Nærvær og arbejdsglæde i den pædagogiske praksis

Transkript

1 PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC Nærvær og arbejdsglæde i den pædagogiske praksis Af: Anker Schilling (frof11-210) & Martin Mølgaard Kristensen (frof11-170) d.02/ Bachelorvejleder: Lasse Vöge Professionsbachelor - Pædagoguddannelsen Frøbel

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 5 Afgrænsning af problemformulering... 6 Metode... 7 Oversigt over opbygning af teori afsnit Mindfullness: Introduktion til mindfullness Begrebet mindfullness Analyse ift. Mindfullness Del konklusion ift. mindfullness Herbert Marcuse Introduktion til Herbert Marcuse Introduktion til drift-teorien Kort beskrivelse af lystprincippet Tilegnelsen af realitetsprincippet, fra lystprincippet Mer-repression og præstationsprincippet Analyse ift. Marcuse Delkonklussion ift. Marcuse Hannah Arendt Introduktion Begrebsafklaring ift. Arendt Beskrivelse af Vita Activa Beskrivelse af Homo Faber og Animal Laborans Analyse ift. Arendt Del konklusion ift. Arendt Diskussions afsnit Konklusion Litteraturliste Bilag Interview vedrørende Mindfulness

3 Indledning I denne opgave har vi valgt at tage fokus på nærvær og arbejdsglæde i den pædagogiske praksis. Det har vi valgt, at gøre fordi vi kan forstå, at vi som kommende pædagoger kommer ud i en praksis, hvor et større antal pædagoger bliver langtidssygemeldte evt. forudsaget af stress 1. Dette påvirker ikke blot den enkelte pædagog, men også kollegaer og børn i institutionen. I en undersøgelse udarbejdet af Arbejdsmiljø instituttet og Beskæftigelsesministeriet 2, fremgår det at der i Danmark er mennesker der dagligt er sygemeldte pga. stress, hvilket. Medføre staten en årlig omkostning omtrent 8. milliarder kr. til sygedagpenge. På baggrund af disse tal må der siges at være et stort politisk incitament for at nedbringe stress, da dette vil kunne få flere i beskæftigelse og dermed også flere penge i statskassen. For ikke at nævne at selve stress forebyggelse kan skabe bedre trivsel blandt mennesker hvilket kan anses som et mål i sig selv. Et af de områder hvor der er mange der går ned med stress er socialpædagogiske områder. I 2007 foretog Det Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø 3 en spørgeskemaundersøgelse af et repræsentativt udsnit af befolkningen i Danmark, hvor det viste sig at arbejdet som pædagog var det ottende mest stressende erhverv, dog overgået af folkeskolelærerne, der indtog en sjette. plads. Selv om dette måske ikke siger noget om det faktiske antal af pædagoger der føler sig stressede eller som går ned med stress, viser det at der her er område der bliver nød til at blive taget alvorligt. Det at pædagoger går ned med stress, kan der være mange grunde til. Der er mange pædagoger der har valgt netop denne uddannelses retning på bagrund af idealer og et ønske om, at kunne bidrage til, at børn udvikler sig i en positiv retning og til, at kunne skabe en evt. "bedre" fremtid 4. Disse idealer kan dog medføre en individualistisk utilstrækkelig gørelse, hvor pædagogen får en følelse af ikke, at kunne leve op til sine egne mål og forventninger på arbejdet 5. Samtidigt mødes pædagogen af en mangel på anerkendelse af sin faglige status, og på en mangel af ressourcer på arbejdspladsen. Yderligere skal pædagogen kunne imødekomme et stadigt større krav, 1 (Rotne & Rotne, s. 19). 2 (Beskæftigelsesministeriet, 2006) 3 (Nielsen, 2007) 4 (Rotne & Rotne, s. 20). 5 (Rotne & Rotne, s. 20). 3

4 til løsning af de opgaver, der ønskes indfriet fra samfundsmæssig eller institutionel side 6. Dette kan igen vanskeliggøre pædagogens muligheder for at imødekomme sine egne individuelle pædagogiske mål og idealer. Selv om de vilkår som den pædagogiske praksis er underlagt ofte ligger uden for pædagogens handlings muligheder at ændre, kan pædagogen alligevel efterlades med en følelse af utilstrækkelighed, da pædagogen tager verdens omgivende konflikter og problematikker til sig og gør dem til sine egne. 7 Så selv om institutionelle eller samfundsmæssige problemer ikke kan tilskrives pædagogens arbejde, forhindre det imidlertid ikke pædagogen i at føle et medansvar. Pædagogen kan sagtens stå tilbage med en følelse af, ikke at ikke at være god nok, eller ikke at være tilstrækkelig fagligt rustet til at kunne løfte de givne pædagogiske opgaver, hvilket igen kan føre til stress 8. Med denne case, som vi har oplevet i en af vores praktikker, vil vi illustrere nogle af de udfordringer og problematikker som pædagogen kan stå overfor, i sit daglige arbejde med børn. Samtidig ønsker vi at komme med et klassisk eksempel fra den pædagogiske praksis, med en pædagog der mangler energi og overskud til at løse en given pædagogisk opgave: "Det er til sidst på dagen, både pædagoger og medhjælpere har været travlt beskæftiget, da institutionen pga. sygdom har været underbemandet og det ikke har været muligt at finde vikar. Inde på stuen i SFO en løber Mads og Lea rundt og driller de andre børn, og forklarer mig, at det kun er for sjov, men det skaber en masse larm på stuen. Jeg beder dem om at være stille, men de to børn lader sig ikke påvirke, men løber fortsat rundt og råber. Jeg kigger træt op på klokken og tænker, at det bliver godt at få fri, men der er stadig 1 time til. Uden for, er vejret er gråt og det er en kedelig dag, jeg håber at regnen aftager før jeg skal cykle hjem. Jeg kan mærke at jeg er udkørt og træt efter en lang dag med forældresamtaler, og har heller ikke sovet særlig godt i nat. Jeg kan mærke at det påvirker mit humør, men også mit overskud til at takle denne situation. Det vil kræve at jeg mobilisere al min energi for at få børnene til at være stille, og ikke komme til at vrisse eller hæve stemmen, og der er ikke særlig lang tid til at jeg skal gå, så ved ikke om jeg kan overkue at gå ind i konflikten." 6 (Rotne & Rotne, s. 20). 7 (Rotne & Rotne, s. 20). 8 (Rotne & Rotne, s. 20). 4

5 Med et fokus på skoler og daginstitutioner kan vi forstå, at pædagoger og lærer er en af de vigtigste ressourcer til børnenes trivsel udvikling og læring 9. Pædagoger og lærer er nogle af de mest betydningsfulde omdrejningspunkter i børns opvækst, og vi forstår det derfor som vigtigt at pædagogen, tilegner sig en viden og forståelse for hvordan man kan skabe de bedste forudsætninger for trivsel eks. ved at pædagogen trives med sit arbejde. Da vi kan forstå at arbejdsglæde kan have en betydning for kvaliteten af pædagogens arbejde og have en afsmittende effekt på børnene, finder vi det relevant, at se på hvordan pædagoger og lærer kan arbejde med deres egen arbejdsglæde, ift. at skabe de bedste dannelseskulturer og læringsmiljøer for børnene 10. Med lov om uddannelse til professions bachelor til pædagog, fremgår det at pædagoguddannelsen også har til formål at fremme den studerenes personlige udvikling. 11 På baggrund af dette tænker vi umiddelbart at man fra politisk og institutionel side, anerkender at pædagogens egen selvudvikling, kan have betydning for hans pædagogiske praksis. Men når der er så mange pædagoger der føler at de bliver stressede i forbindelse med deres arbejde og går ned med stress, stiller vi spørgsmålstegn ved at der i forbindelse med vores uddannelse, ikke har været mere undervisning omkring hvordan pædagogen kan takle stress. Man ønsker fra politisk side at så lidt mennesker som muligt står uden for arbejdsmarkedet. I den forbindelse kunne man tænke at det måske ville give mening at arbejde med arbejdsglæde ift. den pædagogiske praksis, og yderligere gå ind og give de studerende værktøjer til at håndtere stress. Vi ønsker fra pædagogisk og samfundsmæssig side at skabe de bedste udviklings og lærings milijøer for børn, men da det er vores indtryk, at dette også kan afhænge af pædagogernes trivsel og overskud, ønsker vi med denne opgave at undersøge hvordan man kan arbejde med arbejdsglæde ift. pædagoger. Eks. gennem stress reducering. I den forbindelse er vi kommet frem til følgene problemformulering: Problemformulering - Hvordan kan pædagogen opnå arbejdsglæde gennem nærvær ud fra en tilgang til, at dette kan skabe trivsel i SFO en? 9 (Rotne & Rotne, s. 19). 10 (Rotne & Rotne, s. 19). 11 (Agerhus & Lippert, 2014). 5

6 Afgrænsning af problemformulering Med arbejdsglæde mener vi, en pædagog der føler sig nedtrykt eller stresset imens han udføre sit arbejde, men en pædagog der opnår tilfredsstillelse. På den måde kan man sige at der er tale om en motivation, hvor pædagogen føler at arbejdet stimulere og udfordre ham i en tilstrækkelig grad, til at han trives i sit erhverv. Vi ønsker at undersøge hvordan pædagogen kan bruge denne arbejdsglæde i forhold til at forebygge stress og hvordan dette kan påvirke børns trivsel i SFO en. Dette har vi valgt at gøre ud fra en grundantagelse om, at pædagogen igennem stressforebyggelse og selvudvikling, kan få mere overskud til at udføre sit erhverv, hvilket igen vil smitte af på dets omgivelser, dertil høre børnene. I forbindelse med stressforebyggelse og selvudvikling, har vi valgt at afgrænse yderligere ved at det er igennem nærvær at pædagogen kan arbejde med sig selv og sine omgivelser. Med begrebet nærvær forstår vi, at det kan betragtes som det at ville i den situation man er i og møde den med alle sine sanser åbne 12. Så nærvær handler altså om en tilstedeværelse i nuet, og via bevidstheden at acceptere det der opleves i situationen. I denne opgave vil vi gerne arbejde med nærvær i forhold til Mindfullness som er en af de mere ny moderne teorier der er begyndt at finde sit indpas i den pædagogiske praksis. Mindfullness har mange ligheder med begrebet nærvær, men omfatter en helt særlig tilgang til det pædagogiske arbejde, hvor nærvær må anses for at være et mere generelt og bredt anvendeligt begreb inden for den pædagogiske praksis. Dette er også grunden til at vi har valgt at bruge begrebet nærvær og ikke Mindfullness i problemformuleringen, da vi ønsker at opgaven skal vise bredere faglig relevans, da Mindfullness er så nyt et begreb, at det ikke er sikkert at det er anerkendt eller at folk kender til det. Vi kan forstå ar nærvær Ift. mindfullness ikke udelukkende handler om at finde ind til essensen i det at være, og heller ikke at blive løsrevet fra samfundets værdier og påvirkninger. På den måde forstår vi nærvær som en tilstand hvor man er tilstedeværende med den ydre verden man er en del af. 13 Mindfullness har nogle fælles træk med nærvær, da den netop er kendetegnet ved en årvågenhed og en levende bevidsthed der kan indkopereres i en vær aktivitet. 14 Der findes mange definitioner af begrebet mindfullness, men i denne opgave vælger vi at definere mindfullness som "Mindfullness kan kort beskrives som årvågenhed baseret på fuld opmærksomhed på nuet, hvor de og fornemmelser som opstår, accepteres for hvad de er uden nærmere bedømmelse eller vurdering" 15. Der er to 12 (Svinth, 2010 s. 25 ). 13 (Svinth, 2010 s. 25). 14 (Svinth, 2010 s. 22). 15 (Svinth, 2010 s. 21 ). 6

7 betydninger af mindfullness der er særligt i fokus i vesten, som udtrykker sig forskelligt både empirisk og teoretisk 16. Som vi forstår de to forskellige tilgange fokusere den ene på forskellige nærværs aktiviteter, som bl.a. består af meditation, yoga, massage, kropsligopmærksomhed, vejrtrækningsøvelser, visualisering og afspænding, altså har de til fælles at skabe en balance mellem de ydre processer og det indre fokus, der har til sigte at få personen i en fuldkommen tilstedeværelse i nuet. Og handler derfor også om at opnå en indre tilstand der er selve målet i sig selv, altså en bredere erkendelse af sin tilstedeværelse i verden og en måde at være i verden på. Og kan derfor ikke reduceres til udelukkende at handle om snæver metakognitive værktøjer, men kan bl.a. i pædagogisk praksis forstås som en måde at understøtte individets tilstedeværelse i sind, krop, og det sociale fællesskab. Den anden tilgang til mindfullness betragtes som både middel og mål til opnåelse af læring, og mindfulness kan derfor forstås som et metakognitivt værktøj som har til formål at styrke, individets analytiske tænkning, og dets aktiv kognitive mål orienteret tilgang til håndtering af opgaver. Der er her ikke tale om fokus på nærværs aktiviteter 17. Ud fra disse to tilgange forstår vi ud fra den første forståelse, at mindfullness er et mål i sig selv, i kraft af sin tilstedeværelse i nuet. Hvorimod den anden forståelse af mindfullness skal ses som et middel, til at opbygge koncentration, hvis mål er at skabe gode forudsætninger for at læring. Begge tilgange kan betragtes ift. til læring, men fokus ligger forskelligt 18. Metode Vi har i denne opgave valgt at tage udgangspunkt i teorier ud fra Hannah Arendt og Herbert Marcuse. Vi har derudover valgt, at tage fokus på begrebet Mindfullness. Til sidst vil vi diskutere dette kritisk ved, at stille det op imod en neoliberalistisk tilgang, til den pædagogiske praksis. Dette vil vi gøre ved at inddrage professor Niels Egelund. Dette har vi valgt at gør fordi, at vi mener at det kan være med til, at give os en bredere forståelse af, hvorfor pædagoger går ned med stress 19. Vi har valgt at bruge Herbert Marcuse, da hans udgangspunkt i drift teorien, forstås ud fra psykologiernes videnskabsteori, med sit udgangspunkt i den samfundsvidenskabelige tilgang 20 til Freuds psykoanalyse. Vi kan forstå, at den samfundsvidenskabelige tilgang, tager udgangspunkt i 16 (Svinth, 2010 s. 22). 17 (Svinth, 2010 s. 22). 18 (Svinth, 2010 s. 22). 19 (Nielsen, 2007) 20 (Jørgensen, s. 638). 7

8 psykologiske fænomener, i en historisk-samfundsmæssig kontekst, og sætter dem dermed ikke i en forståelse, som værende universelle 21. Marcus kan også ses i forbindelse med den kritiske teori 22, der udsprang fra Frankfurter skolen, og havde med udgangspunkt i teorier som bl.a. marxismen og psykoanalysen. Dette blev udgangspunkt til, at beskrive en større forståelse mellem samfunds økonomi, kapitalisme, kultur og psykologi, og bruge det som et samlet mål for fælles teoretisk struktur 23. Marcuse teoretiske tilgang, kan vi også opfatte som Marxistisk psykoanalyse 24. Vi har valgt at bruge Hannah Arendt, da hendes tilgang kan forstås som værende et modernitetskritisk politisk 25. Dette forstår vi altså som, at Arendt ser kritisk på tilgangen til at det moderne samfund skulle indeholde flere muligheder ift. tidligere samfund 26. Som vi fx forstår hos Marcuse. Arendt opfattede heller ikke, at samfundet er med til at undertrykke drifterne 27. Arendt tager heller ikke sit udgangspunkt ud fra en politisk ideologi 28, som vi igen forstå det hos Marcuse tilgang, samfundets kontrol kontra individets frihed. Arendt blev betragtet som en filosof, men så sig selv mere som en politisk teoretiker 29. Vi har valgt at fokusere på mindfullness, da vi kan forstå det ud fra psykologiernes videnskabsteori, som en opfattelse af den humanistiske videnskab 30, og som den eksistentielle psykologi 31, som en forståelse af hvordan mennesket opfatter sig selv, samt sin tilgang til den ydre verden. Og herigennem opnår en bevidsthed 32. Mindfullness er blevet inspireret fra buddhistisk filosofi 33. Derudover ser vi den som relevant ift. driftsteorien, da vi kan forstå at Freud opfattede meditation, som en proces der var undertrykkende 34. I forbindelse med arbejdsprocessen startede vi med at arbejde deduktivt. 35 I og med at vi fandt på en hypotese og derefter undersøgte en masse teori, for at se hvad der kunne relevans for opgaven, samt 21 (Jørgensen, s. 638). 22 (Hansen, s. 842). 23 (Hansen, s. 842). 24 (Jørgensen, s. 638). 25 (Arendt, s. 26). 26 (Hansen, s 844). 27 (Arendt, s. 26). 28 (Arendt, s. 26). 29 (Arendt, s. 9). 30 (Jørgensen, s. 638). 31 (Jørgensen, s. 638). 32 (Jørgensen, s. 638). 33 (Leoni, s. 20). 34 (Leoni, s. 19). 35 (Bryman, 2008 s. 693). 8

9 skabe en bredere forståelse af emnet. Dette gjorde vi ved eksempelvis at læse vær for sig og mødes og fremlægge det vi havde fundet fem til vær især. Senere i forløbet begyndte vi at arbejde mere induktivt 36, i og med at vi snævrede emnet ind, og primært forholdt os til empiri og teori der kunne besvare eller belyse vores problemstilling. I udarbejdelsen af opgaven har vi haft fokus på de kvalitative undersøgelses metoder, hvor vi har arbejdet ud fra empati, position og etik. Dette har vi gjort fordi vi kan forstå at det kan være med til at skabe en tydelig forbindelse og sammenhæng imellem akademisering og professionalisering. Ift. Empati var selve grund ideen og tanken bag opgaven, netop at finde ud af hvordan pædagogens egne praksis vilkår, eks. arbejdsglæde kunne påvirke og få betydning for de sociale relationer som pædagogen interagere med 37. Altså hvordan pædagogens position kan være med til at præge andre menneskers livsverden i en negativ eller positiv retning, og derefter give nogle bud på hvordan pædagogen igennem arbejdet med sig selv, kan være med til at skabe gode forudsætninger for trivsel og udvikling blandt børn. Empati ligger derfor implicit i opgaven, da vi har det indtryk at nærvær, trivsel og arbejdsglæde, er afhængig af de sociale relationer som det udspiller sig i. Pædagogen bliver påvirket af den omgivne verden, ligesom pædagogen er med til at ændre sin omverden, og er derfor ikke uafhængig eller afskåret fra samfundsmæssige, institutionelle eller medmenneskelige relationer. Ift. Position har undervejs i opgaven har vi gjort os tanker om hvordan vi som pædagoger andre, eks. ved at implementere Mindfullness i praksis. Det er noget vi har diskuteret åbent undervejs i udarbejdelsen af opgaven. Det har vi gjort dels for at få et begreb om hvordan vi det vi har lært kan anvendes i praksis, men også for at finde ud af hvordan vi positionere sig ift. den brugergrupper eller den personalegruppe som man har med at gøre eller er en del af. Eks. kan det man forsøger at implementere i praksis, møde modstand ift. børn, forældre og kollegaer. Dette kunne måske have været delvist undgået hvis man som pædagog havde positioneret sig på en måde ift. verden, hvor det man gerne ville implementere, gav mening ikke kun for en selv, men også for verden omkring en. Det er klart at der ved brug af forskelig teori i praksis er nogle etiske overvejelser man bør gøre sig. Eks. kunne mn spørge sig selv om det er etisk forsvarligt at tvinge børn til at udføre Mindfullness, selvom det strider imod deres lyst. Eks. mener vi at man så vidt muligt bør undgå at tvinge børn til at gøre noget imod deres vilje, for børn har deres egen frie vilje. Men samtidig kan forskellige Mindfullness teknikker, eks dybe vejrtrækningsøvelser ift. et 36 (Bryman, 2008 s. 694) 37 (Jensen N. E., s. 108). 9

10 barn der handler i affekt, jo vise sig at være nyttige værktøjer pædagogen kan anvende, overfor et barn, der måske ikke har det store overblik i en given situation. Det kunne jo også være at børnene fandt ud af at Mindfullness var noget sjovt og spændene, hvis man pressede dem en lille smugle ud af deres komfortzone. For at holde en tæt forbindelse imellem akademisering og praksis, har vi samlet forskellig empiri, som vi senere i opgaven analysere og diskutere ift. vores problemformulering. Vores empiri består af forskellige forskningsundersøgelser, et praksis eksempel fra en af vores praktikker, samt et interview med en der til dagligt arbejder med mindfullness i en pædagogisk sammenhæng. De forskningsundersøgelser som vi anvender i denne opgave, har primært til opgave at belyse et problem, samt at give læseren et begreb om problemets omfang. Det er ikke den empiri der er vores hoved empiri, men den leder hen til denne. Den observation vi har valgt til denne opgave er en hverdagsobservation, i og med at den registrere nogle af de sociale sammenspil der foregår i den pædagogiske praksis 38. Det er ikke en struktureret, systematiseret eller planlagt observation, men en observation der skete tilfældigt, som et led i den daglige udarbejdelse af logbog i forbindelse med en af vores praktikker, hvor det var et uddannelsesmæssigt krav at vi nedskrev og reflekterede over egen praksis. Da det ikke var noget specifikt vi ledte efter at påvise, gav det derfor ikke mening med en observationsguide 39, til at vende vores blik imod et bestemt mål. Observationen blev ikke nedskrevet samtidig med at den foregik, men først om aftenen mange timer efter at den faktiske episode fandt sted. Med dette taget i betragtning er det klart at der er mange nuancer og detaljer der kan være gået tabt. Men vi har alligevel fundet denne observation, yderst relevant for vores opgave, da vi tænker, at i og med, at den ikke, har været struktureret og systematiseret, vil den måske kunne tegne et mere generelt og hverdagslignende billede af nogle af de udfordringer og problematikker vi ønsker at belyse med vores problemstilling. Da det var længe siden at den givne case var blevet nedskrevet var en kommet lidt på afstand, hvilket gjorde det letter at betragte den objektivt. Vi lod studie casen være genstand for en diskussion, for til dels at finde ud af om der var forskellige måder at betragte det på, men også for at finde ud af hvorledes den var relevant ift. vores problemstilling og det valgte emne. I forbindelse med vores opgave har vi foretaget et kvalitativt studieinterview. Denne interview form, ligner til forveksling et almindeligt forskningsinterview, men skiller sig ud, ved at det i ordets 38 (Jensen N. E., s. 128). 39 (Jensen N. E., s. 137). 10

11 betydning, tager højde for den studerenes særlige position 40. I forbindelse med interviewet gjorde vi brug af to forskellige former for spørgsmål. Den ene type var undersøgelsesspørgsmål som er mere overordnede spørgsmål omkring mindfullness, og informant spørgsmål, som er særligt henvendt til informanten, kunne eks. være spørgsmål der spørg ind til informantens personlige og uddannelsesmæssige baggrund 41. I forbindelse med studie interviewet har vi ligeledes taget afsæt i empati. position og etik. Eks. havde vi på forhånd inden interviewet gjort os nogle tanker om det ulige magtforhold der kan udspille sig imellem studerende og færdiguddannede. Informanten var færdiguddannet pædagog, og havde tilmed arbejdet med mindfullness igennem flere år. I og med at vi var studerende og også forholdsvis uerfarende ift. brugen af mindfullness i pædagogiske sammenhænge, ville vi gerne forholde os ydmyg over for emnet, da informanten i form af sin viden og erfaring, måtte anses for at besidde en vis ekspertise som vi ikke i form af vores position ikke besad 42. En anden ting at bemærke i forbindelse med vores interview, er at det var forholdsvist sent i udarbejdelses processen af vores opgave. På denne måde havde vi allerede gjort os mange tanker omkring arbejdet med mindfullness. På denne måde blev interviewet, også en måde at afkræfte eller bekræftelse relevansen af de ting vi havde fundet ud af, men samtidig også en mulighed for at sætte disse tanker og overvejelser ind i en pædagogisksammenhæng. eks ved at trække på informantens praksiserfaring 43. Inden interviewets begyndelse havde vi på forhånd udarbejdet nogle spørgsmål som vi gerne ville stille informanten. Dette havde vi gjort for at have noget at læne os op ad og noget til at guide os, da vi vurderede at dette kunne biddrage til at interviewet ville forløbe mere naturligt og flydende. Man kan på denne måde sige at interviewet var semistruktureret i og med at vi på forhånd havde udarbejdet nogle spørgsmål, men ustruktureret, i den forstand at vi ikke på forhånd havde besluttet os til, at begrænse os til denne form 44. Der var både mulighed for at stille uddybende spørgsmål eller bevæge sig væk fra spørgsmålene hvis der opstod andre spørgsmål undervejs i interviewet. Til at starte med var interviewet mere struktureret. Dette måske fordi vi ikke tideligere havde megen erfaring med udførslen af interview og lige skulle vænne os til det, men da vi blev mere trygge ved situationen, kunne vi bevæge os over i en mere løs form. Vi forsøgte så vidt muligt at fremstå empatisk og forstående over for de ting informanten svarede, fordi at vi ønskede at interviewet skulle forløbe så naturligt som muligt. Interviewet blev foretaget igennem telefonen, og vi havde på forhånd gjort os nogle etiske overvejelser omkring at optage 40 (Jensen N. E., s. 132). 41 (Jensen N. E., s. 112). 42 (Jensen N. E., s. 113). 43 (Jensen N. E., s. 115). 44 (Jensen N. E., s. 117). 11

12 samtalen, og havde derfor forhørt os med informanten hvordan hun havde det med det, men vi kunne forstå at hun var okay med det. Det er klart at der i interviewet gik noget tabt, i og med at vi eks. ikke kunne se informantens mimik eller kropssprog undervejs i samtalen. Vi havde heldigvis inden interviewet fandt sted mulighed for at tage ud og mødes med informanten og snakke med hende omkring interviewet og ligeledes stille nogle spørgsmål til hendes arbejde med mindfullness. Dette hjalp os i planlægningsprocessen, og det hjalp os til at sætte ansigt på personen på den anden side af røret. Dette var også med til at gøre interviewet mere naturligt og trygt da vi på forhånd vidste hvem vi havde med at gøre og hvad vi kunne forvendte. Oversigt over opbygning af teori afsnit Vi har valgt at opbygge vores teorier i følgende tre afsnit: Mindfullness, Herbert Marcuse og Hannah Arendt. Under hvert afsnit vil vi først tage udgangspunkt i teorien, derefter analysere den ud fra vores empiri og evt. undersøgelser og slutte af med en kort del konklusion. Mindfullness: Introduktion til mindfullness Et af de nyere tids teorier der er ved at vinde interesse i den pædagogiske praksis er begrebet mindfullness. Der er fra pædagogisk side over de sidste årtier kommet et øget fokus på vigtigheden af velvære og trivsel blandt børn og pædagoger i både skoler og daginstitutioner. I dag vedkender de fleste pædagoger vigtigheden af, at børnene lære at kunne søge ind i sig selv, og kunne finde ro og fordybelse gennem sanserne, da dette er med til at stimulere og udvikle non verbal kommunikation og sansning 45. Dermed kan betragtes som en vigtig forudsætning for læring og udvikling. Denne evne til at finde ro til fordybelse, må anses for at være en vigtig egenskab at besidde ift. skoleparathed, da barnet her vil få undervisning igennem stillesiddende aktiviteter. Et andet fokus på mindfullness er forebyggelsen af stress, hos både børn og pædagoger, da forebyggelse og reducering af stress, kan hjælpe både barnet og pædagogen til at finde ro i sig selv, som kan anses for at være grundvilkåret for at en gunstig udviklings proces kan finde sted 46. Mindfullness giver netop nogle bud på hvordan pædagogen kan arbejde med nærvær gennem de indre og ydre processer. Den giver nogle værktøjer pædagogen kan bruge i arbejdet med, at forebygge stress hos barnet, men kan også anvendes i pædagogens arbejde med sig selv. Gennem 45 (Svinth, 2010 S.13 ). 46 (Rotne & Rotne, s. 14). 12

13 selvudvikling, kan pædagogen lære at være mere autentisk i interaktionen med børn, forældre og kollegaer, og dermed også opnå større arbejdsglæde ved sit erhverv 47. Det kan tænkes at mindfullness kan hjælpe pædagoger med forebygge og håndtere stress, og på den måde klæde pædagogerne på, så de er bedre rustet til at løfte de pædagogiske opgaver. Altså opgaver der stilles fra institutionel eller samfundsmæssig side, eks. konflikthåndtering hvor pædagogen bliver nød til at bringe sig selv i spil og derfor også må have et kendskab til sig selv. Eks. kan pædagogen stå i nogle situationer som er grænseoverskridende og udfordrende, hvor det er vigtigt at pædagogen kender sine grænser, og er sikker på sig selv, da dette vil kunne hjælpe pædagogen i at udføre sit arbejde. Begrebet mindfullness Bevidsthed, nuet, og accept er de tre nøgleaspekter som mindfullness beskæftiger sig med, "Bevidsthed i nuet baseret på accept" 48, kan forstås som en indgangsvinkel pædagogen kan have som arbejdsindstilling. Bevidstheden består bl.a. af tanker og følelser som inden for mindfullness, betragtes som repræsentationer af virkeligheden 49. Sanseindtryk er også en del af bevidstheden, og skal derfor medregnes i mindfullness. Ifølge mindfullness skal individet ikke identificere sig selv med dets tanker og følelser, da det ved at gøre dette risikere at blive underlagt dets vold 50. Her gør bevidstheden sig gældende da den kan give os et valg, og gøre os frie af de negative reaktioner fra vores tanker og følelsers destruktive mønstre 51. Netop ved at blive bevidst om de indre og ydre processer som vores krop og sind signalere, kan vi undgå at handle ud fra de reflekser der udspringer af underbevidstheden. Når vi bliver bevidste om at der er tanker og følelser som påvirker os, kan vi lade vær med at lade os styre af dem 52. Ved at individet bliver mere tilstedeværemde i nuet, kan det medføre en øget bevidsthed om, de komplekse sammenhænge der er mellem de indre tanke, følelse og adfærds mønstre, med den ydre verden der omgiver personen 53. Det er vigtigt at vi møder vores tanker og følelser gennem accept, da vi bliver påvirkede både fra ydre og indre standarter for hvordan vi skal være og agere. Den selvvurdering som mennesker er underlagt, kan hjælpe mennesket i dets udvikling da den er med til at drive det frem af, men i længden kan en alt for intens kritisk selvvurdering, medføre selvdestruktive mønstre der påvirker individet i en negativ 47 (Svinth, s. 13). 48 (Svinth, s. 23). 49 (Svinth, s. 23). 50 (Svinth, s. 23). 51 (Svinth, s. 23). 52 (Svinth, s. 23). 53 (Svinth, s. 23). 13

14 retning 54. En vigtig ting at pointere er at Mindfullness ikke forhindre personlig udvikling, da den er tæt forbundet med forandring, men forekommer før den indtræffer. På denne måde kan mindfullness betragtes som en katalysator til forandring, da den bringer individet i en tilstand hvor personen er mere åben for forandring, fordi individet er bevidst om de tanker og følelser der kan blokere og begrænse individet i dets udvikling 55. Netop ved at blive bevidst om de processer der kan gå ind og påvirke pædagogen i sin praksis, kan pædagogen også bedre indgå i en professionel relation til barnet. En professionel relation kendetegner sig ved:... pædagogens evne til at 'se' det enkelte barn og afstemme sin adfærd efter det, hun ser, uden at fralægge sig ansvaret for relationens kvalitet og sit professionelle lederskab og samtidig være autentisk nærværende i relationen 56. Der stilles betydningsfulde krav til pædagogen i sin praksis, han/hun har både en forpligtigelse for, at skabe den gode relation til det enkelte barn i institutionen der gør, at der opstår den gode relation mellem pædagog og barn 57. Dette skal ikke betyde at det bygger på en ligestilling, men på bygge et ligeværd 58. For at kunne, skabe denne ligeværd mellem pædagogen og barnet, er det vigtigt, at pædagogen er sig bevidst omkring sine reaktionsmønstre, og kan skabe en indre accept, af de følelser, tanker og fornemmelser han har i kroppen 59. Dette gør at pædagogen kan blive i stand til at opnå et nærvær med sig selv, der kan hjælpe pædagogen til bedre at kunne håndtere problematiske situationer med børnene, såvel som forældre og kollegaer osv. Ved at blive bevidst om de følelser der sker i pædagogen selv, kan pædagogen også bedre sætte sig ind i hvorfor andre handler som de gør. På den måde skabes der en dobbeltrettet opmærksomhed, som gør det nemmere for pædagogen, at kunne ligge genkendelse til, den anden parts følelser og tilstand, i den pågældende situation. Nærværet der bliver skabt mellem pædagogen og barnet, bliver derfor basis for en god relation, da den kan bidrage til empati 60. Det er dog vigtigt, at pædagogen også er i stand til, at kunne sætte ord på sig selv, eller på andre måder give udtryk for det indre nærvær der føles, og samtidigt skulle kunne respekterer og give tegn på forståelse, af hvad den anden part giver udtryk for i situationen 61. For at kunne gøre dette, er det vigtigt for pædagogen kan vende blikket mod sit indre, for at kunne skabe en bedre forståelse af hvordan egen personlighed kommer til 54 (Svinth, s. 23). 55 (Svinth, s.23). 56 (Jensen H., s 83). 57 (Jensen H., s. 86). 58 (Jensen H., s. 83). 59 (Jensen H., s. 86). 60 (Jensen H., s. 85). 61 (Jensen H., s. 86). 14

15 udtryk, igennem ytringer og handlinger i dagligdagen 62. Den professionelles personlighed vil ikke kunne skjules bag den pædagogiske titel, og pædagogen må derfor være sig opmærksom på at kunne gøre sig den bevidst, så han/hun kan bruge sig selv som et redskab til, at skabe den gode relation til barnet. Og er med det skabe en god grobund, der kan sikre barnet, en alsidig personlig udvikling 63. De mange valgmuligheder der opstår i pædagogens daglige praksis, udfordre og stiller krav til den enkelte pædagog, da pædagogen skal være i stand til at foretage overvejelser og valg i mange forskellige kontekster. Dette gør, at pædagogen skal være i stand til, at opretholde et indre og et ydre fokus, så opmærksomheden i situationen ikke forsvinder, da det at kunne holde et fokus, må ses som essentielt for at pædagogen kan handle på baggrund af sin dømmekræft 64. Dette kan også overføres til børnene der ligeledes har mange forventninger og krav, de skal kunne leve op til, og mange muligheder at tage stilling til. I en verden som er under en konstant forandring, og hvor det sker med en sådan fart, at det kan være svært at følge med 65. Her er det pædagogens opgave, at guide børnene så de kan finde ro til at navigere rundt i dette virvar af forventninger, udfordringer og muligheder. Det er netop det pres der kan være med til at børn og unge, såvel som voksne let kan blive udsat for negativ stress, en stress der kan forårsage fysiske-, somatiske og psykiske lidelser i individet hvis det forekommer over længere tid 66. Dette kan bl.a. gøre sig gældende fra pædagogens side, ved at han/hun ikke værdsætter sig selv som god nok til sit arbejde, og evt. ikke føler sig værdsat af sig selv eller omgivelserne. Dette kan skade pædagogens mulighed for at være i sig selv, og derfor kunne miste sit nærvær i den pædagogiske dagligdag, da denne negative proces ofte vil være individet ubevidst 67, der evt. vil prøve at skjule det pga. frygt for at fremstå svag. Dette kan skyldes, at vi ubevidst underlægger os problemer der opstår i omgivelserne, for at undgå en følelse af yderligere lidelser og smerte i os 68. Der er dog forskel på hvordan det enkelte individ håndtere sådan en situation 69. Der ligger altså, en stor sårbarhed i den pædagogiske praksis, da den enkelte pædagog arbejder ud fra egen personlighed, eller ud fra hvad der kan kaldes fagpersonlighed 70. Det vil sige at pædagogen udover, at være god til, at bruge sin faglighed i praksis, også skal kunne arbejde ud fra egen selvfølelse, 62 (Jensen H., s. 86). 63 (Jensen H., s. 86). 64 (Jensen H., s. 83). 65 (Jensen H., s. 83). 66 (Jensen H., s. 83). 67 (Jensen H., s. 87). 68 (Jensen H., s. 88). 69 (Jensen H., s. 87). 70 (Jensen H., s. 86). 15

16 integritet og autencitet for, at kunne fremstå og arbejde som en professionel dygtig autoritet i praksis 71 Derudover må pædagogen kunne genopfriske sin empati, sin opmærksomhed og sit nærvær. Som vi kan forstå som af kompetencer, vi allerede havde i os selv fra en tidlig alder 72. Der skal kunne gives plads i institutionerne til de fejl og mangler, den enkelte pædagog døjer med, der gør at den enkelte pædagog kan udvikle en autencitet der gør, at den enkelte kan stå ved sit arbejde, og turde arbejde med de udfordringer der volder den enkelte besvær, selv når følelsen af, ikke at være god nok opstår 73. Der kunne også skabes grobund for supervision metoden i institutionen, hvor pædagogerne kan få mulighed for, at drøfte deres individuelle fagpersonlige problemer med hinanden, enten som en fast del af det ugentlige fællesmøde eller danne grupper, der på den måde kunne hjælpe hinanden med, de problemstillinger den enkelte person sidder inde med 74. For at supervisionen kan forløbe hensigtsmæssigt er det nødvendigt, at få fastlagt regler for hvordan der snakkes om de problemstillinger der er, og hvordan der responderes på en ikke nedladende tilgang, så den enkelte ikke får en følelse af, ikke at blive taget alvorligt 75. En bevidsthed og et nærvær med sig selv, kan også være med til at der kan siges fra og imod, uden det kommer til, at fremtræde som værende et angreb eller en ydmygelse mod andre. Der formås på den måde, at skabe kontakt til sin oplevelse og følelser af situationen, uden at de bliver styrende for ens formidling af dem 76. Empati bliver her også et af grundelementerne i hvordan vi møder skaber gode relationer til andre mennesker, da det bygger på en forståelse og anerkendelse 77. Der skal altså skabes et etisk grundlag for, hvordan forløbet foregår, der giver pædagogen mulighed for at udvikle sin fagpersonlighed. Det at være nærværende som pædagog eller at være sig selv, er ofte ikke lige let. Der opstår ofte situationer i dagligdagen der gør, at vi let mister fokus i bl.a. konflikter, hvor der kan opstå en følelse af irritationer og frustrationer der gør, at der sker en fremmedgørelse af den anden part 78. Det gør som regel også, at situationen bliver svære at håndtere for pædagogen på en professionel måde, når opmærksomheden og tilstedeværelsen i situationen er forsvundet. Det gør det vigtigt for pædagogen, at kunne bevarer sin tilstedeværelse og sit nærvær i øjeblikket, for at kunne håndterer 71 (Jensen H., s. 86). 72 (Jensen H., s. 94). 73 (Jensen H., s. 89). 74 (Jensen H., s. 90). 75 (Jensen H., s. 90). 76 (Jensen H., s. 93). 77 (Jensen H., s. 94). 78 (Jensen H., s. 93). 16

17 situationen fagligt og professionelt. Lykkes det for pædagogen, at kunne bevarer en kontakt og opmærksomhed på sine følelser og reaktioner, vil han/hun også nemmere få fastholde eller genskabe kontakten med sig selv igen 79. Det bliver et vigtigt trin i en udvikling af sin bevisliggørelse, af det der førhen har ligget ubevidst, og der bliver nu skabt mulighed for, at kunne skabe en erkendelse og accept, af det som en del af sig selv. Vi ved, at netop anerkendelse er en vigtig faktor i udviklingen af integritet og selvfølelse, som danner basis for at være autentisk nærværende med vægt bag sine ord, som personlig autoritet giver 80. Vi kan på den måde også opfatte, at vores tilgang i mødet med andre mennesker er en vigtig del af mindfullness. Kompetencer som bevidsthed, krop, hjerte, åndedræt og erkendelsen af sindets samt sansernes kunstneriske opfindsomhed, er nogle er de grundlæggende kompetencer i mennesket til, at kunne forstærke sit nærvær, empati og bevidsthed 81. Træning af disse kompetencer, er en måde at kunne opnå en indre ro, vitalitet, balance og styrke. Det ligger ofte en ubevidst, at være opmærksom på kroppen, og gennem en sammenblanding af en række basale øvelser, fx åndedræts øvelser, ville det kunne modvirke karakteristiske somatiske lidelser, såsom hovedpine og lignende, der gør, at det fx bliver svært at opretholde sit fokus og sin nærvær til os selv og vores omgivelser 82. Et kort eksempel på en åndedræts øvelse, kunne beskrives om: Ret din opmærksomhed på dit åndedræt. Læg mærke til, hvordan det flyder gennem kroppen med indånding og udånding. Følg åndedrættet i et minut eller to. Læg mærke til, hvordan hver indånding bringer energi og liv til hele organismen. Læg mærke til, om åndedrættet ændre sig, når du har opmærksomhed på det, nogle gange bliver det dybere, andre gange ikke. Registrer og anerkend det som, det er 83. Med dette eksempel, kan man forestille sig, at man med en sammenblanding af en række øvelser med fokus kroppen og sindet, i løbet af et kort tidsforløb, kunne gendanne en indre kontakt med sig selv, og genskabe sin opmærksom, sit fokus og sit nærvær 84. Nærværs øvelser igennem mindfullness, er en anerkendt behandlingsform ift. somatiske og psykiske smerter 85, men vi må gå ud fra at det kræver en indsigt og viden fra pædagogen side, i arbejdet med børn. 79 (Jensen H., s. 94). 80 (Jensen H., s. 92). 81 (Jensen H., s. 94). 82 (Jensen H., s. 95). 83 (Jensen H., s. 96). 84 (Jensen H., s. 98). 85 (Jensen H., s. 94). 17

18 Analyse ift. Mindfullness I dette afsnit vil vi forsøge at sætte teorien omkring mindfullness op ift. praksis. Dette vil vi gøre ved at inddrage casen fra indledningen, samt et interview af en social pædagog, der har beskæftiget sig med mindfullness i 8 år i forbindelse med pædagogisk arbejde. 86 Anja, som interviewet omhandler, arbejder til dagligt med socialt belastede børn på et opholdssted. Selv om det ikke er den samme målgruppe som vi beskæftiger os med i opgaven, finder vi det stadig relevant, da de situationer hun kan stå i til dagligt, på samme måde som pædagogen i daginstitutionen, kan være stressende og udfordrende, og det derfor kan være hjælp at praktisere mindfullness ift. forebyggelse og reducering af stress. Anja har tidligere erfaring med brugen af mindfullness, ift. egen arbejdsglæde, og kan derfor bidrage med nyttig viden inden for emnet, som kan hjælpe os med besvarelsen af problemformulering.. 87 Anja har også tidligere arbejdet med Mindfullness ift. SFO børn, og kender derfor også lidt til den aldersgruppe vi beskæftiger os med i opgaven. Casen, (som i kan finde i indledningen), tegner et meget godt billede af en typisk dagligdags situation, som de fleste pædagoger kan nikke genkendende til. Vi har her at gøre med en pædagog, der har svært ved at finde overskud til at løse en konflikt der udspiller sig på stuen i SFO en, og man kan forestille sig at dette manglende overskud, kan skyldes stress eller gør at pædagogen befinder sig i en større risiko for at blive stresset. Det manglende overskud pædagogen føler i situationen kan skyldes mange ting, da der er flere ting der kan udgøre en stressfaktor. Eks. den dårlige normering, det kedelige vejr, en lang arbejdsdag, forældre samtaler, dårlig søvn, larm på stuen, personlige problemer, eller en blanding af det hele. Men det er tydeligt at vi her har at gøre med en pædagog der ikke er motiveret til at gå ind og løse konflikten, og egentlig bare glæder sig til at få fri. Pædagogens tanker befinder sig nærmest et sted ude i fremtiden, da han kigger op på klokken, og glæder sig til at tiden er gået, så han kan komme hjem. Dette tænker vi kan have noget at gøre med mangel på arbejdsglæde, da pædagogen ikke virker yderligere begejstret eller motiveret for at være sammen med børnene eller at udføre sit arbejde. Det fremgår af pædagogen selv, at han kan mærke at han mangler overskud, og at dette påvirker hans humør. Han giver ligeledes udtryk for at han er bange for at dette vil kunne komme til at medføre at han kommer til at vrisse af børnene. Her har vi altså at gøre med en pædagog, der ikke selv føler at han besidder det overskud det kræver at løfte de pædagogiske opgaver der er forbundet med hans erhverv. Vi finder det interessant, at pædagogen selv er bevidst om, at han mangler overskud i den givne situation, da 86 (Bilag 1. 02:31). 87 (Bilag 1. 10:31). 18

19 dette kan være et tegn på, at de tanker og følelser som pædagogen oplever i situationen ikke udelukkende er afgrænset til underbevidstheden, men at pædagogen selv er bevidst om sine begrænsninger. Ift. mindfullness, kunne det være interessant at se om individet associere disse tanker og følelser med sin egen identitet, da mennesket, ifølge mindfullness, ikke er sine tanker og følelser. Men i casen er det svært at sige om pædagogen associere disse tanker og følelser med sin egen identitet eller personlighed, da casen, ikke går yderligere ind i pædagogens egne refleksioner. Vi kan forstå ved mindfullness, at det er vigtigt at pædagogen selv står stærkt, da vi kan forstå at pædagogens egen arbejdsglæde og humør, kan påvirke og smitte af på de mennesker pædagogen omgås. Eks. Forældre, kollegaer, eller børn. I interviewet taler Anja om at hun ved selv at praktisere mindfullness, har fået mere styrke og ro, til at løfte de pædagogiske opgaver der er forbundet med arbejdet med de utilpassede unge. I den forbindelse snakker hun om vigtigheden i, og betydningen af, at pædagogen selv står stærkt, da hun er af den overbevisning at pædagogens egen arbejdsglæde og overskud kan smitte af på brugergruppen 88. På den måde kan man sige at det er helt centralt at pædagogen går ind og bruger mindfullness ift. til sig selv, da vi ud fra dette kan forstå at mindfullness ville kunne hjælpe pædagogen til at takle udfordringer han/hun møder til dagligt i SFO en. Vi kan forstå at mindfullness netop er kendetegnet ved en tilstedeværelse i nuet. Pædagogen i casen befinder sig ikke i nuet, i og med at hans tanker er fokuseret på at få fri, altså et sted i fremtiden. Ud fra den læste teori om mindfullness kan vi forestille os, at dette kan være med til at afskære personen fra at være fuldt tilstedeværende og nærværende i situationen. Her kunne forskellige mindfullness øvelser eller teknikker måske være en hjælp, da de kunne bringe pædagogen tættere på nuet. Eks. kunne pædagogen bruge vejrtrækningsøvelser eller meditation, til at finde ro i sindet og på den måde have mere overskud til at løse evt. konflikter. Men dette kunne selvfølgelig være svært i den givne situation, da børnenes larm ville kræve pædagogens øjeblikkelige fokus og opmærksomhed. Vi kan forstå at mindfullness ikke kun afgrænser sig til forskellige nærværs teknikker, men også kan være en tilstand af ro og fred, altså en solid base, hvor individet kan se verden og handler ud fra. På denne måde behøver pædagogen ikke at udestå fra at handle i situationen, men kan ved at være til stede i nuet, holde nogle af de tanker, der ellers ville fjerne fokus fra situationen, lidt på afstand. På denne måde kan pædagogen bedre undgå at lade sig styre af negative tankemønstre der kan være med til at stresse pædagogen i situationen. Men hvad hvis personen allerede er påvirket af negativstress, ville mindfullness så kunne give personen overskud i den givne situationen? Dette kan vi forstå kan være svært at svare på, da det kan variere 88 (Bilag 1. 10:02). 19

20 fra person til person, og også må komme ned til den enkelte situation, da der kan være forskellige faktorer der spiller ind, eks. stressens intensitet eller varighed. I denne forbindelse fortæller Anja at hun anvender mindfullness i forbindelse med stressreducering, men at der ofte går noget tid inden det hjælper. Dette kan ifølge Anja skyldes, at hjernen er så overophedet, at den ikke kan geare ned. Hun forklare at der ved negativ påvirkning af stress over længere tid, kan ske nogle ændringer i hjernen, og at det kan tage længere tid for hjernen at komme tilbage til sit normale stadie 89. Ud fra dette kan vi altså forstå at mindfullness ikke er noget vidundermiddel der kan kurerer stress inden for et par timer. Hvis pædagogen har været udsat for negativ stress igennem længere periode, kan det kræve et kontinuerlig og længerevarende forløb med mindfullness, at rette op på dette 90.Udover det kan vi forstå på Anja at det i en vis grad kræver at individet er åben overfor mindfullness, da det oftest er de personer der er modtagelige for at prøve det, at hun kan se at mindfullness har en positiv virkning 91. På den måde tænker vi, at det på sin vis kræver at pædagogen er åben og modtagelig overfor det, før det kan være med til at forbygge eller reducere stress og altså bidrage til arbejdsglæde. Det er svært at vide på baggrund af casen om pædagogen har haft stresssymptomer som søvnløshed og hovedpine, eller hvor længe pædagogen har været umotiveret ift. sit arbejde. Derfor kan det være svært at svare på om forskellige nærværs øvelser ville kunne hjælpe pædagogen i den givne case, men hvis vi går ud fra at pædagogen ikke er syg af stress, ville mindfullness øvelser muligvis kunne hjælpe pædagogen i casen. Ved at pædagogen får nogle værktøjer, eks mindfullness, til at blive mere nærværende og mere bevidst ift. sine egne følelser og tanker, kan man tænke at det ville kunne medvirke til, at pædagogen også blev mere bevidst om hvorfor han reagerer som han gør, eks vrisser af børnene, og på den måde kan se hvor der evt. er brug for at arbejde med sig selv. På denne måde bringes nogle af de følelser og tanker der kan være fortrængt i underbevidstheden frem til overfladen, og personen kan derfor bedre forholde sig til dem. Anja snakker om at det handler om ikke at gøre de problemer individet har til et tabu. Det er okay at være ked af det eller ikke at have overskud. Vi bliver alle sammen stressede eller går ned med depressioner. Ifølge Anja er det netop vigtigt at mennesker, også pædagoger, prøver at stå i nogle ydre situationer, eks. ved at føle smerte eller sorg, da det netop er her vi lære os selv bedre at kende 92. På denne måde kan vi forstå at mindfullness netop handler om en accept af det der er. Vi kan også forstå at det igennem arbejdet 89 (Bilag 1. 23:11). 90 (Bilag 1. 17:35). 91 (Bilag 1. 05:45). 92 (Bilag 1. 30:34). 20

21 med sig selv, at pædagogen opnår en evne til at sætte sig ind i andres sted, da pædagogen bedre kan associere hvis han/hun har mærket det på egen krop. Eks. kan pædagogen i SFO en bedre forstå hvorfor et barn græder, hvis pædagogen selv har prøvet at blive presset ud i en lign. situation og ved hvorfor et menneske kan reagere sådan. Ift. mindfullness handler det om hvordan man takler eller kan komme videre hvis man møder modgang. Man kan enten lade sig slå ud af de tanker og følelser man føler, eller man kan bruge dem til at lære selv bedre at kende og vokse af dem. Mindfullness er på den måde et værktøj pædagogen kan bruge til at takle den modgang han/hun møder i den pædagogiske praksis, og på den måde måske være med til at skabe mere arbejdsglæde i SFO en. Del konklusion ift. mindfullness Vi kan ift. mindfullness konkludere, at for at pædagogen kan opnå en arbejdsglæde, gennem nærværs aktiviteter da det kan hjælpe pædagogen til, at være mere tilstedeværende ift. sig selv og sine omgivelser. Vi kan os forstå at dette medføre, at pædagogen kan blive mere bevidst ift. handlinger, og dermed kan skabe en større indsigt for, at kunne arbejde på sig selv. Dermed kan pædagogen blive bedre til at accepter den modgang han møder, så han kan tage ved lærer af den, og på den måde opnå en større arbejdsglæde. Da pædagogen gennem den modgang han/hun evt. møder, bliver mere bevidst omkring sin empati, der kan hjælpe i mødet med børnene, da børnene ville kunne føle sig forstået og respekteret, og det kunne være med til, at skabe en bedre trivsel i SFO'en. Men dette kræver dog først og fremmest, at pædagogen er åben overfor tilegnelsen af mindfullness. Herbert Marcuse Introduktion til Herbert Marcuse H. Marcuse tager i bogen Eros og civilisationen, udgangspunkt i Siegmund Freuds driftsteori ud fra lyst- og realitetsprincippet. Han beskriver hvordan mennesker har handlede ud fra naturlige drifter, lystprincippet, og har indlejret sig realitetsprincippets samfundsbaserede værdier, som udgangspunkt for hvor adfærd og handlen med os selv og andre. Derved, har menneskets underlagt sig en falsk bevidsthed 93, der har undertrygt vores naturlige drifter, for at kunne opnå en større sikkerhed, i samfundet. Vi vil nu beskrive hvordan, at disse begreber er med til, at skabe en forståelse for, hvad der kan skyldes, at vi som mennesker, er stressede, eller ikke har opnået følelsen af glæde i vores hverdag, både på arbejdet og i det private. Og senere at analyserer det ud fra den 93 (Jerlang & Jerlang, S. 204). 21

22 indsamlede empiri. Introduktion til drift-teorien Drift teorien tager udgangspunkt i mennesket mentale styringsmekanismer, de mentale styringsmekanismer består af modpoler, mellem lystprincippet og realitetsprincippet, og mellem den ubevidste og bevidste påvirkning 94. Vi har i denne opgave valgt ikke, at fokusere på alle de processer, som også har indflydelse på styringsmekanismerne, såsom id, jeg og over-jeg og valgt, at holde vores fokus på forståelsen af lystprincippet og realitetsprincippet. Kort beskrivelse af lystprincippet Lystprincippet opfattes som de primære processer, og resterne efter en udviklingsfase hos mennesket, hvor de var den eneste form for åndelige processer. Under lystprincippet ligger også det ubevidste, som bliver styres af lystprincippet drifter 95. Samt seksualdrifterne, der er udgør en væsentlig kilde for Eros, vores livsdrift 96. Det forsøger udelukkende, at tilegne sig tilfredsstillelse, ud fra enhver handling, der ville kunne give lidelse i individet. Og da dette ikke bliver muligt, kommer det uhæmmede lystprincip i konflikt med det både det naturlige og det sociale miljø omkring os 97, tvinger os til, at erkende, at dette ikke vil være muligt, undgå smerte, da lystprincippet, hvis opgave er, at kunne sætte vores mentale styringsmekanismer fri fra al smerte, eller kunne holde smerten konstant, eller nede 98. Og der udvikles et nyt princip i vores åndelige styringsmekanismer, realitetsprincippet 99. Tilegnelsen af realitetsprincippet, fra lystprincippet Realitetsprincippet gør op med menneskets destruktive tilgang til opnåelsen af tilfredsstillelse her og nu, og fortrænger denne direkte tilfredsstillelse, for en mere tilbageholdende, men sikret tilfredsstillelse 100. Men der er ikke tale om en fuldstændig fortrængning, men snare tale om en fornyelse af lystprincippet. Men der dog tale om en undertrykkelse lystprincippet, da der sker en ændring fra en destruktiv tilgang til opnåelse af vores driftstilfredsstillelse til, at kunne tilegne og underlægge os de samfundsskabte normer og værdier 101. Vi danner gennem realitetsprincippet en fornuftmæssig tilgang til verden, der får os til at forsøge, at kunne skelne mellem falsk og sandt, 94 (Marcuse, s.37). 95 (Marcuse, S30). 96 (Marcuse, S.38). 97 (Marcuse, S.30). 98 (Marcuse, S. 39). 99 (Marcuse, S. 30). 100 (Marcuse, S. 31). 101 (Marcuse, S. 31). 22

23 ondt og godt, og vi erhverver os dermed en moral og etik. Vi søger efter hvad der er nyttigt for os selv, og der sker altså en ændring af vores drifter, fra en tilfredsstillelse af de naturlige lyster under lystprincippet, til en større forståelse af menneskets som en form for et mere organiseret ego, under realitetsprincippet 102. Vi tilegner os gennem det samfundspålagte realitetsprincip, kompetencer som hukommelse, opmærksomhed og dømmekraft. Det giver os en bevidsthed og gør os til tænkende individer, der bygger et grundlag for deres handlinger, på fornuften 103. Mens vi underlægger alle vores tankevirksomheder de åndelige styringsmekanismer realitetsprincippets magt, ved bliver fantasien, at være styret ud fra lystprincippet, og dermed frigøre den sig fra kulturelle ændringer i samfundet 104. Lystprincippets opgave af en fjerne følelsesmæssig spænding fra den åndelige styringsmekanisme, er nu blevet koncentreret omkring, at underordne sig de samfundsmæssige ændringer i omgivelserne, individet er ikke længere styret af kun, at opnå en tilfredsstillelse af egne behov, men har underlagt sig, og bliver nu forvaltet af samfundets behov. Tilpasningen til at indgå under samfundet behov, bliver ændret igennem handling. Der er derved sket en forandring af vores driftsmæssige behov 105. Vi vil altså kunne forstå, at hvis frihed skal forstås som, at der ikke eksistere eller udøves undertrykkelse, så er samfundets beståen bygget op på en kamp mod, og en undertrykkelse af friheden 106. Med ændringen fra lyst- til realitetsprincippet, kan vi forstå dette ud fra to tilgange til en forståelse af menneskets udvikling, af disse undertrykkende styringsmekanismer, både i individet det ontogenetiske, udvikling fra tidlig en tidlig alder, til at blive et bevidstgjort medlem af samfundet, og gennem samfundet det phylogenetiske, fra mennesket som en uorganiseret flok til, at kunne indgå i et funktionelt civiliserede samfund 107. Dette sker ift. til det ontogenetiske, da vi påtager os realitetsprincippet, fra opdrager, såsom forældrene, skoler og institutioner. Og fra det phylogenetiske, da der opstår en beherskelse af mennesket, der ellers har bestået som en uorganiseret flok. Men selvom at mennesket som individ og som en flok, bliver pålagt disse ændringer, ved bliver genopstandelsen, fra lystprincippet gennem hele historien 108. Dette sker ved, at samfundet gennem en institutionalisering, videregiver realitetsprincippets normer og værdier, til de nyere generationer, og derved opnår realitetsprincippet en form for materialisme i 102 (Marcuse, S. 31). 103 (Marcuse, S.30). 104 (Marcuse, S. 30). 105 (Marcuse, S. 32). 106 (Marcuse, S. 32). 107 (Marcuse, S. 36). 108 (Marcuse, S. 32). 23

24 systemet. Men vi har stadigt indlejret, det undertrykte lystprincips drifters formål i det ubevidste 109. Vi Kan via en indsigt i, denne evige genopstandelse af lystprincippet, tilegne os en forståelse af det enkelte individs og menneskehedens undertrykte historie 110. Men disse repressive metoder, til at kontrollere individets og befolkningens drifter gennem historien, er ikke opstået fra naturen side, men skabt gennem samfundet, af mennesket selv 111. Ifølge Freud, indlejrer det ufrie individ, sig realitetsprincippet omformning af drifterne, gennem de styrende magters repressive kontrol, såsom normer og værdier. Og vi gør dem dermed til vores egne, som en del af det mentale styringssystem. Vi kan altså forstå, at der altid vil eksistere en evig konflikt mellem lyst- og realitetsprincippet, dette vil betegnes som civilisationens dynamik 112. Forståelse af den åndelige styringsmekanisme: lyst- og realitetsprincippet. 113 Fra: (natur, lystprincip) Umiddelbar tilfredsstillelse lyst Glæde (leg) receptivitet Ingen repression Til: (samfund, realitetsprincip) Forsinket tilfredsstillelse Hæmmet lyst Slid (arbejde) produktivitet sikkerhed Mennesket vil atter genskabe og tilegne sig realitetsprincippet, da vi gennem fornuften, af den mangel og nød, vil erkende, at det ikke vil være muligt, at overleve under lystprincippet, og dermed kunne sikre os livet 114. Men den grundlæggende ændring af driftsmønstrene, bliver samfundets interesse i, at kunne få den i en økonomisk fokusering, arbejdet vil derfor blive udgangspunkt for, at kunne sikrer ressourcer, til befolkningens overlevelse. Samfundet interesse må derfor ligge i, at 109 (Marcuse, S. 32). 110 (Marcuse, S. 32). 111 (Marcuse, S. 33). 112 (Marcuse, S. 33). 113 (Marcuse, S. 30). 114 (Marcuse, S. 33). 24

25 kontrollerer befolkningen lyst- og seksualdrifterne, så det kan fokuseres og bruges i arbejdet. Dette bliver udgangspunkt for en holdning af, at undertrykkelsen, er nødvendig for at samfundets kan eksistere. Men ifølge Freud, ville et samfund, der ikke er bygget på undertrykkelse, ikke kunne være muligt 115. Det bliver en måde, at forstå hvordan civilisationens normer og værdier, er bygget på en undertrykkelse der er opstået, af den uendelige konflikt mellem lyst- og realitetsprincippet 116. Dette ville betyde, at en opnåelse af en frihed i det undertrykkende samfund, ville være muligt, men prisen ville være den komplette tilfredsstillelse af lysterne, som ville kunne forstås som en opnåelse af lykke. Under realitetsprincippet bevidsthed, ville lykken derfor kunne forstås som værende, i konflikt med friheden. Hvorimod, at forståelsen af lykke og frihed, kan ses sammen i det ubevidste lystprincip. Men det bevidste realitetsprincip, fortrænger det ubevidste lystprincip, og derfor der ske en ændring af vores forståelse af den undertrykte lykke i samfundet. Det undertrykte ubevidste, sætter sig igennem i sindet, hvor det giver os erindringen af tidligere tiders, opnåelse af den fuldkomne tilfredsstillelse og lykke 117. Erindringen har derved tilegnet sig en sandhedsværdi. Og fortiden spiller på den måde ind i fremtiden, men pga. af de kritiske og truende behov, forkastet under realitetsprincippet, men en løsrivelse af fortiden, vil ikke opnå en effekt på nutiden, men bliver til en tilgang til fremtiden 118. Drifterne bliver udgangspunkt for den konflikt der udspiller sig omkring opnåelsen af lykke og frihed, og er i sidste ende der det afgøres 119. Vi forstår ud fra driftsteorien, at det i individets i sit første udviklings stadie, danner et fokus omkring modsætningsforholdet mellem seksualdriften, også betegnet som libido, og selvopholdelsesdriften, jeg-drifter. Og individet sidst i sit udviklings stadie, retter fokus mod i kampen mellem dødsdriften og Eros også betegnet som livsdrifterne 120. Seksualdrifterne bliver en væsentlig motivering for individets lyst af livet og sin tilstedeværelse på jorden. Og har til fælles baggrund, som selvopholdelsesdriften destruktionsdrifterne 121, før de drifterne deler sig, og udgør alle drifternes grundlæggende stræben mod undertrykkelse. Drifterne vil påvirke individet til, at stræbe efter at genskabe en helhed, af en tilstand der engang har eksisteret, og som det nu ikke længere er en del af, pga. af omgivelsernes indvirkning på individet. Og dette bliver selve indholdet, i de primære processer, der søger at afskaffe al den smerte den får gennem omgivelserne, og derfor 115 (Marcuse, S. 33). 116 (Marcuse, S. 34). 117 (Marcuse, S. 34). 118 (Marcuse, S. 35). 119 (Marcuse, S. 37). 120 (Marcuse, S. 38). 121 (Marcuse, S. 39). 25

26 ville være en opnåelse af en komplet tilfredsstillelse 122. Smerten starter allerede fra begyndelsen af livet, og de primære drifter søger, at afskaffe denne smerte, søger drifterne mod døden. Ifølge Nirvana-princippet, kan drifternes stræben forstås, som at have samme funktion, en smertefri tilværelse, men har forskellige måder, at tilstræbe sig den, nemlig gennem en destruktiv tilgang til livet. Men to drifter strider imod denne stræben efter døden, seksualdriften og Eros 123. Smerten starter allerede fra begyndelsen af livet, og de primære drifter søger, at afskaffe denne smerte, søger drifterne mod døden. Ifølge Nirvana-princippet, kan drifternes stræben forstås, som at have samme funktion, en smertefri tilværelse, men har forskellige måder, at tilstræbe sig den, nemlig gennem en destruktiv tilgang til livet. Men to drifter strider imod denne stræben efter døden, seksualdriften og Eros 124. Mer-repression og præstationsprincippet Forståelsen af, at realitetsprincippet strider imod vores umiddelbare tilfredsstillelse ud fra vores driftsmæssige behov, kan forstås ud fra, at vi i stedet fokusere den driftsmæssige energi på arbejdet, kan forstås ud fra en mer-repression, der sker ud fra en fornyelse af vores driftsmæssige instinkter, der er nødvendig for at kunne bevare samfundet og befolkningens eksistens 125 Vi kan forstå, at Marcuse er kritisk, over for denne tanke, da udviklingen i samfundet ikke har medført en ligelig fordelingen af ressourcerne i samfundet, og det heller ikke historisk set har været interessen, men kun at opretholde enkelte samfundsgruppers position i samfundet 126. Vi kan forstå denne tilgang, som en fornyelse af realitetsprincippet, da denne tilgang til en hvis befolkningsgruppes beståen i samfundet, kræver måder, at sikre en yderligere kontrol af befolkningens drifter. Dette sker gennem en yderligere institutionalisering, der skal sikre denne kontrol af befolkningen, og er selve indholdet begrebet mer-repression 127. For at forstå denne ændring og fornyelse af realitetsprincippet, som er sket for opretholdelsen af hvad vi kan forstå, som samfundsmæssige klasse opdeling af hierarkier, ud fra de enkelte individers økonomiske indtægt i samfundet. Dette kan betegnes som præstationsprincippet 128. Denne kontrolleren af individerne i samfundet for, at sikre udviklingen i samfundet bygger på fornuften, da der igennem produktionen i samfundet også, er interesse i, at kunne give individet en umiddelbar tilfredsstillelse af arbejdet. Men individet arbejder for, at sikre 122 (Marcuse, S. 39). 123 (Marcuse, S. 40). 124 (Marcuse, S. 40). 125 (Marcuse, S. 48). 126 (Marcuse, S. 49). 127 (Marcuse, S. 49). 128 (Marcuse, S. 55). 26

27 de samfundsmæssige behov, og har ikke yderligere mulighed for påvirke disse allerede eksisterende samfundsmæssige opgaver, og må acceptere dette for, at sikre egen overlevelse. S.55. Da individet arbejder for, at opfylde de samfundsmæssige behov, og ikke sine egne, opnår individet en fremmedgørelse af sig selv i arbejdet 129. Igennem individets fremmedgørelse, afledes seksualdriften og energi i opfylde en samfundsmæssig funktion, og denne fremmedgørelse gør, at individet igennem arbejdet, tilegner sig yderligere smerte 130. Vi bliver igennem denne fremmedgørelse gjort til redskaber gennem præstationsprincippet. Her kommer tiden til, at have en stor betydning, da individet fokusere sin energi på arbejdet i dagligdagen, for derefter at have tid til sig selv, fritid. Fritiden bliver en rådighed til, at individet kan opnå en tilfredsstillelse af egne behov og dermed lystprincippet. Men da lystprincippets trang til, at tilfredsstille de driftsmæssige behov, ikke underlægger sig en tidsmæssig planlægning for tilfredsstillelsen 131. Dette er imod præstationsprincippets interesse i individets fokusering af, koncentrere driftsenergien på arbejdet, og må få individet til, at skabe en yderligere fremmedgørelse af sit lystprincip. Dette gør at præstationsprincippet, må tilegne sig en kontrol af fritiden, ved at arbejdet bliver mere rutinepræget og trættende, der gør at individets fritid bliver udgangspunkt for, at tilegne sig yderligere energi til, at sikre individet effektivitet på arbejdet 132. Yderligere må præstationsprincippet sørge for, at individet ikke får mulighed for, at få for meget tid til sig selv, da det evt. vil tilegne sig indsigt i egne handlemuligheder ift. at kunne frigøre sig, fra den undertrykkelse det udsættes for under præstationsprincippet, og modstå denne falske bevidsthed det har påført sig 133. Analyse ift. Marcuse Ud fra Arbejdsmiljø instituttets og beskæftigelses ministeriets undersøgelse af stress 134, kan vi forstå ud fra Marcuses vinkel af Freuds driftsteori, kunne vi anskue det til evt. at have med den ændring vi som mennesker gennemgår fra lystprincippets driftsbehov i, tilegnelsen af realitetsprincippet, de samfundsmæssige normer. Vi bliver hæmmet gennem den undertrykkelse der er fra samfundet side for, at kunne muliggøre vores tilfredsstillelse af vores primære drifter, vi stadigt har erindret i underbevidstheden. Fx ved, at vi dagligt går på arbejde, måske ikke altid af 129 (Marcuse, S. 56). 130 (Marcuse, S. 56). 131 (Marcuse, s.57). 132 (Marcuse, S. 57). 133 (Marcuse, S. 58). 134 (Beskæftigelsesministeriet, 2006) 27

28 lyst, men af en nødvendig af, at sikre en overlevelse vi ikke ville kunne opnå ved, at følge vores lystprincip. På arbejdet er vi måske ikke altid tilstedeværende og nærværende som pædagoger, da vores underbevidsthed mentalt, måske føre os væk fra hvor vi er, til evt. ønsker om, at kunne være sammen med vennerne, sove eller blot føle en frihed. Vi udskyder på denne måde den direkte tilfredsstillelse ved, at udskyde tanken pga. pligten overfor arbejdet, men vores fokus bliver evt. stadigt på, at kunne opnå denne tilfredsstillelse. Vi kan forstå at vi ifølge drift teorien, netop bliver påvirket af en smerte gennem de ydre omgivelser, og vores indlejring af realitetsprincippet, og i dette tilfælde kunne vi måske forstå arbejdspladsen, som et af de steder, hvor især underlægger os dette princip, og altså bliver påvirket af smerte, da vi ikke har mulighed for, at følge vores lyster. Vi kan altså forstå denne konstante konflikt mellem vores naturlige drifter der forsøger, at reducere smerten i sindet. Og vores nødvendighed af, at vi underlægger os arbejdet og samfundet for, at kunne sikre os livet. Vi forstår også ud fra drift teorien, at samfundet også ønsker, denne kontrolleren af lystprincippet og vores seksualdrifter, for at vi kan fokusere vores drifts energi på vores arbejde. Da samfundets eksistens beror på befolkningens arbejdskraft. Ud fra undersøgelsen, kan vi dog også se, at der fra politisk side er interesse i, at kunne få bragt antallet af stress sygemeldte ned 135. Det kan vi se ud fra, præstationsprincippet der beskriver, at samfundet igennem sin udvikling også har ændret kontrollen af befolkningen til, at bygge ud fra et mere fornuftigt baseret grundlag til, at det ikke blot er gennem undertrykkelse, men også sikre bedre vilkår for arbejderne. Og dermed også med interesse i, at individet kan fungere så effektivt som muligt. I en forståelse af hvorfor, der er danskere der bliver sygemeldt dagligt pga. stress. Kan vi se at arbejdet som pædagog ligger som det ottende mest stressende erhverv 136, ifølge undersøgelsen fra Det Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø. Kan ifølge præstationsprincippet, kunne danne os den forståelse af hvordan, at individerne i samfundet også måles ud fra deres økonomiske indtægt, der giver dem en samfundsmæssig status. Her kan vi forstå, at pædagoger ikke udgør den gruppe i samfundet, hvis økonomiske status ikke ligger øverst i samfundet, og det kan måske forstås ud fra, at de ikke får en særlig høj status. Vi kan også ud fra præstationsprincippet forstå, at arbejdet også udgør et væsentligt grundlag for hvorvidt vores tilfredsstillelse er mulig i dagligdagen og livet. Dette bliver interessant, i det perspektiv, at arbejdet fylder en meget stor del af hele vores voksne 135 (Nielsen, 2007). 136 (Nielsen, 2007). 28

29 liv. Og da arbejdet består af på forhånd etablerede samfundsmæssige opgaver, giver det i mange tilfælde ikke individet, mange handlingsmuligheder for, at kunne have en større indflydelse på det arbejde han/hun er en beskæftiger sig med, og må derfor ofte underlægge sig det, og de krav der stilles den enkelte. Dette gør ifølge driftsteorien, at individet opnår en fremmedgørelse af sig selv ift. arbejdet. Men denne fokusering, går også ind og påvirker individet i dets fritid, kravet fra præstationsprincippets fokusering af energien, får indflydelse i vores fritid, og fritiden bliver derfor kontrolleret i større eller mindre grad, af individet for at kunne få afløb fra de ofte dagligt prægede rutine forløb. Og fritiden bliver derfor, gjort til et pusterum i dagligdagen, hvor den enkelte får mulighed for, at kunne slappe af og opsparer energi til næste dags arbejde. Vi forstår, at mindfullness er en tilgang til sin tilstedeværelse nuet, og en måde at kunne forholde sig til sig selv og omgivelserne med en positiv og accepterende tilgang, og en positiv tilgang til verden. Ud fra forståelsen af drift teorien, får vi en forståelse af, at det netop er igennem de ydre omgivelser, at vi tilegner os smerten. Men dette kan også forstås meget godt overens, vi kan forstå, at vi bliver præget af det ydre, i interviewet kan vi høre, at det er vigtigt hvordan vi ser og møder vores omgivelserne, men vi er blevet ego-præget ift. vores møde med verdenen 137. Vi kan gennem driftsteorien forstå, at vi er blevet mere ego orienterede, efter vores indlejring af realitetsprincippet. Dette kan måske tolkes som, at vi igennem vores tilegnelse af samfundsmæssige moraler og værdier, er blevet mere negative ift. mødet med vores medmennesker, vi på den måde dømmer andre mennesker ud fra vores morale og hvad vi ser som rigtigt og forkert. Vi påvirkes på den måde også af det ydre og tilegner os smerte ved, at vi også forholder os til dem. Men mindfullness danner ift. drift teorien altså en forståelse på, at vi kan ændre dette ud fra hvordan vi møder verden omkring os, og os selv. Vi kan også forstå, at vi ifølge drift teorien, længes tilbage til engang, hvor vi kunne opnå en fuld tilfredsstillelse. Dette sker også ift. forståelsen af mindfullness, men her handler det netop igennem tillæringen af tilstedeværelsen i nuet, om at fokusere på hvor vi er nu, og ikke fokusere for meget på noget, vi ikke har mulighed for, at kunne handle på. Det kunne måske altså være muligt, at skabe en tilfredsstillelse hvor man er, og ikke skabe samme fremmedgørelse fra arbejdet, som vi kan forstå forekommer igennem præstationsprincippet. Ifølge interviewet oplever hun mindfullness som en tilgang til, at skabe en arbejdsglæde, som hun forklare, at hun selv har fået igennem sit arbejde med Mindfullness 138. Og hvis vi kan forstå, at mindfullness kan give pædagogen en positiv indstilling til livet, og dermed give arbejdsglæde, kan vi altså forstå det som 137 (Bilag 1. 35:02). 138 (Bilag 1. 10:02). 29

30 en livsproces. Da vi kan forstå at der ud fra driftsteorien er en evig konflikt mellem lystprincippet trang til, fuldstændig tilfredsstillelse af behovene og realitetsprincippet kamp for, at undertrykke lystprincippet. Vi hører også hvordan pædagoger også bruger piller, for at nedsætte den stress der opstår på arbejdet 139. Vi kan tolke dette som, en evt. konsekvens af den fremmedgørelse der opstår ifølge præstationsprincippet. Men stille os spørgende til, om piller er det rigtige svar ift. til en arbejdsglæde for pædagogen. Vi for også forklaret i interviewet hvordan, hun føler at hun har lettere med, at håndtere svære situationer igennem livet, igennem sin større forståelse af egne følelser 140. Vi kan igennem et kendskab til driftsteorien, forstå de mange konflikter der er opstået i vores mentale styringssystem. Kan dette også hjælpe pædagogen, til en større forståelse af sig selv og evt. hjælpe til, at håndtere livet udfordringer, og dermed give pædagogen baggrund for en handlen. Vi har i interviewet også fået udtryk for, at hun ser det som, at vi i samfundet i dag lever stærkere end vi kan 141, dette kan vi tolke igennem præstationsprincippet, at den undertrykkelse af seksualdriften og driftsbehovene, der skal sikre at vores energi er rettet mod arbejdet, altså også kan forstås som, at der altså også sket en yderligere undertrykkelse af disse drifter i samfundet. Dette kan forstås som, en evt. stigning af stress. Del konklusion ift. Marcuse Ud fra Marcuse kan vi forstå at det er samfundet der undertrykker vores naturlige drifter da samfundet har en interesse i at fokusere individets drift energi på arbejde. Men vi kan også forstå at vi også selv undertrykker disse naturlige drifter, da vi har indlejret samfundets logikker og gjort dem til vores egne. Dette skaber en splid i individet, der medføre en smerte, fordi vi bliver nød til at hæmme vores umiddelbare tilfredsstillelse af behovene, fx igennem arbejdet. Vi kan også forstå at vi opnår en fremmedgørelse af os selv, igennem arbejdet, da vi arbejder ud fra præ-etablerede funktioner i samfundet, vi ikke selv har nogle større indflydelse på. Vi kan derfor forstå ud fra dette, at der skal en samfunds ændring til, så individets driftsenergi, ikke kun fokuseres på arbejdet. Vi derfor konkludere, at pædagogen ikke kan opnå en større arbejdsglæde, hvis de samfundsmæssige undertrykkelser der sker af fx af seksualdriften, ikke ændres ift. til pædagogens fordel. 139 (Bilag 1. 18:43). 140 (Bilag 1. 12:40). 141 (Bilag 1. 22:37). 30

31 Hannah Arendt Introduktion Vi har valgt at inddrage Hannah Arendt, selv om hun ligesom Herbert Marcuse, an leder til et mere samfundskritisk syn på menneskets udvikling og dets tilværelse, og derfor ikke på den måde, adskiller væsentligt fra Marcuses teorier. Vi har alligevel valgt at inddrage Arendt, fordi vi vurderede at hun kan bidrage med en anderledes filosofisk og sociologisk vinkel på vores problemstilling. Selvom hun ikke bruger begrebet nærvær direkte, går hendes teorier ind og berør nogle af de samme ting, og vi mener derfor at hendes teorier kan biddrage til et bredere perspektiv inden for emnet. Eks. snakker Arendt om den filosofiske tænkning, som er en manifestation af indre menneskelige processer. På den måde kan Arendts teori sammenlignes, med den mentale tilstand af nærvær og arbejdsglæde som er kendetegnet Mindfullness. Selvom Arendt gør sig mange filosofiske tanker, anser hun ikke sig selv som filosof, men politisk teoretiker. På den måde distancerer Arendt sig fra de gamle græske filosofer, da hun kritiserer dem for at forholde sig for passivt, og mangle selve handlingens kræft, til at forandre eller ændre noget i verden 142. Arendt redegøre i bogen "menneskets vilkår" for nogle historiske tendenser, der har haft betydning for menneskets udvikling, og vi kan forstå at hun mener, at mennesket i det moderne samfund, i høj grad er blevet reduceret til et materialistisk tænkende individ, der forveksler frihed, med muligheden for at vælge mellem velfærdsgoder 143. Hannah Arendt er pessimistisk over for denne udvikling, da hun historisk kan se, at mennesket er blevet fremmedgjort fra verden, hvilket har medført at mennesket er blevet distanceret for den sande væren i sig selv 144. Hannah Arendt ser tænkningen som en mulighed for en ny begyndelse, hvor på mennesket igen kan komme sig selv og verden nærmere, og på den måde bryde med nogle af de negative tendenser, hun kan se udspiller sig for mennesket i et moderne samfund 145. Begrebsafklaring ift. Arendt Hannah Arendt anvender forskellige begreber, som vi løbende vil redegøre for og forsøge at sætte ind i en teoretisk sammenhæng. Nogle af disse begreber omhandler Vita Activa, Homo Faber og Animal Laborans. Disse begreber er helt centrale ift. Hannah Arendts teorier, og vi har derfor fundet det meningsfuldt og nødvendigt at inddrage dem i opgaven, da vi tror det vil give læseren et 142 (Arendt, s. 9). 143 (Arendt, s. 27). 144 (Arendt, s. 16). 145 (Arendt, s. 27). 31

32 teoretisk grundlag, som kan fremme den samlede forståelse. Vi vil nu redegøre for Hannah Arents teorier, og senere anvende den ift. vores analyse til at belyse problemstillingen. Med betegnelsen vita activa peger Hannah Arendt på tre grundlæggende og naturlige former for menneskelig aktivitet, som alle er nødvendig for livets opretholdelse og menneskets overlevelse. Disse tre menneskelige aktiviteter er arbejde, fremstilling og handling 146. Fælles for dem alle tre er at de er tæt forbundet med dødligheden og fødtheden, som må anses for at være de mest grundlæggende vilkår for menneskets eksistens 147. Med dette forstår vi, at Arendt mener at de tre menneskelige aktiviteter, er essentielle livsprocesser, til at reproducere og viderebringe det menneskelige livspotentiale. Beskrivelse af Vita Activa Ved arbejde taler Arendt om menneskelig aktivitet, der kan sammenlignes med menneskekroppens biologiske proces, da arbejde er med til at sikre de livsfornødenheder der er nødvendige for at opretholde den menneskelige livscyklus og reproduktion. Arbejde kan dermed betragtes som det mest fundamentale grundvilkår for livets bestående, da arbejde føre til fremstillingen af de konsumeringsprodukter der sikre, ikke kun individets, men artens overlevelse 148. Ved Fremstilling er der tale om en menneskelig skabelsesproces hen imod en kunstig verden af ting. Igennem vold omsætter mennesket de naturlige omgivelser, til ting, der konstituerer den verden det lever i 149. Arendt taler her om at mennesket og dets tingsverden er gensidigt betingede af hinanden, hvilket vil sige, at de ikke ville kunne eksistere uden tilstedeværelsen af den anden. Uden en tingsverden ville mennesket ikke have en verden af ting at konsumere og skabe sin identitet igennem, ligesom de ting der omgiver mennesket, ikke ville være andet, end et virvar af genstande uden nogen som helst betydning og værdi, hvis ikke mennesket var der til at betragte det og give det en mening 150. Den sidste sfære for menneskelig aktivitet som Arendt benævner handling, og som også er den sfære som vi vil beskæftige os mest med ift. mindfullness. Det der kendetegner handling, er at den kommer til udtryk uden at være materielt funderet, hvilket adskiller den fra både arbejde og 146 (Arendt, s. 36). 147 (Arendt, s. 38). 148 (Arendt, s. 36). 149 (Arendt, s. 37). 150 (Arendt, s. 39). 32

33 fremstilling 151. Hannah Arendt definere handlen således "At handle vil i ordets mest generelle betydning sige at initiere, at begynde (som antydet i det græske archein, der både betyder "at begynde", "at føre" og endelig " at herske" at sætte noget i bevægelse (hvilket er den oprindelige betydning af det latinske agere)" 152. Vi forstår derfor handling som en aktiv måde et menneske kan, bevare, påbegynde eller videreføre forskellige menneskelige, overbevisninger, værdier eller normer osv. Pluralitet er grundvilkåret for en vær handling, og handlingen er derfor en måde hvorpå mennesker kan markere deres forskelligheder overfor hinanden eks. gennem tale og ord 153. Vi kan forstå, at tænkning er med til at konstituere en vær handling, og derfor ikke kan adskilles fra handlingen selv, hvilket også må være derfor den indgår i den samme sfære for menneskelig aktivitet 154. Det er tænkning der ligger til grund for, og konstituere en vær handling, men tænkningen ville ikke være andet end en ubetydelig tankestrøm, hvis ikke den blev manifisteret igennem en handling. Arendt skriver at handling ikke kan finde sted uden andre menneskers tilstedeværelse, og at isolation frarøver individet muligheden for at handle i en given situation 155. Handling adskiller sig derfor fra fremstilling, da det at producere noget, i modsætning til handlen, sagtens kan finde sted uafhængigt af andres menneskers opmærksomhed eller indflydelse 156. Men hvor fremstillingen er afhængig af en verden hvor den kan komme til udtryk, er handling afhængig af andre menneskers handlinger før den kan manifestere sig selv 157. Et Eks. på dette kunne være et politisk ideal eller mål som er opstået via tænkningen. Denne tanke bliver nød til at blive omsat til skrift eller tale, så en kan manifesteres ud i offentligheden, før den kan få betydning for politiske historie eller udvikling 158. På denne måde kan vi forstå at Arendt ikke betragter tænkning som noget der i sig selv kan ændre eller forandre noget i verden, men at tænkningen bliver nød til at blive fuldt op af handling, før den kan være med til at skabe en fælles historie 159. På baggrund af det efterspørger Arendt et mere aktivt menneske, der ikke forholder sig passivt til sig selv og verden, som de gamle græske filosofer, men som via talens og ordets kræft er aktivt handlende ift. sin omverden, da det er af den vej, at mennesket i sandhed kan skabe eller forandre noget der rækker udover selvet. Det enkelte individs handling skaber altid relationer og resultere igen i nye 151 (Arendt, s. 37). 152 (Arendt, s. 181). 153 (Arendt, s. 181). 154 (Arendt, s. 108). 155 (Arendt, s. 192). 156 (Arendt, s. 192). 157 (Arendt, s. 73). 158 (Arendt, s. 38). 159 (Arendt, s. 192). 33

34 handlinger, da andre mennesker på samme måde er handlende individer, der påvirkes af andres handlinger 160. På denne måde mener Arendt ikke at handlingerne skaber noget fast og uforanderligt, da disse processer altid kan blive genstand for ny menneskelig fortolkning eller augmentation. Det er i denne sammenhæng at Arendt taler om at de menneskelige anliggender indeholder en skrøbelighed, da de er underlagt det menneskelige grundvilkår "fødthed", altså det hvor noget nyt skabes på bekostning af at noget andet går til grunde 161. På denne måde er handlinger præget af en vis uforudsigelighed, da en handlings fulde konsekvens først kan ses senere hen. Dette skyldes at en handlings forløb og historie ses med et bagudrettet blik, hvilket gør, at dens fulde konsekvens først viser sig når handlingen er færdig med at manifestere sig i verden 162. Med dette forstår vi at det ikke er selve handlingen, der skaber en varig forandring i verden, men at det er selve historien der bliver fortalt, imellem mennesker, efter handlingen har indtruffet. På denne måde er det historien menneskerne fortæller efter handlingen er indtruffet, der er med til at fastholde de strukturer af sociale spilleregler og love et samfund bygger på. Hvis der ikke var nogle til at fortælle eller genfortælle de fælles historier, som samfundet er bygget op omkring, ville samfundet ikke kunne bestå eller viderebringes til næste generation 163. Beskrivelse af Homo Faber og Animal Laborans To andre væsentlige begreber som Hannah Arendt bruger til at redegøre for sine teorier er animal laborans og homo faber. Med disse to begreber forstår vi, at Arendt forsøger at redegøre for nogle generelle tendenser for menneskelig adfærd og identitetsdannelse i det moderne samfund. Denne udvikling betragter Arendt som negativ, da hun mener at mennesket er blevet reduceret til et materielt tænkende individ, altså homo faber og animal laborans 164. "Overbevisningen om, at det største, mennesket kan opnå, er dets egen fremtrædelse og aktualitet, er på ingen måde en selvfølge. Over for den står homo fabers overbevisning om, at menneskets produkter må være mere værd - og ikke blot mere holdbare - end mennesket selv, såvel som animal laborans faste tro på, at livet er det højeste af alle goder" 165. Med homo faber forstår vi et fremstillende menneske, der omdanner naturen til en verden af objektive genstande. En tingsverden som det skaber dets identitet igennem, da det er det der er med til at give dets liv mening og værdi 166. Men på denne måde isoleres homo 160 (Arendt, s.194). 161 (Arendt, s. 194). 162 (Arendt, s. 196). 163 (Arendt, s.196). 164 (Arendt, s. 27). 165 (Arendt, s. 211). 166 (Arendt, s. 17). 34

35 faber fra fællesskabet, da denne tingsverden ikke er afhængig af andre menneskers tilstedeværelse, for at være aktuel eller virkelig for individet 167. For homo faber helliger målet selve midlet for dets arbejde, fremstilling og handling. Fremstilling bliver retfærdiggjort ud fra bedømmelses kriterier, som begrundes og forsvares i henhold til dets nytteværdi til at nå en given målsætning 168. Men konsekvensen af denne utilitarisme, hvor alt måles og vejes på baggrund af et middel og mål perspektiv, medvirker uheldigvis til, at det der i processens enkelthed giver livet værdi, bliver værdiløst for homo faber, da selve arbejdet, fremstilling og handling blot er midler, til at nå et mål, og dermed ikke er noget værd i sig selv 169. Animal laborans adskiller sig fra homo faber i og med at de betragter livet som det højeste ideal, hvortil arbejde er en naturlig livscyklus, der sikre selve livets opretholdelse og reproduktion 170. Animal laborans arbejder for at tilfredsstille sine naturlige behov, eksempelvis sin sult. Men når det stopper med at spise bliver det sultent igen. Arbejde bliver derfor udelukkende et værktøj til at sikre livets opretholdelse. Arbejdets eneste formål og funktion bliver på denne måde udelukkende at restituere mennesket, så det igen kan arbejde, da arbejdet er en naturlig proces og del af livet. På denne måde er mennesket en slave af sine egne kropslige behov, da denne cyklus kan gentage sig i det uendelige 171. Animal laborans er styret af en vis form for konformisme, da dette i modsætning til homo faber, hæver dem over deres egen individualitet 172. Arbejdets fællesskab giver animal laborans en følelse af at være en del af en større sammenhæng, hvilket er med til at gøre arbejdsbyrden mere overkommelig. Men i de omstændigheder hvor der er de bedste sociale vilkår for arbejdet kan forløbe uden nogle som helst problemer eller gnidninger, er også der hvor der er størst chance for at individet mister sin egen identitet 173. Dette medvirker ifølge Arendt at animal laborans besidder en manglende evne til at handle og tale, da det har en tindens til godtage fællesskabets overbevisninger og handlemåder uden at stille spørgsmål 174. I dagens samfund er homo faber blevet til animal laborans, i og med at mennesket er begyndt at betragte de objektive og materielle genstande, som en naturlig del af det at være menneske, og ser det som livsnødvendigt for at sikre dets overleve 175. Men hvor mennesket tidligere i det traditionelle samfund arbejdede ud fra et nytte og brugbarheds princip, handler det i 167 (Arendt, s. 18). 168 (Arendt, 1958 s. 158). 169 (Arendt, s. 160). 170 (Arendt, s. 19). 171 (Arendt, s. 18). 172 (Arendt, s. 216). 173 (Arendt, s. 216). 174 (Arendt, s. 217). 175 (Arendt, s. 19). 35

36 det moderne samfund, ifølge Arendt, i højere grad om en stræben efter lykke. Dermed er arbejdet blevet mere procesorienteret end målorienteret. Men Arendt tænker at det må være frygten for smerte, der driver individet til at arbejde og ikke lykken i sig selv 176. Set ud fra denne overbevisning må lykken, være kendetegnet ved et fravær af smerte. Med begreberne homo faber og animal laborans kan vi forstå at Arendt taler for nogle tendenser der præger menneskelig aktivitet og identitetsdannelse i det moderne samfund. Vi kan forstå at disse tendenser, har gjort at mennesket er blevet fremmedgjort fra verden, hvilket har haft den negative konsekvens, at individet er blevet afskåret fra den sande væren i sig selv 177. Noget af denne udvikling kan vi forstå skyldes videnskabens indtog, da den er et resultat af videnskabens forsøg på at reducere komplekse tankemæssige strukturer der finder sted i menneskets bevidsthed, til forskellige matematiske mønstre og symboler, der kan forstås og omsættes via menneskelige forstand 178. På den måde kan vi forstå at denne tingsliggørelse der er afgørende for homo faber og senere hen animal laborans måde at leve på, har haft den konsekvens, at fokus er blevet fjernet fra tænkningen, hvilket har gjort, at det der er virkeligt for mennesket, kun er det i det omfang, det kan måles og bevises via matematiske formler og symboler. Dette har ifølge Arendt haft den uheldige konsekvens at mennesket er blevet afskåret fra sin egen væren i sig selv, da denne væren ikke lader sig udtrykkes eller formidles videre via symboler og formler, og dermed ikke tillægges nogle særlig værdi eller betydning af fællesskabet 179. Videnskaben forsøger at verificere opstillede hypoteser vha. eksperimenter, men selv om denne tilgang har vist sig at øge den menneskelige evne til at handle og producere, har den også haft en begrænsende faktor, i og med, at mennesket kun kan handle inden for de på forhånd definerede mønstre og strukturer som mennesket selv har skabt 180. Det har altid været sådan at der var ting som mennesket ikke kunne omsætte til symboler. Et eksempel på dette er sjælen, som har haft en central rolle i mange religioner, men som af en sådan størrelse, at den ligger uden for hvad der er målbart og håndgribbeligt for videnskaben, og derfor ligger uden for hvad den menneskelige bevidstheds forstand kan begribe. Dette har imidlertid haft den samfundsmæssige betydning, at vi er bevæget os væk fra kontemplationen, altså det mere åndelige aspekt af menneskets opfattelse, som tidligere har haft stor betydning for menneskets 176 (Arendt, s. 305). 177 (Arendt, s. 265). 178 (Arendt, s. 266). 179 (Arendt, s. 266). 180 (Arendt, s. 285). 36

37 identitetsdannelse og forståelse af verden 181. Denne udvikling væk fra kontemplationen, kan ifølge Arendt, ses som en konsekvens, af en udvikling hen imod et moderne samfund, hvor arbejde og produktivitet er selve midlet og målet for menneskelig aktivitet 182. Kontemplationen, var for de gamle græske filosofer, en passiv og sprogløs tilstand, hvorfra man betragtede verdens fænomener og tilstande 183. Det var netop menneskets afholdenhed fra den aktive fremstillings aktivitet, der åbnede muligheden for, at fordybe sig og undre sig via af tænkningen 184. Denne tænkning blev anset, som selve grundlaget for en vær fremstillings proces, da det var via den at ideen, der igen førte til fremstilling, opstod. Tænkningen blev derfor betragtet om selve midlet til at nå målet 185. Ifølge mange af de gamle græske filosofer var det igennem kontemplationen at mennesket kunne opnå sand lykke, da det skønne og det evige var noget uhåndgribeligt, der kun kunne opnås gennem en passiv sinds tilstand. Samtidig mente de ikke at sand lykke kunne reduceres til en ting, da denne lykkelige sindstilstand, var af en sådan størrelse, at den lå udover menneskets forstand at begribe 186. Denne overbevisning kan ses i modstrid med homo fabers overbevisning om at den største lykke kan opnås gennem materielle ting. Kontemplationen kan på denne måde betragtes som værende i modstrid med det moderne forbrugssamfunds idealer, da det er konsumering af forbrugsvare, der driver det moderne samfund frem af. Dette kan ifølge Arendt forklare en del af samfundsudviklingen væk fra kontemplationen 187. Den filosofiske tænkning og kontemplationen, har med moderniseringen mistet megen af sin værdi og anseelse, da den er for abstrakt til at blive underlagt en tingsliggørelse, og dermed ikke kan være genstand for konsumering til at sikre nødvendighedens arbejde, der sikre opretholdelse og videreførelse af menneskelig aktivitet og reproduktion 188. Analyse ift. Arendt Hvis man sammenligner sammenhængen imellem tænkning og handling ift. mindfullness. Handler det på samme måde om at skabe en balance imellem de ydre processer og det indre fokus. I den forstand at pædagogens tænkning, det indre, bliver nød til at blive omsat til ord og tale i en ydre sammenhæng, eks. Institutionel eller politisk kontekst. Eks. kan pædagogen have nok så mange ideer til hvordan man kan skabe arbejdsglæde i SFO en, men hvis denne viden, ikke kan gøre sig 181 (Arendt, s. 300). 182 (Arendt, s. 159). 183 (Arendt, s. 299). 184 (Arendt, s. 300). 185 (Arendt, s. 299). 186 (Arendt, s. 300). 187 (Arendt, s. 301). 188 (Arendt, s. 116). 37

38 relevant eller omsættes i en pædagogisk sammenhæng, kan den have svært ved at finde fodfeste ift. børn, forældre, kollegaer, ledere eller politikere. I den forbindelse, taler Arendt om, at det moderne samfund er kendetegnet ved en videnskabelig insisteren på, at alt skal kunne bevises eller verificeres, inden det anerkendes som betydningsfuldt eller virkeligt i en social kontekst. Og hun understreger yderligere, at dette kan have betydning for individets egen opfattelse, da denne, er tæt forbundet med andre menneskers overbevisninger og handlinger. Hvis vi omsætter dette til den pædagogiske praksis, bliver der i SFO en arbejdet ud fra pædagogiske teorier, samt praksiserfaringer, der kan omsættes til tegn og symboler. Eks. forventes det at pædagogen kan forklare og begrunde sine valg og handlinger med skrift og tale, som en del af det at være pædagogisk fagperson. Dette kan på sin vis betragtes som en selvfølgelighed som er nødvendig, for at den pædagogiske praksis kan fungere, da det eks. sikre at der i SFO en arbejdes ud fra et fælles fagligt grundlag der favner børnenes udvikling og trivsel. Men spørgsmålet som Arendt rejser, handler måske nærmere om, at man ved udelukkende at vægte den pædagogiske faglighed ud fra et videnskabeligt perspektiv, hvor alt skal kunne måles og vejes, kan risikerer at overse eller negligere andre, måske mere abstrakte handlemuligheder, som ligeledes rummer et udviklings potentiale i arbejdet med børns trivsel og læring. Selv om denne bekymring er reel, kan man godt være kritisk. For spørgsmålet er om den videnskabelige bevisførelse som præger både politisk og pædagogisk diskurs i det moderne samfund, overhovedet forhindre eller indskrænker pædagogens handlemuligheder ift. at kunne handle ud fra tænkningens mere abstrakte karakter. Man kunne spørge sig selv, om pædagogen ikke stadig kan arbejde med tænkningen inden for de på forhånd definerede videnskabelige rammer, eks ved at arbejde med mindfullness i den pædagogiske praksis. Men her taler Arendt om at mennesket er blevet fremmedgjort fra verden. Denne fremmedgørelse kan vi forstå ligger i at mennesket ikke længere kan omsætte de indre følelser og processer til eller i offentligheden, da disse er for abstrakte i deres form, til at den menneskelige forstand kan begribe dem. Hvis man oversætter dette til praksis, ville tænkningen, i sig selv, ikke kunne ændre eller forandre noget i SFO en, da det at den kan omsættes til et sprog der er synligt eller forståligt for andre, er nødvendigt, for at den kan tage del i skabelsen og udformningen af en institutionel historie, der udgør selve grundlaget for videreførelsen af pædagogiske traditioner og handlemåder. Et eks. på dette kunne være de pædagogiske læreplaner hvis målsætninger og formål, er blevet formuleret, således at de kan videregives til pædagoger, og dermed danne grundlag for fremtidens pædagogiske praksis. Ift. indførslen af nye tiltag i den pædagogiske praksis, eks mindfullness, er det tydeligt at Arendt tillægger det sociale fællesskab en 38

39 enorm betydning. Arendt ville nok påstå, at pædagogen, ville være afhængig af fællesskabets accept og anerkendelse, da fællesskabets overbevisninger kunne påvirke pædagogens syn på sig selv eller egen praksis. På denne måde ville pædagogen måske afstå fra at tage metoder som mindfullness til sig og bruge dem i sin praksis, da dette ville kræve et opgør med nutidige institutions logikker. Mindfullness som må anses for at være end mere ny og alternativ tilgang til det pædagogiske arbejde, kunne tænkes at have svære ved at blive socialt accepteret. Dette kunne imidlertid medføre den konsekvens at pædagogen, på samme måde som animal laborans, ukritisk ville lade sig flyde med de i forvejen definerede handlemønstre, da der her kunne tænkes at være mindre modstand til at bremse arbejdets naturlige flow. Måske ville dette kunne have en betydning for pædagogens arbejdsglæde, da pædagogen ville afholde sig fra, at anvende nogle teknikker, der eks. ville kunne hjælpe personen med stresshåndtering eller konfliktløsning. I interviewet af en social pædagog, der til dagligt bruger mindfullness i forbindelse med sit arbejde med socialt belastede unge, kan vi forstå at man som pædagog kan møde en vis skepsis blandt kollegaer eller fra samfundsmæssig side, til brugen af mindfullness. 189 I denne forbindelse taler informanten om vigtigheden i at være stærk og turde handle ift. sine egne overbevisninger, også selv om der, måske fra samfundsmæssig eller institutionel side kan opstå modstand, eller stilles spørgsmålstegn ved de ting man gør. 190 Informanten så gerne at mindfullness blev indført i folkeskolen i forbindelse med den nye heldagsskole, da hun påpeger at det også er vigtigt at lære at mærke sig selv og slappe af, men giver samtidig udtryk for, at dette kan være svært at implementere, da det allerede fra politisk side er fastlagt hvad børnene skal lære og foretage sig imens de er i skole eller SFO. 191 Dette kunne ifølge Arendt skyldes en politisk diskurs, der kendetegnet ved, en afholdenhed imod det der ligger uden for den videnskabsbaseret bevisførelses logik. På denne måde kunne den politiske diskurs tænkes at være i modstrid med den pædagogiske diskurs, i og med at mange pædagogiske valg og beslutninger, må antages, at blive truffet på bagrund af pædagogens egne personlige indtryk og vurderinger, og på den måde ikke ligger inden for videnskabens begrænsede synsfelt. Ud fra denne tanke kunne man handledes til at tro, at det kunne være vanskeligt at implementere alternative pædagogiske tilgange, som mindfullness, i SFO en, da disse ville have svært ved at vinde politisk opbakning. Dette kunne anskues som en begrænsning af pædagogens handlefrihed, i og med at politikerne, som det også fremgår af socialpædagogen fra interviewet, 192 er med til at definere hvad 189 (Bilag 1. 11:26) 190 (Bilag 1. 29:31) 191 (Bilag 1. 28:23). 192 ( Bilag :15 ) 39

40 den pædagogiske praksis skal indeholde og beskæftige sig med. Det er bemærkelsesværdigt at der for politisk side er nogle klare målsætninger til at børn skal gå længere tid i skole eller at pædagoger skal arbejde 37 timer om ugen, men ifølge den gamle filosofiske tænkning, som man må sige at Arendt har ladet sig inspirere af til udarbejdelsen af sin egen teori, er det netop ved arbejdets ophør, at tænkningen kan finde sted, og altså af den vej, at individet kan komme i en tilstand af lykke. Hvis vi oversætter dette til praksis, kan vi forstå, at det netop er ved et ophør af den smerte der er forbundet med arbejdets nødvendighed, i en sindstilstand, der er kendetegnet ved en tilstedeværelse i nuet, at individet ville kunne føle arbejdsglæde. Ud fra denne sondring, kunne det være interessant at undersøge, hvordan man i institutionen, evt. igennem mindfullness, ville kunne skabe bedre forudsætninger for at børn og pædagogers trivsel og arbejdsglæde. Som det fremgår af statistikken fra Arbejdsmiljøinstituttet og Beskæftigelsesministeriet som kan ses i indledningen af denne opgave, er der mange danskere, der i blandt pædagoger, der ligger syge pga. stress. Selv om der kan være mange årsager til stress, kan man spørge sig selv, om en del af den stresspåvirkning der får pædagoger til at blive syge, kan skyldes for store krav fra politiske eller institutionelle side, og om pædagogerne er klædt ordentligt på til at indfri de krav og forventninger der bliver stillet til dem. Ud fra Arendts teori kan vi forstå at arbejde og produktivitet er blevet selve målet og midlet for menneskelige aktivitet, og at der derfor må anses at være en interesse fra samfundsmæssig side i at nedbringe stress niveauet. Men man kan ledes til at tænke, om denne tingsliggørelse, hvor mennesket anses for at være et middel til at opnå en given målsætning, ikke kun er med til at fremmedgøre mennesket fra verden, da den ikke bygger på mellemmenneskelige værdier, men er funderet i homo fabers overbevisning om, at mere produktivitet, i sig selv, vil medføre mest mulig lykke, for flest mulige mennesker. Denne overbevisning kan ifølge Arendt ses som en negativ konsekvens af udviklingen hen imod et moderne forbrugs samfund, da konsumering af forbrugsvare, i dag betragtes som nødvendigt for samfundets videreførelse og overlevelse. For Arendt er arbejde, fremstilling, og handling naturlige og nødvendige menneskelige aktiviteter, da de er med til at opretholde livet og sikre artens overlevelse. Men problemet, som vi kan forstå på ud fra Arendts teori, er imidlertid, at man fra politisk side underkender andre områder der går hen og bliver overflødige. Måske ville den passive sindstilstand, som de gamle græske filosofer omtalte, kunne skabe mere arbejdsglæde for pædagogen, og denne glæde ville måske smitte af og skabe trivsel i børnegruppen. Men det er klart at denne passive sindstilstand ikke kan stå alene, men at den må tænkes ind i pædagogens daglige arbejdet, og kunne indgå i en social sammenhæng. Det Arendt efterspøger, er et menneske der tør handle, og skabe noget der ligger udover selvet. På denne måde 40

41 må pædagogens arbejde handle om, at turde handle ift. at skabe de bedste forudsætninger for børns udvikling og læring. Man ville i den forbindelse kunne stille spørgsmålstegn ved det moderne samfunds negligering af kontemplationen, da mindfullness, igennem pædagogens arbejdsglæde, netop kan betragtes som middel til at skabe et godt udviklings og lærings miljø. Måske er grunden til at ny moderne teorier som mindfullness er ved at vinde indpas i den pædagogiske praksis, et udtryk for, at samfundet igen er begyndt at bevæge sig hen imod kontemplationen. Dette kan skyldes at man erkender, at der kan være nogle begrænsninger forbundet med, udelukkende at begrunde sine valg ud fra en videnskabsbaseret diskurs, eller fordi at man ser nogle muligheder ved kontemplationen, som ville kunne højne kvaliteten af dagtilbuddene. Måske er det også vigtigt at pædagoger og børn lære at slappe af, eks. ved at praktisere mindfullness. Men vi tænker at dette, ikke nødvendigvis, som de gamle filosofer mente, behøver at adskilles fra det arbejdet, men at det muligvis kan medtænkes i den pædagogiske praksis. Dette ville imidlertid kræve en opbakning fra både politisk og institutionel side, men også kræve at pædagogen turde ytre sine holdninger og meninger i offentligheden. Det er ved at være aktive handlende individer, at pædagoger kan ændre den politiske diskurs, da denne er underlagt fødtheden og dødligheden, altså det at noget bliver skabt, på trods af at noget andet går til grunde. På denne måde betyder indførslen af noget nyt, eks. mindfullness, også et opgør mod de regerende samfundsstrukturer der er med til at præge samfundet som vi kender det. Denne udvikling ville imidlertid starte med en tanke der kom til verden via tænkningen. Set ud fra denne optik, ville en vær handling, som pædagogen foretog over mod noget nyt, kræve at pædagogen bevægede sit blik ind ad, da det er der tænkningen finder sted. Dette kunne pædagogen evt. gøre ved at praktisere mindfullness i forbindelse med sit arbejde. Man kunne tænke, at mindfullness ville kunne få pædagogen til, via tænkningen, at undre sig mere over, hvad det er der gør at så mange pædagoger går ned med stress, og igennem handling, forsøge at skabe mere arbejdsglæde i institutionen. For at ændre denne tindens i det moderne samfund, ville det imidlertid kræve, at man kunne få animal laborans til at turde tale og handle selvstændigt, og få homo faber til at erkende, at det vigtigste ting i livet end konsumering af velfærds goder. Måske ville mindfullness kunne bruges til at nå dette mål. Del konklusion ift. Arendt Vi kan ift. Arendt teori forstå, at der med udviklingen af det moderne samfund, er blevet et øget fokus på en videnskabsbaseret bevisførelse, som er med til at definere hvad der virkeligt og betydningsfuldt for fællesskabet. Vi kan forstå at dette har været med til at bidrage til en 41

42 tingsliggørelse af verden, som har medført, at det kun er ting, der kan oversættes til videnskabens tegn og symboler, der kan opnå kvalitet i det offentlige. Dette skyldes at mennesket søger at forstå verden ud fra dets forstand og de mere abstrakte udtryksmåder som kontemplationen er blevet overflødige i moderne sammenhæng. Dette har imidlertid medført at individet er blevet fremmedgjort fra verden, da det ikke længere kan udtrykke de indre processer, der finder sted i individets tænkning, så de giver mening i offentligheden. I denne verden er mennesket blevet reduceret til et individ, homo faber, der tror at den største lykke opnås igennem konsumention af velfærdsgoder og dermed er blevet afskåret fra den sociale verden, og individer animal laborans der fremstillingens arbejde som en naturlig del af livet, men som ikke kan handle selvstændigt. Hannah Arendt ser tænkningen som der hvor mennesket har mulighed for at skabe noget, og dermed kunne ændre de samfundsmæssige strukturer der udgør den moderne verden. Men vi kan forstå at tænkningen ikke er noget i sig selv, da den er afhængig af en social sammenhæng hvor den kan komme til udtryk. På denne måde er tænkningen afhængig af en handling for at kunne forandre eller ændre noget. Arendt kritisere de gamle filosofer for at være for passive, men hæfter sig ved at det er igennem tænkningen at de mente at den sande lykke opnås. Vi kan dermed konkludere ift. pædagogens arbejdsglæde og nærvær i SFO'en, at pædagogen igennem tænkningen kan opnå en større indsigt og lykken igennem tænkningen. På den måde kan vi forstå at pædagogen igennem sin handlen kan være med til, at viderebringe denne lykke, og dermed være med til, at skabe trivsel og arbejdsglæde blandt børnene og kollegaerne i SFO en. Diskussions afsnit Vi har i følgende afsnit valgt, at diskutere vores valgte teorier, og sætte dem op imod en neoliberalistiske tilgang. For at gøre dette vil vi til at starte med inddrage teori om begrebet new public management. Vi har yderligere valgt at supplere med professor Niels Egelund fra DPU, Aarhus universitet. Der bl.a. har stået for PISA undersøgelserne i folkeskolen 193. For at kunne forstå en perspektivering af, at velfærdsstaten er ved at ændre sig til en konkurrencestat. Dette vil vi gøre, da vi mener, at det kan være med til, at give en kritisk forståelse af Mindfullness begrebet. New public management vil vi betegne, som en neoliberalistisk tilgang, der med inspiration fra det private erhvervsliv, som i løbet af 1990 erne blev overført, til uddannelsesområdet, med det formål, at samle oplysninger fra de offentlige institutioner, da man anså denne indsigt vil kunne bidrage til 193 (Pedersen, 2011). 42

43 at øge effektiviseringen 194 i bl.a. skoler og dagsinstitutioner. En måde at forsøge at gøre det kunne eks. ske gennem læringsmål, test og evalueringer af børnenes kompetencer og udviklingsmæssige kunnen 195. Dette forsøges imidlertid indført igennem en professionalisering af ledelsen, da det bygger på en forståelse af, at der gennem en hård målstyring fra ledelsesmæssig side, top down, kan videregives en større indflydelse til, løsninger af evt. initiativer på lavere plan i organisationen, som igen kan påvirke videre op i organisationen, bottom up. Dette kunne eks være målsætninger eller initiativer, fx læreplaner, der fra politisk side, formidles ud til ledere og pædagoger, som tager det til sig og derefter forvalter det videre ud i organisationen. I artiklen Hold pisa ude af dagsinstitutionerne 196, kan vi læse at socialministeriet i 2011 nedsatte en task force, ledet af Niels Egelund, med det formål at undersøge hvordan fremtidens dagsinstitutioner kan blive billigere og bedre, evt. gennem en øget kontrol af de enkelte institutioner. Men man kan undre sig over, at pædagoguddannelse ikke er repræsenteret i denne task force 197. Niels Egelund er interesseret i, at effektivisere og øge kontrol af daginstitutionerne, hvilket skal sørge for, at der bliver et større fokus på, at børn opnår skoleparathed. Han nævner i fagbladet Børn &Unge; Leg & læring i fremtidens dagtilbud 198, men man kan godt opstille mål for nogle af de basale sociale færdigheder, som vi må forvente, at børn lærer i dagtilbuddene: At de er i stand til at forstå en kollektiv besked, at de kan sidde stille på en stol og høre efter og kan indrette sig efter, hvad resten af gruppen gør 199.Denne neo- liberale tankemåde, kan vi forstå kan skyldes en frygt eller bekymring for, at vi ikke kan konkurrere globalt, med bl.a. lande som Kina. Dette kan forstås som ændring af opfattelsen af velfærdsstaten, da den ses som for beskyttende ift. befolkningen, og derfor ikke er i stand til at møde det globale marked. I stedet for at beskytte sin befolkning og sin arbejdskraft forsøger konkurrencestaten at mobilisere befolkningens ressourcer til deltagelse i den globale konkurrence. Og nationens vigtigste ressource i den konkurrence er arbejdskraftens kompetencer 200. Et vigtigt skridt ift. konkurrencestaten, kan vi derfor forstå, som en ændring og effektivisering af dagsinstitutionerne, Konkurrencestaten sætter uddannelsessystemet i centrum. Det er uddannelse, der skal sikre, at vi alle sammen hele tiden har de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger, og som skal sikre, at vi kan klare os i den 194 (Andersen P. Ø., s. 72). 195 (Pedersen, 2011). 196 (Pedersen, 2011). 197 (Pedersen, 2011). 198 (Holm-Pedersen, 2011). 199 (Holm-Pedersen, s. 6). 200 (Holm-Pedersen, s. 7). 43

44 globale konkurrence. Vi skal med andre ord dannes og uddannes til små soldater i nationens konkurrence med andre nationer, og det er den logik, der ligger bag de mange forandringer, vi ser i disse år i uddannelsessystemet fra top til bund, herunder den aktuelle udvikling inden for dagtilbudsområdet i form af det stadigt stigende fokus på læring og børns skoleparathed 201. Pædagogerne kan på denne måde ses et redskab for, at staten kan opholde en økonomi, der kan sikre den globale konkurrence dygtighed, igennem en yderligere kontrol, af institutionerne. Men er denne konkurrence mentalitet evt. noget vi skal stræbe efter i Danmark, det vil vi se nærmere på ift. artiklen Når Kina scorer lavere i PISA, er vi på rette vej 202. Her beskrives hvordan teenageren Xu Li får for meget, af sin mors fysiske vold mod ham, der skete pga. ikke altid opnåede topkarakterer i skolen, og det pres over at han skulle kunne komme ind på et eliteuniversitet. Dette blev for meget for Xu Li, der slog sin mor ihjel. Den Kinesiske offentlighed gjorde Xu Li, til et eksempel på et handlekraftigt individ, der kunne sige fra overfor det urimelige pres, der blev lagt på ham. Ifølge antropolog Susanne Bregnbæk, vil det ikke give mening, at måle Danmark med Kina i PISA undersøgelserne, pga. kulturelle baggrunde, såsom de sociale krav der stilles til den enkelte, På den ene side et krav om selvstændighed, kritisk stillingtagen og selvaktualisering. Og på den anden side skal de være flittige, stige op i graderne og have respekt for autoriteter dvs. forældrene, lærerne og regeringen. Det resulterer i en form for double-bind. 203 Historien omkring Xu Li bliver skrækhistorien på hvor galt det kan gå, hvis individet bliver presset for meget, i kampen om den globale konkurrence dygtighed. Men selvom dette eksempel, ikke skal forstås som en hyppig tendens i det Kinesiske samfund, understreger Bregnbæk, at der er en stigning i selvmord blandt de studerende på eliteuniversiteterne 204. Niels Egelund udtrykker dog ikke samme kritik, af ideen om at Danmark skal være et konkurrencedygtigt land ift. lande som Kina. Han tager udgangspunkt, i den effektivitet der er inden for det Kinesiske uddannelsesområde, Vi har brug for at overbevise forældrene om, at skolen er et lærested og ikke et værested. 205 Vi kan dermed forstå, at Niels Egelund er meget stærk fortaler for en effektivisering, og dermed også ud fra vores forståelse, en neoliberalisering af den pædagogiske praksis i Danmark. Vi kan ift. neoliberalismens indtrædelse i den pædagogiske praksis, se på hvordan mindfullness begrebet, ville kunne udnyttes i pædagogisk sammenhæng, til at opnå en større effektivisering. Ud 201 (Holm-Pedersen, s. 7). 202 (Andersen, 2011). 203 (Andersen, 2011). 204 (Andersen, 2011). 205 (Andersen, 2011). 44

45 fra den forståelse, at mindfullness kunne være med til, at hæmme en stressudvikling i individet, ville det også kunne medvirke til at pædagogerne bedre kunne indfri de samfundsmæssig krav og forventninger der stilles til dem. Vi kan stille os kritiske ift. om det kan forstås som en neoliberal måde, at pålægge pædagogen et individuelt ansvar for, håndtering af stress. Eks. kunne mindfullness anvendes til forebyggelse af stress, frem for at give flere ressourcer, som ekstra bemanding for, at nedsætte chancen for stress. På denne måde kunne mindfulness også tænkes at kunne øge produktiviteten, da pædagogerne, ville kunne arbejde hårdere og længere, hvis bare de havde de rette redskaber til at håndtere den stresspåvirkning der var forbundet hermed. Hvis man putter tingene lidt i ekstremerne og kigger på beretningen om de mange kinesiske elitestuderende der begår selvmord pga. den ekstreme konkurrence, der præger det kinesiske uddannelsessystem, kunne man ud fra nirvanaprincippet i driftsteorien, tænke at disse studerende blev styret af en drift mod døden, ergo en absolut befrielse fra smerte og lidelse. Ud fra driftsteorien ville man kunne anskue at livsdriften var blevet undertrykt i en sådan grad, at der ikke længere var noget de studerende kunne stå imod dødsdriften med. Vi kan her også kigge på at det ift. driftsteorien, i samfundet, er en interesse gennem realitetsprincippet, at hæmme lyst- og seksualdrifterne for, at koncentrere mennesket omkring dets arbejdsfunktion. Vi kunne her stille spørgsmålstegn ved, om der ved en fokusering på mere konkurrencedygtighed inden for det danske uddannelsesområde, er tale om en yderligere undertrykkelse af menneskets drifter, som kan have den konsekvens, at stress niveauet i befolkningen stiger hvilket i værste fald kan øge selvmordsraten. I denne forbindelse kan vi også stille os bekymrede over for, om socialministeriet dannelse af en task force, der skal se på hvordan fremtidens dagsinstitutioner kan blive bedre og billigere, i virkeligheden kan risikere at forringe kvaliteten af dagtilbuddene. Man kan jo ledes til at tænke, at hvis disse besparelser ville kunne medvirke til at flere pædagoger går ned med stress, ville det så ikke være mere hensigtsmæssigt, at give flere ressourcer til institutionerne. eks. ved at øge normeringen. Kritisk set kan man jo også spørge sig selv om mindfullness overhovedet er et vidundermiddel, der ville kunne reducere og forebygge stress i de danske daginstitutioner. Man kan jo stille sig selv det spørgsmål om, det er en mulig løsning, at kunne reducere antallet af langtidssygemeldinger, ved at tage udgangspunkt i en filosofi, der stammer fra Østen, og proppe den ned over et samfund i Vesten. Er det overhovedet realistisk, at regne med, at pædagoger vil føle, at der er tidsmæssigt rum til, at inddrage mindfullness øvelser i deres dagligdag. Og ville disse forholdsvis korte daglige 45

46 øvelser, kunne have nogen effekt, når en aktivitet som fx meditation er en længere proces, der kræver mange timer dagligt koncentration for, at kunne mestre. Er det måske mere et spørgsmål om politiske og institutionsmæssige initiativer til, at skaffe dette tidsrum, der giver pædagogen mulighed for, at kunne finde tid til, at praktisere nærværs aktiviteter. Og selv med et større dagligt tidsrum til, at arbejde med sin tilstedeværelse, ville den vestlige kulturprægede pædagog så vælge, at prioritere denne tid til, at arbejde med sig selv, gennem nærværs aktiviteter. Ud fra en kritik af mindfullness begrebet, ift. arbejdet med børns nærvær og tilstedeværelse, igennem nærværs aktiviteter. Kunne man tænke at mindfullness ville kunne anvendes som et værktøj til en adfærdsregulering af børn ift., at gøre dagligdagen nemmere for pædagoger. Ud fra dette ville man kunne frygte, at børnenes trivsel, ville komme i anden række, eks. hvis pædagogen vurderede at de samfundsmæssige og institutionelle målsætninger kom før børnenes generelle trivsel. På baggrund af dette ville man kunne stille spørgsmålstegn ved, om disse forventninger og krav vi stiller til børn overhovedet er værd at efterstræbe, hvis vi er med til at stresse dem, ved at presse dem til noget, som mange børn kan have svært ved at leve op til. Her kunne man ud fra neoliberal perspektiv, betragte skoleparathed som en nødvendighed, da det sikre selve tilegnelsen af de fornødne kompetencer som er nødvendige for at et individ kan klare sig selvstændigt i det moderne samfund. Dette argument ville måske kunne være svært at argumentere imod, da vi rigtigt nok, lever i et samfund, hvor de kompetencer vi lære i skoler og uddannelser, senere kan være med til at give adgangsbillet ud i arbejdsmarkeder. Men hvis dette er udgangspunktet, kan man jo spørge sig selv, om en af pædagogernes vigtigste funktion ikke er, at beskytte børnene imod denne stress påvirkning. Eks. ved at implementere mindfullness i praksis, da dette kan hjælpe dem med at løste den byrde, som skolen kan føles for nogle børn. På denne måde ville mindfullness rigtig nok være et værktøj til at opnå mere produktivitet, men man kan spørge sig selv, hvad resultatet eller konsekvensen ville være, hvis børnene ikke blev hjulpet til at finde ro og lærte at mærke sig selv, i en verden hvor der er et hav af forskellige indtryk som kan stresse og forvirre. Men er det ikke for let bare at sige, at sådan ser samfundet ud, så det må vi bare indfinde os med. Det er måske rigtigt nok at vi bliver nød til at være konkurrencedygtige ift. Kina, hvis vi vil blive ved med at nyde godt af de velfærdsgoder som der er i Danmark. Men det er jo netop det Hannah Arendt gerne vil væk fra, da hun ser at mennesket er reduceres til homo faber der betragter lykke ud fra adgangen til velfærdsgoder. Man kan jo sige at pædagoger er børns advokater, så hvis man ser at der er et problem, har man så ikke pligt til at råbe politikerne op. Eller pligt til at stå frem med sine holdninger over for andre pædagoger. Hannah Arendt mener at individet skal handle med ordets 46

47 kraft, da det netop er igennem kommunikation at mennesket har en mulighed for at ændre. På denne måde er det vigtigt at pointere at mindfullness ikke kun er en måde at opnå en personlig glæde, men måde at skabe et personligt overskud og overblik til at kunne handle i en given situation. Man kunne ledes til at tro at mindfullness ville kunne hjælpe pædagogen til at stå stærkere selv, og på den måde være bedre rustet til at udfordre den neo liberale tanke. På denne måde er det ikke sikkert at der ud fra neo liberal tankegang ville være en interesse i at pædagoger eller børn praktiserede mindfullness, da dette ville kunne være med til at skabe mennesker, der i højere grad var sig selv bevidst, og derfor ikke ukritiske ville lade sig drive med strømmen som homo faber og animal laborans. På denne måde kunne Mindfullness tænkes at udgøre en trussel imod det moderne forbrugssamfund, og ville måske ud fra neoliberal tankegang, ikke være noget man ønskede at pædagoger praktiserede. Set ud fra dette synspunkt befinder samfundet sig i et dillema. For på den ene side ønsker man at skabe nogen samfundsborgere der kan klare sig selvstændigt og er kritisk reflekterende da dette kan øge effektiviteten, men på den anden side, ønsker man alligevel nogen samfundsborgere der er så autoritetstro, at de ikke går i oprør med regerende samfundsstrukturer som sikre selve fordelingen af værdier og resurser. Konklusion Vi har fundet ud af at pædagogen kan opnå arbejdsglæde gennem nærvær, ved at pædagogen praktisere mindfullness, da dette kan øge pædagogens bevidsthed, igennem en tilstedeværelse i nuet. Dette kan hjælpe pædagogen med at blive mere bevidst omkring, hvordan han reagerer ift. sine omgivelser. Pædagogen bliver bevidst omkring følelser og tanker, og lære igennem forståelsen af mindfullness, at acceptere dem uanset om der tale om smerte eller glæde, kan pædagogen forholde sig til dem, men identificere ikke selv med dem, og danner på den måde ikke sin opfattelse af sig selv ud fra disse tanke- og følelses tilstande. Pædagogen kan igennem dette opnå en større indsigt i hvad, der måske ellers har ligget ham ubevidst, og giver ham mulighed for at forholde sig til og handle ud fra de ting, der ellers ville kunne præge hans adfærd negativt. Dette kan gøre at han igennem sit pædagogiske arbejde, kan møde børn og kollegaer med en positiv tilgang og dermed skabe en større arbejdsglæde for sig selv også for andre i SFO'en. På den måde kan det have en positiv effekt i SFO'en, da pædagogen gennem sit nærvær er med til at sprede glæde. Vi kan på den måde konkludere, at pædagogen kan medvirke til bedre trivsel og arbejdsglæde i SFO'en. Pædagogen kan bl.a. arrangere nærværs aktiviteter for SFO'ens børn og evt. kollegaer, der kan bidrage til at viderebringe disse metoder til, at kunne skabe større forståelse af sig selv og omgivelserne. Men vi kan også konkludere, at det ikke er muligt for pædagogen alene, at kunne 47

48 påvirke fx stress på arbejdspladsen, da vi igennem Marcuse kan forstå, at menneskets drifter bliver undertrykt for, at vi fokuserer vores energi på arbejdsmarked. Og der altså derfor må ske en ændring i tilgangen til, at mennesket opnår denne fremmedgørelse af sig selv gennem deres daglige arbejde. Men ift. til vores diskussion kan vi konkludere, at dette ikke er tilfældet ift. neoliberalismen indtog i den pædagogiske praksis, med en fokusering på en yderligere effektivisering af institutionerne. Vi kan igennem Arendt konkludere at pædagogen igennem tænkning og handling kan være med til, at bryde med disse tendenser, der præger den vestlige kultur. Og vi kan derfor konkludere at pædagogen har mulighed for at præge sin og andres arbejdsglæde i SFO'en, og dermed skabe vilkår for en bedre trivsel. Men at dette ikke er nok, for at kunne sikre en general arbejdsglæde og trivsel i de danske institutioner, uden en politisk vilje til, at sikre bedre vilkår for pædagoger. Mindfullness kan vi altså ikke konkludere som det endelige svar på bl.a. den stress, der påvirker mange pædagoger. Og hvis vi kan forstå mindfullness som en neoliberalistisk prægning, der lægger ansvaret for evt. psykiske lidelser på pædagogens skuldre, ser vi ikke dette som en holdbar løsning for, at kunne spare på evt. økonomiske ressourcer ift. uddannelsesområdet. Litteraturliste Agerhus, N., & Lippert, K. (6. Maj 2014). Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog - 1. Hentede 27. Maj 2014 fra Retsinformation.dk: Andersen, N. T. (6. August 2011). Når Kina scorer lavere i PISA, er vi på rette vej. Hentede 3. Maj 2014 fra Information.dk: Andersen, P. Ø. (2012). Pædagogik og pædagogiske teorier i Danmark fra I P. Ø. Andersen, & T. Ellegaard, Klassisk og moderne pædagogisk (2. udg., s ). Finland: Hans Reitzels Forlag. Arendt, H. (1958). Menneskets vilkår (1. udg.). Gylling: Forlaget Gyldendal. Beskæftigelsesministeriet, A. o. (2006). Forebyg stress. Hentede 17. April 2014 fra ARBEJDSRELATERET STRESS OG KONSEKVENSER: Bryman, A. (2008). Social Research Methods (3 udg.). Newyork: Oxford University Press. 48

49 Hansen, S. J. (2012). Introduktioner til centrale pædagogiske teorier. I P. Ø. Andersen, & T. Ellegaard, Klassisk og moderne pædagogisk teorie (2. udg., s ). Finland: Hans Reitzels Forlag. Holm-Pedersen, P. (Juni 2011). Pisa i børnehaven. Børn &Unge; Forskning (11), s Jensen, H. (2010). Den nærværende lærer og pædagog - Hjertet i pædagogisk praksis. I L. Svinth, Nærvær i den pædagogiske praksis - Mindfullness i skole og Daginstitution (1. udg., s ). København: Akademisk forlag. Jensen, N. E. (2010). Metodebogen - Pædagogstuderende mellem profession og akademisering (1. udg.). Odder: Hans Reitzels Forlag. Jerlang, E., & Jerlang, J. (2001). Danmark: erne. I E. Jerlang, & J. Jerlang, Socialisering og habitus - individ, familie, samfund (1. udg., s ). København: Forlaget Gyldendal. Jørgensen, B. A. (2012). Det besværlige subjekt og de mange psykologier. I P. Ø. Andersen, & T. Ellegaard, Klassisk og moderne pædagogisk teori (2. udg., s ). Finland: Hans Reitzels Forlag. Leoni, S. J. (2012). Mindfullness for børn og unge - Teori og praktiske øvelser (1. udg.). Viborg: Dansk Psykologisk Forlag. Marcuse, H. (1966). Eros og civilisationen (2. udg.). Haslev: Forlaget Gyldendal. Nielsen, J. B. (16. Februar 2007). De ti mest stressende job er fundet. Hentede 17. April 2014 fra Berlinske: Pedersen, P. M. (16. August 2011). Hold pisa ude af dagsinstitutionerne. Hentede 3. Maj 2014 fra VIA University College: Rotne, N. F., & Rotne, D. F. (2011). Mindfullness i pædagogikken (1. udg.). Viborg: Hans reitzels Forlag. Svinth, L. (2010). Børns forankring i krop, sind og fællesskab. I L. Svinth, Nærvær i pædagogisk praksis - Mindfullness i skole og daginstitution (1. udg., s ). København: Akademisk Forlag. 49

50 Bilag 1. Interview vedrørende Mindfulness. - Varighed 48min ( 2:10 Anker:) Jeg kan starte med at høre, hvad er det, (...) din faglige baggrund er (...), og hvor lang tid du har arbejdet med mindfulness osv.? ( 2:31 Anja:) Øhm Mindfulness har jeg arbejdet med i 8 år. Ja, men, øhhh, den gang man startede lidt på at lave det her afslapning, der var det ikke sådan en uddannelse, man kunne få og, kurser, der var det. Der var det sådan lidt, det gjorde man bare. Detm øhhm, det syntes jeg, var en god ting, både medarbejdere og de unge jeg havde med at gøre. ( 2:56 Anker:) Så det var faktisk på eget initiativ, at du fandt ud af, at du ville beskæftige dig med Mindfulness? ( 3:00 Anja:) Ja, det er via mit arbejde ift. massage og healing og spa og sådan nogle ting, indre ro var rigtig vigtigt. Og det kunne jeg mærke på de unge mennesker. Det havde de ikke. når de skulle undervises, eller hvis de skulle til at sove og så nogle ting. Jeg lavede ligesom mit eget program for at finde ud af, hvordan går man kroppen igennem for at få den til at slappe af bedst muligt, når man har med de her socialt belastede børn at gøre. ( 3:27Anker:) Man kan sige, at du har været lidt banebrydende inden for det her, altså det må have været meget nyt på det tidspunkt. ( 3:32 Anja:) Det var det. Det var det. Hvad skal man sige. Folk syntes ikke helt, det var okay altid. Altså der var et par stykker af den ældre generation, der tænkte, hvad er nu det for noget. Altså de skal jo egentlig bare have at vide, at de skal sidde stille og sådan noget, ikke. Det var lidt svært sådan at få det igennem. Men sådan er det med alt nyt især inden for pædagogens verden, for der er ikke, der er meget alternativt ind i mellem, og der er mange facetter at gøre tingene på, og det er folk ikke altid enige i. Man kan godt sige, at det var banebrydende. Men om du taler med barnet på den ene eller den anden måde. Det er, det er lidt vigtigt, hvordan man går til børnene. ( 4:09 Anker:) Ja, men det er vi meget enige om. Øhm. Jeg tænkte lidt på, nu arbejder du, hvor er det du arbejder nu? ( 4:14 Anja:) Jeg arbejder på et opholdssted med unge socialt belastede mennesker (...) ( 4:20 Anker:) Hvad aldersgrupper er det for nogen? ( 4:20 Anja:) Ja, men det svinger, for jeg har jo, øhm, ja, de er cirka fra 13. Men de er op til 23. Ja fra 13 til 23. For jeg har den lille gruppe, og jeg har den store gruppe, øhm, i forhold til, at jeg springer lidt frem og tilbage, fordi at jeg er hende, der bliver brugt til de her samtaleteknikker, afslapning og massage osv. 50

51 ( 4:43 Anker:) Tager du både ud til dem, og så kommer de måske også hjem til dig eller hvordan? ( 4:45 Anja:) De er ikke hjemme hos mig. Nej, jeg har mit eget behandlingsrum på arbejdet, øhm for jeg er øhh men jeg er afdelingsleder ift. de ting, vi står for derude. Og derudover er der også de andre ting, både rum til massage og der er rum til Nada, og så er der de her lokaler, hvor man kan ligge i. Hvis det skal være sådan noget gruppe mindfulness, eller hvis det skal være afslapning eller yoga, eller hvad vi nu bruger, som kommer ind over, ikke.? ( 5:19 Anker:) Det er måske nogle af de mest klassiske teknikker, som du bruger, dem du nævnte der? ( 5:22 Anja:) Ja, det, det er dem (...) og det er dem, jeg kan se, der giver en virkning på de unge mennesker, og det de spørger efter igen, øhm. Ja, så derfor mixer jeg det på den måde ( 5:38 Anker:) Men, øhm, du kan mærke, at det har en effekt på de unge. Eller er det noget, der kommer efter et stykke tid i arbejdet med Mindfulness? ( 5:45 Anja:) Det er meget forskelligt. Altså, det tager tid med mindfulness. Det tager også tid at lære det og det. Og det tager også tid for de unge mennesker at forstå, hvordan man gør, og hvordan man skal gøre det. For når man er færdig efter en time eller halvanden, eller hvor lang tid man måske har haft med dem, så er det jo noget, man skal tage med sig, og det er jo noget, de unge mennesker skal lære. Ligesom have forståelsen af Nååårh det er det, jeg skal gøre for at falde i søvn eksempelvis eller finde ro, når jeg skal til undervisning. Der er hurtigere effekt. Dem, der tænker Åh nej, nu skal vi det her igen og ikke rigtig har forstået budskabet for femte gang, der går jo selvfølgelig længere tid, ikke? ( 6:18 Anker:) Ja, det måske altså. Er der også nogle, hvor Mindfulness måske kan altså forværre situationen til at starte med, fordi det bringer nogle følelser og noget op i dem, som de måske har haft undertrykt i én tidligere? ( 6:33Anja:) Altså, det der gør ondt er, at man lige pludselig skal mærke sig selv på en anden måde, og hvis man tør give slip på det og tør få de der følelser. som du siger, overrumple på ens krop, så gør det selvfølgelig ondt, og så er det jo en bearbejdningseffekt. Og der kan der godt være tilbagefald. Det kan godt være, at du kan snakke om en ulykke, der er sket, eller mor og fars skilsmisse, hvad der nu kommer frem, som faktisk fylder mere, end man egentlig har troet. Og så må du starte der. Øhhh hvor der er nogle af de lidt hårdere drenge, der sådan har det, nej men det skal jeg ikke. Det er jo egentlig der, hvor man kan se, at de slet ikke er inde i dem selv. Og det kan også være, at der er nogle, der ikke kommer det, for det er bare ikke på det tidspunkt, de skal det, eller det er ikke den behandlingsform,der hjælper på dem, vel? Men der hvor man kan se, at de bruger det og er inde i sig selv. Det er også dem, der beder om mere, når det så pludselig gør ondt, frem for at have de her piller f.eks. øhm ( 7:24 Anker:) Varierer det ift. alder? 51

52 ( 7:25 Anja :) Nej det vil jeg ikke sige. Det varierer i forhold til, hvor man er i sit liv. Hvad man har oplevet. Hvad man har med i bagagen. Hvad du er blevet udsat for. Øhhh hvornår tingene går op for dig. Og det kan være når du er 13. Det kan være når du er 18, men jeg vil helst ikke sætte alder på det, for jeg har oplevet det meget forskelligt. ( 7:26 Anker:) Men har du prøvet at arbejde med nogle yngre aldersgrupper også med Mindfulness? ( 7:48 Anja:) Ja, det har jeg øhhhh. En SFO hvor jeg var praktikant, øhmmm det er mange år siden, der har jeg prøvet at lave det. Men den gang var det jo heller ikke så moderne. Men der lavede man det. Der var nogle af de her SFO børn, der skulle have ro, Altså nogle gange når de har spist, skal de ud og lege, og nogle skal forskellige ting. Der var en gruppe drenge, som ikke havde brug for at komme ud og rase, fordi det lavede ligesom sådan en spiral, hvor de blev yderligere op og køre. Så vi prøvede at lave et eksperiment i forhold til at få dem ned, så det der med at lave noget. Men jeg tror, vi kaldte det meditation. Det tror jeg, at jeg kaldte det den gang. Men det har jo været mindfulness, fordi man som... Prøv lige at træk vejret ned i maven, prøv lige at slap af i jeres krop. Og ja, når man fortæller børn i den alder, hvor det er lige præcis, at de skal slappe af i deres skuldre og i deres fødder, eller i deres øjenbryn, et eller andet, så kan de godt. Ja. Og det gav en større effekt, at de her drenge var i de grupper, frem for at de skulle ud på legepladsen og brænde krudt af, som man kaldte det. Så lavede vi det, som faktisk var en meditation. (..) Men det har været noget Mindfulness. For de her vejrtrækningsøvelser er jo mange gange netop det, der er bedst for netop den her aldersgruppe. ( 9:01 Anker:) Kan du mærke at det virkelig gør en forskel ( 9:03 Anja:) Ja. det kan jeg. Ja. og man skal gøre det kontinuerligt. Lad os sige. vi gør det under, lad os sige mandag og onsdag eller torsdag fredag, du ved sådan et eller andet. Så man ved, at det er det her, og det er det her tidspunkt. For så ved man, hvad det er, man kommer til. ( 9:23 Anker:) Det er vigtigt, at det er noget kontinuerligt, og at det er noget, der bliver ved med at ske, også det der faste tidspunkter? ( 9:24 Anja ) Ja, ja, det er rigtig godt. For kroppen kommer også ind i en rytme. Vi er også inde i en rytme, hvor vi har 7 dage om ugen,og vi har dage på en måned, og vi har en rytme i vores krop. Og hvis man starter der et sted med børn, der enten har det svært, eller børn, der bare vil finde deres indre ro, så skal det være kontinuerligt og på det tidspunkt gentagene gange. ( 09:46 Anker:) Så man kan måske sige, at Mindfulness er noget, man kan lære, ligesom man træner en muskel, eller.. ( 9:50 Anja:) Ja det er det. Ja.det er det. Lige præcis. ( 9:53 Anker:) Kan du mærke, at du har fået mere, altså større arbejdsglæde ved at bruge mindfulness i din praksis? 52

53 ( 10:02 Anja:) Ja, det kan jeg godt. Jeg kan også godt mærke, at det er et område, hvor folk er lidt skeptiske. Hvorfor det. Hvad kan det gøre. Hvorfor tænke i de baner. Nogle gange, når du kommer med nogle alternativer inden for det her pædagogfag, så er der også nogen, der stejler, og det koster jo også nogle kræfter. Så jeg skal tænke på mig selv og på de ting, der er. Så vil jeg helt sikkert sige, at det hjælper mig. Både personalegruppen. men også mig selv, så jeg har min indre ro og styrke til at ha med de her drenge, jeg har med at gøre i dag. ( 10:32 Anker:) Så du bedre kan tackle udfordringerne i hverdagen? ( 10:35 Anja:) Ja. Jeg står stærkere med det her. Hvis jeg lige er sådan lidt op og ringe, eller hvis jeg er lidt stresset eller har mange ting, så kan jeg godt sammenkoble med lige at lave lidt mindfulness i haven, eller inden jeg går i seng. Det kan godt være lidt forskelligt, hvornår man har jeg brug for det. Man skal altid huske, at man selv skal stå stærkt. Man skal altid huske selv at tage den her maske på, hvis man er i et fly og skal hjælpe andre. Sådan er det også med mindfulness. ( 11:01 Anker:) Altså. man kan ikke være der for andre. før man kan være der for sig selv? ( 11:04 Anja:) Nej, man skal vide, hvad det er, man har med at gøre, ikke? ( 11:06 Anker:) Du snakker om det der, med at du har mødt modstand i forhold til det. En vis skepsis blandt andre. Måske også er det samfundet, der trækker i en anden retning, er det noget du har kunne mærke? Eller hvordan kommer den skepsis til udtryk? ( 11:26 Anja:) Jamen det. Jeg tror både, det er samfundet, men det er også nogle personale grupper, som man nogle gange sider i. Hvem er med på den der alternative løsning. Hvem er med på at tænke i andre baner og ikke bare, nå men vi har det godt. Vi har det godt, og det gør vi ikke. Altså et er den, man møder. Det er den. Altså venner og bekendte de ved, hvad jeg snakker om, hvis ikke så ved de jo, hvem jeg er og ved godt, at jeg kunne finde på at komme med nogle lidt underlige ting og prøve på børnene, altså så kan vi gøre sådan, altså hun vender bare papkassen på hovedet, altså det der med at finde. Det der med at finde noget nyt (,,,). det har jeg altid haft gavn af. og jeg er glad for at prøve det. På anderledes, altså på forskellige måder. Også selv om du har haft en lille børnegruppe på seks, for de er ikke ens alle sammen. Jeg syntes, det er jo både og. Det er personalegruppen og det er samfundet. Men ja, alt nyt og alt alternativt. Hvorfor skal det virke. Øhm.. Medicinal industrien tjener jo penge på at udskrive så meget medicin, som de gør, til unge mennesker. Det er jo helt ude i skoven, selv om man fandt ud af, at ketamin og ADHD. Det er jo helt hen i vejret, hvad de finder ud af med medicin. ( 12:30 Anker:) Ja, det er det. Hvor sådan nogle alternative metoder rent faktisk måske ville virke. Det ved man jo ikke, fordi man heller ikke har interesse på en måde ( 12:40 Anja:) Nej, og man har måske ikke set en virkning, fordi at pillerne kan du måske se virke efter tre uger, mindfulness kan du måske først se virke efter 2 måneder. Men hovedsagen er bare, at kroppen ikke bliver forgiftet, hvis man ser sådan på det. Men man kan faktisk lære at vise sine egne følelser, man kan faktisk lære at komme ned på et plan, hvor man kan takle ting, der er svært. Vi har brug for at komme ud i de der ydre, for at lære vores følelsesregistre at kende. Det skal vi presses ud 53

54 i. (,,,) Altså det er lidt overaskende, vi skal alle de her ting, det lærer de ikke, vi skal bare tage ungerne ned af medicin eller prøve at opdrage og sige sådan og sådan, men de skal vide, hvem de selv er. Lige så snart man lærer dem de ting. Og det er folk konstant uenige med mig i, når jeg taler med dem, så jeg er lidt vant til modstand, kan man sige. Men jeg kæmper jo stadigvæk videre og siger: Det er, det er ikke helt rigtigt, hvad I siger. og jeg tror stadig ikke på alle de der ting. Jeg tror på at. man kan gennem de her følelsesregistre. ( 13:30 Anker:) Men altså har det også noget at gøre, altså nu hvor det er så nyt som det er, og også at det stammer fra noget, der måske ikke er vestligt som buddhistisk tro eller så noget. Det kan vel også skabe en del modstand? ( 13:47 Anja:) Ja, men altså, jeg har ikke rigtig oplevet det på det religiøse plan, det er ikke sådan, så jeg har tænkt over det. At det går ind over noget andet. Øhm, hvis jeg sku forklare det, har jeg selvfølgelig forklaret det på mange måder. Men der vil jeg sige. at healingen. som jeg har brugt også, den skal du jo have underskrifter på fra forældrene. hvis du bruger det. Der er lidt mere skepsis, for det kan man ikke, man kan ikke bare heale noget væk. Og der er man ude i religioner nogle gange. Men når man taler om mindfulness. så syntes jeg egentlig. at folk har taget sådan nogenlunde imod det (,,,) ( 14:17 Anker:) Men du skal simpelthen have underskrifter for at udføre noget mindfulness? ( 14:22 Anja:) Ja, nogle steder der er du nød til at have underskrifter på healinger med mindfulness på børn under 18år. Det er det, det kræver nogle steder. Fordi du går ind og behandler folk på det, man kalder et åndeligt plan. Sådan står det beskrevet i forhold til det. Det skal du have underskrifter fra forældrene. Nogle steder. Nogle institutioner. Vi har det heldigvis ikke hos os. Heldigvis. Men det skal man også behandle med omtanke, hvis det er sådan det er, man skal ikke lave overgreb. (,,,) ( 15:04 Anker:) Hvad er det egentlig for nogle diagnoser eller problemer, de børn du normalt arbejder med har? ( 15:10 Anja:) Åh ja, det er svært at sige. Fordi at der, ja altså, de diagnoser de har, det er både ADHD, der er autisme, det er omsorgssvigt, det er forskellige former for altså inden for autisme spektrums forstyrrelser, der findes jo rigtig mange. Hvad skal man sige, diagnoser og det er. Det er hvad de har. Så kan man tænke. om det er det ene eller det andet, øh, i forhold til, at man måske ikke har fået den vejledning eller opdragelse, som man skal ha. Det er jo sådan det, jeg nogle gange tænker. Altså, de har forstyrrelser ift. deres følelser, og de er hurtigt blevet voksne. Altså overtaget forældre rollen derhjemme. De er blevet svigtet. Der har været svigt, der har været incest, der har været forskellige ting, og det munder ud i, at man tager stoffer eller drikker (...) ( 16:04 Anker:) Men er der noget generelt ved dem, sådan at det kendetegner dem? Altså du sagde det der med følelser og det der med måske ikke at være nærværende. ( 16:13 Anja:) Ja altså, jeg tror, det er det her med ikke at kende sig selv. Jeg tror, at hvis vi ved, hvem vi selv er, så er vi også bange for at møde omverdenen. (...) Så bliver det svært. Det bliver akavet. Så er der også det genetiske ift. hjernen. Der er jo forsket i, at der er nogle ting oppe i 54

55 hjernen, som faktisk ikke bliver udviklet i vores børn i dag, fordi det er en genetisk fejl. Nogle børn bliver faktisk født med stress. Det foregår faktisk. Nu tester man nogle hjerneområder med dioder for at se, om det er stress. Og hvis man som barn bliver født med stress, så er man vidst godt hjulpet, for hvis du skal have stress niveauet ned i en hjerne så tager det 7 år, og i de 7 år hvor du forsøger at komme ned med stress, jamen der har barnet jo allerede fået det ene omsorgssvigt efter det andet. Sådan at det slet ikke kan finde ud af at være sig selv. For når man er stresset, så gør hjernen jo noget helt andet, end det den får besked på, hvad enten det er kroppen, der siger det, eller det er udefra, det er en større videnskab, vi har gang i. Men, øhm, det tror jeg bare mere på. Jeg tror mere på, at der er noget genetisk, der er noget svigt, der er mange forståelser af, hvordan man opdrager sine børn i samfundet. ( 17:33 Anker:) Der er måske noget, der er fastlagt, men alligevel også noget man kan ændre? ( 17:35 Anja :) Ja. Ja, der er noget,der er fastlagt. Men vi er ligesom også sat på jorden for at prøve at gøre noget selv. Hvis det er fastlagt, skal du jo ikke rigtig gøre noget for det selv. Og det syntes jeg også tit. Altså, jeg har det dårligt. Jamen så får du lige nogle lykkepiller. Altså jeg har det. Jeg syntes, det er en skæv vinkel, vi er kommet ind på. Og selvfølgelig er der nogle, der skal have piller af dem, der har ADHD og Autisme eller født handicappede. Man beder jo ikke en handicappede om at rejse sig op fra en kørestol. Det er jo ikke det. Men det er jo bare det, at vi er bange for. Vi er bange for at mærke os selv. Altså vi er bange for at fortælle, at vi er kede af det. Vi er glade. Vi er trætte. Altså alle de her ting. ( 18:20 Anker:) Altså inden for de målgrupper, den handicappede der sider i kørestol, kan mindfulness så være med til at skabe noget livsglæde? ( 18:27 Anja:) For dem der sider i kørestol tænker du? ( 18:29 Anker:) Ja, eller bare sådan generelt.. Hvis man har haft det svært. Ja. ( 18:34 Anja:) Ja, altså det kan det jo på den måde, at du kommer lidt på banen igen og styre, dit liv igen, i stedet for at piller eller pædagoger eller alt muligt andet skal stramme garnet omkring dig. Så du siger ja, okay, jeg handler inden for de her. Altså nu har jeg egentlig lært at handle inden for de her 4 rammer og stå på egne ben. Og det kan man, hvis man kender sig selv og sine følelser. Så kan man også rigtig mange ting. Og man kan lære at styre sig selv og vide, hvordan man står i kø i Netto. Så jeg vil helt sikkert sige, at det giver en stor glæde, hvis først man har lært at bruge det her mindfulness. Rigtigt mange af mine unge drenge for mange år siden gik til eksamen, der var en af drengene der sagde til eksaminatoren, at han lige skulle have halvandet minut, og det får man lov til, når man er på en specialskole. Så må man gerne sådan nogle ting. Og så tog han sig lige et øjeblik og lukkede øjnende, trak vejret, og så fyrer han lige det sidste af og går faktisk ud og får 10. ( 19:21 Anker:) Orv, det er godt klaret, hehe ( 19:24 Anja:) Ja, og det var jo egentlig en dreng, som var meget psykisk ustabil, altså virkelig, øhm. Men han bruger det, og han bruger det den dag i dag. Altså virkelig trækker vejret og tænker tanker for at klare sig igennem det, og han siger, at hvis ikke han havde fået den her hjælp, så var 55

56 han endt ind mod byen i det forkerte sted. Fordi tingene var så svære for ham. Så det skaber en glæde hos dem der. Hvad skal man sige? Dem der får en hjælp på det rigtige tidspunkt i deres liv ( 19:55 Anker:) Altså, jeg har også oplevet i sådan nogle tidspunkter med konflikter osv. Hvis man skulle få nogen til at slappe af så har det. også været sådan. Altså tag lige en dyb indånding eller så noget, ikke altså. ( 20:05 Anja:) Ja, mærk lige dine føder på gulvet. Lige og sådan tage skuldrene ned. Altså, hvis man sætter ord på de dele af vores krop, så hjælper det de unge mennesker. For nogle af dem ved altså ikke, hvad de her ydre lemmer skal omsættes til. De kan ikke mærke sig selv. Og det er jo mangel. Det er jo ude i omsorgssvigt. Man er ikke blevet taget op, man er ikke blevet nusset, man er ikke blevet krammet, alle de her ting de er slet ikke blevet stimuleret på nogen måde, og det gør, at man bliver. Og der er jo ikke noget at sige til det. ( 20:39 Anker:) Det er meget interessant, det der du sagde med, at det tog 7 år ligesom at forebygge stress eller (...) det er meget lang tid, syntes jeg. ( 20:42 Anja:) Ja, det er meget lang tid. Ja. ( 20:48 Anker:) Altså, for det er helt ude. Altså, nu tænker jeg på det der. Man siger jo faktisk, at det tager 7 år for kroppen at genetablere alle sine celler. Det er meget sjovt, at det er det sammen. ( 21:03 Anja:) Det er det. Og det er det faktisk uanset. om du er voksen eller barn, så tager det 7 år. Hvis vi skal til at børste tænder. Så tager det os 7 år. før det ligger 100% naturligt. og hjernen ikke skal tænke over det længere. Sådan er det. Ja. ( 21:17 Anker:) Men der er små skridt derhen imod, hvor man kan blive mere og mere vant til at gøre det. Men så. det er en vane. der skal trænes. ( 21:25Anja:) Ja, ja, ja. Det er både det ene og det andet, der skal trænes, og en rytme. Ligesom når man stopper med at ryge. Hvad skal man så gøre? Du må ikke knække benene på arbejdet, men hvordan skal jeg så. Altså, hver gang vi ændrer noget i vores liv, skal vi have en plan for det (...) For det er ikke altid, vi kan klare det hele. Nej. Der er mange ting der spiller ind, syntes jeg i hvert fald. ( 21:53 Anker:) Altså, det er også det her med at man ikke kan klare alt, at man kan møde noget modgang, som er større end en selv, og at det er okay at have de tanker og ha de problemer osv. ( 22:04 Anja:) Ja, lige præcis, det er okay at indrømme, at man er ked af det. Enhver kommer til et tidspunkt, hvor det har været en lorte dag, det har været svært og så noget. I dag (...) du skal have kage med ned, når du kommer til ungerne, og du skal se godt ud, og du skal have mærketøj (...) Altså, det skal køre, det hele. Og det har vi i vores samfund. Det kan ingen få til at hænge sammen, vel. 56

57 ( 22:27 Anker:) Altså, så vi har et samfund, hvor det handler meget om, måske, eller det er meget konkurrencepræget osv. det kan måske have noget at sige med det ( 22:37 Anja:) Ja, det er jeg ret sikker på, og vi lever stærkere, end vi kan. Det gør vi. Og det er det, vi går ned med flaget i form af stress også ikke. Og hvis man først har stress, så tager det lang tid at få det op at køre med mindfulness. Det klarer man altså ikke lige på under en time. Det gør man altså ikke. Det er virkelig noget, der sætter sig på hjernen. ( 22:55 Anker:) Har du mødt nogen, du arbejder også sammen med andre pædagoger. kan jeg forstå, har du mødt nogen. der måske ikke er gode til at bruge mindfulness, men selv er gået ned med stress? Eller selv har oplevet problemer? ( 23:11 Anja:) Ja, det har jeg nemlig, og det har jeg også herhjemme. Der er rigtig mange, som jeg er coach for, som er gået ned med stress, eller som ikke kan få parforholdet til at fungere. og at man også stresser op ift.det, øhm, det er de. Men ofte når jeg har dem, så er de ude i medicin også, for hjernen den kan ikke, så du er overophedet. Du kan simpelthen ikke komme ned i gear. Du skal have yderligere hjælp fra medicin, og så er det rigtig meget Mindfulness, og så er det Nada. Det med nåle, som jeg laver, det er en form for akupunktur, så kan man godt blive behandlet med det, men det tager lang tid,, for det sætter sig på hjernen. Der er en lille bitte,,den hedder Amygdala, den der sider oppe i vores hjerne. Den bliver en lille smugle forstørret, når man bliver stresset,og før den ligesom indskrumper lidt igen. Der går lang tid. Når først den er skadet, så er man på den, altså. Så det er ikke for sjov at gå ned med stress. Man skal virkelig ta det op i det, man skal tænke sig om, før man handler. ( 24:12 Anker:) Det er sjovt, at der er kommet mere og mere fokus på stress her over de sidste 10 år ikke, altså ( 24:16 Anja :) Men det er, fordi der bliver forsket meget i det. Man tænker, hvad er det, det kommer af, for folk lægger sig på stribe. Vi kan ikke holde til presset. Det kan vi ikke. Det kan godt være, at man havde travlt i gamle dage, og man havde kun sin egen bondegård og sit eget lille samfund. I dag, der skal du være god hele tiden. Hele vejen rundt. På alle fronter ( 24:33 Anker:) Jeg tænker også i forhold til. at det måske kunne udnyttes mindfulness, til at ja man har et samfund, hvor der måske skabes alt det her stress problemer ift. Pædagoger. Men altså, man kan bruge mindfulness til sådan, ja, men vi har de her problemer, men vi kan selv takle dem, ved at søge dybere ind i os selv, hvor det måske, sådan, kan flytte blikket lidt fra at løse nogle af de vilkår, som gør, at folk får stress ( 25:01 Anja:) Ja, men altså, der er mange mennesker, der vælger at gå i de her træningscentre, fordi nu skal kroppen jo se helt perfekt ud, og vi skal jo. Sådan er det. Jeg kunne godt tænke mig, at man lavede centre, hvor man kunne få mindfulness, hvor man kunne gå op, når man havde spist færdigt. Aftensmad og unger, du ved. Nogen, der har det, og andre, der arbejder længe, og så går man op og mødes og tager en time eller halvanden mindfulness, og så går man hjem igen. Det er træningen, for at ens krop den har det godt. Jeg er egentlig, jeg syntes, det er fint at, man dyrker sport, og det skal man selvfølgelig også. Men det kan også godt blive et konkurrence-plan, hvor 57

58 man skal stå hele tiden og tænke, ej nu fik jeg spist 500 gram chokolade, og jeg skal heller ikke den sodavand (...) Men her er jeg bare mig selv. Jeg kommer i mit joggingtøj, og vi skal bare ligge på madrasserne og have det rart og lave nogle øvelser og starte med det og ha et forum inden for det. Det kunne jeg godt tænke mig blev etableret i Danmark. (...) Men hvis vi to begyndte at lave sådan noget, så kan du godt se at, der går 7. År, inden folk sådan tænker. Det er kraftedme for mærkeligt det der. Jeg skal da ikke ligge på de der madrasser, det er da for underligt. Altså, der går lang tid, inden folk ville begynde at sige ok (okey), det er det her, der hjælper, for at jeg har det godt og er frisk og har det godt dagen efter på mit arbejde,, med mine unger eller med min mand eller kæresten. ( 26:16 Anker:) Hvad med yoga det er vel en form for mindfulness kan man sige? ( 26:20 Anja:) Jo, det kan man godt sige, og der er jo også forskel på yoga. Der er dem, der gerne vil tabe sig samtidig med, at man laver noget, og det mener jeg ikke. Man skal ikke have kroppen fuldstændig op og ringe og så bagefter prøve at falde ned. Det er, ligesom du sender de her vilde drenge ud på legepladsen. Det giver den her onde spiral. De er oppe og køre stadigvæk. De skal lære at finde ro. De skal mærke sig selv. Det nytter ikke noget yderligere at hvirvle op. Det kan godt være, der er en form for yoga, der gør det. Men det er stadig ikke mindfulness. ( 26:50 Anker:) Trapper du så op med det, nu tænker jeg i forhold til børn, der slet ikke er vant til at side stille eller praktisere mindfulness? Starter du måske helt nede i det små med to minutter, og så arbejder dig op, eller hvordan? ( 27:00 Anja:) Jamen, det er meget forskelligt, hvordan vi gør det. Jeg tror, jeg kigger mest på ungerne og tænker, hvad er du til. Altså, hvad kan du lide. Kan du lide massage, så massere skuldre. Eller hænderne, f. eks. bare, eller ørene. Jamen, så er det det, og så kan vi lige øve det. Og de der lektier de er lige meget, og det der skete ude i skolegården, altså jeg står ikke og bebrejder noget. Jeg er sådan. Altså prøv nu og hør, nu tager vi det stille og roligt, og så tager vi os af det bag efter. Og det kan godt blive et kvarter, og det kan også godt blive 5 min, puhhh,, nu skal jeg på toilettet, og nu skal jeg noget andet, og så er det sådan. Det er meget individuelt, vil jeg sige. Og Hans kan jo have det godt den ene dag og rigtig skidt den anden dag. Men altså, man starter i det lag, hvor børnene kan være med og ikke noget med at presse dem. Ikke presse SFO børn til sådan noget, de mindre børn, børn skal have lov til selv at vælge til og fra. På den måde. Om det er 5 min., man kan koncentrere sig eller, om det er et kvarter. Så er der de børn, der falder i søvn, men det er jo så bare fint nok, det skader jo ikke, at de lige får et kvarter til 20 min. på siden. ( 28:13 Anja:) Det er jo meget, det er jo meget, jeg tænker, det er jo også en meget god ting, jeg tænker i forhold til sådan modsvarende til skolen, hvor de bare skal være på, og at det ikke er i orden lige at falde hen måske. Det er et meget godt alternativ du har til det. ( 28:23 Anja:) Ja, og jeg kunne godt tænke mig det i normale folkeskoler. For nu skal der jo være mere idræt på skemaet, de skal gå længere tid i skole. Det er også fint nok, men det gør bare, at børnene kommer meget sent hjem eller ikke får slappet af. Så der kunne man måske godt indføre noget mindfulness. Altså noget afslapning. (...) Efter frokost eksempelvis, om morgenen. Et eller 58

59 andet der gør, at de lige får koblet fra, øhm, i stedet for at sætte idræt på skemaet, og de skal lære mere, for vi får ikke klogere børn af,at de kan gå i skole til klokken 3 eller 4. Vi får tværtimod mere stressede børn. ( 29:04 Anker:) Det kan måske godt være svært at implementere det, når du har mødt kollegaer, som også har været på bagben i forhold til mindfulness og brugen af det ( 29:15 Anja:) Ja, det er det. Og det er også regeringen, der vælger det. Altså, der er lagt faste timer for, hvordan vi skal gå i skole, så rent skemamæssigt hænger det ikke sammen. Det er der ikke tid til. ( 29:27 Anker:) Næ det er jo meget målorienteret og procesorienteret ( 29:31 Anja:) Ja, vi skal ha vores Pisa undersøgelser, ellers kan man ikke klare sig, hehehe, vores undervisningsminister. Det er helt sikkert. Det kan være rigtig svært at indsætte, men man bliver nød til at kæmpe nogle kampe. Hvis vi skal have det her til at fungere, så skal der også være det her, og der skal være de her ting ind. Vi må ikke bare lukke øjnende og ørene og så bare tænke, nå ja, men hvis regeringen siger sådan og har aftalt sådan i Danmark, så gør vi sådan. Der må godt være nogle mønstrebryder en gang imellem, som sætter sig for at gøre et eller andet, ikke? Det vil jeg i hvert fald. Men man skal turde at tage kampene, fordi du møder, du møder modstand. Øhm, på det. Fordi det er nyt, og det har vi ikke brugt før, og det har vi gjort massere af gange og det virker ikke. Og alle de der (...) Så det er lidt op ad bakke nogle gange, men når det virker, og det så kører, og der er tid og rum til det, så bruger jeg dem rigtig meget. ( 30:28. Anker:) Det jo også det, du har kunne se, at det virkelig gør en forskel, og det er rigtig fedt at høre. ( 30:34 Anja:) Jamen, altså, man skal kunne det selv, man skal vide, hvad det er, man skal ud i en ydre position for selv også for at kunne hjælpe andre. Det er vigtigt, for hvis de begynder at græde, eksempelvis bare man skal lave nogle vejrtræningsøvelser, så skal man vide, hvorfor kan man reagere sådan. Nå ja, jeg har mærket det på egen krop. Øhm, ja, det vil jeg sige, man skal selv stå stærkt for at udføre det bedst muligt. ( 30:56 Anker:) Ja det er den måde, man ser de ting. man lærer i forhold til sig selv, det er den bedste måde at lære. ( 31:00 Anja:) (...) Ja, der tror jeg, vi er enige der. Det tænker jeg. I hvert fald os, der interessere os for det, undersøger og undrer os, vi ved jo godt, hvad vi taler om, så er næste skridt bare at få implementeret det på en måde, så det fortsætter. Så vi kan få lagt en undervisning inden for det i SFO erne ( 31:32 Anker:) Også få skabt noget bevidsthed omkring det også på seminarierne, der er jo mange, der slet ikke kender til det. ( 31:33 Anja:) Ja, der er rigtig mange, der ikke ved, hvad det er. Ja. Men ja, et eller andet sted så tror jeg, at det kommer mere og mere frem, for vi kan ikke blive ved med at have så mange 59

60 stressede mennesker, altså vi falder på stribe, på et tidspunkt blev der lavet, og på et tidspunkt så er det også det, man er også inde for noget hypnose,, for at finde ud af, om man kan påvirke hjernen. Man har det følelsesmæssigt dårligt, så det alternative begynder at komme ind. ( 32:05 Anker:) Ja, der er også det der Flow, altså at være i Flow, som også er meget tæt oppe af det. ( 32:10 Anja:) Mmmh, fuldstændig rigtigt. (...) Det er vigtigt at give sig selv lov til at fordybe sig i noget, selv om at andre tænker, at det skal du ikke, det er da noget mærkeligt noget, det der. Men det er det, der gør, at vi skaber. Vi skaber mennesker. ( 34:06 Anker:) Man kan sige, altså, at mindfulness er nødvendigvis ikke uafhængigt af det sociale, men man kan godt sådan. Altså, man har sin egen holdning, øhh, uden at den sådan behøver at blive påvirket af noget udefrakommende. ( 34:20 Anja:) Og alligevel har den jo en afhængighed af det sociale. For det er vigtigt, at vi mennesker kan holde ud at være sammen, så vi kan finde ud af at få tingene til at fungere. Alle folk bliver skilt, alle folk bliver uvenner. Det er svært i familierne, vi stresser rundt i hverdagen, altså det er, det er vigtigt med det sociale. For vi skal kunne tænke på os selv. Vi skal kunne stå stærkt ift. hvad vi siger og gør. (...) ( 34:58 Anker:) Ja, det er vel egentlig de stærkeste drifter ( 35:02 Anja:) Ja, det syntes jeg, at det er. Det er vigtigt. Hvordan møder man andre mennesker. Tre idioter på sin vej, så skal man prøve at kigge lidt ind ad. Ja sådan er det. Det behøver nødvendigvis ikke at være de tre, det kan være, hvordan du ser omverdenen. Hvordan tænker du? Hvordan gør du de ting? Det er, altså, jeg syntes, at det er vigtigt ift. det sociale, for vi er elendige efterhånden til at være fremme rent socialt. Altså, vi er egoister, og vi bliver det også, selv når vi, altså, vi tænker ikke i forhold til andre mennesker, vel? Det er mig, mig, mig. ( 35:34 Anker:) Det er den der, altså, nu kommer jeg til at tænke på samfundsudviklingen igen, altså med den der stigende individualisering,der er sket, øhh, i takt med industrialiseringen og alt det der (...) måske er det den konsekvens, man så kan mærke. ( 35:56 Anja:) Altså, det mener jeg, det er. Jeg er meget meget enig. De 7 verdenshjørner, ikke? For folk, de er nødt til at samarbejde. Du skal ikke mærke på mig, jeg gør bare lige det her, og så er den klaret, og sådan overlever jeg. Man sætter sig faktisk lidt ned, og hvordan går det med dig, hvordan har du det med det her. Det er sjældent i dag, at der bliver stillet det spørgsmål til unge mennesker, men også børn, eller folk i parforhold: Hvordan har du det med det her her? Altså, det skal bare køre, og det skal helst bare gå stærkere og vi skal helst bare tjene flere penge. Og vi skal ikke stoppe op og lige tænke os om og lige evaluere på vores eget liv for det. For så er du da godt nok tabt bag en vogn, hvis du begynder på så noget. ( 36:35 Anker:) Men hvad er vigtigere end at være glad ved livet og bare være til, det er måske det vigtigste spørgsmål, man burde stille sig selv? 60

61 ( 36:40 Anja ) - Det vil jeg mene, at det er. Det er rigtig vigtigt at kunne hvile i sig selv. (...) Vi møder modstand, vi møder glæde. Men det er et spørgsmål om, hvordan vi takler det og kommer derfra videre. Så det er et stort samfundsmæssigt problem, at vi ikke kan hvile i os selv. Det er et stort socialt problem, at vi ikke kan finde ud af at være sammen andet end at bare råbe ad hinanden eller at diskutere og bliver skilt, hvad ved jeg. Og det smitter af på ungerne. Det er lige fra de bliver født. ( 37:22 Anker:) Altså det er jo, altså, det må du også have oplevet, at der er noget arbejde med forældrene. Altså, de skal jo også acceptere det her Mindfulness, hvordan præsentere du det så over for dem? ( 37:36 Anja:) Altså, øhm, altså, jeg har været på specielle steder, hvor man ligesom har fået etableret det på den måde, at det står simpelthen i vores beskrivelse af det, vi tilbyder på opholdsstederne eller på specialskolerne. Der står det i beskrivelsen af, at det er det, vi opfølger som behandlingsform. Så er vi, så er vi nemlig ud over at skulle sende yderligere sedler, give tilladelse og alt det her. Og så kan de spørge til det. Så kan de spørge: Hvad er det for nogle samtaleteknikker du bruger? Jamen det er det. Hvad er det der Mindfulness? Jamen det er sådan og sådan. Nårh, så er det ligesom lukket, tænker så er der arbejdsro der for forældrene. Jeg tænker, det man skal koble er jo, når børnene kommer hjem og siger noget, hvis de er hjemme. Jamen, så gjorde vi sådan og sådan. Nå, ok øhhh, sådan nogle forældre, og det virker og hvorfor det? Men der er ikke nogen børn, der kommer og brokker sig over, at de har været til det, så på den måde giver det ikke gnidninger. Men igen den der forståelse og hvorfor det, den kan jeg da godt have en gang imellem. Men jeg syntes egentlig, at når først man er anbragt på et opholdssted, så har forældrene givet op, og de tænker, der er nogen, der gider at hjælpe vores børn, gider de også at opdrage dem, så ville det være rart, så bliver der ikke stillet de store spørgsmål fra familierne. Det er ikke dem der har fat i den lange ende. Det er os som specialpædagoger der ved hvordan det skal køres. Altså jeg præsenterer det, lige når vi har vores indskrivningssamtaler, eller vi har vores visitationsudvalg, der sidder. Øhhh, hvad tilbyder vi af de her behandlingsformer. Og det gør vi af det og det grundlag. Så er det ligesom åbent, ikke? Så ja, det er sådan, vi gør det. Eller jeg gør det (...) ( 40:28 Anker:) Det er nemmere at stikke halen mellem benene. Ja, men det vender tilbage til en, det gemmer sig jo nede i psyken. (...) I følge ham Freud, hehe ( 40:42 Anja:) Ja, jeg tror, at han har ret i mange ting, ham Freud der, han var ikke helt tabt bag en vogn med de ting, han siger. ( 40:46 Anker:) Har du arbejdet med ham i forbindelse med mindfulness? ( 40:54 Anja:) Øh, ja, måske har jeg brugt nogle af hans teorier og prøvet at tænke dem ind, men nu hvor det ligger så latent på min rygrad, så er det svært at sige. om det lige præcis er det, (...) Men jeg tænker tit, at han havde fat i noget ift. både det seksuelle, som han jo talte rigtig meget om, men også det her med, hvornår er det man adskiller sig fra moren, hvornår er det, at man har godt af de her ting. Altså, man behøver måske ikke at sætte helt præcist tal og årstal på, hvor gammel man var, men måske fordi at folk pressede ham lidt til det, så var han nød til det. Det er det, jeg ikke rigtig 61

62 kan lide. Det der med at man siger: Når du er tre år på det tidspunkt, når men når du er seks år så kan du skrive alle bogstaverne. (...) ( 41:42Anker:) Du snakker om de her behov, netop med at man det sociale behov, det der er med, at der er seksuel driften osv., altså de der ting, som ligger så latent i mennesker, at det ikke er noget, man sådan kan flygte fra, det er noget man bliver nød til at tage stilling til og nød til at bearbejde. ( 42:02 Anja:) Vi er nødt til at forholde os til hvordan kroppen reagerer og så lade væremed at tro, det er unormalt. Prøv at finde ud af, hvad det er. Prøv at overvej. Prøv at mærke efter. Det er vigtig. Det er ikke et tabu, at vi har det svært. Vi går alle sammen ned med depressioner ind i mellem. Det er ikke farligt, at vi lige er nede at vende. Det har vi alle sammen prøvet i nogle perioder, og det vil vi opleve resten af vores liv. Hvor man bare ikke lige kan få gjort rent om fredagen, som man aftalte med sig selv (...) ( 42:31 Anker:) Kan man sige, at Mindfulness altså er måde at, altså en bevidsthed, sådan, man ser sig selv oppe fra, så man kan se alle de her ting, der rør sig i en. ( 42:45 Anja:) Ja, det vil jeg sige. Ja, det er det der, når du er Mindfull, så er du det der, fordi at du ved, at her reagerer jeg sådan her, eller her der ved jeg, at jeg skal arbejde med nogle ting, fordi at jeg ved, at det er svært. Så ja, jeg vil sige, at man ser det lidt oppe fra, du har en ide om, øhm, altså, hvad du skal arbejde med,og hvordan du skal reagere (...) ( 43:09 Anker:) Så det er lidt ligesom og svæve over en selv og så alle de her ting, der præger en i den ene eller den anden retning, ikke sådan hæfte sig ved dem (...) for det tror jeg mange kunne have en tendens til, hvis de møder noget modgang, så gentager de den modgang igen og igen i hovedet, fordi de holder fast på den. Men hvis nu man i stedet for bare lod det ske, at det nu blev sådan en dag eller, øhm, og lader det passere og lader livet være, hvad det er ( 43:45 Anja_) Ja, og det er fuldstændig rigtigt, og det der kan gøre det svært. For mennesker kan komme ud for rigtig meget ulykke og sorg, og det sætter sig jo i kroppen. Altså, så har folk dårlig ryg, så har de ondt i knæet, så har de fået et eller andet med en mus i overarmen, hvad pokker det nu end er. Det er jo faktisk fra det psykiske. Det er jeg helt overbevist om. Øhm Som folk også siger, at det er det psykiske plan som gør at man bliver fysisk syg (...) Hvis man ikke prøver at tænke. Hvorfor er det gang på gang at jeg får høfeber. Måske er der noget jeg lige skal tjekke op på. Ja, okay, det er måske det det,er. Er det måske noget jeg spiser, er det noget jeg tænker på. Det hænger sammen det hele det gør det. 62