Landzonetilladelse. Jens Jürgensen Juhl Fasanvej Haderslev. Mail:

Transkript

1 Jens Jürgensen Juhl Fasanvej Haderslev Mail: Haderslev Kommune Teknik og Miljø Plan og Byg Simmerstedvej 1A, 1. sal, 6100 Haderslev Tlf oktober 2015 Sagsident: 15/26370 Sagsbehandler: Søren-Peter Andersen Dir. tlf Landzonetilladelse Afgørelse: Haderslev Kommune meddeler hermed - jfr. Planlovens 35 - tilladelse på din landzoneansøgning: opføre etplans længdehus 220 m2 på adressen: OKSBØLVEJ 43, 6100 Haderslev, matr. 164a Fredsted, Gl. Haderslev. Vilkår: farven på huset skal være mørkegrå. De levende hegn vest, nord og øst for huset skal bevares. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for 3 år jfr. 56. Tilladelsen kan forventes offentliggjort på Haderslevs Kommunes hjemmeside torsdag i uge 44 DETTE ER IKKE EN BYGGETILLADELSE Vær derfor opmærksom på, at byggeriet ikke må igangsættes før der er søgt og opnået byggetilladelse ved Haderslev kommune Plan og Byg Simmerstedvej 1A, 1., 6100 Haderslev. Mail: byg@haderslev.dk Lovgrundlag Planloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af med senere ændringer. Lovens skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealplanlægningen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre - og plantelivet. Afgørelsen er truffet efter 35, stk. 1 i lov om planlægning. Efter 35 må der i landzone ikke foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændringer i anvendelsen af bestående bebyggelse og bebyggede arealer uden forudgående tilladelser fra kommunalbestyrelsen. Redegørelse: Der er ansøgt om tilladelse til at opføre et nyt stuehus på 220 m2, da det gamle (også 220 m2) er brændt. Det nye stuehus placeres ca. 35 m mod øst på et plateau, hvorved huset dels kommer længere væk fra motorvejen, der ligger ca. 700 m væk dels skærmes af et levende hegn og afstanden til naboejendommen (Oksbølvej 27) øges, hvilket af ansøger findes hensigtsmæssigt ift. brandsikring. Det nye stuehus ønskes opført som et etplanslængdehus med fladt tag for med murede facader. Huset ønskes opført med fladt tag og facade i mursten (enten mørkegrå eller vandskuret hvidt) Det ansøgte er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i 36 eller 37, hvorfor der kræves tilladelse efter 35, da ejendommen ligger i landzone. Dog følger det af Natur og miljøklagenævnets praksis at nedbrændte stuehuse kan forventes genopbygget. Her er placeringen dog ændret og placeret længere væk end de ca. 20 m der normalt tillades, hvorfor det ansøgte er omfattet af 36 stk. 2.

2 Kort 1: Luftfoto Kort 2: oversigtskort med ny placering Facadetegninger (nord er dog Nordvest, Syd er Sydøst osv.) Ejendommen er i BBR/ESR registreret som en landbrugsejendom med et grundareal på m 2. De tilbageblevne driftsbygninger (der ifølge BBR er opført i 1880) udgør ca. 600 m2. Ejendommen er ifølge BBR tilsluttet alment vandværk og der er ikke registret et afløb for spildevandet. Ejendommen er ikke omfattet af lokalplan eller kommuneplanrammebestemmelser. I forhold til vandplan Lillebælt/Jylland og vandplan Vadehavet: Retningslinje 40): Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger.

3 I forhold til kommuneplanen for Haderslev kommune (Kommuneplan 2013) er ejendommen berørt af følgende temaer: 1) Værdifulde landskaber retningslinje I områder der er udpeget som værdifuldt landskab skal landskabshensynet tillægges stor vægt. De værdifulde landskaber skal som hovedregel friholdes for nye tekniske anlæg, byudvikling og nye bebyggelser, der skæmmer landskabet eller forringer de visuelle -, kulturhistoriske eller oplevelsesmæssige værdier. Et eventuelt nødvendigt byggeri eller anlæg skal placeres og udformes med særlig hensyntagen til landskabet. Området er beskrevet således: Stedbetegnelse: Haderslev Dam Bonitet: Særlig Værdi Overfladeformer: Tunneldalen gennem Haderslev Fjord og Haderslev Dam er med sine næsten 30 km blandt landets største og længste dalkomplekser. Tunneldalen vest for Haderslev består af den opstemmede Haderslev Dam, søen i Hindemaj, Stevningdam og Ladegård Eng. Tunneldalen har meget karakteristiske sideforgreninger, der flere steder har karakter af dybe kløfter. Siden middelalderen har man ved opstemning af Tørning Å udnyttet vandet til at drive forskellige former for mølleri ved Tørning og Christiansdal. Det er disse opstemninger af vandet, der har skabt søerne Stevning Dam og Haderslev Dam. Landskabet omkring tunneldalsystemet er et storbølget/bakket morænelandskab med store åbne marker vekslende med store løvskove. Omkring tunneldalens sider falder terrænet stejlt ned mod dalbunden. Overfladeelementer: Tunneldalsystemet præges af åer, skovvandløb, kilder, søer og skove vekslende med intensivt og ekstensivt dyrkede områder. Mange steder er dalens stejle skrænter og kuperede terræn uegnet til landbrug, og der er derfor store gamle løvskove omkring tunneldalen, hvoraf Pamhule Skov er den største. Området er vekslende landbrugsland og skovlandskab med kun lidt bebygget. Landbrugsejendommene er store og ligger primært langs landevejene og i landsbyer. Området lige omkring Tørning Mølle og Christiansdal fortæller på flere måder historien om Sønderjyllands første industri, en industri som havde tilknytning til vandressourcerne: Ved Tørning ligger resterne af én af de mægtigste middelalderborge i Sønderjylland, hvortil har knytttet sig en vandmølle. Tørning Mølle fortsatte efter borgens ophør som et fornemt industrianlæg med bygninger fra flere epoker. Industrianlægget Christiansdal anlagdes i 1700-tallet, hvoraf kun et lille elektricitetsværk fra 1920'erne er tilbage. Af tekniske anlæg løber motorvejen midt gennem området og øst for Vojens er et dobbelt højspændingstracé. Sammenfattende karakteristik: Hele området er præget af stor landskabelig skønhed med varieret terræn, store skove vekslende med åbne arealer og nærhed til vand. Især tunneldalen med Haderslev Dam, Hindemaj, Stevningdam og Ladegård Eng har stor landskabelig og naturmæssig oplevelsesværdi. Det kuperede terræn, de meget store skove og den spredte bebyggelse får området til at virke som et uforstyrret skovlandskab. Boniteringsbegrundelse: Vigtigt rekreativt grønt bånd mellem byerne Haderslev og Vojens. Stor landskabelig oplevelsesværdi med mange flotte udsigter over tunneldal og løvskove. Der er foretaget nabohøring jfr. 35 stk. 4. Der er ikke indkommet bemærkninger. Haderslev Kommune har i 2013 (umiddelbart efter branden) efter forespørgsel vurderet at den ansøgte placering ville kunne imødekommes. Vurdering: I forhold til Planlovens generelle sigte om at modvirke spredt bebyggelse i det åbne land vil det ansøgte delvis konflikte, da det flyttes væk fra de nuværende bebyggelsesarealer. I forhold til naboerne s bemærkninger vil det ansøgte næppe konflikte, da der ikke har været nogen. I forhold til 1) vurderes det, at der ikke er konflikt, da det nye stuehus er i et plan (og dermed ikke rager op over de mange levende hegn i området) og da der stilles vilkår om at huset skal være mørkegrå (som anført i ansøgningen) og at de nuværende levende hegn som vist på kort 2 skal

4 bevares. Herved vil de visuelle påvirkninger blive mindsket, hvorved oplevelsen af landskabet som et skovlandskab kan bevares. Afstanden fra den nuværende bebyggelse til østsiden af den slørende beplantning er ca. 28 m. Såfremt at bygningen skulle flyttes tættere på de tre længer skulle den slørende beplantning fjernes. I henhold til EF-habitatdirektivets bilag IV er en række dyre- og plantearter strengt beskyttede. På baggrund af Naturstyrelsens oversigt over bilag IV arter i Danmark og ud fra oplysninger om deres udbredelse, krav til levesteder og foreliggende oplysninger om kendte lokale forekomster er der foretaget en vurdering af projektets mulige påvirkning af arterne. Det vurderes, at projektets aktiviteter ikke vil medføre væsentlig negativ påvirkning af levesteder og bestande af danske bilag IV arter, idet der ikke sker ændringer i arealanvendelsen, etableres anlæg, eller forekommer udledninger, som kan antages at ville få sandsynlig væsentlig negativ indflydelse, der yderligere vil påvirke de beskyttede arter. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves dog ikke. Øvrige forhold Hvis der under arbejdet dukker fortidsminder op, skal arbejdet straks standses og Haderslev Museum skal kontaktes. Efter Museumslovens 25 kan den, der udfører et jordarbejde, forud for igangsætningen, anmode museet om en udtalelse om, hvorvidt arbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af fortidsminder. Hvis der dukker forurenet materiale op (f.eks. jord med kemikalierester, affald eller kemikalieemballage) skal arbejdet straks standes og kommunen skal kontaktes. Klagemulighed Haderslev Kommunes afgørelse kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. klagevejledning. Tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. For spørgsmål kontakt undertegnede på sopa@haderslev.dk eller telefon Venlig hilsen Søren-Peter Andersen Kopi af afgørelsen til: Danmarks Naturfredningsforening (dn@dn.dk) Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité v/ Bent Karlsson, (bent.karlsson@mail.dk) Skattecenter Haderslev, (ejendomsvurdering.grundvaerdi@skat.dk) Friluftsrådet v. M. Martinsen (m.martinsen@mail.tele.dk) Dansk Ornitologisk Forening (natur@dof.dk) Naturstyrelsen (nst@nst.dk) Dansk Fritidsfiskerforbund (teamstr@gmail.com) Provas (kaja@provas.dk)

5 KLAGEVEJLEDNING Lov om planlægning. Afgørelser truffet i henhold til 35, stk. 1 i lov om planlægning, (jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af med senere ændringer) kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. 58, stk. 1 nr. 1. Klageberettigede efter 58 er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald, jf. 59, stk. 1. Klageberettigede er endvidere jf. 59, stk. 2, landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af: at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage skal være indgivet inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles eller offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag, jf. 60, stk. 1 i Lov om planlægning. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Et indbetalt gebyr tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. De særlige forhold, som kan begrunde en undtagelse, er f.eks. borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Ligeledes for borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser eller borgere med sprogvanskeligheder, hvor hjælp og vejledning fra myndigheden eller nævnet ikke konkret vurderes at være en egnet løsning. Der kan således foreligge særlige forhold for nogle borgere fra de nævnte grupper, der gør, at borgeren ikke kan anvende digital selvbetjening. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Hvis du ønsker kommunens eller klagemyndighedens afgørelse prøvet ved domstolene, skal du anlægge sag inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. For afgørelser, der er offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen, jf. 62 i Lov om planlægning. Der henvises i øvrigt til Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside