Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik."

Transkript

1 Bekymringssamtalen Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik

2 Hav det overordnede formål med samtalen for øje: Tidlig/rettidig indsats Forandring Mobilisering af den unges egne og familiens ressourcer til at iværksætte og vedligeholde forandring Forberedelse

3 Hvilke kilder til oplysninger om den unge og familien har du? (personer, institutioner, databaser, rapporter) Hvad er observeret? Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet

4 Person-data, familiedata, skole, job, omgangskreds, interesser, mål Trivsel, diagnoser Tidligere bekymrende situationer Risikofaktorer Ressourcer og beskyttelsesfaktorer (netværk, mål, interesser, foranstaltninger) Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet

5 Er der allerede andre myndigheder, institutioner eller personer ind over (mentor, psykolog, rådgiver etc)? Hvilke øvrige personer med konkret viden eller ekspertviden bør inddrages i det forberedende arbejde? Lærere Sundhedsperson ale Gadeplansarbejdere Andre? Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet

6 Udfyld så godt som muligt ressourceskemaet på forhånd Udfyld / justér skemaet i tværsektorielt samarbejde Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet

7 Formulér din bekymring så kort og præcis som mulig Bekymring vedrørende? Hvad helt præcist? Hvilke risikofaktorer ser du? Bekymring vedrørende konkrete hændelser? Hvad helt præcist? Hvilke risikofaktorer ser du? Bekymringer vedrørende gruppetilknytning og/eller negativ social indflydelse (bander, rockere, radikaliserede grupper) Hvad helt præcist? Hvilke risikofaktorer ser du? Det er vigtigt at du udtrykker det i en kort overskuelig overskrift som den unge og familien kan forstå Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet Præliminært formål med samtalen Udtryk bekymringen i korte overskrifter: konkret adfærd og relevante risikofaktorer Udtryk forandringsmål i korte overskrifter: Tilværelsesændring og beskyttelsesfaktorer Udfyld et eller flere kompetencehjul Forbered justerende og uddybende spørgsmål, der skal afklares med familien

8 Formulér mål så kort og præcis som mulig Hvad synes du der bør eller skal ske af forandring ift din bekymring Hvilke risikofaktorer skal modvirkes? Hvilke ressourcer og beskyttelsesfaktorer kan der trækkes på? Det er vigtigt at du udtrykker det i en kort overskuelig overskrift som den unge og familien kan forstå Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet Præliminært formål med samtalen Udtryk bekymringen i korte overskrifter: konkret adfærd og relevante risikofaktorer Udtryk forandringsmål i korte overskrifter: Tilværelsesændring og beskyttelsesfaktorer Udfyld et eller flere kompetencehjul Forbered justerende og uddybende spørgsmål, der skal afklares med familien

9 Gennemtænk forandring og mål ved hjælp af kompetencehjulet og dermed hvilken struktur du foregriber som god for din samtale Få gerne sparing på denne del af forberedelsen også Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet Præliminært formål med samtalen Udtryk bekymringen i korte overskrifter: konkret adfærd og relevante risikofaktorer Udtryk forandringsmål i korte overskrifter: Tilværelsesændring og beskyttelsesfaktorer Udfyld et eller flere kompetencehjul Forbered justerende og uddybende spørgsmål, der skal afklares med familien Fem trin i hjælpeprocessen

10 Forbered nogle afklarende spørgsmål til samtalen Hjælp til at få afprøvet dine antagelser, og få nye oplysninger Hvad tænker den unge og familien om dine overvejelser: bekymringen, målformuleringen og risikofaktorer Hvad kan den unge og familien bidrage med af yderligere information og vinklinger Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet Præliminært formål med samtalen Udtryk bekymringen i korte overskrifter: konkret adfærd og relevante risikofaktorer Udtryk forandringsmål i korte overskrifter: Tilværelsesændring og beskyttelsesfaktorer Udfyld et eller flere kompetencehjul Forbered justerende og uddybende spørgsmål, der skal afklares med familien

11 Overvej hvem der skal med ud over dig selv Den unge? En eller begge forældre? Andre ressourcepersoner og specialister (bør drøftes med forældrene og overvej om det kan vente til næste gang)? Så få som muligt Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet Præliminært formål med samtalen Udtryk bekymringen i korte overskrifter: konkret adfærd og relevante risikofaktorer Udtryk forandringsmål i korte overskrifter: Tilværelsesændring og beskyttelsesfaktorer Udfyld et eller flere kompetencehjul Forbered justerende og uddybende spørgsmål, der skal afklares med familien Samtalerammen Hvem skal deltage? Hvor skal samtalen finde sted?

12 Hjemme: familien føler sig tryg og er på hjemmebane Stationen: du har mere styr på samtaleforløbet (bliver ikke bedt om at gå, kan lettere tage separate samtaler) Ordentlige fysiske rammer betyder mere end mange tror for den gode samtale Det udtrykker respekt og medvirker til positivt mindset (et rodet og forladt lokale er en no-go). Uforstyrret, men ikke nødvendigvis stille God plads til alle Mulighed for at skrive Kaffe, te, vand Varighed Afhænger af sagen, antal deltagere, barnet/den unge minutter (men hav mulighed for at flytte bagkanten) Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet Præliminært formål med samtalen Udtryk bekymringen i korte overskrifter: konkret adfærd og relevante risikofaktorer Udtryk forandringsmål i korte overskrifter: Tilværelsesændring og beskyttelsesfaktorer Udfyld et eller flere kompetencehjul Forbered justerende og uddybende spørgsmål, der skal afklares med familien Samtalerammen Hvem skal deltage? Hvor skal samtalen finde sted?

13 Vigtig med grundig saglig forberedelse Gør det muligt at være effektiv mht at informere og have mest mulig viden parat Frisætter opmærksomheden til at lytte og iagttage Finde ud af hvor du selv står Er der noget du er i tvivl om mht sagen og den forestående samtale? Oplysninger du mangler? Udlægning, tolkning af de data og oplysninger du har? Procedure? Retsforhold? Forbered åbne spørgsmål til samtalen! Vigtig med grundig mental forberedelse: Kan udfordre dine værdier og normer (etik og moral) hvilke tror du? Kan berøre dig følelsesmæssigt hvordan tror du? Hvad kan blive svært at sige, spørge om eller gøre? Vigtig med kollegial sparring Hvad specielt kunne der være godt at få sparring på Tal sagen igennem med en kollega Både mht. sagen og mh.t det mentale Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet Præliminært formål med samtalen Udtryk bekymringen i korte overskrifter: konkret adfærd og relevante risikofaktorer Udtryk forandringsmål i korte overskrifter: Tilværelsesændring og beskyttelsesfaktorer Udfyld et eller flere kompetencehjul Forbered justerende og uddybende spørgsmål, der skal afklares med familien Samtalerammen Hvem skal deltage? Hvor skal samtalen finde sted? Personlig forhånds-refleksion Hvad kan du selv fagligt være i tvivl om? Hvad bliver personligt svært for dig? Hvilken sparing bør du opsøge på forhånd?

14 Overordnet formål Rettidig indsats Forandring Mobilisering ressourcer

15 Byd velkommen og præsenter dig eller jer selv Slå en venlig og hyggelig tone an med lidt small talk Udtryk positivt at det var godt at I lige kunne mødes Opstart Velkomst og præsentation

16 Forklar ganske kort om formålet med samtalen At den skal handle om en bekymring og hvad der kan gøres Hvor lang tid samtalen vil tage Hvem der skal deltage hvornår og hvordan Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet)

17 Uddyb hvad der er grunden og den konkrete anledning til samtalen Fortæl præcist og klart hvad der er observeret Undlad at generalisere til den unges personlighed ( han er en type som vi godt kender, hun har nogle træk som er foruroligende ). Hold dig til den konkrete adfærd og de konkrete situtationer der er observeret. Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet)

18 Forklar hvorfor du ser grunde til bekymring Er der noget klart ulovligt i adfærden eller situationen du går ud fra? Hvilke risikofaktorer ser du forbundet med adfærden eller situationen dvs hvilken uhensigtsmæssig udvikling de kan indikere Hvad tænker du der bør ske. Hvilke forandringer bør overvejes og indledes Ophør af konkrete adfærd Mere gennemgribende ændring af den unges tilværelse Formuleret ved hjælp af din analyse fra kompetencehjulet Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet)

19 Husk at det overordnede formål hele tiden er Rettidig indsats Forandring Mobilisering ressourcer I denne centrale del af samtalen skal du lade forældrene og den unge komme til orde: Hvordan ser de på På den konkrete situation og deler de bekymringen? Hvordan? Hvilke risikofaktorer ser de? Hvordan ser de på den unges og familiens generelle tilværelse Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet) Fælles dialog / afdækning Forældrenes og den unge syn på bekymringen og på risikofaktorer Fælles formulering af bekymringen? Eller uenighed?

20 I denne del af samtale skal I opsummere: hvad er i enige om og hvad er I uenige om Formuler kort og klart det I kan blive enige om (og tjek at alle faktisk er enige i formuleringen) Hvis der er enighed, så formulér kort og klart de forskellige synspunkter således at alle hver især kan genkende deres eget synspunkt Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet) Fælles dialog / afdækning Forældrenes og den unge syn på bekymringen og på risikofaktorer Fælles formulering af bekymringen? Eller uenighed?

21 Igen er det vigtigt at lade den unge og forældrene komme til orde Undersøg hvad de synes der skal gøres men hold sporet: Det skal handle om det der er grundlag for bekymringen Det skal handle om at tage ansvar for og stå inde for det man gør Det skal handle om mulig og realistisk forandring Det skal handle om motivation til forandring Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet) Fælles dialog / afdækning Forældrenes og den unge syn på bekymringen og på risikofaktorer Fælles formulering af bekymringen? Eller uenighed? Forandringsparathed og Handleplan Hvad forældre og den unge synes der bør/kan gøres Hvad du synes der kan/bør gøres - gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet Udform en handleplan gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet

22 Her klargør du din opfattelse af hvad der bør gøres I denne del af samtalen kan det være at du har fået flere nye vinkler og inputs som du nu må tage med i betragtning Tag udgangspunkt i din forhåndsanalyse Tag højde for de nye oplysninger og vinklinger Opsumér dit synspunkt på hvad der skal ske Brug hertil eksplicit eller implicit kompetencehjulet og dets systematik De fem skridt som handler om: Målet, kompetencer der skal i spil for at nå målet, personliggørelse, første skridt og basic five : Vil, kan, ydre muligheder, støtte, gør Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet) Fælles dialog / afdækning Forældrenes og den unge syn på bekymringen og på risikofaktorer Fælles formulering af bekymringen? Eller uenighed? Forandringsparathed og Handleplan Hvad forældre og den unge synes der bør/kan gøres Hvad du synes der kan/bør gøres - gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet Udform en handleplan gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet

23 Her skal I så vidt muligt lave give handleplanen en fælles udformning Du må meget gerne være guidende her men forhold dig hele tiden nysgerrigt undersøgende og åben over for den unges og forældrenes input Vær guidende ved hjælp af kompetencehjulets systematik Målet, kompetencerne De fem skridt for hver kompetence giver en gennemskuelig køreplan for forandringen basic five sikrer realisme og motivation Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet) Fælles dialog / afdækning Forældrenes og den unge syn på bekymringen og på risikofaktorer Fælles formulering af bekymringen? Eller uenighed? Forandringsparathed og Handleplan Hvad forældre og den unge synes der bør/kan gøres Hvad du synes der kan/bør gøres - gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet Udform en handleplan gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet

24 Opstart Velkomst og præsentation Opsummér kort hvad I har fundet frem til og hvad der skal gøres Aftal opfølgning Om I skal mødes igen Hvad du har pligt til at gøre mht opfølgning og hvordan du vil gøre det Hvad familien kan/bør gøre mht opfølgning og information Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet) Fælles dialog / afdækning Forældrenes og den unge syn på bekymringen og på risikofaktorer Fælles formulering af bekymringen? Eller uenighed? Forandringsparathed og Handleplan Hvad forældre og den unge synes der bør/kan gøres Hvad du synes der kan/bør gøres - gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet Udform en handleplan gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet Opsummering

25 Kollegial sparring er tit noget der er svært at få/tage sig plads til i en travl hverdag 15-minuttes modellen er systematisk og tager ikke lang tid Første fem minutter er dine (kollegerne siger ikke noget men lytter kun): Fortæl om samtalen Fortæl om udfordringer fagligt og/eller personligt Formuler kort hvad du gerne vil have sparing på Næste fem minutter er kollegernes (du siger ikke noget men lytter kun) Giv sparring på lige præcis det du/i er blevet bedt om og ikke andet Sidste fem minutter er dine Reflekter på baggrund af sparring hvad du vil arbejde med hhv gøre fremover Formulér dette i en kort og klar overskrift Herefter kan kollegerne Brug aldrig mere end 3 x 5 minutter det handler om at blive skarp til at formulere det man har på hjerte og sparring Giv dig tid til refleksion efter samtalen Hvilket forløb fik samtalen Hvilke konkrete nye inputs og vinkler til sagen Hvad lærte du generelt om at have sådanne samtaler 15 minutters sparing med én eller flere kolleger

26 Det er meget vigtigt for den unges og familiens motivation at du gør det du har lovet og rapporterer om det Lov / påtag dig ikke mere end du kan overholde og/eller har mulighed for at gøre noget ved Generelt Følg sagen fremover i den systematiske og foreskrevne opfølgningsprocedure og ved hjælp af de givne rapporterings- og databasesystemer Konkret Udfør det konkrete opgaver som du har påtaget dig, hhv lovet den unge og familien og rapportér tilbage om hvordan det går med det

27 Bekymringssamtalen Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik TAKE AWAY Fire centrale elementer: forberedelse, selve samtalen, refleksion og sparring, opfølgning Kompetencehjulet kan bruges til både at systematisere forberedelsen, selve samtalen og den efterfølgende refleksion, sparring og opfølgning

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Binde det hele sammen. trivsel. Adfærd og situationer. Tilhør og påvirkninger

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Binde det hele sammen. trivsel. Adfærd og situationer. Tilhør og påvirkninger Bekymringssamtalen trivsel Binde det hele sammen Bekymringssamtalen Forandringssamtalen baseret på at identificere risikofaktorer og dermed faktisk også beskyttelsesfaktorer trivsel Personfaktorer Omverdensfaktorer

Læs mere

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen Hjælpe den anden til: At lytte efter forandringsparathed I den motiverende samtale lytter man efter den andens parathed til at forandre sig selv og/eller forandre sin tilværelse Man lytter efter den andens

Læs mere

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen Samtale stil: Generelt Kontaktskabende og åben Informativ og undersøgende Støttende og konfronterende Anerkendende ressourceorienteret (se også: Vi skal tale sammen) Samtalestil : generelt Kontaktskabende

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen Motivation til Det der sker i mit liv er ikke bare noget der sker for mig. Jeg er selv med til at få det til at ske Jeg kan ændre/udvikle den jeg er og det jeg gør Den unge er ikke selv motiveret til at

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen Uanset vores livshistoriske baggrund vores aktuelle situation eller tilstand (herunder diagnose) stræber vi alle efter at være med til at opbygge en god nok tilværelse for os selv og for hinanden. En god

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen Vinduer Hver kompetence er så at sige et vindue man kan åbne og gå i dybden med F.eks. en ung pige som gerne vil have at også det sociale fungerer på sin uddannelse 1 Den helt umiddelbare tilværelses-situation

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Jeg jo ikke lige psykolog men

Jeg jo ikke lige psykolog men Jeg jo ikke lige psykolog men v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø: Hvad er det for

Læs mere

1. dag - Modul 1A. Velkomst og præsentation. Indflydelse og interessevaretagelse. Frokost (kl. 13-14) TR-spillet. Arbejdstid. Middag (kl.

1. dag - Modul 1A. Velkomst og præsentation. Indflydelse og interessevaretagelse. Frokost (kl. 13-14) TR-spillet. Arbejdstid. Middag (kl. 1. dag - Modul 1A Velkomst og præsentation Indflydelse og interessevaretagelse Frokost (kl. 13-14) TR-spillet Arbejdstid Middag (kl. 18-19) Overraskelse (kl. 19.30-21) 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul

Læs mere

LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16

LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16 LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16 Dagtilbud Holbæk VELKOMMEN OGSÅ TIL NYE TOVEHOLDERE AL 2016 NU SKAL VI SIKRE EN GOD FÆLLES OPSTART OG REALISTISK PLANLÆGNING AF AL I 2016 Fordi vi har lært hvad der er udfordrende:

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

SAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED. Kristina Venø Chef for analyse og evaluering

SAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED. Kristina Venø Chef for analyse og evaluering SAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED Kristina Venø Chef for analyse og evaluering DAGSORDEN Kort om projektet Læringspunkter midtvejs i projektet Pointer om de lediges oplevelser og perspektiver

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Stresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C

Stresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C Stresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C Opgave A: Den personlige anti-stress plan 1. Start med at hele plenumgruppen er samlet. Kig på listen med input

Læs mere

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser 1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 4. temadag 20. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune Ledelsesforløb

Læs mere

Jeg jo ikke lige psykolog men

Jeg jo ikke lige psykolog men Jeg jo ikke lige psykolog men v/ Arbejds- og Organisationspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø:

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj.

Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj. Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj. Værdier for fælles personalepolitik i Distrikt Østerhøj: Respekt anerkendelse Udvikling faglighed Initiativ engagement Loyalitet ærlighed Humor arbejdsglæde

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Faglig refleksion. Dagtilbud Hasle (d ) Af Lykke Mose, Erhvervspsykolog, Perspektivgruppen. Tlf.

Faglig refleksion. Dagtilbud Hasle (d ) Af Lykke Mose, Erhvervspsykolog, Perspektivgruppen. Tlf. Faglig refleksion Dagtilbud Hasle (d. 24.09.16) Af Lykke Mose, Erhvervspsykolog, Perspektivgruppen lykke@perspektivgruppen.dk Tlf. 2684 2195 Kært barn har mange navne og dertil knyttet mange mentale modeller

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi

Læs mere

Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen

Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen Gældende fra den 15. august 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med trivsel, positive relationer, faglighed og god adfærd, hvor

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Hvad kræves af dig som samordner:

Hvad kræves af dig som samordner: Hvad kræves af dig som samordner: Kunne beherske neutralitet i forhold til familien og forvaltningen Holde dig fri af familiens konflikter og alliancer Kunne afholde sig fra at give personlige mening til

Læs mere

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter. Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Velkommen. Observationer som kvalitetsudvikling" Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune

Velkommen. Observationer som kvalitetsudvikling Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune Velkommen Observationer som kvalitetsudvikling" Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/hoersholm-kommune/ Den gode undervisning

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Tilværelsespsykologi Radikalisering

Tilværelsespsykologi Radikalisering Handouts til oplæg på Radikaliseringskonferencen 09-11- 2015 Yderligere oplysninger, herunder praktiske redskaber, henvisninger til bøger om tilværelsespsykologi, samt teoretiske artikler om den her præcenterede

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE

PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE Oplæg PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE Status, august 2017 Vist den 18. september handicaprådet Udarb af Elsebeth Kirk Muff ekm@sus.dk BAGGRUND OG PROCES Baggrund Mål: Tidligt blik for de børn

Læs mere

JOBRETTET SAMTALE LOGBOG. Navn: Jobcenter:

JOBRETTET SAMTALE LOGBOG. Navn: Jobcenter: JOBRETTET SAMTALE LOGBOG Navn: Jobcenter: INTRODUKTION Velkommen til projekt Jobrettet samtale. Denne logbog indeholder værktøjer, skabeloner og ark, som du vil få brug for i forløbet. Medbring logbogen

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015 Til Barn og Unges Beste Konference Norge 2015 Dagens agenda Fælles værdigrundlag Forebyggelsesstrategien Netværksmødet en ramme At skabe tryghed og sikkerhed Dialogen på netværksmødet Selve mødet helt

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle

Læs mere

SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ

SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ PROGRAM Mental sundhed hvad er vigtigt Opkvalificering af viden omkring sårbare unge Beredskabsplaner

Læs mere

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN

TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN FORMÅL At give barnet de bedste forudsætninger for en god overgang ved at give relevant information om barnets trivsel, udvikling og læring via overgangsskemaet. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer

Læs mere

Guide til den gode dialogsamtale

Guide til den gode dialogsamtale Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

trivsels metode BARNETS NAVN:

trivsels metode BARNETS NAVN: trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af

Læs mere

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Ingeniørhøjskolen i Århus

Ingeniørhøjskolen i Århus Ingeniørhøjskolen i Århus Vejledning for Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) 03. marts 2006 1. INTRODUKTION TIL MUS 1.1 Hvad er en medarbejderudviklingssamtale? 3 1.2 Fordele ved en medarbejderudviklingssamtale

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

Forberedelses- og samtaleskema

Forberedelses- og samtaleskema Forberedelses- og samtaleskema MUSfor: Medarbejder Stilling Dato for samtalen: Leder: Introduktion til anvendelse Forberedelses- og samtaleskemaet er tænkt som: En hjælp til dig som forberedelse til samtalen

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark Beskæftigelsesregion Syddanmark Netværksmøde om implementering af føp/fleksreformen 13.dec. 2012 Beskæftigelsesregion Syddanmark Program for workshops 13.00-13.30: Drøftelse af opgaver og opmærksomhedspunkter

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere