NOTAT. Analyse nr. 5 Effektvurdering af fritidspas

Transkript

1 NOTAT Kultur- og Økonomiforvaltningen Kultur- og Idrætsafdelingen Analyse nr. 5 Effektvurdering af fritidspas Køge Rådhus Torvet Køge Resume: Formålet med denne analyse er at redegøre for fritidspasordningen, herunder hvilken betydning ordningen har for brugerne, foreningerne og kommunen på baggrund af de hidtidige erfaringer samt undersøge muligheden for forenkling/optimering af administrationspraksis. I forbindelse med analysen redegøres for eventuelle mulige besparelser på puljen. Analyse af fritidspas giver anledning til at konkludere følgende: - Antallet af børn med pas i flere år er begrænset, selvom uddelerne bemærker, de oplever flere gengangere. - Antallet af pas med dyre kontingenter (over kr.) er stigende. - Foreningerne og uddelerne bruger fritidspasset som et væsentligt socialt værktøj til forebyggelse af og hjælp i forbindelse med bl.a. integration, mobning, økonomisk trængte, fysisk og socialt udsatte og ensomme. Såfremt fritidspaspuljen ophører eller reduceres vil det have den konsekvens, at et væsentligt socialt værktøj til forebyggelse og hjælp i forbindelse med en lang række aspekter på børne- og ungeområdet jf. ovenfor bortfalder. Konsekvensen af puljens ophør/reduktion vil være, at børn, der tidligere kunne deltage i foreningens aktiviteter i kraft af et fritidspas, ikke er en del af fritidslivets fællesskab i lighed med deres kammerater. Analysen viser, at fritidspasset tilgodeser den ønskede målgruppe. Formål: Formålet med denne analyse er at redegøre for fritidspasordningen, herunder hvilken betydning ordningen har for brugerne, foreningerne og kommunen på baggrund af de hidtidige erfaringer samt undersøge muligheden for forenkling/optimering af administrationspraksis. I forbindelse med analysen redegøres for eventuelle mulige besparelser på puljen. Tlf Kontakt: Karina Hjort Feddersen Tlf Mail koef@koege.dk Side 1 / 6

2 Metode: Nedenstående analyse bygger på erfaringer med administration af fritidspas siden igangsættelse af ordningen i Derudover er medtaget data over udleverede og anvendte pas samt samtaler med uddelere og foreninger. Statistik Formålet med statistikvurderingen af fritidspas er at undersøge, hvor mange børn og unge som gennem perioden har modtaget fritidspas, hvor længe de har modtaget passet samt skabe overblik over kontingentniveauet på passene. Vurderingen er gennemført på baggrund af oversigter over udleverede samt anvendte fritidspas i årene Der er ikke anvendt tal fra 2018, da mange af de pas, der udleveres et år, først refunderes til Kultur- og Idrætsafdelingen i løbet af det efterfølgende år. Det skal i forbindelse med statistikken nævnes, at fritidspas ofte ikke indleveres i samme år, som det udleveres. I denne statistik er passet registreret som indleveret i samme år, som det er registreret udleveret, selvom det reelt er indleveret i det efterfølgende år. Dette er gjort for at skabe et sammenligneligt grundlag for en statistik. Fokusgruppeinterview Formålet med samtalen med uddelere er at få indsigt i de retningslinjer, de forskellige uddelere lægger til grund, når fritidspas tildeles. Samtalen er gennemført som et semistruktureret interview. Deltagerne er sammensat med 6 repræsentanter fra hhv. Familiecenter Køge, Sundhedstjenesten, skolerne, PPR samt SSP. (Interviewet er gennemført af analyseenheden.) Samtaler med foreninger Formålet med interviewene er at undersøge, hvorvidt børn med fritidspas inkluderes på foreningens hold. Både i forhold til social inklusion og fastholdelse. Derudover er foreningernes ressourceforbrug i forbindelse med fritidspas samt oplevelsen af ordningen undersøgt. Samtaler med foreninger er sket som telefoninterview med seks udvalgte foreninger samt musikskolen. I det nedenstående refereres til alle 7 interessenter, når foreninger nævnes. Spørgsmålene er på forhånd sendt som mail, så foreningerne samt musikskolen har haft mulighed for at overveje svarene inden interviewet. (Interviewene er gennemført af Kultur- og Idrætsafdelingen.) Analyse: Fritidspasordningen i Køge Kommune blev igangsat i 2005, først som projektet Stærke Børn i Køge og i med bevilling fra Velfærdsministeriets SATS pulje. Siden 2009 har Kultur- og Idrætsudvalgets budget finansieret ordningen. I 2019 er budgettet for fritidspasordningen på kr. Baggrunden for ordningen er studier 1, der peger på at integration i almindelige fritidsaktiviteter sammen med andre børn kan medvirke til at 1. Udbredelse af erfaringer med fritidspas, Socialstyrelsen 2016, Side 2/6

3 nedbryde den negative sociale arv for udsatte børn og unge, herunder bidrage til nye sociale relationer og på længere sigt øget livskvalitet. Fritidsaktiviteter kan endvidere bidrage til at styrke udsatte børn og unges sociale kompetencer og netværk, ligesom det kan bidrage med positive oplevelser i dagligdagen. Fritidspasset kan anvendes i Køge Kommunes folkeoplysende foreninger, musikskolen og billedskolen. Kriterierne for at få et fritidspas i Køge Kommune er, at barnet er mellem 0 og 18 år, og at det af økonomiske, sociale eller sundhedsmæssige årsager ikke har haft mulighed for at deltage i fritidslivet. Fritidspassene tildeles primært gennem skolelærere, sagsbehandlere, sundhedsplejersker og SSP, da de ser det hele barn, og samarbejder med forældrene til børnene. Der henvises til disse uddelere, hvor det er muligt. Det er dog også muligt at få fritidspas hos UUV (Ungdommens Uddannelsesvejledning), PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), dagtilbud og CDI (Center for Dansk og Integration). Uddelerne af fritidspas forestår selv visitationen og vurderer ud fra eget faglige udgangspunkt, om barnet vil have gavn af et fritidspas. Administration Den nuværende arbejdsgang er opstået på baggrund af flere års erfaring med uddeling af fritidspas. Da ordningen blev igangsat, skulle ansøgere indsende skriftligt anmodning til Kulturafdelingen. Denne ordning viste sig dog ikke at være hensigtsmæssig, da henvendelserne var mange, og Kulturafdelingen ikke havde indsigt i ansøgernes baggrund. I den nuværende ordning retter ansøger henvendelse til en af uddelerne, som har passene liggende i fysisk form og kan udlevere dem på stedet. Uddelerne tager ved udleveringen en dialog med modtageren om, hvilken aktivitet og forening barnet starter i. Fritidspasset gælder kun til en forening, hvilket betyder, at når det først er afleveret i en forening, er det brugt. Fritidspasset gælder indenfor et kalenderår fra 1. januar til 31. december og skal fornys hvert år. Der kan kun uddeles et fritidspas pr. barn pr. kalenderår eller sæson. Når passet udleveres, noterer uddeleren navnet på modtageren af fritidspasset på Oversigt over udleverede fritidspas. Her har uddelerne således mulighed for at se, om barnet allerede har modtaget fritidspas fra anden side. Barnet afleverer det fysiske pas i den ønskede forening, hvor det ønsker at blive indmeldt. Foreningen indsender herefter passet til Kultur- og Idrætsafdelingen, som refunderer barnets kontingent. Da foreningernes sæsoner ikke er enslydende, udbetales kontingent flere gange årligt. De fleste udbetalinger sker før sommerferien og i december. Indsamlet data Nedenstående analyse bygger på data over udleverede og anvendte pas samt samtaler med uddelere og foreninger. Side 3/6

4 Statistik over fritidspas Anvendelse af pas: Samlet antal pas udleveret heraf anvendt % % % heraf ikke-anvendt % % % Budget kr. Forbrugt kr Antallet af pas er steget fra 2015 til 2016 grundet øget fokus på, at hele puljen anvendes. Der benyttes et gennemsnit for kontingentet på de anvendte pas på ca kr. Gengangere: Antal børn med fritidspas i både 2016 og 2017: 61 Antal børn med fritidspas i både 2015, 2016 og 2017: 11 Antal fritidspas med kontingenter over kr.: >1.500 >2.500 >3.500 > Af ovenstående gennemgang kan det konkluderes at: - graden af anvendelse ligger meget konstant, - antallet af børn med pas i flere år er begrænset, - de gennemsnitlige udgifter til kontingenter stiger i perioden, - antal dyre kontingenter (>1.500 kr.) er stigende. Fokusgruppeinterview med uddelere Uddelerne udtrykker, at de ikke er i tvivl om, at passene tilfalder de rigtige ud fra deres eget faglige ståsted. Passet skal hjælpe med at give barnet en succesoplevelse og med at spille børnene gode. En uddeler udtaler. Det er et fantastisk våben det her fritidspas, det kan ikke udelukkes, at skærer man ned på dette område, så koster det på et andet. F.eks. på antallet af kontaktpersoner i familiecentret. Uddelerne nævner, at de er blevet meget opmærksomme på at hjælpe med valget af aktivitet og på, om passene bliver benyttet. Generelt udtrykker uddelerne, at de primært uddeler pas til familier, som vurderes at være motiverede i forhold til at starte på en aktivitet. Uddelerne føler, at der er mange gengangere blandt modtagerne. Modtagerne kender ordningen og står klar med det samme, når passene frigives. I forhold til, at fritidspasset skal introducere barnet til foreningslivet, kommenterer en af uddelerne, at Det er et drømmescenarie, at vi tror det kan være en prøveordning. Det kan det ikke! Der henvises her til økonomi i forbindelse med videredeltagelse i fritidsaktiviteter, hvis fritidspas skal Side 4/6

5 fungere som en appetitvækker til foreningslivet. I samme forbindelse blev det nævnt, at en beløbsgrænse ikke anbefales. Børnene/familierne vurderes ikke umiddelbart at have mulighed for eller motivation til selv at betale et eventuelt restbeløb ved deltagelse i dyrere idrætter. Enkelte af uddelerne fortæller, at de ser mest på, hvad det enkelte barn har brug for og ikke på, hvad aktiviteten koster. Det vurderes at være vigtigere, at lave en indsats, der passer til barnet, end at vælge aktivitet ud fra hvad det koster. Musikskolen er yderligere blevet bedt om at vurdere en mulig konsekvens af at børn på fritidspas tilbydes holdundervisning fremfor soloundervisning. Vurderingen fra musikskolen er, at vi risikerer, ved ikke at give fritidspas til soloundervisning, at der ikke vil komme elever, der kan deltage på sammenspilsholdene (orkesterholdene), fordi de simpelthen ikke har de nødvendige forudsætninger. Samtale med foreninger Foreningerne oplever generelt, at børnene fortsætter i foreningen, så længe de er tildelt fritidspas. Flere foreninger oplever at få børn fortsætter, hvis fritidspasset ikke længere er tilstede. Hvis barnet derimod har succes på et konkurrencehold eller kontingentbetalingen er meget lav, oplever nogle foreninger, at børnene nemmere fortsætter mod betaling. Alle foreninger oplever, at modtagerne af fritidspas inkluderes på almindelige hold. Foreningerne udtrykker, at de gerne vil have børnene med i fællesskabet og yder en ekstra indsats. De oplever dog også, at det kræver en ekstra ressource, da børnene til tider er socialt udsatte og mangler forældreopbakning. Foreningerne udtrykker, at de også nogle gange møder børn i foreningen, som har brug for et fritidspas. De vil meget gerne kunne hjælpe disse børn, men har svært ved at finde ud af, hvem de kan henvise børnene til. Fritidspas modtagere med økonomiske udfordringer koster lidt økonomi for foreningen, når holdene tager på ture, da foreningen i nogle tilfælde dækker udgifterne for børn med fritidspas. Foreningen BROEN nævnes dog af flere foreninger som en stor hjælp i forhold til økonomisk støtte til tøj, rekvisitter og stævner. Konklusion: Integration i almindelige fritidsaktiviteter sammen med andre børn kan medvirke til at nedbryde den negative sociale arv for udsatte børn og unge, herunder bidrage til nye sociale relationer, og på længere sigt øget livskvalitet. Fritidsaktiviteter kan endvidere bidrage til at styrke udsatte børn og unges sociale kompetencer og netværk, ligesom det kan bidrage med positive oplevelser i dagligdagen. Analysen af fritidspas giver anledning til at konkludere følgende: - Antallet af børn med pas i flere år er begrænset, selvom uddelerne bemærker, de oplever flere gengangere. Side 5/6

6 - Antallet af pas med dyre kontingenter (over kr.) er stigende. - Foreningerne og uddelerne bruger fritidspasset som et væsentligt socialt værktøj til forebyggelse af og hjælp i forbindelse med bl.a. integration, mobning, økonomisk trængte, fysisk og socialt udsatte og ensomme. Mulige økonomiske besparelser Såfremt der ønskes en besparelse i forbindelse med fritidspaspuljen, kan dette ske ved en reduktion af puljens størrelse, alternativ nedlæggelse af puljen. Fritidspaspuljens budget er i 2019 på kr. Analysen viser at fritidspaspuljen opfylder sit formål, og at den ikke kan reduceres uden servicemæssige konsekvenser for målgruppen. Forvaltningen vil på baggrund af analysen af fritidspas tage initiativ til en forenkling af administrationen. Endelig overvejes en revision af retningslinjerne. Konsekvenser: Såfremt fritidspaspuljen ophører eller reduceres vil det have den konsekvens, at et væsentligt socialt værktøj til forebyggelse og hjælp i forbindelse med en lang række aspekter på børne- og ungeområdet bortfalder. Fritidspasset anvendes i dag som redskab i forbindelse med f.eks. integration, mobning, økonomisk trængte familier, fysisk og socialt udsatte samt ensomme. Ved puljens ophør vil antallet af børn og unge, der deltager i kommunens foreningsaktiviteter falde. Konsekvensen heraf vil være, at børn, der tidligere kunne deltage i foreningens aktiviteter i kraft af et fritidspas, nu ikke er en del af fritidslivets fællesskab i lighed med deres kammerater. Side 6/6