Landinspektøruddannelsen - 6. semester

Transkript

1 1. Matrikelbetegnelsen for et areal består af matrikelnummer og ejerlav. 2. Ved en samlet fast ejendom forstås i denne lov 1) ét matrikelnummer eller 2) flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet. 3. Ved en fælleslod fors tås i denne lov et matrikelnummer i fælleseje, når mindst én ideel andel i matrikelnummeret er registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom. 4. Ved et umatrikuleret areal forstås i denne lov et areal, der 5. Ved matrikulering forstås Gruppe i denne lov, at umatrikuleret 2 areal registreres i matriklen som en samlet fast ejendom. 6. Ved udstykning forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at areal fraskilles en eller flere samlede faste ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom. 7. Ved arealoverførsel forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at der uden for tilfælde af 6. ejendomsberigtigelse, semester jf. 9, overføres 8. Ved sammenlægning forstås i denne lov, at flere samlede faste ejendomme registreres i matriklen som én samlet fast ejendom. 9. Ved ejendomsberigtigelse forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at 14. Der må kun ske ejerskifte eller pantsætning af et areal, såfremt det udgør en samlet fast ejendom eller en umatrikuleret ejendom. Ejerskifte af et areal, der er en del af en samlet fast ejendom eller af en umatrikuleret ejendom, kan dog ske efter reglerne om arealoverførsel. 15. Der må ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en andel i en fælleslod, såfremt den er registreret i matriklen som hørende til samlet fast ejendom. Andelen må efter fraskillelse fra ejendommen ikke på ny registreres som hørende til en samlet fast ejendom. Der kan ikke registreres nye fælleslodder i matriklen. 16. Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end 17. Et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen ved Ejendomsdata matrikulering eller arealoverførsel. 18. Der må ikke ske udstykning, matrikulering & eller arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget. 19. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel på en sådan måde, at en samlet fast ejendom ved en smal jordstrimmel adskilles fra kysten, fra en sø, der tilhører bredejerne, eller fra et åbent vandløb. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage fra dette krav. 20. Der må ikke ske udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, Matrikulær såfremt den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse sagsudarbejdelse efter det oplyste vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. Dette gælder dog ikke matrikulering af en umatrikuleret ejendom. 21. Parterne i et retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, jf , og ejeren af et areal, der indvindes fra søterritoriet, jf. 17, skal inden 3 måneder fra det i stk. 2 anførte tidspunkt anmode en praktiserende landinspektør om at begære registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære forandring. I Københavns og Frederiksberg kommuner skal anmodningen rettes til matrikelmyndigheden. 1. Rettigheder over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. 2. Når et pantebrev er tinglyst, behøver overdragelse eller anden overførelse af pantebrevet ingen tinglysning. 3. Brugsrettigheder, der ikke er stiftet på længere tidsvilkår end de sædvanlige, er gyldige mod enhver uden tinglysning. Ved brugsrettigheder over landejendomme er en opsigelse St. Hansdag til at fratræde næstfølgende 1. maj sædvanligt vilkår. Ved andre ejendomme er en opsigelse med et halvt års varsel eller derunder sædvanligt vilkår. 4. De på fast ejendom hvilende skatter og afgifter til stat og kommune samt forsikringsbidrag til de af staten anerkendte brandforsikringsselskaber har gyldighed mod enhver uden tinglysning. 5. Ved god tro forstås i denne lov, at erhververen ikke kender den utinglyste ret og ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til den. God tro må være til stede på det tidspunkt, da aftalen anmeldes til tinglysning, og ved overdragelse af pantebreve på overdragelsens tid. 6. Ved et skøde forstås ethvert dokument, der overdrager ejendomsretten til en bestemt fast ejendom eller en del af en sådan, være sig ubetinget eller betinget af købesummens betaling ellerandet.ejendomsoverdragelse kan ske ved transport på skødet. 7. Tinglysningen foretages af byretsdommeren. Stk. 2. Tinglysningsdommeren fører en dagbog og en tingbog. 8. Alle dokumenter vedrørende fast ejendom, der anmeldes til tinglysning, indføres i dagbog og tingbog efter nedenstående regler. 1. Den, der tatoverer en person under 18 år, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Stk.2 På samme måde straffes den, der tatoverer en person i hoved, på hals eller på hænder. 2. Loven træder i kraft den 15. juni Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. 25. Et dokument anses for tinglyst, når det er indført i tingbogen. Tinglysningens retsvirkninger regnes, hvor ikke andet er bestemt i denne lov, fra den dag, da dokumentet anmeldes til tinglysning. Dokumenter, der anmeldes til tinglysning samme dag, ligestilles. 26. Dersom en hævd ikke er tinglyst og derfor ville bortfalde over for en senere erhverver i medfør af 1, skal denne dog gøre sin ret gældende inden 2 år efter, at hans ret er tinglyst. I modsat fald får hævden også gyldighed mod ham. Stk. 2. Dersom hævdstiden ikke er udløbet på det tidspunkt, da erhververens ret tinglyses, skal han gøre sin ret gældende inden nævnte frist, hvis hævdstiden udløber forinden. Stk. 3. Ved den vundne hævd bortfalder alle i ejendommen værende rettigheder, der ville være i strid med den ved hævd vundne brug eller udnyttelse af ejendommen. 27. Når et dokument er tinglyst og udleveret eller afsendt fra tinglysningskontoret, kan godtroende erhververe af rettigheder over ejendommen ifølge tinglyst aftale - eller ifølge transport på et pantebrev - ikke mødes med nogen indsigelse mod nævnte dokuments gyldighed. Den indsigelse, at et dokument er falsk eller forfalsket, eller at dets udstedelse retsstridig er fremkaldt ved personlig vold eller ved trussel om øjeblikkelig anvendelse af sådan, eller at udstederen var umyndig ved udstedelsen, bevares dog også overfor den godtroende erhverver. 28. Den, der har et tinglyst pantebrev i hænde med en i formen lovlig adkomst, er ikke pligtig at udlevere det til den, fra hvem det er bortkommet, medmindre det godtgøres, at han ved erhvervelsen har gjort sig skyldig i uagtsomhed. 29. Betaling af leje, grundbyrdeafgifter eller andre ydelser, opsigelser og lignende handlinger, der har hjemmel i et tinglyst dokument, kan, når de foretages i god tro, gyldig ske til den, der ifølge tingbogen er beføjet til at modtage nævnte ydelser, opsigelser o. lign. Stk. 2. Om betaling af afdrag på pantebrev gælder dog reglerne i gældsbrevslovgivningen. 30. I de i 31, 32, 34 og 35 nævnte tilfælde udredes der erstatning af statskassen. Erstatningen fastsættes af domstolene. Sagen anlægges ved landsretten og rettes mod tinglysningsdommeren i den pågældende retskreds på det offentliges vegne. 31. Den godtroende erhverver, der som følge af reglen i 27, 2. pkt., ikke erhverver ret over ejendommen, har ret til erstatning for det herved opståede tab. 32. Dersom nogen, hvis ret er blevet udslettet i henhold til 20, senere melder sig og beviser sin ret, og han må antages at være uden skyld i, at retten ikke blev gjort gældende i rette tid efter nævnte bestemmelse, har han krav på erstatning for det herved opståede tab. Ret til erstatning har endvidere den, hvis servitut i medfør af reglerne i 22 er blevet begrænset til et enkelt grundstykke og senere er blevet udslettet som udækket ved tvangsauktion over dette, medmindre det kan antages, at den også ville være bortfaldet, selv om den vedvarende havde haft sikkerhed i hovedejendommen. 33. Den, der formener, at tingbogens indhold er urigtigt og til skade for hans ret, kan, selv om han ikke straks fører bevis herfor, forlange en foreløbig tinglysning af sit krav om berigtigelse, når han over for tinglysningsdommeren sandsynliggør sin ret eller stiller en af dommeren fastsat sikkerhed. Skaffer han derefter ikke bevis for sit krav inden en af dommeren sat frist, udslettes den foreløbige tinglysning. 34. Skulle det vise sig, at et dokument er blevet fejlagtig gengivet i tingbogen eller akten eller ved forsømmelse ikke blevet indført i tingbogen, eller det er indført med en fejlagtig anmeldelsesdato, har den forurettede krav på rettelse af tingbogen eller akten og erstatning for det tab, han har lidt ved nævnte fejl eller forsømmelse. Har nogen, inden rettelse er sket, ved aftale erhvervet ret over ejendommen i tillid til tingbogen eller akten, bliver det efter et skøn over det enkelte tilfældes samtlige omstændigheder ved dom at afgøre, om den forurettede eller den godtroende erhverver skal tilkendes selve retten eller skal nøjes med erstatning. Sagen anlægges efter reglen i 30, sidste pkt. Ved dette skøn vil retten navnlig have at tage hensyn til, om den forurettede allerede i nogen tid har udøvet den pågældende ret, indrettet sine forhold derpå el. lign., om han, navnlig ved servitutter, har udøvet sin påtaleret mod handlinger i strid med hans ret eller ej, endvidere til rettens art (f.eks. brugsret eller panteret) og til, om en rettelse af tingbogen ville medføre en betydelig forstyrrelse af senere tinglyste retsforhold, navnlig panteretsforhold og lign. 35. Uden for de her anførte tilfælde skal der endvidere tilkendes erstatning for andre tab, som skyldes fejl af tinglysningsvæsenets tjenestemænd. Stk. 2. Bestemmelserne i 34 og 35 gør ingen forandring i de gældende regler om tjenestemænds ansvar for begåede fejl. 36. Over tinglysningsdommerens afgørelser i henhold til denne lov kan der rejses kære inden 2 uger. Kærefristen regnes fra den dag, da afgørelsen er meddelt vedkommende. Rejses kære, indføres straks bemærkning herom i dagbog eller tingbog. 10. Kort- og Matrikelstyrelsen er matrikelmyndighed uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Stk. 2. I Københavns Kommune udøves matrikelmyndigheden af Borgerrepræsentationen ved stadskonduktøren. Stadskonduktøren udnævnes af Borgerrepræsentationen. Stk. 3. I Frederiksberg Kommune udøves matrikelmyndigheden af kommunalbestyrelsen ved stadslandinspektøren. Stadslandinspektøren udnævnes af kommunalbestyrelsen. 11. Matrikelmyndigheden skal føre og vedligeholde matriklen som et register over samtlige ejendomme og som et kortværk med tilhørende måldokumentation. Matriklen skal indeholde oplysning om matrikelbetegnelser, arealstørrelser, noteringer som nævnt i 2 samt andre lovbestemte noteringer i matriklen. 12. Matrikelmyndighedens afgørelser efter denne lov kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 13. Matrikulært arbejde må kun udføres af en landinspektør med beskikkelse. Matrikulært arbejde omfatter afsætning af skel samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer, herunder fremskaffelse af den nødvendige dokumentation for, at og er overholdt. 14. Der må kun ske ejerskifte eller pantsætning af et areal, såfremt det udgør en samlet fast ejendom eller en umatrikuleret ejendom. Ejerskifte af et areal, der er en del af en samlet fast ejendom eller af en umatrikuleret ejendom, kan dog ske efter reglerne om arealoverførsel. 15. Der må ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en andel i en fælleslod, såfremt den er registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom. Andelen må efter fraskillelse fra ejendommen ikke på ny registreres som hørende til en samlet fast ejendom. Der kan ikke registreres nye fælleslodder i matriklen. 16. Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end 1) 30 år, såfremt arealet udgør en del af en samlet fast ejendom, eller 2) 10 år, såfremt arealet udgør en del af en umatrikuleret ejendom. Stk. 2. By- og boligministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke gælder, når retten angår anbringelse af en teknisk indretning på et areal af ubetydelig størrelse. 17. Et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel. 18. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget. 16. Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end 17. Et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel. 18. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget. 19. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel på en sådan måde, at en samlet fast ejendom ved en smal jordstrimmel adskilles fra kysten, fra en sø, der tilhører bredejerne, eller fra et åbent vandløb. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage fra dette krav. 20. Der må ikke ske udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, Landinspektøruddannelsen såfremt den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse 2008 efter det oplyste vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. Dette gælder dog ikke matrikulering af en umatrikuleret ejendom. 21. Parterne i et retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, jf , og ejeren af et areal, der indvindes fra søterritoriet, jf. 17, skal inden 3 måneder fra det i stk. 2 anførte tidspunkt anmode en praktiserende landinspektør om at begære registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære forandring. Aalborg I Københavns Universitet og Frederiksberg - Institut kommuner skal for anmodningen Samfundsudvikling rettes til matrikelmyndigheden. og Planlægning 35. Uden for de her anførte tilfælde skal der endvidere tilkendes erstatning for andre tab, som skyldes fejl af tinglysningsvæsenets tjenestemænd. Stk. 2. Bestemmelserne i 34 og 35 gør ingen forandring i de gældende regler om tjenestemænds ansvar for begåede fejl. 36. Over tinglysningsdommerens afgørelser i henhold til denne lov kan der rejses kære inden 2 uger. Kærefristen regnes fra den dag, da afgørelsen er meddelt vedkommende. Rejses kære, indføres straks bemærkning herom i dagbog eller tingbog. 15. Der må ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en andel i en ej

2

3 Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Øst Tlf Landinspektøruddannelsen - 6. semester Tema: Ejendomsdata & Fast Ejendoms Retsforhold Projektgruppe: L6-03 Gruppemedlemmer: Jakob Anholm Hansen Jes Wengel Joensen Jesper Mølgaard Peter Nielsen Vejledere: Lars Ramhøj Bent Hulegaard Jensen Projektperiode: Oplagstal: 6 Sideantal: bilag Bilagsantal: 30 i selvstændig mappe Jakob Anholm Hansen Jes Wengel Joensen Jesper Mølgaard Peter Nielsen

4

5 Forord Denne rapport er udarbejdet af projektgruppe 2 på landinspektørstudiets 6. semester ved Aalborg Universitet i perioden 3. januar til 28. april Projektets tema er Ejendomsdata & Fast ejendoms Retsforhold. I studievejledningen til 6. semester er følgende formål og læringsmål opstillet:..at give de studerende en indgående viden om den proces, de praktiserende landinspektører gennemfører, når ændrede ejendomsforhold skal registreres i matriklen. Heri indgår de forhold, som er centrale for at få landinspektørbeskikkelse.. Efter projektenheden skal den studerende have opnået et indgående kendskab til: anvendelse af ejendomsrelaterede datasamlinger, disses indhold og sammenhænge. anvendelse af ejendomsrelaterede datasamlinger f.eks. ved rådgivning af ændret anvendelse af fast ejendom. den matrikulære infrastruktur og dennes samfundsmæssige relationer. det retlige og økonomiske grundlag, der regulerer ejendomsforhold, arealanvendelse og matrikulære ændringer. anvendelse af metoder og teknikker til gennemførelse af matrikulære ændringer - fastlæggelse af ejendomsgrænser i marken - matrikulær måling - den matrikulære sagsdokumentation - ejendomsregistrering Projektet består af en rapport og en bilagsmappe indeholdende kort, måleblade og dokumentation i forbindelse med de matrikulære forandringer. Henvisninger til love være i form af forkortelser, som kan ses på efterfølgende side. Citater fra love vil stå i kursiv. Henvisninger til litteratur vises som [titel, årstal, evt. side] Henvisninger til internetsider vises som fodnoter Henvisninger til billeder/figurer består kapitelnummer og nummer for rækkefølgen i kapitlet. Alle ortofotos, flyfotos og skitser fra GeoCad, som vises i rapporten er nordvendt, med mindre andet er angivet. COWI har copyright på alle ortofotos, som anvendes i projektet. Bilag angivet med bogstaver knytter sig til den matrikulære dokumentation, mens bilag med nummer knytter sig til rapporten på anden vis.

6 Forkortelser Forkortelser for love og bekendtgørelser, som bruges i projektet. Alle fundet på BAG Bekendtgørelse om matrikulære afgifter og gebyrer BKT nr af 07/12/2006 BKT Bekendtgørelse om udstykningskontrollen BEK nr af 18/10/2004 BL Byggeloven LBK nr. 452 af 24/06/1998 BMA Bekendtgørelse om matrikulære arbejder BEK nr. 291 af 25/04/2005 BUK Bekendtgørelse om udstykningskravet BEK nr. 107 af 25/02/1991 LAU Bekendtgørelse af lov om afgift ved udstykning m. m. LBK nr. 42 af 22/01/1998 LFJ Lov om forurenet jord LBK nr. 282 af 22/03/2007 LNB Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme LBK nr. 884 af 18/08/2004 LOV Lov om offentlige veje LBK nr. 671 af 19/08/1999

7 LP Bekendtgørelse af lov om planlægning LBK nr. 883 af 18/08/2004 MBL Lov om miljøbeskyttelse LBK nr af 22/12/2006 ML Bekendtgørelse af museumsloven LBK nr af 14/12/2006 NBL Lov om naturbeskyttelse LBK nr. 884 af 18/08/2004 PVL Lov om private fællesveje LBK nr. 670 af 19/08/1999 SL Lov om skove LOV nr. 453 af 09/06/2004 SS Lov om stormflod og stormfald LOV nr. 349 af 17/05/2000 TAL Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m. v. LOV nr. 382 af 02/06/1999 TL Lov om tinglysning LBK nr. 158 af 09/03/2006 UL Lov om udstykning og anden registrering i matriklen LBK nr. 494 af 12/06/2003

8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Opgavebeskrivelse...11 FASE 1 2. Indledning fase Dataindsamling Databehov Ejendomsdataregistre Ejendomsretlige ejendomsdata Administrative ejendomsdata Analyse 1 - Landbrugsejendomme i Aalborg kommune Analyse 2 - Landbrugsejendomsstørrelser Analyse 3 - Hektarprisudvikling Bindinger Arealbindinger Den fysiske planlægning Ejendomsdata i fremtiden INSPIRE Projektdata Opsummering fase FASE 2 9. Indledning fase Baggrund for rådgivning Privatretlige bindinger Pantehæftelser Byrder Bindinger mht. Etablering af feriehytteby Bindinger mht. Afhændelse af jord til ejendommen matr. 1a m.fl Bindinger mht. Omlægning af veje over matrikel 1a....64

9 10.3 Rådgivning Sag 1 feriehytteby Sag 2 jordafhændelse Skelfastlæggelse Forarbejde Markarbejdet Sagsudarbejdelse Fællesdokumenter Ændringskort Matrikelkortudsnit Skematisk redegørelse Ejendomskort Inddragelse Ejendomsberigtigelse Omlægning af vej Sagsomkostninger Sagsafslutning Litteratur Appendiks Matrikulære sagstyper Arealoverførsel Udstykning Matrikulering Sammenlægning Ejendomsberigtigelse Udlæg, omlægning og nedlægning af vej...127

10 10 Indledning 1. Indledning Ejendomsretten er en af grundstenene i det danske samfund. Ejendomsretten er defineret ved retten til at råde over en ting i enhver retning, som ikke er begrænset ved en privat hjemmel eller lovgivning. [Dannelse og transaktion, 2006] Denne ret kan bestå i retten til at råde over fast ejendom. Fast ejendom er i den danske lovgivning defineret på forskellige måder: I udstykningslovens 2 forstås en samlet fast ejendom ved ét eller flere matrikelnumre, som skal holdes forenet ifølge noteringen i matriklen. En anden definition er tinglysningslovens 10, hvor fast ejendom er defineret som bestemt fast ejendom, og en tredje definition er fra vurderingsloven, hvor ejendom optræder som vurderingsejendom. De forskellige ejendomsbegreber er hinanden imellem rimeligt koordinerede, med udgangspunkt i lovgivningen, men indeholder forskellige variationer. Denne variation skyldes, at ejendomme optræder i forskellige sammenhænge, både privatretlige og offentligretlige. Sammenhængene har forskellige formål og rammebetingelser, som influerer på ejendomsbegrebet på forskellig vis. [Omsætning af fast ejendom, Erik Stubkjær] Formålet med dette projekt er, med udgangspunkt i ejendomsbegrebet, som landinspektørstuderende at opnå viden om den proces, de praktiserende landinspektører gennemfører, når ændrede ejendomsforhold skal registreres i matriklen. Projektet behandler denne proces ved at tage udgangspunkt i en konkret sag, som projektgruppen skal løse fra startstadiet med rekvirentes ønsker til slutstadiet, hvor sagens indsendes til KMS. Rapporten er inddelt i to faser: Første fase omhandler brugen af ejendomsdata. Her vil der blive lagt et generelt fokus på de forskellige ejendomsrelaterede registre som anvendes i den statslige og kommunale forvaltning i Danmark, samt en beskrivelse af ejendomsdatabehovet og hvordan fremtiden ser ud for brugen af ejendomsdata. Der vil blive foretaget en række gis-analyser og arealbindingskort, som skal være med til at kortlægge, hvordan forholdene i og omkring projektområdet er. De forskellige analyser skal danne baggrund for den sagsbehandlingen i fase 2. Anden fase omhandler den matrikulære sagsudarbejdelse. I denne forbindelse foretages der som udgangspunkt en forundersøgelse af de privat- og offentligretlige bindinger, som knytter sig til det pågældende område. Denne forundersøgelse munder

11 Indledning 11 ud i et rådgivningsafsnit, hvor det klarlægges, hvorledes det er muligt at realisere de ønsker, som foreligger i den konkrete sag. For at kunne sammenligne de fysiske forhold i marken med det i matriklen registrerede, vil der i et skelfastlæggelsesafsnit komme en beskrivelse af hvert af de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelser. Fasen sluttes af med en beskrivelse af den dokumentation, som skal foreligge myndighederne i forbindelse med de matrikulære forandringer. Inden arbejdet med projektets forskellige faser påbegyndes, vil opgavebeskrivelsen først blive præsenteret. Denne er overordnet for begge faser og er dermed nødvendig at have kendskab til inden projektets videre forløb. 1.1 Opgavebeskrivelse Projektgruppen er blevet stillet overfor en række ønsker om matrikulære forandringer. Projektets matrikulære opgaver vil her blive præsenteret, som grundlag for alle rapportens afsnit, da disses indhold i høj grad skal udformes i forhold til hvad der er relevant for projektets problemstillinger. Geografisk omhandler problemstillingerne tre ejendomme der alle er placeret umiddelbart øst for Nøvling i Nordjylland. Følgende billedserie på figur 1.1 viser opgaveområdets placering. Figur Nøvlings placering i Danmark For at illustrere opgavens fysiske område, er der udarbejdet et oversigtsrids, som giver et billede af opgavens berørte ejendomme og indeholder informationer, der er relevante på et specifikt niveau. Af kortet ses matriklerne i et målforhold i 1: og matrikel-

12 12 Indledning numre, ejerlav, ejere og arealer er påført. Kortet er lavet i ArcMap med data fra KMS distributionsserver, og er lavet med et grundkort fra Danmarks Topografiske Kortværk (DTK). Af kort 1.2 ses oversigtsridset, som også er vedlagt som bilag 1. Kort viser er et oversigtsrids over projektområdets berørte ejendomme. Efter overblikket er dannet, kan projektets egentlige problemstillinger præsenteres. Følgende opgavebeskrivelse viser de tre interessenter og de tre matrikulære forandringer, som parterne ønsker gennemført.

13 Indledning 13 Interessenter i sagen: 1) Ejendommen matr.nr. 6bh Nøvling By, Nøvling 2) Landbrugsejendommen matr.nr. 6a m.fl. Nøvling By, Nøvling 3) Landbrugsejendommen matr.nr. 1a m.fl. Sæderup By, Nøvling Parternes aftaler/ønsker: a) En del af matr.nr. 6bh ønskes anvendt til etablering af en feriehytteby. b) Den resterende del af matr.nr. 6bh ønskes sammen med matr. 6a og matr.nr. 7h - bortset fra bygningerne - afhændet til ejendommen matr.nr. 1a m.fl. c) I forbindelse med de matrikulære ændringer ønskes ejendomsgrænserne omkring de tillagte arealer fastlagt. d) Vejene over matr.nr. 1a ønskes omlagt som vist på kortet i opgaveteksten. Opgaveteksten med kort kan ses på på bilag 2. Det skal bemærkes, at det fra opgavestillerens side er antaget, at bygningerne på 7h er en hel beboelsesejendom. Dette er dog ikke tilfældet, men vil i projektet alligevel blive behandlet som en sådan. Matr. 6ct er en del af ejendommen 6a m.fl., men vil ikke blive set som en sådan i gennem projektet, da projektgruppen har overset den på opgavetekstens kort. Det har dog ingen betydning, da den ikke indgår i nogle af de ønskede matrikulære ændringer. Med de matrikulære forandringsønsker introduceret kan projektets første fase påbegyndes.

14

15 FASE 1 EJENDOMSDATA

16 16 Ejendomsdata 2. Indledning fase 1 Projektet er opdelt i to faser, og formålet med første fase er at skabe et overblik over de ejendomsdata der er væsentlige i forhold til projektområdet. Det er desuden målet at skabe et overblik over ejendomsdata i Danmark, en viden der f.eks. kan bruges til rådgivning i de kommende opgaver som landinspektør i praksis. I projektet er der brug for data fra forskellige registre og disse registre vil først kort blive beskrevet, herunder deres indhold og opbygning. Herefter præsenteres de konkrete data for projektmatriklerne indhentet fra Tingbogen, LifaOIS og Plandata, som skal bruges ved senere stillingtagen til parternes ønsker om matrikulære forandringer. Store dele af Danmarks areal underlægger en eller anden form for binding og tilstedeværelsen af bindingerne kan få betydning for effektueringen af projektets tre opgaver. Derfor vil typen og omfanget af disse bindinger blive undersøgt og beskrevet gennem udarbejdelsen af en række arealbindingskort. For at beskrive områdets tilstand og udvikling nøjere, foretages en mængde GIS-analyser om f.eks. grundprisernes udvikling og ejendomsstørrelse. Disse er ikke et fundament for at kunne gennemføre den matrikulære sag, men kan give en bedre forståelse af området, som kan være en praktisk grundviden med hensyn til fremtidige ændringer. Som afslutning på fase 1 vil projektgruppen sammen med indhentning af projektdata fra de nævnte registre, se på ét tiltag inden for ejendomsregistrering i fremtiden, idet en mængde nye tiltag er under opsejling på ejendomsdatafronten.

17 Ejendomsdata Dataindsamling Formålet med dette afsnit er, at beskrive indsamlingen af relevante ejendomsrelaterede data for projektgruppens område. Afsnittet er opbygget af en beskrivelse af databehov samt korte beskrivelser af de enkelte ejendomsdataregistre. 3.1 Databehov Selve databehovet til fase 1 er begrænset, men da formålet med denne fase er at få en forståelse for de forskellige registre, arbejdes der også i denne fase med data til fase 2. De data der skal bruges under fase 1 er data til GIS-analyserne, hvilket drejer sig om data til baggrundskort, matrikelkortet og ejendomsdata. Derudover skal der bruges data fra miljøportalen og plansystem.dk for at lave de forskellige arealbindingskort. Data til GIS-analyserne skaffes på geodatabiblioteket. I fase 2 skal der bruges data fra bl.a. tingbogen, matriklen og LifaOIS. I tingbogen fås information omkring adkomst, hæftelser og servitutter, mens LifaOIS indeholder informationer om bl.a. BBR (Bygnings og boligregisteret) og ESR (Det fælleskommunale ejendomsstamdataregister). Det bliver desuden nødvendigt at aflægge dommerkontoret et besøg, da det ikke er muligt at læse akternes indhold på tingbogsudskriftet. I følgende afsnit vil de omtalte ejendomsdataregistre kort blive beskrevet. 3.2 Ejendomsdataregistre Afsnittet præsenterer de registre der dækker ovenstående databehov. Disse kan opdeles i to kategorier; ejendomsretlige og administrative ejendomsdata. Førstnævnte er lovfæstede datasamlinger, der har retslig virkning, mens de administrative i sig selv ikke har retslig virkning. Her er fokus rettet mod administrative interesser, som er det offentliges mulighed for at administrere en række love og forvalte andre offentlige opgaver. [Ejendomsdata, 2000, s ] Tilsammen beskriver disse kategorier de forskellige data, der vil blive anvendt ved den matrikulære sagsbehandling.

18 18 Ejendomsdata Registerdataene er kategoriseret som følger: Ejendomsretlige ejendomsdata Matriklen Tingbogen PlansystemetDK Administrative ejendomsdata Det fælleskommunale EjendomsStamRegister (ESR) Bygnings- og BoligRegister (BBR) Ejendomsretlige ejendomsdata Matriklen Det matrikulære system er gået fra at være grundlag for skatteopkrævning til i dag at administrere ejendomsforholdene. Ligeledes har registerdelen og matrikelkortene gennemgået en udvikling fra at være analoge til at blive digitale i slutningen af forrige århundrede. Systemet er unikt, og andre lande har blot dele af systemet implementeret. KMS administrerer matriklen i Danmark, dog med undtagelse af København og Frederiksberg Kommune, hvor dette er styret kommunalt. Matriklen er bestående af et register over samtlige faste ejendomme i Danmark og et kortværk med tilhørende måldokumentation til skel. Noget af kortværket er dannet på baggrund af ramme- og ø-kort af varierende kvalitet, mens andre dele er dannet af nyere målinger. Data i matriklen er 100 % fuldstændige, men er af en varierende kvalitet i forskellige områder. Matriklen omfatter jordarealer og information om matrikelbetegnelser (ejerlavskode og matrikelnummer), arealstørrelse og lovbestemte noteringer om de faste ejendomme, dette f.eks. værende notering om landbrugspligt. I matriklen defineres en ejendom som bestående af et eller flere matrikelnumre, noteret under samlet fast ejendom og bestemt ved matrikelnummeret. [Ejendomsdata, 2000, s ] Matriklen opdateres hver nat med de seneste matrikulære ændringer som landinspektører indberetter til KMS. Det unikke ved matriklen er, at det er det eneste ejendomsregister der er tilknyttet et kortværk, hvor dette viser de enkelte matriklers placering.

19 Ejendomsdata 19 Tingbogen Det har fra gammel tid været en regel om, at overdragelse og andre ændringer i fast ejendom skulle være tilgængelig information for offentligheden. Dette skete ved en meddelelse på tinge i henhold til Jydske Lov og Danske Lov. Dokumenterne blev læst højt i retten en såkaldt tinglæsning og indført i protokoller. Nutidens tingbog indeholder overordnet information om ejerforhold og begrænsede rettigheder over ejendommen. Mere specifikt er det oplysninger om adkomst, hæftelser, byrder, stambogsoplysninger og dagbog. Den ajourføres, når der tinglyses dokumenter på den enkelte matrikel. Som i matriklen har matrikelnummeret en vigtig rolle for tingbogen, og er derudover linket mellem de to tæt forbundne registre. Bliver matriklen ajourført modtager tingbogen ligeledes en opdatering. Hvor matriklen kunne variere i kvalitet, er tingbogens kvalitet mere jævn, grundet nye data kontrolleres af tinglysningsdommeren inden indførelse i tingbogen. I tingbogen defineres ejendomsbegrebet som bestemt fast ejendom bestående af samlet fast ejendom, bygning eller enhed. Ejendomsidentifikationen er enten matrikelnummeret eller ejerlejlighedsnummeret. [Ejendomsdata, 2000, s ] PlansystemetDK PlansystemetDK er et offentligt system, som registrerer kommunernes planer, dette værende lokalplaner og kommuneplaner samt -forslag i henhold til planloven. Formålet er på denne måde at inddrage borgerne, lette indberetningsmetoden for kommunerne samt at standardisere plandata. Sidstnævnte ved lov efter ændringer i planloven, der siger, at kommunerne har pligt til at indberette planer vedtaget den 15. september 2006 eller derefter til staten gennem plansystemetdk. Hermed opdateres systemet løbende, når nye planer er godkendt i kommunerne. Planer vedtaget før ændringen i planloven skal ligeledes indberettes løbende som tingbogen bliver elektronisk

20 20 Ejendomsdata Administrative ejendomsdata Det fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR) Dette register blev etableret i 1966 på grundlag af amtstuernes protokoller i henhold til vurderingsloven. Da de EDB-teknologiske muligheder dengang var indskrænkede påvirkede dette naturligt registret, hvilket stadig kan mærkes i nutidens register. ESR er et grundlæggende og meget omfattende register, der primært anvendes som administrativt redskab til hjælp ved vurderingsopgaver, men anvendes dog også i den kommunale forvaltning, bl.a. til opkrævning af afgifter for vand, fjernvarme, kloak mv. Den vigtigste registreringsenhed i ESR er ejendommen, forstået som vurderingsejendommen. Denne enhed findes bl.a. også i BBR. Det er et landsdækkende register som indeholder oplysninger om ejere, vurderinger samt oplysninger fra matriklen. Kommunerne står for vedligeholdelsen og ajourføringen, som foregår løbende. Information om ejer og adresse er i ESR ikke offentligt tilgængeligt, da disse data er beskyttet af persondataloven. I ESR er ejendomme som nævnt betegnet som vurderingsejendom. Disse kan bestå af samlet fast ejendom, bygning eller enhed. Identifikationen er for ESR ejendomsnummeret. [Ejendomsdata, 2000, s ] Bygnings- og boligregistret (BBR) BBR blev etableret i 1976 på grundlag af Lov om bygnings- og boligregistrering. Forinden havde enkelte kommuner individuelt etableret databaser over bygninger i forbindelse med ejendomsvurdering. Skatteministeriet ønskede imidlertid at rationalisere vurderingen af fast ejendom ved at indføre EDB-beregning af ejendomsværdien for så mange ejendomme som muligt. BBR-stamregistret rummer informationer om landets boliger og bygninger. Registret består af tre delregistre: Ændringsregistret, Stamregistret og Historisk register. Ændringsregistret er et register med oplysninger om igangværende byggesager. Disse indberettes i forbindelse med kommunernes byggesagsbehandling. Stamregistret indeholder informationer om den aktuelle status for bygningsbestanden og bestanden af bolig- erhvervsenheder. Ajourføringen sker dels ved direkte indberetning til stamregistret og dels ved overførsel af oplysninger fra ændringsregistret ved afslutning af byggesager. Det historiske register indeholder oplysninger om ændringer i bygnings- og boligmassen, og ajourføres maskinelt på baggrund af de ændringer, der indberettes til de to ovenstående registre og kommunerne indberetter dermed ikke til dette register.

21 Ejendomsdata 21 Registreringerne foregår på tre niveauer; Ejendomsniveauet, Bygningsniveauet og Bolig-/ erhvervsenhed. Under førstnævnte niveau findes oplysninger om bebyggede ejendomme. Ejendomsniveauet i BBR knytter sig til ESR, da der ligeledes her er det vurderingsmæssige aspekt implementeret, dette er nøglen mellem de to registre. Under bygningsniveauet registreres samtlige bygninger. Dette værende bygninger der er omfattet af vurdering og bygninger undtaget af vurdering (bl.a. kirker). Størrelsen er ikke afgørende for registreringen. Mindre bygninger af uvæsentlig værdi kræves dog ikke vurderet. Under Bolig- /erhvervsenheden registreres en bygnings sammenhængende areal hvortil der er selvstændig adgang og tilknyttet en adresse. [Ejendomsdata, 2000, s ] En forskel mellem ESR og BBR er, at i ESR registreres ejerlejligheder som en ejendom, hvor den under BBR ikke registreres på ejendomsniveau, men som boligenhed. Efter præsentationen af de forskellige registre, vil næste fase prøve at anvende nogle af de data, registrene indholder. Det gøres gennem en mængde GIS-analyser, hvor nogle forhold i opgaveområdet visualiseres gennem kort.

22 22 Ejendomsdata 4. GIS-analyser Formålet med at anvende GIS-analyser er, at det er et godt redskab til at skabe en forståelse for et givent område. GIS betyder Geografiske Informations Systemer, som således er geografisk information der sættes i system. Analyserne kan være med til at give en bedre forståelse af en given problemstilling, og dermed belyse den pågældende situation med en geografisk relation, som eksempelvis at vise hvilke arealbindinger en ejendom er pålagt. Afsnittet vil beskrive de analyser, som er udarbejdet i forbindelse med dataindsamlingen i fase 1. Da der til et givent område kan udarbejdes et utal af forskellige analyser, er disse tre analyser et bud på, hvordan GIS kan anvendes i forbindelse med projektet. Analyserne skal være med til at give en bedre forståelse af forholdene i projektområdet, og har derfor ikke direkte sammenhæng med den stillede opgave om matrikulære forandringer. Der er valgt at arbejde med tre ejendomsrelaterede analyser: 1. Fordeling af landbrugsejendomme i Aalborg Kommune 2. Ejendomsstørrelser i Nøvling og omegn 3. Ejendomsvurderingsudvikling i Nøvling og omegn Hver analyse vil blive beskrevet i hvert sit underafsnit, og uden direkte relation til hinanden. Der vil indledningsvis blive beskrevet formål for analysen og hvilke data der anvendes og disses oprindelse. Herefter vil der blive opstillet en figur, som viser strukturen i den enkelte analyse for at beskrive fremstillingsmetoden mere overskueligt. Strukturdiagrammerne vil bygge på fire elementer som vist her på figur 4.1. Delprodukt Nøgle Proces Produkt Figur signaturforklaring til procesdiagrammerne Afslutningsvis vil resultatet af den enkelte analyse blive beskrevet.

23 Ejendomsdata Analyse 1 - Landbrugsejendomme i Aalborg kommune Formålet med denne analyse er at se på, hvordan landbrugsejendommene i Aalborg Kommune er fordelt. Analysen tager udgangspunkt i matrikelkortet og matrikelregistret. Fællesnøglen i denne analyse er ejendomsnummeret. Analysen er opbygget som vist på figur 4.2: Matrikelkort / register Ejerlavskort Samling af matrikel under ejendomsnummer Ejendomme Udvælgelse af landbrugsejendomme udfra notering i matrikelregister Landbrugsejendomme Fordeling af landbrugsejendomme Figur viser struktur for analysen af landbrugsejendomme i Aalborg Kommune. Først skal matrikelnumrene samles under deres respektive ejendomsnumre, så hver ejendom fremstår som et fælles objekt med et entydigt ejendomsnummer. Herved fremkommer et ejendomskort, som viser ejendomme frem for matrikler. Herefter udvælges landbrugsejedommene ud fra deres notering i matrikelregistret. Der findes tre noteringstyper, som knytter sig til landbrugsejendomme. Det er typerne L (Landbrugsejendom), B (landbrugsejendom uden beboelse) og M (Landbrugsejendom/samlet ejendom) 2. Hermed fås et kort,som viser, hvilke noteringer som jorden i og omkring Nøvling har. Kortet præsenteres med forskellige farver for hver notering, for nemmere at kunne danne sig et overblik over fordelingsstrukturen i området. Der kunne foretages en konvertering til rasterformat for at få en anden mere flydende overgang mellem de to temaer, men da der ikke vises nogle størrelser i dette kort, som eksempelvis ejendomsstørrelser er det valgt at præsentere det som et vektorkort med farvede polygoner. 2

24 24 Ejendomsdata Kort viser fordelingen af noteringer i Nøvling og omegn. Det ses af kort 4.3 at fordelingen af landbrugsejendomme omslutter byområdet ved Gistrup. Øst for byen er nogle områder med landbrug uden beboelse, men det overvejende er landbrugsejendomme, hvilket også er det forventelige i landzonen. Projektområdet vises i det skraverede område, hvor det ses at én af matriklerne i frijord, og resten er landbrugsnoteret ejendom.

25 Ejendomsdata Analyse 2 - Landbrugsejendomsstørrelser Formålet med denne analyse er at se på, hvordan størrelserne på landbrugsejendommene i Nøvling og omegn er fordelt. Datasættet består her af matrikelkortet og matrikelregistret. Registret indholder oplysninger om matrikler, ejendomsnumre og størrelserne på de enkelte matriker. Af figur 4.4 ses strukturen på analysen: Matrikelkort / register Ejerlavskort Samling af matrikler under ejendomsnummer og ejerlav i Nøvling og omegn Ejendomme Udvælgelse af landbrugsejendomme udfra notering i matrikelregister Landbrugsejendomme Kvantisering med graduerede farver efter ejendomsstørrelser Størrelse på landbrugsejendomme Figur struktur for analyse 2 Den første del af analysen er identisk med processen fra Analyse 1. Der laves først et ejendomskort, og herefter udvælges landbrugsejendommene efter notering. I processen med samlingen af matriklerne til ejendomme, er arealerne opsummeret således, at den endelige kvantificering af ejendomsstørrelserne bliver foretaget korrekt på baggrund af ejendomsstørelserne og ikke matrikelstørrelserne. Da der er udvalgt et antal ejerlav, kan der være misvisninger på nogle ejendomme, eftersom disse kan eje jord i andre ejerlav, eller have lejet eller forpagtet jord til andre, og der vises dermed reelt ejerforholdene og ikke ejendomsstørrelserne.

26 26 Ejendomsdata Kort Kortet viser ejendomsstørrelserne i Nøvling og omegn. Som det ses ud fra kort 4.5 farveværdierne er området bestående af landbrug af forskellig størrelse. De større ejedomme findes øst og syd for Lundby Krat og vest for Gistrup. Størrelserne giver en indikation af hvorledes fordelingen af større og mindre landbrug er placeret omkring Nøvling. Projektområdet består udfra kortet af en ejendom på mellem og en på mellem , hvilket stemmer overens med de informationer som er indhentet fra LifaOIS i kapitel Analyse 3 - Hektarprisudvikling Denne analyse har til formål at kortlægge udviklingen i hektarpris i Nøvling og omegn i perioden 1993 til Denne type analyse er interessant i forbindelse med ejendomsudvikling i området og giver en indikation af hvor meget priserne er steget i denne periode. Da det ikke er direkte interessant at se på udviklingen i kroner og øre, er analysen lavet med henblik på stigningen i procent. Der er igen anvendt matrikelkortet/registret som grundlag for analysen. Ud over dette

27 Ejendomsdata 27 er der indhentet oplysninger om grundvurderinger fra Ejendoms & Miljø-datasættet som er blevet udleveret fra opgavestillerens side. Disse oplysninger er anvendt i analysen som vist på figur 4.6: Matrikelkort / register Ejerlavskort Samling af matrikler under ejendomsnummer og ejerlav i Nøvling og omegn Ejendomme Udvælgelse af landbrugsejendomme udfra notering i matrikelregister Landbrugsejendomme Ejendoms og miljødatasæt Ejendomsnummer Beregning af udvikling på baggrund af grundvurdering og ha-størrelse i procent Kvantifisering med graduerede farver efter procent Prisuvikling pr. ha Figur viser strukturen for analyse 3 Analysen tager udgangspunkt i de to andre analyser, hvor landbrugsejendomskortet laves. I denne analyse kobles grundvurderingsinformationer på via ejendomsnummeret som fællesnøgle. Datasættet med vurderingsoplysningerne er dog opbygget lidt anderledes, da ejendomsnummeret er opdelt i to kolonner, og ikke opbygget med 10 cifre som i datasættet fra matrikelregistret, hvilket er standarden for ejendomsnumre. For at sammenkøre de to registre, skal ejendomsnummeret være som i matrikelregistret. Denne sammenstilling gøres ved at lave en ny kolonne i Ejendoms- og miljødatasættet, hvor kommunenummeret multipliceres med 10 7 og adderes med ejendomsnummeret som vist på tabel 4.7. Dermed er fællesnøglen identisk i de to registre, og kan bruges sammen. Kom_nr Ejd_nr Ejendomsnummer =SUM((Kom_nr*10^7)+Ejd_nr) Tabel viser måden hvorpå ejendomsnumre dannes ud fra to kolonner.

28 28 Ejendomsdata Kort viser den procentmæssige udvikling i hektarpriserne i Nøvling og omegn. De røde områder på kort 4.8 viser, hvor der er sket den største stigning i prisen pr. hektar. Som det kan ses, er der i størstedelen af området sket en stigning på mellem 60% og 70%. De grønne området viser områder, hvor prisen pr. ha. er faldet. Langt de fleste af disse områder er faldet mellem 20 og 40%, og enkelte er faldet meget markant. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på dette kraftige fald, men er udtryk for at der sket noget, som har forringet værdien kraftig. I projektområdet følger værdistigningen gennemsnittet, hvilket må være forventligt eftersom der er tale om normal landbrugsjord. Med GIS-analysernes klarlæggelse af de forskellige strukturmæssige forhold, vil der nu blive set på, hvilke bindinger projektområdet er omfattet af.

29 Ejendomsdata Bindinger Før der kan tages stilling til matrikulære forandringer, er det nødvendigt at foretage en visualisering af, hvilke bindingstemaer der er på området. Bindinger på projektområdets matrikler kan hindre eventuelle ønsker vedrørende fremtidig brug af arealet, med mindre der gives dispensationer. Derfor bør en landinspektør undersøge tilstedeværelsen af bindinger for netop det område sagen omhandler, inden rekvirenten orienteres om hans ønsker er mulige at gennemføre. Dette afsnit vil behandle gældende overordnet lovgivning for projektets område. Afsnittet vil blive delt op i to underafsnit. Først vedrørende de gældende arealbindinger og dernæst den fysiske planlægnings instanser. Arealbindingerne vil blive vist på kort der udarbejdes af projektgruppen. 5.1 Arealbindinger Tidligere har det været amternes opgave at indsamle og informere om diverse arealbindinger i landets delområder, men med amternes nedlæggelse i forbindelse med kommunalreformen 1. januar 2007, er det nu kommunerne, der for fremtiden skal stå for landzoneadministrationen samt natur og miljø. Aalborg Kommune endnu ikke udarbejdet en kommuneplan for kommunens nye områder og derfor er bindingerne fra Regionplan 2005 gældende til dette sker. Regionplanen er blevet ophøjet til landsplandirektiv, og denne skal sagsbehandlingen i projektet rette sig efter. De anvendte arealbindingsdata i projektet er hentet fra Miljøportalen i januar Arealbindingerne som kan ses på kortene i nærværende kapitel indeholder de bindinger, der gør sig gældende for kortudsnittets område og vil her kort blive kommenteret.

30 30 Ejendomsdata Kort viser information om landbrug i Nøvling og omegn. Næsten hele arealet på kort 5.1 er dækket af såkaldte SFL-områder som betyder Særligt Følsomme Landbrugsområder. SFL-områderne er udpeget, hvor en ændring til en mere miljøvenlig jordbrugsdrift vurderes at få størst værdi for grundvandet, vandløb, søer, hav- og naturområder. På kortet ses desuden en række MVJ-aftaleområder (MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger) hvoraf ét ligger delvist indenfor matrikel 1a. Disse områder er arealer, hvorpå der er indgået aftale om miljøvenlig landbrugsdrift, hvortil landmanden får et tilskud. Lovgrundlaget for begge temaer er bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger med Direktoratet for FødevareErhverv som ansvarlig myndighed.

31 Ejendomsdata 31 Kort viser information om grundvand i Nøvling og omegn. Kort 5.2 viser, at alle projektets matrikler og store arealer omkring disse ligger i områder, der er karakteriseret, som værende vigtige for drikkevandsinteresser og er udpeget som nitratfølsomt indvindingsopland. Drikkevandstemaet på kortet er en sammenlægning af underkategorierne: Områder med særlige drikkevandsinteresser, Områder med drikkevandsinteresser samt Områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Lovgrundlaget er Lov om vandforsyning, kapitel 3, lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 og lovgivende myndighed er Miljøstyrrelsen. Nitratfølsomt indvindingsopland er områder, hvor grundvandet er nitratbelastet samt områder, hvor der er en lille geologisk beskyttelse overfor nitrat. Generelt gælder det, at arealanvendelsen ikke må ændres, hvis det fører til øget forurening, hvorfor f.eks. nedsivning af spildevand ikke må øges. Lovgrundlaget for dette tema er Miljømålsloven (Lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder) og igen er Miljøministeriet ansvarlig myndighed.

32 32 Ejendomsdata Kort viser information om naturbeskyttelse og Natura 2000 i Nøvling og omegn. Kort 5.3 viser beskyttede naturtyper og beskyttede vandløb. Der ligger en del spredte beskyttede naturtyper i kortområdet, blandt andet tre indenfor matrikel 1a og et enkelt i matrikel 6a. Et enkelt beskyttet vandløb løber gennem matriklerne 1a og 1aa. Områderne på kortet er dækket af 3 i naturbeskyttelsesloven, hvilket betyder at der ikke må foretages ændringer i områdets tilstand. Ansvarlig myndighed er de respektive kommuner for begges vedkommende og lovgrundlaget er 3 i Lov Om Naturbeskyttelse. Kort 5.4 har informationer om beskyttelseslinjer og fredninger. Kirkebyggelinjen omkring Nøvling Kirke rører perifert matriklerne 14v og 7h og i denne zone må der ikke bygges højere end 8,5 meter. Skovbyggelinjen går gennem fem af projektets matrikler og der må ikke bygges indenfor denne linje uden dispensation.

33 Ejendomsdata 33 Kort viser information om naturbeskyttelse og Natura 2000 i Nøvling og omegn. Kommunerne er ansvarlig myndighed for disse byggelinjer og lovgrundlaget er henholdsvis 17 og 19 i Naturbeskyttelsesloven. Der ligger fire fredede fortidsminder i projektområdet for hvilke det gælder, at der ikke må ændres i deres tilstand. Kulturarvsstyrelsen under Kulturministeriet er ansvarlig myndighed og lovgrundlaget er 29e og 29f i Museumsloven. Kortet indeholder desuden informationer om fredede områder og beskyttede sten- og jorddiger. Restriktioner i forhold til disse temaer udspringer af henholdsvis Naturbeskyttelsesloven og Museumsloven med henholdsvis Skov- og Naturstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen som ansvarlige myndigheder. Disse temaer optræder kun udenfor projektområdet og er derfor ikke interessante vedrørende det videre forløb. Arealbindingskortene viser de første bindinger, mens den fysiske planlægnings bindinger vil nu blive beskrevet.

34 34 Ejendomsdata 5.2 Den fysiske planlægning Regionplanen indeholder retningslinier for hvad det tidligere Nordjyllands Amt ønskede af udvikling for regionen i fremtiden, men der er ikke nævnt bindinger, der er så specifikke, at de har direkte indflydelse på borgerne i projektets berørte matrikler. Før der kan foretages ændringer siger regionplanen, at kommunen skal kontaktes, og eftersom dette er det mest specifikke vil regionplanens bestemmelser ikke blive yderligere beskrevet, men derimod vil der nu blive set nærmere på kommuneplanen. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og en rammedel. Mens hovedstrukturen beskriver de overordnede strukturer i kommunen fortæller planrammerne mere specifikt hvordan de enkelte delområder skal udvikle sig, og hvad områderne må bruges til. Overordnet kan kommunens geografiske arealanvendelsesopdeling ses af kort 5.5 indeholdende kommuneplanrammerne. Kort viser information om kommuneplanrammer i Nøvling og omegn.

35 Ejendomsdata 35 På kort 5.5 ses det, at der er otte forskellige anvendelsestyper indenfor kortudsnittet, men projektets matrikler spreder sig kun over betegnelserne Naturområde og Landbrugsområde, da det er i Nøvling By de mange forskellige anvendelser forekommer. Projektets syv matrikler er overordnet underlagt Sydøst-området i kommuneplanrammerne og alle er også at finde i Landområde Sydøst. På dette ret overordnede niveau findes der beskrivelser, men da disse ikke kan karakteriseres som projektspecifikke er de ikke yderligere beskrevet. Matriklerne 1a og 1aa er yderligere underlagt rammerne for rammeområdet 7.9.A3 Lundby Mark mens resten af matriklerne i projektet ligger under rammeområdet 7.9.N1 Sydøstskoven. Disse to områders hovedretningslinjer vil nu kort blive opridset, mens de er vedlagt i deres fulde udstrækning på bilag 3 og A3 Lundby Mark: Udpluk af det vigtigste fra rammerne: Målet er at bevare områdets kvaliteter som landbrugsområde samtidig med, at grundvandet beskyttes mod forurening. Området omfatter både en del af bakkelandskabet og Romdrup Ådal. Målet er at sikre et oplevelsesrigt samspil mellem de forskellige landskabstyper. Byrådet ønsker en flersidig arealanvendelse i området med hovedvægt på ekstensiv landbrugsdrift. Det åbne landskab har mange kvaliteter, som det er hensigten at fastholde. Vest for Vaarst og på bakkerne syd for Klarup er det dog hensigten at skabe mindre byskove. Rammerne for område 7.9.A3 Lundby Mark indeholder desuden helt konkrete bestemmelser som vist i den blå boks til højre. 7.9.A3 Lundby Mark Anvendelse Rekreative formål Landbrug (ekstensiv) Naturbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse Byggemuligheder Ingen større udvidelsesmuligheder for virksomheder Bygge- og beskyttelseslinier: Skov (300 m), å (150 m) og fortidsminde (100 m) Miljø Ingen grundvandstruende aktiviteter. Beskyttet natur ( 3) Sammenhængende økologisk forbindelse langs Romdrup Å. Arkitektur - Byrum og landskab Området i øvrigt skal fremstå som et åbent landskab med læhegn, bynære skove o.l. Kig til Gunderup Kirke, Kongehøj og Lundby Bakker skal sikres. Kulturspor skal sikres. Historisk fredning Bevaringsværdige enkeltbygninger, se Bilag I. Bebyggelse skal i skala, formsprog og materialevalg respektere den egnskaraktristiske byggeskik. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Arealreservation Egnsplanvej Teknisk forsyning Reservation til højspændingstracé Naturgasledning Betinget naturgaspligt langs Vaarst Banevej og Gudumvej Zoneforhold Landzone Del af vejareal er i byzone

36 36 Ejendomsdata 7.9.N1 Sydøstskoven Anvendelse Kulturelle formål (kun museum, naturformidling o.l.) Undervisning (kun naturskole o.l.) Institutioner (kun naturinstitutioner for børn og unge o.l.) Rekreative formål Landbrug (ekstensiv) Naturbeskyttelse Skovrejsning Grundvandsbeskyttelse Råstofgravning i område vist på illustrationsplan Byggemuligheder Ingen større udvidelsesmuligheder for virksomheder. Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, medhjælperboliger o.l. kun i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Kun bygninger og anlæg som er nødvendige for områdets anvendelse. Etager: Max. 1 Højde: Max. 6 m Bygge- og beskyttelseslinier: Skov (300 m) og fortidsminder (100 m) Miljø Beskyttet natur ( 3) Ingen grundvandstruende aktiviteter Støjkonsekvenser fra motor- og skydebaner Der skal sikres en sammenhængende økologisk forbindelse. Arkitektur - Byrum og landskab Området skal fremstå som et varieret skovog bakkelandskab. Kulturspor skal sikres Landskabsfredninger og rekreative fredninger Råstofgrave skal efterbehandles som naturområder. Bygninger skal i skala, formsprog og materialevalg tilpasses omgivelsernes karakter. 7.9.N1 Sydøstskoven: Aalborg Kommune skriver følgende om planerne for dette område som hoveddelen af projektarealet ligger indenfor. Målet er at skabe et større sammenhængende skovområde i den sydøstlige del af kommunen. Skoven har til formål at beskytte grundvandsressourcen, at understrege bakkelandskabet, skabe nye rekreative muligheder og at forbedre spredningsmulighederne for planter og dyr. Byrådet ønsker en flersidig arealanvendelse i området med hovedvægt på skov. Der er mulighed for at anvende overflødiggjorte landbrugsbygninger til mindre erhvervsvirksomheder og 1 bolig pr. ejendom Bestemmelsen om højde og etageantal gælder kun nye bygninger uden tilknytning til eksisterende bebyggelse. Hensigten er, at eksisterende bebyggelse skal kunne genopføres og tilføjes mindre tilbygninger med samme højde og etageantal som de eksisterende bygninger. I Lundby Bakker, på Dall Hede og på et mindre areal ved Nøvlingvej er der deklareret landskabsfredninger. For Lundby Bakker og Dall Hede har fredningerne også til formål at sikre offentlighedens adgang. Med de nye skovområder er det hensigten at skabe et afvekslende landskab med op til 40 % lysninger. Det bærende princip er, at der plantes skov på højtbeliggende arealer, mens dalstrøg, gamle kystskrænter, vigtige udsigskiler mv. friholdes. Rammerne for område 7.9.N1 Sydøstskoven indeholder herudover bestemmelser, der kan ses i den blå boks til venstre. Planrammeafsnittet skal også indeholde tilstedeværelsen af lokalplaner i projektområdet, men eftersom der ikke findes lokalplaner her, skal sådanne planer ikke tages i betragtning ved projektets matrikulære forandringer. Hermed er områdets bindinger præsenteret, både i forhold de specifikke arealbindinger og de mere vage bestemmelser fra den fysiske planlægning. Bindingernes betydning for projektetopgavernes gennemførelse vil blive omhandlet i fase 2. Nu vil der først komme et afsnit om ejendomsdata i fremtiden.

37 Ejendomsdata Ejendomsdata i fremtiden En af udviklingsmulighederne indenfor de nuværende ejendomsdataregistre i Danmark er, at gøre dem interoperable eller at udbygge de disse, både nationalt og på europæisk niveau. Det forudsættes dog herved, at kvaliteten, organiseringen og tilgængeligheden af de geografiske informationer forbedres så de er kompatible. Et sådant system(/ register) skal etableres til løsning af problemstillinger under forskellige sektorer ved hjælp af foranstaltninger, der tager fat om udveksling og gensidig tilrådighedsstillelse af, adgang til, og brug af interoperable geodata og tjenester mellem offentlige instanser samt på tværs af grænserne i EU. At sammenstille information og viden fra forskellige sektorer, vil dog kræve en vis samordning mellem brugere og leverandører af informationen. Resultatet vil være, at EU s politik sikres nemmere integrering og under hensynstagen til de forskellige landes regionale og nationale forskelle. Alt i alt vil det give bedre service, øget effektivisering og stærkere samarbejde. INSPIRE er et sådant projekt. 6.1 INSPIRE I 2004 fremlagde EU-kommissionen et direktiv, der skal sikre etablering af fælles infrastruktur for geodata i Europa. Direktivet blev navngivet INSPIRE INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe med hovedfokus på miljøområdet. Målet er, at sikre datas mulighed for at kunne anvendes på både lokalt, nationalt og europæisk niveau, samt på tværs af sektorer såsom transport, landbrug og sundhed m.fl. Der skal etableres netservices og tjenester, som letter adgangen til geodata og øger disses kompatibilitet, ligesom der skal etableres et fælles aftalegrundlag for brug af geodata. Det vil blive muligt at basere fremtidige udviklinger ved standardiserede modeller, dataudveksling og interoperabilitet. Det er vigtigt at pointere, at INSPIRE bygger på data på elektronisk form som er offentligt ejede, og at det ikke indebærer indsamling af nye datasæt. EU-kommissionens miljøsektor har haft stor indflydelse på udviklingen og der er derfor i INSPIRE særlig fokus på miljørelateret data. INSPIRE forventes køreklar i 2010, når diverse lande har vedtaget de nødvendige love og sat de nødvendige administrative bestemmelser i kraft.

38 38 Ejendomsdata INSPIRE bygger på seks grundlæggende principper: Data skal kun indsamles én gang og vedligeholdelse sker på et niveau, hvor det er mest effektivt. Det skal være nemt at indsamle og dele geodata fra forskellige kilder i Europa. Hvis data er indsamlet på ét niveau, skal det også kunne anvendes på øvrige niveauer. Administration af geografisk data skal være effektivt og ikke modvirke den almene anvendelse. Identifikation af geodata skal være simpel, som det at vurdere deres egnethed for en given anvendelse, og det skal være muligt at se under hvilke betingelser data kan skaffes. Geografisk information skal blive nemmere at forstå og tolke ved at blive vist i den rette sammenhæng og udvalgt på en brugervenlig måde. I Danmark vil INSPIRE ydermere have den konsekvens, at den offentlige sektor vil blive præget af udvikling. Det vil blive muligt at dele data og funktionalitet, og der vil med tiden opstå en række standardiserede tjenester indenfor forvaltning, information og forsyning. INSPIRE vil for den private sektor øge dennes muligheder for at komme ind på det europæiske marked i lige konkurrence med lokale aktører 3. Som det sidste punkt i fase 1, vil næste afsnit præsentere en mængde data der er specifik for de tre ejendomme projektet omhandler. Det er oplysninger om notering, værdi og størrelse mv. 3

39 Ejendomsdata Projektdata Dette afsnit vil præsentere de ejendomsdata, som er forbundet til de tre ejendomme som behandles i projektet. Der er hentet data fra LifaOIS og tingbogen. De tre ejendomme er som følger: Ejendommen matr.nr. 6bh Nøvling By, Nøvling Landbrugsejendommen matr.nr. 6a m.fl. Nøvling By, Nøvling Landbrugsejendommen matr.nr. 1a m.fl. Sæderup By, Nøvling De tre ejendomme vil her blive præsenteret med informationer, der er udtrukket fra ejendomsregistrene, som er at finde på bilag 5: 1. Ejendommen matr.nr. 6bh Nøvling By, Nøvling Ejendommen ejes i lige sameje af Oda Marie Levring Huse og Lydia Magdalene Pedersen. Forholdene på ejendommen er som følger af tabel 7.1: Matr. nr. Notering Zone Vurdering Grundværdi Størrelse Byrder Hæftelser 6bh Frijord Land ha Samlet kr ha 0 2 Tabel viser ejendomsdata for ejendommen matr. 6bh Nøvling By, Nøvling 2. Landbrugsejendommen matr.nr. 6a m.fl. Nøvling By, Nøvling Ejendommen ejes Henning Pedersen. Forholdene på ejendommen er som følger af tabel 7.2: Matr. nr. Notering Zone Vurdering Grundværdi Størrelse Byrder Hæftelser 6a Landbrug By/Land ha 6ct Landbrug By ha 7h Landbrug Land ha Samlet kr kr ha 9 2 Tabel viser ejendomsdata for ejendommen matr. 6a m.fl. Nøvling By, Nøvling

40 40 Ejendomsdata 3. Landbrugsejendommen matr.nr. 1a m.fl. Sæderup By, Nøvling Ejendommen ejes af Søren Ejnar Madsen. Forholdene på ejendommen er som følger tabel 7.3: Matr. nr. Notering Zone Vurdering Grundværdi Størrelse Byrder Hæftelser 14v Landbrug Land ha 1a Landbrug Land ha 1ø Landbrug Land ha 1aa Landbrug Land ha Samlet kr ha 8 3 Tabel viser ejendomsdata for ejendommen matr. 1a m.fl. Sæderup By, Nøvling Med nærværende afsnit om projektdata som det sidste, er første fase hermed afsluttet. Slutteligt vil der dog komme en opsamling af fasens vigtigste informationer.

41 Ejendomsdata Opsummering fase 1 I projektets første fase har projektgruppen både tilegnet sig grundlæggende viden, og viden der kan anvendes videre i projektforløbet til løsning af den matrikulære sag. Den grundlæggende viden omhandler dataindsamling, herunder hvad de forskellige ejendomsdataregistre indeholder, samt hvordan og hvornår de anvendes. Som en mere specifik form for baggrundsviden, har de udarbejdede GIS-analyser givet et billede af de fysiske forhold i og omkring projektområdet. De skaber et overblik i området, men kan ikke bruges, som direkte løsning af den konkrete sag. Af information med større betydning for den videre sagsudarbejdelse, har fase 1 beskrevet og visualiseret en række bindinger, der har en begrænsende virkning for, at den givne sag kan gennemføres, med mindre der dispenseres for disse. Der er både tale om bindinger fra de respektive sektorlove og fra bestemmelserne i den mere overordnede fysiske planlægning. Slutteligt er de specifikke ejendomsdata vedrørende projektets sag blevet præsenteret, hvormed fase 2 kan påbegyndes.

42

43 FASE 2 Matrikulær sagsudarbejdelse

44

45 Matrikulær sagsudarbejdelse Indledning fase 2 Projektets første fase klarlagde og beskrev de relevante ejendomsdata i området, hvilket er informationer, der tages med videre i anden fase af projektet, hvor sagerne omkring de ønskede forandringer skal løses og gennemføres. Fase 2 er opbygget som vist på strukturdiagrammet på figur 9.1: Forundersøgelse Privatretlige bindinger Offentligretlige bindinger Rådgivning - valg af løsningsmodel Skelfastlæggelse Sagsudarbejdelse Figur viser strukturen for fase 2. Landinspektøren skal kunne rådgive om, hvordan den ønskede ændring føres ud i livet på bedst mulig måde for rekvirenten, og første trin på vejen mod at kunne give denne rådgivning er yderligere undersøgelser af ejendommenes eksisterende forhold, da arealbindingskortene i fase 1 ikke giver alle de nødvendige informationer. Disse forundersøgelser, som danner grundlag for rådgivningen, omfatter bindinger, der kan opdeles i de to grupper; privatretlige og offentligretlige. Vedrørende de privatretlige bindinger skal de implicerede ejendommes pant- og servitutforhold undersøges, da disses indhold kan forhindre sagens gennemførelse. En sags gennemførelsesmuligheder afhænger i høj grad også af de offentligretlige forhold, og derfor bør en af landinspektørens spidskompetencer være et indgående kendskab til den væsentlige lovgivning vedrørende de enkelte sager. Derfor beskrives de relevante loves bestemmelser for hver af sagerne og med indblik i både privat- og offentligretlige forhold, kan vi som landinspektører træffe de korrekte beslutninger.

46 46 Matrikulær sagsudarbejdelse Den valgte løsningsmetode vil derfor slutteligt blive beskrevet og forklaret særskilt for hver af sagerne i fasens rådgivningsafsnit. Efter det er bestemt, hvordan sagerne skal løses, er næste trin i sagsprocessen at fastlægge de nødvendige skel i marken. I skelfastlæggelsesafsnittet vil det blive beskrevet, hvordan gruppen håndterer de opståede problemstillinger vedrørende skelfastlæggelsen af de berørte ejendommes grænser. Det kan f.eks. være problemstillinger vedrørende uoverensstemmelser mellem matrikelkortet og forholdene i marken, hvorved der skal tages stilling til, om der skal foretages korttilpasninger. Der kan også være tale om hævdssager, hvormed den endelige sag også skal indeholde den nødvendige ejendomsberigtigelse. Når markarbejdet er foretaget kan målingerne lægges ind i et CAD-program, hvorefter resten af sagen ordnes fra kontoret. Sidste trin i projektet er afsnittet, hvor sagen endeligt løses/behandles. Efter målingernes CAD-bearbejdning skal disse konverteres, så de bliver kompatible med det Matrikulære Informations- og Ajourføringssystem, MIA, hvori projektets sager skal løses digitalt, og fiktivt kan sendes til KMS, som på dette grundlag kan opdatere matrikelregisteret og matrikelkortet. Der knytter sig en række lovpligtige dokumenter til udarbejdelsen af hver matrikulær forandringstype, som skal sendes til den relevante myndighed. LandInspekørens Matrikulære Administrationssystem, LIMA, er et program der synkroniseres med MIA s sagsdata, og på denne baggrund automatisk kan udfylde nogle af sagens standarddokumenter med navne, arealer og deslige. Betydningen og udfyldelsen af alle sagens eksterne dokumenter vil blive beskrevet i kapitel 12 om sagsudarbejdelsen, hvorefter sagen er klar til afsendelse til KMS. Som det sidste vil sagsudarbejdelsesafsnittet indeholde en oversigt over, hvilke omkostninger sagens gennemførelse har kastet af sig for de berørte ejendomme i form tinglysningsafgifter og lignende.

47 Matrikulær sagsudarbejdelse Baggrund for rådgivning Rådgivningen vedrørende en ønsket matrikulær ændring er en af landinspektørens vigtigste opgaver. Sagens rekvirent har sandsynligvis en idé om, hvordan ændringen skal se ud i marken, men hvordan det bedst muligt foretages inden for lovens rammer og med færrest mulige udgifter for sagens parter, er landinspektørens opgave at rådgive om. Hvordan får en landmand f.eks. bedst tilegnet sig et nyt jordstykke uden at komme i strid med lovgivningen, og samtidig sikre ham de bedste fremtidsmuligheder for driften af landbruget? Når der er flere mulige løsningsmodeller,er det landinspektøren der skal udvise overblikket og ekspertisen vedrørende, hvilken løsning der bør vælges set i forhold til rekvirentens ønsker. Herfor skal landinspektøren vide, hvilke problematikker sagen kan støde på, f.eks. viden om, hvilke dispensationer der eventuelt skal søges før en konkret sag kan gennemføres. For at landsinspektøren kan udøve denne rådgivning, er det nødvendigt at indhente en baggrundsviden, som rådgivningen kan tage udgangspunkt i. Denne baggrundsviden kan deles op i offentligretlige- og privatretlige bindinger. De privatretlige bindinger styres gennem TL De offentligretlige bindinger styres gennem UL 20, og BKT 1 og 2. Nærværende kapitel vil omhandle disse forundersøgelser, som for overskuelighedens skyld opdeles i de omtalte to afsnit, hvorefter projektgruppen kan tage endelig beslutning til, hvordan de tre sager bedst realiseres Privatretlige bindinger De privatretlige bindinger omfatter de pantmæssige forhold, der gør sig gældende for de enkelte ejendomme samt de servitutter, som hviler på disse. Afsnittet er bygget op i disse to emner, og vil belyse de konkrete forhold for hver ejendom Pantehæftelser Formålet er at belyse, hvor meget de enkelte ejendomme er belånt, og hvem der er panthaver i forhold til eventuel relaksation i forbindelse med de matrikulære forandringer, som skal foretages. Når der i forbindelse med afhændelse af en ejendom ønskes at låne penge af en bank eller et realkreditinstitut til at finansiere købet, oprettes der et pantebrev, som underskrives af debitor, og tinglyses på hans ejendom. Dermed har panthaver sikkerhed i den pågældende ejendom.

48 48 Matrikulær sagsudarbejdelse Oplysninger om pant findes i tingbogen under hæftelser, og her fremgår det, hvornår det enkelte pantebrev er oprettet, hvem der er panthaver og beløbets størrelse (hovedstolen) samt oplysninger om renten. Pantebrevene står i prioritetsorden, hvilket angiver den rækkefølge, hvori panthaverne skal have indfriet deres udlån. På tabel 10.1 ses en oversigt over de hæftelser, som er lyst i tingbogen på de tre ejendomme: Ejendom Prioritet Lyst d. Panthaver Panttype Beløb Rente Matr. 6a m.fl. Nøvling By, Nøvling Nykredit Realkredit Spar Nord Bank Gistrup Pantebrev Dkk 5 % Ejerpantebrev med medd Dkk 14 % Ejendom Prioritet Lyst d. Panthaver Panttype Beløb Rente Matr. 6bh, Nøvling By, Nøvling Kreditforeningen Danmark Spar Nord Bank Gistrup Pantebrev / Kontantlån Ejerpantebrev med medd Dkk Dkk - Ejendom Prioritet Lyst d. Panthaver Panttype Beløb Rente Matr. 1a m.fl. Nøvling By, Nøvling Nykredit Realkredit Nykredit Realkredit Spar Nord Bank Gistrup Tabel viser panthæftelserne på de berørte ejendomme Pantebrev med rentetilpasning Pantebrev med rentetilpasning / Refinansieringsklausul. Ejerpantebrev med medd. / Gældsoverdragelse Eur kt 1% Eur kt 1% Dkk Var % Tabel Panthæftelser på de berørte ejendomme I forbindelse med de ønskede matrikulære forandringer skal der tages hensyn til disse pantmæssige forhold. Ved en arealoverførsel eller udstykning skal de arealer, som ønskes overført eller udstykket relakseres jvf. TL 22 og 23. Ved dette menes en frigørelse af pant. Relaksation foregår ved at de enkelte panthavere kontaktes angående en relaksationspåtegning, som lyses på det enkelte pantebrev. Der er dermed dokumentation for at det pågældende areal er frigjort for pant. Panthaver kan dog også ønske et afdrag af beløbet udbetalt eller få hele restbeløbet indfriet. I situationer hvor ejendomme er ubelånt skal der foreligge en dommerattest eller tingbogsudskrift,

49 Matrikulær sagsudarbejdelse 49 som angiver at ejendommen er ubehæftet. Der kan også forekomme situationer ved arealoverførsler jvf. TL 23 stk. 3, hvor det areal som overføres er af en så begrænset størrelse, at det ikke har nogen betydning for sikkerheden i pantet. I denne forbindelse underskriver dommeren en uskadelighedsattest, som angiver at arealet, grundet størrelsen, kan fritages for relaksation. Der findes to typer uskadelighedsattester; den lille som omfatter udskillelse til veje/jernbaner og den almindelige som omfatter grænsejusteringer. Uskadelighedsattesten skal primært gøre sagsgangen billigere, og sikrer samtidig en hurtigere sagsbehandling. Projektgruppen vurderer, at panthaverne i projektet bliver kontaktet, og at de giver deres samtykke, så de pantmæssige forhold ikke er til hinder for de ønskede matrikulære forandringer Byrder I forbindelse med forundersøgelsen skal der ses på, om der ligger nogle servitutter på de enkelte ejendomme, og om disse har nogle betydninger for de ønskede matrikulære forandringer. Ifølge TL 22 og 23 kan dommeren ved udstykning og arealoverførsler forlange en servituterklæring fra landinspektøren om, hvorvidt de forskellige servitutter skal fordeles efter den foretagede matrikulære ændring. Der kan være tale om at disse skal forblive på restejendommen, overgå til den nye/anden ejendom eller hvile på begge ejendomme. I forbindelse med digitaliseringen af tingbogen er der i nuværende tid et lovforslag fremme om at ændre TL 10, 19 og 22, som omfatter indførelse af en geografisk stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund 4. Dette betyder, at de servitutter som kan, skal have geografisk relation i form af et rids, som viser, hvor på ejendommen de enkelte servitutter hviler. Dette vil give en fremtidig stor arbejdsopgave for landinspektøren i perioden til alle servitutter er stedfæstet. Dette afsnit vil behandle de servitutter, som hviler på de tre ejendomme. Der vil i de tilfælde, hvor det er muligt blive vist en geografisk stedfæstelse af servitutten. Fordelingen af servitutter skal dokumenteres ved en servituterklæring jvf. TL 22 og 23 stk. 1. Denne erklæring skal udarbejdes i forbindelse med sagsudarbejdelsen i MIA, som vil blive behandlet i et senere afsnit. 4

50 50 Matrikulær sagsudarbejdelse Servitutter på ejendom Matr. 1a m.fl. Nr Dok om en granplantning, vedr. 14v. Denne eksisterer ikke længere i akten, men kan dog findes i landsarkivet. Nr Dok om færdselsret mv, vedr. 1a, 1ø, 1aa Ejere af matr. 1n, 2i, 2d, 2k, 1o, Sæderup By, Nøvling, skal til enhver tid have fri færdselsret ad vejen over 2c og 1a, som ses på figur Påtaleberettiget er nuværende og kommende ejere af de nævnte matrikler. Servitutten vurderes til at hvile på 1a. Figur viser hvor servitut nr. 002 hviler Nr Dok om færdselsret mv, vedr. 1a, 1ø, 1aa Ejere af matr. 2h og fremtidige udstykninger herfra skal have fri færdsel over 2c og 1a. Da 2c ikke eksisterer længere, omfatter denne kun 1a. Servitutten vurderes til at hvile på 1a.

51 Matrikulær sagsudarbejdelse 51 Nr Dok om fredning, vedr. 1a, 1ø, 1aa Servitutten sikrer fredning af fire fortidsminder. Fortidsminderne er omfattet af Museumslovens 29, og påtaleberettigede er Nationalmuseet. Servitutten vurderes til at hvile som vist på kort Kort viser fredede fortidsminder på 1ø og 1a Nr Dok om læplantning om minkfarm, vedr. 14v Denne servitut skal sikre, at der til enhver tid skal være en læplantning rundt om en minkfarm på 14v. Da der ikke længere eksisterer en minkfarm på 14v eller andetsteds på ejendommen matr. 1a m.fl. vurderes det, at servittutten bør slettes, hvilket i så fald skal ske efter TL 20. Det er normal ikke noget landinspektøren tager sig af, men han kan anbefale det for dommeren. Nr Dok om hoveddræn og sammes vedligehold, vedr. 1a, 1ø, 1aa Her sikres en aftale mellem ejerne af 1a, 1o, 1u og 2k, omkring vedligehold af et hoveddræn. Disse ejere er til enhver tid påtaleberettigede. Det vurderes at denne hviler på 1a.

52 52 Matrikulær sagsudarbejdelse Nr Dok om byggelinie mv, vedr. 14v I tilfælde af bebyggelse på 14v, skal byggelovens krav om afstand og højde overholdes i forhold til matr. 14y og 14z. Påtaleberettigede er Aalborg Kommune. Nr Dok om forsynings-/afløbsledninger mv, vedr. 1a Servitutten foreskriver at matr. 1a m.fl. er forpligtet til at forsyne vand til en tidligere medhjælperbolig, som er udstykket af 1aa, nu matr. 1ab. Forsyningspligten gælder så længe 1a er selvforsynende med vand. Ejeren af 1ab er påtaleberettiget. Servitutter på ejendom Matr. 6bh. Der hviler ingen servitutter på denne ejendom. Servitutter på ejendom Matr. 6a m.fl. Nr Dok om grænserne mv, vedr. 6a Denne eksisterer ikke længere i akten, men kan dog findes i landsarkivet. Nr Dok om forsynings-/afløbsledninger mv, vedr. 6a Denne eksisterer ikke længere i akten, men kan dog findes i landsarkivet. Nr Dok om bebyggelse, benyttelse mv, jordbrugsmæssig anvendelse mv, vedr. 7h Ejeren af ejendommen har ret til udvinding af grus på ejendommen, med den begrænsning at udgravningen skal være afsluttet inden Det vurderes at denne servitut har mistet sin betydning, og kan derfor slettes på foranledning af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som her er påtaleberettiget.

53 Matrikulær sagsudarbejdelse 53 Nr Dok om byggelinier mv, vedr. 7h Ved eventuelt salg af 7a, skal staldbygningerne på 7h nedrives som vist på skitsen figur 10.4, for at sikre afstandskrav. Både Aalborg Kommune og Svend Aage Rasmussen er påtaleberettigede. Eftersom der er sket en afhændelse af 7a, er staldbygningerne blevet nedrevet, og det vurderes at servitutten dermed har mistet sin betydning, og kan slettes. Dette kræver at Aalborg Kommune og Svend Aage Rasmussen giver deres samtykke. Figur viser de bygninger som skal nedrives i tilfælde af at 7a sælges fra. Nr Dok om forsynings-/afløbsledninger mv, vedr. 7h Denne omfatter en elledning, som ligger nedgravet på 7h. Elselskabet forbeholder sig retten til at servicere kablet, og selskabet er påtaleberettiget. Nr Dok om bebyggelse, benyttelse mv, vedr. 6ct Servitutten foreskriver benyttelsen af 6ct samt 6cp, 6cq og 6cr. Udstykningerne er udlagt til boligformål, og servitutten regulerer områdets anvendelse, bebyggelsens omfang og udseende, vejforhold, byggelinier, oversigtsarealer, beplantning, anlægs- og tilslutningsudgifter, samt oprettelse af ejerlav. Aalborg Kommune står som påtaleberettiget.

54 54 Matrikulær sagsudarbejdelse Nr Dok om observationsboringer mv, vedr 6a Der findes tre observationsboringer, som er omfattet af denne servitut. De tre er placeret som vist på figur Servitutten foreskriver at boringerne skal ligge uforstyrrede hen. Dette betyder at der en beskyttelseslinie på 2 meter, hvor der ikke må beplantes eller bygges inden for. Aalborg Kommune er påtaleberettiget. Boringerne vil forblive på matriklen, hvorfor det vurderes at servitutten vil følge jordstykket. Figur viser to observationsboringer på matr. 6a Nr Dok om boringer mv, vedr. 6a Denne er identisk med den forrige servitut, bortset fra at der er tale om 2 boringer, som vist på figur Ellers gælder samme beskyttelseslinie og påtaleberettigede er også Aalborg Kommune. Figur viser to observationsboringer på matr. 6a

55 Matrikulær sagsudarbejdelse 55 Nr Dok om affaldsdepoter mv. iht. lov vedr. 6a Denne servitut omhandler, at der på arealer med affaldsdepoter på 6a og 6o ikke må bygges, udføres gravearbejde eller anbringes anlæg af blivende art, og eksisterende bygninger og friarealer ikke må overgå til anden anvendelse før amtsrådet har givet tilladelse hertil. Eventuel ansøgning sendes til miljøkontoret under regionen, som også er påtaleberettiget. På 6a er det skraverede areal på billede 10.7 udlagt som affaldsdepot. Billede viser et flybillede over matr. 6a. Hermed er alle informationer vedrørende pant og servitutter præsenteret. Som beskrevet udgør disse de privatretlige bindinger, mens de offentligretlige bindinger beskrives i følgende afsnit. Der vil blive opsummeret på begge afsnit i afsnittet 10.3 Rådgivning.

56 56 Matrikulær sagsudarbejdelse 10.2 Offentligretlige bindinger Efter beskrivelsen af de privatretlige bindinger, vil følgende afsnit omhandle de offentligretlige bindinger, som de forskellige sager er underlagt. UL 20 sikrer, at der ikke må finde en matrikulær forandring sted, som er i strid med anden lovgivning. For at imødekomme denne bestemmelse skal der i forbindelse med den matrikulære sag, udarbejdes forskellige erklæringer af landinspektøren, som fremsendes til den gældende myndighed. I BKT 1 og 2 angives det hvilke love, der skal redegøres for. Den grønne erklæring fungerer som en myndighedshøring. Den skal sikre, at den matrikulære forandring ikke er i strid med lov om planlægning, offentlige veje, private fællesveje, byggeloven, miljøbeskyttelse eller lov om forurenet jord. Landinspektøren skal ligeledes jævnfør BKT 1 stk. 3 afgive oplysninger om byggelinier og om adgang til offentlig vej. Dokumentet sendes til kommunen, som noget af det første i sagen, for at få eventuelle dispensationer, således disse ikke hindrer den videre sagsgang. Den hvide erklæring er en rettesnor, som omhandler forholdene i henhold til lov om naturbeskyttelse, museumsloven, lov om skove samt lov om stormflod og stormfald. Erklæringen sendes til matrikelmyndigheden fra landinspektøren. I henhold til landbrugslovgivningens 6, 10 og 29, skal der vedlægges erklæringer, når der foretages matrikulære ændringer på landbrugsejendomme. Skemaet vedrørende ophævelse af landbrugspligten sker jvf. LBL 6. Ligeledes omhandler LBL 10 oprettelse af ejendom uden beboelse. LBL 29 omhandler omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme. I alle tre tilfælde skal jordbrugskommissionen søges for eventuelle dispensationer. Afsnittet er bygget op omkring de tre ønsker jvf. Opgavebeskrivelsen i fase 1. Der vil gennem afsnittet blive set på den lovgivning, som berører disse sager jævnfør de førnævnte erklæringer. Det betyder, at der kun vil blive set på den lovgivning, som har betydning for sagen. De behandlede lovgivningsmæssige forhold vil danne baggrund for udarbejdelsen af de tre erklæringer, som behandles yderligere i afsnittet 12. Sagsudarbejdelse. Som det var tilfældet i forrige afsnit, vil der i nærværende afsnit ikke blive taget stilling til, hvordan sagerne vil blive gennemført, men blot undersøge hvilke hindringer der er for de forskellige løsningsmodeller.

57 Matrikulær sagsudarbejdelse Bindinger mht. Etablering af feriehytteby Etablering af en feriehytteby på matr. 6bh, er den første af de tre matrikulære forandringer, som ønskes fortaget. De regionale bindinger, som knytter sig til området, vil blive kommenteret først og dernæst de relevante sektorlovgivninger. En beskrivelse af hvad der kræves for at bygge i landzonen vil slutte undersøgelserne af. Regionale bindinger: Efter seneste kommunalreform er det kommunernes opgave at fastlægge en lang række retningslinier, som før var beskrevet i regionplanen. Disse retningslinier må i henhold til rammestyringen ikke stride mod landsplanen og ligeledes må underliggende lovgivning ikke stride mod dette afsnits regionale bindinger. Derfor er afsnittet relevant og 11a i planloven beskriver, hvad kommunerne fremtidig skal udstede retningslinjer for, hvoraf følgende punkter kan betragtes relevante i forhold til etableringen af projektets feriehytteby: udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder beliggenheden af arealer til fritidsformål Eftersom Aalborg Kommune endnu ikke har udarbejdet en kommuneplan efter kommunalreformen skal projektgruppen stadig rette sig efter bestemmelser i Regionplanen 2005, nærmere betegnet afsnit 4.3. Heri står der flere relevante retningslinjer i henhold til etableringen af en feriehytteby. Retningslinie om lokalisering af hoteller siger: Arealer til nye hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater skal lokaliseres i de særlige ferie- og fritidsområder, i tilknytning til byer i det regionale byperspektiv eller ved bysamfund med dagligvareservice. Dog kan der i det åbne land efter konkret vurdering og uden for kystnærhedszonen etableres kroer og pensionater med op til 10 værelser inden for eksisterende bygningsrammer. Der skal foreligge et dokumenteret behov for nyanlæg. For at overnatningsanlæggene ikke skal virke for dominerende, skal størrelsen tilpasses byernes størrelse, jf. planlovens 6, stk. 3, nr. 8.

58 58 Matrikulær sagsudarbejdelse I henhold til denne retningslinie er det umiddelbart tilladt at opføre en feriehytteby med mindre det ikke er i tilknytning til byer. Dermed skal der foretages en vurdering af om projektets feriehytteby er i tilknytning til Nøvling eller er en ferieby i det åbne land, hvorved der skal foretages en anden vurdering af om området behøver en sådan ferieby. Dette ligger dog uden for projektets rammer, og vil ikke blive diskuteret yderligere her. Regionplanen indeholder også konkrete retningslinjer med hensyn til størrelsen af feriebyer ved forskellige placeringer, men eftersom opgaven ikke beskriver den ønskede størrelse på projektets feriehytteby, forventes regionplanens bestemmelser herom overholdt. Det er ligeledes regionplanen der skal sikre at grundvandsforholdene ikke forværres, og indeholder derfor retningslinjer for, hvad der er muligt indenfor de forskellige kategoriseringer af grundvandsområdets følsomhed. Som det blev klarlagt i fase 1, underligger projektets matrikler kategorien drikkevandsinteresser, og er dermed ikke i kategorien særlige drikkevandsinteresser, som drikkevandslovgivningen hovedsagligt retter sig mod. Dermed skal følgende overholdes fra retningslinie : I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet - både overfor kendte og fremtidige forureningskilder. Der må altså ikke etableres anlæg, der har en skadelig virkning på grundvandsressourcerne. I projektsammenhæng må dette dermed være en forudsætning der forventes opfyldt, hvormed en godkendelse af feriehyttebyen ikke vil strande pga. grundvandsforhold. Regionplanen indeholder også bestemmelser om byer og byudvikling og i projektet er det specielt retningslinie der er interessant. Retningslinie om Landsbyer siger: I landzone kan boligbyggeri, byggeri til service og erhverv bortset fra byggeri til jordbrugserhverv som hovedregel kun ske ved landsbyer. I landsbyerne kan der planlægges for byggemuligheder til boliger samt lokale service- og erhvervsformål ved udfyldning i eller afrunding af byen. Lokalplaner for sådanne byer skal normalt omfatte hele byen, jf. retningslinierne i afsnit 5.4 om kulturværdier.

59 Matrikulær sagsudarbejdelse 59 Som ovenstående siger, må der normalt ikke bygges i landzone. Retningslinjen åbner dog muligheder for en afrunding af byen, så hvis der udformes en lokalplan for byen, som lovliggør et sådant byggeri, vil projektet være muligt at gennemføre. Det sidste punkt hvorpå regionplanen har relevante retningslinjer er mht. natur- og landskabsværdierne. En række retningslinier skal sørge for at beskytte områdets naturog landskabsmæssige værdier, men projektområdet indeholder ikke værdier, der vil blive beskadiget ved opførelsen af en feriehytteby. Byggeriet må dog ikke forværre områdets natur- og landskabsmæssige værdier, hvorfor gener til f.eks. fauna og flora skal holdes på et minimum. Generelt indeholder regionplanen en lang række bestemmelser der har mere eller mindre indflydelse på opførelsen af en feriehytteby ved Nøvling. Retningslinjerne skal overholdes, så med en lokalplan for området og de rette dokumentationer af effekterne ved etableringen, kan projektet virkeliggøres uden at komme i uoverensstemmelse med regionplanen. Sektorlove Foruden de retningslinjer som planloven bestemmer der skal forefindes i planerne fra landsplanlægning til lokalplanlægning, skal byggeprojekter i stil med feriehyttebyen også overholde de regler, som sektorlovene indeholder. De indeholder en række forskellige bindinger af forskellig art, og vi vil nu se nærmere på de, der er relevante for projektet. Landbrugsloven Eftersom matrikel 6bh er dyrket som landbrugsjord, er ejendommen mod forventning ikke noteret som landbrugsejendom, men derimod som frijord. Ifølge definitionerne i landbrugslovens 2 er denne ejendom dermed ikke underlagt lovens bestemmelser. Naturbeskyttelsesloven På arealbindingskort 5.4 side 33, sås det at skovbyggelinjen fra et nærtliggende skovareal berører matrikel 6bh og i henhold til naturbeskyttelseslovens 17 er der følgende regler:

60 60 Matrikulær sagsudarbejdelse Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. For at kunne bygge på 6bh er det hermed nødvendigt at få en dispensation for skovbyggelinien. Denne søges hos kommunen, og henvises til i den hvide erklæring. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Arealbindingskortet 5.1 side 31, viser at hele projektområdet er et såkaldt SFL-område. Bekendtgørelsen herom nævner ingen konkrete restriktioner, men siger at amtsrådet kan bestemme retningslinjer for disse områder jævnfør 10 og 11. Campingreglementet Reglementet regulerer feriehyttebyer med hensyn til størrelse og sikkerhedsafstande, men ikke med hensyn til selve planlægningen af hyttebyen. Dermed har reglementet stor indflydelse på den fremtidige brug, men projektgruppen antager lovens bestemmelser overholdt, hvorfor den ikke har yderligere betydning. Byggeloven Alle nye byggerier skal overholde byggelovens bestemmelser, hvilket også gælder for dette projekts feriehytteby. Det må for projektet antages at byggeloven overholdes, så det ikke er en hindring for udførelsen. Det gælder f.eks. bestemmelser om minimums grundstørrelse, afstand til skel, byggeprocent og byggehøjde. Dog kan en lokalplans bestemmelser overtrumfe byggelovens bestemmelser så grænserne er mere lempelige. Tilladelse til at bygge i landzonen Det er umiddelbart ikke lovligt at bygge i landzonen uden en tilladelse. En sådan tilladelse kan erhverves på forskellige måder, som her beskrives. Det er ikke lovligt at bygge i landzone, for som det lyder i planlovens 35: 35. I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog

61 Matrikulær sagsudarbejdelse 61 Der skal hermed indhentes en landzonetilladelse før ovenstående ændringer i landzonen kan lade sig gøre. Dog kræves tilladelse efter 35 ikke, hvis stykke 5 i 36 er opfyldt: 36, 5) Udstykning, byggeri eller ændret anvendelse i det omfang, dette er påbudt i en afgørelse efter 19 d-19 f eller bestemt i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller udtrykkeligt er tilladt i en lokalplan, der er tilvejebragt efter reglerne i denne lov. Det afgørende i denne bestemmelse er, at det er tilladt at bygge i landzonen uden landzonetilladelse, hvis det er tilladt i en lokalplan. For området der er tiltænkt feriehyttebyen, forefindes der ingen lokalplaner, men i normaltilfældet vil der i henhold til planlovens 13 om lokalplanpligt ved større bygge- og anlægsarbejder, blive udarbejdet en lokalplan der lovliggør feriehytteprojektet. Dog er en af præmisserne ved dette projekt, at der ikke vil foreligge en lokalplan og dermed må realiseringsmuligheden fremskaffes ved erhvervelse af en landzonetilladelse. Eftersom der ikke er en lokalplan for projektet, og vi forudsætter at kommunen er for feriehyttebyen, går vi ud fra at kommunalbestyrelsen udsteder en landzonetilladelse, som behandles i afsnittet 12. Sagsudarbejdelse. Hermed kan projektet realiseres, og i den resterende del af rapporten vil vi gå ud fra dette, så der nu kan ses nærmere på bindinger i forhold til ønsket om jordafhændelse.

62 62 Matrikulær sagsudarbejdelse Bindinger mht. Afhændelse af jord til ejendommen matr. 1a m.fl. Foruden byggeriet af feriehyttebyen skal der afhændes jord fra tre forskellige matrikler til ejendommen matrikelnummer 1a med flere. Der er tale om hele 6a, hele 7h med undtagelse af bygningerne samt den del af 6bh der ikke skal anvendes til feriehyttebyen. Afhændelserne kan umiddelbart foretages ved enten udstykning eller arealoverførsel. Som følge af opgavetekstens ordlyd vælges der dog ikke at gå videre med udstykningen idet jordstykkerne skal afhændes til ejendommen og ikke blot til ejeren. Ved udstykning etableres nye ejendomme og ejeren af 1a vil ved køb af disse ikke forøge den eksisterende ejendom, som det må formodes, der ønskes gjort i henhold til opgaveformuleringen. Det er muligt at foretage arealoverførsler for alle tre arealer, som kan ske hver for sig eller samlet efter en forudgående inddragelse. Der vil nu blive set på reglerne for arealoverførsel, hvilket primært omhandler landbrugslovens bestemmelser. På 7h skal bygningerne som sagt bibeholdes, og derfor skal landbrugspligten ophæves for denne ejendom, så ejeren selv kan bestemme, hvad jorden anvendes til. En sådan ophævelse kan foretages af en praktiserende landinspektør, hvis den er i tråd med 6 i landbrugsloven. I dette tilfælde er nr. 8 stk. 3 interessant: Landbrugspligten kan ophæves på en hel landbrugsejendom eller ved udstykning, arealoverførsel el.lign. af en del af en landbrugsejendom, jf. dog stk. 2, ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis Når en landbrugsejendom med beboelsesbygning ved udstykning eller på anden måde nedbringes under 2 ha og beboelsesbygningen ligger på denne del af ejendommen, bortfalder landbrugspligten. Restejendommen med ejendommens beboelsesbygning må dog ikke nedbringes til en størrelse på under 1,5 ha. I henhold til ovenstående skal den resterende del af 7h efter arealoverførslen dermed have et areal mellem 1,5 og 2,0 ha for at landinspektøren kan afgive en erklæring om ophævelse af landbrugspligt. Overførslen af de to andre arealer medfører ikke ophævelse af landbrugspligt, da der på 6bh ikke er landbrugspligt og på 6a ikke ligger bygninger. På det punkt er der derfor ingen hindringer, men realiseringen kan komme i problemer pga. landbrugslovens

63 Matrikulær sagsudarbejdelse 63 bestemmelser vedrørende omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme. Her tænkes på begrænsninger for jordstørrelse, som det ses af følgende udsnit af 29: En landbrugsejendom eller et areal, der fraskilles en landbrugsejendom, kan sammenlægges med en anden landbrugsejendom ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, jf. dog stk. 2, hvis 1) ejendommens areal efter sammenlægningen ikke overstiger 200 ha, Stk. 2. Når erhververen ved køb af suppleringsjord vil være ejer eller medejer af et areal på mere end 100 ha, gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf De tre arealer der ønskes overført, har en samlet størrelse på ca. 40 ha. Cirkaangivelsen skyldes at arealet af 6bh efter opførelse af en feriehytteby endnu ikke er præcist kendt, da skellene ikke er fastlagt på dette tidspunkt. Dette gør sig også gældende for 7h. Den modtagende ejendom er på ca. 113 ha og denne bliver på ca. 153 ha efter overførslerne. Dermed overstiger den ikke de 200 ha. der er nævnt i loven, men derimod skal stk. 2 om fortrinsstilling til suppleringsjord tages i betragtning da ejendommen overskrider grænsen på 100 ha. Reglerne om fortrinsstilling fremgår af 31 og 32 i landbrugsloven, og for at kunne gøre brug af fortrinsstillingen skal alle kravene i 32 være opfyldt. Det gælder primært at landbrugsejendommen efter overførslen ikke må være større end 70 ha og at suppleringsjorden skal ligge højst 2 km fra beboelsesbygningen. Desuden gælder en række andre krav, men i projektet antages det, at ingen gør brug af fortrinsstillingen, så disse er ikke relevante at udspecificere. Ejeren af 1a m.fl. skal skrive en ansøgning til jordbrugskommissionen med hensyn til ønsket om at supplere sin jord pga. ejendommens størrelse, og efter en offentlighedsperiode i lokalavisen kan ejendommen modtage den ønskede jord, hvis der ikke har været indsigelser om brug af fortrinsstilling. Der findes ikke specifikke ansøgningsskemaer, men ansøgningen bør dog indeholde nogle bestemte oplysninger. Denne ansøgning vil blive behandlet nærmere i afsnittet 12. Sagsudarbejdelse. Den del af 6bh der for fremtiden skal være landbrug, vil med sagens gennemførelse skifte notering fra frijord til landbrugsnotering i henhold til landbrugslovens 4. Herefter er det kun feriehyttebyens areal der er betegnet som frijord. Som det ses på kort 5.3 side 32 og kort 5.4 side 33, findes der fire fortidsminder på

64 64 Matrikulær sagsudarbejdelse den modtagende ejendom samt et enkelt område karakteristeret som beskyttet naturtype på matrikel 6a. Det gælder for begge betegnelser at der ikke må ændres i deres tilstand, og dette vil ikke være tilfældet hvis ejeren som forventet, blot fortsætter de eksisterende dyrkningsforhold af landbrugsjorden Bindinger mht. Omlægning af veje over matrikel 1a. Den sidste opgave, som ønskes udført, er omlægning af en vejen Lundby Kratvej på matrikel 1a, som for fremtiden ønskes at have placering som vist på opgaven på bilag 2. Uden at det fremgår af opgavebeskrivelsen, går vi ud fra, at det er vejejeren - ejer af 1a m.fl. - der ønsker vejen omlagt, så den for fremtiden ikke går tværs over hans marker, hvormed han har mulighed for at dyrke det som ét jordstykke. Det vigtige ved en vejomlægning er, at vejen også efter omlægningen tjener de vejberettigede på tilfredsstillende vis, hvilket naturligvis inkluderer, at der ikke forekommer ejendomme uden vejadgang, som det er lovpligtigt ifølge udstykningslovens 18. Afsnittet skal undersøge, hvilke bestemmelser der skal tages højde for i diverse love, for at omlægningen kan realiseres. Ifølge 8 i Lov om Offentlige Veje skal vejbestyrelsen udarbejde en fortegnelse over samtlige offentlige veje under deres bestyrelse. Derfor kan man på Aalborg Kommunes hjemmeside finde et vejregister og et kort, der viser vejenes status lige fra statsvej til privat fællessti. På kort 10.8 ses et udsnit af vejregisterkortet i projektområdet, og som det fremgår, er Lundby Kratvej ikke tildelt en status, hvilket ellers er nødvendigt at kende. Vejdirektoratet har før taget stilling til sager, hvor folk klager over vejstatussen. Af disse afgørelser 5 læses det, at for at en vej er en offentlig vej, er det en forudsætning, at den enten var optaget i vejregisteret før 1. april 1972 eller er optaget som offentlig vej efterfølgende, hvilket kommunalbestyrelsen kan gøre i henhold til vejlovens 23. Eftersom kort 10.8 viser, at dette ikke er tilfældet, må vejen derfor anses for at være privat fællesvej. Definitionerne af de forskellige vejtyper kan læses i kapitel 1 i loven om private fællesveje (PVL) og om private fællesveje står der: 2. Ved private fællesveje forstås i denne lov de veje, gader, broer og pladser, der uden at være offentlige, jf. 1, tjener som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, hvorpå vejen er beliggende, når ejendommene er i særlig eje. 5 Vejdirektoratets sagsnr. 06/03840

65 Matrikulær sagsudarbejdelse 65 Lundby Kratvej opfylder betingelserne i paragraffen, da den tjener som færdselsareal for flere ejendomme. Dermed er det PVL s bestemmelser som skal undersøges og overholdes ved projektets vejomlægning. Trods status som privat fællesvej er det Aalborg Kommune, der er vejmyndighed, hvilket er relevant i forhold til lovgivningen ved vejomlægning. Kort viser et udklip fra vejregistret på Aalborg Kommunes hjemmeside Kommunen skal dog kun involveres i sagen, hvis der ikke er opnået enighed blandt de vejberettigede vedrørende omlægningen af vejen, men da vi ikke kan stilling til om dette er muligt, antages det,at vejejeren går til kommunen med det samme for at søge hjælp til omlægningen. På denne måde inddrages også flere aspekter i rapporten, som sammen med problemstillingerne ved omlægningen vil blive belyst i efterfølgende rådgivningsafsnit. I PVL står der i 14 blandet andet: 14. Nye private fællesveje må ikke udlægges, anlægges eller tages i brug, før vejudlægget er godkendt af vejmyndigheden. Stk. 5. Private fællesveje kan nedlægges eller omlægges efter reglerne i kapitel 9.

66 66 Matrikulær sagsudarbejdelse Det betyder at vejmyndigheden, Aalborg Kommune, skal godkende projektets anlæggelse af ny vej, da denne ikke udelukkende skal tjene til brug for landbrug, skovbrug eller fiskeri. I det omtalte PVL kapitel 9 står endvidere: 53. Vejmyndigheden skal tage stilling til spørgsmålet om nedlæggelse eller omlægning af en privat fællesvej, såfremt der fremsættes anmodning herom fra en grundejer, der har den fornødne interesse i spørgsmålet. Vejmyndigheden kan af egen drift tage stilling til det nævnte spørgsmål. Som skrevet, antages det, at ejeren af matrikel 1a, hvorpå vejen ligger, har ytret ønske om omlægningen for at lette driften. Vejmyndigheden skal tage stilling til omlægning, og i følge nedenstående paragraf skal ændringen offentliggøres efter følgende måde: 54. En beslutning om, at vejen eller dele af denne agtes nedlagt eller omlagt, skal meddeles i stedlige blade efter vejmyndighedens bestemmelse. Beslutningen skal samtidig meddeles til 1) ejere af ejendomme, der grænser til vejen, eller som har tinglyst vejret til vejen, 2) ejere af andre ejendomme, som må antages at have vejret til vejen, og 3) så vidt muligt ejere af de arealer, der hører til vejen. Stk. 2. I meddelelserne skal der gives de vejberettigede en frist på ikke under 8 uger til at fremkomme med indsigelser mod beslutningen. Meddelelsen skal endvidere indeholde oplysning om indholdet af 53, stk. 2, 54, stk. 3, og 55 og Stk. 2. Vejmyndigheden sørger for, at omlægning, udlæg eller nedlæggelse af private fællesveje i henhold til beslutningen noteres i matriklen og berigtiges i tingbogen. Hvis de ovenstående bestemmelser er opfyldt, og der ikke gøres indsigelse iht. 54 stk. 2, kan omlægningen gennemføres. De implicerede parter har hermed godkendt at den nye private fællesvej er en tilfredsstillende erstatning for den gamle. Hermed er forholdene vedrørende både de privat- og offentligretlige bindinger beskrevet. Med grundlag i denne viden kan vi som landinspektører nu rådgive rekvirenten om dennes muligheder for at få gennemført de ønskede ændringer.

67 Matrikulær sagsudarbejdelse Rådgivning Med baggrund i forrige afsnit kan nærværende afsnit opsummere og tage stilling til, hvordan hver af de tre sager vil blive løst. Dette sker efter en diskussion om på hvilke måder sagerne kan løses. Der vil i hver af sagerne først blive set på, om de privatretlige bindinger, der gør sig gældende for de berørte ejendomme, er til hinder for sagerne. I forbindelse med pantehæftelserne skal der foreligge dokumentation for, at panthaverne giver tilladelse til afhændelse af arealerne som frigøres for pant. Ligeledes skal landinspektøren afgive en servituterklæring, som redegør for, hvordan servitutterne skal fordeles efter de matrikulære forandringer. Servituterklæringen er ikke krævet i loven, i forbindelse med en matrikulær forandring, men er god skik at udarbejde, og kan kræves fra dommerens side Sag 1 feriehytteby Vedrørende de privatretlige bindinger er der intet at bemærke, da hverken pant eller servitutter har indflydelse for sagens gennemførelsesmuligheder. Regionplanen accepterer en afrunding af byen, men en så indgribende etablering, som en feriehytteby må forventes at være, kan næppe kaldes en afrunding. Derfor må denne betegnes som et anlæg i det åbne land, men der må ikke bygges i landzonen uden tilladelse, enten i form af en lokalplan eller en landzonetilladelse. I nærværende projekt er det ikke muligt at få tilladelse fra en lokalplan, så dermed kræves en landzonetilladelse fra kommunalbestyrelsen for at muliggøre projektets gennemførelse. Eftersom denne tilladelse er krævet, antages det for resten af projektet, at den gives. Anlæggelse kræver desuden en dispensation fra kommunen, idet dele af arealet ligger indenfor en skovbyggelinie, men det må antages, at denne skaffes, da skovbyggelinien kun overskrides marginalt. I den hvide erklæring skal det bekræftes, at dispensationen for skovbyggelinien er søgt/erhvervet. Foruden dispensationen fra naturbeskyttelsesloven, må det forudsættes at feriehyttebyen ved anlæggelsen ikke overtræder byggelovens bestemmelser eller regionplanens restriktioner vedrørende f.eks. drikkevandsforringelse eller bevaring af naturværdier. Det antages at alle forudsætninger er opfyldt, og dermed kan feriehyttebyen etableres.

68 68 Matrikulær sagsudarbejdelse Sag 2 jordafhændelse Vedrørende de privatretlige bindinger er der intet at bemærke, da hverken pant eller servitutter har indflydelse for sagens gennemførelsesmuligheder. Jordafhændelsen af de tre arealer kan, som tidligere beskrevet foretages, på forskellige måder og de forskellige løsningsmodeller vil blive beskrevet nærmere her. For overskuelighedens skyld vil en række figurer vise disse muligheder, hvor kort 10.9 viser forholdene inden ændringerne foretages. Kort 10.9 viser ejerforholdene inden de matrikulære forandringer har fundet sted. Udstykning er i henhold til opgavebeskrivelsen ikke en mulighed idet der i denne står at jordafhændelsen skal ske til ejendommen og ikke til ejeren. Hvis dette ikke havde været tilfældet ville en udstykning ellers have været en god mulighed, da ejeren ville have bedre muligheder for jordtilkøb i fremtiden, når jorden fra 7h, 6a og 6bh erhverves som bygningsløs landbrugsejendom, som det er afbilledet på kort

69 Matrikulær sagsudarbejdelse 69 Kort viser ejerforholdene ved løsningsmodellen hvor der udstykkes til bygningsløs landbrugsejendom. Her ses, at delarealerne 1 og 2 sammen med det oprindelige 6a, udgør en bygningsløs landbrugsejendom. Delnummer 1 vil være inddraget under ejendommen mens delnummer 2 er arealoverført hertil, men ville også kunne arealoverføres til matrikel 14v. Ved denne løsningsmodel ville ejeren ikke komme i problemer med grænsen for maksimal ejendomsstørrelse, da hver ejendom må bestå af 200 ha og suppleringsmuligheden af dennes hovedejendom vil dermed kunne benyttes på et senere tidspunkt. Desuden vil problematikken vedrørende fortrinsstilling ikke længere være aktuel i projektet. Da udstykning ikke er en mulighed vil jordafhændelsen ske ved arealoverførsler. Med beslutningen om at arealoverføre forudsættes det, at der ikke gøres brug af fortrinsstillingen, hvormed sagen kan gennemføres. Ejerforholdene ser ved projektets endelige løsning ud som på kort

70 70 Matrikulær sagsudarbejdelse Kort viser dette projekts løsningsmodel for jordafhændelse. Som et ekstra råd vedrørende jorderhvervelsen anbefales det at inddrage 6a under 7h, som det første, idet den tynde strimmel langs det nordlige skel af 7h er yderst uhensigtsmæssig til jordbrug. På kort ses omtalte strimmel mellem delnummer 1 og 2. Efter inddragelsen kan skellet mod den nye 7h oprettes så dennes areal bliver mellem 1,5-2,0 ha som loven foreskriver. Herefter kan størstedelen af 7h (nu inklusiv 6a) arealoverføres til matr. 14v., hvormed den uønskede strimmel ikke længere findes i marken. Slutteligt kan den resterende del af 6bh arealoverføres til matr. 14v, hvorefter alle opgavens jordafhændelser er gennemført som ønsket.

71 Matrikulær sagsudarbejdelse Sag 3 Vejomlægning Vedrørende omlægningen af det ønskede vejstykke af Lundby Kratvej, gør flere aspekter sig gældende og både de privatretlige og offentligretlige bindinger har indflydelse. Som beskrevet i afsnittet om servitutter har ejerne af 1n, 2i, 2d, 2k 1o og 2h, Sæderup By, Nøvling i form af to servitutter, en tinglyst ret til enhver tid at have fri færdselsret over 1a. Matrikel 1n, 2d og 1o eksisterer ikke længere. Efter et opslag i tingbogen er der fundet frem til, at der er tre vejberettigede, som skal give deres godkendelse til omlægningen. Det er Jens Meldgaard, ejer af matr. 2i, Christina Brock, ejer af 2k og Povl Bent Rasmussen, ejer af matr. 2h - alle Sæderup By, Nøvling. Herudover er der tre ejendomme i tilknytning til vejen, som må formodes at have vejret. Vejomlægningen kan løses enten ved intern enighed mellem de vejberettigede eller ved, at ejer af 1a anmoder vejmyndigheden, Aalborg Kommune, om at gennemføre sagen. I sidstnævnte tilfælde og med antagelse af at vejmyndigheden, Aalborg Kommune, ønsker omlægningen foretaget, og at de meddelelsesberettigede efter PVL 54 ikke gør indsigelse mod ændringen, kan vejen omlægges i henhold opgavens ønske. Vejmyndigheden skal ifølge PVL 53 tage stilling til spørgsmål om omlægning, når det sker på anmodning. Hvis sagen skal løses uden vejmyndighedens indblandelse, kan vejen dog omlægges på andet grundlag, hvor andre aspekter skal betragtes. Hvis de vejberettigede kan blive enige om en omlæggelse, er det ikke nødvendigt at kontakte kommunen, og i tilfældet hvor det antages at de vejberettigede giver deres accept, følger dokumentationen BMA 8. Muligheden for enighed skal ses i forhold til de specifikke forhold for vejens brugere både før og efter omlægningen. Lundby Kratvej er en lang grusvej, der går mellem en lille og en stor offentlig vej, og kun har til formål at tjene de ejendomme der er tilgrænsende til vejen, herunder de tre ejendomme med tinglyst færdselsret, som vist på kort

72 72 Matrikulær sagsudarbejdelse Kort viser Lundby Kratvej og vejens tilgrænsende ejendomme Dette bekræftes af privatvejsskiltet ved vejens start. Eftersom den ejendom, der ønsker vejen omlagt, er beliggende, hvor Lundby Kratvej starter ved den lille offentlige vej, mens mange af de andre ejendomme ligger tættere ved hovedvejen, må det formodes at flere af de sidstnævnte ejendomme kun har den omhandlende del af vejen som sekundær vejudgang. Dermed er vejen ikke af speciel stor væsentlighed for mange af de vejberettigede og et ændret forløb vil kun være til minimal gene for disse. En opvejning af omlægningens skade for de andre vejberettigede i forhold til ejerens fremtidige fordele, må umiddelbart hælde til ejerens fordel. Ud fra disse betragtninger vil enighed i følge projektgruppens mening umiddelbart godt kunne opnås, og vejen kan omlægges på aftalebasis.

73 Matrikulær sagsudarbejdelse 73 I projektet forestiller vi os dog, at ejeren for at være på den sikre side har spurgt kommunen fra start, da vedkommende f.eks. har været i tvivl om, hvorvidt alle vejberettigede ville samtykke. Kommunen bør efter gruppens mening godkende omlægningen set ud fra vejens nuværende og fremtidige forløb og benyttelse, hvor især vurderingen af at vejen er sekundær for mange at de vejberettigede vejer tungt. Der er således taget stilling til, hvordan de tre ønsker vil blive realiseret. Forudsat at rekvirenten på baggrund af rådgivningen stadig ønsker de matrikulære forandringer foretaget, er næste skridt i den matrikulære sag således at fastlægge skellene i marken, for at finde ud af om der er uoverensstemmelser mellem det i matriklen registrerede og de faktiske forhold.

74 74 Matrikulær sagsudarbejdelse 11. Skelfastlæggelse Dette afsnit vil omhandle processen, der er gennemgået i forbindelse med fastlæggelsen af skel i projektområdet. Det begynder med en beskrivelse af de indledende opgaver ved skrivebordet efterfulgt af en beskrivelse af, hvad der er foretaget i marken. Til sidst kommer et afsnit hvor valgene, vedrørende den endelige fastlæggelse, træffes og beskrives. Alle ortofotos som anvendes i afsnittet er nordvendte, og er derfor ikke udstyret med nordpil Forarbejde Med oplysninger om hvilke matrikelnumre sagen omhandler, er det muligt at rekvirere målebladsoplysninger fra KMS. Det er forskelligt, hvordan dette vil foregå ude i praksis, da de fleste landinspektørfirmaer ofte ligger inde med et stort arkiv indeholdende måleblade m.m. for det område de normalvis opererer i. Størrelsen og omfanget af arkivet afhænger dog af, hvor mange landinspektørfirmaer der er i området. Kommer de derimod til et fremmed område, eller bliver bestilt til en sag, hvor det er et andet landinspektørfirma, der tidligere har udført opmålingerne, kan det være nødvendigt at rekvirere måleoplysningerne hos KMS. I dette projekt har universitetet håndteret rekvireringen hos KMS for at mindske ventetiden, og dermed komme hurtigere i gang med projektet. Det var muligt at bestille supplerende måleoplysninger hos KMS, hvilket projektgruppen gjorde, men der kom ikke brugbare oplysninger ud af det. Måleoplysningerne skal benyttes til at fastlægge de skel, som rekvirenten har rekvireret landinspektøren til, men oplysningerne er generelt af meget svingende kvalitet, og det er forskelligt, hvor mange oplysninger der er til de respektive skel. I projektets tilfælde er der en vejmåling, og nogle måleblade der er konstrueret i forbindelse med udstykninger. Det er forskelligt fra måleblad til måleblad om de er målt ved måling med teodolit eller som ortogonalmåling. Det er anført forskelligt om målebladet er placeret i et lokalt system, eller om det er i forhold til systemkoordinater. Målebladene i projektområdet repræsenterer alle disse forskellige former, hvilket giver gruppen mulighed for at prøve at arbejde med alle typer. Tabel 11.1 er en gennemgang af de enkelte måleblade med oplysning om type, alder og journalnummer hos KMS med sidstnævnte som nøglen til de enkelte måleblade. De supplerende måleoplysninger vil ikke blive nævnt her, da de ikke var nødvendelige pga. alder og manglende oplysninger. Målebladene er vedlagt som bilag 6.

75 Matrikulær sagsudarbejdelse 75 Måleblad nr. Journalnummer KMS Type System Årstal for opmåling 1 UJ1982/4577 Måleblad i forbindelse med skelforandring Lokalt system med indmåling af fikspuknter 2 UJ1973/08941 Vejmåling Ortogonalmåling men måleline bundet op på MV-punkter 3 U1984/51528 Udstykning af parcelhusgrunde 4 UJ1980/8475 Udstykning af parcelhusgrunde Lokalt system med indmåling af fikspuknter Lokalt system med indmåling af fikspunkter 5 MGJ1961/2349 Vejmåling Ortogonalmåling men måleline bundet op på MV-punkter 6 U2000/10957 Måleblad Koordinater i system 34J Tabel viser en oversigt over de fremskaffede måleblade. Oktober 1981 Februar 1973 Oktober 1983 Januar 1980 Januar 1961 September 2000 Selve konstruktionen af de indhentede måleoplysninger sker i et CAD-program, Geo- CAD i dette projekt, men normalt er dette forskelligt fra firma til firma. Det er individuelt fra sag til sag, hvor meget bearbejdning der kræves af målebladene, men i dette tilfælde er der meget, da alle informationerne er på analog form. Havde sagen foregået i et rigtigt firma, og der havde været nyere oplysninger om sagen, kunne det sagtens tænkes at der havde været brugbare data på elektronisk form, som ville være tidsbesparende. Da det ikke er tilfældet i projektet, skete konstruktionen af de rekvirerede måleoplysninger ved at indtaste de nødvendige koordinater i systemet, eller ved at konstruere målelinjen og derefter taste perpendikulærerne fra målebladet ind. Efter konstruktionen kræves det, at der findes nogle fællespunkter i marken, så målebladsoplysningerne kan transformeres på plads, for derefter at være brugbare i forbindelse med skelfastlæggelsen. Dette er dog forudsat at målebladet repræsenterer de gældende ejendomsgrænser. Som en hjælp til skelfastlæggelsen, blev der inden gruppen tog i marken, udskrevet ortofotos med matrikelkortet påtegnet. I forbindelse hermed blev der zoomet ind på forskellige steder, hvor det så ud til at der var uoverensstemmelse mellem grænserne

76 76 Matrikulær sagsudarbejdelse i marken (på ortofotoet) og grænserne på matrikelkortet. Illustrationer af disse uoverensstemmelser med grænser der krævede ekstra opmærksomhed i forbindelse med markarbejdet, ses af følgende billedrække. Det skal nævnes at der også kan være fejl i matrikelkortet, hvorfor der ikke altid er tale om forandringer i marken. Billede viser nogle skel der forventes at skabe problemer Billede 11.2 viser det sydøstlige hjørne af matr. 7h, hvor matrikelkortet og virkeligheden umiddelbart ikke stemmer overens. Ved den øverste pil ser det ud til at matr. 7h dyrkes ind over 1ø. De to andre pile symboliserer steder, hvor det bliver vanskeligt at fastlægge skellet, da det er i et skovområde, hvor grænserne kan være vanskelige at se og måle. Disse forhold forventes at kræve særlig opmærksomhed i forbindelse med skelfastlæggelse i marken. Billede viser et sted hvor det ser ud til at der dyrkes over skel,

77 Matrikulær sagsudarbejdelse 77 Billede 11.3 viser igen en situation, hvor matrikelkortet er lagt ind over et ortofoto. Det er i det nordøstlige hjørne af projektområdet, hvor det ser ud til, at der er en afvigelse mellem matrikelkortets grænser og de faktiske brugsgrænser. Afvigelserne er i forbindelse med 6a og 7h, som bevæger sig ind over 1k i marken, jvf. markeringen med røde pile. Igen forhold som kræver opmærksomhed i marken, da der efter indmålingen af de faktiske brugsgrænser, må der tages stilling til eventuel hævd eller hvordan afvigelserne ellers skal håndteres. Billede viser matrikelkortet lagt ind over et ortofoto fra 2006 Billede 11.4 viser nogle skel, der er farvede røde, hvilket er gjort, da der er tale om blinde skel, som umiddelbart ikke findes i marken. Projektgruppen forventer ikke at få mulighed for at fastlægge disse blinde skel, da det jvf. ortofotoet dyrkes henover skel. Der er tale om forskellige ejere af matriklerne, da matrikel 6bh ejes i fællesskab af Lydia Magdalene Pedersen og Oda Marie Levring Huse, mens matr. 6a og 7h ejes af Henning Pedersen, men dyrkes som én mark. Disse blinde skel bør normalt fastlægges, men med henblik på de fremtidige forhold, vælger projektgruppen, at det ikke er nødvendigt at fastlægge disse, da de alligevel skal slettes i forbindelse med afhændelsen af jorden. Med klarhed over mulige konflikter, og en afsætningsfil til GPS en der indeholder koordinater til de konstruerede skelpunkter, samt til MV-punkterne som nogle af målebladene er bundet op på, er projektgruppen nu klar til at tage i marken og fastlægge de ønskede skel. Denne proces vil blive beskrevet og behandlet i det afsnit.

78 78 Matrikulær sagsudarbejdelse 11.2 Markarbejdet Dette afsnit vil behandle processen, der er forgået i marken, og til dels også arbejdet der er foregået efterfølgende hjemme på kontoret. Afsnittet omhandler selve skelfastlæggelsen, mens næste afsnit derefter vil behandle eventuelle ændringer i MIA. Først vil der komme en beskrivelse af det, der er gjort, og derefter vil skellene blive behandlet ét efter ét, så det er muligt at diskutere fastlæggelsen mere specifikt. Som det første tog vi kontakt til ejerne af ejendommene for at informere om vores færden på deres jord. Dette sker, da der her er tale om et fiktivt projekt og ikke en virkelig situation. Normalt er det ejeren, der har rekvireret os, og dermed er denne bevidst om vores færden på ejendommene. Herefter søgte vi efter MV-punkterne, men kun ét ud af de seks punkter fandtes i marken, mens resten var tabtgået. At der ikke blev fundet flere punkter er beklageligt, men skyldes formentlig at vejen er blevet udvidet, og dermed er de fleste af punkterne gået tabt, hvilket er meget almindeligt. Konsekvensen af dette er at måleblad nr. 5 med vejmålingen ikke kan bruges, da denne er udført som en ortogonalmåling, med reference til MV-punkter, som ikke kan genfindes. Næste opgave var at indmåle de eksisterende skel rundt om matrikel 6bh, 6a og 7h, efter ønske fra rekvirenten. Indmålingen blev ligesom ved MV-punkterne foretaget med GPS i System 34J. Der var medbragt udskrifter af ortofotos, hvorpå matrikelkortet var udtegnet, og udskrifter af gamle måleblade, for at have en mulighed for at finde frem til de rigtige skel. Ydermere blev der medbragt diverse måleredskaber, så der kunne udføres skelopretning og forskydning af skellinjer, der ikke var mulige at indmåle med GPS en på grund af bevoksning eller bygninger. Det drejede sig om landmålerstokke, et målebånd, en metaldetektor og en spade. Opgaven blev grebet an ved, at gruppen bevægede sig rundt om ejendommene, mens der blev indmålt, hvad der blev skønnet til at være skel. Samtidig søgtes der efter eksisterende skelpæle efterhånden som gruppen kom frem, dog blev næsten ingen skelmarkeringer fundet, så i nedenstående afsnit vil det kun blive nævnt, når der blev fundet nogen. Undervejs opstod der problemer som forudset, og disse vil blive diskuteret nedenfor i forbindelse med fastlæggelsen af hvert enkelt skel. Skellene vil nu blive fastlagt, og der vil komme en diskussion af løsningsmulighederne i de tilfælde, hvor der har været tvivlssituationer ved fastlæggelsen. Rækkefølgen og placeringen af de respektive skel ses på billede Dette kort kan med fordel ses på bilag 7, sammen med læsningen af afsnittet.

79 Matrikulær sagsudarbejdelse 79 Billede viser skellene der skal fastlægges, med tildelte numre. Det røde kasse viser skel som vil blive fastlagt samlet. I forrige afsnit blev det nævnt at projektgruppen forventede problemer i forbindelse med fastlæggelsen af skellene mellem matrikel 7h og 6a samt mellem matrikel 6a og 6bh, hvor der tænkes på de skel, der forløber over markerne. Som forventet var der ikke nogen synlig grænse i marken, og ingen indikation af hvor grænserne havde været, da det bliver dyrket som én mark i dag. Projektgruppen besluttede derfor med henblik på den fremtidige udformning af skellene at udelade fastlæggelsen af disse skel. Skulle skellene have været fastlagt, var det nødvendigt at benytte det eksisterende materiale, som kan fremskaffes om skellene. Matrikelkortet er det materiale vi havde tilgængeligt, og dermed skulle der tages afsæt i dette. Matrikelkortet er af varierende nøjagtighed, grundet måden det er opstået på. Alternativt kan man benytte gamle papirkort, og KMS er derfor ved at lave et site, hvor alle gamle matrikelkort er tilgængelige. Denne service har vi fået adgang til på universitetet, men det varer lidt endnu inden alle kan benytte denne service 6. Ved at benytte disse gamle kort, bliver det mu- 6

80 80 Matrikulær sagsudarbejdelse ligt at få et bedre grundlag for at placere skellet, forstået på den måde at man får flere indikationer af, hvor skellet kan være placeret. Fastlæggelsen af de nummererede skel på billede 11.5, vil nu blive beskrevet. Skel nr. 1 er det første, der blev fastlagt, og udgør afgrænsningen mellem matrikel 7h og 14v. Størstedelen af skellet (fra vest indtil skoven) udgøres af en dyrkningsfri bræmme, der fungerer som tydelig grænse mellem de to marker. Her har gruppen valgt at skellet er placeret midt i bræmmen jvf. kurset om skelfastlæggelse, hvilket er illustreret på billederne 11.6 og 11.7 hvor GPS ens placering indikerer, hvad der er skønnet som skel. Billede 11.6 viser den del af skellet, der ligger helt inde ved Nøvling, mens billede 11.7 viser skellet midtvejs, her set fra vest mod øst. Ved sammenligning af målingerne af grænsen mellem de to marker og matrikelkortet, ses det, at de passer fint sammen, se figur længere nede i teksten. Billede viser den vestligste ende af skel nr. 1, Billede viser skel nr. 1 set fra vest mod øst Billede 11.7 viser, at der længst mod øst kommer en skov, som forudset volder problemer i forbindelse med fastlæggelsen af skellet. I skoven besværliggøres fastlæggelsen, da der ikke er nogen tydelig indikation af, hvor skellet er. Der går en vej/sti gennem skoven, som ligger i umiddelbar i forlængelse af det, der skønnes som skel mellem de to marker. Gruppen vurderer at skellet inde i skoven forløber i venstre side af vejen. Billederne 11.8 og 11.9 viser vejen/stien og man kan fornemme, hvordan den forløber i forlængelse af den omtalte bræmme. At den ligger i den ene side, og ikke midt i vejen, er et skøn der er opstået ved at stå i den dyrkningsfri bræmme, og flugte skellet ind gennem skoven.

81 Matrikulær sagsudarbejdelse 81 Billede viser forløbet ved skel nr. 1 set mod øst Billede viser forløbet ved skel nr. 1 set mod vest Da skellet er ret, vurderes det at være i orden at forlænge skellet, som det forløber mellem de to marker ind gennem skoven. I denne situation, hvor der er ikke er nogen markering i marken, og der ikke forligger måleblade, er det matrikelkortets koordinater der er gældende. Førnævnte bud er dog alligevel sammenlignet med matrikelkortet for at få en indikation på, om der er sammenhæng med det, som gruppen har skønnet til at være skellet. Sammenligningen på figur viser at de passer fint sammen, og projektgruppen bestemmer dermed at skel nr. 1 beholder matrikelkortets koordinater. Figur viser sammenligningen mellem matrikelkort og målinger langs skel nr. 1. Målinger er farvet rødt. Skel nr. 2 er på tilsvarende måde inde i skoven, og udgør den sydligste del af det østlige skel for matrikel 7h. På tilsvarende måde som ved skel nr. 1, er der heller ikke her tydelig indikation, af hvor skel nr. 2 forløber. Den nordlige del af skellet er grænsen mellem skov og mark, og er nemmere at fastlægge, men dog var det nødvendigt at indmåle skellinjen nogle meter forskudt, da GPS en ikke kunne modtage signal så tæt ved træerne. Billede herunder viser grænsen mellem skoven og marken, mens billede viser det videre forløb ind i skoven, og hvorfor det ikke er let at fastslå skellet her. I denne situation gør de samme faktorer, som for skel nr. 1 sig gældende, da der heller ikke her findes markering i marken, og der er ingen måleoplysninger til skellet. I denne situation er muligheden at benytte de koordinaterne fra matrikelkortet,

82 82 Matrikulær sagsudarbejdelse men som nævnt tidligere er det forskelligt, hvor god matrikelkortets absolutte nøjagtighed er. Med henblik på forklaringen i slutningen af indledningen til markarbejde, er det en mulighed at bruge andre hjælpemidler, for derved at give det bedste bud på hvor skellet skal placeres. Matrikelkortets grænse bruges, som det gældende inde i skoven. Billede viser skel nr. 2 set fra nord mod syd Billede viser skel nr. 2 set fra nord mod syd, forløbet gennem skoven Fastlæggelsen af den nordlige del af skellet giver to løsningsmuligheder. Den ene er den yderste række træer, som er beskåret, så der ikke er grene, der peger ud mod skellet, ses på billede Den anden mulighed er brugsgrænsen, som ses på billede og er ca. 1,5 m fra trægrænsen. Det mest sandsynlige er at det er brugsgrænsen, der udgør skellet, da det vurderes for usandsynligt at træerne er plantet i skel. Derfor beslutter projektgruppen, at det er brugsgrænsen, der danner skellet. Den indmålte grænse bliver sammenlignet med matrikelkortet, hvor det viser sig, at der er en større afvigelse mellem de to grænser. Billede viser med gult matrikelkortets grænse, mens den røde linje er den indmålte grænse

83 Matrikulær sagsudarbejdelse 83 Billede viser afvigelsen mellem de to grænser, hvor der er tale om en afvigelse på 12 m i den nordlige ende og 5 m i den sydlige. Dette er meget mere end afstanden mellem træerne og brugsgrænsen, så det er ikke kun valget af trægrænsen, der udgør forskellen. Dette tyder på, at der eventuelt er tale om et hævdsspørgsmål, der kan ende med en ejendomsberigtigelse. For at få afklaret dette spørgsmål, er det nødvendigt at undersøge nogle ældre ortofotos eller flyfotos. Projektgruppen har undersøgt flyfotoarkivet 7, der indeholder flyfotos fra flere år tilbage. Fra arkivet er der taget et udsnit fra to af dem, billede og Hvis det antages, at vejen der forbinder de to ejendomme, her markeret med rød pil, har været placeret det samme sted, ses det, at brugsgrænsen har bevæget sig fra og til Dog ser det ud til at trægrænsen har været på det samme sted i mange år. Derfor betragtes situationen som en ejendomsberigtigelse, hvilket vil sige, at ejendomsgrænserne er ændret som følge af hævd eller naturens indvirkning. Ved hævd forstås, at en person har gjort råden over en del af en andens ejendom for en periode der overstiger 20 år. En yderligere uddybning af begrebet ejendomsberigtigelse kan findes i appendiks 1 om matrikulære sagstyper. I forbindelse med ejendomsberigtigelse skal der udarbejdes nogle dokumenter, disse vil bliver udarbejdet senere i rapporten, under afsnittet sagsudarbejdelse. Billede viser området ved skel nr. 2 i Billede viser området ved skel nr. 2 i 1992 Skel nr. 3 er jvf. oversigtsskitsen en kort strækning, der går øst-vest, og skellet består af et læhegn med to rækker træer som vist på billede Her bestemmes skellet til at ligge placeret midt i bæltet, da det ligner en fælles grænse mellem de ejendomme. Alt tyder på, at dette er rigtigt. Hvis de to ovenstående billeder undersøges, ses det at grænsen har været det samme sted siden Ved at sammenligne målingerne med matrikelkortet, konstateres det dog, at det er afvigelser, se figur

84 84 Matrikulær sagsudarbejdelse Billede viser skel nr. 3 set fra vest mod øst Figur viser afvigelserne ved skel nr. 3 På baggrund af udseendet af skellet i marken og analysen af de to flyfotos, tyder det på, at grænsen altid har været der. Dette betyder at der er tale om en fejl i matrikelkortet, hvilket er meget tænkeligt med tanke på matrikelkortets historie, med hensyn til, at det er opmålt med målebånd og vinkelprisme, samt måden hvormed matrikelkortet er gået fra at være analogt til at være digitalt. Derfor vurderer projektgruppen, at der skal laves en korttilpasning af matrikelkortet, hvilket ofte gøres i praksis for at få et nøjagtigt matrikelkort, der passer med forholdene i marken. Inden for den kommende fremtid vil reglerne blive ændret, så det bliver nemmere for landinspektøren at gennemføre korttilpasning. Ændringen betyder, at det er nok med nødvendigt støttemateriale, og ikke som tidligere hvor der krævedes dokumentation i form af målinger jvf. ajourføringsvejledningen. Støttemateriale kan være forskellige ting. Det kan f.eks. være et gammelt kort, et ortofoto, eller nogle målinger vi selv har foretaget. Ændringen betinger dog at skellet i marken skal være originalt, det vil sige at afvigelsen ikke må skyldes at forholdene i marken har ændret sig. Selv om det nye regelsæt ikke er trådt i kraft endnu, vælger projektgruppen at benytte disse nye regler i projektet. Skellet bliver derfor fastsat efter de punkter der er indmålt i marken, og samtidig bliver det også de nye koordinater i matrikelkortet.

85 Matrikulær sagsudarbejdelse 85 Skel nr. 4 er det østlige skel for både matrikel 7h og 6a og er af varierende karakter, da der langs dette skel både er strækninger med beplantning og strækninger, hvor der er en bræmme begroet med græs. Den sydligste del af skellet består af et bælte af tre rækker træer. Her var projektgruppen i tvivl om, hvor skellet var beliggende, da det normalt i sådanne tilfælde er den midterste række træer der står i skel. I marken så det ud til at den midterste række træer ville give et hak i skellet, hvor sideskellet fra øst rammer denne skellinje. Derfor blev der indmålt to mulige grænser, hvor den ene var den midterste række træer, mens den anden var midten af den række træer der står tættest mod matrikel 7h. Da målingerne blev lagt ind i GeoCAD, kunne det ses at skellet blev en ret linje som på matrikelkortet, hvis det var midten af den midterste række træer der blev fastlagt som skel. Det anses dog for usandsynligt at denne grænse er skel, da landmanden der ikke har gavn af læhegnet for, ikke vil bruge jord til et nytteløst læbælte. Derfor vurderer projektgruppen at grænsen ligger placeret i den vestlige side af læbæltet. Billede viser læhegnet, hvor det ses at der dyrkes ind til læhegnet, og samtidig ses det, at vestenvinde har præget hegnet. Billede viser læhegnet bestående af 3 rækker set fra nod mod syd. Billede viser bræmmen mellem matr. 6a og 1k set fra syd mod nord Langs denne del af skellet er der nogle afvigelser i forhold til matrikelkortet, men træerne som agerer som læhegn er af ældre dato, hvilket betyder at grænsen mellem de to ejendomme har været der i mange år. For at få matrikelkortet til at passe med virkeligheden, fortages nogle korttilpasninger langs denne del af skellet. Det videre forløb af skellet er nemt at fastlægge, da der her som langs skel nr. 1 er tale om en dyrkningsfri bræmme. Her fastlægges midten af bræmmen som skel. Dette gøres, da dette fremtræder meget tydeligt i marken som vist på billede

86 86 Matrikulær sagsudarbejdelse Figur viser afvigelsen mellem træerne og matrikelkortet Som ved den tidligere del af skellet, er der også her afvigelser mellem det indmålte og matrikelkortet. Afvigelsen er dog lidt større specielt i den nordligste ende af skellet som det ses på figur 11.20, men forholdene i marken tyder på, at denne grænse har været accepteret som skel i flere år. For at afgøre om dette gør sig gældende, er der set på et ortofoto fra 1995, hvor det kan fornemmes, at grænsen også dengang var der, hvor den er målt til i dag. Billede viser dette, hvor matrikelkortet er den sorte linje, mens den målte grænse er den røde linje, der er placeret i det, der dermed længe har været grænsen mellem de to marker. Billede viser ortofoto fra 1995 med matrikelkort og en målt brugsgrænse Flyfotoarkivet er endvidere undersøgt i forbindelse med dette, og bekræfter denne

87 Matrikulær sagsudarbejdelse 87 formodning om at skellet har været placeret her i mange år. Uoverensstemmelserne medfører, at der igen sker en korttilpasning af matrikelkortet, men her får tilpasningen dog mere omfattende betydning da der er tale om et hjørneskel mellem tre ejendomme. Dette bevirker, at det nord-syd gående skel, der fortsætter op forbi den nordlige matrikel 6o, også bliver berørt af korttilpasningen. Dennes sydøstlige skelhjørne bliver flyttet længere mod øst (ca. 5.5 m.), og projektgruppen vælger i forbindelse hermed at forbinde dette skelpunkt med skelpunktet hvor matrikel 6o s skellinje ændrer retning, som vist på figur Figur viser hvordan skellet forlænges op langs matr. 6o. Som nævnt under skel nr. 3 er det blevet nemmere at lave disse tilpasninger, da man dermed hurtigere får et nøjagtigt matrikelkort. Det kræver et støttemateriale, i form af flyfotoarkivet, der viser, at det har set sådan ud i mange år. Billede og herunder viser, hvordan det så ud i 1979 og i Billede viser hvor grænsen var i 1979 Billede viser hvor grænsen var i 1992

88 88 Matrikulær sagsudarbejdelse Set ud fra den østlige del af skovstykket i den nederste del af billedet, viser de to flyfotos, at grænsen har været det samme sted i mange år. Dette benyttes som støttemateriale for korttilpasning. Skel nr. 5 udgør en stor del af den nordlige afgrænsning for matrikel 6a, og udgøres af en grænse mellem mark og skov. Her vælger projektgruppen at indmåle brugsgrænsen som skellinje, da der ikke er andre pejlemærker i marken, der indikerer, hvor skellet befinder sig. Det vil sige, at brugsgrænsen er det bedste bud på en grænse. Brugsgrænsen mellem mark og skov gælder for den østlige halvdel af skellet, hvorefter der kommer et skovareal, som skellet går igennem. Ved den sidste del er der igen tale om grænsen mellem mark og skov. For det sidste stykke er argumenterne for at indmåle brugsgrænsen den samme som for den første del af skellet. Stykket der ligger inde i skovstykket volder derimod projektgruppen lidt problemer, da der kan være tale om flere aspekter i forbindelse med brugen af skoven. Spørgsmålet er, hvem der har brugt/etableret skoven. Er det ejeren af matrikel 6a eller er det ejeren af matrikel 6o der har benyttet skoven i sammenhæng med dennes tilgrænsende skov? Disse spørgsmål vil normalt kunne afklares ved at tale med ejeren, men da der her er tale om en ældre mand, og at dette er et universitetsprojekt, vil projektgruppen ikke skabe unødig forvirring. Dermed antager gruppen, at skovstykket er benyttet af ejeren på matrikel 6a. Denne beslutning træffes ved at se på de gamle flyfotos over området. Som det ses af billede og herunder, er skovstykket etableret på matrikel 6a, længe inden der kommer skov på matrikel 6o. Dette betyder, at skoven dermed ikke har bredt sig fra matrikel 6o ind på matrikel 6a, men at skoven derimod har været der længe inden. På baggrund af disse overvejelser beslutter projektgruppen at skovstykket stadig tilhører matrikel 6a. Billede viser skovstykket i Billede viser skovstykket i 1992

89 Matrikulær sagsudarbejdelse 89 Ved strækningerne langs dette skel, hvor brugsgrænsen er indmålt, viser der sig at være nogle små afvigelser i forhold til matrikelkortet. Disse afvigelser kan skyldes, at der er træer lige op af dyrkningsgrænsen, og da træer bliver større med tiden og fylder mere, betyder dette, at landmanden ikke kan komme helt ud til kanten på disse steder, hvormed brugsgrænsen bliver afvigende fra grænsen på matrikelkortet, som vist på billede og Billede viser grænsen mellem mark og skov, set fra vest mod øst. Billede viser afvigelsen mellem målte brugsgrænse og matrikelkortet På baggrund af dette, er der ikke tale om en hævdssituation, for der er næppe nogen der har benyttet arealet under disse træer. I denne situation vurderer gruppen, at koordinaterne der fremtræder på matrikelkortet er de gældende. Skel nr. 6 er et nord-syd-gående skel, der er grænsen mellem matrikel 6a og 6t. Det sydligste af de to skelpunkter blev fundet i form af et skelrør, hvilket gjorde det nemt at fastlægge linjen i den ene ende. I den anden ende var der til gengæld ikke noget, som indikerede, hvor skellet var. Her har gruppen igen indmålt brugsgrænsen, da denne er den synlige grænse, men ved sammenligning med matrikelkortet, figur 8.19, ses, at der er meget stor afvigelse mellem skellet på kortet og brugsgrænsen i marken. Der er måleoplysninger til matrikel 6t (måleblad nr. 6), men da der kun er fundet ét skelrør, er det ikke muligt at transformere målebladet på plads. Grunden til at brugsgrænsen afviger så meget mod nord, skyldes at der er bevoksning bestående af træer og brombærkrat omkring skellet. Dette bevirker, at landmanden ikke kan dyrke længere ind mod skellet, men samtidig kan det også konkluderes, at der ikke er tale om hævd i denne situation, da brombærbuskene har gjort det umuligt at benytte/færdes i om-

90 90 Matrikulær sagsudarbejdelse rådet. Matrikelkortets koordinater bliver derfor de gældende i denne situation. Under sammenligningen med matrikelkortet det samtidig blevet konstateret, at der er en afvigelse i forbindelse med skelpælen, som blev fundet. Denne fejl udgør 1,67m. Årsagen til afvigelsen er for projektgruppen lidt uvist, men et bud herpå, vil nu blive undersøgt. Der findes et måleblad (måleblad nr. 6) for matrikel 6t. Dette er fra år 2000, hvor der er sket en retablering af skellene rundt om matrikel 6t. Koordinaterne på dette er opgivet i system 34J. Da koordinaterne er systemkoordinater, er det muligt at sammenligne målebladet med matrikelkortet, for herefter at se om de to passer sammen. Som det ses af figur 11.29, der viser målebladet lagt ind over matrikelkortet, stemmer de to overens, så dimensionerne passer sammen. Figur viser målebladet med rød farve, lagt ind over matrikelkortet med sort farve. På figur ses, at der på målebladet er angivet dimensioner, som kan være anvendelige i forståelsen for, hvorfor der er en afvigelse. Skellet mellem matrikel 6a og 6o er blevet fastlagt under skel nr. 5, og hvis det antages at være placeret rigtigt, er det muligt at kontrollere om dimensionerne stemmer overens mellem kort og virkelighed. Ved at tage en dimension mellem det indmålte skelrør og skellet til matrikel 6o, fås en afstand på 54,02 m, som jf. figur er 55,46 m på målebladet. Differensen mellem de to dimensioner er derfor 1,44 m, hvilket er tæt på afvigelsen mellem det indmålte skelrør og matrikelkortet der er på 1,67 m. På denne baggrund kunne det tyde på, at der er sket en fejl i forbindelse med afmærkningen af skellet i år Projektgruppen forudsætter, at denne antagelse er korrekt, hvilket medfører, at der skal ske nogle ændringer, for at få forholdene i marken og matrikelkortet til at stemme overens. Som det ses af billede herunder, har ejerne placeret en stor sten lige op af skelpælen,

91 Matrikulær sagsudarbejdelse 91 hvilket tyder på at stenen er den grænse de to parter betragter som skellet mellem deres ejendomme. Billede viser stenen i kanten af vejen set fra sydøst mod nordvest. Billede viser med grønt det areal der bør arealoverføres Projektgruppen havde først valgt at løse dette problem som en korttilpasning, og har udarbejdet resten af rapporten på denne baggrund. Sidenhen er projektgruppen dog blevet klogere, og har derfor valgt at løse skelfastlæggelsen af dette skel, som det er beskrevet her under skel nr. 6. Skulle problemet med fastlæggelsen af skellet have været løst i rapporten, ville projektgruppen have løst det som beskrevet herunder: Da det tyder på at ejerne af de to ejendomme, accepterer den nuværende placering af skelpælen, vil placeringen af denne blive fastholdt. Derfor vil det areal, der ifølge matrikelkortet tilhører matr. 6t, men som i marken tilhører matrikel 6a, blive overført til matrikel 6a ved en arealoverførsel. Dette bevirker, at arealet af matrikel 6t bliver ca. 200 m 2 mindre. Figur viser med markering det aktuelle areal. Det markerede areal er beliggende langs skel nr. 7 der nu vil blive fastlagt. Skel nr. 7 er den anden afgrænsning mellem matrikel 6a og 6t, hvor der er tale om et øst-vest-gående skel. Jvf. foregående afsnit, bliver skel nr. 7 i den ene ende fastlagt til at være ved den fundne skelpæl. Langs skellet er der udlagt en 3,77 m bred vej, så det i den vestlige ende er skæringen mellem grusvejen og asfaltvejen, der udgør det andet skelpunkt. Ved sammenligning ses det, at der er uoverensstemmelser mellem matrikelkortet og det indmålte, som vist på figur Vejen er ikke længere ret, som den er udlagt i matrikelkortet, men snor sig så den bevæger sig ind over skellet til matrikel 6a,

92 92 Matrikulær sagsudarbejdelse som vist på billede under skel nr. 6. Dette vurderes dog at være uden betydning, da vejen der er udlagt over matrikel 6t, er til fordel for matrikel 6a, hvor vejen fortsætter henover. Figur viser uoverensstemmelser mellem matrikelkortet og det indmålte Som ved skel nr. 6 antog projektgruppen først at dette skulle behandles som en korttilpasning, hvilket gør sig gældende gennem resten af rapporten. Men som ved skel nr. 6 er projektgruppen blevet opmærksom på, at der er en anden løsning på fastlæggelsen af dette skel, som her vil blive beskrevet. Argumenterne for placeringen af skellet er beskrevet til sidst under skel nr. 6, hvorfor skellet fastlægges som en linje mellem de to punkter, der er beskrevet her ovenfor. Skel nr. 8 er det nordvestlige skel, der udgør skellinjen for både matrikel 6a og 6bh. Det er beliggende langs landevejen, der går fra Nøvling til Gistrup. Her er det bunden af skråningen langs vejen, der er indmålt, da dette ligger som den naturlige grænse i marken, som vist på billede Der var en vejmåling i materialet rekvireret hos KMS, men da der kun blev genfundet ét MV-punkt, er det ikke muligt at placere denne vejmåling (måleblad nr. 5) i forhold til koordinater, og dermed er det matrikelkortet som bruges. Den indmålte skråningsbund giver en afvigelse i forhold til matrikelkortet, se figur 11.34, men det er samtidigt det bedste bud på en grænse, og jvf. kurset i skelfastlæggelse er det oftest, der man placerer skellet i sådanne situationer. En udskilt offentlig vej kan vinde hævd over en ejendom, hvis forholdene har været sådan i en periode på mere end 20 år. Modsat kan en ejendom ikke vinde hævd over en udskilt offentlig vej jf. LOV 88 stk. 2. I denne situation vurderer projektgruppen, at

93 Matrikulær sagsudarbejdelse 93 denne grænse ikke kan fastslås til at have bestået i en periode længere end 20 år, og samtidig tvivler projektgruppen på at den samme grænse vil kun findes om fem år, da den flytter sig afhængig af, hvordan landmanden pløjer sin jord. Derfor er det ikke den indmålte grænse, der er gældende i denne situation, men koordinaterne fra matrikelkortet, som skal bruges til at fastlægge skellet med. Billede viser grænsen mellem mark og skråningsbund set fra Nøvling. Billede viser afvigelsen mellem matrikelkortet og det indmålte Som ved tidligere skel, er det muligt at benytte vejmålingen som støttemateriale. Den kan ikke placeres i forhold til systemkoordinater, men det er muligt at måle på papirudgaven af målebladet, for herefter at konstruere det i CAD-programmet, og dermed kunne kontrollere om matrikelkortet stemmer overens med dette. Skel nr. 9 er det nord-syd gående skel, der danner grænse mellem parcelhusbebyggelsen og matrikel 6bh. Til dette skel er der et måleblad fra udstykningen af parcellerne (måleblad nr. 3) og for at bruge dette, skal der findes nogle fællespunkter, så målebladet kan transformeres på plads. Der blev fundet flere skelpæle, langs dette skel og skel nr. 10, som udgør den anden side langs parcelhusområdet, så målebladet er blevet transformeret. Sammenligningen mel- Figur viser afvigelsen mellem matrikelkortet og det indmålte.

94 94 Matrikulær sagsudarbejdelse lem det transformerede måleblad og matrikelkortet viser, at det stemmer fint overens, med afvigelser på mellem 4 cm og 7 cm, som det ses på figur Dermed vælges koordinaterne fra matrikelkortet til at være gældende i denne situation. Det kan yderligere nævnes, at parcellerne pænt holder sig inden for grænsen, så der er ikke tale om situationer hvor hævdsspørgsmålet er aktuelt. Skel nr. 10 er det øst-vest-gående skel mellem matrikel 6a og førnævnte parcelhuskvarter. Som nævnt ved skel nr. 9 blev der også her fundet nogle skelpæle, og en transformation af målebladet var mulig. Der var også her god overensstemmelse ved sammenligningen med matrikelkortet, se figur herunder, og ikke noget at bemærke i forbindelse med hævdsspørgsmål eller lignende. Matrikelkortets koordinater bliver valg som de gældende koordinater. Der er stadig nogle skel som ikke er fastlagt, som findes inde ved Nøvling by. Her bliver skellenes længde meget kortere, og der kommer mange af dem, og derfor fastlægges disse skel i én omgang, for at undgå at det bliver uoverskueligt. De skel der endnu ikke er fastlagt, er markeret som gule linjer på billede 8.20 herunder. Billede viser de skel der mangler at blive fastlagt. Figur viser overensstemmelsen ved sammenligningen med matrikelkortet Både måleblad nr. 1 og nr. 4 indeholdt information om skellene mellem 7h og de omkringliggende matrikler. Billede viser, hvad der kunne konstrueres ud fra målebladene.

95 Matrikulær sagsudarbejdelse 95 Billede viser hvad der er konstrueret ud fra målebladene. Det er et problem at få transformeret målebladsoplysningerne på plads, da der ikke er fundet fællespunkter til at gøre det over. Der blev fundet nogle skelpæle i marken, men kun én med måleoplysninger til. Herfor bliver det matrikelkortet der er gældende, og som kontrol på om det passer, vil de fundne skelpæle og det som er konstrueret bliver brugt. Forholdene i marken burde ligne billede 11.39, der viser matrikelkortet lagt ind over et ortofoto fra 2006.

96 96 Matrikulær sagsudarbejdelse Billede viser matrikelkortet lagt ind over et ortofoto fra 2006 Matrikel 7a og 7h er to forskellige ejendomme, men som det ses på billede er grænserne mellem de to ejendomme udviskede, hvilket også gør sig gældende i marken, da de to ejendomme drives som én. Uden nogen grænse i marken og uden måleblade der kan transformeres på plads, er det matrikelkortet, der er gældende. Som bekendt er der dog ind i mellem store afvigelser i matrikelkortet, så for at sikre at det er en acceptabelt løsning med brug af matrikelkortet, sammenlignes de fundne skelrør og nogle indmålte brugsgrænser langs vejen med matrikelkortet. Det viser sig, at der er god overensstemmelse mellem de indmålte punkter og matrikelkortet, se figur 11.40, så projektgruppen vurderer, at det er forsvarligt at lade matrikelkortets koordinater være gældende for disse skel.

97 Matrikulær sagsudarbejdelse 97 Figur viser indmålte brugsgrænser og skelrør markeret med røde pile. Med alle skellene fastlagt er det muligt at udføre CAD-arbejdet. Det vil sige, at der via MIA er hjemhentet den nyeste version af matrikelkortet, som er konverteret, så den er mulig at indlæse i et CAD-program. Her bliver de ænderinger der er fundet i dette afsnit tilpasset i matrikelkortet, hvorefter det bliver konverteret tilbage, så MIA igen kan læse det. Processen der herefter foretages i MIA vil blive gennemgået i følgende kapitel som også en indeholder en beskrivelse af de nødvendige eksterne dokumenter en sag som denne fører med sig.

98 98 Matrikulær sagsudarbejdelse 12. Sagsudarbejdelse Dette kapitel vil beskrive sagsgangen, herunder hvilke dokumenter der skal udfærdiges i forbindelse med den matrikulære sag. Kapitlet bygger på de foregående kapitler, hvor der er blevet fundet frem til, hvordan vi som landinspektører vil håndtere sagen. Sagsudarbejdelsen foregår i programmet MIA med de nødvendige dokumenter og tilladelser fra LIMA. Indledningsvis vil selve det praktiske arbejde i MIA kort blive beskrevet, og efterfølgende vil kapitlet gå i dybden med dokumentudarbejdelsen, der knytter sig til hver af de matrikulære forandringer. Nedenstående tabel 12.1 er en oversigt over, hvilke dokumenter som knytter sig til de forskellige matrikulære sager, som behandles i projektet. Den første del af tabellen indeholder de dokumenter, som er fælles for alle ændringerne, og vil blive beskrevet som det første i kapitlet. De efterfølgende fire dele af tabellen vil blive beskrevet i hvert deres afsnit, med en beskrivelse og forklaring af de enkelte dokumenters betydning og udfærdigelse. Tabellen er lavet med inspiration fra skemaerne fra bogen [Dannelse og transaktion, 2006] samt fra BMA. Skemaerne er at se på bilag 8. Fælles Dokumenttype Omhandlende Hjemmel Modtager Bilag nr. Ændringskort Kort / opmåling BMA 39 KMS A Matrikelkortudsnit Kort / opmåling - KMS B Skematisk redegørelse Matriklens oplysninger BMA 42 KMS C Ejendomskort Ejendomsstatus - KMS D Inddragelse Dokumenttype Omhandlende Hjemmel Modtager Bilag nr. Dommerattest Adkomst- og panteforhold BMA 24 KMS F Ejendomsberigtigelse Omlægning af vej Dokumenttype Omhandlende Hjemmel Modtager Bilag nr. Erklæring fra ejere Accept af hævd BMA 17 KMS G Rådighedsattest Adkomstforhold BMA 43 KMS H LSP - erklæring Stillingtagen til hævd BMA 17 KMS G Dokumenttype Omhandlende Hjemmel Modtager Bilag nr. Erklæring fra vejejer Vej ønskes omlagt BMA 8 KMS I Erklæring fra myndigh. Myndighedens stillingtagen PVL 53 KMS I LSP - erklæring Ingen lyste vejrettigheder BMA 8 KMS I Rådighedsattest Adkomstforhold BMA 43 Tinglysning H

99 Matrikulær sagsudarbejdelse 99 Arealoverførsel Dokumenttype Omhandlende Hjemmel Modtager Bilag nr. Pantebrevspåtegning Relaksation BMA 13 KMS J Skelerklæring Accept af nye skel BMA 14 KMS K Skøde Adkomst tinglyses BMA 14 KMS / tingl. K Servituterklæring Servitutters placering TL 23 Tinglysning L Dommerattest Servitutter + pant TL 22 KMS M Oversigstkort Arealoverførsel BMA 41 KMS / JBK N Rådighedsattest Adkomstforhold BMA 43 KMS H LSP-erklæring Køb af suppleringsjord LBL 29 KMS / JBK P LSP-erklæring Omlæg. af landbrugsjorde LBL 29 KMS / JBK O LSP-erklæring Ophæv. af landbrugspligt LBL 29 KMS / JBK R Ansøgning til JBK Ansøgning om supplering. LBL 29 KMS / JBK Q Grøn Erklæring Forhold til love jvf. UL 20 BKT 1 Kommune S Hvid Erklæring Forhold til love jvf. UL 20 BKT 2 KMS V Tabel viser de enkelte dokumenter, som skal vedlægges sagen Sagsforløbet i MIA Dette afsnit vil beskrive, hvordan en sag forløber gennem MIA. Det bliver ikke en dybdegående teknisk gennemgang, men en beskrivelse der giver et indtryk af, hvad der sker med sagen i MIA. Det først punkt er oprettelse af sagen i MIA. Dette kræver et journalnummer og oplysninger om, hvem der er ansvarlig for sagen. Herefter oprettes der forbindelse til distributionsserveren hos KMS, og et matrikelkort over de berørte ejendomme hentes hjem som en zip-fil. Denne fil konverteres til en dsfl-fil, der kan bearbejdes i et CADprogram, hvor sagens ændringer på matrikelkortet udføres. Herefter konverteres dsflfilen tilbage og importeres i MIA, hvor det nu er muligt at sætte ord på de ændringer, der er lavet på matrikelkortet. I MIA indtastes først informationer omkring ejeren/ejerne af de berørte ejendomme. Herefter er det muligt at vælge, hvilke matrikulære ændringer der er lavet i sagen. Man bliver med MIA s hjælp guidet gennem opgaverne, så ændringerne bliver udført korrekt. Før sagen kan sendes til KMS, skal der udarbejdes en række dokumenter og kort i forbindelse med ændringerne. Ligesom ved ændringerne hjælper MIA også her og

100 100 Matrikulær sagsudarbejdelse guider én igennem opgaven. MIA laver automatisk en skematisk redegørelse, som viser, hvilke ændringer der er udført i sagen og fortæller om størrelsen på de arealer, der er blevet berørt. Derudover skal der laves en række kort. Det være sig et ændringskort, matrikelkortudsnit og ejendomskort, som beskrives i næste afsnit. Selve kortgrundlaget til disse er lavet i forbindelse med CAD-arbejdet, så det der skal gøres i MIA for at lave kortene, er at placere kortrammen, hvor den skal være, og tilpasse teksten der skal stå i korthovedet. Det er imidlertid ikke muligt at gennemføre ændringer uden at der bliver indhentet tilladelser og underskrifter. For at huske dem alle, er der udviklet et tillægsprogram, der hedder LIMA. Programmet undersøger, hvilke ændringer der er foretaget i sagen, for derefter at lave en liste over de dokumenter, der skal udarbejdes til sagen. Disse dokumenter vil blive beskrevet og udarbejdet i de kommende afsnit. Det sidste der kræves inden sagen kan sendes til KMS er, at fremstille et måleblad, som ses på bilag E. For at lave dette skal der laves yderligere ændringer i CAD-filen. Derefter skal denne importeres i MIA, og der kan laves et måleblad indeholdende koordinatliste til udvalgte punkter. De ændringer der er udarbejdet i MIA bliver konverteret til en zipfil, som sendes til KMS. Dokumenterne fra LIMA s liste og alle dokumenterne for MIA udskrives desuden på papirform, så de kan underskrives og sendes til KMS med post. Om nogle måneder ændres dette, så de underskrevne dokumenter skal indscannes, for derefter at blive sendt til KMS i samme zip-fil, der er blevet omtalt tidligere. Under udarbejdelse af de matrikulære ændringer i MIA, er det opdaget, at der er differens mellem det vejareal, der oplyses i MIA, og det areal der måles i CAD-programmet. For at få tallene til at passe, er det derfor nødvendigt at få tilpasset arealet, så den skematiske redegørelse bliver korrekt. Dette sker ikke i forbindelse med selve omlægningen af vejen, men det bliver tilpasset til sidst, hvor der foretages en nyberegning af arealet. Det nye areal bliver tastet ind manuelt, hvorefter det kommer til at fremgå af den skematiske redegørelse, at arealet er blevet nyberegnet. Samme problematik gør sig gældende for restejendommen af matrikel 7h, hvor arealet ifølge den skematiske redegørelse er 1,2978 ha, mens det ifølge beregninger fra CADprogrammet er 1,5253 ha. Afvigelsen skydes, at der er tale forskellige opmålingsmetoder. Arealet på den skematiske redegørelse er bestemt med en metode, der er mindre nøjagtig end den vi har benyttet. Dermed sker en fejlophobning fra de to store arealer på det lille areal, hvormed der fremkommer en afvigelse. Dette betyder, at der skal ske en nyberegning af arealet efter samme princip som ovenfor. Under nyberegningen af

101 Matrikulær sagsudarbejdelse 101 restejendommen på matrikel 7h, viste det sig, at der samtidig var problemer med arealet af vejen på restejendomme. På samme måde som for vejen på matrikel 1a, sker der derfor en nyberegning af vejens areal. Efter dette passer arealerne i den skematiske redegørelse med arealerne i marken. Der vil i de efterfølgende afsnit blive beskrevet de dokumenter, som skal udarbejdes i forbindelse med hver af de enkelte matrikulære ændringer. Hvert enkelt afsnit er opbygget med en kort beskrivelse af den ønskede ændring, hvorefter der kommer en beskrivelse af den lovhjemmel de enkelte dokumenter har grundlag i. Til sidst vil de enkelte dokumenter blive behandlet med en beskrivelse af hvilken betydning dokumenterne generelt har, efterfulgt af en beskrivelse af deres relevans i projektet Fællesdokumenter Dette afsnit er skrevet for at give et overblik over de dokumenter, der går igen under de forskellige matrikulære sagstyper Ændringskort Ændring er et sagsdokument med registreringsformål, der specielt udarbejdes for at forsyne matriklen med relevante oplysninger om matrikulære ændringer. Kortet kan opfattes som et bilag til den skematiske redegørelse. Kortet viser de matrikulære forandringer og hertil hørende ændringer i de registrerede ejendomsgrænser. Det er 35 og 39 i BMA som redegør for ændringskortets bestemmelser vedrørende kortets udformning og indhold. Et eksempel herpå kunne være et skel som ønskes registreret. Dette vil i ændringskortet blive markeret med rødt, og et skel som ønskes slettet vil i ændringskortet blive vist med en dobbelt overstregning (//). Endvidere markeres matrikulære arealforandringer ved delnummerering tal i kreds anført med rødt. Ændringskortet er at finde på bilag A. [Matrikulær Sagsudarbejdelse, 2004, s ]

102 102 Matrikulær sagsudarbejdelse Matrikelkortudsnit Et matrikelkortsudsnit benyttet i situationer hvor det ønskes at fremhæve det essentielle i et område. Det pågældende område vil i disse udsnit typisk være forstørret i et forhold fra 1:1000 1:4000. Dette kort er at finde på bilag B Skematisk redegørelse En skematisk redegørelse er ifølge [Matrikulær Sagsudarbejdelse, 2004] en: oversigtlig redegørelse for sagens matrikulære indhold opstillet efter bestemte principper i skemaform. Den vil typisk i en sag redegøre for arealændringer mellem de involverede matrikulære enheder. Den skal på tydelig vis og ved systematisk måde angive de matrikulære ændringer i hver matrikulær enhed der berøres samt anføre delnumrene. Redegørelsen genereres automatisk i MIA på grundlag af sagens ejendomsdata og den areal- og forandringsindentifikation, der er foretaget på ændringskortet. For at give KMS mulighed for at revidere en sag i henhold til udstykningsloven samt et grundlag for at vurdere behovet for tilladelser fra plan- og arealanvendelseslovgivningen, giver den skematiske redegørelse oplysninger om ejendommens art, anvendelsen af restejendommen og delarealer. 42 i BMA beskriver nærmere hvad skematisk redegørelse skal indeholde. Det er i øvrigt også gennem en skematisk redegørelse at statistikker udarbejdes, da det er heri en del oplysninger fremgår. Dette værende om bl.a. udstykningsaktiviteten. [Matrikulær Sagsudarbejdelse, 2004, s ]. Den skematiske redegørelse er at finde på bilag C.

103 Matrikulær sagsudarbejdelse Ejendomskort Et ejendomskort er en særlig form for matrikelkort med udvidede informationer udviklet til brug for dokumentation i bolighandel. Kortet indeholder oplysninger om adgangsforhold, eventuelle rådighedsindskrænkninger, udlagte veje, forureninger, nabogrunde, kvarterets veje og strandbeskyttelse. Ejendomskortet erstatter den tidligere procedure ved erhvervelse af kopi af matrikelkortet fra den lokale landinspektør eller Kort & Matrikelstyrelsen 8. Et ejendomskort, der viser den geografiske udstrækning af en ejendom, er et nødvendigt dokument i forbindelse med de fleste ejendomshandler. Kortet viser den aktuelle situation på det gældende matrikelkort. Kortet er ydermere et juridisk gyldigt dokument, som den praktiserende landinspektør underskriver. Ejendomskortet kan leveres i papirformat eller i form af et digitalt dokument (eksempelvis i PDF-format), der sendes til rekvirenten via 9. Ejendomskortet er at finde på bilag D

104 104 Matrikulær sagsudarbejdelse 12.3 Inddragelse I denne sag skal ejendommen bestående af matr. nr. 6a og 7h, arealoverføres til matr. nr. 14v, alle i ejerlavet Nøvling By. For matr. nr. 7h gælder at bygningerne, der er beliggende inde ved Nøvling by, skal forblive en selvstændig ejendom uden landbrugspligt på mellem 1.5 til 2 ha. For at lave den bedste løsning for alle parter, vælger projektgruppen at lave en inddragelse af matr. nr. 6a under 7h, som nævnt i afsnittet 10.3 Rådgivning om jordafhændelse. Inddragelsen foretages inden det bestemmes, hvor det nye skel over matr. nr. 7h skal gå. Ved at gøre det i denne rækkefølge undgås, at jordstykket, der er markeret med røde pile på billede 12.2 herunder, kommer til at ligge som et stykke jord landmanden der køber restejendommen, ikke kan benytte landbrugsmæssigt. Herefter kan skellet, der bliver afgrænsningen mellem 7h og 14v, placeres. Dette ses på billede 12.2: Billede 12.2, viser et udsnit af matrikelkortet, hvor pilene peger på arealet der er årsagen til inddragelsen

105 Matrikulær sagsudarbejdelse 105 For at kunne lave en inddragelse kræves det, at der er tale om en ejendom, der består af tilgrænsende matrikelnumre. Dette er tilfældet i denne situation, så en inddragelse bør være mulig. I forbindelse med en inddragelse er det bestemmelserne i BMA 24, som gør sig gældende: 24. Når et matrikelnummer under en samlet fast ejendom inddrages under et andet af ejendommens matrikelnumre, skal der for matrikelmyndigheden foreligge attest fra dommeren om, at adkomst- og panteforhold ikke er til hinder for inddragelsen. Hvis et areal af en samlet fast ejendom har fået tildelt selvstændigt matrikelnummer under ejendommen, kan dette matrikelnummer dog inddrages, uden at der foreligger dommerattest efter 1. pkt. Er matrikelnummeret tildelt efter 23, skal der foreligge erklæring fra ejeren om, at brugsretten er ophørt. Dokumentet i paragraffen vil nu blive beskrevet og udarbejdet på tilhørende bilag. 1. Dommerattest Dommerattesten fortæller om servitutternes beliggenhed på de enkelte ejendomme. Herunder om nogle servitutter ikke længere omfatter hele arealet efter den matrikulære ændring. Det bør i denne forbindelse undersøges om matr. nr. 6a og 7h har været én matrikel på et tidspunkt. Hvis dette er tilfældet kræves der ingen erklæring fra dommeren jvf. BMA 24. Gruppen vurderer dog ud fra de gamle matrikelkort på KMS hjemmeside, i indledningen til afsnittet 11.2 Markarbejde, at der ikke er grund til at tro at de to matrikler har været samlet under én matrikel før, hvorfor dommerattesten skal foreligge. Dommerattesten som ses på bilag F medsendes til KMS.

106 106 Matrikulær sagsudarbejdelse 12.4 Ejendomsberigtigelse I forbindelse med skelfastlæggelsen blev det konstateret at ejeren af matr. 6bh m.fl., havde vundet hævd over et stykke af matr. 1ø. På figur 12.3 ses de arealer, hvor ejendomsberigtigelsen gør sig gældende: Figur billedet viser hvor der er vundet hævd på matr. 1a. I en sag omkring hævdsspørgsmål er det bestemmelserne i BMA 17 ang. ejendomberigtigelse der gør sig gældende. Dokumentationskravet er således som følger: 17. Før ejendomsberigtigelse som følge af hævdserhvervelse over et tilgrænsende areal skal der for matrikelmyndigheden foreligge 1. erklæring fra ejerne af begge berørte ejendomme om, at ændringen af ejendommenes af- grænsning skyldes hævd, og at de enten har påvist landinspektøren det skel mellem deres ejendomme, som de anser for det gældende, eller er enige om, at hævden er vundet over den tilgrænsende samlede faste ejendom i dens helhed, rådighedsattest vedrørende de pågældende ejendomme, jf. 43, og erklæring fra landinspektøren om, at han ikke finder grund til at tvivle på, at der er tale om hævdserhvervelse.

107 Matrikulær sagsudarbejdelse 107 De tre dokumenter i paragraffen vil nu blive beskrevet og udarbejdet. 1. Erklæring fra ejere Erklæringen sikrer, at begge ejere erkender, at der er vundet hævd, og der således ikke kan rejses tvivlsspørgsmål om hævdsspørgsmålet på et senere tidspunkt. Det må i projektet antages at begge ejere accepterer den matrikulære ændring, og at denne skyldes hævd. Erklæringen er at finde som bilag G. 2. Rådighedsattest Rådighedsattesten dokumenterer, hvem der har adkomsten til de pågældende ejendomme i sagen. Attesten kan foreligge, som en af dommeren udstedt attest, eller i form af en officiel udskrift af tingbogen. Landinspektøren attesterer jævnfør BMA 43 udskriftens fuldstændighed med en dato for udskriften. Rådighedsattesten vedrørende ejendomsberigtigelsen omfatter ejerne Henning Pedersen og Søren Ejnar Madsen. Der er valgt at lave én rådighedsattest omfattende hele sagen, og dermed figurerer ejerne af matr. 6bh, Lydia Magdalene Pedersen og Oda Marie Levring Huse også på bilag H. 3. Landinspektørerklæring Landinspektøren erklærer, at der ikke er tvivl, om at der er tale om hævdserhvervelse. Da ejendomsberigtigelsen kun omfatter en del af matr. nr. 1ø, er der ikke krav om yderligere dokumentation. Jævnfør skelfastlæggelsesafsnittet vurderer projektgruppen at der er tale om hævd, og kan derfor underskrive erklæringen, som er at finde på sammen med erklæringen fra ejerne på bilag G.

108 108 Matrikulær sagsudarbejdelse 12.5 Omlægning af vej Søren Ejnar Madsen, ejer af ejendommen matr. 1a m.fl., ønsker at omlægge den private fællesvej, som er optaget i matriklen over matr. 1a, som vist på figur Figur Den private fællesvej over matr. 1a, omlægges til at gå langs skellet ved 1i og 2i Vejen eksisterer i marken, og der hviler to servitutter, som sikrer, at ejeren af bl.a. 2k skal have fri adgang over 1a. Da der er tale om en omlægning, og ikke en nedlæggelse af vejen over 1a, strider servitutterne ikke imod denne omlægning. Dette afsnit vil derfor omhandle den matrikulære ændring vedrørende omlæggelsen af vejen. Når en privat fællesvej skal omlægges i landzonen, som det her er tilfældet, er det bestemmelserne i PVL kap. 9, der gør sig gældende. Som det blev forudsat i rådgivningsafsnittet, forudsættes det at Søren Ejnar Madsen har kontaktet kommunen, som meddeler omlægningen i de stedlige blade jævnfør PVL 54, ligesom de kontakter de ejere som har tilgrænsende ejendomme til vejen. For at kunne omlægge en vej i matriklen, skal det dokumenteres at bestemmelserne i BMA 8 er overholdt:

109 Matrikulær sagsudarbejdelse Før en privat fællesvej kan indsnævres eller omlægges på matrikelkortet, skal der foreligge godkendelse fra ejeren af den ejendom, vejen fører over, godkendelse fra de vejberettigede, og erklæring fra landinspektøren Ud over dette skal der ifølge BMA 43 foreligge en rådighedsattest. 1. Godkendelse fra ejer Denne godkendelse udfyldes som dokumentation for at ejeren ønsker vejen omlagt. Denne erklæring findes på bilag I sammen med godkendelsen fra vejmyndigheden og landinspektørerklæringen. 2. Godkendelse fra vejmyndigheden Det antages, at Søren Ejnar Madsen kontakter vejmyndigheden, Aalborg Kommune, da han ikke er sikker på, at de vejberettigede vil give deres godkendelse af vejomlægningen. Når omlægningen sker på anmodning skal vejmyndigheden ifølge PVL 53 tage stilling til dette spørgsmål. I projektet antages det, at kommunen godkender omlægningen, og godkendelsen fra de vejberettigede er dermed ikke relevant. Kommunens accept er vedlagt som bilag I. 3. Landinspektørerklæring Denne erklæring er landinspektørens vurdering af, hvem der er vejberettigede, og at der ikke er nogle tinglyste dokumenter, som er til hinder for omlægningen. Erklæringen om hvem der er vejberettigede kan have indflydelse på kommunens beslutning vedr. vejomlægningen. Der er to servitutter, som hviler på matr. 1a, som kommunen skal tage stilling til i henhold til vejomlægningen. Det vurderes at disse ikke er til hinder for omlægningen, da vejen stadig vil give vejadgang for de vejberettigede. Erklæringen er at finde på bilag I. 4. Rådighedsattest Rådighedsattesten dokumenterer ligesom ved ejendomsberigtigelsen, hvem der har adkomsten til den pågældende ejendom matr. 1a, Sæderup By, Nøvling. Rådighedsattesten er at finde på bilag H.

110 110 Matrikulær sagsudarbejdelse 12.6 Arealoverførsel Som tidligere beskrevet, omhandler arealoverførslen afhændelsen af 38,11 ha jord fra matriklerne 6a, 7h og 6bh til ejendommen 1a m.fl. Trods, at der umiddelbart er tale om tre arealer sker afhændelsen ved to arealoverførsler idet 6a tidligere er inddraget under 7h, af foromtalte årsag. Dette er vist på kort Kort oversigtskort i forbindelse med arealoverførsel Landinspektøren skal afgive erklæringer i henhold til BKT 1 og 2 om at den matrikulære forandring ikke strider mod anden lovgivning. Det sker gennem den hvide og den grønne erklæring, men der skal derudover udarbejdes en række andre nødvendige dokumenter i forbindelsen med arealoverførelsens gennemførelse. I henhold til skemaet i afsnittets start vil hvert af dokumenterne nu blive gennemgået og præsenteret. Da der til dokumenterne er hjemmel i flere love, vil der under hvert dokumentafsnit blive beskrevet den pågældende hjemmel, og ikke samlet som det var gældende i de andre afsnit.

111 Matrikulær sagsudarbejdelse Pantebrevspåtegning I henhold til BMA 13 skal der før en arealoverførsel foreligge dokumentation for at bestemmelserne i TL 23 vedrørende pantehæftelser og servitutter er opfyldt. Heri kræves det, vedrørende pantehæftelser, at panthaverne i den afgivende ejendom har givet samtykke til arealets frigørelse fra hæftelserne gennem tinglyste påtegninger på pantebrevene. Dette gøres for at sikre panthaverne, så de bevarer sikkerheden i pantet i et mindre jordareal. Med ovenstående dokumentation tilkendegiver panthaverne, at det overførte areal er relakseret. Grundlaget for relaksationen kan være, at der indgås en aftale om afdrag, at pantet indfries eller arealet blot udgår af pantet. Dokumentationen attesteres af dommerkontoret og sendes til KMS. Der er to pantebreve for hver af ejendommene matr. 6bh og matr. 6a m.fl. De fire pantebrevspåtegninger er at finde som bilag J. 2. Skelerklæring (bemyndigelse til KMS) Både køber og sælger kan underskrive denne erklæring, hvor de godkender landinspektørens bestemmelse af skellene. En selvstændigt bemyndigelseserklæring, hvor ejerne giver landinspektøren ret til at anmode matrikelmyndigheden, KMS, til foretage arealoverførslen, sker kun i erklæringssager (beløbsgrænse under kr). I skødesager, som i projektets tilfælde, indgår skelerklæringen som en del af skødet, hvorfor den selvstændige skelerklæring ikke skal foreligge i projektsammenhængen. 3. Skøde Skødet er dokumentation for adkomstforholdene og bekræfter overdragelsen af arealer mellem to ejendomme. Jævnfør UL 25 stk. 2 skal skødet tinglyses på begge ejendomme i byrderubrikken, og må ikke være betinget af andet end registreringen i matriklen. Skødet skal tilsendes KMS med tidligere beskrevet bemyndigelse for, at det kan begæres tinglyst som endelig adkomst på dommerkontoret, når de omhandlende ændringer er registret i matriklen. Overdragelsesdokumentet skal indeholde ejeroplysninger og kort, der viser, hvilke arealer der overføres til hvilken ejendom. Med underskrift accepteres skellene, som de er afmærket jvf. målebladet og købssummen samt fremtidig anvendelse underskrives ligeledes her. Køber respekterer de servitutter, der ifølge landinspektørens servituterklæring vedrører det tilkøbte areal, og det anføres at arealerne overtages fri for pante-

112 112 Matrikulær sagsudarbejdelse gæld. Da ejendommen 1a m.fl. erhverver jord fra to forskellige ejere skal der også udarbejdes to skøder, som dog er helt ens af opbygning. Projektgruppens udarbejdede skøder til arealoverførslen kan ses på bilag K. 4. Servituterklæring Som skrevet skal der foreligge dokumentation for at bestemmelserne om pantehæftelse og servitutter i TL 23 er opfyldt. Vedrørende pantehæftelserne skete det med en pantebrevspåtegning, og for servitutternes vedkommende sker den gennem en servituterklæring. Tinglysningslovens 22 foreskriver, at der forinden tinglysning af skøder på de enkelte grundstykker, skal foreligge attest fra dommeren om, hvorvidt de på ejendommen tinglyste servitutter påhviler hele ejendommen eller kun dele heraf. Dommerattesten underskrives på grundlag af landinspektørens servituterklæring og pantebrevspåtegninger. I projektet kan servituterklæringen ses på bilag L, hvoraf det kan ses hvilke servitutter, der i projekttilfældet, menes at have gyldighed for den nye ejers overdragede arealer. Denne servituterklæring sendes som skrevet til dommerkontoret. 5. Dommerattest Som skrevet under beskrivelsen af servituterklæringen, skal dommeren med grundlag i servituterklæringen og pantebrevspåtegningerne underskrive en dommerattest. Dommerattesten bekræfter at disse er i agttaget og godkendt jvf. TL 23. Denne dommerattest, som ses på bilag M medsendes til KMS. 6. Oversigtskort I 41 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder står der, at der ved arealoverførsel mellem landbrugsejendomme skal udfærdiges et oversigtskort. Kortet skal være med til at skabe overblik, og kan bruges af jordbrugskommissionen til vurdering af sager, hvor de matrikulære ændringer er væsentlige i forhold til landbrugsejendommes drift og struktur. Dette projekts oversigtskort er at finde som bilag N, og viser den matrikulære ændring og de fremtidige ejendomsforhold. 7. Rådighedsattest Der skal i henhold til BMA 43 foreligge en rådighedsattest om hvem der ifølge tingbogen råder over de omhandlende ejendomme. I erklæringssager sker det igennem en rådighedsattesten, men I projektets skødetilfælde er denne indeholdt i skødet.

113 Matrikulær sagsudarbejdelse Landinspektørerklæring Når der omlægges jorder mellem landbrugsejendomme ved arealoverførsler kan omlægningen ske gennem en landinspektørerklæring jævnfør LBL 29. Erklæringen er et skema hvis udfyldelse skal sikre at 29, som omhandler f.eks. afstandskrav og arealstørrelse, er overholdt. Dette projekts erklæring kan ses på bilag O, som efter underskrift skal tilsendes KMS. Som det kan ses af erklæringen opstår der ingen problemer med udfyldelsen, så den bør ikke give anledning til problemer i sagsgangen. Ved køb af suppleringsjord skal erhververen opfylde en række formelle krav angående alder, uddannelse og jordbesiddelse som er beskrevet i LBL 12. Disse forhold bekræftes i form af dokumentet Erklæring ved køb af suppleringsjord - 29, der er vedlagt som bilag P. Dette dokument skal indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv og skal suppleres med et oversigtskort samt en kopi af landinspektørerklæringen. I dette projekt må det antages, at erhverver opfylder disse formelle krav og erklæringerne er udfyldt herefter. I projektet vil erhverver tilkøbe jord så ejendomsarealet overstiger grænser for hvornår der kan påkræves ret om fortrinsstilling jf. LBL Som det tidligere er nævnt, skal der ansøges ved jordbrugskommissionen om supplering udover grænsen på 100 ha, som det er gjort i bilag Q, Det antages, at ingen af de mulige ejendomme gør krav på brug af deres fortrinsstilling, således den ønskede supplering kan effektueres. Jordbrugskommisionens svar er ligeledes at se på bilag Q. Med hensyn til matrikel 7h, nedbringes restejendommen til mellem 1,5 og 2,0 ha og landbrugspligten skal ophæves for ejeren af bygningerne, der ikke længere har landbrugsjord. Ophævelse af landbrugspligten sker med en landinspektørerklæring jvf. landbrugslovens 6. I denne skal det afkrydses på hvilket grundlag ophævelsen sker og i projektet er der tale om en arealoverførsel til supplering af ejendom i landzone. Desuden bekræftes det, at restejendommen nedbringes til mellem 1,5 og 2,0 ha og at denne ikke skal have erhvervsmæssig husdyrproduktion. Erklæringen er at se på bilag R.

114 114 Matrikulær sagsudarbejdelse 9. Grøn erklæring Som tidligere beskrevet skal den grønne erklæring indhentes fra kommunalbestyrelsen inden arealoverførslen, og sikre at den matrikulære forandring ikke vil medføre forhold, der modstrider gældende lovgivning, som det er krævet i udstykningslovens 20. Der er her tale om lov om planlægning, offentlige veje, private fællesveje, byggeloven, miljøbeskyttelse og lov om forurenet jord. Normalvis sikres det, som noget af det første i sagsprocessen, at kommunalbestyrelsen godkender den grønne erklæring, så sagen ikke strander på denne baggrund. Den grønne erklæring som ses på bilag S skal efter godkendelse ved kommunen sendes sammen med sagen til KMS. I afsnittet om planloven beskrives det, der er udstedt en landzonetilladelse som giver mulighed for realiseringen af en feriehytteby og derefter er der intet der striden mod loven. Ansøgningen om landzonetilladelse, og svar fra kommunen ses på bilag T. Desuden nævnes det hvilke af kommuneplanens rammeområder, sagens arealer indgår under. Slutteligt oplyses det at der ikke foreligger en lokalplan for området. Vedrørende Lov om offentlige veje, nævnes det hvad ændringen vil betyde for vejforholdene, herunder forbindelsen til offentlig vej og hvordan anvendelsen ændres. Med hensyn til omlægningen af den private fællesvej, skriver der i den tilhørende rubrik, at der er søgt om tilladelse til denne ændring ved Aalborg Kommune. For de resterende rubrikker var der intet at bemærke og det forventes at projektets grønne erklæring godkendes af kommunen, hvilket ses af erklæringens side 2 som projektgruppen har udfyldt på vegne af kommunalbestyrelsen. 10. Hvid erklæring Den hvide erklæring omhandler forholdene i henhold til lov om naturbeskyttelse, museumsloven, lov om skove samt lov om stormflod og stormfald. Erklæringen er et ja/ nej-skema, hvor der skal svares på, om den matrikulære forandring kræver tilladelse i henhold til de nævnte love. Hvis der svares ja, skal det bekræftes, at der foreligger en tilladelse fra den vedkommende myndighed. Som det tidligere er vist på arealbindingskortene i fase 1, og beskrevet i afsnittet om offentligretlige bindinger, er dispensation fra skovbyggelinjen den eneste tilladelse der skal skaffes, da resten af lovene i den hvide erklæring er uden indflydelse på dette projekt. Ansøgningerne om dispensation for skovbyggelinierne på matr. 6bh og 1a, samt svar på disse, ses på bilag U Med hen-

115 Matrikulær sagsudarbejdelse 115 syn til de beskyttede naturtyper og fortidsmindebeskyttelseslinjer, der findes i området, har de kun indflydelse, hvis der sker ændring i tilstanden af disse, og da dette ikke er tilfældet, kan der ses bort fra disse restriktioner ved udfyldelsen af erklæringen. Den udfyldte hvide erklæring kan ses på bilag V og sendes med sagen til KMS. Med den nødvendige dokumentation på plads, kan sagens akter samles, og sendes til KMS. Slutteligt kan sanges omkostninger gøres op, hvilket det kommende kapitel vil beskrive.

116 116 Matrikulær sagsudarbejdelse 12.7 Sagsomkostninger Formålet med dette afsnit er at give et indblik i de samlede udgifter rekvirenten står med, når sagen er afsluttet. Afsnittet er skrevet ud fra slides fra kurset Matrikulære Forandringer og fra bogen [Matrikulær Sagsudarbejdelse, 2004, kap 6]. Baggrunden for at kunne give et bud på de samlede omkostninger stammer hovedsageligt fra Lov om Afgift ved Udstykning m. m. og Bekendtgørelse om matrikulære Afgifter og Gebyrer, som omhandler afgifter og gebyrer der opkræves af dommerkontoret og KMS i forbindelse med matrikulære forandringer. Landinspektørens honorar afhænger af sagens omfang. Dette vil i nedenstående tabel ikke blive behandlet. Målet med dette afsnit er, at få en fornemmelse af hvor stor regningen bliver på baggrund af sagens omkostninger. I en virkelig sag ville landinspektøren herefter kunne sende den til rekvirenten sammen med andre relevante dokumenter og kort, så sagen dermed kan afsluttes. Afsnittet er opbygget således, at nedenstående tabel 12.6 præsenterer den matrikulære sag, som har sagsomkostninger for rekvirenten. Inddragelse, ejendomsberigtigelse og omlægning af vej har for rekvirenten ingen udgifter, dermed er kun arealoverførsel nævnt. Efter skemaet beskrives beløbsfastsættelsen for de forskellige gebyrer og afgifter. Omkostninger vedr. arealoverførsel Til: Vedrørende: Antal: Pris i kr.: KMS Dommerkontoret Registreringsgebyr pr. modtagende ejendom. (3/4 takst) Tinglysningsafgift vedr. adkomst del af 7h kr % af overdragelsesprisen (7 mio. kr ha.) se bilag K Tinglysningsafgift vedr. adkomst del af 6bh kr % af overdragelsesprisen ( kr 3.08 ha.) se bilag K Dommerkontoret Relaksationspåtegning Panthavere Tabel viser omkostninger vedr. arealoverførsel Gebyr for relaksationsgodkendelse til realkreditinstitut, ca kr. pr. stk Samlede omkostninger 60910

117 Matrikulær sagsudarbejdelse 117 Blandt de matrikulære ændringer som ikke udløser afgifter eller udgifter, er tekniske ændringer og ejendomsberigtigelse. Disse udføres af landinspektøren for at ajourføre matrikelkortet. Registreringsgebyr Er en form for brugerbetaling for den matrikulære registrering, der udløser følgende takster. For udstykning og matrikulering opkræves fuld takst: 1940 kr. Som ovenstående tages der ¾ takst for arealoverførsel, og ½ takst for f.eks. sammenlægning. Ekspropriation og ejendomsberigtigelse er gebyrfrie. I projektgruppens tilfælde er der tale om to arealoverførsler, fra 6bh og 7h til 14v. Tinglysningsafgift vedr. adkomst Ved anmeldelse af dokumenter til tinglysning skal der betales en fast afgift (pt kr.) og en procentsats på hhv. 0.6 % af det overdragnes værdi (normalt købesummen) og 1,5 % af pantebrevets hovedstol (det beløb der står på lånedokumentet). Den faste afgift er en transaktionsafgift, der som udgangspunkt udløses for hver rubrik dokumentet skal indføre. Tinglysningsafgiften kan reduceres ved at samle påtegningerne på ét dokument. Adkomsten for 6a, 6bh (en del) og 7h tinglyses på 1a m. fl. og medfører derfor en tinglysning. Relaksationspåtegning Tinglysningsafgift for relaksationspåtegning fra dommerkontoret. Jf. TAL 7 skal der ved pantebrevspåtegning opkræves en fast afgift, men ikke %-afgift. Gebyr til realkreditinstitut Realkreditinstitutterne forlanger ved deres medvirken, et papirekspeditionsgebyr på mellem 1000 kr. og 2000 kr. for hvert lån der påtegnes.

118

119 Sagsafslutning Sagsafslutning Sagsmappen kan nu fiktivt sendes til KMS og med deres endelige registrering af de ændrede matrikelforhold, anses sagen som afsluttet. Begge projektets faser er hermed afsluttet, og der kan gøres status på hvorvidt forløbet har givet det forventede faglige udbytte. Generelt har vi som studerende skullet tilegne os en indgående viden om den proces, de praktiserende landinspektører gennemfører, når ændrede ejendomsforhold skal registreres i marken. Dette er blevet gjort gennem to faser. Projektets fase 1 omhandlende ejendomsdata har givet en viden om, hvilke datasamlinger der bruges af den praktiserende landinspektør, og hvad disse indeholder samt, hvordan de indbyrdes hænger sammen. En af anvendelsesmulighederne med ejendomsdata er blevet vist ved første fases GIS-analyser, der været med til at skabe et overblik over en række forhold i projektområdet. Desuden er det i første fase beskrevet og illustreret, hvordan forskellige lovmæssige bindingers indflydelse på et givent område, kan afbildes gennem arealbindingskort. I projektets fase 2 er bearbejdningen af projektets konkrete sag beskrevet. Med baggrundsviden om diverse love, har vi på grundlag af nogle forundersøgelser om privatog offentligretlige bindinger, kunnet rådgive rekvirenten om hvorvidt dennes ønsker kunne føres ud i livet, og i så fald på hvilken måde det kunne gøres mest fordelagtigt. Specifikt har vi kunnet rådgive rekvirenten om tre forskellige ønsker, der med projektets antagelser om mulige dispensationer, alle vil kunne gennemføres. De nødvendige skel er blevet fastlagt og ved uoverensstemmelser mellem det indmålte og det i forvejen registrerede, er det blevet diskuteret, hvilke data der er de gældende. Vedrørende sagsgangens dokumentation af de matrikulære forandringer, har projektgruppen beskrevet og udfyldt de nødvendige dokumenter til dommeren, KMS og lignende instanser. Gruppen vurderer, at de opstillede læringsmål er indfriet gennem arbejdet med projektet. Processen med de to faser har givet et indgående kendskab til den viden og overblik, en landinspektør skal have i forbindelse med den matrikulære forandringsproces.

120

121 Appendiks Litteratur Her følger en liste over den litteratur, der er anvendt i projektet: [Ejendomsdata, 2000] Ejendomsdata Poul Daugbjerg og Knud Villemoes Hansen Kort & Matrikelstyrelsen 2000 [Matrikulær Sagsudarbejdelse, 2004] Matrikulær Sagsudarbejdelse Lars Ramhøj Aalborg Universitet 2004 [Dannelse og transaktion, 2006] Dannelse og transaktioner i de nordiske lande Et samarbejde mellem faginstitutioner og universiteter i Norden Kort & Matrikelstyrelsen 2006 ISBN [Fast ejendom i Danmark, 2001] Ejendomsret til Fast ejendom i Danmark Erik Stubkjær Aalborg Univeristet

122 122 Appendiks Appendiks Matrikulære sagstyper Da gruppen i projektet ikke skal og kan anvende alle matrikulære procedurer for at gennemføre sagen, er der valgt at skrive dette afsnit for kort at præsentere og beskrive dem. Dette værende både de som i projektet bliver benyttet og de som ikke bliver anvendt. Det er vigtigt, at en landinspektør i en given sag kan identificere hvilke regelsæt en bestemt matrikulær forandring behandles efter. For at give et visuelt overblik over dette, er nedenstående figur udarbejdet. Figur 15.1 viser en beskrivelse af processen for sagsudarbejdelse af 5 matrikulære forandringer, med andre ord, de dokumenter der kræves for gennemførelse med lovhjemmel. Udstykning UL 6 Matrikulering UL 6 Arealoverførsel UL 7 Sammenlægning UL 8 Ejendomsberigtigelse UL 9 Privat fællesvej BMA Kap. 3 Myndighedshøring BTK 20 & UL 20 Grøn erklæring Hvid erklæring LBL 6, 10 og 29 Erklæring fra ejeren Erklæring fra vejberettigede & Erklæring fra Landinspektør TL 22 Dommerattest Relaksation og servitutfordeling TL 23 Dommerattest Adkomstforhold UL 16 Panthaveropgør TL 21 og UL 16 Erklæring fra ejere & Landinspektørerklæing hvis tale om hævd BMA 17 Evt. servituterklæring Sag sendes til KMS Figur viser oversigten over sagsgangen for de matrikulære sagstyper Som en hjælp til læsningen, formuleres her hvad der forstås ved en samlet fast ejendom jf. Udstykningsloven 2. En samlet fast ejendom består af ét eller flere matrikelnumre. Dvs. at f.eks. en landmand kan have flere matrikler hørende til sin ejendom, og en bybo kan i modsat fald have sin ejendom på kun én matrikel. I begge tilfælde er der

123 Appendiks tale om en samlet fast ejendom. Hører der til matrikelnummeret en fælleslod, udgør andelen en del af den samlede faste ejendom Arealoverførsel Definitionen i UL s 7 om denne matrikulære forandring, siger: Ved arealoverførsel forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at der uden for tilfælde af ejendomsberigtigelse, jf 9, overføres; 1) areal fra samlet fast ejendom til en anden samlet fast ejendom eller til offentlig vej eller 2) umatrikuleret areal til en samlet fast ejendom eller til offentlig vej. Ved denne matrikulære forandring overføres altså et areal fra en ejendom til en anden. Arealoverførslen sker enten ved privatretlig aftale om køb og salg af jord eller ved offentligretlig beslutning, som f.eks. ekspropriation eller jordfordeling. Omtalte processer kan foretages ved særskilte dele eller en hel ejendom, eller til/fra udskilte offentlige veje. Endvidere siger UL, hvilket er generelt for mange af de matrikulære sagstyper, at der ikke må ske bl.a. arealoverførsel så der fremkommer en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende areal som ikke har adgang til offentlig vej, eller som adskiller bredejere fra kyst, sø eller vandløb. ( 18 og 19). Der må heller ikke jf. UL 20 ske arealoverførsel, hvis den matrikulære ændring eller den tilsigtede anvendelse vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. For at undgå de restriktioner som paragrafferne fremsætter, skal landinspektøren udfylde og indsende erklæringer til de respektive myndigheder (myndighedshøring). Jf. UL 25 kan arealoverførslen kun registreres i matriklen, såfremt det godtgøres, at bestemmelserne om pantehæftelser og servitutter i tinglysningslovens 23 er iagttaget. Ifølge TL 23 kan arealoverførsler kun foretages, såfremt panthaverne i den ejendom, som det pågældende areal skal overføres fra, ved tinglyste påtegninger på pantebrevene har givet samtykke til arealets frigørelse fra hæftelserne, og at der

124 124 Appendiks 1 foreligger attest fra dommeren som nævnt i TL 22, stk. 1 og 2. At foretage de matrikulære forandringer er blot én proces ved arealoverførsel, det kræves også at der sker en afklaring af adkomstforholdene, i form af adkomstdokumentation, for at sagen kan registreres. Der findes to slags sager inden for adkomstdokumentation i en arealoverførselssag; skødesager og erklæringssager, jf. BMA 14 og 15. Paragrafferne siger at, har arealet en værdi på mere end kr skal der udarbejdes et skøde (skødesag). Er værdien mindre end eller lig med nævnte beløb kan det klares som en erklæringssag - der er dog særregler for veje, jernbaner og havne. Ved skødesager skal overdragelsen berigtiges ved et skøde, endeligt lyst på begge ejendomme i byrderubrikken i Tingbogen. I erklæringssager er det nok med en erklæring fra ejerne om, at overdragelsen alene er betinget af registreringen samt rådighedsdokumentationen. Ved den i afsnittet omtalte overdragelse dannes ikke nye ejendomme, men udstykning er derimod et eksempel på en matrikulær forandring hvor der kan dannes nye ejendomme. [Udstykningsloven] [Matrikulære forandringer, Ramhøj] Udstykning Definitionen af denne matrikulære forandring fås af 6 i UL. Ved udstykning forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at areal fraskilles en eller flere samlede faste ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom. Ved denne matrikulære forandring skabes nye ejendomme. Det hyppigste scenarie er, at der fra en ejendom udstykkes et areal til en eller flere parceller. Ved udstykning i særlige tilfælde udstykkes en ny ejendom fra to eller flere ejendomme. Sagsgangen de to udstykningstyper imellem er forskellig. I UL 18, 19 og 20 gælder for udstykning samme regler som for arealoverførslen, se ovenstående afsnit. Ved udstykning hvor der fraskilles et areal fra en enkelt ejendom, er det landinspektørens pligt at sikre, at afsætningen sker efter bestemmelserne i BMA kap.2. Det udstykkede areal skal endvidere sikres vejadgang (UL 18). Ved udstykning af en parcel skal senest ved første tinglysning anføres de byrder og hæftelser, der hviler på den ny ejendom. Er denne nye ejendom ikke frigjort for de hæf-

125 Appendiks telser som hviler på hovedejendommen, skal dette anføres. Jf. TL 22 skal der foreligge en dommerattest om hvilke grundstykker de enkelte servitutter hviler på, hvorom kan en dommer kan forlange en erklæring fra landinspektøren. [Udstykningsloven] [Tinglysningsloven] [Matrikulære forandringer, Ramhøj] Foruden udstykning er der to andre måder hvorpå nye ejendomme kan opstå, dette er ved matrikulering af umatrikuleret areal og ved opdeling af fælleslodder. Matrikulering vil nu blive beskrevet, hvilket ikke vil ske for fælleslodder, da dets relevans er begrænset Matrikulering Ved dette forstås registrering af et helt eller dele af et umatrikuleret areal som en samlet fast ejendom i matriklen. Udstykningslovens 5 giver følgende definition: Ved matrikulering forstås i denne lov, at umatrikuleret areal registreres som en samlet fast ejendom. I UL 4 findes definitionen af umatrikuleret areal. Herved forstås enten et areal der ikke er optaget i matriklen, eller et areal der er optaget i matriklen uden matrikelbetegnelse. Arealer der ikke er optaget i matriklen kaldes et umatrikuleret areal, og arealer der er optaget men uden matrikelbetegnelse kaldes umatrikulerede ejendomme. Ligeledes siger UL i 18 og 19 om en samlet fast ejendom eller et særskilt areal af en sådan ejendom, at der skal være adgang til offentlig vej og at bredejere ikke må adskilles fra kyst, sø eller vandløb. Der må heller ikke jf. UL 20 ske matrikulering, hvis den matrikulære ændring eller den tilsigtede anvendelse vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. Dette gælder dog ikke for matrikulering af en umatrikuleret ejendom. Matrikulering sker ved matrikulering, men for registrerede umatrikulære arealer (off. veje) kan der også ske arealoverførsel eller ejendomsberigtigelse, der indebærer matrikulering af det pågældende overførte areal. [Udstykningsloven] [Matrikulære forandringer, Ramhøj] Sammenlægning Definitionen for denne matrikulære forandring er følgende: Ved sammenlægning forstås i denne lov, at flere samlede faste ejendomme registreres i matriklen som én samlet fast ejendom.

126 126 Appendiks 1 For at en sammenlægningen kan foretages skal to betingelser være opfyldt; ejendommene skal have samme ejer og ejendomme skal være ens behæftede. Hvis ejendommene ikke er behæftet ens, skal der finde et panthaveropgør sted. I dette fastlægges prioritetsstillingen mellem panthaverne, som sikres ved tinglyst påtegning af pantebrevet. Til dette siger BMA kap. 6 og TL 21 endvidere, at før en sammenlægning kan finde sted, skal der for matrikelmyndigheden foreligge en attest fra dommeren om, at adkomst- og panteforhold ikke er til hinder for sammenlægningen. Udstykningslovens paragraf 20 sikrer, at der ikke opstår forhold, i hverken den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse, som vil stride mod anden lovgivning. Dette kunne bl.a. være overholdelse af arealgrænser. [Udstykningsloven] [Matrikulære forandringer, Ramhøj] Ejendomsberigtigelse Ved ejendomsberigtigelse forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at 1) en ejendomsafgrænsning er ændret som følge af hævdserhvervelse eller ved naturlig tilvækst eller fraskylning m. v., eller 2) et areal, der i mindst 20 år har været offentlig vej, udskilles fra en ejendom., jf. UL 9. Med andre ord vil det sige, at ved ejendomsberigtigelse registreres de eksisterende ejendomsgrænser, som er forandret grundet hævd eller naturens indvirken. Naturens påvirkning er i særdeleshed tydeligt ved vandområder, også kaldet labile grænser. Ejendomsberigtigelse omfatter endvidere de arealer som i mindst 20 år har været offentlig vej eller sti og som dermed kan udskilles fra ejendommen. Derimod kan ejendomsretten ikke vindes over offentlige veje, hvis arealer er udskilt i matriklen, jf. LOV 88. I BMA kap er der oplistet en række erklæringer mv. som skal foreligge før ejendomsberigtigelsen som følge af hævdserhvervelse over et tilgrænsende areal kan godkendes. Ligeledes skal der foreligge en erklæring fra vejmyndigheden før offentlige veje og stiarealer udskilles fra en eller flere ejendomme. [Udstykningsloven] [BMA] [Matrikulære forandringer, Ramhøj]

127 Appendiks Udlæg, omlægning og nedlægning af vej UL 18 siger, at udstykning, matrikulering og arealoverførsel ikke må ske, hvis det hindrer et matrikelnummers vejadgang til offentlig vej. Tillige må denne adgang ikke være tidsbegrænset eller på anden måde betinget. BMA kap siger ligeledes, at enhver af de fremkommende parceller ved ovennævnte matrikulære ændringer, enten lovligt har direkte adgang til en offentlig vej eller med vejmyndighedens godkendelse har adgang til en anlagt eller udlagt privat fællesvej. Ud fra ovennævnte to love kan en udskillelse eller omlæggelse af en vej ske. Er der tale om at en offentlig vej skal udskilles eller omlægges, sker dette i henhold til LOV. Hvis en vej i forbindelse med omlægning ændres, skal der etableres en fyldestgørende erstatningsvej, så vejadgangen ikke forringes væsentligt. Nedlæggelse af en privat fællesvej kan ske gennem en erklæring fra vejejer om at vejen ikke tjener som adgangsvej for anden ejendom, og at der ikke er tinglyst vejret. Vejen kan også slettes som følge af en dom eller beslutning om ekspropriation, den kan slettes efter forskrifterne i PVL kap 9, og den kan slettes hvis den ikke har eksisteret i marken i hævdstid. I landzonen kræver nedlæggelse af private fællesveje ikke godkendelse af vejmyndigheden hvis der er enighed mellem de involverede parter, hvilket det gør i byzonen. [BMA] [LOV] [PVL]

128

129 1. Matrikelbetegnelsen for et areal består af matrikelnummer og ejerlav. 2. Ved en samlet fast ejendom forstås i denne lov 1) ét matrikelnummer eller 2) flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet. 3. Ved en fælleslod fors tås i denne lov et matrikelnummer i fælleseje, når mindst én ideel andel i matrikelnummeret er registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom. 4. Ved et umatrikuleret areal forstås i denne lov et areal, der 5. Ved matrikulering forstås Gruppe i denne lov, at umatrikuleret 2 areal registreres i matriklen som en samlet fast ejendom. 6. Ved udstykning forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at areal fraskilles en eller flere samlede faste ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom. 7. Ved arealoverførsel forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at der uden for tilfælde af 6. ejendomsberigtigelse, semester jf. 9, overføres 8. Ved sammenlægning forstås i denne lov, at flere samlede faste ejendomme registreres i matriklen som én samlet fast ejendom. 9. Ved ejendomsberigtigelse forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at 14. Der må kun ske ejerskifte eller pantsætning af et areal, såfremt det udgør en samlet fast ejendom eller en umatrikuleret ejendom. Ejerskifte af et areal, der er en del af en samlet fast ejendom eller af en umatrikuleret ejendom, kan dog ske efter reglerne om arealoverførsel. 15. Der må ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en andel i en fælleslod, såfremt den er registreret i matriklen som hørende til samlet fast ejendom. Andelen må efter fraskillelse fra ejendommen ikke på ny registreres som hørende til en samlet fast ejendom. Der kan ikke registreres nye fælleslodder i matriklen. 16. Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end 17. Et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen ved Ejendomsdata matrikulering eller arealoverførsel. 18. Der må ikke ske udstykning, matrikulering & eller arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget. 19. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel på en sådan måde, at en samlet fast ejendom ved en smal jordstrimmel adskilles fra kysten, fra en sø, der tilhører bredejerne, eller fra et åbent vandløb. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage fra dette krav. 20. Der må ikke ske udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, Matrikulær såfremt den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse sagsudarbejdelse efter det oplyste vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. Dette gælder dog ikke matrikulering af en umatrikuleret ejendom. 21. Parterne i et retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, jf , og ejeren af et areal, der indvindes fra søterritoriet, jf. 17, skal inden 3 måneder fra det i stk. 2 anførte tidspunkt anmode en praktiserende landinspektør om at begære registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære forandring. I Københavns og Frederiksberg kommuner skal anmodningen rettes til matrikelmyndigheden. 1. Rettigheder over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. BILAGSMAPPE 2. Når et pantebrev er tinglyst, behøver overdragelse eller anden overførelse af pantebrevet ingen tinglysning. 3. Brugsrettigheder, der ikke er stiftet på længere tidsvilkår end de sædvanlige, er gyldige mod enhver uden tinglysning. Ved brugsrettigheder over landejendomme er en opsigelse St. Hansdag til at fratræde næstfølgende 1. maj sædvanligt vilkår. Ved andre ejendomme er en opsigelse med et halvt års varsel eller derunder sædvanligt vilkår. 4. De på fast ejendom hvilende skatter og afgifter til stat og kommune samt forsikringsbidrag til de af staten anerkendte brandforsikringsselskaber har gyldighed mod enhver uden tinglysning. 5. Ved god tro forstås i denne lov, at erhververen ikke kender den utinglyste ret og ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til den. God tro må være til stede på det tidspunkt, da aftalen anmeldes til tinglysning, og ved overdragelse af pantebreve på overdragelsens tid. 6. Ved et skøde forstås ethvert dokument, der overdrager ejendomsretten til en bestemt fast ejendom eller en del af en sådan, være sig ubetinget eller betinget af købesummens betaling ellerandet.ejendomsoverdragelse kan ske ved transport på skødet. 7. Tinglysningen foretages af byretsdommeren. Stk. 2. Tinglysningsdommeren fører en dagbog og en tingbog. 8. Alle dokumenter vedrørende fast ejendom, der anmeldes til tinglysning, indføres i dagbog og tingbog efter nedenstående regler. 1. Den, der tatoverer en person under 18 år, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Stk.2 På samme måde straffes den, der tatoverer en person i hoved, på hals eller på hænder. 2. Loven træder i kraft den 15. juni Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. 25. Et dokument anses for tinglyst, når det er indført i tingbogen. Tinglysningens retsvirkninger regnes, hvor ikke andet er bestemt i denne lov, fra den dag, da dokumentet anmeldes til tinglysning. Dokumenter, der anmeldes til tinglysning samme dag, ligestilles. 26. Dersom en hævd ikke er tinglyst og derfor ville bortfalde over for en senere erhverver i medfør af 1, skal denne dog gøre sin ret gældende inden 2 år efter, at hans ret er tinglyst. I modsat fald får hævden også gyldighed mod ham. Stk. 2. Dersom hævdstiden ikke er udløbet på det tidspunkt, da erhververens ret tinglyses, skal han gøre sin ret gældende inden nævnte frist, hvis hævdstiden udløber forinden. Stk. 3. Ved den vundne hævd bortfalder alle i ejendommen værende rettigheder, der ville være i strid med den ved hævd vundne brug eller udnyttelse af ejendommen. 27. Når et dokument er tinglyst og udleveret eller afsendt fra tinglysningskontoret, kan godtroende erhververe af rettigheder over ejendommen ifølge tinglyst aftale - eller ifølge transport på et pantebrev - ikke mødes med nogen indsigelse mod nævnte dokuments gyldighed. Den indsigelse, at et dokument er falsk eller forfalsket, eller at dets udstedelse retsstridig er fremkaldt ved personlig vold eller ved trussel om øjeblikkelig anvendelse af sådan, eller at udstederen var umyndig ved udstedelsen, bevares dog også overfor den godtroende erhverver. 28. Den, der har et tinglyst pantebrev i hænde med en i formen lovlig adkomst, er ikke pligtig at udlevere det til den, fra hvem det er bortkommet, medmindre det godtgøres, at han ved erhvervelsen har gjort sig skyldig i uagtsomhed. 29. Betaling af leje, grundbyrdeafgifter eller andre ydelser, opsigelser og lignende handlinger, der har hjemmel i et tinglyst dokument, kan, når de foretages i god tro, gyldig ske til den, der ifølge tingbogen er beføjet til at modtage nævnte ydelser, opsigelser o. lign. Stk. 2. Om betaling af afdrag på pantebrev gælder dog reglerne i gældsbrevslovgivningen. 30. I de i 31, 32, 34 og 35 nævnte tilfælde udredes der erstatning af statskassen. Erstatningen fastsættes af domstolene. Sagen anlægges ved landsretten og rettes mod tinglysningsdommeren i den pågældende retskreds på det offentliges vegne. 31. Den godtroende erhverver, der som følge af reglen i 27, 2. pkt., ikke erhverver ret over ejendommen, har ret til erstatning for det herved opståede tab. 32. Dersom nogen, hvis ret er blevet udslettet i henhold til 20, senere melder sig og beviser sin ret, og han må antages at være uden skyld i, at retten ikke blev gjort gældende i rette tid efter nævnte bestemmelse, har han krav på erstatning for det herved opståede tab. Ret til erstatning har endvidere den, hvis servitut i medfør af reglerne i 22 er blevet begrænset til et enkelt grundstykke og senere er blevet udslettet som udækket ved tvangsauktion over dette, medmindre det kan antages, at den også ville være bortfaldet, selv om den vedvarende havde haft sikkerhed i hovedejendommen. 33. Den, der formener, at tingbogens indhold er urigtigt og til skade for hans ret, kan, selv om han ikke straks fører bevis herfor, forlange en foreløbig tinglysning af sit krav om berigtigelse, når han over for tinglysningsdommeren sandsynliggør sin ret eller stiller en af dommeren fastsat sikkerhed. Skaffer han derefter ikke bevis for sit krav inden en af dommeren sat frist, udslettes den foreløbige tinglysning. 34. Skulle det vise sig, at et dokument er blevet fejlagtig gengivet i tingbogen eller akten eller ved forsømmelse ikke blevet indført i tingbogen, eller det er indført med en fejlagtig anmeldelsesdato, har den forurettede krav på rettelse af tingbogen eller akten og erstatning for det tab, han har lidt ved nævnte fejl eller forsømmelse. Har nogen, inden rettelse er sket, ved aftale erhvervet ret over ejendommen i tillid til tingbogen eller akten, bliver det efter et skøn over det enkelte tilfældes samtlige omstændigheder ved dom at afgøre, om den forurettede eller den godtroende erhverver skal tilkendes selve retten eller skal nøjes med erstatning. Sagen anlægges efter reglen i 30, sidste pkt. Ved dette skøn vil retten navnlig have at tage hensyn til, om den forurettede allerede i nogen tid har udøvet den pågældende ret, indrettet sine forhold derpå el. lign., om han, navnlig ved servitutter, har udøvet sin påtaleret mod handlinger i strid med hans ret eller ej, endvidere til rettens art (f.eks. brugsret eller panteret) og til, om en rettelse af tingbogen ville medføre en betydelig forstyrrelse af senere tinglyste retsforhold, navnlig panteretsforhold og lign. 35. Uden for de her anførte tilfælde skal der endvidere tilkendes erstatning for andre tab, som skyldes fejl af tinglysningsvæsenets tjenestemænd. Stk. 2. Bestemmelserne i 34 og 35 gør ingen forandring i de gældende regler om tjenestemænds ansvar for begåede fejl. 36. Over tinglysningsdommerens afgørelser i henhold til denne lov kan der rejses kære inden 2 uger. Kærefristen regnes fra den dag, da afgørelsen er meddelt vedkommende. Rejses kære, indføres straks bemærkning herom i dagbog eller tingbog. 10. Kort- og Matrikelstyrelsen er matrikelmyndighed uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Stk. 2. I Københavns Kommune udøves matrikelmyndigheden af Borgerrepræsentationen ved stadskonduktøren. Stadskonduktøren udnævnes af Borgerrepræsentationen. Stk. 3. I Frederiksberg Kommune udøves matrikelmyndigheden af kommunalbestyrelsen ved stadslandinspektøren. Stadslandinspektøren udnævnes af kommunalbestyrelsen. 11. Matrikelmyndigheden skal føre og vedligeholde matriklen som et register over samtlige ejendomme og som et kortværk med tilhørende måldokumentation. Matriklen skal indeholde oplysning om matrikelbetegnelser, arealstørrelser, noteringer som nævnt i 2 samt andre lovbestemte noteringer i matriklen. 12. Matrikelmyndighedens afgørelser efter denne lov kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 13. Matrikulært arbejde må kun udføres af en landinspektør med beskikkelse. Matrikulært arbejde omfatter afsætning af skel samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer, herunder fremskaffelse af den nødvendige dokumentation for, at og er overholdt. 14. Der må kun ske ejerskifte eller pantsætning af et areal, såfremt det udgør en samlet fast ejendom eller en umatrikuleret ejendom. Ejerskifte af et areal, der er en del af en samlet fast ejendom eller af en umatrikuleret ejendom, kan dog ske efter reglerne om arealoverførsel. 15. Der må ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en andel i en fælleslod, såfremt den er registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom. Andelen må efter fraskillelse fra ejendommen ikke på ny registreres som hørende til en samlet fast ejendom. Der kan ikke registreres nye fælleslodder i matriklen. 16. Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end 1) 30 år, såfremt arealet udgør en del af en samlet fast ejendom, eller 2) 10 år, såfremt arealet udgør en del af en umatrikuleret ejendom. Stk. 2. By- og boligministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke gælder, når retten angår anbringelse af en teknisk indretning på et areal af ubetydelig størrelse. 17. Et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel. 18. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget. 16. Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end 17. Et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel. 18. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget. 19. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel på en sådan måde, at en samlet fast ejendom ved en smal jordstrimmel adskilles fra kysten, fra en sø, der tilhører bredejerne, eller fra et åbent vandløb. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage fra dette krav. 20. Der må ikke ske udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, Landinspektøruddannelsen såfremt den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse 2008 efter det oplyste vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. Dette gælder dog ikke matrikulering af en umatrikuleret ejendom. 21. Parterne i et retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, jf , og ejeren af et areal, der indvindes fra søterritoriet, jf. 17, skal inden 3 måneder fra det i stk. 2 anførte tidspunkt anmode en praktiserende landinspektør om at begære registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære forandring. Aalborg I Københavns Universitet og Frederiksberg - Institut kommuner skal for anmodningen Samfundsudvikling rettes til matrikelmyndigheden. og Planlægning 35. Uden for de her anførte tilfælde skal der endvidere tilkendes erstatning for andre tab, som skyldes fejl af tinglysningsvæsenets tjenestemænd. Stk. 2. Bestemmelserne i 34 og 35 gør ingen forandring i de gældende regler om tjenestemænds ansvar for begåede fejl. 36. Over tinglysningsdommerens afgørelser i henhold til denne lov kan der rejses kære inden 2 uger. Kærefristen regnes fra den dag, da afgørelsen er meddelt vedkommende. Rejses kære, indføres straks bemærkning herom i dagbog eller tingbog. 15. Der må ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en andel i en ej

130

131 Bilagsoversigt 1 Bilag uden relevans til selve sagsdokumentationen 1 Oversigtsrids 2 Opgavetekst 3 Planrammer 7.9.A3 Lundby Mark 4 Planrammer 7.9.N1 Sydøstskoven 5 LifaOIS 6 Måleblade fra KMS 7 Oversigtskort over skel vedr. skelfastlæggelsen 8 Skemaerne fra Dannelse og transaktioner i de nordiske lande

132 Bilagsoversigt 2 Bilag med relevans til selve sagsdokumentationen A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V Ændringskort Matrikelkortudsnit Skematisk Redegørelse Ejendomskort Måleblad Dommerattest vedr. inddragelse Ejererklæring og landinspektørerklæring vedr. ejendomsberigtigelse Rådighedsattest gældende for alle matrikulære ændringer Vejomlægning - Godkendelse fra ejer og vejmyndighed samt landinspektørerklæring Pantebrevspåtegninger vedr. arealoverførsel Skøder vedr. arealoverførsel Servituterklæring vedr. arealoverførsel Dommerattest vedr. arealoverførsel Oversigtskort vedr. arealoverførsel Omlægning af jorder vedr. arealoverførsel Køb af suppleringsjord vedr. arealoverførsel Ansøgning om køb af suppleringsjord samt svar vedr. arealoverførsel Ophævelse af landbrugspligt vedr. arealoverførsel Grøn erklæring Landzoneansøgning samt svar Ansøgning om dispensation fra skovbyggelinie Hvid erklæring

133

134

135

136

137

138 ommuneplan A3 Lundby Mark af :30 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 7.9.A3 Lundby Mark Anvendelse Rekreative formål Landbrug (ekstensiv) Naturbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse Skovrejsning, råstofgravning og tekniske anlæg kun på arealer vist på illustrationsplan. Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Ingen større udvidelsesmuligheder for virksomheder Bygge- og beskyttelseslinier: Skov (300 m), å (150 m) og fortidsminde (100 m) Miljø Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C Ingen grundvandstruende aktiviteter. Beskyttet natur ( 3) Sammenhængende økologisk forbindelse langs Romdrup Å. Mål Målet er at bevare områdets kvaliteter som landbrugsområde samtidig med, at grundvandet beskyttes mod forurening. Området omfatter både en del af bakkelandskabet og Romdrup Ådal. Målet er at sikre et oplevelsesrigt samspil mellem de forskellige landskabstyper. Anvendelse Læhegn kan understrege et bølgende terræn på en fin måde. Arkitektur - Byrum og landskab Området i øvrigt skal fremstå som et åbent landskab med læhegn, bynære skove o.l. Kig til Gunderup Kirke, Kongehøj og Lundby Bakker skal sikres. Kulturspor skal sikres. Historisk fredning Bevaringsværdige enkeltbygninger, se Bilag I.

139 ommuneplan A3 Lundby Mark af :30 Byrådet ønsker en flersidig arealanvendelse i området med hovedvægt på ekstensiv landbrugsdrift. Det er hensigten, at et areal ved Gistrup, som er afgrænset i lokalplan , fortsat skal kunne anvendes til en mindre transformerstation. Bebyggelse skal i skala, formsprog og materialevalg respektere den egnskaraktristiske byggeskik. Der er mulighed for at anvende overflødiggjorte landbrugsbygninger til mindre erhvervsvirksomheder og 1 bolig pr. ejendom, men kun efter forudgående anmeldelse til Aalborg Kommune. Miljø Området påvirkes af støj fra Hadsund Landevej. Arkitektur - Byrum og landskab Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Arealreservation Egnsplanvej Teknisk forsyning Reservation til højspændingstracé Naturgasledning Betinget naturgaspligt langs Vaarst Banevej og Gudumvej Zoneforhold Landzone Del af vejareal er i byzone

140 ommuneplan A3 Lundby Mark af :30 Den vestlige del af området har karakter af et åbent plateau i bakkelandskabet. På kanten til Romdrup Ådal kan man sine steder opleve et markant kuperet terræn. I den østlige del af området folder det åbne englandskab omkring Romdrup Å sig ud. Ådalen er i dag meget præget af konventionel landbrugsdrift. På sigt er det hensigten af gennemføre et naturgenopretningsprojekt for ådalen. Området rummer også værdifulde kulturmiljøer: De fredede gravhøje Kobbelhøj og Kongehøj syd for Lundby, omgivelserne til Gunderup Kirke og Romdrup samt en række mindre fortidsminder. Det åbne landskab har mange kvaliteter, som det er hensigten at fastholde. Vest for Vaarst og på bakkerne syd for Klarup er det dog hensigten at skabe mindre byskove. På grund af landskabets åbne karakter lægges der vægt på at den eksisterende byggestil i området respekteres, fx ved at nye boliger udformes som længehuse. Ydervægge udføres typisk som blank/hvidkalket murværk eller malet i jordfarver. Tage på beboelsesbygninger kan udføres i tegl (ikke glaseret) eller skifer, tage på lader og øvrige erhvervsbygninger kan fx beklædes med pandeplader. Kongehøj udgør et markant landemærke, når man færdes ad Hadsund Landevej Signaturforklaring for rammeområder

141 ommuneplan A3 Lundby Mark af :30

142

143 ommuneplan N1 Sydøstskoven af :27 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 7.9.N1 Sydøstskoven Anvendelse Kulturelle formål (kun museum, naturformidling o.l.) Undervisning (kun naturskole o.l.) Institutioner (kun naturinstitutioner for børn og unge o.l.) Rekreative formål Landbrug (ekstensiv) Naturbeskyttelse Skovrejsning Grundvandsbeskyttelse Råstofgravning i område vist på illustrationsplan Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Mål Målet er at skabe et større sammenhængende skovområde i den sydøstlige del af kommunen. Skoven har til formål at beskytte grundvandsressourcen, at understrege bakkelandskabet, skabe nye rekreative muligheder og at forbedre spredningsmulighederne for planter og dyr. Anvendelse Det karakteristiske landskab på Dall Hede er fredet. Byggemuligheder Ingen større udvidelsesmuligheder for virksomheder. Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, medhjælperboliger o.l. kun i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Kun bygninger og anlæg som er nødvendige for områdets anvendelse. Etager: Max. 1 Højde: Max. 6 m Bygge- og beskyttelseslinier: Skov (300 m) og fortidsminder (100 m) Miljø Beskyttet natur ( 3) Ingen grundvandstruende aktiviteter Støjkonsekvenser fra motor- og skydebaner Der skal sikres en sammenhængende

144 ommuneplan N1 Sydøstskoven af :27 Byrådet ønsker en flersidig arealanvendelse i området med hovedvægt på skov. økologisk forbindelse. Der er mulighed for at anvende overflødiggjorte landbrugsbygninger til mindre erhvervsvirksomheder og 1 bolig pr. ejendom, men kun efter forudgående anmeldelse til Aalborg Kommune. Byggemuligheder Bestemmelsen om højde og etageantal gælder kun nye bygninger uden tilknytning til eksisterende bebyggelse. Hensigten er, at eksisterende bebyggelse skal kunne genopføres og tilføjes mindre tilbygninger med samme højde og etageantal som de eksisterende bygninger. Arkitektur - Byrum og landskab I Lundby Bakker, på Dall Hede og på et mindre areal ved Nøvlingvej er der deklareret landskabsfredninger. For Lundby Bakker og Dall Hede har fredningerne også til formål at sikre offentlighedens adgang. Med de nye skovområder er det hensigten at skabe et afvekslende landskab med op til 40% lysninger. Det bærende princip er, at der plantes skov på højtbeliggende arealer, mens dalstrøg, gamle kystskrænter, vigtige udsigskiler mv. friholdes. I landskabeligt åbne områder kan nye bygninger fx udformes som længehuse med ydervægge i blank/hvidkalket murværk eller malet i jordfarver. Tage på beboelsesbygninger kan udføres i tegl (ikke glaseret) eller skifer, tage på lader og øvrige erhvervsbygninger kan fx beklædes med pandeplader. I skovområder kan der fx bygges i træ. Landskabet omkring Flamsted rummer også store rekreative kvaliteter. Her en opstemmet sø med tilløb til Lindenborg Å. Syd for Nøvling reetableres den tidligere grusgrav som skov Arkitektur - Byrum og landskab Området skal fremstå som et varieret skovog bakkelandskab. Kulturspor skal sikres Landskabsfredninger og rekreative fredninger Råstofgrave skal efterbehandles som naturområder. Bygninger skal i skala, formsprog og materialevalg tilpasses omgivelsernes karakter. Bevaringsværdige enkeltbygninger, se Bilag I Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Teknisk forsyning Naturgasledning Reservation til højspændingsledning Zoneforhold Landzone og sommerhusområde Del af vejareal er i byzone Signaturforklaring for rammeområder

145 ommuneplan N1 Sydøstskoven af :27

146

147 Aalborg Kommune - Nøvlingvej Kommune: 851 Aalborg Kommune Ejendomsnummer: Beliggenhed: Nøvlingvej Vurderingskreds: 4 Benyttelse: Ubebyggede landbrugslodder. Ejere Hovedejer Lydia Magdalene Pedersen, x x x x x, 9260 Gistrup Skøde: Købesum: Andel: 0/2 Ejerforhold: Privatpersoner, incl. I/S Ligestillingsejer Oda Marie Levring Huse, x x x x x, 9260 Gistrup Skøde: Købesum: Andel: 0/2 Ejerforhold: Privatpersoner, incl. I/S Ingen administrator ESR Matrikelliste: 1 matrikelnumre Landsejerlav Kom. ejerlav Matrnr. Areal Zone Artskode NØVLING BY NØV. 6bh Landzone Vigtigste matrikel. Evt. bygning ligger her. ESR Matrikeldata: NØVLING BY NØV. - 6bh Kom. ejerlav 92 Zone Landzone Notering Landsejerlav Adg. vejkode Udv. notering Areal Jordrente Art kode Vigtigste matrikel. Evt. bygning ligger her. Vejareal 0 Vejareal type Skovnotering Parcelnr. Ejerlejlighedsnr. Approbation KMS Matrikelliste: 1 matrikelnumre Noteringsnr. Ejerlav Ejerlavskode Matrnr. Areal Vejareal Nøvling By, Nøvling bh Ingen andel i fælleslodder KMS Matrikeldata: Nøvling By, Nøvling - 6bh Matrnr. 6bh Ejerlav Nøvling By, Nøvling Noteringsnr Kommune 851 Aalborg Kommune Ejdnr Hovednotering Areal Beregning s Ved Konstruktion Lodder 1 Anvendstatus. Sagnr. U1973/08941 Sup. Sagnr. Arealbetegnelse Afsluttet Ingen kendt forurening KMS stormfald: Ingen data BBR-Bygning: Ingen data BBR-Enhed: Ingen data 07 Jan 2008 Side: 1 af 3

148 Vurdering År Dato Ejendomsværdi Grundværdi Benyttelse Ubebyggede landbrugslodder. Grundværdispecifikation År Dato Antal enheder Enhed type Enhedsbeløb Værdi Hektarpris (Pris pr m2) Historiske vurderinger fra 1996 År Dato Ejendomsværdi Grundværdi Benyttelse Ubebyggede landbrugslodder Ubebyggede landbrugslodder Ubebyggede landbrugslodder Ubebyggede landbrugslodder Ubebyggede landbrugslodder Ubebyggede landbrugslodder Ubebyggede landbrugslodder Ubebyggede landbrugslodder Ubebyggede landbrugslodder Ubebyggede landbrugslodder. Olietank: Ingen data Plan: - Plantype Zone Zone planlagt Generel plankode for område Specifik plankode for område Underopdel. af spec. plankode Minimal grundstørrelse m2 Kode for byggemodningsstatus Bygningsbevaringsbestemmelse Politisk vedtagelsesdato Dato for redegørelse Dato for offentliggør. start Dato for vedtagelse Boligudbygningsplan første år Plannavn Maks. bebygpct. for omr. Maks. bebygpct. pr. ejd. Skønnet bebygpct. for området Skønnet bebygpct. pr. ejendom Maksimal højde for bebyggelse Maks. bebyggelsesgrad i område Maksimalt rumfang i m3 pr. m2 Maksimalt antal etager Seneste ændring af opl. i reg. Dato for forslags fremsættelse Dato for offentliggørelse slut Dato for ikrafttrædelse Boligudbygningsplan første år Plan: 7.9.N1 - N1 SYDØST LANDOMR. - NATUROMRÅDE Plantype Kommuneplan N1 SYDØST LANDOMR. - Plannavn NATUROMRÅDE By- og landzone og Zone sommerhusområde Maks. bebygpct. for omr. 0 Zone planlagt Landzone Maks. bebygpct. pr. ejd. 0 Generel plankode for område Naturområde Skønnet bebygpct. for området Specifik plankode for område Skønnet bebygpct. pr. ejendom Underopdel. af spec. plankode Maksimal højde for bebyggelse 0 Minimal grundstørrelse m2 0 Maks. bebyggelsesgrad i område 0 Kode for byggemodningsstatus Maksimalt rumfang i m3 pr. m2 0 Bygningsbevaringsbestemmelse Maksimalt antal etager 0 Politisk vedtagelsesdato Seneste ændring af opl. i reg Dato for redegørelse Dato for forslags fremsættelse Dato for offentliggør. start Dato for offentliggørelse slut Dato for vedtagelse Dato for ikrafttrædelse Boligudbygningsplan første år 2004 Boligudbygningsplan første år Jan 2008 Side: 2 af 3

149 Salgspriser: Ingen data Officielle Standard Adresser og Koordinater (OSAK): Ingen data 07 Jan 2008 Side: 3 af 3

150 Aalborg Kommune - Opalvej Gistrup Kommune: 851 Aalborg Kommune Ejendomsnummer: Beliggenhed: Opalvej 3 Postnummer: 9260 Gistrup Vurderingskreds: 4 Benyttelse: Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha. Ejer Henning Pedersen, x x x x x, 9260 Gistrup Købesum: Ejerforhold: Privatpersoner, incl. I/S Ingen administrator ESR Matrikelliste: 3 matrikelnumre LandsejerlavKom. ejerlav Matrnr. Areal Zone Notering Artskode NØVLING BY NØV. 6a Byzone og Vigtigste matrikel LandbrugsejendomEvt. bygning ligger landzone her NØVLING BY NØV. 6ct 1077 Byzone Landbrugsejendom Andre matrikler på ejendommen NØVLING BY NØV. 7h Landzone Landbrugsejendom Andre matrikler på ejendommen Sum ESR Matrikeldata: NØVLING BY NØV. - 6a Kom. ejerlav 92 Zone Byzone og landzone Notering Landbrugsejendom Landsejerlav Adg. vejkode Udv. notering Areal Jordrente Art kode Vigtigste matrikel. Evt. bygning ligger her. Vejareal 0 Vejareal type Skovnotering Parcelnr. Ejerlejlighedsnr. Approbation ESR Matrikeldata: NØVLING BY NØV. - 6ct Kom. ejerlav 92 Zone Byzone Notering Landbrugsejendom Landsejerlav Adg. vejkode Udv. notering Areal 1077 Jordrente Art kode Andre matrikler på ejendommen Vejareal 0 Vejareal type Skovnotering Parcelnr. Ejerlejlighedsnr. Approbation ESR Matrikeldata: NØVLING BY NØV. - 7h Kom. ejerlav 92 Zone Landzone Notering Landbrugsejendom Landsejerlav Adg. vejkode Udv. notering Areal Jordrente Art kode Andre matrikler på ejendommen Vejareal 211 Vejareal type Skovnotering Parcelnr. Ejerlejlighedsnr. Approbation Jan 2008 Side: 1 af 7

151 KMS Matrikelliste: 3 matrikelnumre Noteringsnr. Ejerlav Ejerlavskode Matrnr. Areal Vejareal Hovednotering Nøvling By, Nøvling a Landbrugsejendom - Nøvling By, Nøvling ct Landbrugsejendom - Nøvling By, Nøvling h Landbrugsejendom Sum Ingen andel i fælleslodder KMS Matrikeldata: Nøvling By, Nøvling - 6a Matrnr. 6a Ejerlav Nøvling By, Nøvling Noteringsnr Kommune 851 Aalborg Kommune Ejdnr Hovednotering L Landbrugsejendom Areal Beregning Lodder 1 Anvendstatus. Sagnr. U2000/10957 Sup. Sagnr. U2000/10957 Arealbetegnelse Afsluttet APP KMS Matrikeldata: Nøvling By, Nøvling - 6ct Matrnr. 6ct Ejerlav Nøvling By, Nøvling Noteringsnr Kommune 851 Aalborg Kommune Ejdnr Hovednotering L Landbrugsejendom Areal 1077 Beregning o Opmålt Lodder 1 Anvendstatus. Sagnr. U1980/08475 Sup. Sagnr. Arealbetegnelse Afsluttet KMS Matrikeldata: Nøvling By, Nøvling - 7h Matrnr. 7h Ejerlav Nøvling By, Nøvling Noteringsnr Kommune 851 Aalborg Kommune Ejdnr Hovednotering L Landbrugsejendom Areal Beregning Vejareal 211 Vejarealkode b Beregnet Lodder 1 Anvendstatus. Sagnr. U1982/04577 Sup. Sagnr. Arealbetegnelse Afsluttet Ingen kendt forurening KMS stormfald: Ingen data BBR-Ejendom Kommune Aalborg Ejdnr Erhv. antal 0 Vej Opalvej Nr 003 ELejlig. antal 0 Ejerforhold Privatpersoner, incl. I/S Boligareal 200 Bygninger 3 Opdateret Ombygget 498 Småbygninger 1 Privat alment vandforsyningsanlæg, der forsyner 10 eller Vandforsyn. flere ejd. Etageareal 0 Lejligheder 1 Afløb Afløb til offentligt spildevandsanlæg Bebygget areal 641 Værelser 0 Kilde arealer Oplyst af ejer (eller dennes repræsentant) Bygningsareal 613 Enheder 1 Kondemneret Småbyg. areal 28 Olietanke 0 07 Jan 2008 Side: 2 af 7

152 Bygning 1: Opalvej 3 Stuehus til landbrugsejendom Kommunnr. 851 Kommune Aalborg Bygningsnr. 1 Ejendomsnr ID Vejkode 6224 Vejnavn Opalvej Husnr. 3 Opført 1976 Ombygget 0 Distrikt Anvendelse Stuehus til landbrugsejendom Samlet areal 115 Enheder 1 Adgang Bebygget areal 115 Etager 1 Udlejning Bolig areal 200 Lejligheder 1 Kilde arealer Oplyst af ejer (eller dennes repræsentant) Erhvervsareal 0 Værelser 0 Vandforsyning Kælder beboelsesareal 0 Sikringsrum 0 Afløb Tagetage areal 85 Opdateret Opvarmning Udnyttet tagetage 85 Dato varmesyn Varmeinst. Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg) Kælder areal 0 Dato energiattest Sup. varme Kælder < Dato energiattest Elevator Udestue 0 Dato energimærke Fredning Overd. terrasse 0 Varme energimærke Afvig. etager Indb. garage 0 Miljø energimærke Fritliggende Indb. carport 0 Vand energimærke Midlertidig Indb. udhus 0 El energimærke Konstruktion Affaldsrum areal 0 He-rapportnr. 0 Ydervægge Mursten (tegl, kalksandsten, cementsten) Andet areal 0 Henr. 0 Tag Fibercement, herunder asbest (bølgeeller skifereternit) Emrapportnr. 0 Kilde mat. Oplyst af ejer (eller dennes repræsentant) Leje 0 Emnr. 0 Bygning 2: Opalvej 3 Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) Kommunnr. 851 Kommune Aalborg Bygningsnr. 2 Ejendomsnr ID Vejkode 6224 Vejnavn Opalvej Husnr. 3 Opført 1969 Ombygget 0 Distrikt Anvendelse Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) Samlet areal 250 Enheder 0 Adgang Bebygget areal 250 Etager 1 Udlejning Bolig areal 0 Lejligheder 0 Kilde arealer Oplyst af andre Erhvervsareal 250 Værelser 0 Vandforsyning Kælder beboelsesareal 0 Sikringsrum 0 Afløb Tagetage areal 0 Opdateret Opvarmning Udnyttet tagetage 0 Dato varmesyn Varmeinst. Ingen varmeinstallationer Kælder areal 0 Dato energiattest Sup. varme Kælder < Dato energiattest Elevator Udestue 0 Dato energimærke Fredning Overd. terrasse 0 Varme energimærke Afvig. etager Indb. garage 0 Miljø energimærke Fritliggende Indb. carport 0 Vand energimærke Midlertidig Indb. udhus 0 El energimærke Konstruktion Affaldsrum areal 0 He-rapportnr. 0 Ydervægge Mursten (tegl, kalksandsten, cementsten) Andet areal 0 Henr. 0 Tag Metalplader (bølgeblik, aluminium og lignende) Emrapportnr. 0 Kilde mat. Oplyst af andre Leje 0 Emnr Jan 2008 Side: 3 af 7

153 Bygning 3: Opalvej 3 Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) Kommunnr. 851 Kommune Aalborg Bygningsnr. 3 Ejendomsnr ID Vejkode 6224 Vejnavn Opalvej Husnr. 3 Opført 1984 Ombygget 0 Distrikt Anvendelse Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) Samlet areal 248 Enheder 0 Adgang Bebygget areal 248 Etager 1 Udlejning Bolig areal 0 Lejligheder 0 Kilde arealer Oplyst af teknisk forvaltning Erhvervsareal 248 Værelser 0 Vandforsyning Kælder beboelsesareal 0 Sikringsrum 0 Afløb Tagetage areal 0 Opdateret Opvarmning Udnyttet tagetage 0 Dato varmesyn Varmeinst. Ingen varmeinstallationer Kælder areal 0 Dato energiattest Sup. varme Kælder < Dato energiattest Elevator Udestue 0 Dato energimærke Fredning Overd. terrasse 0 Varme energimærke Afvig. etager Indb. garage 0 Miljø energimærke Fritliggende Indb. carport 0 Vand energimærke Midlertidig Indb. udhus 0 El energimærke Konstruktion Affaldsrum areal 0 He-rapportnr. 0 Ydervægge Andet materiale Andet areal 0 Henr. 0 Tag Fibercement, herunder asbest (bølgeeller skifereternit) Emrapportnr. 0 Kilde mat. Oplyst af teknisk forvaltning Leje 0 Emnr. 0 Bygning 4: Opalvej 3 Carport Konstruktion Ejendomsnr BygningsID Tag Metalplader (bølgeblik, aluminium og lignende) Opført 2001 Ombygget 0 Ydervægge Træbeklædning Bebygget areal 28 Opdateret Enhed: Opalvej 3 Ejendomsnr Bygningsnr. 1 Oprettet Kommune 851 Vejkode 6224 Opdateret Boligtype Egentlig beboelseslejlighed (boligenhed med eget køkken) Beboet areal 200 Dispensation år Anvendelse Bolig i stuehus Samlet areal 200 Erhverv areal 0 Kondemneret Værelser 8 Erhverv værelser 0 Skillevægge Kilde arealer Oplyst af ejer (eller dennes repræsentant) Toilet 2 Køkken Eget køkken (med afløb og kogeinstallation) Energi Bad 2 Udlejning Benyttet af ejeren Leje 0 Vurdering År Dato Ejendomsværdi Grundværdi Stuehusværdi Stuehusgrundværdi Benyttelse Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha. Grundværdispecifikation År Dato Antal enheder Enhed type Enhedsbeløb Værdi Byggeretspris ved standardberegning Kvadratmeterpris Vejareal, prisen er nul Hektarpris (Pris pr m2) Kvadratmeterpris ved standardberegning Jan 2008 Side: 4 af 7

154 Historiske vurderinger fra 1996 År Dato Ejendomsværdi Grundværdi Stuehusværdi Stuehusgrundværdi Benyttelse Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha. Olietank: Tanknr. Type Størrelse Årstal 1 Nedgravet olietank Under liter 1976 Plan: - Plantype Zone Zone planlagt Generel plankode for område Specifik plankode for område Underopdel. af spec. plankode Minimal grundstørrelse m2 Kode for byggemodningsstatus Bygningsbevaringsbestemmelse Politisk vedtagelsesdato Dato for redegørelse Dato for offentliggør. start Dato for vedtagelse Boligudbygningsplan første år Plannavn Maks. bebygpct. for omr. Maks. bebygpct. pr. ejd. Skønnet bebygpct. for området Skønnet bebygpct. pr. ejendom Maksimal højde for bebyggelse Maks. bebyggelsesgrad i område Maksimalt rumfang i m3 pr. m2 Maksimalt antal etager Seneste ændring af opl. i reg. Dato for forslags fremsættelse Dato for offentliggørelse slut Dato for ikrafttrædelse Boligudbygningsplan første år Plan: TIL4.10.B1.1 - B1 NØVLING BOLIGER Plantype Kommuneplan Plannavn B1 NØVLING BOLIGER Zone Byzone Maks. bebygpct. for omr. 25 Zone planlagt Byzone Maks. bebygpct. pr. ejd. 0 Generel plankode for område Boligområde Skønnet bebygpct. for området Specifik plankode for område Skønnet bebygpct. pr. ejendom Underopdel. af spec. plankode Maksimal højde for bebyggelse 0 Minimal grundstørrelse m2 0 Maks. bebyggelsesgrad i område 0 Kode for byggemodningsstatus Maksimalt rumfang i m3 pr. m2 0 Bygningsbevaringsbestemmelse Maksimalt antal etager 0 Politisk vedtagelsesdato Seneste ændring af opl. i reg Dato for redegørelse Dato for forslags fremsættelse Dato for offentliggør. start Dato for offentliggørelse slut Dato for vedtagelse Dato for ikrafttrædelse Boligudbygningsplan første år 1996 Boligudbygningsplan første år Jan 2008 Side: 5 af 7

155 Plan: 7.8.L1 - L1 NØVLING - LANDSBY Plantype Kommuneplan Plannavn L1 NØVLING - LANDSBY Zone Byzone og landzone Maks. bebygpct. for omr. 30 Zone planlagt Byzone Maks. bebygpct. pr. ejd. 0 Generel plankode for område Blandet bolig og erhverv Skønnet bebygpct. for området Specifik plankode for område Skønnet bebygpct. pr. ejendom Underopdel. af spec. plankode Maksimal højde for bebyggelse 0 Minimal grundstørrelse m2 0 Maks. bebyggelsesgrad i område 0 Kode for byggemodningsstatus Maksimalt rumfang i m3 pr. m2 0 Bygningsbevaringsbestemmelse Maksimalt antal etager 0 Politisk vedtagelsesdato Seneste ændring af opl. i reg Dato for redegørelse Dato for forslags fremsættelse Dato for offentliggør. start Dato for offentliggørelse slut Dato for vedtagelse Dato for ikrafttrædelse Boligudbygningsplan første år 2004 Boligudbygningsplan første år 2004 Plan: 7.8.B1 - B1 NØVLING - BOLIGOMRÅDE Plantype Kommuneplan B1 NØVLING - Plannavn BOLIGOMRÅDE Zone Byzone Maks. bebygpct. for omr. 30 Zone planlagt Byzone Maks. bebygpct. pr. ejd. 0 Generel plankode for område Boligområde Skønnet bebygpct. for området Specifik plankode for område Skønnet bebygpct. pr. ejendom Underopdel. af spec. plankode Maksimal højde for bebyggelse 0 Minimal grundstørrelse m2 0 Maks. bebyggelsesgrad i område 0 Kode for byggemodningsstatus Maksimalt rumfang i m3 pr. m2 0 Bygningsbevaringsbestemmelse Maksimalt antal etager 0 Politisk vedtagelsesdato Seneste ændring af opl. i reg Dato for redegørelse Dato for forslags fremsættelse Dato for offentliggør. start Dato for offentliggørelse slut Dato for vedtagelse Dato for ikrafttrædelse Boligudbygningsplan første år 2004 Boligudbygningsplan første år 2004 Plan: 7.9.N1 - N1 SYDØST LANDOMR. - NATUROMRÅDE Plantype Kommuneplan N1 SYDØST LANDOMR. - Plannavn NATUROMRÅDE By- og landzone og Zone sommerhusområde Maks. bebygpct. for omr. 0 Zone planlagt Landzone Maks. bebygpct. pr. ejd. 0 Generel plankode for område Naturområde Skønnet bebygpct. for området Specifik plankode for område Skønnet bebygpct. pr. ejendom Underopdel. af spec. plankode Maksimal højde for bebyggelse 0 Minimal grundstørrelse m2 0 Maks. bebyggelsesgrad i område 0 Kode for byggemodningsstatus Maksimalt rumfang i m3 pr. m2 0 Bygningsbevaringsbestemmelse Maksimalt antal etager 0 Politisk vedtagelsesdato Seneste ændring af opl. i reg Dato for redegørelse Dato for forslags fremsættelse Dato for offentliggør. start Dato for offentliggørelse slut Dato for vedtagelse Dato for ikrafttrædelse Boligudbygningsplan første år 2004 Boligudbygningsplan første år 2004 Salgspriser: Ingen data 07 Jan 2008 Side: 6 af 7

156 Officielle Standard Adresser og Koordinater (OSAK) Adresse Opalvej 3 Vejkode Bynavn Postnr og Distrikt 9260 Gistrup Kommunekode 851 Kommunenavn Aalborg Kommune Sogn Nøvling,Aalborg Revisionsdato Adresse klasse kode A Adresse klasse tekst Absolutte adressekoord., bør pege på korrekt objekt, jf. kortspec. Teknisk standard kode TN Almindelig teknisk standard: bygnings-tyngdepunkt Teknisk standard tekst eller blot i bygn. Easting UTM Zone 32 ETRS Northing UTM Zone 32 ETRS X-koor system Y-koor system Jan 2008 Side: 7 af 7

157 Aalborg Kommune - Sæderupvej Gistrup Kommune: 851 Aalborg Kommune Ejendomsnummer: Beliggenhed: Sæderupvej 75 Postnummer: 9260 Gistrup Vurderingskreds: 4 Benyttelse: Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha. Ejer Søren Ejnar Madsen, x x x x x, 9260 Gistrup Skøde: Købesum: Ejerforhold: Privatpersoner, incl. I/S Ingen administrator ESR Matrikelliste: 4 matrikelnumre Landsejerlav Kom. ejerlav Matrnr. Areal Zone Notering Artskode NØVLING BY NØV. 14v Landzone Landbrugsejendom Andre matrikler på ejendommen SÆDERUP BY NØV. 1a Landzone Landbrugsejendom Vigtigste matrikel. Evt. bygning ligger her SÆDERUP BY NØV. 1ø Landzone Landbrugsejendom Andre matrikler på ejendommen SÆDERUP BY NØV. 1aa Landzone Landbrugsejendom Andre matrikler på ejendommen Sum ESR Matrikeldata: NØVLING BY NØV. - 14v Kom. ejerlav 92 Zone Landzone Notering Landbrugsejendom Landsejerlav Adg. vejkode Udv. notering Areal Jordrente Art kode Andre matrikler på ejendommen Vejareal 0 Vejareal type Skovnotering Parcelnr. Ejerlejlighedsnr. Approbation ESR Matrikeldata: SÆDERUP BY NØV. - 1a Kom. ejerlav 93 Zone Landzone Notering Landbrugsejendom Landsejerlav Adg. vejkode Udv. notering Areal Jordrente Art kode Vigtigste matrikel. Evt. bygning ligger her. Vejareal 5720 Vejareal type Skovnotering Parcelnr. Ejerlejlighedsnr. Approbation ESR Matrikeldata: SÆDERUP BY NØV. - 1ø Kom. ejerlav 93 Zone Landzone Notering Landbrugsejendom Landsejerlav Adg. vejkode Udv. notering Areal Jordrente Art kode Andre matrikler på ejendommen Vejareal 0 Vejareal type Skovnotering Parcelnr. Ejerlejlighedsnr. Approbation Jan 2008 Side: 1 af 8

158 ESR Matrikeldata: SÆDERUP BY NØV. - 1aa Kom. ejerlav 93 Zone Landzone Notering Landbrugsejendom Landsejerlav Adg. vejkode Udv. notering Areal Jordrente Art kode Andre matrikler på ejendommen Vejareal 0 Vejareal type Skovnotering Parcelnr. Ejerlejlighedsnr. Approbation KMS Matrikelliste: 4 matrikelnumre Noteringsnr. Ejerlav Ejerlavskode Matrnr. Areal Vejareal Hovednotering Nøvling By, Nøvling v Landbrugsejendom - Sæderup By, Nøvling a Landbrugsejendom - Sæderup By, Nøvling ø Landbrugsejendom - Sæderup By, Nøvling aa Landbrugsejendom Sum Ingen andel i fælleslodder KMS Matrikeldata: Nøvling By, Nøvling - 14v Matrnr. 14v Ejerlav Nøvling By, Nøvling Noteringsnr Kommune 851 Aalborg Kommune Ejdnr Hovednotering L Landbrugsejendom Areal Beregning Lodder 1 Anvendstatus. Sagnr. U2001/03432B Sup. Sagnr. Arealbetegnelse Afsluttet APP KMS Matrikeldata: Sæderup By, Nøvling - 1a Matrnr. 1a Ejerlav Sæderup By, Nøvling Noteringsnr Kommune 851 Aalborg Kommune Ejdnr Hovednotering L Landbrugsejendom Areal Beregning Vejareal 5720 Vejarealkode b Beregnet Lodder 1 Anvendstatus. Sagnr. U2001/03432B Sup. Sagnr. Arealbetegnelse Afsluttet APP KMS Matrikeldata: Sæderup By, Nøvling - 1ø Matrnr. 1ø Ejerlav Sæderup By, Nøvling Noteringsnr Kommune 851 Aalborg Kommune Ejdnr Hovednotering L Landbrugsejendom Areal Beregning Lodder 1 Anvendstatus. Sagnr. U2001/03432B Sup. Sagnr. Arealbetegnelse Afsluttet APP KMS Matrikeldata: Sæderup By, Nøvling - 1aa Matrnr. 1aa Ejerlav Sæderup By, Nøvling Noteringsnr Kommune 851 Aalborg Kommune Ejdnr Hovednotering L Landbrugsejendom Areal Beregning Lodder 1 Anvendstatus. Sagnr. U2005/02795 Sup. Sagnr. Arealbetegnelse Afsluttet APP Ingen kendt forurening KMS stormfald: Ingen data 07 Jan 2008 Side: 2 af 8

159 BBR-Ejendom Kommune Aalborg Ejdnr Erhv. antal 0 Vej Sæderupvej Nr 075 ELejlig. antal 0 Ejerforhold Privatpersoner, incl. I/S Boligareal 264 Bygninger 6 Opdateret Ombygget 2058 Småbygninger 0 Vandindvindingsanlæg (egen boring til 1 eller 2 Vandforsyn. ejendomme) Etageareal 0 Lejligheder 1 Mekanisk rensning med privat udledn. dir. til vandløb, sø Afløb eller hav Bebygget areal 2249 Værelser 0 Kilde arealer Oplyst af ejer (eller dennes repræsentant) Bygningsareal 2249 Enheder 1 Kondemneret Småbyg. areal 0 Olietanke 5 Bygning 1: Sæderupvej 75 Stuehus til landbrugsejendom Kommunnr. 851 Kommune Aalborg Bygningsnr. 1 Ejendomsnr ID Vejkode 8179 Vejnavn Sæderupvej Husnr. 75 Opført 1884 Ombygget 1980 Distrikt 3005 Anvendelse Stuehus til landbrugsejendom Samlet areal 227 Enheder 1 Adgang Bebygget areal 227 Etager 1 Udlejning Bolig areal 264 Lejligheder 1 Kilde arealer Oplyst af ejer (eller dennes repræsentant) Erhvervsareal 36 Værelser 0 Vandforsyning Kælder beboelsesareal 0 Sikringsrum 0 Afløb Tagetage areal 147 Opdateret Opvarmning Fast brændsel (kul, koks, brænde m.m.) Udnyttet tagetage 73 Dato varmesyn Varmeinst. Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr Kælder areal 10 Dato energiattest Bygningen har ingen supplerende Sup. varme varmeinstallation Kælder < Dato energiattest Elevator Udestue 0 Dato energimærke Fredning Overd. terrasse 0 Varme energimærke Afvig. etager Indb. garage 0 Miljø energimærke Fritliggende Indb. carport 0 Vand energimærke Midlertidig Indb. udhus 0 El energimærke Konstruktion Affaldsrum areal 0 He-rapportnr. 0 Ydervægge Mursten (tegl, kalksandsten, cementsten) Andet areal 0 Henr. 0 Tag Fibercement, herunder asbest (bølgeeller skifereternit) Emrapportnr. 0 Kilde mat. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning Leje 0 Emnr Jan 2008 Side: 3 af 8

160 Bygning 2: Sæderupvej 75 Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) Kommunnr. 851 Kommune Aalborg Bygningsnr. 2 Ejendomsnr ID Vejkode 8179 Vejnavn Sæderupvej Husnr. 75 Opført 1861 Ombygget 0 Distrikt Anvendelse Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) Samlet areal 304 Enheder 0 Adgang Bebygget areal 304 Etager 1 Udlejning Bolig areal 0 Lejligheder 0 Kilde arealer Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning Erhvervsareal 304 Værelser 0 Vandforsyning Kælder beboelsesareal 0 Sikringsrum 0 Afløb Tagetage areal 0 Opdateret Opvarmning Udnyttet tagetage 0 Dato varmesyn Varmeinst. Ingen varmeinstallationer Kælder areal 0 Dato energiattest Sup. varme Kælder < Dato energiattest Elevator Udestue 0 Dato energimærke Fredning Overd. terrasse 0 Varme energimærke Afvig. etager Indb. garage 0 Miljø energimærke Fritliggende Indb. carport 0 Vand energimærke Midlertidig Indb. udhus 0 El energimærke Konstruktion Affaldsrum areal 0 He-rapportnr. 0 Ydervægge Mursten (tegl, kalksandsten, cementsten) Andet areal 0 Henr. 0 Tag Metalplader (bølgeblik, aluminium og lignende) Emrapportnr. 0 Kilde mat. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning Leje 0 Emnr. 0 Bygning 3: Sæderupvej 75 Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) Kommunnr. 851 Kommune Aalborg Bygningsnr. 3 Ejendomsnr ID Vejkode 8179 Vejnavn Sæderupvej Husnr. 75 Opført 1861 Ombygget 1951 Distrikt Anvendelse Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) Samlet areal 233 Enheder 0 Adgang Bebygget areal 233 Etager 1 Udlejning Bolig areal 0 Lejligheder 0 Kilde arealer Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning Erhvervsareal 233 Værelser 0 Vandforsyning Kælder beboelsesareal 0 Sikringsrum 0 Afløb Tagetage areal 0 Opdateret Opvarmning Fast brændsel (kul, koks, brænde m.m.) Udnyttet tagetage 0 Dato varmesyn Varmeinst. Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr Kælder areal 0 Dato energiattest Sup. varme Kælder < Dato energiattest Elevator Udestue 0 Dato energimærke Fredning Overd. terrasse 0 Varme energimærke Afvig. etager Indb. garage 0 Miljø energimærke Fritliggende Indb. carport 0 Vand energimærke Midlertidig Indb. udhus 0 El energimærke Konstruktion Affaldsrum areal 0 He-rapportnr. 0 Ydervægge Mursten (tegl, kalksandsten, cementsten) Andet areal 0 Henr. 0 Tag Fibercement, herunder asbest (bølgeeller skifereternit) Emrapportnr. 0 Kilde mat. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning Leje 0 Emnr Jan 2008 Side: 4 af 8

161 Bygning 4: Sæderupvej 75 Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) Kommunnr. 851 Kommune Aalborg Bygningsnr. 4 Ejendomsnr ID Vejkode 8179 Vejnavn Sæderupvej Husnr. 75 Opført 1925 Ombygget 0 Distrikt Anvendelse Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) Samlet areal 633 Enheder 0 Adgang Bebygget areal 633 Etager 1 Udlejning Bolig areal 0 Lejligheder 0 Kilde arealer Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning Erhvervsareal 633 Værelser 0 Vandforsyning Kælder beboelsesareal 0 Sikringsrum 0 Afløb Tagetage areal 0 Opdateret Opvarmning Udnyttet tagetage 0 Dato varmesyn Varmeinst. Ingen varmeinstallationer Kælder areal 0 Dato energiattest Sup. varme Kælder < Dato energiattest Elevator Udestue 0 Dato energimærke Fredning Overd. terrasse 0 Varme energimærke Afvig. etager Indb. garage 0 Miljø energimærke Fritliggende Indb. carport 0 Vand energimærke Midlertidig Indb. udhus 0 El energimærke Konstruktion Affaldsrum areal 0 He-rapportnr. 0 Ydervægge Mursten (tegl, kalksandsten, cementsten) Andet areal 0 Henr. 0 Tag Metalplader (bølgeblik, aluminium og lignende) Emrapportnr. 0 Kilde mat. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning Leje 0 Emnr. 0 Bygning 5: Sæderupvej 75 Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) Kommunnr. 851 Kommune Aalborg Bygningsnr. 5 Ejendomsnr ID Vejkode 8179 Vejnavn Sæderupvej Husnr. 75 Opført 1954 Ombygget 0 Distrikt Anvendelse Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) Samlet areal 112 Enheder 0 Adgang Bebygget areal 112 Etager 1 Udlejning Bolig areal 0 Lejligheder 0 Kilde arealer Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning Erhvervsareal 112 Værelser 0 Vandforsyning Kælder beboelsesareal 0 Sikringsrum 0 Afløb Tagetage areal 0 Opdateret Opvarmning Udnyttet tagetage 0 Dato varmesyn Varmeinst. Ingen varmeinstallationer Kælder areal 0 Dato energiattest Sup. varme Kælder < Dato energiattest Elevator Udestue 0 Dato energimærke Fredning Overd. terrasse 0 Varme energimærke Afvig. etager Indb. garage 0 Miljø energimærke Fritliggende Indb. carport 0 Vand energimærke Midlertidig Indb. udhus 0 El energimærke Konstruktion Affaldsrum areal 0 He-rapportnr. 0 Ydervægge Letbeton (lette bloksten, gasbeton) Andet areal 0 Henr. 0 Tag Metalplader (bølgeblik, aluminium og lignende) Emrapportnr. 0 Kilde mat. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning Leje 0 Emnr Jan 2008 Side: 5 af 8

162 Bygning 6: Sæderupvej 75 Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) Kommunnr. 851 Kommune Aalborg Bygningsnr. 6 Ejendomsnr ID Vejkode 8179 Vejnavn Sæderupvej Husnr. 75 Opført 1973 Ombygget 1975 Distrikt Anvendelse Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) Samlet areal 740 Enheder 0 Adgang Bebygget areal 740 Etager 1 Udlejning Bolig areal 0 Lejligheder 0 Kilde arealer Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning Erhvervsareal 740 Værelser 0 Vandforsyning Kælder beboelsesareal 0 Sikringsrum 0 Afløb Tagetage areal 0 Opdateret Opvarmning Udnyttet tagetage 0 Dato varmesyn Varmeinst. Ingen varmeinstallationer Kælder areal 0 Dato energiattest Sup. varme Kælder < Dato energiattest Elevator Udestue 0 Dato energimærke Fredning Overd. terrasse 0 Varme energimærke Afvig. etager Indb. garage 0 Miljø energimærke Fritliggende Indb. carport 0 Vand energimærke Midlertidig Indb. udhus 0 El energimærke Konstruktion Affaldsrum areal 0 He-rapportnr. 0 Ydervægge Letbeton (lette bloksten, gasbeton) Andet areal 0 Henr. 0 Tag Fibercement, herunder asbest (bølgeeller skifereternit) Emrapportnr. 0 Kilde mat. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning Leje 0 Emnr. 0 Enhed: Sæderupvej 75 Ejendomsnr Bygningsnr. 1 Oprettet Kommune 851 Vejkode 8179 Opdateret Boligtype Blandet erhverv og beboelse med eget køkken Beboet areal 264 Dispensation år Anvendelse Bolig i stuehus Samlet areal 300 Erhverv areal 36 Kondemneret Værelser 9 Erhverv værelser 1 Skillevægge Kilde arealer Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning Toilet 4 Køkken Eget køkken (med afløb og kogeinstallation) Energi 400 V el fra værk Bad 3 Udlejning Benyttet af ejeren Leje 0 Vurdering År Dato Ejendomsværdi Grundværdi Stuehusværdi Stuehusgrundværdi Benyttelse Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha. Grundværdispecifikation År Dato Antal enheder Enhed type Enhedsbeløb Værdi Vejareal, prisen er nul Hektarpris (Pris pr m2) Hektarpris (Pris pr m2) Hektarpris (Pris pr m2) Hektarpris (Pris pr m2) Hektarpris (Pris pr m2) Jan 2008 Side: 6 af 8

163 Historiske vurderinger fra 1996 År Dato Ejendomsværdi Grundværdi Stuehusværdi Stuehusgrundværdi Benyttelse Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha. Olietank: Tanknr. Type Størrelse Årstal 1 Indendørs olietank Under liter Indendørs olietank Under liter Indendørs olietank Under liter 1975 Plan: - Plantype Zone Zone planlagt Generel plankode for område Specifik plankode for område Underopdel. af spec. plankode Minimal grundstørrelse m2 Kode for byggemodningsstatus Bygningsbevaringsbestemmelse Politisk vedtagelsesdato Dato for redegørelse Dato for offentliggør. start Dato for vedtagelse Boligudbygningsplan første år Plannavn Maks. bebygpct. for omr. Maks. bebygpct. pr. ejd. Skønnet bebygpct. for området Skønnet bebygpct. pr. ejendom Maksimal højde for bebyggelse Maks. bebyggelsesgrad i område Maksimalt rumfang i m3 pr. m2 Maksimalt antal etager Seneste ændring af opl. i reg. Dato for forslags fremsættelse Dato for offentliggørelse slut Dato for ikrafttrædelse Boligudbygningsplan første år Plan: 7.9.N1 - N1 SYDØST LANDOMR. - NATUROMRÅDE Plantype Kommuneplan N1 SYDØST LANDOMR. - Plannavn NATUROMRÅDE By- og landzone og Zone sommerhusområde Maks. bebygpct. for omr. 0 Zone planlagt Landzone Maks. bebygpct. pr. ejd. 0 Generel plankode for område Naturområde Skønnet bebygpct. for området Specifik plankode for område Skønnet bebygpct. pr. ejendom Underopdel. af spec. plankode Maksimal højde for bebyggelse 0 Minimal grundstørrelse m2 0 Maks. bebyggelsesgrad i område 0 Kode for byggemodningsstatus Maksimalt rumfang i m3 pr. m2 0 Bygningsbevaringsbestemmelse Maksimalt antal etager 0 Politisk vedtagelsesdato Seneste ændring af opl. i reg Dato for redegørelse Dato for forslags fremsættelse Dato for offentliggør. start Dato for offentliggørelse slut Dato for vedtagelse Dato for ikrafttrædelse Boligudbygningsplan første år 2004 Boligudbygningsplan første år Jan 2008 Side: 7 af 8

164 Plan: 7.9.A3 - A3 SYDØST LANDOMR. - LANDBRUGSOMRÅDE Plantype Kommuneplan A3 SYDØST LANDOMR. - Plannavn LANDBRUGSOMRÅDE Zone Landzone Maks. bebygpct. for omr. 0 Zone planlagt Landzone Maks. bebygpct. pr. ejd. 0 Generel plankode for område Jordbrug Skønnet bebygpct. for området Specifik plankode for område Skønnet bebygpct. pr. ejendom Underopdel. af spec. plankode Maksimal højde for bebyggelse 0 Minimal grundstørrelse m2 0 Maks. bebyggelsesgrad i område 0 Kode for byggemodningsstatus Maksimalt rumfang i m3 pr. m2 0 Bygningsbevaringsbestemmelse Maksimalt antal etager 0 Politisk vedtagelsesdato Seneste ændring af opl. i reg Dato for redegørelse Dato for forslags fremsættelse Dato for offentliggør. start Dato for offentliggørelse slut Dato for vedtagelse Dato for ikrafttrædelse Boligudbygningsplan første år 2004 Boligudbygningsplan første år 2004 Historiske salgspriser efter 1992 (kan være del af ejendom) Omregningsdato Skødedato Modtagelsesdato Købesum Kontant købesum Overdagelse uge Familieoverdragelse Officielle Standard Adresser og Koordinater (OSAK) Adresse Sæderupvej 75 Vejkode Bynavn Postnr og Distrikt 9260 Gistrup Kommunekode 851 Kommunenavn Aalborg Kommune Sogn Nøvling,Aalborg Revisionsdato Adresse klasse kode A Adresse klasse tekst Absolutte adressekoord., bør pege på korrekt objekt, jf. kortspec. Teknisk standard kode TN Almindelig teknisk standard: bygnings-tyngdepunkt Teknisk standard tekst eller blot i bygn. Easting UTM Zone 32 ETRS Northing UTM Zone 32 ETRS X-koor system Y-koor system Jan 2008 Side: 8 af 8

165

166

167

168

169

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180 9. indhe have de køb send rt m købsaftale om supplering af sin ejendom 2. Henter oplysninger, evt. forhåndsføring 2a. Ser på webmatriklen 2b. Servitutter m.v. 2c. Navne, adresser og planoplysninger sam frig ar pant 3. Henter oplysninger 3a Mål til skel 4. Afsætter nye skel, måler op 5. Henter oplysninger og udarbejder sagsdokumenter i MIA 5a. Matrikeloplysninger 6. ud m e 7a. Erklæring om nye skel og bemyndigelse 8. Foretager høring og anfører ESR-nr. Privat Udarbejder servitutattest 8a. Høres altid 8b. H ver e 9b. Underskriver endeligt skøde 9c. B vitte 14. Indhenter dommerattest og sender sagen og skødet til KMS 16. Sender meddelelse og 15. Godkender sagen, registrerer i matriklen, sender registreringsmeddelelse og skødet til tinglysning. Opkrævning 12. Skødet indføres foreløbigt og pantebrev tinglyses 14a. Dommeren udsteder attest om skøde, pant og servitutter 16a. Ajourfører 11. Kommunen påtegner skøde 16b. Ajourfører 10 send kom der lys pan 13 skøde landin

181 d 2a. Ser på webmatriklen 2c. Navne, adresser 2. Henter oplysninger 3. Henter oplysninger 3a Mål til skel 4b. Afgiver erklæring om hævd 4. Afmærker skel,måler op og hævdserklæring 5. Henter oplysninger 6. Udarbejder registreringsdokumenter i MIA 5a. Matrikeloplysninger via MIA 5b. Rådighedsattester n 7. Sender sagen til KMS 9. Sender registreringsmeddelelse og regning 8. Godkender sag, registrerer i matrikelregisterog kort, sender registreringsmeddelelse 9a. Ajourfører tingbogen 9b. Ajourfører ESR

182 ke gning 2a. Ser på webmatriklen mht. evt. forandringer 2b. Servitutter o.a. 2c. Navne, adresser og planoplysninger 2d. La 2. Henter oplysninger og evt. forhåndshøring 3. Henter oplysninger 3a. Oplysninger ved hjælp af MIA 3b. Attest om adkomst- og panteforhold 4. Udarbejder registreringsdokumenter i MIA 5a Høres altid 5b. H 5. Foretager høring 6. Sender sagen 8. Sender registreringsmeddelelse og regning 7. Godkender, registrerer i matriklelregister og kort, sender registreringsmeddelelse og gebyropkrævning ler tøren 9. Betaler KMS 8a. Ajourfører tingbogen 8b. Ajourfører ESR, BBR m.v. 8c. O hvis

183 tykning 2a. Ser på web matriklen mht. evt. forandringer 2b. Servitutter o.a. 2c. Navne, adresser og planoplysninger 2d. Landbru m.m 2. Henter oplysninger og evt. forhåndshøring 3. Henter oplysninger 3a. Mål til bestående skel læring om el og evt. ate veje 4. Afsætter nye skel og måler op 6a. Matrikeloplysninger ved hjælp af MIA 6b. Rådighedsattest 6. Henter 7. Udarbejder Landinspektør registreringsdoku menter i MIA 8a. Høres altid 8b. Høres behov 8. Foretager høringog anfører ESR-nr. 9. Sender sagen til KMS med MIAoplysninger 11. Sender registreringsmeddelelse,udstykningskort og regning til ejeren. Udarbejder servitutattest og sender den til dommeren. 10. Påser, om sagen er i orden, registrerer i matrikelregister og -kort, sender registreringsmeddelelse og opkrævning om afgift og gebyr 11a. Ajourfører tingbogen og fordeler servitutter 11b. Ajourfører ESR, BBR m.v. 11c. Orient hvis de er. Betaler spektøren 12. Betaler afgift og gebyr 12a. Modtager afgift og gebyr og arkiverer sagen

184

185 Kort & Matrikelstyrelsen Copyright e skel Nyt skel Skel der slettes Fikspunkt ællesvej optages Skelpunkt indmålt til fikspunkt Vej der slettes yttelseslinier Klitfredningslinier Linier for V2-forurening, Nøvling Sagen omhandler følgende: mune Sletning af interne skel Ejendomsberigtigelse

186 NORD Kortet er ajour indtil: Kort & Matrikelstyrelsen Copyright Signaturforklaring: Eksisterende skel Nyt skel Skel der slettes Fikspunkt Ny privat fællesvej optages Skelpunkt indmålt til fikspunkt Vej der slettes Strandbeskyttelseslinier Klitfredningslinier Linier for V2-forurening Ændringskort - nr. 2 Matr.nr.: Ejerlav: 1a Sæderup By, Nøvling Ejerlavskode: Kommune: Aalborg Kommune Kommunekode: 851 Amt: Region Nordjylland Målforhold: 1:4000 Landinspektør j.nr.: Gruppe 2 Landinspektør Dato: 18. april 2008 Sagen omhandler følgende: Sletning af interne skel Ejendomsberigtigelse Indsnævring/omlægning af privat fællesvej Arealoverførsel

187

188 , Nøvling mune Kort & Matrikelstyrelsen Copyright

189

190 Landinspektørerne Fibirgerstrædet A alborg Skematisk redegørelse Der sker ændringer for følgende ejerlav: Nøvling By, Nøvling (620954), A alborg Kommune, Region Nordjy lland Sæderup By, Nøvling (620955), A alborg Kommune, Region Nordjy lland Kommunen skal her anføre ESRnumre til nye og sammenlagte ejendomme Ejerlavs - kode Anvendte forkortelser for beregningsmåde k = efter kortet s = efter konstruktion i større målforhold o = efter opmåling Matr. nr. Delnr. Parternes navne og adresser (lod antal) Arealanvendelse Beregn. måde m 2 Heraf vej Heraf vand Areal bh Ly dia M agdalene Pedersen s Opalvej Gistrup & Oda M arie Levring Huse Nøvlingvej Gistrup a Henning Pedersen ct Opalvej 3 o h 9260 Gistrup Landbrugsejendom v Søren Ejnar M adsen a Sæderupvej ø 9260 Gistrup aa Landbrugsejendom Der sker følgende ændringer: Heraf fredskov Side 1 Landinspektør j.nr.: Heraf strand Heraf klit Jordforureningskoder

191 Kommunen skal her anføre ESRnumre til nye og sammenlagte ejendomme Anvendte forkortelser for beregningsmåde k = efter kortet s = efter konstruktion i større målforhold o = efter opmåling Ejerlavs - kode Matr. nr. Delnr. Parternes navne og adresser (lod antal) Arealanvendelse Beregn. måde m 2 Heraf vej Heraf vand Areal Der er foretaget korttilpasning a 1, 2 inddrages under matr.nr. 7h Nøvling By, Nøvling ø 4 overføres ved ejendomsberigtigelse til matr.nr. o h Nøvling By, Nøvling a privat fællesvej omlægges på matrikelkortet A realet på 4,00 m bred vej reduceres h 4 arealoverføres til matr.nr. 14v Nøvling By, o Nøvling Landbrugsdrift h 1 arealoverføres til matr.nr. 14v Nøvling By, o Nøvling Landbrugsdrift h 6 arealoverføres til matr.nr. 14v Nøvling By, o Nøvling Landbrugsdrift bh 8 arealoverføres til matr.nr. 14v Nøvling By, o Nøvling Landbrugsdrift h arealet er ny beregnet o a V ejarealet er ny beregnet Herefter udgør: Heraf fredskov Side 2 Landinspektør j.nr.: Heraf strand Heraf klit Jordforurenings koder

192 Kommunen skal her anføre ESRnumre til nye og sammenlagte ejendomme Ejerlavs - kode Anvendte forkortelser for beregningsmåde k = efter kortet s = efter konstruktion i større målforhold o = efter opmåling Matr. nr. Delnr. Parternes navne og adresser (lod antal) Arealanvendelse Beregn. måde m 2 Heraf vej Heraf vand Areal bh 7 Ly dia M agdalene Pedersen s & Oda M arie Levring Huse ct Henning Pedersen o h 2, 5 Landbrugsejendom o v Søren Ejnar M adsen a Landbrugsejendom ø aa Den 18. april 2008 Gruppe 2 Landinspektør Heraf fredskov Side 3 Landinspektør j.nr.: Heraf strand Heraf klit Jordforurenings koder

193

194 NORD Matr.nr.: 6bh Nøvling By, Nøvling Aalborg Kommune Region Nordjylland Kort & Matrikelstyrelsen Copyright Areal beregnet efter konstruktion: m² Kortet er i overensstemmelse med registreringen i matriklen Udfærdiget i april 2008 i anledning af matrikulære ændringer Målforhold: 1:2000 Landinspektør j.nr.: Gruppe 2 Landinspektør Dato: 22. april 2008

195 NORD Matr.nr.: 7h og 6ct Nøvling By, Nøvling Aalborg Kommune Region Nordjylland Kort & Matrikelstyrelsen Copyright 7h: m², heraf vej 251 m² 6ct: 1077 m² I alt: m², heraf vej 251 m² Kortet er i overensstemmelse med registreringen i matriklen Udfærdiget i april 2008 i anledning af matrikulære ændringer Målforhold: 1:2000 Landinspektør j.nr.: Gruppe 2 Landinspektør Dato: 22. april 2008

196 NORD Matr.nr.: 14v, 1a, 1ø og 1aa Nøvling By, Nøvling Aalborg Kommune Region Nordjylland Kort & Matrikelstyrelsen Copyright 14v: m² 1a: m², heraf vej 4467 m² 1ø: m² 1aa: m² I alt: m², heraf vej 4467 m² Kortet er i overensstemmelse med registreringen i matriklen Udfærdiget i april 2008 i anledning af arealoverførsel Målforhold: 1:12000 Landinspektør j.nr.: Gruppe 2 Landinspektør Dato: 22. april 2008

197

198

199

200 Dato: J.nr: Sagsbehandler: Gruppe 2 Dommerattest om adkomst- og panteforhold i forbindelse med inddragelse af matrikelnumre I anledning af inddragelse af matr.nr. 6a, Nøvling By, Nøvling under matr.nr. 7h, Nøvling By, Nøvling attesteres det herved, i.h.t. 24 stk. 1 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, at adkomst- og panteforhold ikke er til hinder for inddragelsen, jfr. tinglysningslovens 21. Dato: Dommer:

201

202 Dato: J.nr.: Anmelder: Gruppe 2 Erklæring om ejendomsberigtigelse Undertegnede ejere af matr.nr. 1ø, Sæderup By, Nøvling og matr.nr. 7h, Nøvling By, Nøvling erklærer herved, at vi har påvist landinspektør Gruppe 2 det skel mellem vore ejendomme, som vi anser for det rette og gældende, og at ændringen af vore ejendommes afgrænsning skyldes hævd. Skellet fremtræder i marken som ifølge ændringskortet bilag A. Samtidig erklærer vi, at skellet har bestået uforandret i mindst 20 år, som det nu er indmålt. Uoverensstemmelsen mellem skellet og den i matriklen angivne grænse ønskes berigtiget i matriklen. Ejer af matr.nr. 1ø Sæderup By, Nøvling: Dato: Søren Ejnar Madsen Ejer af matr.nr. 7h Nøvling By, Nøvling: Dato: Henning Pedersen Undertegnede landinspektør erklærer herved, at der ikke er grund til at betvivle, at der er tale om hævdserhvervelse. Dato: Landinspektør Gruppe 2

203

204 Dato: 28. april 2008 J.nr: Sagsbehandler: Gruppe 2 Til brug ved sag om matrikulære forandringer udbedes attest om, hvem der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over nedenstående ejendomme. Det attesteres at Rådighedsattest Ejendomsbetegnelse Matr.nr. 6a m.fl. Nøvling By, Nøvling Matr.nr. 14v Nøvling By, Nøvling m.fl. Matr.nr. 6bh Nøvling By, Nøvling Ejes af Henning Pedersen Søren Ejnar Madsen Lydia Magdelena Pedersen & Oda Marie Levring Huse Dato:

205

206 Dato: 28. april 2008 J.nr: Sagsbehandler: Gruppe 2 Erklæring om indsnævring og omlægning af privat fællesvej Undertegnede ejer af: matr.nr. 1a Sæderup By, Nøvling godkender herved at den (4,00 m brede) private fællesvej over min ejendom omlægges således, som vist på vedhæftede ændringskort på bilag A. Ejer af matr.nr. 1a Sæderup By, Nøvling Dato: Søren Ejnar Madsen Undertegnede vejmyndighed: Aalborg Kommune godkender herved at den (4,00 m brede) private fællesvej over matr. 1a Sæderup By, Nøvling omlægges således, som vist på vedhæftede ændringskort på bilag A.. Vejmyndighed Aalborg Kommune Dato: Aalborg Kommune Undertegnede landinspektør erklærer herved, at jeg ikke finder grund til at antage, at der er flere vejberettigede end ejerne af ejendommene matr. 3c, 2h, 2i, 2o, 2n, 2k og 1a, Sæderup By, Nøvling. Det attesteres samtidig, at der ikke er tinglyst noget dokument, der er til hinder for omlægningen. Dato: Landinspektør Gruppe 2 fra Landinspektørerne

207

208 Matr.nr. 6bh Nøvling By, Nøvling Tinglysningsafgift: kr. Dato: J.nr.: Anmelder: Gruppe 2 Relaksationspåtegning Af del 8 af matr.nr. 6bh Nøvling by, Nøvling Undertegnede kreditor ifølge nedenstående pantebrev: Pantebrev nr. Tinglyst Panthaver Sum Kreditforeningen Danmark DKK meddeler herved samtykke til at del 8 af matr.nr. 6bh Nøvling By, Nøvling udgår af pantet i ejendommen matr.nr. 6bh Nøvling by, Nøvling. Dato: Ansvarlig 1: Dato: Ansvarlig 2:

209 Matr.nr. 6bh Nøvling By, Nøvling Tinglysningsafgift: kr. Dato: J.nr.: Anmelder: Gruppe 2 Relaksationspåtegning Af del 8 af matr.nr. 6bh Nøvling by, Nøvling Undertegnede kreditor ifølge nedenstående pantebrev: Pantebrev nr. Tinglyst Panthaver Sum Spar Nord Bank kr. meddeler herved samtykke til at del 8 af matr.nr. 6bh Nøvling By, Nøvling udgår af pantet i ejendommen matr.nr. 6bh Nøvling by, Nøvling. Dato: Ansvarlig 1: Dato: Ansvarlig 2:

210 Matr.nr. 6a og 7h Nøvling By, Nøvling Tinglysningsafgift: kr. Dato: J.nr.: Anmelder: Gruppe 2 Relaksationspåtegning Af del 1 og 4 af matr.nr. 6a og 7h Nøvling by, Nøvling Undertegnede kreditor ifølge nedenstående pantebrev: Pantebrev nr. Tinglyst Panthaver Sum Nykredit Realkredit kr. meddeler herved samtykke til at del 1 og 4 af matr.nr. 6a og 7h Nøvling By, Nøvling udgår af pantet i ejendommen matr.nr. 6a og 7h Nøvling by, Nøvling. Dato: Ansvarlig 1: Dato: Ansvarlig 2:

211 Matr.nr. 6a og 7h Nøvling By, Nøvling Tinglysningsafgift: kr. Dato: J.nr.: Anmelder: Gruppe 2 Relaksationspåtegning Af del 1 og 4 af matr.nr. 6a og 7h Nøvling by, Nøvling Undertegnede kreditor ifølge nedenstående pantebrev: Pantebrev nr. Tinglyst Panthaver Sum Spar Nord Bank kr. meddeler herved samtykke til at del 1 og 4 af matr.nr. 6a og 7h Nøvling By, Nøvling udgår af pantet i ejendommen matr.nr. 6a og 7h Nøvling by, Nøvling. Dato: Ansvarlig 1: Dato: Ansvarlig 2:

212

213 Matr.nr. 6bh Nøvling By, Nøvling Opalvej 3, 9260 Gistrup Tinglysningafgift: 1400 kr. 0.6% af købssum: 3699 kr. 14v Nøvling By, Nøvling Sæderupvej 75, 9260 Gistrup I alt 5099 kr. Anmelder: Landinspektørerne Fibigerstræde Aalborg Øst Tlf. Endeligt skøde overdragelsesdokument i.h.t. 13 og 14 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder Undertegnede Lydia Magdalene Pedersen, boende Opalvej 3, 9260 Gistrup og Oda Marie Levring Huse, boende Nøvlingvej 127., 9260 Gistrup der ejer ejendommen matr.nr. 6bh Nøvling By, Nøvling, sælger og endelig overdrager herved til medundertegnede køber Søren Ejnar Madsen, boende Sæderupvej 75, 9260 Gistrup der ejer ejendommen matr.nr. 14v Nøvling By, Nøvling, de på vedhæftede af landinspektør Gruppe 2 udarbejdede kort viste arealer, betegnet - delnr. 8 (30825 m²) af matr.nr. 6bh Nøvling By, Nøvling der overføres til ejendommen matr.nr. 14v Nøvling By, Nøvling m.fl. ved arealoverførsel. Dette overdragelsesdokument begæres under henvisning til lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003 om udstykning og anden registrering i matriklen 25, stk. 2, tinglyst på såvel matr. nr. 6bh Nøvling By, Nøvling som matr. nr. 14v Nøvling By, Nøvling. Det overførte areal er ubebygget. Vi godkender skellene, således som disse er/vil blive afmærket, jvf. vedlagte kort/måleblad. Arealet agtes anvendt til Landbrugsdrift Arealet overtages den med de rettigheder og byrder, hvormed det har henligget hidtil. Med hensyn til servitutter henvises til ejendommens blad i tingbogen og servituterklæring, som vil blive udfærdiget af landinspektør Gruppe 2. Der udfærdiges ikke sædvanlig refusionsopgørelse, idet reguleringerne er indregnet i købesummen. Købesummen andrager kr , skriver kroner sekshundredeogsekstentusindefemhunderede og erlægges således: A. Kontant er betalt kr kr.

214 B. Ved nærværende skødes underskrift deponeres i Spar Nord Bank, afd. Gug der med renter fraovertagelsesdagen frigøres for sælger, når arealoverførslen er godkendt af matrikelmyndigheden, og skødet er endeligt indført i tingbogen. kr Købesum i alt kr Arealerne overtages fri for pantegæld. Omkostningerne ved arealoverførslens gennemførelse i matriklen og notering i tingbog afholdes af Søren Ejnar Madsen. For øvrige i handelen aftalte vilkår henvises til aftale mellem parterne dateret Sælger og køber erklærer, at købesummen efter vores bedste skøn udgør værdien af arealerne på anmeldelsestidspunktet. Arealerne er ikke særskilt vurderet. Af hensyn til bestemmelsen i lovbekendtgørelse nr. 920 af om sommerhus og camping 8 om selskabers erhvervelse af fast ejendom erklærer køber, at købet ikke er omfattet af bestemmelsen i 1, idet ejendommen er erhvervet i erhvervsøjemed, til landbrugsdrift. Undertegnede sælger og køber erklærer, at overdragelsen alene afventer registrering i matriklen. Kort og Matrikelstyrelsen bemyndiges samtidig hermed til, når de matrikulære forandringer er registreret i matriklen, på anmelderen landinspektør Gruppe 2 s vegne, at fremsende dette overdragelsesdokument til endelig tinglysning som adkomst for køber. Ejere af ejendommen matr.nr. 6bh Nøvling By, Nøvling (sælger): Dato: Lydia Magdalene Pedersen Dato: Oda Marie Levring Huse Ejer af ejendommen matr.nr. 14v Nøvling By, Nøvling (køber):, Dato: Søren Ejnar Madsen Til vitterlighed for underskriftens ægthed, dateringens rigtighed og underskriverens myndighed for så vidt angår sælger: Navn: Stilling: Adresse: Navn: Stilling: Adresse:

215 Matr.nr. 7h Nøvling By, Nøvling Opalvej 3, 9260 Gistrup 14v Nøvling By, Nøvling Sæderupvej 75, 9260 Gistrup Tinglysningafgift: 0.6% af købssum: I alt 1400 kr kr kr. Anmelder: Landinspektørerne Fibigerstræde Aalborg Øst Tlf. Endeligt skøde overdragelsesdokument i.h.t. 13 og 14 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder Undertegnede Henning Pedersen, boende Opalvej 3, 9260 Gistrup der ejer ejendommen matr.nr. 7h Nøvling By, Nøvling, sælger og endelig overdrager herved til medundertegnede køber Søren Ejnar Madsen, boende Sæderupvej 75, 9260 Gistrup der ejer ejendommen matr.nr. 14v Nøvling By, Nøvling, de på vedhæftede af landinspektør Gruppe 2 udarbejdede kort viste arealer, betegnet - delnr. 1,4,6 ( m²) af matr.nr. 7h Nøvling By, Nøvling der overføres til ejendommen matr.nr. 14v Nøvling By, Nøvling m.fl. ved arealoverførsel. Dette overdragelsesdokument begæres under henvisning til lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003 om udstykning og anden registrering i matriklen 25, stk. 2, tinglyst på såvel matr. nr. 7h Nøvling By, Nøvling som matr. nr. 14v Nøvling By, Nøvling. De overførte arealer er ubebyggede. Vi godkender skellene, således som disse er/vil blive afmærket, jvf. vedlagte kort/måleblad. Arealerne agtes anvendt til Landbrugsdrift Arealerne overtages den med de rettigheder og byrder, hvormed de har henligget hidtil. Med hensyn til servitutter henvises til ejendommens blad i tingbogen og servituterklæring, som vil blive udfærdiget af landinspektør Gruppe 2. Der udfærdiges ikke sædvanlig refusionsopgørelse, idet reguleringerne er indregnet i købesummen. Købesummen andrager kr , skriver kroner syvmillionerogfirtitotusindesyvhundrede og erlægges således: A. Kontant er betalt kr kr.

216 B. Ved nærværende skødes underskrift deponeres i Spar Nord Bank, afd. Gug der med renter fraovertagelsesdagen frigøres for sælger, når arealoverførslen er godkendt af matrikelmyndigheden, og skødet er endeligt indført i tingbogen. kr Købesum i alt kr Arealerne overtages fri for pantegæld. Omkostningerne ved arealoverførslens gennemførelse i matriklen og notering i tingbog afholdes af Søren Ejnar Madsen. For øvrige i handelen aftalte vilkår henvises til aftale mellem parterne dateret Sælger og køber erklærer, at købesummen efter vores bedste skøn udgør værdien af arealerne på anmeldelsestidspunktet. Arealerne er ikke særskilt vurderet. Af hensyn til bestemmelsen i lovbekendtgørelse nr. 920 af om sommerhus og camping 8 om selskabers erhvervelse af fast ejendom erklærer køber, at købet ikke er omfattet af bestemmelsen i 1, idet ejendommen er erhvervet i erhvervsøjemed, til landbrugsdrift. Undertegnede sælger og køber erklærer, at overdragelsen alene afventer registrering i matriklen. Kort og Matrikelstyrelsen bemyndiges samtidig hermed til, når de matrikulære forandringer er registreret i matriklen, på anmelderen landinspektør Gruppe 2 s vegne, at fremsende dette overdragelsesdokument til endelig tinglysning som adkomst for køber. Ejer af ejendommen matr.nr. 7h Nøvling By, Nøvling (sælger): Dato: Henning Pedersen Ejer af ejendommen matr.nr. 14v Nøvling By, Nøvling (køber):, Dato: Søren Ejnar Madsen Til vitterlighed for underskriftens ægthed, dateringens rigtighed og underskriverens myndighed for så vidt angår sælger: Navn: Stilling: Adresse: Navn: Stilling: Adresse:

217

218 Servituterklæring i henhold til Tinglysningslovens 22 Generelle oplysninger Dato for opslag 17. April 2008 J.nr Ejendom betegnelse 6-A mfl. Ejerlav Nøvling By, Nøvling Akt nr. G 35 ESR - ejd.nr Ejd. berørt Bruger Gruppe 2 Ejd. adresse Opalvej 3 Postnr 9260 Postdistrikt Gistrup Kommune Aalborg Retskreds Aalborg Vurderings dato Ejendomsværdi Grundværdi Erklæring: Afgivet i anledning af. Dato: Landinspektør Gruppe 2 fra Landinspektørerne Angående de på ovennævnte matr.nr. hvilende nedenfor anførte byrder, afgives herved efter foretagne undersøgelser, herunder af de respektive dokumenter, den ud for hver byrde anførte erklæring. Byrder: Nr Dato Tekst Aktnr Frist Besvarelse Dok om grænserne mv, Vedr 6A Dok om forsynings- /afløbsledninger mv, Vedr 7H Dok om bebyggelse, benyttelse mv, jordbrugsmæssig anvendelse mv, Vedr 6A Dok om byggelinier mv, Vedr 7H F 5 E 196 Eksisterer ikke længere i akten Eksisterer ikke længere i akten Bør slettes på foranledning af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Bør slettes på foranledning af Aalborg Kommune og Svend Åge Rasmussen

219 Dok om forsynings /afløbsledninger mv, Vedr 7H Dok om bebyggelse, benyttelse mv, Vedr 6CT Dok om observationsboringer mv, Vedr 6A Dok om boringer mv, Vedr 6A Dok om affaldsdepoter mv iht lov, Vedr 6A BL 394 D 430 Vedrører alene restejendommen (delnummer 5) Vedrører alene restejendommen (delnummer 5) Vedrører alene delnummer 1 og overføres til modtagende ejendom Vedrører alene delnummer 1 og overføres til modtagende ejendom Vedrører alene delnummer 1 og overføres til modtagende ejendom

220

221 Dato: 28. april 2008 J.nr: Sagsbehandler: Gruppe 2 Dommerattest om pantehæftelser og servitutter i forbindelse med arealoverførsel I anledning af arealoverførsel mellem nedenstående ejendomme, hvorved der overføres - delnr. 1, 4, 6( m²) af matr.nr. 6a Nøvling By, Nøvling - delnr. 8(30825 m²) af matr.nr. 6bh Nøvling By, Nøvling til ejendommen matr.nr. 14v Nøvling By, Nøvling m.fl. attesteres det, i.h.t. 13, stk. 1 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, at bestemmelserne i tinglysningslovens 23, jfr. 22, om pantehæftelser og servitutter er iagttaget. Endvidere attesteres det, at skødet vedr. arealoverførslen er tinglyst på både sælgers og købers ejendomme. Dato:

222

223

224

225 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Landinspektørerklæring om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme - 29 Erklæring efter reglerne i 29, stk. 1-3, i lov om landbrugsejendomme (lovbkg. nr. 60 af 19. januar 2007 som ændret ved lov nr. 509 af 6. juni 2007)), jf. bekendtgørelse nr. 420 af 3. juni 2005 om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme. I nedennævnte situationer kan der ske matrikulære ændringer uden tilladelse efter lov om landbrugsejendomme, såfremt en praktiserende landinspektør afgiver erklæring i dette skema. Erklæringsskemaet skal være det skema, der er gældende på underskriftsdatoen. Når en praktiserende landinspektør afgiver erklæring efter lovens 29, stk. 1, over for Kort- og Matrikelstyrelsen, skal landinspektøren samtidig indsende følgende til Direktoratet for FødevareErhverv: En 29- erklæring ved køb af suppleringsjord fra ejeren af den ejendom, der suppleres, et oversigtskort, der viser ændringerne, samt kopi af landinspektørens erklæring. Ved omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme, der lovligt ejes af samme ejer, skal der ikke vedlægges en 29-erklæring, fra ejeren af den ejendom der suppleres. Skemaet kan udfyldes elektronisk, printes ud og underskrives. Skemaet kan også printes ud og udfyldes manuelt. 1. Oplysning om den ejendom, der ønskes suppleret Matr.nr. og ejerlav 1a m.fl., Sæderup By, Nøvling Ejers navn og adresse Søren Ejnar Madsen, Sæderupvej 75, 9260 Gistrup Kommune Aalborg Kommune Region Nordjylland 2. Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme Udfyld det aktuelle afsnit , der beskriver situationen. 2.1 Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme, der lovligt ejes af samme ejer Sæt Jeg erklærer: at ejendommens areal efter suppleringen ikke overstiger 200 ha, bortset fra fradragsarealer, og at suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km for dyrkningsjorder, 5 km for vedvarende græsarealer og 10 km for fradragsarealer, jf. lovens 12, stk. 5, regnet fra ejendommens beboelsesbygning eller ved ejendomme uden beboelsesbygning fra ejendommens hovedlod, og at kopi af denne erklæring sammen med et oversigtskort, der viser ændringerne, sendes til Direktoratet for FødevareErhverv samtidig med, at den matrikulære sag sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen at der ikke er tinglyst deklaration om hvilende fortrinsstilling på suppleringsjorden Landinspektørerklæring om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme juli / 3

226 2.2 Køb af suppleringsjord (personer og 20-selskaber) Sæt Jeg erklærer: at suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km for dyrkningsjorder, 5 km for vedvarende græsarealer og 10 km for fradragsarealer, jf. lovens 12, stk. 5, regnet fra ejendommens beboelsesbygning eller ved ejendomme uden beboelsesbygning fra ejendommens hovedlod at erhververen ved køb af suppleringsjord opfylder betingelserne for erhvervelse af den supplerede ejendom, jf. 12, 16 og 20, idet der dog ses bort fra afstandsgrænsen på 10 km at ejeren af den ejendom, der suppleres, har underskrevet en 29-erklæring, hvoraf det fremgår, at vedkommende opfylder betingelserne for at kunne supplere ejendommen at reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord ikke skal bringes i anvendelse, fordi en af nedenstående betingelser er opfyldt på det tidspunkt, hvor der er indgået bindende aftale om køb af suppleringsjord a) erhververen ved køb af suppleringsjord ikke vil blive ejer eller medejer af mere end 100 ha, jf. lovens 31-33, bortset fra fradragsarealer, jf. 12, stk. 5, eller b) c) erhververens hovedejendom ved suppleringen ikke vil overstige 125 ha, jf. afsnit 2.3, bortset fra fradragsarealer, jf. lovens 12, stk. 5, og erhververen ikke er ejer eller medejer af mere end en landbrugsejendom med beboelsesbygning, eller ejendommen ved suppleringen ikke vil overstige 125 ha, jf. afsnit 2.3, bortset fra fradragsarealer, jf. lovens 12, stk. 5, og jordbrugskommissionen har truffet afgørelse om, at ejendommen er erhververens hovedejendom, eller Sæt d) der er alene tale om supplering med fradragsarealer, jf. 12, stk. 5, og afsnit 5, og at kopi af denne erklæring sammen med erhververens 29-erklæring og et oversigtskort, der viser ændringerne, sendes til Direktoratet for FødevareErhverv samtidig med, at den matrikulære sag sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen 2.3 Supplering af en hovedejendom (Skal eventuelt udfyldes) Ved supplering af en hovedejendom, jf. afsnit 2.2, litra b og c, skal der tillige afgives erklæring som anført nedenfor, hvis ejeren af den ejendom, der suppleres, har suppleret ejendommen efter hovedejendomsreglen ved jordomlægning mv., der er registreret i Kort- og Matrikelstyrelsen efter den 1. november 2006 Sæt Jeg erklærer: at der ved arealgrænsen på 125 ha, bortset fra fradragsarealer, tillige er medregnet landbrugspligtige arealer, som den pågældende efterfølgende har fraskilt ejendommen, men som den pågældende fortsat er ejer eller medejer af. 2.4 Offentlig dansk myndighed - omlægning eller køb af suppleringsjord Sæt Jeg erklærer: at ejendommen (evt. den supplerede ejendom) ejes af en offentlig dansk myndighed eller kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse. at ejendommens areal efter suppleringen ikke overstiger 200 ha at suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km for dyrkningsjorder, 5 km for vedvarende græsarealer og 10 km for fradragsarealer, jf. lovens 12, stk. 5, regnet fra ejendommens beboelsesbygning eller ved ejendomme uden beboelsesbygning fra ejendommens hovedlod, og at kopi af denne erklæring sammen med et oversigtskort, der viser ændringerne, sendes til Direktoratet for FødevareErhverv samtidig med, at den matrikulære sag sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen Landinspektørerklæring om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme juli / 3

227 3. Om ejendommens bygninger Det er en betingelse, at en af rubrikkerne i afsnit 3 besvares bekræftende Sæt Jeg erklærer: at landbrugsejendommens beboelsesbygning ligger på restejendommen, der opretholdes med landbrugspligt, eller at ejendommen er undtaget fra bygningskravet, jf. lovens 9 og 10, og opretholdes med landbrugspligt, eller at restejendommen med ejendommens beboelsesbygning nedbringes til mellem 1,5 ha og 2 ha uden landbrugspligt (offentlige veje, der endnu ikke er udskilt i matriklen, og private fællesveje, der tjener som færdselsareal for anden ejendom, medregnes ikke ved arealgrænsen på 2 ha), eller at restejendommen med ejendommens beboelsesbygning nedbringes til under 1,5 ha uden landbrugspligt med tilladelse fra jordbrugskommissionen (kopi af tilladelse vedlægges), eller at suppleringsjorden udgør en hel landbrugsejendom 4. Om dyrehold Sæt Jeg erklærer: at der ikke skal være en erhvervsmæssig husdyrproduktion på restejendommen uden landbrugspligt, jf. 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr af 23. november 2006 om husdyrhold og arealkrav mv. 5. Fradragsarealer 12, stk. 5 Størrelse og karakter af de enkelte delarealer beskrives. Ved arealer, der ikke må tilføres gødning, oplyses lovbestemmelse / aftale, myndighed, journalnummer og periode. Beskrivelse anføres eventuelt på et løst ark, som vedlægges skemaet. Fradragsarealer udgør i alt ha 6. Underskrift mv. Undertegnede indestår ved min underskrift for rigtigheden af de oplysninger, som er givet. Sted og dato Aalborg, d Landinspektør Eventuelt j.nr Registrering af persondata: Oplysningerne på dette skema kan blive registreret i Direktoratet for FødevareErhvervs grunddataregister ELB Erhvervelse af LandBrugsejendomme. Der forekommer samkøring af data med andre registre, herunder GLR Generelt LandbrugsRegister og Folkeregisteret. Forpligtelsen til at afgive oplysningerne i skemaet følger af lov om landbrugsejendomme og tilhørende bekendtgørelser. Oplysningerne kan blive brugt til kontrol af overholdelse af reglerne i loven og til udarbejdelse af statistisk materiale. Direktoratet for FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 København V, er dataansvarlig for ELB. Persondataloven giver Dem ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger Direktoratet for FødevareErhverv har registreret om Dem, samt til at få rettet, slettet eller blokeret eventuelle urigtige eller vildledende oplysninger. Landinspektørerklæring om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme juli / 3

228

229 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Erklæring ved køb af suppleringsjord - 29 Erklæring efter 29 i lov om landbrugsejendomme (lovbkg. nr. 60 af 19. januar 2007 som ændret ved lov nr. 509 af 6. juni 2007). Ved køb af suppleringsjord skal den, der ønsker sin landbrugsejendom suppleret, afgive erklæring om, at lovens krav til ejeren er opfyldt. Kravene i lov om landbrugsejendomme fremgår af afsnit 4 i dette skema. I vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme er der en forklaring og uddybning af de begreber, som er anvendt i skemaet. Kravet om fast bopæl ved køb af suppleringsjord skal opfyldes inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor Kortog Matrikelstyrelsen har registreret de matrikulære forandringer. Ved supplering af en landbrugsejendom, der ejes af flere personer i sameje, jf. lovens 16, eller af et selskab efter lovens 20, skal erklæringen afgives af ankermanden, henholdsvis landmanden i selskabet. Kravene til en jordbrugsmæssig uddannelse fremgår af bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme, se afsnit 6 i dette skema. Skemaet kan udfyldes elektronisk, printes ud og underskrives. Skemaet kan også printes ud og udfyldes manuelt. Har De ikke mulighed for at printe skemaet ud, kan De få tilsendt et skema fra Direktoratet for Fødevare- Erhverv. 1. Oplysning om den ejendom, der ønskes suppleret (Skal altid udfyldes) Matr. nr. og ejerlav 1a m.fl., Nøvling By, Nøvling Ejendommens adresse Sæderupvej Gistrup Ejerens navn og adresse Søren Ejnar Madsen Sæderupvej Gistrup Kommune Aalborg Ejendommens areal ha Region Nordjylland Anpartens/kapitalandelens størrelse Jeg er (Sæt X, hvis dette er tilfældet): Personnummer xxxxxx-xxxx ankermand landmanden i selska- Skøde lyst, dato og år Erklæring ved køb af suppleringsjord juli / 5

230 2. Oplysning om ejede og medejede landbrugsejendomme (1/5 eller derover) (Skal altid udfyldes) Sæt Ja Nej Er De og Deres eventuelle børn under 18 år i forvejen ejer eller medejer af andre landbrugsejendomme? Hvis De er landmand i et landmandsselskab efter lovens 20, anses De som medejer, selvom De ejer under 1/5 af selskabets kapital. Hvis svaret er ja, skal De oplyse, hvilke ejendomme, der er tale om. Ejendommens matr.nr. og ejerlav Ejendommens areal, ha Anpartens/kapitalandelens størrelse, pct. Ejendommens adresse Ejerens navn (iflg. tingbogen) Skøde lyst, dato, år Ejendommens matr.nr. og ejerlav Ejendommens areal, ha Anpartens/kapitalandelens størrelse, pct. Ejendommens adresse Ejerens navn (iflg. tingbogen) Skøde lyst, dato, år Ejendommens matr.nr. og ejerlav Ejendommens areal, ha Anpartens/kapitalandelens størrelse, pct. Ejendommens adresse Ejerens navn (iflg. tingbogen) Skøde lyst, dato, år Eventuelle yderligere ejendomme anføres på løst ark med samme oplysninger som i afsnit 2. Arket skal vedlægges skemaet. 3. Andre delvist ejede landbrugsejendomme (under 1/5) Oplysning om landbrugsejendomme, hvor De i forvejen ejer en anpart på under 1/5, jf. lovens 16, eller ejer under 1/5 af kapitalen i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, eventuelt i en holdingkonstruktion, jf. lovens 20 og 21. Hvis De er landmand i et landmandsselskab efter lovens 20, anses De som medejer af ejendommen, og ejendommen skal kun medtages i afsnit 2. Ejendommens matr.nr. og ejerlav Ejendommens areal, ha Ejendommens adresse Anpartens/kapitalandelens størrelse, pct. Ejerens navn (iflg. tingbogen) Ejendommens matr.nr. og ejerlav Ejendommens areal, ha Ejendommens adresse Anpartens/kapitalandelens størrelse, pct. Ejerens navn (iflg. tingbogen) Eventuelle yderligere ejendomme anføres på løst ark med samme oplysninger som i afsnit 3. Arket skal vedlægges skemaet. Erklæring ved køb af suppleringsjord juli / 5

231 4. Erklæring om erhvervelsesbetingelserne (Skal altid udfyldes) Sæt Erhververen erklærer: Ja Nej Jeg er fyldt 18 år Ja Nej Jeg opfylder kravet om fast bopæl, idet Hvis Ja, sæt jeg har eller vil tage fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, som jeg er lovlig ejer eller medejer af, inden 6 måneder efter suppleringen, jeg har eller vil tage fast bopæl på en anden landbrugsejendom, som min ægtefælle / samlever er lovlig ejer eller medejer af, inden 6 måneder efter suppleringen (ægtefælles / samlevers navn og adresse mv. skal anføres nedenfor i dette afsnit) eller en anden person tager fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, som jeg er lovlig ejer eller medejer af, inden 6 måneder efter suppleringen. Denne mulighed gælder dog kun, hvis det samlede areal af de landbrugsejendomme, som jeg og mine eventuelle børn under 18 år efter erhvervelsen er ejer eller medejer af, er under 30 ha (ekskl. fradragsarealer). I denne situation skal der afgives særlig erklæring nedenfor i afsnit 5 Ægtefælles / samlevers navn Ægtefælles / samlevers personnummer Adressen på ægtefællens /samleverens landbrugsejendom, hvorfra bopælspligten opfyldes Ja Nej Det samlede areal / antal landbrugsejendomme, som jeg efter suppleringen vil være ejer af, er på 400 ha eller derunder (uden antalsgrænse) eller 4 landbrugsejendomme eller derunder (uden arealgrænse), jf. afsnit 1, 2 og 3, eller der er alene tale om supplering med fradragsarealer, jf. lovens 12, stk. 5. Opgørelsen af areal (eventuelt ekskl. fradragsarealer) og antal ejendomme er foretaget efter reglerne om vægtede ejerandele (pro rata), jf. vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Hvis jeg sammenlagt bliver ejer eller medejer af mere end 30 ha (ekskl. fradragsarealer) og der ikke alene er tale om supplering med et fradragsareal, jf. lovens 12, stk. 5, erklærer jeg endvidere: Ja Nej Jeg opfylder uddannelseskravet i lov om landbrugsejendomme Ja Nej Jeg vil selv drive ejendommen Erklæring ved køb af suppleringsjord juli / 5

232 5. Erklæring om fast bopæl for en anden person end ejeren 8, stk. 2 Udfyldes kun, når ejeren opfylder bopælspligten ved, at en anden person tager fast bopæl på ejendommen, jf. afsnit 4. Dette gælder kun, hvis det samlede areal af de landbrugsejendomme, som jeg og mine eventuelle børn under 18 år efter suppleringen er ejer eller medejer af, er under 30 ha (ekskl. fradragsarealer). Sæt Ja Nej Erhververen erklærer: En anden person, jf. nedenfor, har eller tager fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, som jeg er lovlig ejer eller medejer af, inden 6 måneder fra min supplering Navn på den person, der tager fast bopæl på ejendommen Personnummer Nuværende bopælsadresse Ja Nej Jeg vedlægger kopi af lejekontrakt, forpagtnings- eller bestyrerkontrakt eller anden aftale om fast bopæl Ja Nej Fraflytter den person, der har taget fast bopæl på ejendommen, forpligter jeg mig til senest 4 uger efter ændringen at indberette dette til Direktoratet for FødevareErhverv. Indberetning skal ske på et særligt skema, der kan hentes på direktoratets hjemmeside ( eller Ja Nej Jeg vil kun opholde mig på ejendommen, når dette sker i forbindelse med ejendommens drift 6. Erklæring om jordbrugsmæssig uddannelse Sæt Jeg erklærer: 1) at jeg har gennemgået uddannelse til driftsleder (grønt bevis), udvidet driftsleder (grønt diplom) eller agrarøkonom i henhold til lov om landbrugsuddannelser, eller har erhvervet gartnerfagets grønne bevis. 2) at jeg har gennemgået uddannelse som jordbrugstekniker, jordbrugsteknolog, landbrugstekniker, gartneritekniker, skovtekniker eller skovbrugsingeniør. 3) at jeg har gennemgået uddannelse som agronom, jordbrugsøkonom, hortonom eller forstkandidat eller en bacheloruddannelse inden for disse uddannelser. 4) at jeg selvstændigt og aktivt som lovlig ejer eller forpagter i mindst 4 år inden for de sidste 10 år, heraf mindst 2 år her i landet, har drevet en jordbrugsbedrift med et dyrket areal på mindst 30 ha eller med et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt, vurderet på grundlag af produktionens sammensætning og metode 5) at jeg har gennemført et godkendt landbrugs- eller gartneriskolekursus på mindst 5 måneder eller et grundskolekursus på mindst 3 måneder og desuden i mindst 3 år inden for de sidste 10 år, heraf mindst 2 år her i landet, aktivt har drevet en jordbrugsbedrift som omhandlet i nr. 4 6) at jeg har gennemgået en uddannelse som faglært landmand og været beskæftiget som arbejdstager ved praktisk jordbrug i mindst 4 år inden for de sidste 10 år, heraf mindst 2 år her i landet 7) at jeg har erhvervet en landbrugsejendom inden 1. september 2004 og selvstændigt som ejer eller forpagter i mindst 4 år inden for de sidste 10 år, heraf mindst 2 år her i landet, har drevet en jordbrugsbedrift med et dyrket areal på mindst 15 ha, eller 8) at jeg har fået jordbrugskommissionens godkendelse af min uddannelse (vedlagt) Erklæring ved køb af suppleringsjord juli / 5

233 7. Fradragsarealer 12, stk. 5 Opgørelse af fradragsarealer skal attesteres af jordbrugskommissionen eller af en praktiserende landinspektør. Fradragsarealerne opgøres for hver enkelt landbrugsejendom i afsnit 2 og 3, hvis der er behov for at dokumentere, at arealgrænserne på 30 ha og 100 ha ikke overskrides. Størrelse og karakter af de enkelte delarealer beskrives. Ved arealer, der ikke må tilføres gødning, oplyses lovbestemmelse / aftale, myndighed, journalnummer og periode. Beskrivelse anføres eventuelt på et løst ark, som vedlægges skemaet. Fradragsarealer udgør i alt ha Arealet af de ejendomme, der er nævnt i afsnit 1 og 2, er efter suppleringen under arealgrænsen på 30 ha (ekskl. fradragsarealer) Arealet af de ejendomme, der er nævnt i afsnit 1, 2 og 3, er efter suppleringen under arealgrænsen på 400 ha (ekskl. fradragsarealer) beregnet efter vægtede ejerandele Sted og dato Jordbrugskommissionens / landinspektørens navn, adresse og underskrift. Ja Ja Nej Nej 8. Underskrift (Skal altid udfyldes) Underskriveren indestår under ansvar efter straffelovens almindelige bestemmelser for rigtigheden af de oplysninger, som er afgivet i afsnit 1-6. Sted og dato Aalborg, d Erhververens underskrift Indsender Gruppe 2 Registrering af persondata: Oplysningerne på dette skema kan blive registreret i Direktoratet for FødevareErhvervs grunddataregister ELB Erhvervelse af LandBrugsejendomme. Der forekommer samkøring af data med andre registre, herunder GLR Generelt LandbrugsRegister og Folkeregisteret. Forpligtelsen til at afgive oplysningerne i skemaet følger af lov om landbrugsejendomme og tilhørende bekendtgørelser. Oplysningerne kan blive brugt til kontrol af overholdelse af reglerne i loven og til udarbejdelse af statistisk materiale. Direktoratet for FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 København V, er dataansvarlig for ELB. Persondataloven giver Dem ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger Direktoratet for FødevareErhverv har registreret om Dem, samt til at få rettet, slettet eller blokeret eventuelle urigtige eller vildledende oplysninger. Erklæring ved køb af suppleringsjord juli / 5

234

235 Ansøgning til jordbrugskommissionen om suppleringsjord Som ejer af: 14v, Nøvling By, Nøvling, samt 1ø, 1a, 1aa, Sæderup By, Nøvling Nøvling d ønsker: Søren Ejnar Madsen Sæderupvej 75, 9260 Gistrup at supplere jorden med: 6a og del af 7h, Nøvling By, Nøvling Henning Pedersen Opalvej 3, 9260 Gistrup, samt del af 6bh, Nøvling By, Nøvling Lydia Magdalene Pedersen Opalvej 3, 9260 Gistrup Arealstørrelser Nuværende ejendomsareal: Ønsket suppleringssareal: 6a og 7h: 6bh: I alt: Fremtidigt ejendomsareal Efter supplering: 113,38 ha 35,21 ha 3,08 ha ha 151,67 ha Noteringer Alle omtalte matrikler ligger i landzone. Matrikel 6bh er uden notering (frijord), mens de resterende matrikler er landbrugsnoteret. Dispensation/tilladelse Eftersom ejendommen har (og fortsat vil have) en ejendomsstørrelse på over 100 ha ønskes der tilladelse til supplering af ejendommen med ovenstående jordbrugsarealer i henhold til landbrugslovens 29 stk. 2: Når erhververen ved køb af suppleringsjord vil være ejer eller medejer af et areal på mere end 100 ha, gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf Jordbrugskommissionen bedes tage stilling til denne ansøgning og stå for offentliggørelsen af ansøgningens ønsker i lokalavisen, hvormed eventuelle interessenter kan gøre brug af fortrinsstillingen. Dato Gruppe 2

236 Jordbrugskommisionen Region Nordjylland Statsforvaltningen Nordjylland Aalborghus Slot Slotspladsen Aalborg Svar på tilladelse vedr. køb af suppleringsjord Jordbrugskommisionen har d. xx.xx.xxxx modtaget en ansøgning fra Gruppe 2 på vegne af Søren Ejnar Madsen, vedrørende køb af suppleringsjord til ejendommen matr. 1a m.fl. Sæderup By, Nøvling, så ejendommen efter supplering udgør ha. Jordbrugskommisionen giver hermed tilladelse om køb af suppleringsjord. Dato: Jordbrugskommisionen

237

238 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Landinspektørerklæring om ophævelse af landbrugspligt - 6 Erklæring efter reglerne i 6, stk. 1-3 og 5, i lov om landbrugsejendomme (lovbkg. nr. 60 af 19. januar 2007 som ændret ved lov nr. 509 af 6. juni 2007), jf. bekendtgørelse nr. 420 af 3. juni 2005 om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme. I nedennævnte situationer kan landbrugspligten ophæves uden tilladelse efter lov om landbrugsejendomme, såfremt en praktiserende landinspektør afgiver erklæring i dette skema. Ved arealgrænserne på hhv m² og 2 ha kan der ske fradrag af offentlige veje, der endnu ikke er udskilt i matriklen, og private fællesveje, der tjener som færdselsareal for anden ejendom. Erklæringsskemaet skal være det skema, der er gældende på underskriftsdatoen. Når en praktiserende landinspektør afgiver erklæring efter lovens 6, stk. 1, nr. 5-8, (skemaets afsnit ) skal der sendes oversigtskort over de berørte arealer og kopi af erklæringen til jordbrugskommissionen samtidig med, at den matrikulære sag sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen. I sager, hvor landbrugspligten ophæves uden tilladelse efter lovens 6, stk. 1, nr. 5-8, ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, skal landinspektøren sørge for, at den i erklæringsskemaet nævnte deklaration anmeldes til tinglysning, således at tinglysningen kan ske uden retsanmærkning inden 2 måneder fra registreringen af den matrikulære ændring i Kort- og Matrikelstyrelsen, og at den senest 4 uger efter tinglysningen sendes til opbevaring hos jordbrugskommissionen. Skemaet kan udfyldes elektronisk, printes ud og underskrives. Skemaet kan også printes ud og udfyldes manuelt. De i erklæringsskemaet nævnte standarddeklarationer kan hentes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside ( 1. Oplysning om den eller de ejendomme, der ønskes udstykket mv. Matr.nr. og ejerlav 7h, Nøvling By, Nøvling Kommune Aalborg Kommune Region Nordjylland 2. Ophævelse af landbrugspligten Udfyld det aktuelle afsnit , der beskriver situationen. Der skal normalt kun udfyldes et af de 11 afsnit. 2.1 Udstykning o. lign. inden for områder, der ligger i byzone, i sommerhusområde, eller som i en endeligt vedtaget eller godkendt landzonelokalplan er udlagt til bymæssige formål mv. 6, stk. 1, nr. 1 Sæt Jeg erklærer: at arealet ligger inden for et af de ovenfor nævnte områder, og at arealet i sin helhed inden 5 år skal anvendes til udbygning af bysamfund med boliger og dertil hørende fællesarealer, til erhverv mv., til offentlige formål eller til sommerhusbebyggelse mv., som udelukker en senere anvendelse til jordbrugsmæssige formål Landinspektørerklæring om ophævelse af landbrugspligt juli / 5

239 2.2 Udstykning o. lign. til bebyggelse mv. i landzone uden for områder med lokalplan, hvor anvendelsen udelukker en senere anvendelse til jordbrugsmæssige formål 6, stk. 1, nr. 2 Sæt Jeg erklærer: at der foreligger landzonetilladelse efter lov om planlægning til bebyggelse mv., og at arealet inden 5 år i sin helhed skal anvendes til formål, der udelukker en senere anvendelse til jordbrugsmæssige formål, herunder til erhvervs- og industriformål og offentlige anlæg som f.eks. bygningsanlæg til vandværker, rensningsanlæg, transformerstationer og naturgasanlæg mv. 2.3 Udstykning til helårs- eller fritidsbolig i landzone uden for områder med lokalplan 6, stk. 1, nr. 2 Sæt Jeg erklærer: at der foreligger landzonetilladelse efter lov om planlægning til bebyggelse med helårs- eller fritidsbolig eller til fraskillelse af en eksisterende bolig, at arealet inden 5 år skal anvendes til helårs- eller fritidsbolig, og at arealet er under 2 ha og udgør en sammenhængende lod 2.4 Arealoverførsel til supplering af en fritliggende ejendom med helårs- eller fritidsbolig i landzone 6, stk. 1, nr. 3 Sæt Jeg erklærer: at ejendommen efter suppleringen er under 2 ha og udgør en fritliggende sammenhængende lod i landzone. (Ved fritliggende forstås, at der ikke ligger andre beboelsesbygninger inden for en afstand af 100 m fra beboelsesbygningen på den pågældende ejendom, jf. afsnit 6.3 i Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme) 2.5 Arealoverførsel til supplering af en ejendom med helårs- eller fritidsbolig i landzone 6, stk. 5 Sæt Jeg erklærer: at ejendommen efter suppleringen ikke overstiger m 2 og udgør en sammenhængende lod i landzone 2.6 Udstykning o. lign. til offentlige danske myndigheder 6, stk. 1, nr. 4 Sæt Jeg erklærer: at arealet er under 2 ha og ønskes erhvervet af eller ejes af en offentlig dansk myndighed eller et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse Landinspektørerklæring om ophævelse af landbrugspligt juli / 5

240 2.7 Udstykning o. lign. til oprettelse af en selvstændig ejendom over 20 ha med fredskovspligt 6, stk. 1, nr. 5 Sæt Jeg erklærer: at arealet ønskes oprettet som en selvstændig ejendom, der er eller vil blive pålagt fredskovspligt, og som udgør en sammenhængende fredskov, at landbrugspligten kan ophæves på hele arealet, fordi a) et areal, der udgør ha, i forvejen er pålagt fredskovspligt, og/eller b) der foreligger tilladelse fra Statsskovdistriktet til, at et areal på ha pålægges fredskovspligt, og Sæt at reglerne om tinglysning af deklaration, jf. 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 420 af 3. juni 2005 om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme, iagttages, idet: Sæt a) der med jordbrugskommissionen som påtaleberettiget tinglyses en af Direktoratet for FødevareErhverv udfærdiget standarddeklaration om, at arealet på ny skal pålægges landbrugspligt og afhændes enten som en selvstændig landbrugsejendom eller til sammenlægning med en anden landbrugsejendom, hvis fredskovspligten ophæves på det pågældende areal, ovennævnte deklaration vil blive anmeldt til tinglysning, således at tinglysningen kan ske uden retsanmærkning inden 2 måneder fra registreringen af den matrikulære ændring i Kort- og Matrikelstyrelsen, og deklarationen senest 4 uger efter tinglysningen vil blive sendt til opbevaring hos jordbrugskommissionen eller der tinglyses ikke en deklaration, fordi hele arealet, bortset fra lysåbne arealer, i forvejen er skov med fredskovspligt, eller fordi arealet erhverves af en offentlig dansk b) myndighed til skovrejsning. at oversigtskort over de berørte arealer og kopi af denne erklæring sendes til jordbrugskommissionen samtidig med, at den matrikulære sag sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen 2.8 Supplering af arealer med fredskovspligt, hvorved der fremkommer en sammenhængende fredskovsejendom på over 20 ha 6, stk. 1, nr. 6 Sæt Jeg erklærer: at arealet agtes anvendt til supplering af arealer med fredskovspligt, hvorved der fremkommer en sammenhængende fredskovsejendom på over 20 ha, at landbrugspligten kan ophæves på hele arealet, fordi a) et areal, der udgør ha, i forvejen er pålagt fredskovspligt, og/eller b) der foreligger tilladelse fra Statsskovdistriktet til, at et areal på ha pålægges fredskovspligt, og Sæt at reglerne om tinglysning af deklaration, jf. 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 420 af 3. juni 2005 om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme, iagttages, idet: Sæt a) der med jordbrugskommissionen som påtaleberettiget tinglyses en af Direktoratet for FødevareErhverv udfærdiget standarddeklaration om, at arealet på ny skal pålægges landbrugspligt og afhændes enten som en selvstændig landbrugsejendom eller til sammenlægning med en anden landbrugsejendom, hvis fredskovspligten ophæves på det pågældende areal, ovennævnte deklaration vil blive anmeldt til tinglysning, således at tinglysningen kan ske uden retsanmærkning inden 2 måneder fra registreringen af den matrikulære ændring i Kort- og Matrikelstyrelsen, og deklarationen senest 4 uger efter tinglysningen vil blive sendt til opbevaring hos jordbrugskommissionen eller der tinglyses ikke en deklaration, fordi hele arealet, bortset fra lysåbne arealer, i forvejen er skov med fredskovspligt, eller fordi arealet erhverves af en offentlig dansk b) myndighed til skovrejsning. at oversigtskort over de berørte arealer og kopi af denne erklæring sendes til jordbrugskommissionen samtidig med, at den matrikulære sag sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen Landinspektørerklæring om ophævelse af landbrugspligt juli / 5

241 2.9 Udstykning o. lign. til oprettelse af en selvstændig ejendom under 2 ha, som ønskes erhvervet af en godkendt fond til naturformål af almen, samfundsmæssig karakter 6, stk. 1, nr. 7, jf. 24, stk. 3 Fondens navn og hjemsted Sæt Jeg erklærer: at erhververen er en fond, der har opnået forhåndsgodkendelse i henhold til lovens 24, stk. 3, at arealet ligger inden for et område, der er fastlagt efter reglerne i lovens 24, stk. 4, jf. 26, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme, at arealet er på ha, at der med jordbrugskommissionen som påtaleberettiget tinglyses en af Direktoratet for FødevareErhverv udfærdiget standarddeklaration, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier og naturværdier samt almene samfundsmæssige hensyn eller lignende, herunder bl.a. at der sikres offentligheden adgang til arealerne som anført i 21, stk. 2, i bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme, samt at det sikres, at arealet på ny pålægges landbrugspligt, hvis det ikke længere anvendes i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, jf. lovens 24, stk. 4, at ovennævnte deklaration vil blive anmeldt til tinglysning, således at tinglysningen kan ske tinglyst uden retsanmærkning inden 2 måneder fra registreringen af den matrikulære ændring i Kort- og Matrikelstyrelsen, at deklarationen senest 4 uger efter tinglysningen vil blive sendt til opbevaring hos jordbrugskommissionen, og at oversigtskort over de berørte arealer og kopi af denne erklæring sendes til jordbrugskommissionen samtidig med, at den matrikulære sag sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen 2.10 Udstykning o. lign. til oprettelse af en selvstændig ejendom under 2 ha, som ønskes erhvervet af et alment vandforsyningsanlæg med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer 6, stk. 1, nr. 8, jf. 23 Vandforsyningsanlæggets navn og hjemsted Sæt Jeg erklærer: at erhververen er et alment vandforsyningsanlæg, at arealet ligger inden for et område, der i regionplan 2005 er udlagt som et indsatsområde, og at der ifølge en endeligt vedtaget indsatsplan er behov for en særlig indsats til beskyttelse af drikkevand, jf. 13 eller 13 a i lov om vandforsyning, at arealet er på ha, at der med jordbrugskommissionen som påtaleberettiget tinglyses en af Direktoratet for FødevareErhverv udfærdiget standarddeklaration, der tager sigte på, at arealet på ny pålægges landbrugspligt, hvis der ikke længere er behov for beskyttelse af drikkevandsressourcen det pågældende sted, at ovennævnte deklaration vil blive anmeldt til tinglysning, således at tinglysningen kan ske uden retsanmærkning inden 2 måneder fra registreringen af den matrikulære ændring i Kort- og Matrikelstyrelsen, at deklarationen senest 4 uger efter tinglysningen vil blive sendt til opbevaring hos jordbrugskommissionen, og at oversigtskort over de berørte arealer og kopi af denne erklæring sendes til jordbrugskommissionen samtidig med, at den matrikulære sag sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen Landinspektørerklæring om ophævelse af landbrugspligt juli / 5

242 2.11 Udstykning o. lign. til oprettelse af jordbrugsparceller 6, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 5 Sæt Jeg erklærer: at arealet ligger inden for et område, der i en endelig vedtaget landzonelokalplan er udlagt til jordbrugsparceller, og at arealet skal anvendes som jordbrugsparcel inden 5 år 3. Om ejendommens bygninger 6, stk. 2 og 3 Det er en betingelse, at en af rubrikkerne i afsnit 3 besvares bekræftende Sæt Jeg erklærer: at landbrugsejendommens beboelsesbygning ligger på restejendommen, der opretholdes med landbrugspligt, eller at ejendommen er undtaget fra bygningskravet, jf. lovens 9 og 10, og opretholdes med landbrugspligt, eller at restejendommen med ejendommens beboelsesbygning nedbringes til mellem 1,5 ha og 2 ha uden landbrugspligt, eller at restejendommen med ejendommens beboelsesbygning nedbringes til under 1,5 ha uden landbrugspligt med tilladelse fra jordbrugskommissionen (kopi af tilladelse vedlægges), eller at landbrugspligten ophæves på hele ejendommen 4. Om dyrehold Sæt Jeg erklærer: at der ikke skal være en erhvervsmæssig husdyrproduktion på restejendommen uden landbrugspligt, jf. 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr af 23. november 2006 om husdyrhold og arealkrav mv. 5. Underskrift mv. Undertegnede indestår ved min underskrift for rigtigheden af de oplysninger, som er givet. Sted og dato Landinspektør Eventuelt j.nr Registrering af persondata: Oplysningerne på dette skema kan blive registreret i Direktoratet for FødevareErhvervs grunddataregister ELB Erhvervelse af LandBrugsejendomme. Der forekommer samkøring af data med andre registre, herunder GLR Generelt LandbrugsRegister og Folkeregisteret. Forpligtelsen til at afgive oplysningerne i skemaet følger af lov om landbrugsejendomme og tilhørende bekendtgørelser. Oplysningerne kan blive brugt til kontrol af overholdelse af reglerne i loven og til udarbejdelse af statistisk materiale. Direktoratet for FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 København V, er dataansvarlig for ELB. Persondataloven giver Dem ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger Direktoratet for FødevareErhverv har registreret om Dem, samt til at få rettet, slettet eller blokeret eventuelle urigtige eller vildledende oplysninger. Landinspektørerklæring om ophævelse af landbrugspligt juli / 5

243

244 LANDINSPEKTØRENS OPLYSNINGER i henhold til bekendtgørelse nr af 18. oktober 2004 om udstykningskontrollen. Angående udstykning m.v. af matr. nr. 6bh, 6a, 7h, Nøvling By, Nøvling & 1a, Sæderup By, Nøvling. Aalborg Kommune, Region Nordjylland Landinspektørens j.nr.: Rubrikken vedrørende lov om offentlige veje skal udfyldes. I de øvrige rubrikker kan anføres relevante oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens behandling af sagen. Lov om planlægning Matrikel 6bh, 6a, 7h og 1a er placeret i landzone Aalborg Kommune har udstedt landzonetilladelse til byggeri på restejendommen af 6bh. Matrikel 1a er beliggende i kommuneplanens rammeområde 7.9.A3 Lundby Mark Matrikel 6bh, 6a og 7h er beliggende i kommuneplanens rammeområde 7.9.N1 Sydøstskoven Arealerne er ikke omfattet af nogen lokalplan. Lov om offentlige veje A. Der skal gives oplysning om adgangsforhold til offentlig vej. Besvarelsen skal omfatte alle fraskilte eller overførte arealer samt restejendommen. Det skal fremgå, om udstykningen, matrikuleringen, arealoverførslen eller sammenlægningen forudsætter etablering af ny eller benyttelse af bestående overkørsel eller overgang til offentlig vej. Den offentlige vejs kategori, navn, og/eller nr.angives. Når den matrikulære forandring forudsætter etablering af ny eller benyttelse af bestående overkørsel eller overgang til offentlig vej i mindre afstand end 100 m fra en hovedlandevej eller landevej - i bymæssig bebyggelse dog i mindre afstand end 50 m - skal dette oplyses. B. Det skal oplyses, om der er bekendtgjort eller tinglyst adgangsbestemmelser. Dette gælder både for den udstykkede ejendom og evt. anden ejendom, hvorfra adgangen til offentlig vej skal ske. C. Det skal oplyses, om der er bekendtgjort eller tinglyst byggeliniebestemmelser (herunder efter hvilken bestemmelse, - hvilken myndighed der har påtaleret, - og om fraskilte eller overførte arealer berøres). Lov om private fællesveje Byggeloven A) Matrikel 6bh har vejadgang af kommunevejen Nøvlingvej. Vejen vil få ændret anvendelse fra landbrugsmæssig brug til anvendelse for en feriehytteby. Eksisterende overkørsel vil blive anvendt. Ingen ændring i adgangsforhold eller anvendelse for de resterende matrikler. B) Der er ikke tinglyst eller bekendtgjort adgangsbestemmelser. C) Der er ikke tinglyst eller bekendtgjort byggelinjer. Kommunen søges om tilladelse til omlægning af den del af den private fællesvej Lundby Kratvej som er beliggende på matrikel 1a. De matrikulære ændringer kræver ikke godkendelse efter byggeloven. Lov om miljøbeskyttelse De matrikulære ændringer kræver ikke godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. Lov om forurenet jord Der er ikke tinglyst noget på sælgers jord om forurenet jord. Ifølge regionens data er der ikke registreret forurenet jord på nogen af ejendommene. Andre bemærkninger til sagen Dato: Gruppe 2 Landinspektør Kort & Matrikelstyrelsen, december 2006

245 ERKLÆRING FRA KOMMUNALBESTYRELSEN i henhold til bekendtgørelse nr af 18. oktober 2004 om udstykningskontrollen. Besvarelsen angår sagen i forhold til bestemmelser i de love, der er anført i skemaets venstre side, og i forhold til bestemmelser, der er fastsat i medfør af disse love. Lov om planlægning 1. Kræver den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse, at der er tilvejebragt en lokalplan? I bekræftende fald oplyses, hvornår lokalplanen er offentligt bekendtgjort. 2. Opstår der ved den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse forhold i strid med: JA NEJ a) offentliggjort lokalplanforslag? b) offentligt bekendtgjort lokalplan? c) gældende byplanvedtægt? d) forbud efter planlovens 12, stk. 2 eller 3, eller 14? 3. Vedrører sagen arealer i landzone? Pkt. 4 besvares kun, hvis pkt. 3 er besvaret med JA. 4. Kræver den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse tilladelse i h.t. planlovens kap. 7? Pkt. 5 og 6 besvares kun, hvis pkt. 4 er besvaret med JA Er sagen godkendt i h.t. planlovens kap. 7? Hvornår udløber ankefristen for godkendelsen? Lov om offentlige veje 7. Hvilke(n) myndighed(er) er vejbestyrelse? Pkt. 8 besvares kun, hvis kommunalbestyrelsen er vejbestyrelse. Dato: xx-xx-xxxx Kommunalbestyrelsen Vejdirektoratet 8. Er sagen godkendt i h.t. lov om offentlige veje? Kræver ikke godkendelse Lov om private fællesveje 9. Er sagen godkendt i h.t. privatvejsloven? Byggeloven 10. Er sagen godkendt i h.t. byggeloven eller bygningsreglementerne? Lov om miljøbeskyttelse 11. Opstår der i forbindelse med de matrikulære forandringer forhold, som kræver godkendelse i h.t. miljøbeskyttelseslovgivningen? Kræver ikke godkendelse Kræver ikke godkendelse 12. Når pkt. 11 besvares med JA, oplyses fra hvilken myndighed. Pkt. 13 besvares kun, hvis kommunalbestyrelsen har kompetencen, og pkt. 11 er besvaret med JA Er sagen godkendt i h.t. miljøbeskyttelseslovgivningen? Lov om forurenet jord Er de berørte arealer kortlagt som forurenet areal eller er en sådan kortlægning under overvejelse? Kræver den tilsigtede arealanvendelse og dermed den matrikulære forandring tilladelse fra regionsrådet i h.t. jordforureningsloven? Andre bemærkninger til sagen. Dato: xx.xx.xxxx Kommunalbestyrelsens underskrift

246

247 Dato: J.nr: Sagsbehandler: Gruppe 2 Aalborg Kommune Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby Ansøgning om landzonetilladelse På vegne af Lydia Magdalene Pedersen og Oda Marie Levring Pedersen ansøger undertegnede hermed om landzonetilladelse til opførelse og etablering af en feriehytteby på matr.nr. 6bh Nøvling By, Nøvling. Feriehyttebyen skal etableres på den skraverede halvdel af 6bh som vender ind mod Nøvling By, se på nedenstående skitse. Dato: Landinspektør Gruppe 2