8. Anti-D ved abort. Resumé af viden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8. Anti-D ved abort. Resumé af viden"

Transkript

1 8. Anti-D ved abort DSOG Guidelines Tovtrækker: Øjvind Lidegaard Referencegruppe (TIGRAB): Ulla Breth Knudsen, Nina Palmgren, Lotte Clevin, Frank Vous Kristiansen, Christina Rørbye, Gitte V. Eriksen, Richard Farlie, Gitte Glavind, Jesper Sederberg-Olsen. Introduktion Der er i Danmark årligt kvinder, som oplever spontan abort (6.000) eller missed abortion (4.500), hvoraf omkring halvdelen (5.000) evacueres. Der er derudover provokerede aborter og med ekstrauterin graviditet. I alt altså omkring kvinder, som får afbrudt deres svangerskab i første halvdel af graviditeten. Af disse vil omkring 15% eller være Rh-negative. Hvis alle disse kvinder skal have rhesus-profylakse, svarer det til en årlig udgift i Danmark på 1,8 mio kr. På globalt plan vil udgiften være omkring 2 milliarder kr. Omvendt er omkostningerne ved rhesusimmunisering store, både for barnet, den gravide moder og for samfundet. Der er derfor god grund til at forsøge afgrænse de kvinder, blandt hvem det er relevant at give anti-d profylakse i forbindelse med afbrydelse af en graviditet, og så søge at sikre at de får denne profylakse konsekvent, men også at undlade at give anti-d til kvinder, hvor der ikke er evidens for, at det forebygger immunisering. Resumé af viden Hos halvdelen af alle gravide kvinder sker der føto-maternel blødning (FMB) i løbet af graviditeten (III) Risikoen for FMB stiger jævnt med svangerskabets længde (III). Størrelsen af den FMB varierer med gestationsalderen, men er på mere end 0,1ml føtalt helblod hos mindst 5% i tredje trimester, svarende til omkring 350 eksponerede Rh-negative kvinder med Rh-positivt foster pr. år (III). Mindste immunokompetente FMB er estimeret at ligge på omkring 0,25ml føtalt helblod ved engangseksponering (IV). Det tidligste tidspunkt, hvor rhesusantigenet er påvist hos fostre, er ved en gestationsalder på 7 uger og 3 dage (IV). Et foster på 8 uger vejer 2g, og dets blodvolumen (inkl. blod i placenta) er omkring 0,3ml. Mere end 80% af det samlede føtale blodvolumen skulle gå over i moderens blodbane, for at komme op på en FMB på 0,25ml. Det er meget usandsynligt, at der i forbindelse med spontan abort i 8. uge (og endnu mindre før dette tidspunkt) skulle ske en FMB af denne størrelse, selv hvis der gennemføres evacuatio uteri (IV). FMB i forbindelse med spontan abort og provokeret abort sker primært i forbindelse med evacuatio uteri også hvis denne sker med sug (III). Der er ikke hidtil anvendt anti-d profylakse under graviditet (til kvinder som skal føde) i Danmark. Alligevel udvikler kun en ganske lille del, at de, som har FMB i graviditeten, anti-rh-antistoffer (I). 1

2 Kliniske rekommandationer Alle gravide kvinder skal have foretaget blodtypebestemmelse (a). Alle Rh-negative kvinder, som får gennemført en kirurgisk abortus provocatus, bør have anti-d profylakse (c). Alle Rh-negative kvinder, som får gennemført evacuatio uteri i forbindelse med spontan abort eller missed abortion, bør have anti-d profylakse (c). Alle Rh-negative kvinder, som af den ene eller anden grund - får afsluttet deres graviditet efter udgangen af fulde 8 uger, bør have Rhesus anti-d profylakse (c). Kvinder (Rh-negative), som aborterer spontant og komplet inden udgangen af 8. graviditetsuge og som ikke evacueres skal ikke have anti-d globulin (c). Kvinder som gennemfører medicinsk abortus provocatus uden efterfølgende evacuatio uteri inden udgangen af 8. graviditetsuge løber næppe nogen klinisk relevant risiko ved ikke at få anti-d profylakse. Hvis der sekundært gennemføres evacuatio uteri, bør kvinden have anti-d profylakse. Den foreliggende videnskabelige empiri på området er imidlertid sparsom. Man kunne derfor overveje at give anti-d til relevante grupper indtil en sådan empiri foreligger (<d). Gennemgang af litteratur Risikoen for, at en Rhesus-negativ kvinde immuniseres af et Rhesus-posisivt foster i forbindelse med abort, afhænger af Størrelsen af den føto-maternelle blødning (FMB), som igen afhænger af - gestationsalderen - hvorvidt der udføres kirurgisk evacuatio uteri ABO-forligelighed (risikoen størst ved forligelighed) Hvor meget blod skal der til hvor mange gange, for at immunisere en Rh-negativ kvinde? Mollison (1968) angav i en kommentar, at 8% af Rh-negative kvinder, som føder et Rhpositivt barn hvis blodtype er ABO forligelig med moderen, vil udvikle anti-rh antistoffer. Dette skulle dække over, at halvdelen af alle gravide ikke oplever FMB i graviditeten, og at disses risiko for at udvikle anti-rh antistoffer (hvis de er Rh-negative med Rh-positivt foster) er mindre end 3%. Videre at 35% har mindre end 0,25ml FMB og at risikoen for dannelse af anti-rh her er 8% (ved relevante blodtyper) mens 15% har mere end 0,25ml FMB, og at sidstnævnte gruppe har en risiko på 20% for at udvikle anti-rh antistoffer, og yderligere 20% risiko for at være sensibiliseret, dvs uden Rh-antistoffer, men med et primet immunsystem, som indebærer hurtigere og kraftigere produktion af anti-rh antistoffer ved efterfølgende eksposition for Rh-positive erytrocytter. Mollison dokumenterede ikke sine angivelser med relevante referencer. Pollack et al gennemførte et studie, hvor 178 frivillige forsøgepersoner blev injiceret med stigende relativt store mængder føtale erytrocytter, nogen med og nogen uden anti-d 2

3 profylakse. Han kunne dels påvise, at andelen af immuniserede steg med stigende volumen af injicerede erytrocytter, og interessant nok, at andelen af immuniserede blandt de, som ikke fik anti-d fladede ud omkring 70% trods stigende volumen af føtale erytrocytter. Endvidere at der ved injektion af omkring 13ml erytrocytter (=26ml helblod) var omkring 50% som uden anti-d blev immuniseret. Dette var samtidig den største dosis, hvor immunisering kunne hindres hos alle ved indgift af anti-d globulin. Studiet dokumenterer, at det tilsyneladende kun er omkring 70% som overhovedet kan blive immuniseret med Rh-positivt blod når de selv er Rh-negative. Endvidere at anti-d effektivt beskytter imod immunisering ved ekspositionsdoser på under 13ml. Jakobowicz et al 1972 fandt ved gentagne intravenøse infusioner af 0,01ml Rh-positive blodlegemer (=0,02 ml føtalt helblod) med to ugers mellemrum til ældre kvinder, at nogle Rh-negative kvinder blev immuniseret efter 3-10 infusioner. Af fem andre forsøgepersoner, som fik injiceret 10 gange så stor en dosis op til ti gange immuniseredes kun de to, efter hhv. 7 og 10 injektioner. Studiet dokumenterer at en føtal blodmængde på 0,02ml skal gives mindst tre gange før nogen immuniseres. En lidt besynderlig ting ved studiet er, at nogle af de immuniserede kvinder ved efterfølgende injektioner af føtalt blod pludseligt ikke var immuniserede længere. Det skaber lidt usikkerhed om det anvendte immunologiske kit. Det må tentativt konkluderes, at relativt små mængder føtalt blod ved gentagne ekspositioner kan fremkalde rhesusimmunisering hos nogle, mens andre ikke udvikler immunisering trods gentagne ekspositioner af selv relativt store mængder føtalt blod. Størrelsen af den føto-maternelle blødning. Hvor mange tidligt gravide udsættes spontant for føto-maternel blødning (FMB) Kristoffersen (1962) fandt en middelkoncentration af føtalt hæmoglobin blandt 86 ikke gravide kvinder på 0,29 +/-0,22%. Blandt 46 gravide i 1 trimester fandtes en middelkoncentration af føtalt hæmoglobin på 0,39 +/-0,43%. Herefter faldt (!) procenten med stigende gestationsalder og var lavest post partum (?!). Studiet dokumenterer relativt store udsving i procenten af føtalt hæmoglobin, og kunne ikke dokumentere nogen FMB i første trimester. Gellén et al (1968) undersøgte 56 kvinder med gestationsalder på mellem 4 og 12 uger, som gennemgik abortus provocatus, for føtale erytrocytter (FE) før og efter kirurgisk tømning, som foregik ved udskrabning. Samtidig blev 10 ikke gravide kvinder (som fik lavet abrasio) og 10 mænd undersøgt for samme. De angivne tal er antallet af talte FE inden for 5 min. Blandt mænd, ikke gravide kvinder og gravide i hhv. 2. og 3. md. før evacuatio uteri fandtes FE. Blandt 36 kvinder som fik ab. prov med gestationsalder op til 8 uger steg antallet af FE fra 12 til 25 i forbindelse med indgrebet. Blandt 20 kvinder, som fik foretaget ab. prov i 9-12 uge, steg antallet af FE fra 10 til 22 i forbindelse med det kirurgiske indgreb. Blandt ikke gravide kvinder skete ingen stigning i forbindelse med abrasio. 3

4 Studiet viser for det første, at alle har erytrocytter med føtalt hæmoglobin. Videre at gravide i 4-12 uge ikke har flere FE end ikke gravide eller end mænd. Og endelig at der sker en fordobling i antallet af FE i forbindelse med kirurgisk afslutning af en graviditet både i 4-8 uge og i 9-12 uge. Fra andre studier ved vi, at mængden af erytrocytter med føtalt hæmoglobin (baggrundsforekomsten) blandt ikke gravide og blandt mænd udgør omkring 1 per 1 mio erytrocytter, hvilket svarer til en FMB på omkring 0,01ml. Man kan derfor konkludere, at den påviste stigning svarer til en FMB i forbindelse med kirurgisk afslutning af 1. trimester graviditeter på omkring 0,01 ml. Dette skulle ikke indebære nogen risiko for rhesusimmunisering. Matthews et al (1969) undersøgte FMB hos 166 kvinder med spontan abort og 221 kvinder med provokeret abort. Gestationsalderen på de spontane aborter var under 15 uger, og mellem 8 og 24 uger for de provokerede. Den FMB blev opgjort ved at tælle føtale erytrocytter pr. synsfelt i mikroskopet. Her anvendtes den omregningsregel, 24 celler pr. synsfelt svarede til en FMB på 0,25ml, som de betragtede som mindste immunologisk relevante dosis. Af de 166 spontant aborterende kvinder, havde 9 (5%) præoperativt mellem 1 og 5 celler pr synsfelt, svarende til en FMB på mellem 0,01 og 0,05ml føtalt blod. Resten (95%) havde ingen. Postoperativt havde 10 kvinder (6%) mellem 1 og 5 celler pr synsfelt, ingen mere. Af de 10 var de seks nye, hvilket omvendt må betyde, at tre af de, som havde føtale celler præoperativt ikke havde nogen postoperativt. De angav følgelig, at 6 (4%) havde FMB i forbindelse med det kirurgiske indgreb, som bestod i curettage. De konkluderede, at ingen af de spontant aborterende kvinder havde FMB over 0,02ml eller i et omfang, som kunne skabe immunisering hos moderen, hverken præoperativt eller efter den kirurgiske procedure. I modsætning hertil udviklede 3% af de provokerede aborter FMB på mere end svarende til 0,25ml føtalt blod i forbindelse med det kirurgiske indgreb, som for knapt halvdelen var sectio parva. Freda et al (1970) fremlagde data fra Rh-negative kvinder, som fødte første gang i perioden , og som havde en Rh-positiv mand. Af disse kvinder, udviklede 213 (12%) immunisering i løbet af svangerskabet. Hovedparten (206) havde ingen anamnese på transfusion eller abort (det er ikke præciseret om der er tale om provokeret og/eller spontan abort, men tidspunktet taget i betragtning er der nok tale om spontane aborter). Det betyder, at risikoen for immunisering første gang man er gravid og ikke har haft en abort er 206/( )= 11,7%. Syv kvinder (3%) fik påvist antistoffer i første halvdel af graviditeten, og havde haft en forudgående abort. De konkluderer, at disse kvinder derfor må have udviklet deres immunisering under denne primære abort-graviditet. Der var ud af de samme kvinder i alt 162, som havde anamnese på abort, og som fødte et Rh-positivt barn i den efterfølgende graviditet. Ud af disse 162 kvinder blev der som anført konstateret rhesusantistoffer hos moderen i første halvdel af efterfølgende graviditet hos 7 (4,3%). De konkluderede derfor, at disse syv måtte være immuniseret i forbindelse med deres abort i sin tid, og at abort (uspecificeret hvilken type) derfor indebærer en risiko for immunisering på omkring 4%. 4

5 Det er ikke angivet, hvilken gestationsalder de kvinder, som havde haft en abort havde, men de angiver, at risikoen for at udvikle immunisering i forbindelse med aborten er negligeabel inden for første måned, dvs inden for GA på 6 uger, er omkring 2% inden for to måneder, dvs gestationsalder på fra 6-10 uger, og væsentlig at three months svarende til en gestationsalder på 14 uger. De anbefaler at alle, som har en abort efter 2 måneders graviditet (svarende til 10 uger) bør have anti-d. Kommentar: Det er langt fra indlysende, at de mødre, som udvikler antistoffer i første halvdel af en full-term graviditet, og som har haft en forudgående (uspecificeret) abort, udvikler disse antistoffer som følge af deres tidligere abort, idet der hos normalt gravide mindst er er ca. 8%, som har FMB i første halvdel af graviditeten. Det er ikke specificeret, om der i forbindelse med aborten blev udført udskrabning det må man imidlertid antage, at der blev hos hovedparten. Så studiet siger ikke noget om risikoen for immunisering ved spontan abort uden udskrabning. Murray et al (1970) undersøgte 91 kvinder, som var henvist med spontan abort og 392 som var henvist til ab. prov. Af de 91 blev der taget en blodprøve på de 84 før eventuel evacuatio. Der kunne hos de 12 (14%) af disse 84 påvises FMB før der blev udført noget kirurgisk indgreb. Blandt de 72, som ikke havde FMB præoperativt, blev der postoperativt gennemført blodprøve hos moderen på de 70. Af disse 70 havde 61 (87%) ingen FMB, otte (11%) havde FMB på under 0,1ml føtalt blod, mens en (1,4%) havde FMB på mere end 0,1ml, og hun var 20 uger henne ved aborten. Gestationsalderen er ikke angivet på de andre med spontan abort. I hele materialet (ab. spontaneus + abortus provocatus) var der 23 med gestationsalder på 8 uger eller mindre. Blandt disse kunne der præoperativt hos 3 påvises FMB på <0,1ml, og hos ingen en blødning >0,1ml. I 9-12 uge var der 6 ud af 50 (12%) som havde FMB på over 0,1ml. Murray et al angav, at 1 fatal erytrocyt pr maternelle i Kleihauer testen svarede til en FMB på 0,05ml eller at 2 pr. 1 mio svarede til en FMB på 0,01ml. Jan Jørgensen (JJ) forsvarede i 1975 sin disputats om føto-maternel blødning. JJ indleder med at beskrive sin metode, som bygger på Kleihauers metode fra JJ udregnede, at detektion af 200 føtale erytrocytter pr. 1 mio maternelle erytrocytter svarede til en FMB på 1 ml eller at 2 per 1 mio svarede til en FMB på 0,01ml, altså samme konverteringsfaktor som Murray. Vedrørende muligheden for at detektere en lille FMB angiver JJ, at der kan identificeres føtalt hæmoglobin hos 11-12% af ikke gravide kvinder og at der hos 3% kan detekteres 2 eller flere erytrocytter med hb-f ud af 1 mio (hvilket ville svare til en FMB på 0,01ml). JJ undersøgte 544 gravide kvinder i 3., 4., 5., 6., 7., 8., og 9. måned for forekomst af hb-f. Der kunne blandt 113 kvinder i 3. graviditetsmåned ( uge) påvises 1-2 hb-f erytrocytter pr 1 mio hos 4%, 3-9 hos 4% mens ingen havde mere end 9. Det svarer til en maksimal FMB blandt normalt gravide mellem 8-12 uge på maximalt 0,05ml. Der var ingen data på kvinder før 8. uge. I 4. måned var de tilsvarende tal 9% og 6% mens 3% havde mere end 9 hb-f erytrocytter pr. 1 mio maternelle erytrocytter eller en FMB på mere end 0,05ml. JJ undersøgte også FMB blandt 55 kvinder som oplevede spontan abort i uge Hos 22% kunne der påvises FMB på op til 0,01ml mens 13% havde FMB på mere end 0,01ml, 5

6 ingen havde FMB på over 0,1ml. Der var ikke angivet data for uge for sig. Blodprøverne blev taget op til tre døgn efter evacuatio uteri. Endelig undersøgte JJ 186 kvinder, som gennemførte provokeret abort i uge Blandt 54 som fik gennemført aborten i 8-12 uge med sug, kunne der konstateres FMB (defineret som >0 føtale erytrocytter pr 1 mio maternelle) i forbindelse med indgrebet hos 23 (43%). Blødningsmængden er ikke angivet specifikt for denne gruppe. Konklusion: På grund af forekomsten af hb-f-erytrocytter hos 11-12% af ikke gravide kvinder, og fordi der hos 13% af kvinderne kunne konstateres føtale erytrocytter før det kirurgiske indgreb, er det nødvendigt at gennemføre blodprøver før og efter kirurgiske indgreb for at godtgøre, hvilken risiko for FMB selve indgrebet indebærer. Da den mængde hb-f-erytrocytter, som kunne konstateres efter evacuatio af de spontane aborter svarer til fundene efter evacuatio uteri af de provokerede aborter, og det for de provokerede blev dokumenteret, at det væsentligt var den kirurgiske procedure, som afstedkom FMB, er det fristende at antage, at risikoen for FMB ved spontan abort primært et knyttet til det kirurgiske indgreb. JJ s studier bibringer os ikke viden om FMB i den tidlige graviditet (op til 8. uge). Der er imidlertid usandsynligt, at de tidlige spontane aborter skulle have større FMB end de spontane aborter i uge Bowman et al (1986) undersøgte 33 Rh-negative kvinder, som fødte et Rh-positivt barn, hvis blodtype var ABO-forligelig med moderens. Kvinderne fik taget blodprøver med to ugers interval fra omkring uge 10, og de blev undersøgt med Kleihauer testen. De angav at 1 føtal erytrocyt pr. synsfelt svarede til 0.01ml føtale erytrocytter overført eller 0.02 ml. føtalt helblod. De kunne kun i et tilfælde (3%) dokumentere FMB i første trimester. Denne ene havde en FMB på 0,06ml helblod. I andet og tredje trimester kunne der påvises FMB hos hhv. 12% og 45%, og post partum hos 64%. De betragtede en blødning på 0,02ml helblod eller derunder som immunologisk betydningsløs, og konkluderede at ingen havde betydende FMB 1. trimester, hvilket er lidt mystisk, al den stund den ene havde en blødning på 0,06ml. To ud af 30 havde betydende FMB i andet trimester og 7 ud af 25 havde det i tredje trimester. Konklusion: Ingen spontant aborterende kvinder med efterfølgende evacuatio uteri i første trimester havde FMB over 0,1ml. Studiet konkluderede i øvrigt, at en FMB på 0,02ml ikke var i stand til at etablere et immunologisk respons hos tidligere sensibiliserede kvinder. Queenan et al (1971) fulgte 98 Rh-negative kvinder med spontane abort som deres første reproduktive begivenhed, som havde fået udskrabning, men ikke havde fået anti-d. 56 havde 1-4 spontane aborter før deres første fødsel. I forbindelse med sidstnævnte graviditet blev der konstateret anti-rh antistoffer hos 2 (3,6%). Den ene havde kun haft en spontan abort, men det var i 16. uge. Den anden anti-rh positive havde haft 2 spontane aborter, gestationsalderen var ikke angivet. Resten af de 98 dvs 42 kvinder havde kun spontane aborter (mellem 2 og 4), i alt 109 spontane aborter. En udviklede i forbindelse med sidste af fire aborter anti-rh antistoffer. Gestationsalderen på disse spontane aborter var ikke angivet. 6

7 Hovedparten af kvinderne i dette studie må formodes at have været gravide efter 8. uge. Endvidere kan de to, som gennemførte graviditet og fødsel have udviklet anti-rh i forbindelse med den graviditet der endte med fødsel, snarere end i forbindelse med deres forudgående aborter. Urquhart et al (1990) analyserede FMB ved at måle AFP hos moderen før og efter hhv. medicinsk og kirurgisk abort. 20 i hver gruppe. GA var ikke angivet. De kunne dokumentere at AFP steg mere end 25% hos 3 (15%) af de 20 medicinsk behandlede, mod 12 (60%) af de kirurgisk behandlede. Stigningen ved de medicinske aborter fandt i alle tilfælde sted i forbindelse med prostaglandin applikation. Det blev ikke gjort noget forsøg på at omregne dette til størrelsen af FMB. I et tidligere studie (Horacek et al 1976) svarede en stigning på 2400% til en FMB på 2,8ml. En ekstrapolation af disse fund giver, at en stigning på 25% svarer til en FMB på 0,03ml. Thong et al (1993) målte alfa-føto-protein (AFP) på 335 kvinder som fik medicinsk abort før fulde otte uger. 100 tidligt gravide kvinder fungerede som kontrolgruppe, og fik mål AFP med 2 døgns mellemrum. I denne gruppe sås en svag stigning i AFP på fra 1,7 (range 0,3-6,5) til 1,9 (range 0,3-6,3) ku/l eller med 12%. 140 kvinder fik mifepristone og gemeprost, og fik målt AFP før og to døgn efter mifepriston administration (i doser på mg) men før der blev givet gemeprost. Her steg AFP fra i gennemsnit 2,0 (range 0,5-15,4) til 2,6 (range 0,6-115) ku/l, eller med i gennemsnit 30%. Herfra skal trækkes de 12% i kontrolgruppen, svarende til en nettostigning på 18%. Endelig fik 95 kvinder alene gemeprost 1mg vaginalt med tre timers mellemrum indtil totaldosis på 3mg eller til abort. Der blev målt AFP før og et døgn efter oplægning af cervagem. På dette tidspunkt havde 89% aborteret. Der sås hos denne gruppe kvinder en stigning i AFP på fra 1,3 (range 0,5-15,4) til 2,6 (range 0,6-115) eller med =88%. Der er ikke gjort forsøg på at vurdere hvad denne stigning i AFP ville svare til i FMB. Men fra andres studier ved vi at det kunne dreje sig om 0,02ml i mifepriston-gruppen og omkring 0,1ml i den sidste gemeprost gruppe. Thong konkluderer, at der skal gives anti-d ved medicinsk abort. Diskussion Ingen ved præcist hvad den relevante FMB, som kan skabe et immunrespons hos en Rhnegativ kvinde med et Rh-positivt foster, er. Det skal imidlertid ikke hindre os i at gøre os nogle refleksioner herom. Der fødes årligt af Rh-negative mødre omkring danske Rh-positive børn. Fra gennemgåede studier ved vi, at omkring 5-10% af disse eller i løbet af 2. og/eller 3. trimester har FMB på mere end 0,1 ml. Ingen af disse kvinder modtager i dag rhesusprofylakse i løbet af graviditeten. Da antallet af nye rhesusimmuniseringer i Danmark ligger omkring en tiendedel af de i graviditeten eksponerede om året, må den relevante immunokompetente dosis ligge en del over de 0.1 ml, da vi i modsat fald ville have et langt større antal Rh-immuniserede, end vi ser. Vi har tentativt som en række udenlandske eksperter vurderet, at mindste klinisk relevante volumen er 0,25 ml føtalt helblod. 7

8 Det fremgår ligeledes af gennemgangen, at størrelsen af FMB i første trimester i forbindelse med spontan ligger på under 10% af denne klinisk relevante dosis, og at denne væsentligt hidrører fra den evacuatio uteri, som gennemføres i forbindelse med den spontane abort. Der skal imidlertid tages hensyn til den store variation for også at sikre ydergrupperne. Da flere studier dokumenterer, at den kirurgiske procedure indebærer den største risiko for FMB og at denne stiger med stigende gestationsalder, bør alle Rh-negative kvinder, som evacueres eller afslutter graviditet efter 8. uge have anti-d. Til gengæld har vi ikke fundet noget belæg for at give kvinder med komplet spontan abort uden evacuatio uteri før fulde otte uger Rh-profylakse. I England anbefaler RCOG at undlade anti-d op til 12 uger ved komplet spontan abort (www.rcog.org.uk). Vi finder det imidlertid sikrest at sætte grænsen ved 8 uger. Tilbage er der de medicinske aborter. De som sekundært evacueres bør have anti-d, som de kirurgiske aborter. Der foreligger kun få studier over de tidlige medicinske aborter. Logikken taler for, at disse kan sidestilles med spontane aborter uden evacuatio uteri, og at der således heller ikke skulle være indikation for anti-d i denne gruppe. Omkostningerne til anti-d for de medicinske aborter op til fulde 8 uger i Danmark er af størrelsesordenen kr. om året (hvis vi antager at en fjerdel af de provokerede aborter fremover gennemføres som medicinske aborter før udgangen af uge 8, og alle de 15% Rh-negative kvinder skal have anti-d). Denne omkostning er ikke af en størrelse, som gør det prohibitivt at afvente bedre studier over størrelsen af FMB i forbindelse med medicinsk abort. På den anden side skal man ikke påføre unge gravide kvinder en teoretisk risiko uden grund. Der er dokumenteret smitte med hepatitis C i forbindelse med Rh-profylakse, men i lyset af det astronomiske antal anti-d doser, der er givet, er denne risiko meget lille. Værre er det, at præparationen af anti-d ikke fjerner eventuelle prioner i serum. Der er derfor en teoretisk risiko for overførsel af prioner med anti-d vaccination, skønt der (os bekendt) ikke hidtil er rapporteret om tilfælde med prionsygdom efter anti-d. 8

9 Referencer (ordnet efter publikationsår og førsteforfatter) Chown B. On a search for Rhesus antibodies in very young foetuses. Arch Dis Child 1955; 30: Kristoffersen K. Foetal haemoglobin in blood during preganncy. J Obstet Gynaecol Br Commonw 1962: 69: Gellén J, Kovacs S, Scontagh RE, Boda D. Surgical termination of pregnancy asa cause of Rhesus sensitization. Br Med J 1965; ii: Bergstrom H, Nilsson, LA, Nilsson L, Ryttinger L. Demonstration of Rh antigens in a 38-day-old fetus. Am J Obstet Gynecol 1967; 99: Mollison PL. Suppression of Rh-immunization by passively administered anti-rh. Br J Haematol 1968; 14: 1-4. Jørgensen J. Rhesus-antibody development after abortion. Lancet 1969; ii: Matthews CD, Matthews AEB. Transplacental haemorrhage in spontaneous and induced abortion. Lancet 1969; i: Voigt, JC, Britt RP. Feto-maternal haemorrhage in therapeutic abortion. Br Med J 1969; 4: Freda VJ, Gorman JG, Galen RS, Treacy N. The treat of Rh immunisation from abortion. Lancet 1970; ii: Murray S, Barron SL, McNay RA. Transplacental haemorrhage after abortion. Lancet 1970; 1: Pollack W, Ascari WQ., Kochesky RJ, O'Connor RR, Ho TY, Tripodi D. Studies on Rh prophylaxis. 1. Relationship between doses of anti-rh and size of antigenic stimulus. Transfusion 1971; 11: Queenan JT, Gadow EC, Lopes AC. Role of spontaneous abortion in Rh immunization. Am J Obstet Gynecol 1971; 110: Queenan JT, Kubarych SF, Shah S, Holland B. Role of induced abortion in Rhesus immunisation. Lancet 1971; 1: Jakobowicz R, Williams L, Silberman F. Immunization of Rh-negative volunteers by repeated injections of very small amounts of Rh-positive blood. Vox Sang 1972; 23: Horacek I, Pepperell RH, Hay DL, Barrie JU, Buttery BW. Detection of fetomaternal hæmorrhage by measurement of maternal serum-alpha-fetoprotein. Lancet 1976; ii: 200. Jørgensen J. Foeto-maternel blødning. Disputats Bowman JM. Controversies in Rh prophylaxis. Who needs Rh immune globulin and when should it be given? Am J Obstet Gynecol 1985;151: Bowman JM, Pollock JM., Penston LE. Fetomaternal transplacental hemorrhage during pregnancy and after delivery. Vox Sang 1986;51: Everett CB. Is anti-d immunoglobulin unnecessary in the domiciliary treatment of miscarriages? BMJ 1988; 297:

10 Urquhart DR, Templeton A. Reduced risk of isoimmunisation in medical abortion. Lancet 1990; 335: 914. Von Stein GA, Munsick RA, Stiver K, Ryder K. Fetomaternal hemorrhage in threatened abortion. Obstet Gynecol 1992;79: Thong JK, Norman JE, Baird DT. Changes in the concentration of alpha-fetoprotein and placental hormones following two methods of medical abortion in early pregnancy. Br J Obstet Gynaecol 1993; 100: McSweeney E, Kirkham J., Vinall P, Flanagan P. An audit of anti-d sensitisation in Yorkshire. Br J Obstet Gynaecol 1998;105: Royal College of Obstetricians and Gynaecologists (RCOG). The management of early pregnancy loss. Clinical Green top Guidelines. 10

Immunisering. Rikke Bek Helmig

Immunisering. Rikke Bek Helmig Immunisering Rikke Bek Helmig Alloimmunisering Allo: græsk allos en anden fra samme art = isoimmunisering = immunisering imod fremmede celler (blod eller organer) Erytrocyt alloimmunisering Trombocyt alloimmunisering

Læs mere

Årsager til føtal anæmi. Føtal anæmi. Overvågning ved. immunisering. Rhesus blod-gruppen

Årsager til føtal anæmi. Føtal anæmi. Overvågning ved. immunisering. Rhesus blod-gruppen Årsager til føtal anæmi Føtal anæmi U-kursus Okt 2005 Allo-immunisering Infektion (parvovirus) Tvillinge transfusionssyndrom Føto-maternel blødning Overvågning ved. immunisering Rhesus blod-gruppen Incidensen

Læs mere

Føtal anæmi. U-kursus Oktober 2006. Connie Jørgensen

Føtal anæmi. U-kursus Oktober 2006. Connie Jørgensen Føtal anæmi U-kursus Oktober 2006 Connie Jørgensen Årsager til føtal anæmi Allo-immunisering Infektion (Parvovirus) Tvillinge transfusionssyndrom Føto-maternel blødning Erytrocytdefekter Overvågning ved

Læs mere

Føtal anæmi. Årsager til føtal anæmi. Overvågning ved immunisering. U-kursus Oktober 2007

Føtal anæmi. Årsager til føtal anæmi. Overvågning ved immunisering. U-kursus Oktober 2007 Føtal anæmi U-kursus Oktober 2007 Connie Jørgensen Årsager til føtal anæmi Allo-immunisering Infektion (Parvovirus) Tvillinge transfusionssyndrom Føto-maternel blødning Hæmoglobinopatier Overvågning ved

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

Føtal anæmi. U-kursus Oktober 2009. Årsager til føtal anæmi

Føtal anæmi. U-kursus Oktober 2009. Årsager til føtal anæmi Føtal anæmi U-kursus Oktober 2009 Connie Jørgensen Årsager til føtal anæmi Blodtype-immunisering Infektion (Parvovirus B19) Føto-maternel blødning Tvillinge transfusionssyndrom Hæmoglobinopatier (Thalassami,

Læs mere

Immunisering i svangerskabet

Immunisering i svangerskabet Modul k8 Immunisering i svangerskabet Torben Barington, KIA Fosteret er et allotransplantat! Fosteret som allotransplantat Syncytiotrofoblast CT) Cytotrofoblast T) Interstitiel trofoblast E) Endovaskulær

Læs mere

Analyser i Blodbanken

Analyser i Blodbanken Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)

Læs mere

Tidlig graviditet og abort 1998-2007

Tidlig graviditet og abort 1998-2007 7.4.28 Tidlig graviditet og abort 1998-27 Årsrapport for året 27 fra TiGrAb-KD samt 1-års oversigt Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase Christina H Vestergaard, Øjvind Lidegaard, Korrespondance: Øjvind

Læs mere

Abortus provokatus og sterilisation. Studenterundervisning Skejby Sygehus

Abortus provokatus og sterilisation. Studenterundervisning Skejby Sygehus Abortus provokatus og sterilisation Studenterundervisning Skejby Sygehus Case 1 19-årig kvinde med fast kæreste, ønsker abortus provokatus, kommer til ambulant undersøgelse i gyn. amb. Du er læge i gynækologisk

Læs mere

3. Medicinsk abortus provocatus - II trimester

3. Medicinsk abortus provocatus - II trimester 3. Medicinsk abortus provocatus - II trimester Gynækologiske guidelines Tovtrækker: Ulla Breth Knudsen Referenter: Richard Farlie, Frank Vous Kristiansen, Øjvind Lidegaard. Guidelinegruppen TIGRAB består

Læs mere

Medicinsk abortus provocatus 1. trimester

Medicinsk abortus provocatus 1. trimester Medicinsk abortus provocatus 1. trimester (Opdateret november 2005) Forfattere: Øjvind Lidegaard og Christina Rørbye.. Referenter: Ulla Breth Knudsen og Gitte Eriksen Med omkring 16.000 provokerede 1.

Læs mere

Tidlig graviditet og abort

Tidlig graviditet og abort 25.12.2011 Tidlig graviditet og abort Årsrapport for året 2010 fra TiGrAb-KD Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase Øjvind Lidegaard Korrespondance: Øjvind Lidegaard, professor, overlæge, Gynækologisk

Læs mere

Tidlig graviditet og abort

Tidlig graviditet og abort 20.8.2015 Tidlig graviditet og abort Årsrapport for året 2014 fra TiGrAb-KD Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase Øjvind Lidegaard og Charlotte W. Skovlund Korrespondance: Øjvind Lidegaard, professor,

Læs mere

Årsager til føtal anæmi

Årsager til føtal anæmi Føtal anæmi U-kursus Oktober 2014 Connie Jørgensen Årsager til føtal anæmi Blodtype-immunisering Infektion (Parvovirus B19) Føto-maternel blødning Tvillinge transfusionssyndrom Hæmoglobinopatier (Thalassami,

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 28. marts 2007 PRODUKTRESUMÉ for Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 23170 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rhesonativ 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Humant anti-d immunglobulin 1 ml indeholder:

Læs mere

Mifepriston Linepharma. Mifepristone Linepharma. Mifepristone Linepharma 200 mg comprimé. Mifepristone Linepharma 200 mg Tafla

Mifepriston Linepharma. Mifepristone Linepharma. Mifepristone Linepharma 200 mg comprimé. Mifepristone Linepharma 200 mg Tafla Bilag I Liste over lægemidlernes navne, lægemiddelformer, styrker, administrationsveje, ansøgere/indehavere af markedsføringstilladelser i medlemsstaterne. 1 Medlemsstat EU/EØS Indehaver af markedsføringstilladelsen

Læs mere

1. VIRKNING OG ANVENDELSE

1. VIRKNING OG ANVENDELSE INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN 625 IE/ml, injektionsvæske, opløsning Humant anti-d immunglobulin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Medicinsk abortus provocatus 1. trimester

Medicinsk abortus provocatus 1. trimester Medicinsk abortus provocatus 1. trimester (Opdateret oktober 2014) Forfatter: Øjvind Lidegaard. Referenter: TiGrAb-gruppens styregruppe, hvis sammensætning fremgår af Tigrab.dk Med omkring 15.000 provokerede

Læs mere

Igangsætning af fødsler i Danmark

Igangsætning af fødsler i Danmark Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke

Læs mere

Tidlig graviditet og abort

Tidlig graviditet og abort 30.8.2012 Tidlig graviditet og abort Årsrapport for året 2011 fra TiGrAb-KD Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase Øjvind Lidegaard Korrespondance: Øjvind Lidegaard, professor, overlæge, Gynækologisk

Læs mere

Tidlig graviditet og abort

Tidlig graviditet og abort 30.12.2013 Tidlig graviditet og abort Årsrapport for året 2012 fra TiGrAb-KD Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase Øjvind Lidegaard Korrespondance: Øjvind Lidegaard, professor, overlæge, Gynækologisk

Læs mere

2. Kirurgisk Abort i 1. trimester. Indledning. Resume af viden

2. Kirurgisk Abort i 1. trimester. Indledning. Resume af viden 2. Kirurgisk Abort i 1. trimester Gynækologiske guidelines. Tovtrækker: Richard Farlie Referenter: Gitte Eriksen, Gitte Glavind Indledning Provokerede abort i 1. trimester er en af de hyppigste indgreb

Læs mere

4. Spontan abort og Missed abortion i første trimester.

4. Spontan abort og Missed abortion i første trimester. 4. Spontan abort og Missed abortion i første trimester. Gynækologiske guidelines. Spontan abort: Tovtrækker: Nina Palmgren Colov Missed abortion: Tovtrækker: Lotte Clevin Referenter: Ulla Breth Knudsen

Læs mere

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Porcilis PCV, injektionsvæske, emulsion til svin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver dosis af 2 ml indeholder: Aktivt stof Porcint circovirus

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Tidlig graviditet og abort

Tidlig graviditet og abort 11.7.2014 Tidlig graviditet og abort Årsrapport for året 2013 fra TiGrAb-KD Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase Øjvind Lidegaard Korrespondance: Øjvind Lidegaard, professor, overlæge, Gynækologisk

Læs mere

Tidlig graviditet og abort

Tidlig graviditet og abort 15.7.21 Tidlig graviditet og abort Årsrapport for året 29 fra TiGrAb-KD Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase Øjvind Lidegaard Korrespondance: Øjvind Lidegaard, professor, overlæge, Gynækologisk Klinik,

Læs mere

Spørgsmål til onsdag. U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009. Ul-kursus: Spørgsmål til onsdag 1

Spørgsmål til onsdag. U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009. Ul-kursus: Spørgsmål til onsdag 1 Spørgsmål til onsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 Ul-kursus: Spørgsmål til onsdag 1 Ul-fysik Hvilket frekvensområde anvendes i medicinsk ultralyd? 2-15 MHz Øges eller mindskes ul-skannerens opløsning

Læs mere

Tidlig graviditet og abort

Tidlig graviditet og abort 20.5.2015 Tidlig graviditet og abort Årsrapport for året 2014 fra TiGrAb-KD Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase Øjvind Lidegaard og Charlotte W. Skovlund Korrespondance: Øjvind Lidegaard, professor,

Læs mere

Provokeret abort i 1. trimester

Provokeret abort i 1. trimester ABORT 225 Provokeret abort i 1. trimester Marianne Glavind-Kristensen Medicinsk og kirurgisk metode Den praktiserende læge spiller en central rolle ved behandling af kvinder, som vælger en provokeret abort.

Læs mere

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med dødt foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Medicinsk behandling af tilgrundegået graviditet

Medicinsk behandling af tilgrundegået graviditet Patientinformation Medicinsk behandling af tilgrundegået graviditet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Behandlingsforløbet Mange kvinder oplever, at graviditeten går

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Medicinsk behandling af tilgrundegået graviditet

Medicinsk behandling af tilgrundegået graviditet Patientinformation Medicinsk behandling af tilgrundegået graviditet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Behandlingsforløbet Mange kvinder oplever, at graviditeten går

Læs mere

Tidlig graviditet og abort

Tidlig graviditet og abort 30.8.2013 Tidlig graviditet og abort Årsrapport for året 2012 fra TiGrAb-KD Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase Øjvind Lidegaard Korrespondance: Øjvind Lidegaard, professor, overlæge, Gynækologisk

Læs mere

Spontan abort og missed abortion i første trimester

Spontan abort og missed abortion i første trimester Spontan abort og missed abortion i første trimester Forfattere Oprindelige forfattere: spontan abort: Nina Palmgren Colov, missed abortion: Lotte Clevin, samt som referenter på begge afsnit: Ulla Breth

Læs mere

Syntocinon til vestimulation i Danmark

Syntocinon til vestimulation i Danmark Syntocinon til vestimulation i Danmark Konsulent Steen Rasmussen, Sundhedsstyrelsen Overlæge Ole Bredahl Rasmussen, Herning TOF, Middelfart, 4.-5. nov. 2011 Syntocinon: et high-alert medikament 2008: Institute

Læs mere

Patientinformation. Medicinsk abort uge 8+1 til 9+0

Patientinformation. Medicinsk abort uge 8+1 til 9+0 Patientinformation Medicinsk abort uge 8+1 til 9+0 Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk afdeling Medicinsk abort fra uge 8+1 til 9+0 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan udføres, er

Læs mere

Invasive prøver. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014. Abortrate Komplikationer hos børnene

Invasive prøver. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014. Abortrate Komplikationer hos børnene Fostervandsprøve og moderkageprøve Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014 Invasive prøver Abortrate Komplikationer hos børnene 1 Abortrate - uden invasiv procedure n US (uger) Abort (uger)

Læs mere

Kirurgisk udskrabning ved ufrivillig abort

Kirurgisk udskrabning ved ufrivillig abort Kirurgisk udskrabning v. ufrivillig abort Marts 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Kirurgisk udskrabning ved ufrivillig abort 2 Kirurgisk

Læs mere

Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6

Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Patientinformation Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan

Læs mere

MEDICINSK VERSUS KIRURGISK 1. TRIMESTER ABORT En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

MEDICINSK VERSUS KIRURGISK 1. TRIMESTER ABORT En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning MEDICINSK VERSUS KIRURGISK 1. TRIMESTER ABORT En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (6) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale

Læs mere

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:

Læs mere

Eksperimentelt kit de Luxe med kunstigt blod med Rhesusfaktor og simulerede blodlegemer.

Eksperimentelt kit de Luxe med kunstigt blod med Rhesusfaktor og simulerede blodlegemer. Blodtypebestemmelse med Rhesus faktoren, varenr. 3b1005072 Eksperimentelt kit de Luxe med kunstigt blod med Rhesusfaktor og simulerede blodlegemer. Lang holdbarhed uden opbevaring på køl! Indhold: 4 kunstige

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Rhophylac 1500 IE (300 mikrogram) / 2 ml Injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. Humant anti-d (Rh) immunglobulin Læs denne indlægsseddel grundigt,

Læs mere

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Baggrund...2 Præparatvalg...2 Metadon...2 Buprenorphin...3 Dosisregulering af substitutionsbehandling

Læs mere

Patientvejledning. Medicinsk abort

Patientvejledning. Medicinsk abort Patientvejledning Medicinsk abort Du kan få foretaget medicinsk abort hos Aleris- Hamlet i Aarhus. Henvisning fra egen læge er ikke nødvendig. Du kan ringe direkte til Aleris-Hamlet og bestille tid til

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Substance and source of text Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril

Substance and source of text Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril Spirapril, delapril Kontraindikation i andet og tredje trimester (se pkt. og 4.6) section ACE-hæmmerbehandling bør ikke initieres under graviditet.

Læs mere

K negativt blod til kvinder

K negativt blod til kvinder Af afdelingsbioanalytiker Jane Vad Klinisk Immunologisk Afdeling Aalborg Sygehus K negativt blod til kvinder i den fertile alder DANSKE BIOANALYTIKERE 04/07 18 Transfusionsinduceret anti-k kan give hæmolytisk

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Medicinsk provokeret abort

Medicinsk provokeret abort Marts 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Medicinsk provokeret abort 2 Medicinsk provokeret abort Hvordan foregår en medicinsk abort?

Læs mere

VIDENSKAB. Ønsket sectio blandt førstegangsfødende. Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard

VIDENSKAB. Ønsket sectio blandt førstegangsfødende. Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard 2075 VIDENSKAB Ønsket sectio blandt førstegangsfødende Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard RESUME INTRODUKTION: Viden om baggrunden for, at et stigende

Læs mere

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ for Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Normalt immunglobulin, humant 165 mg/ml Hjælpestoffer

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Ingelvac CircoFLEX injektionvæske, suspension til grise 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En dosis à 1 ml inaktiveret vaccine indeholder: Aktivt

Læs mere

Medicinsk abort til uge 8+0

Medicinsk abort til uge 8+0 Patientinformation Medicinsk abort til uge 8+0 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Medicinsk abort til uge 8+0 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan udføres, er

Læs mere

Videnskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne

Videnskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for afvigelserne fra anbefalingen fra PRAC (Det Europæiske Lægemiddelagenturs

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsrapport 25 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Organisering af området... 6 Sekretariatet... 6 Sagsgangen i abortsager... 7 Afholdelse

Læs mere

15.10.2008. Biokemisk Screening. Lennart Friis-Hansen. Biokemisk Screening. Den bagvedliggende ide

15.10.2008. Biokemisk Screening. Lennart Friis-Hansen. Biokemisk Screening. Den bagvedliggende ide Kursus i Føtal Medicin 2008 Minikursus i klinisk genetik 21 oktober på RH Lennart Friis-Hansen Dept. of Clinical Biochemistry Rigshospitalet Univeristy of Copenhagen Denmark Den bagvedliggende ide Kromosom

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Sp 1:Fosterbevægelser

Sp 1:Fosterbevægelser Sp 1:Fosterbevægelser A. De fleste gravide vil have registreret fosterbevægelser fra: Uge 16 uge 20 uge 24 uge 28 B. Antallet af fosterbevægelser aftager normalt efter 34 uge Sp 2: Episiotomi Hvilke(t)

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Nobivac Myxo-RHD lyofilisat og solvens til injektionsvæske, suspension til kaniner 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver dosis rekonstitueret

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Porcilis PCV ID injektionsvæske, emulsion, til svin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Én dosis på 0,2 ml indeholder: Aktivt stof: Porcint circovirus

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1/16 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Nobivac Piro 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Pr. 1 ml dosis: Aktivt stof 606 (301-911) totale antigen masseenheder af opløseligt parasitantigen

Læs mere

17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN. Tromsø 2001. Rekommandationer

17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN. Tromsø 2001. Rekommandationer 17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN Tromsø 2001 er På det 17. Nordiske Møde om Transfusionsmedicin (Trondheim-Tromsø 10.-12. oktober 2001) med deltagelse af overlæger fra de nordiske transfusionscentre

Læs mere

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion

Læs mere

Organisation. Obstetrisk UL TERMIN & UL. Niveau 1. Kranium 06-05-2011

Organisation. Obstetrisk UL TERMIN & UL. Niveau 1. Kranium 06-05-2011 Obstetrisk UL Organisation Organisation Niveau 1 enhver obstetriker Niveau 2 certificering Uge 12 (med serum-screening): Down Uge 19 Misdannelse 3 trimester: fosterets trivsel www.gads-forlag.dk/ultralydskanning

Læs mere

Varicella Zoster Virus infektion (VZV)

Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Arbejdsgruppens medlemmer: Lotte Møller Smedegaard, Henrik Hasle, Anja Poulsen og Steen Rosthøj Nedenstående kliniske retningslinjer til forebyggelse og behandling

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner

Bilag II. Videnskabelige konklusioner Bilag II Videnskabelige konklusioner 7 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af orale metadonlægemidler indeholdende povidon Metadon er et syntetisk opioid. Metadon

Læs mere

Medicinsk abort til uge 8+0

Medicinsk abort til uge 8+0 Patientinformation Medicinsk abort til uge 8+0 Kvalitet Døgnet Rundt Familicentret Gynækologisk klinik Medicinsk abort til uge 8+0 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan udføres, er du blevet ultralydscannet

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo.

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Biometri guideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Indhold Guidelinen CRL: målemetode, normalkurve

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

PROGRAM for MEDICINSTUDERENDE i KIRURGISK KLINIK. 4 uger. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Sygehus Lillebælt - Kolding

PROGRAM for MEDICINSTUDERENDE i KIRURGISK KLINIK. 4 uger. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Sygehus Lillebælt - Kolding PROGRAM for MEDICINSTUDERENDE i KIRURGISK KLINIK 4 uger Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Sygehus Lillebælt - Kolding Klinisk Lektor, Overlæge Hanne Wielandt Studenterophold Gynækologisk-obstetrisk afdeling;

Læs mere

Ret til hurtig udredning også for demenspatienter

Ret til hurtig udredning også for demenspatienter Januar 2014 Ret til hurtig udredning også for demenspatienter Antallet af danskere med en demenssygdom 170.000 155.000 150.000 130.000 130.000 100.000 110.000 85.000 90.000 70.000 50.000 2011 2020 2030

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

LANDSPATIENTREGISTERET TIL KVALITETSSIKRING I DET GYNÆKOLOGISKE SPECIALE

LANDSPATIENTREGISTERET TIL KVALITETSSIKRING I DET GYNÆKOLOGISKE SPECIALE LANDSPATIENTREGISTERET TIL KVALITETSSIKRING I DET GYNÆKOLOGISKE SPECIALE 2002 Landspatientregisteret til kvalitetssikring i det gynækologiske speciale Øjvind Lidegaard og Mette Schou Hammerum Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Frederik Banch Clausen Cand. Scient. Biologi, ph.d.

Frederik Banch Clausen Cand. Scient. Biologi, ph.d. Frederik Banch Clausen Cand. Scient. Biologi, ph.d. FØTAL RHD TYPNING ERFARINGER FRA DANMARK Frederik Banch Clausen frederik.banch.clausen@regionh.dk Biolog, ph.d. Blodgenetisk Laboratorium Klinisk Immunologisk

Læs mere

PARVOVIRUS B19 INFEKTION I GRAVIDITETEN

PARVOVIRUS B19 INFEKTION I GRAVIDITETEN PARVOVIRUS B19 INFEKTION I GRAVIDITETEN ARBEJDSGRUPPENS MEDLEMMER Morten Lebech, Tom Weber, Karen Carlsen, Margrethe Møller, Birger Møller, Birgitte Bruun Nielsen, Bent Faber Vestergaard DEFINITION / KLINISK

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

PKOs kvalitative audit af henvisninger og epikriser 2012

PKOs kvalitative audit af henvisninger og epikriser 2012 Anbefalinger på basis af PKOs audit 2012 Ved akutte indlæggelser bør den elektroniske henvisning så vidt muligt sendes samtidig med, at der henvises telefonisk. Benyt markeringen Akut i den elektroniske

Læs mere

Rådgivning ved abortus provocatus

Rådgivning ved abortus provocatus Rådgivning ved abortus provocatus Alment...2 Abort/fosterreduktion efter den normale abortsgrænse (12. graviditetsuge)...3 Samrådsabort hvis kvinden er under 18 år (sundhedsloven 99)...3 Arbejdsgang ved

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL (oversættelse af engelsk indlægsseddel) Bravoxin 10, injektionsvæske, suspension, til kvæg og får

INDLÆGSSEDDEL (oversættelse af engelsk indlægsseddel) Bravoxin 10, injektionsvæske, suspension, til kvæg og får INDLÆGSSEDDEL (oversættelse af engelsk indlægsseddel) Bravoxin 10, injektionsvæske, suspension, til kvæg og får 1. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN SAMT PÅ DEN INDEHAVER AF VIRKSOMHEDSGODKENDELSE,

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere