Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer"

Transkript

1 Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment tlf Blommevej 0 DK Randers NØ

2 Fokusgruppe π Introduktion En fokusgruppe er en gruppe mennesker, der forholder sig til et bestemt emne eller en særlig problemstilling. I kan bruge fokusgrupper i forbindelse med evaluering, kvalitetsudvikling, forandringstiltag, beslutningsprocesser mv. I kan også bruge fokusgrupper til arbejdet med den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, UMV: I fase, hvor I skal beskrive og vurdere jeres undervisningsmiljø, kan I ved hjælp af fokusgrupper supplere og uddybe resultaterne fra jeres kortlægning af undervisningsmiljøet. I kan tale om udvalgte emner eller resultater, I har vurderet som gode, kritiske eller uforståelige. I fase, hvor I skal lave en handlingsplan for jeres eventuelle undervisningmiljøproblemer, kan I bruge fokusgrupper til at indkredse, hvordan konkrete problemstillinger i undervisningsmiljøet kan løses. Gennem fokusgrupperne får I nuancerede forslag til konkrete aktiviteter, der kan forbedre undervisningsmiljøet. Forslagene kan I efterfølgende indarbejde i handlingsplanen. Roller I skal minimum være to personer, der forbereder og gennemfører fokusgruppesamtalen: en moderator og en referent. Hvis I skal afholde flere fokusgrupper for at belyse et emne eller kvalificere en proces, kan I eventuelt være flere end to personer om det. π Moderator Moderator skal styre processen og dialogen i fokusgruppen og skabe en tryg atmosfære. Det er moderators opgave at introducere emnet, metoden og rollerne. Undervejs skal moderator bane vejen for en åben dialog, hvor fokus fastholdes på emnet. Med udgangspunkt i deltagernes udtalelser sørger moderator for, at emnet bliver belyst fra så mange vinkler som muligt. Moderator stiller åbne, uddybende spørgsmål, lytter og giver plads til deltagernes holdninger, oplevelser og synspunkter, tilbageholder egne holdninger og skal ikke nødvendigvis forstå eller være enige i deltagernes synspunkter. Moderator skal være opmærksom på, om alle kommer til orde, hvordan stemningen i rummet og mellem deltagerne er, samt observere kropssprog og bane vejen for, at ikke udtalt viden frit kan komme frem. Moderator samler løbende op på dialogen og synspunkterne for at sikre, at alle deltagerne føler sig hørt. Moderator kan vælge at holde en pause, hvis det skønnes nødvendigt for processen. π Referenten Referenten tager referat af samtalen og noterer stemningen i rummet og eventuelle bemærkelsesværdige relationer mellem deltagerne. Det er vigtigt, at referenten er hurtig og præcis i måden at tage noter på, samt at referenten renskriver referatet hurtigst muligt efter fokusgruppesamtalen. π Deltagerne Deltagernes rolle er at være åbne og ærlige og at sætte ord på egne holdninger og synspunkter i forhold til det aktuelle emne. Deltagerne skal endvidere respektere de andres holdninger og overholde de regler for samtalen, som moderator sætter op, fx ikke at afbryde, ikke at diskutere og gå efter at få ret, men i stedet stille uddybende spørgsmål til de andre eller kommentere ud fra accepten af, at virkeligheden opleves forskelligt. Deltagerne skal endvidere forsøge at koncentrere sig, være nærværende og holde sig til emnet. Deltagerne har krav på at få kendskab til det videre forløb, og hvordan deres udtalelser og synspunkter vil blive brugt fremadrettet.

3 Fokusgruppesamtalens forløb π Introduktion til deltagerne i fokusgruppen Introduktionen er meget vigtig i en fokusgruppe. I introduktionen fortæller moderator om rammerne for samtalen. Det handler om, hvad formålet med fokusgruppen er, samt hvilke regler der er for samtalen. En regel kan være, at deltagerne ikke må afbryde hinanden, når de taler. Deltagerne skal vente på deres tur til at tale, men kan markere, at de har en kommentar til et synspunkt. Moderator giver ordet videre mellem deltagerne. Når moderator har redegjort for formålet med fokusgruppen og rammerne for dialogen, går fokusgruppen i gang. π Under fokusgruppesamtalen Moderator stiller det første spørgsmål til belysning af emnet eller problemstillingen og beder deltagerne besvare spørgsmålet efter tur. Undervejs kan moderator stille uddybende spørgsmål til de forskellige svar og synspunkter, eller deltagerne kan vælge at kommentere på hinanden synspunkter. Moderator skal bane vejen for en dialog, der kortlægger og uddyber synspunkter og eventuelle løsningsforslag til et emne. Moderator opsummerer undervejs og tjekker af, om der er flere kommentarer, inden det næste spørgsmål stilles, jf. spørgeguiden, som moderator har udarbejdet før fokusgruppesamtalen. Referenten noterer synspunkter og kommentarer til de forskellige tematiske spørgsmål. Moderator afrunder fokusgruppesamtalen ved at opsummere de hovedindtryk og pointer, som er fremkommet under samtalen. Moderator stiller de sidste afklarende spørgsmål. Referenten kan supplere, ligesom deltagerne kan byde ind med en sidste kommentar til opsummeringen, pointerne og samtalen. π Efter fokusgruppesamtalen Når moderator har afsluttet fokusgruppesamtalen og rollen som procesfacilitator og interviewer, fortæller moderator om det videre forløb med den sag, som deltagerne har bidraget til at belyse og deltage i, samt hvordan deltagernes bidrag til emnet vil indgå i dette videre arbejde. Moderator oplyser også, hvornår de øvrige på skolen kan forvente at se et resultat af processen. For at slippe fokusgruppen og den koncentrerede stemning, er det er en god ide med en uformel snak og eventuelt sandwich, frugt, vand, kaffe eller te. Planlægning af fokusgruppesamtalen π Sammensætning af fokusgruppen Når I sammensætter en fokusgruppe, skal I være opmærksomme på: at der maksimalt kan deltage -8 personer at der skal være en vis jævnbyrdighed med hensyn til aldersfordeling og køn. I kan udvælge deltagere til fokusgruppen på flere måder, fx ved: at udvælge elever eller studerende tilfældigt fra en liste at bede lærere eller undervisere om at udpege elever eller studerende fra forskellige klasser og hold at eleverne selv tilmelder sig en liste over interesserede. I kan vælge at danne nye faste fokusgrupper én gang pr. år. (eventuelt inden for eller på tværs af årgange eller afdelinger). Fordelen er, at I kun skal sammensætte fokusgrupper én gang årligt, samt at deltagerne kender metoden. En ulempe kan være, at I ikke sammensætter fokusgruppen efter en specifik problemstilling. Husk at indkalde til fokusgruppen i god tid samt at informere deltagernes lærere eller undervisere og eventuelt forældre (hvis eleverne går i grundskolen).

4 π Praktisk Find et lokale i passende størrelse, hvor der er roligt, så I ikke bliver forstyrret. Sid omkring et bord, hvor der er god plads til alle, og hvor moderator og referent kan se alle deltagerne. Sørg for at rummet er rart at være i (lys, temperatur, udluftning, hygge mv.) og tjek, at alt det praktiske er i orden (fx referentens pc, eventuelt notepapir hos moderator, eventuelt flipover/tavle, hvis moderator har brug for dette i forløbet). Kom selv i god tid til at modtage deltagerne. Hav eventuelt vand, kaffe/te parat. Hvis der skal afsluttes med sandwich og frugt, skal I også have dette parat. π Spørgeguide Forbered hvordan et emne eller en problemstilling skal belyses ved at udarbejde en spørgeguide som en ramme og struktur for samtalen. Spørgeguiden fungerer som moderators (og referentens) guide til at strukturere og styre samtalen i fokusgruppen. Spørgeguiden kan være en form for tjekliste for at nå godt omkring et emne eller en problemstilling. Vær opmærksom på, at spørgeguiden skal formuleres med så åbne spørgsmål som muligt alternativt kan I nøjes med at formulere antagelser eller emneord, så moderator ikke bliver for bundet af spørgeguiden, så han eller hun overhører væsentlige ledetråde og nuancerede synspunkter fra deltagerne. Brug eventuelt sikkerhedsgruppen eller en anden relevant gruppe til at få input til spørgsmål og/ eller til at tjekke spørgeguiden af med. Tips til spørgeteknik og spørgeguide: Start samtalen med at introducere jer og hinanden (hvem er deltagerne, navn, klasse/hold, hvad de lige kommer fra (tjek ind)) Fortæl om samtalens emne, deltagernes rolle, moderators rolle og referentens rolle samt om forløbet Start med at indkredse et emne ved at lade deltagerne fortælle helt kort, om de kender til emnet, og bed dem dernæst om at fortælle mere og uddybe deres erfaringer, oplevelser og synspunkter Etablér øjenkontakt med den person, du stiller et spørgsmål og prøv at bevare kontakten så vidt muligt undervejs (for meget direkte og konstant øjenkontakt kan virke kunstigt) Afbryd kun hvis deltagernes forklaringer bliver for lange og uforståelige Nik og vis med kropssproget, at du er med på, hvad der bliver sagt, uden at vurdere og kommentere på indholdet Spørg ind og uddyb undervejs (undgå spørgsmål, der kan besvares med et ja eller nej) Opsummér for at skabe ro, overblik og for at afklare, om du har forstået hovedbudskaberne rigtigt Spørg åbent, om deltagerne har flere kommentarer til et spørgsmål eller til nogle af de andres synspunkter og oplevelser Gå videre til næste spørgsmål, der eventuelt vender problemstillingen på hovedet eller går mere i dybden med et emne De lidt sværere og mere dilemmafyldte spørgsmål, der går lidt tættere på deltagerne kan først stilles, når der er etableret en tryg stemning og samtalen er godt i gang Spørg ind til mulige løsningsforslag og ønsker hos deltagerne Afrund samtalen med lidt lettere og eventuelt mere generelle spørgsmål Afslut med smalltalk og feedback om det har været ok (tjek ud). I kan eventuelt benytte Skema til fokusgruppesamtale, der kan hentes på I udfylder selv skemaet med temaer og spørgsmål, samt tilføjer flere temaer, hvis det er nødvendigt. Referenten kan skrive noter fra fokusgruppesamtelen direkte ind i skemaet π Varighed En fokusgruppesamtale kan vare op til time. Det afhænger af deltagernes alder, antal deltagere, tid på dagen, emnet og stemningen i rummet.

5 Opfølgning på fokusgruppen Når fokusgruppesamtalen er forbi, renskrives referatet og bringes videre ind i den proces, som fokusgruppens synspunkter skal bidrage til. Skal der flere fokusgruppesamtaler til, der det en god ide at gennemføre dem i et vist tidsmæssigt flow, så viden og synspunkter fra fokusgrupperne kan bringe processen med fx UMV en videre. Overvej, om referatet fra fokusgruppen skal formidles til deltagerne eller til hele skolen. Alternativt er det vigtigt at overveje og være opmærksom på åbenhed omkring den proces, hvori fokusgrupperne indgår, samt hvornår og hvordan resten af skolen eller uddannelsesstedet informeres om proces, beslutninger og resultater. Etiske overvejelser For at skabe et fortroligt og trygt rum omkring fokusgruppesamtalen er det vigtigt, at deltagerne kender samtaleformen og processen, og at de trygt kan give deres meninger til kende, uden at blive vurderet og forfulgt for udtalelser under eller efter samtalen. Det kan være nødvendigt med konkrete og enkle regler, fx at man ikke afbryder hinanden og begynder at diskutere, men i stedet holder fokus på at uddybe et emne eller en problemstilling. Det kan også være nødvendigt at indgå en aftale om, at eventuelle personrelaterede problemstillinger ikke formidles videre uden for fokusgruppesamtalen, før den omtalte person er orienteret herom og indforstået hermed. Visse emner egner sig ikke til fokusgruppesamtaler. Det gælder fx personfølsomme emner og sager, konkrete episoder med mobning, vold eller anden form for mistrivsel blandt elever og studerende eller blandt personalet. Overvej om deltagerne i fokusgruppen skal være anonyme eller ej. Fordelen ved at være anonym deltager er, at man ikke behøver at være bange for at stillet til ansvar for synspunkterne efterfølgende. Det kan altså åbne op for synspunkter og oplevelser, der ellers ikke ville være kommet frem. På den negative side kan anonymiteten forhindre, at man efterfølgende kan få uddybet eventuelle synspunkter, og desuden kan anonymiteten få deltagerne til at være mindre kritiske eller konstruktive i deres synspunkter, løsningsforslag og attituder. Nogle personer er mere dominerende end andre. Moderator skal være opmærksom på, at dominansrelationer ikke virker generende for deltagerne, for samtaleforløbet og for belysningen af emnet. Opstår der uenighed eller en misstemning blandt deltagerne undervejs, eller afspores samtalen helt, kan det være nødvendigt, at moderator stopper samtalen og forsøger at finde ud af, hvad der er problemet, for eventuelt at kunne genoptage fokusgruppesamtalen med de samme deltagere eller med en ny konstellation eventuelt på et senere tidspunkt. Endelig er det vigtigt, at moderator samler op til sidst i samtalen og skitserer det videre forløb, samt gør opmærksom på, at de altid kan henvende sig med spørgsmål eller andet efterfølgende. Moderator skal også være opmærksom på, at deltagerne går trygge og veltilpasse fra fokusgruppesamtalen.

6 Skema til fokusgruppesamtale Fokusgruppesamtalens emne: Fokusgruppesamtale den: (dato) Deltagere i fokusgruppen: (fx antal, alder, afdeling) Moderator: (leder og styrer af fokusgruppesamtalen) Referent:

7 Tema : Spørgsmål Noter Opsamling

8 Tema : Spørgsmål Noter Opsamling

9 Tema : Spørgsmål Noter Opsamling

10 Tema : Spørgsmål Noter Opsamling

11 Tema : Spørgsmål Noter Opsamling

12 Tema : Spørgsmål Noter Opsamling 7

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Hvordan har du det i børnehaven?

Hvordan har du det i børnehaven? Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej 40. DK -

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej

Læs mere

Guide til den gode dialogsamtale

Guide til den gode dialogsamtale Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 20. marts 2013 Følgende egne emner indgår i resultatvisningen: Skolen og kammeraterne, Fakta, Generel tilfredshed, Undervisning, Kostskolelivet, Kost og køkken, Lektier,

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? Det har du nemlig lov til Ved du, at der er en lov, der handler om, hvordan du har det i skolen? Det er der, og den hedder Undervisningsmiljøloven.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst

Læs mere

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)

Læs mere

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og

Læs mere

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Det gode møde. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Det gode møde. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 1 Det gode møde Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Gode råd til mødeforberedelsen... 4 Formål... 5 Mødetype/rammer... 5 Deltagere... 6 Mødeindkaldelse... 7 Afholdelse af mødet...

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 31. august 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 31. august 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 30. august 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Klasselæreren,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Vurdering og Handleplan

Vurdering og Handleplan Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af jeres undervisningsmiljø. Dette værktøj hjælper jer til: 1. at

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 18. november 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klasselæreren, Timerne og undervisningen, Rammer 1, Sikkerhed Følgende institutioner indgår

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 18. november 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Konflikter, Klasselæreren, Timerne og undervisningen, Rammer 1, Aktivitetsmuligheder, Sikkerhed,

Læs mere

Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen.

Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen. Svarskema Undervisningsmiljøundersøgelsen Guldborgsund Ungdomsskole Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen. Enkelte punkter er ikke besvaret og enkelte

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Kirkeskovsskolen, klassetrin Slagelse Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Kirkeskovsskolen, klassetrin Slagelse Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING / BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Kirkeskovsskolen, 0.- Slagelse Kommune Kirkeskovsskolen, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Reventlow Lilleskole, klassetrin Lolland Kommune

2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Reventlow Lilleskole, klassetrin Lolland Kommune 15/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Lolland Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt på klassetrin 5 3.1 Tema 1:

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 20. februar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Konflikter med kunder

Konflikter med kunder Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt

Læs mere

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sansestormerne, - skolen for mad og appetit på livet Dato:17.06.2011

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sansestormerne, - skolen for mad og appetit på livet Dato:17.06.2011 UMV Sådan! Sansestormerne Tretommervej 33, 8240 Risskov Undervisningsmiljøvurdering for Sansestormerne, - skolen for mad og appetit på livet Dato:17.06.2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Privatskolen Als. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: april 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Privatskolen Als. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: april 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Privatskolen Als Dato: 28. april 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: april 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 14. oktober 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Klasselæreren,

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 22. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 7. april 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Klasselæreren,

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland I kommer til at arbejde med en del øvelser i jeres egen gruppe. Derfor skal I opstille bordene så I kan sidde sammen gruppevis og så alle kan se tavlen

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Rudolf Steiner-Skolen i Odense. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Januar 2018

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Rudolf Steiner-Skolen i Odense. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Januar 2018 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Rudolf Steiner-Skolen i Odense Dato: 23. januar 2015 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Januar 2018 UMV en indeholder de fire faser,

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 16. august 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Klasselæreren,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES? DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 9. september 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 23. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 14. marts 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Klasselæreren,

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 9. juni 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Klasselæreren,

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 10. december 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 25. februar 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Rammer

Læs mere

Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse

Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse Mette Vaarst Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring & Thorkild B. Nissen Økologisk

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 28. januar 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 27. august 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Klasselæreren,

Læs mere