VELFÆRD VIDEN. Fra viden til velfærd. Politik for anvendt forskning og udvikling. Politik for anvendt forskning og udvikling

Transkript

1 Fra viden til velfærd VELFÆRD Professionshøjskolen Metropol Købmagergade 62, 3.sal 1150 København K Telefon info@phmetropol.dk VIDEN

2 2 3 Dato Forord januar 2010 Politik KOLOFON for anvendt forskning og udvikling Pagineringstekst FRA VIDEN TIL VELFÆRD politik for anvendt forsknings- og udviklingspolitik Camilla Hutters, organisationskonsulent, Helle Johansen, chefkonsulent Følgegruppe for forsknings- og udviklingspolitikken Malene Bonné Meyer, uddannelsesleder, Metropol Bitten Kristiansen, chefkonsulent, Metropol Helle Krogh Hansen, videncenterleder, Metropol Carina Hausgaard, udviklingskonsulent, Region Hovedstaden Cathrine Hasse, professor, DPU Nomi Skovgaard Andersen, centerleder, Teknologisk Institut Pagineringstekst Metropol en offensiv vidensaktør 6 Forskning og udvikling for praksis 8 Samarbejde og videncirkulation med omverdenen 9 Forsknings og udviklingsaktiviteter 12 Metropols forsknings- og udviklingsmiljøer 14 Mål for forskning og udvikling 16 Facilitering, forankring og kvalitetssikring 18 Metropols INDHOLD personalepolitik

3 Forord 4 5 I godt ti år har professionerne og deres interessenter livligt diskuteret det særegne i professionsbacheloruddannelserne sammenlignet med de akademiske uddannelser. At man har sammenlignet med de akademiske uddannelser, er ingen tilfældighed. I den europæiske Bologna proces er det højeste opnåelige niveau netop det akademiske, udtrykt ved ph.d.-graden. Og i sektoren trives en udbredt hang til at være akademisk. Eller teoretisk, som det nu og da siges lidt overbærende politisk. Det er der i mange tilfælde ikke det fjerneste i vejen med. Tværtimod. Et godt hoved udstyret med praktiske hænder er ikke at foragte. Men længslen efter elfenbenstårnet har et strejf af tyendementalitet. For vores uddannelser er i modsætning til de akademiske netop karakteriseret ved deres vekslen og samspil med praksis. Det kan og skal vi ikke løbe fra snarere gøre en dyd ud af. Hvor én position vil gøre professionsuddannelserne mere akademiske, er der i den anden ende af skalaen en udbredt prakticisme. Det er i håndværket, det er i praksis, at faget viser sin sjæl og den enkelte professionelle sin virkelige duelighed. Her dyrkes nu og da forestillinger om mesterlære som erstatning for professionsuddannelse. Her defineres professionen nærmest som anti-intellektuel. Endelig findes der fortsat mange, som anfører, at professionen har sin identitet ikke i en særlig viden eller et praktisk håndværk, men i holdninger og attituder til gerningen. Den professionelle kendes på sit livssyn så at sige. Det er historisk tematiseret gennem begreber som kald, dannelse etc. Når Metropol udfærdiger en politik for anvendt forskning, skyldes det en ambition om at krydse en række af de ovenfor anførte positioner og lægge linjen for fremtidig strategi og handling på området. Vi ønsker ikke alene at være tilknyttet forskning, men at bedrive den nøjagtig som vore kollegaer i udlandet, herunder i Norden. Forpligtet på praksis og professionernes virkefelt. Derfor bruger vi betegnelsen anvendt forskning for at markere en forskel til den klassiske grundforskning og skarphed i forhold til det lidt runde begreb udvikling. Vi ønsker ikke alene at tilpasse os praksis, men også at udfordre den ved at levere svar og kompetencer, der ikke var efterspurgte, men blev det. Derfor indgår vi partnerskaber med aktører i praksis og ikke alene leverandøraftaler. Det forudsætter stærk cirkulation af viden, en effektiv værdikæde og en solid forskningsmæssig infrastruktur, som hverken vaskes bort med svingningerne i ansøgertallene eller tabet af enkeltstående relationer til praksis. Vi er systematiske både i produktionen og spredningen af viden og i kontakten med praksis. Opdateringen og udviklingen af vore uddannelser og aktiviteter er afgørende for, at Metropol kan bidrage til, at fremtidens kvalitetsløft bliver et professionsløft. At viden bliver til velfærd. En politik er ikke en strategi eller en plan. En politik er et retningsgivende afsæt som udstikker en række intentioner og et grundsyn. I forlængelse af de prioriteringer, der lå til grund for disponeringen af Metropols udviklingsmidler, vil vi fremover styrke det strategiske ophæng og systematiske arbejde med anvendt forskning og udvikling. Stefan Hermann, rektor

4 Metropol en offensiv vidensaktør 6 7 Metropol er sat i verden med en ambitiøs målsætning om at være aktiv medskaber og fornyer af velfærdssamfundet. Viden spiller en afgørende rolle for at realisere denne ambition. Vidensbaserede professionsuddannelser og løbende efteruddannelse er en forudsætning for dygtige professionelle til at varetage den daglige opgaveløsning. Tilsvarende er de professionelles adgang til og omsætning af ny viden afgørende, når opgaveløsningen skal fornys og forbedres. Ved at styrke vores forskningsog udviklingsydelser ønsker vi at skabe en kædereaktion, der gør, at uddannelsesløft og vidensløft også bliver til velfærdsløft. På den måde vil vi arbejde for, at viden bliver til velfærd. Til gavn for både borgere, professionelle og samfundet. På Metropol vil vi både producere viden, der virker og viden, der udfordrer. Det er omdrejningspunktet for vores strategi frem mod 2015 og for de indsatsområder, vi udpeger her. Vi ønsker som professionshøjskole at være en offensiv vidensaktør, der leverer svar på de udfordringer, som lærere, sygeplejersker, laboranter m.fl. møder i deres praksis. De professionelles opgaveløsning har ændret sig. Flere faglige og metodiske valg, ændrede behov hos brugerne, øget teknologianvendelse og mere tværfagligt samarbejde stiller krav om nye kompetencer og nye arbejdsgange. Gennem vores forsknings- og udviklingsarbejde vil vi udvikle ny viden og nye løsninger på udfordringerne i de professionelles praksis i samarbejde med praksis, forskning, myndigheder og politikere. Samtidig skal det øgede fokus på viden gøre det mere attraktivt at tage en uddannelse på Metropol. Ved at give de studerende adgang til den nyeste viden og inddrage dem i aktivt i forsknings- og udviklingsarbejde vil vi styrke de studerendes kompetencer og give dem et bedre fundament for deres videre job- og uddannelsesforløb. Tilsvarende vil vi uddanne professionelle, der kan medvirke til at udvikle og forny opgaveløsningen. Vores færdiguddannede skal være i stand til løbende at tilegne sig og anvende ny viden og til selv at indgå i produktion af viden. Vores uddannelser og forsknings- og udviklingsydelser skal derfor have en stærk vidensbasering. Konkret ved at de er: - Ajourførte i forhold til den nyeste viden, herunder international viden - Opdaterede på aktuelle behov og problemstillinger i praksis - Innovative med fokus på at skabe merværdi for vores uddannelser og for borgere, professionelle og praksis. Alle studerende, der forlader Metropol, har et entreprenant forhold til deres faglighed.

5 8 9 Forskning og udvikling for praksis Vores ambition som vidensinstitution er at medvirke til forskning og udvikling i relation til de professionelles praksis. Både for praksis, med praksis og med sigte på at udvikle og forbedre praksis. Vi vil skabe forbindelse mellem forskning og udvikling og sætte fokus på, hvordan viden kan udvikles gennem og omsættes i udviklingsprocesser i praksis. Vi vil derfor bruge betegnelsen anvendt forskning og udvikling om vores forsknings- og udviklingsaktiviteter. Metropol har som professionshøjskole en særlig indsigt i, hvad der rører sig i praksis blandt brugerne, de professionelle og deres ledere. Derfor har vi også et særligt udgangspunkt i forhold til at bedrive anvendt forskning og udvikling og udvikle egnede metoder og tilgange. Dels sådan at ny forskning bliver kendt, spredt og anvendt af de professionelle. Dels sådan at problemer fra praksis bliver formuleret, undersøgt og løst. Derigennem vil vi udvikle de professionelles metoder såvel som de institutionelle vilkår og rammer. Samarbejde og videncirkulation med omverdenen Viden kan ikke uden videre overføres fra forskning til praksis eller fra den ene praksis til den anden. I stedet må viden bringes i bevægelse og i spil ved at blive delt og anvendt. Den skal hele tiden skabes og genskabes i samspillet mellem de centrale aktører. Metropols vidensproduktion skal derfor ske i et åbent og dynamisk samspil med kommuner, regioner, universiteter, brugerorganisationer, faglige organisationer, virksomheder og det politiske system. Kun derigennem kan den ønskede fornyelse af velfærdsopgaverne opnås. En vigtig ambition for Metropols forskning og udvikling er derfor at styrke videncirkulationen mellem de centrale aktører i professionsfeltet. Alle aktører producerer og cirkulerer viden. Universiteter og andre forskningsmiljøer bidrager med ny teori, internationale forskningsresultater og komparative undersøgelser. Praksissektoren bidrager med viden om konkrete behov og problemstillinger og med erfaringer fra lokale forskningsog udviklingsprojekter. Det politiske system bidrager med langsigtede mål og prioriteringer. Vores forsknings- og udviklingsaktiviteter er derfor: - Problem og behovsorienterede. De tager udgangspunkt i problemer fra praksis og har fokus på løsninger, der kan fungere i praksis. - Tværfaglige. Mange problemer og behov i praksis kan kun forstås i et tværfagligt perspektiv og løses gennem tværprofessionelt samarbejde. - Praksisnære. De gennemføres i interaktion med praksis og med aktører fra praksis som medproducenter og vil ofte være bruger- og professionsdrevne. - Anvendelsesorienterede. De har fokus på at omsætte viden i praksis og er kendetegnet ved et tæt samspil mellem teori og praksis, viden og anvendelse. - Offensive. De bidrager til innovation og transformation af praksis og leverer nye svar på velfærdssamfundets problemstillinger. Både i form af nye metoder, nye indsigter og nye uddannelseselementer.

6 10 MODEL 11 for videncirkulation løsningen af et problem. Meget af den viden, der findes i professionsfeltet, spiller imidlertid ikke sammen. Mange forskningsresultater når ikke frem til de professionelle og brugerne og den, der når frem, bliver ikke brugt. Samtidig eksisterer meget viden i praksis kun som lokale erfaringer, der ikke systematiseres og samles op, sådan at den kan komme uddannelser og forskning til gode. Hvis de aktuelle udfordringer i velfærdssamfundet skal løses, kræver det, at samarbejdet omkring forskning og udvikling styrkes. Vi vil derfor invitere til og opbygge offensive partnerskaber, hvor forskellige aktører arbejder sammen om at løse centrale problemstillinger i velfærdssamfundet. Det kan være en ny lov, en ny opgave eller et tværgående problem, som kun kan løses hvis de professionelle, politikere, forskere og professionsuddannelser går sammen. Partnerskaberne kan samtidig være med til at sikre det nødvendige fokus på samt finansiering af forskning og udvikling i professionsfeltet. Et eksempel er Barnets reform, der har til formål at forbedre hjælpen til udsatte børn og unge. Her kan den nødvendige sammenhæng og I offensive partnerskaber er Metropol ikke bare leverandør af en ydelse, men partner i vidensbasering af de mange initiativer kun skabes, hvis forskere, institutioner, professionelle og uddannelser arbejder sammen. Universiteterne kan bidrage med indsigt i relevante teorier og undersøgelser. Praksis kan fortælle, hvor skoen trykker, og medvirke til konkrete forsknings- og udviklingsprojekter. Alle dele kan smelte sammen i Metropol, som løbende arbejder med at producere viden og omsætte den til nye metoder i moderne organisationer med kompetente professionelle. På den måde kan lovimplementering føre til vidensproduktion og til praksisudvikling. Offensive partnerskaber er kendetegnet ved: De professionelles viden og erfaringer spiller en aktiv rolle i vidensproduktionen Partnerne arbejder sammen om hele vidensprocessen fra problemformulering og finansiering til løsningsforslag og forankring Arbejdsdelingen gør det muligt for de enkelte parter at anvende deres kompetencer og udfylde forskellige roller Problemløsningen inddrager den politisk-strategiske dagsorden og resultaterne formidles til det politiske system.

7 Forsknings- og udviklingsaktiviteter Fra viden til velfærd eksempler på værdikæder 12 Koordinering af kræftrehabilitering 13 Metropol vil i de kommende år øge vores forsknings- og udviklingsaktiviteter Fokus i projektet er at udvikle en samarbejdsmodel samt konkrete i samarbejde relevante samarbejdspartnere. Derigennem vil vi metoder til koordinering af de forskellige sundhedsprofessionelles arbejde for, at den viden, der produceres, får værdi for praksis. arbejde. Evalueringen viser, at brugerne oplever en øget kvalitet i deres behandlingsforløb. Bachelorstuderende er desuden tilknyttet evalueringen af projektet. De bærende aktiviteter er: Forsknings- og udviklingsprojekter igangsat af Metropols uddannelser og videnscentre Forsknings- og udviklingsprojekter rekvireret af praksis, fx evalueringer og undersøgelser Rammeaftaler og partnerskaber om forskning og udvikling, der samler relevante aktører i professionsfeltet Strategisk forskning (herunder ph.d.-projekter) i samarbejde med et eller flere universiteter (danske såvel som udenlandske) Samfinansieringsprojekter og konsortier med universiteter og/eller andre UC herunder fælles videnscentre Fælles ansættelser både med forskningsinstitutioner og praksis EU-projekter, herunder projekter i samarbejde med andre Universities of Applied Science. Projekt om børnesamtaler Undersøgelse i tre kommuner af sagsbehandleres kommunikation med børn og unge. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med DPU. Resultaterne omsættes i et lærebogsmateriale rettet mod dels socialrådgiveruddannelsen, dels diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet. CLIPS Collaborative Innovation in the Public Sector Projektet afdækker barrierer og drivers i forhold til innovation i den offentlige sektor og i gangsætter konkrete forsøg. Målet er at styrke professionelle og lederes innovationskompetencer samt at fremme kvaliteten i de offentlige politikker på området. Projektet gennemføres i samarbejde med en række universiteter og faglige organisationer. Én af projektets ph.d.-stipendiater er tilknyttet Metropol. MODEL for værdikæder

8 14 15 Metropols forsknings- og udviklingsmiljøer Vores forsknings- og udviklingsaktiviteter foregår mange steder og kan antage mange former. Både videncentre, grunduddannelser, efterog videreuddannelser, biblioteker, medarbejdere og studerende indgår i arbejdet. Vi har derfor fokus på at skabe et stærkt samspil mellem de forskellige aktører og derved sikre en høj grad af omsætning og cirkulation af viden. Kun på den måde kan vi sikre en tæt forbindelse mellem den viden, vi producerer, og udviklingen af vores kerneydelser. Både vores videnscentre og vores uddannelser er væsentlige aktører i forsknings- og udviklingsarbejdet med hver deres ansvar for videnproduktion og videncirkulation: Videncentrene har ansvar for at opbygge ekspertmiljøer, eksterne samarbejder og rejse ekstern finansiering i relation til deres faglige område. De har fokus på at formidle og omsætte deres viden i omverdenen og derigennem rejse en offensiv dagsorden. Samtidig har de ansvar for at formidle ny viden til uddannelserne og inddrage undervisere og studerende i centerets aktiviteter og projekter. Uddannelserne har et ansvar for at omsætte ny viden i uddannelserne fx i nye moduler, toninger, kursuslitteratur m.m. Både undervisere og medarbejdere skal have mulighed for at tage initiativ til forsknings- og udviklingsarbejde og indgå i arbejdet, individuelt eller i teams. Desuden skal videncentre og uddannelsesudvalg inddrages aktivt i udviklingen af uddannelserne, sådan at ny viden og nye behov indtænkes. Metropols forsknings- og udviklingsorganisation skal være kendetegnet ved: - At den stimulerer til tværgående projekter og samarbejder - At den understøtter videndeling og resultatformidling - At den understøtter professionalisering, kvalitetssikring og metodeudvikling - At ny viden kommer uddannelserne til gode - At lokale ideer understøttes og fungerer som fødekæde for forskningsog udviklingsarbejdet. På Metropol er det en integreret del af medarbejdernes arbejde at producere og dele viden og derigennem medvirke til faglig udvikling og innovation.

9 16 17 Mål for forskning og udvikling Med afsæt i vores ambitioner vil vi i de kommende år øge den samlede forsknings- og udviklingsaktivitet og sikre en større omsætning af ny viden i uddannelserne og i praksis. Konkret ved at realisere de seks nedenstående mål. Målene vil danne baggrund for Metropols forsknings- og udviklingsstrategi. 1. Udvikle dagsordensættende ekspertmiljøer i relation til vores strategiske indsatsområder. Blandt andet ved at etablere forsknings- og udviklingsprogrammer, der involverer både videncentre og uddannelser samt relevante samarbejdspartnere. 2. Øge andelen af undervisere, der deltager i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dels ved at styrke undervisernes muligheder for at deltage i forsknings og udviklingsprojekter, studiekredse og seminarier forankret i videncentrene. Dels ved at understøtte omsætningen af viden i undervisningsmaterialer og uddannelseselementer. 4. Øge andelen af studerende, der deltager i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dels ved at øge antallet af bachelorprojekter skrevet på opdrag fra og med udgangspunkt i en problemstilling fra praksis. Blandt andet ved at etablere en vidensbutik, hvor praksis kan henvende sig. Dels ved at styrke de studerendes innovations- og udviklingskompetencer gennem metodekurser og aktiv brug af studentermedhjælpere i vores forsknings- og udviklingsarbejde. 5. Opbygge offensive partnerskaber omkring fornyelse og forbedring af velfærdsydelserne, i første omgang i relation til vores strategiske indsatsområder. Samarbejdet med omverdenen skal derudover styrkes på alle niveauer. Både i det enkelte videncenters referencepanel, i vores uddannelsesudvalg og centralt ved at nedsætte et Forsknings- og Udviklingsråd, der fungerer som Metropols 'advisory board' på området. 6. Styrke vidensøkonomi. Dels ved at øge den eksterne finansiering af forskning og udvikling. Vi skal professionalisere vores fundraising, og vi skal styrke dialogen med det politiske system med henblik på at forbedre finansieringsmulighederne. Dels ved at opbygge incitamentsstrukturer, der fremmer den interne omsætning af viden i organisationen. Både i forhold til stillingsstruktur, procedurer for intern aflønning og resultatlønskrav. 3. Styrke medarbejdernes kompetencer til at indgå i forsknings- og udviklingsarbejde. Dels ved at udvikle relevante efteruddannelsestilbud i fx projektledelse samt forsknings- og udviklingsmetodik. Dels ved at uddanne og ansætte flere ph.d. ere, hvis forskning er forankret i professionsfeltet. Der skal i samarbejde med universiteterne udvikles nye ph.d.-former, som sikrer at en væsentlig del af ph.d. ernes uddannelsesforløb foregår på Metropol.

10 Facilitering, forankring og kvalitetssikring Metropols mål på forsknings- og udviklingsområdet stiller krav om en stærk forsknings og udviklingsorganisation med en høj grad af samspil mellem de forskellige enheder. Vi vil derfor udbygge de platforme og supportfunktioner, der understøtter videndeling og kvalitetssikring på tværs af Metropol, konkret ved: At etablere kommunikative platforme, der gør det let at formidle og dele viden. Dels ved at registrere og synliggøre vores videnproduktion, herunder også de studerendes bachelorprojekter. Dels ved at udvikle relevante former for formidling og videndeling, som understøtter omsætningen af ny viden til praksis og uddannelserne. Fx i artikler, rapporter og undervisningsmateriale blandt andet formidlet gennem interaktive sites, som medarbejdere og aftagere kan opdatere og kommentere. At indtænke forskning og udviklingspolitikken i andre tværgående politikker og strategier på Metropol. I første omgang i vores personalepolitik og i vores campusstrategi. At udvikle tværgående netværk samt fælles møde- og seminarieformer, hvor ansatte, studerende, forskere og professionelle kan mødes omkring videndeling og projektpræsentationer. At udvikle et fælles kvalitetssikringssystem, der understøtter vores offensive ambitioner. Vi vil gøre op med tanken om simple effektmål og udvikle et kvalitetssikringssystem, der gør det muligt at dokumentere hvilken merværdi vores forskning- og udvikling skaber for vores uddannelser, for praksis og for brugerne. At udbygge de fælles supportfunktioner, der understøtter metodeudvikling, videndeling, kvalitetssikring og fundraising på tværs af Metropol. Vi vil understøtte samspillet og skabe synlige indgange, så det er tydeligt både for medarbejdere, samarbejdspartnere og aftagere, hvor de skal henvende sig.