Det formodes, at 20% tilses i diabetesambulatorierne, mens 80% alene tilses af egen læge.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det formodes, at 20% tilses i diabetesambulatorierne, mens 80% alene tilses af egen læge."

Transkript

1 Rapport nr. 3 Diskussion af sammenhængen mellem behandling, patientantal og ressourcer på sygehusene Diabetesforeningen skønner, at danskere har diabetes. Knap er registreret af Sundhedsstyrelsen. Af diabetikerne er ca insulinbehandlede, heraf insulinkrævende, behandles med blodsukkerregulerende tabletter, mens resten alene regulerer deres diabetes ved hjælp af diæt. Det formodes, at 20% tilses i diabetesambulatorierne, mens 80% alene tilses af egen læge. I Sundhedsstyrelsens redegørelse for den fremtidige diabetesbehandling, 1994, foreslås det, at der opbygges diabetesteam i ambulatorier, svarende til 1 team pr indbyggere, bestående af minimum diabeteslæge, diabetessygeplejerske, diætist og fodterapeut. I almen praksis foregår et teamlignende samarbejde mellem læge, sygeplejerske og klinisk diætist. Diabetesforeningens konsulenttjeneste udfører et opsøgende arbejde, og på baggrund heraf og især ud fra materiale tilsendt fra ambulatorierne til Sundhedsstyrelsen kan det konstateres, at der er flere diabetesambulatorier end 1 pr indbyggere, nemlig 64 voksenambulatorier mod de foreslåede indtil 53. Desuden er der kun i et mindretal af ambulatorierne opbygget hele diabetesteam, dvs. fuldtidsansat endokrinolog/læge med særlig interesse, diabetessygeplejerske, klinisk diætist og uddannet statsautoriseret fodterapeut. Denne rapport skal tjene som inspiration for de amtslige diabetesudvalg, amtspolitikere og - forvaltninger. Rapporten belyser ressourceproblematikken på et mindre ambulatorium (p.t. ca. 700 diabetikere/2200 konsultationer) og et større ambulatorium (p.t. ca.1850 diabetikere/4600 konsultationer). Vi håber, at rapporten kan være en inspiration for diabetesteamene rundt i landet. Der findes ingen entydig måde at organisere diabeteskontrol og - behandling på, men der er ingen tvivl om, at de kommende år vil stille enorme krav til samarbejde mellem sektorerne, krav til effektivitet og ikke mindst en bibeholdelse af det store engagement, der råder på landets ambulatorier. Tallene i denne rapport skal ses som vejledende tal, der påpeger retningen for arbejdet i et diabetesambulatorium. Det er ikke muligt at opstille en generel facitliste på ressourcetildeling/forbrug i det enkelte ambulatorium subsidiært det enkelte amt, idet organisationen og fordelingen (evt. samarbejde mellem sektorerne) er vidt forskellig fra amt til amt. Men tallene kan anskues som modeller, der kan anvendes som sammenligningsgrundlag og minimumskrav. Forslag til forbedringer af diabetesbehandlingen Som nævnt i indledningen har Diabetesforeningen beregnet de årlige udgifter til diabetesbehandlingen i Danmark til ca. 2,4 milliarder kroner. Omsat til et dansk gennemsnits amt (Vejle Amt) betyder det årlige udgifter til diabetesbehandling på ca. 165 millioner kr. 80% af disse, lig med 132 millioner kr. går til sygehusindlæggelser og kun 20%, lig med 33 millioner går til kontrol og profylaktiske foranstaltninger. Sundhedsstyrelsen anbefaler i redegørelsen fra 1994, at der iværksættes en række forebyggende foranstaltninger med henblik på at nedbringe de store udgifter til komplikationsbehandling under indlæggelse på sygehus. Sundhedsstyrelsen anfører, at indførelse af disse profylaktiske foranstaltninger i løbet af få år vil være neutrale at gennemføre på grund af fald i antal af de

2 omkostningstunge komplikationer. Senere vil de samlede udgifter til diabetesbehandlingen reduceres. Sundhedsstyrelsen foreslår følgende foranstaltninger Samarbejde mellem sygehus og praktiserende læge Behandlerne skal efteruddannes Specialfunktioner skal centraliseres Sundhedsstyrelsens programmer skal følges Diabetikeren skal oplæres og trænes til egenomsorg Testmateriale til hjemmemåling af blodsukker til alle diabetikere Indføre diabetesdagbøger - så kommunikationen bedres Tidlig diagnose og tidlig opsporing af senkomplikationer Ovennævnte foranstaltninger bør iværksættes for at sikre ensartet og høj kvalitet i regulation af type 1 og type 2 diabetikere og herved undgå eller udskyde tidspunktet for udvikling af sendiabetiske komplikationer og således bevare patientens erhvervsevne, livskvalitet og livslængde. Diabetesudvalget i Vejle Amt forventer, at de følgende foranstaltninger inden for en overskuelig tidsramme vil nedbringe de samlede udgifter til diabetesbehandlingen i Vejle Amt: Indførelse af delekontrol af type 1 og type 2 diabetes mellem diabetesambulatorierne og de praktiserende læger. Videreuddannelse af de praktiserende læger, således at de effektivt kan varetage delekontrolopgaverne, herunder fungere som katalysatorer for screening for sendiabetiske komplikationer og opspore udiagnosticerede type 2 diabetikere. Oprettelse af diabetesskoler på diabetesambulatorierne for både type 1 og type 2 diabetikere. Optimering af screeningsprogrammer til opsporing af sendiabetiske komplikationer hos type 1 og type 2 diabetikere og effektiv behandling af disse. Indførelse af kvalitetssikringsprogrammer (DADIVOX) på amtets 4 voksen diabetesambulatorier. Optimering af diabetesbehandlingen af børn og unge. Forudsætninger på Fredericia Sygehus I Vejle Amt skønnes der at være ca patienter med diabetes mellitus af disse har type 1 diabetes, har type 2 diabetes og patienter har endnu udiagnosticeret type 2 diabetes. Type 1 diabetes kontrolleres næsten udelukkende i de fire store diabetesambulatorier og type 2 diabetes næsten udelukkende i almen praksis. Flere steder er der dog oprettet samarbejdsaftaler med henblik på gradvis indførelse af delekontrol. Diabetiske senkomplikationer opstår som følge af mikrovaskulære forandringer (småkarsygdom) i specielt øjne, nyrer og nerver resulterende i diabetisk øjensygdom, diabetisk nyresygdom og diabetisk nervesygdom samt makrovaskulære forandringer (diabetisk storkarsygdom) med risiko for

3 udvikling af blodprop i hjerte, hjerne og ben. Behandling af senkomplikationer foregår fortrinsvis under hospitalsindlæggelse, dog ikke for retinopati og nefropatis vedkommende, og er derfor meget omkostningskrævende. Hyppigheden og sværhedsgraden af senkomplikationer er relateret til blodglukoseniveau, blodtryksniveau, forstyrrelse i fedtstofskiftet og diabetesvarighed og tillige af endnu dårligt definerede arvelige forhold. Senkomplikationerne kan derfor ofte bremses af en tidlig og effektivt indsættende behandling. På basis af Sundhedsstyrelsens rekommandationer om iværksættelse af profylaktiske foranstaltninger for at undgå udviklingen af senkomplikationer er der udarbejdet 6 forslag til forbedringer af diabetesbehandlingen: Indførelse af delekontrol af type 1 og type 2 diabetes mellem diabetesambulatorierne og de praktiserende læger. Formålet med delekontrol er, at diabetespatienter med specielt behov for kontakt til diabetesteam på ambulatorierne får behovet dækket. Det drejer sig om alle nykonstaterede type 1 diabetikere og yngre nykonstaterede type 2 diabetikere, og type 1 og type 2 diabetikere med regulationsproblemer og type 1 og type 2 diabetikere med behandlingskrævende komplikationer. Udvalget har vurderet, at det drejer sig om ca i amtet (ca. 21% af amtets formodede diabetikere). Disse patienter skal gennemgå ambulatoriernes uddannelses-, undersøgelses- og behandlingsprogrammer og herefter overgå til kvartalskontrol hos praktiserende læger og årskontrol i ambulatorierne. Udvalget skønner, at hvert af de fire ambulatorier kan absorbere 200 nyhenviste patienter årligt i årene 2000, 2001 og Herved vil amtets intensivt behandlingskrævende diabetikere være veluddannede, velregulerede og optimalt komplikationsbehandlede. Det store kontingent af nyhenviste diabetespatienter til ambulatorierne vil ikke belaste ambulatorierne tilsvarende pga. den indførte delekontrol med de alment praktiserende læger. Videreuddannelse af de praktiserende læger, således at de effektivt kan varetage delekontrolopgaver, herunder screene for sendiabetiske komplikationer og opspore udiagnosticerede type 2 diabetikere. Uddannelsen omfatter tilbud om ophold på diabetesambulatorierne og om formaliseret efteruddannelse. Det amtslige diabetesudvalg i Vejle Amt forestiller sig, at de praktiserende læger på skift møder en hel dag i det lokale ambulatorium. Her skal de bibringes viden, færdigheder og inspiration til på optimal måde at kunne håndtere den fremtidige delekontrol. Med henblik på at koordinere forholdene omkring samarbejdsaftalerne og videreuddannelsesforløbene foreslår diabetesudvalget ansat en praksis diabeteskonsulent 2 timer ugentlig ved hvert af de 4 ambulatorier. Oprettelse af diabetesskoler på diabetesambulatorierne for både type 1 og type 2 diabetikere. Et af de væsentligste aspekter af moderne diabetesbehandling er sikring af tilstrækkelig undervisning af diabetespatienten. Herved opnås at patienten i langt højere grad overtager ansvaret for sin diabetesregulation, såkaldt egenomsorg. Diabetesskole for type 1 diabetikere foreslås etableret med en skole i sydregionen og en skole i nord-regionen. Diabetesskole for type 2 diabetikere foreslås etableret ved hvert af amtets 4 diabetesambulatorier. Optimering af screeningsprogrammer til opsporing af sendiabetiske komplikationer hos type 1 og type 2 diabetikere og effektiv behandling af disse.

4 De rammeprogrammer for kontrol af type 1 og type 2 diabetikere, som følges på diabetesambulatorierne, vil effektivt og tidligt kunne opspore sendiabetiske komplikationer hos de patienter, som følges i ambulatorierne, og som udvikler komplikationer. Når samarbejdsaftalerne og videreuddannelsesprogrammerne for de praktiserende læger er etableret, forventer diabetesudvalget, at sendiabetiske komplikationer effektivt og hurtigt vil kunne opspores hos alle amtets type 1 og type 2 diabetikere, som måtte udvikle disse komplikationer. En særlig form for diabetisk senkomplikation er åreforkalkningsforandringerne i benene med udvikling af diabetiske fodsår og diabetisk gangræn. Diabetikere har gange større risiko for benamputation end ikke diabetikere. Mange undersøgelser har vist stor samfundsøkonomisk gevinst ved effektivisering af fodsårsbehandlingen. Denne behandling foregår i øjeblikket rundt i verden i egentlige diabetes fodsårscentre. I Danmark findes enkelte af disse centre. Diabetesudvalget foreslår, at det nuværende center i fremtiden betjener fodsårspatienterne i nord-regionen. Et nyt center bør etableres til betjening af fodsårspatienterne i syd-regionen. Fodsårscentrene skal foruden egentlig behandling beskæftige sig med primær forebyggelse overfor alle diabetikere, som endnu ikke har haft fodsår, og sekundær forebyggelse overfor tilbagefald hos diabetikere, som har haft sår. Sårcentret skal bemandes med fodsårsansvarlig læge, fodterapeut, diabetessygeplejerske og diabetolog. Indførelse af kvalitetssikringsprogrammer (DADIVOX) på de 4 voksen diabetesambulatorier. I Danmark er der oprettet, men ikke påbegyndt, en landsdækkende database for diabetesbehandling. Databasens navn er DADIVOX (database for diabetes hos voksne). Denne database er etableret på basis af anbefaling fra Sundhedsstyrelsen og Amtsrådsforeningen. Sundhedsministeriet har betalt udviklingsomkostningerne, mens amtskommunerne forventes at finansiere driftsomkostningerne. DADIVOX er ved at blive prøvekørt på flere af landets diabetesambulatorier. På den baggrund har diabetesudvalget ikke udarbejdet et færdigt budget for etablering af elektronisk patientjournal eller for indberetning til DADIVOX enten via elektronisk patientjournal eller via særskilt indtastning. Det er udvalgets opfattelse, at indførelse af de her foreslåede profylaktiske foranstaltninger vil sikre, at diabetesregulationen og komplikationsbehandlingen vil blive af ensartet og høj kvalitet hos praktisk talt alle diabetikere i amtet. Foranstaltningerne vil også medføre, at de mange endnu udiagnosticerede type 2 diabetikere vil blive identificerede og behandlede. Foranstaltningerne vil flytte udgifter fra dyre komplikationsbehandlinger under sygehusindlæggelse til ambulante profylaktiske konsultationer i diabetesambulatorierne og hos de praktiserende læger. Det endelige mål er at bevare diabetespatienternes erhvervsevne, livskvalitet og livslængde. Sammenhænge mellem behandling, patientantal og ressourcer på Fredericia Sygehus Lægetimer i diabetesambulatorium Udgangspunktet er et diabetesambulatorium med 490 diabetikere tilknyttet i 1999, heraf ca. 350 type 1. Antallet af konsultationer årligt er Udviklingsrate de kommende tre år: Baggrunden for tallene er en delekontrol, hvor alle nykonstaterede type 1 diabetikere følges i diabetesambulatorierne. Derudover drejer det sig om yngre nykonstaterede type 2 diabetikere og type 1 og type 2 diabetikere med behandlingskrævende komplikationer. Nykonstaterede er tildelt 5 årlige konsultationer - alle øvrige 2,5 i gennemsnit. Der regnes med 3,25 lægetimer pr. nykonstateret og 1 time årligt for alle øvrige.

5 Patienter = = = Konsultationer 490 x 2, x 5 = x 2, x 5 = x 2, x 5 = ,25 x 200 3,25 x 200 3,25 x 200 Lægetimer + 1,00 x 490 = ,00 x 690 = ,00 x 890 = Øvrige lægeopgaver: Diabetesskole type1 Diabetesskole type 2 Videreuddannelse af praktiserende læger 2 hold, timer: 5 10 hold, timer: dage á 4 timer 40 2 hold, timer: 5 10 hold, timer: dage á 4 timer 40 2 hold, timer: 5 10 hold, timer: dage á 4 timer 40 I alt Forudsætninger i forbindelse med beregnet arbejdstid for læger: Ambulatorietid: 4,5 timer/dag 22 timer/uge 880 timer/år Resterende tid: Møder, kurser, uddannelse, samarbejde intern/eksternt og administration. 1210:880=1,375 læge 1410:880=1,6 læge 1610:880=1,83 læge 1 fuldtidslæge kan efter denne model betjene: 690:1,375 = 500 diabetikere Sygeplejersketimer i et diabetesambulatorium 1. Sygeplejetimer til ambulante ydelser

6 Pr. år diabetikere x 3 lægebesøg pr. år x 25 min. pr. besøg 562,5 t årskontroller x 75 min. pr. besøg 625,0 t undervisningssituationer x 45 min. pr. besøg 300,0 t telefonkonsultationer med undervisning x 15 min. 140,0 t. - Diabetesskole 3 dage hver 8. uge 135,0 t. I alt 1762,5 t. 2. Sygeplejetimer til indlagte diabetikere undervisningssituationer x 60 min. pr. besøg 386,0 t. I alt 386,0 t. 3. Sygeplejetimer til samarbejde og undervisning med interne samarbejdspartnere - Øvrigt personale i medicinsk ambulatorium og dagsafsnit 25,0 t. - Reservelæger 45,0 t. - Personale medicinsk afdeling 100,0t. - Andet personale på sygehuset 75,0 t. - Studerende 30,0 t. - Diabetesteam 15,0 t. I alt 290,0 t. 4. Sygeplejetimer til samarbejde og undervisning med eksterne samarbejdspartnere - Social og Sundhedsskole - Plejehjem og hjemmesygeplejen 60,0 t. - Praktiserende læger og konsultationssygeplejerske 30,0 t. - Apoteker 20,0 t. - Diabetesforeningens regi 30,0 t. I alt 140,0 t. 5. Sygeplejetimer til møder med eksterne samarbejdspartnere

7 - Diabetessygepl. i eget amt 30,0 t. - Amtslig diabetesgruppe 30,0 t. I alt 60,0 t. 6. Sygeplejetimer til kursus - Kursus 90,0 t. I alt 90,0 t. 7. Sygeplejetimer til basisydelser - Telefontid 1 time x 225 dage pr. år 225,0 t. - Almen klargøring ½ time x 225 dage pr. år 112,5 t. I alt 337,5 t. 8. Nettoforbrug af sygeplejetimer i alt 3065,5 t. - Omregnet i stillinger ,5 timer : 1533,5 timer = 2,0 stilling De 1533,5 timer er beregnet som nettotimer, dvs timer ekskl. ferie, søgne-, helligdage, onsdagsmøder, personalemøder samt pauser. 1 diabetessygeplejerske kan betjene: 500 : 2 = 250 diabetikere. Bilag Beregning af 1 fuldtids netto stilling. Diætisttimer i et diabetesambulatorium - Nykonstaterede 200 x 3,25 timer 650,0 t. - Øvrige 450/3 x 3 besøg x 1 time 450,0 t. Derudover er der samarbejde, videreuddannelse, telefontid, administration mm. 1 diætist kan betjene ca. 500 diabetikere. Sammenhængen mellem antal patienter og fremtidige ressourcebehov Antal Antal Antal Antal År Patienter konsultationer lægelig behov Sygeplejersker

8 lille tilvækst lille tilvækst Forudsætninger på RASK. (Roskilde Amts Sygehus Køge) Samarbejdet mellem diabetesambulatorierne og de praktiserende læger. På baggrund af den diabetesrapport, der er udarbejdet i det amtslige diabetesudvalg i 1996, er der specielt for type 2 diabetes udarbejdet retningslinier for delekontrol mellem ambulatoriet og den praktiserende læge. Diabetikeren ses således som hovedregel én gang årligt i diabetesambulatoriet og 3-4 gange årligt hos den praktiserende læge. Endvidere bør alle diabetikere have mulighed for at blive henvist til diabetesteamet i følgende situationer: Når diagnosen stilles (nykonstateret type 2). Når den regelmæssige kontrol afslører et uacceptabelt højt blodsukkerniveau (HbA1c > 9%). Når den regelmæssige kontrol afslører begyndende organpåvirkning/senkomplikationer, fx stigende blodtryk, HDL-cholesterol<0,9 mmol/l, mikroalbuminuri>30mg/24 timer, fodsår, øjenproblemer, nedsat nyrefunktion, arteriosklerotisk hjertelidelse etc. Diabetikere med type 1 ses langt overvejende alene i ambulatoriet, dog foregår der i 10-20% af tilfældene en delekontrol, således at de ses hver anden gang i ambulatoriet henholdsvis hos den praktiserende læge. Samarbejdet med de praktiserende læger I alle tilfælde af 1-årskontroller for type 2 diabetikere sendes der automatisk journalkopi samt kopi af EDB-udarbejdet patientinformation med registrering af de relevante parametre til den praktiserende læge. For type 1 diabetikere foregår denne kommunikation kun efter behov. Der er ikke etableret en egentlig kommunikation fra de praktiserende læger til diabetesambulatoriet om den enkelte diabetiker. Diabetes praksiskonsulent Der er knyttet en praksiskonsulent 4 timer til RASK. Diætistfunktion i primærsektoren Der er ansat to diætister i Roskilde Amt til brug alene for almenpraksis. Fordelingen er geografisk, og henvisningen er fri for de praktiserende læger. De kan ikke henvise til diætistfunktionen på ambulatoriet med henblik på isoleret diætrådgivning. En henvisning til ambulatoriet indeholder hele "diabetesprogrammet" på de respektive ambulatorier. Diabetesdagbog På diabetesambulatoriet RASK fungerer som tidligere fortalt en EDB-udarbejdet patientinformation, der viser de forskellige målte parametre i grafer som funktion af tiden. På denne måde har

9 diabetikeren mulighed for at følge med i selve forløbet af såvel blodsukkerregulationen som undersøgelse for forskellige komplikationer og også i dosering af medicin. Endelig indeholder informationen også oplysning om mødetid og tidligere konsultationer. Patientinformationen tjener også til hurtigt overblik for behandleren, som yderligere har vejledning i en også EDB-udarbejdet journalrapport, som kun findes i journalen. Diabetesskole Der er nedsat et udvalg fra diabetesteamet på RASK, som er i gang med at planlægge en diabetesskole, formentligt forløbende over 2 dage, beregnet specielt på type 2 diabetes. Lægetimer Der er for tiden afsat 40 timer/uge til arbejdet med diabetikerne på RASK. Dette svarer til timer med patientkonfrontation, hvis tallene renses for administration, samarbejdsmøder, videreuddannelse m.m. I tallene er inkluderet, at diabetikeren til den almindelige kontrol hver anden gang alene møder diabetessygeplejersken. Der er i øjeblikket behov for ca. 20 ekstra lægetimer, hvis RASK skal leve fuldt op til tankerne i amtets tidligere udsendte diabetesrapport, uden at trække ekstraordinært hårdt på de allerede ansatte lægers engagement og tid. Sekretærtimer Der er et akut behov for en yderligere tildeling af sekretærtimer i størrelsesordenen en fuld stilling. I øjeblikket bruger sygeplejerskerne for meget tid på indtastning i den EDB baserede journal. Fremtidige kvalitetssikringsprogrammer Siden 1995 har diabetesambulatoriet haft EDB-registrering af alle patientdata, "Diabetes-RASK" - systemet, der også inkluderer et patientinformationsark, der udleveres til patienterne ved hver konsultation samt et statistikprogram, hvor alle registrerede data kan udskrives for et givet tidspunkt med angivelse af standarder til sammenligning. Inden for det sidste års tid har afdeling og ambulatorium gennemført forløbsanalyser for flere typer patienter, herunder type 2 diabetikere. Dette har ført til udarbejdelse af "standarder" for specielt denne type patienter med angivelse af mål for kontrol og behandling af type 2 diabetikere. For øjeblikket er "Diabetes-RASK" programmet ved at blive omredigeret, så det netop medinddrager disse standarder og samtidig mere effektivt og overskueligt kan forudsige noget om forløbet af de variable, der har betydning for kvalitet af behandling og kontrol (HbA1c, BMI, fodkontrol, øjenkontrol, konsultations hyppighed, lipider m.m.). Samtidig er det planen, at moderniseringen af programmet gør det muligt at få det etableret på både intra- (inden for sygehuset) og internet. Herefter vil det være muligt at kommunikere med de praktiserende læger (der også er på nettet), så der endelig kan opstå en to-vejskommunikation med primær sektoren. Timeforbrug for læge- og sygeplejerske i diabetesambulatorium og fodcenter Af de i alt anførte 40 ugentlige lægetimer til diabetesbehandling anvendes kun 24 i diabetesambulatorier og fodcenter til konsultationer (ca. 960 pr. år). De resterende bruges i dagsafsnit og ved stuegang på ortopædkirurgisk afdeling. Lægekonsultationerne er, inkl. journal ajourføring og diktat, af ca. 20 min. varighed. Type 1 diabetikere ses i gennemsnit hver 2. gang af læge/diabetolog, hver 2. gang af diabetessygeplejerske. Type 2 diabetikere, der kun kommer til årskontrol ses af læge/diabetolog, hvis de kommer hyppigere da ligesom type 1 diabetikere.

10 Af de i alt anførte 90 ugentlige diabetessygeplejerske timer anvendes kun ca. 50 timer i diabetesambulatoriet og fodcenter til patientkonsultationer (ca pr. år). Det øvrige timeforbrug pr. uge anvendes på: telefon konsultationer (10 - individuel vejledning (12 - stuegang (4 - møder og konferencer (6 - videreuddannelse (3 - diverse (5. Diabetessygeplejersken deltager både i konsultation sammen med læge (ca. 20 min.) og alene uden læge (ca. 30 min.). Forudsætninger for prognose for patientgangen indtil år 2002: Type 1 diabetes: stort set uændret 750 patienter, der ses 3,5 gange pr. år. Type 2 diabetes: aktuelt 800 i 1999 med yderligere patienttilgang på 300 i år 2000, 200 i 2001 og 150 i Disse patienter ses i snit 1,5 gange pr. år. År Antal patienter Antal konsultationer i diabetesambulatoriet Antal konsultationer i fodcenter Antal lægekonsultationer i alt ( ( (1.133 Antal sygeplejerske konsultationer og læge ( ( (1.133 Antal sygeplejerske konsultationer uden læge ( ( (825 Præmisser for fremtiden På baggrund af prognoser for stigning i såvel incidens (nye sygdomstilfælde) som prævalens (forekomst) af specielt type 2 diabetes vil muligheden for at følge med i behandling og kontrol på diabetesambulatoriet uden kvalitetsforringelse være betinget af øget ressoursetildeling. Det største problem aktuelt er for lille sekretærkapacitet, men lægekapaciteten er også utilstrækkelig allerede nu, resulterende i lange ventelister på ikke-akutte lægekonsultationer.

11 I forbindelse med øget diagnostisk aktivitet som følge af bedre samarbejde med praktiserende læger og diverse screeningskampanger, fx blodsukkertagning på amtets apoteker, vil ressourceknapheden blive et voksende problem. Diætisternes tidsforbrug 3 diætister med et samlet ansættelsestimeantal på 90/uge. Heraf anvendes i alt 24 i diabetesambulatorium til vejledning af nyhenviste og i mindre grad til opfølgning af tidligere kontrollerede patienter. Øvrige personales tidsforbrug Fodterapeuter: 2 med henholdsvis 20 og 18,5 timer pr. uge. Bruges dels til almindelig kontrol, nye samt årskontrol, af patienter i diabetesambulatoriet, dels til patienter med fodsår i fodcentret, ca. 50 % til hver funktion. Socialrådgiver: 2 med et timeforbrug på ca. 6 pr. uge. Vejleder patienter, kontakter kommuner, hjælpemiddelcentraler, deltager i diabetesteam møder. Øjenlæge konsulent: 3 øjenoverlæger kommer 3 gange pr. uge à ca. 6 timer til kontrol af diabetespatienter, dels kontrol af nyhenviste, dels årskontrol af patienter med retinopati. Patienter uden retinopati henvises til årskontrol hos praktiserende øjenlæger, som indsender resultat af kontrollerne til diabetesambulatoriet. Laserstrålebehandling foregår på øjenafdelingen, Roskilde Amt Sygehus. I tilfælde af vitrektomi henvises patienterne til øjenafdelingen, Rigshospitalet. Ortopædkirurg: 1 à ca. 8 timer pr. uge, indgår som beskrevet i fodcenterteam. Psykolog: Haves ikke. Kun i særlige nødsituationer, fx ved store problemer med "nåleskræk" kan det bevilges for en kortere periode. Fodcenter I december 1996 blev fodcentret, diabetesambulatoriet - RASK, etableret. Det fungerer i praksis som et team bestående af fodterapeut, diabetolog, ortopædkirurg, diabetessygeplejerske samt konsulentbistand af karkirurg og klinisk fysiolog. I dag drives det af 2 fodterapeuter (oprindelig planlagt 3) med i alt knap 40 timer ugentlig. To gange om ugen samles teamet i 2-3 timer og vurderer problempatienter. Der følges på årsbasis patienter, der i snit ses 10 gange. Antallet af amputationer i amtet har vist en faldende tendens i de sidste 3 år: amputationer, amputationer, amputationer. Patienter kan henvises direkte til fodcentret fra almen praksis, men henvises også fra diabetesambulatoriet, dagafsnit og fra andre afdelinger og øvrige hospitaler i samarbejdsamterne. Patienterne indkaldes afhængig af diagnose og behandlingskravet, evt. i løbet af 1-2 dage. I særlige akutte tilfælde indlægges akut på ortopædkirurgisk afdeling. Samarbejdet med ortopædkirurgisk afdeling resulterer også i, at diabetesambulatorium/fodcenter står for diabetes stuegang 1-2 gange om ugen på ortopædkirurgisk afdeling ved speciallæge og eller diabetessygeplejerske. Ansvarsfordeling i diabetesteamet Overlægerne i diabetesambulatoriet har det endelige og formelle ansvar for behandling og

12 kontrol, men i det daglige har enhver ansvaret inden for eget område. Diabetessygeplejerskerne skriver i journalerne og ordinerer diabetesrelateret medicin. Konklusioner draget på baggrund af informationer fra ambulatorierne Der kan ikke gives et entydigt svar på sammenhængen mellem antal tilknyttede diabetikere og de nødvendige behandlerressourcer. En fuldtids læge vil på årsbasis typisk have 880 konfrontationstimer med diabetikerne. Afhængig af amtets og ambulatoriets kvalitetskrav og organisation vil en konsultation hos lægen alt inklusive vare fra 0,25 time til 0,67 time. Tidsforbruget er afhængig af, om der er tale om årskontrol eller kvartalskontrol, patientens regulation, diabetes varighed, omfanget af komplikationer, kvaliteten i egenomsorgen, etniske forhold etc. I snit vil en ambulatorielæge kunne klare et sted mellem og konsultationer på årsbasis. Dvs. imellem 42 og 50 konsultationer på en uge. Den øvrige tid anvendes på telefonkonsultationer, afdelingsbesøg, undervisning, efteruddannelse af andre behandlergrupper, kurser, samarbejdsmøder internt/eksternt og ikke mindst administration. Det er meget vanskeligt at redegøre for sammenhængen mellem ressourceforbrug på sygepleje området og antallet af patienter på årsbasis, idet det afhænger af organisationen og kvalitetskravene på ambulatoriet. Følgende parametre indgår i vurderingen af sygeplejerskens tid: Omfang af undervisning af diabetikere, ansvarsfordeling i forhold til lægen, omfanget af telefonkonsultationer, krav til samarbejde i og uden for sygehuset, efteruddannelse, kurser etc. Et andet meget vigtigt parameter er omfanget af samarbejdet med primærsektoren. Kommer alle nykonstaterede regelmæssigt på ambulatoriet? Bliver de dårligt regulerede type 2 diabetikere henvist til ambulatoriet? Er der indgået en formel og reel samarbejdsaftale? Er der en fungerende delekontrol? Giver ambulatoriet tilbud om efteruddannelse af de praktiserende læger? Anvendes der tid på kommunikation mellem sektorerne? etc. Samarbejdet er et spørgsmål om holdninger hos diabetesteamet, de praktiserende læger og de bevilgende myndigheder. Vil teamet ukritisk tage nye diabetikere ind i ambulatoriet på trods af manglende ressourcer? I hvor høj grad screener og henviser de praktiserende læger til ambulatoriet? Hvor initiativrig er ambulatoriet imod de praktiserende læger? Hvor godt er de amtslige sundhedspolitikere klædt på vedrørende diabetes - kender de sammenhængen mellem en god regulation og fraværet af komplikationer? Er de klar over de økonomiske konsekvenser på længere sigt, eller lukker de blot øjnene og håber problemet forsvinder? Hvor står diabetes i sundhedsprioriteringen? Afsluttende generelle overvejelser Diabetesbehandlingen er i dag koncentreret om professionel rutinekontrol af diabetikerne og behandling af konstaterede komplikationer på øjne, nyrer, kredsløb og nerver. Der tilbydes kun i beskedent omfang undervisning af diabetikere i egenomsorg. Og der investeres for få kræfter i effektivt at forebygge sukkersyge og komplikationer til sukkersygen. Ifølge Sundhedsstyrelsens redegørelse fra 1994 skal der i langt højere grad satses netop på forebyggelse og tidlig opsporing og behandling af komplikationerne. En egnet strategi, som skal afbøde de samfundsøkonomiske virkninger af den nærmest eksplosive vækst i antallet af diabetikere bør overordnet indeholde følgende elementer:

13 Systematisk undervisning der behovstilpasses, vil gøre diabetikerne ansvarlige for den daglige kontrol med sukkersygens forløb. Herved vil samfundsudgifterne kunne falde betydeligt på grund af en væsentlig reduktion af senfølgerne. Tidlig opsporing af komplikationer og effektiv behandling på et tidligt stadie vil kunne udskyde de alvorlige følger, i mange tilfælde med den virkning, at komplikationer ikke når at få betydning for livskvaliteten. Identifikation af diabetikere med høj risiko for komplikationer. Det kan konstateres klinisk, at nogle diabetikere er særligt disponerede for at udvikle komplikationer. Ved tidligt at finde disse, vil behandlingsindsatsen til en vis grad kunne koncentreres om denne gruppe, mens den mere rutineprægede kontrol kan tilbydes de ikkedisponerede. Diabetikernes forventninger i forbindelse med lanceringen af regeringens Folkesundhedsprogram vil patientrettighedsmæssigt bl.a. være: Kortere ventetid på diagnostiske undersøgelser - meget gerne 2 uger. Der kan fx være tale om, at de praktiserende læger henviser til praktiserende speciallæger. Ventetiden har både store menneskelige og økonomiske konsekvenser. En hurtigere diagnosticering ville medvirke til en hurtigere iværksættelse af behandling - med en bedre prognose - og til at forebygge unødige indlæggelser. God kvalitet i behandlingen er et selvfølgeligt krav. Åbne sammenligninger af den kliniske kvalitet er et gode, der bør kombineres med en hurtigere udbredelse af de bedste behandlingsmetoder. God kommunikation er ligeledes et kardinalpunkt for diabetikerne. Det er en forudsætning for, at et moderne brugerorienteret sundhedsvæsen kan fungere optimalt. Diabetikerne skal være velinformerede, så de i et samarbejde med behandlerne kan være med til at beslutte, om der skal iværksættes en given undersøgelse eller behandling. Derfor skal der fokuseres på kommunikationen mellem diabetiker og behandler. Koordination mellem sektorerne er en væsentlig problemstilling for diabetikerne. Som patientforløbet skrider frem, vil en patient ofte opleve at bevæge sig fra en sektor til en anden - mellem almen praksis, speciallæge, sygehuse og afdelinger og igen retur til almen praksis. Det er af stor betydning for kvaliteten, og kontinuiteten i behandlingen, at indsatsen mellem sektorerne koordineres. Herunder også i forhold til socialsektorens indsats. Medinddragelse af patienten kan være væsentlig, hvor patienten har de nødvendige ressourcer, men koordinationen må ikke være afhængig af den enkelte patients kapacitet. Det bør sikres, gerne gennem formelle samarbejdsaftaler, at alle relevante informationer videregives ved overgang fra én sektor til en anden, ligesom det bør sikres, at der sker en opfølgning af de behandlingsforløb, som er planlagt og aftalt med patienten. Afslutningsvis skal der lægges vægt på følgende: At der tildeles de nødvendige ressourcer til implementering af ovennævnte områder. At der fokuseres på at finde de mange ikkediagnosticerede type 2 diabetikere. At der tages initiativ til uddannelse af diabetikeren, så denne har mulighed for at være aktiv medspiller, og samtidig en effektiv ressourcebesparer. At der tages initiativ til et uddannelsesprogram for almen praksis, gerne i samarbejde med de lokale ambulatorier. Hvad forstår diabetikerne ved begrebet teamsamarbejde. Repræsentanter for alle relevante behandlergrupper er til stede samtidig, når diabetikeren er tilsagt. Der er relativ kort ventetid.

14 Summen af den tilstedeværende faglige viden lægges sammen, og resulterer i en effektiv behandling, som diabetikeren forstår formålet med, og vedkommende oplyses reelt om risiko for eventuelle yderligere komplikationer. Derefter får man en ny tid samt besked om de forventninger, man knytter til det næste besøg. Desuden forsynes man med et telefonnummer til den ansvarlige behandler, som man kan rette henvendelse til, hvis ikke alt går som det skal. Denne metode vil give patienten vished for, at det er hans sygdom det drejer sig om. Bilag 1 Beregning af diabetessygeplejerskes fuldtids stilling i Fredericia diabetesambulatorium. 1 fuldtidsstilling bruttotimer 1.924,0 timer Ekskl. ferie 37 x 5 uger 185,0 timer Ekskl. S/h 1999, 7 x 7,5 t. 52,5 timer Ekskl. onsdagsmøder ½ t. x 45 uger 22,5 timer Ekskl. personalemøder 1½ t. x 12 mdr. 18,0 timer Ekskl. pauser ½ t. x 225 dage 112,5 timer 1 fuldtidsstilling nettotimetal 1.533,5 timer Denne nettoberegning er anvendt ved beregning af diabetessygeplejerskes tidsmæssige kapacitet i ambulatoriet i Fredericia.

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005 Baggrund Der har nu gennem flere år været fokus på diabetesindsatsen i Danmark. Dels fordi der bliver flere og flere diabetikere, dels fordi behandlingstilbuddene

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Den fynske model for diabetesbehandling

Den fynske model for diabetesbehandling Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag

Læs mere

Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati

Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati s. 2: Forside s. 3: Gruppe af eksperter (kilder) s. 4: Problemstilling s. 5: Undersøgelse s. 6: Kvalitetssikring s. 8: Økonomi Fotoscreening for diabetisk

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Rapport fra DiabetesTænketanken

Rapport fra DiabetesTænketanken Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 614 Offentligt København 2. september 2014 Rapport fra DiabetesTænketanken Resumé På Folkemødet i juni 2014 i Allinge på Bornholm samledes en

Læs mere

Kliniske ekspertsygeplejersker

Kliniske ekspertsygeplejersker Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?

Læs mere

Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere

Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere Pilotprojekt på Hvidovre Hospital, Endokrinologisk afdeling i 2012 Projektledere: Overlæge Ole Snorgaard og afdelingssygeplejerske Ulla Vesth

Læs mere

DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012. Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes?

DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012. Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes? DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012 Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes? Diabetes data 275.000 danskere har diagnosen diabetes. 245.000 danskere

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Implementering af telemedicin i sårbehandlingen: - et pilotprojekt mellem sygehus Thy-Mors og Thisted kommune

Implementering af telemedicin i sårbehandlingen: - et pilotprojekt mellem sygehus Thy-Mors og Thisted kommune Implementering af telemedicin i sårbehandlingen: - et pilotprojekt mellem sygehus Thy-Mors og Thisted kommune Agenda Del 1: Baggrund Introduktion Formål Forventede gevinster Del 2: Implementerings proces

Læs mere

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre?

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Frederiksen lokal 6210 Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i 1994 en redegørelse vedrørende diabetesbehandlingen

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012.

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012. Bilag 2: Revideret protokol 13. nov. 2012. KIH Diabetes Projektbeskrivelse - version 3.0 Indledning: Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlings-forløb hvor fysisk fremmøde

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Rapport nr. 5: Behandling af fodsår

Rapport nr. 5: Behandling af fodsår Rapport nr. 5: Behandling af fodsår Oversigt over dette dokument: s. 2: Forside s.3: International Consensus on the Diabetic Foot s. 4: Sundhedsstyrelsens redegørelse s. 8: Arbejdsgruppe s. 9: Problemets

Læs mere

Forslag til sundhedsudspillet

Forslag til sundhedsudspillet Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 185 Offentligt Ministeriet for sundhed og forebyggelse E-mail: sum@sum.dk Forslag til sundhedsudspillet Albertslund 19.1.2015 Kære Nick Hækkerup

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det

Læs mere

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Samarbejdsaftale om brug af telemedicinsk sårvurdering mellem Regionshospitalet Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Randers Kommuner og praktiserende læger 03.06.14 1 Indholdsfortegnelse: 1. Aftalens

Læs mere

Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark

Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Det gode patientforløb Diabetes type 1 og 2 Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark www.fremtidenssygehuse.dk Forløbsbeskrivelser for diabetesbehandling i Region Syddanmark - type 1 og type 2 19. Juni

Læs mere

DEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR

DEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR DEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR 2013 Faglig visitationsretningslinje for personer med diabetiske fodsår Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008

Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Tabel 1: Forløbstid (anvend kategorierne:, opfylder og opfylder ikke ) Forløbstid ifølge pakkebeskrivelse 1 Henvisningsperiode Udredningsperiode Operation

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. endokrinologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Diabetes Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik sundhedsaftale for type 2 diabetes

Læs mere

Patientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb

Patientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb Patientinformation Nyopdaget Diabetes Patientforløb Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken SUKKERSYGE, DIABETES MELLITUS TYPE 1. Beskrivelsen omhandler den akutte indlæggelse på Børne- og ungeklinikken,

Læs mere

Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser

Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser I notatet beskrives nuværende og foreslåede indsatser i forhold til bevilligede beløb til den patientrettede forebyggelsesindsats: I 2013 er

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Standarder for forløbet for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt

Standarder for forløbet for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt Standarder for forløbet for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt Standarder for forløbet med patienter med type 2 diabetes i Århus Amt Denne publikation er udarbejdet som led i patientforløbsarbejdet

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne?

Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne? Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne? v/ Jens Bejer Damgaard, Kontorchef, Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Forløbsprogrammer Formålet er at rammesætte

Læs mere

! " #!!$ # % %& ' ' ' ( ) ( * ( +,!-, %., '*, (&,,. + / 0& + / /&+ 1# /. $ / 2 + & + 3! + # %" +! ' +! % '! ' ( "!, #$,

!  #!!$ # % %& ' ' ' ( ) ( * ( +,!-, %., '*, (&,,. + / 0& + / /&+ 1# /. $ / 2 + & + 3! + # % +! ' +! % '! ' ( !, #$, ! #!!$ # % %& ' ' ' ( ) ( * (,!-, %., '*, (&,,. / 0& / /& 1# /. $ / 2 & 3! # %! '! % '! ' (!, #$, 1 Forandringskataloget er omdrejningspunktet i Gennembrudmetoden og indeholder en række konkrete forandringstiltag,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

18-05-2011. Til BUU. Sagsnr. 2011-69485. Dokumentnr. 2011-356608

18-05-2011. Til BUU. Sagsnr. 2011-69485. Dokumentnr. 2011-356608 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundhed og Tidlig Indsats NOTAT Til BUU 18-05-2011 Sagsnr. 2011-69485 Den Kommunale Sundhedstjeneste På Børne- og Ungdomsudvalgets budgetseminar d. 3.-4.

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Indsatsområde: Sundheds-IT Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Region Nordjylland og Kommuner i Region

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand Almene spørgsmål 1.1 Hvad er dit køn? ( ) Kvinde ( ) Mand 1.2 Hvad er din alder? ( ) Under 20 år ( ) 20-29 år ( ) 30-39 år ( ) 40-49 år ( ) 50-59 år ( ) 60-69 år ( ) Ældre end 69 år 1.3 Hvilken region

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece Patientinformation Søvnambulatoriet Informationspjece Kvalitet Døgnet Rundt Øre- næse- halsafdeling - Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNH- afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark 23. marts 2011 Opgaveudvikling på psykiatriområdet Marie Henriette Madsen Projektleder Cand.scient.san.publ mhm@dsi.dk 1 DSI publikation: Opgaveudvikling på

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Samarbejdsaftale på telemedicinsk sårbehandling version 1.1

Samarbejdsaftale på telemedicinsk sårbehandling version 1.1 Samarbejdsaftale på telemedicinsk sårbehandling version 1.1 Samarbejdsaftale på telemedicinsk sårbehandling mellem Sårcentret, Hospitalsenheden Vest og Lemvig Kommune, Struer Kommune, Holstebro Kommune,

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Hospitalsenhed Midt Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Indsatsen for rygpatienter i hospitalsregi Specialeansvarlig overlæge i reumatologi Søren Erik Holst Jensen Diagnostisk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Oversigtsskema: Gennemførte (OK/I), afprøvede (T) og planlagte (P) forandringstiltag i projekt Styr på Diabetes-2 :

Oversigtsskema: Gennemførte (OK/I), afprøvede (T) og planlagte (P) forandringstiltag i projekt Styr på Diabetes-2 : Oversigtsskema: Gennemførte (OK/I), afprøvede () og planlagte (P) forandringstiltag i projekt Styr på Diabetes-2 : Senest revideret 20. september 2007 (NB: ikke fuldstændig!) Indsatsområder fra Kapitel

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

KIH Diabetes delprojekt

KIH Diabetes delprojekt KIH Diabetes delprojekt Indledning Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlingsforløb, hvor fysisk fremmøde erstattes af telemedicinske konsultationer. Herunder afprøves

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Region Sjælland Udarbejdet af: Ansvarlig klinisk underviser Dorthe Tange Medicinsk afd. 13 25/5 2011 Indholdsfortegnelse: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for behandling af dysreguleret diabetes under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Januar 2013

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt. Tværsektorielt Callcenter Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt. Tværsektorielt Callcenter 1 årigt projekt Formål: Udbrede kendskabet til de

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

PLO s politik på akutområdet.

PLO s politik på akutområdet. PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.

Læs mere