Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april Baggrund

Transkript

1 Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005 Baggrund Der har nu gennem flere år været fokus på diabetesindsatsen i Danmark. Dels fordi der bliver flere og flere diabetikere, dels fordi behandlingstilbuddene i Danmark er uensartede og forskelligt organiseret fra amt til amt. En arbejdsgruppe i beskriver i redegørelsen Diabetesbehandling i Danmark fremtidig organisering fra 1994 behandlingens status og kommer med forslag til ændringer og forbedringer. Anbefalingerne fra 1994 redegørelsen er stadig gældende og har udgjort grundlaget for s opfølgning på amternes indsats på diabetesområdet siden Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdede i 2003 en handlingsplan for området Handlingsplan om diabetes. Handlingsplanen retter sig dels mod at stoppe den nuværende betydelige vækst i aldersdiabetes ved primær forebyggelse, dels mod at forbedre forløbet for dem, der allerede har erhvervet sygdommen, via den patientrettede forebyggelse og behandling. For at følge op på indsatsen på diabetesområdet nedsatte (i henhold til handlingsplanen) en Diabetesstyregruppe, der skal være med til at fastholde fokus på området, således at implementering og udvikling på området sikres. Diabetesstyregruppen er sammensat af repræsentanter for relevante faglige fora, Amtsrådsforeningen/H:S, Kommunernes Landsforening og Diabetesforeningen. En af styregruppens opgaver er bl.a. at styrke implementeringen af s anbefalinger om organisering af diabetesomsorgen fra maj 2005 J.nr /1/JHJ Islands Brygge København S Tlf Fax E-post info@sst.dk Dir. tlf E-post 5@sst.dk Anbefalingerne fra 1994-redegørelsen har som anført udgjort grundlaget for s opfølgning på amternes indsats på diabetesområdet. Den organisatoriske udbygning i amterne har regelmæssigt været fulgt og har været baseret på spørgerunder til amterne. Den forrige rundspørge blev udsendt i sommeren 2002 og sammenfattet i notat af 20. januar Som led i denne opfølgning på anbefalingerne fra 1994 udsendte i januar 2005 spørgeskema til samtlige amter og H:S om status for diabetesindsatsen. Denne enquete-undersøgelse gennemføres i et samarbejde med Diabetesstyregruppen, og nærværende beskrivelse af status for diabetesindsatsen i Amterne og H:S bygger på besvarelser fra landets amter og H:S, som har modtaget i marts/april Sammenfatningen af besvarelserne tænkes at danne grundlag for videre drøftelser om

2 amternes og H:S diabetesindsats og den fortsatte udvikling af diabetesindsatsen i Danmark. Side 2 Generelt om besvarelserne af spørgeskemaet Det er s intention, at enquete-undersøgelsen og den efterfølgende sammenfatning giver anledning til, at man i de enkelte amter vurderer egen indsats på området i forhold til udviklingen andre steder i landet. For at kunne foretage en sammenligning mellem amterne er det vigtigt, at besvarelserne er nogenlunde ensartede. Denne ensartethed i besvarelserne synes at være lykkedes i denne enquete, i modsætning til opgørelserne i hhv og Der er naturligvis forskel på detaljeringsniveauet i besvarelserne, men der synes ikke være tale om misforståelser af spørgsmålene i skemaet. Eksempelvis er der ved nogle spørgsmål svaret JA men det er efterfølgende ikke uddybet med beskrivelse af f.eks. funktion og udbredelse. Alle 14 amter samt H:S har besvaret spørgeskemaet. Blandt de 15 besvarelser er der kun få af spørgsmålene, der ikke er besvarede. Antallet af besvarelser på de enkelte spørgsmål (og detaljeringen af svarene) kommenteres i nedenstående beskrivelse af status for de specifikke dele af diabetesindsatsen. I den følgende gennemgang vil betegnelsen amter omfatte såvel amter som H:S. Besvarelserne fra de enkelte amter fremgår af bilag 1. Status for specifikke dele af Diabetesindsatsen I enqueten blev der stillet spørgsmål med henblik på belysning af status inden for følgende specifikke områder: 1. Organisation 2. Implementering og opfølgning 3. Opsporing af personer med type 2 diabetes 4. Kompetenceudvikling og egenomsorg 5. Patientforløb 6. Screening for diabetiske senkomplikationer 7. Monitorering og kvalitetsudvikling 1. Organisation I redegørelsen fra 1994 skrev arbejdsgruppen (side 42): Den overordnede målsætning for den fremtidige diabetesbehandling er sikring af diabetikerens livskvalitet samt normal livslængde: Dette nås gennem: - Forebyggelse af sendiabetiske komplikationer eller følgesygdomme - Sikring af kvalificeret behandling af diabetiske symptomer og komplikationer - Styrkelse af diabetikerens egne ressourcer til fremme af egenomsorg og medansvar for behandlingen med størst mulig uafhængighed af behandlersystemet - Sikring af kontinuitet i forholdet mellem diabetiker og behandler

3 - En bedre organisation af diabetesomsorgen er påkrævet for at nå denne målsætning Side 3 anbefaler, at et diabetesteam består af mindst én diabetolog (endokrinologisk speciallæge med diabetesinteresse), diabetessygeplejersker, klinisk diætist, fodterapeut, socialrådgiver samt adgang til hurtig psykologbistand. Endvidere bør der knyttes en praksiskonsulent til teamet. Derudover bør der være formaliseret samarbejde med øjenlæge, ortopædkirurg og karkirurg. Følgende spørgsmål blev stillet: - Er der oprettet diabetesteams 1 i amtet/h:s? Hvis ja, beskrivelse af sammensætning, funktion og udbredelse - Er der i amtet/h:s diabeteskoordinatorer /diabeteskonsulenter rettet mod indsatsen i almen praksis? Hvis ja, beskrivelse af funktion og udbredelse - Findes der laboratoriekonsulenter i amtet/h:s? Hvis ja, beskrivelse af funktion og udbredelse - Kan almen praksis i amtet/h:s henvise direkte til andre behandlere på diabetesområdet? (fx klinisk diætist, sårcenter) Beskriv henvisningsretten på relevante områder - Er der indgået 2-aftaler i amtet/h:s om diabetesbehandling? Hvis ja, beskrivelse af aftaleindhold Sammensætning af diabetesteam ved ambulatorierne Alle amter/h:s har oprettet diabetesteams. Overordnet viser amternes besvarelser, at sammensætningen af diabetesteams i stor udstrækning følger s anbefaling. Det er dog ikke alle amter, der har detaljeret besvarelsen vedr. sammensætningen af diabetesteamet. 3 amter har blot anført at diabetesteamet er tværfagligt sammensat, men har ikke specificeret fagligheden. Diabetolog, diabetessygeplejerske, klinisk diætist og fodterapeut: Af de detaljerede besvarelser fra 12 amter fremgår følgende: I 9 amter består alle amtets diabetesambulatorier af diabetolog, diabetessygeplejerske, klinisk diætist og fodterapeut. I 2 amter består teamet i alle ambulatorier af diabetolog, diabetessygeplejerske og klinisk diætist, men fodterapeut er ikke tilknyttet diabetesteamet. I ét amt findes diabetolog og diabetessygeplejerske ved alle ambulatorierne, mens diætist og fodterapeut kun er en del af teamet ved ét ambulatorium. Socialrådgiver er tilknyttet diabetesteamet i 5 amter. To amter har anført, at de har psykolog tilknyttet ambulatorierne. 1 Ved diabetesteam forstås et basisteam (der) består af læge(r), sygeplejerske(r), diætist(er) og fodterapeut. Et diabetesteam er imidlertid ikke nødvendigvis en fysisk og geografisk enhed, men en samling af forskellige terapeuter, som står sammen om undervisning, rådgivning og behandling af diabetikeren. Diabetesbehandling i Danmark fremtidig organisering,, 1994, s.47.

4 Praksiskonsulent Praksiskonsulent anbefales som en del af det faste diabetesteam og langt hovedparten af amterne har svaret, at der er i amtet er diabeteskoordinatorer/diabeteskonsulenter rettet mod indsatsen i almen praksis. Således har 9 amter praksiskonsulenter, der specifikt varetager diabetesområdet, 4 amter anfører, at området dækkes af praksiskonsulenter, der generelt varetager det medicinske område, og kun 2 amter svarer nej til spørgsmålet. Laboratoriekonsulenter 11 amter har anført, at der findes laboratoriekonsulenter i amtet. Laboratoriekonsulenten beskrives dog lidt forskelligt, idet 7 amter anfører laboratoriekonsulenten som udgående fra laboratoriet, 3 amter anfører konsulenten udgående fra almen praksis (praksiskonsulenter) og 1 amt har ikke specificeret dette. Funktionen for laboratoriekonsulenten beskrives af 8 amter som kvalitetssikring af laboratorieanalyser, heraf anfører hovedparten direkte undervisning i procedurer omkring prøvetagning og apparatur. I ét amt er indgår laboratoriekonsulenter direkte i diabetesteamet. Side 4 Direkte henvisning fra almen praksis til andre behandlere på diabetesområdet. I 14 amter kan almen praksis henvise direkte til andre behandlere på diabetesområdet. Heraf kan der i 7 amter henvises direkte til såvel diætist som sårcenter, i 3 amter kun til sårcenter og i 4 amter kun til diætist. 2-aftaler Kun 4 amter har indgået 2-aftaler med almen praksis om diabetesbehandling. I yderligere ét amt er det dog nært forestående. Aftalerne drejer sig alle om udvidet årskontrol, der én gang årligt supplerer de kvartårlige kontroller på specifikt aftalte områder. 2. Implementering og opfølgning I redegørelsen fra 1994 anbefalede arbejdsgruppen (side 82) at der i s regi eventuelt via det amtsligt nedsatte udvalg for diabetesomsorg udarbejdes en redegørelse for den organisatoriske udvikling på området hver tredje år. Samtidigt bør erfaringerne fra de enkelte amter gøres til genstand for systematisk evaluering efter 6 år. (dvs. fra år 2000). Den løbende regionale (amtslige) monitorering og evaluering påhviler de amtslige diabetesudvalg. (side 84) Følgende spørgsmål blev stillet: - Beskrivelse af amtets/h:s centrale opfølgnings- og implementeringsaktiviteter på de amtslige beslutninger på diabetesområdet - Gennemføres der i amtet/h:s systematisk efteruddannelse af sundhedsfagligt personale i diabetesbehandling og - organisering? Hvis ja, hvilke grupper sundhedspersonale, emneområder samt udbredelse af efteruddannelse

5 Centrale opfølgnings- og implementeringsaktiviteter Langt de fleste besvarelser refererer til de amtslige diabetesudvalg som centrale i opfølgnings- og implementeringsaktiviteter. Flere amter anfører aktiviteter som udarbejdelse af amtslig handlings-/udviklingsplan enten specifikt for diabetesområdet eller indbygget i en samlet plan for amtets sundhedsvæsen. Andre amter anfører statusopgørelser for diabetesområdet, andre fastlæggelse af retningslinier for specifikke problemstillinger, etablering af kvalitetsdatabase eller allokering af ressourcer til området. 2 amter skriver, at der ikke er nogen egentlig central opfølgning. Et amt har ikke besvaret spørgsmålet. Systematisk efteruddannelse af sundhedsfagligt personale anbefaler i redegørelsen fra 1994, at der skal sikres mulighed for en systematisk efteruddannelse af diabetesteamets medarbejdere. 6 amter anfører, at der gennemføres systematisk efteruddannelse for sundhedsfagligt personale i diabetesbehandling og organisering, heraf nævner kun 2 amter systematisk efteruddannelse af diabetesteams. De øvrige målgrupper, der hyppigst anføres, er praktiserende læger, derudover almen praksis klinikpersonale, nøglepersoner i kommuner, diætister, fodterapeuter og sårteams. Side 5 Flere andre amter anfører én eller flere efteruddannelsesaktiviteter, men efteruddannelsen er ikke systematiseret. 3. Opsporing af personer med type 2 diabetes I Handlingsplan om diabetes (2003) er et af indsatsområderne - opsporing af personer med type 2 diabetes. Der skal ske en intensivering, optimering og kvalitetssikring af den kliniske case-finding i almen praksis, dvs. ved opsporing blandt patienter med høj risiko for type 2 diabetes enten i form af diabetessymptomer eller i form af diabetesrisikofaktorer (f.eks. overvægt, familiær disposition, hypertension etc.). Følgende spørgsmål blev stillet: - Er der i amtet/h:s igangsat centrale aktiviteter omkring opsporing af personer med type 2 diabetes? - Hvis ja, beskrivelse af aktiviteter: 7 amter har igangsat centrale aktiviteter omkring opsporing af personer med type 2 diabetes. Aktiviteterne er dels formidling af viden via vanlige kommunikationsorganer og dels egentlig undervisning af målgrupper i primærsektoren (praktiserende læger og hjemmesygeplejersker). 2 amter deltager i udviklingsprojekt omkring opsporing (ADDITION- studiet). 4. Kompetenceudvikling og egenomsorg anbefaler i redegørelsen fra 1994, at Self-care begrebet eller egenomsorgen styrkes som en hovedhjørnesten i diabetesomsorgen. Det anbefales, at undervisningen af diabetikere systematiseres og forbedres på basis af nye procedurer. Det anbefales desuden, at diabetikere får adgang til at modtage behovsorienteret instruktion

6 og undervisning på diabetescentret efter samråd med den praktiserende læge. (side 15) Side 6 Følgende spørgsmål blev stillet: - Er der i amtet/h:s etableret tilbud om undervisningsforløb for alle diabetikere, uanset om disse er tilknyttet almen praksis eller diabetesambulatorium? - Hvis ja, beskrivelse af undervisningsforløb. - Hvis nej, beskrivelse af øvrige undervisningsforløb og deres udbredelse. 12 amter har etableret tilbud om undervisningsforløb for diabetikere, uanset om disse er tilknyttet almen praksis eller diabetesambulatorium. Næsten alle undervisningstilbuddene beskrives som strukturerede diabetesskoler á 3 5 dages varighed med tværfagligt indhold. 3 amter har udelukkende tilbud til diabetikere, som er henvist til diabetesambulatorium, og har således ikke tilbud om undervisningsforløb til diabetikere, der er tilknyttet almen praksis. Det ene af disse amter har dog planlagt tilbud til type 2 diabetikere tilknyttet almen praksis. 5. Patientforløb Fra Handlingsplanen om diabetes (side 16) citeres følgende: s 1994 redegørelse og MTV-rapporten påpeger samstemmende, at det er afgørende for en effektiv implementering af konkrete anbefalinger vedrørende den kliniske praksis, at indsatsen baseres på en velfungerende organisation, som sikrer sammenhængende patientforløb med løbende kontroller og dermed kontinuerlig opfølgning på det enkelte patientforløb såvel i primær sektor og sekundær sektor som mellem disse. Følgende spørgsmål blev stillet: - Er der i amtet/h:s centrale retningslinier for placering af ansvar for det enkelte diabetiske patientforløb? (landsdelsafdeling, diabetesambulatorium, almen praksis eller shared care) Hvis ja, beskrivelse af retningsliniernes indhold - Er der i amtet/h:s etableret shared care aftaler mellem sygehusafdelinger og almen praksis om patientforløb på diabetesområdet? Hvis ja, beskrivelse af aftalernes indhold, udbredelse og informationsudveksling som led heri - Beskriv eventuelt øvrigt samarbejde mellem diabetesambulatorier og almen praksis i amtet/h:s - Sker der i amtet/h:s systematisk opfølgning på konkrete diabetiske patientforløb? (fx indkaldelse til kontrol, påmindelser ved udeblivelser, vurdering af compliance) Hvis ja, beskrivelse af opfølgning - Er der i amtet/h:s centrale, tværgående indkalde- og opfølgningssystemer til kontrol af diabetesforløb 2? Hvis ja, beskrivelse af system og udbredelse. 2 Fx indkalde- og opfølgningssystemer, der omfatter såvel praktiserende læger som diabetesambulatorier.

7 Centrale retningslinier 9 amter angiver, at der i amtet findes centrale retningslinier for placering af ansvar for det enkelte diabetiske patientforløb. 4 amter har kun retningslinier for særlige patientkategorier som f.eks. gravide diabetikere, svært regulerbar diabetes og diabetikere med begyndende nyresvigt. 2 amter beskriver ingen centrale retningslinier på området. Tilgængeligheden af de centrale retningslinier er i mange besvarelser ikke anført, men enkelte amter beskriver, at retningslinierne er elektronisk tilgængelige på amtets info, mens andre skriver, at retningslinierne findes indlejret i organisations-/ handlingsplaner. Shared care aftaler De fleste amter anfører, at de følger principper omkring shared care vedr. patientforløb på diabetesområdet. Der synes dog kun at være etableret konkrete shared care aftaler mellem sygehusafdelinger og almen praksis i 7 amter. Det er dels specifikt vedr. årskontrol og fodsår, og mere bredt omkring type 2 diabetikere, second opinion samt brug af fælles vandrejournal for diabetiker. Et enkelt amt etablerer ikke shared care aftaler med henvisning til en lokal undersøgelse, der viste, at hovedparten af de praktiserende læger ikke ønsker shared care. Side 7 Mange amter anfører i øvrigt, at der er et godt samarbejde mellem de praktiserende læger og diabetesambulatorierne. Dels omkring henvisning eller telefonkonsultation vedr. specifikke problempatienter og dels ved kommunikation fra diabetesambulatoriet til praktiserende læge via diabetesdagbog eller kopi af journalnotater. Praksiskonsulenternes positive indvirkning på samarbejdet fremhæves i mange besvarelser. Systematisk opfølgning - centrale, tværgående indkalde- og opfølgningssystemer 10 af amterne beskriver en systematisk opfølgning på konkrete diabetiske patientforløb. For hovedparten drejer det sig om indkaldelse til kontrol og påmindelser ved udeblivelser. Flere amter skriver, at den systematiske opfølgning kun omfatter diabetikere tilknyttet diabetesambulatorierne. Men de fleste amter beskriver ikke, hvilke diabetikere der er omfattet af den systematiske opfølgning. Kun et enkelt amt anfører, at der i amtet er et centralt tværgående indkalde- og opfølgningssystem. 2 amter anfører, at et system er undervejs, mens alle de øvrige amter svarer nej til dette spørgsmål. 6. Screening for diabetiske senkomplikationer Et andet indsatsområde i Handlingsplan om diabetes er udvikling af programmer, der sikrer effektiv screening og behandling af senkomplikationer. Regelmæssige kontroller og en smidig organisering er en forudsætning for den løbende vurdering og behandling af både diabetespatientens risikofaktorer for at udvikle sendiabetiske komplikationer, ligesom det er en forudsætning for en hensigtsmæssig håndtering af de senkomplikationer, som allerede er opstået eller er under udvikling (side 16).

8 Følgende spørgsmål blev stillet: - Er der i amtet/h:s etableret egentlige screeningsprogrammer for diabetiske senkomplikationer? Hvis ja, hvilke områder samt overordnet beskrivelse af screeningsprogram og - organisering: Øjne/fødder/nyrer/hjerte-kar-sygdom/nerver. - Anvender amtet/h:s fundusfotografering ved screening for diabetisk øjensygdom? Hvis ja, beskrivelse af udbredelse af fundusfotografering i amtet. - Anvendes der i amtet/h:s telescreening for diabetiske senkomplikationer? Hvis ja, hvilke områder samt beskrivelse af organisering og udbredelse. 12 amter har etableret egentlige screeningsprogrammer for diabetiske senkomplikationer, og yderligere ét amt er meget tæt på. Kun 2 amter svarer direkte nej til dette spørgsmål. 9 af amterne beskriver screening for senkomplikationer inden for områderne: Øjne, fødder, nyrer, hjerte-kar og nerver. 3 amter har udelukkende screeningsprogrammer vedr. øjne. Side 8 Fundusscreening er meget udbredt. Således anvender 14 amter fundusfotografering ved screening for diabetisk øjensygdom. Hovedparten af amterne har tilbuddet ved alle diabetesambulatorier, og i ca. halvdelen af amterne anvendes fundusscreening også hos de praktiserende øjenlæger. Telescreening er derimod ikke særlig udbredt. Det anvendes kun i 4 amter og udelukkende mellem diabetesambulatorier og øjenafdelinger. 7. Monitorering og kvalitetsudvikling En løbende registrering af de konkrete aktiviteter i omsorgen for diabetes må anses som et væsentligt bidrag til løbende kvalitetssikring/udvikling af diabetesindsatsen. Ligeledes vil en løbende registrering udgøre et betydningsfuldt grundlag for bestræbelserne på at etablere en velfungerende organisering af diabetesomsorgen (Handlingsplan om diabetes side 17). Følgende spørgsmål blev stillet: - Er der i amtet/h:s etableret central indsamling af kvalitetsdata på diabetesområdet? Hvis ja, beskrivelse af udbredelse (diabetesambulatorier, almen praksis m.fl.) samt beskrivelse af indikatorer og kilder til disse. - Sker der i amtet/h:s central opfølgning på konkrete kvalitetsdata på diabetesområdet? Hvis ja, beskrivelse af opfølgning - Sker der i amtet epidemiologisk opfølgning på diabetesområdet? (fx incidens og prævalens, morbiditet og mortalitet) Hvis ja, beskriv epidemiologisk opfølgning 5 amter anfører, at der i amtet er etableret en central indsamling af kvalitetsdata. Heraf indsamles data i 2 amter udelukkende fra diabetesambulatorierne, i ét amt indsamles data dels fra diabetesambulatorierne og i stor udstrækning også fra praktiserende speciallæger, mens datakilder ikke er specificeret i besvarelsen fra 2 amter. Beskrivelsen af indikatorer tyder på stor variation i typen af data, der indsamles. Data spænder fra kliniske indikatorer til procesindikatorer og ydelses-

9 registrering. 5 amter anfører, at der sker en central opfølgning på konkrete kvalitetsdata. Side 9 Kun 3 amter svarer bekræftende på, at der i amtet sker epidemiologisk opfølgning på diabetesområdet. Kort sammenfatning Som led i opfølgning på anbefalingerne fra 1994 redegørelsen Diabetesbehandling i Danmark fremtidig organisering udsendte i januar 2005 spørgeskema til samtlige amter og H:S om status for diabetesindsatsen. Alle 14 amter samt H:S har besvaret det udsendte spørgeskema, og status kan kort resumeres: - Alle 15 amter/h:s har oprettet diabetesteams. Overordnet følger sammensætningen af diabetesteams i stor udstrækning s anbefaling - De amtslige diabetesudvalg refereres som centrale i amternes opfølgnings- og implementeringsaktiviteter - 7 amter har igangsat centrale aktiviteter omkring opsporing af personer med type 2 diabetes - 12 amter har etableret tilbud om undervisningsforløb for diabetikere, uanset om disse er tilknyttet almen praksis eller diabetesambulatorium. De sidste 3 amter har kun tilbud til diabetikere tilknyttet diabetesambulatorierne - 9 amter angiver, at der i amtet findes centrale retningslinier for placering af ansvar for det enkelte diabetiske patientforløb - 7 amter har etableret shared care aftaler mellem sygehusafdelinger og almen praksis - 10 amter beskriver en systematisk opfølgning på konkrete diabetiske patientforløb. I flere amter omfatter den systematiske opfølgning kun diabetikere tilknyttet diabetesambulatorierne - 1 amt har et centralt tværgående indkalde- og opfølgningssystem - 12 amter har etableret egentlige screeningsprogrammer for diabetiske senkomplikationer og yderligere ét amt er meget tæt på amter anvender fundusfotografering ved screening for diabetisk øjensygdom - 5 amter har etableret en central indsamling af kvalitetsdata. Der synes at være stor variation i typen af data, der indsamles - 3 amter har epidemiologisk opfølgning på diabetesområdet

10 BILAG 1. Spørgeskema til amterne og H:S om status for diabetesindsatsen Side 10 Som led i arbejdet i Diabetesstyregruppen er det besluttet at indhente en status fra amterne og H:S om diabetesindsatsen. Spørgsmålene i dette spørgeskema bedes besvaret og indsendt til senest fredag den 4. marts I forlængelse af drøftelserne i Diabetesstyregruppen fokuserer spørgsmålene på emneområderne organisation, implementering og opfølgning, opsporing af personer med type 2 diabetes, patientforløb, screening for diabetiske senkomplikationer samt monitorering og kvalitetssikring. 1. Organisation 1.1 Er der oprettet diabetesteams 1 i amtet/h:s? Ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja Nej Hvis ja, beskrivelse af sammensætning, funktion og udbredelse Er der i amtet/h:s diabeteskoordinatorer/diabeteskonsulenter rettet mod indsatsen i almen praksis? Ja ja ja ja ja ja delvist ja ja ja ja ja Nej nej nej nej nej Hvis ja, beskrivelse af funktion og udbredelse Findes der laboratoriekonsulenter i amtet/h:s? Ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja Nej nej nej nej ubesv. Hvis ja, beskrivelse af funktion og udbredelse Kan almen praksis i amtet/h:s henvise direkte til andre behandlere på diabetesområdet? (fx klinisk diætist, sårcenter) Ja ja ja ja ja ja ja ja ja delvist ja ja ja ja ja 1 Ved diabetesteam forstås et basisteam (der) består af læge(r), sygeplejerske(r), diætist(er) og fodterapeut. Et diabetesteam er imidlertid ikke nødvendigvis en fysisk og geografisk enhed, men en samling af forskellige terapeuter, som står sammen om undervisning, rådgivning og behandling af diabetikeren. Diabetesbehandling i Danmark fremtidig organisering,, 1994, s.47.

11 Nej Beskriv henvisningsretten på relevante områder. Side 11 nej 1.5. Er der indgået 2-aftaler i amtet/h:s om diabetesbehandling? Ja ja (ja) ja ja? ja? Nej nej nej nej nej nej nej nej nej Hvis ja, beskrivelse af aftaleindhold. 2. Implementering og opfølgning 2.1. Beskrivelse af amtets/h:s centrale opfølgnings- og implementeringsaktiviteter på de amtslige beslutninger på diabetesområdet 2.2. Gennemføres der i amtet/h:s systematisk efteruddannelse af sundhedsfagligt personale i diabetesbehandling og organisering? Ja ja ja delvist ja ja ja delvist delvist ja ja ja Nej nej nej nej nej Hvis ja, hvilke grupper sundhedspersonale, emneområder samt udbredelse af efteruddannelse. 3. Opsporing af personer med type 2 diabetes 3.1 Er der i amtet/h:s igangsat centrale aktiviteter omkring opsporing af personer med type 2 diabetes? Ja ja ja ja ja ja ja delvist ja Nej nej nej nej nej nej nej nej Hvis ja, beskrivelse af aktiviteter. 4. Kompetenceudvikling og egenomsorg 4.1. Er der i amtet/h:s etableret tilbud om undervisningsforløb for alle diabetikere, uanset om disse er tilknyttet almen praksis eller diabetesambulatorium? Ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja Nej nej nej nej Hvis ja, beskrivelse af undervisningsforløb. Hvis nej, beskrivelse af øvrige undervisningsforløb og deres udbredelse. 5. Patientforløb 5.1. Er der i amtet/h:s centrale retningslinier for placering af ansvar for det enkelte diabetiske patientforløb? (landsdelsafdeling, diabetesambulatorium, almen praksis eller shared care)

12 Ja ja ja ja delvist ja ja ja Side 12 ja (ja) ja Nej nej nej nej nej nej Hvis ja, beskrivelse af retningsliniernes indhold Er der i amtet/h:s etableret shared care aftaler mellem sygehusafdelinger og almen praksis om patientforløb på diabetesområdet? Ja ja ja (ja) ja ja (ja) ja ja Nej nej nej nej nej nej nej nej Hvis ja, beskrivelse af aftalernes indhold, udbredelse og informationsudveksling som led heri Beskriv eventuelt øvrigt samarbejde mellem diabetesambulatorier og almen praksis i amtet/h:s 5.4. Sker der i amtet/h:s systematisk opfølgning på konkrete diabetiske patientforløb? (fx indkaldelse til kontrol, påmindelser ved udeblivelser, vurdering af compliance) Ja ja (ja) ja ja ja delvist ja ja ja ja ja? Nej nej nej nej nej nej? Hvis ja beskrivelse af opfølgning Er der i amtet/h:s centrale, tværgående indkalde- og opfølgningssystemer til kontrol af diabetesforløb 2? Ja ja (ja) Nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej Hvis ja, beskrivelse af system og udbredelse. 6. Screening for diabetiske senkomplikationer 6.1. Er der i amtet/h:s etableret egentlige screeningsprogrammer for diabetiske senkomplikationer? Ja ja ja (ja) ja ja ja ja ja ja ja ja ja Nej nej nej nej Hvis ja, hvilke områder samt overordnet beskrivelse af screeningsprogram og organisering. Øjne: Fødder: 2 Fx indkalde- og opfølgningssystemer, der omfatter såvel praktiserende læger som diabetesambulatorier.

13 Nyrer: Hjerte-kar-sygdom: Nerver: Side Anvender amtet/h:s fundusfotografering ved screening for diabetisk øjensygdom? Ja ja ja ja ja ja ja ja ja delvist ja ja ja ja Nej nej Hvis ja, beskrivelse af udbredelse af fundusfotografering i amtet Anvendes der i amtet/h:s telescreening for diabetiske senkomplikationer? Amt NJyl Viborg Ringk Årh Vejle Ribe SJyl Fyn Vestsj Storstr Rosk Frborg Enhed for Kbh Planlægning Bornh HS Ja ja ja (ja) Nej nej ubesv nej nej nej nej nej nej nej nej ja ubesv Hvis ja, hvilke områder samt beskrivelse af organisering og udbredelse. 7. Monitorering og kvalitetsudvikling 7.1. Er der i amtet/h:s etableret central indsamling af kvalitetsdata på diabetesområdet? Ja (ja) ja ja ja ja Nej nej ubesv nej nej nej nej nej nej nej nej Hvis ja, beskrivelse af udbredelse (diabetesambulatorier, almen praksis m.fl.). Beskrivelse af indikatorer og kilder til disse Sker der i amtet/h:s central opfølgning på konkrete kvalitetsdata på diabetesområdet? Ja ja ja ja ja ja Nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej Hvis ja, beskrivelse af opfølgning Sker der i amtet epidemiologisk opfølgning på diabetesområdet? (fx incidens og prævalens, morbiditet og mortalitet) Ja ja ja delvist Nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej Hvis ja, beskriv epidemiologisk opfølgning. 8. Øvrigt 8.1. Øvrige kommentarer