Fredagskoncert Malmö SymfoniOrkester Prokofjev, Sandström og Weber. Fredag 14. marts 2008 kl. 20 Radiohusets Koncertsal

Transkript

1 Fredagskoncert Malmö SymfoniOrkester Prokofjev, Sandström og Weber Fredag 14. marts 2008 kl. 20 Radiohusets Koncertsal

2 FREDAGSKONCERT GÆSTEORKESTER Fredag 14. marts 2008 kl. 20 Malmö SymfoniOrkester Radiohusets Koncertsal Dirigent: Vassily Sinaisky Solist: Martin Fröst, klarinet Sergej Prokofjev ( ) Symfoni nr. 1, D-dur op. 25, Den klassiske ( ) Allegro Larghetto Gavotta. Non troppo allegro Finale. Molto vivace Varighed: ca. 15 Sven-David Sandström (f. 1942) A desolate wind a flighty moment, koncert for klarinet og orkester (2005, rev. 2007). Varighed: ca. 15 Pause ca Carl Maria von Weber ( ) Klarinetkoncert nr. 1, f-mol op. 73 (1811) Allegro Adagio ma non troppo Rondo. Allegretto Varighed: ca. 18 Sergej Prokofjev Skytisk suite, op. 20, Ala og Lolly (1915) Tilbedelse af Veles og Ala Den fjendtlige gud og de onde ånders dans Nat Lollys ærefulde bortgang og solprocessionen Varighed: ca. 20 Fredagskoncerten sendes direkte i P2. Redaktion, opsætning og oversættelse: Hanne Hee Lange. Korrektur: Magna Blanke. Tryk: Rek-Art Offset. Producent: Meta Alm. Producer: Ivar Munk. Teknik: Lars Christensen. Regissør: Benedicte Balslev.

3 Klassisk sæson 2008/09 DR har fornøjelsen at præsentere det samlede program for DRs klassiske sæson 2008/09. Der er koncerter med DR Radiosymfoniorkestret, DR Radiokoret, DR Vokalensemblet, DR RadioUnderholdningsOrkestret samt kammermusik. Hermed løfter vi også sløret for, hvad publikum vil kunne opleve i Koncerthuset i DR Byen, og hvordan vi tager endelig afsked med Radiohusets Koncertsal på Frederiksberg. Man kan se programmet, bestille abonnement og brochure på dr.dk/koncerthuset. Læs mere på dr.dk/koncerthuset Foto: Rainer Castillon NDR Sinfonieorchester Nordic Concerts Mandag 31. marts kl. 20 Radiohusets Koncertsal Dirigent: Christoph von Dohnányi Solist: Yefim Bronfman, klaver Beethoven: Klaverkoncert nr. 4 Richard Strauss: Ein Heldenleben Billetter: 395, 355, 315, 275 kr. Køb billetter via eller DR Butikken på tlf

4 Vassily Sinaisky, dirigent Vassily Sinaisky, Malmö SymfoniOrkesters chefdirigent siden januar 2007, er en rutineret musiker med et fyldigt cv. I tiden efter musikkonservatoriet i Leningrad var han assistent for den legendariske dirigent Kirill Kondrasjin hos Moskva Filharmonikerne, og i 1973 vandt Sinaisky guldmedaljen i den prestigefyldte Karajan-konkurrence. Siden da er Sinaisky blevet engageret af orkestre over hele verden, med kritikerroste koncerter og indspilninger til følge. I årene var Sinaisky chefdirigent og kunstnerisk leder for Moskva Filharmonikerne. Derefter fik han samme position hos Det russiske Statssymfoniorkester (Jevgenij Svetlanovs tidligere orkester), som han forlod i For tiden har Vassily Sinaisky sin base i Amsterdam, hvor han bor på Bachstraat, et stenkast fra Concertgebouw. Byen er et vigtigt musikalsk centrum, og det er tæt på alt ikke mindst Manchester i England og hvervet som 1. gæstedirigent for BBC s Filharmoniske Orkester, som han har varetaget siden I de kommende år vil meget af tiden, i sagens natur, blive tilbragt i Malmø. Med BBC-orkestret i Manchester har Sinaisky indspillet en række cd er på Chandos, først og fremmest med russisk musik af bl.a. Balakirev, Sjtjedrin, Glinka og Sjostakovitj. I sommeren 2007 påbegyndte han og Malmö SymfoniOrkester indspilningen af Franz Schmidts fire symfonier for pladeselskabet Naxos. For nylig har Sinaisky dirigeret Los Angeles Filharmonikerne, BBC s Symfoniorkester, Concertgebouw Orkestret i Amsterdam og været på turné i Spanien med Birmingham Symfoniorkester. Sæsonen har også budt på debut med Pittsburgh Symfoniorkester og Det finske Radiosymfoniorkester. Gennem årene har Sinaisky desuden arbejdet meget med opera og været 1. gæstedirigent ved Bolsjoj i Moskva. Han har haft succes ved Komische Oper i Berlin og English National Opera i London, og i år debuterer han med San Francisco Opera.

5 Martin Fröst, klarinet Martin Fröst fik det svenske dagblad Dagens Nyheters Kulturpris 2007 med motiveringen: Fordi han behersker klarinetten med uforlignelig virtuositet, dristighed og magi; som var den en tryllestav. Klarinetvirtuosen Martin Fröst er en af vor tids mest spændende og karismatiske instrumentalister. Som tiljublet solist er han en tilbagevendende gæst på førende musikscener og med de mest berømte orkestre verden over. Han mestrer hele det traditionelle klarinetrepertoire fra Mozart til nutidige værker, skrevet specielt til ham inklusive jazzede indslag som Artie Shaws Klarinetkoncert. Martin Fröst har modtaget flere priser og nomineringer både hjemme i Sverige og udenlands. Han har også foretaget et stort antal indspilninger på pladeselskabet BIS, hvoriblandt Mozarts Klarinetkoncert og Brahms sonater har fået stor international opmærksomhed. Brahms-cd en fik varme anbefalinger og hædersbevisningen Disc of the Month i Classicstoday, Editor s Choice i Gramophone, Chamber Choice of the Month i BBC Music Magazine og blev valgt til CD of the Week i BBC Radio 3 CD Review. Det franske tidsskrift Classica Répertoire udnævnte Mozart-cd en til den bedste indspilning af klarinetkoncerten nogensinde. Foto: Mats Bäcker Fra sæson er Martin Fröst kunstnerisk leder for den nystartede Mora Vinterfest i Dalarna, en årligt tilbagevendende international begivenhed, unik af sin art i Sverige. Mange anmeldere har hyldet Martin Fröst gennem årene; i 2006 skrev avisen The Times i London: Until you have heard Martin Fröst, you really haven t heard the clarinet.

6 Metrokoncert Onsdag 27. februar kl / Martin fröst OG MalMø symfoniorkester - direkte fra Radiohusets Koncertsal. Prokofjev: Symfoni nr. 1. Sven-David Sandström: A desolate wind - a flighty Moment. Uropførelse. Weber: Klarinetkoncert nr. 1. Prokofjev: Skytisk Suite. Martin Fröst, klarinet. Malmø Symfoniorkester. Dirigent: Vassily Sinaisky / Verdi: skæbnens MaGt Alastair Miles, Nina Stemme, Don Carlo di Vargas.,Salvatore Licitra, Nadia Krasteva. Wiens Statsoperas Kor og Orkester. Dirigent: Zubin Mehta. (fra Wiens Statsopera 1. marts.) / kormusik til Marias ære Musik af Bach, Pärt, G. Raphael, Grieg, Gunnar de Frumerie, Langlais, Sisask og Sandström. Lunds Vokalensemble. Jakob Lorentzen, orgel. Dirigent: Ingemar Månsson. (Koncert i Holmens Kirke d. 8. marts) / beethoven, lutoslawski OG Mahler Beethoven: Symfoni nr. 2. Lutoslawski: Chain 2 for violin og orkester. Mahler: Totenfeier. Isabelle van Keulen, violin. Det nordtyske Radiosymfoniorkester. Dirigent: Heinrich Schiff. (Koncert i Hamburg d. 18. februar) / esbjerg ensemble Musik af Peter Bruun, Ravel og Ernest Chausson. (Koncert på Vestjysk Musikkonservatorium 12.marts) / bach, berg OG MendelssOhn Bach: Suite for orkester nr. 1. Alban Berg: Violinkoncert. Daniel Hope, violin. Mendelssohn: Symfoni nr. 5. (Koncert i Beethoven Halle, Stuttgart d. 22. februar) / torsdagskoncert Med GidOn kremer Gubajdulina: Offertorium. Sibelius: Symfoni nr. 2. DR Radiosymfoniorkestret. Dirigent: Thomas Dausgaard. Gidon Kremer, violin. (Koncert i Radiohusets Koncertsal 17. januar).

7 Malmö SymfoniOrkester Malmö SymfoniOrkester (MSO) består af 100 begavede musikere som bestandigt brillerer i et rigt og mangfoldigt repertoire. MSO er stolte traditionsbærere af det symfoniske repertoire, men bestræber sig også på at føre det videre ind i fremtiden. MSO bruger megen energi på at holde sig velorienteret om samtidens symfoniske tendenser og udvikle nye koncertformer, bl.a. musik til computerspil og eventyr med forskellige temaer. Malmö Konserthus har et stort og entusiastisk publikum, og MSO spiller ofte for fulde huse. Pladeselskaberne Naxos og BIS spreder MSO s toner ud i verden, og flere indspilninger er blevet internationalt belønnet med 1. pris i konkurrencer som Cannes Classical Award og Diapason d Or. Udgivelsen af Berwalds symfonier med MSO under ledelse af Sixten Ehrling blev nomineret til en af verdens fineste priser Gramophone Award. Blandt tidligere chefdirigenter kan nævnes Herbert Blomstedt, Vernon Handley, James DePreist og Paavo Järvi. Vassily Sinaisky tiltrådte som chefdirigent i Prokofjev: Symfoni nr. 1 I årene før 1. verdenskrigs udbrud var Prokofjev kendt som den unge russiske musiks enfant terrible, både som pianist og komponist. I hans soloklaverværker og klaverkoncerter blev instrumentet behandlet som et slagtøjsinstrument, hvilket var et stærkt brud med den klassisk-romantiske klavertradition, og musikken var dissonerende med pågående, motoriske rytmer. Men lige så chokerede samtidens publikum blev over hvad de opfattede som brutale og primitive klange, lige så forundrede blev de, da de fik Prokofjevs lille symfoni i D-dur at høre. Jeg fik den idé at komponere en symfoni uden brug af klaveret, skrev Prokofjev i sin selvbiografi. På den måde blev orkesterfarverne klarere og renere. Så tog tanken om en symfoni i Haydns ånd form (...) Det forekom mig, at hvis Haydn havde været i live i dag, så ville han, med udgangspunkt i sin egen stil, have ladet visse moderne træk indgå. Værket følger mønstret fra Haydns tidlige symfonier med fire korte satser, og også orkesterbesætningen er klassisk vi er langt fra kæmpeorkestrene hos Mahler, Strauss og Skrjabin i begyndelsen af 1900-tallet, eller besætningen i Prokofjevs Skytisk suite, som er komponeret på samme tid som symfonien. For nutidens lyttere kan det måske virke overraskende, at Prokofjev i det dramatiske revolutionsår 1917 beskæftigede sig med et kompositorisk tilbageblik af den art. Men værket fanger i høj grad den tidsånd, der prægede kunsten i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor man tog afstand fra romantikkens subjektive kunstsyn og ikke mindst den nationalisme, som førte Europa ind i krigens katastrofe, og i stedet så tilbage mod 1700-tallet og den kultur, man forbandt med oplysningstidens internationalisme og fornuftstanker. Prokofjev skaber en pastiche og ser tilbage på en gammel stil, men betragter den med sin egen samtids øjne. Sandström: A desolate wind Sven-David Sandström er en af de mest produktive og efterspurgte svenske komponister i dag, og han er desuden en eftertragtet og værdsat kompositionslærer, også internationalt. Efter de strengt strukturerede værker i 1970 erne lod han gradvis et friere og mere nyromantisk præg indgå i sine kompositioner, inspireret af dur/mol-tonalitet. Særligt har vokalmusik i forskellige former sange, kormusik og i stor udstrækning opera og forholdet mellem tekst og musik været centralt. Dette har også påvirket Sandströms instrumentalmusik, hvilket klarinetkoncerten er et godt eksempel på. Klarinetkoncerten bygger på Gunnar Ekelöfs ( ) associationsrige digt Mölna elegi fra 1960, særligt afsnittet Marche funèbre. Koncertens form bygger på Sandströms fortolkning af digtet, og klarinetstemmen kan høres som en musikalsk læsning af teksten, hvor ord og centrale betydninger skinner igennem. I partituret er digtet opdelt i otte formdele, og i klarinetstemmen er ikke bare noderne, men også teksten noteret, i engelsk oversættelse.

8 Klarinetkoncerten, som er tilegnet solisten Martin Fröst, blev uropført i en version for kammerorkester i 2006, men er nu blevet bearbejdet for orkester. Denne nye version af værket er bestilt af Malmö SymfoniOrkester i forbindelse med projektet Tonsatt. A desolate wind (fra Mölna elegi) Musik: Sven-David Sandström Tekst: Gunnar Ekelöf Copyright Gehrmans Musikförlag AB, Stockholm. Trykt med tilladelse. A desolate wind from the city and nearer, further the bells burden, swinging fifths it s burning! it s burning! of the dead march: We lived just then! We live now not at all, we shall live for the first time! A flighty moment and now the devil is in the belfry he who robbed us of our future, robbed us of our past The red fever-ball which makes me reel rolls, tumbles over, rushes Fever that slowly makes a vault of me, rushing dizzying rolls me, over me, dizzy la boule rouge qui bouge et roule time arrested, aroused... And over again... And over again... And once again the banal development in slow procession, slowly borne with teardrenched trembling maidenhair the sorrow of women, the whitest lilies: Sob, sob, sob! You black birds: You were singing just then! You are not singing now, you shall sing for the first time! O saisons, ô châteaux! O willows on the banks, O Babylon! Happy he who taketh thy little ones and dasheth them against the stones! Be still my child, there is nothing all is as you see: forest, smoke and the flight of the rail road tracks Somewhere far away in a distant land there is a bluer sky, a wall with roses or a palmtree and a warmer wind and that is all Weber: Klarinetkoncert nr. 1 Klarinetten var et instrument under udvikling i slutningen af 1600-tallet. I løbet af 1700-tallet dukkede en mængde varianter af instrumentet op, og i midten af århundredet fik klarinetten en fast plads i orkestrenes træblæsergruppe. I takt med instrumentets forøgede muligheder voksede komponisterne interesse for klarinetten, også som soloinstrument. Mozarts klarinetværker er et godt eksempel på denne proces. I begyndelsen af 1800-tallet var klarinetten nok det instrument som, med sine rige klanglige muligheder, store register og omfattende dynamik, satte det dybeste præg på den gryende romantiske periodes klangbillede. Det mærkes tydeligt i såvel orkester- som soloværker af Spohr, Crusell, Mendelssohn og ikke mindst Carl Maria von Weber. I 1811 mødte Weber klarinettisten Heinrich Baermann, som spillede i hofkapellet i München. Baermann var en af tidens mest kendte klarinetvirtuoser, og Weber skrev rask væk flere soloværker til ham, bl.a. en concertino og to klarinetkoncerter. Klarinetkoncerten i f-mol blev komponeret i april-maj 1811 og uropført 13 juni. Den blev en stor succes og blev hurtigt fulgt af yderligere en koncert, som fik sin premiere senere samme år. Weber noterede i sin dagbog, at værket blev modtaget med stormende bifald, og at Baermann spillede guddommeligt. I begge koncerter fremvises klarinettens muligheder, fra det lyrisk sangbare til det virtuose med hurtige passager. Melodierne er påvirket af både de wienerklassiske komponister og tidens populære italienske operamusik. Her og der får man også et indblik i den særlige tyske romantik som Weber nogle år senere udviklede i sin banebrydende opera Jægerbruden.

9 Foto: Per Morten Abrahamsen DR Vokalensemblet Poulenc, Nielsen og La Cour Onsdag 16. april kl. 20 Garnisons Kirke Dirigent: Stephen Layton Poulenc: Chansons françaises Carl Nielsen: Tre motetter Niels la Cour: Beautitudini Poulenc: Un soir de neige Poulenc: Sept chansons Billetter: 100 kr. Køb billetter via eller DR Butikken på tlf Foto: Sasha Gusov DR Radiosymfoniorkestret Torsdagskoncert Torsdag 3. april kl. 20 Radiohusets Koncertsal Dirigent: Yuri Temirkanov Solister: Lisa Batiashvili, violin; François Leleux, obo Debussy: Forspil til en fauns eftermiddag Kantjeli: Dobbeltkoncert for obo, violin og orkester. Tjajkovskij: Symfoni nr. 6, Pathétique Billetter: 395, 355, 315, 275 kr. Køb billetter via eller DR Butikken på tlf Næste Torsdagskoncert 27. marts kl. 20 Radiohusets Koncertsal Dirigent: Bernhard Klee Solist: Christianne Stotijn, mezzosopran Mozart: Symfoni nr. 40 Mahler: Rückert-lieder Beethoven: Symfoni nr. 7 Køb billetter via eller DR Butikken på tlf

10 Prokofjev: Skytisk suite Efter sin opsigtsvækkende debutkoncert ved Skt. Petersborg-konservatoriet i 1914 blev Prokofjev kendt som musikalsk avantgardist. For at få nye indtryk og samtidig undersøge mulighederne for en international karriere, rejste han til de vesteuropæiske kulturmetropoler, såsom London og Paris, for at blive inspireret og være en del af den mest moderne kunst. Her mødte han tidens nye musik og blev især stærkt påvirket af Stravinskijs balletter. Han fik tilmed kontakt til lederen af den russiske ballet, impresarioen Sergej Djagilev, som blev imponeret af Prokofjevs musik. Prokofjev havde planer om at skrive en opera, men Djagilev frarådede dette og mente, at operaformen var passé. I stedet opfordrede han Prokofjev til at skrive en balletpantomime en genre som efter hans mening lå i tiden. Emnet skulle være over et russisk folkesagn eller bygge på et forhistorisk emne. Dette var noget, som allerede Stravinskij med stor succes benyttede sig af i sine tre kendte balletter, ikke mindst Le sacre du printemps, netop for Djagilevs ensemble. Interessen for det forhistoriske menneske, med dets vildskab, overtro og frygt for naturens kræfter, forekom ofte i den russiske kunst og litteratur i årene inden revolutionen. For Prokofjev bød emnevalget på en mulighed for at udforske nye klange og associere til gammeldags melodik og vilde, hedenske rytmer. Men da skitserne til den kommende ballet Ala og Lolly blev præsenteret for Djagilev, blev han misfornøjet med både emnet og musikken og afbrød projektet. Prokofjev ændrede derefter idéerne til et rent orkesterværk i fire satser, Skytisk suite, og dirigerede selv uropførelsen i Skt. Petersborg i januar Prokofjev har kommenteret satserne med noget, som formodentlig er fragmenter af ballettens synopsis. 1. sats beskriver tilbedelsen af det skytiske folks højeste guddom, solguden Veles, og det efterfølgende offerritual til hans datter Ala. I andensatsen sammenkalder den onde gud syv underjordiske, hedenske uhyrer. I tredjesatsen, Nat, kommer den onde gud snigende i mørket og forsøger at overfalde Ala. Lolly, en skytisk helt, redder i fjerdesatsen Ala. Han kæmper en ulige kamp mod den onde gud, men solgudens stråler jager de onde magter bort, og satsen afsluttes med en hyldest til solopgangen. Staffan Storm

11 Rejs med os ud i musikkens store verden OpeRa - Ballet - KOnceRt Vores katalog spænder lige fra endags arrangementer til oversøiske rejser Start rejsen på og bliv inspireret Lyngby Hovedgade Kgs. Lyngby Tlf riis@riisrejser.dk

12 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: rso-rk@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann DR Radiosymfoniorkestrets, DR Vokalensemblets, DR Radiokorets og DR Radiopigekorets virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Gangstedfonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Kong Christian den Tiendes Fond Konsul Georg Jorck og hustru Emma Jorcks Fond Oticon Fonden Tømmerhandler Johannes Fogs Fond Konstitueret orkesterchef Per Holst Chefdirigent Thomas Dausgaard 1. gæstedirigent Yuri Temirkanov Æresdirigent Herbert Blomstedt