Pro. Russiske mesterværker. Dirigent: Dmitrij Kitajenko Solist: Elisabeth Leonskaja, klaver. DR SymfoniOrkestret

Transkript

1 10 11 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 10. marts kl Fredag 11. marts kl Lørdag 12. marts kl (Musikhuset Aarhus) Russiske mesterværker DR SymfoniOrkestret Dirigent: Dmitrij Kitajenko Solist: Elisabeth Leonskaja, klaver Pro

2 Program Koncerthuset 2008/ /11 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 10. marts 2011 kl FREDAGSKONCERT Fredag 11. marts 2011 kl GÆSTESPIL I AARHUS Lørdag 12. marts 2011 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Dmitrij Kitajenko Solist: Elisabeth Leonskaja, klaver Koncertmester: Soo-Jin Hong Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 11. marts kl. 16 (DR Klassisk) 13. marts kl. 9 (DR Klassisk) 13. marts kl. 13 (P2) I Koncerthuset er der koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten. Nikolaj Rimskij-Korsakov ( ) Den russiske påske, ouverture, op. 36 (1888) Varighed: ca. 14 Sergej Prokofjev ( ) Klaverkoncert nr. 2, g-mol, op. 16 ( , rev. 1923) I. Andantino Allegretto II. Scherzo: Vivace III. Intermezzo: Allegro moderato IV. Finale: Allegro tempestoso Varighed: ca. 31 Pause: ca Torsdag: Uddeling af Fritz Busch Mindelegat Sergej Rakhmaninov ( ) Symfoni nr. 2, e-mol, op. 27 ( ) I. Largo Allegro moderato Moderato II. Allegro molto Meno mosso III. Adagio IV. Allegro vivace Varighed: ca. 55' Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Team Rapo Design: E-types A/S Producent: Curt Kollavik-Jensen Producer: Morten Mogensen Teknik: Jan Oldrup Regissør: Lotte Melchior og Jakob Helmer Mørck

3 Værker Koncerthuset 2010/11 3 I den russisk-ortodokse kirke er påsken det absolutte højdepunkt på året. Det er en lysfest, der fejrer opstandelsens mysterium på en langt mere ekstatisk måde, end man gør i den protestantiske kirke. Nikolaj Rimskij-Korsakov: Den russiske påske Af Jens Cornelius Rimskij-Korsakov var med rette berømt for sine evner til at orkestrere. Påskeouverturen så han selv som bevis for, at han havde nået et betydeligt niveau af virtuositet inden for grænserne af den sædvanlige orkesterbesætning. I 1888 skrev Nikolaj Rimskij-Korsakov sin store ouverture Den russiske påske. Ouverturen bygger på temaer, der synges i den russiskortodokse kirke ved påsketid. De konkrete referencer til russisk kirkesang vil nok gå hen over hovedet på de fleste danske lyttere, men man kan lave et tankeeksperiment: Hvis en dansk komponist havde skrevet et lignende værk, ville man høre påskesalmer som Krist stod op af døde og Påskeblomst, hvad vil du her i musikken. Rimskij-Korsakovs påskeouverture begynder med en indledning, der skal spilles langsomt og mystisk. Den enstemmige melodi er fra påskeliturgien, og musikkens langsomme, messende karakter giver straks mindelse om kirkesang. Et andet vigtigt element viser sig kort efter: Det er den første af en række overraskende solokadencer for violin, som symboliserer lyset fra den opstandne Kristus. Solocelloen præsenterer næste citat, som igen er fra den ortodokse kirkesang, hvorefter basuner og strygere synger vekselsang over det første tema. Faktisk begynder ouverturen i sin opbygning at minde om en hel gudstjeneste for orkester. Derefter tager andre temaer brat over, og ouverturens hurtige hoveddel går i gang. I centrum står et 'genopstandelsesafsnit', hvor Rimskij-Korsakov med stor effekt lader trompeterne springer frem fra det sitrende orkester. Efter 'genopstandelsen' træder solobasunen frem som forsanger blandt kirkens præster og fortæller, hvad der er sket. Orkestret bliver som menighed fyldt med ny energi, og ouverturens sidste tredjedel rundes af med repriser af de vigtigste temaer, flottere og mere ekstatiske end nogensinde.

4 Værker Koncerthuset 2010/11 4 Sergej Prokofjev: Klaverkoncert nr. 2 Prokofjevs Klaverkoncert nr. 2 er den største af de fem, han skrev. Musikken tårner sig hektisk og dramatisk op og byder solisten på frygtindgydende udfordringer. Mens Prokofjev var bortrejst fra Rusland, gik manuskriptet til 2. Klaverkoncert op i flammer, efter sigende da en af de nye beboere i hans lejlighed brugte det til at tænde op under tilberedningen af en omelet. I 1923 måtte Prokofjev derfor lave en rekonstruktion af værket. I 2. Klaverkoncert mødte publikum for første gang en ny side af Prokofjev. Den ironisk-overlegne vidunderdreng viste sig også at rumme en voksen, sort karakter. Førstesatsen er en af de mest storladne, Prokofjev nogensinde skrev. Den folder sig langsomt ud med et intenst, lidende tema, og først efter knap fem minutter dukker et lysere kontrasttema op. Satsens midte er helt overladt til solisten. Resultatet er hårrejsende og vanvittig virtuost, og pianistens trængsler forstærker udtrykket af spænding til bristepunktet. Prokofjev havde nemt ved at udnytte sit vid. Der var altid en vits i ærmet. Derfor giver det en bitter smag i munden, når han i anden og tredje sats blander sit spurtende intellekt med anspændte sarkasmer. Andensatsens amokløb vrides i tredje sats til en grim og grotesk vraltedans. Fjerdesatsens begyndelse er et nyt hysterisk højdepunkt, og man begynder at tvivle på, at ballonen kan holde. Og det kan den så heller ikke: Kort efter at fjerde sats er skudt i gang, kollapser musikken. Alt går i stå og da musikken fortsætter, er det med en sørgemarch og mystiske klokkeklange fra klaveret. Måske er det døden, der som en lammelse afbryder de svimlende udfoldelser i fjerdesatsen. Den udvikler sig i stedet til en lang og sammensat modvægt til den store førstesats. Igen overlades vigtige dele af satsen til klaveret, der må stå meget alene med de vanskeligste udfordringer. Prokofjev, der var en fremragende pianist, måtte til sin egen overraskelse øve sig fire timer om dagen for at kunne spille sin egen Klaverkoncert nr. 2. Han fandt den utrolig vanskelig og udmattende. Solopartiets vanskeligheder gjorde den i mange årtier til et overset værk, men heldigvis har nogle af nutidens bedste unge pianister taget den på repertoiret. Det ser faktisk ud til, at Prokofjevs Klaverkoncert nr. 2 står foran et nyt gennembrud næsten 100 år efter at den blev skrevet.

5 Værker Koncerthuset 2010/11 5 Sergej Rakhmaninov: Symfoni nr Symfoni af Rakhmaninov er stor, følelsesfuld orkestermusik. Og den langsomme sats er noget af smukkeste, man overhovedet kan tænke sig. Der er skrevet fantastiske symfonier i Rusland. Som ung komponist var Rakhmaninov meget bevidst om, hvilken arv han repræsenterede, og han tvivlede på, at han kunne leve op til sine forgængere. Hans 1. Symfoni var i 1897 blevet så stor en fiasko, at han fik en depression. Samme nedtur fik han efter sin 1. Klaverkoncert. Men begge nederlag fik revanche. Klaverkoncert nr. 2 og Symfoni nr. 2 blev Rakhmaninovs personlige og musikalske gennembrud. Symfonien er lang og har en spilletid på næsten en time. Efter Rakhmaninovs død forsøgte mange dirigenter sig med beskårede versioner, hvor næsten den halve symfoni nogle gange blev sprunget over. I vore dage opfører man som regel symfonien med hver eneste af de dejlige noder. I sin 2. Symfoni folder Rakhmaninov sig helt ud, og der er ikke andet for publikum at gøre end at overgive sig. Man er i kløerne på en komponist, der har et totalt greb om virkemidlerne. Ikke at midlerne er specielt mange eller særlig usædvanlige men dels er Rakhmaninovs melodiske åre i særklasse, og dels kan han placere melodi- og akkordtonerne med millimeterpræcision. At lytte til hans 2. Symfoni kan betragtes som en test af, hvilket materiale ens hjerte er lavet af! Værket er i familie med de berømte symfonier af Tjajkovskij. Ligesom Tjajkovskij indleder Rakhmaninov med et langsomt tema, der kommer til at fungere som kim for hele symfonien. Lytteren behøver ikke nødvendigvis at følge de forskellige temaforvandlinger undervejs i værket. Det vigtigste er, at symfoniens motiver hænger sammen og giver et samlende præg til det lange værk. Symfoniens højdepunkt vil for de fleste lyttere være den langsomme 3. sats. Det er simpelthen musik af guddommelig skønhed. Rakhmaninov var tydeligvis klar over musikkens kvalitet, for han lader satsen udvikle sig så stort, som det overhovedet lader sig gøre. Fra klarinettens nærmest improviserede præsentation af temaet til det store, sugende orkesterklimaks. Rakhmaninovs melodiske flow er overvældende og ikke til at få ud af hovedet. Faktisk blev temaet fra 2. Symfoni i 1970 erne genfødt som vammelt pophit med titlen Never gonna fall in love again. Det var ikke første gang, at Rakhmaninovs geni ufrivilligt blev taget til indtægt for popmusik! Og det har desværre nok været med til at give hans berusende musik et mistænkeligt skær.

6 Dirigent Koncerthuset 2010/11 6 Dirigent Dmitrij Kitajenko Den russiske dirigent Dmitrij Kitajenko er en særdeles god bekendt af Torsdagskoncerterne og DR SymfoniOrkestret. Han dirigerede orkestret første gang i 1986 og var fra 1990 til 1996 dets 1. gæstedirigent. Dermed skrev han sig ind i rækken af fremragende russisk-skolede dirigenter, der siden 1930 erne har præget DR SymfoniOrkestrets stil og repertoire. Dmitrij Kitajenko har indspillet utallige værker af russiske komponister, bare de senere år alle Sjostakovitjs og Prokofjevs symfonier. I denne måned udkommer hans indspilning af Tjajkovskijs 6. Symfoni, som er en del af en komplet Tjajkovskij-cyklus med Gürzenich Orkestret fra Köln, som han er æresdirigent for. I sin periode som gæstedirigent stod Kitajenko for en lang række koncerter og indspilninger med russisk musik. Det var med Dmitrij Kitajenko, at DR SymfoniOrkestret lavede nogle af sine første internationale cd-indspilninger for det engelske plademærke Chandos, bl.a. Prokofjevs ballet Romeo og Julie og kantaten Aleksandr Nevskij. Dmitrij Kitajenkos karriere begyndte med et brag i 1969, da han vandt den første Herbert von Karajan-dirigentkonkurrence i Berlin. Indtil Sovjetunionens opløsning var han chefdirigent for Moskva Filharmonikerne. Siden har Dmitrij Kitajenko boet i Vesten og været chefdirigent for Bergen Filharmoniske Orkester, Frankfurts Radiosymfoniorkester, Bern Symfoniorkester og Det koreanske Radiosymfoniorkester i Seoul. Til næste år tiltræder Kitajenko som 1. gæstedirigent for symfoniorkestret i Berlins Konzerthaus. Derudover arbejder han som gæstedirigent for en lang række fornemme orkestre, bl.a. Wiener Symfonikerne og det engelske Philharmonia Orkester, som han netop har været på Spanien-turné med.

7 Solist (erstatning for sygemeldte Anna Gourari) Koncerthuset 2010/11 7 Solist Elisabeth Leonskaja andensatsen var med Leonskaja en dans på vulkaner, passioneret som Brahms foreskriver det. Men den boblende, svævende og lette finale med velformede suk fra violinerne blev ligegodt det smukkeste og et flot punktum for Leonskajas klatretur. (Politiken 15/9.2002) En fransk anmelder har beskrevet hende som "den sidste grande dame af den sovjetiske skole," ligesom en spansk kritiker har kaldt hende en "Anti-diva". Elisabeth Leonskaja har besøgt DR SymfoniOrkestret ved to tidligere lejligheder, senest i 1997, hvor hun var solist i Brahms' Klaverkoncert nr. 2 under ledelse af Kurt Sanderling. I årtier har Elisabeth Leonskaja været en af de mest berømte pianister i verden, kendt for sit høje kunstneriske niveau og en legendarisk beskedenhed, der gør hende sky over for medierne og offentlighedens spotlight. I stedet er Elisabeth Leonskaja forblevet tro mod sig selv og sin musik og følger dermed i fodsporene på store russiske musikere af den sovjetiske æra, såsom David Oistrakh, Svjatoslav Richter og Emil Gilels. Den georgiskfødte Elisabeth Leonskaja begyndte meget tidligt at spille klaver, og allerede 11 år gammel gav hun sin første koncert i fødebyen Tbilisi i Georgien. Det usædvanlige talent sikrede hende optagelse på konservatoriet i Moskva, og allerede i studietiden vandt hun priser i flere prestigefyldte konkurrencer. Elisabeth Leonskaja har siden optrådt som solist med de fleste af verdens førende orkestre, bl.a. New York Filharmonikerne, London Filharmonikerne, Zürich Tonhalle Orkestret, Berliner Filharmonikerne, Gewandhaus Orkestret, og Tjekkisk Filharmonisk Orkester. Og hun har i tidens løb arbejdet med store dirigenter som Kurt Masur, Sir Colin Davis, Christoph Eschenbach, Christoph von Dohnányi, Kurt Sanderling, Mariss Jansons og Yuri Temirkanov

8 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann, llm@dr.dk Orkesterchef Ole Bækhøj, bkhj@dr.dk DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/ omkoncert-huset/foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner.