Krisepsykologien til eksamen
|
|
- Gregers Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BESTÅET AF ASK ELKLIT Mange frygter mødet med det grønne bord men det behøver krisepsykologien ikke. Ask Elklit har dog adskillige anvisninger på, hvordan produktet kan blive endnu bedre. Krisepsykologien til eksamen Krisepsykologien har ca. 15 år på bagen herhjemme. I 1992 indførtes sygesikringsordningen, hvor man efter bestemte hændelser (ulykker, dødsfald, voldtægt m.m.) efter lægehenvisning kunne få tilskud til 12 psykologsamtaler. I dag benytter danskere sig af denne mulighed (med et offentligt tilskud på kr. pr. person). Sygesikringen var ikke de første; bankerne var først ude, fordi de opdagede, at de ansatte efter et røveri fik et forhøjet sygefravær. Derfor indførte de muligheden for krisehjælp et tilbud, der i dag findes på mange arbejdspladser. Når vi i avisen læser om ulykker, står der ofte, at de overlevende fik tilbudt krisehjælp og når det ikke gives, bliver vi nogle gange forargede, som da moderen til den dræbte pige på Hasseris Gymnasium måtte vente 17 timer på at modtage krisehjælp; amtsdirektøren måtte ud og beklage at systemet havde svigtet. Paradoksalt forarges vi også nogle gange, når nogen bliver tilbudt krisehjælp er det Nr PSYKOLOG NYT 3
2 virkelig nødvendigt at hjælpe en kvinde, som ser en mand blive skudt foran Café Rust, eller de stakler, som ikke kunne komme ned fra Himmelskibet i Tivoli? Hører lidt modgang ikke med, for at vi kan modnes og vokse som mennesker. Hvis krisepsykologerne blot fjerner smerten, er lidelsen så ikke forgæves? Er behandlersamfundet ikke gået for langt i sin omklamring? Nogle af angrebene støtter sig på Cochrane, et engelsk institut, der har specialiseret sig i at vurdere medicinske procedurer baseret på kontrolleret, randomiserede dobbeltblindforsøg (hvor hverken patient eller behandler ved, hvilken medicin der er blevet givet). Denne metode er nummer ét til eksperimenter, men den er helt forfejlet og ukritisk brugt i forbindelse med krisehjælp. For den medicin, der gives, skal helst være manualiserede samtaler, dvs. de foregår efter et skema (med ni punkter), og uden at den overlevende brandsårspatient eller trafikramte ser den pågældende sundhedsmedarbejder igen, og uden nogen form for behandlingsmæssig opfølgning. Med den arbejdsform krænker man de grundlæggende etiske principper for psykologer. Enhver klinisk psykolog vil naturligt tage udgangspunkt i, hvad klienten ser som sine problemer, og afpasse sine interventioner til klientens problemer og sin vurdering af, hvad klienten har brug for. Den kliniske praksis interesserer ikke Cochrane, som arbejder ud fra en streng naturvidenskabelig tankemåde. Der er mange andre metodemæssige problemer i Cochrane (1), men det forhindrer ikke medierne et par gange om året at bringe nyheden om at kriseterapi ikke virker eller endog er skadelig. Budskabet gør mange usikre og afholder måske nogle fra at søge hjælp i tide. Krisehjælpens grund former Krisehjælp kan inddeles i fire typer: den akutte, som gives på stedet i mi- 4 PSYKOLOG NYT Nr
3 nutterne efter en ulykke, et overfald eller et dødsfald her er der brug for fysisk og psykisk omsorg og nænsom kontakt. Effekten af denne form for indsats er aldrig undersøgt, men betvivles vel sjældent. Mange husker måske den psykolog, som i tre dage sad på trappen til Møns Klint sammen MODELFOTO: BAM/SCANPIX med franskmand, hvis kone lå begravet under et stort skred, mens han ventede, at de skulle finde liget af hende. Den anden form er psykologisk debriefing, en metode, som er udviklet til at bearbejde voldsomme hændelser i en arbejdsgruppe. Metoden består i, at man segmentvist og i rundeform gennemgår deltagernes handlinger, tanker, sanseindtryk og følelser, dvs. man her arbejder efter en nøje plan for på kort tid at få de stærke indtryk udtrykt. Det er ofte en meget intens proces, som rummer to store fordele: Deltagerne bliver opmærksomme på nogle af deres egne reaktioner, fordi andre udtrykker noget tilsvarende ( vikariende bearbejdning ), og de lærer noget om de andres tanker og følelser, som de ikke selv har haft, men som de ofte bliver meget berørt af, og som giver en god forståelse og indsigt. Denne indlevelse betyder meget for sammenholdet og fællesskabet så meget at det nogle gange bliver til et problem for dem, der ikke var til stede den dag, som føler sig udenfor. Styringen af processen og opsamlingen kræver en del psykologisk ekspertise. Følges de grundlæggende regler for debriefing, er effekten positiv men overtrædes de, er effekten minimal eller negativ (2). Den tredje for krisehjælp er den, der foregår i en klinik: hos sygesikringspsykologen, hos Falck-psykologen eller på et hospital. Et eksempel på det sidste er kønssygdomsklinikken på Bispebjerg Hospital. Når den hivpositive kommer for at få resultatet af prøverne, meddeles dette af en læge og en sygeplejerske. Den typiske reaktion er, at i samme øjeblik den smittede får beskeden, går han i sort og hører ikke mere, hvad der bliver sagt. Når han vakler ud på gangen efter sin dødsdom, står en socialrådgiver parat, som griber fat i ham og får ham ind på sit kontor og begynder at tale med ham om, hvordan han har det. Det er muligt at begynde en bearbejdning af et traume, minutter efter at det er påført, hvis det foregår med en ny person og i nye omgivelser trods udbredte myter om, at det ikke kan lade sig gøre (3). Et andet eksempel på en klinik er Center for Voldtægtsofre, der også bygger på et gate -princip, dvs. hjælpen samles og gives det sted, hvor folk først kommer i kontakt med en myndighed. Hvor voldtægtsofre tidligere skulle løbe fra Herodes fra Pilatus for at få hjælp, kommer sygeplejerske, politi og retsmediciner i tur og orden og offeret får en sammenhængende, afstemt behandling, som følges op med psykologsamtaler på et center, hvor alle faggrupper arbejder tæt sammen (4). Den fjerde form er de tidsbegrænsede systemer, som etableres ved katastrofer. Ved eksplosionen på Lindøværftet bestod indsatsen af ti forskellige indsatser spændende fra stormøde med alle ansatte til opsøgende samtaler på sygehuset (5). Ved en katastrofe i et lokalsamfund som Seest skete be- Nr PSYKOLOG NYT 5
4 arbejdningen på den lokale skole, på skolepsykologisk kontor (PPR), på sygehusets psykiatriske afdeling, i selvhjælpsgrupper, hos de lokale psykologer, der var tilknyttet sygesikringen eller Falck og hos en særlig ansat psykolog, som gennem 2½ år har hjulpet områdets beboere. Indsatspersonalet fik hjælp af i form af psykologisk debriefing af psykologer, som arbejder i politiet, i Falck mv. Udvikling af PTSD Hvordan finder man så ud af, om krisehjælpen virker? Ja, først må man se på, hvad et traume er. Her støder vi på problemer, fordi det danske diagnosesystem ICD-10 definerer traumer som eksceptionelle begivenheder af katastrofekarakter, som vil være medføre kraftig påvirkning for praktisk taget enhver. Der indgår således en stærk normativ faktor i vurderingen af, om begivenheden er så speciel, at den kan berettige til at vedkommende til diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion. Amerikanerne (og 99 % af al forskning) bruger DSM-diagnosesystemet, hvor vægten lægges på den subjektive oplevelse af noget livstruende sammen med en følelse af afmagt eller rædsel. Det subjektive kriterium er i overensstemmelse med forskningen, idet den spontane reaktion under traumatisering er en god prædiktor for udviklingen af en posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). Alt for få kriseramte undersøges rutinemæssigt for PTSD. Det danske diagnosesystem rammer sandsynligvis mange af dem, der søger en arbejdsskadeerstatning; kun ganske få har indtil nu fået en sådan erstatning. På Psykologisk Institut i Århus er der siden 1990 undersøgt mere end 40 forskellige grupper af traumatiserede, og traumets art har stor betydning for graden af traumatisering. Indsatspersonalet ved fyrværkerikatastrofen i Seest havde således en PTSD-forekomst på 1,6 %; hos beboerne i Seest var tallet 13 %; hos eleverne på Hasseris Gymnasium 10 %; blandt mennesker, der opsøger hjælp, er tallene naturligvis højere: Falck-klienter 38 %, incestofre 86 %, mens tallet for efterladte til kræftpatienter var 50 %. Her spiller tidsfaktoren en stor rolle. Også uden behandlingen falder antallet af PTSD jævnt i de første 3-6 måneder for at derefter at stabiliseres og blive til en kronisk tilstand hos en tredjedel. En anden tredjedel lever med et antal symptomer, medens den sidste tredjedel bliver symptomfri. De overlevende og efterladte fra Scandinavian Star havde således et uforandret højt symptomniveau, da de blev undersøgt 1½ og 3½ år efter katastrofen (6). Over en længere årrække integreres symptomerne i personligheden, som kan blive vagtsom, aggressiv, tilbagetrukket eller udsætte sig for store risici et fænomen, som ses hos tidligere udsendte soldater, der har en betydelig overdødelighed. Af den grund er det godt, at Forsvaret nu tager hånd om de mange tidligere udsendte ved at tilbyde dem al den behandling, de har brug for. Brystkræftramte er en særlig gruppe på den måde, at antallet af PTSD stiger fra 6 % efter en ca. måned til det dobbelte i løbet af et år dette kunne være prototypen på det, man kalder forsinket PTSD, og forklaringen kunne være, at så meget opmærksomhed i starten er rettet mod kroppens funktionsmåde, at der ikke opstår såkaldt undgåelsesadfærd før efter længere tid. Kronisk PTSD er forbundet med to ting: 1) en komorbiditet på 80 %, dvs. at der optræder andre samtidige lidelser (angst, depression, misbrug m.m.) hos 4 ud af 5 personer, og 2) en stærk stigning i brugen af sundhedsydelser (lægebesøg, undersøgelser, indlæggelser). En stor fare i forbindelse med komorbiditet er, at klienterne behandles for de sekundære lidelser, som sjældent vil have en virkning, idet hovedårsagen er ubehandlet. Kvinder er dobbelt så udsatte for at udvikle PTSD som mænd, men når en vis belastningstærskel overskrides, forsvinder kønsforskellene. Der foregår en intens forskning om årsagerne til kvinders udsathed, uden at man har nogle definitive svar. Biologi, sociale roller og forskelle i sensitivitet er nogle af de forklaringer, der undersøges. Baseline-data Et stort problem i undersøgelser af behandlingseffekt er, at man stort aldrig har oplysninger om personernes oprindelige psykiske tilstand (såkaldte baseline -data). En kommende undersøgelse fra Forsvaret kan måske kaste lys dette problem, idet man planlægger at indsamle oplysninger om soldater, før de udsendes, og følge dem i en længere periode, så man får en viden om betydningen af de foreliggende psykiske faktorer for udviklingen af PTSD efter voldsomme begivenheder. Samtidig kan man også bedre vurdere effekten af den modtagne behandling. Det gennemgående fund i mange 6 PSYKOLOG NYT Nr
5 Efter høringen Ask Elklit var en central aktør på den store høring på Christiansborg om psykologisk krisehjælp 21. maj Artiklen er ikke identisk med forfatterens indlæg på høringen, men en oversigtsmæssig gennemgang af krisepsykologiens historie og metodik og de udfordringer, den møder af fx politisk art. Kommende numre af Psykolog Nyt vil afspejle flere af de temaer, krisepsykologien udfordres af. undersøgelser er, at de, der har modtaget hjælp, også efterfølgende har mange problemer. Det skyldes sandsynligvis en selektions- bias, dvs. at netop denne gruppe oprindelig havde flest problemer og af den grund netop valgte at søge hjælp, mens de, der havde det bedre, fravalgte denne mulighed. Nyere forskning er enig i, at behandling af PTSD i de fleste tilfælde gøres bedst ved at arbejde systematisk med konfrontation (eksponering) med det traumatiske i situationen. Det er svært og sårbart for mange, idet de må dele deres oplevede svaghed med en terapeut; men lige præcis dette forhold er også det, der bringer dem igennem traumet. Nogle personer magter det ikke og må støttes på andre måder, men deres prognose er også tilsvarende dårligere. Nr PSYKOLOG NYT 7
6 Otte veje frem Hvad kan krisepsykologien gøre for at bestå sin eksamen med en topkarakter? Mit bud er, at 1) flaskehalse må fjernes: Kriseramte skal ikke rende fra Herodes til Pilatus, når de er allermest sårbare: sygesikringspsykologer må gå sammen om på nettet at vise, hvem der har ledig kapacitet her og nu; lægernes henvisningsmonopol må afskaffes som et byrokratisk levn fra tidligere tiders kontrolsamfund; Arbejdsskadestyrelsen, Erstatningsnævn for Voldsofre og andre organer må trimmes, så de ikke udsætter traumatiserede for sekundær viktimisering (dvs. at man gennem sine procedurer og holdninger udsætter ofre for mistro til, at de selv er skyld i deres ulykke). En sådan selvransagelsesproces er forsikringsselskaberne p.t. i gang med efter Seestkatastrofen. 2) Det danske diagnosesystem må ændres inden for kriseområdet, og et system, der bygger på den subjektive oplevelse (svarende til stort set al tilgængelig forskning) må anvendes fremover. 3) Systematisk vurdering af traumatiseringsgrad må blive et rutinespørgsmål i vurdering og behandling. 4) Der er mange grupper i det danske samfund, der er traumatiserede, men som ikke opdages, og som ikke modtager nogen adækvat behandling. Lad mig nævne et eksempel: På et behandlingshjem for børn fandt vi, at halvdelen havde PTSD. Forældrene har store problemer med at varetage deres forældrerolle: de er misbrugere, de er voldelige eller fraværende. Alligevel foregår der ingen behandling af disse børns traumer. Et andet eksempel (om end norsk) er en psykiatrisk modtageafdeling: Trods massive traumer og selvmordsforsøg hos mere end 2/3 blev PTSDdia gnosen kun givet til 7 % af patienterne (7). Andre udsatte grupper er fanger, misbrugere, prostituerede, voldsramte kvinder, selvmordsforsøgere. Hertil børn, der har mistet deres forældre eller har forældre, der er psykisk syge, pårørende til hjerneskadede, efterladte til kræftramte, personer, som lider af livstruende sygdomme på somatiske afdelinger, og flygtninge, der er svært traumatiserede. Vi er et rigt samfund, men vi lukker øjnene for, hvad det vil koste at gøre en effektiv indsats, som kunne spare os for penge brugt på fejlbehandling, anbringelse, aktivering og sygehusregninger. 5) Der er brug for en styrkelse af gate-princippet i det offentlige, der frem for at lade stå til og overlade udviklingen til markedskræfterne, de private udbydere og forsikringstagere tager ansvaret for sammenhængende forløb, således som vi nu ser det inden for kræftbehandlingen. 6) Endelig behøves et nationalt videnscenter ligesom i vore nabolande som iværksætter og koordinerer forsøg og forskning, bakker op ved store indsatser, gennemfører epidemiologiske undersøgelser, udarbejder retningslinjer for best practice (også for grupper med særlige behov), har en konsultativ funktion over for myndighederne, formidler og rådgiver bredt og udvikler screenings- og vurderingsredskaber. Til det sidste punkt findes en god nyhed: I dag kan PTSD forudsiges med stor nøjagtighed umiddelbart efter traumet, således at den rigtige behandling kan i værksættes til dem, der har brug for det (8). Sundhedsstyrelsen indstillede for ikke så længe siden, at den offentligt ydede krisehjælp ikke blev optrappet baseret på Cochrane. Krisepsykologien ønsker derimod at udfordre de forskellige systemer og invitere dem til at forstærke indsatsen i en psykologfaglig retning. It is good enough, but it can be better. Ask Elklit, professor i klinisk psykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Referencer: (1) Elklit, A.: Akut kriseterapi bluff, samaritanertjeneste eller professionalisme? Psykolog Nyt, 59, (10), 3-9, (2) Arendt, M. & Elklit, A.: Effectiveness of Psychological Debriefing. Acta Psychiatrica Scandinavica, 104, 2001, (3) Sørensen, H. & Elklit, A.: Tidlig intervention over for HIV-positive: En psykosocial model for kriseintervention efter overbringelse af fatale diagnoser. Månedsskrift for praktisk lægegerning, 83, (3), 2005, (4) Elklit, A. & Knudsen, M.: Psykiske følger af voldtægt. I Brink, O. (Red.) Håndbog for fagpersoner i kontakt med voldtægtsofre. Århus: Center for Voldtægtsofre, 2000, (5) Elklit, A.: The Aftermath of an Industrial Disaster. Acta Psychiatrica Scandinavica, 96, 1997, (Suppl., no. 392), (6) Elklit, A., Andersen, L.B., Arctander, T.: Scandinavian Star. Anden del. De fysiske, psykologiske og sociale eftervirkninger 3½ år efter katastrofen. Psykologisk Skriftserie, 20, (2), (7) Floen, S. & Elklit, A.: Psychiatric diagnoses, trauma, and suicidiality. Annals of General Psychiatry, 6:12, (8) Elklit, A. & Brink, O.: Acute stress disorder as a predictor of posttraumatic stress disorder in physical assault victims. Journal of Interpersonal Violence, 19, (6), 2004, PSYKOLOG NYT Nr
VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereVIDNE TIL DRAB. I marts 2006 blev Cecilie fra Hasseris Gymnasium dræbt for øjnene af mange elever og lærere. De psykologiske konsekvenser
VED SELVSYN AF ASK ELKLIT OG SESSEL KURDAHL VIDNE TIL DRAB I marts 2006 blev Cecilie fra Hasseris Gymnasium dræbt for øjnene af mange elever og lærere. De psykologiske konsekvenser forbundet med at være
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereFAKTA. Gavner det, skader det, er det uden virkning? AKUT KRISETERAPI AF ASK ELKLIT
AKUT KRISETERAPI AF ASK ELKLIT FAKTA Gavner det, skader det, er det uden virkning? Ikke mindst flodbølgekatastrofen i Sydøstasien har ført til, at den gamle diskussion om effekten af akut krisehjælp atter
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs merePåvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen?
1 NINA BECK HANSEN: THRIVE, VIDENSCENTER FOR PSYKOTRAUMATOLOGI,, SYDDANSK UNIVERSITET Påvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen? Resultater fra et pilotprojekt
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen
F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes
Læs mereOmsorgsplan. Dagtilbud Broen
Omsorgsplan Dagtilbud Broen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Som udgangspunkt kan vi ikke tage sorgen fra et menneske, men vi kan dele sorgen med
Læs mereVeteran på Færøerne. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse.
Veteran på Færøerne Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Af Veterancentret Støtte til veteraner og pårørende før, under og
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereMænd og deres biologiske og psykiske udvikling
Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19
Læs merePost traumatisk belastnings reaktion
Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o
Læs mereBørneperspektiv. på en katastrofe
Børneperspektiv på en katastrofe Børn reagerer ganske stærkt og længe på en katastrofe, og især pigerne og de mindste børn er udsatte. Det bekræftes i en ny undersøgelse omfattende de børn, som oplevede
Læs mereOffentligt. Offentligt TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tale samråd psykologhjælp til vidner
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 438 Offentligt Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 591 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Retsudvalg Anledning: Samrådsspørgsmål
Læs mereVeteran i Grønland. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse.
Veteran i Grønland Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Af Veterancentret Støtte til veteraner og pårørende før, under og efter
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen
FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereVoksne ofre for INCEST
Incest Af Ask Elklit og Anne Øxenberg Voksne ofre for INCEST I debatten om incest har der været stor interesse for, om terapeuter på det grå marked forfører deres klienter til at komme med falske anklager
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway
Læs mereBørn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereFORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006
Forsvarsudvalget FOU alm. del - Bilag 143 Offentligt NOTAT FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 BT og Ekstra Bladet omtaler den 25. og den 26. april 2006 drabet og drabsforsøget
Læs mereEfter en VOLDTÆGT. Overgreb Af Ask Elklit, Magret Magnúsdóttir og Maiken Knudsen. For knap
Overgreb Af Ask Elklit, Magret Magnúsdóttir og Maiken Knudsen Efter en VOLDTÆGT ALLE FOTOS TIL DENNE ARTIKEL ER MODELFOTOS For knap fire år siden åbnede Center for Voldtægtsofre (CfV) på Aarhus Amtssygehus
Læs mereIndsatsen i. som er af betydning for traumatiseringsgraden.
UNDERSØGELSE AF KELD MOLIN OG ASK ELKLIT Indsatsen i SEEST, II Hvilke faktorer var mest belastende for indsatspersonellet ved fyrværkerikatastrofen i Seest? Keld Molin og Ask Elklit regnede på tallene
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 634 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 30. april 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Stephan Andreas
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereViby Gymnasium og HF
Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs
Læs merePårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk
Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs merePSYKIATRISK BEHANDLING
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION
Læs mereFORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007
NOTAT FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 Resume Dette notat beskriver den aktuelle status for de udviklede støtteforanstaltninger, der er rettet mod medarbejdere og pårørende
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereDag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.
Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte
Læs mereSOLSIKKENS DØDSFALD OG HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED ALVORLIGE ULYKKER.
SOLSIKKENS HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD OG ALVORLIGE ULYKKER. 1 Indholdsfortegnelse: Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Indholdsfortegnelse
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereEvaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus
Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus Ved Louise Hjort Nielsen Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 Disposition Hvad ved vi? Voldtægt:
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereSorg og Krise. Amager Fælled Skole
Sorg og Krise Amager Fælled Skole Sorg og Krise har følgende emner: Handleplan for Sorg og Krise Indledning Udviklingsområde Sorg og krise Handleplan for Sorg og Krise Amager Fælled Skole Udvalgsgruppe
Læs merePræsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge
Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer
Læs mereDet offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er
Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men
Læs mereVold påp. arbejdspladsen
Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne
Læs mereOmsorgsplan for Jerne Børnehave
Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os
Læs mereFlygtninge, familier og traumer
Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,
Læs mereUNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)
UNDERVISEREN: erfaring Danish Emergency Medicine Conference København 25.november 2016 Autoriseret psykolog Louise Skriver Jønsson Krisepsykolog i 11 år: Center for Voldtægtsofre Psykiatrisk skadestue,
Læs mereDIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016
DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereDiagnosticerede unge
Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver
Læs mereAkut psykisk førstehjælp
Akut psykisk førstehjælp Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, koordinerende katastrofepsykolog, ekstern lektor www.thomas-iversen.dk Den akutte belastningsreaktion
Læs mereKriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation
Kriseberedskab - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Akutte situationer En akut situation opstår pludseligt, er uforudsigelig og svær at forberede sig
Læs mereVejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk
Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter
Læs mereHvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk
Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereAf Keld Molin, Ask Elklit & Tóra Petersen SEEST: Eftervirkning
foto: bam/scanpix Eftervirkning Af Keld Molin, Ask Elklit & Tóra Petersen SEEST: Tiden læger ikke alle sår En ny Seest-undersøgelse dokumenterer, at krisereaktioner i højere grad er kroniske. Myndighederne
Læs mereSamarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov
Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom
Læs mereSenfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019
Senfølger af seksuelle overgreb mod børn Nordiske Kvinder mod Vold 2019 Vores ærinde 1. Synliggøre et problem, som vedrører alt for mange 2. Vise problemets faktiske karakter 3. Anvise mulige veje til
Læs mereSorg- krisehandleplan. - når vi mister
Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos
Læs mereBrandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi
Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i
Læs mereKRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER
KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereMØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM
JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,
Læs mereOVERORDNET VOLDSPOLITIK
Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs merePINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00
PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal
Læs mereVold, mobning og chikane
Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København
Læs mereKognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, koordinerende katastrofepsykolog, ekstern lektor
Akut psykisk førstehjælp Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, koordinerende katastrofepsykolog, ekstern lektor www.thomas-iversen.dk Den akutte belastningsreaktion
Læs mereDet Krise- og katastrofepsykiatriske beredskab i Region Nordjylland
Det Krise- og katastrofepsykiatriske beredskab i Region Nordjylland Jan Mainz Professor, Ph.D, Direktør med ansvar for kvalitet og patientforløb Psykiatrien i Region Nordjylland Case: 07.04.1990 Natten
Læs merePsykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning
Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for
Læs mereVIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Læs mereDefinition på voldsudøvelse:
VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af
Læs mereBørn I flygtningefamilier
Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereNår syn og hørelse svigter samtidigt!
Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i
Læs mereSorghandleplan for Østerbyskolen
Sorghandleplan for Østerbyskolen Denne omsorgsplan indeholder planer for hvordan skolen/medarbejderne skal handle i svære livssituationer for: skolens elever forældre/søskende til skolens elever personale
Læs mereOverordnet voldspolitik for Lemvig Kommune
Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereProtection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget.
Protection Training Academy SAFE INSTINCT Selvforsvar for Kvinder Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Langt de fleste kvinder er sjældent bevidste
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov
Læs mereBeredskab for krisehjælp i Viften
Beredskab for krisehjælp i Viften Formålet med at have en beredskabsplan for psykisk krisehjælp er, at tilbud om hjælp og støtte fra arbejdspladsen i en svær situation bliver formaliseret og at hjælpen
Læs mereRingsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte.
NOTAT Dato: 31. marts 2016 Kontaktoplysninger Ledelsescenter Jura, HR og Strategi Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Vejledning om håndtering af vold og trusler Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold
Læs mereEt samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!
Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereOmsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF
Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereMænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det
Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er
Læs mereBilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:
Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske
Læs mere