Krisepsykologien til eksamen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krisepsykologien til eksamen"

Transkript

1 BESTÅET AF ASK ELKLIT Mange frygter mødet med det grønne bord men det behøver krisepsykologien ikke. Ask Elklit har dog adskillige anvisninger på, hvordan produktet kan blive endnu bedre. Krisepsykologien til eksamen Krisepsykologien har ca. 15 år på bagen herhjemme. I 1992 indførtes sygesikringsordningen, hvor man efter bestemte hændelser (ulykker, dødsfald, voldtægt m.m.) efter lægehenvisning kunne få tilskud til 12 psykologsamtaler. I dag benytter danskere sig af denne mulighed (med et offentligt tilskud på kr. pr. person). Sygesikringen var ikke de første; bankerne var først ude, fordi de opdagede, at de ansatte efter et røveri fik et forhøjet sygefravær. Derfor indførte de muligheden for krisehjælp et tilbud, der i dag findes på mange arbejdspladser. Når vi i avisen læser om ulykker, står der ofte, at de overlevende fik tilbudt krisehjælp og når det ikke gives, bliver vi nogle gange forargede, som da moderen til den dræbte pige på Hasseris Gymnasium måtte vente 17 timer på at modtage krisehjælp; amtsdirektøren måtte ud og beklage at systemet havde svigtet. Paradoksalt forarges vi også nogle gange, når nogen bliver tilbudt krisehjælp er det Nr PSYKOLOG NYT 3

2 virkelig nødvendigt at hjælpe en kvinde, som ser en mand blive skudt foran Café Rust, eller de stakler, som ikke kunne komme ned fra Himmelskibet i Tivoli? Hører lidt modgang ikke med, for at vi kan modnes og vokse som mennesker. Hvis krisepsykologerne blot fjerner smerten, er lidelsen så ikke forgæves? Er behandlersamfundet ikke gået for langt i sin omklamring? Nogle af angrebene støtter sig på Cochrane, et engelsk institut, der har specialiseret sig i at vurdere medicinske procedurer baseret på kontrolleret, randomiserede dobbeltblindforsøg (hvor hverken patient eller behandler ved, hvilken medicin der er blevet givet). Denne metode er nummer ét til eksperimenter, men den er helt forfejlet og ukritisk brugt i forbindelse med krisehjælp. For den medicin, der gives, skal helst være manualiserede samtaler, dvs. de foregår efter et skema (med ni punkter), og uden at den overlevende brandsårspatient eller trafikramte ser den pågældende sundhedsmedarbejder igen, og uden nogen form for behandlingsmæssig opfølgning. Med den arbejdsform krænker man de grundlæggende etiske principper for psykologer. Enhver klinisk psykolog vil naturligt tage udgangspunkt i, hvad klienten ser som sine problemer, og afpasse sine interventioner til klientens problemer og sin vurdering af, hvad klienten har brug for. Den kliniske praksis interesserer ikke Cochrane, som arbejder ud fra en streng naturvidenskabelig tankemåde. Der er mange andre metodemæssige problemer i Cochrane (1), men det forhindrer ikke medierne et par gange om året at bringe nyheden om at kriseterapi ikke virker eller endog er skadelig. Budskabet gør mange usikre og afholder måske nogle fra at søge hjælp i tide. Krisehjælpens grund former Krisehjælp kan inddeles i fire typer: den akutte, som gives på stedet i mi- 4 PSYKOLOG NYT Nr

3 nutterne efter en ulykke, et overfald eller et dødsfald her er der brug for fysisk og psykisk omsorg og nænsom kontakt. Effekten af denne form for indsats er aldrig undersøgt, men betvivles vel sjældent. Mange husker måske den psykolog, som i tre dage sad på trappen til Møns Klint sammen MODELFOTO: BAM/SCANPIX med franskmand, hvis kone lå begravet under et stort skred, mens han ventede, at de skulle finde liget af hende. Den anden form er psykologisk debriefing, en metode, som er udviklet til at bearbejde voldsomme hændelser i en arbejdsgruppe. Metoden består i, at man segmentvist og i rundeform gennemgår deltagernes handlinger, tanker, sanseindtryk og følelser, dvs. man her arbejder efter en nøje plan for på kort tid at få de stærke indtryk udtrykt. Det er ofte en meget intens proces, som rummer to store fordele: Deltagerne bliver opmærksomme på nogle af deres egne reaktioner, fordi andre udtrykker noget tilsvarende ( vikariende bearbejdning ), og de lærer noget om de andres tanker og følelser, som de ikke selv har haft, men som de ofte bliver meget berørt af, og som giver en god forståelse og indsigt. Denne indlevelse betyder meget for sammenholdet og fællesskabet så meget at det nogle gange bliver til et problem for dem, der ikke var til stede den dag, som føler sig udenfor. Styringen af processen og opsamlingen kræver en del psykologisk ekspertise. Følges de grundlæggende regler for debriefing, er effekten positiv men overtrædes de, er effekten minimal eller negativ (2). Den tredje for krisehjælp er den, der foregår i en klinik: hos sygesikringspsykologen, hos Falck-psykologen eller på et hospital. Et eksempel på det sidste er kønssygdomsklinikken på Bispebjerg Hospital. Når den hivpositive kommer for at få resultatet af prøverne, meddeles dette af en læge og en sygeplejerske. Den typiske reaktion er, at i samme øjeblik den smittede får beskeden, går han i sort og hører ikke mere, hvad der bliver sagt. Når han vakler ud på gangen efter sin dødsdom, står en socialrådgiver parat, som griber fat i ham og får ham ind på sit kontor og begynder at tale med ham om, hvordan han har det. Det er muligt at begynde en bearbejdning af et traume, minutter efter at det er påført, hvis det foregår med en ny person og i nye omgivelser trods udbredte myter om, at det ikke kan lade sig gøre (3). Et andet eksempel på en klinik er Center for Voldtægtsofre, der også bygger på et gate -princip, dvs. hjælpen samles og gives det sted, hvor folk først kommer i kontakt med en myndighed. Hvor voldtægtsofre tidligere skulle løbe fra Herodes fra Pilatus for at få hjælp, kommer sygeplejerske, politi og retsmediciner i tur og orden og offeret får en sammenhængende, afstemt behandling, som følges op med psykologsamtaler på et center, hvor alle faggrupper arbejder tæt sammen (4). Den fjerde form er de tidsbegrænsede systemer, som etableres ved katastrofer. Ved eksplosionen på Lindøværftet bestod indsatsen af ti forskellige indsatser spændende fra stormøde med alle ansatte til opsøgende samtaler på sygehuset (5). Ved en katastrofe i et lokalsamfund som Seest skete be- Nr PSYKOLOG NYT 5

4 arbejdningen på den lokale skole, på skolepsykologisk kontor (PPR), på sygehusets psykiatriske afdeling, i selvhjælpsgrupper, hos de lokale psykologer, der var tilknyttet sygesikringen eller Falck og hos en særlig ansat psykolog, som gennem 2½ år har hjulpet områdets beboere. Indsatspersonalet fik hjælp af i form af psykologisk debriefing af psykologer, som arbejder i politiet, i Falck mv. Udvikling af PTSD Hvordan finder man så ud af, om krisehjælpen virker? Ja, først må man se på, hvad et traume er. Her støder vi på problemer, fordi det danske diagnosesystem ICD-10 definerer traumer som eksceptionelle begivenheder af katastrofekarakter, som vil være medføre kraftig påvirkning for praktisk taget enhver. Der indgår således en stærk normativ faktor i vurderingen af, om begivenheden er så speciel, at den kan berettige til at vedkommende til diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion. Amerikanerne (og 99 % af al forskning) bruger DSM-diagnosesystemet, hvor vægten lægges på den subjektive oplevelse af noget livstruende sammen med en følelse af afmagt eller rædsel. Det subjektive kriterium er i overensstemmelse med forskningen, idet den spontane reaktion under traumatisering er en god prædiktor for udviklingen af en posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). Alt for få kriseramte undersøges rutinemæssigt for PTSD. Det danske diagnosesystem rammer sandsynligvis mange af dem, der søger en arbejdsskadeerstatning; kun ganske få har indtil nu fået en sådan erstatning. På Psykologisk Institut i Århus er der siden 1990 undersøgt mere end 40 forskellige grupper af traumatiserede, og traumets art har stor betydning for graden af traumatisering. Indsatspersonalet ved fyrværkerikatastrofen i Seest havde således en PTSD-forekomst på 1,6 %; hos beboerne i Seest var tallet 13 %; hos eleverne på Hasseris Gymnasium 10 %; blandt mennesker, der opsøger hjælp, er tallene naturligvis højere: Falck-klienter 38 %, incestofre 86 %, mens tallet for efterladte til kræftpatienter var 50 %. Her spiller tidsfaktoren en stor rolle. Også uden behandlingen falder antallet af PTSD jævnt i de første 3-6 måneder for at derefter at stabiliseres og blive til en kronisk tilstand hos en tredjedel. En anden tredjedel lever med et antal symptomer, medens den sidste tredjedel bliver symptomfri. De overlevende og efterladte fra Scandinavian Star havde således et uforandret højt symptomniveau, da de blev undersøgt 1½ og 3½ år efter katastrofen (6). Over en længere årrække integreres symptomerne i personligheden, som kan blive vagtsom, aggressiv, tilbagetrukket eller udsætte sig for store risici et fænomen, som ses hos tidligere udsendte soldater, der har en betydelig overdødelighed. Af den grund er det godt, at Forsvaret nu tager hånd om de mange tidligere udsendte ved at tilbyde dem al den behandling, de har brug for. Brystkræftramte er en særlig gruppe på den måde, at antallet af PTSD stiger fra 6 % efter en ca. måned til det dobbelte i løbet af et år dette kunne være prototypen på det, man kalder forsinket PTSD, og forklaringen kunne være, at så meget opmærksomhed i starten er rettet mod kroppens funktionsmåde, at der ikke opstår såkaldt undgåelsesadfærd før efter længere tid. Kronisk PTSD er forbundet med to ting: 1) en komorbiditet på 80 %, dvs. at der optræder andre samtidige lidelser (angst, depression, misbrug m.m.) hos 4 ud af 5 personer, og 2) en stærk stigning i brugen af sundhedsydelser (lægebesøg, undersøgelser, indlæggelser). En stor fare i forbindelse med komorbiditet er, at klienterne behandles for de sekundære lidelser, som sjældent vil have en virkning, idet hovedårsagen er ubehandlet. Kvinder er dobbelt så udsatte for at udvikle PTSD som mænd, men når en vis belastningstærskel overskrides, forsvinder kønsforskellene. Der foregår en intens forskning om årsagerne til kvinders udsathed, uden at man har nogle definitive svar. Biologi, sociale roller og forskelle i sensitivitet er nogle af de forklaringer, der undersøges. Baseline-data Et stort problem i undersøgelser af behandlingseffekt er, at man stort aldrig har oplysninger om personernes oprindelige psykiske tilstand (såkaldte baseline -data). En kommende undersøgelse fra Forsvaret kan måske kaste lys dette problem, idet man planlægger at indsamle oplysninger om soldater, før de udsendes, og følge dem i en længere periode, så man får en viden om betydningen af de foreliggende psykiske faktorer for udviklingen af PTSD efter voldsomme begivenheder. Samtidig kan man også bedre vurdere effekten af den modtagne behandling. Det gennemgående fund i mange 6 PSYKOLOG NYT Nr

5 Efter høringen Ask Elklit var en central aktør på den store høring på Christiansborg om psykologisk krisehjælp 21. maj Artiklen er ikke identisk med forfatterens indlæg på høringen, men en oversigtsmæssig gennemgang af krisepsykologiens historie og metodik og de udfordringer, den møder af fx politisk art. Kommende numre af Psykolog Nyt vil afspejle flere af de temaer, krisepsykologien udfordres af. undersøgelser er, at de, der har modtaget hjælp, også efterfølgende har mange problemer. Det skyldes sandsynligvis en selektions- bias, dvs. at netop denne gruppe oprindelig havde flest problemer og af den grund netop valgte at søge hjælp, mens de, der havde det bedre, fravalgte denne mulighed. Nyere forskning er enig i, at behandling af PTSD i de fleste tilfælde gøres bedst ved at arbejde systematisk med konfrontation (eksponering) med det traumatiske i situationen. Det er svært og sårbart for mange, idet de må dele deres oplevede svaghed med en terapeut; men lige præcis dette forhold er også det, der bringer dem igennem traumet. Nogle personer magter det ikke og må støttes på andre måder, men deres prognose er også tilsvarende dårligere. Nr PSYKOLOG NYT 7

6 Otte veje frem Hvad kan krisepsykologien gøre for at bestå sin eksamen med en topkarakter? Mit bud er, at 1) flaskehalse må fjernes: Kriseramte skal ikke rende fra Herodes til Pilatus, når de er allermest sårbare: sygesikringspsykologer må gå sammen om på nettet at vise, hvem der har ledig kapacitet her og nu; lægernes henvisningsmonopol må afskaffes som et byrokratisk levn fra tidligere tiders kontrolsamfund; Arbejdsskadestyrelsen, Erstatningsnævn for Voldsofre og andre organer må trimmes, så de ikke udsætter traumatiserede for sekundær viktimisering (dvs. at man gennem sine procedurer og holdninger udsætter ofre for mistro til, at de selv er skyld i deres ulykke). En sådan selvransagelsesproces er forsikringsselskaberne p.t. i gang med efter Seestkatastrofen. 2) Det danske diagnosesystem må ændres inden for kriseområdet, og et system, der bygger på den subjektive oplevelse (svarende til stort set al tilgængelig forskning) må anvendes fremover. 3) Systematisk vurdering af traumatiseringsgrad må blive et rutinespørgsmål i vurdering og behandling. 4) Der er mange grupper i det danske samfund, der er traumatiserede, men som ikke opdages, og som ikke modtager nogen adækvat behandling. Lad mig nævne et eksempel: På et behandlingshjem for børn fandt vi, at halvdelen havde PTSD. Forældrene har store problemer med at varetage deres forældrerolle: de er misbrugere, de er voldelige eller fraværende. Alligevel foregår der ingen behandling af disse børns traumer. Et andet eksempel (om end norsk) er en psykiatrisk modtageafdeling: Trods massive traumer og selvmordsforsøg hos mere end 2/3 blev PTSDdia gnosen kun givet til 7 % af patienterne (7). Andre udsatte grupper er fanger, misbrugere, prostituerede, voldsramte kvinder, selvmordsforsøgere. Hertil børn, der har mistet deres forældre eller har forældre, der er psykisk syge, pårørende til hjerneskadede, efterladte til kræftramte, personer, som lider af livstruende sygdomme på somatiske afdelinger, og flygtninge, der er svært traumatiserede. Vi er et rigt samfund, men vi lukker øjnene for, hvad det vil koste at gøre en effektiv indsats, som kunne spare os for penge brugt på fejlbehandling, anbringelse, aktivering og sygehusregninger. 5) Der er brug for en styrkelse af gate-princippet i det offentlige, der frem for at lade stå til og overlade udviklingen til markedskræfterne, de private udbydere og forsikringstagere tager ansvaret for sammenhængende forløb, således som vi nu ser det inden for kræftbehandlingen. 6) Endelig behøves et nationalt videnscenter ligesom i vore nabolande som iværksætter og koordinerer forsøg og forskning, bakker op ved store indsatser, gennemfører epidemiologiske undersøgelser, udarbejder retningslinjer for best practice (også for grupper med særlige behov), har en konsultativ funktion over for myndighederne, formidler og rådgiver bredt og udvikler screenings- og vurderingsredskaber. Til det sidste punkt findes en god nyhed: I dag kan PTSD forudsiges med stor nøjagtighed umiddelbart efter traumet, således at den rigtige behandling kan i værksættes til dem, der har brug for det (8). Sundhedsstyrelsen indstillede for ikke så længe siden, at den offentligt ydede krisehjælp ikke blev optrappet baseret på Cochrane. Krisepsykologien ønsker derimod at udfordre de forskellige systemer og invitere dem til at forstærke indsatsen i en psykologfaglig retning. It is good enough, but it can be better. Ask Elklit, professor i klinisk psykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Referencer: (1) Elklit, A.: Akut kriseterapi bluff, samaritanertjeneste eller professionalisme? Psykolog Nyt, 59, (10), 3-9, (2) Arendt, M. & Elklit, A.: Effectiveness of Psychological Debriefing. Acta Psychiatrica Scandinavica, 104, 2001, (3) Sørensen, H. & Elklit, A.: Tidlig intervention over for HIV-positive: En psykosocial model for kriseintervention efter overbringelse af fatale diagnoser. Månedsskrift for praktisk lægegerning, 83, (3), 2005, (4) Elklit, A. & Knudsen, M.: Psykiske følger af voldtægt. I Brink, O. (Red.) Håndbog for fagpersoner i kontakt med voldtægtsofre. Århus: Center for Voldtægtsofre, 2000, (5) Elklit, A.: The Aftermath of an Industrial Disaster. Acta Psychiatrica Scandinavica, 96, 1997, (Suppl., no. 392), (6) Elklit, A., Andersen, L.B., Arctander, T.: Scandinavian Star. Anden del. De fysiske, psykologiske og sociale eftervirkninger 3½ år efter katastrofen. Psykologisk Skriftserie, 20, (2), (7) Floen, S. & Elklit, A.: Psychiatric diagnoses, trauma, and suicidiality. Annals of General Psychiatry, 6:12, (8) Elklit, A. & Brink, O.: Acute stress disorder as a predictor of posttraumatic stress disorder in physical assault victims. Journal of Interpersonal Violence, 19, (6), 2004, PSYKOLOG NYT Nr

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen Omsorgsplan Dagtilbud Broen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Som udgangspunkt kan vi ikke tage sorgen fra et menneske, men vi kan dele sorgen med

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Børneperspektiv. på en katastrofe

Børneperspektiv. på en katastrofe Børneperspektiv på en katastrofe Børn reagerer ganske stærkt og længe på en katastrofe, og især pigerne og de mindste børn er udsatte. Det bekræftes i en ny undersøgelse omfattende de børn, som oplevede

Læs mere

Voksne ofre for INCEST

Voksne ofre for INCEST Incest Af Ask Elklit og Anne Øxenberg Voksne ofre for INCEST I debatten om incest har der været stor interesse for, om terapeuter på det grå marked forfører deres klienter til at komme med falske anklager

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19

Læs mere

Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, koordinerende katastrofepsykolog, ekstern lektor

Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, koordinerende katastrofepsykolog, ekstern lektor Akut psykisk førstehjælp Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, koordinerende katastrofepsykolog, ekstern lektor www.thomas-iversen.dk Den akutte belastningsreaktion

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Kriseberedskab - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Akutte situationer En akut situation opstår pludseligt, er uforudsigelig og svær at forberede sig

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

PTSD. Psykiatrifonden 2013 Mar7n Hir7us og Anders Christensen

PTSD. Psykiatrifonden 2013 Mar7n Hir7us og Anders Christensen PTSD Psykiatrifonden 2013 Mar7n Hir7us og Anders Christensen TRAUMA PTSD x y z å ø p Hvor ofe mm 1-9 % prævalens i befolkningen meget svingende forekomster Højere i bysamfund end på landet Børn under 10

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 NOTAT FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 Resume Dette notat beskriver den aktuelle status for de udviklede støtteforanstaltninger, der er rettet mod medarbejdere og pårørende

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

Af Keld Molin, Ask Elklit & Tóra Petersen SEEST: Eftervirkning

Af Keld Molin, Ask Elklit & Tóra Petersen SEEST: Eftervirkning foto: bam/scanpix Eftervirkning Af Keld Molin, Ask Elklit & Tóra Petersen SEEST: Tiden læger ikke alle sår En ny Seest-undersøgelse dokumenterer, at krisereaktioner i højere grad er kroniske. Myndighederne

Læs mere

Post traumatisk belastnings reaktion

Post traumatisk belastnings reaktion Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o

Læs mere

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole Sorg og Krise Amager Fælled Skole Sorg og Krise har følgende emner: Handleplan for Sorg og Krise Indledning Udviklingsområde Sorg og krise Handleplan for Sorg og Krise Amager Fælled Skole Udvalgsgruppe

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus

Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus Ved Louise Hjort Nielsen Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 Disposition Hvad ved vi? Voldtægt:

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer

Læs mere

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010) . OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole (Februar 2010) Indhold Indledning... side 3 Omsorgsgruppe... side 3 Kriser opstået uden for skoletiden... side 3 Om sorg og

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Høring om psykologisk krisehjælp København 21/5 2007. Ask Elklit

Høring om psykologisk krisehjælp København 21/5 2007. Ask Elklit Høring om psykologisk krisehjælp København 21/5 2007 Gør krisehjælp gavn? Ask Elklit Professor i klinisk psykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet aske@psy.au.dk Hvad har psykotraumatologien

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Temadag, SL. - Arbejdsmedicinsk Klinik som samarbejdspartner, PTSD og psykiske arbejdsskadesager hos socialpædagoger. Vordingborg d.

Temadag, SL. - Arbejdsmedicinsk Klinik som samarbejdspartner, PTSD og psykiske arbejdsskadesager hos socialpædagoger. Vordingborg d. Temadag, SL - Arbejdsmedicinsk Klinik som samarbejdspartner, PTSD og psykiske arbejdsskadesager hos socialpædagoger Vordingborg d. 26/2-2016 Hvem er vi? Arbejdsmedicinsk Afsnit, Nykøbing Falster Sygehus

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

PHUKET OG TIDEN EFTER

PHUKET OG TIDEN EFTER INTERVENTION AF ANETTE DAM LORENTZEN, MICHAEL LINDE OG SANNE PEDERSEN PHUKET OG TIDEN EFTER Metoder, intervention og etik i arbejdet med de ramte af flodbølgekatastrofen i Phuket og efterfølgende i Danmark

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Psykiske ulykker tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Psykiske ulykker tillægsnotat til ulykkesvejledningen Psykiske ulykker tillægsnotat til ulykkesvejledningen Dette notat har til formål at uddybe ulykkesvejledningens punkt 4.7 om psykiske skader. Notatet skal ses som et tillæg til ulykkesvejledningen, som

Læs mere

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Lemvig Rådhus, 8. maj 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

Sekundærtraumatisering

Sekundærtraumatisering Traumer Traumer forårsages af overvældende oplevelser, herunder: Alvorlige trusler mod ens liv eller fysiske integritet Alvorlige trusler mod familie og venner Pludselig ødelæggelse af ens hjem eller samfund

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter

Læs mere

Hillerød Hospital. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Årsberetning 2006/2007

Hillerød Hospital. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Årsberetning 2006/2007 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Årsberetning 2006/2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...2 Mål...2 Formål...2 Målgruppe...2 Organisatorisk...3 Funktioner i klinikken...3 Henvendelser

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 2/16/2016 3:08:56 PM INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Tidlig intervention Undervisningsplan for tidlige interventionsstrategier efter traume Dag Ø. Nordanger Venke A. Johansen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

Omsorg, sorg og krise

Omsorg, sorg og krise Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk

Læs mere

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos

Læs mere

Sorghandleplan for Østerbyskolen

Sorghandleplan for Østerbyskolen Sorghandleplan for Østerbyskolen Denne omsorgsplan indeholder planer for hvordan skolen/medarbejderne skal handle i svære livssituationer for: skolens elever forældre/søskende til skolens elever personale

Læs mere

Post Traumatisk Stress (PTSD)

Post Traumatisk Stress (PTSD) Post Traumatisk Stress (PTSD) PsykInfo, den 9. november 2011 Annemarie Gottlieb, klinikleder, cand.psych. Samuel Olandersson, souschef, fysioterapeut Posttraumatisk belastningsreaktion Er en psykisk tilstand,

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en

Læs mere

TERRORANGREB. Psykiske følger af

TERRORANGREB. Psykiske følger af Eftervirkninger Af Dorthe Plechinger Psykiske følger af TERRORANGREB 11. september: For første gang er de umiddelbare psykiske konsekvenser af et terrorangreb blevet undersøgt. Mellem to og tre gange så

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Stadig krig indeni? SUF SYD

Stadig krig indeni? SUF SYD Stadig krig indeni? tilbyder PTSD-ramte veteraner vejledning og hjælp til at håndtere de problemstillinger, hverdagen kan give som tidligere udsendt 2 - SUF-modellen Er du ramt af PTSD? De fleste veteraner

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen afviser veteraner

Arbejdsskadestyrelsen afviser veteraner Arbejdsskadestyrelsen afviser veteraner På trods af, at speciallæger giver diagnosen posttraumatisk stress til krigsveteraner, oplever flere, at Arbejdsskadestyrelsen afviser deres sager. Af Sisse Nedergaard

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013 Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere