TRIVSEL MANUAL. Hjemmeside: 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRIVSEL MANUAL. Email: stressfonden@stressfonden.dk. Hjemmeside: www.stressfonden.dk 1"

Transkript

1 TRIVSEL MANUAL 1

2 Stress og trivsel kort fortalt Stress er de forandringer, der opstår i organismen som følge af en ydre eller indre påvirkning. Stress er en biologisk reaktion. Stress er den måde, din krop reagerer på, når du bliver udsat for en stressor. De påvirkninger, som fremkalder reaktioner i kroppen, kaldes stressorer. Det skal dog understreges, at det er meget individuelt, hvordan vi reagerer på en stressor. Reaktionen afhænger af, hvad vi føler i stresssituationen, eftersom det bl.a.er følelserne, der frembringer reaktionen. Stressorer: Fysiske: Varme Kulde og fugtighed Lys og farver Støj og trafik Mennesker Mad og væske Psykologiske: Konflikter Vrede og nag Skuffelser Bekymringer Afvisninger Vind- og tabsoplevelser Venskabs- og kærlighedsoplevelser Forelskelse Dominans- og underkastelsesoplevelse Kedsomhed og skyldfornemmelse. Frygten for: Ikke at slå til Ikke at blive elsket Andres mening Straf og kritik At blive afvist At blive syg At dø At miste partner, arbejde, penge At miste social status At blive gennemskuet/afsløret At blive til grin. Lysten til: At slå til At vinde At blive elsket At opnå ros og anerkendelse At blive accepteret At blive værdsat At være rask At bevare et godt helbred At få en partner, arbejde, penge At opnå prestige At opnå social status At være populær og morsom. Biologiske: Smerter Feber Sygdom Forgiftning Svangerskab Tidspres (den form for tidspres, hvor noget skal gøres på en tid, der er urealistisk). Eksistentielle: Barn eller ægtefælles død Skilsmisse/separation Fængselsdom Dødsfald blandt de nærmeste Afskedigelse/ arbejdsløshed Alvorlig sygdom Ægteskab. Pensionering Svangerskab Seksuelle problemer Familieforøgelse Væsentlige ændringer i økonomien Ændringer i ansvarsområder/ personlig udmærkelse Væsentlige ændringer i levevaner Ændring i daglig tidsplan 2

3 Problemer på arbejdspladsen Flytning Jobskift Skoleskift Ferie. Stress symptomer De psykiske: Irritation og vrede Ringe koncentrationsevne Dårligt humør Nervøsitet Utålmodighed og rastløshed Evindelige bekymringer Manglende lyst til samvær med andre Tab af appetit eller øget appetit Nedsat sexlyst De fysiske: Ømme muskler i nakken og kroppen Hovedpine Søvnproblemer og træthed Sved og hudproblemer Hjertebanken og høj puls Hedeture Tørhed i hals og mund Rysten og nervøse tics Overfølsomhed over for larm og lugt Mange forkølelser Forhøjet blodtryk. Adfærdsmæssige tegn: Irritabilitet Kan ikke træffe beslutninger Ingen humor Undertrykt vrede Kan ikke afslutte noget, før man går videre til det næste Brok Mangel på koncentration Magter ikke noget Græder for ingenting Træt Ugidelig Har svært ved at tage sig sammen. Stressstadier: Stadie 1 Typisk adfærd: Meget skal nås på kort tid (timer/dage). Man spiser hurtigere Man holder ikke pauser. Man laver flere kopper kaffe. Man spiser mere slik, kage m.m. Typiske symptomer i stadie 1 (mobilisering af energi): Hjertebanken. Øget irritabilitet. Utålmodighed. Aggressivitet. Tics. Hyperaktivitet. Indre uro. Hovedpine. Træthed. Søvnforstyrrelser. Øget appetit. Tørhed i hals og mund. Stadie 2 Typisk adfærd: Fritiden inddrages. Man går senere hjem fra arbejde. Man tager arbejde med hjem. Man glemmer vigtige ting og mister vurderingsevnen. Cigaret- og alkoholforbruget stiger. Typiske symptomer i stadie 2 (stort energiforbrug): Brystsmerter. Svedeture. Diffuse smerter. Svimmelhed. Frysen. Åndenød. Lav selvfølelse. Appetitløshed. Udmattelse. Uengagerethed. Hukommelses- og koncentrationsbesvær. Søvnløshed. Hyppigere infektioner. Social tilbagetrækning. Manglende humoristisk sans. Stadie 3 Typisk adfærd: Man har ekstremt svært ved at holde tempoet oppe. De fysiske og psykiske symptomer har voldsom indflydelse på hverdagen. Fortsætter man på dette niveau, uden at genskabe balancen mellem stressbelastning og ressourcer, kan det medføre døden. Typiske symptomer i stadie 3 (dræning af energi): Depression. Angst. Ubeslutsomhed. Nedsat præstationsevne. Klodsethed. Indesluttethed. Øget forbrug af stimulanser som alkohol og medicin. 3

4 Mistro. Følelseskulde. Ingen humoristisk sans. Forværring af kroniske sygdomme. Adfærdsmæssige tegn på gruppeniveau: Irritabilitet: Snappen efter hinanden. Vrede. Råben. Kynisme. Bitterhed. Lede. Mimik. Depressiv adfærd: Gråd. Røde øjne. Skyhed. Overdreven toiletgang. Stofafhængighed: Alkohol. Kaffe. Cigaretter. Mad. Slik. Chikane: Vold. Trusler om vold. Sexchikane. Forfølgelse. Fravær: Sygemelding. Afbud til officielle og uofficielle (f.eks. frokost-) møder. Overdreven toiletgang. Mange pauser. Pludselig inkompetence: Klodsethed. Glemsomhed. Tilbageholdenhed. Langsomhed. Udskydelser. Nervøsitet: Rystende hænder. Flakkende blik. Hivende åndedræt. Tics. Udbrændthed: Depression. Træthed. Ugidelighed. Tomhed. Dødhed. Adfærdsmæssige tegn på organisationsniveau: Højt sygefravær. Forringet engagement. Forringet effektivitet. Forringet service og kvalitet. Stor personaleudskiftning. Konflikter og samarbejdsproblemer. Magtkampe. Syndebukke og mobning. Høj forekomst af generelle sager. Sygdomsmæssige tegn: På kort sigt medfører stress mindre gener og sygdomme. F. eks forkølelse eller virus, hovedpine, muskelspændinger i nakke og skuldre, maveproblemer, søvnproblemer, ondt i ryggen eller andre steder. På længere sigt betyder stress: Sygdomme i bevægeapparatet, forhøjet blodtryk, hjerteflimmer, mavesår, hudsygdomme, sukkersyge, impotens, nedsat sexlyst, paradentose. Stress resulterer også i en forværring af kroniske sygdomme. F.eks. astma, hø og nældefeber. Sukkersyge. Migræne. Mavesår. Psoriasis. Leddegigt. Forhøjet blodtryk. Åreforkalkning. Hjerneblødning. Blodprop i hjertet. Kræft. Stresskilder (årsager til stress): Man skelner mellem objektive (biologiske/ omstændigheder) stressfaktorer: F. eks: påført smerte, sygdom, kulde, støj, tidspres, dynamiske miljøer, åbne kontorlandskaber, og subjektive (emotionelle/kognitive) stressfaktorer: f. eks: tankevirksomhed, forestillet negativ konsekvens, flyve, eksamen, at være bagud, uvished, uklarhed. Andre eksempler: Jobstress (ydre pres: dårlig tid, overordnede) (indre pres: indre bekymring, etc.) Bolig-stress (boligforhold, trafikstøj, ufred med naboer, kriminalitet i nærområdet osv.) Økonomisk stress. Mangel på følelsesmæssig støtte fra nærtstående (ægtefælle, nære venner, familie). Manglende evne til at handle aktivt og effektivt overfor livets belastninger. Manglende tiltro til, at man selv kan gøre til eller fra vedrørende de belastninger, man rammes af i tilværelsen. Rigiditet, konformitet og kampflugt-kultur. Individualisering af problemer Manglende social støtte (ved stress, kriser m.v.) og utilstrækkelige muligheder for faglig/personlig udvikling. 4

5 Skjulte dagsordner og uklar og usynlig ledelse. Ineffektiv, uklar kommunikation. Oplevet tab af kontrol og indflydelse på det, der er vigtigt for den enkelte medarbejder/gruppe. Uklare forventninger fra ledelse (og kolleger) og uklar ansvars- og rollefordeling. Manglende feedback fra ledelse (og kolleger) Uløste konflikter Høj grad af uforudsigelighed og usikkerhed om fremtiden Stor risiko for fiasko. Redskaber: Stresshåndtering handler om valg, principper og ændret adfærd Der kan være mange forskellige udgangspunkter for at ville arbejde med stresshåndtering, men grundlæggende kan man tale om to indfaldsvinkler. Nogle mennesker ønsker at håndtere stress af principielle grunde. De vil bare ikke have stress. Andre bliver nødt til at håndtere stress af helbredsmæssige grunde. Dette gælder ofte for mennesker, der af den ene eller den anden grund ikke kan sige fra. De går linen ud og siger først fra, når deres krop kollapser. Begge indfaldsvinkler har det fællestræk, at de er den motiverende faktor; altså det, der får personen til at forsøge at reducere sin stress eller i det mindste få styr på den. Det er ikke uvæsentligt, da det at håndtere stress kræver en ekstrem selvdisciplin. For at komme sin stress til livs er det nødvendigt at træffe et valg. For at være helt præcis, må du vælge én af flg. tre løsninger: Du må ændre det, der gør dig stresset Du kan vælge at ændre på de specifikke forhold, der giver stress ved dit arbejde. Det kunne være arbejdsmængden. Hvis den er for stor, må du have en mindre. Det kunne være en konflikt med en kollega. Den må du så få løst. Det kunne være, at du har for langt til arbejde. Så kunne du flytte tættere på eller få nogle hjemmearbejdsdage. Hvis du ikke kan ændre på det, der gør dig stresset, må du: Væk fra stressen Du kan altså vælge at fjerne dig fra stressfaktoren. Dvs. hvis du er stresset på grund af dit arbejde, så kan du vælge at sige op og finde dig noget mindre stressende arbejde. Hvis du kan! Hvis ikke det kan lade sig gøre, må du: Leve med forholdene, som de er Dette sidste valg betyder, at du må acceptere forholdene, som de er. Dvs. at du i princippet må fortsætte med at leve med stressen. Alt afhængig af, hvor voldsom denne stress er, kan du så klare det i en kortere eller længere periode. Det er ikke rart, men måske tåleligt. Her er jo egentlig ikke tale om et valg i den gængse forstand, men du må mærke efter, om du kan leve med forholdene. Hvis ikke, må du tilbage og træffe et af de andre valg. Men det at acceptere tingene, som de er, kan faktisk betyde, at din stress forsvinder. Det er vigtigt at forstå, at der kun er disse tre valgmuligheder. Leder du efter en fjerde mulighed, findes den ikke, og du må affinde dig med, at du får stress. Det er ligeledes vigtigt at understrege, at denne model kun kan fungere, når og hvis det er muligt at træffe et af de skitserede valg, og det er det bestemt ikke altid. Vi kan til tider blive nødt til at acceptere endog lange perioder med 5

6 stress. Det er jo umuligt at styre alle livets processer. I forbindelse med at kunne leve med forhold, der giver stress, er det vigtigt at understrege, at du skal kunne leve med det uanstrengt, dvs. at du skal vende en ulempe til en fordel. Så hvis det giver dig stress at sidde i en bilkø, skal du finde ud af, hvordan det fremover kunne være en fordel at sidde i en kø. Og det vil jo for de fleste være noget af en udfordring, selv for ellers tålmodige mennesker. Det skal være sådan, at din lyst til at brokke dig forsvinder - før er det ikke uanstrengt. Der kan være oplevelser og frustrationer man må lære at leve med, selvom de virker ubærlige, og noget af det sværeste i livet er netop at skulle leve med noget, som man ikke kan acceptere. Selvom mennesker i store dele af verden har langt mere indflydelse over eget liv end nogen sinde tidligere i historien, vil skæbnen aldrig slippe helt. Der vil altid være dele af ens liv, som man ingen indflydelse har over, og det bliver man nødt til at indse. Stress i form af frustrationer opstår, når det, du ønsker, ikke bliver opfyldt - når dine forventninger ikke bliver indfriet. Når der er for stort et spænd mellem det, du ønsker, og det, som er praktisk muligt, eller når opnåelsen af det, du ønsker, ikke går hurtigt nok. Kunne vi så bare have færre og mere enkle forventninger, og kunne vi lære os selv at leve med nogle små, enkle mål ville det endda gå, men konen med æggene lever solidt i os alle, hvilket betyder, at mange mennesker aldrig bliver mætte. De vil have mere og mere. Den uanstrengte accept handler om, hvordan du lærer at bære omstændigheder, du ikke kan ændre; hvordan du helhjertet kan vende en ulempe til en fordel. Det handler om, at du ikke altid behøver at holde vejret for at få din vilje, men til tider lader tingene ske, som de nu sker. Forudsigelighed er en væsentlig måde at kunne undgå stress på. Klarhed og vished skaber ofte den nødvendige tryghed, der betyder, at vi undgår stress. Men ikke alt kan jo forudsiges, og fremtiden i sig selv fremkalder heller ikke stress. Det er vigtigt at forstå, at det derimod er den konsekvens, du tror fremtiden har, der fremkalder stress. Og det er kun, hvis du tror noget om fremtiden, der gør dig utryg. En forudsætning for, at den gør dig utryg, er, at du har tænkt noget om fremtiden, som skræmmer dig eller gør dig direkte vred. Det er netop vrede og frygt, som er afgørende for, om hjernen begynder at udløse stresshormoner. Principper Det næste, du skal arbejde med, er at udvikle nogle principper, der kan hjælpe dig med at undgå stress. Problemet med principper er, at de sjældent holder særligt længe. De får nærmest karakter af nytårsforsæt, og de varer jo som bekendt for det meste kun til et kvarter over midnat. Vi ved fra mange undersøgelser, at principfaste mennesker har et højt selvværd. Det, der gør disse mennesker i stand til at håndtere stress, er det høje selvværd, som jo netop er årsagen til, at de kan være principfaste. Der er altså en meget klar sammenhæng mellem højt selvværd og et lavt stressniveau, og tilsvarende lavt selvværd og et højt stressniveau. Det betyder, at du må starte med at udvikle dit selvværd og gøre det intakt, før du begynder med at udvikle principper! 6

7 Mennesker, der er gode til at håndtere stress, har faktisk især det overraskende enkelte fællestræk, at de simpelthen ikke vil være det. De vil ikke ha stress! Hvis princippet om, at du ikke vil have stress skal fungere, skal du være parat til at dø for det. Eller i det mindste turde risikere dit job. Det nytter ikke, at du har tusindvis af forklaringer (bortforklaringer). Vil du ha det, eller vil du ikke ha det? Så enkelt er det. Det robuste menneske. Den menneskelige faktor er en meget væsentlig faktor for, om du vil lykkes med at håndtere stress. Det, der kendetegner de robuste mennesker er, at de: Kan motivere sig selv. Er opfindsomme med hensyn til at realisere deres mål i tilværelsen. Kan overbevise sig selv om et positivt resultat, selv når de føler sig pressede. Er kreative med hensyn til at finde udveje på deres skuffelser eller vanskeligheder. Reagerer aktivt og fremadrettet på skuffelser. Finder nye, alternative handlingsplaner. Er gode til at finde støtte hos andre. Ser nederlag som en mulighed for at lære noget nyt. Dvs. at de har en kerne, som kendetegnes ved, at de: Føler en mening med livet Har en fornemmelse af, at deres livsomstændigheder, hvor smertefulde og begrænsende de end måtte være, trods alt har en meningsfuld plads i deres liv. Ikke frygter, men tværtimod søger det ukendte. Accepterer, værdsætter og udnytter deres totale selvansvarlighed, dvs. at man indser, at man er helt alene med sine livsvalg. Kort og godt: De er optimistiske. Har mod på livet. Finder livet meningsfuldt. Har sjælelig balance og en god evne til at reflektere over livet og dets uundgåelige hændelser, positive såvel som negative. Hvis man vil lære at udvikle sin robusthed og leve et liv uden sygdom og stress, kan det hjælpe at udvikle sin karakter i retning af nedenstående syv grundtræk, som er kendetegnende for en stærk personlighed. Sundhed handler altså ikke kun om at leve sundt med hensyn til kost og motion, men også om at tænke sundt og have en positiv adfærd. Nedenstående skal også forstås som de adfærdsformer, som gør os til det sunde menneske, der, fysisk, psykisk og socialt, kan overleve denne verdens store og små belastninger og forandringer. Social fremmedgørelse, apati og et stort pres på den enkelte i vort moderne samfund, nødvendiggør, at vi tilegner os de evner, der gør os til overlevelsesindivider, der på godt og ondt og med en optimistisk og positiv livsindstilling kommer gennem livet uden større sår på sjælen. Enhver kan udvikle sig i retning af at blive et sundt menneske med en stærk overlevelsespersonlighed. Det kræver, at man gennem selvmotiveret vækst udvikler følgende syv adfærdsformer: Man skal forsøge at få så stort et overskud, at der bliver tid og mulighed til nytteløs legeaktivitet. Det er vigtigt, at legen ikke har noget formål. Anspore sig selv til at udvikle en meget dyb optagethed og 7

8 engagement i de aktiviteter, man beskæftiger sig med. Man skal være i flow. Udvikle en uskyldig nysgerrighed. Turde at søge ud i ukendte områder. Husk på at angst kommer af uvidenhed. Have en ikke-fordømmende holdning til andre mennesker. Her tænkes ikke kun på racisme. Vi dømmer alle de mennesker, vi omgås med til daglig, enten positivt eller negativt. Mød, som udgangspunkt, alle med respekt og tillid. Være præget af målbevidst uhøjtidelighed. At man bevidst reagerer mod den formelle stivhed, som mange situationer er præget af. Have en åben selvkritik. At være kritisk over for sig selv, med det formål at lære at gøre tingene bedre. Lade være med at betragte fejl og afvisninger som nederlag, men snarere som feedback om, at du skal gøre det på en anden måde. At være i besiddelse af en aktiv dagdrømmende fantasi. Det giver os de åndehuller, som er vigtige for at tackle de besværligheder, livet indeholder, og for at løse problemerne i stedet for at leve med dem. Derudover skal du lære at erkende, når du er stresset, og at du derved har et problem, som kræver, at du gør noget ved det. Du må ikke lade stå til og tro, at det løser sig af sig selv. Det er dumt at opfatte stress som en svaghed. Det er en helt naturlig måde at reagere på, når nok, er nok! Nu er det dig, der skal bestemme. Sørg for at få masser af huller dagen igennem, hvor du kan koble fra og slappe af. Når du slapper af, skal det også være i dit hoved. Lav en aktivitet, som får dig til at tænke på noget andet end arbejde. Lyt til noget god musik, leg, dyrk en spændende hobby. Du skal have kontrollen over dit eget liv tilbage. Det er dig, der skal bestemme over dit liv. Du ved, hvad du kan tåle, og det må du respektere. Snak med din ledelse og få dit arbejde organiseret på en sådan måde, at du kan leve og være tilfreds med det. Hvis du kan, så drop kaffe, te, cigaretter og alkohol. Disse ting gør det bare meget være. Netop disse stoffer stimulerer hjernen til at producere mere adrenalin. Bevæg dig. Brug trapperne i stedet for elevatoren. Gå en rask tur på en halv time om dagen. Det giver motion og renser hovedet. Lad være med at overdrive. Kroppen har bedre af hvile end overdreven motion. Le dig glad. Det kan lyde lidt mærkeligt, men når vi griner, producerer vi faktisk en masse hormoner, som neutraliserer stresshormoner. Vi føler velvære, og livet føles lettere. Så få humoren tilbage i dit liv. Brug dine venner og kollegaer. Det er meget vigtigt, når man er stresset, at man ikke isolerer sig. Få støtte hos dem, du har tillid til. Vær sammen med andre. De kan sikkert give dig en masse gode råd. Lyt til dem. Løs dine uløste konflikter, hvis du har nogle. Vi render ofte rundt med en masse ting, vi burde løse. Ryd op. Få snakket med dem, som det ikke fungerer med, ægtefællen, kollegaen, og find ud af, hvordan I kommer videre. Det er dumt bare at lade stå til. 8

9 Hvis ikke dette virker, så søg professionel hjælp (psykolog, læge, psykiater, psykoterapeut, præst). Coping Evnen til overlevelse og undgåelse af sygdom på grund af belastende oplevelser kaldes coping. Altså vores egen evne til at tackle de situationer, vi bliver udsat for. Dette skal forstås som den enkeltes konstruktive tilpasning til forskellige eksistentielle oplevelser og hændelser. Stressforskeren Richard Lazarus skelner mellem otte forskellige tilpasningsområder, kaldet copingstrategier, som vi bevidst eller ubevidst anvender, når vi står over for et problem. Her vil individet overhovedet ikke indrømme, at der findes et problem. Intellektuel coping. Her sætter man sig godt og grundigt ind i mulige løsningsmodeller efter en grundig problemanalyse. Der defineres et klart mål, samt ses på de barrierer, som hæmmer én i løsningsforsøgene. Her begås sjældent den samme fejl to gange. Håbsorienteret coping. Her tror og håber individet det bedste. Her er tale om en meget optimistisk og positiv indstilling til livet. En af de væsentligste strategier for overlevelse er, at man altid bevarer håbet, uanset hvad der måtte ske én. Konfronterende coping. Her vil individet tage kampen op, når det gælder vanskeligheder eller modstand. Ved konflikter eller besværligheder vil denne type typisk sige: Det problem skal ikke få bugt med mig; jeg vil have det godt Distancerende coping. Her vil individet forvente, at problemet løser sig af sig selv. Gøre intet, selvom problemet er kendt. Udadvendt følelsesmæssig coping. Her vil individet tale om sit problem med andre. Give udtryk for sine oplevelser og følelser i forbindelse med problemet. Indadvendt følelsesmæssig coping. Her vil individet beholde alt for sig selv. Andres råd og vejledning vil bare virke forstyrrende og gøre det svære at træffe valg og beslutninger. Vil ikke dele sine følelser med andre. Ansvarlig coping. Her vil lange overvejelser være gældende. Hvad har jeg gjort galt, og hvordan kan jeg undgå at gøre det i fremtiden? Uansvarlig coping. 9

10 Øvelse Symptomer på stress (Kilde: Birgitte Wärn Christiansen) Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og behandle stress er at blive opmærksom på egne og andres eventuelle symptomer. Symptomerne på stress kan deles op i tre områder: psykiske og fysiske symptomer, samt adfærdsmæssige tegn. Psykiske symptomer Fysiske symptomer Adfærdsmæssige tegn Manglende lyst til Hjertebanken Søvnløshed socialt samvær Træthed Hovedpine Manglende engagement og motivation Hukommelsesbesvær Svedeture Ubeslutsomhed. Svært ved at vælge. Koncentrationsbesvær Indre uro Øget brug af stimulanser (kaffe, te, cigaretter, cola m.m.) Rastløshed eller manisk adfærd Maveproblemer (diarré eller andet) Øget brug af medicin eller alkohol Nedsat humoristisk Svimmelhed Øget sygefravær sans Opgivenhed Hyperventilation Manglende eller øget appetit Nervøsitet eller Hyppig Glemsomhed angst vandladning Tvivl om ens egen Hyppige Irritabilitet eller vrede. præstationsevne Føler sig værdiløs og er meget selvkritisk infektioner Forværring af kronisk sygdom Isolerer sig socialt Tankekaos Forhøjet blodtryk Nedsat præstationsevne Vejrtrækningsproblemer 1. Hver deltager bruger 5 minutter på følgende: Sæt kryds ud for de symptomer, som du har oplevet i løbet af de sidste 14 dage. 2. Sæt jer dernæst sammen 2 og Vælg, hvem der først skal interviewes. 4. Intervieweren skal nu hjælpe fokuspersonen til at reflektere over sine symptomer ud fra følgende spørgsmål: a) Kunne du genkende nogle af symptomerne og i så fald hvilke? b) I hvilke situationer har du især oplevet disse symptomer? c) Er der et mønster i, hvornår og i hvilke situationer du oplever symptomerne? d) Hvad er det konkret, du oplever i situationen?

11 Øvelse - Hvad er din egen holdning til stress? Sid tre og tre og diskutér følgende. En er interviewer, en er den interviewede, og den sidste er observatør, hvis opgave det er at holde de to andre på opgaven. 1. Sæt ord på dine egne stresskilder. Hvad er det, der gør dig stresset i hverdagen? 2. Hvad gør du det ved det? Har du en fornemmelse af, at dine mestringsstrategier reducerer eller øger din stress? 3. Hvad ved din personlighed hindrer dig evt. i at gøre det, der ville virke? Kan du ikke sige fra? Mangler du disciplin? Kan du ikke finde den motiverende faktor?

12 Øvelse Hvad tænker og føler jeg, når jeg er stresset? Lav øvelsen 3 og 3. En er observatør. En er interviewer. En er den interviewede. Den situation, der udløser min stress eller frustration, er: Det får mig til at tænke og føle: Det jeg så gør, når jeg tænker og føler sådan, er (adfærd): Det ville betyde, at min stress forsvandt. Det ville betyde, at jeg i stedet ville have en adfærd, der: Det, jeg ville ønske, jeg kunne tænke og føle i situationen, er: Øvelse.

13 Øvelse - Principper-valg-adfærd Denne øvelse skal lære dig at forstå modellen principper-valg-adfærd. Lav øvelsen tre og tre. En er interviewer. En bliver interviewet, og den tredje er observatør, hvis opgave det er at sikre, at man bliver i opgaven. I denne øvelse må du ikke problematisere. Du skal være konstruktiv og løsningsorienteret. Principper: Principper er de håndtag, der kan hjælpe dig med at holde fast, så tidsplaner eller opgavemængder ikke skrider og bliver uoverskuelige. Når man har et princip, behøver man ikke at mærke efter eller argumentere. Man har sit princip som holdepunkt. Så med princippet om, at du ikke vil have stress: Hvor meget vil/kan du så arbejde? (30, 40 eller 50 timer? Husk, at du ikke skal beskrive, hvor meget du bliver nødt til at arbejde. Først antal timer, så antal opgaver) Hvornår vil du, og vil du ikke arbejde? (Vil du tillade arbejde i weekender? Efter kl eller 18.00?) Hvad vil du arbejde med? (Det meste af din arbejdstid skal være lystbetonet, ellers går det ikke) Hvilke metoder/systemer vil du bruge? (Hvad ville virke bedst for dig? På hvilken måde ville du helst udføre dit arbejde?) Hvad vil du være med til? (Hvor er det ikke rimeligt længere?) Hvad er vigtigt for dig? (Skal dit arbejde være spændende, morsomt, interessant, fordybende?) Valg: Du har tre valgmuligheder når du oplever stress. 1. At ændre på de forhold, der giver stress 2. At acceptere de forhold, der giver stress 3. At fjerne dig fra de forhold, der giver stress. Prøv at tage et konkret eksempel fra din hverdag, som stresser dig. Træf et af valgene og diskuter de eventuelle konsekvenser. Husk, at du ikke kun skal tænke på at træffe de valg, som er nemme. Du kan godt blive nødt til at træffe et valg, du ikke lige kan handle på, men må forberede dig på, før du kan handle. Adfærd: Adfærd er det, du skal gøre, for at komme af med din stress. Så hvad vil du gøre for at sikre dig, at du får restitueret? 1. Hvordan og hvornår får du hvilet? (afspænding) 2. Hvordan og hvornår får du koblet fra? (mentalt frirum) 3. Hvordan vil du i fremtiden sikre dig at få holdt pauser?

14 Øvelse - Få energi og overskud Hvad vil du gøre for at få din energi tilbage, så du kan bevare din motivation og livsglæde? Hvordan lader du op? Hvert af disse områder er medvirkende til, at du kan bevare livsglæden! Skriv 2 3 handlinger i hvert område, som du mener, du må foretage dig for at bevare livsglæden: Arbejde Personligt Familie Kontakten til andre 1: 1: 1: 1: 2: 2: 2: 2: 3: 3: 3: 3: Hvordan sørger du for, eller vil du sørge for, at hver af disse værdier vedvarende er til stede i dit liv som sikring af din livsenergi?

15 Redskaber til belysning af ansvar. Problem/mål Forbigående ændringer Vedvarende ændringer Øget robusthed Organisationsniveau Lederniveau Gruppeniveau Individniveau Stikord: Hvad er det, der stresser os i teamet? Identificér hvor problemerne og løsningerne hører hjemme i forhold til de fire niveauer. Hvilke grundvilkår kan ændres, og hvilke kan ikke ændres? Kom med forslag til, hvordan vi kan håndtere stresskilderne. Hvordan ønsker vi trivsel, arbejdsglæde og psykisk arbejdsmiljø optimeret gennem de indbyrdes relationer? Hvordan kan vi støtte hinanden i hverdagen? Hvordan når vi vores trivselsmål? Hvad hindrer, og hvad hjælper os til at fastholde processen?

16 Checkliste for stresssymptomer Læs følgende udsagn igennem og afkryds på skalaen fra 0-10, hvor du ligger. 0 er aldrig, og 10 er altid. Svar på skemaet en gang om ugen i en måned og sammenlign dine svar fra uge til uge. Alle svar, der vedvarende ligger over 5 fra uge til uge, skal du være særligt opmærksom på. Tænk over, hvad der er af medvirkende årsager til de svar, der ligger over 5. Notér dem i en logbog. Hvor ofte har / er du?: Fysiske: Hovedpine Maveproblemer (kvalme, diarré, forstoppelse, smerter) Hjertebanken Åndedrætsbesvær Svimmelhed Smerter i brystet Svedeture Indre uro Er du syg/ sygemeldt Spændinger i nakke/ryg/lænd Problemer med hørelse eller syn Har du problemer med at sove Har du koncentrationsbesvær Er du træt igennem dagen Glemmer du ting Psykiske: Føler du angst Er du deprimeret Er du nedtrykt Mangler din humoristiske sans Har du let til gråd Bliver du trist og indelukket Føler du dig ubeslutsom Føler du dig uengageret Er du ligeglad med andre Føler du dig desorienteret efter endt arbejdsdag Har du svært ved at forstå andre Er du utilfreds med dine kolleger Føler du at du arbejder hårdere, men opnår mindre Adfærdsmæssige: Er du irritabel Snerrer du af andre Er du utålmodig Er du rastløs Glemmer du aftaler Har du svært ved at slappe af Har du svært ved at le af dine fejltagelser Har du svært ved at holde pauser, også i fritiden

17 Vælg en af nedenstående problematikker, og kom med et forslag til en strategi for en løsning: Hvordan sikrer vi en passende arbejdsmængde? Hvordan sikrer vi perioder uden forstyrrelser? Hvordan sikrer vi en klar rolle- og ansvarsfordeling? Hvordan sikrer vi aktiv konfliktløsning? Hvordan sikrer vi en balance mellem stabilitet og udvikling i organisationen? Hvordan sikrer vi en passende grad af forudsigelighed og sikkerhed om fremtiden? Hvordan sikrer vi et godt samvær og tillid kollegerne imellem? Hvordan sikrer vi, at individet føler sig værdsat? Hvordan sikrer vi en høj grad af selvstændighed og indflydelse over vores arbejde? Hvordan sikrer vi passende forhold mellem visioner og virkeligheden? Hvordan sikrer vi muligheder for at opleve succes for den enkelte? Hvordan sikrer vi accept og åbenhed omkring følelser og andre problematiske forhold, så vi kan tale ordentligt om tingene? Hvordan sikrer vi en synlig og engageret ledelse? Hvordan sikrer vi mulighed for personlig og faglig udvikling? Er der andet, vi skal sikre?

18 Jeg vil ikke have stress (det handler om krops- og selvrespekt) Sæt jer sammen to og to. I har 20 minutter til hver. Den ene interviewer. Vurdér hvor langt der er fra dine svar til den virkelighed, du møder. Er de identiske, skal der bare justeres en smule, eller er det to helt forskellige verdener? 1. Hvor meget vil/kan jeg arbejde? Her skal der spørges ind til hvor mange timer, du vil bruge på arbejdet om ugen. Husk, at det ikke kun handler om, hvad du kan holde til, men også hvad familien kan holde til. 2. Hvornår vil jeg arbejde? Her skal man spørge ind til, på hvilket tidspunkter af døgnet/ugen du vil arbejde, og på hvilke du ikke vil. 3. Hvad vil jeg arbejde med? Det er vigtigt, at lystmomentet og motivationsfaktoren er høj. Arbejder du med det, som du har lyst til, eller kan du gøre dit arbejde mere lystigt? Husk at lyst også kan vokse ud af pligtfølelse, mening og ansvarlighed. Fylder lysten meget i dit arbejde? 4. Hvilke arbejdsmetoder/systemer vil jeg bruge? Der findes utallige måder (?) at udføre sit arbejde på. Og så længe man når målet og alle er tilfredse med ens indsats, skal der gives stor frihed i forhold til hvordan man løser sine opgaver. Har du det? 5. Hvad vil jeg være med til? Hvor går mine grænser? Er der grænser for, hvordan jeg vil behandles, tales til og gå med til? Hvor langt vil jeg gå for at få løst opgaverne? Vil jeg acceptere, at jeg bliver syg, frustreret eller stresset? 6. Hvad er vigtigt for mig? Her handler det om værdier. Hvordan skal det være at gå på arbejde? Hvad betyder noget for mig? Skal mit arbejde være sjovt, spændende, rutinepræget, udfordrende eller udviklende? Men det handler også om anerkendelse, retfærdighed og anstændighed.

19 Dialogøvelse På lige fod med at du har nogle grundlæggende fysiologiske behov, som mad, væske og hvile, har du også nogle grundlæggende psykologiske behov, som i det daglige skal dækkes. Sæt jer fire og fire og diskuter, om I hver især får opfyldt jeres grundlæggende psykologiske behov, når det gælder: Behov for selvtilfredshed. Jeg har i høj grad mulighed for at gøre det godt og føler mig ikke krænket i forhold til kvaliteten af mit arbejde Behov for kontakt. Jeg har gode relationer i forhold til kolleger, brugere, ledere osv. Behov for selvstændighed. Jeg har i høj grad mulighed for at styre indholdet, mængden og tempoet af mit arbejde. Behov for mening. Mit arbejde giver mig en vis grad af eufori og oplevelse af at arbejde med noget, som gavner andet end mig selv. Behov for tryghed. Jeg er tryg ved at give udtryk for mine egne holdninger, værdier og følelser på mit arbejde og i det hele taget. Behov for lyst. Jeg har dagligt mulighed for at slippe burde, skal og er nødt til og gøre, hvad jeg har lyst til. Jeg har i det daglige mulighed for at udvise omsorg for mig selv, uden at føle mig som en stor egoist.

Manual FRA STRESS TIL TRIVSEL

Manual FRA STRESS TIL TRIVSEL Manual FRA STRESS TIL TRIVSEL Fra stress til trivsel Denne manual er tænkt som en hjælp til dig, som vil blive bedre til at håndtere stress i hver - dagen. Det skal understreges, at hvis metoderne og ideerne

Læs mere

STRESSMANUAL. Stressorer: Center for stress. Vesterskovvej 4. 4640 Fakse. Telefon: 33 14 40 20.. E-mail: cfs@center-for-stress.dk

STRESSMANUAL. Stressorer: Center for stress. Vesterskovvej 4. 4640 Fakse. Telefon: 33 14 40 20.. E-mail: cfs@center-for-stress.dk STRESSMANUAL Stress er de forandringer, der opstår i organismen som følge af en ydre eller indre påvirkning. Stress er en biologisk reaktion. Stress er den måde din krop reagerer på, når du bliver udsat

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Stress. Organisationen under forandring. Stress Organisationen under forandring 1. Hvad er stress? 2. Symptomer på stress 3. belastninger for akademikere 4. Forebyggelse 5. Når skaden er sket Hvad er stress? Ubalance mellem oplevede krav og egen formåen

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige

Læs mere

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske

Læs mere

20-05-2016. Hvad er stress?

20-05-2016. Hvad er stress? 1 Hvad er stress? 2 1 Blandt forskere og andre fagfolk er der ikke enighed om en entydig definitionen af stress, men ifølge international stress-litteratur arbejdes der især ud fra tre definitioner: 1.

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Aftenens program Hvad er stress? Hvem får stress? Hvad får vi stress af? Konsekvenser af stress PAUSE Hvad gør vi ved det? Spørgsmål og svar 3 Hvad er stress? Stress

Læs mere

Sådan tackler du stress

Sådan tackler du stress Sådan tackler du stress Stress er kommet for at blive! Men med enkle metoder kan du teste dig selv og begrænse negativ stress Udgivet af Business Danmark og Center for Stress Business Danmark gennemførte

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Medlemsinformation nr. 6 2009

Medlemsinformation nr. 6 2009 Medvv Medlemsinformation nr. 6 2009 Læs om PFA Helbredssikring på side 5 - PFA har varslet ændringer fra januar 2010. Stressundersøgelse Erhvervsskolelederne udsendte i samarbejde med PFA pension i slutningen

Læs mere

Helsingør Kommunes Stresspolitik

Helsingør Kommunes Stresspolitik Stressvejleder Som minimum skal den koordinerende / daglige sikkerhedsleder i de respektive forvaltninger have stressvejleder-uddannelsen. Desuden skal alle sikkerhedsrepræsentanter i forbindelse med arbejdsmiljøuddannelsen

Læs mere

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Stress og Coaching Stress og coaching I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer og

Læs mere

Guide til praktisk stresshåndtering

Guide til praktisk stresshåndtering Aalborg Esbjerg København Guide til praktisk stresshåndtering Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1 Fakulteterne ønsker både at forebygge og minimere stress.

Læs mere

Politik vedrørende håndtering af stress i Udlændingeservice

Politik vedrørende håndtering af stress i Udlændingeservice Personale- og Servicekontoret Dato: 15. september 2006 Politik vedrørende håndtering af stress i Udlændingeservice Indledning Målet med en stresshåndteringspolitik er at modvirke stress, da stress indvirker

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ Forslag til indsatsområder og indsatsmåder Forslag til indsatsområder og indsatsmåder for et velfungerende psykisk arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø handler om,

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Fagdyrlægerne for hund og kat. -Trivsel i Travlhed. Fredag d. 3. oktober 2008

Fagdyrlægerne for hund og kat. -Trivsel i Travlhed. Fredag d. 3. oktober 2008 Fagdyrlægerne for hund og kat -Trivsel i Travlhed Fredag d. 3. oktober 2008 Skal vi tale om stress? Ja, men øget opmærksomhed kan give øget stressoplevelse (på kort sigt) På lang sigt er det en god investering

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Stresspolitik for Middelfart Kommune

Stresspolitik for Middelfart Kommune - udkast til økonomiudvalg Stresspolitik for Middelfart Kommune Baggrund Med en stresspolitik vil Middelfart Kommune øge opmærksomheden og forståelsen for arbejdsbetinget stress hos ledere og medarbejdere

Læs mere

Ledelse uden stress i en foranderlig verden

Ledelse uden stress i en foranderlig verden Ledelse uden stress i en foranderlig verden FSO Årskursus 2007 Cheflæge Jørgen Lund Corporate Care Aps Hellerupvej 2A, 5. 2900 Hellerup E-mail: cc@corporatecare.dk www.corporatecare.dk Udfordringer lige

Læs mere

Forandring, stress og trivsel

Forandring, stress og trivsel Side 1 af 11 Forandring, stress og trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Dato 12-03-2014 Side 2 af 11 Forandring, stress og trivsel forebyggelse og håndtering af stress Denne vejledning fortæller

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Sådan gør du! Kære medarbejder i ældreplejen

Sådan gør du! Kære medarbejder i ældreplejen Sådan gør du! Kære medarbejder i ældreplejen Du har fået dette spørgeskema, fordi din arbejdsplads deltager i projektet "Nye tider i ældreplejen". Derfor har vi brug for endnu flere oplysninger fra dig

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Forandring og stress. forebyggelse og håndtering af stress

Forandring og stress. forebyggelse og håndtering af stress Forandring og stress forebyggelse og håndtering af stress 2 Stress og forandring Forord Medarbejderne er Aarhus Universitets væsentligste ressource. Den psykiske APV på Aarhus Universitet 2009 viste et

Læs mere

Førstehjælp til dit arbejdsliv Skab arbejdsglæde på jobbet uden stress

Førstehjælp til dit arbejdsliv Skab arbejdsglæde på jobbet uden stress 1 Førstehjælp til dit arbejdsliv Skab arbejdsglæde på jobbet uden stress Viden om og håndtér stress Positiv psykologi Trivsel & arbejdsglæde Energi - boostning 2 Viden om stress Fakta - WHO Verdenssundhedsorganisationen

Læs mere

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1 Stress Mads Lindholm Erhvervspsykolog Google: 154.000.000 resultater på 0,5 sekunder Hver 10. dansker føler sig ofte stresset WHO: Stress og depression blandt de største sygdomsfaktorer i 2010 1 Oplevelse

Læs mere

Opmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1

Opmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1 Meningen med stress Cand. psyk. Hanne Fabricius 1 Gammelt kinesisk ordsprog Opmærksomhed du hører det du glemmer det du ser det du husker det du gør det du forstår det Cand. psyk. Hanne Fabricius 2 Formål

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Fakta om stress Stress er kroppens alarmberedskab. Det aktiveres automatisk, når vi bliver udsat for en fysisk eller psykisk aktivitet på grænsen af, hvad vi kan

Læs mere

Stress hos pårørende

Stress hos pårørende Stress hos pårørende Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Familieliv og parforhold: en kompleks størrelse - megen følelsesmæssig energi investeret - megen sårbarhed ift forandringer

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Mit mål er ikke at ændre jeres liv, men at overveje at det måske ville være en god ide

Mit mål er ikke at ændre jeres liv, men at overveje at det måske ville være en god ide Mit mål er ikke at ændre jeres liv, men at overveje at det måske ville være en god ide 1 Mikael Rasmussen og Thomas Milsted WWW.CENTER-FOR-STRESS.DK 2 Mikael Rasmussen og Thomas Milsted WWW.CENTER-FOR-STRESS.DK

Læs mere

forebyggelse og håndtering af stress

forebyggelse og håndtering af stress forebyggelse og håndtering af stress 2 forebyggelse og håndtering af stress Forord Medarbejderne er Aarhus Universitets væsentligste ressource. For at universitetets medarbejdere kan præstere deres bedste,

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP Kasper, der er teamleder, får allerede i bilen på vej til arbejde morgenens

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen HVAD ER STRESS? Emnet stress får meget opmærksomhed i medierne disse år og det med god grund. Antallet af danskere der føler sig stressede

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet

Stress en udfordring i parforholdet Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Vinderup Y s Mens Club, 2014 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem?

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

STRESSPOLITIK FOR PERSONALET

STRESSPOLITIK FOR PERSONALET STRESSPOLITIK FOR PERSONALET GULDBORGSUND KOMMUNE DECEMBER 2007 Stresspolitik for personalet i Guldborgsund Kommune I Guldborgsund Kommune ved vi, at gode medarbejdere giver god service. Gode medarbejdere

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Trivsel i en travl hverdag

Trivsel i en travl hverdag Stresspolitik September 2008 Frederiksberg Hospital Trivsel i en travl hverdag Vi forebygger stress på Frederiksberg Hospital 1 2 Det kræver mod og vilje at gøre noget ved stress En fælles indsats for

Læs mere

KORT OG GODT OM STRESS

KORT OG GODT OM STRESS KORT OG GODT OM STRESS ET ØVELSESHÆFTE TIL DIG OG NETVÆRKSGRUPPEN 2006. Hæftet er udarbejdet af Birgitte Wärn Christiansen, Wärn - Kompetenceudvikling, for IDA, Ingeniørforeningen i Danmark Indholdsfortegnelse

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015 Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø 1 Psykisk arbejdsmiljø Kommunikation, samarbejde og stresshåndtering Konsulent Jeanett Bonnichsen 2622 0065, jeb@cfs.dk 1 2 VÆKST MILJØ = # INDIVID UTILFREDSHED STRESS HELBRED Stress handler om ubalance

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Stress og stresshåndtering Teamets form Stressorer i tandlægefaget Forebyggelse og håndtering af stress 28. november 2013 v. Benjamin Mac Donald Oplevede stressorer: Intensitet% Frekvens% Rang Rang Blive

Læs mere

Stress fylder en del på de danske arbejdspladser.

Stress fylder en del på de danske arbejdspladser. 60 PSYKISK ARBEJDSMILJØ Dorte Sch. Andersen Hvordan har du det? plusser og minusser i sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø Denne artikel 1 sætter fokus på plusser og minusser i sygeplejerskernes psykiske

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Stress Management Ved Jesper Olsen (Yesper)

Stress Management Ved Jesper Olsen (Yesper) Stress Management Ved Jesper Olsen (Yesper) Hvad er indholdet? Hvad er Stress og hvad er Stress ikke? Hvorfor er stress kommet på dagsordenen? Hvordan opdages stress? Hvad kan starte Stress og hvad kan

Læs mere

PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE. Stressforebyggelsespolitik. Informationspjece for medarbejdere ved

PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE. Stressforebyggelsespolitik. Informationspjece for medarbejdere ved Informationspjece for medarbejdere ved PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE Stressforebyggelsespolitik En vejledning om hvordan vi forebygger og håndterer stress. Udarbejdet af sikkerhedsgruppen februar 2008. 12

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Dialog om stress. - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen. Randers Kommune

Dialog om stress. - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen. Randers Kommune Dialog om stress - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen Randers Kommune Dialog om stress Stress på arbejdspladsen kan være ødelæggende - ikke kun for trivsel og helbred,

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere