UDVIKLINGSSTABEN PLAN, BYG OG MILJØ. VVM-redegørelse for Kalundborg Ny Vesthavn

Transkript

1 UDVIKLINGSSTABEN PLAN, BYG OG MILJØ VVM-redegørelse for Kalundborg Ny Vesthavn VVM-redegørelsen er fremlagt fra den 13. maj 2008 til den 9. juli 2008

2 Kalundborg Ny Vesthavn Forslag til VVM-redegørelse med miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan April 2008 Udgivet af: Kalundborg Kommune Udviklingsstaben Plan, Byg og Miljø April 2008 Yderligere oplysninger: Kalundborg Kommune Udviklingschef Claus Steen Madsen Udviklingsstaben Tlf Kystdirektoratet Tlf VVM-redegørelsen er udarbejdet af Kalundborg Kommune og Kystdirektoratet i samarbejde med NIRAS A/S

3 Indhold 1 IKKE TEKNISK RESUMÉ Baggrund for projektet Landskab og kulturmiljø Naturforhold på land Trafik og støj Andre miljøforhold, vand, jord og luft Friluftsliv Kystmorfologi, vandudskiftning og sedimentspredning Marinbiologiske forhold Skibstrafik Marinarkæologi Socioøkonomiske forhold 17 2 INDLEDNING VVM/SMV proces Læsevejledning 22 3 PROJEKTBESKRIVELSE OG AFGRÆNSNING Præsentation af projektet Beskrivelse af anlæg Tidsplan Afgrænsning af VVM - redegørelsen 40 4 ALTERNATIVER Afgrænsning af alternativer Vurdering af Alternativt forslag Vurdering af Alternativt forslag Alternativet Sammenfatning 47 5 PLANFORHOLD Hovedstruktur og udlæg til erhvervsformål Eksisterende Rammebestemmelser for projektområdet Planmæssige bindinger for projektområdet 52 6 LANDSKAB Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter 67 1

4 6.6 Afværgeforanstaltninger Tilbageværende miljøpåvirkninger efter afværge 67 7 KULTURHISTORIE Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Tilbageværende miljøpåvirkninger efter afværge 76 8 VISUALISERING Metode d model forudsætninger Visualiseringer Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Tilbageværende miljøpåvirkninger efter afværge NATURFORHOLD PÅ LAND Metode Internationale og nationale beskyttede områder Flora Fauna Fugle TRAFIKALE FORHOLD Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Tilbageværende miljøpåvirkninger efter afværge STØJ Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Sammenfatning ANDRE MILJØFORHOLD Indledning 187 2

5 12.2 Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Påvirkninger i driftsfasen Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Afværgeforanstaltninger i driftsfasen Tilbageværende miljøpåvirkninger efter afværge FRILUFTSLIV (PÅ LAND) Introduktion Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Påvirkninger i driftsfasen Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Afværgeforanstaltninger i driftsfasen Kumulative effekter Tilbageværende miljøpåvirkninger efter afværge KYSTMORFOLOGI, VANDUDSKIFTNING OG SEDIMENTSPREDNING Indledning Metode Projektområdet Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftfasen Sammenfatning MARINBIOLOGISKE FORHOLD Metode Kalundborg Fjord, beskrivelse Beskyttede områder i Kalundborg Fjord Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Afværgeforanstaltninger i driftsfasen Tilbageværende miljøpåvirkninger efter afværge SKIBSTRAFIK Eksisterende forhold Påvirkninger i anlægsfasen Påvirkninger i driftsfasen Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Afværgeforanstaltninger i driftsfasen Tilbageværende miljøpåvirkinger efter afværge MARINARKÆOLOGI 239 3

6 18 FRILUFTSLIV (TIL VANDS) Inledning Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Påvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Afværgeforanstaltninger i driftsfasen Tlbageværende miljøpåvirkninger efter afværge SOCIOØKONOMISKE FORHOLD Eksisterende forhold Socioøkonomiske påvirkninger i anlægsfasen Socioøkonomiske påvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter KUMULATIVE EFFEKTER Landskab og Kulturhistorie Visualisering Natur Friluftsliv Trafik Støj Andre miljøforhold Kystmorfologi, vandudskiftning og sedimentspredning Marinbiologiske forhold Skibstrafik Marinarkæologi Socioøkonomiske forhold AFVÆRGEFORANSTALTNINGER OG FORSLAG TIL OVERVÅGNINGSPROGRAM Afværgeforanstaltninger Forslag til overvågningsprogram PROJEKTETS MILJØPÅVIRKNINGER Landskab Kulturhistorie Visualisering Naturforhold på land Trafik Støj Andre miljøforhold Friluftsliv Kystmorfologi Marinbiologiske forhold Skibstrafik Socioøkonomiske forhold 279 4

7 23 BEGRÆNSNINGER VED MILJØVURDERINGEN Landskab og kulturhistorie Visualisering Naturforhold på land Trafik Støj Andre miljøforhold Friluftsliv Kystmorfologi Marinbiologiske forhold Skibstrafik Marinarkæologi Socioøkonomiske forhold REFERENCER 289 APPENDIKS TIL HOVEDRAPPORT Kortbilag 1. Oversigtskort Kortbilag 2. Kalundborg Fjord og Asnæshalvøen Kortbilag 3. Anlægsområdet og tilstødende arealer Kortbilag 4. Visualiseringsbilleder 5

8 BILAG Bilag 1. Oversigt over relevant lovgivning Bilag 2. Metode til vurdering af miljøpåvirkninger Bilag 3. Botaniske undersøgelser Bilag 4. Tilstandsvurdering i sø nr. 1 Bilag 5. Baggrundsrapport med bidrag til VVM redegørelse vedrørende padder, krybdyr flagermus og vandhulsinsekter Bilag 6. Besigtigelse af 3 areal mv. herunder evt. forekomst af Vindelsnegl Bilag 7. Undersøgelse af eventuel eremitforekomst i skræntskoven vest for Asnæsværket Bilag 8. Trafikvurderinger, Viatrafik Bilag 9. Beregning af vejtrafikstøj Bilag 10. Beregning af ekstern støj fra virksomheder Bilag 11. Hydraulisk modellering. Sedimenttransport, vandudskiftning og kystmorfologi. Bilag 12. Socioøkonomisk vurdering 6

9 1 Ikke teknisk resumé Kalundborg Kommune og Kystdirektoratet har krævet udarbejdelse af VVM redegørelse for etablering af Kalundborg Ny Vesthavn, samtidig udføres miljøvurdering (SMV) af Kommuneplantillæg nr. 25 og Lokalplan nr BAGGRUND FOR PROJEKTET Baggrunden for planerne er, at Kalundborg Havn har udarbejdet en Masterplan for havneudvikling i Kalundborg frem til år Planen beskriver og vurderer tilstand, kapacitet og udvidelsesmuligheder ud fra statistiske oplysninger og prognose for havnens trafik. Der er kapacitetsmangel i havnen for Mols-Linien og den dermed affødte trafik. Ligeledes er der kapacitetsmangel for en række af havnens andre aktiviteter, herunder for massegodstransport, containertransport og skibe med stor dybgang. Kalundborg Havn og Kalundborg Kommune ønsker med etablering af Ny Vesthavn at opnå den udvidelse, der er nødvendig for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter havneplads og plads til faciliteter for både færgetrafikken, skibe med massegods, havnerelateret erhverv samt mulig containertrafik indtil år Havnen foreslås placeret på et areal, på sydsiden af Kalundborg Fjord vest for Asnæsværket. Den Ny Vesthavn er planlagt anlagt i 3 faser, hvor den første fase vil være færgehavnen og adgangsvejen ( ), den anden fase vil være Massegodshavn ( ), og den tredje fase vil være en mulig containerterminal (efter 2014). Anlæggets placering i forlængelse af Asnæsværket er valgt ud fra minimering af miljøpåvirkninger (sammenlignet med alternative placeringer), og herudover er der en række tekniske og anlægsmæssige fordele ved at placere havneanlægget i forlængelse af byen og nuværende bebyggede områder. Det er vurderet, at der ikke er andre alternative placeringsmuligheder i Kalundborgområdet. Andre placeringer er vurderet at ville kunne give uforholdsmæssigt store miljøpåvirkninger. 7

10 Såfremt havnen ikke etableres, vil det betyde, at man ikke opnår den forøgelse af erhvervsaktiviteterne og beskæftigelsesmulighederne i lokalområdet, som den øgede skibstrafik og de øvrige aktiviteter på de nye havnearealer vil medføre. Det vil samtidig medføre en risiko for stagnation af trafikken på færgeruten mellem Kalundborg og Århus. 1.2 LANDSKAB OG KULTURMILJØ Asnæshalvøen beskrives i regionplanen som et af de landskabs- og naturområder, der karakteriserer kommunen. Hele Asnæshalvøen er udpeget som besøgsområde, som beskyttelsesområde og som et afgrænset kulturmiljø i regionplanen. Landskabet på Asnæshalvøen indeholder markante kontraster og stor variation mellem de åbne marker, kystlinien, vandet samt skovområderne. De kulturhistoriske træk i området består hovedsagelig af landskabets karakter af herregårdslandskab, forhistoriske levn samt beskyttede stendiger. Etablering af Ny Vesthavn vil medføre, at en række landskabstyper og elementer i landskabet vil ændres eller forsvinde. Inden for anlægsområdet nedlægges en 3 beskyttet sø og dele af 3 strandoverdrev. Landskabets karakter vil ændres til at blive præget af de tekniske anlæg, hvilket vil kunne ses på trods af etablering af en skærmende beplantning omkring anlægget. Oplevelsen og udstrækningen af herregårdslandskabet vil være reduceret omkring den Ny Vesthavn, og det vil være nødvendigt at nedlægge 300 meter af et beskyttet stendige inden for anlægsområdet. Anlæggene vil sammen med de eksisterende tekniske anlæg i området yderligere reducere oplevelsen af kysten, vandet og udsigterne til den modstående kyst, der er særlig for området. Modsat gør netop tilstedeværelsen af Asnæsværket den landskabelige påvirkning mere acceptabel, idet man planlægger etablering af et stort teknisk anlæg i et område, der i forvejen er påvirket af andre tekniske anlæg, som Asnæsværket og Statoil. Dette set i forhold til etablering af et havneanlæg i uforstyrret natur eller tæt på uforstyrrede, sammenhængende landskaber og kulturmiljøer. Der er udført en række visualiseringer af projektet, der viser, at navnlig oplevelsen af kystlandskabet vil blive reduceret. Der vil fra nordsiden af Kalundborg Fjord være en stor visuel påvirkning fra Ny Vesthavn. Den visuelle påvirkning afbødes dog i en vis grad af den nære beliggenhed ved Asnæsværket, der i høj grad allerede dominerer det visuelle indtryk. Fra sydsiden vil det hovedsagelig være de højeste dele af anlægget, der er synlige. Det vil være muligt at skjule store dele 8

11 af havnen bag bakkerne omkring Lerchenborg bl.a. fordi havnen graves ind i kystskrænten og dermed ligger lavt i landskabet. Desuden etableres et 20 m bredt beplantningsbælte mellem havneområdet og landskabet. Dette vil nedsætte havneområdets negative visuelle påvirkning af den tilbageblivende del af herregårdslandskabet. Der er en fredet gravhøj umiddelbart vest for anlægsområdet og der er registrerede fortidsminder i selve anlægsområdet. I forbindelse med den indledende projektering er anlægsområdets udformning blevet ændret, således at beskyttelseszonen på 100 m omkring gravhøjen vest for anlægsområdet kan respekteres. Forud for anlægsarbejdet vil der desuden blive udført arkæologiske prøvegravninger. Hvis der sker væsentlige fund, efterfølges prøvegravningerne af egentlige arkæologiske udgravninger, således at bevaring af fortidsminder sikres. 1.3 NATURFORHOLD PÅ LAND Der er foretaget en vurdering af, hvilke konsekvenser den nye havn vil få på forholdene for naturværdierne i området. Vurderingerne er bl.a. foretaget på baggrund af en række feltundersøgelser i området, sammenholdt med den eksisterende viden på området. Miljøpåvirkningerne i forhold til flora og fauna vil primært relatere sig til anlægsfase I og fase II, der vil resultere i, at projektområdet konverteres til anden anvendelse, og alle beskyttede lokaliteter og den tilknyttede flora inden for projektområdet vil forsvinde. Faunalokaliteterne forsvinder ligeledes. Faunaundersøgelsen har omfattet padder, krybdyr, flagermus og vandhulsinsekter. Der er fundet stor forekomst af vandsalamander, markfirben og tre flagermusarter, som er fredet i henhold til Habitatdirektivet og lille vandsalamander, skrubtudse, skovfirben og snog, der er beskyttet i henhold til dansk lovgivning (artsfredning). Ingen af de registrerede arter er truede eller sjældne. Alle arter er almindeligt forekommende i Danmark. Vegetationen er præget af almindelige og vidt udbredte arter. Der er ikke fundet sjældne eller beskyttede planter inden for projektområdet. Den mest særprægede vegetation i området er skoven på kystskrænten, dels fordi den rummer gamle træer og har naturskovspræg, dels fordi den visse steder vokser helt ned til strandkanten og på korte strækninger giver kysten et oprindeligt udseende. Forstyrrelserne for flora, fauna og naturtyperne i projektområdet vil være høj, men da der i umiddelbar nærhed af projektområdet findes en række vandhuller samt et større 3 strandoverdrev med lignende arts- 9

12 sammensætninger vurderes der samlet at være tale om en moderat negativ påvirkning. Langs adgangsvejens sydlige kant etableres et 20 m bredt beplantningsbælte, som videreføres langs færgeterminalens vestlige afgrænsning frem til stranden. Beplantningsbæltet vil ikke umiddelbart erstatte kystskræntens bevoksning, men vil kunne fungere som biologisk korridor for spredning af planter og dyr. Som erstatning for den 3 beskyttede sø, der nedlægges i projektområdet, skal der etableres en ny sø af tilsvarende størrelse og dybde f.eks. umiddelbart vest for Ny Vesthavn. De endelige afværgeforanstaltninger vil blive aftalt med myndighederne. Efter disse afværgeforanstaltninger vurderes der kun at være en mindre miljøpåvirkning af naturforhold (flora og fauna). På baggrund af den eksisterende viden konkluderes, at der ikke er observeret sjældne eller beskyttede fuglearter i området for Ny Vesthavn. Det vurderes, at fuglelivet i projektområdet og i nærområdet til lands og på fjorden ud for projektområdet er begrænset til almindeligt forekommende arter, herunder bl.a. havfugle, dyk- og svømmeænder, samt spurvefugle, fasaner, agerhøns og lignende. Den østligste del af Ny Vesthavn vil ligge inden for Kalundborg Vildtreservat, hvor ca. 2½ ha ud af et område på 428 ha bliver omdannet fra marint område til havneområde. Den samlede påvirkning af fugle vurderes at være mindre eller ubetydelig. 1.4 TRAFIK OG STØJ Etablering af en Ny Vesthavn betyder, at trafikken gennem Kalundborg ændres. Flytningen til den Ny Vesthavn muliggør også, at færgetrafikken kan stige. Når der ses bort fra den generelle trafikvækst og der isoleret betragtes ændringer som følge af flytningen af Mols- Linien og etablering af Ny Vesthavn, vil der i Kalundborg midtby på Østre Havnevej og Sydhavnsvej ske en reduktion i trafikken på omkring 10 %. I den sydlige del af Kalundborg på Asnæsvej sker den største ændring, idet trafikmængden stiger med en faktor 10 på den vestlige del af vejen og en faktor 2 på den østlige del. På Hovvejen stiger trafikken med omkring 50 %. 10

13 De gennemførte kapacitetsberegninger for krydset Hareskovvej / Asnæsvej viser, at trafikken i 2025 kan bryde sammen i krydset om eftermiddagen. Denne situation er dog ikke en direkte følge af etableringen af Ny Vesthavn, idet der ligeledes forventes at være trafiksammenbrud i krydset i år 2025 som følge af den generelle trafikstigning, selv uden etablering af Kalundborg Ny Vesthavn. Det må forventes, at der inden år 2025 foretages en udbygning af krydset og/eller anlægges alternative veje for at få en tilfredsstillende afvikling af trafikken. Som følge af, at trafikken ændres, vil støj fra vejtrafikken ligeledes ændres. Støjen fra Hovvejen og Asnæsvej stiger frem til 2025 med op til 5 db(a), mens støjbelastningen fra de øvrige veje er stort set uændret. På Østre Havnevej og Sydhavnsvej vil der fra det tidspunkt, hvor den eksisterende færgehavn nedlægges, ske en reduktion af trafikstøjsbelastningen. På Asnæsvej ved Asnæsværket stiger støjen dog væsentligt mere, da der i dag kun kører få biler på denne strækning. Her bliver trafikken ca. 10-doblet, hvilket giver et støjbidrag, der er ca. 11 db(a) større. Samlet set vurderes det, at der vil være færre boliger, der vil blive påvirket af trafikstøj, sammenlignet med den nuværende situation, idet der langs Asnæsvej er forholdsvis få boliger. Samlet vurderes der at være tale om en moderat påvirkning af miljøet. Det kan på sigt overvejes at etablere støjafskærmning ved nogle af de boliger, der får en forøget støjpåvirkning. I anlægsfasen vil der være støj fra de forskellige anlægsaktiviteter. Ved de nærmest beliggende boliger (Asnæs Skovvej 10 og 12) viser beregningerne, at anlægsarbejderne kan medføre et støjniveau i aftenperioden, som overskrider de vejledende støjgrænser. På grund af den relativt store afstand til øvrige beboelser vurderes det ikke, at der vil være et støjbidrag fra anlægsaktiviteterne, der vil kunne medføre støjgener for disse. I driftsfasen vil det samlede støjbidrag fra Ny Vesthavn bidrage med op til db(a) i berørte boligområder i Kalundborg by. Når der sammenlignes med de eksisterende forhold, er der sket en signifikant dæmpning af støjen i Kalundborg midtby ved udflytning af Mols- Linien fra den nuværende placering. Her opnås en positiv effekt i form af et dæmpet støjniveau i bydelen. Længere mod vest er der områder på nordkysten, herunder boligområder, hvor støjniveauet vil være forøget i forhold til den eksisterende situation. Der er dog tale om, at støjen fra det samlede anlæg giver anledning til et relativt lavt støjniveau på op til db(a). Dette støjniveau kan ikke sammenlignes med Miljøstyrelsens grænseværdier, idet de gælder for enkeltvirksomheder. 11

14 Hver enkelt virksomhed skal overholde Miljøstyrelsens grænseværdier. I nærområdet omkring Ny Vesthavn vil støjbelastningen stige. Dette område er meget spredt bebygget. Boligerne på Asnæs Skovvej 10 og 12 ligger som de eneste boliger tæt på Ny Vesthavn og vil ifølge beregningerne kunne blive udsat for et støjniveau over de vejledende støjgrænser. Det vil være den enkelte virksomheds ansvar at overholde de til enhver tid gældende støjvilkår ifølge lovgivningen. Dette kan enten være i form af vilkår i en miljøgodkendelse eller påbud, der kan meddeles fra Kalundborg Kommune. Kalundborg Kommune har i udkast til VVM-tilladelse stillet krav om, at det som led i detaillokalplanen for massegods- og containerhavnen skal sandsynliggøres, hvorledes den enkelte virksomhed via passende zoneringer og/eller støjdæmpende foranstaltninger kan overholde de vejledende støjgrænser både ved enkeltboliger i det åbne land og ved boligområder i Kalundborg by. Samlet vurderes forstyrrelsen fra drift af en fuldt udbygget Ny Vesthavn som middel ved Asnæs Skovvej 10 og 12 og lav ved de øvrige boliger og kun af betydning for lokale interesser (berørte boliger). Det er sikkert, at forstyrrelsen vil forekomme, og den vil være permanent. Overordnet set vil der således være tale om en mindre påvirkning af miljøet. 1.5 ANDRE MILJØFORHOLD, VAND, JORD OG LUFT De nye aktiviteter vil kunne påvirke en række andre miljøforhold. Fra havneaktiviteterne og de nye virksomheder på havnen forventes afledt overfladevand til fjorden, som tilfældet er for den eksisterende havn, mens andet spildevand afledes til rensningsanlæg. Der etableres ikke virksomheder med decideret processpildevand. Ved drift af Kalundborg Ny Vesthavn vil der være emission til luften af forurenende stoffer (CO 2, CO, NO x, SO 2 og partikler) fra forbrug af brændstof fra færgedrift, kørsel med lastbiler og entreprenørmaskiner, opvarmning af bygninger. Der forventes herudover ikke væsentlige emissioner til luften fra virksomhederne på havnen. Alle arealer på færgeterminalen og på havneområdet vil være befæstede. Der forventes ingen aktiviteter i driftsfasen, som vil udgøre en risiko for forurening af jorden eller undergrunden. Samlet vurderes der at være tale om en mindre miljøpåvirkning, som ikke kræver afværgeforanstaltninger. 12

15 1.6 FRILUFTSLIV Asnæshalvøen, inklusiv projektområdet, er i regionplanen udlagt som besøgsområde, dvs. et område, hvor landskabet i så høj grad som muligt gøres tilgængeligt for ekstensiv, rekreativ udnyttelse, uden at de bevaringsværdige værdier tilsidesættes. Forskellige former for vandsport, især sejlsport og roning, udgør de vigtigste fritidsaktiviteter på fjorden. Disse vil ikke blive berørt i nævneværdigt omfang af projektet. Der er ingen vandsportsaktiviteter direkte tilknyttet projektområdet. De vigtigste friluftsaktiviteter på land er turisme (herunder ture til fods eller på cykel), jagt, fiskeri og badning. Besøgsantallet i området er begrænset. I og med, at området omdannes til havn, vil friluftsaktiviteterne i området forsvinde. Der er dog store områder på Asnæshalvøen til rådighed for fritidsaktiviteter. Som afværgeforanstaltning i forbindelse med reduceret adgang til kysten vil der blive etableret en sti langs den sydlige udkant af havneområdet. Der etableres ligeledes et beplantningsbælte langs sydsiden af adgangsvejen til færgehavnen, som visuelt vil skærme dele af havneanlæggene fra landskabet syd for havnen. Sjællandsledens rute skal ændres, senest når fase 2 påbegyndes. I stedet for at gå ned til kysten øst for den nye havn, som den gør nu, kan den enten følge Asnæs Skovvej forbi Lerchenborg eller fortsætte ad de nyetablerede stier langs vejen til færgeterminalen og videre til stranden vest for terminalen. Som afværgeforanstaltning i forhold til tabet af Lerchenborg teltplads kan det overvejes at etablere en ny teltplads på nord- eller sydkysten af Asnæs (sidstnævnte mulighed kan dog muligvis betyde, at der bliver for langt mellem lejrpladserne på vandreruten). Den samlede vurdering af påvirkningerne er, at der vil være tale om en mindre miljøpåvirkning af friluftslivet. 1.7 KYSTMORFOLOGI, VANDUDSKIFTNING OG SEDIMENTSPRED- NING I anlægsfasen vil der i forbindelse med uddybning, klapning af uddybningsmaterialer og jordopfyldning i det nye havneområde ske et spild og spredning af de håndterede materialer til omgivelserne. I den 13

16 forbindelse er der specielt fokus på håndtering af de organiske materialer (gytjen), som potentielt kan transporteres langt af strømmen. Efter anlæg af Ny Vesthavn er det analyseret, hvordan bølge- og strømforholdene samt sedimenttransporten ændres langs Kalundborg Fjords breder, og især om der vil ske kystmorfologiske ændringer omkring Gisseløre Tange. Den overordnede konklusion for kystmorfologi og vandudskiftning er, at disse forhold ikke påvirkes. Bølgehøjderne reduceres ubetydeligt, ca. 2 cm, og strømforholdene ændres alene i og omkring anlægsområdet. Langs Gisseløre Tange er der ingen ændring af strømforholdene. Den tilhørende sedimenttransportkapacitet langs Gisseløre Tange reduceres 0,5 %. Med hensyn til vandudskiftning af vandet i Kalundborg inderhavn øges opholdstiden marginalt med 0,7 %. Samlet vurderes der at være tale om en mindre miljøpåvirkning, som ikke kræver særlige afværgeforanstaltninger. 1.8 MARINBIOLOGISKE FORHOLD Kalundborg Fjord er præget af stejle undersøiske skrænter, idet både Asnæs og Røsnæs er randmoræner dannet af Bælthav Isstrømmen i istiden for år siden. Kysterne er mange steder smalle, stejle og stenede, og ud over to store stenrev yderst på Asnæs og Røsnæs er der mange smårev i fjorden. Fjorden og havneområdet er et stort sedimentationsbassin for materiale, der tilføres fra Storebælt og for materialer, der er eroderet fra land og lavvandede områder inde i fjorden. Der er flere områder i søterritoriet i fjorden, som har en grad af beskyttelse, og hvor der er begrænsning i de aktiviteter, der må foregå. Inderst i fjorden ligger Kalundborg Vildtreservat. Reservatet skal sikre den inderste del af Kalundborg Fjord og Gisseløre som et jagtfrit område af hensyn til rastende vandfugle og områdets bynære beliggenhed. De øvrige to områder er stenrevene ved Røsnæs og spidsen af Asnæs. Stenrevene er fourageringsområder for fugle, marsvin og spættet sæl og har betydning som gyde- og opvækst-område for fisk og bundfauna. Der er rapporteret marsvin og spættet sæl i Kalundborg Fjord. 14

17 Der er ikke erhvervsfiskeri i det område, der ifølge planen vil blive inddraget til havn. Fiskeri foregår længere ude i fjorden, hvor der fiskes med garn. I Kalundborg Fjord er ålegræs især udbredt langs den østlige halvdel af sydkysten, herunder i projektområdet. Samlet betyder det, at der er en strækning på ca. 4,5 km langs sydkysten med udbredte forekomster af ålegræs, som formodentlig udgør de tætteste bestande i Kalundborg Fjord. Heraf ligger 1,2 km i selve projektområdet, svarende til knap 30 %. Bundfaunaen i den indre del af Kalundborg Fjord, hvor projektområdet ligger, er påvirket af overgødskning, havneaktiviteter og kølevandsudledning. I anlægsfasen vil der kunne forekomme en påvirkning af det marine miljø ved støj fra nedvibrering/nedramning af spunsvægge, uddybning til bundudskiftning og uddybning af bassin foran kajer og sejlrende samt opbygning af nye havneanlæg. Nedvibrering af spunsvægge vil være af kort varighed. Det anbefales, at der anvendes afværgeforanstaltninger, såsom akustiske sæl- og marsvinskræmmere ( pingere ) umiddelbart forud for vibrering. Disse afværgeforanstaltninger vil bortskræmme eventuelle havpattedyr i nærområdet og dermed afværge en mulig påvirkning af dem. Støjen vurderes ikke at have nogen væsentlig negativ påvirkning af fisk i fjorden. Derfor vil der være tale om en mindre miljøpåvirkning, og der vil ikke være behov for yderligere afværgeforanstaltninger. Den forøgede mængde opslæmmet materiale i vandet som følge af udgravninger vil kortvarigt mindske sigtbarheden i dele af fjorden. Udgravningerne vil også kunne påvirke iltindholdet i vandet og eventuelt resultere i eller forstærke iltsvind kortvarigt som følge af en forøget omsætning af det organiske materiale i gytjen og iltning af svovlbrinte. Dog vurderes den nedsatte sigtbarhed og bidraget til iltsvind at have meget begrænset omfang. Marsvin, der finder deres bytte ved ekkolokalisering, vil ikke blive direkte påvirket af mindsket sigt, men byttedyrene forventes at søge bort fra områder med lav sigtbarhed, og marsvin og sæler må derfor følge efter. Problemer med reduceret iltindhold vil ikke påvirke sæler og marsvin direkte, da de ånder med lunger, men iltsvind kan få byttedyrene til at søge væk. Nedsat sigt og reduceret iltindhold / iltsvind i vandet vil kun i begrænset omfang påvirke havpattedyrene, da den er midlertidig. Så selvom beskyttelsen af marsvin har national og international interesse, er den samlede vurdering, at der er tale om en mindre miljøpåvirkning, som 15

18 ikke kræver særlige afværgeforanstaltninger af hensyn til havpattedyrene. Fiskene vil blive direkte påvirket af det nye havneanlæg, da de forhindres i at fouragere og gyde i de områder, som havnen dækker, herunder i de tætte ålegræsbestande, som findes i projektområdet. Opfyldninger kan især få betydning for de fisk, der står i kølevandsudløbet tæt ved det planlagte havneområde, idet de forhindres i at fouragere i et område i nærheden af udløbet. Den lille vig ved kølevandsudløbet, som friholdes for udbygning, betyder dog, at selve nærområdet med de højeste temperaturer bevares. De mange arter, der i hele eller dele af deres livscyklus er knyttet til ålegræsområder, vil blive tvunget væk fra selve projektområdet. Det vil mindske det område, som er tilgængeligt for disse arter, men da der er ålegræsområder og andre områder med god tredimensionel struktur (sten, makroalger) i nærområdet, vurderes det at have begrænset betydning. Den samlede vurdering af miljøpåvirkningerne i anlægsfasen er, at der er tale om en mindre miljøpåvirkning og ikke kræver afværgeforanstaltninger ud over bortskræmning af havpattedyr i forbindelse med spunsning. Miljøpåvirkningerne vil i driftsfasen omfatte: En øget støj fra forøget skibstrafik, påvirkning af vandkvaliteten og ændrede forhold i fiskefredningszonen ved Asnæsværket. Støj fra den øgede skibstrafik kan formodentlig i visse områder fremkalde undvigelsesreaktioner hos fiskene, men generelt sejler færgerne ikke tæt på gyde- og fouragerings-områder (f.eks. revene og ålegræsområderne). Forholdene i inderhavnen bliver antageligt bedre, da den intense skibstrafik flyttes ud. Ved løbende oprensning af sejlrende og bassiner bør sugemaskine anvendes for at begrænse spild fra sediment. I driftsfasen - som i anlægsfasen - vil selve anlægget udelukke de fisk, der om vinteren står i kølevandsudløbet ved Asnæsværket, fra at fouragere i dele af nærområdet. Den samlede vurdering er dog, at påvirkningsgraden er mindre og ikke kræver afværgeforanstaltninger. Samlet set vurderes miljøpåvirkningerne i driftsfasen at give en mindre miljøpåvirkning. 16

19 1.9 SKIBSTRAFIK Al trafik til Kalundborg Havn, Statoil og Asnæsværket foregår i dag i eller lige omkring den afmærkede sejlrende, beliggende m fra projektområdet. De nye færgehavnsanlæg vil ligge ca. 500 m syd for sejlrenden ind igennem Kalundborg Fjord. Massegodshavnen vil tilsvarende ligge ca. 400 m syd for sejlrenden eller minimum 350 m fra indsejlingen til Asnæsværket. Der vurderes derfor ikke at være nogen risiko for kollisioner imellem arbejdstrafik og den øvrige havnetrafik. Sejlere og roere har ikke adgang til selve arbejdsområdet i anlægsfasen, men kan godt krydse igennem uddybningsområdet, ganske som de i dag krydser imellem trafikken til og fra havnene. Med havnens placering m syd for sejlrenden vil færger kunne vende uden for sejlrenden. For fritidssejlere og roere vil havnens udbygning forhindre sejlads i anlægsområdet, og området fra Ny Vesthavn og ud til sejlrendens nordgrænse vil blive mere trafikeret, med deraf øget sikkerhedsrisiko for fritidssejlerne. Nord for sejlrenden vil situationen ikke ændre sig i forhold til den aktuelle situation. Samlet set vurderes der at være tale om en mindre miljøpåvirkning MARINARKÆOLOGI Der er udført marinarkæologiske forundersøgelser i anlægsområdet. Der er intet sted på anlægsområdet konstateret fund in situ; det vil sige uomlejrede arkæologiske fund. Kulturarvsstyrelsen har derfor frigivet området til anlægsarbejde. Hvis der mod forventning dukker fund op i anlægsfasen, vil igangværende gravearbejder standses og oplysningerne meddeles Vikingeskibsmuseet og Kulturarvsstyrelsen SOCIOØKONOMISKE FORHOLD Kalundborg Havn udgør en af Danmarks største færgehavne med en årlig godsomsætning på mere end 3,6 mio. tons. Alene for Kalundborg-Århus (Mols-Linien) er der tale om ca. 3 mio. tons i Færgetrafikken til og fra Mols-Liniens terminal genererer en del trafik i de indre områder af Kalundborg Havn. Dette betyder blandt andet, at 17

20 adgangen til fiskerihavnen og lystbådehavnene sker i et forholdsvis trafikeret farvand. Det er vurderet, at der ved overgangen til drift vil blive genereret op til 60 årsværks beskæftigelse på kort sigt. På langt sigt vil der være et betydeligt udviklingspotentiale. Dels i kraft af den nye vesthavn, og dels i konsekvens af, at der med udvidelsen af Kalundborg Havns arealer bliver mulighed for at udvikle de eksisterende arealer. Med anlæg af Ny Vesthavn vil den prognosticerede udvikling i godsomsætningen over Kalundborg Havn komme tidligere inden for rækkevidde end forventet, da der vil være en tiltrækningseffekt i kraft af de nye faciliteter. Det forventes at have en positiv effekt, svarende til en øget omsætning på mio. kr. pr. år for de virksomheder, der har forretningsaktiviteter i erhvervshavnen. Hertil kommer den omsætning, der genereres via de forbedrede forhold i bymidten/centerområdet. Desuden reduceres generne i inderhavnen, hvor der i dag skal tages vidtgående hensyn til færgedriften. Det har betydning i forhold til såvel skibstrafikken som fritidssejlere. Alt andet lige vil flytningen af færgetrafikken have en positiv effekt på trafiksikkerheden og en positiv effekt i form af reduceret trafikstøj og udledning af bilos i midtbyen. I forbindelse med anlægget af den nye vesthavn inddrages strandarealer, der på nuværende tidspunkt er offentligt tilgængelige. Inddragelsen vurderes imidlertid ikke at have væsentlig betydning for de rekreative muligheder, ligesom der ikke vurderes at ske væsentlig påvirkning af lokalområdets grønne områder. Der vil være tale om en mindre reduktion af den kyststrækning, der er til rådighed som badestrand og opholdsareal omkring Kalundborg By. Da der imidlertid i forvejen er tale om arealer på bagsiden af et industriområde med større virksomheder, og da Røsnæshalvøen tilbyder store strækninger, der i dag anvendes som de mest attraktive badestrande, vurderes det ikke at have indflydelse på de rekreative muligheder. 18

21 2 Indledning Kalundborg Kommune fremlægger hermed samlet VVM redegørelse samt miljøvurdering (SMV) af Kommuneplantillæg nr. 25 og Lokalplan nr. 500 for etablering af de landbaserede dele af Kalundborg Ny Vesthavn. Samtidig fremlægger Kystdirektoratet VVM redegørelse for etablering af anlæggene på søterritoriet ved Kalundborg Ny Vesthavn. Initiativtageren til projektet er Kalundborg Havn, der er en kommunal selvstyrehavn. Kalundborg Havn har udarbejdet en Masterplan for havneudvikling i Kalundborg frem til år 2025 (Kalundborg Havn, 2006 a, b). Planen beskriver og vurderer tilstand, kapacitet og udvidelsesmuligheder ud fra statistiske oplysninger og prognose for havnens trafik. Masterplanen viser, at der på nuværende tidspunkt er kapacitetsmangel i havnen for Mols-Linien og den dermed affødte trafik. Ligeledes er der på langt sigt kapacitetsmangel for en række af havnens andre aktiviteter, herunder for massegodstransport, containertransport, krydstogttrafik og skibe med stor dybgang. I resumé af Masterplanen er der en samlet plan for udvidelser og ændringer af Kalundborg Havn frem til 2025, hvor etablering af Kalundborg Ny Vesthavn indgår som en delplan. Kalundborg Havn og Kalundborg Kommune ønsker med etablering af Ny Vesthavn at opnå den udvidelse, der er nødvendig for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter havneplads og plads til faciliteter for både færgetrafik, skibe med massegods, havnerelateret erhverv samt mulig containertrafik indtil år I dag råder Mols-Linien over ca m², og arealbehovet for Mols- Linien er vurderet op til m² i år 2010 og m² i år Massegods- og containertrafikken er i stærk udvikling og stiller ifølge prognosen krav om yderligere faciliteter inden for planperioden. Kalundborg Havn (2006 a, b). Mols-Liniens akutte behov for øget areal kan ikke løses inden for det eksisterende havneområde, og den eneste mulighed for havneudvikling er vest for Asnæsværket. Derfor ønskes Mols-Linien som det allerførste flyttet ud til Ny Vesthavn. 19

22 Anlæg af ny Vesthavn er vist i figur 2.1. Med gul skravering (F2) vises det allokerede areal på m² til færgeleje, trailerplads m.m. som et fremtidssikret område for færgetrafikken. Med rød skravering (T7) vises fremtidig massegodshavn på m² med 600 m lang og 15 m dyb kaj for skibe med stor dybgang. I området for massegodshavnen er der desuden plads til havnerelateret erhverv. Med blå skravering vises en 200 m lang kajplads med dybgang på 9,5 m og plads til containerterminal. Det blå område er på ca m². Havnen foreslås placeret på et areal, hvor der i dag er henholdsvis agerjord i omdrift eller brak samt naturområde med skræntskov, strandeng og strand. Udbygningen foreslås foretaget i etaper med anlæggelse af en færgehavn i fase I, anlæggelse af en massegodshavn med en 600 m bulkkaj og arealer til havnerelateret erhverv i fase II samt etablering af en containerterminal i fase III. Figur 2.1 Kalundborg Ny Vesthavn Kalundborg Kommune har vurderet, at projektet har et omfang, som betyder, at der skal tilvejebringes VVM redegørelse, regionplanændring, kommuneplantillæg og lokalplanlægning inkl. miljøvurdering af planforslagene. Kystdirektoratet har ligeledes vurderet, at der skal udarbejdes VVM redegørelse gældende for det marine område. Nærværende VVM redegørelse er udarbejdet af NIRAS i samarbejde med Kalundborg Kommune og Kystdirektoratet, således at den både behandler forhold på land i henhold til bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (Miljømi- 20

23 nisteriet, 2006a), og forhold på søterritoriet i medfør af bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM), (Transport- og Energiministeriet, 2005). Desuden dækker redegørelsen miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøministeriet, 2004). Miljøundersøgelserne i VVM-redegørelsen sikrer ikke, at fremtidige virksomheder på havnearealet, som måtte vise sig at være VVMpligtige, fritages for denne pligt. 2.1 VVM/SMV PROCES Figur 2.2: Procesdiagram for VVM og SMV Procesdiagram for VVM og SMV er vist i figur 2.2. VVM processen blev igangsat med udsendelse af et debatoplæg i marts Formålet med debatoplægget og foroffentlighedsfasen i marts og april 2007 var at indkalde ideer og forslag fra borgere, andre kommuner, foreninger og organisationer forud for arbejdet med VVM redegørelse og plangrundlag. Kalundborg Kommune har samlet indkomne ideer og forslag i en hvidbog og fremsat krav til det videre VVM og planarbejde (Kalundborg Kommune, 2007 d). Tilsvarende er indhold af miljøvurderingen i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer fastlagt (Miljøministeriet, 2004), og den er i august 2007 udsendt i høring hos de berørte myndigheder (Kalundborg Kommune, 2007f). De indkomne kommentarer og krav er herefter indgået i den endelige fokusering af vurderingerne. Kalundborg Havn har på baggrund af de indkomne forslag og krav fra myndigheder udarbejdet planforslag samt VVM redegørelse inklusiv miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøministeriet, 2004). På nuværende tidspunkt er processen nået til 3. fase, hvor planforslagene samt VVM og SMV redegørelsen fremlægges i en 8 ugers offentlighedsperiode. I denne periode er der mu- 21

24 lighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til Kalundborg Kommune og Kystdirektoratet. I sidste fase i VVM- og SMV-processen skal Kalundborg Kommune og Kystdirektoratet tage stilling til de indkomne bemærkninger og eventuelle tilpasninger i projektet inden vedtagelse af planerne. 2.2 LÆSEVEJLEDNING Rapporten kan inddeles i fire dele. I første del (kapitel 1-5) opridses de grundlæggende forudsætninger for projektet med beskrivelse af projektet og afgrænsning af miljøvurderingerne, alternativer samt planmæssige rammer og bindinger i anlægsområdet. I anden del miljøvurderes emner, der berører de landbaserede forhold (kapitel 6 13) som landskab, kulturhistorie, visuelle forhold, natur, trafik, støj, andre miljøforhold (vand, jord, luft) og friluftsliv. I tredje del miljøvurderes emner, der berører de marine forhold (kapitel 14 18) som kystmorfologi, marinbiologiske forhold, marinarkæologi, skibstrafik, sikkerhedsforhold, og friluftsliv på søterritoriet. I fjerde - og sidste del (kapitel 19 23) beskrives effekter på socioøkonomiske forhold. Desuden indeholder denne del afsluttende og opsummerende kapitler om kumulative effekter, afværgeforanstaltninger, projektets miljøpåvirkninger og begrænsninger ved miljøvurderingen. Afslutningsvis er referencer angivet i kapitel 24. Bagerst i hovedrapporten er vedlagt appendix med 3 forskellige oversigtskort over området, samt et appendiks med visualiseringsbilleder fra kapitel 8 i A4 format. Øvrige bilag findes i en selvstændig bilagsrapport. Der henvises specielt til oversigt over lovgivning af relevans for planarbejdet og miljøvurderingerne i bilag 1 og gennemgang af begreber og den anvendte metode i miljøvurderingerne i bilag 2. De øvrige bilag er der henvist til i de enkelte delafsnit. Vurderingsmetoden fra bilag 2 anvendes i VVM-redegørelsen til vurdering af miljøpåvirkningernes omfang. I vurderingen tages stilling til graden af forstyrrelse (høj, middel, lav), om forstyrrelsen er vigtig for internationale, nationale/regionale, eller lokale interesser, sandsynligheden for at forstyrrelsen forekommer (høj, middel, lav) samt varighed af forstyrrelsen (kort, midlertidig, permanent). På baggrund af disse vurderinger afgøres påvirkningsgraden (omfattende, moderat, min- 22

25 dre eller ubetydelig). Afværgeforanstaltninger foreslås eller overvejes afhængig af påvirkningsgraden. Der henvises til bilag 2 for en mere detaljeret beskrivelse. 23

26 24

27 3 Projektbeskrivelse og afgrænsning I afsnit beskrives det planlagte projekt med tilhørende tidsplan, og afslutningsvis redegøres i afsnit 3.4 for afgrænsning af VVM redegørelsen. 3.1 PRÆSENTATION AF PROJEKTET Den Ny Vesthavn placeres vest for Asnæsværket. Massegodshavnen er placeret umiddelbart øst for færgehavnen og container-feederterminalen tættest på Asnæsværket. Delprojekterne beskrives i det følgende og hele hovedprojektet med Ny Vesthavn er vist på fig 3.1. Figur 3.1: Ny Vesthavn I Masterplanen for Kalundborg Havn for perioden konkluderes, at der er et presserende behov for at give Mols-Linien mere plads for at kunne betjene det kraftigt stigende antal løstrailere. Derudover konkluderes det, at havnen mangler baglandsarealer og dybvandskajer. Der er en stigende efterspørgsel efter havne- og kajarealer i Kalundborg. Det er vurderet, at eneste mulighed for at imødekomme disse behov er en Ny Vesthavn vest for Asnæsværket, omfattende en færgehavn, en massegodshavn og en mulig containerfeeder-terminal. Overvejelser om andre alternativer er nærmere beskrevet i kapitel 4. 25

28 3.2 BESKRIVELSE AF ANLÆG Den Ny Vesthavn er planlagt anlagt i 3 faser. Den første fase vil være færgehavnen og adgangsvejen ( ), den anden fase vil være Massegodshavn ( ), og den tredje fase vil være en mulig containerterminal (efter 2014). En detaljeret tidsplan er præsenteret i afsnit Færgehavn Fase Nye anlæg Færgehavnen bygget som en fase 1 er vist på fig Figur 3.2: Færgehavn Fase 1 Færgehavnen er planlagt etableret i For detaljer i tidsplanen henvises til Afsnit 3.3. Færgehavnen etableres ved opfyldning af et ca m 2 stort område på søterritoriet foran den nuværende kystlinie. Derudover etableres opmarchplads, veje og skråninger på ca m 2 ved udgravning i landområdet. Opmarchpladsen har i det sydvestligste hjørne en respektafstand på 100 m til den fredede gravhøj. På grund af bundforholdene med 1-5 m gytje ved den vestligste pier, og 1-3 m gytje ved den østligste pier er det nødvendigt at lave bundudskiftning med sand i såvel stenkastningsområdet som kajområdet. Dette indebærer klapning af ca m 3 gytje på godkendt klapplads syd for spidsen af Asnæs. På grundlag af boringer i uddybningsområdet og områdets generelle tilstand antages materialet som uforurenet. Det uddybede materiale erstattes med ca m 3 indpumpet sand. 26

29 Tilladelse til indvinding af sand fra havet indhentes hos By- og Landskabsstyrelsen. Til opfyldning anvendes det fra land udgravede materiale omfattende ca m 3 moræneler samt ca m 3 indpumpet sand. Planum vil være kote +2,4 ved kajerne, stigende med 0,8 % til indtil ca. 160 m fra sydskel og herfra stigende med 1,5 % til sydskel af området i kote +6,2 á 6,6. Opfyldning med moræneler på søterritoriet vil kun ske over kote +1,5. Under kote +0,5 og uden for morænelersopfyldningen er der indpumpet sand. Det opfyldte område beskyttes imod vest af en permanent stenkastning med sand/ralkerne. Imod øst beskyttes opfyldningen af en midlertidig stenkastning uden for kote -3. Imellem kystlinien og kote -3 udføres midlertidig sandstrand. Etablering af de to færgelejer vil kræve ramning/nedvibrering af ca. 550 m stålspunsvæg. Spunsvæggene forankres til jernbeton ankerplader og udføres med betonhammer. Betonhammeren udbygges med supplerende betonpåstøbninger, hvor der skal være fendere for færgerne. I selve lejerne udføres hydrauliske ramper til nedre dæk. For adgang til de øvre dæk opføres stålramper fra niveau, afsluttende med hydrauliske ramper. Opmarchpladsen har billetteringsbygning ved sydøsthjørnet, hvor adgangsvejen ender. Opmarchpladsen udføres med fast belægning, afvandingssystem og belysning på 30 m tårnmaster i et ca. 60x60 m net. Belysningsniveauet vil være ca. 20 lux for opmarchpladsen og 50 lux for kajområdet. Overfladevand fra opmarchpladsen ledes som i den eksisterende havn direkte til fjorden. Spildevand pumpes til Kalundborgs Renseanlæg eller opsamles i tank til tømning med tankvogn. Langs opmarchpladsens syd- og vestside etableres tre spor for færgetrafik. De to af disse spor bruges som frakørselsspor for færgerne, hvorved der næsten kan være en hel færge på frakørselssporene. Dette minimerer færgens tømmetid og giver max. lastetid, hvilket er nødvendigt for at sikre fartplanen. Det tredje spor bruges til tilkørsel til lejerne og må af hensyn til lovgivningen om terrorsikring kun bruges til dette. 27

30 På færgehavnen etableres ud over billetteringsbygning kun ventesal og toiletter for gående passagerer, opholdsfaciliteter for chauffører og for mandskab samt et mindre værksted med tilhørende vaskeplads for det kørende materiel. Det samlede bygningsareal bliver på i alt ca m 2. Ventesal for gående passagerer vil ligge uden for færgehavnens hegn 60 m sydøst for det østligste leje. Denne placering skyldes kravene om terrorsikring af færgehavne Adgangsvej Adgangsvejen til færgehavnen og senere til massegodshavnen udlægges med et 22 m bredt tracé svarende til: To vognbaner á 3,5 m Én kantrabat mod havneanlægget á 8 m og én rabat imellem vej og sti á 4,0 m Én dobbeltrettet fællessti til cyklister/gående á 3,0 m Adgangsvejen føres fra rundkørslen i det grønne område vest for Asnæsværket langs bagkant af havneområderne i kote ca. +6,2. Den nuværende terrænhøjde varierer imellem ca. +11,0 ved østskellet imod Asnæsværket til +7,5 á +10 ved færgehavnen. Adgangsvejen til færgehavnen skal således graves ned. Dette sker ved en middel hældning på ca. 0,7 % på de første 380 m fra rundkørslen ved Asnæsværkets grønne område. Derfra føres vejen i niveau med havneområdet, således at der senere kan laves tilkørsler til massegodsområdet. Nedgravningen af adgangsvejen sker i første fase og vil give et stort afgravningsvolumen af moræneler, der bruges til delvis opfyldning af færgehavnens opmarchplads, som beskrevet under færgehavnen. Der påregnes skråningshældning 1:5 imod nord, hvilket vil tillade både deponering af sne fra rydning af vejen i en vinterperiode og adgang for landbrugsmateriel til det nordlige område i en fase 1. Adgangsvejen slutter ved billetteringsbygning til færgehavnen. Vest for denne føres tre spor langs vestkanten af færgehavnen ud til lejerne. Langs østsiden af færgehavnen uden for hegnet føres en tosporet vej til en vendeplads ved en ventesal for gående passagerer. Ved etablering af adgangsvejen etableres en gennemskæring af et nord-sydgående stendige i projektområdets østlige del, se afsnit Grundet de eksisterende regler om terrorsikring af færgehavne kan ingen af de tre vestligste spor anvendes som adgangsvej til stranden vest for færgehavnen. 28

31 I dag er der adgang til stranden til fods fra det grønne anlæg vest for Asnæsværket. Desuden etableres en parkeringsplads ved indkørsel til færgehavnen og en grussti i forlængelse af gang og cykelstien, så det bliver muligt at gå langs den syd- og vestlige afgrænsning af færgehavnen ned til stranden. Adgangen til det nye havneområde vil frem til rundkørslen ved Asnæsværket ske på den eksisterende Asnæsvej ud til Hovvejskrydset. Fra Hovvejskrydset går trafikken i dag nord på ad Sydhavnsvej til den nuværende færgehavn. På strækningen fra hovedindkørslen til Asnæsværket og frem til, hvor den nye adgangsvej starter, vil det være nødvendigt at forstærke den eksisterende vej. Der er kun få boliger i nærheden af adgangsvejen, herunder et enkelt hus beliggende yderst på Lerchenborgvej i kort afstand fra Asnæsvej samt nogle få funktionærboliger ved Asnæsværket Ressourcer Anslåede mængder til bygning af færgehavnen fremgår af tabel 3.1. Ressource Mængde Fremskaffelse Uddybning til klapning m 3 Fyldsand m 3 Fra godkendt sugeområde på søterritoriet Afgravnings- og opfyldningsmateriale m 3 Fra afgravning i landområdet Sten i stenkastninger m 3 Brudsten fra Norge/Sverige På pram/skib Stålspunsvæg 1100 t Vesteuropa på skib Stålankre/stål 100 t Vesteuropa på skib Beton m 3 Betonfabrik i området på lastbil Armering 120 t Lager i området på lastbil Asfaltbelægning m 2 Fabrik i området på lastbil Asfaltbelægning på adgangsvej m 2 Fabrik i området på lastbil Tabel 3.1: Anslået ressourceforbrug ved bygning af Færgehavn i Ny Vesthavn 29

32 Anlægsaktiviteter Uddybning til bundudskiftning vil ske med spandkædemaskine eller hydraulisk grab, der losser til splitpram, som derefter sejles til klapplads syd for Asnæs spids. Efter uddybningen vil sandpumpere levere opfyldningssand i det uddybede område fra godkendt sandindvindingsområde. Stenkastninger vil blive opbygget fra land ved, at der først udlægges en ralkerne, der sikrer imod spredning af bagfylden. Bagfylden vil bestå af afgravningsmateriale fra land over kote +0,5 og derudover indpumpet sand. Dette opbygges med anlæg 3 imod ralkernen, hvorefter stenkastning kan færdiggøres med filtersten og dæklag fra maskiner stående på færdiggjort stenkastning og bagfyld. Morænelers bagfyld stoppes 0,7 m under belægning for at sikre en god belægningsopbygning. Sandopfyldning vil starte umiddelbart efter afslutning af den vestlige stenkastning og dermed minimere evt. spild pga. af bølger. Men opfyldningen vil køre sideløbende med etableringen af spunsvægge ud imod fjorden. Spunsvæg til kajer vil blive rammet/vibreret ned fra flåde. Der bagfyldes med indpumpet sand, og der etableres ankre med ankerplader, hvorefter betonhammer m.m. kan udføres fra land. Bygninger opføres samtidig med, at der laves afvandingssystem og belægninger Havnedrift Færgehavnen er en eksklusiv færgehavn. I dag er der 6 ankomster og afgange i døgnet med to færger og færge i havn i ca. 7 timer. Der overføres i dag ca personbiler og ca lastbiler og løstrailere pr. år. Inden for planperioden (frem til år 2025) forventes antallet af færger at stige til 3 eller 4 med en mulig fordobling af ankomster og afgange samt havnetid. Antallet af personbiler forventes at stige til afhængig af prognoserne. Lastbiler og løstrailere forventes at stige til pr. år. Ud over trafikken til og fra vil havnedriften indebære udstødningsluft fra færgerne i op til den dobbelte mængde af i dag, medmindre emissionen vil blive reduceret ved senere nye færger. 30

33 3.2.2 Massegodshavn Fase Nye anlæg Fase 1 for færgehavnen og Fase 2 for massegodshavnen er vist på Figur 3.3. Figur 3.3: Massegodshavn Fase 2 I massegodshavnen ønskes der plads til to skibe med den størrelse der netop kan udnytte sejlrendens dybde på15 m. Disse skibe er på t og kræver en kajplads på 300 m. En kaj med to kajpladser til skibe af denne størrelse er således 600 m lang og kan alternativt give plads til tre skibe á ca t. Hvis man kun byggede én kajplads ville der alternativt kun kunne ligge to skibe på t, hvorved havnens kapacitet og fleksibilitet ville blive væsentlig begrænset. Massegodshavnen med 600 m kaj etableres øst for færgehavnen ved opfyldning af et ca m 2 stort område på søterritoriet foran den nuværende kystlinie. Derudover etableres ca m 2 baglandsareal ved udgravning i landområdet op til adgangsvejen. Det samlede areal er fastsat ud fra følgende hensyn: Kajen er trukket så langt ud i fjorden som det er muligt af hensyn til det nødvendige manøvreareal imellem sejlrende og kaj. Baglandets dybde inkl. vej var i Masterplanen oprindelig fastsat til 600 m, men er i dette planforslag reduceret til m under hensyntagen til det bagved liggende 3 område omkring en sø og en dertil hørende knækfri føring af adgangsvejen til færgehavn og massegodshavn. Senest i VVM forløbet er baglandsdybden blevet reduceret yderligere med 28 m til en 8 m bredere vejtracé og et 20 m beplantningsbælte. Det effektive bagland er således nu kun m ekskl. vej, imod Masterplanens 586 m. ekskl. vej. 31

34 Behovet for ca. 600 m bagland er baseret på den generelle erfaring med alle eksisterende havne, idet der generelt er mangel på bagland. Til sammenligning er Århus Østhavn etape 1 og 2 udlagt med 500 m henholdsvis 600 m bagland. inkl. vej. Ved vestenden af kajen udføres et manøvrebassin for færgerne således, at de kan svaje omkring den østligste færgepier og bakke ind i lejet. Foran massegodskajen er det nødvendigt at uddybe et ca m 2 stort bassin til kote -15 og et ca m 2 stort bassin til kote -11. Uddybningsmaterialet fra et punkt ca. midt for kajen og imod vest er uforurenet gytje, der skal klappes på den godkendte klapplads. Uddybningsmaterialet i den østlige del af bassinerne er moræneler, der genanvendes til opfyldning i baglandet. På grund af bundforholdene med 0-4 m gytje ved den vestligste halvdel af massegodskajen er det nødvendigt at lave bundudskiftning med sand i såvel stenkastningsområdet i forlængelse af det østlige færgeleje som i kajområdet. Dette indebærer klapning af ca m 3 gytje på godkendt klapplads syd for Asnæs. Som ved færgehavnen antages materialet som uforurenet. Det uddybede materiale erstattes med indpumpet sand. Samlet mængde til klapning for Fase 2 bliver således ca m 3. Til opfyldning over land samt over kote +0,5 på søterritoriet anvendes det fra land udgravede materiale omfattende ca m 3 moræneler samt ca m 3 indpumpet sand. Planum vil være kote +2.9 indtil ca. 220 m fra sydskel, og herfra med en svag hældning på 1,5 % til sydskel af området i kote ca. +6,2. Det opfyldte område beskyttes imod vest ud imod færgehavnsbassinet af en permanent stenkastning, der skal være med til at reducere bølgeuroen i færgehavnsbassinet. Imod øst imod en evt. senere containerfeeder-terminal beskyttes opfyldningen af en midlertidig stenkastning. Etablering af den 600 m lange dybvandskaj med vanddybde -15 m vil kræve ramning/nedvibrering af ca. 550 m stålspunsvæg, samt bygning af en ca. 110 m lang betonpier på betonpæle foran et manøvrebassin for færgerne. Spunsvæggene forankres til jernbeton ankerplader og udføres med betonhammer. Betonhammeren udbygges med supplerende betonpåstøbninger, hvor der skal være fendere. Betonpieren eliminerer behovet for bundudskiftning i dette område. 32

35 Det ca m 2 store bagland skal bruges til massegods i umiddelbar nærhed af kajen. I den vestlige ende er der dog reserveret et ca m 2 stort område til en senere udvidelse af færgehavnens opmarchplads. Havnerelaterede erhverv kan placeres i baglandet fjernest fra kajen langs adgangsvejen. Massegods kan være korn og foderstoffer, sten og grus, cement, bioaffald til 2. generations ethanol produktion uden for havnen, halm, kul, skrot, flis og hele skibsladninger af træ (bulk træ). Dette gods vil ud over åbne lagerpladser kræve såvel lagerbygninger, såkaldte planlagre med byggehøjde på op til 30 m, som enkelte højtanke med højde på op til 50 m. Lokalplanforslaget åbner mulighed for etablering af op til 3 højtanke. For at sikre rentabiliteten af massegodshavnen skal muligheden for etablering af højtanke foreligge, idet oplag i højtanke er en forudsætning for håndtering af bestemte typer massegods. Højtanke kan f.eks. være nødvendige til pulverformigt massegods som f.eks. cement, sukker, kalk o.l. Herudover kan der på kajen forekomme kraner med højde på op til 70 m, når bommen er i opslået position. Massegods kan derudover være specielle flydende produkter, der kræver tankanlæg, som dog kan placeres i baglandet fjernest fra kajen. Sådanne tankanlæg vil være højere end 15 m og normalt ikke over 25 m. Havnerelaterede erhverv defineres som erhverv, der af driftsmæssige årsager skal ligge i nærheden af en kaj. Dvs. at sådanne virksomheder skal generere en kajomsætning, eller de skal servicere skibe eller de virksomheder, der genererer en kajomsætning. Virksomheder, der genererer en kajomsætning, vil miljømæssigt bidrage til at minimere landevejstrafikken. Havnerelaterede erhverv kan således være virksomheder, der forarbejder store mængder af råprodukter, der importeres, eller virksomheder, der som NKT forarbejder meget store emner, der ikke kan transporteres på landevej. Havnerelaterede erhverv kan således ikke være produktionsanlæg med processpildevand, der lige så godt kan ligge et andet sted. Havnerelaterede erhverv kan også være mindre skibsreparationsværksteder og leverandørvirksomheder til skibe. Derudover betragtes kontorfaciliteter for skibsmæglere, rederier og lignende erhverv, der arbejder med skibsfarten som havnerelaterede. Da de fremtidige virksomheder ikke er kendt på nuværende tidspunkt, er der opstillet nedenstående rammer for virksomhederne. Rammerne benyttes som forudsætning for VVM vurderingen: Det forudsættes, at der kan etableres havnerelaterede virksomheder i områder ud over almindelige kontorer for øvri- 33

36 ge interessenter i havnen. Af disse virksomheder forventes det, at ca.10 virksomheder vil være omfattet af reglerne for miljøgodkendelse iht. Miljøbeskyttelsesloven Kap. 5. Den generelle byggehøjde i baglandet kan være op til 30 m. Skorstene forventes ikke, og skulle de forekomme, vil de svare til byggehøjden på op til 30 m. Lastbilstransporter til og fra virksomhederne er indeholdt i prognosen for lastbilstransporter på massegodshavnen på årlige transporter i år Støjemission fra virksomhederne skal overholde Miljøstyrelsens gældende grænseværdier for støj i skel i erhvervsområder samt grænseværdier ved nærliggende boliger. Emissioner til luft skal overholde luftvejledningens B-værdier. Overfladevand afledes ved direkte udledning til Kalundborg Fjord via sandfang og olieudskiller. Sanitært spildevand, rengøringsvand mv. fra virksomhederne afledes til Kalundborg Bys rensningsanlæg. Der vil ikke forekomme virksomheder med egentligt processpildevand Ressourcer Anslåede mængder til bygning af massegodshavnen fremgår af tabel 3.2. Ressource Mængde Fremskaffelse Uddybning til klapning m 3 Uddybning til opfyldning m 3 Fyldsand m 3 Fra godkendt sugeområde på søterritoriet Afgravnings- og opfyldningsmateriale m 3 Fra afgravning i landområdet Sten i stenkastninger m 3 Brudsten fra Norge/Sverige På pram/skib Stålspunsvæg 1900 t Vesteuropa på skib Stålankre/stål 150 t Vesteuropa på skib Beton 2200 m 3 Betonfabrik i området på lastbil Armering 260 t Lager i området på lastbil Betonpæle m Fra fabrik på pram/skib Asfaltbelægning m 2 Fabrik i området på lastbil Tabel 3.2: Anslået ressourceforbrug ved bygning af massegodshavn i Ny Vesthavn 34

37 Anlægsaktiviteter Uddybning til bundudskiftning og efterfølgende opfyldning med sand vil ske som ved færgehavnen. Dog kan de store mængder gytje optages med pumpe for at minimere spildet. Moræneler vil blive optaget med spandkædemaskine eller hydraulisk grab. Stenkastningerne ved vest- og østende vil blive opbygget fra færgepieren/land ved, at der først udlægges en ralkerne, der sikrer imod spredning af bagfyld. Ved den vestlige stenkastning og den yderste del af den østlige stenkastning vil dette bestå af indpumpet sand. For den inderste del af den østligste stenkastning vil bagfyld over kote +0,5 dog bestå af afgravningsmateriale fra land, der primært er moræneler. Bagfyld opbygges generelt med anlæg 3 imod ralkernen, hvorefter stenkastning kan færdiggøres med filtersten og dæklag fra maskiner stående på færdiggjort stenkastning og bagfyld. Som ved færgehavnen vil sandindpumpning ske sideløbende med stenkastningsopbygning, og før der er lukket med spunsvæg ud imod fjorden. Spunsvæg til kajer vil blive rammet/vibreret ned fra flåde. Der bagfyldes med indpumpet sand, og der etableres ankre med ankerplader, hvorefter arbejde med betonhammer m.m. kan udføres fra land. Pæle til betonpieren vil blive rammet ned fra flåde. Bygninger opføres samtidig med, at der laves afvanding og belægninger Havnedrift Massegodshavnen vil som den eneste offentlige trafikhavn på Sjælland med vanddybde på 15 m dække hele Sjællands transportbehov i stor og økonomisk skibstonnage. Massegodshavnen vil få en havnedrift, der minder meget om den nuværende på Sydhavnspieren, Kalundborg Havn. Skibsstørrelsen vil variere fra mindre til helt store massegodsskibe med en dødvægtstonnage på tons, svarende til størrelsen, der i dag anløber kulpieren ved Asnæsværket i dellast. Inden for planperioden forventes det, at der vil være skib ved kaj i op til 30 % af tiden. Antallet af skibsanløb på massegodskajen skønnes at vokse til anløb pr. år indtil

38 Skibene vil primært blive lastet med transportbånd direkte fra planlagre/højtanke eller med kraner fra lastbiler eller bunker på kajgaden. Losning af skibe vil ske med grabkraner, pneumatiske sugeanlæg eller kraner udstyret med snegl. Transport til og fra skib vil ske med lastbiler, hvis den går direkte ind og ud af havnen eller evt. med traktorer med trailer, hvis der er tale om transport til og fra lager i havneområdets bagland. Det vurderes, at der kan blive tale om intern transport af gods mellem Ny Vesthavn og de eksisterende havneafsnit på ca tons gods årligt. Transporten vil foregå med lastbiler. Den forventede godsmængde svarer til lastbiler, så der i alt bliver lastbilspassager. Lastbiltransporten til og fra massegodshavnen skønnes på baggrund af den forventede godsomsætning at vokse til lastbiler pr. år indtil Flydende massegods vil blive pumpet til og fra skibene i ledninger nedlagt i terrænet eller på rørbroer. Ud over trafikken til og fra vil havnedriften indebære udstødningsluft fra skibene og støjemission fra losse- og lastegrej. Eventuelle støvgener forventes minimeret ved indkapsling af losse- og lastegrej Container-feeder-terminal Fase Nye anlæg Hovedprojektet indeholder mulighed for at anlægge en containerfeeder-terminal i fase 3, hvis faciliteterne i den nuværende Østhavn ikke skulle være tilstrækkelige. Alternativt kan området inddrages som en del af massegodshavnen. Beliggenheden er vist på fig Tidsplanen for anlæg af en ny container-feeder-terminal er ikke endeligt fastlagt, men formodes i hvert fald at ligge efter Feeder-terminalen etableres øst for massegodshavnen ved opfyldning af et op til m 2 stort område på søterritoriet foran den nuværende kystlinie og foran den midlertidige stenkastning ved østenden af massegodshavnen. Denne placering vil give den fornødne bølgero for de mindre container-feeder-skibe. Foran containerkajen er det nødvendigt at uddybe et ca m 2 stort bassin til kote -9,5. Uddybningsmaterialet er moræneler, der evt. genanvendes til opfyldning bag kajen, alternativt klappes. 36

39 Til opfyldning anvendes ud over evt. uddybningsmateriale indpumpet sand. Planum vil være kote +2,9. Det opfyldte område beskyttes ud imod fjorden af en ca. 100 m lang permanent stenkastning. Container-feeder-terminalen bygges med 200 m kaj med en maksimal vanddybde på -9,5m, som vil kræve ramning/nedvibrering af op til 240 m stålspunsvæg. Spunsvæggene forankres til jernbeton ankerplader og udføres med betonhammer. Betonhammeren udbygges med supplerende betonpåstøbninger, hvor der skal være fendere. Det ca m 2 store område reserveres til containertrafik. Skulle der ikke blive behov for området til containere, vil det indgå som en del af massegodsområdet. Der vil udelukkende blive anlagt faciliteter for kajomsætning med containere eller alternativt for massegods/havnerelaterede erhverv som beskrevet ovenfor. Containere vil blive stablet i stakke op til 15 m. Containerkraner kan have højder op til 70 m, når bommen er i opslået position Ressourcer Anslåede mængder til bygning af en container-feeder-terminal med op til 200 m kaj, -9,5 m dybde fremgår af tabel 3.3. Ressource Mængde Fremskaffelse Uddybning til klapning m 3 Uddybning til opfyldning m 3 Fyldsand m 3 Fra godkendt sugeområde på søterritoriet Sten i stenkastninger m 3 Brudsten fra Norge/Sverige På pram/skib Stålspunsvæg 600 t Vesteuropa på skib Stålankre/stål 40 t Vesteuropa på skib Beton 300 m 3 Betonfabrik i området på lastbil Armering 35 t Lager i området på lastbil Betonstensbelægning m 2 Fabrik i området på lastbil Tabel 3.3: Anslået ressourceforbrug ved bygning af en container-feederterminal i Ny Vesthavn. 37

40 Anlægsaktiviteter Stenkastningen ved nordenden vil blive opbygget fra massegodshavnen ved, at der først udlægges en ralkerne, der sikrer imod spredning af bagfyld. Denne bagfyld kan enten bestå af indpumpet sand eller uddybningsmateriale. Bagfyld opbygges generelt med anlæg 3 imod ralkernen, hvorefter stenkastning kan færdiggøres med filtersten og dæklag fra maskiner stående på færdiggjort stenkastning og bagfyld. Dæklag fra den eksisterende stenkastning imod massegodshavnen vil blive genbrugt. Morænelers bagfyld stoppes i kote +1,4 for at sikre en god belægningsopbygning. Morænelers opfyldning vil ske, før der er lukket med spunsvæg ud imod fjorden. Men med moræneler i klumper vurderes det ikke, at der vil være tale om et væsentligt spild til fjorden. Spunsvæg til kajer vil blive rammet/vibreret ned fra flåde. Der bagfyldes med indpumpet sand, og der etableres ankre med ankerplader, hvorefter betonhammer m.m. kan udføres fra land. Evt. bygninger i form af kontor- og mandskabsfaciliteter og evt. garageanlæg for håndteringsudstyr opføres samtidig med, at der laves afvanding og belægninger Havnedrift En container-feeder-terminal vil være udstyret med enten en mobilkran eller en sporbunden containerkran. Disse serviceres af såkaldte reach stackers og evt. af traktorer med trailers. Skibsstørrelsen vil være mindre feederskibe med en kapacitet på op til 800 TEU (tyve fods container ækvivalenter). Skibsdimensionen er max. 180 m. Inden for planperioden (frem til år 2025) kan det forventes, at der vil være skib ved kaj i op til 30 % af tiden. Antallet af skibsanløb skønnes at vokse til anløb pr. år inden for planperioden. Lastbiltransporten til og fra container-feeder-terminalen skønnes på baggrund af den forventede godsomsætning at vokse til lastbiler pr. år inden for planperioden. Ud over trafikken til og fra vil havnedriften indebære udstødningsluft fra skibene og støjemission fra losse- og lastegrej. 38

41 3.3 TIDSPLAN Bygningen af færgehavnen og adgangsvejen (fase 1) forventes igangsat 2009/2010. I figur 3.4 er der angivet en relativ tidsplan. Tidsplanen forudsætter følgende rækkefølge af nogle kritiske anlægsaktiviteter: Der startes med bundudskiftning Vestlig stenkastning skal være lavet, inden ramning af spunsvæg kan starte for at give det fornødne læ Sandopfyldning af området umiddelbart uden for kysten, hvor der skal placeres en morænelersafgravning over kote +1.5, vil starte, når der er dækning af den vestlige stenkastning. Måneder Ny færgehavn (fase 1) VVM godkendt Klaptilladelse, opfyldningstilladelse foreligger Spunslevering Bundudskiftning Vestlig stenkastning Spunsramning og forankring Afgravning og opfyldning Sandindfyldning Betonoverbygning Kajudstyr, ramper Bundsikring Afvandning, belægninger, belysning Bygninger Adgangsvej Figur 3.4: Forventet tidsplan for ny færgehavn (fase 1) Fase 2 med massegodshavnen er ikke endeligt tidslagt, idet den afhænger af udviklingen i godsprognoserne og efterspørgslen efter arealer for havnerelaterede virksomheder. En tentativ tidsplan er vist i figur Måneder Massegodshavn (fase 2) Klaptilladelse, opfyldningstilladelse 2.1 foreligger 2.2 Spunslevering 2.3 Bundudskiftning 2.4 Vestlig stenkastning 2.5 Spunsramning og forankring 2.6 Afgravning og opfyldning 2.8 Sandindfyldning 2.9 Østlig stenkastning 2.10 Betonoverbygning 2.11 Kajudstyr 2.13 Afvandning, belægninger, belysning 2.14 Bygninger Figur 3.5: Forventet tidsplan for massegodshavn (fase 2) Tidsplanen forudsætter følgende rækkefølge af nogle kritiske anlægsaktiviteter: Der startes med bundudskiftning 39

42 Vestlig stenkastning skal være lavet, inden ramning af spunsvæg kan starte for at give det fornødne læ Østlig stenkastning følger umiddelbart efter for også at medvirke til læ for spunsramning Sandopfyldning på vand startes umiddelbart efter vestlig stenkastning for at tillade placering af afgravningsmaterialet fra land over kote +0,5. Tidsplanen for en ny container-feeder-terminal i fase 3 er ikke endelig fastlagt og vil ligge efter Anlægsarbejdet er i forhold til de andre faser meget småt, og en stor del af området er allerede opfyldt i fase 2. Indfyldning med evt. uddybningsmateriale kan afvente, at bassinet er lukket med stenkastning og spunsvæg. Arbejdet er forudsat udført inden for 6 måneder. 3.4 AFGRÆNSNING AF VVM - REDEGØRELSEN I dette afsnit beskrives afgrænsningen af VVM-redegørelsen og miljøvurderingen af planarbejdet. Der er dels tale om en afgrænsning af det geografiske område, som vurderingerne udføres for, og dels en emnemæssig afgrænsning Geografisk afgrænsning VVM-vurderingerne omfatter geografisk det område på søterritoriet og landjorden, der påvirkes direkte ved anlæg af Ny Vesthavn, samt forhold i nærområdet, som forventes at blive påvirket af havnens anlæg og drift. For visse forhold omfatter dette område også Kalundborg Fjord (f.eks. mht. havpattedyr) og dele af vejnettet i Kalundborg (f.eks. mht. trafikale til- og frakørselsforhold gennem Kalundborg by). Eventuelle påvirkninger fra øget antal skibspassager i andre dele af de danske farvande (forstyrrelse eller støj) er ikke vurderet i VVMredegørelsen Emne afgrænsning VVM-vurderingerne omfatter miljøvurdering af forhold, hvor der er - eller kan forventes at være - en moderat eller væsentlig miljøpåvirkning fra anlæg og drift af Ny Vesthavn. VVM-vurderingerne medtager derfor som oftest ikke forhold, som er vurderet til at have en negligerbar eller ubetydelig miljøpåvirkning. I VVM-vurderingerne redegøres for projektets påvirkninger af landskabet og kulturhistorie, visuelle forhold, terrestrisk natur, trafikafvikling, støj, recipienterne (vand, jord, luft), kystmorfologi, sedimentspredning, marinbiologiske forhold, skibstrafik og sikkerhed, marinarkæologi, socioøkonomi og friluftsliv. 40

43 4 Alternativer Redegørelsen til VVM skal angive de væsentligste alternativer, som har været undersøgt og de vigtigste grunde til valget af alternativ. Alternative placeringer skal indeholdes i vurderingen. I dette afsnit beskrives forudsætningerne for valg af løsninger, vurdering af alternativer og en beskrivelse af, at anlægget ikke gennemføres (0 - alternativet). 4.1 AFGRÆNSNING AF ALTERNATIVER Kalundborg Havn er beliggende for enden af Kalundborg Fjord, hvilket begrænser udvidelsesmulighederne for havnen væsentligt. Mod nord, øst og syd er Kalundborg By. Havnens marine område er ikke tilstrækkelig stort til at rumme en udbygning af kajanlæg på havet inden for de nuværende rammer. Den eneste mulighed for udvidelse af Kalundborg Havn er mod vest. Vest for Kalundborg Havn ligger dels den nordlige og den sydlige side af Kalundborg Fjord. På den nordlige side af fjorden umiddelbart vest for havnen er Gisseløre Tange, som er underlagt omfattende beskyttelse. I forbindelse med stjernehøringen og offentlighedsfasen til dette projekt er det blevet fremhævet af myndighederne og offentligheden at værne om Gisseløre Tange. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt med en udvidelse af havnen langs den nordlige side af fjorden, og det anses heller ikke for sandsynligt at få accept fra myndighederne på en udvidelse af havnen i denne retning. Disse begrænsninger betyder, at havnen på grund af de fysiske rammer ikke kan udbygges mod nord, syd og øst samt i vestlig retning langs den nordlige side af fjorden. Den eneste mulighed for udvidelse af Kalundborg Havn er derfor mod vest langs den sydlige del af Kalundborg Fjord. Alternativer i form af genoptagning af godsfærgetrafikken på Odden eller en ny havn yderst på Røsnæs er ikke behandlet ud fra en vurdering af, at de vil kræve meget store motorvejsanlæg igennem sommerhusområder. Generelt er alternativer med havneudvidelser, der ikke ligger i direkte tilknytning til den eksisterende havn eller kræver væsentlige ændringer og omdirigering af godsfærgetrafik, ikke medtaget som realistiske. De anses for at ligge uden for det geografiske område, som har direkte tilknytning til Kalundborg Havn, og løsninger som 41

44 disse vil derfor ikke løse det eksisterende behov for udvikling af havnen. I forbindelse med udarbejdelsen af havnens masterplan er detaljer i havneanlæggets placering og udformning blevet diskuteret og vurderet. Den endelige placering og anlægsudformning er vist i figur 4.1. Figur 4.1: Kalundborg Ny Vesthavn, placering og udformning af anlægsområde Anlæggets placering i forlængelse af Asnæsværket er valgt for at undgå unødig påvirkning af uberørt landskab, og herudover er der en række tekniske og anlægsmæssige fordele ved at placere havneanlægget i forlængelse af byen og nuværende bebyggede områder. Bevarelse af stranden lige vest for Asnæsværket og det grønne anlæg er dels begrundet i planforhold, hvor kommunen ønsker anlægget og stranden bevaret af rekreative hensyn, og dels i et teknisk problem, idet kølevandsudløbet fra Asnæsværket har udløb i dette område. Hvis havneanlæg placeres for tæt på udløbet, opstår der risiko for recirkulation af kølevand med nedsat effektivitet på Asnæsværket til følge. Desuden har det været overvejet, om det ville være muligt at friholde stendiget og området øst for diget på ca m². Motivationen for at bevare diget skyldes digets kulturhistoriske og landskabelige værdi. Diget er en del af et større digesystem på Asnæshalvøen. Digerne er en vigtig del af herregårdslandskabet, som kendetegner den del af Asnæshalvøen, der ikke er industrielt udnyttet. Derfor har følgende alternative placeringer og anlægsudformninger været vurderet: I stedet for arealet øst for diget udvides anlægsområdet med m² op i landskabet langs den sydlige afgrænsning af projektområdet, se figur 4.2. Dette scenario måtte forkastes, da ind- 42

45 virkningen på landskabet blev vurderet at være for omfattende. Et havneområde med beliggenhed højt i landskabet vil syne af meget, både fra den nordlige kystlinje (herunder fra området ved Kystvejen), fra Kalundborg By og fra landskabet på Asnæshalvøen bag havnen. I stedet for arealet øst for diget udvides anlægsområdet med m² i vestlig retning, se figur 4.2. Derved får havneområdet en større udstrækning mod vest, og en større del af kystlinien inddrages til havneanlæg. Dette scenario er forkastet, da påvirkningerne på naturforholdene, herunder på 3 beskyttede områder og på den fredede gravhøj, som på nuværende tidspunkt ligger lige vest for anlægsområdet, ville blive væsentligt forøget. Samtidig ville det medføre, at havneområdet bliver mindre sammenhængende med det eksisterende havneområde, da afstanden fra Asnæsværket til den Ny Vesthavn øges. Figur 4.2: Kalundborg Ny Vesthavn, alternative placeringer og anlægsudformninger 43

46 Efter disse overvejelser er placering og anlægsudformning fastlagt som vist i figur 4.2. Det skal pointeres, at der ikke er planer om en efterfølgende udvidelse langs kysten vest for Kalundborg Ny Vesthavn. Der behandles efterfølgende to alternativer, der er fremkommet i foroffentlighedsfasen, samt 0-alternativet, svarende til, at der ikke foretages nogen udbygning. 4.2 VURDERING AF ALTERNATIVT FORSLAG 1 I foroffentlighedsfasen er der fremkommet forslag om placering af en ny færgehavn på Asnæsværkets område imellem Asnæsværket og Statoil. Asnæsværket bruger i dag området til fire olietanke, et vandreservoir og til aske- og slambassiner. Området er ikke stort nok til, at der kan placeres to lejer á 200 m, idet den nordlige indfatning af området ikke kan bruges, fordi den ligger inden for en 200 m sikkerhedszone omkring oliepieren. Det vurderes samtidig, at vending af ca. 180 m lange færger og tillægning med agterenden i et leje parallelt med oliepieren vil være risikabel i forhold til oliepieren. Området med askebassiner ligger omkring kote +7, hvilket ville kræve afgravning af en betragtelig mængde flyveaske, der så skulle deponeres andetsteds. Også indholdet i slambassinerne vil kræve særskilt deponering. Endelig ville dette område ikke kunne give kajlængder eller arealer for en massegodshavn. Området ejes i dag af Asnæsværket, med hvem der i givet fald skulle indgås aftale. Men Asnæsværket har andre planer med området og vil derfor ikke afgive dette til en færgehavn, som derfor alene udelukker alternativet. Dette forslag er derfor ikke behandlet yderligere i VVM - redegørelsen. 4.3 VURDERING AF ALTERNATIVT FORSLAG 2 Et andet alternativ, der er blevet nævnt i foroffentlighedsfasen, er en placering af færgehavnen umiddelbart vest for og klods op ad Asnæsværket, som vist i figur

47 Figur 4.3: Alternativ forslag 2 Færgehavnen er i dette alternativ parallel forskudt ca. 700 m imod øst i forhold til hovedprojektet, således at den østligste pier ville ligge omtrent, hvor container kajen er vist på figur 3.3. Færgehavnen kan ikke trækkes længere imod øst af hensyn til Asnæsværkets kølevandsudløb beliggende ca. 300 m længere imod øst (markeret på figuren ved enden af to stenkastninger langs kanalen). En placering tættere på vil skabe risiko for recirkulation af kølevand og dermed nedsat effektivitet på Asnæsværket. En situation der ikke er acceptabel for Asnæsværket. En senere udbygning med massegodskajer skulle derefter ske imod vest. Dette alternativ vurderes ikke som en realistisk mulighed af følgende årsager: Det ville indebære at Mols-Linien i anløbsfasen skulle passere skibe langs kaj med deraf følgende risici for trossesprængninger med tilhørende risici for menneskeliv og materiel. Dette problem har Mols- Linien haft såvel ved Statoil pieren i Kalundborg Havn som i Århus Havn, hvorfor Mols-Linien ikke ønsker en sådan placering. Det ville indebære 700 m længere sejlads for Mols-Linien og nedsat hastighed for netop at prøve at undgå trossesprængninger. Det ville indebære op til 12 anlægsmanøvrer i døgnet i et ca. 100 m smallere område imellem sejlrende og anlæg og dermed tættere på sejlrenden og på Asnæsværkets kulpier, med forøget kollisionsrisiko, 45

48 og tættere på kølevandsudløbet, med mulige påvirkninger af cirkulationen foran dette. Den visuelle påvirkning fra en fuldt udbygget Ny Vesthavn ville blive langt større, hvis færgehavnen med det flade opmarchareal placeres tættest ved Asnæsværket og massegodshavnen med den mere bastante bebyggelse placeres længst ude i landskabet. Forholdene kan for eksempel vurderes ved at betragte figur På alle andre punkter er alternativet ligeværdigt med hovedprojektet, og vil derfor have stort set de samme miljømæssige konsekvenser. Det indebærer dog mindre jordarbejde til adgangsvej i fase 1, som i stedet vil ligge i fase 2. Det vurderes, at det alene ville være i anlægsfasen, dvs. inden massegodshavnen er opført, at der kunne være en fordel ved at placere færgeterminalen tættest på Asnæsværket. Denne fordel vurderes ikke som værende væsentligt set i forhold til det blivende indtryk i driftsfasen. Alternativet gives på denne baggrund ikke yderligere behandling ALTERNATIVET 0-alternativet beskriver den situation, at projektet ikke gennemføres, og at den nuværende situation i det væsentlige fastholdes. Mols-Linien har i dag ca m 2 til rådighed på deres indhegnede terminal. Dette område er ikke tilstrækkeligt for Mols-Linien, så i spidsbelastninger har de desuden mulighed for at råde over yderligere m 2 af baglandet bag Kaj 4 og 5. Behovet for areal til drift af færgerne er således ikke tilfredsstillet i dag, og allerede i 2010 vil behovet være m 2 på baggrund af den forventede udvikling i trafikken. Hvis Kalundborg Havn ikke udvides, må det forventes, at trafikken vil stagnere omkring de nuværende lastbiler, sættevogne og løstrailere. Dvs. at trafikstigningen eller lastbiler vil lægges andre steder og bl.a. blive tvunget over Storebælt med deraf følgende forøget trafikbelastning på hele motorvejssystemet til Midtjylland. Det vil samtidig betyde, at al trafik over færgeruten Kalundborg- Århus skal bookes forud med deraf følgende dårligere udnyttelse af færgerne og følgelig højere takster eller dårligere regnskabsresultater. Ultimativt vil det være et spørgsmål, om Mols-Linien vil opretholde en stagnerende rute på disse vilkår. 46

49 0-alternativet vil betyde, at man ikke opnår den forøgelse af erhvervsaktiviteterne og beskæftigelsesmulighederne i lokalområdet, som den øgede skibstrafik og de øvrige aktiviteter på de nye havnearealer vil medføre. Det vil samtidig medføre en risiko for, at færgetrafikken mellem Kalundborg og Århus vil stagnere. 4.5 SAMMENFATNING På baggrund af de beskrevne krav til havnens funktioner og de beskrevne begrænsninger for, hvor og hvordan en udbygning af Kalundborg Havn kan udføres, er det vurderet, at der ikke kan peges på alternative løsninger for en havneudbygning, der vil adskille sig væsentligt fra hovedforslaget med hensyn til miljøpåvirkninger. VVM redegørelsen beskriver derfor miljøpåvirkningerne fra det projektforslag, som bygherren ønsker udført, mens der ikke er beskrevet selvstændige alternative udformninger af en havneudvidelse. Ud over hovedforslaget er der redegjort for de miljømæssige konsekvenser af, at projektet ikke gennemføres, dvs. at der ikke foretages en udvidelse af Kalundborg Havn (0-alternativ) jf. afsnit

50 48

51 5 Planforhold I dette afsnit gennemgås de nuværende planmæssige rammer for anlægsområdet og relevante nærliggende områder i Kalundborg By. Rammerne er fastsat i Kommuneplan for Kalundborg Kommune (Kalundborg Kommune, 2001) og Regionplan for Vestsjællands Amt (Vestsjællands Amt, 2005). 5.1 HOVEDSTRUKTUR OG UDLÆG TIL ERHVERVSFORMÅL Projektområdet ligger i landzone. Den østlige afgrænsning af området støder op til Asnæsværket, der har status som kommuneplanlagt byområde, se Figur 5.1. Figur 5.1: Zonestatus Figur 5.2 viser et udsnit af hovedstrukturkortet i kommuneplanen (Kalundborg Kommune, 2001). Arealerne øst for projektområdet er udlagt til større industri, mens selve projektområdet som en del af hele Asnæshalvøen har status af beskyttelsesområde. 49

52 Figur 5.2: Hovedstruktur I kommuneplanen fremgår det, at adskillelsen mellem boligområder og havne- og erhvervsområder bliver fastholdt ved planlægningen af nye byudviklingsområder. Det betyder, at nye boligområder udlægges vest og nord for bykernen, mens nye erhvervsområder placeres syd og øst for bykernen. Det er anført i kommuneplanen, at kommunen ønsker at fastholde og styrke Kalundborg Bys position som en stor havne- og industriby, bl.a. ved at sikre havnen gode udviklingsmuligheder. Figur 5.3 viser eksisterende og planlagte havneområder i kommuneplanen. Figur 5.3: Udlæg til havneformål 50

53 Havnens nuværende landområder er udlagt til havneformål, havneorienteret virksomhed samt udlejning til transportbrugende virksomheder i øvrigt. Det sidstnævnte bl.a. med henblik på muligheden for at etablere transportcenteraktivitet, hvor de 3 transportformer: bane, bil og skib skaber mulighed for etablering af dør til dør transportløsninger. Havnens landområder er på nuværende tidspunkt ca. 80 % udlejet, idet kajgaderne ikke udlejes. Af det udlejede område skønnes ca. 30 % at være bebygget. Der forefindes reelt kun ca m 2 ledigt areal på vestenden af Sydhavnspieren. En etablering af den nye Kalundborg Vesthavn vil sikre udviklingsmuligheder for havnen i en årrække og vil tilgodese kommunens ønske jf. kommuneplanen om at fastholde og styrke Kalundborg Bys position som en stor havne- og industriby. Ved den indledende høring af myndigheder i forbindelse med plan- og VVM processen har Miljøcenter Roskilde givet nedenstående positive tilkendegivelse: Hvis udviklingen nødvendiggør, at der i forbindelse med Kalundborg Havn anlægges en ny havn, er der efter miljøcentrets opfattelse ikke landskabelige forhold, der taler imod det ansøgte projekt, der jo også er i forlængelse af Asnæsværket. For at beskytte naturen og kulturmiljøet på Asnæs bør det i forbindelse med et tillæg til kommuneplanen, der muliggør anlægget af den nye havn, vurderes, om der skal indføjes bestemmelser, der vanskeliggør, at havnen kan udvides yderligere mod vest, eller at der etableres andre erhvervsvirksomheder. (Miljøcenter Roskilde, 2007). 5.2 EKSISTERENDE RAMMEBESTEMMELSER FOR PROJEKTOM- RÅDET Asnæshalvøen beskrives i Regionplanen som et af de landskabs- og naturområder, der karakteriserer kommunen. Asnæs er udpeget som et besøgsområde i regionplanen, og her skal landskabet i så høj grad som muligt gøres tilgængeligt for ekstensiv rekreativ udnyttelse, uden at de bevaringsværdige værdier tilsidesættes, og den regionale planlægning vedrørende besøgsområder søges koordineret med den kommunale planlægning (Vestsjællands Amt, 2005). Stranden umiddelbart vest for Asnæsværket er udlagt som offentlig badestrand. Området er en del af rammeområdet 7.9L1 Asnæs, som vist i figur

54 Figur 5.4: Rammeområder Af rammebestemmelserne for projektområdet fremgår bl.a.: Området anvendes til landbrug og skov og ligger i landzone. Den fremtidige anvendelse skal være til jordbrug og fritid. Omkring raffinaderiet er der udlagt en sikkerhedszone på 300 m. Ny bebyggelse kan som hovedregel kun opføres i tilknytning til det enkelte jordbrug og skal tilpasses landskabet og den lokale byggeskik, i 1½ etage. Karakteristiske landskaber, træer, hegn mv. skal bevares (Allétræerne ved Lerchenborg). Offentligheden skal sikres adgang til strandarealerne. I regionplanen er området udlagt som beskyttelsesområde, besøgsområde og kulturmiljø. 5.3 PLANMÆSSIGE BINDINGER FOR PROJEKTOMRÅDET I dette afsnit gennemgås planmæssige bindinger i området, som vurderes at være betydende i forhold til det planlagte projekt. Det drejer sig især om bindinger inden for følgende områder: Naturområder, kystnære landskaber, beskyttelseslinier, kulturhistorie samt rekreative interesser. 52

55 5.3.1 Naturområder Beskyttelsesområder Hele Asnæshalvøen er udlagt som et beskyttelsesområde. Beskyttelsesområder er defineret som landskabelige og naturmæssige kerneområder, der enten har et meget højt vurderet landskabeligt indhold og/ eller et meget vigtigt naturindhold. Dertil kan områderne ofte være af stor betydning for oplevelsen af kulturhistorien. Udpegningen af beskyttelsesområderne danner grundlag for administration af det åbne land. Beskyttelsesområder skal søges fastholdt og forbedret med udgangspunkt i deres landskabelige og naturmæssige værdier. Den nuværende anvendelse er i almindelighed også den, der ønskes fastholdt Beskyttede naturtyper: 3 områder Disse områder er beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven og omfatter f.eks. moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder, biologiske overdrev, søer og vandhuller af en vis størrelse, beliggenhed eller med et naturligt plante- og dyreliv. Mindre vandhuller kan også være beskyttet, hvis de ligger i tilknytning til en anden beskyttet naturtype, f.eks. rørsump, mose eller eng. (Miljøministeriet, 2007 b). Beskyttelsen skal sikre områderne som naturlige levesteder for en lang række truede dyr og planter og som vigtige elementer i kulturlandskabet. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede områder, dvs. bygges, graves, laves terrænændringer, tilplantes, drænes eller lignende. Dog kan et 3-område med tiden naturligt ændre sig så meget, at det ikke længere er beskyttet. Omvendt kan områder, der i dag ikke er beskyttet, blive omfattet af beskyttelsen. Om et konkret areal er beskyttet eller ej, bliver i tvivlstilfælde afgjort ved en besigtigelse og vurdering af arealet. Det er altså de faktiske forhold på arealet, der afgør, om et areal er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Som det fremgår af Figur 5.5, findes der en enkelt beskyttet sø inden for planlægningsområdet, ligesom dele af området langs vandet er beskyttet strandeng. Denne beskyttelse kræver dispensation efter naturbeskyttelsesloven, inden der kan foretages ændringer i de beskyttede naturområder. 53

56 Figur 5.5: Beskyttede naturtyper Beskyttede sten- og jorddiger Et beskyttet sten- og jorddige er et forhøjet markskel i det åbne land. Alle stendiger og diger, der ligger inden for beskyttede naturtyper, er beskyttet efter museumslovens 29a (Kulturministeriet, 2006a). Herudover er alle diger registreret på Kort- og Matrikelstyrelsens 4 cmkort fra 1992 beskyttet. Beskyttelsen medfører, at der ikke må ske ændringer i tilstanden af de beskyttede sten- og jorddiger. Digerne må ikke fjernes eller beskadiges, beplantes eller gentilplantes. Planlægningsområdet gennemskæres af et dige, som vist i Figur 5.6. Kalundborg Kommune kan dog i særlige tilfælde meddele dispensation til nedlæggelse af diger efter museumslovens bestemmelser. 54

57 Figur 5.6: Beskyttede sten- og jorddiger Kystnære landskaber Kystnærhedszone A omfatter de allerhøjest prioriterede kystnære landskaber inden for den samlede kystnærhedszone (Vestsjællands Amt, 2005). Formålet er at sikre de allerhøjest prioriterede kystnære landskaber, så de fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource. I princippet består kystnærhedszonen af alle arealer i landzone og sommerhusområder i en afstand af op til 3 km fra kysten. Arealer i byzone er ikke omfattet af kystnærhedszonen. Retningslinjerne for zone A sigter mod at fastholde landskabet i den nuværende tilstand. De rekreative interesser, der generelt knytter sig til sikring og udbygning af offentlighedens adgang og ophold i kystnærhedszonen, kan tilgodeses, men det forudsættes, at det kan ske på en måde, der underordner sig landskabet. Zone A udgør et potentielt interesseområde for en blivende sikring, der f.eks. kan ske ved gennemførelse af egentlige fredninger eller ved offentlige opkøb. Som vist på figur 5.7 er hele planlægningsområdet beliggende i kystnærhedszone A. Strandbeskyttelseslinjen vises også på dette luftfoto. 55

58 Figur 5.7: Kystnærhedszoner og strandbeskyttelseslinie Gisseløre Tange Røsnæs Sydkyst og herunder Gisseløre Tange er udpeget som et af Danmarks Nationale Interesseområder inden for geologi, geomorfologi og kystdynamik (Skov og Naturstyrelsen, 2007a). Der er tale om områder, hvor kystlinien har national interesse for geologien. Her bør myndighederne være særligt opmærksomme på de geologiske interesser i deres administration. Udpegningsgrundlaget for område 12: Røsnæs Sydkyst er beskrevet herunder: Røsnæs Halvøen er en randmoræne, der er presset op af Storebæltsgletcheren fra syd i slutningen af sidste istid, Weichsel Istiden. I flager og folder indgår bl.a. aflejringer af fede, plastiske lerarter fra Tertiærtiden. Den fede ler sætter sit tydelige præg på sydkysten af halvøen, hvor store klintpartier skrider ud. Halvøen har givet navn til Røsnæs Ler en formation inden for det plastiske ler. Gisseløre Tange i den centrale del af Kalundborg Fjord er en såkaldt midbay spit, hvis dannelse antageligt skyldes bølgerefleksion i bunden af fjorden. Bag tangen findes en naturhavn. Gisseløre Tange er intensivt kystbeskyttet (Skov- og Naturstyrelsen, 2007a). Som en del af VVM-redegørelsen gennemføres en vurdering af eventuelle ændringer i strøm- og bølgeforhold ved tangen. 56

59 5.3.3 Beskyttelseslinier Bygge- og beskyttelseslinjer er fastsat for at bevare en række markante landskabselementer i det åbne land. Der er tale om strandbeskyttelseslinjen, sø- og å-beskyttelseslinjen, skovbyggelinjen og beskyttelseslinjen rundt om fortidsminder. Strandbeskyttelseslinjen er principielt 300 m. Den er fastlagt af Strandbeskyttelseskommission efter 15 i Naturbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2007b) og efter godkendelse af Miljøministeren noteret i Matriklen og tinglyst på de berørte ejendomme. Strandbeskyttelseslinien er vist på Figur 5.7. Strandbeskyttelseslinjen skal sikre en generel friholdelse af kystområderne imod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Hermed varetages en række hensyn til de landskabelige, biologiske og rekreative forhold. Det medfører, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af strandbredder og andre kyststrækninger, hverken terrænændringer, bebyggelse mv. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Ifølge 15, stk. 4. nr. 5 i Naturbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2007b) gælder forbudet mod ændring af tilstanden ikke for havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål. Administrationen af strandbeskyttelseslinjen varetages af Miljøcenter Roskilde. Formålet med beskyttelseslinjer omkring fortidsminder er at sikre deres værdi som landskabselementer, både den generelle betydning og indsyn til og udsyn fra fortidsminderne. Samtidig skal de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne beskyttes. De fleste fortidsminder har en 100 meter beskyttelseszone, hvor tilstanden ikke må ændres: Der må ikke plantes eller opstilles bygninger, campingvogne eller lignende eller placeres hegn, bortset fra sædvanlige landbrugshegn. Der er ligeledes pålagt en 2 meter dyrkningsfri bræmme omkring fortidsminderne. Der er registreret et fortidsminde umiddelbart vest for projektområdets sydvestlige hjørne med tilhørende beskyttelseslinje. Projektområdet er udformet således at 100 m beskyttelseszonen respekteres. Desuden er der et fortidsminde i større afstand ved projektområdets sydøstlige del, se Figur

60 Figur 5.8: Fortidsminder Der er ingen beskyttelseslinjer i forhold til øvrige landskabselementer inden for eller i nærområdet omkring projektområdet Kulturhistorie Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling og omfatter en mangfoldighed af historiske spor. Der kan være tale om enkelte elementer eller helheder som f.eks. bebyggelse, gade-, vej- eller hegnsstrukturer, grønninger og gadekær, driftspræget natur eller en karakteristisk arealtypefordeling. Formålet med udpegningen er at beskytte kulturmiljøerne. Flere af de smukkeste og mest interessante landskaber er fredet som landskabsfredninger efter Naturbeskyttelsesloven, og en del af kulturmiljøerne indgår i sådanne fredninger. Til gengæld er en stor del af de udpegede kulturmiljøer ikke omfattet af anden beskyttelse end den, der ligger i udpegningen og de tilknyttede retningslinjer. Af retningslinjerne fremgår, at der ikke kan ske byudvikling, etablering af trafik- og tekniske anlæg og lign., medmindre det sker, uden at oplevelsen og forståelsen af kulturmiljøet forringes, og i givet fald skal der vises særlige hensyn over for de bevaringsværdige værdier og sammenhænge. Hele Asnæshalvøen er udpeget som et kulturmiljø (Vestsjællands Amt, 2005), hvorfor en ændring af anvendelsen og etablering af anlæg kræver tilladelse fra Miljøcenter Roskilde. 58

61 5.3.5 Rekreative interesser Hele Asnæshalvøen er udlagt til besøgsområde (Vestsjællands Amt, 2005). Besøgsområder defineres som spændende områder i landskabet, hvor det er interessant at gå en tur og eventuelt overnatte på en primitiv teltplads for at opleve naturen, kulturmiljøet og landskabet. Ifølge Regionplanen skal besøgsområder i så høj grad som muligt gøres tilgængelige for friluftsliv, der ikke kræver store anlæg, f.eks. stier, opholdsarealer, mindre parkeringspladser, informationstavler, minimuseer, spejderhytter, lejrhytter, teltpladser, naturskoler, mindre friluftsgårde og lignende. Anlæggene skal placeres, så de tager hensyn til væsentlige beskyttelsesinteresser Øvrige emner Herunder er planmæssige rammer listet for en række emner, som vurderes at være af underordnet betydning for det planlagte projekt: Drikkevandsområder: Der er begrænsede drikkevandsinteresser i området. Ifølge Regionplanen bør arealanvendelse, der kan true grundvandet, henlægges til områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Nuværende vandindvinding: Der er ingen nærliggende drikkevandsindvindinger til almene formål, og området ligger uden for nuværende indvindingsoplande for almene vandværker. Lerchenborg Gods har privatvandindvinding. Indvindingsboringen ligger ca. 400 m fra projektområdets sydlige afgrænsning. Landbrugspligt: Der er landbrugspligt i området. Realisering af projektet vil kræve en tilladelse fra Jordbrugskommissionen. Skovrejsningsområder: Skovrejsning er uønsket i området. Råstofinteresser: Det er registreret, at der kan forekomme råstoffer af interesse i form af sand og/eller ler i området. 59

62 60

63 6 Landskab Dette afsnit behandler forhold vedrørende landskabet i og nær anlægsområdet på Asnæshalvøen. Afsnittet beskriver først de eksisterende forhold, der er relevante for denne vurdering, hvorefter påvirkninger i henholdsvis anlægsfase og driftsfase vurderes. 6.1 METODE Landskabet i området er beskrevet og vurderet ud fra besigtigelser og med hjælp fra en række kilder: Vestsjællands Amt (2001): Planlægningsdokument nr. 3. Beskrivelse af Kulturmiljøer. Vestsjællands Amt (2005): Regionplan Vestsjællands Amt. Vestsjællands Amt (2006a): Data fra arealinfo på det nedlagte amts hjemmeside. Vestsjællands Amt. Vestsjællands Amtsmuseumsråd (1983): Vestsjællands Amt. Et kulturhistorisk bidrag til fredningsplanlægningen. Vestsjællands Amtsmuseumsråd i samarbejde med Vestsjællands Amt. 6.2 EKSISTERENDE FORHOLD Landskabsdannelse Asnæshalvøen er en randmoræne dannet af Bælthav Isstrømmen i Sen-Weichsel istiden for år siden. I forbindelse med afsmeltingsperioden foretog isstrømmen flere gange genfremstød fra sydøst op igennem det nuværende Storebælt. Under fremstødene skubbede tungeformede gletschere store mængder af materiale foran sig, og materialet blev aflejret i langstrakte, ofte bueformede moræner ved kanten af isen. Sejerø og Røsnæs er andre eksempler på randmoræner i nærområdet (Larsen, 2006), se oversigtskort i kortbilag 1 og Landskabet i dag Landskabet i området indeholder markante kontraster og stor variation mellem de store åbne markflader, kystlinien og vandet samt skoven på spidsen af Asnæs med sit mere lukkede landskab. Terrænet i og omkring projektområdet er svagt kuperet og ligger overvejende i en højde af m over havet, med enkelte bakker og høje i op til meters højde. Nogle steder falder terrænet jævnt ud mod 61

64 kysten, mens der på en ca. 1 km lang strækning i selve projektområdet er en kystskrænt på op til 10 meters højde. Figur 6.1: Oversigtskort Landskabets karakter og oplevelsen af landskabet knytter sig i høj grad til Lerchenborg Gods. Landskabet er præget af meget store, åbne marker (op til ha) med spredte vandhuller, enkelte hegn og småskove samt den ca. 13 ha store park ved selve godset. I Lerchenborgs marker er der etableret ca. 15 vildtremiser omkring vandhuller. De levende hegn og stendigerne opleves som en samlet struktur i området og understreger områdets inddeling i meget store markområder. Kysten udgør et vigtigt landskabeligt element i området og har her et meget oprindeligt og naturligt præg. Ved nordkysten findes en strækning med en smal, skovbevokset kystskrænt med såvel krat som meget store, gamle træer langs en smal strand, se Figur 6.2. Andre steder er der en mere jævn overgang fra de dyrkede marker til langstrakte strandoverdrev, der ligger parallelt med kysten (især vest for projektområdet). 62

65 Figur 6.2: Kysten med udsigt mod vest (øverst) og øst (nederst) Visuelle forhold Fra store dele af det åbne land er der udsigt over Kalundborg Fjord og Røsnæs mod nord og Jammerland Bugt mod syd. Netop oplevelsen af landskabsformen, kystlinien, fjorden og den modstående kyst tilfører området store visuelle og landskabelige kvaliteter. Oplevelsen af det åbne kulturlandskab med udsigter og kulturspor er ligeledes en kvalitet for området. Modsat indeholder landskabet mange store tekniske anlæg, der virker skæmmende på udsigterne. Asnæsværket og olieraf- 63

66 finaderiet udgør betydelige tekniske elementer i landskabet, der præger oplevelsen af det sammenhængende landbrugslandskab og de kulturhistoriske elementer i landskabet, se Figur 6.3. Figur 6.3: Udsigt til Asnæsværket Eksisterende planlægning og beskyttelse I Landsplandirektivet/Regionplanen (Vestsjællands Amt, 2005) udpeges Asnæs halvøen som besøgsområde, som beskyttelsesområde og som et afgrænset kulturmiljø, se afsnit 5.3. Ifølge Regionplanen gælder det for beskyttelsesområder, at Der kan som hovedregel kun opføres nye bebyggelser, som har direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. Anden form for anlæg og bebyggelse kan kun finde sted, hvis det har til formål at fremme formidlingen af områdets kvaliteter, uden at disse tilsidesættes. Anlæg og bebyggelse skal tilpasses landskabet og den lokale byggeskik. I et afgrænset kulturmiljø skal der ifølge retningslinierne i Regionplanen tages særlige hensyn og bl.a. byudvikling samt placering af trafik- og tekniske anlæg o.l. må kun ske, når det kan foregå uden at forringe oplevelsen og forståelsen af kulturmiljøet, og der skal vises særlige hensyn over for de bestående bevaringsværdige værdier og sammenhænge. Den vestlige del af halvøen, fra og med Forskov, indgår i et større uforstyrret landskab, udpeget i Regionplanen. Det åbne agerland i og omkring projektområdet er således ikke med i denne udpegning. 64

67 For at fastholde det åbne kulturlandskab angiver regionplanen, at skovrejsning er uønsket i stort set alle åbne områder på hele halvøen. Hele Asnæshalvøen er, som størstedelen af Vestsjælland, opført som råstofinteresseområde for både ler og sand (Vestsjællands Amt, 2006a). Der er mange beskyttede stendiger i området, bl.a. et der afgrænser det åbne landskab mod øst, og et der afgrænser det mod Forskov i vest. Disse to nord-sydgående diger samt dem, der ligger i området imellem dem, har en samlet længde på ca. 9 km, mens der på hele halvøen er registreret ca. 18 km beskyttede diger (Vestsjællands Amt, 2006a). De nævnte diger er beskyttet efter museumslovens 29. I skoven på kystskrænten findes der brudstykker af stendiger og stensætninger. Disse er ikke registrerede på de topografiske kort og er derfor ikke beskyttet under museumsloven, se Figur 6.4 (egne observationer). Figur 6.4: Brudstykker af stendige I det åbne landskab er der registreret enkelte beskyttede grave / gravhøje - én ligger umiddelbart sydvest for projektområdet, fire lige vest for Lerchenborg og én i anlægget ved siden af Asnæsværket. I Forskov, vest for det åbne agerland, er der registreret et meget højt antal grave og gravhøje (Vestsjællands Amt, 2006). 65

68 6.2.5 Ændringer i landskabet Ved etablering af Ny Vesthavn vil det medføre, at en række landskabstyper og elementer i landskabet vil ændres eller forsvinde. I nedenstående Figur 6.1 er vist sammensætningen og størrelsen af de elementer, der vil blive berørt. Arealberegningerne er foretaget på baggrund af arealinfo (Vestsjællands Amt, 2006). Landskabstyper og elementer Områder i omdrift eller brak Vandhul ( 3) Skræntskov/krat Strandoverdrev Beskyttede diger Strand Areal/længde i projektområde 22,5 ha 0,25 ha 2,5 ha 2,6 ha 300 m 1250 m Tabel 6.1: Områder, der vil indgå i det planlagte projekt 6.3 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN I anlægsfasen konverteres 28 ha landbrugsjord og naturområde til nyt havneområde. Det medfører, at en række landskabselementer bliver påvirket eller fjernet. Stranden og kystskrænten med de gamle træer samt dele af beskyttede og ubeskyttede diger og strandoverdrev forsvinder inden for projektområdet. Dette vil betyde en forringelse af landskabsoplevelsen og de visuelle kvaliteter, herunder vil oplevelsen af kystlinien og vandfladen reduceres. Ligeledes vil landskabet blive yderligere påvirket af tekniske anlæg. 6.4 MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN Miljøpåvirkninger i driftsfasen i forhold til landskabsforholdene vil primært være visuelle. De visuelle påvirkninger er særskilt beskrevet i kapitel 8. Området og Lerchenborg vil blive yderligere adskilt fra kysten, og Lerchenborgs i forvejen klemte placering vil blive forstærket. Udsigten over fjorden vil ændres i store dele af det åbne landskab syd for projektområdet, dog kun i begrænset omfang for de besøgende på selve Lerchenborg, hvor udsigten mod nord er begrænset af beplantning og bygninger. Asnæsværket og raffinaderiet er allerede meget synlige elementer i landskabet, hvilket medvirker til, at forstyrrelsen bliver mindre markant, end hvis der havde været tale om nye anlæg i et mere uforstyrret landskab. Miljøcenter Roskilde har i deres udtalelse til Kystdirektoratet angivet, at der efter miljøcenterets opfattelse ikke er landskabelige forhold, der taler imod det ansøgte projekt, da det som beskrevet ovenfor ligger i tilknytning til Asnæsværket og dermed i et landskab, der allerede er påvirket. 66

69 Forstyrrelsen af landskabet i nærområdet vurderes at være høj, mens forstyrrelsen på regionalt niveau i Danmark vurderes at være middel, idet alene en mindre del af landskabet på Asnæshalvøen påvirkes. Forstyrrelsen vurderes at være vigtig for regionale interesser, fordi Asnæshalvøen er udpeget i Regionplanen (Vestsjællands Amt, 2005) som besøgsområde og som beskyttelsesområde. Det er sikkert, at forstyrrelsen vil indtræffe, og den vil være permanent. Der er således tale om en moderat påvirkning, som det ville være ønskeligt at afværge i det omfang, det er muligt. Ved etablering af Ny Vesthavn vil påvirkningen af de landskabelige værdier være uundgåelige. Det er hovedsageligt oplevelsen af det åbne bølgede landbrugslandskab i tilknytning til Lerchenborg Gods og de værdifulde udsigter, der forstyrres af anlæggene. Navnlig oplevelsen af kystlinien, tilknytningen til vandet og oplevelsen af den modstående kyst er værdier, der vil blive reduceret i området. Det er vanskeligt at afværge følgerne, dog kan anlæggenes landskabelige forankring søges styrket ved brug af beplantning. 6.5 KUMULATIVE EFFEKTER Anlæggene vil sammen med de eksisterende tekniske anlæg i området yderligere reducere oplevelsen af kysten, vandet og udsigterne til den modstående kyst, der er særligt for området. 6.6 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER For at mindske synligheden af anlæggene bør der plantes et bælte med træer på sydsiden af det nye havneområde. Beplantningen bør bestå af hjemhørende træarter og rumme arter, der med tiden vokser sig store (f.eks. bøg og eg). Etableringen af beplantningen bør ske, så den både har en effekt i forhold til oplevelsen af anlæggene langt fra (fjernzonen) og dermed anlæggenes visuelle påvirkning af landskabet. Ligeledes bør beplantningen etableres, så den tilgodeser oplevelsen fra det nære landskab omkring anlæggene. Herfra vil anlæggene være vanskelige at skjule, men beplantningen vil kunne skabe en ensartet ramme om området og de tekniske anlæg, der vil forbedre oplevelsen af det nye område og dets landskabelige tilpasning. 6.7 TILBAGEVÆRENDE MILJØPÅVIRKNINGER EFTER AFVÆRGE Anlæggene vil fortsat være synlige og udgøre en visuel barriere i landskabet på trods af en landskabelig bearbejdning med en skærmende beplantning. På den baggrund vil der sandsynligvis fortsat være tale om en moderat påvirkning af landskabet og det visuelle miljø. Udsy- 67

70 net over vandet vil være reduceret og kontakten mellem landbrugslandet og vandet/kysten vil være brudt. 68

71 7 Kulturhistorie Dette afsnit beskriver kulturhistoriske forhold i og nær anlægsområdet på Asnæshalvøen. De kulturhistoriske træk i området består hovedsageligt i landskabets karakter af et herregårdslandskab, tilstedeværelsen af et beskyttet stendige samt forhistoriske levn. Afsnittet beskriver først de eksisterende forhold, der er relevante for denne vurdering, hvorefter påvirkninger i henholdsvis anlægsfase og driftsfase vurderes. 7.1 METODE Områdets kulturhistoriske træk er blevet beskrevet og vurderet ud fra besigtigelser og med hjælp fra en række kilder: Regionplanen for Vestsjællands Amt (Vestsjællands Amt 2005) Vestsjællands Amt (2001): Planlægningsdokument nr. 3. Beskrivelse af Kulturmiljøer. Vestsjællands Amtsmuseumsråd (1983): Vestsjællands Amt. Et kulturhistorisk bidrag til fredningsplanlægningen. Vestsjællands Amtsmuseumsråd i samarbejde med Vestsjællands Amt. Udtalelse fra Kulturarvsstyrelsen om det beskyttede dige. Oplysninger om fund og fortidsminder fra Det Kulturhistoriske Centralregister. Samtaler med Kalundborg Omegns Museum angående fund og fortidsminder samt vilkår for arkæologiske udgravninger. ( Kalundborg Omegns Museum, 2007) 7.2 EKSISTERENDE FORHOLD Et kulturmiljø kan defineres som: Et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Det afgørende er, om der er tale om en velbevaret struktur eller helhed, som der i planlægningen bør tages hensyn til. Et herregårdlandskab er kendetegnet ved en struktur af store marker, hvor dels herre/hovedgården indgår som element og dels de tilknyttede bygninger såsom avlsbygninger, møller, teglværker landarbejderhuse mv., der afspejler hovedgårdens stordrift i et område, indgår. Hertil kommer landskabselementer som parkanlæg, alléer, stengærde, skove mv., der understøtter strukturerne i landskabet, og de store landskabsenheder. 69

72 7.2.1 Herregårdslandskab Hele landskabet på Asnæshalvøen er præget af den aktuelle eller tidligere tilknytning til Lerchenborg. Lerchenborg har i dag et jordtilliggende på 650 ha ager og skov, men har tidligere omfattet stort set hele halvøen. Husmandsbebyggelser omkring Melby og Bastrup Sønderstrand hørte under Lerchenborg og leverede arbejdskraft til Lerchenborg Gods, se Figur 7.1. I perioden blev der udstykket i alt 57 statshusmandsbrug langs den sydlige del af halvøen mellem Bastrup Sønderstrand og Forskov (Østrup) og i 1952 blev de to store avlsgårde Mineslund og Asnæsgaard vest for Forskov solgt fra, ligesom Vestskoven blev det. Herudover er der afgivet jord til olieraffinaderiet og Asnæsværket (Vestsjællands Amtsmuseumsråd 1983, Vestsjællands Amt, 2001). Copyright KMS Figur 7.1: Kulturlandskabet ved Lerchenborg. Tilbage under Lerchenborg er (ud over Forskov) stadigt et stort, åbent herregårdslandskab, der ligger omkring godset. Området støder mod nord op til Asnæsværket og går ud til kysten vest for Asnæsværket, der hvor den kommende udvidelse af havnen planlægges. Mod syd afgrænses det af udstykningerne til husmandsbrugene i Østrup, mod vest af den godt 200 ha store Forskov og mod øst af raffinaderiet, en stor materialeoplagsplads, samt tidligere husmandsbebyggelser og marker. Godsets beliggenhed nær de moderne industriområder med deres omfattende infrastruktur og store bygninger skaber en kraftig kontrast mellem det historiske og det moderne landskab. 70

73 7.2.2 Beskyttet dige Inden for herregårdslandskabet findes flere beskyttede diger. Digerne i hele området udgør et interessant digesystem omkring Lerchenborg. Generelt er diger medvirkende til at fremhæve landskabets forløb og variation. Inden for projektområdet findes et dige, der vil blive fjernet, hvis Ny Vesthavn etableres, se Figur 7.2. Ifølge Kulturarvsstyrelsen er der tale om et beskyttet stendige inden for Lerchenborg Hovedgård Ejerlaug. På ældre kortmateriale markerer diget skel mellem Lerchenborg og gården Hedvigslyst vest for Lerchenborg Gods. Endvidere danner diget vestskel i en mindre, formentlig sekundær parcel under Lerchenborg. Figur 7.2.: Beskyttet stendige Landskabelig og kulturhistorisk værdi. Diget, der vil blive fjernet, hvis Ny Vesthavn etableres, består af to forløb. Diget er placeret således, at det strækker sig fra kysten og ca. 850 meter sydpå ind i landet. Ved kysten slutter diget sig på et vinkelret forløb, der strækker sig knap 100 m mod øst. Diget er vist på Figur 5.6. Diget er omfattet af de generelle regler om beskyttelse af diger i landzone, jævnfør Museumslovens 29. (Kulturministeriet, 2001). Den del af diget, der ligger nord for Asnæs Skovvej, er 450 meter lang, heraf er de 300 meter beliggende inden for selve projektområdet. Diget fremstår som et stendige med tæt buskbevoksning på selve diget. Langs med diget forløber en markvej. Enkelte steder er diget gennembrudt, se Figur

74 Diget udgør et delelement af en væsentlig struktur af diger inden for det gamle herregårdsmiljø. I forhold til herregårdlandskabet er diget med til at understrege de karakteristiske strukturer af store marker og digets forløb betoner ligeledes oplevelsen af det bølgede åbne herregårdslandskab. Diget udgør i dag et markant element i det bølgede herregårdslandskab, på lige fod med de øvrige diger i området, og må anses for at have høj kulturhistorisk og landskabelig værdi. Figur 7.3: Beskyttet dige (nord - syd gående del) Kulturarvsstyrelsen har på forespørgsel fra Kalundborg Omegns Museum vurderet diget ud fra eksisterende kortmateriale. Kulturarvsstyrelsen påpeger, at diget udgør en velbevaret del af en væsentlig struktur inden for det gamle herregårdsmiljø, og må anses for at have høj kulturhistorisk og landskabelig værdi og vurderer sammenfattende, at man ved at fjerne digets nordlige del mister et kulturhistorisk væsentligt element i landskabet. (Kulturarvsstyrelsen, 2007b) Biologisk værdi Der er udført botaniske registreringer på og ved diget i forbindelse med de udførte feltundersøgelser på området. De registrerede arter fremgår af bilag 3. Der er ikke registreret sjældne eller rødlistede arter ved diget. Derfor vurderes den botaniske værdi af diget ikke som værende høj. I anlægsområdet er der gennemført forskellige fauna undersøgelser, se bilag 5. I den forbindelse er der set skrubtudse og markfirben i nærhe- 72

75 den af diget, og det kan ikke udelukkes at disse arter også forekommer på/i diget. Det er også muligt, at diget har en funktion som biologisk spredningskorridor for dyreliv. Denne funktion mistes ved nedlæggelse af diget, men samtidig omdannes naturområdet til havneanlæg, hvor der ikke vil være betydende dyreliv. I området syd for Ny Vesthavn vil den resterende del af diget stadig kunne fungere som spredningskorridor. Diget vil i fremtiden ende ved det beplantningsbælte, der etableres i forbindelse med projektet. Beplantningsbæltet åbner mulighed for spredning langs sydsiden ad adgangsvejen ud til naturområdet vest for Ny Vesthavn Fortidsminder og gravhøje Registrerede fund og fortidsminder i anlægsområdet er vist i figur 7.4. Desuden viser figuren en fredet gravhøj umiddelbart vest for anlægsområdet. Figur 7.4: Fund og fortidsminder Der er registreret 6 overpløjede gravhøje, én stenbygget grav og to lokaliteter med løsfund (flinteafslag) inden for anlægsområdet. Den stenbyggede grav har i en årrække været fredet, men fredningen blev slettet i år 1986, idet graven ikke længere kunne erkendes i landskabet. (Det Kulturhistoriske Centralregister, 2007). Gravhøjene er registreret som overpløjede i 1941, og de er ikke nødvendigvis sløjfede, hvilket indebærer, at det fortsat vil være interessant at undersøge gravhøjene, selvom den moderne landbrugsdrift eventuelt har beskadiget de arkæologiske levn. Desuden er registre- 73

76 ringerne i området tegn på, at der kan være tilknyttede forhistoriske bebyggelsesområder. (Kalundborg Omegns Museum, 2007). På baggrund af ovenstående har Kalundborg Omegns Museum vurderet, at det vil være relevant at udføre arkæologiske undersøgelser i anlægsområdet. Med ændringerne i museumsloven fra 2001 blev der i væsentlig grad ændret på finansieringsprincipperne for arkæologiske udgravninger. Ifølge skadevolderprincippet bliver bygherrer (med visse undtagelser) principielt fremover pålagt selv at betale for gennemførelse af nødvendige arkæologiske undersøgelser (Kulturministeriet, 2001). Forud for anlægsarbejderne vil der således blive udført arkæologiske prøvegravninger. Hvis der findes spor af fortidsminder, som museet og Kulturarvsstyrelsen vurderer, der skal udgraves, vil der derefter blive iværksat en egentlig arkæologisk udgravning. Der er således vished for, at fortidsminder vil blive sikret ved udførelse af anlægsarbejdet. Beskyttelseszonen på 100 m omkring den fredede gravhøj umiddelbart vest for anlægsområdet er respekteret. Beskyttelseszonen på 100 m er opnået ved en ændring i den oprindelige udformning af anlægsområdet. 7.3 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN Oplevelsen og udstrækningen af herregårdlandskabet i området vil blive reduceret, idet herregårdslandskabet inde i anlægsområdet forsvinder. Da anlægsarbejdet er opdelt i flere faser, vil det åbne landskab delvist bevares under udførelsen af 1. etape. Ved etablering af færgeterminalen (fase I) etableres en gennemskæring af diget ved adgangsvejen til færgeterminalen. I forbindelse med gennemførelsen af fase II fjernes den resterende del af diget fra adgangsvejen ud til fjorden. Det er vigtigt at fremhæve, at landskabet i området ikke isoleret kan betragtes som et herregårdslandskab, men i høj grad fremstår som et landskab, der rummer store kontraster mellem to tidsperioders landskabsudnyttelse og kulturhistorie. Dels herregårdlandskabet omkring Lerchenborg, med karakteristiske elementer som alléer, gamle hegn og store dyrkningsflader. Dels det tekniske landskab omkring Asnæsværket, Danmarks største kraftværk, og olieraffinaderiet med siloer, skorstene og master. Det er i høj grad et landskab, der er taget i brug, og som er præget af to meget forskellig rettede anvendelser og udtryk. 74

77 Diget udgør som et isoleret element en vigtig del af Lerchenborgs kulturhistorie, men oplevelsen af Lerchenborgs samlede kulturmiljø er ikke længere intakt. Landskab, som diget optræder i, er sammensat og i høj grad præget af de tekniske anlæg, hvilket deler karakteren mellem det industrielle og det historiske landskab. Ved etablering af Ny Vesthavn vil påvirkningen af de kulturhistoriske værdier være uundgåelige. Nedlæggelse af diget er en forudsætning for at kunne gennemføre projektet. Etableringen af Ny Vesthavn vil påvirke herregårdslandskabets kulturhistorie og vil være en fortsættelse af den udvikling, der har præget den industrielle del af områdets kulturhistorie. Forstyrrelsen af de kulturhistoriske værdier i nærområdet vurderes at være høj, mens forstyrrelsen på regionalt niveau i Danmark vurderes at være middel, idet alene en mindre del af kulturlandskabet i regionen påvirkes. Forstyrrelsen vurderes at være vigtig for regionale interesser, fordi kulturlandskabet er udpeget i Regionplanen (Vestsjællands Amt, 2005). Det er sikkert, at forstyrrelsen vil indtræffe, og den vil være permanent. Der er således tale om en moderat påvirkning, som det ville være ønskeligt at afværge i det omfang, det er muligt. 7.4 MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN De væsentlige miljøpåvirkninger inde i anlægsområdet er sket i anlægsfasen. I driftsfasen vil udsigten til havneanlægget reducere oplevelsen af det omkringliggende landskab og vandfladen. Som nævnt i landskabsafsnittet vil landskabet, og derved også Lerchenborg Gods, blive yderligere adskilt fra kysten, og godsets i forvejen klemte placering vil blive forstærket. 7.5 KUMULATIVE EFFEKTER Den kumulative effekt af, at Asnæsværket og raffinaderiet ligger der i forvejen, forstærker oplevelsen af de tekniske anlæg i området. Modsat gør netop tilstedeværelsen af Asnæsværket den landskabelige påvirkning mere acceptabel, idet det bedre kan forsvares rent landskabeligt at etablere store tekniske anlæg i områder, der i forvejen er påvirket af andre tekniske anlæg. Dette set i forhold til etablering af et havneanlæg i ren jomfruelig natur eller tæt på uforstyrrede sammenhængende kulturmiljøer. 7.6 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I forbindelse med den indledende projektering er anlægsområdets udformning blevet ændret, således at beskyttelseszonen på 100 m omkring gravhøjen vest for anlægsområdet kan respekteres. 75

78 Forud for anlægsarbejdet vil der blive udført arkæologiske prøvegravninger. Hvis der sker væsentlige fund, efterfølges prøvegravningerne af egentlige arkæologiske udgravninger, således at bevaring af fortidsminder sikres. Inden for projektområdet vil det ikke være muligt at foretage afværgeforanstaltninger, idet området her helt ændrer karakter. Som nævnt i landskabsafsnittet foreslås der etableret et 20 m bredt beplantningsbælte mellem havneområdet og landskabet. Dette vil nedsætte havneområdets negative visuelle påvirkning af den tilbageblivende del af herregårdlandskabet. 7.7 TILBAGEVÆRENDE MILJØPÅVIRKNINGER EFTER AFVÆRGE Ved etablering af Ny Vesthavn vil påvirkningen af de kulturhistoriske værdier ikke være mulige at undgå. Kulturlandskabets karakter vil ændres til at blive præget af de tekniske anlæg, hvilket vil kunne ses på trods af etablering af en skærmende beplantning omkring anlægget. Oplevelsen og udstrækningen af herregårdslandskabet vil være reduceret. På den baggrund vil der sandsynligvis fortsat være tale om en moderat påvirkning af kulturmiljøet. Udsynet over vandet vil være reduceret, og kontakten mellem landbrugslandet og vandet/kysten vil være brudt. 76

79 8 Visualisering Dette afsnit beskriver, hvordan Ny Vesthavn indvirker i det eksisterende nærområde og landskab. Havneanlægget betragtes fra syv forskellige steder, og den visuelle påvirkning af miljøet vurderes ud fra en visualisering af det nye havneanlæg i dag- og natsituation. Visualiseringen beskriver det fuldt udbyggede havneanlæg i driftsfasen. 8.1 METODE Vurdering af påvirkninger gennemføres ved simulering af det nye havneanlæg i en computermodel. En række kriterier skal være opfyldt for at få en så objektiv model som mulig. Simuleringen af det nye havneanlæg er et eksempel på, hvordan bygningerne kan placeres og afspejler ikke en endelig bebyggelsesplan for området. Bygninger og højtanke i modellen er indsat med de maksimale byggehøjder angivet i lokalplanrammerne for området Fotostandpunkter For at finde de mest repræsentative steder at se havneanlægget fra, er der i samarbejde med Kalundborg Kommune udpeget syv fotostandpunkter, der tilsammen repræsenterer en god dækning af, hvordan Ny Vesthavn vil kunne opfattes fra omgivelserne. Fotostandpunkter langt fra anlægsområdet (som f.eks. Bjørnstrup) er udeladt, da Ny Vesthavn stort set ikke vil kunne gengives på fotos fra den afstand. Ligeledes er fotostandpunkter fra de helt nære omgivelser ikke medtaget, da disse fotostandpunkter ikke vil kunne gengive havneanlæggets indvirkning i forhold til omgivelserne. De syv fotostandpunkter er registreret med GPS, med koordinaterne indført på oversigtskort (Figur 8.1). De syv punkter repræsenterer 4 punkter fra nordsiden af fjorden, hvor der vil være frit syn til Ny Vesthavn, 2 punkter fra sydsiden i baglandet bag den nye havn samt et punkt ved spidsen af Asnæshalvøen. Højderne er skønnet ud fra angivelser på KMS kort. For hvert fotostandpunkt er der noteret et centralt sigtepunkt og den aktuelle brændvidde. 77

80 Figur 8.1: Oversigtskort med fotostandpunkter og kameravinkler Simulering af kameraer I computerprogrammet 3ds max 2008 er der opbygget en 3-d model af havneanlægget, som er indsat på grundkort, der er georefereret med UTM koordinater WGS 84. I computermodellen opstilles virtuelle kameraer, der matcher de fysiske fotooptagelser ud fra de oplysninger, der er indsamlet Dagssituation Der simuleres sollys i modellen, der matcher solens position på de aktuelle klokkeslæt og dato for optagelserne. Computeren genererer herefter billeder af, hvordan anlægget ser ud fra de respektive synsvinkler Natsituation Oplevelsen af nattehimlen og mørke i det åbne land betragtes som en kvalitet, der bør sikres og bevares. Store dele af vores byområder og vejstrækninger er i dag belyst, hvilket påvirker oplevelsen af nattemørket mange steder, også uden for byområderne. På den baggrund er det relevant at undersøge anlæggets lyspåvirkning af landskabet i mørke. For natsituationen er der i modellen indsat lamper på tårnmaster i en højde af 30 m. Disse er fordelt i et net på 60x60 m for hele færgelejets opmarchplads. Yderligere er der opstillet to rækker master i en afstand af 60 m fra hinanden langs kajgaderne for massegodshavn og containerhavn. Lamperne er dimensioneret til at give havnearealerne 50 lux langs kajgaderne og 30 lux på opmarcharealer. I baglandet baglandet bag kajgaderne vil der alene være almindelig belysning, som ikke vil være synlig i de afstande som fotostandpunkterne repræsenterer. 78

81 8.2 3D MODEL FORUDSÆTNINGER I 3d modellen er færgeterminalen gengivet, som den forventes anlagt. For massegodshavn og containerhavn er der foretaget et skøn af, hvilke former for bebyggelse der vil komme til at ligge inden for havnearealerne. Disse bebyggelser er et eksempel på, hvordan massegodshavnen kan komme til at se ud. I modellen er anvendt de maksimale højder og bebyggelsestæthed, som fremgår af forslag til lokalplan nr Figur 8.2: Luftfoto af Kalundborg Havn med fuldt udbygget model af Ny Vesthavn Kajgade Forudsætningerne for konstruktionen af 3d modellen er ud over placering af lamper og master, at der anlægges en 50 m bred kajgade, hvorpå der er vist to kraner, (en til massegodshavnen og en til containerhavnen), hvoraf den ene kan blive op til 70 m høj Færgeterminal Til færgeterminalen er der i juni 2007 udført et skitseprojekt med placering af servicebygninger, der har dannet grundlag for 3-modellen. Der er senere tilføjet en bygning med en højde af 10 m, bredde på 30 m og en længde på 150 m. Denne klods viser det maksimale volumen, som en bygning vil kunne få ifølge forslag til lokalplan Massegodshavn Massegodshavnen er i modellen repræsenteret med et antal lagerbygninger udført med sadeltag og med transportbånd hen over kip på bygningerne, som er normalt ved oplagring af f.eks. korn i løs vægt. Bygningerne er opført i en højde af 30 m til kip. Ud over lagerbygningerne er der opstillet cylindriske tanke med højder og diametre på 20 79

82 m samt tre højtanke på 50 m. Herudover er der i massegodshavnen mulighed for udendørs opbevaring af materialer som grus sten og skrot i bunker med en maksimal højde på 30 m. De tre højtanke er placeret så de udspænder arealet for massegodshavnene med én tank i vestsiden, én tank i midten og én tank i østsiden. Placeringen er valgt for at sikre, at eksempler i visualiseringen repræsenterer en worst case situation. Med den valgte placering, rammes den østligste tank ikke at belysning om natten, fordi den ligger langt fra belysningen af kajgader og terminalområdet. Men i natsimuleringerne er det valgt at vise tanken i en grå nuance, så den bliver synlig for at sikre, at visualiseringen repræsenterer worst case Containerhavn Den planlagte containerhavn fremstilles i modellen med 3 stakke af containere med en længde på 120 m, en højde på 15 m og en bredde på 10 m Skibe Der er i modellen indsat et massegods fragtskib med en bredde af 32 m, en længde på 162 m og en dækhøjde over vandlinjen på 14 m. Der er også konstrueret en model af Mols-Liniens fremtidige færge. Færgen ligner den eksisterende bortset fra, at den er 30 m længere. Den får altså en længde på 168 m, en bredde på 24,6 m og en højde fra vandlinje til øverste bildæk på 15 m. Modellen af den nye færge er placeret i færgelejet Erhvervsbebyggelse I havneanlægget bliver der mulighed for placering af havnerelateret erhverv, se afsnit Erhvervsbebyggelsen er placeret langs skel mod land. Kontorbygninger er repræsenteret af bygningsvolumener med en højde på 10 m, en bredde på 12 m og en længde på 48 m. Virksomhedshaller er angivet med en højde på 15 m, en bredde på 40 m og en længde på 90 m. Da havnen ikke bliver en produktionshavn, er der ikke opstillet skorstene Beplantning Langs tilkørselsvejen vil der blive anlagt et 20 m bredt bælte af træer og buske på den sydlige side af vejen. Denne trærække er indsat i computermodellen. Herudover forventes der ikke yderligere beplantning af betydning for de visuelle forhold. 80

83 8.3 VISUALISERINGER I dette afsnit er visualiseringer for de 7 fotostandpunkter vist. Der er vist fotos med de eksisterende forhold for såvel dagssituation med sollys som for natsituation med belysning. På disse fotos er det nye anlæg indlagt med de forudsætninger, der er beskrevet i afsnit

84 8.3.1 Fotostandpunkt 1 Figur 8.3: Eksisterende forhold om dagen (Fotostandpunkt 1) Billedet er taget fra kysten i umiddelbar nærhed af Røsnæs Hotel & Kursuscenter. Retning for billedet er syd-øst med Asnæsværket til venstre i billedet og Lerchenborg i baggrunden. Landskabet på den modstående kyst fremstår som et varieret landbrugslandskab med åbne marker, skovbryn og skovområder. Samspillet mellem vandfladen og landskabets terræn opleves tydeligt herfra og er en kvalitet for udsigten. Asnæsværket fremstår tydeligt i landskabet i udkanten af billedet. 82

85 Figur 8.4: Visualisering af Ny Vesthavn dagssituation (Fotostandpunkt 1) Fra fotostandpunkt 1 vil det nye anlæg opleves som et dominerende element i landskabet. Indtrykket af overgangen fra vandflade til kyst og landbrugslandskab reduceres, hvor den nye havn skal ligge. Enkelte steder inden for de nye havnearealer som ved færgehavnen og eventuelt flade, åbne opmarcharealer vil der være åbnet for et begrænset kig mod den bagvedliggende skov. Fra dette fotostandpunkt vil Ny Vesthavn opleves som en forlængelse af havnen vestpå fra Asnæsværket. Bygningernes højde på området for Ny Vesthavn vil være lavere end Asnæsværket. 83

86 Figur 8.5: Eksisterende forhold om natten (Fotostandpunkt 1) Natsituationen viser fra denne fotovinkel, at landskabet i dag, hvor Ny Vesthavn er planlagt, er meget lidt påvirket af lys. Generelt er udsynet mod den modsatte kyst mørkt, dog ses lyset fra Asnæsværket tydeligt i venstre side af billedet. 84

87 Figur 8.6: Visualisering af Ny Vesthavn om natten (Fotostandpunkt 1) Fra hotellet og kysten vil de nye havneanlæg være synlige om natten. Det vil primært være lys fra lysmaster, lamper på tårnmaster og oplysning af bygninger på den Ny Vesthavn, der vil fremtræde tydeligt om natten. Det visuelle indtryk vil derfor fra hotellet og kysten i retning mod den Ny Vesthavn ændre sig væsentligt efter anlæggelsen i natsituation. Den Ny Vesthavn vil opleves som en forlængelse af havnen vestpå fra Asnæsværket. Umiddelbart vest for Ny Vesthavn og længere ud på Asnæshalvøen vil landskabet forblive uden påvirkning. 85

88 8.3.2 Fotostandpunkt 2 Figur 8.7: Eksisterende forhold om dagen (Fotostandpunkt 2) Billedet fra fotostandpunkt 2 er taget fra en lille høj, der er placeret i et mindre grønt område ved Troldevænget og neden for Bredkildevej. Der kigges næsten mod syd og i retning af Lerchenborg og hjørnet af Asnæsværkets bebyggelser. I forgrunden til venstre ses Vor Frue Kirke, og til højre i billedet ses to langbølge sendemaster. Landskabet, hvor det nye havneanlæg ønskes placeret, opleves herfra som et varieret landbrugslandskab med skov og marker og fjorden som et væsentligt element. Bygningerne ved Asnæsværket opleves som en kontrast til det åbne landskab og er en klar markering af overgangen mellem Kalundborg og det omgivende landskab. 86

89 Figur 8.8: Visualisering af Ny Vesthavn dagssituation (Fotostandpunkt 2) Asnæsværket markerer i dag afslutningen af Kalundborg Havn mod det åbne land. Med den Ny Vesthavn vil havnen og dermed byen fortsætte vestpå fra Asnæsværket til den vestlige del af det planlagte færgeleje. Det bagvedliggende landskab kan kun anes i baggrunden, udsynet vil være begrænset, og de tekniske anlæg på den Ny Vesthavn vil dominere udsynet. Overgangen fra by til det åbne land vil fremover ligge vest for Ny Vesthavn færgeleje med landbrugslandskab og Forskov. 87

90 Figur 8.9: Eksisterende forhold om natten (Fotostandpunkt 2) Om natten opleves kontrasten mellem by og land tydeligt. Hvor Asnæsværket slutter, og det åbne land begynder, bliver landskabet mørkt. Vor Frue Kirke og Asnæsværket opleves som de mest dominerende elementer i natsituationen. 88

91 Figur 8.10: Visualisering af Ny Vesthavn om natten (Fotostandpunkt 2) På visualiseringen af Ny Vesthavn om natten på figur 8.10 fremgår det, at man fremover vil kunne se arbejdslys fra det nye havneanlæg meget tydeligt. Overgangen til det åbne land vil ikke længere blive afgrænset af Asnæsværket, men fortsætte til den vestlige grænse af Ny Vesthavn. 89

92 8.3.3 Fotostandpunkt 3 Figur 8.11: Eksisterende forhold om dagen (Fotostandpunkt 3) Billedet er taget fra Strandkanten langs Gisseløre, umiddelbart hvor tangen begynder. På fotoet kigges næsten stik syd hen over fjorden. Fra Gisseløre Strand opleves overgangen fra Asnæsværket til det åbne landskab med skov, kyst og marker markant. Netop kontrasten mellem Asnæsværket og det åbne land tydeliggør oplevelsen af Asnæsværket som et markant industrianlæg i landskabet set fra denne vinkel. Landskabet er således allerede præget af tekniske anlæg. Vest for Asnæsværket domineres billedet af fjorden, og i baggrunden ses kysten med skov og landskab tydeligt. 90

93 Figur 8.12: Visualisering af Ny Vesthavn dagssituation (Fotostandpunkt 3) Set fra Gisseløre Strand vil udsigten ændre sig markant og blive væsentlig mere urban. Oplevelsen af det åbne landskab og kystlinien vil blive meget reduceret, og man skal vende blikket mere mod vest for at opleve det åbne landskab. Anlæggene vil, når de opleves hen over den åbne vandflade, være meget dominerende, og der er herfra ikke mulighed for at reducere den visuelle påvirkning af kystlandskabet. Bygningerne og anlæggene ses meget tydeligt fra denne vinkel og vil sammen med Asnæsværket være dominerende elementer i billedet. 91

94 Figur 8.13: Eksisterende forhold om natten (Fotostandpunkt 3) Om natten ses kun Asnæsværket som et markant industrianlæg, der afslutter byen og danner overgangen til det åbne land. Det åbne landskab uden for byen opleves om natten helt mørkt og er en kontrast til det bymæssige præg omkring Asnæsværket. 92

95 Figur 8.14: Visualisering af Ny Vesthavn om natten (Fotostandpunkt 3) I fremtiden vil arbejdslyset fra kajen på det nye havneanlæg være synligt, og det urbane udtryk vil præge landskabet over et større areal. Således vil bygrænsen opleves som værende rykket længere mod vest ud i landskabet. Lysskæret fra havnen virker lidt svagere end lyset fra Asnæsværket. Det skyldes, at der på havnen er tale om en arbejdsbelysning, som er rettet mod kajarealerne og kun indirekte belyser bygningsfacaderne. 93

96 8.3.4 Fotostandpunkt 4 Figur 8.15: Eksisterende forhold om dagen (Fotostandpunkt 4) Billedet er taget fra inderhavnen, umiddelbart syd for stationen. Der kigges mod sydvest mod Lerchenborgs jorder. Herfra ses de tekniske anlæg omkring Asnæsværket tydeligt. Til højre ses det varierede dyrkningslandskab i horisonten med åbne marker, levende hegn og skovområderne ved Forskov. 94

97 Figur 8.16: Visualisering af Ny Vesthavn dagssituation (Fotostandpunkt 4) Set inde fra Kalundborgs inderhavn vil det nye havneanlæg næsten lukke udsigten mod det bagvedliggende landskab på store dele af kyststrækningen. Dog er der stadig udsigt til skovområderne ved Forskov. Den samlede mængde tekniske anlæg vil dominere oplevelsen af kystlandskabet og være meget synlige hen over den åbne vandflade. Ny Vesthavn vil fra denne vinkel være mindre dominerende end de eksisterende anlæg ved Asnæsværket. Det samlede anlægs udbredelse vil dog være medvirkende til, at oplevelsen af det bagvedliggende landskab reduceres. 95

98 Figur 8.17: Eksisterende forhold om natten (Fotostandpunkt 4) Fra dette punkt ses i dag kun Asnæsværkets bygninger og to oplyste kraner som meget tydelige. Det øvrige landskab opleves mørkt om natten. 96

99 Figur 8.18: Visualisering af Ny Vesthavn om natten (Fotostandpunkt 4) I fremtiden vil arbejdslyset fra det nye havneanlæg blive synligt, hvilket bevirker, at de tekniske anlægs påvirkning af landskabet også forøges om natten, og grænsen mellem by og land forrykkes ud i det åbne land. Sammen med Asnæsværket vil havneanlægget opleves som de dominerende elementer i landskabet. 97

100 8.3.5 Fotostandpunkt 5 Figur 8.19: Eksisterende forhold om dagen (Fotostandpunkt 5) Dette billede er taget umiddelbart vest for Lerchenborg ved indkørslen til godset. Der kigges mod nordvest. I højre side ses hjørnet, hvor Asnæsværkets plantebælte slutter. Herfra opleves det åbne herregårdslandskab med alléen, markerne og udsigten til vandet og skovbrynet. 98

101 Figur 8.20: Visualisering af Ny Vesthavn dagssituation (Fotostandpunkt 5) På visualiseringen er det eksisterende skovbælte blevet udvidet mod venstre med et nyanlagt plantebælte på toppen af skrænten ned mod havnearealerne. Det nye plantebælte medvirker til, at havneanlægget er delvist dækkes og derved reduceres den negative landskabelige påvirkning. Kun de allerhøjeste elementer, såsom kran og højtanke bliver synlige. Uden forlængelsen af plantebæltet ville bygningerne på Ny Vesthavn træde mere tydeligt frem i billedet. Visualiseringen viser, at specielt højtanke i den østlige del af massegodshavnen vil blive meget dominerende, hvorimod den visuelle påvirkning fra højtanke i midten eller i den vestlige del af havnen vil være væsentligt mindre. 99

102 Figur 8.21: Eksisterende forhold om natten (Fotostandpunkt 5) Om natten er der ved den eksisterende situation næsten helt mørkt i området, kun det indirekte lys og nogle få punktlys er synlige. Lysene stammer fra Ansæsværkets anlæg. 100

103 Figur 8.22: Visualisering af Ny Vesthavn om natten (Fotostandpunkt 5) I den nye situation vil lyset fra masterne ved opmarchbåsene ved færgeterminalen være synlige i det fjerne. Desuden vil man fremover kunne se en del af arbejdslyset fra kajgaderne i massegodshavnen og højtankene være synlige via indirekte lys fra massegodshavnen. I forhold til den eksisterende situation er der således tale om en ændring fra nattemørke til, at der kan ses lys fra havnen og dermed giver det et mere urbant indtryk. 101

104 8.3.6 Fotostandpunkt 6 Figur 8.23: Eksisterende forhold om dagen (Fotostandpunkt 6) Billedet er taget langs Asnæs Skovvej umiddelbart øst for Forskov. Der kigges tilbage mod Kalundborg by mod øst. I forgrunden ses et af de mange vandhuller med skovagtig beplantning omkring. Billedet viser det åbne dyrkningslandskab med den spredte beplantning og markante skovbryn. I baggrunden ses Asnæsværket samt de to kraner som tydelige elementer i landskabet. 102

105 Figur 8.24: Visualisering af Ny Vesthavn dagssituation (Fotostandpunkt 6) Fra denne fotovinkel vil de nye anlæg dække store dele af baggrunden af udsigten. Det nye havneanlæg vil som Asnæsværket ligge som elementer, der delvis skjules bag bakker og træer, men vil ændre oplevelsen af det åbne dyrkningslandskab til at være mere påvirket af tekniske anlæg. 103

106 Figur 8.25: Eksisterende forhold om natten (Fotostandpunkt 6) Om natten er der bortset fra Asnæsværket kun nogle få punktlys fra Kalundborg synlige i baggrunden, og det åbne dyrkningslandskab opleves mørkt. På himlen spejler lyset fra Kalundborg sig i den højre side af billedet. 104

107 Figur 8.26: Visualisering af Ny Vesthavn om natten (Fotostandpunkt 6) Man vil fra denne vinkel kunne se masterne fra opmarchbåsene ved færgeterminalen i det fjerne. Der vil være en øget lyspåvirkning med det vurderes ikke som en væsentlig ændring i forhold til de eksisterende forhold, med oplysning af nattehimlen fra Kalundborg By og Asnæsværket. 105

108 8.3.7 Fotostandpunkt 7 Figur 8.27: Eksisterende forhold om dagen (Fotostandpunkt 7) Billedet er taget fra den offentlige sandstrand på den yderste nordøstlige spids på Asnæs. Der kigges mod øst ind mod Kalundborg og Asnæsværket. Fra denne vinkel er i dag kun de allerhøjeste elementer ved Asnæsværket synlige over bakkerne. De træder dog klart igennem i synsfeltet og virker dominerende på grund af deres højde. Herfra opleves vandfladen og det åbne landskab og skoven i forgrunden. I det fjerne ved kysten anes Kalundborg. 106

109 Figur 8.28: Visualisering af Ny Vesthavn dagssituation (Fotostandpunkt 7) Det nye havneanlæg kan fra den vinkel kun anes bag bevoksningen langs kysten og påvirker ikke landskabet i væsentlig grad. De nye elementer, der er synlige herfra, vil blande sig naturligt med Asnæsværkets anlæg og byen og udgør ikke en nævneværdig påvirkning af landskabet visuelt. 107

110 Figur 8.29: Eksisterende forhold om natten (Fotostandpunkt 7) Lyset fra Kalundborg er med lang lukketid muligt at få med på fotografiet. Der er derfor en overestimering af det reelle lysindtryk. Landskabet er fra denne vinkel præget af lyset fra Kalundborg, der også spejler sig i himlen. 108

111 Figur 8.30: Visualisering af Ny Vesthavn om natten (Fotostandpunkt 7) Det nye anlæg vil fra denne vinkel blande sig med den eksisterende belysning og ikke forøge den visuelle påvirkning af landskabet. 8.4 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN Der er foretaget en visualisering af den fuldt udbyggede Vesthavn, ikke projektets faser. Dette skyldes, at havnearealet opfyldes af en omgang, og derefter bebygges ad hoc. En visualisering af dette vil blive for tilfældig, og det vil ikke være muligt at give et realistisk billede af anlægssituationen. 8.5 MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN Det nye havneanlæg vil fra alle fotovinkler, hvor anlæggene betragtes hen over vandfladen, være meget synlige. Der vil, når anlæggene betragtes over vandfladen, ikke være mulighed for at sløre deres påvirkning visuelt, og anlæggene vil udgøre en stor visuel påvirkning af kystlandskabet og det bagvedliggende dyrkningslandskab. Anlægget vil være synligt overalt fra nordkysten ved Kalundborg, hvor der er kig ud over vandet mod Ny Vesthavn. Fra disse vinkler vil Asnæsværket dog fortsat være det dominerende element i landskabet. Hvor anlæggene betragtes fra syd og vest, er der større mulighed for at indpasse og sløre anlæggene visuelt ved hjælp af beplantning. Desuden vil terrænforholdene være med til at sløre dele af anlæggene, der i en 109

112 vis udstrækning vil være skjult bag bakkerne. Dog vil eventuelle højtanke placeret i den østlige del af havnen blive meget markante i synsfeltet. De visuelle konsekvenser i området tæt på det nye havneanlæg vil hovedsageligt være, at landskabet og Lerchenborg vil blive yderligt adskilt fra kysten, og godsets i forvejen klemte placering ved Asnæsværket vil blive yderligere forstærket. Samspillet med de eksisterende anlæg ved Asnæsværket er medvirkende til, at anlægget opleves i direkte tilknytning til de eksisterende havneanlæg. Asnæsværket og raffinaderiet ligger allerede som meget synlige elementer i landskabet, når de betragtes hen over vandfladen, hvilket betyder, at udbygningen derfor er en relativt mindre belastning, end hvis havneanlægget lægges ud i et område uden eksisterende tekniske anlæg. Asnæsværket og det nye havneanlæg er i den samlede udbredelse forøget, hvilket bevirker en større visuel påvirkning af landskabet. Dette opleves navnlig ved, at bygrænsen og overgangen til det åbne land forrykkes fra mange fotostandpunkter ved, at det nye anlæg rykkes længere mod vest. Dette gør sig ligeledes gældende i natsituationen, hvor lyset fra anlægget vil være tydeligt og begrænse kigget ud i mørket. Anlægget vil med dets lyspåvirkning rykke den visuelle grænse af byen længere ud i det åbne land ved, at lyset fra de nye anlæg vil være synligt fra næsten alle fotovinkler, og specielt fra nordsiden af Kalundborg Fjord. Den visuelle påvirkning af landskabet vil derfor være tydelig, både i dagslys og om natten. 8.6 KUMULATIVE EFFEKTER Sammen med Asnæsværket udgør det nye havneanlæg en større landskabelig påvirkning, idet udbredelsen af de tekniske anlæg bliver større og derved også oplevelsen af tekniske anlæg i området. Tilstedeværelsen af Asnæsværket i umiddelbar nærhed gør på den anden side den landskabelige påvirkning mere acceptabel, idet det er mere hensigtsmæssigt at placere det nye havneanlæg i et område, hvor der i forvejen er en stor påvirkning fra tekniske anlæg. Visualiseringerne viser, at navnlig oplevelsen af kystlandskabet vil blive reduceret. Udsigten til den modstående kyst vil blive reduceret fra området omkring det nye havneanlæg, men specielt oplevelsen af den eksisterende kyst (sydkyst) set fra nordsiden af fjorden vil blive forringet. 110

113 8.7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Det visuelle miljø vil blive påvirket på forskellige måder afhængig af, hvilken side det nye havneanlæg ses fra. Landskabet syd for det nye havneanlæg er følsomt over for det nye havnebyggeris fremmedhed og dimension, ligesom det er følsomt over for de ændringer, der følger af, at landskabet overgår fra at være et åbent dyrkningslandskab til i højere grad at blive påvirket af tekniske anlæg. Hvis det er foreneligt med de funktionelle krav bør de forskellige bygningselementer placeres på en hensigtsmæssig måde for at minimere den visuelle påvirkning, så de ikke bliver så synlige i landskabet, set fra sydsiden omkring Lerchenborg. Eksempelvis viser den valgte placering af højtanke forskellen på den visuelle påvirkning alt efter om højtanke placeres i den østlige-, vestlige- eller midterste del af massegodshavnen. Ved at fortsætte beplantningsbæltet, der findes i forbindelse med Asnæsværket, vil man afbøde for den voldsomme kontrastvirkning mellem landskab og havneanlæg. Læbæltet kan med fordel føres hele vejen rundt om den del af havneområdet, der indeholder havnerelateret erhverv og færgehavn. Set fra nord forsvinder udsigten til markerne på den modstående kyst, og der er potentielt risiko for, at udsigten forringes yderligere ved udsigt til udendørs oplag af massegods. Dette reduceres til en vis grad, idet store sammenhængende lagerbygninger normalt placeres i havnefronten med oplag af massegods bagved på havneområdet i læ af bygningskroppe. Tilsvarende vil de største bygninger/tanke normalt blive placeret i den midterste del af havneområdet. Om natten vil lamperne på de 30 m høje master dominere området. Der kan dog bringes en vis orden i dette ved at arrangere masterne i et eller flere sammenhængende grid. 8.8 TILBAGEVÆRENDE MILJØPÅVIRKNINGER EFTER AFVÆRGE Ved etablering af Ny Vesthavn vil påvirkningen af de visuelle forhold ikke være mulig at undgå. Udsigten vil ændres til at blive præget af de tekniske anlæg, hvilket vil kunne ses på trods af etablering af en skærmende beplantning omkring anlægget. Oplevelsen og udstrækningen af herregårdslandskabet vil være reduceret. Der vil specielt fra nordsiden af Kalundborg Fjord være en stor visuel påvirkning af Ny Vesthavn. Den visuelle påvirkning afbødes dog i en vis grad af den nære beliggenhed ved Asnæsværket, der i høj grad allerede dominerer det visuelle indtryk. 111

114 Visualiseringen er lavet ud fra de bindinger som er fastsat i lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg for havneanlægget. På nuværende tidspunkt er der ikke kendskab til detailudformningen af det samlede havneanlæg. De viste visualiseringer er således et eksempel på hvordan det endelige havneanlæg vil fremtræde. Samlet vurderes forstyrrelsen af de visuelle forhold at være høj, primært af lokale interesser, permanent og med høj sandsynlighed for at forekomme. Samlet vurderes der at være tale om en moderat påvirkningsgrad. Højtanke på op til 50 m vil være synlige over et større område. For eksempel forventes det, at højtankene vil kunne ses helt fra Slagelse. I forhold til højtankene vurderes forstyrrelsen derfor at være vigtig for regionale interesser, men graden af forstyrrelse af de visuelle forhold vurderes at være lav. Sandsynligheden er høj og forstyrrelsen vil være permanent, Vurderet på det regionale niveau er der således tale om en moderat påvirkningsgrad. 112

115 9 Naturforhold på land 9.1 METODE Dette afsnit omhandler naturforhold på land, herunder beskrivelse og observationer af flora og fauna. Beskrivelserne er baseret på feltundersøgelser foretaget i april-august 2007, litteraturbeskrivelser, samt viden indhentet hos bl.a. Kalundborg Kommune, Miljøcenter Roskilde og Dansk Ornitologisk Forening. Beskrivelsen af marine forhold med fisk, hvaler og bundfauna er beskrevet under afsnittet om marine naturforhold. Feltundersøgelsesprogrammet blev tilrettelagt på basis af indkomne forslag i forbindelse med stjernehøring af myndigheder og den offentlige høring i foråret Feltundersøgelserne har især rettet fokus mod forekomst af Habitatdirektivets bilag IV arter, samt Natura 2000 fortegnelser over dyre- og plantearter, omfattet af habitatdirektivets bilag II og fuglearter omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet. Feltundersøgelsesprogrammet blev på forhånd godkendt af Kalundborg Kommune. Afsnittet er indledt med en oversigt over naturbeskyttelse i nærområdet og en beskrivelse af undersøgelsesområdet. Derefter behandles temaerne flora, fauna og fugle i individuelle afsnit. De enkelte temaer er opdelt i en beskrivelse af eksisterende forhold og vurdering af påvirkninger i anlægs- og driftsfasen af Ny Vesthavn. 9.2 INTERNATIONALE OG NATIONALE BESKYTTEDE OMRÅDER Eksisterende forhold Natura 2000 De internationale naturbeskyttelsesområder omfatter habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder, som er udpeget for at fremme beskyttelse af en række dyr, planter og naturtyper. Områderne er udpeget og administreres iht. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 01/05/2007. (Miljøministeriet, 2007c). De udpegede områder betegnes samlet som Natura 2000 områder. 113

116 Der er ingen Natura 2000 områder inden for anlægsområdet af den Ny Vesthavn i Kalundborg. Nærmeste habitat- og beskyttelsesområder i forhold til projektområdet er angivet på Figur 9.1 og udgør: Røsnæs og Røsnæs Rev (H195) Sejerø Bugt og Saltbæk Vig (H135) Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken (H138) Sejerø Bugt og Nekselø (F94) Saltbæk Vig (F99) Tissø, Åmose og Hallenslev Mose (F100) Områderne H135 og H138 er både habitatområde, EF-fuglebeskyttelsesområde og H135 er samtidigt også Ramsarområde. Figur 9.1: Natura 2000 områder i Kalundborg omegn Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne og habitatområderne er kort anført i det følgende. Udpegningsgrundlaget for nærmest liggende habitatområde H195 er: Stor vandsalamander, spættet sæl samt en række naturtyper. Udpegningsgrundlaget for H135 og F99 er: Stor vandsalamander, Klokkefrø, Odder, to plantearter, en række naturtyper, samt en række trækkende og ynglende fugle. 114

117 Udpegningsgrundlaget for H138 og F100 er: Stor vandsalamander, odder, en fiskeart, en række naturtyper samt en række trækkende og ynglende fugle Fredninger Inderst i Kalundborg Fjord ligger Kalundborg Vildtreservat, oprettet i Ifølge bekendtgørelsen om vildtreservatet fra 1994 er formålet at sikre den inderste del af Kalundborg Fjord og Gisseløre som et jagtfrit område af hensyn til rastende vandfugle og områdets bynære beliggenhed (Miljø- og Energiministeriet 1994). Området dækker det nuværende havneområde og Gisseløre og har et areal på 428 ha. Reservatet har især betydning i kolde vintre, hvor det holder sig isfrit længe til fordel for rastende og overvintrende fugle (Vestsjællands Amt 1995). Gisseløre og Houget er fredet. Fredningen, der er på 70,38 ha, hvoraf 16 ha, udgøres af Gisseløre, og resten omfatter Houget og søterritoriet omkring odden. Fredningens formål er at sikre, at Krumoddens dannelseshistorie og naturværdier i al fremtid fremtræder som et markant bynært landskabs element (Vestsjællands Amt, 2006a). Hele området ligger samtidig inden for Kalundborg Vildtreservat. Inderst i fjorden er der oprettet en fredningszone omkring kølevandsudløbet fra Asnæsværket til beskyttelse mod fiskeri. Fredningszonen har en radius på 500 m fra udløbet (Kærsgaard, 2007). Fredningszonen er oprettet for at undgå overfiskeri ved kølevandsudløbet, hvor der specielt om vinteren står relativt mange ørreder og formentlig også andre fiskearter som f.eks. multe Naturbeskyttelse I projektområdet og umiddelbart uden for er der naturtyper udpeget og beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Inden for projektområdet er en kunstig sø beliggende ved stranden, et strandoverdrev og en mindre del af et strandoverdrev, der fortsætter vestpå langs kysten uden for projektområdet. Desuden er der en række små søer beliggende syd for projektområdet, der er beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens 3 (Figur 9.2). De enkelte beskyttede naturtyper vil blive beskrevet og vurderet i de følgende afsnit. Ved realiseringen af Ny Vesthavn vil den kunstige sø ved stranden, en mindre del af strandoverdrevet mod vest, strandoverdrevet mod øst, kystskrænten og agerjorden inden for projektområdet forsvinde. 115

118 Figur 9.2: 3 Naturbeskyttede områder ved Ny Vesthavn Miljøpåvirkninger De beskyttede Natura 2000 områder ligger alle uden for projektområdet og i så relativt stor geografisk afstand (H195 > 4,7 km, H135 > 7,5 km og H138 > 11 km), at terrestrisk fauna, flora, naturtyper og fugle i beskyttelsesområderne vurderes ikke at blive påvirket af projektet i anlægs- eller driftsfasen. Kalundborg Vildtreservat, der er oprettet af hensyn til rastende vandfugle kan blive påvirket i anlægsfasen af Ny Vesthavn. Støj og støv fra anlægsarbejdet i anlægsfasen kan påvirke fugles adfærd og ophold i vandarealer ud for projektområdet. Vandets sigtbarhed kan i anlægsperioden periodevis være nedsat på grund af ophvirvlet sediment eller materiale fra anlægsarbejdet. F.eks. vil dykkende ænder og fugle, der dykker efter føde med syn, have sværere ved at finde føde i umiddelbar nærhed til projektområdet og vil derfor søge til andre nærtliggende fourageringspladser. De fleste fugle vurderes dog ikke at blive påvirket, idet de opholder sig i det indre havneareal, ved Gisseløre og i Houget. Påvirkningen vurderes som midlertidig (1-5 år) og vurderes som mindre. Efter udbygning af projektets fase 1 flyttes færgedriften ud af havnen, hvorved der vil være en positiv miljøpåvirkning på rastende vandfugle, idet færgefarten ikke fremover vil forstyrre rastende og ynglende fugle i det nuværende havneområde og inden for Vildtreservatet. Påvirkningen vil være permanent, sandsynligheden vil være høj for, at det sker og vurderes at være en moderat positiv påvirkning. 116

119 Ved anlæg af Ny Vesthavn vil der være en signifikant og permanent påvirkning af 3 naturbeskyttelsen inden for projektområdet. Følgende 3 områder vil forsvinde: Den kunstige sø ved stranden, strandeng i den østlige del af projektområdet, og en mindre del af strandengen i den vestlige del af projektområdet. Ifølge lovgivning vil nedlæggelse af 3 naturbeskyttede områder kræve dispensation efter naturbeskyttelsesloven. I de efterfølgende afsnit er en detaljeret gennemgang af flora og fauna i de enkelte 3 områder. 9.3 FLORA Dette afsnit beskriver resultaterne fra de botaniske registreringer i området og en vurdering af påvirkninger på floraen som følge af anlæg og drift af Ny Vesthavn. Undersøgelsesområdet omfatter de dele af projektområdet, der ikke er i omdrift eller braklagt (ca. 4,5 ha) samt en 100 m forlængelse vest for projektområdet (skovbevokset kystskrænt samt 3 strandoverdrev) og fire søer umiddelbart syd for projektområdet (beliggende på dyrket mark mellem Asnæs Skovvej og kysten/projektområdet). Figur 9.3 og Tabel 9.1 beskriver de undersøgte lokaliteter. Figur 9.3: Undersøgelseslokaliteter. 117

120 Lokalitetsnummer Type Areal (NIRAS) Strandoverdrev 1 3 Strandoverdrev Strandoverdrevets samlede areal er 5,6 ha, heraf 1,0 ha inden for projektområdet ha undersøgt Strandoverdrev 2 3 Strandoverdrev 1,1 ha. (hele området inden for projektområdet) Strand Strand/strandoverdrev ikke 3 beskyttet Ca. 0,9 ha (750 m lang strækning mellem strandoverdrev 1 og strandoverdrev 2) Sø 1 3 Sø Vandflade ca m 2 Sø 2 3 Sø Vandflade ca. 150 m 2 Sø 4 3 Sø Vandflade ca. 300 m 2 Sø 5 3 Sø Vandflade ca. 100 m 2 Sø 6 3 Sø Vandflade ca. 150 m 2 Kystskrænt Stendige Kystskrænt m skov og krat ikke 3 beskyttet Beskyttet stendige med vegetation Ca.1 ha (1250 m lang, heraf 1150 m i projektområdet) 350 m langt (strækningen nord for Asnæs Skovvej), heraf 200 m inden for projektområdet Tabel 9.1: Undersøgelseslokaliteter Kalundborg Kommune fremsendte inden feltarbejdet en liste over arter, hvis eventuelle tilstedeværelse skulle registreres (Bilag II /IV/V arter). På forhånd var det planlagt at lave transekter og/eller NOVA- NA cirkler, men pga. områdets karakter med primært lange, meget smalle lokaliteter, blev der i stedet foretaget en fuldstændig gennemgang af hele området med det formål at registrere alle tilstedeværende arter. Arternes hyppighed blev vurderet på en skala fra 1-3 (1: 1-få individer; 2: almindelig, 3: dominerende i dele af eller i hele lokaliteten). Feltobservationerne er suppleret med data fra Kalundborg Kommune (Jannerup, 2007a) og Miljøcenter Roskilde (Leth, 2007) samt fra enkeltpersoner med kendskab til området. Feltarbejdet blev udført af et team på tre biologer den juni Eksisterende forhold Hele projektområdet ligger inden for strandbeskyttelseszonen. Strandoverdrev 1 og strandoverdrev 2 samt de fem undersøgte søer er alle beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Der er ingen Natura 2000-udpegninger i området. 118

121 Bilag 3 giver en beskrivelse af de enkelte undersøgte lokaliteter med artslister, der rummer alle de registrerede planter og deres relative hyppighed. Der er ikke fundet arter, som er medtaget på Bilag II, IV eller V i Habitatdirektivet (EF 1992a,b,c), rød- eller gul-listede arter (Stoltze og Pihl 1998a,b) eller arter, der er fredet i Danmark (SNS 1995). Artslister modtaget fra Kalundborg Kommune (Jannerup, 2007a) og Miljøcenter Roskilde (Leth, 2007). Umiddelbart øst for strandoverdrev 2 er der på den lave kystskrænt registreret en forekomst af den gullistede almindelig skælrod, Lathraea squamaria (Guldager, 2007). Dette område indgår ikke i projektområdet. Det kan ikke udelukkes, at skælrod også findes i projektområdet. Planten er en underjordisk parasit, som kun har overjordiske dele i blomstringsperioden i april-maj, og som derfor ikke var synlig på undersøgelsestidspunktet. Herunder en kort gennemgang af de undersøgte lokaliteter. Artslister for lokaliteterne findes i Bilag Strandoverdrev 1 3 Strandoverdrev, som rummer en 3 sø (særskilt lokalitet, Sø 1, se denne). Strandoverdrevet strækker sig i en ca m lang smal bræmme langs kysten. I forbindelse med denne VVM-undersøgelse er kun en mindre del af lokaliteten undersøgt, da størstedelen ikke berøres af projektet. Hele området er ca. 5,5 ha. Det undersøgte område dækker 1,25 ha i den østligste del af lokaliteten, heraf er 1,0 ha inden for projektområdet. Området kan opdeles i 5 zoner: A: Stranden; B: Tørre overdrev oven for lav strandvold; C: Fugtigt område omkring kunstigt anlagt sø (Sø 1); D: En ø i søen, samt E: Den østligste del af området, som er helt domineret af slåen. Det planlagte projekt vil medføre, at ca. 20 % af lokaliteten omdannes til havneområde (Fase I) Strandoverdrev 2 3 Strandoverdrev på ca. 1,1 ha. Hele lokaliteten ligger inden for projektområdet. Området kan opdeles i fire delområder: A: Strandområdet uden for strandvolden, B: Det egentlige overdrev; C: Området ind mod kystskrænten, som er helt tilgroet med slåen, D: Området der er slået og formodentlig anvendes til parkeringsplads/rekreative formål. Det planlagte projekt vil medføre, at hele lokaliteten omdannes til havneområde (Fase II) Strand 1 Området er den 750 m lange smalle strand, der afgrænses af kysten på nordsiden, kystskrænten på sydsiden, strandoverdrev 1 på vestsiden og 119

122 strandoverdrev 2 på østsiden. Stenet sandstrand, præget af mange store sten. Visse steder vokser træerne på kystskrænten helt ned til selve stranden. Ret artsfattigt område. Det planlagte projekt vil medføre, at hele lokaliteten omdannes til havneområde (Fase 1-II) Sø 1 3 sø. Søen er oval og har en oval ø i midten. Søen er anlagt af Lerchenborg pga. jagtinteresser. Søoverfladen har et areal på ca m 2, øen er ca m 2. Den maksimale vanddybde pt. er 70 cm. Søen er påvirket af saltvand. Ved høj vandstand i fjorden oversvømmes søen med saltvand. I juni måned 2007 blev der udtaget vandprøver til kemisk analyse samt målt på temperatur, ilt. ph, salinitet og ledningsevne. Søen er næringsrig og har meget dårlige iltforhold. Analyseresultaterne fremgår af Bilag 4. Der vokser dunhammer i søen (bredbladet dunhammer). Stort set alle var døde, men nogle få individer var begyndt at sætte nye skud. Området er for nylig blevet oversvømmet af havvand. Meget få vandplanter blev observeret. Flere arter af kogleaks voksede langs bredden. Se også floralisten fra Strandoverdrev 1, som inkluderer de sønære arter samt arterne på øen i midten. Vestsjællands Amt har tidligere registreret alm. vandranunkel og stiv star, men de blev ikke genfundet. Det planlagte projekt vil medføre, at hele lokaliteten omdannes til havneområde (Fase I) Sø 2 3 vandhul. Omgivet af bræmme af tæt krat af slåen og hvidtjørn. Vandfladen lysåben, dækket af liden andemad. Vandflade ca. 150m 2. Vandhullet ligger i dyrket mark 90 m syd for projektområdet (fase 1) og bliver ikke direkte berørt Sø 3 Denne sø ligger længere væk fra projektområdet og er ikke omfattet af de botaniske undersøgelser i denne rapport og derfor ikke beskrevet Sø 4 3 vandhul. Omgivet af krat af slåen og gråpil på tre sider (N-Ø-S), åben træløs vegetation mod Vest. Vandfladen er lysåben. Vandhullet ligger i vildtremise, omgivet af dyrket mark. Vandfladen er ca. 300 m 2. Vestsjællands Amt har tidligere (i 1990) registreret grenet pindsvineknop, vandpileurt, vejbred-skeblad, stiv star, kors-andemad. Ingen af disse arter blev observeret ved denne besigtigelse. Vandhullet ligger 190 m syd for projektområdet (fase 1) og bliver ikke direkte berørt. 120

123 Sø 5 3 vandhul, helt skygget af Gråpil. Overfladen ca. 100 m 2. Ingen akvatisk vegetation. Omgivet af 2-3 m bræmme af stor nælde. Vestsjællands Amt har tidligere registreret bredbladet dunhammer (i 1990). Vandhullet ligger i dyrket mark, 130 m syd for projektområdet (fase II) og bliver ikke direkte berørt Sø 6 3 vandhul. Vandhullet omgivet af tæt vegetation af hvidtjørn, hyld, båndpil og slåen. Vandflade er på ca m 2, % skygget. Vandhullet ligger i vildtremise i dyrket mark. Vestsjællands Amt har tidligere registreret bredbladet dunhammer (i 1990). Vandhullet ligger ca. 60 m syd for projektområdet (fase II) og bliver ikke direkte berørt Stendige Beskyttet stendige med tæt busk-bevoksning, især slåen (ca. 4 m. bred bevoksning) langs markvej. Buskvegetationen er beskrevet i planteliste (Bilag 3) og findes primært på selve diget, mens urtevegetationen findes langs siderne. Diget er 450 m langt (den del, der ligger mellem Asnæs Skovvej og kysten), heraf 300 m inden for projektområdet. Den del, der ligger i projektområdet, forsvinder ved projektets gennemførelse (i fase II), jf. afsnit Kystskrænt Smal strimmel skov og krat på kystskrænt. Almindelig hvidtjørn er ret dominerende på lange strækninger. Mange, meget gamle (flere hundrede år), ege og bøge. Der er en del væltede, gamle træer. Naturskovspræget. Kystskrænten med skoven er meter lang, heraf m i projektområdet. Bredden af skovbæltet varierer fra ca m. I skoven findes brudstykker af stendiger, der ikke er registrerede som beskyttede på det tidligere Vestsjællands Amts hjemmeside og heller ikke indtegnede på Geodætisk Instituts 4-cm kort Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkningerne i forhold til de botaniske forhold vil primært relatere sig til anlægsfase I og fase II, der vil resultere i, at projektområdet konverteres til anden anvendelse, og alle beskyttede lokaliteter og den tilknyttede flora inden for projektområdet vil forsvinde. Der er ikke fundet arter, som er medtaget på Bilag II, IV eller V i Habitatdirektivet (EF 1992a,b,c), rød- eller gul-listede arter (Stoltze og Pihl 1998a,b) eller arter, der er fredet i Danmark (Skov- og Naturstyrelsen, 1995) inden for projektområdet. Generelt er floraen præget af almindelige og vidt udbredte arter. 121

124 Det mest særprægede i området er skoven på kystskrænten, dels fordi den rummer gamle træer og har naturskovspræg, dels fordi den visse steder vokser helt ned til strandkanten og på korte strækninger giver kysten et oprindeligt udseende. Det er således de strukturelle og landskabelige værdier snarere end de rent biologiske og botaniske, som går tabt ved gennemførelsen af det foreslåede projekt. Det skal dog fremhæves, at gennemførelsen af projektet vil medføre, at en 3 sø helt forsvinder. Det samme gør et mindre 3 strandoverdrev og en mindre del af et større 3 strandoverdrev samt 300 m beskyttet stendige. Forstyrrelsen for floraen og naturtyperne inden for projektområdet er høj, men da der i umiddelbar nærhed af projektområdet findes en række vandhuller samt et større 3 strandoverdrev med lignende artssammensætninger, vurderes den samlede forstyrrelse som middel. Det er primært lokale, rekreative interesser, der berøres (da der ikke findes særligt beskyttede arter i området). Der er stor sandsynlighed (100 %) for, at påvirkningen indtræffer, hvis projektet gennemføres, og påvirkningen er permanent. Det betyder samlet set, at der er tale om en moderat negativ påvirkning af floraen og naturtyperne inden for projektområdet. Påvirkningen vil ikke have betydning for de enkelte plantearters overlevelse og generelle udbredelse. Der er udelukkende registreret almindeligt forekommende arter, som fortsat vil være talrige på Asnæshalvøen efter anlæg af Ny Vesthavn. Påvirkningen på de enkelte plantearters overlevelse og generel udbredelse vurderes derfor til ubetydelig. Uden for projektområdet kan der i anlægsfasen være påvirkning i form af støvnedfald på de nærtliggende vandhuller. Forstyrrelsen vurderes som lav, udelukkende af lokal interesse, med middel sandsynlighed for, at den indtræffer. Påvirkningen vil være kortvarig, og samlet set vurderes den som ubetydelig Miljøpåvirkninger i driftsfasen Når fase I og fase II er gennemført, og havnen er udbygget, forventes der ikke at være yderligere påvirkninger af områdets botaniske værdier Kumulative effekter Der forventes ikke at være kumulative effekter i forhold til påvirkning af floraen. 122

125 9.3.5 Afværgeforanstaltninger Projektet betyder en konvertering af naturtyperne inden for projektområdet i anlægsfaserne. Der kan derfor ikke foretages afværgeforanstaltninger inden for projektområdet. Områdets mest karakteristiske og værdifulde element er den gamle skov på kystskrænten, der ikke er beskyttet. En sådan kan ikke genetableres komplet. Det skal bemærkes, at der langs adgangsvejens sydlige kant vil blive etableret et 20 m bredt beplantningsbælte. Beplantningsbæltet vil ikke umiddelbart erstatte kystskræntens bevoksning, men vil kunne fungere som biologisk korridor for spredning af plantearter. Der foreslås ikke yderligere afværgeforanstaltninger i forhold til vegetationen i området Tilbageværende påvirkninger efter afværge Der vil ikke kunne afværges for den direkte påvirkning af flora og naturtyper inden for projektområdet. Miljøpåvirkningerne vil derfor være de samme før og efter implementering af afværgeforanstaltninger. Det betyder, at der vil være tale om en moderat negativ påvirkning af floraen og naturtyperne inden for projektområdet. Påvirkningen på de enkelte plantearters overlevelse og generel udbredelse vurderes til ubetydelig. 9.4 FAUNA Feltundersøgelsesprogrammet af faunaen i området ved Ny Vesthavn blev tilrettelagt på basis af indkomne forslag i forbindelse med stjernehøring af myndigheder og den offentlige høring i foråret Programmet blev forud for undersøgelserne godkendt af Kalundborg Kommune. Feltundersøgelserne har fokuset primært på forekomst af bilag II, IV og rødlistede arter, herunder flagermus, padder, biller, vandhulsinsekter, eremit og vindelsnegle. Undersøgelserne er gennemført i perioden april til august Afgrænsningen af undersøgelsesområdet samt nummerering af nærmere områder fremgår af figur Eksisterende forhold Der er gennemført undersøgelser rettet mod padder, krybdyr, flagermus, biller, vandhulsinsekter og vindelsnegle. Registreringerne indenfor undersøgelsesområdet er resumeret i det følgende. Der henvises i 123

126 øvrigt til baggrundsrapporterne for feltarbejdet i Bilag 5 (Briggs et al. 2007), Bilag 6 (Jannerup 2007c) og Bilag 7 (Pedersen 2007) Padder Seks vandhuller/småsøer i området er undersøgt. Undersøgelserne har været rettet mod følgende paddearter, som på forhånd kunne forventes at forekomme i området: Spidssnudet frø, grønbroget tudse, strandtudse, klokkefrø og stor vandsalamander. Forekomst af øvrige almindelige arter (lille vandsalamander, butsnudet frø og skrubtudse) er gennemført i det omfang, det har været muligt. Ved undersøgelserne er konstateret tilstedeværelse i undersøgelsesområdet af stor vandsalamander, lille vandsalamander og skrubtudse. Stor vandsalamander er opført på Habitatdirektivets bilag II og IV. De to øvrige observerede padder er fredet iht. dansk lovgivning Krybdyr Områdets relevante strukturer (jorddiger, strandvolde med videre) er undersøgt for forekomst af krybdyr. Undersøgelserne er gennemført i forbindelse med flere besigtigelser i perioden april-juli. Der er konstateret følgende krybdyr inden for undersøgelsesområdet: skovfirben, markfirben og snog. Skovfirben og markfirben blev observeret inden for projektområdet, mens snog blev observeret uden for projektområdet. Markfirben er opført på Habitat Direktivets bilag IV. Skovfirben og snog er fredet iht. dansk lovgivning. 124

127 Figur 9.4: Forekomst af padder og krybdyr inden for undersøgelsesområdet Flagermus Flagermus er eftersøgt i undersøgelsesområde ved to natbesigtigelser i juni måned. Der er registreret forekomst af vandflagermus, sydflagermus og dværgflagermus. Det konkluderes, at de åbne landbrugsarealer med spredte vandhuller og remissebeplantning i den sydlige del af undersøgelsesområdet ikke har væsentlig betydning som levested for flagermusene. Træerne langs den nordvendte kystlinie kan derimod rumme potentielle yngle- og rastesteder for flagermus. Uden for undersøgelsesområdet, vurderes de varierende beplantninger i Forskoven og omkring Lerchenborg Gods at være gode levesteder for flagermus. Bræmmen af træer langs kysten gennem projektområdet kan fungere som fouragerings-, yngle- og rasteområde. Derudover fungerer træbræmmen som en vigtig ledelinie mellem de gode biotoper i Forskoven og omkring Lerchenborg Gods. Tilsvarende ledelinie mellem disse to områder findes ikke via levende hegn syd for projektområdet. Samtlige flagermusarter, som forekommer i Danmark, er opført på Habitatdirektivets bilag IV. 125

128 Vandhulsinsekter Vandhulsinsekter er eftersøgt i seks søer inden for undersøgelsesområdet. Undersøgelserne er gennemført under optimale forhold i starten af juni måned 2007 (Bilag 5). Undersøgelserne har primært været rettet mod at eftersøge sjældne og internationalt beskyttede insekter i vandhullerne. Særlig fokus var rettet mod de specifikke arter af vandbiller og guldsmede, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (bred vandkalv, lys skivevandkalv, grøn mosaikguldsmed, stor kærguldsmed og grøn kølleguldsmed). Derudover er eftersøgt rødlistede insektarter. Observationer af øvrige vandinsekter er kun medtaget, hvor det skønnes relevant. Der blev ikke fundet insektarter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV eller rødlistede arter uden for kategorien LC (ikke truet) i vandhullerne inden for og uden for projektområdet. Der blev konstateret en relativt høj artsdiversitet i den kunstig anlagte Sø 1, som ligger på strandengen i den vestlige del af projektområde. I denne sø blev konstateret 16 arter i guldsmedeordnen (Odonata) og 14 arter i vandbillefamilien (Dysticidae). Vandkalvene Hygrotus parallelogrammus og Hydroporus incognitus samt gulvinget hedelibel (Sympetrum flaveolum) er inden for undersøgelsesområdet kun observeret i Sø 1. Specielt Hygrotus paralellogramus er typisk for vandhuller med en vis kystpåvirkning, som tilfældet er i Sø 1. Ud over vandbiller og guldsmede blev der i Sø 1 observeret stavtæge (Ranatra linearis) og dværgrygsvømmer (Plea minutissima). Begge disse tægearter er under spredning i Danmark. Blandt de øvrige undersøgte søer blev en lignende diversitet fundet i Sø 4, dog uden de specifikke arter, som er nævnt ovenfor Eremit (Osmoderma eremita), Den fredede bille eremitten (Osmoderma eremita) blev omkring 1850 fundet på lokaliteten Lerchenborg Dyrehave på Asnæs og menes ikke siden at være observeret i området. Men da arten andre steder i landet er genfundet på lokaliteter, hvor den ikke har været set i omkring 100 år, ville der være en teoretisk mulighed for, at den kunne forefindes i projektområdet. For at eftersøge eventuel forekomst af arten blev de gamle træer på kystskrænten i projektområdet undersøgt i august 2007 (Briggs m.fl., 2007). Billen yngler i gamle hule træer. Undersøgelsen var rettet mod egnede træer for eremitten. I alt blev omkring 90 gamle træer undersøgt, især eg og bøg. Der blev ikke fundet tegn på eremit-forekomst. 126

129 Enkelte egnede hultræer vest for undersøgelsesområdet blev også gennemgået. Heller ikke her fandtes arten. Konklusionen på undersøgelsen er, at det er usandsynligt, at der i undersøgelsesområdet findes en bestand af eremit Vindelsnegle Skæv vindelsnegl er tidligere blevet observeret på Asnæshalvøen. Kalundborg Kommune foretog en undersøgelse i slutning af april 2007 for forekomst af skæv vindelsnegl i projektområdet. Undersøgelsen omfattede vegetationen på stranden, strandengene og vegetation nær Sø 1. Forekomst af vindelsnegle blev især undersøgt på gamle plantestængler, der rystedes og bankedes over hvid fotobakke. Der blev ikke fundet eller konstateret forekomst af vindelsnegle i undersøgelsesområdet (Jannerup, 2007c). Konklusionen på undersøgelsen er, at det er usandsynligt, at der i undersøgelsesområdet findes en bestand af vindelsnegle Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkningerne i forhold til padder, krybdyr, flagermus og vandhulsinsekter vil primært relatere sig til anlægsfase I og fase II, der vil resultere i, at projektområdet konverteres til anden anvendelse. Faunalokaliteterne inden for projektområdet vil derfor forsvinde. I det følgende opsummeres påvirkningerne af projektet for padder, krybdyr, flagermus og vandhulsinsekter Padder Langs kanten af projektområdet er der observeret voksne individer af skrubtudse. Skrubtudse blev også observeret uden for projektområdet og vurderes derfor at være generelt tilstede i området. Skrubtudsen er almindelig i det meste af Danmark. Den yngler mest i søer eller større vandhuller, hvor der er fisk. Skrubtudsen kan vandre flere kilometer fra vandhullet, hvor den yngler. Skrubtudsen er gået mindre tilbage end andre paddearter i Danmark de seneste år. Graden af den direkte påvirkning på skrubtudsepopulationer i området omkring Ny Vesthavn vurderes i værste fald at være middel. Skrubtudser er vigtige på nationalt plan. Der vil være en høj sandsynlighed (> 75 %) for påvirkning på enkelte individer og en lav sandsynlighed (< 25 %) for påvirkning på den overordnede beskyttelse af arten i Danmark. Påvirkningen lokalt vil være permanent. Påvirkningsgraden vil derfor være mindre på enkelte individer af skrubtudse lokalt og 127

130 ubetydelig for arten som helhed. Der anbefales ikke specifikke afværgeforanstaltninger for arten. Uden for projektområdet i Sø 4 på marken ca. 100 m syd for anlægsområdet er der observeret en større yngleforekomst af stor vandsalamander. Stor vandsalamander kan årligt vandre flere hundrede meter mellem ynglestedet og levesteder på land. I det aktuelle terræn forventes de vigtigste terrestriske levesteder for stor vandsalamander at findes i bevoksningerne omkring ynglestedet. Det kan ikke afvises, at den nordvendte kystskrænt inden for projektområdet i perioder ligesom andre egnede biotoper i området kan tiltrække stor vandsalamander f.eks. i forbindelse med overvintring. Da arten ikke er observeret i Sø 1 på strandengen, anses det for mindre sandsynligt, at den forekommer i stort tal på kystskrænten. Stor vandsalamander er almindelig i hele landet. Den er gået tilbage i antal som de øvrige paddearter i Danmark. Stor vandsalamander er primært gået tilbage på grund af forurening af vandhuller gennem for mange næringsstoffer, som derfor medfører, at vandhullerne gror til, samt på grund af udsætning af fisk og ænder i vandhuller. Da projektet ikke medfører indgreb i naturen lige omkring det isolerede ynglested for stor vandsalamander (Sø 4), vurderes det, at graden af direkte forstyrrelse er lav. Den forventede effekt på stor vandsalamander er vigtig i forhold til internationale interesser (Habitatdirektivet). Virkningen forventes at være permanent. Der vil være en lille sandsynlighed (< 25 %) for, at projektet vil påvirke salamanderbestanden, som yngler i Sø 4. Det konkluderes derfor, at stor vandsalamander kan påvirkes negativt i mindre grad af projektet. Det er ikke sandsynligt, at afværgeforanstaltninger vil være nødvendige. En beplantning langs adgangsvejen som angivet nedenfor, vil dog sandsynligvis have en positiv effekt på overvintrende individer af stor vandsalamander fra Sø 4. Tilsvarende påvirkninger forventes på lille vandsalamander. Denne art er imidlertid ikke omfattet af fredning under Habitatdirektivet, men udelukkende i forhold til nationale interesser (artsfredning) Krybdyr I alt seks voksne individer af markfirben er observeret under feltundersøgelserne i sommeren 2007 langs kysten, fire individer er registreret inden for projektområdet. Markfirben findes over hele landet, mest almindelig ved kysterne. Den lever typisk i åbne områder med løs, gerne sandet jord, hvor den ofte træffes i små kolonier på mindst 4-6 dyr og op til 40 dyr. Markfirbenet er gået betydeligt tilbage i Danmark de sidste 100 år. Markfirbenet betragtes ikke som truet. 128

131 Ved anlæg af Ny Vesthavn vil der blive en direkte grad af forstyrrelse på lokale individer af markfirben inden for projektområdet. Påvirkningen på arten som helhed vil være lav. Markfirben er vigtige i forhold til internationale interesser (Habitatdirektivet) og nationale interesser (artsfredning). Virkningen inden for projektområdet vil være permanent. Der vil være en høj sandsynlighed (> 75 %) for, at projektet vil påvirke enkelte individer af markfirben i området. Det er sandsynligt, at en ny beplantning langs adgangsvejen kan fungere som spredningskorridor mellem kolonier af markfirben i området og måske også fungere som levested for markfirben. Effekten på lokale kolonier af markfirben vurderes til at være moderat, påvirkningen på arten som helhed vurderes som mindre. Som afværgeforanstaltning anbefales anlæggelse af beplantning langs adgangsvejen. Tilsvarende påvirkninger forventes på skovfirben - også kaldet almindeligt firben. Skovfirben findes overalt i Danmark og i næsten alle slags naturtyper. Denne art er imidlertid ikke omfattet af fredning under Habitatdirektivet, men udelukkende i forhold til nationale interesser (artsfredning). Snog blev ikke observeret inden for projektområdet, men under feltarbejdet blev der registreret en voksen snog syd for projektområdet ved Sø 4. Snogen findes i stort set hele Danmark. Gennem de sidste hundrede år er den gået meget tilbage. Det skyldes, at der er blevet meget færre frøer og tudser, som er dens vigtigste bytte. Det vurderes, at projektet kan have en lav forstyrrelse på enkelte individer af snog, primært på spredningsmuligheder langs kysten samt muligheden for, at arten kan udnytte arealet omkring Sø 1. Arten vil dog fortsat kunne bruge og sprede sig mellem de øvrige søer syd for projektområdet. Det er sandsynligt, at vegetation langs adgangsvejen kan fungere som spredningskorridor for snoge i området. En potentiel påvirkning på snog er vigtig i forhold til nationale interesser (artsfredning). Virkningen forventes at være permanent. Der vil være en lille sandsynlighed (< 25 %) for, at projektet vil påvirke snoge ved Sø 4. Det konkluderes derfor, at effekten på en lokal bestand af snoge vurderes at være en mindre negativ påvirkning. På arten som helhed vurderes påvirkningen at være ubetydelig. Som afværgeforanstaltning anbefales anlagt et beplantningsbælte langs den sydlige side af adgangsvejen. Der anbefales ikke yderligere afværgeforanstaltninger. 129

132 Flagermus Vandflagermus, sydflagermus og dværgflagermus er registreret i projektområdet. De tre flagermusarter er almindelig forekommende i Danmark. De lever af små insekter såsom myg, stankelben, fluer og natsværmere. De typiske levesteder for de tre arter varierer. For vandflagermusen er sommerkvartererne hule træer og i enkelte tilfælde i bygninger. Vinterkvartererne for vandflagermus er især kalkgruber, klippespalter og i kældre. Sydflagermusen er tilknyttet bebyggelse, og huse udgør både sommerkvarterer og vinterkvarterer for arten. Dværgflagermusen lever i tilknytning til løvskov. Hule træer, gamle spættereder og bygninger er både sommer- og vinterkvarterer. Ved anlæg af Ny Vesthavn vil yngle- og rastepladser inden for projektområdet samt spredningskorridoren langs kystlinien mellem Forskov og Lerchenborg Gods blive påvirket for de tre flagermusarter. Det kan potentielt have en middel grad af forstyrrelse lokalt på populationer af de tre flagermusarter. For arterne som helhed vil påvirkningen blive lav. Den potentielle effekt på flagermus er vigtig i forhold til internationale interesser (Habitatdirektivet). Virkningen forventes at være permanent. Der vurderes potentielt at være en høj sandsynlighed (> 75 %) for, at projektet kan påvirke flagermusene, som findes inden for projektområdet i dag. Den samlede påvirkning vurderes som moderat. Det anbefales derfor, at der overvejes afværgeforanstaltninger. Den primære afværgeforanstaltning anbefales at være en træbræmme langs adgangsvejen. Den vil kunne fungere og erstatte den vigtige ledelinie mellem de gode biotoper i Forskov og omkring Lerchenborg Gods. Såfremt det er muligt, kan man vælge med tiden at lade nogle træer stå og blive gamle. Det vil med tiden kunne skabe nye potentielle ynglepladser for flagermusene Vandhulsinsekter Ved anlæg af Ny Vesthavn nedlægges Sø 1. Som følge heraf vil vandhulsinsekterne i søen forsvinde. Der blev ikke fundet sjældne insekter, arter underlagt international beskyttelse i søen, eller rødlistede arter uden for kategorien LC (ikke truet). Størsteparten af insektfaunaen i Sø 1 forefindes også i Sø 4. Påvirkningen anses derfor som lav. Den forventede påvirkning vurderes til at være væsentlig og lokal for det område, der påvirkes direkte. Virkningen vil være permanent. Der vil være en høj sandsynlighed (> 75 %) for, at projektet vil påvirke de nævnte insektarter. Det vurderes, at påvirkningsgraden samlet set er mindre. Ved nedlæggelse af 3 søer i forbindelse med anlægsarbejder er det som oftest anvendt praksis i Danmark at etablere en erstatningsbiotop. 130

133 Det vil sige, at man vælger at reetablere et naturareal af tilsvarende omfang som det, der vil blive nedlagt som følge af et anlægsprojekt. I dette projekt for Ny Vesthavn skal den kunstigt anlagte Sø 1 nedlægges. Som erstatning herfor skal der udgraves en ny sø af tilsvarende størrelse og dybde f.eks. umiddelbart vest for Ny Vesthavn. De endelige afværgeforanstaltninger vil blive aftalt med myndighederne Miljøpåvirkninger i driftsfasen Det vurderes, at der kan være en mindre påvirkning af padder og krybdyr, som kan blive kørt over af biler og lastbiler, hvis de bevæger sig ind på havneområdet. Der forventes ikke væsentlige påvirkninger af faunaen i området under driften af Ny Vesthavn Kumulative effekter Der er ikke kendskab til andre større anlægsprojekter i området. Der er derfor ikke medtaget kumulative vurderinger i sammenhæng med Ny Vesthavn projektet Afværgeforanstaltninger Som afværgeforanstaltning for faunaen i området anbefales anlagt et beplantningsbælte på den sydlige skråning langs adgangsvejen til den Ny Vesthavn. Beplantningens sammensætning og opbygning vil blive aftalt med myndighederne før anlæg af området. I lokalplanforslaget (lokalplan 500 for Kalundborg Ny Vesthavn) angives et bælte på 20 m s bredde. Beplantningen kan bl.a. sammensættes med danske hjemmehørende arter, som også er almindelige på Asnæshalvøen. Det forventes, at dette beplantningsbælte vil kunne fungere som spredningskorridor for faunaen i området, og samtidig tilføre området nye levesteder for nogle af arterne. Af hensyn til flagermus anbefales det, at der indgår træer i beplantningsbæltet. En træbræmme vil kunne fungere og erstatte den vigtige ledelinie mellem biotoperne i Forskov og omkring Lerchenborg Gods. Såfremt det er muligt, kan man vælge med tiden at lade enkelte træer stå og blive gamle. Det vil med tiden kunne skabe nye potentielle ynglepladser for flagermusene. Som erstatningsbiotop for nedlæggelse af den kunstigt anlagte 3 sø kan man anlægge en ny sø af tilsvarende størrelse umiddelbart vest for Ny Vesthavn. Der gøres opmærksom på, at anlæg af en ny kunstig sø vil kræve dispensation fra Miljøcenter Roskilde i forhold til strandbeskyttelseslinjen samt en gravetilladelse fra Kalundborg Kommune. Hvis søen anlægges i strandoverdrevet, som er 3 beskyttet, vil det også kræve dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. De endelige afværgeforanstaltninger vil blive aftalt med myndighederne og fastsat 131

134 som vilkår i forbindelse med Kalundborg Kommunes dispensation til nedlæggelse af den kunstigt anlagte 3 sø Tilbageværende miljøpåvirkninger efter afværge Efter implementering af de anbefalede afværgeforanstaltninger, specielt beplantningsbæltet, vurderes det, at miljøpåvirkningerne på faunaen vil blive reduceret. Det vurderes, at de tilbageværende effekter efter afværgeforanstaltninger på padder og krybdyr vil være mindre eller ubetydelig. Miljøpåvirkningerne på flagermus vil være mindre, og for vandhulsinsekter vil effekten være ubetydelig. 9.5 FUGLE Afsnittet beskriver observationer og forekomst af fugle i området i og omkring Kalundborg Havn og påvirkning heraf i forbindelse med etablering af Kalundborg Ny Vesthavn. De største fugleinteresser i området knytter sig til vandmiljøet og havnen inkl. Gisseløre, der udgør et vildtreservat. Observationer og tællinger af fugle er foretaget af Dansk Ornitologisk Forening DOF i lokalområdet (DOF Vestsjælland, 2007) og registreret i DOF-basen (DOF, 2007) Metode Fugletællinger fra 6 lokaliteter i umiddelbar nærhed af projektarealet er gennemgået og sammenholdt med liste over danske fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, og som indgår i det aktuelle udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder (Skov- og Naturstyrelsen, 2007c). I Figur 9.5 vises de udvalgte observationslokaliteter. Figur 9.5: Fuglelokaliteter nærmest Ny Vesthavn 132

135 9.5.2 Eksisterende forhold Kalundborg Fjord, Asnæs Forskov, Gisseløre og Kalundborg Havn er lokaliteter med de fleste fugleobservationer. På de fire lokaliteter er der observeret hhv. 48, 56, 51 og 56 fuglearter, jfr. tabel 9.2. Samlet er der på de 6 lokaliteter observeret 117 forskellige arter, heraf 37 arter, der samtidigt er anført som arter, der indgår i udpegningsgrundlag for de 113 danske fuglebeskyttelsesområder. DOF lokalitet nr. og navn Antal arter observeret (DOFba- 1. Kalundborg Fjord 48 fuglearter observeret 2. Gisseløre 51 fuglearter observeret 3. Kalundborg Havn 56 fuglearter observeret 4. Lerchenborg Slotspark (0 fuglearter observeret) 5. Birkemose Skov (3 fuglearter observeret) 6. Asnæs Forskov 56 fuglearter observeret Tabel 9.2: De nærmest beliggende fuglelokaliteter (DOF 2007) Artslisten i DOFbasen indeholder 2 lokaliteter med meget få observationer. Det skyldes sandsynligvis begrænsede adgangsforhold, samt at data i DOFbasen ofte hidrører fra almindelige fugleinteresseredes observationer og dækker derfor ikke alle observationer og forekomster på lokaliteten. Dvs. almindelige forekommende arter ofte ikke kommer med, fordi alle ved jo, at de altid er der. Dermed kan der mangle observationer og data på ganske almindeligt forekommende arter og bestande. Som supplement gengives derfor følgende generelle historiske observationer fra DOF lokalgruppe (DOF Vestsjælland, 2007) Kalundborg Havn og Gisseløre Overalt i området ses året rundt mange almindelige havfugle: Måger, skarver, dyk- og svømmeænder mv. I østhavnen ligger en del rastende dyk- og svømmeænder, og der er permanente forekomster af sølv-, storm- og hættemåger samt svartbag. I inderhavnen er der store flokke af kragefugle, undertiden også ravn og duer. I Houget er der altid ænder, svaner, måger, blishøns og undertiden toppet og stor skallesluger Kysten vest for Asnæsværket I området findes ingen ynglende vandfugle, men der findes en del ynglende spurvefugle i krattet. Krattet fungerer som korridor og som en del af et grønt mosaikmønster i landskabet. Krattet er også vigtig biotop for fugle bl.a. fasaner og agerhøns, der findes i landbrugsområdet, der grænser op til. 133

136 Asnæs Forskov De tre landskabstyper på Asnæs: Strandenge, agerland og skov medfører et rigt fugleliv. Der er observationer af kystnære havfugle, strandfuglene, og i de store kratområder i nærheden af Asnæs spidsen er der en del spurvefugle som f.eks. nattergal. Det åbne land er præget af fasan, sanglærke og musvåge, mens klinterne nogle steder bebos af digesvaler. Skovområderne er rige på spurvefugle. Største sjældenhed i nyere tid er, at Pirolen er hørt både i Forskov og i Vesterskoven. I foråret observeres mange arter af trækkende spurvefugle og rovfugle. Om vinteren observeres primært mange havfugle. Som en specialitet findes ynglende ravn i området ved Lerchenborg Gods og i skovene omkring godset Data grundlag Observationsgrundlaget i DOFbasen er begrænset, men understøtter de generelle observationer og indtryk oplyst fra DOF s lokalgruppe, der hviler på observationer og lokalkendskab gennem en meget lang periode på mere end 30 år og gennem forskellige årstider. I tabel 9.3 er opført udvalgte observerede arter fra DOFbasen. De udvalgte fuglearter er de beskyttede fugle omfattet af EF-fugle-beskyttelsesdirektivet, der indgår i det aktuelle udpegningsgrundlag for de 113 danske fuglebeskyttelsesområder (Miljøministeriet, 2007c). Art Fuglelokalitet nr. Antal observationer/antal fugle ialt Forekomst: Rastende, R Ynglefugl, Y Trækfugl, T Alk 1 1 / 1 Tilfældig Alm. Ryle 1, 6 2 / 2 Tilfældig Bjergand 1, 2 2 / 19 Tilfældig Blishøne 1, 2, 6 14 / 1233 Y Blå Kærhøg 1 1 / 1 Tilfældig Bramgås 2, 6 2 / 235 T Edderfugl 1, 2, 3, 6 17 / R Fjordterne 2 2 / 14 R, (Y) Fløjlsand 1, 6 4 / 780 R Gravand 1, 2, 3 7 / 28 Y, R Grågås 1 1 / 95 R Havlit 1 2 / 3 Tilfældig, R Havterne 2 1 / 1 R, (Y) Hjejle 6 3 / 1500 R, T Hvepsevåge 1 1 / 1 T Hvinand 1, 2, 3 13 / 157 R Klyde 3 1 / 3 (Y) Knopsvane 1, 2, 3 18 / 107 Y, R Krikand 2, 6 2 / 3 Tilfældig 134

137 Art Fuglelokalitet nr. Antal observationer/antal fugle ialt Forekomst: Rastende, R Ynglefugl, Y Trækfugl, T Lomvie 1 2 / 3 Tilfældig Pibesvane 6 1 / 1 Tilfældig Rød Glente 6 3 / 3 T, Tilfældig Rødben 1, 2, 3 9 / 17 (Y) Rødstrubet 1 2 / 18 R, T Rørhøg 6 2 / 2 T, Tilfældig Sangsvane 2 1 / 5 R, T Skarv 1, 2, 3 13 / 1415 R Sortand 1, 3 4 / 175 R Sortspætte 6 1 / 2 Y Spidsand 2 1 / 1 Tilfældig Splitterne 1, 2, 6 7 / 70 (Y) Stor Skalle- 1, 2, 3 5 / 39 R Strandskade 1, 2, 3 10 / 54 R Taffeland 1, 3 4 / 183 R Tejst 1, 3 2 / 6 R Toppet Skalle- 1, 2, 6 9 / 97 R, (Y) Troldand 1, 3 8 / 4071 R Antal arter = Tabel 9.3: Udvalgte fugleobservationer (DOFbasen, 2007). Forekomst i parentes (Y) betyder "Muligvis ynglende". Største observerede bestande er af følgende arter: Edderfugle (12.703), troldænder (4071), hjejle (1500), skarv (1415) og blishøns (1233). Edderfugle er rastende og fouragerende, hjejle er rastende og trækkende, troldand er rastende og fouragerende, skarv er fouragerende, og blishøns er ynglende og rastende. På lokaliteten Kalundborg Fjord er observeret store bestande af rastende edderfugle (7265), skarv (1259), fløjlsænder (768), blishøns (422), store bestande af sølvmåger, trold- og gråænder, mindre bestand af sortand (154) og enkelt forekomst af alk (1). Største bestande nær projektområdet i havnen og ved Gisseløre er: Troldænder (3771), gråænder (1254), edderfugle (620), duer (600) og blishøns (543). Desuden rummer havnen store flokke af mågefugle især sølv-, storm- og hættemåger samt dyk- og svømmeænder, der ofte trækker ind i havnen for at overvintre. I området Asnæs Forskov er der observeret store bestande af edderfugle (4500) og hjejler (1500). 135

138 Andre observerede og forekommende ynglende eller rastende fugle med særlig bevågenhed i området, dog med meget sporadisk forekomst, er: Fjordterne (14), havterne (1), splitterne (70), klyde (3) og toppet skallesluger (97). Arterne er observeret på Gisseløre, i havnen eller på fjorden og kan iflg. DOF (2007) have haft ynglesteder i nærhed og uden for projektområdet på bl.a. Gisseløre, der dog ikke berøres af aktiviteterne. En række af de observerede arter med sporadisk forekomst er: Alk (1), alm. ryle (2), bjergand (19), blå kærhøg (1), havlit (1), krikand (3), lomvie (3), pibesvane (1), rød glente (3), rørhøg (2), spidsand (1). Disse enkelte observerede fugle vurderes at være tilfældigt kortvarigt forekommende og ikke ynglende i eller nær projektområdet Kalundborg Vildtreservat Den inderste del af Kalundborg Fjord har i mange år været udpeget til vildtreservat. Reservatet, der blev oprettet i 1942, består af 409 ha marint område og 19 ha på land (Figur 9.6). Baggrunden for oprettelse af vildtreservatet var for at begrænse jagten i et område, hvor der især i isvintre samledes store mængder af fugle i havnen samt ydersiden af Gisseløre Tange grundet udledning af varmt vand samt skibstrafik, som sikrede åbent vand i vintermånederne (Hans Henrik Erhardi, SNS, personlig kommentar). Oprettelsen skal også ses i lyset af, at der dengang måtte drives vågejagt, og at der ikke var jagtrestriktioner i forhold til byzonen. Reservatet har i dag især betydning i kolde vintre, hvor det holder sig isfrit længe til fordel for rastende og overvintrende fugle (Vestsjællands Amt, 1995). De nuværende havneaktiviteter, sejlads og færgedrift påvirker fuglelivet i fjorden, ved Gisseløre og i havnen. Færgerne og anden havnetrafik sejler i dag ind i havnen igennem vildreservatet. 136

139 Figur 9.6: Kalundborg Fjord Vildtreservat Miljøpåvirkninger i anlægsfasen På baggrund af den eksisterende viden konkluderes, at der ikke er observeret sjældne eller beskyttede fuglearter i området for Ny Vesthavn. Området anses ikke som et vigtigt område for store bestande af trækkende fugle. Det vurderes, at fuglelivet i projektområdet og i nærområdet til lands og på fjorden ud for projektområdet er begrænset til almindeligt forekommende arter, herunder bl.a. havfugle, dyk- og svømmeænder, samt spurvefugle, fasaner, agerhøns og lignende. De sidstnævnte med potentielle ynglepladser i krattet/skoven på kystskrænten. I vintermåneder med perioder med havis samles der dyk- og svømmeænder specielt i den indre del af havnebassinet inden for Kalundborg Vildtreservat. Det vurderes, at fuglelivet i de nærmest beliggende internationale fuglebeskyttelsesområder ikke påvirkes ved anlæg af Ny Vesthavn. Følgende er en beskrivelse af anden potentiel påvirkning på fuglelivet i området. I anlægsfasen kan det forventes, at fugle generelt i nærområdet bliver påvirket af anlægget og aktiviteter, der medfører øget forekomst af støj, støv og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet. Projektets påvirkning opdeles i påvirkning af fugle på det marine område og fugle på land. 137

140 Fugle på det marine område Den østligste del af Ny Vesthavn vil ligge inden for Kalundborg Vildtreservat. Et areal på m 2 (2½ ha) vil ligge inden for reservatet (Figur 9.6). Det svarer til 0,6 % af det totale areal for vildtreservatet på 428 ha. Anlægsarbejdet i det område, der ligger inden for reservatet, omfatter dele af massegodshavnen og containerterminalen og vil falde i fase II og fase III. Det vurderes, at påvirkningen på udpegningsgrundlaget for vildtreservatet vil være permanent, da de 2½ ha bliver omdannet fra marint område til havneområde. Påvirkningen vurderes at være mindre eller ubetydelig på grund af det begrænsede areal, der påvirkes. Anlæg af Ny Vesthavn vil påvirke fugle inden for projektområdet. Nedlæggelse af ålegræsområder vil påvirke fugle, der fouragerer i disse områder, negativt. Påvirkningen anses for at være mindre, da tætheden af fugle i dag i området er relativt lav, og det forventes, at fuglene vil søge til andre lignende habitater umiddelbart vest for Ny Vesthavn. Projektets gennemførelse vil påvirke fugle på raste- og fourageringspladser ude i fjorden negativt. Støj og anden aktivitet fra anlægsarbejdet i anlægsfasen vurderes at påvirke fugles adfærd og ophold i vandarealer ud for projektområdet. Påvirkningen anses for at være kortvarig og begrænset til de enkelte anlægsfaser I-III. Sigtbarheden i vandet kan i anlægsfasen periodevis være nedsat på grund af ophvirvlet gytje/organisk materiale fra uddybningsarbejdet. Emnet er beskrevet i kapitel 14. Den største påvirkning vurderes at være ved uddybning af sejlrenden i fase II, da der i dette område er de største mængder af gytje på havbunden, som skal fjernes. Områderne uden for inderhavnen vil primært blive påvirket, mens uddybningsarbejdet foregår. Allerede 1-2 dage efter arbejdets ophør vil koncentrationerne af organisk stof i vandet være tilbage på normalniveauet. Påvirkningen med nedsat sigt i inderhavnen vil vare væsentlig længere; især hvis uddybningerne foretages i sommerperioden, hvor der er mindst vind. Hvis arbejdet udføres om vinteren, hvor der kan være større mængder af fugle i inderhavnen, vil påvirkningen være relativt kortvarig pga. kraftigere vindforhold, som øger vandudskiftningen i inderhavnen. Udgravning af sejlranden i fase II vurderes at tage 1-3 måneder afhængig af vejrforhold og antal skibe, der kan arbejde samtidigt på udgravning. Om sommeren vil der derudover være en påvirkning med misfarvning af vandet i dele af inderhavnen i 1-2 måneder efter ud- 138

141 dybning, afhængig af vejrforhold. Om vinteren vurderes påvirkningen i dele af inderhavnen at vare ca. 1 måned efter uddybning. Det vil kun være dele af inderhavnen, der påvirkes med nedsat sigtbarhed, den største del af inderhavnen vil ikke påvirkes i væsentlig grad. Der henvises til kapitel 14 for yderligere detaljer vedrørende spredningen af gytje. Den nedsatte sigtbarhed i vandet kan påvirke fuglearter, der bruger synet, når de dykker efter føde. Det vurderes, at de vil søge til andre fourageringsområder inden for inderhavnen og måske også uden for havneområdet i perioden med nedsat sigtbarhed. Påvirkninger på fugle fra anlæg af Ny Vesthavn uden for projektområdet, primært som følge af forhøjede koncentrationer af opslæmmet materiale i vandet, er midlertidige og vurderes som mindre. Påvirkningen fra anlæg af Ny Vesthavn inden for projektområdet er permanent og vurderes som signifikant og moderat. Påvirkningsgraden vurderes at være mindre eller ubetydelig, når reservatets udstrækning og de tilstedeværende fuglearter og bestande tages i betragtning Fugle på land På land og inden for den landbaserede del af Ny Vesthavn vil arealer med kyst, strandoverdrev, sø 1, skrænten, skovbevoksningen og baglandet med vildtbælte og agerjord blive nedlagt og opfyldt med materiale som beskrevet i anlægsafsnittet. Fugle, herunder spurvefugle, agerhøns, fasaner og andre arter med opholds-, fouragerings- og evt. ynglepladser i disse biotoper, vil fortrænges herfra i anlægs- og senere også i driftsfasen. Der er ikke observationer af ynglende vandfugle langs projektområdets kyststrækning, på stranden eller i skoven/krattet på skrænten. Forekommende spurvefugle i kystskræntens krat/skov vil blive forstyrret og fortrængt fra biotoperne af anlægsaktiviteterne allerede i anlægsfasen og senere i driftsfasen. Fuglene vurderes at ville søge til andre nærved liggende egnede biotoper som f.eks. Forskov vest for Ny Vesthavn. Påvirkningen er permanent på det terrestriske område og vurderes som signifikant lokalt og moderat lokal påvirkning, men vil efter implementering af afværgeforanstaltning med beplantningsbælte og sørestaurering udgøre en mindre eller ubetydelig påvirkning Miljøpåvirkninger i driftsfasen Havfugle forstyrres generelt af skibstrafik. Enkelte havfugle såsom måger tiltrækkes dog ofte af skibstrafik og anden marin aktivitet. I en 139

142 isvinter i Kalundborg Fjord kan skibstrafik have en positiv indvirkning på fugle ved at holde områder isfri, hvorved fuglene lettere kan fouragere. Med udbygning af Ny Vesthavns færgeleje i fase I flyttes færgedriften ud af inderhavnen til den ny færgeterminal. Denne flytning vil have en positiv miljøpåvirkning på fugle især i vinterperioden, idet færgefarten ikke fremover vil forstyrre rastende, fouragerende og ynglende fugle i den nuværende inderhavn. Påvirkningen er permanent og signifikant og vurderes til at være Moderat positiv påvirkning. Den nuværende færgetrafik til inderhavnen kan med tiden blive erstattet af anden skibstrafik til den indre Kalundborg Havn. Det anses dog for usandsynligt, at denne nye trafik vil forekomme med samme hyppighed som færgernes daglige ankomster og afgange. Dermed vurderes det, at fuglene i den indre havn vil blive mindre forstyrret efter anlæg af den nye færgeterminal i den Ny Vesthavn. Når anlægsfase I og II og de nødvendige afværgeforanstaltninger er gennemført og havnen udbygget, forventes der ikke at være yderligere påvirkninger af fugle i umiddelbar nærhed til Ny Vesthavn Kumulative effekter De tre anlægsfaser faser er så adskilte i tid, at de kan betragtes som isolerede begivenheder i forhold til påvirkninger i form af forstyrrelser ved støj og anden anlægsaktivitet, samt ophvirvlet gytje/organisk materiale fra udgravningsarbejdet. Tabet af habitat for fugle vil vokse fra fase I-III, og her vil effekten være kumulativ, men er samlet set vurderet som mindre og kræver ikke afværgeforanstaltninger. Der er ikke p.t. planlagt andre større anlægsprojekter i Kalundborg Fjord samtidig med en Ny Vesthavn. Der er derfor ikke medtaget andre projekter til vurdering af kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltningen foreslået for den øvrige fauna i området med beplantningsbælte på den sydlige skråning langs adgangsvejen til den Ny Vesthavn vil også have en signifikant positiv effekt på fuglelivet i området. Beplantningsbæltet mellem havneområdet og marken bagved vil kunne fungere som en korridor for fuglemigration og yngleplads for fuglevildtet, bl.a. spurvefugle, agerhøns og fasaner. 140

143 Bundudskiftning/udgravning af områder med gytje anbefales foretaget med sugemaskine, hvorved spildet af ophvirvlet organisk materiale begrænses Tilbageværende miljøpåvirkninger efter afværge De anbefalede afværgeforanstaltninger, specielt beplantningsbæltet og anvendelse af sugemaskine ved udgravning af havbund, vil have en positiv effekt i forhold til fuglelivet i området. Efter implementering af disse afværgeforanstaltninger vurderes den overordnede påvirkning på fugle marint og på land som ubetydelig. Med hensyn til rastende og ynglende fugle i det nuværende havneområde vurderes projektet at have en permanent positiv påvirkning, især i vinterperioden, hvor der er flest fugle til stede. Påvirkningen vurderes som mindre. 141

144 142

145 10 Trafikale forhold Dette afsnit beskriver trafikale konsekvenser, herunder trafikafvikling og trafiksikkerhed ved anlæg af en Ny Vesthavn i Kalundborg. Indledningsvis beskrives de metoder, der bruges i analysen. Herefter gennemgås de eksisterende trafikale forhold, der leder frem til en afgrænsning af analyseområdet. Inden for analyseområdet beskrives de trafikale konsekvenser i forhold til anlægsfasen og driftsfasen af Ny Vesthavn i Kalundborg METODE Som baggrund for trafikanalysen benyttes foreliggende trafiktællinger fra Kalundborg Kommune og Vejdirektoratet udført i Ved en besigtigelse i Kalundborg er der foretaget to mindre analyser af den nuværende fordeling af lastbiler fra færgetræk. Denne fordeling bruges til at bestemme ruterne for den nuværende/fremtidige trafik gennem Kalundborg. Resultatet af de analyserede rutevalg er godkendt af Kalundborg Kommune (2007c) som en repræsentativ fordeling af trafikken til og fra Mols-Linien Eksisterende forhold og analyseområde Ud fra ovenstående trafiktællinger og rutevalg beskrives de eksisterende trafikale forhold, og det fremtidige rutevalg fra Ny Vesthavn vurderes. Kapacitetsforhold i kryds er beregnet vha. Vejdirektoratets beregningsprogram DanKap (version 2.2). Beskrivelsen af de eksisterende trafikale forhold samt det fremtidige rutevalg leder frem til afgrænsningen af analyseområdet. Analyseområdet dækker således de strækninger og kryds, der påvirkes væsentligt af en Ny Vesthavn Fremtidige forhold De trafikale konsekvenser analyseres herefter for Ny Vesthavn i anlægs- og driftsfasen. Anlægsfasen beskrives i forhold til den eksisterende trafik samt den trafik, der vil være til området i anlægsperioden. Driftsfasen af Ny Vesthavn beskrives i forhold til en trafikal situation i år I den fremtidige trafik for år 2025 indgår en generel fremskrivning af trafikken med en årlig vækst på 1,5 % (Vejdirektoratet 2006), hvilket resulterer i en generel samlet trafikvækst på 31 % frem 143

146 til år Den fremtidige trafik indeholder ligeledes en stigning i trafikken til/fra Mols-Linien som følge af udvidet kapacitet, hvilket er beskrevet i Masterplanen for Kalundborg Havn (Kalundborg Havn, 2006c). Det er i denne analyse bestemt, at der benyttes Høj trafikprognose - hermed opnås worst case tilfældet. For Driftsfasen foretages der kapacitetsberegninger i DanKap (version 2.2) for relevante kryds samt en vurdering af trafikmængden på strækninger i analyseområdet. Kapacitetsberegninger foretages for en spidstime. Da trafikprognosen er beskrevet som årstrafik, foretages der en omregning fra årstrafik til døgntrafik til spidstimetrafik. Graden af forstyrrelse vurderes ud fra resultaterne af kapacitetsberegningerne EKSISTERENDE FORHOLD Foreliggende trafiktællinger Vejdirektoratet og Kalundborg Kommune har gennemført trafiktællinger i 2004 for udvalgte veje i Kalundborg. Tællingerne er fremskrevet til år 2007 med en generel årlig vækst på 1,5 % (Vejdirektoratet 2006). De anvendte trafiktællinger er: Hovvejen, maskintælling - ÅDT: Østre Havnevej, maskintælling - ÅDT: Holbækvej ÅDT: Hareskovvej/Asnæsvej, maskinel krydstælling ÅDT (Årsdøgntrafikken) er det gennemsnitlige antal køretøjer i begge kørselsretninger tilsammen pr. døgn Trafikregistrering Der blev gennemført tællinger tirsdag d. 19. juni 2007, som er nærmere beskrevet i bilag 8 (Via Trafik, 2007). Tællingerne er foretaget i de to følgende kryds ved to færgetræk Rundkørsel: Østre Havnevej/Sydhavnsvej Det blev registreret, at 85 % af de lastbiler, der kørte fra færgen, kørte mod syd ad Sydhavnsvej, og de resterende 15 % mod øst ad Østre Havnevej til Slagelsevej. Det antages, at disse 15 % kører videre ad Holbækvej mod København. 144

147 Figur 10.1:Østre Havnevej/Sydhavnsvej set fra Østre Havnevej (Via Trafik, 2007) Signalregulering: Hareskovvej/Asnæsvej Det blev registreret, at 85 % af lastbilerne ved et færgetræk, kørte mod nordøst ad Asnæsvej mod Hovvejen og København, og de resterende 15 % mod sydøst ad Hareskovvej mod Slagelse. Figur 10.2: Færgetræk fra Hareskovvej mod Asnæsvej og Hovvejen der opstår i dag kødannelser i omkring 5 min ved færgetræk. (Via Trafik, 2007) Analyseområde Trafiktællingerne i afsnit leder frem til et rutevalg til og fra Mols-Liniens nuværende position. Principskitse for nuværende rutevalg er vist på Figur

148 Figur 10.3: Rutevalg for den nuværende trafik til og fra Mols-Linien Figur 10.4 viser det fremtidige rutevalg, hvis Mols-Linien flyttes til den Ny Vesthavn. Figur 10.4: Rutevalg for den fremtidige trafik til og fra Mols-Linien og ny massegodshavn (derudover vil der være trafik mellem den Ny Vesthavn og den gamle havn langs Sydhavnsvej) Sammenholdes Figur 10.3 og 10.4, ses det, at de største ændringer i trafikken som konsekvens af flytning af Mols-Linien sker på Asnæsvej, Østre Havnevej og Sydhavnsvej. Derudover bliver krydset Hareskovvej/Asnæsvej belastet forskelligt i de to situationer. Dette kryds behandles i det følgende afsnit Kapacitetsberegninger for krydset Hareskovvej/Asnæsvej Som nævnt i afsnit er der foretaget en krydstælling i krydset Hareskovvej/Asnæsvej. Resultatet af krydstællingen ses på Figur

149 Asnæsvej (Nord) Hareskovvej (Vest) Asnæsvej (Syd) Hareskovvej (Øst) Figur 10.5: Skønnet spidstimetrafik, 6:30-7:30 og 14:45-15:45, talt af Vejdirektoratet og fremskrevet til Krydset er i dag fuldt trafikstyret. I forbindelse med besigtigelse af færgetræk kl. 13:40 og 18:00 (dvs. uden for normal spidsperiode) var der kortvarige kapacitetsproblemer. Derudover blev der ikke registreret problemer med trafikafviklingen. I eftermiddagsspidstimen er den venstresvingende trafik fra Asnæsvej nord relativt stor, og signalet er udformet med en separat venstresvingsfase. Krydsets kapacitet er beregnet, som om det var tidsstyret med faste omløbstider og faste grøntider. Tiderne er tilpasset, så der opnås den bedste trafikafvikling. Om eftermiddagen får trafikken fra Asnæsvej nord ekstra grøntid og venstresvingspil. Belastningen, middelventeforsinkelsen og kølængden er beregnet for hvert ben for at bestemme de mest belastede tilfarter. Middelforsinkelsen er omsat til et serviceniveau, der kvalitativt beskriver afviklingsforholdene jf. Tabel 10.1 og Tabel

150 Middelforsinkelsen Forsinkelsesbeskrivelse Serviceniveau (sek/pe) 0 11,9 Næsten ingen forsinkelse A 12 17,9 Begyndende forsinkelse B 18 23,9 Ringe forsinkelse C 24 35,9 Nogen forsinkelse D 36 71,9 Stor forsinkelse E 72 Meget stor forsinkelse (sammenbrud) F Tabel 10.1: Middelforsinkelse og serviceniveau. Omløbstid = 60 sek. G Hareskovvvej vest/hareskovvej øst = 30 G Asnsævej nord/asnæsvej syd = 15 Belastning Der er jf. bilagsrapport (Via Trafik, 2007) foretaget kapacitetsberegninger for en situation i 2025, hvor trafikken er fremskrevet med den generelle vækst på 1,5 % pr. år, men uden effekten af en Ny Vesthavn. Resultaterne viser, at trafikafviklingen i eftermiddagsspidstimen vil bryde sammen, hvis der ikke foretages ændringer i krydsets udformning. Morgenspidstime 2007 Serviceniveakelse Middelforsin- [s/kt] Kølængde [kt] Hareskovvej vest venstre 0,35 C 22 4 Hareskovvej vest ligeud/højre 0,35 A 8 7 Hareskovvej øst venstre 0,27 B 13 4 Hareskovvej øst ligeud/højre 0,64 B Asnæsvej syd venstre 0,27 C 27 1 Asnæsvej syd ligeud/højre 0,18 C 18 4 Asnæsvej nord venstre 0,20 C 21 1 Asnæsvej nord ligeud/højre 0,56 C 23 8 Tabel 10.2: Trafikafvikling, Basis 2007 morgenspidstime i krydset Hareskovvej/Asnæsvej. Grøntiderne for krydset er 30 sek. for retningen Hareskovvej vest/hareskovvej øst og 15 sek. for retningen Asnæsvej nord/asnæsvej syd. Mellemtiden er vurderet til 8 sek. og 7 sek., venstre = separat venstresvingspor, ligeud/højre = kombineret ligeud- og højresvingsspor. Det ses i Tabel 10.3, at eftermiddagstrafikken afvikles med forsinkelse, og at der kun er en begrænset ledig kapacitet i krydset. 148

151 Omløbstid = 80 sek. G Hareskovvej vest/hareskovvej øst = 28 G Asnsævej nord/asnæsvej syd = 20 G Asnæsvej nord = 13 Belastning Eftermiddagsspidstime 2007 Serviceniveakelse Middelforsin- [s/kt] Kølængde [kt] Hareskovvej vest venstre 0,55 E 42 6 Hareskovvej vest ligeud/højre 0,78 D Hareskovvej øst venstre 0,13 D 35 1 Hareskovvej øst ligeud/højre 0,65 D Asnæsvej syd venstre 0,73 E 49 9 Asnæsvej syd ligeud/højre 0,67 E Asnæsvej nord venstre 0,77 E Asnæsvej nord ligeud/højre 0,19 A 11 5 Tabel 10.3: Trafikafvikling, Basis 2007 eftermiddagsspidstime i krydset Hareskovvej/Asnæsvej. Grøntiderne for krydset er 28 sek. for retningen Hareskovvej vest/hareskovvej øst, 20 sek. for retningen Asnæsvej nord/asnæsvej syd og forlænget grønt for trafikken fra Asnæsvej nord på 13 sek. Mellemtiden er vurderet til 8 sek., 4 sek. og 7 sek Nuværende færgedrift Mols-Linien sejler i dag mellem Århus og Kalundborg med kombifærgerne Maren og Mette Mols. Der er i alt 34 færgeafgange fra Kalundborg og 34 færgeafgange fra Århus i løbet af en normal uge. Færgedriften er nærmere beskrevet i bilag Øvrige forhold - jernbanebroen over Hovvejen På Hovvejen mellem Holbækvej og Sydhavnsvej er der en jernbanebro over vejen. Der er ingen højdebegrænsning. Den normale lastbilstrafik fra færgerne vil dermed ikke have behov for at finde alternative ruter uden om broen. Figur 10.6: Bro over Hovvejen set fra sydøst uden C 42 (højdebegrænsning) 149

152 10.3 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN Den Ny Vesthavn planlægges i 3 etaper, hvor 1. etape er etableringen af en ny færgehavn for Mols-Linien, og 2. etape/ 3.etape er henholdsvis en massegodshavn og en mindre containerterminal. Arealstørrelserne planlægges til henholdsvis m 2 for Mols-Liniens havneareal (mod m 2 i dag), m 2 til massegodshavnen og m 2 til containerterminalen. Miljøpåvirkningerne i form af trafikafvikling og trafiksikkerhed i anlægsfasen vurderes for de 3 etaper i forhold til vejnettet, vejens brugere (trafikanterne) og naboforhold. I anlægsfasen forventes der primært jord, beton- og asfaltarbejde samt arbejde med stålkonstruktioner, hvilket vil medføre tung trafik og evt. enkelte specielle transporter til den Ny Vesthavn. Tabel 10.4 viser et overslag på antal lastbilture, der skal gennemføres i anlægsfasen. Overslaget er beregnet ud fra følgende forudsætninger: Data fra Tabel 3.1, 3.2 og 3.3 Stabilt grus til belægninger: Der benyttes lastbiler med en lasteevne på 18 tons svarende til ca. 13 m 3 sandmateriale pr. tur. Beton: Der benyttes lastbiler med en lasteevne på 8 m 3 Asfalt: Der benyttes en lastbil med en lasteevne på 18 tons svarende til ca. 80 m 2 asfalt pr. tur. Belægningssten: Der benyttes en lastbil med en lasteevne på 18 tons svarende til ca. 90 m 2 belægningssten pr. tur. Belægningssten forventes tilkørt i løbet af 1 måned. Anlægsperiode er 1 år pr. etape. Der arbejdes på hverdage med en 8 timers arbejdsdag. Jordarbejde i Anlægsbeskrivelsen omfatter alene jord, der flyttes internt i byggeområdet. Det bidrager således ikke til lastbilture i Tabel Mols-Linien Fase I Massegodshavn Fase II Containerterminal Fase III Stabilt grus m m Betonarbejde 1000 m m m 3 Asfaltarbejde m m 2 - Betonbelægningssten m 2 Lastbilture pr. år Lastbilture pr. arbejdsdag Lastbilture pr. gen. arbejdstime Tabel 10.4: Overslag på lastbilture i anlægsperioden. 150

153 Vejnettet Adgangen til den Ny Vesthavn sker via Asnæsvej, der er forbundet til det overordnede vejnet i det signalregulerede kryds Asnæsvej/ Hareskovvej. Asnæsvej fører via Hovvejen videre til Holbækvej, som er den direkte vej til København. Hareskovvej fører videre til Slagelsevej, som er den direkte vej til Slagelse. Jf. afsnit 10.2 (eksisterende forhold) er der kun i korte periode afviklingsproblemer på det overordnede vejnet. Den tunge trafik i anlægsfasen jf. Tabel 10.4 vurderes ikke at ændre væsentligt på dette, da der er tale om henholdsvis 2 og 6 ekstra lastbiler. Jernbanen krydser over Hovvejen og således over den direkte vej til/ fra København. Broen over Hovvejen er ikke angivet med højdebegrænsning (C42), så der vil generelt ikke være problemer med at passere broen for den tunge trafik til den Ny Vesthavn. Det kan dog i forbindelse med specielle transporter være nødvendigt at vælge en alternativ rute. I dag er det muligt at benytte en rute ind igennem Kalundborg via Holbækvej og Sydhavnsvej. Et andet alternativ til Ny Vesthavn vil være ruten: Holbækvej- Kærby- Rødby Krydset Hareskovvej/Asnæsvej. Antallet af køretøjer, der kører til Ny Vesthavn i anlægsperioden vurderes at give en lav grad af forstyrrelse. Forstyrrelsen vil ske for trafikanterne på trafikvejene i Kalundborg, som betjener både national trafik i form af trafik mellem Sjælland og Jylland og regional trafik. Det er sikkert, at forstyrrelsen vil forekomme, og den vil være midlertidig, svarende til den samlede anlægsperiode for fase I-III på ca. 3 år. Der er således tale om en mindre påvirkning af miljøet Vejens brugere Vejens brugere inddeles her i hårde trafikanter (lastbiler, busser, biler mv.) og bløde trafikanter (knallerter, cyklende og gående). Det vurderes ikke, at de hårde trafikanter påvirkes væsentligt i anlægsfasen af Ny Vesthavn. Vedr. de bløde trafikanter kan der være en forhøjet uheldsrisiko i anlægsfasen. Lastbiler har generelt dårligere udsyn end personbiler og har derved lettere ved at overse bløde trafikanter samtidigt med, at uheld mellem bløde trafikanter og lastbiler ofte ender i alvorligt tilskadekomne eller dræbte. De bløde trafikanter vurderes at blive udsat for en middel grad af forstyrrelse på grund af den oplevede usikkerhed og den potentielt farlige 151

154 situation i kollisioner mellem lastbiler og bløde trafikanter. Forstyrrelsen vurderes at berøre den lokale trafik. Det er sikkert, at forstyrrelsen vil forekomme, og den vil være midlertidig, svarende til den samlede anlægsperiode for fase I-III på ca. 3 år. Der er således tale om en mindre påvirkning af miljøet Naboforhold Den Ny Vesthavns naboer består af landbrug og større industri, hvor adgangen skal opretholdes i hele anlægsperioden. Naboerne vurderes at blive forstyrret i en lav grad, og forstyrrelsen anses at berøre den lokale trafik. Det er sikkert, at forstyrrelsen vil forekomme, og den vil være midlertidig, svarende til den samlede anlægsperiode for fase I-III på ca. 3 år. Der er således tale om en ubetydelig påvirkning af miljøet MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN I den fremtidige trafik for år 2025 indgår trafikken til den Ny Vesthavn, herunder en ny massegodshavn og containerhavn samt en generel fremskrivning på 1,5 % pr. år af den nuværende trafik. Der indgår ikke andre effekter i trafikvurderingen. Trafikken i år 2025 skal dermed ses som effekten af etablering af Ny Vesthavn inkl. en generel fremskrivning af trafikken. Der tages ikke hensyn til anden by- eller havneudvikling, herunder ny anvendelse af Mols-Liniens nuværende arealer til andre formål. Trafikken til færgehavnen og de øvrige havneafsnit estimeres i år 2025 ud fra de maksimale prognoser for trafikudviklingen, således at der vurderes på worst case situationen (Kalundborg Havn, 2006a) Trafikprognose for Ny Vesthavn Planerne for den Ny Vesthavn er beskrevet som tre etaper med Mols- Linien som første etape. De to efterfølgende etaper med en massegodshavn på m 2 og en mindre containerterminal på m 2 indgår også i vurderingerne. Det er af Mols-Linien oplyst, at prognoserne bl.a. bygger på forventninger om, at den kommende trafikvækst over Storebæltsbroen og på motorvejene over Fyn og i Trekantsområdet ikke kan afvikles på vejnettet. Derfor forventer Mols-Linien at få en større andel af den fremtidige trafik over Storebælt/Kattegat. Samtidig gør mangel på chauffører og kørehviletidsbestemmelser, at det vil være attraktivt at benytte Mols-Linien. 152

155 Dette betyder, at det forventes at være endnu mere attraktivt for sættevogne at lade anhængeren blive fragtet over separat. Den nye havn betyder, at den nuværende trafik til Mols-Linien fjernes, og der kommer en ny og større trafik på andre veje. Rutevalget er i nuværende og fremtidig situation som før nævnt vist på Figur 10.3 og I Masterplanen (Kalundborg Havn, 2006a) redegøres for, at den eksisterende havn, både sydhavn, østhavn og den gamle vesthavn (byhavn) udvides. Trafikpåvirkningen herfra indgår ikke i denne trafikvurdering Årstrafik Den nye trafik i år 2025 til den Ny Vesthavn bestemmes ud fra trafikprognosen for Mols-Linien i Masterplanen (Kalundborg Havn, 2006a). I Tabel 10.5 er trafikprognosen for Mols-Linien gengivet. Høj prognose Færgegods (fysiske enheder) Middel vækst % Personbiler Busser Lastvogne uden hænger Lastvogne med hænger Sættevogne med forvogn Sættevogne uden forvogn Campingvogne TOTAL Tabel 10.5: Resumé af trafikprognose for Mols-Linien, høj trafikprognose pr. år Trafikprognosen giver en stigning i trafikken på 150 % fra 2006 til Derudover er det i anlægsbeskrivelsen beskrevet, at lastbiltransporten til og fra massegodshavnen og container-feeder-terminalen vil vokse til sættevogne til havnen og sættevogne fra havnen pr. år. Heraf udgør sættevogne til havnen og sættevogne fra havnen, trafik mellem den Ny Vesthavn og den gamle havn. Det er jf. afsnit 3.2 anslået, at trafikken fordeler sig som vist i nedenstående tabel

156 Sættevogne Antal passager Massegodshavn og havnerelaterede virksomheder Transport mellem Ny Vesthavn og øvrige havneafsnit Containerterminal Samlet Tabel 10.6: Sættevogne til og fra den Ny Vesthavn pr. år ekskl. trafik til Mols- Linien. Årstrafikken bruges i det efterfølgende til at bestemme døgntrafikken Døgntrafik Det er oplyst, at trafikken til Mols-Linien fordeler sig forholdsvis jævnt over året. Den gennemsnitlige trafik pr. døgn (årstrafik/365 dage) er beregnet til: Høj prognose Færgegods (fysiske enheder) Forskel Personbiler Busser Lastvogne uden hænger Lastvogne med hænger Sættevogne med forvogn Sættevogne uden forvogn Campingvogne Samlet, køretøjer Samlet, personbilsenheder Tabel 10.7: Resumé af trafikprognose for Mols-Linien, høj trafikprognose pr. døgn (svarer til snittrafik på vejnettet) Det ses, at det svarer til en samlet trafikstigning på køretøjer i døgnet frem til år Omregnet til personbilsenheder svarer det til pe i døgnet. Derudover vil lastbilstrafikken til de øvrige dele af Ny Vesthavn i 2025 udgøre omkring 200 sættevogne om dagen pr. retning, svarende til 400 pe i døgnet pr. retning. Heraf udgør de 30 sættevogne om dagen pr. retning, svarende til 60 pe i døgnet, trafik mellem den Ny Vesthavn og den gamle havn med indkørsel ad Sydhavnsvej. Figur 10.7 viser ÅDT i 2007 og 2025 for et udvalgt vejnet i Kalundborg. 154

157 Figur 10.7: Fremtidig trafikpåvirkning på det overordnede vejnet i Kalundborg. ÅDT 2007 er fra tællinger udført af Kalundborg Kommune og Vejdirektoratet, mens trafik i år 2025 består af en generel fremskrivning af trafikken samt høj trafikprognose for Ny Vesthavn jf. afsnit Tallene er afrundet til nærmeste hundrede. Døgntrafikken bruges i det efterfølgende til at bestemme spidstimetrafikken. I det følgende beskrives ændringer i døgntrafikken som følge af flytningen af Mols-Linien og etablering af Ny Vesthavn med de tilhørende havneaktiviteter. For at kunne se konsekvenserne isoleret, indgår den generelle fremskrivning af trafikken ikke i beskrivelsen. Beskrivelsen af trafikmængderne svarer derfor ikke til tallene i Figur I Kalundborg midtby falder trafikken med godt pe i døgnet på Østre Havnevej og Sydhavnsvej. Dette svarer til en reduktion i trafikken på omkring 10 %. På Holbækvej forventes trafikken kun at falde med 200 pe, svarende til 2 %. I den sydlige del af Kalundborg på Asnæsvej sker den største ændring med en trafikstigning på pe. På den vestlige del af Asnæsvej svarer det til, at trafikken øges med en faktor ca. 10, mens det på den mere trafikerede østlige del svarer til næsten en fordobling af trafikken. På Hovvejen stiger trafikken med pe, svarende til en stig- 155

158 ning på omkring 50 %. På Slagelsevej stiger trafikken med 400 biler, svarende til en stigning på 3 % Spidstime Inden for planperioden (frem til år 2025) forventes antallet af færger at stige til 3 eller 4 med en mulig fordobling af ankomster og afgange. I beregningen anvendes i afgange (5 i hver retning), og i 2025 anvendes 20 afgange (10 i hver retning). For personbiler, busser, lastvogne med hænger, sættevogne med forvogn og campingvogne udregnes spidstimen ud fra antallet af færgegods pr. døgn (anført i Tabel 10.7) i forhold til antallet af afgange i døgnet (10 afgange i 2006 og 20 afgange i 2025). Færgerne skal tømmes og læsses med sættevogne uden forvogn, når de ligger i havn. Derfor vurderes der ikke at være mere end én afgang eller ankomst i timen. Det er af Mols-Linien oplyst, at lastbiler, herunder sættevogne, ankommer og afhentes jævnt i løbet af døgnet, dog hovedsageligt i dagtimerne. Det skønnes, at 75 % af trafikken kommer i tidsrummet kl. 8:00-16:00. Sættevogne uden forvogn afleveres og afhentes jævnt over de 8 timer, dvs. at de ikke er afhængige af, hvornår færgen sejler, og hvor mange færger der er. Spidstimen beregnes således som antal færgegods pr. døgn (anført i Tabel 10.7) fordelt med 75 % i løbet af dagens 8 største timer. Den gennemsnitlige spidstimetrafik fra Mols-Linien giver følgende fordeling: Høj prognose Færgegods (enheder) Forskel Personbiler Busser Lastvogne uden hænger Lastvogne med hænger Sættevogne med forvogn Sættevogne uden forvogn Campingvogne Samlet, køretøjer Samlet, personbilsenheder Tabel 10.8: Resumé af trafikprognose for Mols-Linien, høj trafikprognose gennemsnitlig spidstime. Samlet betyder det, at der vil blive transporteret 151 ekstra personbilsenheder over Kattegat med Mols-Linien pr. gennemsnitlig spidstime. Dette svarer til, at der kører 75 personbilsenheder til færgen og

159 personbilsenheder fra færgen i Kalundborg i en gennemsnitlig spidstime. Omkring 2/3 af trafikken fra færgen er løshængere fra lastvogne og sættevogne, dvs. de køres fra færgen af Mols-Liniens mandskab og stilles på parkeringsarealet. Herfra afleveres og hentes løshængerne af lastvogne og sættevogne i løbet af dagen. Trafikken fra færgeankomsterne bliver således spredt ud over flere timer på dagen, hvilket giver en mere jævn trafikbelastning. Derfor beregnes ikke specifikt, hvilke problemer der opstår på vejnettet, når der kommer et færgetræk. Derudover vil lastbilstrafikken til massegodshavnen og containerhavnen udgøre omkring 40 pe om dagen pr. retning ud fra samme antagelser om, at 75 % af trafikken sker i tidsrummet kl. 8:00-16:00. Heraf udgør 5 pe pr. retning trafik mellem den Ny Vesthavn og den gamle havn langs Sydhavnsvej Kapacitetsberegning Kapaciteten i krydset Hareskovvej/Asnæsvej i år 2025 er vurderet i dette afsnit. Indledningsvis er den beregnede nuværende trafik fra Mols-Linien gennem krydset fratrukket. Derefter er den generelle trafik opskrevet med en årlig trafikvækst på 1,5 %. Herefter er tillagt den fremtidige trafik fra den Ny Vesthavn, herunder Mols-Linien og containerhavn. Trafikmængderne i krydset i år 2025 ses på Figur Der indgår således ikke anden specifik trafikvækst som følge af anden udvikling af havne-, butiks-, erhvervs- eller boligområder Asnæsvej (Nord) Hareskovvej (Vest) Asnæsvej (Syd) Hareskovvej (Øst) Figur 10.8: Skønnet spidstimetrafik, morgen og eftermiddag,

160 Kapacitetsberegningerne i morgenspidstimen i krydset i 2025 viser, at der ikke opstår væsentlige afviklingsproblemer. Resultaterne er vist i bilagsrapporten (Via Trafik, 2007). Eftermiddagsspidstime 2025 Belastning Service-niveau Middelforsinkelse [s/kt] Kølængde [kt] 0,87 F ,17 F ,61 E ,97 F ,12 F ,06 F ,28 F ,31 A 9 8 Tabel 10.9: Trafikafvikling, eftermiddagsspidstime 2025 i krydset Hareskovvej/Asnæsvej I eftermiddagsspidstimen vil der ske trafiksammenbrud i krydset, hvor krydset ikke kan afvikle trafikken. Det bemærkes, at der i kapacitetsberegningerne ikke tages højde for, at der færdes fodgængere i krydset. Større fodgængertrafik vil reducere kapaciteten i krydset. Der er risiko for, at kapacitetsproblemerne i krydset Hareskovvej/ Asnæsvej kan have den konsekvens, at trafikken på Lerchenborgvej stiger. Lerchenborgvej kan bruges som genvej for trafikanter, der kører mellem Asnæsvej og Sydhavnsvej, hvilket kan virke mere fristende for trafikanterne, hvis der er kødannelse i krydset Hareskovvej/ Asnæsvej. Af figur 10.2 ses det, at ingen trafik fra/til Mols-Linien kører mellem Sydhavnsvej og Asnæsvej ud over en mindre mængde godstransport, svarende til 60 pe pr. døgn jf. afsnit Det vil således primært være trafikanter med lokalkendskab, der kan være fristet af at benytte denne rute. Etablering af en Ny Vesthavn betyder, at trafikken gennem Kalundborg ændres. Flytningen til den Ny Vesthavn muliggør også, at Mols- Linien kan øge sine aktiviteter, og trafikken dermed stiger. I år 2025 forventes færgetrafikken at være steget fra 134 personbilenheder i 2007 i en spidstime til 285 personbilenheder i Derudover forventes trafikken generelt at være steget med 31 % i Når man ser bort fra den generelle trafikvækst og isoleret betragter ændringer som følge af flytningen af Mols-Linien og etablering af Ny Vesthavn, vil der i Kalundborg midtby på Østre Havnevej og Sydhavnsvej ske et fald i trafikken med godt pe i døgnet. Dette sva- 158

161 rer til en reduktion i trafikken på omkring 10 %. På Holbækvej forventes trafikken kun at falde med 200 pe, svarende til 2 %. I den sydlige del af Kalundborg på Asnæsvej sker den største ændring med en trafikstigning på pe, svarende til næsten en fordobling af trafikken eller biler i døgnet. På Hovvejen stiger trafikken med pe, svarende til en stigning på omkring 50 %. På Slagelsevej stiger trafikken med 400 biler, svarende til en stigning på 3 %. Samlet set vurderes graden af forstyrrelsen at være høj på grund af væsentlige stigninger i trafikken, eksempelvis på Asnæsvej og kapacitetsproblemerne i krydset Hareskovvej/Asnæsvej og mulige følgevirkninger på Lerchenborgvej. Det skal dog pointeres, at selve den generelle trafikstigning vil skabe kapacitetsproblemer jf. afsnit Trafikken, der benytter de analyserede veje i Kalundborg, må anses for at være af national karakter. Det er overvejende sandsynligt, at denne forstyrrelse vil ske. Der vil dog altid være en usikkerhed i prognoserne, når der beregnes på en forstyrrelse 18 år fremme i tiden. Forstyrrelsen vil være permanent, hvilket resulterer i en moderat påvirkningsgrad af miljøet Øvrige kryds Der er to andre centrale kryds i Kalundborg, der påvirkes af færgetrafikken. I rundkørslen Østre Havnevej/Sydhavnsvej er trafikken ikke analyseret. En flytning af Mols-Linien vurderes at medføre, at trafikken gennem rundkørslen reduceres med omkring 10 % i forhold til i dag. Trafikafviklingen vil dermed blive positivt påvirket. Dette fordi trafikken til den nuværende færgehavn fjernes. Det er oplyst, at der ikke vil være containertransport mellem ny og gammel havn, samt at der ikke er godstransport til/fra banegården. Påvirkningen som følge af den almindelige trafikvækst på 1,5 % om året indgår ikke i vurderingen, idet denne trafikstigning er uafhængig af Ny Vesthavn. 159

162 Figur 10.9: Rundkørslen Østre Havnevej/Sydhavnsvej. En reduktion af trafikken gennem rundkørslen vil mindske risikoen for tilbagestuvning fra jernbanebommene på Slagelsevej og blokering af trafikken i rundkørslen. I rundkørslen mellem Holbækvej og Hovvejen vurderes det umiddelbart, at selve flytningen af havnen får en neutral indflydelse på trafikafviklingen. I dag forventes en begrænset del af trafikken at køre til havnen via Holbækvej. Dvs. at trafikken mod havnen kører til højre i rundkørslen og til venstre i rundkørslen fra havnen. I fremtiden vil trafikken blot være ligeud kørende. Denne ændring vurderes ikke at have stor betydning for kapaciteten. Konsekvensen af, at trafikken til færgehavnen forventes at stige fra 134 personbilenheder (år 2007) til 285 personbilenheder (år 2025) i spidstimen er ikke vurderet, da den nuværende trafik og dens rutevalg i rundkørslen ikke kendes. Ligeledes indgår den almindelige trafikvækst på 1,5 % om året heller ikke i denne vurdering. Som følge af den ekstra trafik vil trafikafviklingen gennem rundkørslen blive forringet Trafikafvikling på Asnæsvej ved Statoil Der er udlagt en 300 m risikozone omkring Statoils raffinaderi pga. virksomhedens oplag af olieprodukter. Asnæsvej ligger inden for 300 m zonen på en strækning på ca m. 300 m zonen omkring Statoil er vist på Figur med en bred rød stiplet linie 160

163 Figur 10.10: 300 m risikozone omkring Statoil (rød stiplet linie) Trafikbelastningen på Asnæsvej er målt lige inden krydset Hareskovvej/Asnæsvej, svarende til ÅDT. På strækningen forbi Statoil vurderes trafikmængden at være betydeligt mindre (svarende til < 500 ÅDT), idet alene trafikken til Asnæsværket samt dele af trafikken til Lerchenborg Gods og de øvrige dele af Asnæshalvøen vil benytte vejstrækningen. Ved drift af Kalundborg Ny Vesthavn skønnes trafikbelastningen i år 2025 at være forøget med en faktor ca. 10, jf. estimat af fremtidig trafik (afsnit ). I tilfælde af uheld eller overhængende risiko for uheld på Statoil kan det bliver nødvendigt at afspærre Asnæsvej. Trafikken fra Kalundborg Ny Vesthavn vil i en sådan situation kunne afledes via de mindre veje syd for Statoil. Det vil desuden være muligt at lukke færgeoverfarten midlertidig i tilfælde af længerevarende afspærringer. Inden færgehavnen og det øvrige havneanlæg tages i brug, skal der foreligge en plan for trafikafviklingen, hvis Asnæsvej afspærres. I tilfælde af uheld eller overhængende risiko for uheld på Statoil, vil risikoen for, at der samtidig passerer et køretøj på Asnæsvej, øges med en faktor 10 i 2025 efter anlæg af Kalundborg Ny Vesthavn, sammenlignet med situationen i dag. Kalundborg Kommune vil tage initiativ til at Miljøcenter Roskilde og Beredskabsmyndighederne afklarer om den øgede trafik forbi bl.a. Statoil afføder behov for særlige sikkerhedsforanstaltninger i tilknytning til vejen. (Kalundborg Kommune, 2007a). 161

164 10.5 KUMULATIVE EFFEKTER Den generelle udvikling i trafikken er i sig selv kumulativ. Det skal forstås på den måde, at meget generelle emner som teknisk udvikling inden for transport, samfundsudvikling og økonomisk udvikling i Danmark og Europa mv. har stor indflydelse på, hvordan udviklingen i trafikmængder ændrer sig. Der er i denne analyse brugt en trafikprognose udarbejdet af vejdirektoratet, hvor trafikken fremskrives med 1,5 % om året. Prognosen bygger på tidligere års udvikling. Der er således indregnet bedste bud på fremtidens trafik. Ud over denne generelle udvikling udvikler Kalundborg sig også eksempelvis i form af nye byområder, store boligprojekter, storcenter eller andre handelsudvidelser. En eventuel realisering af projekter som de nævnte vil have betydning for trafikken i Kalundborg, men kan ikke medregnes i denne VVM-redegørelse AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Jf. afsnit 10.4 vurderes trafikken at blive påvirket moderat ved etablering af en Ny Vesthavn. Der foreslås afværgeforanstaltninger ved Asnæsvej og ved krydset Hareskovvej/Asnæsvej Anlægsfasen Inden anlægsfasen af Ny Vesthavn vil der blive foretaget en gennemgang af det signalregulerede kryds Hareskovvej/Asnæsvej og vejstrækningen på Asnæsvej, hvor potentielle farlige lokaliteter identificeres. Herefter kan der foretages eventuelle afværgeforanstaltninger Driftsfasen - Asnæsvej I 2025 forventes der biler i døgnet. Hvis der ikke er foretaget andre trafikomlægninger i området inden år 2025, anbefales det at forbedre forholdene for de bløde trafikanter, så de kan føle sig mere trygge. Det kunne evt. ske ved at videreføre den dobbeltrettede fællessti langs i hele vejens udstrækning. Herved adskilles bløde og hårde trafikanter til gavn for trafiksikkerheden. Der er på nuværende tidspunkt cykelsti langs en delstrækning frem til vejens nuværende endepunkt vest for Asnæsværket. Som en del af anlægsfasen for Ny Vesthavn anlægges en cykelsti fra færgehavnen frem til Asnæsværket. Herefter resterer der en delstrækning på vejens østlige del uden cykelsti. 162

165 Figur 10.11: Asnæsvej mod Asnæs og Ny Vesthavn der er behov for ekstra svingbaner i krydset og fx en dobbeltrettet fællessti langs vejen mod vest Driftsfasen - Krydset Hareskovvej/Asnæsvej De gennemførte kapacitetsberegninger for krydset viste, at trafikken i 2025 bryder sammen i krydset om eftermiddagen. Denne situation er ikke en direkte følge af etableringen af Ny Vesthavn, idet der ligeledes vil være trafiksammenbrud i krydset som følge af den generelle trafikstigning under de nuværende forhold. Derfor foreslås ikke afværgeforanstaltninger som en del af projektet, men de generelle muligheder for afværgetiltag beskrives, idet det forventes, at der vil ske reguleringer/ændringer som følge af myndighedernes regulering inden år For at forbedre trafikafviklingen kan der foretages en udbygning af krydset og/eller anlægge alternative veje for at få en tilfredsstillende afvikling af trafikken. En yderligere udbygning, så der bliver 4 tilfartsspor i alle tilfarter, vil forbedre kapaciteten til et acceptabelt niveau. Der vil dog fortsat opstå 40 sek. ventetid i gennemsnit i spidstimen (Via Trafik, 2007). Alternativt kunne der anlægges en rundkørsel. En tosporet rundkørsel vil dog ikke kunne afvikle trafikken. En rundkørsel har endvidere ikke de samme fordele som et signalreguleret kryds, hvor signalstyringen kan indstilles således, at færgetrafikken prioriteres, når der kommer et færgetræk. Bliver trafikken på Lerchenborgvej uhensigtsmæssigt stor, kan løsningen eksempelvis være at forbyde uvedkommende tung trafik, således at godstransporten mellem gammel og ny havn ikke benytter denne rute. Alternativt kunne alt gennemkørende trafik forbydes. Kalundborg Kommune overvejer desuden om der skal etableres et nyt stykke ringvej fra Asnæsvej og øst om byen. 163

166 Figur 10.12: Mulig fremtidig ringvej (Kalundborg Kommune, 2007e). Ringvejen vil med stor sandsynlighed forbedre trafikafviklingen i krydset Hareskovvej/Asnæsvej TILBAGEVÆRENDE MILJØPÅVIRKNINGER EFTER AFVÆRGE Når de omtalte afværgeforanstaltninger inddrages efter behov, vurderes der alene at være mindre påvirkninger af de trafikale forhold ved etablering af Ny Vesthavn. 164

167 11 Støj Dette afsnit beskriver støjmæssige konsekvenser ved anlæg af Ny Vesthavn i Kalundborg. Afsnittet beskriver først de eksisterende støjforhold i området for Mols-Liniens nuværende placering og i området, hvor den nye havn ønskes placeret, hvorefter påvirkningerne i henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen beskrives og vurderes METODE Emissionen af støj opdeles i henholdsvis virksomhedsstøj og støj fra vejtrafik. Beregninger af virksomhedsstøj er gennemført efter den fælles nordiske beregningsmodel angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 (Miljøstyrelsen, 1993), mens trafikstøjberegningerne er gennemført i henhold til Vejdirektoratets beregning for vejtrafikstøj, rapport 178 (Vejdirektoratet, 1998). Til alle beregningerne er anvendt programmet SoundPLAN, hvor kort med målestoksforhold, bygninger, skærme, reflekterende genstande, terræn, beregningspunkter og kildedata indlægges / digitaliseres, hvorefter SoundPLAN beregner støjen i de udvalgte punkter. Den skala, der er anvendt ved støjkortene i dette afsnit, er angivet på figur Figur 11.1: Skala anvendt ved støjkort i db(a) 165

168 Virksomhedsstøj Virksomhedsstøj omfatter al støj, der foregår inden for den enkelte virksomheds matrikel. Det vil sige, at den omfatter alle stationære støjkilder på virksomheden plus al kørsel, der foregår på matriklen. Virksomhedsstøjen deles normalt op i en dagperiode (kl ), en aftenperioden (kl ) og en natperiode (kl ). I boligområder stilles der strengere krav til støj i aften- og natperioden end i dagperioden. Ved virksomhedsstøj regnes desuden med forskellige referenceperioder (den tid, støjen skal midles over), i dag-, aften- og natperioden, da man kun skal være generet i en kortere periode om aftenen og natten for at være væsentligt generet. Referenceperioderne er 8 timer for dagperioden, 1 time for aftenperioden og ½ time for natperioden. Støjgrænser gælder for enkeltvirksomheder. Det betyder, at den enkelte virksomhed ikke må udsende støj, der giver et støjbidrag over støjgrænserne, der er fastsat i forhold til områdets anvendelse. I nedenstående tabel er de vejledende støjgrænser for udvalgte områdetyper angivet (Miljøstyrelsen, 1984): Områdetype Erhvervs- og industriområder Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder Områder for blandet bolig og erhvervsbebyggelse, centerområder, boliger beliggende i åbent land Boligområder for åben og lav boligbebyggelse Mandag fredag kl lørdag kl Mandag fredag kl lørdag kl søn- og helligdage kl Alle dage kl Tabel 11.1: Vejledende støjgrænser angivet i db(a) I figur 11.2 er der vist et kort over de forskellige områders planlægningsmæssige status i Kalundborg. 166

169 Figur 11.2: Planlægningsmæssig status for Kalundborg (Kalundborg Kommune, 2001) I de nedenstående afsnit er den værste beregningssituation beskrevet, således at vurderingerne tager udgangspunkt i worst case scenarier. Den værste beregningssituation vil i de fleste tilfælde være natperioden. I bilagsrapporten, bilag 10 er beregningerne vist for dag-, aftenog natperioden. Skibe på havet er ikke omfattet af hverken vejtrafikstøj eller virksomhedsstøj, da Miljøbeskyttelsesloven først gælder, når skibe lægger til kaj. Når skibene lægger til kaj, er de til gengæld medtaget som støj fra aktiviteter på massegodshavnen. Hvis der er tale om læsning/lodsning i tilknytning til en af virksomhederne på havnen, opfattes skibet lovgivningsmæssigt som én af virksomhedens støjkilder. 167

170 De nærmere beregningsdetaljer og forudsætninger angående virksomhedsstøj er beskrevet i teknisk rapport Ekstern virksomhedsstøj Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af ny vesthavn ved Kalundborg. Rapporten er vedlagt i bilag Vejtrafikstøj Vejtrafikstøj omfatter al kørsel på offentlig vej. Beregningerne bygger på 3 parametre: Årsdøgntrafik, andel af tunge køretøjer og hastigheden. I modsætning til virksomhedsstøjen giver beregningerne af vejtrafikstøjen kun ét resultat L Aeq,24h, der svarer til den gennemsnitlige støjbelastning over et døgn. For vejtrafikstøj gælder en vejledende støjgrænse på 55 db(a) ved boliger. Støjgrænsen gælder kun for anlæg af nye veje. Ved eksisterende veje er der ingen støjgrænser. Støjgrænserne refererer til årsdøgntrafikken (ÅDT) og angiver således den støjgrænse, der gælder for den gennemsnitlige trafik over et gennemsnitsdøgn på årsbasis. De nærmere beregningsdetaljer og forudsætninger angående vejtrafikstøj er beskrevet i teknisk rapport Vejtrafikstøj Beregning af vejtrafikstøj i forbindelse med etablering af ny vesthavn ved Kalundborg. Rapporten er vedlagt i bilag EKSISTERENDE FORHOLD I dette afsnit beskrives de eksisterende støjforhold i området for Mols- Liniens nuværende placering og i området, hvor Ny Vesthavn ønskes placeret Områdebeskrivelse De planlægningsmæssige rammer for relevante dele af Kalundborg by og omegn er vist på figur Mols-Liniens færgeterminal er beliggende i et område udlagt til havneformål i inderhavnen. Umiddelbart nord for området ligger Kalundborg by, der er udlagt som boligområde, bykerne, blandet bolig og erhverv. Syd for færgeterminalen ligger havnebassin og Kalundborg Havn. Der er mod nord således kort afstand til områder med støjgrænser på db(a) om natten. Området, hvor den nye havn tænkes etableret er i dag beliggende i det åbne land. Fra den nye havn er der en afstand på minimum 1,5 km til boligområderne nord for fjorden. Øst for havnen ligger et område udlagt til industri (bl.a. Asnæsværket og Statoil olieraffinaderi). Nærmeste boligområde mod øst er beliggende mere end 2 km fra den nye 168

171 havn. Mod syd og vest grænser havnen op til det åbne land, hvor der er spredt bebyggelse. Nærmeste beboelser er beliggende på Asnæs Skovvej 10 og 12. Boligen ligger ca. 100 meter syd for den sydlige afgrænsning af den nye havn. Ca. 500 meter sydøst for havnen ligger Lerchenborg Gods. Øvrige boliger i det åbne land ligger mere end 1 km syd for Ny Vesthavn. Ved Asnæsværket ligger 7 funktionærboliger til Asnæsværket. Boligerne er beliggende i erhvervsområde og ligger i en afstand af min. 500 meter fra den ny Vesthavn. I figur 11.3 er placeringen af de nærmeste boliger omkring Ny Vesthavn angivet. Figur 11.3 Luftfoto med angivelse af boliger omkring Ny Vesthavn Virksomhedsstøj I 2006 har Kalundborg Kommune udført en undersøgelse af støjforhold i midtbyen (Carl Bro, 2006). Undersøgelsens data vedrørende Mols-Liniens støjbidrag er lagt til grund for vurderingen af den nuværende støjbelastning fra Mols-Linien. Mols-Liniens støjkilder er støj fra færger under havneophold samt trafik med trailere, lastbiler, køletrailere og personbiler. 169

172 Mols-Linien er for nuværende placeret i Kalundborg midtby, og det nuværende støjbidrag er angivet som støjkurver i figur Figur 11.4 Eksisterende støj fra Mols-Linien i natperioden Som det kan ses, giver Mols-Linien med den nuværende placering et relativt højt støjbidrag i natperioden på 50 db(a) i hele midtbyen. Dette skal sammenholdes med en grænseværdi på db(a). Ud over Mols-Linien vil der være andre virksomheder på den eksisterende havn, der kan give et bidrag til det samlede støjbidrag i midtbyen. Havnevirksomhedernes støjbidrag er ikke medtaget i beregningerne. Havnevirksomhederne er ikke i kontinuerlig drift og ofte sæsonafhængige. Virksomhederne påfører således ikke byen et konstant støjbidrag som Mols-Linien, der er i drift hver dag hele året. Det kan under alle omstændigheder konkluderes, at Mols-Linien alt andet lige giver et markant højt støjbidrag i midtbyen under de nuværende forhold. Den nuværende støjbelastning i området vest for Asnæsværket, hvor den nye havn ønskes etableret, er beregnet ud fra støjbelastningen fra Asnæsværket, Statoil og losning af råolie til Statoil, da disse er vurderet at være de eneste betydende støjkilder. 170

173 Figur 11.5 viser den nuværende virksomhedsstøj i området, hvor vesthavnen ønskes etableret, optegnet som støjkurver. Der er for nuværende en relativ lav støjbelastning fra virksomhedsstøj i området på db(a). Der er dog tale om et område, som allerede i dag er påvirket af støj fra virksomheder. Ved Asnæs Skovvej 10 og 12 er der beregnet et støjbidrag på ca. 35 db(a) og ved Lerchenborg er der beregnet et støjbidrag på ca. 45 db(a). Figur 11.5 Eksisterende støj i området for den nye vest havn, hele døgnet Trafikstøj Den nye havn betyder, at den nuværende trafik til Mols-Linien fjernes. Figur 11.6 viser de nuværende til- og frakørselsveje. Tykkelsen af den røde markering antyder trafikfordelingen fra Mols-Linien alene. Emnet er yderligere behandlet i afsnit

174 Figur 11.6: Rutevalg for den nuværende trafik til og fra Mols-Linien De 3 bestemmende parametre for støj fra vejtrafik er årsdøgntrafikken, andelen af tunge køretøjer og hastigheden. Tabel 11.2 viser de anvendte beregningsparametre. Med hensyn til bestemmelse af årsdøgntrafikken henvises til afsnit 10. Østre Havnevej Holbækvej Asnæsvej Årsdøgntrafik [antal] Andel tunge køretøjer 18 % 10 % 8 % [%] Hastighed [km/t]: Lette køretøjer Tunge køretøjer 50 km/t 50 km/t 80 km/t 70 km/t 80 km/t 70 km/t Hovvejen Sydhavnsvej Hareskovvej Årsdøgntrafik [antal] Andel tunge køretøjer 18 % 18 % 8 % [%] Hastighed [km/t]: Lette køretøjer Tunge køretøjer 80 km/t 70 km/t 50 km/t 50 km/t 80 km/t 70 km/t Tabel 11.2: Eksisterende forhold 2007 Den nuværende trafikstøj fra veje, hvor der sker betydende ændringer i forbindelse med etableringen af Ny Vesthavn, er optegnet som støjkurver i figur Beregningerne viser, at der i dag er en moderat påvirkning af området omkring de mest belastede veje, med støjniveau på op til ca. 65 db(a). 172

175 Figur 11.7: Vejtrafikstøj MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN Støj fra anlægsarbejde I anlægsfasen vil det hovedsagelig være nedbringelse af spuns, kørsel med entreprenørmaskiner og uddybning med spandkædemaskine, der bidrager til det eksterne støjniveau. Støjen fra disse aktiviteter er vist i figur Uddybning med spandkædemaskine vil som det eneste kunne foregå hele døgnet. De øvrige støjkilder vil forekomme i dag- og aftenperioden. Kalundborg Kommune stiller normalt følgende krav til støj fra anlægsarbejder (Mail af den 25/ fra Kalundborg Kommune): Støjbelastningen fra anlægsarbejder skal overholde de vejledende grænseværdier, der fremgår af tabel I og II i vejledning 5/1984. Støjgrænserne i dagperioden på hverdag, kl samt lørdag, kl er lempet fra 55 db(a) til 60 db(a). Aften og nat er støjgrænserne h.h.v. 45 og 40 db(a). For funktionærboliger ved Asnæsværket er støjgrænsen 60 db(a) døgnet rundt. 173

176 Figur 11.8: Ekstern støj i anlægsfasen ved fuld aktivitet i dag- og aftenperioden Støjen i anlægsfasen vil i boligområderne i Kalundborg bidrage med mindre end 45 db(a) i dag- og aftenperioden og under 35 db(a) om natten. Støjgrænserne forventes således at være overholdt i boligområderne i Kalundborg by. I nærheden af anlægsområdet er der kun få boliger. Kun ved Asnæs Skovvej 10 og12 vil anlægsarbejder medføre et støjniveau over de vejledende støjgrænser. I dag- og aftenperioden er der beregnet et støjbidrag på ca. 50 db(a). I natperioden er støjbidraget beregnet til under 40 db(a) ved Asnæs Skovvej 10 og 12. Den vejledende støjgrænse på 45 db(a) i aften-perioden må således forventes overskredet; mens støjbelastningen i dag- og natperioden forventes overholdt. Ved Lerchenborg og ved funktionærboligerne på Asnæsværket er støjbidraget beregnet til mindre end 45 db(a) i dag- og aftentimerne og mindre end 35 db(a) i natperioden. Øvrige beboelser i landzone er beliggende mere end 1 km væk og her vil støjbidraget i anlægsperioden være mindre end 40 db(a) i dag- og aftenperioden og mindre end 35 db(a) i natperioden. 174

177 Ved anlægsarbejder, bl.a. ved nedramning af spuns, kan der i perioder være tale om støj med impulser. Såfremt det ved en konkret vurdering på stedet vurderes, at der er impulser i støjen, skal der tillægges et genetillæg på 5 db(a). Det er ikke på forhånd muligt at vurdere, om der vil være boliger, der vil være generet af impulser, men det vil under alle omstændigheder kun forekomme i korte perioder. På grund af den relativt store afstand mellem anlægsområdet og beboelser vurderes det ikke at være sandsynligt, at der vil være impulstillæg ved boligerne på nordsiden af Kalundborg Fjord eller ved Lerchenborg og funktionærboliger ved Asnæsværket. Hvis der skal gives impulstillæg må det formodes kun at være tale om Asnæs Skovvej 10 og 12. På baggrund af ovenstående krav samt de beregnede støjbidrag vurderes det ikke, at der vil være problemer med at overholde kravene undtagen for aftenperioden ved Asnæs Skovvej 10 og 12. Mulige afværgetiltag er omtalt i afsnit Samlet vurderes forstyrrelsen under anlægsarbejdet som middel ved Asnæs Skovvej 10 og 12 og lav ved de øvrige boliger og kun af betydning for lokale interesser (berørte boliger). Det er sikkert, at forstyrrelsen vil forekomme, og den vil være midlertidig, svarende til den samlede anlægsperiode for fase I-III på ca. 3 år. Der er således tale om en mindre påvirkning af miljøet Vibrationer, lavfrekvent støj og infralyd Anlægsarbejdet må forventes at give anledning til vibrationer i omgivelserne. Det drejer sig specielt om nedbringelse af spuns. Vibrationer dæmpes meget over afstand, og det må forventes, at selv kraftige vibrationer vil være dæmpet så meget, at de ikke kan registreres i en afstand af nogle få hundrede meter. Der er kun undtagelsesvist konstateret generende vibrationer i bygninger, som var længere væk end nogle få hundrede meter fra vibrationskilden; oftest har det drejet sig om afstande under ca. 50 meter. (Miljøstyrelsen, 1997). Der er ikke placeret bebyggelser inden for en afstand af 500 meter fra områderne, hvor der vil foregå nedvibrering af spuns, og det må derfor konkluderes, at der i forbindelse med anlægsarbejdet ikke vil være vibrationsgener af betydning for mennesker og bebyggede områder. Lavfrekvent støj stammer primært fra større maskiner eller større industrianlæg, men kan også stamme fra entreprenørmaskiner og lastbiler. Infralyd stammer primært fra større industrianlæg og opleves sjældent i det eksterne miljø. 175

178 Alle former for lyd reduceres med ca. 6 db(a) for hver gang afstanden fordobles. Der vil derfor ske en stor dæmpning af evt. lavfrekvent støj eller infralyd. På grund af den relativt store afstand til beboelser vurderes der ikke at være anlægsaktiviteter, der kan give anledning til lavfrekvent støj eller infralyd Støj i det marine miljø Vurderingen af virkninger på marin fauna er fastlagt i afsnit 14 (marinbiologiske forhold) MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN Virksomhedsstøj Når Ny Vesthavn er fuldt udbygget, vil der være støj fra både Mols- Linien, havneaktiviteterne og virksomhederne på massegodshavnen samt fra containerterminalen. Der er foretaget en beregning af støjbidraget fra Mols-Linien alene (fase I) samt for den fuldt udbyggede havn. Støjbidraget fra Mols-Linien alene fremgår af nedenstående figur Figur Støjbidrag fra Mols-Linien, hele døgnet Den kommende støjbelastning fra Mols-Linien er beregnet ud fra den forventede forøgelse af aktiviteterne i henhold til masterplan for Ny Vesthavn ved Kalundborg. Mols-Liniens støjkilder udgøres af færger 176

179 under havneophold samt trafik med trailere, lastbiler, køletrailere og personbiler. Støjbidraget fra Mols-Linien er beregnet til ca. 40 db(a) ved de nærmeste boliger (Asnæs Skovvej 10 og 12). Ved alle øvrige boliger i det åbne land og i Kalundborg by er støjbidraget mindre end 35 db(a). Mols-Linien vil således kunne overholde de vejledende støjgrænser i alle områder. De fremtidige virksomheder på massegodshavnen vil alle tilhøre havnerelaterede erhverv. Det forventes, at der etableres omkring 10 virksomheder, som bidrager væsentligt til det eksterne støjniveau. Emnet er beskrevet i afsnit 3.2 i anlægsbeskrivelsen. Som udgangspunkt for støjberegningerne er massegodshavnen opdelt i 10 felter, og der er taget udgangspunkt i, at virksomhederne hver især skal overholde Miljøstyrelsens vejledende vilkår til erhvervsområder på 70 db(a) i skel. Dette giver overslagsmæssigt en kildestyrke på 115 db(a), hvilket er i rimelig overensstemmelse med støjbelastningen fra de nuværende havneaktiviteter på den eksisterende havn i henhold til de undersøgelser, der er foretaget på det nuværende havneområde (Carl Bro, 2006). Det er dog usandsynligt, at alle 10 virksomheder er i maksimal drift på samme tid, og der er derfor benyttet en samtidighedsfaktor på 40 %. Ud over støjen fra de 10 virksomheder er der medtaget støjen fra et Panmax-skib, der ligger i havn, inklusiv losning med kran. Det skal understreges, at denne situation er et udtryk for den kumulative effekt. Man kan således på ingen måde sammenligne de beregnede støjniveauer med Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, da disse er stillet til støjbelastningen fra enkeltvirksomheder. Ud fra en vurdering af aktiviteterne på den nye havn, herunder af placeringen af de forskellige virksomheder, er støjen beregnet og optegnet som støjkurver for hele området. Støjkurverne på figur viser den samlede støjbelastning i hele området omkring Kalundborg Fjord og den nye havn. For at vise worst case er natperioden valgt i figur Dag- og aftenperioden fremgår af bilagsrapporten i bilag

180 Figur Ekstern støj ved en fuldt udbygget vesthavn natperioden. I berørte boligområder i Kalundborg by ligger det samlede støjbidrag fra Ny Vesthavn på op til db(a). Når der sammenlignes med de eksisterende forhold, er der sket en signifikant dæmpning af støjen i Kalundborg midtby ved udflytning af Mols-Linien fra den nuværende placering. Her fungerer etableringen af Ny Vesthavn som en afværgeforanstaltning, idet der opnås en positiv effekt i form af et dæmpet støjniveau i bydelen. Længere mod vest er der områder på nordkysten, herunder boligområder, hvor støjniveauet vil være forøget i forhold til den eksisterende situation. Der er dog tale om, at støjen fra det samlede anlæg giver anledning til et relativt lavt støjniveau på op til db(a). Dette støjniveau kan ikke sammenlignes med Miljøstyrelsens grænseværdier jf. tabel 11.1, idet de gælder for enkeltvirksomheder. Hver enkelt virksomhed skal overholde Miljøstyrelsens grænseværdier. I nærområdet omkring Ny Vesthavn vil støjbelastningen stige. Dette område er meget spredt bebygget, jfr. afsnit , og det er vurderet, at kun Asnæs Skovvej 10 og 12 vil blive påvirket af betydende støj. Her er støjbidraget beregnet til ca. 55 db(a) i natperioden. Ved Lerchenborg og ved funktionærboligerne ved Asnæsværket er støjbidraget beregnet til ca. 45 db(a) i natperioden. Ved øvrige beboelser i det 178

181 åbne land syd for Ny Vesthavn er støjbidraget beregnet til under 40 db(a) i natperioden. De beregnede støjbidrag er som nævnt beregnet som det samlede akkumulerede støjbidrag og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de gældende grænseværdier. Det kan dog konkluderes, at det med de opstillede forudsætninger vil være muligt for virksomhederne at overholde de vejledende støjgrænser. Dette gælder dog ikke ubetinget ved boligen Asnæs Skovvej 10 og 12, hvor der må forventes, at det kan blive nødvendigt, at nogle virksomheder skal foretage støjdæmpning for at overholde støjgrænserne ved disse boliger. Det vil være den enkelte virksomheds ansvar at overholde de vejledende støjgrænser. Afstanden mellem den sydøstligste del af Ny Vesthavn og Asnæs Skovvej 10 og 12 er ca. 100 meter. En afstand på 100 meter giver en støjdæmpning på min. 40 db(a). Afhængig af hvordan en virksomhed, der placeres i dette område placerer sine støjkilder og hvilket aktivitetsniveau virksomheden har, kan der selv, hvis virksomheden overholder en støjgrænse på 70 db(a) i skel opstå problemer med overholdelse af støjgrænserne ved Asnæs Skovvej 10 og 12. I et sådant tilfælde vil dette give begrænsninger i virksomhedens aktivitetsmuligheder. Mulige afværgetiltag er beskrevet i afsnit Kalundborg Kommune har i udkast til VVM-tilladelse stillet krav om, at det som led i detaillokalplanen for massegods- og containerhavnen skal sandsynliggøres, hvorledes den enkelte virksomhed via passende zoneringer og/eller støjdæmpende foranstaltninger kan overholde de vejledende støjgrænser både ved enkeltboliger i det åbne land og ved boligområder i Kalundborg by. Samlet vurderes forstyrrelsen fra drift af en fuldt udbygget Ny Vesthavn som middel ved Asnæs Skovvej 10 og 12 og lav ved de øvrige boliger og kun af betydning for lokale interesser (berørte boliger). Det er sikkert, at forstyrrelsen vil forekomme, og den vil være permanent. Overordnet set vil der således være tale om en mindre påvirkning af miljøet. Når de samlede støjeffekter ved etablering af Ny Vesthavn betragtes, vil der være et øget støjniveau i nærområdet ved Ny Vesthavn, hvor der er en relativt lav koncentration af boliger. I berørte boligområder i Kalundborg By vil det samlede støjbidrag fra Ny Vesthavn alene bidrage med op til db(a), mens der opnås en væsentlig støjreduktion i Kalundborg midtby. Derfor vurderes det, at støjpåvirkningen fra en fuldt udbygget Ny Vesthavn vil medføre en væsentligt mindre påvirkning af miljøet end den nuværende drift af Mols-Linien alene. 179

182 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer Støj fra færger og trafik kan indeholde lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer af betydning for det eksterne miljø. Miljøstyrelsen har fastlagt støjgrænser for lavfrekvent støj og infralyd indendørs i boliger. (Miljøstyrelsen, 1997). På grund af afstanden til beboelser kan det ikke forventes, at der opstår gener med lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer. Der henvises i øvrigt til afsnit Kommunen kan som tilsynsmyndighed meddele virksomheder påbud om at foretage målinger af lavfrekvent støj infralyd eller vibrationer, såfremt der er begrundet mistanke om, at de vejledende støjgrænser ikke overholdes. Virksomhederne kan endvidere påbydes at nedbringe støjen, hvis målingerne dokumenterer, at støjgrænserne ikke er overholdt Trafikstøj I dette afsnit beregnes trafikstøjbelastningen efter en fuldt etableret Ny Vesthavn, inklusiv lastbiler til færgehavn, massegodshavn og container-feeder-terminal år Figur viser de fremtidige til- og frakørselsveje. Tykkelsen af den grønne markering antyder trafikfordelingen fra Ny Vesthavn. Emnet er yderligere behandlet i kapitel 10. Trafiktallene, der ligger til grund for støjberegningerne, indeholder både den almindelige trafikudvikling frem til år 2025, samt ændring i trafikken pga. etableringen af Ny Vesthavn. Ud fra vurderinger af den forventede årsdøgntrafik, andel af tunge køretøjer og hastigheden er vejtrafikstøjen beregnet ved alle de veje, hvor der sker betydende ændringer i trafikmængden. Tabel 11.3 angiver beregningsparametrene (Årsdøgntrafikken stammer fra kapitel 10). 180

183 Figur 11.11: Rutevalg for den fremtidige trafik til og fra Mols-Linien og ny massegodshavn (derudover vil der være trafik mellem den Ny Vesthavn og den gamle havn langs Sydhavnsvej) Østre Havnevej Holbækvej Asnæsvej Årsdøgntrafik [antal] Andel tunge køretøjer 8 % 8 % 18 % [%] Hastighed [km/t]: Lette køretøjer Tunge køretøjer 50 km/t 50 km/t 80 km/t 70 km/t 80 km/t 70 km/t Hovvejen Sydhavnsvej Hareskovvej Årsdøgntrafik [antal] Andel tunge køretøjer 18 % 10 % 10 % [%] Hastighed [km/t]: Lette køretøjer Tunge køretøjer 80 km/t 70 km/t 50 km/t 50 km/t 80 km/t 70 km/t Tabel 11.3: Fremtidige forhold - år 2025 Figur viser støjbelastning fra vejtrafikstøj på støjkurver, efter havnen er fuldt udbygget. 181

184 Figur Vejtrafikstøj år 2025 Ud over ovenstående støjkurver, som beskriver støjen langs alle de betydende veje, er der gennemført punktberegninger i 3 udvalgte beregningspunkter og 10 meter fra alle veje. Der er få boliger nær de veje, hvor trafikintensiteten stiger som følge af projektet. De 2 beregningspunkter er udvalgt ved boliger, hvor det er vurderet, at støjbelastningen vil øges mest. Punkt 1 og 2 er beliggende Lerchenborgvej 107 og 113 tæt på Asnæsvej. Asnæsvej har i dette punkt en eksisterende ÅDT på 5.600, der øges til , altså ca. en fordobling. Punkt 3 er beliggende ved Asnæsværket (funktionærbolig), hvor ÅDT i dag er mindre end 500 og i fremtiden øges til Beregningspunkterne 10 meter fra veje er valgt, da dette svarer til basisværdien i henhold til Vejdirektoratets beregningsmodel for vejtrafikstøj rapport 178/1998 (Vejdirektoratet, 1998). Samtidig giver det et direkte sammenligningsgrundlag for vejtrafikstøjen ved de eksisterende forhold og i år Tabel 11.4.viser de beregnede støjniveauer. 182

185 Støjbelastning L eq,24h 2007 Støjbelastning L eq,24h 2025 Ændring i db(a) Punkt 1 Lerchenborgvej db(a) 67 db(a) + 5 db(a) Punkt 2 Lerchenborgvej db(a) 58 db(a) + 5 db(a) Punkt 3 Funktionærboliger ved Asnæsværket 52 db(a) 63 db(a) + 11 db(a) 10 meter fra Østre Havnevej 66 db(a) 65 db(a) - 1 db(a) 10 meter fra Holbækvej 70 db(a) 71 db(a) + 1 db(a) 10 meter fra Asnæsvej øst for Melbyvej 68 db(a) 72 db(a) + 4 db(a) 10 meter fra Asnæsvej vest for Melbyvej til ny havn 58 db(a) 69 db(a) + 11 db(a) 10 meter fra Hovvejen 69 db(a) 72 db(a) + 3 db(a) 10 meter fra Sydhavnsvej 67 db(a) 67 db(a) 0 db(a) 10 meter fra Hareskovvej 71 db(a) 73 db(a) + 2 db(a) Tabel 11.4: Vejtrafikstøj ved udvalgte boliger og 10 m fra berørte veje. Støjen fra Hovvejen og Asnæsvej stiger frem til 2025 med op til 5 db(a), mens støjbelastningen fra de øvrige veje er stort set uændret. På Asnæsvej ved Asnæsværket stiger støjen væsentligt mere, da der i dag kun kører få biler på denne strækning. Her bliver trafikken ca. 10- doblet, hvilket giver et støjbidrag, der er ca. 11 db(a) større. Da den almindelige stigning i trafikken på 1,5 % om året giver en forøget støjbelastning i år 2025 på ca. 1 db(a), er der reelt tale om en forbedret situation for de veje, hvor der ikke sker en stigning. På Østre Havnevej og Sydhavnsvej vil der fra det tidspunkt, hvor den eksisterende færgehavn nedlægges, ske en reduktion af trafikstøjbelastningen. Her fungerer etableringen af Ny Vesthavn som en afværgeforanstaltning. På Hovvejen og Asnæsvej er der forholdsvis få boliger. Derfor er der få boliger, som berøres af stigende trafikstøj. Samlet vurderes forstyrrelsen fra trafikstøj i driftsfasen som middel ved de påvirkede boliger og kun af betydning for lokale interesser (berørte boliger). Det er sikkert, at forstyrrelsen vil forekomme, og den vil være permanent. Der er således tale om en moderat påvirkning af miljøet KUMULATIVE EFFEKTER I beskrivelsen af virksomhedsstøj har alle støjkilder, som er vurderet at være betydende for støjniveauet i de berørte områder, været inddraget. Dermed tages hensyn til den kumulative effekt. 183

186 Ved beregning af det eksisterende støjbidrag i Kalundborg midtby er der kun foretaget beregninger for Mols-Linien. Mange af aktiviteterne på den eksisterende havn foregår kun få gange om året og ikke samtidig, f.eks. korntørring, flishugning, rangering og losning. Til gengæld er Mols-Linien i drift 365 dage om året, så ved kun at se på støjen fra Mols-Linien i midtbyen ser vi på den normalt forekommende situation, der repræsenterer støjbelastning dage om året. Ved beregning af det fremtidige støjbidrag ved Kalundborg Ny Vesthavn er støjbidrag fra Asnæsværket og Statoil er ikke indregnet, fordi bidraget herfra jfr. figur 11.5 ligger mere end 10 db(a) under støjbidraget fra den nye havn og derfor ikke vil give anledning til en forøgelse af det samlede støjbidrag. I beskrivelsen af trafikstøj er al nuværende trafik og en generel trafikstigning inden for vurderingsperioden (frem til år 2025) indregnet. Derved beskrives den samlede støj fra trafik. Der er ikke kendskab til større enkeltprojekter inden for planperioden, som vil medføre kumulative effekter AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Anlægsarbejder Anlægsarbejder skal anmeldes til kommunen inden de igangsættes. Kommunen kan i den forbindelse meddele påbud om overholdelse af nærmere fastsatte støjgrænser samt eventuelle afhjælpende foranstaltninger, hvis det vurderes, at der er behov for det. Det er vurderet, at det kun vil være ved Asnæs Skovvej 10 og 12, at der er risiko for at støjgrænserne overskrides i anlægsperioden. Overskridelsen vil kun forekomme i aftenperioden. Risikoen for en overskridelse af støjgrænserne er størst ved aktiviteter i den sydøstligste del af området, hvor afstanden til Asnæs Skovvej 10 og 12 er mindst. Mulige afværgeforanstaltninger kan være begrænsninger på støjende aktiviteter i aftenperioden eller etablering af midlertidige støjvolde Virksomhedsstøj Det vil være den enkelte virksomheds ansvar, at overholde de til en hver tid gældende støjvilkår ifølge lovgivningen. Dette kan enten være i form af vilkår i en miljøgodkendelse eller påbud, der kan meddeles fra Kalundborg Kommune, hvis dette vurderes nødvendigt. Afstanden mellem Ny Vesthavn og Asnæs Skovvej 10 og 12 er visse steder kun 100 meter. Det kan ved etablering af virksomheder tæt på Asnæs Skovvej 10 og 12 blive nødvendigt med afværgeforanstaltnin- 184

187 ger. Der vil være forskellige muligheder for at nedbringe støjbelastning fra virksomheder, som begrænsning af virksomhedernes støjende aktiviteter, støjdæmpning af anlæg, støjdæmpning med støjvolde eller indretning af virksomhederne så støjende aktiviteter foregår i læ bag bygninger. Havneudvidelsen sker over en årrække og der vil i forbindelse med etablering af den enkelte virksomhed, kunne foretages de nødvendige afværgeforanstaltninger afhængig af de aktuelle forhold. Afstanden til øvrige boliger er så stor, at det må forventes at såfremt den enkelte virksomhed overholder 70 db(a) i skel vil støjgrænserne også kunne overholdes Trafikstøj Langs Asnæsvej og Hovvejen vil støjbelastningen i år 2025 være forøget med 4 db(a). For den vestligste del af Asnæsvej øges støjniveauet med ca. 11 db(a). Beregningerne er foretaget under forudsætning af, at der ikke sker væsentlige omlægninger af trafikken omkring Kalundborg by for eksempel ved etablering af nye veje. Ifølge gældende lovgivning skal der etableres støjdæmpende foranstaltninger ved nyanlæg af veje, hvis trafikstøjen ved boliger overstiger 55dB(A). De nye veje der anlægges ved Ny Vesthavn vil ikke give anledning til at nogle boliger påføres et støjniveau over 55 db(a). Da den øvrige støjbelastning udelukkende skyldes en øget trafik på det eksisterende vejnet er der i henhold til gældende lovgivning ingen forpligtigelse til at udføre afværgende foranstaltninger. En potentiel afværgeforanstaltning kunne dog være etablering af en støjskærm mellem vejene og de nærmeste beliggende boliger, for eksempel vil en 2 meter høj støjskærm give en dæmpning på ca. 4 db(a) SAMMENFATNING Anlægsarbejder Støj fra anlægsarbejder vurderes ikke at medføre væsentlige støjgener i området. Anlægsarbejder skal anmeldes til kommunen, før de igangsættes. Kommunen kan i den forbindelse meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger, hvis det vurderes, at der er behov for det Virksomhedsstøj Det vil være den enkelte virksomheds ansvar at overholde de til enhver tid gældende støjvilkår ifølge lovgivningen. Dette kan enten være i form af vilkår i en miljøgodkendelse eller påbud, der kan meddeles fra Kalundborg Kommune, hvis dette vurderes nødvendigt. På grund af afstandene til beboelser vurderes det, at såfremt der etableres meget støjende aktiviteter, kan der ved støjdæmpning eller afskærmning sikres, at støjvilkårene overholdes. Beregningerne for færgetrafikken vi- 185

188 ser, at det sandsynligvis ikke vil blive nødvendigt med støjdæmpende foranstaltninger, for at overholde Miljøstyrelsens vejledende støjvilkår ved den nærmeste bolig. Etablering af Ny Vesthavn vil resultere i et stigende støjniveau i nærområdet ved Ny Vesthavn, hvor der er få boliger. Samtidig vil der opnås en dæmpning af støjbelastningen i Kalundborg midtby ved en udflytning af Mols-Linien. Støjbidraget fra Mols-Liniens aktiviteter alene forventes at kunne overholde de vejledende støjgrænser ved alle boliger i Kalundborg by og i det åbne land. Boligerne ved Asnæs Skovvej 10 og 12 ligger som de eneste boliger tæt på Ny Vesthavn og kan blive udsat for et støjniveau over de vejledende støjgrænser. Det er virksomhederne på havnen, der er forpligtet til at overholde støjgrænserne ved boligerne Trafikstøj Langs Asnæsvej og Hovvejen, hvor der er forholdsvis få boliger, vil støjbelastningen i år 2025 være forøget med 3-4 db(a). For den vestligste del af Asnæsvej øges støjniveauet med ca.11 db(a). Derfor er der få boliger, som berøres af stigende trafikstøj. På de øvrige berørte veje i Kalundborg by vil ændringen medføre et lavere eller uændret støjniveau. Beregningerne er foretaget under forudsætning af, at der ikke sker væsentlige omlægninger af trafikken omkring Kalundborg by for eksempel ved etablering af nye veje. 186

189 12 Andre miljøforhold 12.1 INDLEDNING Dette kapitel beskriver påvirkninger og emissioner til recipienterne vand, jord og luft i forbindelse med etablering og drift af Kalundborg Ny Vesthavn. Det er vurderet, at det er relevant at behandle følgende emner: Afledning af vand fra Kalundborg Ny Vesthavn (spildevand og overfladevand). Håndtering og flytning af jord samt eventuel risiko for forurening af jord og undergrund. Emissioner til luft. Kapitlet beskriver først de eksisterende forhold, der er relevante for disse vurderinger, hvorefter påvirkningen i henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen vurderes METODE Påvirkningerne er blevet vurderet ud fra de tekniske forudsætninger i projektet for etablering af Kalundborg Ny Vesthavn samt nedenstående kilder: Oplysninger fra Teknisk Forvaltning i Kalundborg Kommune. Oplysninger om kortlægninger i forhold til Jordforureningsloven. Regulering og begrænsning af udledninger til det eksterne miljø, beskrevet i Miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger EKSISTERENDE FORHOLD Vand Det eksisterende område er landbrugsområde samt natur- og strandområde, og der er således ingen bebyggelser eller befæstede arealer i det fremtidige anlægsområde for Kalundborg Ny Vesthavn. Derfor er der er i dag ingen afledning af vand fra området. 187

190 Jord Der er ingen registreringer af jordforurening i henhold til Jordforureningsloven i anlægsområdet. (Region Vestsjælland, 2007). Ud fra den tidligere og nuværende anvendelse af arealerne til landbrugsdrift samt natur- og strandområder til friluftsliv og rekreative formål vurderes der ikke at være risiko for punktkildeforureninger i området. Kalundborg Kommune har dog vurderet, at der kan være risiko for en diffus overfladeforurening i dele af anlægsområder, se afsnit Luft Der vurderes ikke at være kilder til betydende emissioner til luften fra aktiviteter i anlægsområdet ved den nuværende arealanvendelse. I den eksisterende situation er der fra drift af Mols-Linien emission til luften af forurenende stoffer (CO 2, CO, NO x, SO 2 og partikler) fra forbrug af brændstof til færger samt fra til og frakørende trafik (ca personbiler og ca lastbiler og løstrailere årligt). Udledningen sker i tætbefolket byområde, idet de nuværende køreveje går gennem midtbyen og Mols-Liniens færgeleje ligger i midtbyen MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN Vand Der vil ikke forekomme vandafledning fra aktiviteterne i anlægsfasen Jord Etableringen af Kalundborg Ny Vesthavn foregår i tre faser. Fase I og II indeholder jordarbejde med udgravning på landområdet, mens alle faser fordrer uddybning og opfyldning på søterritoriet, se afsnit 3.2. Al jord fra udgravning på landområdet forventes genbrugt til opfyldning ved etablering af havneanlæggene. Herudover vil opfyldningen blive udført med rene materialer, som pumpes ind. I henhold til Lov om forurenet jord, 50a (Miljøministeriet, 2007e), klassificeres områder inden for byzone som lettere forurenet, hvorefter der er anmeldepligt for flytning af jorden. Hvis der er viden om, at større områder inden for byzonen er uforurenede, skal områderne udtages af klassificeringen, ligesom områder uden for eksisterende byzone kan inddrages i klassificeringen, hvis der er viden om, at området er lettere forurenet. Inddragelse eller undtagelse sker via et regulativ. Hensigten med klassificeringen er at undgå, at lettere forurenet jord deponeres eller genanvendes på uforurenede arealer. Med projektet for Kalundborg Ny Vesthavn inddrages hele anlægsområdet i byzonen. Kalundborg Kommune har vurderet, at overfladejorden i dele af anlægsområdet kan være lettere forurenet fra emissioner fra de nærliggende industrier, herunder Asnæsværket og Statoil. Der- 188

191 for vil en eventuel udtagelse af klassificeringen bero på resultatet af prøvetagning i overfladejorden Opfyldningsmateriale Opfyldning med uddybningsmaterialer kræver tilladelse efter råstoflovens 20. Udstyr til optagning og transport af uddybningsmaterialerne skal kunne godkendes i henhold til råstofloven. Tilladelserne søges ved By- og Landskabsstyrelsen. Den 1. januar 2007 er der udstedt nye tilladelser til råstofindvinding på havet. Hvis råstoffer fra havområdet ønskes anvendt til opfyldning, skal det undersøges, om der er tilstrækkelige indvindingsmuligheder i de nuværende indvindingsområder Luft I anlægsfaserne vil der være emission til luften af forurenende stoffer (CO 2, CO, NO x, SO 2 og partikler (PM10-partikelstørrelse <10 m)) fra forbrug af brændstof ved anlægsaktiviteter fra skibe og entreprenørmateriel, som uddybningsfartøjer, pramme, anlægsmaskiner, lastbiler mv. Der kan desuden opstå støvdannelse fra kørsel og jordhåndtering samt håndtering af støvende anlægsmaterialer (grus, sand, mv.). Støvgener vil forventeligt være begrænset til anlægsområdet. Etableringen af Kalundborg Ny Vesthavn foregår i tre faser. Anlægsfaserne er af ca måneders varighed. Det vurderes, at der ikke er tale om betydende emissioner i anlægsfaserne i forhold til påvirkning af luftkvaliteten Samlet vurdering af påvirkning Overordnet vurderes forstyrrelsen at være lav, primært at påvirke lokale interesser og med høj sandsynlighed for at forekomme. Påvirkningerne vil være midlertidige, svarende til anlægsfasernes varighed. Samlet vurderes der at være tale om en ubetydelig påvirkningsgrad, som ikke kræver afværgeforanstaltninger PÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN Vand Når Kalundborg Ny Vesthavn er i drift, vil der være behov for at aflede spildevand samt overfladevand. Disse spildevandstyper behandles særskilt i nedenstående. 189

192 Der vil være afledning af sanitært spildevand fra færgeterminalen samt fra virksomheder, kontorbygninger og mandskabsfaciliteter i massegods- og containerhavnen. Virksomhederne i massegodshavnen vil alle være at betegne som havnerelateret erhverv, defineret som virksomheder, der af driftsmæssige årsager skal ligge i nærheden af en kaj. Havnerelateret erhverv kan ikke være produktionsanlæg med processpildevand, der lige så godt kan ligge et andet sted. Derfor forventes der alene behov for afledning af mindre mængder spildevand fra virksomhederne på havnen. Spildevand afledes til Kalundborg Kommunes rensningsanlæg og udledes efter rensning sammen med kommunens øvrige spildevand. Der forventes ingen betydende effekt som følge af udledning af den ekstra mængde renset spildevand til vandmiljøet. Alt overfladevand fra Kalundborg Ny Vesthavn udledes til havnebassinet i Kalundborg Fjord. Overfladevand fra tage udledes direkte til fjorden. Det øvrige overfladevand stammer fra afvanding af befæstede arealer, herunder fra vejoverflade og kajområder, hvor der foregår godshåndtering og transport med lastbiler og truck mv. Erfaringsmæssigt ved man, at disse overfladearealer kan være diffust påvirkede med olieprodukter, for eksempel fra dryp fra lastbiler og trucks. Ligeledes kan der være partikulært materiale fra spild under godshåndtering. Dette overfladevand ledes gennem olieudskiller og sandfang før udledning til fjorden. Rensningen i olieudskiller og sandfang sikrer, at overfladevandet renses for oliekomponenter og partikulært materiale. Herefter forventes der ingen betydende påvirkning ved afledning af overfladevand til fjorden Jord Alle arealer på færgeterminalen og på havneområdet vil være befæstede. Der forventes ingen aktiviteter i driftsfasen, som vil udgøre en risiko for forurening af jorden eller undergrunden. Det skal bemærkes, at virksomhederne på massegodshavnen ifølge tilsynsreglerne i Miljøbeskyttelsesloven skal drives på en sådan måde, at de ikke udgør en risiko for forurening af jord og undergrund. (Miljøministeriet, 2006b) Luft Ved drift af Kalundborg Ny Vesthavn vil der være emission til luften af forurenende stoffer (CO 2, CO, NO x, SO 2 og partikler) fra forbrug af brændstof fra følgende aktiviteter: 190

193 Færgedrift med større færger (3-4 stk.) og flere ankomster og afgange (ca. 12 pr. døgn). Emissionen forventes at blive mindre end 2 x den nuværende mængde, idet nye færgers udledning forventes mindsket. Til og frakørende trafik ved færgelejet (antallet forventes frem til år 2025 at stige op til personbiler og op til lastbiler og løstrailere årligt). Emissionen forventes at blive ca. 3 x den nuværende mængde, men udledningen sker hovedsagelig i erhvervsområder, hvorimod den eksisterende udledning sker i tætbefolket byområde. Der er kun få boliger langs hovedfærdselsåren. Ved disse boliger forventes en fordobling af emissionen til luften, se kapitel 10. Skibsanløb i massegodshavnen med skibsstørrelse op til dødvægtstonnage på t. Gennem planperioden forventes antallet af skibsanløb at stige op til anløb pr. år. Skibsanløb i container-feeder-terminalen med skibsstørrelse op til 800 TEU (tyve fods container ækvivalenter). Gennem planperioden forventes antallet af skibsanløb at stige op til anløb pr. år. Lastbilstransport til og fra massegodshavnen (forventeligt op til lastbiler pr. år) samt lastbilstransport til og fra container-feeder-terminalen (forventeligt op til lastbiler pr. år). Udledningen sker hovedsagelig i erhvervsområder. Intern transport på havneområdet med traktorer og trailer mellem skib og lagerområder på havnearealer. Udledningen sker i et erhvervsområde. Virksomhedernes varmebehov vil blive dækket ved individuel opvarmning (Kalundborg Kommune, 2007g). Ved drift af virksomhederne i massegodshavnen kan der forekomme udledning af andre stoffer (herunder lugt), afhængig af virksomhedstyperne. For godkendelsespligtige virksomheder vil emissionen være reguleret via miljøgodkendelsen, og det vil herved blive sikret, at udledningen til luft overholder vejledende grænseværdier. Ikke godkendelsespligtige virksomheders udledninger til luften skal ligeledes overholde de generelle krav (B-værdier iht. Luftvejledningen). Disse belastninger vurderes at være så begrænsede, at de ikke har en væsentlig betydning for omgivelserne. Ved drift af Kalundborg Ny Vesthavn kan der desuden opstå lugt og/eller støvdannelse ved håndtering af massegods på havnearealet. Støvgener fra håndtering af gods på havnen forventes minimeret ved indkapsling af losse- og lastegrej. 191

194 Idet der er stor afstand til områder med følsom arealanvendelse som boligområder, forventes ingen væsentlige gener fra lugt eller støvende aktiviteter. Fritidsaktiviteter på stranden øst for havneområdet og landarealerne vest for området vurderes ikke at blive generet i væsentlig grad pga. lugt eller støv fra havneaktiviteterne Samlet vurdering af påvirkning Overordnet vurderes forstyrrelsen at være lav, primært at påvirke lokale interesser og med høj sandsynlighed for at forekomme. Påvirkningerne vil være permanente. Samlet vurderes der at være tale om en mindre påvirkningsgrad, som ikke kræver afværgeforanstaltninger AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I ANLÆGSFASEN Ved stærkt støvende aktiviteter vil støvdannelse blive dæmpet med vand. Herudover er der ikke behov for afværgeforanstaltninger AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I DRIFTSFASEN Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger i driftsfasen TILBAGEVÆRENDE MILJØPÅVIRKNINGER EFTER AFVÆRGE Når de omtalte afværgeforanstaltninger etableres, vurderes der alene at være en mindre påvirkning ved etablering af Ny Vesthavn. 192

195 13 Friluftsliv (på land) 13.1 INTRODUKTION Dette kapitel beskriver det landbaserede friluftsliv og de rekreative aktiviteter og muligheder i og omkring projektområdet. Forholdene på selve fjorden er beskrevet i et særskilt kapitel. Kapitlet beskriver først de eksisterende forhold, der er relevante for denne vurdering, hvorefter påvirkningen i henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen vurderes METODE Friluftsliv og de rekreative muligheder i området er blevet vurderet med hjælp fra en række kilder (se også referencelisten): Telefonisk kontakt med turistbureauerne i Kalundborg og Gørlev; Vej og Park (Kalundborg Kommune); Kalundborg Sportsfiskerforening; Friluftsrådet) Regionplanen for Vestsjællands Amt (Vestsjællands Amt 2005) Hjemmesider fra relevante organisationer (Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Orienteringsforbund, Sjællandsleden, turistbureauer, Kalundborg Kommune) Informationsfoldere vedr. turisme og friluftsliv fra turistbureauer og Kalundborg Kommune Der er i vurderingen blevet fokuseret på selve projektområdet, kysten/stranden på begge sider af projektområdet og det åbne landskab syd for projektområdet EKSISTERENDE FORHOLD Asnæs halvøen, inklusiv projektområdet er i Regionplanen udlagt som besøgsområde, dvs. et område, hvor landskabet i så høj grad som muligt gøres tilgængeligt for ekstensiv rekreativ udnyttelse, uden at de bevaringsværdige værdier tilsidesættes. Som det er beskrevet i kapitel 6, er området også udlagt som afgrænset kulturmiljø og som beskyttelsesområde i den seneste Regionplan (Vestsjællands Amt, 2005). Gennemførelsen af projektet vil derfor kræve dispensation fra (eller ophævelse af) dele af Regionplanretningslinierne i forhold til disse 193

196 udpegninger. Som det fremgår af forslag til Lokalplan nr. 500 for Kalundborg Ny Vesthavn (NIRAS 2007), har Miljøcenter Roskilde givet tilsagn om, at Ændringslovens 3 kan tages i anvendelse. Kommuneplantillæg nr. 25, der udgør plangrundlaget for lokalplanen, indeholder således retningslinier, der ophæver eksisterende retningslinier i Regionplan 2005 for området og formulerer nye for anlægget af Ny Vesthavn. Forslag til afværgeforanstaltninger i nærværende kapitel er dog under alle omstændigheder rettet mod at mindske de negative følger af projektet i forhold til områdets rekreative og besøgsmæssige værdi. Der er tre adgangsveje, der giver offentlig adgang (til fods) til kyststrækningen mellem Asnæsværket og Forskov: 1. Ved Asnæsværket er der parkeringsmuligheder ved parkanlægget for enden af Asnæsvej. En sti fører gennem anlægget ned til en lille strand lige vest for Asnæsværket. Stien fortsætter et lille stykke videre på den lave, træ/busk-bevoksede kystskrænt frem til et strandoverdrev lidt længere mod vest strandoverdrev 2 på Figur En grusvej fra Asnæs Skovvej til strandoverdrev 2 (Figur 13.1), der dog til tider er afspærret for kørende trafik med kæde. 3. Vej langs østsiden af Forskov, ned til kysten ved Sortenstenen. De vigtigste friluftsaktiviteter i området er turisme (herunder ture til fods eller på cykel), jagt, fiskeri og badning. Besøgstallet i området er begrænset Jagt Godset Lerchenborg, der ejer projektområdet og de tilstødende arealer, har en aktiv vildtforvaltning, og der er ansat en skytte. Der er anlagt en række vildtremiser omkring vandhullerne i det åbne land, og i den smalle strimmel skov langs kysten udsættes og udfodres fasaner m.m. En lang brakmark langs skoven bidrager til gode forhold for vildtet Fiskeri Kalundborg Turistbureau (Kalundborg Turistbureau, 2007) og Kalundborg Sportfiskerforening (Nielsen, 2007) angiver området ved Sortensten, ca. 700 m vest for projektområdet som et godt område til fiskeri fra kysten. I vinterhalvåret er det gode fiskeri bl.a. betinget af de let forhøjede vandtemperaturer, der er en følge af udledning af kølevand fra Asnæsværket (Kalundborg Turistbureau, 2007). Lystfiskerne bruger også selve projektområdet, men ifølge Nielsen (2007) foretrækker de området ved Sortensten. Der er ikke erhvervsfiskeri fra kysten. 194

197 Turisme Turisme i bred forstand, herunder også besøg af folk fra lokalområdet/kalundborg, omfatter besøgende til fods, på cykel eller i bil, der besøger området på grund af strandene og de landskabelige / kulturelle værdier. Projektområdet med stranden har et begrænset antal besøgende, men Jannerup (2007d) vurderer dog, at der næsten altid er besøgende i området, formodentlig hovedsagelig lokale beboere fra nærområdet. Egentlige badegæster fra Kalundborg foretrækker stranden på Gisseløre (Hærslev 2007). Der er mange besøgende på Lerchenborg Gods, især i forbindelse med særarrangementer/udstillinger på godset. Bortset fra selve stranden er projektområdet privat, ejet af Lerchenborg. Der er etableret to turistruter gennem området, og en tredje er under etablering, jfr. figur 13.1: - Margueritrute 3; ruten går fra Kalundborg ad Asnæsvej til Lerchenborg, videre vestpå ad Asnæs Skovvej, lige inden Forskov drejer den til venstre og fortsætter ad Østrupvej tilbage langs sydkysten. - Sjællandsleden, som er en 600 km vandrerute i Vest- og Sydsjælland. Ruten er en del af den 6000 km lange Nordsøvandreruten. Etape nr. 9 (Asnæs-Ugerløse Græsmark) følger stort set den samme rute som Margueritruten. Den går dog ikke forbi Lerchenborg, men slår i stedet et sving ind forbi Asnæsværket, gennem strandparken og ud til kysten vest for Asnæsværket (følger den ovenfor beskrevne adgangsvej 1 til strandoverdrevet, hvorfra den går nordpå til Asnæs Skovvej ad adgangsvej 2). Sjællandsleden er beskrevet på Leden er opdelt i flere mindre stykker, strækningen omkring Kalundborg hedder også Musholmleden. - Cykelrute til Havnemarken. Cykelruten er netop ved at blive beskrevet af Turistkontoret i Gørlev. Den vil følge Asnæs Skovvej til Havnemarken (Gammelby 2007). Kalundborg Kommune har ikke området med i sin folder over ture langs strandene i kommunen (Kalundborg Kommune, uden årstal). 195

198 Figur 13.1: Kortet viser projektområdet og det omgivende landskab med ruter, teltplads og andet, der har betydning for friluftsliv og turisme i nærområdet. I den østligste del af projektområdet ligger Lerchenborg Teltplads i en del af strandoverdrevet (strandoverdrev 2 på figur 13.1). Det er gratis at overnatte, og det kræver ikke reservation. Der er ikke drikkevand, men der er et rakettoilet, som er åbent om sommeren og vedligeholdes af Kalundborg Kommune Orienteringsløb, friluftsaktiviteter i øvrigt Dansk Orienteringsforbund har udarbejdet orienteringskort over Vestskoven på Asnæs (Dansk Orienteringsforbund, 2007), men der er ikke kort for Forskov / det åbne land omkring projektområdet. Dansk ornitologisk forening har ingen faste observationslokaliteter i projektområdet; de nærmeste, der er angivet i databasen (Dofbasen, 2007), er Birkemose Skov og Lerchenborg Slotspark MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN Påvirkningerne i anlægsfasen vil primært være forårsaget af: 1. Inddragelse af områder på land; 2. Reduceret adgang (nedlæggelse af en adgangsvej) til stranden; 3. Visuel påvirkning som følge af anlægsaktiviteter; 4. Støj/støv og øget trafik som følge anlægsaktiviteter Jagt Jagtaktiviteterne i og nær projektområdet vil blive påvirket af inddragelse af dele af området, herunder skov og buskvegetation på kystskrænten, et vandhul på stranden samt selve stranden. Der vil også være forstyrrelser af vildtet på grund af støj fra entreprenørmaskiner m.m., men det er forventeligt, at vildtet til dels vil vænne sig til an- 196

199 lægsaktiviteterne. Den primære påvirkning er således, at en del af områdets træ- og busk-vegetation forsvinder allerede i anlægsfasen. Det kan få negative konsekvenser for jagten i nærområdet, da der bliver færre skjulesteder for vildtet, og en del af vildtet vil formodentlig trække mod Forskov. Da de anlagte vildremiser og Forskov fortsat giver skjul og fourageringsmuligheder, vurderes forstyrrelsen som lav, det er primært lokale, private (Lerchenborgs) jagtinteresser, der berøres. Forstyrrelsen vil med stor sandsynlighed indtræffe, og den vil uden afværgeforanstaltninger være permanent. Samlet vurderes påvirkningsgraden at være mindre og kræver ikke afværgeforanstaltninger fra projektets side. De foreslåede beplantninger langs sydsiden af projektområdet (afværgeforanstaltning i forhold til visuelle påvirkninger) vil dog under alle omstændigheder forbedre forholdene for vildtet, ligesom det er sandsynligt, at ejeren af jorden vil gennemføre tiltag, som muliggør, at jagt kan fortsætte i det nuværende omfang Fiskeri Fiskeriet fra standen vil blive påvirket, idet ca m af kysten forsvinder. En mindre del af området er fredningszone (indtil 500 fra kølevandsudløbet fra Asnæsværket) og derfor heller ikke tilgængeligt for fiskerne på nuværende tidspunkt. Ifølge formanden for sportsfiskerforeningen bruger lystfiskerne det område, der forsvinder, men de foretrækker området ved Sortensten, som ligger lidt længere mod vest og ikke berøres direkte af det planlagte projekt. Da der samtidig er mange andre fiskemuligheder i nærområdet, vurderes graden af forstyrrelse som lav, primært af betydning for lokale interesser, med høj sandsynlighed for at indtræffe og permanent. Samlet er vurderingen, at der er tale om en mindre påvirkning, som ikke kræver afværgeforanstaltninger Turisme Besøgende i området vil allerede i anlægsfasen blive udelukket fra selve projektområdet. I første omgang (fase 1) vil det dreje sig om det vestlige område, hvor færgehavnen skal etableres. I fase 2 vil resten af projektområdets kyststrækning forsvinde, og dermed også teltpladsen med offentlig adgang. Derudover vil anlægsaktiviteterne betyde øget trafik, støj og en ændret udsigt langs kysten og over fjorden. Vandreruten Sjællandsleden vil blive direkte påvirket på en kort strækning, hvor den krydser projektområdet, og det vil være nødvendigt med en mindre justering af ruten. Justeringen kan vente til starten på fase 2, forudsat at det er muligt at krydse den nye vej, der fører til færgeterminalen (dvs. man skal bevare grusvejen, der p.t. giver direkte adgang til stranden ved teltpladsen fra Asnæs Skovvej, indtil starten på fase 2). De beskrevne ruter vil alle blive påvirket af øget trafik på Asnæsvej i anlægsfasen (og efterfølgende i driftsfasen). 197

200 Adgangen til stranden vil i fremtiden kunne ske ad adgangsvej 1 gennem strandparken og ned til vigen med den lille strand lige vest for Asnæsværket, ligesom adgangsvej 3 fortsat vil give adgang til kysten vest for projektområdet. Adgangsvej 2 (grusvej) forsvinder. Grusvejen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 26a, efter hvilken kommunen kan afslå nedlæggelse. Med fremlæggelse af den nye lokalplan accepterer kommunen nedlæggelsen. Der vil i forbindelse med fase 1, som en afværgeforanstaltning i forbindelse med tabet af adgangsvej 2, blive etableret en kombineret cykel/gangsti langs vejen til den nye færgeterminal (forlængelsen af Asnæsvej). Ved indkørslen til terminalen bliver der etableret en grusparkeringsplads med plads til 20 biler. Herfra etableres en grussti langs den sydlige og vestlige side af færgeterminalområdet frem til stranden umiddelbart vest for projektområdet (se figur 13.2). Forstyrrelsen vurderes samlet at være middel af regional interesse (som det fremgår af retningslinierne i Regionplan 2005), sandsynlig og permanent. Der er således tale om en moderat påvirkning, som det ville være ønskeligt at afværge. Mulige afværgeforanstaltninger (ud over etableringen af den nye sti nævnt ovenfor) er præsenteret senere. Figur 13.2 Kortet viser projektområdet og det omgivende landskab med forslag til nye stier og alternativ linieføring af eksisterende ruter Orienteringsløb, friluftsaktiviteter i øvrigt Da der stort set ikke er andre kendte friluftsaktiviteter i nærområdet, vurderes der heller ikke at være nogen betydende påvirkning. 198

201 13.5 PÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN En stor del af påvirkningerne indtræffer allerede i anlægsfasen og fortsætter i driftsfasen, herunder den successive udelukkelse fra projektområdet i takt med udbygningen Fiskeri Fiskeriet kan blive indirekte påvirket, idet det nye havneanlæg kan forhindre noget af det varme kølvand fra Asnæsværket i at strømme langs kysten og dermed gør området mindre attraktivt for fiskene i vinterperioden, end det er på nuværende tidspunkt. Denne påvirkning vil især indtræffe, når fase 2 er udført. Det er ikke muligt at kompensere ved at give tilladelse til fiskeri fra molerne, da offentligheden ikke kan få adgang på grund af lovbefalet terrorsikring af havnens arealer. Fase 2-området vil være tilgængeligt, indtil fase 2 påbegyndes. Under anlæg, og når anlæggene er færdige, vil adgangsforbudet gælde alle de områder, der er inddraget. Forstyrrelsen vurderes som lav, af betydning for lokale interesser, sandsynlig og permanent. Samlet set er der tale om en mindre påvirkning, som ikke kræver afværgeforanstaltninger Jagt De væsentlige påvirkninger i forhold til jagt vil indtræffe i anlægsfasen. I driftsfasen vil vildtet hurtigt vænne sig til den periodiske trafik i forbindelse med færgetræk, ligesom den øvrige støj fra havnen ikke forventes at påvirke dyrene væsentligt på langt sigt. For jægerne vil naturoplevelsen være påvirket af det, den ændrede udsigt over fjorden og af støj fra havneaktiviteter og færgetræk. Forstyrrelsen vurderes som lav, af betydning for lokale interesser, sandsynlig og permanent. Samlet set er der tale om en mindre påvirkning, der ikke kræver afværgeforanstaltninger Turisme Påvirkningerne, der finder sted i anlægsfasen, vil generelt også være til stede i driftsfasen (hvis de foreslåede afværgeforanstaltninger ikke er iværksat). Dvs. en begrænsning i adgangen til kysten og en reduktion i strandarealet samt trafikale konflikter mellem færgetrafik og turist/anden trafik til fods, på cykel eller bil til/fra Asnæshalvøen. Anlægsstøjen vil forsvinde, men der vil til gengæld blive støj fra færgetræk og andre aktiviteter, se afsnit Med tiden vil aflejringer formodentlig danne en lille strand (i stil med den, der findes umiddelbart vest for Asnæsværket), idet strømmen vil aflejre materiale langs stenkastningen, der danner den nye havns afgrænsning mod vest. 199

202 Uden afværgeforanstaltninger vurderes forstyrrelsen samlet at være middel, af regionale interesse, sandsynlig og permanent. Der er således tale om en moderat påvirkning, som det ville være ønskeligt at afværge Orienteringsløb, friluftsaktiviteter i øvrigt Da der er få øvrige aktiviteter, og påvirkningen generelt er indtruffet allerede i anlægsfasen, vurderes påvirkninger i driftsfasen at være ubetydelige AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I ANLÆGSFASEN Som afværgeforanstaltning i forbindelse med reduceret adgang til kysten vil der blive etableret en sti langs den sydlige udkant af havneområdet: Som det fremgår af lokalplanforslaget (forslag til Lokalplan 500 for Kalundborg Ny Vesthavn), vil der blive etableret en kombineret cykel-gangsti langs adgangsvejen til færgehavnen, fra den nuværende afslutning af Asnæsvej og frem til indkørslen til terminalområdet. Herfra etableres der en grussti langs den sydlige og vestlige side af terminalanlægget frem til stranden vest for færgeterminalen. Der etableres desuden en parkeringsplads ved indkørslen til færgeterminalen, så besøgende kan parkere og derfra fortsætte til fods til stranden langs den nye sti (figur 13.2). Der etableres et beplantningsbælte langs sydsiden af adgangsvejen til færgehavnen, som visuelt vil skærme dele af havneanlæggene fra landskabet syd for havnen. Bæltet bør etableres, så snart det er muligt (i forhold til anlægsarbejdet). Sjællandsledens rute skal ændres, senest når fase 2 påbegyndes. I stedet for at gå ned til kysten øst for den nye havn, som den gør nu, kan den enten følge Asnæs Skovvej forbi Lerchenborg eller fortsætte ad de nyetablerede stier langs vejen til færgeterminalen og videre til stranden vest for terminalen. Herfra kan man fortsætte langs kysten til Forskov og følge vejen op langs Forskov (østlige side) til Asnæs Skovvej, hvorfra man kan fortsætte ad den oprindelige rute (Figur 13.2). Ruten via Lerchenborg vil have samme længde som den nuværende, mens ruten langs havnen og kysten til Forskov vil være ca. 1,4 km længere end den nuværende. Som afværgeforanstaltning i forhold til tabet af Lerchenborg teltplads kan det overvejes at etablere en ny teltplads på nord- eller sydkysten af Asnæs (sidstnævnte mulighed kan dog muligvis betyde, at der bliver for langt mellem lejrpladserne på vandreruten). 200

203 13.7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I DRIFTSFASEN Afværgeforanstaltninger bør iværksættes i anlægsfasen. Der er ikke behov for yderligere afværgeforanstaltninger i driftsfasen KUMULATIVE EFFEKTER Der er ikke kendskab til andre projekter, som vil kunne medføre kumulative effekter i forhold til friluftsliv. Dette gælder både for aktiviteter på landjorden og på søterritoriet TILBAGEVÆRENDE MILJØPÅVIRKNINGER EFTER AFVÆRGE Den samlede vurdering af påvirkningerne efter iværksættelse af de foreslåede afværgeforanstaltninger er, at der vil være tale om en mindre påvirkning af friluftslivet. 201

204 202

205 14 Kystmorfologi, vandudskiftning og sedimentspredning 14.1 INDLEDNING Dette kapitel beskriver påvirkningerne af de marine forhold i forbindelse med etableringen af Ny Vesthavn. Ændringer i kystmorfologi, hydrografiske forhold og sedimentspredning som følge af etableringen af Kalundborg Ny Vesthavn er vurderet. I anlægsfasen vil der i forbindelse med uddybning, klapning af uddybningsmaterialer og jordopfyldning i det nye havneområde ske et spild og spredning af det håndterede materiale til omgivelserne. I den forbindelse er der specielt fokus på håndtering af de organiske materialer (gytjen), som potentielt kan transporteres langt af strømmen. For driftsfasen er det analyseret, hvordan bølge- og strømforholdene samt sedimenttransporten ændres langs Kalundborg Fjords breder, og især om der vil ske kystmorfologiske ændringer omkring Gisseløre Tange. Den overordnede konklusion for kystmorfologi og vandudskiftning er, at disse forhold ikke påvirkes. Bølgehøjderne reduceres 2 cm, og strømforholdene ændres alene i og omkring anlægsområdet. Langs Gisseløre Tange er der ingen ændring af strømforholdene. Den tilhørende sedimenttransportkapacitet langs Gisseløre Tange reduceres 0,5 %. Med hensyn til vandudskiftning af vandet i Kalundborg inderhavn øges opholdstiden marginalt med 0,7 %. De gennemførte analyser er beskrevet i bilag 11. I de efterfølgende afsnit behandles derfor udelukkende spredningen af sediment under anlægsfasen. 203

206 14.2 METODE Kystmorfologi, vandudskiftning og spredningen af sediment er blevet analyseret ved hjælp af numerisk modellering af bølge- og strømforhold og de deraf afledte sedimenttransport og sedimentspredningsforhold. Der er benyttet følgende modeller udviklet af DHI Vand & Miljø: Søkort over Kalundborg Fjord Vindmålinger fra Sprogø (1980, 1984 og ) Bølgestatistik fra årene foran Asnæsværket Strøm- og vandstandsforhold fra DHI s nationale strømningsmodel, MIKE 21 HD, som er en strømningsmodel, der på baggrund af vandstands- og vindforhold simulerer strømforholdene MIKE 21 SW, som er en bølgemodel, der på baggrund af de historiske vindforhold simulerer bølgeforholdene LitPack LitDrift som på baggrund af bølgeforholdene beregner den tvær- og langsgående sedimenttransport samt udviklingen i kystlinien MIKE 21 PA, som er en partikelmodel, der beskriver transporten af suspenderet sediment, der transporteres med strømningsfeltet. Modellerne er kalibreret til målte bølge- og strømforhold. Konsekvenserne af etableringen af Ny Vesthavn er undersøgt ved at sammenligne de fysiske forhold før og efter etableringen af havneanlægget. Der henvises i øvrigt til den tekniske bilagsrapport (bilag 11) for yderligere detaljer vedr. opsætning og resultater af de numeriske undersøgelser PROJEKTOMRÅDET Figur 14.1 viser en oversigt over de områder, hvorfra der er planlagt uddybning og opfyldningsaktiviteter. Aktiviteterne refererer til en etapeudbygning i tre faser: 1. Etablering af færgelejer (gul) med dertilhørende bundudskiftning, uddybning i gytje og opfyldning bag spuns. 2. Etablering af massegodskaj (rød) med dertilhørende uddybning i gytje henholdsvis moræneler til etablering af sejlrende med differentierede dybder på -15 m og -11 m og endelig opfyldning bag spuns. 3. Etablering af containerkaj (blå) med dertilhørende uddybning i moræneler. 204

207 Figur 14.1: Oversigt over graveområder Gravearbejdet på søterritoriet forventes at blive udført i 3 faser med en række underaktiviteter som angivet i tabel Etape Aktivitet Materiale Mængde (m 3 ) Varighed (dg) 1.1 Uddybning og klapning Gytje Sandindfyldning i bunden Sand Indbygning bag stenkastning og spuns 2.1 Uddybning til kote -15 m i sejlrende 2.2 Uddybning til kote -15 m foran spuns 2.3 Sandindfyldning i bunden ved kajhjørne Sand Gytje Moræneler Sand (2) (2) (2) Indbygning bag spuns Sand (3) 3.1 Uddybning og klapning Moræneler Uddybning og indbygning bag spuns Moræneler Indbygning bag spuns Sand Tabel 14.1: Oversigt over graveaktiviteter og teoretiske mængder. (2/3) angiver, at der forudsættes anvendt 2 eller 3 fartøjer til aktiviteten. 205

208 Sammensætningen af materiale viser, at der generelt skal uddybes store mængder gytje og moræneler, mens landvinding hovedsageligt foretages ved opfyldning med sand. Så vidt forureningsgraden tillader det, genanvendes moræneleret fra det marine område som fyld. Gytje og forurenet ler bortskaffes på godkendt klapplads uden for Kalundborg Fjord og indgår ikke i nærværende studie. Ved uddybning i gytje påtænkes anvendt et suge-/skæreuddybningsfartøj med afgasningsanlæg for at minimere spildet til omgivelserne. Samme metode forventes anvendt til moræneler, medmindre lerets egenskaber fordrer anvendelse af en spandkæde uddybningsfartøj. Opfyldning med sand sker med splitpram. Med baggrund i erfaringerne fra Århus Havn forudsættes det, at der anvendes materiel, som uafhængigt af materialetypen kan afgrave henholdsvis indfylde i rater på m 3 per døgn per fartøj. Graveaktiviteter, der involverer store mængder, er forudsat udført med flere samtidige uddybningsfartøjer, således at den største sandindfyldningsetape (2.4) á 1,5 mig. m 3 kan på udføres på omkring 49 døgn MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN Med hensyn til sedimentation af opgravede materialer vil dette kun have effekt på bundvegetationen i anlægsområdet, dvs. arealer der benyttes til etablering af nye havnearealer samt sejlrenden. Sandet bundfældes meget hurtigt og har ingen effekt, mens leret og siltfraktionen i gytjen kun i ringe grad påvirker områder uden for anlægsområdet. Gisseløre Tange påvirkes ikke, og det er blot nogle mindre områder langs den sydvendte kyst, henholdsvis vest for og øst for den planlagte ny vesthavn, der påvirkes i ringe grad. Påvirkningerne er i bilag 11 beregnet for uddybning og opfyldning for alle anlægsfaser. I nærværende afsnit refereres effekterne af uddybning i moræneler samt af uddybning i gytje i fase 2. Disse scenarier er udvalgt, fordi de repræsenterer worst case Uddybning i moræneler, fase 2 Påvirkningen med sedimenteret materiale vest for Ny Vesthavn er mindre end 5 kg/m 2 dvs. ikke synligt, mens påvirkningen i strandområdet mellem anlægget og Asnæsværket (Se Figur 14.2) generelt er mindre end 10 kg/m 2 med kg/m 2 i spredte områder og et enkelt område med kg/m 2. Dette svarer til en gennemsnitlig lagtykkelse på 5-10 mm og maksimalt 40 mm. 206

209 Figur 14.2: Nettosedimentation af ler for Etape 2.2 Uddybning i moræneler. Mens uddybningen pågår, er koncentrationen i vandfasen af opslæmmet ler høj i de områder, hvor sedimentationen foregår, men i løbet af 6 timer efter afslutningen af graveperioden falder koncentrationen tilbage til normalniveauet, se bilag Uddybning i gytje, fase 2 Det organiske materiale i gytjen vil påvirke et større område. Det organiske materiale bundfældes ikke (eller blot meget langsomt), og koncentrationen falder blot ved fortynding med renere vand, eller når vandet udskiftes. Figur14.3 til 14.5 viser øjeblikskoncentrationen af organisk materiale, mens uddybning pågår, 15 timer efter uddybning er stoppet og 4 dage efter. Koncentrationen i uddybningsområdet og selve fjorden falder meget hurtigt på grund af vandudskiftningen og er i løbet af 1 dag ikke længere synlig. Der er dog en rest i de indre havnebassiner, som fortyndes eller skylles ud, efterhånden som tiden går. Figur 14.5 viser en situation med udskylning af organisk materiale, der forekommer 4 dage, efter uddybningen er stoppet. I forbindelse med udskylning føres materialet fra de indre havnebassiner til andre områder som f.eks. området bag Gisseløre Tange, jfr. Figur Når vindforholdene skifter, føres materialet tilbage til de indre havnebassiner. Varigheden er knap 2 dage. Der vil forekomme flere af disse kortvarige hændelser, indtil vandet i havnen er tilstrækkeligt rent, eller det organiske materiale er henfaldet. Hændelser af denne korte varighed vil ikke have nogen effekt på bundvegetationen. Sammenfattende viser modelberegningerne således, at når afgravningsperioden slutter, vil koncentrationerne af organisk materiale i fjorden i løbet af 1-2 dage falde til normalniveauet, men der resterer en høj koncentration i de indre havnebassiner. Dette vil efterhånden 207

210 fortyndes og vil blive skyllet ud, efterhånden som vandet i fjorden udskiftes. Modelleringen viser således, at et areal på ca. 15 ha (afgravningsområdet og de indre havnebassiner) kan være belastet af koncentrationer større end 10 g/m 3 i mere end 18 dage. Figur 14.3: Overskridelseshyppigheder af koncentrationer af organisk materiale over 10 g/m 3 for Etape 2.1 Uddybning i gytje. Figur 14.4: Øjebliksbillede af koncentrationen af organisk materiale 15 timer efter slutning af Etape 2.1 Uddybning i gytje. Situation ved vestenvind. 208

211 Figur 14.5: Øjebliksbillede af koncentrationen af organisk materiale 4 dage efter slutning af Etape 2.1 Uddybning i gytje. Situation med udløb af Kalundborg Fjord ved østenvind Sammenfatning af miljøpåvirkninger i anlægsfasen Samlet set er påvirkningerne begrænset til de pågældende graveperioder på nær en vis koncentration af organisk materiale i de indre havnebassiner, der med tiden skylles ud. Det er hovedsageligt anlægsområdet (inkl. områder, der skal uddybes), som påvirkes på nær det kystnæreområde mellem den Ny Vesthavn og Asnæsværket. Samlet vurderes forstyrrelsen at være lav med en påvirkning af lokale interesser og med høj sandsynlighed for at forekomme. Nogle af påvirkningerne vil være kortvarige (uklart vand), mens andre vil være permanente (ændrede sedimentforhold ved stranden mellem havnen og Asnæsværket). Samlet vurderes der at være tale om en mindre påvirkningsgrad, som ikke kræver særlige afværgeforanstaltninger MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTFASEN Der foregår i dag kun et meget begrænset vedligeholdelsesarbejde med at opretholde vanddybderne i havnebassiner og sejlrende, og det fremtidige behov for oprensning vil ikke blive ændret af den øgede vanddybde i sejlrenden SAMMENFATNING Den overordnede konklusion for kystmorfologi og vandudskiftning er, at disse forhold ikke påvirkes pga. etablering af Ny Vesthavn. Bølgehøjderne reduceres minimalt, ca. 2 cm, og strømforholdene ændres alene i og omkring anlægsområdet. Langs Gisseløre Tange er der ingen ændring af strømforholdene. Den tilhørende sedimenttransportka- 209

212 pacitet langs Gisseløre Tange reduceres 0,5 %. Med hensyn til vandudskiftning af vandet i Kalundborg inderhavn øges opholdstiden marginalt med 0,7 %. De primære påvirkninger, som vil være permanente, vil udelukkende være selve anlægget og sejlrende samt i ringe grad moræneler, der aflejres i strandområdet mellem anlægget og Asnæsværket. I forbindelse med uddybning af gytjen og moræneleret skal det tilstræbes at optage materialet så intakt som muligt, og der er ved analyserne af sedimentspredningen påtænkt anvendt et suge-/ skæreuddybningsfartøj med afgasningsanlæg, som minimerer spild af gytje. Under anlægsfasen vil der ske en spredning af materiale, og sedimentfaner fra uddybningsfartøjerne vil være synlige. Efter uddybningens ophør vil mængden af opslæmmet sediment falde så hurtigt, at det efter en dag ikke længere er synligt for partikulært materiale. Det opløste organiske stof vil være synligt i de indre havnebassiner i en længere periode (ca. 1-2 måneder) efter uddybningens ophør, men vil efterhånden skylles ud af fjorden. Spredningen af sediment er meget afhængig af årstidsvariationen, dvs. den største spredning forekommer om vinteren, når strømmen er størst, mens den mindste spredning forekommer i sommerperioden. Simuleringerne er foretaget med de mest konservative situationer. 210

213 15 Marinbiologiske forhold Dette afsnit omhandler det marine miljø, herunder beskrivelse af flora og fauna METODE Afsnittet er udarbejdet på baggrund af litteratur samt telefoniske interviews og korrespondance med enkeltpersoner og repræsentanter fra en række institutioner og organisationer (Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Miljøcenter Roskilde, Kalundborg Fiskeri Forening, Kalundborg Sportsfiskerforening) KALUNDBORG FJORD, BESKRIVELSE Kalundborg Fjord har et areal er på 79 km², et vandvolumen på 750 mio. m³ og en vanddybde, der varierer fra m i yderfjorden til ca. 12 m i inderfjorden. Fjorden er præget af stejle undersøiske skrænter, idet både Asnæs og Røsnæs er randmoræner dannet af Bælthav Isstrømmen i Sen-Weichsel istiden for år siden. Kysterne er mange steder smalle, stejle og stenede og ud over to store stenrev yderst på Asnæs og Røsnæs er der mange smårev i fjorden. Fjorden og havneområdet er et stort sedimentationsbassin for materiale, der tilføres fra Storebælt og for materialer, der er eroderet fra land og lavvandede områder inde i fjorden (Vestsjællands Amt 2003b, Larsen 2006). Næringsstofbelastningen i fjorden er aftagende. For kvælstof var den svagt faldende i perioden , for fosfor var den markant aftagende, men den er stadig problematisk høj. Tilførslen fra oplandet (fra landbrug, industri og renseanlæg) vurderes af amtet til at ligge på t total N / år og 6 11 t Total P / år. (Vestsjællands Amt 2003b). Amtet konkluderer, at målsætningen for fjorden som ingen eller kun svag menneskeskabt påvirkning af plante- og dyreliv ikke opfyldt i den inderste del af fjorden og ikke opfyldt eller truet i resten af fjorden. Vandrammedirektivets basisanalyse (Vestsjællands Amt 2006b) konkluderer i sin risikovurdering, at fjorden næppe opfylder regionplanmålene inden 2015 og vurderer i sin fremskrivning til 2015, at den beregnede reduktion i belastningen og dermed næringsstofkoncentrationerne er så lav, at den ikke vil ændre ved forekomsterne og udbredelsen af dyr og planter. Iltsvind er stadig en tilbagevendende begivenhed, og der er registreret iltsvind i årene 1998, -99, -00,-02,- 211

214 03,-04,-05,-06. I 2001 var iltforholdene bedre end i perioden (Vestsjællands Amt 2003b, DMU 2007). Om miljøtilstanden generelt konkluderer basisanalysen, at Bunddyr forekomsterne og diversiteten øges ud gennem fjorden. Den er generelt lav og skyldes iltsvind og dårlige bundforhold. Der er påvist risiko for påvirkning fra tungmetaller og miljøfarlige stoffer. Ålegræs dybdeudbredelse og arealdækning er lav. Algernes dybdeudbredelse er lav, og der er mange eutrofe alger BESKYTTEDE OMRÅDER I KALUNDBORG FJORD Der er flere områder på søterritoriet i fjorden, som har en grad af beskyttelse, og hvor der er begrænsning i de aktiviteter, der må foregå. Regionplanen (Vestsjællands Amt 2005) angiver tre områder af relevans for de marinbiologiske forhold med skærpet målsætning (Figur 15.1). Figur 15.1: Kortet viser de beskyttede områder i inderfjorden; Kalundborg vildtreservat, fredningen på Gisseløre og Houget, fiskefredningszonen ved kølevandsudløbet samt Kærby Å. Det direkte projektområde er også angivet. Inderst i fjorden ligger Kalundborg Vildtreservat, oprettet i Ifølge bekendtgørelsen fra 1994 er formålet med reservatet at sikre den inderste del af Kalundborg Fjord og Gisseløre som et jagtfrit område af hensyn til rastende vandfugle og områdets bynære beliggenhed (Miljø- og Energiministeriet 1994). Området dækker hele det nuvæ- 212

215 rende havneområde og Gisseløre og har et areal på 428 ha. Den sydvestlige del af vildreservatet har lille overlap på 2,6 ha med den planlagte havneudvidelse (fase 3). Reservatet har især betydning i kolde vintre, hvor det holder sig isfrit længe (Vestsjællands Amt 1995). De øvrige to områder er stenrevene ved Røsnæs og spidsen af Asnæs. Stenrevene er fourageringsområder for fugle, marsvin og spættet sæl og har betydning som gyde- og opvækst-område for fisk og bundfauna. Det eneste Natura 2000 område i direkte tilknytning til Kalundborg Fjor er Habitatområde 195, som delvis overlapper med det målsatte stenrev på Røsnæs. Habitatområdet består af en terrestrisk del, der strækker sig som et langt, smalt bælte langs det meste af fjordens nordkyst, fra Myrekærhuse til spidsen af Røsnæs (315 ha) samt en marin del, Røsnæs Rev, ved spidsen af Røsnæs (164 ha). Spættet sæl indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Nordøst for Røsnæshalvøen ligger Sejerøbugten (Sejerø Bugt og Saltbæk Vig, område 135, se Fig. 9.1 i kapitel 9 Naturforhold på land ), som er Habitatområde, Fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde. Der er ikke overlap mellem de beskyttede områder og projektområdet. Den nærmeste del af Habitatområde 195 er beliggende 4,5 km fra projektområdet. Den nærmeste marine del af habitatområdet ligger ca. 14 km fra projektområdet. Den nærmeste del af Habitatområde 135 er beliggende 7,5 km fra projektområdet (i luftlinie over land). Gisseløre og Houget er fredet. Fredningen er på 70,38 ha, hvoraf 16 ha udgøres af Gisseløre, og resten omfatter Houget og søterritoriet omkring tangen. Fredningens formål er at sikre, at Krumoddens dannelseshistorie og naturværdier i al fremtid fremtræder som et markant bynært landskabselement (Vestsjællands Amt, 2006a). Hele området ligger samtidig inden for Kalundborg Vildreservat. Der er ikke overlap mellem det fredede område og det direkte projektområde. I inderhavnen har Kærby Å sit udløb; åen er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Inderst i fjorden er der oprettet en fredningszone omkring kølevandsudløbet fra Asnæsværket, hvor det varme vand bl.a. tiltrækker mange ørreder i vinterhalvåret. Fredningszonen har en radius på 500 m fra udløbet (Kærsgaard 2007) og dækker dermed ca. 52 ha vandoverflade EKSISTERENDE FORHOLD Havpattedyr Der er rapporteret marsvin og spættet sæl i Kalundborg Fjord. 213

216 Marsvin Marsvin (Phocoena phocoena) er almindelig i Storebælt. Handlingsplanen for beskyttelse af marsvin (Jepsen 2005a) angiver Røsnæs Rev som fourageringsområde, og i bilagsmaterialet til handlingsplanen angives det også, at marsvin er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet ved Røsnæs rev (195). Marsvin er imidlertid ikke med på Skov- og Naturstyrelsens liste ( over arter, der aktuelt er en del af udpegningsgrundlaget. Revet ligger vest for Røsnæs, 15,5 km NV for den planlagte havneudvidelse. Marsvin er optaget på bilag IV over strengt beskyttede arter (EEC 2003). Arten er fredet og er optaget på gul-listen (Stoltze og Pihl 1998b). Marsvin er især truet af garnfiskeri, hvor de ofte kommer med som bifangst og drukner. Der er ikke systematiske data over marsvins tilstedeværelse i fjorden. Danmarks Miljøundersøgelser (Teilmann 2007) har registreret, at nogle mærkede individer laver korte besøg i fjorden, og at der i et enkelt tilfælde var et individ, der opholdt sig flere måneder i fjorden. Storebælt, og herunder områderne NV og S for fjorden har i perioder en ret høj individtæthed. Fra satellitmærkningen af 31 marsvin i de indre danske farvande kunne DMU observere, at 23 af de mærkede marsvin på et eller andet tidspunkt opholdt sig i Storebælt, fire marsvin besøgte én gang kortvarigt den ydre del af fjorden, ét besøgte kortvarigt den indre del, mens ét marsvin opholdt sig i længere tid i fjorden (Teilman et al. 2004). Handlingsplanen for beskyttelse af marsvin (Jepsen 2005a) indeholder kort over de relativt vigtigste levesteder for de mærkede marsvin. Der er tre kategorier, og i vinterhalvåret er Storebælt, inklusiv Kalundborg Fjord, i den midterste kategori, mens Kalundborg Fjord er i den laveste (relativt mindst vigtige leveområde) kategori i sommerhalvåret (april-september). Ifølge kortet i handlingsplanen opholdt ingen af de mærkede marsvin sig i inderfjorden i perioden april september. Selvom talmaterialet er begrænset, tyder det således på, at fjorden er vigtigere for marsvin om vinteren end om sommeren; en konklusion, der bekræftes af (Teilmann, 2007a). Fiskerne ser sjældent marsvin i fjorden, og det er flere år siden, en fisker sidst har fået et marsvin i sit garn (Jensen, 2007). I forbindelse med feltarbejde til denne VVM blev der observeret to individer midt i fjorden (i juni 2007) og to individer ud for projektområdet (i august 2007). Der er registreret unger i Storebælt, men DMU har ikke kendskab til præcist, hvor kælvningerne sker, da marsvin ikke, som sælerne, bruger hvile/diepladser på land (Teilmann, 2007). Parringer sker i juli-august, men kælvninger sker i maj-juni. I disse perioder formodes de at være 214

217 særligt følsomme over for forstyrrelser (Skov- og Naturstyrelsen 2007a). Føden består primært af fisk, men blæksprutter og krebsdyr kan også indgå. Føden lokaliserer de ved ekkolokalisering, og hørelsen er derfor meget vigtig for marsvin, både i forbindelse med fødesøgning og til kommunikation med andre marsvin. Brugen af ekkolokalisering til fødesøgning betyder, at marsvin ikke er direkte påvirket af ændringer i sigtbarheden i vandet, f.eks. som følge af udgravningsarbejde og klapning. Indirekte påvirkes de dog af, at deres byttedyr trækker væk fra områder med lav sigtbarhed. Marsvin er følsomme over for lyd og vil kunne høre undervandsaktiviteter, f.eks. nedvibrering af spunsvægge, meget langt væk (Teilmann 2007). I forbindelse med nedramning af vindmøllefundamenter på Horns Rev observerede man kortvarige reaktioner hos marsvin op til 15 km fra nedramningsstedet (DONG, 2006). Det svarer til afstanden fra havnen til Røsnæs Rev / spidsen af Røsnæs. Undervandsstøjen ved Horns Rev havde et niveau på 260 db, og det forventes, at nedramning eller nedvibrering af spuns ikke vil overstige den værdi, dvs. de 260 db kan betragtes som et worst case scenario. (Teilmann, 2007a) kender ikke undersøgelser over marsvins følsomhed over for støj fra færger, men vurderer, at en forøget skibstrafik kan påvirke bestanden specielt i en smal fjord som Kalundborg Fjord, hvor støjpåvirkningen kan være ekstra stor pga. refleksioner Spættet sæl Spættet sæl (Phoca vitulina) indgår også i udpegningsgrundlaget for habitatområdet ved Røsnæs Rev. Revet vurderes dog ikke at have væsentlig betydning for sælerne, men er en lokalitet, hvor de i ny og næ fouragerer (Teilmann 2007). Det nærmeste betydningsfulde hvile- og yngle-område er sælreservatet Bosserne i habitatområde 51 ( Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede ; spættet sæl er en del af udpegningsgrundlaget). Bosserne ligger i Samsø Bælt mellem Stavns Fjord og Sejerø, umiddelbart sydøst for Vejrø. Området ligger 35 km (luftlinie) fra projektområdet. Spættet sæl er fredet i Danmark, bevaringstilstanden vurderes som gunstig (Jepsen, 2005b). Sælerne parrer sig i juni juli og føder i juli året efter. De er særlig følsomme for forstyrrelser, når de er på deres hvilepladser, og især mens ungerne dier, men også i parringsperioden og under pelsfældning i august september. Føden består især af fisk, men blæksprutter og krebsdyr indgår også. 215

218 I forbindelse med nedramning af vindmøllefundamenter på Rødsand observerede man reaktioner hos spættet sæl på en sandbanke 10 km fra nedramningsstedet (DONG, 2006). Der blev i perioden med nedramninger observeret et reduceret antal sæler på banken, muligvis som følge af luftbåren støj. Det vurderes, at spættet sæl i vandet kan påvirkes af støjen i en radius af ca. 2 km fra nedramningsstedet. Anlægsstedet ved Rødsand lå 4 km fra et hvileområde for sælerne. I de fleste tilfælde havde støjen fra nedramningen af stålrør med en diameter på 4 m ikke nogen målbar effekt på antallet af sæler på land (Teilmann et al. 2006, Tougaard 2007). I en undersøgelse fra Alaska blev det konkluderet, at støjen fra nedramning af stålrør var hørbar for ringsæler (Phoca hispida) i vandet i en afstand på op til 3 km fra anlægsområdet. Det blev dog samtidig påvist, at sælerne ikke reagerede på støjen selvom de befandt sig ned til 46 m fra rørene (Blackwell et al. 2004) Fisk I fjorden findes bl.a. rødspætte, tunge, skrubbe, ising, sild, torsk, multe og ørreder. Rødspætterne findes kun i yderfjorden, men de andre arter vandrer ind i inderfjorden. Torskene har været helt væk, men er begyndt at vende tilbage til fjorden. Det varme vand fra kølevandsudløbet ved Asnæsværket tiltrækker mange ørreder i vinterhalvåret, og der er også observeret multe, som fouragerer på vegetation nær udløbet (Kærsgård 2007; Jensen 2007). Vestsjællands Amtskommune rapporterede i 1985, at temperaturen i overfladen er gennemsnitlig 0,5 C højere end i overfladen 3 km længere ude i fjorden, samt at der i 20 % af året er vidtstrakte områder af bunden berørt af temperaturer, der ligeledes er 0,5 C højere end tilsvarende vanddybder 3 km længere ude i fjorden. Inden for de nærmeste 200 fra udløbet er der normalt en overtemperatur på ca. 1 C ved bunden. For at undgå overfiskning i området med høj koncentration af ørreder er der oprettet en fredningszone med en radius på 500 meter fra udløbet (Kærsgård 2007). Området fra Asnæsværket og ca. 5 km mod vest langs fjordens sydkyst (inklusiv 1,2 km kyst, som det færdige projekt vil dække) rummer tætte ålegræsenge og formodes at have betydning som fouragerings-, gyde- og opvækstområde for en række fiskearter. Blandt de arter, der typisk kan have hele deres livscyklus i ålegræsområder, er trepigget hundestejle, tangsnarre, almindelig tangnål, snippe, stor næbsnog, havkarusse og kutling. Arter, der ofte bruger ålegræsområder som opvækstområder, omfatter skrubbe, pighvar, rødspætte og alm. tunge, og arter, der bruger dem til fouragering og gydning i kortere perioder, omfatter bl.a. hornfisk, torsk, multe og havørred. Sidstnævnte er dog muligvis ikke så afhængige af selve ålegræsset som tidligere antaget, men søger områder med en vis kompleksitet i den tredimensionelle struktur som ålegræs kan give / bidrage til, men som 216

219 også kan komme fra andre strukturer såsom sten og/eller makroalger (Grønkjær, 2007). Ifølge Vestsjællands Amt (1995) er der gydeområder for sild i forbindelse med stenrevene ved spidsen af Røsnæs og spidsen af Asnæs samt i Kirkebugt, og der er en fiskerivedtægt, der sætter mindste mål for maskestørrelse i skovltravl pga. opvækstområder for fladfisk (Fiskeriministeriet, 1976). Der er ikke kendte registreringer af bilag IV arter. Tyklæbet multe, der forekommer i fjorden (Skrivergaard, 2007) og er fanget i Kalundborg havn ( er optaget på den seneste rødliste (Stoltze og Phil 1998a) som Sjælden. Det er en ny art i Danmark som er indvandret sydfra, men som nu jævnligt fanges langs kysterne. Den opsøger ofte kølevandsudløb fra kraftværker som f.eks. ved Asnæsværket. Den betragtes ikke som truet, men da fisken er nær sin nordgrænse og er en relativt nyligt indvandret art, har den endnu ikke etableret store bestande. Ørrederne, der især om vinteren står ved kølevandsudløbet, omfatter sandsynligvis både bækørred og havørred. Begge arter er optaget på rødlisten som sjældne, men kun hvis der er tale om genetisk oprindelige bestande. Ifølge Danmarks Fiskeriundersøgelser (Hansen, 2007) er der ikke grund til at antage, at bestandene i fjorden er generisk oprindelige. Der er ikke erhvervsfiskeri i det område, der ifølge planen vil blive inddraget til havn. Fiskeri foregår længere ude i bugten, hvor der fiskes med garn. Tidligere blev der også fisket med trawl, men her, som langs det meste af Sjællands kyst, er erhvervsfiskeriet gået meget tilbage (Jensen, 2007). Der er mange lystfiskere, der fisker fra havnekajerne og fra stranden. Der er et vist lystfiskeri i det område, der vil blive direkte berørt af havneudvidelsen, men lystfiskernes foretrukne strandområder ligger længere ude ad kysten, f.eks. ved Sortensten og videre ud langs kysten (Nielsen, 2007). Sportsfiskerforeningen og udsætningsforeningen i samarbejde med DFU og finansiering via fisketegnsmidler udsætter ørreder ved udløbet af Kærby Å i bunden af havnen. Sportsfiskerforeningen vurderer ikke, at havneudvidelsen vil påvirke denne aktivitet. Flytningen af Mols-Liniens færgeleje vil give roligere forhold i inderhavnen, og det kan medføre bedre forhold for fiskene (og lystfiskerne). 217

220 Fugle Eksisterende forhold og mulige påvirkninger af den fuglefauna, der er tilknyttet området, er behandlet i kapitel 9 Naturforhold på land Bundforhold Ålegræs Ålegræs er den mest almindelige blomsterplante i danske farvande. Den vokser primært på blød bund, og de tætte, velforankrede bestande bidrager til at stabilisere havbunden og vandmasserne og dermed begrænse erosionen langs kysterne. Ålegræsområderne er desuden vigtige gyde- og opvækstområder for en række fiskearter og bundfauna, jfr. afsnit Dybdegrænsen for ålegræs afhænger bl.a. af lysforholdene, inderst i fjordene er den ofte omkring 3 4 meters dybde, mens den langs de åbne kyster ofte er 5 6 m. Dybderekorden er 10 m (MADS, 2007). I Kalundborg Fjord vokser ålegræs fra ca. 1 m ned til ca. 6 m dybde. Følsomheden over for ændringer i lysforhold / vandets klarhed betyder, at plantens vækst og overlevelse påvirkes negativt, hvis mængden af opslæmmet sediment bliver høj. Der er dog ikke fundet en entydig sammenhæng mellem sigtedybde og udbredelse af ålegræs i Kalundborg Fjord (Vestsjællands Amt 2004). I selve projektområdet vokser ålegræs på dybder fra 1 m til 5 m (Vestsjællands Amt, 2003b). En kortlægning foretaget af Bio-Consult i 2000 (Bio-Consult, 2000) vurderer, at det samlede areal med ålegræs i Kalundborg Fjord og Sejerø Bugt udgør ca ha (ålegræs: 1590 ha; ålegræs og brunalger 825 ha; ålegræs og blåmuslinger: 72 ha). Vandrammedirektivets basisanalyse (Vestsjællands Amt, 2006b) konkluderer, at dybdeudbredelse og arealdækning for ålegræs i fjorden er lav. I Kalundborg Fjord er ålegræs især udbredt langs den østlige halvdel af sydkysten, herunder i projektområdet. Amtets vegetationsundersøgelser viser, at dækningsgraden i nogle områder er helt oppe på 90 %, mens normalværdierne for sydkysten ligger på % (Vestsjællands Amt, 2003b). Langs nordkysten forekommer ålegræsset pletvist med dækningsgrader op til 60 %. Resultaterne stammer fra 10 transekter, 4 langs nordkysten og 6 langs sydkysten. De seks transekter langs sydkysten ligger fra Asnæsværket til midtvejs mellem Forskov og Vesterskov. Tre transekter ligger inden for / i kanten af projektområdet og viser dækningsgrader på op til %. De første to transekter vest for projektområdet viser ligeledes op til 80 %, mens den sidste og vestligste transekt viser op til 70 % og med et betydeligt mindre 218

221 udbredelsesområde (Vestsjællands Amt, 2003b). For området vest for den vestligste transekt og til spidsen af Asnæs angiver Vestsjællands Amt (1995), at der ikke er væsentlige forekomster af ålegræs. Samlet betyder det, at der er en strækning på ca. 4.5 km langs sydkysten med udbredte forekomster af ålegræs, som formodentlig udgør de tætteste bestande i Kalundborg Fjord. Heraf ligger 1.2 km i selve projektområdet, svarende til knap 30 %. Arealet med tæt ålegræsbevoksning (dækning >70 %) i projektområdet er ca. 13 ha. Amtets vegetationsundersøgelser viser meget epifytbevoksning på ålegræsset, især på dybder fra 1,5 til 4 m. Langs sydkysten af fjorden blev der observeret dækningsgrader på op til 80 %, mens der langs nordkysten var dækningsgrader på op til 50 %. Der er især tale om fedtemøg (Ectocarpus sp. og Pilayella sp.) (Vestsjællands Amt, 2003a). De ret høje dækningsgrader er et resultat af den kraftige næringssaltpåvirkning i den indre del af fjorden Makroalger Amtets tidligere undersøgelser viser, at artsantallet for makroalger i projektområdet er væsentligt reduceret i forhold til områder længere ude langs kysten (Vestsjællands Amt, 1995). Det begrundes dels med, at der er færre sten, som algerne kan hæfte til, dels at de kraftige epifytbevoksninger på algerne som følge af ringere miljøtilstand giver ringere lysforhold. Rapporten konkluderer, at der især på kysten vest for Asnæsværket er markant øgede forekomster af forureningsbetingede epifytter forårsaget af dels et generelt øget eutrofieringsniveau i den indre del af fjorden, og dels en øget vandtemperatur som følge af kølevandsudledninger fra værket. På et transekt undersøgt i september 2003 i den østlige del af projektområdet, som vil blive berørt af fase 2 og 3, fandt man en forholdsvis høj artsdiversitet med et begrænset antal eutrofieringsbetingede alger, hvilket tyder på, at der har været en positiv udvikling siden undersøgelserne i 1990 erne (Tabel 15.1). Generelt er der store variationer, og udsvingene mellem de enkelte år kan være ret store (Tabel 15.2). De hyppigste arter for fjorden som helhed adskiller sig ikke meget fra arterne i projektområdet (Tabel 15.1), og en eutrofieringsbetinget alge som almindelig rødtråd ligger højere på listen for hele fjorden end for projektområdet. 219

222 Projektområdet Rød kødskorpe Hildenbrandia sp. (16) Kile-rødblad Coccotylus truncatus (14) Blodrød ribbeblad Delesseria sanguinea (11) Ledtang Polysiphonia fucoides (10) Tæt rødsky Callithamnion corymbosum (8) Ledtang Polysiphonia sp. (7) Brun kødskorpe Ralfsia sp. (6) Alm. rødtråd Ceramium rubrum (6) Horntang Ahnfeltia plicata (5) Pudderkvastalge Spermothamnion repens (4) Gaffeltang Furcellaria lumbricalis (4) Langstrakt ledtang Polysiphonia elongata (4) Rød kalkinkrusteret skorpe (3) Fjorden Rød kødskorpe Hildenbrandia sp. Alm. rødtråd Ceramium rubrum Ledtang Polysiphonia fucoides Brun Kødskorpe Ralfsia sp. Kile-rødblad Coccotylus truncatus Tæt rødsky Callithamnion corymbosum Savtang Fucus serratus Rød kalkinkrusteret skorpe Lithothamnion Horntang Ahnfeltia plicata Blodrød ribbeblad Delesseria sanguinea Gaffeltang Furcellaria lumbricalis Blæretang Fucus vesiculosus Langstrakt ledtang Polysiphonia elongata Tabel 15.1:Almindeligt forekommende makroalger i projektområdet og i fjorden som helhed. Arterne i tabellen er opstillet efter aftagende hyppighed/dækningsgrad. Tallene i parentes angiver relativ dækningsgrad. Data fra projektområdet er fra amtets transekt t41009, beliggende i den østlige ende af anlægsområdet (fase 2 3). Baseret på (Vestsjællands Amt, 2003a.) År Rødalger Brunalger Grønalger Tabel 15.2:Variation i artsantallet for alger i projektområdet Data fra projektområdet er fra amtets transekt t41009, beliggende i den østlige ende af anlægsområdet (fase 2 3). Baseret på (Vestsjællands Amt, 2003b). 220

223 I området, der vil blive berørt af fase 1, blev der ikke lavet et transekt i 2003, da der er meget få sten på transektet og derfor meget begrænset forekomst af makroalger (Vestsjællands Amt, 2003a). Ifølge basisanalysen (Vestsjællands Amt, 2006b) er algernes generelle dybdeudbredelse lav, og der er fortsat mange eutrofe alger i fjorden Vestsjællands Amt (2004) observerede en generel tilbagegang i de eutrofe algers forekomst fra starten af 1990 erne frem til 2001, hvorefter mængden igen steg i Bundfauna Overordnet konkluderede Vestsjællands Amt i 1995, at bundfaunaen i den indre del af Kalundborg Fjord, hvor projektområdet ligger, er påvirket af overgødskning, havneaktiviteter og kølevandsudledning, mens tilstanden i den ydre del af fjorden generelt er god, dog også her med et højt næringssaltindhold i vandet, men med en næsten upåvirket fauna. I vandrammedirektivets basisanalyse (Vestsjællands Amt, 2006b) konkluderes det, at bunddyrsforekomsterne og diversiteten øges ud gennem fjorden, men at diversiteten generelt er lav som følge af iltsvind og dårlige bundforhold. Undersøgelseslokalitet 14 (Vestsjællands Amt, 1995), som ligger inden for projektområdet, har den fjerde laveste diversitet, der er registreret i fjorden (32 stationer i alt). Omvendt gælder det, at individantallet generelt er størst i den inderste del af fjorden. De arter, der især karakteriserer inderfjorden (projektområdet), er muslingerne østersømusling (Macoma balthica), blåmusling (Mytilus edulis), hampefrømusling (Corbula gibba), dyndsnegl (Hydrobia ulvae) og tre arter af børsteorme (Nephtys hombergi, Scoloplos armiger og Tubificoides benedit) MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN Der er følgende aktiviteter, som kan påvirke det marine miljø i anlægsfasen: Støj fra nedvibrering/nedramning af spunsvægge Uddybning til bundudskiftning og uddybning af bassin foran kajer og sejlrende Opbygning af nye havneanlæg Aktiviteterne beskrives i nedenstående afsnit Dernæst er der i afsnit beskrevet, hvilke miljøpåvirkninger der kan forventes for havpattedyr, fisk og bundvegetation. 221

224 Støj fra nedvibrering/nedramning af spunsvægge Støj fra nedvibrering/nedramning af spunsvægge vil foregå i alle tre faser. De væsentligste bidrag til undervandsstøjen vil være nedvibrering og/eller nedramning af spuns. Der findes ikke data for undervandsstøjen fra nedvibrering af spuns, men i forbindelse med etablering af vindmølleparker er der lavet forskellige støjundersøgelser. Målinger i forbindelse med pæleramning under etableringen af Barrow Offshore Windfarm viser fx en kildestyrke på op til 260 db (re 1m) (DONG 2006). Møllefundamenter rammes ca. 30 m ned i havbunden, mens spunsvæggene kun skal ca. 10 m ned, og de 260 db betragtes som en øvre grænse for den undervandsstøj, der frembringes ved nedramning eller nedvibrering af spuns. Hvis en kildestyrke på 260 db tages som udgangspunkt for den maksimale støj, uanset om der vælges nedramning eller vibrering, vil det give et bidrag i ca. 10 km s afstand svarende til en skibspassage ( db re. 1uPa). Nedvibrering/nedramning af spuns i fase 1 (550 m) og fase 2 (ligeledes 550 m) er adskilt af 4 år. Der vil derfor være tale om to isolerede påvirkninger, som ikke forventes at påvirke hinanden. Tidsplanen for fase 3 er ikke fastlagt Uddybning af havnebassin Kystinspektoratet konkluderede i 1999, at den ønskede udvidelse af havnen (Statoils olie pier, uddybning af sejlrenden) ikke kunne forventes at få en væsentlig indvirkning på miljøet, og der blev derfor ikke udarbejdet VVM (Kystinspektoratet, 1999a). Uddybningerne, der blev foretaget i 2000, omfattede ca. 1,1 million m 3 til klapning, hvoraf størstedelen var gytje. Den aktuelle uddybning vil omfatte m 3 gytje i fase 1, m 3 i fase 2, m 3 i fase 3 og forventes heller ikke at få omfattende indflydelse på det marine miljø, men der kan være en række mindre, midlertidige påvirkninger. Påvirkningerne kan omfatte nedenstående forhold Mindsket sigtbarhed Mindsket sigtbarhed er en følge af en forøget mængde af opslæmmet materiale (primært den organiske fraktion af gytje) i vandet. Modellering af sedimentspredning i forbindelse med bundudskiftning og uddybning af sejlrenden jfr. kapitel 14 viser, at mindsket sigtbarhed især vil påvirke den indre del af fjorden og kun i en kortere periode. Den værste situation opstår i forbindelse med uddybning af sejlrenden (fase 2), hvor m 3 gydte skal opsuges. Her forudser modellen, at et område på 425 ha (den indre del af fjorden) vil være påvirket af koncentrationer af organisk materiale på over 10g/m 3 (hvilket begrænser sigtedybden til 2,5 m mod normalt ca. 6 9 m) i 2 dage ud af den 39 dage lange graveperiode, og et areal på 15 ha vil være påvirket af koncentrationer større end 10 g/m 3 i mere end 18 dage. Sidstnævnte areal omfatter dele af inderhavnen, sejlrenden og området, hvor selve 222

225 uddybningen finder sted. Afhængig af vindforhold vurderes det, at dele af inderhavnen kan være påvirket af høje koncentrationer af opslæmmet materiale i mindst en måned efter ophør af uddybningerne. Dette kan medføre, at fisk trækker ud af området, og at fugle har vanskeligheder med fødesøgning under vandet. Modellen viser, at uden for inderhavnen vil koncentrationerne af opslæmmet organisk materiale falde til normalniveauet i løbet af 1 2 dage efter ophør af gravearbejdet Skygning af bundvegetation Skygning af bundvegetation kan forekomme som følge af den forøgede mængde af opslæmmet materiale i vandet. Ifølge Jan Strømberg fra Miljøcenter Roskilde (tidligere ved Vestsjællands Amt) har man ikke konstateret nogen langtidspåvirkning af den omfattende Statoil uddybning i 2000 på de parametre, som amtet holdt øje med (bundfauna, phytoplankton, ålegræs). Modelberegningerne omtalt ovenfor viser også, at påvirkningen er kortvarig og ret lokal selv i den fase, hvor belastningen er størst. Samtidig viser modellen også, at ålegræsområderne langs nord- og sydkysten sandsynligvis ikke vil blive berørt af koncentrationer over 10 g/m 3. Der forventes derfor ikke at være en negativ effekt af skygningen på bundflora/fauna Risiko for bidrag til iltsvind Der er risiko for bidrag til iltsvind som følge af øget omsætning af det organiske materiale i gytjen samt frigivelse af fosfor og total-n, der spildes i forbindelse med udgravningerne. Omfanget af iltsvind afhænger dels af tilstedeværelsen af organisk stof, næringsstoffer og svovlbrinte, men også i meget høj grad af de klimatiske forhold, og ved en ugunstig kombination af disse faktorer kan et stort spild under udgravningen antageligt forværre forholdene. I afsnit 14.4 er der anslået den næringsstoffrigivelse, der kommer som resultat af uddybning i gytje og moræneler og ved indbygning med sand. De anslåede belastninger er baseret på gennemsnitlige frigivelsesrater målt i forbindelse med etablering af Storebæltsforbindelsen. Gytjen udgør % af den samlede belastning. Tallene viser, at de tilførte mængder i de tre anlægsfaser samlet kun udgør 1 8 % af den gennemsnitlige årlige tilførsel fra fjordens opland og nedbør, og da de tre anlægsfaser vil fordele sig over mindst tre år, ligger belastningen langt under den naturlige variation i den årlige tilførsel. Iltsvind er almindeligt forekommende i Kalundborg Fjord, men der er f.eks. ikke tegn på, at den omfattende uddybning, som Statoil fik foretaget i 2000, førte til nogen signifikant forværring af iltforholdene (Strømberg, 2007). Uddybningstilladelsen (Kystinspektoratet, 1999b) og klaptilladelsen (Vestsjællands Amt, 2000) rummede ikke vilkår i forbindelse med arbejdet. Det forventes derfor heller ikke, at de planlagte bundudskiftnin- 223

226 ger/udgravninger vil få en omfattende negativ påvirkning, såfremt der benyttes samme metode (sugning) ved uddybning i gytje som i forbindelse med den mere omfattende udgravning, som Statoil fik foretaget. Stof Spild under anlægsperiode, fase 1 3 Samlet årlig min/max tilførsel til Kalundborg Fjord*) Total-N 3,8 t 150 t 350 t Total-P 0,5 t 6 t 11 t Tabel 15.3: Oversigt over næringsstoffrigivelse i forbindelse med udgravninger i fase 1 3 sammenlignet med den årlige tilførsel fra oplandet til fjorden (basere på amtets registreringer i perioden , Vestsjællands amt 2003b) Sedimentering af bundflora/fauna Modellering af sedimentering i forbindelse med udgravningerne viser, at sedimentering uden for anlægs- og uddybningsområdet er begrænset (se Kapitel 15). Bundudskiftning i fase 1 medfører udelukkende sedimentation af sand inden for anlægsområdet. Uddybningen af sejlrenden i fase 2 medfører væsentlig sedimentation af ler/silt fraktionen i uddybningsområdet /sejlrenden, mens et område omkring anlægsområdet/ sejlrenden (herunder områderne langs kysten umiddelbart øst og vest for det nye havneområde) vil blive belastet med op til 5 kg sediment / m 2. Uddybningen i moræneler i fase 2 vil også primært påvirke selve anlægsområdet inkl. sejlrende, samt med begrænset sedimentation i områder af fjorden med dybder over 10 m. Mindre dele af den lille vig mellem det nye havneanlæg og Asnæsværket kan blive påvirket af kraftigere sedimentation, op til kg / m 2 i visse områder, kg/m 2 i andre, samt < 10 kg / m 2 i resten. Det betyder, at grænseværdien på 15 kg /m 2 kan blive overskredet i mindre dele af vigen. Grænseværdi er brugt af hensyn til blåmuslingebanker i forbindelse med anlægget af Øresundsforbindelsen, angivet som maksimal sedimentation / måned, Øresundkonsortiet (2000). I fase tre vil der også være uddybning i moræneler i omfang svarende til ca. det halve af uddybningen i fase 2. I den forbindelse forventes der en påvirkning af den lille vig, der nogenlunde svarer til påvirkningen i fase 2 (mængderne, der skal udgraves, er mindre, men da uddybningen sker umiddelbart ved siden af vigen, vurderes det, at effekten samlet set vil være den samme) Spild af materiale med miljøfremmede stoffer Hvis det opgravede materiale indeholder miljøfremmede stoffer såsom TBT eller tungmetaller, er der risiko for en påvirkning ved opgravningen (og den efterfølgende klapning). I forbindelse med Statoils uddybning af sejlrenden i fjorden konkluderede amtet, at materialet ikke var belastet med hverken tungmetaller eller TBT (Vestsjællands Amt, 2000). Dog påpeger vandrammedirektivets basisanalyse, at der er påvist risiko for påvirkning fra tungmetaller og miljøfarlige stoffer i 224

227 fjorden. I forbindelse med ansøgning om tilladelse til klapning vil der blive foretaget en kortlægning af tungmetalkoncentrationerne i uddybningsområdet. Metode og omfang af kortlægningen aftales med myndighederne forud for iværksættelse af undersøgelsen Ændring af området / tab af habitat På det område, der uddybes til bundudskiftning og efterfølgende opfyldes med nyt materiale (fase 1: 7,3 ha, fase 2: 27 ha; fase 3: 1,5 ha), forsvinder den eksisterende flora og fauna permanent Opbygning af nye havneanlæg De fysiske strukturer af det nye havneanlæg kan have indvirkning på vandudskiftning samt strøm- og bølgeforhold, herunder: a. ændrede strømforhold ved udløbet fra Asnæsværket og påvirkning af fredningszonen. Det var oprindeligt planlagt, at Ny Vesthavn skulle ligge i umiddelbar forlængelse af Asnæsværket. Bekymring om evt. recirkulering af kølvandet fra værkets udløb betød imidlertid, at man flyttede projektet længere mod vest, således at man undgår det problem. Fredningszonen overlapper de planlagte havneanlæg (primært fase 3, containerterminalen) på et område, der er 6 ha, og vil således mindske arealet af fredningszonen med 12 %. b. ændrede strøm- og bølgeforhold med potentiel påvirkning af Gisseløre som følge af de nye havneanlæg. Modellering af strøm- og bølgeforhold viser, at bølgehøjderne reduceres med 2 cm, og at den tilhørende sedimenttransportkapacitet reduceres med 0,5 % langs Gisseløre. Påvirkningerne er således så minimale, at de vurderes som ubetydelige (for detaljer se Bilag 11). c. vandudskiftning i Kalundborg inderhavn vil stort set være uændrede, idet modellerne viser, at vandets opholdstid kun øges med 0,7 % som følge af havneudvidelsen. Påvirkningen vurderes derfor som ubetydelig (for detaljer se Bilag 11) Havpattedyr Støj fra nedvibrering/nedramning af spunsvægge Baseret på undersøgelser foretaget ved anlæg af vindmøllefarmene, vurderes det, at sæler og marsvin inden for 500 m fra nedramnings- /nedvibreringsstedet kan få varige skader, mens det er sandsynligt, at især marsvin midlertidigt (dvs. mens nedvibreringen foregår) kan 225

228 ændre adfærd inden for en radius af op til 15 km fra nedvibreringsstedet. Det svarer til afstanden fra havnen til spidsen af Røsnæs, og det betyder, at man kan forvente en påvirkning i hele Kalundborg Fjord. I forbindelse med ramningen af fundamenter ved Horns Rev 1 blev det registreret, at marsvinenes aktivitet vendte tilbage til det oprindelige niveau få timer efter ramningens ophør (E.ON, 2007). Såvel parringssæson som kælvningssæson for marsvin ligger i sommerhalvåret. Kortet i marsvinhandlingsplanen (Jepsen 2005a), baseret på studier foretaget af DMU (Teilman et al. 2004), tyder på, at Kalundborg Fjord ikke er et vigtigt levested for marsvin i sommerhalvåret. Anlægsaktiviteter i sommerhalvåret vil således formodentlig ikke påvirke et område, der er vigtigt i yngletiden. Samtidig gælder det, at marsvin i modsætning til sæler ikke er afhængige af, at ungerne kan hvile på land, de bevæger sig kontinuert og kan derfor nemt søge væk fra eventuelle forstyrrelser. De nævnte undersøgelser tyder på, at fjorden har en middel vigtighed som levested for marsvin i vinterhalvåret (Jepsen 2005a), støj fra anlægsaktiviteter vil her kunne skræmme marsvin væk fra fjorden, og forhindrer dem i at fouragere, mens arbejdet (spunsning) pågår. Marsvin, der er til stede i inderfjorden, mens nedvibrering foregår, kan muligvis få permanente høreskader, som vil hæmme eller ødelægge deres kommunikations- og fødesøgningsmuligheder. Derfor bør de skræmmes bort, før spunsning igangsættes. Sælerne føder i juli og er meget følsomme over for forstyrrelser i dieperioden, men da der er 40 km til de nærmeste betydningsfulde hvilepladser (landgangspladser), vil dieprocessen antagelig ikke blive påvirket, selvom anlægsaktiviteter finder sted i denne periode. Parringsadfærd for begge arter kan blive påvirket, hvis der er anlægsaktiviteter i parringsperioderne, men det vil sandsynligvis blot medføre, at dyrene søger andre steder hen. Samlet vurderes forstyrrelsen under arbejdet med nedvibrering af spunsvægge som middel til høj, af betydning for både nationale og internationale interesser, med middel sandsynlighed for at forekomme (kræver dyrenes tilstedeværelse i nærområdet), og af kort varighed. Påvirkningsgraden er derfor moderat, og det er ønskeligt at undersøge muligheden for afværgeforanstaltninger. Med implementering af kendte afværgeforanstaltninger, såsom akustiske sæl- og marsvinskræmmere ( pingere ) umiddelbart forud for vibrering, vil havpattedyrene kunne bortskræmmes. Derefter vil påvirkningsgraden udgøre 226

229 en mindre påvirkning, og der vil ikke være behov for yderligere afværgeforanstaltninger Uddybning af havnebassin Den forøgede mængde opslæmmet materiale i vandet som følge af udgravninger vil mindske sigtbarheden i dele af fjorden. Udgravningerne vil også kunne påvirke iltindholdet i vandet og eventuelt resultere i, eller forstærke, iltsvind som følge af en forøget omsætning af det organiske materiale i gytjen og iltning af svovlbrinte. Men, som beskrevet tidligere vurderes den nedsatte sigtbarhed og bidraget til iltsvind at have meget begrænset omfang. Marsvin, der finder deres bytte ved ekkolokalisering, vil ikke blive direkte påvirket af mindsket sigt, men byttedyrene vil søge bort fra områder med lav sigtbarhed, og marsvin og sæler må derfor følge efter. Problemer med iltsvind vil ikke påvirke sæler og marsvin direkte, da de ånder med lunger, men iltsvind kan ligeledes få byttedyrene til at søge væk. I et beskrevet tilfælde har man dog observeret, at et marsvin blev i områder med omfattende iltsvind i længere tid måske fordi de tilbageblevne fisk var nemmere at fange (Christensen et al. 2004). Nedsat sigt og reduceret iltindhold / iltsvind i vandet vil kun i begrænset omfang påvirke havpattedyrene; den er midlertidig, og der vil være en lav sandsynlighed (iltsvind forårsaget af projektaktiviteter) til høj sandsynlighed (mindsket sigtbarhed) for, at den forekommer i mindre dele af fjorden. Så selvom beskyttelsen af marsvin har national og international interesse, er den samlede vurdering, at der er tale om en mindre påvirkning, som ikke kræver særlige afværgemekanismer af hensyn til havpattedyrene Fisk Støj fra nedvibrering/nedramning af spunsvægge Følsomheden over for støj varierer fra art til art, afhængig af deres høresans. I VVM-redegørelsen for Rødsand 2 havmøllepark (E:ON, 2007) angives, at fisk udviser undvigereaktioner i en afstand af 1,6 5,5 km fra nedramningsstedet (nedramning af møllefundamenter). Det betyder, at fiskene i havnen og den indre del af fjorden kan blive påvirket, herunder fiskene i fredningszonen omkring kølevandsudløbet ved Asnæsværket. Fiskeridirektoratet vurderer, at spunsning ikke vil give problemer i forbindelse med fiskenes vandring (Fiskeriinspektorat Øst, 2007). Hvis spunsningen foregår i sommerhalvåret, vil påvirkningen af fiskene i fredningszonen være marginal, da det primært er om vinteren, at det varme vand tiltrækker fiskene. Foregår det i vin- 227

230 termånederne, vil påvirkningen være større, men under alle omstændigheder er det en begrænset periode. Forstyrrelsen for fiskene vurderes som middel, der kan være arter af national interesse (multe, hav- og bækørreder). Sandsynligheden for, at de er til stede på spunsningstidspunktet vurderes som lav (hvis spunsning foregår uden for vintermånederne), ellers middel, og påvirkningen er kortvarig. Sammenlagt vurderes forstyrrelsen som mindre og kræver ingen særlige afværgeforanstaltninger. Afværgeforanstaltninger iværksat for at skræmme havpattedyr væk inden spunsning forventes dog også at skræmme fiskene væk fra nærområdet Udgravninger og opfyldninger Fiskene vil blive direkte påvirket af det nye havneanlæg, da de forhindres i at fouragere og gyde i de områder, som havnen dækker, herunder i de tætte ålegræsbestande, som pt. findes i projektområdet. Opfyldningerne kan især få betydning for de fisk, der står i kølevandsudløbet tæt ved det planlagte havneområde, idet de forhindres i at fouragere i et område i nærheden af udløbet. Den lille vig ved kølevandsudløbet, som friholdes for udbygning, betyder dog, at selve nærområdet med de højeste temperaturer bevares. Michael Hansen (Michael Hansen, 2007) fra Danmarks Fiskeriundersøgelser vurderer, at havneudbygningen ikke vil have målbar effekt på ørredbestandene. Ud over habitattabet kan fiskene blive påvirket af følgerne af selve udgravningerne. Den nedsatte klarhed og de potentielt dårligere iltforhold (evt. regulært iltsvind) vil få mange arter til midlertidigt at søge væk fra de berørte områder. Da iltsvind er en næsten årlig tilbagevendende begivenhed, er det dog ikke sandsynligt, at mønstret vil ændre sig signifikant fra andre år. Sediment, der føres med strømmen og lægger sig på bunden, kan i en kortere periode forringe fødemulighederne, fordi vegetation og bundfauna tildækkes, men som modellerne viser, er sedimentationen meget begrænset uden for anlægsområdet. Vigen mellem det nye havneanlæg (fase 2) og Asnæsværket vil i et begrænset område blive påvirket af en sedimentation på op til kg/m 2, hvilket kortvarigt kan give væsentlige forringelser i fourageringsmulighederne i dette område. De mange arter, der i hele eller dele af deres livscyklus er knyttet til ålegræsområder, vil blive tvunget væk fra selve projektområdet. Det vil mindske det område, som er tilgængeligt for disse arter, men da der er ålegræsområder og andre områder med god tredimensionel struktur (sten, makroalger) i nærområdet, vurderes det at have begrænset betydning. 228

231 I forbindelse med denne VVM-undersøgelse har der været kontakt til Kalundborg Sportsfiskerforening, repræsentanter for Fiskeriinspektorat Øst samt Kalundborg Fiskeriforening (erhvervsfiskere). Ingen af repræsentanterne har udtrykt bekymring for havneudvidelse i forhold til lyst- eller erhvervsfiskeriet. Overordnet er det vurderingen, at forstyrrelsen er lav og kan påvirke nationale interesser (hvis der er rødlistede arter i det kølevandspåvirkede område). Påvirkningen vil med stor sandsynlighed forekomme og, hvad habitattabet angår, vil påvirkningen være permanent: Den samlede vurdering er, at påvirkningen er mindre og ikke kræver afværgeforanstaltninger Reduktion af fredningszone Ved fuld udbygning af det planlagte havneområde vil fredningszonen omkring kølevandsudløbet fra Asnæsværket blive reduceret med 12 %. Denne påvirkning vil primært ske, når fase 3 er gennemført og er beskrevet under påvirkninger i driftsfasen Bundforhold Vestsjællands Amt har ikke i deres løbende undersøgelser konstateret langtidseffekter på bundfauna, ålegræs og phytoplankton som følge af Statoil udgravningerne i år Det er derfor heller ikke sandsynligt, at de beskrevne aktiviteter i forbindelse med udvidelsen af vesthavnen vil medfører langvarig negativ påvirkning uden for de områder, der bortgraves / opfyldes. Bundfaunaen uden for selve anlægsområdet kan kortvarigt blive påvirket af sedimentering i dele af den lille vig mellem det nye havneanlæg (fase 2) og Asnæsværket, men da det kun er mindre dele af vigen, der påvirkes af mere end 15 kg/ m 2, vurderes påvirkningen som mindre. Bundflora og fauna i det område, hvor den nye havn skal etableres, vil helt forsvinde som følge af udgravninger og opfyldning. Der er ikke registreret en særlig bundfauna i området ligesom makroalgesammensætningen minder om den, man finder i fjorden som helhed, og området vurderes derfor ikke som specielt betydningsfuldt. I forhold til ålegræsengene, som er vigtige gyde-, opvækst- og fourageringsområder for mange fisk, er vigtigheden af området dog højere. I fase 1 vil en kyststrækning på 450 m forsvinde, svarende til 10 % af den kyststrækning, der har tætte forekomster af ålegræs på fjordens sydside. På baggrund af amtets transekter (Vestsjællands Amt 2003b) vurderes det, at ca. 4,7 ha med ålegræsdækning på >70 % forsvinder (ca. 5,2 ha med dækning > 50 %). I fase 2 vil yderligere 750 m kyst- 229

232 strækning forsvinde, svarende til 17 % af kyststrækningen med tæt ålegræsdækning (ca. 7 ha med ålegræsdækning >70 %, 7,6 ha med dækning >50 %). Fase tre vil kun påvirke et mindre område (området indgår i fase 2 kyststrækningen), her vil ca. 1 ha med dækning >70 / >50 % forsvinde. Samlet vil projektet medføre, at ca. 30 % af de tætte ålegræsenge langs sydkysten forsvinder. Ålegræs er den mest almindelige blomsterplante i havet i Danmark og findes langs de fleste beskyttede kyster. I Kalundborg Fjord og Sejerø Bugt er det vurderet, at der findes ca ha med ålegræs (Bio- Consult, 2000). Set i den sammenhæng er de ca. 14 ha, der forsvinder i forbindelse med havnens udbygning (fase 1 3), begrænset. Der er imidlertid tale om en af de tætteste bevoksninger i Kalundborg Fjord, og den udgør over ¼ del af bevoksningerne på sydkysten. Forstyrrelsen vurderes overordnet som lav (bortset fra selve anlægsområdet), af lokal interesse, med stor sandsynlighed for at indtræffe, og af permanent karakter. Samlet set er der tale om en mindre forstyrrelse, som ikke kræver afværgeforanstaltninger MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN Miljøpåvirkningerne vil i driftsfasen omfatte: Øget støj fra forøget skibstrafik Påvirkning af vandkvaliteten Ændrede forhold i fiskefredningszonen ved Asnæsværket. De nævnte forhold er nærmere beskrevet i nedenstående afsnit I de efterfølgende afsnit er miljøpåvirkningerne beskrevet for havpattedyr, fisk og bundforhold Øget støj fra forøget skibstrafik Det er vurderet, at færgefarten vil vokse i de kommende år. Der er pt. to færger (fra Århus). Man forventer, at det vil stige til 3 4 inden for planperioden, og at antallet af ankomster/afgange vil blive fordoblet (fra 6 til 12 om dagen, svarende til ca ekstra sejladser om året). For fase 2 gælder det, at skibe i variabel størrelse op til t vil anløbe massegodshavnen. Der forventes at være skib ved kaj i op til 30 % af tiden. Antallet af anløb forventes at vokse til / år i løbet af planperioden (frem til 2025) Påvirkning af vandkvaliteten Påvirkning af vandkvaliteten i fjorden kan ske som følge af oxidering af spunsvægge, katodebeskyttelse af skibe, tributyltin (TBT) fra bundmaling, samt forurening / spild i forbindelse med losning og last- 230

233 ning. Spunsvæggene bliver ikke rustbeskyttet, så den primære forurening består af metaller, især jern, samt små mængder af mangan og silicium og meget små mængder af vanadium, krom, nikkel, molybdæn, niobium og titanium, der frigives ved oxidering (Planconsult Aps, 2003). Jern, silicium og mangan vurderes ikke at være problematiske for levende organismer, mens mængderne af de øvrige stoffer er så begrænsede, at de vurderes som ubetydelige. Brugen af TBT er under udfasning og bliver helt forbudt fra 2008 (skibe fra EU lande). Tilførslen til havmiljøet vil derfor gradvist mindskes i de kommende år, og effekten af fremtidig tilførsel af TBT vurderes ikke nærmere i denne VVM-redegørelse. Frigivelse af zink fra zinkanoder (katodebeskyttelse af skibe samt ved en eventuel fremtidig katodebeskyttelse af spuns) sker i funktion af antallet af skibe, deres størrelse (overflade under vandet) samt den tid, de tilbringer i havnen, og for spunsvæggen i funktion af deres overfladeareal. Baseret på vurderinger foretaget i forbindelse med VVM ved udvidelsen af Grenå Havn (Århus Amt, 2003) og Hundested Havn (Frederiksborg Amt, 2000) antages det, at frigivelsen af zink ikke vil have væsentlig indvirkning på miljøet. Frederiksborg Amt konkluderer således, at de korrosionsprodukter, der frigives ved korrosion af stålspunsvægge eller anoder, for størstedelens vedkommende sedimenteres som tungtopløselige karbonater, hydroxider og sulfider. Såfremt koncentrationerne når uacceptable niveauer, vil dette blive påvist i forbindelse med eventuelle oprensninger og derefter slutdeponeret på miljøgodkendt måde efter indhold af tungmetaller Ændrede forhold i fiskefredningszonen ved Asnæsværket Som nævnt blev projektet ændret for at undgå at påvirke kølevandsudløbet fra Asnæsværket. Den fulde udbygning af havnen vil dog stadig, om end i begrænset grad, påvirke fiskefredningszonen, idet den østligste del af massegodshavnen og hele containerterminalen vil ligge inden for fredningszonen. Hvis 500 m grænsen fastholdes, vil den vinkel, hvor fiskene kan vandre til og fra området, og hvor de er beskyttet mod fiskeri, mindskes. Samtidig vil 12 % af fredningszonen forsvinde Havpattedyr Øget støj fra forøget skibstrafik Storebælt er i forvejen et meget trafikeret område, og Kalundborg Fjord er ikke et særligt vigtigt område for sæler og marsvin. Det vurderes derfor, at selvom der skulle være en vis påvirkning fra skibstrafikken, så vil nærværende projekt ikke væsentligt øge påvirkningen i fjorden, heller ikke selvom man forventer en fordobling af færgetrafikken. Støjproblemerne i Kalundborg Fjord vurderes at være en mindre påvirkning uden behov for afværgeforanstaltninger. 231

234 Påvirkning af vandkvaliteten Danske marsvin har de højeste koncentrationer af TBT, der er rapporteret (Jepsen, 2005), men effekten på marsvinene er ikke kendt. Da stoffet er under udfasning, og fjorden ikke er et vigtigt område for havpattedyr, vurderes TBT i driftsfasen at have en ubetydelig påvirkning Fisk Øget støj fra forøget skibstrafik Støj fra den øgede skibstrafik kan formodentlig i visse områder fremkalde undvigelsesreaktioner hos fiskene, men generelt sejler færgerne ikke tæt på gyde- og fouragerings-områder (f.eks. revene og ålegræsområderne). Forholdene i inderhavnen bliver antageligt bedre, da den intense skibstrafik flyttes ud. I forbindelse med periodiske uddybninger af sejlrenden og havnebassin vil man dog se den samme type påvirkninger som beskrevet under anlægsfasen Ændrede forhold i fiskefredningszonen ved Asnæsværket. I driftsfasen, som i anlægsfasen, vil selve anlægget udelukke de fisk, der om vinteren står i kølevandsudløbet ved Asnæsværket fra at fouragere i dele af nærområdet. Som i anlægsfasen gælder det i driftsfasen, at den samlede vurdering er, at påvirkningsgraden er mindre og ikke kræver afværgeforanstaltninger. Ændringen i fredningszonen kan i mindre omfang påvirke den rødlistede multe samt hav- og bækørreder, der står i det varme kølevand ved Asnæsværket. Påvirkningen består i, at både randzonen til fredningszonen og det samlede areal af zonen vil blive reduceret, og at lystfiskere derved får lidt nemmere ved at fange vandrende fisk. Graden af forstyrrelse vurderes som lav, af national interesse (på grund af potentiel tilstedeværelse af rødlistede arter), med stor sandsynlighed for at indtræffe og af permanent karakter. Samlet vurdering er, at der er tale om en mindre påvirkning, som ikke kræver afværgemekanismer. Hvis afværgemekanismer ønskes, kan fredningsgrænsen udvides, så adgangsvinklen for fiskene bevares. Det vil i givet fald kræve en udvidelse af fredningszonen fra de nuværende 500 m til ca. 650 m. Dette vil samtidig mere end kompensere for arealtabet Bundforhold I driftsfasen forventes der ikke at være faktorer, som væsentligt påvirker bundflora og -fauna. I forbindelse med periodiske uddybninger af sejlrenden og havnebassin vil man dog se den samme type påvirkninger som beskrevet under anlægsfasen, dvs. en begrænset påvirkning af visse områder med sedimentering, øget mængde opslæmmet materiale i vandet samt en vis stigning i iltforbruget i vandet. 232

235 15.7 KUMULATIVE EFFEKTER De tre anlægsfaser faser er så adskilte i tid, at de kan betragtes som isolerede begivenheder i forhold til påvirkninger i form af sedimentering, opslæmmet materiale i vandet samt iltsvindsproblematikken. Tabet af habitat (for fisk, ålegræs, bundfauna m.m.) vil vokse fra fase til fase, og her vil effekten være kumulativ, men er samlet set vurderet som mindre og kræver ikke afværgeforanstaltninger. Der er ikke på tidspunktet for VVM-undersøgelsen planlagt andre større anlægsprojekter i Kalundborg Fjord samtidig med den Ny Vesthavn. Der er derfor ikke medtaget andre projekter til vurdering af kumulative effekter AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I ANLÆGSFASEN Afværgeforanstaltninger over for effekten af støj på sæler og marsvin i forbindelse med nedvibrering af spuns anbefales at omfatte brug af akustiske marsvin- og sælskræmmere, som typisk anbringes på ramningsfartøjet og startes omkring ½ time før start på spunsning. Udstyret udsender lyde med høj frekvens, som skræmmer dyrene væk. Desuden anbefales opstart af spunsning at ske langsomt, så støjen indledningsvis er begrænset. Den endelige procedure for anvendelse af udstyret vil blive fastlagt forud for anlægsarbejdet. Herunder sikring af at marsvin eller sæler bortskræmmes fra inderfjorden såvel som fra anlægsområdet. Bundudskiftning/udgravning af områder med gytje anbefales foretaget med sugemaskine, hvorved spildet begrænses AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I DRIFTSFASEN Ved løbende oprensning af sejlrende og bassiner bør sugemaskine anvendes for at begrænse spildet TILBAGEVÆRENDE MILJØPÅVIRKNINGER EFTER AFVÆRGE Med den foreslåede brug af akustiske skræmmere ( pingere ) umiddelbart forud for nedvibrering/nedramning af spuns vurderes der at kunne være tale om en mindre påvirkning af havpattedyr. Påvirkningerne for fisk og bundfauna og bundflora vurderes som mindre og kræver ikke afværgeforanstaltninger. I driftsfasen vurderes der samlet at være tale om en mindre påvirkning af det marine miljø. 233

236 234

237 16 Skibstrafik Dette kapitel beskriver de trafikale forhold i Kalundborg Havn og fjordområdet omkring Ny Vesthavn og indsejlingen til Kalundborg Havn. I beskrivelsen er dels medtaget den erhvervsmæssige skibstrafik og fritidsrelateret sejlads. Kapitlet beskriver først de eksisterende forhold af relevans for vurderingen, hvorefter påvirkninger i henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen vurderes EKSISTERENDE FORHOLD Al trafik til Kalundborg Havn, Statoil og Asnæsværket foregår i dag i eller lige omkring den afmærkede sejlrende beliggende m fra projektområdet. Sejlklubben og roklubben i Kalundborg benytter inderfjorden til deres aktiviteter. Begge klubber har klubhuse i inderhavnen, ved lystbådehavnen i Houget og sejler derfor ud gennem passagen mellem Gisseløre og Asnæsværket, når de har aktiviteter i inderfjorden eller længere ude. Sejlere og roere må således i dag operere imellem samtlige skibsankomster og skibsafgange inkl. de færgeoperationer i døgnet til inderhavnen PÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN Færgehavnsanlægget ligger ca. 500 m syd for sejlrenden ind igennem Kalundborg Fjord. Massegodshavnen vil tilsvarende ligge ca. 400 m syd for sejlrenden eller minimum 350 m fra indsejlingen til Asnæsværket. Der vurderes derfor ikke at være nogen risiko for kollisioner imellem arbejdstrafik og den øvrige havnetrafik. Uddybningsfartøjer vil dog under uddybning af bassinerne foran massegodskajen og en evt. containerkaj komme i nærheden af sejlrenden og indsejlingen til Asnæsværket. Men dette afviger ikke fra andre uddybnings- og oprensningsopgaver i eksisterende havne. Uddybningsfartøjer og klapfartøjer vil opfylde alle normalt krævede navigationsregler i fjorden. Der er ingen dele af anlægsarbejdet, der indebærer særlige risici for arbejdstrafikken på søterritoriet. 235

238 Sejlere og roere har ikke adgang til selve arbejdsområdet i anlægsfasen, men kan godt krydse igennem uddybningsområdet, ganske som de i dag krydser imellem trafikken til og fra havnene. Overordnet vurderes forstyrrelsen at være lav, primært at påvirke lokale interesser og med høj sandsynlighed for at forekomme. Påvirkningerne vil være midlertidige, svarende til anlægsperioderne. Samlet vurderes der at være tale om en ubetydelig påvirkningsgrad, som ikke kræver særlige afværgeforanstaltninger PÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN Ny Vesthavn inkl. uddybede bassiner vil blive afmærket efter Farvandsvæsenets krav. Med havnens placering m syd for sejlrenden vil færger kunne vende uden for sejlrenden. En vending af et 290 m langt massegodsskib før anlæg til massegodskajen vil lukke sejlrenden i en kortere periode, indtil skibet ligger under ca. 60 grader med massegodskajen. Men tilsvarende sker i dag ved såvel Asnæsværkets kulpier som ved Statoils oliepier og Kajanlæg i den eksisterende havn. Alle skibe under ca. 240 m vil kunne vende uden at stoppe trafikken i sejlrenden. Færgetrafikken vil inden for planperioden kunne stige fra de nuværende 6 ankomster og afgange i døgnet (12 skibsoperationer) til 12 ankomster og afgange (24 skibsoperationer). Men i modsætning til i dag vil anløbet til færgehavnen ske uden mulig konflikt med skibe til og fra andre kajer. Trafikken på massegodskajen er skønnet til anløb om året med en stor spredning på skibsstørrelser. Tilsvarende liggetid ved kajen er skønnet til ca. 100 dage. I dag varierer Kalundborg Havns årlige antal skibsanløb imellem 340 og 500 anløb ekskl. færgeanløb. Der vil således være tale om en tilvækst på %. Men en tilvækst sker uden for den nuværende inderhavn, hvorved risiko for kollisioner skulle blive mindre. Der vurderes følgelig ikke at være nogen risiko ved det forøgede antal skibsanløb i Ny Vesthavn. Det øgede antal skibsanløb svarer til, at der i den nuværende situation gennemsnitligt er ca. 1 skibsanløb pr. dag, og med den Ny Vesthavn vil der gennemsnitligt være 2 skibsanløb pr. dag. 236

239 For fritidssejlere og roere vil havnens udbygning forhindre sejlads i anlægsområdet, og området fra Ny Vesthavn og ud til sejlrendens nordgrænse vil blive mere trafikeret med deraf øget sikkerhedsrisiko for fritidssejlerne. Nord for sejlrenden vil situationen ikke ændre sig i forhold til den aktuelle situation, bortset fra hyppigere bølgepåvirkning fra øget skibstrafik. Udflytningen af færgerne fra den gamle inderhavn til den Ny Vesthavn vil omvendt betyde en væsentligt reduceret trafik i den smalle passage mellem Gisseløre og Asnæsværket, hvilket vil være en fordel for fritidssejlerne. Massegodskajen vil komme til at ligge parallelt med sejlrenden for at undgå, at store bølger fra vest (fjordmundingen) kan reflekteres mod Gisseløre eller inderhavnen. Det forventes derfor ikke, at fritidssejlerne vil opleve ændrede bølgeforhold som følge af refleksion fra kajen. Den vestlige stenkastningsmole ved færgehavnen opbygges som stenkastningerne omkring Asnæsværket. Molen vil reflektere 50 % af bølgeenergien mod vest og vil skabe et relativt hårdere bølgeklima i et afgrænset område umiddelbart vest for færgehavnen. Men det vil ikke være værre eller anderledes end ved de moler, som fritidssejlerne kender i forvejen, og den vurderes ikke at udgøre en speciel risiko. Modellering af sedimenttransport viser, at der med tiden vil opbygges en sandstrand langs de indre dele af molen, svarende til stranden lige vest for Asnæsværket. Overordnet vurderes forstyrrelsen at være lav, primært at berøre lokale interesser, med stor sandsynlighed for at indtræffe og permanent. Samlet set er der tale om en mindre påvirkningsgrad af de trafikale forhold til havs, som ikke kræver særlige afværgeforanstaltninger AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I ANLÆGSFASEN I forbindelse med sikkerheden i anlægsfasen vil arbejdsfartøjer blive afmærket jævnfør gældende regler, ligesom oplysninger om anlægsarbejder vil blive indberettet til Farvandsvæsenet, som efterfølgende offentliggør dem i Efterretninger for Søfarende AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I DRIFTSFASEN Havneanlægget vil blive afmærket efter Farvandsvæsenets krav TILBAGEVÆRENDE MILJØPÅVIRKINGER EFTER AFVÆRGE Med de foreslåede afværgeforanstaltninger vurderes der alene at være tale om en mindre miljøpåvirkning. 237

240 238

241 17 Marinarkæologi Hvis Kulturarvsstyrelsen har en begrundet formodning om, at et anlægsarbejde eller en anden aktivitet på havbunden vil ødelægge et fortidsminde eller skibsvrag (ældre end 100 år), kan styrelsen ifølge museumsloven ( 29 g, stk. 4) pålægge bygherren at betale for en marinarkæologisk forundersøgelse. En sådan undersøgelse skal gennemføres af et marinarkæologisk specialmuseum eller af en specialistgruppe, som Kulturarvsstyrelsen har godkendt. (Kulturarvsstyrelsen, 2008). Formålet med de marinarkæologiske forundersøgelser er udelukkende at klarlægge datering/alder, bevaringstilstand og udbredelse af fortidsminder og vrag, som kan være beskyttet efter museumsloven ( 28, 29g og 29 h). Der er altså ikke tale om egentlige arkæologiske udgravninger. (Kulturarvsstyrelsen, 2008). Der er tidligere fund på søterritoriet ud for Kalundborg Ny Vesthavn. Derfor er der gennemført forundersøgelser i anlægsområdet. Vikingeskibsmuseet i Roskilde har gennemført marinarkæologiske forundersøgelser med sugehuller og rekognoscering på søterritoriet ud for Kalundborg Ny Vesthavn i perioden fra den 8.til 17. oktober Undersøgelserne er afrapporteret til Kulturarvsstyrelsen i rapporten: Marinarkæologisk forundersøgelse, Kalundborg Ny Vesthavn. Dykkerundersøgelse, MAJ j.nr (Vikingeskibsmuseet, 2007). Kulturarvsstyrelsen har med brev af 30. november 2007 godkendt rapporten og meddelt, at området med hensyn til kulturhistoriske interesser på havbunden kan frigives til anlæg. (Kulturarvsstyrelsen, 2007a). Ved undersøgelsen er der fundet et udvalg af bearbejdet flint, ligesom der på stranden blev gjort fund af flintoldsager. En del af fundene bar tydeligt præg af at være omlejret over lang tid disse fund kunne i princippet være tilført området - medens en lille del af inventaret kun var lidt eksponeret og må stamme fra nærområdet. Intet sted på anlægsområdet er der konstateret fund in situ; det vil sige uomlejrede fund. Ifølge Kulturarvsstyrelsens vurdering har fund, som ikke længere ligger i oprindeligt leje, en begrænset udsagnsværdi og kan kun påberåbe sig reduceret beskyttelse. 239

242 Hvis der mod forventning dukker fund op i anlægsfasen, skal igangværende gravearbejder standses, og oplysningerne meddeles Vikingeskibsmuseet eller Kulturarvsstyrelsen, idet fortidsminder og vrag af skibe og fartøjer ældre end 100 år stadig er omfattet af lovgivningen og beskyttet. 240

243 18 Friluftsliv (til vands) 18.1 INLEDNING Dette kapitel beskriver det vandbaserede friluftsliv og de rekreative aktiviteter og muligheder på fjorden i og omkring projektområdet. Kapitlet beskriver først de eksisterende forhold, der er relevante for denne vurdering, hvorefter påvirkningen i henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen vurderes METODE Friluftsliv og de rekreative muligheder i området er blevet vurderet med hjælp fra en række kilder (se også referencelisten): - Telefonisk kontakt med turistbureauerne i Kalundborg og Gørlev; Kalundborg Sportfiskerforening; Friluftsrådet, Kalundborg Sportsdykkerklub) - Regionplanen for Vestsjællands Amt (Vestsjællands Amt 2005) - Hjemmesider fra relevante organisationer (Kalundborg Roklub, Kalundborg sejlklub, turistbureauer, Kalundborg Kommune) - Informationsfoldere vedr. turisme og friluftsliv fra turistbureauer og Kalundborg Kommune. Der er i vurderingen blevet fokuseret på selve projektområdet samt de arealer i bugten, der ligger inden for en afstand af ca. 1 km. Friluftsliv på land er behandlet i kapitel EKSISTERENDE FORHOLD Forskellige former for vandsport, især sejlsport og roning, udgør de vigtigste fritidsaktiviteter på fjorden Vandsport Der er to lystbådehavne i Kalundborg: Kalundborg Lystbådehavn / Vesthavnen og Gisseløre Lystbådehavne i Houget. Kalundborg Sejlklub og Kalundborg roklub har begge klubhuse i tilknytning til Gisseløre Lystbådehavn. Sejlklubben med over 200 medlemmer bruger inderfjorden meget, både i forbindelse med deres onsdagskapsejladser og generelt. Roklubben er også en flittig bruger af inderfjorden. Begge 241

244 klubber laver også sejladser til yderfjorden og andre områder (Hærslev 2007) Turisme Turisme på fjorden omfatter primært besøgende i lystbåde samt turister, der sejler til eller fra Kalundborg på færgerne til/fra Århus og Samsø Friluftsaktiviteter i øvrigt Kalundborg Sportsdykkerklub har ca. 120 medlemmer og dykker bl.a. i fjorden, men betragter ikke fjorden som deres primære område, da den fra deres synspunkt ikke er særlig interessant (Olsen, 2007). De foretrækker Storebælt eller lokaliteter, der ligger endnu længere væk. Deres aktiviteter omfatter undervandsjagt og vragdykning samt dykning i almindelighed. I umiddelbar nærhed af projektområdet dykker de af og til i området, hvor kølvandet udledes, da der på grund af det varme vand er krebsdyr og fisk, der holder til der. De mener ikke, at havneudvidelsen giver anledning til problemer i forhold til klubbens aktiviteter. (Olsen, 2007) Vedr. kystfiskeri henvises til afsnittet om friluftsaktiviteter på landjorden, kapitel MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN Vandsport Anlægsfasen vil ikke i væsentlig grad påvirke vandsportsaktiviteterne i fjorden, dog vil selve projektområdet på et tidligt tidspunkt blive utilgængeligt, ligesom uddybning af bassinerne kan medføre midlertidige indskrænkninger i færdslen Turisme For besøgende turbåde og rejsende med færger vil det visuelle indtryk ændre sig allerede i anlægsfasen, da udgravninger og opfyldninger på land vil ændre det kystnære landskab Friluftsaktiviteter i øvrigt Dykning vil blive påvirket af, at vandet i store områder vil blive mere uklart i forbindelse med uddybninger og af, at dykkere vil blive udelukket fra at dykke i projektområdet. Imidlertid betragter dykkerne ikke fjorden som et vigtigt/interessant område at dykke i, så påvirkningen er meget begrænset Samlet vurdering af påvirkning Overordnet vurderes forstyrrelsen at være lav, primært at påvirke lokale interesser og med høj sandsynlighed for at forekomme. Nogle af påvirkningerne vil være kortvarige (uklart vand), mens andre vil være 242

245 permanente (ændret visuelt indtryk, adgang til projektområdet). Samlet vurderes der at være tale om en mindre påvirkningsgrad, som ikke kræver særlige afværgeforanstaltninger PÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN Vandsport Den generelle forventede årlige stigning i skibstrafikken kan medføre gener for lystfartøjer. Til gengæld vil udflytning af en stor del af trafikken fra inderhavnen have en positiv effekt, da passagen mellem Gisseløre og Asnæsværket vil blive mindre trafikeret. Flytningen af Mols-Linien vil give mere ro i havnebassinet, hvilket vil være til gavn for sejlklubben. Kapsejladsbanen ligger normalt uden for havnen (i fjorden), og Ny Vesthavn vil kunne påvirke disse arrangementer på grund af den forøgede skibstrafik. Roklubbens repræsentanter (Kalundborg Roklub, 2007) har udtrykt bekymring for, at de nye havnemoler kan give bølgerefleksioner, især hvis der er tale om spunsvægge, som kan mindske sikkerheden for de små både/joller. Vandsportsklubberne har i deres kommentar under foroffentlighedsfasen anført, at de af sikkerhedsmæssige årsager ønsker, at den vestre mole opbygges eller sikres, så det er muligt at bjerge sig op på molen, hvis man forliser med mindre både Turisme Lystsejlere på vej til eller fra Kalundborg kan blive påvirket af øget trafik på fjorden, og deres oplevelse af landskaberne kan blive påvirket af kystens ændrede fremtoning i selve anlægsområdet Friluftsaktiviteter i øvrigt Dykning og andre aktiviteter vil ikke længere være muligt i projektområdet. Under periodiske oprensninger / uddybninger vil sigtbarheden i vandet nedsættes i en del af fjorden Samlet vurdering af påvirkning Overordnet vurderes forstyrrelsen at være lav, primært at berøre lokale interesser med stor sandsynlighed for at indtræffe og permanent. Samlet set er der tale om en mindre påvirkningsgrad af friluftslivet til havs, som ikke kræver særlige afværgeforanstaltninger KUMULATIVE EFFEKTER Der er ikke kendskab til andre projekter, som vil kunne medføre kumulative projekter i forhold til Friluftsliv. Dette gælder både for aktiviteter på landjorden og på søterritoriet. 243

246 18.7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I ANLÆGSFASEN I forbindelse med sikkerheden i anlægsfasen vil arbejdsfartøjer blive afmærket jævnfør gældende regler, ligesom oplysninger om anlægsarbejder vil blive indberettet til Farvandsvæsenet, som efterfølgende offentliggør dem i Efterretninger for Søfarende. Opbygningen af den vestlige del af molen er planlagt som en stenkastning, som ikke vil give de voldsomme bølgerefleksioner, som en spunsvæg giver. Det er sandsynligt, at der med tiden naturligt vil blive dannet en mindre strand foran molen ved sedimentering, på samme måde som stranden umiddelbart vest for Asnæsværket. Tidshorisonten er ikke kendt AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I DRIFTSFASEN Der er ikke foreslået afværgeforanstaltninger i driftsfasen TLBAGEVÆRENDE MILJØPÅVIRKNINGER EFTER AFVÆRGE De primære påvirkninger, mindsket sikkerhed for udøvere af vandsport (som følge af øget trafik på fjorden), udelukkelse fra projektområdet samt de ændrede visuelle indtryk vil være permanente. Samlet set er der tale om en mindre påvirkningsgrad af friluftslivet til havs. 244

247 19 Socioøkonomiske forhold Dette kapitel beskriver de socioøkonomiske forhold forbundet med den miljømæssige påvirkning ved anlæg af Ny Vesthavn i Kalundborg. De socioøkonomiske forhold relaterer sig dels til selve anlægsog driftsaktiviteterne, og dels til visse af de miljømæssige påvirkninger beskrevet i de øvrige kapitler i denne VVM-redegørelse. Kapitlet beskriver først de eksisterende socioøkonomiske forhold, der er relevante for denne vurdering, hvorefter påvirkningen i henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen vurderes EKSISTERENDE FORHOLD I dette afsnit beskrives de eksisterende socioøkonomiske forhold vedrørende placeringen af Mols-Linien på Østre Havnevej. Den nuværende adgangsrute til Mols-Linien går enten via Hareskovsvej eller Hovvejen. I krydset ved Asnæsvej går ruten mod Sydhavnsvej, hvor der i rundkørslen køres ind på Østre Havnevej. En mindre del af trafikken kører via Holbækvej til Østre Havnegade, jfr. figur Kalundborg Havn udgør en af Danmarks største færgehavne med en årlig godsomsætning på mere end 3,6 mio. tons. Alene for Kalundborg-Århus (Mols-Linien) er der tale om ca. 3 mio. tons i Således sejlede Mols-Linien i 2005 med godt personbiler, samt ca lastvognsenheder/trailere og et mindre antal busser og campingvogne (Kalundborg Kommune, 2006). Ad vandvejen betyder færgetrafikken til og fra Mols-Liniens terminal en del trafik i de indre områder af Kalundborg Havn. Dette betyder blandt andet, at adgangen til fiskerihavnen og lystbådehavnene sker i et forholdsvis trafikeret farvand. Fragttrafikken til Kalundborg Havn, der omfatter ca. 300 anløb på årsbasis, fragttrafikken til Statoil og Asnæsværket på ca. 850 årlige anløb, og krydstogtskibe til og fra Sydhavnen og Østhavnen sker ligeledes under hensynstagen til færgernes anløb. I Tabel 19.1 nedenfor beskrives den regionaløkonomiske betydning af Kalundborg Havn. 245

248 Kalundborg Havn Havnerelateret Aktivitet Husholdningers Forbrug Total Beskæftigelse, Antal Personer Direkte beskæftigelse Indirekte Inducerede Total beskæftigelse Indkomstskabelse, (Bruttoværditilvækst) Mio. Kr. Direkte indkomst 611,6 611,6 Indirekte 220,7 220,7 Induceret 193,0 193,0 Total 832,3 193,0 1025,3 Skatter, Mio. Kr. Direkte 184,9 184,9 Indirekte (Indirekte + Indkomst-) 65,2 65,2 Inducerede (Indirekte + indkomst-) 59,7 59,7 Total 250,1 59,7 309,9 Produktionsværdi Mio. kr. 2218,0 335,4 2573,4 Kilde: Beregninger foretaget af Syddansk Universitet for Danske Havne Tabel 19.1: Den regionaløkonomiske betydning af Kalundborg Havn Tabel 19.1 viser de direkte og indirekte effekter af Kalundborg Havn på beskæftigelsen, indkomster og skatter i regionen. Kalundborg Havn råder over et erhvervsområde på mere end m². Hertil kommer erhvervshavnene tilhørende Statoil og Asnæsværket. Dette erhvervsområde er historisk en erhvervsmæssig udviklingsdynamo, som tilbyder faciliteter for havnerelevante virksomheder. Dermed udgør det også et logistikcenter i transportkæder. Tabellen viser, at havnen direkte giver beskæftigelse til personer. Medregnes de indirekte beskæftigede og den beskæftigelse, der sker som følge af de beskæftigedes indkomst, er beskæftigelsen som følge af Kalundborg Havn på mere end personer. 246

249 Samlet genererer denne beskæftigelse en indkomst på godt 1 mia. kroner. Skattemæssigt bidrager beskæftigelsen på Kalundborg Havn med godt 300 mio. kroner. Produktionsværdien af havnens aktiviteter udgør godt 2,2 mia. kroner. I sundhedsmæssig henseende er indbyggerne og alle i øvrigt, som bor, arbejder og handler i midtbyen, påvirket negativt af støj og emissioner fra den nuværende lastbiltrafik SOCIOØKONOMISKE PÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN Vurderingen af de socioøkonomiske påvirkninger i anlægsfasen baseres på en todelt anlægsfase. Fase 1 terminal for Mols-Linien (marts 2008-juli 2009) Fase 2 massegodshavn (2013) Fase 3 ligger efter 2014 og er ikke vurderet yderligere i dette afsnit Beskæftigelsen fase 1: Terminal for Mols-Linien I anlægsperioden, der er skønnet til 17 måneder, vil der i alt være tale om ca timers beskæftigelse, præsteret under selve anlægsarbejdet, hvilket svarer til ca. 19,5 årsværk (1 årsværk = 1540 timer). Den gennemsnitlige beskæftigelse svarer til ca. 14 personer på byggepladsen. En del af perioden vil beskæftigelsen svare til mand pr. måned. Hertil kommer afledt beskæftigelse hos rådgivere og underleverandører af maskinel, materiale mv Beskæftigelsen fase 2: Massegodshavn I anlægsperioden, der er skønnet til 22 måneder, vil der være tale om ca timers beskæftigelse, præsteret under selve anlægsarbejdet, hvilket svarer til ca. 19,5 årsværk. Den gennemsnitlige beskæftigelse svarer til ca. 11 personer. En del af perioden vil beskæftigelsen svare til ca. 20 mand pr. måned. Hertil kommer afledt beskæftigelse hos rådgivere og underleverandører af maskinel, materiale mv Samlet vurdering af beskæftigelsen Det er vurderingen ud fra en multiplikator, der erfaringsmæssigt ligger på ca. 2 i forbindelse med anlægsarbejde at anlægsfasen samlet set vil generere 80 årsværks beskæftigelse. 247

250 19.3 SOCIOØKONOMISKE PÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN Vurderingen af de socioøkonomiske påvirkninger i driftsfasen sker i forhold til beskæftigelsen, erhvervslivet, trafikafviklingen, trafikbelastningen og øvrige socioøkonomiske aspekter Den afledte beskæftigelse Ny Vesthavn I første omgang vil anlæg af terminal for Mols-Linien ikke medføre nye arbejdspladser, da der vil være mulighed for med det samme personale som nu at gennemføre en mere effektiv håndtering af gods pga. terminalens udformning og trafikale tilgængelighed. Frem til forventes en forøgelse svarende til % i godshåndtering. Med den forventede udvikling i godshåndteringen på yderligere ca. 15 % i perioden , vil der som terminalen også er dimensioneret efter blive tale om indsættelse af yderligere en færge. Det vurderes, at der til den tid bliver tale om ansættelse af op til yderligere 10 personer. Efter anlæg af massegodshavn forventes der ud fra de foreliggende overvejelser i masterplan for Kalundborg Havn at blive tale om op % øget godshåndtering. Med anlæg af en dybvandskaj i en længde af 600 m bliver der tale om et attraktivt anlæg, som hurtigt vil kunne være grundlag for nye aktiviteter. Det vurderes, at der vil være tale om afledt beskæftigelse svarende til ca. 30 personer Arealer ved kaj 3E og kaj 5 Ved fraflytningen af Mols-Linien fra kaj 3 E vil der opstå mulighed for at omlægge aktiviteterne på arealet ved kaj 3 E og kaj 5 til andre formål Afledt beskæftigelse i lokalsamfundet Der vil uundgåeligt være tale om afsmittende effekter på lokalsamfundet, således at der vil kunne realiseres yderligere et antal arbejdspladser. I sig selv vurderes anlæg af Ny Vesthavn ikke at have betydning i forhold til bosætning. Imidlertid kan ændringen i antallet af arbejdspladser i den efterfølgende driftssituation have en positiv effekt i forhold til efterspørgslen efter boliger. 248

251 Samlet vurdering af beskæftigelsen Det er vurderingen - ud fra en multiplikator, der erfaringsmæssigt ligger på ca. 1,4 i forbindelse med drift at der ved overgangen til drift vil blive genereret samlet set årsværks beskæftigelse på kort sigt. På langt sigt vil der være et betydeligt udviklingspotentiale. Dels i kraft af den nye vesthavn; og dels i konsekvens af, at der med udvidelsen af Kalundborg Havns arealer bliver mulighed for at udvikle de eksisterende arealer Erhvervslivet På nuværende tidspunkt er der trafikale problemer på Østre Havnevej. Samtidig er der knaphed på areal til brug for Mols-Liniens terminal. Det har betydning for trafikafviklingen og effektiviteten i store dele af erhvervshavnen. Set i forhold til den kommunale fysiske planlægning vil flytningen af Mols-Linien betyde, at opmarcharealer og tilkørselsområde ved Østre Havnevej kan inddrages i forbindelse med overvejelser om alternativ anvendelse bl.a. i forbindelse med forstærkningen af detailhandel og bebyggelse. I konsekvens af evt. forbedrede trafikale forhold (ringvejsforbindelse/omlægning af Skovvejen) kan der ske en fredeliggørelse af dele af Sydhavnsvej samt ikke mindst Slagelsevej/Holbækvej. Det kan åbne for overvejelse om byomdannelse f.eks. i forlængelse af en evt. ændret udnyttelse af arealerne ved Kalundborg Station. Anlægget af de nye vejstrækninger, der skal facilitere Ny Vesthavn, vil også have en positiv effekt for de virksomheder, der er placeret i erhvervsarealerne ved Skovvejen og grænsende op til Sydhavnen. Dels fordi det giver en forbedret trafikal tilgængelighed; dels fordi trafikafviklingen forbedres. Det vil således have en særdeles positiv effekt for erhvervslivet i Kalundborg og omegn. Massegodshavnen vil bl.a. være det område, hvortil der vil kunne ske udflytning af aktiviteter, der fordrer en større kajdybde end den til rådighed værende i den øvrige del af havnen som f.eks. godshåndtering af gods til/fra oversøiske destinationer. Dels i forlængelse af den nuværende bulk, som primært udgøres af korn; og dels som nye aktiviteter inden for f.eks. biomasse. Med anlæg af Ny Vesthavn vil den prognosticerede udvikling i godsomsætningen over Kalundborg Havn komme tidligere inden for rækkevidde end forventet, da der vil være en tiltrækningseffekt i kraft af de nye faciliteter. Det forventes at have en positiv effekt svarende til 249

252 en øget omsætning på mio. kr. pr. år for de virksomheder, der har forretningsaktiviteter i erhvervshavnen. Hertil kommer den omsætning, der genereres via de forbedrede forhold i bymidten/centerområdet Trafikafviklingen/belastningen Kalundborg Havn udgør en af Danmarks største færgehavne med en årlig godsomsætning på mere end 3,6 mio. tons. Alene for Kalundborg-Århus (Mols-Linien) er der tale om ca. 3 mio. tons i 2005, som primært udgøres af lastvognstrailere. Den forventede udvikling i antallet af enheder, der transporteres med Mols-Linien på Kalundborg-Århus ruten, er beskrevet i tabel 19.2 nedenfor (Masterplan Kalundborg Havn, 2006a,b). Lav prognose Færgegods (enheder) * Personbiler Busser Lastvogne u. hænger Lastvogne m. hænger Sættevogne m. forvogn Sættevogne u. forvogn Campingvogne Subtotal Vækstrate % 3,1 1,9 7,9 2,0 2,0 2,0 Middel prognose Færgegods (enheder) * Personbiler Busser Lastvogne u. hænger Lastvogne m. hænger Sættevogne m. forvogn Sættevogne u. forvogn Campingvogne Subtotal Vækstrate % 3,1 3,2 22,2 3,0 3,0 3,0 Høj prognose Færgegods (enheder) * Personbiler Busser Lastvogne u. hænger Lastvogne m. hænger Sættevogne m. forvogn Sættevogne u. forvogn Campingvogne Subtotal Vækstrate % 3,1 5,9 28,1 4,0 4,0 4,0 Tabel 19.2: Resumé af trafikprognose for Mols-Linien 250

253 Antallet af overførte enheder lastbiler/løstrailere afspejler, at Kalundborg Havn løfter en betydelig rolle i forhold til infrastrukturen mellem Øst- og Vestdanmark ikke mindst i forhold til godsbetjening af Jylland nord for Horsens. Motorvejsnettet er samtidig i stigende grad belastet af den tunge lastvognstrafik. Vejdirektoratet har tilkendegivet, at der er kapacitetsproblemer bl.a. i Trekantområdet. Forventningen er, at kapacitetsproblemerne vil være voksende; og derfor at det vil være transportøkonomisk attraktivt at øge godsomsætningen via Kalundborg-Århus. De strammere regler på transportområdet vedrørende chaufførernes køre-/hviletider, arbejdstidsregulativet og lignende er også en væsentlig forudsætning for udviklingen mht. lastvogne og løstrailere. Hertil kommer, at løstrailere i stigende omfang set i en transportkædebetragtning har betydning for distributionen af dagligvarer. Samfunds- og miljøøkonomisk har det betydning, at sejltiden for Kalundborg-Århus færgeruten kan formindskes med minutter pr. afgang, og at der kan ske en hurtigere losning/lastning. En af de positive konsekvenser er, at regulariteten kan øges, og at der kan indsættes større færger. Desuden reduceres generne i inderhavnen, hvor der nu skal tages vidtgående hensyn til færgedriften. Det har betydning i forhold til såvel skibstrafikken som fritidssejlere. Dette indebærer endvidere en markant trafikal aflastning, som ændrer trafikafviklingen ad Østre Havnevej radikalt. Tilsvarende gælder også for Sydhavnsvej. Alt andet lige vil det have en positiv effekt på trafiksikkerheden og en positiv effekt i form af reduceret trafikstøj og udledning af bilos. I 2005 blev der overført ca lastbiler/løstrailere. Det svarer til ca lastbilsenheder (det statistiske begreb enheder for lastbiler, trailere og anhængere, hvor f.eks. en trailer defineres som 2 enheder). Det forventes øget frem til 2010, svarende til ca lastbiler/løstrailere (svarende til ca enheder). Frem til 2015 forventes det afhængigt af vækstrate yderligere øget til ca lastbiler/løstrailere (svarende til ca enheder). Den øvrige mængde af gods her primært bulk forventes at stige fra ca t pr. år (2005) til ca t pr. år (2015). I transportkæden forventes alt gods til/fra havnene transporteret af lastbiler. 251

254 Øvrige socioøkonomiske aspekter I dette afsnit vurderes den socioøkonomiske betydning af de miljømæssige påvirkninger forbundet med fiskeriet, de rekreative muligheder og herlighedsværdien for Kalundborg by Fiskeriet Udflytningen af Mols-Linien til Vesthavnen vurderes ikke til at have væsentlig negativ indvirkning på erhvervs- og fritidsfiskeriet i området. Fiskeriet i området ved Ny Vesthavn begrænser sig til lidt rusefiskeri foretaget af lokale fritidsfiskere. Det vurderes derimod, at udflytningen af færgetrafikken vil give mindre trafik i de indre havnefarvande, hvilket dermed vil give bedre sejladgang til og fra fiskerihavnen og de to lystbådehavne i området Rekreative muligheder I forbindelse med anlægget af Ny Vesthavn inddrages strandarealer, der på nuværende tidspunkt er offentligt tilgængelige. Inddragelsen vurderes imidlertid ikke at have væsentlig betydning for de rekreative muligheder, ligesom der ikke vurderes at ske væsentlig påvirkning af lokalområdets grønne områder. Der vil være tale om en mindre reduktion af den kyststrækning, der er til rådighed som badestrand og opholdsareal. Da der imidlertid i forvejen er tale om arealer på bagsiden af et industriområde med større virksomheder, og da Røsnæshalvøen tilbyder store strækninger, der i dag anvendes som de mest attraktive badestrande, vurderes det ikke at have indflydelse på de rekreative muligheder i målbar grad. Med den foreslåede flytning af Mols-Linien vil der ske en mærkbar nedsættelse af påvirkningen af vandarealet øst for Gisseløre. Med havneudvidelsen vil det være oplagt at undersøge, hvorvidt der i forbindelse med en udbygning af faciliteter for vandsportsklubberne kan ske en sammentænkning uden at skabe grundlag for kolliderende interesser på vandet. Roklubben anvender ofte Asnæssiden som ro-farvand for omtrent halvdelen af klubbens ture, idet der generelt er mere læ på denne side. Denne anvendelse vil blive direkte berørt af den nye vesthavn. Stranden ved Gisseløre vil med havnen forekomme som beliggende over for en industrihavn og vil nedsætte områdets attraktive herlighedsværdi Herlighedsværdien for Kalundborg by Udgangspunktet for ønsket om at udvide området udlagt til havneformål er en konstatering af, at der på nuværende tidspunkt er utilstræk- 252

255 kelige arealer i forhold til efterspørgslen. Samtidig er der ved en havneudvidelse og dermed mulighed for flytning af aktiviteter nogle væsentlige miljømæssige forbedringer for Kalundborg by i sigte. Med den ændrede lokalisering af Mols-Linien vil der opstå en mulighed for at tilføre byen nye kvaliteter i relation til detailhandel og bymiljø KUMULATIVE EFFEKTER I vurderingen ovenfor er medtaget potentielle udviklingsmuligheder for hele Kalundborg Havn i forbindelse med anlæg af en Ny Vesthavn. 253

256 254

257 20 Kumulative effekter I dette afsnit beskrives kumulative effekter i forhold til etablering af Ny Vesthavn. Ved kumulative effekter forstås effekter af flere forhold, der samlet set giver en større miljøpåvirkning. Det kan enten være forskellige typer af miljøpåvirkninger, som følge af projektet, eller det kan være andre projekter/anlæg, der sammen med det aktuelle projekt giver en samlet større miljøpåvirkning. Beskrivelsen er opdelt i de emner, som VVM-vurderingerne har behandlet LANDSKAB OG KULTURHISTORIE Den kumulative effekt af Ny Vesthavn beliggende sammen med Asnæsværket og Statoil raffinaderiet vil forstærke oplevelsen af tekniske anlæg i området. Modsat gør netop tilstedeværelsen af Asnæsværket den landskabelige påvirkning relativt mindre, idet det bedre kan forsvares rent landskabeligt at etablere store tekniske anlæg i områder, der i forvejen er påvirket af andre tekniske anlæg. Dette set i forhold til en alternativ etablering af et havneanlæg i uforstyrret natur eller tæt på uforstyrrede sammenhængende landskabs kulturmiljøer VISUALISERING Sammen med Asnæsværket og Statoil udgør det nye havneanlæg en relativt større landskabelig påvirkning sammenlignet med situationen i dag, idet udbredelsen af de tekniske anlæg bliver større og derved også oplevelsen af tekniske anlæg i området. Tilstedeværelsen af Asnæsværket i umiddelbar nærhed gør på den anden side den visuelle påvirkning relativt mindre, idet det er mere hensigtsmæssigt at placere det nye havneanlæg i et område, hvor der i forvejen er en stor påvirkning fra tekniske anlæg. Visualiseringerne viser, at navnlig oplevelsen af kystlandskabet vil blive reduceret. Udsigten til den modstående kyst vil blive reduceret fra området bag det nye havneanlæg (Lerchenborgområdet), men specielt oplevelsen af den eksisterende kyst (sydkyst) set fra nordsiden af fjorden vil blive forringet. Om natten vil lyset fra det nye havneanlæg sammen med lyset fra Asnæsværket og byen som helhed begrænse kigget ud i mørket. Dette er tydeligst fra nordsiden af Kalundborg Fjord. 255

258 20.3 NATUR De tre anlægsfaser faser er så adskilte i tid, at de kan betragtes som isolerede begivenheder i forhold til påvirkninger i form af forstyrrelser ved støj og anden anlægsaktivitet samt ophvirvlet gytje/organisk materiale fra udgravningsarbejdet. Tabet af habitat for fugle vil vokse fra fase I-III, og her vil effekten være kumulativ, men er samlet set vurderet som mindre og kræver ikke afværgeforanstaltninger. Der er ikke p.t. planlagt andre større anlægsprojekter i Kalundborg Fjord samtidig med en Ny Vesthavn. Der er derfor ikke medtaget andre projekter til vurdering af kumulative effekter FRILUFTSLIV Der er ikke kendskab til andre projekter, som vil kunne medføre kumulative effekter i forhold til friluftsliv. Dette gælder både for aktiviteter på landjorden og på søterritoriet TRAFIK Den generelle udvikling i trafikken er i sig selv kumulativ. Det skal forstås på den måde, at den tekniske udvikling inden for transport, samfundsudvikling og økonomisk udvikling i Danmark og Europa mv. er bestemmende for, hvordan udviklingen i trafikmængder ændrer sig på landsplan. Der er i denne analyse brugt en trafikprognose udarbejdet af Vejdirektoratet, hvor trafikken fremskrives med 1,5 % om året. Prognosen bygger på tidligere års udvikling. Der er således indregnet bedste bud på fremtidens trafik. Denne udvikling er derfor uafhængig af, om Ny Vesthavn bliver anlagt. Ud over denne generelle udvikling udvikler Kalundborg sig også eksempelvis i form af nye byområder, store boligprojekter, storcenter eller andre handelsudvidelser. En eventuel realisering af projekter som de nævnte vil have betydning for trafikken i Kalundborg, men er ikke medregnet i denne VVM-redegørelse. En generel forøgelse i trafikmængden vil forekomme, uanset om Ny Vesthavn anlægges. Det vurderes, at anlæggelse af Ny Vesthavn samtidig vil fremme udvikling af færgetrafik til/fra den ny havn, der vil muliggøre en forøgelse i trafikken relateret til Mols-Linien. Den Ny Vesthavn vil også have en positiv effekt på reducering af trafik gennem Kalundborg midtby, hvor man til gengæld kan forvente, at den øvrige trafik grundet den generelle udvikling nævnt ovenfor vil forøges tilsvarende. 256

259 20.6 STØJ I beskrivelsen af virksomhedsstøj har alle støjkilder, som er vurderet at være betydende for støjniveauet i de berørte områder, været inddraget. Dermed tages hensyn til den kumulative effekt. Ved beregning af det eksisterende støjbidrag i Kalundborg midtby er der kun foretaget beregninger for Mols-Linien. Mange af aktiviteterne på den eksisterende havn foregår kun få gange om året og ikke samtidig, f.eks. korntørring, flishugning, rangering og losning. Til gengæld er Mols-Linien i drift 365 dage om året, så ved kun at se på støjen fra Mols-Linien i midtbyen ser vi på den normalt forekommende situation, der repræsenterer støjbelastning dage om året. Ved beregning af det fremtidige støjbidrag ved Kalundborg Ny Vesthavn er støjbidrag fra Asnæsværket og Statoil er ikke indregnet, fordi bidraget herfra jfr. figur 11.5 ligger mere end 10 db(a) under støjbidraget fra den nye havn og derfor ikke vil give anledning til en forøgelse af det samlede støjbidrag. I beskrivelsen af trafikstøj er al nuværende trafik og en generel trafikstigning inden for vurderingsperioden (frem til år 2025) indregnet. Derved beskrives den samlede støj fra trafik. Der er ikke kendskab til større enkeltprojekter inden for planperioden, som vil medføre kumulative effekter ANDRE MILJØFORHOLD Der er ikke kendskab til andre enkeltprojekter, som vil kunne medføre kumulative effekter i forhold til luft, vand eller jord. Grundet en lav påvirkningsgrad vurderes det, at der ligeledes ingen risiko er for kumulative effekter KYSTMORFOLOGI, VANDUDSKIFTNING OG SEDIMENTSPRED- NING Der er ikke kendskab til andre projekter i anlægsperioden, der kan give anledning til kumulative effekter. Eventuelle anlægsarbejder eller oprensninger andetsteds i farvandet omkring Kalundborg Fjord vurderes ikke at kunne medføre kumulative effekter. Dette er begrundet i det relativt begrænsede område, der vil blive berørt af anlægsarbejderne i forbindelse med etablering af Ny Vesthavn MARINBIOLOGISKE FORHOLD De tre anlægsfaser faser er så adskilte i tid, at de kan betragtes som isolerede begivenheder i forhold til påvirkninger i form af sedimente- 257

260 ring, opslæmmet materiale i vandet samt iltsvindsproblematikken. Tabet af habitat (for fisk, ålegræs, bundfauna mm.) vil vokse fra fase til fase, og her vil effekten være kumulativ, men er samlet set vurderet som mindre og kræver ikke afværgeforanstaltninger. Der er ikke planlagt andre større anlægsprojekter i Kalundborg Fjord samtidig med den Ny Vesthavn. Der er derfor ikke medtaget andre projekter til vurdering af kumulative effekter SKIBSTRAFIK Skibstrafikken vil øges som følge af etablering af Ny Vesthavn. Der er ikke kendskab til andre projekter, som vil give anledning til en væsentlig forøgelse af skibstrafikken. Der vurderes således ikke at være kumulative effekter MARINARKÆOLOGI Der er ikke kendskab til projekter eller undersøgelser, der kan give anledning til kumulative effekter SOCIOØKONOMISKE FORHOLD Vurdering af de socioøkonomiske forhold vedrører netop forhold, der kan give en kumulativ effekt. Nye arbejdspladser i forbindelse med Ny Vesthavn vil resultere i en merbeskæftigelse hos underleverandører, detailhandel m.v. Disse forhold er inddraget i vurderingen af de socioøkonomiske forhold. Det er vurderet, at flytningen af Mols- Linien sammenholdt med etablering af Ny Vesthavn vil have en positiv effekt på beskæftigelse og indtjening for byen. Samtidig vil der med udflytningen af Mols-Linien åbnes mulighed for anvendelse af de gamle færgearealer til en anden anvendelse, der vil kunne give et løft til Kalundborg by. 258

261 21 Afværgeforanstaltninger og forslag til overvågningsprogram Overvejelser angående afværgeforanstaltninger er nærmere beskrevet i dette kapitel. Man kan vælge at iværksætte afværgeforanstaltninger for at mindske miljøpåvirkninger. Som led i arbejdet med VVM-redegørelsen er der identificeret en række afværgeforanstaltninger, der anbefales iværksat. Disse foranstaltninger er beskrevet i afsnit Desuden er der forslag til afværgeforanstaltninger, som på langt sigt kan overvejes iværksat, hvis der opstår behov. Disse foranstaltninger er ligeledes beskrevet i afsnit Den nærmere redegørelse for effekten af afværgeforanstaltningerne er anført i VVM-rapportens delafsnit under Afværgeforanstaltninger. Endelig præsenteres i afsnit 21.2 forslag til program for overvågning af miljøpåvirkninger ved projektet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Beplantningsbælte Der anbefales etableret et beplantningsbælte på den sydlige skråning langs adgangsvejen til den Ny Vesthavn. Beplantningsbæltet bør videreføres langs havneanlæggets vestlige afgrænsning ned til stranden. Beplantningens sammensætning og opbygning bør aftales med myndighederne før anlæg af området. I lokalplanforslaget (lokalplan 500 for Kalundborg Ny Vesthavn) angives et bælte på 20 m bredde. Beplantningen kan bl.a. sammensættes med danske hjemmehørende arter, som også er almindelige på Asnæshalvøen. Det forventes, at dette beplantningsbælte vil kunne fungere som spredningskorridor for faunaen i området og samtidig tilføre området nye levesteder for nogle af arterne. Beplantningsbæltet afbøder således for nogle af de miljøpåvirkninger, der naturligt følger af at konvertere et natur- og landbrugsareal til havneformål. 259

262 Beplantningsbæltet vil desuden mindske synligheden af anlæggene. Etableringen af beplantningen vil have en effekt i forhold til oplevelsen af anlæggene langt fra (fjernzonen) og dermed anlæggenes visuelle påvirkning af landskabet. Ligeledes bør beplantningen etableres, så den tilgodeser oplevelsen fra det nære landskab omkring anlæggene Placering af bygninger ud fra funktion og visuel påvirkning Hvis det er foreneligt med de funktionelle krav bør de forskellige bygningselementer placeres på en hensigtsmæssig måde for at minimere den visuelle påvirkning, så de ikke bliver så synlige i landskabet, set fra sydsiden omkring Lerchenborg. Ligeledes bør udsigten fra den modstående kyst, om muligt indtænkes, idet store sammenhængende lagerbygninger normalt kan placeres i havnefronten med oplag af massegods bagved på havneområdet i læ af bygningskroppe. Tilsvarende vil de største bygninger/tanke normalt blive placeret i den midterste del af havneområdet Tilpasning af projektområde I forbindelse med den indledende projektering er anlægsområdets udformning blevet ændret, således at en beskyttelseszone på 100 m omkring gravhøjen vest for anlægsområdet respekteres Arkæologiske prøvegravninger Før anlægsarbejdet igangsættes, vil der blive udført arkæologiske prøvegravninger. Prøvegravninger skal kortlægge potentielle fortidsminder og registrere mulige kulturhistoriske fund. Hvis der sker væsentlige fund, kan prøvegravningerne efterfølges af egentlige arkæologiske udgravninger, således at bevaring af potentielle fortidsminder kan sikres Uddybningsfartøj Bundudskiftning/udgravning af områder med gytje vil blive foretaget med et suge-/skæreuddybningsfartøj, hvorved spild af ophvirvlet organisk materiale til Kalundborg Fjord begrænses mest muligt. Dette vil være mest skånsomt over for miljøpåvirkninger af flora og fauna i fjorden Akustiske marsvin- og sælskræmmere Afværgeforanstaltninger over for effekten af støj på sæler og marsvin i forbindelse med nedvibrering af spuns anbefales at omfatte brug af akustiske marsvin- og sæl-skræmmer, som typisk anbringes på ramningsfartøjet og startes omkring ½ time før start på spunsning. Udstyret udsender lyde med høj frekvens, som skræmmer dyrene væk. 260

263 Den endelige procedure for anvendelse af udstyret vil blive fastlagt forud for anlægsarbejdet, herunder sikring af at marsvin eller sæler bortskræmmes fra inderfjorden såvel som fra anlægsområdet Støvdæmpning I anlægsfasen kan der opstå støvdannelse ved håndtering af støvende materialer. Eventuel omfattende støvdannelse anbefales dæmpet med vand, således at der ikke påføres omgivelserne støvgener Gang- og cykelsti Som afværgeforanstaltning i forbindelse med reduceret adgang til kysten vil der blive etableret en sti langs den sydlige udkant af havneområdet: Som det fremgår af lokalplanforslaget (forslag til Lokalplan 500 for Kalundborg Ny Vesthavn), vil der blive etableret en kombineret cykel-gangsti langs adgangsvejen til færgehavnen (fra den nuværende afslutning af Asnæsvej og frem til indkørslen til færgehavnen). Herfra etableres der en grussti langs den sydlige og vestlige side af færgehavnen frem til stranden vest for havnen. Der etableres desuden en parkeringsplads ved indkørslen til færgehavnen, så besøgende kan parkere og derfra fortsætte til fods til stranden langs den nye sti, jfr. figur Figur 21.1 Kortet viser projektområdet og det omgivende landskab med forslag til nye stier og alternativ linieføring af eksisterende ruter Omlægning af Sjællandsleden Sjællandsledens rute anbefales ændret senest, når fase 2 påbegyndes. I stedet for at gå ned til kysten øst for den nye havn, som den gør nu, kan den enten følge Asnæs Skovvej forbi Lerchenborg eller fortsætte 261

264 ad de nyetablerede stier langs vejen til færgeterminalen og videre til stranden vest for terminalen. Herfra kan man fortsætte langs kysten til Forskov og følge vejen op langs Forskov (østlige side) til Asnæs Skovvej, hvorfra man kan fortsætte ad den oprindelige rute, jfr. figur Naturforhold på land Som erstatningsbiotop for nedlæggelse af den kunstigt anlagte 3 sø, kan Kalundborg Kommune stille krav om, at der anlægges en ny sø af tilsvarende størrelse umiddelbart vest for Ny Vesthavn. Der gøres opmærksom på, at anlæg af en ny kunstig sø vil kræve dispensation fra Miljøcenter Roskilde i forhold til strandbeskyttelseslinjen samt en gravetilladelse fra Kalundborg Kommune. Hvis søen anlægges i strandoverdrevet, som er 3 beskyttet, vil det også kræve dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. De endelige afværgeforanstaltninger vil blive aftalt med myndighederne Ny teltplads Som afværgeforanstaltning i forhold til tabet af Lerchenborg teltplads (i tilknytning til Sjællandsleden) kan det overvejes at etablere en ny teltplads på nord- eller sydkysten af Asnæs Trafik - Anlægsfasen Inden anlægsfasen for Ny Vesthavn vil der blive foretaget en undersøgelse af det signalregulerede kryds Hareskovvej/Asnæsvej og vejstrækningen på Asnæsvej, hvor potentielt farlige lokaliteter i anlægsfasen kan identificeres. Herefter kan der foretages eventuelle afværgeforanstaltninger Trafik på Asnæsvej I 2025 forventes der biler i døgnet på Asnæsvej, hvoraf en stor andel er lastbiler. Hvis der ikke er foretaget andre trafikomlægninger i området inden år 2025, anbefales det at overveje forbedring af forholdene for de bløde trafikanter. Det kunne evt. ske ved at videreføre den dobbeltrettede fællessti, så den også dækker den østlige strækning af Asnæsvej hen til krydset Hareskovvej/Asnæsvej Trafikafvikling i krydset Hareskovvej/Asnæsvej De gennemførte kapacitetsberegninger for krydset viser, at trafikken i 2025 kan bryde sammen i krydset om eftermiddagen. Denne situation er ikke en direkte følge af etableringen af Ny Vesthavn, idet der ligeledes vurderes at ville være trafiksammenbrud i krydset som følge af den generelle trafikstigning under de nuværende forhold. Det må således forventes, at kommunen under alle omstændigheder overvejer reguleringer/ændringer af krydset inden

265 Støj fra anlægsarbejder Anlægsarbejder skal anmeldes til kommunen inden de igangsættes. Kommunen kan i den forbindelse meddele påbud om overholdelse af nærmere fastsatte støjgrænser samt eventuelle afhjælpende foranstaltninger, hvis det vurderes, at der er behov for det. Det er vurderet, at det kun vil være ved Asnæs Skovvej 10 og 12, at der er risiko for at støjgrænserne overskrides i anlægsperioden. Overskridelsen vil kun forekomme i aftenperioden. Risikoen for en overskridelse af støjgrænserne er størst ved aktiviteter i den sydøstligste del af området, hvor afstanden til Asnæs Skovvej 10 og 12 er mindst. Mulige afværgeforanstaltninger kan være begrænsninger på støjende aktiviteter i aftenperioden eller etablering af midlertidige støjvolde Virksomhedsstøj Det vil være den enkelte virksomheds ansvar, at overholde de til en hver tid gældende støjvilkår ifølge lovgivningen. Dette kan enten være i form af vilkår i en miljøgodkendelse eller påbud, der kan meddeles fra Kalundborg Kommune, hvis dette vurderes nødvendigt. Afstanden mellem Ny Vesthavn og Asnæs Skovvej 10 og 12 er visse steder kun 100 meter. Det kan ved etablering af virksomheder tæt på Asnæs Skovvej 10 og 12 blive nødvendigt med afværgeforanstaltninger. Der vil være forskellige muligheder for at nedbringe støjbelastning fra virksomheder, som begrænsning af virksomhedernes støjende aktiviteter, støjdæmpning af anlæg, støjdæmpning med støjvolde eller indretning af virksomhederne så støjende aktiviteter foregår i læ bag bygninger. Havneudvidelsen sker over en årrække, og der vil i forbindelse med etablering af den enkelte virksomhed, kunne foretages de nødvendige afværgeforanstaltninger afhængig af de aktuelle forhold. Afstanden til øvrige boliger er så stor, at det må forventes at såfremt den enkelte virksomhed overholder 70 db(a) i skel vil støjgrænserne også kunne overholdes ved boligerne Trafikstøj Langs Asnæsvej og Hovvejen vil støjbelastningen i år 2025 være forøget med op til 5 db(a). For den vestligste del af Asnæsvej øges støjniveauet med ca. 11 db(a). Beregningerne er foretaget under forudsætning af, at der ikke sker væsentlige omlægninger af trafikken omkring Kalundborg by for eksempel ved etablering af nye veje. Ifølge gældende lovgivning skal der etableres støjdæmpende foranstaltninger ved nyanlæg af veje, hvis trafikstøjen ved boliger overstiger 55 db(a). De nye veje der anlægges ved Ny Vesthavn vil ikke give anledning til at nogle boliger påføres et støjniveau over 55 db(a). 263

266 Da den øvrige støjbelastning udelukkende skyldes en øget trafik på det eksisterende vejnet er der i henhold til gældende lovgivning ingen forpligtigelse til at udføre afværgende foranstaltninger. En potentiel afværgeforanstaltning kunne dog være etablering af en støjskærm mellem vejene og de nærmeste beliggende boliger, for eksempel vil en 2 meter høj støjskærm give en dæmpning på ca. 4 db(a) FORSLAG TIL OVERVÅGNINGSPROGRAM I dette afsnit præsenteres forslag til program for overvågning af miljøpåvirkninger ved projektet. Det er generelt en forudsætning, at gældende lovgivning følges ved udførelse af den planlagte havneudvidelse, ligesom der i myndighedernes administration af lovgivningen inden for bygge- og anlægsområdet ligger en række tilsynsbeføjelser. Der er således allerede en lang række miljøforhold, der løbende vil blive overvåget, som følge af myndighedernes tilsynsforpligtelser og løbende overvågning af miljøtilstanden Trafik Det foreslås, at der foretages en løbende overvågning og vurdering i udviklingen i trafikken (kapacitet, uheld m. v.) på Asnæsvej samt krydset Hareskovvej/Asnæsvej. Opmærksomheden bør specielt henledes på kapacitetsproblemer i spidsbelastningssituationer (eftermiddag) samt uheld med bløde trafikanter involveret Virksomhedsstøj Kommunen fører tilsyn med færgehavnen og de øvrige virksomheder på havnen i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Såfremt det vurderes, at der opstår støjgener i forbindelse med havnedriften, kan kommunen meddele påbud om afværgeforanstaltninger. Det vurderes dog ikke, at der er behov for en systematisk overvågning af f.eks. støjforholdene. 264

267 22 Projektets miljøpåvirkninger Dette afsnit indeholder en samlet oversigt for de identificerede miljøpåvirkninger i anlægsfase og driftsfase ved etablering af Ny Vesthavn LANDSKAB I anlægsfasen konverteres 28 ha landbrugsjord og naturområde til nyt havneområde. Det medfører, at en række landskabselementer bliver påvirket eller fjernet. Stranden og kystskrænten med de gamle træer samt dele af beskyttede og ubeskyttede diger og strandoverdrev forsvinder inden for projektområdet. Dette vil betyde en forringelse af landskabsoplevelsen og de visuelle kvaliteter, herunder vil oplevelsen af kystlinien og vandfladen reduceres. Asnæsværket og raffinaderiet er allerede meget synlige elementer i landskabet, hvilket medvirker til, at forstyrrelsen bliver mindre markant, end hvis der havde været tale om nye anlæg i et mere uforstyrret landskab. Den nye havn vil være synlig og udgøre en visuel barriere i landskabet på trods af en landskabelig bearbejdning med en skærmende beplantning. Udsynet over vandet vil være reduceret, og kontakten mellem landbrugslandet og vandet/kysten vil være brudt. Området vil blive yderligere adskilt fra kysten, og Lerchenborgs i forvejen klemte placering i et åbent landskab præget af industrivirksomheder, vil blive forstærket. Udsigten over fjorden vil ændres i store dele af det åbne landskab syd for projektområdet, dog kun i begrænset omfang for de besøgende på selve Lerchenborg, hvor udsigten mod nord i dag er begrænset af beplantning og bygninger på Lerchenborg. Samlet vurderes forstyrrelsen af landskabet at give anledning til en moderat påvirkning, som det ville være ønskeligt at afværge i det omfang, det er muligt. Navnlig oplevelsen af kystlinien, tilknytningen til vandet og oplevelsen af den modstående kyst er værdier, der vil blive reduceret i området. Det er vanskeligt at afværge følgerne, dog kan anlæggenes landskabelige forankring søges styrket f.eks. ved brug af beplantning langs adgangsvejen KULTURHISTORIE Ved etablering af Kalundborg Ny Vesthavn vil oplevelsen og udstrækningen af herregårdslandskabet i lokalområdet blive reduceret. 265

268 Desuden vil det være nødvendigt at nedlægge 300 m beskyttet dige inden for anlægsområdet. Landskabet i området kan ikke isoleret betragtes som et herregårdslandskab, idet landskabet rummer store kontraster mellem to tidsperioders landskabsudnyttelse og kulturhistorie. Dels herregårdlandskabet omkring Lerchenborg, med karakteristiske elementer som alléer, gamle hegn og store dyrkningsflader. Dels det tekniske landskab omkring Asnæsværket, Danmarks største kraftværk, og olieraffinaderiet med siloer, skorstene og master. Det beskyttede dige inden for anlægsområdet udgør som et isoleret element en vigtig del af Lerchenborgs kulturhistorie, men oplevelsen af Lerchenborgs samlede kulturmiljø er ikke længere intakt. Landskabet, som diget optræder i, er sammensat og i høj grad præget af de tekniske anlæg, hvilket deler karakteren mellem det industrielle og det historiske landskab. Ved etablering af Ny Vesthavn vil påvirkningen af de kulturhistoriske værdier være uundgåelige. Nedlæggelse af diget er en forudsætning for at kunne gennemføre projektet. Etableringen af Ny Vesthavn vil påvirke herregårdslandskabets kulturhistorie og vil være en fortsættelse af den udvikling, der har præget den industrielle del af områdets kulturhistorie. Samlet vurderes der at være tale om en moderat påvirkning, som det ville være ønskeligt at afværge i det omfang, det er muligt VISUALISERING Det nye havneanlæg vil fra alle sider, hvor anlæggene betragtes hen over vandfladen, være meget synlige. Der vil, når anlæggene betragtes over vandfladen, ikke være mulighed for at sløre deres påvirkning visuelt, og anlæggene vil udgøre en stor visuel påvirkning af kystlandskabet og det bagvedliggende dyrkningslandskab. Anlægget vil være synligt overalt fra nordkysten ved Kalundborg, hvor der er kig ud over vandet mod Ny Vesthavn. Fra disse vinkler vil Asnæsværket dog fortsat være det dominerende element i landskabet. Hvor anlæggene betragtes fra syd og vest er der større mulighed for at indpasse og sløre anlæggene visuelt ved hjælp af beplantning. Desuden vil terrænforholdene være med til at sløre dele af anlæggene, der i en vis udstrækning vil være skjult bag bakkerne. Det vil hovedsagelig være de højeste elementer som kran og højtanke, der vil være synlige. De visuelle konsekvenser i området tæt på det nye havneanlæg vil hovedsageligt være, at landskabet og Lerchenborg vil blive yderligt adskilt fra kysten, og godsets i forvejen klemte placering ved 266

269 Asnæsværket vil blive yderligere forstærket. Visualiseringerne viser også, at højtanke i den østlige del af massegodshavnen vil blive meget dominerende, hvorimod den visuelle påvirkning fra højtanke i midten eller i den vestlige del af havnen vil være væsentligt mindre. Samspillet til de eksisterende anlæg ved Asnæsværket er medvirkende til, at anlægget opleves i direkte tilknytning til de eksisterende havneanlæg. Asnæsværket og raffinaderiet ligger allerede som meget synlige elementer i landskabet, når de betragtes hen over vandfladen, hvilket betyder, at udbygningen derfor er en relativt mindre belastning, end hvis havneanlægget lægges ud i et område uden eksisterende tekniske anlæg. Asnæsværket og det nye havneanlæg er i den samlede udbredelse forøget, hvilket bevirker en større visuel påvirkning af landskabet. Dette opleves navnlig ved, at bygrænsen og overgangen til det åbne land forrykkes fra mange fotostandpunkter ved, at det nye anlæg rykkes længere mod vest. Dette gør sig ligeledes gældende i natsituationen, hvor lyset fra anlægget vil være tydeligt. Anlægget vil med dets lyspåvirkning rykke den visuelle grænse af byen længere ud i det åben land ved, at lyset fra de nye anlæg vil være synligt fra flere fotovinkelsteder, specielt fra nordsiden af Kalundborg Fjord. Den visuelle påvirkning af landskabet vil derfor være tydelig, både i dagslys og om natten. Samlet vurderes der at være tale om en moderat påvirkningsgrad, hvor der ved detailplanlægningen bør overvejes at indarbejde afværgeforanstaltninger. Dette kan hvis muligt ske ved, at de forskellige bygningselementer placeres på en hensigtsmæssig måde for at minimere den visuelle påvirkning, så de ikke bliver så synlige i landskabet, set fra sydsiden omkring Lerchenborg. Højtanke på op til 50 m vil være synlige over et større område. For eksempel forventes det, at højtankene vil kunne ses helt fra Slagelse. I forhold til højtankene vurderes forstyrrelsen derfor at være vigtig for regionale interesser, men graden af forstyrrelse af de visuelle forhold vurderes at være lav. Sandsynligheden er høj og forstyrrelsen vil være permanent, Vurderet på det regionale niveau er der således tale om en moderat påvirkningsgrad NATURFORHOLD PÅ LAND Flora Miljøpåvirkningerne i forhold til vegetationen vil primært relatere sig til anlægsfase I og fase II, der vil resultere i, at projektområdet konver- 267

270 teres til anden anvendelse, og alle beskyttede lokaliteter, og den tilknyttede flora inden for projektområdet vil forsvinde. Generelt er floraen præget af almindelige og vidt udbredte arter. Den mest særprægede vegetation inden for projektområdet er skoven på kystskrænten, dels fordi den rummer gamle træer og har naturskovspræg, dels fordi den visse steder vokser helt ned til strandkanten og på korte strækninger giver kysten et oprindeligt udseende. Det er således de strukturelle og landskabelige værdier snarere end de botaniske værdier, som går tabt ved gennemførelsen af det foreslåede projekt. Områder med 3 strandenge samt en del af et overgroet beskyttet stendige skal nedlægges, da de ligger inden for projektområdet. Der er udelukkende fundet almindeligt forekommende arter på strandoverdrevene samt på og langs det beskyttede stendige. Forstyrrelsen for vegetationen og naturtyperne i projektområdet er høj, men da der i umiddelbar nærhed af projektområdet findes en række lignende biotoper samt et større 3 strandoverdrev med lignende artssammensætninger, vil plantearterne ikke forsvinde fra området, og samlet vurderes der at være tale om en moderat negativ påvirkning af floraen og naturtyperne inden for projektområdet. Påvirkningen vil ikke have betydning for de enkelte plantearters overlevelse og generelle udbredelse. Der er udelukkende registreret almindeligt forekommende arter, som fortsat vil være talrige på Asnæshalvøen efter anlæg af Ny Vesthavn. Påvirkningen på de enkelte plantearters overlevelse og generelle udbredelse vurderes derfor til ubetydelig Fauna Miljøpåvirkningerne i forhold til padder, krybdyr, flagermus og vandhulsinsekter vil primært relatere sig til anlægsfase I og fase II, der vil resultere i, at projektområdet konverteres til anden anvendelse. Faunalokaliteterne inden for projektområdet vil derfor forsvinde. Påvirkningerne inden implementering af afværgeforanstaltninger er skematisk vist herunder. 268

271 Art Vurderet påvirkningsgrad Padder Skrubtudse Ubetydelig påvirkning Stor vandsalamander Mindre påvirkning Lille vandsalamander Mindre påvirkning Krybdyr Markfirben Moderat påvirkning på lokale kolonier Mindre påvirkning på arten som helhed Skovfirben Moderat påvirkning på lokale kolonier Mindre påvirkning på arten som helhed Snog Mindre påvirkning på lokale kolonier Ubetydelig påvirkning på arten som helhed Flagermus Moderat påvirkning Vandhulsinsekter Mindre påvirkning Tabel 22.1: Vurdering af påvirkningsgrad Efter implementering af afværgeforanstaltninger vil der kun være mindre eller ubetydelige tilbageværende effekter på fauna. Det vurderes, at der ikke vil være nogen signifikant påvirkning på beskyttede faunaarter. I driftsfasen vurderes, at der kan være en mindre påvirkning af padder og krybdyr, som kan blive overkørt af biler og lastbiler, hvis de bevæger sig ind på havneområdet. Påvirkningen anses for mindre eller ubetydelig. Der forventes ikke væsentlige påvirkninger af faunaen i området under driften af Ny Vesthavn Fugle På baggrund af den eksisterende viden konkluderes, at der ikke er observeret sjældne eller beskyttede fuglearter i området for Ny Vesthavn. Området anses ikke som et vigtigt område for store bestande af trækkende fugle. Det vurderes, at fuglelivet i projektområdet og i nærområdet til lands og på fjorden ud for projektområdet er begrænset til almindeligt forekommende arter, herunder bl.a. havfugle, dyk- og svømmeænder, samt spurvefugle, fasaner, agerhøns og lignende. De sidstnævnte med potentielle ynglepladser i krattet/skoven på kystskrænten. I vintermåneder med perioder med havis samles der dyk- og svømmeænder, specielt i den indre del af havnebassinet inden for Kalundborg Vildtreservat. Det vurderes, at fuglelivet i de nærmest belig- 269

272 gende internationale fuglebeskyttelsesområder ikke påvirkes ved anlæg af Ny Vesthavn. Området anses ikke som et vigtigt område for store bestande af trækkende fugle. Den østligste del af Ny Vesthavn vil ligge inden for Kalundborg Vildtreservat, hvor ca. 2½ ha bliver omdannet fra marint område til havneområde. Påvirkningen vurderes at være mindre eller ubetydelig på grund af det begrænsede areal, der påvirkes. Projektets gennemførelse vil påvirke fugle på raste- og fourageringspladser ude i fjorden negativt. Støj og anden aktivitet fra anlægsarbejdet i anlægsfasen vurderes at påvirke fugles adfærd og ophold i vandarealer ud for projektområdet. Påvirkningen anses for at være kortvarig og være begrænset til de enkelte anlægsfaser I-III. Projektets gennemførelse vil påvirke fugle på raste- og fourageringspladser inden for projektområdet negativt. Nedlæggelse af ålegræsområder inden for projektområdet vil påvirke fugle, der fouragerer i disse områder negativt. Påvirkningen anses for at være mindre, da tætheden af fugle i dag i området er relativt lav, og det forventes, at fuglene vil søge til andre lignende habitater umiddelbart vest for Ny Vesthavn. Den nedsatte sigtbarhed i vandet i forbindelse med uddybning kan påvirke fuglearter, der bruger synet, når de dykker efter føde. Det vurderes, at de vil søge til andre fourageringsområder inden for inderhavnen og måske også uden for havneområdet i perioden med nedsat sigtbarhed. Påvirkninger på fugle fra anlæg af Ny Vesthavn uden for projektområdet, primært som følge af forhøjede koncentrationer af opslæmmet materiale i vandet, er midlertidig og vurderes som mindre signifikant. Påvirkningen fra etablering af Ny Vesthavn inden for projektområdet er permanent og vurderes som signifikant og moderat. Påvirkningsgraden vurderes at være mindre eller ubetydelig, når reservatets udstrækning og de tilstedeværende fuglearter og bestande tages i betragtning. På land og inden for den landbaserede del af Ny Vesthavn vil arealer med kyst, strandoverdrev, sø 1, skrænten, skovbevoksningen og baglandet med vildtbælte og agerjord blive nedlagt og opfyldt med materiale. Fugle, herunder spurvefugle, agerhøns, fasaner og andre arter med opholds-, fouragerings-, og evt. ynglepladser i disse biotoper, vil fortrænges herfra i anlægs- og senere også i driftsfasen. 270

273 Der er ikke observationer af ynglende vandfugle langs projektområdets kyststrækning, på stranden eller i skoven/krattet på skrænten. Forekommende spurvefugle i kystskræntens krat/skov vil blive forstyrret og fortrængt fra biotoperne af anlægsaktiviteterne allerede i anlægsfasen og senere i driftsfasen. Fuglene vurderes at ville søge til andre nærved liggende egnede biotoper som f.eks. Forskov vest for Ny Vesthavn. Påvirkningen på landfugle vurderes som mindre eller ubetydelig, da der er tale om almindeligt forekommende arter, og der er rigeligt lignende habitater i nærområdet Samlet påvirkning af flora, fauna og fugle Påvirkningen er permanent på det terrestriske område og vurderes at give en mindre eller ubetydelig påvirkning. Der forventes ikke efter etablering af afværgeforanstaltninger at være signifikant negative miljømæssige effekter i forhold til påvirkning af flora og fauna og fugle. Der vil være en permanent positiv påvirkning på rastende og ynglende fugle i det nuværende havneområde, især i vinterperioden på grund af mindre færgetrafik TRAFIK I anlægsfasen vil der være øget trafik til projektområdet. Aktiviteterne vurderes at give anledning til en mindre, negativ påvirkning af kapaciteten på vejnettet samt af trafiksikkerheden for vejens brugere (specielt de bløde trafikanter). Afviklingen af øget trafik i anlægsfasen vurderes at udgøre en ubetydelig påvirkning for naboer (landbrug, industri og enkelte boliger). Ved etablering og drift af havneanlægget vil der være følgende ændringer i vejtrafikken. I Kalundborg midtby falder trafikken med godt pe i døgnet på Østre Havnevej og Sydhavnsvej. Dette svarer til en reduktion i trafikken på omkring 10 %. På Holbækvej forventes trafikken kun at falde med 200 pe, svarende til 2 %. I den sydlige del af Kalundborg på Asnæsvej sker den største ændring med en trafikstigning på pe, svarende til næsten en fordobling af trafikken på den østlige del af Asnæsvej og ca. en 10 dobling på vejens vestligste del. På Hovvejen stiger trafikken med pe, svarende til en stigning på omkring 50 %. På Slagelsevej stiger trafikken med 400 biler, svarende til en stigning på 3 %. I krydset Hareskovvej/Asnæsvej vil der være problemer med afvikling af trafikken i spidsbelastninger. Dette problem er dog ikke affødt af 271

274 etableringen af Ny Vesthavn, men ville ske under alle omstændigheder, når der tages højde for den generelle, fremtidige trafikudvikling til år Samlet vurderes der at være tale om en moderat påvirkning STØJ Støjen i anlægsfasen vil i boligområderne i Kalundborg by bidrage med mindre end 45 db(a) i dag- og aftenperioden og under 35 db(a) om natten. I nærheden af anlægsområdet er der kun få boliger. Kun ved to af disse boliger (Asnæs Skovvej 10 og 12) vil støjniveauet overstige de vejledende støjgrænser, og overskridelsen vil alene forekomme i aftenperioden. Ingen boliger vil opleve et støjniveau over 40 db(a) om natten. Samlet vurderes forstyrrelsen under anlægsarbejdet som middel ved Asnæs Skovvej 10 og 12 og lav ved de øvrige boliger og kun af betydning for lokale interesser (berørte boliger). Det er sikkert, at forstyrrelsen vil forekomme, og den vil være midlertidig, svarende til den samlede anlægsperiode for fase I-III på ca. 3 år, hvoraf uddybning med spandkædemaskine i natperioden vil vare ca. 2 måneder. Der er således tale om en mindre påvirkning af miljøet. Ændringerne i virksomhedsstøj vil resultere i et stigende støjniveau i nærområdet ved Ny Vesthavn, hvor der er få boliger. Samtidig vil der opnås en væsentlig reduktion af støjbelastningen i Kalundborg midtby ved en udflytning af Mols-Linien. Længere mod vest er der områder på nordkysten, herunder boligområder, hvor støjbidraget vil være forøget i forhold til den eksisterende situation. Der er dog tale om, at støjen fra det samlede anlæg giver anledning til et relativt lavt støjniveau på op til db(a). Områderne omkring Ny Vesthavn, hvor støjbelastningen vil stige, er meget spredt bebygget, og det er vurderet, at relativt få beboelser vil blive påvirket af betydende støj. I natperioden, som vurderes at være den støjmæssigt mest kritiske er støjniveauet ved to boliger (Asnæs Skovvej 10 og 12) beregnet til ca. 55 db(a), mens det samlede støjniveau i de berørte boligområder i Kalundborg by vil ligge på op til db(a) i natperioden. Kalundborg Kommune har i udkast til VVM-tilladelse stillet krav om, at det som led i detaillokalplanen for massegods- og containerhavnen skal sandsynliggøres, hvorledes den enkelte virksomhed via passende 272

275 zoneringer og/eller støjdæmpende foranstaltninger kan overholde de vejledende støjgrænser både ved enkeltboliger i det åbne land og ved boligområder i Kalundborg by. Det vil være den enkelte virksomheds ansvar at overholde de vejledende støjgrænser. Samlet vurderes forstyrrelsen fra drift af en fuldt udbygget Ny Vesthavn som middel ved Asnæs Skovvej 10 og 12 og lav ved de øvrige boliger og kun af betydning for lokale interesser (berørte boliger). Det er sikkert, at forstyrrelsen vil forekomme, og den vil være permanent. Overordnet set vil der således være tale om en mindre påvirkning af miljøet. Når de samlede støjeffekter ved etablering af Ny Vesthavn betragtes, vil der være et øget støjniveau i nærområdet ved Ny Vesthavn, hvor der er en relativt lav koncentration af boliger. I berørte boligområder i Kalundborg By vil det samlede støjbidrag fra Ny Vesthavn alene bidrage med op til db(a), mens der opnås en væsentlig støjreduktion i Kalundborg midtby. Derfor vurderes det, at støjpåvirkningen fra en fuldt udbygget Ny Vesthavn vil medføre en væsentligt mindre påvirkning af miljøet end den nuværende drift af Mols-Linien alene. Støjen fra Hovvejen, Lerchenborgvej og Asnæsvej stiger frem til 2025 med op til 5 db(a), mens støjbelastningen fra de øvrige veje er stort set uændret. På Asnæsvej ved Asnæsværket stiger støjen væsentligt mere, da der i dag kun kører få biler på denne strækning. Her bliver trafikken ca. 10-doblet, hvilket giver et støjbidrag, der er ca. 11 db(a) større. På Øster Havnevej og Sydhavnsvej vil der fra det tidspunkt, hvor den eksisterende færgehavn nedlægges, ske en reduktion af trafikstøjbelastningen. På Hovvejen, Lerchenborgvej og Asnæsvej er der forholdsvis få boliger. Derfor er der få boliger, som berøres af stigende trafikstøj. Samlet vurderes forstyrrelsen fra trafikstøj i driftsfasen som middel ved de påvirkede boliger og kun af betydning for lokale interesser (berørte boliger). Det er sikkert, at forstyrrelsen vil forekomme, og den vil være permanent. Der er således tale om en moderat påvirkning af miljøet. 273

276 22.7 ANDRE MILJØFORHOLD Afledning til vandmiljøet af overfladevand og spildevand følger gældende lovgivning og administrationspraksis. Ligeledes sker jordhåndtering ifølge de gældende regler. For virksomheder vil emissioner til luften blive reguleret iht. Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Der vil være en øget emission fra skibe, lastbiler, personbiler mv. som følge af udvidelsen af havneaktiviteter og færgetrafikkens aktiviteter. Den øgede emission til luften vil hovedsagelig foregå i erhvervsområder. Der forventes således ingen øget belastning i områder med tæt boliganvendelse. Samlet set er der ikke identificeret væsentlige påvirkninger af recipienterne vand, jord og luft i anlægsfasen eller i driftsfasen FRILUFTSLIV Ved etablering af Ny Vesthavn vil der ikke være adgang til de arealer, hvor havnen placeres. Dette vil alt andet lige betyde begrænsninger for friluftslivet, bl.a. nedlægges én af adgangsvejene til kysten, Lerchenborg Teltplads og en delstrækning af vandreruten Sjællandsleden. Der er dog ikke stor fritidsaktivitet i området, og ved etablering af bl.a. en sti langs den sydlige udkant af havneområdet vil der fortsat være adgang til nærområdet og kysten. Den samlede vurdering af påvirkningerne efter iværksættelse af de foreslåede afværgeforanstaltninger er, at der vil være tale om en mindre påvirkning af friluftslivet. Friluftslivet til vands vil kun i begrænset omfang blive påvirket af projektet. Den øgede trafik vil kunne give en mindre gene for lystbåde, vandsport og turisme på fjorden. Omvendt vil den mindre trafik til inderhavnen have en positiv effekt på forholdene for friluftslivet på fjorden. Samlet vurderes der at være tale om en mindre påvirkning af friluftsaktiviteterne KYSTMORFOLOGI Den overordnede konklusion for kystmorfologi og vandudskiftning er, at disse forhold ikke påvirkes pga., at Ny Vesthavn etableres. Bølgehøjderne reduceres 2 cm, og strømforholdene ændres alene i og omkring anlægsområdet. Langs Gisseløre Tange er der ingen ændring af strømforholdene. Den tilhørende sedimenttransportkapacitet langs Gisseløre Tange reduceres 0,5 %. Med hensyn til vandudskiftning af vandet i Kalundborg inderhavn øges opholdstiden marginalt med 0,7 %. 274

277 Under selve anlægsfasen vil der ske en spredning af materiale, og sedimentfaner fra uddybningsfartøjerne vil være synlige. Efter uddybningens ophør vil mængden af opslæmmet sediment falde så hurtigt, at det efter en dag ikke længere er synligt for partikulært materiale. Det opløste organiske stof vil kunne være synligt i de indre havnebassiner i en længere periode (ca. 1-2 måneder) efter uddybningens ophør, men vil efterhånden skylles ud af fjorden. De primære påvirkninger, som vil være permanente, vil udelukkende være selve anlægget og sejlrende samt i ringe grad moræneler, der aflejres i strandområdet mellem anlægget og Asnæsværket. Der foregår i dag kun et meget begrænset vedligeholdelsesarbejde med at opretholde vanddybderne i havnebassiner og sejlrende, og det fremtidige behov for oprensning vil ikke blive ændret af den øgede vanddybde i sejlrenden. Samlet vurderes der at være tale om en mindre påvirkningsgrad, som ikke kræver særlige afværgeforanstaltninger MARINBIOLOGISKE FORHOLD Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Der er følgende aktiviteter, som kan påvirke det marine miljø i anlægsfasen: Støj fra nedvibrering/nedramning af spunsvægge Uddybning til bundudskiftning og uddybning af bassin foran kajer og sejlrende Opbygning af nye havneanlæg Støj Støj fra nedvibrering/nedramning af spunsvægge kan primært påvirke havpattedyr som sæl og marsvin og vurderes som værende moderat, og det er ønskeligt, at der iværksættes afværgeforanstaltninger. Med implementering af kendte afværgeforanstaltninger, såsom akustiske sæl- og marsvin-skræmmere ( pingere ) umiddelbart forud for vibrering vil havpattedyrene kunne bortskræmmes. Derefter vil påvirkningsgraden udgøre en mindre påvirkning, og der vil ikke være behov for yderligere afværgeforanstaltninger. Forstyrrelsen for fiskene vurderes som middel. Der kan være arter af national interesse (multe, hav- og bækørreder). Sandsynligheden for, at de er til stede på spunsningstidspunktet, vurderes som lav (hvis spunsning foregår uden for vintermånederne), ellers middel, påvirk- 275

278 ningen er kortvarig. Sammenlagt vurderes forstyrrelsen som mindre og kræver ingen særlige afværgeforanstaltninger Uddybning og udgravning Den forøgede mængde opslæmmet materiale i vandet som følge af udgravninger vil midlertidigt mindske sigtbarheden i dele af fjorden. Udgravningerne vil også kunne påvirke iltindholdet i vandet, men den nedsatte sigtbarhed og bidraget til iltsvind vurderes at have meget begrænset omfang. Nedsat sigt og reduceret iltindhold / iltsvind i vandet vil kun i begrænset omfang påvirke havpattedyrene. Den er midlertidig, og der vil være en lav sandsynlighed (iltsvind forårsaget af projektaktiviteter) til høj sandsynlighed (mindsket sigtbarhed) for, at den forekommer i mindre dele af fjorden. Så selvom beskyttelsen af marsvin har national og international interesse, er den samlede vurdering, at der er tale om en mindre påvirkning, som ikke kræver særlige afværgemekanismer af hensyn til havpattedyrene. De mange fiskearter, der i hele eller dele af deres livscyklus er knyttet til ålegræsområder, vil blive tvunget væk fra selve projektområdet. Det vil mindske det område, som er tilgængeligt for disse arter, men da der er ålegræsområder i nærområdet, vurderes det at have begrænset betydning. Der er ikke konstateret langtidseffekter på bundfauna, ålegræs og phytoplankton som følge af andre uddybninger i fjorden. Det er derfor heller ikke sandsynligt, at de beskrevne aktiviteter i forbindelse med udvidelsen af vesthavnen vil medføre langvarig negativ påvirkning uden for de områder, der bortgraves/opfyldes. Bundfaunaen uden for selve anlægsområdet kan kortvarigt blive påvirket af sedimentering i dele af den lille vig mellem det nye havneanlæg (fase 2) og Asnæsværket, men da det kun er mindre dele af vigen, der påvirkes i større grad, vurderes påvirkningen samlet set som mindre Opbygning af nyt havneanlæg Fiskene vil blive direkte påvirket af det nye havneanlæg, da de forhindres i at fouragere og gyde i de områder, som havnen dækker, herunder i de tætte ålegræsbestande, som pt. findes i projektområdet. Opfyldningerne kan især få betydning for de fisk, der står i kølevandsudløbet tæt ved det planlagte havneområde, idet de forhindres i at fouragere i et område i nærheden af udløbet. Den lille vig ved kølevandsudløbet, som friholdes for udbygning, betyder dog, at selve nærområdet med de højeste temperaturer bevares. 276

279 Overordnet er det vurderingen, at forstyrrelsen er lav, som kan påvirke nationale interesser (hvis der er rødlistede arter i det kølevandspåvirkede område). Påvirkningen vil med stor sandsynlighed forekomme, og hvad habitattabet angår, vil påvirkningen være permanent: Den samlede vurdering er, at påvirkningen er mindre og ikke kræver afværgeforanstaltninger. Bundflora og fauna i det område, hvor den nye havn skal etableres, vil helt forsvinde som følge af udgravninger og opfyldning. Der er ikke registreret en særlig bundfauna i området ligesom makroalgesammensætningen minder om den, man finder i fjorden som helhed, og området vurderes derfor ikke som specielt betydningsfuldt. I forhold til ålegræsengene, som er vigtige gyde-, opvækst- og fourageringsområder for mange fisk, er vigtigheden af området dog højere. Samlet vil projektet medføre, at ca. 30 % af de tætte ålegræsenge langs sydkysten forsvinder. Ålegræs er den mest almindelige blomsterplante i havet i Danmark og findes langs de fleste beskyttede kyster. I Kalundborg Fjord og Sejerø Bugt er det vurderet, at der findes ca ha med ålegræs. Set i den sammenhæng er de ca. 14 ha, der forsvinder i forbindelse med havnens udbygning, begrænset. Der er imidlertid tale om en af de tætteste bevoksninger i Kalundborg Fjord, og den udgør over ¼ del af bevoksningerne på sydkysten. Forstyrrelsen vurderes overordnet som lav (bortset fra selve anlægsområdet), af lokal interesse, med stor sandsynlighed for at indtræffe, og af permanent karakter. Samlet set er der tale om en mindre forstyrrelse, som ikke kræver afværgeforanstaltninger Miljøpåvirkninger i driftsfasen Miljøpåvirkningerne vil i driftsfasen omfatte: Øget støj fra forøget skibstrafik Påvirkning af vandkvaliteten Ændrede forhold i fiskefredningszonen ved Asnæsværket Støj Storebælt er i forvejen et meget trafikeret område, og Kalundborg Fjord er ikke et særligt vigtigt område for sæler og marsvin. Det vurderes derfor, at selvom der skulle være en vis påvirkning fra skibstrafikken, så vil nærværende projekt ikke væsentligt øge påvirkningen i fjorden, heller ikke selvom man forventer en fordobling af færgetrafikken. Støjproblemerne i Kalundborg Fjord vurderes at være en mindre påvirkning uden behov for afværgeforanstaltninger. 277

280 Støj fra den øgede skibstrafik kan formodentlig i visse områder fremkalde undvigelsesreaktioner hos fiskene, men generelt sejler færgerne ikke tæt på gyde- og fouragerings-områder (f.eks. revene og ålegræsområderne). Forholdene i inderhavnen bliver antageligt bedre, da den intense skibstrafik flyttes ud. I forbindelse med periodiske oprensninger af sejlrenden og havnebassin vil man dog se den samme type påvirkninger som beskrevet under anlægsfasen Vandkvaliteten Danske marsvin har de højeste koncentrationer af TBT, der er rapporteret, men effekten på marsvinene er ikke kendt. Da stoffet er under udfasning, og fjorden ikke er et vigtigt område for havpattedyr, vurderes TBT i driftsfasen at have en ubetydelig påvirkning. I driftsfasen forventes der ikke at være faktorer, som væsentligt påvirker bund-flora og -fauna. I forbindelse med periodiske uddybninger af sejlrenden og havnebassin vil man dog se den samme type påvirkninger som beskrevet under anlægsfasen, dvs. en begrænset påvirkning af visse områder med sedimentering, øget mængde opslæmmet materiale i vandet samt en vis stigning i iltforbruget i vandet. Ved løbende oprensning af sejlrende og bassiner bør sugemaskine anvendes for at begrænse spildet Fiskefredningszonen ved Asnæsværket I driftsfasen, som i anlægsfasen, vil selve anlægget udelukke de fisk, der om vinteren står i kølevandsudløbet ved Asnæsværket fra at fouragere i dele af nærområdet. Som i anlægsfasen gælder det i driftsfasen, at den samlede vurdering er, at påvirkningsgraden er mindre og ikke kræver afværgeforanstaltninger. Ændringen i fredningszonen kan i mindre omfang påvirke den rødlistede multe samt hav- og bækørreder, der står i det varme kølevand ved Asnæsværket. Påvirkningen består i, at både randzonen til fredningszonen og det samlede areal af zonen vil blive reduceret, og at lystfiskere derved får lidt nemmere ved at fange vandrende fisk. Graden af forstyrrelse vurderes som lav, af national interesse (på grund af potentiel tilstedeværelse af rødlistede arter), med stor sandsynlighed for at indtræffe og af permanent karakter. Samlet vurdering er, at der er tale om en mindre påvirkning, som ikke kræver afværgemekanismer. Hvis afværgemekanismer ønskes, kan det overvejes, om fredningsgrænsen bør udvides, så adgangsvinklen for fiskene bevares. Det vil i givet fald kræve en udvidelse af fredningszonen fra de nuværende 500 m til ca. 650 m. Dette vil samtidig mere end kompensere for arealtabet. 278

281 22.11 SKIBSTRAFIK Færgehavnsanlægget ligger ca. 500 m syd for sejlrenden ind igennem Kalundborg Fjord. Massegodshavnen vil tilsvarende ligge ca. 400 m syd for sejlrenden eller minimum 350 m fra indsejlingen til Asnæsværket. Der er ingen dele af anlægsarbejdet, der indebærer særlige risici for arbejdstrafikken på søterritoriet. Sejlere og roere har ikke adgang til selve arbejdsområdet i anlægsfasen, men kan godt krydse igennem uddybningsområdet, ganske som de i dag krydser imellem trafikken til og fra havnene. Samlet vurderes der at være tale om en ubetydelig påvirkningsgrad, som ikke kræver særlige afværgeforanstaltninger. I driftsfasen vurderes der ikke at være nogen øget risiko for kollision ved det forøgede antal skibsanløb i Ny Vesthavn. For fritidssejlere og roere vil havnens udbygning forhindre sejlads i anlægsområdet og området fra Ny Vesthavn og ud til sejlrendens nordgrænse vil blive mere trafikeret, med deraf øget sikkerhedsrisiko for fritidssejlerne. Nord for sejlrenden vil situationen ikke ændre sig i forhold til den aktuelle situation, bortset fra hyppigere bølgepåvirkning fra øget skibstrafik. Udflytningen af færgerne fra den gamle inderhavn til den Ny Vesthavn vil omvendt betyde en væsentligt reduceret trafik i den smalle passage mellem Gisseløre og Asnæsværket, hvilket vil være en fordel for fritidssejlerne. Samlet vurderes, at der er tale om en mindre påvirkningsgrad af de trafikale forhold til havs, som ikke kræver særlige afværgeforanstaltninger SOCIOØKONOMISKE FORHOLD De socioøkonomiske effekter som følge af anlæg og drift af Ny Vesthavn vurderes til at være signifikant positive for Kalundborg og omegn. Det er vurderet, at flytningen af Mols-Linien sammenholdt med etablering af Ny Vesthavn vil have en positiv effekt på beskæftigelse og indtjening for byen. Samtidig vil der med udflytningen af Mols- Linien åbnes mulighed for anvendelse af de gamle færgearealer til en anden anvendelse, der vil kunne give et løft til Kalundborg by. Stranden ved Gisseløre vil med havnen forekomme som beliggende over for en industrihavn og vil nedsætte områdets attraktive herlighedsværdi. 279

282 280

283 23 Begrænsninger ved miljøvurderingen I dette afsnit summeres de begrænsninger, der vurderes at være ved vurderingerne af projektets miljøpåvirkninger. Der er for de enkelte delafsnit i miljøvurderingen udarbejdet en redegørelse for de begrænsninger, der er ved miljøvurderingen og de eventuelle konsekvenser, disse måtte have for VVM-redegørelsen LANDSKAB OG KULTURHISTORIE Landskabet i området er beskrevet og vurderet ud fra besigtigelser og ud fra litteraturbeskrivelser bl.a. fra Regionplanen. Der er foretaget en beskrivelse af det eksisterende landskab og en vurdering af projektets indflydelse på de landskabelige værdier. Områdets kulturhistoriske træk er blevet beskrevet og vurderet ud fra besigtigelser og med hjælp fra en række kilder som bl.a. Regionplanen, plannotater, udtalelser fra Kulturarvsstyrelsen og samtaler med det lokale museum. Der er foretaget en beskrivelse af de kulturhistoriske værdier og en vurdering af projektets indflydelse på disse værdier. Da der ikke foreligger en detailprojektering af havneanlæggene, men alene et arealudlæg med nogle overordnede retningslinier vil dette forhold naturligvis være en begrænsning i forhold til miljøvurderingerne. Dette forhold vurderes dog ikke at hindre vurderingen af de overordnede og væsentlige konsekvenser for områdets landskab og kulturhistorie VISUALISERING Vurdering af påvirkninger er gennemført ved simulering af det nye havneanlæg i en computermodel. Simuleringen af det nye havneanlæg er et eksempel på, hvordan bygningerne kan placeres og afspejler ikke en endelig bebyggelsesplan for området. Bygninger og højtanke i modellen er indsat med de maksimale byggehøjder angivet i lokalplanrammerne for området. Der er ved visualiseringerne udvalgt 7 punkter i området, hvorfra der er foretaget visualiseringer. Punkterne er udvalgt i samarbejde med Kalundborg Kommune og vurderes at være repræsentative for de visuelle påvirkninger, Ny Vesthavn vil påvirke omgivelserne med. 281

284 Der er ved metoden til visualisering visse usikkerheder, blandt andet er der en usikkerhed ved GPS-fastlæggelsen af fotostandpunktet på op til +-10 m, yderligere er der en vis usikkerhed i forhold til den virtuelle placering af sigtepunktet i forhold til det aktuelle foto. Der er en usikkerhed i bestemmelsen af øjenhøjden, der ikke alle steder er understøttet af præcise koter. Langs strande er øjenhøjden sat til 2,5m. På havnen er øjenhøjden sat til 4,5 m. I terrænet syd for Vesthavnen er terrænkoter aflæst fra kommunens kortværk, der arbejder med spring på 2,5 m. Dog vurderes afvigelser i øjepunktets placering på op til 10 m vandret og 2 m lodret at være af mindre betydning, når objekterne ses på en samlet afstand af op til flere km, hvilket svarer til gennemsnitlige afvigelser på maksimalt 1 % (10m/1000m =0,01= 1 %). Yderligere er der begrænsningen i fotografiets opløsning, der indebærer, at en afvigelse på bygningers højde, der på billedet udgør en enkelt pixel, kan svare til op til 5 m i virkeligheden. De billeder, der indgår i rapporten, er 17 cm brede. Disse billeder repræsenterer en virkelig bredde på op til flere kilometer. Som eksempel vil en millimeter svare til 10 m på et billede, der repræsenterer 1,7 km i bredden. Fotos er ikke taget med 100 % vandret horisont som i den virtuelle verden, og kameraets linse (Nikon D70) har en tendens til at krumme motivet ved små fokallængder. Ovennævnte forhold vurderes dog ikke at have en væsentlig betydning for vurderingen af de visuelle konsekvenser. Da der ikke foreligger en detailprojektering af havneanlæggene, men alene et arealudlæg med nogle overordnede retningslinier, vil dette forhold naturligvis være en begrænsning i forhold til miljøvurderingerne NATURFORHOLD PÅ LAND Beskrivelserne af naturforhold på land er baseret på feltundersøgelser foretaget i april-august 2007, litteraturbeskrivelser, samt viden indhentet hos bl.a. Kalundborg Kommune, Miljøcenter Roskilde og Dansk Ornitologisk Forening Flora Feltundersøgelsestidspunktet var ideelt i forhold til de fleste plantearter. Der kan dog være tidligt eller sent blomstrende arter med begrænsede eller ingen (som f.eks. skælrod) vegetative overjordiske dele, der ikke er fundet ved gennemgangen af lokaliteterne. Der er ikke regi- 282

285 streret svampe i undersøgelsen. Disse forhold vurderes ikke at hindre miljøvurdering af påvirkning på vegetationen Fauna Det vurderes, at undersøgelserne af fauna er gennemført på en passende årstid. Det vurderes derfor, at feltundersøgelserne generelt har været godt dækkende med henblik på registrering af udvalgte arter. Det understreges, at faunaundersøgelserne ikke har været fokuseret på forekomster af almindelige arter (eks. butsnudet frø m.fl.). Visse almindeligt forekommende arter kan dermed være til stede i området, men ikke specifikt registreret i denne undersøgelse. Undersøgelsen af flagermus, som er gennemført over to aftener i juni, kan ikke bestemme flagermusenes brug af området gennem hele sommersæsonen. Undersøgelsens omfang er imidlertid tilstrækkelig til at vurdere projektets konsekvenser Fugle De tilgængelige fugleobservationer i nærområdet er forholdsvis begrænsede, men idet observationerne er suppleret med lokal viden, som underbygger de eksisterende observationer, forstærker det værdien af datagrundlaget. Det vurderes, at datagrundlaget er tilstrækkeligt detaljeret til at vurdere miljøpåvirkningerne af anlæg og drift af Ny Vesthavn TRAFIK Som baggrund for trafikanalysen benyttes foreliggende trafiktællinger fra Kalundborg Kommune og Vejdirektoratet udført i Ved en besigtigelse i Kalundborg er der foretaget to mindre analyser af den nuværende fordeling af lastbiler fra færgetræk. Denne fordeling bruges til at bestemme ruterne for den nuværende trafik gennem Kalundborg. Resultatet af de analyserede rutevalg er godkendt af Kalundborg Kommune (2007) som en repræsentativ fordeling af trafikken til og fra Mols-Linien. Datagrundlaget må dog vurderes at være begrænset, så resultaterne er derfor er behæftet med en vis grad af usikkerhed. Vurderingen af den fremtidige trafik til Ny Vesthavn er dels baseret på Vejdirektoratets generelle vurdering af stigning i vejtrafik på 1,5 % per år og dels en vurdering af den mertrafik, der vil blive genereret ved flytning og udvidelse af Mols-Liniens terminal samt den forven- 283

286 tede trafik, der vil blive genereret som følge af etablering af massegodshavn, containerterminal og havnerelateret erhverv på Ny Vest havn. Prognoserne bygger på en forventet udvikling, der vil være afhængig af den samfundsmæssige vækst i erhvervsudvikling og trafik. Der er taget udgangspunkt i, at kapacitet af færge og massegodshavn udnyttes, hvilket giver en beskrivelse af den maksimale trafikmængde, der kan forventes inden for en tidshorisont frem til Disse forhold vurderes ikke at medføre væsentlige begrænsninger ved vurdering af miljøpåvirkningerne STØJ Beregning af støj opdeles i henholdsvis virksomhedsstøj og støj fra vejtrafik. Beregningerne er udført i henhold til gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen ved hjælp af programmet SoundPLAN Trafikstøj Beregning af trafikstøj er baseret på de trafikprognoser, der ligger til grund for etablering af Ny Vesthavn. Usikkerhederne på disse tal afspejler sig direkte i trafikstøjsberegningerne. Da der skal en fordobling af trafikken til for at give en stigning i støjniveauet med 3 db(a) og en stigning på ca. 25 % til at give en stigning i støjniveauet på 1 db(a), vurderes trafikprognosen som sådan ikke at være af afgørende betydning for vurderingerne af trafikstøj. Usikkerheden på trafikstøjsberegninger er normalt 3 db(a) Virksomhedsstøj Beregningerne af virksomhedsstøj er i stor udstrækning foretaget på baggrund af standardstøjkilder. Erfaringsmæssigt vurderes dette dog ikke at bidrage til en væsentlig usikkerhed på beregningerne. Herudover er beregninger udført på baggrund af målinger på en række af virksomhederne i området. Der er således i høj grad taget hensyn til den eventuelle kumulative effekt af virksomhedernes støjpåvirkning. Der er ved beregningerne desuden forudsat en vis samtidighed af de enkelte virksomheders støjbidrag, der kan bidrage til usikkerheden på beregningerne. Usikkerheden på beregningerne af virksomhedsstøj er min. 3 db(a). Dette vurderes dog ikke at have nogen væsentlig betydning for vurderingen af støjforholdene ANDRE MILJØFORHOLD Påvirkningerne er blevet vurderet ud fra de tekniske forudsætninger i projektet for etablering af Kalundborg Ny Vesthavn samt oplysninger 284

287 fra Teknisk forvaltning i Kalundborg Kommune, oplysninger om kortlægninger i forhold til Jordforureningsloven, samt regulering og begrænsning af udledninger til det eksterne miljø, beskrevet i Miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Der er alene foretaget en overordnet vurdering af påvirkningerne på vand, jord og luft i VVM-redegørelsen. Dette er begrundet i, at de fremtidige virksomheder ikke er kendt på nuværende tidspunkt og derfor alene er vurderet ud fra de rammer, som er beskrevet i afsnit I disse rammer er det forudsat, at der ikke etableres virksomheder/aktiviteter, der selvstændigt er VVM-pligtige. Hvis der på et senere tidspunkt ønskes etableret VVM-pligtige aktiviteter, skal der foretages en ny selvstændig VVM-vurdering af disse aktiviteter FRILUFTSLIV Friluftsliv og de rekreative muligheder i området er blevet vurderet med hjælp fra en række forskellige kilder. Der er indhentet oplysninger via regionplan samt kontakt til relevante organisationer i området. Der er i vurderingen blevet fokuseret på selve projektområdet, kysten/stranden på begge sider af projektområdet, samt de arealer i bugten, der ligger inden for en afstand af ca. 1 km, og det åbne landskab syd for projektområdet. Der er således indhentet information fra alle relevante kilder, og der vurderes ikke at være væsentlige begrænsninger i miljøvurderingerne KYSTMORFOLOGI Kystmorfologi, vandudskiftning og spredningen af sediment er blevet analyseret ved hjælp af numerisk modellering af bølge- og strømforhold og de deraf afledte sedimenttransport og sedimentspredningsforhold. Der er benyttet modeller udviklet af DHI Vand & Miljø. Modellerne er kalibreret til målte bølge- og strømforhold. Konsekvenserne af etableringen af Ny Vesthavn er undersøgt ved at sammenligne de fysiske forhold før og efter etableringen af havneanlægget.. Der er generelt foretaget konservative betragtninger ved opstilling af de numeriske modeller, således at de overordnede konklusioner anses for at være på den sikre side. Der vurderes ikke at være væsentlige begrænsninger ved miljøvurderingerne. 285

288 23.9 MARINBIOLOGISKE FORHOLD Vurderingerne af de marinbiologiske forhold er udarbejdet på baggrund af litteratur, samt telefoniske interviews og korrespondance med enkeltpersoner og repræsentanter fra en række institutioner og organisationer (Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Miljøcenter Roskilde, Kalundborg Fiskeri Forening, Kalundborg Sportsfiskerforening). Der eksisterer et omfattende baggrundsmateriale, hvoraf en del er baseret på ret nye undersøgelser. Der er derfor ikke foretaget yderligere feltundersøgelser i forbindelse med denne miljøvurdering. Dette vurderes ikke at have nogen væsentlig betydning for konklusionerne i denne VVM-redegørelse. Risiko for eventuel påvirkning med tungmetaller fra spild i forbindelse med uddybning på søterritoriet er ikke undersøgt på nuværende tidspunkt. I forbindelse med ansøgning om tilladelse til klapning vil der blive foretaget en kortlægning af tungmetalkoncentrationerne i uddybningsområdet. Metode og omfang af kortlægningen aftales med myndighederne forinden iværksættelse af undersøgelsen SKIBSTRAFIK Der er udarbejdet en beskrivelse de trafikale forhold i Kalundborg Havn og fjordområdet omkring Ny Vesthavn og indsejlingen til Kalundborg Havn. I beskrivelsen er dels medtaget den erhvervsmæssige skibstrafik og fritidsrelateret sejlads. Der vurderes ikke at være væsentlige begrænsninger ved vurderingen af miljøpåvirkningen fra ændringer i skibstrafikken MARINARKÆOLOGI De marinarkæologiske interesser er undersøgt af Vikingeskibsmuseet i Roskilde, som har gennemført marinarkæologiske forundersøgelser med sugehuller og rekognoscering på søterritoriet ud for Kalundborg Ny Vesthavn i perioden fra den 8.til 17. oktober Der vurderes ikke at være væsentlige begrænsninger ved vurderingen de marinarkæologiske forhold SOCIOØKONOMISKE FORHOLD Der er foretaget en beskrivelse de socioøkonomiske forhold forbundet med den miljømæssige påvirkning ved anlæg af Ny Vesthavn i Kalundborg. De socioøkonomiske forhold relaterer sig dels til selve an- 286

289 lægs- og driftsaktiviteterne, og dels til visse af de miljømæssige påvirkninger beskrevet i de øvrige kapitler i denne VVM-redegørelse. Der er primært fokuseret på den afledte beskæftigelsesmæssige betydning ved etablering af Ny Vesthavn. Den største usikkerhed ved disse vurderinger er estimatet af den vækst, der forventes som følge af etableringen af den Ny Vesthavn. Øvrige vurderinger af de socioøkonomiske forhold er begrænset af de forhold, der er vurderet. Der kan således være andre fremtidige forhold, der kan have betydning for den samle virkning. Der er dog ikke kendskab til andre større projekter i Kalundborg, som kan have en væsentlig betydning for vurderingerne. 287

290 288

291 24 Referencer Bio-Consult as (2000): Sejerø Bugt og Kalundborg Fjord Kortlægning af vegetation og blåmuslinger. Notat udarbejdet for Vestsjællands Amt. Briggs, L., Hesselsøe, M., Iversen, L. og Jacobsen, P.R. (2007): Kalundborg Vesthavn. Baggrundsrapport og bidrag til VVM-redegørelse vedrørende padder, krybdyr, flagermus, biller og vandhulsinsekter. Rapport med bilag. Amphi Consult for NIRAS. Carl Bro (2006). Teknisk rapport T Støjundersøgelse af byområde nord for Kalundborg Havn Carl Bro 29. maj Christensen, P.B, Hansen, O.S. og Ærtebjerg, G. (2004): Iltsvind. Danmarks Miljøundersøgelser og Forlaget Hovedland. Dansk orienteringsforbund (2007). Hjemmeside for Dansk orienteringsforbund, Det Kulturhistoriske Centralregister (2007). DHI, 2002, MIKE 21 (v2002) HD Reference Manual DMU (2007): Data fra Iltsvindsrapporter på DMUs hjemmeside ( Danmarks Miljøundersøgelser, DOF (2007): Data fra DOFbasen. Dansk Ornitologisk Forening. DOF Vestsjælland (2007): Personlige oplysninger fra Lokalkomiteen. Dofbasen (2007). Database over fuglelokaliteter / observationer. Dansk Ornitologisk Forening. DONG (2006): Walney Offshore Windfarm. Environmental Statement. Dong Walney (UK) Ltd. E.ON (2007): Rødsand 2 Havmøllepark. Vurdering af virkninger på miljøet. Resumé af VVM redegørelse. E.ON Sverige AB, juni

292 EEC (2003): Bilag IV, Dyre- Og Plantearter af Fællesskabsbetydning, der Kræver Streng Beskyttelse. Directive 92/43/EEC, Treaty of Accession EF 1992a. Bilag II. Dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis bevaring kræver udpegning af særlige bevaringsområder. Habitat Direktivet; Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer. EF 1992b. Bilag IV. Dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Habitat Direktivet; Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer. EF 1992c. Bilag V. Dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning for hvis indsamling og udnyttelse, der kan træffes forvaltningsforanstaltninger. Habitat Direktivet; Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer. EU (1985): Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet. EU. Fiskeriministeriet (1976). Vedtægt for fiskeriet i Kalundborg Fjord. Fiskeriministeriet 16. juni 976 j.nr. B. 5/10. Friluftsrådet (2007): Forslag til ny Vesthavn. Indsendt kommentar i forbindelse med foroffentlighedsfasen. Indsendt på Friluftsrådets vegne af Knud Nielsen. Gammelby, J. (2007): Personlig kommentar (telefonisk), september Gørlev Turist Bureau. Grønkjær, P. (2007). Personlig Kommentar (telefonisk), december Lektor på Afdeling for Marin Økologi, Århus Universitet. Guldager Christensen, H. (2007): Personlig kommentar (telefonisk), juni Inventør i Atlas Flora Danica projektet Hansen, M.M. (2007): Personlig kommentar ( ), september Forskningsprofessor, Populationsgenetikgruppen, Danmarks Fiskeriundersøgelser/DTU, Silkeborg. Heldbjerg, H. (2006). Udviklingstendenser for bestande af almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for punkttællingsprojektet. Dansk Ornitologisk Forening. 290

293 Hærslev, C.(2007): Personlig kommentar (telefonisk), september Repræsentant for Friluftsrådet. Jannerup, P. (2007a): Biologiske undersøgelser til VVM-redegørelse for den projekterede Ny Vesthavn, af 15 maj 2007 med data fra Danmarks Naturdata og besigtigelser på lokaliteten. Kalundborg Kommune. Jannerup, P. (2007b): Data fra DOF-databasen. Fugle på udvalgte lokaliteter nær Kalundborg Havn. J.nr Kalundborg Kommune. Jannerup, P. (2007c): Notat vedr. Dokumentation af forekomst af vindelsnegle. J.nr Kalundborg Kommune. Jannerup. P. (2007d). Personlig kommentar (skriftlig), november Biolog, Plan, Byg og Miljø, Kalundborg Kommune. Jensen, H.B. (2007): Personlig kommentar (telefonisk), juni Formand for Kalundborg Fiskeriforening. Jepsen, P.U. (red) (2005a): Handlingsplan for Beskyttelse af Marsvin. Miljøministeriet; Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Jepsen, P.U. (red) (2005b): Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus) i Danmark. Skov og Naturstyrelsen. Kalundborg Havn (2006a): Masterplan, Bind 2, november 2006 Kalundborg Havn (2006b): Kalundborg Havn, Masterplan, Bind 3, Resumé af masterplan, oktober Kalundborg Havn. Kalundborg Kommune (2001): Kommuneplan For Kalundborg Kommune Kalundborg Kommune. Kalundborg Kommune (2007a): af den 20. november 2007 fra Kirsten Thue Larsen. Kalundborg Kommune (2007b): Dokumentation af naturværdier på Asnæs nordkyst vest for Asnæsværket med bilag. J.nr Kalundborg Kommune (2007c): af den 22. juni 2007 fra Poul Hvidbjerg Hansen 291

294 Kalundborg Kommune (2007d): Foroffentlighed. VVM-redegørelse. Tillæg til kommuneplan. Hvidbog. Ny Vesthavn i Kalundborg. Kalundborg Kommune. Kalundborg Kommune (2007e): Information ny Ringvejsforbindelse er fra Poul Hvidbjerg Hansen. Kalundborg Kommune (2007f): Forudgående høring i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer udvidelse af Kalundborg Vesthavn. Brev dateret 30. august Kalundborg Kommune. Kalundborg Kommune (2007g): Indstilling vedr. vurdering af varmebehov for etape 1 og 2. Brev dateret 26. november Kalundborg Kommune. Kalundborg Kommune (Uden årstal). Tag en tur langs en af Kalundborg Kommunes strande. Teknisk Forvaltning, Miljøafdelingen, Kalundborg Kommune. Kalundborg Omegns Museum (2007). Personlig kommunikation Kalundborg Roklub (2007): VVM Kommentar Kalundborg Roklub, 23/ Kommentar sendt til Kalundborg Kommune i forbindelse med foroffentlighedsfasen. Kalundborg Turistbureau (2007). Hjemmeside for Kalundborg Turistbureau. Kort & Matrikelstyrelsen, , 4 cm kort. Kort & Matrikelstyrelsen, Søkort kortblad s/ , v Krause Pedersen, J. (2007): Personlig kommunikation (telefonisk og ), april-juni Teamleder Kalundborg Kommune, Natur og Vand. Kulturarvsstyrelsen (2007a): Vedrørende marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med projektering af Ny Vesthavn, Kalundborg. Brev fra Kulturarvsstyrelsen, dateret 30. november Kulturarvsstyrelsen (2007b). Vedr. udtalelse om dige mellem matr.nr. 1ep og 2au, Lerchenborg hgd. Brev dateret 6. september Kulturarvsstyrelsen 292

295 Kulturarvsstyrelsen (2008): /index.jsp Kulturministeriet (2001): Lov nr. 473 af 07/06/2001. Museumsloven, Kulturministeriet. Kulturministeriet (2006a): Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 af Museumsloven. Kulturministeriet. Kulturministeriet (2006b): Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om beskyttelse af sten- og jorddiger. Kulturministeriet. Kystinspektoratet (1999a): Udvidelse af Kalundborg Havn ikke krav om særlig vurdering af virkning på miljøet. Ref Kystinspektoratet (1999b): Tilladelse til uddybning og udvidelse af sejlrenden til Kalundborg Havn. Ref Kærsgård, L. (2007): Personlig kommentar, juni Fiskeriinspektorat Øst. Larsen, G. (red), (2006): Geologien. Bind 2 i serien Naturen i Danmark. Gyldendal. Leth. P. (2007): Personlig kommunikation (telefonisk), juni Biolog, Miljøcenter Roskilde. MADS (2007): Data fra den nationale database for marine data. Danmarks Miljøundersøgelser. Miljø- og Energiministeriet (1994): Bekendtgørelse om Kalundborg Vildtreservat i medfør af 33 og 49, stk. 1 og 3 i lov nr. 269 af 6. maj BEK nr af 04/11/1994. Miljøcenter Roskilde (2007): Brev fra Miljøcenter Roskilde til Kystdirektoratet. Udvidelse af Kalundborg Havn ved etablering af en Ny Vesthavn, dateret den 10. april Miljøministeriet (1994): Bekendtgørelse om Kalundborg Vildtreservat. Retsinformation Miljøministeriet (2004): Lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer med senere ændringer. Miljøministeriet. 293

296 Miljøministeriet (2005): Lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af lov om planlægning (udmøntning af kommunalreformen). Miljøministeriet. Miljøministeriet (2006a): Bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Miljøministeriet Miljøministeriet (2006b): Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 af lov om miljøbeskyttelse. Miljøministeriet. Miljøministeriet (2006c): Bekendtgørelse nr af. 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomheder. Miljøministeriet. Miljøministeriet (2007a): Bekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 af lov om planlægning. Miljøministeriet. Miljøministeriet (2007b): Bekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007 af lov om naturbeskyttelse. Miljøministeriet. Miljøministeriet (2007c): Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Miljøministeriet. Miljøministeriet (2007d): Bekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2007 af lov om råstoffer. Miljøministeriet. Miljøministeriet (2007e): Lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007 af lov om forurenet jord. Miljøministeriet. Miljøstyrelsen (1984): Miljøztyrelsens vejledning om ekstern støj nr. 5/1984. Miljøstyrelsen (1993) Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. Miljøstyrelsen (1997): Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997. Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Nicolajsen, H. (2007): Personlig kommentar ( ), juni Seniorforsker, Danmarks Fiskeriundersøgelser. Nielsen, K. (2007). Personlig kommentar (telefonisk), juni Kalundborg Sportsfiskerforening. 294

297 NIRAS (2006) Walney offshore wind farm environmental statement, marts NIRAS (2007): Forslag til Lokalplan nr. 500 for Kalundborg Ny Vesthavn. Udarbejdet af NIRAS Konsulenterne A/S i samarbejde med Kalundborg Kommune; Plan, Byg & Miljø. Olesen, B. (1996): Regulation of light attenuation and eelgrass Zostera marina depth distribution in a Danish embayment. Marine Ecology Progress Series Vol 134: Olsen, M. (2007: Personlig kommentar (telefonisk), september Formand for Kalundborg Sportsdykkerklub ( Planconsult APS (2003): Udvidelse af Grenaa havn. Forslag til tillæg til Regionplan 2001 og vurdering af anlæggets virkninger på miljøet (VVM). Aarhus Amt. Region Vestsjælland (2007): Skov- og Naturstyrelsen (1995): Fredede planter i Danmark. Miljø- og energiministeriet, Skov og Naturstyrelsen. Økotips 4. Skov- og Naturstyrelsen (2007a): Data fra styrelsens hjemmeside Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen. Skov og Naturstyrelsen (2007b): Skov- og Naturstyrelsen (2007c): Oversigt over de fugle, der indgår i det aktuelle udpegningsgrundlag for de 113 danske fuglebeskyttelsesområder. Skrivergaard, L. (2007): Personlig kommentar (telefonisk), august Fiskerikontrollør, Fiskedirektoratet. Stoltze, M. og Pihl, S. (red.) (1998a): Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energi Ministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Natur Styrelsen. Stoltze, M. og Pihl, S. (red.) (1998b): Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energi Ministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Natur Styrelsen. Sund & Bælt Holding, 1999, Storebælt og Miljøet 295

298 Teilmann, J. (2007): Personlig kommentar (telefonisk), juni Seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser. Teilmann, J.; Dietz, R., Larsen, F., Desportes, G., Geertsen, B.M., Andersen, L.W., Aastrup, P., Hansen, J.R. og Bhholzer, L. (2004): Satellitsporing af marsvin i danske og tilstødende farvande. Faglig Rapport fra DMU nr Teilmann, J.; Tougaard, J.; Carstensen, J.; Dietz, R. & Tougaard, S. (2006): Summary on seal monitoring around Nysted and Horns Rev Offshore Wind Farms. Technical report to Energi E2 A/S and Vattenfall A/S. Tougaard, J. (2007): Personlig kommentar (telefonisk), november Seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser. Trafikministeriet (1999): Lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne. Trafikministeriet. Transport- og Energiministeriet (2005): Bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM). Transport- og Energiministeriet. Vejdirektoratet (1998) Beregningsmodel for vejtrafikstøj rapport 178/1998. Vejdirektoratet (2006): Statsvejnettet - Rapport 314 (Trafikudviklingen har været 17 % for perioden på Kalundborgvej ved Viskinge, svarende til en gennemsnitlig årlig trafikvækst på 1,5 %) Vestsjællands Amt (1985): Kalundborg Fjord og Jammerland Bugt. Bundsedimenter og transport retninger. Vestsjællands Amt, Natur og Miljø. Vestsjællands Amt (1995): Miljøtilstanden i Kalundborg Fjord og Jammerland Bugt. Vestsjællands Amt, Natur og Miljø. Vestsjællands Amt (2000): Tilladelse til Klapning (J. nr.: ). Natur og Miljø, Vestsjællands Amt. Vestsjællands Amt (2001): Planlægningsdokument nr. 3. Beskrivelse af Kulturmiljøer. Vestsjællands Amt (2003): Vegetationsundersøgelser, Vestsjællands Amt. 296

299 Vestsjællands Amt (2003b): Fjorde, kystnære områder og åbne farvande NOVA natur og Miljø, Vestsjællands Amt. Vestsjællands Amt (2004): Kystnære områder og åbne farvande 2004 NOVANA Natur og Miljø. Vestsjællands Amt (2005): Regionplan , december Vestsjællands Amt. Vestsjællands Amt (2006a): Data fra arealinfo på det nedlagte amts hjemmeside. Vestsjællands Amt. Vestsjællands Amt (2006b): Vandrammedirektivets Basisanalyse del 2; Vanddistrikt 30. Vestsjællands Amtskommune (1986): Undersøgelse af forureningstilstanden i Kalundborg Fjord Vestsjællands Amtskommune. Vestsjællands Amtsmuseumsråd (1983): Vestsjællands Amt. Et kulturhistorisk bidrag til fredningsplanlægningen. Vestsjællands Amtsmuseumsråd i samarbejde med Vestsjællands Amt. Via Trafik (2007): Niras/Kalundborg Kommune VVM for Kalundborg Ny Vesthavn, Trafikvurderinger Vikingeskibsmuseet (2007): Marinarkæologisk forundersøgelse, Kalundborg Ny Vesthavn. Dykkerundersøgelse, MAJ j.nr November Vikingeskibsmuseet Øresundsbroen (2007): Data fra Øresundsbroens hjemmeside: ( Øresundskonsortiet (2000): Miljøpåvirkninger i forbindelse med anlæg af Øresundsforbindelsen. Maj Århus Amt (2003): Udvidelse af Grenå Havn. Forslag til tillæg Regionplan 2001og vurdering af anlæggets indvirkning på miljøet (VVM). 297

300

301 APPENDIKS TIL HOVEDRAPPORT

302

303 Kortbilag 1 Oversigtskort

304

305 K K H N V Oversigtskort Sag nr.: Copyright KMS Marts 2008 O:\sag\07\456.01\..\kortbilag1_ghw.wor

306

307 Kortbilag 2 Kalundborg Fjord og Asnæshalvøen

308

309 Copyright KMS K K H N V Kalundborg Fjord og Asnæshalvøen Sag nr.: o:\sag\07\456.01\..\kortbilag2_ghw.wor Copyright KMS Marts 2008

310

311 Kortbilag 3 Anlægsområdet og tilstødende arealer

312

313 P A A A A S A A A S S L Projektområde Bestyttede naturtyper Fredede fortidsminder K Beskyttede jord- og stendiger Mose Strandoverdrev Sø Målestok: K H N Anlægsområde og tilstødende arealer Sag nr.: Marts 2008 I:\sag\07\456.01\..\Kortbilag3_ghw.wor

314

315 Kortbilag 4 Visualiseringer

316

317 Fotostandpunkt 1 eksisterende dagsituation Fotostandpunkt 1 ny dagsituation

318

319 Fotostandpunkt 1 eksisterende natsituation Fotostandpunkt 1 ny natsituation

320

321 Fotostandpunkt 2 eksisterende dagsituation Fotostandpunkt 2 ny dagsituation

322

323 Fotostandpunkt 2 eksisterende natsituation Fotostandpunkt 2 ny natsituation

324

325 Fotostandpunkt 3 eksisterende dagsituation Fotostandpunkt 3 ny dagsituation

326

327 Fotostandpunkt 3 eksisterende natsituation Fotostandpunkt 3 ny natsituation

328

329 Fotostandpunkt 4 eksisterende dagsituation Fotostandpunkt 4 ny dagsituation

330

331 Fotostandpunkt 4 eksisterende natsituation Fotostandpunkt 4 ny natsituation

332

333 Fotostandpunkt 5 eksisterende dagsituation Fotostandpunkt 5 ny dagsituation

334

335 Fotostandpunkt 5 eksisterende natsituation Fotostandpunkt 5 ny natsituation

336

337 Fotostandpunkt 6 eksisterende dagsituation Fotostandpunkt 6 ny dagsituation

338

339 Fotostandpunkt 6 eksisterende natsituation Fotostandpunkt 6 ny natsituation

340

341 Fotostandpunkt 7 eksisterende dagsituation Fotostandpunkt 7 ny dagsituation