BUDGETFORSLAG

Transkript

1 2016 BUDGETFORSLAG

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Generelle bemærkninger Finansiering og tekniske korrektioner Grundlaget for lægningen Økonomistyring Økonomiudvalget Teknik- og miljøudvalget Børn- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Social- og sundhedsudvalget Arbejdsmarkeds og erhvervsudvalget Demografi Lov og cirkulære Hovedoversigt Investeringsoversigt - anlæg Budgetoversigt drift og refusion Handlekatalog Takstoversigt

3 2

4 1 Generelle bemærkninger 1.1 Baggrund Sorø Kommune har siden kommunesammenlægningen haft fokus på effektiviseringer og strukturomlægninger. I perioden fra er der samlet set effektiviseret og omprioriteret for 1,2 mia. kr. Dette råderum har skabt grundlag til politisk prioritering af politiske målsætninger. I foråret 2015 blev det konstateret, at det var nødvendigt at gennemføre effektiviseringer i Sorø kommunes økonomi for at sikre en balance i vedtaget for 2015 samt i overslagsårene. Derfor besluttede Byrådet i april 2015 at implementere flere handlekatalogforslag for at finde besparelser. Efterfølgende har Sorø kommune arbejdet videre med at sikre et økonomisk bæredygtigt grundlag. I aftalen mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi for 2016 er der også fokus på politisk prioritering via effektiviseringer. Dette sker primært igennem et omprioriteringsbidrag på 1 % om året fra Aftale mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi i 2016 Aftalen blev indgået den 3. juli Boks 1: Hovedelementer i kommunernes økonomi for 2016 (2016-pl) fra Økonomiaftalen: Der indføres et kommunalt omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt fra 2016 til Regeringen og KL er enige om, at der tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016 til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder ældre, børn og folkeskole. Kommunernes serviceramme vil dermed udgøre 237,4 mia. kr. i 2016 inklusive en omlægning af ældremilliarden og reguleringer i medfør af DUT mv. Der er i 2016 fastsat et balancetilskud med henblik på at sikre balance mellem de samlede udgifter og indtægter for kommunerne under ét. Der ydes derudover et ekstraordinært tilskud i 2016 på 3½ mia. kr. Heraf fordeles 1½ mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner og 2 mia. kr. på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Regeringen og KL er enige om at udmønte 125 mio. kr. i 2016 til investeringer i kommunerne i forbindelse med modtagelsen og integration som følge af et ekstraordinært antal flygtninge og familiesammenførte i kommunerne. Der ydes endvidere et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. i 2016 til at håndtere det ekstraordinært høje antal flygtninge. Der er i 2016 taget højde for det ekstraordinære løft på 600 mio. kr. med henblik på at imødegå lokale udfordringer, der følger af folkeskolereformen. Dermed udgør kommunernes bloktilskud mv. 74,0 mia. kr. i Endvidere afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Der fastsættes en særtilskudspulje på 300 mio. kr. i 2016, heraf 50 mio. kr., jf. den politiske aftale om refusion og udligning. I 2016 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes overholdelse af den fastsatte serviceramme i terne for Kommunernes investeringer i 2016 udgør 16,6 mia. kr. Kommunerne foretager en gensidig koordinering af terne med henblik på at sikre, at kommunernes ter er i overensstemmelse hermed. Der udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2016 til et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. Som led i tilpasningen af anlægsniveauet frisættes kommunerne fra bindinger i forbindelse med udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne. Der afsættes lånepuljer på i alt 0,8 mia. kr. målrettet små kommuner med behov for større strukturelle investeringer (eksempelvis på borgernære områder) samt til investeringer med et effektiviseringspotentiale. Halvdelen finansieres af staten. Det er forudsat, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 71,6 mia. kr. i 2016, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 11,9 mia. kr. i Niveauerne er inklusive konsekvenserne af refusionsomlægningen, og de skønnede udgifter er således betinget af Folketingets vedtagelse af lovforslaget, der implementerer refusionsomlægningen. Der er forudsat en uændret skaffefastsættelse i 2016 for kommunerne under ét. Hvis der for 2016 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet 3

5 svarende til overskridelsen. Regeringen og KL er enige om, at nogle kommuner skal have mulighed for at hæve skatten i 2016 inden for en ramme på 200 mio. kr. Forudsætningen herfor er, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Med henblik på at understøtte dette etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for 2016 nedsætter skatten. Tilskudsprocenten kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2016, 50 pct. i 2017 og 2018 og 25 pct. i Tilskudsordningen finansieres af staten. Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 200 mio. kr., nedsættes tilskudsprocenten. Sorø Kommunes andel af de nævnte beløb udgør 0,511 pct. 1.3 Kodeks for det gode arbejde I foråret 2010 har Byrådet besluttet Kodeks for det gode arbejde. Kodeks udgør den overordnede ramme for Byrådet har på et seminar i marts måned 2014 evalueret kodeks for det gode arbejde. Det er en væsentlig opgave for Sorø Byråd at forholde sig til kommunens økonomiske udfordringer. Derfor vil vi i forberedelsen af tet gøre os umage med 1. at skabe et økonomisk råderum for Byrådet og sikre bedst muligt økonomisk udgangspunkt for kommende Byråd. Vi vil opnå et overskud på den ordinære drift, som dækker afdrag på lån og herudover giver plads til investeringer på mindst 50,0 mio. kr. i 2016 og i overslagsårene. Vi vil have en gennemsnitlig kassebeholdning på 75 mio. kr. med udgangen af 2016 og efterfølgende år. 2. at Byrådet vil være sindet at prioritere en del af råderummet til indtægtsfremmende og udgiftsminimerende investeringer, 3. at Byrådet har et mål om at nedbringe den samlede gæld, dog således at der fortsat kan optages lån til strategiske investeringer og lån jfr. lånebekendtgørelsen eksempelvis til energibesparende foranstaltninger og ældre-/plejeboliger, 4. at sikre et realistisk basis, så overskuddet ikke spises op af uundgåelige merudgifter, der burde være taget højde for fra starten. Administrationen beregner et teknisk basis-, hvor demografisk betingede ændringer, ny lovgivning osv. er indregnet på forhånd, så den politiske drøftelse alene drejer sig om serviceniveau og struktur og ikke om behovstilpasning, 5. at sørge for, at servicestandarder og økonomi hænger sammen, således at ter og politikker har troværdighed blandt borgere og ansatte, 6. at bede administrationen udarbejde et katalog over handlemuligheder, der giver forbedringer på såvel kort som langt sigt, og 7. at alle partier bidrager konstruktivt i processen med henblik på at opnå enighed om et fælles. Et forlig kommunikeres ud i fællesskab, bl.a. i form af en fælles pressemeddelelse og pressemøde. Det tekniske forslag er udarbejdet efter gældende økonomistyringsprincipper. I afsnit 2.6 er beskrevet, hvilke forudsætninger, der ligger til grund for det tekniske forslag. Idet et af de gældende principper er, at der skal sikres retvisende ter, hvor der er sammenhæng mellem mængde, aktivitet og økonomi, er det tekniske forslag udarbejdet med baggrund i dette. Herudover er forslaget tilført tekniske korrektioner på baggrund af de politiske beslutninger, som er truffet i foråret, Økonomiaftalen samt befolkningsprognosen. Til trods for Byrådets beslutning i foråret 2015 om at gennemføre væsentlige effektiviseringer og besparelser, viser dannelsen af det tekniske forslag, at dette ikke har været tilstrækkeligt til at skabe balance i tet. Forklaringen på dette er, at kommunens finansieringsgrundlag er reduceret som følge af økonomiaftalen og beslutningen om at indføre omprioriteringsbidraget. Yderligere har det ved gennemgangen af vedtaget 4

6 2015, som danner grundlag for det tekniske forslag, vist sig, at for at skabe sammenhæng mellem mængde, aktivitet og økonomi, er det nødvendigt at opskrive tet på flere af de store serviceområder. Kommunens tekniske serviceramme for 2016 er 1,210 mia. kr. Det tekniske forslag overskrider servicerammen med 14,8 mio. kr. Det tekniske forslag indeholder derfor et handlekatalog indeholdende forslag, som kan være medvirkende til overholde servicerammen og til at skabe bedre balance i tet. 1.4 Råderumsanalyse og handlekatalog Som besluttet i det vedtagne 2015 har KLK (KL s konsulentvirksomhed) i foråret 2015 lavet en analyse af de kommunale opgaveområder. I analysen er der både fokuseret på muligheder for besparelser i form af servicereduktioner og besparelser gennem effektivisering af opgavevaretagelsen. Dette kan være medvirkende til skitseringen af et råderum indenfor hvilket, der kan træffes politiske beslutninger om kommunens fremtidige politiske prioriteringer. Med baggrund i denne rapport har administrationen udarbejdet et bidrag til råderum afledt af KLK s rapport. Derudover har administrationen udarbejdet yderligere forslag, der også er beskrevet i handlekataloget, som kan være medvirkende til at skabe bedre balance i tet. Forslagene indeholder alle risici, som beskrevet i handlekataloget. Det er en nødvendighed, at disse forslag bliver politisk vurderet. Råderumsanalysen og administrationens bidrag til yderligere handlekatalogforslag kan være medvirkende til at skabe bedre balance i tet. 1.5 Balance Ved opgørelsen af den kommunale balance tages afsæt i de to mål fra kodeks for det gode arbejde: Råderum til investeringer på mindst 200 mio. kr. samlet for de fire år En gennemsnitlig likviditet på 75 mio. kr. ved udgangen af 2016 og efterfølgende år. Når det tekniske forslag er udarbejdet efter gældende styringsprincipper, og grundlaget for finansiering er KL s skatte- og tilskudsmodel, viser det, at det tekniske forslag ikke overholder kodeks. Tabel 1: Gennemsnitlig likviditet i det tekniske med baggrund tekniske ændringer kr Gennemsnitlig likviditet Positiv likviditet Negativ likviditet Negativ likviditet Negativ likviditet Idet den gennemsnitlige likviditet er under kr. pr. indbygger i 2016 og negativ fra 2017 og frem, anbefales det, at der tages politisk stilling til hvilke korrigerende handlinger, der skal ske for at skabe balance i tet. Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige likviditet, hvis alle administrationens forslag til råderumsanalysen og samt dele af administrationens forslag til at skabe bedre balance i tet implementeres i det endelige. 5

7 Tabel 2: Gennemsnitlig likviditet og investeringer kr Gennemsnitlig positiv likviditet inkl. Handlekatalogforslag Positiv likviditet Positiv likviditet Positiv likviditet Positiv likviditet Råderum inkl. anlæg Note: Der er beregnet likviditet, hvor der er indarbejdet følgende handlekatalogforslag: Alle forslag fra administrationens råderumsanalyse samt Tilskud og udligning med flere indbyggere, Fjernelse af forsikringspuljen, Servicereduktion for følge af omprioriteringsbidrag, Ældreplejen og ældreservice samt servicereduktion for at skabe balance. Yderligere er der med taget økonomiske udfordringer konstateret ved økonomisk redegørelse , samt kendte likviditetspåvirkninger fra 2015 med baggrund i politiske beslutninger. Råderum til investeringer er allerede besluttet anlægsprogram inkl. Frederiksberg skole samt fri likviditet op til 75 mio. kr., jf. kodeks hhv. i 2018 og Af tabel 2 ses det, at Sorø kommune kan opretholde, at kommunen har en gennemsnitlig likviditet over kr. pr. indbygger. Mens at kodeks overholdes i 2018 og 2019 i forhold til den gennemsnitlige likviditet, idet der er en gennemsnitlig likviditet på over 75 mio. kr. i årene. Samtidig er der råderum, baseret på allerede vedtaget anlægsprogram samt fri likviditet i 2018 og 2019, på 271,5 mio. kr. for hele perioden. I ovenstående er der ikke taget højde for, hvis Sorø kommune modtager tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Yderligere er der ikke taget højde for eventuelle lånemuligheder, her forventes først svar fra Socialog Indenrigsministeriet senest 01/ Befolkningsprognose Udviklingen i kommunens udgifter er naturligvis påvirket af, hvorledes antallet af borgere og borgernes alderssammensætning udvikler sig. Som grundlag for en vurdering af hvor ressourcerne skal allokeres hen, foretages der hvert år en vurdering af befolkningsudviklingen som danner grundlaget for den kommende lægning. Sorø Kommune har i februar 2015 fået udarbejdet en befolkningsprognose for perioden Formålet er at skabe en befolkningsprognose, der overordnet set tegner den demografiske udvikling i Sorø Kommune og som samtidig danner grundlag for 1; en revurdering af de afsatte demografipuljer, 2; som grundlag for beregning af indkomstgrundlaget samt 3; som et alment styringsværktøj. Befolkningsprognosen er baseret på en række forudsætninger om forskellige forhold i fremtiden. Disse forudsætninger kan ændre sig og modellen tager således ikke hensyn til pludselige og uforudsete demografisk betingede ændringer eller uforudsete udefrakommende påvirkninger. Dette betyder endvidere, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den betragtede tidshorisont. En af forudsætninger for den nye befolkningsprognose er en indlagt stigning i antallet af flygtninge der kommer til Sorø Kommune. Ved tidligere befolkningsprognoser er det alene gennemsnittet af udviklingen de seneste 5 år der har ligget til grund for prognosen. I den nye prognose indlægges en tilgang på 100 nye flygtning i 2015 (Sorø Kommunes kvote). Distrikts- samt aldersfordelingen af de nye flygtning prognosticeres svarende til den tilgang der er set i Hovedkonklusionerne fra befolkningsprognosen er følgende: Den samlede befolkning ventes at falde med 65 borgere frem til 2022, svarende til et fald på 0,2 %. Inden for de enkelte aldersgrupper vil udviklingen frem til 2022 variere meget, lige fra en stigning på 28,4 % for de årige til et fald på 16,7 % for de 6-15 årige. Ligeledes vil det variere meget distrikt for distrikt (skoledistrikter) Ser man på de erhvervsaktive (17-65 årige), så forventes der et fald fra personer i 2015 til personer i 2022, svarende til et fald på 5,6%. Forsørgerbyrden er for årene beregnet til at ligge mellem 0,64 og 0,66, hvilket er definitionen på, hvor meget en beskæftiget bidrager med rent skattemæssigt, til en borger der står udenfor arbejdsmarkedet. Her ses det, at 1 beskæftiget forsørger 0,64-0,66 ikke beskæftigede. Forsørgerbyrden er i 2015 beregnet til 0,57. Udstykning af nye boliger i en 8 års periode er sat til 453 nye boliger, hvilket er en nedjustering på 6,8 % i forhold til det, der var indlagt i befolkningsprognosen fra sidste år dækkende perioden

8 Nedenstående grafiske oversigt viser den faktiske udvikling fra 2007 til 2015 samt en prognosedel for årene Figur 1: Faktisk befolkningsudvikling samt befolkningsprognose i Sorø kommune Tabel 3: Udviklingen i aldersgrupper i årene Relativ aldersfordeling i % Ændring Ændringer i % årige ,4 5,8 5, årige ,7 13,3 11, årige ,4 9,6 8, årige ,9 21,6 19, årige ,8 30,0 32, årige ,8 15,3 17,2 80+ årige ,4 4,4 5,8 I alt ,2 100,0 100,0 Tabellen viser følgende ændringer i de enkelte aldersgrupper: 0-5 årige Antallet af 0-5 årige vil være faldende frem i næsten hele prognoseperioden, dog forventes det at der i 2020 og 2022 vil være en marginal stigning. Over hele perioden vil antallet falde fra personer i 2015 til personer i 2022, svarende til et fald på 127 personer eller et fald på 7,4 % årige Der forventes et kraftigt fald i antallet af 6-15 årige på 654 personer i perioden, hvor antallet falder fra personer i 2015 til personer i 2022, svarende til et fald på 16,7 % årige Antallet af årige vil være jævnt faldende i det meste af perioden hvor nedgangen er på 266 personer og hvor antallet i 2015 på personer reduceres til personer i 2022, svarende til et fald på 9,4 %. 7

9 25-44 årige Antallet af årige vil falde med i alt 560 personer i perioden, fra personer i 2015 til personer i 2022, svarende til et fald på 8,9 % årige Antallet af årige vil være stigende i hele perioden. I 2022 forventes der at være personer, hvilket er en stigning på 601 personer i forhold til niveauet 1. januar 2015 hvor der var Stigningen vil udgøre 6,8 % årige Antallet af årige vil være kraftigt stigende i hele perioden hvor antallet 1. januar 2015 var på personer, hvilket forventes at være stigende til personer i Stigningen er på 573 personer, svarende til en stigning på 12,8 % 80+ årige Antallet af 80+ årige vil være stigende i hele prognoseperioden hvor antallet var indbyggere pr. 1. januar 2015 og som forventes stigende til indbyggere i 2022, svarende til en stigning på 28,4% eller 368 indbyggere. 1.7 Demografitilpasning af tet Afledt af ovenstående vil den konkrete udmøntning af de viste tendenser fra befolkningsprognosen ske i overensstemmelse med den af Byrådet vedtagne Demografistrategi samt Kodeks for det gode arbejde. I 2010 besluttede Byrådet, at der fremadrettet skal arbejdes med en demografistrategi, der beskriver en fast form for, hvordan der arbejdes med demografi i lægning og styring i Sorø Kommune. Demografistrategien er i 2012 blevet revideret og omhandler nu områderne Undervisning, Dagpasning, Ældre, Sundhedscentret og Hjælpemidler. Det flerårige perspektiv for arbejdet med demografi sker i overensstemmelse med den vedtagne demografistrategi og vil således fortsat løbende tilpasses over de kommende år, herunder overvejelse om at inddrage yderligere områder i demografisk tilpasning. Bevilling på demografipuljerne i året sker efter indstilling fra fagudvalget og beslutning i Byrådet. KLK anbefaler, at der arbejdes med demografi på flere områder. Det arbejde vil administrationen påbegynde således der foreligger en opdateret demografimodel til Demografitilpasninger er jf. Kodeks for det gode arbejde indarbejdet som tekniske korrektioner, og kan ses under oversigten for demografi i det tekniske forslag. 1.8 Pris- og lønudviklingen Udviklingen i priser og lønninger er en anden væsentlig faktor i lægningen. Kommunernes Landsforening (KL) skønner hvert år, hvorledes denne udvikling vil blive. Der tages udgangspunkt i KL s pris- og lønskøn dateret den 03. juli 2015 ved udarbejdelsen af 2016 ( ). I nedenstående tabel ses KL s skøn for udviklingen i priser og lønninger fra 2014/ /19, som er indarbejdet i tet. 8

10 Tabel 4: Den kommunale pris- og lønudvikling, Løn (hovedart 1 og 5.1) 1,33 1,62 2,26 2,10 2,10 Brændsel (art 2.3) -4,00 3,70 1,70 1,70 1,70 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) 1,00 1,07 1,70 1,70 1,70 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 1,00 1,50 1,50 1,50 1,50 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 1,50 1,60 1,60 1,60 1,60 Tilskud til kollektiv trafik (konto grp. 001) 0,60 3,20 3,20 3,20 3,20 Priser i alt 1,05 1,67 1,67 1,67 1,67 Løn og priser i alt, nye skøn 1,3 1,6 2,1 2,0 2,0 Kilde: KL s Generelle forudsætninger for lægningen af juli Eksklusiv kompensation for afskaffelse af 60-årsregel på skoleområdet, der er behandlet som en teknisk ændring samt eksklusiv kompensation på 0,02 pct. til døgnarbejdstidsområdet i Budgetterne for tjenestemandsforsikringer er, efter anbefaling af Sampension, indarbejdet med en ny afregningsprocent på 45,40 %. 2 Finansiering og tekniske korrektioner 2.1 Skatter og tilskud De kommunale indtægter består primært af skatter, statstilskud og mellemkommunal udligning af udskrivningsgrundlag. Grundlaget for teringen af disse indtægter er de skattepligtige indkomster, kommunens borgere har og forventes at få i fremtiden. Staten giver hvert år kommunerne mulighed for at få indtægter på baggrund af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Ved at vælge statsgarantien er kommunen sikker på sine indtægter i året. Når der 3 år senere sker en endelig opgørelse af indkomstudviklingen, vil der ikke blive foretaget reguleringer. Som alternativ til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, har kommunerne også mulighed for at vælge en selvteringsmodel. Hvis den enkelte kommune skønner, at indkomstgrundlaget i det pågældende år vil overstige det statsgaranterede grundlag, kan kommunen vælge at selvtere udskrivningsgrundlaget. For Sorø kommune udgør det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2016 i alt 4,614 mia. kr. Ved beregningen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag tages udgangspunkt i årsopgørelserne for 2013 korrigeret for ændret lovgivning tillagt 10,1 pct. I forslaget er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag anvendt, som oplyst af Social- og Indenrigsministeriet. I nedenstående tabel er vist virkningen af en fremskrivning med de af KL anbefalede skøn for væksten. 9

11 Tabel 5: Virkning af fremskrivning med KL s skøn for væksten 1000 kr Udskrivningsgrundlaget for personskat ifølge med den anførte demografi Statsgaranti vedrørende Vækstskøn juli ,0 2,9 3,0 Vækstskøn september 2015 justeret til Skatteprocent 26,4 26,4 26,4 26,4 Provenu (statsgaranti) Grundværdier Grundskyldspromille 25,74 25,74 25,74 25,74 Provenu af selskabsskat Indbyggertal (folketal befolkningsprognose) Indbyggertal (folketal faktisk pr ) Indbyggertal (betalingskommune - statsgaranti) Beregningen af udviklingen på skatterne er særlig vanskelig i disse tider. Eftervirkningerne fra finanskrisen i kombination ændringer i fradrag for pensionsindbetalinger mv. har også for Sorø Kommune konsekvenser for Sorø Kommunes udskrivningsgrundlag som derfor er svære at forudsige. Da der er valgt statsgaranti for årene 2013, 2014 og 2015 vil der ikke komme efterreguleringer fra disse år i henholdsvis 2016, 2017 og Ved valget af statsgaranti også for 2016 vil der ligeledes ikke komme efterregulering i Befolkningsgrundlaget for skatter og tilskud tager udgangspunkt i Social- og Indenrigsministeriets statsgarantitilbud med et betalingskommunefolketal på Sidstnævnte er i overslagsårene fremskrevet med befolkningsændringen jf. befolkningsprognosen, det vil sige nedjusteret i 2016 med 37, i 2017 med 100 i 2018 med 41 og i 2019 med 1. Et forventet stigende indbyggertal på yderligere 181 i befolkningsprognosen er en mulighed i overslagsårene 2017 til 2019 med baggrund i et beregnet faktisk betalingskommune folketal på indbyggertal pr Øvrige skatter Udviklingen i ejendomsskatten/grundskyld afhænger stort set kun af nybyggeri, idet der i 2002 er indført skattestop og dermed loft over skattestigningen. Der er foretaget fremskrivning af grundskatterne svarende til KL s anbefalinger. Dækningsafgifterne på grundværdier og forskelsværdier af offentlige ejendomme er fastholdt på et uændret niveau fra 2017 til Vedrørende erhvervs og forretningsejendommene er det besluttet at disse afgifter ophører fra 2015 og frem. Selskabsskatten er fastsat til 11,225 mio. kr. i 2015 udmeldt i tabel fra Social- og Indenrigsministeriet. Udgangspunktet fra 2016 og frem er fremskrevet med de udmeldte vækstskøn fra KL. 2.2 Lån og gæld (finansiel strategi, leasing m.v.). Byrådet har vedtaget en finansiel strategi og status pr. november 2011 inkl. de bagvedliggende overvejelser og vurderinger som rammer for den løbende håndtering af kommunens portefølje vedrørende såvel aktiver som passiver. Sorø Kommunes låneramme beregnes som udgifterne afholdt inden for lånebekendtgørelsens bestemmelser (primært brugerfinansieret anlæg og energibesparende foranstaltninger) og dispensationer fra Social- og Indenrigsministeriet. 10

12 Økonomiaftalen for 2016 giver adgang til ansøgning om lånedispensation fra en lånepulje på det ordinære anlægsområde for i alt 0,2 mia. kr., og en lånepulje på borgernære områder for i alt 0,6 mia. kr. Der er yderligere en lånepulje for kommuner til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner på 0,5 mia. kr. samt lånepulje til investeringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale for i alt 0,200 mia. kr. Lånepuljerne er blevet søgt med forventet svar inden 1. september Mellemværende med forsyningsvirksomhederne I Sorø Kommune omfatter forsyningsvirksomhederne renovation. Indtægter og udgifter herfra går over kommunens kasse dog i samarbejde med AffaldPlus fra 1. januar Kommunen skal løbende registrere hvorvidt forsyningsvirksomheden har penge til gode eller skylder kommunen penge. Mellemværendet forrentes på markedslignende vilkår. 2.4 Likviditetsudviklingen Kommunens kassebeholdning er fortsat et vigtigt element i den finansielle styring. Kommunen skal til stadighed kunne opfylde Social- og Indenrigsministeriets kassekreditregel. En regel der betyder, at den gennemsnitlige saldo på kommunens kassekredit over de seneste 12 måneder skal være positiv. Hvis forsyningsvirksomheden har et tilgodehavende hos kommunen, vil dette tilgodehavende være en del af kassebeholdningen, ligesom de decentrale institutioners overførsler mellem årene også er en del af kassebeholdningen. Tilsvarende gælder mellemværende med Folkekirken. 2.5 Anlæg Den samlede anlægsplan for indeholder anlægsinvesteringer for 135 mio. kr. i forslaget. De seneste år har Sorø Kommune igangsat et større anlægsprogram, senest med beslutningen fra 2015 om at etablere en omfartsvej ved Dianalund. Der er ligesom tidligere år ikke lagt med anlægsindtægter via grund- og ejendomssalg. 2.6 Tekniske korrektioner Den administrative gennemgang af overslagsår i 2015 har givet anledning til et antal tekniske ændringer. Som udgangspunkt er der foretaget tekniske korrektioner med baggrund i: Økonomiske udfordringer foråret Halvårsregnskab pr. 30. juni Lov- og cirkulæreprogrammet jfr. Økonomiaftalen. Skatter og tilskud. Løn- og prisudviklingen. Gennemgang af ter med henblik på sammenhæng mellem mængde, aktivitet og økonomi altså retvisende ter. Demografiske ændringer på områderne: børnepasning, folkeskoler, ældre, forebyggende sundhedsindsats og voksen/handicap. De tekniske ændringer fremgår af høringsmaterialet anført på skemaer. 11

13 3 Grundlaget for lægningen 3.1 Udgangspunktet Budgetlægningen for 2016 har taget udgangspunkt i overslagsårene i det vedtagne Der er foretaget ændringer og flytning af beløb inden for politikområderne (nulsumsændringer) samt tekniske ændringer jfr. forudsætningerne beskrevet ovenfor. 3.2 Budgetteringsmetode I teringsmetoden for indgår følgende elementer: Politikområder/bevillingsniveau Budgettet er opdelt i politikområder. Politikområderne kan henføres til 3 områder: serviceområdet, overførselsområdet og det brugerfinansierede område. Bevillingsniveauet (udvalgenes dispositionsret) fastlægges som nettobevillinger pr. udvalg for hvert af de 3 områder, idet dispositionsretten for det brugerfinansierede område begrænses af det enkelte forbrugsområde. Bevillingerne specificeres på politikområder Rammeteringsprincippet kombineret med bloktering Udvalgenes ramme tager udgangspunkt i kæden for således: Basis = det allerede fastlagte overslagsår Basisterne er blevet prisfremskrevet som beskrevet under pris- og lønudviklingen. Virkninger af ny lovgivning er søgt indarbejdet, evt. via omprioritering indenfor politikområdet eller som en teknisk ændring efter beslutning i Økonomiudvalget. Lov- og cirkulæreprogrammets virkninger er vurderet for så vidt angår beløb over kr. og indarbejdet efter beslutning i Økonomiudvalget. Forslag til handlemuligheder, der kan give forbedringer der er tale om et politisk handlekatalog der ikke indarbejdet, men fremlagt til vurdering og forhandling. Driftsønsker er ikke indarbejdet men oplistet som ønsker under hvert udvalgsområde til vurdering og forhandling. Anlægsønsker til den skattefinansierede investeringsoversigt er ikke indarbejdet men oplistet under hvert udvalgsområde til vurdering og forhandling Budgetdialog med borgere, brugere, samarbejdsudvalg. m.fl.: Budgetprocedure og forslag har været genstand for drøftelser i fagområderne, og der gennemføres høringsrunde i august-september måned 2015 i forhold til MED-organisationen og borgerinddragelse. Borgere og brugere har via adgang til materialerne på kommunens hjemmeside mulighed for at kommentere på materialerne. 12

14 4 Økonomistyring Med baggrund i visionen, de bærende principper og den principielle beslutning om at anvende aftalestyring som overordnet styringsprincip, tager Sorø Kommunes model for økonomistyring udgangspunkt i en decentralisering af ansvar og kompetence med aftalestyring som ramme for opgaveudførelsen. Koncept for udviklingsaftaler godkendt af Byrådet i 2012 er gældende for Sorø Kommune. Sorø kommunes økonomistyring indeholder følgende hovedprincipper: Budgettets opdeling Budgettet er delt op i en række politikområder. Hvert politikområde delt op i udgiftsområder, hvor der kan overføres over- eller underskud til efterfølgende år, samt områder hvor der ikke kan overføres her kaldt decentrale henholdsvis centrale områder. Der kan ikke flyttes midler mellem de to typer udgifter uden Byrådets godkendelse. Ud over nævnte opdeling vil nogle områder endvidere være omfattet af princippet om hvile i sig selv (brugerfinansierede) og andre af garanti (overførselsindkomster). Herudover vil der være jordforsyning (køb og salg af grunde) og serviceområder (børn, ældre veje mm.). Bevillingsniveau Bevillingsniveau pr. fagudvalg, netto, drift. Det betyder, at Byrådet giver en nettobevilling til drift til det enkelte fagudvalg. Derved kan fagudvalget flytte drifts mellem de enkelte politikområder. Serviceniveau/mål må ikke ændres i forhold til det, Byrådet har fastlagt i tet. Administrationen (Direktion/fagcenter) kan flytte midler inden for det enkelte politikområde på samme vis, som fagudvalget kan mellem politikområder. Der gives en bruttobevilling til anlæg som krævet af ministeriet ligesom der til politikområdet Renter og finansiering gives de krævede bruttobevillinger pr. opgaveområde. Anlægsregnskaber over 2,0 mio. kr. forelægges særskilt for Byrådet som enkeltsager, mens anlægsregnskaber under 2,0 mio. kr. aflægges i forbindelse med årsregnskabet. Budgetlægning Byrådet fastlægger mål, serviceniveau og indsatsområder samt økonomiske rammer pr. politikområde i lægningen. Rammestyringsprincip Den enkelte institution/fagcenter/stabscenter får en pose penge til udmøntning af mål og opgaver. Posen indeholder midler til afholdelse af løn og anden drift. Der er frihed til at anvende lønkroner til anden drift og visa versa (lønsumsstyring). Servicerammen skal overholdes. Mulighed for overførsel til næste år håndteres inden for rammerne af overførselsreglerne. Budgetforsikringsmodel, der er gældende i vedtaget 2015 Modellen har til hensigt at supplere med et yderligere redskab rettet mod at sikre overholdelse for Sorø Kommune under et, som omfatter både de decentrale som de centrale enheder. Dette betyder, at der i tilfælde af overskridelse kan sikres inddækning indenfor det samlede. 13

15 Konkret vil der blive meldt ud til alle enheder om den politiske forelagte økonomiske redegørelse har givet anledning til en økonomisk udfordring og dermed om de skal reserveres midler til forsikringspuljen, herunder størrelsen omregnet til procent for den enkelte enhed. Når det endelige regnskab aflægges (februar måned året efter) vurderes det på ny, om der er en reel økonomiske udfordring og i så fald vil forsikringspuljen inddække udfordringen og midlerne vil blive overført fra de decentrale enheder. Med det tekniske forslag til 2016 er der indlagt et handlekatalogforslag, som anbefaler at forsikringspuljen afskaffes: Dette som følge af Økonomiaftalens omprioriteringsbidrag samt KLKs anbefaling til håndtering af puljen. Overførselsregler Der er fastsat følgende regler for overførselsadgang til næste år: Udgangspunktet er de enkelte politikområder, således at årets resultat opgøres særskilt for politikområderne. Overskud og underskud opgøres samlet og vurderes i forhold til kommunens serviceramme og frigives i overensstemmelse med mulighederne i forhold til servicerammen. Sorø Kommune er en enhedsforvaltning og alle har dermed et fælles ansvar for overholdelse af rammerne. Statens sanktionslovgivning implementeres internt i Sorø Kommune. Hvis Sorø Kommune samlet set overskrider servicerammen og sanktioneres af Staten, sanktioneres de politikområder, der samlet set har underskud. En eventuel sanktion implementeres ved, at institutioner med underskud sanktioneres med 60 % af politikområdets andel af underskuddet, mens alle institutioner indenfor politikområdet sanktioneres med 40 %. Opfølgning Opfølgning på forbrug og forventet regnskab sker i øvrigt løbende hos den enkelte ansvarlige. 9 gange årligt indsender den ansvarlige en ledelseserklæring til den respektive leder og økonomikonsulent. I ledelseserklæringen afrapporteres på forventet regnskab i forhold til korrigeret samt sygefraværsprocenten for den pågældende måned. Ledelseserklæringerne samles og rapporteres til direktion og chefgruppe. Den ansvarlige har ansvar for at overholde egen ramme. Alle har et fælles ansvar for overholdelse af fagudvalgets samlede ramme. Der forelægges økonomisk redegørelse for Byrådet 3 gange årligt. Enkeltsagsprincip når der opstår en afvigelse eller en forventet afvigelse i forudsætningerne, skal der skabes et overblik over forskydningerne og konsekvenserne heraf. Såfremt der opstår væsentlige problemer med at overholde tet skal følgende procedure anvendes: 1. Der arbejdes med at skabe finansiering og eller korrigerende handlingen inden for egen ramme. 2. Såfremt alle muligheder i punkt 1 er afprøvet kan der ses på muligheder med at skabe finansiering og eller korrigerende handlingen inden for det fælles område. Eksempelvis, hvis en daginstitution har en udfordring ses på mulighederne inden for det samlede daginstitutionsområde. 14

16 3. Såfremt alle muligheder under punkt 1 og 2 er afsøgt, kan der forelægges enkeltsag i fagudvalget, hvor finansiering og eller korrigerende handling inden for det samlede udvalgsområde undersøges og besluttes. 4. Såfremt alle muligheder under punkt 1, 2 og 3 træder principperne for forsikringspuljen i anvendelse, dog kun hvis ikke det besluttes i det vedtagne at afskaffe forsikringspuljen. Der kan som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger fra kommunens hovedkasse til finansiering af udfordringer med overholdelse af tet. Undtagelsesvise tillægsbevillinger skal godkendes i Byrådet. Opfølgning på udviklingsaftaler sker som aftalt i de enkelte aftaler. Der er krav om halvårsregnskab, som afrapporteres overfor fagudvalgene, Økonomiudvalget og Byrådet i september. Derudover indsendes regnskabet til Ministeriet den 1. september. Årsregnskab I årsregnskabet afrapporteres samlet på årets forløb i forhold til mål, serviceniveau og indsatsområder samt rammer pr. politikområde. Årsregnskabet anvendes proaktivt i forhold til efterfølgende lægning. Budget- og regnskabsdokumenter Budget- og regnskabsdokumenter skal understøtte den valgte økonomistyringsmodel ved at indeholde mål, serviceniveau, indsatsområder, styringsrelevante data, nøgletal for produktivitet og effektivitet, krav om effektiviseringsgevinster samt dokumentation for de økonomiske rammer. 15

17 Økonomiudvalget Oversigt over tekniske ændringer og ønsker 2016 ( ) Økonomiudvalget Nr. Prio Bemærkning Tekniske ændringer drift Administration 1 IT Flytning af fra anlæg til drift Budgetmæssig håndtering af nulstilling af rammereduktioner Byrådet - vederlag Forsikringspuljen Kommunal medfinansiering af fællesoffentlig infrastruktur OPUS E-rekruttering Skorstensfejer - administrationsgebyr Betaling til Sundhedsdatanettet (SDN) Tjenestemandspensioner Ekstraudgift i forbindelse med UHB-administration - UDK Digitalisering SBSYS- elektronisk sags- og dokumenthåndtering drift Slankning af administrationen Refusion for dyre enkeltsager Brugerstyring - flytning af fra drift til anlæg Skal ses i sammenhæng med den tekniske ændring under anlæg Skal ses i sammenhæng med den tekniske ændring under anlæg 16 Administrationsgebyr for affald

18 Oversigt over tekniske ændringer og ønsker 2016 ( ) Økonomiudvalget Nr. Prio Bemærkning Tekniske ændringer drift 17 Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark Udbetaling Danmark gevinster ved IT-systemer Provenu fra salg af KMD-ejendomme Tolkebistand Boligudvikling 21 Udgifter til byfornyelse Borgerservice 22 Regres Boligstøtte Renter og Finansiering 24 Renter og afdrag til løbende pris Renter og afdrag til løbende pris Tilskud vedr. skattenedsættelser vedr. B2015. Til afregning i B Mindreudgift renter - hovedkonto 7 Merudgfit afdrag - hovedkonto 8 Mindretilskud fra Staten som følge af ophør med opkrævning af dækningsafgifter af forretningsejendomme fra 2015 og frem - hovedkonto 7 27 Skatter- tilskud og udligning til løbende pris Beregning på skønnet statsgaranteret udskrivningsgrundlag Beredskabskommissionen 17

19 Oversigt over tekniske ændringer og ønsker 2016 ( ) Økonomiudvalget Nr. Prio Bemærkning Tekniske ændringer drift 28 Beredskabet sammenlægning af beredskaberne Tekniske ændringer drift i alt Tekniske ændringer anlæg Administration 29 Anlæg IT Flytning af fra anlæg til drift SBSYS- elektronisk sags- og dokumenthåndtering anlæg Skal ses i sammenhæng med den tekniske ændring under drift 31 Anlæg Brugerstyring - flytning af fra drift til anlæg Skal ses i sammenhæng med den tekniske ændring under drift Beredskabskommissionen 32 Anlæg - Beredskabet sammenlægning af beredskaberne Tekniske ændringer anlæg i alt Tekniske ændringer i alt Budgetønsker drift Administration 33 Projektressourcer Brugerportalinitiativet Udvikling - lederuddannelse Ekstra ressourcer i forhold til familiesammenførte borgere

20 Oversigt over tekniske ændringer og ønsker 2016 ( ) Økonomiudvalget Nr. Prio Bemærkning Tekniske ændringer drift 36 Ansættelse af misbrugs- og psykiatrikoordinator Budgetønsket fremsættes for Økonomiudvalget, men omhandler følgende 3 fagudvalg: Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Social og Sundhedsudvalget og Børn og undervisningsudvalget Budgetønsker drift i alt Budgetønsker anlæg Budgetønsker anlæg i alt Økonomiudvalget i alt

21 BUDGET 2016 TEKNISK ÆNDRING DRIFT 1 OVERSKRIFT: IT Flytning af fra anlæg til drift POLITIKOMRÅDE:ØU120 + dec FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE:ØPU AFSENDER: POLITISK ADMIN X VIPS SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted UDVALG: Økonomiudvalget Idet nogle af de planlagte udgifter på IT-anlægspuljen fremadrettet vil have karakter af driftsudgifter, da midlerne skal anvendes til licens, flyttes der fra anlæg til drift. Denne tekniske ændring skal ses i sammenhæng med den tekniske ændring på anlæg. tal Artskonto: eller PSP-element):XG Budgetår Budgetår Budgetår Budgetår

22 BUDGET 2016 TEKNISK ÆNDRING DRIFT 2 OVERSKRIFT: Budgetmæssig håndtering af nulstilling af rammereduktioner POLITIKOMRÅDE:ØU120 + dec FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE:ØPU AFSENDER: POLITISK ADMIN X VIPS SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted UDVALG: Økonomiudvalget Som forelagt Byrådet i februar 2015 foreslås langsigtede udfordringer ved ikke udmøntede rammereduktioner fjernet som en del af den kommende lægning for 2016 og frem, idet der ikke kan findes gevinstrealisering svarende til rammereduktionerne. Da det er i 2015 er udmøntet indkøbsgevinster i organisationen, er udfordringen reduceret siden det tidligere fremlagte kr Produktivitetsprojektet Max Velfærd Controller rammebesparelse Indkøb - rammebesparelse Total - behov tal Artskonto: Flere eller PSP-element): Flere Budgetår Budgetår Budgetår Budgetår

23 BUDGET 2016 TEKNISK ÆNDRING DRIFT 3 OVERSKRIFT: Byrådet - vederlag POLITIKOMRÅDE:ØU120 + dec FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE:ØPU AFSENDER: POLITISK ADMIN X VIPS SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted UDVALG: Økonomiudvalget Budgettet for vederlag til byrådet korrigeres på baggrund af nye beregninger, baseret på faktisk forventet forbrug inden for nedenstående områder. Byrådet kr. Borgm./ viceborgm. Udvalgsformænd Udvalgsvederlag m.v. Fast vederlag Omkostningssted Skøn Budget Nuværende Korrektion Dette giver et samlet merforbrug på kr kr. årligt for perioden Budgettal Artskonto: eller PSP-element):Flere Budgetår Budgetår Budgetår Budgetår

24 BUDGET 2016 TEKNISK ÆNDRING DRIFT 4 OVERSKRIFT: Forsikringspuljen POLITIKOMRÅDE:ØU120 + dec FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE:ØPU AFSENDER: POLITISK ADMIN X VIPS SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted UDVALG: Økonomiudvalget Hvile i sig selv -reglen Jf. Budget- og regnskabssystem for kommuner skal de kommunale interne forsikringspuljer hvile i sig selv. Dette betyder, at forsikringspuljen over en årrække skal balancere og ikke må give over- eller underskud. Sorø Kommunes forsikringspulje Det kan på baggrund af de seneste to års regnskabsresultat konstateres at, isoleret set, har forsikringspuljen haft et merforbrug, hvorfor denne tekniske korrektion fremlægges. For at efterleve reglen om hvile i sig selv, indstilles det, at tet, der er afsat til risikoforebyggelse centralt på forsikringsområdet flyttes fra risikoforebyggelse til forsikringspuljen, således at det fremadrettet vil indgå i forsikringspuljen og være medvirkende til at sikre at forsikringspuljen hviler i sig selv. Fremadrettet vil der stadig være midler til risikoforebyggelse via området Sund på Job og i ejendomscenteret. Den tekniske ændring er en nul-sum for kommunekassen, da den kun drejer sig om en ændret disponering af midlerne. Budgettal Artskonto: Flere eller PSP-element):Flere Budgetår Budgetår Budgetår Budgetår

25 BUDGET 2016 TEKNISK ÆNDRING DRIFT 5 OVERSKRIFT: Kommunal medfinansiering af fællesoffentlig infrastruktur POLITIKOMRÅDE:ØU120 + dec FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE:ØPU AFSENDER: POLITISK ADMIN X VIPS SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted UDVALG: Økonomiudvalget Til 2015 blev nedenstående tekniske ændring vedtaget omkring kommunal medfinansiering af fællesoffentlig infrastruktur: DUT Regulering (lov- og cirkulæreprogrammet) Andre reguleringer Ad 60. Kommunal medfinansiering af fællesoffentlig infrastruktur Det er aftalt i økonomiaftalen for 2015 at sikre en fremadrettet finansiering af drift og vedligehold af fællesoffentlig infrastruktur i form af en basisfinansiering. Den fællesoffentlige infrastruktur omfatter bl.a. NemID, Digital Post, Borger.dk og NemLog-in. Finansieringen af infrastrukturen er tidligere aftalt for kortere perioder i de enkelte udviklingsforløb, der har indgået i de årlige økonomiforhandlinger. Den kommunale medfinansiering udgør 40 pct. svarende til 26,8 mio. kr. i 2016, 49,8 mio. kr. i 2017 og 49,8 mio. kr. i Grundet opsparing og endnu ikke forbrugte midler i de enkelte projekter slår aftalen om kommunal medfinansiering først i fuldt igennem i Det er dog efterfølgende ved nærmere analyse konstateret at den forventede gevinst, som medfinansieringen i lov- og cirkulæreprogrammet er beregnet på baggrund af, allerede er realiseret og tilført kommunekassen jf. businesscasen om digital post, hvorfor denne ikke kan tages igen. tal Artskonto: eller PSP-element):XG Budgetår Budgetår Budgetår Budgetår

26 BUDGET 2016 TEKNISK ÆNDRING DRIFT 6 OVERSKRIFT: OPUS E-rekruttering POLITIKOMRÅDE:ØU120 + dec FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE:ØPU AFSENDER: POLITISK ADMIN X VIPS SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted UDVALG: Økonomiudvalget I den politisk godkendte sag for Valg af leverandør ifm. udbud af system til Økonomi, Debitor og Løn (OPUS) blev der besluttet en forventet gevinstrealisering på køb af modul til OPUS vedrørende E-rekruttering. OPUS styregruppen har drøftet og konstateret, at en implementering af OPUS E-rekruttering ikke ville kunne indbringe den gevinst, som løsningen skulle have tilbudt. Der er derfor truffet beslutning om ikke at implementere modulet i Sorø Kommune. Den forventede gevinst på OPUS E-rekruttering var kr., men da der er konstateret en reduktion i de årlige systemomkostninger ved OPUS, er den fremtidlige varige udfordring reduceret i forhold til den manglende gevinstrealisering ved E-rekruttering. Derfor nedjusteres den forventede gevinst ved OPUS projektet med kr. tal Artskonto: eller PSP-element):XG Budgetår Budgetår Budgetår Budgetår

27 BUDGET 2016 TEKNISK ÆNDRING DRIFT 7 OVERSKRIFT: Skorstensfejer - administrationsgebyr POLITIKOMRÅDE:ØU120 + dec FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE:ØPU AFSENDER: POLITISK ADMIN X VIPS SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted UDVALG: Økonomiudvalget Jf. Aftale om udførelse af lovpligtig skorstensfejerarbejde for husejere i Sorø kommune opkræver Sorø kommune gebyret for udførelse af skorstensfejerarbejdet, hvorfor kommunen modtager et administrationsbidrag herfor. Med baggrund i seneste års regnskabsresultater kan der konstateres en merindtægt på administrationsgebyret for skorstensfejerarbejde i forhold til den lagte indtægt, hvorfor dette korrigeres i tet. tal Artskonto: eller PSP-element):XG-13-7 Budgetår Budgetår Budgetår Budgetår

28 BUDGET 2016 TEKNISK ÆNDRING DRIFT 8 OVERSKRIFT: Betaling til Sundhedsdatanettet (SDN) POLITIKOMRÅDE: ØU120+dec FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: Udviklingscenter AFSENDER: POLITISK ADMIN X VIPS SAGSBEHANDLER: Fie Jensen UDVALG: Medcom det danske sundhedsdatanet er et samarbejde mellem Sundhedsministeriet og en række andre organisationer og virksomheder inden for det danske sundhedsvæsen og har til formål at etablere et sammen hængende dansk sundhedsdatanet mellem praktiserende læger, sygehuse, apoteker og kommuner. I 2007 vedtog Medcoms styregruppe, at KL og Medcom i samarbejde med KMD skulle sikre at alle 98 kommuner skulle få adgang til sundhedsdatanettet. Kommunerne tilslutning og brug af Sundhedsdatanettet blev i 2007 finansieret af Medcom, og senere er finansieringen lagt over til hver enkelt kommune. Udover alle kommuners adgang til Sundhedsstyrelsens DRG-oplysninger, anvender kommunerne sundhedsdatanettet i forbindelse med: - Modtagelse af fødselsanmeldelser fra sygehuse - Telealkoholbehandling pr. videokonference - Indberetning til børnedatabasen i Sundhedsstyrelsen - Opdatering af sundhed.dk (teamsite) - Udskrivningskonference pr. videokonference - Det fælles medicinkort FMK - Hjemmemonitoreringsdatabasen - Sårjournalen Sorø kommune vil ikke have adgang til disse data, hvis ikke kommunen betaler for det. Sorø Kommunes opkrævning fra Medcom lyder på kr Finansieringen af denne udgift kan ikke tages fra business casene FMK og Telesår (Sårjournlaen), da begge business case er negative, hvorfor denne tekniske ændring forelægges. Udover ovenstående udgift kræver KMD betaling på kr. årligt for kobling af systemer til Medcom. Dette giver samlet set en merudgift på kr. Nuværende tal Forslag til korrigeret Artskonto: Art: Findes ikke PSP endnu (omkostningssted eller PSP-element):XG ) Budgetår Budgetår Budgetår Budgetår