Aktiv bevægelse for alle børn og unge

Transkript

1 SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Aktiv bevægelse for alle børn og unge Dato: 22. november 2012 Sagsbehandler: Rikke Gormsen Baggrund og perspektivering Danske børn er i dag langt mindre fysiske aktive end tidligere. Dette skyldes bl.a. stillesiddende aktiviteter som computer og TV og manglende transportmotion i form af cykel og gang, da mange børn i dag køres til skole i bil. De nyeste tal fra 9. klasseundersøgelsen i Herning Kommune viser en stigning af elever i 9. klasse, der ikke dyrker motion i fritiden fra 11 % i skoleåret 2008/2009 til 24,8 % i skoleåret 2011/2012. Ved systematisk forøgelse af børns fysiske aktivitet ses der en klar effekt på den fysiske kapacitet og forskellige sundhedsvariabler som f.eks. blodtryk, øget stresstærskel, mindsket risiko for at udvikle kroniske sygdomme senere i livet, mindsket risiko for overvægt m.m.. Desuden ses det at de børn, der er fysisk aktive, har større selvtillid og højere stresstærskel end inaktive børn, og børn, der bruger mere tid på fysisk aktivitet end gennemsnittet, klarer sig godt i de boglige fag. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) er: Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet udover det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Herning Kommune er kendetegnet ved et stærkt foreningsliv med varierede muligheder for et aktivt fritidsliv for kommunens børn og unge. Langt de fleste børn og unge er aktive i fritidslivet. Samtidig er der, som i resten af landet, i Herning Kommune udfordringer med specifikke målgrupper, som enten ikke bliver introduceret til fritidslivet, ikke finder deres hylde inden for fritidslivet eller ikke bliver fastholdt i et aktivt foreningsliv, når barndom bliver til ungdom. Dette notat beskriver flere forskellige indsatser, hvor målet er at sikre børn mere bevægelse i dagligdagen enten i skole, institution eller i fritiden

2 Tilsammen er indsatserne et udtryk for et 2-årigt strategisk arbejde, som tager udgangspunkt i: Samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger i Herning Kommune. Dette samarbejde vil foregå både på centralt og decentralt niveau. Samarbejde med DGI-Midtjylland, som yderligere medfinansierer på udvalgte indsatser og eventuelt andre relevante aktører, eksempelvis boligselskaberne; for dermed sikre fælles brug af ressourcer på tværs af skellet mellem offentlige myndigheder og organiseret idræt baseret på frivillighed. Herning Kommune har 32 skoledistrikter, heraf 15 overbygningsskoler. Det foreslås, at prioritere indsatserne på 3-4 udvalgte skoledistrikter, hvor de konkrete nøgletal understreger en belastning, eller hvor flere fagpersoner oplever en stor belastning, dog udbredes indsatserne til øvrige skoledistrikter i den udstrækning, der er ressourcer til det. Der ønskes også en geografisk spredning, således at der i projektperioden sikres erfaringer både fra selve Herning by og fra mindre byer og landdistrikter i Herning Kommune. Synergieffekt I projektet bør der sikres synergi med andre tiltag, der tilstræber at skabe mere bevægelse og sundhed i børns hverdag. Det drejer sig om: Børneboxen, som er under implementering i alle børnehaver. Børneboxen har 5 centrale budskaber: Vær gode kammerater, leg, løb, hop og dans hver dag, spis dig mæt i sund mad, vask hænder tit og drik vand når du er tørstig. Sundere mad i hallerne, som gennem et pilotprojekt understøtter valget af sund mad i 6 idræts- og sportshaller. Indsats overfor overvægtige børn og unge, hvor overvægtige børn og unge og deres familier får vejledning af diætist. Disse børn og unge vil have stor gavn af nedenstående indsatser. Sport2Go idrætspas for unge som fra 2013 vil stimulere unge til at afprøve forskellige fritidsaktiviter med fokus på bevægelse. Det bolig sociale arbejde. I de boligsociale områder i Herning Kommune vil medarbejdere og aktiviteter kunne understøtte sårbare børn og deres familiers deltagelse i bevægelsesaktiviteter. Ta pulsen. Der bør som et centralt led i projektet sættes fokus på de erfaringer, der er opsamlet via projektet Ta pulsen, hvor 7 skoler deltager i en tværgående udvik

3 lingsproces med henblik på at skabe/understøtte gode rammer for bevægelse, sundhed og trivsel med folkeskolen som omdrejningspunkt. Dette sker blandt andet gennem inddragelse af bevægelse i alle fagligheder og ved at gøre forældre og lokale fritidsaktører til medspillerede i projektet. Alle nedenstående indsatser findes også blandt anbefalinger i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om fysisk aktivitet og mental sundhed. Overordnet tilgang til nedenstående indsatser er: At børns idræt, leg og bevægelse er alsidig og udfordrende - både fysisk, mentalt og socialt. Kun ved at afprøve egne grænser bliver børn klogere på sig selv. At børns idræt, leg og bevægelse befordrer sundhed forstået som glæde, fysisk udvikling og velbefindende samt udvikling af netværk. I et videre perspektiv er det forudsætningerne for, at børn bliver i stand at tage hånd om deres eget liv. At børns idræt, leg og bevægelse bidrager til at udvikle et engagerende fællesskab med andre børn og voksne. Udvikling af erfaringer og identitet i mødet med andre er afgørende for de kulturelle perspektiver i idræt, leg og bevægelse. Indsats 1. Fritidsvejledning og fritidspas for udsatte børn Indledning Langt de fleste forældre introducerer deres børn i 3-6 års alderen til et eller flere foreningsbaserede fritidstilbud og børnene begynder at gå til noget, som de typisk går til i flere år, mens de er i skolealderen. En gruppe børn får dog ikke denne introduktion til foreningslivet. Den manglende introduktion kan have sit udspring i mange forhold, f.eks. manglende kendskab og erfaring blandt forældre til fritidslivets muligheder, få ressourcer i familien i forhold til kontingentbetaling, anskaffelse af udstyr og forældreopgaver som del af aktiviteten, mm. Som konsekvens får børnene ikke den adgang til individuelle sociale relationer, fællesskabsfølelse og mestring af en aktivitet, som fritidsaktiviteten bl.a. åbner mulighed for, og kan dermed opleve en mindre eller større grad af marginalisering i forhold til andre børn i deres lokalområde

4 I langt de fleste tilfælde er der hos medarbejdere i kommunen, typisk hos skoler og institutioner, blandt sundhedsplejersker eller i kommunens familieafdeling, et relativt præcist billede af, hvilke børn som ikke er en del af fritidslivets tilbud. Samtidig er der i de fleste foreninger en stor grad af parathed til at rumme også disse børn i allerede igangværende aktiviteter. Formål Formålet med indsatsen Fritidsvejledning og fritidspas for udsatte børn er at skabe match på så lokalt plan som muligt mellem udsatte børn og en foreningsbaseret fritidsaktivitet, således at barnet begynder og fortsætter i aktiviteten, se figur 1. Formålet nås i indsatsen ved at støtte udsatte børn i fritidsaktiviteten med: fritidspas (økonomiske midler til kontingent, udstyr, lejre mm.), fritidsvejledning til forældre/familie også til førskolebørn hvilket bl.a. gøres af frivillige mentorer fra foreningslivet At dele viden, handling og erfaringer mellem medarbejdere fra forskellige kommunale forvaltninger og frivillige i foreningslivet omkring børnenes fritidsaktivitet. Indhold Udgangspunktet i fritidspasindsatsen er at introducere to støttefunktioner mellem det udsatte barn og dets familie og den foreningsbaserede fritidsaktivitet, nemlig den lokale forebyggelsesgruppe og mentorer. Den lokale forebyggelsesgruppe. Barn og familie Forening eller aktivitet Mentorer i fritidslivet Figur 1. Den lokale forebyggelsesgruppe Det første støttepunkt består i medarbejdere i den lokale forebyggelsesgruppe i de udvalgte skoledistrikter som har tilbud til (4)5-15 årige børn. Hovedopgaven er i samarbejde med projektlederen at være op

5 søgende og vejledende i forhold til børn og familier, samt at skabe kontakt til frivillige mentorer i de foreninger, hvor barnet ønsker at deltage i aktivitet. Mentorer i fritidslivet Det andet støttepunkt består i et korps af frivillige mentorer med kontakter til og erfaringer fra det lokale foreningsliv. Mentorerne har til opgave i praksis at skabe kontakt og vejlede barn og familie i opstart og fastholdelse i fritidsaktiviteten. Mentorerne rekrutteres og uddannes sammen og bidrager dermed i indsatsen også med erfaringsopsamling og spredning på tværs af de enkelte skoledistrikter. Efter anbefalinger fra Servicestyrelsen 1 ansættes en projektleder af Herning Kommune, som driver og er ansvarlig for fremdriften i projektet. DGI Midtjylland yder central konsulent- og kursusbistand. Projektlederens hovedopgave er at sørge for sparring, uddannelse af og koordinering mellem de lokale forebyggelsesgrupper i skoledistrikterne under Center for Børn og Læring 2, mentorer og frivillige i foreningslivet, administration af pulje med økonomiske midler til fritidspas. Endelig har projektlederen tæt personlig kontakt til de udsatte børn og familier og følger løbende op på, hvordan barnets trivsel i fritidsaktiviteten er. Barnets vej til aktiv i den foreningsbaserede fritidsaktivitet støttes altså, udover af økonomisk støtte fra puljen til fritidspas, af kommunalt ansatte og frivillige mentorer på lokalt plan. De bedste rammer for succes på denne vej skaber projektlederen på tværs og lokalt i projektet. Udvælgelse og rekruttering af udsatte børn til indsatsen sker lokalt og er en fælles opgave for den lokale forebyggelsesgruppe med medarbejdere indenfor børneinstitutioner, politi, sundhedsplejen og børneog familierådgivere med arbejdsfelt i skoledistriktet samt medarbejdere i de eksisterende boligsociale projekter, således at viden om barnet samles og deles på tværs af kommunale forvaltninger før introduktionen af barnet til den foreningsbaserede fritidsaktivitet. Formidling af viden om barnet skal følge de gældende regler for samtykke. For at sikre udsatte børns adgang til værdifulde fritidsaktiviteter i fremtiden er kapacitetsopbygning centralt i projektet, således at den lokale forebyggelsesgruppe og de frivillige foreninger i 2015 vil være i 1 Evaluering af forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge, Oxford Research og Servicestyrelsen 2009 og 10 gode råd for udsatte børn og unges fritidsliv, Servicestyrelse Med repræsentanter fra: Skoler, Institutioner, ungdomsskolen, politi og ad hoc: Center for Børn og Forebyggelse, PPR, Sundhedsplejen, Dagplejen og andre relevante lokale repræsentanter - 5 -

6 stand til at tage vare på det udsatte barn og sikre det et aktivt fritidsliv. Projektlederen vil i tæt samarbejde med DGI sikre kapacitetsopbygning i forhold til børn og bevægelse på tværs af indsatser og aktiviteter. Projektlederen refererer til en styregruppe med repræsentanter fra de tre forvaltninger By, Erhverv og Kultur, Børn og Unge, Social og Sundhed og Beskæftigelse, samt repræsentanter fra DGI Midtjylland. Desuden skal projektlederen sikre synergi til Indsats 2, som skal sikre mere bevægelse for børn i Herning Kommune. Konkret projektbeskrivelse udarbejdes på baggrund af anbefalingerne i Servicestyrelsens 10 gode råd for udsatte børn og unges fritidsliv med henblik på monitorering af projektets fremdrift og for at sikre valid evaluering. Tid og geografi Herning Kommune og DGI igangsætter fritidspasindsatsen i 3-4 udvalgte skoledistrikter fra og med januar Desuden afsættes en pulje til udsatte børn og unge udenfor disse skoledistrikter, der har brug for en lignende indsats. De udvalgte skoledistrikter vil alle være skoledistrikter, hvor kommunale nøgletal viser stor koncentration af udsatte børn og familier. Fra årsskiftet 2013/2014 kan indsatsen, hvis kapacitet haves, udvides til at omfatte flere skoledistrikter i Herning Kommune, og indsatsen forudsættes evalueret medio 2014 med henblik på fortsat drift fra Mål I indsatsperioden er målene: At en evaluering af indsatsen afsluttet senest 30. juni 2014 viser en positiv effekt af indsatsen, målt på: o At der er opbygget kapacitet, således at 90 % af de deltagende medarbejdere i evalueringen ytrer ønske om at fortsætte deres engagement efter indsatsperiodens afslutning, - uden projektlederbistand o At min udsatte børn starter med en fritidsaktivitet og på vejen til opstart får vejledning og økonomisk støtte 3 Ca. 1000,-/per barn svarende til ca. 25 børn i hvert skoledistrikt, samt ,- afsat til 25 børn udenfor de udvalgte skoledistrikter. Det er vanskeligt at sige, hvor mange udsatte børn og unge der findes i Herning Kommune. Statistisk set er der i Herning Kommune 860 børn og unge som angiver de har lavt livstilfredshed børn og unge som vokser op i en familie med et alkoholproblem børn og unge som vokser op i et hjem med psykisk sygdom - 6 -

7 o At min. 75 børn et halvt år efter første opstart i en fritidsaktivitet deltager fast i den fritidsaktivitet, de startede i, eller i anden fritidsaktivitet o At 90 % af de deltagende foreningsmentorer i evalueringen ytrer ønske om at fortsætte deres engagement efter indsatsperiodens afslutning Økonomi Samlet budget i indsatsperioden er på ,-, fordelt på følgende år/udgiftsposter Udgiftspost I alt Løn mm.: Projektleder Aflønning mm.: Res- source- /kontaktpersoner Pulje til dækning af mentorer I fritidslivet Puljer til udgifter til fritidspas Øvrige udgifter I alt Herning Kommune finansierer indsatsen med ,-, og DGI medfinansierer udgifter til konsulent- og kursusvirksomhed. DGIs medfinansiering udgør kr i alt. Indsats 2. Børn og bevægelse Indledning For at sikre mere bevægelse i børns dagligdag planlægges en flerstrenget indsats, som samlet vil løfte mulighederne for mere bevægelse for børn. Nedenstående indsatser er udformet, således at de tilbyder bevægelse til børn i de skoledistrikter, der indgår i fritidspasmodellen for derved at give mulighed for en ekstra indsats og viderehenvisning af det barn, der har behov for dette. Dog vil skoler og institutioner udenfor disse skoledistrikter tilbud få tilbudt indsatserne i den udstrækning, der er ressourcer til det. Fritidspas-modellen skal - 7 -

8 derfor rumme muligheder for at håndtere de udsatte børn, der identificeres i nedenstående indsatser. Indsats 1 og 2 skal hænge sammen, så de to indsatser ikke etableres og fungerer uden sammenhæng med hinanden. De beskrevne indsatser skal forstås således, at den enkelte skole og daginstitution kan prioritere ud fra deres aktuelle situation og behov. Eksempelvis kan skoler med eksisterende og velfungerende legepatruljer foretrække deltagelse i cykelkursus. Dog vil de skoledistrikter der indgår i fritidspas-modellen have fortrinsret til indsatserne. Der bør som tidligere nævnt sættes fokus på de erfaringer, der allerede er opsamlet via projektet Ta pulsen. De positive erfaringer bør integreres i nuværende projekt, bl.a. erfaringer om hvordan bevægelse kan integreres i undervisningen, som har en meget positiv effekt særligt på de børn, som kan have svært ved stillesiddende undervisning. Der foreslås følgende indsatser: 1. Legepatruljer På nuværende tidspunkt har 17 ud af Herning Kommunes 32 skoler en legepatrulje. Målet med indsatsen er at styrke skolernes arbejde med legepatruljer ved at tilbyde uddannelse af legepatruljer eller efteruddannelse af de allerede eksisterende legepatruljer i Tilsvarende kursus vil blive tilbudt i 2014 med henblik på nyrekruttering af elever til legepatruljen. Der vil blive tilbudt traditionelle legepatruljekurser for aktivering af de mindre klassetrin. Desuden tilbydes det nye koncept game booster, hvor de ældre elever lærer at igangsætte de yngre elever og arrangere mere konkurrenceprægende tiltag, som også tiltrækker ældre elever. Til uddannelsen inviteres også medarbejdere fra SFO er og fritidshjem. Medarbejderne vil være tovholdere og har en betydningsfuld rolle i processen, da det er vigtigt for legepatruljeeleverne, at læreren/pædagogen er engageret og bakker op om eleverne både før, under og efter kurset. Desuden skal tovholderen styre planlægningen af, hvordan legepatruljen skal fungere på skolen og SFO/fritidshjem. Skal det være spontant, fast hver fredag i det store frikvarter, skal man lave en liste, hvor klasser kan skrive sig på, hvis de vil lege med skolens legepatrulje eller en helt fjerde praksis? De skal støtte, hjælpe og ordne praktiske ting; eksempelvis sørge for rekvisitter og forny legemappen

9 Legepatruljerne bliver udstyret med legeudstyr i en taske, en mappe med legeidéer samt tøj, som identificerer børnene som ansvarlige for legepatruljen. 2. Cykelindsats I Danmark er der tradition for, at cykeltræningen foregår i familierne. Derfor er det først og fremmest forældrenes ansvar, at deres børn lærer at cykle. Men daginstitutioner og skoler kan også spille en vigtig rolle. De kan bl.a. være med til at sørge for, at de børn, der ikke får cykeltræning hjemme, også får mulighed for at lære at cykle ligesom pædagoger og lærere mange steder gør en stor indsats, når det gælder om at træne færdselsregler. Cykling stimulerer barnet på næsten alle områder, da børn oplever og lærer med kroppen. Det gælder både motorikken, sanserne, intellektet, sundheden og selvtilliden. Og på cyklen kan børn træne både balancen, orienteringsevnen, fornemmelsen for rum og retning og finde ud af, hvor mange kræfter de skal bruge i forskellige situationer. Alt sammen evner, som har betydning for, hvor godt de ellers klarer sig. Herning Kommune er blevet udnævnt til cykelby i 2012, og cykling er eller bør være central i alle børns hverdag og skal læres så tidligt som muligt. Cykling er ikke en naturlig transportform for alle børn, da mange børn eksempelvis i dag køres til skole i bil. Der foreslås en flerstrenget indsats: At udbyde cykelkurser til medarbejdere i institutioner/sfo er/ fritidshjem. Disse kurser dækker aldersgruppen 2-12 år, og medarbejderne uddannes i flere elementer af cykling, der efterfølgende skal arbejdes med sammen med børnene: Cykling i relation til barnets udvikling, cyklens indretning og brug, sikkerhed på cykel, cykellege og anvendelse af cykellege som et pædagogisk element, samt hvordan cykling konkret kan integreres i børnenes hverdag i Herning Kommune afhængigt af deres alder. At lave tiltag målrettet børn og unge og deres forældre: Cykelevents bl.a. med reparation af din cykel, uddannelse af cykelmentorer som rekrutteres blandt de ældste klassetrin, oprettelse af cykelbusser hvor dette er muligt, forældreinvolvering, kampagner på skolerne om sikkerhed og motion på cykel. Indkøb af løbecykler og cykelhjelme til udvalgte børnehaver, hvis disse ikke allerede haves. At pilotteste el-ladcykler til dagplejen, således disse kan transportere de mindre børn til oplevelser og selv får motion. Understøtning af cykling vil også medvirke til at løfte klimaplanen, som tidligere er vedtaget af Herning Kommune

10 3. Etablering af ruter i lokalområdet Herning Kommune har etableret sit første Sundhedsspor 4 i Løvbakkerne, og de omkringliggende skoler har udvist stor interesse for at bruge dette Sundhedsspor. Daginstitutioner og skoler kan i samarbejde med medarbejdere i Natur og Grønne Områder som en pædagogisk opgave og med henblik på at skabe lokalt ejerskab identificere gang- og cykelruter i lokalområdet. Disse ruter skal kunne bruges på flere måder: Sikre skoleveje, som idrætstræning i skoleregi og som oplevelsesture for institutioner og skoler. I forbindelse med ruterne kan beskrives små relaterede historier og opgaver, som vil få ruten til at virke tiltrækkende og vil kunne motivere til udendørs undervisning. Ruterne skal beskrives, afmærkes med små skilte og gøres tilgængelige for medarbejdere, forældre og andre interesserede. Der afsættes midler til, at Natur og Grønne Områder i samarbejde med lærere og pædagoger kan identificere ruterne, således disse bliver optegnet, skiltet, eventuelt digitaliseret og derved alment tilgængelige. Det forventes at lave 6 ruter i I 2014 bliver disse ruter justeret efter afprøvning og nye ruter udarbejdet i forhold til økonomi. 4. Bevægelsescertificering af institutioner for børn og unge Enkelte børneinstitutioner i Herning Kommune har deltaget i projekter med bevægelses- eller idrætscertificering af børnehaver og fritidshjem med positive erfaringer. På baggrund af disse erfaringer tilbydes andre institutioner tilsvarende certificeringsforløb. Baggrunden for bevægelsesindsatsen i institutioner er ønsket om at sætte fokus på det sunde og aktive liv blandt børn. Ved etableringen af bevægelsesbørnehaver og SFO er/fritidshjem tages udgangspunkt i nogle grundlæggende overvejelser om aktiviteter med børn: Børn skal kunne lege og bevæge sig overalt, hvor de færdes. Både i det organiserede foreningsliv, i det strukturerede skoleog institutionsliv og også i det private liv. Der skal skabes sunde rammer for børnene, så idræt, leg og bevægelse er en permanent mulighed i hverdagen. Lyst, begejstring og motivation er de drivende kræfter, når legen slippes fri. Man lærer bedst, når man selv vil, når man involveres, og når man gør sig umage. På kursusforløbene er der mulighed for deltagelse af max. 25 medarbejdere. Konceptet certificerer hele institutioner, hvilket vil sige, at der i kursusforløbene f.eks. kan være plads til flere institutioner af

11 hængig af medarbejderantal. I det tilfælde, at institutionen dækker mere end 6-10 års området, vil kursusforløbet henvende sig til hele institutionen. At blive bevægelsescertificeret tager ca. ét år med en efterfølgende recertificering. Uddannelsen sker gennem et forløb på 4 til 5 moduler, som foregår i en af de deltagende institutioner. Det forventes, at hele personalegruppen deltager. 5. DGI-karavane DGI har en mobil enhed DGI-Karavanen som bringer idræt, leg og bevægelse ud til børn og unge. Formålet er at inspirere børn, medarbejdere, forældre og foreninger ved hjælp af et højt aktivitetsniveau, bevægelsesglæde og idéer til undervisningen ved hjælp af enkeltstående arrangementer. DGI-karavanen består at en stor mobil enhed med udstyr til at introducere nye lege og aktiviteter, samt 2 instruktører, som over 3 timer laver aktiviteter for en eller flere grupper af børn og unge, ca. 50 børn kan deltage af gangen. DGI-karavanen giver børn og unge en dag med masser af aktiviteter, der kan være bredt funderet inden for leg og bevægelse, men også knytte sig til en særlig idrætsgren. Arrangementet kan sammensættes således, at det passer ind i institutionens og /eller skolen verden og understøtte aktuelle og fremtidige aktiviteter også i foreningsregi. Lærere, pædagoger og instruktører bliver involveret og introduceret til nye lege og bevægelsesformer. Det foreslås at tilbyde DGI-karavanen 6 gange i 2013 og 3 gange i 2014, hvor forudsætningen er, at det sker i samarbejde med institutioner og foreninger, samt understøtter de lokale planer og initiativer. Økonomi Samlet budget til rådighed i indsatsperioden er på ,-. Heraf medfinansierer DGI cykelindsatsen med ,-. Udgiftspost I alt Legepatruljer, , , ,- Inkl. Materiale Cykelindsatser , , ,- Inkl.: Kurser, cykler, m.m. Ruter i lokalområdet , , ,- Bevægelsescertificering af institutioner , , ,- (3 Børnehaver og 15 SFOer samt recertificering) DGI karavanen , , ,- I alt til rådighed , , ,

12 - 12 -