Blandt arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark
|
|
- Pernille Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Debat Er det virksomheden, der er patienten? Tage Søndergård Kristensen Det har i mange år været god latin, at det er virksomheden der er patienten, og at forebyggelse er bedre end behandling. I denne debat-artikel udfordres begge opfattelser. Blandt arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark er der uenighed om mange ting, men én ting synes at ligge fast: Hvis man skal forbedre de ansattes helbred og trivsel, så gælder det om at forbedre arbejdsmiljøet og ikke om at fokusere på den enkelte. Denne opfattelse hænger sammen med en anden, nemlig at det er bedre at forebygge end at helbrede. Begge udsagn forekommer så selvindlysende, at det ikke skulle være nødvendigt at argumentere for dem. Dertil kommer, at der også er tale om politisk korrekte opfattelser. Vi er jo alle modstandere af at individualisere problemerne og dermed placere ansvaret eller endnu værre: skylden på den enkeltes skuldre. For at undgå misforståelser skal jeg pointere, at jeg selv har været eksponent for den nævnte holdning i mange år. Imidlertid har man i de senere år kunnet iagttage nogle udviklingstendenser, som bør være med til at udfordre vores konventionelle visdom. Det drejer sig dels om tre markante udviklinger på arbejdsmarkedet og dels om nogle klare tendenser i interventions forskningen på det psykosociale område. Før jeg går nærmere ind i disse tendenser, vil jeg skære ud i pap, hvad den konventionelle visdom går ud på. Den illustreres i figur 1 på næste side. Ifølge denne simple model som primært retter sig mod det psykiske arbejdsmiljø kan man sætte ind på tre hovedområder, når man vil forbedre arbejdsmiljøet og/eller de ansattes helbred og velbefindende: 1. Forbedringer af arbejdets organisering, job-faktorer, ledelsesformer etc. 2. Indsatser, der retter sig mod relationerne på arbejdspladsen. Der kan være tale om forbedret konfliktløsning, indsatser mod vold og mobning, træning i kommunikation og aktiv lytning osv. 3. Indsatser, der rettes mod den enkelte, fx træning i stress management, fraværssamtaler, coaching og afspændingsteknikker. For alle tre områder gælder det, at man kan arbejde med primær forebyggelse (sætte ind, før der er opstået stress, højt fravær, konflikter osv) eller med sekundær forebyggelse (sætte ind blandt de mobbede, blandt personer med stress eller udbrændthed eller blandt dem med højt sygefravær). Det er min påstand, at den konventionelle visdom går ind for aktiviteter under A og til nød B, mens man er skeptisk over for eller direkte imod de øvrige former for indsats (C, D, E, F). Tidsskrift for ARBEJDSliv, 10 årg. nr
2 Figur 1. Forskellige former for psykosociale indsatser på arbejdspladsen. Typer af indsatser: Primær forebyggelse Sekundær forebyggelse Indsatser vedrørende arbejdets organisering A Fx: Skabelse af jobs med indflydelse og udviklingsmuligheder D Fx: Etablering af en systematisk politik for arbejdsfastholdelse af langtidssyge Indsatser rettet mod de interpersonelle relationer B Fx: Træning i konfliktløsning og kommunikation for alle ansatte E Fx: Skabelse af støttegrupper for mobbede kolleger Indsatser rettet mod den enkelte ansatte C Fx: Kurser i individuel stresshåndtering og meditation F Fx: Psykologbistand til ansatte, der er gået ned med stress Som nævnt er der tre udviklingstendenser på arbejdsmarkedet, som udfordrer vores hævdvundne holdninger. Den første har noget at gøre med den stærkt stigende forandringshastighed, der gør, at en arbejdsplads ikke længere kan betragtes som en stabil størrelse, som man kan forbedre. Den anden har at gøre med, at de vigtige arbejdsmiljøfaktorer fremover ser ud til at være relationelle og i et vist omfang også individuelle. Og den tredje tendens kan sammenfattes under overskriften: Det grænseløse arbejde. Lad os tage forandringshastigheden først. I de senere år har jeg i forbindelse med nogle igangværende forløbsundersøgelser haft nogle nærmest surrealistiske oplevelser. I reglen har vi lavet nogle faste og gensidigt forpligtende aftaler med de medvirkende virksomheder, det vil sige med både ledelsen og de ansattes repræsentanter. Når vi så er vendt tilbage efter 1-2 år i forbindelse med en ny undersøgelsesrunde, er det hændt, at man har fortalt os, at vi har henvendt os til de forkerte. Vi er ikke med i nogen undersøgelse. Hvem er I? osv. Andre gange har man med møje og besvær kunnet grave gamle aftaler og referater frem, men man har ikke følt sig egentligt forpligtet, da de mennesker, der lavede de oprindelige aftaler, har været over alle bjerge. I atter andre tilfælde har de deltagende afdelinger været nedlagt, omstruktureret, slået sammen med andre eller ændret på andre drastiske måder. Disse lidt tilfældige oplevelser begyndte at få mig til at tvivle på en af de fundamentale betingelser for, at det giver mening at betragte arbejdspladsen som den relevante patient, nemlig at arbejdspladsen har en så stor stabilitet over tid, at det giver mening at arbejde systematisk med at forbedre arbejdsmiljøet på den pågældende arbejdsplads. For at tage en nærliggende parallel: Giver det mening at forbedre indeklimaet i en bygning, der om kort tid skal rives ned? Mine usystematiske iagttagelser er for ny ligt blevet bekræftet af en mere systematisk analyse gennemført af Ole Olsen m.fl. (2008). I deres gennemgang af fire store interventionsundersøgelser (tre danske og en svensk), der omfattede mere end 100 arbejdspladser, viser forfatterne, at gennemgribende og hyppige forandringer mere er reglen end undtagelsen. Alt i alt er der tale om en meget lang liste over forandringer, som anfægter antagelsen om arbejdspladsen som en stabil enhed: Strukturelle ændringer, privatisering, sammenslutninger af afdelinger eller arbejdspladser, downsizing eller outsourcing, geografiske flytninger, stor udskiftning af medarbejdere, nye ledere og/ eller mellemledere, nye ejere eller lukning. Dertil kommer på visse områder, at kon- 110 Er det virksomheden, der er patienten?
3 kurrencen om offentlige opgaver udbudt i licitation medfører ustandselige personalemæssige eller organisatoriske ændringer. Den anden udvikling, som man kan iagt tage i disse år, kan kort beskrives som en udvikling fra dig og dit job til dig og de andre. Den har vist sig i en lang række forskningsprojekter på den måde, at de relevante faktorer i forbindelse med forhold som stress, udbrændthed, fravær og tidlig afgang fra arbejdsmarkedet ikke i så høj grad er job-faktorer (som fx lav indflydelse, højt tempo, repetitivitet eller lignende). I dag ser vi, at det er de relationelle faktorer, der har størst betydning for de ansattes helbred og velbefindende. Det er faktorer som høje følelsesmæssige krav, lav social støtte, manglende anerkendelse, ringe ledelseskvalitet, lav forudsigelighed, konflikter, mobning, vold osv. Disse faktorer har ikke strukturel karakter, men udspringer af relationer til kolleger, ledere, klienter eller kunder. Man kan kort sige, at vi er hinandens arbejdsmiljø. (Se fx Lund et al. 2005; Rugulies et al. 2007; Ylipaavalniemi et al. 2005). Disse nye faktorer viser blandt andet deres store betydning på den måde, at arbejdspladser, der på papiret laver det samme, og som er underlagt de samme formelle regler og strukturer, har vidt forskelligt arbejdsmiljø. Et eksempel herpå er børnehaverne i det nys afsluttede VIPS projekt, som alle ligger i den samme kommune, men hvor arbejdsmiljøet spænder fra yderst ringe til fremragende (Sørensen et al. 2008). Den tredje tendens er som nævnt udviklingen mod det grænseløse arbejde (Allvin et al. 2006). Grænseløsheden vedrører først og fremmest tid og sted. Vi kan arbejde alle steder og i alle døgnets timer. Dertil kommer, at grænserne mellem personen som ansat lønarbejder og som privat person bliver udviskede. Flere og flere personlige egenskaber så som fleksibilitet, empati og handlekompetence bliver anset for at være relevante for arbejdspladsen (Sennett 1999). I en tankevækkende artikel diskuterer Allvin og Aronsson (2003), hvad denne udvikling betyder for vores grundlæggende forståelse af begrebet arbejdsmiljø. En af deres pointer er, at arbejdsmiljøbegrebet forudsætter, at der findes nogle omgivelser (som vi kalder arbejdsmiljø), som eksisterer uafhængigt af den ansatte, og som påvirker denne positivt eller negativt. Sådan er det imidlertid ikke mere. Det grænseløse arbejde indebærer lige præcis, at disse identificerbare omgivelser er forsvundet. Allvin og Aronsson skriver, at i mange jobs er der en tendens til, at de eksternt organiserede arbejdsbetingelser så at sige har flyttet sig og nu befinder sig inde i den ansattes eget hoved (2003, 107). Og de konkluderer: Når arbejdets betingelser ikke viser sig som uafhængige omgivelser men som personligt strukturerede kompetencer, så synes det velbegrundet at hævde, at der ikke er noget arbejdsmiljø, i det mindste ikke i den almindelige betydning af begrebet (2003, 107). Den foreløbige konklusion er altså, at arbejdspladsen ikke blot er omskiftelig og under stadige forandringer, men at den grundæggende ide om arbejdsmiljøet som noget derude, der omgiver den ansatte, ikke holder længere. Og dertil kommer så, at de ansatte i vidt omfang er hinandens arbejdsmiljø til en vis grad uafhængigt af de eksisterende strukturer. For mig at se, bør disse forhold få os til at reflektere kraftigt over vores grundlæggende ideer om virksomheden som patienten. At der noget galt med vores tænkning, bekræftes da også af den internationale interventionsforskning. Her finder man et underligt paradoks. De allerfleste forfattere Tidsskrift for ARBEJDSliv, 10 årg. nr
4 af oversigtsartikler om psykosociale interventioner er nemlig principielle tilhængere af den konventionelle visdom. De går ind for den form for interventioner, der befinder sig under kategori A i figuren ovenfor: Primær intervention, der går ud på at ændre strukturelle og organisatoriske forhold i arbejdet. Som mange af dem skriver, er det jo intuitivt det rigtige at forbedre de bagvedliggende forhold, som er årsager til dårlig trivsel og helbred, i stedet for at lappe på systemet ved at fokusere på individuelle faktorer. Men det paradoksale er, at de selv samme forfattere nødtvungent må konkludere, at der er meget lidt samlet forskningsmæssig belæg for, at organisatoriske interventioner har nogen positiv effekt. Faktisk er der væsentlig bedre evidens for, at individuelle interventioner har de ønskede virkninger (Semmer 2006; Kelloway et al. 2008; Parkes & Sparkes 1998; van der Klink et al. 2001). Kelloway et al er meget ærlige omkring dette paradoks: De skriver, at de både ideologisk og moralsk går ind for de primære organisatoriske interventioner. Men de indrømmer ikke desto mindre, at forskningen modsiger deres holdning (Kelloway et al. 2008, 433). Desværre slutter de så deres tankerække her. Tilsyneladende har de hverken nogen forklaring på paradokset eller nogen løsning på den manglende konsistens i deres egne tanker. Mit bud på en forklaring er altså, at når man baserer sig på et forældet arbejdsmiljøbegreb, et urealistisk billede af arbejdspladsers stabilitet og en forkert opfattelse af, hvilke faktorer i arbejdet der giver problemer med helbred og trivsel, ja så skal det gå galt. Og det gør det så også. Her vil de fleste så spørge: Hvad er løsningen på problemet? Det korte svar er, at vi skal droppe den konventionelle visdom og vælge de indsatser og interventioner, der bedst passer til både problemets karakter og til den kontekst, vi skal arbejde i. Vi skal med andre ord anvende hele paletten af indsatser, der er antydet i figur 1 ovenfor, og ikke på forhånd være modstandere af nogle af handlemulighederne. Ja, vi skal måske oven i købet arbejde uden for vores sædvanlige palet, som den seneste tids forskning i social kapital kraftigt antyder (Hasle & Møller 2005; Kristensen et al. 2008). Det lange og grundige svar falder uden for rammerne for denne debat-artikel. Formålet med artiklen er primært at opfordre til dialog og refleksioner. Nogle vil måske indvende, at ikke alle virksomheder er ustabile, at ikke alt arbejdsmiljø er grænseløst, og at ikke alle arbejdsmiljøproblemer har relationel karakter. Det er naturligvis korrekt. Men de nævnte problemstillinger er alligevel helt centrale af to grunde: For det første er der tale om kraftige tendenser, der ikke ser ud til at standse lige foreløbigt. Og for det andet betyder de nævnte udviklinger, at vi allerede i dag har et arbejdsmarked, som er så heterogent med hensyn til helt afgørende forhold, at man går forkert i byen, hvis man anvender den samme tænkning og forsøger sig med de samme former for indsatser og regulering i forhold til alle dele af arbejdsmarkedet. For nogle år siden var der mange, der undrede sig over, at problemerne med bevægeapparatlidelser så ud til at stige i takt med de ressourcer, der blev anvendt på at forebygge dem. Vi ser nu den samme tendens på det psykosociale område, hvor vi ser en markant stigning i både langtidsfravær og førtidspensionering på grund af psykiske lidelser samtidigt med, at den forebyggende indsats overalt forstærkes. Når anstrengelserne er meget store i forhold til effekten, kunne det jo skyldes, at der er noget fundamentalt i vejen. Måske vi skulle tænke over, om vores grundlæggende tankegang er forældet? 112 Er det virksomheden, der er patienten?
5 REFERENCER Allvin, M. & G. Aronsson (2003): The future of work environment reforms: Does the concept of work environment apply within the new economy?, i International Journal of Health Services, 33, Allvin, M. et al. (2006): Gränlöst arbete socialpsykologiska perspektiv på det nya arbetslivet, Malmö, Liber. Hasle, P. & N. Møller (2005): Fra en konfliktkultur til udvikling i fællesskab social kapital i danske slagterier, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 7, 3, Kelloway, E. K., J. J. Hurrell Jr., A. Day (2008): Workplace interventions for occupational stress, i K. Näswall, J. J. Hellgren & M. Sverke, eds. The individual in the changing working life, Cambridge, Cambridge University Press, Kristensen, T. S., P. Hasle & J. H. Pejtersen (2008): Virksomhedens sociale kapital en ny indfaldsvinkel til det psykiske arbejdsmiljø? i Tidsskrift for Arbejdsliv, 10, 2, Lund, T. et al. (2005): Psychosocial work environment exposures as risk factors for long-term sickness absence among Danish employees: Results from DWECS/DREAM, i Journal of Occupational and Environmental Medicine, 47, Olsen, O. et al. (2008): Workplace restructurings in intervention studies a challenge for design, analysis and interpretation, i BMC Medical Research Methodology, 8, Parkes, K. R. & T. J. Sparkes (1998): Organizational interventions to reduce work stress: Are they effective? A review of the literature. Contract Research Report 193/1998. London, Health & Safety Executive. Rugulies, R. et al. (2007): The contribution of the psychosocial work environment to sickness absence in human service workers: Results of a 3-year follow-up study, i Work & Stress, 21, Semmer N. K. (2006): Job stress interventions and the organization of work, i Scandinavian Journal of Work, Environment & Health, 32, Sennet, R. (1999): Det fleksible menneske, Højbjerg, Hovedland. Sørensen, O. H. et al. (2008): Arbejdets kerne. Om at arbejde med psykisk arbejdsmiljø i praksis, København, Frydenlund. van der Klink J. J. L. et al. (2001): The benefits of interventions for work-related stress, i American Journal of Public Health, 91, Ylipaavalniemi, J. et al. (2005): Psychosocial work characteristics and incidence of newly diagnosed depression: A prospective study of three different models, i Social Science & Medicine, 61, Tage Søndergård Kristensen, mag. scient. soc. & dr. med. er selvstændig arbejdsmiljøforsker og konsulent. Tilknyttet TeamArbejdsliv. tsk@task-consult.dk Tidsskrift for ARBEJDSliv, 10 årg. nr
Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?
i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at
Læs mereMåling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden
Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er
Læs merePositive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø
faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er
Læs mereKortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereSamlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA)
Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Ida E. H. Madsen, Ph.D, Seniorforsker Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning
Læs mereTabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet
4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens
Læs mereArbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø IDA Arbejdsmiljø 29. April 2016 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Diskussionen om arbejdsmiljøcertifikatet
Læs mereResultat af kortlægning efterår 2017 på Viborg Gymnasium & HF
PROFESSIONEL KAPITAL Resultat af kortlægning efterår 2017 på Viborg Gymnasium & HF HVAD ER PROFESSIONEL KAPITAL? Professionel kapital omfatter social kapital, human kapital og beslutningskapital HUMAN
Læs mereResultat af kortlægning forår 2017 på Stenhus Gymnasium & HF
PROFESSIONEL KAPITAL Resultat af kortlægning forår 2017 på Stenhus Gymnasium & HF HVAD ER PROFESSIONEL KAPITAL? Professionel kapital omfatter social kapital, human kapital og beslutningskapital HUMAN KAPITAL
Læs mereArbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø
Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen
Læs mereForskning i Social Kapital
Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen
Læs mereHvad kan vi lære af BAR SoSu s projekt om social kapital? Undersøgelsens vig?gste resultater og perspek?ver
Hvad kan vi lære af BAR SoSu s projekt om social kapital? Undersøgelsens vig?gste resultater og perspek?ver Social kapital på social og sundhedsområdet 29-11- 2010. Nyborg Strand Tage Søndergård Kristensen
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereTrivsel. Social Kapital & Psykisk arbejdsmiljø. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?
KONCERN OG ENHEDSSPØRGSMÅL I MTU 2014 Sygehus Lillebælt Trivsel Meget tilfreds Tilfreds tilfreds utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?
Læs mereOversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015
Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred
Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Ida E. H. Madsen, phd, seniorforsker Stressbehandlingskonferencen, d. 18. januar, 2018 Indhold Oversigt over psykosocialt arbejdsmiljø og depression Komplekse
Læs merePsykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen
Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø: De fire faser Krise og offentlig hetz Den lange vej
Læs mereForslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune
Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse
Læs mereKvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel
Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling
Læs mereTrivselsundersøgelse 2012
Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2290 Inviterede 3817 Svarprocent 60% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6
Læs mereHar du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2
Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs mereArbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis
Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Af professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Gå-hjem-møde på NFA den 24. juni 2015 Indholdet
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereHR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA
HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad
Læs mereUddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største
Læs mereTrivselsundersøgelse 2012
Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed
Læs mereArbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR
Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til
Læs mereNørre Snede Gymnasium
5. maj 2015 Nørre Snede Gymnasium Afdækning af Professionel Kapital 2015 EKSEMPELRAPPORT (TILFÆLDIGE DATA) Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner.
Læs mereForskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Læs mereFokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers
Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med
Læs mereTrivselsrådgiver uddannelsen
Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereHvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereFra sidevogn til kerneopgave
Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ
Læs merePsykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere
Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv
Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene
Læs merePisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?
+ Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen
Læs merePåstande om mangel på sammenhæng i indsatser.
CSA ÅRSMØDE: HVAD ER DET VI STADIG IKKE FORSTÅR? Workshop 5: Hvorfor vil vi hellere behandle end forebygge? Påstande om mangel på sammenhæng i indsatser. Hans Jørgen Limborg Hans Hvenegaard Temarbejdsliv
Læs mereudvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Læs mereSocial kapital en ressource der er værd at kende
Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereSocial kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.
Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Læs mereRapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S
Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012
Læs mereHvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult
Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Fører trivselsmålinger til mere trivsel? De allerfleste
Læs mereHandlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014
Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Navn: Tunge løft Deadline: 01-01-0001 ID: 2 Ansvarlig/ Afdeling: Administrator pvnj/ Produktionsskolen
Læs mereFakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse
Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning e-mail Merlab@rm.dk Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor
Læs mereDen Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til
Læs mereVirksomhedens sociale kapital 24-09-2014. Videncenter for arbejdsmiljø. Hvad er trivsel? Ledernes psykiske arbejdsmiljø. Socialpædagogerne Østjylland
Videncenter for arbejdsmiljø -en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Ledernes psykiske arbejdsmiljø Viden, inspiration og værktøjer Socialpædagogerne Østjylland Formidler forskningsbaseret
Læs mereAntal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport
beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises
Læs mereSund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø
16 Sep. 14 Sund ledelse Jan Lorentzen Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø En udbredt opfattelse? 2 Psykisk trivsel (WHO-5 index) Kilde: the fifth European Working Conditions Survey, 2010 Dublin 3 Risiko for
Læs mereHvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?
Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?
Læs mereDen nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.
Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær
Læs mereSocial kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015
Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereForandring som vilkår
Forandring som vilkår Workshop 4 Paradoxer i arbejdsmiljøet Kurt Rasmussen Ledende overlæge Arbejdsmiljøets andelhvad kan vi gøre ved det Sygefravær Stress Smerter Risikosamfundet Sundhed på arbejdspladsen
Læs mereAmbitionen for udredningen
Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereenige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig
5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og
Læs mereNakskov Gymnasium og HF
1. november 2017 Nakskov Gymnasium og HF Afdækning af Professionel Kapital (efteråret 2017) Bestående af: - Gymnasiale lærere - TAP Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mereKoncern Personalepolitik
Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til
Læs mereVejledning om Trivselsaftalen
Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen
TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 8 Svarprocent: 87,% Antal besvarelser: 6 Søndervangsskolen SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivsels og psykisk APV 8 i, der
Læs mere1. november 2017 TAP. Afdækning af Professionel Kapital (efteråret 2017) Nakskov Gymnasium og HF
1. november 2017 TAP Afdækning af Professionel Kapital (efteråret 2017) Nakskov Gymnasium og HF Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner.
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereKriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat
Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav
Læs mereSPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN
SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN ARBEJDETS ORGANISERING OG INDHOLD* Ved du klart, hvad der er dine ansvarsområder? Ved du hvad der forventes af dig i dit arbejde? Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?
Læs mereIndsatsen mod vold, mobning og chikane i Region Midtjylland
Indsatsen mod vold, mobning og chikane i Region Midtjylland v. Per Bo Nørgaard Andersen Kontorchef Koncern HR Organisation, Ledelse og Procesoptimering www.olp.rm.dk Antal anmeldelser om vold Det samlede
Læs mereKøbenhavns fængsler '11
19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker
Læs mereDe tre nye skemaer Opbygning og indhold
De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN
TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse
Læs mereArresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11
13. april Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereFrederiksværk Gymnasium og HF
24. marts 2017 Frederiksværk Gymnasium og HF Afdækning af Professionel Kapital foråret 2017 Bestående af: - Gymnasielærere 46 - Ledelse 4 - TAP 6 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø
Læs mere31. oktober Virum Gymnasium. Afdækning af Professionel Kapital efteråret Bestående af: - TAP (pedeller/sekretærer/it), lærere, ledelse
31. oktober 2016 Virum Gymnasium Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2016 Bestående af: - TAP (pedeller/sekretærer/it), lærere, ledelse Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø
Læs merehttps://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...
Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune
Læs mereFølelsesmæssige krav i kriminalforsorgen - resultater fra ph.d.-projekt
Følelsesmæssige krav i kriminalforsorgen - resultater fra ph.d.-projekt Dorte Raaby Andersen, sociolog Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning -Universitetsklinik Følelsesmæssige krav i arbejdet Hvilken
Læs mereAntal besvarelser: MTU Totalrapport Svarprocent: 80% Brøndby Kommune
beelser: 2.030 Svarprocent: 8 OVERORDNEDE RESULTATER 01 Figuren herunder viser det gennemsnitlige resultat for de forskellige temaer i målingen. Hvert tema består af flere enkeltspørgsmål, der vises senere
Læs mereVUF. Afdækning af Professionel Kapital (efterår 2018) Professionel kapital 2018 efteråret. Bestående af: ADM_TAP AVU GYM Ledelse
VUF Afdækning af Professionel Kapital (efterår 2018) Professionel kapital 2018 efteråret Bestående af: ADM_TAP AVU GYM Ledelse aaa Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mere27. oktober HF-lærere Thisted. Afdækning af Professionel Kapital Thy-Mors HF og VUC
27. oktober 2015 HF-lærere Thisted Afdækning af Professionel Kapital 2015 Thy-Mors HF og VUC Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver
Læs mereEt liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse
Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen
Læs mereAdministration. Afdækning af Professionel Kapital (Foråret 2019) THY-MORS HF & VUC
Administration Afdækning af Professionel Kapital (Foråret 2019) THY-MORS HF & VUC aaa Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension
Læs mereTAP. Afdækning af Professionel Kapital (Foråret 2019) THY-MORS HF & VUC
TAP Afdækning af Professionel Kapital (Foråret 2019) THY-MORS HF & VUC aaa Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst
Læs mere