Den måde vi husker på. Ifølge traditionel opfattelse gøres erindring af traumer til noget særligt. Det er den ikke, viser nyere forskning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den måde vi husker på. Ifølge traditionel opfattelse gøres erindring af traumer til noget særligt. Det er den ikke, viser nyere forskning."

Transkript

1 juni årgang Dansk Psykolog Forening Den måde vi husker på Ifølge traditionel opfattelse gøres erindring af traumer til noget særligt. Det er den ikke, viser nyere forskning. Side 3

2 Leder Den danske model på retur Alle var for ganske kort tid siden enige om, at modellen for det danske arbejdsmarked er genial. Med vores flexicurity-model altså kombinationen af fleksibilitet og tryghed i ansættelsen er der sik kerhed for dynamik på arbejdsmarkedet. Modellen kaldes Den danske model, hvad man godt kan tillade sig at skrive med stort, eftersom det betragtes som et nationalt klenodie. Ikke så få udenlandske delegationer er gennem årene rejst hertil for at studere modellen og dens bestanddele: Et offentligt finansieret social- og sundhedssystem, der sikrer fri behandling. Et offentligt finansieret uddannelsessystem, der skaber et veluddannet ar bejdsmarked. Et forhandlingssystem, hvor parterne i udgangspunktet selv finder deres løsninger og sikrer sig fælles accept. Og et frit arbejdsmarked, hvor arbejdsgiveren relativt nemt kan afskedige, fordi a-kassesyste met tager sig forsørgerbyrden ved ledighed og sikrer den ledige, indtil han kommer i arbejde igen. Med den aktuelle Genopretningsplan piller man imidlertid afgørende ved elementerne og deres indbyrdes balance. Ved at forkorte dagpengeperioden fra fire til to år, ved at begrænse rentefradragsretten på fagforeningskontingent med det mål at svække lønmodtagerorganisationerne og ved at begrænse arbejdsmarkedets parters indflydelse er man godt på vej til at fjerne det specielle ved Den danske model og dermed det unikke. Argumentet for at skære dagpengeperioden ned til to år lyder, at vi er det eneste land i Europa med fire års dagpengeperiode. Derfor kan vi godt forkorte. Men er vi ikke også det eneste land med et flexicurity-arbejdsmarked. Og kan vi overhovedet bevare denne model, hvis vi fjerner elementerne. Den danske model består vel ikke kun af ord og holdninger. Nøgternt betragtet betyder ændringerne på lovområdet, at fagforeninger må se på, hvilke muligheder der så ligger i aftalesystemet. I Dansk Arbejdsgiverforening ser man dagpengereformen som en gevinst også for de ledige. De vil nu hurtigere blive animeret til at tage en tillægsuddannelse eller blive omskolet for at få de nødvendige kompetencer, som det frej digt udtrykkes. Som repræsentanter for psykologområdet tillader vi os at spørge: Hvad er det for tillægskompetencer, psykologer skal erhverve sig på hospitalerne eller i PPR? Lige nu oplever vi, at kravene til universiteterne er, at man skal bruge tid på at opnå arbejdsmarkedskompetencer. Klart! Men hvilke fag lige kompetencer er det så, der ikke er brug for for at løse opgaven på PPR eller på hospitalet? Det er svært at overse den ideologiske hensigt i dagpengereformen. Reformpartierne henviser uforsigtigt til Arbejdsmarkedskommissionen og de økonomiske vismænd, der har argumenteret for en afskaffelse af den fireårige dagpengeperiode. Med de har samtidig slået fast, at det skulle ske i perioder, hvor ledigheden var lav og faldende, medens man skulle øge dagpengeperiodens længde, når ledigheden var høj og stigende. Flertallet bag reformen gør præcis det modsatte. Skal balancen i Den danske model genoprettes en noget anden type Genopretningsplan kunne man tænke sig to veje: Enten et krav om længere opsigelsesvarsler end i dag, eller at en fyring udløser en stor sum penge til medarbejderen. Men er et farligt farvand, for prisen for trygheden i ansættelsen vil være høj. Bliver det dyrt at fyre, vil arbejdsgiverne være forsigtige med at ansætte. Der bliver langt mellem de udenlandske delegationer fremover. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Jørn Thomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Modelfoto BAM/Scanpix Jobannoncer 2010 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2010: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 13 19/7 6/8 14 2/8 20/ /8 3/9

3 til arbejdsmiljøet Dansk Psykolog Forening har en plan. Den beskriver, hvordan det psykiske arbejdsmiljø i sekretariatet forbedres, så vi undgår stress. Arbejdsmiljø Af Mette Holsøe og Jørgen Carl En række online artikler i Avisen.dk har sat spot på arbejdsmiljøet i fagforeninger. Den 2. juni 2010 handlede en kritisk og noget fortegnet artikel om arbejdsmiljøet i Dansk Psykolog Forenings sekretariats. Som det vil være bekendt fra blandt andet beretningen og debatten på GF-2010 i marts lever virkeligheden i foreningen ikke op til det ry, der ofte er blevet tegnet af fagbevægelsen som hjemsted for dovne mænd og kvinder, der er bedst til at bruge medlemmernes penge på egen fornøjelse. Tværtimod vidner en gul smiley om det modsatte: at der arbejdes alt for meget. Så meget, at Arbejdstilsynet i januar 2010 afgjorde, at det psykiske arbejdsmiljø i sekretariatet skal forbedres, for at imødegå risikoen for stress blandt de ansatte. Både ledelse, medarbejdere og bestyrelse tager Arbejdstilsynets afgørelse meget alvorligt, og derfor er der udarbejdet en handlingsplan, som er godkendt af Arbejdstilsynet. Handlingsplanen udstikker indsatsområder, som ledelse og medarbejdere tror på kan sikre en trivsel i top. Reelle problemer og fælles løsninger - Fra medarbejderside forholder vi os til selve rapporten, og hvad den sætter fingeren på. Rapporten peger på, at der skal reduceres og forebygges stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav i arbejdet, siger Sonja Andersen og Lars Michaelsen, der er tillidsrepræsentanter for de ansatte HK ere og AC ere. - Det glæder os, at ledelsen sammen med medarbejderne er nået frem til en plan for at løse problemerne. Det håber vi vil hjælpe. Vi er desuden informeret om, at bestyrelsen tager rapporten meget alvorligt, og det glæder os også. Ledelsens ansvar I sekretariatet er der således taget fat på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø med forskellige indsatser, der alle skal øge trivslen og forhindre stressen i at ramme. Direktør Marie Zelander: - Sekretariatets trivsel er afgørende for, at vi når vores mål. Derfor må vi ikke risikere, at arbejdet går ud over helbredet. Medicinen i vores tilfælde er, at vi skal blive bedre til at prioritere i det daglige og til at tilrettelægge arbejdsgangene mellem de politiske og administrative niveauer. Det er ledelsens ansvar at sikre det. - I modsætning til mange andre fagforeninger har Dansk Psykolog Forening gennem de seneste fem år fortsat en voldsom vækst, og vi har nu næsten medlemmer. Flere medlemmer betyder flere sager, flere forhandlinger, flere kurser, nye servicebehov og mere og bedre information. Derfor er det også ledelsens opgave at geare organisationen til de forandringer, der følger med, når organisationen vokser. Og det kan være en udfordring i en forening præget af et stort engagement fra såvel medlemmer som medarbejdere. Formand Roal Ulrichsen noterer sig de tiltag, der allerede er sket og udtrykker på den baggrund bestyrelsens tiltro til den lagte plan. Han tilføjer, at det langt skarpere prioriterede arbejdsprogram også vil medvirke til at gøre det klart, hvilke opgaver der er de vigtigste de næste to år. Handling fører til forandring - Et initiativ, der allerede er blevet taget i brug, er de enkelte onsdage, hvor der har været lukket for telefonrådgivning, så konsulenterne har haft ro til at få færdiggjort medlemssagerne og komme skrivebordsbunker til livs. - Derudover bliver der opnormeret på enkelte områder, ligesom vi er ved at udarbejde en trivselspolitik, servicebeskrivelser og best practice for nogle af arbejdsfelterne. Lige så stille kan vi se, at tingene begynder at virke. Jeg oplever en stor vilje og opbakning, og vi står sammen om et fælles og vigtigt projekt, fastslår Marie Zelander. Mette Holsøe, kommunikationschef Jørgen Carl, redaktør Psykolog nyt

4 Om at huske traumatiske Nyere forskning viser, at patienter med PTSD husker den traumatiske oplevelse ved hjælp af samme mekanismer som andre oplevelser. Det strider mod den traditionelle opfattelse, der gør erindringen af traumer til noget særligt. Forskning Af Charlotte Juul Sørensen På Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, ligger Center on Autobiographical Memory Research, forkortet: CON AMORE. Her forsker de i selvbiografisk hukommelse. Professor, psykolog Dorthe Berntsen er leder af centret. Hun synes, det er på tide, at der kommer mere fokus på selvbiografisk hukommelse, og hvad det kan bidrage med. - Selvbiografisk hukommelse har levet en lidt kummerlig tilværelse, især internationalt. Feltet er ikke blevet udnyttet nok i forhold til, hvad det egentlig kan, og det vil jeg gerne være med til at lave om på, siger hun. Dorthe Berntsen har bidraget både nationalt og internationalt til debatten om selvbiografisk hukommelse. Hun har de seneste år blandt andet forsket i de ubehagelige erindringer om traumet, der bliver ved med at dukke op i bevidstheden hos mennesker med PTSD. Den traditionelle opfattelse antager, at den traumatiske oplevelse er så overvældende og så meget i modstrid med vores opfattelse af os selv og verden, at vi ikke er i stand til at lagre den i vores hukommelse på samme måde som andre begivenheder. Den bliver gemt med en speciel mekanisme. Det betyder, at den er sværere at få fat i med viljens magt, men lettere dukker op spontant. Den opfattelse afspejler sig også i diagnosen for PTSD, hvor ét kriterium er, at man har tilbagevendende genoplevelser af traumet, og et andet, at man har helt eller delvist amnesi for oplevelsen. Dorthe Berntsen er enig i, at erindringer om traumet dukker meget let op involuntært. Hendes forskning viser imidlertid, folk generelt heller ikke har problemer med at huske oplevelsen voluntært. - Det kan man se på mange måder, blandt andet ved at spørge, om folk kan huske den traumatiske begivenhed voluntært. Det er de som regel fuldt ud i stand til, siger hun. 4 Psykolog nyt

5 oplevelser Flere undersøgelser af den amerikanske diagnose DSM IV viser også, at kriteriet med delvist amnesi hænger dårligt sammen med de øvrige kriterier. Derfor behøver man efter Dorthe Berntsens mening ikke nogen særlig mekanisme for at forklare de påtrængende erindringer ved PTSD. De huskes på samme måder som alle andre oplevelser og kan genkaldes både voluntært og involuntært. Traumer huskes som andre oplevelser Når traumatiske oplevelser huskes på samme måde som andre oplevelser, kan vi ifølge Dorthe Berntsen bruge vores viden fra hukommelsesforskningen i al almindelighed til at forstå de påtrængende erindringer ved PTSD. Vi ved fra både hukommelsesforskning og indlæringsteori, at emotionelle og usædvanlige oplevelser får særlig stor opmærksomhed og derfor sætter sig godt fast og huskes let. Det er normalt en meget nyttig funktion ved vores hukommelse. - Hvis du står nede i Superbrugsen med en kurv fuld af varer og pludselig ikke kan huske din pinkode, er det jo ikke traumatisk. Men det er usædvanligt og lidt emotionelt. Den erindring kommer måske tilbage til dig næste gang, du skal ned og handle, og så tjekker du lige, hvad din pinkode er, siger Dorthe Berntsen. Problemerne opstår, når vi oplever noget traumatisk. Det husker vi også rigtig godt, men det er ubehageligt og giver voldsomme fysiske og følelsesmæssige reaktioner. Så bliver den normale hukommelsesfunktion dysfunktionel. Traumets psykologiske betydning Problemet, med at den traumatiske erindring dukker op tit, bliver yderligere forstærket, hvis der er mange ting i vores dagligdag, der minder om traumet. De involuntære erin- Psykolog nyt

6 dringer er nemlig i høj grad styret af konkrete associationer. Det kan for eksempel være, hvis begivenheden har medført nogle konkrete ændringer i tilværelsen man har mistet en nærtstående eller er kommet til skade. Men det kan også være, hvis oplevelsen får stor psykologisk betydning for én. - Vi kan se, at jo mere den traumatiske begivenhed bliver brugt som et organiseringsredskab for ens livshistorie, selvforståelse og fremtidsforestillinger, jo højere grad af PTSD har man, siger Dorthe Berntsen. Hun kan ikke svare på, om den store psykologiske betydning giver mere PTSD, eller om det er, fordi man har mange invaderende erindringer om traumet, at det kommer til at betyde meget. Men det kan sige noget om, at begivenheden måske ikke mangler integration med vores liv, men snarere er overintegreret. - Det bliver sådan en slags gøgeunge, der skubber alt andet ud. Pludselig handler alt om traumet. Afgræns traumet Efter Dorthe Berntsens mening har den nye viden nogle konsekvenser for, hvilken behandling man skal tilbyde men- Dorthe Berntsen om at kunne huske en traumatisk oplevelse: Man kan spørge sig selv, hvorfor så mange klinikere har det indtryk, at klienten har svært ved at huske den traumatiske oplevelse, når undersøgelser viser det modsatte. Jeg ved det simpelt hen ikke, men måske er det, fordi det er så følelsesmæssigt overvældende. Man kan måske godt se det meget klart for sig, men det kan være svært at få det omsat til sprog, fordi man samtidig har følelserne at slås med. Man kan sagtens være i stand til at huske noget uden at kunne sætte ord på det. 6 Psykolog nyt

7 FAKTA Baggrund nesker med PTSD. Hvis man tager for pålydende den traditionelle tankegang om, at erindringen for traumet er dårligt integreret, vil det være en naturlig behandlingsstrategi at integrere traumet bedre. Det skal man efter hendes mening være forsigtig med. - Jeg lavede engang en undersøgelse, hvor en deltager meldte fra undervejs. Hun kom alt for tit til at tænkt på den ulykke, hun havde oplevet. En terapeut havde sagt til hende, at hun havde oplevet et kontroltab ved ulykken, og det kunne ses som et centralt tema i hele hendes liv. Jeg tror, det er forkert at foreslå den slags fortolkninger. Det kan godt være, der også er problemer med kæresten og familien, men det har ikke noget med ulykken at gøre. At en bilist ikke overholder sin vigepligt, er noget, der kan ske for alle. Dorthe Berntsen mener snarere, man skal hjælpe patienten med at afgrænse traumet, så det ikke bliver forbundet med alt muligt andet i livet. Hun understreger samtidig, at det sandsynligvis også er det, mange terapeuter gør blandt andet i kognitiv adfærdsterapi, som har en dokumenteret effekt på PTSD. Stort potentiale i hukommelsesforskning På baggrund af forskningen har Dorthe Berntsen og hendes kolleger foreslået en ny teoretisk model for PTSD, der tager højde for den rolle, hukommelsen spiller. Den giver blandt andet bedre mulighed for at forstå, hvilken rolle ting som indlæringsprocesser, kønsforskelle og personlighedstræk spiller. - Det kan måske hjælpe os til at forstå, hvorfor kun 5-10 % af befolkningen lider af PTSD, når % har traumatiske oplevelser, siger hun. Hun mener også, at området selvbiografisk hukommelse kan bidrage med viden om andre kliniske tilstande som for eksempel depression, generaliseret angst og personlighedsforstyrrelser og om menneskets udvikling mere basalt. CON AMORE er derfor klar til at kaste sig ud i nye forskningsprojekter, og det har de fået god mulighed for, siden centret i januar 2010 blev udnævnt til grundforskningscenter under Dansk Grundforskningsfond. Det betyder, at de får en stor pose penge, men også at de skal lave noget, der er banebrydende. Det har blandt andet givet dem mulighed for at holde en international konference om selvbiografisk hukommelse i denne måned med deltagere både fra Europa og en række oversøiske lande. CON AMORE forsker blandt andet i: Erindringer og fremtidsforestillinger, der opstår voluntært og involuntært. Hvordan kulturelt overleverede skemaer for tid strukturerer den personlige tidshorisont. Udviklingen af selvbiografisk hukommelse i spædbarnsalder og barndom i sammenhæng med tilegnelse af sprog og kulturelle tidsskemaer. Selvbiografisk hukommelse i vigtige kliniske forstyrrelser som for eksempel PTSD og hjerneskader. Læs mere om PTSD af Dorthe Berntsen The Unbidden Past: Involuntary Autobiographical memories as a Basic mode of Remembering. Kommer snart i Current Directions of Psychological Science. Involuntary autobiographical memories, Cambridge University Press, Cambridge 2009 (bog) A Memory Based Model of Posttraumatisk Stress Disorder: Evaluating Basic Assumptions Underlying the PTSD Diagnosis af Rubin, D.C., Berntsen, D. og Johansen, M.K. I Psychological Review, 2008 vol. 115, No. 4, Kontakt: Centret: Dorthe Berntsen. - At bringe forskere fra hele verden sammen og give dem hver en time til at holde et oplæg betyder jo, at en hel masse synspunkter bliver bragt sammen. Jeg håber, at deltagerne bliver inspirerede. At alle forskerne føler, at de bidrager til et felt, hvor der virkelig er potentialer. At de får ideer til at gå hjem og udføre nye projekter, siger Dorthe Berntsen. Charlotte Juul Sørensen, journalist, cand.psych. Psykolog nyt

8 Motionsafhængighed og spiseforstyrrelser Medens motionsafhængighed er et barn af de moderne tider, er det mere end 100 år siden, man første gang identificerede en spiseforstyrrelse som anoreksi. Er der tale om to forskellige lidelser eller måske to sider af samme sag? Krop Af Mia Beck Lichtenstein og René Klinkby Støving Når nok motion aldrig er nok, er der måske tale om en af vor tids nye afhængighedslidelser. Motionsafhængighed er et nyt subkulturelt syndrom, der er kendetegnet ved overdreven og tvangspræget fysisk træning med negative fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. Symptomerne kan være fysisk nedslidning som følge af overtræning, abstinenser, tiltagende træningsmængder og nedprioritering af familie, venner og job (Hausenblas & Downs 2002; Lichtenstein 2004). Motionsafhængighed er ikke en etableret diagnose, men der er en række ligheder med andre kendte afhængighedslidelser. Derfor er fænomenet studeret internationalt, og det er flere gange påvist, at for megen træning kan reducere livsudfoldelsen og gøre mere skade end gavn. Hovedparten af studierne omhandler motionsafhængighed i relation til spiseforstyrrelser, idet fysisk aktivitet kan være en måde at opnå vægttab og reducere fedtprocenten. En grundlæggende problemstilling er, om motionsafhængighed altid er et symptom på en spiseforstyrrelse, eller om det kan optræde som primær forstyrrelse. Kan de to lidelser i nogle tilfælde skilles ad? I den internationale litteratur er dette spørgsmål diskuteret heftigt de sidste 25 år, hvilket vi vil gennemgå i den artikel. Hanne som er en case hentet fra virkelighedens verden har løbetrænet struktureret, seriøst og målrettet i 20 år. Hun har været en del af den danske elite, indtil hun som følge af træningen blev så skadet, at hun stadig i dag har kroniske smerter, kraftnedsættelse i benet og føleforstyrrelser. Løbe kan hun næsten ikke længere, så i stedet svømmer og cykler hun. Træning er omdrejningspunktet i hendes liv, og uddannelse og karriere har haft mindre betydning. Hun har fundet en kæreste, som også dyrker eliteidræt, og parret har besluttet ikke at få børn, fordi træningen fylder så meget, at de ikke har tid til andet. Hun vil desuden få svært ved at blive gravid, for hun har ikke haft menstruation i mange år og hendes fedtprocent er meget lav. Hun er ekstremt fokuseret på sin kost og undgår fedtholdig mad. Er Hanne træningsnarkoman eller spiseforstyrret eller er hun begge dele? Anoreksi og bulimi Anorexia nervosa, AN, er et syndrom, altså et kompleks af samtidigt optrædende symptomer. Ætiologien er ukendt. Det er karakteriseret ved selvinduceret vægttab til en legemsvægt under 85 % af den forventede vægt i forhold til højde og alder. For voksne er grænsen sat ved et Body Mass Index (BMI) under 17,5 kg/m2. Desuden er syndromet karakteriseret ved forvrænget kropsopfattelse, intens frygt for at tage på i vægt, ophør af menstruationer (eller forsinket pubertet) hos piger og manglende libido hos drenge. Vægt- 8 Psykolog nyt

9 modelfoto: bam/scanpix Psykolog nyt

10 tabet opnås ved restriktiv kostindtagelse, overdreven motion eller udrensende adfærd i form af opkastning, misbrug af afføringsmidler eller vanddrivende medicin. Motion eller fysisk træning indgår ikke som et nødvendigt diagnostisk kriterium, men ses hos op mod 80 % af patienter med spiseforstyrrelser (Bratland-Sanda et al. 2010). Hanne har tydelige symptomer på anorexi. AN er ikke en ny sygdom. Den blev identificeret og beskrevet videnskabeligt i 1873 af William Gull og samme år af Laségue (Vandereycken 1989). Men der er flere skildringer, som sandsynliggør, at AN også forekom længe før urbaniseringen tilbage i middelalderen (Silverman 1997). Bulimia nervosa (BN) er derimod første gang beskrevet og defineret et hundrede år efter AN (Russell 1979). Første tilfælde af BN i Danmark blev beskrevet i 1989, og lidelsen blev først en etableret diagnose i Med BN opstod efterhånden en familie af mere eller mindre veldefinerede men beslægtede lidelser, der alle kan knyttes til forstyrrelser i kropsopfattelse og spisemønster = spiseforstyrrelser. I såvel WHO s (WHO 1992) som i det amerikanske diagnosesystem (APA 1994) er kun etableret AN, BN og uspecifikke eller atypiske spiseforstyrrelser. Men i litteraturen er der de seneste år tilføjet stadig flere spiseforstyrrelser, som (endnu?) ikke er integreret i diagnoselisterne: binge eating disorder, night eating syndrome, orthorexia nervosa, megarexia nervosa og muscle dysmorphia. Ligheder mellem lidelserne Yates var i 1983 blandt de første til at antyde og systematisk undersøge fælles karakteristika hos tvangsmotionister og spiseforstyrrede. På baggrund af interview med 60 maratonløbere fandt hun frem til, at løbere og anorektikere ligner hinanden i en række personlighedsmæssige forhold som store forventninger til sig selv, høj fysisk smertetolerance og tendens til depression. Konklusionen var, at lighederne blandt tvangsløbere og anorektikere bundede i en fælles identitetsproblematik. Med Yates studie var diskussionen om differentieringen mellem motionsafhængighed og spiseforstyrrelser indledt, og herefter fulgte mange diskussioner om primære og sekundære symptomer. Yates uddybede senere lighederne imellem motionsafhængige og spiseforstyrrede, som hun karakteriserede som utilfredse med sig selv, målrettede og vedholdende (Yates 1991). Sours fandt også i begyndelsen af 1980 erne ligheder som hyperaktivitet, restriktiv spisning, regnskaber over kalorier og træningsplaner, udebleven menstruation, frygt for fedt, forstyrret kropsopfattelse, ønsket om den perfekte krop samt ignorering af smerte og mentalt ubehag (Sours 1981). Sours mente, at de to fænomener er udtryk for en kulturel tendens til at fokusere på slankhed og hylde en stærk fysisk form, og at den fælles symptomatologi derfor grundlæggende er udtryk for et og samme kulturelle syndrom. På den baggrund argumenteres der i dele af litteraturen for, at motionsafhængighed må opfattes som en ny type spiseforstyrrelse, der primært kommer til udtryk gennem overdreven træning, men som ellers er identisk med spiseforstyrrelser og ikke eksisterer selvstændigt. Forskelle mellem lidelserne Forskningen har ikke entydigt kunne bekræfte, at træningsafhængige og spiseforstyrrede har identisk personlighed og adfærd. Faktisk eksisterer der en del studier, der stiller sig tvivlende over for de antydede fællestræk og antagelsen om, at løbere har anorektiske tendenser. Motionsafhængighed adskiller sig historisk fra spiseforstyrrelser, idet syndromet først er opstået efter urbaniseringen med stillesiddende ar- 10 Psykolog nyt

11 FAKTA Projekt motionsafhængighed I et samarbejde mellem Center for Spiseforstyrrelser ved Odense Universitetshospital; Forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark samt Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet er et forskningsprojekt om motionsafhængighed under forberedelse. Studiet skal bl.a. afklare, om motionsafhængighed forekommer uafhængigt af spiseforstyrrelser, og i givet fald karakterisere motionsafhængiges livskvalitet og personlighedstræk. Det er forfatternes hypotese, at motionsafhængighed i nogle tilfælde optræder som selvstændig lidelse uafhængigt af en spiseforstyrrelse. Læsere med interesse for emnet er velkomne til at kontakte forfatterne: Mia Beck Lichtenstein: René Klinkby Støving: Der henvises i øvrigt til Mia Beck Lichtensteins artikel Når sundhed bliver til sygdom, Psykolog Nyt 6/2010. bejde og er tiltaget i takt med fitness- og sundhedskulturen. Et studie af Wheeler et al. (1986) undersøgte en gruppe mandlige løberes personlighed og spiseadfærd for at se, om disse parametre svarede til anorektiske patienters. Det viste sig, at ingen af løberne opfyldte kriterierne for anoreksidiagnosen. Endvidere viste ingen af løberne tegn på psykopatologi såsom angst og dårlig social tilpasning, hvilket er karakteristisk for spiseforstyrrede. Studiet kunne heller ikke påvise, at løberne forsømte deres arbejde og familier. Studiet målte dog kun motionsadfærd og ikke motionsafhængighed. Powers et al. (1998) forholdte sig kritisk til Yates anskuelse af fællestrækkene og har gennemført et studie, der ikke viste ligheder mellem motionsafhængige og spiseforstyrrede i forhold til personlighed, kropsopfattelse og psykopatologi. Løbere og anorektikere havde ikke samme psykologiske profil, idet der kunne konstateres psykopatologi hos anorektikerne, mens løberne var normale i lighed med Wheeler et al. s resultater. Desuden havde løbere og anorektikere ikke samme fysiologiske profil kun anorektikerne havde for lav fedtprocent og lavt BMI. Studiet viste, at motionsafhængighed eksisterer uafhængigt af spiseforstyrrel- Psykolog nyt

12 ser hos en gruppe løbere, og at de to syndromer ikke er et kontinuum. Da der ikke var tegn på psykopatologi hos løberne, skal motionsafhængighed ifølge Powers et al. ikke anerkendes som en diagnose, kun som et fænomen. Et studie af Bamber et al. (2000) fandt samme resultat, men dette studie omhandlede udelukkende kvinder og er siden blevet kritiseret massivt (Blaydon 2002). At der ikke kan konstateres tegn på psykisk lidelse blandt løbere, kan ifølge Yates skyldes, at løberne netop bruger motion som en strategi til at mindske psykisk forpinthed. Nogle studier viser, at når motionen bliver afskåret, så øges depression og angst, som formentlig ellers reguleres gennem løb. Alligevel bør man ifølge Powers et al. være opmærksom på symptomer på motionsafhængighed, idet nogle kvindelige løbere er i risiko for at udvikle anoreksi, og man kan desuden se en øget sårbarhed for spiseforstyrrelser hos elitesportsfolk (Sundgot-Borgen & Larsen 1993). Når nok motion aldrig er nok, er der måske tale om en af vor tids nye afhængighedslidelser. Primært eller sekundært? Veale (1987) var den første til at introducere motionsafhængighed som selvstændig lidelse med udgangspunkt i DSMkriterierne for afhængighed. Veale understregede dog, at der eksisterer en række ligheder mellem motionsafhængighed og spiseforstyrrelser, som kan vanskeliggøre adskillelsen. Ud over overdreven træning nævnte han blandt andet selvinduceret vægttab og lav fedtprocent. Han mente, at det på trods af de mange fællestræk var muligt at skelne mellem motionsafhængighed og spiseforstyrrelser, og at motionsafhængighed i nogle tilfælde kunne opfattes som en primær lidelse. Den afgørende forskel er, at ved primær motionsafhængighed er træning et mål i sig selv. Diæt og vægttab tjener blot til at forbedre idrætspræstationen. Ved sekundær motionsafhængighed er formålet med fysisk aktivitet at opnå vægttab eller at kompensere for overspisning. Derfor understreges det, at en spiseforstyrrelse skal udelukkes, før der kan være tale om primær motionsafhængighed. I en kort oversigtsartikel diskuterer Keski-Rahkonen motionsafhængighed som primært eller sekundært fænomen og konkluderer: the term exercise dependence seems to belong to the land of the myths ( ) if you meet someone who claims to be exercise-dependent, delve deeper look for an eating disorder (Keski-Rahkonen 2001, s. 282). Han mener 12 Psykolog nyt

13 altså, at der altid ligger en spiseforstyrrelse bag motionsafhængighed, og at primær motionsafhængighed er en myte. Zmijewski og Howard har fundet en stærk sammenhæng mellem spiseforstyrrelser og motionsafhængighed, hvilket støtter hypotesen om sekundær motionsafhængighed. De fandt dog samtidig en gruppe, der opfyldte kriterierne for primær motionsafhængig med fravær af spiseforstyrrelse, hvorved primær motionsafhængighed synes at forekomme. Exercise Dependence in individuals with eating disorders can pose serious health risks, but perhaps just as important are those individuals with primary exercise dependence (Zmijewski og Howard 2003, s. 184). På grund af de skadelige følgevirkninger af overdreven motion understreger de, at primær motionsafhængighed må tages alvorligt. Blaydon et al. (2002) antyder i et studie af triatleter, at primær motionsafhængighed findes som en sygdom, der er forskellig fra sekundær motionsafhængighed. De diskuterer imidlertid brugen af begreberne primær og sekundær motionsafhængighed og finder denne skelnen forenklet og utilstrækkelig, idet en given patologisk tilstand kan resultere i enten den ene eller begge tilstande af motionsafhængighed. Fx kan overdreven træning og forstyrrede spisevaner hos en bodybuilder begge være et resultat af en ekstrem optagethed af krop og udseende, hvorfor både motionsafhængighed og spiseforstyrrelse må opfattes som sekundære. I Hannes tilfælde er det svært at sige, om træningen var primær og sekundært har ført til spiseforstyrrelsessympto- Fik du tjekket tallene i din pensionsoversigt? I april modtog du din årlige pensionsoversigt fra pensionskassen. Vi anbefaler, at du bruger den til at tjekke, om dine dækninger matcher dine behov. Betaler du for eksempel til en ægtefælledækning uden at være gift? Eller går der for meget til invalidedækning og for lidt til alderspension? På vores hjemmeside finder du en guide til pensionsoversigten og en forklaring på tallene. Adressen er mppensionsoversigt. Smakkedalen 8. DK-2820 Gentofte. telefon Psykolog nyt

14 mer, eller om spiseforstyrrelsen kom først og førte til overdreven træning. Vi ved, at der i idrætsmiljøer er en overrepræsentation af både spiseforstyrrelser og motionsafhængighed i forhold til normalbefolkningen. Men vi ved ikke, om de, der søger ekstreme træningsmiljøer, i forvejen er sårbare i forhold til deres kropsbillede og selvværd. At der ikke kan konstateres tegn på psykisk lidelse blandt løbere, kan ifølge Yates skyldes, at løberne netop bruger motion som en strategi til at mindske psykisk forpinthed. gumenterer for, at de to fænomener kan anskues ud fra det, hun kalder en aktivitetsteori. En aktivitet forstås som en uafhængig, målrettet aktivitet, der ligger ud over almindelige hverdagsaktiviteter som familie og arbejde, og som tjener til selvudvikling og selvtilfredsstillelse, fx løb og slankekure. Disse aktiviteter er kropsbaserede og adskiller sig fra andre ikke-kropsbaserede aktiviteter som havearbejde og tegning. I en kropsbaseret aktivitet er fokus rettet mod målbare præstationer i form af vægttab eller en forbedret fysisk form. Kendetegnende for folk, der er engagerede i kropsbaserede aktiviteter er, at når målet er nået, søges nye mål: tynd er aldrig tynd nok, og man kan aldrig komme i for god form. Grundet de fælles drivkræfter og det ekstreme kropsfokus argumenterer Yates for eksistensen af en aktivitetslidelse The Activity Disorder (Yates 1991). Yates mener således, En fælles kropsbaseret aktivitetslidelse? Der er som anført så store overlap imellem spiseforstyrrelser og motionsafhængighed, at det måske ikke giver mening at dele dem op i primære og sekundære lidelser, men skal ses som forskellige stadier af samme lidelse. Yates arat spiseforstyrrelser og motionsafhængighed skal ses som to udtryk for en fælles grundlidelse, der er relateret til kroppen og giver sig udtryk i en målrettet aktivitet. Siden aktivitetshypotesen er der opstået flere nye kulturelt betingede kropsbaserede lidelser såsom megarexi (sygelig trang til at blive muskuløs) og ortorexi (sygelig besættelse af at leve sundt). De har alle fællestræk med spiseforstyrrelser, men har også særegne kendetegn. Der er formentlig et stort overlap mellem motionsafhængighed og megarexi, idet idrætten spiller en rolle i begge syndromer. Af disse syndromer er det kun anorexi og bulimi, der er anerkendt som egentlig diagnose både i DSM og ICD, men ifølge Yates tankegang kan de alle opfattes som én og samme forstyrrelse en afhængighed af kontrol over kroppen. At denne form for afhængighed er tiltaget, kan formentlig forklares sociokulturelt. Modsat afhængighed af eksempelvis alkohol eller rygning er både slankhed, sund kost og god fysisk form velanset i samfundet, hvilket kan have en betydning for væksten i kropsbaserede afhængighedslidelser. På trods af krops- og sundhedsdyrkelsen udgør fysisk inaktivitet, overvægt og usunde kostvaner dog et større problem for folkesundheden end overdreven træning. Der er en tydelig kønsforskel i de forskellige kropsbaserede syndromer. Mens spiseforstyrrelser og ortorexi overvejende rammer kvinder, er der en overrepræsentation af mænd, der udvikler megarexi. Motionsafhængighed synes at være ligeligt fordelt på begge køn i europæiske studier (Lejoyeux et al. (2008; Lindwall & Palmeira 2009). At der kan være forskel imellem mænds og kvinders motivation for at dyrke idræt, påviste Hausenblas og Fallon (2002) i et studie af unges træningsadfærd, træningsafhængighed og kropsbillede. Resultaterne viste, at BMI afgjorde kvindernes tilfredshed med deres kroppe (jo højere BMI, jo mere utilfredse), mens træningsadfærden var afgørende for mændene (jo mere træning, jo mere tilfredse). Forskerne antog, at kvindernes motiver for at træne var vægttab, mens mændene var motiveret af ønsket om en muskuløs krop og konkurrence. Mia Beck Lichtenstein, psykolog & bac.scient. i idræt og sundhed. Center for Spiseforstyrrelser, Forskningsenheden Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Odense René Klinkby Støving, overlæge, lektor, ph.d. Ernæringsklinikken, Endokrinologisk afd. M, Center for Spiseforstyrrelser, Odense Universitetshospital 14 Psykolog nyt

15 litteratur American Psychiatric Association (APA). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders. In: (4th edn) (DSM-IV). Washington DC Bamber, D. et al. (2000): The pathological status of exercise dependence. The British Journal of Sports Medicine, vol. 34, pp Blaydon et al. (2002): Metamotivational characteristics of eating-disordered and exercise-dependent triathletes: an application of reversal theory. Psychology of Sport and Exercise, vol. 3 (3), pp Bratland-Sanda et al. (2010): Physical Acticvity and Exercise Dependence During Inpatient Treatment of Longstandig Eating Disorders: An exploratory Study of Excessive and Non-Excessive Exercisers. International Journal of Eating Disorders, 43, pp Hausenblas, H.A. and Downs, D.S. (2002): Exercise dependence: a systematic review. Psychology of Sport and Exercise, vol. 3 (2), pp Hausenblas, H.A. and Fallon, E.A. (2002): Relationship among body image, exercise behavior, and exercise dependence symptoms. International Journal of Eating Disorders, vol. 32 (2), pp Keski-Rakhonen, A. (2001): Exercise Dependence a Myth or a Real Issue?. European Eating Disorders Review, vol. 9, pp Lejoyeux, M. et al. (2008): Prevalence of exercise dependence and other behavioural addictions among clients of a Parisian fitness room. Comprehensive Psychiatry, 49, pp Lichtenstein, M.B. (2004): Træningsafhængighed om psykisk afhængighed af fysisk aktivitet. Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Lindwall, M. & Palmeira, A. (2009): Factorial Validity and Invariance Testing of the Exercise Dependence Scale-Revised in Swedish and Portuguese Exercisers. Measurement in Physical Education and Exercise Science, v.13 n. 3 pp: Powers, P.S. et al. (1998): Comparison of Habitual Runners and Anorexia Nervosa Patients. International Journal of Eating Disorders, vol 23 (2), pp Russell G.: Bulimia nervosa: An ominous variant of anorexia nervosa. Psychol.Med. 1979; 9: Silverman J.A. ( ): Limner of anorexia nervosa and myxoedema. An historical essay and encomium. Eat.Weight.Disord. 1997; 2: Sours, J.A. (1981): Running, Anorexia Nervosa, and Perfection, in: Sacks, M.H. (Ed.): Psychology of running. Human Kinetics Publishers, Inc, Sundgot-Borgen, J. and Larsen, S. (1993): Pathogenic weight-control methods and self-reported eating disorders in female elite athletes and controls. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, vol. 3 (3), pp Vandereycken, W.: Who was the first to describe anorexia nervosa: Gull or Lasègue? Psychol. Med. 1989; 19: Wheeler, G.D. et al. (1986): Are anorexic tendencies prevalent in the habitual runner?. British Journal of Sports Medicine, vol. 20 (2), pp World Health Organization (WHO). International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (ICD-10). Geneva Yates, A. (1991): Compulsive Exercise and the Eating Disorders. Toward an Integrated Theory of Activity. Brunner/Mazel, Inc, Yates, A. et al. (1983): Running: an analogue of anorexia?. The New England Journal of Medicine, vol. 308 (5), pp Zmijewski & Howard (2003): Exercise Dependence. Eating Behaviors, 4, pp Psykolog nyt

16 Oplevelse opløser dualisme Undersøgelser af menneskers oplevelser af og erfaringer med abstrakte fænomener er relevante for forskning og klinisk praksis. Men har vi de rette værktøjer til at gennemføre undersøgelserne? Et symposium i maj 2010 stillede spørgsmålet. Symposium Af Henrik Eriksen Jeg møder over et par dage i maj op på Center for Sundhed og Samfund i København, hvor symposiet Art & Identity afholdes. Her vil forskellige filosofiske og psykologiske perspektiver på oplevelse af kunst og oplevelsers betydning for identitet blive udfoldet og udfordret. Min primære interesse er at høre én bestemt taler, Mark Johnson, professor på Filosofisk Institut ved University of Oregon. Han er kendt for sit arbejde med analyse af metaforer og udforskning af den legemliggjorte psyke [1]. Sammen med lingvisten George Lakoff har han i 1999 redegjort for deres filosofiske teori experientialisme. Lakoff & Johnsons arbejde er interessant, og jeg er nysgerrig efter at høre, hvordan Johnson vil sætte teorien i relation til experience med æstetiske kvaliteter af forskellige kunstformer. Experientialisme er en filosofisk teori om, hvordan vores tænkning i abstrakte begreber er repræsentationer af bestemte konkrete sensoriske experiences og emotioner. Den aktuelle grund til, at Johnson taler på symposiet, er, at han i 2007 udgav The Meaning of the Body Aesthetics of Human Understanding. Det basale niveau i experientialisme er kroppen, der fungerer som en sensorisk receptor, og receptionen fra denne er forudsætningen for, at psyken udvikler sig. Den udbredte dualistiske tænkning, som mange sprog rummer, mener Johnson ikke er hverken et retvisende billede af virkeligheden eller profitabel for forskningen. En power point lyser auditoriet op med den retoriske pointe, at alle mennesker har en krop og uden kroppen, var der ingen psyke: No body never mind. Interdisciplinær forskning i billedskemaer Johnson proklamerer, at den snævre faglige specialiseringsepoke er forbi, og fremover er det interdisciplinære arbejde en nødvendighed, som skal være i fokus for det videnskabelige arbejde. Han gør opmærksom på, at denne tilgang til forskning, hvor man arbejder sammen med forskere fra andre felter end ens eget, kan føre til, at man begår fejl og kommer til at dumme sig. Denne præmis skal man huske, når man begiver sig ind i det interdisciplinære felt. Og man skal huske både psykologien og neuropsykologien i det interdisciplinære arbejde. Det er Johnsons hypotese, at forskningsgenstande skal undersøges multidimensionelt og ikke reduktionistisk. Han illustrerer dette ved at sammenligne en forskningsgenstand [1] Min oversættelse af The Embodied Mind. Begrebet embodiment henviser til en antagelse om, at den menneskelige erkendelse og tænkning har en kropslig oprindelse og en fortsat kropslig forankring i og interaktion med omgivelserne (Køppe m.fl., 2004: 140).

17 med et isbjerg: Man bliver også nødt til at tilegne sig viden om og beskrivelse af den del af en forskningsgenstand, der ikke er umiddelbart tilgængelig fra ens eget fagområde. Til dette formål kan andre discipliner og disses undersøgelsesmetoder anvendes konstruktivt. I tidligere værker analyserede Johnson, hvordan forskellige kinæstetiske billedskemaer er opbygget af kinæstetiske aktiviteter, der har indflydelse på, hvordan vores experience - struk turer formes af konkrete experiences. Et eksempel på disse billedskemaer er BEHOLDER-skemaet, der består af en grænse, et indre og et ydre område. Disse tre elementer optræder i alle BEHOLDER-skemaer, hvortil Johnson giver tilhørerne følgende eksempel: et ur i hånden, hånden i lommen, lommen i bukserne, bukserne i lokalet, lokalet i bygningen. Skematænkningen kan have stort anvendelsespotentiale for empirisk forskning af den type, der traditionelt har været gennemført i psykologi, fortæller Johnson. Han mener, at alle abstrakte begreber er struktureret i nogle grundlæggende skematiske metaforer. I min optik er denne grundantagelse relevant, da den kan have implikationer for fremtidig teoretisk og empirisk udforskning af metaforer for abstrakte psykiske fænomener, fx psykisk balance og ubalance. Hvordan undersøges oplevelse? Tilhørerne får af Johnson at vide, at når experience af kunst inddrages som den forskningsgenstand, man ønsker at undersøge, beskrive og forstå, så har man behov for nogle metodiske værktøjer til at gennemføre dette arbejde. Eugene Gendlin (1926-), amerikansk filosof og psykiater, har arbejdet med en metode kaldt fokusering. I metoden fokuserer en person på det, den pågældende experiences som meningsfuldt i sit liv i et konkret og tidsligt afgrænset nu. Der blev ikke fremført en mere detaljeret afgrænsning af dette nu, men det kunne billedligt talt være en persons umiddelbare mavefornemmelse, fx i forhold til indholdet af en forelæsning, denne netop har overværet: Er de præsenterede tanker meningsfulde eller meningsløse for den pågældende? Filosoffen og psykologen John Deweys ( ) arbejde er af væsentlig betydning for Johnsons forskning. Deweys tanker er ikke populære i en postmoderne verden, fortæller Johnson. Den fremherskende diskurs har været at Psykolog nyt

18 Fakta Baggrund Symposiet blev afholdt maj 2010 og vil blive dækket af en symposiepublikation, som ventes udgivet i 2011 på Forlaget Rodopi (www.rodopi.nl) ved Tone Roald & Johannes Lang (ed.). Arrangør af symposiet var Selskabet for Filosofi og Psykologi. Selskabet står for videnskabelige foredrag og drøftelser om emner af filosofisk og psykologisk interesse, så alle parter kan tænke om de behandlede emner på nye måder. Se mere på dekonstruere beskrivelser og tolkninger af eksempelvis kunst, til man blev blå i hovedet af anstrengelse, som han malende udtrykker det. Endnu en proklamation lyder fra højttalerne: Fra nu af vil det være formålstjenligt at arbejde med experience af kunst og at lade den dekonstruerende tilgang hvile for en stund. Med afsæt i Dewey peger Johnson på, at det er kvaliteten ved en experience, der ontogenetisk set er det første indtryk, et menneske får. Abstraktionen af en konkret experience etableres først senere i et menneskes liv som et begreb. Videre fremfører Johnson to pointer: 1) Der er endnu ikke forsket tilstrækkeligt inden for experience af kunst. 2) Der mangler udvikling af et teoretisk begrebsapparat og forskningsmæssige værktøjer til at udforske og forstå experience af kunst. Svar på tiltale Johnson slutter sin præsentation og spørgelystne tilhørere markerer, at de vil i dialog med ham. En tilhører spørger, hvordan man kan udvikle disse værktøjer til undersøgelse af experience af kunst. Prompte falder svaret: Symposier som indeværende, forskning inden for integrativ neurovidenskab samt interdisciplinære og multiple forklaringer af kvaliteten af og i experience. Filosoffen Merleau-Pontys ( ) værker og Deweys arbejde nævnes af Johnson som to eksempler, der med fordel kan inddrages i forskning med brede og interdisciplinære foci. En anden vil vide, hvordan man undgår dualismer i arbejdet med at udforske experience af kunst. Svaret lyder, at de kan ophæves ved at fokusere på experience, som hverken er en objektiv eller subjektiv entitet. Experience er en fortløbende og tidslig proces i det levede liv, som ikke kan stoppes. En tredje tilhører efterlyser en metafor, som ikke er dualistisk i sin natur. Johnson svarer med referencer til filosoffen Susanne Langer ( ), at nogle sprog har adskillige dualistiske ord i sig, hvilket illustreres med sætningen: Mind and body is one. Og, som han siger: It doesn t make sense to be a split person. Experience ikke kun en oplevelse En anden taler er ekstern lektor ved Psykologisk Institut ved Københavns Universitet, Judy Gammelgaard. Hun bidrager med en betydningsfuld nuancering i oversættelsen af experience fra engelsk til tysk. Traditionelt set har der eksisteret en sproglig og filosofisk forskel mellem kontinentaleuropæisk og angelsaksisk tænkning, som blandt andet kan ses i oversættelsen af experience fra engelsk til tysk. På tysk kan experience oversættes til to forskellige ord, nemlig das Erlebnis (dansk: oplevelse ) og die Erfahrung (dansk: erfaring ). Distinktionen i oversættelsen er be- 18 Psykolog nyt

19 tydningsfuld, da experientialismen i Lakoff & Johnsons (bl.a. 1999) udlægning er tænkt og skrevet på engelsk. Samtidig har flere af talerne ved symposiet påpeget behovet for og vanskelighederne ved at undgå eller overkomme dualismer i forsøget på at udarbejde værktøjer til at beskrive experience af kunst. Mit bud er, at det også gælder for den umiddelbare oplevelse af og erfaring med andre abstrakte fænomener, fx psykisk velvære og balance samt fraværet af samme, begrebsliggjort via metaforisk sprogbrug. Hvordan begribes, beskrives og forstås oplevelsen af og erfaringen med samt kvaliteten af psykisk balance eller ubalance for eksempel? Ønsker man at undersøge en forsøgspersons umiddelbare subjektive oplevelser af og erfaringer med et abstrakt psykologisk fænomen, er det ikke lige gyldigt, om man formulerer spørgsmål til undersøgelse af forskningsgenstanden med udgangspunkt i den engelske eller den tysk/danske begrebsbrug. ret på experientialisme. Tillige vil det være interessant at vide, hvordan de sensoriske receptioner af en umiddelbar sanselig og anskuelig experience bliver repræsenteret sprogligt? Yderligere kunne man spørge, hvordan kvaliteten af det experienced fænomen er, og om det er muligt at ændre på mindre hensigtsmæssige experiences, fx gennem terapeutisk behandling? Hvilke spørgsmål stiller man til klienter på baggrund af experientalistisk filosofi, hvis man ønsker at gennemføre en behandling relateret til begrebsmetaforer? På et overbegrebsligt niveau kan man tale om at undersøge experience relateret til fysiske metaforer for psykiske fænomener, hvilket vil være relevant at gøre, da viden af denne type kan anvendes teoretisk og empirisk i forskning samt pragmatisk i klinisk praksis. Henrik Eriksen, cand.psych. Perspektiver for fremtidig forskning To dages oplevelser med brillante indlæg er forbi. Teorien om experientialisme er blevet præsenteret, og udfordringer ved at anvende teorien til undersøgelse, beskrivelse og forståelse af menneskers oplevelser af og erfaringer med abstrakte fænomener er blevet problematiseret og perspektiveret. Johnsons grundantagelse om, at alle abstrakte begreber er struktureret i nogle grundlæggende skematiske metaforer, vil jeg gerne udfordre. Det kan gøres ved at gennemføre en undersøgelse af, hvordan de grundlæggende kinæstetiske billedskemaer, der er aktive i begrebsmetaforer for psykisk og fysisk velvære og balance fx VELVÆRE ER BA- LANCE etableres. Tillige kan måden, billedskemaerne fungerer på, undersøges for at finde ud af, hvilken indvirkning de har på oplevelsen af og erfaringen med balance som fysik og psykisk fænomen. I den experientialistiske tænkning præsenteret på symposiet ses experience som et begreb, der muliggør et fravær af dualistisk tænkning, som ses fx i modstillingen af subjektiv vs. objektiv. Det vil være relevant at få afdækket, hvilke implikationer forskelle i oversættelse af experience til henholdsvis udelukkende oplevelse eller til både oplevelse og erfaring kan få for udvikling og anvendelse af fænomenologisk psykologiske undersøgelsesværktøjer baselitteratur Dewey, J. (1934/1980). Art as Experience. The Berkley Publishing Group, Penguin Group, USA. Johnson, M. (1987). The Body in the Mind. The Bodily Basis of Meaning, Imagination, and Reason. The University of Chicago Press, USA. Johnson, M. (2007). The Meaning of the Body. Aesthetics of Human Understanding. The University of Chicago Press, USA. Køppe, S., m.fl. (2004). Kroppen i psyken. Hans Reitzels Forlag, København. Lakoff, G. & Johnson, M. (1980). Metaphors We Live By. The University of Chicago Press, USA. Lakoff, G. & Johnson, M. (1999). Philosophy in the Flesh. The Embodied Mind and Its Challenge to Western Thought. Basic Books, New York. Ortony, A. (ed.) (1993). Metaphor and Thought. 2. udg. Cambridge University Press, UK. Varela, F.J., m.fl. (1991). The Embodied Mind. Cognitive Science and Human Experience. The MIT Press, Cambridge, USA. Psykolog nyt

20 Gå på opdagelse i PSYKOLOG FORUM Der er dukket spændende muligheder op på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside. Har du også lyst til at bruge Psykolog Forum? Netværk Af Nana Lykke Otte om dagen! Så mange psykologer gør deres profil synlig i Psykolog Forum det lukkede medlemsforum på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside Alene i maj måned kom der yderligere 319 profiler til, og medio juni passerer vi 800 aktive profiler. Psykolog Nyt har talt med fem af dem. Det virker lovende, siger en psykolog, og en anden: Et forum udelukkende for psykologer er en indlysende god idé. En tredje glæder sig over, at der er blevet lettere adgang til de kredse, sektioner og selskaber, som hun er medlem af. Flere af dem opfordrer til, at flere psykologer gør deres profiler søgbare. På de næste sider kan du læse, hvad de fem psykologer selv forestiller sig at bruge Psykolog Forum til. Overordnet er det kontakt med andre psykologer. Mere specifikt er det fx jobsøgning, konkret faglig erfaringsudveksling og brobygning mellem generationerne. Alle har de gode ideer til, hvordan Psykolog Forum kan videreudvikles. Meget forskellige profiler Hvis du går på opdagelse i Psykolog Forum, vil du finde ud af, at det er meget forskelligt, hvor meget den enkelte gør ud af sin profil. Nogle gør slet og ret deres profiler søgbare uden at gøre deres oplysninger synlige. Andre åbner udvalgte oplysninger. Andre igen lægger billeder og præsentationer på profilerne med mere eller mindre detaljerige oplysninger om, hvad de beskæftiger sig med og interesserer sig for eller efterlyser direkte andre med samme interesser. Du bestemmer selv, hvor meget du vil gøre ud af din profil, men det er oplagt, at jo mere du lægger på din profil, jo mere interessant bliver opdagelsesrejsen for de andre medlemmer af forum. Vil du gerne i kontakt med en bestemt psykolog, er det naturligvis også en fordel, hvis han eller hun har gjort nogle kontaktoplysninger, fx eller telefonnummer, synlige. Men første skridt er altså at gøre din profil søgbar, og som en af de adspurgte psykologer udtrykker det: Selvfølgelig kunne jeg tænke mig, at alle psykologer på sigt får søgbare profiler i Psykolog Forum for derved at øge muligheden for kontakt og videndeling. Næste skridt er at beslutte, hvilke oplysninger du vil gøre synlige for andre medlemmer: Du kan vælge at skjule dem alle eller at gøre udvalgte eller alle oplysninger synlige. Vær opmærksom på, at alle oplysninger som udgangspunkt er skjult. Du skal aktivt sætte flueben ud for hver enkelt oplysning, som du vil gøre synlig for andre. En del oplysninger trækkes fra medlemssystemet. Andre tilføjer du selv. Helt konkret er det muligt at tilføje personlige præsentationer om privat, arbejde og uddannelse; du kan lægge et billede på, og du kan oprette links til sider, som du gerne vil anbefale andre at se. Er der trukket forældede 20 Psykolog nyt

Motionsafhængighed og spiseforstyrrelser

Motionsafhængighed og spiseforstyrrelser Motionsafhængighed og spiseforstyrrelser Medens motionsafhængighed er et barn af de moderne tider, er det mere end 100 år siden, man første gang identificerede en spiseforstyrrelse som anoreksi. Er der

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

når sundhed bliver til sygdom

når sundhed bliver til sygdom når sundhed bliver til sygdom Danmark er en nation af motionister, og det er godt. En lille andel mister dog kontrollen og bliver motions afhængige. Disse misbrugere begynder interessen at rette sig imod.

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Hvordan kan vi vække erindringer hos personer med demens?

Hvordan kan vi vække erindringer hos personer med demens? Et forskningsprojekt om brugen af erindringslejligheden i Den Gamle By Hvordan kan vi vække erindringer hos personer med demens? Dorthe Berntsen, Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning, Aarhus

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR

RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR Forekomster og sammenhænge med andre risikofaktorer Epidemiologi Kontinuert spektrum Spektrum hypotesen Fællestræk ved spiseforstyrrelser

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

PeakStates k l i n i k k e n

PeakStates k l i n i k k e n PeakStates k l i n i k k e n Methods for Fundamental Change in the Human Psyche 99% af alle traumer starter før fødslen Nye veje til et liv i balance med PeakStates Harmoni, balance og momentvis lykkefølelse

Læs mere

Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych.

Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych. Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych. OCD-foreningen, Herning, d. 17.10.2013 Hvad er OCD for en størrelse? Hvilke symptomer får man typisk? Hvor udbredt er lidelsen og hvem rammes? Hvorfor udvikler nogen

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Psykologisk perspektiv på god undervisning

Psykologisk perspektiv på god undervisning Psykologisk perspektiv på god undervisning Anne Kirketerp, Psykolog, Ph,d. Undervisningsudvikler, medlem af PSH s innovationsenhed og underviser på VIAUC Ekstern Lektor, Aarhus Universitet anki@viauc.dk

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning Spiseforstyrrelser Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning www.spiseforstyrrelser.net Åben anonym rådgivningr 78473349/21370193 Program Hvad er spiseforstyrrelser? Hvorfor

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse

K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG Manual til kvalitativ mikroanalyse COPING k a r e n p a l l e s g a a r d m u n k COPING Manual til kvalitativ mikroanalyse Coping. Manual til kvalitativ

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk Foredrag 2015 Mindbooster STYRK DET MODNE LIV - få inspiration og viden med foredrag fra Mindbooster Det bedste jeg kan gøre for mig selv, min familie og venner er at holde mig frisk og i live - Charlotte,

Læs mere

Guide: Er din krop sund?

Guide: Er din krop sund? Guide: Er din krop sund? Er det sundt at have lidt ekstra på sidebenene? Her fortæller Chris MacDonald om, hvor tyk du må være Af Mette Yun Johansen i samarbejde med Chris MacDonald, 02. marts 2013 03

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu EMDR ved behandling af PTSD og traumatiske erindringer Dr. Kerstin Bergh Johannesson Specialist i klinisk psykologi

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev. 01.04.14, overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev. 01.04.14, overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet Anorexia og Bulimia Nervosa Anorexia Nervosa - DSM IV Opretholdelse af vægt under 85% af det forventede Intens frygt for at blive for fed Forstyrrelse af oplevelsen vægt/krop, urimelig indflydelse af vægt/krop

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere