Interaktiv cd-rom produktion til førskolebørn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interaktiv cd-rom produktion til førskolebørn"

Transkript

1 XxxxxxxSKOLESTART Interaktiv cd-rom produktion til førskolebørn Prototype findes på 16 ugers projekt * 15 ETCS * ITU F2003 Hovedvejleder: Claus Witfelt Bivejleder: Kaspar Böcher Christine B. Skow K-DMK Christa Zinglersen K-DKM Maria Frimodt K-DKM 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...4 MOTIVATION...4 PROBLEMFORMULERING...5 LÆSEVEJLEDNING...6 KONCEPTET...8 KONCEPTBESKRIVELSE...8 RESEARCH PÅ EKSISTERENDE PRODUKTER...9 ANVENDELSE AF IT...10 MEDIEVALGSOVERVEJELSER...11 LÆRINGSSYN...13 LÆRINGSSITUATION...13 BØRNENES MOTIVATION...13 KONSTRUKTIVISME...14 OPSAMLING...16 PRODUKTETS MÅLGRUPPER...17 MÅLGRUPPEBESKRIVELSE...17 EMPIRISKE UNDERSØGELSER AF MÅLGRUPPERNE...18 KARAKTERISTIK AF DEN PRIMÆRE MÅLGRUPPE...23 OPSAMLING...27 BARNETS OVERGANG...28 BØRNEHAVENS FUNKTION...28 FORVENTNINGER TIL BØRNENE VED SKOLESTART...29 BØRNEHAVEKLASSENS MÅL...29 UDBYGNING AF ERFARINGER...30 DESIGNSTRATEGI - INDHOLD...33 SKOLENS LOKATIONER...33 DRAMATURGISK MODEL...34 TEORETISKE OVERVEJELSER BAG AKTIVITETER

3 DESIGNSTRATEGI - UDFORMNING...44 INTERAKTIONSFORMER...44 INTERFACE...45 NAVIGATION...48 LYD...52 BRUGERTEST AF PROTOTYPE...55 FORMÅL MED BRUGERTESTENE...55 TESTPERSONERNE...55 UDFØRELSEN...55 TESTGUIDE TIL BRUGERTESTENE...56 ANALYSE AF BRUGERTESTENE...57 OPSAMLING...63 PRAKTISK REALISERING...65 OPMÆRKSOMHEDSOMRÅDER...66 KONKLUSION...67 PERSPEKTIVERING...69 LITTERATURLISTE...70 BILAG...75 BILAG 1 MÅLHIERARKI...76 BILAG 2 GARDNERS TEORI OM DE MANGE INTELLIGENSER...78 BILAG 3 INTERVIEWS MED TERTIÆRE MÅLGRUPPE...79 BILAG 4 INTERVIEWS MED PRIMÆRE MÅLGRUPPE...85 BILAG 5 FLOWCHART; OVERORDNET BILAG 6 PRODUKTETS INDHOLD BILAG 7 FLOWCHART; OVERSIGT LOKATION A BILAG 8 FLOWCHART; OVERSIGT LOKATION B BILAG 9 FLOWCHART; RELATIONER I LOKATION A BILAG 10 BRUGERTEST AF PROTOTYPE BILAG 11 FORLØBSBESKRIVELSE

4 Indledning Barnets overgang fra børnehave til børnehaveklasse udgør en stor forandring i barnets liv, som barnet ser frem til med spænding. Men skolestarten og mødet med børnehaveklassen giver ofte anledning til problemer, idet mange børn ikke er forberedte på og ikke har realistiske forventninger til det at gå i børnehaveklasse. (Broström, 2002a). Socialminister Henriette Kjær citeres i Berlingske Tidende for at påpege, at børnene skal forberedes bedre på overgangen fra børnehave til skole, idet denne overgang er meget svær. Børnene kommer fra fri leg til at skulle sidde på en skolebænk, hvor de skal lære en masse ting. Hun mener, at dette er en uholdbar og dårlig overgang. (Berlingske Tidende, 26. maj 2003) Der eksisterer altså en kløft mellem børnehave og børnehaveklasse. Børnehaven er en pasningsorienteret kultur med fokus på en børneorienteret og selvforvaltende praksis, mens der i skolen er en mere lærestyret og bevidst læringsorienteret praksis. Det er vigtig, at der skabes kontinuitet mellem de to øer i barnets liv, således at barnets overgang bliver så god som mulig. I denne forbindelse er det væsentligt, at tage udgangspunkt i den viden barnet har med sig fra børnehaven og således bygge videre på det trygge og kendte. Det er netop brobygningsarbejdets fokus, at skabe en sammenhængende overgang for barnet. Selvom flere af de involverede interessenter - børnehavepædagoger, fritidshjempædagoger og børnehaveklasseledere er positivt stemte i forhold til overgangsaktiviteter, dvs. aktiviteter, der bidrager til kontinuitet og sammenhæng mellem børnehave og skolen, så kan det være vanskeligt at afsætte ressourcer til dette arbejde i praksis.(broström, 2002a) Til trods for at brobygningsarbejdet handler om at skabe kontinuitet for barnet i dets overgang fra børnehave til børnehaveklasse, er dette arbejde ofte koncentreret om pædagogernes og børnehaveklasseledernes faglige samarbejde og i mindre grad om konkret at forberede barnet på overgangen. Børnehaveklassen er barnets første møde med uddannelsessystemet og danner grundlag for de færdigheder, kundskaber og det fællesskab, der i de efterfølgende ni år danner rammen for barnets liv. Børnehaveklassen og skolestarten har dermed betydning for hele barnets virke og motivation i resten af skolegangen. Derfor kan en god skolestart være med til at sikre en optimal kvalitet i barnets liv og udvikling. Motivation Ideen til dette koncept udspringer først og fremmest ud fra en vision om at skabe et produkt, der kan lette barnets overgang fra det kendte og trygge liv i børnehaven til det nye og ofte helt ukendte liv, der venter dem i børnehaveklassen. Vi mener, at der i forbindelse med børnenes skolestart mangler tiltag, som primært henvender sig til børnene og forbereder dem på den store ændring, der venter dem i deres liv. Vores vision er derfor, at udvikle et koncept, der skal være medvirkende til at skabe en god skolestart for barnet, hvor det er forberedt på de udfordringer, det vil møde i børnehaveklassen. En uddybende illustration af vores vision kan ses i målhierarkiet bilag 1. 4

5 Konceptet er endvidere opstået på baggrund af en fælles interesse for digitale læremidler. Multimediet 1 åbner nogle spændende muligheder for at formidle emner af meget varierende karakter i en kombination af lyd, billeder, 3D etc. Derudover giver de digitale medier mulighed for at kombinere leg og læring, som det også er karakteriseret ved edutainment produkter 2. Vi mener, at en optimal brug af multimediets muligheder på børnenes præmisser, kan skabe nye læringsoplevelser. Vi vil med dette koncept udnytte de digitale mediers potentiale for at kombinere interaktivitet, billede og lyd og derigennem integrere læring i leg og underholdning, således at læringen ikke bliver udgangspunktet for brugen. Dette fordi vi mener, at børn i vores primære målgruppes alder (fire til syv år) får en bedre indlæringsoplevelse, når de samtidigt har det sjovt og er motiverede. Læringen vil derved foregå på deres præmisser med afsæt i deres eget univers, der er koncentreret omkring leg. Vi ønsker at skabe et produkt, der kan lette barnets overgang fra børnehave til børnehaveklasse. Med lette mener vi, at barnets overgang gøres nemmere for det enkelte barn, fordi barnet via produktet har opnået indsigt i og gjort sig tanker om livet i børnehaveklassen. Problemformulering Ovenstående leder os frem til følgende problemformulering, som vi ønsker at besvare. Hvordan udformes et digitalt multimedie produkt, så det kan lette barnets overgang fra børnehave til børnehaveklasse? For at belyse problemformuleringen vil vi afdække følgende spørgsmål: Hvilke forcer ligger i brugen af et digitalt multimedieprodukt? Hvordan kan læring foregå på barnets præmisser? Hvad skal formidles til barnet, og hvordan skal dette formidles? I udviklingen af det digitale multimedie produkt og det bagvedliggende koncept har vi søgt at skabe et idealprodukt. Det vil sige, at vi i processen har haft fokus på kreative udfoldelser og muligheder frem for tekniske og realiserbare begrænsninger. Konceptet er derfor noget visionært, og dette afspejles både i konceptets målsætning og produktets indhold og funktionalitet. Denne projektrapport er primært koncentreret omkring udviklingen af et produkt og koncept indenfor det konstruktivistiske paradigme. Den medfølgende prototype illustrerer, hvordan dele af produktet er tænkt i praksis, i forhold til interaktivitet, navigation, lokationer og aktiviteter. Det skal pointeres, at prototypen ikke afspejler den grafiske stil, brug af lyd og funktionaliteter, som det er tænkt i det færdige produkt. 1 Med multimedie forstår vi et interaktivt digitalt medie, der kan integrere flere forskellige medier som fx lyd, billede, grafik, 3d, video etc. Et eksempel på et multimedie kan være cd-rom eller hjemmeside. 2 Edutainment er en sammenskrivning af education og entertainment. Definitionen er "Edutainment: a form of entertainment (as by games, films, or shows) that is designed to be educational" (Konzack, 2000). 5

6 Læsevejledning Vi anbefaler, at læseren først læser projektrapporten, og derefter udforsker prototypen på den vedlagte cd-rom. Projektrapporten er delt op i 10 kapitler. Kapitlerne præsenteres nedenstående i kronologisk rækkefølge. Konceptet I dette kapitel beskrives de indledende overvejelser i forhold til produktets berettigelse. Først indledes med en kort beskrivelse af konceptet. Vi har valgt at placere denne beskrivelse først i rapporten for derved at give læseren en bedre forståelse for resten af projektrapporten. Derefter beskrives vores research af lignende produkter på markedet. Efter dette diskuteres hvorvidt brugen af IT har sin berettigelse og i forlængelse heraf vores medievalgsovervejelser. Læringssyn I dette kapitel beskrives vores læringssyn, som ligger til grund for udviklingen af produktet. Først fremstilles det læringsparadigme, vi i udviklingen af produktet har arbejdet indenfor - det konstruktivistiske paradigme. Herefter følger en beskrivelse af konstruktionismen, der danner grundlag for den konkrete udformning af produktets aktiviteter. Målgrupperne Dette kapitel omhandler produktets målgrupper. Første defineres produktets primære, sekundære og tertiære målgruppe. Herefter følger en beskrivelse af empiriske undersøgelser blandt den tertiære målgruppe - fageksperter, samt empiriske undersøgelser blandt produktets primære målgruppe - børnene. Efterfølgende fremstilles en mere uddybende beskrivelse af den primære målgruppes karakteristika. Barnets overgang I dette kapitel beskrives barnets overgang fra børnehave til børnehaveklasse. Først afbildes børnehavens funktion i forhold til de erfaringer og kompetencer, børnene har med sig fra børnehaven, og derefter beskrives forventninger til børnene ved skolestart og børnehaveklassens mål. Dette sammenstilles afslutningsvist, og det skildres, hvordan produktet gør brug af børnenes erfaringer fra børnehaven, og hvordan der bygges videre på disse i forhold til det nye, som børnehaveklassen vil indeholde. Designstrategi Indhold Dette kapitel omhandler designstrategien for produktets indhold. Først beskrives og argumenteres for valget af produktets indhold skolens lokationer. Dernæst beskrives produktets dramaturgiske model, der illustrerer, hvordan produktet lægger op til en udforskende tilgang i 6

7 brugen af produktet. Herefter fremstilles de teoretiske overvejelser, der ligger til grund for produktets aktiviteter. Designstrategi Udformning Dette kapitel omhandler designstrategien for produktets udformning. Først beskrives produktets forskellige interaktionsformer og dernæst vores overvejelser omkring udformningen af produktets interface. Herefter beskrives navigationen i produktet, både i forhold til hvordan barnet kommer rundt og i forhold til værktøjslinien og dens funktioner. Til sidst beskrives brugen af lyd i produktet. Brugertest I dette kapitel behandles brugertestning af den udarbejdede prototype. Først beskrives formålet med, grundlaget for og udførelsen af brugertestene. Derefter følger en samlet analyse af brugertestene. Analysen er delt op i seks kategorier, hvor testpersonernes handlinger og udsagn klassificeres. Afslutningsvist samles op på analysen og forskellige problemstillinger i forhold til udførelsen skitseres. Praktisk realisering I dette kapitel beskrives overvejelserne bag en praktisk realisering af produktet. Først fremstilles mulige investorer til produktet, samt hvilke fagkompetencer en praktisk realisering ville kræve. Derefter beskrives væsentlige opmærksomhedsområder af både teknisk, økonomisk og juridisk karakter. Konklusion I dette kapitel konkluderes på problemformuleringen og det samlede forløb. Perspektivering I dette kapitel anskues produktet i et bredere perspektiv. Her beskrives vores overvejelser omkring den kontekst, produktet skal indgå i et overordnet koncept. 7

8 Konceptet Dette kapitel omhandler konceptet og de indledende overvejelser bag dette. Af forståelsesmæssige grunde har vi valgt at placere konceptbeskrivelsen først i projektrapporten, til trods for at de grundlæggende overvejelser bag konceptet først følger efter denne beskrivelse. Konceptbeskrivelse Børn, der skal starte i børnehaveklasse, begynder en ny æra i deres liv (Broström, 2002a). Skolestarten er en forventningsfyldt begivenhed i børnenes liv, og det er vigtigt, at disse forventninger så vidt muligt imødekommes og indfries, således at barnets overgang bliver så smertefri som mulig. Med konceptet søger vi at skabe et produkt, der kan være medvirkende til en mere gnidningsløs overgang, idet produktet skal forberede barnet på, hvad det vil møde i skolen, og derved søge at stemme barnets forventninger til skolen og hverdagen i børnehaveklassen overens med virkeligheden. Med dette koncept vil vi først og fremmest skabe et produkt, der tager udgangspunkt i barnets egen verden, i det barnet kan og ved i forvejen. Med baggrund i dette vil vi søge at styrke barnets forudsætninger og tillæring af nye kompetencer. I denne henseende er det naturligvis vigtigt at gøre sig klart, hvad børnene allerede kan. Dernæst er det vigtigt, at finde ud af, hvad der forventes af børnene ved skolestart fra skolens og pædagogernes side. Produktet skal lægge sig i spændingsfeltet mellem det nye og det kendte. Det skal således bygge videre på barnets erfaringer men samtidig introducere til det nye. Vores hensigt er ikke lave et produkt, der tester hvorvidt børnene har de nødvendige forudsætninger for at gå skole, dvs. om de er skoleparate. Vores mål er blot at udstikke nogle rammer, indenfor hvilke børnene tilbydes muligheden for at styrke deres kompetencer og forudsætninger for at gå i en dansk børnehaveklasse. Produktet Skolestart skal udvikles til cd-rom og skal gennem et tegnet univers give børnene en forsmag på, hvad der venter dem i mødet med skolen. Rammen i produktet er en skole og tager udgangspunkt i de lokationer, der er væsentlige for barnet at stifte bekendtskab med i det første skoleår. I hver af disse lokationer vil der være en mængde aktiviteter, der vil lære barnet om børnehaveklassen og dens indhold. Via cd-rommen får barnet indblik i det univers, det vil møde i børnehaveklassen, herunder hvilke elementer, der kan indgå i skoledagen og de personer, som barnet vil stifte bekendtskab med i skolen. Cd-rommen vil således både introducere barnet for en illustration af det fysiske univers, såvel som det indholdsmæssige. Skolen og børnehaveklassens indhold skal præsenteres for barnet via en blanding af leg og læring. Produktet skal udvikles således, at barnet kan anvende det alene. Dog vil introduktion og opfølgning fra en voksens side skabe en mere optimal situation. Produktet skal sendes ud til de børn, der skal starte i børnehaveklasse, sammen med andet velkomstmateriale fra skolen. Brobygning mellem børnehave, børnehaveklasse, fritidshjem og skolefritidsordning (herefter SFO) foregår forskelligt afhængigt af, hvilken kommune man bor i. Endvidere vil børnene have meget forskellige forudsætninger hjemmefra, både i forhold til deres viden om det at gå i 8

9 børnehaveklasse og deres erfaring med forberedende skoleaktiviteter. Nogle børn er derfor meget velforberedte på at skulle i børnehaveklasse, mens andre har meget lidt viden om skolen og dens funktion ved skolestarten. Produktet kan være med til at sikre, at alle børn tilbydes muligheden for at få en grundlæggende forståelse for skolen og dens funktioner inden, de starter. Dermed ikke sagt, at alle vil have de samme forudsætninger efter at have brugt produktet, men de vil i det mindste have været introduceret for nogle basale ting. Dermed kan overgangen lettes for de børn, der ikke oplever anden form for skoleforberedelse fra forældre eller daginstitution, og de børn, der i forvejen er meget velforberedte, kan møde nye udfordringer. Research på eksisterende produkter For ikke at skabe et produkt, der allerede eksisterer, har vi undersøgt markedet for lignende produkter omkring skolestart. Vi fandt frem til, at der kun eksisterer et fåtal af digitale produkter på det danske marked. Der findes dog en del andet materiale som er udarbejdet af skolerne og Danmarks Lærerforening (herefter DLF), og som skolerne sender ud til de kommende skolebørn. Lignende digitale produkter Forlaget Levende Bøger står bag cd-rom serien Flyvende Start, som omfatter fem produkter 3. Produktet Flyvende Start børnehaveklassen foregår i en lille skole, der ligger midt i en skov og består af ét rum. Produktet søger at kombinere leg og læring, men har et stort fokus på læringsdelen, som er baseret på rigtige eller forkerte løsninger af aktiviteterne. Det legende aspekt i produkterne er derimod underbetonet. Vi finder ikke denne vægtning optimal, da vi mener, at læringen skal være en integreret del af legen, så læringen foregår på børnenes præmisser. Vægtningen produktet grunder sandsynligvis i, at spillet oprindeligt er produceret til det amerikanske marked. Endvidere medfører dette, at der er flere aspekter, som er meget ulig den danske folkeskole og dens læringspædagogik som fx brugen af karakterbog allerede i børnehaveklassen. Der findes endvidere produktet Peter Plys skolestart. Dette produkt foregår, som alle eventyr med Peter Plys, i Hundredemeterskoven med Plys venner. Produktet indeholder enkelte spil og aktiviteter med tal og bogstaver, men foregår ikke i skolen og har ikke fokus på børnehaveklassens univers. I produktet Magnus og myggen - de alfabetiske lege 4 lærer barnet bogstaver og ord. Der er flere niveauer i spillets opgaver (inddelt efter guld, sølv og bronzemedalje), men disse fordrer alligevel, at barnet kender bogstaver og evt. enkelte ord for at kunne gennemføre aktiviteterne alene. Spillet er efter vores mening udmærket, men omhandler udelukkende barnets læsefærdigheder og lader dermed ikke barnets andre intelligenser komme i spil. Desuden er det vores indtryk, at spillet henvender sig til lidt ældre børn, som er begyndt at lære at læse. 3 Flyvende Start serien: Smårollinger (2-4 år), Børnehave (3-5 år), Børnehaveklasse (5-7 år), Første klasse (6-8 år), Anden klasse (7-9 år). Serien er produceret af det amerikanske firma Knowledge Adventure Inc. Firmaet har produceret flere produkter i Jump Start serien (oversat til dansk med Flyvende start) som ikke sælges på det danske marked. 4 Magnus og Myggen er en spilserie udviklet af Ivanoff Interactive. Aldersgrupppen er fra 4 7 år. 9

10 Andet skolestartsmateriale Der findes meget forskelligt materiale i form af bl.a. små foldere, som de enkelte skoler selv producerer og sender ud til de kommende skolebørn. Folderne indeholder ofte mindre opgaver såsom fx sorteringsopgaver, find to ens og mal tallet tre rødt. Et andet skolestartsprodukt er bogen Emilie og Sune skal også i skole, som er udarbejdet af Jytte Sidelmann 5 og udgivet af DLF. Nogle skoler sender bogen ud i forbindelse med skolestart, og bogen er ment som en hjælp til både forældre og børn. I bogen er der en beskrivelse af, hvad børnene kan forvente at lære den første tid i børnehaveklassen, samt en lille vejledning til forældrene om, hvordan de kan stimulere deres barns lyst til at lære. Opsamling Vi mener ikke, at det eksisterende materiale er dårligt. De digitale produkter, som Flyvende Start serien og Peter Plys, mangler blot en mere direkte kobling til danske forhold og til børnehaveklassens univers. Fremstillingen af skolen i disse produkter er efter vores mening langt fra det, børnene reelt vil møde. De øvrige materialer som skolerne og DLF har lavet er gode, men de udnytter ikke de spændende muligheder, der ligger i brugen af IT. Vi vil med dette koncept tage det bedste fra de eksisterende produkter og integrere dem i en digital kontekst. Dermed repræsenteres indholdet på en ny måde, og der kan skabes nye og spændende interaktionsmuligheder. Anvendelse af IT Det første argument for brugen af IT til et produkt, der skal lette barnets overgang, er knyttet til barnets motivation for at bruge computeren. Børn er i dag motiverede for at bruge computeren, fordi de opfatter den som et stykke legetøj, der hører til i legeuniverset/fritiden. Ifølge Birgitte Holm Sørensen 6 indgår de digitale medier som en integreret og naturlig del af børnenes hverdagsliv. Børnene bruger i stigende grad computeren i deres fritid, de spiller computerspil, udforsker og eksperimenterer, ikke fordi de absolut vil lære at bruge de digitale medier, men i højere grad fordi de synes, det er sjovt. Legen er altså ofte formålet med og motivationen for at bruge de digitale medier. (Holm Sørensen, 2002a: 37) Netop børnenes syn på computeren som et stykke legetøj er vigtigt, når vi vil illustrere børnehaveklassens funktion. Vores primære målgruppe kommer fra et primært legeorienteret univers og skal forberedes på at træde ind i en ny kontekst, hvor legen stadig har en meget essentiel rolle, men hvor der også åbnes for, at læring skal finde sted. Vores produkt søger at blande leg og læring på en måde, så de lærende aktiviteter opfattes som leg af barnet, og i denne forbindelse kan computeren bruges som motivation. Når børnene leger med deres legetøj, lærer de samtidig. 5 Jytte Sidelmann er børnehaveklasseleder på Skolen ved Bülowsvej, Frederiksberg. Hun har været ansat som redaktør af børnehaveklasseledernes fagblad Skolestart. Fra år 2000 har hun været ansat som konsulent hos DLF, hvor hun arbejder med og skriver artikler og pjecer om skolestart, børnehaveklassens mål og indhold og andre relaterede emner. Endvidere er hun forfatter og medforfatter til en række forskellige bøger, der omhandler skolestart. 6 Birgitte Holm Sørensen er ph.d. ved Institut for Pædagogisk Antropologi. 10

11 Ved at skabe et produkt, hvor vi gør brug af de digitale medier til uformel læring 7, mener vi, at børnenes interesser imødekommes. På denne måde bruges elementer fra børnenes hverdagsliv, som de forbinder med fritid og leg, og som de synes er sjove, og dermed er der en større chance for, at børnene vil opleve læringen som givende mening, fordi den netop har afsæt i deres eget hverdagsliv og univers. Det andet argument for at tænke IT ind i vores koncept omhandler de teknologiske muligheder, som digitale medier tilbyder. Digitale medier åbner for nogle spændende repræsentationsmuligheder, idet mange medieelementer kan integreres på samme tid i et og samme medie. Det betyder fx at video, billeder, lyd, 3D og tekst kan repræsenteres samtidigt i samme medie, hvilket ikke er muligt i samme udstrækning ved andre medier. På denne måde kan barnet tilbydes mange forskellige former for stimuli. Det tredje argument omhandler IT s interaktive potentiale. Digitale medier rummer mange muligheder for interaktion, hvor barnet har mulighed for at udforske, foretage valg og være aktivt handlende. Netop det at være i aktivitet og eksperimentere motiverer børnene. Samtidig er der mulighed for bedre læring, når barnet via konkrete eksperimenter leger læringen ind. I afsnittene Børnenes virtuelle legerum & produktive aktiviteter 8 beskrives interaktionens forcer nærmere. Medievalgsovervejelser På baggrund af ovenstående afsnit omkring berettigelsen af IT, vil vi i dette afsnit beskrive, hvilken IT platform vi mener, vil være den bedst egnede til et koncept som dette. Vi har valgt at lade produktet udvikle til cd-rom på baggrund af forskellige faktorer, som tilsammen gør, at vi finder, cd-rommen mere egnet end andre potentielle medier som fx internettet. For det første har den primære målgruppes forudsætninger for at bruge mediet spillet en væsentlig rolle i forhold til valget af cd-rom. Vores målgruppe kan med undtagelse af nogle få ikke skrive eller læse, hvorfor multimediet med sin mulighed for at integrere lyd, billede og grafik åbner muligheden for at skabe et fortællende og eksplorativt univers, som ikke nødvendigvis kræver disse færdigheder. Internettet har ganske vidst også dette multimediepotentiale, men produktioner som denne kan hurtigt blive tunge på grund af den store brug af grafik og lyd. Det kan derfor være besværligt og langsomt at tilgå og anvende produktet og vanskeligt få det til at fungere i en nogenlunde hastighed. 7 Vores definition af uformel læring findes i afsnittet Læringssyn Læringssituation. 8 Designstrategi Indhold Teoretiske overvejelser bag aktiviteter Virtuelle legerum & produktive aktiviteter 11

12 Derudover mener vi, at cd-rom mediet har nogle teknologiske forcer i forhold til at udnytte computerens beregningskapacitet. Det er ved brug af cd-rom muligt at opsamle og gemme en stor mængde data, som kan bruges til at analysere brugerens adfærd og præferencer og skabe skjult interaktion 9 i spillet. Dette skaber en interessant mulighed for kommunikation mellem maskine/spil og menneske/spiller. (Valeur, 2003) I relation til brugssituationen har cd-rommen den fordel, at mange familier må formodes at have mulighed for at bruge produktet i hjemmet, eftersom tal fra Danmarks Statistik viser, at 62 procent af danske familier i år 2002 havde pc med cdromdrev i hjemmet (Danmarks Statistik). Playstation, X-box og Nintendo findes i mange hjem, i dag og det er derfor også relevant at overveje, om sådanne platforme ville være anvendelige til et produkt som dette. Disse platforme benyttes traditionelt til spil, og selvom man kan argumentere for, at disse spillekonsoller oftest er barnets eget redskab, mens computeren er hele familiens eje, mener vi, der er flere ulemper end fordele ved at bruge disse platforme. Der er fx ingen mulighed for brug af musesprog 10 eller skjult interaktion. Derudover giver cd-rom mediet mulighed for at integrere en gemmefunktion i produktet, hvor brugeren får mulighed for at gemme frembragte ting på egen harddisk. (Valeur, 2003) Fordi det er en væsentlig del af konceptet, at barnet skal kunne gemme, har vi valgt cd-rom mediet. 9 Begrebet skjult interaktion er fremsat af manuskriptforfatteren og ekstern underviser på IT- Højskolen i København, Michael Valeur. Skjult interaktion dækker over den interaktion, som ikke giver brugeren en umiddelbar feedback, men registreres af computeren og bruges i det skjulte. Fx at en bestemt dør først kan åbnes, når computeren har registreret, at brugeren har fundet nøglen eller der opereres med en decideret spilleprofil, der ændres efter de valg, brugeren foretager. (Valeur, forelæsningsrække, IT-Højskolen, 2003) For en uddybning se afsnittet Designstrategi - Udformning Interaktionsformer. 10 Begrebet musesprog dækker over brugerens muligheder for at interagere med systemet: klik, dobbelt-klik, drag and drop og roll-over. (Valeur, forelæsningsrække, IT-Højskolen, 2003) 12

13 Læringssyn I det dette kapitel vil vi gøre rede for den læringsteori, der ligger til grund for udviklingen af produktet. Indledningsvist vil den primære målgruppes læringssituation og motivation for brugen af produktet skitseres. Herefter følger en beskrivelse af det konstruktivistiske paradigme (ud fra Piaget 11 ), som er vores grundlæggende udgangspunkt i udviklingen af produktet. I forlængelse af dette beskrives Seymour Paperts 12 teori om konstruktionisme, som er en videreudvikling af konstruktivismen. Afslutningsvist samles der op på kapitlet. Læringssituation Produktet skal bruges af barnet i hjemmet og er derfor karakteriseret ved ikke at skulle indgå i en formel læringssituation. Ved formel læring menes læring, som foregår i den institutionaliserede undervisning, hvor læringen er det overordnede mål for de aktiviteter, som børnene beskæftiger sig med. Uformel læring, som dette produkt lægger op til, er derimod karakteriseret ved at være et middel til læring i forbindelse med aktiviteter som leg og computerspil og foregår uden for den institutionaliserede undervisning. (Holm Sørensen, 2002a: 48-50) Børnenes motivation Barnets motivation for at bruge produktet har stor betydning for læringen. I forlængelse af Illeris, mener vi, at den følelsesmæssige side af læringen altid vil præge læringsproduktet og at læringsmotivationen har betydning for læringsresultatets karakter. Et barn, der er motiveret i læringssituationen, vil være mere tilbøjelig til at huske det lærte og til at kunne anvende det i andre relevante sammenhænge. (Illeris, 2001: 60) Produktet er karakteriseret ved, gennem leg, at motivere til læring. Ifølge Piaget lærer og udvikler barnet sig gennem leg dette via interaktion med omgivelserne, herunder også leg. Vi mener, at når barnet lærer gennem leg, vil det i højere grad være motiveret, fordi læringen tager udgangspunkt i barnets legeorienterede univers. I afsnittet Virtuelle legerum og produktive aktiviteter 13 findes der en mere uddybende beskrivelse af, hvordan computeren indgår i barnets legekultur. Ud over legen som motivation er barnet født med en grundlæggende lyst til at lære. Ifølge Illeris er ønsket om og motivationen for læring drevet af forskellige motiver, i forhold til alder og livssituation. Til de forskellige livsaldre 14 knytter sig typiske orienteringer, der er styrende for læringsmotivationen (Illeris, 2001: ). 11 Schweizeren Jean Piaget er biolog, psykolog og erkendelsesteoretiker. Piaget har gennem mange år udviklet læringsteori om kognitive læringsprocesser. Piaget er inspireret af det konstruktivistiske læringsparadigme og har næsten udelukket beskæftiget sig med den kognitive side af læringen. (Illeris, 2001: 25) 12 Seymour Papert er professor på M.I.T. (Massachusetts Institute of Technology) i Boston. 13 Designstrategi - Indhold Teoretiske overvejelser bag aktiviteter Virtuelle legerum og produktive aktiviteter 14 De fire livsaldre er; Barndom (fødsel til start pubertet), Ungdom (pubertet til etableret voksenliv), Voksendom (fra ungdomsperiodens afslutning frem til livsvendingen) og Den modne alder (fra livsvendingen til døden). (Illeris, 2001: 164) 13

14 Produktets primære målgruppe tilhører Barndomsfasen. I takt med at barnet udvikles vil det være koncentreret omkring at erobre den verden, som det befinder sig i og er en del af. (Illeris, 2001: 165). Barnets ønske om at erobre verden er derfor styrende for dets motivation for at lære, og læring vil derfor ske som en del af den tilegnelsesproces, hvor det for barnet drejer sig om, at indoptage og forholde sig til sin omverden. (Illeris, 2001: 168). Barnets motivation gennem dets naturlige tilegnelsesproces og leg, er således væsentlig for den læring, der vil ske i forbindelse med brugen af produktet. Vi har en formodning om, at barnet vil være motiveret i brugen af produktet, idet det omhandler børnehaveklassen, som er det næste trin i barnets liv, og derfor vil have barnets opmærksomhed. Denne motivation er således med til at sikre en optimal læringssituation. Konstruktivisme I udviklingen af produktet arbejdede vi ud fra det konstruktivistiske paradigme. Med produktet og vores bagvedliggende læringssyn 15 ønskede vi, at lægge distance til den såkaldte tankpasserpædagogik, hvor man fylder viden på eleverne, som man fylder benzin på en bil. Inden for dette læringsparadigme anslås det, at læring er en proces, hvor læreren serverer videnselementer i portioner, der i omfang og indhold svarer til lærerens egen opfattelse af elementerne. Hermed opfattes viden som klumper af sandhed, som kan overføres til individet, og der tages dermed ikke hensyn til de lærendes forskellige forudsætninger og fortolkningsmønstre. Vi arbejdede derimod ud fra et konstruktivistisk læringsparadigme. Konstruktivismen er en udviklingspsykologisk læringsteori, der bygger på opfattelsen af, at mennesket gennem læring og erkendelse selv konstruerer sin forståelse af omverdenen (Illeris, 2001: 26) Dette betyder, at den lærende opbygger et netværk af videnselementer, og at læring finder sted, når eleven knytter nye videnselementer til et allerede eksisterende netværk, ændrer et eksisterende netværk eller forbinder allerede eksisterende netværk. Denne dynamiske proces kalder Piaget for adaption en forsat aktiv tilpasning, hvor individet tilpasser sig omgivelserne samtidig med, at det sørger for at tilpasse omgivelserne til sit behov. (Illeris, 2001: 27) Denne adaption finder sted i et samspil mellem to typer processer, der løbende afbalancerer hinanden. Disse processer kalder Piaget for assimilation optagelse af indtryk fra omgivelserne i allerede udviklede psykiske strukturer og akkommodation indpasning og indoptagelse af sanseindtryk fra omgivelserne, som derved udbygger og føjer til allerede opbyggede kognitive skemaer. (Illeris, 2001: 27) På baggrund af dette anser vi viden som værende noget subjektivt et resultat af individets fortolkningsmæssige processer. Vi forstår altså ikke viden som en sandhed, 15 Vi definerer læring på baggrund af Knud Illeris læringsbegreb, hvor læring opfattes som en integreret proces, der omfatter to sammenhængende delprocesser, som gensidigt påvirker hinanden (Illeris, 2001:16). Det drejer sig for det første om samspilsprocessen mellem individet og dets omgivelser i vores tilfælde barnet og produktet. For det andet drejer det sig om en indre psykisk tilegnelses- og forarbejdningsproces, som fører frem til et resultat i vores tilfælde at barnet opnår viden omkring børnehaveklassen og selv stykker sit eget billede af skoleuniverset sammen. 14

15 der med rette metoder kan overføres til individet. Den lærende skal hjælpes til at finde sin egen mening; den lærende skal have mulighed for selv at opbygge sin viden og være aktiv i læringsprocessen. De oplevelser, som barnet får gennem produktet, bearbejdes og gøres til viden via barnets konstruktion. Det har vi søgt at fordre i produktet ved at skabe et eksplorativt univers med vægt på det konstruktive frem for det instruktive. Gennem arbejdet med produktet skal barnet tilbydes en optimal ramme for fortolkning og dermed for tilegnelsen af viden. Konstruktionisme I udviklingen af produktet og dets indbyggede aktiviteter er vi inspireret af Seymour Paperts begreb konstruktionisme. Papert udviklede begrebet som en videreførelse af konstruktivismen, ud fra tanken om at børn selv skal opbygge deres viden ved konkret at behandle et emne, der optager dem personligt. Jo mere barnet kan relatere og forbinde med en aktivitet, jo større er chancen for, at den nye viden kan indpasses i den viden, som barnet allerede har. (Falbel 16, 1993) Papert mener, at barnet via konkretisering og kropsliggørelse kan opnå en øget forståelse af abstrakte principper. Der er her tale om en vekselvirkning mellem konkret læring og abstrakt tænkning. Den konkrete læring og eksperimenteren bruges til at forbinde videnselementer, og den abstrakte tænkning bruges til at forstå og reflektere over det konkrete. Konstruktionisme er således todelt; når barnet konstruerer aktivt, konstruerer det samtidig viden som følge af disse aktiviteter. Det er muligt for barnet at reflektere over den nye viden og derigennem skabe mere avancerede ting, som igen skaber mere viden - dette fortsætter i en selvforstærkende cirkel. (Falbel, 1993) I forlængelse af Piaget og Papert mener vi, at viden konstrueres og opbygges aktivt af barnet. Derfor søger vi, via produktet, at give barnet mulighed for, at arbejde med kreative aktiviteter, for derved at stimulere deres konstruktive proces, således at barnet selv konstruere dets egen opfattelse. Vi mener, at barnet, på samme måde som det konstruerer viden via konkrete aktiviteter med fysiske elementer, vil kunne konstruere viden via produktets aktiviteter, hvor der bruges virtuelle repræsentationer for de fysiske elementer. I udviklingen af produktet har Paperts teori om kobling af det konkrete og det abstrakte været kilde til inspiration. Vi har udviklet et produkt, hvor barnet gennem udforskning, konkrete aktiviteter og refleksion over emnet forberedes på livet i børnehaveklassen. Gennem konkrete repræsentationer i produktet hjælpes barnet til at forstå abstrakte fænomener, fx bruges repræsentationer af dyr og træstammer til at lære barnet om tal og mængder. I produktet har vi lagt vægt på barnets frie fortolkning og oplevelse frem for det fast strukturerede forløb med en endegyldig sandhed. Aktiviteterne i produktet kan ses som eksperimenterende konkretiseringer, idet barnet skal løse konkrete aktiviteter. 16 Aaron Falbel har arbejdet som forksningsassistent i M.I.T Epistemology & Learning Group under professor Seymour Papert. 15

16 Det er ifølge Papert væsentligt for barnets læreproces, at det reflekterer over de konkrete aktiviteter i produktet. Derfor er det optimalt, hvis barnets forældre følger op på produktet og hjælper barnet i dets refleksion. Endvidere er der i produktet en gemmefunktion, hvor barnet har mulighed for at reflektere over dets erkendelser, idet tidligere aktiviteter kan gemmes og hentes frem. Papert lægger som Piaget vægt på, at det i barnets læreproces er vigtigt, at bygge videre på dets erfaringer og eksisterende viden: Some of the most crucial steps in mental growth are based not simply on acquiring new skills, but on acquiring new administrative ways to use what one already knows. (Papert, 1988) Vi har i produktet søgt at trække på barnets erfaringer ved at kropsliggøre disse i konkrete aktiviteter og bygge videre på dem. Det er gennem denne konkretisering, at der sker ændringer i barnets bevidsthed. Opsamling Produktets anvendelsessituation vil være uden for den institutionaliserede læringssituation, og vil i stedet tage udgangspunkt i barnets legekultur via uformel læring. Barnets motivation for læring er præget af deres ønske om at forstå og erobre den verden, der omgiver dem. Derfor vil det i brugen af produktet være motiveret af dets ønske om at begribe det næste trin i deres liv, børnehaveklassen. Endvidere vil barnet motiveres af produktets aktiviteter, fordi disse tager udgangspunkt i barnets legeorienterede univers. Vi ønsker med produktet at give børnene det bedste grundlag for, at konstruere deres egen opfattelse af børnehaveklassen. Produktet skal give alle børn uanset deres forudsætninger mulighed for at lære noget. Derfor er produktet udarbejdet på en sådan måde, at både de børn, der allerede har viden om børnehaveklassen og om fx tal og bogstaver og de børn, der ikke har noget kendskab til disse elementer, kan få glæde af produktet. Dette beskrives nærmere i kapitlet Barnets overgang. 16

17 Produktets målgrupper Dette kapitel omhandler produktets målgrupper. Indledningsvist præsenteres en målgruppebeskrivelse, der har til formål at indkredse produktets primære, sekundære og tertiære målgruppe, samt at beskrive produktets eksterne interessenter. Herefter beskrives vores empiri. Vi har foretaget empiriske undersøgelser blandt repræsentanter fra den primære og den tertiære målgruppe for at sikre, at produktet blev udviklet på baggrund af målgruppens præferencer og ekspertviden. De empiriske undersøgelser leder over i en karakteristik af den primære målgruppe. Målgruppebeskrivelse Den primære og sekundære målgruppe Produktets primære målgruppe er børn, der skal starte i børnehaveklasse. Det er dem, som produktet henvender sig til og skal tiltale i stil og indhold. Tæt knyttet til den primære målgruppe henvender produktet sig sekundært til forældrene. Det er vigtigt, at forældrene introducerer og følger op på produktet med barnet. Det optimale udbytte sker således, når forældrene deltager, fordi forældrene skal hjælpe barnet med at sætte ord på og reflektere over det, som barnet har oplevet via produktet. Vi kan dog ikke regne med, at denne brug af produktet vil ske, da forældrene vil have meget forskellige udgangspunkter for at tage det i anvendelse sammen med barnet. Derfor kan produktet også bruges af barnet alene. Den tertiære målgruppe Den tertiære målgruppe består i første omgang af pædagoger i børnehave, fritidshjem og SFO og i anden omgang af børnehaveklasseledere. For at sikre at alle børn får mulighed for at bruge produktet, mener vi, at børnehave, fritidshjem og SFO kunne opfordres til at bruge tid på at hjælpe børnene med at bruge produktet i institutionen som optakt til skolestarten. På denne måde kan der desuden skabes mere kontinuitet mellem de forskellige institutioner og børnehaveklassen. Med hensyn til børnehaveklasselederne ser vi muligheden for, at produktet bruges i klassen i forbindelse med skolestarten. Børnehaveklasselederen kan bruge produktet til at diskutere forventninger og mål, og børnene kan vise hinanden, hvad de har lavet og oplevet ved at bruge produktet. Dette vil skabe et fælles referencepunkt for børnene. Eksterne interessenter Det er vores forhåbning, at produktet på sigt skal udsendes til alle kommende skolebørn sammen med andet velkomstmateriale. Det betyder, at skolerne hvert år skal investere i produktet, hvorfor de også må medregnes som betydningsfulde interessenter. Børnehaveklassen hører under Undervisningsministeriet, mens børnehaven hører under Socialministeriet. Det vil være naturligt, at inddrage disse parter som interessenter. DLF og Foreningen for pædagoger og klubfolk (herefter BUPL) må 17

18 også forventes at have en interesse i produktet, da det dækker et af deres fokus områder. Derudover vil de kunne bidrage med vigtig faglig viden. Empiriske undersøgelser af målgrupperne Produktets primære målgruppe er børn i alderen fire til syv år, og det har været en stor udfordring for os at udvikle et produkt til denne målgruppe. Både i forhold til produktets indhold og udtryk, den sproglige formidling, samt interaktionen med produktet er det af afgørende betydning, at vi formår at formidle på en måde, som børnene kan forstå, som de tiltrækkes af, og som de vil bruge. Fra projektets begyndelse har vi været fokuserede på, ikke at udvikle produktet ud fra vores antagelser om, hvad børn syntes er sjovt, hvad de kan lide, og hvad de har behov for at vide. I stedet har vi udviklet produktet på baggrund af, hvad børnene selv syntes er spændende, og hvad pædagoger og andre fageksperter på området mener, børnene har behov for at vide. Dette på baggrund af empiriske undersøgelser i form af interviews med fageksperter, og interviews og enkelte observationer af den primære målgruppe. Vi har af tidsmæssige begrænsninger været nødsaget til at afgrænse os fra at udføre empiriske undersøgelser af den sekundære målgruppe forældrene. En sådan undersøgelse skulle bl.a. afdække forældrenes holdning til et produkt som dette samt deres holdning til og deltagelse i deres børns computerbrug. Den tertiære målgruppe - fageksperter Ud fra ovenstående betragtninger har vi i foranalysen søgt information gennem litteratur omkring børn og skolestart, teori omkring interaktion med digitale medier, teori om leg og læring via multimedier. Derudover har vi indhentet information fra diverse institutioner og organisationer, herunder Undervisningsministeriet og DLF, samt indsamlet indskolingsmateriale fra flere skoler. Vi har i den forbindelse udført følgende kvalitative interviews: Interview med børnehaveklasseleder og fagkonsulent hos DLF, Jytte Sidelmann Telefoninterview med børnehaveklasseleder Telefoninterview med institutionsleder, integreret institution Interview med børnehavepædagog Grundlaget for og data fra interviewene kan læses i bilag 3. Empiriens resultater - fageksperter Interviewene gav os indsigt i og viden om, hvad fageksperter på området mener er væsentligt at lære børnene, og hvordan de tolker børnenes forventninger til skolen. Nedenstående skitseres empiriens resultater i punktform. Vi benytter empiriens resultater i rapporten, hvor vi finder det relevant. Børnehavens repræsentanter Førskolebørn skal trænes i at blive selvhjulpne træne praktiske færdigheder. Legen er det vigtigste i børnehaven, men børnene skal også imødekommes, hvis de viser interesse for tal, bogstaver, klokken eller andet. 18

19 Børnene skal lære at omgås andre børn, indgå venskaber. Børnene skal opmuntres til at sidde stille og koncentrere sig. Børnene skal lære at lytte efter voksne og modtage kollektive beskeder. Børnehaveklassens repræsentanter Børnene skal lære at løse konflikter, men de skal ikke altid løse dem alene. Børnene glæder sig ofte meget til at lære noget, og dette skal imødekommes. Børnehaveklassen skal indeholde både leg og læring. Fælles for repræsentanterne Brobygningssamarbejdet er vigtigt. Det er fx væsentligt at invitere de kommende børnehaveklassebørn på besøg i børnehaveklassen. Børnenes succesoplevelser er vigtige for deres selvtillid og for deres motivation for at lære. Få institutioner har computere til rådighed for børnene. Der er en velvilje over for et produkt i stil med dette. Den primære målgruppe - børnene Udover interviews med fageksperter indenfor området har vi udført flere empiriske undersøgelser af den primære målgruppe: Kvalitative interviews med fire børnehavebørn, der skal starte i børnehaveklasse i sommeren 2003 Kvalitative interviews med og observation af fem fritidshjembørn, der skal starte i børnehaveklasse i sommeren 2003 Kvalitative interviews med elleve børnehaveklassebørn fra tre forskellige børnehaveklasser Kvalitative interviews med to SFO børn, der går i børnehaveklasse Grundlaget for og data fra de empiriske undersøgelser af den primære målgruppe kan læses i bilag 4. Udgangspunkt Vi opfatter børnene som eksperter i eget liv og dermed som kilde til viden om deres livsverden. Via empirien har vi fået et indblik i børnenes univers, og vores rolle har været at oversætte og fortolke børnenes svar, tanker og udtryk. Vores perspektiv er således et forsøg på at forstå og sætte os ind i de tanker og opfattelser, som barnet har af sit eget liv. Ud fra dette perspektiv var det vigtigt at udføre interviewene i børnenes institutionelle hverdag, hvor vi også havde mulighed for at opleve børnene i deres daglige omgivelser. For det første fordi børnene vil være mere trygge i interviewsituationen, når denne foregår i vante omgivelser. Men derudover også fordi det var vigtigt for os at erfare, hvordan børnenes dagligdag forløber, hvilke lege de leger, og hvordan de indgår i relationer med andre for derved at få et helhedsindtryk af barnets verden. 19

20 Vi valgte at interviewe børnehaveklassebørn af flere grunde, selv om disse ikke er en del af vores primære målgruppe. Vi ønskede med disse interviews af få indblik i hverdagen i børnehaveklassen set fra skolebarnets synsvinkel og dermed få fremstillet de ting, som børnene lægger vægt på. Ligeledes ønskede vi at få viden om, hvilket niveau børnene er på, når de går i børnehaveklasse for derved at få ideer til hvilke elementer, produktet skal forberede barnet til. Interviewene gav os også indsigt i, hvor meget der sker udviklingsmæssigt med barnet på et år. Interviewene Vi interviewede børnene i små grupper af to til fire børn. Dette gjorde vi ud fra en betragtning om, at gruppeinterviews kan være medvirkende til at skabe en god dynamik interviewpersonerne imellem. (Kvale, 2001: 108 & 282). En sådan dynamik kan være med til at generere flere tanker og svar hos interviewpersonerne, og vil derfor i højere grad virke som en uformel samtale end en interviewsituation. I forlængelse af dette havde vi en antagelse om, at det kunne virke voldsomt for børnene at skulle interviewes alene af tre ukendte voksne. Denne antagelse fik vi bekræftet af både pædagoger og børnehaveklasseledere, som mente, det ville være mest hensigtsmæssigt, både for børnene og interviewenes resultater, at interviewe børnene i grupper. Observation I forbindelse med interviewene observerede vi fem førskolebørn spille computerspil. Dette for at opnå en forståelse for, hvad de syntes var sjovt, godt og dårligt i spillene, men også for at observere deres færdigheder i forhold til at bruge en computer. Da det kun i mindre udstrækning har været muligt for os at observere børnene i forbindelse med udarbejdelsen af produktet, har vi derfor også gjort brug af allerede eksisterende undersøgelser omkring børn om digitale medier. De undersøgelser, der findes, bygger på empiriske undersøgelser af børn i alderen syv til fjorten år 17. Materiale om de fire til syvåriges brug af digitale medier er så at sige endnu ikkeeksisterende. Vi benytter derfor Birgitte Holm Sørensens undersøgelser af de lidt ældre børns brug af digitale medier, fordi vi finder, at hendes undersøgelser gør sig mere generelt gældende, og derved også gør sig gældende for vores primære målgruppe. Empiriens resultater - børnene Nedenstående skitseres empiriens resultater i punktform. Vi vil benytte empiriens resultater løbende gennem rapporten. Børnehavebørn og fritidshjembørn der skal starte i børnehaveklasse i sommeren 2003 Børnene er overvejende fyldt seks år, inden de starter i børnehaveklassen. De fleste børn glædede sig og var nysgerrige omkring deres skolestart 17 Undersøgelser af børn i alderen syv til fjorten år, og deres brug af digitale medier, findes i Birgitte Holm Sørensens bøger: Børn i en digital kultur, samt Børn på nettet Kommunikation og læring. 20

21 Børnene havde meget forskellige forventninger til, hvad man laver og lærer i børnehaveklassen. Der var både børn, der havde en legeorienteret forventning, børn der havde en skoleorienteret forventning, og børn der havde en kombineret forventning. Få af børnene havde et reelt kendskab til børnehaveklassens indhold. De nævnte enten kun bogstaver og tal eller leg som forventning til indholdet i børnehaveklassen. Der var stor forskel på børnenes forudsætninger. Nogle af børnene kunne ikke bogstaverne, flere kunne skrive deres eget navn, og få kunne skrive sætninger. Enkelte hævdede at de fx kunne alle de store bogstaver eller tælle til tusinde. Børnene glædede sig til at møde andre børn. Børnene relaterede ofte sjove ting til det forbudte og uventede som fx prut, nøgenhed, at en kammerat uventet trækker bukserne ned eller at nogen falder. Børnehaveklassebørn der skal i første klasse i sommeren 2003 Børnene var mere velformulerede og mindre generte end førskolebørnene. Børnene var glade for at gå i skole og glædede sig til at skulle i første klasse. Størstedelen af børnene havde lært alfabetet (alfabetsangen), klokken og tal, samt simple regnestykker. Enkelte børn gav udtryk for, at de savnede udfordringer i børnehaveklassen. Fællestræk for førskole- og børnehaveklassebørn Der var en markant forskel på børnene udviklingsmæssigt. Størstedelen af børnene betonede legen som værende det sjoveste i børnehaveklassen. Alle børnene havde computer derhjemme og spillede spil. Verificering af undersøgelsen I forbindelse med udarbejdelsen af de empiriske undersøgelser af den primære målgruppe er det relevant at vurdere empirien i forhold til validitet, reliabilitet og repræsentativitet. Validitet Validitet knytter sig til, om interviewundersøgelserne undersøger, det der er meningen, den skal undersøge (Kvale, 2001: 232). Vi har derfor været bevidst om undersøgelsens formål, både da vi udformede interviewguides, planlagde interviewsituationen, samt ved bearbejdningen af det indsamlede datamateriale. Vi forstår ligeledes validitet som en afklaring af, at interviewpersonerne ikke opfatter ét bestemt svar for værende det korrekte i forhold interviewsituationens kontekst. Vi er bevidste om, at der ved ethvert interview foreligger en risiko for, at interviewpersonerne svarer det, de tror, vi ønsker at høre, i stedet for at svare det, de virkelig mener. Vi har en antagelse om, at denne risiko i højere grad gør sig gældende for vores målgruppe på grund af deres alder, da yngre børn i højere grad end ældre børn/voksne ønsker at tilfredsstille de voksne. Dette krævede, at vi gjorde os nogle indgående overvejelser omkring formuleringen af spørgsmålene til børnene, og at vi passede på ikke at gøre spørgsmålene for ledende. Men vi oplevede i 21

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget

Læs mere

Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv

Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv Denne pjece skal ses som et bidrag til at vurdere, hvordan jeres barn kan få den bedste skolestart. For de fleste børn er overgangen fra

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare 4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare S. 1/5 FÆLLES PÆDAGOGISK GRUNDSYN Educare kan ses som et fælles pædagogisk grundsyn. Med educare begrebet åbnes op for en forståelse, hvor

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

overgang fra børnehave til skole

overgang fra børnehave til skole overgang fra børnehave til skole 99 15 32 50 97 52 46 36 99 15 34 00 Skolefritidsordningen 99 15 34 20 INDHOLD s. 2: Brobygning i Dalgas-området s. 3: Er mit barn skolemodent? Hjælpeskema s. 4: En god

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009 KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt oktober 2007 oktober 2009 KID 2 projektets formål Metoder der skaber bedre forståelse for det de udsatte børns perspektiv Sætte spot på det

Læs mere

Barnets vej fra Dagtilbud til Skole

Barnets vej fra Dagtilbud til Skole Barnets vej fra Dagtilbud til Skole Center for Skole og Dagtilbud Forord Børn fødes med et væld af ressourcer, med en medfødt nysgerrighed og lyst til at lære. Læring og udvikling sker fra dag et i barnets

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse

Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse Afsluttende rapport, juni 2010 Af projektleder Henriette Ritz Kylmann HvidovreBibliotekerne 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet og projektets

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Give 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole

Give 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Give 2009-2010 Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Forord Folderen er tænkt som et styreredskab for det pædagogiske personale i henholdsvis børnehaverne, SFO og skole for derigennem bl.a.

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen

Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen Danmarks Lærerforening 2002 Danmarks Lærerforening Børnehaveklassen er i dag en integreret del af folkeskolen,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Børneinstitutionen Kildevænget Pjece om overgang fra børnehave til skole juli 2009. Om overgangen fra børnehave Til skole

Børneinstitutionen Kildevænget Pjece om overgang fra børnehave til skole juli 2009. Om overgangen fra børnehave Til skole Om overgangen fra børnehave Til skole 1 Kære forældre Nu er jeres barn ved at blive så stort, at I skal tage stilling til, om jeres barn skal begynde i skole. Det er en stor omvæltning for jeres barn og

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Forord På baggrund af folkeskolereformen og Byrådets godkendelse d. 11-03-2014 af, at fritidstilbuddet organiseres ud fra nedenstående pejlemærker, har

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere