Velkommen. Lise Winther-Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen. Lise Winther-Jensen"

Transkript

1 Velkommen til et nyt nummer af Gestaltterapeutisk Forum, det første med en ny redaktion bestående af Ruth Skovgaard og undertegnede. Birgit Erichsen er fortsat redaktør af brevkassen Indsigt. Allerførst vil jeg benytte lejligheden til at takke Hanne Hostrup for det store arbejde, hun har udført som redaktør af ikke mindre end 12 årgange af bladet. Det siger noget om arbejdets omfang, at der nu er to personer på. Stor, stor tak. Som I vil bemærke, fylder omtalen af marts måneds 4. danske gestaltkonference betydeligt i bladet. Det gør den, fordi konferencerne er et vigtigt samlingspunkt for medlemmerne, og fordi konferencerne præsenterer nye og/eller destillerede erkendelser inden for vores arbejdsfelt. Desuden optræder både Ruth og jeg med en artikel; Ruth med overvejelser om proces og jeg med overvejelser om angst. Der har i denne omgang ikke været spørgsmål til vores brevkasse Indsigt, så brevkassens redaktør er kun på med et referat fra konferencen. Jeg skal kraftigt opfordre Jer til at bruge brevkassen fremover! I har sikkert allerede bemærket, at vi har forsøgt os med et nyt layout. Det har vi, fordi vi gerne vil have en roligere side med plads til lidt mere tekst. Et nyt layout finder imidlertid aldrig sin form straks, så vi er åbne for kommentarer. Og forsiden? Det er Vibeke Larsens opmærksomme ansigt fanget på konferencen af Birgit Erichsen. Lise Winther-Jensen 1

2 Hanne Hostrups åbningstale til 4. Danske Gestalt Konference 21.marts 2009 På GFs vegne vil jeg byde alle velkommen til 4. Danske Gestalt Konference med navnet: gestaltterapiens integrative teori og praksis. Det har kostet en del diskussioner i styregruppen og konferencegruppen at nå frem til denne titel. Vi talte om at kalde den Towards an Integrative Gestalt Therapy eller bare Integrative Gestalt Therapy og noget i den boldgade. Men selv om det kan være fristende at ændre navnet lidt for at understrege en modernisering af GT, så risikerer man med et nyt navn også at give indtryk af, at der nu er tale om en ny form for terapi. Og der er netop ikke tale om en ny terapiform men om en Gestalt terapi med en bredere horisont. Siden GFs start i 1997 har vi beskæftiget os med at grave essensen af gestaltterapi op. Vi har diskuteret, læst og skrevet artikler. Vi har defineret GTs grænser og forskellighed i forhold til andre terapiformer for at finde ud af hvem vi er hvad gestaltterapi er. Dette har været nødvendigt af mange grunde. Fordi GF-medlemmer kommer med meget forskellig grunduddannelse og forskellig træning fra institutter, der har lidt afvigende fortolkninger af, hvad essensen i GT er. Men også fordi gestalt scenen i Danmark i mange år mest har lignet en blandet landhandel, hvor der herskede usikkerhed om, hvad GT egentlig var for noget. Mange betragtede GT som en samtaleterapi tilsat effektive teknikker, andre betragtede den som en katarsisterapi med fokus på at forløse følelser Alt for få var i stand til definere sammenhængen mellem GTs teori og praksis, hvilket betød, at det etablerede sundhedssystem af gode grunde var skeptisk overfor at henvise klienter til GT. Dette er heldigvis ikke mere sandt, fordi vi ikke alene har opdraget os selv, men vi har også formidlet GTs grundbegre- 2

3 ber til læger, psykiatere og psykoterapeuter af forskellig observans. Jeg tror, det nu stort set er lykkedes os at etablere et fælles ståsted i en gestaltterapeutisk teori, der er baseret på en fænomenologisk-eksistentiel tænkning, på Gestaltpsykologiens og Feltteoriens teori om gestaltningsprocesser og principper. Og i en praksis hvor kontakt er det terapeutiske redskab, og den terapeutiske metode er fænomenologisk. En terapi hvor målet er klarhed, og som kan anvendes både som udviklingsterapi og som behandling af psykiske lidelser og sygdomme. Vi har fundet tilbage til kilderne og ved hvem vi er og derfor kan vi forandres Med den øgede awareness, har vi fået nye valg. Som Jim Simpkin sagde: The more awareness you have the more you can pick and choose the more choices you can make. Enten vi forsker eller praktiserer gestaltterapien, kan vi nu bl.a. vælge at se lighederne i forskellighederne. Vi kan fokusere på, at der findes centrale terapeutiske begreber både i GT og i andre og anderledes terapiformer. Det betyder, at vi kan gå i en konstruktiv dialog med andre grundigt beskrevne terapiformer og lade os inspirere af dem. I praksis kan vi vælge at integrere begreber og teknikker, der traditionelt hører hjemme i andre terapiformer, når vi ved, hvordan de kan oversættes i en gestaltterapeutisk ramme. Konferencens hovedtalere er alle gestaltfolk, der har dette fokus og som i dag vil dele deres synspunkter og viden med os. Jan Tønnesvang lektor her på Århus Universitet kender vi som medlem af GFs styregruppe. Med sit utrættelige engagement og store teoretiske viden har han bragt det integrative tema i spil i GF, og han vil i dag give os sit bud på en integrativ begrebsramme for gestaltterapi. Særlig velkommen til vores udenlandske gæster: Lynne Jacobs fra USA og Uwe Strümpfel fra Tyskland Lynne Jacobs er kendt for adskillige artikler, som supervisor og underviser og som medstifter af Pacific Gestalt Institut. Lynne er både psykoanalytiker og gestaltterapeut og arbejder bl.a. 3

4 med at integrere psykoanalytiske begreber i en gestaltterapeutisk praksis et arbejde som hun vil fortælle os om i dag. Som regel har vi hentet inspiration hos dygtige gestaltfolk fra USA gestaltterapiens fædreland, og derfor er det noget helt specielt at have en VIP fra Europa med os i dag: Uwe Strümpfel er både forsker og gestaltterapeut og en af de ganske få, der forsker indenfor gestaltterapi, hvilket er en mangelvare og meget nødvendigt. I dag vil han dele de forskningsresultater med os, som kan få betydning for en moderne gestaltterapi. Ikke mindst velkommen til alle deltagerne. Vi håber, at alle får et optimalt udbytte af dagen ved dels at lytte til vores foredragsholdere men ikke mindst ved at deltage aktivt i diskussioner med dem og hinanden. Hanne Hostrup Jan Tønnesvang 4

5 The Integrative Potential in Gestalt Theory and Therapy Referat af Jan Tønnevangs konferenceoplæg Af Birgit Erichsen Jan Tønnesvangs forelæsning var en præsentation af en idé om, hvad integrativ gestaltterapi kunne være forelæsningen byggede på klassiske gestaltterapeutiske citater og referencer og en framing af en samlet ny og integrerende model, som er baseret på Ken Wilbers tankegang og analyser. Hensigten er at dokumentere den helt afgørende kerne i gestaltterapi og -teori og på denne baggrund vise en model til systematisk feltanalyse samt anskueliggøre anvendelsesmuligheder for integrativ gestaltterapi i teori og praksis. Gestaltterapien har desværre længe lidt under at være blevet misforstået som noget med oplevelsesorienteret terapi, loose your mind and come to your senses, konfronterende teknikker, den tomme stol. Med andre ord noget, alle interesserede kunne lære på et par weekendkurser og gå hjem og fyre af i forskellige mere eller mindre relevante settings. I dag er gestaltterapien, som også Hanne Hostrup fremhævede, kommet meget nærmere en stringent og velartikuleret forståelse af helheden af de kerneelementer, der så at sige gør gestaltteori og -metode til netop gestaltteori og -metode. Jan beskrev kernebegreberne i gestalt: organisme, fænomenologi, felt, kontakt, awareness og kreativ tilpasning. Den gestaltterapeutiske metode er kendetegnet ved først og fremmest dialog, eksperiment og horisontal relation mellem klient og terapeut. Metoden er eksperimentel fænomenologi. Gestaltterapiens historie går tilbage til feltteori (for eksempel Lewin), gestaltpsykologi, eksistentialisme, holisme, Zen og ikke at forglemme Goldsteins begreb om organismisk selvregulering. 5

6 Fritz Perls har skabt en helhedsforståelse af disse forskellige erkendelser og forskningsområder i den gestaltpsykologiske opfattelse af perception af figur og grund. Jan pointerede i denne sammenhæng, at Perls selv i 1969 udtalte, at den eneste lov, der er eviggyldig, er loven om gestaltdannelsen og den organismiske selvregulering. Jan Tønnesvang angav flere referencer til den forståelse, der blev fremlagt i klassikeren om gestaltterapi af Perls, Hefferline & Goodman med undertitlen Excitement and growth in the human personality. Jan Tønnesvangs kom på baggrund af de foregående overvejelser frem til en definition af gestalt som undersøgelse af gestaltdannelsesprocesser i kontaktrelationer i organisme- / omverdensfeltet. Dette peger på, at gestaltterapi er en terapiform, der interesserer sig for hvordan det processuelle aspekt og ikke så meget for hvad. Gestalt er i denne henseende sammenlignelig med evolutionsteori. Der konstateres en videnskabelig fundering af gestalt, som er grundlæggende for forståelse af mening. Selve begrebet gestaltdannende processer er integrativt og peger hen mod dialog og ligeværdighed mellem den naturvidenskabelige og den humanistiske grundforståelse. Jan Tønnesvang præsenterede herefter med afsæt i Ken Wilbers kvadrantmodel forskellige analyser, som er spændt ud mellem fire forskellige positioner: 1. person ental: jeg, 3.person ental: det (det i Bubers betydning, jeg/det), 1. person flertal: en vi -kvalitet (mig og en eller flere andre) og 3. person flertal: en sammensat størrelse, for eksempel samfundet som sådan. Jan præsenterede i meget komplekse skemastrukturer, hvordan denne grundmodel kan anvendes i forhold til proces og struktur i feltanalyse og i henholdsvis den praktiske og teoretiske anvendelse af integrativ gestalt praksis. Afsluttende præsenterede Jan en ny og udvidet model, som opsummerede og inkluderede de forrige på et højere begrebsniveau og dermed gav en oversigt over de forskellige genstandsområder og tilgange, som lader sig applikere i modellens respektive kvadranter. 6

7 Emotional Process as the Doorway to Worlds of Meaning Referat af Lynne Jacobs 1. konferenceoplæg Af Lise Winther-Jensen Lynne Jacobs, Ph.D., fra Pacific Gestalt Institute er både gestaltterapeut og psykoanalytiker I am a gestalt analyst og arbejder derfor med at integrere de to tilgange. Det handlede hendes oplæg om. Lynne Jacobs fortalte, at hun på Pacific Gestalt Institute underviser psykoanalytikere i metoder til at forholde sig til følelsesmæssige udtryk og processer. Hendes udgangspunkt er, at gestaltterapi har den bedste teori om forandring (The Paradoxical Theory of Change). Når vi kan identificere os med den erfaring, vi gør os, så sker resten af sig selv. Det at blive i kontakten og etablere et møde skaber forandringen, men det ved psykoanalytikerne ikke! De fleste psykoanalytiske teoretikere har ikke en god teori om følelser, men jeg tilbyder dem en ramme, siger Lynne Jacobs. Vore følelser er vores orientering i verden de fortæller os, hvor vi er med os selv, og om, hvad der er vigtigt for os: f.eks. vore forventninger og vores aflejrede erfaringer. F.eks. kan jalousi være en markør for vores forhold til vores omgivelser, og måske har jalousi mod en søster aflejret en parathed til at opleve jalousi i relationer. Når vi arbejder med følelsen i terapi, kan vi fritlægge dispositionen. Når udgangspunktet er følelserne, bliver afdækningen af livshistorien ikke så afgørende, og det er skræmmende for psykoanalytikere, siger Lynne Jacobs. Analytikerne skal lære at fortolke meget mindre og i stedet fokusere mere på den situation, der foreligger mellem klient og terapeut. Der opstår blokeringer, når følelserne bliver forstyrret af skam og skyld, og det er vigtigt at 7

8 undersøge, hvad der i relationen har fået det følelsesmæssige flow til at stoppe. For psykoanalytikerne er det selvfølgelig svært at finde frem til de små følelsesmæssige forandringer i relationen, og de har brug for supervision. Psykoanalytikere er imidlertid oplært i at lytte til deres egne følelser og fornemmelser og relatere det til klienten, så som udgangspunkt er de i kontakt med deres følelser, men de ved ikke, hvad de i praksis skal stille op med det i dialog med klienten. Lynne Jacobs understregede, at det er nemmere at tiltrække psykoanalytikere til fælles weekendseminarer end at tiltrække gestaltterapeuterne, så der er en stor åbenhed, og nutidige analytikere ved godt, at følelserne strukturerer vores liv. Helt i overensstemmelse med oplæggets vægt på kontakt og dialog, var der livlig deltagelse i diskussionen og stor interesse for dialog med Lynne Jacobs. Fra salen kom spørgsmål om, hvornår fortolkning er på sin plads, og hertil svarede Lynne Jacobs, at der er grund til at gå tilbage og afdække historien, når der er en eller anden form for impass. Der var også spørgsmål til klientens liggende stilling i det psykoanalytiske forløb og denne stillings indflydelse på udvekslingen mellem klient og terapeut. Lynne Jacobs bruger selv at have klienten i liggende stilling og går dermed undertiden glip af f.eks. fugtige øjne, men nogle klienter opfatter det som en lettelse, at der ikke skal ske noget emotionelt. Dette ledte til nogle bemærkninger om, at forskellige personlighedstyper tillader forskellige former for kontakt. Fra salen blev der afslutningsvis gjort opmærksom på, at vi som gestaltterapeuter ved, hvordan vi skal forholde os til følelser, det er så at sige en implicit viden, men vi har ikke en udfoldet teori om vores kommunikation, og derfor kan det være svært at snakke med andre teorier. Hertil bemærkede Lynne Jacobs blot, at det også vil være svært at afdække og beskrive den følelsesmæssige proces mellem klient og terapeut uden at forfalde til at lave en slags manual. 8

9 Effects of Gestalt Therapy in the Light of Research Results Referat af Uwe Strümpfels konferenceoplæg Af Lise Winther-Jensen Uwe Strümpfel er dr.phil. i eksperimentel psykologi. Han har siden 1989 lavet empirisk forskning i gestaltterapi. Det har bl.a. resulteret i bogen Therapie der Gefühle. Fra 1990 har han arbejdet terapeutisk med bl.a. terminalpatienter og gadebørn. Uwe Strümpfel lagde ud med at understrege, at forskning og gestaltterapi ikke er helt godt integreret endnu! Derefter gik han straks over til at gøre rede for nogle af de resultater, som Therapie der Gefühle fremlægger vedrørende gestaltterapi ud fra sin database med 432 publikationer. Det glade budskab fra Uwe Strümpfel var, at gestaltterapi scorer højt på listen over effektive terapiformer. Gestaltterapi og kognitiv terapi viser samme effektivitet, men der er en tendens til, at eksperimentelle tilgange, herunder stolearbejde, tenderer til at udvise den største effekt. Strümpfel kaldte i parentes bemærket ofte gestaltterapi for humanistic therapy, der på hjemmesiden defineres som grundlagt af Maslow, Rogers og ægteparret Perls. Især deprimerede patienter udviser bedre evne til at løse interpersonelle problemer efter eksperimentel terapi, herunder gestaltterapeutisk stolearbejde. Her henviste Uwe Strümpfel til en undersøgelse af Watson et. al. fra Psykiatriske dagpatienter udviser bedre evne til at etablere stabile relationer inden for deres sociale netværk efter gestaltterapi eller transaktionsanalyse. Her henviste Uwe Strümpfel til en undersøgelse af Cross et. al. fra

10 Med hensyn til relationelle aspekter har gestaltterapi den stærkeste virkning, hævdede Uwe Strümpfel. Undervejs i sit oplæg viste Uwe Strümpfel et lille filmklip, hvor Greenberg arbejder med en deprimeret kvinde og laver stolearbejde over hendes selvbebrejdelser, og hvor hun identificerer den bebrejdende stemme som sin mors stemme. Det blev ikke helt klart for referenten, hvorfor filmklippet var medtaget; det skulle vistnok vise en vellykket løsning på en konflikt som følge af terapisessionens proces. Filmklippets stolearbejde virkede imidlertid så gammeldags, at der i spørgerunden blev stillet markante spørgsmålstegn ved dets repræsentativitet. I spørgerunden blev der ligeledes spurgt til, hvordan man i en effektivitetsundersøgelse kan forholde sig til nonspecifikke faktorer, og svaret var, at man ikke kan måle alt men kun måle aspekter. Salen var tilsyneladende enig med den spørger, der til sidst erklærede sig ikke-overbevist af fremlæggelsen og fastholdt spørgsmålet: Hvordan kan vi lave en troværdig undersøgelse af effektivitet? 10 Lynne Jacobs

11 Enduring Relational Themes in the Contacting Proces Referat af Lynne Jacobs 2. konferenceoplæg Af Ruth Skovgaard Lynne Jacobs om holdbarheden af psykoterapi, hvordan får vi oplevelserne i terapirummet til at virke også i det levede liv ude af direkte kontakt med terapeuten. Lynne Jacobs udtrykte glæde over, at hun netop skulle tale om dette tema, som er et nærværende og vigtigt tema for hende. For hende er ikke mindst Gary Yontef en væsentlig inspirations kilde. Han har været hendes terapeut gennem mange år og er nu en nær samarbejdspartner. Hun talte om sin forståelse af psykoterapi med en psykoanalytisk baggrund og en længerevarende gestaltterapeutisk terapi og træning. Med en markant interesse for og vedvarende oplevelse af gestaltterapiens fokus på autencitet og awareness i det terapeutiske møde gav hun mange eksempler på, hvordan mødets karakter og udvekslingen mellem terapeut og klient får betydning for klientens liv udenfor terapi rummet. Eksemplerne var hentet både fra egen terapi og fra terapeutiske møder med klienter. Kontakt udvikler sig kun ud af frugtbar jord.. Et væsentligt moment er, at vi som terapeuter må være sammen vores klienter med de følelser som er i rummet. Kan det lade sig gøre at få en oplevelse af, at følelser kan rummes i kontakt med et andet menneske, her terapeuten, kan vi gå videre gennem livet uden frygt for følelserne. Følelserne som rummes er ikke bare klientens men også terapeutens. Lynne Jacobs giver eksempler på, at hun som terapeut har mærket egne reaktioner både i et aktuelt møde med klienten eller bagudrettet i mødet med klienten, men ikke altid udtrykt i nuet. 11

12 Hun fortæller om møder hvor hun er vendt tilbage til en klient, og har udtrykt sin reaktion i forhold til noget, som er sket mellem dem i den forrige session. Hun har set, hvordan det for klienten bliver vigtigt at føle sig set, hørt og modtaget. Og ser hvordan oplevelse af terapeutens autencitet får værdi for klienten i og ikke mindst uden for terapirummet. Lynne Jacobs understreger det helende element i gestaltterapien, netop fordi den opererer med det autentiske møde. Når det emotionelle og det kognitive forenes og kan rummes i et møde, er kontakten helende. Hun er passioneret gestaltterapeut, men pointerer at hun indimellem mangler sprog for at forstå. Hun må søge til psykoanalysen og Kohut for at forstå fænomener og deres sammenhænge. I spørgerunden var der flere spørgsmål til praktikeren. Hvor meget koster det, hvor får folk i USA finansieret deres terapi. Og Lynne er ikke så forskellig fra mange af os andre. Det er ikke altid penge som styrer arbejdet. Hun har mange rabatordninger i de lange forløb, hun tager hensyn til de mennesker som søger og får terapi, også selv om de ikke rigtig har råd. Lynne Jacobs er en inspirerende foredragsholder. Hun skal opleves. Oplevelsen af hende smyger sig ind under huden og højner umærkeligt men afgørende awareness. Jeg vil gætte på at flere end jeg er gået fra hendes oplæg med en forståelse som har sat sig spor både kognitivt og emotionelt. Hun formår umærkeligt at åbne ens øjne og efterlade spor, som åbner sanserne, sætter brand i nysgerrigheden, hun åbner for en lytten ind i klientens historie så farver og nuancer træder skarpere frem, dybden forøges og closure bliver fordybet og mere fuldendt. 12

13 Udviklingsprocesser Beretning fra GISC Gestalt International Study Center, Cape Cod, USA Af Ruth Skovgaard Baggrunden er, at jeg sammen med 27 andre fik invitation til at være med til at overtage og videreudvikle The Cape Cod Model, der oprindeligt er udviklet af Sonia og Edwin Navis. Først kom Sonia og Edwin Navis sammen med Joseph Zinker, så kom Joseph Melnick, Penny Backmann og flere andre. Sonia og Edwin brugte deres sparepenge på at bygge et smukt kursushus og mødested, som siden 1998 har rummet GISC. Studerende kom rejsende fra hele verden og deltog i deres mangeartede programmer, programmer som dels rettede sig mod det kliniske arbejde og dels rettede sig mod organisationsudvikling og ledertræning. Edwin var organisationsmanden og Sonia var klinikeren. Hun holdt som ung kurser i parterapi dør om dør med Fritz Perls. Gestaltterapiens historie er levende på instituttet, men alle bliver gamle, selv de store lokomotivførere Sonia og Edwin er med deres 80 + alder blevet trætte. Så der skal nyt blod til, og der skal ny ledelse til. I den proces har de lærere, som har angivet tonen og indholdet, inviteret flere af deres elever ind, så ønsket om, at nye elementer kan føre instituttet videre, kan gå i opfyldelse, og de gamle kan trække sig tilbage i tillid til, at metoden og ånden på instituttet fortsat kan brede sig og spredes ud i verden. Der er instituttet i Wellfleet, instituttet i Mexico City, instituttet i Sydafrika og snart undervisning i modellen i UK og Irland. Sonia, dronningen på stedet, har så ofte som muligt udtrykt ønsket om, at grundholdning og metode spredes, så vi kan gøre vores til at skabe en verden, som mennesker bedre kan leve i. Stående på gulvet, fysisk lille, udtryksmæssigt mægtig, engage- 13

14 ret og med tårerne sprøjtende, er hun et levende bevis på, at medmenneskelighed, demokrati og retfærdighed skal eksistere i verden. Uanset hvor verden vil hen, vil Sonia og crew den menneskeværdige vej. Blandt de inviterede er der folk fra hele verden, og fra DK er jeg med i gruppen. Vi er sammen på tredje år og har indtil nu haft 7 møder af fire dages varighed, hvor indholdet har været meget blandet. Vi har hørt på de gamle, vi har diskuteret og processet, vi har inspireret hinanden, vi har rakt hånden ud og er mødtes på tværs af interesserer og kompetencer. Det har været en spændende tid med mange knyttede og fordybede kontakter. Nogle er hoppet fra, nogle har givet op undervejs, nogle har følt sig forkert placeret, og mange holder ud og kommer igen og igen, fordi det betyder noget for dem. Medlemskabet og det, som foregår på instituttet, optager mig og giver anledning til nogle refleksioner, som jeg synes er brugbare i andres organisationsudviklingsprocesser. Processen er, som det sker mange andre tilfælde, et forløb, hvor nogle slipper ansvaret og andre tager over, hvor der sker en fusion mellem mange forskellige mennesker, som kommer med hver deres interesser og ambitioner - de gamle skal give roret fra sig, og slippe andre skal tage over. Det er ikke en let proces, og den har ofte set kaotisk ud, mange frustrationer har været udtrykt, og nogle har sagt: der sker jo ikke noget, mere tempo, vi skal nå noget. Min naivitet, eller måske kan jeg kalde det min kærlighed til processer og nysgerrighed i forhold til, hvor de bringer os hen, har gjort mig mindre modtagelig over for den slags udsagn. Jeg er kommet fra instituttet hver gang med en følelse af øget klarhed, øget intensitet i mit arbejde og mit liv i øvrigt og med en følelse af velvære. Med en følelse af at have ejerskab til modellen men ikke til instituttet vendte jeg tilbage i april i år. Først tog de gamle lederskab. Lavede miniworkshops. Så tog de yngre, som underviser på instituttet, over og lavede præsentationer. Sidst tog de yngre og endnu ikke etablerede undervisere 14

15 på instituttet over, og efterhånden har alle fået deres plads i forskellige programmer. I processen kom ejerskab til instituttet op som emne, ikke som en på forhånd formuleret størrelse, men som en størrelse, der voksede frem af de gamles udsagn om, hvordan det har været og er for dem. Vi var to som satte fokus på ejerskab, ikke formelt, ikke i form af økonomisk ejerskab, men i form af en følelse af ejerskab. Det var meget simpelt og uendelig svært at gøre det. Vi tog hul på en dialog om emnet, ingen anede, hvor vi ville ende, ingen havde de færdige løsninger, men mange havde en masse lyst til at engagere sig, og vi satte os i en i visse kredse udskældt rundkreds og kom på banen med udsagn om, hvordan vi har det, havde det, hvad vi syntes var vigtigt for os, og uden at nogen konkluderede eller bragte dialogen ind i strukturerede og styrende baner. Ånden i dialogen var rummelig og anerkendende, der var plads til både behag, tvivl, mishag, begejstring, længsel, nysgerrighed og flere andre følelser og behov. Hvad der kom ud af en omgang proces som denne - sniksnak ville nogen sige - var en følelse af at høre til, tillid, accept, kreativitet, arbejdslyst, frihed. Og ikke mindst en dyb følelse af ejerskab. Jeg har i mit arbejde en del med offentlige og private institutioner og organisationer at gøre som supervisor, som personaletræner, som terapeut. Jeg ser mange i de fusionerede kommuner og institutioner, som lider under en omstillingsproces, hvor der har været holdt mange møder og været nedsat mange kommissioner for at sikre samarbejdet i de nye store enheder. Nogle steder er det lykkedes at opbygge en ny samhørighed, andre steder er følgesvenden for de ansatte og lederne mistillid, usikkerhed, manglende klarhed i kommunikation og mangel på klare strategier. Jeg ser mange pressede og stressede medarbejdere, der ikke kan finde sammenhold, føle respekt og få accept. Efterfølgende bliver der brugt mange ressourcer på at rette op på de vanskelige arbejdsforhold i form af gruppetræning, krisebehandling og supervision. Måske kunne trivselsforholdene have 15

16 været bedre fra starten, hvis arbejdere oppe og nede i hierarkiet havde gjort noget lignende som det, vi nu gør på CISC. Måske er det ikke så ringe endda at sidde i rundkreds og føle og udveksle og lade processen fylde og tage sin tid. Nordisk Gestalt Institut Trænger du til at udvikle og vedligeholde dine terapeutiske kompetencer? Se Nordisk Gestalt Instituts efteruddannelsesprogram for psykoterapeuter med en afsluttet 4-årig uddannelse. Gruppeprocesser med Seán Gaffney, internatkursus 3 moduler: august; oktober; november 2009 Drømmearbejde med Jørgen Groth, eksternatkursus 2 moduler: oktober; december 2009 Vil du vide mere: under menuen Kurser Har du et ønske om at udvikle dine kreative evner? Grib muligheden og meld dig til Nordisk Gestalt Instituts helt unikke kreative sommerkursus i år. Kreativt sommerkursus med Nils Pedersen og Saule Ryan 5 dage med Roy Hart og Vedic Art den juli 2009 Vil du vide mere: under menuen Kurser Eller ring til os på telefon eller

17 Den følelse, vi ikke vil have Af Lise Winther-Jensen Jeg vil starte med et spørgsmål: Har gestaltterapi en selvstændig og særlig teoretisk forståelse af angst og angstens mekanismer? I Gestaltterapi, Munksgaard 1972, siger Fritz Perls på s. 54: Psykiatrien gør et stort nummer ud af symptomet angst, og vi lever i angstens tidsalder, men angst er intet andet end spændingen mellem nu og senere. Der er kun få mennesker, som kan udstå denne spænding, så de må nødvendigvis fylde svælget ud med forberedelse, planlægning forsikre sig om, forsikre sig om, at de ikke har en fremtid. De prøver at klynge sig til ensartetheden og dette vil naturligvis forhindre enhver mulighed for vækst og spontanitet. S: Naturligvis skaber fortiden også angst, gør den ikke? F: Nej. Fortiden opstiller eller lad os sige er stadig til stede med sine ufuldendte situationer, beklagelser og lignende. Hvis man føler angst ved det, man har gjort, er det ikke angst ved det, man har gjort, men angst for hvilken straf man vil få for det i fremtiden. Freud sagde engang, at den person, som er fri for angst og skyldfølelse, er sund. Perls går herefter over til at tale om skyldfølelse som projiceret forurettethed. Perls besvarer i citatet indirekte mit spørgsmål, fordi han påberåber sig Freud, men jeg vil alligevel gå videre med nogle foreløbige betragtninger om angst. Perls formuleringer om angst både den citerede og flere andre i samme bog volder mig betydelige vanskeligheder, fordi jeg finder dem helt enestående moraliserende, og fordi jeg er både enig og uenig i hans syn på angst. Jeg er enig med ham i, at angst så vidt muligt ikke skal styre vores valg, men jeg mener 17

18 bestemt, at den personlige fortid kan skabe angst, og jeg anser det for helt usandsynligt, at vores liv kan være fuldstændig angstfrit. Som jeg opfatter det, vil vi i almindelighed ikke vedkende os angsten. Angste vil vi ikke være. Angsten skal bare gå væk. Andres angst vil vi helst ikke høre om. Angsten må ikke være i os og ikke være i vore omgivelser. Angsten må ikke findes i vores felt. Sunde er vi først, som Perls med Freud som gidsel siger, når vi er uden angst og skyldfølelse; og hvem vil være usund? Det ser ud som om, Perls holder sig til den forståelse af angstmekanismer, som Freud havde indtil 1925, hvor han reviderede sine synspunkter i Hemmung, Symptom und Angst. Indtil 1925 holdt Freud fast i, at neurotisk angst slet og ret skyldes en ophobning af uudlevet og fortrængt libido. Det er en forståelse af angst, som bestemt er brugbar, især mht. fobier. I terapirummet viser klaustrofobi sig f.eks. at være en symbolsk fremstilling af det alt for lille og ukomfortable mentale rum, som den klaustrofobiske har lukket sig inde i. Efterhånden som den klaustrofobiske begynder at turde bruge sine ressourcer på både det mentale og praktiske plan, aftager den klaustrofobiske angst. Udfoldelsen af livsenergi i bredeste forstand fjerner symptomet klaustrofobi. Selv om Freud det meste af sit teoretiske liv fastholdt, at neurotisk angst er uudlevet og fortrængt libido, opererede han hele tiden med, at frygt (som følge af ydre fare) og angst er tæt forbundne. Når Perls afviser fortiden som kilde til angst medinddrager han for mig at se ikke den udvidelse af angstens ætiologi, som Hemmung, Symptom und Angst repræsenterer. I dette seneste arbejde om angst taler Freud om angsten som signal. Denne angst er jegets svar på en truende traumatisk situation, der vil have at gøre med adskillelse fra et kærlighedsobjekt, tab af kærlighedsobjekt eller tab af (objektets) kærlighed. Disse indre farer vil selvfølgelig optræde i forskellig form i forskellige livsfaser. Ud fra denne forståelse er der åbnet for såvel aktuelle som fortidige kilder til angst. Såvel aktuelle som fortidige erfaringer om tab kan ytre sig som (signal)angst. 18

19 Nej til angst Den almindelige fælles afvisning af angsten har længe forekommet mig meget mærkværdig. I forbindelse med forelskelse accepterer vi rask væk nogle af de samme kropslige udtryk, som angsten giver, f.eks.: hjertebanken, øget puls, rigelig god gang i fordøjelsen, ændret temperaturopfattelse, svimmelhed. Når der er tale om angst, er disse kropslige udtryk imidlertid uacceptable for os, og vi vil væk fra dem. Om nødvendigt med medicin. Angst er nok den følelse, vi i almindelighed tolererer mindst. Det er væmmeligt at være angst, så den skal bare gå væk, og vi prøver som regel at rationalisere den væk. Hvorved den forstærkes. Angsten er netop hamrende ligeglad med rationelle modargumenter; den forsøger at gøre os opmærksom på noget, der opleves farligt, og den vil aldeles ikke opgive sit forehavende pga. nogle sølle rationelle modargumenter eller trøstende udsagn à la: det går nok alt sammen. Angsten vil høres. Høres på det niveau, hvor den er gyldig, nemlig det faktuelle, det eksistentielle, det personlige eller en kombination af de tre. Her kommer det absolut korteste behandlingsforløb, jeg har oplevet ift. en klient med angst: Jeg blev opsøgt af en kvinde, der i mange år ikke havde brugt sit kørekort. Nu havde hun så fået et job, der nødvendiggjorde, at hun kørte bil. Og hun var rædselsslagen og havde haft angstanfald. Hun argumenterede over for sig selv og mig med, at det jo ikke var farligt at køre bil, at masser af mennesker gjorde det hver dag, at hun tidligere havde kørt. Jeg tog chancen og spurgte, om hun havde overvejet, at det er farligt at køre bil? At det er farligere for en utrænet bilist end en trænet? At der var den mulighed at tage nogle køretimer og komme tilbage i rutinen? Mens vi talte om det, nærmest faldt anspændelsen af hendes ansigt til fordel for lettelse og humor, og hun var mere end motiveret for køretimerne, der overflødiggjorde yderligere behandling af angsten. Pointen her er, at både kvinden selv og hendes omgivelser havde prøvet at få angsten til at gå væk i stedet for at lytte til dens budskab, der i dette tilfælde var ret ligefremt. 19

20 Det er dog temmelig sjældent, at angstens budskab er så ligefremt som i ovenstående eksempel. Men det er min påstand, at der altid og uden undtagelse er et fornuftigt budskab inden i angsten. Lad os tage et lidt mere indviklet eksempel, nemlig flyskræk. Jeg har efterhånden set en del klienter med flyskræk, og mht. den har jeg konstateret, at det principielt er vigtigt, at mennesker ikke kan flyve, og vigtigt, at en flyvetur er et kontroltab. Flypassageren skal foretage sig noget, der er menneskeligt umuligt. Og i den forstand blive almægtig. Samtidig skal flypassageren afgive al magt til flyets besætning. Flypassageren skal altså finde ud af at være almægtig og afmægtig på samme tid. Det kan man godt kalde en double-bind situation, en situation med modsatrettede meddelelser. Angstens fornuftige budskab er her, at der er noget, der ikke stemmer. Arbejdet med flyskrækken skal nødvendigvis inddrage denne påpegning og desuden betydningen af kontroltab for den pågældende klient. Lidt om angstens geografi Frygt/angst er en af vore fire elementære følelser de andre tre er glæde/kærlighed, vrede og sorg. Alle øvrige følelser kan forstås som fortyndinger af de fire elementære følelser. Irritation og utilfredshed er f.eks. vrede i fortynding. Nogle gestaltterapeuter se f.eks. Stefan Green Meinels artikel på bruger Perls formuleringer om eksplosioner på s. 63 i den ovenfor citerede bog til at omtale de fire elementære følelser som sorg, vrede, seksualitet og glæde. Her bliver frygt/angst pist væk som menneskelig følelse, og seksualiteten bliver til en følelse. Det er noget rod at udelade frygt/angst fra følelseslivet, og det er noget rod at tale om seksualiteten som en følelse heller ikke gestaltterapeuter kan undvære psykoanalysens forståelse af seksualiteten som en drift. Det er et vilkår for mennesker, at den ene følelse afløser den anden; vi kan ikke forblive i én af dem men bevæger os uvægerligt fra følelse til følelse. Det kan rent faktisk ikke lade sig gøre 20

21 at være glade eller forelskede hele tiden, selv om vi har en fælles forestilling om, at det skulle kunne lade sig gøre! Udsagnet og så levede de lykkeligt til deres dages ende er og bliver en genkendelig kliché. Det, at den ene følelse afløser den anden, er kun til dels betinget af, at vi i vores liv og hverdag udsættes for konkrete ydre påvirkninger. Såvel vores hukommelse som vores ubevidste trækker følelser frem uden indlysende anledning. Selv på en ret begivenhedsløs dag vil vi derfor som regel gennemløbe hele følelsesregisteret: ikke nødvendigvis den buldrende vrede men så en lille irritation, ikke nødvendigvis den store sorg men så en lille skuffelse osv. Så længe vi blot taler om fire elementære følelser, er det ikke nødvendigt at skelne mellem angst og frygt, fordi angst og frygt udtrykker sig ret ens i vores krop og ofte vil være sammenblandede. Men lige så snart vi forlader det helt elementære niveau, bliver det nødvendigt at lave en skelnen. Den laver jeg foreløbig lidt hårdhændet og siger: Frygt handler om en konkret fare, der kan være udefrakommende eller have sin årsag i en somatisk sygdom. Når vi frygter noget, siger vi: Jeg er bange. Angst handler om en ubestemt følelse af fare og kan være forbundet både med vores nødvendige eksistentielle og mentale udvikling og med egentlige traumer, der som sådan er overstået men har efterladt psykologiske spor. Når vi er angste, siger vi enten: Jeg er bange eller: Jeg er angst. De to sproglige muligheder angiver, hvor tæt frygt og angst er forbundet, og hvor svært eller umuligt det kan være at skelne mellem dem. Det er uomgængeligt for vores overlevelse at kunne blive bange, når der er fare på færde. Vi skal ubetinget kunne reagere på en farlig situation, så vi enten kan eliminere faren eller forsøge at slippe væk. Det er også uomgængeligt, at frygt og angst jævnligt bliver blandet sammen, for da vores erfaring er begrænset, kan vi ikke nødvendigvis vide, om en konkret situation er farlig. Tillige har 21

22 vi ofte en række følelsesmæssige erfaringer om svigt (= fare), og de har det med at gentage sig i form af advarsler om fare i enhver situation, der måtte ligne svigterfaringen lidt. Når der er fare på færde, fortæller vores krop os det med kraftige signaler: puls og blodtryk stiger, hjertet banker hårdt, sveden springer, og vores opmærksomhed skærpes som regel, så vi kan handle adækvat. Kroppens alarmberedskab skal tvinge os til øjeblikkelig handling, og kroppen er beregnet til at kunne holde til alarmberedskabet. Når vi ikke længere er i umiddelbar fare, er det mest hensigtsmæssigt at kunne holde op med at være bange. Det kan vi langtfra altid. I mange tilfælde forbliver alarmberedskabet så at sige alt for aktivt, sådan at det melder sig igen og igen, uden at der længere er konkret fare på færde. Vi bliver angste og får måske angstanfald. Angst udtrykker sig kropsligt næsten lige som frygt, men da der ikke er nogen umiddelbar fare på færde, indfinder sig ingen skærpet opmærksomhed. I stedet kan forekomme svimmelhed, synsforstyrrelser og generel defokusering. Det tilsyneladende overaktive alarmberedskab ses f.eks. meget hyppigt i forbindelse med somatisk sygdom og sygdomsbehandling og som eftervirkning af ulykker. Sygdom og behandling og genoptræning kan være heldigt overstået, og alligevel melder angsten sig med betydelig styrke. Ofte til forbløffelse både for patienten selv og for det lægefaglige personale. Nu er det hele jo heldigt overstået, så er der ikke noget at være bange for. Og nej, det er der ikke, men der er måske noget at ængstes for. Angsten hænger ikke kun sammen med den umiddelbare livsfare men også med den betydning, livsfaren har for patienten. Betydningen kan f.eks. være eksistentiel erkendelse af egen sårbarhed og dødelighed eller f.eks. have med patientens personlige historie at gøre. Kun delvist svar Jeg regner med, det er blevet tydeligt, at jeg ikke mener, der findes en ren gestaltterapeutisk forståelse af angst. 22

23 Jeg tror ikke, der er mange gestaltterapeuter, der vil mangle empatisk forståelse for f.eks. angst og depression efter alvorlig sygdom. Spørgsmålet er, hvordan den teoretiske forståelse er, og hvordan den konkrete praksis bliver. I forhold til en angstpræget klient kan vi i terapisessionen komme langt med awareness og med skelnen mellem før og nu. Sådan at angsten bliver meget mindre dominerende for den pågældende klient. Det kan vi især, hvis vi husker, at det ikke er alle mennesker, der har en strategi ift. angst, og at det derfor ofte er nødvendigt at indarbejde en strategi. Det er for de fleste mennesker i forbindelse med angst meget sværere end i forbindelse med andre følelser at fornemme og huske på, at vi til enhver tid er mere og rummer mere end den øjeblikkelige følelse. Men opfatter vi som gestaltterapeuter angsten som noget, der bare skal gå væk, eller som et vilkår, der hører til vores eksistens? Jeg mener selv, at angsten er et vilkår, og at den i bearbejdet og integreret form har noget til os i form af dybde og ærbødighed, at den er klangbunden for virkelig stor glæde over livet. 23

24 Gestaltterapeutisk Uddannelses Center tilbyder flg. kurser: Lederens Personlige Udvikling. v. Mikael Sonne 3x3 døgn internat. Udvikling af det personlige lederskab. Henvender sig til ledere i privat og offentligt regi. Der arbejdes udfra en gestaltterapeutisk referenceramme. start d. 26. januar 2010 rekvirer særskilt program. 3 dgs gestalt workshop: Personlig udvikling. v. Mikael Sonne d marts dgs workshop med Lynne Jacobs d februar se nærmere på eller skriv til Institut for Integrativ Gestalt tilbyder 1 årigt kursusprogram: Integrativ Gestaltpraksis, i organisationsarbejde, lederudvikling, supervision og terapi. 4x4 dage med start d september Kursusledelse: Mikael Sonne, Jan Tønnesvang og James Hammink. se nærmere på 24

25 15.MAJ udkom ny revideret udgave af GESTALT TERAPI Hanne Hostrup Hans Reitzels Forlag Lokale til leje Charmerende kliniklokale på ca. 16m2 med tilhørende indgang, venteværelse, (stort rum), køkken og toilet udlejes i Odense C. Fællesrummene skal du dele med 2 andre psykologer. Se Pris for fuld tid: 2500 kr. md. Pris for en ugedag: 600 kr. md. Pris for 2 ugedage: 1200 kr. md. Alt inkl. af lys, vand, varme og rengøring. Kontakt Lone Riber på tlf.:

26 Couples Therapy Workshop for Therapists From a Fusion Model to a Connection Model July 5 11, 2009 Robert W. Resnick, Ph.D. & Rita F. Resnick, Ph.D. A five day Residential Couples Therapy Training Workshop for Therapists. Basic & Advanced Groups. You need not be part of a couple to attend. Fees: $1995 $2195 inclusive room, board, tuition. Some scholarships available. Model Couples needed. Visit 30 CE Credits Daily live demonstrations Supervised practice (increased hrs of practice for Adv. group) International therapists and couples Cutting edge theory Gestalt therapy Training Program for Therapists A phenomenological, field theoretical & deeply dialogical process model July 12 24, 2009 Core Faculty: Todd Burley, Ph.D. ABPP, Rita Resnick, Ph.D., Robert W. Resnick, Ph.D. & International Guest Faculty A hands on program with trainees working as therapist under live supervision and many opportunities to observe the faculty work. Warm, supportive and challenging environment. Fees: $3495 $3795 inclusive of room, board and tuition. Some scholarships available. Visit 63 CE Credits Five levels of training: Basic Master Class Participants from 25 countries 80% return rate Personalized feedback 26

27 Velkommen til 11 nye medlemmer: Anne Grete Aagaard, cand.pæd.psych Efteruddannelse.: Gestaltterapeutisk Uddannelses Center Michael Hvalsøe Simonsen, optiker Efteruddannelse: Psykoterapeutisk Institut Lars Michael Trock, cand.scient i kulturgeografi Efteruddannelse: Gestaltterapeutisk Uddannelses Center Ulla Søgaard Kristensen, cand.psych. Efteruddannelse: Gestaltterapeutisk Uddannelses Center Anne Vibeke Friis Nielsen, ergoterapeut Efteruddannelse: Psykoterapeutisk Center Hanne Ellegaard, sygeplejerske Efteruddannelse: Nordisk Gestalt Institut Torben Schultz, psykiater Efteruddannelse: Gestaltterapeutisk Uddannelses Center Jens Bækdal, plejer Efteruddannelse: Psykoterapeutisk Center Jarmsted Birte Lau, cand.mag. Efteruddannelse: Jyllands Gestaltinstitut Claus Mathiesen, biolog, Ph.D medicin Efteruddannelse: GIS International Elna Lauridsen Bruun, cand.pæd.psych. Efteruddannelse: Gestaltterapeutisk Uddannelses Center 27

28 ONGOING EUROPEAN ADVANCED GESTALT THE- RAPY TRAINING SERIES OPEN TO INTERNATIONAL GESTALT THERAPISTS Copenhagen, Denmark Robert W. Resnick, Ph.D. Rita F. Resnick, Ph.D. International Trainers, GATLA Core Faculty Choose Track I or Track II - Same program different dates Track I begins Spring 2009 Track II begins Autumn 2009 Feb 26- March 1, 2009 Oct 29 - Nov 1, 2009 Oct 29 Nov 1, 2009 March 4-7, 2010 March 4-7, 2010 Oct 28-31, 2010 Price Dkr (3879 Euros) - Incl. accommodations, all meals, coffee/tea, cake/fruit Bob Resnick, Ph.D. and Rita Resnick, Ph.D. are pleased to announce the formation of an ongoing European Gestalt Therapy Training Series which will meet for three, 4-day workshops per year with an option to attend Gestalt Associates Training Los Angeles' Annual Summer European Training at a 20% discount. This new Advanced European Gestalt Therapy Training Series has evolved from participants who have attended GATLA's Summer Residential training and who are wanting an ongoing Gestalt Therapy training series at an advanced level. While all participants are interested in expanding their knowledge, sharpening their skills and working on personal issues, some are also interested in preparing for the GATLA certification exam. All participants will be given a certificate of completion. The number of participants in the group(s) will be limited to Applicants are expected to have at least several years of Gestalt Therapy training. This program is not designed for people who have little or no Gestalt Therapy background. Application: Track 1 Sign on/pay no later than Feb. 1, 2009 Track 2 Sign on/pay no later than Sept. 15, 2009 For further information's please contact our European organizers: Marie Winding Robert Petersen or Bob Resnick Rita 28

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP 3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Gestalt terapi er den psykoterapeutiske tilgang, der mest omfattende integrerer aspekter fra andre terapiformer. I gestalt

Læs mere

3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP 3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Psykoterapeutisk efteruddannelse indenfor den eksistentielle/humanistiske referenceramme. Uddannelsen henvender sig primært

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Psykoterapeutisk efteruddannelse inden for den eksistentielle/humanistiske referenceramme. Uddannelsen henvender sig primært til psykologer,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Psykodynamisk efteruddannelse

Psykodynamisk efteruddannelse Helhedsforståelse, dybde og nærvær i den professionelle relation Institut for Relationspsykologi tilbyder i samarbejde med Vedfelt Instituttet en 2-årig Psykodynamisk / Psykoanalytisk efteruddannelse.

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Split mellem tanker og følelser!

Split mellem tanker og følelser! Split mellem tanker og følelser Et menneske kan beskrives som bestående af tanker, følelser, krop og handling. Disse fire aspekter udgør en organisk enhed og påvirker indbyrdes hinanden. Som f.eks. når

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

PeakStates k l i n i k k e n

PeakStates k l i n i k k e n PeakStates k l i n i k k e n Methods for Fundamental Change in the Human Psyche 99% af alle traumer starter før fødslen Nye veje til et liv i balance med PeakStates Harmoni, balance og momentvis lykkefølelse

Læs mere

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE 1 Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 011 NYHEDSBREV Oktober 011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE Oversigt Claus Bech, vores nye praktikant Ny terapeut Bianca Dobrawa 3 Kontakt ligger på Bushøjvænget I Højbjerg og er sammensat

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Konflikter i voksenundervisning

Konflikter i voksenundervisning Konflikter i voksenundervisning Mobber de? - eller er det en reel saglig, faglig kritik? Når deltagere ikke vil deltage i det arbejde, du sætter dem til. Når en deltager eller en gruppe af deltagere stiller

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Anastasis. 4 årig psykoterapeutuddannelse

Anastasis. 4 årig psykoterapeutuddannelse Anastasis 4 årig psykoterapeutuddannelse ANASTASIS PSYKOTERAPEUTUDDANNELSE Anastasis Psykoterapi bygger på en syntese af elementer fra forskellige selvudviklings-traditioner og terapeutiske retninger,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet.

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Hvert kursus koster kun kr. 2000,- uanset om det er på to, fire eller seks dage. Der er 21 kurser

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

SELVORGANISERING Awareness og kontakt

SELVORGANISERING Awareness og kontakt Henriette Boysen i samarbejde med Hanne Bloch Gregersen SELVORGANISERING Awareness og kontakt Menneskets grundlæggende behov er at overleve og trives. Vores færden i verden er kontinuerligt rettet mod

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

IGP er en ny integrativ ramme for psykologi og psykoterapi.

IGP er en ny integrativ ramme for psykologi og psykoterapi. Hvad er IGP: Integrativ Gestalt Praksis? Af Mikael Sonne Denne artikel er en introduktion til begrebsrammen IGP, som er nærmere bekrevet i bogen: Integrativ Gestalt Praksis kompleksitet og helhed i arbejdet

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING Introduktion af jer og mig Introduktion til bogen Pas på dig selv Grundbegreber i praktisk psykologi Begrebsafklaring om psykologi Socialpsykologi 1. del Litteratur er udvalgt

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Historisk udvikling. Copyright: Ruth Skovgaard

Historisk udvikling. Copyright: Ruth Skovgaard The Cape Cod Model Historisk udvikling Fritz Perls Sonia og Edwin Nevis Joseph Zinker Cleveland Institute Cape Cod work-shops/ Small Systems Cape Cod Institute/ the Cape Cod Model The Cycle of Experience

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Thomas Borgå KURSER EFTERÅR 2016 HELT NYE KURSER FOR 2. HALVÅR 2016. Styrk dine kompetencer. Akupunktur TFT Massage Zoneterapi Helsekost

Thomas Borgå KURSER EFTERÅR 2016 HELT NYE KURSER FOR 2. HALVÅR 2016. Styrk dine kompetencer. Akupunktur TFT Massage Zoneterapi Helsekost KURSER EFTERÅR 2016 HELT NYE KURSER FOR 2. HALVÅR 2016 Styrk dine kompetencer Akupunktur TFT Massage Zoneterapi Helsekost Familejournalen d. 7/12-2015: Nu kan jeg se min datter igen tabt på gulvet med

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere