Nærvær og arbejdsglæde i den pædagogiske praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nærvær og arbejdsglæde i den pædagogiske praksis"

Transkript

1 PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC Nærvær og arbejdsglæde i den pædagogiske praksis Af: Anker Schilling (frof11-210) & Martin Mølgaard Kristensen (frof11-170) d.02/ Bachelorvejleder: Lasse Vöge Professionsbachelor - Pædagoguddannelsen Frøbel

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 5 Afgrænsning af problemformulering... 6 Metode... 7 Oversigt over opbygning af teori afsnit Mindfullness: Introduktion til mindfullness Begrebet mindfullness Analyse ift. Mindfullness Del konklusion ift. mindfullness Herbert Marcuse Introduktion til Herbert Marcuse Introduktion til drift-teorien Kort beskrivelse af lystprincippet Tilegnelsen af realitetsprincippet, fra lystprincippet Mer-repression og præstationsprincippet Analyse ift. Marcuse Delkonklussion ift. Marcuse Hannah Arendt Introduktion Begrebsafklaring ift. Arendt Beskrivelse af Vita Activa Beskrivelse af Homo Faber og Animal Laborans Analyse ift. Arendt Del konklusion ift. Arendt Diskussions afsnit Konklusion Litteraturliste Bilag Interview vedrørende Mindfulness

3 Indledning I denne opgave har vi valgt at tage fokus på nærvær og arbejdsglæde i den pædagogiske praksis. Det har vi valgt, at gøre fordi vi kan forstå, at vi som kommende pædagoger kommer ud i en praksis, hvor et større antal pædagoger bliver langtidssygemeldte evt. forudsaget af stress 1. Dette påvirker ikke blot den enkelte pædagog, men også kollegaer og børn i institutionen. I en undersøgelse udarbejdet af Arbejdsmiljø instituttet og Beskæftigelsesministeriet 2, fremgår det at der i Danmark er mennesker der dagligt er sygemeldte pga. stress, hvilket. Medføre staten en årlig omkostning omtrent 8. milliarder kr. til sygedagpenge. På baggrund af disse tal må der siges at være et stort politisk incitament for at nedbringe stress, da dette vil kunne få flere i beskæftigelse og dermed også flere penge i statskassen. For ikke at nævne at selve stress forebyggelse kan skabe bedre trivsel blandt mennesker hvilket kan anses som et mål i sig selv. Et af de områder hvor der er mange der går ned med stress er socialpædagogiske områder. I 2007 foretog Det Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø 3 en spørgeskemaundersøgelse af et repræsentativt udsnit af befolkningen i Danmark, hvor det viste sig at arbejdet som pædagog var det ottende mest stressende erhverv, dog overgået af folkeskolelærerne, der indtog en sjette. plads. Selv om dette måske ikke siger noget om det faktiske antal af pædagoger der føler sig stressede eller som går ned med stress, viser det at der her er område der bliver nød til at blive taget alvorligt. Det at pædagoger går ned med stress, kan der være mange grunde til. Der er mange pædagoger der har valgt netop denne uddannelses retning på bagrund af idealer og et ønske om, at kunne bidrage til, at børn udvikler sig i en positiv retning og til, at kunne skabe en evt. "bedre" fremtid 4. Disse idealer kan dog medføre en individualistisk utilstrækkelig gørelse, hvor pædagogen får en følelse af ikke, at kunne leve op til sine egne mål og forventninger på arbejdet 5. Samtidigt mødes pædagogen af en mangel på anerkendelse af sin faglige status, og på en mangel af ressourcer på arbejdspladsen. Yderligere skal pædagogen kunne imødekomme et stadigt større krav, 1 (Rotne & Rotne, s. 19). 2 (Beskæftigelsesministeriet, 2006) 3 (Nielsen, 2007) 4 (Rotne & Rotne, s. 20). 5 (Rotne & Rotne, s. 20). 3

4 til løsning af de opgaver, der ønskes indfriet fra samfundsmæssig eller institutionel side 6. Dette kan igen vanskeliggøre pædagogens muligheder for at imødekomme sine egne individuelle pædagogiske mål og idealer. Selv om de vilkår som den pædagogiske praksis er underlagt ofte ligger uden for pædagogens handlings muligheder at ændre, kan pædagogen alligevel efterlades med en følelse af utilstrækkelighed, da pædagogen tager verdens omgivende konflikter og problematikker til sig og gør dem til sine egne. 7 Så selv om institutionelle eller samfundsmæssige problemer ikke kan tilskrives pædagogens arbejde, forhindre det imidlertid ikke pædagogen i at føle et medansvar. Pædagogen kan sagtens stå tilbage med en følelse af, ikke at ikke at være god nok, eller ikke at være tilstrækkelig fagligt rustet til at kunne løfte de givne pædagogiske opgaver, hvilket igen kan føre til stress 8. Med denne case, som vi har oplevet i en af vores praktikker, vil vi illustrere nogle af de udfordringer og problematikker som pædagogen kan stå overfor, i sit daglige arbejde med børn. Samtidig ønsker vi at komme med et klassisk eksempel fra den pædagogiske praksis, med en pædagog der mangler energi og overskud til at løse en given pædagogisk opgave: "Det er til sidst på dagen, både pædagoger og medhjælpere har været travlt beskæftiget, da institutionen pga. sygdom har været underbemandet og det ikke har været muligt at finde vikar. Inde på stuen i SFO en løber Mads og Lea rundt og driller de andre børn, og forklarer mig, at det kun er for sjov, men det skaber en masse larm på stuen. Jeg beder dem om at være stille, men de to børn lader sig ikke påvirke, men løber fortsat rundt og råber. Jeg kigger træt op på klokken og tænker, at det bliver godt at få fri, men der er stadig 1 time til. Uden for, er vejret er gråt og det er en kedelig dag, jeg håber at regnen aftager før jeg skal cykle hjem. Jeg kan mærke at jeg er udkørt og træt efter en lang dag med forældresamtaler, og har heller ikke sovet særlig godt i nat. Jeg kan mærke at det påvirker mit humør, men også mit overskud til at takle denne situation. Det vil kræve at jeg mobilisere al min energi for at få børnene til at være stille, og ikke komme til at vrisse eller hæve stemmen, og der er ikke særlig lang tid til at jeg skal gå, så ved ikke om jeg kan overkue at gå ind i konflikten." 6 (Rotne & Rotne, s. 20). 7 (Rotne & Rotne, s. 20). 8 (Rotne & Rotne, s. 20). 4

5 Med et fokus på skoler og daginstitutioner kan vi forstå, at pædagoger og lærer er en af de vigtigste ressourcer til børnenes trivsel udvikling og læring 9. Pædagoger og lærer er nogle af de mest betydningsfulde omdrejningspunkter i børns opvækst, og vi forstår det derfor som vigtigt at pædagogen, tilegner sig en viden og forståelse for hvordan man kan skabe de bedste forudsætninger for trivsel eks. ved at pædagogen trives med sit arbejde. Da vi kan forstå at arbejdsglæde kan have en betydning for kvaliteten af pædagogens arbejde og have en afsmittende effekt på børnene, finder vi det relevant, at se på hvordan pædagoger og lærer kan arbejde med deres egen arbejdsglæde, ift. at skabe de bedste dannelseskulturer og læringsmiljøer for børnene 10. Med lov om uddannelse til professions bachelor til pædagog, fremgår det at pædagoguddannelsen også har til formål at fremme den studerenes personlige udvikling. 11 På baggrund af dette tænker vi umiddelbart at man fra politisk og institutionel side, anerkender at pædagogens egen selvudvikling, kan have betydning for hans pædagogiske praksis. Men når der er så mange pædagoger der føler at de bliver stressede i forbindelse med deres arbejde og går ned med stress, stiller vi spørgsmålstegn ved at der i forbindelse med vores uddannelse, ikke har været mere undervisning omkring hvordan pædagogen kan takle stress. Man ønsker fra politisk side at så lidt mennesker som muligt står uden for arbejdsmarkedet. I den forbindelse kunne man tænke at det måske ville give mening at arbejde med arbejdsglæde ift. den pædagogiske praksis, og yderligere gå ind og give de studerende værktøjer til at håndtere stress. Vi ønsker fra pædagogisk og samfundsmæssig side at skabe de bedste udviklings og lærings milijøer for børn, men da det er vores indtryk, at dette også kan afhænge af pædagogernes trivsel og overskud, ønsker vi med denne opgave at undersøge hvordan man kan arbejde med arbejdsglæde ift. pædagoger. Eks. gennem stress reducering. I den forbindelse er vi kommet frem til følgene problemformulering: Problemformulering - Hvordan kan pædagogen opnå arbejdsglæde gennem nærvær ud fra en tilgang til, at dette kan skabe trivsel i SFO en? 9 (Rotne & Rotne, s. 19). 10 (Rotne & Rotne, s. 19). 11 (Agerhus & Lippert, 2014). 5

6 Afgrænsning af problemformulering Med arbejdsglæde mener vi, en pædagog der føler sig nedtrykt eller stresset imens han udføre sit arbejde, men en pædagog der opnår tilfredsstillelse. På den måde kan man sige at der er tale om en motivation, hvor pædagogen føler at arbejdet stimulere og udfordre ham i en tilstrækkelig grad, til at han trives i sit erhverv. Vi ønsker at undersøge hvordan pædagogen kan bruge denne arbejdsglæde i forhold til at forebygge stress og hvordan dette kan påvirke børns trivsel i SFO en. Dette har vi valgt at gøre ud fra en grundantagelse om, at pædagogen igennem stressforebyggelse og selvudvikling, kan få mere overskud til at udføre sit erhverv, hvilket igen vil smitte af på dets omgivelser, dertil høre børnene. I forbindelse med stressforebyggelse og selvudvikling, har vi valgt at afgrænse yderligere ved at det er igennem nærvær at pædagogen kan arbejde med sig selv og sine omgivelser. Med begrebet nærvær forstår vi, at det kan betragtes som det at ville i den situation man er i og møde den med alle sine sanser åbne 12. Så nærvær handler altså om en tilstedeværelse i nuet, og via bevidstheden at acceptere det der opleves i situationen. I denne opgave vil vi gerne arbejde med nærvær i forhold til Mindfullness som er en af de mere ny moderne teorier der er begyndt at finde sit indpas i den pædagogiske praksis. Mindfullness har mange ligheder med begrebet nærvær, men omfatter en helt særlig tilgang til det pædagogiske arbejde, hvor nærvær må anses for at være et mere generelt og bredt anvendeligt begreb inden for den pædagogiske praksis. Dette er også grunden til at vi har valgt at bruge begrebet nærvær og ikke Mindfullness i problemformuleringen, da vi ønsker at opgaven skal vise bredere faglig relevans, da Mindfullness er så nyt et begreb, at det ikke er sikkert at det er anerkendt eller at folk kender til det. Vi kan forstå ar nærvær Ift. mindfullness ikke udelukkende handler om at finde ind til essensen i det at være, og heller ikke at blive løsrevet fra samfundets værdier og påvirkninger. På den måde forstår vi nærvær som en tilstand hvor man er tilstedeværende med den ydre verden man er en del af. 13 Mindfullness har nogle fælles træk med nærvær, da den netop er kendetegnet ved en årvågenhed og en levende bevidsthed der kan indkopereres i en vær aktivitet. 14 Der findes mange definitioner af begrebet mindfullness, men i denne opgave vælger vi at definere mindfullness som "Mindfullness kan kort beskrives som årvågenhed baseret på fuld opmærksomhed på nuet, hvor de og fornemmelser som opstår, accepteres for hvad de er uden nærmere bedømmelse eller vurdering" 15. Der er to 12 (Svinth, 2010 s. 25 ). 13 (Svinth, 2010 s. 25). 14 (Svinth, 2010 s. 22). 15 (Svinth, 2010 s. 21 ). 6

7 betydninger af mindfullness der er særligt i fokus i vesten, som udtrykker sig forskelligt både empirisk og teoretisk 16. Som vi forstår de to forskellige tilgange fokusere den ene på forskellige nærværs aktiviteter, som bl.a. består af meditation, yoga, massage, kropsligopmærksomhed, vejrtrækningsøvelser, visualisering og afspænding, altså har de til fælles at skabe en balance mellem de ydre processer og det indre fokus, der har til sigte at få personen i en fuldkommen tilstedeværelse i nuet. Og handler derfor også om at opnå en indre tilstand der er selve målet i sig selv, altså en bredere erkendelse af sin tilstedeværelse i verden og en måde at være i verden på. Og kan derfor ikke reduceres til udelukkende at handle om snæver metakognitive værktøjer, men kan bl.a. i pædagogisk praksis forstås som en måde at understøtte individets tilstedeværelse i sind, krop, og det sociale fællesskab. Den anden tilgang til mindfullness betragtes som både middel og mål til opnåelse af læring, og mindfulness kan derfor forstås som et metakognitivt værktøj som har til formål at styrke, individets analytiske tænkning, og dets aktiv kognitive mål orienteret tilgang til håndtering af opgaver. Der er her ikke tale om fokus på nærværs aktiviteter 17. Ud fra disse to tilgange forstår vi ud fra den første forståelse, at mindfullness er et mål i sig selv, i kraft af sin tilstedeværelse i nuet. Hvorimod den anden forståelse af mindfullness skal ses som et middel, til at opbygge koncentration, hvis mål er at skabe gode forudsætninger for at læring. Begge tilgange kan betragtes ift. til læring, men fokus ligger forskelligt 18. Metode Vi har i denne opgave valgt at tage udgangspunkt i teorier ud fra Hannah Arendt og Herbert Marcuse. Vi har derudover valgt, at tage fokus på begrebet Mindfullness. Til sidst vil vi diskutere dette kritisk ved, at stille det op imod en neoliberalistisk tilgang, til den pædagogiske praksis. Dette vil vi gøre ved at inddrage professor Niels Egelund. Dette har vi valgt at gør fordi, at vi mener at det kan være med til, at give os en bredere forståelse af, hvorfor pædagoger går ned med stress 19. Vi har valgt at bruge Herbert Marcuse, da hans udgangspunkt i drift teorien, forstås ud fra psykologiernes videnskabsteori, med sit udgangspunkt i den samfundsvidenskabelige tilgang 20 til Freuds psykoanalyse. Vi kan forstå, at den samfundsvidenskabelige tilgang, tager udgangspunkt i 16 (Svinth, 2010 s. 22). 17 (Svinth, 2010 s. 22). 18 (Svinth, 2010 s. 22). 19 (Nielsen, 2007) 20 (Jørgensen, s. 638). 7

8 psykologiske fænomener, i en historisk-samfundsmæssig kontekst, og sætter dem dermed ikke i en forståelse, som værende universelle 21. Marcus kan også ses i forbindelse med den kritiske teori 22, der udsprang fra Frankfurter skolen, og havde med udgangspunkt i teorier som bl.a. marxismen og psykoanalysen. Dette blev udgangspunkt til, at beskrive en større forståelse mellem samfunds økonomi, kapitalisme, kultur og psykologi, og bruge det som et samlet mål for fælles teoretisk struktur 23. Marcuse teoretiske tilgang, kan vi også opfatte som Marxistisk psykoanalyse 24. Vi har valgt at bruge Hannah Arendt, da hendes tilgang kan forstås som værende et modernitetskritisk politisk 25. Dette forstår vi altså som, at Arendt ser kritisk på tilgangen til at det moderne samfund skulle indeholde flere muligheder ift. tidligere samfund 26. Som vi fx forstår hos Marcuse. Arendt opfattede heller ikke, at samfundet er med til at undertrykke drifterne 27. Arendt tager heller ikke sit udgangspunkt ud fra en politisk ideologi 28, som vi igen forstå det hos Marcuse tilgang, samfundets kontrol kontra individets frihed. Arendt blev betragtet som en filosof, men så sig selv mere som en politisk teoretiker 29. Vi har valgt at fokusere på mindfullness, da vi kan forstå det ud fra psykologiernes videnskabsteori, som en opfattelse af den humanistiske videnskab 30, og som den eksistentielle psykologi 31, som en forståelse af hvordan mennesket opfatter sig selv, samt sin tilgang til den ydre verden. Og herigennem opnår en bevidsthed 32. Mindfullness er blevet inspireret fra buddhistisk filosofi 33. Derudover ser vi den som relevant ift. driftsteorien, da vi kan forstå at Freud opfattede meditation, som en proces der var undertrykkende 34. I forbindelse med arbejdsprocessen startede vi med at arbejde deduktivt. 35 I og med at vi fandt på en hypotese og derefter undersøgte en masse teori, for at se hvad der kunne relevans for opgaven, samt 21 (Jørgensen, s. 638). 22 (Hansen, s. 842). 23 (Hansen, s. 842). 24 (Jørgensen, s. 638). 25 (Arendt, s. 26). 26 (Hansen, s 844). 27 (Arendt, s. 26). 28 (Arendt, s. 26). 29 (Arendt, s. 9). 30 (Jørgensen, s. 638). 31 (Jørgensen, s. 638). 32 (Jørgensen, s. 638). 33 (Leoni, s. 20). 34 (Leoni, s. 19). 35 (Bryman, 2008 s. 693). 8

9 skabe en bredere forståelse af emnet. Dette gjorde vi ved eksempelvis at læse vær for sig og mødes og fremlægge det vi havde fundet fem til vær især. Senere i forløbet begyndte vi at arbejde mere induktivt 36, i og med at vi snævrede emnet ind, og primært forholdt os til empiri og teori der kunne besvare eller belyse vores problemstilling. I udarbejdelsen af opgaven har vi haft fokus på de kvalitative undersøgelses metoder, hvor vi har arbejdet ud fra empati, position og etik. Dette har vi gjort fordi vi kan forstå at det kan være med til at skabe en tydelig forbindelse og sammenhæng imellem akademisering og professionalisering. Ift. Empati var selve grund ideen og tanken bag opgaven, netop at finde ud af hvordan pædagogens egne praksis vilkår, eks. arbejdsglæde kunne påvirke og få betydning for de sociale relationer som pædagogen interagere med 37. Altså hvordan pædagogens position kan være med til at præge andre menneskers livsverden i en negativ eller positiv retning, og derefter give nogle bud på hvordan pædagogen igennem arbejdet med sig selv, kan være med til at skabe gode forudsætninger for trivsel og udvikling blandt børn. Empati ligger derfor implicit i opgaven, da vi har det indtryk at nærvær, trivsel og arbejdsglæde, er afhængig af de sociale relationer som det udspiller sig i. Pædagogen bliver påvirket af den omgivne verden, ligesom pædagogen er med til at ændre sin omverden, og er derfor ikke uafhængig eller afskåret fra samfundsmæssige, institutionelle eller medmenneskelige relationer. Ift. Position har undervejs i opgaven har vi gjort os tanker om hvordan vi som pædagoger andre, eks. ved at implementere Mindfullness i praksis. Det er noget vi har diskuteret åbent undervejs i udarbejdelsen af opgaven. Det har vi gjort dels for at få et begreb om hvordan vi det vi har lært kan anvendes i praksis, men også for at finde ud af hvordan vi positionere sig ift. den brugergrupper eller den personalegruppe som man har med at gøre eller er en del af. Eks. kan det man forsøger at implementere i praksis, møde modstand ift. børn, forældre og kollegaer. Dette kunne måske have været delvist undgået hvis man som pædagog havde positioneret sig på en måde ift. verden, hvor det man gerne ville implementere, gav mening ikke kun for en selv, men også for verden omkring en. Det er klart at der ved brug af forskelig teori i praksis er nogle etiske overvejelser man bør gøre sig. Eks. kunne mn spørge sig selv om det er etisk forsvarligt at tvinge børn til at udføre Mindfullness, selvom det strider imod deres lyst. Eks. mener vi at man så vidt muligt bør undgå at tvinge børn til at gøre noget imod deres vilje, for børn har deres egen frie vilje. Men samtidig kan forskellige Mindfullness teknikker, eks dybe vejrtrækningsøvelser ift. et 36 (Bryman, 2008 s. 694) 37 (Jensen N. E., s. 108). 9

10 barn der handler i affekt, jo vise sig at være nyttige værktøjer pædagogen kan anvende, overfor et barn, der måske ikke har det store overblik i en given situation. Det kunne jo også være at børnene fandt ud af at Mindfullness var noget sjovt og spændene, hvis man pressede dem en lille smugle ud af deres komfortzone. For at holde en tæt forbindelse imellem akademisering og praksis, har vi samlet forskellig empiri, som vi senere i opgaven analysere og diskutere ift. vores problemformulering. Vores empiri består af forskellige forskningsundersøgelser, et praksis eksempel fra en af vores praktikker, samt et interview med en der til dagligt arbejder med mindfullness i en pædagogisk sammenhæng. De forskningsundersøgelser som vi anvender i denne opgave, har primært til opgave at belyse et problem, samt at give læseren et begreb om problemets omfang. Det er ikke den empiri der er vores hoved empiri, men den leder hen til denne. Den observation vi har valgt til denne opgave er en hverdagsobservation, i og med at den registrere nogle af de sociale sammenspil der foregår i den pædagogiske praksis 38. Det er ikke en struktureret, systematiseret eller planlagt observation, men en observation der skete tilfældigt, som et led i den daglige udarbejdelse af logbog i forbindelse med en af vores praktikker, hvor det var et uddannelsesmæssigt krav at vi nedskrev og reflekterede over egen praksis. Da det ikke var noget specifikt vi ledte efter at påvise, gav det derfor ikke mening med en observationsguide 39, til at vende vores blik imod et bestemt mål. Observationen blev ikke nedskrevet samtidig med at den foregik, men først om aftenen mange timer efter at den faktiske episode fandt sted. Med dette taget i betragtning er det klart at der er mange nuancer og detaljer der kan være gået tabt. Men vi har alligevel fundet denne observation, yderst relevant for vores opgave, da vi tænker, at i og med, at den ikke, har været struktureret og systematiseret, vil den måske kunne tegne et mere generelt og hverdagslignende billede af nogle af de udfordringer og problematikker vi ønsker at belyse med vores problemstilling. Da det var længe siden at den givne case var blevet nedskrevet var en kommet lidt på afstand, hvilket gjorde det letter at betragte den objektivt. Vi lod studie casen være genstand for en diskussion, for til dels at finde ud af om der var forskellige måder at betragte det på, men også for at finde ud af hvorledes den var relevant ift. vores problemstilling og det valgte emne. I forbindelse med vores opgave har vi foretaget et kvalitativt studieinterview. Denne interview form, ligner til forveksling et almindeligt forskningsinterview, men skiller sig ud, ved at det i ordets 38 (Jensen N. E., s. 128). 39 (Jensen N. E., s. 137). 10

11 betydning, tager højde for den studerenes særlige position 40. I forbindelse med interviewet gjorde vi brug af to forskellige former for spørgsmål. Den ene type var undersøgelsesspørgsmål som er mere overordnede spørgsmål omkring mindfullness, og informant spørgsmål, som er særligt henvendt til informanten, kunne eks. være spørgsmål der spørg ind til informantens personlige og uddannelsesmæssige baggrund 41. I forbindelse med studie interviewet har vi ligeledes taget afsæt i empati. position og etik. Eks. havde vi på forhånd inden interviewet gjort os nogle tanker om det ulige magtforhold der kan udspille sig imellem studerende og færdiguddannede. Informanten var færdiguddannet pædagog, og havde tilmed arbejdet med mindfullness igennem flere år. I og med at vi var studerende og også forholdsvis uerfarende ift. brugen af mindfullness i pædagogiske sammenhænge, ville vi gerne forholde os ydmyg over for emnet, da informanten i form af sin viden og erfaring, måtte anses for at besidde en vis ekspertise som vi ikke i form af vores position ikke besad 42. En anden ting at bemærke i forbindelse med vores interview, er at det var forholdsvist sent i udarbejdelses processen af vores opgave. På denne måde havde vi allerede gjort os mange tanker omkring arbejdet med mindfullness. På denne måde blev interviewet, også en måde at afkræfte eller bekræftelse relevansen af de ting vi havde fundet ud af, men samtidig også en mulighed for at sætte disse tanker og overvejelser ind i en pædagogisksammenhæng. eks ved at trække på informantens praksiserfaring 43. Inden interviewets begyndelse havde vi på forhånd udarbejdet nogle spørgsmål som vi gerne ville stille informanten. Dette havde vi gjort for at have noget at læne os op ad og noget til at guide os, da vi vurderede at dette kunne biddrage til at interviewet ville forløbe mere naturligt og flydende. Man kan på denne måde sige at interviewet var semistruktureret i og med at vi på forhånd havde udarbejdet nogle spørgsmål, men ustruktureret, i den forstand at vi ikke på forhånd havde besluttet os til, at begrænse os til denne form 44. Der var både mulighed for at stille uddybende spørgsmål eller bevæge sig væk fra spørgsmålene hvis der opstod andre spørgsmål undervejs i interviewet. Til at starte med var interviewet mere struktureret. Dette måske fordi vi ikke tideligere havde megen erfaring med udførslen af interview og lige skulle vænne os til det, men da vi blev mere trygge ved situationen, kunne vi bevæge os over i en mere løs form. Vi forsøgte så vidt muligt at fremstå empatisk og forstående over for de ting informanten svarede, fordi at vi ønskede at interviewet skulle forløbe så naturligt som muligt. Interviewet blev foretaget igennem telefonen, og vi havde på forhånd gjort os nogle etiske overvejelser omkring at optage 40 (Jensen N. E., s. 132). 41 (Jensen N. E., s. 112). 42 (Jensen N. E., s. 113). 43 (Jensen N. E., s. 115). 44 (Jensen N. E., s. 117). 11

12 samtalen, og havde derfor forhørt os med informanten hvordan hun havde det med det, men vi kunne forstå at hun var okay med det. Det er klart at der i interviewet gik noget tabt, i og med at vi eks. ikke kunne se informantens mimik eller kropssprog undervejs i samtalen. Vi havde heldigvis inden interviewet fandt sted mulighed for at tage ud og mødes med informanten og snakke med hende omkring interviewet og ligeledes stille nogle spørgsmål til hendes arbejde med mindfullness. Dette hjalp os i planlægningsprocessen, og det hjalp os til at sætte ansigt på personen på den anden side af røret. Dette var også med til at gøre interviewet mere naturligt og trygt da vi på forhånd vidste hvem vi havde med at gøre og hvad vi kunne forvendte. Oversigt over opbygning af teori afsnit Vi har valgt at opbygge vores teorier i følgende tre afsnit: Mindfullness, Herbert Marcuse og Hannah Arendt. Under hvert afsnit vil vi først tage udgangspunkt i teorien, derefter analysere den ud fra vores empiri og evt. undersøgelser og slutte af med en kort del konklusion. Mindfullness: Introduktion til mindfullness Et af de nyere tids teorier der er ved at vinde interesse i den pædagogiske praksis er begrebet mindfullness. Der er fra pædagogisk side over de sidste årtier kommet et øget fokus på vigtigheden af velvære og trivsel blandt børn og pædagoger i både skoler og daginstitutioner. I dag vedkender de fleste pædagoger vigtigheden af, at børnene lære at kunne søge ind i sig selv, og kunne finde ro og fordybelse gennem sanserne, da dette er med til at stimulere og udvikle non verbal kommunikation og sansning 45. Dermed kan betragtes som en vigtig forudsætning for læring og udvikling. Denne evne til at finde ro til fordybelse, må anses for at være en vigtig egenskab at besidde ift. skoleparathed, da barnet her vil få undervisning igennem stillesiddende aktiviteter. Et andet fokus på mindfullness er forebyggelsen af stress, hos både børn og pædagoger, da forebyggelse og reducering af stress, kan hjælpe både barnet og pædagogen til at finde ro i sig selv, som kan anses for at være grundvilkåret for at en gunstig udviklings proces kan finde sted 46. Mindfullness giver netop nogle bud på hvordan pædagogen kan arbejde med nærvær gennem de indre og ydre processer. Den giver nogle værktøjer pædagogen kan bruge i arbejdet med, at forebygge stress hos barnet, men kan også anvendes i pædagogens arbejde med sig selv. Gennem 45 (Svinth, 2010 S.13 ). 46 (Rotne & Rotne, s. 14). 12

13 selvudvikling, kan pædagogen lære at være mere autentisk i interaktionen med børn, forældre og kollegaer, og dermed også opnå større arbejdsglæde ved sit erhverv 47. Det kan tænkes at mindfullness kan hjælpe pædagoger med forebygge og håndtere stress, og på den måde klæde pædagogerne på, så de er bedre rustet til at løfte de pædagogiske opgaver. Altså opgaver der stilles fra institutionel eller samfundsmæssig side, eks. konflikthåndtering hvor pædagogen bliver nød til at bringe sig selv i spil og derfor også må have et kendskab til sig selv. Eks. kan pædagogen stå i nogle situationer som er grænseoverskridende og udfordrende, hvor det er vigtigt at pædagogen kender sine grænser, og er sikker på sig selv, da dette vil kunne hjælpe pædagogen i at udføre sit arbejde. Begrebet mindfullness Bevidsthed, nuet, og accept er de tre nøgleaspekter som mindfullness beskæftiger sig med, "Bevidsthed i nuet baseret på accept" 48, kan forstås som en indgangsvinkel pædagogen kan have som arbejdsindstilling. Bevidstheden består bl.a. af tanker og følelser som inden for mindfullness, betragtes som repræsentationer af virkeligheden 49. Sanseindtryk er også en del af bevidstheden, og skal derfor medregnes i mindfullness. Ifølge mindfullness skal individet ikke identificere sig selv med dets tanker og følelser, da det ved at gøre dette risikere at blive underlagt dets vold 50. Her gør bevidstheden sig gældende da den kan give os et valg, og gøre os frie af de negative reaktioner fra vores tanker og følelsers destruktive mønstre 51. Netop ved at blive bevidst om de indre og ydre processer som vores krop og sind signalere, kan vi undgå at handle ud fra de reflekser der udspringer af underbevidstheden. Når vi bliver bevidste om at der er tanker og følelser som påvirker os, kan vi lade vær med at lade os styre af dem 52. Ved at individet bliver mere tilstedeværemde i nuet, kan det medføre en øget bevidsthed om, de komplekse sammenhænge der er mellem de indre tanke, følelse og adfærds mønstre, med den ydre verden der omgiver personen 53. Det er vigtigt at vi møder vores tanker og følelser gennem accept, da vi bliver påvirkede både fra ydre og indre standarter for hvordan vi skal være og agere. Den selvvurdering som mennesker er underlagt, kan hjælpe mennesket i dets udvikling da den er med til at drive det frem af, men i længden kan en alt for intens kritisk selvvurdering, medføre selvdestruktive mønstre der påvirker individet i en negativ 47 (Svinth, s. 13). 48 (Svinth, s. 23). 49 (Svinth, s. 23). 50 (Svinth, s. 23). 51 (Svinth, s. 23). 52 (Svinth, s. 23). 53 (Svinth, s. 23). 13

14 retning 54. En vigtig ting at pointere er at Mindfullness ikke forhindre personlig udvikling, da den er tæt forbundet med forandring, men forekommer før den indtræffer. På denne måde kan mindfullness betragtes som en katalysator til forandring, da den bringer individet i en tilstand hvor personen er mere åben for forandring, fordi individet er bevidst om de tanker og følelser der kan blokere og begrænse individet i dets udvikling 55. Netop ved at blive bevidst om de processer der kan gå ind og påvirke pædagogen i sin praksis, kan pædagogen også bedre indgå i en professionel relation til barnet. En professionel relation kendetegner sig ved:... pædagogens evne til at 'se' det enkelte barn og afstemme sin adfærd efter det, hun ser, uden at fralægge sig ansvaret for relationens kvalitet og sit professionelle lederskab og samtidig være autentisk nærværende i relationen 56. Der stilles betydningsfulde krav til pædagogen i sin praksis, han/hun har både en forpligtigelse for, at skabe den gode relation til det enkelte barn i institutionen der gør, at der opstår den gode relation mellem pædagog og barn 57. Dette skal ikke betyde at det bygger på en ligestilling, men på bygge et ligeværd 58. For at kunne, skabe denne ligeværd mellem pædagogen og barnet, er det vigtigt, at pædagogen er sig bevidst omkring sine reaktionsmønstre, og kan skabe en indre accept, af de følelser, tanker og fornemmelser han har i kroppen 59. Dette gør at pædagogen kan blive i stand til at opnå et nærvær med sig selv, der kan hjælpe pædagogen til bedre at kunne håndtere problematiske situationer med børnene, såvel som forældre og kollegaer osv. Ved at blive bevidst om de følelser der sker i pædagogen selv, kan pædagogen også bedre sætte sig ind i hvorfor andre handler som de gør. På den måde skabes der en dobbeltrettet opmærksomhed, som gør det nemmere for pædagogen, at kunne ligge genkendelse til, den anden parts følelser og tilstand, i den pågældende situation. Nærværet der bliver skabt mellem pædagogen og barnet, bliver derfor basis for en god relation, da den kan bidrage til empati 60. Det er dog vigtigt, at pædagogen også er i stand til, at kunne sætte ord på sig selv, eller på andre måder give udtryk for det indre nærvær der føles, og samtidigt skulle kunne respekterer og give tegn på forståelse, af hvad den anden part giver udtryk for i situationen 61. For at kunne gøre dette, er det vigtigt for pædagogen kan vende blikket mod sit indre, for at kunne skabe en bedre forståelse af hvordan egen personlighed kommer til 54 (Svinth, s. 23). 55 (Svinth, s.23). 56 (Jensen H., s 83). 57 (Jensen H., s. 86). 58 (Jensen H., s. 83). 59 (Jensen H., s. 86). 60 (Jensen H., s. 85). 61 (Jensen H., s. 86). 14

15 udtryk, igennem ytringer og handlinger i dagligdagen 62. Den professionelles personlighed vil ikke kunne skjules bag den pædagogiske titel, og pædagogen må derfor være sig opmærksom på at kunne gøre sig den bevidst, så han/hun kan bruge sig selv som et redskab til, at skabe den gode relation til barnet. Og er med det skabe en god grobund, der kan sikre barnet, en alsidig personlig udvikling 63. De mange valgmuligheder der opstår i pædagogens daglige praksis, udfordre og stiller krav til den enkelte pædagog, da pædagogen skal være i stand til at foretage overvejelser og valg i mange forskellige kontekster. Dette gør, at pædagogen skal være i stand til, at opretholde et indre og et ydre fokus, så opmærksomheden i situationen ikke forsvinder, da det at kunne holde et fokus, må ses som essentielt for at pædagogen kan handle på baggrund af sin dømmekræft 64. Dette kan også overføres til børnene der ligeledes har mange forventninger og krav, de skal kunne leve op til, og mange muligheder at tage stilling til. I en verden som er under en konstant forandring, og hvor det sker med en sådan fart, at det kan være svært at følge med 65. Her er det pædagogens opgave, at guide børnene så de kan finde ro til at navigere rundt i dette virvar af forventninger, udfordringer og muligheder. Det er netop det pres der kan være med til at børn og unge, såvel som voksne let kan blive udsat for negativ stress, en stress der kan forårsage fysiske-, somatiske og psykiske lidelser i individet hvis det forekommer over længere tid 66. Dette kan bl.a. gøre sig gældende fra pædagogens side, ved at han/hun ikke værdsætter sig selv som god nok til sit arbejde, og evt. ikke føler sig værdsat af sig selv eller omgivelserne. Dette kan skade pædagogens mulighed for at være i sig selv, og derfor kunne miste sit nærvær i den pædagogiske dagligdag, da denne negative proces ofte vil være individet ubevidst 67, der evt. vil prøve at skjule det pga. frygt for at fremstå svag. Dette kan skyldes, at vi ubevidst underlægger os problemer der opstår i omgivelserne, for at undgå en følelse af yderligere lidelser og smerte i os 68. Der er dog forskel på hvordan det enkelte individ håndtere sådan en situation 69. Der ligger altså, en stor sårbarhed i den pædagogiske praksis, da den enkelte pædagog arbejder ud fra egen personlighed, eller ud fra hvad der kan kaldes fagpersonlighed 70. Det vil sige at pædagogen udover, at være god til, at bruge sin faglighed i praksis, også skal kunne arbejde ud fra egen selvfølelse, 62 (Jensen H., s. 86). 63 (Jensen H., s. 86). 64 (Jensen H., s. 83). 65 (Jensen H., s. 83). 66 (Jensen H., s. 83). 67 (Jensen H., s. 87). 68 (Jensen H., s. 88). 69 (Jensen H., s. 87). 70 (Jensen H., s. 86). 15

16 integritet og autencitet for, at kunne fremstå og arbejde som en professionel dygtig autoritet i praksis 71 Derudover må pædagogen kunne genopfriske sin empati, sin opmærksomhed og sit nærvær. Som vi kan forstå som af kompetencer, vi allerede havde i os selv fra en tidlig alder 72. Der skal kunne gives plads i institutionerne til de fejl og mangler, den enkelte pædagog døjer med, der gør at den enkelte pædagog kan udvikle en autencitet der gør, at den enkelte kan stå ved sit arbejde, og turde arbejde med de udfordringer der volder den enkelte besvær, selv når følelsen af, ikke at være god nok opstår 73. Der kunne også skabes grobund for supervision metoden i institutionen, hvor pædagogerne kan få mulighed for, at drøfte deres individuelle fagpersonlige problemer med hinanden, enten som en fast del af det ugentlige fællesmøde eller danne grupper, der på den måde kunne hjælpe hinanden med, de problemstillinger den enkelte person sidder inde med 74. For at supervisionen kan forløbe hensigtsmæssigt er det nødvendigt, at få fastlagt regler for hvordan der snakkes om de problemstillinger der er, og hvordan der responderes på en ikke nedladende tilgang, så den enkelte ikke får en følelse af, ikke at blive taget alvorligt 75. En bevidsthed og et nærvær med sig selv, kan også være med til at der kan siges fra og imod, uden det kommer til, at fremtræde som værende et angreb eller en ydmygelse mod andre. Der formås på den måde, at skabe kontakt til sin oplevelse og følelser af situationen, uden at de bliver styrende for ens formidling af dem 76. Empati bliver her også et af grundelementerne i hvordan vi møder skaber gode relationer til andre mennesker, da det bygger på en forståelse og anerkendelse 77. Der skal altså skabes et etisk grundlag for, hvordan forløbet foregår, der giver pædagogen mulighed for at udvikle sin fagpersonlighed. Det at være nærværende som pædagog eller at være sig selv, er ofte ikke lige let. Der opstår ofte situationer i dagligdagen der gør, at vi let mister fokus i bl.a. konflikter, hvor der kan opstå en følelse af irritationer og frustrationer der gør, at der sker en fremmedgørelse af den anden part 78. Det gør som regel også, at situationen bliver svære at håndtere for pædagogen på en professionel måde, når opmærksomheden og tilstedeværelsen i situationen er forsvundet. Det gør det vigtigt for pædagogen, at kunne bevarer sin tilstedeværelse og sit nærvær i øjeblikket, for at kunne håndterer 71 (Jensen H., s. 86). 72 (Jensen H., s. 94). 73 (Jensen H., s. 89). 74 (Jensen H., s. 90). 75 (Jensen H., s. 90). 76 (Jensen H., s. 93). 77 (Jensen H., s. 94). 78 (Jensen H., s. 93). 16

17 situationen fagligt og professionelt. Lykkes det for pædagogen, at kunne bevarer en kontakt og opmærksomhed på sine følelser og reaktioner, vil han/hun også nemmere få fastholde eller genskabe kontakten med sig selv igen 79. Det bliver et vigtigt trin i en udvikling af sin bevisliggørelse, af det der førhen har ligget ubevidst, og der bliver nu skabt mulighed for, at kunne skabe en erkendelse og accept, af det som en del af sig selv. Vi ved, at netop anerkendelse er en vigtig faktor i udviklingen af integritet og selvfølelse, som danner basis for at være autentisk nærværende med vægt bag sine ord, som personlig autoritet giver 80. Vi kan på den måde også opfatte, at vores tilgang i mødet med andre mennesker er en vigtig del af mindfullness. Kompetencer som bevidsthed, krop, hjerte, åndedræt og erkendelsen af sindets samt sansernes kunstneriske opfindsomhed, er nogle er de grundlæggende kompetencer i mennesket til, at kunne forstærke sit nærvær, empati og bevidsthed 81. Træning af disse kompetencer, er en måde at kunne opnå en indre ro, vitalitet, balance og styrke. Det ligger ofte en ubevidst, at være opmærksom på kroppen, og gennem en sammenblanding af en række basale øvelser, fx åndedræts øvelser, ville det kunne modvirke karakteristiske somatiske lidelser, såsom hovedpine og lignende, der gør, at det fx bliver svært at opretholde sit fokus og sin nærvær til os selv og vores omgivelser 82. Et kort eksempel på en åndedræts øvelse, kunne beskrives om: Ret din opmærksomhed på dit åndedræt. Læg mærke til, hvordan det flyder gennem kroppen med indånding og udånding. Følg åndedrættet i et minut eller to. Læg mærke til, hvordan hver indånding bringer energi og liv til hele organismen. Læg mærke til, om åndedrættet ændre sig, når du har opmærksomhed på det, nogle gange bliver det dybere, andre gange ikke. Registrer og anerkend det som, det er 83. Med dette eksempel, kan man forestille sig, at man med en sammenblanding af en række øvelser med fokus kroppen og sindet, i løbet af et kort tidsforløb, kunne gendanne en indre kontakt med sig selv, og genskabe sin opmærksom, sit fokus og sit nærvær 84. Nærværs øvelser igennem mindfullness, er en anerkendt behandlingsform ift. somatiske og psykiske smerter 85, men vi må gå ud fra at det kræver en indsigt og viden fra pædagogen side, i arbejdet med børn. 79 (Jensen H., s. 94). 80 (Jensen H., s. 92). 81 (Jensen H., s. 94). 82 (Jensen H., s. 95). 83 (Jensen H., s. 96). 84 (Jensen H., s. 98). 85 (Jensen H., s. 94). 17

18 Analyse ift. Mindfullness I dette afsnit vil vi forsøge at sætte teorien omkring mindfullness op ift. praksis. Dette vil vi gøre ved at inddrage casen fra indledningen, samt et interview af en social pædagog, der har beskæftiget sig med mindfullness i 8 år i forbindelse med pædagogisk arbejde. 86 Anja, som interviewet omhandler, arbejder til dagligt med socialt belastede børn på et opholdssted. Selv om det ikke er den samme målgruppe som vi beskæftiger os med i opgaven, finder vi det stadig relevant, da de situationer hun kan stå i til dagligt, på samme måde som pædagogen i daginstitutionen, kan være stressende og udfordrende, og det derfor kan være hjælp at praktisere mindfullness ift. forebyggelse og reducering af stress. Anja har tidligere erfaring med brugen af mindfullness, ift. egen arbejdsglæde, og kan derfor bidrage med nyttig viden inden for emnet, som kan hjælpe os med besvarelsen af problemformulering.. 87 Anja har også tidligere arbejdet med Mindfullness ift. SFO børn, og kender derfor også lidt til den aldersgruppe vi beskæftiger os med i opgaven. Casen, (som i kan finde i indledningen), tegner et meget godt billede af en typisk dagligdags situation, som de fleste pædagoger kan nikke genkendende til. Vi har her at gøre med en pædagog, der har svært ved at finde overskud til at løse en konflikt der udspiller sig på stuen i SFO en, og man kan forestille sig at dette manglende overskud, kan skyldes stress eller gør at pædagogen befinder sig i en større risiko for at blive stresset. Det manglende overskud pædagogen føler i situationen kan skyldes mange ting, da der er flere ting der kan udgøre en stressfaktor. Eks. den dårlige normering, det kedelige vejr, en lang arbejdsdag, forældre samtaler, dårlig søvn, larm på stuen, personlige problemer, eller en blanding af det hele. Men det er tydeligt at vi her har at gøre med en pædagog der ikke er motiveret til at gå ind og løse konflikten, og egentlig bare glæder sig til at få fri. Pædagogens tanker befinder sig nærmest et sted ude i fremtiden, da han kigger op på klokken, og glæder sig til at tiden er gået, så han kan komme hjem. Dette tænker vi kan have noget at gøre med mangel på arbejdsglæde, da pædagogen ikke virker yderligere begejstret eller motiveret for at være sammen med børnene eller at udføre sit arbejde. Det fremgår af pædagogen selv, at han kan mærke at han mangler overskud, og at dette påvirker hans humør. Han giver ligeledes udtryk for at han er bange for at dette vil kunne komme til at medføre at han kommer til at vrisse af børnene. Her har vi altså at gøre med en pædagog, der ikke selv føler at han besidder det overskud det kræver at løfte de pædagogiske opgaver der er forbundet med hans erhverv. Vi finder det interessant, at pædagogen selv er bevidst om, at han mangler overskud i den givne situation, da 86 (Bilag 1. 02:31). 87 (Bilag 1. 10:31). 18

19 dette kan være et tegn på, at de tanker og følelser som pædagogen oplever i situationen ikke udelukkende er afgrænset til underbevidstheden, men at pædagogen selv er bevidst om sine begrænsninger. Ift. mindfullness, kunne det være interessant at se om individet associere disse tanker og følelser med sin egen identitet, da mennesket, ifølge mindfullness, ikke er sine tanker og følelser. Men i casen er det svært at sige om pædagogen associere disse tanker og følelser med sin egen identitet eller personlighed, da casen, ikke går yderligere ind i pædagogens egne refleksioner. Vi kan forstå ved mindfullness, at det er vigtigt at pædagogen selv står stærkt, da vi kan forstå at pædagogens egen arbejdsglæde og humør, kan påvirke og smitte af på de mennesker pædagogen omgås. Eks. Forældre, kollegaer, eller børn. I interviewet taler Anja om at hun ved selv at praktisere mindfullness, har fået mere styrke og ro, til at løfte de pædagogiske opgaver der er forbundet med arbejdet med de utilpassede unge. I den forbindelse snakker hun om vigtigheden i, og betydningen af, at pædagogen selv står stærkt, da hun er af den overbevisning at pædagogens egen arbejdsglæde og overskud kan smitte af på brugergruppen 88. På den måde kan man sige at det er helt centralt at pædagogen går ind og bruger mindfullness ift. til sig selv, da vi ud fra dette kan forstå at mindfullness ville kunne hjælpe pædagogen til at takle udfordringer han/hun møder til dagligt i SFO en. Vi kan forstå at mindfullness netop er kendetegnet ved en tilstedeværelse i nuet. Pædagogen i casen befinder sig ikke i nuet, i og med at hans tanker er fokuseret på at få fri, altså et sted i fremtiden. Ud fra den læste teori om mindfullness kan vi forestille os, at dette kan være med til at afskære personen fra at være fuldt tilstedeværende og nærværende i situationen. Her kunne forskellige mindfullness øvelser eller teknikker måske være en hjælp, da de kunne bringe pædagogen tættere på nuet. Eks. kunne pædagogen bruge vejrtrækningsøvelser eller meditation, til at finde ro i sindet og på den måde have mere overskud til at løse evt. konflikter. Men dette kunne selvfølgelig være svært i den givne situation, da børnenes larm ville kræve pædagogens øjeblikkelige fokus og opmærksomhed. Vi kan forstå at mindfullness ikke kun afgrænser sig til forskellige nærværs teknikker, men også kan være en tilstand af ro og fred, altså en solid base, hvor individet kan se verden og handler ud fra. På denne måde behøver pædagogen ikke at udestå fra at handle i situationen, men kan ved at være til stede i nuet, holde nogle af de tanker, der ellers ville fjerne fokus fra situationen, lidt på afstand. På denne måde kan pædagogen bedre undgå at lade sig styre af negative tankemønstre der kan være med til at stresse pædagogen i situationen. Men hvad hvis personen allerede er påvirket af negativstress, ville mindfullness så kunne give personen overskud i den givne situationen? Dette kan vi forstå kan være svært at svare på, da det kan variere 88 (Bilag 1. 10:02). 19

20 fra person til person, og også må komme ned til den enkelte situation, da der kan være forskellige faktorer der spiller ind, eks. stressens intensitet eller varighed. I denne forbindelse fortæller Anja at hun anvender mindfullness i forbindelse med stressreducering, men at der ofte går noget tid inden det hjælper. Dette kan ifølge Anja skyldes, at hjernen er så overophedet, at den ikke kan geare ned. Hun forklare at der ved negativ påvirkning af stress over længere tid, kan ske nogle ændringer i hjernen, og at det kan tage længere tid for hjernen at komme tilbage til sit normale stadie 89. Ud fra dette kan vi altså forstå at mindfullness ikke er noget vidundermiddel der kan kurerer stress inden for et par timer. Hvis pædagogen har været udsat for negativ stress igennem længere periode, kan det kræve et kontinuerlig og længerevarende forløb med mindfullness, at rette op på dette 90.Udover det kan vi forstå på Anja at det i en vis grad kræver at individet er åben overfor mindfullness, da det oftest er de personer der er modtagelige for at prøve det, at hun kan se at mindfullness har en positiv virkning 91. På den måde tænker vi, at det på sin vis kræver at pædagogen er åben og modtagelig overfor det, før det kan være med til at forbygge eller reducere stress og altså bidrage til arbejdsglæde. Det er svært at vide på baggrund af casen om pædagogen har haft stresssymptomer som søvnløshed og hovedpine, eller hvor længe pædagogen har været umotiveret ift. sit arbejde. Derfor kan det være svært at svare på om forskellige nærværs øvelser ville kunne hjælpe pædagogen i den givne case, men hvis vi går ud fra at pædagogen ikke er syg af stress, ville mindfullness øvelser muligvis kunne hjælpe pædagogen i casen. Ved at pædagogen får nogle værktøjer, eks mindfullness, til at blive mere nærværende og mere bevidst ift. sine egne følelser og tanker, kan man tænke at det ville kunne medvirke til, at pædagogen også blev mere bevidst om hvorfor han reagerer som han gør, eks vrisser af børnene, og på den måde kan se hvor der evt. er brug for at arbejde med sig selv. På denne måde bringes nogle af de følelser og tanker der kan være fortrængt i underbevidstheden frem til overfladen, og personen kan derfor bedre forholde sig til dem. Anja snakker om at det handler om ikke at gøre de problemer individet har til et tabu. Det er okay at være ked af det eller ikke at have overskud. Vi bliver alle sammen stressede eller går ned med depressioner. Ifølge Anja er det netop vigtigt at mennesker, også pædagoger, prøver at stå i nogle ydre situationer, eks. ved at føle smerte eller sorg, da det netop er her vi lære os selv bedre at kende 92. På denne måde kan vi forstå at mindfullness netop handler om en accept af det der er. Vi kan også forstå at det igennem arbejdet 89 (Bilag 1. 23:11). 90 (Bilag 1. 17:35). 91 (Bilag 1. 05:45). 92 (Bilag 1. 30:34). 20

21 med sig selv, at pædagogen opnår en evne til at sætte sig ind i andres sted, da pædagogen bedre kan associere hvis han/hun har mærket det på egen krop. Eks. kan pædagogen i SFO en bedre forstå hvorfor et barn græder, hvis pædagogen selv har prøvet at blive presset ud i en lign. situation og ved hvorfor et menneske kan reagere sådan. Ift. mindfullness handler det om hvordan man takler eller kan komme videre hvis man møder modgang. Man kan enten lade sig slå ud af de tanker og følelser man føler, eller man kan bruge dem til at lære selv bedre at kende og vokse af dem. Mindfullness er på den måde et værktøj pædagogen kan bruge til at takle den modgang han/hun møder i den pædagogiske praksis, og på den måde måske være med til at skabe mere arbejdsglæde i SFO en. Del konklusion ift. mindfullness Vi kan ift. mindfullness konkludere, at for at pædagogen kan opnå en arbejdsglæde, gennem nærværs aktiviteter da det kan hjælpe pædagogen til, at være mere tilstedeværende ift. sig selv og sine omgivelser. Vi kan os forstå at dette medføre, at pædagogen kan blive mere bevidst ift. handlinger, og dermed kan skabe en større indsigt for, at kunne arbejde på sig selv. Dermed kan pædagogen blive bedre til at accepter den modgang han møder, så han kan tage ved lærer af den, og på den måde opnå en større arbejdsglæde. Da pædagogen gennem den modgang han/hun evt. møder, bliver mere bevidst omkring sin empati, der kan hjælpe i mødet med børnene, da børnene ville kunne føle sig forstået og respekteret, og det kunne være med til, at skabe en bedre trivsel i SFO'en. Men dette kræver dog først og fremmest, at pædagogen er åben overfor tilegnelsen af mindfullness. Herbert Marcuse Introduktion til Herbert Marcuse H. Marcuse tager i bogen Eros og civilisationen, udgangspunkt i Siegmund Freuds driftsteori ud fra lyst- og realitetsprincippet. Han beskriver hvordan mennesker har handlede ud fra naturlige drifter, lystprincippet, og har indlejret sig realitetsprincippets samfundsbaserede værdier, som udgangspunkt for hvor adfærd og handlen med os selv og andre. Derved, har menneskets underlagt sig en falsk bevidsthed 93, der har undertrygt vores naturlige drifter, for at kunne opnå en større sikkerhed, i samfundet. Vi vil nu beskrive hvordan, at disse begreber er med til, at skabe en forståelse for, hvad der kan skyldes, at vi som mennesker, er stressede, eller ikke har opnået følelsen af glæde i vores hverdag, både på arbejdet og i det private. Og senere at analyserer det ud fra den 93 (Jerlang & Jerlang, S. 204). 21

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af. Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012 Copyright Tina Hein Velkommen til Leder med hjerne og hjerte en workshop om personligt lederskab og energiforvaltning Præsentation at workshop

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Mindful Company Compact

Mindful Company Compact Mindful Company Compact Mindfulness på bundlinjen Hvad vi kan Hvad siger deltagerne? Praktik Resultater fra gennemførte forløb Side 2 Hvorfor vi er gode til det vi gør Side 3 Hvad siger deltagere og indkøbere?

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Værktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59

Værktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 hvor vi lader op Værktøj 9 1 NY_9 tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 Indhold 3 Introduktion 4 Oplæg til drøftelse af pausepraksis 5 Pausekultur som et godt værn mod stress 6 Instruktion til et lille pusterum

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ KOLDKÆRGÅRD MANDAG DEN 14. SEPTEMBER 2015 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland, november 2015 Oplag 300 stk.

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Af Grethe Lindholm Pedersen, psykoterapeut og indehaver af Helseværkstedet Helseværkstedet i Jelling har gennem de seneste 4 år ca. en gang om måneden

Læs mere

Spørgsmålet er; hvornår har du sidst målrettet trænet din vilje og dit kendskab til dig selv?

Spørgsmålet er; hvornår har du sidst målrettet trænet din vilje og dit kendskab til dig selv? 2006 Autentisk lederskab Moderne lederskab handler i dag ligeså meget om, hvem du er, som hvad du har opnået. Vi mener, at medarbejdere motiveres af ledere, der tør være sig selv i rollen som leder. Det

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Mindfulness skab resultater i balance

Mindfulness skab resultater i balance Mindfulness skab resultater i balance Mindfulness skab resultater i balance Bring din organisation til balance og bedre bundlinje gennem en fokuseret indsats på dig selv og din lederrolle. Balance, trivsel

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje Supervision i Tønder kommunale Dagpleje JANUAR 2010 Supervision i Tønder kommunale dagpleje På dagplejeformidlingen påbegyndte dagplejepædagogerne i 2008 et projekt omhandlende brug af supervision som

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Mindful Company. Hvad vi kan. Praktik. Mindfulness på bundlinjen. Hvad siger deltagerne? Hvorfor vi er gode til det vi gør. Program, pris og praktik

Mindful Company. Hvad vi kan. Praktik. Mindfulness på bundlinjen. Hvad siger deltagerne? Hvorfor vi er gode til det vi gør. Program, pris og praktik Mindful Company oto: Chris Burkard, National Geographic Mindfulness på bundlinjen Hvad vi kan Hvad siger deltagerne? Praktik Resultater fra gennemførte forløb Hvorfor vi er gode til det vi gør Hvad siger

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med. Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Mindful Self- Compassion

Mindful Self- Compassion Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere