneopgaven... 6 Case fra Danske Bank: Fælles

Læs mere

En værktøjskasse om omstillingsprocesser

En værktøjskasse om omstillingsprocesser En værktøjskasse om omstillingsprocesser Er du klar til at skifte plads? HÅNDTERING AF OMSTILLINGER I OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER Forord Der er ingen tvivl om, at omstillingsprocesser og forandringer

Læs mere

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 Arbebjdet skal organiseres målrettet

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

Metode- og redskabskatalog

Metode- og redskabskatalog Metode- og redskabskatalog En beskrivelse af undervisningsmetoder på SOPU Udviklet under Pædagogisk år 2012 November 2013, 3. udgave 2 Indhold INDLEDNING... 5 METODER PÅ SOPU... 7 1. PROBLEMBASERET LÆRING

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd En god arbejdsdag Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Forord 5 Slip brugerne

Læs mere

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Af: Cand. psych., Mikkel Ejsing, Resonans A/S Introduktion Konflikter er en del af hverdagen på vores arbejdspladser og i vores privatliv.

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Trap ned. lær at takle konflikter

Trap ned. lær at takle konflikter Trap ned lær at takle konflikter Indholdsfortegnelse 1. Konfliktfyldte kundesituationer Side 3 2. Konflikttrappen Side 7 3. Redskaber til konflikthåndtering Side 12 4. Ikke alle konflikter kan løses Side

Læs mere

ANERKEND DIN MEDARBEJDER

ANERKEND DIN MEDARBEJDER PERSONALESTYRELSEN DANSKE REGIONER KL DECEMBER 2009 ANERKEND DIN MEDARBEJDER INSPIRATION TIL ENGAGEMENT OG ARBEJDSGLÆDE udmøntning af kvalitetsreformen Kære leder Dine medarbejdere er grundlæggende meget

Læs mere