Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer
|
|
- Alfred Danielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment tlf Blommevej 0 DK Randers NØ
2 Fokusgruppe π Introduktion En fokusgruppe er en gruppe mennesker, der forholder sig til et bestemt emne eller en særlig problemstilling. I kan bruge fokusgrupper i forbindelse med evaluering, kvalitetsudvikling, forandringstiltag, beslutningsprocesser mv. I kan også bruge fokusgrupper til arbejdet med den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, UMV: I fase, hvor I skal beskrive og vurdere jeres undervisningsmiljø, kan I ved hjælp af fokusgrupper supplere og uddybe resultaterne fra jeres kortlægning af undervisningsmiljøet. I kan tale om udvalgte emner eller resultater, I har vurderet som gode, kritiske eller uforståelige. I fase, hvor I skal lave en handlingsplan for jeres eventuelle undervisningmiljøproblemer, kan I bruge fokusgrupper til at indkredse, hvordan konkrete problemstillinger i undervisningsmiljøet kan løses. Gennem fokusgrupperne får I nuancerede forslag til konkrete aktiviteter, der kan forbedre undervisningsmiljøet. Forslagene kan I efterfølgende indarbejde i handlingsplanen. Roller I skal minimum være to personer, der forbereder og gennemfører fokusgruppesamtalen: en moderator og en referent. Hvis I skal afholde flere fokusgrupper for at belyse et emne eller kvalificere en proces, kan I eventuelt være flere end to personer om det. π Moderator Moderator skal styre processen og dialogen i fokusgruppen og skabe en tryg atmosfære. Det er moderators opgave at introducere emnet, metoden og rollerne. Undervejs skal moderator bane vejen for en åben dialog, hvor fokus fastholdes på emnet. Med udgangspunkt i deltagernes udtalelser sørger moderator for, at emnet bliver belyst fra så mange vinkler som muligt. Moderator stiller åbne, uddybende spørgsmål, lytter og giver plads til deltagernes holdninger, oplevelser og synspunkter, tilbageholder egne holdninger og skal ikke nødvendigvis forstå eller være enige i deltagernes synspunkter. Moderator skal være opmærksom på, om alle kommer til orde, hvordan stemningen i rummet og mellem deltagerne er, samt observere kropssprog og bane vejen for, at ikke udtalt viden frit kan komme frem. Moderator samler løbende op på dialogen og synspunkterne for at sikre, at alle deltagerne føler sig hørt. Moderator kan vælge at holde en pause, hvis det skønnes nødvendigt for processen. π Referenten Referenten tager referat af samtalen og noterer stemningen i rummet og eventuelle bemærkelsesværdige relationer mellem deltagerne. Det er vigtigt, at referenten er hurtig og præcis i måden at tage noter på, samt at referenten renskriver referatet hurtigst muligt efter fokusgruppesamtalen. π Deltagerne Deltagernes rolle er at være åbne og ærlige og at sætte ord på egne holdninger og synspunkter i forhold til det aktuelle emne. Deltagerne skal endvidere respektere de andres holdninger og overholde de regler for samtalen, som moderator sætter op, fx ikke at afbryde, ikke at diskutere og gå efter at få ret, men i stedet stille uddybende spørgsmål til de andre eller kommentere ud fra accepten af, at virkeligheden opleves forskelligt. Deltagerne skal endvidere forsøge at koncentrere sig, være nærværende og holde sig til emnet. Deltagerne har krav på at få kendskab til det videre forløb, og hvordan deres udtalelser og synspunkter vil blive brugt fremadrettet.
3 Fokusgruppesamtalens forløb π Introduktion til deltagerne i fokusgruppen Introduktionen er meget vigtig i en fokusgruppe. I introduktionen fortæller moderator om rammerne for samtalen. Det handler om, hvad formålet med fokusgruppen er, samt hvilke regler der er for samtalen. En regel kan være, at deltagerne ikke må afbryde hinanden, når de taler. Deltagerne skal vente på deres tur til at tale, men kan markere, at de har en kommentar til et synspunkt. Moderator giver ordet videre mellem deltagerne. Når moderator har redegjort for formålet med fokusgruppen og rammerne for dialogen, går fokusgruppen i gang. π Under fokusgruppesamtalen Moderator stiller det første spørgsmål til belysning af emnet eller problemstillingen og beder deltagerne besvare spørgsmålet efter tur. Undervejs kan moderator stille uddybende spørgsmål til de forskellige svar og synspunkter, eller deltagerne kan vælge at kommentere på hinanden synspunkter. Moderator skal bane vejen for en dialog, der kortlægger og uddyber synspunkter og eventuelle løsningsforslag til et emne. Moderator opsummerer undervejs og tjekker af, om der er flere kommentarer, inden det næste spørgsmål stilles, jf. spørgeguiden, som moderator har udarbejdet før fokusgruppesamtalen. Referenten noterer synspunkter og kommentarer til de forskellige tematiske spørgsmål. Moderator afrunder fokusgruppesamtalen ved at opsummere de hovedindtryk og pointer, som er fremkommet under samtalen. Moderator stiller de sidste afklarende spørgsmål. Referenten kan supplere, ligesom deltagerne kan byde ind med en sidste kommentar til opsummeringen, pointerne og samtalen. π Efter fokusgruppesamtalen Når moderator har afsluttet fokusgruppesamtalen og rollen som procesfacilitator og interviewer, fortæller moderator om det videre forløb med den sag, som deltagerne har bidraget til at belyse og deltage i, samt hvordan deltagernes bidrag til emnet vil indgå i dette videre arbejde. Moderator oplyser også, hvornår de øvrige på skolen kan forvente at se et resultat af processen. For at slippe fokusgruppen og den koncentrerede stemning, er det er en god ide med en uformel snak og eventuelt sandwich, frugt, vand, kaffe eller te. Planlægning af fokusgruppesamtalen π Sammensætning af fokusgruppen Når I sammensætter en fokusgruppe, skal I være opmærksomme på: at der maksimalt kan deltage -8 personer at der skal være en vis jævnbyrdighed med hensyn til aldersfordeling og køn. I kan udvælge deltagere til fokusgruppen på flere måder, fx ved: at udvælge elever eller studerende tilfældigt fra en liste at bede lærere eller undervisere om at udpege elever eller studerende fra forskellige klasser og hold at eleverne selv tilmelder sig en liste over interesserede. I kan vælge at danne nye faste fokusgrupper én gang pr. år. (eventuelt inden for eller på tværs af årgange eller afdelinger). Fordelen er, at I kun skal sammensætte fokusgrupper én gang årligt, samt at deltagerne kender metoden. En ulempe kan være, at I ikke sammensætter fokusgruppen efter en specifik problemstilling. Husk at indkalde til fokusgruppen i god tid samt at informere deltagernes lærere eller undervisere og eventuelt forældre (hvis eleverne går i grundskolen).
4 π Praktisk Find et lokale i passende størrelse, hvor der er roligt, så I ikke bliver forstyrret. Sid omkring et bord, hvor der er god plads til alle, og hvor moderator og referent kan se alle deltagerne. Sørg for at rummet er rart at være i (lys, temperatur, udluftning, hygge mv.) og tjek, at alt det praktiske er i orden (fx referentens pc, eventuelt notepapir hos moderator, eventuelt flipover/tavle, hvis moderator har brug for dette i forløbet). Kom selv i god tid til at modtage deltagerne. Hav eventuelt vand, kaffe/te parat. Hvis der skal afsluttes med sandwich og frugt, skal I også have dette parat. π Spørgeguide Forbered hvordan et emne eller en problemstilling skal belyses ved at udarbejde en spørgeguide som en ramme og struktur for samtalen. Spørgeguiden fungerer som moderators (og referentens) guide til at strukturere og styre samtalen i fokusgruppen. Spørgeguiden kan være en form for tjekliste for at nå godt omkring et emne eller en problemstilling. Vær opmærksom på, at spørgeguiden skal formuleres med så åbne spørgsmål som muligt alternativt kan I nøjes med at formulere antagelser eller emneord, så moderator ikke bliver for bundet af spørgeguiden, så han eller hun overhører væsentlige ledetråde og nuancerede synspunkter fra deltagerne. Brug eventuelt sikkerhedsgruppen eller en anden relevant gruppe til at få input til spørgsmål og/ eller til at tjekke spørgeguiden af med. Tips til spørgeteknik og spørgeguide: Start samtalen med at introducere jer og hinanden (hvem er deltagerne, navn, klasse/hold, hvad de lige kommer fra (tjek ind)) Fortæl om samtalens emne, deltagernes rolle, moderators rolle og referentens rolle samt om forløbet Start med at indkredse et emne ved at lade deltagerne fortælle helt kort, om de kender til emnet, og bed dem dernæst om at fortælle mere og uddybe deres erfaringer, oplevelser og synspunkter Etablér øjenkontakt med den person, du stiller et spørgsmål og prøv at bevare kontakten så vidt muligt undervejs (for meget direkte og konstant øjenkontakt kan virke kunstigt) Afbryd kun hvis deltagernes forklaringer bliver for lange og uforståelige Nik og vis med kropssproget, at du er med på, hvad der bliver sagt, uden at vurdere og kommentere på indholdet Spørg ind og uddyb undervejs (undgå spørgsmål, der kan besvares med et ja eller nej) Opsummér for at skabe ro, overblik og for at afklare, om du har forstået hovedbudskaberne rigtigt Spørg åbent, om deltagerne har flere kommentarer til et spørgsmål eller til nogle af de andres synspunkter og oplevelser Gå videre til næste spørgsmål, der eventuelt vender problemstillingen på hovedet eller går mere i dybden med et emne De lidt sværere og mere dilemmafyldte spørgsmål, der går lidt tættere på deltagerne kan først stilles, når der er etableret en tryg stemning og samtalen er godt i gang Spørg ind til mulige løsningsforslag og ønsker hos deltagerne Afrund samtalen med lidt lettere og eventuelt mere generelle spørgsmål Afslut med smalltalk og feedback om det har været ok (tjek ud). I kan eventuelt benytte Skema til fokusgruppesamtale, der kan hentes på I udfylder selv skemaet med temaer og spørgsmål, samt tilføjer flere temaer, hvis det er nødvendigt. Referenten kan skrive noter fra fokusgruppesamtelen direkte ind i skemaet π Varighed En fokusgruppesamtale kan vare op til time. Det afhænger af deltagernes alder, antal deltagere, tid på dagen, emnet og stemningen i rummet.
5 Opfølgning på fokusgruppen Når fokusgruppesamtalen er forbi, renskrives referatet og bringes videre ind i den proces, som fokusgruppens synspunkter skal bidrage til. Skal der flere fokusgruppesamtaler til, der det en god ide at gennemføre dem i et vist tidsmæssigt flow, så viden og synspunkter fra fokusgrupperne kan bringe processen med fx UMV en videre. Overvej, om referatet fra fokusgruppen skal formidles til deltagerne eller til hele skolen. Alternativt er det vigtigt at overveje og være opmærksom på åbenhed omkring den proces, hvori fokusgrupperne indgår, samt hvornår og hvordan resten af skolen eller uddannelsesstedet informeres om proces, beslutninger og resultater. Etiske overvejelser For at skabe et fortroligt og trygt rum omkring fokusgruppesamtalen er det vigtigt, at deltagerne kender samtaleformen og processen, og at de trygt kan give deres meninger til kende, uden at blive vurderet og forfulgt for udtalelser under eller efter samtalen. Det kan være nødvendigt med konkrete og enkle regler, fx at man ikke afbryder hinanden og begynder at diskutere, men i stedet holder fokus på at uddybe et emne eller en problemstilling. Det kan også være nødvendigt at indgå en aftale om, at eventuelle personrelaterede problemstillinger ikke formidles videre uden for fokusgruppesamtalen, før den omtalte person er orienteret herom og indforstået hermed. Visse emner egner sig ikke til fokusgruppesamtaler. Det gælder fx personfølsomme emner og sager, konkrete episoder med mobning, vold eller anden form for mistrivsel blandt elever og studerende eller blandt personalet. Overvej om deltagerne i fokusgruppen skal være anonyme eller ej. Fordelen ved at være anonym deltager er, at man ikke behøver at være bange for at stillet til ansvar for synspunkterne efterfølgende. Det kan altså åbne op for synspunkter og oplevelser, der ellers ikke ville være kommet frem. På den negative side kan anonymiteten forhindre, at man efterfølgende kan få uddybet eventuelle synspunkter, og desuden kan anonymiteten få deltagerne til at være mindre kritiske eller konstruktive i deres synspunkter, løsningsforslag og attituder. Nogle personer er mere dominerende end andre. Moderator skal være opmærksom på, at dominansrelationer ikke virker generende for deltagerne, for samtaleforløbet og for belysningen af emnet. Opstår der uenighed eller en misstemning blandt deltagerne undervejs, eller afspores samtalen helt, kan det være nødvendigt, at moderator stopper samtalen og forsøger at finde ud af, hvad der er problemet, for eventuelt at kunne genoptage fokusgruppesamtalen med de samme deltagere eller med en ny konstellation eventuelt på et senere tidspunkt. Endelig er det vigtigt, at moderator samler op til sidst i samtalen og skitserer det videre forløb, samt gør opmærksom på, at de altid kan henvende sig med spørgsmål eller andet efterfølgende. Moderator skal også være opmærksom på, at deltagerne går trygge og veltilpasse fra fokusgruppesamtalen.
6 Skema til fokusgruppesamtale Fokusgruppesamtalens emne: Fokusgruppesamtale den: (dato) Deltagere i fokusgruppen: (fx antal, alder, afdeling) Moderator: (leder og styrer af fokusgruppesamtalen) Referent:
7 Tema : Spørgsmål Noter Opsamling
8 Tema : Spørgsmål Noter Opsamling
9 Tema : Spørgsmål Noter Opsamling
10 Tema : Spørgsmål Noter Opsamling
11 Tema : Spørgsmål Noter Opsamling
12 Tema : Spørgsmål Noter Opsamling 7
Fokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereDialogkort. Lav en køreplan for jeres UMV-forløb
Dialogkort Lav en køreplan for jeres UMV-forløb!!! Juni 2009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. +45 722 654 00 fax +45 722 654 01
Læs mereHvordan har du det i børnehaven?
Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej 40. DK -
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.
Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.
Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs mereVærktøj om Medarbejderudviklingssamtaler
Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereUMV Sådan! er et værktøj, som kan bruges til at udarbejde den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering
UMV Sådan! til ungdomsuddannelser UMV Sådan! er et værktøj, som kan bruges til at udarbejde den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (UMV). Skabelonen kan bruges af den gruppe, som er nedsat til at
Læs mereHvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø
i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereGuide til den gode dialogsamtale
Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til
Læs mereGODE RÅD TIL MØDELEDER
GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereDIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mereDIALOG # 5. Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre?
DIALOG # 5 Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering for
Undervisningsmiljøvurdering for Fuglsanggårdsskolen Dato: August 2017 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: August 2018 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering for
Undervisningsmiljøvurdering for Fuglsanggårdsskolen Dato: August 2016 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: August 2017 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereSkab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljø
Undersøgelse af undervisningsmiljø Indledning Denne undersøgelse af undervisningsmiljøet på Skærbæk Realskole skal bruges til at forbedre forholdene på skolen. Du skal derfor tage spørgsmålene alvorligt
Læs mereDIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?
DIALOG # 4 ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs merePatientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører
Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst
Læs mereDIALOG # 1. Eleverne sladrer om en lærer skal man gribe ind?
DIALOG # 1 Eleverne sladrer om en lærer skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDen Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål
Den Gode Klasse Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål Forældremøder Struktur og indhold Etik for møder i Den gode klasse Guide til ordstyrer Hvad er Den Gode Klasse? Den Gode Klasse er et forældrestyret
Læs merePlanlægning er en god idé
Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel
Læs mereGuide til Medarbejder Udviklings Samtaler
Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det
Læs mereDet gode møde. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
1 Det gode møde Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Gode råd til mødeforberedelsen... 4 Formål... 5 Mødetype/rammer... 5 Deltagere... 6 Mødeindkaldelse... 7 Afholdelse af mødet...
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs merepatientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører
patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs mereSkærbæk Realskole. Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse. Februar 2015
Skærbæk Realskole Spørgeskema Undervisningsmiljø 5. 10. klasse. Februar 2015 Indledning Denne undersøgelse af undervisningsmiljøet på Skærbæk Realskole skal bruges til at forbedre forholdene på skolen.
Læs mereVejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 20. marts 2013 Følgende egne emner indgår i resultatvisningen: Skolen og kammeraterne, Fakta, Generel tilfredshed, Undervisning, Kostskolelivet, Kost og køkken, Lektier,
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereHAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?
HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? Det har du nemlig lov til Ved du, at der er en lov, der handler om, hvordan du har det i skolen? Det er der, og den hedder Undervisningsmiljøloven.
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning
Læs mereBekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.
Bekymringssamtalen Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik Hav det overordnede formål med samtalen for øje: Tidlig/rettidig indsats Forandring Mobilisering af den unges egne og familiens
Læs mereundervisningsmiljø på ungdomsuddannelser
dcum.dk undervisningsmiljø på ungdomsuddannelser opgaver for ledelse og bestyrelse 3 Undervisningsmiljø på ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) udgiver dette materiale for at give
Læs mereDIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?
DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereSamarbejde. Fokusgruppeinterview. Drejebog til lederen og intervieweren. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Fokusgruppeinterview Forbedringsafdelingen Drejebog til lederen og intervieweren Fakta Mål: Varighed: At få et mere dybtgående kendskab til et tema og evt. ideer til forbedringer At få synliggjort
Læs mereDIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?
DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen
Læs mereDialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode
dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereProjekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til
Læs mereOmkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer
Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra
Læs mereFACILITERING Et værktøj
FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,
Læs mereTallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen.
Svarskema Undervisningsmiljøundersøgelsen Guldborgsund Ungdomsskole Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen. Enkelte punkter er ikke besvaret og enkelte
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering UMV Sydvestjyllands Efterskole 2016
Undervisningsmiljøvurdering UMV Sydvestjyllands Efterskole 2016 4 faser i UMM 1. Kortlægning af elevernes/de studerendes undervisningsmiljø 2. Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen
Læs mereDIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?
DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereVurdering og Handleplan
Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af jeres undervisningsmiljø. Dette værktøj hjælper jer til: 1. at
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 30. august 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Klasselæreren,
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereTrivselsmåling og Undervisningsmiljøvurdering på Bagsværd Skole 2016.
Bagsværd, januar 2017 Trivselsmåling og Undervisningsmiljøvurdering på Bagsværd Skole 2016. Vi har gennemført den nationale trivselsmåling på Bagsværd Skole i efteråret 2016. Trivselsmålingen består af
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereNår du skal forberede din MUS-samtale MUS
Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 31. august 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 31. august 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereDIALOG # 11. Hvem skal læreren være mest loyal over for eleverne eller forældrene?
DIALOG # 11 Hvem skal læreren være mest loyal over for Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereDIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?
DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereDIALOG # 2 ElEvErnE hører ikke EftEr hvad skal læreren gøre?
DIALOG # 2 Eleverne hører ikke efter Hvad skal læreren gøre? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereLedelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereTRIVSELSMÅLING /19 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Privatskolen i Frederikshavn, klassetrin Frederikshavn Kommune
TRIVSELSMÅLING 2018 2018/19 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Privatskolen i Frederikshavn, 0.- Frederikshavn Kommune Privatskolen i Frederikshavn, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2
Læs mereENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE
ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Ishøj Skole, klassetrin Ishøj Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Ishøj Skole, 0.- Ishøj Kommune Ishøj Skole, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater
Læs mereUMV /16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Den Nye Friskole, klassetrin Haderslev Kommune
UMV 2016 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Haderslev Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt på klassetrin 5
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereINDSKOLING 2018/19 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Rygaards Skole, klassetrin Gentofte Kommune
INDSKOLING 2018/19 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Rygaards Skole, 0.- Gentofte Kommune Rygaards Skole, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Brædstrup Skole, klassetrin Horsens Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Horsens Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Tved Skole, klassetrin Svendborg Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Svendborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt
Læs mere2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. N. Zahles Gymnasieskole, klassetrin Københavns Kommune
2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt på klassetrin 5 3.1 Tema
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Hundested Skole, klassetrin Halsnæs Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Halsnæs Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Grønnevang skole, klassetrin Hillerød Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Hillerød Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Islev Skole, klassetrin Rødovre Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Rødovre Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Korsvejens Skole, klassetrin Tårnby Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Tårnby Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Ganløse Skole, klassetrin Egedal Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Egedal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereDIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?
DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Klarup Skole, klassetrin Aalborg Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Klarup Skole, 0.- Aalborg Kommune Klarup Skole, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 22. juni 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Timerne
Læs mereOm værktøjet. Helt konkret er formålet med dette værktøj at
Om værktøjet Dette værktøj kan bruges, når der behov for at løse en konflikt mellem skole og forældre/elev vedrørende skolens håndtering af mobning. Værktøjet er således en hjælp til håndtering og forebyggelse
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 18. november 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klasselæreren, Timerne og undervisningen, Rammer 1, Sikkerhed Følgende institutioner indgår
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Kirkeskovsskolen, klassetrin Slagelse Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING / BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Kirkeskovsskolen, 0.- Slagelse Kommune Kirkeskovsskolen, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 20. februar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereDIALOG # 9. Hvilke konsekvenser skal det have at komme for sent?
DIALOG # 9 Hvilke konsekvenser skal det have at komme for sent? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune
UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT Rebild Efterskole, 9-10. klassetrin Rebild Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål
Læs mere1-8 KLASSE MÅLING JUNI /16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Tybjerg Privatskole, klassetrin Næstved Kommune
1-8 KLASSE MÅLING JUNI 20 2015/ BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Næstved Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt på
Læs mereUVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN /17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Carolineskolen, klassetrin Københavns Kommune
UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN 20 20/ BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Carolineskolen, 0.- Københavns Kommune Carolineskolen, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede
Læs mere2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Sydbornholms Privatskole, klassetrin Bornholms Kommune
20/1 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Bornholms Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt på klassetrin 5 3.1 Tema 1: Social
Læs mere