Til Registertilsynet Christians Brygge København V. MIlT. UNIVERSITETETS FORKLARING PÅ (JDLEVERING AF OPLYSNINGER (J.nr.: ).

Transkript

1 Regnbuen og Studerende Mod Racisme Solidaritetshuset Griffenfeldsgade København N. Tlf: Til Registertilsynet Christians Brygge København V. Att: Michael Willemoes Larsen Kobenhavn 18 oktober 1994 MIlT. UNIVERSITETETS FORKLARING PÅ (JDLEVERING AF OPLYSNINGER (J.nr.: ). I det følgende skal vi kommentere Universitetets supplerende udtalelse (skrivelse af 19.september 1994 vi Universitetsdirektør Peter Plenge og Kontorchef Jakob Lange) om videregiveise af oplysninger fra Københavns Universitet til Ekstra Bladet For det første skal vi udtrykke vores tilfredshed med, at Københavns Universitet nu omsider indrømmer, at der uretmæssigt er udleveret registeroplysninger om konkrete personer. Men vi skal samtidig udtrykke vores dybeste mishag over, at Universitetet ~. før i samme sag har forsøgt at lyve eller fuppe sig uden om. Det drejer sig om brev af 2juni 1994 vi Jakob Lange og brev af 15.september J994 vi Rektor Kjeld Møllgård, hvor sidstnævnte brev dog trækkes tilbage ved telebrev af 16.september I et tredje - og indtil videre sidste - brev af 21.september 1994 fra Universitetet vi rektor Kjeld Møllgård orienteres Regnbuen om det samme brud på Registerloven, som i den supplerende udtalelsen af 19.september 1994 til Registertilsynet (det andet og tredje brev inklusiv telebrevet fra Universitetet er vedlagt til orientering, jvfbilag l). For det andet er vi af den opfattelse, at Ekstra Bladets besiddelse af Universitets-interne oplysninger kan være fremkommet på den af Universitetet angivne måde. Universitetets forklaring godtgør på et minimum, hvordan Ekstra Bladet uretmæssigt får tilgang til nogle særlige karakteristika ved studerende og kandidater (orlov og kandidatår), som ikke forefindes andre steder. Men vi finder ikke Universitetets forklaring, som tvingende, dvs som værende den eneste måde, hvor igennem Universitetet kan have udleveret sine oplysninger til Ekstra Bladet på. Og dette baserer vi på det faktum, at Universitetets sammenligning af studentermatrikjen med Studenterhusets medlemsliste fører til et så groft vildledende og manipuleret resultat, som det er tilfældet. Der skal en bevidst skadevoldende hensigt til, før sammenligningen kan falde ud som den gjorde (jvf "Notat vedr. Ekstra Bladets påstand om brug af falske navne i Studenterhuset", Regnbuen og Studerende Mod Racisme 13.marts 1994; notatet var vedlagt vores første henvendelse til Registertilsynet). Det skal her nævnes, at Universitetets sidste forklaring om de

2 oplysninger, som Universitetet udleverer - om "A" for aktiv studerende, "O" for orlov og "U" for ukendt - til fulde underbygger og bekræfter samtlige de konklusioner, som der allerede er trukket i ovennævnte Notat. Hvad angår den 'bevidst skadevoldende hensigt', så kan denne lokaliseres til tre navngivne personer: Universitetets og rektors daværende juridiske konsulent, Lars-Erik Allin, som af Universitetet også gøres ansvarlig for udleveringen, og Ekstra Bladets modtagere, journalisterne Jacob Juhl og Anders-Peter Mathiasen. Men hvem af disse tre personer - eller om det er dem alle tre i fællesskab - der foretager den bevidste vildledning, det har vi ingen nærmere oplysninger om. Men vi hælder til den opfattelse, at Lars-Erik Allin og i hvert fald Anders-Peter Mathiasen i fællesskab har vendt og drejet sammenligningen af matriklen og Studenterhusets medlemsliste på den måde, at resultatet af sammenligningen er bevidst vildledende. Vi finder ikke, at den vildledende sammenligning alene kan komme fra, at der ikke kunne søges på CPR-numre, som Universitetet søger at (bort)forklare det med; tvæliimod ville en søgning alene på navne sandsynligvis resultere i, at navnebrødre og -søstre til Studenterhusmedlemmer ville komme igennem nåleøjet - hvilket ville være en fordel for StudenterhusetlOg dette sidste har ikke været tilfældet: tværtimod har man bevidst bortløjet hovedparten af de Studenterhusmedlemmer, der var med i Regnbuen og i Studerende Mod Racisme, som også værende i Universitetets matrikel. Vi finder derfor, at det kan være af interesse, at Universitetet foretager en uvildig genundersøgelse for samtlige de personer, der er opført som medlemmer af Regnbuen og Studerende Mod Racisme'. Og for at sige det med rene ord: Vi tror ikke på Universitetets sidste forklaring, før en sådan genundersøgelse er foretaget. En sådan undersøgelse vil også nærmere kunne blotlægge, hvordan den uretmæssige udlevering af matrikeloplysninger har fundet sted, samt hvem der kan have sat den foretagne bagvaskelsesproces mod regnbuen og Studerende Mod Racisme igang, Vi skal tilføje, at Universitetsdirektør Peter Plenge efter vores opfattelse er inhabil som forestående denne undersøgelse, jvf vores brev til Københavns Universitet af30.juni 1994, jvf bilag 2 (bilag til denne skrivelse er ikke vedlagt, men vi fremsender dem gerne), hvad Rektor Kjeld Møllgård ikke vil medgive os Uvfbilag I). Vi skal i denne forbindelse udbede os en vurdering af, om Universitetet har handlet lovligt ved ikke at journalisere det materiale, der er udleveret til Ekstra Bladet, eller ved ikke at journalisere, at der har fundet en udlevering sted Uvf Universitetets skrivelse af 19.september s.2 til Registertilsynet, og Universitetets svarbrev tilos af d 2I.september 1994, s.2, hvor det indrømmes, at der ingen journalisering har fundet sted). For det tredje finder vi ikke, at Universitetet kan' lukke' en nærmere undersøgelse af sagen ved "ikke.. at finde.. grundlag for at iværksætte en.. (tjenstlig).. undersøgelse af..(lars-erik Allin).. " Uvf bilag I, side 4 i Universitetets skrivelse af 2I.september 1994). Det er nemlig ikke Lars-Erik Allin, der alene handler i forhold til pressen mv. Lars-Erik Allin handler pft Universitetets vegne omkring politiets indsættelse mod Studenterhuset d.20,oktober 1993 ud fra den konstruerede Hvad angår den manglende liste for Studenterhusmedlemmer, som Universitetet hævder ikke at være i besiddelse af, så findes denne som bilag til "Notat vedr. Ekstra Bladets påstand om brug af falske navne i Studenterhuset". Dette notat er allerede i Universitetets varetægt dels gennem en skrivelse (marts 1994) fra Regnbuen og Studerende Mod Racisme til Vagn Greve, der forestod undersøgelsen af udleveringen af matrikeloplysninger til PET, og dels gennem brevet fra os af 30, juni I994 til Rektor Kjeld Møllgård Ligeså er kopi af Studenterhusets medlemsliste tilsendt Universitetet fra Registertilsynet (brev af 26.april (994), omend kun den ene side af 2 åbenbart er modtaget. Dette omhandler sandsynligvis, at Universitetet ikke har været opmærksomt på, at medlemslisten er optrykt på begge side af et papir.

3 påstand om falske navne, og fra den 21.oktober handler Lars-Erik AJlin gå grundlag afen fuldmagt fra Universitetsdirektør Peter PlenM (denne fuldmagt vedlagt som bilag 3). Vi skal i denne forbindelse gøre opmærksomt på, at det er anklagen om falske navne, der bevirker, at der også kan rejses anklage om ulovlig brug af økonomiske midler, hvilket endeligt trækker anklagen om ulovlig magt i Studenterhuset med sig, for hvordan kan der ellers optræde falske navne (Vedlagt Ekstra Bladets artikler fra d.200ktober 1993, bilag 4) Som det er nu hænger samtlige tre anklager stadig på os, og det selvom, der intet er i dem Uvf til eksempel første svarbrev (21.januar 1994) fra Pressenævnet, side 7, hvor der afslutningsvis står: "Uanset den upræcise oplysning om gruppen brug af falske navne finder Pressenævnet herefter ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet i denne sag". I Pressenævnets næste brev (24.august 1994) er dette end ikke kommenteret og rettet, selvom har gjort opmærksomt på, at Ekstra Bladets oplysninger på ingen måde er "upræcise", men slet og ret forkerte og løgnagtige Gvf vores skrivelse til Pressenævnet af 27.juni I (94). I samme sammenhæng har vi forsøgt at få Pressenævnet til at vise os den tekst, hvor vi i følge Ekstra Bladet "i følge vores egne skrifter føler..(os).. i slægt med bl.a. Rate Annee Fraktion", idet dette skulle berettige "udtrykket Terrorister" om os Uvf s.6 i Pressenævnets skrivelse af 20/21 januar 1994), men end ikke dette finder man grund til at gøre. Man hævder bare at det er tilfældet! Det skal også bemærkes, at Universitetet tager Pressenævnets udtalelser til "notat", jvf s.4 i Universitetets brev vi Rektor Kjeld Møllgård af 21.september Hele sagen vedr. Pressenævnet vedlagt som bilag 5. Det er da også af overordentlig stor betydning for os, at Registertilsynets tilbagemelding til Københavns Universitet vedr. den uretmæssige udlevering af matrikeloplysninger er så skarp som loven åbner op for - ejlers kan bagvaskelsesprocessen, der blev sat igang ved udleveringen af oplysninger fra Universitetet, få lov at køre videre i en uendelighed. Vi er selvfølgelig på det rene med, at det er Registertilsynet, der suverænt drager sine egne konsekvenser overfor Københavns Universitet mht det forefundne og nu indrømmede brud på registerloven. Men hvis det på nogen måde overhovedet også er muligt at pålægge Københavns Universitet at give et offentligt dementi og en undskyldning for sin uretmæssige handling ved at udlevere registeroplysninger Qg det misbrug Qg de falske beskyldninger mod os, som udleveringen af (falske) matrikeloplysninger logisk Oll tvingende trækker med sig, så er det vores opfattelse, at dette skal gøres. Hvis ikke ovenstående er muligt, hører vi gerne, hvordan vi selv kan fremme dette sagsaspekt til anden side. Vi står selvfølgelig til rådighed med yderligere oplysninger. Rådgivningsgruppen Regnbuen og Studerende Mod Racisme pgv Stud. psych. Jesper Lund Cand.psych ~~i~~'~~

4 Bilag: 1 - Svarbreve fra Universitetet: a - skrivelse af IS.september 1994 b - telebrev der tilbagekalder skrivelse af 15.september 1994 c - ny skrivelse af21.september Brev fra Regnbuen til Københavns Universitet: "Anmodning om tjenstlig undersøgelse og udtalelse vedrørende Studenterhuset, Regnbuen og Københavns Universitet", 30.juni Universitetsdirektør Peter Plenges fuldmagt til Rektors Juridiske Konsulent Lars-Erik Allin til at handle på hans vegne. 4 - Artikler fra Ekstra Bladet d.20.oktober Papirer til og fra Pressenævnet.

5 '. " LIDT STOF OMHANDLENDE STUDENTERHUSET OG REGNBUEN. Det følgende er 4 tekster, skrevet til forskellige studenter- og fagblade. De la-:.;\el :...r II bestemt snit på "Historien om Studenterhuset som terrorist-rede", så samlet irldel.j!d.;r Oc' mange overlappende oplysninger. 1- SLAGET OM STUDENTERHUSET. 2 - OM STUDEHANDLER MED DJÆVLEN..~. 3 - MAGTEN TÆT PÅ KROPPEN: FORSVAR ELLER UNDERKASTELSE? 4 - HAD TIL BZ-AUTONOME BAG AFLYTNlNGEN? Go' læselyst. Kommentarer og kritik velkommen. Rød Front Kalle / Regnbuen 30. December 1993 \.

6 SLAGEr OM STUDENTERUUSET. - cde.. om en kanlp der lent lige el" begyndt! En forårsdag i marts 1989 ud der tre personer til ct Husgruppemøde i Sludenterhusc;t. D" hl var fra Ri:gnbuct) ~ den tredje var en nysgerrig ny studerend<:. Det var godlllok få, så mange vi var ~ blev Jer tænkt <Ir de fr~nulwd[c. Nu målte der ske noget. Vi kan ikke længere vente på, at Bertel Haarder bruger skn[fcplads et nyt og :i.år på al 'ylle del allerede færdige aktstykke. der tillader Universitetet aklivt at slotte St\ldcnl~llllsid6cn_ Og vi kall hcll.er ikke længen: forsvare al følge Ulli\'e~iteteL<; krav mn at hulde lav profil, for ikke at [Lr"fl' LJndcrvisnillglOlllinislcfh.:t for megel. ET SAMMENTRÆF OG EN SEJR. Og så kom dtt et sælsomt sammentræf. Husgruppernodcl J('f fungerede b~dc som del ugentlig stomllltlc og ugentlige bestyrelse.'illlode - b,;slutlede al gøre 10 ting. For del førsle at udfomlc en skrinlig sludenlcrhusvisioll. endnu een! ~ og at sende denne rundl Iii Undervisningsminisler Ikrtd Haarder, lil Rektor Ove Na1han, tl! StudenterrMet, til Moderate Studen1er. til Del Internationale Konlor og fiere anjre, For det andel kunnc BWigrurpemooel se en parallel Studenl.erhuHag ulle i byen, nemlig hus.c;agcn for nz'~mc i nj.lili;~gilde, fh::r tovede Socialdemokraterne med deres afgørende tilsa~ selvom de længe-længe havde lovet del. Det blev ucrfur hesluuel. at :Juive en støtteerklæring til BZ'erne, Erkbcringen slultes af med folgende; "El ~mfui1j. J..:r ikke lem.er plads for alternativer og krilik er dodl", Stoueerklaaillgen hlev ligesom hrevet til Undcr"is.nin8sll1ini~t..:rCll. Rektor mv -Underskrevet afbestyrelsenfhusgruppen og så de fremmodtes underskrin~r, Del tog lidt tid for BZ'cme inden de fik deres hus. Men de fik det, l tilfældet Sludenlerhuscl gik der 3 måneder lid over de i furvejen 4 Ar ~ for Bertil Haarder svarede med ordenc: "Jeg har enel!logclj overvcjelse b~~lutte[, at j.:~ ikke vil modsætte mig. at Universil..-tet inden lor sin canune afsætter penge til et stujclllerhus, nhr blot d.:r sker e/1 ligelig behandling af de sludentcrhusgrupper. der kllme tænkes al ville hcnyt1e stud<::lllerhusf.::i '(26.juni 19S9). Drevet kom en tirsdag, h\'or der var.:en til Husgrupremode ~ en fra Regnbucn. og ruaks blcv der ringet nlnd\. Men urlderhg nok Var mange gamle aktive pas på del. De \ ar se!\{olgdig glade for. al det elld..::lig \'ar Iykked.:s. men selv var de færdige med huset. De Md, der brændte sig ljlest fast fra de, der ikkc orkede en sejniksi. \'ar: "Uuset hviler på en for stor buraukratisk hærno<:ko. og jeg Ol ker ikke længcre al bruge merc frivillig :uh..::jj.~hraft til at bygge OG bygge og bygge op. for bare at se det falde sammen igen", BurC<lukrali.re;..'TCllCCn gik lil Univcf1;;lel.;(. der så udmærket ~ og suverænt i 1984 eller for ~ selv 1Ja\'(J,; killule b..::slutk. al Universitetet ons\..edl! ~t Studcnlerhus, hvad det allså ikke havde gjort TJALDEN UDEN I,."VITTERING. Nu konuner så en episode fra "s<:jclcl>1cll", SOl" de færreste nok har hmt. lkkc fordi de-il nogcn ~ind.: har vær..:t hemmelig. Wært lmod, men fordi der var så ta, der havde holdt ud og bolji af Studclllerhuscl. nu da nyheden kom og blev spredt Episoden er. at der ud afstudcnlerhusels kapital på 200,.kr _tjent ind på en kait.;masj,:jnc j eale"'ll, en cafe, d.:rvar åbent ea en måned i SIl\rten afhvert scmester, for så at gå ncd igell aflllj.ngej rå arhcj..bkr<j.h b!c\' lrokkel 100.-kr ud til indkob af hash, Dersværre tænke kobercll ikke p1 at få en kviltcring! Men do;:n "DEN f EnE" blev nu roget alligevel m<xi ganske stort velbehag. Vi syntes dcn var fortjent. Så hvis det er disse loo, kr, der er kem..::u i diverse beskyldninger mod Sludcnlcrhus~tfor lal cl!.:r politisk ilrh...jdc' på skaltcydeme~ regning, så er det historisk ukorrekt. ner gar ncmlig lo ndnu tr... 3r - d...t er i I'J'J2!llr Stud.:nterhLJset for første gmg tilsl!cs flagen økonomiske midler o"erho,,'~dd. Inden da skulk ah. :..:iv IJspicr.::r?g lokulll.c;papir. konlllle fra, hvad cn cnkelt tille kaffemaskine kllnm tj.:nc ind...:ilcr hvad nogen sljal lu Universitetets egne lokummer. Og desuderl har husel indtil da ikke kunnct O\!<)r(cvc udell. at ti.: enkel\,; aklivisler selv aololdt alle omkostninger til dcres aktiviteter, Kun i ek.<;\rcmc ~iluatioll"'r var d.;r,~( lille overskud [ra,kil altid tilkalk~e kaffemaskine, NYE MULIGHEDER. Med Haarders ao;;epl i sommeren 1989 åbnede der sig nye rnuligh\:d.:r. Ikke ov.~or Cniwn;itctd.!iOIH IlY': hu~tister fejlllgtigt troede for farsi ville Universiletel hav.: et litor plan for hele huset, og da Jellne plan kmll. SIl bare en lille plan fol" noget afhusel - og delle frem-ag-tilbage log næslelllre år, Og hvis ikke del var fordi "n el1kcll ~- pulit-sluderclld..:: hle\' så slædig 'lg b;u:\l over, at Univcrsitetet blcv Ved liled at løbe fra deres lofter. at han blev \led, ~~ ville dcr næppe værel koijullel nogcn plnll overhovedet. 1-:1 hils, Jer vober. og Cl hus. d(:r sætter!iig for al være et åbent Ims, stoder og.~å på alle de 0rgavlo'r. rrohlcmer og l..olll1iklcr. ~Ol\l det:- omgivelser 1t'ver i kraft;lf. Og derudover må huset også kurulc reproducere sig sel\' germem de p.::r.;~ktiver. det sætter på losning afegne. samfundsmæssig!. formidl~de opgaver. DO:ll fnrslc gmndlæggenje Iwnflikl indfandt sig: skulle huset ordele.~ cfter JokJ\litetcr, således at Iwer enkelt gruppe su\'crælll havde sit rrivntareal som andre i husel ikke kulute gøre krav på, eher ~kune huset udvikles som e1 fælle!'; hl/o<:, hvor alle loka1ilelcr bl...v [jart futlktiollsl)ricl.jtered~.og dermed fælles for for de. der havde bnlg for denne lilllktion ti[ dcr~s aktivitet. Rcgnhucn kæmpcjc - ikkc alene, men i kran <lf el C:crtal. og i kraft af t.itusindvis af frivillige- arbcjd~lilller til rcno\'lting af Studcnlerhu~t f<jr d~t rllnklionsorienerede 11l1O<:, idet dette bed"'- ku'ulc ~ikrc njlll lil nye studcrc:nd,~ oh nye aktivilctsgrupper, Med den f"f5ic model ville huset også hli\le et i fælles forstand lukkct bu$, fyldt ar al" de alleredc eksisl~rende grupper. som nye så priv<lt måtte indrette sig eller. ET TANKEEKSrERIMF,XT, Del cr klin et 1:U1kecJ,.~pcrimcll\ værdigt at gisne om, al koni1iktm - der beskrives i næsle af.c;nit - kunne have fomlet "ic. \'rcsel1~n\æ~sigt i\l1d,;r1cd~ bvis Universiletet. eller stalsadministrationen gellerelt - havde vist sig!i.1.ll1<\rbcjd...j't'sll:w overft}t \li j;tu('cnt<:'rhus fuld af(7æsroddcr og andre tdeali!ttcr. Alt andet lige har ljnivom;iletet en negaliv "rolle" i. al F.k..lrn lllajet, som dcll mest borgerlige opportunisliskc strorruling o\lerhovedet, har kunnet lew af al!\kabe cn historie. hvio<: enc.~te rcsllllat er en undertrykkelse af"gncsrodder for demokruli". EN KONI'IJhl: I ovcn~åendc konftiktpenoæ ~ årene 19R9.91, der og~l kan kaldes en "revolution...periode~ i kran af, al delllokralicl også sladlæsles arhcjd!'jctl som hasis~c1konomi. kom der en særlig pef:'ion tillwset. Denne perwn vitkte gødt. s;lgde han s~llere hvad del var der foregik i S!udenlerhusel. ug sædlg1 viste han, hvad Regnbuen var for Cll storrcl.~e. Alt delt.: ;":urulc han nu godl 113VC fortalt pa l1\lsgrurpel11odcme, for her handlede del mest øm. al l'ådan 1I0eJe. d.::r ltc:«tc Infonnation (:La:s Regnbue-folk) var "venstrc~fal,."sister". at "han!.clv var anarko syndikalisl". og ~encrc blcv del til. <It "sådan nogen 1>omjer (:!e:s Regnbue~folk), 1 ville klynge mig op i den nænllcste Iygtcpæl". Så var toi1~ ligesl.lll1 slået an, Og inden længe var Regnbuen og dets personer "Stalinistiske psyko-sull'os<:'re", Alt dettc eficr l'eisol\~m cgjlc ord, og parallelt med følgende: l "rc\'olutionspe-riod.::n" kom personen ogs;\ med alt mulig!. andet selv voldsimder frn ham mod andre llwml..livisto.:r hkv ikke taget alvorligt. Det syne:; hcllcr ikke at virke forstyrrende ind på flertallet af M ~tll(lc'llterhu.~akli\'istcr.al alle moder i huset gik i kludder, fordi ~ooen hævdede at de ~k.ristne og de frcflullede ~ ~Olll!luset også 1':1.r. som alle andr~ ~ "havde ooebgt den danske folk~jæl". Men en dag ldculle hagekorset r~hahili1ere". Del blev for I1I1:gel. Og,;ær)igt blcv del for meget for RcgnbllCll som faglig floj i huset. Sh': R lj}! Og der!lie\' sag:!:t'lp. skrid. gå ud og tra:::k lun, sc dog al "milt hl\g~kon;el" ~.å 9: 30 erne og 40-er foregået. og del er hjst(lri~k (1(l. rn<)nne~kdigt illegitimt. og fnn;t tw.inder af Ars gang fra da af, dcr ~all1tidig hærer dels forvolle slll.:.r1e pil uen lll.:.nllesk.::jige ck 'i:;.tells som Cl indre forhold af kollcktiv smerte r\1il; nlej1llcsker og verden imellem k:1ll nogen sindc grille så dyht. :r mel1ne~ker i offentlighed kan dvæle i dets eksislens igen. Denne fremtid er fjern og Udell tlog..::n WlIl helst akluc: hetydning, Kun at nazismen ~om magt er skel og det må aldrig glcnune5. har b'::lydning :llr MJl lr'::11l1id..:jls hi:.:nric. der knn og skal skrives fra idag a[ Al bmge hagekorset i AAmmenhæng m~-d Ijen<.lt.:hilkJer,'il endvijcrc aldrig m.::re vær~ nluligt i lyset af menneskelig respekt for livet - for er der noget livet handler Olll, så er d'::llivet sdv"(fra ;ibent br':v i SltlJenlerhuset 27. (1.91). (h:el1st:i.::nd~ l..,mul)\\l1ist na1.i-konfiik\ kom Sludenterhuset forst igcrmem i september 1993, Den.~,)<.:iil! llnliarlalif';t;~he.~ije fik en sidste advarsel: slap hån og IIc1:l'_ ellers ck~klusiøn. Delle skele al par uger f..,r, al alle Jo.: I(JO skudsikro:! \'c~t~ Qsså ecn med rekton juridiske kon.c;ulent 1-1.TI'-Erik Allin i - var inde og ve;nde i Stll,knlerhusct. Og I"rlli de in!<;l f<lndt. havde dc ganskc enkelte bnlg for ~vahc',\" f(}f' Allegilimere tiere!> nærvær, l'wl..\llogisk..:r ddle- en.~iikaldt "projektiv identifikation" afpolitietalen mod, hvad den enkelte betjenl er blevet 58l (lp til al \'ær<:' bange for :1\ træd<:' i mode; aktive.; græ~rod~detllokraler ogllolabene: di.,,~e projektivc idcntifik:l.tloner er der rllange af for liden, Cllli.~liania. Ullgcren. BQnlChusct, eller de Autonome ntf1 generelt. Og rc:sultalemc Llddlk\' oa hdl~r ikke: R~gnhu,~n og Shiderend.: Mod Racisme smides ud pga "rolle ifm slagvåbnene", og på den <llldc sille g;\r d.::t ud ol'er So1l3jcrgSclSk:JBcI!Yggdra.~ill pga en "rolle icm pre!\scn", J,

7 OM STUDEHANDLER MED DJÆVLEN. Kommentar til "Uvæsenet i Studenterhuset" i Universitetsavisen nr.19, Af cand.psych. Kalle Birck-Madsen, tidligere bestyrelsesmedlem i Stbdenterhuset og husaktivist i Rådgivningsgruppen Regnbuen siden Nu et ekskluderet medlem af Studenterhuset. Per Astrup Olsen (pao) har i Universitetsavisen nr.19 en kommentar om "uvæsenet i Studenterhuset". Kommentaren er dog en så positiv urigtig konstruktion af selve sagforløbet, at den selv fortjener en kommentar. VÆRDILADEDE UDTRYK SOM ARGUMENTATION. Først om alle de værdiladede udtryk, som pao benytter til at karakterisere undertegnede og Rådgivningsgruppen Regnbuen og Studerende Mod Racisme. pao skriver om at måtte forlade ( Studenterhuset "under trusler om fysisk vold", om "snesevis af konkrete tilfælde af fascistoid, racistisk, kriminel, udemokratisk, uetisk og voldelig adfærd fra de nu bortviste autonome revolutionæres side", om de "erklærede udemokratiske og voldelige grupper der har kunnet malke samfundet for tusinder af kroner", om "militant politisk manipulation", samt om at afslå "samarbejde med en erklæret voldelig udemokratisk aktivist". Såvidt pao i Universitetsavisen. En første tanke er, at pao supplerer og dermed understøtter ud fra egne personlige erfaringer med blandt andet undertegnede i Studenterhuset - det billede af en "Terrorist-rede" i Universitetets Studenterhus, som Ekstra Bladet så egenhændigt afslørede onsdag d.20. oktober Dette er imidlertid ikke tilfældet. pao har i flere år skrevet ganske analoge papirer til Studenterhuset, til Rektor Ove Nathan og juristen Lars Erik Allin på Universitetet, samt til politiet og forskellige venstrefløjsgrupper. Her gentages ganske det samme billede af "utilsløret vold", "kriminalitet", "terroriseren 1 ', I'terrorgrupper" mv. Nu er det så, at der ikke er ret langt til den næste tanke: at Ekstra Bladets historie om "Terrorist-rede" direkte hviler på pao's forudfattede skrifter de sidste år. Og faktisk står der intet i Ekstra Bladets artikler, der ikke allerede for længe siden er skrevet af pao. Dog er pao's anklage mod Regnbuen og Studerende Mod Racisme for hash-rygning udeladt i Ekstra Bladet, men inddragelsen af denne karakteristik ville også rime dårligt med det ønskede salgsbillede af "kolde terrorister". HALLUCINATION OG PROJEKTION. ~; Nu findes der intet empirisk belæg for, at ovenstående karakteristik angår hverken Regnbuen eller Studerende Mod Racisme, og på den baggrund kan det hele på dette punkt afvises som en '

8 'positiv urigtig konstruktion', en hallucination. Fremfor terrorister, er vi erklærede demokrater, idet terrorisme er at styre gennem angst, fremfor menneskeværd; desuden har vi altid arbejdet for, at rene linier danner norm, også i Studenterhuset, hvilket vi kun har kunnet gøre ved ikke selv at involvere os i lusk og ran. pao's 'positivt urigtige konstruktion' er dog mere end en simpel hallucination. Ud over det frit opfundne, så er pao' s karakteristik også en selvkarakteristik. Til eksempel er den eneste, der nogen sinde har truet med fysisk vold/drab i Studenterhuset, det er pao selv. Det sker både på et repræsentantskabsmøde og på et stormøde i efteråret I første omgang gennem pao's udtalelse "at være en højt klassificeret militærperson, der er udstyret med retten til at dræbe, når nogen stiller sig på tværs af hans eller rigets sikkerhed", og i anden omgang "ikke at slås selv, det har jeg folk til". på sin vis gør pao sig derfor skyldig i det kendte psykologiske f~110rnen - projektic:l - hvor det tilskrives and!.~/ hvad der ikke selv kan rummes, udholdes og bearbejdes. ) Der er dog meget mere i Studenterhussagen end ovenstående, og løsningen kan heller ikke kun findes på et psykologisk niveau. I tilgift er det også sådan, at Regnbuen som psykologisk rådgivning aldrig har betjent sig af psykologisk diagnostik uden for egen interne gruppepraksis i Studenterhuset. Det er så med ovenstående sket nu - og måske skulle dette praksisniveau have været betrådt fra rådgivningens side allerede omkring 1990, da pao kom til Studenterhuset. Sagen i Studenterhuset er derfor langt fra oplyst med ovenstående "individuelt psykologiske forklaring" af pao. En projektion fordrer nemlig også en modtager - eller noget - som den kan sætte sig fast på, ellers går den tabt, idet den taber sin værdi som betydningsbærende for det videre samvær. Og det modsatte af tab er netop tilfældet: terrorisme-anklagen mod Regnbuen og Studerende Mod Racisme står stadig til troende i den brede offentlighed. KABLERNE SOM TERROR? Det er, for videre analyse, for enkelt - og uholdbart - at knytte terrorisme-anklagen til kun at omhandle fundet af "slagvåben" - de 8 kabler og et vandrør - i Studenterhuset. Der skal mere til - for selv en smedje fuld af oversavede j ernrør i alle størrelser, bliver ikke automatisk et våbenbærende sted. Det bliver det først, hvis ejermandens hensigt med at ligge inde med sagerne kan fremvises som en volds-intention. En volds-intention kan imidlertid også tilskrives en ejermand, upåagtet hvad ejermanden selv har af hensigter, og i et sådant tilfælde,er der tale om en konstruktion af et betydningsunivers - en ideologisk diskurs - og et sådant bygges op ved, med ydre og fremmede midler, at intervenere i konteksten omkring sagsforholdet. Eksempelvis starter mange foruddiskonterede slagsmål med, at den aggressive part

9 fører sig frem som truet og generet af en til lejligheden tilfældigt valgt - "du skal ikke være fræk, du skal ikke kigge sådan på mig" - anden person. Nu er det næppe sandsynligt, at det er en racist, der tog kablerne med ind i Studenterhuset sidste forår, for så senere at lede politiet på sporet af et muligt straffelovsforhold - men tanken skal nævnes, idet det er sådan, at der kan interveneres i konteksten om et sagsforhold. Afgørende i denne sammenhæng er således om kablerne var i Studenterhuset mhp vold, altså et kriminelt forhold. Eller om de blev i huset som nødværgeforanstaltning, altså modstandsret mod at blive påført vold. Kablerne i huset kan alene knyttes til dette sidste - og ikke til andet. Og er der begået en brøde, så er det alene den, at de blev lagt væk for fremmede og glemt, fremfor eskamoteret ud af Studenterhuset, da de blev fundet efter et anti-racistisk møde. Men pao vil det anderledes. Volds-intentionen passer nemlig ind i det billede, som ( han nærmest allerede havde med sig til sit første møde med Studenterhuset og et billede som han møjsommeligt siden arbejdede på at videreudvikle! Det var der ikke mange, der så - heller ikke undertegnede. MED VOLD OG MAGT KRIMINEL. Jeg citerer fra et pao-brev fra august 1992 til Universitetsadministrationen v/lars-erik Allin: "Der er blevet foretaget grov politisk og person chikane, samt forfølgelse, af en gruppe ledet af cand.psych. Kalle Birck-Madsen. Denne gruppe er ifølge vore (Solbj ergselskabet v /pao, min bemærkning) oplysninger identisk med den røde bande, der i søndags d.16.dennes blev anholdt for flere væbnede bankrøverier... Det vides, at to af underskriverne på Kalles papirer, i den journaliserede sag fra Huset, nemlig A. og J. (to personer fra Regnbuen, min udeladelse af hele navne) har deltaget i den røde bandes aktioner mod det tyrkiske luftfartsselskab og Magasins tag selv aktioner". Hvad angår beskyldningen for baggrundsgruppe for "bankrøveri" og for deltagelse i de andre "aktioner", så er disse påstande frit opfundet, men de tjener til at knytte Regnbuen og Studerende Mod Racisme sammen med "ekstremistisk fløjpolitik" på venstrefløjen en sammenknytning, der vil svare til at dømme det Konservative Folkeparti for Erik Ninn Hansens handlinger i Tamilsagen, og en kollektiv domslogik, som også selv den borgerlige blok i Folketinget ikke ønsker at retsvæsenet skal betræde. Hvad angår den sidste anklage her at have "foretaget grov politisk og personlig chikane, samt forfølgelse" - så er der kun det ret i det, at undertegnede d.27.ll.l99l skrevet åbent brev til Studenterhuset om specielt pao's handleform i s~mme. Her blev der stillet spørgsmålstegn ved, om det var legitimt at være i huset, når ens handlinger var båret af voldstrusler mod anderledes tænkende og bestræbelsen på at "rehabilitere hagekorset" i billedet af, at "de kristne og de fremmede havde ødelagt den

10 ", (" danske folkes jæl", og "socialisterne/korrununisterne var f j enden"(ordene i citation er pao"s egne). Personligt mente jeg NEJ. Nazismen er virkelig kriminel. pao oplyste også i et forhold, og en mulig lænke til Lars-Erik Allin på Universitetet, som idag må være af betydning for Statsadvokat Erik Merlung, der aktuelt undersøger aflytningsskandalen mod ombudsmand Hans Gammmeltoft Hansen at han havde arbejdet for Forsvarets Efterretningstjenste, med "kodearbejde". Og endelig er der udsagnene fra pao"s entre i Studenterhuset, nærmest som hans makker på møderne, at "sådan nogen som jer (Læs Regnbue-folk, min bemærkning), der læser Information er venstrefascister", at pao selv "var anarkosyndikalist ", og at "sådan nogen som j er (Læs Regnbue-folk, min bemærkning), I ville klynge mig op i den nærmeste lygtepæl". Så var tonen ligesom slået an. Og inden længe var Regnbuen og dets personer "Stalinistiske psyko-strissere". undertegnede blev samtidig karakteriseret som en "falleretpsykolog hvis maniske tilbøjeligheder går ud over fredelige mennesker". Den kontekst og intentionalitet, der med ovenstående slåes an som betydningsbærende af pao er kampen mellem kommunister/socialister på den ene side, og racister/fascister/nazister på den anden side, en kamp skabt af undertegnedes "nærmest sygelige' tilbøjelighed til at se racisme/fascisme/nazisme i pao's skikkelse. I \ DEN ANKLAGEDE SOM ANKLAGER! Vupti! Nu er billedet vendt om. Den anklagede er nu selv anklager. Og anklager selv den anklagede. Sagen bliver, hvad den gøres til. Og det gjorde Studenterhusets bestyrelse på den måde, at problemstillingen i Studenterhuset blev reduceret til en privat ahistorisk personstrid, som de direkte involverede parter måtte finde en løsning på. Bestyrelsen henvendte sig til pao og.undertegnede med følgende beslutninq: "l) at pålægge jer i fællesskab skriftligt at formulere hvad I mener ikke kan accepteres af fascistisk/nazistisk influerede grupper og aktiviteter i Studenterhuset. Jeres erklæring vil derefter skulle godkendes af henholdsvis bestyrelsen, repræsentantskabet og stormødet, som den generelle holdning fra husets side! Ydermere blev det besluttet, 2) at vi (hvis I ikke er i stand til at efterkomme bestyrelsens beslutning) ingen anden udvej ser, end at bede jer begge om at forlade Studenterhuset " (Bestyrelsen ). pao refererer denne bestyrelseshandling delvis korrekt, men han udelader, au' hans bidrag til bilæggelse af striden var, at jeg - som han allerede selv havde gjort det - skrev under på Aleister Crowley's regelsæt: "The low of the strong: this is~our law and the joy af the world". Jeg kendte ikke dette regelsæt på forhånd, men hvor meget jeg end ville en løsning, så kunne jeg ikke skrive under på blandt andet følgende uddrag af regelsættet : "Man has the right to kill those who would thwart these rights. The slaves

11 shall serve", Og jeg meddelte min beslutning til Studenterhusets bestyrelse, Efterfølgende udeblev pao fra sin gang i Studenterhuset - for så i foråret 1993 at blive ekskluderet af bestyrelsen for blandt andet det overfor nævnte injurierende brev om bankrøveri mv. EN FEJL, ELLER OK MED "NOGET" FASCISTISK/NAZISTISK? Jeg synes det er en fej l, at konf likten af bestyrelsen - og mange flere blev reduceret til en gensidig personstrid. Glemt blev, at der generelt nok skal to til at slås, men ikke nødvendigvis to til at starte et slagsmål, hvorfor det bare at dømme begge ikke altid er ret. Det uholdbare heri viser sig også specielt på det punkt i bestyrelsens skrivelse, hvor de pålægger de stridende parter "i fællesskab at formulere hvad ikke kan accepteres af fascistisk/nazistisk influerede grupper og aktiviteter i Studenterhuset", idet der med dette ordvalg underforstået ligger, at der kan accepteres noget ( fascistisk/nazistisk. Og er man ikke enig i dette "noget", så må man i følge bestyrelsens sigtelinie forlade huset. Jeg synes det er en farlig blancocheck at give til fascismen/nazismen, men jeg kan sagtens forstå pao's harme, når han på min afvisning om delagtighed i "noget fascistisk/nazistisk" valgte at forlade Studenterhuset, medens jeg blev. pao's "law of the strong" faldt nemlig så fuldt ud indenfor det af bestyrelsen udstukne konsortium! Til gengæld dementerer dette Crowleyregelsæt også så klart pao's egne udsagn i Universitetsavisen, at det var ham, der ikke ville arbejde sammen med en "erklæret voldelig udemokratisk aktivist". Fra min part ville jeg godt arbejde sammen med pao, men ikke om et "erklæret voldeligt udemokratisk" projekt, hvad Crowleys regelsæt ene og alene er., " PROBLEMET. Jeg ser problemet som bestående i, at bestyrelsen lagde op til, at nazismen - eller "noget" a.f nazi smen - kunne ']"'17"'8 stueren. Det er ikke mit synspunkt - også selvom jeg nu er ekskluderet af Studenterhuset. Men jeg er mest bekymret for at finde og genfinde pao's positivt urigtige konstruktion - i perspektivet syndebukke - ikke bare i Ekstra Bladet, men også i nazisternes og i Den Danske Forenings telefonaviser. Det er ikke bare de samme ord, der går igen, det er også det samme konstruerede sagsforløb. og så.. længe det bliver ved at vare ved, før store dele af den offentlige opponion finder ud af at identificere, hvor volden egentlig kommer fra - og selv involverer sig i at ophæve arnestedet - så længe tvinges antiracister til at tænke privat i selvforsvar, i nødværge, i civil ulydighed og imodstandsret. pao har aldrig tidligere hverken i skrift eller i tale - udtrykt at være "truet med fysisk vold i Studenterhuset", me~det gør han så nu i Universitetsavisen. Hvorfor denne efterrationalisering, bvorfor denne tilbageprojektion? Vel fordi pao måtænke, eller til sin konstruktion kan bruge at udtrykke, at kablerne og vandrøret i

12 Studenterhuset var tænkt som anvendt mod ham. Men var pao så også en sådan person, på uveje og på angreb mod Studenterhuset, og een af de få personer, der ikke dengang kendte den offentlige hemmelighed, at der vist lå kabler et sted, og at de var fremme en nattevagt, hvor man frygtede det tredje indbrud på tre dage? Jeg ved det ikke, men jeg vil godt slå fast, at jeg - eller andre jeg kender - aldrig har tænkt på poa som en angriber, men alene som en demokratisk problemstilling, der for enhver pris og selvfølgelig og endog uden selvtægt skulle løses fredeligt. Det vidner enhver af vores handlinger også om. Jeg syntes, for at koge det hele ned til eet punkt, at det var for meget, at pao blev ved at true med vold/drab, når diskussionen angik hans fremme af hagekorset og dets rehabilitering! Jeg tror, at pao er ganske ligeglad med sådan nogen som mig, og kun har interesse i negativ forstand, når der ikke er ( mulighed for studehandler med djævlen. Jeg kan derfor savne en ordentlig teori og ret demokratisk praksis i perspektivet "det gode liv", for fælles samfundsmæssig handlen, når djævlen er til stede i et Fælles hus under Fælles tag. København 8. december 1993!

13 ",,' },/AGTEN TÆT PÅ KROPPEN: FORSVAR ELLER UNDElUiASTELSE? Regnbuens andel i Studenterhuslukningen er mere kompleks, end mange onsker at se, Den er et spejl på det, der kan ske cen selv, når man siger nej til at acceptere at blivc påfort trusler om vold eller hvis man ikke vil acceptere voldens indtog I de medmcnneskelige relationer. Og er man humanist eller socialist er der tilsyneladende ingen grænser for de.efterretningsvæsener', man samtidig overvåges af Historien om endnu en brik i Lex-BZ-teorien til statsadvokat Erik Merlungs puslespil om den forsvundne mikrofon. Af candpsych. Ka!le Birck-Afadsen. tidligere bestyrelsesmedlem i StudenlerhIlset. og husaktivist i RtIdgivningsgruppen Regnbuen fra 1984, Nu et ekskluderet IIIedielII. En uge i oktober var nationen på den anden ende. Der var afsloret "terrorisme" i Studenterhuset - og så for statens penge! Men dct dode ud igen, Alle anklager mod Studenterhuset lod sig een for een tilbagevise. Og tilbage blev kvn fundet af slagvåben - 8 kabler og et vandrør - fundet i Regnbuens gruppeskab, og med adresse til Studerende Mod Racisme, Når alt andet nu havde vist sig positivt urigtigt, blev det nluligt at lade hele Ekstra Bladets historic om "Terrorist-rede på Universitetet" komme disse to grupper til skyld, Studenterhusets bestyrelse skred til eksklusion af enkeltpersoner og 111 suspension af grupperne, Og dette på trods af kablernes "aftentlige eksistens" 0I! bestyrelsesformandens åbne indrømmelse af personligt kendskab og ansvar, storre end Regnbuen nogen sinde havde haft. Når et snævert flertal på en ekstraordmær generalforsamling efterfølgende sluttede op om bestyrelsens forslag om ""t rette bager for smed", må der derfor være en legitimitet af hojere orden al falde tilbage på. ellers foretages end ikke et Ii!le justitsmord! Denne "legitimitet" skuije scnere vise sig at være universitetets jurist Lars-Erik Ailin, At der var noget andet på spil end "kabler" var der ikke mange. der gad beskæfiige sig med, og slet ikke den særlige side af sagen, hvor Regnbuen fremlagde brikkcrne til et hojre-radikalt plot omkring efterretningstjenesterne og med sikker deltagelse af i ""ert fald Lars-Erik Allin fra Universitetet og en bestemt person fr< den sort-okknlt gruppe SoæjergSelSkaBet i Studenterhuset. Begge parter havde tidligere forso,,1 at få Regnbuen smidt ud af Studenterhuset på konstruerede anklager. Og plottet gik nu som da på "de rode", "For langt ude" blev del sagt tilos! Og hvis Lars-Erik Allin ikke nogen uger senere var blevet fanget på det forkerte ben for en episode med en mikrofon i Hans Gammeltoft Hansens telefon tilbage i 1986, var plottet næppc kommet videre frem i lyset. Nu kunne Studenterhusets bestyrelse og Studenterrådet lige pludselig godt huske Lars-Erik Allins "smid Regnbuen og Studerende Mod Racisme ud af huset". Og ogsil hans truende oplysninger om deres PKK-forbindelser. Dels skulle de været blevet overvåget og fotograferet på en PKK-træningslejr i Sverige af del svenske sikkerhedspoliti SAPo, og dels var PKK-folk blevet fotograferet i forbindelse med el "'" anti-racistisk mode i Sludenterhuset. Men Lars-Erik Allin benægtede de givne "oplysninger", M /, Fremkosten af den forsvul,dne mikrofon satte skub i bilde Studenterhusets bestyrelse og i ~ StudemerrMet. De gik fra 1t være "lam" i Lars-Erik Allins ffireflok, til at blive ulve, Og man for i pressen frem med Lars-Erik Allins afgang, Vi er "utryg ved ham". udtalte bestyrelsesformanden Erik Albrcchtsen. Og det, der skabte utryghed var, at Lars-Erik Allin nu nægtede at have forsynet de respektive studenterorganisationer med oplysninger om Regnbuens og Studerende Mod Raeisme"'. Ud over at Lars-Erik Allins oplysninger er usande - såvidt jeg ved - er der efter dansk lovgivning ikke noget kriminelt i at have forbindelser til PKK. Men personligt er jeg mest utryg ved den opportunisme, som studenterorganisationerne udviste, Først brugte man flittigt Lars-Erik Allins "oplysninger" til at presse enkeltpersoner og grupper ud, angiveligt for at "redde" Studenterhuset. Dernæst sparker man til manden, der allerede ligger ned. og hvis oplysninger, man tidligere brugte til at redde sig selv på andres bekostning, Havde denne' opportunisme" så,været en ny og enlig svale i Studenterhusets historie. er det ikke sikkert. at der var kommet en Studenterhussag overhovedet Den ville i gi"et fald være blevet taklet anderledes, Afen det er ikke en ny enlig svale. Og til grund for denne påstand skal slorel lalles for den problemstilling, Studenterhuset siden 1991 har sloges med, Den er ganske anderledes hæslig og mere oplysende end pressen og myndigheder hidtil har onsket at se dcn, Og den fortæller om en mulig lænke mellem Lars-Erik Allin og/eller ellerretningsvæsener og hajre-radikale krafter og skabelsen af intern demokratiske utryghed i Studenterhusef. Problemstillingen er "hagekorsets rehabilitering" i Studentl"'huset Det introduceres af personen fra den sort-okkulte gruppe SolBjergSelSkaBet i efteråret 199 I. Det hedder fra hans side om hagekorset: "Nazistcme skal ikke have monopol på det, og det er et gammelt soltegn. som selv Carlsberg har brugt til at udsmykke sine olflasker". Monopolet er diskuterbar. men delle tkv ikke muligt af to yderligere omstændigheder. For det første blev der truet med både vold og drab fra personens side, når diskussionen angik hans fremme af hagekorset. På moder i husets styrende organer, siges det blandt andet: "Jeg er en hojt klassificeret milit:erperson. der er udstyret med retten til at dræbe, når nogen kommer på tværs af min eller rigets sikkerhed", og "jeg slås ikke selv, det har jeg folk lil", For det andet var det u:ltrykte billede, hvori hagekorset skulle rehabiliteres det, at "de fremmede og de kristne havde ødelagt den danske folkesjæl", og" "at socialislcrnc/koml11unislcrnc var fjenden". Regnbuen sagde "NEJ" til dettc hagekors-projekt. Og ellerfolgende blev Studenterhuset delt i tre lejre: på den cne side den faglige fløj primært omkring Regnbuen og Studerende Mod Racisme, der ikke onskede, at hetz. hån og voldstrusler kunne eller skulle danne norm i Studenterhuset; pr. den ande side den okkulte fløj, der mente at Regnbuen og

14 Studerende Mod Racisme var roden til al andi, og al de slod "busels sande udvikling" i vejen; og så en tredje floj "Midtergruppen". Midlergruppen, der slort sel er identisk med det senere beslyrelses- og generalforsamlingsflertal for eksklusioner og suspensioner. valgte dengang - som nu - al se det som en sirid mellem lo ekslremer. Disse kunne git udenfor og slås! At der nok skal to til at slås, mens der kun bebover være een til al siarie. bekymrede ikke Midtergruppen. Ej heller kunne eller ville man se, al volden, hellen og hånen mod anderledes tænkende kom fra den floj, der så 'hagekorsel som uskyldigl soltegn'! Nej, man havde meget travlt med al blande sig uden om. Måske man kunne alligevel kunne både børe, se og fole, at de der praleslerede mod volds- og syndebukfiguren om hagekorsel, al de ville blive næsle alter. Og vel derfor blev problemet gjort til de i forvejen involveredes. Del er som med "kablerne" idag: Er det muligt privat at redde sig uden om ved ikke al have set eller bort nogel, så prover man. Og denne udtalte opportunisme hindrede også indlil ellerårel 1993 husel i al kunne handle som fælles bus mod at disrespekt mod andre kunne eller skulle danne norm. Der er noget sigende i, at Studenlerbuset blev slormel af poliliel l~ dage efter. al Studenterhuset for forste gang siden 1989 slod sammen om al afvise bevidsl disrespekl. Og det sigende er, al Ekslra Bladets historie direkle bygger på Ge skrifter, som personen fra SolBjergSelSkaBel fra slarten af 1992 udfomlede mod Regnbuen og Sluderende Mod Racisme, og som sendes lil såvel Rekloralet, Lars-Erik Allin, poliliel og forskellige venstreflojsorganisationer. Der står nærmesl intel i Ekslra Bladel, som ikke allerede slar i disse breve. Dog er en konkret anklage mod Regnbuen for al være Iden/isk med den Rode Bandes bankroverier tyndet nogel ud i Ekslra Bladets opsælning; og sigende er også en væsentlig udeladelse i Ekstra Bladet: at v(beskyldes for al ryge hash. men fremkosten af delle ville også rime dårligt med det onskede salgsbillede af "kolde lerrorister". Ud over at del er brud på god presseetik, al Ekslra Bladel ikke omhyggeligl tjekker oplysninger fra kilder, der åbenlyst har en partsinleresse i en sag, så er del oplysende, al samme person fra SolBjergScISkabel allerede i 1991/92 meddelle, al han havde arbejdet for Forsvarets Efterretningstjeneste, og i følge andre var del med "kodearbejde". Det er en kendt sag i Studenlerhusel, al huset i forskellige perioder har værel prægel af indbrud. Flere indbrud var imidlertid alypiske. Papirer blev sam del enesle rodel igennem, og ingen værdier fjernes. Ligeså har der værel indbrud indefra - ingen yderdore led overlast. Og der er en aktion mod et slrog-diskolek, der åbenlysl udover raeisme. men aktionen går i vasken. Politiet var tilsiede, da man nåede frem, og dormændene advarel på forhånd. Og det på trods af, at kun planlæggerne kendle til sledet, for del en lime forinden blev nævnt til de fremmodie aklivisler. Er Stndenterhnsel ogsa blevel a[]yllel" Meget taler for del. Men så må jeg tage mig lil hovedel pii vegne af brugerne af psykologisk rådgivning i Studenterbusel. Brugere, der med relle målle forvenle og kræve. at ingen ud over rådgiverne, der har lavshedspligl, horte med. Har der værel med hor er det - endnu - et eklatant brud på Regeringserklæringen fra 30.seplember 1965 om. al '" ~ "regisirering af danske slalsborgere ikke længere må finde sted alene på grundlag af /odig politisk virksomhed'. Men er der i givet fald nogel moliv lil ellerretningsvæseners ulovlige overvågning af Sludenlerbusel? Ja. der er faklisk et megel centralt motiv. El moliv der også har været fremme i forbindelse med ailytningen af Hans Gammelloft Hansen: at han ikke var til sinds. på lrods af gevaldige konfrontationer mellem politiet og BZ-ere i 1984, at lade poliliel Ci udvidede befojelser overfor "indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelsen af agenier", tvært imod. Heraf også navnel Lex-BZ. Sagen er nænnere beskrevel af Ole Damkjær i Informalion d.lo.december Motivet er, at Sludenterhnset ; marts 19S9 offentliggjorde en krallig slølleerklæring til BZ-erne i Baldersgade. idel deres frisled var lruel. Og del er også i den efterfølgende periode al nogle af de alypiske indbntd finder sled. Og det er ligeledes i den cflerfølgende periode. al Sludenlerbusel apsages af den omlalle person fra SolBjergSelSkabet, der udtrykkeligt senere fortæller. al han for han kolli så udmærket kendle lil Regnbnens eksistens i Studenlerhusel. SanlIlle person havde ogsa, mildesilali, el meget anstrengl forhold til værdier arfrisleder. At,Sludenlerhusel slormes af poliliet, da huset endeligt har fåel sagt fra lil disrespekl som norm. passer kun alt for godl ind i denne skabelon af fremmede magler. der djævels har arbejdel i kulisserne. Del fortjener næsten ikke al blive nævnt, men da Regnbuen IO dage efter Sludenlerhuslukningen fik sine papirer tilbage. eller at de uloyligl var bleyel fraglel væk af Lars-Erik Allin, da manglede de papir, der var skrevel af personen fra SolBjergSciSkaBet. Udover at Lars-Erik AIlins handling er polilianmeldt. sa er del for diletanlagtigt al tro, al Regnbuen ikke har ekstra kopier af nelop disse papireri Desuden: de papirer vi med sikkerhed ved, al der er blevet rodet i, del er breve, der oprindeligt er tilsendt nogle af de personer, der blev skudl ned af politiet d.is.maj 1993 på Sankl Hans Torv! Vi lilbod psykologhjælp lil at bearbejde politiets overgreb. SlomlCn på SludenIerhuset passer således også ind i klapjagten på "de aulonome" efter den IS. maj delle år. A!t i all - for al vende tilbage til del små - har Studenterhusel sloges med den slags opportunisme. der går ud på hellere a/lukke ojnene for en ubehagelig realite/, som andre udsæltes for. end med mulige omkoslninger selv at involvere sig i al finde frem til og gore noget ved arnesledet for dens produklian. Hvis Sludenterhusets opportunisme kunne siges al være el lokalt fænjmen. så ville del ikke belyde så meget. men Studenterhusel har allid været el spejl på dets samfundsmæssige omgivelser. Er det også er lilfældet i denne sag. så er konklusionen den, at den slore midlergruppe i samfundel er den egentlige aktoren i. al reolle soeialpoliliske problemer bliver lil uloselige konflikter mellem "yderpoler". Og SOl/' ak/dr den egentlig skydige i at der ikke længere kan skelnes mellem de. der onsker oplrapning og krig. og de der sælter sig til modværge mod at blive o"erfaldet ved al hæ"de den moralske rellil al udlrykke det enkle budskab: Hej Id o\,('/xreh, nej Iii den stærkes re/.'

15 HAD TIL DE ljz-autonome ljag AFLY1NING? Hvis opgøret med de 'autonome' er årsag til aoytningcn af Hans Ganuncltoll Han:'iCll, er aoytningsskandalcn af et meget storre omfang end hidtil antaget Det nyligt lukkede Studcnlcrhlls ved Københavns Universitet må anlages overvåget, aoyttct og muligvis infiltreret på san\ll1c konto. Afcond.psych. Ka1le Birck-Afatlsel/, 11IJsaktiv,:rt {RådgiJ..'lIillgSg11lPP/!" Negll!m('11 fm \'1/ el ekskluderet medlem a[sludenrerltusc!. Universitetets jurist Lars-Erik Allin udlaltc efter politiets razzia i Sludcnterhusct d.20.oktober al den var sal i værk, fordi han ikke havde kunnet se Ekstra madets oplysninger 0111 "ilkg,d politisk VirkSOmlled" overhørig. Allio undlod at nævne, al han allerede s::mullcn::n 1992 havde alle Ekstra Bladets oplysninger, blandt andet oplysninger om den psykologiske rådgivning Regnbuen som bagmænd for "Oere væbnede bankrøverier"! Oplysninger som disse (igurercdc i breve, som en navngiven person fra gruppen SolbjergSelskabet- en old.'ullloge - i Studenterhuset sendte til såvel Rektoratet, Allin personligt og politiet. Breve AIlin arkiverede, men lii,d(od at journalisere. Hvorfor greb Allin og politiet ikke ind allerede dengang i Det er som mcd aflytningen af Gammelloft Hansen lilbage i Det afsløres forst af AIlin i 1993, kort lid efter Studenterhusrazziaen, hvor Al1in presses til at træde frem og erkende sig som "ulovlig indtrænger og mikrofonljerner". Allin er med andre ord lidt scn i det - og han handler ikke selv, "nogen" får ham lil del! Slatsadvokat Erik Merlung. der er igang med at undersoge aoytningen ir Gammcltotl I{ansen, bor være opmærksom på. hvem disse "nogen" er, som far Allin til at handle også i SlUd~ntcrhllSS[lgen. Indtil nu kender vi kun en afdød major Jørgen Hansen fra Forsvaret;. Eficrretning:njenstc og cn indtil videre ukendtteleteknikker "TIlomsen", der hjælper AHin med sin handling. Men lur fanden! De "nogen", der tilskj'ik!:er Allin til at handle i Studenterhussagen, har ti~syneladcndc også forbindelse til Forsvarets Efterretningstjenste. Brevskriveren fra SolbjergSelskabcL, der infonnerer Allin. oplyste da han kom til Studenterhuset i 1990/91, at ha" havde arbejder/ol' Fm:'i1'arcts Ejterre/lIingsljellste (FE), og i følge andre fra sarrulle gruppe med kodearbejde. Han "oplyste" ert,dvidere, at han var "en højtklassificcret militærpcrson, der var udslyrcl med relten til al dræbe, når nogen kom på tværs af hans og rigets sikkerhed". Sanune person fortalte også udtrykkeligt senere. at han/or!lall kom så udmærket kendte til Regnbuens eksistens. Hm entre i huset var også på den måde, at han mente at vide, at sådan nogen som regnbue-folk, der læste Infonllation, \'ar Mvenstrefaseister", der ville "klynge sådan nogen som ham op i den nærmeste lygtepæl". I-Ians forhold til socialister, humanister og selvforvaltende fristeder var yderst ans\.rengt. I.AKT. Det er en kendt sag i Studcnterhuset, at huset har værd meget præget af indbrud. Noglc indbrud i 19&&-90 var imidlertid atypiske. Papirer blev som del eneste rodct igennem, og ingen værdier fjernes. Ligeså var der op til 1992 Oere indbrud indefra. Ingen yderdøre led overlast, men mellemdøre brydes op. Delte er også den periode. hvor rovcnet i Kobmagergadc fylder llledienw, for så senere at blive til Blekingegade-sagen. Og det ligeledes i denne periode, at Studentcrhusd markerer sig som "fristed", et perspektiv der blev tydeligt, da Studcnterhuset i marts 1989 skrev cn stoltcerklæring til BZ-erne i Baldersgade. idet deres fristed var truet. I foråret 1992 er der en aktion fra Studerende Mod Racisme mod et strøg~diskotek, der åbenlyst udover racisme. men aktionen går i vasken. Politiet var tilstede, da mar ~1.edc frem, og,, '-:;-1 '-I donmcndcnc advaæt på forhån,j. Og det på trods af, at kun planlæggcrne kendte til stedet. før det en time rorindcn hlev nævnt til de fremmødtc aktivister. I 1992 bliver vi også opmærksom på, at Jer mcj sikkerhed forsvinder papirer fra Regnbuen. Nogle af disse dukker senere op i hændcrne på den okkulte loge. Og samtidig er det, at AlIin aktivt begynder at gå imod Regnbuen. Ti! billedd af StuJentcrhuset hmer ogsfl, at huset ligger på kanten mellcm universitet og samfund, og, al del lwr værd en cenlral Jd af Jd:'! ideliiilet at arbejde mcd delte forhold; at invitere s<.lm(undct ind og sclv gå ud i s.lmrundet, dcr hvor der var brændende problemstillinger. De fagligt arbejdende og anti-racistiske gruppcr har han foens på et selvfølgeligt, men indholdsmæssigt samarbejde med andre "autonome" grupper indenfor og udenfor Universitetet. Ikke på grund af udefra komjll~ndc personer, som Ekstra I3ladet påslår. men fordi man har taget spørgsmålet om demokrati og en ordentlig verd~n at vokse op i alvorligt, og som genstand for politiske arbejde. Med ra77.iaen i S\Udenterhusel ville man åbenbart søge at knække dettc arbejde. Ellcr lukningen uf Sludentcrhu'iet lykkes det endvidere Allin, med korridoroplysninger om PKK-lorbindelser og dcltagelse i PKK-træningslejr, at pressc Studcntcrhnset bestyrelse - og Studenterr[ldd - til at udelukke de hcrmed belastede grupper, Regnbucn og Studerende Mod Racisl1le. Allin oplyste at have sine oplysninger fra politiet og det svenske sikkerhedspoliti SArO. Kendt er også, at Allin internt på Universitetet tidligere har brøstct sig på PET-kontakter. Er Studenterhuscl også blevet o\'crvåget, af1ytlet og muligvis inmtreret7 Meget talcr for det. Men så man ogsfl blive klam på vegnc afbrugcme af psykologisk rådgivning i Studenterhuset. Brugere. der mcd rette måtte forvente og kræve, al ingen ud over rådgiverne. der har lavshedspligt, hørtc med. Ilar d~r været overvågnin;?, er dct igen cl cklatant brud - for der er intet hold i 'autonome ulovligheder' i Studenterhuset - på Regcringserklæringcn fra 30.september 1968 om, at "registrering acdanske statsborg:ere ikke længere mfl finde sted alene på grundlag o/lovlig politisk virksomhed". Men er dcr i giv~t fald nogct moliv til ulovlig ovcrvågning afstudcnterhuset? Ja, der er faktisk et mcget ccntra[tmoliv, et motiv som også Ole Damkjær blotlægger i Infonnation d.w.december. Det omhandler, at da Politiets EflcITctningsljensle (PET) - \.rods ønske om udvidelse - fik indskrænkct deres gcnerelle mulighcder for dlcrlorskning i forbindelse med opgøret med de autonome BZ-ere tilbage i 1983, så har Kobcnhams Politi eller cnkcltrnedlemmer af korpset Utet "nogen" til at anbringc en mikrofon i Gammelloft Hanscns telefon. Filosofien i denne ubz-autonom-teori" hos Ole Damkjær er, at Ganul1clloL Hansen af den daværende justitsminister Erik Ninn I lansen, politiet og anklagemyndighedcn blev opfattet som en slags femte-kolotule-mand, af værste slags for han kom fra dc sanul1e kredse, ~lan Lalle imod! 2.DENAKT. Siden J\lIin trådte rrcn1 og erkcndte sig som "ulovlig indtrænger og mikrofonjjcrner" på Ganuncltof\. l lansens konlor ha.- det svirret med teorier om baggnmden og bagmændene for anytningen. Ekstra madet, der bragte historien frem, har nævnt det israelske eftcrretningsvæsen, idet dc.;n "l1yglniugcvc.;nligc" GanuncHoft Hansen mfl have været dem en tom i øjet. Han kunne pleje konlaktmc.;d lyssky palæsiinc.;nsiske asylsogere! Nu kan både denne Mossad-teon og J3Z-autonol11-teorien dog være ~.ande. Daggnmden for af1)'tningen af GammelLof1 Hansen kafe komme fra person~r eller grupperinger, Jer har forestillet sig cller cr stodt på overlap mellcm udenlandske og indenlandske "befrielsesbcvægclser", hvilket FE på et tidspunkt ikke kan undgå at stnde p;:'\ "infonnationer" om, h,'is og når det finder sted. Og el sådant 'overlap som baggrund' for overvågning cr ikke hare grebc'. ud af luflen. Blekingegade-sagen havde et elcment af dctte. Dc

16 Det er også påfaldende i historien om Studcnterhusct. at huset stonlles af poliliet kun to uger ener, al huset for forste gang i nyere historie stod helt sammen om en at sige fra til okkult disrespekt mod andre og husets værdier. 4.DEAKT. Medens det tilsyneladende ikke bck)'dlier offentligheden. at samtlige anklager 1110d Regnbuen og Studerende Mod Racisme er konstrueret usande. er det indenfor studentcrkrcusc kaldt "ondsindet sladder" at fremllæve Ekstra Bladets tegner ~ det omtalte bcstyrelsesmed.lcm i StlllJt,;l\tcrhusct ~ S0111 (tidligere?) nazist. Men nazismens figur i Studcnterhuset kan dog ikke afvises. Den gacdc brevskriver fra den okkulte gruppe ønskede de fakto med vold og drabsl~slcr at frcnunc sit projekt om "hagekorsets rehabilitering". Hagekorset skulle endvidere rehabilitercs i billcdct af, ut "dc frenunede og de kristne havde ødelagt den danske folkesjæl" og at "socialisterne I konununisleme var fjenden". De grupper og personer, der aktivt sagde nej til dette "hagekorsprojekt", karakteriscrede brevskriveren i sine breve som "kriminelle", It voldelige", uudemokratiske", "terror-grupper" mv. Og det er uden for enhver tvivl, at det er disse breve, Ekstra Bladct nærmest direk1e slaiver aftil sin reportage om "Terrorist-rede i Studenter1mset" mcre end et år senere. TÆPPEFALD ELLER EFTERSPIL Jeg tror ikke den omtalte hagekorsforherligende brevskriver fra den okkulte loge, SolbjecgSelskabet, er den ukendte "Thomsen". Men hans enrre i hu~id, tans værenlåde og udtalelser, og mangefomlodede oplysninger internt om vensu-coøjen - hvordct var åbcnlyst at dem kunne han ikke have fra egen interne vensrreflojsaktivitet ~ og hans loge- og dlem:tninsgbaggnllld, alt dette peger i retning afbestilt virksomhed overfor bestemte aktivildc r Studenlerhusel, cn virksomhed med kontakt til infonnationer afbclastende karakter OIlI Allin. Brevskrivcrcwi rænkespil mod faglige anti-racister i Studenterhuset lykkedes sft ikke ved egen kraflt, men sil kan man åbenbart passende presse Allin til at spille med. Og Allin var til at presse. Var Jer ikke noget særligt på spil, Så ville:eventuelle uregelmæssigeheder - hvad aflåste og oflcntligt kendte slagvåben kan være i Studenterhuset ~ blive søgt ordnet i mindelighed, hvad Allin ~om mangeilrig Studenlerhus-all5varlig selv måtte have en naturlig interesse i. Alhgcvel var Allin med til at blæse det op som en skandale. Mesl ubehageligl er det dog, at den okkulte brevskriver rra sin start af i Studenterhuset fonnår at fa flere og flere til at handle på konstroeret usmtd illfom/alio" om socialister og humanisters handlen. Og rart er det heller ikke, at saitilne konstruerede usandheder fmdes og genfindes også i Nazisternes og i Den Danske Forenings telefonaviser. Man behover blot at tjekke med artiklen "Uvæsenet i Studenterhuset" i Universitetsavisen m.19, v...' at baglandet for ailj1ningen er dette. Og så en lille detalje: Sikkerhedsafdcling E, der forestår al1111ringcn afundcrtegnede og en anden regnbue-aktivist for deres "rolle ifm slagvåben". gjorde to specielle ting i dcrmc forbindelse: for det første at læse op afekstra Bladels reportage med ordene "Når det slår i Ekstra DlaJct, må det være sandt", og for det andet forvekslede og nedskrev den mest aktive kriminc11konuuisær i forhorsprotokollen en udtalelse om "fascistisk" aktivitet mod Studcnterhuset til "patriotisk". Pudsigt, for det er sådan den hagekorsforherligende person fra SolbjergSclskabet, brevskriveren, opfatter sin egen rolle - og pudsigt er også, at vi skl.ltle aflløres lil synet lif det lswelske flag p,\ kol)ltllisærens kontor! Teorien om de "fælles fjender" behøver imidlertid ikke en konkret mikrofon for at være sand. Den er sand i sig selv i kran Df, lit statsm.1gten i det borgerlige demokrati har en implicit interesse i at beskytte sig mod revolutionær virksomhed, lige meget hvilket fløj, dette måtte komme fra. Dog vil uskadeliggorelsen Df organiserede og autonome venstrefløjsgrupper stå forst for på grund afderes aati-kapitalistiske indfaldsvinkel, militante ener ej. Det yderste højre er derimod langt hen ad vejen selv en slags forbundsfælle for politietaten. og dette i kraft. afdets selviscenesæuelse afden menncskelige underordning ur.der std.ten gennem en >lfra oven af og ned" holdning til mcdmermeskct. Og selv au! det ydersle højre også altid har været mere krigsliderlig og mere våbcn- og sprængstof-fikserede - til beskyttelse af nationens græruser! - så er der alligevel bedrc plads til dem i det borgerlige demokrati, end hvad der organisk nogen sinde kan fmde plads indenfor en vensu-efløj, hvor det moralske er til stede selv i dennes yderste led. Til gengæld vil jeg ogsft sælle grænsen mellem legitime bevægelser og illetime, kriminelle og terroristiske grupper på ilcniloldsvis eksistensen eller fraværet af et moralsk forhold til medmennesket. Et moralsk forhold er Og:->ll identisk med lorfæg.tclsc af en demokratisk nomt - fraværet identisk llled tyrani, despoti og diktat\lr. De 't1utonome'j SludcnterllUset- og beslægtcrle autonomt arbejdende - har altid stået for det første. Og med rette længe opprioriteret det anti-racistiske arbejde. for det sidste vokser tilsyndadenje bare mere og mere vildt. Og hvordan Jet vokser - og lader sig stoppe ~ det står også og falder med, hvad "Thomsens" baglanj egentlig er? Jeg tror Allin ved det. Og derfor vil han ikke fortælle det - derfor mistænkes htln mej rcue for at snakke udenom. Kobenhavn 22.december 1993 Er der ~ som også blotlagt - denne meget tætte f1gangsterm-forbindelse mellem okkulte personer i Studenterhuset og aflytningsskandalen på Universitetet, så ligger det ligefor, at Allins forklaring er usand på det punkt, at han far sine oplysninger om aflytning fra nu afdo~e major Jorgen Hansen. For fik han dem derfra. klmne Allin uden problemer gå til sine foresatte pfl Universitetet. Det gjorde Anin ikke, og "major Hanscn"-forklaringen kan være Allins onskl~ om at "lukke tilbage". l så tilfælde er baggnmden for aflytningen at finde i hojre-radikale, nationallstiske gmpperinger i \ Allins eget bagland, der er et net afforskellige loger og skytteforeninger. og hvis aktivitet udmærket, også uden Allins vidende, kan strække sig tys-agtigt langt ind i FE og PET. Og et bagland Allin med aflytningen afgalluneltoft l-lansen opfatter er gået o\'er srregcn. Meget taler for at AJlin l1r sine oplysninger fra dette social-nationale bagland. Sanunenhængcn mellem Studenterhuset ~ de okk."1llte personers llagekorsforherligende aktivitet - og anytningen styrker også, I

17 ORGANISERING: En række åbne grupper udgør en flydende kontinuitet; kollektiver og opgaver udvikles. Grupper kan skabes eller udvikles på mange måder - måske bare realiseringen igennem (dele af) det forum, hvori opgaven er opstået son' mulighed, måske snakkes den videre ud, og folk griber fat i hinanden, eller måske søges interesserede på møder, seminarer eller Slamm. Disse grupper - samt det parallelle niveau af praktiske og ad-hoc-grupper laver inddragende arrangementer af mere eller mindre offiontlig karakær. bruger hinanden undervejs i processerne. De enkelte grupper er uforpligtede af titlen på deres opgave - udover, hvad sagen og samarbejdet indholdsmæssigt kræver. Ingen skal således kaldes til orden med at det formelle har primat fremfor sagens udvikling og engagementet heri. Enhver gruppe kan opholde sig i "det fælles rum" efter egen prioritering - og indkalde efter egen prioritering. Jævnlige fora for overblik og langsigtet analyse og planlægning. Stormøder, arbejdsdage og seminarer. Slamm som ugentlig meddelelse og kortfattet debat. Løbende og mere omfattende debatter bør have forum herudover, fx mappe og tavle centralt placeret. Selvom seminarer må indkaldes snævert, er der mulighed for midlertidigt at trække på personer, vi ikke til daglig er i kontakt med; Mennesker andre steder fra, som peger i samme retning som vi Afholdelse af fælles møder har indkalder og igangsætter. Hvervning primært gennem gruppernes arbejde, hvilket giver overskuelig tilgang til miljøet. Historien viser ofte, at hvervning gennem offentlige arrangementer og rum sjældent giver meget. Behov for gruppe, der kan tage kontakt til offentligheden - umaskeret - og som offentligheden kan kontakte. Fx aktuelt ift journalistforbundet. Ikke som talsmænd, men som kvalificerede mht politisk viden, mediefremtræden og "hvad der rør sig". Disse bør holde sig rimeligt legale, og samtidigt være generelt orienteret - efter "need to know"-princippet. Således også hermed et fora for kritik og udvikling af offentligheclsarbejdet. Og mulighed for bevidst politik ift presse mm.

18 SOCiO'--'1inisteriet Rådgivningsgruppen Regnbuen, Studenterhuset D. 16. maj 1994 Kalle Birck-Madsen Udviklingskt.3.1. Købmagergade 52 j.nr kic 1150 København K Vedrørende økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker. (PUF) Den 20. november 1992 har De for 1993 fået en bevilling på 20,000 kr. til brug i projektet: "Psykologisk rådgivning." I Socialministeriets regnskabsinstruks for PUF 1993, der var vedlagt bevillingsskrivelsen, fremgik det, at regnskab for bevillingen skulle indsendes inden den 30. april Et sådant regnskab ses ikke at være modtaget her, hvorfor De anmodes om at indsende regnskabet inden udgangen af maj måned I den forbindelse skal det bemærkes, at manglende indsendelse af regnskab vil bevirke, at hele det bevilgede beløb med påløbne renter skal tilbagebetales. Tilbagebetaling skal ske - med henvisning til projektets jour.nr. - via Socialministeriets postgirokonto Såfremt De også for 1994 har fået en bevilling til ovennævnte projekt, og denne bevilling endnu ikke er udbetalt fuldt ud, vil en sådan udbetaling bero på indsendelsen af 1993-regnskabet. Med venlig hilsen Kirsten M. Christensen Socllllmlnislenel Slolsholmsgllcle 6 Tejeron; Giro: DepllrJemenrel 1218 KØbenhovn K Telefox:

19 " TV2's nyheder onsdag d kj. 19,00 Tekst på skærm: Støtte til Autonome Speaker Benneke:,"Universitetet har gennem længere tid uden at vide det givet støtte til militante revolutionære ungdomsgrupper. De såkaldte autonome grupper benytter Studenterhuset på Købmagergade i København som mødested og det sted har Universitetet gennem mange år støttet økonomisk. Journalist Jeanett Dian Amonsen: Det er her i Købmagergade, på en af Københavns mest befærdede gågader, at såkaldte autonome grupper igennem længere tid har holdt til. Det er grupper, der bl. a, var med i kampen mod politiet efter EF-afstemningen 18 maj, Tidligt i morges skaffede politiet sig adgang til Studenterhuset og fandt her bevis på at militaute grupper bruger lokalerne som tilholdsted, Ni våben blev beslaglagt; bl.a, flere lange stålkabler til slå med og et jernrør. Desuden fandt politiet ca, 20 bannere med antiracitiske slogans, Ingen personer blev anholdt, da razziaen fandt sted i husets lukketid, Studenterhuset rar næsten 400,000 kr. i offentlig støtte hvert år Støtten gives fra Københavns Universitet, fordi huset officielt er et værested for de næsten 30,000 universitetsstuderende i byen, Studenterhuset har haft sin egen bestyrelse, men den har ifølge EkstraBladet ikke kunnet forhindre, at huset i dag domineres af ekstreme grupper som Den Røde Bande og Autifascistisk Aktion, Journalist Jeanett Dian Amonsen: H"'~rdan kan det overhovedet lade sig gøre, at Universitetet har støttet de bci" grupper gennem så mange år? Rektor Ove Nathan: Vi støtter jo ikke grupperne, altså, Vi støtter en studentersocial institution, som gerne har ønsket at få frihed under ansvar. Vi har givet dem en frihed, som har været kontrollagt med et.., en kontrakt, men de har løbet fra kontrakten, At de har villet give frit lejde til folk, som vi overhovedet ikke har ønsket inden døre, er forfærdelig ærgerligt, men hvis har skullet stå og være politimester hver dag om aftenen, så har det ligesom været en anden institution, Journalist Jeanett Dian Amonsen: Rektor Ove Nathan er forfærdet over våbenfundene og har lukket Studenterhuset på ubestemt tid,

20 Speaker Benneke: Studenterrådet ved Københavns Universtitet beklager at der er fi.lodet våben i huset, men mener at huset hurtigt skal åbnes igen til glæde for alle de andre studerende. TV2- Lorry onsdag d kl Speaker: Rektor ved Københavns Universitet Ove Nathan besluttede i dag at lukke de studerendes mødested Studenterhuset i Købmagergade. Det sker efter at politiet tidligt i morges fandt slagvåben i huset. Journalist Birgitte Lorentzen: EkstraBladet kalder i dag Studenterhuset i Købmagergade for en terroristrede. Og her til morgen konfiskerede politiet disse ni slagvåben under en ransagning af Studenterhuset. Det var Rektor ved Københavns Universitet Ove Nathan, som havde anmodet politiet om at ransage Studenterhuset. Rektor Ove Nathan: Jeg har det dårligt. Jeg er forfærdet, fordi... Studenterhuset er en meget smuk ide som sådan, om at have et samlingssted for københavnske studerende som... gik på tværs af alle fagskel og læreanstalter. Så derfor er det forfærdelig ærgerligt, når den... ideen svigtes af.. dem. der skulle have båret den frem, så stedet istedet forvandles til noget helt andet. Vi lukker det! Og så længe jeg er rektor, så bliver det ikke åbnet igen, fordi at jeg har ikke tiltro til at vi kan drive det med rimelig styr, efter sin oprindelige ide i midten af København. Og det er det eneste fornuftige sted at have det. Så vi må se i øjnene, at det kan man altså ikke klare i en stor by idag. Journalist Birgitte Lorentzen: Ove Nathan vii ikke oplyse os om, hvad der egentlig fik ham til at bede politiet om at ransage Studenterhuset. ldag holdt et chokeret Studenterråd ved Københavns Universitet pressemøde. Præsid iemedlem Niels Bukholt: Studenterrådet tager afstand fra alle former for fremstilling og opbevaring afvåben og vi tager afstand af enhver brug af vold.