Telefonliste. Beredskab. Bagvagter. A Beredskabsleder. AMK Akut medicinsk koordinator Medicinsk bagvagt

Transkript

1 Telefonliste / Beredskab AMK Akut medicinsk koordinator A Beredskabsleder Medicinsk bagvagt og sikret telefon i skadestuen: Ledende overlæge medicinsk afdeling, Vejle Sygehus Ejler Ejlersen Anæstesi bagvagt Ortopædkir. bagvagt Skadestuen AVA Bagvagter Kardioligisk bagvagt Organkirurgisk bagvagt Neurologisk vagthavende læge Øre, næse, hals bagvagt Psykiatrisk vagthavende læge Onkologisk vagthavende læge

2 Telefonliste side 01-2 Telefonliste sengeafdelinger AVA A120 og A Opvågning A Intermediær A A A A A A A Medicinsk amb mellem kl og Beredskabsstab Direktion Direktør Niels Nørgaard Pedersen Medicinsk afdeling Ortopædkirurgisk afdeling Ledende overlæge Ejler Ejlersen Ledende overlæge Per Wagner Kristensen IKT afdeling IKTchef Henning Voss Teknisk afdeling Teknisk chef Erik Hansen Serviceafdelingen Service chef Martin Fejring 62007

3 Telefonliste over sikrede telefoner / Telefonliste over sikrede telefoner. Anæstesi Placeres i rum A Operation Placeres i rum A Skadestuen Placeres i rum A Intensiv Placeres i rum A Mødelokale Placeres i rum H Mødelokale kælder Sekretariat skadestuen Psykiatrisk daghospital Placeres i rum H Placeres i rum A Placeres i rum E Informationen & Placeres i rum G Klinisk biokemisk afd Placeres i rum L Apoteket Placeres i rum C Blodbanken Placeres i rum L Røntgen afd Placeres i rum A Politiets oplysningscentral Politiets oplysningscentral Placeres i rum A Telefaxnr Placeres i rum A

4 Centrale telefonnumre ved CBRNE-hændelser, VS / Kemisk beredskab, Beredskabsstyrelsen Giftinformationen, Bispebjerg Hospital Center for biosikring og beredskab, Statens Seruminstitut Statens institut for strålehygiejne, Sundhedsstyrelsen Nukleart beredskab, Beredskabsstyrelsen. Explosiva EOD = Ammunitionsrydningstjenesten Kontaktes via politiet.

5 Hændelses-log / Kan bruges mange steder, beredskabsleder, områdeledere etc. Skriv tidspunkt og hændelse ned. Tidspunkt Hændelse Bemærkning

6 Indledning side / En katastrofe er en ulykke, hvor antallet af alvorligt tilskadekomne overstiger det antal, sygehusene normalt vil kunne behandle. Sygehusenes behandlingskapacitet varierer betydeligt. Om natten er kapaciteten betydeligt mindre end i dagtiden. Grænserne for at udløse sygehusets beredskab kan derfor variere. Katastrofer kan være enten kirurgiske, medicinske (CBRNE se definitioner) eller blandet. Overordnet opgave Sygehusenes overordnede opgaver i forbindelse med beredskabssituationer omfatter: Prioritering og behandling af syge og tilskadekomne som følge af større hændelser Vurdering af behovet for sygehusydelser, herunder ydelser til allerede indlagte patienter, med overvejelser om ekstraordinære udskrivelser. Tekniske, bygningsmæssige og administrative opgaver Sikring af forsyningssikkerhed i forbindelse med hensyn til el, vand, varme, medicinske gasser mv. Kolding Sygehus Vejle Sygehus Middelfart, Fredericia og Give Skadeklinikkerne Kommunerne og praksissektoren er akutsygehus. Kolding Sygehus modtager patienter i forbindelse med både kirurgiske og medicinske (CBRNE) ulykker. har ikke kirurgisk akutberedskab mere, men ved CBRNE ulykker modtager VS fortsat patienter akut. Vejle Sygehus kan ved større kirurgiske ulykker modtage patienter uden større behandlingskrav. modtager ikke patienter i forbindelse med ulykken, men kan ved pladsmangel få overflyttet patienter fra stamafdelingerne på Vejle og Kolding sygehuse. har ingen behandlingsfunktion i forbindelse med ulykker. Ved CBRNE uheld lukkes skadeklinikkerne helt. Ved CBRNE hændelser er det vigtigt, at der ikke kommer forurenede selvhenvendere på skadeklinikkerne, idet hverken skadeklinikkerne eller beredskabet har mulighed for at dekontaminere en person. AMK skal ved CBRNE hændelser telefonisk kontakte skadeklinikkerne. I en beredskabssituation kan det være nødvendigt at udskrive færdigbehandlede patienter til hjemmet eller til kommunale institutioner, hvis der er pladsmangel på sygehusene. Ligeledes kan praksissektoren inddrages. Kontakten til kommunerne foregår via AMK, der ligger inde med akut-telefonnumre på samtlige kommuner. Det vil typisk være en opgave for beredskabsstaben at have kontakten til kommunerne.

7 Alarmeringens vej aktivering af sygehusets beredskabsplan / Eksterne hændelser På sygehuset Ved større ulykker og andre lignende hændelser bliver ambulancelægen kaldt ud til ulykkesstedet. Ambulancelægen skifter funktion til at blive Indsatsleder Sundhed, ISL Sund tidligere hed det koordinerende læge, KOOL. ISL Sund kontakter Akut Medicinsk Koordinationscentral, AMK. AMK kontakter via computer i et lukket system de relevante sygehuse. Alarmeringen fra Akut Medicinsk Koordinationscentral, AMK, går til skadestuen. Skadestuesygeplejersken kontakter beredskabslederen eller dennes midlertidige stedfortræder, i praksis ortopædkirurgisk bagvagt. Beredskabsleder Traumebagvagten er beredskabsleder. Beredskabsleder beslutter sig for, om beredskabsplanen skal sættes i værk og på hvilket trin. Beredskabslederen kontakter Informationen, som foretager gruppekald til de relevante nøglepersoner, der møder i skadestuen til orientering. Via nøglepersonerne udbreder beredskabslederen meddelelsen til de relevante afdelinger, herunder også om Vejle Sygehus skal involveres. Beredskabslederen befinder sig på akutgangen i skadestuen, hvor AMK computeren også befinder sig i nichen (rum nr ) Hvem kommunikerer med hvem? Interne hændelser Ved interne større hændelser, brand, forsyningssvigt og lignende skal beredskabslederen informeres og tage stilling til de videre tiltag. Ved hændelser på de kliniske afdelinger, skal afdelingen informere egen bagvagt. Ved større hændelser, hvor evakuering ud af afdelingen er påkrævet, informerer pågældende bagvagt ort kir bagvagt, der tager videre kontakt til beredskabslederen. Ved tekniske svigt er det vagthavende tekniker, der informere ort kir bagvagt, der tager videre kontakt til beredskabslederen. Ved større hændelser, for eksempel ved potentielt behov for evakuering ud af huset, skal AMK informeres af beredskabslederen.

8 Definitioner og ordliste side / Alarmcentral Ambulanceleder Ambulancelæge Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) Antidot Arbejdsopgaver 112- opkald modtages altid af Politiets alarmcentral et vilkårligt sted i landet. Politiet kan stille om til AMKs vagtcentraler, de kommunale vagtcentraler etc. Mest erfarne redder på først ankomne ambulance er ambulanceleder. Funktionen kan senere overtages af en udsendt leder. Ambulanceleder arbejder tæt sammen med Indsatsleder Sundhed/KOOL. Sørger blandt andet for transport væk fra behandlerplads, tilbagemeldinger til vagtcentral, fører behandlerpladslog, ved således hvor alle patienter er kørt hen. Den læge, der i dagligdagen kører i lægebilen. Udtrykket ambulancelæge bruges i hele denne plan for at undgå forveksling med udrykningsholdets læger. Ved katastrofesituationer overgår ambulancelægen fra sin vanlige behandlerfunktion til at være Indsatsleder Sundhed / koordinerende læge, KOOL, se herunder. Akut Medicinsk Koordinationcenter AMK har kontakt med koordinerende læge på ulykkesstedet og med involverede sygehuse. AMK står for fordelingen af patienter. Der er tilknyttet læge og sekretær til AMK-funktionen. Funktionen er en del af regionens AMK vagtcentral, der styrer al akut ambulancekørsel og sygetransport. Ligger fysisk på OUH. Modgift. Der er et basislager af antidoter på akutsygehusene. Her ud over er der centralt placerede lagre af mere specielle antidoter. I det fleste tilfælde skal man udføre ens vanlige arbejde. Der er enkeltpersoner, der i en beredskabssituation har andre opgaver end de daglige Beredskabslederen har ret til at tildele arbejdsopgaver, der ligger ud over ens almindelige arbejdsopgaver. Automatikfase Beredskabsplanens trin 2. I denne plan bruges kun ordene trin 1-3. Beredskabsleder Beredskabsstab Traumebagvagt er beredskabsleder ved alle typer hændelser. Er den person, der leder den kliniske del af katastrofehåndteringen. Beredskabslederen er øverste myndighed med hensyn til den kliniske ledelse, når beredskabsplanen er trådt i kraft. Beredskabslederens dispositioner er ikke til diskussion, så længe sygehuset befinder sig i den undtagelsestilstand, som en beredskabssituation er. Leder den mere administrative del af beredskabssituationens håndtering. Beredskabsstaben indretter sig i direktionens mødelokale på direktionsgangen. Er stab for beredskabslederen. (børnepasning CBRNE-hændelser Bred dækkende samlebegreb for alle tilsigtede og utilsigtede hændelser, forårsaget af kemiske stoffer og produkter (C), biologiske materiale, smitsomme eller overførbare sygdomme (B), radiologisk materiale (R), eller nukleart materiale (N),

9 AMK beredskabsmeddelelser Akut medicinsk koordinationscenter udsender meddelelser via AMK computeren i skadestuen / AMK udsender beredskabsmæssige mails. Instruksen er følgende Gør følgende, når AMK meldingen lyder: Se mail Skadestuesygeplejersken, der kvitterer for AMK meddelelsen, gør følgende: Gå på Webmail (Kan gøres på, hvilken som helst computer) Brug følgende koder: Brugernavn: amk-kolding Adgangskode: Akutafd1 Læs mailen igennem og videresend den til følgende: ledende overlæge, ortopædkirurgisk afdeling ledende overlæge, medicinsk afdeling overlæge, infektionsmedicinsk afdeling leder af præhospitale funktion ledende overlæge, anæstesiafdelingen afdelingssygeplejerske, skadestuen beredskabsansvarlig overlæge Steen Schmidt Carsten Thordal Axel Møller Dennis Köhler Lynge Kirkegaard. Ella Boel Tyge Lind endvidere sendes mailen til følgende på Vejle Sygehus: ledende overlæge, ortopædkirurgisk afdeling Per Wagner Kristensen ledende overlæge, medicinsk afdeling Ejler Ejlersen ledende overlæge, mikrobiologisk afdeling Jens Kjølseth Møller afdelingssygeplejerske, skadestuen Knirke Hartmann Thomsen Mailen printe ud og hænges på opslagstavlen, whiteboard, i feltet mærket AMK meddelelser ved Falck-telefonen. Der markeres på den udprintede mail, at den er fra AMK. Oftest vil mailen være en besked fra Sundhedsstyrelen om udbrud af sygdom, smittefare, medicin i omløb mv. Såfremt det vurderes at mailens indhold er noget, vi skal handle på her og nu, tages telefonisk kontakt ortopædkirurgisk bagvagt/traumevagten. OBS AMK nedbrud Der er oprettet en grupp omfattende alle ovennævnte. Mailen kan findes i Outlooks adresseregister under navnet SLB-AMK Ved nedbrud af AMK computersystemet, vil AMK anvende telefonsystemet, men vær opmærksom på, at informationsniveauet vil ligge under, hvad det plejer. Hvis AMK er helt ude af drift, må man ude på sygehusene klare sig efter bedste evne i den givne situation.

10 Eksterne beredskab / Hvad: Vejle Sygehus modtager kun patienter efter CBRNE-hændelser. C chemical B biological R radiological N nuclear E explosive Efter aftale mellem ortopædkirurgisk afd. Kolding Sygehus og ortopædkirurgisk afd. Vejle Sygehus kan der blive tale om, at Vejle Sygehus skal modtage et vist antal visiterede, lettere tilskadekomne kirurgiske patienter. Der udsendes ikke lægehold fra Vejle Sygehus. Hvordan: Udvidelse af beredskabet: Formål: Tilkald: Ved større CBRNE-ulykker alarmeres sygehuset via AMK, og beredskabslederen vurderer om, beredskabsplanen skal aktiveres. I tilfælde af større ulykker vil der kunne forventes et ukendt antal selvhenvendere i skadestuen. Disse patienter skal vurderes og evt. dekontamineres/skylles før de kommer ind på sygehuset. Sygehusets daglige vagtberedskab er tilrettelagt, så det skal kunne dække almindeligt forekomne ulykker. Beredskabsplanen beskriver, hvordan sygehuset skal organisere sin indsats, når der skal modtages et større antal tilskadekomne, end man kan forvente at klare med sædvanlige vagtberedskab. Beredskabsplanen er trindelt, således at der kan udløses et beredskab svarende til den forventede belastning af sygehuset. Planens formål og ide, er at give beredskabets medvirkende de bedste muligheder for at tilvejebringe personale og forsyninger. Det er afdelingsledelsernes ansvar, at udarbejde enkle, sikre alarmeringssystemer byggende på månedligt ajourførte vagtlister og personalelister.

11 Informationen Alarmen modtages fra: / Skadestuen melder katastrofe til informationen, og pålægger informationen indkaldelse af nøglepersoner. Katastrofealarm, tilkald nøglepersoner Nøglepersoner: Medicinsk bagvagt, kalder Medicinsk mellemvagt, kalder Medicinsk forvagt, kalder Anæstesiologisk bagvagt 1, kalder Anæstesiologisk forvagt, kalder Anæstesisygeplejerske, kalder Vagthavende radiograf, kalder vagthavende portør, kalder Vagthavende teknisk afd. kalder Vagthavende teknisk afd. kalder Vagthavende bioanalytiker - biokemisk, kalder Vagthavende bioanalytiker - blodbank, kalder Ortopædkirurgisk bagvagt, kalder Ortopædkirurgisk mellemvagt, kalder Ortopædkirurgisk forvagt, kalder Andre indkaldes efter aftale med beredskabslederen. Opgaver: Melding om katastrofe modtages fra skadestuen. Ovenstående nøglepersoner tilkaldes. Andre afdelinger tilkaldes særskilt, efter vurdering af beredskabslederen. Forespørgsel fra pårørende omstilles til læge/sygeplejerske udpeget af beredskabsleder. Vedkomne har plads i pårørenderummet i skadestuen, lokal Forespørgsel fra pressen henvises til politiet. Indkalder ekstra personale til informationen.

12 Registrering og identifikation af tilskadekomne / Hvordan: Ved ankomsten til Vejle Sygehus: På skadestedet påsættes og registrerings- og prioriteringskort på alle tilskadekomne. 1. prioritet: rød svært tilskadekomne. 2. prioritet: gul klar diagnose, indlæggelse kræves. 3. prioritet: grøn let tilskadekomne, ledsages til medicinsk ambulatorium af portør. 4. prioritet: hvid død. Tilskadekomne, der afgår ved døden efter ankomsten til sygehuset, føres til kapellet af portør. Ved visitation i skadestuen udfyldes et eksemplar af Sundhedsstyrelsens standardiserede katastrofejournaler. Disse forsynes med et fortløbende nummer, og dertil har sygehuset knyttet et konstrueret CRP-nummer, i hvilket katastrofejournalnummer indgår. Se Infonet dokument & I en katastrofesituation registreres alle patienter med fortløbende katastrofejournalnumre, hvorved der ses bort fra, at 10. ciffer i CRP-numret normalt identificeres i ulige for mænd og lige for kvinder. Ved visitationen udstyres patienterne med ID-armbånd. Kan personlige data oplyses, indføres de i katastrofejournalen. Der samarbejdes med politiet om identifikation af tilskadekomne og døde. Skadestedskort. Når katastrofen afblæses Hvad: Der påbegyndes registrering af patienterne i Cosmic, og udskiftning af det konstruerede CPR-nummer med patientens eget CPRnummer i henhold til klinisk retningslinje i Infonet dokument & Denne opgave varetages af skadestuens sekretær.

13

14 Beredskabsstab Alarm modtages fra Beredskabsleder / Hvornår indkaldes beredskabsstaben Hvem Ved store CBRNE-ulykker med mange tilskadekomne. Det kan evt. blive nødvendigt at tilkalde beredskabsstaben, hvis ulykken strækker sig over lang tid. Hvis beredskabsplanens trin 3 iværksættes, skal beredskabsstaben indkaldes. Sygehusdirektør Lægelig direktør IT-chef Service chef Teknisk chef Ledende overlæge/oversygeplejerske medicinsk afd. Ledende overlæge/oversygeplejerske ortopædkirurgisk afd. Yderligere personer kan indkaldes ved behov. Hvor Opgaver Beredskabsstaben befinder sig fysisk i direktionens mødelokale i bygning H1. Beredskabsstaben foretager organisering af sygehuset i samarbejde med beredskabslederen. Kontakt til de øvrige sygehuse i SLB, hvis der er behov for at overføre patienter. Kontakt til relevante myndigheder. Kontakt til kommunerne, hvis der er behov for at udskrive ikkefærdigbehandlede patienter. Børnepasning. Bespisning af personale, patienter og pårørende. Overnatningsmulighed for personale ved behov. I mangel af plads skal egnet opbevaringssted for døde findes efter aftale med beredskabsledelse og politiet. Ved større forsyningsbehov sikre forsyning af sterilvarer, rengøring, service etc. Debriefing sammen med beredskabsleder.

15 Opdatering af alarmeringslister Generelt: / Alarmeringslister skal findes i afdelingens egen beredskabsplan sammen med action cards for afdelingens personale. Plejepersonale: Liste med adresse og telefonnummer for personalet skal findes i hver senge- og behandlingsafsnit. Listen skal indsættes i afsnittets beredskabsplan. Afdelingssygeplejersken er ansvarlig for, at listen er ajourført. Røntgen afdeling: Der udarbejdes alarmeringslister som ovenfor. Afdelingsradiografen er ansvarlig for, at listen er ajourført. Klinisk biokemisk afdeling og : Blodbanken: Læger: Afdelinger der ajourfører hver måned: Afdelinger der ajourfører hvert kvartal: Der udarbejdes alarmeringslister som ovenfor. Ledende bioanalytiker er ansvarlig for, at listen er ajourført. Der udarbejdes lister som ovenfor. Ledende bioanalytiker er ansvarlig for, at listen er ajourført. Ajourførte lister skal findes indsat i afdelingens beredskabsplan. Listerne kan evt. kopieres på bagsiden af afdelingens vagtplan. Den ledende overlæge er ansvarlig for, at listerne er ajourført og placeret som anført. Anæstesioligisk afdeling over alt personale. Medicinsk afdeling over alt personale. Ortopædkirurgisk afdeling. Skadestuepersonalet. Røntgen afdelingen. Klinisk biokemisk afdeling. Blodbanken. Portørtjenesten. Køkkenet. Apoteket. Sterilcentralen.

16 CBRNE-beredskab Personale til rådighed i vagttid: / Medicinsk afd: for-, mellem- og bagvagt samt personale på AVA. Anæstesiologisk afd: forvagt, bagvagt 1 & 2 samt 2 anæstesisygeplejersker. Skadestuen: 2 sygeplejersker. Kardiologisk afd: vagthavende bagvagt. Neurologisk afd: vagthavende for- og bagvagt. Ortopædkirurgisk afd: for-, mellem- og bagvagt. Beredskabslederen: Den overlæge på sygehuset der overfor sygehusledelsen er ansvarlig for gennemførelse og ordnet afvikling af sygehusets beredskab. Beredskabslederen har ansvaret for den samlede indsats på sygehuset. Mellemvagt/bagvagt/overlæge/ledende overlæge ved medicinsk afd. er beredskabsleder. Hvis bagvagten ikke er tilstede, har mellemvagten ansvaret indtil bagvagten kommer. Denne har herefter beredskabsledelsen indtil beredskabshavende overlæge eller den ledende overlæge kommer tilstede. I tilfælde af at ingen af ovennævnte kan frigives umiddelbart, fungerer 1. overlæge/1. reservelæge ved anæstesiologisk afd. 2. overlæge/1.reservelæge ved ortopædkirurgisk afd. som beredskabsleder i nævnte rækkefølge. Alarmering: Iværksættelse af beredskab: Alarmering sker elektronisk til skadestuen fra AMK SYD eller hvis en større gruppe patienter henvender sig spontant. Skadestuen pålægger informationen: Katastrofekald- tilkald nøglepersoner til skadestuen Skadestuen kalder medicinsk bagvagt, der kontakter vagthavende medicinsk overlæge. Hvilket beredskab, der iværksættes, vurderes ud fra de foreløbige oplysninger om antal tilskadekomne, og hvilke sygdomsbilleder det drejer sig om. Ved biologiske katastrofer tager AMK kontakt til Center for Biologisk Beredskab (tlf ). Beredskabslederen tager kontakt til klinisk mikrobiolog, hvis det drejer sig om en uafklaret eller kendt infektiøs sygdom. Mikrobiologen kontakter hygiejnesygeplejersken. I tilfælde af toksisk eksponering konfereres med klinisk kemisk afd. overlæge. Trin 1: Melding om op til 8 patienter. Beredskabslederen orienterer sig om ulykkens art, hvor det er sket, antal tilskadekomne og om muligt skøn over, hvor mange svært og lettere tilskadekomne det drejer sig om. Såfremt det drejer sig om indlæggelse af patienter med smitsom sygdom, der kan smitte videre blandt personale og medpatienter, isoleres patienterne i vest-enden af AVA. Adgang til AVA sker via elevator i vest-enden af AVA direkte fra skadestuen, altså udenom det øvrige sygehus. Branddøren midt i AVA lukkes. Evt. forvarsling af A120 og A220 mhp. modtagelse af patienter fra AVA. 1

17 Trin 2: Melding om 9 20 patienter. Beredskabslederen planlægger rømning af tilstrækkeligt antal pladser på AVA. Såfremt det drejer sig om mere end 15 patienter, tømmes hele AVA, og de indlagt patienter flyttes til respektive stamafdelinger. Skadestuen tømmes for patienter. Forvarsling af opvågningsafsnit A550 og intermediær afsnit A710. Overvejer indkaldelse af ekstra personale. Trin 3: Melding om mere end 20 patienter. Trin 2 og indkaldelse af ekstra, relevant personale. Opvågnings afsnit A550 og intermediær afsnit A710 tømmes umiddelbart efter aftale mellem beredskabsleder og anæstesiologisk bagvagt. Afsnittene fungerer som sengeafsnit for de tilskadekomne. Ved behov for flere sengepladser tages medicinsk afd A120 og A220 i brug. Intensiv afd. friholdes. Beredskabslederen har kontakt til AMK SYD mhp. fordeling af patienter i Region Syddanmark. Organisering af trin 2 og 3: Beredskabslederen, der opholder sig ved AMK-skærmen i skadestuen, iværksætter trinene i henhold til beredskabsplanen, og foranlediger alt vagthavende personale tilkaldt. Beredskabslederen udpeger en visitator. Visitatoren, der bistås af en skadestuesygeplejerske og en lægesekretær, opholder sig i glasfoyeren ved ambulance-porten og leder modtagelsen og fordelingen af de tilskadekomne. Allerede her foretages en ultrakort undersøgelse af hver patient, og en fordeling af de tilskadekomne efter kriterier beskrevet for visitator. Katastrofejournal og logbog udfyldes. De tilskadekomne kan komme til sygehuset på to måder, nemlig med ambulance og ved egen hjælp selvhenvendere. Alle patienter også de der ikke har været involveret i katastrofen visiteres via glasfoyeren og registreres af lægesekretæren straks ved ankomsten. Isolation af patienter på AVA: Patienter, der har været udsat for smitsomme sygdomme og skal indlægges, isoleres på AVA. Dette sker primært i vest-enden, der isoleres fra resten af AVA ved at lukke branddøren og opdele personalet i to grupper, med mindre der er behov for at anvende hele AVA. Transportveje: Senge til patienter, der skal indlægges, køres gennem skadestuen til glasfoyeren foran ved skadestuen. Herfra transporteres de via elevator i AVA`s vest-ende direkte til AVA udenom det øvrige sygehus. Derved forhindres kontakt med sygehusets øvrige patienter og personale. Elevatorskakten centralt må ikke benyttes. Portørcentralen sørger for låsning af døre foran elevatorskakten og til skadestuen, så glasfoyeren, der har egen sluse, isoleres. Desuden låses glaskorridoren på 3.sal mellem øjen amb. og AVA. 2

18 Ventilation til AVA lukkes evt. 3

19 Dekontaminering og antidoter Formål: At rense den tilskadekomne. At beskytte personalet. At beskytte sygehuset / Rensning af tilskadekomne: Tilskadekomne, der har været udsat for luftformig kemikaliepåvirkning, udgør ikke nogen fare for sygehuspersonalet, og skal derfor ikke skylles. Tilskadekomne, der har været i kontakt med kemikalier/radioaktive stoffer, skal i princippet renses før de kommer til sygehuset. Det er redningsberedskabet, der er ansvarlig for, at tilskadekomne renses før transport til sygehuset og behandling. Der vil dog altid være en risiko for, at der kommer urensede tilskadekomne til sygehuset. Disse tilskadekomne skal renses før de lukkes ind på sygehuset. Rensning foregår i dekontamineringsrummet, der ligger i tilslutning til skadestuen med indgang fra ambulancegården. Omdirigering af forurenede selvhenvendere foretages af portør. Bemanding: Vejledning: Dekontamineringsrummet bemandes efter behov dette afgøres af beredskabslederen. Der findes en dekontamierningsvejledning i dekontamineringsrummet og på afdelingssygeplejerskens kontor i skadestuen. Indsatskort for kemikalieuheld fra Bredeskabsstyrelsen findes i skadestuen. Hvad findes i dekontamineringsrummet: Overtræksdragt. Nitrilhandsker med AQL 1,5. Filtrerende åndedrætsværn. Kulfilter. Gummistøvler. Beskyttelsesbriller. Sæbe, håndklæder og rent tøj til personalet efter ophold i dekontamineringsrummet. Antidoter: Relevante antidoter findes i skadestuen. Specielle antidoter findes i skadestuen på Århus Sygehus, Nørrebrogade. Der findes en liste over antidoter for såvel Vejle sygehus som Århus Sygehus i skadestuen, Vejle Sygehus. 1

20 Beredskabsleder / Hvem: Beredskabslederen er den overlæge, der er ansvarlig for gennemførelse og ordnet afvikling af sygehusets beredskab. Hvor: Beredskabslederen opholder sig ved AMK-skærmen i skadestuen rum A Opgaver: Tager markeringsvest på, så alle kan se, at det er beredskabslederen. Modtager melding fra ansvarshavende skadestuesygeplejerske. Tager stilling til omfanget af beredskabsresponset. Udpeger og sørger for, at visitator kommer i gang. Informerer sygehusledelsen. Iværksætter indkaldelse af ekstra vagthavende lægeligt personale fra andre afdelinger. Tager kontakt til klinisk mikrobiolog, hvis det drejer sig om en uafklaret eller kendt infektiøs sygdom. Fordeler lægeligt personale til sengeafsnit, skadestue, medicinsk amb. dekontamineringsrum (hvis det er relevant) Overvejer om opvågnings- og intermediær afsnit A550 og A710 skal alarmeres mhp. tømning og klargøring til modtagelse af patienter. Tager stilling til om afd A130 skal alarmeres mhp. børnepasning (af personalets evt. medbragte børn). Iværksætter indkaldelse af ekstra anæstesipersonale. Tager stilling til aktivering af psykiatrisk beredskab. Fører logbog over beslutninger og instrukser, styrkeliste og tilbagemeldinger fra indkaldt personale. Tager stilling til indkaldelse af apotek, service afdelinger eller andre relevante afdelinger. Arrangerer debrifing. Iværksætter indsatsevaluering og udarbejder rapport.

21 Visitator Hvem: Hvor: Medicinsk mellemvagt/bagvagt. Udpeges af beredskabslederen. I glasfoyeren ved skadestuen/ambulanceporten / Opgaver: Tager markeringsvest på, så alle kan se, at det er visitator. Opholder sig og arbejder i glasfoyeren ved skadestuen. Sørger for, at der anvendes katastrofejournaler, og at patienterne registreres fra starten. Uanset ankomstmåde foretages der registrering af patienterne straks ved ankomsten Holder kontakt til beredskabslederen mhp. visitationsmuligheder. Visitering: Prioritet 1/rød: svært tilskadekomne til skadestuen. Prioritet 2/gul: klar diagnose, indlæggelse påkrævet, direkte til sengeafsnit AVA, A550 og A710. Prioritet 3/grøn: let tilskadekomne, til medicinsk amb. Døde til kapellet. Kemisk forurenede selvhenvendere til dekontamineringsrummet må først komme ind på sygehuset efter de er rensede! Pårørende/uskadte henvises til forhallen.

22 Skadestuen Alarm modtages fra: AMK, via AMK-skærmen i rum A / Ledelse: Opgaver: Afdelingssygeplejerske eller dennes stedfortræder (visiterende sygeplejerske) Informationen pålægges: Katastrofekald tilkald nøglepersoner til skadestuen Samler personalet, informerer og uddelegerer. Skadestue 49, 51 & 58 klargøres og bemandes. Nødtelefon tilsluttes. Afd. sygeplejerske og souschef tilkaldes. Katastrofejournaler klargøres. Modtagepladsen bemandes med visitator, lægesekretær, bioanalytiker og visiterende sygeplejerske. Personale tilkaldes efter aftale med beredskabsleder. Øvrige skadestuer klargøres og bemandes efterhånden som personale møder op. Dekontamineringsrummet klargøres og bemandes efter behov og aftale med beredskabslederen. Flere opgaver: Patienter, der er færdigbehandlet sendes hjem. Patienter, der kan behandles af lægevagten visiteres dertil. Indkaldelse af ekstra personale: Indkaldelse af sygeplejersker og sekretærer i henhold til telefon/adresseliste foretages af sekretær/sygeplejerske efter anvisning fra ledende sygeplejerske. Listen findes ved nødtelefonen. Nødtelefonen på det lille sygeplejerskekontor rum 20- benyttes. Antallet af disponible sygeplejersker meddeles til beredskabslederen på nødtelefonnummer

23 Sekretær i Skadestuen Alarmen modtages fra: Skadestuens personale / Opgaver: Indkaldelse af ekstra personale: Polititelefon etableres i sekretærkontoret. Klargør bord og telefon i galsfoyeren. Klargør katastrofejournaler. Klargør katastrofetavlen. Klargør vest til beredskabsleder og visitator. Varetager sekretærfunktionen i glasfoyeren. Indkaldelse af sygeplejersker og sekretærer i henhold til telefon/adresseliste foretages af sekretær/sygeplejerske efter anvisning af ledende sygeplejerske. Listen findes ved nødtelefonen. Nødtelefonen på det lille sygeplejerskekontor rum 20 - benyttes. Antallet af disponible personer meddeles til beredskabsleder på nødtelefonnummer

24 Røntgenafdeling Alarmen modtages fra: / Gruppekald fra Informationen: Katastrofealarm gå i skadestuen. Opgaver: Vagthavende læge kontaktes. Vagthavende læge og vagthavende radiograf tager stilling til forsyningssituationen. Afd. tømmes hurtigst muligt. Ekstra personale indkaldes efter aftale med beredskabsleder. Klargøring til modtagelse af katastrofepatienter. Opdateret telefonliste findes på rtg.info samt en udprintet udgave ved beredskabstelefonen.

25 Portørcentral Alarmen modtages fra / Gruppekald fra Informationen: Katastrofealarm gå i skadestuen. Opgaver Sengeforsyningen sikres. Skiltning for intern sengetransport. Chefportør/souchef tilkaldes. Der tages stilling til indkaldelse af ikke vagthavende personale. Transporterer patienter fra skadestuen til de afdelinger, som de visiteres til af visitator. Evt. ledsage uskadte til forhallen. Følger personer med behov for kriseterapi til psykiatrisk daghospital. Transporterer døde til kapellet. Foretager sygehusets interne afmærkning af transportveje med patienter ( 05-5)

26 1501 A Senge fra beredskabslager Senge fra A1-bygningen til skadestue/modtagelse køres fra Stjernetårnet gennem Onk.afd. Senge fra A2-bygningen til skadestue/modtagelse køres ned med elevatoren i Soltårnet Transport af senge til diverse sengeafsnit Alternativ transportvej for senge fra diverse sengeafsnit Alternativ transportvej for senge til diverse sengeafsnit Drift Tilrettet ifbm Accelerator- og CT-scanner projektet TR ANSPOR TVEJE FOR SENGE I BER EDSKABSSITUATION Scaled to Fit Scaled to Fit Bed-move Be Prep. A B01

27 Vejle Sygehus Beredskabsplan Medicinsk forvagt Alarm modtages fra : / Gruppekald fra Informationen Katastrofekald gå i skadestuen. Opgaver: Går i skadestuen og afventer ordre fra beredskabslederen. Tilkalder ledende overlæge, oversygeplejerske og overlæge med ansvar for AVA akut visitations afsnit. Alarmerer AVA.

28 Medicinsk mellemvagt / Alarm modtages fra: Opgaver: Gruppekald fra Informationen Katastrofealarm gå i skadestuen. Går i skadestuen og afventer ordre fra beredskabslederen. Er visitator.

29 Medicinsk bagvagt Alarm modtages fra: / Gruppekald fra Informationen Katastrofealarm gå i skadestuen. Opgaver: Kontakter medicinsk overlæge med beredskabsvagt. Går i skadestuen og er beredskabsleder indtil denne kommer tilstede.

30 Teknisk afdeling Alarm modtages fra: Gruppekald fra Informationen: Katastrofealarm gå i skadestuen. Opgaver: Skiltning sammen med politiet for ambulancevej og afspærring. Udvendig afspærring af sygehusets område. Leverer telefax og telefon til politiets oplysningscentral A samt nøgle til nøgleafbryderen. Forvagten afgør om teknisk chef/souschef skal tilkaldes.

31 Klinisk biokemisk og klinisk immunologisk afd Link til fælles beredskabsplan for afdelingerne. Dokument ID 78767, & /

32 Anæstesi forvagt Alarm modtages fra / Gruppekald fra Informationen: katastrofealarm gå i skadestuen. Opgaver Kalder bagvagt 2 ind i vagten. Sørger for at evt. igangværende operationer afsluttes hurtigst muligt. Sørger for at der ikke startes nye operationer/procedurer. Går i skadestuen og gør klar til modtagelse af patienter. Afventer ordre fra beredskabsleder.

33 Anæstesibagvagt 1 Alarm modtages fra / Gruppekald fra Informationen Katastrofealarm gå i skadestuen. Opgaver: Prioritering af fungerende beredskabsleder: Går i skadestuen og orienterer sig. Fungerer som beredskabsleder, hvis denne ikke umiddelbart kan frigøres og komme til skadestuen. Se nedenfor. Tilkald af ekstra personale aftales med beredskabsleder. Informerer den ledende overlæge. Mellemvagt/bagvagt/overlæge/ledende overlæge ved medicinsk afd. er beredskabsleder. Hvis bagvagten ikke er tilstede, har mellemvagten ansvaret indtil bagvagten kommer. Denne har herefter beredskabsledelsen indtil beredskabshavende overlæge eller den ledende overlæge kommer tilstede. I tilfælde af at ingen af ovennævnte kan frigøres umiddelbart, fungerer 1. overlæge/1. reservelæge ved anæstesiologisk afd. 2. overlæge/1.reservelæge ved ortopædkirurgisk afd. som beredskabsleder i nævnte rækkefølge.

34 Anæstesibagvagt 2 Alarm modtages fra: Anæstesi forvagten / Opgaver: Går i skadestuen og kontakter anæstesi bagvagt 1. Afventer ordre fra beredskabslederen.

35 Anæstesisygeplejerske Alarm modtages fra / Gruppekald fra Informationen: katastrofealarm gå i skadestuen. Dagtid Alarmen går til kalder Anæstesiologisk afd. sygeplejerske adviseres på kalder Denne adviserer afdelingsledelsen. I vagten Alarmen modtages på kalder Opgaver Indkaldelse af ekstra personale Anæstesisygeplejerske 2 kaldes fra vagtværelse. Adviserer opvågnings- og intermediær afsnit A550 & A710. Afslutter evt. igangværende anæstesi hurtigst muligt. Går i skadestuen og gør klar til modtagelse af patienter. Foretages i dagarbejdstid af afdelingssygeplejersken / dennes stedfortræder. Foretages uden for dagarbejdstid af vagthavende anæstesisygeplejerske 2 i henhold til den opdaterede telefon- og adresseliste på afdelingssygeplejerskens kontor. Nødtelefon benyttes. Telefonen er en ekstern linje, hvorfor der IKKE skal tastes 0 forud for et privat telefonnummer Antallet af disponible anæstesisygeplejersker meldes til beredskabsleder på nødtelefonnummer

36 Ortopædkirurgisk for-, mellem og bagvagt Alarmen modtages fra: / Gruppekald fra Informationen Katastrofealarm gå i skadestuen. Opgaver: Gør det arbejde, man er i gang med færdigt. Går i skadestuen og afventer ordre fra beredksabslederen.

37 AVA akut visitations afsnit Alarmen modtages fra: Medicinsk forvagt / Opgaver: Rømmer afd. efter instruks fra beredskabslederen. Patienterne sendes på respektive stamafdelinger. Ved behov for isolationspladser, lukkes branddøren midt i afdelingen, og patienterne samles i vestenden. Ekstra personale indkaldes efter aftale med beredskabslederen i henhold til telefon/adresselisten.

38 Sengeafsnit A120 og A220 Alarmen modtages fra: Alarmen modtages fra medicinsk forvagt / Opgaver: Afdelingssygeplejersken tilkaldes. Efter aftale med beredskabslederen flyttes patienterne primært til A150, A160 og A260. Ekstraordinær hjemsendelse af patienter sker efter anvisning fra beredskabslederen. Ekstra personale indkaldes efter aftale med beredskabslederen. Klargør afd. til modtagelse af patienter. Forsyninger af i.v. væsker og medicin sikres.

39 Medicinsk ambulatorium Alarmen modtages fra: Alarmeres af medicinsk forvagt / Opgaver: Bemandes efter anvisning fra beredskabslederen. Behandler lettere tilskadekomne prioritet 3/grøn.

40 Opvågnings- og intermediær afsnit A550 & A710 Alarm modtages fra / Vagthavende anæstesisygeplejerske alarmerer ansvarshavende opvågningssygeplejerske og ansvarshavende intensivsygeplejerske Opgaver Indkaldelse af ekstra personale. Læger og sygeplejersker Afdelingen tømmes. Indlagte patienter fordeles på stamafdeling undtagen A120 & A220. Klargøring til modtagelse af katastrofepatienter. Foretages af ansvarshavende intensivsygeplejerske i henhold til telefon- og adresseliste indtil det ønskede antal er på vej. Nødtelefon i rum 12 (A ) bruges. Antallet af disponible anæstesilæger og intensivsygeplejersker meldes til beredskabsleder på nødtelefonnummer

41 Apotek (Kolding og Vejle) / Alarm modtages fra: Tilkald udenfor åbningstid Bemanding: Beredskabsleder via Informationen. I praksis ringer beredskabsleder til Informationen og beder om at få indkaldt apotekspersonale. Opdateret telefonliste befinder sig i Informationen på begge sygehuse. Informationen ringer til personale på telefonlisten. Apoteket bemandes efter behov i den givne situation. Om der er behov for bemanding af både afsnittet i Vejle og i Kolding vurderer apotekspersonalet selv i den givne situation. Kontakt evt beredskabsleder (se telefonlisten). Ved behov for hjælp fra det andet afsnit, aftaler de to afsnit det videre forløb indbyrdes i den givne situation. AMK, akut medicinsk koordination Andet Der kan opstå hændelser, hvor Kolding og Vejle sygehuse ikke nødvendigvis er involverede, for eksempel hændelser på Fyn. Hvis der på OUH eller andet sted opstår behov for hjælp fra SLBs apotek, kontakter AMK apoteket direkte via Informationen. Der forefindes et basissortiment på alle skadestuer og akutmodtagelser. Specialsortiment forefindes i Århus og København. Se oversigt på apotekets hjemmeside. Ved behov for specialpræparater kontaktes apotektes personale via Informationen.

42 Kriseterapeutisk beredskab Psykiatrisk vagtberedskab: / Udenfor dagtid består beredskabet af vagthavende reservelæge med vagt fra bolig. Der er ingen psykiatrisk skadestue på Vejle Sygehus. Krisepsykologisk beredskab: Katastrofepsykiatrisk beredskab: Opgaver for vagthavende læge: Dette beredskab varetages lokalt af vagthavende psykolog/psykiater, der kan rekvireres af skadestuen i tidsrummet fra kl til kl Udenfor dette tidsrum påhviler det rekvirenten selv at drage omsorg for de kriseramte. Træder i funktion, hvis de somatiske afdelingers kapacitet overstiger behovet for akut krisehjælp. Dette gøres ved, at AMK kontakter vagthavende reservelæge på psykiatrisk afdeling. Denne informeres om katastrofens karakter. Der gives en så præcis vurdering som muligt af antallet af ofre og hvor mange af disse, der må formodes at have behov for krisehjælp. Indkaldelse af ekstra personale iværksættes i henhold til den katastrofepsykiatriske beredskabsplan. Desuden adviseres vagthavende læge på børnepsykiatrisk afdeling, Kolding Sygehus. Kapacitet: Psykiatrisk afdeling kalkulerer med at kunne håndtere max. 40 katastrofeofre/pårørende under en tidsperiode, der ikke strækker sig ud over et døgn. Samarbejdsaftaler: Praktiske oplysninger: 1. Den katastrofepsykiatriske indsats foregår i psykiatrisk daghospital. Patienterne ledsages dertil af portør. 2. Den psykiatriske kriseleder skal have adgang til information. En erfaren psykiater vil blive placeret i A- bygningen og fungere som forbindelsesled mellem den somatiske, politiets og den psykiatriske indsats. Se samarbejsaftale Beredskabslister over tilrådighedstående personer findes forrest i afdelingens instruksbøger, og vil blive revideret halvårligt. Vagthavende reservelæge har pligt til at orientere sig om beredskabsplanen. Kriselederen og dennes suppleant rekrutteres blandt overlægerne. Krisesygeplejersken er afdelingssygeplejersken i daghospitalet, suppleant fremgår af beredskabslisten. I sidste instans er det vagthavende sygeplejerske med højeste anciennitet.

43 Kriseterapeutisk beredskab- samarbejdsaftale Kriseterapi: / På møder i sygehusets beredskabsgruppe med repræsentanter fra Vejle Kommune og Syd-østjyllands Politi er følgende aftalt: Patienter med ønske om/behov for kriseterapi i en katastrofesituation kan henvises enten via skadestuen eller direkte fra politiet, der i katastrofesituationer opretter kontor i umiddelbar nærhed af skadestuen og velkomstbygningen, ved biblioteket onkoligisk lægegang, lokal (ekstern ) Den katastrofepsykiatriske indsats foregår i psykiatrisk daghospital. Patienter, der kommer via politi eller skadestue, opsamles i lokalerne ud for neurologisk sengeafsnit A110 ved Stjernetårnet og ledsages af portør til daghospitalet. For så vidt der er udarbejdet en registrering hos politiet eller i skadestuen, medbringes kopi af denne til psykiatrisk afdeling. Den psykiatriske kriseledelse har adgang til nødvendig information, dels via politi dels via somatisk beredskabsledelse (information er et nødvendigt element i den kriseterapeutiske indsats). Vejle Kommunes Beredskabsforvaltning vil forestå oprettelse af et psykosocialt støttecenter på Hældagerskolen, såfremt kapaciteten i psykiatrisk daghospital ikke er tilstrækkelig. Grænsen for vor interne kapacitet er 40 personer. Såfremt der er udsigt til flere end 40 personer, skal det psykosociale støttecenter oprettes. Man vil her operere med moduler på 40 personer. Aktivering af det psykosociale støttecenter sker ved melding fra psykiatrisk kriseledelse til politiet, som derefter underretter kommunen og sammen med den sørger for den nødvendige transport. Hældagerskolen kan rumme max. 300 personer. Det er aftalt mellem psykiatrisk kriseledelse og politiet, at man så vidt muligt samordner registrering af katastrofeofrene med henblik på. at forberede muligheden for en opfølgende kriseindsats.

44 Nedbrud af forsyninger internt beredskab Svigt i de kritiske patientnære forsyninger: El Vand Varme Medicinske gasser Vakuum Ventilation Telefoni / Der henvises til retningslinje fra teknisk afd. Institutionens kritiske, patientnære, tekniske forsyninger, SLB. Dokument ID 98015

45 Brand Mindre brand: Større brand: Brand i terapiafsnit og laboratorium: Evakuering internt på Vejle Sygehus: / På Infonets forside klikkes på BRAND. Her findes dokument for hver matrikel i Sygehus Lillebælt samt dokument vedr. forebyggelse af brand. Evakuering af patienter foregår altid efter ordre fra og i samarbejde med brandvæsnets indsatsleder, når denne kommer tilstede. Indsatslederen er øverste myndighed i tilfælde af brand. Medfører en brand behov for evakuering af patienter til andet afsnit, informerer sygeplejersken i afsnittet vagthavende læge i egen afdeling forvagt, hvis bagvagten ikke er tilstede på sygehuset. Medfører en brand behov for evakuering af patienter til andet sygehus, informerer vagthavende bagvagt i afdelingen sygehusets beredskabsleder. I tilfælde af større, voldsomme brande, kan det blive nødvendigt, at personalet redder sig selv og må efterlade patienter. Her er ikke nødvendigvis tilknyttet vagthavende læge. Ved behov for evakuering kontakter det tilstedeværende personale beredskabslederen. Selvhjulpne patienter transporterer sig selv ud af afdelingen/rummet efter anvisning fra personale/brandvæsnet. Ikke-selvhjulpne patienter trækkes ud af afdelingen/rummet på tæpper, dyner etc. I afsnit, hvor patienterne udgør en større udfordring pga. tilkobling til livsnødvendigt udstyr, så som intensiv, opvågning, operationsgang, dagkirurgisk afsnit etc. foregår evakueringen i samarbejde med brandvæsnets indsatsleder og beredskabslederen. Ved evakuering fra et af ovennævnte afsnit, kan et af de andre afsnit anvendes som en midlertidig placering. Dog skal man ikke flytte patienter op i huset, hvis det brænder længere nede!

46 Kemikalieuheld på sygehuset / Denne instruks omhandler udelukkende personhåndteringen og ikke den mere tekniske håndtering af kemiuheld. I tilfælde af større eller farligt udslip, hvor brandvæsnet bliver involveret, vil der altid møde en indsatsleder frem. Indsatslederen bestemmer suverænt, hvad der skal foregå i relation til redning og evakuering til sikkert område. Herefter tager sygehuset over jvf nedenstående. Kemikalieuheld inde på sygehuset: Personer, der har været udsat for luftformig kemikaliepåvirkning, udgør ikke nogen fare for sygehuspersonale. Skal derfor ikke skylles. Personer, der har fået flydende eller faste kemikalier på sig, udgør en fare for andre og skal derfor skylles helt rene, inden vedkommende kan transporteres gennem sygehuset Fra patienter, der har været eksponeret for kemikalier, kan stofferne fordampe; inhalation af disse dampe kan give anledning til forgiftning. OBS Bruser Tøj Sker der et kemiuheld for eksempel på en afdeling, skal den forurenede person IKKE skynde sig hen i skadestuen (for ikke at sprede forureningen og forgifte personale og patienter. Lad den forurenede person skynde sig ind under nærmeste bruser. Lad personen klare skylningen selv for ikke at forgifte andre. Brus med rigeligt vand og læg tøjet. Når dette er sat i gang, kontaktes skadestuen herefter for videre håndtering og behandling. Det forurenede tøj, der nu ligger i et bruserum, skal bortskaffes. Helt afhængig af forureningens karakter, kan det udgøre et problem, som brandvæsnet måske skal klare.

47 Bombetrussel / Alt personale kan risikere at modtage en bombetrussel via telefonen. Alt personale skal derfor vide, hvordan man mest hensigtsmæssigt reagerer, hvis man modtager en trussel. Det bør være paratviden hos den enkelte medarbejder. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis denne instruks og skema befinder sig let tilgængeligt ved diverse fastnettelefoner. Opkaldet Når personen har afsluttet opkaldet Informationen Modtager du et telefonopkald med bombetrussel, skal du: være rolig være venlig holde forbindelsen længst muligt. Brug skemaet på næste side Ring og informer om bombetruslen Ring til informationen (63 000) og orienter om, at der er indtelefoneret en bombetrussel, og at politiet er tilkaldt. Bliv ved telefonen, indtil politiet ankommer. Kontakter medicinsk bagvagt, der midlertidigt bliver beredskabsleder. Sikkerhedsforanstaltninger Hvis evakuering ikke er mulig Evakuering af patienter og personale om muligt. Vinduer og døre åbnes således trykbølgen ved en eksplosion kan passere. Patienterne placeres så lavt som muligt og længst væk fra vinduer (gerne under seng). Løse genstande fjernes (lukkes inde)

48 Skema til brug ved trussel om terrorhandling, fex bombetrussel Stil mange spørgsmål for om muligt at vurdere truslens troværdighed. Bed vedkommende om at gentage så mange gange som det er muligt (brug evt. undskyldninger som støj, dårlig forbindelse, nedsat hørelse osv.) Dato: Klokkeslæt: Modtaget af: Hvad står der på din telefons displays (hvis den har et)? Truslens ordlyd (ordret) Spørg bl.a. om Hvornår sker det? Hvor sker det? Hvad er det? Hvordan ser det ud? Hvorfor gør du det? Hvem er du? Læg mærke til Er der baggrundsstøj? Musik Børn Fly Trafik Maskinstøj Andet Hvordan er stemmen? Mand Kvinde Barn Alder Beruset Accent Andet

49 Hovednøgle / I tilfælde af akut behov for adgang til et aflåst rum, kan man rette henvendelse til vagthavende portør, der har nøgle/adgang til alle relevante rum på Vejle Sygehus.

50 Nedbrud af IT Link til dokument ID IT beredskabsplan, SLB /

51 Organisering & ledelse side / Indledning Overordnet opgave Sygehusberedskabsplanen er en delplan af regionens sundhedsberedskabsplan. Beredskabsplanen beskriver ledelse, aktivering, informationshåndtering, koordination og samarbejde, krisekommunikation, indsatsplan, uddannelse og øvelser samt evalueringsprincipper. Planen tager udgangspunkt i det daglige beredskab. Planen er opdelt i en intern og en ekstern plan i overensstemmelse med standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel, hvor den interne plan beskriver tiltag i forbindelse med interne hændelser på sygehuset inklusive forsyningssvigt, og den eksterne beskriver tiltag i forbindelse med modtagelse af mange patienter OUH, Sygehus Lillebælt, SVS og SHS skal kunne håndtere både interne og eksterne hændelser. Planen sikrer at sygehusene kan håndtere en situation med mange tilskadekomne, herunder patienter der har været involveret i CBRNE hændelser (Chemical, Biological, Radiological, Nuclear, Explosives). Planen skal desuden sikre sygehusenes drift ved forsyningssvigt af forskellig art og sikre patienter og personale ved hændelser internt som brand, oversvømmelse, bombetrussel mm., der gør at sygehuset helt eller delvis skal evakueres. Organisering og ledelse af sygehusets beredskab Beredskabsudvalg På Sygehus Lillebælt (SLB) er der nedsat et beredskabskomité, der dækker hele SLB Udvalgets opgaver: Sikre, at der til en hver tid er opdaterede beredskabsplaner, Sikre, at der forefindes planer for afholdelse af øvelser Sikre, at der er forudsætninger for at ledelserne kan implementere beredskabsplanen Sikre, at der er planer for information til nye medarbejdere og opdatering af viden til eksisterende medarbejdere Skabe de nødvendige rammer for opdatering af planer og afholdelse af øvelser Sikre, at der sker en opfølgning på indtrufne ulykker samt øvelser herunder afrapportering samt efterfølgende handleplaner om nødvendigt Mødekadence Beredskabskomitéen afholder 2 møder om året. Øvrige møder kan aftales Beredskabskomitéen har ansvaret for, at der til en hver tid findes ajourførte beredskabsplaner, actioncard og alarmeringslister. Som supplement er der dannet lokale beredskabs grupper på Fredericia og Middelfart Sygehus, som har til formål at sikre, at brandberedskabet fungerer efter givne retningslinier. Afdelingsledelser De enkelte afdelingsledelser er ansvarlige for, at beredskabsplanen findes let tilgængelig i afdelingerne, og relevant personale er instrueret i, hvordan de skal handle i

52 Informationshåndtering side / Der vil være behov for at distribuere diverse nye informationer i relation til beredskabet. Der vil både være akutte meddelelser til hurtig distribution og knap så hastende opdateringer. AMK Opdateringer til beredskabsplan Ansvarlig Forslag til rettelser Hyppigt vil der være tale om akutte meddelelser, for eksempel om diverse sygdomsudbrud. Se separat instruks angående AMK meddelelser Der skal være samme indhold på den elektroniske beredskabsplan og i papirudgaven. Ved opdateringer sendes besked ud til de respektive afdelingsledere pr.mail vedhæftet de relevante filer. Beredskabsleder skal have positiv tilbagemelding pr mail, når de nye sider er sat i beredskabsmappen. Der vil være situationer, hvor det er mest praktisk, at papirudgaven kopieres centralt fra, hvorefter de bliver sendt ud pr intern post. Beredskabsansvarlig overlæge er ansvarlig for ovennævnte informationshåndtering. Sendes til tyge.lind@rsyd.dk eller dorte.dall-hansen@rsyd.dk