RØGFRIT KØBENHAVN 2025 Vil du være med?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RØGFRIT KØBENHAVN 2025 Vil du være med?"

Transkript

1 RØGFRIT KØBENHAVN 2025 Vil du være med?

2 RØGFRIT KØBENHAVN 2025 Vil du være med?

3 INDHOLD 6 FORORD Udgivet af Røgfrit København 2025 Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Sjællandsgade København N Redaktion: Kendal medier og kommunikation og Tonsberg Tekst Skribent: Signe Tonsberg 8 ADVISORY BOARD FOR RØGFRIT KØBENHAVN 10 FAKTA OM KØBENHAVNERNES RYGEVANER 12 DET SIGER KØBENHAVNERNE 16 PARTNERSKAB VIRKER 18 FRIVILLIGHED OG OMSORG FREM FOR LØFTEDE PEGEFINGRE 20 RØGFRIHED MELLEM PRIVATLIV OG ARBEJDE 22 RØGFRIHED MELLEM DET PRIVATE OG DET OFFENTLIGE RUM 24 ROLLEMODELLER 26 CASE: JEG SKULLE NÅ AT RYGE 27 HER KAN DU LÆSE MERE OM RØGFRI RUM 28 CHARTER FOR RØGFRIT KØBENHAVN: VÆR MED, SKRIV UNDER

4 6 7 VI KAN SKABE ET RØGFRIT KØBENHAVN Røgfri legepladser, arbejdspladser og offentlige rum. Mange tusinde fl ere raske og levende københavnere. Børn og unge i en røgfri hverdag. Busstoppesteder, idrætsanlæg og gågader uden røg. Det er billederne af verdens første røgfri hovedstad, og målet for Røgfrit København Hvis københavnere, organisationer, arbejdspladser og kommunen samarbejder, kan visionen blive til virkelighed om blot 12 år. Vi ved, at 3 ud af 4 københavnere, der ryger i dag, gerne vil stoppe. Vi kan hjælpe dem med at opfylde deres ønske københavnere dør hvert år på grund af røg. Vi kan gøre noget, så det bliver langt færre. Rygning har en social slagside og ved at skabe røgfri omgivelser og let adgang til rygestop, tager vi hånd om de københavnere, der har svært ved at bryde afhængigheden. Med Røgfrit København ønsker vi at skabe en fælles platform for alle, der gerne vil være med til at nå målet. Hvis vi samarbejder, tror vi på, at vi kan hjælpe københavnere med at kvitte cigaretterne inden Når vi har nået det mål, er det kun 4 pct. af københavnerne, der ryger i 2025 mod 21 pct. i dag. Det kalder vi røgfri. Målet er ambitiøst, og ingen anden hovedstad har nået det endnu. Jeg tror, at København kan blive en foregangsby, men det kræver, at vi udvikler en mangfoldighed af måder at gøre det på. Alle ideer skal på bordet og alle hjælpende hænder i sving. Hvordan kan vi bedst indføre røgfri arbejdstid, lave røgfri udendørsarealer eller give rådgivning og hjælp til medarbejdere eller medlemmer, der gerne vil slippe cigaretterne? Den 6. juni 2013 underskriver de første virksomheder og organisationer Charter for Røgfrit København og forpligter sig til at være med til at hjælpe københavnerne med at holde op med at ryge. Men det allervigtigste er, at vi alle forpligter os til at samarbejde. Vi tror på, at et røgfrit København kan nås gennem frivillighed og fællesskab, men kun hvis vi er mange, der står sammen. Derfor vil vi også gerne have dig og din organisation med om bord. Se charteret på s. 29 og læs mere om, hvordan du kan være med til at sikre Røgfrit København Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen BORGERREPRÆSENTATIONEN I KØBENHAVNS KOMMUNE TILDELTE VED BUDGET 2013 EN VARIG BEVILLING PÅ 10 MIO. KR. ÅRLIGT TIL REALISERING AF VISI- ONEN OM RØGFRIT KØBEN- HAVN 2025

5 8 9 ADVISORY BOARD FOR RØGFRIT KØBENHAVN 2025 En række af de organisationer og virksomheder, som bakker op om Røgfrit København, er samlet i et Advisory Board. Medlemmerne af Advisory Board er med til at forankre indsatsen, dele viden og erfaringer og gøre København til en sundere by at bo og færdes i. Medlemmerne går foran og tager ansvar for at fremme røgfrihed, både i rollen som Advisory Board for Røgfrit københavn og gennem deres virke som virksomhed, organisation eller arbejdsplads. ANE FRIIS BENDIX, vicedirektør, Bispebjerg Hospital ANNE BRANDT, adm. direktør, Danmarks Lungeforening ANNE RIISE, formand, PLO-København CHRISTIAN NORDLING, arbejdsmiljøchef, Post Danmark DENNIS KRISTENSEN, formand, FOA EVA HOFMAN-BANG, direktør, CPH West JANE KORCZAK, næstformand, 3F JESPER NYGÅ RD, adm. direktør, KAB KIM CHRISTENSEN, formand, Nørrebro Lokaludvalg LEIF VESTERGAARD PETERSEN, adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse NINNA THOMSEN, Sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune RANDI BRINCKMANN WIENCKE, dekan, Professionshøjskolen Metropol SØREN RYE, country manager, Nestlé DE PRAKTISERENDE LÆGER SKAL VÆRE MED I KAMPEN FOR FLERE RYGESTOP. VI VED, AT DET VIRKER, NÅR VI SOM LÆGER TALER MED PATIENTER OM RYGESTOP. SELV- OM DER TIL STADIGHED BLIVER LAGT FLERE OPGAVER OVER PÅ DE PRAKTISERENDE LÆGER, SOM FØR LÅ HOS HOSPITALERNE, HAR VI HER ET ANSVAR, VI SKAL LEVE OP TIL. Anne Riise, formand, PLO-København

6 10 11 FAKTA OM KØBENHAVNERNES RYGEVANER 1 Sundhedsprofi len Sundhedsstyrelsen, Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til styrket klinisk praksis, Folkesundhedsrapporten, Danmark, Kræftens Bekæmpelse, Ældres syn på rygning og livskvalitet Interviews, Folkesundhedsrapporten, Danmark, 2007 FORDOM RYGERE HAR IKKE LYST TIL AT HOLDE OP MED AT RYGE DET ER BEDST AT KLARE RYGE- STOP PÅ EGEN HÅND FAKTA 77 PCT. AF RYGERNE ØNSKER AT BLIVE RØGFRI københavnske rygere ønsker hjælp til deres rygestop fi k hjælp til deres rygestop i AF DE RYGERE, DER KVITTER CIGARETTERNE PÅ EGEN HÅND, ER 2-3 PCT. RØGFRI EFTER ET ÅR 2 Rygestopmedicin og rådgivning giver fem gange større chance for at kvitte cigaretterne med succes. Mange rygere bruger tre-fi re forsøg inden et varigt rygestop. For rygere, der får hjælp gennem rygestopkurser og rygestopmedicin, er pct. røgfri efter et år. FORDOM UNGE RYGERE HAR NEMMERE VED AT KVITTE CIGARETTERNE IGEN DET ER ALLIGEVEL FOR SENT FOR ÆLDRE AT HOLDE OP MED AT RYGE DER ER SÅ MEGET ANDET, DER ER FARLIGERE END RYGNING FAKTA BØRN OG UNGE KAN BLIVE AFHÆNGIGE AF CIGARETTER ALLEREDE INDEN DER ER GÅET FIRE UGER, EFTER DE ER STARTET MED AT RYGE Cirka halvdelen af de rygere, der begyndte at ryge i deres teenageår, vil dø af deres rygning. Fire ud af fem nuværende rygere startede med at ryge i deres teenageår. 3 EN 60-ÅRIG, DER STOPPER MED AT RYGE, KAN FORLÆNGE SIN LEVETID MED TRE ÅR 4 19 procent af Region Hovedstadens borgere mellem 65 og 79 år ryger dagligt. Seks ud af ti ønsker at holde op med at ryge. RYGNING KOSTER ÅRLIGT FLE- RE LIV END ALKOHOLMISBRUG, STOFMISBRUG OG OVERVÆGT TIL SAMMEN mennesker dør hvert år af rygning. Det svarer til en fjerdedel af alle dødsfald. Rygere, som dør på grund af rygning, mister 15 års levetid.

7 12 13 DET SIGER KØBENHAVNERNE KØBENHAVNERNE KAN GODT LIDE TANKEN OM EN RØGFRI BY, MEN DE KAN OGSÅ SE, AT DER ER DILEMMAER PÅ VEJEN. VI SPURGTE ET UDVALG AF KØBENHAVNERNE UNDER KULTUR- NATTEN OM DERES TANKER OM ET RØGFRIT KØBENHAVN. Hvad tænker du om visionen, at København skal være røgfri i 2025? ALLAN: Jeg tror, vi skal nogle generationer længere frem, før det bliver til virkelighed. Grundlæggende tror jeg ikke, man kan lovgive sig til en røgfri by. Det skal være frivillighedens vej, fordi det er en holdningsændring, der skal til. Børn i dag ved fx godt, at det ikke er sundt at ryge. Min fi reårige søn siger til mig: Far, nu skal du holde op med at ryge, for det er ikke sundt for dig. Jeg ryger smøger om dagen, og jeg kunne da godt tænke mig at give min familie noget andet end, far skal lige ud og ryge, eller far skal lige på altanen. STEFANO: Det er en meget ambitiøs målsætning, som jeg kun kan støtte. Jeg er selv gammel ryger, og jeg tror, det er vigtigt at få fat i de unge. Hvis man først er begyndt at ryge, så er det virkelig svært at holde op. For mig er dilemmaet i det her: Hvor meget kan man blande sig i, hvad folk gør? Selvom det med rygning er oplagt at blande sig i, fordi vi ved, det er skadeligt, er det alligevel en ny ting at blande sig så kraftigt i folks liv. Mange vil opfatte det som et utidigt indgreb i deres frihed, og det gør nok, at det kan blive et svært mål at nå til ANNE: Jeg synes, det er en god ide. Man kan helt klart mærke, at der er blevet mindre røg i mange områder af København. Det er en fantastisk lettelse i forhold til for 20 år siden, hvor der var røg rigtigt mange steder. Jo mere fokus, der kommer på røgfrihed, jo bedre bliver det. Da vi var yngre, var det utænkeligt at sige, man må ikke ryge i vores hjem. Det kan man godt i dag. Jo mere fokus, der er på rygning, jo mindre velanset er det, at man ryger indenfor og lige ved siden af folk. Så jeg synes kun, det her initiativ er godt. CAROLINE: Det er noget, jeg håber på, kommer til at ske. Men jeg tænker også, at det er svært på mange punkter. Jeg tror, det vil skære ned på folks forbrug, hvis det blev sværere at købe cigaretter. Når det handler om rygestop betyder gruppedynamik rigtig meget. Dem jeg kender, der er stoppet med at ryge, hjælper os andre til at tænke, at vi måske også skulle stoppe.

8 14 15

9 16 17 PARTNERSKABER VIRKER, FORDI VI ALLE SAMMEN GÅR IND OG TAGER ET ANSVAR. Jesper Nygård, adm. direktør, KAB PARTNERSKAB VIRKER FORANDRINGER SKER, NÅR VI LØFTER I FLOK 2+2 GIVER MEGET MERE END 4, NÅR FLERE PARTER SAMARBEJDER OM ET FÆLLES PROJEKT. DERFOR ER PARTNER- SKABER OGSÅ FREMTIDEN, NÅR DET HANDLER OM AT SKABE ET RØGFRIT KØBENHAVN, MENER JESPER NYGÅRD, ADMINISTRERENDE DIREKTØR I KAB. Når vi vil skabe varige forbedringer og forandringer i vores samfund, skal vi løfte i flok. Et projekt som Røgfrit København står meget stærkere, når der er flere ambassadører, der arbejder for forandring og holdningsændringer. Det mener Jesper Nygård, administrerende direktør i boligselskabet KAB, og med i Røgfrit Københavns Advisory Board. Hvis den offentlige sektor, civilsamfundet og markedet samarbejder, kan man nå meget mere end hver for sig, siger Jesper Nygård, der for nyligt har udgivet bogen Det sociale enzym om netop samarbejde på tværs af den offentlige sektor, virksomheder og civilsamfund. Partnerskaber virker, fordi vi alle sammen går ind og tager et ansvar. Den offentlige myndighed er måske katalysator for ideen, men partnerskabet betyder, at du gør interesseorganisationer, foreninger og virksomheder aktive. På den måde føler vi os ansvarlige for et fælles projekt, som vi også har indflydelse på, både når det handler om visionen og metoderne, pointerer han. TÆNKT MED I ALT HVAD VI GØR Han oplever, at der er sket en markant udvikling i måden at arbejde med forebyggelse og positive forandringer. For blot ti år siden lavede mange offentlige myndigheder traditionelle kampagner med løftede pegefingre for at få os til at motionere, drikke mindre alkohol, spise sundere eller stoppe med at ryge, siger han. I dag er der kommet andre modeller til, som fx betyder, at flere samarbejder og kampagner bliver baseret på partnerskaber med mange forskellige parter, der arbejder mod samme mål. Og det virker, mener Jesper Nygård. Når du engagerer folk, bliver de selv aktører i at skabe en forandring. Parterne kan tænke målet med på hver deres måde, når de træffer beslutninger, lægger strategi, skriver kronikker eller debatterer. Og den slags partnerskaber virker bare meget bedre end de traditionelle kampagner, hvor man trykker en kasse med pjecer og en stak klistermærker med et slogan til at sætte i bagruden, siger Jesper Nygård. Find debatbogen Det sociale enzym på

10 18 19 FRIVILLIGHED OG OMSORG FREM FOR LØFTEDE PEGEFINGRE VI SKAL RESPEKTERE DET ENKELTE MENNESKE OG HUSKE, HVOR SVÆRT RYGESTOPPET ER FOR DE MEST NIKOTINAFHÆNGIGE. FX RYGER 40 PCT. AF KOL-PA- TIENTERNE STADIG. DET LIGGER DANMARKS LUN- GEFORENING MEGET PÅ SINDE AT HJÆLPE DENNE GRUPPE MENNESKER. VI SKAL HAVE BEDRE TILBUD OM RYGESTOP OG BROBYGNING TIL SYGEHUSENE, HVOR MENNESKER, SOM FORTSAT RYGER, LANGT FRA FÅR DEN HJÆLP, DE HAR BRUG FOR. Anne Brandt, adm. direktør, Danmarks Lungeforening RØGFRIHED UDEN LØFTEDE PEGEFINGRE FRIVILLIGHED OG MOTIVATION VIRKER BEDRE END FORBUD - OGSÅ NÅR DET HANDLER OM RYGESTOP. DERFOR ER EN AF VEJENE TIL ET RØGFRIT KØBEN- HAVN AT GIVE DE RYGERE, DER GERNE VIL STOPPE, DEN RIGTIGE HJÆLP. En af grundpillerne i visionen om Røgfrit København er, at der er mange veje til røgfrihed. Frivillighed, gensidig respekt og støtte til rygerne i at kvitte røgen er afgørende. Leder af Sekretariatet for Røgfrit København, Helle Stuart, fremhæver, at Røgfrit København rummer en mangfoldighed af redskaber. Det kan være opsøgende arbejde, gratis rygestopkurser, kampagner og partnerskaber med virksomheder, organisationer, kulturliv og foreninger. Og de, der underskriver Charter for Røgfrit København, forpligter sig til at arbejde for en røgfri by på en måde, der giver mening for lige nøjagtig dem, fortæller hun. Den frivillige vej er sværere end forbudsvejen, men på den lange bane er den måske mere effektiv. Men skal det lykkes, kræver det lederskab, både politisk og organisatorisk, siger administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Petersen. TAL MED OG IKKE NED TIL FOLK Kortuddannede ryger mere end andre grupper, og det giver ulighed i sundheden. Det vil Jane Korczak, der er næstformand i fagforeningen 3F, gerne lave om på. Hun peger på, at glittede kampagner om rygestop glider hen over hovedet på mange rygere. Hun mener, at frivillighed er en forudsætning for at arbejde mod en røgfri hovedstad. Den frivillige tilgang er den rigtige vej. Vi ønsker ingen løftede pegefingre. Der er ikke noget, der kan hidse en ryger mere op end regler og følelsen af, at nogle andre vil bestemme. Når man er træt efter en lang arbejdsdag, har man brug for at blive mødt med forståelse. Det er ret vigtigt, at vi taler med folk og ikke ned til folk, siger Jane Korczak. FORKERTE KNAPPER Hvis man skruer på de forkerte kampagne-knapper og fx fokuserer på tvang og forbud, risikerer man måske tilmed at få en Rasmus Modsat-effekt, hvor københavnere pludselig vil begynde at ryge, advarer formand for Nørrebro Lokaludvalg, Kim Christensen (S). Hvis den store kommune trykker noget ned over folk, vil der være en naturlig modstand mod de rammer uanset hvor fornuftige de er. Nogle mennesker vil opfatte indsatser mod rygning som et indgreb i den personlige frihed. Derfor er det vigtigt at formidle fx mulighederne for rygestop uden at beordre, siger Kim Christensen.

11 20 21 RØGFRIHED MELLEM PRIVATLIV OG ARBEJDE FEM UD AF NI AF DE MEDARBEJDERE, DER DEL- TOG I VORES RYGESTOPKURSUS FOR TRE UGER SIDEN, ER STOPPET MED AT RYGE. JEG TROR, DET BETYDER MEGET, AT DET VAR EN AF MED- ARBEJDERNE, DER SELV VAR RYGER, DER VAR AMBASSADØR FOR KURSET OG IKKE OS I HR. Mette Kolls, HR Manager i Nestlé Danmark DET MÅ IKKE BLIVE ET ANSÆTTELSESKRITERIUM, OM MAN ER IKKE-RYGER FOR AT FÅ ET JOB I KOM- MUNEN. DET ER VORES HOLDNING, AT VI SÆLGER VORES ARBEJDSKRAFT, IKKE VORES LIVSSTIL. Dennis Kristensen, formand, FOA RET TIL AT RYGE - ELLER RET TIL EN RØGFRI ARBEJDSDAG? ER DET I ORDEN AT FORBYDE FOLK AT RYGE I DERES PAUSER I LØBET AF AR- BEJDSDAGEN? OG KAN MAN KRÆVE, AT EN HJEMMEHJÆLPER SKAL ARBEJDE I RØGFYLDTE STUER HJEMME HOS ÆLDRE? Røg og rygning er en personlig sag eller er det? Cigaretterne i grænselandet mellem privatliv og arbejdsliv giver mange dilemmaer. Er det fx i orden at ansatte, der ryger, har forbud mod at ryge i deres pauser? Eller skal medarbejdere finde sig i at arbejde eller holde pause i røg fra kolleger, borgere, klienter eller kunder? Den slags dilemmaer er hverdag på mange københavnske arbejdspladser, som fx Post Danmark. Vi har den holdning, at det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde. For os handler rygepolitik også om en sikker arbejdsplads. Derfor accepterer vi ikke en adfærd, der går ud over andres helbred. Men når det kommer til, om ansatte ryger i det hele taget, så tror jeg, vi skal gå oplysningens og frivillighedens vej, siger Christian Nordling, der er arbejdsmiljøchef, Post Danmark. Han peger på, at der ligger et stort stykke arbejde i at ændre kulturen for fx pauser på arbejdspladsen. Mange af de usunde vaner kan være en del af selve arbejdskulturen og den måde, man holder pauser på, og så er det der, man skal sætte ind. RØGFRI ARBEJDSPLADS GENNEM DIALOG OG STØTTE For FOA-formand Dennis Kristensen er frivillighed og hensyn kodeordene. Han advarer fx mod at gøre det til et ansættelseskriterium at være ikke-ryger. Vi er selvfølgelig interesserede i at beskytte vores medlemmer mod passiv røg, når de er på arbejde, slår han fast. Men vi sælger vores arbejdskraft, ikke vores livsstil. Vi er ikke enige i, at det skal være forbudt at ryge i arbejdstiden, som jo ellers er noget, der er på vej. Skal en hjemmehjælper ikke have lov til at ryge udenfor, når hun er på vej mellem to borgere? Jo, det synes vi, så vi trækker også i håndbremsen, siger han. RØGFRIHED KRÆVER SAMARBEJDE Hospitalerne er et af de steder, hvor man har erfaringer med både at håndhæve rygeforbud og inspirere ansatte og patienter til røgfrihed. Det kræver en fælles indsats på tværs af fx regioner og kommuner om rygestoptilbud, men også samarbejde mellem ledelse, ansatte, patienter og pårørende. Ane Friis Bendix, der er vicedirektør på Bispebjerg Hospital, siger: Vi har brug for et tæt samarbejde med kommunerne om at henvise patienter til rygeafvænning og sikre, at de ansatte også har mulighed for hjælp til rygestop, hvis de ønsker det. Jeg håber at hospitalets deltagelse i Røgfrit Københavns Advisory Board kan være en naturlig platform for det fortsatte samarbejde mellem hospital og kommune om at sikre borgerne de bedste muligheder for at få den nødvendige hjælp til at holde op med at ryge.

12 22 23 RØGFRIHED MELLEM DET PRIVATE OG DET OFFENTLIGE RUM HVOR GÅR GRÆNSEN? LEGEPLADSER, ALTANER OG LEJLIGHEDER UDEN RØG ØNSKET OM EN MERE RØGFRI BY UDFORDRER DEN TRADITIONELLE OPFATTELSE AF, HVAD DER ER PRIVAT OG OFFENTLIGT. IDEEN OM RØGFRI BOLIGER KAN UDFORDRE GRÆNSERNE FOR, HVOR MEGET SAMFUNDET KAN BLANDE SIG I BORGERNES LIV. Man bestemmer selv, om man vil ryge i sin egen lejlighed eller i sit hus, men man er stadig ikke herre over, om naboens cigaretrøg siver op langs varmerørene eller gennem gamle utætte lofter. I praksis har mennesker i storbyer i dag ikke ret til eller mulighed for at undgå røg i og omkring sin bolig. Sådan er det til gengæld i Sverige, hvor man i nogle boligkomplekser fx ikke må ryge på altanen. I Kræftens Bekæmpelse erkender man, at røgfri boliger er et dilemma. Vi ønsker både at hjælpe folk til et liv fri for røg, men samtidig vil vi respektere individets ret til at ryge. Så det er et godt spørgsmål, hvordan udfordringen med røgfrie boliger skal gribes an. Vi bliver ringet ned af borgere, som undrer sig over, at det kan forbydes at holde hund i en ejendom, men ikke at ryge, siger administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Petersen. RØGFRI BOLIGER PÅ VEJ I boligselskabet KAB kan man også mærke dagsordenen rykke tættere på. Her slår man i løbet af 2013 dørene op for de første røgfri boliger på Frederiksberg. Hver gang, der har været omtale i pressen af de kommende røgfri familieboliger, får KAB mange henvendelser fra allergikere og andre, der er interesserede i at sikre sig netop en røgfri bolig. Det fortæller KAB s administrerende direktør Jesper Nygård. I første omgang vil det være et positivt og aktivt tilvalg for en lille gruppe beboere, siger han og tilføjer: For 20 år siden var røgfri boliger ikke noget, nogen snakkede om. Det gør vi nu. Men jeg tror stadig, at de fleste danskere synes, at en generel regulering af røg i og omkring vores boliger er skridtet for langt at gå i forhold til at regulere, hvad man som menneske må og ikke må. Der vil nok gå mange år, før det bliver almindeligt, at samfundet skal bestemme, hvad borgerne må i deres boliger Men jeg tror, at der i højere grad bliver mulighed for at vælge fx en røgfri lejlighed, siger Jesper Nygård. Han påpeger, at vi fortsat har til gode at høste konkrete erfaringer med de røgfrie boliger. Fx hvordan kan man kontrollere og håndhæve, at folk overholder røgfriheden. LEGEPLADSER UDEN RØG RØGFRIT KØBENHAVN 2025 HAR EN VISION OM, AT BØRN SKAL KUNNE GYNGE PÅ LE- GEPLADSEN I PARKEN ELLER LAVE TRICKS PÅ SKATEBOARDBANEN UDEN AT FÅ RØG I LUNGERNE ELLER SE VOKSNE RYGE. DERFOR GØR KØBENHAVNS KOMMUNE ALLE LEGEPLADSER RØGFRIE MED VENLIGE HENSTILLINGER TIL RYGERNE. PLAKATER, PRÆGNING I ASFALTEN ELLER ANDRE SMÅ OPMÆRKSOMHEDSSKABERE SKAL VÆRE MED TIL AT NEDBRINGE ANTAL- LET AF VOKSNE, DER RYGER OMKRING BØR- NENE PÅ DE OFFENTLIGE LEGEPLADSER.

13 24 25 ROLLEMODELLER ROLLEMODELLER KAN RYKKE VED RYGNING MANGE INITIATIVER TIL RØGFRIHED BLIVER SKABT LOKALT I DEN ENKELTE FORENING, INSTITUTION ELLER VIRK- SOMHED, FORDI FRIVILLIGE ELLER MED- ARBEJDERE SYNES, DE HAR ET SÆRLIGT ANSVAR FOR AT VÆRE GODE ROLLE- MODELLER FOR DE UNGE. NATTERAVNENE: ROLLEMODELLER RYGER IKKE Når de frivillige i den uafhængige organisation Natteravnene gennemfører deres vandringer i det københavnske natteliv, er de rollemodeller for unge. Derfor ser man heller ikke de gul-jakkede Natteravne ryge, når de vandrer. Hvis de unge ser os ryge, blåstempler vi det på en måde. Så kan de unge tænke, at når vi ryger, så er det nok ok at ryge. Natteravne skal være rollemodeller for børn og unge. Derfor siger vi allerede i vores uddannelsesmateriale, at rygning er noget, der henvises til pauserne. Hvis vi gerne vil have, at de unge er fornuftige mennesker, så skal vi også selv være det. Og vi kan jo godt blive enige om, at det er usundt at ryge. Men det er ikke noget vi går og prædiker for de unge. Vi råder og vejleder med sund fornuft om det, de unge gerne DET VAR VIGTIGT AT SENDE DET SIGNAL, AT VI SOM UNDERVISERE OGSÅ HOLDT OP MED AT RYGE PÅ SKOLEN. VI VAR ENIGE OM, AT VI SKULLE VÆRE GODE EKSEMPLER. MAN KAN IKKE SELV STÅ OG RYGE, HVIS VI KRÆVER AF ANDRE, AT DE IKKE GØR DET. DET GÅR IKKE EN- GANG PÅ LÆRERVÆREL- SET, HVOR ELEVERNE IKKE KAN SE DET, Eva Hofman-Bang, direktør, CPH West vil tale om, forklarer Bente Gimlinge, der er konsulent i Natteravnenes Landssekretariat. KIRKEBJERG SKOLE: AT VÆRE RØGFRI SKOLE KRÆVER KONSTANT FOKUS I 2001 var der ingen elever på Kirkebjerg Skole i Vanløse, der røg. Skolen var blevet helt røgfri efter en ambitiøs kampagne, der involverede eleverne selv. Indsatsen havde stor forvaltningsmæssig opbakning via fx rygestopkonsulent som havde sit halve skema på skolen, fortæller skoleleder Søren Cloos. I dag er det fortsat en selvfølge, at der ikke bliver røget på skolen eller ved skolens matrikelnummer. Akilleshælen er frikvartererne, hvor de ældste elever har udgangstilladelse. Men møder Søren Cloos eller skolens lærere eleverne med cigaretter, bliver de bedt om at slukke dem. Det betyder noget, at vi som autoriteter har en holdning til rygning og markerer den. Rygning er helt grundlæggende usundt, og der er ingen grund til, at man som folkeskoleelev tidligt skal blive afhængig af cigaretter. Vi vil gerne være med til at udsætte unges rygestart så længe som muligt, siger skoleleder Søren Cloos, der påpeger, at det er alfa og omega med sammenhængende indsats målrettet eleverne. Hans forsigtige gæt er, at omkring 15 af de 225 udskolingselever i dag ryger. CPH WEST: SLUT MED RØG - OGSÅ PÅ LÆRERVÆRELSET Uddannelsescenteret CPH West har 440 undervisere, der underviser elever og kursister om året. Hverken undervisere eller kursister må ryge indendørs. Det er et lovkrav, at alle danske ungdomsuddannelser er røgfri i dag, men CPH West var en af de første skoler, der gik hele vejen både med røgfrihed for elever og undervisere.

14 26 27 JEG SKULLE NÅ AT RYGE Hvad er det bedste ved at være holdt op? Nu kan jeg tage det helt roligt, og jeg skal ikke stresse for at nå ud og ryge hele tiden. Før har jeg indimellem fravalgt både at spise og nå på toilettet, fordi jeg skulle nå at ryge. Når jeg ser på min rygning nu, tænker jeg: Det var ikke nogen nydelse. Det var et misbrug. Jeg var afhængig ellers ryger man jo ikke tre cigaretter lige efter hinanden, når man får fri. Hvad motiverede dig til at holde op med at ryge? Snakken gik om rygning både i medierne og på min arbejdsplads, og så begyndte det at rumle i mig, at jeg også godt kunne stoppe. Jeg ville gerne slippe for afhængigheden. Man fi nder også ud af, at man ikke er udødelig. Min mor fi k en hjerneblødning og en spontan blodprop, da hun var 56. Og det ved man, kan skyldes rygning. Hvad tænkte du, da du første gang hørte om, at I skulle arbejde hen mod en røgfri arbejdstid? Min første tanke var: Ej helt ærligt, må vi nu heller ikke bestemme det selv. Vi skulle lige have lov til at tygge på det. Det endte faktisk med, at vi alle bakkede op om det i medarbejderudvalget. Det handler om en 48-årige Pia Johnsen Nielsen røg sin første cigaret, da hun var 14 år og skoddede den sidste for et år siden. Hun er sygehjælper og ansat på Pleje- og Demenscenter Klarahus, hvor der er indført røgfri arbejdstid. holdningsændring. Da jeg begyndte at arbejde her, måtte man drikke alkohol i arbejdstiden. Det kunne jeg jo slet ikke forestille mig i dag, for det hænger slet ikke sammen med at arbejde. Sådan tror jeg også, vi kommer til at have det med rygning. Hvad betød det for jeres arbejdsplads, at mange røg i arbejdstiden før? Det har nok gjort, at vi har været splittet. Sådan bliver det jo, når nogen bliver inde og holder pause, og andre går ud og ryger sammen og har noget socialt sammen i det. Hvis vi var tre på vagt, og to af os holdt rygepause sammen, så kunne vi godt beslutte og aftale en masse hen over hovedet på vores kollega, som bare har tænkt hvor kom det fra?. Når jeg tænker på det nu, synes jeg, det er vildt grænseoverskridende over for kollegaen. Hvad kan vi gøre for at få fl ere til at stoppe med at ryge? Jeg tror på, at det at stoppe med at ryge skal komme indefra, og det skal være frivilligt. Det er fi nt at lave røgfri arbejdspladser. Det giver en mindre delt arbejdsplads og gør sammenholdet bedre. Men om folk vil stoppe helt med at ryge, det skal være deres helt eget valg. HER KAN DU LÆSE MERE OM RØGFRI RUM: Røgfri København 2025 stiller redskaber og materiale til rådighed for alle, der vil være med til at tale om, hvad der skal til for at få en sundere by. OVERVEJER I AT INDFØRE RØGFRI ARBEJDSTID PÅ ARBEJDSPLADSEN, KAN DET FOR EKSEMPEL VÆRE EN GOD IDE AT DRØFTE: Hvorfor vil I være røgfri for at blive mere sunde, mindre syge eller for at få en fælles pausekultur, hvor alle har lige mulighed for pauser? Hvem har mest behov for, at cigaretterne bliver droppet - arbejdspladsen eller rygeren? Hvordan hjælper man bedst medarbejdere og kolleger, hvis de vil holde op med at ryge? OVERVEJER I AT BIDRAGE TIL RØGFRI OFFENTLIGE RUM, KAN DET FOR EKSEMPEL VÆRE EN GOD IDE AT DRØFTE: Hvem har behov for rollemodeller uden røg i det offentlige rum? Hvordan opfordrer man bedst til røgfrihed ved fælles steder som legepladser eller parker? Hvem har et medansvar for de offentlige rum? VIL I GERNE FØLGE MED I RØGFRIT KØBENHAVN 2025? Giv jeres mening til kende på Facebook: Røgfrit København 2025 Følg initiativerne på websitet:

15 28 29 VÆR MED, SKRIV UNDER SOM PARTNERE I RØGFRIT KØBENHAVN 2025 FÅR I: Charteret på næste side angiver de fælles mål på vej mod en røgfri hovedstad i Hvis I skriver under på charteret, betyder det, at I er med i partnerkredsen bag Røgfrit København I kan underskrive charteret via ADGANG TIL VIDEN OM PARTNER- NES OG ANDRES ERFARINGER MED RØGFRIHED TILBUD OM GRATIS RYGESTOP- KURSER MULIGHEDER FOR AT SØGE MIDLER FRA EN KOMMUNAL PULJE TIL RØGFRI INITIATIVER RÅDGIVNING FRA KOMMUNEN OM RØGFRI INITIATIVER SYNLIGHED AF JERES ARBEJDE FOR RØGFRIHED CHARTER FOR RØGFRIT KØBENHAVN 2025 KØBENHAVN SKAL VÆRE RØGFRI I 2025 Vi vil arbejde for, at København er en foregangsby for røgfrihed en sund og grøn metropol, hvor børn og voksne kan færdes uden at blive udsat for tobaksrøg, hvor nye generationer ikke begynder at ryge, og hvor mennesker, som ryger, kan få hjælp og støtte til at blive røgfri. VORES ARBEJDE BYGGER PÅ: STØTTE OG OMSORG TIL MENNESKER, DER ØNSKER AT STOPPE MED AT RYGE HENSYN OG RESPEKT BÅDE TIL MENNE- SKER, DER RYGER, OG TIL MENNESKER, DER IKKE RYGER MANGFOLDIGHED OG LOKALT EJERSKAB Som partnere i Røgfrit København 2025 vil vi tage ansvar for at fremme røgfrihed gennem vores virke som virksomhed, organisation eller arbejdsplads. I perioden vil vi særligt arbejde med at: fremme og udbrede visionen om et røgfrit København udbygge partnerskaber, som støtter og arbejder for visionen skabe en mangfoldighed af lokale initiativer, der fremmer røgfrihed ad frivillighedens vej nde veje til at nå alle, der ønsker hjælp dele erfaringer om gode måder at arbejde med røgfrihed på sætte særligt fokus på dilemmaer og muligheder på arbejdspladsen sikre kendskab til mulighederne for gratis hjælp til rygestop

16 30 VI BØR SELV VÆRE PÅ FORKANT. VI UDDAN- NER MANGE STUDE- RENDE TIL SUNDHEDS- VÆSNET, FOLKESKOLEN OG KOMMUNERNE, SÅ DET ER HELT NATUR- LIGT, AT VI ER MED I RØGFRIT KØBENHAVN Randi Brinckmann Wiencke, dekan, Professionshøjskolen Metropol

17 OM RØGFRIT KØBENHAVN 2025 København skal være røgfri i Vores hovedstad skal være en sund og grøn metropol, hvor børn og voksne kan færdes uden at blive generet af tobaksrøg, hvor nye generationer ikke begynder at ryge, og hvor mennesker, som ryger, kan få hjælp og støtte til at blive røgfri. Læs mere på Sekretariatet for Røgfrit København 2025 Juni 2013

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Stabe NOTAT Til Økonomiudvalget Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice Indledning Økonomiudvalget blev

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed Oplæg ved Sund By Netværksdagene 2013 Sundheds- og Omsorgsborgmester, Ninna Thomsen, Københavns Kommune København og Healthy City Netværket København

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Projektleder Kira Baun Temadag om tobaksforebyggelse Knudshoved 22/1-2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhed

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

Indgåelse i samarbejde med 6-byerne om røgfri storby.

Indgåelse i samarbejde med 6-byerne om røgfri storby. Punkt 3. Indgåelse i samarbejde med 6-byerne om røgfri storby. 2014-5596. Forvaltningen indstiller, Sundheds- og Kulturudvalget godkender, forvaltningen indgår i samarbejde med Københavns Kommune og de

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte

Læs mere

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Strategi for Sundhedsindsatsen

Strategi for Sundhedsindsatsen Strategi for Sundhedsindsatsen overfor personalet i Høje-Taastrup Kommune 1 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND 4 UDGANGSPUNKTET FOR SUNDHEDSSTRATEGIEN 4 VISION 5 PRINCIPPER 5 TEMAER 5 TEMA 1:

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Minikonference 1 Hvordan sætter vi forebyggelse på dagsordenen hos politikere og topledelse? Moderator: Lene Dørfler

Minikonference 1 Hvordan sætter vi forebyggelse på dagsordenen hos politikere og topledelse? Moderator: Lene Dørfler Minikonference 1 Hvordan sætter vi forebyggelse på dagsordenen hos politikere og topledelse? Moderator: Lene Dørfler Væsentlige implementeringsudfordringer fremadrettet 1. At få tilstrækkeligt fokus på

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Håndtering af rygning på væresteder

Håndtering af rygning på væresteder Håndtering af rygning på væresteder Haderslev Kommune Haderslev Kommune har ønsket at være en foregangskommune Tobaksforebyggelse kom på den politiske dagsorden i Sundhedsudvalget samtidig med kommunalreformen

Læs mere

FAQ Helt røgfri arbejdsplads

FAQ Helt røgfri arbejdsplads FAQ Helt røgfri arbejdsplads Få svar på alle spørgsmål om rygeregler Rygereglerne gælder fra den 1.10.2013 Hvordan er rygereglerne i Egedal Kommune? Egedal Kommune er en helt røgfri arbejdsplads. Det betyder,

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7

Læs mere

RYGELOVEN OG PASSIV RØG

RYGELOVEN OG PASSIV RØG 30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Kapitlet gennemgår den gældende lov for det røgfri

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed

Læs mere

Tillidsreform. i Socialforvaltningen

Tillidsreform. i Socialforvaltningen Tillidsreform i Socialforvaltningen Ringe i vandet Det er mange små dråber af tillid, der skal sprede sig som ringe i vandet for, at vi kan få skabt en tillidsfuld organisation. Tilliden starter med vores

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Sundhed i nærmiljøet

Sundhed i nærmiljøet Sundhed i nærmiljøet Den overordnede historie og 3 delresultater: Gavekort til rygestop et dialogværktøj En indgang til kommunens alkoholtilbud Sundhedsambassadører i hjemmeplejen og i boligområder Helle

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

et katalog med 70 idéer til borgere og medarbejdere Bedre sundhed i hverdagen FOA Fag og Arbejde 1

et katalog med 70 idéer til borgere og medarbejdere Bedre sundhed i hverdagen FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e et katalog med 70 idéer til borgere og medarbejdere Bedre sundhed i hverdagen FOA Fag og Arbejde 1 Pjecen udgives i samarbejde med PenSam Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

HK Explore 2012 - Konstante forandringer hur1gere! Handletank # 1. Program Ø Inspiration Ø Fokus Ø Handlinger Ø Præsentationer

HK Explore 2012 - Konstante forandringer hur1gere! Handletank # 1. Program Ø Inspiration Ø Fokus Ø Handlinger Ø Præsentationer HK Explore 2012 - Konstante forandringer hur1gere! Handletank # 1 Program Ø Inspiration Ø Fokus Ø Handlinger Ø Præsentationer Metode &mål Metode Ø Udefraà ind Ø Medlemmet i centrum professionelt og personligt

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Rygevane- undersøgelse

Rygevane- undersøgelse Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1 Indhold

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 0 - KVINDE 1275 100,0% Alder 15-19 år 120 9,4% 20-29 år 115 9,0% 30-39 år 242 19,0% 40-49 år 222 17,4% 50-59 år 205 16,1% 60-69 år 177 13,9% 70+ år 193 15,2% Region Hovedstaden 372 29,1% Sjælland

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 49,1% KVINDE 1275 50,9% Alder 15-19 år 246 9,8% 20-29 år 255 10,2% 30-39 år 465 18,6% 40-49 år 451 18,0% 50-59 år 411 16,4% 60-69 år 349 13,9% 70+ år 328 13,1% Region Hovedstaden 760 30,3%

Læs mere

Hjælp til rygestop kampagnen. http://stoplinien.dk/

Hjælp til rygestop kampagnen. http://stoplinien.dk/ Hjælp til rygestop kampagnen http://stoplinien.dk/ 17.06.2015 FORMÅL OG MÅLGRUPPE FORMÅL At oplyse om mulighederne for gratis rådgivning At oplyse om at der er højere succesrate med hjælp Oplyse om fordele

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Kommunens perspektiv Satellitafdeling af - etableret i 2009 Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling Magistraten for Sundhed og Omsorg Indsatsen målrettet borgere som har brug for sprogstøtte (somalisk,

Læs mere

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn. Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT 18-2-2011 Isabel Marie Elisabeth Odder & Jeanette Bengtsen klasse 3.5k Indhold Forundersøgelse... 2 Bollemodel... 2 Afsender... 6 Case... 6 Værktøjer... 7 Valg af medie... 7 Logoet...

Læs mere

Tobaksrøg, 2011. Krydstabeller Alle. Total

Tobaksrøg, 2011. Krydstabeller Alle. Total Køn Alder Region Privat eller offentlig (q5) Hvem bor du sammen med? (q7) Børn i husstanden (q8) Mand Kvinde 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning

Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning FOA har i perioden 6.-12. december 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

RYGELOVEN OG PASSIV RØG

RYGELOVEN OG PASSIV RØG 26 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 27 Kapitel 3: Hvad siger rygeloven Flere og flere steder bliver det

Læs mere

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Pressemateriale Pressemeddelelse 400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Overset sygdom kan ramme alle ny kampagne med kendte ambassadører skal resultere i færre tilfælde af slem invaliditet Er du knogleskør?

Læs mere