RÅD OG REDSKABER TIL LÆRERE OG PÆDAGOGER EN GUIDE TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I BØRNEHAVE OG INDSKOLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RÅD OG REDSKABER TIL LÆRERE OG PÆDAGOGER EN GUIDE TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I BØRNEHAVE OG INDSKOLING"

Transkript

1 25 RÅD OG REDSKABER TIL LÆRERE OG PÆDAGOGER EN GUIDE TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I BØRNEHAVE OG INDSKOLING Guiden er målrettet børn med ADHD, men kan med fordel bruges til alle børn 1

2 Kære læser Tak fordi du læser guiden 25 råd og redskaber. Vi ved fra flere undersøgelser, at mange pædagoger og lærere mener, at de mangler noget at støtte sig til i arbejdet med inklusion og børn med særlige udfordringer. Med støtte fra TrygFonden har vi derfor udformet denne guide, med 25 bud på, hvordan du kan imødekomme børn med opmærksomhedsforstyrrelser i institution og skole. Vi håber, at du vil plukke fra den, som det passer ind i netop din professionelle hverdag med dine børn. Noget af det vil lyde helt banalt for dig, og noget af det vil måske lyde helt utopisk. Husk, at mange af de optimistiske forslag og eksempler bare afspejler den retning, vi ønsker at gå. Det er ikke sikkert, vi kan nå helt derhen men vejen er meget nemmere at træde, når vi arbejder i en positiv ånd! Arbejdet med børn med ADHD/ADHD-lignende vanskeligheder er jo udfordrende og krævende, men heldigvis også spændende og berigende. Guiden er absolut ikke ment som et alt eller intet, men som en inspirationskilde. De 25 råd og redskaber kan hjælpe dig i dit daglige arbejde, hvis du oplever at mangle input og nye idéer til håndtering af udfordrende adfærd. Guiden kan måske også hjælpe personalegruppen på din arbejdsplads til en mere fælles forståelse af hvilken indsats, I vil fokusere på, og hvordan. Metoderne er målrettede og særligt velegnede til børn med opmærksomhedsforstyrrelser, men det er vigtigt at pointere, at metoderne med fordel kan bruges med alle børn. Opstår der spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os for afklaring eller vejledning. Held og lykke i dit vigtige arbejde med at skabe trivsel og udvikling for børn med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder og deres kammerater. Din rolle er uvurderlig. Mange hilsner fra Anna Furbo Rewitz og ADHD-foreningen 2

3 3

4 25 RÅD OG REDSKABER 1. FORSTÅ BARNETS ADHD (ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER) 2. SE BARNETS VANSKELIGHEDER BAG ADFÆRDEN 3. STÅ SAMMEN MED FORÆLDRENE OM BARNETS UDVIKLING OG TRIVSEL 4. GIV MASSER AF ROS OG ANERKENDELSE 5. BRUG EN POSITIV OG ANVISENDE KOMMUNIKATION 6. AFHOLD DIG FRA AT SKÆLDE UD OG KRITISERE 7. HOLD HOVEDET KOLDT UNDER EN KONFLIKT 8. SPEJL BARNET, NÅR NOGET ER SVÆRT 9. AFLED BARNET FØR/UNDER/EFTER EN KONFLIKT 10. SE BORT FRA NEGATIV ADFÆRD 11. INDFØR RUTINER OG FASTE RAMMER 12. BRUG VISUELLE SYSTEMER OG ANVISNINGER 13. HJÆLP BARNET MED AT KONFLIKTLØSE 14. BRUG DIN ROLLE SOM FORBILLEDE 15. HJÆLP BARNET MED SELVBEHERSKELSE 16. LÆR BARNET OM MORAL OG VÆRDIER I FREDSTID 17. ROS VÆREN FREM FOR KUNNEN 18. VÆR PÅ FORKANT VED AT FORBEREDE, ANALYSERE OG EVALUERE 19. BRUG KUN LOGISKE OG FAIR KONSEKVENSER ELLER TRUSLER 20. LAV FÆLLES REGLER 21. BENYT JER AF MØDER 22. BRUG KORTE, OPMÆRKSOMHEDSFRI PAUSER 23. LAD BARNET STYRE 24. GIV BARNET SMÅ, VIGTIGE OPGAVER 25. BRUG POSITIVE BELØNNINGSSYSTEMER 4

5 1. FORSTÅ BARNETS ADHD (ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER) Alle børn vil gerne klare sig godt, have glade voksne omkring sig og gode venner. Børn gør det godt hvis de kan. For dem med ADHD er det bare ekstra svært. 2-3 % af alle skolebørn i Danmark diagnosticeres med ADHD, hvilket svarer til ca. én elev i hver skoleklasse. Det er derfor relevant for alle, der arbejder med børn, at sætte sig ind i, hvad en opmærksomhedsforstyrrelse er for noget. Det er vigtigt, at barnets lærere og pædagoger (samt andre voksne omkring barnet) accepterer barnets koncentrationsbesvær og eventuelle diagnose. Det er vigtigt, at de voksne forstår, hvordan det påvirker barnets evne til forskellige færdigheder, og hvordan det således hænger sammen med barnets adfærd. Skæld ud og beskeder om at tage sig sammen giver ikke mening overfor børn med ADHD. Det gør derimod forståelse, støtte og hjælp. Som professionel bør man bestræbe sig på altid at forholde sig empatisk, imødekommende og nysgerrig overfor barnets udfordringer. Også selvom barnet måske tester både din pædagogik og din tålmodighed til bristepunktet! Brug dit netværk og sørg for så vidt muligt at holde en god og varm kontakt med barnet og forældrene. Når jeg sidder i klassen, kan jeg høre, at mit hoved bare larmer helt vildt. Også selv om der er stille. Så er det, jeg bliver nødt til at rejse mig og gå ud lidt. Mine forældre har aftalt med læreren, at det er okay Pige med ADHD 5

6 2. SE BARNETS VANSKELIGHEDER BAG ADFÆRDEN Det har stor betydning, at du som professionel omkring barnet har indsigt i de kognitive vanskeligheder, som ADHD giver. Hvis barnet fx afbryder, sidder uroligt på stolen, hiver tingene ud ad hånden på en kammerat, ikke hører efter, gør de samme fejl igen og igen, mister sine ting ofte eller springer køen over så skal barnet ikke opleves som uartigt og skødesløst. Det samme gælder for børn, der har den stille ADHD, hvor de sidder og dagdrømmer og har meget svært ved at komme i gang på trods af gentagne opfordringer. Problemerne hænger sammen med hjernens nedsatte evne til at transportere signalstofferne dopamin og noradrenalin. Det gør barnet uopmærksomt, impulsivt, motorisk uroligt og gør det sværere for ham eller hende at gøre brug af sine erfaringer. Når du som lærer eller pædagog kan se bag om barnets adfærd, er det meget nemmere for dig at forstå barnet, barnets vanskeligheder, handlemønstre og behov for hjælp. Du kan opsøge viden ved at melde dig til kurser eller deltage i en temadag, og du kan finde litteratur i et væld af fagbøger. Du kan også læse om ADHD på foreningens hjemmeside Jeg sidder og kæmper med min krop, og jeg føler, at der er noget, jeg bliver nødt til at bevæge. Så er der en tå, der føles forkert, så skal den presses mod gulvet. Sådan kører det hele tiden! Dreng med ADHD 6 4

7 3. STÅ SAMMEN MED FOR- ÆLDRENE OM BARNETS UDVIKLING OG TRIVSEL Det er vigtigt, at professionelle og forældre står sammen i deres håndtering af barnet. Hold en god og tæt kontakt og tal ofte sammen om barnets adfærd og trivsel og om, hvordan det går hjemme og i institution eller skole. Prøv at blive enige om, hvordan I tackler forskellige situationer med barnet, men husk at det selvfølgelig er okay at have forskellige vinkler på forskellige udfordringer. Vær så imødekommende og venlig overfor forældrenes syn, bekymringer og forslag som muligt. Prøv at trække i retning af åbenhed omkring barnets udfordringer både i børnegruppen, forældregruppen og personalegruppen og bliv om muligt enige om, hvordan I kan hjælpe barnet med at sætte ord på hans/hendes situation og vanskeligheder. Vær i øvrigt opmærksom på, at ADHD i høj grad skyldes arvelighed, så ofte vil man også støde på ADHD-lignende vanskeligheder hos en af forældrene (eller eventuelt begge). Prøv at tage højde for dette i jeres samarbejde. 7

8 4. GIV MASSER AF ROS OG ANERKENDELSE Alle har brug for at vide, at de har værdi. Børn med ADHD får desværre ofte en masse skældud, kritik, irettesættelser og nederlag. De har i stedet brug for masser af daglig ros og anerkendelse for at klare sig godt. Man kan ikke rose for meget så længe rosen er oprigtig. Ros for de mindste små ting og se barnet vokse med det. TÆNK OVER HVILKE STYRKER, BARNET HAR: Hvad er han/hun god til? Hvad kan andre lide ved ham/hende? Hvad går oftest godt for barnet? Sørg for at barnet udnytter sine styrker og tal ofte om dem. Dyrk barnets succeser. Ros især barnet for den, han eller hun er, i stedet for det han eller hun gør, for at styrke selvværdet. Her kræves ingen færdigheder hos barnet, så alle kan være med: Hvor er det dejligt at se dig, Det gør mig glad at se dig grine sådan eller Jeg er heldig, at jeg er blevet din klasselærer. Ros gerne med udgangspunkt i dig selv, da det har mere værdi end det mere automatiske det var godt eller flot klaret, og da det træner barnet i, at hans eller hendes adfærd har en effekt på andre menneskers følelser. Prøv det det flytter bjerge for børn med ADHD. Jeg er meget bevidst om min rolle og ser det som min fornemmeste opgave at guide børnene i en positiv ånd og styrke deres selvværd, så de bliver rustede til skolestart Pædagog 8

9 5. BRUG EN POSITIV OG AN- VISENDE KOMMUNIKATION Børn har mere brug for at vide, hvad de skal og må, i stedet for hvad de ikke skal og ikke må. En positiv bemærkning fortæller barnet, hvad der skal ske, hvad der forventes, og også gerne hvad der sker bagefter. Fx: Så snart du har spist din mad, må du gå ud at lege. Det er bedre end det negative og mere truende: Du kommer ikke ud at lege, før du har spist din mad. Brug gerne uvante og fjollede formuleringer, da barnet hurtigt vænner sig til dem. Fx: Brug dine gåfødder i stedet for hold op med at løbe. Barnet hører måske ellers primært ordet løbe og får ikke nogen anvisning på, hvad han skal gøre i stedet for. Mange børn bliver også straks negative overfor sætninger, der starter med ordene hold op, stop, nej eller med barnets navn. Formuler dig positivt så meget som muligt. Det anviser, opmuntrer og spreder god stemning. 9

10 6. AFHOLD DIG FRA AT SKÆLDE UD OG KRITISERE Barnet med ADHD har sikkert allerede fået rigeligt med skældud. Beslut dig for at minimere skældud i din klasse eller på din stue og hjælp børnene bedre på vej. Det er vigtigt at være bestemt, men prøv at være rolig, venlig og forstående imens. Hvis et barns selvfølelse allerede er slidt, og barnet præges af et negativt selvbillede og lavt selvværd, kan det være svært at vende udviklingen. Barnet forventer måske kritik, er meget selvkritisk og har svært ved at tage imod ros. Vær vedholdende som den voksne i at afholde dig fra at skælde ud, men brug de andre metoder, der er beskrevet her. Brug metoder som spejling (se nr. 8) og afledning (se nr. 9) og vær i øvrigt indstillet på at vælge dine kampe. Og sørg frem for alt for at give masser af ros for det positive. Så forsvinder behovet for skæld ud mere eller mindre hen ad vejen. Vi spillede en fodboldkamp og hans hold var bagud med mange mål. Han forlod banen flere gange i vrede. Jeg tog mig selv i ikke at skælde ham ud for at gå, men i stedet for valgte jeg at rose ham, hver gang han kom tilbage igen. Jeg kunne se, at det virkede. Kampen blev ikke et nederlag for ham Lærer 10

11 11

12 7. HOLD HOVEDET KOLDT UNDER EN KONFLIKT Som voksen er det vigtigt at kunne bevare roen. En konflikt bliver sjældent hverken mindre eller kønnere af, at den voksne bliver vred og ikke tænker klart. Husk, at børnene kun er små mennesker, der er ved at lære at begå sig, og at de har nogle vanskeligheder, som gør det sværere for dem at høre efter, holde sig i ro, følge regler og lære af deres erfaringer. En voksen, der forholder sig roligt og venligt, giver barnet tryghed og gør det nemmere for barnet at slappe af eller acceptere det, der udløste konflikten. Det er selvfølgelig også en fordel for resten af børnegruppen, hvis de voksne formår at forholde sig roligt i konfliktsituationer. 12

13 8. SPEJL BARNET, NÅR NOGET ER SVÆRT En værdifuld, pædagogisk metode er spejling. Det handler om at sætte ord på barnets følelser, når noget er svært. Et eksempel kan være det fireårige barn, der ligger i en flitsbue på gulvet i børnehaven og nægter at tage flyverdragt på, når det er tid til at gå på legepladsen. Her kommer man nemt til at begynde at skælde ud og snakke om hvorfor flyverdragten skal på, at barnet må tage sig lidt sammen, vi skal nå ud sammen med de andre osv. Det har sjældent bidraget positivt. Det kan i stedet hjælpe at sætte sig ned ved siden af barnet og anerkende, at det er svært. Jeg kan se, at det er en stor opgave for dig at tage tøj på lige nu. Du kan lige slappe af i 2 minutter, mens jeg hjælper de andre, og så hjælper vi to hinanden med din flyverdragt bagefter. Nogle gange vil dette være nok til, at barnet kan slappe af og muligvis acceptere, at flyverdragten skal på, og at den voksne hjælper med det. Barnet føler sig set med sin frustration og forstået, og det vil i de fleste tilfælde bringe én længere end irettesættelser. Men måske viser de pædagogiske anstrengelser sig nytteløse, og så er der ikke andet at gøre end at tage styringen. Så skriger barnet måske i vilden sky, men det må det også godt. Lad bare barnet forstå, at du godt ved, det er svært, og at det er okay. Behold ansvaret for situationen, bevar roen og vær ikke bange for barnets vrede. Når hun går i stå og skal til at blive vred siger jeg fx: Jeg kan se, det bliver svært for dig nu. Det er okay. Kom, vi starter forfra. Det virker godt på hende Lærer 13

14 9. AFLED BARNET FØR/ UNDER/EFTER EN KONFLIKT Afledning af små børns opmærksomhed er en pædagogisk metode, som alle bruger. I forhold til børn med ADHD kan det være et effektivt redskab at bruge mere strategisk, og det er værd at holde fast i den, også når barnet har nået skolealderen. Når der er optakt til en konflikt, kan afledning være en af de metoder, som er nemme og gode at bruge, og som kan lede barnet væk fra konflikten eller den mulige konflikt, uden de større omkostninger for hverken voksen eller barn. Barnet er i forvejen let afledeligt og er som regel hurtigt videre til noget andet. Metoden kræver lidt finfølelse og fantasi fra den voksnes side, men er man hurtig på aftrækkeren og parat til ikke at hænge sig i mindre forseelser, er der mange konflikter at spare ved at aflede barnet. Jeg kan godt høre, at du er vred over, at vi ikke skal spille det spil mere. Men hvordan gik det for resten med at vise far og mor den fine tegning i går? En god afledning kan også være at give barnet en lille, vigtig opgave. Hov, jeg har ikke mere kridt er du sød at hente en pakke til mig nede i skabet? Er man allerede gået med ind i konflikten, eller er man ikke hurtig nok, så barnet allerede har fuld tryk på følelserne, så kan man som oftest godt opgive at aflede så er barnet låst fast på konflikten, og man må som voksen tage en dyb indånding og være tålmodig i brugen af andre metoder som spejling og positiv anvisning. 14

15 10. SE BORT FRA NEGATIV ADFÆRD At se bort fra negativ adfærd er en metode, som man kan vælge at bruge i visse situationer. Det handler om at se igennem fingre med mindre alvorlig dårlig opførsel som fx et bandeord, smådrillerier eller negative bemærkninger. Formålet er at vælge sine kampe med børnene, ikke at irettesætte hele tiden og således at lade nogle ting glide, som man normalt ville have brugt negativ energi på. Samtidig er der nemlig også større chance for, at den uhensigtsmæssige opførsel forsvinder af sig selv eller i hvert fald ikke eskalerer, når man ikke giver den nogen opmærksomhed. At se bort fra negativ adfærd kan også handle om at håndtere adfærden neutralt, som fx at sige Sikke et frækt ord du kunne der! og herefter ikke give det mere opmærksomhed. Det kan også være at håndtere adfærden direkte positivt, som fx hvis en pædagog reagerer på, at et lille barn hiver et stykke legetøj ud af hånden på et andet barn ved at sige ja, den er rigtig spændende den, han har, det bliver din tur om lidt. Kan man arbejde på denne måde, højnes humøret betydeligt både i personalegruppen og i børnegruppen. 15

16 11. INDFØR RUTINER OG FASTE RAMMER Børn med ADHD har utroligt meget brug for faste rutiner og rammer. De trives ikke med uforudsigelighed, og de har ofte en ringe tidsfornemmelse, som gør dem usikre. Sørg derfor for, at de dagligt tilbagevendende begivenheder i løbet af dagen har en helt fastlagt struktur, som følges hver gang. Forudsigelighed giver barnet tryghed og ro i hovedet, og antallet af tilbagevendende konflikter omkring de daglige situationer kan mindskes betydeligt. Faste rutiner og rammer er meget vigtigt og grundlæggende for både børn og voksne, da det giver mere ro i børnegruppen og mere overskud til at arbejde med de mere spontant opståede konflikter, som uundgåeligt dukker op. Har man som lærer eller pædagog generelt svært ved at opretholde strukturen omkring barnet, kan dette være en stor udfordring og kræve mange kræfter at tilrettelægge og efterleve. Men de fleste både voksne og børn både med og uden ADHD trives bedst i en hverdag med en vis grad af regelmæssighed og forudsigelighed, så det er anstrengelserne værd. Børn har behov for at kende svaret på de 9 hv-ord: Hvad? Hvor? Hvem? Hvor meget? Hvordan? Hvor længe? Hvornår? Hvorfor? Hvad så? 16

17 12. BRUG VISUELLE SYS TEMER OG ANVISNINGER Børn med ADHD er ofte stærkest visuelt. De har derfor stor gavn af at kunne støtte sig til billeder, tegninger eller symboler, når de skal guides gennem aktiviteter. Det er således en rigtig god idé at gøre de faste rutiner visuelle i form af en række af billeder eller symboler, som viser, hvad barnet skal og i hvilken rækkefølge. Det kan være håndlavede tegninger, egne fotos eller billeder hentet på nettet. Barnet kan evt. rykke brikkerne eller strege billedet ud efterhånden, som rutinen gennemføres. Dette er især vigtigt i forhold til de tilbagevendende daglige rutiner, som barnet har brug for at automatisere, så de kan forløbe uden konflikter. Men en visuel billedrække kan også bruges til at skabe klarhed over enkelte ting, som er nye eller uoverskuelige for barnet, som fx en udflugt eller en fødselsdag. De visuelle systemer hjælper barnet med at fokusere, overskue og følge planen, giver tryghed og forudsigelighed og er desuden med til at gøre barnet selvhjulpent. Det visuelle forsvinder ikke ligesom det talte ord, ser altid ens ud, bruges ens af alle voksne, larmer ikke og kan følge med barnet rundt. Husk på, at barnet med ADHD har hovedet fyldt med hv-spørgsmål hele tiden, så jo flere du kan besvare for barnet i fred og ro og i god tid, jo mere vil barnet kunne slappe af. EKSEMPEL: Toiletrutine TOILET TAG BUKSERNE NED TAG UNDERBUKSERNE NED GÅ PÅ TOILETTET TØR DIG REJS DIG OP TAG UNDERBUKSERNE PÅ TAG BUKSERNE PÅ TRÆK UD VASK HÆNDERNE TØR HÆNDERNE SMID PAPIRET I KURVEN 17

18 13. HJÆLP BARNET MED AT KONFLIKTLØSE Børn med ADHD har ofte rigtig meget brug for hjælp og støtte til at løse konflikter. Prøv at forholde dig neutral, åben, nysgerrig og lyttende overfor konflikten og prøv at guide barnet til selv at finde løsninger. Er barnet fx i konflikt med et andet barn, så prøv at hjælpe dem som mægler i stedet for som dommer. Lyt til begge børn og hjælp dem på vej med nysgerrige spørgsmål og med forslag til andre måder at se konflikten på eller med mulige idéer til løsninger. Det kan være en god idé at arbejde med konflikten i mindre dele og træne barnet i at stoppe op, bruge sine erfaringer og vælge en plan. Fx efter remsen stop op slap af tænk højt tænk efter. Hvis planen mislykkes, skal de voksne opmuntre barnet til at prøve en ny strategi, så nederlaget ikke vokser ham eller hende over hovedet. 18

19 14. BRUG DIN ROLLE SOM FORBILLEDE Det er et faktum, at børn lærer ved at se på de voksne omkring dem. Vær ekstra opmærksom på din rolle som forbillede eller mentor for børnene og udnyt det til at vise, hvordan man bevarer roen i en svær situation, hvordan man konfliktløser, og hvordan man behandler andre. Voksne må gerne tænke højt, når de bliver frustrerede over, at nøglerne er væk, at kopimaskinen driller eller blyantstiften knækker og lade børnene høre, hvordan de håndterer situationen med selvbeherskelse og omtanke. Inddrag også gerne børnene aktivt ved at fortælle om en konflikt du havde fx på vej på arbejde, med dine egne børn eller under madlavningen og fortæl, hvordan du klarede det. Jeg er holdt op med at gå ind på stuen om morgenen med en negativ forventning til dagen og børnenes adfærd. Det er utroligt at mærke, hvordan min indstilling til, at vi skal have det rart sammen, smitter af på børnene. Jeg øver mig i ikke at skælde ud overhovedet. Det er svært, men jeg siger til mig selv, at børnene allerede har fået rigeligt skældud. Pædagog 19

20 20 20

21 15. HJÆLP BARNET MED SELVBEHERSKELSE Nogle børn med ADHD bliver meget kede af det og vrede og også nogle gange voldelige. Hjælp barnet med at styre de stærke følelser ved at tale om dem og ved at have en plan. Snak med barnet i en rolig stund om, hvordan det føles, når følelserne buldrer frem, hvornår det sker og hvorfor. Og lav så en fælles plan, så barnet har noget at holde sig til i situationen. DET KAN FX HANDLE OM AT: Gå sin vej Løbe en tur rundt om fodboldbanen Finde en voksen Gå ned på biblioteket eller ind i puderummet Høre musik Rive papir i stykker Skriv gerne planen ned på et lille kort, som barnet kan have med sig. EKSEMPEL: Fald til ro 1 2 SÆT DIG PÅ EN STOL 3 FØDDERNE PÅ GULVET 4 TA 3 DYBE INDÅNDINGER FOLD HÆNDERNE TÆL TIL 10 GODT GÅET 21

22 16. LÆR BARNET OM MORAL OG VÆRDIER I FREDSTID De fleste voksne er tilbøjelige til at moralisere overfor børn midt i en konflikt. Fx: Det må man ikke, fordi Kan du ikke forstå, at din sidemakker bliver ked af det, når du Jeg vil ikke have, at du gør sådan, fordi Problemet er, at det er lige der midt i konflikten, når følelserne er oppe og køre, at barnet er allermindst modtageligt for den information, som du prøver at overføre. Så prøv at afholde dig fra at komme med forklaringer og formaninger i situationen, men vent til alle er rolige. Du kan bruge denne huskesætning til dig selv: Man skal ikke have svømmeundervisning, mens man er ved at drukne. Benyt derimod gerne alle andre situationer end konfliktsituationer til at tale med hele børnegruppen om moral og værdier, om rigtigt og forkert. Her kan alle meget bedre lytte og vil ofte være nysgerrige og ivrige efter at lære og snakke om livets sociale spilleregler. Brug bøger, TV, situationer hos andre børn eller lærere etc. til at tale med barnet om en given situation: Hvad var problemet? Hvad er det, drengen vil? Hvad tror I, vennerne tænker? Hvad tror I, pigen føler nu? Hvad kunne han mon gøre i stedet for? Hvad ville I gøre i jeres familie? Dette træner børnenes evne til refleksion, empati og konfliktløsning og giver jer en god kontakt i gruppen. Det sociale kan jo være rigtig svært for børn med ADHD. 22

23 17. ROS VÆREN FREM FOR KUNNEN Alle børn har brug for ros/anerkendelse. Børn med ADHD har som beskrevet ekstra meget brug for, at de voksne omkring dem ser og anerkender deres værdi og deres konstante anstrengelser for at gøre det rigtige. Det kan dog være en god idé at kigge nærmere på, hvordan vi roser/anerkender. Roser vi barnet for den, hun er? Eller roser vi barnet for det, hun gør? Mange forældre og professionelle roser per automatik for kunnen (færdigheder) frem for for væren (eksistens). Et eksempel kan være barnet, der gynger og råber: Se mig! Pædagogen svarer: Hvor er du dygtig! Pigen kalder på opmærksomhed, fordi hun har det sjovt og gerne vil dele oplevelsen med den voksne hun vil gerne ses. Det er derfor lidt skævt, at den reaktion, hun får, er en vurdering af hendes evner. Hun har måske aldrig tænkt på, at man kan være mere eller mindre god til at gynge, og hun mødes ikke i sin begejstring over bare at være til, gynge og have det rart. Eksemplet illustrerer hvad masser af voksne gør hele tiden, og det er da også forholdsvist harmløst. Men prøv alligevel at imødekomme barnet i forhold til det, hun beder om, fx: Sikke højt du gynger Det ser ud som om, du har det rigtig sjovt Ja, jeg ser dig Hvis kunnen er det eneste, man roser for, begynder barnet måske at indstille sig på, at hun skal være dygtig og spørger selv: Er min tegning ikke fin? Prøv at rose og vise interesse for selve processen frem for produktet eller evnen, fx: Den tegning gør mig glad Jeg kan godt lide de farver, du har brugt Hvad mon den elefant, du har tegnet, hedder? 23

24 18. VÆR PÅ FORKANT VED AT FORBEREDE, ANALYSERE OG EVALUERE Som lærer eller pædagog til et barn med ADHD må du indstille dig på en opgave, der kræver meget af din tid, energi og dine pædagogiske anstrengelser. Det kan dog spare jer for mange konflikter og frustrationer, hvis I i personalegruppen beslutter jer for at være et skridt foran barnet hele tiden. Det kan være en stor og også mange gange umulig opgave, da barnet ofte handler hurtigere, end I som voksne kan nå at blinke. Men I vil alligevel kunne være foran på mange områder. Især når det handler om at strukturere hverdagen, forberede barnet på skift og aktiviteter, analysere opståede konflikter og evaluere jeres egen indsats med henblik på at blive klogere og dygtigere til at håndtere barnet. Her er hyppige refleksioner nøgleordet. Fx: Hvad var det, der gik galt under spisningen i går? Hvorfor reagerede han sådan? Hvordan klarede jeg situationen? Hvordan kan vi arbejde for, at det ikke sker igen? Hvad gør jeg anderledes i samme situation en anden gang? Vær i øvrigt opmærksom på barnets behov for særregler eller individuelle hensyn. DET KAN BL.A. HANDLE OM: Mere behov for bevægelse Mere støtte til det sociale At have en plan for pauser og frikvarterer Færre valgmuligheder og konkrete aktiviteter At kollektive beskeder skal gentages en-til-en Fysisk afskærmning og begrænsning af sanseindtryk Dimseting eller drejestol Hyppigere pauser og særtilladelse til at spille eller lytte til musik Visualisering af tiden (ved fx en Time-timer) Lektier på skrift og opdeling af opgaver i mindre og mere overskuelige bidder 24 De andre børn i gruppen accepterer som regel hurtigt, at nogle børn har brug for særregler.

25 19. BRUG KUN LOGISKE OG FAIR KONSEKVENSER ELLER TRUSLER Det er ikke rart at føle sig presset. Fx: Hvis du ikke holder op med det der lige nu, får du ikke lov til at gå med i tumlesalen. Daglige trusler af denne slags er ulidelige for børnene at lytte til og derfor også svære at tage til sig og reagere på. Prøv så vidt muligt at undgå ulogiske konsekvenser, som fx: Hvis du ikke hører efter nu, får du ikke lov at se film sammen med de andre på fredag Det gælder især også for tomme trusler, som fx: Så kører bussen hjem uden dig. Prøv i stedet for at holde dig til mere neutrale udsagn samt logiske og fair konsekvenser, som børnene bedre kan forstå og acceptere. Fx: Når du ikke fejer gulvet med det samme, bliver der ikke meget tid til frikvarter. Prøv også med en positiv anvisning, der i en god tone opfordrer barnet til handling. Fx: Så snart du har spist, får du legetøjet igen. 25

26 20. LAV FÆLLES REGLER Det kan være en god idé at skrive de vigtigste regler ned i fællesskab. Fx 3-5 regler med små børn og 5-7 regler med de lidt ældre. Reglerne skal fungere som den overordnede ramme for adfærd i klassen eller på stuen. Det giver børnene tryghed at kende de vigtigste rammer og hvad, der er det primære at øve sig på. DET ER FX: Ikke Ikke Ikke Ikke Ikke slå drille sige sårende ord lukke ørerne kaste med ting Reglerne gøres visuelle sammen med børnene og hænges op på væggen, fx ved at tegne det forbudte bag et parkering forbudt-skilt. Reglerne formuleres her som må-ikke regler og er dermed en undtagelse fra det at formulere sig positivt, da disse regler skal være meget tydelige som ramme for barnet og beskrive præcis, hvad det er, der er forbudt. Desuden skal de ikke italesættes i det daglige. Reglerne gælder selvfølgelig for alle både børn og voksne. Husk at aftale i fællesskab, hvad konsekvensen for at bryde reglerne er. 26

27 21. BENYT DIG AF MØDER Vi voksne mødes og taler om vanskeligheder og fremskridt i alle mulige sammenhænge på arbejdet, i organisationer og i klubber, så hvorfor ikke også gøre det i børnegruppen? Klasse- eller stuemøder kan være en rigtig effektiv måde at samle børnene på og samarbejde om de udfordringer, som hverdagen rummer. Møderne skaber tid og rum for fælles refleksion og udnyttelse af alles kompetencer. Børnene er en ofte overset ressource i bestræbelserne på at få færre konflikter og mere harmoni i klassen eller på stuen. Alle vil som regel gerne have en chance for at blive lyttet til og taget alvorligt, og alle har som regel en mening om og gode ideer til, hvordan tingene kan blive bedre. HER ER VORES FORSLAG TIL EN OPSKRIFT PÅ MØDER: 1) INVITER BØRNENE TIL MØDET. Gør det formelt, hyggeligt og indbydende med fx frugt, saftevand, stearinlys og servietter. 2) FREMLÆG PROBLEMET NEUTRALT. Jeg har lagt mærke til, at vi har nogle problemer her i klassen med konflikter. Jeg har også bemærket, at det er hårdt for os alle sammen. Hvad siger I til, at vi finder på idéer til at få en hverdag med færre konflikter? Inviter til løsningsforlag. 3) BRUG EN TALETING. Tag en runde, hvor den, der holder taletingen, taler, og de andre lytter. Børnene lærer det hen ad vejen. 4) VÆR SEKRETÆR. Skriv alles idéer og forslag ned. Også de skøre og urealistiske. 5) IDENTIFICER SOM VOKSEN CA. 3 IDÉER ELLER REGLER, som I kan prøve. Tænk højt, når du i en neutral tone vælger dem frem for andre. Skriv dem ned som mødets resultat. 7) REGLERNE GÆLDER FOR ALLE og aftal i fællesskab, hvad konsekvensen for at bryde dem er, så børnene har været medbestemmende og konsekvensen er forudsigelig. 8) VISUALISER REGLERNE SAMMEN MED BØRNENE og hæng dem op i børnehøjde. Dette lyder som det rene galimatias for mange voksne omkring urolige børn med ADHD. Men mange bliver overraskede over, hvor engagerede børnene faktisk er, og hvor meget I får ud af at tale om problemerne i en positiv og fredelig tone. Lykkes det ikke første gang, så afbryd roligt mødet og prøv igen en anden gang. Jeg kan godt lide, når vi holder klassemøder. Så føler jeg, de lytter til os Dreng med ADHD 27

28 22. BRUG KORTE, OPMÆRK- SOMHEDSFRI PAUSER Det kan være effektivt at benytte sig af pauser som en konsekvens for negativ adfærd. Der er ikke tale om længerevarende, straffende time-outs, hvor barnet sendes ud på gangen eller lignende. Pausen er derimod en mild konsekvens i form af et afbræk i samværet, der fortæller barnet, at her gik grænsen. Pausen skal være kort, kun 30 sekunder, og står dermed mål med barnets kognitive vanskeligheder, hvor de oftere end andre børn overtræder grænserne for acceptabel opførsel. En kort pause på et på forhånd udvalgt sted er forudsigelig og overskuelig for barnet, får brudt den negative spiral med børn, der bliver ved og voksne, der bliver mere og mere frustrerede. Pausen giver således både børn og voksne et tiltrængt pusterum og en chance for hurtigt at vende tilbage i positivt samvær og starte et nyt sted. HER ER VORES FORSLAG TIL EN OPSKRIFT PÅ PAUSER: 1) INTRODUCER DEM på et fælles møde 2) HAV KLARE REGLER for, hvad der udløser en pause, fx når reglerne brydes, eller hvis man slår 3) LAD BØRNENE UDVÆLGE et pausested både i klassen, på legepladsen osv. i form af fx en bestemt stol eller bænk 4) ØV JER på pauser ved at lege rollespil. Nu kaster jeg med klodserne, og så giver du mig en pause. Når barnet bryder en regel, gives pausen neutralt. Sig fx: Du har brudt en regel. Du skal tage en pause. Før om nødvendigt barnet derhen og forhold dig roligt overfor protester og sprællerier. Ofte vil barnet kæmpe imod at tage pausen. Forhold dig roligt og lad barnet forstå, at du er fast besluttet på, at han skal tage sin pause. Sig fx: Så snart du har taget din pause, går vi hen og er med sammen med de andre. Nogle gange må man opgive, og så kan det være en god idé at øve sig på pauser sammen med børnene i leg. De fleste børn lærer hurtigt at tage pausen, da det ikke er særlig slemt. Metoden er for de fleste både voksne og børn at foretrække i forhold til skældud og den ballade, der følger med det. 28

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

ADHD. øvelser. Viden om. Gennem

ADHD. øvelser. Viden om. Gennem ADHD Viden om øvelser Gennem &Leg Forord Med dette hæfte ønsker ADHD-foreningen at sætte fokus på ADHD på en ny og positiv måde. Vi ønsker, at eleverne i fællesskab prøver de udfordringer, som ADHD giver,

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet

Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet På opfordring vil vi som børnehave hermed give vores bud på, hvordan du bedst støtter dit barn i sit børnehaveliv og ruster det i videre forløb.

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

ADHD. og bedsteforældre

ADHD. og bedsteforældre ADHD og bedsteforældre Indledning 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk? 10 12 Andre psykiske lidelser eller risici 14 Styrker 15 Kønsforskelle Behandlingsmuligheder 16 Reaktioner og tanker

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD og konflikthåndtering Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD -karakteristika Attention Deficit Hyperactivity Disorder (Hyperkinetisk forstyrrelse) Vanskeligheder inden for kerneområderne:

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Konflikthåndtering uden konfrontation

Konflikthåndtering uden konfrontation Konflikthåndtering uden konfrontation - en rogivende tilgang Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Konflikter Konflikter handler tit om løsningers vekselspil - Jeg har ett problem som jeg løser - Min

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd Kom godt ud af det - om håndtering af problemskabende adfærd Af aut. psykolog Bo Hejlskov Jørgensen, PsykologCompagniet, pædagogisk vejleder Hanne Veje, StøtteCompagniet og autismekonsulent Hanne Stolt,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Aldersopdeling. For at opnå størst mulig sammenhæng og tryghed for børnene, vil det være de samme voksne der følger gruppen fra mini til maxi.

Aldersopdeling. For at opnå størst mulig sammenhæng og tryghed for børnene, vil det være de samme voksne der følger gruppen fra mini til maxi. Aldersopdeling. Vi har valgt at dele børnene op i aldersgrupper i en del af børnehaveåret, som et alternativ til stuearbejdet. Ved at variere imellem de to inddelinger, mener vi, at vi opnår de bedste

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Børn med særlige behov!

Børn med særlige behov! Ninna Olsen ninnaolsen84@gmail.com Børn med særlige behov! Hvordan rummer vi dem? Oplæg for FDF Roskilde d. 8/1 2014 Ninna Olsen Uddannet pædagog KFUM-spejder i 24 år Leder i 11 år, assistent 5 år Kursusleder

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Værdigrundlag og læreplan

Værdigrundlag og læreplan Værdigrundlag og læreplan Fuglereden er en integreret institution, hvor vuggestuen og børnehaven blev sammenlagt i august 2010. At slå to institutioner, to personalegrupper, to kulturer og to faglige kontekster

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte

ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte D.Damm Dorte Damm 1 ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte D.Damm Multimodal behandling: Psykoedukation Tilpasning af omverdenen medicin Coaching Social

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Materiale til spiller i OIK:

Materiale til spiller i OIK: Materiale til spiller i OIK: Du har valgt at spille ishockey i OIK!!!! Enten starter du nu som ny spiller, eller også har du været her i nogen tid, og har allerede fundet glæden ved at bruge fritiden på

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes.

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes. Læreplaner 2013 Praksisbeskrivelser: Vi har i år valgt at inddele læreplanen i to praksisbeskrivelser. Vuggestuerne er i år med i et aktionslæringsprojekt omhandlende konfliktløsning og dette danner udgangspunkt

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN ADHD og ARBEJDSPLADSEN Hensigten med denne brochure 07 Fakta om ADHD 08 Hvordan OPLEVES ADHD typisk på arbejdspladsen? 12 Hvad kan du gøre som leder? 14 Information til kollegerne 20 Hvad kan du gøre som

Læs mere