L 41: Forslag til lov om en garantifond for indskydere og investorer.

Transkript

1 Skjal 3 L 41: Forslag til lov om en garantifond for indskydere og investorer. L 41 (som fremsat): Forslag til lov om en garantifond for indskydere og investorer. Kapitel 1 Garantifondens status og virksomhedsområde 1. Garantifonden for indskydere og investorer (Fonden) er en privat, selvejende institution, der skal yde indskydere og investorer i de i 3, stk. 1, og 4 nævnte institutter dækning for tab i henhold til 9-11 i tilfælde af betalingsstandsning eller konkurs. 2. Såfremt Finanstilsynet har inddraget et instituts tilladelse til at drive virksomhed, kan Fonden tilføre midler og stille garantier til dækning af instituttets ikkeefterstillede kreditorer i forbindelse med afvikling af instituttet. De tilførte midler og garantier må ikke overstige Fondens skønnede tab ved en eventuel konkurs. Stk. 2. Fondens tilførsel af midler og garantistillelse ifølge stk. 1 kan ske i fællesskab med andre. Stk. 3. Fonden kan tilføre midler og stille garantier, uanset at der forudgående er stillet en likviditetsgaranti fra andre. Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter bestemmelser vedrørende samarbejdet mellem Finanstilsynet og Fonden. Stk. 5. Økonomiministeren fastsætter endvidere regler vedrørende krav om indhentelse af overtagelsestilbud. Kapitel 2 Bidragspligtige institutter 3. Følgende institutter skal være tilsluttet og yde bidrag til Fonden 1. pengeinstitutter og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, 2. realkreditinstitutter og Dansk Landbrugs Realkreditfond, 3. fondsmæglerselskaber, og 4. filialer beliggende i Danmark af kreditinstitutter og investeringsselskaber med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union bortset fra lande, som Fællesskabet har indgået aftale med. Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber med hjemsted i Danmark beliggende i lande uden for Den Europæiske Union bortset fra lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan undtages fra at være omfattet af Fonden. 4. Filialer beliggende i Danmark af kreditinstitutter og investeringsselskaber med hjemsted i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan tilslutte sig Fonden som supplement til hjemlandets garantiordning, hvis den danske ordning som nævnt i 9-11 er mere gunstig end hjemlandets ordning. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom.

2 Kapitel 3 Fondens afdelinger 5. Fonden er delt op i tre afdelinger: Pengeinstitutafdelingen, realkreditafdelingen og fondsmæglerselskabsafdelingen. Stk. 2. Pengeinstitutafdelingen omfatter de i 3, stk. 1, nr. 1, angivne institutter, samt tilsluttede filialer, jf. stk. 5. Stk. 3. Realkreditafdelingen omfatter de i 3, stk. 1, nr. 2, angivne institutter, samt tilsluttede filialer, jf. stk. 5. Stk. 4. Fondsmæglerselskabsafdelingen omfatter de i 3, stk. 1, nr. 3, angivne institutter, samt tilsluttede filialer, jf. stk. 5. Stk. 5. Fondens bestyrelse træffer beslutning om, til hvilken afdeling de i 3, stk. 1, nr. 4, og 4 nævnte filialer skal tilsluttes. 6. I tilfælde af, at et bidragspligtigt institut anmelder betalingsstandsning eller går konkurs, eller Fonden har deltaget i afviklingen af et institut i medfør af 2, anvendes bidragene, inklusive garantier, fra institutterne i den afdeling, som det pågældende institut hører under, til dækning af afdelingens forpligtelser i medfør af loven. Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte bidrag ikke er tilstrækkelige til at dække afdelingens forpligtelser i medfør af loven, optager afdelingen et lån, som ydes af de øvrige afdelinger i forhold til afdelingernes samlede bidrag. Stk. 3. En afdeling kan låne et beløb svarende til 50 pct. af kravet til størrelsen af de øvrige afdelingers likvide beholdninger, dog højst 100 mio. kr. pr. afdeling, til dækning af forpligtelser opstået i et enkelt regnskabsår. Stk. 4. Økonomiministeren kan med Finansudvalgets tilslutning stille garanti for lån optaget af Fonden til opfyldelse af dens forpligtelser. Stk. 5. Såfremt der sker udlodning fra konkursboet, tilfalder udlodningen først de afdelinger, der har ydet lån i henhold til stk. 2. Resterende beløb tilføres den afdeling, som det konkursramte institut hører under. Kapitel 4 Fastsættelse af bidrag 7. Fondens formue skal udgøre mindst 3,2 mia. kr. Stk. 2. Efter forhandling med Danmarks Nationalbank fastsætter Finanstilsynet regler om institutternes bidrag til Fonden, om minimumskrav til størrelsen af de enkelte afdelingers formue og om de nærmere vilkår for lånoptagelse, jf. 6, stk. 2. Bidrag fra institutterne skal ske ved indbetaling og garantistillelse. Stk. 3. Pengeinstitutternes samlede bidrag vedrørende dækkede nettoindskud kan inden for et regnskabsår højst udgøre et beløb svarende til 2 promille af institutternes indlånsmasse. Institutternes samlede bidrag til afdelingerne til dækning af midler og værdipapirer, som ikke kan tilbageleveres, samt afdrag på eventuelle lån, som en afdeling har optaget, jf. 6, stk. 2, kan inden for det enkelte regnskabsår højst udgøre 50 pct. af kravet til størrelsen af en afdelings formue. Stk. 4. Institutternes individuelle bidrag beregnes med udgangspunkt i institutternes dækkede nettoindskud, dækkede midler og dækkede værdipapirer. Finanstilsynet kan efter indstilling fra Fondens bestyrelse fastsætte nærmere regler vedrørende beregning af bidrag. Stk. 5. Økonomiministeren kan ændre kravet til størrelsen af Fondens formue i henhold til stk. 1.

3 8. Fonden skal underrette Finanstilsynet, hvis et institut undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler instituttet som medlem af Fonden. Hvis en filial har tilsluttet sig Fonden, jf. 4, underretter Finanstilsynet de kompetente myndigheder i filialens hjemland. Stk. 2. Finanstilsynet kan tilbagekalde et instituts tilladelse til at drive virksomhed, hvis instituttet ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter. Kapitel 5 Fondens dækningsområde 9. I de i 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter samt de i 3, stk. 1, nr. 4, og 4, nævnte filialer af kreditinstitutter, som er tilsluttet pengeinstitutafdelingen dækker Fonden navnenoterede indskud i instituttet indtil kr. pr. indskyder. Stk. 2. Fonden dækker fuldt ud indskud 1) på indekskonti i henhold til lov, 2) på kapitalpensionskonti i henhold til lov, 3) på selvpensioneringskonti i henhold til lov, 4) på ratepensionskonti i henhold til lov, 5) på børneopsparingskonti i henhold til lov, 6) på boligopsparing i henhold til lov, 7) på uddannelsesopsparingskonti i henhold til lov, 8) på etableringskonti i henhold til lov, 9) der indestår på advokaters klientkonti, 10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til værgemålslovens kapitel 5 eller arvelovens 61 og 65, 11) der indestår på en skifteretskonto vedrørende dødsbo under offentligt skifte, og 12) der er deponeret i henhold til deponeringsloven. Stk. 3. Fonden dækker fuldt ud indskud af købesum for fast ejendom, der indtil 9 måneder fra indsættelsen er deponeret i henhold til forudgående købsaftale, og indskud af provenu af realkreditlån i forbindelse med belåning af fast ejendom indtil 9 måneder fra indsættelsen af beløbet, ved nybyggeri dog indtil 2 år. Fondens dækning sker dog med fradrag af forpligtelser, der har relation til realkreditlånesagen eller ejendomshandelen, og eventuelle forpligtelser, der ikke er modregnet over for det pågældende institut i henhold til stk. 1. Det er en forudsætning, at den faste ejendom har været anvendt hovedsagelig ikke-erhvervsmæssigt eller er bestemt til hovedsagelig ikke-erhvervsmæssig anvendelse af køberen eller sælgeren af ejendommen, henholdsvis den, der har optaget realkreditlånet. Stk. 4. Fonden kan beslutte, at også andre former for indskud dækkes fuldt ud. 10. I de i 3, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte institutter samt de i 3, stk. 1, nr. 4, og 4, nævnte filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er tilsluttet realkreditafdelingen eller fondsmæglerselskabsafdelingen dækker Fonden kontante midler i instituttet indtil kr. pr. investor. 11. I de i 3, stk. 1, nævnte institutter samt filialer, som er tilsluttet Fonden i medfør af 4 dækker Fonden tab, som investor har lidt som følge af, at instituttet ikke

4 kan tilbagelevere værdipapirer, der tilhører investor, og som opbevares, administreres eller forvaltes af instituttet, med indtil modværdien af ECU pr. investor. En investor kan dog højst modtage dækning op til et beløb svarende til værdien af de værdipapirer, som ikke kunne tilbageleveres af instituttet. Stk. 2. Ved værdipapirer forstås i denne lov de i 2 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte instrumenter. 12. Krav på dækning fra indskydere og investorer, jf. 9, stk. 1, og 10 og 11, opgøres efter fradrag af disses eventuelle forpligtelser over for det pågældende institut. 13. Fonden dækker ikke indskud, midler og værdipapirer tilhørende det pågældende instituts direktører eller bestyrelsesmedlemmer. Fondens dækning omfatter endvidere ikke indskydere eller investorer, der ejer 10 pct. eller mere af aktie -, garanti- eller andelskapitalen. Fondens dækning omfatter heller ikke indskud, midler og værdipapirer tilhørende andre af de i 3, stk. 1, nævnte institutter samt institutter som er tilsluttet Fonden i medfør af 4, efterstillede kapitalindskud, eller indskud, midler og værdipapirer, der hidrører fra transaktioner i forbindelse med hvilke, der er blevet afsagt dom i forbindelse med hvidvaskning af penge. 14. Hvor flere personer er noteret som indehavere af en konto eller et depot, skal hver person betragtes som en selvstændig indskyder eller investor for sin andel ved beregning af de i 9-11 fastsatte grænser. 15. Indskydere og investorer skal have oplysning om dækningsomfanget m.v. af den garantiordning, som et institut er tilsluttet. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom. Kapitel 6 Udbetalinger fra Fonden til indskydere og investorer 16. Udbetalinger fra Fonden eller Fondens overførsler af indskud og midler til konti i andre institutter skal finde sted snarest muligt og senest 3 måneder efter betalingsstandsningens eller konkursens indtræden. Det er en betingelse for udbetalingen, at der er tale om behørigt efterprøvede krav. Ved betalingsstandsning indtræder Fondens forpligtelse først 7 bankdage efter, at anmeldelse af betalingsstandsning har fundet sted. Stk. 2. Finanstilsynet kan efter anmodning fra Fonden forlænge den i stk. 1, 1. pkt., nævnte frist, dog højst med 9 måneder. Stk. 3. Fonden kan ikke under henvisning til den i stk. 1 og 2 nævnte frist afslå at udbetale dækning til en indskyder eller investor, som ikke har været i stand til i tide at påberåbe sig sin ret til at få beløbet udbetalt. Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om Fondens forpligtelse til at give oplysning om et instituts betalingsstandsning eller konkurs samt om indskyderes og investorers anmeldelse af krav til Fonden. 17. Fonden indtræder, i det omfang den har ydet dækning, i indskyderens eller investorens krav mod det institut, der har anmeldt betalingsstandsning eller er gået konkurs.

5 Kapitel 7 Fondens ledelse og administration 18. Fonden ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, der udnævnes af økonomiministeren. Medlemmerne og stedfortræderne for disse udnævnes for 3 år. Stk. 2. Bestyrelsens formand skal repræsentere nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkundskab. Næstformanden skal repræsentere juridisk sagkundskab. To medlemmer skal repræsentere de i 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter, et medlem skal repræsentere de i 3, stk. 1, nr. 2, nævnte institutter, et medlem skal repræsentere de i 3, stk. 1, nr. 3, nævnte institutter og to medlemmer skal repræsentere indskyderne og investorerne. Stk. 3. Som formand eller næstformand kan ikke vælges personer, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en sådan tilknytning til et selskab eller en organisation, at der vil kunne opstå modsatrettede interesser mellem disse og Fonden. Stk. 4. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde hvor stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende. 19. Fondens vedtægter og bestyrelsens forretningsorden godkendes af Finanstilsynet. Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om anbringelse af Fondens midler samt om, hvilke former for indskud der skal dækkes fuldt ud, jf. 9, stk. 4. Beslutning om udvidelse af dækningsomfanget træffes ved enstemmighed. Stk. 3. I Fondens vedtægter kan fastsættes bestemmelser om, at der ved behandling i bestyrelsen af spørgsmål, som alene vedrører en enkelt afdeling, ikke deltager bestyrelsesmedlemmer, som repræsenterer de øvrige sektorer. 20. Bestyrelsen antager fornøden medhjælp og afgiver inden 3 måneder efter et kalenderårs udløb regnskab for det forløbne år med beretning om Fondens virksomhed til Finanstilsynet. 21. Udgifterne ved Fondens administration afholdes af Fonden. Stk. 2. Fonden afholder tillige udgifterne ved statens tilsyn, jf. 22. Kapitel 8 Tilsyn 22. Finanstilsynet fører tilsyn med Fonden. Finanstilsynet og Fonden kan af de omfattede institutter og af indskydere og investorer forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre, at lovens regler, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser i Fondens vedtægter overholdes. Stk b i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov. Som part i forhold til Finanstilsynet anses alene Fonden. Kapitel 9 Straffebestemmelser 23. For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

6 1. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger ved anmeldelse, opgørelse eller udbetaling af dækningskrav eller 2. undlader at give de af tilsynet eller Fonden i henhold til 22 krævede oplysninger eller i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for kontrollen med Fonden. Stk. 2. På samme måde straffes et institut, der undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler det som tilsluttet Fonden. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 10 Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. 24. Økonomiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2 og 4. Samtidig ophæves lov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond. Stk. 2. Økonomiministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af 25. Stk. 3. Ligningslovens 7 B som affattet ved denne lovs 25 har virkning for beløb, som Fonden udbetaler fra og med det i medfør af stk. 2 fastsatte tidspunkt. Stk. 4. Økonomiministeren kan fastsætte, at 2, stk. 5 træder i kraft på et senere tidspunkt end resten af loven. Stk. 5. Indtil 31. december 1999 finder loven anvendelse på filialer af spanske og græske kreditinstitutter etableret her i landet, som indtil den 31. december 1999 er undtaget fra krav om tilslutning til en indskydergarantiordning i deres hjemland, jf. artikel 12, og bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger. Stk. 6. Uanset bestemmelserne i 9-11 må den dækning, der ydes indskydere og investorer i filialer af danske institutter, jf. 3, etableret i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, indtil den 31. december 1999 ikke overstige den dækning, der tilbydes af garantiordningen i værtslandet. 25. I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, affattes 7 B således:» 7 B. Beløb, som Garantifonden for indskydere og investorer udbetaler til et institut, som fastsat i lov om en garantifond for indskydere og investorer, 3, til hel eller delvis udligning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med overdragelse af aktiver og passiver fra et institut til et andet institut, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Den del af underbalancen, der er dækket af et tilskud eller en garanti fra Garantifonden for indskydere og investorer, kan derefter ikke anses for en del af det overtagende instituts anskaffelsessum for de overtagne aktiver. Stk. 2. Såfremt Garantifonden for indskydere og investorer har udbetalt beløb omfattet af stk. 1 eller stillet garanti, der kan føre til udbetaling af beløb omfattet af stk. 1, og et overdragende institut omfattet af stk. 1 påbegynder ny aktivitet, kan et underskud for tidligere indkomstår ikke føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår eller senere indkomstår, ligesom underskud for det pågældende indkomstår ikke kan føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for senere indkomstår.«.

7 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan med undtagelse af 25 ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indledning Økonomiministeren nedsatte den 4. juli 1997 en arbejdsgruppe, der havde til opgave at udarbejde en rapport indeholdende et lovudkast med forslag til, hvorledes direktivet om investorgarantiordninger mest hensigtsmæssigt kunne gennemføres. Arbejdsgruppen har afgivet rapport til Økonomiministeriet i december Det følgende forslag baserer sig på de overvejelser, der har fundet sted i arbejdsgruppen. Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger. Direktivet er optrykt som bilag til lovforslaget. Bestemmelserne i lov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond der gennemfører Rådets direktiv (94/19/EF) af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger, som ændret ved 19 i lov nr. 386 af 22. maj 1996, foreslås endvidere overført til forslaget. Som følge heraf foreslås den nuværende lov om en indskydergarantifond ophævet. 1. Lovforslaget Det er hensigten med lovforslaget at etablere en samlet regulering af garantiordninger for indskydere og investorer i kreditinstitutter, herunder pengeinstitutter, realkreditinstitutter og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, samt fondsmæglerselskaber i een lov. De pågældende virksomheder betegnes under eet som investeringsselskaber i henhold til definitionen herom i investeringsservicedirektivet. Bestemmelserne i den eksisterende lov om en indskydergarantifond videreføres i uændret form for så vidt angår indskud. Derudover er formålet med lovforslaget at tilvejebringe et grundlag til sikring af investorer i tilfælde af, at et investeringsselskab m.v. kommer i økonomiske vanskeligheder, således at kontante midler samt værdipapirer i et vist omfang også dækkes. Det er fundet hensigtsmæssigt, at der tilstræbes parallelitet mellem en investor- og en indskydergarantiordning, hvorfor en række af bestemmelserne i den eksisterende lov om en indskydergarantifond foreslås udvidet til at omfatte en større kreds af institutter og investorer. Det er endvidere den samme kreds af investorer, der udelukkes fra dækning, som det i dag er i Indskydergarantifonden. Dermed vil forbrugerne få en kendt og overskuelig ordning at henholde sig til. Dette er baggrunden for, at der ikke foreslås oprettet en særlig ordning i privat regi til beskyttelse af investorer. Det har i arbejdsgruppen været fremført, at der kunne oprettes en garantiordning, hvis midler udelukkende består af garantier stillet af 3. mand og/eller forsikringer tegnet af de omfattede medlemmer. På baggrund af arbejdsgruppens overvejelser anses en sådan ordning ikke for tilstrækkelig robust og betryggende, dels p.g.a. risikoen for opsigelse, herunder en kollektiv opsigelse, af sådanne garantier eller forsikringer, dels

8 som følge af muligheden for, at enkelte institutter ikke vil kunne skaffe de fornødne garantier eller forsikringer. Arbejdsgruppen har endvidere drøftet, hvorvidt der kunne etableres separate, brancheopdelte garantiordninger. En sådan opdeling ville imidlertid kræve opbygning af ganske betydelige fonde, idet disse hver for sig skulle kunne honorere de kompensationskrav, som lovgivningen stiller til dem også i tilfælde af, at der indtræder mange eller store konkurser i den pågældende sektor. Det vurderes, at det ikke er muligt for alle brancher at etablere en sådan fond. Forslaget indebærer, at der oprettes en samlet fond, som opdeles i tre afdelinger, en for hver af de deltagende sektorer. For at opnå den størst mulige adskillelse mellem de tre afdelinger, uden at der reelt bliver tale om tre separate fonde, foreslås det, at der etableres en række»værn«mellem de tre afdelingers midler. Dette indebærer bl.a., at den enkelte afdeling skal opbruge egne midler, inden de andre afdelinger skal træde til med långivning. Endvidere fastsættes der et maksimum for, hvor stort et beløb den skadesramte afdeling kan låne, ligesom der fastsættes regler for tilbagebetalingen. Værdipapirhandelslovens 80 og 81 supplerer en investorgarantiordning i de situationer, hvor investorerne i et investeringsselskab, der er gået konkurs, ikke kan få udleveret deres instrumenter eller midler, som følge af fejl begået af Værdipapircentralen eller et kontoførende institut i forbindelse med registreringsvirksomheden. Visse typer af finansielle produkter kan, hvis de er børsnoterede, og der indgås kontrakt herom, indberettes til og registreres i FUTOP Clearingcentralen A/S, der er under tilsyn. Herefter er det FUTOP Clearingcentralen, der er modpart i kontrakten i henhold til selskabets regelsæt, der også fastsætter betingelserne for og omfanget af garantidækningen overfor investor. I lighed med de gældende regler i Indskydergarantifonden skal indskydere og investorer have oplysning om dækningsomfanget m.v. af den garantiordning, som et institut er tilsluttet. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom. Konsekvensen af de i lovforslaget anførte regler er, at for så vidt angår garantiordningens dækning i pengeinstitutter, vil indskud, herunder midler, være dækket på samme måde som hidtil i forhold til den gældende lov om en indskydergarantifond, men derudover vil værdipapirer under nærmere omstændigheder, og hvis de ejes af investor, være dækket med indtil modværdien af ECU, hvis de ikke kan tilbageleveres til investor. I realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber vil investor som noget nyt som følge af lovforslagets regler blive dækket med indtil kr. på samme måde som i pengeinstitutter, hvis disse investeringsselskaber ikke kan tilbagebetale investors midler, og modværdien af indtil ECU, hvis investors værdipapirer ikke kan tilbageleveres i henhold til de samme betingelser, der gælder for pengeinstitutter. 2. Direktivet om investorgarantiordninger Formålet med direktivet er at sikre, at det indre marked kan gennemføres fuldt ud og fungere tilfredsstillende på det finansielle område. I denne forbindelse er det af afgørende betydning, at alle medlemsstater råder over en investorgarantiordning, som sikrer en harmoniseret minimumsbeskyttelse, der i det mindste dækker mindre investorer, hvis et investeringsselskab ikke er i stand til at indfri sine forpligtelser over for sine investorkunder. Direktivet skal være gennemført og sat i kraft i medlemslandenes lovgivning senest den 26. september Direktivet har mange fælles træk med Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger, der under direktivets udarbejdelse har dannet forbillede for

9 investorgarantiordningen. Årsagen hertil er bl.a., at de to direktiver på visse områder dækker det samme, og at de i øvrigt supplerer hinanden. Direktivet er et minimumsdirektiv, hvilket indebærer, at medlemslandene nationalt kan fastsætte krav til investorgarantiordninger, der går ud over direktivets mindstegrænse. Hovedprincippet i direktivet er, at investeringsselskaber med tilladelse til at udføre investeringsservice samt kreditinstitutter, med tilladelse til at udøve virksomhed i henhold til 1. og 2. banksamordningsdirektiv har pligt til at tilslutte sig en investorgarantiordning i medlemsstaten. Investorgarantiordningen skal sikre en dækning af investors midler og instrumenter med et beløb svarende til ECU (ca DKK.). Ifølge direktivet skal medlemsstatens garantiordning tillige omfatte investorer i filialer, som investeringsselskaber har etableret i andre medlemsstater. Ifølge direktivet skal en garantiordning dække de situationer, hvor et af direktivet omfattet investeringsselskab, det være sig pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab, er ude af stand til at tilbagebetale midler, der tilhører investor eller tilbagelevere finansielle instrumenter, som tilhører investor. Erstatningskrav på baggrund af dårlig rådgivning er således ikke omfattet af direktivet og heller ikke af det foreliggende lovforslag. Lovforslaget anvender betegnelsen midler, fordi visse investeringsselskaber, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, i modsætning til pengeinstitutter, ikke må modtage indskud (indlån). Midler er en samlebetegnelse for de pengetilgodehavender, herunder forudbetalinger, marginindskud, afregningsbeløb m.v., som en investor kan have overfor de af direktivet omfattede realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. Direktivet kræver ikke, at der ydes dækning for alle typer af tab, som en investor har lidt i forbindelse med finansielle instrumenter, herunder dækning for tab, som en investor måtte lide på grund af, at udstederen af det finansielle instrument ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser i henhold til aftalen. Dette har betydning for bl.a. de investorer, som investerer i såkaldte derivater, idet sådanne finansielle instrumenter som altovervejende hovedregel udstedes af investeringsselskabet selv, også hvor den enkelte kontrakt er baseret på kontraktstyper, som handles på en børs. Derivater handles som hovedregel ved, at der indgås en kontrakt (aftale) mellem investor og investeringsselskabet om f.eks. køb af en option. Herved bliver investeringsselskabet udsteder af kontrakten og er aftalepart i forhold til investor. Investorgarantiordningen dækker således ikke en investors eventuelle gevinst på en derivatkontrakt i tilfælde af, at modparten ikke kan opfylde sine forpligtelser. Sådanne krav vil en investor være henvist til at skulle anmelde i investeringsselskabets konkursbo som hidtil. 3. Høring Lovforslaget har været sendt i høring i følgende ministerier, organisationer og virksomheder: A/S Bjørnskov og Co., Børsmæglerselskab, Advokatrådet, Alfred Berg Kapitalforvaltning Fondsmæglerselskab A/S, Andelskasseforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Byens Bankierfirma A/S, Fondsmæglerselskab, Børsmæglerforeningen, Carnegie Asset Management Fondsmæglerselskab A/S, CNS Fondsmæglerselskab A/S, DAI Fondsmæglerselskab A/S, Dana Invest Fondsmæglerselskab A/S, Danmarks Nationalbank, Dansk Handel & Service, Dansk Portefølje Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Industri, Dansk O.T.C. Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk PræmieInvest, Fondsmæglerselskab A/S, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske Kapitalforvaltning

10 Fondsmægleraktieselskab, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer, Erhvervsministeriet, Executive Invest Fondsmæglerselskab A/S, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsmæglerselskabet DBI Invest A/S, Fondsmæglerselskabet Difko Børs Service A/S, Fondsmæglerselskabet Hjort A/S, Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed A/S, Fondsmæglerselskabet London Investment Services A/S, Fondsmæglerselskabet Phoenix Kapitaldienst A/S, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Fundamental Fondsmæglerselskab A/S, FUTOP Clearingcentralen A/S, GP Børsmæglerselskab A/S, Grønlands Hjemmestyre, Habro Fondsmæglerselskab A/S, Harms & Co. A/S Fondsmæglerselskab, Henton Fondsmæglerselskab A/S, Håndværksrådet, Indskydergarantifonden, InvesteringsForeningsRådet, J.L. Consult ApS, Justitsministeriet, K B Fondsmæglerselskab A/S, KommuneKredit, Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Krogmann & Partners Fondsmæglerselskab A/S, Københavns Fondsbørs, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Midas Fondsmæglerselskab A/S, Nexor-Brokers A/S Fondsmæglerselskab, P-H Børsmæglerselskab A/S, Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Plan- Management A/S, Fondsmæglerselskab, Prime Management Fondsmæglerselskab A/S, Privestor Fund Management Fondsmæglerselskab A/S, Realkreditrådet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rådet for Dansk Pension og Forsikring, Sammenslutningen af Danske Andelskasser, SCAN-AMERICAN Fondsmæglerselskab A/S, Scandinavian Asset Management Fondsmæglerselskab (af 1996) A/S, Schroder Investment Management Fondsmæglerselskab A/S, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og Værdipapircentralen. 4. Administrative, statsfinansielle, miljømæssige og erhvervsmæssige konsekvenser Lovforslaget ventes ikke at medføre nævneværdige administrative eller miljømæssige konsekvenser. Som en følge af, at Fondens anvendelsesområde udvides til også at omfatte midler hos realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, som dækkes indtil kr. pr. investor, samt værdipapirer, som opbevares, administreres og forvaltes hos pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der dækkes med ECU svarende til ca kr. pr. investor, må det forventes, at Fondens omkostninger vil forøges i forhold til den nuværende Indskydergarantifond. Den fremtidige belastning vil dog afhænge af det fremtidige antal lukninger af kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber samt størrelsen af disse. Hertil kommer, at de bidragspligtige institutter skal indbetale forventeligt 200 mio. kr. til opbygning af de enkelte afdelingers formue. Der vil blive fastsat regler om, at af dette beløb skal 25 pct. indbetales som kontante midler, mens de resterende 75 pct. kan stilles som garantier. De omfattede institutters bidrag til Finanstilsynet vil kunne forøges som følge af de yderligere arbejdsopgaver, som Finanstilsynet pålægges. Forøgelserne påregnes at være forholdsvis beskedne. 5. Forholdet til EU-retten EU-direktivet om investorgarantiordninger minimumsharmoniserer og samordner nationale investorgarantiordninger, der gælder for investorer, som ydes investeringsservice af et investeringselskab. Vedrørende statstøtteproblematikken i 2, har Europa-Kommissionen i 1995 meddelt, at

11 Indskydergarantifondens midler må betragtes som»statslige midler«, idet lov om en indskydergarantifond pålægger alle danske pengeinstitutter bidragspligt. Såfremt Indskydergarantifonden med sine midler medvirker ved løsningen af en pengeinstitutkrise, er der efter Kommissionens opfattelse som udgangspunkt tale om statsstøtte, dog kun i det omfang de øvrige bestemmelser i art. 92, stk 1, er opfyldt, herunder særligt at samhandlen mellem medlemslandene er mærkbart påvirket. Der vil derfor skulle ske notifikation over for Kommissionen af ordningen i relation til reglerne om statsstøtte. Det bemærkes, at bestemmelsen er blevet udvidet til at omfatte alle institutter, der er medtaget i lovens udvidede anvendelsesområde. De bestemmelser i forslaget, som medfører ændringer i forhold til den gældende lov om en indskydergarantifond, skal notificeres over for Europa-Kommissionen i medfør af artikel 93, stk. 3, i EF-Traktaten. Loven vil derfor først blive sat i kraft, når Europa- Kommissionens endelige godkendelse af de nye lovbestemmelsers forenelighed med EU-retten foreligger. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. Til 1 I forhold til den gældende 1 i lov om en indskydergarantifond foreslås det, at den nuværende Indskydergarantifond udvides til at omfatte flere institutter og til også at skulle yde dækning for visse tab vedrørende investorernes kontante midler og værdipapirer. Indskydergarantifondens navn ændres i denne forbindelse til Garantifonden for indskydere og investorer. Endvidere præciseres det i bestemmelsen, at Fonden skal yde dækning både i tilfælde af, at et institut anmelder betalingsstandsning eller går konkurs. Til 2 I forhold til den gældende 2 i lov om en indskydergarantifond udvides anvendelsesområdet for bestemmelsen til også at omfatte afvikling af realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond og fondsmæglerselskaber. Baggrunden er udvidelsen af lovens anvendelsesområde, jf. forslagets 3. Lovændringen skal suppleres af en ændring af bekendtgørelse om samarbejdet mellem Finanstilsynet og Indskydergarantifonden. Hertil kommer, at bestemmelsen tilføjes et nyt stk. 5, hvorefter økonomiministeren fastsætter regler vedrørende krav om indhentelse af overtagelsestilbud. Efter stk. 1 kan Fonden i forbindelse med en institutkrise tilføre midler til dækning af instituttets ikke-efterstillede gæld. Sådanne midler kan udbetales til et overtagende institut. Fonden har naturligvis en interesse i at begrænse disse udbetalinger mest muligt. Denne interesse vil normalt være tilstrækkelig til at sikre, at et kriseramt institut overtages til en konkurrencemæssig pris. For at skaffe dokumentation for at overtagelsessummen er korrekt, og dermed at Fonden har begrænset sit tab mest muligt, er det imidlertid fundet nødvendigt at fastsætte nogle regler om indhentelse af tilbud (fra såvel danske som EU- henholdsvis EØS-institutter) i forbindelse med kriseramte institutter. Finanstilsynet formidler den fornødne information til de udenlandske tilsynsmyndigheder henholdsvis kreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber. Det har været overvejet, hvorvidt det kriseramte institut skulle sendes i offentlig

12 licitation. Dette vil imidlertid tage så lang tid, at det i praksis vil gøre Fondens medvirken umulig, idet der erfaringsmæssigt ikke er meget tid til løsning af en krise i et institut. Endvidere vil en licitation sætte offentlig fokus på instituttets krise og dermed skabe uro hos indskyderne eller investorerne. Af disse grunde kan en offentlig licitation ved overdragelse af et kriseramt institut ikke anvendes. Udbuddet må derfor begrænses i forhold til udbud i offentlig licitation. Med forslaget er det henlagt til økonomiministeren at fastsætte de nærmere regler for dette udbud, idet Indskydergarantifondens deltagelse ved løsning af pengeinstitutkriser i forvejen er reguleret i den eksisterende bekendtgørelse om samarbejdet mellem Finanstilsynet og Indskydergarantifonden. Reglerne foreslås udformet således, at det sikres, at det kriseramte institut overtages til en konkurrencemæssig korrekt overtagelsessum, så der ikke anvendes flere midler fra Fonden end nødvendigt. Til 3 I forhold til 3 i den gældende lov om en indskydergarantifond udvides kredsen af de institutter, der er tilsluttet, og som skal svare bidrag til Fonden, til udover pengeinstitutter og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S også at omfatte realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond og fondsmæglerselskaber. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 1, nr. 1, artikel 2, nr. 1, artikel 7, stk. 1, 1. pkt. og artikel 11, stk. 1. Dansk Landbrugs Realkreditfond (DLR) er i modsætning til realkreditinstitutterne ikke et kreditinstitut i direktiv om investorgarantiordningers forstand, eftersom DLR er undtaget fra 1. bankdirektivs anvendelsesområde i medfør af dette direktivs artikel 2, stk. 2. Direktivet stiller således ikke krav om, at DLR skal være omfattet af en investorgarantiordning. DLR kan på tilsvarende måde som realkreditinstitutterne optræde som depotbestyrer for investorer vedrørende egne obligationer, og det er på denne baggrund fundet hensigtsmæssigt at lade DLR være medlem af Fonden på samme vilkår som realkreditinstitutterne. Danmarks Skibskreditfond er ligeledes ikke omfattet af investorgarantidirektivet. Skibskreditfonden er udsteder af værdipapirer, men optræder ikke som depotbestyrer for disse, hvorfor det ikke er fundet nødvendigt at lade Skibskreditfonden være omfattet af loven. Definitionen af udenlandske filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber i stk. 1, nr. 4 er præciseret i forhold til 3 i den gældende lov om en indskydergarantifond. Udtrykket kreditinstitut svarer til definitionen heraf i 1. og 2. bankdirektiv, mens udtrykket investeringsselskab svarer til definitionen heraf i investeringsservicedirektivet. Til 4 Bestemmelsen svarer til den gældende 4 i lov om en indskydergarantifond bortset fra, at kredsen af virksomheder udvides som følge af ændringen i forslagets 3. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 7, stk. 1, 3. og 5. pkt. I henhold til direktivets artikel 7, stk. 1, 3. pkt., har de af 4 omfattede filialer ret til at tilslutte sig den danske ordning, hvis den supplerer den garantiordning, som eksisterer i hjemlandet. Til 5 Bestemmelsen fastsætter, at Fonden opdeles i tre adskilte afdelinger, een for hver af de omfattede brancher. Formålet med denne opdeling er, at medlemmerne i den

13 enkelte afdeling som udgangspunkt selv skal dække de forpligtelser, som opstår over for Fonden i tilfælde af, at et institut omfattet af den pågældende afdeling anmelder betalingsstandsning, går konkurs, eller afvikles, jf. 2. De nærmere regler herom er fastsat i forslagets 6. Opdelingen giver endvidere mulighed for, at der kan fastsættes forskellige regler om beregning af bidrag m.v. for de enkelte afdelinger, jf. forslagets 7. I stk. 2-4 er fastsat hvilke institutter, der hører til i de enkelte afdelinger. I henhold til stk. 5 træffer Fondens bestyrelse beslutning om, til hvilken afdeling de i 3, stk. 1, nr. 4, og 4 nævnte filialer skal tilsluttes. Til 6 Bestemmelsen fastslår, hvorledes dækning af Fondens forpligtelser over for indskydere og investorer skal fordeles mellem de tre afdelinger. Hovedprincippet som fastsat i stk. 1 er, at Fondens forpligtelser over for kunderne i et institut, som har anmeldt betalingsstandsning, er gået konkurs eller afvikles, jf. 2, skal dækkes af bidrag, inklusive garantier, fra de institutter, som tilhører den samme afdeling som det kriseramte institut. Såfremt en afdelings bidrag og garantier ikke er tilstrækkelige til at dække disse forpligtelser, er afdelingen forpligtet til at optage et lån hos de øvrige afdelinger, jf. stk. 2. Lånet skal ydes af de øvrige afdelinger i forhold til disses indbyrdes størrelse. Den indbyrdes størrelse af de øvrige afdelinger beregnes ud fra størrelsen af de samlede bidrag, dvs. kontante midler og stillede garantier, som er blevet opkrævet fra afdelingens medlemmer. Et eventuelt overskud (afkast), som en afdeling har opnået på sin formue i en periode, hvor afdelingen enten ikke har haft nogen tab eller kun haft tab af en ringe størrelse, medregnes ikke. Herved undgås det, at en afdeling, som ikke har haft tab, kan blive forpligtet til at yde et lån, der er forholdsmæssigt større, end hvis afdelingen havde haft tab. Lånet kan i henhold til stk. 3 maksimalt udgøre et beløb svarende til 50 pct. af kravet til de øvrige afdelingers likvide beholdninger, dog højst 100 mio. kr. pr. afdeling. Fordelingen af hvor store beløb de enkelte afdelinger skal låne ud beregnes som angivet i stk. 2. Dette vil i praksis medføre, at en afdeling, som råder over begrænsede midler, ikke vil blive forpligtet til at yde lån udover 50 pct. kravet, mens en afdeling, som råder over betydelige midler, ikke vil blive forpligtet til at yde et lån større end 100 mio. kr. Disse lånebegrænsninger gælder for forpligtelser opstået inden for et enkelt regnskabsår, således at en afdeling kan forpligtes til påny at yde lån op til 50 pct. kravet, dog højst 100 mio. kr., for nye forpligtelser opstået i et efterfølgende regnskabsår. Hvis et institut i en afdeling går konkurs eller anmelder betalingsstandsning f.eks. i slutningen af et regnskabsår, skal omfattede krav, uanset anmeldelsen først måtte ske efter dette regnskabsårs udløb, henføres til tidspunktet for anmeldelse af betalingsstandsning eller datoen for konkursdekretets afsigelse, såfremt instituttet erklæres konkurs uden forinden at have været i betalingsstandsning. Det er forudsat, at Fondens bestyrelse, hvis betalings- og lånoptagelsesmulighederne i henhold til stk. 1 til 3 ikke er tilstrækkelige til at dække tabet, i fornødent omfang tilvejebringer midler gennem låneoptagelse, eventuelt med statsgaranti. Derfor bemyndiges økonomiministeren i stk. 4 til med Finansudvalgets tilslutning at stille garanti for lån optaget af Fonden på vegne af den afdeling, som det konkursramte institut hører under, til opfyldelse af forpligtelsen.

14 I stk. 5 er det fastsat, at såfremt der sker udlodning fra konkursboet, skal de midler, som i overensstemmelse med forslagets 17 tilkommer Fonden, først tilføres som bidrag til de afdelinger, der har ydet lån efter stk. 2. Eventuelle resterende beløb tilføres den afdeling, som det konkursramte institut inden konkursen tilhørte. Til 7 Bestemmelsen svarer med en række ændringer til 10 i den gældende lov om en indskydergarantifond. Minimumskravet til størrelsen af Fondens formue fremgår af stk. 1. Minimumskravet til Fondens formue på 3,2 mia. kr. betyder, at den nuværende Indskydergarantifonds formue på 3 mia. kr. skal forhøjes med 200 mio. kr., der også medgår til dækning af tab vedrørende kontante midler i fondsmæglerselskaber og realkreditinstitutter samt værdipapirer i alle de omfattede institutter, som ikke kan tilbageleveres. Finanstilsynet bemyndiges i stk. 2 til efter forhandling med Danmarks Nationalbank at fastsætte nærmere regler vedrørende opkrævning af bidrag, herunder fordelingen i størrelsen af de enkelte afdelingers formuer og om vilkårene for en enkelt afdelings optagelse af lån fra de øvrige afdelinger i medfør af 6, stk. 2. Kravet til størrelsen af Fonden og de enkelte afdelingers formue vil blive fastsat i en bekendtgørelse udstedt i medfør af stk. 2. Mindstekravet til størrelsen af såvel realkredit-, som fondsmæglerselskabsafdelingens formue forventes at skulle være 10 mio. kr. for hver. Den endelige fastsættelse af størrelsen af disse beløb vil ske i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelsen. Vilkår for lånoptagelse omfatter bl.a. fastsættelse af renten på de lån, som en afdeling eventuelt måtte optage. Det forudsættes, at lånevilkårene fastsættes i overensstemmelse med sædvanlige markedsvilkår. De enkelte institutter i en afdeling (bidragspligtige institutter), som har optaget et lån hæfter ikke personligt for, at lånet tilbagebetales, idet forpligtelsen til at yde bidrag ophører, såfremt et institut ophører med at drive virksomhed. Af denne årsag antages det, at den forpligtelse til at tilbagebetale et lån, som de bidragspligtige institutter i en afdeling påtager sig, ikke skal opføres i de enkelte selskabers regnskaber som en hensættelse. De bidragspligtige institutter i en afdeling, som har ydet lån, skal, såfremt det er nødvendigt for at afdelingen opfylder kravene til størrelsen af afdelingens likvide midler og stillede garantier, indbetale yderligere likvide midler i forbindelse med ydelsen af lånet. Afdrag på lån, som en afdeling har ydet, kan, såfremt afdelingen opfylder alle krav vedrørende størrelsen af afdelingens likvide midler og stillede garantier, tilbagebetales til afdelingens medlemmer. Hvis alle lånemuligheder indenfor Fonden er udtømt og der p.g.a. tabets størrelse fortsat i en afdeling må skaffes yderligere midler i medfør af 6, stk. 4, kan de øvrige afdelinger ikke pålægges yderligere forpligtelser i forbindelse med denne konkurs. Udelukkende den afdeling, som det konkursramte institut tilhørte, kan pålægges at tilbagebetale lån udbetalt i medfør af 6, stk. 4. Stk. 3 fastsætter, hvor store bidrag Fonden maksimalt kan opkræve fra institutterne. 1. pkt. regulerer pengeinstitutternes bidrag vedrørende dækkede nettoindskud og er identisk med 10, stk. 2, i den gældende lov om en indskydergarantifond. I 2. pkt. er der fastsat en grænse på 50 pct. af kravet til størrelsen af en afdelings formue for, hvor store bidrag, medlemmerne i en afdeling kan afkræves inden for et enkelt regnskabsår vedrørende dækkede midler og værdipapirer. Denne grænse finder anvendelse, uanset om en afdeling har optaget lån hos de øvrige afdelinger.

15 Det er hensigten, at det herved undgås, at de øvrige medlemmer af en afdeling, hvor et eller flere institutter er gået konkurs, får økonomiske problemer som følge af, at der opkræves meget store bidrag til Fonden. Som eksempel på reglens anvendelse i stk. 3, 2. pkt., kan en afdeling med f.eks. en mindstekapital på 10 mio. kr., som lider et tab, der er større end formuen, pålægges at retablere formuen på 2 år, hvorefter der fra det tredje år kan påbegyndes tilbagebetaling af eventuelle lån med beløb svarende til maksimalt 50 pct. af mindstekapitalen pr. år. I stk. 4 er det fastsat, at beregningen af de enkelte institutters bidrag skal ske med udgangspunkt i opgørelser vedrørende instituttets forholdsmæssige andel af de samlede dækkede indskud/midler og dækkede depoter hos de bidragspligtige institutter, hvilket er en videreførsel af det hidtil anvendte princip for bidragsberegning i Indskydergarantifonden. Finanstilsynet kan efter indstilling fra Fondens bestyrelse fastsætte nærmere regler vedrørende beregning af bidrag. I stk. 5 bemyndiges økonomiministeren til at ændre kravet til størrelsen af Fondens formue i henhold til stk. 1. Til 8 Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 7, stk. 2, og svarer til 11 i den gældende lov om en indskydergarantifond. Til 9 Bestemmelsen svarer til 5 i den gældende lov om en indskydergarantifond med enkelte ændringer, jf. bemærkningerne til 12. Til 10 Bestemmelsen fastsætter, at investorer i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond og fondsmæglerselskaber efter fradrag af eventuelle forpligtelser overfor det pågældende institut kan få kompensation for manglende tilbagebetaling af midler med indtil kr. pr. investor. Dækningsbeløbets størrelse svarer til beløbet i forslagets 9 vedrørende indskud i pengeinstitutter, idet det antages, at der ikke i relation til muligheden for at få dækket et tab bør gøres forskel på, om en kunde er investor eller indskyder. Udtrykket kontante midler er en samlebetegnelse for de typer af pengetilgodehavender, herunder forudbetalinger, marginindbetalinger og afregningsbeløb (f.eks. renteudbetalinger), m.v., som en investor kan have overfor et institut i forbindelse med ydelse af investeringsservice. Der sondres ikke mellem indskud og midler i pengeinstitutter, idet midler i pengeinstitutter betragtes som et indskud og derfor er dækket af den gældende indskydergarantiordning. Manglende tilbagebetaling af både midler og indskud fra et pengeinstitut eller FIH er derfor omfattet af bestemmelsen i Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 2, stk. 2, 2. pkt., 1. pind og artikel 4, stk. 1. Til 11 Forslaget indebærer, at Fonden skal yde dækning til investorer med indtil modværdien af ECU, svarende til ca DKK, såfremt et institut er ude af stand til at tilbagelevere de værdipapirer, som investorerne ejer, og som instituttet opbevarer, administrerer eller forvalter. Minimumskravet i direktivets artikel 4, stk. 1, på

16 ECU omfatter investorers krav vedrørende både midler og værdipapirer. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber er i medfør af værdipapirhandelslovens 6, stk. 1, forpligtede til at træffe fyldestgørende foranstaltninger for at sikre investorernes ejendomsret til deres værdipapirer. Fonden skal i følge forslaget yde dækning i de tilfælde, hvor kunderne på trods heraf ikke kan få tilbageleveret deres værdipapirer. Sådanne situationer vil f.eks. kunne opstå p.g.a. svigt i det konkursramte instituts sædvanlige forretningsgange, fejl begået af instituttet vedrørende registrering af ejerskab m.v for investorerne på disses værdipapirer eller svigagtige handlinger begået af det konkursramte institut eller andre. En investor skal kunne dokumentere over for Fonden, at det tab, han har lidt, er opstået som følge af den manglende tilbagelevering af de værdipapirer, som tilhører ham. Det følger omvendt heraf, at eventuelle tab, som en investor måtte lide som følge af, at tilbageleveringen af dennes værdipapirer, jf, konkurslovens 82, trækker ud, ikke dækkes af Fonden. Sådanne krav behandles efter almindelige erstatningsretlige og konkursretlige regler. I følge forslaget dækkes heller ikke den modpartsrisiko, som er forbundet med værdipapiret, dvs. risikoen for, at udstederen af værdipapiret ikke er i stand til at honorere sine forpligtelser i følge værdipapiret. Fonden skal derfor ikke yde dækning til investorer, som udelukkende har lidt et økonomisk tab som følge af, at værdien af deres værdipapirer er faldet p.g.a., at udstederen af de pågældende værdipapirer er gået konkurs. Manglende tilbagelevering af værdipapirer udstedt af et konkursramt institut, vil i øvrigt ofte ikke påføre en investor noget yderligere tab, idet investor på normal vis kan anmelde sit krav overfor instituttets konkursbo og dermed opnå den samme dividende som de øvrige indehavere af den samme type værdipapir. Dividenden vil i sådanne tilfælde som oftest svare til værdipapirets markedsværdi. I bestemmelsens 2. pkt. er det præciseret, at Fonden ikke skal yde dækning udover værdien af de værdipapirer, som instituttet ikke er i stand til at tilbagelevere til investorerne. Tab vedrørende manglende tilbagelevering opgøres til markedsværdien i henhold til markedskursen på værdipapiret på datoen for anmeldelse af betalingsstandsning eller datoen for konkursdekretets afsigelse, såfremt instituttet erklæres konkurs uden forinden at have været i betalingsstandsning. Såfremt en officiel markedskurs findes på det pågældende instrument, hvilket som regel vil være tilfældet for så vidt angår likvide værdipapirer, der er noteret på en børs, vil dokumentationen for tabets størrelse være enkel. Vedrører tabet derimod unoterede eller illikvide værdipapirer, kan størrelsen af tabet være vanskelig at opgøre. Investor må i disse tilfælde dokumentere størrelsen af sit krav på anden vis. Det må dog antages, at domstolene i visse tilfælde endeligt må afgøre tvister mellem Fonden og investorer vedrørende opgørelse af størrelsen af investorernes tab. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 2, stk. 2, 2. pkt., 1. pind og artikel 4, stk. 1. Til 12 Bestemmelsen fastslår i overensstemmelse med den nuværende lov om en indskydergarantifond, at indskyderes og investorers krav på dækning vedrørende indskud, midler og værdipapirer, som ikke kan tilbageleveres, skal opgøres efter fradrag af disses eventuelle forpligtelser over for det pågældende institut. Der er ikke