Forskningen i Statens Arkiver. Årsberetning for 2011

Transkript

1 Forskningen i Statens Arkiver Årsberetning for 2011 Statens Arkiver København 2012

2 Indhold Årsberetning for Forskningen i 2011 en præsentation... 6 Kronik: Søfart, handel og tropekolonier Ny forskningsstrategi for Statens Arkiver Et spring ud i verden om dannelsen af internationale forskernetværk. 29 Forskningsmiljø Andre forskningsaktiviteter Forskere i Statens Arkiver Løbende forskningsprojekter i Forskning i Statens Arkiver bibliografi Redaktion af tidsskrifter m.v. i Deltagelse i kongresser og seminarer Statens Arkivers forskningsorganisation Statens Arkivers enheder forkortelser og adresser Statens Arkivers forskningsårsberetning for 2011 Redaktion: Hans Schultz Hansen Design af omslag: e-types Tryk: Winds Bogtrykkeri A/S, Haderslev ISSN ISBN

3 Årsberetning for 2011 Den 24. september afholdtes i Rigsarkivet et middelalderhistorisk symposium i anledning af seniorforsker Michael H. Geltings 60-års dag for at ære hans internationalt respekterede forskningsindsats. Symposiet var arrangeret af Middelaldercirklen ved Københavns Universitet og Rigsarkivet. Der deltog ca. 80 personer, de fleste her fra landet, men der var også gæster fra Skotland, USA, Polen, Sverige og England. Fødselaren udgav i 2011 ikke færre end fem afhandlinger trykt i internationale publikationer omhandlende følgende emner: The Law of Jylland, the Law of Skåne, and King Valdemar's Law for Sjælland: A Revision; Circumstantial Evidence: Danish Charters of the Thirteenth Century; The Problem of Danish 'Feudalism': Military, Legal, and Social Change in the Twelfth and Thirteenth Centuries; Poppo's Ordeal: Courtier Bishops and the Success of Christianization at the Turn of the First Millennium og Two Early Twelfth-Century Views of Denmark's Christian Past: Ailnoth and the Anonymous of Roskilde. Seniorforsker Tyge Krogh udgav bogen A Lutheran Plague. Murdering to Die in the Eighteenth Century. Forsker Asbjørn Romvig Thomsen fik trykt sin meget roste ph.d. afhandling Lykkens smedje? Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling , der udkom hos Landbohistorisk Selskab. Peter Fransen publicerede sammen med Per Boje, Henrik Harnow og Johnny Wøllekær bogen Industriens pionerer. Teknikumingeniørernes uddannelseskamp og betydning, der blev udgivet af Ingeniørforeningen IDA. Jørgen Mikkelsen udgav sammen med Michael Dupont og Palle Kvist kildepublikationen Mellem København og Tranquebar. På rejse med Asiatisk Kompagnis skib Kronprinsessen af Danmark Erhvervshistorisk Årbog 2011 indeholdt artikler om oplevelsesøkonomi, Aarhus udvikling til vidensby, patienten som forbruger, fusioner som konkurrencestrategi i slagterisektoren og om en ihærdig iværksætter i mejerisektoren. Flere arkivarer fra Statens Arkiver bi- 3

4 drog med adskillige artikler til Danmarks første regionale leksikon Sønderjylland A-Å, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland. En nærmere præsentation af de nævnte forskningsresultater gives s. 6ff i denne beretning, mens en fuldstændig bibliografi findes s. 50ff. I kronikform giver endvidere Erik Gøbel en præsentation af sin forskning indenfor området søfart, handel og tropekolonier. På ny deltog forskere fra Statens Arkiver i en lang række af internationale og nationale kongresser og seminarer, hyppigst med foredrag eller paper. Udover det nævnte middelalderseminar var Statens Arkiver medarrangør af et seminar om Sønderjyllands erhvervshistorie i 19. og 20. århundrede, der blev til i et samarbejde mellem Landsarkivet for Sønderjylland, Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet Sønderborg og Center for Erhvervshistorie. I 2011 vedtog Statens Arkivers ledelse en ny forskningsstrategi med fire fokuspunkter, herunder kriminalitetshistorie som satsningsområde. En nærmere præsentation af strategien gives s. 24ff. Strategien og dens udmøntning, navnlig med hensyn til fokuspunktet større synlighed af Statens Arkivers forskning, har været diskuteret indgående på to forskermøder den 16. maj og 21. november. Seniorforskerne Christian Larsen og Leon Jespersen opnåede takket være tilskud fra Carlsberg Fondet henholdsvis seks og en måneds frikøb til afslutning af kildeudgivelsen Aktstykker og oplysninger om rigsrådets og stændermødernes historie i Frederik 3.s tid. Leon Jespersen fik desuden fire måneders frikøb fra Kulturministeriets Forskningspulje til afslutning af forskningsprojektet Gamle og nye eliter. Strukturændringer i tallets Danmark set i et nordisk perspektiv. Seniorforsker Birgitte Possing blev udpeget til medlem af bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond med virkning fra årsskiftet 2011/12. Birgitte Possing har i de senere år været omdrejningspunkt i opbygningen af et internationalt netværk om historiske biografier. Hun giver s. 29ff en beretning om erfaringerne herfra set i lyset af kravet om øget internationalisering af Statens Arkivers forskning. Et tiltag for at fremme denne i 2011 var afholdelsen af velbesøgte og vellykkede kurser i Academic Writing i København og Odense. 4

5 I det forløbne år viste det sig desværre atter, at forskerne har store vanskeligheder med at afvikle den normerede forskningstid på 2/7 af arbejdstiden. Trods gentagne tiltag for at nedbringe efterslæbet, viser det sig, at nye efterslæb opstår. I 2011 blev Landsarkivet for Sjælland lagt endegyldigt sammen med Rigsarkivet, og bygningerne på Nuuks Plads blev rømmet. De to tilbageværende forskere fik arbejdsplads på Rigsarkivet. Aabenraa april 2012 Hans Schultz Hansen arkiv- og forskningsleder, dr.phil. 5

6 Forskningen 2011 en præsentation Her gives en præsentation af de bøger og andre større afhandlinger, som udkom i De enkelte omtaler er udarbejdet af forfatterne. En fuldstændig fortegnelse over produktionen findes på s. 50ff. Endvidere henvises til forskernes sider på Statens Arkivers hjemmeside: Middelalderens danske landskabslove til debat og oversættelse Siden årtusindskiftet har de danske landskabslove fra slutningen af 1100-tallet og første halvdel af 1200-tallet været genstand for fornyet forskningsinteresse. I 2011 fremkom tre vigtige bidrag fra seniorforsker og professor Michael H. Gelting, Rigsarkivet: The Law of Jylland, the Law of Skåne, and King Valdemar's Law for Sjælland: A Revision. (Liber Amicorum Ditlev Tamm: Law, History and Culture, ed. Per Andersen, Pia Letto-Vanamo, Kjell Åke Modéer og Helle Vogt. 2011, s ). Circumstantial Evidence: Danish Charters of the Thirteenth Century. (Medieval Legal Process: Physical, Spoken and Written Performance in the Middle Ages, ed. Marco Mostert og P. S. Barnwell, Turnhout, Brepols, 2011, s ). The Problem of Danish 'Feudalism': Military, Legal, and Social Change in the Twelfth and Thirteenth Centuries. (Feudalism: New Landscapes of Debate, ed. Sverre Bagge, Michael H. Gelting og Thomas Lindkvist, Turnhout, Brepols, 2011, s ). Her tages den etablerede opfattelse af lovbøgernes tilblivelse og funktion op til kritisk revision, og på flere punkter bliver den radikalt udfordret. Selv om antallet af aktive forskere på området er beskedent, er 6

7 debatten livlig, og der er endnu lang vej igen, før en ny konsensus kan tage form. Det nye i denne diskussion kan opsummeres i nogle få punkter: 1. Landskabslovene består for en stor del af ny lovgivning, ikke af nedskrivning af nedarvede retsregler. 2. Den nye lovgivning i landskabslovene var baseret på tidens internationale, lærde ret, primært den kanoniske ret (kirkeretten), og på væsentlige punkter var den nødvendiggjort af ændringer i den kanoniske ret. 3. Størstedelen af lovteksterne var oprindelig tænkt som love for hele riget, og deres senere tilknytning til de enkelte retslandskaber (det jyske, det sjællandske og det skånske) var en følge af politiske udviklinger i anden halvdel af 1200-tallet. Det tredje af disse punkter går tilbage til en artikel af afdøde professor Ole Fenger i festskriftet i anledning af Jyske Lovs 750 års jubilæum i 1991, og i det hele taget kan Ole Fengers betydning som katalysator for nytænkning omkring de danske landskabslove næppe overvurderes. Det skal imidlertid ikke opfattes sådan, at en oprindelig ensartet ret for hele riget i løbet af 1200-tallet udviklede sig i forskellig retning i de tre retslandskaber. Tværtimod tyder det indbyrdes forhold mellem teksterne på, at rigslovprojektet strandede på, at det ikke lykkedes at finde en formel, der var acceptabel for de ledende kredse i alle dele af landet, og det er sandsynligt, at forskelle i de regionale retstraditioner var en væsentlig medvirkende faktor i den forbindelse. Denne nye tilgangsvinkel til landskabslovene har ganske vidtrækkende konsekvenser. Ældre forskning yndede at gå ud fra, at væsentlige elementer i landskabslovene var af høj ælde og kunne tillade slutninger tilbage til samfundsforholdene i vikingetiden, måske endog endnu tidligere. Det nuværende fokus på lovene som udtryk for en lovgivningsproces gør en sådan opfattelse højst problematisk. Således har det vist sig, at en procedure, som endnu i modificeret form er en fundamental del af dansk ret, nemlig den obligatoriske tinglysning af alle ejendomsretlige transaktioner, ikke var en urgammel skik, men tværtimod en nyskabelse, som blev indført med Jyske Lov i 1241, og 7

8 hvis gennemslag kan følges i diplommaterialet gennem resten af 1200-tallet. Den blev også optaget i den kun lidt senere Eriks Sjællandske Lov (senest 1248), og den blev efterfølgende indføjet i den noget ældre Skånske Lov. Det sidstnævnte forhold illustrerer et andet, væsentligt element i den nye forskning i landskabslovene, nemlig betragtningen af dem som levende tekster, der var i stadig udvikling. Det er blevet erkendt, at de lovtekster, vi nu kender fra håndskrifter, hvoraf de ældste er mindst en eller to generationer senere end lovenes udstedelse, ikke er tro gengivelser af de oprindelige tekster. Det er påvist, at de sidste kapitler både i Jyske Lov og i Arvebogen (ca. 1170) i den ældste lovsamling, Arvebog og Orbodemål, må være senere tilføjelser. Denne karakter af levende ret fremtræder også i det indbyrdes forhold mellem lovteksterne. I sin aktuelle forskning arbejder Michael Gelting med at analysere forholdet mellem Jyske Lov af 1241 og dens forgængere, Valdemars Sjællandske Lov (ca. 1230) og Skånske Lov (som han daterer til ca frem for den traditionelle datering ca ). Det er hans opfattelse, at Jyske Lov udgjorde en gennemgribende ændring af den danske procesret, som var nødvendiggjort af det 4. Laterankoncils forbud mod gudsdomme i 1215 og nogenlunde samtidige pavelige fordømmelser af brugen af partsed med mededsmænd de to grundlæggende bevismidler i ældre dansk ret. Jyske Lov reviderede også retten på en række andre punkter; men hvor lovens forfattere ikke fandt grund til ændringer, skrev de intet om det. Jyske Lov var således ikke en komplet fremstilling af gældende ret. Den var en gennemgribende revision af procesretten og et supplement til den gældende ret, men den forudsatte, at dens brugere i forvejen besad et indgående kendskab til den forud eksisterende ret. Disse arbejdshypoteser er endnu kontroversielle, og meget står tilbage at gøre. Det er tanken, at arbejdet kan bringes meget videre i forbindelse med et storstilet projekt, baseret ved University of Aberdeen, hvor samtlige nordiske landskabslove fra middelalderen skal oversættes til engelsk med ledsagende kommentarer. I dette projekt er det faldet i Michael Geltings lod at oversætte Jyske Lov. Hans og ikke mindst den aarhusianske retshistoriker Per Andersens arbejde har vist, 8

9 at det første skridt hertil må være en fornyet gennemgang af de ældste manuskripter med henblik på at opnå en bedre tilnærmelse til tekstens oprindelige tilstand. Samtidig vil oversættelsesprojektet åbne en stor og vigtig kildegruppe for det store flertal af udenlandske historikere, som ikke behersker de nordiske sprog. Der er betydelig interesse i udlandet for at integrere de nordiske lande i billedet af Europas udvikling i middelalderen, men hidtil har mangelen på gode oversættelser til hovedsprogene (og navnlig engelsk) af de vigtigste kilder været en alvorlig hæmsko. Norden i middelalderen er i den internationale forskning endnu alt for stærkt domineret af vikingerne og de fascinerende, men også meget specielle islandske sagaer. Der er brug for at give verden et mere alsidigt billede af Nordens middelalder. A Lutheran Plague En særlig type mord selvmordsmord - florerede i 1700-tallet i de lutherske lande i Nordeuropa. Her dræbte morderen med det formål at blive arresteret og efterfølgende modtage dødsstraffen og blive henrettet. Morderne brugte altså statens dødsstraf som instrument for deres ønske om at begå selvmord. Især København var hårdt ramt med mere end et selvmordsmord hvert år blandt de den gang ca indbyggere. Disse mord og selvmord er emnet for Tyge Kroghs bog A Lutheran Plague. Murdering to die in the 18th Century. Selvmordsmorderne var inspireret af den religiøse ramme for henrettelserne. Staten mente, at Gud krævede dødsstraffene, så end ikke kongen kunne benåde de dødsdømte. Derfor var morderne sikre på at blive henrettet. Men Guds mål med dødsstraffen var at åbne den dømtes øjne for sin egen syndighed, således at sjælen kunne blive frelst. Præsterne gjorde sig stor umage for at berede de dødsdømte, så de på retterstedet foran den store mængde tilskuere af hjertet kunne angre deres synder og bekende deres tro på Gud. Især selvmordsmorderne var meget villige deltagere i denne henrettelsesceremoni, og det var en udbredt opfattelse, at henrettelsen var den sikreste vej til sjælens frelse. Der blev skrevet skillingsviser, som fortalte det glade bud- 9

10 skab om mordernes omvendelse og deres forvisning om at komme op til Gud i Himlen. Det er fascinerende, at hyppige selvmordsmord kun sås i de lutherske lande. De forekom også i det øvrige Europa, men langt sjældnere. Dette hang sammen med forestillingen om at dødsstraffene var ufravigelige guddommelige krav og den Lutherske frelselære, hvor syndserkendelsen og troen i det sidste livsøjeblik havde særlig betydning. I det danske straffesystem kom selvmordsmordene til at spille en hovedrolle i 1700-tallet. I et forsøg på at komme mordene til livs reagerede staten med flere love, der skulle gøre selvmordsmordernes henrettelse så pinefuld og gruopvækkende som muligt. Lovene indeholdt simpelthen Danmarkshistoriens hårdeste lovbestemte straffe. Og alligevel hjalp det overhovedet ikke. Selvmordsmordene blev flere og flere. Staten måtte til sidst erkende, at det var selve den af Gud bestemte dødsstraf, der tiltrak disse personer, og dermed ikke afskrækkede fra at myrde, men tværtimod skabte mordene. Efter flere års tøven vedtog man i 1767 en ny straf for selvmordsmorderne. De skulle nu brændemærkes i panden, piskes en gang om året, og udføre det hårdeste og mest nedværdigende straffearbejde, men de skulle ikke henrettes. Hermed sprang Danmark fra den reaktionære position som et af de europæiske lande, der hyppigst benyttede stærkt pinefulde dødsstraffe, til at være et absolut foregangsland i afskaffelsen af dødsstraffen.. Denne danske foregangsposition kendes imidlertid ikke i den internationale dødsstrafhistorie, og i den danske historie er selvmordsmordene og de markante love også blevet glemt. Det skulle bogen gerne råde bod på. Mellem København og Tranquebar. På rejse med Asiatisk Kompagnis skib Kronprinsessen af Danmark I en stor del af 1700-tallet var Asiatisk Kompagni den eneste danske virksomhed, der havde ret til at handle på Indien og Kina. Næsten hvert år gennemførte kompagniet mindst to sejladser til Asien, hvor det bl.a. indkøbte indisk bomuldstøj og peber samt kinesisk te og por- 10

11 celæn. Rigsarkivet har protokoller fra langt de fleste af disse sejladser. De giver et fint indblik i livet på disse skibe, der normalt havde en besætning på langt over 100 mennesker. I bogen Mellem København og Tranquebar følger vi fregatten Kronprinsessen af Danmarks s togt i Bogen indeholder en uforkortet transskription af rejsens skibsprotokol den officielle dagbog samt rets- og dombog der bl.a. omtaler flere dramatiske retssager. Desuden gengives en række uddrag af skibsjournalen (logbogen) samt instrukserne til kaptajnen og skibsassistenten, listen over det påmønstrede mandskab, et par retssager under opholdet i Tranquebar og den lange fortegnelse over kompagniets aktionærer i Derudover medtages Christian 6.s skibsartikler det generelle regelsæt for alle ansatte i Asiatisk Kompagni i midten af 1700-tallet. Kilderne er transskriberet af slægtsforskeren Palle Kvist, som også er ansvarlig for listerne over maritime udtryk og stednavne m.m. Michael Dupont og Jørgen Mikkelsen (begge Rigsarkivet) har læst korrektur på alle kilderne samt udarbejdet en fyldig indledning, som både sammenfatter mange af de vigtigste forskningsresultater på området og præsenterer en række nye resultater vedrørende Asiatisk Kompagni. Det drejer sig bl.a. om sømændenes aflønning, lånevirksomhed og private handel, maritime karriereforløb, skibskisternes indhold og retsplejen ombord. Bogen er udgivet af Kildeskriftselskabet i samarbejde med Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, Nationalmuseets Tranquebar Initiativ og Statens Arkiver. De tre samarbejdspartnere har alle ydet forskellige former for faglig og økonomisk støtte til projektet. Lykkens smedje? Social mobilitet og social stabilitet over fem genrationer Bogen Lykkens smedje?, der udkom i november 2011 hos Landbohistorisk Selskab, er en lettere revideret version af den ph.d.-afhandling af samme navn, som arkivar og forsker ved Landsarkivet for Nørrejylland Asbjørn Romvig Thomsen forsvarede på Københavns Universitet den 30. juni Ph.d.-stipendiet, der løb fra , var samfi- 11

12 nansieret af Statens Arkiver, Kulturministeriets Ph.d.-pulje og Forskerskolen for Historie. Afhandlingen tager udgangspunkt i et nordvestjysk lokalsamfund de tre nabosogne Junget, Torum og Selde i Salling og følger den sociale udvikling i det turbulente århundrede fra midten af tallet til midten af 1800-tallet. Det var en periode præget af befolkningstilvækst og landboreformer, og særligt udskiftningen og selvejekøbene ændrede grundbetingelserne for landalmuens liv. Afhandlingens fokus ligger på at undersøge den sociale mobilitet (og stabilitet) over generationer, og dette mål forfølges gennem en indsamling af data om enkeltpersoner og familieforbindelser, der gør det muligt at foretage såvel kvantitative analyser i form af statistiske opgørelser som kvalitative analyser af individuelle levnedsløb og mere berettende kilder. De to analytiske tilgange supplerer hinanden, idet det er et klart mål med bogen både at få beskrevet det overordnede mønster i den sociale mobilitet i lokalområdet og at få undersøgt, hvad der på det individuelle plan var udslagsgivende for forløbet af den enkeltes liv. Den statistiske analyse af de over levnedsløb fra de tre sogne viser først og fremmest, at gårdsammenlægninger ( ) og befolkningstilvækst ( ) betød, at den sociale mobilitet når den måles i adgangen til landbosamfundets vigtigste ressource: jorden tog en nedadgående retning. Flere og flere gårdmandsbørn måtte gennem perioden tage til takke med selv at komme til at sidde på et husmandssted, og kun ganske få opnåede at få mere jord end forældregenerationen havde haft. Jord blev simpelt hen en mangelvare. Samtidig betød periodens selvejekøb, at jorden kunne holdes inden for familiens egne rækker nu kunne bønderne nemlig selv bestemme, hvem der skulle overtage bedriften efter dem. Denne de factoliberalisering af jordmarkedet betød, at det blev nærmest umuligt at komme til jord, hvis man ikke kom fra en familie med ressourcer. Fattige familier blev dermed fanget i fattigdommen. Det viser sig altså modsat den traditionelle opfattelse at samfundets modernisering førte til en mere lukket social struktur, hvor personlige egenskaber 12

13 blev af mindre betydning for den enkeltes livsløb, samtidig med at familiebaggrundens betydning blev tilsvarende større. Hvor de kvantitative analyser afdækker de generelle mønstre i udviklingen, tydeliggør de kvalitative analyser af enkeltindividers livsløb til gengæld den mangfoldighed af forskellige faktorer, der fik indflydelse på, hvordan de enkelte landboer klarede sig. Niels Aagaards og Jens Hansens rigdom beroede tydeligvis på handelstalent og for den sidstes vedkommende desuden på evnen til at se stort på næringslovgivningen. Jeppe Espersen blev fattiglem, fordi det uheldigvis var hans gård, godsejeren bestemte sig for at nedlægge i forbindelse med udskiftningen og så fordi han og hans hustru udgjorde et overordentligt frugtbart par. Poul Jensen, derimod, blev fattiglem, fordi han og hans hustru var uduelige gårdfæstere de drak deres arvede midler op, holdt ingen tjenestefolk og lod kornet stå og rådne på marken. Analysen af træerne frem for skoven viser for alvor, at landbobefolkningen ikke bare var en grå masse: folk var forskellige, klarede sig forskelligt og på forskellige måder. Fra denne synsvinkel var variationen det normale, og det normale det uventede. Industriens pionerer Teknikumingeniørernes uddannelseskamp og betydning. Sejren til ikke at være længere Historien om uddannelsen af danske teknikumingeniører er et afsluttet kapitel, som formelt strækker sig fra en beskeden begyndelse i 1905 og næsten 100 år frem. Bogen er et resultat af et samarbejde mellem professor Per Boje, Center for Industri- og Virksomhedshistorie ved Syddansk Universitet, arkivar Johnny Wøllekær fra Odense Stadsarkiv, museumsinspektør Henrik Harnow fra Odense Bys Museer, og seniorforsker Peter Fransen fra Landsarkivet for Fyn. Henrik Harnow og Peter Fransen, som behandler tiden fra 1945 og frem til 2009, bygger store dele af deres bidrag på et alsidigt kildegrundlag fra hidtil ubenyttet materiale fra Statens Arkivers samlinger. Fra 1950 erne var der stor politisk bevågenhed omkring teknikeruddannelserne. Forøgelsen af volumen for de tekniske uddannelser blev set som en væsentlig forudsætning for at sikre Danmarks vækst. Teknikumingeniøren skulle rustes til at varetage praktiske leder- og 13

14 mellemlederstillinger i det ekspanderende industrisamfund. Uddannelsens styrke var i 1950 erne og 1960 erne ubetinget dens kombination af teoretiske og praktiske elementer tilsat en stærk lokal forankring. Fra 1970 erne var efterspørgslen efter ingeniører med en meget høj teoretisk teknisk indsigt stærkt stigende i det informations- og servicesamfund, som var i sigte. I 1990 erne smeltede akademiingeniør- og teknikumuddannelsen sammen til diplomingeniøruddannelsen. I centrum for bogen står smedeingeniørernes konstante higen efter anerkendelse. Mens teknikumingeniørerne ofte var en succes i erhvervslivet og fik stor politisk bevågenhed gennemsyres teknikumingeniørernes kamp for status og anerkendelse af en paradoksal mindreværdsfølelse i forhold til især civilingeniørerne. I de første årtier var hovedspørgsmålet om de nyuddannede personer skulle regnes og betegne sig som ingeniører. I Danmark er der siden 1829 uddannet civilingeniører, og netop civilingeniørerne ønskede ikke, at de teknikumuddannede anvendte betegnelsen ingeniør. Herefter fulgte en kamp for at opnå professionel anerkendelse på linje med civilingeniørerne. På det organisatoriske område skulle man helt frem til 1994, før der skete en sammenslutning og dermed en formel ligestilling. Sønderjylland A-Å Danmarks første regionale leksikon Fire arkivarer fra Statens Arkiver - Peter Fransen, Hans Schultz Hansen, Leif Hansen Nielsen og Erik Nørr har bidraget med tilsammen 71 artikler til leksikonet Sønderjylland A-Å. Leksikonet er Danmarks første regionale opslagsværk. Det er udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland og retter sig mod brugere i hele Danmark og syd for grænsen. Det indeholder opslag om landsdelens natur, geografi, historie, mennesker, erhvervsliv, kultur og kunst. Tidsmæssigt spænder leksikonet fra oldtid til nutid. Rumligt omfatter det Sønderjylland i den oprindelige betydning: landet mellem Kongeåen og Ejderen. Hele dette område beskrives frem til Derefter lægges hovedvægten på den nordlige del, der ved afstemningen blev dansk, dvs. det nuværende Sønderjylland. 14

15 Sønderjylland A-Å rummer bidrag fra næsten 100 personer, der belyser cirka 1000 emner inden for deres respektive fagområder. Det er redigeret af Inge Adriansen, Elsemarie Dam-Jensen og Lennart S. Madsen fra Museum Sønderjylland. Sønderjylland A-Å er et selvstændigt værk, men også et nyttigt supplement til Sønderjyllands Historie i to bind, som Historisk Samfund udgav Erhvervshistorisk Årbog 2011 for sidste gang i bogform 2011 udkom bind 60 af Erhvervshistorisk Årbog. Det blev den sidste bogtrykte udgave. Årbogen udkom første gang i 1949, og den har siden været en vigtig del af Erhvervsarkivets forskningsprofil og har været publiceringskanal for dansk erhvervshistorisk forskning i medgang og modgang, dvs. både når interessen for erhvervshistorie var stigende og vigende. Årgang 2011 indeholder bl.a. en artikel om oplevelsesøkonomi af Niels Kayser Nielsen og Steen Brock, Aarhus Universitet. Forfatternes pointe er, at det er distributionen af kompetencer og værdier, som er økonomiens kendetegn, ikke distributionen af varer. Det dokumenteres gennem en række underholdende eksempler på bl.a. biografture, restaurantbesøg og indkøbsture. Globaliseringens betydning for udviklingen i dansk erhvervsliv analyseres med Aarhus som eksempel i artiklen "Da Århus blev vidensby". De to forfattere, Michael Bruun og Jørgen Fink fra Center for Erhvervshistorie, konkluderer, at udviklingen ikke blot har medført tab af administrative og strategiske arbejdspladser, men også resulteret i en mindre erhvervspolitisk dynamik indenfor nogle brancher. Erhvervshistorisk Årbog 2011 indeholder også artikler om bl.a. Patienten som forbruger og om fusioner som konkurrencestrategi i slagterisektoren og om en ihærdig iværksætter i mejerisektoren. Fremover vil Årbogen blive udsendt som internetbaseret tidsskrift. Der er indgået aftale med Statsbiblioteket, der vil huse årbogen som del af et Open Journals System, OJS. Den vil kunne findes på adressen: Årbogen redigeres af Lone Hedegaard Liljegren, Kenn Tarbensen og Jørgen Fink med et videnskabeligt panel som referencegruppe. 15

16 Kronik: Søfart, handel og tropekolonier Af seniorforsker Erik Gøbel, Rigsarkivet I Rigsarkivet findes hele to arkivgrupper, som betragtes som så værdifulde, at de er blevet optaget på UNESCO s liste over den skriftlige verdenskulturarv, Memory of the World Register. Det drejer sig om øresundstoldregnskaberne og tropehandelskompagniernes arkiver. Hovedparten af disse to arkivgrupper er ydermere herhjemme blevet vurderet som værende af såkaldt enestående national betydning. Øresundstoldregnskaberne Øresundstoldregnskaberne fylder 619 arkivæsker og strækker sig i tid fra 1497 til Den internationale interesse for materialet skyldes, at sundtoldregnskaberne er en af de helt centrale kilder til international søfart og handel i tidlig moderne tid, hvor Øresund var en af Europas aller vigtigste handelsveje. Den forbandt metropolerne og markederne i Vesteuropa (Amsterdam, London osv.) med Baltikum (Danzig, Libau, Riga, Narva, Stockholm, Sankt Petersborg osv.), hvor man producerede vigtige grovvarer som korn, tømmer og tekstilplanter, og hvor man aftog mange af Vesteuropas og koloniernes varer. Fra 1429 opkrævede den danske konge øresundstold af alle skibe, som passerede Helsingør, og regnskaberne over denne told er bevaret i en praktisk talt ubrudt række fra 1574 til 1857 samt for spredte år inden da. En komplet oversigt over det bevarede materiale findes i Statens Arkivers arkivdatabase DAISY på: Tolderne i Helsingør har noteret en række informationer om hver eneste af de 1,8 millioner skibspassager. Indførslerne var forholdsvis summariske i begyndelsen, men siden 1660 erne lød standardformuleringen, som det for eksempel var tilfældet den 9. oktober 1689: Jacob 16

17 Clasen Brandaris af Vlieland [hans hjemsted] kom fra Dantzig med 82 læster hvede, 18 læster byg, 45 læster boghvede, 10 læster vedaske, vil til Amsterdam; derudover findes anført hvad han betalte i told for hver enkelt varegruppe og i fyrpengeafgift. Et typisk eksempel fra en yngre epoke på en skipper på vej ind i Østersøen er følgende fra 15. april 1831: Anthony Brown af London kom fra London til Riga med pund sukker, pund peber, pund bomuld, pund kaffe, pund indigo, pund piment, 55 oksehoveder øl og 1/10 skippund kobbertråd samt oplysning om de beløb som Brown erlagde på Øresunds Toldkammer. Forskningspotentialet i sundtoldregnskaberne er enormt, og både danske og udenlandske forskere har da også længe været opmærksomme herpå. Ikke mindst takket være den danske historiker Nina Ellinger Bang, som i slutningen af 1890 erne gik i gang med at arbejde på en trykt udgave med hendes tabellariske sammendrag af regnskaberne, da en fuldstændig kildeudgave ansås for ganske udelukket på grund af originalmaterialets kolossale omfang. Arbejdet resulterede efterhånden i udgivelsen af syv bind på tilsammen sider i stort format med tal og tabeller. Værket fik titlen Tabeller over Skibsfart og Varetransport gennem Øresund og udkom , fuldført af Knud Korst. Der er her tale om tabeller med sammendrag af sundtoldregnskabernes mange enkeltoplysninger, så man kan i tabelværket altså ikke se de enkelte skippere eller deres ladninger, kun de sumtal hvori de indgår. Værket går endvidere kun til 1783, så nåede man ikke længere med den uhyre arbejdskrævende opgave. For varehandelens vedkommende bringer værket endda kun tabeller over alle varer hvert tiende år. I 1970 erne har Hans Christian Johansen udarbejdet en database indeholdende alle oplysninger om de skibe og ladninger, der passerede gennem Sundet Databasen findes i Dansk Data Arkiv med betegnelsen Øresundsundersøgelsen , DDA Johansen har selv analyseret materialet og publiceret resultaterne i bogen Shipping and Trade between the Baltic Area and Western Europe, (1983). 17

18 Senest er udkommet den store bog Tolden i Sundet. Toldopkrævning, politik og skibsfart i Øresund , redigeret af Ole Degn og med en række bidrag fra tidligere og nuværende ansatte i Statens Arkiver. Bogen giver en glimrende generel indføring i sundtoldregnskaberne og deres anvendelsesmuligheder. At mange danske og udenlandske forskere allerede har anvendt regnskaberne især de ældre og ofte kun på grundlag af tabelværket viser den selektive, men alligevel omfattende bibliografi på mere end 500 titler. Vore dages forbedrede muligheder for elektronisk databehandling har gjort, at man i Nederland for nylig besluttede at indtaste alle oplysninger om alle 1,8 millioner skibspassager i en database. Initiativet er taget af Rijksuniversiteit Groningen (ved Jan Willem Veluwenkamp) og forskningscentret Tresoar i Leeuwarden (ved Siem van der Woude) i samarbejde med Rigsarkivet i København (ved Erik Gøbel). Finansieringen af det store projekt Sound Toll Registers Online er helt og holdent nederlandsk og andrager som udgangspunkt 1,7 millioner euro. Indtastningsarbejdet foregår i Nederland af lønnede medarbejdere ud fra mikrofilm af de gamle regnskaber. Rigsarkivets bidrag til projektet består hovedsagelig i bistand ved læsning og tydning af gammel dansk skrift og sprog, forældede varesorter, mål og vægt, stednavne osv. Databasens grundsprog er dansk, og den udgør således en maskinlæsbar kildeudgave. Materialet tilgængeliggøres løbende på hjemmesiden Her findes forskellige tekster om sundtoldregnskaberne, ordlister med oversættelser af danske ord til nederlandsk og engelsk, scanninger af alle regnskaberne samt naturligvis selve databasen. Denne forsynes efterhånden med flere og flere søgefunktioner og statistikfaciliteter. I skrivende stund (februar 2012) er perioden med skibspassager tilgængelige på nettet. Projektet er planlagt til at kunne afsluttes i Hvad der indtil for ikke så længe siden måtte anses som komplet umuligt en totaludgave af øresundstoldregnskaberne fra begyndelsen til enden er altså nu ved at blive virkeliggjort og endda på en måde, så alle interesserede i hele verden uden videre kan få nem og gratis adgang til oplysningerne. Takket være Sound Toll Registers Online er 18

19 det muligt at gennemføre analyser af de store informationsmængder både ved opstilling af oversigter over historiens lange udviklingslinier og i form af detailundersøgelser af enkelte skippere, en bestemt lokalitets handel eller en interessant vares betydning. Hidtil har benyttelsen af sundtoldregnskaberne næsten udelukkende vedrørt historien frem til Men de nye muligheder i onlineversionen vil forhåbentlig betyde, at også de mange hidtil uudnyttede informationer om perioden fra 1796 til 1857 snart vil blive gjort til genstand for analyser af skibsfart og varetransport gennem Øresund. Tropekolonierne Dannebrog vajede over små, men økonomisk vigtige kolonier i Asien fra 1620 til 1845 (Trankebar og Serampore), i Afrika fra 1650 erne til 1850 (Guldkysten eller Guinea) og i Vestindien fra 1672 til 1917 (Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix). I den første periode blev kolonierne administreret af privilegerede handelskompagnier med nationalt monopol på søfart og handel på de fjerne besiddelser; men fra midten af 1700-tallet overtog staten efterhånden administrationen, og kolonihandelen blev gjort fri for alle kongens undersåtter. Det sidst eksisterende monopol var på den økonomisk krævende slavehandel over Atlanten fra Afrika til Vestindien, det ophævedes først De selskaber, der administrerede kolonier, og som selv handlede, var for Asiens vedkommende: Ostindisk Kompagni og Asiatisk Kompagni For Afrika og Vestindiens vedkommende drejede det sig om: Glückstadtske Afrikakompagni , Vestindisk-guineisk Kompagni , Guineisk Kompagni og Østersøisk-guineisk Kompagni En række andre privilegerede handelskompagnier havde betydning for søfart og handel på tropekolonierne, men administrerede dem ikke; som eksempler kan nævnes: Almindeligt Handelskompagni , Vestindisk Handelsselskab og Handels- og Kanalkompagniet Den overordnede centrale administration af de tropiske kolonier lå naturligvis hele tiden i København hos de regeringsorganer, som til 19

20 en given tid stod for dette sagsområde, og som udstak de generelle bestemmelser og retningslinier. Fra nogle af tropehandelskompagnierne er bevaret mange arkivalier, fra andre er der kun få; men tilsammen andrager materialet omkring arkivenheder. Af disse stammer fra de to ostindiske kompagnier, 210 er fra Guineisk Kompagni, medens hidrører fra Vestindisk-guineisk Kompagni og Vestindisk Handelsselskab. En oversigt over arkivalierne fåes ved søgning i arkivdatabasen på Forskningspotentialet i tropehandelskompagniernes arkiver er stort også målt med en international alen. De rummer nemlig mange detaljerede oplysninger om stort og småt i kolonierne, på skibene og i hovedkvartererne i København. Det betyder, at de små danske tropiske kolonier af historikerne i dag kan analyseres og beskrives i detaljer, ofte endnu mere detaljeret end andre europæiske nationers kildemateriale tillader undersøgelser vedrørende deres kolonier. Derfor er de danske tropehandelskompagniers arkiver som nævnt blevet fundet værdige til at blive optaget i Memory of the World Register. En anden internationalt enestående kildegruppe i Rigsarkivet er de vestindiske såkaldte lokalarkiver. Disse er arkivalierne fra embederne ude i Dansk Vestindien. Materialet omfatter arkivenheder eller godt og vel 1 hyldekilometer arkivalier fra perioden Disse stammer fra et halvt hundrede forskellige arkivskabere som Den vestindiske Regering, Sankt Thomas Postmester, Sankt Thomas Havnemester, Sankt Jan Landfoged, Sankt Croix Bygningsinspektør og Christiansted Byfoged. Informationsmængden i de vestindiske lokalarkiver indebærer, at denne danske koloni kan udforskes i mindste detalje, hvad angår øernes lokaladministration, befolkningens størrelse og sammensætning, slaverne og deres vilkår, sukkerproduktionen, sundhedsforhold, økonomi, handel, søfart, kulturelle forhold osv. Der er en efterhånden lang dansk tradition for kolonihistorisk forskning, hvor også professionelle historikere kom med for alvor efter Anden Verdenskrig. Fra Rigsarkivet drev arkivar J. O. Bro- Jørgensen navnlig studier i Dansk Vestindiens historie og publicerede 20

21 i 1953 det stadig uundværlige standardværk Dansk Vestindien indtil Kolonisation og kompagnistyre, som udgør bind 1 af Vore gamle Tropekolonier (genudgivet 1966). Helt tilsvarende har overarkivar Aage Rasch forsket i de danske kolonier i Asien og publiceret Dansk Ostindien Storhedstid og hensygnen (1952, genudgivet 1967), som er bind 7 af Vore gamle Tropekolonier. Rasch har også skrevet monografien Asiatisk Kompagni i den florissante Periode (1948). Desuden har de begge skrevet adskillige artikler om disse emner, og sammen lavede de den forbilledlige arkivregistratur Asiatiske, vestindiske og guineiske handelskompagnier (1969), som er bind 14 i serien af Rigsarkivets Vejledende Arkivregistraturer. I 1960 erne og 1970 erne blev der ikke bedrevet megen forskning i de danske tropekoloniers historie. Men derpå gik Svend Erik Green-Pedersen, som havde været ansat i Rigsakivet, i gang med at udforske den danske slavehandel, og Poul Olsen og Erik Gøbel, begge fra Rigsarkivet, forskede i henholdsvis nyere og ældre dansk vestindisk historie. Men for alvor kom der først liv over forskningsfeltet med Rigsarkivets projekt vedrørende de vestindiske lokalarkiver (VILA). Dette blev muliggjort af en særbevilling i 1999 fra Kulturministeriet. Projektet havde en håndfuld ansatte under ledelse af Erik Gøbel , og det resulterede i en fuldstændig nyordning, registrering og ompakning af alle de vestindiske lokalarkiver og de vestindiske og guineiske reviderede regnskaber. Disse mange arkivalier henstod indtil da i en temmelig sørgelig forfatning, idet registreringen var yderst mangelfuld, og forskerne var derfor reelt afskåret fra at danne sig overblik over materialet og fra i det hele taget at kunne benytte det. Den detaljerede nye arkivregistratur blev offentliggjort på dansk og engelsk på den dertil indrettede hjemmeside hvor også forskelligt andet materiale om Dansk Vestindiens historie og kilderne dertil er at finde. Registraturen findes naturligvis nu også indarbejdet i arkivdatabasen DAISY på Et andet resultat af VILA-projektet var Erik Gøbels bog A Guide to Sources for the History of the Danish West Indies (U. S. Virgin Is- 21

22 lands), (2002). Heri gives en ræsonnerende forskningsoversigt, en gennemgang af vestindierelevant materiale i centraladministrationens arkiver og detaljerede registraturer over arkivalierne fra Vestindisk-guineisk Kompagni , Rentekammerets vestindisk-guineiske kontor , Generaltoldkammerets vestindiske og guineiske sager og Koloniernes Centralbestyrelses arkiv (En tilsvarende guide til de vestindiske lokalarkiver er ikke udarbejdet). VILA-projektet og dets tilgængeliggørelsestiltag har medført væsentligt forøget benyttelse af disse arkivalier og en veritabel bølge af unge historikere med kolonihistoriske interesser. Pernille Ipsen har skrevet PhD-afhandling om Guinea, og på det vestindiske felt har Gunvor Simonsen, Niklas Thode Jensen og Louise Sebro skrevet PhD-afhandlinger, (de to sidstnævnte er tidligere studentermedhjælpere i Rigsarkivet). Desuden er skrevet en række historiespecialer af studerende ved de danske universiteter. Endvidere er påbegyndt et succesfuldt samarbejde mellem Rigsarkivet, Københavns Universitet og US National Park Service, hvor danske historiestuderende udforsker et vestindisk emne i arkiverne i København og derpå tager til US Virgin Islands og fortæller om deres opdagelser. Adskillige amerikanske og andre udenlandske forskere kommer også på Rigsarkivets læsesal for at arbejde med især de enestående righoldige vestindiske kilder; andre henvender sig for at få oplysninger eller bestille kopier af bestemte arkivalier. Forskningspotentialet i materialet fra tropekolonierne er endog meget stort. For at gøre arkivmaterialet tilgængeligt for alle interesserede i ind- og udland har Statens Arkivers ledelse besluttet at digitalisere så meget som muligt og lægge det ud på internettet. Til en begyndelse er vi begyndt at lægge de vestindiske folketællinger på nettet indtil videre ligger tællingerne fra Sankt Croix indtil 1901 der på samme vis som folketællingerne fra det egentlige Danmark. En særbevilling fra Folketingets kulturudvalg har nu sikret, at arbejdet kan gå videre, så større mængder af vestindiske arkivalier kan lægges ud og tilgængeliggøres i første omgang blot som scannede billeder af originalmaterialet. Senere er det tanken at få transskriberet den gotiske håndskrift 22

23 og at få de dansksprogede kilder oversat til engelsk, så også udenlandske forskere og øernes befolkning kan læse og drage nytte af informationerne. For at kunne realisere disse ideer vil det imidlertid nok være nødvendigt at få tilført ekstra offentlige bevillinger eller støtte fra private fonde. En gunstig sidegevinst ved digitalisering af kilder fra tropekolonierne er det bevaringsmæssige. Mange af netop disse arkivalier er i dårlig fysisk stand. Det skyldes dels, at det varme og fugtige tropeklima er hårdt ved papir, dels at mange dokumenter og protokoller er beskadiget af svamp og termitter. Skønsmæssigt er en tiendedel af arkivalierne så skrøbelige, at de ikke tåler at blive ekspederet til forskernes brug på læsesalen. Men netop ved digitalisering får man en sikkerhedskopi af originalmaterialet og kan samtidig skåne de originale arkivalier. I ikke helt få tilfælde er tropearkivalierne i så dårlig fysisk stand, at egentlig konservering er påkrævet. Statens Arkiver har derfor påbegyndt et langsigtet konserveringsprojekt, som efterhånden skal sikre de mest medtagne, men indholdsmæssigt interessante stykker fra Asien, Afrika og Vestindien for fremtidig forskning. Med øresundstoldregnskaberne og tropehandelskompagniernes arkiver har Rigsarkivet ansvaret for dele af den betydningsfulde verdenskulturarv. Mange af disse arkivalier har vi anbragt i særligt sikrede og klimastyrede magasinafsnit, og vi gør en målrettet indsats for at tilgængeliggøre dem for forskerne i dag og for at bevare dem for kommende generationer. 23

24 Ny forskningsstrategi for Statens Arkiver Af forskningsleder Hans Schultz Hansen I Forskningsstrategi for Kulturministeriets område (2009) anbefales, at de enkelte forskningsinstitutioner under Kulturministeriet hver især udarbejder en langsigtet forskningsstrategi, der forholder sig til organiseringen og finansieringen af forskningsindsatsen, kvaliteten af forskningen samt en prioritering af forskningsområder. For at imødekomme denne anbefaling har Statens Arkiver lagt en strategi for forskningen frem til Strategien er udarbejdet i nært samarbejde med Statens Arkivers interne og rådgivende forskningsudvalg og blev vedtaget i Statens Arkivers ledelse den 4. oktober Strategiens vision for forskningsvirksomheden i Statens Arkiver er, at Statens Arkiver udgør et nationalt og internationalt højt anerkendt forskningsmiljø inden for Danmarks historie Udgangspunktet for realiseringen af visionen er, at Statens Arkiver traditionelt har haft en fremtrædende position i ovenstående forskningsmiljø og stadig har det, men at positionen er udfordret, dels af en betydelig reduktion af forskerstaben hen over årene, dels af skærpede krav fra omverdenen. For at imødegå disse udfordringer kræves særlig fokus på nedennævnte fire strategiske mål. Kriminalitetshistorie som særligt satsningsområde Statens Arkivers samlinger rummer talrige og store arkiver fra politi og retsvæsen. Derfor er det ingen overraskelse, at forbrydere, forbrydelse, efterforskning, domfældelse og strafafsoning har beskæftiget adskillige forskere i arkiverne, og sådan er det stadig. Gennem sådanne studier i afvigernes historie kan der etableres vigtig viden om normer og normalitetsopfattelser i samfundet. Fra de senere år kan nævnes forskningsprojekter om middelalderens danske landskabslove, 24

25 selvmordsmord i 1700-tallet, forligelseskommissionerne , birkeretternes afvikling, kriminalpoliti og kriminalefterforskning i København , ungdomskriminelle m.fl. Det er samtidig et internationalt ekspanderende forskningsområde, hvor der findes en frugtbar teoriudvikling, og som tillige har mange dyrkere på universiteternes historiske og juridiske institutter, og dertil kommer samarbejdsmuligheder med museer for politi og fængselsvæsen. Meget taler således for, at Statens Arkiver i de kommende år skal satse særligt på en videreudvikling af dette forskningsområde. Det vil således være af værdi, hvis der kan knyttes 1-2 ph.d. studerende til Statens Arkiver, som har projekter inden for denne disciplin. Rekruttering af nye forskere Blandt Statens Arkivers forskere er 10 eller lige knap halvdelen født enten i 1940 erne eller i den første halvdel af 1950 erne. Afhængigt af de pågældendes valg af pensioneringstidspunkt må der påregnes en del afgang i den periode, som strategien omfatter. Der må dermed forudses en betydelig nyrekruttering. Et nærmere blik på forskerne i de nævnte aldersklasser viser, at det i vid udstrækning drejer sig om forskere, der i Statens Arkivers sammenhæng sidder inde med enkeltmandsekspertiser: middelalderen, tidlig nyere tid, tropekolonier, besættelsestiden og heraldik. For at opretholde en kronologisk spredning, der matcher Rigsarkivets samlinger, skal der som minimum ansættes en middelalder- og en tidlig nyere tids historiker og helst også en besættelsestidshistoriker, når dette forskningsområdes betydning indenfor dansk historie skal tilgodeses. Skal der fortsat være en særlig ekspertise om Danmarks kolonitid, hvad såvel de betydelige samlinger og de internationale kontakter herom tilsiger, skal der tillige ansættes en kolonihistoriker. Såfremt Statens Arkiver fortsat skal have funktionen som Statens heraldiske konsulent, skal der også ansættes en heraldiker. Dertil skal der findes en forsker i dansk erhvervshistorie til Erhvervsarkivet. Der ligger således adskillige bindinger på den kommende nyrekruttering ud over dem, der i forvejen findes. Især da også kønsaspektet bør tilgodeses i og med, at under en fjerdedel af forskerne er kvinder. 25

26 Øget tværinstitutionelt samarbejde Statens Arkiver har gennem tiden medvirket som institution i tværinstitutionelle forskningsprojekter. Aktuelt sker det gennem DigDag, der har fremstillingen af et digitalt atlas over Danmarks forvaltning som mål, og gennem partnerskabet i et EU-projekt om slavehistorie. Nævnes kan endvidere et samarbejde med Holland om tilgængeliggørelse af sundtoldregnskaberne online. Talrige forskere deltager på individuelt plan sammen med andre institutioners forskere i større projekter, f.eks. indenfor dansk uddannelses- eller kirkehistorie. Det er hensigten at fortsætte denne linje, herunder at støtte forskeres individuelle deltagelse. Den reducerede forskerstab i Statens Arkiver gør det imidlertid nødvendigt at øge forskningsvolumen gennem ekstern finansiering. Statens Arkiver har i en længere årrække benyttet Kulturministeriets forskningspulje hertil, men puljens midler er ret begrænsede og konkurrencen stedse hårdere. I erkendelse af, at Statens Arkiver udgør et mindre forskningsmiljø og i reglen kun kan repræsentere et forskningsområde ved ganske få personer, kan en tiltrækning i større skala af ekstern finansiering kun ske i samarbejde med andre institutioner eller eksterne partnere i øvrigt. Derfor er Statens Arkiver begyndt på at afsøge mulighederne for større, tværinstitutionelle forskningsprojekter. I første omgang undersøges mulighederne for samarbejde med beslægtede institutioner på ABM-området. Dernæst bør mulighederne for samarbejde med forskergrupper på universiteterne afsøges. Det er vigtigt, at større, fælles forskningsprojekter formuleres med udgangspunkt i forskernes projekter, hvad enten de afspejler deres hidtidige forskning eller deres interesse i at udvikle nye forskningsområder. Kun derved sikres det fornødne engagement for sagen. Øget synlighed En udadvendt forskningsstrategi har nødvendigvis som mål, at forskningen og dens resultater er synlige i de relevante sammenhænge, 26

27 først og fremmest det danske historiske forskningsmiljø og den historisk interesserede danske offentlighed. Der er allerede til dels for adskillige år siden iværksat tiltag, der kan fremme synligheden i det danske historiske forskningsmiljø. Således findes der på Statens Arkivers hjemmeside særlige sider, hvor forskerne kan præsentere deres projekter og produktion m.v. Der udgives hvert år en trykt forskningsårsberetning, som bl.a. sendes til Kulturministeriet inkl. ministeriets forskningsudvalg, de forskellige organer på det forskningspolitiske område, herunder FKK, institutioner på ABM-området, universitetslærere, der arbejder med dansk historie m.fl. Når det gælder Statens Arkivers synlighed i det faglige miljø, kan meget opnås ved forskernes aktive deltagelse i konferencer og symposier. Via sin rejsepulje, der fordeles en gang om året, støtter Statens Arkiver økonomisk denne aktivitet i det desværre temmelig beskedne omfang bevillingerne giver mulighed for. Et andet tiltag er omtale af nye bøger o.l. på Statens Arkivers hjemmeside under nyheder. I de fleste tilfælde sker den vigtigste markedsføring imidlertid hos det forlag, der står for en bogudgivelse, rækkende fra udsendelse af pressemeddelelser over afholdelse af pressemøder og andre events til udsendelse af subskriptionsmateriale til forskellige målgrupper. Ad disse veje opnås der imidlertid næppe megen synliggørelse af forskningsresultaterne som et led i Statens Arkivers virke, men først og fremmest af forlaget og dets produkter. I betydeligt omfang er indsatsen og profileringen af Statens Arkiver afhængig af forfatteren/forfatterne. I en bred offentlighed markedsføres forskningsresultater i stigende grad via arrangementer. I forbindelse med bogudgivelser kan Statens Arkivers enheder givetvis gøre mere for at understøtte synliggørelsen af nye forskningsresultater gennem events på stedet. Foredragsdanmark rummer et hav af muligheder i foreninger, på institutioner, på højskoler og mange andre steder. Kontakten til pressen har afgørende betydning for udbredelsen af kendskabet til (og salget af) en publikation og præsentation af forskningsprojekter og foreløbige resultater. Statens Arkiver har ned- 27