RELATIONEN IMELLEM DEN PROSTATACANCER RAMTE MAND OG SYGEPLEJERSKEN THE RELATION BETWEEN THE PROSTATE CANCER VICTIMS OF MEN AND NURSE

Transkript

1 RELATIONEN IMELLEM DEN PROSTATACANCER RAMTE MAND OG SYGEPLEJERSKEN THE RELATION BETWEEN THE PROSTATE CANCER VICTIMS OF MEN AND NURSE Nanette Friis Thomsen, SYE Line Fredensborg Petermann, SYE Holdnummer: 13A Uddannelsesinstitution: Professionshøjskolen University College Syd, Esbjerg. Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetype: Ekstern Prøve Bachelorprojekt Modul: 14 Afleveringsdato: 23. maj 2016 Vejleder: Chalotte Duane Meng Fagan Opgavens omfang: Side 0 af 49

2 Resume Dette bachelorprojekt er et systematisk litteraturstudie, som anvender den hermeneutisk videnskabelige tilgang til at udforske problemformuleringen: Hvordan kan sygeplejersken etablere en tillidsfuld relation med den mandlige patient, der har diagnosen prostatacancer, således at hans oplevelse af sammenhæng bliver tilgodeset? Projektet analyseres på baggrund af udvalgte temaer: Opbygningen af en tillidsfuld relation til den mandlige patient og Tillidens betydning for den mandlige patient, som analyseres med afsæt i Joyce Travelbees teori om tillid og et menneske-til-menneske-forhold. Den mandlige patients behov for en oplevelse af sammenhæng og Betydningen for mandens oplevelse af sammenhæng i relationen til sygeplejersken analyseres med Aron Antonovskys teori om en oplevelse af sammenhæng. Der konkluderes, at erfaring med kønsspecifik sygepleje har indflydelse på relationen imellem sygeplejersken og den mandlige patient og at konsistensen af relationen kan have betydning for mandens oplevelse af sammenhæng. Abstract This bachelor project is a systematic literature review, using the hermeneutic scientific approach to eplore the problem statement: How can the nurse establish a trustful relationship to the male patient, diagnosed with prostate cancer, so that his sense of coherence is taken into account? The project is analysed on the basis of selected issues: "Building a trustful relationship to the male patient" and "The impact of trust for the male patient". Joyce Travelbees theory of trust and human-to-human relationship forms the basis of the analysis. The need of the sense of coherence of the male patient" and "The significance of the sense of coherence of the male patient in relation to the nurse" are analysed on the basis of Aaron Antonovsky's theory of the sense of coherence. The conclusion is that eperience with gender-specific nursing influences the relationship between the nurse and the male patient and that the consistency of the relationship may influence the sense of coherence of the male patient. Side 1 af 49

3 Indholdsfortegnelse Resume... 1 Abstract ,0 Indledning ,0 Problematisering ,1 Samfundsmæssige perspektiver Patientologisk perspektiv Curologisk perspektiv ,4 Afgrænsning ,0 Problemformulering ,0 Metode ,1 Systematisk litteraturstudie og etiske overvejelser ,2 Videnskabsteoretisk tilgang ,3 Forforståelse ,4 Databaser ,5 Søgeord og kombinationer ,6 Resultat af litteratursøgning ,7 Valg af empiri til analysen ,8 Valg af teoretisk referenceramme og centrale begreber ,9 Analyseredskab ,0 Analyse ,1 Tema1 opbygningen af en tillidsfuld relation til den mandlige patient og tema 2 tillidens betydning for den mandlige patient ,1,1 Fase 1. det første møde ,1,2 Fase 2 fremvækst af identiteter ,1,3 Fase 3 empati ,1,4 Fase 4 sympati ,1,5 Gensidig forståelse ,2 Tema 3 Den mandlige patients behov for en oplevelse af sammenhæng og tema 4 Betydningen for mandens oplevelse af sammenhæng i relationen til sygeplejersken ,2,1 Begribelighed ,2,2 Sygeplejeinterventioner der kan støtte mandens begribelighed ,2,3 Håndterbarhed ,2,4 Sygeplejeinterventioner der kan støtte mandens håndterbarhed ,2,5 Meningsfuldhed ,2,6 Sygeplejeinterventioner der kan støtte mandens meningsfuldhed Side 2 af 49

4 5,2,7 En oplevelse af sammenhæng ,0 Diskussion ,1 Diskussion af analysens fund ,2 Vurdering af metoden ,3 Vurdering af teori ,4 Vurdering af empiri ,0 Konklusion ,0 Perspektivering ,0 Litteraturliste ,1 Bøger ,2 Artikler ,3 Elektroniske kilder Bilag 1 - bloksøgning Bilag 2 søgehistorik Bilag 3 søgehistorik Bilag 4 søgehistorik Bilag 5 VAKS-vurdering Bilag 6 VAKS-vurdering Bilag 7 VAKS-vurdering Side 3 af 49

5 1,0 Indledning Som sygeplejestuderende har vi været på forskellige afdelinger i praktik, hvor vi har erfaret, at der er forskel på interaktionen og relationen til de mandlige og kvindelige patienter. Vi oplevede ofte, at de mandlige patienter ikke ønskede at have fokus på sygdommen. De mandlige patienter var ofte mere fokuserede på livet efter sygdommen, og gentagende gange blev vi mødt med et spørgsmål om, hvornår de kunne komme tilbage på arbejdspladsen. Vi oplevede en udfordring i kommunikationen med manden som patient, når vi forsøgte at få ham til at italesætte de tanker, der måtte være i forbindelse med sygdom. Disse erfaringer danner grundlag for interessen og den videre undersøgelse af mandens mulige distancering af sygdom. Vi har valgt at have fokus på mænd med diagnosen prostatacancer, pga. sygdommen ofte har nogle negative påvirkninger på mandens potens, som for nogle mænd kan skabe en følelse af, at de mister en del af deres maskulinitet (Simonsen 2006). Impotens er ofte et tabubelagt emne og derfor svært at skulle tale om, hvorfor det er interessant at undersøge, hvordan sygeplejersken kan skabe en tillidsfuld relation til disse mænd, så der kan skabes rum for en sådan samtale. 2,0 Problematisering Projektet vil i dette afsnit benytte sig af de samfundsmæssige, patientologisk og curologiske perspektiver til at belyse problemstillinger i forhold til den gruppe af mænd, som distancerer sig fra sygdommen. 2,1 Samfundsmæssig perspektiv Danmark topper listen over lande med flest cancer patienter, viser en rapport fra verdenssundhedsorganisationen WHO (WCRFI 2012). Ifølge rapporten, der er udarbejdet af forskere fra World Cancer Research Fund, bliver 338 ud af danskere hvert år ramt af kræft og det er flere end noget andet land i verden (WCRFI 2012). Mænd rammes oftere end kvinder af cancer, samtidig lever mændene kortere end kvinderne. Den kortere levetid kan skyldes, at mænd ikke opsøger deres praktiserende læge, når sygdomssymptomer viser sig, hvorved sygdommen ikke forebygges, diagnosticeres og behandles i tide (Madsen 2014). På baggrund af dette har Sundhedsstyrelsen sat fokus på mænds sundhed og sygdom i et forsøg på at øge tidligere opsporing af kronisk sygdom. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en rapport, som henvender sig til de kommunale og regionale sundhedsplanlæggere, samt praktikere og politikere, der på grundlag af de kommunale sundhedsprofiler skal fastlægge de kommende års forebyggende og sundhedsfremmende indsatser for borgerne (Sundhedsstyrelsen 2009). Rapporten Tidlig opsporing af kronisk sygdom og risikofaktorer Side 4 af 49

6 dannede i 2011 grundlag for inspirationshæftet, Mænds sundhed eksempler fra kommunerne med det mål at fremme mænds sundhed lokalt (Sundhedsstyrelsen 2011). I Danmark rammes hvert år mænd af prostatacancer, dermed er denne cancertype den hyppigste hos mændene. Den samlede prognose for mændene er særdeles positiv, hvilket skyldes den langsomme udvikling af sygdommen sammenlignet med andre cancer former (Borre 2013; Vahr 2013). Statistikker viser, at efter 5 år lever 85% af de diagnosticerede mænd et velfungerende liv (Andersen m.fl. 2011). 2,2 Patientologisk perspektiv Svend Aage Madsen psykolog og forfatter udtaler i hans bog Mænds sundhed og sygdomme, at manden udfordres på hans maskulinitet ved sygdom, dette forklarer han med, at mændene ikke ønsker at være optaget af deres fysiske og psykiske tilstand, de er handlingsorienterede og har fokus på problemløsning for at bevare deres maskulinitet (Madsen 2013). Ligeledes tyder det på, at nogle mænd vurderer deres eget helbred bedre end det i virkeligheden er (Madsen 2013). Når manden har fået stillet en diagnose, ønsker han ikke, at der skal være fokus på denne. Manden ønsker ikke at være i en patientrolle, og af samme grund taler nogle mænd ikke om sin sygdom i et åbent forum, men i stedet er samtaler om sygdom og de bivirkninger, der måtte være, forbeholdt den nære familie. På denne måde beskytter manden hans ikke-syge identitet og autonomi (Madsen 2013). At være syg og have brug for andres omsorg opfatter mændene som værende et feminint fænomen, som de ikke ønsker at identificere sig med, hvorfor de ikke lytter til de signaler, kroppen sender (Madsen 2014). Dette tyder på, at nogle mænd har en tendens til at distancere sig fra sygdom, hvilket Simon S. Simonsen har beskæftiget sig med i hans Ph.d. afhandling Ronkedorfænomenet, konstruktioner af sundhed, sygdom og maskulinitet. Simonsen anvender ronkedorfænomenet som et synonym for distancering (Simonsen 2006). Der skelnes mellem tre former for distancering af sygdom: social, verbal og mental distancering i et sundt og et usundt perspektiv. Social distancering, ses hos de mænd, som bevidst undgår social kontakt, med fare for at samtalen kan falde på deres sygdom. De undgår også kontakt til sygeplejersken og andet sundhedspersonale. Social distancering tolkes positivt, hvis manden bevarer sin identitet. Manden skaber sig social ro til at kunne overveje sin situation og genvinde kræfter, og manden bevarer derved sin autonomi. Verbal distancering ses ved de mænd som undgår at indlede en samtale med frygt for, at samtalen kan ledes ind på emnet om sygdom. Verbal distancering tolkes som positiv, hvis manden med god autonomi, bruger denne distance til at komme videre i livet, og beskytte sin ikke syge identitet. Mental distancering forekommer ved, at manden distancerer sig mentalt ved ikke at tillade tanker, som er sygdomsrelaterede, men i stedet skyder han tanken fra sig og ignorerer symptomer. Den positive vinkel på denne distance er, når den bruges som et middel til at håndtere smerter. Manden undgår derved at blive handlingslammet, og han forholder sig analytisk og Side 5 af 49

7 lære af egen erfaring (Simonsen 2006). Hvis manden kan opnå en oplevelse af sammenhæng i sit sygdomsforløb, vil han kunne skabe en selvforståelse og derved kunne håndtere belastninger som følge af sygdommen (Antonovsky 2000). I artiklen Support for men newly diagnosed with prostate cancer belyses vigtigheden i den gode relation med sygeplejersken. Den gode, tillidsfulde relation er essentiel for, at manden vil åbne sig og tale om sine bekymringer i forhold til sygdommen og dennes følger. Manden ønsker at være en aktiv deltager i hele forløbet (Townsend 2010). Hvis manden ikke inddrages i alle aspekter, oplever han ikke en oplevelse af sammenhæng (Antonovsky 2000) og kan derved isolerer sig (Townsend 2010). 2,3 Curologisk perspektiv I en undersøgelse lavet for Kræftens bekæmpelse, Kræftens verden, viser resultater, at sygeplejersken skal medtænke kønsforskelle i interaktionen med patienterne, fordi der netop er en forskel i mænd og kvinders behov ved sygdom (Kræftens Bekæmpelse 2006). Sygeplejeteoretikeren Kari Martinsen beskriver, at omsorg er at interagere og indgå i relationer, som tager udgangspunkt i menneskets autonomi. At skabe en relation til et andet menneske kræver en forståelse af det, de er sammen om, men for at den fælles forståelse kan opnås, kræver dette tillid. Martinsen mener, at tillid er et uundværlighedsfænomen, fordi vi med tillid er med til at give det andet menneske en mening. Videre udtaler Martinsen, at sygeplejersken skal gøre sig værdig til at modtage mandens tillid (Hjort 2012; Martinsen 2006). Sygeplejersken skal vise manden, at hun er pålidelig, og at hun er villig til at indgå i en relation. Martinsen udtaler også, at sygeplejersken vilkårligt vil komme til at udlevere noget af sig selv, hun vil vise en sårbarhed og emotionel involvering, som en nødvendighed for, at hun kan møde manden som et empatisk fagpersonale, uden at omsorgen bliver sentimental (Martinsen 2006). De sygeplejeetiske retningslinjer har et grundlæggende princip, som omhandler, at sygeplejersken skal respektere patientens autonomi og anerkende den enkle patient som unik og værdifuld (Sygeplejeetisk Råd 2014). Mandens distanceringer kan gøre det vanskeligt for sygeplejersken at skabe en relation til den enkelte mand. I Charlotte Handbergs Ph.d. Male cancer patients and healthcare professionals at hospitals: An interpretive description of men s barriers to participation in municipal cancer rehabilitation, fremgår det af et citat, hvor udfordrende det kan være at få den mandlige patient til at tale om sin sygdom. Mændene hun henvender sig til, sidder alle i et venteværelse og venter på behandling. Hun henvender sig til en mand, men han ønsker at sidde alene og læse sit blad, hun observerer ham sidde med et dameblad i hånden, hvor overskriften omhandler læbestifter. Det tyder derfor på, at manden ikke læser meget i bladet, men bruger bladet som sit skjul, mens han lytter til, hvad hun taler med de andre mænd i venteværelset om. Side 6 af 49

8 Efter et par dage, sidder manden alene i venteværelset, han spørger ind til, hvordan det går med hendes projekt. Der går et par dage, hvor samtalen omhandler Handbergs projekt, herefter åbner manden mere og mere op for hans tanker, følelser og erfaring med hans sygdomsforløb (Handberg 2016). I et forskningsinterview lavet for Statens Institut for Folkesundhed, Vi mænd, kræft og rehabilitering, blev mændene spurgt om, hvad de tror, der ligger bag kønsforskellen (SI-Folkesundhed 2014). En mand med prostatacancer fortæller, at han tror, at kvinderne er bedre til at snakke om deres sygdom, mens han selv har tendens til at gemme det væk. Manden fortæller videre, at han oplever en åbenhed i FC prostata, som er et forsøg med foldboldtræning for prostatacancer ramte. Når snakken omhandler problematikker med potens og seksualitet, er der stor interesse for andres erfaringer. Han beskriver sygeplejerskerne og andet sundhedspersonale som værende flinke og hjælpsomme, men han foretrækker selv at snakke med andre mænd om hans sygdom (SI-Folkesundhed 2014). Statens Institut for Folkesundheds projekt Vi mænd, kræft og rehabilitering belyser, at mænd ikke ønsker at tale om deres sygdom med personalet. Det tyder dog ikke på, at mændene ikke taler om eller ikke har behov for at tale om deres sygdom, men mere at de ønsker, at det indgår som en naturlig del af en aktivitet i sociale sammenhæng (SI-Folkesundhed 2014). Mændene fra undersøgelsen pointerer vigtigheden af at selv kunne vælge i hvilket omfang, de ønsker at være social, og at omgivelserne ikke er feminiseret (SI- Folkesundhed 2014). I en artikel af Karen Sjørup, Nye dimensioner i omsorgen, beskriver hun den kvindelige sygeplejerskes omsorg som en kvindemagt, med det mener hun, at sygeplejersken fastholder patienten i en relation, som kan minde om et mor-barn forhold, fordi kvinden ser moderskab og omsorg som uadskillelige fænomener (Sjørup 2001). Denne form for kvindelig omsorgskultur kan skabe en konflikt imellem det følelsesmæssige og den professionelle pleje, men også imellem sygeplejerskens professionalitet og hendes medmenneskelighed. Det kan være en udfordring for den kvindelige sygeplejerske at tilegne sig en professionalitet, hvor hun tillader en fremmedhed over for patienten og samtidig være nærværende. Karen Sjørup beskriver, at der i sygeplejerskens nærvær og omsorg ikke skal fokuseres på kønsforskelle. Sjørup mener, at dette kan påvirke skønnet negativt, hvor sygeplejersken mister noget af sin professionalisme, som kan føre til, at sygeplejersken ser mennesket som patient og ikke som et medmenneske (Sjørup 2001). 2,4 Afgrænsning I problematiseringen findes der flere vinkler af problemstillingen, som er relevante at undersøge. Men da det har vist sig at, sygeplejersken i mindre grad medtænker kønsspecifik sygepleje i interaktionen, er det curologiske perspektiv valgt, og det patientologiske perspektiv til at belyse patientens synsvinkel. Side 7 af 49

9 Prostatacancer er valgt, fordi sygdommen kan have nogle intime konsekvenser, som kan være et følsomt emne at tale om for manden, men som kan være relevante emner at drøfte og om muligt finde løsninger på i patient sygeplejerske interaktionen. Dette kræver, at patienten har en tillidsfuld relation til sygeplejersken (Martinsen 2006). Projektets hensigt er at søge forståelse og viden om, hvilken betydning tillid og relation har i forhold til sygeplejerskens interaktion med de prostatacancer ramte mænd. Det er derfor væsentligt at se på sygeplejerskens tilgang til den mandlige patient, hvor mandens behov for autonomi medtænkes. Det fremgår af problematiseringen, at mænd foretrækker at tale mand til mand om deres tanker og udfordringer. Det fremgår også at, et overtal af danske sygeplejersker er kvinder, derfor er der valgt at have fokus på den kvindelige sygeplejerskes interaktion med den mandlige patient. Når der videre i projektet læses sygeplejerske skal dette derfor forstås som en kvinde. Det er væsentligt at have en forståelse for at projektets problemstillinger omhandler nogle mænds distancering af sygdom og sygepleje og ikke en generalisering af manden og køn. 3,0 Problemformulering Hvordan kan sygeplejersken etablere en tillidsfuld relation med den mandlige patient, der har diagnosen prostatacancer, således at hans oplevelse af sammenhæng bliver tilgodeset? 4,0 Metode Det er valgt at belyse projektets problemformulering ud fra et systematisk litteraturstudie. I metodeafsnittet vil fremgangsmåden for projektet beskrives. 4,1 Systematisk litteraturstudie og etiske overvejelser Projektet udarbejdes som et systematisk litteraturstudie, da vi har valgt ikke at lave interviews med de mandlige prostatacancer patienter på baggrund af vores etiske overvejelser, der er inspireret af Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. Disse retningslinjer er udarbejdet så forskning har nogle etiske principper at følge og respektere (SSN 2003). I forbindelse med den valgte patientgruppe, mænd med prostatacancer, ligger de etiske overvejelser i hensynstagen for patientens, sårbarhed ved at være ramt af kritisk sygdom og deres sårbarhed. Samtidig findes der allerede eksisterende forskning på området fra et patientologisk og curologisk perspektiv, som findes relevant at anvende i et systematisk litteraturstudie. Litteraturen, der benyttes til projektet, findes via en systematisk litteratursøgning, med udgangspunkt i projektets problemformulering (Frederiksen, Beedholm 2013). Ved et systematisk litteraturstudie er litteraturen fundet, vurderet og udvalgt ud fra systematik, og fremgår ikke tilfældigt udvalgt (Glasdam 2013). Side 8 af 49

10 4,2 Videnskabsteoretisk tilgang I projektets problemformulering og undersøgelsesmetode, ønskes det at opnå en forståelse af, hvordan sygeplejersken opnår en tillidsfuld relation til den mandlige patient, og her vil hermeneutikken blive benyttet som videnskabsteoretisk referenceramme. Betydningen af hermeneutik er fortolkningskunst, dette betyder at verden altid vil blive fortolket (Birkler 2014). Da projektet benytter hermeneutikken som ramme, er det vigtigt at medtænke at forståelsen er formet på forhånd, på baggrund af forforståelsen, som bringes ind i projektet. Der vil altid blive anvendt fordomme i de handlinger, der finder sted, og forudsætningsløshed vil aldrig finde sted. I hermeneutikken er der en grundtanke om, at forståelsen som mennesket har på forhånd, dvs. forforståelsen, skal sættes i spil, således at ny viden kan be eller afkræfte forforståelsen. Forforståelsen skaber herved en horisont, hvorudfra alt fortolkes. Igennem forforståelseshorisonten kan der skabes en ny forståelse, som med ny viden skaber en ny forforståelse (Birkler 2014). Dette fører til endnu et centralt begreb i hermeneutikken, Den hermeneutiske cirkel, da forforståelse, forståelse og ny forforståelse kan føre hinanden videre. Hans- Georg Gadamar mener at hermeneutikken bygger på en gensidighed mellem forforståelse og forståelse. Med Gadamar træder subjektet ind i den hermeneutiske cirkel, da forforståelse og forståelse afhænger af hinanden (Dahlager, Fredslund 2013). Grundtanken med den hermeneutiske cirkel er, at der er et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor delene er afhængige af hinanden for at indholdet kan forstås, hvorved der forekommer en horisontsammensmeltning (Birkler 2014). Hermeneutikken benyttes således til projektet, da fortolkning af den fundne empiri kan være medvirkende til, at der opnås ny viden. 4,3 Forforståelse Den hermeneutiske videnskabsteori anvendes som ramme for projektet, sættes vores forforståelse på spil. Vi gik ind i projektet med en forforståelse om, at mænd har nogle andre behov ved sygdom end kvinder, hvilket den kvindelige sygeplejerske skal medtænke i sin relation til den mandlige patient. Efter gennemlæsning af litteratur opnåede vi en ny forståelse samt forforståelse om, at relationen er en vigtig faktor for at manden kan skabe sig en oplevelse af sammenhæng. 4,4 Databaser Der afgrænses til at søge i databaserne Cinahl og Psykinfo som primære kilder. Databaserne indeholder henholdsvis den humanistiske sygeplejefaglige vinkel, samt kan der i Psykinfo afdækkes de psykologiske aspekter. Pubmed indeholder en sygeplejefaglig vinkel, med mere fokus på behandling og medicin (Hørmann 2013). Behandling og bivirkning kan have stor indflydelse på de prostatacancer ramte mænd, Side 9 af 49

11 deres mestring, samt livssituation kan afdækkes af litteratur fra denne database. Med denne viden findes disse databaser relevante at inddrage i forhold til projektets problemformulering. 4,5 Søgeord og kombinationer Søgeordene der anvendes i den systematiske litteratursøgning er identificeret ud fra projektets problemformulering. Ordene er blevet benyttet på engelsk, og der er fundet MeSh-termer i databasen Pubmed og Cinahl headings i databasen Cinahl. Søgeordene, som er benyttet i litteratursøgningen, kan ses i bilag 1. Søgeordene er igennem søgningen blevet anvendt i forskellige kombinationer, der er anvendt boolske operatorer til at kombinere søgeordene, de benyttede boolske operatorer er AND og OR (Hørmann 2013), derudover er der benyttet trunkering. 4,6 Resultat af litteratursøgning Ved den systematiske litteratursøgningen fremkom flere relevante artikler. Artiklerne, blev sorteret ud fra deres titler og abstract, hvilket førte til 11 artikler, som synes relevante i forhold til projektets problemformulering, artiklerne blev gennemlæst i fuld udgave, hvilket førte til udvælgelsen af tre artikler, som blev kvalitetsvurderet og udvalgt som hovedartikler. Søgehistorikerne til disse hovedartikler er vedlagt som bilag 2, 3, 4. 4,7 Valg af empiri til analysen I analysen vil problemstillinger fra det patientologiske og det curologiske perspektiv blive analyseret i henhold til den fundne litteratur og den valgte sygeplejefaglige teoretiske ramme. Nedenstående præsenteres den udvalgte forsknings litteratur, som på baggrund af den systematiske søgning er vurderet og udvalgt til besvarelse af problemformuleringen. Det kvalitative systematiske review Prostate cancer and supportive care: a systematic review and qualitative synthesis of men s eperiences and unmet needs, er en engelsk undersøgelse, hvis formål har været at skabe en bedre forståelse af, hvordan manden håndterer diagnosen prostatacancer, samt belyse hvad mændene har behov for i forhold til sygeplejersken for at kunne optimerer denne relation (King m.fl. 2015). Artiklen er skrevet af A.J.L. King, BA, MA. M. Evans, MA, ph.d. m.fl. alle ansatte hos Center for Academic primary care, school of social and community medicine, university of Bristol, UK. Publiceret i Artiklen har gjort brug af 20 individuelle kvalitative studier, som alle er publiceret imellem 2004 og 2013 forskellige steder i Europa (King m.fl. 2015). Artiklen er valgt, fordi den belyser, hvad mænd med diagnosen prostatacancer har behov for i relationen med sygeplejersken, samt hvad de har oplevet som manglende i relationen. Artiklen er vurderet i et VAKS skema (Bilag 6) VAKS står for: Vurdering af kvalitative studier, som er inspireret af K. Malterud, skemaet Side 10 af 49

12 er hentet fra Dansk sygeplejeselskabs hjemmeside (DASYS 2009). Den består af en række spørgsmål, under overskrifterne troværdighed, overførbarhed, konsistens og transparens en god vurdering kræver >15 point i hver kategori. Artiklen har i alt opnået 88 point og kan anbefales. Artiklen The lived eperience of men diagnosed with prostate cancer, skrevet af A. Krumwiede, Kelly, ph.d, RN, og Krumwiede Norma, EdD, RN. Publiceret i 2012, er lavet på baggrund af et semistruktureret interview med brug af snebold metoden. Deltagerne er ti mænd i alderen år, alle med diagnosen prostatacancer. Artiklen har en hermeneutisk fænomenologisk struktur, formålet er at sætte fokus på, at sygeplejersker har mange muligheder for at påvirke livet for mænd med prostatacancer. Artiklen er valgt på baggrund af dens opdeling af emner, fokus ligger henholdsvis på rummelighed, kropslighed, tempo i forløbet og relationer. Dette giver informanterne konkrete eksempler på tiltag, som sygeplejersken bør overveje i interaktionen. Et eksempel som går igen er mængden af information, som bør overvejes i forhold til, hvornår den gives (Krumwiede, Krumwiede 2012). Artiklen er vurderet i henhold til VAKS (Bilag 5), den har opnået 94 point og kan anbefales. Det kvalitative studie The meaning of nurse-patient intimacy in oncology care settings: From the nurse and patient perspective er en irsk undersøgelse, hvor formålet var at skabe en forståelse og betydningen af et patient-sygeplejerske forhold i onkologien (Dowling 2008). Artiklen er skrevet af Maura Dowling og publiceret i Deltagerne er 30 patienter, blandet mænd og kvinder i alderen år alle med forskellige former for cancer sygdom, samt 23 kvindelige sygeplejersker. Artiklen har en filosofisk, fænomenologisk tilgang. Artiklen er valgt, fordi den belyser både den sygeplejefaglige vinkel, samt patientperspektivet omkring relationens betydning for cancerpatienter (Dowling 2008). I VAKSvurderingen, har artiklen opnået 92 point og kan anbefales (bilag 7). Artiklerne har udsagn, som understøtter valget af den teoretiske referenceramme, Aaron Antonovsky, fordi mændene i undersøgelserne udtrykker, at de har et behov for at opnå en oplevelse af sammenhæng, så de kan fokusere på andet end sygdom og være noget for andre. 4,8 Valg af teoretisk referenceramme og centrale begreber Den Amerikanske sygeplejeteoretiker Joyce Travelbee, bliver anvendt som reference i analysen. Travelbee havde et eksistentialistisk menneskesyn, hun mente, at sygeplejen skulle fokusere på det individuelle menneske i stedet for at opretholde distancen imellem sygeplejersken og patienten (Travelbee 2005). Travelbee er relevant at anvende, fordi flere mandlige patienter ønsker at blive set, som den de er og ikke som patient. Side 11 af 49

13 I Travelbees teori om sygeplejefagets mellemmenneskelige aspekter, siger hun at interaktionen imellem sygeplejersken og patienten er nødvendig for at mål kan opnås (Travelbee 2005). Travelbee anvender begrebet menneske-til-menneske-forhold som et mål for sygeplejen, hvor sygeplejersken og patienten gensidigt opfatter hinanden som unikke mennesker. Formålet med mennesketil-menneske-forholdet er at opnå en gensidig forståelse af hinanden igennem fire sammenhængende faser: det indledende møde, fremvækst af identiteter, empati og sympati (Travelbee 2005). Menneske-tilmenneske-forholdet skal opbygge tilliden (Travelbee 2005), hvilket kan føre til en tillidsfuld relation mellem mennesker, derfor findes tillidens betydning afgørende i forholdet til den mandlige patient. Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng er valgt, fordi han udtaler, at dette udvikles sammen med tillid, både til omgivelserne og til omsorgspersoner. En oplevelse af sammenhæng består af tre begreber: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Antonovsky 2000). Begribelighed sigter imod at opnå en forståelse for, hvad der er sket for at forhindre, at mandens situation virker kaotisk og uforklarligt. Håndterbarhed handler om at finde nogle ressourcer, som manden kan gøre brug af for bedre at kunne klare de belastninger, der kommer i forbindelse med sygdom og behandling. Meningsfuldhed handler om det følelsesmæssige aspekt, men også om mandens engagement og motivation, hvor der sigtes imod, at manden oplever indhold i relationen (Antonovsky 2000). Teorien er tænkt som en mestringsstrategi, men den benyttes også som en forklaringsmodel til, hvordan mennesker håndterer sygdom (Graubæk 2012). I dette projekt vil oplevelsen af sammenhæng blive benyttet til, at sygeplejersken kan skabe forståelse for, hvordan mandens oplevelse af sammenhæng er, og koblet med den fundne litteratur, kan dette give et bud på et svar på problemformuleringen. Elementer fra den fundne litteratur tages ud og indgår i en ny sammenhæng koblet med teori, for derved at kunne finde svar på problemformuleringen (Dahlager, Fredslund 2013). 4,9 Analyseredskab Der vil blive anvendt et hermeneutisk analyseredskab med udgangspunkt i fire trins analyse modellen (Dahlager, Fredslund 2013), da der på denne måde vil blive skabt en nuanceret forståelse af mandens oplevelse af sammenhæng, samt hvad hans behov er i relationen med sygeplejersken. Ligeledes benyttes denne analysemetode for at forhindre, at forforståelsen trækkes ned over materialet, men derimod udfordrer denne til opnåelse af ny forståelseshorisont ved at lade teksten inspirere. Idet der ønskes at skabe en meningshorisont mellem læseren og tekstens indhold benyttes tematisering, som et analyseredskab ud fra de temaer, der er gennemgående i problemformuleringen. Side 12 af 49

14 Tema 1 tillidens betydning for den mandlige patient. Tema 2 opbygningen af en tillidsfuld relation til den mandlige patient. Tema 3 den mandlige patients behov for en oplevelse af sammenhæng. Tema 4 betydningen af mandens oplevelse af sammenhæng, i patient -sygeplejerske relationen. I det første trin læses litteraturen igennem for at skabe et helhedsindtryk, da det er væsentligt, at forforståelsen ikke er i spil, hvorved der vilkårligt kan søges efter konkrete svar, og der dannes derved ikke et helhedsindtryk. I andet trin identificeres de meningsbærende enheder, som nævnt vil disse blive opdelt i temaer uden, at der stilles spørgsmål hertil, der gøres plads til uventede aspekter i disse. Tredje trin er operationalisering, hvor der ryddes op i de fundne temaer, så der er overensstemmelse mellem temaerne og de meningsbærende enheder. Fjerde trin er rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning, hvor de meningsbærende enheder samles på en ny måde (Dahlager, Fredslund 2013). 5,0 Analyse I analysen vil der blive taget udgangspunkt i de valgte temaer, som indeholder begreber fra problemformuleringen, til at analysere temaerne, vil den valgte sygeplejeteori og den fundne empiri blive benyttet. Den udvalgte empiri er anvendt i alle temaer, derfor kan det opleves, at nogle citater som er frit oversat går igen i en ny sammenhæng. 5,1 Tema1 opbygningen af en tillidsfuld relation til den mandlige patient og tema 2 tillidens betydning for den mandlige patient Analysen begynder med en analysering af tema 1 og 2, hvor Joyce Travelbees teori om et menneske-tilmenneske-forhold anvendes. Tillidens betydning for den mandlige patient vil blive inddraget sammen med sygeplejerskens interventioner i forhold til den mandlige patient. 5,1,1 Fase 1. det første møde I en undersøgelse giver flere sygeplejersker udtryk for at der er en forskel på, hvordan de møder deres patienter første gang. En af sygeplejerskerne udtaler jeg tror altid, at der vil være nogle patienter, som man har en bedre kemi med end andre. Jeg føler mig okay til at skabe en relation med de fleste patienter, men der er altid nogle, som man bedre kan identificere sig med end andre (Dowling 2008). Ifølge Travelbee er det første møde præget af et førstehåndsindtryk, hvor sygeplejersken og patienten ser hinanden an (Travelbee 2005). En mand med diagnosen prostatacancer pointerer vigtigheden i relationen til sygeplejersken. Manden oplever seksuelle dysfunktioner efter behandling, og han finder det svært at tale med en sygeplejerske om dette, når de aldrig har set hinanden før (King m.fl. 2015). Det er sygeplejerskens Side 13 af 49

15 ansvar at danne base for en opbygning af relationen, så hun kan skabe en tillidsfuld relation til manden (Travelbee 2005). En sygeplejerske udtaler i en undersøgelse, at der kan være en udfordring i at skabe en interesse for relation hos nogle af mændene, hun har ofte oplevet at mændene holder en facade til sygeplejersken (Dowling 2008). Det kan være en fordel, at sygeplejersken giver sig tid til at lære lidt om den enkelt mand, for om muligt at ændre på førstehåndsindtrykket (Travelbee 2005). Patienten kan opnå en interesse, hvis sygeplejersken som et minimum henvender sig til ham ved hans navn (King m.fl. 2015). Det er væsentligt at sygeplejersken ser det unikke ved ham og viser, at hun har interesse i manden og stiller sig til rådighed, for en relation på denne måde vil manden om muligt løsne op på facaden (Travelbee 2005). 5,1,2 Fase 2 fremvækst af identiteter I denne fase lærer sygeplejersken og patienten hinanden bedre at kende, og der dannes grund for empati (Travelbee 2005). I forhold til mændene, som har bygget en facade op, udtaler en sygeplejerske i en artikel; Det er bare sådan de er, det er vores ansvar at huske dette, det er deres personlighed, som de jo også har, inden de kommer ind til os (Dowling 2008) Der beskrives videre, at det ikke nødvendigvis er mangel på tillid der gør, at nogle mænd distancerer sig fra sygeplejersken. En af sygeplejerskerne fra undersøgelsen var overbevist om, at det var hendes måde at skabe en kontakt på, som var forkert, fordi hendes patient ikke ville tage imod den (Dowling 2008). Flere mænd i undersøgelserne giver udtryk for, at de gerne vil tale med sygeplejerskerne, men de finder det svært at opnå en forståelse af hinanden, når det ofte er nye sygeplejersker, de møder, hvorfor nogle mænd bygger denne facade op for at skåne sig selv (King m.fl. 2015; Krumwiede, Krumwiede 2012). Ifølge Travelbee er det vigtigt, at sygeplejersken i sådan en situation stadig forsøger at opnå en kontakt og viser, at hun er tilgængelig. Hun skal turde at give lidt af sig selv og ikke give op for at undgå en overfladisk fornemmelse for manden (Travelbee 2005). En patient i en artikel udtaler; Jeg ønsker at kende sygeplejerskerne, og de skal kende mig. Jeg forsøger på at kunne deres navne. Jeg tror, at man kan skabe en tillid ved at lære dem at kende. Ved at de fortæller noget om sig selv, og jeg fortæller dem noget om mig, kan det være med til at skabe et forhold (Dowling 2008). Citatet vidner om, at manden er interesseret i at lære sygeplejersken at kende, og at der opstår et gensidigt kendskab til hinanden. Det skal nævnes, at mændene i undersøgelserne jævnligt har deres gang på onkologisk afsnit. For at kunne skabe en fremvækst af identiteter skriver Travelbee, at både sygeplejersken og patienten må værdsætte det unikke ved hinanden, for på denne måde at kunne skabe en tilknytning (Travelbee 2005). Side 14 af 49

16 5,1,3 Fase 3 empati Empatien er et vigtigt element af relations dannelsen Sygeplejersken skal kunne sætte sig ind i patientens psykologiske tilstand, men kun for en stund, hun skal kunne fornemme patientens tilstand, uden at hun lader sig rive med af hans følelser og tanker (Travelbee 2005). På denne måde kan relationen give mere mening for manden pga. en gensidig bedre forståelse. Dog udtaler en mand; jeg syntes, der var en manglende empati fra sygeplejerskerne, fordi der ikke er tid nok til rådighed, og jeg sjældent nåede at tale med dem om mine problemer (King m.fl. 2015). Om dette siger Travelbee at empatien kan svækkes hvis sygeplejersken ikke formår at opfange patientens behov (Travelbee 2005) generelt set er mændene i undersøgelsen positive over for sygeplejerskens empati og indlevelse, men der antydes at dette kræver at sygeplejersken er specifikt uddannet til at tage hånd om mænd med prostatacancer for på denne måde har de en forudfattet viden om hvilke behov der måtte være (King m.fl. 2015). Sygeplejersker i en undersøgelse giver udtryk for, at det kan være svært at frembringe empati for patienten, som ikke åbner op om sin identitet (Dowling 2008), hvilket stemmer overens med Travelbee, der siger, at for at opnå empati, skal der være opnået en fremvækst af identiteter (Travelbee 2005). De mandlige patienter føler ikke empati fra sygeplejersken, de lige har mødt, hvilket påvirker tillidsniveauet, så manden ikke ønsker at give noget af sig selv, hvilket en mandlig prostatacancer patient bekræfter; Jeg tror, at hvis du havde den samme sygeplejerske hver gang, så ville du sandsynligvis opbygge noget med denne, men når det er en fremmed hver gang, tænker man; åh nej, jeg vil ikke derind og snakke om mit seliv med en, jeg aldrig har mødt (King m.fl. 2015). Mandens tillid til sygeplejersken, der føler empati, kan være med til at åbne op således, at han ønsker at dele sine tanker og følelser med sygeplejersken, dette er med til at sygeplejersken opnår evnen til at sympatisere, så hun kan støtte manden (Travelbee 2005). 5,1,4 Fase 4 sympati Sygeplejerskens evne til at sympatisere kommer fra fasen empati. Ved at føle sympati over for patienten kan sygeplejersken tage del i patientens følelser, opleve medfølelse og handle ud fra dette, så patientens behov dækkes. Sympati er ikke noget, man kan simulere. Det er enten noget, man har eller ikke har. Uden sympati vil sygeplejerskens omsorg til patienten være overfladisk og upersonlig (Travelbee 2005), hvilket sker når der ofte er en ny sygeplejerske, som nogle mænd i en undersøgelse giver udtryk for, har dette konsekvenser for mændenes handlinger. En prostatacancer diagnosticeret mand udtaler; Det var lidt af et chok, at komme der, og der så er en anden, Jeg tror ikke, jeg talte om mine psykiske problemer (King m.fl. 2015). Side 15 af 49

17 Når sygeplejersken er ny skal relationen mellem sygeplejersken og patienten først opbygges, og ifølge Travelbee skal sygeplejersken og patienten igennem flere faser før evnen til at sympatisere opnås (Travelbee 2005). Den mandlige patient opnår således ikke sympati fra sygeplejersken, hvis sygeplejersken ikke er istand til at dække mandens behov, da hun ikke kan tage del i hans følelser. Patienten, der opnår at have en sygeplejerske, der føler sympati for ham, har en sygeplejerske, som han begynder at stole på, men der vil ikke være opnået en fuldstændig tillid (Travelbee 2005). Nogle patienter giver udtryk for, at de foretrækker, at sygeplejerskerne kan sine færdigheder, fordi de finder dem vigtige i udviklingen af relationen (Dowling 2008). Bekymringen af sygeplejerskernes færdigheder ses oftere ved mænd, fordi mænd er handlingsorienterede (King m.fl. 2015; Dowling 2008). Sygeplejerskens viden og færdigheder skal ifølge Travelbee være med til at støtte patienten gennem sygdom og benytte den opnåede viden til at komme videre i relationsopbygningen (Travelbee 2005). Flere patienter giver udtryk for, at inddragelsen af humor kan være med til at styrke relationen. En patient udtaler omkring brugen af humor; Når sygeplejerskerne får dig til at føle afslappet, så føler man sig blandt venner eller familie. Når man kommer ind, føler man sig som en ven af huset (Dowling 2008). For sygeplejersken kan brugen af humor være svær at involvere i relationen. Sygeplejersken vil derfor gerne have, at patienter generelt anvender humor, for på denne måde kan sygeplejersken fornemme patientens humoristiske sans (Dowling 2008). Hvis der er en distance imellem sygeplejersken og patienten, vil der ikke kunne opnås sympati, fordi distancen kan have indflydelse på sygeplejerskens evne til at tage del i patientens følelser og opleve medfølelse, dette kan resultere i en overfladisk sygepleje. Det kan i den forbindelse være svært at opnå en fuldstændig tillid (Travelbee 2005). Den overfladiske sygepleje kan ifølge patienterne i undersøgelsen undgås, hvis der inddrages humor i sygeplejen. På den måde kan sygeplejersken og patienten opnå et tættere forhold (Dowling 2008). Når en tættere relation etableres, vil sygeplejersken herigennem have vist, at hun er loyal og pålidelig, hvilket fører til en fuldstændig tillid mellem patienten og sygeplejersken. Når patienten oplever tilliden vil forholdet til sygeplejersken udvikle sig til en gensidig forståelse (Travelbee 2005). 5,1,5 Gensidig forståelse Sygeplejerskens personlige investering af følelser er vigtigt i forhold til relationen med patienterne, men det handler for sygeplejersken om at finde en balance imellem involvering og distance. En sygeplejerske fortæller; Jeg mener, at det kan være meget givende for sygeplejen at have denne kontakt og form for tillid med patienterne. De vil fortælle lidt om sig selv, og det samme gør jeg. På den måde former man en Side 16 af 49

18 relation, men jeg mener også, at man skal være forsigtig med, hvor dyb relationen bliver. Ved at vi begge giver lidt af os selv, får det mig til at føle, at det jeg gør er betydningsfuldt. Jeg tror ikke altid, at patienterne ved, at vi også får noget ud af relationerne (Dowling 2008). Der kan ofte opleves en forskellighed i opfattelsen af relationen, hvor patienten ikke nødvendigvis deler samme opfattelse som sygeplejersken om at have opnået den nære relation (Travelbee 2005). Det er ifølge Travelbee sygeplejerskens ansvar at opbygge relationen til patienten, men sygeplejersken skal se patientens behov igennem faserne, inden den gensidige forståelse opnås, da rækkefølgen af faserne ikke kun behøver at være fremskridt, men også kan være tilbageskridt til tidligere fase (Travelbee 2005). Dette kan medvirke til, at den mandlige patient ikke er klar til at dele sine behov med sygeplejersken, hvis han ikke føler nogen relation til hende, hvilket nogle mænd giver udtryk for (King m.fl. 2015). Når der er opnået en gensidig forståelse mellem sygeplejersken og patienten, vil tilliden blive erstattet af en tryghed til sygeplejersken, ifølge Travelbee, da manden igennem sygeplejen har erfaret sygeplejerskens færdigheder (Travelbee 2005). Ifølge en undersøgelse er de vigtigste ting for patienterne i relationen, at sygeplejersken kan se og handle efter patientens behov, drage omsorg for patienten, samt at sygeplejersken kan sine tekniske færdigheder (Dowling 2008). I forhold til den gensidige forståelse som opbygges mellem sygeplejersken og patienten, beskriver en sygeplejerske; Relationen er som et venskabsforhold, det er et professionelt, men tæt forhold (Dowling 2008). Hvilket understreger det specielle forhold der er mellem sygeplejersken og patienten, når der er opnået en gensidig forståelse (Dowling 2008). Den mandlige patient, som har en fuldstændig tillid til sygeplejersken, vil opleve at tilliden bliver erstattet af tryghed, da han har erfaret, gennem de fire faser, der fører til en gensidig forståelse, at han kan stole på sygeplejersken, da hun ønsker at handle til hans bedste. Den gensidige forståelse er et mål for sygeplejen, fordi der derved kan ydes den bedste sygepleje til den enkelte patient igennem et stort kendskab gennem faserne (Travelbee 2005). 5,2 Tema 3 Den mandlige patients behov for en oplevelse af sammenhæng og tema 4 Betydningen for mandens oplevelse af sammenhæng i relationen til sygeplejersken I dette afsnit vil tema 3 og tema 4 blive analyseret, i henhold til Aaron Antonovskys teori om en oplevelse af sammenhæng. De to temaer præsenteres i samme afsnit, og deles op i forhold til mandens behov for begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, under hver af disse komponenter præsenteres sygeplejeinterventionerne som kan støtte mændene i at opnå begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Side 17 af 49

19 5,2,1 Begribelighed Antonovsky beskriver begribelighed, som kognitiv forståelighed. Den der har en oplevelse af begribelighed, vil kunne håndtere fremtidens udfordringer med forudsigelighed fra tidligere erfaringer (Antonovsky 2000). Et fællestræk i litteraturen er mændenes behov for information, for at kunne danne sig et overblik over deres forløb og give dem et overblik over, hvad de kan forvente. En mand beskriver i et interview omhandlende information, at han ikke fuldt ud forstod sammenhængen mellem hans sygdom og processen, han fandt det uklart, hvornår hændelser i hans behandling skulle finde sted, og hvem der var ansvarlig (King m.fl. 2015). I henhold til Antonovsky, har denne mand en lav opfattelse af begribelighed. Han har muligvis ikke modtaget en struktureret og tydelig information om sit forløb, og han oplever det derfor som kaotisk (Antonovsky 2000). En mand pointerer, at den information der gives, bør prioriteres i forhold til tid og mængde. Han oplevede, at der blev givet for lidt information på forkert tidspunkt; Nej man kan ikke absorbere det, og det er på en måde en lille kritik af sygeplejersken... jeg får beskeden, du har prostatacancer, og så tager hun mig med ind i et lille værelse, og jeg ved ikke, hvad hun sagde, fordi det var for tidligt. Jeg var i en tilstand af følelsesløshed,, så jeg ved virkelig ikke, hvad hun forsøgte at opnå (King m.fl. 2015). Denne mand er på dette tidspunkt ikke i stand til at kunne opfatte det, han konfronteres med. Han opfatter informationen som uordnet, tilfældigt eller uforklarligt (Antonovsky 2000). Generelt set ønsker mændene i undersøgelserne at modtage en konkret og udtømmende information om deres forløb, for at kunne begribe helheden, og danne sig et overblik, for på denne måde at kunne fokusere på deres liv inden sygdommen (Krumwiede, Krumwiede 2012; King m.fl. 2015). Det tyder derfor på, at hvis mændene skal kunne opnå den høje begribelighed er det væsentligt at implicitte stimuli som følelser og fornemmelser og de eksplicitte stimuli som sansninger og påvirkninger, opfattes som en kognitiv forståelse (Antonovsky 2000). Med andre ord skal mændene have en viden om forløbet for at kunne skabe en erkendelse over for det, han konfronteres med. Mændene kan derpå fokusere på det positive omkring sin situation. Manden, som oplever en positiv sammenhæng med sygdommen og behandlingen, lærer at leve med det på en god måde, og han opfatter ikke situationen som kaos, uorden og tilfældighed. Manden vil derved have en høj begribelighed (Antonovsky 2000). Deltagere i en undersøgelse diskuterede personlige spørgsmål og aspekter i forbindelse med postoperative komplikationer. Fokus lå på deres seksualitet i forbindelse med seksuelle dysfunktioner, dette var yderst vigtigt for de fleste mænd i undersøgelsen (Krumwiede, Krumwiede 2012). Der syntes også at være en udfordring i at tale med sygeplejersken om dette, hvorfor det er vigtigt, at sygeplejersken formår at skabe en tillidsfuld relation. Det er ikke givet, at mændene ukritisk stoler på sygeplejersken. Nogle patienter har Side 18 af 49

20 behov for mange beviser på, at hun er pålidelig, før de er klar til at stole på hende. Sygeplejersken skal ikke alene have et ønske om at skabe en tillidsfuld relation, hun må også vise, at hun har evnerne og færdighederne til at hjælpe manden (Travelbee 2005). Mændene foretrækker ofte at mødes med andre mænd med erfaring på området, og som har opnået at justere deres tænkning, og dermed lært at værdsætte andre aspekter af livet (Krumwiede, Krumwiede 2012; King m.fl. 2015). Derved har disse mænd opnået en stærk oplevelse af begribelighed (Antonovsky 2000). Nogle af mændene følte stor sympati over for deres samlever i forbindelse med deres seksuelle dysfunktioner, de fandt det derfor relevant at inddrage samleveren i samtaler omkring emnet, så de var fælles om at opnå en begribelighed om sygdommens følger (Krumwiede, Krumwiede 2012). 5,2,2 Sygeplejeinterventioner der kan støtte mandens begribelighed På baggrund af ovenstående, er det væsentligt at se på hvordan sygeplejersken kan støtte og- eller hjælpe de mænd som har en lav oplevelse af begribelighed. En manglende evne til at forstå betydningen af sygdommen og hændelserne, er en kognitiv tilstand som skabes, når manden ikke i tilstrækkelig grad kan strukturere eller kategorisere sygdommen på grund af utilstrækkelig information (King m.fl. 2015). Som nævnt tidligere er det vigtigt for mændene at informationen bliver givet på rette tidspunkt og i rette mængde, det er derfor væsentligt at sygeplejersken formår at etablere en tillidsfuld relation, som kan have stor betydning for at manden tør betro sig til sygeplejersken (Krumwiede, Krumwiede 2012) og derved opnå en mening som kan ligges til hans erfaringer (Antonovsky 2000). I forhold til informationen som en mand nævner ofte bliver givet på forkert tidspunkt og i en for lille mængde, anbefales det at sygeplejersken planlægger flere samtaler, både efter diagnosen er givet og imellem eventuelle behandlinger (King m.fl. 2015) for på denne måde at kunne støtte manden i de stimuli han konfronteres med undervejs og skabe en forståelig sammenhæng som resulterer i en stærk oplevelse af begribelighed. Antonovsky udtaler at personer med et højt niveau af meningsfuldhed vil gøre deres bedste for at overvinde deres udfordring med værdighed (Antonovsky 2000). Dette ses hos de mænd som søger viden forståelse og forudsigelighed fra sygeplejersken, så de kan koncentrerer sig om livet inden sygdommen. Sygeplejersken kan påvirke mændenes begribelighed negativt, hvis hun ikke reagere på mandens behov i tide og ikke optræder kompetent i forhold til behandlingsprocessen, mændene vil derved distancere sig fra sygeplejersken og opleve en mistillid til sundhedsvæsenet generelt (Krumwiede, Krumwiede 2012) denne mistillid giver anledning til en lav oplevelse af begribelighed, som mændene husker hvis de på et andet tidspunkt har behov for sundhedssystemet (Antonovsky 2000). Som nævnt syntes en stor del af mændene, at det var en udfordring, at skulle tale med sygeplejersken om deres seksuelle dysfunktion. En mand udtrykker sig således jeg tror, at hvis man så den samme Side 19 af 49

21 sygeplejerske hver gang, ville man sikkert opnå en relation med hende, men når man ser en fremmed sygeplejerske hver gang tænker man åh gud jeg vil ikke gå derind og begynde at tale om mit se liv med en jeg aldrig har set før. Mændene påskynder, at de ser den samme sygeplejerske så vidt, det er muligt. Nogle af mændene i undersøgelsen udtaler, at de mest bare ønsker at sygeplejersken skal informerer dem om de risici, der kan forekomme i forbindelse med seksuel dysfunktioner og om muligt udlevere noget læse stof omkring dette (King m.fl. 2015), for på denne måde at kunne skaffe sig viden til at se en sammenhæng og begribe disse stimuli (Antonovsky 2000). Når eller hvis de oplever seksuelle dysfunktioner ønsker nogle mænd at blive informeret om mulige støttegrupper for mænd med prostatacancer, fordi mændene følte, at dette løftede dem ud af en isolation og gjorde dem i stand til at tale om deres sygdom og erfaringer. At tale om sygdommen og bivirkninger med ligestillede gav mændene en følelse af begribelighed (King m.fl. 2015; Antonovsky 2000). Det er væsentligt, at sygeplejersken gør sit bedste for at skabe en åbenhed i relationen, så manden føler sig tryg ved at samtale om de personlige emner. I Travelbees teori om et menneske-tilmenneske-forhold opnås en sådan tryghed ved, at der skabes en gensidig forståelse, hvor sygeplejersken igennem sine handlinger har bevidst sig pålidelig og værende kompetent (Travelbee 2005). 5,2,3 Håndterbarhed En høj oplevelse af håndterbarhed vil sige, at man håndterer og kontrollerer sin tilværelse, også selvom det går i en negativ retning. En person, som har en høj håndterbarhed kan indrette sig i kaos, for så stadigvæk at opleve en fast identitet, hvor man ikke mister roen (Antonovsky 2000). Et eksempel her kan være en mand, der får stillet diagnosen prostatacancer, men som alligevel lykkedes med at håndtere situationen og indrettede sig i det mulige kaos, som følger der efter. Dette gør, at en sådan livstruende situation bliver til en udfordring, som manden skal klare. En mand udtaler, at han vil være en aktiv del af hans sygdom og behandling, han finder det frustrerende ikke at vide, hvad der skal foregå (King m.fl. 2015). Denne mand har en klar forståelse af hans situation og kan derfor også håndtere den, hvilket kan ses som værende en ressource for manden i det omfang, at han ikke føler sig som et offer for sygdommen eller føler, at livet behandler ham uretfærdigt (Antonovsky 2000). En mand udtaler; Jeg bekymrede mig meget om døden, jeg stillede mig selv spørgsmål, som jeg ikke kunne svare på, jeg havde derfor brug for en at snakke med om det (King m.fl. 2015). Hos denne mand kan håndterbarheden være både høj og lav alt efter på hvilken måde, han har tanker om døden. Hvis det er fordi, han føler sig som et offer for sygdommen og er sikker på, at han skal dø og derved opsøger en at snakke med, som vil føle medlidenhed med ham, har han en lav håndterbarhed. Men opsøger han en at Side 20 af 49

22 tale med, fordi disse tanker forstyrrer ham i hverdagen, og fordi han ønsker hjælp til at flytte fokus, har manden en høj oplevelse af håndterbarhed (Antonovsky 2000). Flere af mændene i undersøgelserne følte et behov for at genvinde og-eller bevare kontrollen over deres liv ved ikke at fortælle om deres sygdom. En mand fortæller; Jeg fortalte det kun til min kone og ingen andre, så min livsstil ændrede sig ikke, vi ville ikke gøre nogen kede af det, og vi ville selv håndtere det (King m.fl. 2015). Denne mand ønsker at have kontrol over hans egen situation ifølge Antonovsky, har denne mand en høj følelse af kontrol, han søger ikke forklaring eller forståelse hos andre, han ønsker at handle på de stimuli, som han udsættes for på egen hånd (Antonovsky 2000). Trods denne mands ønske om kontrol på egen hånd er der et gennemgående ønske i undersøgelserne om samtaler, hvor samleveren er inddraget. Som nævnt tidligere føler mændene sympati for deres samlever, især omkring deres seksuelle dysfunktioner. Mændene syntes at have fokus på at dette problem rammer deres samlever i en højre grad end dem selv, og de finder det derfor svært at håndtere. I den forbindelse ligger der et implicit ønske om hjælp fra en onkologisk sygeplejerske (King m.fl. 2015; Krumwiede, Krumwiede 2012). Manden kan have en høj følelse af håndterbarhed, men han kan have svært ved at have en følelse af håndterbarhed på vegne af hans samlever. Han ser det derved relevant at inddrage samleveren i samtale med sygeplejersken med den tanke, at hun oplever en sammenhæng med sygdommen og bivirkninger og derved oplever håndterbarhed, så de fælles kan opnå kontrol (Antonovsky 2000). 5,2,4 Sygeplejeinterventioner der kan støtte mandens håndterbarhed Et emne som går igen i undersøgelserne, er behovet for bedre adgang til onkologisk specialsygeplejersker i hele patientforløbet, som er individuelt tilpasset og som understøttende behandling især i forhold til deres seksuelle dysfunktioner, en støtte til behandlingen og bivirkningerne. Der beskrives at det bør være sygeplejerskens ansvar at inddrage mandens samlever i samtalerne (Krumwiede, Krumwiede 2012; King m.fl. 2015). Derved er hun med til at give manden et frirum, han kan opleve en følelse af at have lov til at være sårbar sammen med sin samlever (Krumwiede, Krumwiede 2012) og derved vinde ressourcer til at kunne håndtere (Antonovsky 2000). Manden som udtaler, at han havde et behov for samtale omkring hans tanker om døden, fortæller at sådan en samtale kræver en sygeplejerske som ikke er bange for at tale om dette følsomme emne, sygeplejersken skal være forberedt og klar til at kunne håndtere patienter som giver udtryk for at de er bange for at dø (King m.fl. 2015). Sygeplejersken er derfor nødsaget til, at kunne forstå mandens begribelighed og håndterbarhed af sygdommen for at kunne gøre sygeplejen individuel (Antonovsky 2000). Det er derfor væsentligt at sygeplejersken formår at `lære patienten at kende` som individ, og viser sig tilgængelig, Side 21 af 49

23 manden vil føle sig mere tryk ved at fortælle sygeplejersken om sin angst og bekymringer når han føler sig kendt af sygeplejersken (Travelbee 2005). I forhold til mændenes ønske om at flytte fokus fra sygdommen, beskrives der i en undersøgelse at sygeplejersken kan hjælpe manden til at fokusere på betydningen af de mulige positive resultater ved behandlingen (Krumwiede, Krumwiede 2012) på denne måde er sygeplejersken med til at sikre mandens livskvalitet, sygeplejersken hjælper manden med at opnå ressourcer til at kunne håndtere de stimuli han udsættes for (Antonovsky 2000). Efter at have fået stillet diagnosen prostatacancer, begyndte nogle mænd at søge information i bøger og på internettet, for at lære mere om sygdommen og behandling, de ledte efter svar som kunne skabe en forståelse og lindre deres bekymringer, mændene forsøgte at opnå en følelse af begribelighed for at kunne opnå en følelse af håndterbarhed (Krumwiede, Krumwiede 2012). 5,2,5 Meningsfuldhed Meningsfuldhed handler om at engagere sig i noget, som kan komme til at betyde meget for én. Det indebærer at man engagerer sig både på den kognitive og emotionelle plan, så man får en følelse af, at det man engagerer sig i får en bedre mening. En med en stærk oplevelse af meningsfuldhed vil ikke glæde sig over en personlig krise, men tager krisen som en udfordring og prøve at finde meningen med det. En mand der får stillet diagnosen prostatacancer vil se diagnosen som noget positivt. Det kan være som en ny chance for at finde nye veje i livet, skifte fokus over på sin nærmeste eller benytte muligheden til, at starte på et nyt projekt (Antonovsky 2000). Flere mænd i undersøgelserne udtrykker, at de ser anderledes på livet, de har revurderet deres værdier i livet, en mand siger jeg har lært at respektere sundhed og vedligeholdelse af sundhed og ikke at tage ting for givet. Fælles for mændenes oplevelse af meningsfuldhed er at de ser livet på en ny og anderledes måde, de kan føle at de har fået en ny chance i livet som skal udnyttes, dagligdags problemer ser de ofte som bagateller. Mændene hentyder at diagnosen prostatacancer, har haft en positiv indvirkning på deres syn på livet. Mændene er fast besluttet på at nyde livet sammen med deres pårørende, og ofte har de et ønske om at bruge mere tid sammen med deres pårørende. Flere af mændene har også et ønske om at være noget for andre, at føle sig til nytte (Krumwiede, Krumwiede 2012). Antonovsky beskriver at personer der kan håndtere udfordringer godt, opfatter tilværelsens udfordringer som en anledning til at udvikle sig. Omvæltningen der er forbundet med en belastende livsbegivenhed ses som en mulighed til personlig vækst. Personer som gerne tager denne udfordring på sig, opfattes at have god kognitiv forståelse (Antonovsky 2000). Side 22 af 49

24 En mand udtaler igennem de sidste fire år har jeg spist sundere, motioneret mere og levet livet fuldt ud (King m.fl. 2015), denne mand har opnået en høj meningsfuldhed, han opfatter diagnosen positivt, som har åbnet hans øjne for at leve livet sundere og bedre (Antonovsky 2000). At være noget for andre, lader til at være et gennemgående ønske for mændene i undersøgelserne, der ligger et ønske om at kunne være til nytte for andre mænd som får stillet diagnosen prostatacancer, grundlaget for dette syntes at være fordi mændene selv havde stor gavn af at være en del af et netværk for mænd med denne diagnose. Som Antonovsky skriver giver en høj meningsfuldhed anledning til at finde nye veje i livet (Antonovsky 2000). 5,2,6 Sygeplejeinterventioner der kan støtte mandens meningsfuldhed En mand siger om sygeplejersken, at hun er bindeledet i systemet, han mener også at kirurger og læger er vigtige men kun på et bestemt tidspunkt, han har følt at han kunne stole på var sygeplejersken. En anden mand udtaler sygeplejersken var medvirkende til at jeg opfattede tingende positivt i stedet for negativt, i stedet for at dø af kræft, du lever med det (King m.fl. 2015). Manden bruger sygeplejersken som en ressource, til at opnå en følelse af meningsfuldhed, han tillægger sig sygeplejerskens erfaringer med sygdommen, til sin egen erfaringer og opnår derved en oplevelse af at kunne leve med sygdommen (Antonovsky 2000). Som nævnt oplever mændene et socialt netværk som en meget positivt ressource, både i forhold til at kunne hjælpe andre, men også i forhold til at modtage hjælp og gode råd, mændene gør derfor også opmærksom på vigtigheden i at sygeplejersken formidler denne kontakt (King m.fl. 2015; Krumwiede, Krumwiede 2012). 5,2,7 En oplevelse af sammenhæng Antonovsky er af den opfattelse, at man godt kan være syg og sund på en og samme tid. Han mener at sundhed er afhængig af den indstilling man har til det og måden man håndtere sit liv på, også selvom man har en sygdom. Man skal finde en mening med livet igennem en oplevelse af sammenhæng, man skal opfatte den verden man er i som begribelig, og man skal kunne håndtere de problemer man stilles overfor, for derved at finde en mening i livet som for den enkelte er værd at beskæftige sig med. Antonovsky mener at en oplevelse af sammenhæng øger livskvaliteten men den påvirker også personens sundhedstilstand positivt fordi personer som har en oplevelse af sammenhæng bedre kan håndtere de stimuli som de udsættes for, uden at det påvirker deres helbred (Antonovsky 2000). Side 23 af 49

25 6,0 Diskussion I den første del af diskussionen, vil udvalgte fund af analysen blive diskuteret, i forhold til ny og tidligere nævnt teori, for at opnå en forståelse for forskelle og ligheder (Lindahl, Juhl 2013). I anden del af diskussionen, vil projektets metode, teori og empiri blive kritisk vurderet. 6,1 Diskussion af analysens fund I denne del af projektet vil der blive diskuteret udvalgte fund fra analysen. 1. fund: Den mandlige patient med prostatacancer, kan føle det er svært at tale med sygeplejersken om hans seksuelle dysfunktioner, hvis han ikke føler sig tryg i relationen til sygeplejersken. I forhold til problemformuleringen, findes det relevant at diskutere hvordan sygeplejersken kan skabe en forståelse for mændenes oplevelser af forlegenhed i forhold til at tale med sygeplejersken om deres seksuelle dysfunktioner, samt at skabe en forståelse for sygeplejerskens måde at skabe en tillidsfuld relation til manden på og om at sygeplejersken kan påvirke mandens oplevelser via hendes adfærd og handlinger. Derfor er der valgt at diskutere dette fund i henhold til sociolog og sygeplejeteoretiker, Jocalyn Lawler, som i sin beskyttelsesregel beskriver den fortrolige samtale. Lawler har megen fokus på forlegenhed i forhold til intim personlig pleje, men hendes teori ses også relevant at overføre til en samtale om intime emner. Den fortrolige samtale kan give anledning til at tale med manden om hans problemstillinger, i alt fortrolighed. Et af Lawlers elementer som kan have indflydelse på at nå en tillidsfuld relation som skaber rum for sådan en samtale er sygeplejerskeuniformen, hun mener at denne signalere en særlig rollefordeling samt en professionel distance. Minifisme kan ligeledes anses væsentligt for relationen, fordi sygeplejersken omtaler emnet som en helt almindelig bivirkning og at mandens problemer ikke er usædvanlige, dette kan give anledning til en afslappet tryg samtale om det intime. Professor i sygepleje Jocalyn Lawler udtaler, at der kan opleves en forlegenhed over for nogle følelsesmæssige reaktioner på kropsfunktioner. I forhold til mændene er hans seksuelle dysfunktioner ofte et tabu (Lawler 1996). Sygeplejersken kan hjælpe mændene med at håndtere og samtale om deres seksuelle dysfunktioner hvis hun først og fremmest overvinder sin egen mulige forlegenhed ved at tale om seksuelle emner (Lawler 1996). Lawler udtaler, at den erfarne og kompetente sygeplejerske vil være opmærksom på relationen mellem sygeplejersken og hendes patienter. Den kompetente sygeplejerske medtænker mandens personlighed og mulige specielle forhold. Der ses en sammenligning med Merry Scheels teori om at sygeplejersken skal tage udgangspunkt i mændenes oplevelse af deres livsverden og systemverden, for der igennem at kunne skabe en forståelse for hvad der for dem er betydningsfuldt. (Scheel 2013). Side 24 af 49

26 Lawler mener, at patienternes oplevelse af forlegenhed ofte bliver stærkere når de er i samvær med fremmede mennesker. Hun mener også, at forlegenhed oftest har en sammenhæng med kroppens funktioner (Lawler 1996). Dette kan bekræfte, patienternes udsagn i analysen om at de finder det udfordrende ofte at møde forskellige sygeplejersker og at skulle tale med fremmede sygeplejersker om deres seksuelle dysfunktioner, derfor kan patienternes oplevelse af forlegenhed være forskellig, afhængig af om mændene møder en fremmed sygeplejerske, eller en sygeplejerske som han har stiftet bekendtskab med tidligere i hans forløb. På trods af mændenes oplevelse af forlegenhed overfor `nye` sygeplejersker, må det dog være sygeplejerskens ansvar at udvise empati og kompetencer i mødet (Travelbee 2005). Ifølge Kari Martinsen handler det om, at være langsom i det korte møde, trods en fortravlet hverdag, det handler om at tage tiden holde den i rummet og være nærværende (Lindskov 2003). Som det fremgår af analysen kræver Travelbees faser i et menneske-til-menneske-forhold tid for at kunne skabe en tillidsfuld relation mellem sygeplejersken og mændene (Travelbee 2005). Dette er et argument for at hvis sygeplejersken ikke har tid kan det påvirke relationen mellem sygeplejersken og patienten. 2. fund: Det fremgår af analysen at mænd med diagnosen prostatacancer, har et behov for at opnå en oplevelse af sammenhæng for bedre at kunne håndtere deres situation. Mændene har ofte et ønske om at fokusere på deres ikke syge identitet hvilket er dem muligt hvis sygeplejersken formår at hjælpe manden til at skabe en oplevelse af sammenhæng. Dette fund er relevant at diskutere i forhold til problemformuleringen, fordi sygeplejersken må forstå mændenes mulige barriere for en oplevelse af sammenhæng, for derved at kunne støtte og hjælpe mændene til at opnå begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Det fremgår af analysen at en barriere for oplevelsen af sammenhæng er mændenes tendens til at distancere sig. Derfor diskuteres dette med Simon S. Simonsens teori om distancering. Befinder manden sig i en negativ distance verbalt socialt eller mentalt må sygeplejersken hjælpe manden, med at vende distancen til positiv autonomi (Simonsen 2006). Simonsen siger at mænd ofte distancerer sig fra deres kollegaer, fordi dette kan være et tegn på svaghed (Simonsen 2006). Dog fremgår det i analysen at flere af mændene med stor fordel har gjort brug af deres kollegaer som sparingspartnere dog har nogle af mændene distanceret sig fra at tale med familien om deres bekymringer, dette er et argument for, at mændene ikke oplever samme distancerings former. For at mændene kan opnå at have fokus på deres ikke syge identitet og opleve en oplevelse af sammenhæng må sygeplejersken hjælpe manden med at opnå en kontrol over deres sygdomsforløb via information (Graubæk 2012). En kontrast hertil kan være hvis sygeplejersken ikke er opmærksom på mandens mulige distancering. Dette vil kunne føre til at sygeplejersken tillægger manden en sygdomslidelse, plejelidelse og-eller en livslidelse fordi hun overser den mandlige patients behov for Side 25 af 49

27 hjælp (Eriksson 2010). Dette vil kunne føre til, at manden distancere sig fra sygeplejersken og oplever en mistillid til både sygeplejersken og sundhedsvæsenet generelt. Mistilliden kan påvirke manden, hvis han skulle få brug for sundhedsvæsenet på et senere tidspunkt og i en anden sammenhæng. Manden vil derved ikke opnå en oplevelse af sammenhæng. 3. fund. Er mændenes ønske om at være koblet til et netværk, bestående af mænd med samme diagnose for at kunne lære af hinandens erfaringer. Der er valgt at dette fund diskuteres i forhold til Charlotte Handbergs Ph.d., fordi hun sætter fokus på at danske mænd ikke ønsker at deltage i et rehabeliteringsforløb. Ifølge Handberg er kun 16-35% af deltagerne mænd (Handberg 2016). Dette opleves som værende en kontrast til fundene i analysen. I alle de inddragede artikler, har mændene et ønske om at deltage i et socialt netværk, samtidig ønsker mændene i undersøgelserne at sundhedssystemet opfordre mænd til at deltage. Der opleves endvidere, at mændene bliver i det sociale netværk igennem en årrække fordi de ønsker at være noget for andre. Handbergs undersøgelse er lavet på baggrund af danske informanter, hvorimod analysens fund er baseret på undersøgelser fra Irland, England og USA. Dette kunne tyde på at forskellen kan ligge i kulturelle forskelligheder. Der fremgår ikke et analyse fund omhandlende kulturelle forskelle, derfor opfordres der til en mulig videre undersøgelse på området. Det er således også nogle overvejelser som vi må tage højde for i vores vurdering af metoden, at der kan være kulturelle forskelligheder i opfattelsen af at deltage i et rehabeliteringsforløb/socialt netværk. 6,2 Vurdering af metoden Undersøgelsesmetoden blev valgt, ud fra overvejelser omkring det emne som skulle undersøges i projektet. På baggrund af etiske overvejelser og undersøgelse af litteratur, viste det sig at der i forvejen eksisterede litteratur og forskning på området, som kunne anvendes. Der er derfor basis for et systematiske litteraturstudie. Der er tidligere i projektet gjort rede for anvendelsen af den hermeneutiske tilgang til projektet. Da hermeneutikken er anvendt har der ved projektets start været en forforståelse, denne kan påvirke ved at skjule tekstens indhold ved bl.a. udvælgelsen af både teori og empiri til projektet, det er derfor vigtigt at forholde sig kritisk til forforståelsen, således der er åbenhed hvis der er andre forklaringer (Bjerrum 2005). Ved at der i projektet er anvendt empiri som er udarbejdet af andre, har det ikke været muligt at spørge informanter direkte om projektets problemformulering, derved er analysen udarbejdet ud fra empiri hvor andre har haft mulighed for at tolke på interviews. Da empirien yderligere er udarbejdet i andre lande, kan der forefindes kultur forskelle som kan have betydning for informanternes udtalelser. Hvis ikke et Side 26 af 49

28 systematisk litteratur studie var benyttet, kunne der med fordel have været anvendt et kvalitativt forsknings interview, fordi det er velegnet til at opnå viden og forståelse af menneskers oplevelser, handlinger, intentioner og motiver, samt hvilket betydning det har for den enkelte (Christensen, Nielsen, Schmidt 2013). 6,3 Vurdering af teori Joyce Travelbees teori om et menneske-til-menneske-forhold, viste sig at have nogle begrænsninger i forhold til sygeplejens tids perspektiv, fordi hendes relations model ofte bygges over længere tid, det kunne derfor have været relevant at inddrage Merry Elisabeth Scheel fordi hun i sin teori beskriver at relationen altid allerede er tilstede ved mødet (Scheel 2013). Aron Antonovskys teori om en oplevelse af sammenhæng er førstegang beskrevet i 1979 det kan derfor diskuteres om hans teori er for gammel i forhold til nutidens sygepleje, der var dog ikke noget ønske om at inddrage en anden teoretiker fordi det viste sig at nye undersøgelser stadig gør brug af hans teori samt findes teorien relevant i forhold til problemformuleringen. 6,4 Vurdering af empiri Den anvendte empiri, er fundet igennem den systematiske litteratursøgning. Empirien er et resultatet af andres interviews. De er analyseret og tolket af andre, og deres forforståelse kan have haft indflydelse på resultatet. Da vi ikke selv har foretaget indhentning af empirien, kender vi ikke spørgsmålenes ordlyd som ligger til grund for citaterne, samt hvilken kontekst de kommer fra. Derfor kan vores forforståelse være med til at opfatte citaternes mening anderledes end informanterne og interviewerens hensigt. Litteratursøgningen gav flest resultater, omhandlende patient perspektivet, og et mindre antal med det curologiske perspektiv, hvilket kunne have givet flere nuancer på sygeplejerskernes tanker, men den systematiske litteratursøgning ledte ikke til flere der var relevante i forhold til problemformuleringen. Der kunne med fordel have været forsøgt med andre søgeord og in- og eksklusionskriterierne. De valgte artikler har en høj VAKS-vurdering, og kan derfor anbefales til at besvare projektets problemformulering. Artiklerne er udarbejdet i andre lande, derfor kan der ligge nogle kulturforskelle, som kunne have været relevant at medtænke. 7,0 Konklusion Projektets formål var at undersøge problemformuleringen: Hvordan kan sygeplejersken etablere en tillidsfuld relation med den mandlige patient, der har diagnosen prostatacancer, således at hans oplevelse af sammenhæng bliver tilgodeset? Side 27 af 49

29 Det fremgår af analysens fund, at opbygningen af en tillidsfuld relation imellem sygeplejersken og den mandlige patient anses som vigtig fordi sygeplejersken herigennem kan støtte manden i at opnå en oplevelse af sammenhæng. Det har vist sig at prostatacancer diagnosen påvirker mandens måde at føle en oplevelse af sammenhæng på også selvom manden normalt ligger højt med hensyn til denne følelse, det har vist sig at mænd med en høj følelse af sammenhæng vil klare sig bedre og kunne leve deres liv mindre påvirket af sygdommen, det er derfor væsentligt at sygeplejersken hjælper manden til at opnå en høj følelse af sammenhæng i et samarbejde gennem den tillidsfulde relation. Der kan konkluderes at sygeplejersken skal medtænke mandens kønsspecifikke handlingsmønster, og ikke kvæle manden i omsorg relationen skal opbygges efter mandens præmisser forstået på en sådan måde at sygeplejersken skal vise ham tilliden værdi, derfor må hun vise sit værd, ved at hun igennem sine handlinger udstråler erfaring og kompetencer og være tilgængelig og pålidelig. Sygeplejersken giver lidt af sig selv og formår at bruge situations bestemt humor samt udstråle at hun har kontrol og formår at skabe en forståelse for mandens individuelle behov. På denne måde finder manden hende værdig at skabe en tillidsfuld relation med, og sygeplejersken kan reagere på hans behov som de i en gensidig forståelse kan fokusere på, og resultatet vil være at manden opnår en oplevelse af sammenhæng. 8,0 Perspektivering Igennem udarbejdelsen af projektet, er vi blevet opmærksomme på at der er grundlag for videre forskning på området. Et fokus område som kan anbefales, er kontinuiteten i sygeplejen. De mandlige prostatacancer patienter oplever til tider at der ikke opleves en tillidsfuld relation til sygeplejersken, fordi de ofte bliver mødt af en ny og derfor har svært ved at opnå en oplevelse af sammenhæng. Samtidig giver sygeplejerskerne udtryk for at det kan være svært at danne en relation med mændene, fordi nogle mænd distancerer sig. Det er derfor nærliggende at spørge, om det skyldes at sundhedsvæsenet er feminiseret og kvinderne ikke har redskaber til at tackle disse mænd, og om den manglende tillidsfulde relation kan skyldes at sundhedsvæsenet er fortravlet, så der ikke er tid til at skabe den tillidsfulde relation. Det kunne også være relevant at undersøge om flere mandlige sygeplejersker i sygeplejen kunne være en hjælp for de mandlige patienter i forhold til kønsspecifikke erfaringer og kompetencer til at skabe en relation. Et andet perspektiv som findes relevant, er om nyuddannede sygeplejersker er kompetente nok til at etablere en tillidsfuld relation til den prostatacancer ramte mand, fordi mændene pointere at sygeplejersken skal udvise faglighed igennem hendes erfaring for at kunne reagere på hans behov. En nyuddannet sygeplejerske har ikke en stor erfaring med i rygsækken (Jørgensen 2012), hun vil derfor være fokuseret på hendes teoretiske viden i relationen med den mandlige patient, hvilket kan være en barriere for relationen. Side 28 af 49

30 På trods af den fundne forskning og litteratur på området opleves der at være et grundlag for videre forskning generelt. Fordi det tyder på at sygeplejersker med fordel kunne opnå en bedre viden om mænds kønsspecifikke sygdomshåndtering. Derfor kunne det være relevant at undersøge, hvordan en kønsspecifik sygepleje kunne implementeres i sygeplejeprofessionen. Dette kræver en opbakning fra ledelsen på sygehusene, så sygeplejerskerne igennem uddannelse og undervisning kan arbejde målrettet imod udvikling (Kotter 1999) af kønsspecifik sygepleje. Hvis sundhedssystemet generelt kunne opnå en bedre viden om mænds sygdomshåndtering og behov for sygepleje kunne der om muligt ske en ændring af mænds opfattelse af sundhedssystemet. Side 29 af 49

31 9,0 Litteraturliste 9,1 Bøger Andersen, J., T., Walter, S., Strandgaard, S., 2011, sygdomme i nyrer og urinveje i Basisbog i sygdomslære. Af Schulze, S., Schroeder, T., V. (red.), Munksgaard Danmark, København. Side Antonovsky, A., 2000, Helbredets mysterium, Hans Reitzels Forlag, København. Side 33-80, og Birkler, J., 2014, Videnskabsteori en grundbog, Munksgaard, København. Side Bjerrum, M., 2005, Fra problem til færdig opgave, Akademisk Forlag, København. Side Borre, M., 2013, Urologi i Sygdomslære for sundhedsprofessionelle. Af Ivarsen, H., R., Aziz, A., (red), Gads Forlag, København. Side Christensen, U., Nielsen, A., Schmidt, L. 2013, Det kvalitative forskningsinterview i Forskningsmtoder i folkesundhedsvidenskab. Af Vallgårda, S., Koch, L., (red.), Munksgaard, København. Side Dahlager, L., Fredslund, H., 2013, Hermeneutisk analyse i Forskningsmtoder i folkesundhedsvidenskab. Af Vallgårda, S., Koch, L., (red.), Munksgaard, København. Side Eriksson, K., 2010, Det lidende menneske, Munksgaard, København. Side Frederiksen, K., Beedholm, K., 2013, Litteraturreview i Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. Af Glasdam, S., (red.), Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. Side Glasdam, S., 2013, Narrative litteraturreviews gennemført inden for en given teoretisk ramme i Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. Af Glasdam, S., (red.), Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. Side Graubæk, A-M., 2012, Sundhed, sygdom og reaktioner på at blive syg i Sygeplejebogen 1 sygeplejerske, patient, relation. Af Hjortsø, M., (red.), Gads Forlag, Købenahvn. Side Graubæk, A-M., 2012, Kroppens betydning i Sygeplejebogen 1 sygeplejerske, patient, relation. Af Hjortsø, M., (red.), Gads Forlag, Købenahvn. Side Handberg, C., 2016, Male cancer patients and healthcare professionals at hospitals: An interpretive description of men s barriers to participation in municipal cancer rehabilitation, Department of public health, Århus. Side Hjort, A.C.O., 2012 Omsorg en grundlæggende værdi i sygepleje i Sygeplejebogen 1 sygeplejerske, patient, relation. Af Hjortsø, M., (red.), Gads Forlag, Købenahvn. Side Side 30 af 49

32 Hørmann, E., 2013, Litteratursøgning i Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. Af Glasdam, S., (red.), Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. Side Jørgensen, B.B., 2012 At studere sygepleje i Sygeplejebogen 1 sygeplejerske, patient, relation. Af Hjortsø, M., (red.), Gads Forlag, Købenahvn. Side Kotter, J.P., 1999, I spidsen for forandringer, Peter Asschenfeldt nye forlag, København. Side Lawler, J., 1996, Bak skjermbretten sykepleie, somologi og kroppslige problemer, Gyldendal, København. Side og Lindahl, M., Juhl, C., 2013, Den sundhedsvidenskabelige opgave vejledning og værktøj, Munksgaard, København. Side Madsen, S, 2013 Mænd og kvinder som patienter de to køn i mødet med sundhedsvæsenet I Patient støtte før, under og efter sygdom. Af Christiansen, I, Maier, C, (red), Hans Reitzels Forlag, København. Side Madsen, S.AA., 2014, Mænds sundhed og sydomme, Samfundslitteratur, Frederiksberg. Side 13-30, Martinsen, K., 2006, Samtalen, skønnet og evidensen, Gads Forlag, København. Side Scheel, M.E., 2013, Interaktionel sygeplejepraksis, Munksgaard, København. Side og Simonsen, S.,S., 2006, Mænd, Sundhed og Sygdom Ronkedorfænomenet, Forlaget Klim, Århus. Side Travelbee, J., 2005, Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen, Munksgaard Danmark, København. Side , og Vahr, S., 2013 Nyrer og urinveje I Sygdomslære hånden på hjertet. Af Viborg, A. L., Torup, A. W., (red.), Munksgaard, København. Side ,2 Artikler Dowling, M., 2008, The meaning of nurse-patient intimacy in oncology care settings: From the nurse and patient perspective, European journal of Oncology Nursing, nr. 12. Side King, A.J.L., m.fl., 2015, Prostate cancer and supportive care: a systematic review and qualitative synthesis of men s eperiences and unmet needs, European journal of Cancer Care, nr 24. Side Krumwiede, K.A., Krumwiede, M., 2012, The lived eperience of men diagnosed with prostate cancer, Oncology Nursing Forum, Vol. 39, nr. 5. Side E443-E450 Side 31 af 49

33 Lindskov, A., 2003, Kunsten af være langsom i det korte møde, Asterisk, nr. 12. Side Sjørup, K., 2001, Nye dimensioner i omsorgen, Sygeplejersken, nr. 9. Side Townsend, A., 2010, Support for men newly diagnosed with prostate cancer, Nursing Standard, vol. 25, nr. 4, side ,3 Elektroniske kilder DASYS Dansk Sygepleje Selskab Vurdering af kvalitative studier - VAKS: Lokaliseret 10. maj Sider 8 Kræftens Bekæmpelse Kræftpatientens verden: Lokaliseret 3. maj 2016 side SI-Folkesundhed Statens institut for Folkesundhedsvidenskab vi mænd, kræft og rehabilitering: Lokaliseret 5. maj Sider 49 Sundhedsstyrelsen Orientering om kampagner fra Sundhedsstyrelsen: Lokaliseret 2. maj Sider 15 Sundhedsstyrelsen Mænds sundhed eksempler fra kommunerne: Lokaliseret 2. maj Sider 35 Sygeplejeetisk Råd De Sygeplejeetiske Retningslinjer: Loaliseret 5. maj Sider 12 Side 32 af 49

34 SSN Sykepleiernes Samarbeid i Norden Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i norden: Lokaliseret 8. maj Side 5-8 WCRFI - World Cancer Research Fund International Data for cancer frequency by country: Lokaliseret 2. maj sider Samlet antal sider af litteratur Side 33 af 49

35 Bilag 1 - bloksøgning OR AND OR AND OR Prostatacancer /PF, benyttet i PubMed Sygeplejerske Cancer Relation Nurs* Prostatic neoplasms (MeSh, Cinahl heading) Nurse-patient relation (MeSh, Cinahl headings) Nurse-patient relationship Tillid Confidence interval (MeSh, Cinahl headings) Oplevelse af sammenhæng Sense of coherence Mestring Coping Side 34 af 49

36 Bilag 2 søgehistorik 1 Denne søgehistorik, lavet 10.maj 2016, på søgedatabasen PubMed har ledt til en artikel: Krumwiede, K.A., Krumwiede, M., 2012, The lived eperience of men diagnosed with prostate cancer, Oncology Nursing Forum, Vol. 39, nr. 5. Side E443-E450 Artiklen er fundet på PubMed gennem en systematisk litteratursøgning, hvor søgeordene var MeSh termer og fritekstsøgeord, hvilket førte til 19 hits, hvilket ses i dette screenshot fra historikken. Inklusionskriterier: abstract, artiklerne skulle være ma 10 år gamle og på dansk, engelsk, svensk eller norsk. Nedenstående er screenshot af søgningen indholdene inklusionskriterierne, som førte til 9 hits heriblandt artiklen der benyttes: Side 35 af 49

37 Bilag 3 søgehistorik 2 Denne søgning på Cinahl, lavet 10. maj 2015, førte til artiklen: King, A.J.L., m.fl., 2015, Prostate cancer and supportive care: a systematic review and qualitative synthesis of men s eperiences and unmet needs, European journal of Cancer Care, nr 24. Side Artiklen er fundet ved en systematisk litteratursøgning udført med Cinahl headings samt fritekstsøgeord hvilket gav 451 hits som ses dette screenshot: Inklusionskriterier: abstract, artikler lavet indenfor de sidste 10 år samt engelske artikler. Når inklusionskriterierne er inddraget i søgningen giver det 169 hits som det ses i screenshot af søgningen. Side 36 af 49

38 Bilag 4 søgehistorik 3 Denne søgning er lavet på Cinahl 11. maj 2016 og førte til artiklen: Dowling, M., 2008, The meaning of nurse-patient intimacy in oncology care settings: From the nurse and patient perspective, European journal of Oncology Nursing, nr. 12. Side Artiklen er fundet gennem systematisk litteratursøgning, med fritekstsøgeord samt Cinahl headings, der førte til 98 hits, som ses i screenshot fra Cinahl: For at minimere hits antallet blev der benyttet disse inlusionkriterier: abstract, lavet indenfor de sidste 10 år samt engelske artikler. Ved hjælp af inklusionskriterierne kom der 44 hits, hvor imellem denne artikel befandt sig, screenshottet herunder viser søgningen: Side 37 af 49