Landinspektøruddannelsen 6. semester

Transkript

1 1. Matrikelbetegnelsen for et areal består af matrikelnummer og ejerlav. 2. Ved en samlet fast ejendom forstås i denne lov 1) ét matrikelnummer eller 2) flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet. 3. Ved en fælleslod fors tås i denne lov et matrikelnummer i fælleseje, når mindst én ideel andel i matrikelnummeret er registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom. 4. Ved et umatrikuleret areal forstås i denne lov et areal, der 5. Ved matrikulering forstås Gruppe i denne lov, at umatrikuleret 2 areal registreres i matriklen som en samlet fast ejendom. 6. Ved udstykning forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at areal fraskilles en eller flere samlede faste ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom. 7. Ved arealoverførsel forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at der uden for tilfælde af ejendomsberigtigelse, 6. semester jf. 9, overføres 8. Ved sammenlægning forstås i denne lov, at flere samlede faste ejendomme registreres i matriklen som én samlet fast ejendom. 9. Ved ejendomsberigtigelse forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at 14. Der må kun ske ejerskifte eller pantsætning af et areal, såfremt det udgør en samlet fast ejendom eller en umatrikuleret ejendom. Ejerskifte af et areal, der er en del af en samlet fast ejendom eller af en umatrikuleret ejendom, kan dog ske efter reglerne om arealoverførsel. 15. Der må ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en andel i en fælleslod, såfremt den er registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom. Andelen må efter fraskillelse fra ejendommen ikke på ny registreres som hørende til en samlet fast ejendom. Der kan ikke registreres nye fælleslodder i matriklen. 16. Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end 17. Et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel. 18. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme Fast en samlet fast ejendom eller ejendoms et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke retsforhold har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget. 19. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel på en sådan måde, at en samlet fast ejendom ved en smal jordstrimmel adskilles fra kysten, fra en sø, der tilhører bredejerne, eller fra et åbent vandløb. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage fra dette krav. 20. Der må ikke ske udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, såfremt den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse efter det oplyste vil medføre i strid med anden lovgivning. Dette gælder dog ikke matrikulering af en umatrikuleret ejendom. 21. Parterne i et retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, jf , og ejeren af et areal, der indvindes fra søterritoriet, jf. 17, skal inden 3 måneder fra det i stk. 2 anførte tidspunkt anmode en praktiserende landinspektør om at begære registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære forandring. I Københavns og Frederiksberg kommuner skal anmodningen rettes til matrikelmyndigheden. 1. Rettigheder over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. 2. Når et pantebrev er tinglyst, behøver overdragelse eller anden overførelse af pantebrevet ingen tinglysning. 3. Brugsrettigheder, der ikke er Bachelorprojekt stiftet på længere tidsvilkår end de sædvanlige, er gyldige mod enhver uden tinglysning. Ved brugsrettigheder over landejendomme er en opsigelse St. Hansdag til at fratræde næstfølgende 1. maj sædvanligt vilkår. Ved andre ejendomme er en opsigelse med et halvt års varsel eller derunder sædvanligt vilkår. 4. De på fast ejendom hvilende skatter og afgifter til stat og kommune samt forsikringsbidrag til de af staten anerkendte brandforsikringsselskaber har gyldighed mod enhver uden tinglysning. 5. Ved god tro forstås i denne lov, at erhververen ikke kender den utinglyste ret og ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til den. God tro må være til stede på det tidspunkt, da aftalen anmeldes til tinglysning, og ved overdragelse af pantebreve på overdragelsens tid. 6. Ved et skøde forstås ethvert dokument, der overdrager ejendomsretten til en bestemt fast ejendom eller en del af en sådan, være sig ubetinget eller betinget af købesummens betaling ellerandet.ejendomsoverdragelse kan ske ved transport på skødet. 7. Tinglysningen foretages af byretsdommeren. Stk. 2. Tinglysningsdommeren fører en dagbog og en tingbog. 8. Alle dokumenter vedrørende fast ejendom, der anmeldes til tinglysning, indføres i dagbog og tingbog efter nedenstående regler. 1. Den, der tatoverer en person under 18 år, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Stk.2 På samme måde straffes den, der tatoverer en person i hoved, på hals eller på hænder. 2. Loven træder i kraft den 15. juni Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. 25. Et dokument anses for tinglyst, når det er indført i tingbogen. Tinglysningens retsvirkninger regnes, hvor ikke andet er bestemt i denne lov, fra den dag, da dokumentet anmeldes til tinglysning. Dokumenter, der anmeldes til tinglysning samme dag, ligestilles. 26. Dersom en hævd ikke er tinglyst og derfor ville bortfalde over for en senere erhverver i medfør af 1, skal denne dog gøre sin ret gældende inden 2 år efter, at hans ret er tinglyst. I modsat fald får hævden også gyldighed mod ham. Stk. 2. Dersom hævdstiden ikke er udløbet på det tidspunkt, da erhververens ret tinglyses, skal han gøre sin ret gældende inden nævnte frist, hvis hævdstiden udløber forinden. Stk. 3. Ved den vundne hævd bortfalder alle i ejendommen værende rettigheder, der ville være i strid med den ved hævd vundne brug eller udnyttelse af ejendommen. 27. Når et dokument er tinglyst og udleveret eller afsendt fra tinglysningskontoret, kan godtroende erhververe af rettigheder over ejendommen ifølge tinglyst aftale - eller ifølge transport på et pantebrev - ikke mødes med nogen indsigelse mod nævnte dokuments gyldighed. Den indsigelse, at et dokument er falsk eller forfalsket, eller at dets udstedelse retsstridig er fremkaldt ved personlig vold eller ved trussel om øjeblikkelig anvendelse af sådan, eller at udstederen var umyndig ved udstedelsen, bevares dog også overfor den godtroende erhverver. 28. Den, der har et tinglyst pantebrev i hænde med en i formen lovlig adkomst, er ikke pligtig at udlevere det til den, fra hvem det er bortkommet, medmindre det godtgøres, at han ved erhvervelsen har gjort sig skyldig i uagtsomhed. 29. Betaling af leje, grundbyrdeafgifter eller andre ydelser, opsigelser og lignende handlinger, der har hjemmel i et tinglyst dokument, kan, når de foretages i god tro, gyldig ske til den, der ifølge tingbogen er beføjet til at modtage nævnte ydelser, opsigelser o. lign. Stk. 2. Om betaling af afdrag på pantebrev gælder dog reglerne i gældsbrevslovgivningen. 30. I de i 31, 32, 34 og 35 nævnte tilfælde udredes der erstatning af statskassen. Erstatningen fastsættes af domstolene. Sagen anlægges ved landsretten og rettes mod tinglysningsdommeren i den pågældende retskreds på det offentliges vegne. 31. Den godtroende erhverver, der som følge af reglen i 27, 2. pkt., ikke erhverver ret over ejendommen, har ret til erstatning for det herved opståede tab. 32. Dersom nogen, hvis ret er blevet udslettet i henhold til 20, senere melder sig og beviser sin ret, og han må antages at være uden skyld i, at retten ikke blev gjort gældende i rette tid efter nævnte bestemmelse, har han krav på erstatning for det herved opståede tab. Ret til erstatning har endvidere den, hvis servitut i medfør af reglerne i 22 er blevet begrænset til et enkelt grundstykke og senere er blevet udslettet som udækket ved tvangsauktion over dette, medmindre det kan antages, at den også ville være bortfaldet, selv om den vedvarende havde haft sikkerhed i hovedejendommen. 33. Den, der formener, at tingbogens indhold er urigtigt og til skade for hans ret, kan, selv om han ikke straks fører bevis herfor, forlange en foreløbig tinglysning af sit krav om berigtigelse, når han over for tinglysningsdommeren sandsynliggør sin ret eller stiller en af dommeren fastsat sikkerhed. Skaffer han derefter ikke bevis for sit krav inden en af dommeren sat frist, udslettes den foreløbige tinglysning. 34. Skulle det vise sig, at et dokument er blevet fejlagtig gengivet i tingbogen eller akten eller ved forsømmelse ikke blevet indført i tingbogen, eller det er indført med en fejlagtig anmeldelsesdato, har den forurettede krav på rettelse af tingbogen eller akten og erstatning for det tab, han har lidt ved nævnte fejl eller forsømmelse. Har nogen, inden rettelse er sket, ved aftale erhvervet ret over ejendommen i tillid til tingbogen eller akten, bliver det efter et skøn over det enkelte tilfældes samtlige omstændigheder ved dom at afgøre, om den forurettede eller den godtroende erhverver skal tilkendes selve retten eller skal nøjes med erstatning. Sagen anlægges efter reglen i 30, sidste pkt. Ved dette skøn vil retten navnlig have at tage hensyn til, om den forurettede allerede i nogen tid har udøvet den pågældende ret, indrettet sine forhold derpå el. lign., om han, navnlig ved servitutter, har udøvet sin påtaleret mod handlinger i strid med hans ret eller ej, endvidere til rettens art (f.eks. brugsret eller panteret) og til, om en rettelse af tingbogen ville medføre en betydelig forstyrrelse af senere tinglyste retsforhold, navnlig panteretsforhold og lign. 35. Uden for de her anførte tilfælde skal der endvidere tilkendes erstatning for andre tab, som skyldes fejl af tinglysningsvæsenets tjenestemænd. Stk. 2. Bestemmelserne i 34 og 35 gør ingen forandring i de gældende regler om tjenestemænds ansvar for begåede fejl. 36. Over tinglysningsdommerens afgørelser i henhold til denne lov kan der rejses kære inden 2 uger. Kærefristen regnes fra den dag, da afgørelsen er meddelt vedkommende. Rejses kære, indføres straks bemærkning herom i dagbog eller tingbog. 10. Kort- og Matrikelstyrelsen er matrikelmyndighed uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Stk. 2. I Københavns Kommune udøves matrikelmyndigheden af Borgerrepræsentationen ved stadskonduktøren. Stadskonduktøren udnævnes af Borgerrepræsentationen. Stk. 3. I Frederiksberg Kommune udøves matrikelmyndigheden af kommunalbestyrelsen ved stadslandinspektøren. Stadslandinspektøren udnævnes af kommunalbestyrelsen. 11. Matrikelmyndigheden skal føre og vedligeholde matriklen som et register over samtlige ejendomme og som et kortværk med tilhørende måldokumentation. Matriklen skal indeholde oplysning om matrikelbetegnelser, arealstørrelser, noteringer som nævnt i 2 samt andre lovbestemte noteringer i matriklen. 12. Matrikelmyndighedens afgørelser efter denne lov kan ikke påklages til anden Fortrinsstilling administrativ myndighed. 13. Matrikulært arbejde må kun udføres til af suppleringsjord en landinspektør med beskikkelse. Matrikulært arbejde omfatter afsætning af skel samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer, herunder fremskaffelse af den nødvendige dokumentation for, at og er overholdt. 14. Der må kun ske ejerskifte eller pantsætning af et areal, såfremt det udgør en samlet fast ejendom eller umatrikuleret ejendom. Ejerskifte af et areal, der er en del af en samlet fast ejendom eller af en umatrikuleret ejendom, kan dog ske efter reglerne om arealoverførsel. 15. Der må ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en andel i en fælleslod, såfremt den er registreret i matriklen som - hørende kampen til samlet fast ejendom. Andelen om må efter fraskillelse jorden fra ejendommen ikke på ny registreres som hørende til en samlet fast ejendom. Der kan ikke registreres nye fælleslodder i matriklen. 16. Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end 1) 30 år, såfremt arealet udgør en del af en samlet fast ejendom, eller 2) 10 år, såfremt arealet udgør en del af en umatrikuleret ejendom. Stk. 2. By- og boligministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke gælder, når retten angår anbringelse af en teknisk indretning på et areal af ubetydelig størrelse. 17. Et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel. 18. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget. 16. Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end 17. Et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel. 18. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget. 19. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel på en sådan måde, at en samlet fast ejendom ved en smal jordstrimmel adskilles fra kysten, fra en sø, der tilhører bredejerne, eller fra et åbent vandløb. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage fra dette krav. 20. Der må ikke ske udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, Landinspektøruddannelsen såfremt den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse 2008 efter det oplyste vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. Dette gælder dog ikke matrikulering af en umatrikuleret ejendom. 21. Parterne i et retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, jf , og ejeren af et areal, der indvindes fra søterritoriet, jf. 17, skal inden 3 måneder fra det i stk. 2 anførte tidspunkt anmode en praktiserende landinspektør om at begære registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære forandring. Aalborg I Københavns Universitet og Frederiksberg - Institut kommuner skal for anmodningen Samfundsudvikling rettes til matrikelmyndigheden. og Planlægning 35. Uden for de her anførte tilfælde skal der endvidere tilkendes erstatning for andre tab, som skyldes fejl af tinglysningsvæsenets tjenestemænd. Stk. 2. Bestemmelserne i 34 og 35 gør ingen forandring i de gældende regler om tjenestemænds ansvar for begåede fejl. 36. Over tinglysningsdommerens afgørelser i henhold til denne lov kan der rejses kære inden 2 uger. Kærefristen regnes fra den dag, da afgørelsen er meddelt vedkommende. Rejses kære, indføres straks bemærkning herom i dagbog eller tingbog. 15. Der må ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en andel i en ej

2

3 Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Øst Tlf Landinspektøruddannelsen 6. semester Tema: Fast Ejendoms Retsforhold Projektperiode: Projektgruppe: L6-02 Deltagere: Jakob Anholm Hansen Jes Wengel Joensen Jesper Mølgaard Peter Nielsen Vejleder: Lars Ramhøj Oplagstal: 6 Sideantal: 37 + bilag Bilagsantal: 5 Synopsis: Dette bachelorprojekt omhandler fortrinsstilling til suppleringsjord. Projektgruppen søger gennem projektet, at redegøre for de retlige muligheder som findes i love, afgørelser mv. ang. fortrinsstilling til suppleringsjord. Projektet skal opfattes som et responsum foranlediget af en anmodning fra en interesseret instans. Fortrinsstilling til suppleringsjord er en mulighed, som træder i kraft på det tidspunkt, hvor en landmand ønsker at supplere sin landbrugsejendom, således denne overstiger 100 ha. I denne situation skal det annonceres i den lokale avis, om der er landmænd i en radius af 2 km, som ønsker at gøre deres fortrinsstilling til suppleringsjord gældende. For at kunne ansøge kræves det, at ansøger har en landbrugsejendom på mindst 30 ha eller 900 normtimer, og at hans ejendom ikke overstiger 70 ha efter suppleringen. Indgangsvinklen til projektet er, om disse regler i praksis fungerer efter hensigten. Der vil blive anvendt en juridisk metode til at strukturere projektet, som slutteligt sammenholder retskilderne med retspraksis. Resultatet af denne vil danne grundlag for en diskussion af problemstillingen. Konklusion på projektet er, at reglerne fungerer administrativt, men at det modsat hensigten er hobbylandbrugere og ikke fuldtidslandmænd der drager fordel af reglerne.

4

5 Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Øst Tlf Landinspektøruddannelsen 6. semester Theme: Legal Conditions of Real Estate Project periode: Project group: L6-02 Members: Jakob Anholm Hansen Jes Wengel Joensen Jesper Mølgaard Peter Nielsen Supervisor: Lars Ramhøj Impression: 6 Pages: 37 + enclusures Enclosures: 5 Synopsis: This written Bachelor regards the preferential right to supplementary land (red. Fortrinsstilling til suppleringsjord). The study group seeks to review the legal possibilities which are found in laws, rulings and so on regarding the preferential right to supplementary land. The Bachelor should be regarded as a legal opinion (red. responsum) caused by request from an interested governmental part. The preferential right to supplementary land is a possibility which steps in to action when a farmer wishes to increase his estate so that it exceeds 100 hectare. In this situation advertisement for farmers in a radius of 2 km, who wish to claim the right to supplementary land, will take place in the local newspaper. To apply it is required that the applicant has an estate which at least is 30 hectare or which demands at least 900 work hours per year, and that his estate does not exceed 70 hectare after the supplementation. The project examine if these rules of law works regarding to their purpose. To solve this, a legal method will be used to structure the project. The method will compare the rules of law against case law. The results of this comparison will function as foundation for a discussion these results in between. The conclusion of the project is that the regulations administratively are working well but on the contrary to the intensions it is the hobby farmers instead of the full time farmers that derive advantage of the rules.

6

7 Fast ejendoms retsforhold 3 Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe 2 på landinspektøruddannelsens 6. semester ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet. Rapporten er udarbejdet i perioden 5. maj 4. juni 2008, og indgår som rapport for semestrets bachelorfase. Temaet for fasen er Fast Ejendoms Retsforhold og har til hensigt: at afklare de retlige sammenhænge og forhold inden for et veldefineret, selvvalgt emneområde. Det er tidsmæssigt ikke muligt at arbejde problemorienteret, hvorfor udredningen skal have responsumkarakter. [Studievejledning, 2008] Ved responsum forstås: en på anmodning afgiven udtalelse fra sagkyndige om et spørgsmål af retslig betydning [Stubkjær, 2008] Ud fra denne definition vil projektgruppen søge, at redegøre for de retlige muligheder som findes i love, afgørelser mv., for at projektet opnår responsumkarakter. Rapporten vil behandle emnet fortrinsstilling til suppleringsjord, som reguleres gennem lov om landbrugsejendomme. I forbindelse med projektarbejdet har projektgruppen holdt et møde med jordbrugskommissionen i Region Nordjylland, for at få information om emnet, samt høre kommissionens mening om reglerne. Der vil gennem rapporten blive refereret til dette møde. Henvisninger til litteratur vises som [titel, årstal, evt. side]. Citater fra love vil stå i kursiv. Henvisninger til internetsider vises som fodnoter. Henvisninger til billeder/figurer består af kapitelnummer og nummer for rækkefølgen i kapitlet. Bilag er vedlagt bagerst i rapporten.

8 4 Fast ejendoms retsforhold Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Lovgivningen Fortrinsstilling virker det i praksis? Problemstilling Metode Behandling af retskilder Retsforskrifter Retspraksis Diskussion Behandling af retskilder Retsforskrifter Lov om landbrugsejendomme Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme Opsamling Retspraksis Forsøg på omgåelse Fejlansøgninger Fejl begået af jordbrugskommissionen Adgangsvej Opsamling Littaraturliste Bilag... 37

9 Fast ejendoms retsforhold 5 1. Indledning Historisk set er Danmark en landbrugsnation, hvor landbruget gennem alle tider har haft stor betydning for den almene danskers hverdag. Samfundsudviklingen har dog sat stort præg på landbrugets udvikling, og der er gennem tiden søsat flere lovmæssige initiativer for at regulere udviklingen. Landbrugets forhold vil blive beskrevet i nærværende afsnit. Landbruget har tidligere været hovederhverv i Danmark, men udviklingen har gjort det til et mindre erhverv og til trods for, at det fylder meget i det danske landskab, er færre og færre personer beskæftiget indenfor landbruget. Meget af grunden skyldes naturlige udviklingstendenser i samfundet, hvor det ikke længere er muligt at leve af en lille produktion, hvor man stort set kun producerer til sig selv. Med mekaniseringen, der tog fart i 1960 erne, blev det alvor nemmere at producere meget mere. Indtil 1960 var der nogenlunde stabilt ca landbrugsbedrifter i Danmark, men som figur 1.1 viser, er dette tal faldet markant lige siden. Figur Viser udviklingen i antal bedrifter i Danmark i perioden [Fremtidens landbrugsbyggeri, 2006] Med undtagelse af stigningen fra 2004 til 2005 er bedriftsantallet faldet stødt, og siden 1984 er antallet af bedrifter mere end halveret til små i Baggrunden for den seneste stigning skyldes primært en ændring i reglerne for landbrugsstøtte, som medførte at tidligere bortforpagtede jorder blev hjemtaget til nye aktive bedrifter. 1 Selvom antallet af bedrifter generelt falder øges den samlede produktion kraftigt, hvilket ses ud fra graf figur

10 6 Fast ejendoms retsforhold Figur Viser produktivitetsudviklingen siden Heraf ses forskellige erhvervs produktivitetsudvikling siden Landbruget fører klart denne statistik med over næsten tre gange så stor udvikling som næste erhverv. For hver beskæftiget i landbruget er produktionseffektiviteten øget med 109 procent, hvilket vil sige, at hver ansat producerer over det dobbelte af, hvad en lignende ansat gjorde i Dansk Landbrug har analyseret sig frem til, hvordan udviklingen vil være frem mod Udviklingen vil fortsætte som hidtil, hvor antallet af bedrifter vil falde med og samtidig vil arbejdspladser forsvinde, så der i 2015 vil være ca meget store heltids- og deltidslandbrug, hvor ejeren ikke lever af landbrug alene. Den fortsatte globale konkurrence og stigende krav til produktivitet vil betyde, at der trods ovenstående tal vil ske en stadigt voksende produktion i landbruget. 3 Som en selvfølge af de færre bedrifter er de resterendes størrelse øget markant. Det kan ses på figur 1.2, men er bedre øjensynliggjort på følgende figur

11 Fast ejendoms retsforhold 7 Figur Viser udviklingen i antal bedrifter i Danmark i perioden Grafen viser, hvordan antallet af bedrifter under 50 hektar er faldet kraftigt, og for bedrifter mellem 50 og 100 hektar ses også et mindre fald. Derimod ses der både stigninger for antallet af bedrifter mellem 100 og 200 hektar og for bedrifter med et endnu større areal. Specielt sidstnævnte kurve er stigende i den seneste årrække og vil fortsætte denne tendens i henhold til Dansk Landbrugs prognoser. Da industrieksporten i 1960 for første gang blev vigtigere end landbrugseksporten,

12 8 Fast ejendoms retsforhold måtte staten ændre kraftigt på den tidligere førte landbrugspolitik. Med mekaniseringen måtte små jordarealer omlægges, så de passede til de nye maskiner, men lovgivningen der tidligere havde fremmet parcellering og små bedrifter, stemte ikke overens med den nye udvikling. De traditionelle restriktioner mod sammenlægning og nedlægning af landbrugsejendomme var ikke længere tidssvarende, så fra 1962 blev lovgivningen ændret med en moderat sammenlægningspolitik, så muligheden for større bedrifter blev meget bedre. I 1971 blev det tilladt at sammenlægge ejendomme op til 100 hektar. 4 Med henblik på de tidligere nævnte statistikker om bedriftsudviklingen, har Folketinget gennemført landbrugsstøtteordninger samt forskellige stramninger og lempelser af landbrugsloven, umiddelbart ikke opfyldt hensigten om at dæmpe strukturudviklingen og forbedre tilpasningsmulighederne i landbruget. Det er dog næppe et spørgsmål om faldet i antallet af landbrugsbedrifter ikke ville have været noget større, hvis landbrugsloven ikke havde reguleret overhovedet. Det er dermed svært at vurdere, hvilken effekt landbrugsloven reguleringer præcist har haft. [Fremtidens landbrugsbyggeri, 2006] 1.1 Lovgivningen Landbrugslovgivningen spiller en central rolle for landbruget i Danmark. Hensigten med loven er i dag at give landbrugene mulighed for at udvikle sig således, at der dermed er plads til både store og små landbrug. Siden 1967 er landbrugsloven blevet revideret ca. hvert fjerde år, for at lovgivningen kunne følge med udviklingen i landbruget. [Dansk Landbrug, 2006] Forarbejderne til loven, hvilket vil sige betænkningen og lovgivningen laves af Folketinget og Fødevareministeren i samarbejde med grupper, som har en dybdegående fagkundskab og grupper fra den praktiske virkelighed. [Dansk Landbrug, 2006] I 1986 kom landbrugsloven til at indeholde regler, som skulle tilgodese de små landbrug i Danmark. Reglerne omhandlede fortrinsstilling til suppleringsjord. Dette betød, at hvis et landbrugsareal i nærheden af et mindre landbrug skulle afhændes, ville dennes ejer kunne søge om fortrinsstilling til at supplere sin ejendom, hvis han opfylder kravene for at ansøge. Begrebet fortrinsstilling må ikke forveksles med begrebet fortrinsret i denne sammenhæng. Dette betyder, at hvis en landmand søger om fortrinsstilling til at supplere sin ejendom, har han ikke en ret til at erhverve jorden, men hvis hans ansøgning godkendes, vil en eventuel handel af jorden ikke kunne gennemføres uden, 4

13 Fast ejendoms retsforhold 9 at han vil få tilbud om at supplere sin ejendom. Forskellen mellem fortrinsstilling og fortrinsret ligger i, at sælger ikke på noget tidspunkt er forpligtet til at sælge, hverken til primærkøberen eller den fortrinsstillede. [Jordlovgivning, 1997, s ] Fortrinsstilling til suppleringsjord beskrives gennem Lov om landbrugsejendomme og bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Fortrinsstilling til suppleringsjord kan søges, hvis en landmand, den primære køber, ønsker at købe ekstra jord til sin landbrugsejendom, og herved kommer til i alt at eje mere end 100 ha. Er dette tilfældet, skal der som hovedregel undersøges ved annoncering, om der er ejere af landsbrugsejendomme inden for en luftlinjeafstand på 2 km fra jorden, som ønsker suppleringsjord. En nabo som ønsker suppleringsjord skal eje en eller flere landbrugsejendomme, som har et samlet areal på mindst 30 ha eller et arbejdsbehov på mindst 900 normtimer årligt, og efter supplering må han højst eje 70 ha. Hvis en nabo får anerkendt fortrinsstilling, får den primære køber ikke lov til at gennemføre sin handel som først tænkt. De involverede parter skal herefter forsøge at finde en løsning. Opfylder naboen kravene, kan denne tænkes at få opfyldt sit ønske om suppleringsjord helt eller delvist. Som udgangspunkt skal parterne selv finde ud af pris og handelsvilkårene, men kan dette imidlertid ikke lade sig gøre, kan Jordbrugskommissionen gå ind i sagen og fastsætte disse. [Lov om landbrugsejendomme] Fortrinsstilling virker det i praksis? Der er blandede holdninger i landbrugskredse til, hvordan reglerne omkring fortrinsstilling fungerer i praksis. Nogle mener, at bestemmelsen er med til at spille landmænd ud mod hinanden, og gør dem til konkurrenter frem for kolleger. [Grobund nr. 4, 2007, s. 2] I artiklen fra magasinet Grobund lægges der vægt på den opfattelse, at intensionen i fortrinsstillingsbestemmelsen er, at de små landbrugere skal kunne supplere deres ejendomme på baggrund af en jordhandel for at forhindre, at de store landbrug vokser sig endnu større på bekostning af de små landbrugere. Det er også lovgivningens intension, men forfatteren af artiklen mener, at muligheden i praksis bliver brugt af andre landmænd, end dem det er tiltænkt, og at der dermed er forskel på hvad retsreglerne lægger op til, og hvordan de bliver håndteret i retspraksis. Med disse betragtninger vil der nu blive opstillet en problemstilling, som vil søges behandlet gennem responsummet.

14 10 Fast ejendoms retsforhold 1.2 Problemstilling Som beskrevet i indledningen er der tilsyneladende en uoverensstemmelse mellem lovgivningens intentioner omkring fortrinsstilling til suppleringsjord i forhold til hvem reglerne er tiltænkt, og hvem der i virkeligheden nyder godt af denne bestemmelse. Responsummet vil dermed søge at afdække følgende problemstilling: Opfylder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord i landbrugsloven deres hensigt? I henhold til denne problemstilling ønskes følgende underspørgsmål yderligere afdækket: Hvordan er muligheden for at erhverve jord gennem reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord? Hvilke landmænd får fortrinsstilling til suppleringsjord? Fungerer reglerne administrativt? Problemstillingen vil blive afdækket på baggrund en juridisk metode, som vil blive beskrevet i efterfølgende kapitel.

15 Fast ejendoms retsforhold Metode Dette kapitel vil anskueliggøre den indbyrdes struktur mellem rapportens kapitler og afsnit, og beskrive deres fremgangsmåde og formål. Strukturdiagrammet på figur 2.1 viser strukturen i rapporten, og vil i det efterfølgende blive beskrevet. Hvert kapitel og afsnit vil i rapporten blive indledt med en selvstændig formålsbeskrivelse. Indledning Fortrinsstilling til suppleringsjord Juridisk metode Problemformulering Behandling af retskilder Retsforskrifter Retspraksis Afgørelser Diskussion Konklusion Figur Viser sammenhængen mellem rapportens afsnit. De fadede afsnit er beskrevet. 2.1 Behandling af retskilder Dette afsnits formål er at behandle og analysere de retskilder der er af relevans for projektets problemstilling. For at nå en konklusion på et juridisk spørgsmål eller problemstilling anvendes følgende metode, kaldet Juridisk metode : Faktum klarlægges Hvad er projektets problemstilling Retsreglerne findes De retskilder, der kan have betydning for sagen findes og fortolkes. Resultatet nås - Faktum og retsreglerne holdes sammen og et resultat nås. Juridisk metode: Faktum + retsreglerne = resultat/konklusion. [Blume, 2001] 5 5

16 12 Fast ejendoms retsforhold De regler og love som er fastsat for samfundet i dag, er ikke at finde i et samlet værk for et specifikt lovtema, men nedskrevet i forskellige love, lovbekendtgørelser, afgørelser, mv. Samfundet er i konstant udvikling, hvilket påvirker og berører samfundets love til at følge med udviklingen og være tidssvarende. Under ét betegnes dette lovstof som retskilder. Da retskilder for et specifikt lovtema oftest vil være fastsat af forskellige organer, er det vigtigt at få afvejet de forskellige regler i retskilderne i forhold til hinanden. Ved strid mellem to regler inden for samme område vil f.eks. en regel på et højere niveau gå forud for en regel på et lavere niveau (Lex superior). Ved denne afvejning sikres, at der afgives samme afgørelser på problemstillinger af ensartet natur. For at sikre dette i projektet, anvendes Juridisk metode, der er karakteriseret ved at alle relevante argumenter er klarlagt og afvejet over for hinanden med henblik på at give svaret på et retligt spørgsmål. Metoden er herved situationsbestemt, da det er ønsket om at svare på et retligt spørgsmål, der gør det nødvendigt at benytte metoden. Metoden vil blive anvendt som vidensgrundlag for besvarelse af problemstillingen i projektet. En forudsætning for anvendelse af metoden er, at retskildebegrebet nærmere fastlægges. Dette er nødvendigt for at vurdere, om metoden er anvendt korrekt. Retskilder er information, som har retlig relevans, og det stof hvorfra de anvendte regler stammer. Dette betyder, at den enkelte retskilde søger at bidrage til at fastsætte, hvorledes et bestemt samfundsmæssigt spørgsmål retligt tolkes og besvares. Det væsentlige ved behandling af en retskilde er at fastlægge dens juridiske mening, hvilket i dette projekts tilfælde er indholdet af en eller flere lovregler. Til dette foretages en fortolkning, hvilket indebærer en analyse af lovteksterne. Fortolkningens formål er decideret at fastlægge den juridiske mening med de lovtekster som bliver behandlet, hvilket dog ikke nødvendigvis svarer til den umiddelbare sproglige mening. [Blume, 2001] Der findes i alt fire typer af retskilder; retsforskrifter, retspraksis, retssædvane og forholdets natur, men grundet tidsbegrænsning og at projektet ikke arbejder med en specifik sag, er det kun muligt at anvende to af retskildetyperne, som skal indgå i analysen af den juridiske information. De to retskilder er retsforskrifter og retspraksis. Disse to anses som hovedgrupperne inden for retskilder. [Evald, 2005] Kapitlet Indledning kan betragtes som første del af metoden, hvor faktum klarlægges, og det beskrives, hvad projektets problemstilling er. Det efterfølgende kapitel, som

17 Fast ejendoms retsforhold 13 omhandler behandlingen af retskilderne, er anden del af den juridiske metode, hvor de enkelte retsregler klarlægges og analyseres. Metoden for kapitlet vil her blive beskrevet. 2.2 Retsforskrifter Ved en retsforskrift forstås et sæt regler, som er fastsat af en instans, som har kompetence til fastsættelse af denne form for regler. Retsforskrifter kan vægte forskelligt afhængigt af, hvilken status det fastsættende organ har. Retsforskriften karakteriseres ved dens udtrykkelige form, trods enkelte regler kan være upræcise eller åbent formuleret. [Blume, 2001] Formålet med afsnittet er at lave en analyse af de retsforskrifter, som er relevante i forbindelse med fortrinsstilling til suppleringsjord. En metode til at analysere retskilderne bliver præsenteret i [Ewald, 2005]. Denne metode bygger på en konkret sag, hvor der arbejdes med en anvendelse af fortolkningsprincipperne. Da der ikke i dette projekt arbejdes med en konkret sag, bruges metoden kun som inspiration. Det undersøges, hvilke love der kan være relevante, og endvidere hvilke bestemmelser der i den pågældende lov indeholder paragraffer vedrørende fortrinsstilling til suppleringsjord. Opgaven for hver lov bliver at fortolke de relevante paragraffer, hvilket kan ske sammen med en inddragelse af formålsbestemmelser, lovforslag, forarbejder, cirkulærer ol., hvis det er muligt at finde oplysninger herom. 2.3 Retspraksis At retspraksis anses som en retskilde kan virke mærkeligt, eftersom at domme kun er bindende for de involverede parter. Når retspraksis opfattes som en retskilde skyldes det en blanding af effektivitets- og retssikkerhedshensyn. Sidstnævnte da retsautoriteten nedbrydes, hvis domsafgørelser bliver tilsidesat ved senere domme. Effektivitetshensyn skyldes, at der opnås en procesbesparende funktion, når man kan stole på, at retsafgørelser står fast. Det kan hermed siges, at retspraksis danner mønster for fremtidige retsafgørelser (præjudikatværdi). Dette afsnits formål er at foretage en analyse af de afgørelser, der er sket om fortrinsstilling til suppleringsjord. Afsnittet baseres på en række afgørelser, som er udvalgt og er at finde i deres fulde form på bilag 1. Metoden for afsnittet bygger på en diskussion af de enkelte afgørelser, som skal søge

18 14 Fast ejendoms retsforhold at klarlægge grundlaget for nogle af problemstillingens opstillede underspørgsmål, samt give et billede af hvordan reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord håndteres i praksis. 2.4 Diskussion Tredje del af den juridiske metode er, hvor faktum og retsreglerne holdes sammen og et resultat nås. Diskussionen fungerer som denne tredje del. I kapitlet diskuteres de emner, som er blevet behandlet i afsnittet Behandling af retskilder. Diskussionskapitlets resultater vil danne grundlag for projektets konklusioner. Med metoden klarlagt kan behandlingen af retskilderne påbegyndes.

19 Fast ejendoms retsforhold Behandling af retskilder Dette kapitel er anden del af den juridiske metode, og har til formål at behandle de to retskilder; retsforskrifter og retspraksis. Resultaterne fra de to afsnit vil blive diskuteret i det efterfølgede kapitel, som dermed fungerer som tredje del af den juridiske metode. 3.1 Retsforskrifter I dette afsnit om retsforskrifter vil den gældende lovgivning vedrørende fortrinsstilling til suppleringsjord blive belyst og behandlet. Sammen med beskrivelsen i følgende retspraksisafsnit, skal behandlingen af de relevante loves indhold være med til at kunne besvare problemstillingen med tilhørende underspørgsmål. Først udvælges de relevante love, oplistet herunder. Dernæst opstilles de enkelte paragraffer i kursiv, og indholdet beskrives og diskuteres efterfølgende i henhold til emnet om fortrinsstilling til suppleringsjord, i forhold til hvad bestemmelsen siger om emnet, og hvad den kan bruges til. Følgende retskilder er indeholder bestemmelser om fortrinsstilling til suppleringsjord, og vil blive gennemgået. De er alle fundet på www. retsinfo.dk. nr af 09/10/2007 nr. 698 af 21/06/2007 Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme - nr. 37 af 03/06/ Lov om landbrugsejendomme Denne lov er den fundamentale vedrørende fortrinsstilling til suppleringsjord, og har derfor altovervejende betydning for dette projekts rapportering. Loven, der i daglig tale benævnes Landbrugsloven, indeholder en lang række bestemmelser omhandlende regulering af landbrugsejendomme, herunder f.eks. bopælskrav, omlægning af jorder eller ophævelse af landbrugspligt. I dette projekt behandles lovens paragraf 31 til 33 i kapitel 15, som udelukkende omhandler forskellige aspekter af fortrinsstilling til suppleringsjord. Disse paragraffers indhold vil nu blive præsenteret i mindre stykker, og herefter diskuteret hver især.

20 16 Fast ejendoms retsforhold Når en erhverver af en landbrugsejendom i landzone i forvejen er ejer eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme og det samlede areal af ejendommen og de i forvejen ejede og medejede ejendomme overstiger 100 ha, kan tilladelse til erhvervelsen normalt ikke meddeles, hvis ejeren af en nærliggende landbrugsejendom, der opfylder betingelserne i 32, har ønske om fortrinsstilling til suppleringsjord. Paragraf 31 om fortrinsstilling omhandler, i hvilke tilfælde fortrinsstilling til suppleringsjord kommer i anvendelse. Man kan sige, at denne paragraf berører primæransøgeren, mens paragraf 32 berører den fortrinsstillede. Fortrinsstilling vil dermed komme i spil, så snart en person erhverver sig jord, så arealet af hans ejede eller medejede landbrugsejendomme kommer til at overstige 100 ha. Begrebet medejer har tidligere omfattet ægtefæller, men fra 1. september 2004 ses de ikke længere som én erhverver, hvorefter medejerbegrebet herefter består af personer der ejer: en anpart på 1/5 eller derover af en landbrugsejendom aktier eller anparter på 1/5 eller derover af kapitalen i et selskab, der ejer en landbrugsejendom. aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom. Personer, der ejer aktier eller anparter i et holdingselskab. Dermed kan erhvervelse over 100 hektar kun ske uden videre, hvis ingen personer der opfylder betingelserne i paragraf 32 ansøger om fortrinsstilling. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder også anvendelse ved erhvervelse af jord til sammenlægning med en landbrugsejendom, når erhververen efter sammenlægningen vil være ejer eller medejer af et samlet areal på mere end 100 ha. Denne underegel siger blot, at samme regler om fortrinsstilling ved erhvervelse over 100 ha også gælder, når overskridelsen sker ved arealoverførsel. Stk. 3. Ved opgørelse af arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i 12, stk. 5, anførte fradragsarealer.

21 Fast ejendoms retsforhold 17 Når det opgøres om arealet overstiger de 100 ha, skal de såkaldte fradragsarealer ikke medregnes. Fradragsarealer er arealer med fredskovspligt samt søarealer, strandbredder og andre arealer, der ikke har dyrkningsmæssig værdi. Det er herudover arealer, hvorpå der fra offentlig side er udstedt forbud mod tilførelse af gødning som det f.eks. er tilfældet for bræmmer langs vandløb. Disse fradragsarealer opgøres af enten jordbrugskommissionen eller af en landinspektør Der kan kun gøres krav på fortrinsstilling til suppleringsjord, hvis 1. den, der ønsker suppleringsjord, ikke efter sammenlægningen vil blive ejer eller medejer af et samlet areal på mere end 70 ha, 2. suppleringsjorden ønskes sammenlagt med en landbrugsejendom, der er forsynet med en beboelsesbygning, 3. suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km fra beboelsesbygningen på den i nr. 2 nævnte ejendom og 4. suppleringsjorden kan sammenlægges med den i nr. 2 nævnte ejendom efter reglerne i 29, stk. 1, uden dispensation efter 29, stk. 4. Hvor 31 som skrevet omhandlede primæransøgeren, omhandler denne paragraf den fortrinsstillede. Herunder specielt hvilke betingelser ejendommen og ejeren skal opfylde, for at ansøgning om fortrinsstilling er mulig. Som det fremgår af ovenstående må ansøgerens samlede antal ejendommes areal ikke overstige 70 ha. I tilfælde af at ansøgeren ejer flere ejendomme, må suppleringsjorden kun sammenlægges med den hvorpå beboelsesbygningen findes. Denne beboelsesejendom må ikke ligge længere væk end 2 km i luftlinieafstand fra det nærmeste af jorden, hvortil der ønskes fortrinsstilling. Indtil 1. september 2004 var denne afstand beregnet ved vejafstand, men det affødte mange problemstillinger om f.eks. en gammel markvej var en gyldig vej, hvorfor det blev ændret til luftafstand, der begrebsmæssigt ikke kan skabe kontroverser på samme vis. Endeligt betyder henvisningen til 29, at arealoverførslen skal kunne gennemføres efter reglerne om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme, altså uden dispensationer herfra som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ellers har kompetence til at give.

22 18 Fast ejendoms retsforhold Stk. 2. Ejeren af en landbrugsejendom, der ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, skal på det tidspunkt, hvor erhververen i 31, stk. 1 eller 2, har indgået købsaftale, 1. have fast bopæl på den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en anden landbrugsejen- dom, den pågældende er ejer eller medejer af, og selv drive sin eller sine landbrugsejendomme, opfylde uddannelseskravet, jf. 12, stk. 2, nr. 1, være villig til at betale sædvanlig handelspris for arealet, hvilket normalt vil svare til den pris, som erhververen eller ansøgeren har givet eller skal give, og 4. være ejer af en eller flere landbrugsejendomme, hvis areal tilsammen er på mindst 30 ha, eller som har et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt vurderet på grundlag af produktionens sammensætning, jf. dog stk. 3. De betingelser den fortrinsstillede skal opfylde, gælder fra den dag primæransøgeren har indgået købsaftale. Den fortrinsstillede skal have bopæl på en af sine ejendomme, og skal selv drive dem. Sidstnævnte betingelse er ofte en hindring for fortrinsstilling eftersom flere og flere arealer bliver bortforpagtet, hvormed hele ejendommen ikke drives af ejeren som derfor ikke har mulighed for at søge fortrinsstilling. En person der søger fortrinsstilling skal opfylde de krav til jordbrugsuddannelse, der fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i 11 i bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Når man som landmand har fortrinsstilling, skal det ikke ses som en fortrinsret, hvormed man kan erhverve jorden billigere end, hvad der ellers ville være muligt. Hvis den fortrinsstillede ønsker at gøre brug af sin fortrinsstilling, skal vedkommende være parat til at betale markedsprisen, der som regel er lig den pris primærerhververen skal give. Prisfastsættelsen har tidligere været et problem i reglerne, hvor de fortrinsstillede øjnede chancen for at tilegne sig noget jord ved køb til en vurderingspris, der var markant lavere end den reelle markedspris. Efter at man som fortrinsstillet skal være villig til at give den samme hektarpris som den primære køber, er disse problemer ikke længere at finde i nær samme grad. Det er blevet klargjort, at den fortrinsstillede ikke må overstige 70 ha efter supplering, men det kræves også at vedkommende ejer et landbrugsnoteret areal på minimum 30 ha. Dog kan man nøjes med et mindre areal, hvis man kan dokumentere et arbejdsbehov på 900 normtimer om året. Hvor mange normtimer en landmand har om året, afgøres ud fra en tabel med produktionstype og areal, hvor f.eks. dyrkning af handelskartofler kræver mere arbejdskraft end dyrkning af f.eks. en almindelig bygmark. Mere

23 Fast ejendoms retsforhold 19 specifik information om normtimebegrebet kan ses på bilag 2. Det blev ved en ændring 1. september 2004 muligt at få fortrinsstilling på et mere lempeligt arealmæssigt grundlag som følgende beskriver: Stk. 3. En person, der har erhvervet en eller flere landbrugsejendomme med et samlet areal under 30 ha inden den 1. september 2004, kan uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 4, gøre krav på fortrinsstilling til suppleringsjord i en periode frem til den 1. september 2014, hvis den pågældende ejer og driver sin eller sine landbrugsejendomme med et dyrket areal på mindst 15 ha, selvstændigt som ejer eller forpagter i mindst 4 år umiddelbart før den 1. september 2004 har drevet en eller flere landbrugsejendomme med et dyrket areal på mindst 15 ha og 3. i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 2, nr Stk. 4. Ved opgørelse af arealet efter stk. 1-3 medregnes ikke de i 12, stk. 5, anførte fradragsarealer. Under normale omstændigheder skal ansøger som beskrevet, eje mellem 30 og 70 hektar for at kunne søge fortrinsstilling, men stk. 3 beskriver en overgangsordning, hvor andre forhold kan have indflydelse. Ifølge denne kan der indtil 1. september 2014 ansøges om fortrinsstilling, hvis ansøger ejer og driver et dyrket landbrugsareal på mindst 15 ha, og har drevet et dyrket areal på mindst 15 ha, som enten ejer eller forpagter i mindst 4 år før loven trådte i kraft den 1. september 2004 altså minimum siden 1. september Også fortrinsstillingsansøgere gennem overgangordningen skal opfylde reglerne om bopælspligt og uddannelse og i disse sager medregnes fradragsarealerne heller ikke ved arealberegningen Bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord i 31 og 32 finder ikke anvendelse ved køb af jord til supplering af en hovedejendom, jf. stk. 5, der ved supplering ikke overstiger 125 ha, bortset fra fradragsarealer, jf. 12, stk. 5. Hvis en ejer af en landbrugsejendom efter den 1. november 2006 har suppleret ejendommen efter reglerne om supplering af hovedejendom i 1. pkt., skal der ved arealgrænsen på 125 ha tillige medregnes landbrugspligtige arealer, som den pågældende efterfølgende har fraskilt ejendommen, men som den pågældende fortsat er ejer eller medejer af.

24 20 Fast ejendoms retsforhold Af det første punkt i landbrugslovens regler om fortrinsstilling fremgik det, at fortrinsstilling kommer i spil, når der erhverves arealer, så erhververen kommer til at eje mere end 100 ha. I 33 findes dog en undtagelse idet en bedrifts hovedejendom kan suppleres op til 125 ha eksklusiv fradragsarealer. Begrebet hovedejendom, der først kom ind i landbrugsloven i 2004, er defineret som den landbrugsejendom, hvor ejeren har sin bopæl eller den landbrugsejendom, hvor den væsentligste produktion foregår. I langt de fleste tilfælde vil det være ejendommen, hvorpå man bor, men kan altså også være en anden ejendom, hvis landmanden kan dokumentere at hovedproduktionen foregår her. Når en ejendom er blevet anerkendt som hovedejendom, kan denne status umiddelbart ikke overgå til en anden ejendom Stk. 2. (Ophævet) 2). 33, stk. 2, er ved bekendtgørelse nr af 23/11/2006 ophævet den 02/12/2006 Stk. 3. Bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord finder ikke anvendelse ved jordomlægninger, der sker i forbindelse med afståelse af jord til offentlige anlæg m.v., og som gennemføres ved jordfordeling efter reglerne i lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsarbejde). Der findes tilfælde, hvor reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord ikke kan benyttes. Dette er f.eks. tilfældet ved jordfordelinger, hvor der sker afståelse til offentlige formål. Normalt foregår jordfordeling efter reglerne i den dertilhørende lov, hvor to eller flere landbrugsejendomme afgiver og modtager arealer af nogenlunde samme størrelse for at sikre en bedre arrondering i området. Men hvis den ene part er det offentlige, som erhverver jord til forskellige typer anlæg, finder reglerne om fortrinsstilling altså ikke anvendelse. Det kan nævnes, at jordfordelinger efterhånden er meget sjældne eftersom det offentlige pr. 1. januar 2007 ikke længere yder et tilskud til parternes udgifter. Fremover er der kun afsat penge til jordfordelinger, som sker på baggrund af meget store naturhensyn, så jordfordelinger på privat basis, der udelukkende forbedrer jordbrugsstrukturen, er derfor så godt som ikkeeksisterende.