RÅD OG REDSKABER TIL LÆRERE OG PÆDAGOGER EN GUIDE TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I BØRNEHAVE OG INDSKOLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RÅD OG REDSKABER TIL LÆRERE OG PÆDAGOGER EN GUIDE TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I BØRNEHAVE OG INDSKOLING"

Transkript

1 25 RÅD OG REDSKABER TIL LÆRERE OG PÆDAGOGER EN GUIDE TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I BØRNEHAVE OG INDSKOLING Guiden er målrettet børn med ADHD, men kan med fordel bruges til alle børn 1

2 Kære læser Tak fordi du læser guiden 25 råd og redskaber. Vi ved fra flere undersøgelser, at mange pædagoger og lærere mener, at de mangler noget at støtte sig til i arbejdet med inklusion og børn med særlige udfordringer. Med støtte fra TrygFonden har vi derfor udformet denne guide, med 25 bud på, hvordan du kan imødekomme børn med opmærksomhedsforstyrrelser i institution og skole. Vi håber, at du vil plukke fra den, som det passer ind i netop din professionelle hverdag med dine børn. Noget af det vil lyde helt banalt for dig, og noget af det vil måske lyde helt utopisk. Husk, at mange af de optimistiske forslag og eksempler bare afspejler den retning, vi ønsker at gå. Det er ikke sikkert, vi kan nå helt derhen men vejen er meget nemmere at træde, når vi arbejder i en positiv ånd! Arbejdet med børn med ADHD/ADHD-lignende vanskeligheder er jo udfordrende og krævende, men heldigvis også spændende og berigende. Guiden er absolut ikke ment som et alt eller intet, men som en inspirationskilde. De 25 råd og redskaber kan hjælpe dig i dit daglige arbejde, hvis du oplever at mangle input og nye idéer til håndtering af udfordrende adfærd. Guiden kan måske også hjælpe personalegruppen på din arbejdsplads til en mere fælles forståelse af hvilken indsats, I vil fokusere på, og hvordan. Metoderne er målrettede og særligt velegnede til børn med opmærksomhedsforstyrrelser, men det er vigtigt at pointere, at metoderne med fordel kan bruges med alle børn. Opstår der spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os for afklaring eller vejledning. Held og lykke i dit vigtige arbejde med at skabe trivsel og udvikling for børn med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder og deres kammerater. Din rolle er uvurderlig. Mange hilsner fra Anna Furbo Rewitz og ADHD-foreningen 2

3 3

4 25 RÅD OG REDSKABER 1. FORSTÅ BARNETS ADHD (ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER) 2. SE BARNETS VANSKELIGHEDER BAG ADFÆRDEN 3. STÅ SAMMEN MED FORÆLDRENE OM BARNETS UDVIKLING OG TRIVSEL 4. GIV MASSER AF ROS OG ANERKENDELSE 5. BRUG EN POSITIV OG ANVISENDE KOMMUNIKATION 6. AFHOLD DIG FRA AT SKÆLDE UD OG KRITISERE 7. HOLD HOVEDET KOLDT UNDER EN KONFLIKT 8. SPEJL BARNET, NÅR NOGET ER SVÆRT 9. AFLED BARNET FØR/UNDER/EFTER EN KONFLIKT 10. SE BORT FRA NEGATIV ADFÆRD 11. INDFØR RUTINER OG FASTE RAMMER 12. BRUG VISUELLE SYSTEMER OG ANVISNINGER 13. HJÆLP BARNET MED AT KONFLIKTLØSE 14. BRUG DIN ROLLE SOM FORBILLEDE 15. HJÆLP BARNET MED SELVBEHERSKELSE 16. LÆR BARNET OM MORAL OG VÆRDIER I FREDSTID 17. ROS VÆREN FREM FOR KUNNEN 18. VÆR PÅ FORKANT VED AT FORBEREDE, ANALYSERE OG EVALUERE 19. BRUG KUN LOGISKE OG FAIR KONSEKVENSER ELLER TRUSLER 20. LAV FÆLLES REGLER 21. BENYT JER AF MØDER 22. BRUG KORTE, OPMÆRKSOMHEDSFRI PAUSER 23. LAD BARNET STYRE 24. GIV BARNET SMÅ, VIGTIGE OPGAVER 25. BRUG POSITIVE BELØNNINGSSYSTEMER 4

5 1. FORSTÅ BARNETS ADHD (ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER) Alle børn vil gerne klare sig godt, have glade voksne omkring sig og gode venner. Børn gør det godt hvis de kan. For dem med ADHD er det bare ekstra svært. 2-3 % af alle skolebørn i Danmark diagnosticeres med ADHD, hvilket svarer til ca. én elev i hver skoleklasse. Det er derfor relevant for alle, der arbejder med børn, at sætte sig ind i, hvad en opmærksomhedsforstyrrelse er for noget. Det er vigtigt, at barnets lærere og pædagoger (samt andre voksne omkring barnet) accepterer barnets koncentrationsbesvær og eventuelle diagnose. Det er vigtigt, at de voksne forstår, hvordan det påvirker barnets evne til forskellige færdigheder, og hvordan det således hænger sammen med barnets adfærd. Skæld ud og beskeder om at tage sig sammen giver ikke mening overfor børn med ADHD. Det gør derimod forståelse, støtte og hjælp. Som professionel bør man bestræbe sig på altid at forholde sig empatisk, imødekommende og nysgerrig overfor barnets udfordringer. Også selvom barnet måske tester både din pædagogik og din tålmodighed til bristepunktet! Brug dit netværk og sørg for så vidt muligt at holde en god og varm kontakt med barnet og forældrene. Når jeg sidder i klassen, kan jeg høre, at mit hoved bare larmer helt vildt. Også selv om der er stille. Så er det, jeg bliver nødt til at rejse mig og gå ud lidt. Mine forældre har aftalt med læreren, at det er okay Pige med ADHD 5

6 2. SE BARNETS VANSKELIGHEDER BAG ADFÆRDEN Det har stor betydning, at du som professionel omkring barnet har indsigt i de kognitive vanskeligheder, som ADHD giver. Hvis barnet fx afbryder, sidder uroligt på stolen, hiver tingene ud ad hånden på en kammerat, ikke hører efter, gør de samme fejl igen og igen, mister sine ting ofte eller springer køen over så skal barnet ikke opleves som uartigt og skødesløst. Det samme gælder for børn, der har den stille ADHD, hvor de sidder og dagdrømmer og har meget svært ved at komme i gang på trods af gentagne opfordringer. Problemerne hænger sammen med hjernens nedsatte evne til at transportere signalstofferne dopamin og noradrenalin. Det gør barnet uopmærksomt, impulsivt, motorisk uroligt og gør det sværere for ham eller hende at gøre brug af sine erfaringer. Når du som lærer eller pædagog kan se bag om barnets adfærd, er det meget nemmere for dig at forstå barnet, barnets vanskeligheder, handlemønstre og behov for hjælp. Du kan opsøge viden ved at melde dig til kurser eller deltage i en temadag, og du kan finde litteratur i et væld af fagbøger. Du kan også læse om ADHD på foreningens hjemmeside Jeg sidder og kæmper med min krop, og jeg føler, at der er noget, jeg bliver nødt til at bevæge. Så er der en tå, der føles forkert, så skal den presses mod gulvet. Sådan kører det hele tiden! Dreng med ADHD 6 4

7 3. STÅ SAMMEN MED FOR- ÆLDRENE OM BARNETS UDVIKLING OG TRIVSEL Det er vigtigt, at professionelle og forældre står sammen i deres håndtering af barnet. Hold en god og tæt kontakt og tal ofte sammen om barnets adfærd og trivsel og om, hvordan det går hjemme og i institution eller skole. Prøv at blive enige om, hvordan I tackler forskellige situationer med barnet, men husk at det selvfølgelig er okay at have forskellige vinkler på forskellige udfordringer. Vær så imødekommende og venlig overfor forældrenes syn, bekymringer og forslag som muligt. Prøv at trække i retning af åbenhed omkring barnets udfordringer både i børnegruppen, forældregruppen og personalegruppen og bliv om muligt enige om, hvordan I kan hjælpe barnet med at sætte ord på hans/hendes situation og vanskeligheder. Vær i øvrigt opmærksom på, at ADHD i høj grad skyldes arvelighed, så ofte vil man også støde på ADHD-lignende vanskeligheder hos en af forældrene (eller eventuelt begge). Prøv at tage højde for dette i jeres samarbejde. 7

8 4. GIV MASSER AF ROS OG ANERKENDELSE Alle har brug for at vide, at de har værdi. Børn med ADHD får desværre ofte en masse skældud, kritik, irettesættelser og nederlag. De har i stedet brug for masser af daglig ros og anerkendelse for at klare sig godt. Man kan ikke rose for meget så længe rosen er oprigtig. Ros for de mindste små ting og se barnet vokse med det. TÆNK OVER HVILKE STYRKER, BARNET HAR: Hvad er han/hun god til? Hvad kan andre lide ved ham/hende? Hvad går oftest godt for barnet? Sørg for at barnet udnytter sine styrker og tal ofte om dem. Dyrk barnets succeser. Ros især barnet for den, han eller hun er, i stedet for det han eller hun gør, for at styrke selvværdet. Her kræves ingen færdigheder hos barnet, så alle kan være med: Hvor er det dejligt at se dig, Det gør mig glad at se dig grine sådan eller Jeg er heldig, at jeg er blevet din klasselærer. Ros gerne med udgangspunkt i dig selv, da det har mere værdi end det mere automatiske det var godt eller flot klaret, og da det træner barnet i, at hans eller hendes adfærd har en effekt på andre menneskers følelser. Prøv det det flytter bjerge for børn med ADHD. Jeg er meget bevidst om min rolle og ser det som min fornemmeste opgave at guide børnene i en positiv ånd og styrke deres selvværd, så de bliver rustede til skolestart Pædagog 8

9 5. BRUG EN POSITIV OG AN- VISENDE KOMMUNIKATION Børn har mere brug for at vide, hvad de skal og må, i stedet for hvad de ikke skal og ikke må. En positiv bemærkning fortæller barnet, hvad der skal ske, hvad der forventes, og også gerne hvad der sker bagefter. Fx: Så snart du har spist din mad, må du gå ud at lege. Det er bedre end det negative og mere truende: Du kommer ikke ud at lege, før du har spist din mad. Brug gerne uvante og fjollede formuleringer, da barnet hurtigt vænner sig til dem. Fx: Brug dine gåfødder i stedet for hold op med at løbe. Barnet hører måske ellers primært ordet løbe og får ikke nogen anvisning på, hvad han skal gøre i stedet for. Mange børn bliver også straks negative overfor sætninger, der starter med ordene hold op, stop, nej eller med barnets navn. Formuler dig positivt så meget som muligt. Det anviser, opmuntrer og spreder god stemning. 9

10 6. AFHOLD DIG FRA AT SKÆLDE UD OG KRITISERE Barnet med ADHD har sikkert allerede fået rigeligt med skældud. Beslut dig for at minimere skældud i din klasse eller på din stue og hjælp børnene bedre på vej. Det er vigtigt at være bestemt, men prøv at være rolig, venlig og forstående imens. Hvis et barns selvfølelse allerede er slidt, og barnet præges af et negativt selvbillede og lavt selvværd, kan det være svært at vende udviklingen. Barnet forventer måske kritik, er meget selvkritisk og har svært ved at tage imod ros. Vær vedholdende som den voksne i at afholde dig fra at skælde ud, men brug de andre metoder, der er beskrevet her. Brug metoder som spejling (se nr. 8) og afledning (se nr. 9) og vær i øvrigt indstillet på at vælge dine kampe. Og sørg frem for alt for at give masser af ros for det positive. Så forsvinder behovet for skæld ud mere eller mindre hen ad vejen. Vi spillede en fodboldkamp og hans hold var bagud med mange mål. Han forlod banen flere gange i vrede. Jeg tog mig selv i ikke at skælde ham ud for at gå, men i stedet for valgte jeg at rose ham, hver gang han kom tilbage igen. Jeg kunne se, at det virkede. Kampen blev ikke et nederlag for ham Lærer 10

11 11

12 7. HOLD HOVEDET KOLDT UNDER EN KONFLIKT Som voksen er det vigtigt at kunne bevare roen. En konflikt bliver sjældent hverken mindre eller kønnere af, at den voksne bliver vred og ikke tænker klart. Husk, at børnene kun er små mennesker, der er ved at lære at begå sig, og at de har nogle vanskeligheder, som gør det sværere for dem at høre efter, holde sig i ro, følge regler og lære af deres erfaringer. En voksen, der forholder sig roligt og venligt, giver barnet tryghed og gør det nemmere for barnet at slappe af eller acceptere det, der udløste konflikten. Det er selvfølgelig også en fordel for resten af børnegruppen, hvis de voksne formår at forholde sig roligt i konfliktsituationer. 12

13 8. SPEJL BARNET, NÅR NOGET ER SVÆRT En værdifuld, pædagogisk metode er spejling. Det handler om at sætte ord på barnets følelser, når noget er svært. Et eksempel kan være det fireårige barn, der ligger i en flitsbue på gulvet i børnehaven og nægter at tage flyverdragt på, når det er tid til at gå på legepladsen. Her kommer man nemt til at begynde at skælde ud og snakke om hvorfor flyverdragten skal på, at barnet må tage sig lidt sammen, vi skal nå ud sammen med de andre osv. Det har sjældent bidraget positivt. Det kan i stedet hjælpe at sætte sig ned ved siden af barnet og anerkende, at det er svært. Jeg kan se, at det er en stor opgave for dig at tage tøj på lige nu. Du kan lige slappe af i 2 minutter, mens jeg hjælper de andre, og så hjælper vi to hinanden med din flyverdragt bagefter. Nogle gange vil dette være nok til, at barnet kan slappe af og muligvis acceptere, at flyverdragten skal på, og at den voksne hjælper med det. Barnet føler sig set med sin frustration og forstået, og det vil i de fleste tilfælde bringe én længere end irettesættelser. Men måske viser de pædagogiske anstrengelser sig nytteløse, og så er der ikke andet at gøre end at tage styringen. Så skriger barnet måske i vilden sky, men det må det også godt. Lad bare barnet forstå, at du godt ved, det er svært, og at det er okay. Behold ansvaret for situationen, bevar roen og vær ikke bange for barnets vrede. Når hun går i stå og skal til at blive vred siger jeg fx: Jeg kan se, det bliver svært for dig nu. Det er okay. Kom, vi starter forfra. Det virker godt på hende Lærer 13

14 9. AFLED BARNET FØR/ UNDER/EFTER EN KONFLIKT Afledning af små børns opmærksomhed er en pædagogisk metode, som alle bruger. I forhold til børn med ADHD kan det være et effektivt redskab at bruge mere strategisk, og det er værd at holde fast i den, også når barnet har nået skolealderen. Når der er optakt til en konflikt, kan afledning være en af de metoder, som er nemme og gode at bruge, og som kan lede barnet væk fra konflikten eller den mulige konflikt, uden de større omkostninger for hverken voksen eller barn. Barnet er i forvejen let afledeligt og er som regel hurtigt videre til noget andet. Metoden kræver lidt finfølelse og fantasi fra den voksnes side, men er man hurtig på aftrækkeren og parat til ikke at hænge sig i mindre forseelser, er der mange konflikter at spare ved at aflede barnet. Jeg kan godt høre, at du er vred over, at vi ikke skal spille det spil mere. Men hvordan gik det for resten med at vise far og mor den fine tegning i går? En god afledning kan også være at give barnet en lille, vigtig opgave. Hov, jeg har ikke mere kridt er du sød at hente en pakke til mig nede i skabet? Er man allerede gået med ind i konflikten, eller er man ikke hurtig nok, så barnet allerede har fuld tryk på følelserne, så kan man som oftest godt opgive at aflede så er barnet låst fast på konflikten, og man må som voksen tage en dyb indånding og være tålmodig i brugen af andre metoder som spejling og positiv anvisning. 14

15 10. SE BORT FRA NEGATIV ADFÆRD At se bort fra negativ adfærd er en metode, som man kan vælge at bruge i visse situationer. Det handler om at se igennem fingre med mindre alvorlig dårlig opførsel som fx et bandeord, smådrillerier eller negative bemærkninger. Formålet er at vælge sine kampe med børnene, ikke at irettesætte hele tiden og således at lade nogle ting glide, som man normalt ville have brugt negativ energi på. Samtidig er der nemlig også større chance for, at den uhensigtsmæssige opførsel forsvinder af sig selv eller i hvert fald ikke eskalerer, når man ikke giver den nogen opmærksomhed. At se bort fra negativ adfærd kan også handle om at håndtere adfærden neutralt, som fx at sige Sikke et frækt ord du kunne der! og herefter ikke give det mere opmærksomhed. Det kan også være at håndtere adfærden direkte positivt, som fx hvis en pædagog reagerer på, at et lille barn hiver et stykke legetøj ud af hånden på et andet barn ved at sige ja, den er rigtig spændende den, han har, det bliver din tur om lidt. Kan man arbejde på denne måde, højnes humøret betydeligt både i personalegruppen og i børnegruppen. 15

16 11. INDFØR RUTINER OG FASTE RAMMER Børn med ADHD har utroligt meget brug for faste rutiner og rammer. De trives ikke med uforudsigelighed, og de har ofte en ringe tidsfornemmelse, som gør dem usikre. Sørg derfor for, at de dagligt tilbagevendende begivenheder i løbet af dagen har en helt fastlagt struktur, som følges hver gang. Forudsigelighed giver barnet tryghed og ro i hovedet, og antallet af tilbagevendende konflikter omkring de daglige situationer kan mindskes betydeligt. Faste rutiner og rammer er meget vigtigt og grundlæggende for både børn og voksne, da det giver mere ro i børnegruppen og mere overskud til at arbejde med de mere spontant opståede konflikter, som uundgåeligt dukker op. Har man som lærer eller pædagog generelt svært ved at opretholde strukturen omkring barnet, kan dette være en stor udfordring og kræve mange kræfter at tilrettelægge og efterleve. Men de fleste både voksne og børn både med og uden ADHD trives bedst i en hverdag med en vis grad af regelmæssighed og forudsigelighed, så det er anstrengelserne værd. Børn har behov for at kende svaret på de 9 hv-ord: Hvad? Hvor? Hvem? Hvor meget? Hvordan? Hvor længe? Hvornår? Hvorfor? Hvad så? 16

17 12. BRUG VISUELLE SYS TEMER OG ANVISNINGER Børn med ADHD er ofte stærkest visuelt. De har derfor stor gavn af at kunne støtte sig til billeder, tegninger eller symboler, når de skal guides gennem aktiviteter. Det er således en rigtig god idé at gøre de faste rutiner visuelle i form af en række af billeder eller symboler, som viser, hvad barnet skal og i hvilken rækkefølge. Det kan være håndlavede tegninger, egne fotos eller billeder hentet på nettet. Barnet kan evt. rykke brikkerne eller strege billedet ud efterhånden, som rutinen gennemføres. Dette er især vigtigt i forhold til de tilbagevendende daglige rutiner, som barnet har brug for at automatisere, så de kan forløbe uden konflikter. Men en visuel billedrække kan også bruges til at skabe klarhed over enkelte ting, som er nye eller uoverskuelige for barnet, som fx en udflugt eller en fødselsdag. De visuelle systemer hjælper barnet med at fokusere, overskue og følge planen, giver tryghed og forudsigelighed og er desuden med til at gøre barnet selvhjulpent. Det visuelle forsvinder ikke ligesom det talte ord, ser altid ens ud, bruges ens af alle voksne, larmer ikke og kan følge med barnet rundt. Husk på, at barnet med ADHD har hovedet fyldt med hv-spørgsmål hele tiden, så jo flere du kan besvare for barnet i fred og ro og i god tid, jo mere vil barnet kunne slappe af. EKSEMPEL: Toiletrutine TOILET TAG BUKSERNE NED TAG UNDERBUKSERNE NED GÅ PÅ TOILETTET TØR DIG REJS DIG OP TAG UNDERBUKSERNE PÅ TAG BUKSERNE PÅ TRÆK UD VASK HÆNDERNE TØR HÆNDERNE SMID PAPIRET I KURVEN 17

18 13. HJÆLP BARNET MED AT KONFLIKTLØSE Børn med ADHD har ofte rigtig meget brug for hjælp og støtte til at løse konflikter. Prøv at forholde dig neutral, åben, nysgerrig og lyttende overfor konflikten og prøv at guide barnet til selv at finde løsninger. Er barnet fx i konflikt med et andet barn, så prøv at hjælpe dem som mægler i stedet for som dommer. Lyt til begge børn og hjælp dem på vej med nysgerrige spørgsmål og med forslag til andre måder at se konflikten på eller med mulige idéer til løsninger. Det kan være en god idé at arbejde med konflikten i mindre dele og træne barnet i at stoppe op, bruge sine erfaringer og vælge en plan. Fx efter remsen stop op slap af tænk højt tænk efter. Hvis planen mislykkes, skal de voksne opmuntre barnet til at prøve en ny strategi, så nederlaget ikke vokser ham eller hende over hovedet. 18

19 14. BRUG DIN ROLLE SOM FORBILLEDE Det er et faktum, at børn lærer ved at se på de voksne omkring dem. Vær ekstra opmærksom på din rolle som forbillede eller mentor for børnene og udnyt det til at vise, hvordan man bevarer roen i en svær situation, hvordan man konfliktløser, og hvordan man behandler andre. Voksne må gerne tænke højt, når de bliver frustrerede over, at nøglerne er væk, at kopimaskinen driller eller blyantstiften knækker og lade børnene høre, hvordan de håndterer situationen med selvbeherskelse og omtanke. Inddrag også gerne børnene aktivt ved at fortælle om en konflikt du havde fx på vej på arbejde, med dine egne børn eller under madlavningen og fortæl, hvordan du klarede det. Jeg er holdt op med at gå ind på stuen om morgenen med en negativ forventning til dagen og børnenes adfærd. Det er utroligt at mærke, hvordan min indstilling til, at vi skal have det rart sammen, smitter af på børnene. Jeg øver mig i ikke at skælde ud overhovedet. Det er svært, men jeg siger til mig selv, at børnene allerede har fået rigeligt skældud. Pædagog 19

20 20 20

21 15. HJÆLP BARNET MED SELVBEHERSKELSE Nogle børn med ADHD bliver meget kede af det og vrede og også nogle gange voldelige. Hjælp barnet med at styre de stærke følelser ved at tale om dem og ved at have en plan. Snak med barnet i en rolig stund om, hvordan det føles, når følelserne buldrer frem, hvornår det sker og hvorfor. Og lav så en fælles plan, så barnet har noget at holde sig til i situationen. DET KAN FX HANDLE OM AT: Gå sin vej Løbe en tur rundt om fodboldbanen Finde en voksen Gå ned på biblioteket eller ind i puderummet Høre musik Rive papir i stykker Skriv gerne planen ned på et lille kort, som barnet kan have med sig. EKSEMPEL: Fald til ro 1 2 SÆT DIG PÅ EN STOL 3 FØDDERNE PÅ GULVET 4 TA 3 DYBE INDÅNDINGER FOLD HÆNDERNE TÆL TIL 10 GODT GÅET 21

22 16. LÆR BARNET OM MORAL OG VÆRDIER I FREDSTID De fleste voksne er tilbøjelige til at moralisere overfor børn midt i en konflikt. Fx: Det må man ikke, fordi Kan du ikke forstå, at din sidemakker bliver ked af det, når du Jeg vil ikke have, at du gør sådan, fordi Problemet er, at det er lige der midt i konflikten, når følelserne er oppe og køre, at barnet er allermindst modtageligt for den information, som du prøver at overføre. Så prøv at afholde dig fra at komme med forklaringer og formaninger i situationen, men vent til alle er rolige. Du kan bruge denne huskesætning til dig selv: Man skal ikke have svømmeundervisning, mens man er ved at drukne. Benyt derimod gerne alle andre situationer end konfliktsituationer til at tale med hele børnegruppen om moral og værdier, om rigtigt og forkert. Her kan alle meget bedre lytte og vil ofte være nysgerrige og ivrige efter at lære og snakke om livets sociale spilleregler. Brug bøger, TV, situationer hos andre børn eller lærere etc. til at tale med barnet om en given situation: Hvad var problemet? Hvad er det, drengen vil? Hvad tror I, vennerne tænker? Hvad tror I, pigen føler nu? Hvad kunne han mon gøre i stedet for? Hvad ville I gøre i jeres familie? Dette træner børnenes evne til refleksion, empati og konfliktløsning og giver jer en god kontakt i gruppen. Det sociale kan jo være rigtig svært for børn med ADHD. 22

23 17. ROS VÆREN FREM FOR KUNNEN Alle børn har brug for ros/anerkendelse. Børn med ADHD har som beskrevet ekstra meget brug for, at de voksne omkring dem ser og anerkender deres værdi og deres konstante anstrengelser for at gøre det rigtige. Det kan dog være en god idé at kigge nærmere på, hvordan vi roser/anerkender. Roser vi barnet for den, hun er? Eller roser vi barnet for det, hun gør? Mange forældre og professionelle roser per automatik for kunnen (færdigheder) frem for for væren (eksistens). Et eksempel kan være barnet, der gynger og råber: Se mig! Pædagogen svarer: Hvor er du dygtig! Pigen kalder på opmærksomhed, fordi hun har det sjovt og gerne vil dele oplevelsen med den voksne hun vil gerne ses. Det er derfor lidt skævt, at den reaktion, hun får, er en vurdering af hendes evner. Hun har måske aldrig tænkt på, at man kan være mere eller mindre god til at gynge, og hun mødes ikke i sin begejstring over bare at være til, gynge og have det rart. Eksemplet illustrerer hvad masser af voksne gør hele tiden, og det er da også forholdsvist harmløst. Men prøv alligevel at imødekomme barnet i forhold til det, hun beder om, fx: Sikke højt du gynger Det ser ud som om, du har det rigtig sjovt Ja, jeg ser dig Hvis kunnen er det eneste, man roser for, begynder barnet måske at indstille sig på, at hun skal være dygtig og spørger selv: Er min tegning ikke fin? Prøv at rose og vise interesse for selve processen frem for produktet eller evnen, fx: Den tegning gør mig glad Jeg kan godt lide de farver, du har brugt Hvad mon den elefant, du har tegnet, hedder? 23

24 18. VÆR PÅ FORKANT VED AT FORBEREDE, ANALYSERE OG EVALUERE Som lærer eller pædagog til et barn med ADHD må du indstille dig på en opgave, der kræver meget af din tid, energi og dine pædagogiske anstrengelser. Det kan dog spare jer for mange konflikter og frustrationer, hvis I i personalegruppen beslutter jer for at være et skridt foran barnet hele tiden. Det kan være en stor og også mange gange umulig opgave, da barnet ofte handler hurtigere, end I som voksne kan nå at blinke. Men I vil alligevel kunne være foran på mange områder. Især når det handler om at strukturere hverdagen, forberede barnet på skift og aktiviteter, analysere opståede konflikter og evaluere jeres egen indsats med henblik på at blive klogere og dygtigere til at håndtere barnet. Her er hyppige refleksioner nøgleordet. Fx: Hvad var det, der gik galt under spisningen i går? Hvorfor reagerede han sådan? Hvordan klarede jeg situationen? Hvordan kan vi arbejde for, at det ikke sker igen? Hvad gør jeg anderledes i samme situation en anden gang? Vær i øvrigt opmærksom på barnets behov for særregler eller individuelle hensyn. DET KAN BL.A. HANDLE OM: Mere behov for bevægelse Mere støtte til det sociale At have en plan for pauser og frikvarterer Færre valgmuligheder og konkrete aktiviteter At kollektive beskeder skal gentages en-til-en Fysisk afskærmning og begrænsning af sanseindtryk Dimseting eller drejestol Hyppigere pauser og særtilladelse til at spille eller lytte til musik Visualisering af tiden (ved fx en Time-timer) Lektier på skrift og opdeling af opgaver i mindre og mere overskuelige bidder 24 De andre børn i gruppen accepterer som regel hurtigt, at nogle børn har brug for særregler.

25 19. BRUG KUN LOGISKE OG FAIR KONSEKVENSER ELLER TRUSLER Det er ikke rart at føle sig presset. Fx: Hvis du ikke holder op med det der lige nu, får du ikke lov til at gå med i tumlesalen. Daglige trusler af denne slags er ulidelige for børnene at lytte til og derfor også svære at tage til sig og reagere på. Prøv så vidt muligt at undgå ulogiske konsekvenser, som fx: Hvis du ikke hører efter nu, får du ikke lov at se film sammen med de andre på fredag Det gælder især også for tomme trusler, som fx: Så kører bussen hjem uden dig. Prøv i stedet for at holde dig til mere neutrale udsagn samt logiske og fair konsekvenser, som børnene bedre kan forstå og acceptere. Fx: Når du ikke fejer gulvet med det samme, bliver der ikke meget tid til frikvarter. Prøv også med en positiv anvisning, der i en god tone opfordrer barnet til handling. Fx: Så snart du har spist, får du legetøjet igen. 25

26 20. LAV FÆLLES REGLER Det kan være en god idé at skrive de vigtigste regler ned i fællesskab. Fx 3-5 regler med små børn og 5-7 regler med de lidt ældre. Reglerne skal fungere som den overordnede ramme for adfærd i klassen eller på stuen. Det giver børnene tryghed at kende de vigtigste rammer og hvad, der er det primære at øve sig på. DET ER FX: Ikke Ikke Ikke Ikke Ikke slå drille sige sårende ord lukke ørerne kaste med ting Reglerne gøres visuelle sammen med børnene og hænges op på væggen, fx ved at tegne det forbudte bag et parkering forbudt-skilt. Reglerne formuleres her som må-ikke regler og er dermed en undtagelse fra det at formulere sig positivt, da disse regler skal være meget tydelige som ramme for barnet og beskrive præcis, hvad det er, der er forbudt. Desuden skal de ikke italesættes i det daglige. Reglerne gælder selvfølgelig for alle både børn og voksne. Husk at aftale i fællesskab, hvad konsekvensen for at bryde reglerne er. 26

27 21. BENYT DIG AF MØDER Vi voksne mødes og taler om vanskeligheder og fremskridt i alle mulige sammenhænge på arbejdet, i organisationer og i klubber, så hvorfor ikke også gøre det i børnegruppen? Klasse- eller stuemøder kan være en rigtig effektiv måde at samle børnene på og samarbejde om de udfordringer, som hverdagen rummer. Møderne skaber tid og rum for fælles refleksion og udnyttelse af alles kompetencer. Børnene er en ofte overset ressource i bestræbelserne på at få færre konflikter og mere harmoni i klassen eller på stuen. Alle vil som regel gerne have en chance for at blive lyttet til og taget alvorligt, og alle har som regel en mening om og gode ideer til, hvordan tingene kan blive bedre. HER ER VORES FORSLAG TIL EN OPSKRIFT PÅ MØDER: 1) INVITER BØRNENE TIL MØDET. Gør det formelt, hyggeligt og indbydende med fx frugt, saftevand, stearinlys og servietter. 2) FREMLÆG PROBLEMET NEUTRALT. Jeg har lagt mærke til, at vi har nogle problemer her i klassen med konflikter. Jeg har også bemærket, at det er hårdt for os alle sammen. Hvad siger I til, at vi finder på idéer til at få en hverdag med færre konflikter? Inviter til løsningsforlag. 3) BRUG EN TALETING. Tag en runde, hvor den, der holder taletingen, taler, og de andre lytter. Børnene lærer det hen ad vejen. 4) VÆR SEKRETÆR. Skriv alles idéer og forslag ned. Også de skøre og urealistiske. 5) IDENTIFICER SOM VOKSEN CA. 3 IDÉER ELLER REGLER, som I kan prøve. Tænk højt, når du i en neutral tone vælger dem frem for andre. Skriv dem ned som mødets resultat. 7) REGLERNE GÆLDER FOR ALLE og aftal i fællesskab, hvad konsekvensen for at bryde dem er, så børnene har været medbestemmende og konsekvensen er forudsigelig. 8) VISUALISER REGLERNE SAMMEN MED BØRNENE og hæng dem op i børnehøjde. Dette lyder som det rene galimatias for mange voksne omkring urolige børn med ADHD. Men mange bliver overraskede over, hvor engagerede børnene faktisk er, og hvor meget I får ud af at tale om problemerne i en positiv og fredelig tone. Lykkes det ikke første gang, så afbryd roligt mødet og prøv igen en anden gang. Jeg kan godt lide, når vi holder klassemøder. Så føler jeg, de lytter til os Dreng med ADHD 27

28 22. BRUG KORTE, OPMÆRK- SOMHEDSFRI PAUSER Det kan være effektivt at benytte sig af pauser som en konsekvens for negativ adfærd. Der er ikke tale om længerevarende, straffende time-outs, hvor barnet sendes ud på gangen eller lignende. Pausen er derimod en mild konsekvens i form af et afbræk i samværet, der fortæller barnet, at her gik grænsen. Pausen skal være kort, kun 30 sekunder, og står dermed mål med barnets kognitive vanskeligheder, hvor de oftere end andre børn overtræder grænserne for acceptabel opførsel. En kort pause på et på forhånd udvalgt sted er forudsigelig og overskuelig for barnet, får brudt den negative spiral med børn, der bliver ved og voksne, der bliver mere og mere frustrerede. Pausen giver således både børn og voksne et tiltrængt pusterum og en chance for hurtigt at vende tilbage i positivt samvær og starte et nyt sted. HER ER VORES FORSLAG TIL EN OPSKRIFT PÅ PAUSER: 1) INTRODUCER DEM på et fælles møde 2) HAV KLARE REGLER for, hvad der udløser en pause, fx når reglerne brydes, eller hvis man slår 3) LAD BØRNENE UDVÆLGE et pausested både i klassen, på legepladsen osv. i form af fx en bestemt stol eller bænk 4) ØV JER på pauser ved at lege rollespil. Nu kaster jeg med klodserne, og så giver du mig en pause. Når barnet bryder en regel, gives pausen neutralt. Sig fx: Du har brudt en regel. Du skal tage en pause. Før om nødvendigt barnet derhen og forhold dig roligt overfor protester og sprællerier. Ofte vil barnet kæmpe imod at tage pausen. Forhold dig roligt og lad barnet forstå, at du er fast besluttet på, at han skal tage sin pause. Sig fx: Så snart du har taget din pause, går vi hen og er med sammen med de andre. Nogle gange må man opgive, og så kan det være en god idé at øve sig på pauser sammen med børnene i leg. De fleste børn lærer hurtigt at tage pausen, da det ikke er særlig slemt. Metoden er for de fleste både voksne og børn at foretrække i forhold til skældud og den ballade, der følger med det. 28

En guide til det pædagogiske arbejde i børnehave og indskoling. Guiden er målrettet børn med ADHD, men kan med fordel bruges til alle børn 1

En guide til det pædagogiske arbejde i børnehave og indskoling. Guiden er målrettet børn med ADHD, men kan med fordel bruges til alle børn 1 25 RÅD og REDSKABER til LÆRERe og PÆDAGOGer En guide til det pædagogiske arbejde i børnehave og indskoling Guiden er målrettet børn med ADHD, men kan med fordel bruges til alle børn 1 Kære læser Tak fordi

Læs mere

Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger

Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger v/ Anna Furbo Rewitz, udviklingskonsulent i ADHDforeningen Kærlighed i Kaos Forældre til børn med ADHD 3-9 år Manualiseret forløb

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES

ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES mit ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES En pjece til forældre uro i kroppen Virker dit barn ofte rastløst, og har han svært ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid? Måske mister

Læs mere

ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES

ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES mit ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES En pjece til forældre uro i kroppen Virker dit barn ofte rastløst, og har han svært ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid? Måske mister

Læs mere

UROLIGE OG UKONCENTREREDE BØRN UNGE? EN PJECE TIL FAGFOLK

UROLIGE OG UKONCENTREREDE BØRN UNGE? EN PJECE TIL FAGFOLK UROLIGE OG UKONCENTREREDE BØRN UNGE? OG EN PJECE TIL FAGFOLK UROLIGE OG UKONCENTREREDE BØRN OG UNGE Måske kender du det, at et barn har svært ved at deltage i det, som du laver med de andre børn? Når I

Læs mere

Urolige og. børn og. En pjece til fagfolk

Urolige og. børn og. En pjece til fagfolk Urolige og ukoncentrerede børn og unge En pjece til fagfolk Urolige og ukoncentrerede børn og unge Måske kender du det, at et barn har svært ved at deltage i det, som du laver med de andre børn? Når I

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Vejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk

Vejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk Vejledning til skytteforeninger Skydeidræt for børn med ADHD Ro og koncentration med projekt FOKUS 3 Folderen udspringer af projekt FOKUS - ro og koncentration gennem skydeidræt, som blev startet af De

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Dit barns læring. = et fælles ansvar

Dit barns læring. = et fælles ansvar Dit barns læring = et fælles ansvar Indhold Kære forælder Indledning... 3 Integritet og selvstændighed... 4-5 Trivsel og tryghed... 6-7 Sociale kompetencer... 8-9 Kommunikation og sprog... 10-11 Læringskompetence...

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Farsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger

Farsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger Farsø Skole 2014 0.a 0.b 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 3.a 3.b 3.c 4.a 4.b 5.a 5.b 6.a 6.b 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b 9.c A-klasser M-klasser A 3 M 1 A 4 M 2 A 5 M - 3 AKT+ 9 elever 690 elever 64 lærere 20

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde.

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. De fleste af os, der vælger at kaste vores frivillige kræfter ind i arbejdet med at lette livet for mennesker med ADHD og deres

Læs mere

Hverdagslivstema bleskift.

Hverdagslivstema bleskift. Hverdagslivstema bleskift. Vi har valgt hverdagslivstemaet bleskift i middagsstunden. Det har vi, fordi denne situation nogle gange omtales som en samlebåndsopgave, hvor det kun handler om praktisk arbejde.

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

VUM & Kognitive vanskeligheder

VUM & Kognitive vanskeligheder Tiden går med.. Præsentation ADHD og kognitive vanskeligheder Kender du nogen, hvor du ikke så det? (gruppedialog) Cases 20 spørgsmål til professoren Barbara Kender du nogen, hvor du virkelig fik fat?

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 5: Lisbeth Eksemplet består af en LEA-beskrivelse, der især fokuserer på en konflikt mellem et barn og en voksen. Samspillet foregår i regi af en almindelig primærkommunal børnehave. Beskrivelsen

Læs mere

ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK

ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK Der er ikke noget usædvanligt i, at små børn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Men for børn, der lider af ADHD (Attention Deficit

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Kære forældre til børn i dagtilbud

Kære forældre til børn i dagtilbud Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Konflikthåndtering 188

Konflikthåndtering 188 Konflikthåndtering 188 Forumspil med hånddukker Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagog Rikke Birkholm Michelsen og leder Inger Hansen, Daginstitutionen Hallandsparken, Høje Tåstrup Kommune

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Fra børnehave til skole

Fra børnehave til skole Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Nyhedsbrev for November/December

Nyhedsbrev for November/December Nyhedsbrev for November/December Kære Forældre Vinteren nærmer sig og det kræver noget varmere tøj i børnenes garderober og skiftekasser. Vi vil gennem efteråret og vinteren gå på legepladsen hver dag

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvorfor? Fordi noget, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser er, at almindelige opdragelsesmetoder

Læs mere

Robuste børn. hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD. Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen

Robuste børn. hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD. Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen Robuste børn hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD Vuggestuen Børnehaven Ankersgade Gerlachsgade Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen Vuggestuen Læssøesgade D.I.I. Børnehuset

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng: I barnets alsidige personlige udvikling, er der mange aspekter, der naturligt vil og kan udfordre det enkelte barn.

Læs mere

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Børnehuset Egevolden, Egevolden 126-128, 2650 Hvidovre Nr. Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer 1 Tværfagligt

Læs mere

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle 2015 1 Glostrup Kommune arbejder på, at alle børn og unge er en del af fællesskaber fra de starter i dag lbud l de slu er deres skolegang. Det

Læs mere