Landzonetilladelse. Torben Jepsen Aarø Haderslev

Transkript

1 Torben Jepsen Aarø Haderslev Haderslev Kommune Teknik og Miljø Simmerstedvej 1A, 1. sal, 6100 Haderslev Tlf april 2016 Sagsident: 15/34626 Sagsbehandler: Søren-Peter Andersen Dir. tlf Landzonetilladelse Afgørelse: Haderslev Kommune meddeler hermed - jfr. Planlovens 35 - tilladelse på din landzoneansøgning: 330 m2 redningsstation på en 0,1 ha grund på adressen: AARØ 147, 6100 Haderslev, matr. 5 Årø, Øsby. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for 3 år jfr. 56. Tilladelsen kan forventes offentliggjort på Haderslevs Kommunes hjemmeside torsdag i uge 17. Vilkår: beplantning af egnstypiske buske (1½-2 m højde) nord og øst den nye redningsstation. Skal etableres i den førstkommende plantesæson efter opførelsen af bygningen. Tinglysning om at der ikke må afholdes private fester i bygningen. DETTE ER IKKE EN BYGGETILLADELSE Vær derfor opmærksom på, at byggeriet ikke må igangsættes før der er søgt og opnået byggetilladelse ved Haderslev kommune Simmerstedvej 1A, 1., 6100 Haderslev. Byggetilladelse søges her BygogMiljoe.dk mail kan sendes til: byg@haderslev.dk Lovgrundlag Planloven, jf. lovbekendtgørelse nr af med senere ændringer. Lovens skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealplanlægningen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre - og plantelivet. Afgørelsen er truffet efter 35, stk. 1 i lov om planlægning. Efter 35 må der i landzone ikke foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændringer i anvendelsen af bestående bebyggelse og bebyggede arealer uden forudgående tilladelser fra kommunalbestyrelsen. Redegørelse: Aarø Frivillige Land og Søredning har ansøgt om tilladelse til at opføre 330 m2 redningsstation på en 0,1 ha grund, der udstykkes. Fig 1 situationsplan 1 fig 2 foto med skitseplacering

2 Fig 3 facade Der har været søgt om og givet afslag på en placering nord for vandværket. Udvalget for Plan og Miljø besluttede på deres møde d. 29. juni 2015 at bede ansøger om i samarbejde med administrationen at fremkomme med yderligere et forslag til placering. På møde d. 2. september 2015 besluttede udvalget at give afslag på den ansøgte placering nord for vandværket, men at de var sindet at udstede en landzonetilladelse på havneområdet. Dette er efterfølgende blevet undersøgt af forvaltningen i samarbejde med ansøger og fravalgt da både station og adgangsvej vil være i fare ved højvande. Herefter er en placering øst for vandværket undersøgt og Aarø Frivillige Land og Søredning har derfor fremsendt følgende: Som følge af Udvalget for Plan og Miljøs afgørelse om at undersøge andre placeringer af redningsstationen har beredskabet efter aftale med borgmester H.P. Geil og udvalgsformand Benny Bonde fremsendt følgende forslag. I forhold til det oprindelige forslag er placeringen flyttet fra nord for vandværket til øst for. Størrelsen er bibeholdt. Vandværket har tilladt en overkørsel på den østligste del af deres grund. Aftale mellem Aarø vandværk og Aarø Frivillige Land og Søredning Stationens ydervægge vil bestå af facadetagsten og taget af Gammel Dansk tegltagsten. På garagebygningen vil der blive monteret solceller. Ansøger har som begrundelse for placering og udformning anført følgende: Placering: Adgangsvejende er gode, let at komme til og fra Central beliggenhed i forhold til alle dele af øen Ligger i umiddelbar tilknytning til anden bebyggelse i Årø by, så landskabet ikke skæmmes Udenfor beskyttelseslinjer Udformning: Bygningen udformes så den passer bedst muligt ind i den eksisterende bebyggelse. Dette gøres ved: Tagbeklædningen er rødt tegl Ydervægge er i røde sten Bygningens højde er holdt i minimalt niveau 2

3 Taget opføres med hældning som de bagved liggende ejendomme. Grunden, der ligger lige øst for Aarø vandværk og øst for vejen som afgrænser Aarø by fra det åbne land og nord for vejen der løber mellem byen og campingpladsen, er ca. 190 m syd for den nuværende station. Den nuværende station kan dårlig rumme brandbilen og er ofte udsat for oversvømmelse af vej- og regnvand med deraf følgende fugtproblemer for materiel, bil og bygning. Grunden er stillet gratis til rådighed af den nuværende ejer. Opførelsen af bygningen er afhængig af fondsmidler. Bygningen vil bestå af en garage- og garderobedel på 13,5 m x 19 m med dobbelt-saddeltag (for at få taghøjden ned til 4,8 m) og en mandskabslokale del på 5,5 m x 12,7 m. Mandskabslokalet skal dels bruges til kursusvirksomhed ift. beredskaberne dels som samlingssted (debriefing efter indsats mv.) Placeringen af stationen har dels overordnet været styret af tilgængelighed (responstid) dels konkret af det aktuelle tilbud. Redningsstationen skal rumme tre funktioner: brandberedskab jfr. aftale med Haderslev kommune, akut beredskab jfr. aftale med Region Syddanmark og søredningsberedskab jfr. Dansk Søredningsselskab. Alle tre former for beredskab drives af frivillige. Brandværnet på 9 mand har egen bil og assisterer 1-2 gange om året. Akutberedskabet, der består af brandværnet + 1 sosuassistent, har udkald pr. år. Søredningen, der består at 18 mand, har 2 både, der i sommerhalvåret ligger i havnen og i vinterhalvåret, hvor der ikke er så mange sejlere ude, skal de ligge i stationen. Det ansøgte er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i 36 eller 37, hvorfor der kræves tilladelse efter 35, da ejendommen ligger i landzone. Redegørelse og tilladelse er udarbejdet med baggrund i ansøgning modtaget den 12. november 2015 med senere supplerende materiale. Idet afgørelsen ligger i tråd med udvalgets beslutning er sagen administrativt afgjort. Ejendomsoplysninger: Ejendommen er i BBR/ESR registreret med et grundareal på m 2. Ejendommen er ifølge BBR tilsluttet alment vandværk og spildevandet afledes til Provas anlæg. Den nye bebyggelse kræver særskilt tilladelse jfr. spildevandsplanen. Matriklen er ikke omfattet af lokalplan eller kommuneplanrammebestemmelser. Ejendommen er beliggende i et område, der af Haderslev Byråd er betegnet som et vanskeligt stillet landdistrikt. Planforhold: I forhold til vandplan Lillebælt/Jylland: Retningslinje 40): Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. Aarø Vandværk har indvinding under arealet. 3

4 I forhold til kommuneplanen for Haderslev kommune (Kommuneplan 2013) er ejendommen berørt af følgende temaer: 1) Turistområder retningslinje I turistområder kan der gennem kommuneplanlægning ske udpegning af arealreservationer til nye ferie- fritidsanlæg. I kystnærhedszonen kan etablering af ferie- og fritidsanlæg eller udvidelser, der kan sidestilles med nyanlæg, alene ske i turistområder. For ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen gælder endvidere at etablering skal ske i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. 2) Kystnærhedszonen retningslinje Kystnærhedszonen skal søges friholdt for yderligere bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Inddragelse af og planlægning for nye arealer skal begrundes planlægningsmæssigt eller funktionelt og kræver regionplanlægning. 35 Stk. 3. For arealer i kystnærhedszonen, jf. 5 a, må tilladelse efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. 1. 3) Værdifulde kystlandskaber retningslinje De værdifulde kystlandskaber skal som udgangspunkt friholdes for yderligere bebyggelse og tekniske anlæg. Der må ikke opføres byggeri, udføres anlægsarbejder eller større beplantninger, der kan forringe kystens naturmæssige -, landskabelige -, kulturhistoriske eller rekreative værdi. Funktionelt begrundet byggeri og anlæg skal placeres ved eller bag eksisterende bebyggelse og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs og skovejendomme, skal som udgangspunkt opføres i tilknytning til eksisterende bygninger. 4) Uforstyrrede landskaber retningslinje Etablering af større byggerier i de uforstyrrede landskaber skal undgås. Er etablering af sådanne anlæg nødvendig, skal de udformes under hensyn til værdierne i det omgivende landskab. 5) Internationale naturbeskyttelsesområder retningslinje Byggeri og anlæg kan ikke gennemføres i eller udenfor habitat- og fuglebeskyttelsesområder, såfremt det kan indebære en forringelse af områdets naturtyper og levestederne for de arter, som området er udpeget for at beskytte, eller kan medføre forstyrrelser. der har betydelige konsekvenser for de arter, som områderne er udpeget for. For Ramsarområder gælder, at aktiviteter, byggeri og anlæg kun kan ske såfremt beskyttelsen af Ramsarområdet herved fremmes. 6) Værdifulde kulturmiljøer - retningslinje Inden for de udpegede kulturmiljøer må bevaringsinteresserne ikke tilsidesættes. Etablering af nye anlæg, ny bebyggelse og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af bevaringsinteresserne, må ikke finde sted i disse områder. Samspillet mellem kultursporene, naturgrundlaget og det omgivende landskab må ikke sløres eller ødelægges. Årø er beskrevet således: Årø er et egnskarakteristisk eksempel på et tidligere øsamfund med tæt sammenhæng mellem fiskeri og landbrugserhverv. Øen er ret flad og har derfor tidligere været præget af oversvømmelser, men siden 1868 har der været bygget diger. Øens eneste samlede bebyggelse er den velbevarede landsby Årø, som ligger samlet omkring havnen, der var og er øens centrum. På øens østside blev der efter 1920 oprettet 17 husmandsbrug. Der findes kun ganske enkelte sommerhusudstykninger på øen, der ellers ligger hen som åbent land endnu uden synderlig skovvækst. Øen, der har sit eget fyr mod Årøsund, skal naturligvis ses i sammenhæng med det gamle færgeleje Årøsund 7) Kirkelandskaber- retningslinje I kirkelandskabet kan der kun opføres bygninger eller tekniske anlæg m.v., hvis byggeriet eller anlægget ikke visuelt slører eller forringer indblikket til 4

5 kirken eller virker forstyrrende på kirkens nære omgivelser. Beplantning, der visuelt slører og forringer indblikket til kirkerne, skal undgås. Indblik og udkik fra Aarø kirke: Trods det flade landskab er der kun indkik til kirken fra selve øen, da kirken er lille og da byen ligger foran kirken mod havsiden set fra fastlandet. Fra kirken er der, over de høje tjørnehække udkik over de flade marker mod øst. Afstanden til kirken fra den nye station er ca. 370 m. Der er ikke indblik fra den sidste del af vejen (ca. 100 m - syd og øst for vandværket). Fig 4. Kirkebyggelinje og landskab. Fig 5. Arealet ligger inden for skovbyggelinjen og udenfor spildevandsplanens opland. Arealet ligger inden for skovbyggelinjen, men er ikke omfattet af forbudsbestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens 17 stk. 1 jfr. stk. 2 pkt. 5, da der gives landzonetilladelse. Bestemmelsens formål er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt at opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante og dyrelivet. Der er foretaget nabohøring jfr. 35 stk. 4. Der er indkommet bemærkninger fra 2 ejere af huse på den anden side af vejen. (nr. 193 og 195) Naturstyrelsen, Sønderjylland har som ejer af skoven syd for vejen ingen bemærkninger til den forslåede placering. Fig 6. Placering af bygning i.f.t. 193 og

6 Fig 7. Foto af marken, hvor stationen ønskes placeret. Bemærkningerne fra henholdsvis Dorthe Seide Hartmann (Ribe Landevej 6, 6100 Haderslev- ejer af Aarø 193) og Gisela Houlberg (Marinus Bødkers vej 20, 9900 Frederikshavn -ejer af Aarø 195) går på at bygningen: a) ikke skal placeres som foreslået men andet steds b) skæmmer bymiljøet og det uforstyrrede landskab c) ikke er beskrevet godt nok i det udsendte. Herudover går bemærkningerne på bl.a. tilkørselsforholdene (både ud til vejen og igennem Aarø by). Et uddybende uddrag af bemærkningerne findes sidst i tilladelsen. Vurdering: I forhold til Planlovens generelle sigte om at modvirke spredt bebyggelse i det åbne land vil det ansøgte konflikte, da bygningen placeres på åben mark lige uden for landsbyen. Ved Lovforslag nr. L147 (2012/13) blev der skabt mulighed for at helårshuse og erhverv kunne placeres I umiddelbar tilknytning til landsbyer i særligt vanskeligt stillede landdistrikter. Stationen er ikke omfattet af bestemmelsen, men de hensyn, der ligger bag indførelsen af bestemmelsen, kan også indgå i Haderslev Kommune s vurdering. Det er i Haderslev Kommune lokalplangruppe vurderet om det ansøgte kræver lokalplan. Konklusionen er at det gør den ikke et byggeri på 325 m2 på en ca m2 stor grund ved en landsby (Aarø) vurderes ikke at være større. I forhold til naboernes bemærkninger vil det ansøgte konflikte. Mest mærkbart vil de miste en del af sin udsigt mod skoven (men i forhold til den oprindelige forslag fra juni 2015 væsentligt formindsket da bygningerne rykket ca. 10 m mod syd, så der nu er frit syn mod øst). I forhold til bemærkningerne så vil en placering andetsteds kræve aftale med de nuværende grundejere og evt. udgift til køb af grund. Det er ikke undersøgt om dette er muligt, da ansøgningen går på den konkrete placering, dog er placering ved havnen undersøgt, men denne vil dels kræve dispensationer fra standbeskyttelseslinjen dels være i betænkelig ved f.eks. stormflod, hvor havnen vil kunne være oversvømmet. Afstand fra diget og frem og tilbage til en placering på havne er ca. ½ km, hvilket afhængig af en enkelte frivilliges bopæl, kunne give en øget responstid ved brand og akut opgaver. Derimod vil søredningen ikke blive påvirket i sommerhalvåret, hvor bådene ligger i havne, med mindre udstyret skal hentes fra den ansøgte placering. I forhold til bymiljøet er udformningen af stationen dels gjort mindre i højden ved at der kommer et dobbelttag frem for et højere enkelttag. Det er tydeligt at bygningens udtryk er anderledes end bebyggelsen i Aarø by, hvor flere af de nærmeste bygninger er over 100 år gamle. Ved at ligge 6

7 stationen på bar mark ved siden af vandværket (der også har - i forhold til den øvrige bebyggelseet afvigende bygningssprog) er påvirkningen af kulturmiljøet i selve Aarø by søgt mindsket. Ved at vælge et saddeltag og ikke et tag med ensidig taghældning og ved valget af materialer til tag og vægge er det søgt at mindske forskellene. Naturafdelingen har ikke ment at naturgenopretningsprojektet vil blive forhindret af byggeriet men selvfølgelig vil stationen påvirke området visuelt. Her er påvirkningen søgt mindsket ved at placere den i nærheden af det eksisterede byggeri. Der stilles også vilkår om slørende beplantning for at mindske påvirkningen. I forhold til skovbyggelinjen vurderes det at det ansøgte ikke væsentligt at ændre på oplevelsen af skovbrynet (dog vil skovbrynet set fra den nord-syd gående vej langs ydersiden af Aarø by- på en kortere strækning blive skjult) eller påvirke livet i skoven, der ligger på den anden side af vejen. I forhold til 1) er der ikke konflikt, da det ansøgte ikke er omfattet af retningslinjen, da det ikke er et turistanlæg. I forhold til 2), 3) og 5a vurderes det, at der ikke er konflikt, da stationen ligger skjult bag bebyggelsen (selv kirken kan ikke ses). Da hele Aarø er omfattet af kystnærhedszone er der ikke mulighed for at placere bygningen udenfor (dvs. på fastlandet). Der foreligger hermed et særligt forhold. Højden på bygningen er søgt minimeret gennemvalg af tagkonstruktion. Bygningen placeres i umiddelbar nærhed af eksisterende bebyggelse. Der stilles vilkår om slørende beplantning for at mindske påvirkningen. I forhold til 4) er der ikke konflikt, da det ansøgte ikke er omfattet af retningslinjen, da det ikke er et større byggeri. I forhold til 5) vurderes det, at der ikke er konflikt, da stationen jfr. vedlagte vurdering ikke vil indebære en forringelse af områdets naturtyper og levestederne for de arter, som området er udpeget for at beskytte, eller ville kunne medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, som områderne er udpeget for. I forhold til 6) vurderes det, at der ikke er konflikt. Vurderingen bygger på følgende: En del af kulturmiljøet er at byen og øen skal være afhængig af egne kræfter dette er det frivillige beredskab et synligt udtryk for. Ved at placere bygningen lige uden for udkanten af Aarø, og lidt nord for vejen, der forbinder Aarø by med bebyggelsen på østkysten, søges den visuelle påvirkningen af selve Aarø by mindsket, men stadig i funktionel forbindelse med byen. Bygningen vil kunne ses fra den nord-syd gående vej langs ydersiden af Aarø by og når man har passeret den gamle skole, men ellers ikke. For ikke kan komme i strid med øvrige dele af foreningslivet på Aarø stilles der vilkår om at der ikke må afholdes private fester i bygningen, da dette ikke er foreneligt med formålet og undtagelsessynspunktet i hverken ansøgningen eller tilladelsen. I forhold til 7) vurderes det, at der ikke er konflikt. Afstanden til kirken betyder at det ansøgte ikke virker forstyrrende på kirkens nære omgivelser og indblikket fra vejen, der forbinder Aarø by med bebyggelsen på østkysten, dækkes dels af vandværket dels af de høje hække. I henhold til EF-habitatdirektivets bilag IV er en række dyre- og plantearter strengt beskyttede. På baggrund af Naturstyrelsens oversigt over bilag IV arter i Danmark og ud fra oplysninger om deres udbredelse, krav til levesteder og foreliggende oplysninger om kendte lokale forekomster er der foretaget en vurdering af projektets mulige påvirkning af arterne. Det vurderes, at projektets aktiviteter ikke vil medføre væsentlig negativ påvirkning af levesteder og bestande af danske bilag IV arter, idet der ikke sker ændringer i arealanvendelsen, etableres anlæg, eller forekommer udledninger, som kan antages at ville få sandsynlig væsentlig negativ indflydelse, der yderligere vil påvirke de beskyttede arter. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves dog ikke. 7

8 Ejendommen er beliggende i et område, der er omfattet af Habitatbekendtgørelsen (Bek. 408 af ). Haderslev kommune har vurderet at projektet ikke påvirker Natura 2000-området væsentligt. Vurderingen er gengivet som bilag til tilladelsen. Øvrige forhold Hvis der under arbejdet dukker fortidsminder op, skal arbejdet straks standses og Haderslev Museum skal kontaktes. Efter Museumslovens 25 kan den, der udfører et jordarbejde, forud for igangsætningen, anmode museet om en udtalelse om, hvorvidt arbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af fortidsminder. Hvis der dukker forurenet materiale op (f.eks. jord med kemikalierester, affald eller kemikalieemballage) skal arbejdet straks standes og kommunen skal kontaktes. Klagemulighed Haderslev Kommunes afgørelse kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. klagevejledning. Tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. For spørgsmål kontakt undertegnede på sopa@haderslev.dk eller telefon Venlig hilsen Søren-Peter Andersen Kopi af afgørelsen til: Danmarks Naturfredningsforening (dn@dn.dk) Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité v/ Bent Karlsson, (bent.karlsson@mail.dk) Skattecenter Haderslev, (ejendomsvurdering.grundvaerdi@skat.dk) Friluftsrådet v. M. Martinsen (m.martinsen@mail.tele.dk) Dansk Ornitologisk Forening (natur@dof.dk) Naturstyrelsen (nst@nst.dk) Dansk Fritidsfiskerforbund (teamstr@gmail.com) Provas (kaja@provas.dk) Aarø Frivillig Land- og Søredning c/o Flemming Alsted Sørensen (if@strynet.dk) Carsten Heinsvig Aarø 191 Morten Hartmann og Dorthe Seide Hartmann Aarø 193 Gisela Houlberg Aarø 195 Ester Petersen og John Nielsen Aarø 197 8

9 KLAGEVEJLEDNING Lov om planlægning. Afgørelser truffet i henhold til 35, stk. 1 i lov om planlægning, (jf. lovbekendtgørelse nr af med senere ændringer) kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. 58, stk. 1 nr. 1. Klageberettigede efter 58 er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald, jf. 59, stk. 1. Klageberettigede er endvidere jf. 59, stk. 2, landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af: at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage skal være indgivet inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles eller offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag, jf. 60, stk. 1 i Lov om planlægning. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Et indbetalt gebyr tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. De særlige forhold, som kan begrunde en undtagelse, er f.eks. borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Ligeledes for borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser eller borgere med sprogvanskeligheder, hvor hjælp og vejledning fra myndigheden eller nævnet ikke konkret vurderes at være en egnet løsning. Der kan således foreligge særlige forhold for nogle borgere fra de nævnte grupper, der gør, at borgeren ikke kan anvende digital selvbetjening. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Hvis du ønsker kommunens eller klagemyndighedens afgørelse prøvet ved domstolene, skal du anlægge sag inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. For afgørelser, der er offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen, jf. 62 i Lov om planlægning. Der henvises i øvrigt til Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside 9

10 Tegninger: 10

11 Tværsnit og facader fra den oprindelige ansøgning. Mandskabsbygning ligger nu i forlængelse og ikke på tværs af garage. 11

12 Nabobemærkninger Dorthe Seide Hartmann (Ribe Landevej 6, 6100 Haderslev- ejer af Aarø 193) bemærker at: - Ejendommen ligger inden for skovbyggelinjen og at en dispensation burde søge en placering, som er mest optimal og accepteret af de af områdets beboere, som bliver nærmeste nabo til byggeriet. - Tegningsmaterialet ikke er målfast og ikke har angivelser af grunden og bygningernes placering i forhold til berørte naboer, bortset fra selve vandværket. Som hørringspart giver tegningsmaterialet dermed ikke mulighed for, at vurdere byggeriets indvirkning på ejendommen Aarø Byggeriets størrelse og den påtænkte placering passer på ingen måde ind i bymiljøet, med smukke og velholdte huse, der både for øen og Aarø bys beboere samt turister er med til, at skabe et unikt bymiljø/bybillede, hvor Aarø by reelt set vises fra sin smukkeste side. - Byggeriet er på trods af angivende krav til materialer for mur og tagkonstruktion, alene pga. sin størrelse, ikke en bygning der passer ind i et beboelsesområde, men i stedet bør søges placeret i et erhvervsområde eller lignende, hvor det ikke er til gene for beboere/ naboer eller skæmmer et flot bymiljø/bybillede. - Landzonetilladelses materiale mangler beskrivelse af krav til beplantning omkring den nye redningsstation især mod nord samt mod øst. - Vandværkets afståelse af areal, vil umuliggøre eventuelle udvidelser eller andre ændringer af vandværkets bygninger og anlæg, hvilket må anses som uhensigtsmæssig. - bygningen placeres i et uforstyrret landskab (se pkt. 4 på oplistning) bygningen vil påvirke bevaringsinteresserne i Aarø by (se pkt. 6 på oplistning) - der bør være særdeles vægtige grunde til, at give en landzonetilladelse og at byggegrunden stilles gratis til rådighed, for i projekt som forventes at løbe op i 5-6 mio. kr., bør ikke være det afgørende i forhold til dette. - Ved at give landzonetilladelse til placering af den nye redningsstation ved vandværket, fortabes i al fremtid mulighederne for, at bevare det særlige bymiljø og den nuværende gode balance mellem byens miljø og den nærmeste natur, herunder skoven. - kommunen burde ekspropriere et passende grundstykke til redningsstationen. 12

13 Gisela Houlberg (Marinus Bødkers vej 20, 9900 Frederikshavn) ejer af Aarø 195 bemærker at: - Redningsstationen med mandskabsrum er som frihåndstegning sat ind i et fotografi uden angivelse af mål. Der er i byggesagen ikke vedlagt målfaste tegninger som viser hvorledes redningsstationen med mandskabsrum kommer til at se ud i forhold til de omkringliggende bygninger bl.a. vandværket samt den gamle skole. - Hvor høj bliver bygningen - og redningsstationens ydervægge vil bestå af facadetagsten? hvilken farve bliver de pågældende sten? - Hvordan udlignes højdeforskellen på ca. 90 cm fra den østligste til den vestligste ende af matriklen? - Årø er udpeget som værdifuldt kulturmiljø - Jeg mener ikke at placeringen af en bygning som den pågældende redningsstation med mandskabsrum lever op til kravene om at sikre bevaringsinteresserne - Byggeriet ligger i et uforstyrret landskab - Jeg mener ikke at der ved udformningen af redningsstationen er taget hensyn til værdierne, herunder de nærliggende ældre bygninger. - Det planlægges at placere redningsstationen med mandskabsrum ved en af øens smalleste og mest befærdede veje. Ved udrykning vil udrykningskøretøjet ikke kunne passere andre - køretøjer på vejen, idet vejbanen kun rummer plads til et køretøj, og der er ikke nogen rabat som giver mulighed til at vige for at give plads til udrykningskøretøjet. Langt de fleste opgaver vil være eftersøgning/hjælp til søs, og køretøjet med en RIB på traileren skal - igennem hele byen for at komme ned til slæbestedet på havnen ikke ligefrem befordrende for udrykningshastigheden. - Placeringen er planlagt på et af øens højeste punkter, og der er ingen beplantning eller andre bygninger der evt. kan skjule eller dække for redningsstationen med mandskabsrum. Når man kommer kørende fra campingpladsen mod vest til Årø by, vil den planlagte redningsstation på 260 m2 samt mandskabsrum på 70 m2 dominere og ødelægge synet af hele byen. Husene lige vest for stationen er nogle af de ældste huse på øen, og de ligger i dag som en naturlig afgrænsning af byen mod øst: o Nr. 191 opført i 1909 o Nr. 193 opført i 1877 o Nr. 195 opført i 1890 o Nr. 197 opført i Hvilke alternative placeringer er udvalget blevet præsenteret for ud over det nuværende hvor stationen blot er blevet flyttet nogle meter? - Jeg syntes stadigvæk at det må være muligt at finde en alternativ placering af stationen. En placering som ikke skæmmer det særegne ved den ældre del af Årø by, således at det nuværende bevaringsværdige kulturmiljø bibeholdes. 13

14 Dato: 7. maj 2015 Sagsident: 15/12179 Sagsbehandler: BIMY Foreløbig vurdering af ansøgt redningsstation beliggende Aarø 147 i forhold til habitatbekendtgørelsen (i anledning af landzonetilladelse) Bagrund: Der er ansøgt om at anlægge en ny redningsstation på matr. 131 Årø, Øsby. Den ansøgte placering er indenfor Natura 2000 område N 112 Lillebælt. Etableringen kræver tilladelse i forhold til planlovens 35. Før der træffes afgørelse efter denne paragraf skal der foretages en vurdering efter habitatbekendtgørelsens 7 og 11. Habitatbekendtgørelsens 7 fastsætter krav om vurdering af projekter med henblik på at vurdere om projektet kan have en væsentlig påvirkning af et Natura 2000 områdes udpegningsgrundlag. Habitatbekendtgørelsens 11 stiller ligeledes krav om vurdering af projektets påvirkning af yngle- eller rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV og af påvirkning af plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Vurderingen skal fremgå af afgørelsen og vurderingen skal være begrundet. Bilag 2 viser potentielt forekommende bilag IV arter i Haderslev Kommune. Beskrivelse af projektet: Ansøger oplyser, at der søges anlagt en ny rednings station på 325,6 m² med en maksimal højde på ca. 8 m. Stationen kommer til at ligge på et fladt areal umiddelbart øst for Aarø by. Arealet anvendes i dag til landbrugsdrift. Beliggenheden ses på nedenstående kort. Natura2000 området. Natura 2000 området Lillebælt dækker hele Aarø. 14

15 Natura 2000 området består af habitatområde Lillebælt (H96), fuglebeskyttelsesområde Lillebælt (F47) og Ramsarområde Lillebælt (R15). Habitat- og fuglebeskyttelsesområdet er udpeget for at beskytte en række naturtyper og arter, som udgør områdernes udpegningsgrundlag. Ramsarområder er vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes. De er derfor udpeget som Ramsarområder af det enkelte land. Områdebeskrivelse: Natura 2000 området omfatter Lillebælt fra Jylland til Fyn og fra Gamborg Fjord i nord til Halk Nor i syd. Ca. 280 km 2 består af hav og 70 km 2 er land. Havområdets jyske opland udgør ca ha. Lillebælt er et særpræget havområde med lave og dybe områder, som mod nord indsnævres til en flodlignende rende med op til 80 meters dybde. Stærk strøm udsætter kysterne for erosion og materialet aflejres andre steder som krumodder og strandvolde. Der er 3 større beboede øer og 7 holme. Karakteristisk for området er de mange store og små kystlaguner, der er værdifulde levesteder for bundfauna- og flora, samt betydningsfulde overvintrings- og yngleområder for fugle. Langs kysten og på øerne er der værdifulde strandenge og overdrev, der er levesteder for sjældne fugle- og plantearter. I bilag 1er udpegningsgrundlaget for natura 2000 området listet op. Mulig påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget: Den ansøgte redningsstation ligger inden for natura 2000 område N112 Lillebælt, habitatområde H96, fuglebeskyttelsesområde F47 med ovenstående udpegningsgrundlag. Det ansøgte projektområde ligger ca. 300 m fra nærmeste habitatnaturtype som er strandeng. Strandengsarealet har ifølge Natura2000 basisanalyse 2013 god naturtilstand. Etablering af redningsstationen på det ansøgte sted vil ikke kunne betyde en ændring/påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget. Det vurderes, at der ikke vil ske væsentlig negativ påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget. Mulig påvirkning af arter på udpegningsgrundlaget: Projektet forventes ikke at påvirke arter på udpegningsgrundlaget negativt, idet projektområdet, som er dyrket landbrugsjord, ikke vurderes at være et egnet levested for arterne. Det vurderes, at der ikke vil ske væsentlig negativ påvirkning af arter på udpegningsgrundlaget. Mulig påvirkning af bilag IV arter Bilag 3 viser projektets beliggenhed i forhold til beskyttede naturtyper og registrerede bilag IV arter. Ifølge faglig rapport nr. 635/2007 fra Danmarks miljøundersøgelser, kan der på Aarø forekomme markfirben, spidssnudet frø, strandtudse og stor vandsalamander, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Der er ikke konkret kendskab til forekomst af bilag IV arter i nærheden af projektområdet og det vurderes at projektområdet ikke har væsentlig betydning for arter 15

16 opført på habitatdirektivets bilag IV, fordi der ikke findes naturområder, som kunne være levested for arterne i nærheden. Det vurderes, at projektområdet i den nuværende tilstand ikke er egnet som yngle- eller rasteområde for bilag IV arter, da arealet er dyrket mark. Ligeledes vurderes det med samme begrundelse, at projektområdet ikke rummer forekomst af andre bilag IV arter herunder plantearter. Det vurderes, at etablering af det ansøgte byggeri ikke vil beskadige eller ødelægge hverken vækstområder eller yngle- eller rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV. Konklusion Det vurderes, at den ansøgte redningsstation, ikke kan have en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Det vurderes ligeledes, at den ansøgte redningsstation ikke vil ødelægge yngle- og rasteområder for arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV eller skade plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Der er altså ikke krav om at foretage en konsekvensvurdering af projektet. 16

17 Bilag 1. Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område Lillebælt (N 112). Habitatområde nr. 96: 2013 Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Arter 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1351 Marsvin (Phocoena phocoena) Fuglebeskyttelsesområde nr. 47: Sangsvane (T) Rørhøg (Y) Engsnarre (Y) Brushane (Y) Fjordterne (Y) Dværgterne (Y) Ederfugl (T) Toppet skallesluger Havørn (Y) Plettet rørvagtel (Y) Klyde (Y) Mosehornugle (Y) Havterne (Y) Bjergand (T) Hvinand (T) 17

18 Bilag 2. Oversigt over danske naturligt hjemmehørende arter der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV Arter angivet med * omfatter arter, der både er omfattet af bilag II og bilag IV. Pattedyr Alle arter af flagermus* Microchiroptera spp.* Hasselmus Muscardinus avellanarius Birkemus Sicista betulina Odder* Lutra lutra* Marsvin* Phocoena phocoena* Alle andre arter af hvaler Cetacea spp. Krybdyr Markfirben Lacerta agilis Padder Stor vandsalamander* Triturus cristatus* Klokkefrø* Bombina bombina* Løgfrø Pelobates fuscus Løvfrø Hyla arborea Spidssnudet frø Rana arvalis Springfrø Rana dalmatina Strandtudse Bufo calamita Grønbroget tudse Bufo viridis Fisk Snæbel Coregonus oxyrhynchus Insekter Bred vandkalv* Dytiscus latissimus* Lys skivevandkalv* Graphoderus bilineatus* Eremit* Osmoderma eremita* Sortplettet blåfugl Maculinea arion Grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis Stor kærguldsmed* Leucorrhinia pectoralis* Grøn kølleguldsmed* Ophiogomphus cecilia* Bløddyr Tykskallet Malermusling* Unio crassus* Planter Enkelt månerude* Botrychium simplex* Vandranke* Luronium natans* Liden Najade* Najas flexilis* Fruesko* Cypripedium calceolus* Mygblomst* Liparis loeselii* Gul stenbræk* Saxifraga hirculus* Krybende sumpskærm* Helosciadium repens (= Apium repens)* 18

19 Bilag 3 Kort over beskyttede naturtyper og registrerede bilag IV arter i nærheden af projektområdet 19