Lokalplan 148 Nordforbrænding

Transkript

1 Lokalplan 148 Nordforbrænding

2 Lokalplan 148 Hørsholm Kommune Lokalplan 148 Lokalplan 148 er udarbejdet af Nordforbrænding i samarbejde med Hørsholm Kommune og Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter, Arkitekter MAA. Hørsholm Egns Museum har bistået med udarbejdelse af redegørelsen. Lokalplanen er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 25. februar Hørsholm Kommune Center for Teknik Ådalsparkvej Hørsholm fax: tek-post@horsholm.dk 2

3 Hørsholm Kommune Lokalplan 148 INDHOLD Redegørelse Områdets beliggenhed side 4 Eksisterende forhold.side 5 Områdets historie side 6 Lokalplanens baggrund. side 9 Lokalplanens formål. side 11 Lokalplanens indhold side 11 Forhold til anden planlægning og lovgivning.. side 27 Bestemmelser 1: Formål side 32 2: Afgrænsning... side 32 3: Anvendelse. side 33 4: Udstykning. side 33 5: Vej-, sti- og parkeringsforhold side 33 6: Tekniske anlæg.. side 33 7: Bebyggelsens omfang og placering.. side 34 8: Bebyggelsens ydre fremtræden side 34 9: Skiltning side 35 10: Ubebyggede arealer side 35 11: Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse side 35 12: Aflysning af lokalplan og byplanvedtægt. side 36 13: Lokalplanens retsvirkninger..side 36 Vedtagelsespåtegning. side 36 Kortbilag Kortbilag 1: Matrikelkort Kortbilag 2: Eksisterende forhold Kortbilag 3: Arealanvendelsesplan Kortbilag 4: Retningsgivende illustrationsplan Kortbilag 5: Retningsgivende snit Kortbilag 6: Retningsgivende visualiseringer 3

4 Lokalplan 148 Hørsholm Kommune Redegørelse Oversigtskort med markering af lokalplanområde og eksisterende bebyggelse. Områdets beliggenhed Lokalplanområdet ligger i industrikvarteret i den nordlige del af Hørsholm Kommune. Mod nord afgrænses området af Håndværkersvinget, mod vest af Kærvej, mod øst af Ved Klædebo og bebyggelsen langs denne vej samt mod syd af det grønne område omkring Usserød Å. Lokalplanområdet ligger i byzone. 4

5 Hørsholm Kommune Lokalplan 148 Luftfoto Eksisterende forhold Lokalplanområdet omfatter Nordforbrændings ejendom ved Kærvej/ Håndværkersvinget samt det offentlige, grønne område øst herfor med Usserød Mølledam og Usserød Å. Lokalplanområdets samlede areal er ca. 4,5 ha, hvoraf Nordforbrændings grund udgør ca. 3 ha. Eksisterende forhold er vist på kortbilag 2. Selve forbrændingsanlægget ligger i lokalplanområdets nordvestlige del og syd herfor findes tilkørselsarealer og oplagsplads samt bygninger til værksteder, administration og lager m.v. Øst for Nordforbrænding ligger Usserød Mølledam og det offentlige, grønne område omkring Usserød Å, som strækker sig fra Håndværkersvinget i nord forbi forbrændingsanlægget og fortsætter videre mod syd langs Usserød Å. 5

6 Lokalplan 148 Hørsholm Kommune Langs åens vestside ligger en offentlig sti, der på en mindre strækning løber gennem den østlige del af Nordforbrændings grund. Lokalplanområdet er omkranset af områder med erhvervsvirksomheder, overvejende i form af lettere industri og håndværk. Nordforbrænding behandler affald fra de fem interessentkommuner Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal. Ved forbrænding af affald produceres der fjernvarme, som bl.a. afsættes til interessentkommunerne. Desuden produceres der el. Nordforbrænding har i dag tilladelse til at afbrænde ton affald pr. år, hvilket svarer til forbrændingsanlæggets nuværende kapacitet. Kapaciteten er i dag fordelt på tre varmtvandsproducerende ovnlinjer (ovnlinje 1-3) samt en kraftvarmelinje (ovnlinje 4). Da ovnlinje 1-3 er teknisk og miljømæssigt utidssvarende ønsker Nordforbrænding at etablere en ny ovnlinje 5 til erstatning af de tre gamle ovnlinjer. Den nye ovnlinje vil ligesom ovnlinje 4 producere både el og varme. Etablering af ovnlinje 5 øger ikke Nordforbrændings kapacitet til afbrænding af affald, da ovnlinje 1-3 vil blive udfaset, når den nye ovnlinje 5 tages i brug. Til gengæld opnås der med den nye ovnhal en bedre virkningsgrad og en større forsyningssikkerhed. Områdets historie De ældste spor af udnyttelse af vandkraften i Usserød Å stammer fra en vandmølle, som Hørsholm Egns Museum udgravede i Vandmøllen stammer måske helt tilbage fra eller 1200-årene. Møllen var bygget ovenpå en lille grusbanke på et sted, hvor ålejet falder forholdsvist stejlt, og hvor strømhastigheden dermed er stor. Omkring grusbanken blev der fundet rester af mølleanlægget, blandt andet i form af brudstykker af store møllesten. Møllestenene er fremstillet af en fremmed bjergart kaldet granat-glimmerskifer. Den karakteristiske sølvglinsende skifer indeholder den hårde halvædelsten granat, der slides langsommere end skiferstenen, og derfor kommer granaterne til at rage op som modstandsdygtige forhøjninger på møllestenenes overflade. Det gør bjergarten velegnet som møllesten, der netop skal være ru for at kunne male kornet. Glimmerskifer findes ikke naturligt herhjemme, men blev importeret fra Norge i begyndelsen af 1100-tallet og videre frem gennem de følgende århundreder. Der blev sågar fundet et stykke af selve møllehjulet, nemlig et paddelblad af egetræ. Det kraftige paddelblad har siddet yderst på et stort, lodret vandhjul. For at rotere den vandrette møllesten har møllen haft 6

7 Hørsholm Kommune Lokalplan 148 Historisk kort fra gearudveksling, en for datiden kompliceret teknik, der blev bragt hertil med klostervæsenets udbredelse i 1100-tallet. Allerede tidligt i 1100-årene nævnes vandmøller i skriftlige kilder, og i løbet af middelalderen byggedes der møller ved de fleste landsbyer. Vandmøllen ved Ålekistebro synes at høre til blandt de ældste af slagsen. Hidtil måtte den enkelte husholdning klare kornmalingen med en simpel håndkværn, og den brugte man da også fortsat i større eller mindre udstrækning på gårdene. Men en vandmølle kunne med ét overtage hundrede mands arbejde, så mølleren, eller rettere møllens ejer, var en magtfuld mand. Vandmøllen ved Ålekistebro er ikke nævnt i skriftlige kilder, og den ligger heller ikke i tilknytning til en landsby, så det er ukendt, hvem den har tilhørt. Muligvis er den opført på foranled- 7

8 Lokalplan 148 Hørsholm Kommune ning af herremanden på Hørsholm Gods, eller den kan have tilhørt Esrum Kloster. Vandmøllen ved Ålekistebro var ikke den eneste på egnen i middelalderen. En skriftlig kilde fra 1346 nævner en vandmølle i Usserød. Antagelig lå møllen der, hvor Stampen bygget 1887 som en del af det dampdrevne valkeværk til Den Militære Klædefabrik ligger i dag. Vandmøllerne kunne bruges til andet end kornmaling. Med tiden blev der bl.a. bygget hammermøller og valkemøller, hvor vandkraften blev udnyttet til henholdsvis udhamring af kobber og jern og til fremstilling af klæde. Og netop klædefremstilling kom til at spille en rolle i Hørsholm. Historien om klædefremstilling i Hørsholm begynder i 1760 erne, hvor de nye kongeveje fra København og nordpå blev påbegyndt. Der havde tidligere været tanker om at udnytte vandkraften i Usserød til industribrug, og da vejen nåede Hørsholm midt i 1770 erne, betød de gode transportmuligheder, at det pludselig var en realistisk mulighed. Med kraftig statsstøtte anlagde en gruppe fabrikanter fra København i 1790 erne valkemølle, spinderi og uldvæveri omkring åen, og der blev opstemmet i fabriksdamme to steder: Stampedammen vest for kongevejen og Fabriksdam lige øst for. Og vandkraft spillede en rolle for driften langt op i tiden. De to nævnte damme eksisterer stadig og kan bruges som vidnesbyrd om sammenhængen mellem åen og den tidligere industrialisering. Den tidlige industri i 1800-tallet, der udnyttede vandkraften fra Usserød Å, præger områdets landskab og det bebyggede miljø. Opstemning af Usserød Å skabte de tre damme, Stampedammen, Fabriksdammen og Mølledammen, hvor de bygningsværker, der hørte til industrien, blev placeret. Den Kongelige Militære Klædefabrik strækker sig bygningsmæssigt fra Stampeanlægget ved Stampedammen til hovedbygningerne ved Fabriksdammen. Denne udgør den største og mest markante bygning fra den tidlige industri. Hierarkiet fra fabrikant og doktor til driftsleder, mester og arbejder afspejles i bygningerne omkring fabrikken, fx den gule doktorbolig på Usserød Kongevej og arbejderboligerne på Bloustrødvej. At boliger og fabrik ligger så tæt ved hinanden fortæller om den tids integration mellem boliger og arbejdspladser. Den Kongelige Militære Klædefabrik og Usserød Mølle anvendes i dag til kontorerhverv, og arbejderboligerne er attraktive boliger. Usserød Å, som dels gav kraften til fabriksanlæggene, dels fungerede som affaldsanlæg med fiskedød og forurening til følge, er i dag et vigtigt rekreativt element i byen. Stien langs Usserød Å giver mulighed for at opleve kulturmiljøet og binder området sammen med landbrugslandskabet omkring Mortenstrup- 8

9 Hørsholm Kommune Lokalplan 148 gård og St. Svenstrup, der dengang lå uden for byen og forsynede befolkningen med fødevarer. Landskabet er i dag et vigtigt kulturlandskab. Særligt omkring Mortenstrupgård fornemmes den oprindelig stemning med marker der dyrkes, og kvæg der græsser langs åen. Områderne omkring Mortenstrup og St. Svenstrup er i 2008 blevet fredede. Oversigtskort med markering af lokalplanområde og fremtidig bebyggelse. Lokalplanens baggrund Nordforbrænding ønsker at erstatte det eksisterende forbrændingsanlægs tre ældste ovnlinjer ved at etablere en ny ovnlinje øst for og sammenbygget med det eksisterende bygningsanlæg. Desuden fjernes den eksisterende aflæsningshal mod syd, og der etableres en ny og større, overdækket og lukket aflæsningshal. 9

10 Lokalplan 148 Hørsholm Kommune Magelæg. Udvidelsen af Nordforbrændings bygningsanlæg kræver et magelæg omkring Nordforbrændings østskel, som vist på illustrationen. Nordforbrænding overtager et mindre areal på 399 m 2 (1) ud for det sydøstlige hjørne på den nye ovnhal. Til gengæld øges det offentlige, grønne område med 480 m 2 (2) i den nordlige del og samtidig fjernes den byggemulighed, som Nordforbrænding havde på dette sted i den tidligere lokalplan. I den sydlige del øges det offentlige, grønne område med 455 m 2 (3) således at Nordforbrænding i alt afgiver 935 m 2. Magelægget betyder en nettoudvidelse på 536 m 2 af det offentligt ejede, grønne område omkring Usserød Å. Desuden omlægges stiforbindelsen på en mindre strækning og der etableres et fiskestryg, som sikrer fiskene bedre mulighed for at svømme op ad Usserød Å. 10

11 Hørsholm Kommune Lokalplan 148 I forbindelse med lokalplanen er der udarbejdet en VVM-redegørelse (der også indeholder en miljøvurdering) samt et kommuneplantillæg, som begge fremlægges samtidig med den offentlige høring af lokalplanen. Lokalplanens formål Lokalplanen har til formål at sikre mulighed for udbygning af det eksisterende forbrændingsanlægs bygningsanlæg, herunder at fastlægge omfang, placering og udformning af den nye bebyggelse. Endvidere skal lokalplanen sikre hensigtsmæssige tilkørsels- og parkeringsforhold samt etablering af et hegn og et plantebælte omkring den sydlige del af grunden. Desuden skal der etableres et støjhegn langs Kærvej, på strækningen fra hovedindkørslen mod syd, forbi den nye aflæsningshal. Hegnet skal være beplantet på siden ud mod Kærvej. Herudover skal lokalplanen fastholde det eksisterende offentlige, grønne område (med en mindre udvidelse) langs Usserød Å og sikre mulighed for omlægning af den eksisterende stiforbindelse samt etablering af et fiskestryg vest for åen på strækningen ud for Nordforbrændings grund. Endelig skal lokalplanen til brug for Nordforbrænding sikre mulighed for etablering af underjordiske, jorddækkede forsinkelsesbassinner for overfladevand og spildevand på Nordforbrændings grund. Desuden skal lokalplanen sikre mulighed for etablering af et offentligt, underjordisk, jorddækket aflastningsbassin i det offentlige, grønne område, øst for Usserød Mølledam. Lokalplanens indhold Anvendelse Lokalplanområdet opdeles i tre delområder: A, B og C, som vist på kortbilag 3. Delområde A: Lokalplanen fastholder delområdets nuværende anvendelse til teknisk anlæg. Lokalplanen åbner mulighed for at opføre ny bebyggelse til affaldsbehandling omfattende anlæg til kraftvarmeproduktion og elproduktion med tilhørende hjælpefunktioner. Desuden kan der opføres en ny og større aflæsningshal til afløsning for den eksisterende, der nedrives. Endelig kan der inden for delområde A placeres parkering samt etableres underjordiske, jorddækkede forsinkelsesbassiner for overfladevand og spildevand. 11

12 Lokalplan 148 Hørsholm Kommune Delområde B: Lokalplanen sikrer mulighed for placering af parkering samt etablering af underjordiske, jorddækkede forsinkelsesbassinner for overfladevand og spildevand inden for delområde B. De eksisterende bygninger til værksteder, administration og lager m.v. inden for delområde B bevares indtil videre. Delområde B er reserveret til etablering af et fremtidigt slambehandlingsanlæg. Etablering af ny bebyggelse, herunder dette anlæg, vil kræve udarbejdelse af ny lokalplan. Delområde C: Lokalplanen fastholder områdets nuværende anvendelse til grønt område med mulighed for omlægning af mindre dele af den eksisterende sti samt etablering af et fiskestryg og mulighed for etablering af et underjordisk, jorddækket aflastningsbassin i områdets nordlige del, øst for Usserød Mølledam. Vej-, sti- og parkeringsforhold Vejadgang sker fortrinsvis via Savsvinget med tilkørsel til området fra Kærvej og Håndværkersvinget. Hovedadgang sker fra Kærvej lidt syd for Håndværkersvinget, hvor lastvogne med affald kører via en brovægt til aflæsningshallen. Desuden er der en supplerende tilkørsel fra nord fra Håndværkersvinget samt en ekstra tilkørsel fra Kærvej syd for hovedadgangen. Parkering sker både inden for delområde A og B. Med adgang fra Håndværkersvinget etableres en 5,0 m bred, græarmeret brandvej øst for den nye ovnhal. Den offentlige sti gennem det grønne område opretholdes, men der sker en mindre omlægning for at tilpasse stiforløbet til den nye ovnhal og til det nye fiskestryg. Den del af stien, der på en strækning mod syd er placeret på Nordforbrændings grund, opretholdes uændret på denne strækning. 12

13 Hørsholm Kommune Lokalplan 148 Luftfoto af eksisterende forhold set fra nordøst med Håndværkersvinget i forgrunden. Plan af det ombyggede forbrændingsanlæg. Nord til venstre. Eksisterende anlæg er vist med grøn farve, nybyggeri med rød farve. Bebyggelsens omfang og placering Der fastlægges ikke en maksimal bebyggelsesprocent eller et maksimalt etageareal. Det skyldes, at disse beregningsmetoder ikke er velegnede ved bygninger, der indeholder en lang række teknisk betingede indvendige dæk, gallerier, riste og ramper m.v. I stedet fastlægges bebyggelsens omfang ved et maksimalt volumen, defineret som et bebygget areal med en fastlagt maksimal højde. Omfanget af indvendige dæk, gallerier og ramper m.v. i bygninger vil ikke påvirke bebyggelsens ydre volumen eller højde. 13

14 Lokalplan 148 Hørsholm Kommune Den nye bebyggelse skal placeres inden for tre afgrænsede byggefelter, som vist på kortbilag 3. Inden for byggefelt 1 må det bebyggede areal ikke overstige m 2, og bebyggelsens højde må ikke overstige ca. 25 m. Inden for byggefelt 2 må det bebyggede areal ikke overstige 700 m 2, og bebyggelsens højde må ikke overstige ca. 35 m. Inden for byggefelt 3 må det bebyggede areal ikke overstige m 2, og bebyggelsens højde må ikke overstige ca. 15 m. Siloer kan dog opføres med en højde på op til ca. 22 m. Den eksisterende skorsten på ca. 100 m bevares uændret. Visualisering af Nordforbrændings bygningsanlæg inkl. ny ovnlinje. Set fra nordøst med Håndværkersvinget i forgrunden. Arkitektfirmaet CUBO s vision. Visualisering af Nordforbrændings bygningsanlæg inkl. ny ovnlinje. Set fra nord med Savsvinget i forgrunden. Arkitektfirmaet CUBO s vision. 14

15 Hørsholm Kommune Lokalplan 148 Bebyggelsens ydre fremtræden Den nye bebyggelse skal i arkitektonisk formsprog, materialekarakter og farveholdning harmonere med det bestående anlæg. Til de udvendige bygningssider må i det væsentlige kun anvendes en kombination af lys beton, mørke metalplader og glas. Den nye bebyggelse skal i princippet udformes som vist på kortbilag 4, 5 og 6. Lokalplanen åbner mulighed for etablering af beplantede tage (f.eks. sedum) samt opsætning af solfanger- og solcelleanlæg. Visualisering af Nordforbrændings bygningsanlæg inkl. ny ovnlinje. Set fra syd, fra den eksisterende stiforbindelse vest for Usserød Å. Arkitektfirmaet CUBO s vision. Visualisering af Nordforbrændings bygningsanlæg inkl. ny ovnlinje. Set fra sydøst med det grønne område langs Usserød Å i forgrunden. Arkitektfirmaet CUBO s vision. 15

16 Lokalplan 148 Hørsholm Kommune Ubebyggede arealer De ubebyggede arealer inden for Nordforbrændings grund (delområde A og B) anvendes for størstedelens vedkommende til kørearealer og oplagsplads m.v. Langs den sydlige halvdel af grunden, langs øst-, syd- og vestside, etableres et trådhegn i en højde af 2,0 m, beplantet med vedbend. Hegnet placeres ind mod Nordforbrændings arealer og på ydersiden etableres et 5,0 m bredt beplantningsbælte af naturligt hjemmehørende arter af buske og træer. Langs Kærvej på strækningen fra hovedindkørslen og mod syd, forbi aflæsningshallen, etableres et 2,5 m højt støjhegn, der beplantes ud mod Kærvej. Med adgang fra Håndværkersvinget etableres en 5,0 m bred, græarmeret brandvej øst for den nye ovnhal. Det offentlige, grønne område (delområde C) og dets beplantning bevares i størst muligt omfang uændret. De ubebyggede arealer skal udformes i princippet som vist på kortbilag 3, 4 og 6. Skiltning Skiltning må kun finde sted i overensstemmelse med retningslinjerne i Vejledning om skiltning i Hørsholm Kommune, oktober Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse Inden bebyggelsen tages i brug skal der være etableret vejadgang (inkl. brandvej) og indretning af de ubebyggede arealer, herunder hegning og beplantning, i overensstemmelse med lokalplanens krav. Det skal endvidere være eftervist, at de vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder overholdes. Bebyggelsens forhold til omgivelserne Foran er vist 4 visualiseringer af det nye bygningsanlægs nærvirkning. Den nye ovnhal gentager den eksisterende ovnhals facade mod det offentlige, grønne område, og det eksisterende hegn langs ovnhallens østside fjernes, så det grønne område støder direkte op til og spejles i de store ruder i stueplan. Det vurderes, at udvidelsen af bygningsanlægget har en begrænset indvirkning på nærmiljøet. Der er endvidere udarbejdet en række visualiseringer af det nye bygningsanlægs fjernvirkning, 6 stk. i alt. Standpunkterne for fotos er vist på oversigtskortet. Visualiseringerne viser for hvert standpunkt eksisterende forhold og fremtidige forhold. Det vurderes, at udvidelsen af bygningsanlægget, set i byskala, har en minimal indvirkning på omgivelserne. 16

17 Hørsholm Kommune Lokalplan 148 Oversigtskort med fotostandpunkter. 17

18 Lokalplan 148 Hørsholm Kommune 1. Eksisterende forhold set fra Højmosen mod nord. 1. Fremtidige forhold set fra Højmosen mod nord. 18

19 Hørsholm Kommune Lokalplan Eksisterende forhold set fra Usserød Kongevej (Breelteparken) mod nordøst. 2. Fremtidige forhold set fra Usserød Kongevej (Breelteparken) mod nordøst. 19

20 Lokalplan 148 Hørsholm Kommune 3. Eksisterende forhold set fra Holmegårdsvej (Egedal Kirke til højre) set mod syd. 3. Fremtidige forhold set fra Holmegårdsvej (Egedal Kirke til højre) set mod syd. 20

21 Hørsholm Kommune Lokalplan Eksisterende forhold set fra Ådalen mod syd. 4. Fremtidige forhold set fra Ådalen mod syd. 21

22 Lokalplan 148 Hørsholm Kommune 5. Eksisterende forhold set fra Jellerød Parkvej mod syd. 5. Fremtidige forhold set fra Jellerød Parkvej mod syd. 22

23 Hørsholm Kommune Lokalplan Eksisterende forhold set fra Ådalsparken (Højhuset) mod vest. 6. Fremtidige forhold set fra Ådalsparken (Højhuset) mod vest. Der er desuden udarbejdet en række skyggediagrammer der viser, at hvordan den nye bebyggelse påvirker omgivelserne. Skyggediagrammerne er udarbejdet for følgende tidspunkter: 21. marts kl , og juni kl , og september kl , og december kl , og

24 Lokalplan 148 Hørsholm Kommune 21. marts kl juni kl marts kl juni kl marts kl juni kl

25 Hørsholm Kommune Lokalplan september kl december kl september kl december kl september kl december kl

26 Lokalplan 148 Hørsholm Kommune Skyggediagrammerne viser med mørk grå tone de skygger, som det nuværende bygningsanlæg kaster. Med en lidt lysere grå tone er vist den ekstra skygge, som det fremtidige bygningsanlæg kaster. Sammenlignet med situationen i dag er der kun tale om en begrænset forøgelse af skyggevirkninger på omgivelserne, da den nye ovnhal har samme højde som det eksisterende bygningsanlæg og kun er udvidet mod øst med ca. 11 m. Desuden er der tale om mindre udvidelser af de lavere bygningsdele. Ser man på morgensituationen, hvor solen kommer fra øst, er der kun en lille forskel sammenlignet med i dag, da det overvejende er bygningsanlæggets vestside (som er stort set uændret), der kaster skyggen. Skyggen falder på egen grund, på vejareal og på erhvervsområdet vest for Kærvej. Ser man på middagssituationen, hvor solen kommer fra syd, er der kun en lille forskel sammenlignet med i dag. Det skyldes, at bygnigsanlægget er blevet øget med 11 m mod øst, hvilket betyder at skyggen er 11 m bredere, men ikke længere end i dag. Skyggen falder på egen grund og på vejareal. Ser man på eftermiddagssituationen, hvor solen kommer fra vest, er der også her kun en lille forskel sammenlignet med i dag. Det skyldes, at bygnigsanlægget er blevet øget med 11 m mod øst, hvilket betyder at skyggen er 11 m længere end i dag. Skyggen falder på egen grund, på det offentlige grønne område, på vej og i marts på en bygning på hjørnet af Håndværkersvinget og Ved Klædebo. Ved situationen den 21. december står solen så lavt, at der næsten ikke på noget tidspunkt af dagen er sol på terræn. Når skyggernes retninger varierer, selvom der er anført samme tidspunkt på dagen skyldes det, at situationen i juni og september er beregnet efter sommertid, mens marts og december er normaltid. 26

27 Hørsholm Kommune Lokalplan 148 Forhold til anden planlægning og lovgivning Landsplandirektiv Fingerplan 2007 Landsplandirektiv Fingerplan 2007 fastlægger med udgangspunkt i Regionplan 2005 overordnede retningslinjer for kommune- og lokalplanlægningen i Hovedstadsområdet. Lokalplanen er i overensstemmelse med Landsplandirektivet. De statslige vandplaner Ifølge vandplanerne må der ikke udledes mere overfladevand end op til 2 liter pr. sekund pr. ha (totalareal) til Usserød Å. Ved større regnskyl kan dette krav ikke overholdes uden tilbageholdelse på Nordforbrændings grund. På tidspunktet for den endelige vedtagelse af lokalplan 148, er ovenstående retningslinjer ugyldige som følge af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse. Indtil vandplanerne er lovliggjort, gælder de hidtidige retningslinjer i Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen for så vidt angår vandforekomster. VVM-redegørelse Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse 1510 af om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en VVM-redegørelse. Naturstyrelsen har den 14. februar 2013 meddelt VVM-tilladelse til etablering af en ny ovnlinje 5. Miljøscreening/ miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer har offentlige myndigheder pligt til at foretage miljøvurdering af planer, der fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter med væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunen vurderer, at de anlæg lokalplanen åbner mulighed for at etablere vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen er indeholdt i VVM-redegørelsen. 27

28 Lokalplan 148 Hørsholm Kommune Naturbeskyttelsesloven Efter Naturbeskyttelseslovens 16 gælder der en åbeskyttelseslinje på 150 m langs Usserød Å. Beskyttelseslinjen er reduceret langs åbredderne gennem bebyggede områder, og forløber typisk i skel eller facadeflugter. I forbindelse med udvidelsen af bygningsanlægget har Hørsholm Kommune meddelt dispensation efter Naturbeskyttelseslovens 65, stk. 2. Det indebærer, at der er dispenseret fra åbeskyttelseslinjen udfor den sydøstlige del af den nye ovnhal. Samtidig er der foretaget et magelæg 28

29 Hørsholm Kommune Lokalplan 148 mellem de offentligt ejede arealer langs Usserød Å og Nordforbrændings grund. Magelægget indebærer at Nordforbrænding overtager et areal på 399 m 2 og afgiver to arealer på tilsammen 935 m 2. Helhedsplan (kommuneplan) Naturstyrelsen har den 14. februar 2013 udstedt et kommuneplantillæg, der muliggør etablering af en ny ovnlinje 5. Kommuneplantillægget er udstedt til Hørsholm Kommune og er gældende fra udstedelsesdagen. Retningslinjer og rammebestemmelser kan kun ændres eller ophæves af Naturstyrelsen. Byplanvedtægter og lokalplaner Lokalplan 60-2 aflyses i sin helhed og partiel byplanvedtægt 16 aflyses for så vidt angår det areal, der er omfattet af nærværende lokalplan 148 ved lokalplanens endelige vedtagelse. Servitutter Inden for lokalplanområdet er der i alt ca. 20 servitutter, som ikke er i modstrid med lokalplanens bestemmelser. Ingen af disse kan aflyses i forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplan 148. Servitutterne aflyses på anden vis eller bevares. Herudover er lokalplan 60-2 og byplanvedtægt 16 tinglyst på matrikler inden for lokalplanområdet. Disse servitutter bortfalder ved endelig vedtagelse af lokalplan 148. Forholdet til kysten Lokalplanområdet ligger ca. 2,2 km fra Øresundskysten, hvorfra forbrændingsanlæggets skorsten kan ses. Området ligger således indenfor kystnærhedszonen/ i den kystnære del af byzonen uden direkte kontakt til eller samspil med kystlandskabet. Området ligger i et eksisterende byområde, hvor byggeri, der påvirker kysten visuelt ikke tillades. Lokalplanen muliggør ikke byggeri, der visuelt påvirker kystområdet. Zonestatus Lokalplanområdet er beliggende i og forbliver i byzone. Vej- og stiforhold Langt den overvejende tilkørsel til Nordforbrænding, herunder lastvogne med affald, sker via Savsvinget. Lokalplanområdet vejbetjenes fortsat fra Håndværkersvinget og Kærvej. Hovedadgang til området sker fra Kærvej, hvor tilkørsel med affald sker. Gennem lokalplanområdet, fra nord til syd, forløber en offentlig sti, som bevares uændret, bortset fra mindre omlægninger af hensyn til den nye ovnhal og det nye fiskestryg. 29

30 Lokalplan 148 Hørsholm Kommune Trafikplanlægning Hørsholm Kommune har udført trafiktællinger på tilkørselsvejen Savsvinget, som er tilkørselsvej til forbrændingsanlægget. Der ankommer dagligt ca. 120 lastbiler af varierende størrelse, typisk med en last på 5-10 tons indsamlet dagrenovation. 2/3 af de tunge køretøjer, der kører på Savsvinget i begge retninger har ærinde på Nordforbrænding. Af personbilerne vurderes højst 6 % at have ærinde på Nordforbrænding. Da den nye ovnlinjes kapacitet erstatter de tre ældre ovnlinjers samlede kapacitet øges mængden af tilkørt affald ikke. Antallet af lastbiler, der kører til Nordforbrænding, påregnes derfor at svare til det nuværende antal på ca. 120 lastbiler. Hvis det samlede tilladte affaldsgrundlag på tons i fremtiden udnyttes fuldt ud, vil dette medføre yderligere 400 lastbilbesøg årligt, svarende til 1-2 ekstra lastbiler pr. dag. Denne stigning vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af trafikken til og fra Nordforbrænding. Støjforhold Nordforbrændings eksterne støjbelastning i omgivelserne er domineret af bidrag fra intern kørsel på området og bidrag fra udendørs placerede faste installationer. De mest støjende installationer er ventilatorer til fjernvarmekøling samt bidrag fra bygningernes tage, facader, vinduer og bygningsåbninger. Anlægget er støj- og vibrationsdæmpet. I forbindelse med etablering af udvidelsen af bygningsanlægget vil der blive gennemført foranstaltninger, der forsyner nuværende og fremtidige ventilationsanlæg m.v. med lyddæmpning. Desuden vil den nye aflæsningshal blive forsynet med tætte vægge og tag, så der kun afgives støj til omgivelserne i de tidsrum, hvor porten er åben. Endelig vil der blive etableret en 2,5 m høj støjskærm mod vest for at reducere støjen fra tilkørsel af affald til aflæsningshallen. Jordforurening Området, hvor den nye ovnhal skal etableres, er kortlagt som muligt forurenet. Kortlægningen skyldes tidligere fund af tungmetaller i jorden. Området syd for det eksisterende forbrændingsanlæg er registreret forurenet som følge af fund af udlagte slagger, som ofte har forhøjede indhold af tungmetaller, tjærestoffer og tungere oliekomponenter. I henhold til jordforureningsloven skal der forudgående søges om tilladelse i kommunen til undersøgelses- og gravearbejde på grunden samt tilladelse til ændret anvendelse af arealet. 30

31 Hørsholm Kommune Lokalplan 148 Ledningsanlæg Eksisterende ledninger (kloak-, el-, telefon- og antennekabler samt fjernvarmeledninger og naturgasledninger m.v.) skal respekteres eller omlægges efter ledningsejernes anvisninger. Spildevandsplanlægning Lokalplanområdets delområde A er separatkloakeret, mens delområde B er fælleskloakeret, jf. Hørsholm Kommunes Spildevandsplan Ca. 75 % af overfladevandet ledes i dag til kloak, mens resten ledes til Usserød Å via sandfang og olieudskiller. Ifølge Tillæg til Spildevandsplan 2009 har kommunen indført en begrænsning på hvor meget spildevand, der kan afledes direkte til kloaken. Begrænsningen er indført ved at sætte et maksimum for den befæstelsesgrad med afledning til kloak der kan etableres uden tilbageholdelse eller forsinkelse af regnvand. For Nordforbrænding defineret som industri er den maksimale befæstelsesgrad 0,50. Da befæstelsesgraden for Nordforbrændings grund overstiger 0,50 skal der etableres et eller flere forsinkelsesbassinner for at overholde spildevandsplanlægningens krav. Det anbefales at detailkloakeringen udføres som separatkloakering på grunden, for at fremtidssikre anlægget. I forbindelse med den fremtidige renovering af kommunens kloaksystem er det muligt at fællessystemer bliver omlagt til separatsystemer; i så tilfælde skal grundejerne omlægge deres detailkloak for egen regning. Kloakering og afledning af overfladevand skal ske i henhold til den til hver tid gældende spildevandsplan. Eventuelle tiltag, der er nødvendige for at leve op til spildevandsplanens krav til kloakering og afledning, sker for grundejerens regning. Overfladevand fra parkeringsarealer og veje skal ledes gennem passende sandfang og olieudskillere inden tilslutning til kloak. Overfladevand, der kan indeholde grus, sand, jord og lignende partikler, skal ledes gennem passende sandfang inden tilslutning til kloak. Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra veje og parkeringsarealer kan ikke påregnes, da området ligger i en kildepladszone. Museumsloven Der er ikke registreret fortidsminder inden for lokalplanens område. Findes der under et jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til Hørsholm Egns Museum, jf. 27 i Museumsloven (Lovbekendtgørelse nr af 14. december 2006). 31

32 Lokalplan 148 Hørsholm Kommune Bestemmelser Lokalplan 148 for Nordforbrænding I henhold til lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes herved følgende bestemmelser for det område, der er beskrevet i 2. 1 Formål 1.1 Lokalplanens formål er: - at sikre mulighed for etablering af et hensigtsmæssigt bygningsanlæg til behandling af affald, omfattende anlæg til kraftvarmeproduktion med tilhørende tilkørselsanlæg og slambehandlingsanlæg, siloer m.v., - at fastlægge bebyggelsens omfang, placering og karakter, - at sikre hensigtsmæssige tilkørselsforhold, - at sikre mulighed for etablering af støjskærm og afskærmende hegn og beplantning, - at sikre fastholdelse af det eksisterende offentlige, grønne område og dets beplantning i størst muligt omfang, - at sikre mulighed for etablering af et fiskestryg inden for det grønne område, - at sikre mulighed for mindre omlægninger af den eksisterende stiforbindelse, - at sikre mulighed for etablering af underjordiske, jorddækkede forsinkelsesbassiner og et underjordisk, jorddækket aflastningsbassin. 2 Afgrænsning 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matrikelnummer 16d, 16e og 10cf samt en del af matrikelnummer 10eg, alle af Usserød By, Hørsholm. Lokalplanområdet opdeles i tre delområder: A, B og C som vist på kortbilag Lokalplanområdet er beliggende i og fastholdes i byzone. 32

33 Hørsholm Kommune Lokalplan Anvendelse 3.1 Delområde A må kun anvendes til teknisk anlæg (affaldsbehandlingsanlæg og anlæg til elektricitets- og fjernvarmeproduktion med tilhørende fjernvarmecentral, aflæsningshal, tilkørsels- og rampeanlæg, brandvej, parkering, værksteder og administration m.v.) samt underjordiske, jorddækkede forsinkelsesbassiner. 3.2 Delområde B må kun anvendes til teknisk anlæg (slambehandlingsanlæg, tilkørsels- og rampeanlæg, parkering, værksteder, administration og lager m.v.) samt underjordiske, jorddækkede forsinkelsesbassiner. Etablering af ny bebyggelse inden for delområde B kræver udarbejdelse af ny lokalplan. 3.3 Delområde C må kun anvendes til offentligt, grønt område, stiforbindelse, fiskestryg samt underjordisk, jorddækket aflastningsbassin. 4 Udstykning 4.1 Udstykning inden for lokalplanområdet må ikke finde sted. 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Primær tilkørsel til området skal ske via den eksisterende overkørsel fra Kærvej, placeret som vist på kortbilag Sekundær tilkørsel til området må kun ske via de eksisterende overkørsler fra Kærvej og Håndværkersvinget, placeret som vist på kortbilag Parkeringspladser til Nordforbrænding kan placeres inden for delområde A og/ eller B. 5.4 Den offentlige sti omlægges i princippet, som vist på kortbilag 3 og 4. De dele af stiforbindelsen, som ligger på Nordforbrændings grund, bibeholdes uændret. 5.5 Inden for delområde A kan der etableres en 5,0 m bred, græsarmeret brandvej. 6 Tekniske anlæg 6.1 Alle ledninger til forsyning af området, herunder vej- og pladsbelysning, skal føres som jordkabler. 6.2 Ved belysning af færdselsarealer, skiltning og bygningsdele m.v. skal belysningskilder afskærmes således, at blænding undgås og således, at lyskilder ikke i væsentligt omfang kan ses fra lokalplanområdets omgivelser. Belysningskildernes mastehøjde må ikke overstige 6,0 m over terræn. 33

34 Lokalplan 148 Hørsholm Kommune 7 Bebyggelsens omfang og placering For delområde A gælder: 7.1 Ny bebyggelse skal opføres inden for de byggefelter, der er vist på kortbilag Inden for byggefelt 1 må det bebyggede areal ikke overstige m 2, og bebyggelsens højde må ikke overstige kote 35,0 m (svarende til en bygningshøjde på ca. 25 m). 7.3 Inden for byggefelt 2 må det bebyggede areal ikke overstige 700 m 2, og bebyggelsens højde må ikke overstige kote 45,0 (svarende til en bygningshøjde på ca. 35 m). 7.4 Inden for byggefelt 3 må det bebyggede areal ikke overstige m 2, og bebyggelsens højde må ikke overstige kote 25,0 m (svarende til en bygningshøjde på ca. 15 m). Siloer kan dog opføres i en højde på op til kote 32,0 (svarende til en højde på ca. 22 m). 7.5 Uanset bestemmelserne i pkt. 7.2, 7.3, 7.4 og 7.5 kan skorstene og andre teknisk betingede konstruktioner, såsom rør, aftræk, og lignende konstruktioner gives den teknisk set nødvendige højde. 7.6 Inden for delområde A kan der etableres underjordiske, jorddækkede forsinkelsesbassiner. For delområde B gælder: 7.7 Opførelse af ny bebyggelse kræver udarbejdelse af ny lokalplan. 7.8 Inden for delområde B kan der etableres underjordiske, jorddækkede forsinkelsesbassiner. For delområde C gælder: 7.9 Området skal friholdes for bebyggelse Uanset bestemmelsen i pkt. 7.9 kan der etableres et underjordisk, jorddækket aflastningsbassin på arealet øst for Usserød Mølledam. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Det nye bygningsanlæg skal i arkitektonisk formsprog, materialekarakter og farveholdning harmonere med det bestående anlæg. 34

35 Hørsholm Kommune Lokalplan Til betydende udvendige bygningssider må i det væsentlige kun anvendes en kombination af lys beton, mørke metalplader og glas. 8.3 Det arkitektoniske udtryk for den nye ovnlinje 5 skal videreføre det arkitektoniske udtryk for den eksisterende ovnlinje Tagflader kan udføres som beplantede flader (f.eks. sedum) og på tage kan der etableres solcelleanlæg/ solfangeranlæg efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse. 9 Skiltning 9.1 Skiltning må som udgangspunkt kun finde sted efter Kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse. Skiltenes udformning skal være i overensstemmelse med principperne i Vejledning om skiltning i Hørsholm Kommune, oktober Ubebyggede arealer 10.1 De ubebyggede arealer skal i princippet etableres som vist på kortbilag 3, 4 og Terrænregulering på mere end +/- 0,5 m i forhold til eksisterende terræn må kun foretages med kommunalbestyrelsens tilladelse Uanset bestemmelsen i pkt kan det eksisterende rampeanlæg (beliggende i kote ca. 12,0) tilpasses ny aflæsningshal, herunder forlænges mod syd Hegning omkring grundens sydlige del vist på kortbilag 3 og 4 skal udføres som et minimum 2,0 m højt trådhegn med beplantet med vedbend. Hegnet placeres ind mod Nordforbrændings arealer og på ydersiden etableres et 5,0 m bredt beplantningsbælte af naturligt hjemmehørende arter af buske og træer Ud mod Kærvej, på strækningen fra hovedindkørsel mod syd, forbi aflæsningshallen, skal der etableres et minimum 2,5 m højt støjhegn, beplantet på ydersiden, i princippet som vist på kortbilag Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse 11.1 Før nogen del af bebyggelsen inden for lokalplanområdet tages i brug, skal der være etableret de i 5, 6 og 10 nævnte anlæg Inden bebyggelsen tages i brug, skal det eftervises, at de vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder overholdes. 35

36 Lokalplan 148 Hørsholm Kommune 12 Aflysning af lokalplan og byplanvedtægt 12.1 Ved lokalplanens endelige vedtagelse ophæves lokalplan 60-2 i sin helhed og byplanvedtægt 16 for så vidt angår det af lokalplan 148 omfattede område. 13 Lokalplanens retsvirkninger 13.1 Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge 18 i lov om planlægning, kun udstykkes, bebygges og i øvrigt anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Den nuværende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt og fastholdt i lokalplanen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen, jf. planlovens 47. Vedtagelsespåtegning Lokalplanen er vedtaget endeligt af Hørsholm Kommunalbestyrelse den 25. februar Morten Slotved Borgmester / Jens Jakob Jakobsen Kommunaldirektør 36

37 Savsvinget 16m 10fa 16bb 16bd 16bf 7000ac 8l Håndværkersvinget 10fr 10oa 16e 10bc 10es 16be 16n 7000bm Ambolten 10fk 10fi Kærvej 10ek 10en 10gg 10am 10bn 10eg 10if 10bm 10bx 10bi 16d 10ei 10ig 10mg 10mm10bl 10bk Ved Klædebo 10bi 10cf 10eh 10ex 10ii 10fu 10ar 10el 10a 10br 10av 10bq 10ef 10ec 10ai 10ak 10nl 10nq 7000bg 10ih m 10a Målforhold1: ed KORTBILAG 1 Lokalplangrænse Matrikelkort NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 148 DATO

38 Savsvinget Håndværkersvinget Ambolten Kærvej Ved Klædebo m Målforhold1:2000 KORTBILAG 2 Lokalplangrænse Eksisterende forhold NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 148 DATO

39 Savsvinget A Håndværkersvinget 1 27 m Ambolten Kærvej 38 m 8 m 3 25 m 20 m 2 27 m C B 55 m Ved Klædebo m Målforhold1:2000 KORTBILAG 3 Arealanvendelsesplan Lokalplangrænse Delområdegrænse Byggefelt 1 Byggefelt 2 Byggefelt 3 Offentlig stiforbindelse Primær/ sekundær indkørsel Trådhegn Beplantningsbælte Støjhegn Fiskestryg NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 148 DATO

40 Savsvinget Håndværkersvinget Ambolten Kærvej Ved Klædebo m Målforhold1:2000 KORTBILAG 4 Lokalplangrænse Retningsgivende illustrationsplan NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 148 DATO

41 Målforhold1: m KORTBILAG 5 Retningsgivende længdesnit i ny ovnhal NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 148 DATO

42 Visualisering af Nordforbrændings bygningsanlæg inkl. ny ovnlinje. Set fra nordøst med Håndværkersvinget i forgrunden. Arkitektfirmaet CUBO s vision. Visualisering af Nordforbrændings bygningsanlæg inkl. ny ovnlinje. Set fra sydøst med det grønne område langs Usserød Å i forgrunden. Arkitektfirmaet CUBO s vision. KORTBILAG 6 Retningsgivende visualiseringer NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 148 DATO

43

44 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan for et mindre område inden for kommunen. Lokalplaner må ikke stride imod kommuneplanen (Helhedsplanen). Lokalplaner skal fremlægges i offentlig høring i otte uger. Lokalplanen er den mest detaljerede plantype. Lokalplaner indberettes til plansystem.dk Ådalsparkvej Hørsholm Tlf