Det ligger i sagens natur at tandlægens stillingtagen til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det ligger i sagens natur at tandlægens stillingtagen til"

Transkript

1 TEMA: ANTIBIOTIKA Nor Tannlegeforen Tid 2002: 112: Ernö Gutschik Profylaktisk anvendelse af antibakterielle midler i tandlægepraksis Det ligger i sagens natur at tandlægens stillingtagen til profylaktisk brug af antibiotica er empirisk. Forudsætningen for en korrekt beslutning er kendskab til sygdomsbillederne hos patienter i risikogruppen, samt til principperne for antimikrobiel profylakse. Ved at følge vejledningen sikres at komplikationer i forbindelse med tandlægearbejdet så vidt muligt undgås, heri beregnet de legale aspekter. Vejledningen i denne artikel er udarbejdet på grundlag af internationale rekommandationer, særligt for tandlægearbejdet hos patienter med risiko for infektiøs endocarditis og hos patienter med nedsat immunforsvar. Alle blodige tandlægeindgreb kan udløse bakteriæmi, som er kortvarig og harmløs hos raske personer, men kan medføre livstruende infektion i form af endocarditis hos disponerede patienter. Enkeltdosis profylaktisk antibiotisk behandling gør det nemt og praktisk at efterkomme anbefalingerne. Situationen er mere kompleks hos patienter med nedsat immunforsvar, og en individuel stillingtagen er nødvendig på grundlag af de anamnestiske oplysninger. Risikofaktorer beskrives, og der gives anbefalinger til tandlægens valg af profylaktisk regime eller eventuel henvisning af patienten til behandling i specialist-/sygehusregi. Den profylaktiske brug af de antimikrobielle midler, såvel som behandling af infektiøse komplikationer i tandlægepraksis sker som regel på empirisk grundlag. Det er ganske forståeligt, fordi en mikrobiologisk undersøgelse med dyrkning og resistensbestemmelse praktisk talt er umulig af flere grunde. Den normale mikroflora i mundhulen er kompleks og omfatter mere end 300 forskellige arter (1). Det er vanskeligt at tage en repræsentativ prøve fra et infektionsfokus uden tilblanding af uvedkommende mikroorganismer. Foruden langvarig venten på mikrobiologisk udredning ville man have store problemer med at fortolke svaret. Den antibiotiske profylakse og behandling bliver således empirisk. Forudsætningen for den korrekte stillingtagen er imidlertid at tandlægen har kendskab til de sygdomsbilleder som er knyttet til patienter i risikogruppen, samt til principperne for anvendelse af antimikrobielle midler til profylakseformål. Forfatter: Ernö Gutschik, gæsteprofessor, MD, Dr.Sci. Afdeling for oral mikrobiologi, Odontologisk institut, Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns universitet, København, Danmark Den værst tænkelige komplikation ved ingreb i mundhulen er infektiøs endocarditis hos særligt udsatte personer (2). En anden problemstilling som tandlægen vil møde, vedrører patienter med nedsat immunforsvar pga. maligne sygdomme, cytostatikabehandling etc. Disse patienter får ofte akutte mundhuleinfektioner, til tider også ekstraorale infektioner med mundhulebakterier (3). Denne vejledning vil fokusere på disse problemstillinger. Infektiøs endocarditis og mundhulens bakterieflora Udviklingen af infektiøs endocarditis kan relateres til tre forhold (4): et infektiøst agens, en indgangsport, et locus minoris resistentiae. Det infektiøse agens er oftest mundhulens streptokokker, som er ansvarlige for endocarditis i godt halvdelen af tilfældene. Indgangsporten er også defineret, fordi det drejer sig om orale streptokokker, hovedsagelig streptokokker af viridans-typen. Et locus minoris resistentiae er de beskadigede hjerteklapper, hvorpå streptokokkerne kan hæfte sig og udløse en infektion. Der er således ingen tvivl om at den orale mikroflora er ansvarlig for et betydeligt antal tilfælde af denne alvorlige sygdom, som altid er dødelig uden behandling og har en mortalitet på 15 45% trods den bedste medicinske behandling. I Danmark forekommer ca. 60 tilfælde af infektiøs endocarditis per år, hvoraf 30 skyldes bakterier fra mundhulen (4). Vi ved forsat ikke med sikkerhed hvor mange tilfælde af infektiøs endocarditis der skyldes «spontan» bakteriæmi, specielt hos patienter med dårlig mundhygiejne, og hvor mange tilfælde der opstår i forbindelse med tandlægearbejde udført på risikopatienter med locus minoris resistentiae. Bakteriæmi i forbindelse med tandlægearbejde Som det er nævnt ovenfor, opstår infektiøs endocarditis ved at bakterier fra blodbanen hæfter sig på beskadigede hjerteklapper. Tandlægebehandling, specielt de blodige procedurer, medfører ofte overgang af bakterier i blodbanen. De moderne bloddyrkningssystemer er yderst effektive til at opformere og påvise bakterier i blodet, således at vi i dag kan påvise bakteriæmi ved stort set alle slags procedurer (5, 6). Risikoen for ekstraorale infektioner, i særdeleshed risikoen for udvikling af endocarditis, er associeret med varigheden af bakteriæmi og antallet af bakterier (Colony Forming Units; CFU) per ml blod (6,7). Heimdahl et al. (8) påviste således bakteriæmi hos 100% af patienter i forbindelse med ekstraktion, hos 70% efter tandrensning, hos 55% efter DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 2002; 112 NR 2

2 Tabel 1. Tilgrundliggende sygdomme eller tilstande hos patienter med risiko for infektiøs endocarditis Risiko for endocarditis Hjerteklapproteser, inklusive bioproteser og homografts Tidligere endocarditis Alle ikke opererede medfødte hjertesygdomme med undtagelse af atriumseptumdefekt af sekundumtype og isoleret valvulær pulmonalstenose Erhvervede klaplidelser, herunder mitralklapprolaps med regurgitation og hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati Ingen risiko for endocarditis Koronar bypassoperation Pacemaker eller implanteret defibrillator Intrakoronar stent Hjertetransplantation Opererede medfødte hjertesygdomme uden residual insufficiens Mitralklapprolaps uden regurgitation Tidligere febris rheumatica uden dysfuktion af hjerteklapper Funktionel hjertemislyd Tabel 2. Forskellige kunstige hjerteklaptyper (10). De forskellige typer af kunstige hjerteklapper fremgår af Tabel Mekanisk klap: materialet er en metallegering, som er langtidsholdbar. Alle opererede patienter er i livsvarigt AK-behandling (INR; 2,0 3,0) (33). Benyttes til både unge og ældre patienter. 2. Biologisk klap: materialet er som regel pericardium fra dyr. Der er begrænset holdbarhed (10 15 år). Egnet til ældre patienter. Ingen AK-behandling (kun de første tre mdr. i tilslutning til hjerteoperationen). 3. Stentløs aortaklap: som biologisk klap, men lidt bedre holdbar. Ingen AK-behandling, kun magnyltabletter de første tre mdr. efter operation. 4. Homograft: humant materiale opbevaret i dybfryser indtil brug. Som regel aortavæg med klapper, som bruges til vanskelige rekonstruktionsoperationer i aortaposition. 5. Ross-operation (autograft): hele pulmonalostiet med kar og klapper flyttes til aortaposition og erstattes af homograft. Forbeholdt yngre personer, også børn. Fordelen er at autograften er levende og kan vokse hos børn og unge. Ingen AK-behandling. molar-kirurgi og hos 20 % efter endodontisk behandling. Ti minutter efter indgrebet faldt både forekomst og bakterietal dramatisk. Streptokokker af viridans-typen var de hyppigst isolerede bakterier. Dette arbejde er således et indirekte bevis på at forudsætningerne for udvikling af infektiøs endocarditis er til stede ved tandlægearbejdet. Det direkte bevis er leveret af Fiehn et al. (9), som anvendte ribotypning til at påvise identitet mellem streptokokisolater fra henholdsvis mundhulen og fra blodet hos to patienter med infektiøs endocarditis. Der er nu god international konsensus (10 14) om hvilke grundlæggende hjertesygdomme der karakteriserer risikopatienter, og hvilke hjertesygdomme eller tilstande som ikke indebærer en sådan risiko (Tabel 1).Tidligere endocarditis og kunstige hjerteklapper betragtes i dag som højrisikotilstande Er tandlægearbejdet ansvarlig for infektiøs endocarditis hos risikopatienter? Talrige publikationer angiver at mellem 6 og 62% af infektiøs endocarditis skyldes tandlægearbejde eller et andet invasivt indgreb (15), men der er aldrig udført en klinisk kontrolleret undersøgelse stor nok til at kunne give et entydigt svar. En af de få prospektive, landsomfattende epidemiologiske undersøgelser er udført i Holland og viste at streptokok-endocarditis af viridans-typen forekommer 4,9 gange hyppigere hos patienter med forudgående tandlægebehandling, naturlige tænder og tilstedeværelsen af risikofaktor med hjerteklapsygdom, end hos dem som ikke havde disse forudsætninger. Den største case-control-undersøgelse udført for nyligt i USA (16) fandt intet sammenfald af tandlægearbejde og infektiøs endocarditis, selv ikke hos patienter med risikofaktorer. I denne undersøgelse deltog 54 hospitaler omfattende 287 patienter med infektiøs endocarditis og en kontrolgruppe med 273 patienter. Desværre, i dette arbejde foreligger mulighed for en statistisk type II fejl, og vi har fortsat ingen afklaring på problemstillingen. Princippet for antibiotica-profylakse er validt Siden har der eksisteret et internationalt accepteret princip for antibiotica-profylakse (10 17). De sidste 10 år har vi dog, væsentligt på grundlag af den dyreeksperimentelle model af endocarditis, fået ny viden, som også har medført visse ændringer. Vi ved nu at antibiotica ikke kan eliminere bakterierne fra blodbanen (totaldrab) som man mente tidligere (17,18). Man kan heller ikke forhindre bakteriel adhæsion til beskadiget endotel (19 23), men antibiotica kan forhindre at bakterier som har hæftet sig på de beskadigede hjerteklapper, får lov til at multiplicere sig. Leukocytter spiller formentlig ingen rolle i fjernelse af de antibiotica-påvirkede bakterier fra overfladen af klapperne, men muligvis spiller trombocytterne en rolle (24,25). Lige efter adhæsionen er bakterierne i en slags dvaletilstand før deres multiplikation tager fart, men antibiotica kan medvirke til at eliminere bakterierne i denne periode. Det er således en vigtig forudsætning for en effektiv profylakse, at man har vedvarende høj antibiotica-kon- DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 2002; 112 NR 2 81

3 Tabel 3. Antibiotisk profylakse. Farmakokinetiske og farmakodynamiske betingelser for effekt I de nordiske lande anbefales det at give enkeltdosis antibiotica. Følgende betingelser må opfyldes for at undgå gentagne doseringer: Høj koncentration af antibiotica under hele perioden af det orale indgreb. Koncentrationen af β-laktam antibiotica (penicillin, ampicillin eller ceftriaxon), clindamycin og vancomycin, må ligge over MIC 1 (for orale streptokokker) mindst 10 timer efter indgrebets afslutning. If. nye forskningsresultater kan profylaktisk antibiotica gives op til to timer 2 efter indgrebets start. Ingen virkning af antibiotica to timer efter indgrebets start. 1 MIC = Minimal Inhibitory Concentration 2 Effektiv antibiotica-koncentration med perorale antibiotica opnås først en time efter indgiften. centration (b-laktam antibiotica, clindamycin eller vancomycin) i blodet i 10 timer efter afslutning af det bakteriæmifremkaldende indgreb (Tabel 3). En anden vigtig forudsætning er at antibiotica skal gives kort tid før tandlægeindgrebet (Tabel 4). Tandlægen har dog, undtagelsesvis, mulighed for at give effektiv profylakse 1 2 timer efter at tandlægearbejdet er påbegyndt (7,26)(Tabel 3). Det er en «nødbremsesituation», som kan bruges før processen med multiplikation af bakterierne sætter ind og fører til «point of no return» (26). Vi har således gode holdepunkter for at princippet for antibiotica-profylakse i tandlægepraksis er validt. Det forventes at de fremtidige justeringer først og fremmest vil tage sigte på en korrekt udpegning af risikopatienter (Tabel 5). Dosering og valg af antimikrobielle midler Retningslinierne i Tabel 4 er udarbejdet på baggrund af internationale anbefalinger (10 15). Det er kun få antibiotica som opfylder kravet om effektive serumkoncentrationer i mindst 10 timer efter enkeltdosis-antibiotica. Det er bl.a. derfor at pivampicillin (amoxicillin), og vancomycin er foretrukket, mens V-penicillin og erythromycin er udeladt. I de nordiske lande bør pivampicilin være første valg (kun markedsført i de nordiske lande og i Canada), vel vidende at de internationale anbefalinger peger på amoxicillin (10). Der er flere og væsentlige fordele ved valget af pivampicillin i forhold til amoxicillin (27 30) (oral dosering): Bedre absorption af pivampicillin, hvilket medfører at pivampicillin og amoxillin er equipotente i samme dosering (17). Maksimal serumkoncentration indtræder hurtigere med pivampicillin (17). Ringe eller ingen påvirkning af det orale og det intestinale ekkosystem (28 30), fordi pivampicillin er en såkaldt prodrug uden antibiotisk aktivitet før den hydrolyseres til ampicillin og hurtigt absorberes i tarmkanalen (28). Der ses kun ringe mængde af ampicillin i spyt efter indtagelse af pivampicillin, muligvis fordi ampicillin har sværere ved at penetrere biologiske membraner end amoxicillin (30). Som supplerende profylaktisk behandling kan chlorhexidin lokalt, eller brugt som mundskylning, anbefales i en opløsning af 0,2% inden blodige orale indgreb, for at nedsætte antallet af bakterier der potentielt kan overføres til blodbanen (3). I de nordiske lande er der et betydeligt antal personer, som vil være kandidater til antibiotisk profylakse i forbindelse med tandlægearbejde. I Danmark har vi skønsmæssigt indbyggere med kunstige hjerteklapper og adskillige andre tusinde personer som har en eller anden form for hjerteklaplidelse, bl.a. dem som tidligere har haft endocarditis. Tandlægearbejdet hos patienter med nedsat immunforsvar Det er ikke muligt at anbefale en standardmæssig profylaktisk antimikrobiel kemoterapi hos patienter med nedsat immunforsvar, fordi en behandling forudsætter individuel bedømmelse og stillingtagen. Af praktiske, men også af legale grunde, bør tandlægen journalføre patientens medicinering og i særlige situationer søge rådgivning hos stamafdelingens læger (Tabel 6), eller henvise patienten til hospitalstandlægen. Det er særdeles aktuelt i forbindelse med intermitterende cytostatica-behandling, som vil medføre en granulo- og trombocytopeniperiode (nadir) på dagen. I denne periode vil der være størst risiko for infektioner og blødninger, og større tandlægearbejde bør så vidt muligt undgås. Vurderet ud fra kliniske og mikrobiologiske undersøgelser har man påvist at primærfokus for septikæmi er at finde i mundhulen hos 1/3 af patienterne med maligne hæmatologiske sygdomme (3). De hyppigste typer af akut mundhuleinfektion er: akut svampeinfektion, akut gingivitis og inficerede mundsår. Mundhulens mikrobiologiske flora er også væsentligt ændret i disse situationer. Behandling med H 2 - receptor-antagonister eller syrepumpehæmmere, hyppigst hos patienter i steroidbehandling (Tabel 6), kan bidrage hertil. Foruden slimhindelæsionerne, spiller xerostomien en væsentlig patogenetisk rolle med fordobling af mængden af mikroorganismer i saliva (3). «Mundfremmede» mikroorganismer vil ofte forekomme: Enterobacteriaceae, fx Escherichia coli og Klebsiella, og andre fx Pseudomonas aeruginosa, Staphylococcus aureus, koagulasenegative stafylokokker, enterokokker og Candida spp.(3). En ny og alvorlig problemstilling er septikæmi med viridans-streptokokker, også af penicillinresistente typer, som er rapporteret fra udlandet (31,32), trods profylaktisk behandling med kinolon antibiotica og/ eller penicillin. Følgende generelle profylaktiske forholdsregler kan anbefales til patienter med nedsat immunforsvar: mekanisk plak- og tandstensfjernelse, daglige chlorhexidin-mundskylninger, 82 DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 2002; 112 NR 2

4 Tabel 4. Valg af antibiotica-profylakse som engangsdosis Oralt regime én time før indgrebet Tåler penicillin Voksne: Tbl. pivampicillin 1 3 g Børn: Pivampicillin 1 50 mg/kg (maksimum 2,25 g) Ved penicillinallergi Voksne: Kaps. clindamycin 600 mg Børn: Clindamycin mg/kg (maksimum 500 mg) Intravenøst regime til patienter i generel anæstesi, min. før indgrebet Tåler penicillin Voksne: Ampicillin 2 2 g, plus gentamicin 2 mg/kg Børn: Ampicillin 50 mg/kg, plus gentamicin 2 mg/kg Ved penicillinallergi Voksne: Inj. ceftriaxon 2 g; alternativt vancomycin 1 g Børn: Inj. ceftriaxon til nyfødte 20 mg/kg, andre 15 mg/kg, plus gentamicin 2 mg/kg. Alternativt inj. vancomycin 20 mg/kg, infunderes i løbet af 100 min. 1 Pivampicillin kan erstattes af amoxicillin i samme dosering. 2 Ampicillinkoncentrationen i blodet aftager hurtigere end koncentrationen af oral pivampicillin eller oral amoxicillin. Man anbefaler derfor en dosis nr. 2 af 1 g ampicillin i.v. til voksne og en dosis nr. 2 på 25 mg ampicillin/kg legemsvœgt for børn seks timer efter første dosis. Tabel 5. Stillingtagen til profylaktisk antibiotica-behandling ved tandlægearbejde hos risikopatienter Endocarditis-profylakse anbefales Dentale ekstraktioner Parodontale procedurer, herunder kirurgi og tandrensning Implantation af kunstig tand og reimplantation af udslået tand Rodkanalarbejde og/eller kirurgi under apex Subgingival anbringelse af antibiotica-holdigt materiale Initial anbringelse af ortodontiske bånd (men ikke brackets) Lokalbedøvelse med intraligamentær injektion Rensning af tænder og implantater med blødning til følge Endocarditis-profylakse ikke nødvendig Cariesbehandling og andet restaurerende arbejde uden blødning Lokalbedøvelse som ikke er intraligamentær Anbringelse af kofferdam Postoperativ suturfjernelse Anbringelse eller fjernelse af protetisk eller ortodontisk materiale Oral radiografi eller oral aftryktagning Fluorbehandling Normalt tandskifte hos børn De procedurer som medfører blødning, kræver også profylakse. I tilfælde af uventet blødning er der fortsat mulighed at give antibiotisk profylakse (se Tabel 3). Tabel 6. Patienter med nedsat immunforsvar. Risikofaktorer og beslutningsprocedure Risikofaktorer Cystostatica-behandling, inklusive steroider Granulocytopeni, trombocytopeni AK-behandling H 2 -receptor-antagonist Syrepumpehæmmer-behandling Tandlægens tiltag Journalføring af patientens medicin Forespørgsel til patientens stamafdeling mhp. rådgivning Brug af antivirale midler, svampeprofylakse, plakfjernelse, chlorhexidin-mundskylninger Valg af antibiotisk profylakse Henvisning til hospitalstandlæge brug af kunstigt spyt i perioder med svær xerostomi, svampeprofylakse med lokale midler i mundhulen eller (helst i specialist-/sygehusregi) systemisk behandling med fluconazol, antiviral behandling mod recidiverede herpesinfektioner med acyclovir eller penciclovir lokalt, eller systemisk behandling (altid i specialist-/sygehusregi). I forbindelse med tandbehandling: antibiotica-behandling gives som ved endocarditis-profylakse, men pga. risikoen for yderligere påvirkning af mundhulens flora, specielt selektering af penicillinresistente streptokokker, bør pivampicillin foretrækkes i stedet for amoxicillin (Tabel 3). Denne behandling kan evt. suppleres med et antibioticum mod gramnegative stave, fx mecillinam 800 mg oralt som engangsdosis, til børn 20 mg/kg som engangsdosis. Kinolon-antibiotica bør undgås. Patienter som er i antikoagulationsbehandling bør sædvanligvis henvises til egen læge mhp. regulering af denne behandling før blodige tandlægeindgreb (33), og i de sjældne situationer hvor antikoagulationsbehandlingen er kombineret med cytostaticabehandling, må tandlægearbejdet altid udføres i hospitalsregi. DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 2002; 112 NR 2 83

5 English summary Gutschik E. Antimicrobial prophylaxis in dental practice Nor Tannlegeforen Tid 2002; 112: In almost all cases, the decision concerning antimicrobial prophylaxis will be empirical. The right decision is conditional upon proper knowledge of the clinical presentation of patients at risk and the general principles of selection and prophylactic use of antimicrobial agents. The purpose of this article is to update the existing recommendations for the Nordic and other countries in the light of the changing epidemiology and the availability of the most suitable drugs. During dental treatment, especially in case of bloody procedures, bacteraemia of short duration and without harm to healthy persons will frequently occur. Although there is no final proof that dental treatment is a risk factor for development of infectious endocarditis in susceptible patients, oral streptococci are still a major aetiology, and single-dose prophylactic treatment is recommended in patients at risk. Patients on immunosuppressive treatment are also at risk for local or generalised infections. Recommendations for identification of current risk factors in connection with dental work are presented, with proposals for prophylactic measures. Referanser 1. Marsh P, Martin MV. The mouth as a microbial habitat. In: Marsh P, Martin MV, editors. Oral microbiology. 4th ed. Oxford: Reed Educational and Professional Publishing Ltd; p Gutschik E. Infektiøs endocarditis: den værst tænkelige komplikation ved indgreb i mundhulen. Tandlægebladet 1999; 103: Bergman O. Oral infections in haematological patients (thesis). København: Lægeforeningens Forlag; Gutschik E, Kjeldsen K, Egeblad H. Endocarditis infectiosa. I: Lorenzen I, Bendixen G, Hansen NE, red. Medicinsk Kompendium. 15 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; p Roberts GJ, Holzel HS, Sury MR, Simmons NA, Gardner P, Longhurst P. Dental bacteremia in children. Pediatr Cardiol 1997; 18: Hall G, Heimdahl A. New trends in antibiotic prophylaxis of infective endocarditis in patients undergoing surgery in the oral cavity. Swed Dent J 1989; 13: Hall G, Heimdahl A, Nord CE. Bacteremia after oral surgery and antibiotic prophylaxis for endocarditis. Clin Infect Dis 1999; 29: Heimdahl A, Hall G, Hedberg M, Sandberg H, Söder PO, Tuner K, et al. Detection and quantitation by lysis-filtration of bacteremia after different oral surgical procedures. J Clin Microbiol 1990; 28: Fiehn N-E, Gutschik E, Larsen T, Bangsborg JM. Identity of streptococcal blood isolates and oral isolates from two patients with infective endocarditis. J Clin Microbiol 1995; 33: Moreillon P. Endocarditis prophylaxis revisited: experimental evidence of efficacy and new Swiss recommendations. Schweiz Med Wochenschr 2000; 130: Leport C. The Endocarditis Working Group of the International Society of Chemotherapy. Antibiotic prophylaxis for infective endocarditis. Clin Microbiol Infect 1998; 4: S Gutschik E. Update on infective endocarditis: diagnosis, treatment and prevention. Everyday Problems Clin Cardiol 1998; 8: Dajani AS, Taubert KA, Wilson W, Bolger AF, Bayer A, Ferrieri P, et al. Prevention of bacterial endocarditis. Recommendations by the American Heart Association. Circulation 1997; 96: Leport C, Horstkotte D, Burckhardt D. Antibiotic prophylaxis for infective endocarditis from an international group of experts towards a European consensus. Group of Experts of the International Society for Chemotherapy. Eur Heart J 1995; 16 (Suppl B): Van der Meer JT, Thompson J, Valkenburg HA, Michel MF. Epidemiology of bacterial endocarditis in The Netherlands. II. Antecedent procedures and use of prophylaxis. Arch Int Med 1992; 152: Strom BL, Abrutyn E, Berlin JA, Kinman JL, Feldman RS, Stolley PD, et al. Dental and cardiac risk factors for infective endocarditis. A population-based, case-control study. Ann Intern Med 1998; 129: Dajani AS, Taubert KA, Wilson W, Bolger AF, Bayer A, Ferrieri P, et al. Prevention of bacterial endocarditis. Recommendations by the American Heart Association. J Am Dent Assoc 1997; 128: Durack DT, Petersdorf RG. Chemotherapy of experimental streptococcal endocarditis. I. Comparison of commonly recommended prophylactic regimens. J Clin Invest 1973; 52: Glauser MP, Francioli P. Successful prophylaxis against experimental streptococcal endocarditis with bacteriostatic antibiotics. J Infect Dis 1982; 146: Glauser MP, Bernard JP, Moreillon P, Francioli P. Successful singledose amoxicillin prophylaxis against experimental streptococcal endocarditis: evidence for two mechanisms of protection. J Infect Dis 1983; 147: Bernard JP, Francioli P, Glauser MP. Vancomycin prophylaxis of experimental Streptococcus sanguis. Inhibition of bacterial adherence rather than bacterial killing. J Clin Invest 1981; 68: Scheld WM, Zak O, Vosbeck K, Sande MA. Bacterial adhesion in the pathogenesis of infective endocarditis. Effect of subinhibitory antibiotic concentrations on streptococcal adhesion in vitro and the development of endocarditis in rabbits. J Clin Invest 1981; 68: Lowy FD, Chang DS, Neuhaus EG, Horne DS, Tomasz A, Steigbigel NH. Effect of penicillin on the adherence of Streptococcus sanguis in vitro and in the rabbit model of endocarditis. J Clin Invest 1983; 71: Gutschik E. New development in the treatment of infective endocarditis and infective cardiovasculitis. Int J Antimicrob Agents 1999; 13: Dhawan VK, Bayer AS, Yeaman MR. Thrombin-induced platelet microbicidal protein susceptibility phenotype influences the outcome of oxacillin prophylaxis and therapy of experimental Staphylococcus aureus endocarditis. Antimicrob Agents Chemother 2000; 44: Berney P, Francioli P. Successful prophylaxis of experimental streptococcal endocarditis with single-dose amoxicillin administered after bacterial challenge. J Infect Dis 1990; 161: Verbist L. Triple crossover study on absorption and excretion of ampicillin, pivampicillin, and amoxycillin. Antimicrob Agents Chemother 1974; 6: Sjövall J, Hvitfeldt B, Magni L, Nord CE. Effect of beta-lactam prodrugs on human intestinal microflora. Scand J Infect Dis 1986 (Suppl 49): Grahn E, Holm SE. Penicillin concentration in saliva and its influence on bacterial interference. Scand J Infect Dis 1987; 19: Jensen KR, Sørensen TM. Farmakokinetisk og -dynamisk undersøgelse af ampicillin, pivampicillin og amoxicillin i spyt (specialeafhandling). Danmarks Farmaceutiske Højskole; Krupova Y, Novotny J, Sabo A, Mateicka F, Kremery V Jr. Etiology, cost of antimicrobial therapy and outcome in neutropenic patients who developed bacteraemia during antimicrobial prophylaxis: a case-control study. Int J Antimicrob Agents 1998; 10: Spanik S, Trupl J, Kunova A, Botek R, Sorkovska D, Grey E, et al. Viridans streptococcal bacteriaemia due to penicillin-resistant and penicillin-sensitive streptococci: analysis of risk factors and outcome in 60 patients from a single cancer centre before and after penicillin is used for prophylaxis. Scand J Infect Dis 1997; 29: Lippert S, Gutschik E. Heart valve prosthesis patients and their dentists view on anticoagulation therapy. Scand J Dent Res 1994; 102: Nøkkelord: Antibiotika; Behandling; Infeksjon; Profylakse; Tannlegebehandling Korrespondance: Ernö Gutschik, Afdeling for oral mikrobiologi, Odontologisk institut, Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Nørre Allé 20, DK-2200 København N, Danmark. E-post: 84 DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 2002; 112 NR 2

Profylaktisk anvendelse af antibakterielle midler i tandlægepraksis

Profylaktisk anvendelse af antibakterielle midler i tandlægepraksis Ernö Gutschik, gæsteprofessor, MD, Dr.Sci. Afdeling for oral mikrobiologi, Odontologisk institut, Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns universitet, Danmark. Profylaktisk anvendelse af antibakterielle

Læs mere

Antibiotikaprofylakse ved tandbehandling hos patienter med hofte- og knæalloplastik

Antibiotikaprofylakse ved tandbehandling hos patienter med hofte- og knæalloplastik Addendum 2) til referenceprogrammet: Total hoftealloplastik, et referenceprogram samt Knænær osteotomi og primær knæallopastik Godkendt på ekstraordinær generalforsamling i DOS den 22. oktober 2009. Antibiotikaprofylakse

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI Høringssvar fra Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi til: Høringsrapport: Infektiøs endokardit Diagnose og behandling Først og fremmest vil vi udtrykke vores støtte til det gode initiativ, som vi synes

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Compounds which are chemically foreign or hostile to a biological system Eukaryotic drugs Other chemical compounds Drugs Eukaryotedirected

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Standarddosering af antibiotika til voksne og dosisjusteringer ved nedsat nyrefunktion, dialyseterapi, nedsat leverfunktion

Standarddosering af antibiotika til voksne og dosisjusteringer ved nedsat nyrefunktion, dialyseterapi, nedsat leverfunktion af antibiotika til voksne og dosisjusteringer ved nedsat nyrefunktion, dialyseterapi, nedsat leverfunktion og overvægt * Dosis ved intermiterende hæmodialyse (IHD) angives pr. døgn. Gives kun en dosis

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier

Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier Tove Larsen Dental fokal infektion, dvs. at mikroorganismer fra mundhulen forårsager patologiske tilstande andre steder i kroppen, er et begreb, der

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines.

Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines. Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines. Eksisterende Guidelines hvor infektion omtales Amnioinfusion (2008) http://www.dsog.dk/sandbjerg/amnioinfu

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.

Læs mere

Antibiotikaresistens generelt

Antibiotikaresistens generelt Antibiotikaresistens generelt Peter Damborg (dyrlæge, PhD) Lektor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi Lidt om mig Ansættelser efter uddannelse i 2004 Slagteridyrlæge 2004-2005 Phd studerende 2005-2008

Læs mere

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er

Læs mere

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg REFERAT Emne 3. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato Torsdag d. 11. juni 09, kl. 13-16 Sted, lokale 501 Deltagere Udvalgets faste medlemmer; listen findes i referat af d. 11 nov.08 Punkt 1. Velkomst, præsentation,

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Jesper Reimers Speciallæge i Pædiatri Subspeciale i Børnekardiologi Overlæge Børneafdelingen Rigshospitalet

Jesper Reimers Speciallæge i Pædiatri Subspeciale i Børnekardiologi Overlæge Børneafdelingen Rigshospitalet Jesper Reimers Speciallæge i Pædiatri Subspeciale i Børnekardiologi Overlæge Børneafdelingen Rigshospitalet Hjertesygdom hos børn er typisk medfødte misdannelser Steno-Fallots Tetralogi beskrives første

Læs mere

Antibiotika till barn och ungdom - Varför, vad, när och hur? Jens Kølsen Petersen Århus Tandlægeskole September 1999

Antibiotika till barn och ungdom - Varför, vad, när och hur? Jens Kølsen Petersen Århus Tandlægeskole September 1999 Antibiotika till barn och ungdom - Varför, vad, när och hur? Jens Kølsen Petersen Århus Tandlægeskole September 1999 INFEKTION: Indtræden af mikroorganismer i en makroorganisme, deres spredning og formering,

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Karidox, oral opløsning til brug i drikkevand. Aktivt stof: 100 mg doxycyclin (som doxycyclinhyclat) Hjælpestoffer op til 1 ml.

PRODUKTRESUMÉ. for. Karidox, oral opløsning til brug i drikkevand. Aktivt stof: 100 mg doxycyclin (som doxycyclinhyclat) Hjælpestoffer op til 1 ml. 7. januar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Karidox, oral opløsning til brug i drikkevand 0. D.SP.NR 25099 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Karidox 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Sammensætning pr. ml: Aktivt

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Canesten, vaginaltabletter (Orifarm)

PRODUKTRESUMÉ. for. Canesten, vaginaltabletter (Orifarm) 27. september 2010 PRODUKTRESUMÉ for Canesten, vaginaltabletter (Orifarm) 0. D.SP.NR. 3105 1. LÆGEMIDLETS NAVN Canesten 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Clotrimazol 100 mg og 500 mg 3. Lægemiddelform

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Eksogene håndinfektioner:

Eksogene håndinfektioner: Eksogene håndinfektioner: infektion som komplikation til dyre- og menneskebid Henrik C. Schønheyder Klinisk mikrobiologisk afdeling Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital Mange muligheder for kontakt

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Akut urinretention hos patient med prostatahypertrofi

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

Medicinsk honning til sårbehandling revamil

Medicinsk honning til sårbehandling revamil Medicinsk honning til sårbehandling Revamil Revamil sårbehandlingsprodukter til professionel sårbehandling Med langvarig og effektiv antibakteriel virkning. Det brede udvalg er fokuseret på brugervenlighed,

Læs mere

ELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger

ELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) 5. juni 2002

Læs mere

NANOS Patient Brochure Tørre øjne

NANOS Patient Brochure Tørre øjne NANOS Patient Brochure Tørre øjne Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty and for informational

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Den dagkirurgiske patient Regionalt hygiejnemøde for hygiejnesygeplejersker 4. marts 2015 PHØNIX Fremtidens hus for læring og udvikling i Odense Jens Kjølseth Møller

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Canidryl, tabletter. 50.0 mg/tablet 100.0 mg/tablet Hjælpestoffer Se pkt. 6.1 for en fuldstændig fortegnelse over hjælpestoffer.

PRODUKTRESUMÉ. for. Canidryl, tabletter. 50.0 mg/tablet 100.0 mg/tablet Hjælpestoffer Se pkt. 6.1 for en fuldstændig fortegnelse over hjælpestoffer. 29. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Canidryl, tabletter 0. D.SP.NR 23484 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canidryl 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof Carprofen 20.0 mg/tablet 50.0 mg/tablet

Læs mere

Cytostatikabehandling og mundhulen

Cytostatikabehandling og mundhulen Cytostatikabehandling og mundhulen Olav J. Bergmann og Mats Jontell Antallet af kræfttilfælde har været stigende inden for de sidste årtier. Som eksempel viser den seneste samlede opgørelse fra Danmark

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 Klamydia Nielsen, 7 år Klamydia 7 år Feber, mavesmerter og smerter ved vandladning Dårlig trivsel Urinvejsinfektion - definition: Den nuværende

Læs mere

Resistente bakterier

Resistente bakterier Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ for Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 g suspension indeholder: Aktive stoffer:

Læs mere

4.2 Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til

4.2 Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Posatex øredråber, suspension til hund. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive stoffer: Orbifloxacin Mometasonfuroat (som monohydrat) Posakonazol 8,5 mg/ml 0,9 mg/ml

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Antibiotika dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer -- håndbog. Dokumenttype Vejledning Version version 1, udkast okt.

Antibiotika dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer -- håndbog. Dokumenttype Vejledning Version version 1, udkast okt. Antibiotika dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer -- håndbog Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version version 1, udkast okt. 14 Forfattere Medlemmer af SFR Mikrobiologi

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus

Læs mere

Varicella Zoster Virus infektion (VZV)

Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Arbejdsgruppens medlemmer: Lotte Møller Smedegaard, Henrik Hasle, Anja Poulsen og Steen Rosthøj Nedenstående kliniske retningslinjer til forebyggelse og behandling

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet., tabletter 50/12,5 mg. Kvantitet. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat)

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet., tabletter 50/12,5 mg. Kvantitet. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat) 25. februar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Clavubactin Vet., tabletter 50/12,5 mg 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Clavubactin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive indholdsstoffer: Amoxicillin (som

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet. tabletter 500 mg/125 mg. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat)

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet. tabletter 500 mg/125 mg. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat) 25. februar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Clavubactin Vet. tabletter 500 mg/125 mg 0. D.SP.NR 21689 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Clavubactin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive indholdsstoffer:

Læs mere

Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser

Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser UDG DG (udvidet diagnostisk grundydelse) (diagnostisk grundydelse) PUD (parodontologisk undersøgelse og diagnostik) SU (statusundersøgelse) FU (Fokuseret undersøgelse)

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:

Læs mere

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013

Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013 Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013 Tandlæger tilknyttet det kirurgiske afsnit: Mandag: Ole Steffensen Tirsdag: Morten Kaarup-Christensen Onsdag: Kecia Dyhring Torsdag: Morten Kaarup-Christensen

Læs mere

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Therios, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Therios, tabletter 12. januar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Therios, tabletter 0. D.SP.NR 26830 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Therios 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder: Therios 300 mg : Cefalexin

Læs mere

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Clindamycin Stragen 150 mg/ml Koncentrat til infusionsvæske, opløsning samt injektionsvæske, opløsning Clindamycin Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden

Læs mere

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA 7 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN HESKA PERIOceutic Gel. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver enkelt dosisenhed indeholder: 2.1 Aktivt stof Doxycyclinhyclat Ph.Eur. 51 mg (svarende

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Doxycyclin 2care4 Vet., pulver til opløsning i drikkevand (2care4)

PRODUKTRESUMÉ. for. Doxycyclin 2care4 Vet., pulver til opløsning i drikkevand (2care4) 10. november 2011 PRODUKTRESUMÉ for Doxycyclin 2care4 Vet., pulver til opløsning i drikkevand (2care4) 0. D.SP.NR. 09519 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Doxycyclin 2care4 Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV

Læs mere

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med systemisk mykose Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker RADS Fagudvalg for Systemisk

Læs mere

Former sig på mikroplan og er bakteriedræbende* 1,2. Der er forskel på sølvbandager. *Påvist in vitro

Former sig på mikroplan og er bakteriedræbende* 1,2. Der er forskel på sølvbandager. *Påvist in vitro Former sig på mikroplan og er bakteriedræbende* 1,2 Der er forskel på sølvbandager. *Påvist in vitro Vigtigste udfordringer En vigtig udfordring i bekæmpelsen af sårinfektioner er at kunne håndtere bakterievæksten

Læs mere

Tilberedning Indløb Holdbarhed Andet

Tilberedning Indløb Holdbarhed Andet Ampicillin 500 mg (Pentrexyl) 500 mg opløses i 5 ml sterilt Gives langsomt over 5-10 holdbar 1 time i køleskab 500 mg opløses direkte i 100 ml Infusionsopløsningen skal anvendes inden 8 timer ved infusion

Læs mere

27. november 2014. Utilsigtede hændelser

27. november 2014. Utilsigtede hændelser Utilsigtede hændelser slide 2 Martin E. Bommersholdt Oversygeplejerske i Patientombuddets læringsenhed. Dansk Patientsikkerhedsdatabase Koordination - statslige myndigheder om UTH. Presse, Bidrag til Folketingsspørgsmål,

Læs mere

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis

Urinundersøgelser i almen praksis Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis Sanne Kjær Hansen og Pia Steinicke Gurli 44 år Gurli fik for 10 dage siden en 3 dages kur med sulfametizol mod blærebetændelse Hun ringer til konsultationen,

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

MRSA udvikling I Danmark. Robert Skov Stafylokoklaboratoriet Statens Serum Institut

MRSA udvikling I Danmark. Robert Skov Stafylokoklaboratoriet Statens Serum Institut MRSA udvikling I Danmark Robert Skov Stafylokoklaboratoriet Statens Serum Institut MRSA i Danmark 1965-2000 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 MRSA bakteriæmi MRSA alle isolater Fra 1984 har prævalensen i

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere