Nidaamka daryeelka caafimaadka ee Deenishka. Det danske sundhedsvæsen

Transkript

1 Nidaamka daryeelka caafimaadka ee Deenishka Det danske sundhedsvæsen 2016

2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, når man bliver syg. Du kan også læse om de forebyggende undersøgelser, som du og din familie kan gøre brug af. I Danmark har alle, der akut bliver alvorligt syge, ret til gratis behandling på et sygehus. Det gælder også gæster fra andre lande. Alle, der får opholdstilladelse og bor fast i Danmark, kan frit bruge sundhedsvæsenet. De fleste undersøgelser og behandlinger er gratis. Alle får et sundhedskort fra kommunen. Det er et kort, som skal vises, hver gang man skal til læge, på skadestue og sygehus. På sundhedskortet står dit navn, cprnummer og kontaktoplysninger til din læge. Tavshedspligt Alle, der arbejder i sundhedsvæsenet, har tavshedspligt. Det betyder, at de ikke må fortælle om dig og din sygdom til andre - heller ikke til din ægtefælle, børn eller andre i familien. Du bestemmer, hvem der må få noget at vide om dit helbred. Derfor skal du give lov, før forskellige oplysninger må gives videre. Tavshedspligten betyder, at du trygt kan fortælle om dig selv og din sygdom til læger og sygeplejersker. 2 NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA

3 Nidaamka daryeelka caafimaadka ee Deenishka Buugyarahani wuxuu ku siinayaa hordhac kooban oo ku saabsan nidaamka daryeelka caafimaadka Deenishka, iyo sidoo kale macluumaad ku saabsan meelaha aad baaritaan iyo daaweyn u aadi karto haddii aad xanuunsato. Waxaad kaloo akhrisan kartaa wax ku saabsan baaritaanada ka hortag ah oo adiga iyo qoyskaaga ay heli karaan. Dalka Denmark gudahiisa, qof kasta oo aad u xanuunsado waxaa xaq u leeyahay inuu ka helo isbitaalka daaweyn lacag la aan ah. Tani waxay sidoo kale khuseysaa martida ka timid wadamada kale. Qof kasta oo la siiyay oggolaansho degenaansha ah oo ku noolyahay Danmark ayaa si xor ah nidaamka caafimaadka helaya. Baaritaanada iyo daaweynta intooda badan waa bilaash. Qof kasta wuxuu ka helayaa kaarka caymiska caafimaadka ah oo ka degmadooda ah. Kaarka waa in loo soo bandhigo booqashooyinka dhaqtarada oo dhan, xarumaha gurmadka degdegga ah iyo cusbitaallada. Magacaaga, lambarka CPR iyo magaca iyo cinwaanka dhakhtarkaaga waxaa ka muuqan kaarkaaga caymiska caafimaadka. Sirta bukaanka Qof kasta oo ka shaqeeya nidaamka caafimaadka waxaa xayiraya sirta bukaanka. Taas macnaheedu waxa weeye in aanan kiiskaaga ama cudur dadka kale kala hadlaynin - xitaa xaaskaaga, carruur, ama xubnaha kale ee qoyskaaga. Waxaad go aansan kartaa qofka waa in lagu wargeliyaa wax ku saabsan caafimaadkaaga. Tani waa sababta loo baahan yahay in aad bixiso ogolaanshahaaga ka hor inta macluumaadka caafimaadkaaga lala wadaagin. Sirta bukaanka macnaheedu waa in aad si ammaan ah ula wadaagi karo dhakhtarrada iyo kalkaaliyayaasha caafimaadka macluumaadka kusaabsan naftaada iyo cudurkaaga. NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA 3

4 Tolk Sundhedspersonalet skal sørge for, at de forstår dig, og at du forstår, hvad der bliver sagt. Hvis du ikke taler eller forstår dansk, skal lægen vurdere, om der skal tilkaldes en tolk. Du skal ikke selv betale for tolken. Tolke er neutrale og har tavshedspligt. Som familiemedlem vil man altid være meget involveret og kan derfor ikke oversætte neutralt. De fleste kender ikke de medicinske udtryk og kan derfor ikke præcist oversætte, hvad lægen siger. Man bør derfor ikke bruge familie som tolke. Den praktiserende læge Alle, der bor i Danmark vælger en bestemt læge, som man kan kontakte, hvis man bliver syg. Lægen tager sig af meget andet end sygdomme fx vaccinationer og prævention. Lægen kan også hjælpe dig med at forebygge sygdomme, der fx skyldes overvægt, rygning og for lidt motion. Lægen vil nogle gange spørge dig om noget, du måske bliver forbavset over. Lægen ønsker, at du tænker over, hvad du selv kan gøre for ikke at blive syg. Din egen læge er specialist i at forstå og behandle de mest almindelige sygdomme. Derfor kan han eller hun for det meste finde ud af, hvad du fejler og behandle dig. I nogle tilfælde vurderer lægen, at du skal til speciallæge eller på sygehus. Lægen skriver en henvisning, hvis du skal undersøges eller behandles hos en speciallæge eller på et sygehus. 4 NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA

5 Turjubaanka Xirfadlayaasha caafimaadka waa in la hubiyo inay aad kuu fahmaan iyo inaad fahamto waxa la sheegay. Haddii aadan ku hadlin ama fahmin af Dheenishka, dhakhtarku waxaa uu qiimeyn doonta baahida turjumaan. Qasab ma aha in aad lacag siiso turjubaanka. Turjumaanada waa kuwo dhexdhexaad ah oo xilqarin waajib ku ah. Sida xubin ka tirsan qoyska, waxaad mar walba noqon doontaa si qoto dheer mid ugu lug leh xaaladda bukaanka oo sidaas daraaddeed awoodin in ay bixiyaan turjumaad dhexdhexaad ah. Dadka intooda badan waxanay aqoon eraybixinta caafimaadka sidaas darteed ma awoodaan in ay bixiyaan turjumaad saxda ah ee cudurka dhakhtarka. Xubnaha qoyska waa in sidaas daraaddeed aanay u dhaqmin sida turjubaano. Dhakhaatiirta guud Dadka deegaanka ee Denmark waa inay doortaan dhakhtar sida dhakhtarkooda guud (GP). Waxaad la xiriiri kartaa Takhtarkaaga Guud xaalada ay jirto jirro. GPgaada ayaa daryeeli doona inka badan intii cudur, tusaale ahaan tallaalka iyo xakamaynta dhalmada. GPgaada sidoo kale waxa uu kaa caawin karaa ka hortagga bilawga cudurka keena cayilka, sigaarka ama jimicsi la aan, iwm Mararka qaarkood, aad GP laga yaabo in aad weydiiso su aalo ah ee aad la yaabto. Saas waxaa ugu wacan GP wuxuu jeclaan lahaa in aad ka fikirto waxa aad iskaa u samayn karto si aad isaga ilaaliso xanuunka. GPgaada waa takhasus u leh soo ogaanshaha iyo daawaynta xaaladaha iyo cudurada ugu badan. Xaaladaha intooda badan, GPgaaga sidaas darteed waxa uua wooda inuu cudurka aqoonsado oo u daweeyo si sax ah. Xaaladaha qaarkood, si kastaba ha ahaatee, GPgaaga laga yaabaa in uu kuu diro dhakhtar takhasus leh ama cusbitaal wixii dhaawayn dheeraad ah. Xaaladdan oo kale, GP wuxuu qorayaa gudbin. NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA 5

6 Din læges navn, adresse og telefonnummer står på sundhedskortet. De fleste læger har åbent mellem kl. 9 og 16 og holder aftenåbent en gang om ugen. Som regel kan du ringe mellem kl. 8 og 9 og tale med lægen. De fleste læger har også konsultation, hvor du kan stille spørgsmål, bestille tid eller forny din recept. Spørg din egen læge om dette. DU SKAL ALTID BESTILLE TID, FØR DU GÅR TIL LÆGEN. HUSK AT MELDE AFBUD, HVIS DU ALLIGEVEL IKKE KAN KOMME TIL DEN AFTALTE TID. DU SKAL MEDBRINGE DIT SUNDHEDSKORT, NÅR DU SKAL TIL LÆGEN. Det er muligt at skifte læge, men det koster 190 kr. Du skifter som regel læge, hvis du flytter, og så er det gratis. På kan du vælge læge. Recepter og medicin Hvis du skal have medicin, skriver lægen en recept. Medicin på recept kan kun købes på apoteket. Nogle typer medicin, fx hovedpinepiller og medicin for høfeber, kan købes uden recept på apoteket eller i supermarkeder. 6 NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA

7 Magaca GPgaada, cinwaanka iyo lambarka telefoonka oo ka muuqan doono kaarkaaga caymiska caafimaadka. Inta badan xarumaha GP waxay furan yihiin inta u dhaxaysa 9.00 subaxnimo iyo 4.00 galabnimo oo ay leeyihiin latalinta fiidkii toddobaadkii hal mar. Sida caadiga ah, waxaad wici kartaa inta u dhaxaysa 8.00 iyo 9.00 subaxnimo oo la hadal GPgaaga. GP-yada intooda badan waxay sidoo kale leeyihiin wada tashiga iimaylka ah halka aad su aalo ka weydiin karto,, ama ballan qabsan karto, ama cusboonaysiin karto dawo qorida. Weydii GPgaada wax ku saabsan arrintan. WAA INAAD HAD IYO JEER BALLAN QABSATAA KA HOR BOOQASHADA AAD GP. XUSUUSNOW IN AAD BAAJISO BALANTA HADDII AADAN AWOODIN IN AAD DHAWRTO. MARKA AAD BOOQATO GP, WAA INAAD SO QAADATAA KAARKAAGA CAYMISKA CAAFIMAADKA. Waad beddeli kartaa GP, laakiin waxaa lagaa qaadi doonaa 190 oo koron. Caadi ahaan, waxaad bedeli GP haddii aad guurto, xaalad kastaba ma jiro kharash. Ka gal si aad u doorato GPgaada. Daawooyinka iyo daawada GPgaada waxaad u soo qori doonaa warqad haddii aad daawo u baahan tahay. Dawooyinka la qoro oo keliya waxaa laga iibsan karaa farmashiyaha. Qaar ka mid ah daawooyinka, tusaale ahaan aspirin iyo kiniinnada xasaasiyadda, waxaa laga iibsan karaa farmasiyada ama dukaamada warqad dhaqtar la aanteed. NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA 7

8 Speciallæger En speciallæge er specialist på et særligt område fx hudsygdomme, gynækologi eller psykiatri. Du skal undersøges af din egen læge, før du kan blive undersøgt og behandlet hos en speciallæge. Hvis din læge vurderer, at du skal behandles af en speciallæge, vil lægen skrive en henvisning til speciallægen. Din læge vil ofte anbefale en bestemt speciallæge. Men du kan også vælge en anden. De eneste speciallæger, du ikke skal have henvisning til, er øjenlæge og øre- næse-halslæge. Når du har fået en henvisning, skal du selv ringe og bestille tid hos speciallægen. Psykologhjælp Mange mennesker kan i løbet af deres liv opleve, at de har brug for rådgivning og støtte til psykiske problemer. Hvis man har oplevet krig, flugt eller store livskriser, kan det være nødvendigt at snakke med en, der har forstand på alvorlige situationer. Du skal kontakte din egen læge, som kan give dig en henvisning til en psykolog. Du kan også henvende dig til kommunen, Dansk Flygtningehjælp eller Røde Kors. 8 NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA

9 Takhasuseyaalka Caafimaadka Takhasulahas caafimaadka waa qof khabiir ku ah qayb gaar ah tusaale, cudurada maqaarka, dumarka, ama cudurada maskaxda. Waxaad u baahan tahay inuu ku baaro GP gaga ka hor inta aan lagu baari karin oo aanu dawayn dhakhtar takhasus u leh oo caafimaadka. Haddii GP uu qiimeeyo in aad u baahan tahay si aad u aragto khabiir caafimaad, isaga ama iyada ayaa qori doona gudbinta. GPgaada inta badanaa ayaa ku talin doonaa dhakhtar takhasus caafimaad oo gaar ah, laakiin waxaad xor u tahay oo kale in aad doorato. Kaliya dhakhtarka takhasuska aadan u baahan gudbinta waa dhakhtarka indhaha, iyo dhegta, sanka iyo dhakhtarka takhasuska cunnaha. Marka lagu siiyo gudbin, waa in aad soo wacdo oo ballan ka samaysato dakhtarka caafimaad ee takhasuska leh. La talinta Cilmi nafsiyeed Dad badan ayaa la kulmaan baahida loo qabo talo iyo taageero nafsaaniga ah meelaha qaar ka mid ah muddada noloshooda. Haddii aad soo maray dagaal, qaxooti tahay, ama soo martay dhibaatooyinka waaweyn ee nolosha, waxaa laga yaabaa in aad u baahan tahay inaad la tashato dhakhtar cilmi nafsi ah. Waa in aad la xiriirtaa dhakhtarkaaga, kaas oo kuu gudbin kara dhakhtarka cilmi-nafsiga ah. Waxaad sidoo kale la xiriiri kartaa degmadaada, Gollaha Qaxootiga ee Dheenishka, ama ururka Laanqayrta Cas. NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA 9

10 Sygehuse Hvis du skal undersøges eller behandles på sygehuset, skal du have en henvisning fra din egen læge, en speciallæge eller lægevagten. Du får et brev i din e-boks, om hvor og hvornår du skal komme. I brevet står der også, om der er noget særligt, du skal gøre inden - fx faste. Hvis du bliver akut syg, bliver du naturligvis indlagt med det samme. Du kan frit vælge mellem alle offentlige sygehuse i Danmark. Mange sygehuse har pjecer på forskellige sprog, der fortæller om patientens rettigheder og sygehusets regler. Hvis du har brug for det, kan lægen tilkalde en tolk. På sygehuset kan du tale med en patientvejleder. Patientvejlederen kan fx fortælle om forskellige behandlinger, om muligheden for at blive behandlet på et andet sygehus eller hjælpe dig, hvis der er noget, du ikke forstår eller noget, du vil klage over. Patientvejlederen har også tavshedspligt. Sundhed.dk På kan du til enhver tid få adgang til oplysninger om din egen sundhed og sygdom. Du kan fx se din journal fra både sygehus og din læge. Du skal bruge dit NemId for at logge på siden. Det er kun dig selv og det sundhedspersonale, som behandler dig, der har adgang til dine oplysninger. 10 NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA

11 Isbitaalada Haddii aad u baahan tahay in lgua baaro ama lagu daweeyo isbitaalka, waa inaad haysataa gudbinta GPgaaga, dhakhtar takhasus leh, ama dhakhtarka adeega cafimaadka wakhtiyada aan lcaadi ahaan la shaqayn. Waxaad ka heli doontaa warqad e-boks ka ay kuu farayso meesha iyo waqtiga aad imaanayso. Warqadda sidoo kale ayaa kuu sheegi doona haddii ay jiraan wax shuruudo gaar ah ka hor booqashadaada - tusaale ahaan soonka. Haddii aad u xanuunsato si aad ah, oo aad dabcan dlagu dhigi doonaa cusbitaalka isla markaaba. Waxaad xor u tahayin aad kala doorato dhammaan isbitaallada dadweynaha ee Denmark. Isbitaalo badan waxay bixiyaan waraaqo ku qoran luqado kala duwan oo sharxaya xuquuqda bukaan iyo sharciyada isbitaalka. Haddii aad u baahan tahay turjubaan, dhakhtarku ayaa qiimeyn doona baahida loo qabo turjumaanka. Xaga isbitaalka, waxaad la hadli kartaa lataliyaha bukaanka. La taliyaha bukaanka ayaa kuu sheegi kara wax ku saabsan daaweynta kala duwan, suuragal ahaanshaha in lagugu daweeyo isbitaal kale, ama ku caawin kara haddii ay jiraan wax aadan fahmin ama aad rabto inaad ka cabato. La-taliyaha bukaanku waxa ay sidoo kale xil kasaaranyahay sirta bukaanka. Sundhed.dk Xagga waxaad ka heli kartaa macluumaad ku saabsan caafimaadkaaga iyo jirada waqti kasta. Tusaale ahaan, waxaad ka arki kartaa diiwaankaaga caafimaad ka isbitaalka iyo GP. gaaga Waa in aad isticmaasho NemID si aad u gasho bogga. Adiga iyo xirfadlayaasha caafimaadka ku daweeya adiga ayaa geli kara macluumaadkaaga. NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA 11

12 Alarm er en alarmcentral, som du ringer til, hvis du har brug for en ambulance. Det kan fx være, hvis en person pludselig bliver meget syg eller bevidstløs. Ved ulykker, hvor nogen kommer alvorligt til skade, skal du også ringe 112. Du skal fortælle, hvem du er, hvad der er sket, hvor og hvornår det er sket, og hvor du ringer fra. Der findes en 112 app, som du kan downloade gratis til din telefon. Hvis du ringer op gennem app en kan denne hjælpe dig med at forklare alarmcentralen, hvor du er. Lægevagten Hvis du bliver syg, når din egen læge har lukket, kan du ringe til lægevagten. Ring kun hvis det ikke kan vente, til din egen læge åbner. Lægevagten kan ud fra hvad du fortæller i telefonen beslutte, om du har behov for akut behandling. Hvis lægevagten vurderer, at du ikke har behov for akut behandling, vil du blive bedt om at kontakte din læge, når han eller hun åbner. Hvis lægevagten vurderer, at du har brug for akut behandling eller skal tilses af en læge, skal du oftest selv tage hen til lægevagten. Det er vigtigt, at du altid ringer og aftaler en tid, før du tager af sted. Lægevagten har åbent fra kl mandag til fredag og hele døgnet lørdag, søndag og helligdage. BOR DU I REGION HOVEDSTADEN SKAL DU I STEDET RINGE TIL AKUTTELEFONEN PÅ FUNGERER LIGESOM LÆGEVAGTEN I RESTEN AF LANDET. 12 NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA

13 Gurmadka waa lambarka gurmadka ah ee aad u baahan tahay inaad wacdo haddii aad u baahan tahay ambalaas ah. Taasi waxay noqon kartaa haddii qof si lama filaan ah oo khatar ah u xanuunsado ama u miyir beelo. 112 Sidoo kale waa lambarla aad u baahan tahay xaalada shilalka halista ah. Waa in aad sharaxdo qofka aad tahay, waxa dhacay, goorta iyo meesha uu shilku ka dhacay, iyo halka aad ka soo wacayso. Kani waa abka112 ee lacag la aanta ah, oo aad ka soo dejisan karto telefoonkaaga. Haddii aad soo wacdo adiga oo isticmaalaya abkan, waxay kaa caawin kartaa inaad u sharaxdo goobta xarynta wicitaanka gurmadka. Adeeg caafimaad ee saacadaha aan caadi ahaan la shaqyan Haddii aad xanuunsatowakhti ka baxsan saacadaha furitaanka ee GP, waxaad wici kartaa adeeg caafimaadka saacadaha aan caadi ahaan la shaqyan. Waa in aad soo wacdo oo kaliya adeeg caafimaadka saacdaha aan caadi ahaan la shaqayn haddii dhibaatadu aanay sugi karin ilaa GPgaaga la heli karo. Iyadoo ku salaysan macluumaadkan aad ku bixiso telefoonka, adeegyada caafimaad saacdaha aan la shaqayn caadi ahaan ayaa qiimeyn doona haddii aad u baahan tahay daaweyn deg-deg ah. Haddii adeega saacdaha aan caadi ahaan la shaqayn qiimeeyo in aadan u baahanayn daaweyn deg deg ah, waxaa lagu weydiin doonaa in aad la xiriir dhakhtarkaaga marka rugta caafimaad dib loo furo. Haddii adeeg saacadaha ana cadi ahaan la shaqyan uu qiimeeyo in aad u baahan tahay daaweyn deg-deg ah ama waa inuu ku baaro dhakhtar, waa inaad booqato dhakhtarka saacadaha aan caadi ahaan la shaqayn. Waa in aad mar walba wacdid si aad ballan u qabsato ka hor booqashada adeeg caafimaadka saacadaha aan caadi ahaan la shaqayn. Adeega caafimaadka saacdaha aan caadi ahaan la shaqayn waxaa u furan yahay ka 4.00 galabnimo ilaa 8.00 subaxnimo. Isniinta ilaa Jimcaha, oo maalinta Sabtida oo dhan ah, Axada iyo maalmaha fasax dadweyne. HADDII AAD KU NOOSHAHAY CAASIMADDA GOBOLKA EE DENMARK, WAA IN AAD WACDAA KHADKA CAAFIMAADKA EE WAXAA U SHAGEEYAA SI LA MID AH SIDA ADEEGYADA CAAFIMAADKA SAACDAHA AAN CAADI AHAAN LA SHAQAYN EE INTA SOO HADHAY WADANKA. NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA 13

14 Skadestuen, akutmodtagelsen og akutklinikken Akutafdelingerne er til alvorlige skader, som din egen læge ikke kan behandle. Du skal på en akutafdeling, hvis du fx har brækket en finger. Der er ofte travlt på akutafdelingerne, og de mest syge personer behandles først. Derfor skal du måske vente i venteværelset, før du kommer ind til lægen. Det er vigtigt, at du altid ringer, før du tager afsted. Psykiatrisk akutmodtagelse Psykiatrisk akutmodtagelse er for personer, der har svære psykiske problemer og har brug for akut hjælp. Du kan finde nærmeste psykiatriske akutmodtagelse på din regions hjemmeside. Du kan ringe eller henvende dig personligt. Forebyggende undersøgelser for livmoderhalskræft, brystkræft og tarmkræft I Danmark får man gratis tilbud om forebyggende undersøgelser for nogle sygdomme. Formålet er at finde forstadier til kræft eller finde kræftsygdomme så tidligt, at man kan give bedre behandlingsmuligheder. Alle kvinder mellem 23 og 65 år bliver inviteret til en undersøgelse for livmoderhalskræft. Når du er mellem 23 og 49 år, bliver du inviteret hvert tredje år. Når du er mellem 50 og 65 år, bliver du inviteret hvert femte år. Du vil modtage invitationen i et brev og skal selv ringe og bestille tid til undersøgelsen, som vil foregå hos din egen læge. 14 NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA

15 Qolka Gargaarka Degdegga ah, ogolaanshaha Gurmadka ah iyo Xarunta Gurmadka ah. Qolalka gurmadka ah iyo rugaha caafimaadaka waxaa loogu talagalay dhaawacyada halista ah oo aanu daaweyn karin dhakhtarkaagu tusalae ahaan far jabtay. Qolalka gurmadka ah iyo rugaha caafimaadaka ayaa inta badan mashquulsan, oo xaaladaha ugu deg-dega badan ah ayaa had iyo jeer loogu hor daawayeeyaa. Waxaa laga yaabaa in, sidaas darteed, inaad ku sugto qolka sugitaanka ka hor inta aadaan arkin dhakhtarka. Waa in aad had iyo jeer soo wacdid ka hor inta aanad tegin xarunta gurmadka. Qolka xaaladaha gurmadka ah cudurka dhimirka Qolka xaaladaha gurmadka ah ee dhimirka waxaa loogu talagalay dadka qaba dhibaatooyin nafsiyeed oo daran oo u baahan gargaar gurmad ah. Waxaad kaheli kartaa qolka gurmadka dhimirka ee ugu dhow ee websaydka gobolkaaga. Waad wici kartaa ama qofka ahaan ayaa utegi kartaa. Baaritaanada ka hortagga kansarka Dalka Denmark gudahiisa, waxaad heli kartaa baaritaanada ka hortag ah oo lacag la aan ah cudurada qaarkood. Ujeedada baaritaanadan waa in la aqoonsado marxaladaha hore ee kansarka si ay u bixiyaan daaweyn fiican. Dhamaan dumarka da doodu u dhaxayso 23 iyo 65 waxaa lagu martiqaadi doonaa baaritaanka kansarka ku dhaca ilma galeenka oo bilaash ah. Haweenka ay da doodu u dhaxayso 23 iyo 49 waxaa lagu soo dhawaynayaa halmar saddexdii sannadood ee kasta. Haweenka ay da doodu u dhaxayso 50 iyo 65 waxaa lagu dhowaynayaa halmar shantii sanadood ee kasta. Waxaad heli doontaa warqad kugu marti qaadaysa inaad timaado barnaamijka baaritaanka bilaashka ah. Baaritaanka ayaa lagu qaban doonaa xarunta caafimaadka GP-gaaga waana inaad nafsad ahaantaada ballanka qabsataa. NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA 15

16 Alle kvinder mellem 50 og 69 år inviteres til en røntgenundersøgelse af brystet hvert andet år. Det kaldes mammografi. Du får en invitation med dato, tidspunkt og sted. Alle mænd og kvinder i alderen år bliver tilbudt en undersøgelse for tarmkræft. Du vil få tilsendt et prøvesæt med posten som du skal bruge til at foretage en afføringsprøve. Du får også en kuvert, som prøven skal sendes i, når du har taget den. Graviditet og fødsel Gravide kan blive undersøgt hos deres egen læge og jordemoder flere gange, mens de er gravide. Du aftaler med din læge, hvilket sygehus du skal føde på. Det er også muligt at føde hjemme sammen med en jordemoder. Du må gerne have din mand eller en anden person med til både undersøgelserne og fødslen. Hvis du har brug for yderligere information om graviditet og fødsel, kan du læse mere i Sundhedsstyrelsens pjece Ny i Danmark. Graviditet og fødsel og i pjecen Sunde vaner før, under og efter graviditet, som du kan finde på Prævention Du kan spørge din læge til råds om prævention. Lægen kan give dig en recept på den type prævention, der passer dig bedst. Husk, at din læge har tavshedspligt. Abort I Danmark har kvinder ret til fri abort inden for de første 12 uger af graviditeten. Hvis du er over 18 år, beslutter du selv, om du vil have en abort eller ej. Der kræves ingen begrundelse for aborten. Sundhedspersonalet har tavshedspligt og må ikke fortælle om en abort til hverken din partner eller din familie. Hvis du ønsker abort, skal du kontakte din egen læge, som så vil henvise dig til sygehuset eller en gynækolog. 16 NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA

17 Dhamaan dumarka da doodu u dhaxayso 50 iyo 69 waxaa lagu martiqaaday inay ka qayb galaan raajada baaritaanka kansarka naasaha loo yaqaano mammography - sanad kale oo kasta. Warqada martiqaada waxay sheegaysaa taariikhda, waqtiga iyo goobta baaritaanka kansarka naasaha. Ragga iyo dumarka oo dhan ay da doodu u dhaxayso 50 iyo74 waxaa la siinayaa baaritaanka kansarka mindhicirka. Waxaad ka heli doontaa boostada muunado wada socda oo aad u isticmaali doonto si aad saxarada la baadhayo ugu soo qaado. Waxa kale oo aad heli doontaa baqshad, taas oo lagu ridayo marka aad soo qaado. Uurka iyo dhalmada Haweenka uurka leh lwaxaa baari kara GP-gooda iyo umulisada dhowr jeer inta lagu guda jiro uurka. Waxaad qabanqaabo la samayn kartaa GP gaaga wax ku saabsan isbitaalka aad rabto in aad ku dhasho. Waxa kale oo aad ku dhali kartaa guriga caawimada umuliso. Ninkaaga ama qof kale waxaa lagu soo dhaweynayaa inuu yimaado labada baaritaanada uurka iyo dhalmada lafteeda. Haddii aad u baahan tahay macluumaad dheeraad ah oo ku saabsan uurka iyo dhalmada ilmaha, waxaad ka akhrisan kartaa wax badan warqadda Masuuliyiinta Caafimaadka Dhayniska Ku cusub Danmark. Uurka iyo dhalmada, iyo goraalka warqadda Caadooyinka caafimaadka uurka ka hor, muddada uurka iyo uurka ka dib, taas oo aad ka heli karto Ka hortagga dhalmadda Waxaad weydiin kartaa dhakhtarkaaga wixii talo ah oo ku saabsan ka hortagga dhalmadda. Dhakhtarkaaga ayaa ku siin kara qoraalka nooca ka hortagga dhalmadda adiga kuu fiican. Xusuusnow in dhakhtarkaaga uu xil ka saaranyahay qarsoodiga. Ilmo soo rididda Dalka Denmark gudahiisa, haweenka waxay xaq u leeyihiin ilmo iska soo ridka lacag la aanta ah ee uurka gudaha 12 todobaadka ugu horeeya. Haddii aad ka weyn tahay 18, adaa keligaa go aan kagaaraysaa haddii aad rabto in aad ilmo iska soo rido ama aanad rabin. SWax sharax ah looma baahna si loo sameeyo ilmo soo ridka. Xirfadlayaasha caafimaadka waxaa xil ka saaranayahay qarsoodiga oo waa in aan kaala hadlin lamaanahaaga ama qoyskaaga ilmo soo rididka. Haddii aad rabto in aad ilmo iska soo ridka, waa in aad la xiriirto GPgaaga, kasoo kuu gudbin doonaa isbitaalka ama dhakhtarka haweenka. NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA 17

18 Børneundersøgelser og vaccinationer I Danmark findes der en række gratis sundhedstilbud til børn. Eksempelvis kan man få besøg af en sundhedsplejerske i hjemmet, når man har født og i hele barnets første leveår. Alle børn får også tilbudt vaccinationer og undersøgelser af lægen. Både vaccinationer og undersøgelser skal hjælpe med at holde dit barn sundt og raskt. Du kan læse mere om de tilbud, der findes til børn i pjecen Ny i Danmark. Gode råd om små børns sundhed og i Sunde børn i et nyt land, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen og som kan læses på Børneundersøgelser i skolen Når barnet begynder i skolen, vil det blive undersøgt på skolen af en sundhedsplejerske i løbet af det første skoleår. Det er vigtigt, I deltager sammen med jeres barn. Skolens sundhedsplejerske vil undersøge jeres barn og tale med jer om, hvordan jeres barn har det. Barnet vil blive målt og vejet, få lavet synsprøve og høreprøve. Det vil gentage sig i løbet af skoletiden. I vil altid blive orienteret, inden barnet bliver undersøgt af sundhedsplejersken. Hvis barnet på et tidspunkt får problemer i skolen, kan man tale med barnets lærere. De vil hjælpe med at finde ud af, hvilken hjælp barnet har brug for. 18 NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA

19 Baaritaanada caafimaadka iyo talaalada ilmahaaga Dalka Denmark gudahiisa, waxaa jira tiro badan oo ka mid ah adeegyada caafimaadka oo lacag la aan ah oo loo heli karo caruurta. Tusaale ahaan, waxaad codsan kartaa booqdaha caafimaadka si ay kugu soo booqdaan guriga ka dib marka aad umusho, iyo muddada sanadka u horaysa nolosha ilmaha. Dhammaan carruurta waxaa jira tallaalo la siiyo iyo baadhitaanada caafimaad ee dhakhtarku sameeyo. Ujeedada tallaalada iyo baaritaanada waa si ay u caawiyaan ilmahaagu inuu fayo qab iyo caafmaad qab ahaado. Waxaad wax badan ka akhrisan kartaa buugyaraha wax yaabaha la siinayo carruurta Ku cusub Danmark. Tilmaamaha caafimaadka ee Waalidiinta carruurta yaryar haysta ay, iyo goraalka warqadda Carruur caafimaad qabta oo dal cussub joogta 0-2 sano jir, daabacdaya Masuuliyiinta Caafimaadka Dheenishka, kaas oo aad ka heli karto barta Baaritaanada caafimaadka ee loogu talagalay carruurta dugsiga Marka ilmahaagu dugsiga uu bilaabo, waxaa baari doonaa booqdaha caafimaadka muddada sannadka ugu horeeya ee dugsiga. Waxaa muhiim ah in aad si wada jir ah ugala qayb qaadato baaritaanka ilmahaaga. Booqdaha caafimaad wuxuu baari doonaa ilmahaaga oo waxa uu kala hadli doonaa wixii ku saabsan xaalada guud ee caafimaadka ilmahaaga. Ilmaha ayaa la cabbiri doonaa oo la miisaami donaa iyo uu mari doono tijaabo indhaha iyo maqalka ah. Tijaabooyinkaan ayaa lagu celelin doonaa muddadawaqti dugsiga ilmahaaga. Had iyo jeer waa laguu soo sheegi doonaa ka hor inta ilmaha aanu baarin booqdaha caafimaadku. Haddii, xaalad uun, ilmahaaga la kulmo dhibaatooyin xaga dugsiga, waxaad arrinta kala hadli kartaa macalimiinta ilmahaaga. Waxay kaa caawin doonaa si loo ogaado nooca caawinaada ilmahaaga u baahan yahay. NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA 19

20 Tandlæge Det er gratis for børn at komme til tandlægen. Alle børn i Danmark får et brev med invitation til tandlægen, når de er ca. to år. Hvis jeres børn får problemer med tænderne tidligere, kan I henvende jer til kommunens børnetandlæger. Spørg evt. sundhedsplejersken. Når man er fyldt 18 år, skal man selv betale for at gå til tandlæge. Du skal selv ringe og bestille tid hos tandlægen. Prisen er forskellig, alt efter hvilken behandling du skal have. Kommunal hjælp og pleje i hjemmet I Danmark er det sædvane, at kommunen tager sig af ældre mennesker, der har brug for hjælp, lige som det offentlige også tager sig af børn og syge. Der er særlige tilbud til ældre, der har brug for pleje og omsorg. Derfor kan du som regel få hjælp fra kommunen, hvis du har brug for det. Hjemmehjælp Ældre mennesker kan søge om at få hjemmehjælp til personlig pleje, rengøring og indkøb. Det samme gælder, hvis du er meget syg. Du skal søge kommunen om at få hjælp. Hvis du har et fysisk problem eller handicap, som kan afhjælpes med hjælpemidler, kan du søge kommunen om at låne et hjælpemiddel. Det kan fx være en kørestol, et forhøjet toiletsæde eller arm- og benproteser. Hjemmesygeplejerske Ældre eller syge mennesker kan få hjælp til pleje og medicin i hjemmet af en hjemmesygeplejerske. Det samme gælder, hvis du er meget syg. Det er en læge, der vurderer, om du har brug for at få besøg af en hjemmesygeplejerske. Hvis du har været indlagt på sygehuset, kan du få brug for hjemmehjælp eller hjemmesygeplejerske, når du kommer hjem. Som regel vil sygehuset kontakte kommunen, for at du kan få den hjælp, du har brug for. 20 NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA

21 Dhakhtarka ilkaha Carruurtu waxay helaan daaweynta ilkaha oo bilaash ah. Dhammaan carruurta Danmark waxay helaan warqad wadata martiqaad ah si ay ula kulmaan dhakhtarka ilkaha marka ay yihiin ilaa labba sano. Haddii ay carruurtaadu la kulmaan dhibaato ilkaha intaa ka hor, waxaad la xiriiri kartaa dhakhtarka ilkaha carruurta ee degmadaada maxaliga ah Waxaad weydiin kartaa soo booqdahaaga caafimaad. Marka aad 18 sanno jirsato, waa in aad lacag ka bixiso daaweynta ilkaha. Waxaad u baahan doontaa inaad wacdo dhakhtarka ilkaha oo aad ballan qabsato. Qiimaha daaweynta ilkaha waa ay kala duwan yihiin, iyadoo ku salaysan daawaynta aad u baahantahay. Taageerada degmadda iyo daryeelka guriga Dalka Denmark gudahiisa, waa u caado degmooyinka in ay waayeelka u daryeelaan, sida qaybta dadweynaha ay u daryeelaan carruurta iyo kuwa buka. Waxaa jira adeegyo ugaar ah ooloo heli karo dadka waayeelka ah ee u baahan daryeel iyo taageero. Waa inaad la xidhiidho degmaddaada maxaliga haddii aad caawimo u baahanyahay. Daryeelka Guriga Dadka waayeelka ah waxay codsan karaa daryeelka guriga, tusaale, daryeelka gaarka ah, nadiifinta iyo soo iibsiga cuntooyinka. Adeego la mid aha ayaa laguu heli karaa haddii aad jirantahay. Waa in aad ka codsato caawimo degmaddaada maxaliga ah. Haddii aad leedahay dhibaato jidhka ah ama naafanimo lagu dawayn karo caawimada qalabka caawimada jidhka, waxaad ka codsan kartaa degmaddaada maxaliga ah ama waxaad soo amaanaysan qalabkaa caawimada. Tani waxay noqon kartaa kursiga curyaamiinta, kursi musqusha sare loo qaaday, ama gacanta iyo lugta caaga ah. Kalkaalisada Guriga Dadka waayeelka waxay caawimo ka heli karaan caawimaada daryeelka gaarka ah iyo daawada gurigooda ee ka timid kalkalisada guriga. Adeego la mid aha ayaa laguu heli karaa haddii aad jirantahay. Waa GP-gaaga kaasoo qiimeeya haddii aad u baahan tahay caawimada kalkaalisada guriga. Haddii aad lagu dhigay isbitaalka, waxaa laga yaabaa in aad u baahatid daryeelka guriga ama kalkaalisada guriga marka aad guriga ku soo noqoto. Sidii sharciga guud, isbitaalka waxay la xiriirayaan degmadda maxaliga ah si ay kuu siiyaan gargaarka aad u baahan NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA 21

22 Her kan du læse mere: På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde pjecer om fx prævention, graviditet, rygestop, diabetes, kræftsygdomme, små børns sundhed og meget andet. Pjecerne er oversat til en række forskellige sprog. Egne noter Praktiserende læge: Lægevagten: Tandlæge: 22 NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA

23 Wixii Dheeraad ah Waxaad ka akhrisan kartaa halkan: Websaydka Masuuliyiinta Caafimaadka Dheenishka: waxaad ka heli kartaa waraaqo ku saabsan mawduucyadan ay ka mid yihiin ka hortagga dhalmadda, uurka, joojinta sigaarka, macaanka ama sonkorowga, kansarka, caafimaadka carruurta iyo wax ka sii badan. Waraaqaha ayaa lagu tarjumay dhowr luqadood oo kala duwan. Qoraaladeena Dhakhtarada Guud: Dhakhtarka adeegyada degdegga ah: Dhakhtarka ilkaha: NIDAAMKA DARYEELKA CAAFIMAADKA EE DEENISHKA 23

24 DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN 3. udgave Sundhedsstyrelsen, 2016 Print ISBN Elektronisk ISBN Print Rosendahls a/s Udgiver Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Bestilling Rosendahls T F