Tungmetaller i affald

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tungmetaller i affald"

Transkript

1 Miljøprojekt Nr Tungmetaller i affald - guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald Claus Dahl Thomsen, Carsten Lassen og Elisabeth Holst, COWI A/S Benedikte Hauge I/S Vestforbrænding

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 1 HVORFOR ER TUNGMETALLER I AFFALD ET PROBLEM? 9 2 KILDER TIL TUNGMETALLER I AFFALD KVIKSØLV CADMIUM BLY KOBBER NIKKEL CHROM GENVINDING AF TUNGMETALLER 28 3 TUNGMETALLER I HUSHOLDNINGSAFFALD 31 4 TUNGMETALLER I ERHVERVSAFFALD KONTAKT TIL VIRKSOMHEDERNE PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER Metalforarbejdende virksomheder Plastvirksomheder VIRKSOMHEDER INDEN FOR BYGGERI Tømrer-/snedkervirksomheder Vvs-installatører, blikkenslagere og klejnsmedeværksteder Elinstallatører Murerfirmaer Skadeservice Nedbrydningsfirmaer AFFALDSBEHANDLINGSVIRKSOMHEDER Skrothandlere Elektronikskrotvirksomheder Kabeloparbejdningsvirksomheder Sorteringsanlæg ANDRE VIRKSOMHEDER Autoværksteder Fiskeri Sygehuse Tandlægeklinikker 64 5 PLANLÆGNING OG REGULERING AFFALDSPLANER AFFALDSREGULATIVER Husholdninger Virksomheder AFFALDSORDNINGER OG -LØSNINGER Husholdninger Virksomheder 69 3

4 5.4 MODTAGEKONTROL Forbrændingsanlæg Deponeringsanlæg INFORMATION Husholdninger Virksomheder 72 6 MERE VIDEN 73 7 STIKORDSREGISTER 75 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Identifikation af kilder til tungmetaller i affald Afprøvning Alternative løsninger Bilagene er samlet i et Bilagsrapport til Tungmetaller i affald (Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 40/2003). 4

5 Forord Det er Miljøstyrelsens strategi, at tungmetaller i videst muligt omfang skal genanvendes, eller at de, i de tilfælde hvor genanvendelse ikke vurderes at v æ- re hensigtsmæssig, bortskaffes som farligt affald. Grunden hertil er, at tungmetaller, hvis de ikke allerede under brug spredes til miljøet, før eller senere ender i affald og derfra i miljøet. Som en konsekvens af Miljøstyrelsens politik på affaldsområdet er der for nogle af de væsentligste kilder til tungmetalholdigt affald udarbejdet bekendtgørelser, der regulerer håndteringen og bortskaffelsen af affaldet (bl.a. for visse batterier og elektronikaffald), mens der for andre affaldskategorier er etableret frivillige ordninger. Der er dog stadig tungmetalholdige affaldsprodukter, hvis håndtering ikke er reguleret, ligesom der stadig er brug for en indsats for at sikre, at de frivillige ordninger benyttes, og at affaldet faktisk håndteres i overensstemmelse med gældende regler. Målgruppen for denne guide er primært affaldsselskaber og kommuner, herunder disse organisationers erhvervsaffaldskonsulenter og tilsynsmedarbejdere. Målgruppen er endvidere Miljøstyrelsen samt andre aktører i affaldssektoren. Omkring 200 kommuner har blandt andet via deres affaldsselskaber etableret ordninger med erhvervsaffaldskonsulenter. Formålet med disse ordninger er - gennem vejledning og information - at øge genanvendelsen og at sørge for, at det miljøbelastende affald bliver indsamlet/håndteret på den mest hensigtsmæssige måde. Det har vist sig nødvendigt for såvel tilsynsmedarbejdere som erhvervsaffaldskonsulenter at få en større viden om bly, kviksølv, cadmium, kobber, chrom og nikkel i affald, så en styrket indsats over for sporing af de tungmetalholdige affaldsprodukter kan udføres med henblik på at få kanaliseret affaldet ad andre veje end de aktuelle. Formålet med denne guide er at give læseren detaljerede oplysninger om kilder til tungmetalholdigt affald og anvisninger på, hvilke tiltag der kan gøres for at forbedre håndteringen af dette affald. Resultater fra dette og tidligere projekter kan benyttes ved udformning af kommunale affaldsregulativer. Fx ved præciseringer af de affaldsprodukter, der skal frasorteres og ved angivelse af de anlæg, hvor udvalgte affaldsprodukter skal behandles/bortskaffes. Endvidere kan ideerne i guiden bruges i forbindelse med etablering af nye ordninger. Endelig kan virksomheder/brancher, som frembringer tungmetalholdigt affald, have gavn at kende guidens indhold. Udarbejdelsen af guiden har været fulgt af en følgegruppe med repræsentanter fra: Miljøstyrelsen (formandskab) Affaldsselskaber (I/S Vestforbrænding, AV Miljø, I/S Amagerforbrænding) Affaldsteknisk Samarbejde Gladsaxe og Herlev Kommuner COWI A/S. 5

6 Arbejdsgruppen, der har forestået grundlaget for udarbejdelse af guiden, har bestået af: COWI A/S Claus Dahl Thomsen, Carsten Lassen I/S Vestforbrænding Benedikte Hauge Gladsaxe Kommune Anne Lone Eriksen Herlev Kommune Susanne Lindeneg Projektresultaterne bygger på interviews og studier af affaldssammensætning og affaldshåndtering i 20 virksomheder, primært i Gladsaxe, Herlev og Frederiksberg kommuner samt sorteringsforsøg i udvalgte virksomheder. Tre arbejdsnotater, som er udarbejdet i forbindelse med gennemførelsen af projektet, er udgivet som en selvstændig bilagsrapport. Her vil man kunne finde nærmere oplysninger om de gennemførte studier, forsøg, interviews, m.m. Arbejdsgruppen vil gerne takke virksomhederne både for aktiv deltagelse ved ekstra sortering i forsøgsperioden og accept af de ulemper, det indebærer at modtage personer, som ikke har daglig gang på arbejdspladsen. 6

7 Sammenfatning og konklusioner Tungmetaller anvendes overalt i samfundet og forekommer spredt i affald fra husholdninger og de fleste typer af virksomheder. Denne guide, som henvender sig til kommuner og affaldsselskaber, giver anvisninger på, hvor man finder tungmetaller i affald og ideer til, hvorledes man kan opnå en højere grad af sortering og genanvendelse af tungmetallerne. Samtidig kan guiden anvendes ved udarbejdelse af kommunale affaldsregulativer og affaldsordninger. I guiden beskrives først for hvert af tungmetallerne kviksølv, cadmium, bly, kobber, nikkel og chrom, hvor tungmetallerne kan forekomme i affaldet og i hvor store mængder. Herefter beskrives på tværs af tungmetallerne kilder til tungmetaller i husholdningsaffald og erhvervsaffald. Der er anvisninger for 16 virksomhedstyper: Metalforarbejdende virksomheder, plastvirksomheder, tømrer- /snedkervirksomheder, vvs-installatører, blikkenslagere og klejnsmedeværksteder, elinstallatører, murerfirmaer, skadeservice, nedbrydningsfirmaer, skrothandlere, elektronikskrotvirksomheder, kabeloparbejdningsvirksomheder, sorteringsanlæg, autoværksteder, fiskeri, sygehuse og tandlægeklinikker. For hver virksomhedstype gives anvisninger på, hvordan tungmetallerne kan forekomme i affald fra virksomhedstypen og ideer til, hvad der kan gøres for at forbedre håndteringen af affaldet. De konkrete anvisninger på, hvor tungmetallerne findes, og hvorledes de kan håndteres, suppleredes med ideer til, hvorledes kommuner kan fremme genanvendelsen af tungmetaller gennem bl.a. affaldsplaner, affaldsregulativer, affaldsordninger og affaldsløsninger. Tabel 1 Tungmetallernes fordeling mellem forskellige affaldstyper. Tungmetaller i affald der blev bortskaffet ved forbrænding/deponering Kviksølv 2001 Cadmium 1996 Bly 2000 % fordeling Kobber 1994 Dagrenovation og storskrald (ekskl. EE-affald) Elektriske og elektroniske produkter (EE-affald) 17 0, ,3 Nikkel 1994 Affald fra produktionsvirksomheder 0,4 0, Byggeaffald Affald fra genanvendelsesvirksomheder Andet erhvervsaffald I alt (%) Chrom 1999 I alt (tons/år) 1,1-2, Affald fra husholdninger Som det fremgår af tabel 1 dannes en meget væsentlig del af det tungmetalholdige affald i husholdningerne. Ud over hvad der i tabellen er anført under husholdninger, vil også en del af affaldet af elektriske og elektroniske produkter og byggeaffald blive bortskaffet med dagrenovationen eller storskrald. I undersøgelsen er der identificeret syv alternative indsamlingsordninger, hvoraf 7

8 fire er detaljeret behandlet: genbrugsstation alene, storskraldsindsamling/genbrugsstation, miljøbil/genbrugsstation og miljøboks/genbrugsstation (se tabel 2). Genbrugsstation alene vurderes at være den mest fleksible metode mht. udvidet indsamling af tungmetalholdige affaldsprodukter. Ordningen er dog hæmmet af, at ikke alle borgere har praktisk adgang til stationen. På grundlag af de gennemførte beregninger vurderes det relevant for kommunerne at overveje en løsning, hvor genbrugsstationen er eneste afleveringsmulighed (relativt høj indsamlingseffektivitet i forhold til omkostningerne) eller en løsning, hvor genbrugsstationen kombineres med husstandsindsamling via en miljøboks (meget høj indsamlingseffektivitet med tilsvarende høje omkostninger). Miljøboksen vil naturligvis også kunne benyttes til andre typer af problemaffald. Selv om produkter af messing og rustfrit stål indeholder kobber, nikkel og chrom, der senere frigives til omgivelserne, opfattes disse produkter af mange som miljømæssigt uproblematiske, da man jo kan omgås produkterne uden større problemer. Der kan derfor være et behov for at oplyse om det uønskede i at have tungmetallerne i affaldsstrømmen. Tabel 2 Indsamlingsordningers effektivitet og omkostninger. Indsamlingsordning Effektivitet % Årlig indsamlingsomkostning pr. husstand Genbrugsstation alene < 0,20 kr. Storskraldsindsamling og genbrugsstation kr. Miljøbil og genbrugsstation kr. Miljøboks og genbrugsstation kr. Ordninger for affald fra erhvervsvirksomheder Hvad angår produktionsvirksomheder fremkommer tungmetalholdigt affald primært hos metalbearbejdende virksomheder og virksomheder, der fremstiller eller bearbejder hård PVC. Langt hovedparten af affaldet i form af spåner, metalafskær m.m. går til genvinding. Tilbage er støvet i form af gulvopfej, støvposer, rester på slibebånd m.m. Hos visse virksomhedstyper, bl.a. virksomheder der forarbejder rustfrit stål, kan det være en ikke ubetydelig mængde tungmetaller, der bortskaffes til forbrænding med metalspild. Der er derfor behov for udvikling af opsamlingsløsninger, der kan nedbringe forekomsten af det fine metalspild i affald, som håndteres til affaldsforbrænding og deponi. I forhold til håndværksvirksomheder er det af betydning, at virksomhederne kan komme af med affald af elektriske og elektroniske produkter og blandet metalaffald, som ikke umiddelbart kan afhændes til skrothandlere. Det er i den sammenhæng vigtigt, at mindre virksomheder har adgang til kommunernes genbrugsstationer, og at virksomhederne kan tilsluttes kommunale indsamlingsordninger for farligt affald. For produkter, hvor metaldele indgår sammen med brændbart materiale, er der desuden behov for at udvikle metoder til at fjerne metaldelene fra affaldet. 8

9 Summary and Conclusions Heavy metals are used everywhere in society and found in waste from households and most types of enterprises. This guide addresses municipalities and waste management companies. The guide provides instructions on how to identify heavy metals in waste, and ideas on how to achieve a higher degree of sorting and recycling of heavy metals. This guide can also be used in connection with the preparation of municipal waste regulations and waste collection systems. Initially, the guide describes the waste types in which each of the heavy metals mercury, cadmium, lead, copper, nickel and chromium can be found, as well as the size of the quantities. Subsequently the sources of the heavy metals in household and industrial waste are described. The guide comprises instructions for 16 types of enterprises: Metal-processing enterprises, plastics-processing enterprises, carpenters/joiners, plumbing and heating firms, plumbers and locksmiths shops, electricians, bricklayers, damage services, demolition enterprises, scrap dealers, electronics scrap dealers, cable-processing enterprises, sorting plants, garages, fishery, hospitals and dental clinics. For each type of enterprise there are instructions on how heavy metals can be found in the waste specific to the type of firm in question, and ideas on how to improve waste management. The specific instructions on how to locate the heavy metals, and how they can be managed, are supplemented by ideas on how the municipalities could increase the recycling of heavy metals by means of e.g. waste plans, waste regulations, waste systems and waste solutions. Table 1 The distribution of the heavy metals among various types of waste Heavy metals in waste disposed of through incineration or landfilling Mercury 2001 Cadmium 1996 % distribution Lead 2000 Copper 1994 Nickel 1994 Chromium 1999 Domestic waste and bulky waste (excl. EE waste) Electric and electronic products (EE waste) Waste from industrial enterprises Construction and demolition waste Waste from recycling enterprises Waste from other activities Total (%) Total (t/year) ,020 3,330-7, ,060 Household waste As appears from table 1, a substantial proportion of waste containing heavy metals is produced by households. In addition to "domestic waste and bulky waste" in the table, some of the electrical and electronic products and construction waste may be processed in the ordinary domestic waste or bulky- 9

10 waste systems. In the survey, seven alternative collection systems were ident i- fied, of which four are discussed in detail: recycling centre solely, bulky waste collection/recycling centre, mobile hazardous waste collecting centre/recycling centre and hazardous waste container/recycling centre (see table 2). Recycling centre solely is considered the most flexible method for increased collection of waste containing heavy metals. The system is, however, constrained by the fact that not all citizens are able to utilize the centre. On the basis of the calculations, it is relevant for the municipalities to consider a solution in which the recycling centre is the only disposal possibility (relatively high collection efficiency compared to the cost), or a solution in which there is access to the recycling centre combined with household collection via a hazardous waste container (very high collection efficiency with correspondingly high costs). The hazardous waste container would of course be applicable for other types of hazardous waste. Although products made of brass and stainless steel contain copper, nickel and chromium that would be hazardous if they were later released into the environment, these products are often considered environmentally unproblematic, as they can be managed without any serious problems. Thus it may be required to distribute the information that heavy metals in the waste flow are undesirable. Table 2 The efficiency and costs of the waste collection systems Waste collection system Efficiency % Annual costs per household Recycling centre solely DKK < 0.20 Bulky waste collection/recycling centre DKK Mobile hazardous waste collecting centre/recycling centre DKK Hazardous waste container/recycling centre DKK Collection systems for managing waste from enterprises As regards manufacturing enterprises, waste containing heavy metals is primarily produced in metal-processing companies and companies producing or processing hard PVC. The majority of the waste in the form of metal shavings, metal cuts etc. is recycled. What is left is in the form of sweepings, dust catchers, residues on abrasive belts etc. In certain types of company, e.g. companies processing stainless steel, the quantity of heavy metals disposed of with metal waste for incineration is often quite significant. Thus there is a need to develop collection solutions that can reduce the fine metal waste transferred to incineration and other waste disposal. In connection with tradesmen it is important that enterprises can dispose of waste from electrical and electronic products and mixed-metal waste that cannot immediately be sold to scrap dealers. It is important that small enterprises have access to the municipal recycling centres, and that the enterprises can be connected to the mobile collection systems for hazardous waste. For combustible products which contain metal parts, there is a need to develop methods for removal of the metal parts from the waste. 10

11 1 Hvorfor er tungmetaller i affald et problem? Mange af de mest akutte sundhedsmæssige problemer i forhold til brugen af tungmetaller er gennem de seneste årtier blevet løst gennem begrænset anvendelse og forbedret affaldsbehandling, fx: Bly er blevet fjernet fra benzinen, blyhagl er erstattet af stålhagl, kviksølvbejdsning af korn er erstattet af andre metoder og udslippene til luft fra affaldsforbrændingsanlæg er blevet begrænset ved hjælp af røggasrensning. Bæredygtighed - store ord på en lille klode Mange af de problemer, der i dag knytter sig til tungmetaller i affald, er mindre akutte og mindre synlige. Det handler i høj grad om, at vi aktuelt ikke løser problemerne - men efterlader dem til vore efterkommere. Forbedret håndtering af tungmetaller i affald skal derfor ses i sammenhæng med bestræbelserne på at udvikle et mere bæredygtigt samfund. Hvis man kort skal opridse en række gode grunde til at undgå tungmetaller i affald til forbrænding og deponi, vil det være: Tungmetaller er giftige for mennesker og øvrige organismer i miljøet. Tungmetaller nedbrydes ikke ved affaldsbehandling. Tungmetaller i affaldet vil før eller senere blive frigivet til omgivelserne. Stigende koncentrationer i omgivelserne vil betyde, at mennesker og organismer i miljøet i stigende grad udsættes for tungmetaller. Tungmetaller i spildprodukter fra affaldsforbrænding begrænser mulighederne for at anvende fx slagger og flyveaske til nyttige formål. Tungmetaller er giftige for mennesker og miljøet Man kan groft opdele tungmetallerne i "de slemme": kviksølv, cadmium, bly og arsen og "de mindre slemme": kobber, nikkel, chrom og zink. Hertil kommer en lang række tungmetaller, som kun anvendes i meget begrænset omfang og derfor ikke vil blive omtalt her. Arsen er gennem regulering stort set blevet udfaset og vil ikke blive omtalt yderligere. Zink må betragtes som det mindst problematiske af de otte tungmetaller, og for at begrænse omfanget af guiden og fokusere på de mest problematiske metaller er det valgt ikke at inddrage zink i guiden. 11

12 Effekter af tungmetaller Opdelingen mellem "de slemme" og "de mindre slemme" er først og fremmest baseret på deres giftighed over for mennesker. Tungmetallerne er i forskellig grad giftige for organismer i miljøet, men det er på grund af det komplekse samspil mellem mange forskellige påvirkninger vanskeligt at påvise aktuelle effekter i miljøet af det enkelte metal. I forhold til menneskers sundhed er det først og fremmest kviksølv, der er interessant på grund af de kroniske giftvirkninger, der er knyttet til indtagelse af organisk bundet kviksølv gennem fødevarer. Indtagelsen af organisk bundet kviksølv sker primært gennem fisk. Fostre og små børn er i særlig grad udsatte. På grund af metallets lave kogepunkt spredes kviksølv i affald meget let til omgivelserne i forbindelse med affaldsbehandlingen. I miljøet opkoncentreres kviksølv gennem fødekæderne, hvilket gør fugle og andre højerestående dyr særligt udsatte. Der er tidligere påvist effekter af kviksølv på fugle. Cadmium optages let af planter, og størsteparten af den cadmium, der indtages med fødevarer, kommer fra almindelige landbrugsprodukter. Rygere kan få en væsentlig del af deres indtag af cadmium via tobakken. Cadmium ophobes gennem hele livet i menneskets krop - især i nyrerne, hvor det kan give anledning til skader. Cadmium har både akutte og kroniske giftvirkninger over for organismer i miljøet, men der er ikke påvist væsentlige påvirkninger af miljøet i Danmark. I Danmark giver bly først og fremmest anledning til bekymring på grund af risikoen for mulige skader på børn. Fødevarer er den vigtigste kilde til indtag af bly for voksne, mens små børn kan supplere dette indtag ganske væsentligt med bly i jord og støv, som de putter i munden. Hertil kommer at fostre modtager bly fra moderen, og børn er derfor belastet allerede fra fødslen. Bly påvirker nervesystemet, hvilket bl.a. viser sig i nedsat hastighed af nervesignalerne. Bly er giftigt for organismer i miljøet. De påviste effekter i miljøet knytter sig især til fugles indtagelse af blyhagl og blylodder. De øvrige tungmetaller er umiddelbart mindre problematiske i forhold til menneskers sundhed, og da vi omgiver os med dem i hverdagen uden særlige sikkerhedsforanstaltninger, betragtes de af mange som uproblematiske. Kobber er et essentielt mikronæringsstof for mennesker og dyr, og kobber i fødevarer og i de produkter, vi omgiver os med, betragtes under normale forhold ikke som noget sundhedsmæssigt problem. Kobber er især giftigt for mikroorganismer og organismer i vandmiljøet. Kobber anvendes af denne årsag bl.a. til træimprægneringsmidler og bundmaling til skibe. Nikkel er ligesom kobber et essentielt mikronæringsstof. Sundhedsmæssigt er nikkel mest kendt i forbindelse med nikkelallergi, som kan opstå ved jævnlig hudkontakt med nikkel. Et højt nikkelindhold i fødevarer kan sandsynligvis frembringe udbrud af allergi hos folk, der allerede er blevet allergiske som følge af hudkontakt med nikkel. Også chrom er et essentielt mikronæringsstof. Visse chromforbindelser er kræftfremkaldende, og chrom kan frembringe allergi, men disse effekter har primært været i fokus i relation til mennesker, der gennem deres arbejde er udsat for chromforbindelser. Visse typer chromforbindelser (Cr VI) er meget giftige for organismer i miljøet - en egenskab, der bl.a. er udnyttet i visse imprægneringsmidler. 12

13 Tungmetaller, der deponeres, spredes til omgivelserne Tungmetaller er grundstoffer og vil derfor ikke blive omsat ved affaldsbehandling. Tungmetaller, som deponeres med affald eller med restprodukter fra affaldsbehandling (slagger, røggasrensningsprodukt m.v.), vil før eller senere blive spredt til omgivelserne. Frigivelsen sker generelt meget langsomt, men til gengæld kan der ske en udsivning fra affaldsdeponeringsanlæg og deponier i hundreder af år frem i tiden. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, må der regnes med en væsentlig større udsivning fra tidligere affaldsdeponeringsanlæg og deponier - som der vil blive flere og flere af - væsentligt større end den er i dag. Tungmetaller i spildprodukter fra affaldsforbrænding For at begrænse mængderne af affald, der skal deponeres på affaldsdeponi, og samtidig spare råstoffer, er det hensigtsmæssigt at kunne anvende slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding til anlægsformål. Indholdet af tungmetaller i spildprodukter fra affaldsforbrænding begrænser i dag mulighederne for at anvende disse produkter til anlægsformål og resulterer i, at produkter i form af flyveaske og røggasrensningsprodukter skal håndteres som farligt affald. Der er derfor en særlig interesse i at begrænse tilførslerne af tungmetaller til affaldsforbrænding - også selv om det betyder, at det tungmetalholdige affald skal bortskaffes til affaldsdeponi. For produkter, der egentlig kan brændes, og som indeholder tungmetaller - eksempelvis trykimprægneret træ - er deponering således at foretrække frem for affaldsforbrænding. Tungmetaller udvindes af råstoffer fra begrænsede ressourcer Ifølge de seneste opgørelser rækker de kendte reserver af eksempelvis bly og kobber til henholdsvis 21 og 26 år med den nuværende produktion (US Geological Survey 2001). Chrom er det eneste af tungmetallerne, der har en meget lang forsyningshorisont med reserver, der rækker til næsten 300 år med den nuværende produktion. Reserver/aktuelt forbrug Kviksølv Cadmium Bly Kobber Nikkel Chrom Zink De potentielle ressourcer er dog væsentligt større end de opgjorte reserver, og der er næppe udsigt til mangel på metaller de næste generationer. Det er de nemmest tilgængelige og bedste råstoffer, der anvendes nu, og man må regne med, at energi- og miljøomkostningerne knyttet til udnyttelsen af råstofferne vil stige. Allerede i dag produceres der eksempelvis i gennemsnit over 100 tons egentligt affald for hvert ton kobber, der udvindes, og hertil kommer flere hundrede tons jord og klippe, der skal flyttes rundt på. Det påpeges ofte, at de kendte reserver de seneste årtier ikke er blevet mindre på trods af den gennemførte råstofudvinding. Råstofefterforskningen gennem den sidste halvdel af det tyvende århundrede har bredt sig til de yderste områder af kloden - til de arktiske egne og de tropiske regnskove. Grænserne er ved at være nået, og man kan derfor ikke regne med, at den udvikling, der er sket i denne periode, kan fortsætte i al uendelighed, selvom det er vanskeligt at sige, hvornår der vil opstå egentlige mangelsituationer. 13

14 Anvendelsesbegrænsning eller genanvendelse? For "de slemme" tungmetaller er det Miljøstyrelsens politik at reducere problemerne ved at reducere - og ideelt set helt udfase - anvendelsen af tungmetallerne. For "de mindre slemme" retter anvendelsesbegrænsningen sig kun mod særligt problematiske anvendelser af tungmetallerne. Det kan eksempelvis være kemiske anvendelser, hvor det ikke er muligt at genanvende materialerne. Der er ingen planer om at begrænse en række af de metalliske anvendelser, eksempelvis brugen af kobber i messing eller brugen af chrom og nikkel i rustfrit stål. For disse anvendelser gælder det først og fremmest om at sikre, at så stor en del af tungmetallerne som muligt under hensyntagen til økonomien i indsamlingen bliver indsamlet og bortskaffet til genanvendelse. "Mange bække små" Visionen er - i den grad det er muligt - at lukke metallernes kredsløb, sådan at de kan bruges igen og igen gennem generationer. Vi er allerede kommet et langt stykke ad vejen, men der er ingen enkle løsninger, hvorved vi kan komme et stort skridt videre. Det gælder nu om at lede de mange bække små i den rigtige retning. Figur 1 Ressource eller miljøproblem? 14

15 2 Kilder til tungmetaller i affald Tungmetallerne anvendes i en lang række produkter, som benyttes overalt i samfundet. Brugen af tungmetaller tog for alvor fart efter anden verdenskrig, og op gennem 1950'erne og 60'erne steg forbruget støt - for derefter at stabilisere sig på et niveau nogenlunde svarende til forbruget i dag. For kviksølv er der dog i det seneste årti sket et markant fald i forbruget. Mens det samlede forbrug længe har ligget nogenlunde konstant, er der sket markante ændringer i anvendelsen af tungmetallerne. Forbruget til kemiske anvendelser, hvor tungmetallerne bl.a. anvendes til pigmenter og imprægneringsmidler, er generelt faldet, mens forbruget i relation til andre anvendelser er steget. For produkter med en lang eller mellemlang levetid vil indholdet af tungmetaller i nogle af de produkter, vi i dag finder i affaldet, være forskelligt fra indholdet i tilsvarende produkter, der blot er fabrikeret efter nutidens normer. Tungmetalholdige produkter med lang levetid, dvs år, vil typisk indgå som materiale i byggeriet eller i produktions- og infrastrukturanlæg. De produkter, der i dag bliver til affald, stammer typisk fra perioden 1955 til 1975, hvor den kraftigste udbygning af boligmassen og produktionsvirksomhederne fandt sted. Der må derfor i de kommende år forventes en stigende mængde tungmetalholdigt affald fra byggeri og fra produktions- og infrastrukturanlæg. Tungmetalholdige produkter med mellemlang levetid, dvs år, vil typisk indgå som materiale i transportmidler, visse byggematerialer samt elektriske og elektroniske produkter. For de to førstnævnte produktgruppers vedkommende vil affaldsmængderne være stabile eller svagt stigende, men indholdet af tungmetaller vil kunne være faldende eller stigende, afhængigt af de konkrete produkter. Med hensyn til den sidstnævnte produktgruppes vedkommende er der sket en voldsom stigning i affaldsmængden, og denne må forventes fortsat at stige noget, mens tungmetalindholdet er stabilt eller måske svagt faldende. En stor del af produkterne med kort levetid benyttes i husholdninger, institutioner samt handels- og kontorerhverv. Det kan eksempelvis dreje sig om tungmetaller i batterier og plast eller metaldele til tøj. For disse anvendelser vil ændringer i forbrugsmønstret - eksempelvis som resultat af reguleringer - hurtigt afspejles i et ændret tungmetalindhold i affaldet. Det er karakteristisk for disse anvendelser, at tungmetallerne kun udgør en lille del af det samlede produkt eller på anden måde kun optræder i små mængder. Men da produkterne er vidt udbredte blandt mange potentielle brugere, vil der være behov for brede indsamlingsordninger, så den størst mulige indsamlingseffektivitet kan opnås. Tungmetallerne adskiller sig generelt fra almindeligt jern og stål ved at de ikke er magnetiske. Rustfrit stål, som har et højt indhold af tungmetaller, er heller ikke magnetisk. 15

16 I de følgende afsnit er der opstillet forslag til forskellige tiltag og indsamlingsmetoder, der er rettet mod tungmetalholdige affaldsprodukter. I tabellen på næste side ses, hvor store mængder tungmetaller der i opgørelsesåret blev bortskaffet til affaldsforbrænding og deponering. I tabellen er ikke medregnet restprodukter, eksempelvis spildevandsslam eller restprodukter fra forbrænding af kul. Det samme gælder de efterfølgende tabeller for hvert tungmetal. For cadmium, kobber og nikkel bygger tabellens oplysninger på en række massestrømsanalyser, som blev gennemført i midten af 1990'erne /3/, /7/, /8/. Baggrundsoplysninger til estimaterne kan findes i bilag 1 til denne guide, hvor også indledende opgørelser af kilder til chrom, kviksølv og bly kan findes. For chrom, kviksølv og bly er der efter rapporteringen af projektets fase 1-3 kommet nye massestrømsanalyser, og det er valgt at opdatere mængderne med estimater baseret på disse nye massestrømsanalyser /5/, /9/, /13/ (bilag 1.1). Elektroniske og elektriske produkter har traditionelt bidraget med en meget væsentlig del af de samlede mængder bly og kobber i affaldet. Som resultat af reguleringen af bortskaffelsen af elektriske og elektroniske produkter er dette bidrag reduceret betydeligt, som det fremgår af resultaterne af den seneste massestrømsanalyse for bly, men der er stadig et potentiale for bedre indsamling. For de øvrige tungmetaller er det dagrenovation og storskrald, der står for det største bidrag. Det er kort sagt det, vi alle sammen - uden at tænke nærmere over det - smider i skraldespanden, som udgør hovedproblemet. Det er derfor væsentligt at overveje, hvorledes en større del af tungmetallerne i affald fra husholdningerne kan genanvendes eller helt undgås. Muligheder og begrænsninger for øget indsamling af tungmetaller fra husholdningerne vil blive omtalt nærmere i kapitel 3. For en del af tungmetallerne udgør byggeaffald et væsentligt bidrag. Afsnit 4.3 indeholder en detaljeret gennemgang af, hvilke tungmetalholdige produkter som håndteres inden for de enkelte virksomhedstyper, og hvad der kan gøres for at øge indsamlingen af tungmetaller. En ganske væsentlig del af de samlede mængder affald fremkommer i forbindelse med oparbejdning af affaldet hos genanvendelsesvirksomheder. Det er især affald fra bilfragmenteringsanlæg (shredderanlæg), som giver et væsentligt bidrag. Muligheder for reduktion af tungmetalindholdet i dette affald omtales i afsnit 4.4. Produktionsvirksomheder bidrager i mindre grad til de samlede mængder af tungmetaller i affaldet, og kun i relation til nikkel og chrom udgør de et væsentligt bidrag. Der vil derfor være relativt begrænsede muligheder for at reducere mængden af tungmetaller i affald gennem en indsats over for håndtering af affald fra produktionsvirksomheder. Disse muligheder omtales kort i afsnit

17 Mængden af tungmetaller i det danske affald, der blev bortskaffet ved forbrænding/deponering Kviksølv 2001 Cadmium 1996 Bly 2000 Tons/år Kobber 1994 Nikkel 1994 Chrom 1999 Dagrenovation og storskrald (ekskl. EE-affald) 0,2-1, Elektriske og elektroniske produkter (EE-affald) 0,08-0,4 0,05-0, Affald fra produktionsvirksomheder <0,005 0, Byggeaffald Affald fra genanvendelsesvirksomheder 0,2 0,5-2, Andet erhvervsaffald I alt (afrundet) 1,1-2, % af total for hvert tungmetal Kviksølv Cadmium Bly Kobber Nikkel Chrom Dagrenovation og storskrald (ekskl. EE-affald) Elektriske og elektroniske produkter (EE-affald) 17 0, ,3 Affald fra produktionsvirksomheder 0,4 0, Byggeaffald Affald fra genanvendelsesvirksomheder Andet erhvervsaffald I alt I det følgende gives der for hvert tungmetal en kort beskrivelse af, hvilke produkter tungmetallerne findes i, og hvor meget de enkelte produktgrupper bidrager med til det samlede indhold af tungmetaller i affald, der føres til forbrændings- eller deponeringsanlæg. Hvis man vil vide mere om anvendelsen af tungmetaller i Danmark, kan detaljerede massestrømsanalyser for hvert tungmetal hentes på Miljøstyrelsens hjemmeside på http//:www.mst.dk. Rapporterne findes gennem en søgning i en publikationsdatabase på anførte hjemmeside. Navnene på rapporterne fremgår af kapitel Kviksølv Kviksølv forekommer i affaldet i flere forskellige former: Rent metallisk kviksølv, som er et flydende metal, der kendes fra termometre og måle- og kontroludstyr. Kan ikke forveksles med andre metaller. Legeringer, som betegnes amalgam og kendes fra tandfyldninger. Kemiske forbindelser med kviksølv, som primært er blevet anvendt til batterier. Siden 1. januar 2000 har det været forbudt at importere og sælge store batterier med over 0,0005 vægt-% kviksølv i Danmark. Forbudet gælder 17

18 både løse batterier og batterier i produkter. Knapceller (små flade batterier) må indeholde op til 2 vægt-% kviksølv. Kviksølv på dampform, som anvendes i lysstofrør og "sparepærer". Naturligt forekommende sporelement i mange produkter i meget lave koncentrationer. I tabellen nedenfor er det vist, hvor store mængder kviksølv, der i 2001 er ført til forbrænding og deponering. Procentangivelsen er baseret på middelværdier i de anslåede intervaller. Det må forventes, at mængden af kviksølv, der bortskaffes med termometre og batterier, vil være faldende. Det ses, at kviksølv fra amalgamfyldninger, der eksempelvis bortskaffes med tabte mælketænder, faktisk udgør en væsentlig del af kviksølv i affald. Rent metallisk kviksølv og kviksølvbatterier bliver håndteret til oparbejdning og genvinding via Kommunekemi. 18

19 Kviksølv i udtjente produkter ført til forbrændings-/deponeringsanlæg 2001 I alt ført til forbrændings-/deponeringsanlæg: 1,1-2,8 tons/år Forekomst Produkter % af total F / D Rent metallisk kviksølv Kviksølv på dampform Håndteres med Termometre 2,4 / 0 Dagrenovation Storskrald Affald fra produktionsvirksomheder Måle- og kontroludstyr 2 / 0 Storskrald Affald fra produktionsvirksomheder El-kontakter og relæer 17 / 0 Storskrald EE-affald Lysstofrør og "sparepærer" 2 / 0 Dagrenovation Storskrald Legeringer Amalgamfyldninger i tænder (primært mælketænder) 9 / 0 Dagrenovation Kemiske forbindelser Batterier 21 / 0 Dagrenovation Storskrald Sporelement (følgestof) Kviksølv indgår som naturligt sporelement i meget lave koncentrationer i de fleste produkter Bortskaffelse af kviksølv med produktionsaffald og affald fra genanvendelsesvirksomheder Virksomhedstype Aktivitet % af total F / D Affald fra genanvendelsesvirksomheder 29 / 0 Alle affaldstyper Shredderaffald 0 / 14 Deponi Behandlingsform Noter til tabel på foregående side: EE-affald = affald af elektriske og elektroniske produkter F/D = forbrænding/deponi = ud over de angivne mængder bliver produkterne i væsentligt omfang håndteret til genanvendelse 2.2 Cadmium Cadmium forekommer i affaldet i forskellige former: Rent metallisk cadmium var tidligere bredt anvendt til overfladebehandling, men anvendes i dag kun i et meget begrænset omfang til helt særlige formål. Cadmierede dele kan ikke umiddelbart skelnes fra dele overfladebehandlet med nikkel. Legeringer. Cadmium anvendes i begrænset omfang i forskellige legeringer, som overvejende vil blive indsamlet til genanvendelse. Billige sølvsmykker kan indeholde betydelige mængder cadmium, men det er meget usikkert, hvor udbredt anvendelsen af cadmium i smykker er. Kemiske forbindelser med cadmium. Den største anvendelse af cadmium er nikkel-cadmium batterier (Ni-Cd). Hertil kommer gule og røde pigmenter i maling og plast og cadmiumstabilisatorer i PVC. Cadmiumpigmenter er 19

20 karakteristiske ved at være meget farvestabile, men produkter, som indeholder cadmiumforbindelser, kan normalt ikke skelnes fra andre produkter. I Danmark anvendes cadmium ikke længere til pigmenter, men kan stadig være til stede i importerede produkter og ældre produkter, som stadig er i brug. Som naturligt sporelement i næsten alle produkter. Tidligere indeholdt zink store mængder cadmium, som forekommer i malm sammen med zinken. I tabellen nedenfor er det vist, hvor store mængder cadmium, der i slutningen af 1990'erne blev ført til forbrænding og deponering. Der er en stor usikkerhed omkring, hvor meget der totalt bortskaffes, og hvor meget hver produktgruppe bidrager med til de samlede mængder cadmium. Procentangivelsen er baseret på middelværdier i de anslåede intervaller. Der er ikke noget cadmiumholdigt affald fra produktionsvirksomheder. Bortskaffelse af cadmium med udtjente produkter til forbrændings- og deponeringsanlæg i 1999 I alt ført til forbrændings-/deponeringsanlæg: tons/år Forekomst Produkter % af total F / D Håndteres med Legeringer Sølvsmykker, primært relativt billige smykker 4 / 0 Dagrenovation Kemiske forbindelser Sporelement (følgestof) Andre legeringer 1,4 / 0 Storskrald Byggeaffald Nikkel-cadmium batterier 56 / 0 Dagrenovation Storskrald Pigmenter i plast og stabilisatorer i PVC 31 / 0 Dagrenovation Storskrald Byggeaffald Cadmium indgår som naturligt sporelement i de fleste produkter Bortskaffelse af cadmium med produktionsaffald og affald fra genanvendelsesvirksomheder Virksomhedstype Aktivitet % af total F / D Affald fra genanvendelsesvirksomheder 0,6 / 0 Alle affaldstyper Shredderaffald 0 / 7 Deponi Stålfremstilling på basis af skrot 0 / 0,4 Deponi F/D 2.3 Bly = forbrænding/deponi Behandlingsform = ud over de angivne mængder bliver produkterne i væsentligt omfang håndteret til genanvendelse. Bly forekommer i affaldet i forskellige former: Rent metallisk bly er et tungt og blødt, gråt metal, som i sin rene form kendes fra fx inddækninger til tage, blylodder og blyhagl. Bly kan forveksles med zink, tin og aluminium, men adskiller sig fra disse ved at være relativt blødt og tungere. 20

21 Legeringer - først og fremmest kobber- og tinlegeringer. Kobber- og tinlegeringer, som indeholder bly, kan normalt ikke skelnes fra legeringer uden bly. Kemiske forbindelser med bly - eksempelvis gule og røde pigmenter i maling og plast og blystabilisatorer i PVC. Blypigmenter er karakteristiske ved at være meget farvestabile, men produkter, som indeholder blyforbindelser, kan normalt ikke skelnes fra andre produkter. Blyglas, som primært anvendes i krystalglas, glasurer og billedrør til fjernsyn og computere. Glas af blykrystal adskiller sig fra dagligdags drikkeglas ved en høj glans, men denne kan dog også opnås ved brug af andre typer krystalglas. Keramiske produkter med blyglasur kan ikke skelnes fra andre produkter. Som naturligt sporelement i næsten alle produkter. I den følgende tabel er vist hvor store mængder bly, der i 2000 blev ført direkte til forbrænding og deponering. Der er en betydelig usikkerhed om, hvor meget hver produktgruppe bidrager med til de samlede mængder bly. Pr o- centangivelsen er baseret på middelværdier i de anslåede intervaller. I de senere år er der etableret ordninger for særlig behandling af elektriske og elektroniske produkter, som betyder, at tungmetalmængder, der føres til forbrænding og deponering med disse produkter har været faldende. Der er også etableret ordninger for håndtering af PVC-holdige produkter. Ud over håndtering af blyholdige produkter vil der være en del bly, som håndteres med affald fra genanvendelsesvirksomheder. Det drejer sig især om affald fra bilfragmenteringsanlæg (shreddere) og affald fra fremstilling af stål på basis af jern- og stålskrot. Som det fremgår af tabellen, er det meget begrænsede mængder, der bortskaffes til deponi fra fremstillingvirksomheder. Der vil gå nogle år, før resultaterne af Blybekendtgørelsen, som trådte i kraft 1. dec. 2000, vil vise sig i faldende mængder bly i affaldet. Der må derfor ventes, at stort set alle de produkter, der er angivet i tabellen, vil forekomme i affaldet en årrække frem. For mange af produkterne - der eksempelvis bruges i byggeriet - vil der gå årtier, før der ses en virkning af reguleringen af anvendelserne, og mængderne vil aktuelt snarere være stigende end faldende. 21

22 Bly i udtjente produkter ført til forbrændings-/deponeringsanlæg i 2000 I alt ført til forbrændings-/deponeringsanlæg: tons/år Forekomst Produkter % af total F / D Rent metallisk bly Håndteres med Inddækninger til tage; tagplader på blytage 4 / 0 Byggeaffald Storskrald Blykapper på kabler 1 / 0 Byggeaffald Storskrald Gamle vandrør og afløbsrør af bly 0,2 / 0 Byggeaffald Storskrald Blyhagl og projektiler; eksempelvis fjernet fra vildt 0,6 / 0 Dagrenovation Blyliner, lodder og synk på fiskegarn 4 / 18 Andet erhvervsaffald Storskrald Blybatterier (næsten 100% genbrug) 0,2/ 0,2 Blytråd i gardiner og badeværelsesforhæng Blylodder og blyplomber på forskellige genstande; eksempelvis modelfly og kabler til cykler. Blyfolie til dekoration Bly til strålebeskyttelse og beskyttelse af røntgenfilm 0,2/0 Dagrenovation Legeringer Kemiske forbindelser Blyglas Sporelement (følgestof) Lodninger i elektriske og elektroniske produkter 2 / 0 Dagrenovation Storskrald Byggeaffald Lodninger på elpærer og andre lyskilder (mængdeangivelse inkl. blyglas i lyskilderne) Tinsoldater og miniaturer til "fantasy" lege Dekorationsgenstande af tin (som ofte indeholder bly) Vandhaner, armaturer, dekorationsgenstande m.m. af messing og bronze (se under kobber) 1 / 0 Dagrenovation Storskrald 0,1 / 0 Dagrenovation 0,7 / 0 Byggeaffald Pigmenter og sikkativer i plast og maling 7/ 0 Dagrenovation Storskrald Byggeaffald Stabilisatorer i PVC 4 / 0 Storskrald Byggeaffald Billedrør til fjernsyn og computere 1 / 1 Storskrald Krystalglas (blykrystal) 13 / 0 Dagrenovation Glasur på keramik, eksempelvis visse typer service og glaserede tegl 6 / 0 Dagrenovation Byggeaffald Bly indgår som sporelement i de fleste produkter 0,2 / 0 Alle affaldstyper 22

23 Bortskaffelse af bly med produktionsaffald og affald fra genanvendelsesvirksomheder Virksomhedstype Affald % af total F / D Støv m.m. fra forarbejdning af messing 0,1 / 0 Støv m.m. fra støberier 0 / 0,2 Behandlingsform Produktionsvirksomheder Genanvendelsesvirksomheder Shredderaffald fra bilfragmenteringsanlæg 0 / 37 Deponi Slagger m.m. fra stålfremstilling på basis af skrot 0 / 3 Deponi F/D = forbrænding/deponi = ud over de angivne mængder bliver produkterne i væsentligt omfang håndteret til genanvendelse 2.4 Kobber Kobber forekommer i affaldet i forskellige former: Rent metallisk kobber. Kobber er et rødligt metal, som ved iltning bliver grønt. Rent kobber kendes fra kobbertage. Rent kobber kan være vanskeligt at skelne fra nogle kobberlegeringer, men ligner ellers ikke andre metaller. Legeringer. Kobber anvendes primært i form af legeringer. Messing, der er den mest anvendte kobberlegering, består primært af kobber og zink, men indeholder oftest også nogle få procent bly. Bronze består primært af kobber og tin. Der findes mange forskellige typer af bronze, som ofte også indeholder en mindre mængde bly og zink. Messing og bronze kan evt. forveksles med guld, men ligner ellers ikke andre metaller. Nysølv består af en legering af kobber, nikkel og zink. Kobber-nikkel - som kendes fra kronemønterne - og nysølv kan være vanskelige at skelne fra rustfrit stål, chrom og sølv. Kemiske forbindelser med kobber anvendes til pigmenter og træimprægnering. Produkter, der indeholder kobberforbindelser, kan oftest ikke skelnes fra andre produkter. Dog er træ trykimprægneret med kobberforbindelser grønligt. Omsætningen af kobber med kemiske forbindelser er meget lille sammenlignet med omsætningen af metallisk kobber. Kobber forekommer også som naturligt sporelement i næsten alle produkter. I den følgende tabel er det vist, hvor store mængder kobber, der i 1994 blev ført til forbrænding og deponering. Procentangivelsen er baseret på middelværdier i de anslåede intervaller. Siden da er der kommet ordninger til indsamling af elektriske og elektroniske produkter, og en væsentlig del af disse produkter må forventes i dag at blive indsamlet til genanvendelse. Tabellen viser dog, hvor store mængder kobber udgør i elektriske og elektroniske produkter og peger dermed på vigtigheden af at opnå en høj indsamlingsprocent for disse produkter. Sammenlignet med de elektriske og elektroniske produkter indeholder affald fra produktionsvirksomheder ret beskedne mængder kobber. Anvendelsen af kobber er ikke reguleret til de anvendelser, der fremgår af tabellen, og der må forventes stigende mængder af kobber i affaldet de kommende år. 23

24 Kobber i udtjente produkter ført til forbrændings-/deponeringsanlæg i 1994 I alt ført til forbrændings-/deponeringsanlæg: tons/år Forekomst Produkter % af total F / D Rent metallisk kobber Legeringer Kemiske forbindelser Sporelement (følgestof) Elektriske dele i elektroniske produkter Elektriske husholdningsmaskiner og belysningsarmaturer (delvist kobberlegeringer) Løse ledninger og elektriske ledere i bygninger Ikke medregnet Ikke medregnet Ikke medregnet Håndteres med EE-affald Dagrenovation Storskrald EE-affald Dagrenovation Storskrald EE-affald Dagrenovation Storskrald Byggeaffald Lyskilder og stikpropper 6 / 0 Dagrenovation Beklædning og tasker 11 / 0 Dagrenovation Dekorationsgenstande, patroner, køkken- og husholdningsartikler af kobber, mønter, diverse messingting, m.m. 4,5 / 0 Dagrenovation Storskrald Låse, slutblik, håndtag, beslag m.m. 25 / 0 Byggeaffald Storskrald Sanitetsartikler, skilte, navneplader, m.m. 7 / 0 Byggeaffald Storskrald Dagrenovation Trykimprægneret træ (inkl. forarbejdning) 0,3 / 1 Dagrenovation Storskrald Byggeaffald Pigmenter og farvestof 2,8 / 0 Dagrenovation Storskrald Bortskaffelse af kobber med produktionsaffald og affald fra genanvendelsesvirksomheder Virksomhedstype Affald % af total F / D Produktionsvirksomheder Genanvendelsesvirksomheder 0,6 / 0 Alle affaldstyper Metalstøbning 0 / 2 Deponi Behandlingsform Andre virksomheder 0 / 2,5 Deponi Affaldsforbrænding Shredderaffald 0 / 25 Deponi Stålfremstilling på basis af skrot 0 / 1,4 Deponi Kabelskrotning 0 / 1,7 Deponi EE-affald = affald af elektriske og elektroniske produkter F/D = forbrænding/deponi = ud over de angivne mængder bliver produkterne i væsentligt omfang håndteret til genanvendelse 24

25 2.5 Nikkel Nikkel forekommer i affaldet i forskellige former: Rent metallisk nikkel anvendes kun i meget begrænset omfang. Forekommer i affaldet i form af overfladebehandlede genstande. Nikkel anvendes i visse tilfælde som det yderste lag, men er normalt belagt med chrom. Legeringer - langt overvejende rustfrit stål. Nikkel forekommer også i en række kobberlegeringer, bl.a. nysølv og kobber-nikkel, der kendes fra kronemønterne. Kemiske forbindelser med nikkel - eksempelvis pigmenter og farvestoffer. Produkter, som indeholder nikkelpigmenter, kan normalt ikke skelnes fra andre produkter. Nikkel indgår i genopladelige batterier. Som naturligt sporelement i næsten alle produkter. I den følgende tabel er det vist, hvor store mængder nikkel der i 1994 blev ført til forbrænding og deponering. Procentangivelsen er baseret på middelværdier i de anslåede intervaller. Der er en ganske stor usikkerhed omkring, hvor meget de enkelte produktgrupper bidrager med. Anvendelsen af nikkel er stort set ikke reguleret til de anvendelser, der fremgår af tabellen. Der må forventes stigende mængder af metallisk nikkel i affaldet de kommende år - især i form af rustfrit stål. 25

26 Nikkel i udtjente produkter ført til forbrændings-/deponeringsanlæg i 1994 I alt ført til forbrændings-/deponeringsanlæg: tons/år Forekomst Produkter % af total F / D Håndteres med Rent metallisk nikkel Forniklede og forkromede overflader 7 / 1 Dagrenovation Storskrald Byggeaffald Legeringer Kemiske forbindelser Sporelement (følgestof) Husholdningsartikler af rustfrit stål 17 / 0 Dagrenovation Storskrald Bestik af rustfrit stål 10 / 0 Dagrenovation Rustfrit stål til medicinske anvendelser 3 / 0 Sygehusaffald Lyskilder 15 / 0 Dagrenovation Nøgler, mønter, spænder, hægter, magneter, m.m. 6 / 0 Dagrenovation Låse og beslag til vinduer og døre af rustfrit stål 11 / 0 Byggeaffald Storskrald Pigmenter 27 / 0 Dagrenovation Storskrald Byggeaffald Batterier (nikkel-cadmium og nikkel-metalhydrid) 3 / 0 Dagrenovation Storskrald Bortskaffelse af nikkel med produktionsaffald og affald fra genanvendelsesvirksomheder Virksomhedstype Affald % af total F / D Produktionsvirksomheder Genanvendelsesvirksomheder 2,3 / 0 Alle affaldstyper Metalstøbning 0 / 0,6 Deponi Behandlingsform Forarbejdning af rustfrit stål 0 / 10 Deponi Affaldsforbrænding Shredderaffald 0 / 11 Deponi Note: I den foreliggende massestrømsanalyse er dæk angivet som den vigtigste kilde til nikkel i affald, hvilket efterfølgende har vist sig at være en fejl. F/D = forbrænding/deponi = ud over de angivne mængder bliver produkterne i væsentligt omfang håndteret til genanvendelse 26

Bilagsrapport til "Tungmetaller i affald"

Bilagsrapport til Tungmetaller i affald Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 40 2003 Bilagsrapport til "Tungmetaller i affald" - guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald Claus Dahl Thomsen, Carsten Lassen og Elisabeth Holst

Læs mere

Vejledning om bly i byggematerialer

Vejledning om bly i byggematerialer Vejledning om bly i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Juni 2013 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Kortlægning og prognoser Furesø Kommune, Affaldsplan 2009 2012, kortlægningsrapport 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. dep. 001-02451 Ref. Kalvi/fje/behan/kirst Den 19. november 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2

Læs mere

KØBENHAVN OG AFFALDET

KØBENHAVN OG AFFALDET KØBENHAVN OG AFFALDET En del af hverdagen Når vi køber det, er det en vare. Når vi har brugt det, er det affald. Det bliver til meget i løbet af et år. Derfor er det en god idé at genbruge og at sørge

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Affaldsplan 2010-2020

Affaldsplan 2010-2020 Miljø og Natur 2009 Affaldsplan 2010-2020 Forslag Hovedplanen Side 2 af 22 Side 3 af 22 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Slagelse Kommunes overordnede målsætninger 4.1 Kommunens målsætninger

Læs mere

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem.

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Affalds-ordliste Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Bly Bly er et blå-gråt metal. Det er blødt og meget tungt. Bly er et af de almindeligste

Læs mere

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3 Analyse af restaffald Domus Vista Park 3 juli og november 2012 Affald & Genbrug Bygge, Plan & Miljø Frederiksberg Kommune Undersøgelse af affaldsforhold i Domus Vista Park 3 Frederiksberg Kommune prioriterer

Læs mere

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald

Læs mere

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord.

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord. Arsen Arsen er et metallignende grundstof, som i små mængder findes naturligt i jorden. Jordforurening med arsen kan bl.a. skyldes træimprægnering, glasforarbejdning og medicinproduktion. Uorganisk arsen

Læs mere

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012 resumé Indhold 1. Mål og visioner for affaldsplanen... side 4 2. Indsamling af affald fra private, boligforeninger og erhverv... side 6 - nuværende og nye tiltag

Læs mere

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Hvert år stiger mængden af affaldet vi bruger. Både i Danmark og i resten af verden. Det skyldes primært vores overforbrug

Læs mere

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2 Side 1 af 46 Bilag 1 Side 2 af 46 Side 3 af 46 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Emballageaffald: Papir/pap 3.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om EU's politik for elektrisk og elektronisk affald

Spørgsmål og svar om EU's politik for elektrisk og elektronisk affald MEMO/05/248 Bruxelles, den 11. august 2005 Spørgsmål og svar om EU's politik for elektrisk og elektronisk affald 1) Hvorfor er elektrisk og elektronisk affald problematisk? Elektrisk og elektronisk affald

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Veksebo Miljørådgivning 2012

Indholdsfortegnelse. Veksebo Miljørådgivning 2012 1 Veksebo M Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og baggrund... 3 1.2 Opsummering... 4 1.3 Udvikling i mængder i Vestforbrændings opland og kommunen... 5 2 Metode... 6 2.1 Afgrænsning... 6

Læs mere

Udkast. Affaldsplan 2005-2016

Udkast. Affaldsplan 2005-2016 Udkast Affaldsplan 2005-2016 1. INDLEDNING 3 1.1. Definitioner 4 2. REGERINGENS AFFALDSSTRATEGIPLAN 2005 2008 6 3. ADMINISTRATIVE FORHOLD 8 3.1. Samarbejdsaftale med nomi i/s 8 3.2. Samarbejdsaftale med

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Affaldsplan 2014-18 (2014-24)

Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Læsevejledning Dette er et aktivt dokument, hvor du kan klikke dig frem til den ønskede side eller bilag. Du vælger enten indholdsfortegnelsen eller fanebladene øverst, og

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser

Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser J.nr. MST-7759-00109 Econet AS Projektnr: A396 Dato: December 2010 rev 004 1 Indhold FORORD

Læs mere

Dagens tema. Hvilke stoffer skal kortlægningen omfatte? Hvordan skal vi strukturere kortlægningen? Kortlægning af problematiske stoffer

Dagens tema. Hvilke stoffer skal kortlægningen omfatte? Hvordan skal vi strukturere kortlægningen? Kortlægning af problematiske stoffer Kortlægning af problematiske stoffer Niels Trap Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering 27. august 2013 Dagens tema Hvilke stoffer skal kortlægningen omfatte? Hvordan

Læs mere

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan 2014 AFFALDSPLAN 2024 Fra affald til ressource Kom med dine idéer til den nye affaldsplan Affaldet luner i stuen Frem til den 9. februar 2015 er Vejen Kommunes nye affaldsplan i høring, og du er velkommen

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen. GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Status på arbejdet 2013-2014 NOTAT Dato: 15. november 2014 Af: Malene Matthison-Hansen Dette dokument redegør for det arbejde, Gladsaxe Kommune har udført indenfor

Læs mere

Handlingsplan for indsamling og genanvendelse. udtjente produkter af hård PVC

Handlingsplan for indsamling og genanvendelse. udtjente produkter af hård PVC Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K DEPARTEMENTET J.nr. M 3034-0023 Den 10. december 2003 Miljøministeriet Departementet Højbro Plads 4 1200 København K Tlf. 33 92

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne:

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne: Grundlag for vurdering af forureningsgraden Der rejser sig naturligt en række spørgsmål i forbindelse med vurderingen forurenede sedimenter. Hvor kommer stofferne fra, hvor giftige er de og ved hvilke

Læs mere

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig Indhold FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 99 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Indsamling og genanvendelse af hård PVC. Nemt for dig godt for miljøet

Indsamling og genanvendelse af hård PVC. Nemt for dig godt for miljøet Indsamling og genanvendelse af hård PVC Nemt for dig godt for miljøet WUPPI gør det nemt for dig at tage miljøansvar Danmark er det eneste land, som gennem lovgivning sikrer, at PVC-affald indsamles til

Læs mere

REVAS BUDGET 2016. Hovedoversigt - udgiftsbaseret

REVAS BUDGET 2016. Hovedoversigt - udgiftsbaseret Til godkendelse i Klima- og miljøudvalget den 18. juni 2015 1 Hovedoversigt - udgiftsbaseret Affaldscenter 2.288 2.149 2.469 2.469 2.469 2.469 Fordeling Affaldscenter -2.288-2.149-2.469-2.469-2.469-2.469

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003 Affaldsstatistik 2001 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN 2000 2001 9 2.2 BEHANDLINGEN AF

Læs mere

WEEE-direktivets baggrund og formål

WEEE-direktivets baggrund og formål December 2014 WEEE-direktivets baggrund og formål DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens

Læs mere

Bilagsrapport 3: Systembeskrivelse for farligt affald Århus Kommune

Bilagsrapport 3: Systembeskrivelse for farligt affald Århus Kommune Bilagsrapport 3: Systembeskrivelse for farligt affald Århus Kommune 16. juli, 2007 Anna Warberg Larsen Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet awl@er.dtu.dk Indhold

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via

Læs mere

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer SKEMAET SKAL ANVENDES VED: Roskilde Kommune Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer Nedrivning og renovering

Læs mere

Affald og genbrug er stadig kerneforretningen i miljøservice

Affald og genbrug er stadig kerneforretningen i miljøservice 70 AFFALDSHÅNDTERING 71 GENVINDING AF AFFALD 72 VANDFORSYNING 73 SPILDEVANDSRENSNING OG FORURENINGSBEKÆMPELSE SIDE 69 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE MILJØSERVICE Hovedbranchen

Læs mere

Indledning... 3 Metode... 6 Affaldsmængder frem til 2024... 10 Kommunale affaldsmængder... 14 Bemærkninger til tabeller... 20

Indledning... 3 Metode... 6 Affaldsmængder frem til 2024... 10 Kommunale affaldsmængder... 14 Bemærkninger til tabeller... 20 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og baggrund... 3 1.2 Opsummering... 4 1.3 Udvikling i mængder i Vestforbrændings opland og kommunen... 5 2 Metode... 6 2.1 Afgrænsning... 6 2.2 Beregningsmetode...

Læs mere

Affaldsstatistik 2009 og Fremskrivning af affaldsmængder 2011-2050

Affaldsstatistik 2009 og Fremskrivning af affaldsmængder 2011-2050 Affaldsstatistik 2009 og Fremskrivning af affaldsmængder 2011-2050 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2011 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 SUMMARY AND CONCLUSIONS 15 1 AFFALDSPRODUKTION

Læs mere

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 Notat Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 8. januar 2014 Dok.nr.: 2013/0024904-3 Indledningsvist skal Frederiksberg

Læs mere

Fra affald til ressource. Kom med din idé til den nye affalds- og ressourceplan 2014

Fra affald til ressource. Kom med din idé til den nye affalds- og ressourceplan 2014 Fra affald til ressource Kom med din idé til den nye affalds- og ressourceplan 2014 1 Forord dit AFFALD ER GULD VÆRD Frode Sørensen Formand for Teknik- og miljøudvalget Borgerne i Sønderborg Kommune har

Læs mere

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2010 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk 1. Indledning

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser CO 2 -opgørelse 2009 Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 USIKKERHEDER 5 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 6 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 for Del 2 Kortlægning og prognoser Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...4 3. Opsummering af kortlægning for 2007...11 4. Statistisk

Læs mere

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Hovedplan

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Hovedplan TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN Hovedplan 1 INDLEDNING... 2 2 MÅL... 3 2.1 Kommunens overordnede målsætninger... 4 INDHOLDS- FORTEGNELSE Affalds- og

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

EAK kode Beskrivelse af affaldstyper Supplerende beskrivelse af affaldstyper

EAK kode Beskrivelse af affaldstyper Supplerende beskrivelse af affaldstyper Farligt affald EAK kode Beskrivelse af Supplerende beskrivelse af 01 Affald fra efterforskning, minedrift, brydning og fysisk og kemisk behandling af mineraler 01 03 07 Andet affald indeholdende farlige

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger. MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter konto 01.38 og vedrører indsamling, transport og

Læs mere

Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer. Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer. Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Baggrund - Farlige stoffer i byggeaffald - Affaldsstrategi 10 (afløses

Læs mere

12-10-2015 CF/EIK Primær kode, hvis der ikke er tale om produktions affald Affaldsfraktioner H-kode E-kode EAK-kode

12-10-2015 CF/EIK Primær kode, hvis der ikke er tale om produktions affald Affaldsfraktioner H-kode E-kode EAK-kode 12-10-2015 CF/EIK Primær kode, hvis der ikke er tale om produktions affald Affaldsfraktioner H-kode E-kode EAK-kode Affald fra husholdninger og lignede affald fra andre kilder 1 Dagrenovation (Blandet

Læs mere

Statistik for plastemballage 2003

Statistik for plastemballage 2003 Statistik for plastemballage 2003 Miljøprojekt Nr. 1035 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren,

Læs mere

Notat: Nedbrydningssektionen. 11. september 2014. Dato: 11-09-2014 Emne: Grænser for afrensning af maling på beton, tegl og træ.

Notat: Nedbrydningssektionen. 11. september 2014. Dato: 11-09-2014 Emne: Grænser for afrensning af maling på beton, tegl og træ. 11. september 2014 Notat: Dato: 11-09-2014 Emne: Grænser for afrensning af maling på beton, tegl og træ. På baggrund af dialog med Miljøstyrelsen og specialadvokat Jacob Brandt fra Bech Bruun kan vi nu

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004. Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004. Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004 Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG

Læs mere

Kategori Anlæg Behandlingsform Ordning Fraktion Bemærkning Forbrænding I/S Vestforbrænding Ejbymosevej 219 2600 Glostrup CVR. Nr.

Kategori Anlæg Behandlingsform Ordning Fraktion Bemærkning Forbrænding I/S Vestforbrænding Ejbymosevej 219 2600 Glostrup CVR. Nr. 1 Kontrakter og aftaler med Deponerings-, sorterings- og sanlæg Som Gladsaxe Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr. 1. april 2014 Kategori Anlæg Behandlingsform Ordning Fraktion Bemærkning

Læs mere

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes

Læs mere

4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse kordinering af mål og midler 5 Pap og papir identificering af optimal indsamlingsmetode

4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse kordinering af mål og midler 5 Pap og papir identificering af optimal indsamlingsmetode Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik Status for realisering af Furesø Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Furesø Kommunens Affaldsplan 2009 2020 blev udarbejdet

Læs mere

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Baggrund Notatet er udarbejdet som en del af projektet Håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer samt bygder

Læs mere

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Bilag 1 Screeningskema for PCB Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko

Læs mere

Landsdækkende genanvendelse

Landsdækkende genanvendelse Hvad skal der til for at få mere gods til havnene? Landsdækkende genanvendelse Det første tons stål blev produceret af jernmalm fra jorden, Det sidste tons vil blive produceret af skrot (scrap). Hvem ejer

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan 2009-2012

Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan 2009-2012 Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan 2009-2 Roskilde Kommune November 0 INDHOLD 1. Indledning... 3 Planens initiativer... 3 Affaldsmængder... 3 2. Affaldsplanens initiativer... 3 Generelle

Læs mere

Affaldssortering i landbruget. Teknik og Miljø

Affaldssortering i landbruget. Teknik og Miljø Affaldssortering i landbruget Teknik og Miljø 1 Indhold Affaldssorteringen... 3 Affaldshierarkiet... 3 Genanvendelse... 3 Bygge- og anlægsaffald... 3 Affald til forbrænding... 3 Afbrænding... 3 Træ/-halmfyr

Læs mere

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune.

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. november 2014 Høring af affaldsplan 2015 2018 Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. 1. Resume

Læs mere

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER ERHVERVSAFFALD VEJLEDNING OG REGLER NORDFORBRÆNDING KARLEBO ALLERØD FREDENSBORG- HUMLEBÆK HØRSHOLM SØLLERØD Denne folder om håndtering af erhvervsaffald involverer virksomheder, transportører og affaldsmodtagere

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 24 02 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012

Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Side 1 af 54 Vordingborg Kommune Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Bilag 1 Side 2 af 54 Side 3 af 54 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation

Læs mere

Udfyld nedenstående Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald, og indsend det til Aabenraa Kommune..

Udfyld nedenstående Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald, og indsend det til Aabenraa Kommune.. Anmeldelse af byggeaffald Bygge- og anlægsaffald skal anmeldes, hvis byggearbejdet vil medføre mere end 1 tons affald, eller hvis renoveringen eller nedrivningen berører en bygning eller et anlæg på et

Læs mere

Præsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart

Præsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Præsentation Virksomhedens navn Middelfart Kommune Renovationsvæsenet Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Telefonnummer E-mail adresse Antal pladser eller antal elever Personalenormering Budgetramme i

Læs mere

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Fælles netværksmøde Dakofas netværk for affalds jura og bygge- og anlægsaffald 7. Marts 2013 Kontorchef Dorte Balle Hermansen, Jord & Affald,

Læs mere

Affaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1 http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2013/01/978-87-92903-80-8.

Affaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1 http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2013/01/978-87-92903-80-8. VEJLEDNING Jord & Affald Den 19. august 2015 Affaldsplanværktøj Et værktøj for kommuner til beregning af genanvendelsesprocenten samt estimering af potentialer og aktuelle indsamlingseffektiviteter for

Læs mere

TAG SKRALDET! GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN

TAG SKRALDET! GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN GOD TIL NATURFAG Elevark TAG SKRALDET! Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN Opgaver og forsøg med sortering, forbrænding og nedbrydning af affald Udviklet af Erland Andersen og Lykke

Læs mere

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024...

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Affald mission... 3 1.1 Affald vision... 3 1.2 Affald ydre vilkår... 3 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 3 1.4 Afskrivninger... 4 1.5 Affald takststruktur...

Læs mere