Matrikulær sagsudarbejdelse i Ferslev

Transkript

1 Matrikulær sagsudarbejdelse i Ferslev

2 Forsidefoto: Eget foto

3 Titel: Matrikulær sagsudarbejdelse Tema: Ejendomsdannelse Projektperiode: 3. januar til 3. maj 2012 Projektgruppe: L6AAL-3 Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Landinspektør Fibigerstræde Aalborg Ø Tlf Deltagere: Anni Hornbæk Nielsen Hanne Hjertmann Christiansen Winnie Husted Andersen Vejleder: Finn Kjær Christensen Oplagstal: 5 Synopsis: I denne rapport besvares en opgave i matrikulær sagsudarbejdelse. Rapporten er delt i to faser. Fase 1 giver et indblik i hvordan det danske ejendomsdatasystem fungerer samt de registre der er tilknyttet hertil. De offentligretlige arealbindinger der er i projektområdet beskrives endvidere. Det ansvar, der følger den eneret beskikkede landinspektører har, til at udføre matrikulære arbejder undersøges i fase 1. I fase 2 gennemføres de matrikulære forandringer ændring af vej, arealoverførsel og udstykning. Desuden gennemføres en skelfastlæggelse og der udarbejdes en udstykningsplan samt alt forarbejdet til de matrikulære sager, herunder dokumenter og erklæringer. Sideantal: 118 Bilagsantal: Bilagsart: 22 + bilags CD Bilag samt bilags CD Afsluttet den: 3. maj 2012 Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

4

5 1. Forord Nærværende bachelorprojekt er udarbejdet af gruppe 3 på landinspektøruddannelsens 6. semester på Aalborg Universitet. Projektet strækker sig fra perioden d. 3. januar til d. 3. maj. Det overordnede tema for dette projekt er Ejendomsdannelse, hvor emneområdet omfatter matrikulær sagsudarbejdelse. Rapporten er delt op i to faser. Fase 1 udgør baggrundsviden for fase 2, der er det endelige bachelorprojekt. Kilderne i rapporten er angivet efter Chicagometoden (Forfatterens efternavn år, sidetal). Hvis en kilde har flere forfattere bliver det angivet ved (Førstenævnte forfatters efternavn et al.). Ved referering til lovgivning i rapporten bliver selve lovgivningen nævnt ved forkortelse, se skema nedenfor. Kilder er angivet ved, at hvis kilden vedrører et helt afsnit, placeres kilden efter endt afsnit. Hvis en kilde kun vedrører en enkelt sætning sættes kilden før punktum og efter punktum, hvis det vedrører flere. I fase 1 er kilder for et helt afsnit angivet efter afsnittet. I tabel 1 ses de registre, der er anvendt og hvilken forkortelse der anvendes samt den lov de forskellige registre er udsprunget fra. Forkortelse Register Lovgrundlag BBR BBR-registret Lov om bygnings- og boligregistrering ESR Ejendomsstamregistret (Det fælleskommunale ejendomsdatasystem) Lov om vurdering af landets faste ejendomme KRR Krydsreferenceregistret Cirk. om videreudvikling af Krydsreferenceregistret samt adgang til registreringen Matriklen Udstykningsloven Miljøportalen PlansystemDK Planloven SVUR Statens Vurderings Register Tingbogen Tinglysningsloven Tabel 1: De i projektet beskrevne eller benyttede registre Ligeledes er tilfældet med den lovgivning rapporten berører. I tabel 2 ses den lovgivning, der er anvendt i forbindelse med rapporten.

6 Forkortelse Kaldenavn Lovgivning BAG BEK nr 1136 af 02/12/2011 Bekendtgørelse om matrikulære afgifter og gebyr m.v. BKT BEK nr 1089 af 17/09/2010 Bekendtgørelsen om udstykningskontrol BLL Landbrugsloven BEK nr 305 af 26/03/2010 Bekendtgørelse om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme BMA BEK nr 1088 af 17/09/2010 Bekendtgørelse om matrikulære arbejder BR10 Bygningsreglementet Bygningsreglementet BTT BEK nr. 834 af 03/09/2009 Bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) LAU LBK nr. 42 af 22/01/1998 Bekendtgørelse af lov om afgift ved udstykning m.m. LBL Landbrugsloven LBK nr 616 af 01/06/2010 Bekendtgørelse om lov om landbrugsejendomme LL Landinspektørloven LBK nr 439 af 09/05/2011 Bekendtgørelse af lov om landinspektørvirksomhed LOV Vejloven LBK nr 1048 af 03/11/2011 Bekendtgørelse af lov om offentlige MOA veje VEJ nr 9892 af 26/08/2008 Vejledning om matrikelkortet og dens ajourføring NBL Naturbeskyttelsesloven LBK nr 933 af 24/04/2009 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse PVL Privatvejsloven LBK nr 433 af 22/05/2008 Bekendtgørelse af lov om private fællesveje TAL BEK 368 af 27/04/2011 Bekendtgørelse af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv. UL Udstykningsloven LBK nr. 494 af 12/06/2003 Bekendtgørelse af lov om udstykning VAG VKT VMA og anden registrering i matriklen VEJ nr 46 af 18/04/2001 Vejledning om matrikulære afgifter og gebyr VEJ nr 60 af 29/06/2010 Vejledning om udstykningskontrol VEJ nr 46 af 18/04/2001 Vejledning om matrikulære arbejder Tabel 2: Lovgivning anvendt i forbindelse med projektet For alle rapportens billeder og kort gælder, at de er orienteret mod nord med mindre andet er angivet. Når matrikelkortet omtales er det det digitale matrikelkort, hvis ikke andet er nævnt i teksten. Bilag er placeret bagest i rapporten, og er nummereret fortløbende. Der er endvidere vedlagt en bilags CD, hvorpå de fundne servitutter og benyttede måleblade ligger. I bilagene sidst i rapporten er seks af ejendomskortene, de resterende er ikke medtaget jf. aftale med vejleder. Desuden er her fire skelerklæringer til naboer, resten af disse findes på bilags CD en. Gennem projektet er der blevet anvendt følgende programmer: GeoCAD, ArcGIS, MIA (Matrikulær Informations- og Ajourføringssystem), LIMAks (Landinspektørens Matrikulære Administration og KvalitetsStyringssytem) og PLFOversigtskort.

7 2. Indholdsfortegnelse 1. Forord Indholdsfortegnelse Indledning Udleveret opgave Fase 1 4. Indledning fase Landinspektørprofession og -ansvar Landinspektørerhvervet Den beskikkede landinspektør Den fremtidige landinspektør Ejendomsdata Ejendomsbegreber De ejendomsretlige ejendomsdata De administrative ejendomsdata Distribution af data Offentligretlige arealbindinger Fravalgte arealbindinger Naturbeskyttelse Kulturarv og beskyttelseslinjer Planlægning GIS-analyser Metode Grundpriser på landbrugsjord Bygningsareal af sagens ejendomme Fase 2 9. Indledning fase Analyse af rekvireret opgave Sagsomkostninger Skelfastlæggelse Proces ved skelfastlæggelsen Lovgrundlag for skelfastlæggelse Måleoplysninger... 46

8 10.4. Metode til skelfastlæggelse Skelfastlæggelse af matr.nr. 10p Skelfastlæggelse af matr.nr. 1k Skelfastlæggelse af matr.nr. 3cy Skelfastlæggelse på en del af matr.nr. 1bh og 3ø Udstykningsplan Udstykningskontrol Grøn erklæring Hvid erklæring Landbrugsloven Oversigtskort Landbrugserklæringer i sagen MIA Lovgrundlag for brug af MIA LIMAks Dokumenter fra MIA Indledende arbejde i MIA Sagsudarbejdelse Tekniske ændringer og ejendomsberigtigelse Sammenlægning Ændring af vej Arealoverførsel Udstykning Matrikulering Servitutter Servitutfordeling Stedfæstelse af servitut Sletning af en servitut Servitutter for sagens berørte ejendomme Undersøgelse af servitutter i sagen Servitutfordeling for sagen Pant Afklaring af panteforhold Panteforhold for sagens ejendomme

9 16.3. Relaksation i projektet Overdragelsesdokumenter Skøde og kr.-erklæring Overdragelsesdokumenter i projektet Opsamling på kort og erklæringer Omkostninger for sagens gennemførsel Gebyrer til KMS Afgifter til staten Tinglysningsafgifter Konklusion Kildeliste Bilag

10 3. Indledning Dette projekt omhandler matrikulært arbejde og er udarbejdet på baggrund af en udleveret matrikulær opgave. Projektet og projektbesvarelsen er delt ind i to faser. Den første er en indledende fase, der indeholder baggrundsviden for selve sagsudarbejdelsen, og den næste fase er selve sagsudarbejdelsen. Den første fase indeholder relevant baggrundsviden, om det at arbejde med matrikulære sager. Derudover ses der på registre, der er relevante for landinspektørens arbejde. Her ses både på de retlige, såsom matriklen og tingbogen, og de administrative registre, såsom BBR, ESR osv. Derudover indeholder denne fase en del forarbejde til den matrikulære opgave i anden fase. Dette er en analyse af hvilke bindinger, der berører de pågældende ejendomme. Det er relevant i den senere sagsudarbejdelse, når der skal udføres en udstykningskontrol. Desuden beskrives landinspektørerhvervet, og hvor det er ved at bevæge sig hen. Den anden fase indeholder den matrikulære sag, og hvordan arbejdet med den er forløbet. Her foretages først en skelfastlæggelse, hvor dette ønskes gjort, og hvor det ellers er nødvendigt i henhold til de matrikulære sager. Derudover udføres ovennævnte udstykningskontrol for at tjekke om der er sager, der ikke kan gennemføres. Herefter gennemføres sagen, dette sker gennem programmet MIA. Efterfølgende undersøges og behandles servitutter og pant Udleveret opgave Den matrikulære opgave præsenteres i dette afsnit. Opgaven omfatter tre ejendomme, der ligger i og omkring Ferslev by. Oplysninger om de tre ejendomme kan ses i følgende tabel. Matr. nr. Hovedadresse Ejer Matrikelnumre Notering 3ø m.fl. Rævedalsvej 15, 1br, 3cq, 3cy, 3cz, Ferslev By, Jan Gregersen Landbrugsejendom 9230 Svenstrup J 3cæ, 3ø, 3aa, 6z Ferslev 1bh m.fl. Ferslev By, Ferslev 1k m.fl. Ferslev By, Ferslev Poulstrupvej 124, 9230 Svenstrup J Poulstrupvej 113, 9230 Svenstrup J Karsten Thier Larsen Jette og Kjeld Uhrenholt 10p, 11ø, 1bh, 1bt, 9o 1bo, 1k Tabel 3: Oversigt over de ejendomme der arbejdes med i sagen Landbrugsejendom Landbrugsejendom For disse tre ejendomme ønskes en række forandringer for ejendommene. De er som følger: a) En del af henholdsvis matr.nr. 1bh og 3ø ønskes udstykket til parcelhusgrunde b) Den resterende del af matr.nr. 1bh afhændes til forening med matr.nr. 3ø c) Matr.nr. 10p afhændes til ejendommen 3ø og 3cy og 1br afhændes til 9o d) I forbindelse hermed ønskes skellet omkring 10p, 3cy og 1br fastlagt e) Bygningerne på matr.nr. 1k ønskes fraskilt som en selvstændig ejendom og restarealet af matr.nr. 1k ønskes afhændet til matr.nr. 9o f) Vejen over 10p ønskes nedlagt Side 10

11 En mere dybdegående analyse af, hvad der ønskes foretaget, sker i fase 2. Et oversigtskort over de ejendomme, der skal arbejdes med, kan ses på figur 1. Her ses status for ejendommene inden de matrikulære ændringer finder sted. Her kan også ses, hvor i landet det foregår. Figur 1: Oversigtsrids over de i projektet berørte ejendomme Side 11

12

13 Fase 1

14

15 4. Indledning fase 1 Det at arbejde som beskikket landinspektør har mange aspekter, og der er en del, den enkelte landinspektør skal forholde sig til og regler, der skal overholdes. I denne fase beskrives, hvad det vil sige at være beskikket landinspektør, hvilke privilegier der følger, med den eneret på matrikulært arbejde de beskikkede landinspektører har, samt hvilke krav det stiller til det udførte arbejde. Den lovgivning den praktiserende landinspektør skal forholde sig til samt Landinspektørernes Gensidige Erhvervsansvarsforsikring beskrives. I denne fase gives desuden et indblik i, hvordan det danske ejendomsdatasystem fungerer. De registre, der ligger til grund for systemet vil blive beskrevet, hvilken lovgivning de stammer fra, hvad de indeholder og hvem der står for administrationen. Registrene beskrives først overordnet og ejendomsbegrebet diskuteres hvorefter den egentlige gennemgang af registrene finder sted. Herefter vil der blive givet et overblik over de bindinger, der ligger for sagens tre ejendomme. Herudfra vil der blive udarbejdet arealbindingskort, der skal vise bindingerne for ejendommene. Sluttelige vil der blive lavet et par GIS-analyser der yderligere skal beskrive de tre ejendomme og området omkring. Side 15

16 5. Landinspektørprofession og -ansvar Det at landinspektørerhvervet er en profession skyldes den eneret, der er givet til at beskikkede landinspektører og deres assistenter må udføre matrikulært arbejde (Hvolby). Den praktiserende beskikkede landinspektør er underlagt Lov om Landinspektørvirksomhed. Hertil følger, at landinspektøren skal overholde en række regler og krav, som eksempelvis omfatter det at udvise god landinspektørskik, at have en fornuftig forsikring i erstatningssituationer i forhold til matrikulært arbejde mv. At arbejde som landinspektør er ikke ensporet, da der er mange forskellige aspekter i det. I nærværende afsnit vil der blive beskrevet de forskellige arbejdsopgaver, en landinspektør beskæftiger sig med samt emner som beskikkelse, eneret på matrikulær sagsudarbejdelse og god landinspektørskik Landinspektørerhvervet I UL 13 står der, at Matrikulært arbejde må kun udføres af en landinspektør med beskikkelse, og herfra har landinspektørerne deres eksistensgrundlag som profession. Det er kun praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse, der må udføre det matrikulære arbejde, som bl.a. omfatter skelfastlæggelse, udstykning og arealoverførsel. Det vil sige opgaver omhandlende ejendomsforhold, hvor der ændres i matriklen. Dette er et af de privatpraktiserende landinspektørers hovedopgaver, men derudover har landinspektøren også en lang række andre opgaver. De kan udover det matrikulære arbejde deles ind i opmåling og kortlægning, fysisk planlægning, rådgivning og GIS. Men opgaveområderne ændrer sig hele tiden, og der kommer hele tiden flere til. (Jeppesen) 5.2. Den beskikkede landinspektør For at blive beskikket som landinspektør kræver det en uddannelse som landinspektør samt minimum 3 års relevant erhvervserfaring, herefter kan miljøministeren ansøges om beskikkelse. Formelt giver miljøministeren beskikkelsen. Det er dog KMS, der reelt giver beskikkelsen, holder styr på hvem, der er beskikkede, og hvilke firmaer, der udfører matrikulært arbejde. Er en person straffet, skylder et større beløb til det offentlige eller er under konkursbegæring kan vedkomne ikke få beskikkelse. For at oprette en privatpraktiserende landinspektørvirksomhed skal kontorstedet anmeldes til miljøministeren. For at oprette et kontorsted kræver det en praktiserende landinspektør med beskikkelse. En landinspektør må kun lede ét kontor. Er en landinspektør interesseret i en ejendom eller en sag herom, må vedkomne ikke udføre matrikulært arbejde herpå. Dette er også tilfældet, hvis en i landinspektørens familie har en sådan interesse. Desuden må en landinspektør ikke udføre matrikulært arbejde, hvis en anden i samme virksomhed ikke må udføre arbejdet. Da kontrol af det udførte arbejde et langt stykke hen af vejen udføres af professionen selv, er det vigtigt, at arbejdet udføres ordentligt. Dette er en af grundene til begrebet God Side 16

17 landinspektørskik. I LL 7 står der: Praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse skal udvise en adfærd, der stemmer med god landinspektørskik.. God landinspektørskik dækker over, at landinspektøren har undersøgelsespligt, vejledningspligt og oplysningspligt samt at der udvises kompetent ressourceanvendelse. Som landinspektør er man kundens mulighed for at få udført et vigtigt stykke arbejde, og landinspektøren må ikke udnytte denne situation, heller ikke økonomisk. Ses der på undersøgelsespligten dækker det over, at landinspektøren generelt selv skal indhente oplysninger og sikre deres rigtighed. Som regel kan der ikke blot anvendes udskrifter fra en kunde, når der arbejdes med matrikulære sager. Vejledningspligt dækker bl.a. over formidling af hvilke betingelser, der er fra en myndighed, der skal involveres i sagen, krav til nøjagtigheder og præcisering af hvad en løsning af opgaven kræver. Desuden har landinspektøren også pligt til at give kunden et indblik i de udgifter, der kan opstå i forbindelse med en sag. Oplysningspligten, den beskikkede landinspektør har, siger, at landinspektøren skal oplyse om muligheden for en sags gennemførelse, vilkår for en eventuel godkendelse af en sag, begrænsninger, omkostninger samt dispensations- og ankemuligheder. Der er oprettet et landinspektørnævn, som er nedsat af miljøministeren. Landinspektørnævnet består af en dommer, der fungerer som formand, en landinspektør ansat ved KMS og en praktiserende landinspektør. Landinspektørnævnet har bemyndigelse til at uddele en advarsel, irettesættelse, bøde på indtil kr. samt en frakendelse af beskikkelsen på 1-5 år. Dette kan gøres i tilfælde af, at en praktiserende landinspektør eller landinspektør med beskikkelse tilsidesætter sine pligter ved udøvelse af virksomhed. I dette tilfælde skal den indklagede have mulighed for at erklære sig skriftligt. Landinspektørnævnet har ansvar for at parter, inden en sag behandles, modtager en kopi af modpartens indlæg. Når en landinspektør udfører en opgave, kan der opstå problemer som følge af forkert udførelse. En landinspektørvirksomhed har erstatningsansvar ifølge Vedtægter for Landinspektørvirksomhed. Landinspektøren er altså forpligtiget til at have en ansvarsforsikring. Der er ikke nogle krav til, hvor forsikringen skal være, men der er en særlig erhvervsforsikring for landinspektører, som mange vælger at benytte. Denne er Landinspektørernes gensidige Erhvervsansvarsforsikring (LgE). Der er krav om, at landinspektøren som minimum skal være forsikret i forhold til regler gældende i regi af LgE. En erstatningssag kan f.eks. opstå ved forkert bygningsafsætning eller nivellement udført med forkert resultat. (LL) (Jensen1) (Jensen2) 5.3. Den fremtidige landinspektør I den indledende del af dette afsnit er det blevet klarlagt, hvad beskikkede landinspektører er for en størrelse, og hvilke regler og krav de skal indordne sig under. Her ses endvidere på, hvad landinspektøren har af udfordringer i fremtiden og hvad fremtidige arbejdsopgaver kan omfatte. Med udgangspunkt i kursusgangene i Landinspektørprofession og -ansvar på landinspektørstudiets 6. semester 2012, og med egne idéer til den fremtidige udvikling indenfor landinspektørbranchen, er nedenstående afsnit udarbejdet. Side 17

18 Jobbet som landinspektør og de private landinspektørfirmaers arbejdsopgaver ændrer sig med tiden, og derfor skal en landinspektør være indstillet på at tænke nyt og afprøve nye opgaver, især på baggrund af den samfundsudvikling, der finder sted for tiden. For som så mange andre brancher er landinspektørbranchen ramt af den økonomisk krise, der har været over den sidste årrække. Dette giver anledning til at overveje, hvor faget og branchen bevæger sig hen, om der er nye muligheder og andre arbejdsopgaver, der skal udforskes. Nogle af de områder, der førhen har været stort fokus på i branchen, er det matrikulære arbejde og afsætninger af bygninger. Når en krise kradser, og byggeriet mere eller mindre går i stå, er der ikke i samme grad brug for landinspektøren på byggepladsen, og dette giver anledning til at finde andre opgaver. I dag kan landinspektøren spørge sig selv Hvad er det jeg skal tjene mine penge på i fremtiden? og her kan fokus flyttes hen på de mere tekniske opgaver indenfor GIS og udvidelse af kompetencer indenfor dette område. Flere firmaer bliver slået sammen, hvilket giver en øget mulighed for, at den enkelte medarbejder kan specialisere sig indenfor et specifikt område. Denne specialviden kan benyttes til konkrete opgaver, f.eks. når der er udbud på opgaver både i det private og det offentlige. Et område, der formentlig vil kunne beskæftige landinspektøren langt ud i fremtiden, er GIS. Her kunne fremtidige kunder i større grad være kommuner, sundhedssektoren og foreninger. Fremstillingen af kort, formidling af data og den rådgivning, der kan være i forbindelse hermed, kan være interessant at se på for fremtidens landinspektør. En anden kompetence, landinspektøren kan slå sig på, er rådgivning. Der er to aspekter indenfor rådgivning, som i landinspektørens tilfælde kan spille en betydelig større rolle, end de gør i dag. Det ene aspekt er, at der er en lang række love, der regulerer arealanvendelse, og det kan for den almindelige grundejer være en jungle at finde rundt i. Her kan landinspektøren i større grad være med til at rådgive grundejere, men også kommuner, om hvilke muligheder og begrænsninger, der ligger for en ejendom eller et givent areal. Det andet aspekt er i forhold til ejendomsøkonomien, hvor landinspektøren muligvis kan fungere som rådgiver. Dette kan blandt andet være indenfor projektudvikling af fast ejendom. Man kan forestille sig, at ejendomsøkonomien kommer til at spille en større rolle i fremtiden. Ét kan slås fast, når der er tale om landinspektøren og branchens fremtid, det er vigtigt, at professionen er klar til forandringer og friske på nytænkning. Tiderne skifter, opgaverne ændres og landinspektøren må følge med udviklingen. Side 18

19 6. Ejendomsdata I Danmark arbejdes der med begrebet registrering af fast ejendom. Dette begreb har en helt central og vigtig rolle i forhold til den offentlige forvaltning, borgere og virksomheder i landet. En af de helt centrale dele i ejendomssystemet er den private ejendomsret. Den er mulig, da der findes registre med retsvirkning, der indeholder oplysninger om bl.a. ejerforhold, beliggenhed, rettigheder og grundværdi. Disse registre har stor betydning for samfundet, da de bl.a. muliggør standardiserede metoder til at vurdere ejendoms- og grundværdier og giver mulighed for at inddrive skatter. Når en bolig- og grundejer registreres, er der styr på hvem, der er ejer, hvor meget der ejes og hvilke bindinger, der er på ejendommen. Desuden er der givet et overblik over grundskyld og værdien af ejendommen. Dette medfører, at der er en sikkerhed for det offentlige såvel som det private for, at der ikke kan sås tvivl om, hvordan ejerforholdene er. (KMS 2006, s ) (Sørensen) Ses der på registrering af fast ejendom, var det ønsket at have et grundlag for sikring af rettigheder og opkrævning af ejendomsskatter, og til dette blev ejendomsregistrering etableret. Til sikring af rettigheder i fast ejendom blev tingbogen oprettet og som grundlag for at kunne opkræve skatter er der etableret ejendomsregistrering i matriklen. Dette er sidenhen udvidet til at omfatte flere registre, og i dag består ejendomsregistreringen grundlæggende af Matriklen, Tingbogen, ESR og BBR. Disse registre vil her blive beskrevet, hvor de findes og mere dybdegående hvilke data de indeholder. (KMS 2006, s ) (Sørensen) 6.1. Ejendomsbegreber I forbindelse med registrering er der tre ejendomsbegreber. Det er samlet fast ejendom, bestemt fast ejendom og vurderingsejendom. Disse tre definitioner udspringer af den lovgivning, der danner grundlag for de pågældende registre. Der har været forskellige formål med disse registre, og derved er der forskellige definitioner af en ejendom. En sammenhæng mellem definitionen, og hvad den indeholder, kan ses af tabel herunder. Ejendomsdata Register Registreringsenheder Beskrivelse Lovgrundlag Identifikation Matriklen Samlede faste Stedfæstelse af skel ejendomme Grundarealer Noteringer Ejendomsretlige Administrative Tingbogen PlansystemDK ESR BBR Bestemte faste ejendomme, herunder lejligheder Planer efter planloven Vurderingsejendomme Vurderingsejendom, bygning, Ejere Belåning Servitutter, deklarationer mv. Planlagt bygnings- og arealanvendelse Ejere Vurderinger Nuværende arealanvendelse Adresser, Bygningsarealer Udstykningsloven Tinglysningsloven Planloven Vurderingsloven BBR-loven Side 19

20 Side 20 PlansystemDK bolig- og erhvervsenheder Planer efterplanloven KRR Krydsreferencer Ingen Konstruktionsforhold Installationer Nuværende bygningsanvendelse Planlagt bygnings- og arealanvendelse Planloven Miljøportalen Gamle amtslige data Tabel 4: Ejendomsretlige og administrative ejendomsdata (Kilde: Daugbjerg og Hansen, s. 11) Cirk. om videreudvikling af Krydsreferencere gistret samt adgang til registreringen Ejendomsdata kan deles ind i to overordnede grupper, de ejendomsretlige og de administrative. Denne inddeling er relevant på baggrund af den virkning, de forskellige registre har. Oplysningerne i de ejendomsretlige registre har en direkte retlig virkning, da de indeholder oplysninger om ejerforhold og rettigheder. De administrative ejendomsdata er derimod blot et værktøj, der benyttes til forskellige administrative opgaver. Disse opgaver er bl.a. ejendomsvurdering og beskatning. De administrative registre er blevet til på baggrund af en række love, der stiller krav til administrationen af sådanne opgaver. (Daugbjerg & Hansen 2000) 6.2. De ejendomsretlige ejendomsdata I det følgende vil de to ejendomsretlige registre blive beskrevet Matriklen Betegnelsen "matrikel" består af tre dele, matrikelregister, matrikelkort og måloplysninger. Sammenhængen mellem de forskellige dele er således, at måloplysningerne ligger til grund for matrikelkortet, og dette kort fungerer som et supplement til matrikelregistret. Matrikelregistret blev oprettet i 1844, og er sidenhen blevet digitaliseret (Daugbjerg & Hansen 2000, s. 22). Lovgrundlaget for matrikelregistret er Udstykningsloven. Registret indeholder oplysninger om samtlige jordstykker i Danmark, hvor hvert jordstykke entydigt er identificeret ved et ejerlav og matrikelnummer. Herudover indeholder registret informationer om skovnotering såsom fredskovpligt, hovednoteringer såsom landbrugspligt, grundareal, strandbeskyttelse og klitfredning. KMS sørger for, at matrikelregistret dagligt bliver ajourført på baggrund af indberetninger om matrikulære ændringer. Matrikelkortet er juridisk bindende, hvilket vil sige, at selvom skellene på kortet ikke afspejler det endelige skels placering i virkeligheden, er det stadig bindende. Matrikelkortet viser de ejendomsretlige forhold i form af administrative grænser, ejendomsgrænser, fredskov, strandbeskyttelseslinjer osv. Nøjagtigheden af skelpunkterne i kortet er af meget varierende karakter, idet digitaliseringen af matrikelkortet er sket med udgangspunkt i forskellige kortværker og måloplysninger. Nøjagtigheden ligger fra omkring 0,2 m - 4 m afhængig af om

21 målingerne er tastet direkte ind fra målebladet eller om der er foretaget en digitalisering af gamle ø-kort. Matrikelkortet er derfor ikke direkte sammenligneligt med andre kort. (Daugbjerg & Hansen 2000) Tingbogen Tingbogen har rødder tilbage til Jyske Lov og Danske Lov, der beskriver regler om offentliggørelse af overdragelse af fast ejendom og andre aftaler herom. Offentliggørelsen skete ved en meddelelse på tinge, som var en offentlig plads. Ifølge Danske Lov foregik tinglæsningen ved, at dokumenter blev læst højt i retten og indførtes i dens protokoller. I 1845 blev indført et fast register, og i 1927 trådte en ny tinglysningslov i kraft, der betød, at de gamle faste protokoller blev skiftet ud med løsbladsprotokoller, der blev ført i hver retskreds. I 2000 blev Tinglysningen lagt over til EDB, og i 2009 blev selve tinglysningsprocessen digitaliseret. Det medførte også, at der nu kun er en tinglysningsret, som ligger i Hobro. Tingbogen bruges til at sikre rettigheder i fast ejendom. Disse rettigheder, som er identificerede gennem matrikelbetegnelsen, sikres ved indførelse i Tingbogen. En tinglysning er en aftale, der bliver bindende på de(n) berørte ejendom(me). Tingbogen indeholder stamoplysninger til ejendomme, adkomster, byrder og pantehæftelser. Stamoplysninger består bl.a. af matrikelnummer og ejerlav, adresse og diverse oplysninger, der gør det muligt at finde ejendomsakten. Adkomst angiver hvem, der er retlig besidder af ejendommen, og byrder er de servitutter, der er tinglyst på ejendommen. Pantehæftelserne angiver kronologisk de rettighedshavere, der har pant i den givne ejendom. Tingbogen og matriklen har en tæt tilknytning, idet tingbogen modtager ajourføringsdata fra KMS i forbindelse med f.eks. en udstykning. Herudover tilknytter KMS også informationer til kommunen i forhold til ESR. Ses der på nøjagtigheden af tingbogen er det vurderet, at den er gennemgående god (Daugbjerg & Hansen 2000, s. 66). Der kan dog findes steder, hvor kvaliteten er ringere, hvor tingbogen ikke er opdateret. Det kan f.eks. være uaktuelle byrder eller uklare adkomstforhold. Nøjagtigheden må vurderes til at være ret god, da der er etableret en klar sammenhæng mellem registrene, der opdateres dagligt. (Daugbjerg & Hansen 2000) (KMS 2006) 6.3. De administrative ejendomsdata Her beskrives de registre der indeholder de administrative ejendomsdata BBR BBR er et landsdækkende bygnings- og boligregister. Det blev oprettet i 1976, og selve lovgrundlaget er Lov om Bygnings- og Boligregistrering. Registret blev oprettet, da det ønskedes, at der skulle være en ensrettet ejendomsvurdering for alle bygninger i landet. Sidenhen er registret dog udvidet til en lang række andre funktioner. Side 21

22 Registret blev oprettet på baggrund af indsamlinger fra en spørgeskemaundersøgelse for landets bygnings- og boligejere. Herefter er opdateringen af registret foregået ved, at den enkelte bygnings- eller boligejer har ansvaret for at indberette korrekte oplysninger til kommunen ved ændringer i forbindelse med ansøgninger til byggesager. Ajourføringen af BBR sker derfor løbende i forbindelse med byggesagsbehandlinger. Da registret bygger på en spørgeskemaundersøgelse, og der stadig er mange oplysninger fra denne, kan datakvaliteten variere. Derudover har der siden oprettelsen været lempelser af bygningsreglementet, der også kan føre til en ringere kvalitet, da der bliver færre byggearbejder, hvor det er nødvendigt at søge om tilladelse. Ansvaret for BBR ligger hos Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, men selve registret føres i de enkelte kommuner, hvor Erhvervs- og byggestyrelsen fører tilsyn med datakvaliteten i BBR i de forskellige kommuner. BBR-registret er delt ind i tre niveauer: Ejendomsniveauet Samtlige bebyggede ejendomme i samlet beskrivelse. Bygningsniveauet En sammenhængende bebyggelse, ensartede materialer, der danner grundlag for vurdering. Niveau for bolig- og erhvervsenheder Sammenhængende areal i en bygning med selvstændig indgang og adresse. Sammenhængen mellem de forskellige niveauer vises ved et eksempel, se figur herunder. Figur 2: Sammenhængen mellem BBR-registrets tre niveauer (Kilde: Copyright, Kort og Matrikelstyrelsen G samt Ophavsrettigheder: COWI) På figur 2 er vist en ejendom, der indeholder fire bygninger med en adresseenhed. Bygninger kan være registeret med forskellige anvendelser såsom bygninger til erhvervsmæssigt brug og stuehus til landbrugsejendom. Enhederne skal ses som værende én adresseenhed. På en ejendom kan der også være registreret to enheder altså to adresser, som hænger sammen med, at der på en ejendom både kan være bolig, men også erhvervsmæssig forretning, som kræver en separat adresse. (Daugbjerg & Hansen 2000) (BBR 2009) Side 22

23 Vurderingsregistre Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem (ESR) ESR er etableret i 1966, det skete på grundlag af amtsstuernes protokoller. Registret har sin baggrund i Vurderingslovens 39 stk. 2. Skatteministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at opretholde og ajourføre et register indeholdende vurderingen nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om matriklen, de vurderede ejendomme og ejerforholdene. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for registrets førelse samt for adgangen til at benytte registret (Vurderingsloven) Registret blev tidligere kaldt Ejendomsstamregistret, og derfor forkortes det ESR. Den vigtigste registreringsenhed i registret er vurderingsejendommen. Det grundlæggende formål med ESR var oprindeligt ejendomsvurdering. I den første tid efter registrets oprettelse var ESR det eneste sted med oplysninger om fast ejendom på edb, og løbende kom det derfor til at indeholde flere oplysninger end det oprindeligt var tiltænkt, altså oplysninger, der ikke handlede om vurdering. I dag bliver registret primært anvendt som en hjælp i vurderingsopgaven, hvor det ses som et administrativt redskab. Statens vurderingsregister (SVUR) Statens Vurderingsregister (SVUR) er baseret på ESR og de oplysninger, der indberettes i forbindelse med overdragelse af fast ejendom. Derudover er det baseret på de meddelelser, KMS har om registrering i matriklen. SVUR er et register, der blandt andet indeholder en stor del af de oplysninger kommunerne har i ESR og BBR. Her overføres en kopi af disse til SVUR. Dog opdateres oplysningerne i SVUR ikke, når de opdateres i basisregistrene, hvorfor SVUR ikke altid er opdateret. Overførslen til SVUR er periodisk, der overføres fra ESR månedligt og fra andre registre årligt. Oplysningerne, der findes i SVUR benyttes hovedsageligt til den statslige del af vurdering af fast ejendom. Det er et af de mange registre SKAT bruger, når de skal beregne og opkræve skatter og afgifter. I dag er det, jf. Vurderingsloven 3A, Told- og skatteforvaltningen, der har ansvaret for opkrævning af ejendomsskatter. Skatteministeren kan dog fastsætte nærmere regler for vurderingen hertil. Det er ikke alle oplysninger, der findes i SVUR, der må videregives. Der er fastlagt begrænsninger for hvem, der må modtage data, der findes i registret, disse begrænsninger er at finde i registerforskrifterne. (Daugbjerg & Hansen 2000) (KMS 2006) Krydsreference registret (KRR) KRR blev oprettet i 1989 på baggrund af, at det ønskedes at skabe en reference mellem bygningsnummeret i BBR og matrikelnumrene. Registret skal forstås som et nøgleregister, da det kun indeholder relationer mellem registrene i form af fællesnøgler. KRR fungerer derfor som et Side 23

24 slags bindeled mellem de landsdækkende registre. Oplysningerne i KRR kan desuden bruges til at koble ejendomsregistrene sammen med andre typer oplysninger f.eks. forsikrings- og befolkningsoplysninger. Erhvervs- og byggestyrelsen har ansvaret for dataene, mens kommunerne står for opdateringen af nøgleregistret. KRR er dog ikke så relevant længere idet der i dag findes andre løsninger til at sammenkoble data. (Erhvervs- og Byggestyrelsen) (Daugbjerg & Hansen 2000) PlansystemDK PlansystemDK er et landsdækkende digitalt register, der skal indeholde alle gældende planer efter Planloven. PL 54 b. Miljøministeren opretter et landsdækkende digitalt register, der skal indeholde oplysninger om planer, der er tilvejebragt efter denne lov... Dette register afløser det tidligere planregister, og det er nu staten, der står for varetagelse og vedligeholdelse af registret. Planerne i PlansystemDK indberettes dels af kommunerne og dels af staten. Kommunerne har ansvaret for indberetningen samt kvaliteten af bl.a. lokalplaner og kommuneplaner. Staten varetager landsplandirektiver, kystnærhedszonen mm. På PlansystemDK indberettes informationer om planerne, selve plandokumenterne samt det areal de berører. Den digitale indberetning på PlansystemDK trådte i kraft den 15. september 2006, men alle gældende planer fra før 2006 findes også i systemet. Systemet blev oprettet, for at gøre alle planer let tilgængelige for alle. (PL) (PlansystemDK) 6.4. Distribution af data I følgende afsnit vil der blive beskrevet to steder, hvorfra der bliver distribueret data, som er hhv. Danmarks Miljøportal og OIS. Disse to er anderledes fra de egentlige registre, da de ikke anses for at være et register, men derimod en måde at formidle data på indhentet fra de forskellige registre m.v Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal indeholder gamle amtslige data og data indhentet fra de forskellige nationale registre. Miljøportalen sørger for at formidle disse data videre, som giver et samlet overblik over de restriktioner, der er for hele landet. Miljøportalen indeholder et offentligt fælles datagrundlag indenfor natur- og miljøområdet, hvor data herfra er mulige at indhente for borgere, kommuner og andre interesserede. Danmarks Miljøportal består af et samarbejde mellem Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening og de danske regioner. I forbindelse med samarbejdet, har samarbejdspartnerne indgået en række aftaler, hvor en af dem er dataansvarsaftalen. Dataansvarsaftalen sikrer, at hver myndighed har ansvaret og dermed pligt til at producere og ajourføre egne data. Miljøportalen danner derfor et fælles datagrundlag, som gør, at der kan ske samarbejde på tværs af myndighederne. Myndighederne opdaterer løbende portalen, og har herudover også pligt til at kvalitetstjekke deres indlagte data. Kvaliteten af data antages som værende Side 24

25 tilfredsstillende på trods af, at der ikke er krav om, hvornår de skal opdateres. (Danmarks Miljøportal1) (Danmarks Miljøportal2) På Danmarks arealinfo, som ligger under Danmarks Miljøportal, gives anledning til at indhente eller få visualiseret miljødata, som består af bl.a. naturbeskyttelse, jordforurening, diverse beskyttelseslinjer, grundvand og fredninger. Dette kan ske på baggrund af et matrikelnummer med tilhørende ejerlavsbetegnelse, adresse, ejendomsnummer eller for et specifikt udpeget område. Miljødataene vises på et kort, som giver et overskueligt billede af hvilke informationer og lovmæssige bindinger, der ligger på den pågældende ejendom eller i et specifikt område. For hvert enkelt temalag findes der herudover metadata, som består af en beskrivelse af temaet, lovgrundlag, ansvarsmyndighed osv Den Offentlige InformationsServer (OIS) OIS blev oprettet i OIS er en database, der rummer oplysninger om ejendomme i Danmark. Oplysningerne om ejendommene stammer fra en række registre, der administreres og vedligeholdes af bl.a. kommunerne, regionerne og staten, og som alle samles i databasen ved OIS. Nogle af de registre, der er samlet, er BBR-registret, matrikelregistret, ESR, KRR, SVUR og PlansystemDK. OIS har til formål at formidle de indhentede data videre, således der gives et samlet overblik over oplysninger om de forskellige ejendomme. På den måde er det muligt at give borgerne og andre interesserede en let adgang til offentlige ejendomsdata. Det er dog kun muligt at se fortrolige oplysninger om ejerens egen ejendom. Adgangsnøglen for ejendomsdataene kan ske ved angivelse af adresse, matrikel- og ejerlavsbetegnelse eller ejendomsnummer. Opdateringen af ejendomsdataene er afhængig af det enkelte register, men det kan forventes at oplysningerne bliver ajourført dagligt. (Erhvervs- og Byggestyrelsen) Side 25

26 7. Offentligretlige arealbindinger Her beskrives de restriktioner, der knytter sig til de berørte ejendomme i opgaven. Der beskrives kun de restriktioner, der knytter sig til de berørte ejendomme samt er relevante i sagen. For de enkelte arealbindinger beskrives hvilken eventuel konsekvens de kan få i det videre forløb med behandlingen af sagerne. Der er blevet udarbejdet to kort for at illustrere bindingerne for de berørte matrikelnumre. De arealbindinger, der fylder hele området, vil ikke blive illustreret, men blot beskrevet. Vedrørende de arealbindinger, der ikke berører nogle af sagens matrikelnumre, vil der hverken fremkomme en beskrivelse eller en visualisering. Arealbindingskortene er derfor helt unikke for sagens matrikelnumre. Sidst i afsnittet vil de planmæssige bindinger blive undersøgt Fravalgte arealbindinger I forbindelse med den matrikulære sag har der været fokus på de arealbindinger, der har betydning for den matrikulære sagsudarbejdelse. Derfor er der blevet fravalgt nogle arealbindinger, der ikke har betydning for den pågældende sag, men stadig ville være relevante for ejendommen i andre sagstyper. Her beskrives kort de fravalgte arealbindinger. De fravalgte bindinger er bindinger, der havde haft betydning, hvis sagen havde omhandlet ønske om landbrugsproduktion eller husdyrbrug. Den ene arealbinding berører særligt følsomme landbrugsområder (SFL). Alle ejendommene er berørte af denne binding. Ejendomme beliggende i sådanne SFL-områder har mulighed for at søge støtte til miljøvenlig landbrugsdrift. Den anden arealbinding omhandler beskyttede naturtyper med ammoniakbufferzoner. Indenfor selve bufferzonerne gælder specielle regler vedrørende husdyrbrug jf. husdyrbekendtgørelsen 7. I forhold til bufferzone I må et anlæg, der er beliggende indenfor en afstand af 300 m, ikke forøge ammoniakmissionen, hvorimod det for bufferzone II vurderes i forhold til en merbelastning. Formålet med bufferzonerne er, at husdyrbrug helst skal ske udenfor bufferzonerne. (Miljøministeriet) 7.2. Naturbeskyttelse I dette afsnit vil arealbindinger, der omfatter naturbeskyttelse og grundvand blive behandlet Beskyttede naturtyper Matr.nr. 3cy, 1bo og 1br er omfattet af beskyttede naturtyper, se figur 3. Jf. NBL 3 må der ikke ske ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper, som for de berørte matrikelnumre består af eng og beskyttede vandløb, som grænser op til matrikelnumrene. I forhold til den matrikulære sagsudarbejdelse får denne lov først betydning, hvis der skal bygges på den pågældende ejendom. Det er ikke tilladt at foretage ændringer i tilstanden, hvorfor det kan blive nødvendigt at søge om dispensation ved kommunen. Hvis en matrikulær sag kun omhandler en arealoverførsel, vil 3 ikke få nogen betydning. Side 26

27 Grundvand De to temaer "drikkevandsinteresser" og "nitratfølsomme indvindingsområder" er ikke indtegnet på kortet, da de dækker hele det område, hvor ejendommene er beliggende. Lovgrundlaget for drikkevandsinteresser er lov om vandforsyning nr. 130 fra For nitratfølsomme indvindingsområder er lovgrundlaget miljømålsloven. Området er omfattet af særlige drikkevandsinteresser, hvor de nitratfølsomme indvendingsområder er udpeget i forhold til. Det betyder, at der skal ske en beskyttelse af vandressourcerne, idet grundvandet er særligt følsomt overfor nitratforurening, og er desuden i forvejen nitratbelastet. Grundvandet i området er sårbart, da der ikke er et tilstrækkeligt jordlag herover, der ellers kunne have beskyttet grundvandet. Denne binding kan have konsekvenser afhængig af anvendelsen af jorden. (Danmarks Miljøportal3) 7.3. Kulturarv og beskyttelseslinjer I dette afsnit behandles de arealbindinger, der vedrører kulturarv og beskyttelseslinjer for de sagens matrikelnumre Fortidsminder med beskyttelseslinje Matr.nr. 10p, 3ø og 3aa er omfattet af fortidsminder med beskyttelseslinjer. Jf. NBL 18 må der ikke ske ændringer af tilstanden indenfor en radius af 100 m. I forhold til de berørte matrikelnumre betyder det, at der vil være nogle begrænsninger for anvendelse af arealerne Åbeskyttelseslinjer Matr.nr. 1br er omfattet af NBL 16, som vedrører åbeskyttelseslinjen. For matr.nr. 1br gælder således, at "Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne eller lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet indenfor en afstand af 150 m " (NBL 16). For matr.nr. 1br vil dette give nogle arealmæssige begrænsninger, da der ikke må opføres bebyggelse eller lignende på dele af dette matrikelnummer Skovbyggelinje Matr.nr. 10p og 11ø er omfattet af NBL 17. Skovbyggelinjen på området betyder, at der ikke må opføres bebyggelse eller lignende i en afstand af 300 m fra skoven. Skovbebyggelinjen giver derfor nogle begrænsninger i forhold til arealanvendelsen. Se figur 4 hvor skovbyggelinjen er illustreret. Side 27

28 Figur 3: Arealbindingskort 1 Side 28

29 Figur 4: Arealbindingskort 2 Side 29

30 7.4. Planlægning I dette afsnit undersøges hvilke planmæssige bindinger, der er for ejendommene. De planmæssige bindinger består af lokalplaner og kommuneplanrammer, som er underlagt et regelsæt, der knytter sig til Planloven (PL). Planerne er hentet fra PlansystemDK Lokalplaner Der er en lokalplan vest for Ferslev by for en transformerstation, plan nr Jf. denne lokalplan er der to matrikelnumre, der er berørte, 3cy og 11ø. Lokalplanen omhandler en arealreservation til placering af transformerstation, hvor der ud fra denne udgår et antal luftledningsanlæg. Den retslige virkning for lokalplanen består i, at ejendommene, der er omfattet af lokalplanen, kun må udstykkes og bebygges i overensstemmelse med planens bestemmelser Kommuneplanrammer I tabel herunder ses de kommuneplanrammer, der vedrører ejendommene. Kommuneplanramme Berørte matrikelnumre 7.9 A1 - Dall Mark 10p og 9o 7.9 A2 - Nøtten 3ø, 3cz, 3cq, 3cæ og 6z 7.9 R2 - Ådalene 10p 7.9 N1 - Sydøstskoven 10p, 11ø, 1k, 1bt, 1bh, 3aa og 3ø 7.9 N3 - Ådalene 3cy, 1br og 1bo Tabel 5: Kommuneplanrammer der berører ejendommene For hver enkelt kommuneplanramme beskrives hvilket formål planen har, og hvad der lægges vægt på heri. 7.9 A1 - Dall Mark er en kommuneplanramme med det formål at fastholde den åbne karakter. Her lægges også vægt på, at grundvandet bliver beskyttet mod forurening. For anvendelsen har det den betydning, at der ønskes ekstensiv landbrugsdrift. (Aalborg Kommune1) 7.9 A2 - Nøtten har til formål, at landbrugsområdernes kvaliteter bevares og derudover skal råstofressourcen udnyttes. Byrådet ønsker også her ekstensiv landbrugsdrift, men herudover ønskes også råstofindvinding. (Aalborg Kommune2) 7.9 R2 - Ådalene har formålet, at der skal sikres areal til fritidsformål, hvor der desuden skal lægges vægt på, at grundvandet skal beskyttes. Der må i forbindelse med fritidsarealerne gerne bygges restauration, kontorer osv. (Aalborg Kommune3) 7.9 N1 - Sydøstskoven har til formål at udvikle et sammenhængende skovområde, som kan være med til at skabe rekreative områder. Skovområdet har et specielt formål, idet det skal beskytte vandressourcerne. Dette sættes i højsæde i fremtiden. Det vil være muligt at bygge i dette område dog med restriktioner afhængig af, om det ligger i forbindelse med eksisterende bygninger eller der udføres nye uden tilknytning til eksisterende bygninger. (Aalborg Kommune4) Side 30

31 7.9 N3 - Ådalene "målet er at beskytte de landskabelige kvaliteter og naturen i Lindborg Ådal, Skiveren Ådal og Østerådalen" (Aalborg Kommune5). Området skal lægge op til rekreative muligheder med mulighed for friluftsaktiviteter i form af etablering af mindre støttepunkter. Byggemuligheden i området er kun muligt, hvis det har tilknytning til områdets anvendelse. (Aalborg Kommune5) Side 31

32 8. GIS-analyser I forbindelse med opgaven er der udarbejdet to GIS-analyser, der beskriver de matrikelnumre, der arbejdes med og området omkring. Der er i de følgende analyser taget udgangspunkt i data fra BBR-registret, SVUR samt Kort10. Fra kort10 er både benyttet jordstykke og adressetemaet. For at sammenkoble data er det nødvendigt at have den samme reference i de registre, der ønskes at koble sammen. Det er derfor ikke alle registre, der umiddelbart kan sammenkobles pga. manglende relation indbyrdes. Nedenfor ses en oversigt over hvilke muligheder, der er for at georeferere BBR og SVUR. Det er ikke alle registre, der har en direkte 1 til 1 relation. Her vil det være nødvendigt at skabe en 1 til 1 relation før data kan sammenkobles. Figur 5: Relationen mellem registre (Kilde: Staunstrup) For at visualisere et register skal registret være georefereret. Hvis det ikke er det, er det nødvendigt at koble det til et tema, der er georefereret. Dette kan enten være et adressetema eller matrikelkortet vha. temaet jordstykke, som det også ses af ovenstående figur, figur 5. De konkrete analyser, der er udført i dette projekt, er en analyse, der viser jordpriserne for landbrugsjord og en, der viser hvor stort et bygningsareal, der er benyttet på matrikelnumrene til henholdsvis beboelse og erhverv Metode Til at beskrive fremgangsmåden for de valgte GIS-analyser er der udarbejdet flowdiagrammer, der beskriver arbejdet med analyserne. Flowdiagrammerne beskriver sammenhængen mellem de data, der er benyttet, og de arbejdsprocesser, der bliver udført på de forskellige data. Tilstand Proces Tilstand Figur 6: Overordnet metode til GIS analyser Side 32

33 8.2. Grundpriser på landbrugsjord I dette afsnit vil en analyse af priserne på landbrugsjord på de omkringliggende arealer blive analyseret. Dette gøres som vist i flowdiagrammet herunder. Matrikel kort SVUR Sammenlægge med ESR ejendomsnr ESR ejendomsnr tilføjes Ejendoms kort SVUR Georeferering af SVUR over på ejendomskort vha. ESR ejendomsnr. Farvelægning for at fremstille kort med kvmpriser. Kort over kvmpriser på landbrugsjord Figur 7: Metode ved GIS-analyse af grundpris på landbrugsjord Kortet fremstilles ved at georeferere oplysninger fra SVUR på et jordstykketema. Forinden er lavet en fællesrelation ved at sammensætte et ESR ejendomsnummer og tilføje dette som en ny attribut i oplysningerne til SVUR, ud fra kommune- og ejendomsnummer. Med den nye 1 til 1- relation er det muligt at georeferere SVUR over på jordstykketemaet. En ny attribut kan nu laves med pris pr. kvadratmeter. Det visualiserede på kortet kan afvige lidt fra virkeligheden, da der er benyttet informationer fra flere registre, som er georefererede på hinanden. Dog vurderes nøjagtigheden at være af tilstrækkelig kvalitet, til formålet, som er at give et overblik over kvadratmeterpriser på landbrugsjorden i området. Resultatet ses på figur 8. Side 33

34 Figur 8: Pris på landbrugsjord Ud fra kortet ses det, at der er en jævn fordeling af prisniveauerne, dog ses der en lav pris på landbrugsjord i et område i den sydlige del af kortet. Dette kan skyldes, at området ligger lige op til et naturområde. Side 34

35 8.3. Bygningsareal af sagens ejendomme I dette afsnit vil der blive foretaget en analyse af arealet på hhv. beboelses- og erhvervsejendommene på de involverede ejendomme. Dette gøres som vist i flowdiagrammet herunder. BBR Tilføjelse af kode for adresse Adresser fra kort10 BBR Sammenknytning af BBR og adressedata vha. adressekode Tilføje lagkagediagram over bygningsarealer Kort over bygningsarealer Figur 9: Metode til GIS-analyse af bygningsareal af sagens ejendomme Som det ses af ovenstående flowdiagram, fremstilles kortet ved at sammenknytte data fra BBR med data fra adressetemaet fra kort10. På den måde bliver dataene fra BBR georefereret vha. adressepunkter, der kan vises i GIS. Herfra er det nu muligt at visualisere disse data. Dette gøres vha. lagkagediagrammer, hvor forholdet mellem beboelses- og erhvervsarealerne kan vises. Disse vises desuden, så det samlede areal kan sammenlignes med andre ejendomme vha. størrelsen af lagkagen. Side 35

36 Figur 10: Erhvervs- vs. boligareal for de berørte ejendomme Kortet viser bebyggelsesarealerne for de tre ejendomme, der indgår i den stillede opgave. Det kan ses, at der er stor forskel i størrelsen af erhvervsarealerne for de to ejendomme. Kortets nøjagtighed afhænger dels af adressetemaet, dels af BBR, men da der blot arbejdes med tre ejendomme kan det tydeligt ses, at de stemmer overens med virkeligheden. Det er derfor nøjagtigheden af BBR, der har den største betydning for kortet, her i sammenhæng med om bygningsarealerne er korrekt opgivet. Kortet giver dog stadig et godt billede af, hvordan størrelserne af de tre ejendomme, især erhvervsdelen, fordeler sig. Side 36

37 Fase 2

38

39 9. Indledning fase 2 I denne fase vil sagsudarbejdelsen finde sted. Dette vil blive gjort ved at behandle det bagvedliggende lovgrundlag hvorefter sagerne vil blive behandlet. Først vil skelfastlæggelsen finde sted. Her er det vigtigt at tænke over, om der er noget, der ikke kan gennemføres, i tilfælde af at det strider mod anden lovgivning og om der derved er skel der ikke behøver at skelfastlægges. Herefter følger udarbejdelsen af udstykningsplanen. Denne udarbejdes i GeoCAD for at få koordinater, der kan bruges til at indlægge skellene i matrikelkortet gennem MIA. Derefter redegøres for programmet MIA hvorefter der følger et afsnit om selve sagsbehandlingen. Herefter følger et afsnit om hhv. servitutter og pant hvor der udarbejdes servituterklæringer og ses på pantforhold. Dette vil blive rundet af med et afsnit, der samlet om på de erklæringer, der skal udarbejdes, og det vil bliver samlet op og vurderet hvordan og hvortil, de skal sendes. Herunder følger en analyse af opgaven, der skal gøre det klart hvilke matrikulære arbejder, der er ønske om, at der skal finde sted. Herefter følger arbejdet med at gennemføre sagen Analyse af rekvireret opgave De omtalte ejendomme er præsenteret i afsnit 3.1. Her analyseres opgaven for at vurdere hvilke matrikulære ændringer, der skal finde sted for at imødekomme grundejerenes ønsker. Opgaverne var som følger: g) En del af henholdsvis matr.nr. 1bh og 3ø ønskes udstykket til parcelhusgrunde Her skal i første omgang udarbejdes en udstykningsplan. Herefter skal der gennemføres flere udstykninger til parcelhusgrunde samt sikres vejadgang hertil. Udstykningerne kan både bestå af almindelige udstykninger og udstykninger i særlige tilfælde, hvor udstykningerne vil være en del af begge matrikelnumre. For at gennemføre dette, skal den del af 3ø og 1bh, som ønskes udstykket, skelfastlægges. h) Den resterende del af matr.nr. 1bh afhændes til forening med matr.nr. 3ø For at dette kan lade sig gøre, vil der her finde en arealoverførsel sted, da ejendommene ikke har samme ejer. i) Matr.nr. 10p afhændes til ejendommen 3ø og 3cy og 1br afhændes til 9o Her ønskes også en arealoverførsel. Her skal man være opmærksom på om afstandskravene fra LBL overholdes. Da det er dyrkningsjord, må der ikke være mere end 2 km. Er der det vil det være nødvendigt med en udstykning til bygningsløs ejendom og herefter et salg til en landbrugsejendom med beboelse. Side 39

40 j) I forbindelse hermed ønskes skellet omkring 10p, 3cy og 1br fastlagt Her fastlægges skellet. Skellet omkring 1br fastlægges ikke efter aftale med projektgruppens vejleder. k) Bygningerne på matr.nr. 1k ønskes fraskilt som en selvstændig ejendom og restarealet af matr.nr. 1k ønskes afhændet til matr.nr. 9o For at dette kan lade sig gøre, skal der ske en arealoverførsel. Her arealoverføres den del af matr.nr. 1k, der ønskes udskilt til matr.nr. 9o. Efter aftale med vejlederen skelfastlægges matr.nr. 1k. l) Vejen over 10p ønskes nedlagt. Her ønskes vejen nedlagt. Der tages udgangspunkt i dette projekt i, at den desuden ønskes slettet af matrikelkortet Sagsomkostninger I forbindelse med sagsudarbejdelsen vil der være nogle udgifter, alt efter hvilke sager der gennemføres og hvor mange. En landinspektør skal ved en sags begyndelse give et overslag til rekvirenten over de omkostninger, der kan være forbundet med sagens gennemførsel. Derudover er den vigtig, når det besluttes hvilken matrikulær ændring, der skal til for at løse en kundes behov, at være opmærksom på at der er forskellige priser for de forskellige matrikulære sager. Det er ikke muligt for projektgruppen at fastsætte pris for alle sagens omkostninger, heriblandt landinspektørens honorar, da dette er en meget variabel faktor i udgifterne. Det er valgt at udregne en samlet pris for sagen med udgangspunkt i de gebyrer det har været muligt at fastsætte. Det samlede beløb for sagens omkostninger er beregnet i afsnit 19 og er udregnet med udgangspunkt i nedenstående skema. Alle variable udgifter såsom landinspektørhonorarer er ikke medtaget. I tabel 6 ses de faste omkostninger, der er ved matrikulære sager. Denne prisliste vil, sammen med diverse honorarer til landinspektøren, danne grundlag for et overslag over omkostningerne til kunden. Omkostninger Pris pr. stk. (kr.) Fastsat i Udstykning og matrikulering 3320 BAG 1 Arealoverførsel 2490 BAG 1 Sammenlægning 1660 BAG 1 Udstykningsafgift 5000 LAU 1 Tildeling af matrikelnummer, når 1660 BAG 1 nyt skel skal registres Ændring af skel for et brugsareal, 830 BAG 1 når beliggenheden af skellet ændres Hævderhvervelse 0 BAG 1 stk. 2 Tinglysning af en 1400 (Ramhøj 2004) servitut/deklaration Dommerattest 175 (Tinglysningsretten2) Tinglysning af pant 1400 kr. + 1,5 % af det TAL 5 Side 40

41 pantsikrede beløb Tinglysning af pantebrev ved 1400 kr. pr. stk. + evt. gebyr BAG 5 stk. 3 matrikulære forandringer fastsat af panthaver erklæring 0 Skøde 1400 kr. + 0,6 % af købssummen TAL 4 Tabel 6: Omkostninger ved matrikulære sager Side 41

42 10. Skelfastlæggelse I dette afsnit vil der blive redegjort for skelfastlæggelsen af de matrikelnumre, hvor dette ønskes gjort, og hvor det er nødvendigt for den senere sagsbehandling. Dette drejer sig om matr.nr. 10p og 3cy, hvor der ønskes en skelfastlæggelse. Derudover vælges det at foretage en skelfastlæggelse for 1k, hvor et areal ønskes fraskilt og overført til matr.nr. 9o. I forbindelse med udstykningen af en del af matr.nr. 1bh og 3ø skal der også udføres en skelfastlæggelse af de skel, der berører udstykningen. Skelfastlæggelse er fastlæggelsen af det retligt gældende skel mellem to ejendomme. I lovgivning om skelfastlæggelse bruges ordet afsætning flere steder for denne handling. Når der er tale om skelfastlæggelse er det relevant at skelne mellem, hvad der er den retligt gældende ejendomsgrænse, og hvad der er den registrerede skelgrænse i matriklen, da der kan være forskel på herpå. Det afhænger af, hvornår skellet er fastlagt, og hvordan ejendommens grænser er blevet betragtet sidenhen. Det faktiske skel kan have ændret sig, så det ikke længere stemmer overens med det retligt gældende skel. Derfor skelnes mellem disse to begreber gennem skelfastlæggelsen. Når der er tale om forholdende i marken bruges ordene faktisk eller fysisk grænse. For den retligt gældende grænse bruges ordene bestående eller eksisterende grænse. (Ramhøj 1998, s ) Skelfastlæggelse skal finde sted, når der skal ske matrikulære forandringer i matriklen. Dette både i forbindelse med oprettelse af nye skel, men det kan også være nødvendigt at fastlægge eksisterende skel, da der kan være sket ændringer i marken, der kan have ændret på retsforholdet og skellets beliggenhed. Derudover kan det være relevant at fastlægge et skel pga. bedre målemetoder i dag. Ved en skelfastlæggelse skal der dog altid tages udgangspunkt i de eksisterende skel fra matrikelkortet. Stemmer disse ikke overens med forholdende i marken, skal der tages stilling til dette sammen med de berørte parter. Ved en uoverensstemmelse skal der tages stilling til, om man vil holde fast i matriklens oplysninger, eller om der er tale om en tekniske ændring, ejendomsberigtigelse, eller om der skal foretages en arealoverførsel for at gøre den faktiske grænse til den retligt gældende grænse. (Ramhøj 1998, s ) Side 42

43 10.1. Proces ved skelfastlæggelsen For at få et overblik over sagsgangen ved en skelfastlæggelse er følgende figur udarbejdet. Den giver et overblik over, hvad der skal ske og hvordan de forskellige trin i en skelfastlæggelse hænger sammen. I efterfølgende afsnit følger en dybere redegørelse for lovgrundlaget, og hvad der er af krav til en skelfastlæggelse. Figur 11: Proces ved skelfastlæggelse (Kilde: UL, BMA og VMA) Lovgrundlag for skelfastlæggelse Her behandles lovgrundlaget for det at fastlægge skel og derved ejendomsgrænser. Der redegøres for hvem, der må afsætte skel, og hvordan dette foregår. Når der ses på hvem, der må afsætte skel, kan dette ses af LL 4. Ifølge denne må kun praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse udføre matrikulært arbejde. Dette står ligeledes i UL 13, hvor der herudover er bemærket, at matrikulært arbejde omfatter afsætning af skel. Side 43

44 Hvornår skel fastlægges Ved matrikulært arbejde er det landinspektørens opgave at skønne, i hvor stort omfang skel skal fastlægges. Det afhænger af, hvilken opgave der er tale om. I forbindelse med nye ejendomme skal hele skellet fastlægges, hvis ejendommen skal anvendes intensivt. Derudover vil en skelfastlæggelse ofte være påkrævet, hvis der er krav om en arealberegning jf. BMA 32. (VMA afsnit 7.2.3) Nye skel må ikke oprettes, hvis de medfører forhold, der strider mod anden lovgivning (VMA 7.2.1). Fastlæggelsen af skel Der står i UL 34 stk. 1 En ejendomsgrænse må kun afmærkes eller fastlægges ved mål, såfremt afsætningen sker i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke i følgende tilfælde: 1) Skelafsætningen sker som led i en ejendomsberigtigelse. 2) Ved skelafsætningen konstateres der fejl i matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Det påhviler landinspektøren at indberette fejlen til matrikelmyndigheden. Det fremgår af stk. 1, at skel skal afsættes i overensstemmelse med matriklens oplysninger. Der skal derfor altid tages udgangspunkt i matriklens oplysninger ved en skelfastlæggelse. Hvis ikke disse findes eller der er tale om ejendomsberigtigelse eller fejl i matriklen, må man dog tage forholdende i marken i betragtning. Jf. VMA kap er dette desuden bemærket, at selvom skel skal afsættes ud fra matriklens oplysninger, så er det det retligt gældende skel, der skal afsættes. I BMA 4 stk. 1 står at Ved afsætning af skel skal landinspektøren undersøge, om ejendomsgrænsen på stedet er i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Hvis dette ikke er tilfældet, skal landinspektøren høre ejernes udtalelser, hvorefter en beslutning kan tages. Når skel er opstået efter 1950, findes der som regel måloplysninger, der kan bruges direkte til en fastlæggelse af skellet. For ældre skel har kravene været mindre, og derfor kan skellene ikke afsættes direkte. Skelpunkter i det digitale matrikelkort må ikke bruges til afsætning af skel. (VMA kap 7.3.2) Afmærkning Nye skel, der registreres, skal som udgangspunkt være afmærket med godkendte skelmærker, medmindre det handler om f.eks. skel i et vandløb. Indmålingen af skel skal være så god, at skellene kan genafsættes ud fra målene, derudover skal måles punkter med varig karakter såsom hegn og bygninger. Målinger af et vist omfang skal være tilknyttet referencenettet, dette kan gøres i form af målinger med GPS/GNSS. (BMA kap. 11) Partsinddragelse Når et skel er eller vil blive afsat, skal ejerne af de berørte ejendomme erklære, at de godkender skellets beliggenhed (BMA 3 stk. 1). Ved afmærkning af et bestående skel, skal naboejerne underrettes. (BMA 4 stk. 3) Side 44

45 Ejere skal desuden inddrages, hvis der er uoverensstemmelser/tvivl om et skels beliggenhed. De kan have oplysninger om et skels alder og beliggenhed, og de kan være enige i, at skellet ligger et andet sted, end matriklens oplysninger angiver (VMA 7.3.1). Hvis uoverensstemmelsen ordnes i matrikelkortet ved at foretage en ejendomsberigtigelse eller skelforretning skal naboejere inddrages. Klares uoverensstemmelsen ved en teknisk ændring kan landinspektøren vurdere om naboejere skal underrettes (VMA 7.3.4). Indlægning af skel i matrikelkortet Jf. BMA 30 skal indlæggelse af nye skelpunkter ske sammen med en angivelse af skelpunktets kvalitetsklasse, der angiver, hvordan et punkt er knyttet til referencenettet. Der findes fire forskellige kvalitetsklasser, kvalitetsklasse 0-3. En beskrivelse af hvad disse kvalitetsklasser betyder, ses af nedenstående skema. Kvalitetsklasse Beskrivelse Forventet absolut nøjagtighed 0 - KMS REFDK eller 10 kmnet 1 - GNSS-måling 10 cm - Konform transformation uden målestoksændring, over 3 punkter 2 - Konform 50 cm transformation uden målestoksændring, over 2 punkter 3 - Digitalisering af analogt matrikelkort 5 m - Labile skel mm. Tabel 7: Beskrivelse af kvalitetsklasser til skelpunkter (Kilde: MOA kap. 3) Ud over kvalitetsklassen angives også oplysninger om skelpunkters oprindelse. Disse opgives ved en række forkortelser, der angiver, om det er målte skelpunkter, eller om det er punkter, der er digitaliseret ud fra et måleblad, eller om det er ø- eller rammekort. (MOA kap. 3) Når nye målinger føres ind i matrikelkortet, gælder som hovedregel at disse fastholdes, og at det er de omkringliggende punkter, der tilpasses. Det er dog ikke altid den bedste løsning, hvis mange målinger omkring har en god relativ nøjagtighed men ringe absolut nøjagtighed. Det kan derfor være den bedste løsning ikke at føre den nye måling ind i matrikelkortet. Her vil man i stedet udføre en korttilpasning, hvor man får den nye måling til at passe med de omkringliggende i stedet for at fastholde den absolutte nøjagtighed. Den absolutte nøjagtighed er et punkts nøjagtighed i forhold til referencenettet, og den relative nøjagtighed er et punkts nøjagtighed i forhold til nabopunkterne. Ved indlæggelse af et nyt skelpunkt, der har en god absolut, men dårlig relativ nøjagtighed, skal det derfor overvejes om det er en god ide at foretage en korttilpasning. (MOA kap. 3) Side 45

46 Skelforretning Opstår der stridigheder mellem naboer eller andre, der har en interesse i et skels placering, er det muligt at få skellet bestemt ved en skelforretning. En skelforretning gennemføres af en landinspektør, og kan rekvireres af en ejendoms ejer samt dem med retlig interesse i skellets beliggenhed, hvilket f.eks. kan være en offentlig myndighed eller en bruger af ejendommen. Ved en skelforretning vurderes som det eneste adkomstspørgsmål, om der er vundet hævd. Landinspektøren gennemfører nogle indledende undersøgelser og der afholdes så et åstedsmøde, hvor parterne sammen ser på forholdene i marken. Åstedsmødet skal afholdes på de involverede ejendomme eller et neutralt sted. En skelforretning ender med at skellets placering bestemmes. Disse skel registreres, også selvom de stemmer overens med matriklens oplysninger, før sagen sendes til KMS til registrering. (UL 35) (Ramhøj 1998, s ) Måleoplysninger I forbindelse med en skelfastlæggelse bestilles måloplysninger hos KMS. Disse fås i form af forskellige måleblade, der ligger i forskellige koordinatsystemer alt afhængig af, hvornår de er blevet konstrueret. Der er ikke noget krav om, hvilket system måleblade skal fremstilles i, men det er god skik at vælge et system med den mindst mulige afstandskorrektion. Derved passer målebladets konstruktion bedst muligt med de afstande og arealer, der er angivet. I forbindelse med projektarbejdet blev der udleveret et måleblad, der bestod af en vejplan for Poulstrupvej samt måloplysninger til nogle af matrikelnumrene, der arbejdes med samt nogle, der grænser op til sagens matrikelnumre. De skelpunkter, der er måleblad til for sagens ejendomme, ses af følgende kort. Side 46

47 Farve Figur 12: Placering af måleblade benyttet i projektet (Kilde: Copyright, Kort og Matrikelstyrelsen G 24-98) Måleblad (matr.nr.) Bruges til (matr.nr.) Årstal Koordinatsystem Rød 10p 10p 2005 System34J Grøn 7000h 1k 1977 System34J Lilla 1bi Udstykning af 1 bh 1991 System34J Blå Parcelhusområde 1 Udstykning af 1bh og 3ø 1973 System34J Gul Parcelhusområde 2 Udstykning af 3ø 1976 System34J Tabel: 8: Forklaring på måleblade benyttet i projektet Side 47

48 Digitalisering af måleblade Disse måleblade blev efterfølgende digitaliseret i GeoCAD. Dette blev gjort for at bruge disse data som hjælp til at finde skelpunkterne i marken. Da målebladene alle stammer fra efter 1950, kan de ifølge VMA, sandsynligvis bruges til en afsætning af skel. Digitalisering af måleblad med almindelige koordinater De fleste af målebladene, der hørte til de tre ejendomme, var opgivet med koordinater i System34J. Disse kunne indtastes, og hvor afstande kunne tjekkes, blev dette gjort. Herefter kunne disse transformeres over i UTM32 WGS 84, hvorfra koordinatfiler til afsætningen kunne oprettes. Digitalisering af måleblad målt ved fodpunkter og perpendikulærer Der er benyttet et enkelt måleblad, som er opgivet ved fodpunkter og perpendikulærer. Dette måleblad er for Poulstrupvej og er angivet i System34J, selvom dette reelt set ikke har nogen betydning, da målebladet er målt ved fodpunkter og perpendikulærer. Vejplanen er målt ud fra MV-punkter, der er placeret langs vejen. Ud fra disse er fodpunkter og perpendikulærer blevet målt til skelpunkterne, der ligger langs vejen. Koordinater til MV-punkterne er derfor blevet hentet i Valdemar i System34J. Disse blev indtastet i GeoCAD. Afstanden mellem disse blev sammenlignet med den afstand, der er målt på målebladet for at tjekke, hvor godt koordinaterne stemte overens med målebladet, afvigelserne lå på få centimeter. Ud fra disse blev der arbejdet i et lokalt koordinatsystem, hvor fodpunkter og perpendikulærer blev indtastet. Herefter blev afstandskorrektionen sat til System34J, og hele systemet blev derefter transformeret om til UTM32 WGS 84. Herudfra kunne en koordinatfil oprettes, der kunne bruges til afsætningen i marken, for at genfinde skellene Transformation af måleblade Dette afsnit handler om, hvordan og hvornår måleblade transformeres. Transformationerne og deres resultater er beskrevet, når de har fundet sted under selve skelfastlæggelsen. En transformation sker både for at tjekke, hvordan de nye målinger stemmer overens med målebladet, men også for at finde koordinater til skelpunkter, der ikke kunne genfindes i marken. Ved en transformation er det nemlig muligt, ved hjælp af de genfundne og målte skelpunkter, at transformere de resterende punkter på plads og derved finde deres koordinater. Den transformation, der skal foretages, skal ifølge BMA 30 være en kvalificeret konform transformation uden målestoksændring. Her følger en beskrivelse af, hvordan transformationerne er foregået i dette projekt for hhv. et måleblad med almindelige koordinater og et måleblad, hvor koordinater er opgivet ved fodpunkter og perpendikulærer. Transformation af måleblad med almindelige koordinater De eksisterende målinger på målebladene lå i System34J, mens de nye målinger er gennemført i UTM32 WGS84. Da det ønskes at arbejde i DKTM2, og da dette kan betragtes som et lokalt koordinatsystem, er de nye opmålinger konverteret fra UTM32 til DKTM2. Ude i marken Side 48

49 lykkedes det som oftest at finde en del af de eksisterende skel, men det var ikke alle skel, der kunne genfindes. For at være i stand til at udarbejde et samlet måleblad til brug ved den senere udstykning og arealoverførsel, foretages en transformation af målebladet ud fra de genfundne skel. Dette kan lade sig gøre da koordinaterne i System34J og målingerne i DKTM2 kan anses som lokale koordinater, og altså ikke absolutte koordinater i et givent koordinatsystem. Transformationen gennemføres i programmet GeoCAD, hvorved der fremkommer afvigelser mellem de målte skelpunkter og dem fra målebladet. Disse vurderes nu, og er de for høje kan de frasorteres, her er det dog vigtigt at tage hensyn til geometrien, og om der er en systematisk fejl, der skal tages stilling til. Desuden skal det overvejes, om der skal anvendes nye eller gamle koordinater til det nye måleblad. Transformation af måleblad målt ved fodpunkter og perpendikulærer Når et måleblad, der består af skel målt ind ved hjælp af fodpunkter og perpendikulærer målt mellem MV-punkter, skal transformeres på plads, er det nødvendigt at transformere det strækning for strækning. Dette er nødvendigt, da der kan være forskellige fejl på de enkelte strækninger afhængigt af MV-punkternes fejl. Det er fordi koordinaterne, der findes til MVpunkterne i Valdemar, kan være upræcise. Målebladet blev digitaliseres på baggrund af MV-punkternes koordinater i System34J fundet i Valdemar, da koordinaterne skulle digitaliseres til brug i marken. Denne digitalisering i System34J er også blevet brugt, da dette måleblad er blevet transformeret på plads. Det burde være gjort på baggrund af lokale koordinater for MV-punkterne, da afstanden mellem MVpunkterne i System34J og afstandene opgivet på målebladet ikke stemmer overens. Dog er fejlen ikke så stor, fejlen ligger for disse afstande på under 1 cm, dog et enkelt sted på 5 cm. Selve transformationen foregår som beskrevet ovenfor Metode til skelfastlæggelse Målet med skelfastlæggelsen er at finde frem til, hvad der er den retligt gældende grænse. Til dette arbejde er benyttet en række oplysninger, såsom ortofotos, det digitale matrikelkort, måloplysninger og egne målinger af, hvad der vurderes til at være det faktiske skel. Ortofotoet og det digitale matrikelkort er blevet brugt i det indledende arbejde til at skabe et overblik over de matrikelnumre, der skulle skelfastlægges, samt for at se hvordan geometrien ser ud til at passe med de faktiske forhold. Herefter er måloplysningerne blevet anvendt til at genfinde skel i marken, og derudover er alle skel, der kunne genfindes blevet målt ind. Forarbejde og arbejdsgang i marken Sammenligning af matrikelkort og ortofoto o Tjekke overordnet geometri Finde eksisterende skelpunkter Indmåling af faktiske skelgrænser o Vurdere hegns alder og originalitet Side 49

50 Skelfastlæggelsen Matrikelkort og ortofoto o Vurder om den overordnede geometri passer o Ved ændringer vurderes disse Måleblade o Hvis der er oplysninger fra måleblade vurderes disse Vurdering af hvad, der er det retligt gældende skel o Hvilke skelpunkter kunne genfindes o Vurdering af indmålte skelgrænser Vurdering af hegns alder og originalitet Vurdere afvigelse mellem det retlige skel og det faktiske skel målt i marken o Skal der ske ejendomsberigtigelse, teknisk ændring, transformation Skal nogle skelpunkter transformeres fra de gamle måleblade Herefter følger en gennemgang af skelfastlæggelsen for hhv. matr.nr. 10p, 1k, 3cy og en delvis fastlæggelse af 1bh og 3ø. Herunder er også redegjort for, hvilke matrikulære forandringer skelfastlæggelserne har givet anledning til. Skelfastlæggelsen bliver for matrikelnumrene gennemgået strækning for strækning. Her beskrives den faktiske skelgrænse, og om der er genfundet skelpunkter. Side 50

51 10.5. Skelfastlæggelse af matr.nr. 10p I dette afsnit behandles skelfastlæggelsen af matr.nr. 10p Dall by, Dall. Figur 13: Oversigt over skelpunkter på matr.nr. 10p (Kilde: Copyright, Kort og Matrikelstyrelsen G samt Ophavsrettigheder: COWI) Skelpunkterne 40, 41, 42, 45 og 46 er blevet genfundet. Disse behandles nærmere under skelfastlæggelsen i dette afsnit. I forbindelse med skelfastlæggelsen er kvalitetsklassen for skellene på matr.nr. 10p blevet undersøgt. Efter skelfastlæggelsen er de givet nye kvalitetsklasser, hvilke også ses her. De nye kvalitetsklasser er angivet til kvalitetsklasse 1, da skelpunkterne er fastlagt med GPS. Skelpunktnummer Kvalitetsklasse Ny kvalitetsklasse Tabel 9: Kvalitetsklasser af skelpunkter på matr.nr. 10p (Kilde: Copyright, Kort og Matrikelstyrelsen G 24-98) Måleoplysninger For matr.nr. 10p findes et enkelt måleblad, der dækker det nordvestlige skel. Skelrørene er afmærket med jernrør. For den resterende del af matri.nr. 10p findes der ingen måleoplysninger. Side 51

52 Sammenligning af ortofoto og matrikelkort Geometrisk ser det ud til at forholdende i marken stemmer overens med det digitale matrikelkort. For størstedelen af skellet på matr.nr. 10p stemmer ortofoto og matrikelkortet ret godt overens med undtagelse af skellinjen mellem punkt 42 og 44, se figur 14. Dette kan give nogle udfordringer ved skelfastlæggelsen, da der enten kan være tale om en hævdsituation, en til flere kortforbedringer eller en blanding af de to. Figur 14: Sammenligning af ortofoto og matrikelkort ved nordøstligt skel på matr.nr. 10p (Kilde: Copyright, Kort og Matrikelstyrelsen G samt Ophavsrettigheder: COWI) Skelfastlæggelsen Skellinjen mellem skelpunkt 40 og 41 Der blev fundet to skelrør på denne strækning. Det ene skelpunkt, der blev fundet, er skelpunkt nr. 40. Som det ses på billede 1 ligger skelrøret skævt. Skelpunkt nr. 40 står udsat, da det ligger ud til en vej, hvor der er risiko for at skelrøret bliver beskadiget af de store køretøjer, der passerer stedet. Da skelrøret ligger ned, bliver det ikke brugt til at lægge skellet fast med. Billede 1: Skelpunkt 40 til venstre og skelpunkt 41 til højre (Kilde: egne foto) Skelpunkt nr. 41 blev genfundet. Som det ses på billede 1 står skellet ubeskadiget, og skellet anses derfor for værende det endelige skel her. Side 52

53 Den faktiske grænse er her defineret af en cirka 6 meter bred græsstribe, der adskiller 10p fra naboejendommen. Midten af denne blev målt, og var i marken yderligere markeret af en række store sten på en del af strækningen. Billede 2: Opmåling af skellinjen mellem skelpunkt 40 og 41 (Kilde: Eget foto) For at kunne vurdere om skellinjen er lige, som den er ifølge det digitale matrikelkort, er der blevet lavet en lineær regression i GeoCAD. Der er tilføjet to knækpunkter på strækningen, idet det viste sig, at skellinjen ikke var lige. Disse knækpunkters tilføjelse er blevet behandlet som en teknisk ændring. Dette er valgt, da det antages, at skellet altid har været, som det er nu. Det antages, at det ved tidligere fastlæggelse af skellet ikke har været muligt at se, at linjen buede, og at det er derfor linjen ind til nu har været betragtet som lige. Knækpunkterne ses på figur 15. Figur 15: Knækpunkter på strækningen mellem skelpunkt 40 og 41 (Kilde: Ophavsrettigheder: COWI) Skellinjen mellem skelpunkt 41 og 42 Skelpunkt 41 og skelpunkt 42 blev fundet, skelpunkt 42 ses på billede 3. For begge skelrør gælder, at de stod ubeskadiget i marken, og de stemmer desuden overens med brugsgrænsen samt målebladet. Side 53

54 Skellinjen mellem skelpunkt 42 og 44 Billede 3: Skelpunkt 42 (Kilde: Eget billede) For hele strækningen gælder, at den betragtes som værende ret i det digitale matrikelkort. Som beskrevet er skelpunkt 42 fundet i marken, mens skelpunkt 44 ikke er blevet fundet. I marken er det vurderet, at det er dyrkningsgrænsen, der udgør det faktiske skel, hvorfor denne er målt ind. Der er ikke nogle oplysninger at finde om skelpunkt 44 på måleblade, desuden har forholdene i marken ikke vist noget definerbart. I denne situation skal ejere og naboer inddrages og det kan diskuteres, hvor skellet er. For at kunne fastlægge dette skelpunkt er en mulighed at finde det matrikelkort, hvor punktet blev registret første gang. Herudfra er det muligt at måle sig frem til et koordinat ud fra andre skelpunkter på kortet, hvor koordinaterne kendes. Tidsforbruget taget i betragtning er det valgt ikke at bruge denne metode, da det er et omfattende arbejde. Det vælges derfor at benytte koordinatet fra det digitale matrikelkort, velvidende at det er problematisk at indhente oplysninger om skel herfra. For at vurdere om den målte skellinje mellem punkt 42 og 44 er lige, er der blevet lavet en lineær regression i GeoCAD. Ud fra denne beregning kan skellinjen ikke vurderes til at være lige. Målingerne stemmer ikke overens med matrikelkortet, hvorfor det skal undersøges nærmere, om der er tale om en teknisk ændring, hvis der er fejl i matrikelkortet eller en ejendomsberigtigelse, hvor 10p har vundet hævd over 27a og 20f. Hævd kan kun ske, hvis 10p har rådet over jorden på matrikelnumrene i mere end 20 år. Matr.nr. 27a er vej og er betegnet som fælles drift i matrikelkortet, og matr.nr. 20f er en del af en ejendom. I undersøgelsen af, hvad fejlen mellem målingerne og matrikelkortet skyldes, tages der udgangspunkt i ældre ortofotos. Forholdene i dag sammenlignes med ældre ortofoto/flyfotos, for at se om vejen matr.nr. 27a nogensinde har forløbet, som angivet på matrikelkortet eller om vejen altid har forløbet, som den gør i dag. Hvis det viser sig, at vejen på et tidspunkt har forløbet som på matrikelkortet, kan der være tale om en hævdssituation. Hvis vejen altid har forløbet, som den gør i dag, vil der derimod være tale om en teknisk ændring. Side 54

55 Der er fundet et analogt matrikelkort fra perioden , hvor den udskilte vej er betegnet som fælles drift. Se figur herunder. Figur 16: Analogt matrikelkort fra perioden (Kilde: maalarkiv.kms.dk) På et flyfoto fra 1944 kan man svært antyde, at vejens forløb er uændret set i forhold til dag. Dette fremgår af figur 17, hvor ortofoto fra 2010 sammenlignes med flyfotoet fra Dog er dette ikke nok til at kunne vurdere, om vejens forløb altid har været sådan. For konkret at vurdere, hvordan vejens forløb har været tidligere, vil det mest optimale være at inddrage både ejer og naboer. Men da dette ikke er muligt i dette projekt, og da det er svært at skaffe billeder tilbage fra 1800-tallet, antages det, at vejen altid har forløbet, som den gør i dag. Dvs. der er altså fejl i matrikelkortet, som skal udbedres ved kortforbedring. Figur 17: Ortofoto fra 2010 til venstre og flyfoto fra 1944 til højre (Kilde: geonord.flyfotoarkivet.dk) For at det digitale matrikelkort vil komme til at stemme overens med forholdene i marken, er der blevet tilføjet to knækpunkter efter en lineær regression i GeoCAD, se figur 18. Det vælges at rekonstruere vejens anden skellinje, matr.nr. 20a, så det stemmer overens med de nye knækpunkter. Vejen, matr.nr. 20a, er af varierende bredde, hvorfor det antages, at bredden er Side 55

56 det mindste mål, fundet ved at måle på det digitale matrikelkort, dvs. 3,10 m. Vejens anden skellinje, er konstrueret ved at parallelforskyde den målte skellinje med 3,10 m, se figur 18. Figur 18: Knækpunkterne C og D på skellinjen mellem 42 og 44, matrikelkortet er sort og fastlagte skel er rødt (Kilde: Copyright, Kort og Matrikelstyrelsen G samt Ophavsrettigheder: COWI) For skelpunkt 44 er i første omgang hentet oplysninger fra matrikelkortet, men eftersom målingerne har vist en tydelig linje fra D til 44, se figur 19, er dette punkt blevet tilpasses efter denne. Figur 19: Målinger på skellinjen mellem 42 og 44 (Kilde: Ophavsrettigheder: COWI) Skellinjen mellem skelpunkt 44 og 45 På denne strækning er der fundet en betonskelpæl ved skelpunkt 45. Dette skelpunkt stod ubeskadiget og antages derfor at være det endelige skelpunkt, se billede 4. Side 56

57 Billede 4: Skelpunkt 45 (Kilde: Egne foto) Det kan ikke umiddelbart vurderes om skellinjen er lige, idet over halvdelen af strækningen befinder sig i en skov. Der vil af den grund ikke kunne gives et entydigt svar på, om strækningen er lige, når der kun er målinger for en lille del af strækningen. Når skellinjen, defineret vha. de to punkter, sammenlignes med et ortofoto stemmer dette fint overens, hvilket giver en indikation på, at skellinjen er lige. Skellinjen mellem skelpunkt 45 og 46 Skelpunkterne 45 og 46 er begge fundet i marken. Begge skelpunkter står, hvor det antages, at de oprindeligt er placeret, da de umiddelbart står på et uberørt sted. Det antages derfor, at de fundne skelpunkter udgør skellinjen for denne strækning. Skelpunkt 45 ses på billede 4 og 46 på billede 5 Skellinjen mellem skelpunkt 46 og 47 Billede 5: Skelpunkt 46 (Kilde: Eget foto) Skelpunkt 46 er en betonskelpæl beliggende ved en trærække. Da der ikke er fundet noget skelrør til punkt 47, vil betonpælen for punkt 46 blive brugt til at definere skellinjen ud fra. Der blev målt nogle punkter i rækken af træer og ud fra disse er der blevet lavet en lineær regression i GeoCAD. Den viser at linjen var nogenlunde lige, hvorfor der ikke indføres nogen knækpunkter. Det antages, at skellet ligger parallelt med trærækken, hvorfor linjen for denne parallelforskydes, så den skærer skelpunktet. Side 57

58 Skellinjen mellem skelpunkt 40 og 47 Det punkt, der er fundet, for skelpunkt 40, kan ikke umiddelbart bruges til genafsætning. Der er ikke nogen klar fysisk grænse i marken, der viser hvor skellinjen er. I tilfælde af tvivl om skellinjens placering, burde parterne være inddraget for at få deres syn på placeringen. Da dette ikke er muligt i projektet er skelpunktet blevet brugt til at indikere afstanden fra vejen og til der, hvor skellet burde være. For at kunne bestemme skellinjen er vejkantens grænse blevet målt. Denne parallelforskydes, så den ligger i samme afstand fra vejen, som det målte skelpunkt 40. Herved fås to skæringer, en fra skellinjen mellem punkt 40 og 41 samt en fra skellinjen mellem punkt 46 og 47, der bestemmes til at være skellet, da det er det bedste bud på, hvor skelpunkt 40 og 47 ligger Skelfastlæggelse af matr.nr. 1k Måleoplysninger Der kunne ikke findes noget måleblad for selve matrikelnummeret, men der findes en vejplan for den vej, Poulstrupvej, matrikelnummeret grænser op til. På denne er angivet de skel for 1k, der ligger ud til vejen. Her ses, at hjørnepunkterne er afmærket med betonskelpæle, hvorimod skellene imellem er afmærket med træpinde. Vejplanen er målt ind ud fra en række MV-punkter placeret langs vejen og ud fra disse er målt fodpunkter og perpendikulærer for alle de indmålte punkter Sammenligning af ortofoto og matrikelkort Der er foretaget en sammenligning mellem Cowis ortofoto og det digitale matrikelkort. Her kan ses, at matriklens oplysninger ser ud til at stemme overens med forholdende i marken. Figur 20: Sammenligning af matrikelkort og ortofoto (Kilder: Copyright, Kort og Matrikelstyrelsen G samt Ophavsrettigheder: COWI) Side 58

59 De tilhørende kvalitetsklasser til de enkelte skel ses her. Skelpunkterne angivet her har alle fået kvalitetsklasse 1, da de er indmålt med GPS. Skelpunktsnummer Kvalitetsklasse Ny kvalitetsklasse Vej 2 Se tabel 11 Tabel 10: Kvalitetsklasser af skelpunkter på matr.nr. 1k (Kilde: Copyright, Kort og Matrikelstyrelsen G 24-98) Skelfastlæggelse Skellinjen mellem skelpunkt 30 og 31 Det nordlige skel består af et dige, der vurderes til at være den faktiske grænse. På denne strækning er genfundet det skelpunkt, punkt 30, der ligger i den vestlige side, se billede 6, og dette skelpunkt stemmer overens med, hvor skellet vurderes til at ligge langs diget. Det har en afvigelse mellem målbladet og målingen på 38,7 cm, men dette vurderes til at være en teknisk ændring, da forholdende i marken ser ud til at passe med skelpunktet. På diget er målt en række punkter på, hvad der ser ud til at være toppen af dette. Det giver ved en lineær regression en linje med en maksimal afvigelse på 29 cm, hvor de fleste punkter har en noget lavere afvigelse. Punkterne er vurderet til at være tilfældigt fordelt på hver side af denne linje, hvorfor der ikke kan være tale om, at der bør indføres et knækpunkt. Udføres en lineær regression uden punktet med stor afvigelse er den maksimale afvigelse på 3 cm. Billede 6: Nordlige skel til venstre og nordvestligt skelpunkt til højre (Kilde: Egne billeder) Side 59

60 Skellinjen mellem skelpunkt 31 og 32 For det østlige skel vurderes det faktiske skel til at være den trærække, som ses af følgende billede, se billede 7. Den følger ikke hele skellet, men bliver suppleret af en række grantræer, som står på linje med den øvrige trærække. Det ses også af matrikelnumrene syd for 1k, med tilhørende måleblad, at det er trærækken, der er skellet. Der er målt en række punkter langs strækningen, hvor den maksimale afvigelse ved en lineær regression er på 10 cm. Det vurderes, pga. den lange afstand, til at være en lige linje. Denne linje skæres med skellinjerne for det sydlige og nordlige skel for at finde skelpunkterne. Skellinjen mellem skelpunkt 32 og 33 Billede 7: Skellinjen mellem skelpunkt 31 og 32 (Kilde: Egne foto) Det sydlige skel består af et nyplantet læhegn, der ligger på matr.nr. 1k. I den vestlige side er fundet en skelpæl, skelpunkt 33, der angiver, hvor skellet ligger i forhold til hegnet, se billede 8. Her ses at hegnet ligger på 1k, og skellet ligger lige ved ydersiden af trærækkerne, og ikke ved dyrkningsgrænsen til 1bt, som det ellers kunne have været. Det antages, at skellet løber parallelt med dyrkningsgrænsen, og derfor er målt nogle punkter langs dyrkningsgrænsen for at tjekke, om den er lige. Afvigelsen mellem punkterne, er ved lineær regression på denne linje under 5 cm, hvorfor det vurderes, at skellinjen er ret. Derefter er tegnet en linje, der løber gennem skelpunktet og parallelt med dyrkningsgrænsen. Denne linje er blevet forlænget, hvorved skellets beliggenhed i det østlige skel er fundet, ved en skæring. Skelpunktet har en afvigelse fra målbladets koordinater på 61,9 cm, men da dette også stemmer overens med forholdende i marken, bliver dette også behandlet som en teknisk ændring. Billede 8: Skelpunkt 33 ses til venstre, skellinjen mellem 32 og 33 ses til højre, hvor den faktiske skelgrænse er markeret med en rød linje (Kilde: Egne foto) Side 60

61 Skellinjen mellem skelpunkt 30 og 33 Det vestlige skel er afgrænset af Poulstrupvej, som er en udskilt offentlig vej. På denne strækning er genfundet to skelpunkter, punkt 30 og 33. Ifølge LOV 88 stk. 2 kan der ikke vindes hævd over en udskilt offentlig vej, men en vej kan derimod godt vinde hævd. Her er dyrkningsgrænsen blevet målt ind for at se, om vejen kan have vundet hævd over noget af matr.nr. 1k. Det ses, at dyrkningsgrænsen for en stor del af strækningen ligger ca. 1,5 m inde på matr.nr. 1k. Vejen kunne derfor have vundet hævd, hvis det har været tilfældet i 20 år eller længere. Ses der på ældre ortofotos kan det tjekkes om vejen har udvidet sig, og derved om den har vundet hævd. På billede 9 ses eksempler af luftfoto fra 1999 og 2004, den gule linje er dyrkningsgrænsen, som den er nu. Billede 9: Ortofoto fra 1999 til venstre og 2004 til højre, den gule linje er opmåling af dyrkningsgrænsen (Ophavsrettigheder: COWI) Det ser ud til, ud fra de to ortofotos, at vejen og dens udstyr ikke har udvidet sig. Derudover ser det også ud til, at det kun er på det seneste, at dyrkningsgrænsen har ligget så langt inde. I 1999 ses, at brugsgrænsen ligger udenfor 1k, og er det tilfældet kan vejen ikke have vundet hævd. Langs vejen ligger også en større højspændingsmast, der gør, at arealet helt ud til vejen ikke bliver benyttet. Denne er også et tegn på, at vejen ikke kan have vundet hævd, da vejen på den måde ikke har kunnet råde over arealet. For at fastlægge koordinaterne til skelpunkterne langs vejen er målebladet for Poulstrupvej, der grænser til 1k blevet transformeret på plads på baggrund af de fundne skelpunkter og hushjørner. Den del af målebladet, der vedrører matr.nr. 1k, består af fire delstrækninger, se tabel 11. Her ses også den nye kvalitetsklasse punkterne har fået. Skelpunkterne 2-7 har fået kvalitetsklassen 2, da de er bestemt ved en konform transformation uden målestoksændring over 2 punkter, jf. Side 61

62 BMA 30 stk. 4. Punktet 8 er bestemt ud fra målebladets oplysninger og har derfor fået den oprindelige kvalitetsklasse, som er kvalitetsklasse 2. Strækning (MV-punkter) Indeholder Skelpunkt Ny klasse (1) skelpunkt. 1 (målt) 1 2, 3 2 (2) hushjørner. 4, 5, 6, 7 2 (3) (4) skelpunkt. 9 (målt) 1 Tabel 11 og figur 21: Skelpunkter på skellinjen mellem 30 og 33, figur ej målfast (Kilde: valdemar.kms.dk/valdemar/) Som det ses af ovenstående tabel, tabel 11, er der ikke nok punkter på alle delstrækningerne til at kunne transformere resten af de skelpunkter på plads, som ikke kunne genfindes. Den midterste sektion med MV-punkt 173 og 174 kan dog transformeres på plads i forhold til de to hushjørner. Dette giver afvigelserne der ses i figur 22 herunder. Side 62 Figur 22: Transformation af delstrækning 2 (Kilde: GeoCAD) Det kan ses på figuren, at der er forholdsvis små spredninger på cirka 1 cm, hvilket er en indikation for, at målebladet stemmer godt overens med virkeligheden. Derudover er der foretaget en sammenligning af, hvordan de nye koordinater for MV-punkterne stemmer overens med de i Valdemar opgivne. Punkt 174 er flyttet 29 cm fra Valdemars koordinat mod øst i forhold til linjen. Punkt 173 er kun flyttet 8 cm, og her er det mod vest i forhold til linjen. Den større fejl ved punkt 174 skyldes antageligt, at der kun er transformeret over to punkter, og der derved ikke er noget punkt, der kan kontrollere retningen. Herved bliver små fejl hurtigt store, når man bevæger sig ud af linjen. MV-punkt 173 ligger ikke så langt fra hushjørnerne, hvorfor de nye koordinater til denne antages at være gode. MV-punktet kan derfor nu bruges til at fastlægge skelpunkterne på delstrækning 1. Der er på denne strækning blevet genfundet skelpunkt 1, der er en betonskelpæl. Dette skel

63 står under jordniveau lodret ned i jorden, og det antages derfor, at det ikke er blevet rykket, da det samtidigt passer med de faktiske forhold i marken. Delstrækning 1 med tilhørende skelpunkter kan derfor fastsættes ud fra MV-punkt 173 og skelpunkt 1, som er betonskelpælen. Dette giver afvigelserne i figuren herunder. Figur 23: Transformation af delstrækning 1 (Kilde: GeoCAD) På denne strækning er afvigelserne en del større. Dette kan til dels skyldes, at der måske er fejl på MV-punkt 173, hvis transformationen ikke har været præcis nok, men det kan også skyldes, at skelpunkt 1 er blevet flyttet. Det vælges dog at bruge de skelpunkter, der er blevet bestemt ud fra denne transformation, da det vurderes til at være det bedste bud på skelpunkternes koordinater. De sidste strækninger, der skal fastlægges, er strækning 3 og 4. På disse strækninger er der ingen punkter at fastlægge strækningen ud fra. Der er dog de nye koordinater for MV-punkt 174, men det vurderes, at fejlen herpå kan være for stor til at det benyttes, idet punktet ligger langt fra bygningen. Derfor vælges det at bruge de koordinater, der er fremkommet ud fra digitaliseringen af målebladet, da det blev digitaliseret ud fra koordinater hentet i Valdemar for MV-punkterne. Dette er valgt, da fejlen herfra vurderes til at være mindre end den fejl, der vil fremkomme, hvis man begynder at tilpasse de to strækninger ud fra MV-punkt 174. Der er ikke blevet foretaget nogen korrektioner, da der ikke kunne ses nogen systematiske afvigelser ud fra transformationen af strækning Skelfastlæggelse af matr.nr. 3cy På matr.nr. 3cy Ferslev By, Ferslev fandtes ingen måleblade, hvorfor der som udgangspunkt blev valgt at sammenligne et ortofoto med matrikelkortet. Dette blev gjort for at vurdere sammenhængen mellem de to, se figur 24 herunder. Matrikelkortet og ortofotoet viste sig at stemme fint overens, hvorfor det blev valgt at tage ud til matrikelnummeret og se om der fandtes naturlige grænser herude. Matrikelnummeret er afgrænset af å mod syd, øst og vest, disse er 1-2 m brede og midten af dem indmåles. Mod nord er skelgrænsen en trærække i forlængelse af et dige. Ude i marken blev det vurderet, at matrikelnummeret var så klart afgrænset af disse brugsgrænser, at de blev målt ind, så det kunne vurderes, hvordan det så ud, når det kom på et kort. Side 63

64 Figur 24: Sammenligning af ortofoto og matrikelkort (Kilde: Copyright, Kort og Matrikelstyrelsen samt Ophavsrettigheder: COWI) De enkelte skelpunkter er givet en kvalitetsklasse i matrikelkortet, og denne ses i tabel 12. Tabellen viser desuden de nye kvalitetsklasser, der gives efter skelfastlæggelsen. Alle fire punkter er målt ind med GPS og skelpunkt 52 og 53 er derfor givet kvalitetsklasse 1. Da punkt 50 og 51 er målt i midte af vandløb er de givet kvalitetsklasse 3 jf. BMA 30 stk. 5. Skelpunktsnummer Kvalitetsklasse Ny kvalitetsklasse Tabel 12: Kvalitetsklasser af skelpunkter på matr.nr. 3cy (Kilde: Copyright, Kort og Matrikelstyrelsen G 24-98) Skellinjen mellem skelpunkt 50 og 51 Det sydlige skel mellem skelpunkt 50 og 51 er bestemt ud fra nogle målinger i midten af den cirka 2 m brede å, der afgrænser matrikelnummeret her. Som det fremgår af matrikelkortet ovenfor, se figur 24, er der vej beliggende på begge sider af åen, hvorfor det er vurderet at skellet er i midten af åen. Ved både punkt 50 og 51 skærer den sydlige å andre åer, der kommer ned langs den østlige og vestlige afgrænsning af matrikelnummeret. For at bestemme skellinjen, blev flere punkter målt langs linjen, og en regression mellem disse blev lavet. Da de målte Side 64

65 punkter udgjorde en nogenlunde ret linje, blev det vurderet, at de to endepunkter kunne benyttes til at fastlægge linjen, dette skyldes, at målingerne til skelpunkt 50 og 51 vurderes målt mere præcist end de mellemliggende punkter, der var svære at komme til. Skellinjen mellem skelpunkt 51 og 52 Den vestlige skellinje mellem punkt 51 og 52 blev konstrueret ved at måle midten af den cirka 1 m brede å, samt en trærække, der står i forlængelse af åen mod nord. Her blev flere punkter målt, og der blev efterfølgende udført en lineær regression på samme måde som ved skellinjen mellem 50 og 51, hvorefter det blev konstateret, at denne var lige. Med samme udgangspunkt som ved skellinjen mellem 50 og 51, blev det nye punkt, 52, nu konstrueret. På billede 10 herunder, ses billede taget ved punkt 52 mod punkt 51. Billede 10: Sydvestligt skel, fra punkt 52 mod punkt 51 (Kilde: Eget foto) Skellinjen mellem skelpunkt 52 og 53 Det faktiske skel i den nordlige ende af matrikelnummeret, mellem punkt 52 og 53, består af en trærække i forlængelse af et dige, hvorfor disse to brugsgrænser, der ligger ud mod vej, blev indmålt. Ved det østlige skelpunkt på strækningen, 53, er placeret en stor sten, med en lille fordybning i, som ses på billede 11, her ses det omtalte dige i baggrunden. Da denne sten umiddelbart så ud til at stå på skæringen mellem to skellinjer, blev det antaget, at den kunne fungere som skelpunkt, hvorfor den blev målt ind. Desuden blev målt flere punkter på strækningen, for at vurdere om diget og trærækken stod på en lige linje, og ved lineær regression, som ovenfor, viste det sig, at dette var tilfældet, og de to bestemte skelpunkter kunne benyttes. Side 65

66 Billede 11: Skelpunkt 53 er målt i stenen vist på billedet (Kilde: Eget foto) Skellinjen mellem skelpunkt 53 og 50 Da skelpunkterne 53 og 50 allerede er bestemt ud fra de andre skellinjer, blev her blot foretaget en lineær regression af målte punkter i den cirka 1 m brede å, der løber her. Dette blev gjort som ved de andre skellinjer, for at vurdere om den østlige skellinje her er ret. Skellinjen er ret, og det vurderes, at de to fundne skelpunkter kan benyttes. Dog er der en afvigelse mellem skellinjen og det digitale matrikelkort på 2 m i skellet mellem punkt 53 og 50. Her vurderes det, at linjen i matrikelkortet er forkert placeret, da forholdene i marken er meget markante og tydelige. Derfor vil der senere blive gennemført en teknisk ændring her, så matrikelkortet kommer til at stemme overens med skellets faktiske placering i marken. Nu blev de konstruerede skelpunkter og tilhørende skellinjer lagt ind med et ortofoto og det digitale matrikelkort, for at sammenligne matrikelkortet med det indmålte. På figur 25 ses de indmålte skelpunkter og skellinjerne imellem, og det ses hvordan det umiddelbart stemmer godt overens med det billede, der dannes ud fra matrikelkortet. Havde muligheden været der, burde grundejerne være inddraget, for at høre deres holdning til skellets placering, men da denne mulighed ikke foreligger, har gruppen taget stilling til skellets placering. Det vurderes her, at de brugsgrænser, der her udgøres af åer, trærækker samt dige, bør udgøre skellet, og de indmålte hjørner besluttes derfor at fungere som skelpunkter. Side 66

67 Figur 25: Matr.nr. 3cy, sorte linjer er egne målinger mens røde linjer er fra det digitale matrikelkort (Kilde: Copyright, Kort og Matrikelstyrelsen G samt Ophavsrettigheder: COWI) Skelfastlæggelse på en del af matr.nr. 1bh og 3ø For at udstykke den del af matr.nr. 1bh og 3ø Ferslev By, Ferslev det ønskes at arbejde med, skal det eksisterende skel op til udstykningen fastlægges. Der findes måleblade for alle skellene, der grænser op til det område, hvorfra udstykningen skal ske. Derfor er de skel, der ud fra eksisterende måleblade kunne genfindes i marken, indmålt, og herudfra kunne resten bestemmes ved en transformation af målebladene. Alle skelpunkterne er givet en kvalitetsklasse i matrikelkortet, og disse ses i tabel 13. På figuren ses endvidere de kvalitetsklasser, der gives efter, at skelfastlæggelsen er gennemført. Alle punkter er givet kvalitetsklasse 1, da de er opmålt med GPS. Skelpunktsnummer Kvalitetsklasse Ny kvalitetsklasse Tabel 13: Kvalitetsklasser af skelpunkter på dele af matr.nr. 1bh og 3ø (Kilde: Copyright, Kort og Matrikelstyrelsen G 24-98) Side 67

68 Flere af de opgivne skelpunkter blev genfundet. Der blev nu foretaget en transformation som beskrevet i afsnit Det ønskedes at sammenligne de faktiske og bestående grænser samt finde koordinater til de skelpunkter, der ikke kunne genfindes, så de kunne bruges til udstykningen. På figur 26 herunder ses transformationsparametrene mellem de gamle og de nye målinger. Der blev gennemført en transformation over 9 punkter, hvoraf de tre blev fravalgt grundet forholdsvis store afvigelser mellem de givne koordinater fra måleblade og de indmålte koordinater, hermed endte der med at være 6 punkter der blev transformeret over. Det første punkt, der er frasorteret, punkt 52, har en afvigelse mellem det faktiske og bestående skel på 1,466 m, hvilket antages at skyldes, at skelrøret tidligere var placeret ude på en mark, før der blev anlagt have hvor den står nu. Derfor kan skelrøret godt være blev skubbet. De andre to fravalgte punkter er punkterne 127 og 104, hvoraf den ene stod skævt i marken og den anden er et hjørneskel, der har stået udsat, hvorfor det accepteres at disse to fravælges. Figur 26: Transformation af del af matr.nr. 1bh og 3ø, punkt 52(her 1), 127(her 6) og 104 (her 7) er fravalgt (Kilde: GeoCAD) Efter den gennemførte tranformation kom punkterne til at ligge som vist på figur 27. Nu ligger både de gamle og nye mål i DKTM2 og er hermed klar til at arbejde videre med, når udstykningen skal gennemføres. De eksisterende skelpunkter i matriklen er hhv. klasse 2 og 3, da de nye målinger er klasse 1 vurderes det, at disse bruges i de tilfælde, hvor de er fundet og indmålt. Dog med undtagelse af de tre målinger der er frasorteret i transformationen, da disse har en stor afvigelse. Det vurderes, at de jernrør, der markerer skelpunkterne er flyttet, og de oprindelige koordinater derfor er mere korrekte end jernrørenes faktiske placering. Side 68

69 Figur 27: Skelpunkter på del af matr.nr. 1bh og 3ø efter transformation (Kilde: Ophavsrettigheder: COWI) Side 69

70 11. Udstykningsplan I projektet udarbejdes en udstykningsplan for en del af matr. nr. 1bh og 3ø Ferslev By, Ferslev. I dette afsnit beskrives hvordan arbejdet med denne udstykningsplan er foregået, og hvad det er vigtigt at være opmærksom på. Før arbejdet med selve udstykningsplanen blev påbegyndt, var det nødvendigt at skelfastlægge de dele af matrikelnumrene, som udstykningen skulle placeres på, hvordan det er gjort, ses i afsnit På figur 28 herunder ses en skitse af udstykningens placering. Side 70 Figur 28: Skitse af udstykningsplanens placering (Kilde: Ophavsrettigheder: COWI) Før en udstykningsplan kan udarbejdes er det nødvendigt at være opmærksom på lovgivningen heromkring, så den kan overholdes ved arbejdet med udstykningsplanen. Det forudsættes her, at der udarbejdes en lokalplan med udstykningen, hvorfor denne kan gå ind og regulere bestemmelser for grundstørrelser mm. Dog ses der på BR10 for at finde de standarder, der her er beskrevet, da det ønskes, at lokalplanen tager udgangspunkt i disse. Her er det blandt andet foreskrevet, at grundstørrelser for fritliggende enfamiliehuse skal være minimum 700 m 2, for at kommunen skal godkende udstykningen. Desuden skal der være passende opholdsarealer inkl. legeplads, hvis det er relevant, når der udstykkes et nyt parcelhusområde. Der skal afsættes et passende areal til parkeringspladser, dog vælges det her, at de skal placeres på de enkelte udstykninger, og derfor er der ikke arbejdet videre med dette. (BR10 kap ) (BR10 kap ) Inden udstykningen kan gennemføres er det vigtigt at forholde sig til de bindinger, der ligger på området. For dette område gælder kommuneplanrammerne 7.9 A2 Nøtten og 7.9 N1

71 Sydøstskoven. For kommuneplanrammerne gælder, at der ønskes anvendelse, der sikrer beskyttelse af grundvandet, samspillet mellem de åbne landskaber og bevaringsværdige landsbymiljøer samt muligheden for råstofindvinding. Det område udstykningsplanen gennemføres på ligger lige op til kommuneplanrammen 7.3 B1 Springbakken m.m., hvor det er målet at have flere typer boliger og udvide byen med skov mod øst. Da udstykningen til boliger strider mod de kommuneplanrammer, den ligger i, vælges at anse området som flyttet over til kommuneplanramme 7.3 B1, hvor udstykningen vil være mere realistisk. Altså tager udstykningen udgangspunkt i, at kommuneplanramme 7.3 B1 udvides til også at omhandle det område, der udstykkes i. Det indføres derfor i den planlagte lokalplan for området, hvor der fokuseres på gennemførelsen af udstykningen. En oversigt over kommuneplanrammernes placering ses på figur 29 herunder. Figur 29: Kommuneplanerne der vedrører udstykningsplanens område (Kilde: Aalborg Kommune6) For at kunne gennemføre disse udstykninger er det nødvendigt at forudsætte, at der udarbejdes en lokalplan. Lokalplanen vil ikke blive lavet, men det bliver kort beskrevet, hvad det forudsættes, at den skal indeholde af bestemmelser. Lokalplanen skal som minimum indeholde følgende emner: Arealet overføres til byzone En del af matr.nr. 3ø og 1bh udstykkes til hhv. parcelhusgrunde og storparceller til rækkehuse Der sikres plads til et fællesareal med en legeplads i området Alle udstykninger sikres vejadgang gennem en privat fællesvej, der tilkobles vejen i det sydlige område af matr. nr. 3ø Området anvendes i samspil med kommuneplanramme 7.3 B1 Springbakken m.m., i stedet for 7.9 A2 Nøtten og 7.9 N1 Sydøstskoven Side 71

72 Da der ønskes en privat fællesvej til udstykningerne, reserveres der plads til denne, jf. afsnit samt sikres vejadgang via Traverbakken Udstykningerne gennemføres både som almindelige udstykninger, der hvor de udstykkes fra enten 1bh eller 3ø og som udstykninger i særlige tilfælde, hvor udstykningen sker ud fra både matr.nr. 1bh og 3ø, se afsnit om udstykning. Der er udarbejdet en udstykningsplan for området, hvor der er gjort plads til udstykning af 13 parcelhusgrunde på godt 720 og 750 m 2, 10 storparceller på mellem 2032 og 3998 m 2 samt afsat plads til privat fællesvej og en legeplads. Udstykningsplanen er udarbejdet i GeoCAD, og ses på figur 30 herunder. Figur 30: Udstykningsplanen på dele af matr. 1bh og 3ø (Kilde: Ophavsrettigheder: COWI) Side 72

73 12. Udstykningskontrol Udstykningskontrollen udføres for at sikre, at der ikke opstår forhold, der er i strid med anden lovgivning. Der vil derfor i dette afsnit blive redegjort for udstykningskontrollen samt udførelsen af denne. I den sammenhæng vil de to erklæringer, grøn- og hvid erklæring, og den lovgivning, der knytter sig til disse, blive behandlet. Herudover vil anden relevant lovgivning, såsom landbrugsloven, blive behandlet. Kravet om udstykningskontrol stammer fra UL 20 hvor der står, at "Der må ikke ske udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, såfremt den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse efter det oplyste vil medføre forhold i strid med anden lovgivning " Når der står i UL 20 "efter det oplyste" er det i forhold til, hvad den beskikkede landinspektør oplyser. Det er desuden landinspektøren, der skal sikre, at UL er overholdt ved at fremskaffe de dokumentationer, der er nødvendige for at få en matrikulær sag godkendt ved matrikelmyndigheden, KMS, jf. UL 13. Når landinspektøren har indsamlet de nødvendige tilladelser og udarbejdet den nødvendige dokumentation for sagen, både i form af skematisk redegørelse, ændringskort og evt. andre kortbilag jf. VKT kap. 1, indsendes sagen til matrikelmyndigheden, som er KMS. KMS kontrollerer, at er overholdt, inden sagen bliver godkendt og registret i matriklen, jf. UL Grøn erklæring Den grønne erklæring består af en erklæring i skemaform, der hentes på KMS' hjemmeside, jf. BKT 1. Kommunen har ansvaret for at udfylde erklæringen, hvor landinspektøren har pligt til, i forhold til den, at oplyse om adgang til offentlige vej samt at oplyse om byggelinjer jf. BKT 1 stk. 3. Før en matrikulær ændring kan gennemføres, skal der i den grønne erklæring redegøres for følgende lovgivninger, jf. BKT 1: Lov om planlægning Lov om offentlige veje Lov om private fællesveje Byggeloven Lov om miljøbeskyttelse Lov om forurenet jord I forbindelse med ovennævnte liste over, hvad der skal undersøges ved den grønne erklæring, skal der for lov om planlægning undersøges, om der er gældende kommune- og lokalplaner, der strider mod de matrikulære ændringer. Herudover skal der opgives selve zoneforholdene for ejendommene og arealanvendelsen for arealerne, selvom de forbliver uændret. Lov om offentlige veje består i at redegøre for adgangsforholdene til ejendommen(e), hvor der samtidig skal anføres om, der er tinglyst, eller bekendtgjort adgangsbestemmelser samt byggelinjer. Der skal for lov om private fællesveje redegøres for om der optages, ændres eller nedlægges private fællesveje, der skal vedlægges bilag herom i form af skematisk redegøre og ændringskort. For Side 73

74 byggeloven skal der anføres bebyggelsesprocent, byggeret og andre oplysninger, der kan have indvirkning på eksempelvis udstykning mv. Lov om miljøbeskyttelse omhandler også lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug og lov om miljømål. For den sidste del af skemaet kræves der for lov om forurening oplysninger om, hvorvidt jorden er forurenet. Den grønne erklæring for dette projekt kan findes i bilag 7. Denne er udfyldt på baggrund af de oplysninger, der er indhentet i fase 1 om hvilke kommuneplanrammer og lokalplaner, der gælder for ejendommene, se afsnit Derudover er angivet oplysninger om vejadgangsforhold for de ejendomme, hvor der foretages udstykninger, dette er bl.a. gjort på baggrund af viden om vejadgangsforhold fra udstykningsplanen, hvor det kan ses at alle de nye udstykninger vil få en vejadgang, se afsnit Hvid erklæring Jf. 2 stk. 2 i BKT er det landinspektørens ansvar at udarbejde en erklæring om forholdet til naturbeskyttelsesloven, skovloven, museumsloven og lov om stormflod og stormfald. Den hvide erklæring er et ja/nej afkrydsningsskema, hvor der skal foreligge dokumentation for, at tilladelsen er meddelt, hvis der er noget, der strider imod. For at der kan ske en registrering af ændringer i matriklen er det vigtig, at landinspektøren indhenter disse tilladelser og dispensationer fra myndighederne. Den hvide erklæring for dette projekt kan findes i bilag 8. Denne er udfyldt på baggrund af afsnit 7, hvor der er redegjort for de bindinger, der ligger for sagens ejendomme Landbrugsloven Som en del af udstykningskontrollen ses der på erklæringer med baggrund i LBL. Når det ønskes at foretage ændringer i det åbne land på landbrugsarealer, gælder LBL. LBL omhandler landbrugsejendomme, hvilket er ejendomme med landbrugspligt. I denne lov findes bestemmelser om, hvornår og hvordan sådanne forandringer må ske. Der er specielt tre paragraffer, der er særlig relevante i forbindelse med matrikulære sager. Disse tre paragraffer ligger til baggrund for udfyldelsen af tre erklæringer, der sikrer, at landbrugsloven overholdes, således sagen kan godkendes, når den sendes til KMS. Der er her tale om erklæringen, der omhandler ophævelse af landbrugspligt ( 6), erklæringen om oprettelse af landbrugsejendom uden beboelsesbygning ( 10) samt erklæringen, der handler om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme ( 29). I dette afsnit vil disse erklæringer blive beskrevet nærmere, og der vil blive beskrevet, hvordan projektgruppen har forholdt sig til dem i forbindelse med den i projektet stillede opgave. I 1 i LBL er det beskrevet, at loven har til formål at sikre en fornuftig anvendelse, når der tales om landbrugsjord samt at tilgodese udvikling i landdistrikterne. Når arbejder med at ophæve landbruspligt, oprette landbrugsejendom uden beboelsesbygning og omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme finder sted, skal en beskikket landinspektør udfylde en erklæring og sende den matrikulære sag til KMS samt sende en kopi af erklæringen til Jordbrugskommissionen, jf. de tre erklæringer. Side 74

75 Ved udfyldelse af de tre ovennævnte erklæringer er der tale om sager indenfor området erklæringssager, hvor landinspektøren kan dokumentere, at betingelserne stillet i loven, også om fradragsarealer, er opfyldt. Her godkender KMS sagen uden, at jordbrugsmyndighederne involveres, dog sendes der stadig, som nævnt ovenover, en kopi samt et oversigtskort til myndigheden. Er landinspektøren i tvivl om, hvorvidt sagen kan gennemføres ved udfyldelse af disse erklæringer, skal sagen forelægges jordbrugsmyndigheden, her Jordbrugskommissionen. Dette vil så blive en kommissionssag, der er sager, der ikke går ind under erklæringssager. En kommissionssag medfører, at ansøgningen skal sendes til Jordbrugskommissionen i stedet for, at der blot sendes en kopi. (BLL 3 stk.1 og 5) Ophævelse af landbrugspligt Kapitel 5 i LBL omhandler ophævelse eller bortfald af landbrugspligt. Her gælder, at en erklæring skal udfyldes af en praktiserende landinspektør. F.eks. kan det lade sig gøre, hvis jorden ligger i et område, der skal anvendes til byudvikling indenfor de kommende 5 år, og der ikke er mulighed for senere at anvende jorden til landbrug. Det er også muligt at ophæve landbrugspligten, hvis et areal indenfor 5 år skal anvendes til husdyrbrug eller har en landzonetilladelse til udstykning. Landbrugspligten kan også ophæves, hvis jorden agtes anvendt til at supplere en parcel i landzone eller arealer med fredskovspligt. Er arealet under 2 ha og skal bruges af en offentlig dansk myndighed, er erhvervet til naturformål eller til oprettelse af et vanforsyningsanlæg med det formål at beskytte drikkevandsressourcer, kan landbrugspligten ophæves. Desuden kan dette ske, hvis arealet er over 20 ha, og det ville få pålagt fredskovspligt, hvis det ikke blev oprettet som en selvstændig ejendom Oprettelse af ejendom uden beboelsesejendom Erklæringen, der gør det muligt at oprette en ejendom uden beboelsesbygning, beskrives i LBL 10. Der er mulighed for at oprette en bygningsløs landbrugsejendom, dog skal denne være minimum 2 ha. Desuden skal der tinglyses en deklaration på den bygningsløse ejendom, før det er muligt. Der skal dog være en beboelsesbygning for hver 200 ha, der ejes sammen. En beboelsesbygning kan fraskilles, hvis den har et tilhørende areal uden landbrugspligt på under 2 ha eller hvis den er over 2 ha og fraskilles som en landbrugsejendom Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme Erklæringen, der omhandler omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme, giver mulighed for at sammenlægge en landbrugsejendom eller et areal af en sådan med en anden landbrugsejendom, når denne fraskilles ved erklæring fra en praktiserende landinspektør. Her er dog nogle klare retningslinjer, der skal overholdes for, at dette er muligt. Ejendommens areal må ikke være mere end 200 ha efter sammenlægningen. Der må da maksimalt være hhv. 2, 5 eller 10 km til ejendommens beboelsesbygning, 2 km hvis det overførte er dyrkningsjorder, 5 km hvis det er vedvarende græsarealer og 10 km hvis der er tale om fradragsarealer. Desuden skal pligten til fast bopæl, hvis der erhverves suppleringsjord, være opfyldt indenfor 6 måneder. (LBL 29) Hvis personen, der ønsker at købe suppleringsjord, i forvejen ejer en eller flere landbrugsejendomme, og disse med den nye erhvervelse overstiger 150 ha, kan reglerne om Side 75

76 fortrinsstilling til suppleringsjord træde i kraft. Dette betyder, at en anden med en nærliggende ejendom kan erhverve jorden med fortrinsstilling. (LBL 12 stk. 2) (LBL 31) Oversigtskort Der skal udarbejdes et oversigtskort, når der arealoverføres mellem landbrugsejendomme. Derudover kan der med fordel udarbejdes et oversigtskort, når der gennemføres en sag, hvor der er mange arealforandringer, der vedrører flere ejendomme. Et oversigtskort skal indeholde angivelse af nordretning, dato samt ejerlavsbetegnelse. Oversigtskortet indeholder et baggrundskort, her kan vælges at benytte eget kortmateriale eller KMS topografiske kort. (BMA 41) (VMA 24.5) Til fremstillingen af et oversigtskort kan benyttes et program leveret af PLF kaldet PLFOversigtskort. Benyttes programmet er oplysninger om ejendomme hentet fra KMS Kortforsyning og oplysninger om ejere hentet fra LifaOIS (Nellemann & Bjørnkjær). Dette program er benyttet i projektet. I denne sag er udarbejdet ét oversigtskort, hvor KMS topografiske kort er benyttet som baggrundskort. Oversigtskortet kan ses i bilag Landbrugserklæringer i sagen Der er i alt gennemført to erklæringer om ophævelse af landbrugsbrugsjord ( 6), en erklæring om oprettelse af landbrugsejendom uden beboelsesbygning ( 10) og fire erklæringer om omlægning af jorder mellem ejendomme ( 29). De vil blive beskrevet her Ophævelse af landbrugspligt ( 6) Der er vedtaget en lokalplan til bymæssige formål for udstykningen af dele af 1bh og 3ø. For at kunne bruge disse områder, der er udlagt i lokalplanen til parcelhuse mv., skal landbrugspligten ophæves, før udstykningen kan finde sted. Der er i den sammenhæng blevet udfyldt to erklæringer for at ophæve landbrugspligten på hhv. 1bh og 3ø, én for hver ejendom, hvor der skal udstykkes fra. Der skal desuden erklæres, at landbrugspligten opretholdes på restejendommen for både 1bh og 3ø. Der er udfyldt to erklæringer om oprettelse af landbrugsejendom uden beboelsesbygning, se bilag 9. I udarbejdelsen af oversigtskortet er der for udstykningsområdet 1bh og 3ø lavet to selvstændige udstykninger velvidende, at der i alt udstykkes 23 parcelhusgrunde. Dette vil ikke få betydning af størrelsen af arealerne, oversigtskortet ses i bilag Oprettelse af bygningsløs ejendom ( 10) På matr.nr. 10p Dall By, Dall skal der oprettes en bygningsløs ejendom, som skal sælges til matr.nr. 3ø. Dette skal ske, da afstandskravene i forhold til LBL 29 stk. 1 ikke overholdes, og matrikelnummeret derfor ikke kan arealoverføres. For at kunne oprette en bygningsløs ejendom er det nødvendigt at udfylde en erklæring om oprettelse af landbrugsejendom uden beboelsesbygning. I forhold til denne erklæring er der nogle dokumenter og kort der påkræves. Der skal tinglyses en deklaration for køberen af ejendommen i denne sag, da 10p overdrages til matr.nr. 3ø. For deklarationen tinglyses 1) At der ikke uden særlig tilladelse må opføres bygninger på ejendommen, 2) At den til enhver tid skal ejes sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning, og 3) At den kun kan afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom eller som en bygningsløs landbrugsejendom, jf. nr. 2, (LBL 10 stk. 2). Denne Side 76

77 deklaration skal tinglyses senest 2 måneder efter de matrikulære ændringer registres ved KMS. Erklæringen ses i bilag 10, deklarationen findes i bilag 12 og oversigtskortet findes i bilag Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme ( 29) Denne erklæring bruges i sagen i forbindelse med køb af suppleringsjord. Dette vedrører matr.nr. 9o, der ønskes at blive suppleret med 3cy, 1br og en del af 1k, samt 3ø, der ønsker at blive suppleret med 1bh. Landinspektøren skal erklære, at beboelsesbygning på suppleringsejendommen overholder afstandskravet på 2 km for dyrkningsarealer. I tabel 14 er der redegjort for afstanden mellem beboelsesbygning på ejendommen og suppleringsjorderne, og her ses, at alle overholder afstandskravet. Afstand mellem 1br og 9o 1,5 km Afstand mellem 1k og 9o 0,3 km Afstand mellem 1bh og 3ø 0,5 km Tabel 14: Afstande mellem beboelsesbygninger og suppleringsjorder (Kilde: ArcGIS) Størrelsen af ejendommene ved suppleringen, overstiger ikke 150 ha, hvorfor reglerne om fortrinsstilling ikke træder i kraft. Det samlede areal udgør ca. 75 ha for hovedejendommen 3ø ved suppleringen, og ca. 89 ha for hovedejendommen 9o ved suppleringen, ifølge skematisk redegørelse, bilag 1. Herudover gælder der også, at ejerne for 3ø og 9o, der ønsker deres ejendomme suppleret, skal udfylde Erklæring ved køb af suppleringsjord. Denne omhandler betingelserne om fast bopæl, der skal være opfyldt, se bilag 13. Der udarbejdes herudover et oversigtkort, se bilag 14. Der er udfyldt tre erklæringer om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme, se bilag 11. Side 77

78 13. MIA Når en matrikulær sag skal gennemføres, skal dette arbejde foregå i programmet MIA. MIA står for Matrikulært Informations- og Ajourføringssystem. I MIA hentes data fra matriklen ned, herefter opdateres de før de matrikulære ændringer gennemføres og sagen derefter sendes ind. I forbindelse med det matrikulære arbejde skal der foreligge en række dokumenter. Nogle af disse skal udarbejdes elektronisk i programmet MIA. Dokumenter, der ikke findes i MIA kan udarbejdes i programmet LIMAks. MIA og LIMAks er standardprogrammer, hvor dokumenter og erklæringer udarbejdes efter de standarder landinspektører bør følge. I dette afsnit vil lovgrundlaget for programmet MIA blive beskrevet samt de kort og dokumenter, der produceres i dette program. Herudover vil den indledende arbejdsproces i dette program blive beskrevet. Desuden vil der også komme en kort beskrivelse af LIMAks Lovgrundlag for brug af MIA Lovgrundlaget for programmet findes i BMA 35. Her står, at en sag og dens indhold skal være digitalt og udarbejdet efter en af KMS godkendt standard. Data skal indsendes på baggrund af et aktuelt udtræk af matrikeloplysninger. Den del, der skal sendes gennem MIA på digital form, ud over de matrikulære rettelser, er registreringsdokumenter, såsom sagsomslag, opmålingsdokumenter, kort og skematisk redegørelse (VMA kap. 22.1) LIMAks Efter arbejdet i MIA, kan en XML-fil genereres, denne kan importeres til LIMAks, hvor diverse erklæringer herefter kan udarbejdes. Ved arbejde i LIMAks genereres skabeloner for de dokumenter, der har relevans for de enkelte sager, her inddelt i samme emner som i MIA. Skabelonerne kan derefter udfyldes med de informationer, der er nødvendige ifølge sagen. Det kan dog være en fordel at sammenlægge nogle af erklæringerne for at mindske mængden af dokumenter, der skal sendes ud og underskrives samt at mindske de omkostninger der kan være forbundet med diverse erklæringer Dokumenter fra MIA For at gennemføre de forskellige matrikulære arbejder, der ønskes i dette projekt, stilles der krav om udarbejdelse af en række dokumenter. Endvidere findes to skemaer, se tabel 28 og 29 i afsnit 18, der giver et samlet overblik over hvilke dokumenter, der i dette projekt udarbejdes i hvilke sager Skematisk redegørelse Der skal udarbejdes en skematisk redegørelse, når der foretages ændringer i matriklens oplysninger. Denne skal udarbejdes efter de retningslinjer, der er godkendt af KMS, og skal på tydelig og systematisk vis angive de oplysninger, der kræves, at den indeholder. Endvidere skal de data, der er til ajourføring af matriklen og den skematiske redegørelse stemme overens. De ønskede arealforandringer og arten af dem skal oplyses. Arealer på nye og eksisterende faste ejendomme samt ESR-numre for nye samlede faste ejendomme, der opstår ved udstykning og matrikulering skal oplyses. Endvidere skal ESR-numre angives for samlede faste ejendomme, der Side 78

79 opstår ved sammenlægning. Det skal tydeligt fremgå på hvilket grundlag, disse arealer er udregnet. På den skematiske redegørelse skal der angives navn og adresse på ejerne af alle medtagne ejendomme. Det angives endvidere hvad ejendomme og arealer agtes anvendt til for hver ny ejendom, for hver restejendom og for arealer, der ved arealoverførsler tilføres en ejendom. Denne oplysning om agtet anvendelse gælder også for bygninger. Ved alle matrikulære forandringer skal det angives hvilke ejendomme eller arealer, der vil være berørt efter forandringen, dette gælder bl.a. landbrugspligt ved landbrugsejendomme, forurening ved kortlagt forurenet jord samt tilbagebetalingspligten efter loven om stormflod og stormfald. Ved udskillelse af offentlig vej og vandløbsregulering mm. er der ikke krav om at ejers navn og adresse, planlagt arealanvendelse og oplysninger om landbrugspligt på arealet angives. (BMA 42) Kort Ændringskort Et ændringskort skaber et visuelt overblik over de ændringer, der er gennemført. I BMA er det klart defineret, hvad der kræves af et ændringskort, og hvilken udformning det skal have. I BMA 39 står der "Når der ønskes foretaget ændringer i matrikelkortet, skal der foreligge et ændringskort. De matrikulære ændringer, der ønskes foretaget efter reglerne i kap. 3-10, skal fremgå tydeligt af ændringskortet." Det er vigtigt, at de oprindelige data i ændringskortet er sort, mens de matrikulære ændringer angives med rødt, således det fremgår tydeligt hvilke ændringer, der er foretaget. Der er også krav til hvilken information, der skal være på kortet, hvilket fremgår af BMA 39 stk. 4, hvor der står "På ændringskortet skal være angivet nordretning, ejerlavsbetegnelse og dato.". Ejendomskort Når der fremkommer en ny samlet fast ejendom enten ved udstykning, udstykning i særlige tilfælde eller matrikulering skal der udarbejdes ejendomskort, der viser hver af de nyoprettede ejendomme for sagen på et kort, jf. BMA 40. Til ejendomskortet skal der være vedlagt en kopi af målebladet i sagen. Herudover er der krav til udformningen af kortet som " skal være angivet med nordretning, ejerlavsbetegnelse og dato.", jf. BMA 40 stk. 2. Måleblad I BMA 36 er det beskrevet, at der ved indmåling af nye skel skal foreligge et måleblad, hvilket der stilles nogle konkrete krav til. Mål skal være i et, af KMS godkendt, retvinklet koordinatsystem, og der skal foreligge både koordinatliste og koordinatfil, hvilke skal stemme overens. Koordinatlisten samt eventuelle afstandsmål skal fremgå af målebladet. Er punkter ikke afmærket, angives det hvordan skellet fremtræder. Der skal endvidere angives nordretning, oplysninger om hvornår opmålingen er sket samt hvilket koordinatsystem punkterne er angivet i og ejerlavsbetegnelse for området. Der skal angives kvalitetsklasse til alle skel- og fikspunkter samt en punkttype til samtlige målte punkter. Veje, der søges optaget eller er optaget i matrikelkortet og findes på stedet, skal angives på målebladet. Opmåles ved brug af en RTKtjeneste, skal det fremgå, hvilken der er benyttet. Desuden skal målebladet være tydeligt og Side 79

80 læsbart. Der skal i denne sag udarbejdes måleblade ved skelfastlæggelse, arealoverførsel og udstykning samt udstykning i særlige tilfælde Indledende arbejde i MIA Før de matrikulære ændringer kunne påbegyndes blev der gennemført en skelfastlæggelse og herved en opmåling af disse for at have en baggrund for ændringerne. Herefter blev disse data hentet ind i GeoCAD, hvor der kunne arbejdes med dem, for at finde frem til skellenes koordinater og andre elementers placeringer. Gennem MIA blev de nødvendige data fra matrikelkortet hentet ned fra webmatriklen. Disse informationer vedrører de berørte ejendomme samt nabomatrikelnumrene hertil, desuden blev hentet en bufferzone for æstetikkens skyld. Disse oplysninger kunne nu eksporteres til GeoCAD, hvor ændringer mellem det aktuelle matrikelkort og den nye situation kunne indtegnes. Der blev indtegnet nye skelpunkter til udstykningen mv., ændret skelpunkter som følge af tekniske ændringer samt oprettet en vej. Da disse ændringer var gennemført blev data eksporteret til en samlet fil, der kunne læses ind i MIA. I MIA kan alle de matrikulære ændringer nu registreres, hvilket gennemføres i en i forvejen givet rækkefølge. De ændringer, der i dette projekt skal arbejdes med, gennemføres i rækkefølgen korttilpasning/kortopretning, der her er tekniske ændringer, optagelse af privat fællesvej, sletning af privat fællesvej, arealoverførsler, udstykninger og ændring af slutstatus, hvilket her drejer sig om nogle arealer, der skal ændres. Disse ændringer vil nu blive beskrevet i følgende afsnit. Side 80

81 14. Sagsudarbejdelse I dette afsnit vil der blive redegjort for de matrikulære ændringer, der kan foretages i programmet MIA. Her redegøres for alle ændringer, men de ændringer, der ikke behandles i dette projekt, vil kun blive kort beskrevet. Redegørelsen for de matrikulære ændringer, der foretages i projektet vil blive efterfulgt af et afsnit, der indeholder en gennemgang af den aktuelle sag. Herefter følger et kort afsnit, der beskriver arbejdet i programmet MIA i henhold til sagen Tekniske ændringer og ejendomsberigtigelse I dette afsnit vil det blive beskrevet, hvad en teknisk ændring og en ejendomsberigtigelse er. Der vil desuden blive redegjort for hvilke overvejelser, der må gennemføres før en teknisk ændring eller ejendomsberigtigelse kan finde sted. De to typer matrikulære forandringer tager udgangspunkt i, at når et skels grænse ændrer sig naturligt eller ændres i forhold til det opgivne i matriklen, er der mulighed for at rette til, så oplysningerne i matriklen stemmer overens med det faktiske skel. De to metoder til at håndtere skellets placering på, så forholdene kommer til at stemme overens, bliver beskrevet her Ejendomsberigtigelse Definitionen af en ejendomsberigtigelse findes i UL 9. Her står, at Ved ejendomsberigtigelse forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at 1) en ejendoms afgrænsning er ændret som følge af hævdserhvervelse eller ved naturlig tilvækst eller fraskylning m.v., eller 2) et areal, der i mindst 20 år har været offentlig vej, udskilles fra en ejendom. Dvs. en ejendomsberigtigelse kan finde sted ved grænsehævd, udskillelse af offentlig vej og labile grænser. Ved hævd forstås en situation, hvor en del af en ejendom er brugt af en anden end ejeren, hvorved den der har brugt arealet, kan vinde rettigheden hertil. Dog skal der altid minimum være gået 20 år, og den uberettigede brug af arealet skal kunne dokumenteres. Grænsehævd kan ske mellem to tilgrænsende ejendomme, hvor ejeren af den ene ejendom uberettiget har rådet over en del af den andens ejendom i minimum 20 år. Der kan ikke vindes hævd over egen ejendom. Får en ejer mistanke om, at en uberettiget brug af hans ejendom finder sted, kan han kræve en skelforretning eller selv aktivt gøre brug af arealet. (VMA kap ) Hvis en offentlig vej har haft sit forløb over en ejendom i mere end 20 år, har vejen ifølge UL 9 stk. 2 vundet hævd, og kan derved udskilles. Labile grænser kan ændre sig med tiden, og derfor kan det nogle gange være relevant at gennemføre en ejendomsberigtigelse ved labile skel. Det kan f.eks. være ved en å, der naturligt ændrer sit forløb. Ved en ejendomsberigtigelse skal laves en skematisk redegørelse, desuden vil der normalt blive udarbejdet et måleblad, ændringskort og erklæring om godkendelse af skel. Er der tale om en hævdssituation, vil der også skulle udarbejdes en erklæring fra ejerne, en rådighedsattest og en Side 81

82 landinspektørerklæring, der bevidner, at der ikke kan sås tvivl om hævdsituationen. Desuden skal der ved en ejendomsberigtigelse ses på adkomster og servitutter. (BMA 17) Teknisk ændring Ved en teknisk ændring forstås et forhold, hvor skellet er korrekt i marken, men registreringen i matriklen ikke stemmer overens med de faktiske forhold. Her kan landinspektøren, efter opmåling i marken, ændre på skellet i matrikelkortet, så det kommer til at stemme overens med de faktiske forhold. Det er vigtigt at påpege, at retsforholdene ikke blive ændret for de berørte ejere som følge af tekniske ændringer samt størrelsen på det faktiske areal forbliver uændret. (MOA kap. 5) Kortforbedringer er også en betegnelse for tekniske ændringer, jf. UL 31. Kortforbedringer bruges eksempelvis i programmet MIA. Ved en teknisk ændring, der er gennemført på forespørgsel af en landinspektør, er det forventet, at landinspektøren underretter ejerne om, at tekniske ændringer er blevet foretaget. (VMA kap. 16.1) Sammenlægning Ved sammenlægning forstås jf. UL 8 "... at flere samlede faste ejendomme registres i matriklen som én samlet fast ejendom.", se figur 31. Side 82 Figur 31: Sammenlægning (Kilde: Egen figur) En sådan sammenlægning kan kun ske såfremt begge ejendomme har samme ejer. Før der kan ske en sammenlægning mellem flere ejendomme, er det vigtigt, at UL 20 er opfyldt. For at en sammenlægning kan gennemføres, skal der gennemføres en udstykningskontrol samt udarbejdes en skematisk redegørelse og dommerattest vedrørende adkomst og pantforhold Ændring af vej Jf. lov om offentlige veje (LOV) og lov om private fællesveje (PVL) findes der offentlige og private veje. De offentlige veje er delt ind i hovedlandeveje og kommuneveje. De private veje er de veje, der ikke hører under denne kategori. De private veje kan deles ind i de private veje og de private fællesveje. Private veje er veje, der kun tjener som adgangsvej for den, der ejer ejendommen, som vejen ligger på. En privat fællesvej tjener som adgangsvej for flere ejendomme. I dette afsnit fokuseres på de private fællesveje. Det gælder, at der for en ejendom skal være adgang til offentlig vej. Dette ses af UL 18 stk. 1, hvor der står at der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller

83 betinget. Yderligere følger af stk. 2, at hvis denne adgang er ad privat fællesvej, skal den være optaget på matrikelkortet. Ifølge VMA kap. 8 er en privat fællesvej... en vej, der tjener som færdselsareal for anden ejendom end den, vejen fører over, når ejendommene er i særskilt eje. Her står også, at private fællesveje normalt er indtegnet i matrikelkortet, som en del af de matrikelnumre vejene fører over Private fællesveje Som baggrund for håndteringen af private fællesveje findes PVL. Denne lov handler om, hvordan de private fællesveje skal se ud og hvilke regler, der gælder for udlægning og nedlægning af disse. I PVL 1 stk. 1 står at Loven skal medvirke til at sikre, at private fællesveje er indrettet teknisk forsvarligt, at vejene er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejene, og at privates dispositioner i forbindelse med vejene ikke er i strid med den offentlige planlægning. Loven skal desuden medvirke til at sikre, at almene offentlige hensyn i øvrigt tilgodeses i forbindelse med private fællesveje i byer. De private fællesveje er groft opdelt i private fællesveje i byen og på landet. Loven er delt ind i fire afsnit hvoraf afsnit 1 og 4 handler om begge, afsnit 2 handler om de private fællesveje på landet og afsnit 3 om dem i byen Vejret For at andre end den, der ejer en privat fællesvej, kan sikre sin ret til at benytte vejen er det nødvendigt at stifte en vejret. Ifølge PVL 10 stk. 1. er en vejret Den ret, som den til enhver tid værende ejer af en ejendom har over en privat fællesvej eller privat fællessti til at benytte den pågældende private fællesvej eller fællessti som færdselsareal for ejendommen. Den der har fået en vejret kaldes vejberettiget. En vejret kan sikres på flere måder. Det kan ske enten ved tinglysning af vejretten, gennem en erklæring eller der kan være vundet hævd til en ret. Ved optagelse af en vej på matrikelkortet er der allerede stiftet en vejret, hvis der foreligger en erklæring fra ejeren af den ejendom, vejen fører over, om at vejretten anerkendes (BMA 6). Det kan også vælges at sikre vejretten gennem tinglysning, men dette er forbundet med en yderligere udgift på 1400 kr. Derfor vælges det i projektet at sikre vejretten gennem en erklæring i forbindelse med optagelse af den private fællesvej i matrikelkortet Nedlæggelse af privat fællesvej på landet Når der ses på nedlæggelse af en privat fællesvej, skal der skelnes mellem at nedlægge vejen og slette den af matrikelkortet, da der er forskellige regler, der knytter sig til de to ting. Hvad det vil sige at nedlægge en privat fællesvej, er specificeret i PVL 10 stk. 13. Her står, at en nedlæggelse er en beslutning om, at den private fællesvej ikke længere skal være færdselsareal for anden ejendom. Jf. PVL 12 kan grundejere nedlægge private fællesveje uden kommunalbestyrelsens godkendelse. Dog skal NBL 26a iagttages ved gennemgående veje og stier i det åbne land, eller veje, der fører til særlige rekreative områder. Her gælder, at der for Side 83

84 disse skal afgives skriftlig meddelelse til kommunalbestyrelsen om nedlæggelse af disse veje. Først efter fire uger må en sådan vej nedlægges (NBL 26a). Af vejledning om udstykningskontrollen kapitel fremgår det, at hvis man gerne vil slette en privat fællesvej af matrikelkortet, skal der indhentes enten: Erklæring om at vejen ikke agtes nedlagt i marken Erklæring der viser at kommunalbestyrelsen ikke har modsat sig nedlæggelsen jf. NBL 26a Erklæring om at vejen var nedlagt før d. 1. oktober For at slette en privat fællesvej på matrikelkortet skal der ifølge BMA 7 foreligge en række erklæringer, det drejer sig om følgende: Erklæring om at vejen ikke tjener som adgangsvej for anden ejendom. Erklæring fra landinspektøren om, at der ikke er tinglyst vejret, og at ejerens erklæring ikke betvivles. Dokumentation for at NBL 26 a ikke er til hinder for at vejen kan slettes på matrikelkortet. Jf. PVL 12 kan private fællesveje nedlægges uden, at der skal søges tilladelse hos kommunalbestyrelsen. Der gælder dog, at før den private fællesvej kan slettes af matrikelkortet, skal der indhentes erklæring fra kommunalbestyrelsen om, at privatvejsloven ikke er en hindring for at vejen slettes af matrikelkortet. Dette gælder, hvis det er uden forbindelse til udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning. (BMA 7 stk. 3) Der gælder desuden af BMA 7 stk. 2, at Hvis en vej har været nedlagt i marken i hævdstid, vil vejen kunne slettes på matrikelkortet, når der foreligger erklæring fra landinspektøren herom samt om, at der ikke er tinglyst noget dokument om vejret, og at vejen ikke er eneste vejadgang til en ejendom eller en del af en ejendom. For alle ovenstående erklæringer, gælder ifølge BMA 9, at der skal foreligge rådighedsattest jf. BMA Slettelse af privat fællesvej på 10p Dall By, Dall Det følger af den rekvirerede sag, at der ønskes nedlagt en vej, der fører over matr.nr. 10p Dall by, Dall. Denne vej har et vejareal på 3650 m 2, og beregningsmetoden er angivet til b, hvilket betyder, at det er beregnet, det kan dog være 0 m 2 (KMS 2009). Side 84

85 Figur 32: Vej over matr.nr. 10p (Kilde: Copyright, Kort og Matrikelstyrelsen G 24-98) Denne vej eksisterer ikke i dag, og der findes ikke andre veje på matrikelnummeret, der kan antages at være vejen. Dette kan også ses på nedenstående figur 33. Derfor er det relevant at se på, om vejen har været nedlagt i mere end 20 år, da PVL 7 stk. 2 derved kan benyttes som argumentation for, at vejen kan slettes i matrikelkortet. Der skal derfor undersøges, om vejen har været nedlagt i mere end 20 år, om der er tinglyst dokumenter om vejret og om vejen er eneste vejadgang til en ejendom. Figur 33: Ortofoto og matrikelkortet (Kilde: Copyright, Kort og Matrikelstyrelsen G samt Ophavsrettigheder: COWI) Side 85

86 For at se om vejen har været nedlagt i mere end 20 år ses på gamle flybilleder fra flyfotoarkivet. Her ses et eksempel for 1987 og fra Figur 34: Billede fra 1992 i målforhold 1: til venstre og fra 1987 i målforhold 1: til højre (Kilde: geonord.flyfotoarkivet.dk) I 1992, som er 20 år siden, er der ingen vej, som angivet i matrikelkortet. Der kan være en vej, der går fra syd mod nord, men hvis den er der, ligger den så meget anderledes, at det ikke er den vej, der er optaget i matrikelkortet. Ses på billedet fra 1987, ser det stadig ikke ud til, at der er nogen vej, her er det dog noget sværere at se. Dette ville i en rigtig opgave skulle suppleres af udtalelser fra ejeren og eventuelt naboer om, hvorvidt de mener, om vejen har været der i de sidste 20 år eller ej. Derefter ses på om der er tinglyst servitutter om vejret på 10p. Det ses af oversigten over servitutter i afsnit 15.4, at der ikke er tinglyst nogen servitutter om vejret, hvorfor dette ikke giver anledning til problemer i forhold til sletning af vejen. Om vejen er den eneste vejadgang til en ejendom, vurderes ud fra matrikelkortet, ortofoto og egen besigtigelse i marken der fører til, at det vurderes, at vejen ikke tjener som eneste adgang for nogen ejendomme. Da vejen ikke findes i marken vil der ikke ske en nedlæggelse af vejen. Her er derfor kun tale om, at vejen skal slettes af matrikelkortet, hvorfor det kun er regler i henhold til dette, der skal tages stilling til. Det vurderes derfor, at vejen kan slettes af matrikelkortet som følge af PVL 7 stk. 2, da alle tre punkter i bestemmelsen overholdes. For at dette kan ske skal landinspektøren derfor udfylde en erklæring, der erklærer ovenstående. Denne erklæring skal desuden beskrive, at vejen har været nedlagt før d. 1. oktober 2004 i forhold til NBL 26a. Side 86

87 Slettelse af vej i MIA På matr.nr. 10p blev den private fællesvej slettet og vejarealet på matrikelnummeret angives til 0 m Udlæg af privat fællesvej i byen Definitionen af et vejudlæg er ifølge PVL 10 stk. 7 En reservation af et bestemt areal til fremtidig anvendelse som privat fællesvej eller privat fællessti. Denne reservation kan ske på flere måder, det kan ses i PVL 10 stk. 8, at det kan foregå som et almindeligt vejudlæg af private ejere, efter en by- eller lokalplan, efter ekspropriation eller som en beslutning truffet af kommunalbestyrelsen. Det er ejerne af de ejendomme, hvor en privat fællesvej ønskes oprettet, der skal foretage udlægget og tildelingen af vejrettigheder, jf. PVL 26. Dog gælder for veje i byen, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan ændre eller optage private fællesveje, jf. PVL 26 stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal også godkende det nye vejudlæg, som skal være vist på et skitseprojekt, jf. PVL 27. Der må ikke laves udstykninger, hvis ikke alle ejendomme får vejadgang, jf. PVL 32. Når en privat fællesvej udlægges i byen, skal der tages hensyn til LOV 39, jf. PVL 31 stk. 1. Her står, at der skal oprettes hjørneafskæringer på mindst fem meter, når en ejendoms grænse skærer privat fællesvej. Hjørneafskæringen skal laves, så linjen danner lige store vinkler. Ved en udstykning, hvor adgangsvejen er en privat fællesvej, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der er hentet de nødvendige tilladelser efter LOV kap. 6, jf. PVL 32 stk. 6. Der gælder for de ejendomme, der fremkommer ved udstykning, jf. LOV 71 stk. 3, at en bestående overkørsel ikke må benyttes for andre ejendomme uden vejbestyrelsens tilladelse. Hvis et nyt vejudlæg skal godkendes af kommunalbestyrelsen skal projektet offentliggøres, og der skal fastsættes en frist for indsigelser og ændringsforslag på mindst 6 uger, jf. PVL 33. Det gælder dog, at ovenstående krav ikke gælder, hvis de private fællesveje er udlagt ved lokalplan, jf. PVL 43. Her er der allerede taget højde for disse krav ved udarbejdelsen af lokalplanen. BMA 3 indeholder bestemmelser om hvilke erklæringer, der skal foreligge ved optagelse af en privat fællesvej på matrikelkortet. Her står, at der enten skal foreligge en erklæring fra ejeren, der godkender vejudlægget, eller at der skal foreligge anden dokumentation, der dokumenterer dette. Hvis vejen ikke optages i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning skal der også være en erklæring fra kommunalbestyrelsen om, at privatvejsloven overholdes. Hvis den optages i forbindelse med forestående matrikulære ændringer skal det angives hvilke arealer, den private fællesvej er adgangsvej for. Når der i den forbindelse oprettes en privat fællesvej, der er adgangsvej for andre ejendomme, skal der ifølge BMA 6 også foreligge erklæring om vejretten. Dette er en erklæring, hvor ejeren af den ejendom, hvor den private fællesvej ligger på, anerkender vejretten. Side 87

88 For alle ovenstående erklæringer, gælder ifølge BMA 9 i denne, at der skal foreligge rådighedsattest jf. BMA Oprettelse af privat fællesvej på 3ø og 1bh Der ønskes i denne sag opført en privat fællesvej på 3ø og 1bh i forbindelse med udstykningen. Se også afsnit 11 om udstykningsplan. Denne udstykningsplan er lavet på baggrund af, at det forudsættes, at der er lavet en lokalplan. Det betyder, at selve vejudlægget er foretaget i forbindelse med lokalplanen. I denne proces vil kommunalbestyrelsen allerede have offentliggjort og godkendt vejudlægget. Herudover vil de også have ansøgt vejbestyrelsens om tilladelse til at benytte eksisterende overkørsel. Når vejen skal optages på matrikelkortet skal følgende erklæringer foreligge, jf. foregående afsnit: Erklæring om at ejeren godkender vejudlægget, og hvilke ejendomme vejen er adgangsvej for Erklæring fra ejeren af ejendommen som vejen fører over, om at vejretten anerkendes Rådighedsattest Oprettelse af vej i MIA I GeoCAD blev vejen oprettet ved at give de tilgrænsende skel hertil koden Skel Vej, hvorved det var muligt for programmet MIA at genkende linjestykkerne som vej. I MIA blev vejen registreret som privat fællesvej på matrikelkortet, hvorefter arealet kunne udstykkes som en udstykning i særlige tilfælde, da den går på tværs af ejendommene 1bh og 3ø. Der blev derefter udarbejdet et ejendomskort herfor. MIA kom med et forslag til arealet af vejen, men da dette var mindre end vejens faktiske areal, blev dette ændret som en ændring af slutstatus, efter udstykningen var gennemført. Det mindskede areal skyldes formentligt, at det i matriklen oplyste areal er mindre end det faktiske areal, og at arealoverførslen af restarealet på 1bh samt udstykningerne til parceller optog det meste af det opgivne areal, hvilket medførte et mindre areal til vejen Arealoverførsel Af UL 7 ses definitionen af, hvad en arealoverførsel er. Her står, at "Ved arealoverførsel forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at der uden for tilfælde af ejendomsberigtigelse, jf. 9, overføres 1) areal fra en samlet fast ejendom til en anden samlet fast ejendom eller til offentlig vej.". Tinglysningsretten tjekker ved tinglysning af adkomst, pant eller brugsret, at udstykningskravet UL er overholdt. Dette indebærer, at der f.eks. kun må ske ejerskifte og pantsætning for et areal, der udgør en samlet fast ejendom. Herudover er også opstillet grænser for brugsret, hvor der for en samlet fast ejendom gælder, at der ikke må stilles en brugsret på mere end 30 år. For umatrikulerede arealer gælder, at der ikke må stilles en brugsret i mere end 10 år. Ved arealoverførsel gælder desuden også, at der ikke må ske arealoverførsel, hvis arealet derefter ikke har adgang til offentlig vej, jf. UL 18. Herudover må forandringen ved en arealoverførsel ikke være i strid med anden lovgivning, jf. UL 20. Side 88

89 Figur 35: Areal overføres til en samlet fast ejendom (Kilde: Egen figur) Der findes to situationer hvorpå et areal overføres til en samlet fast ejendom. Det kan enten ske fra et helt matrikelnummer eller fra en del af et matrikelnummer til en samlet fast ejendom, hvor ejerne enten er den samme eller er forskellige. Der tages udgangspunkt i arealoverførsel ved forskellige ejere, hvor der enten er tale om arealoverførsel af et helt matrikelnummer eller dele af et matrikelnummer. I tabel 15 nedenfor er det anskueliggjort hvilken dokumentation, der er nødvendig herfor. Arealoverførsel af et helt matrikelnummer til en samlet fast ejendom Arealoverførsel af en del af et matrikelnummer til en samlet fast ejendom Skematisk redegørelse, jf. BMA 42 Skematisk redegørelse, jf. BMA 42 Ændringskort, jf. BMA 39. Ændringskort, jf. BMA 39. Oversigtskort, jf. BMA 41. Oversigtskort, jf. BMA 41. Udstykningskontrol, jf. UL 20 Måleblad, jf. BMA 36 o Grønerklæring. Fikspunktskitse (ved nyt fikspunkt), jf. o Hviderklæring. BMA 37 o Evt. anden relevant lovgivning. Erklæring fra ejerne om skellet et Dommerattest, jf. BMA 13. godkendt, jf. BMA 3 stk.1 Overdragelsesdokument, jf. BMA 14 Udstykningskontrol, jf. UL 20 stk. 1. o Grønerklæring Erklæring fra ejerne om, at o Hviderklæring overdragelsen er endelig eller ikke er o Evt. anden relevant lovgivning betinget af andet end registrering i Dommerattest, BMA 13 stk. 1. matriklen, jf. BMA 14 stk. 1. Overdragelsesdokument, jf. BMA 14 stk. 1. Erklæring fra ejerne om, at overdragelsen er endelig eller ikke er betinget af andet end registrering i matriklen, jf. BMA 14 stk. 1. Tabel 15: Nødvendig dokumentation ved arealoverførsel af helt eller del af matrikelnummer, ved forskellige ejere Der gælder desuden særlige regler ved udskillelse af offentlig vej, men dette vil ikke blive præciseret yderligere i dette projekt Arealoverførsel i sagen Grundpriser ved arealoverførsel og salg af bygningsløs ejendom Ved arealoverførsel er det nødvendigt at regne på grundpriserne, da det er med udgangspunkt i disse, at salgsprisen for arealoverførslerne i projektet, bestemmes. Priserne for de overførte arealer er beregnet ved at hente den seneste offentlige ejendomsvurdering i LifaOIS, se bilag 22. Her ses på grundværdien, og så deles den med det samlede areal, hvorved der opnås en Side 89

90 kvadratmeterpris, se tabel 16. Derefter ses på arealet af det, der ønskes overført, hvorefter dette ganges med kvadratmeterprisen for at få en fiktiv salgsvurdering af jorden. Disse priser er kun gældende for jorden og ikke for bygningerne, men da der ikke findes bygninger på det overførte, vurderes tallene brugbare. De udregnede priser kan nu anvendes i de erklæringer der vedrører salg og ejendomsvurdering af de overførte og udstykkede arealer. Matr.nr. Areal (m 2 ) Grundværdi (kr.) Kvadratmeterpris (kr./m 2 ) 10p m.fl ,19 1bh m.fl ,19 3cy m.fl ,58 1br m.fl ,58 1k m.fl ,66 Tabel 16: Udregning af kvadratmeterpris for de berørte matrikelnumre Matr.nr. Areal (m 2 ) Kvadratmeterpris (kr./m 2 ) Pris for overført areal (kr.) 10p , bh , cy , br , k , Tabel 17: Udregning af pris for overførte arealer Om arealoverførsel I sagen er der i alt blevet udført fire arealoverførsler. I tabel 18 er der givet et overblik over de arealoverførsler, der er blevet gennemført for de pågældende ejendomme. Matrikelnumre der arealoverføres Restejendommen af 1bh Matrikelnumre der arealoverføres Dele af 1k Ejendommen 1bh m.fl. Modtager ejendommen 3ø m.fl. Ejendommen 1k m.fl. Modtager ejendommen 9o m.fl. Ejendommen 3ø m.fl. Matrikelnumre der arealoverføres Modtager ejendommen 1br 9o m.fl. 3cy 9o m.fl. Tabel 18: Arealer der overføres Alle arealoverførslerne gennemføres mellem forskellige ejere. For arealoverførslerne skelnes der desuden mellem overførsel af hele matrikelnumre og dele af matrikelnumre. Dette bunder i, at dokumentationen er forskellig for de to. Dokumenterne for arealoverførslerne er blevet udarbejdet ud fra standarddokumenter i LIMAks med undtagelse af erklæringerne, der er udarbejdet som en del af udstykningskontrollen. Dokumentationen for, hvad der kræves for en arealoverførsel, ses i afsnit 18 om erklæringer, der Side 90

91 benyttes i sagen, og nedenfor beskrives kun de dokumenter, der er specielle for selve arealoverførslen. Den eneste umiddelbare forskel mellem det at arealoverføre et helt matrikelnummer fra dele af et matrikelnummer, er, at der for overførsel af en del af et matrikelnummer kræves måleblad og skelerklæringer. Der skal dog bemærkes, at for matr.nr. 3cy, hvor skellene er blevet fastlagt på ny, er der ligeledes blevet knyttet et måleblad og skelerklæring til. Der er gennemført en udstykningskontrol, hvor det står angivet, at der ikke er nogen lovgivning, der strider imod arealoverførslerne. Da ejendommene 1br, 3cy, 1k og dele af 1bh er noteret som landbrugsejendomme har det været nødvendigt at udfylde landbrugserklæringer om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme jf. LBL 29, se afsnit 12.5 om landbrugsloven i sagen. Der kræves ydermere en dommerattest, hvor der tages stilling til pant og servitutter. Håndteringen af pantet ses i afsnit 16.3 om pant, og håndteringen af servitutter ses i afsnit Selve overdragelsen sker ved tinglysning af skøde, da værdien af de overdragne arealer overstiger kr Arealoverførsel i MIA Hoveddelen af arbejdet med at arealoverføre foregik i MIA, hvor oplysningerne i matrikelkortet blev ændret. Ved 3cy og 1br blev hele matrikelnumre overført, mens kun dele af 1k og 1bh blev overført. I MIA blev den nye anvendelse af matrikelnumrene, deres areal og nye ejere oplyst. Dog havde restejendommen ved 1k, det, der ikke skulle overføres, et mindre opgivet areal end det faktiske, hvorfor slutstatus for denne blev ændret, så arealet kom til at passe. Det anderledes areal skyldes formentligt et for lille areal opgivet i matrikelkortet, hvorfor det nyopmålte areal blev anvendt. Det gælder, at hvis der fraskilles over halvdelen af et matrikelnummer, så skal restarealet nyberegnes, jf. BMA 32 stk. 4, hvorfor dette er blevet gjort for matr.nr. 1k Udstykning Udstykning, vil jf. UL 6 sige at det registreres i matriklen, at et areal fraskilles en eller flere samlede faste ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom, se figur herunder. Figur 36: Udstykning af samlet fast ejendom (Kilde: Egen figur) Der er visse forhold, hvor der ikke kan ske udstykning, hvilket fremgår af UL Der kan ikke ske udstykning, hvis der ikke er vejadgang til begge ejendomme, vejadgangen må ikke være betinget eller begrænset. Herudover kan der ikke ske udstykning, hvis udstykningen er i strid Side 91

92 med anden lovgivning. For en udstykning gælder også udstykningskravet beskrevet i UL Ifølge udstykningsloven skelnes der mellem to former for udstykning, almindelig udstykning og udstykning i særlige tilfælde. Almindelig udstykning For almindelig udstykning forstås et areal, der fraskilles en samlet fast ejendom til oprettelse af én eller flere ejendomme. Der er ingen krav om, at der skal tages højde for pant-, adkomst og servitutforhold, da dette først skal ske når arealet afhændes til anden mand, jf. VMA kap I følgende oversigt ses hvilke dokumenter, der er nødvendige for at gennemføre en almindelig udstykning. Almindelig udstykning Udstykning i særlige tilfælde Skematisk redegørelse, jf. BMA 42 Måleblad, jf. BMA 36 Ændringskort, jf. BMA 39 Erklæring fra ejerne om at skellet er godkendt, jf. BMA 3 stk. 1 Udstykningskontrol, jf. UL 20. o Grønerklæring o Hviderklæring o Evt. anden relevant lovgivning Rådighedsattest, jf. BMA 43 (dog er dette ikke et lovkrav). Tabel 19: Dokumenter ved almindelig udstykning For udstykning i særlige tilfælde forstås, at et areal fraskilles flere ejendomme til oprettelse af en ny samlet fast ejendom. For at sikre at den nyoprettede samlede faste ejendom forenes til én ejendom er der fastsat nogle regler herom i BMA 11 "1) Dokumentation for, at overdragelsesdokumentet er tinglyst på mindst en af de ejendomme, som afgiver et areal. Overdragelsesdokumenterne skal være udstedt til samme erhverver. 2) Erklæring fra parterne om, at overdragelsen er endelig eller ikke betinget af andet end registrering i matriklen. 3) Dokumentation for, at der af hensyn til servitutter og pantehæftelser ikke er noget til hinder for, at arealerne fraskilles de pågældende ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom." Nedenfor er der givet et overblik over de dokumenter, der er nødvendige for at kunne gennemføre en udstykning i særlige tilfælde. Side 92

93 Udstykning i særlige tilfælde Samme dokumentation som ved almindelig udstykning, bortset fra rådighedsattest, endvidere Ejendomskort, jf. BMA 40, Dommerattest, jf. BMA 11 stk. 1 pkt. 3, Erklæring fra parterne om, at overdragelsen er endelig eller ikke betinget af andet end registrering i matriklen., jf. BMA 11 stk. 1 pkt. 2 og Overdragelsesdokument, jf. BMA 11 stk. 1 pkt Udstykning i sagen Tabel 20: Dokumenter ved udstykning i særlige tilfælde Der gennemføres flere udstykninger i forbindelse med udstykningsplanen, der ligger på en del af matr.nr. 1bh og 3ø. Herudover er det nødvendigt at udstykke 10p, da denne ikke kunne arealoverføres. Udstykningsplanen består af 13 parcelhusgrunde på godt 720 og 750 m 2 og 10 grunde til rækkehuse på mellem 2032 og 3998 m 2. Derudover er der afsat plads til en privat fællesvej, der giver adgang til alle udstykningerne og et fællesareal med legeplads, jf. afsnit 11. Her skal der alt afhængig af, om det er almindelig udstykning eller udstykning i særlige tilfælde foreligge de erklæringer angivet i afsnit 18. For udstykningerne i særlige tilfælde skal der også foreligge et overdragelsesdokument, dette er behandlet i afsnit For 10p finder der en almindelig udstykning sted. 10p afhændes efterfølgende som en bygningsløs ejendom gennem et overdragelsesdokument, se afsnit Udstykning i MIA For den udarbejdede udstykningsplan på dele af 1bh og 3ø blev der fastlagt nye skel samt skellinjer ud fra udstykningsplanen. Disse blev fastlagt i GeoCAD og kunne herefter eksporteres til MIA, hvor de blev registreret som almindelige udstykninger, dog med en enkelt udstykning i særlige tilfælde ved arealet til fællesareal med legeplads, der ligger på både 1bh og 3ø. Der blev desuden udarbejdet et ejendomskort for hver af udstykningerne, så de er klar til salg Matrikulering Jf. UL 5 er matrikulering den proces, hvor et areal registreres i matriklen som en samlet fast ejendom. Et umatrikuleret areal er et areal, der enten ikke er optaget i matriklen, eller et areal, der er optaget uden noget matrikelnummer, jf. UL 4. Ved en matrikulering af et areal er det vigtigt at sikre, at der ikke opstår en samlet fast ejendom uden adgang til offentlig vej. Derudover må en matrikulering ikke finde sted, hvis dette medfører forhold, der strider mod anden lovgivning, medmindre det er umatrikuleret ejendom. (UL 5, 18 og 20) Side 93

94 15. Servitutter I dette afsnit vil der blive redegjort for hvilke typer servitutter, der findes på de i sagen berørte ejendomme. Herudover vil der blive redegjort for, hvordan en servitutfordeling ved de matrikulære ændringer, udstykning og arealoverførsel, gennemføres, samt hvad der gælder, når en servitut skal tinglyses eller slettes. Desuden vil der blive set på de servitutter, der berører sagens ejendomme, og det vil blive beskrevet, hvordan servitutfordelingen er foregået i dette projekt. En servitut er en rettighed, der tinglyses på en ejendom. Den berører den nuværende ejer, men også de fremtidige ejeres råden over en ejendom. Servitutter kan deles op i to typer, tilstandsservitutter og rådighedsservitutter. En tilstandsservitut er, hvor noget ønskes opretholdt på en ejendom, såsom træer må ikke være højere end 1,5 m. En rådighedsservitut er en begrænset råden over en andens ejendom, såsom færdselsret. (Legal Europe Ltd) Stiftelsen af en servitut kan ske på to måder som privat- eller offentligretlige rettigheder. Ved en privatretlig rettighed forstås en ret, der bliver tinglyst på en ejendom af private personer, f.eks. vejadgang henover en ejendom. Ved en offentligretlig rettighed forstås en ret en myndighed tinglyser på en ejendom, det kan f.eks. være i forbindelse med etablering af diverse ledningssystemer på en ejendom. (Tinglysningsretten1) Servitutfordeling I forbindelse med de matrikulære ændringer, udstykning og arealoverførsel skal der tages stilling til servitutterne for de berørte ejendomme. I tilfælde af udstykning, er det reelt set først nødvendig at foretage en servitutfordeling, når der er tale om udstykning i særlige tilfælde eller når en udstykning afhændes til anden side. Men i de fleste tilfælde vil det være en god idé at foretage en sådan alligevel, da ejeren så har mulighed for at sælge udstykningerne på et senere tidspunkt, uden at skulle igennem den del af sagen. (Ramhøj 2004, s. 59) Ved arealoverførsel gælder den samme håndtering af servitutter som ved udstykning, det fremgår af TL 23 stk. 2. Reglerne for håndteringen af servitutterne står beskrevet i TL 22 stk. 1, hvor det fremgår, at "Forinden en udstykning fuldbyrdes ved tinglysning af skøder på de enkelte grundstykker, skal der foreligge en attest fra dommeren om, hvorvidt de på ejendommen tinglyste servitutter påhviler hele ejendommen eller kun enkelte af de grundstykker, hvori den ønskes delt, og da hvilke....". I forbindelse med dommerattesten kan dommeren bede en landinspektør om at foretage denne fordeling af servitutter ved en servituterklæring, jf. TL 22 stk.1. En servituterklæring er, når landinspektøren erklærer, hvor på ejendommen servitutterne er beliggende. Når landinspektøren skal fordele servitutterne, bliver dette gjort efter servitutternes geografiske placering på ejendommene, herudfra vurderes hvilke matrikelnumre de vedrører. I forbindelse med denne servitutfordeling er det vigtigt, at servituterklæringen er entydigt, således der ikke opstår tvivl om selve fordelingen (Ramhøj 2004, s. 59) Stedfæstelse af servitut I forbindelse med udarbejdelsen af en servituterklæring, skal der tillige ske en stedfæstelse af servitutterne. Der er tre formål, der skal opfyldes, når der er tale om at stedfæste servitutter: Side 94

95 Sikre og dokumentere retstilstanden på ejendommen, herunder den geografiske afgrænsning af servitutter. Informere rettighedshavere, rettighedsforpligtede og andre om retstilstanden. Sikre at oplysningerne om retstilstanden er opdaterede og sammenhængende med øvrige informationer vedrørende udnyttelse af fast ejendom. (KMS et al. 2010, s. 5) Ved en stedfæstelse af en servitut forstås det at bestemme og angive, hvor den pågældende servitut er beliggende på den berørte ejendom ved et e-rids og en GML-fil. Landinspektøren udarbejder et e-rids, hvor servituttens beliggenhed er angivet i forhold til matrikelkortet. Dette vurderes på baggrund af servitutteksten, kortmateriale og andre relevante oplysninger, der indeholder informationer om servituttens beliggenhed. (KMS et al. 2010, s. 18) Ud fra e-ridset generes en GML-fil der angiver stedfæstelsen. En stedfæstelse af en servitut må kun bestå af et punkt, en linje eller en flade. Når der eksempelvis er tale om at stedfæste en ledning med en beskyttelseszone på en ejendom, er det ikke den egentlige ledning, der er interessant, men selve beskyttelseszonen. Derfor er det i dette tilfælde beskyttelseszonen, der stedfæstes som en flade på ejendommen, og ikke ledningen i sig selv. (KMS et al. 2010, s. 10) Herudover skal der for stedfæstelsen angives en stedfæstelsesmetode og en kategorisering. Stedfæstelsesmetoden er den metode, der er brugt til at stedfæste, enten på ejendommen eller matrikelnumrene, dette kan være gjort enten absolut, relativt, absolut og relativt eller uidentificerbart. Stedfæstelsen skal også kategoriseres efter hvilken slags servitut, det er. Kategorierne er delt op i over- og underkategorier. I BTT 28 stk. 3 står at Servitutter skal registres under mindst en overgruppe og en undergruppe af servitutter. I tabel 21 er der givet et eksempel på opdelingen af over- og underkategorier. (KMS et al. 2010, s. 20 og 24) Overkategori Bebyggelse Underkategori Andet Byggelinje Bebyggelsesforhold.. Fredning Anvendelsesforhold.. Adgangsforhold Vej Vejret.. Tabel 21: Over- og underkategorier som servitutter kan registreres i (Kilde: KMS et al. 2010, s. 24) Anvendelse Færdsel Anmeldelse af en ny servitut eller servituterklæring Anmeldelse af et dokument til tinglysning kan ske elektronisk på to måder, enten på tinglysningsportalen eller ved systemopkobling, godkendt af retten, jf. BTT 5. Når en ny servitut eller en servituterklæring bliver anmeldt, skal anmelderen, som i de fleste tilfælde er landinspektøren, udarbejde tre dokumenter, en anmeldelse, et e-rids og en GML-fil. En anmeldelse indeholder en servituttekst, fuldmagter, digital signatur mv. Her skal der fremgå den tjenende ejer af en ejendom, den berettiget samt den påtaleberettiget, jf. BTT 8, 9 og 27. E- ridset og GML-filen vedrører selve servituttens geografiske placering på ejendommen. E-ridset er Side 95

96 den juridiske gældende del, hvorimod GML-filen mere skal betragtes som en vejledende placering af servitutten. (KMS et al. 2010, s. 12). E-ridset og GML-fil bliver sendt til e-tls bilagsbank, hvor den bliver afprøvet. Når anmeldelsen bliver godkendt ved e-tl, bliver GML-filen sendt til stedfæstelsesdatabasen (SFDB) og servitutdokumentet gemmes i e-tls database. SFDB er en del af e-tl, hvor der i e-tl opbevares tinglysningsdokumenter (KMS et al. 2010, s. 7-8). Det er den praktiserende landinspektør, der har det fulde ansvar for, at stedfæstelsen er korrekt og retvisende Sletning af en servitut Når der udarbejdes servituterklæringer forekommer det, at der kan være servitutter, der ikke længere er gældende på ejendommen. Det kan enten være pga. at den er ophørt eller at den har mistet sin betydning i forhold til de fysiske forhold. I tilfælde, hvor en servitut skal slettes fra tingbogen, kan dommeren sende en indkaldelse til den af Tingbogen anførte påtaleberettigede, mulige indehaver af rettigheder samt offentliggørelse i Statstidende og eventuelt anden relevant offentliggørelse. Hvis der ikke er nogle, der melder sig, og klager over den forestående sletning, indenfor fristen på tre uger slettes rettigheden i Tingbogen. Dette fremgår af TL 20 stk. 1 og 2. Der kan også blot være tale om en fejl i tingbogen, og jf. TL 20 stk. 3 skal en fejl, der er fundet i tingbogen rettes med det samme Servitutter for sagens berørte ejendomme Ved opslag i Tingbogen er der fundet oplysninger om de servitutter, der ligger på de ejendomme, der arbejdes med. I tabel 22 gives et overblik over de servitutter, der gælder for sagens matrikelnumre. Nogle af servitutterne er angivet med findes ikke i akten. Det har ikke været muligt at finde disse servitutter i det til projektgruppen udleverede tinglysningsmateriale. Grundet projektets omfang og tidsforbruget vil der ikke blive gjort mere ud af at finde dem andre steder, velvidende at dette burde gøres. Det er desuden angivet i sidste kolonne hvilke servitutter, der har relevans i forhold til sagen. Det er disse servitutter, der vil blive undersøgt nærmere, se afsnit Matr.nr. 1bh m. fl. Nr. Løbenummer Omhandler Gælder for Relevant ift. sagen Dok. om vandværk mv., vedr. 1BH, 1BT Findes ikke i akten Nej Dok. om ekspropriation mv., vedr. 10P 10p Ja Lokalplan nr , vedr. 9O, 1BH, 1BT, 11Ø 11ø Nej Dok. om opstilling af 2 vindmøller, vedr. 1BH, 1bt og 1bh Ja 1BT Dok. om samdrift iht. Lov 9o, 10p og 1bh Ja Dok. om varmeforsyning/kollektiv 3ø og 9o Ja varmeforsyning mv. vedr. 1G Dok. om luftledningsanlæg mv. vedr. 8AO, 15I 10p Ja Dok. om vigeplads for køretøjer mv. Findes ikke i akten Nej Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. vedr. 15I og 8AO 10p Ja Side 96

97 Matr.nr. 1k m. fl Dok. om vandværk mv., vedligeholdelsespligt Findes ikke i akten Nej Dok. om færdselsret mv., gravhøj mv. Findes ikke i akten Nej Landvæsenskommissionskendelse, prioritet forud for pantegæld Matr.nr. 3ø m. fl Dok. om vedligeholdelse af en vej, vedr. 3Ø, Findes ikke i akten Nej 3CY, 3CZ Dok. om vej mv., vedr. 3Ø, 3CY, 3CZ Findes ikke i akten Nej Dok. om vandbeholder og vedligeholdelse mm. Findes ikke i akten Nej Dok. om færdselsret mm. vedr. 6Z Ferslev 3cq og 6z Nej Dok. om rådighedsret til et jordstykke vedr. 3Ø 3ø Ja Dok. om fredning, vedr. 3Ø, 3CY, 3CZ 3ø Ja Dok. om fredning, vedr. 3AA 3aa Nej Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv., vedr. 3cq Nej 3CQ Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv., vedr. 3ø Ja 3Ø, 3CY, 3CZ Lokalplan nr , vedr. 3Ø, 3CY, 3CZ 3cy Ja Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv., vedr. 3ø Ja 3Ø, 3CY, 3CZ Dok. om ekspropriation mv., vedr 3Ø, 3CY, 3CZ 3cz Nej Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv., vedr. 3cy Ja 3Ø, 3CY, 3CZ Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv., vedr. 3cy Ja 1A, 1L, 1M, 1N, 1O, 1P, 1Q Dok. om jagtret mv. Findes ikke i akten Nej Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv. iht. ekspropriation, vedr. 1A 3cy Tabel 22: Servitutter tinglyst på de tre ejendomme i sagen Undersøgelse af servitutter i sagen Der er gennemført en undersøgelse af servitutterne på to ud af tre af de i projektets berørte ejendomme. Matr.nr. 1k m.fl. har det ikke været nødvendigt at undersøge nærmere for, da de tre tinglyste servitutter ikke berører sagen. Undersøgelsen ligger til grund for den forestående udarbejdelse af servituterklæringerne for sagen. I undersøgelsen vurderes det desuden, om der er en eller flere servitutter, der bør slettes, f.eks. ved manglende betydning i forhold til de fysiske forhold, eller hvis de er ophørt Ejendommen 1bh m. fl. Nr. Løbenummer Tillægstekst Tingbogsopslag Dok. om ekspropriation mv., vedr. 10P 76_L-A_ Dok. om opstilling af 2 vindmøller, vedr. 1BH, 1BT 76_BB-A_ Dok. om samdrift iht. lov 76_BB-A_ Dok. om varmeforsyning/kollektiv varmeforsyning mv. 76_V-A_132 1bo Nej Ja Side 97

98 vedr. 1G Dok. om luftledningsanlæg mv. vedr. 8AO, 15I Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. vedr. 15I og 8AO Tabel 23: Servitutter tinglyst på ejendommen 1bh m.fl. 76_E-A_24 76_E-A_3 Servitut 2 Servitutten omhandler ekspropriation til opførelse af elmaster henover 10p. På figur 37 nedenfor ses hvor på 10p elmasterne er opført. Servitut 4 Figur 37: Opførslen af elmaster på matr.nr. 10p (Kilde: Bilags cd 2. B) Denne servitut, fra 1988, omhandler en zonetilladelse, der er givet, til at opføre to vindmøller på matr.nr. 1i. Placeringen af vindmøllerne er beskrevet i servitutteksten som at møllerne skal placeres 14 m fra skel mod matr. nr. 3a, og at den nordligste mølle skal placeres 54 m fra matr. nr. 1k. Matrikelkortet er blevet undersøgt for at vurdere, hvordan ejendomsforholdene var i De nuværende matrikelnumre 1i og 1bt udgjorde dengang matrikelnummer 1i, se figur 38. Opførslen af vindmøllerne er ikke sket, hvorfor det vurderes ud fra servitutteksten og målene sammenlignet med matrikelkortet, som er beskrevet ovenfor, at zonetilladelsen er givet på 1bt og 1bh. Side 98

99 Figur 38: Analogt matrikelkort fra perioden (Kilde: maalarkiv.kms.dk) Servitut 5 Denne servitut handler om landbrugsloven, hvor matr.nr. 9o og 1bh Ferslev By, Ferslev og 10p Dall By, Dall skal ejes sammen med 1a Nøtten By, Ferslev, 7n, 7o og 7g Ferslev By, Ferslev samt 5e og 5i Mjels By, Ferslev. Denne blev aflyst i Da den ikke gælder længere, men stadigvæk findes tinglyst på ejendommen, må det antages, at der er sket en fejl i tingbogen. Jf. TL 20 stk. 3 skal fejlen rettes med det samme. Servitut 6 Servitutten omhandler tilslutning til kollektivt varmeforsyningsanlæg. Der er på matr.nr. 3ø og 9o blevet pålagt en pligt om at blive tilsluttet fjernvarme. Servitut 7 Servitutten her omhandler etablering af master samt et flersystems-luftledningsanlæg, der skal bruges til at fremføre elektricitet og kommunikation. Matr.nr. 10p er omfattet af dette anlæg. På figur 39 ses hvor på matrikelnummeret den er beliggende. Side 99

100 Servitut 9 Figur 39: Etablering af master samt luftledningsanlæg på matr.nr. 10p (Kilde: Bilags cd 2. G) Servitutten omhandler anbringelse af et jordkabelsystem. I den forbindelse er der blevet etableret to parallelle 150 kv-jordkabelsystemer. Som vist på figur 40 markeret med rødt, vedrører jordkabelsystemet kun dele af 10p. Figur 40: Anbringelse af jordkabelsystem over matr.nr. 10p (Kilde: Bilags cd 2. E) Side 100

101 Ejendommen 3ø m. fl. Nr. Løbenummer Tillægstekst Ting Dok. om rådighedsret til et jordstykke vedr. 3Ø 76_J-A_ Dok. om fredning, vedr. 3Ø, 3CY, 3CZ 76_J-A_ Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv., vedr. 76_K-A_219 3Ø, 3CY, 3CZ Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv., vedr. 76_K-A_219 3Ø, 3CY, 3CZ Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv., vedr. 76_T-A_553 3Ø, 3CY, 3CZ Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv., vedr. 76_K-A_219 1A, 1L, 1M, 1N, 1O, 1P, 1Q Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv. iht. ekspropriation, vedr. 1A 76_K-A_219 Tabel 24: Servitutter tinglyst på ejendommen 3ø m.fl. Servitut 17 Geodætisk institut råder over et stykke jord i forbindelse med en trigonometrisk station på 3ø. På figur 41 ses en stjernemarkering, der angiver det stykke jord, som Geodætiske institut råder over. Servitut 18 Figur 41: Analogt matrikelkort fra perioden (Kilde: maalarkiv.kms.dk) Servitutten omhandler en fredning af en gravhøj, ved navn Ingerhøj, der er beliggende på 3ø. Gravhøjens beliggenhed ses på figur 41 ud fra stjernemarkeringen. Side 101

102 Servitut 21 Servitutten omhandler etablering af en vandledning med tilhørende kabler. I servitutteksten er der henvist til en vedhæftet fil, som ikke findes i dokumentet. Derfor er det svært at sige præcist, hvor på ejendommen vandledningen er anlagt. 3ø har førhen bestået af to matrikelnumre 3a og 3ø, som ses på figur 41. Vandledningen må derfor være beliggende på den østlige side af den nuværende 3ø. Servitut 22 Servitutten omhandlende lokalplan om transformerstation slettes efter TL 20, da den er registret i PlansystemDK. Servitut 23 Denne omhandler etablering af en vandledning, hvor der ikke må foretages noget indenfor 2,5 m på hver side af ledningen. På figur 42 ses det hvor på matr.nr. 3ø vandledningen løber. Figur 42: Etablering af vandledning på 3ø (Kilde: Bilags cd 2. X) Side 102

103 Servitut 25 Aalborg byråd har vedtaget, ved ekspropriation, at der skal ske en sikring af en afskærende ledning, der går fra Ferslev til Svenstrup. Dette betyder, at ledninger med brønde skal ligge som vist på figur 43. Altså er matr.nr. 3cy, som vist på figur 43, omfattet af denne servitut. Servitut 26 Figur 43: Matr.nr. 3a og 3ø der i dag er slået sammen til matr.nr. 3cy (Kilde: bilags cd 2. Z) Denne omhandler en etablering af en varmetransmissionsledning i den nordlige del af matr.nr. 3cy. Der er klare regler for hvad, der må ske indenfor 2 m på hver side af ledningen, f.eks. må der ikke ske bebyggelse, beplantning og etablering af ledningsanlæg. Ledningen er beliggende på 3cy, som vist på figur 44. Figur 44: Etableringen af en varmetransmissionsledning over matr.nr. 3cy (Kilde: Bilags cd 2. Æ) Side 103

104 Servitut 28 Denne omhandler sikring af en offentlig kloakledning med tilhørende anlæg, hvortil der er eksproprieret nogle arealer. Matr.nr. 3cy er omfattet af denne bestemmelse. På figur 45 ses det, hvor på matrikelnummeret denne kloakledning løber Opsamling på undersøgelsen Figur 45:Forløb af kloakledningen på 3cy (Kilde: Bilags cd 2. Å) Eftersom servitutterne er blevet geografisk placeret efter deres servituttekstindhold, vil det være muligt at udarbejde de nødvendige servituterklæringer for sagen. Ved undersøgelsen viste det sig, at der er sket en fejl i tingbogen for servitut 5, hvorfor dette bemærkes i servituterklæringen til dommeren. Herudover skal der slettes to servitutter, da lokalplanen allerede er registret i PlansystemDK. I dette projekt vil der ikke blive udarbejdet et e-rids eller en GML-fil, men undersøgelsen der ligger til grund for det, er gennemført her Servitutfordeling for sagen Ud fra ovenstående redegørelse for servitutterne og deres placering er der blevet udarbejdet servituterklæringer for de tre ejendomme. I denne sag vil der blive foretaget en servitutfordeling for alle almindelige udstykninger, på trods af at dette ikke er et krav. Ejerne af 3ø og 1bh vil sandsynligvis være interesserede i at sælge udstykningerne på et senere tidspunkt, hvorfor denne del af arbejdet oftest gøres med det samme. Der skal tages stilling til, hvordan servitutterne skal fordeles mellem ejendommene. Baggrunden for denne vurdering ses i afsnit Måden hvorpå de er blevet udarbejdet er ved at opstille de servitutter, der er tinglyst på selve ejendommen samt at opstille de matrikelnumre, der arealoverføres sammen med delnumre, hvor der er foretaget udstykninger. Servitutterne fordeles efter om de vedrører matrikelnumrene, delnumre og/eller restejendommen. I servituterklæringen er der desuden angivet om en servitut skal slettes, og med hvilken begrundelse. Servituterklæringerne ses i bilag 5. Side 104

105 I forbindelse med servitutterne over de berørte ejendomme bemærkes, at der for matr.nr. 11ø er tinglyst en lokalplan om transformerstation. Selvom det ikke er en af de berørte matrikelnumre i sagen, vurderes det fornuftigt at slette denne servitut, jf. TL 20, da den allerede er registret i PlansystemDK. Side 105

106 16. Pant I dette afsnit redegøres for, hvad pant er og hvad pantforholdende for sagens ejendomme er. Der redegøres for hvornår og hvordan en relaksation kan finde sted, og ligeledes hvornår der kan benyttes en uskadelighedsattest. Derudover redegøres for, hvordan der skal relakseres i denne sag, og hvordan dette er forløbet. Pant stilles i form af et pantebrev. Et sådant er et lån med sikkerhed i fast ejendom. Dette gøres for at give långiver en sikkerhed for de penge, der lånes ud, hvis lånet misligholdes. Ved en misligholdelse kan långiver forlange tvangsauktion for at indfri gælden. Der findes to former for pant, underpant og håndpant. Underpant betyder, at en rettighed til noget bliver tinglyst, f.eks. långivers rettighed til en ejendom, hvis et lån misligholdes. Dette bruges i forbindelse med ejendomme. Håndpant er, at låner får en af skyldnerens ejendele i besiddelse, indtil lånet er tilbagebetalt. Når der lånes til køb af fast ejendom, sker dette oftest gennem et realkreditlån. Her kan der lånes op til 80 % af boligens pris (Ministeriet for By-, Bolig og Landdistrikter 2010). Et realkreditlån sker gennem et realkreditpantebrev, dette foregår gennem en standardiseret pantebrevsformular. En anden form for pantebrev er ejerpantebrev. Et ejerpantebrev giver en panteret i en bestemt størrelse til senere udnyttelse som pant for et lån (Andersen 2010, s. 506). For at et panteforhold gøres gældende, skal det tinglyses. Pantebreve for en ejendom er angivet i en prioritetsstilling. Det gælder, at panterettigheder indført i tingbogen skal have anført pantesum, rentefod og prioritetsstillingen for pantebrevet, jf. TL 17 stk. 3. Prioritetsstillingen angiver rækkefølgen for i hvilken rækkefølge panthaverne kan få sit pant udbetalt ved f.eks. misligholdelse af et pantebrev, der er endt ved tvangsauktion Afklaring af panteforhold Når der foretages matrikulære ændringer, der medfører, at arealer arealoverføres, udstykkes eller sammenlægges, skal der tages stilling til pantet. Det skal der i denne sag, fordi der ændres på ejendommens areal. Afklaring af panteforhold kan ske på flere måder afhængig af hvilken af de matrikulære ændringer, der er tale om. Det kan enten ske ved et panteopgør eller en relaksation. Relaksation betyder, at man frigør et areal eller en ejendom for pant, dvs. at panthaverne giver afkald på den sikkerhed i det areal, der relakseres for, og arealet derved bliver ubehæftet. Ved et panteopgør sammenlægges pantet, og der tages stilling til en ny indbyrdes prioritetsrækkefølge. (Ramhøj1) Udstykning Der behøver ikke at blive taget stilling til pantet ved en udstykning, da der her ikke ændres på ejerforholdet. Men oftest ønskes en udstykning solgt til anden mand, og i den forbindelse er det nødvendigt at der tages stilling til pantet for det, der ønskes solgt. Ifølge TL 22 stk. 2 skal der inden, der tinglyses skøder for de nye ejendomme, indhentes attest for dommeren om, at byrder er blevet fjernet fra ejendommen. Dette kan ske gennem en relaksation. Her vil den, der ønsker et område relakseret, skulle ansøge panthaver om en relaksation. Panthaver kan forlange Side 106

107 et ekstraordinært fradrag, men dette behøver ikke fremgå af påtegningen om relaksationen. (TL 22) (Ramhøj1) Arealoverførsel En panteafklaring skal foretages inden en sag om arealoverførsel kan gennemføres. Panthaverne skal give samtykke til, at det areal, der ønskes overført, kan frigøres for pant, dvs. relakseres. Arealer fra ejendomme, der er ens behæftede, kan dog overføres uden relaksation. En anmodning om relaksation kan afvises, eller der kan gives en betinget accept, hvor en del af pantet skal indfries. En relaksation i forbindelse med arealoverførsel er først godkendt, når overførslen er godkendt af KMS. (TL 23) (Ramhøj1) Hvis arealet, der ønskes overført, er så lille, at det ikke er til nogen form for fare for pantets sikkerhed, vil en uskadelighedsattest være tilstrækkelig. En sådan udarbejdes på en digital formular fra KMS af en beskikket landinspektør. Det gælder, at der kun må anvendes en uskadelighedsattest pr. 5 år. Værdien af det udskilte areal må maksimalt udgøre 2 pct. af ejendommens værdi ud fra den seneste offentlige ejendomsvurdering og maksimalt kr. Ved panthaversamtykke kan en uskadelighedsattest benyttes, hvor arealet udgør op til 4 % af værdien og maksimalt kr. (Ramhøj1) (BTT) Sammenlægning Ved en sammenlægning af to forskelligt belånte ejendomme vil det være nødvendigt med et panthaveropgør, hvor der tages stilling til hvilke hæftelser, der fortsat skal gælde, og hvordan den indbyrdes prioritetsstilling herefter skal være. Det gælder, at hæftelserne, efter en sammenlægning, skal gælde for hele den nye sammenlagte ejendom. (TL 21) (Ramhøj1) Panteforhold for sagens ejendomme I nedenstående tabel ses en oversigt over panteforholdende for sagens ejendomme. Disse oplysninger stammer fra Tingbogen, hvor de hæftelser, der gælder for ejendommen, er angivet i prioriteret rækkefølge. Derudover er hentet oplysninger om ejendomsvurdering, da denne kan blive relevant i forbindelse med uskadelighedsattester. Poulstrupvej p, 11ø, 1bh, 1bt, 9o Ejendomsvurdering: kr. (Skat 2010) Prioritet Dato Dokumenttype Hovedstol Långiver Realkreditpantebrev DLR Kredit A/S kr Realkreditpantebrev DLR Kredit A/S kr Realkreditpantebrev DLR Kredit A/S kr Realkreditpantebrev DLR Kredit A/S Ejerpantebrev Spk. Vendsyssel-Hjørring Underpant Spk. Vendsyssel-Hjørring Underpant Sparekassen Vendsyssel Ejerpantebrev Sparekassen Vendsyssel Side 107

108 Underpant Sparekassen Vendsyssel Ejerpantebrev Sparekassen Vendsyssel, Klokkerholm Underpant Sparekassen Vendsyssel, Klokkerholm Tabel 25: Panteforhold på matr.nr. 10p m.fl. (Kilde: Tingbogen og Skat) Poulstrupvej 113 1k og 1bo Ejendomsvurdering: kr. (Skat 2010) Prioritet Dato Dokumenttype Hovedstol Långiver Realkreditpantebrev kr. Nordea Kredit Realkredit A/S Tabel 26: Panteforhold på matr.nr. 1k m.fl. (Kilde: Tingbogen og Skat) Rævedalsvej 15 3ø, 1br, 3cq, 3cy, 3cz, 3cæ, 3aa, 6z Ejendomsvurdering: kr. (Skat 2010) Prioritet Dato Dokumenttype Hovedstol Långiver Realkreditpantebrev kr. Realkredit Danmark Tabel 27: Panteforhold på matr.nr. 1br m.fl. (Kilde: Tingbogen og Skat) Relaksation i projektet I projektet er det nødvendigt at sende en anmodning om relaksation til panthaverne på de tre ejendomme, der arbejdes med. Dette skal gøres, da der for alle ejendommene foretages matrikulære ændringer, der medfører, at der skal relakseres. Anmodningerne til panthaverne ses i bilag 6. Der ses på muligheden for at udarbejde en uskadelighedsattest, men da arealerne der arbejdes med er store, og værdien af dem overstiger de maksimale beløb ved udfyldelse af en uskadelighedsattest, er dette ikke en mulighed. Derfor arbejdes videre med anmodning om relaksation på ejendommene. For ejendommen 9o m.fl. overføres delnr. 3 af matr.nr. 1bh og matr.nr. 10p sælges som bygningsløs ejendom, hvorfor der ønskes en relaksation for ejendommen. Der er fire panthavere i denne, der hver har flere pantebreve i ejendommen, de bedes alle relaksere ved salg og arealoverførsel. Da der frasælges en stor del af ejendommen, er der en sandsynlighed for, at panthaverne kun vil relaksere mod at en del af pantet udbetales, så deres udestående ikke bliver for stort i forhold til værdien af det belånte. Dog ligger der ikke bygninger på det overførte, hvilket gør, at størstedelen af ejendommens værdi ikke hviler herpå. Der er en enkelt panthaver i ejendommen 1k m.fl., hvorfra delnr. 1 af matr.nr. 1k arealoverføres. Her gælder også, at der ikke er bygninger på det overførte areal, dog overføres en stor del af arealet af denne. Ses på ejendomsvurderingen er denne væsentligt højere end værdien af det pantebrev, der er på ejendommen, hvorfor det antages, at panthaver ikke vil have indvendinger mod relaksationen. Fra ejendommen 3ø m.fl. arealoverføres matr.nr. 3cy og 1br. Der ligger et pantebrev på denne ejendom, hvorfor der sendes en anmodning om relaksation hertil. De arealoverførte matr.nr. har ingen bygninger, og udgør ikke et større areal af ejendommen. Dette sammenholdt med det Side 108

109 faktum, at pantebrevets værdi er væsentligt mindre end ejendomsvurderingen gør, at det antages at panthaver vil acceptere at relaksere arealet uden yderligere forbehold. Side 109

110 17. Overdragelsesdokumenter Når der ønskes ejerskifte på en hel eller del af en ejendom, skal der udarbejdes et overdragelsesdokument. Her bekræfter både nuværende ejer og køber, at de ønsker ejerskiftet. Der findes to typer overdragelsesdokumenter, skøder og kr.-erklæringer. I dette afsnit vil de to typer af overdragelsesdokumenter blive beskrevet. Desuden vil det blive forklaret, hvornår der er udarbejdet skøder i forbindelse med de matrikulære sager, der er gennemført i dette projekt. Der er ikke udarbejdet nogle kr. erklæringer, hvorfor teorien bag disse kun vil blive beskrevet Skøde og kr.-erklæring Et skøde er ifølge TL 6... ethvert dokument, der overdrager ejendomsretten til en bestemt fast ejendom.... Et sådant skøde må ikke være tilknyttet nogen betingelser, bortset fra betingelse om købesummens berigtigelse indenfor en fastsat frist. Når et skøde er endeligt, dvs. at der ikke længere er nogen betingelser, skal dette udtrykkeligt tilkendegives af dommeren. (TL 6 og 10) Skødet har den funktion, at sikre, at køberen bliver registreret som adkomsthaveren i tingbogen. Det må ikke afvige fra den købsaftale, der er indgået ved aftalen om overdragelse af ejendommen. Derfor kan skødet med fordel indeholde en henvisning til købsaftalen, dog er det da vigtigt, at denne foreligger. (Träff 2008, s ) Ved udstykning skal der desuden foreligge attest fra dommeren om, hvorledes servitutterne skal fordeles, inden et skøde kan tinglyses. Dette kan dommeren bede landinspektøren afgive erklæring om. De byrder og hæftelser, der gælder for de nye ejendomme eller ikke er aflyst, skal anføres senest ved første tinglysning af et skøde. (TL 22) Før et skøde kan tinglyses er der nogle formkrav, det skal opfyldes, disse er benævnt i TL 9 stk. 1 og stk. 3 samt 10 stk. 2, hvor det bl.a. er beskrevet, at dokumenter til tinglysning skal indeholde ejendommens adresse og matrikelnummer samt person- eller cvrnummer på dem, der forpligter sig på dokumentet. For at et skøde kan tinglyses skal det indeholde en ejendomsværdipåtegning, der fås ved at rette henvendelse til den kommunale skatteforvaltning. Dette gøres ved at sende skødet samt et indberetningsskema hertil. (Träff 2008, s. 295) Der kan udstedes både et betinget eller et endeligt skøde, udstedes et betinget skøde sker dette med baggrund i at skødet først kan blive endeligt, når købssummen er betalt. Ved at udfærdige et betinget skøde har sælger stadig mulighed for at ophæve handlen, hvis der ikke betales, mens det er uden risiko for køberen i forhold til adkomsten på ejendommen. Udstedes et betinget skøde, skal køber sikre, at der bliver udstedt et endeligt skøde når betalingen finder sted. (Träff 2008, s ) Når skødet er udarbejdet sendes det til KMS, der er matrikelmyndigheden (VMA kap ). Kravet om tinglysning af overdragelsesdokument kan fraviges, hvis værdien af det, der ønskes overdraget ikke overstiger kr. Der skal så foreligge en erklæring fra ejerne om, at værdien ikke overstiger dette samt en rådighedsattest vedrørende de berørte ejendomme. Værdien er i dette tilfælde købesummen, dog som minimum den værdi det overførte er givet ved sidste offentlige ejendomsvurdering. (BMA ) (VMA ) Side 110

111 17.2. Overdragelsesdokumenter i projektet I projektet udarbejdes flere overdragelsesdokumenter, dog alle i form af skøder, da ingen af de overdragelser, der finder sted, har en værdi på kr. eller herunder. Der udarbejdes et skøde ved matr.nr. 10p, der sælges som en bygningsløs ejendom. Desuden laves et skøde ved arealoverførsel af delnr. 1 af matr.nr. 1k, delnr. 3 af matr.nr. 1bh samt overførsel af matr.nr. 3cy og 1br. De to sidstnævnte arealoverførsler placeres på samme skøde, da overførslerne finder sted mellem de samme ejendomme. Der udarbejdes desuden skøder ved udstykning i særlige tilfælde, hvilket gør, at der udarbejdes et skøde for vejen i udstykningsplanen og et for fællesarealet, da de bliver samlet under én ejendom hver, hhv. under 3ø og 1bh. Disse samles med de andre skøder gældende for disse ejendomme. Der udarbejdes i alt fire overdragelsesdokumenter i forbindelse med de matrikulære sager i dette projekt. På skøderne er salgsprisen bestemt ud fra udregningen i afsnit Normalt ville skødet, som nævnt, indeholde en værdipåtegning, men det gør de i projektet udarbejdede skøder ikke, da de ikke har været hos den kommunale skatteforvaltning for at få påtegningen. Dog burde dette være gjort i en rigtig sag. Side 111

112 18. Opsamling på kort og erklæringer I dette afsnit foretages en opsamling over de erklæringer, der benyttes i de matrikulære sager, der gennemføres i projektet. I tabel 28 gives et samlet overblik over erklæringer, kort og den skematiske redegørelse. Her vises hvilke erklæringer, der skal udarbejdes i forbindelse med de forskellige matrikulære sagstyper. Herefter følger et skema, der viser sagsgangen ved disse dokumenter, se tabel 29. I tabellen ses hvad der skal vedhæftes af bilag til dokumenterne, samt hvortil de skal sendes og eventuelt videresendes til. Der tages udgangspunkt i, at landinspektøren sender dokumenterne af sted. I tabellen er angivet hvor dokumenterne sendes omkring og hvem de sendes endeligt til, her med udgangspunkt i, at de kommer forbi landinspektøren, der eventuelt underskriver og videresender endeligt. Anmodningen om relaksation er dog en undtagelse, idet panthaverne selv sørger for at kontakte tinglysningen om relaksation. Her følger en gennemgang af de erklæringer, der er udarbejdet: Erklæring om skel mod naboer: Ejerne af naboejendomme underskriver en erklæring om at de godkender de skel der er afsat mod deres ejendomme. Erklæringerne der skal underskrives af naboer, vedhæftes måleblad. Skelerklæring: Ejere godkender de afmærkede skel, her kombineret med en bemyndigelse til landinspektøren, der kan ansøge KMS om bl.a. arealoverførsel. Skelerklæringerne vedhæftes måleblade. Erklæring fra landinspektøren: Landinspektøren erklærer at vejen over 10p har været nedlagt i hævdstid, at der ikke er tinglyst vejret på den samt at vejen ikke er eneste adgangsvej til en ejendom. Derudover erklæres at NBL 26a ikke er til hinder for sletningen. Rådighedsattest: Her giver dommeren tilsagn om hvem der er den retmæssige ejer af en ejendom, i projektet er rådighedsattesten inkluderet i dommerattesten. Grøn- og hvid erklæring: Der er udarbejdet en grøn og en hvid erklæring iht. Udstykningskontrollen. Til disse erklæringer vedhæftes skematisk redegørelse og ændringskort. Landinspektørerklæringer iht. LBL: Disse er udarbejdet i forbindelse med Udstykningskontrollen. Der er udarbejdet erklæringer iht. Landbrugslovens 6, 10 og 29. Hertil er vedhæftet skematisk redegørelse, ændringskort samt et oversigtskort. Desuden er udarbejdet 29-erklæringer om køb af suppleringsjord og en deklaration om landbrugsejendom uden beboelsesbygning. Dommerattest: Alt efter sagstype indeholder en dommerattest oplysninger om pant, rådighed eller servitutter. I projektet er rådighedsattesterne inkluderet i dommerattesterne. Dommerattesterne vedhæftes her en servituterklæring udarbejdet af landinspektøren. Skøde: Der udarbejdes skøder for arealoverførslerne og salget af den bygningsløse ejendom matr.nr. 10p. Erklæring fra ejer om vejudlæg: Her giver ejerne af 1bh og 3ø tilladelse til at der oprettes vej på disse matrikelnumre, det beskrives desuden hvilke ejendomme vejen er adgangsvej for. Der vedhæftes et ændringskort til denne erklæring. Side 112

113 I alt Nedlæggelse af vej Optagelse af vej Udstykning i særlige tilfælde Udstykning Arealoverførsel (del af matr.) Arealoverførsel (hel matr.) Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse i Ferslev Herunder ses et skema over hvilke, og hvor mange, erklæringer der er udarbejdet i projektet, i forbindelse med de enkelte sagstyper. MIA Skematisk redegørelse x x x x x x x 1 Ændringskort x x x x x x 2 Ejendomskort x x 26 Måleblad x x x x 4 Dokumenter fra LIMAks, PLF og egne Oversigtskort x x 1 Erkl. om skel mod nabo x 33 Skelerklæring x x x 6 Erkl. fra landinspektør x 1 Rådighedsattest x x Dokumenter ved udstykningskontrol x x x x 11 Dommerattest x x x x 3 Skøde x x x 4 Erkl. fra ejer om vejudlæg x 2 Servituterklæring x x x x 3 Anmodning om relaksation x x (x) x 6 Tabel 28: Erklæringer i projektet På følgende tabel ses et skema over hvor de forskellige erklæringer skal sendes hen og hvilke bilag, der vedhæftes disse. Side 113

114 Dokument Vedhæftede Sendes Sendes afsluttende til dokumenter omkring Indledende MIA Skematisk redegørelse KMS Ændringskort KMS Ejendomskort KMS Måleblad KMS Servitutter Servituterklæring Dommer Pant Anmodning om relaksation Panthaverne Efter MIA-arbejde Udstykningskontrol Grøn erklæring Kommunen KMS Hvid erklæring KMS Landinspektørerklæring om ophævelse af landbrugspligt 6 Oversigtskort, Ændringskort, Skematisk KMS Kopi til jordbrugskommissionen Landinspektørerklæring om oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning 10 Landinspektørerklæring om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme 29 Dekl. om landbrugsejendomme uden beboelsesbygning Erklæring om køb af redegørelse Oversigtskort, Ændringskort, Skematisk redegørelse Oversigtskort, Ændringskort, Skematisk redegørelse, Erklæring om køb af suppleringsjord Køber suppleringsjord Oversigtskort Skel Skelerklæring nabo Måleblad Naboer KMS Skelerklæring udstykning Måleblad Ejere KMS Skelerklæring Måleblad Ejere KMS arealoverførsel Vejoptag Erklæring vejoptag Ændringskort Ejere KMS Slettelse af vej Erklæring fra landinspektør KMS KMS Kopi til jordbrugskommissionen KMS Kopi til jordbrugskommissionen Tinglysningen Dommerattest Dommerattest Servituterklæring Afklaring af pantforhold Dommer Skøde Skøde Måleblad Ejer og køber Tabel 29: Erklæringer i projektet KMS KMS Derefter til Tinglysningen samt kopi til jordbrugskommissionen Side 114

115 19. Omkostninger for sagens gennemførsel I dette afsnit vil der blive redegjort for hvilke omkostninger, der er for denne sag, samt hvilke myndigheder betalingen opkræves af. Der vil blive regnet en samlet pris for omkostningerne, velvidende at der er tre ejere af ejendommene, som udgifterne formentligt ville ønskes fordelt på. Det antages, at ejendommene imellem finder ud af fordelingen for, hvad de hver skal betale. Det er ikke muligt at udregne landinspektørens honorar, derfor udgør det samlet beløb kun det, der umiddelbart kan findes konkrete oplysninger om Gebyrer til KMS I Bekendtgørelse af lov om afgifter og gebyrer mv. er der fastsat hvilke gebyrer, der er i forbindelse med gennemførsel af de matrikulære ændringer. Afgifterne dækker over de ekspeditionsgebyrer, der opkræves af KMS. Antallet af arealoverførsler er opgjort efter hvilke ejendomme, der er blevet suppleret, i dette tilfælde to ejendomme, 9o m.fl. og 3ø m. fl Afgifter til staten Gebyr til KMS Antal Pris pr. stk. (kr.) I alt (kr.) Udstykning Arealoverførsel I alt Tabel 30: Gebyrer til KMS I Bekendtgørelse af lov om afgift ved udstykning mm. er der fastsat pris for afgifter i forbindelse med udstykning. Disse afgifter opkræves af staten. Der er dog få undtagelser, hvor der ikke opkræves afgifter ved udstykning. I sagen er der udstykket et fællesareal som er udlagt i lokalplanen for området, denne er ikke omfattet af afgiften jf. vejledning om matrikulære afgifter og gebyr mv. kap Tinglysningsafgifter Afgifter til staten Antal Pris pr. stk. (kr.) I alt (kr.) Udstykning I alt Tabel 31: Afgifter til staten For gennemførelse af sagen er der nogle tinglysningsafgifter vedrørende tinglysning af skøde, tinglysning af deklaration, dommerattest og påtegning af pant. For påtegningen af pant har det ikke være muligt at udregne det fulde beløb, da der ikke er viden om de ekstragebyrer, der er fastlagt af hver enkelt panthaver. Side 115

116 Afgifter til tinglysning Antal Pris (kr.) I alt (kr.) Skøde 10p Skøde 1k m.fl Skøde 1br m.fl Skøde 1bh m.fl Tinglysning af deklaration Dommerattest Påtegning af pantebrev kr. pr. stk. + evt. gebyr fastsat af panthaver I alt Tabel 32: Tinglysningsafgifter Det samlede beløb for hele sagen, uden variable udgifter såsom landinspektørhonorar, udgør i alt: ( ) ( ) Side 116

117 20. Konklusion I denne rapport er blevet gennemført en række matrikulære forandringer, med udgangspunkt i det arbejde landinspektøren udfører ved denne type sager. Som beskrevet i indledningen, drejer dette sig om at gennemføre nogle skelfastlæggelser, arealoverførsler, oprettelse og nedlæggelse af vej samt en række udstykninger. Rapporten er delt i to faser, kaldet fase 1 og fase 2. Før arbejdet med at gennemføre disse matrikulære arbejder kunne påbegyndes, er nogle af de grundlæggende overvejelser det kræves blevet beskrevet i fase 1. Det blev beskrevet hvordan ejendomsdata behandles i Danmark, sammenhængen i disse og hvilke registre, der knytter sig hertil. Dette blev gjort for at give et grundlag for det videre arbejde samt indblik i hvordan data, om de områder der skal arbejdes i, indhentes. Endvidere gøres i fase 1 overvejelser om hvad offentligretlige bindinger er, og hvilke af disse bindinger, der er at finde på de ejendomme, der er berørte af de matrikulære sager. Dette blev gjort for at fastlægge, om der er nogle områder, hvor der skal tages særlige hensyn. Desuden beskrives der i fase 1 noget om det at være landinspektør og det ansvar, der følger med den eneret de beskikkede landinspektører har på matrikulært arbejde. For at give projektgruppen en dybere forståelse for det område, der arbejdes i, blev der til slut lavet to små GIS-analyser, der viser grundpriser på landbrugsjord og bygningsareal for de berørte ejendomme. I fase 2 påbegyndtes den egentlige matrikulære sag. Som det første blev den rekvirerede opgave beskrevet for at give et klart indblik i, hvad den egentlig bestod i. Herefter ses på hvilke omkostninger, der er forbundet med matrikulært arbejde. Dette gøres, da det er vigtigt, at kunden tidligt i forløbet får et indblik i hvilke omkostninger, der kan være forbundet ved den opgave, kunden ønsker udført. Der blev udleveret nogle måleblade, disse er blevet brugt som en del af forarbejdelsen for at kunne gennemføre en skelfastlæggelse. Selve skelfastlæggelsen bestod i at forsøge at finde eksisterende skel samt se på de faktiske forhold. Herefter kunne de faktiske og bestående grænser sammenlignes, for at vurdere om der var steder, hvor disse var i strid indbyrdes. Matr.nr. 1k, 10p og 3cy samt dele af 1bh og 3ø blev skelfastlagt. Herefter blev der udført en udstykningskontrol, hvor der blev udfyldt en grøn- og hvid erklæring. Her viste det sig, at der ikke var problemer i forhold til de krav, disse stiller. Endvidere indeholdt udstykningskontrollen, at der blev udfyldt landinspektørerklæringer i henhold til landbrugslovens 6, 10 og 29. Her viste det sig, at det ikke var så ligetil at arealoverføre matr.nr. 10p, som først antaget. Denne ejendom ligger for langt væk fra den ejendom, den ønskedes arealoverført til, da de ikke må have større afstand end 2 km for dyrkningsjorder. Den måtte derfor sælges som en bygningsløs ejendom i stedet. Før dette kunne gennemføres, blev en erklæring om køb af suppleringsjord udfyldt. Som en del af det matrikulære arbejde blev der gennemført nogle udstykninger. Der blev udarbejdet en udstykningsplan for et parcelhusområde, indeholdende nogle almindelige og store parcelhusgrunde samt et fællesareal og en privat fællesvej, der blev optaget i matrikelkortet. I udstykningsplanen var både almindelige udstykninger og udstykninger i særlige tilfælde. Endvidere blev matr.nr. 10p udstykket. Oprindeligt var planen, at denne skulle arealoverføres til ejendommen matr.nr. 9o m.fl., men da den, som tidligere nævnt, lå over 2 km væk fra denne, var det ikke muligt. Derfor blev 10p udstykket til bygningsløs ejendom, der så kunne sælges til ejeren af matr.nr. 9o m.fl. I projektet er det antaget, at det ønskes at sælge de udstykninger, der gennemføres på baggrund af udstykningsplanen, og da der skiftes ejer ved arealoverførslerne, er dette et salg, og der er Side 117

118 herfor blevet set på pant og servitutter. Før de matrikulære ændringer blev endelige, skulle udarbejdes flere dokumenter, hvor ejere, kommunen, landinspektøren, panthavere, dommer, tinglysningsretten og KMS godkender ændringerne. Til slut kan skøder udarbejdes, og når disse tinglyses endeligt er de matrikulære ændringers sidste skridt gennemført. Side 118

119 21. Kildeliste A (Aalborg Kommune1): Kommuneplaner Læst d på (Aalborg Kommune2): Kommuneplanrammer Læst d på (Aalborg Kommune3): Kommuneplanrammer Læst d på 6E899FC39011,frameless.htm?dup=1 (Aalborg Kommune4): Kommuneplanrammer Læst d på (Aalborg Kommune5): Kommuneplanrammer Læst d på (Aalborg Kommune6): Aalborg Kommune Kommuneplaner. Læst d på (Andersen 2010) Paul Krüger Andersen, m.fl Dansk Privatret. 16. udgave. B (BAG): Miljøministeriet BEK nr 1090 af 17/09/2010 Bekendtgørelse om matrikulære afgifter og gebyrer m.v. (BBR 2009): Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Læst d på (BKT): Miljøministeriet BEK nr 1080 af 17/09/2010 Bekendtgørelse om udstykningskontrollen (BLL): Fødevareministeriet BEK nr 305 af 26/03/2010 Bekendtgørelse om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme (BMA): Miljøministeriet BEK nr 1088 af 17/09/2010 Bekendtgørelse om matrikulære arbejder Side 119

120 (BR10): Energistyrelsen Bygningsreglementet (BTT): Justitsministeriet BEK nr 834 af 03/09/2009 Bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) D (Danmarks Miljøportal1): Miljøministeriet Læst d på (Danmarks Miljøportal2): Miljøministeriet Læst d på (Danmarks Miljøportal3): Miljøministeriet. Læst d på (Daugbjerg & Hansen 2010): Daugbjerg, P., & Hansen, K. V Ejendomsdata. København: Kort- og Matrikelstyrelsen E (Erhverv- og Byggestyrelsen): Erhvervs- og Byggestyrelsen Hentet d på H (Hvolby): Hvolby, M. Forelæsning Landinspektørprofession og ansvar 4. Aalborg: Aalborg Universitet J (Jensen1): Jensen, B. H. Forelæsning Landinspektørprofession og ansvar 1. Aalborg: Aalborg Universitet. (Jensen2): Jensen, B. H. Forelæsning Landinspektørprofession og ansvar 2. Aalborg: Aalborg Universitet. (Jeppesen): Jeppesen, E. Forelæsning Landinspektørprofession og ansvar 3. Aalborg: Aalborg Universitet K (KMS 2006): Kort- og Matrikelstyrelsen Ejendomsregistrering i de nordiske lande. København: Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS 2009): KMS Matrikulære data. Version Side 120

121 (KMS et al. 2010): KMS, PLF, AAU Vejledning i stedfæstelsesopgaver i relation til den digitale tinglysning , Version 2.6. (KMS1): KMS. Publikationer e-blanketter. Læst d på er.htm L (LBL): Fødevareministeriet LBK nr 616 af 01/06/2010 Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme (Legal Europe Ltd): Legal Europe Ltd. Servitutter over fast ejendom. Læst d på (LAU): Miljøministeriet LBK nr 42 af 22/01/1998 bekendtgørelsen af lov om afgift ved udstykning m.m (LL): Miljøministeriet LBK nr 439 af 09/05/2011 Bekendtgørelse af lov om landinspektørvirksomhed. (LOV): Transportministeriet LBK nr /11/2011 Bekendtgørelse af lov om offentlige veje. M (Miljøministeriet): Miljøministeriet Miljøstyrelsens vejledning om godkendelse af husdyrbrug. Læst d på r.ashx (Miljøministeriet): Miljøministeriet Læst d på r.ashx Miljøministeriet, BEK nr /02/2010 Bekendtgørelse om udstykningskravet Miljøministeriet VEJ nr 64 07/07/2010 Vejledning om udstykningskravet (Ministeriet for By-, Bolig og Landdistrikter 2010): Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Læst d på (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri): Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Landinspektørerklæringer. Læst d på (MOA): Miljøministeriet VEJ nr 9892 af 26/08/2008 Vejledning om matrikelkortet og dets ajourføring Side 121

122 N (NBL): Miljøministeriet LBK nr 933 af 24/09/2009 Bekendtgørelse om lov om naturbeskyttelse (Nellemann & Bjørnkjær): Nellemann & Bjørnkjær. Læst d på P (PlansystemDK): Miljøministeriet. PlansystemDK. Læst d på (PL): Miljøministeriet Bekendtgørelse af lov om planlægning (PVL): Transportministeriet LOV nr af 21/12/2010. Lov om private fællesveje R (Ramhøj1): Ramhøj, L. Panteafklaring- relaksation og panteopgør. Aalborg: Aalborg Universitet (Ramhøj 1998): Ramhøj, L Hvor ligger skellet?. 1. udgave. København: GadJura (Ramhøj 2004): Ramhøj, L Matrikulær Sagsudarbejdelse. 5. udgave. Aalborg: Aalborg Universitet S (Skat 2010): Skat Ejendomsvurdering for Læst d på (Staunstrup): Staunstrup, J. Forelæsning De ejendomsrelaterede datasamlinger 7. Aalborg: Aalborg Universitet (Sørensen): Sørensen, E. M. Forelæsning Da ejendomsrelaterede datasamlinger1. Aalborg: Aalborg Universitet T (TAL): Skatteministeriet BEK nr 368 af 27/04/2011. bekendtgørelse om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (Tinglysningsretten1): Tinglysningsretten Servitutter. Læst d på (Tinglysningsretten2):Tinglysningsretten Matrikulære ændringer. Læst d på relt#ctl00$spwebpartmanager1$g_89ba4297_d697_4ace_9f1b_35b867ffd037faqlistitemlink1 0 Side 122

123 (TL): Justitsministeriet LBK nr 158 af 09/03/2006 Bekendtgørelse af lov om tinglysning (Tinglysningsloven) (Träff): Träff, F Køb og salg af fast ejendom. 3. udgave. København: Forlaget Thomson A/S U (UL): Miljøministeriet LBK nr 494 af 12/06/2003 Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen V (VKT): Miljøministeriet VEJ nr 60 af 29/06/2010 Vejledning om udstykningskontrollen (VMA): Miljøministeriet VEJ nr 46 af 18/04/2001 Vejledning om matrikulære arbejder (Vurderingsloven): Skatteministeriet LBK nr 740 af 03/09/2002 Bekendtgørelse af lov om vurdering af landets faste ejendomme Side 123

124 Side 124