Et tilbud fra Industrimuseet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et tilbud fra Industrimuseet"

Transkript

1 Energien i Horsens

2 Et tilbud fra Industrimuseet En rundtur på Industrimuseet i Horsens er samtidig en tur for alle sanser, der viser, hvordan vi gennem de seneste år er blevet stadigt mere afhængige af de fossile brændstoffer. Industrimuseet har efter aftale med Pædagogisk UdviklingsCenter i Horsens udarbejdet dette tilbud til skolernes klasser omkring besøg på museet. Tilbuddet tager afsæt i emnet Energi, og eleverne føres rundt om overskrifterne Produktion af energi i Horsens og Energi i hjemmet. Det samlede tilbud består af: Materiale der kan benyttes ved forberedelse til besøg på Industrimuseet (dette hæfte) Rundvisning på museet med afsæt i de to overskrifter Forslag til efterbehandling af besøget (dette hæfte) Billeddatabase på Industrimuseets Facebookside med historiske fotos, der kan benyttes ved udarbejdelse af præsentationer Materialet er udarbejdet, så man gennem arbejdet med emnet kan tilgodese trinmål i fagene: Fysik/kemi, historie, samfundsfag, matematik og dansk. Vi håber, at skoler og elever vil tage godt imod tilbuddet, og at I vil opleve nogle spændende og lærerige timer, når I graver jer ned i det spændende emne. Vi håber også, at besøget kan fungere som en eye-opener, der giver lyst til at diskutere, hvordan vi alle kan medvirke til, at vi som samfund arbejder os ud af vores afhængighed af de fossile brændstoffer. God arbejdslyst David Olsen, Danmarks Industrimuseum 2

3 Produktion af energi Baggrundsmateriale til forløb om produktion af gas, elektricitet og energi Industrimuseet ligger i dag i de bygninger, der engang har huset Horsens Kommunale Elektricitetsværk fra 1906 og Horsens Gasværk fra Gasværket leverede bygas til horsensianerne helt frem til 1985, hvor værket blev lukket. Elektricitetsværket blev lukket i 1951, hvor vi i Horsens gik over til at få elektricitet fra det større Skærbækværk. Dette materiale handler om, hvordan vi har fået energi i Horsens de sidste 150 år, hvordan energien er blevet produceret, og hvorfor den ikke produceres her mere. Foto fra ca af gasbeholderen på Hosens Gasværk. Gas Hvordan laver man gas? Gasfremstilling foregår kort beskrevet således: Kul fyldes i lange ovne, som kaldes retorter og opvarmes til 1000 grader i den lufttætte ovn. Gassen og spildprodukterne fra kullene frigives og opsamles i en beholder. Gassen føres herfra til en kondenser, hvor luftarterne afkøles. De fortættes og bliver til tjære, ammoniakvand og gas. Derefter ledes gassen over i gasbeholderen og videre ud gennem rør i byens gader til forbrugerne. Et gasværk kan altså sammenlignes med et olierafinaderi, hvor man adskiller et råstof, her kul, i et stort antal bestanddele, som kan bruges til mange forskellige ting. Man blev bedre og bedre til at bruge flere af spildprodukterne i produktionen. Først og fremmest koks, der er afgassede kul. Dem kan man bruge til at fyre med i kakkelovne. Bygningen, som i dag rummer Nimbusmuseet, er det gamle koksskur, hvor man kunne komme og købe gasværkets koks til at fyre med. Derefter var det vigtigste spildprodukt tjæren. I Horsens åbnede Stjernholms Fabriker i 1889, hvor Industrimuseets har parkeringsplads i dag. Fabrikken brugte tjæren til imprægneringsstoffer for træ samt produktion af tagpap. 3

4 Gas i Horsens Den skotske ingeniør William Murdock konstruerede i 1792 et lille gasværk til belysning af sin villa. I 1808 begyndte indførelsen af gaslys i London. I løbet af 1800-tallet blev der indført gasbelysning i de fleste europæiske byer. Gaslysene erstattede de tidligere tran- og olielamper. Der gik dog lidt tid, inden gassen kom til Horsens. I 1853 åbnede Danmarks første gasværk i Odense. Samme år havde der også været bestræbelser på at starte et gasværk i Horsens, uden det lykkedes. Det gjorde det først i 1859, hvor Horsens Byråd vedtog at opføre et kommunalt gasværk. Værket blev færdiggjort på bare et år og stod altså klar i Placeringen blev af praktiske årsager lagt uden for byen, men tæt på havnen, så det var let at fragte kul med skib. De første mange år fik gasværket alle sine kul fra engelske kulminer. De blev kørt fra Horsens havn til gasværkets kulhus. Gasværkets første anlæg bestod af 7 retortovne. En retort er stedet hvor kullene afgasses. Herefter blev gassen renset i 3 kalkrensekasser og ledt videre til en gasbeholder. Værket blev løbende effektiviseret og udbygget med nye ovne. I 1890 opførte man også en bestyrerbolig, der stadig ligger som den ældste bevarede del af værket. Det er der, Industrimuseet i dag har indrettet en bank fra 1930 erne. Gasforbruget fortsætte med at stige helt op til 1960 erne. Med den store udflytning til byens nye villakvarterer, hvor der blev fyret med olie, faldt antallet af kunder. Grundlaget for kulgasværket begyndte at skride, da mange gik over til at varme deres boliger op med oliefyr. Gasværkerne i de danske byer begyndte at lukke et efter et. På det tidspunkt var det gamle gasværk i Horsens nedslidt og blev derfor nedlagt i november Som afløser byggede man et nyt gasværk, et spalteanlæg. Her anvendtes gasarten butan som råstof. Fra et tankanlæg på havnen fik man butan, der i spalteovne spaltes til de andre gasarter propan og methan og dermed ændret til almindelig bygas. Helt frem til 1973 var gas billig at producere. Men det år organiserde de olieproducerende lande sig og satte priserne voldsomt op. Derfor steg energipriserne generelt også på kul. Dermed kunne det for Danmark pludselig betale sig at udnytte de ressourcer af naturgas og olie, der lå i Nordsøen. I 1984 kom naturgasnettet til Horsens. Derefter lukkede gasvæket, og oprydningen gik i gang. Det gamle retorthus på Horsens Havn var allerede nedrevet i Kort efter lukningen i 1985 blev resten af værket demonteret. Alene jernet i den største gasbeholder fra 1932 vejede 180 tons! I 2000 overdrog Horsens kommune gasværksgrunden med de tilbageværende bygninger til Industrimuseet. Gassens betydning Gasværkerne var et vigtigt skridt i industrisamfundets udvikling fra ca til De gav lys i gader og bygninger, varmt vand i hjemmene, nye kogemuligheder i køkkenet, koks til kakkelovnene, flydende og luftformige brændstoffer til motorer, tjære til imprægnering, asfalt til vejbelægning, opløsningsmidler, farvestoffer, kunstgødning og meget andet. Gasværkerne hører hjemme i industrisamfundets kulalder. Kul og kulteknologi dominerede samfundsudviklingen inden for kraft, transport og kemi. Industriarbejdet var beskidt, byernes huse blev sorte af sod fra skorstene og lokomotiver. Kul og kulprodukter omgav hverdagslivet, og mange af dem blev frembragt af gasværkernes biprodukter. De blev siden afløst af produkter fremstillet ved olieraffinaderiernes produkter, f.eks. plastic og syntetiske fibre. I dag er bioteknologien på vej til at tage hovedrollen fra olien. Biobrændsel er en samlet betegnelse for biologisk nedbrydelige produkter og overskudsprodukter fra landbrug, skovbrug, industri og husholdninger, som er CO2-neutrale. Det kan f.eks. være, at man varmer huset op med et træpillefyr i stedet for et oliefyr. 4

5 Elværket i Horsens Danmark fik det første offentlige elektricitetsværk i Der gik 15 år før det blev Horsens tur. En vigtig grund til, at elektricitetsværket netop blev anlagt i 1906 var, at Den jyske Industri- og Landbrugsudstilling blev afholdt i byen i Planlægningen af denne udstilling, der skulle sætte Horsens på landkortet, gjorde det klart, at en by, der gerne ville markedsføre sig som en driftig by, også var nødt til at have en offentlig elforsyning. Byens elektricitetsværk blev opført som nabo til Horsens gasværk. Placeringen tæt på gasværket blev valgt, fordi elektricitetsværksmaskinerne så kunne forsynes med bygas som brændstof. Den 12. december 1906 satte Horsens Kommunale Elektricitetsværk spænding på nettet. Dengang brugte man 110 volt jævnstrøm. Ulempen med den tids elforsyning var, at man kun kunne forsyne det nærmeste opland. Rækkevidden for jævnstrøm er højst 3 kilometer fra værket. Derfor blev oplandet ladt i stikken elektricitetsmæssig sammenhæng. For at løse deres ønske om elforsyning, blev Bjerre Hatting Herreders Højspændingsanlæg (BHHH) oprettet i 1918, og året efter var man nået så langt med ledningsnettet, at Juelsminde som de første fik elektricitet. Forsyningsområdet gik fra Hatting i nord til Bredballe i syd, inklusiv Juelsmindehalvøen. I 1997 blev Horsens Belysningsvæsen og BHHH slået sammen under navnet Energi Horsens, som forsynede næsten kunder. I 2008 blev Energi Horsens så igen lagt sammen med NRGI, som i dag leverer strøm til godt kunder. Horsens Elektricitetsværks maskinsal,1946. Værkets jævnstrømstavle, ca Elektricitet - Hvordan laver man el? Elektricitet fremstilles ved hjælp af en dynamo, en generator hvis det er vekselstrøm. Dynamoen eller generatoren kan dog ikke lave strøm alene. Den roterende del (ankeret) skal drejes rundt af en anden maskine. Så for at lave strøm skal man både have en dynamo/generator, og en maskine, der kan trække den rundt. Akkumulatorrummet, ca Siden man byggede de første elværker, har man som kraftmaskine benyttet mange forskellige maskiner: Dampmaskiner, dieselmotorer, sugegasmotorer, dampturbiner, vandhjul, vandturbiner og gasturbiner. Her skal det handle om dampmaskinen, dieselmotoren og dampturbinen. Omformerrummet, ca

6 Fra Horsens Kommunale Elektricitetsværk til Danmarks Industrimuseum Den bygning, som blev opført i 1906 for at huse elektricitetsværket, er den samme bygning, der de sidste 35 år har tjent som Industrimuseets hovedbygning. I maskinhallen, eller maskinsalen, som rummet førhen hed, stod elektricitetsværkets dieselmotorer og dampturbine. I dag danner maskinhallen ramme om Industrimuseets motorsamling. De oprindelige maskiner blev omsmeltet, da elektricitetsværket blev nedlagt i De motorer, der er udstillet i maskinhallen i dag, er alle væsentligt mindre, end de oprindelige motorer på elektricitetsværket var. Fem af de største udstillede maskiner har imidlertid været anvendt til elfremstilling rundt om i Jylland og på Fyn. Maskinhallens store Frichs dampmaskine fra 1913 forsynede frem til 1975 Sindssygehospitalet i Risskov ved Århus med jævnstrøm. Foto fra 1927 af Horsens Kommunale Elektricitetsværk. Elektricitetens betydning For håndværket og den mindre industri betød elektriciteten, at der blev installeret elmotorer. De kunne anvendes overalt, hvor der var adgang til en stikkontakt. Nu kunne der saves og høvles, bores og pumpes, røres og bages, svejses og belyses. Også i landbruget fandt elmotoren anvendelse som trækkraft til tærskeværk, kværn, malkemaskine, transportbånd, markvandingspumper m.m. Derfor blev landbrugsmedhjælperen i mange landbrug erstattet af elektriciteten, en udvikling som især tog fart efter I hjemmene betød elektriciteten nærmest en revolution og medførte, ud over det klare ellys, indførelsen af et hav af elektriske apparater, der kunne lette familiens/husmoderens arbejde i hverdagen. Den største salgssucces blev i første omgang elstrygejernet, og da det fra 1925 blev muligt at høre regelmæssige radioudsendelser, blev en radio fast inventar i hjemmene. I 1940 havde 80% af husstandene radio. 6

7 Dampmaskinen I begyndelsen af 1700-tallet havde man i England problemer med minedriften. Når man nåede en vis dybde, så kunne man ikke komme til pga. det indtrængende grundvand. Omkring 1710 lykkedes det englænderen Thomas Newcomen at udvikle en maskine, som kunne pumpe grundvandet op af minerne. Med brændende kul blev der fyret op i kedler med vand, og dampen derfra drev et stempel ned i en cylinder. Stemplet havde igen fat i en vippearm, som drev en pumpe. I 1763 gik skotten James Watt i gang med at forbedre Newcomens maskine. I 1769 fik Watt patent på en ny type dampmaskine, hvor kulforbruget var under det halve af de gamle maskiners. I 1783 lykkedes det for Watt at lave dampmaskinens op og nedadgående bevægelse om til en roterende bevægelse. Nu blev anvendelsesmulighederne pludselig øget, og salget steg markant. Save, hamre og meget andet kunne nu få nytte af kraften fra dampmaskinen. Derfor var det også oplagt at kaste blikket på dampmaskinen, som dynamoens trækmaskine, da man byggede offentlige elektricitetsværker i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Siden Watts tid er der sket betydelige forbedringer på maskinen, så den nu er en mere gennemprøvet teknologi. Industrimuseets store dampmaskine er fra 1913 bygget på Søren Frichs fabrikker i Århus. Det er en dobbeltvirkende dampmaskine. Det betyder, at dampen kommer ind på begge sider af stemplet. Det reguleres gennem den ventiler, du kan se foroven og forneden på den store runde cylinder. Maskinen har har været i drift helt frem til Du kan se hvordan dampmaskiner fungerer her: theme_see%20the%20engines%20at%20work. asp Scan koden og se Frichs dampmaskinen i arbejde. 7

8 Dieselmotoren Dieselmotoren er udviklet af Rudolf Diesel i perioden 1893 til I dieselmotoren skabes energien ved direkte forbrænding af olie og ikke ved damp som i dampmaskinen. I 1898, et år efter at Diesel havde lavet den første brugbare dieselmotor, fik B & W i København licens på produktion og forbedring af motoren. I 1903 gik ingeniører hos B & W i gang med at tilpasse dieselmotoren til elproduktion. Projektet lykkedes, og fra 1904 blev der installeret så mange dieselmotorer på nye danske elværker, at dieselmotoren blev den mest almindelige trækkraft i elforsyningen frem til 2. Verdenskrig. Dieselmotoren havde mange fordele i forhold til dampmaskinen. Både omkostninger til anlæg og drift var betydelig mindre. Pasningen af dieselmotoren kunne klares af én mand. Så fyrbøderne, der skovlede kul i de gamle dampmaskiner, kunne spares væk. Der ud over var det mindre energikrævende at starte og stoppe en dieselmotor, hvilket man ofte gjorde flere gange i løbet af et døgn. Deutz dieselmotoren fra 1942 i Industrimuseets maskinhal blev i årene 1947 til 1965 brugt som møllemotor og jævnstrømselektricitetsværk i landsbyen Vonge, sydvest for Vejle. Foto af dieselmotor på Haslev Elektricitstsværk,

9 Dampturbinen Når en dampmaskine skal sætte en aksel i rotation, er det en fordel, hvis dampen i stedet for at bevæge et stempel frem og tilbage umiddelbart kunne dreje akslen uden mellemled som plejlstang, krumtap, svinghjul osv. I alle disse mellemled tabes der jo energi, hvilket gør maskinen dyrere i drift. Allerede James Watt overvejede, om det var muligt at lave en maskine som med damp mere direkte kunne trække en roterende maskine. Men først i slutningen af 1800-tallet lykkedes det svenskeren Gustav de Laval og englænderen Charles A. Parsons at fremstille dampturbiner, som var effektive nok til at konkurrere med dampmaskiner. Fra 1900 til 1920 skete der en hurtig udvikling af dampturbinen. Med dampturbinerne nåede man i denne periode op på at yde hk, hvor dampmaskiner typisk var på hk. Selv meget kraftige turbiner krævede ikke meget plads i forhold til dampmaskiner. Skulle der være økonomi i indkøb af dampturbiner, skulle det helst være en stor turbine. Med mange hestekræfter kunne elværkerne pludselig lave så meget strøm, at det kunne være besværligt at afsætte det inden for et lille område. Derfor betød indførelsen af dampturbiner, at man fra byelværker begyndte at forsyne oplandet med vekselstrøm. Industrimuseets dampturbine er fremstillet i København af Atlas og er fra Den har været brugt på Skandinavisk Rørfabrik. En virksomhed etableret af Hede Nielsen A/S i Dampturbineanlæg på hk på Horsens Kommunale Elektricitetsværk. Det var kuldrevet og i drift fra 1927 til Det sidste driftsår I 1950/51 havde denne turbine en årsproduktion på 3,8 MW, hvor det samlede elforbrug i Horsens købstad var på 16,6 MW. Foto fra Elværkernes brændsel Elværkerne bruger brændsel til at koge vand i store kedler. I kedlerne varmes vandet op, så det bliver til damp. Dampen sendes fra kedlerne ind i f.eks en dampturbine, hvor dampen får turbinerne til at dreje rundt. Turbinen trækker den generator, der laver elektriciteten. Ikke al elektricitet i Danmark fremstillet med dampturbiner. I 2012 blev ca. 20 % af Danmarks strøm fremstilles med vindmøller. I dag fremstilles el med kæmpestore dampturbiner. Horsens får hovedparten af byens strøm fra Skærbækværket ved Kolding, som blev taget i brug i Produktionskapaciteten på Skærbækværket er i dag er på 392 MW. Det produceret med en enkelt turbine, fyret med naturgas. I næste afsnit fokuserer vi på, hvad udviklingen i energiforsyning har betydet i hjemmet. Du kan se, hvordan dampturbiner fungerer her: page154.asp Skærbækværket ved Kolding Fjord. 9

10 Energi i hjemmet Denne del af materialet handler om, hvad energiforsyningens udvikling har betydet i hjemmet. En udvikling der kan ses i museets arbejderboliger. Langt frem i tiden havde man kun åben ild til opvarmning, madlavning og belysning. Først da man lærte at støbe i jern, kom udviklingen i gang med ovne som bilæggerovne, kakkelovne og støbejernskomfurer. Støbejernskomfuret skulle varmes op med brænde eller koks. Til gengæld var der dejlig varmt i køkkenet. Derfor forsamlede man sig tit her. De varme køkkener forsvandt, da man gik over til at lave mad med gas. Gassen spredte ikke varme, og det gør elkomfuret heller ikke i nævneværdig grad. Gassen fik hurtigt konkurrence af andre brændstoffer som petroleum og olie. Gennem de sidste 100 år har elektriciteten gået sin sejrsgang over landet. Det har ændret måden, vi opvarmer vores boliger, måden vi laver mad på, lyset i vores boliger ligesom hjælpemidlerne til rengøring er blevet forøget voldsomt. Elinstallatør i Vestergade 31-33, Husmoder laver mad over gasblus, ca

11 Gas - en epokegørende teknisk nyskabelse I dag kan vi ikke forestille os at leve uden lys eller energi til vores maskiner. Ingen i nutiden har prøvet at være begrænset til kun at lave noget i dagslys, for slet ikke at tale om, at undvære al den energi, der er til rådighed til at drive samfundets hjul og hjemmets hjælpemidler. Gaslygte i Løvenørnsgade, ca Gå over i vores lejlighed fra 1880, forestil dig hvordan det er, når det bliver mørkt, og der kun er petroleumslampen til at lyse op. Kan du se, hvad man har brugt koks til i vores bolig fra 1880? Hvad bruger man koks til i 1920? Er der sket en forskel? Før gaslyset kom, var lyskilderne få. I købstæderne lyste nogle få tranlamper sparsomt gaderne op. Og inde i husene begrænsede lyset sig til nogle enkelte stearinlys. Kogegas og koks Mange kommuner fik det engelskejede A/S Det danske Gaskompagni til at bygge og drive gasværker. Det var dette selskab, som i 1869 indførte det at bruge gas til madlavning, kogegas. I løbet af få år medførte det en mærkbar stigning i gasforbruget, og kogegas blev inden århundredets ophør gasværkernes største indtægtskilde. Koksene, afgassede gasværkskul, tegnede sig for 20-30% af værkernes årlige indtægter. Koks blev brugt til opvarmning. Man kunne fyre med dem i kakkelovnene. Gassen blev først og fremmest brugt til lys og madlavning. I slutningen af 1950 erne blev gasradiatorer dog også almindelige. De krævede hverken fast eller flydende brændsel eller asketømning. Og man slap for lugt og støv, som ellers hørte hverdagen til med de gamle kakkelovne, der skulle tømmes og renses. Ligesom koks skulle bæres op fra mørke kældre eller ned fra loftsrum. I Industrimuseets lejlighed fra 1920 er der gasblus og gasovn. 11

12 Elektriciteten vinder over gassen Det første offentlige elektricitetsværk blev bygget i Odense i Bortset fra få år har elforbruget i Danmark været konstant stigende siden dengang. Først blev elektriciteten brugt til belysning, så begyndte håndværker- og mindre industrivirksomheder at benytte elmotorer, mens husholdninger brugte el til mindre husholdningsapparater. Det store boom for såvel industriens som husholdningernes brug af strøm kom i 1960erne. På trods af mange formaninger og forhøjede energiafgifter er forbruget fortsat med at stige efter oliekrisen i Danskernes elforbrug I hjemmene betød elektriciteten en revolution. Ud over det klare ellys førte el et hav af elektriske apparater med sig, der kunne lette familiens/husmoderens arbejde i hverdagen. Den største salgssucces blev i første omgang elstrygejernet. Da det fra 1925 blev muligt at høre regelmæssige radioudsendelser, blev dette apparat snart et fast inventar i hjemmene. Radioen har bl.a. sin faste plads i vores lejlighed fra 1950 erne. Køleskabene vandt kun langsomt frem. Langt op i efterkrigstiden klarede man sig med et spisekammer, evt. en isboks eller måske et egentligt isskab konstrueret af zinkplader og isoleret med kork. Her anbragtes isstænger, som kunne købes i ismejerierne eller hos mælkemanden. Først i 1960 erne fandt isskabet sin afløser i køleskabe fra Atlas, Gram med flere. Køleskabe var på denne tid ret kostbare og kostede, hvad der svarede til tre måneders løn for en ufaglært arbejder. I slutningen af 1960 erne var det fryseren, der blev anskaffet til hjemmet. Nu kunne der laves større madportioner til nedfrysning og købes stort ind i supermarkedet, der også havde fået køle-/frysedisk. Langsomt vandt elkomfuret indpas, og i løbet af 70 erne kom emhætten og i 80 erne opvaskemaskinen ind i det danske køkken. Også fritiden ændredes med radio, grammofon, dvdafspiller, tv og senere computere samt computerspil m.m., som det kan ses i vores ungdomsværelse fra Det er svært ikke at se de mange forbedringer i hjemmet som fremskridt. Udfordringen i dag er at finde grønnere måder at producere energien på, så vores livsstil kan blive mere bæredygtig. Omlægning fra jævn- til vekselstrøm på hjørnet af Havneallé og Borgergade, ca Familien hygger sig med det elektriske lys tændt. I hjørnet står fjernsynet parat til at underholde, når lektierne er lavet, ca Prøv at tælle elektriske apparater i de forskellige lejligheder, når I går rundt i Arbejderboligerne. Hvad sker der med antallet af apparater, der har brug for strøm? Hvad siger det om vores energiforbrug? Er der nogle elektriske apparater, I kunne tænke jer at undvære? Prøv at sammenligne antallet af elektriske apparater i vores lejlighed fra 1970 med antallet af apparater, der er hjemme på jeres eget værelse. Prøv at tælle elektriske apparater i vores bolig fra Hvor mange er der? 12

Energien i Horsens: Rundvisning

Energien i Horsens: Rundvisning Energien i Horsens: Rundvisning - historien om hvordan byen blev afhængig af fossile brændstoffer Når klassen ankommer til Danmarks Industrimuseum, vil den blive modtaget af en rundviser, der viser rundt

Læs mere

Danmarks Tekniske Museum

Danmarks Tekniske Museum Danmarks Tekniske Museum E N E R G I & K R A F T Til læreren Dampmaskinerne var et teknisk gennembrud, der revolutionerede verden. Aldrig havde man kendt en maskine med så store muligheder. Dette galt

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Fra gasværk til naturgas

Fra gasværk til naturgas Forside til pjece, som Horsens Kommune udsendte i 1982. Gasværkets kunder fik her afviklingsplanen for gasværket præsenteret. Sidste dag med bygas i Horsens var den 30. sep - tember 1985. Fra gasværk til

Læs mere

Jegindø Elværks start 1929

Jegindø Elværks start 1929 EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1999 (26. årgang ). Siderne 34-40. Jegindø Elværks start 1929 af John Knudsen, Tjørring. John Knudsen, født på Jegindø i 1959 som søn af Sv.

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk CO 2 -neutral ferie i klima balance Sol Ild Sand Vand www.skallerup.dk Vi tager ansvaret for klima og miljø seriøst 2 Brochuren er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation og trykt af Prinfo Aalborg på miljø-

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Energibesparelser i boligen

Energibesparelser i boligen Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

VIND EN SECURIDAN ALARM TIL DIT FRITIDSHUS. www.luft-til-luft.dk

VIND EN SECURIDAN ALARM TIL DIT FRITIDSHUS. www.luft-til-luft.dk VIND EN SECURIDAN ALARM TIL DIT FRITIDSHUS www.luft-til-luft.dk BILLIG VARME OG GODT INDEKLIMA En luft-til-luft varmepumpe er både en forbedring af dit fritidshus og en god investering. Pumpens enkle princip

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster.

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Tema: Fag: Målgruppe: Teknologiudvikling Fysik/kemi 8.-10. klasse DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Den pædagogiske vejledning lægger op til arbejdet med, hvordan videnskab

Læs mere

produktinformation fra kosan gas 08.2011 Hvad er F-gas? Vi giver dig svaret

produktinformation fra kosan gas 08.2011 Hvad er F-gas? Vi giver dig svaret produktinformation fra kosan gas 08.2011 Hvad er F-gas? Vi giver dig svaret produktinformation fra kosan gas 08.2011 F-gas er en effektiv, fleksibel og miljøvenlig energikilde nu og i fremtiden Flaskegas

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

BESKRIVELSE AF APPARATET

BESKRIVELSE AF APPARATET DK Læs denne instruktionsbog omhyggeligt, før apparatet installeres og tages i brug. Kun på denne måde kan man opnå de bedste resultater og den højeste brugssikkerhed. BESKRIVELSE AF APPARATET (se fig.

Læs mere

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed Mælkeskummer Model Nr: 2137 Generel vejledning om pleje og sikkerhed Tak, fordi du har valgt en elektrisk mælkeskummer. Apparatet er designet og fremstillet efter høje standarder, og ved korrekt brug og

Læs mere

Emhætte Brugsvejledning INDBYGNINGSEMHÆTTE

Emhætte Brugsvejledning INDBYGNINGSEMHÆTTE Emhætte Brugsvejledning INDBYGNINGSEMHÆTTE 1210 INTRODUKTION TIL PRODUKTET 287,5 48 180 368 287,5 272 300 618 657 300 272 448 487 7 7 48 180 368 4 1 2 2 3 1)Kontrolpanel 2)Belysning 3)Aluminium filter

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Maskiner og robotter til fart og bevægelse

Maskiner og robotter til fart og bevægelse Lige siden hjulet blev opfundet, har mennesker brugt maskiner til transport til fart og bevægelse. I starten blev energien til disse simple maskiner hentet fra mennesker og/eller dyr. Trækvogne, oksekærrer

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

HISTORIEN OM KOSAN GAS FRA HUSMØDRENES DARLING TIL INDUSTRIENS FORETRUKNE LEVERANDØR

HISTORIEN OM KOSAN GAS FRA HUSMØDRENES DARLING TIL INDUSTRIENS FORETRUKNE LEVERANDØR HISTORIEN OM KOSAN GAS FRA HUSMØDRENES DARLING TIL INDUSTRIENS FORETRUKNE LEVERANDØR KOSAN GAS NAVNET FORPLIGTER Kosan Gas er en af de førende leverandører i Norden af gas i flasker og tanke. Virksomheden

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

-2- -11- INTRODUKTION AF APPARATET. Produkt med touch-kontrol produkt 1144 (3 SPD) 1144 (5 SPD) Billede 1 1144-60 1144-90. Figur 1

-2- -11- INTRODUKTION AF APPARATET. Produkt med touch-kontrol produkt 1144 (3 SPD) 1144 (5 SPD) Billede 1 1144-60 1144-90. Figur 1 1144 FUSE 10 FUSE LA MP INTRODUKTION AF APPARATET Produkt med touch-kontrol produkt For at få det bedste ud af din emhætte bør du; *Være opmærksom på tidspunktet for rengøring af aluminiumfiltrene og udskiftning

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Den intelligente bolig er lige om hjørnet

Den intelligente bolig er lige om hjørnet Af Jesper Andersen foto jan djenner Den intelligente bolig er lige om hjørnet Energistyring til private boliger er i rivende udvikling og vil i de kommende år blive hvermandseje. Vi har set nærmere på

Læs mere

Betjeningsvejledning VÆG EMHÆTTE. Model EN 60335-2-31

Betjeningsvejledning VÆG EMHÆTTE. Model EN 60335-2-31 Betjeningsvejledning VÆG EMHÆTTE Model EN 60335-2-31 KEND DIN EMHÆTTE 4 1 2 3 1: Betjeningspanel 2: Fedtfilter 2: Lys 3: Emhætte kabinet A E B C D F FIGUR 2 FIGUR 1 VÆGEMHÆTTE Tillykke med Deres nye Silverline

Læs mere

MILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE:

MILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: # A «* 8 4 S * e # MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T ENERGISTYRELSEN 5. kontor Ref.: GW 31.5.1989 rev. 23.3.1995 (Appendix-bygningsliste) APPENDIX DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: 1. ENHEDSVARMEBEHOV

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

Brugsvejledning STANDART EMHÆTTE 2240-2250

Brugsvejledning STANDART EMHÆTTE 2240-2250 Brugsvejledning STANDART EMHÆTTE 2240-2250 INTRODUKTION AF EMHÆTTE 6 6 7 7 4 5 2 1 3 5 1 3 4 211 211 172 23,5 Min:572 Max:902 400 80 24 164 172 Min:572 Max:902 400 20 80 350 24 164 23,5 20 350 450 498,589,898

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

TÆND LYS I AFRIKA. Skift til Lys i Afrika-strøm fra danske vindmøller, og støt uddelingen af solcellelamper i Uganda. Et gennemsnitsforbrug

TÆND LYS I AFRIKA. Skift til Lys i Afrika-strøm fra danske vindmøller, og støt uddelingen af solcellelamper i Uganda. Et gennemsnitsforbrug TÆND LYS I AFRIKA Skift til Lys i Afrika-strøm fra danske vindmøller, og støt uddelingen af solcellelamper i Uganda Et gennemsnitsforbrug hjælper to familier om året HJÆLP TIL SELVHJÆLP Lys i Afrika har

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

1949 annonce. 1951 annonnce

1949 annonce. 1951 annonnce Bobbere,, choppere, e, originalitet og moderniseringer Dette lille indlæg kom jeg på, fordi jeg under oprydning, faldt over nogle gamle chopper-tegninger samt en ret dårlig kopi fra aprilnummeret af Skandinavisk

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Certificerede forhandlere Milton arbejder tæt sammen med de bedste varmespecialister i landet, der har den

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Antropologiske observationer, pointer og tips og tricks på lokalsamfunds niveau

Antropologiske observationer, pointer og tips og tricks på lokalsamfunds niveau Antropologiske observationer, pointer og tips og tricks på lokalsamfunds niveau Antropologiske analyser fra DREAM fase 1 December 2012 Februar 2013 Oktober November 2013 Marie Aarup Energiantropolog, Teknologisk

Læs mere

Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt

Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt [XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes

Læs mere

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007. Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

Aalborg Universitet. Energi i forandring Rüdiger, Mogens. Publication date: 2011. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Aalborg Universitet. Energi i forandring Rüdiger, Mogens. Publication date: 2011. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Aalborg Universitet Energi i forandring Rüdiger, Mogens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Fra vindmøller tandlægebor

Fra vindmøller tandlægebor Fra vindmøller tandlægebor Det kan godt lade sig gøre at tjene gode penge som elektromekaniker beviset findes i Skjern Af Jørgen Jensen bliver mere servicearbejde hos dem, der outsourcer. Skjern Elektro

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Driftsinstruktioner og undervisningsmateriale - elektronikaffald

Driftsinstruktioner og undervisningsmateriale - elektronikaffald Driftsinstruktioner og undervisningsmateriale - elektronikaffald Driftsinstruktioner elektronikaffald I dette kapitel gennemgås trin for trin hvordan en række udvalgte elektroniktyper adskilles. Der er

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Fremstilling af elektricitet

Fremstilling af elektricitet Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt

Læs mere