BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

Transkript

1 Videnscenter for udsatte børn og unge Juni 2010 BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB TRE BØLGER AF VIDENSCENTRE Videnscenter for socialt udsatte børn og unge er led i den tredje bølge af videnscentre. Den første bølge blev igangsat i 2000 i forbindelse med dannelsen af de første Centre for Videregående Uddannelser (CVU) 1. Videnscentrene skule være regionale formidlere af viden til offentlige institutioner, så CVU ernes viden aktivt blev brugt i institutionernes udviklingsproces, og yderligere at kunne etablere sig med viden som kunne rekvireres og finansieres af interesserede parter. I 2004 kom anden bølge af videnscentre, hvor Undervisningsministeriet fordelte midler til en række videnscentre med henblik på at etablere sig med aktiviteter, som var synlige bidrag til løsning af konkrete problemer i forhold til vækst og velfærd 2. Frem til 2007 blev der bevilget midler til 28 videnscentre på baggrund af 114 ansøgninger. I 2008 angav loven, at professionsuddannelserne skule være kendetegnet ved et tæt og dynamisk samspil melem teori og praksis 3. Uddannelserne skule være baseret på institutionernes egne forsøgsog udviklingsarbejder, hvor videnscentrene kunne spile en vigtig role. På det grundlag formulerede professionshøjskolernes rektorkolegium en politik, der prioriterede samspilet melem vidensaktører på professionsfeltet 4. I 2009 blev de daværende videnscentre evalueret 5. Videnscentre kunne opdeles i to typer. Den ene type var opbygget som uddannelseshus, som var forbundet med uddannelsernes undervisere og studerende, men som kun i begrænset omfang kunne tiltrække sig midler udefra. Den anden type var opbygget som et videnshus, som havde mange eksterne opgaver i form af rådgivnings- og undersøgelsesopgaver, men kun i begrænset omfang var forbundet med grunduddannelserne. Dermed identificeres en central udfordring for professionsuddannelserne med at få videnscentre til både at fungere som en integreret del af grund-og videre uddannelserne og skabe og formidle viden, som er attraktiv for omgivelserne. Denne udfordring står centralt for den tredje bølge af videnscentre, og indgår som et centralt element i den strategi aftagerorganisationer, faglige organisationer og professionshøjskolerne anbefalede i Det står derfor også i centrum for de aktiviteter, som indgår i det her foreslåede Videnscenter for udsatte børn og unge. PROFESSIONSHØJSKOLERNES VIDENSLANDSKAB 1 Lov om ændring af lov om selvejende institutioner for vidergående uddannesler m.v.. (lov 482, 2000: 27). 2 Undervisningsministeriet: Retningslinjer for ansøgning om midler til udvikling af videnscentre, (2004) 3 Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (Lov 207, 2008). 4 Professionshøjskolernes politik for vidensbassering, EVA: Videnscentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler Evaluering af 21 videnscentre støttet af undervisningsministeriets pulje til udvikling af videnscentre, Eva, National strategi.. for velfærdsuddannelserne, KL, FTF, Danske Regioner og Professionshøjskolerne i Danmark, 2009.

2 M ELLEM ERFARING OG UNIVERSITETSFORSKNING Professionshøjskolerne videnslandskab afgrænses på to sider. Den ene side består af de erfaringer, som professionele tilegner sig i praksis på deres respektive ansættelsessteder i arbejdet med specifikke brugere, som her er udsatte børn og unge. På den anden side af den forskning, som produceres på universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Praksiserfaringerne er indlejret i såvel de professionele som de skoler, daginstitutioner, socialforvaltninger, sygehuse, m.v. som de arbejder i (se fx Nygren, 200?). De professionele kan flytte sig melem forskelige organisationer, og tilpasse deres erfaring til det som den nye organisation ønsker. De får endvidere her nye erfaringer, som indgår i deres viden om, hvordan der bør og kan handles overfor de udsatte børn og unge, som de møder. Professionsuddannelsernes vidensbase er således lokaliseret hos de professionele, i deres (be)handlingssteder og hos de specifikke brugere, som de arbejder med. Det kan ilustreres således: Modelen ilustrerer at grundlaget for professionsuddannelser er viden om professioneles handlinger og erfaringer, viden om organisationer (be)handlingssteder de er ansatte i og ikke mindst viden om de personer, som de arbejder med. Hver del kan analyseres i sig selv, men for professionsuddannelserne er det en kombination af viden om hver del og den måde de griber ind i hinanden på, som rummer det væsentligste potentiale. D en anden side af professionshøjskolernes videnslandskab består af universitets- -og sektorforskning. Universiteternes forskning udvikles i stort omfang af videnskabsinterne kriterier for, hvad der er relevant forskning. De kan bidrage med forskning på de ovenstående enkeltområder, og især med viden om, hvad der gennemtrænger de professioneles arbejdsfelter. Universiteterne bidrager med viden om vigtige diskurser, som har betydning for forståelsen af børn, udsatte borgere og samfund, som er relevante i arbejdet med udsatte børn. De bidrager med viden om, hvordan (be)handlingssteder udvikler sig som dele af samfundet, og ikke mindst hvilke mekanismer, som fører til at borgere bliver særligt udsatte. Universitets vidensproduktion er ofte karakteriseret ved at være monofaglig altså påvirket af om de er udviklet indenfor en bestemt videnskabsdisciplinær ramme fx som sociologi, psykologi, statskundskab, jura eler lignende. Bl.a. fordi forskningen er tæt relateret til uddannelse af netop disse typer af

3 akademiske professioner. Den er endvidere præget af hver disciplins aktuele teoretiske strømninger og tematiseringer, og som ikke nødvendigvis er relevante for analyser af professionernes arbejdsområder. Fæles for denne type af forskning er, at den ikke behøver at være anvendelsesorienteret, men kan have et grundforskningspræg, som indebærer at noget vil være relevant, andet ikke og noget måske først på et senere tidspunkt. Sektorforskningsinstitutioner laver forskning om den sociale indsats med udsatte børn og unge. Det er forskning, som er initieret som led i udvikling og vurdering af lovgivningen, og som derfor rummer centrale bidrag for professionshøjskolernes uddannelser. Den går dog kun sjældent tæt på de lokale praksisser, som er ilustreret i modelen ovenfor. Den er ligeledes præget af aktuele problemstilinger, som rekvirenter som her primært er Folketing og ministerier finder relevant. Den giver kun i begrænset omfang bidrag til de generaliseringer og refleksioner, der giver en kvalitet som kan bruges i professionsuddannelserne. Universitetsforskningen og sektorforskningen rummer uomtvisteligt vigtige bidrag til brug for professionshøjskolernes uddannelse. Den mangler imidlertid viden om den omsætningsdimension, som er et afgørende karakteristika i de professioneles praksis, og dermed den anvendte forskning, som er nødvendig for at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle professionshøjskolernes uddannelser. PROFESSIONSUDDANNELSERNES VIDENSFELT Det nye videnscenter for udsatte børn og unge har til formål, at oparbejde systematiserede koblinger melem praksisfelt og professionsuddannelse, således at uddannelsesaktiviteter på ale niveauer tager sit afsæt i praksisfeltets problemstilinger jf. Ovenfor (se også bilag 2). Kun derigennem sikres en nødvendig vedvarende udveksling melem aftagerfeltet og professionsuddannelserne. Viden om praksisfeltet er lokaliseret hos professionele, (be)handlingssteder og de udsatte børn og unge. Det er denne viden forskning frigør og transformerer til en form så der dels skabes lokal refleksion dels gives mulighed for at andre i lignende situation andre steder kan lære af erfaringer. Forskningens opgave er således i professionssammenhæng at skabe refleksion og muliggøre generaliseringer, som kan være vejledende for andres beslutninger og handlinger. Forskningen kan ses som en slutsten i en proces med at skabe viden, som kan indgå i professionshøjskolernes uddannelse. Forskning har en skriftlig form, som udtrykker, at der er tale om en viden, der er frosset fast efter nogle bestemt retningslinjer. Når den formidles og omsættes tøs den op og får nyt liv. Livgivningen foregår gennem underviseres formidling, gennem konsulenters udviklingsarbejde eler gennem de studerendes/professioneles eget arbejde med den. Formidling, udviklingsarbejde og selvstudium gennem undervisere, konsulenter og studerende/professioneles arbejde kræver en særlig viden om, hvordan det gøres. Undervisere skal udover at kende forskning og praksisfelt kunne udvælge det relevante stof og give den en form, der skaber indsigt, vækker interesse og skaber læring. Konsulenter i udviklingsarbejde skal det samme samtidig med at de skal kunne kende, forstå og handle i de sammenhænge de professionele befinder sig i. Og endelig kræver de studerendes/professioneles eget arbejde med forskning, at de har den fornødne kompetence til at søge, udvælge og tilegne sig stoffet. Kombinationen af produktion af forskning og genoplivning af forskning om de elementer, som blev skitseret ovenfor står central for Videnscentret for Børn og unge, og giver anledning til at opstile følgende strukturering af vidensfeltet for professionsuddannelserne:

4 Modelen er bygget op i melem to dimensioner. Den ene består af en skala melem praksisfelt og professionsuddannelse, som ilustrerer nødvendigheden af en konstant forbindelse, men også at det er forskelige opgaver afhængig af om, det drejer sig om udvikling af praksis eler af uddannelse. Den anden skala løber melem forskning og vidensdeling, og ilustrerer, at forskning er en kondensering af viden indsamlet efter bestemte retningslinjer, som resulterer i en bestemt skriftlig form som muliggør en ny levendegørelse gennem videndeling, hvor delingen sker igennem spredning af skrifter, læsning, undervisning, udviklingsforløb, m.v. Ved at krydse de to dimensioner opstår fire felter, som ale indgår i videnscentrets arbejde: Begrebsudvikling kaldes feltet melem forskning og praksisfelt, hvormed der sættes fokus på nødvendigheden af, at forskningen udvikler begreber til at forstå praksis, og omvendt at praksis ønsker at blive udforsket. I den forbindelse kan videnscentret fx arbejde med: Inklusionsbegreber og inklusionspraksis belyst på tværs af kommunale professionsområder i skole, dagtilbud og sundhedspleje; den kompetente borger som kunde, klient/patient eler samarbejdspartner for de professionele i relation til udsatte børn og unge

5 VIDENSCENTRETS ARBEJDSOPGAVER Vidensbasering kaldes feltet melem forskning og professionsuddannelser, hvormed menes, at forskning indgår som en vigtig del af uddannelserne. Videnscentret kan i den forbindelse fx arbejde med: Omsætningsmodeler for forskning til uddannelse; transformationen af forskning til læring; udvikling af de studerendes kompetencer til at håndtere forskning. Praksisudvikling kaldes feltet melem praksisfelt og videndeling, hvormed der sættes fokus på praksisfeltets inddragelse af viden udenfor dets selvstændige kontekst. Det indebærer, at videnscentret fx kan arbejde med: Robustheden af aktionslæring som praksisnær kompetenceudvikling ift udsatte børn og unge; effekten af kolegiale vejledningsfunktioner (fx Adfærd, kontakt trivsel) ift social inklusion i skole, fritids- og dagtilbud; Effekten af professionslaboratorier ift det tværfaglige samarbejde vedr. udsatte børn og unge Professionsbasering kaldes feltet melem videndeling og professionsuddannelser, hvormed menes, at professionen grundlægges på professionshøjskolerne, men udvikles gennem spredning og kontakt med forskning. I den forbindelse kan videnscentret fx arbejde med: Erfaringer med integration af professionsbachelorprojekter i konkret praksisudvikling, inden for og på tværs af professionsfelter i relation til udsatte børn og unge; evidensbasering af teoriundervisning i professionsbachelor- og diplomuddannelser; eler sammenhængen melem modulisering og fleksible udbud af diplomuddannelser og effekten af videreuddannelse i den professionele indsats over for udsatte børn og unge Videnscenter for udsatte børn og unge vil have til hovedopgave at arbejde på ale fire områder at vidensmodelen. Opgaver vil bestå i såvel spredning som produktion af viden. Spredning af viden vil koncentrere sig om, hvordan viden deles med specifik fokus på den forskning som produceres i Danmark og udlandet. Centret vil arbejde med at formidle viden om metoder til at integrere forskning i professionens vidensgrundlag og integrere forskning i og til gavn for praksis. Det skal undersøges, hvordan der spredes robust viden, hvor det professionele arbejde er lokaliseret: Hos såvel professionele, (be)handlingssteder, udsatte børn og unge som sammenhængen melem de tre. Produktionen af viden vil fokusere på samling af viden fra de projekter, som professionshøjskolerne i dag er i gang med. Anvendt forskning består af to indbyrdes afhængige processer. Den ene består i at lave undersøgelser af det professionele arbejde på en måde som kvalificerer de implicerede. Den anden består i på baggrund af specifikt lokale undersøgelser at udvikle generaliseringer på baggrund af undersøgelser lignende steder, af lignende forhold og ikke mindst i forbindelse med de teorier, der findes indenfor området anvendt forskning. Det er den anden del videnscentret vil koncentrere sig om, da de deltagende professionshøjskoler aktuelt har erfaringer fra det første undersøgelsesområde som kan gøres til genstand for en bearbejdning.

6 Dertil føjer sig muligheden for at bearbejde erfaringer med levendegørelsen af forskningsresultaterne i uddannelser og udviklingsprojekter. Også her er målet at give mulighed for bearbejdning af eksisterende resultater og erfaringer med henblik på at skabe en formidling på et forskningsmæssigt niveau. Videnscenter for socialt udsatte børn og unge vil indsamle og formidle forskning indenfor vidensmodelens fire felter. Det vil give indsigt i den samlede udvikling på området, og derved give mulighed for at opfange, perspektivere og komme med bud på fremtidig indsats-, problem- og vækstområder inden for uddannelse og professionel praksis vedr. udsatte børn og unge. Det er i den forbindelse, at videnscentret i løbet af den tre årige periode vil udarbejde en strategi for uddannelse og professionel praksis vedr. udsatte børn og unge, der implicerer ale professionshøjskolerne.