Aftagerpanelerne - medlemsliste 28. oktober 2010 Navn Virksomhed Aftagerpanel Gregers Dam, chefgeolog DONG Energy

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aftagerpanelerne - medlemsliste 28. oktober 2010 Navn Virksomhed Aftagerpanel Gregers Dam, chefgeolog DONG Energy"

Transkript

1 DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG 1 Aftagerpanelerne - medlemsliste 28. oktober 2010 Navn Virksomhed Aftagerpanel Gregers Dam, chefgeolog DONG Energy Miljø og energi Peter Gravesen, GEUS afdelingschef Claus Jørgensen, direktør NIRAS Lea Frimann Hansen, Miljøstyrelsen kontorchef Peter Aakjær, direktør DMI Stig P. Christensen, COWI udviklingsdirektør Povl Frich, specialkonsulent Klima- og Energiministeriet Jørgen Erik Larsen, head of Department Ecology and Environment. DHI Niels Keiding, professor Københavns Universitet Kristian Tage Hansen, Senior Novo Nordisk Principal Scientist Kåre Kemp, Senior Scientist. Leo Pharma Group leader Eva Steiness, CEO Newpharma.dk Henrik Duer, Administrerende Health Group direktør Lone Hansen, konsulent Team Danmark Ole Hesselager TrygVesta Anders Damgaard, Danske Bank underdirektør Lis Lindeneg, It-chef Alka Forsikring Carsten Gomard, Netcompany A/S administrerende direktør Søren Damgaard, IBM Danmark afdelingsdirektør Gitte Møldrup, direktør It-vest Peer Kølendorf, administrerende direktør Comitel Gruppen Bjørn Grøn, fagkonsulent Undervisningsministeriet Kirsten Jeppesen, rektor Gribskov Gymnasium Else Sommer, Københavns Kommune administrerende direktør Harald Mikkelsen, rektor VIA University College Henrik Bæch, rektor Lyngby Tekniske Gymnasium Asger Høeg, direktør Experimentarium Stina Vrang Elias, administrerende direktør FUHU, Fiolstræde 44 Jens Ranløv Rockwool Christian Larsen, OFS Fitel Danmark underdirektør Henrik Tirsgaard, Chief Mærsk Olie & Gas Geologist Claus Hviid Christensen, Vice President Emerging Technologies Haldor Topsøe Sundhed og Medicin IT og Finans Uddannelse og Formidling Forarbejdning og fremstilling

2 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for systematiske undervisningsevalueringer og - opfølgninger ved Det Naturvidenskabelige Fakultet; Gældende fra studieåret 2010/ MAJ 2010 FAKULTETSSEKRETARIATET Denne procedure for systematiske undervisningsevalueringer og opfølgninger ved Det Naturvidenskabelige Fakultet er gældende fra studieåret 2010/2011. Proceduren ligger inde for rammerne af Københavns Universitets fælles procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse, der er udmeldt til fakulteterne d. 31. marts 2009 (Bilag 1). ØSTER VOLDGADE KØBENHAVN K TLF MOB Proceduren er dermed forenelig med KUs og fakultetets kvalitetssikringspolitik og lever op til lovmæssige krav om offentliggørelse af undervisningsevalueringer. REF: HBU SAG: /09 Baggrund Den fælles procedure for undervisningsevalueringer og opfølgninger ved Det Naturvidenskabelige Fakultet er først og fremmest et centralt element i sikring og udvikling af kvaliteten af den undervisning, der udbydes af de ni institutter. Med proceduren bidrages på fakultetsniveau til den løbende evaluering af hele uddannelser og den årlige udarbejdelse af strategisk handleplan på uddannelsesområdet. På institutniveau bidrages til grundlag for medarbejderudviklingssamtaler, pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere og kvalitetsudvikling af kurser og vejledning. Der stilles endvidere i en række sammenhænge eksterne krav til Det Naturvidenskabelige Fakultet om en procedure for systematisk evaluering af undervisning og for den relevante ledelses opfølgning herpå. Procedure for

3 undervisningsevalueringer og -opfølgninger skal i den sammenhæng sikre at Det Naturvidenskabelige Fakultet lever op til: SIDE 2 AF 4 KUs udviklingskontrakt og fakultetsaftalen. KUs fælles procedure for undervisningsevalueringer og offentliggørelse, der er udmeldt til fakulteterne d. 31. marts 2009 (Bilag 1). Akkrediteringsrådets kriterier. Lov om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelse og undervisning. Centrale elementer i forbindelse med undervisningsevalueringer ved Det Naturvidenskabelige er: at den enkelte underviser og de studerende oplever evalueringerne som et redskab, der giver en added-value til undervisningen, at der på institut- og fakultetsniveau opnås dokumenteret og empirisk grundlag for ledelsesmæssige prioriteringer vedr. sikring af kvaliteten af undervisningen, at der på institut- og fakultetsniveau er procedurer og ansvarsplacering for planlægning, gennemførsel og opfølgning på evalueringer, herunder kommunikation om evalueringer til ansatte og studerende. Proceduren er efter dialog med institutledelser, studieledere, studienævn og NATrådet justeret i juli 2009 med udgangspunkt i den eksisterende procedure, der blev fastlagt af NFLT i juni Principper for undervisningsevalueringer og -opfølgninger Nedenstående gælder for undervisningsevalueringer og opfølgninger ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. a. Arbejdsdeling De overordnede principper og rammer for procedure fastlægges af prodekanen for uddannelse efter drøftelse med institutledelser, studienævn, studieledere og NATrådet. Prodekanen for uddannelse har ansvaret for, at der årligt på fakultetsniveau følges op på institutternes evalueringer i form af uddannelsesstrategiske satsninger. Institutlederen har ansvaret for at planlægge og gennemføre evalueringen af den undervisning, der udbydes af instituttet 1, følge op med de nødvendige tiltag med henblik på at kvalitetssikre undervisningen og kommunikere med ansatte og relevante fagråd om evalueringerne. 1 Dette afgøres entydig af den kursusansvarliges instituttilknytning.

4 Relevante studieledere høres i forbindelse med den årlige planlægning af institutternes evalueringer, orienteres om resultaterne af evalueringerne og høres i forbindelse med institutledernes opfølgningsplaner. SIDE 3 AF 4 Bachelor- og Kandidatstudienævnene høres i forbindelse den årlige planlægning af institutternes evalueringer, orienteres om resultaterne af evalueringerne og høres i forbindelse med institutledernes opfølgningsplaner. b. Kvalitetsstandard Proceduren har fokus på evaluering af individuelle fagelementer: kurser, og vejledning (projekt-, bachelorprojekt- og specialevejledning). Det Naturvidenskabelige Fakultets undervisning skal være kendetegnet ved: 1) At have et højt fagligt niveau og være baseret på stærke forskningsmiljøer 2) At de studerende udfordres fagligt og opnår et højt fagligt udbytte 3) At der er overensstemmelse mellem kursers faglige mål, undervisningsform og eksamen 4) At der er overensstemmelse mellem den nominelle og reelle arbejdsbelastning 5) At der er en klar sammenhæng og progression mellem det enkelte kursus indhold, nabokurserne og i den samlede uddannelse 6) At undervisningsmål og -former løbende udvikles 7) At studerende og undervisere vurderer, at der er kvalitet i undervisningen 8) At der er en tidssvarende infrastruktur og arbejdsmiljø

5 c. Fælles evalueringsredskaber Der anvendes en række fælles evalueringsredskaber til at undersøge om undervisningen lever op til kvalitetsmålene. Det gælder generelt, at redskabet vælges med afsæt i de(n) indikatorer, der ønskes etableret. Der arbejdes med både løbende og afsluttende evaluering. Følgende redskaber indgår i den fælles procedure. SIDE 4 AF 4 Evalueringsredskab Spørgeskema Studenterevaluering; kursus Studenterevaluering; specialer og bachelorprojekter Underviserevalueringer Statistiske analyser Internt peer-review Fokusgrupper Beskrivelse De studerendes vurdering af forhold knyttet til undervisningen. Omfatter fælles del af studenterevalueringsskema med 10 standardspørgsmål 2. Hertil kan det enkelte institut hhv. den enkelte underviser tilføje egne spørgsmål. De studerendes vurdering af forhold knyttet til gennemførslen af specialeog bachelorprojekt.. Undervisernes vurdering af forhold knyttet til undervisningen. Relevante data knyttet til gennemførsel på kurser, bachelorprojekter og specialer. Leveres til institutterne fra Uddannelsesservice. En ansat ved et institut følger en kollegas undervisning med henblik på fremadrettet kritik. En mindre gruppe interviewes med henblik på et målrettet kvalitativt input fra studerende og undervisere. d. Rammer for planlægning og gennemførsel Det er institutledelsens ansvar at planlægge og gennemføre undervisningsevalueringer, og herunder at udarbejde en skriftlig evalueringsplan. Evalueringen skal bidrage til at give institutledelsen, ansatte og studerende en årlig status for undervisningens kvalitet i relation til de 8 kvalitetsmål, 2 Tilgængelig via hvor skabelonen løbende holdes opdateret.

6 der er opstillet for undervisningen, med henblik på løbende udvikling af kvaliteten af undervisningen (s. 3). SIDE 5 AF 4 Der beskrives her minimumsrammen for institutternes undervisningsevalueringer. Det enkelte institut kan vælge at gennemføre yderligere evalueringer og evt. lade disse indgå i evalueringsplanen. I bilag 2 opgøres, hvilke studieledere og -nævn, der er høringsparter i forbindelse med evalueringsplanlægning for de enkelte institutter. I bilag 3 er vedlagt årshjul, og herunder angivelse af deadlines for bidrag til udarbejdelse af evalueringsplan fra institutledelse, studieledere og studienævn. Retningslinjer for evaluering af forskellige undervisningsaktiviteter: Der gennemføres som minimum følgende ved hvert institut: Alle obligatoriske kurser evalueres hver gang kurset afholdes ved: o Spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende 3 o Spørgeskemaundersøgelse blandt underviserne o Kursusstatistiske analyser* Valgfrie og begrænset valgfri kurser evalueres mindst hver anden gang kurset afholdes og altid første gang kurset udbydes ved: o Spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende o Spørgeskemaundersøgelse blandt underviserne o Kursusstatistiske analyser* Kandidatspecialer og bachelorprojekter evalueres ved o Spørgeskema blandt de studerende o Statistiske analyser* Det er målsætningen, at mindst 50 % af de holdsatte studerende på et givet kursus besvarer spørgeskemaerne. Hvis underviseren specifikt ønsker, at der udover minimumsrammen gennemføres en bestemt evaluering, eller hvor studielederen vurderer, at der er et særligt behov, skal dette ønske vægtes højt. 3 Kravet gælder kun bachelorkurser med mere end 15 holdsatte studerende.

7 Statistiske analyser (kursus- og eksamensstatistik og kvartalsstatus for kandidatspecialer mv.) leveres fra Uddannelsesservice til institutterne; jfr. fakultetets ledelsesinformationssystem på uddannelsesområdet. SIDE 6 AF 4 Desuden gennemføres ved hvert institut følgende: I forbindelse med mindst ét kursus gennemføres internt peer-review Der gennemføres fokusgruppeinterview med: o Mindst en gruppe studerende på udvalgte bachelorkurser o Mindst en gruppe specialestuderende o Mindst en gruppe kursusansvarlige og øvrige undervisere På alle evalueringer står underviser, institutleder og relevante studieledere som afsendere. Evalueringsplan Institutledelsen udarbejder ved studieårets begyndelse en plan for studieårets undervisningsevalueringer. Indhold: 1. Kort redegørelse for fokuspunkter vedr. evaluering af undervisningen i det kommende studieår, herunder: Henvisning til de 8 kvalitetsmål, Undervisningsaktiviteter med særlige udfordringer Mål for dialog med ansatte og studerende om undervisningsevalueringer og øvrige temaer, der repræsenterer kvalitet i undervisningen ved instituttet. 2. Liste med undervisningsaktiviteter, der evalueres og angivelse af evalueringsredskaber. 3. Kommentarer fra relevante studieledere til institutledelsens forslag til evalueringsplan. Proces: Instituttets undervisningsudvalg udarbejder forslag til Evalueringsplan. Institutledelsen hører relevante studieledere, samt Bachelor- og Kandidatstudienævn om forslag til Evalueringsplan. Institutledelsen reviderer Evalueringsplanen med inddragelse af kommentarer fra studieledere og Bachelor- og Kandidatstudienævn. Evalueringsplanen gøres tilgængelig og synlig for ansatte og studerende; herunder på instituttets hjemmeside eller intranet. Evalueringsplanen fremsendes af institutledelsen til fakultetssekretariatet til orientering og til videre formidling til studieledere og studienævn.

8 e. Rammer for opfølgning og offentliggørelse SIDE 7 AF 4 Det er institutledelsens ansvar at følge op på undervisningsevalueringer og herunder offentliggøre resultater fra evalueringerne. Der udarbejdes i den sammenhæng hhv. en intern og en offentliggjort evalueringsrapport/ opfølgningsplan. Opfølgningen skal bidrage til at udvikle undervisningens kvalitet i relation til de 8 kvalitetsmål, der er opstillet for undervisningen (s. 3). Der beskrives her den fælles ramme for institutternes opfølgning på undervisningsevalueringer; i form af udarbejdelse og implementering af hhv. en intern og en offentliggjort evalueringsrapport/ opfølgningsplan. I bilag 2 opgøres, hvilke studieledere og -nævn, der er høringsparter i forbindelse med opfølgning på undervisningsevalueringer ved de enkelte institutter. I bilag 3 er vedlagt årshjul, og herunder angivelse af deadlines for bidrag til udarbejdelse af evalueringsplan fra institutledelse, studieledere og studienævn. Evalueringsrapport/ opfølgningsplan intern og offentlig Institutledelsen udarbejder ved studieårets begyndelse en Intern evalueringsrapport/opfølgningsplan. Institutledelsen implementerer planens initiativer i løbet af studieåret. Herunder indgår systematisk inddragelse af undervisningsevalueringer i forbindelse med medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Institutledelsen udarbejder endvidere en sammenfatning heraf i form af en Offentliggjort evalueringsrapport/opfølgningsplan, som gøres tilgængelig på instituttets hjemmeside inden udgangen af september. For den Interne evalueringsrapport/ opfølgningsplan gælder: Indhold - intern evalueringsrapport/ opfølgningsplan: 1. Redegørelse for resultaterne fra det forløbne studieårs evalueringer, herunder: Oplistning af fagelementer i A-, B- og C-kategorier (se definition nedenfor) Bilag med:

9 o Analyser af spørgeskemaundersøgelse blandt studenter og undervisere o Kursus- og eksamensstatistikker o Resultater fra fokusgruppeinterview, peer review mv. 2. Institutledelsens sammenfatning af: Iværksatte initiativer det forløbne studieår Udviklingsbehov i det kommende studieår. 3. Plan for opfølgende initiativer det kommende studieår, herunder beskrives kortfattet specifikt: Planer for opfølgning i forhold til konkrete kurser (nærmere analyse, justering af indhold, tilrettelæggelse, ), herunder specifikt for alle kurser i C-kategorien Plan for pædagogisk kompetenceudvikling Plan for pædagogiske udviklingsprojekter Plan for intern kommunikation vedr. undervisningsudvikling SIDE 8 AF 4 Proces - intern evalueringsrapport/ opfølgningsplan: Instituttets undervisningsudvalg udarbejder forslag til Intern evalueringsrapport/opfølgningsplan. Institutledelsen hører relevante studieledere, samt Bachelor- og Kandidatstudienævn om forslag til Intern evalueringsrapport/opfølgningsplan. Institutledelsen reviderer Intern evalueringsrapport/opfølgningsplan med inddragelse af kommentarer fra studieledere og Bachelor- og Kandidatstudienævn. Intern evalueringsrapport/opfølgningsplan gøres af institutledelsen tilgængelig for Instituttets undervisningsudvalg og fremsendes til fakultetssekretariatet til orientering og til videre formidling til studieledere og studienævn. Institutledelsen vurderer, hvordan de ansatte orienteres. For den offentliggjorte evalueringsrapport/opfølgningsplan gælder: Indhold - offentliggjort evalueringsrapport/opfølgningsplan: 1. En kvalitativ sammenfatning af Intern evalueringsrapport/- opfølgningsplan; max. 3 sider. Herunder: Svarprocenter på spørgeskemaundersøgelser; angives og kommenteres Angivelse af fordeling af kurser i A-, B- og C-kategorierne samt definitionen af kategorierne Institutledelsens planer for opfølgning; specifikt i forhold til kurser i C-kategorien

10 2. Link til bagvedliggende evalueringsdata; dog må data der kan tilbageføres til enkeltpersoner ikke offentliggøres SIDE 9 AF 4 Proces - offentliggjort evalueringsrapport/opfølgningsplan: Institutledelsen udarbejder den Offentliggjorte evalueringsrapport- /opfølgningsplan, sikrer offentliggørelse, orientering af ansatte ved instituttet og fremsender til fakultetssekretariatet til orientering og til videre formidling til studieledere og studienævn. Studieledere og nævn holder sig orienteret om resultater fra undervisningsevalueringerne og medtænker disse i det løbende arbejde med kvalitetssikring af uddannelserne. A-, B- og C-kategorier Baseret på de gennemførte undervisningsevalueringer placeres hvert afholdt fagelement i én af tre kategorier: A, B og C. Den generelle definition af kategorierne følger KUs fælles procedure for undervisningsevalueringer (Bilag 1): I A samles evalueringer, der i forhold til definitionen af kategorien viser, at undervisningen/fagelementet fungerer særlig godt og kan være til inspiration for andre. I B samles evalueringer, der i forhold til definitionen af kategorien viser, at undervisningen/fagelementet fungerer tilfredsstillende. I C samles evalueringer, der i forhold til definitionen af kategorien viser, at der i undervisningen/fagelementet er behov for flere justeringer. For alle institutter ved Det Naturvidenskabelige Fakultet er derudover fastlagt følgende, fælles specifikke indikatorer for placering af kurser i kategori C. Et kursus placeres i kategori C: hvis procentdelen af de til eksamen fremmødte studerende, som er bestået er mindre end 70 % 4, eller 4 Der anvendes de kursus- og eksamensstatistikker, der udsendes kvartalsvis til institutterne fra Uddannelsesservice og parameteren (Best/Delt procentdelen af de til eksamen fremmødte studerende, som er bestået)

11 hvis gennemsnit af besvarelserne på spørgsmål 1, 3 og 6 i det fælles spørgeskema til studenterevalueringer 5 er over 3.0, eller SIDE 10 AF 4 hvis gennemsnit af besvarelserne på spørgsmål 2, 4 og 5 i det fælles spørgeskema til studenterevalueringer er over 3.0, eller hvis gennemsnit af besvarelserne på spørgsmål 7, 8 og 9 i det fælles spørgeskema til studenterevalueringer er under 1.5 eller over 4.5. Derudover kan det enkelte institut formulere supplerende institutspecifikke indikatorer for placering af kurser i kategori C. f. Rammer for kommunikation Uddannelsesservice har ansvaret for at offentliggøre fakultetets procedure for undervisningsevalueringer og opfølgninger. Dette sker via hjemmesiden: hvor der linkes til de enkelte institutters offentliggjorte evalueringsrapporter/opfølgningsplaner. Det er institutledelsens ansvar, at der blandt ansatte på instituttet og i forhold til relevante fagråd orienteres om undervisningsevalueringer og - opfølgninger, og at der foregår en løbende dialog om formål og praksis. Instituttets undervisningsudvalg og samarbejdsudvalget inddrages i dette. Instituttet gør den Offentliggjorte evalueringsrapport/opfølgningsplan tilgængelig på instituttets hjemmeside under adressen: Bilagsoversigt: Bilag 1 KUs procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse Bilag 2 Høringsparter studieledere og studienævn Bilag 3 Årshjul 5 Der henvises til den fælles del af studenterevalueringsskemaet. Svarene analyseres ud fra en 5-punkt skala.

12 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for undervisningsevaluering Københavns Universitet indfører en fælles procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter. Formålet er at sikre, at undervisningen evalueres systematisk, målrettet og effektivt og med størst mulig effekt på undervisningskvaliteten og at der i sammenhæng hermed offentliggøres evalueringer i overensstemmelse med lovgivningens krav, jf. Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne og Lov om behandling af personoplysninger. Undervisningsevaluering på KU tager udgangspunkt i følgende principper: Evaluering gennemføres for at forbedre undervisningen Evaluering gennemføres for at sikre gode vilkår for studerendes læring og gennemførelse Evalueringsprocessen medvirker til undervisernes engagement i udviklingen af undervisningen og bidrager til at sprede de gode erfaringer, som gøres rundt omkring i undervisningslokalerne Evalueringsprocessen er overkommelig for de involverede aktører Oparbejdede evalueringsdata er anvendelige både i forhold til opfølgning og offentliggørelse. SEKRETARIAT FIOLSTRÆDE KØBENHAVN K TLF

13 Proceduren i korte træk Den fælles procedure for undervisningsevaluering består af: SIDE 2 AF 11 1) en minimumsstandard for evalueringshyppighed, 2) en tjekliste for fastlæggelse af fakulteternes evalueringsprocedure, 3) en tjekliste for udarbejdelse af konkrete evalueringsplaner på uddannelsesniveau og 4) en procedure for offentliggørelsen af sammenfattende evalueringsrapporter. Inden for disse fælles rammer opbygger fakulteterne en evalueringspraksis tilpasset de lokale forhold.

14 1) Minimumsstandard for evalueringshyppighed Minimumsstandarden fastsætter følgende mindstekrav til gennemførsel af undervisningsevaluering på KU: SIDE 3 AF 11 Evaluering af fagelementer, jf. 6 i Uddannelsesbekendtgørelsen, 1 er systematisk tilbagevendende Alle fast tilbagevendende fagelementer evalueres minimum hver anden gang, med mindre der har været større ændringer i fagelementet. Alle fagelementer evalueres første gang de udbydes Fagelementerne evalueres i en form, hvor resultaterne kan videreformidles fra underviser eller kursusleder til studieledelsen. 1 I Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser fastsættes, at et modul består af et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Oftest vil der v ære tale om kurser, men kandidatspecialer og bachelorprojekter indgår også i kategorien fagelementer.

15 2) Tjekliste for fastlæggelse af fakultetets evalueringsprocedure Hvert fakultet opbygger en evalueringsprocedure. I udarbejdelsen af evalueringsproceduren anvendes nedenstående tjekliste. Udarbejdelse af evalueringsproceduren sker med udgangspunkt i universitetslovens 16, 17 og 18. Dekanen er overordnet ansvarlig for fakultetets evalueringsarbejde. Institutleder sikrer kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning og undervisning og skal med inddragelse af studienævn og studieleder følge op på evaluering af uddannelse og undervisning. Studienævnet kvalitetssikrer og kvalitetsudvikler uddannelse og undervisning og påser opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer. SIDE 4 AF 11 Formålet med at evaluere undervisningen: Hvad er fakultets formål med at gennemføre evalueringer? Med hvilken hyppighed gennemføres evalueringer, og hvordan afspejler dette formål og behov? Hvorledes kommunikeres formålet med evaluering til studerende, undervisere og administratorer? Hvad er målsætningen for svarprocenten i evalueringer? Valg af evalueringsformer og udarbejdelse af evalueringsplan: Hvilke krav stilles til evalueringsmetoder? (validering af metoder, grad af valgfrihed, kontinuitet i metodevalg) Hvorledes sikres, at der evalueres i forhold til de faglige og pædagogiske målbeskrivelser? I hvilket regi diskuteres, hvilke opfattelser af undervisningskvalitet, der skal evalueres på baggrund af? Hvordan sikres sammenhæng mellem formålet med evalueringer, opfattelse af undervisningskvalitet og konkret evalueringspraksis? Hvorledes inddrages de studerende i udformning af evalueringsprocedure? Hvem har ansvaret for udarbejdelse af evalueringsplanen? Opfølgning på evalueringer Hvem varetager det ledelsesmæssige ansvar for de forskellige dele af opfølgningsarbejdet? (dvs. opfølgning der angår

16 planlægning af undervisning, det faglige indhold, eksamination, studieordning, personale og efteruddannelse) Hvem sikrer kommunikation til og med studerende om resultat af og opfølgning på evalueringer? Hvem sikrer kommunikation til og med undervisere om resultat af og opfølgning på evalueringer? Hvem sikrer kommunikation med øvrige aktører og interessenter? SIDE 5 AF 11 Offentliggørelse af evalueringer Hvilke procedurer sikrer, at kravene til offentliggørelse af evalueringer kan opfyldes? Hvilke procedurer sikrer, at der i offentliggørelse af evalueringsrapporter kan linkes til det bagvedliggende datamateriale? Hvorledes sikres, at definitionen af kategorierne A, B og C, som skal fremgå af de sammenfattende evalueringsrapporter, afspejler formålet med evaluering, opfattelsen af undervisningskvalitet og konkret evalueringspraksis? Underviserkvalifikationer og kompetenceudvikling Hvilke politikker eksisterer for underviseres kompetenceudvikling? Hvorledes sikres, at tilbud om kompetenceudvikling modsvarer behovene? Hvilke tilbud gives til undervisere i forbindelse med feedback fra evalueringer? Hvorledes dokumenteres fakultetets indsatser på kompetenceudviklingsområdet? Vedligeholdelse og kommunikation af evalueringspraksis Hvorledes sikres, at der findes en opdateret og offentlig tilgængelig beskrivelse af fakultetets evalueringsprocedure? Hvorledes sikres, at beskrivelsen kommunikeres til alle undervisere, studerende og øvrige aktører? Hvordan sikres, at de tilgængelige evalueringsværktøjer opdateres og vedligeholdes?

17 3) Tjekliste for udarbejdelse af konkrete evalueringsplaner på uddannelsesniveau Afhængig af fakultetets organisering udarbejdes for hvert studieår en evalueringsplan enten på fakultetsniveau, institutniveau eller på studielederniveau. Evalueringsplanen fastlægger evaluering af de enkelte fagelementer. Af evalueringsplanen fremgår: Hvilke fagelementer der evalueres og med hvilke metoder Hvornår fagelementet evalueres i løbet af semesteret Hvilke aktører der har bidraget til at udarbejde evalueringsplanen Evalueringsplanen opdateres en gang årligt og offentliggøres således, at den er tilgængelig for alle undervisere og studerende. SIDE 6 AF 11

18 4) Procedure for offentliggørelse af sammenfattende evalueringsrapporter SIDE 7 AF 11 Krav om offentliggørelse af evalueringer Procedure for offentliggørelse af undervisningsevalueringer sikrer, at universitetet imødekommer kravene om offentliggørelse i Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne. I forlængelse heraf har KU i udviklingskontrakten for opstillet som mål, at alle undervisningsevalueringer vil blive offentliggjort fra Det fremgår af bestemmelserne i Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne, at oplysninger om gennemførte aktuelle evalueringer af kvaliteten af universitetets undervisning skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside. Oplysninger om en enkelt undervisers undervisning er dog undtaget, ligesom evalueringer, hvor alene institutionens ansatte har medvirket, er undtaget. Kvalitativ sammenfatning af resultaterne af kursusevalueringer Der offentliggøres en kvalitativ, beskrivende sammenfatning af kursusevalueringer (en såkaldt evalueringsrapport). Evalueringsrapporterne offentliggøres som minimum en gang årligt, dvs. inden oktober offentliggøres for det afsluttede studieår (fra september til september). Ved kursusevaluering forstås evaluering af et fagelement eller en gruppe af fagelementer, jf. 6 i Uddannelsesbekendtgørelsen. På baggrund af årets evalueringer af fagelementer udformer den relevante leder (institutleder, studieleder eller studienævnsformand) en sammenfatning af resultaterne af evalueringerne. Svarprocenter angives og kommenteres. Som udgangspunkt for evalueringsrapporten inddeles det foreliggende evalueringsmateriale i tre kategorier. Sorteringen af evalueringer i kategorierne A, B og C foretages på baggrund af det enkelte fakultets definition og udfoldelse af de tre kategorier. Definitionen af kategorierne skal forholde sig til fakultetets formål med evalueringer, opfattelse af undervisningskvalitet og konkret evalueringspraksis, jf. Tjekliste for fastlæggelse af fakultetets evalueringsprocedure. Definitionen af A, B og C skal fremgå af evalueringsrapporten. I A samles evalueringer, der i forhold til definitionen af kategorien viser, at undervisningen/fagelementet fungerer særlig godt og kan være til inspiration for andre.

19 I B samles evalueringer, der i forhold til definitionen af kategorien viser, at undervisningen/fagelementet fungerer tilfredsstillende I C samles evalueringer, der i forhold til definitionen af kategorien viser, at der i undervisningen/fagelementet er behov for flere justeringer. Evalueringsrapporten indledes med en opgørelse af antallet af evalueringer i hver kategori og en refleksion over fordelingen. Herefter omtales hver kategori således: For kategori A fokuseres på de særlig positive erfaringer, der er gjort i perioden. Kategori B (sandsynligvis den store middelgruppe) kommenteres kun ganske kort. For kategori C beskrives, hvilke opmærksomhedspunkter evalueringerne peger på og i forlængelse heraf, hvilke justeringer og øvrige opfølgningsinitiativer det har eller vil give anledning til. I den følgende periodes evalueringsrapport gøres status over sidste periodes opfølgningsinitiativer. I forbindelse med opfølgning nævnes tillige initiativer vedr. kompetenceudvikling. Evalueringsrapporten forsynes afslutningsvis med links til de bagvedliggende evalueringsdata. Datamaterialet kan evt. aggregeres. Det beskrives, hvorledes datamaterialet er tilvejebragt. Data, som kan føres tilbage til enkeltpersoner, må ikke offentliggøres. Såfremt der ikke linkes til et bagvedliggende datamateriale, skal det fremgå, hvilket materiale evalueringsrapporten er baseret på. Omfanget fastlægges til max. 3 sider. (Se skabelon for evalueringsrapport og et konkret eksempel fra det Teologiske Fakultet nedenfor). SIDE 8 AF 11 Offentliggørelse Evalueringsrapporterne offentliggøres på fakulteternes hjemmesider. Der linkes fra til fakulteternes hjemmesider. Lovligheden De involverede parter bør i udformningen af evalueringsrapporten og vurdering af links til bagvedliggende datamateriale være særdeles opmærksomme på at følge reglerne i Lov om behandling af personoplysninger. Der må ikke offentliggøres evalueringsdata, der kan føres tilbage til en enkelt underviser. Der udvises en særlig agtpågivenhed i forhold til at udskille de evalueringer, som kan føres tilbage til en enkelt underviser og dermed identificere denne. I konkrete tvivlstilfælde er det muligt at kontakte Uddannelsesservice for en vurdering af lovligheden i at offentliggøre et specifikt datagrundlag.

20 Endelig skal de involverede parter være opmærksomme på, at lovgrundlaget ikke kræver, at al undervisning skal evalueres, men at gennemførte aktuelle evalueringer skal offentliggøres, bortset fra oplysninger om en enkelt lærers undervisning og evalueringer, hvor alene institutionens ansatte har medvirket, jf. 2 i Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. SIDE 9 AF 11 Skabelon for evalueringsrapport Evalueringsrapport for bacheloruddannelsen i litteraturhistorie 2008/2009 Der er i år gennemført evalueringer af 40 forskellige fagelementer på bacheloruddannelsen. Svarprocenten lå i gennemsnit på 50 pct. Der er 15 evalueringer i kategori A, 20 evalueringer i kategori B og 5 i kategori C. [Indsæt beskrivelse af, hvorledes kategorierne A, B og C er defineret.] Alt i alt er undervisningen på bacheloruddannelsen i litteraturhistorie inde i en god udvikling. A: Der er særlig grund til at fremhæve de gode erfaringer med brugen af blogs i kursus om litteraturfortolkning. Det kan overvejes om metoden med fordel kan anvendes i andre kurser. Osv. [øvrige relevante positive erfaringer nævnes]. B: Der udtrykkes generel tilfredshed med kursus yy og zz. Der er enkelte forslag til justeringer. Det overlades til underviserne at foretage disse. Osv. C: Evalueringerne af kurserne Litteraturhistorie 1 og 2 viser, at der er behov for at foretage justering af pensum i forhold til kursernes målbeskrivelse. Forslag til ændringer vil blive diskuteret i studienævnet i kommende semester. To evalueringer viser, at.. [de øvrige forhold, der giver anledning til justering, omtales med angivelse af hvordan, og hvornår der vil blive fulgt op]. Status på sidste periodes opfølgningsinitiativer: Ændringen af pensum til kurset i qqq er nu gennemført med virkning fra sept. 09. Der udestår justering af eksamensform i forbindelse med kursus zzz. 20 % af underviserne har været på pædagogisk kompetenceudvikling i perioden. [link til kvantitativt materiale, hvor det er muligt og lovligt]. Note om arten af det bagvedliggende datamateriale, som sammenfatningen er baseret på.

21 SIDE 10 AF 11

22 SIDE 11 AF 11

23 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevalueringer og opfølgninger; gældende for studieåret 2010/2011; SAG /09 (HBU) Bilag 2: Høringsparter - studieledere og studienævn I forbindelse med planlægning af institutternes evalueringer i 2010/2011 skal relevante studieledere høres i forbindelse med institutledelsens oplæg til evalueringsplan. Institut Uddannelse 1 Uddannelse 2 Uddannelse 3 Uddannelse 4 Uddannelse 5 NBI De fysiske fag (B, K) NanoScience (B, K) Naturvidenskab og IT (B) IMF De matematiske fag (B, K) Statistik (K) Matematik-Økonomi (B, K) Aktuar (B, K) Naturvidenskab og IT (B) IFI Idræt (B) Idræt; HUM/SAMF (K) Idræt; humanfysiologi (K) IND - SNM - DIKU Datalogi (B, K) escience (K) Naturvidenskab og IT (B) KIKU De Kemiske Fag (B, K) NanoScience (B, K) Biokemi (B, K) Naturvidenskab og IT (B) BIO Biologi (B, K) Biokemi (B, K) BioInformatik (K) Mol. Bio (B,K) Naturvidenskab og IT (B) IGG Geografi og Geoinformatik (B, K) Geologi og Geoscience (B, K) Naturvidenskab og IT (B) Tabel 1 Høringsberettigede studieleder for de ni institutter; opgjort efter uddannelser (B = bacheloruddannelse; K = Kandidatuddannelse) Institut Studieleder 1 Studieleder 2 Studieleder 3 Studieleder 4 NBI Ian Bearden Per Hedegård Søren Ingvor Olsen IMF Ernst Hansen Søren Ingvor Olsen IFI Eva Wulff Helge Lone Thing IND - SNM - DIKU Torben Mogensen Stig Skelboe Søren Ingvor Olsen KIKU Merete Bilde Anders Døssing Per Hedegård Gert Dandenell Søren Ingvor Olsen BIO Anders Priemé Gert Dandanell Anders Krogh Morten Johnsen Søren Ingvor Olsen IGG Thorbjørn Joest Andersen Lars Ole Boldreel Søren Ingvor Olsen Tabel 2 Høringsberettigede studieledere for de ni institutter; opgjort efter navne Bachelor- og Kandidatstudienævnet er høringsberettigede ved alle institutter. Institutledelserne fremsender oplæg til evalueringsplan til studieledere og nævn senest d. 1. oktober 2010 og modtager svar på de pågældende senest 18. oktober 2010.

24 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for systematiske undervisningsevalueringer og - opfølgninger ved Det Naturvidenskabelige Fakultet; Gældende fra studieåret 2010/2011; S A G S N O T A T 20. MAJ 2010 Vedr.: Bilag 3 årshjul 2010/2011 DEKANATET Sagsbehandler: Henrik Busch TAGENSVEJ 16, 2200 KØBENHAVN N Nedenstående tabel angiver deadlines for institutledelser, studieledere, studienævn og Uddannelsesservice for bidrag til planlægning, gennemførsel og opfølgning vedr. undervisningsevalueringer i studieåret 2010/2011. TLF DIR MOB REF: HBU SAG: /09

25 SIDE 2 AF 2 Måned/dato Opgave Ansvarlig 2010 Juni/juli Planlægning af evalueringer Institutledelse 15. august Leverance af kursus- og eksamensdata; Uddannelsesservice blok 3+4 (2009/2010) 1. oktober Udsendelse til høring hos studieledere og nævn af: Forslag til evalueringsplan Forslag til intern evalueringsrapport/ opfølgningsplan Institutledelse 18. oktober Høringssvar fra studieledere og nævn til institutledelser Studieledere Studienævn 29. oktober Fremsendelse til af Institutledelse Evalueringsplan Intern evalueringsrapport/ opfølgningsplan Upload på instituthjemmeside af: Offentliggjort evalueringsrapport/ opfølgningsplan 1. november Offentliggørelse på af fakultetsprocedure Uddannelsesservice og institutternes undervisningsevalueringer for 2009/2010. November Evaluering, blok 1 Institutledelse 1. December Leverance af kursus- og eksamensdata; Uddannelsesservice Blok 1 (2010/2011) 2011 Januar Evaluering, blok 2 Institutledelse 15. Marts Leverance af kursus- og eksamensdata; Uddannelsesservice Blok 2 (2010/2011) April Evaluering, blok 3 Institutledelse 15. Maj Leverance af kursus- og eksamensdata; Uddannelsesservice Blok 3 (2010/2011) Juni Evaluering, blok 4 Planlægning af 2011/2012 evalueringer Institutledelse Institutledelse Juli 15. August Leverance af kursus- og eksamensdata; Blok 4 (2010/2011) Uddannelsesservice

26 Bilag 11 Skabelon til fælles del af studenterevalueringsskema for obligatoriske blokkurser på NAT september 2008 Kære studerende Dine input er vigtige for at afdække hvilke uddannelseselementer der skal prioriteres at udvikle. Derfor beder vi dig udfylde dette skema. Din besvarelse er anonym, dvs. at ingen underviser får at se, hvilken studerende der har svaret hvad. Svarene bruges af kursets undervisere, studieleder og undervisningsudvalget på det institut hvor kurset hører hjemme. Vi vil meget gerne kunne anvende dine svar, så vi håber du vil give en seriøs og konstruktiv tilbagemelding! Venlig hilsen [Institutleder, studieleder og underviser(e)] Kursets navn: [Kursets navn indsættes her!] Kursets målbeskrivelse: [Kursets målbeskrivelse indsættes her!] Sæt X i det felt (kun ét pr. række) der passer bedst med din vurdering. 1. Jeg oplever god overensstemmelse mellem undervisningen og kursusmålene (som angivet ovenfor) 1 Helt enig 2 Delvis enig 3 Neutral 4 Delvis uenig 5 Helt uenig Ved ikke 2. Jeg mener den praktiske afvikling af kurset fungerer godt (fysiske rammer, udstyr, kursusinformation m.v.) 3. Jeg oplever en god sammenhæng mellem de forskellige delelementer (forelæsninger, øvelser m.v.), der indgår i kurset 4. Jeg oplever at kurset er relevant i forhold til mine mål med uddannelsen 5. Hvis jeg har haft brug for feedback på mit arbejde (fx fremlæggelser, opgaver, rapporter), har jeg kunnet få det fra underviserne i tilstrækkeligt omfang 6. For mig er undervisningsmaterialet til kurset samlet set passende 7. I forhold til mine egne forudsætninger oplever jeg, at kursets faglige niveau er: Al for lavt Lavt Passende Højt Alt for højt Ved ikke 8. Jeg oplever arbejdsbyrden på kurset som: Alt for lille Lidt for lille Passende Lidt for stor Alt for stor Ved ikke

27 [afhængigt af antallet af ECTS-point for kurset, fjernes det ikke-relevante spørgsmål 9] 9. 7,5 ECTS-kursus: Jeg har i gennemsnit haft en arbejdsindsats (inkl. undervisningstimer) på dette kursus om ugen på: Under 5 timer 5-10 timer timer timer timer Over 25 timer ECTS-kursus: Jeg har i gennemsnit haft en arbejdsindsats (inkl. undervisningstimer) på dette kursus om ugen på: Under 10 timer timer timer timer timer Over 50 timer 10. Eventuelle forslag til forbedringer af kurset, andre kommentarer eller uddybning af din besvarelse ovenfor (Angiv gerne spørgsmålets nr.):

28 Bilag 2 Skema til underviserens kursusevaluering Udfyldt af (navn) Dato: Kursets navn: Afholdt i perioden Uddannelse: Overvejelser over studerendes udbytte: Beskriv de dele af kurset der efter din vurdering har givet de studerende et særligt højt udbytte i forhold til kursets mål. Beskriv de dele der har voldt de studerende særlige vanskeligheder i forhold til at opnå kursets mål. Angiv begrundelser for din vurdering, f.eks. at det fremgår af studerendes eksamensbesvarelser, de opgaver, de har løst undervejs, deres deltagelse i undervisningen (dialog), etc. Overvejelser over eksamen og undervisningsform: Hvilket billede af de studerendes udbytte giver eksamen? Hvordan styrer eksamen de studerendes arbejde med stoffet? F.eks. hvordan eksamen belønner at de studerende arbejder hensigtsmæssigt med faget eller hvordan en udelukkende skriftlig/mundtlig eksamen kan tage fokus fra andre sider af de studerendes arbejde med stoffet. På hvilken måde understøtter undervisningen de studerendes arbejde med stoffet hvor er der rum for forbedring? Overvejelser over kursets bidrag til de studerendes samlede faglige kompetence: Hvordan bidrager kursets mål og indhold til de studerendes faglige udvikling set i lyset af uddannelsens samlede forløb? F.eks. faglige progression i forhold til kurser før og efter, bidrag til studerendes samarbejdskompetence, formidlingskompetence, etc.

29 Overvejelser over de studerendes evaluering af kurset: Beskriv sammenhængen mellem de studerendes oplevelser og din oplevelse af kurset. Angiv begrundelser, f.eks. at de studerende er særligt tilfredse med de aspekter af kurset du også finder væsentlige, eller at du jf. dine ovenstående overvejelser vurderer kurset forskelligt fra de studerende og hvorledes dine præmisser for vurderingen i givet fald adskiller sig fra de studerendes. Samlet overordnet vurdering af kurset: Angiv og begrund din egen tilfredshed med kursets forløb baseret på ovenstående. Kursets fremtidige udvikling: Angiv hvilke elementer af kurset der bør udvikles inden næste kørsel og hvordan. Skitser hvordan du vil foreslå kurset udvikler sig på lidt længere sigt.

30 Bilag 12 Skema til underviserens kursusevaluering Udfyldt af (navn) Dato: Kursets navn: Afholdt i perioden Uddannelse: Overvejelser over studerendes udbytte: Beskriv de dele af kurset der efter din vurdering har givet de studerende et særligt højt udbytte i forhold til kursets mål. Beskriv de dele der har voldt de studerende særlige vanskeligheder i forhold til at opnå kursets mål. Angiv begrundelser for din vurdering, f.eks. at det fremgår af studerendes eksamensbesvarelser, de opgaver, de har løst undervejs, deres deltagelse i undervisningen (dialog), etc. Overvejelser over eksamen og undervisningsform: Hvilket billede af de studerendes udbytte giver eksamen? Hvordan styrer eksamen de studerendes arbejde med stoffet? F.eks. hvordan eksamen belønner at de studerende arbejder hensigtsmæssigt med faget eller hvordan en udelukkende skriftlig/mundtlig eksamen kan tage fokus fra andre sider af de studerendes arbejde med stoffet. På hvilken måde understøtter undervisningen de studerendes arbejde med stoffet hvor er der rum for forbedring? Overvejelser over kursets bidrag til de studerendes samlede faglige kompetence: Hvordan bidrager kursets mål og indhold til de studerendes faglige udvikling set i lyset af uddannelsens samlede forløb? F.eks. faglige progression i forhold til kurser før og efter, bidrag til studerendes samarbejdskompetence, formidlingskompetence, etc.

31 Overvejelser over de studerendes evaluering af kurset: Beskriv sammenhængen mellem de studerendes oplevelser og din oplevelse af kurset. Angiv begrundelser, f.eks. at de studerende er særligt tilfredse med de aspekter af kurset du også finder væsentlige, eller at du jf. dine ovenstående overvejelser vurderer kurset forskelligt fra de studerende og hvorledes dine præmisser for vurderingen i givet fald adskiller sig fra de studerendes. Samlet overordnet vurdering af kurset: Angiv og begrund din egen tilfredshed med kursets forløb baseret på ovenstående. Kursets fremtidige udvikling: Angiv hvilke elementer af kurset der bør udvikles inden næste kørsel og hvordan. Skitser hvordan du vil foreslå kurset udvikler sig på lidt længere sigt.

32 Ledelsesinformation fra Uddannelsesservice BILAG 13 version Pkt. 5 Område / emne Hvad Målgruppe Levarandør Levering Det internationale område Det internationale område Det internationale område Det internationale område Det internationale område Ansøger-, optagelses- og bestandstal Ansøger-, optagelses- og bestandstal Produktion af bachelorer, kandidater, mastere og ph.d.-ere Antal udenlandske ansøgere pr. 1. februar til hele uddannelser (BSc, MSc) fordelt på ansøgt uddannelse og nationalitet, sammenlignet med året før (tilsvarende opgørelse 1. september). Antal optagne udenlandske studerende pr. 1. februar til hele uddannelser (BSc, MSc) fordelt på uddannelse, nationalitet og 'kategori' (stipendiemodtager, USB, ikkebetalingspligtige studerende), sammenlignet med året før (tilsvarende opgørelse 1. september) Opgørelse over indtægter pr. 1. februar fra udenlandske selvbetalere, sammenlignet med året før (tilsvarende opgørelse 1. september) Antal indgående udvekslings- og gæstestuderende pr. 1. februar fordelt på nationalitet og fag, sammenlignet med året før (tilsvarende opgørelse 1. september) Taxameterudløsende indtægter pr. 1. februar for udvekslings- og gæstestuderende, sammenlignet med året før (tilsvarende opgørelse 1. september) Ansøger- og optagelsestal til kandidatuddannelserne med start i blok 3, sammenlignet med året før (tilsvarende opgørelse 15. september) Optagelsestal på ph.d-uddannelserne pr. kalenderår, fordelt efter institut og køn, sammenlignet med de foregående 7 år Antal bachelorgrader Antal kandidatgrader Antal mastergrader i perioden 1/10 til 30/9, fordelt efter uddannelser og køn Antal ph.d.-grader pr. kalenderår, fordelt efter institutter og køn Sammenligninger med de foregående 7 år NFLT, VILU, studieledere, internationale koordinatorer NFLT, VILU, studieledere, internationale koordinatorer NFLT, VILU, studieledere, internationale koordinatorer NFLT, VILU, studieledere, internationale koordinatorer NFLT, VILU, studieledere, internationale koordinatorer NFLT, NFUU, studieledere, studienævn NFLT, NFUU, studieledere, ph.d.- udvalg, ph.d.- skoleleder NFLT, NFUU, studieledere, ph.d.- udvalg, ph.d.- skoleleder Ph.d., internationalt og akkreditering/inge Fisker Hansted Olsen Ph.d., internationalt og akkreditering/inge Fisker Hansted Olsen Ph.d., internationalt og akkreditering/inge Fisker Hansted Olsen Ph.d., internationalt og akkreditering/inge Fisker Hansted Olsen Ph.d., internationalt og akkreditering/inge Fisker Hansted Olsen Studieadministrationen/Ea Ryholt Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang 15. februar 15. februar 15. februar 15. februar 15. februar 15. februar 15. februar 15. februar

33 Ansøger-, optagelses- og bestandstal Specialer Kapacitetstal og overbooking for det kommende års optag på fakultetets bacheloruddannelser Kvartalsstatus vedrørende kandidatspecialer (4 gange om året) Frafald Gennemførselsprocenter Gennemførselstider NFLT, NFUU, studieledere, studienævn NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Studieadministrationen/Ea Ryholt Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang 15. marts 15. marts Frafald, gennemførselsprocenter, gennemførselstider på hhv. bachelor-, kandidat- ph.d.-uddannelser. NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang 15. marts Udviklinger inden for de senere år. Karrierevejledning Typer, antal og formål med arrangementer med et karriere-vejledningsperspektiv afholdt af SCIENCE Studenterservice og SCIENCE Forskning og Innovation (Katapult). Fakultetets Næsten Kandidat Kursus: Formål og antal deltagere fordelt på uddannelse samt evaluering af kurset NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Studenterservice/Gitte Henchel Madsen 15. marts Aftagerpaneler Ph.D.-administration Antal afholdte møder og emner, der har været diskuteret Statistik over antal halvårsindberetninger, fordelt efter institut, sammenlignet med året før (tilsvarende opgørelse pr. 1. september) NFLT, NFUU, studieledere, studienævn NFLT, Ph.D.- skoleleder, Ph.D.- udvalg Ph.d., internationalt og akkreditering/inge Fisker Hansted Olsen Ph.d., internationalt og akkreditering/inge Fisker Hansted Olsen 15. marts 15. marts

34 Studienævnsrapport for bacheloruddannelser for perioden 1/9 til 28/2: Studienævnsområdet Antal behandlede ansøgninger af typerne: forhåndsmerit DK/UDL meritoverførsel DK/UDL dispensation, udsættelse 1. årsprøve dispensation, over normeret dispensation, andet forespørgsler, uddannelsesstatus forespørgsler, andet NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Studienævnsområdet/Sabina Raiani Hansen 15. marts samt (pr. ansøgningstype): afgørelse behandlingstid Rapporten viser en fordeling efter uddannelse og måned samt en samlet halvårs oversigt pr. uddannelse og for SCIENCE samlede uddannelser Studienævnsrapport for kandidatuddannelser for perioden 1/9 til 28/2: Studienævnsområdet Antal behandlede ansøgninger af typerne: forhåndsmerit DK/UDL meritoverførsel DK/UDL dispensation, udsættelse speciale dispensation, over normeret dispensation, andet forespørgsler, uddannelsesstatus forespørgsler, andet NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Studienævnsområdet/Sabina Raiani Hansen 15. marts samt (pr. ansøgningstype): afgørelse behandlingstid Rapporten viser en fordeling efter uddannelse og måned samt en samlet halvårs oversigt pr. uddannelse og for SCIENCE samlede uddannelser. Henvendelsesstatistik i Ekspeditionen Antal henvendelser i kalenderåret til Ekspeditionen fordelt på spørgsmålstyper og studentertypologier, sammenlignet med året før NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Studieadministrationen/Ea Ryholt 15. marts Henvendelsesstatistik i Studie- og Karrierevejledningen Typer og antal henvendelser i kalenderåret til SCIENCE Studie- og Karrierevejledning fordelt på de enkelte uddannelser, sammenlignet med tidligere år. NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Studenterservice/Gitte Henchel Madsen 15. marts

35 Arrangementer for studerende Oversigt over arrangementer for studerende afholdt af SCIENCE Studenterservice i 1. halvdel af studieåret. NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Studenterservice/Gitte Henchel Madsen 15. marts Statistik på websteder til studerende Antal unikke besøgende for Antal unikke besøgende på uddannelseshjemmesiderne (bachelor og kandidat). Antal unikke besøgende for Antal unikke besøgende på siden for meritstuderende. Antal unikke besøgende på siden for Åben uddannelse Antal unikke besøgende for SCIENCE Jobbank Antal unikke besøgende på studiestartshjemmesiderne. Antal unikke besøgende på SIP-hjemmesiden. Antal unikke besøgende på gennemførelseshjemmesiden. NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Studenterservice/Gitte Henchel Madsen 15. marts Studerende med funktionsnedsættelse Typer af henvendelser fra studerende med funktionsnedsættelse NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Studenterservice/Gitte Henchel Madsen 15. marts Studiestartsundersøgelsen Resultater af studiestartsundersøgelsen. NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Studenterservice/Gitte Henchel Madsen 15. marts Ansøger-, optagelses- og bestandstal Ansøgertal til bacheloruddannelserne via Kvote 2 sammenlignet med året før Statistik på kursusniveau gennem en blok, fordelt efter institutter NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang 30. marts Opgørelser for hvert kursus over Kursusstatistik antal tilmeldinger til undervisningen antal holdsatte antal afmeldte fra undervisningen antal eksamenstilmeldte antal eksamensdeltagere antal beståede forskellige beståelsesprocenter NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Studieadministrationen/Ea Ryholt 30. marts (4 gange om året) STÅ-produktion og -prognoser Opgørelse af STÅ i løbet af tælleåret sammenlignet med året før (4 gange om året) NFLT Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang 30. marts

36 Statistik på kursusniveau gennem en blok, fordelt efter institutter Opgørelser for hvert kursus over Kursusstatistik antal tilmeldinger til undervisningen antal holdsatte antal afmeldte fra undervisningen antal eksamenstilmeldte antal eksamensdeltagere antal beståede forskellige beståelsesprocenter NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Studieadministrationen/Ea Ryholt 15. juni (4 gange om året) STÅ-produktion og -prognoser Opgørelse af STÅ i løbet af tælleåret sammenlignet med året før (4 gange om året) NFLT Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang 15. juni Specialer Deltidsuddannelse Ansøger-, optagelses- og bestandstal Ansøger-, optagelses- og bestandstal Ansøger-, optagelses- og bestandstal Kvartalsstatus vedrørende kandidatspecialer (4 gange om året) Antal betalende deltagere og deltagerbetaling i blok 2, 3 og 4 fordelt efter uddannelse (tilsv. vedr. blok 1 i oktober) Ansøgertal til bacheloruddannelserne via Kvote 1 og 2 sammenlignet med året før Antal personer, der pr. 30. juli får tilbudt en studieplads på en af bacheloruddannelserne (1.- og lavere prioriteter), sammenlignet med året før. Antal personer, der pr. 12. august har sagt ja tak til den tilbudte studieplads på en af bacheloruddannelserne, sammenlignet med året før Statistik på kursusniveau gennem en blok, fordelt efter institutter NFLT, NFUU, studieledere, studienævn NFLT, NFUU, studieledere, studienævn NFLT, NFUU, studieledere, studienævn NFLT, NFUU, studieledere, studienævn NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang 15. juni 15. juni 15. juli 5. august 15. august Opgørelser for hvert kursus over Kursusstatistik antal tilmeldinger til undervisningen antal holdsatte antal afmeldte fra undervisningen antal eksamenstilmeldte antal eksamensdeltagere antal beståede forskellige beståelsesprocenter NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Studieadministrationen/Ea Ryholt 1. september (4 gange om året)

37 STÅ-produktion og -prognoser Ph.D.-administration Det internationale område Det internationale område Det internationale område Det internationale område Det internationale område Det internationale område Ansøger-, optagelses- og bestandstal Ansøger-, optagelses- og bestandstal Specialer Klagesager Opgørelse af STÅ i løbet af tælleåret sammenlignet med året før (4 gange om året) Statistik over antal halvårsindberetninger, fordelt efter institut, sammenlignet med året før (tilsvarende opgørelse pr. 15. marts) Antal udenlandske ansøgere pr. 1. september til hele uddannelser (BSc, MSc) fordelt på ansøgt uddannelse og nationalitet, sammenlignet med året før (tilsvarende opgørelse pr. 1. februar). Antal optagne udenlandske studerende pr. 1. september til hele uddannelser (BSc, MSc) fordelt på uddannelse, nationalitet og 'kategori' (stipendiemodtager, USB, ikkebetalingspligtige studerende), sammenlignet med året før (tilsvarende opgørelse pr. 1. februar) Opgørelse over indtægter pr. 1. september fra udenlandske selvbetalere, sammenlignet med året før (tilsvarende opgørelse pr. 1. februar) Antal indgående udvekslings- og gæstestuderende pr. 1. september fordelt på nationalitet og fag, sammenlignet med året før (tilsvarende opgørelse pr. 1. februar) Taxameterudløsende indtægter pr. 1. september for udvekslings- og gæstestuderende, sammenlignet med året før (tilsvarende opgørelse pr. 1. februar) Antal udrejsende studerende i perioden 1. september året før til 31. august i året, fordelt efter fag, værtsuniversitet, opholdets varighed og opholdets art (udveksling/selvarrangeret ophold), sammenlignet med året før Antal personer, der pr. 1. september har sagt ja tak til den tilbudte studieplads på en af bacheloruddannelserne, sammenlignet med året før Ansøger- og optagelsestal til kandidatuddannelserne med start i blok 1, sammenlignet med året før (tilsvarende opgørelse 15. februar) Kvartalsstatus vedrørende kandidatspecialer (4 gange om året) Antal klager i perioden 1. september til 31. august fordelt efter type (eksamensklage, klage over undervisning ), SN, uddannelse og afgørelse, sammenlignet med året før NFLT NFLT, Ph.D.- skoleleder, Ph.D.- udvalg NFLT, VILU, studieledere, internationale koordinatorer NFLT, VILU, studieledere, internationale koordinatorer NFLT, VILU, studieledere, internationale koordinatorer NFLT, VILU, studieledere, internationale koordinatorer NFLT, VILU, studieledere, internationale koordinatorer NFLT, VILU, studieledere, internationale koordinatorer NFLT, NFUU, studieledere, studienævn NFLT, NFUU, studieledere, studienævn NFLT, NFUU, studieledere, studienævn NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang Ph.d., internationalt og akkreditering/inge Fisker Hansted Olsen Ph.d., internationalt og akkreditering/inge Fisker Hansted Olsen Ph.d., internationalt og akkreditering/inge Fisker Hansted Olsen Ph.d., internationalt og akkreditering/inge Fisker Hansted Olsen Ph.d., internationalt og akkreditering/inge Fisker Hansted Olsen Ph.d., internationalt og akkreditering/inge Fisker Hansted Olsen Ph.d., internationalt og akkreditering/inge Fisker Hansted Olsen Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang Studieadministrationen/Ea Ryholt Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang Ph.d., internationalt og akkreditering/inge Fisker Hansted Olsen 1. september 1. september 1. september 1. september 1. september 1. september 1. september 1. september 15. september 15. september 15. september 15. september

38 Studienævnsrapport for bacheloruddannelser for perioden 1/3 til 31/8: Studienævnsområdet Antal behandlede ansøgninger af typerne: forhåndsmerit DK/UDL meritoverførsel DK/UDL dispensation, udsættelse 1. årsprøve dispensation, over normeret dispensation, andet forespørgsler, uddannelsesstatus forespørgsler, andet NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Studienævnsområdet/Sabina Raiani Hansen 15. september samt (pr. ansøgningstype): afgørelse behandlingstid Rapporten viser en fordeling efter uddannelse og måned samt en samlet halvårs oversigt pr. uddannelse og for SCIENCE samlede uddannelser Studienævnsrapport for kandidatuddannelser for perioden 1/3 til 31/8: Studienævnsområdet Antal behandlede ansøgninger af typerne: forhåndsmerit DK/UDL meritoverførsel DK/UDL dispensation, udsættelse speciale dispensation, over normeret dispensation, andet forespørgsler, uddannelsesstatus forespørgsler, andet NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Studienævnsområdet/Sabina Raiani Hansen 15. september samt (pr. ansøgningstype): afgørelse behandlingstid Rapporten viser en fordeling efter uddannelse og måned samt en samlet halvårs oversigt pr. uddannelse og for SCIENCE samlede uddannelser. Ansøger-, optagelses- og bestandstal Deltidsuddannelse De endelige optagelsestal på bacheloruddannelserne pr. 1. oktober sammenlignet med de foregående 7 år. Antal betalende deltagere og deltagerbetaling i blok 1 fordelt efter uddannelse (tilsv. vedr. blok 2, 3 og 4 i juni) NFLT, NFUU, studieledere, studienævn NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang 20. oktober 20. oktober

39 STÅ-produktion og -prognoser Årets STÅ-produktion (1/10 til 30/9) fordelt efter institutter. Antal bachelor- og kandidatgrader (1/10-30/9, bonusudløsende / ikke bonusudløsende) fordelt efter institutter NFLT Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang 20. oktober STÅ-produktion og -prognoser Studieintroduktion Arrangementer for studerende Gennemførelse og studieaktivitet Pilotprojekter/ videndeling fra SCIENCE Studenterservice Ansøger-, optagelses- og bestandstal STÅ-produktion og -prognoser Prognose for institutternes STÅ-produktion i det kommende år Uddannelsesarrangementer for rusvejledere (info om typer af arrangementer og deltagerantal - fx uddannelsesdag, arbejdsdag, førstehjælp, sipkoo-møder) og info om antal rusvejledere og udgivelse af rushåndbøger Oversigt over hvor mange studerende, der deltog i hhv. campusdage og på hyttetur Oversigt over materiale der bliver udsendt til nye studerende. Oversigt over arrangementer for studerende afholdt af SCIENCE Studenterservice i 2. halvdel af studieåret. Antal forsinkede studerende pr. uddannelse Antal forsinkelsessamtaler Analyse af forsinkelsesårsager Typer af specialecoachingsamtaler og forløbenes karakter. Arrangementer med fokus på gennemførelse Antal studerende, som exmatrikuleres grundet manglende opfyldelse af 1. årsprøve-krav, 5-årskrav på bach.udd., 3- årskrav på kand.udd. Oversigt over pilotprojekter i SCIENCE Studenterservice. Oversigt over andre aktiviteter i SCIENCE Studenterservice. Bestandstal for studerende pr. 1. oktober på hhv. bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelserne Årets STÅ-produktion : sammenligninger på aktivitetsniveau (kurser, bachelorprojekter, specialer ) med året før NFLT NFLT, NFUU, studieledere, studienævn NFLT, NFUU, studieledere, studienævn NFLT, NFUU, studieledere, studienævn NFLT, NFUU, studieledere, studienævn NFLT, NFUU, studieledere, studienævn NFLT Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang Studenterservice/Gitte Henchel Madsen Studenterservice/Gitte Henchel Madsen Studenterservice/Gitte Henchel Madsen, Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang, Studieadministrationen/Ea Ryholt Studenterservice/Gitte Henchel Madsen Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang 20. oktober 1. november 1. november 1. november 1. november 1. november 1. november Iværksætteri Antal studerende, der har deltaget i / bestået iværksætterkursus i perioden 1/10 til 30/9, fordelt på uddannelser, sammenlignet med året før NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang 1. december

40 Statistik på kursusniveau gennem en blok, fordelt efter institutter Opgørelser for hvert kursus over Kursusstatistik antal tilmeldinger til undervisningen antal holdsatte antal afmeldte fra undervisningen antal eksamenstilmeldte antal eksamensdeltagere antal beståede forskellige beståelsesprocenter NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Studieadministrationen/Ea Ryholt 15. december (4 gange om året) STÅ-produktion og -prognoser Specialer Specialer Opgørelse af STÅ i løbet af tælleåret sammenlignet med året før (4 gange om året) Kvartalsstatus vedrørende kandidatspecialer (4 gange om året) Specialeproduktion i perioden 1/10 til 30/9 fordelt efter institutter, sammenlignet med de foregående 7 år NFLT NFLT, NFUU, studieledere, studienævn NFLT, NFUU, studieledere, studienævn Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang Ledelsessekretariat/Jens Erik Wang 15. december 15. december 15. december

41 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til Fakulteterne og samarbejdsudvalg Tre sæt af retningslinjer vedr. pædagogiske kompetencer 11. MAJ 2010 Ledelsesteamet på KU har i april 2010 besluttet at indføre fælles retningslinjer for tre områder vedr. underviseres pædagogiske kvalifikationer. Det gælder retningslinjer for adjunktpædagogikum, retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger (lektor og professor) og retningslinjer for kompetenceudvikling af ph.d.-vejledere. De fælles retningslinjer bidrager til målet i KU s strategiske handleplans punkt 12 om videreudvikling af undervisningskvaliteten. Uddannelsesservice har udarbejdet retningslinjerne med KUUR (Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd), henholdsvis KUFUR (Københavns Universitets Forskeruddannelsesråd) som styregruppe. Retningslinjerne har i løbet af udarbejdelsen været drøftet med fakulteternes ressourcepersoner inden for de relevante områder, og inden endelig beslutning i Ledelsesteamet i april har retningslinjerne været behandlet af Hovedsamarbejdsudvalget. Retningslinjerne udsendes hermed til fakulteterne med henblik på implementering. UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK SEKRETARIAT FRUE PLADS KØBENHAVN K TLF DIR FAX MOB REF: GIDH SAG: / DOKNR.: Indholdet i de tre sæt af retningslinjer Hovedindholdet i retningslinjerne er som følger: 1. Retningslinjer for adjunktpædagogikum betyder, at der nu foreligger et fælles niveau mht. timetal, adjunktens vejledere, kvalitetssikring og en overordnet ramme for indhold. 2. Retningslinjer for undervisningsportfolio giver en fælles ramme for beskrivelse og dokumentation af undervisningskvalifikationer ved

42 rekruttering af videnskabeligt personale (lektor- og professorstillinger) samt fælles kriterier for bedømmelse heraf. 3. Retningslinjer for kompetenceudvikling af ph.d.-vejledere betyder, at alle nye ph.d.-vejledere i løbet af deres første år som vejledere skal gennemgå kompetenceudvikling. Alle øvrige ph.d.-vejledere skal tilbydes kompetenceudvikling. SIDE 2 AF 31 Implementering af retningslinjerne Fakulteterne bedes iværksætte implementering af de tre sæt af retningslinjer, som alle træder i kraft 1. januar De mere specifikke forhold omkring implementering følger herunder: Mht. implementering af retningslinjer for adjunktpædagogikum skal fakultetet udforme et adjunktpædagogikum, der lever op til de fælles krav i retningslinjerne. Link til beskrivelsen af fakultetets adjunktpædagogikum skal senest 1. nov fremsendes til Uddannelsesservice på Mht. implementering af retningslinjer for undervisningsportfolio i forbindelse med rekruttering bemærkes, at der er udarbejdet og vedlagt en kort vejledning (på dansk og engelsk) til ansøgere, som fakulteterne kan anvende/tage udgangspunkt i ved implementering. Uddannelsesservice har desuden involveret Personalesektionen vedr. implementering. Nærmere information fra Personalesektionen vil følge snarest. Mht. retningslinjer for kompetenceudvikling af ph.d.-vejledere fastsætter det enkelte fakultet på baggrund af de fælles KU retningslinjer egne supplerende retningslinjer for kompetenceudvikling af ph.d.-vejledere. Fakultetets egne retningslinjer bedes fremsendt til Uddannelsesservice senest 22. november 2010 på med henblik på erfaringsudveksling herom i KUFUR. Retningslinjerne samt oversættelser heraf vil inden længe være tilgængelige på Med venlig hilsen Gitte Duemose Specialkonsulent

43 Vedlagte bilag: 1. Retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet 2. Retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet 3. Kort vejledning til ansøgere vedr. undervisningsportfolio (inklusiv engelsk version) 4. Retningslinjer for kompetenceudvikling af ph.d.-vejledere 5. Guidelines for the University of Copenhagen teacher training programme for assistant professors 6. Guidelines for teaching portfolios when appointing academic staff at the University of Copenhagen 7. Guidelines for the competency development of PhD supervisors SIDE 3 AF 31

44 SIDE 4 AF 31 S A G S N O T A T 21. APRIL 2010 Vedr.: Retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet Sagsbehandler: Peder Andersen og Therese Hyll Bruun Fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum Universitetet er i henhold til notat om stillingsstruktur 2007 for videnskabeligt personale ved universiteterne fra Universitets- og Bygningsstyrelsen forpligtet til at sørge for supervision og pædagogisk opkvalificering af adjunkter. Dette skal munde ud i en vurdering af adjunktens undervisningsmæssige kvalifikationer. En positiv skriftlig vurdering af de undervisningsmæssige kvalifikationer er normalt en forudsætning for at opnå tidsubegrænset ansættelse som lektor, jf. notat om stillingsstruktur Fakulteter, der ikke selv udbyder adjunktpædagogikum, har pligt til at sikre, at adjunkternes plan for adjunktpædagogikum er i overensstemmelse med Københavns Universitets retningslinjerne for adjunktpædagogikum. Fakulteterne udformer indenfor rammerne af det fælles koncept lokale regler, der er tilpasset fakultetets behov. 1. Ansvars- og opgavefordeling i forbindelse med adjunktpædagogikum Dekanen skal, uanset om fakultetet udbyder eller køber adjunktpædagogikum, sikre, at der foreligger beskrivelser samt ansvarsog opgavefordeling i forbindelse med adjunktpædagogikum, der omfatter:

45 Hvilke stillingskategorier der er omfattet af retningslinjerne Information af adjunkt, postdoc og forskere om fakultetets retningslinjer for adjunktpædagogikum Udpegning af faglig vejleder og pædagogisk vejleder samt deres respektive opgaver Udarbejdelse af plan for adjunktens deltagelse i adjunktpædagogikum (i samarbejde med eventuel udbyder) Adjunktpædagogikums formål, indhold og omfang (i samarbejde med eventuel udbyder) Udbud af adjunktpædagogikums teoretiske del (i samarbejde med eventuel udbyder) Meritpraksis Anvendelse af undervisningsportfolio (i samarbejde med eventuel udbyder) Udformning af den skriftlige vurdering af adjunktens undervisningsmæssige kvalifikationer Kvalitetssikring af adjunktpædagogikum (i samarbejde med eventuel udbyder) Sikring af praktisk tilrettelæggelse og koordinering af adjunktens og vejlederens undervisningsopgaver Timenormer for undervisnings- og vejledningsopgaver i forbindelse med adjunktpædagogikum. SIDE 5 AF Formål og indhold i adjunktpædagogikum Formålet med adjunktpædagogikum er at styrke adjunkternes undervisningsmæssige kvalifikationer. Det er en målsætning, at adjunkterne efter afslutningen af forløbet kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning på en måde, som støtter de studerendes læring bedst muligt i forhold til fagenes formulerede læringsmål, og at adjunkterne kan bidrage til udviklingen af fagets og institutionens uddannelser. Adjunkten skal kunne reflektere over egen undervisningspraksis i forhold til de studerendes læring og på baggrund heraf tilpasse sin undervisning. Det er en forudsætning, at der under adjunktpædagogikum arbejdes med et bredt undervisningsbegreb, således at adjunkten under uddannelsen får indsigt i en variation af undervisningsformer. Adjunktpædagogikum indeholder såvel praktiske som teoretiske aspekter og såvel fagspecifikke som almene kompetencer, samt eventuel deltagelse i pædagogisk udviklingsarbejde.

46 Adjunktpædagogikums formål afspejles i indhold, undervisningsformer og den skriftlige vurdering. SIDE 6 AF 31 Adjunkten skal i forbindelse med adjunktpædagogikum have tilknyttet både en faglig og en pædagogisk vejleder. Den pædagogiske vejleder skal have kompetencer inden for universitetspædagogik, evt. realkompetencer og/eller erfaring. Fakultetet kan give mulighed for, at adjunkten sammensætter et selvstændigt forløb. Fakultetet skal sikre, at planen for adjunktpædagogikumforløbet er i overensstemmelse med Københavns Universitets retningslinjer. Adjunktpædagogikum bør i videst muligt omfang tage udgangspunkt i adjunktens egen undervisning og forankres teoretisk og praksisnært i adjunktens fag. 3. Adjunktpædagogikums placering, omfang, forberedelse og supervision Det bør tilstræbes, at adjunkten får mulighed for at afvikle adjunktpædagogikum indenfor de to første år af adjunkturet. Adjunktpædagogikum udgør min. 175 timer og max. ca. 250 timer. Adjunktpædagogikum omfatter: Universitetspædagogiske kurser Forberedelse Supervision af undervisning. 4. Deltagere og forudsætninger for deltagelse i adjunktpædagogikum Alle adjunkter har ret og pligt til at deltage i adjunktpædagogikum. Fakultetet skal så vidt muligt tilbyde ansatte inden for stillingskategorierne postdoc og forsker mulighed for at deltage i adjunktpædagogikum og dermed modtage supervision og pædagogisk opkvalificering med henblik på at sikre deres mulighed for at være kvalificerede til at søge et lektorat. Det er frivilligt om ansatte inden for stillingskategorierne postdoc og forsker ønsker at tage imod tilbuddet. Deltagere i adjunktpædagogikum skal sikres tilstrækkelige og varierede undervisningsopgaver som grundlag for gennemførsel af adjunktpædagogikum.

47 Fakultetet fastsætter retningslinjer for merit. Fakultetet kan vælge at give adjunkten merit for universitetspædagogiske kurser. Inden for det angivne minimumstimeantal på 175 kan der ikke gives merit for universitetspædagogiske kurser gennemført i løbet af ph.d.-uddannelsen. Har adjunktpædagogikum et omfang på over 175 timer, skal fakultetet fastsætte regler for merit for universitetspædagogiske kurser gennemført under ph.d.-uddannelsen. SIDE 7 AF 31 Det er en forudsætning for merit, at ansøgeren har varetaget relevant undervisning. 5. Undervisningsportfolio i adjunktpædagogikum Adjunkten udarbejder i løbet af adjunktpædagogikum en undervisningsportfolio og får derved erfaring med undervisningsportfolio som en metode til at beskrive, analysere og præsentere pædagogiske problemstillinger. 6. Skriftlig vurdering og beståelse af adjunktpædagogikum Fakultetet skal, uanset om fakultetet udbyder eller køber adjunktpædagogikum, sikre, at der foreligger retningslinjer for den skriftlige vurdering, som harmonerer med nedenstående KU retningslinjer: Der skal foretages en skriftlig vurdering af adjunktens undervisningsmæssige kvalifikationer ved afslutningen af adjunktpædagogikumforløbet. Vurderingsgrundlaget fastsættes af udbyder og/eller fakultetet. Vurderingen forestås af den faglige vejleder sammen med pædagogisk vejleder. Adjunktens undervisningsportfolio skal indgå i vurderingen. 7. Kvalitetssikring af uddannelsen og undervisningen Fakultetet skal, uanset om fakultetet udbyder eller køber adjunktpædagogikum, sikre, at der foreligger procedurer for kvalitetssikring af adjunktpædagogikum. Procedurerne for kvalitetssikring skal også omfatte de dele af adjunktpædagogikum, der er forankret på fakultetet, f.eks. faglig vejledning. Kvalitetssikringen skal være i overensstemmelse med nedenstående KU retningslinjer: Faglig vejleder tilbydes sparring og kompetenceudvikling i relation til kollegial supervision. Der foregår systematisk kvalitetssikring af uddannelsen. Evalueringer af undervisning og uddannelsen foretages regelmæssigt, og der er procedurer for behandling af resultater i

48 relevante organer samt opfølgning herpå. Evalueringer offentliggøres i sammenfattet form. SIDE 8 AF Udbud af adjunktpædagogikum på engelsk Fakultetet er forpligtet til at sørge for, at adjunkter der ikke behersker dansk kan deltage i adjunktpædagogikum udbudt på engelsk. Øvrige forhold Retningslinjerne træder i kraft 1. januar 2011, således at adjunktpædagogikum udbudt fra og med denne dato overholder retningslinjerne. Retningslinjerne evalueres ultimo 2012.

49 SIDE 9 AF 31 S A G S N O T A T 21. APRIL 2010 Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose Retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet 1. Formål Retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger ved Københavns Universitet har til formål at sikre en systematisk dokumentation og bedømmelse af ansøgeres undervisningskvalifikationer. Retningslinjerne er hjemlet i 6 i Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter af 25. april 2008, hvoraf det fremgår, at universitetet kan fastsætte generelle regler for dokumentation af ansøgernes kvalifikationer, herunder regler for omfanget af det materiale, som ansøgerne kan få inddraget i bedømmelsen. 2. Stillingskategorier Der anvendes undervisningsportfolio ved ansøgning af stillinger som lektor og professor, herunder også vedr. de øvrige stillinger på lektor- og professorniveau, jf. Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter og tilhørende notat om stillingsstruktur. Undervisningsportfolio anvendes dog kun i forbindelse med stillinger, som indeholder undervisningsopgaver. 3. Brug af undervisningsportfolio i adjunktpædagogikum

50 Retningslinjerne skal ses i sammenhæng med Retningslinjer for adjunktpædagogikum ved Københavns Universitet, hvoraf det fremgår, at adjunkter modtager undervisning og praktisk træning i at udarbejde og løbende anvende undervisningsportfolio. Udarbejdelse af undervisningsportfolio er en obligatorisk og integreret del af adjunktpædagogikum. Adjunktens arbejde med undervisningsportfolio i adjunktpædagogikum kan danne grundlag for udarbejdelse af en undervisningsportfolio til brug for ansøgning af stillinger på lektor- og professorniveau. SIDE 10 AF Indhold i undervisningsportfolio I ansøgninger dokumenteres undervisningskvalifikationer gennem en undervisningsportfolio, som omfatter en beskrivelse af undervisningserfaringer og en refleksion over eget pædagogisk arbejde, dets målsætninger, metoder og gennemførelse. Beskrivelsen vedlægges relevante bilag. Valg af dokumentation afpasses i forhold til det konkrete stillingsopslag. Undervisningsportfolioen kan omfatte følgende områder: a. Undervisningserfaring Der angives type af undervisningsform, f.eks. forelæsning, holdundervisning, øvelse, vejledning, eksamination, censur, fjernundervisning, internetbaseret undervisning og evaluering af undervisning. Undervisningssprog angives. Det angives, hvilket uddannelsesniveau (bachelor, kandidat og ph.d.) aktiviteten angår samt den tidslige udstrækning. Erfaring med undervisning på andre typer af uddannelsesinstitutioner kan også medtages. b. Udvikling af undervisningsmateriale Type af materiale og målgruppe angives. Omfang af eget bidrag angives. c. Undervisningskompetencer Udtalelser om undervisningskompetencer fra foresatte og kolleger. Undervisningsevalueringer og eventuelle udmærkelser for undervisningsvaretagelse. d. Formel pædagogisk uddannelse Gennemført pædagogisk uddannelse og pædagogiske kurser. Udtalelse fra adjunktpædagogikum. Deltagelse i konferencer om

51 pædagogik (grad af aktiv deltagelse angives). Dokumentation i form af kursusbeviser, udtalelser m.m. vedlægges. SIDE 11 AF 31 e. Administration og ledelse af uddannelse Erfaringer med planlægning af uddannelsesafvikling. Erfaring med udvikling af uddannelser. Erfaring med studieledelse. Deltagelse i udvalg, kommissioner m.m. vedr. uddannelse. f. Pædagogisk udvikling og forskning Udvikling af nye kurser, undervisnings- og eksamensformer eller andet udviklingsarbejde. Didaktisk og pædagogisk forskning. Bidrag til konferencer, videnskabelige artikler om pædagogiske emner. Kollegasupervision, erfaring som mentor og anden kompetenceudvikling. Deltagelse i evaluering på fakultets- eller universitetsniveau, i national eller international sammenhæng. g. Refleksion over egne pædagogiske aktiviteter Ansøgerens refleksioner over eget pædagogisk arbejde, dets målsætninger, metoder og gennemførelse. I refleksionen analyserer og motiverer ansøgeren sine pædagogiske aktiviteter i forhold til sin pædagogiske forståelse og de studerendes læring. Refleksionen kan f.eks. struktureres således, at den viser en udvikling i underviserens virksomhed eller belyser et særligt tema, som ansøgeren har arbejdet med at udvikle i sin undervisning. Refleksionen underbygges med eksempler fra ansøgerens undervisning eller anden pædagogisk aktivitet. I forbindelse med punkt a, b, c, f og g kan der vedlægges bilag i form af kursusplaner, undervisningsevaluering, eget undervisningsmateriale, eksamensopgaver eller skriftlig vejledning af studerende. Samlet omfang Vejledende omfang for den samlede dokumentation: 5 siders notat og 10 siders bilag. Fakulteterne kan fastsætte andet omfang. Sprog Hvis stillingsopslaget er på engelsk, afleveres dokumentation på engelsk. Bilag kan dog afleveres på dansk. Hvis der ikke stilles krav om engelsk ansøgning, kan dokumentation og bilag afleveres på dansk. Fakulteterne kan beslutte anvendelse af andre sprog. 5. Fælles krav vedr. bedømmelse af undervisningskvalifikationer

52 De fælles krav er ikke til hinder for, at der ansættes videnskabelige medarbejdere, der har begrænset undervisningserfaring. I sådanne særlige tilfælde udarbejdes i forbindelse med ansættelsen en kompetenceudviklingsplan for medarbejderens pædagogiske kvalificering. Generelle principper ved bedømmelse af undervisningsmæssige kvalifikationer: a. Bedømmelsesudvalget afgiver en bedømmelse af ansøgeres undervisningskvalifikationer. b. Bedømmelsesudvalgets indstilling skal indeholde en detaljeret og nuanceret beskrivelse af ansøgerens undervisningsmæssige kvalifikationer på baggrund af det fremsendte materiale. c. Bedømmelse foretages i overensstemmelse med vægtningen af delområder i stillingsopslaget. Kriterier for bedømmelse af undervisningskvalifikationer: a. Omfanget af, bredden i og dokumenteret kvalitet i ansøgeres undervisningserfaring og øvrige erfaring inden for det pædagogiske område. Med hensyn til bredde tænkes på fag, institution, målgruppe/niveau, undervisningsform og undervisningssprog. Med hensyn til dokumenteret kvalitet lægges i bedømmelsen vægt på dokumentation i form af fremlagte eksempler på undervisningsmateriale og undervisningsevalueringer. b. Integrationen af pædagogisk praksis og pædagogisk forståelse, dvs. ansøgers demonstrerede kompetencer til på basis af egne pædagogiske forståelse og med de studerendes læring i fokus at analysere egen undervisning, træffe reflekterede beslutninger om dens videre udvikling og gennemføre ændringer af egen undervisningspraksis. SIDE 12 AF Ansættelsessamtale Fakulteterne sikrer, at ansøgeres pædagogiske kvalifikationer indgår i ansættelsessamtalen, og at relevant studieleder eller anden i undervisningsmæssig sammenhæng relevant person deltager i samtalerne. 7. Fakulteternes information af ansøgere

53 Fakulteterne offentliggør samme sted som stillingsopslag - nærværende retningslinjer med angivelse af fakultetets egne regler for omfang og sprog. Informationen skal være tilgængelig for interne og eksterne ansøgere såvel som udenlandske. Det skal fremgå, hvor og hos hvem der kan søges yderligere information, og hvorvidt der kan ske elektronisk aflevering af materialet. Fakulteterne udarbejder beskrivelse af, hvorledes bedømmelsesudvalget skal forholde sig, hvis ansøgere ikke vedlægger undervisningsportfolio, herunder hvorvidt der kan indkaldes supplerende bilag. SIDE 13 AF Ikrafttrædelsesdato Retningslinjerne træder i kraft for ansøgning og bedømmelse vedrørende stillinger opslået fra og med 1. januar Retningslinjerne evalueres ultimo 2012.

54 SIDE 14 AF 31 Fakulteterne S A G S N O T A T 6. MAJ 2010 Vedr.: Kort vejledning til ansøgere vedr. beskrivelse og dokumentation af undervisningskvalifikationer (undervisningsportfolio) / Description and Documentation of Teaching Qualifications (teaching portfolio) Sagsbehandler: Gitte Duemose Dansk version: Beskrivelse og dokumentation af undervisningskvalifikationer (undervisningsportfolio) Dette afsnit i ansøgningen kan indeholde alle eller nogle af følgende oplysninger og relevant dokumentation: Undervisningserfaring, herunder type (forelæsninger, øvelser m.m.), niveau (bachelor, kandidat, ph.d.) og varighed Formel pædagogisk uddannelse, herunder udtalelse fra adjunktpædagogikum, kurser, konferencer m.m. Evalueringer af undervisning foretaget af studerende, kolleger og foresatte eller andre Ledelse og administration af uddannelser, herunder studieledelse, deltagelse i udvalg og kommissioner Pædagogisk udvikling, herunder udvikling af kurser, undervisning og eksamen såvel som pædagogisk forskning Personlig beskrivelse af pædagogiske erfaringer, mål, metoder og succes i forhold til studerendes læring

55 Dokumentationen kan f.eks. være kursusplaner, undervisningsmateriale, eksamensmateriale, evalueringer m.m. Omfanget af beskrivelsen er maksimalt 5 sider og 10 siders bilag. SIDE 15 AF 31 English version: Description and Documentation of Teaching Qualifications (teaching portfolio) This section on teaching qualifications may contain any or all of the following information and relevant documentation: Teaching experience, including type (lectures, practicals, other), level (Bachelor, Master, Ph.D) and duration Formal pedagogic training including courses, conferences or other Evaluation of teaching by students, employers or others Leadership and/or administration of education including study and/or curricula committees, commissions or other Pedagogical development including course, teaching and exam development as well as pedagogical research Personal description of pedagogical experience, goals, methods and success in terms of student learning Documentation may include course schedules, teaching materials, exams, evaluations or other materials. This section on teaching qualifications should not be more than 5 pages and 10 pages of documentation. Documentation may be in their language of origin, although applicants may be requested to provide English translations if deemed necessary by an evaluation committee.

56 SIDE 16 AF 31 S A G S N O T A T 21. APRIL 2010 Vedr.: Retningslinjer for kompetenceudvikling af ph.d.-vejledere Sagsbehandler: Therese Hyll Bruun Indledning og baggrund Det er en målsætning for KU, jf. Den strategiske handleplans punkt 8, at fastholde og gerne øge gennemførelsesprocenten for ph.d.-studerende, bl.a. ved at satse på udvikling af ph.d.-vejledningen. I 2009 er det således en af milepælene i Den strategiske handleplan at styrke ph.d.-vejledningen. Kvaliteten af ph.d.-vejledningen har stor betydning for de ph.d.-studerendes uddannelsesforløb og deres gennemførelse, hvilket bl.a. fremgår af Undersøgelse af frafald blandt ph.d.-studerende foretaget af Epinion Capacent for Universitets- og Bygningsstyrelsen i Dette billede bekræftes også af en national 2008-undersøgelse i Sverige foretaget blandt 6700 tidligere ph.d.-studerende, hvor over 60 % mente, at dårlig vejledning havde forsinket deres uddannelse, og lige under 40 % i samme undersøgelse fandt, at vejledningen ikke havde været tilstrækkelig. På KUFURs ph.d.- udvalgsseminar i marts 2009 var en af hovedkonklusionerne, at god ph.d.- vejledning er en af kernerne i et godt ph.d.-forløb. Formålet med de fælles retningslinjer for kompetenceudvikling af ph.d.- vejledere er at styrke ph.d.-vejledernes kompetencer, for derigennem at medvirke til at øge kvaliteten af ph.d.-forløb, samt fastholde og om muligt øge gennemførelsesprocenten for ph.d.-studerende.

57 De brede fælles retningslinjer for kompetenceudvikling af ph.d.-vejledere på KU fastsætter en ramme, inden for hvilken fakulteterne kan arbejde med at styrke kompetenceudvikling af ph.d.-vejledere. SIDE 17 AF 31 Fælles retningslinjer Alle nye ph.d.-vejledere skal kompetenceudvikles som ph.d.- vejledere inden for det første år, hvor de varetager ph.d.-vejledning. Alle øvrige ph.d.-vejledere på KU tilbydes kompetenceudvikling som ph.d.-vejleder. Model og omfang for kompetenceudviklingen fastlægges af fakultetet. Fakultetet er forpligtet til at sikre systematisk kvalitetssikring af dets kompetenceudviklingstilbud til ph.d.-vejledere. Fakultetet sikrer, at ph.d.-studerende foretager en evaluering af ph.d.-forløbet. Evalueringen skal omfatte vejledning. Det enkelte fakultet fastsætter, på baggrund af ovenstående KU koncept, egne retningslinjer for kompetenceudvikling af ph.d.-vejledere. Ovenstående er et minimumskoncept, og de enkelte fakulteter kan således vælge at fastlægge højere krav, herunder at deltagelse i kompetenceudvikling skal være obligatorisk for alle ph.d.-vejledere. KUFUR faciliterer en systematisk og tilbagevendende erfaringsudveksling mellem fakulteterne samt skaber mulighed for, at fakulteternes ledelser og ph.d.-vejledere kan bibringes international inspiration og den nyeste forskning inden for vejledning af ph.d.-studerende. Kompetenceudvikling Med de fælles retningslinjer sættes der fokus på kompetenceudvikling, og der skal på de enkelte fakulteter, evt. som et samarbejde mellem fakulteter, arbejdes med at udvikle tilbud af høj kvalitet, som tager højde for variationen i ph.d.-vejlederes kompetencer og erfaring. Model for kompetenceudvikling Det er op til fakultetet alene eller i samarbejde med andre fakulteter, at beslutte hvilken eller hvilke modeller der vil være mest hensigtsmæssige. Der opfordres til, at fakulteterne arbejder sammen om at udvikle og udbyde tilbud på tværs af fakultetsgrænser, ud fra en vurdering af, at det er lærerigt for de enkelte ph.d.-vejledere at stifte bekendtskab med praksisser fra andre fagmiljøer. Endvidere vil det sikre en større vidensdeling på området. Der henstilles til, at tilbud om kompetenceudvikling for ph.d.-vejledere målrettes de forskellige målgrupper. Der opfordres til at oprette vejlederkollegier med mulighed for åben erfaringsudveksling, som kan

58 medvirke til at skabe en kulturændring om vejledning også blandt erfarne ph.d.-vejledere samt synliggøre ph.d.-vejledningen. For at sikre et kvalitetsløft i ph.d.-vejledning er det vigtig, at der sættes fokus på både nye og erfarne ph.d.-vejledere. Elementer i kompetenceudvikling De enkelte fakulteter fastsætter selv eller i samarbejde med andre fakulteter, hvilke elementer de finder det hensigtsmæssigt indgår i kompetenceforløb afhængigt af tilbuddets form og målgruppe. Formålet skal bl.a. være, at alle ph.d.-vejledere får en overordnet kontekstbaseret introduktion til gældende love og regler på ph.d.-området. Det stigende antal internationale ph.d.- studerende fordrer også, at der sættes øget fokus på interkulturel forståelse og kommunikation. Evaluering Indførelsen af evaluering ved de ph.d.-studerende betyder, at der foreligger vurderinger af ph.d.-vejledningen, som anvendes til at videreudvikle ph.d.- vejledning og kompetenceudvikling af ph.d.-vejledere. Evaluering kan eventuelt gennemføres som slutevaluering. Evaluering af fælles koncept De fælles retningslinjer og de enkelte fakulteters tiltag skal evalueres ved udgangen af 2012 med henblik på at vurdere om de fælles retningslinjer skal revideres og med henblik på en diskussion af om kompetenceudvikling af ph.d.-vejledere fremadrettet skal være obligatorisk. Ikrafttrædelse De fælles retningslinjer skal være implementeret senest 1. januar SIDE 18 AF 31

59 SIDE 19 AF APRIL 2010 Re.: Guidelines for the University of Copenhagen teacher training programme for assistant professors Administrative officer in charge: Peder Andersen and Therese Hyll Bruun Common guidelines for the teacher training programme for assistant professors In accordance with the memorandum from 2007 regarding the job structure for academic personnel at universities issued by the Danish University and Property Agency, the individual university is responsible for providing supervision for assistant professors as well as the further development of their teaching qualifications. This is to result in an assessment of the teaching qualifications of the individual assistant professor. A positive written assessment of the teaching qualifications is normally a requirement for receiving tenure as an associate professor, cf. the memorandum issued in 2007 pertaining to the job structure. Faculties that do not provide an assistant professor teacher training programme are obliged to ensure that the plans for the teacher training of the individual assistant professor are in accordance with the University of Copenhagen guidelines for assistant professor teacher training programme. Within the common guidelines the faculties are free to make rules that are tailored to their individual needs.

60 9. Responsibilities and tasks in connection with assistant professor teacher training programmes Regardless of whether the faculty provides or purchases teacher training for assistant professors, the head of the faculty is responsible for ensuring descriptions of the distribution of responsibilities and tasks in connection with assistant professor teacher training. This is to include: which position categories are covered by the guidelines; information for assistant professors, postdocs and researchers regarding the faculty guidelines for the assistant professor teacher training; appointing academic advisors and pedagogical supervisors and their respective tasks; drafting a plan for the participation of the assistant professors in the relevant teacher training (in cooperation with possible providers); the purpose, content and extent of the assistant professor teacher training programme (in cooperation with possible providers); the theoretical part of the assistant professor teacher training programme (in cooperation with possible providers); rules for the transfer of credit; the use of teaching portfolios (in cooperation with possible providers); the written assessment of the teaching qualifications of the assistant professor; quality control of the assistant professor teacher training programme (in cooperation with possible providers) ensuring the practical planning and coordination of the teaching responsibilities of the assistant professors and supervisors; and the norms (i.e. the number of hours) for teaching and supervision in connection with the assistant professor teacher training programme. SIDE 20 AF Purpose and content in assistant professor teacher training programme The assistant professor teacher training programme aims at improving the teaching qualifications of the assistant professors. One of the objectives is for the assistant professors, after the completion of their assistant professorship, to be able to plan, carry out and evaluate teaching in a manner that optimally supports student learning in relation to the learning objectives that have been formulated for the subjects. The assistant professors are also to be capable of contributing to the development of the study programmes for the specific subject and the institution in general.

61 The assistant professor must be able to reflect on their own teaching practice in relation to student learning; and on that background be able to adapt their teaching. SIDE 21 AF 31 The assistant professor teacher training programme requires the application of a broad teaching concept such that the assistant professor gains insight in a variety of teaching forms. The assistant professor teacher training programme is to include practical and theoretical aspects of subject-specific and general competencies as well as possible participation in measures aimed at further developing teaching. The purpose of the assistant professor teacher training programme is to be reflected in the content, teaching forms and the written assessment. In connection with the assistant professor teacher training programme, the assistant professor is to be allocated both an academic advisor and a pedagogical supervisor. The pedagogical supervisor is to have qualifications within university-specific teacher training and/or experience. The faculty can allow the assistant professor to put together an independent programme. In such a case, the faculty must ensure that the plan for the assistant professor teacher training programme is in accordance with the University of Copenhagen guidelines. Assistant professor teacher training ought to be based as much as possible on the assistant professor s own teaching and anchored theoretically and in practice in the assistant professor s own subjects. 11. The placement, extent, preparation and supervision of the assistant professor teacher training programme Attempt ought to be made to enable the assistant professor to complete their teacher training programme within the first two years of their assistant professorship. The assistant professor teacher training programme consists of a minimum 175 hours and a maximum of approximately 250 hours. The assistant professor teacher training programme includes: courses in university teacher training preparation

62 supervision of teaching SIDE 22 AF Participants and requirements for participation in assistant professor teacher training programme All assistant professors have the right and obligation to participate in assistant professor teacher training programme. If possible, the faculty must offer employees holding positions within the postdoc and researcher categories the opportunity to participate in an assistant professor teacher training programme, thus providing supervision and the improvement of teaching qualifications with respect to ensuring their opportunities for becoming qualified to apply for an associate professorship. It is to be voluntary whether or not the postdoc and research employees accept this offer. Participants in assistant professor teacher training are to be provided with sufficient and varied teaching assignments as the basis for completing their assistant professor teacher training. The faculty establishes the guidelines for credit. The faculty can choose to grant the assistant professor credit for teacher training courses. Within the specified minimum 175-hour time requirement, credit cannot be granted for teacher training courses completed as part of a PhD programme. If the assistant professor teacher training programme exceeds 175 hours, the faculty must establish rules for credit for teacher training courses completed in the course of a PhD programme. Credit requires that the applicant has carried out relevant teaching. 13. Teaching portfolio in assistant professor teacher training In the course of the assistant professor teacher training programme, the assistant professor must put together a teaching portfolio, thereby gaining experience with teaching portfolio as a method towards describing, analysing and presenting pedagogical questions. 14. Written assessment and successful completion of assistant professor teacher training programme Regardless of whether or not the faculty provides or purchases assistant professor teacher training, it must provide guidelines for the written evaluation which are in accordance with the University of Copenhagen guidelines presented below: A written assessment must be made of the assistant professor s teaching qualifications upon the completion of the assistant

63 professor teacher training programme. The basis for the evaluation is to be established by the providers and/or the faculty. The evaluation is to be carried out by the academic advisor together with the pedagogical supervisor. The assistant professor s teaching portfolio is to be included in the evaluation. SIDE 23 AF Quality control of the education and teaching Regardless of whether the faculty provides or purchases the assistant professor teacher training programme, it must ensure the procedures for the quality control of the assistant professor teacher training programme. The quality control procedures must also include the aspects of the assistant professor teacher training programme that are based on the individual faculty, e.g. supervision in a specific subject. The quality control must be in accordance with the University of Copenhagen guidelines presented below: The academic advisor provides sparring and competency development in relation to collegial supervision. Systematic quality control of the education programme is carried out. Evaluations of teaching and the education programme are carried out regularly, and there are procedures for dealing with results in relevant organs and how to follow up on them. Evaluations are published in summarised form. 16. Providing assistant professor teacher training in English The faculty is responsible for ensuring that the assistant professors who do not speak Danish can participate in an assistant professor teacher training programme in English. Other conditions The guidelines come into effect as of January 1, 2011, such that the assistant professor teacher training programme provided as of this date is in accordance with the guidelines. The guidelines are to be evaluated by the end of 2012.

64 SIDE 24 AF 31 S A G S N O T A T 21. APRIL 2010 Re.: Administrative officer in charge: Guidelines for teaching portfolios when appointing academic staff at the University of Copenhagen Gitte Duemose 3. Purpose The guidelines for teaching portfolios when appointing academic staff at the University of Copenhagen are intended to ensure the systematic documentation and assessment of the applicant s teaching qualifications. The guidelines are based on section 6 in the Ministerial Order no. 284 of 25 April 2008 on the Appointment of Academic Staff at Universities, which states that The university is empowered to lay down general rules for documentation of the applicants qualifications and for the scope of the material that applicants are allowed to submit for assessment. 4. Categories of positions Teaching portfolios are to be submitted when applying for positions at the associate professor and professor levels, cf. the circular regarding the Job Structure for Academic Staff at the Universities and the Annex to Job Structure. However, the teaching portfolio is only to be used in connection with positions involving teaching. 5. Use of teaching portfolios in the assistant professor teacher training The guidelines are to be seen in connection with the Guidelines for the University of Copenhagen teacher training programme for assistant professors. These guidelines specify how assistant professors are to receive

65 teaching and practical training in the development and ongoing use of a teaching portfolio. The development of a teaching portfolio is an obligatory and integrated aspect of the assistant professor teacher training. The work with teaching portfolios in the assistant professor teacher training can form the basis for the development of a portfolio for use in applications to positions at the associate professor and professor levels. SIDE 25 AF The content of a teaching portfolio Teaching qualifications are to be documented through the use of a teaching portfolio, including a description of teaching experience and reflections concerning one s own teaching work, including the objectives and methods. The relevant attachments are to be enclosed with the description. The choice of documentation is adapted to the application for the specific position. The teaching portfolio can include the following areas: h. Teaching experience The type of teaching form is specified, e.g. lectures, group teaching, exercises, supervision, examination, grading, distance education, Internet-based teaching and evaluations. The language which the teaching is carried out in is to be specified. The education level (Bachelor, Master, PhD) that the activity is aimed at is to be specified together with the duration. Teaching experience from other types of educational institutions can also be included. i. Development of teaching materials Type of material and target group is specified, including the extent of one s own contribution. j. Teaching competencies References regarding teaching skills from superiors and colleagues. Evaluations and possible teaching awards. k. Formal pedagogical training Completed teacher training and teaching courses. Written assessment from assistant professor teacher training. Participation in conferences about teacher training (degree of active participation is stated). Documentation in the form of course certificates, references etc are to be enclosed. l. Administration and management of education

66 Experience with the planning, development and management of study programmes. Participation in committees, commissions etc regarding education. SIDE 26 AF 31 m. Pedagogical development and research Development of new courses and forms of teaching and examination or other development work. Didactic and pedagogical research. Contributions to conferences, scientific articles about pedagogical subjects. Collegial supervision, experience as mentor and other competency development. Participation in evaluation work at the faculty or university level in national or international contexts. n. Reflection on one s own pedagogical activities The applicant s reflections regarding their own teaching work, the objectives that this work has had, the methods and how it has been carried out. In this reflection, the applicant is to analyse and account for the motives for their teaching activities in relation to their pedagogical understanding and what the students are learning. This reflection can be structured in such a manner that it displays the development in the teacher s work or illustrates a particular theme which the applicant has developed in their teaching. This reflection is to be supported with examples from the applicant s teaching or other teaching activity. In connection with points a, b, c, f and g, attachments can be included in the form of teaching plans, evaluations, one s own teaching materials, examination assignments or written examples of supervision work. Total extent The suggested extent of the total documentation: a five-page brief and ten pages of attachments. The faculty is free to make other specifications. Language If the job advertisement is in English, the documentation is to be delivered in English, though the attachments can be submitted in Danish. If no requirements are made regarding an English application, the documentation and attachments can be submitted in Danish. The faculties are free to specify the use of other languages. 5. Common requirements regarding the assessment of teaching qualifications

67 The common requirements do not prevent the employment of scientific personnel with limited teaching experience. In such special cases, a competency development plan is developed for the employee s pedagogical qualifications. General principles in the assessment of teaching qualifications: d. The appointment committee submits an assessment of the teaching qualifications of the respective applicants. e. The assessment made by the appointment committee is to include a detailed and specific description of the applicant s teaching qualifications on the background of the submitted materials. f. Assessment is made in accordance with the weight placed on the specific areas in the job advertisement. Criteria for the assessment of teaching qualifications: c. The extent, breadth and documented quality of the applicants teaching experience and other experience within the pedagogical area. Breadth refers to subject, institution, target group/level, teaching form and teaching language. With respect to documented quality, the assessment is to place emphasis on documentation in the form of submitted examples of teaching materials and evaluations. d. The integration of teaching practices and pedagogical understanding, i.e. the applicant s demonstrated competencies as the basis for their own pedagogical understanding focusing on the students learning to analyse their own teaching, make reflected decisions about its further development and carry out changes to their own teaching practice. SIDE 27 AF Employment interview The faculties ensure that the applicants pedagogical qualifications are included in the employment interview and that the relevant head of studies or another person relevant in a teaching context participates in the interviews. 7. Information provided to the applicant by the faculty Together with the advertisement for the position, the faculties announce these guidelines including the faculty rules for the length and language of the application. This information is to be accessible for internal and external

68 applicants alike, as well as foreign applicants. It must be clear where and from whom further information can be acquired and whether or not the material can be submitted electronically. The faculties provide a description of what the appointment committee is to do if the applicant fails to provide a teaching portfolio, including whether or not they can request additional information. SIDE 28 AF Commencement The guidelines come into effect for applications and assessments regarding positions announced as of January 1, The guidelines are to be evaluated by the end of 2012.

69 SIDE 29 AF APRIL 2010 Re: Administrative officer in charge: Guidelines for the competency development of PhD supervisors Therese Hyll Bruun Introduction and background The University of Copenhagen is aiming to maintain and preferably increase the completion rate for PhD students (cf. point 8 in the Strategic Plan of Action). One of the steps towards achieving this goal is the further improvement of PhD supervision. One of the benchmarks in the strategic plan of action in 2009 is thus to improve the PhD supervision. The quality of PhD supervision has great significance for the education of PhD students and their completion of the PhD programme, as concluded by a study entitled Undersøgelse af frafald blandt ph.d.-studerende (Investigation of drop-out patterns amongst PhD students) carried out by the Epinion Capacent for The Danish University and Property Agency in This perspective is also confirmed by a national study carried out in Sweden in 2008 amongst 6700 former PhD students, 60% of whom felt that poor supervision had delayed their completion of the programme. Almost 40% of those responding to the same survey felt that the supervision they received had been inadequate. One of the main conclusions at the KUFUR (Academic Board on PhD Education) PhD committee seminar in March 2009 was that good PhD supervision is one of the fundamental elements of a good PhD programme.

70 The guidelines for the development of the abilities of the PhD supervisors is aimed at improving the skills of the individual PhD supervisor in order to boost the quality of the PhD programme as well as maintaining and if possible, increasing the PhD completion rate. SIDE 30 AF 31 The broad guidelines for the competency development of PhD supervisors at the University of Copenhagen establishes a framework within which the individual faculties can improve their PhD supervision. Guidelines All new PhD supervisors are to undergo PhD-supervisor competency development within a year of beginning as a PhD supervisor. All other University of Copenhagen PhD supervisors are offered PhD-supervisor competency development. The model and extent of the competency development is determined by the faculty. The faculty is obligated to ensure the systematic quality control of the competency development it offers to its PhD supervisors. The faculty ensures that PhD supervision is included in the assessment of the PhD programme completed by the PhD students. On the background of the University of Copenhagen guidelines outlined above, the individual faculty determines its own guidelines for the competency development of its PhD supervisors. This is the required minimum. The individual faculties are free to apply higher requirements, such as making participation in competency development obligatory for all PhD supervisors. KUFUR facilitates a systematic and ongoing exchange of experience between the faculties as well as providing opportunity for the respective bodies of faculty management and PhD supervisors to receive international inspiration and access to the most recent research pertaining to PhD supervision. Competency development The guidelines focuses on competency development, and the individual faculties possibly in cooperation with one another develop high quality opportunities that take the variation in the skills and experience of the respective PhD supervisors into account. Model for competency development It is up to the individual faculty possibly in cooperation with other faculties, if they so choose, to determine which model(s) are most

71 appropriate. The faculties are encouraged to work together to develop and provide opportunities across faculty borders on the basis of the belief that the individual PhD supervisors benefit from becoming acquainted with practices from other research environments. This will also ensure the increased exchange of expertise in the area. It is recommended that the PhD supervisor competency development is tailored to the individual target groups. It is further recommended that supervisor groups be created in order to facilitate the open exchange of experience, which can contribute to creating a shift in the views on supervising also among experienced PhD supervisors as well as making PhD supervision more prominent. In order to boost the quality of PhD supervision, it is important to focus on both the new and more experienced PhD supervisors alike. Elements in competency development The individual faculties, alone or in cooperation with other faculties, determine which elements they deem appropriate to included in the competency programme, depending on the form of the programme and the target audience. One of the objectives is to ensure that all PhD supervisors receive a general, context-based introduction to the rules applying to the PhD area. The increasing number of international PhD students also requires increased focus on intercultural understanding and communication. Evaluation The PhD supervision is to be evaluated as part of the evaluations to be carried out by the PhD students. These evaluations are to be used to further develop the PhD supervision and competency development of PhD supervisors. These evaluations can possibly be carried out as part of a final evaluation. Evaluation of the guidelines The guidelines and the initiatives carried out by the individual faculties are to be assessed at the end of 2012 in order to determine whether the guidelines are to be revised and in order to discuss whether the competency development of PhD supervisors ought to be made obligatory in the future. Commencement The guidelines are to be implemented by January 1, SIDE 31 AF 31

72 Bilag 18

73

74

75 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T UDDANNELSESSERVICE DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET TAGENSVEJ KØBENHAVN N TLF DIR E: SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv.

76 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SIDE 2 AF 3

77 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SIDE 3 AF 3

78 Opsamling på SCIENCE aftagerpanelmøde d. 28. maj JUNI 2010 UDDANNELSESSERVICE TAGENSVEJ KØBENHAVN N 1. Stikord fra workshops og den fælles opsamling om Dimittendundersøgelsen for SCIENCE 2010 Ønsker og gode ideer til SCIENCE-uddannelserne: Fokus på tværfaglig forståelse og respekt for andre faggrupper Fokus på kommunikation og målgruppeforståelse Udlandsophold til alle ph.d-studerende Flere erhvervs-ph.d-ere og specialesamarbejder med virksomheder Praktikophold bør være af min. 2 måneders varighed; ellers er det ikke attraktivt for virksomhederne Styrkede kompetencer vedr. organisation, økonomi, projektledelse og tværfaglighed bør opnås ved integration i undervisningen generelt, snarere end ved selvstændige kurser. Ofte oplever kandidater, der er fagnørder, en skuffelse når de kommer i arbejde fordi de sjældent bare får lov at fordybe sig i deres faglighed. Det er vigtigt at de studerende stifter bekendtskab med virkeligheden/ erhvervslivet. De studerende har brug for at lære formidling, så de kan kommunikere til ikke-fagfolk. Bør trænes i at kommunikere faggrupper imellem og med respekt for andre fagligheder. Hvordan bevarer man specialistviden og inddrager tværfaglighed samtidig? Tværfaglighed er vigtig, men det må ikke ske bekostning af specialisering. TLF n/udvalg/aftagerpaneler

79 Forslag til fokuspunkter i analysearbejdet med dimittendundersøgelsen: Nedbrydning af analyser på brancheniveau Nedbrydning af analyser på bachelor-kandidat-grad Beskæftiger dimittenderne sig med deres faglighed? Der må gerne graves dybere. Se nærmere på det internationale aspekt i uddannelsen, er det dem der har haft udenlandsophold i forbindelse med uddannelsen der får job? Kan man lave interviews med de dimittender som er gået utraditionelle veje? De selvstændige f.eks. Hvor er ph.d ere ansat? Nøgletal på de enkelte uddannelser. SIDE 2 AF 3 Ønske om kvalificering af nedenstående refleksioner afledt af dimittendundersøgelsen: 25 % af dimittenderne er ansat i ph.d-forløb hvilke overvejelser bør det give anledning til? Hvad skal der gøres ved kompetencediskrepansen? Er universitetsundervisningen god nok til at Walk the Talk? Undersøgelsen er lidt for bagudskuende kan det blive mere fremadrettet? Er der en bias i at flere offentlige ansatte end private har svaret? Undgå elfenbenstårn: Gør op med undervisningsfriheden og fokus på læringsmålene for uddannelsen 2. Stikord fra workshops og den fælles opsamling om Erhvervssamarbejde Ideer til samarbejde mellem SCIENCE og virksomhederne: Brug erhvervspersoner som speciale-(bi)-vejledere Mentorordning (v. iværksætteri, innovation) o God idé: Lav visitkort lad dem skilte med det Brug erhvervspersoner som gæsteundervisere Prioritér i de samarbejdsordninger, som allerede findes for at gøre det mere enkelt og overskueligt at indgå samarbejder Praktikanter og studerende i projekter m.m. kan være meget tidskrævende, tidsperioden bør derfor være længere gerne 3 mdr. eller mere Formidling er vigtigt! Bl.a gennem projektarbejde og gode lærere i USA lærer de alle speach and drama. Det kommer med den næste generation. Frivillige tilbud hvor de studerende diskutere emner kunne træne formidling. Katapult: Kom ud på virksomheden - I er meget velkomne Vi forventer at det er Jer (SCIENCE) som taget initiativet.

80 Universitetet virker i sin organisation ikke innovativ - men meget konservativ det er mere som en kirke nej en kirkegård! De studerende skal lave projekter med andre studieretninger gerne som innovationsprojekter. Der er heldigvis en opblødning i gang i forhold til at tage tværfaglige kurser. Det skal drives af studieledere. Men det skal ske på en måde, så fagligheden skal fastholdes. Matchet projektopgaver/specialeopgaver (både fra virksomhedens og instituttets side). Vi har lavet et sådant forløb og det er der kommet speciale og ph.d projekter ud af Tidligere henvendte universitetet sig med deres projekter som vi i virksomheden ofte ikke havde interesse i. Den største hurdle vi oplever i dag er lektorernes smalle faglighed. Der skal ikke ret meget til for at et speciale projekt falder uden for lektorernes faglige interesse. Flere virksomheder vil sikkert gerne være mentorer etc. Men det er universitetet der skal tage initiativet i denne kontakt. De mange vejledningsinitiativer må ikke ende med at gøre de studerende uselvstændige. De skal også selv tage ansvar for deres uddannelse og valg undervejs. SIDE 3 AF 3 For at få en mentorordning til at fungere er det vigtigt at: Lave en screening af de studerende. En politisk korrekt løsning vil ikke virke. Det er vigtigt at mentor og studerende vil dette. Det er ikke sikkert at en mentorordning vil kunne fungere inden for alle emner (her menes ikke fag men et emne kan være hvordan starter jeg virksomhed eller hvordan får jeg et job I mentors virksomhed.) Evaluering af mentorer er også nødvendigt mentorer skal have de rette kvaliteter. Universitet skal skabe rammerne for mødet mellem mentor/virksomhed og studerende. Projektbank: Ønske om hemmeligholdelse (IP rettigheder) fra virksomhedens side kan være en forhindring for at projektbanken kan udnyttes. Hvis virksomheden forventes at deltage i vejledning bør screening finde sted, samt udarbejdes en bail-out plan i tilfælde af at samarbejde mellem virksomhed og studerende ikke fungerer. Alternativ: Virksomheden kan også stille opgaver, men ikke deltage i den egentlige proces, mod at få adgang til resultater fra flere projekter. Fordel: Virksomheden kan se flere løsninger på samme problem.

81 BILAG 4 Pkt Forum Aftagerpanel for Uddannelse og formidling Mødedato: 5. november 2009 Dagsorden 1. Velkomst og introduktion til dagen 2. Præsentation af Institut for Naturfagenes Didaktik 3. Introduktion til uddannelser mhp. gymnasielærerkompetencer 4. Tværgående elementer i undervisningen: Formidling, iværksætteri og videnskabsteori 5. Afrunding på dagen

82 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T M Ø D E I N D K A L D E L S E 14. JANUAR 2010 Forum Aftagerpanelet for IT og Finans UDDANNELSESSERVICE OMRÅDET FOR PH.D., Mødedato: Onsdag d. 27. januar 2010 INTERNATIONALT OG AKKREDITERING Sted: Loungen, Green Lighthouse, Tagensvej 16A, Kbh. Se for info om vores nye CO 2 -neutrale hus Middag: Restaurant Amalfi, Gråbrødre Torv TAGENSVEJ KØBENHAVN N TLF DIR Dagsorden: REF: GBY Kl Kl Velkomst og introduktion til dagen, herunder præsentationsrunde Henrik Busch, Prodekan for uddannelse Præsentation og drøftelse af et udvalg af fakultetets uddannelser: Matematik Statistik Matematik-Økonomi Forsikringsvidenskab Ole Hammerich, Formand for Kandidatstudienævnet Søren Eilers, Viceinstitutleder for uddannelse v. Insti-

83 tut for Matematiske fag SIDE 2 AF 2 Kl Kl Kl Kl Pause Præsentation og drøftelse af vores ny bacheloruddannelse: Naturvidenskab og it Jens Hugger, Formand for Bachelorstudienævnet Søren Ingvor Olsen, Studieleder for Naturvidenskab og IT Afrunding på dagen Henrik Busch, Prodekan for uddannelse Middag på Restaurant Amalfi, Gråbrødre Torv

84 Dimittendundersøgelse for SCIENCE 2010 Statistik Tabelsamling I de tilfælde, hvor ingen respondenter har svaret på spørgsmålet, er spørgsmålet udeladt af tabelsamlingen. Se evt. undersøgelsens spørgeskema for information om det fulde spørgsmålsbatteri. Er du kandidat eller bachelor? Respondenter Procent Jeg er KANDIDAT fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns 14 87,5% Universitet Jeg er BACHELOR fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns 2 12,5% Universitet I alt ,0% Er du i gang med, eller har du færdiggjort en kandidatuddannelse? Respondenter Procent Ja, jeg er i gang med en kandidatuddannelse 0 0,0% Ja, jeg har færdiggjort en kandidatuddannelse 0 0,0% Nej, jeg er hverken i gang med eller har færdiggjort en kandidatuddannelse 2 100,0% I alt 2 100,0% Er du to-fagskandidat? Dvs. har du afsluttet et side-/bifag f.eks. med henblik på at blive gymnasielærer? Respondenter Procent Ja 3 21,4% Nej 11 78,6% I alt ,0% Hvad er dit side-/bifag? Respondenter Procent Matematik 3 100,0% Datalogi 0 0,0% Fysik 0 0,0% Kemi 0 0,0% Biologi 0 0,0% Idræt 0 0,0% Geografi/ geoinformatik 0 0,0% Dansk 0 0,0% Engelsk 0 0,0% Filosofi 0 0,0% Psykologi 0 0,0% Informationspsykologi 0 0,0% Historie 0 0,0% Tysk 0 0,0% Fransk 0 0,0% Side 1 af 25

85 Andet, hvad 0 0,0% I alt 3 100,0% Hvad er din nuværende jobsituation? din hovedbeskæftigelse. Besvar spørgsmålet ud fra, hvad du selv opfatter, er Respondenter Procent Jeg er i arbejde (herunder orlov, på barsel, job med løntilskud, 10 62,5% deltidsansættelser o.l.) Jeg er selvstændig (herunder freelance) 0 0,0% Jeg er ledig/arbejdsløs (herunder på barsel uden at være ansat) 0 0,0% Jeg er i gang med en ph.d.-uddannelse 3 18,8% Andet 3 18,8% I alt ,0% Hvad er din ugentlige arbejdstid i dit nuværende job? Respondenter Procent Fuldtid eller mere 9 90,0% ¾ tid 0 0,0% ½ tid 1 10,0% ¼ tid eller mindre 0 0,0% I alt ,0% Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job? Respondenter Procent Fastansat 7 70,0% Projektansat/tidsbegrænset ansat 3 30,0% Ansat i vikariat 0 0,0% Ansat med løntilskud 0 0,0% I alt ,0% Inden for hvilken sektor er din nuværende arbejdsplads? Selvejende institutioner indplaceres efter deres finansieringskilde fx rubriceres universiteter og gymnasier under Stat Respondenter Procent Privat 3 30,0% Stat 6 60,0% Region 1 10,0% Kommune 0 0,0% Interesseorganisation 0 0,0% I alt ,0% Side 2 af 25

86 Inden for hvilken branche er din nuværende arbejdsplads? Danmarks Statistik. Se evt. parenteserne for eksempler Brancherne er kategoriseret af Liberale, videnskabelige og tekniske ydelser (herunder videnskabelig forskning og udvikling, teknisk rådgivning, virksomhedsrådgivning. OBS: er du universitets-vip, så sæt kryds her) Fremstillingsvirksomhed (herunder kemiske og farmaceutiske produkter, fødevarer, medicinsk udstyr, nydelsesmidler, tekstiler, papir, gummi og plast, metal, elektronik, maskiner, transportmidler, møbler) Undervisningsområdet (herunder gymnasium, universitet uden forskningsopgaver, sport og fritid, folkeskole) Respondenter Procent 6 60,0% 1 10,0% 1 10,0% Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring 1 10,0% Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring (herunder administration af undervisning, sundhedsvæsen, sociale forhold, politi, domstole, udenrigsanliggender) 0 0,0% Information og kommunikation (herunder televirksomhed, programmering, 1 10,0% informationstjenester) Råstofindvinding 0 0,0% Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger (herunder fritidsklubber, 0 0,0% sygdomsbekæmpende organisationer) Kultur, forlystelser og sport (herunder museumsvirksomhed, IKKE 0 0,0% undervisning) Internationale organisationer og organer (herunder EU, FN, WWF) 0 0,0% Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (herunder konsulent, serviceydelser til 0 0,0% branchen) El-, gas- og fjernvarmeforsyning 0 0,0% Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og 0 0,0% grundvand (herunder genbrug) Bygge- og anlægsvirksomhed 0 0,0% Engroshandel og detailhandel 0 0,0% Transport og godshåndtering (herunder serviceydelser) 0 0,0% Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 0 0,0% Fast ejendom (herunder køb/salg, udlejning, ejendomsmægler) 0 0,0% Andet 0 0,0% I alt ,0% Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit nuværende job? Respondenter Procent Jobbet ligger i direkte forlængelse af mit speciale 1 10,0% Jobbet ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområde, men udenfor 7 70,0% mit speciale-/bachelorprojektemne Jobbet ligger uden for uddannelsens traditionelle fagområde, men kræver 1 10,0% generelle kompetencer fra min videregående uddannelse Der er ingen faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit nuværende job 1 10,0% I alt ,0% Hvad er din månedsløn? eget pensionsbidrag Løn forstås som bruttoløn inkl. tillæg samt arbejdsgivers og Side 3 af 25

87 Respondenter Procent Under kr. 1 10,0% Mellem kr. og kr. 0 0,0% Mellem kr. og kr 1 10,0% Mellem kr. og kr. 2 20,0% Mellem kr. og kr. 1 10,0% Mellem kr. og kr. 4 40,0% Ønsker ikke at oplyse 1 10,0% I alt ,0% Hvordan er dine jobfunktioner fordelt? Anvendt forskning Grundforskning Rådgivning / vejledning / konsulent Undervisning Produktudvikling Analyse- og Evalueringsopgaver Formidling og kommunikation IT-servicefunktioner Projektledelse Dokumentation (fx i fm kvalitetssikring eller godkendelse af lægemidler) Produktion Økonomi- og regnskabsfunktioner Politiske arbejdsopgaver Kunde- og borgerservice Salg / marketing /reklame Personaleledelse HR/Personaleadministration og udvikling Administration Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Bruger jeg meget tid på Bruger jeg nogen tid på Bruger jeg lidt tid på Har du ledelsesansvar? Ja Nej Personaleansvar 0%(0) 100%(10) Budgetansvar 0%(0) 100%(10) Projektansvar 30%(3) 70%(7) Hvor ligger din arbejdsplads? Respondenter Procent Norden (Sverige, Norge, Island, Færøerne, Grønland og Finland) 0 0,0% Øvrige Europa 1 10,0% USA 0 0,0% Øvrige udland 0 0,0% Storkøbenhavn 8 80,0% Øvrige Sjælland 0 0,0% Lolland-Falster 0 0,0% Fyn 0 0,0% Sønderjylland 0 0,0% Vestjylland 0 0,0% Midtjylland 0 0,0% Side 4 af 25

88 Østjylland(Inkl. Århus) 1 10,0% Nordjylland 0 0,0% Bornholm 0 0,0% I alt ,0% Hvor mange ansatte er der i den virksomhed, institution eller organisation, du er ansat i? Hvis du er ansat i en virksomhed med flere afdelinger, angiv da det samlede antal ansatte i Verden Respondenter Procent 1-20 ansatte 0 0,0% ansatte 0 0,0% ansatte 0 0,0% ansatte 0 0,0% ansatte 0 0,0% Over 5000 ansatte 1 100,0% Ved ikke 0 0,0% I alt 1 100,0% Hvor mange ansatte er der i den virksomhed, institution eller organisation, du er ansat i? Hvis du er ansat i en virksomhed med flere afdelinger, angiv da det samlede antal ansatte i Danmark Respondenter Procent 1-20 ansatte 1 11,1% ansatte 0 0,0% ansatte 2 22,2% ansatte 0 0,0% ansatte 4 44,4% Over 5000 ansatte 2 22,2% Ved ikke 0 0,0% I alt 9 100,0% Hvor mange rejsedage har du om året i arbejdsøjemed? Respondenter Procent Ingen 2 20,0% ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% Mere end ,0% Ved ikke 0 0,0% I alt ,0% Hvilke faktorer prioriterer du højest i dit arbejdsliv i forhold til jobbets indhold? højest tre krydser Sæt Side 5 af 25

89 Respondenter Procent Variation i arbejdsopgaver 4 40,0% Klart definerede arbejdsopgaver 1 10,0% Faglige udfordringer 9 90,0% Personlige udfordringer 1 10,0% Jobbet giver mulighed for fordybelse 7 70,0% Jobbet giver mening 4 40,0% Jobbet giver synlige resultater 3 30,0% Jobbet giver prestige 0 0,0% Jobbet giver ansvar og indflydelse 1 10,0% Andet, angiv hvilket 0 0,0% I alt ,0% Hvilke faktorer prioriterer du højest i dit arbejdsliv i forhold til jobbets rammer? højest tre krydser Sæt Respondenter Procent Arbejdstiden er fleksibel 9 90,0% Normal arbejdstid (37 timer) 2 20,0% En ikke stresset hverdag 4 40,0% En travl hverdag 1 10,0% Gode kolleger 6 60,0% Høj løn 3 30,0% Avancementsmuligheder 2 20,0% Ledelsen værdsætter min indsats 2 20,0% Andet, angiv hvilket 0 0,0% I alt ,0% Hvordan fandt du dit nuværende job? Sæt gerne flere krydser Respondenter Procent Fagblad 2 22,2% Dagblad 0 0,0% Internettet 2 22,2% CV-bank 0 0,0% Gennem studiejob 1 11,1% Gennem praktikophold jeg var i i løbet af uddannelse 0 0,0% Rekrutterings- eller vikarbureau 0 0,0% Via uopfordret henvendelse fra arbejdsgiveren 2 22,2% Via uopfordret henvendelse til arbejdsgiveren 2 22,2% Via a-kassen 0 0,0% Via Arbejdsformidlingen / Jobcentret 0 0,0% Via aktivering (jobtræning, praktik, o.lign.) 0 0,0% Gennem kontakter på studiet 2 22,2% Gennem personlige kontakter uden for studiet 2 22,2% Via karriere-/jobmesse el. lign 0 0,0% Andet, angiv hvilket 1 11,1% I alt 9 100,0% Hvordan fandt du dit nuværende job? Sæt gerne flere krydser - Andet, angiv hvilket gennem phd Side 6 af 25

90 Hvor søgte du job? Sæt gerne flere krydser Respondenter Procent Norden (Sverige, Norge, Island, Færøerne og Grønland) 0 0,0% Europa (ikke Norden) 1 10,0% USA 0 0,0% Øvrige udland 0 0,0% Hele Danmark 0 0,0% Storkøbenhavn 8 80,0% Øvrige Sjælland 0 0,0% Lolland-Falster 0 0,0% Fyn 0 0,0% Sønderjylland 0 0,0% Vestjylland 0 0,0% MidtJylland 0 0,0% Østjylland(Inkl. Århus) 0 0,0% Nordjylland 0 0,0% Bornholm 0 0,0% Søgte ikke job 1 10,0% I alt ,0% Hvad er din stillingsbetegnelse? Statistiker Statistiker Adjunkt aktuar/specialist Systemudvikler postdoc Statistiker Statistiker statistiker I hvilken virksomhed/organisation er du ansat? Østerbroundersøgelsen (Bispebjerg Hospital) Statens Serum Institut Copenhagen Business School Sampension Edlund A/S Århus Universitet Novo Nordisk Statens Serum Institut statens serum institut Hvor mange jobs har du haft (efter endt uddannelse), før du begyndte på dit nuværende job? Jobskifte inden for den samme organisation regnes også som jobskifte Respondenter Procent ,0% ,0% ,0% Side 7 af 25

91 3 0 0,0% Flere 0 0,0% I alt ,0% Hvilken uddannelse er du indskrevet på? Respondenter Procent Ph.d ,0% Erhvervs-Ph.d. 0 0,0% I alt 3 100,0% Hvilken institution er du indskrevet på? Respondenter Procent Københavns Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet 0 0,0% Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet 0 0,0% Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 3 100,0% Københavns Universitet, Det Farmaceutisk Fakultet 0 0,0% Anden dansk institution, angiv hvilken: 0 0,0% Udenlandsk, angiv hvilken og i hvilket land: 0 0,0% I alt 3 100,0% Hvordan er dine jobfunktioner fordelt? Anvendt forskning Undervisning Grundforskning Formidling og kommunikation Rådgivning / vejledning /konsulent Analyse- og Evalueringsopgaver Kunde- og borgerservice Økonomi- og regnskabsfunktioner Administration IT-servicefunktioner Projektledelse Dokumentation (fx i fmkvalitetssikring eller godkendelse af lægemidler) Produktudvikling / innovation Produktion Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bruger jeg meget tid på Bruger jeg nogen tid på Bruger jeg lidt tid på Hvor mange andre jobs har du haft efter afsluttet kandidatuddannelse (herunder job med løntilskud, vikariat mv.?) Respondenter Procent 0 0 0,0% ,0% 2 0 0,0% 3 0 0,0% Side 8 af 25

92 Flere 0 0,0% I alt 3 100,0% Hvad var din ugentlige arbejdstid i dit første job? Respondenter Procent Fuldtid eller mere ,0% ¾ tid 0 0,0% ½ tid 0 0,0% ¼ tid eller mindre 0 0,0% I alt ,0% Hvad var dit ansættelsesforhold i dit første job? Respondenter Procent Fastansat 4 40,0% Projektansat/tidsbegrænset ansat 5 50,0% Ansat i vikariat 1 10,0% Ansat med løntilskud 0 0,0% I alt ,0% Inden for hvilken sektor var dit første job? Selvejende institutioner indplaceres efter deres finansieringskilde fx rubriceres universiteter og gymnasier under Stat Respondenter Procent Privat 2 20,0% Stat 7 70,0% Region/amt 0 0,0% Kommune 0 0,0% Interesseorganisation el. lign 1 10,0% I alt ,0% Inden for hvilken branche var den første arbejdsplads du havde job på? kategoriseret af Danmarks Statistik. Se evt. parenteserne for eksempler Brancherne er Liberale, videnskabelige og tekniske ydelser (herunder videnskabelig forskning og udvikling, teknisk rådgivning, virksomhedsrådgivning. OBS: er du universitets-vip, så sæt kryds her) Fremstillingsvirksomhed (herunder kemiske og farmaceutiske produkter, fødevarer, medicinsk udstyr, nydelsesmidler, tekstiler, papir, gummi og plast, metal, elektronik, maskiner, transportmidler, møbler) Undervisningsområdet (herunder gymnasium, universitet uden Respondenter Procent 5 50,0% 0 0,0% 1 10,0% forskningsopgaver, sport og fritid, folkeskole) Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring 2 20,0% Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring (herunder administration af 0 0,0% Side 9 af 25

93 undervisning, sundhedsvæsen, sociale forhold, politi, domstole, udenrigsanliggender) Information og kommunikation (herunder televirksomhed, programmering, 0 0,0% informationstjenester) Råstofindvinding 0 0,0% Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger (herunder fritidsklubber, 1 10,0% sygdomsbekæmpende organisationer) Kultur, forlystelser og sport (herunder museumsvirksomhed, IKKE 0 0,0% undervisning) Internationale organisationer og organer (herunder EU, FN, WWF) 0 0,0% Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (herunder konsulent, serviceydelser til 0 0,0% branchen) El-, gas- og fjernvarmeforsyning 0 0,0% Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og 0 0,0% grundvand (herunder genbrug) Bygge- og anlægsvirksomhed 0 0,0% Engroshandel og detailhandel 0 0,0% Transport og godshåndtering (herunder serviceydelser) 0 0,0% Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 0 0,0% Fast ejendom (herunder køb/salg, udlejning, ejendomsmægler) 0 0,0% Andet 1 10,0% I alt ,0% Hvordan var den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit første job? Respondenter Procent Jobbet lå i direkte forlængelse af mit speciale 3 30,0% Jobbet lå inden for uddannelsens traditionelle fagområde, men udenfor mit 5 50,0% speciale-/bachelorprojektemne Jobbet lå uden for uddannelsens traditionelle fagområde, men kræver 2 20,0% generelle/faglige kompetencer fra min videregående uddannelse Der var ingen faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit første job 0 0,0% I alt ,0% Hvad var din startløn i dit første job? arbejdsgivers og eget pensionsbidrag) (Løn forstås som bruttoløn inkl. tillæg samt Respondenter Procent Under kr. 0 0,0% Mellem kr. og kr. 4 40,0% Mellem kr. og kr. 4 40,0% Mellem kr. og kr. 2 20,0% Mellem kr. og kr. 0 0,0% Mellem kr. og kr. 0 0,0% kr. eller derover 0 0,0% Ønsker ikke at oplyse 0 0,0% I alt ,0% Side 10 af 25

94 Hvordan var dine jobfunktioner fordelt? Anvendt forskning Analyse- og Evalueringsopgaver Administration Økonomi- og regnskabsfunktioner Grundforskning Undervisning IT-servicefunktioner Produktudvikling / innovation Rådgivning / vejledning /konsulent Formidling og kommunikation Politiske arbejdsopgaver Kunde- og borgerservice Salg / marketing /reklame Personaleledelse HR/Personaleadministrationog?udvikling Projektledelse Dokumentation (fx i fmkvalitetssikring eller godkendelse af lægemidler) Produktion Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Brugte jeg meget tid på Brugte jeg nogen tid på Brugte jeg lidt tid på Havde du ledelsesansvar? Ja Nej Personaleansvar 0%(0) 100%(10) Budgetansvar 0%(0) 100%(10) Projektansvar 10%(1) 90%(9) Hvor længe var du i dit første job? Respondenter Procent Under 6 måneder 3 30,0% ½ - 1 år 2 20,0% 1 1½ år 2 20,0% 1½ - 2 år 0 0,0% 2 3 år 2 20,0% Mere end 3 år 1 10,0% I alt ,0% Hvor lå din første arbejdsplads? Respondenter Procent Norden (Sverige, Norge, Island, Færøerne, Grønland og Finland) 0 0,0% Øvrige Europa 0 0,0% USA 0 0,0% Øvrige udland 0 0,0% Storkøbenhavn 9 90,0% Øvrige Sjælland 0 0,0% Lolland-Falster 0 0,0% Fyn 0 0,0% Side 11 af 25

95 Sønderjylland 0 0,0% Vestjylland 0 0,0% Midtjylland 0 0,0% Østjylland (Inkl. Århus) 1 10,0% Nordjylland 0 0,0% Bornholm 0 0,0% I alt ,0% Hvor mange ansatte var der i den virksomhed, institution eller organisation, du var ansat i? Hvis du var ansat i en virksomhed med flere afdelinger, angiv da det samlede antal ansatte i Verden. Respondenter Procent 1-20 ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte 0 - Over 5000 ansatte 0 - I alt 0 - Hvor mange ansatte var der i den virksomhed, institution eller organisation, du var ansat i? Hvis du var ansat i en virksomhed med flere afdelinger, angiv da det samlede antal ansatte i Danmark. Respondenter Procent 1-20 ansatte 0 0,0% ansatte 1 10,0% ansatte 0 0,0% ansatte 3 30,0% ansatte 3 30,0% Over 5000 ansatte 3 30,0% I alt ,0% Hvordan fandt du dit første job? (Sæt gerne flere krydser) Respondenter Procent Fagblad 2 20,0% Dagblad 0 0,0% Internettet 1 10,0% CV-bank 0 0,0% Gennem studiejob 4 40,0% Gennem praktikophold jeg var i i løbet af uddannelse 0 0,0% Rekrutterings- eller vikarbureau 0 0,0% Via uopfordret henvendelse fra arbejdsgiveren 2 20,0% Via uopfordret henvendelse til arbejdsgiveren 1 10,0% Via a-kassen 0 0,0% Via Arbejdsformidlingen / Jobcentret 0 0,0% Via aktivering (jobtræning, praktik, o.lign.) 0 0,0% Gennem kontakter på studiet 2 20,0% Gennem personlige kontakter uden for studiet 0 0,0% Side 12 af 25

96 Via karriere-/jobmesse el. lign 0 0,0% Andet, angiv hvilket 1 10,0% I alt ,0% Hvordan fandt du dit første job? (Sæt gerne flere krydser) - Andet, angiv hvilket phd-ansøgning Hvor søgte du job? (Sæt gerne flere krydser) Respondenter Procent Norden (Sverige, Norge, Island, Færøerne, Grønland og Finland) 0 0,0% Øvrige Europa 0 0,0% USA 0 0,0% Øvrige udland 0 0,0% Storkøbenhavn 5 50,0% Øvrige Sjælland 0 0,0% Lolland-Falster 0 0,0% Fyn 0 0,0% Sønderjylland 0 0,0% Vestjylland 0 0,0% Midtjylland 0 0,0% Østjylland (Inkl. Århus) 1 10,0% Nordjylland 0 0,0% Bornholm 0 0,0% Har ikke søgt job 4 40,0% I alt ,0% Angående dit første job: Hvad var din stillingsbetegnelse? Statistiker Ph.D.-studerende analytiker phd-studerende Statistiker Forskningsassistent Videnskabelig Assistent forretningsspecialist Videnskabelig assistent Angående dit første job: I hvilken virksomhed/organisation var du ansat? Statens Serum Institut Copenhagen Business School Codan Forsikring A/S Århus Universitet Kræftens Bekæmpelse Københavns Universitet Københavns Universitet, SUND ATP Københavns Universitet Side 13 af 25

97 Hvor lang tid gik der fra dimission til du fik dit første job? (inkl. job med løntilskud) Respondenter Procent Jeg fik job, før, eller netop da, jeg var færdig med uddannelsen 9 69,2% 0-3 måneder 3 23,1% 4-6 måneder 1 7,7% 7-12 måneder 0 0,0% 1-2 år 0 0,0% Over 2 år 0 0,0% I alt ,0% Hvad var efter din mening afgørende for at du fik dit første job? De rette fagspecifikke kompetencer Gode karakterer De rette erfaringer fra studiejob De rette kontakter / netværk De rette personlige kompetencer Skrev en god ansøgning Skrevet speciale hhv. bachelorprojekt om arbejdsområdet De rette erfaringer fra øvrige projektsamarbejder med ekstern partner Gjorde et godt indtryk ved ansættelsessamtalen Var villig til at flytte efter jobbet Erfaring fra udlandsophold De rette erfaringer fra virksomhedprojekt / praktikophold De rette erfaringer fra frivilligt/organisatoriskarbejde Andet 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% Meget afgørende Noget afgørende Mindre afgørende Mødet med arbejdspladsen Hvor enig er du i nedestående udsagn? Jeg ville gerne have at min uddannelse havde forberedt mig bedre på, at vænne mig til at arbejdsopgaver iblandt skal løses indenfor snævre tids- og ressourcemæssige rammer Jeg har brugt lang tid på,at vænne mig til at arbejdsopgaver iblandt skal løses indenfor snævre tids- og ressourcemæssige rammer Jeg ville gerne have at min uddannelse havde forberedt mig bedre på, at finde ud af min egen rolle i organisationen/virksomheden Jeg har brugt lang tid på, at finde ud af min egen rolle i organisationen/virksomheden Jeg ville gerne have at min uddannelse havde forberedt mig bedre på, at finde ud af, hvordanvirksomheden/organisation fungerer Jeg har brugt lang tid på at, finde ud af, hvordanvirksomheden/organisation fungerer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Helt enig Delvis enig Hverken eller Delvis uening Helt uening Ved ikke Side 14 af 25

98 Havde arbejdspladsen forberedt et fagligt introduktionsforløb for dig? Respondenter Procent Ja 1 7,7% Nej 12 92,3% Husker ikke 0 0,0% I alt ,0% Fik du en introduktion til arbejdspladsens organisation, økonomi, struktur o.lign.? Respondenter Procent Ja 6 46,2% Nej 7 53,8% Husker ikke 0 0,0% I alt ,0% Mener du at, din uddannelse GENERELT har rustet dig godt til dit arbejdsliv? Respondenter Procent I meget høj grad 3 23,1% I høj grad 6 46,2% I nogen grad 3 23,1% I mindre grad 1 7,7% Slet ikke 0 0,0% Ved ikke/ ikke relevant 0 0,0% I alt ,0% Side 15 af 25

99 Om tilegnede og efterspurgte kompetencer Vurdere analytiske og empiriske metoder Argumentere videnskabeligt 85% 100% 100% 100% Evne til selvstændigt at udbygge sine kompetencer Anvende min faglige viden til idéudvikling Evne til at integrere faglig viden i praktiske løsninger 62% 69% 69% 85% 92% 100% Arbejde projektorienteret 54% 69% Bruge engelsk som arbejdssprog 54% 100% Evne til at indgå i gruppearbejde 54% 75% Opsøge viden i litteratur og databaser Evne til at formidle faglig viden Evne til at udføre forskningsprojekter og udviklingsarbejde Evne til at indgå i tværfagligt samarbejde Lede projekter 31% 23% 23% 15% 15% 8% 85% 77% 85% 69% Vurdere samfundsmæssige hensyn som f.eks. etik, miljø og kultur Viden om økonomi,ledelse og organisation 0% 0% 8% 23% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% Efterspurgte Kompetencer Tilegnede kompetencer Om tilegnede og efterspurgte kompetencer Lede projekter 8% Vurdere analytiske og empiriske metoder 0% Viden om økonomi,ledelse og organisation -8% Anvende min faglige viden til idéudvikling -15% Argumentere videnskabeligt -15% Arbejde projektorienteret -15% Evne til at indgå i gruppearbejde -21% Evne til selvstændigt at udbygge sine kompetencer Vurdere samfundsmæssige hensyn som f.eks. etik, miljø og kultur -23% -23% Evne til at integrere faglig viden i praktiske løsninger -39% Bruge engelsk som arbejdssprog -46% Opsøge viden i litteratur og databaser -54% Evne til at formidle faglig viden -54% Evne til at indgå i tværfagligt samarbejde -54% Evne til at udføre forskningsprojekter og udviklingsarbejde -62% -70,0% -60,0% -50,0% -40,0% -30,0% -20,0% -10,0% 0,0% 10,0% 20,0% Beskriv med dine egne ord de tre vigtigste og mest anvendelige kompetencer, som du har med dig fra dit studium. - matematisk/statistisk teori - evnen til at lære og forstå nyt stof - evnen til at bruge statistiske programmer 1. Logisk tankegang 2. Evnen til at tænke abstrakt (inden for mit felt) 3. Evnen til hurtigt at sætte sig ind i nyt stof Side 16 af 25

100 Evne til at arbejde struktureret, evnen til at arbejde seriøst og under et vist tidspres, evnen til at ta' en udfordring op der ellers på forhånd kan synes temmelig uoverskuelig - stærkt matematisk fundament - evnen til selvstændigt at sætte sig ind i teknisk stof Evne for videnskabelig diskussion (logisk forståelse og argumentation) Abstraktionsevne Programmeringserfaring evnen til at tilegne mig ny viden kreativ tilgang til problemstillinger tålmodighed ift problemstillinger Struktureret tænkning, evne til at tænke abstrakt Analyse metoder matematisk forståelse evnen til at tilegne mig ny viden metode,empiriske og dataanalyse Er der blevet efterspurgt andre kompetencer på arbejdsmarkedet, som du gerne ville have tilegnet dig i din studietid? Angiv hvilke: - mere konkret biostatistisk viden - praktiske løsninger i modsætning til ren teori Nej -større kendskab til anvendt statistik. Bedre innovationsevne Tværfaglighed, formidlingsevner, litteratursøgning, skriftlige færdigheder Kunne anvende analyse metoderne Ville gerne have udbygget mine engelsk kompetencer. Hvis jeg skulle have gjort noget om, havde jeg taget et studieophold i et engelsk talende land. Hvordan mener du, at vores studerende bedre kan rustes til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? Sæt max. 3 krydser Respondenter Procent En højere grad af tværfaglighed i uddannelsen 3 23,1% Flere metode/redskabsfag 1 7,7% Mere teori i uddannelsen 1 7,7% Mere praktik i uddannelsen 4 30,8% Flere konkrete cases i undervisningen 3 23,1% Opgaveløsning i samarbejde med virksomheder 6 46,2% Flere gæsteundervisere fra erhvervslivet 5 38,5% Erhvervsorienteret undervisning (fx i 'virksomhedskendskab') 0 0,0% Bedre karrierevejledning (om mulighederne på arbejdsmarkedet) 2 15,4% Mere gruppearbejde i uddannelsen 0 0,0% Større mulighed for at arbejde med roller i gruppearbejde 0 0,0% Flere virksomhedspræsentationer på universitetet 6 46,2% Bedre studievejledning (om valg undervejs i uddannelsen etc.) 1 7,7% Bedre karrieremesser på universitetet 1 7,7% Mere projektorienteret arbejde i uddannelsen 1 7,7% Flere valgfag, der retter sig direkte mod virksomhederne 1 7,7% Bedre vejledning om virksomhedernes behov 1 7,7% Flere praktiske opgaver og fag (fx sprog, regnskab, formidling, IT) 1 7,7% Andet, angiv hvilket 0 0,0% Ingen forslag 1 7,7% I alt ,0% Side 17 af 25

101 Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om hvilket job din uddannelse skulle føre til? Før uddannelsens start Undervejs i uddannelsen Umiddelbart før jeg dimitterede Umiddelbart efter jeg dimitterede 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ændrede du jobmål undervejs i studiet? Respondenter Procent Ja, en enkelt gang 3 23,1% Ja, flere gange 3 23,1% Nej 3 23,1% Husker ikke 0 0,0% Jeg havde ikke noget præcist jobmål for min uddannelse 4 30,8% I alt ,0% Hvilke kilder brugte du undervejs i uddannelsen til at overveje jobmuligheder? gerne flere krydser) (Sæt Respondenter Procent Undervisere 4 30,8% Specialevejleder 4 30,8% Samarbejdspartnere i.f.m. projektsamarbejde 0 0,0% Praktik i forbindelse med uddannelsen 0 0,0% Studie- og Karrierevejledningen (både på uddannelsen og universitetets 0 0,0% centrale) Universitetets webside (herunder fakultetets og studienævnets sider) 1 7,7% Job-arrangementer på universitetet (herunder karrieremesser) 1 7,7% Diverse karrierevejvisere (bøger og Internet) 1 7,7% A-kasse eller fagforening 0 0,0% Studiekammerater 10 76,9% Familie 1 7,7% Venner uden for uddannelsen 3 23,1% Netværk via studiejob 7 53,8% Netværk fra specialeprocessen 1 7,7% Medier generelt 1 7,7% Arbejdsformidlingen / Jobcentret 0 0,0% Andet, angiv hvilket: 2 15,4% Ingen 1 7,7% Side 18 af 25

102 I alt ,0% Hvilke kilder brugte du undervejs i uddannelsen til at overveje jobmuligheder? krydser) - Andet, angiv hvilket: Fagblad på statstud (Sæt gerne flere Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? Respondenter Procent Inden påbegyndelsen af specialet/bachelorprojektet 1 9,1% Inden aflevering af specialet/bachelorprojekt 7 63,6% Efter bestået afsluttende eksamen/bachelorprojekt 3 27,3% I alt ,0% Har du haft studiejob sideløbende med din uddannelse? Respondenter Procent Ja 12 92,3% Nej 1 7,7% I alt ,0% Hvilken betydning havde dit studiejob? Studiejobbet var relevant i forhold til min uddannelseog fremtidige arbejdsliv Studiejobbet gav mig en række kompetencer jegikke fik på min uddannelse Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen imit studiejob Jeg har anvendt netværk fra studiejobbet i minefterfølgende jobsøgning Studiejobbet gav mig viden om forventninger ogkompetencekrav på arbejdsmarkedet Jeg valgte mit studiejob for at forbedre minejobmuligheder Erfaringerne fra mit studiejob har haftindflydelse på sammensætningen af mit studium Studiejobbet betød, at jeg var bedre til at sætteord på mine kompetencer i den efterfølgende jobsøgning Studiejobbet gav mig inspiration til at søgejobs, som jeg ellers ikke ville være blevet opmærksom på 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% I høj grad I nogen grad I mindre grad Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du havde studiejob? Respondenter Procent Ja 6 50,0% Side 19 af 25

103 Nej 6 50,0% I alt ,0% Har du lavet et projekt (herunder speciale eller bachelor- eller virksomhedsprojekt) i samarbejde med en virksomhed/organisation i løbet af din uddannelse? Respondenter Procent Ja 3 23,1% Nej 10 76,9% I alt ,0% Hvilken type projekt har du lavet i samarbejde med en virksomhed/organisation i løbet af din uddannelse? Sæt gerne flere krydser Respondenter Procent Bachelorprojekt 0 0,0% Speciale 3 100,0% Virksomhedsprojekt 1 33,3% Andet, hvad? 0 0,0% I alt 3 100,0% Hvad er navnet/navnene på den/de virksomheder/organisationer du har lavet projekt i samarbejde med? Codan Forsikring A/S Steno Diabetescenter Kræftens Bekæmpelse Hvilken betydning havde dit projektarbejde? Jeg valgte projektsamarbejdetfor at forbedre mine jobmuligheder Projektsamarbejdet gav mig en række kompetencerjeg ikke fik andre steder på min uddannelse Projektsamarbejdet var relevant i forhold til minuddannelse og fremtidige arbejdsliv Projektsamarbejdet gav mig viden om forventningerog kompetencekrav på arbejdsmarkedet Jeg har anvendt netværk fra projektsamarbejdeti min efterfølgende jobsøgning Projektsamarbejdet betød, at jeg var bedre til atsætte ord på mine kompetencer i den efterfølgende jobsøgning Projektsamarbejdet gav mig inspiration til at søgejobs, som jeg ellers ikke ville være blevet opmærksom på Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen i projektsamarbejdet Erfaringerne fra projektsamarbejdet har haftindflydelse på sammensætningen af mit studium 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Side 20 af 25

104 Har du efterfølgende fået arbejde i den/de virksomhed(-er)/organisation(-er), som du samarbejdede med? Respondenter Procent Ja 1 50,0% Nej 1 50,0% I alt 2 100,0% Har du været på udlandsophold som en del af din uddannelse? Respondenter Procent Ja 3 23,1% Nej 10 76,9% I alt ,0% Hvilken betydning havde dit udlandsophold? Udlandsopholdet var relevant i forhold til minuddannelse og fremtidige arbejdsliv Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen undervejspå mit udlandsophold Udlandsopholdet gav mig en række kompetencer jegikke fik på min øvrige uddannelse Erfaringerne fra mit udlandsophold har haftindflydelse på sammensætningen af mit studium Jeg valgte mit udlandsophold for at forbedre minejobmuligheder Udlandsopholdet gav mig inspiration til at søgejobs, som jeg ellers ikke ville være blevet opmærksom på Jeg har anvendt netværk fra udlandsopholdet i minefterfølgende jobsøgning 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Hvordan har du efter endt uddannelse - tilegnet dig yderligere kompetencer? gerne flere krydser) (Sæt Respondenter Procent Sidemandsoplæring, mentorordning eller anden intern oplæring 6 46,2% Netværk 2 15,4% Regelmæssige seminarer og kurser arrangeret af arbejdspladsen 10 76,9% Efteruddannelse (korte kurser, enkeltfag o.l.) 4 30,8% Videreuddannelse (master, diplom, længerevarende forløb o.l.) 4 30,8% Andet, hvad? 2 15,4% I alt ,0% Hvordan har du efter endt uddannelse - tilegnet dig yderligere kompetencer? (Sæt gerne Side 21 af 25

105 flere krydser) - Andet, hvad? læst i udlandet efterfølgende og arbejdet på et amerikansk universitet Udlandsophold Har du deltaget i efter- og videreuddannelse, der var betalt af dig selv, din arbejdsgiver, AF/Jobcenter eller andre? Respondenter Procent Ja 4 30,8% Nej 9 69,2% I alt ,0% Hvem finansierede denne efter- og videreuddannelse? (Sæt gerne flere krydser) Respondenter Procent Min arbejdsgiver 3 75,0% AF/Jobcenter/A-kasse 0 0,0% Mig selv 0 0,0% Andet 1 25,0% I alt 4 100,0% Hvem var udbyder af efter- og videreuddannelsesaktiviteten(-erne)? Respondenter Procent Universitet 2 50,0% Anden uddannelsesinstitution 0 0,0% Privat kursusudbyder 2 50,0% Faglig organisation/ a-kasse 0 0,0% Intern kursus-/personaleafdeling 0 0,0% Anden udbyder, angiv hvilken 1 25,0% I alt 4 100,0% Hvem var udbyder af efter- og videreuddannelsesaktiviteten(-erne)? udenlandsk universitet - Anden udbyder, angiv hvilken Hvad var grunden til at du tog efter- og videreuddannelse? (Sæt gerne flere krydser) Respondenter Procent Manglende kendskab til specifikke områder inden for jobbet 2 50,0% Ønske om 'omskoling' 0 0,0% Mulighed for nye jobfunktioner 0 0,0% Opnåelse af specifikke værktøjer (fx IT, sprog, regnskab el. lign) 2 50,0% Ønske fra arbejdsgiver 0 0,0% Personlig udvikling 2 50,0% Overbygning på min kandidat-/bachelorgrad 0 0,0% Ønske om færdigheder, der ikke har direkte jobmæssig relevans 0 0,0% Ønske om højere løn 0 0,0% Side 22 af 25

106 Ønske om jobskifte 0 0,0% Andet, angiv hvilket 1 25,0% I alt 4 100,0% Hvad var grunden til at du tog efter- og videreuddannelse? (Sæt gerne flere krydser) - Andet, angiv hvilket modtog legat til videre uddannelse Kunne du tænke dig, at indgå i et Ph.d-forløb? (Besvares kun hvis du ikke allerede er/har været i et Ph.d-forløb.) Respondenter Procent Ja 3 37,5% Nej 1 12,5% Måske med tiden 3 37,5% Ved ikke 1 12,5% I alt 8 100,0% Er der barrierer, der hindrer dig i at indgå i et ph.d-forløb? Respondenter Procent Ja, angiv hvilke 4 50,0% Nej 3 37,5% Ved ikke 1 12,5% I alt 8 100,0% Er der barrierer, der hindrer dig i at indgå i et ph.d-forløb? Lønnen jeg har allerede taget en ph.d. Engelskkundskaber under middel - Ja, angiv hvilke Planlægger du at efter- og videreuddanne dig inden for de næste 2 år? Respondenter Procent Ja 7 53,8% Nej 6 46,2% I alt ,0% Inden for hvilke områder planlægger du at efter- og videreuddanne dig inden for de næste 2 år? Sæt gerne flere krydser Respondenter Procent Side 23 af 25

107 Inden for mit fag 7 100,0% Jura 1 14,3% Ledelse 2 28,6% Organisation 1 14,3% Projektledelse 0 0,0% Kommunikation 2 28,6% Præsentation/formidling 2 28,6% Sprog 1 14,3% IT 0 0,0% Læring og pædagogik 0 0,0% Økonomi 1 14,3% Ved ikke 0 0,0% Andet, angiv hvilket 1 14,3% I alt 7 100,0% Uddyb gerne, hvilke emner/områder du ønsker at efter- og videreuddanne dig inden for: biostatistik, overlevelsesanalyse og immunologi Hvordan vil du foretrække efter- og videreuddannelsen organiseret? Respondenter Procent Samlet forløb 1 25,0% Modulopbygget 3 75,0% Fjernundervisning 0 0,0% Fjernundervisning og seminarer (fx weekend) 2 50,0% Aftenundervisning 0 0,0% Enkeltfag i dagtimerne 0 0,0% Korte kurser 3 75,0% Andet, angiv hvilket 0 0,0% I alt 4 100,0% Er du interesseret i at følge forskningsbaserede sommerkurser af 1-3 ugers varighed udbudt af Det Naturvidenskabelige Fakultet? Respondenter Procent Ja 2 28,6% Nej 2 28,6% Måske 3 42,9% I alt 7 100,0% Har du afsluttende kommentarer, er du velkommen til at skrive dem nedenfor. Dine kommentarer kan både være om denne undersøgelse, om din karriere eller om universitetets tilbud til studerende og kandidater. Har du ingen kommentarer, gå da til sidste side for at sende din besvarelse. For at nogle af svarene skal give mening er et kort oprids af min faglige karriere: Startede som Aktuarstuderende. Fik studiejob som aktuarstuderende der var halv aktuar-relevant halvt programmeringsrelevant. Skiftede til Statistik-studiet på 3. år. Supplerede min uddannelse med datalogiske fag for at bedre mine programmeringsevner. Blev færdig som statistiker men beholdt mit aktuar/systemudvikler-job, som er det job jeg har i dag. Jeg finder det utrolig vigtigt at KU fortsat bidrager til uddannelsen af kompetente statistikere med den fornødne matematiske baggrund til at videreudvikle og ikke mindst implementere nye metoder. Statistikere er en fundamental vigtig del af mange virksomheder, forskningsområder osv og der er en stor efterspørgsel af folk med statistisk viden og kunnen. Et større samarbejde med feks. virksomheder i form af anvendte Side 24 af 25

108 projekter kunne med fordel implementeres som en større del af uddannelsen. land Guinea Bissau UK Grad Kategori Respondenter Procent K 14 87,5% B 2 12,5% I alt ,0% Køn Kategori Respondenter Procent K 7 43,8% M 9 56,2% I alt ,0% Dimmitendår Kategori Respondenter Procent ,8% ,2% ,8% ,2% ,0% I alt ,0% Iværksætterkursus Kategori Respondenter Procent J 0 0,0% N ,0% I alt ,0% Side 25 af 25

109 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt i nedenstående love og bekendtgørelser samt senere ændringer til disse. Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 om universiteter (Universitetsloven). Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Adgangsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen). Studieordningen fastsættes i henhold til 24 i Uddannelsesbekendtgørelsen, 27 i Eksamensbekendtgørelsen og 19 i Karakterbekendtgørelsen. Studieordningen suppleres med Københavns Universitets og Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitets regler på alle områder som ikke ifølge ovenstående love og bekendtgørelser er reguleret af studieordningen. En del af disse regler er beskrevet i uddannelsesreglerne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. Statistik-uddannelsen og denne studieordning hører under Studienævnet for Kandidatuddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, herefter benævnt studienævnet, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Page 1 of 7

110 1. Titel Uddannelsernes varighed Uddannelsens mål og kompetencebeskrivelse Uddannelsens struktur og indhold Kandidatspecialet Eksamen Dispensation Ikrafttræden m.v Titel Kandidatuddannelsen i statistik leder frem til en kandidatgrad i statistik med betegnelsen Cand. scient i statistik. På engelsk Master of Science (MSc) in Statistics. 2. Uddannelsernes varighed Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, svarende til 2 års fuldtidsstudium. Stk. 2. Den samlede studietid (bevilget orlov medregnes ikke) kan ikke overstige 3 år (36 måneder). For overgangsregler, sanktioner og nærmere regler om, hvordan den samlede studietid opgøres, henvises til Fakultetets Uddannelsesregler. 3. Uddannelsens mål og kompetencebeskrivelse Det som er beskrevet under uddannelsens generelle kompetencer, færdigheder og viden er gældende for alle kandidater. Generel kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen i statistik Kompetencer: En kandidat i statistik opnår kompetence til at kunne: Gennemføre en selvstændig statistisk analyse af komplekse eksperimenter og observationelle undersøgelser. Undersøge åbne statistiske problemer med sandsynlighedsteoretiske metoder Udvikle nye statistiske løsningsmodeller Selvstændigt tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering. Færdigheder: En kandidat i statistik opnår færdigheder til at kunne: Læse og forstå matematisk og statistisk originallitteratur Formidle og kommunikere matematiske spørgsmål og problemstillinger på videnskabeligt grundlag med såvel fagfæller som med specialister på andre områder. Redegøre mundtligt og skriftligt for statistike undersøgelser af åbne problemer Viden: En kandidat i statistik har gennem kurser og projektarbejde tilegnet sig viden på højt niveau inden for udvalgte forskningsaktive områder. Page 2 of 7

111 En kandidat i statistik kan på et videnskabeligt niveau reflektere over metoder til analyse og løsning af statistiske og sandsynlighedsteoretiske spørgsmål. 4. Adgangskrav Ansøgere med en bachelorgrad i de matematiske fag med specialisering i statistik, de matematiske fag, forsikringsmatematik eller matematik-økonomi fra Københavns Universitet kan optages på kandidatuddannelsen i statistik. stk. 2. Ansøgere med en bachelorgrad inden for naturvidenskab kan optages, hvis deres bacheloruddannelse indeholder: * kurser i matematisk analyse, inklusiv målteori, mindst 22.5 ECTS * kurser i lineær algebra, svarende til mindst 7.5 ECTS * Kurser i statistik på målteoretisk grundlag, mindst 15 ECTS stk. 3. Studerende med en ikke-nordisk bachelorgrad skal kunne dokumentere engelskkundskaber svarende til IELTS test, score minimum 6.5 eller TOEFL test, scores minimum 213 (computer based) eller 550 (paper based) eller 79 (internet based). stk. 4. Fra 2011 skal ansøgere med en nordisk bachelorgrad have engelsk på minimum gymnasialt B- niveau. stk. 5. Fakultetet kan desuden optage ansøgere, som efter en konkret faglig vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med kravene i stk Prioritering af ansøgerne Ansøgere med en bachelorgrad i de matematiske fag med specialisering i statistik fra Københavns Universitet er sikret adgang til kandidatuddannelsen ved først mulige optag efter opnåelse af bachelorgraden. Næsthøjest prioriteres ansøgere med en bachelorgrad i de matematiske fag, forsikringsmatematik eller matematik-økonomi fra Københavns Universitet. Herefter prioriteres ansøgere med en bachelorgrad inden for naturvidenskab efter stk Uddannelsens struktur og indhold Uddannelsen består af konstituerende fagelementer på 90 ECTS-point inklusive specialet og 30 ECTS-point valgfri fagelementer. Stk. 2. Kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i statistik tilbyder følgende kompetenceprofil: Generel profil i statistik Stk. 2.1 Generel profil Page 3 of 7

112 Den generelle profil inden for faget består af: Obligatoriske kurser: o Sandsynlighedsregning 3 (Sand3), 7,5 ECTS-point, blok 1 o Sandsynlighedsregning 4 (Sand 4), 7,5 ECTS-point, blok 2 o Statistisk praksis (StatPrak), 15 ECTS-point, blok 3 + blok 4 Valgfri kurser inden for fagområdet (begrænset valgfrie kurser), 30 ECTS-point Valgfri kurser, 30 ECTS-point Speciale, 30 ECTS-point. Specialet skal skrives i tilknytning til fagelementer på mindst 7.5 ECTS, der ligger ud over den obligatoriske del af bacheloruddannelsen. Stk Godkendte begrænset valgfri kurser Alle udbudte kandidatkurser på Det Naturvidenskabelige Fakultet i statistik, matematik, forsikringsmatematik og i finansiering, operationsanalyse og økonomi, eller andre af studienævnet godkendte kurser uden for Det Naturvidenskabelige Fakultet. Kurserne er beskrevet i lektionsplanen i SIS og kan ændres pr. 1. september efter godkendelse af dekanen. Stk Eksamensbekendtgørelsens krav om, at mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver er opfyldt ved, at specialet og det obligatoriske kurser til 15 ECTSpoint bedømmes med ekstern censur. Eksamensbekendtgørelsens krav om, at bedømmelsen bestået/ikke bestået højst kan anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point, opfyldes delvist ved, at specialet og samtlige obligatoriske kurser bedømmes med karakter. De resterende 22,5 ECTS-point sikres opfyldt vha. STADS. Det studieadministrative system sikrer, at studerende ikke kan tilmelde sig fagelementer, der vil umuliggøre opfyldelse af eksamensbekendtgørelsens krav. Stk. 3. Valgfri fagelementer. Valgfri fagelementer er kurser, projekter eller andre fagelementer på mindst kandidatniveau. Udbuddet af valgfri fagelementer fremgår af gældende kursuskatalog i SIS eller tilsvarende. Stk. 4. Bachelorkurser. Det er muligt at tage bachelorkurser, såfremt det vurderes, at der er tale om såvel faglig som personlig progression. Desuden kan bachelorkurser som udgangspunkt kun godkendes, hvis der er tale om redskabskurser fra et andet fagområde end uddannelsens centrale fag og/eller de udgør en forudsætning for specialearbejdet. Omfanget af bachelorkurser på kandidatuddannelsen må højst udgøre 15 ECTS-point. Godkendelse af bachelorkurser gives af studienævnet efter ansøgning fra den studerende vedlagt eventuel anbefaling fra specialevejleder. Stk. 5. Projekter uden for kursusregi. Projekter kan have omfang på 7,5 eller 15 ECTS-point, idet studienævnet dog kan give dispensation til, at der gennemføres projekter af mindre omfang, hvis den Page 4 of 7

113 studerende ifølge studieplanen mangler eller kommer til at mangle mindre end 7,5 ECTS-point for at afslutte sin uddannelse. Projekter uden for kursusregi kan ud over projekter i tilknytning til fakultetet omfatte f.eks.: assistance med forskningsarbejde og projekter i relation til offentlige og private institutioner, organisationer og virksomheder. Den samlede belastning af projekter uden for kursusregi må højest udgøre 15 ECTS-point. Godkendelse af projekter uden for kursusregi gives af studienævnet efter ansøgning fra den studerende. Stk. 6. Merit. Studienævnet kan ansøges om, at gennemførte fagelementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres til den studerendes uddannelse. Der skal ikke søges om meritoverførsel af fagelementer på kandidatniveau rekvireret til uddannelser på Det Naturvidenskabelige Fakultet, hvis disse skal overføres til den valgfri del af uddannelsen. 6. Kandidatspecialet Specialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet er på 30 ECTS-point. Specialet kan påbegyndes 4 gange årligt til blokstart, dog tidligst efter den studerende har deltaget i prøver svarende til 15 ECTS-point. Specialet kan laves samtidigt med at der følges kurser, dog skal de sidste 15 ECTS-point af specialet placeres i sidste blok af den toårige kandidatuddannelse. Der afholdes under specialet mindst et kollokvium, typisk over specialets emnefelt. Afholdelse af mindst et kollokvium er en betingelse for at kunne aflevere specialet. Stk. 2. Vejleder. Vejleder for specialet skal være fastansat ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. Specialearbejdet kan udføres ved andre institutter på Københavns Universitet, ved et andet universitet eller ved en offentlig eller privat forskningsinstitution/virksomhed (ekstern institution). Såfremt specialet udføres ved en ekstern institution, skal den studerende tildeles en intern vejleder ved et af fakultetets institutter og en ekstern vejleder ved den eksterne institution. Den interne vejleder har i forhold til institutlederen det formelle ansvar for kvaliteten af specialevejledningen og fungerer som eksaminator. Den eksterne vejleder medvirker sammen med den interne vejleder ved tilrettelæggelsen af specialestudiet og kan deltage i eksamenen som observatør. Stk. 3. Gruppespecialer. Specialet kan udføres i grupper. Såfremt specialet udføres i gruppe, skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted, og det mundtlige forsvar skal finde sted efter retningslinjerne i Eksamensbekendtgørelsen og fakultetets uddannelsesregler. Stk. 4. Rapport og eksamen. Specialerapporten forsynes med et resumé på dansk og engelsk. For danske studerende indgår både den danske og den engelske version i den samlede eksamensbedømmelse; for udenlandske studerende indgår kun den engelske version. Page 5 of 7

114 Afhandlinger/publicerede artikler kan indgå som en del af specialerapporten. Såfremt manuskripter og publicerede artikler med flere forfattere vedlægges specialerapporten som bilag, skal der foreligge (med)forfattererklæringer, der tydeliggør omfanget af den studerendes bidrag til det fælles arbejde. Specialet afsluttes med en todelt individuel eksamen, der dels består af udarbejdelse af en skriftlig specialerapport og dels en efterfølgende mundtlig præsentation/forsvar heraf. Det mundtlige forsvar skal afholdes senest seks uger efter indlevering af specialerapporten, og karakterbedømmelse skal ske samme dag som afholdelsen af specialeforsvaret. Specialerapporten og den mundtlige eksamen bedømmes samlet, og der gives én karakter efter 7- trinsskalaen og med ekstern censur. Specialerapporten og dens referencer udgør pensum ved specialeeksamen. Stk. 5. Specialekontrakten. Ved specialestudiets start skal den studerende indgå en specialekontrakt med vejleder, studieleder og institutleder. Kontrakten findes på fakultetets hjemmeside. Reglerne for indgåelse af specialekontrakt, brug af eksamensforsøg ved overskridelse af den fastsatte afleveringsfrist samt mulighed for dispensation til forlængelse fremgår af fakultetets hjemmeside. 7. Eksamen Vurdering af formidling. Hvis stavning, formulering og formidling er af en sådan karakter, at bedømmelsen vanskeliggøres, kan der trækkes ned i den faglige vurdering svarende til et trin på karakterskalaen. Hvis bedømmelsen umuliggøres, gives afhængigt af bedømmelsesformen den laveste karakter på karakterskalaen eller ikke bestået. Stk. 2. Vægtning af deleksamener. Hvis eksamen i ét fagelement består af to eller flere delprøver, er det angivet i lektionsplanen under beskrivelsen af fagelementet, hvordan delprøverne vægtes, om alle delprøver skal bestås hver for sig, og om der er specifikke karakterkrav til delprøverne, samt hvis alle delprøver skal bestås i samme eksamenstermin. Stk. 3. Gennemsnit. Der udregnes ikke gennemsnitskarakter for den samlede kandidatuddannelse. Stk. 4. Særlige prøvevilkår. Efter ansøgning til studienævnet senest 2 måneder inden eksamens afholdelse, tilstræbes det at tilbyde studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, at eksamensforholdene tilpasses, hvis det er nødvendigt for at sidestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen, og forudsat at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøveniveauet. Stk. 5. Reeksamen. Studerende, der har deltaget i en ordinær eksamen uden at bestå, har mulighed for at gå til reeksamen i samme eksamenstermin. Tilsvarende gælder for studerende, der har været forhindret i at deltage i eksamen på grund af sygdom. Se fakultetets regler om eksamen på uddannelseshjemmesiden. Page 6 of 7

115 8. Dispensation Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 9. Ikrafttræden m.v. Studieordningen træder i kraft 1. september 2010 og gælder for alle studerende, som indskrives på uddannelsen med studiestart i studieåret eller senere. For studerende på tidligere studieordninger kan overførsel til denne studieordning finde sted efter gældende overgangsregler, eller efter individuel meritvurdering af Kandidatstudienævnet. Page 7 of 7

116 Det Naturvidenskabelige Fakultetet meritprocedure Merit De studerende har mulighed for at lade kurser fra andre institutter, fakulteter eller Uddannelsesinstitutioner indgå som en del af deres uddannelse. Den studerende får dermed merit for det pågældende kursus dvs. kurset meritoverføres til uddannelsen. Det er det respektive studienævn, der afgør om et givet kursus kan meritoverføres. En studerende, der i løbet af sin studietid ønsker at følge kurser på et andet fakultet eller en anden uddannelsesinstitution i Danmark eller udlandet, skal sende en ansøgning om forhåndsgodkendelse til hhv. bachelor- eller kandidatstudienævnet medmindre kurserne er omfattet af en tværfakultær uddannelsesaftale som specifikt undtager fra dette. En forhåndsgodkendelse er et tilsagn om at et givet kursus vil kunne meritoverføres (f.eks. i forbindelse med et udlandsophold) og er normalt en forudsætning for at kunne blive indskrevet på kurser ved andre uddannelser. Såfremt kurset er gennemført ved en anden institution end Københavns Universitet, skal den studerende fremsende dokumentation for at kurset er bestået, hvorefter der vil ske endelig meritoverførsel. Der kan søges om meritoverførsel af kurser til såvel den obligatoriske del som den valgfri del af uddannelsen. Studienævnet kan i studieordningen lave en begrænsning på, hvor stor en del af den obligatoriske del på bacheloruddannelsen, der kan meritoverføres, samt hvor stor en del af den obligatoriske og valgfri del på kandidatuddannelsen, der kan meritoverføres. Et speciale kan ikke meritoverføres, hvis det indgår i en anden afsluttet uddannelse. Det er den studerendes ansvar i forbindelse med en ansøgning om meritoverførsel at fremsende: En dansk og engelsk titel på de kurser, der ønskes meritoverført En indholdsbeskrivelse af kurserne Dokumentation for at kurset eller kurserne er bestået Information om karakterskalaen som kurserne er taget efter, hvis den afviger fra den gældende karakterskala i Danmark Dokumentation på en normeret årsbelastning, hvis der ikke bruges ECTS det pågældende sted, så kursernes belastning kan blive oversat til ECTS-point. Studerende på Det Naturvidenskabelige Fakultet, som tager kurser på andre uddannelser inden for Det Naturvidenskabelige Fakultet som en del af deres valgfrihed, skal ikke søge om forhåndsgodkendelse i det respektive studienævn. En studerende kan også søge om at få meritoverført hele eller dele af tidligere bestået uddannelse. En meritansøgning skal indeholde dokumentation for kurser eller uddannelse. Dokumentation kan eksempelvis være eksamensbevis, eksamensudskrift, pensumliste samt kursusbeskrivelser. Kilde: Uddannelsesregler ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. Studieåret 2010/2011 p

117 DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Delstrategier for Det Naturvidenskabelige Fakultet Dekanatet Det Naturvidenskabelige Fakultet Oktober 2008

118 KØBENHAVNS UNIVERSITET Indhold Forord 3 En attraktiv arbejdsplads 4 Indsatsområder 4 Tidssvarende personalepolitik 4 Målrettet kompetenceudvikling 5 En effektiv organisation 6 God ledelse 6 Campusplanen 7 Grundforskningen i centrum 8 Kvaliteten af forskningsindsatsen 9 Eksternt finansieret forskning 10 Den næste generation af videnskabelige medarbejdere 12 Udvikling af uddannelse 14 Kvalitetssikring af uddannelse og undervisning 14 Internationalisering 15 Uddannelsesudbud 16 Studieliv og miljø 17 Rekruttering, gennemførsel og fastholdelse 17 Med erhvervslivet og offentlige virksomheder som partner 19 Partnerskab med virksomheder og offentlige videninstitutioner 19 Innovative kompetencer 21 I dialog med omverdenen 23 Vision 23 I dialog med omverden 23 Rekruttering af flere studerende til fakultetet 23 Styrkelse af den interne kommunikation 23 Strategiske indsatsområder 24 2

119 Forord Det Naturvidenskabelige Fakultet har en strategi for årene Strategien er udviklet inden for den ramme, som Københavns Universitet har trukket op i strategidokumentet Destination Fakultetsstrategien indeholder fem strategiske hovedområder. Indsatsen på de fem hovedområder beskrives i de delstrategier, som præsenteres i denne publikation. Fakultetsstrategien og delstrategierne er retningsgivende for fakultetets budgettering og ressourcefordeling, og på de strategiske hovedområder vil der blive udarbejdet årlige handleplaner. Fakultetsstrategien og delstrategierne er udformet på baggrund af en vurdering af de rammebetingelser, som tegner sig for de kommende år. Hvis disse rammebetingelser ændrer sig væsentligt, vil strategien også skulle justeres. Fakultetsledelsen vil inden for de kommende par år vurdere en revision af delstrategierne. Nils O. Andersen, dekan Henrik Busch, prodekan for uddannelse John W. Mundy, prodekan for forskning Katherine Richardson, prodekan for formidling Marianne Rønnebæk, fakultetsdirektør

120 En attraktiv arbejdsplads Det Naturvidenskabelige Fakultets overordnede strategi og de tilhørende delstrategier og handleplaner udgør den samlede ramme for fakultetets udvikling som arbejdsplads. Københavns Universitet har udarbejdet ti grundprincipper for personalepolitik. Disse principper er grundlaget for den personalepolitik, der føres på fakultetet. De ændrede rammevilkår for finansiering vil medføre, at tidsbegrænsede bevillinger vil udgøre en stigende andel af fakultetets indtægter. Under hensyntagen til de udfordringer, som den øgede budgetusikkerhed stiller fakultetet overfor, vil personalepolitik og -administration samt tilvejebringelse af gode ledelsesredskaber blive prioriteret højt på fakultetet. Vores klare mål er, at Det Naturvidenskabelige Fakultet skal være en attraktiv arbejdsplads. Fakultetet skal tilbyde medarbejderne ansatte såvel som studerende internationalt konkurrencedygtige arbejdsvilkår med hensyn til fysiske rammer, velfungerende ledelse og et godt socialt miljø. Medarbejderne skal stimuleres til videre- og efteruddannelse og gives mulighed for faglig og personlig udvikling. For at realisere målet vil fakultetet gøre en strategisk indsats på to områder: Realiseringen af Campusplanen inklusive planens visionsdel skal skabe de rette fysiske rammer for fakultetets kerneydelser. Fortsat uvikling af fakultetets faglige og sociale fællesskab skal ske på basis af værdier om fælles ansvar, åbenhed, tillid og respekt. Indsatsområder Fakultetet skal bidrage til, at Københavns Universitets overordnede mål for at være en attraktiv arbejdsplads nås. Inden for rammen af universitetets generelle personalepolitik fokuserer fakultetet på fire indsatsområder: 1. Tidssvarende personalepolitik. 2. Målrettet kompetenceudvikling. 3. En effektiv organisation. 4. God ledelse. Indsatsområderne uddybes i de efterfølgende delafsnit. Tidssvarende personalepolitik Der er vigtige forskelle mellem grupperne af ansatte på fakultetet. Dette gælder f.eks. karriereønsker og - muligheder samt forventninger til arbejdspladsen. Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere skal prioriteres ved, at fakultetet kan tilbyde: Gode fysiske rammer og et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Respekt for forsknings- og ytringsfriheden. Udfordrende jobindhold. Gode udviklings- og karrieremuligheder såvel fagligt som personligt. Der skal være muligheder for intern jobrotation og for sabbaticals. Fleksible ansættelsesmuligheder som kan omfatte bl.a. fleksible arbejdstider, tjenestefrihed og støtte i tilfælde af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne. En passende balance mellem arbejde, fritid og familieliv samt mellem arbejdsopgaver og arbejdstid. Muligheder for hjemmearbejde kan konkret aftales med den enkelte personaleansvarlige chef og praktiseres under hensyntagen til både arbejdspladsens og den enkeltes behov. 4

121 Høj grad af medarbejderindflydelse, gensidig tillid, trivsel og arbejdsglæde. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i form af fx motionsfaciliteter, influenzavaccination, fysisk tilrettelæggelse af arbejdspladsen og tilbud om støtte til afvænning mht. rygning, alkohol og andre rusmidler. Personalegoder eks. kaffe/frugt, kantine, tjenestecykler, hjemmearbejdsplads, sociale arrangementer som sommerudflugt, julefrokost, DHL-stafet og Vi-cykler-til-arbejde samt fælles udnyttelse af de andre arrangementer, som universitetet eller byen tilbyder (kunstforening, karneval, jazzfestival mv.). Fleksibilitet mht. til fastholdelses- og fratrædelsesordninger for seniorer. Rekruttering af videnskabelige medarbejdere skal ske i åben konkurrence på baggrund af internationale opslag. Sammensætningen af den videnskabelige stab skal nøje vurderes med henblik på at skabe en faglig og personmæssig sammensætning, som fremmer de faglige mål for forskning og uddannelse, og som skaber et godt arbejdsmiljø. Inden for rammen af universitetets løn- og personalepolitik og de gældende overenskomster vil fakultetet have opmærksomheden rettet på løn som incitament for de ansatte. Specielt med hensyn til videnskabelige medarbejdere skal fakultetet tage hensyn til den internationale konkurrencesituation også mht. løn. Tiltrækning af videnskabelige medarbejdere fra udlandet vil kræve, at der tages hensyn til problemstillinger vedr. ægtefællers karrieremuligheder (dual career problematik). Fakultetet lægger stor vægt på, at medarbejdere, som rekrutteres fra udlandet, får en smidig indslusning på fakultetet, og at der gives hjælp og støtte til at håndtere formelle, praktiske og sociale forhold omkring arbejdsforholdet. Diskrimination og chikane mv. af enkeltpersoner eller grupper af medarbejdere skal ikke forekomme på fakultetet. Til løsning af fakultetets mange og komplekse opgaver er der behov for en lang række af kompetencer faglige såvel som menneskelige. Det er alles ansvar at vise tolerance og respekt for medarbejdernes forskellighed. Samtidig skal fællesskabsfølelsen udvikles. Medarbejdernes kendskab til fakultetets mange opgaver, enheder og den store diversitet i forskningsområderne skal øges, så man ikke kun føler sig knyttet til et bestemt institut eller afdeling. Også øget kendskab til fakultetets og universitetets lange historie, bygningsmasse, omfattende kunstsamling og dets mange store personlige skikkelser gennem tiderne vil binde os mere sammen. Målrettet kompetenceudvikling Alle ansatte på fakultetet skal have mulighed for at udvikle sig fagligt. I de årlige udviklingssamtaler er drøftelse af den enkeltes faglige udviklingsønsker og -muligheder et centralt tema. Der skal være rum og ressourcer for den enkelte medarbejder til at videreudvikle sine kompetencer. Dette gælder både i forhold til ens aktuelle kerneopgaver og i et videre karriereperspektiv. Behovet for kompetenceudvikling skal indgå i en leders vurdering af, hvordan den enkelte medarbejder løser sine opgaver. Ledelsen skal også kunne kræve, at medarbejderne udvikler deres kompetencer i tråd med at opgaverne ændres. Der er med henblik på at sikre kvaliteten af uddannelse og undervisning fokus på løbende udvikling af pædagogiske og didaktiske kompetencer Både på institut- og fakultetsniveau styrkes organisationen ved målrettet at inddrage den viden og de kompetencer, medarbejdere bringer med fra deres tidligere arbejdspladser. For videnskabelige medarbejdere ses det som en selvstændig kvalitet at supplere den akademiske karriere med ansættelser i det private erhvervsliv eller i offentlige virksomheder. 5

122 En effektiv organisation Organisatoriske tilpasninger vil blive foretaget som følge af f.eks.: ændrede økonomiske forhold ændret opgavesammensætning ændrede prioriteringer kvalitets og/eller effektivitetshensyn Der skal være gennemsigtighed og overblik over omfanget og indholdet af fakultetets opgaver samt de ressourcer, der er til rådighed. Fakultetet vil i den forbindelse fokusere på at afklare roller og ansvar. Det skal være klart for alle, hvem der har ansvar for hvilke opgaver, og hver enkelt medarbejder skal kende sin rolle og sine opgaver. Fakultetsledelsen vil løbende informere om og drøfte fakultetets strategi og opgaver med medarbejderne. Tilsvarende er det en meget vigtig opgave for institutlederne at sikre den løbende information til medarbejderne om institutternes strategier og opgaver. Samarbejdsudvalgene og arbejdsmiljøudvalgene er centrale fora for information og drøftelse af organisationens udvikling. Ligeledes er Akademisk Råd, studienævnene og de rådgivende udvalg på såvel fakultets- som institutniveau vigtige organer for kommunikation mellem medarbejdere og ledelse. Fakultetet er en kompleks organisation med institutter, centre og afdelinger/sektioner/grupper/teams og fakultetets fællesfunktioner. Organisationen skal til enhver tid kunne løse opgaverne med godt resultat, samtidigt med at den enkelte medarbejder skal trives i organisationen og oplever den som en god ramme for faglig og personlig udvikling. Fra ledelsens side skal der være særlig opmærksomhed på de dagligt samarbejdende grupper og teams, som er væsentlige for kreativ og effektiv opgaveløsning. Fakultetet vil løbende vurdere, om organisationen er hensigtsmæssig. Ved brug af forskellige former for evalueringer skal der etableres grundlag for opfølgning på projekter eller store opgaver og strategiske satsninger. Fakultetet vil sikre videndeling således at evalueringsresultaterne kommunikeres og anvendes fremadrettet. Fakultetets samlede organisation skal understøtte universitetets kerneopgaver forskning, uddannelse, formidling og samspil med omverdenen. Inden for organisationen skal administrative rutiner udformes mest muligt effektivt med henblik på både at bidrage til løsning af fakultetets kerneopgaver og at honorere krav fra f.eks. KU s fællesadministration eller eksterne samarbejdspartnere. I en kompleks organisation vil der altid opstå konflikter. Fakultetet vil lægge vægt på, at konflikter håndteres og løses hurtigt og professionelt. God ledelse Fakultetets faglige kerneydelser forskning, uddannelse og samspil med omverdenen skal understøttes af velfungerende ledelse og effektiv administration. Fakultetets værdier for faglig og administrativ ledelse er: fælles ansvar for prioriteringer, for ejerskab til problemer og løsninger samt for at skabe sammenhæng i fakultetets aktiviteter tillid som grundlag for delegation og opgavedeling, for engagement, kreativitet og arbejdsglæde samt for gensidig respekt åbenhed i kommunikation, vidensdeling og best practice samt over for nye tanker og ideer 6

123 respekt for faglighed og for forskellighed i et udfordrende og kreativt miljø, hvor den enkelte medarbejders faglige, sociale, kulturelle og sproglige baggrund er værdifulde bidrag til fællesskabet Disse værdier styrer de handlinger, som skal fremme fakultetets fortsatte udvikling som en attraktiv arbejdsplads. Ledelsesfunktioner på alle niveauer skal styrkes gennem kompetenceudvikling og bedre informationsstøttesystemer. Ledere på alle niveauer skal sikres relevante informationer vedr. den løbende drift (økonomi og personale). Det er en central ledelsesopgave at udvikle kvalitetssikringssystemer og -standarder på de forskellige arbejdsområder. Lederne skal sørge for, at alle ansatte er bekendt med de kvalitetskrav, som stilles, og at der følges op på kvalitetsmålinger. Campusplanen Realisering af Campusplanen skal sikre tidssvarende fysiske rammer for fakultetets forskning, uddannelse og samspil med omverdenen. På kort sigt indebærer planen en omlokalisering og fortætning af en del af fakultetets enheder. På længere sigt skal planens vision om fysisk samling og fagligt samspil mellem de naturvidenskabelige fag og miljøer på Nørre Campus realiseres. Mange af bygningerne på Nørre Campus er utidssvarende, hvilket sætter begrænsninger for forskningen og uddannelserne. Det vil i de kommende år være helt nødvendigt at opgradere bygninger og infrastruktur. Fakultetet vil i tæt samarbejde med de øvrige fakulteter på Nørre Campus arbejde for en udvikling af campusområdet og herunder undersøge muligheder for optimal udnyttelse af faciliteterne. Det er fakultetets ambition, at Nørre Campus bliver et moderne, attraktivt campusområde beliggende i et bymiljø med mulighed for mange kulturelle og sportslige oplevelser. Nørre Campus skal i international sammenligning blive et af de mest dynamiske og spændende uddannelses- og arbejdsmiljøer, man kan ønske sig. Fakultetets faglige styrke og geografiske beliggenhed indeholde en tosidig forpligtelse: Som naturvidenskabelig forsknings- og uddannelsesinstitution skal fakultetet være i den internationale elite, men fakultetet skal også være Nørrebros Universitet og bidrage til integration og sammenhæng i København såvel som i Danmark. I campusplanerne indgår en række initiativer vedr. studie- og arbejdsmiljø på Nørre Campus. Der vil blive arbejdet for forbedring af studie- og arbejdsmiljøerne også for de af fakultetets institutter og enheder, som er placeret uden for Nørre Campus. Den faglige sammenhæng på fakultetet skal videreudvikles uanset de studerendes og ansattes fysiske placering på det samlede universitetsområde. 7

124 Grundforskningen i centrum Rammerne for den danske forskningsverden konkurrencevilkårene er i disse år i forandring både udefra og nedefra, i kraft af internationaliseringen af forskere og ph.d.-studerende, og oppefra i kraft af politiske beslutninger fra Regering og Folketing. De bedste forskere søger derhen, hvor de kan opnå de bedste rammer for deres forskning. Flere og flere midler fordeles i konkurrence mellem de danske forskningsinstitutioner og via internationale støtteprogrammer, ikke mindst EU. I tilgift retter en stor del af disse midler sig mod bundlinjeorienterede forskningsinitiativer med fokus på, at forskningen skal medføre værditilvækst i danske virksomheder via videnoverførsel. Det Naturvidenskabelige Fakultet skal geares til at udnytte de muligheder, som disse ændringer tilvejebringer med henblik på i 2013 at være blandt verdens ledende naturvidenskabelige fakulteter. Dette kræver, at der på fakultetet skal være rum for såvel faglig bredde som specialisering samt risikovillighed, nyudvikling og kontinuitet. Fakultetet vil skabe gode rammer for at opnå disse visioner, blandet andet: Ved at hjælpe forskerne til at øge deres andel af eksterne bevillinger. Herunder både rene grundforskningsbevillinger, bevillinger fra strategiske forskningsfinansielle institutioner, Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd m.fl., og andre bevillinger som udløses i samarbejde med erhvervslivet. Ved at sikre administrative kompetencer til at støtte op om forskernes arbejde, så fakultetet så vidt muligt får etableret de mest funktionelle arbejdsdelinger mellem de forskellige medarbejdergrupper. Ved at tiltrække dygtige internationale forskere og studerende, som kan inspirere og stimulere forskningsmiljøerne ved fakultetet og ved at opfordre fakultetets forskere til at tage ophold i udlandet i kortere eller længere perioder. Ved løbende at evaluere forskernes faglige niveau og produktivitet på en række områder, som gruppeledere, institutledere og dekanat kan anvende som ledelsesværktøjer til at sikre den optimale fordeling af både midler og forpligtelser blandt fakultetets medarbejdere. Herunder skal der benyttes international fagfællebedømmelse, hvor det er formålstjenligt. En voksende del af KU s egne basismidler uddeles efter kvalitetsvurdering, og en procentsats af fakultetets fremtidige andel af de nationale basismidler vil fra 2009 afhænge af, hvordan fakultetet præsterer, målt på en række parametre. Derfor er det essentielt, af både faglige og økonomiske årsager, at fakultetet i stigende grad selv benytter sig af forskningsfaglig kvalitetsvurdering til at identificere såvel de fagligt stærke områder som områder, der skal støttes særligt op om. Fakultetet vil endvidere internt benytte sig af internationalt anerkendte kvalitetsindikatorer til måling af udviklingen af fakultetets videnproduktion. Anvendelsen af de økonomiske ressourcer både interne og eksterne midler skal fremme den videnskabelige udvikling i tråd med fakultetets overordnede mål og visioner. Fakultetet ønsker at spille en central rolle i tværfaglige, tværfakultære og internationale KU-satsninger. Fakultetet har allerede bevist, at det evner at spille en hovedrolle i tværfakultære og tværfaglige satsninger: I forbindelse med KU s Excellenceprogram trak fakultetets forskere en meget stor andel af bevillingerne, heraf flere af tværfakultær og tværfaglig karakter. Fakultetet vil fortsat støtte udvalgte, tværfaglige styrkeområder, herunder polarforskning, earth system science og rumforskning. KU s fusionsproces har åbnet op for nye tværfakultære muligheder for samarbejde, og fakultetet vil arbejde for, at potentielle synergier udnyttes. Fusionen kan indebære den risiko, at den samme forskning i praksis udføres på flere af KU s fakulteter samtidig. Fakultetet ønsker, at sådant dobbeltarbejde undgås i fremtiden. Fakultetet vil derfor støtte op om eventuelle KU-evalueringer, som kan kortlægge, hvor forskningen står stærkest på 8

125 universitetets fakulteter med henblik på udvikling af en fornuftig arbejdsdeling og rationalisering af forskningsindsatsen. Det er et mål for fakultetet at udføre grundforskning på højeste niveau, og der skal samtidigt ske en perspektivering af forskningsindsatsen i forhold til samfundsmæssige problemer og udfordringer. Det er fakultetets holdning, at god anvendt forskning er baseret på grundforskning af højeste internationale kvalitet. Samtidig er offentlig eksponering af fakultetets grundforskningsresultater med til at legitimere, at politikerne afsætter større samfundsressourcer til forskning ved universiteterne. Når grundforskningen bruges til at imødegå og løse samfundsmæssige problemer og udfordringer, forbedres mulighederne for rekruttering af forskere og studerende. I takt med at flere og flere midler fra offentlige fonde og andre kilder gøres afhængige af samarbejde med eksterne og private partnere, forventes et øget incitament til nyttiggørelse af fakultetets grundforskningsresultater, til anvendelse i erhvervslivet, industrien og offentlige videninstitutioner. Fakultetet vil derfor arbejde for et øget samarbejde med erhvervsmæssige partnere og offentlige videninstitutioner. Fakultetets internationale karakter og netværk vil blive udbygget på nordisk, europæisk og globalt plan. Fakultetet opfordrer forskerne til at videreudbygge deres allerede vidt forgrenede netværk af forskere i hele verden. Som et supplement til forskernes egne netværk kan bl.a. et styrket samarbejde i International Alliance of Research Universities IARU åbne muligheder for at udvikle forskningssamarbejder med nogle af verdens førende forskningsmiljøer, hvor fakultetets videnskabelige personale har forskningsinteresser til fælles med andre forskere. Fakultetet er allerede stærkt repræsenteret i IARU, ikke mindst i kraft af biologisk instituts involvering i den ene af IARU s fire tematiske søjler Ageing, Longevity and Health. Endvidere er der oprettet et KU-kontor ved Yale, som fakultetets medarbejdere kan benytte sig af, for at sikre at fakultetet kan få etableret og konsolideret stærke links til Yale. Hvis lignende muligheder for at knytte stærke bånd til andre IARU-universiteter viser sig, vil fakultetet opdyrke disse. Kvaliteten af forskningsindsatsen En vigtig forudsætning for at nå de overordnede mål på forskningsområdet er, at forskningsledelsen på alle niveauer styrkes. Mange af fakultetets ledere er forskere, der har valgt at tage et ledelsesansvar på sig. Mange evner at håndtere de mange ledelsesudfordringer, men kompetencen kan styrkes i forbindelse med erhvervelse af praktiske ledelsesværktøjer og gennem målrettet uddannelse. En kerneopgave for fakultetets ledere er strategisk prioritering af kerneopgaver og indsatsområder. I miljøer, der er bygget op omkring større bevillinger, kan forventes et større ledelsesansvar og behov for tilgængelige ledelsesværktøjer. Fakultetet vil arbejde for, at relevant lederuddannelse prioriteres på fakultets- og institutniveau. Ikke mindst hvad angår opgaver, der vedrører projektledelse, ressourcestyring og -anvendelse samt afrapportering, intern og ekstern kommunikation med forskellige medarbejdergrupper, stresshåndtering og medarbejdersamtaler. Fakultetet og universitetet har på den baggrund valgt at etablere lederuddannelsesforløb med dekanat, institutledere, viceinstitutledere, fagchefer og udvalgte forskergruppeledere, samt opfordret til ERFAsamarbejde. 9

126 Forskningen skal styrkes gennem strategiske investeringer samt et øget brug af forskningsdokumentation som grundlag for faglige forskningsstrategier. For at sikre forskningskvaliteten vil fakultetet anvende systematiske evalueringer baseret på internationale videnskabelige standarder. Fakultetet skal løbende evaluere forskningen ved fakultetet og udpege områder, hvor fagligheden er høj og har særligt gode vilkår for at blive eller allerede er førende på internationalt plan (fx polarforskning og earth system science.) Hvert institut skal i fakultetets forskningsudvalg årligt identificere deres stærkeste grupper og deres fremtidige vækstområder, og dette skal sammenkædes med institutternes ansættelsesplaner med henblik på at sikre støtte til strategisk udvalgte miljøer. Institutterne skal rekruttere deres forskere blandt de internationalt bedste eller dem, der har potentiale til at blive det. Med henblik på at tiltrække ansøgere af højeste kvalitet kan institutterne i forbindelse med besættelse af adjunkturer evt. benytte sig af muligheden for at opslå stillingerne som Tenure Track. Fakultetet vil i stigende grad benytte sig af forskningsdokumentation og internationale evalueringer for at sikre forskningskvaliteten i de initiativer, som støttes ved fakultetet. Fakultetet benytter sig allerede af ekstern kvalitetsvurdering i forbindelse med FREIApostdoc-programmet og fakultetets Research Grant Program. Strategiudviklingen og selvevalueringen på institutniveau vil blive fremmet ved anvendelse af Scientific Advisory Boards. Der arbejdes på, at universitetets forskningsinddateringssystem CURIS fra 2009 kan tjene som et primært værktøj til at trække essentielle data om fakultetets forskere, herunder citationer og H-indeks samt andre relevante udviklings- og kvalitetsindikatorer. Fakultetet vil endvidere, i det omfang det skønnes nødvendigt, indhente supplerende data til at belyse produktivitets- og kvalitetsudviklingen på institutterne. Som et nødvendigt supplement til de bibliometriske data, opfordres det enkelte institut til med jævne mellemrum at lade sig evaluere af internationale eksperter. Kvaliteten af forskningsindsatsen Indikator 1 Gennemsnitlige citationer per publikation for hver forsker Indikator 2 H-indeks for hver forsker Indikator 3 Antal publikationer i peer review tidsskrifter per forsker Indikator 4 Antal monografier udgivet på forlag, som indgår i den ministerielt nedsatte faggruppes liste over bedste forlag inden for det givne fagområde per forsker Fakultetet anerkender, at visse af indikatorernes repræsentativitet for forskningskvaliteten varierer fra fagområde til fagområde. Det er derfor ikke hensigten, at indikatorerne skal bruges til sammenligning af institutternes kvalitet på tværs af fakultetet, men de bibliometriske data kan bruges til at benchmarke sammenlignelige miljøer mod hinanden. Eksternt finansieret forskning En større andel af fakultetets finansiering skal komme fra forskningsråd, -fonde og private virksomheder nationalt og internationalt. Derfor vil fakultetet fremme en kultur, der stimulerer til flere og bedre ansøgninger til eksterne bevillingsgivere, herunder til private fonde og til teknologi og innovationsorienterede projekter. Udarbejdelse af forskningsansøgninger skal støttes med en professionalisering af opsøgende arbejde og rådgivning om finansieringsmuligheder. Det er fakultetets strategi at medfinansiere større projekter, som gennemgår international kvalitetsvurdering, herunder bl.a. bevillinger fra EU, Grundforskningsfonden, Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation, samt større private fonde og bevillinger, som udløses i samarbejder mellem 10

127 private erhvervspartnere og fakultetet. Medfinansieringen skal hovedsagelig løftes af institutterne, mens fakultetet vil reservere en særlig strategisk pulje til at geare ansøgninger med og til at trække bevillingerne hjem i forhandling med de forskellige bevillingsgivere. En øget pulje vil samtidig kunne anvendes til andre strategiske initiativer, såsom start-up-grants i forbindelse med strategisk vigtige nyansættelser, tværvidenskabelige satsninger mv. Grundforskning og anvendt forskning ses ikke som modsætninger: Mens grundforskning kan føre til innovationer og nye produkter, og åbne for interessante anvendelser i erhvervslivet, kan anvendt forskning indebære gennembrud af grundforskningsmæssig karakter. På denne baggrund vil fakultetet opsøge ekstern finansiering af forskningen, hvor der er interessante forskningsopgaver at udføre for forskerne, uanset om kilden til denne finansiering er offentlig eller privat, Grundforskningsfonden eller fx Rådet for Teknologi og Innovation. I forlængelse af KU s udviklingskontrakt skal der gøres en særlig indsats for at øge antallet af bevillinger fra EU under FP7. På fakultetsniveau investeres allerede i medarbejdere, som har konkret viden om offentlige og private fonde, om EU, innovation og virksomhedssamarbejde. Medarbejdere knyttet til Forsknings- og Innovationsafdelingen vil medvirke til at motivere forskerne ved fakultetet til at søge eksterne bevillinger over hele spektret af bevillingsgivere. Dette skal fremmes via dels målrettet information om mulige bevillinger til fakultetets forskningsmiljøer og strategisk rådgivning om de eksterne bevillingsgiveres bevillingsfilosofi og dels konkret ved at tilbyde assistance i forbindelse med ansøgningsprocessen og til samarbejde med relevante virksomheder og forskningsmiljøer. Andres eller egne negative erfaringer med at administrere EU-bevillinger kan være en barriere for at søge forskningsmidler gennem EU. Fakultetet vil arbejde for, at administration af eksterne projekter derfor professionaliseres og smidiggøres, således at eventuelle barrierer mindskes. Mulighederne for at øge forskningsindtægterne og forøge den eksterne finansiering vil variere fra institut til institut, men fakultetets ambition er at øge de samlede eksterne forskningsindtægter med 15 % over tre år. Fakultetet har sammenlignet med andre danske naturvidenskabelige fakulteter i 2007 haft en relativt lav andel ekstern finansiering i forhold til den samlede omsætning. Da mange af fakultetets forskere har kvaliteten til at hente flere og større eksterne bevillinger hjem, vurderer Fakultetet, at vækstpotentialet er stort. Som et led i at få øget den eksterne finansiering, skal hvert enkelt institut prioritere de aktiviteter, hvor potentialet for at øge forskningsindtægter vurderes at være størst og samtidig er i tråd med instituttets øvrige strategiske satsninger. Institutledelsen har ansvaret for at sikre, at hjemtagelsen af de eksterne midler sker på en bæredygtig måde, så hverken den strategiske linje eller instituttets undervisnings- eller andre forpligtelser tilsidesættes eller undermineres i processen. Mens forskerne selv skal være mere opsøgende i forhold til de eksterne finansieringskilder, vil fakultetet gennemføre følgende med henblik på at øge de eksterne forskningsindtægter: Iværksætte en opsøgende og målrettet indsats for at synliggøre og matche fakultetets forskning med potentielle samarbejdspartnere og finansieringskilder Øge den aktive og systematiske formidling af finansieringsmuligheder overfor de faglige miljøer Understøtte institutternes prioritering af ekstern finansiering Understøtte institutternes professionalisering af administrationen af eksternt finansierede forskningsprojekter Udarbejde tilgængelige vejledninger i administration af eksterne projekter. Dette er især tiltrængt på EUområdet. 11

128 Opbygge en brugerservice, der kan rådgive forskerne i ansøgningsprocessen, herunder yde hjælp til skriveprocessen udarbejdelse af budget, overholdelse af formalia etc. Etablere en medfinansieringspulje til kvalitetssikrede projekter Ekstern finansieret forskning Benchmark 1 Stigning i fakultetets eksterne forskningsfinansiering med 15 % over tre år. Stigningstakten opgøres årligt til fakultetsledelsen, både aggregeret og fordelt på fakultetets institutter. Den næste generation af videnskabelige medarbejdere Fakultetet skal bidrage til at uddanne den næste generation af videnskabelige medarbejdere. Det skal ske dels ved at forøge antallet af ph.d.-studerende og dels ved at arbejde målrettet for at sikre et bredere rekrutteringsgrundlag for videnskabelige stillinger, herunder at medvirke til en balanceret kønsfordeling blandt det videnskabelige personale. Fakultetet vil sikre et øget vækstlag af yngre forskere af begge køn, således at kvalificerede støttes i karriereudvikling og tilskyndes til at søge seniorstillinger. Forskning på det naturvidenskabelige område er i stigende grad vigtigt for at kunne møde fremtidens store udfordringer. Øget optag af ph.d.-studerende er derfor et højt prioriteret område for fakultetet og understøtter tillige målsætningerne i regeringens globaliseringsaftale og KU s udviklingskontrakt. Som en del af globaliseringsaftalen får fakultetet tilført ekstra midler til ph.d.-stipendier, hvilket gør det muligt at optage flere ph.d.-studerende. Øget optag af ph.d.-studerende og udvidelse af rekrutteringsgrundlaget hænger i høj grad sammen med de øvrige strategiske satsningsområder: uddannelser og grundforskning af høj kvalitet og med fokus på internationalisering. En velorganiseret ph.d.-uddannelse af høj kvalitet og et attraktivt forskningsmiljø skal gøre det muligt for fakultetet at tiltrække de bedste kandidater og sikre høj gennemførelsesprocent på ph.d.-studiet. Fakultetet er i gang med at opbygge en ph.d.-skole, som vil gøre det endnu mere attraktivt at være ph.d.- studerende og bidrage til fortsat at kvalitetssikre fakultetets ph.d.-uddannelse på internationalt niveau. Der vil blive sat fokus på at øge volumen af de faglige miljøer og netværk, øge antallet af udbudte ph.d.-kurser og øge kvaliteten af vejledningen. Samtidig vil fakultetet tilskynde flere internationale studerende til at søge optagelse ved at etablere en ny, engelsksproget ph.d.-hjemmeside, der beskriver vilkårene for ph.d.-studerende i Danmark og giver retningslinjer for, hvordan man kan blive optaget som ph.d.-studerende ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. Satsningen på at øge fakultetets andel af eksterne forskningsmidler forventes at bidrage til at tiltrække flere ph.d.-studerende, både via et større antal udbudte ph.d.-stipendier og ved at gøre forskningsmiljøet på fakultetet mere attraktivt. Det kan fx være i forbindelse med bevillinger fra Grundforskningsfonden, UNIK og EU. Andre eksternt eller delvist eksternt finansierede ph.d.-stipendier, som fakultetet vil gøre en indsats for at tiltrække, er de samfinansierede stipendier fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen og erhvervs-ph.d.er. Begge disse typer stipendier kræver gode kontakter til erhvervslivet og hænger derfor nøje sammen med fakultetets satsning på øget samarbejde og partnerskab med virksomheder. Kvalitet i forskningen er det væsentligste kriterium for tildelingen af ph.d.-stipendier ved fakultetet. Effektiviteten i uddannelsesforløbet er en anden væsentlig parameter. Sideløbende med satsningen på at tiltrække eksternt finansierede stipendier tilstræber fakultetet derfor at øge antallet af fuldt finansierede fakultetsstipendier, der 12

129 uddeles uafhængigt af emnevalg og udelukkende på baggrund af projektets og den studerendes forskningspotentiale. Fakultetet anser det for væsentligt at sikre sig det bredest mulige rekrutteringsgrundlag, og at sammensætningen af ansatte afspejler det omgivende samfund. Blandt fakultetets ni institutter findes der enkelte uddannelser (fx biologi) med overrepræsentation af kvindelige studerende, men udfordringen er generelt at kunne tiltrække flere kvindelige kandidater til fakultetets uddannelser og stillinger, ikke mindst på ph.d.-niveau og derover. Fakultetet har derfor fokus på kønsfordelingen ved ph.d.-ansættelser og på så vidt muligt at sikre sig, at kvinder er repræsenteret i alle bedømmelsesudvalg. Et vækstlag af yngre, velkvalificerede videnskabelige medarbejdere af begge køn skal sikres hele vejen gennem uddannelses- og karrieresystemet. For at øge antallet af rollemodeller på fagområder, hvor det underrepræsenterede køn udgør mindre end 25 % af den faste stab, har fakultetet bl.a. iværksat det såkaldte FREIA-program. Som følge af FREIA-programmet er der i første halvår af 2008 ansat fem kvindelige post docs. for en periode af to år. Fakultetet vil bidrage til at uddanne den næste generation af videnskabelige medarbejdere ved at: Uddele et stigende antal ph.d.-stipendier over de næste tre år Sikre at gennemførselstider fastholdes på mindst det nuværende niveau, bl.a. via velorganiserede ph.d.- uddannelser af international kvalitet Medfinansiere et antal ph.d.-stipendier ved bevillinger fra Grundforskningsfonden og Højteknologifonden Tilstræbe at opnå en høj andel af Forsknings- og Innovationsstyrelsens samfinansierede ph.d.-stipendier, bl.a. via gode kontakter til eksterne medfinansieringspartnere og opbygning af stærke forskeruddannelsesmiljøer af international kvalitet Fortsat have fokus på en balanceret kønsfordeling og repræsentation af etniske minoriteter, når der optages nye ph.d.-studerende Fortsætte FREIA-programmet i 2008 Den næste generation af videnskabelige medarbejdere Benchmark 1 Uddeling af mindst 156 ph.d.-stipendier ved fakultetet i 2008, mindst 172 stipendier i 2009 og mindst 188 i Benchmark 2 Stigning på 5 procentpoint i perioden i optaget af kvindelige ph.d. studerende og i ansættelsen af kvindelige post docs. på fagområder med underrepræsentation af kvinder. 13

130 Udvikling af uddannelse Fordringerne til universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser er markant anderledes end tidligere. Overordnede samfundsmæssige interesser fordrer, at unge kommer hurtigt gennem uddannelsessystemet og at kandidaterne i vid udstrækning er i stand til at handle i sammenhænge, som kræver mere end specifikke faglige kompetencer. Erhvervsliv og offentlige institutioner agerer i et globaliseret videnssamfund, hvor der af de ansatte kræves stærke faglige kompetencer, men også lærings- og relationskompetencer og forståelse for andre kulturer. De unge de potentielle brugere af uddannelserne stiller større og mere bredspektrede krav end tidligere og fravælger i vid udstrækning uddannelser, der ikke lever op til deres forventninger. Det Naturvidenskabelige Fakultetets bachelor- og kandidatuddannelser er forankret i internationalt anerkendte grundvidenskabelige forskningsmiljøer. Uddannelserne er forskningsbaserede og i vid udstrækning også forskningsdrevne, men vil fremover i mindre udstrækning være direkte rettede mod en forskerkarriere. Den egentlige forskeruddannelse ligger i ph.d.-uddannelsen. Forskningsbaseret deltidsuddannelse udbydes i det omfang, det er indtægtsdækket og matcher institutternes forskningsprofil. Det tværfakultære og internationale uddannelsessamarbejde prioriteres højt, og det er ønsket at integrere fakultetets uddannelser og undervisning hurtigst muligt i KU s Indre Marked. Kvalitetssikring af uddannelse og undervisning Der skal udvikles individuelle og organisatoriske kompetencer, som sikrer kvaliteten af undervisning og uddannelser. Der etableres en velfungerende uddannelsesledelse med en entydig ansvarsfordeling mellem fakultetsledelse, institutledelser, studieledere og studienævn og som er baseret på Det Naturvidenskabelige Fakultets ledelsesværdier og på ledelseskompetencer (jf. Science 2013, afsn. 1.2). Der skal opbygges understøttende funktioner på såvel fakultets- som institutniveau, som løbende kan sikre god service til undervisere og studerende, gennemsigtige og effektive sagsgange, god forvaltningspraksis, vidensdeling og løbende leverance af ledelsesinformation med henblik på at sikre grundlaget for ledelsesmæssige prioriteringer. Sagsgange optimeres ved udarbejdelse af klare fordelinger af arbejdsopgaver, procedurebeskrivelser, IT-understøttelse og løbende kompetenceudvikling af ansatte, der løser administrative opgaver. Studerende skal som brugere af uddannelserne inddrages løbende i arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten på såvel fakultets- som institutniveau. På fakultetsniveau er det studienævnene med fokus på den samlede uddannelsesportefølje, der er omdrejningspunktet i dette arbejde. På institutniveau inddrages studerende og undervisere målrettet i kvalitetsarbejdet vedr. undervisning og vejledning i regi af instituttets undervisningsudvalg. Intern kommunikation om udviklinger og beslutninger på uddannelsesområdet og systematisk afdækning af brugerønsker og undervisernes vurdering af udviklingsbehov er et ledelsesansvar og prioriteres højt. Institutterne evaluerer løbende deres undervisningsudbud, og herunder og speciale- og projektvejledning, mens studieledere og nævn har ansvar i forbindelse med evaluering af hele uddannelser. Evalueringerne skal være udviklingsorienterede redskaber og skal designes, formidles og implementeres så de for undervisere og studerende får denne funktion. Det er henholdsvis institutledelsens ansvar at følge op på undervisningsevalueringer og fakultetsledelsens, studielederes og studienævns ansvar at følge op på uddannelsesevalueringer. Centrale områder for kvalitetsudvikling er bl.a. pædagogisk/didaktisk kompetenceudvikling af ansatte, udviklingsprojekter og implementering af nye undervisnings- og eksamensformer. Institut for Naturfagenes 14

131 Didaktik sikrer en forsknings- og vidensbaseret understøttelse på institut- og fællesniveau i form af undervisningstilbud, konsulentbistand og som koordinator på fælles udviklingsopgaver. Med henblik på at kunne understøtte moderne og tidssvarende undervisningsformer skal der ske en løbende udvikling og redesign af både fysiske undervisningslokaler og af virtuelle læringsrum, for at opnå en kontinuert opdateret undervisningsinfrastruktur. Trådløst netværk, e-læringsplatforme, studerendes adgang til at anvende bærbare computere og andre multimedieredskaber skal være integrerede elementer i undervisnings- og eksamenssammenhænge. En klar ledelsesmæssig ansvarsplacering, etablering af en effektiv driftsorganisation, løbende afdækning af vedligeholdelsesbehov kombineret med fokus på fremtidige udviklingsbehov er forudsætninger for dette. Den løbende kvalitetssikring af undervisning og uddannelse er fokuseret på 5 områder: Effektiv uddannelsesledelse, understøttende funktioner og systematisk ledelsesinformation Intern kommunikation og inddragelse af studerende og undervisere i kvalitetssikring og -udvikling Systematisk evaluering af uddannelses- og undervisningsporteføljen Pædagogisk/didaktisk kompetenceudvikling, udvikling og implementering af nye undervisnings- og eksamensformer Undervisningsinfrastruktur og systemunderstøttelse Internationalisering Det Naturvidenskabelige Fakultetet vil øge antallet af ind- og udrejsende studerende. Indrejse øges ved at fokusere markedsføring og netværk på specifikke geografiske områder og universiteter, ved etablering af attraktive partneraftaler, markedsføring og synliggørelse af uddannelser i udlandet, en god vejledning til internationale studerende og effektivisering af optagelsesprocedurer. Antallet af udrejsende øges ved at forbedre information til de danske studerende, etablere gennemsigtige regler og effektive og smidige procedurer vedr. forhånds- og meritgodkendelse og ved at etablere mentorer blandt danske studerende, der har været på udlandsophold, og som kan bringe erfaringer videre. Kvaliteten af det internationalt rettede uddannelsesudbud øges ved at forbedre den engelsksprogede undervisning, etablere specifikke vejledningstilbud for internationale studerende og afklare kvalitetsstandarder for internationale uddannelser. Det er målsætningen, at kandidatuddannelserne som udgangspunkt gøres fuldt internationale, mens obligatoriske fagelementer på bacheloruddannelserne som hovedregel skal kunne følges på dansk. Det er målsætningen, at flere af de eksisterende kandidatuddannelser opnår anerkendelse som uddannelser under KUs COME-program. Der undersøges muligheder for at indgå samarbejder med erhvervslivet med fokus på rekruttering af internationale studerende til Det Naturvidenskabelige Fakultets uddannelser, som efter afsluttet uddannelse kan opnå ansættelse i virksomheder mv. inden for sektorer, hvor der er mangel på højt kvalificeret arbejdskraft. Indsatsen på internationaliseringsområdet er fokuseret på 4 områder: International rekruttering Udrejsevejledning for egne studerende Internationalt uddannelsesudbud Samarbejde med erhvervsliv 15

132 Uddannelsesudbud Porteføljen af bachelor-, kandidat- og deltidsuddannelser skal løbende evalueres og revideres med henblik på bedst muligt at matche en sund uddannelsesøkonomi med aftagerbehov, studerendes forventninger til deres uddannelse, forankringen i fakultetets forskningsmiljøer og grundlæggende samfundsmæssige uddannelsesbehov inden for naturvidenskab, teknologi og sundhed. Fakultetets uddannelser skal til enhver tid leve op til Akkrediteringsrådets kvalitetskriterier. Forinden beslutninger vedr. uddannelsesporteføljen drøftes strategiske spørgsmål i Det Naturvidenskabelige Fakultets Ledelsesteam med rådgivning fra fakultetets undervisningsudvalg, studieledere, studienævnene og aftagerpaneler. Faglige profiler for de enkelte uddannelser indstilles af studielederne til studienævn og dekan, hvoraf sidstnævnte træffer aftale med relevante institutter om sikring af leverancen af de fagelementer, der indgår i uddannelsernes faglige profiler. I forbindelse med oprettelse og nedlæggelse af uddannelser og revision af eksisterende uddannelser er det en målsætning at udbyde relativt få og fagligt mere bredt orienterede bacheloruddannelser kombineret med fagligt specialiserede kandidatuddannelser med en stærk forankring i forskningsmiljøerne. Der er for alle uddannelser fokus på at sikre at faglige synergier udnyttes bedst muligt internt ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, men mere generelt ved Københavns Universitet. Fælles rammer for uddannelserne, herunder i forbindelse med KUs Indre Marked, vil facilitere dette. For både brede, enkeltfaglige og for flerfaglige bacheloruddannelser skal der være fokus på, at uddannelserne i sig selv skal kunne kvalificere til arbejdsmarkedet og på, at den enkelte studerende på bacheloruddannelsen opnår tværfaglige kompetencer og fagligt udsyn, lærings- og studiekompetencer. De studerende skal have attraktive undervisningstilbud inden for iværksætteri, formidling, didaktik og praktikophold i erhvervsliv og offentlige virksomheder. Der udvikles faglige specialiseringer, som giver de studerende valgfrihed og mulighed for faglig toning af deres uddannelse. Differentierede uddannelsesmodeller skal give de studerende mulighed for at opnå en uddannelse af høj kvalitet på normeret tid og med en fuldtidsindsats, men rummer også særlige tilbud til de studerende, der er særligt ambitiøse eller som har særlige forudsætninger. Kandidatuddannelserne skal kunne bruges til målrettet at kvalificere sig til ph.d.-uddannelse eller til en karriere på det private eller offentlige arbejdsmarked. Kandidatuddannelserne skal være karakteriseret ved en høj grad af internationalisering, høj faglig specialisering, tæt tilknytning til forskningsmiljøerne og de studerendes muligheder for at tone den faglige profil. Der skal sikres en koordination mellem bachelor- og kandidatuddannelser, der skaber de bedst mulige rammer for at opnå kompetencer som underviser på gymnasiale ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser. Dette sker i samarbejde med andre videregående uddannelsesinstitutioner; herunder professionshøjskolerne i Københavnsområdet. Der udvikles et udbud af forskningsbaseret efter- og videreuddannelse, som er økonomisk rentabelt og som på samme tid kan trække på og bidrage positivt til specifikke forskningsmiljøer ved og på tværs af institutterne. Den strategiske udvikling af uddannelsesudbuddet er fokuseret på 5 områder: Løbende evaluering og revision af uddannelsesporteføljen Skærpelse af bachelor- og kandidatuddannelsernes identiteter Uddannelse med fokus på at kunne opnå kompetencer som underviser Implementering af modeller for differentieret uddannelse Udvikling af efter- og videreuddannelsesudbud 16

133 Studieliv og miljø Alle studerende skal opleve Det Naturvidenskabelige Fakultet som en attraktiv arbejdsplads og som et miljø, der er rigt på faglige og sociale fællesskaber, som skaber venskaber og netværk for livet. Fælles- og institutområder indrettes på måder, der muliggør og inviterer til at arbejde på uddannelsesstedet også uden for de skemalagte undervisningsperioder. Primært på fællesområder skal der derfor indrettes studiepladser til individuelt og gruppearbejde, mens der primært på institutarealer indrettes specialepladser, der skal sikre specialestuderende gode arbejdsvilkår og nærhed til forskergrupperne under specialearbejdet. Alle studerende skal sikres adgang til at købe sund og attraktiv mad på campus i en stor del af døgnet. Der skal sikres biblioteksfaciliteter med professionel støtte til informationssøgning og med udstrakte åbningstider. Studenterdrevne fagligt-sociale netværker og initiativer skal have gode vilkår. Studenterrevyer, faglige foreninger, idrætsklubber og kulturelle arrangementer skal understøtte skabelsen af fællesskaber blandt de studerende og bidrage til at øge engagementet i uddannelsen. Både på fakultets- og institutniveau etableres adgang til lokaler, der kan huse studentersociale aktiviteter og være med til at sikre de studerendes tilhørsforhold i fagmiljøerne. Der skal være muligheder for at drive studentercafeer, som i ugens løb kan tjene som arbejds- og mødesteder, men som også kan huse sociale arrangementer uden for undervisningstiden. Fakultetets undervisning og studiemiljøinitiativer skal kunne skabe faglig identitet hos de studerende, men skal også bidrage til at skabe et tværdisciplinært og tværfakultært perspektiv for de studerende. Studielivet skal tage højde for forskelligheden i de studerendes etniske, sproglige, nationale, religiøse og sociale baggrunde og for de studerendes forskellige behov. Der skal i forbindelse med studiemiljøinitiativer løbende være fokus på at understøtte mangfoldighed og tværdisciplinaritet. Forbedringen af studiemiljøet vil ske gradvist og løbende i strategiperioden, men vil i kvalitet og omfang være begrænset af bygningsmassens standard og af spredningen af Det Naturvidenskabelige Fakultets fag- og undervisningsmiljøer. Den fulde realisering af studiemiljøvisionerne vil derfor foregå i forbindelse med virkeliggørelsen af Nørre Campus visionen. Indsatsen for at styrke studieliv- og miljø er fokuseret på 5 områder: Etablering af studie- og specialepladser Arbejdsfaciliteter med udstrakte åbningstider Rammer for fagligt-sociale og kulturelle aktiviteter Mangfoldighed og tværdisciplinaritet Realisering af Nørre Campus visionen Rekruttering, gennemførsel og fastholdelse Det er en målsætning at rekruttere mange højt kvalificerede studerende med stor lyst til at studere ved netop Det Naturvidenskabelige Fakultet. Et uddannelsesudbud med klare faglige profiler, synlige karriereperspektiver, internationalt fokus, et godt studiemiljø og løbende kvalitetssikring er det vigtigste redskab til at sikre denne rekruttering. En af de mest centrale prioriteringer på hele uddannelsesområdet er at nedbringe frafaldet fra uddannelserne og forbedre gennemførselstiderne på bachelor- og kandidatuddannelserne markant. En række satsninger har dette som et fælles hovedformål, men repræsenterer samtidig etableringen af et professionaliseret studie- og karrierevejledningstilbud, der kan hjælpe studerende til at navigere gennem uddannelserne og videre ud på arbejdsmarkedet. 17

134 Der iværksættes en samlet satsning på studiestarten på bacheloruddannelserne med henblik på en god indslusning på første studieår af studerende, der kommer til universitetet fra ungdomsuddannelserne. Der skal tages højde for, at de studerende kommer med forskellige faglige forudsætninger og forestillinger om en universitetsuddannelse. Redskaberne er tilpasning af pædagogik, undervisningsformer og indhold, tidlig og målrettet introduktion af studiekompetencer og studieplanlægning, god generel og faglig vejledning, samt sikring af velfungerende læsegrupper og netværker blandt studerende. Der etableres introduktionsprogram på kandidatuddannelserne, hvor studerende rekrutteret fra andre uddannelsesinstitutioner inviteres med i fagligtsociale netværker, og hvor alle studerende opnår en hurtig tilknytning til institutternes forskningsmiljøer. Der indføres et særligt tilbud om gennemførselsvejledning rettet mod studerende, der er kommet bagud i deres studier, og som dermed er frafaldstruede eller i risiko for at gennemføre med stor forsinkelse. Vejledningstilbuddet udvikles og implementeres over en årrække og bidrager på samme tid til at afdække årsager til forsinkelser på specifikke uddannelser og giver den enkelte studerende redskaber til at tage hensigtsmæssige studievalg og forbedre studieteknikker. Den markante udvidelse af vejledningsindsatsen, hvad angår såvel volumenet som bredden i vejledningsopgaverne, fordrer en veldefineret ansvarsfordeling mellem institut- og fakultetsniveau og professionalisering af vejledningen i form af kompetenceudvikling af såvel videnskabeligt som administrativt personale. Under den fælles overskrift uddannelse til tiden tilpasses en række uddannelsesregler med henblik på at fastholde ensartede forventninger blandt undervisere og studerende om rammerne for at studere ved Det Naturvidenskabelige Fakultet; herunder at der tale om fuldtidsstudier med en forventet arbejdstid svarende til et fuldtidsjob og med en forventet studietid på 3 år og 2 år for hhv. bachelor- og kandidatuddannelser. Studieaktivitetskrav, kontrakter i forbindelse med specialer og bachelorprojekter, og forskellige former for anerkendelser af studerende, der gennemfører på normeret tid vil kunne indgå i denne satsning. Indsatsen for at øge rekruttering, mindske frafald og nedbringe gennemførselstider er fokuseret på 5 områder: Attraktive uddannelser Studiestart Gennemførselsvejledning Organisering og professionalisering af studie- og karrierevejledning Uddannelse til tiden 18

135 Med erhvervslivet og offentlige virksomheder som partner Naturvidenskabelig forskning og erkendelse udgør en central og bærende del af vores samfundsudvikling og kultur. Det Naturvidenskabelige Fakultet har en strategisk interesse i at indgå i partnerskaber med virksomheder og offentlige videninstitutioner, der vil kunne bidrage til fakultetets forskning, uddannelse og innovation. Parallelt hermed efterspørger videnssamfundet naturvidenskabelige kompetencer i form af uddannelse inklusive efter - og videreuddannelse og direkte, målrettet samarbejde f.eks. i forsknings- og innovationsprojekter, samt rådgivning af beslutningstagere. Private virksomheder er vigtige partnere for fakultetet, og der skal lægges vægt på at forøge antallet af samarbejdsaftaler og kommercielle relationer i form af salg af patenter og licenser. I den offentlige sektor er uddannelsessektoren og kultur- og museumsområdet vigtige samarbejdspartnere. Fakultetet er sig bevidst, at naturvidenskaben har stor betydning for civilsamfundet, herunder også interesseorganisationer og andre frivillige organisationer. Samspilsformerne skal derfor udvikles og tilpasses parternes interesse, forudsætninger og behov, og såvel formelt som uformelt samspil skal kunne anvendes for at fremme parternes videnudvikling. Gennem de seneste år har der både blandt politikere og erhvervslivet været et stigende fokus på universiteterne som kilder til ny innovation med forventninger om mere direkte virkning på økonomisk vækst og beskæftigelse i vidensamfundet. Denne udvikling er ikke kun et dansk fænomen, men er udtryk for et ændret forhold mellem universitet og samfund i hele den vestlige verden. Ikke mindst er forskning på det naturvidenskabelige område i stigende grad i fokus for at kunne møde fremtidens store udfordringer, indenfor bl.a. ændrede klima- og afstrømningsforhold og krav til energirigtige løsninger. Fremtidens løsninger skal søges i tæt samspil mellem grundforskning og de udfordringer vidensamfundet og virksomhederne står over for. Det naturvidenskabelige fakultet vil styrke rammerne for virksomhedssamarbejde ud fra et mål om gensidig værdiskabelse, samt synergi i samspillet mellem fakultetets forskning, uddannelse og innovation. Det ændrede syn på universitetets rolle i samfundet, mangfoldigheden i tidens vidensproduktion samt nye forventninger til universiteterne om at tage større medansvar i løsningen af samfundet og erhvervslivets problemstillinger, udtrykkes bl.a. ved at stadig flere forskningsmidler udbydes med krav om virksomhedsdeltagelse og/eller med et forskningsstrategisk sigte. Dette gælder bl.a. de midler, som uddeles af Rådet for Teknologi og Innovation, Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd og EU s ramme programmidler. Der er et stigende fokus på forskningsrelevans. De senere års lovgivning inden for universitetssektoren, for eksempel forskerpatentloven (1999), universitetsreformen (2003) og lov om teknologioverførsel (2004), er udtryk for den generelle politiske forventning til, at forskningsresultater i større udstrækning skal kunne nyttiggøres i praksis, til gavn for det danske samfund. Det Naturvidenskabelige Fakultet vil med baggrund i denne kontekst styrke samspillet med private såvel som offentlige virksomheder og institutioner på områder, hvor en fælles indsats kan skabe ny viden. Partnerskab med virksomheder og offentlige videninstitutioner Det Naturvidenskabelige Fakultet arbejder på at skabe et tættere samarbejde med de private og offentlige videnvirksomheder, som er eller forventes at blive relevante for fakultetets styrkepositioner Dette er vigtigt for 19

136 udvikling, perspektivering og anvendelse af fakultetets forskning, og er nødvendigt for at nå fakultetets målsætning om en øget ekstern finansiering. Fakultetet har igangsat og vil fortsætte en række udadvendte initiativer, der skal være med til at understøtte forskerne i et tættere samarbejde med private og offentlige virksomheder, herunder indgåelse af flere strategiske partnerskaber, alliancer, projekter, samt deltagelse i viden netværk. En undersøgelse i 2006 på Det Naturvidenskabelige Fakultet viste, at 6 ud af 10 forskere, som deltog i undersøgelsen, samarbejder med en eller flere virksomheder. De konkrete muligheder for at øge erhvervssamarbejdet, herunder øge andelen af eksterne forskningsmidler, hvor virksomheder indgår i samarbejdet, varierer fra institut til institut. Det naturvidenskabelige fakultet forventer, at forskerne fremover vil arbejde endnu tættere sammen med det private erhvervsliv og offentlige vidensinsitutioner, om at løse nogle af fremtidens store udfordringer indenfor eksempelvis miljø og energi, nye materialer, ny medicin og ny apparatur mv. Samarbejdet skal være præget af gensidig forståelse og respekt, baseret på fælles faglige problemstillinger, hvor virksomheder og erhvervsliv får adgang til forskningsmiljøer i verdensklasse, samtidig med der åbnes for muligheder for et tættere samarbejde med de studerende. Fakultetet vil bl.a. gennem tematiske rundbordssamtaler, matchmaking - arrangementer og målrettet kommunikation eksponere virksomhederne og offentlige videninstitutioner for fakultetets og institutternes forskning og innovation. Samtidigt vil fakultetet øge og målrette informationen til forskerne om de mange ansøgningsmuligheder, der forudsætter et tættere erhvervssamarbejde, for at medvirke til at fakultetet kan opnå en højere andel af disse midler. Det anses for vigtigt, at hvert institut forholder sig til, hvordan erhvervssamarbejdet bedst udvikles og understøttes blandt gruppen af forskere og studerende. Der er stor forskel på omfanget og betydningen af virksomhedssamarbejde på de enkelte institutter, og det er derfor vigtigt at fokusere på de aktiviteter, der skaber størst effekt. Fakultetet vil gerne i samarbejde med institutterne være med til at understøtte denne proces og den fremtidige indsats. De naturvidenskabelige kandidater er fakultetets vigtigste aktiv i forhold til virksomhederne. Etablering og nedsættelse af aftagerpaneler er en af vejene til at styrke dialogen med de virksomheder, der ansætter kandidaterne. Nuværende og fremtidige krav til livslang læring betyder, at universiteterne i stigende grad skal tilbyde relevant og målrettet efteruddannelse til færdige kandidater. Et væsentligt værktøj til at styrke dialogen med fakultetets kandidater er dannelse af alumnenetværk. Det Naturvidenskabelige Fakultet ønsker at spille en større rolle og at opnå en større andel af de statslige og internationale midler, der skal fremme forskning og innovation i danske virksomheder. Dette gælder særligt virkemidlerne under Rådet for Teknologi og Innovation, herunder puljerne til projekter (innovationskonsortier m.m.), netværk (højteknologiske netværk m.m.), åbne midler, samfinansierede forskningsprojekter og erhvervsphd er. Det er samtidigt vigtigt, at fakultetet øger andelen af projekter og finansiering fra EU s 7 rammeprogram. På fakultetet er der aktiviteter indenfor alle de strategisk prioriterede områder i EU s 7. Rammeprogram, og fakultetet anses for at have gode muligheder for at øge den eksterne finansiering gennem EU. Størstedelen af disse midler skal søges i samarbejde med virksomhedspartnere. Det samme gør sig gældende for det Strategiske Forskningsråd. Fakultetet vil desuden arbejde målrettet for at øge antallet af erhvervsprofessorater. 20

137 I forlængelse af en øget opsøgende indsats overfor virksomheder og forskere vil fakultetet tage initiativ til et styrket samarbejde med universitetsadministrationens afdeling for Forskning og Innovation (F&I). F&I har bl.a. til formål at styrke forskernes incitament til at deltage i patenterings- og kommercialiserings-aktiviteter. Et styrket samarbejde med F&I skal sikre en bedre koordinering af fakultetets outreach og outcome aktiviteter, så der opstår en naturlig overgang fra et øget erhvervssamarbejde gennem indgåelse af partnerskaber og etablering af projekter mod en øget kommercialisering af forskningsresultaterne. Erhvervsstrategien er retningsgivende for de langsigtede mål om at styrke, synliggøre og systematisere samspillet med private og offentlige virksomheder. Det Naturvidenskabelige Fakultet vil arbejde på at få udviklet fakultetets erhvervssamarbejde, ved at: Øge andelen af privat forskningssamarbejde gennem opsøgende fokuserede initiativer. Eksempler er rundbordssamtaler med virksomheder, samt matchmaking arrangementer med deltagelse af potentielle samarbejdspartnere Udarbejde mere målrettet informationsmateriale til danske virksomheder med beskrivelser af fakultetets forskning og af samarbejdsmuligheder inden for forskning, (efter)uddannelse og innovation. Sikre flere erhvervs-phd er, samfinansierede ph.d.-stipendier, samt industri post doc. og professorater gennem informationskampagner og kontakt med de faglige miljøer og centrale samarbejdsvirksomheder. Sikre strategisk samarbejde, offentlige-private partnerskaber, deltagelse i vidennetværk, alliancer med centrale danske og udenlandske virksomheder med henblik på bl.a. at kunne indgå i EU, Højteknologi og konsortium ansøgninger. Det Naturvidenskabelig Fakultet vil arbejde på at sikre, der kan afsættes midler til en Strategisk pulje til medfinansiering, når der forhandles omkring indgåelse af projektsamarbejde med virksomheder for at opnå midler fra nærmere angivne fonde. Partnerskab med virksomheder Benchmark 1 Stigning i antal samarbejdsaftaler med virksomheder. Antallet opgøres årligt til fakultetsledelsen, både aggregeret og fordelt på fakultetets institutter. Benchmark 2 Stigning i antal af erhvervs-phd er. Antallet opgøres årligt til fakultetsledelsen. Innovative kompetencer Fakultetet lægger vægt på at få udviklet flere innovative kompetencer blandt studerende og videnskabelige medarbejdere samt udvikling af gode rammer for start af egen virksomhed. Det anses for vigtigt, at der er en tydelig kobling til erhvervslivet allerede fra studiestart. De kandidater, der står stærkest på arbejdsmarkedet, er ofte dem som gennem studietiden har haft relevante studiejobs, hvor de er blevet udfordret i at koble teori til praksis og konkret anvendelse. På samme måde anses det for væsentlige kompetencer set i innovationsmæssig øjemed, at studerende gennem studiet opnår viden om, hvordan viden kan omsættes til kommercielle resultater. Det er derfor en målsætning for fakultetet, at alle studerende ved det naturvidenskabelige fakultet tilbydes kurser i innovation og iværksætteri. Både i forhold til de studerende og til forskerne anses det som vigtigt, at have erhvervslivet som medspiller. Derfor har fakultetet bl.a. etableret et tæt samarbejde med Dansk Industri omkring en mentorordning for de studerende, der er i gang med at starte virksomheder. Et øget samarbejde på tværs af institutter og fakulteter rummer særlige interessante perspektiver i forhold til at fremme de innovative kompetencer, og fakultetet forventer, at der i fremtiden kan skabes unik innovativ viden i det tværfaglige felt mellem f.eks. naturvidenskab, sundhedsvidenskab og ingeniørvidenskab. Eksempelvis kan 21

138 nævnes det biologiske område, hvor viden inden for alle dele af processen fra tidlig forskning og molekylærbiologi til ny medicin og sundhedsvidenskab rummes på Københavns Universitet. Et andet er ITområdet, hvor krydsfeltet mellem sundhed og IT kan skabe mange nye løsninger til udfordringer i sundhedssystemet og samtidig skabe innovation og nye forretningsmuligheder. I forlængelse heraf er der på det Naturvidenskabelige Fakultet derfor taget initiativ til etablering af et tværfagligt studenter væksthus, hvor studerende og ph.d. studerende, sammen med studerende indenfor det biovidenskabelige, farmaceutiske og sundhedsmæssige område kan arbejde sammen omkring kommercialisering af viden og udvikling af nye forretningsområder, herunder udvikle og etablere egne forretningsideer. Innovative kompetencer Benchmark 1 Øge andelen af kandidat og ph.d.-studerende, der gennemfører kurser med fokus på innovation og iværksætteri. Antallet opgøres i antal gennemførte ECTS point og rapporteres årligt til fakultetsledelsen, både aggregeret og med fordeling i antal ECTS point på fakultetets institutter. Benchmark 2 Øge antallet af deltagere ved arrangementer, der har til formål at tilskynde til en mere innovativ kultur blandt fakultetets studerende og medarbejdere. Antallet opgøres årligt til fakultetsledelsen. Benchmark 3 Stigning i antallet af kommercielle projekter, herunder stigning i antal opfindelsesindberetninger, patentansøgninger indgåelse af licensaftaler. Antallet opgøres årligt til fakultetsledelsen. 22

139 I dialog med omverdenen Vision Visionen er, at Det Naturvidenskabelige Fakultet gennem målrettet kommunikation øger interessen for naturvidenskab i samfundet, styrker dialogen med omverden og rekrutterer flere studerende til fakultetet. Derudover er visionen at forbedre den interne kommunikation, så dialogen, videndelingen og trivselen blandt fakultetets ansatte og studerende bliver styrket. Visionen søges realiseret gennem tre strategiske indsatsområder: Dialog med omverdenen, rekruttering af studerende og intern kommunikation. Visionerne for indsatsområderne er følgende: I dialog med omverden Det Naturvidenskabelige Fakultet vil understøtte fakultetets forskning og uddannelser ved at intensivere dialogen og formidlingen overfor den brede offentlighed. Visionen er at styrke kommunikationen med omverdenen gennem etablering af bl.a. et nyt nationalmuseum for naturvidenskab. Museet skal forene fakultetets rige zoologiske, geologiske og botaniske samlinger til én levende præsentation af naturvidenskaben. Museet skal være i verdensklasse og bidrage til formidling af fakultetets forskning samt øge befolkningens interesse for naturvidenskab. Kommunikationen med offentligheden skal styrkes gennem formidling af fakultetets forsknings- og uddannelsesaktiviteter, offentlige foredrag med fakultetets forskere samt årlige aktiviteter som Kulturnatten og Forskningens Døgn. Endvidere skal formidlingen til den nationale og internationale presse styrkes, og fakultetets kendskab og image skal forbedres for at tiltrække dygtige medarbejdere samt flere eksterne samarbejdspartnere og bevillinger. Endelig er det visionen at synliggøre fakultetets forskningsaktiviteter for at styrke overførslen af forskningsresultater til relevante brugere i samfundet. Rekruttering af flere studerende til fakultetet Visionen er at styrke interessen for naturvidenskab blandt børn og unge og derigennem at rekruttere cirka 25 % flere studerende til fakultetet i perioden Visionen gælder uddannelser, hvor der ikke er særlige adgangs-begrænsninger. Markedsføringen af fakultetets uddannelser og aktiviteter skal intensiveres både nationalt og internationalt med henblik på at tiltrække både danske og udenlandske studerende. Formidlingsaktiviteter for elever i grundskolen skal styrkes, så flere elever end tidligere bliver motiveret til at vælge en naturvidenskabelig retning i gymnasieskolen. Det er visionen at styrke samarbejdet og videndelingen mellem landets naturvidenskabelige og tekniske fakulteter og universiteter. Derved kan kommunikationen forbedres på de enkelte fakulteter og universiteter samtidig med, at samarbejdet giver gode muligheder for i fællesskab at søge støtte til store, landsdækkende markedsføringskampagner. Målet er, at en større del af den danske ungdom vælger naturvidenskabelige uddannelser. Styrkelse af den interne kommunikation Målrettet intern kommunikation af fakultetets forskning, uddannelser og aktiviteter skal synliggøre fakultetet som et attraktivt og effektivt arbejds- og uddannelsessted. 23

140 Det er visionen at styrke dialogen, videndelingen og trivselen blandt fakultetets ansatte og studerende. Det vil øge tværfagligheden og kvaliteten af fakultetets forskning og uddannelser samt have en positiv effekt på rekrutteringen og fastholdelsen af ansatte og studerende. Et velfungerende fakultet med et godt image udadtil vil ydermere understøtte fakultetets bestræbelser om at tiltrække flere eksterne bevillinger til fakultetets aktiviteter. Strategiske indsatsområder Nedenfor er de tre indsatsområders mål beskrevet samt de initiativer fakultetet satser på, for at visionerne kan realiseres. I dialog med omverdenen Mål: Indsatsområde 1: Museumsaktiviteter. Indsatsområde 2: Belønning af medarbejdere. Indsatsområde 3: Priser. Indsatsområde 4: Central pressemedarbejder. Indsatsområde 5: Offentlige arrangementer. Fakultetet vil øge sin deltagelse i den offentlige debat med 5 % fra jf. mål 14 i KU s udviklingskontrakt og yderligere 5 % fra I perioden skal antallet af besøg af offentligheden til fakultetets arrangementer og foredrag øges med cirka 5 %. Derudover vil fakultetet øge sin kontakt til omverdenen gennem skabelse af et nyt nationalmuseum for naturvidenskab. Fakultetet satser på følgende initiativer/indsatsområder: Museumsaktiviteter. Fakultetet ønsker at etablere et nyt nationalmuseum for naturvidenskab. Museet skal være i verdensklasse og forene fakultetets rige zoologiske, geologiske og botaniske samlinger til én levende præsentation af naturvidenskaben. Museet skal bidrage til formidling af fakultetets forskning, bl.a. gennem aktuel udstillingsvirksomhed. Museet skal også være en vigtig del af KU s ansigt mod byens befolkning og besøgende turister. Belønning af gode formidlere. Videnskabelige medarbejdere på Det Naturvidenskabelige Fakultet opfordres til at formidle deres forskning til den brede offentlighed. Fakultetets ledelsesteam har gjort det klart, at formidlingsaktiviteter påskønnes og belønnes, og graden af deltagelse i formidlingsaktiviteter indgår som diskussionsemne i årlige medarbejderudviklingssamtaler. Årlig formidlingspris. Hvert år uddeler fakultetet en formidlingspris til en ansat, der har ydet en ekstraordinær formidlingsindsats. Prisen er på kr. i Centralt placeret pressemedarbejder på fuld tid. Fakultetet har ansat en journalist, der skal formidle fakultetets forskning og aktiviteter til den nationale og internationale presse. Medarbejderen laver en løbende registrering af omtaler i medierne, så indsatsen kan vurderes. Øget deltagelse i formidlingsarrangementer for offentligheden. Fakultetet vil øge sin deltagelse i arrangementer for offentligheden som fx Kulturnatten, Forskningens Døgn og offentlige foredrag. Sidstnævnte skal udvides kraftigt og systematiseres fra foråret Målet er at få cirka gæster til Kulturnatten, cirka gæster til Forskningens Døgn og cirka tilhørere til offentlige foredrag i I perioden fra øges antallet af besøg af offentligheden på fakultetet med cirka 5 %. 24

141 Indsatsområde 6: Synliggørelse af forskere og deres forskning. Indsatsområde 7: Styrkelse af fakultetets image. Gennem web-portalen CURIS bliver det muligt for omverdenen at se fakultetets forskere og deres forskning. Fakultetets forskere vil i 2008 registrere deres forskningspublikationer og formidlingsaktiviteter i CURIS database. Derefter kan alle søge i databasen og se, hvem der forsker i hvad. Fx bliver det nemmere end tidligere for journalister at komme i kontakt med en forsker. Målrettet presse- og informationsarbejde skal være med til at give Det Naturvidenskabelige Fakultet et godt omdømme i ind- og udland. Arbejdet skal understøtte fakultetets ønske om at tiltrække dygtige medarbejdere samt flere eksterne samarbejdspartnere og bevillinger. Rekruttering af studerende til fakultetets uddannelser Mål: Indsatsområde 1: Prærekruttering Lær fakultetet at kende. Indsatsområde 2: Prærekruttering Oplev naturvidenskaben. Indsatsområde 3: Rekruttering Lær fakultetet at kende Indsatsområde 4: Rekruttering Gymnasielærere som ambassadører. Indsatsområde 5: Rekruttering Faglig tilknytning til fakultetet. Målet er at øge interessen for naturvidenskab blandt børn og unge for på sigt at rekruttere flere studerende til fakultetet. Det kræver et langstrakt og højt prioriteret arbejde med vejledning, markedsføring, events, webportaler, praktikordninger og skoletjenester målrettet grundskolen (prærekruttering) og gymnasieskolen (rekruttering). I intensiveres indsatsen for at rekruttere flere internationale studerende gennem bl.a. opgradering af fakultetets engelske website. Fakultetet ønsker at rekruttere cirka 20 % flere studerende i perioden fra 2008 til Fra 2010 til 2013 ønsker fakultetet at rekruttere cirka 5 % flere studerende. Den øgede rekruttering gælder uddannelser, hvor der ikke er fastsat særlige adgangsbegrænsninger. Fakultetet satser på følgende initiativer/indsatsområder: 5-dages erhvervspraktik for 9. og 10. klasses elever med henblik på at øge interessen for naturvidenskab, så de vælger en naturvidenskabelig studieretning i gymnasiet. Fakultetet satser på fire folkeskolebesøgstjenester, der på hver sin måde tegner et spændende billede af naturvidenskaben for elever i grundskolen: SNM, Øresundsakvariet, Cirkus Naturligvis og LIFE, FARMA og NAT skoletjenesten. Tre af dem præsenterer naturvidenskaben på fakultetet, mens den sidste foregår på grundskolerne. Skoletjenesterne fortæller om naturvidenskab til cirka grundskoleelever pr. år. 3-dages studiepraktik arrangeres årligt for 3. g gymnasieelever og færdige studenter. Undersøgelser har vist, at praktikken har stor betydning for elevers valg af studium. Årlig gymnasielærerdag: Heldagsarrangement for naturfags- og matematiklærere med henblik på at knytte tættere bånd til gymnasieverdenen. Løbende udsendes et elektronisk nyhedsbrev til denne målgruppe. Webportal med forslag og hjælp til studieretningsprojekter. Portalen vil give 3. g- elever en tæt tilknytning til fakultetet og øge sandsynligheden for, at eleverne vælger at studere et af fagene, de har lavet projekt om. 25

142 Indsatsområde 6: Rekruttering Dansk web-satsning. Indsatsområde 7: Rekruttering Engelsk web-satsning. Indsatsområde 8: Rekruttering Besøg fakultetet. Indsatsområde 9: Rekruttering Tværgående samarbejde. Indsatsområde 10: Rekruttering Evaluering og optimering Udgive og distribuere rekrutteringsfoldere, der henviser potentielle studerende til NAT s uddannelsesportal Websitet opgraderes med interviews af studerende og færdige kandidater i Nogle af interviewene lægges på som videoklip. Studieinformationen på det engelske website opgraderes kraftigt i 2008 og Bl.a. med interviews og videoklip med udenlandske studerende på fakultetet. I 2009 udgives en rekrutteringsfolder på engelsk med henvisning til yderligere information på nettet. Webportal med besøgsordninger for gymnasieelever Her kan gymnasieelever og -lærere se de mange besøgs- og foredragsmuligheder, som fakultetet tilbyder. Samarbejde på tværs af fakulteter og universiteter: I de kommende år vil fakultetet øge samarbejdet med andre fakulteter på KU og med andre tek-nat- universiteter. Sidstnævnte er koordineret gennem TekNatDekanKollegiet. Alle aktiviteter evalueres med henblik på løbende optimering. Yderligere gennemføres hvert år en spørgeskemaundersøgelse blandt de nye studerende for blandt andet at finde ud af, hvilke aktiviteter og initiativer der har betydning for studievalget. Intern kommunikation på fakultetet Mål: Indsatsområde 1: Elektronisk post. Indsatsområde 2: Synliggørelse af forskningen. Indsatsområde 3: Effektiv videndeling Indsatsområde 4: Styrkelse af debatten og dialogen Indsatsområde 5: Synliggørelse af presseindsatsen. Indsatsområde 6: Koordinering af kommunikationsindsatsen. Det Naturvidenskabelige Fakultet vil forbedre den interne kommunikation med henblik på at øge videndelingen, tværfagligheden, innovationen og trivslen blandt fakultetets ansatte og studerende. Fakultetet satser på følgende initiativer/indsatsområder: Elektroniske nyhedsbreve/nyhedsmails til ansatte og studerende. Informationskanalerne sikrer, at vigtige nyheder og begivenheder kan kommunikeres til hele fakultetet. Web-portalen CURIS synliggør forskningen på KU, og gør det nemmere at dele viden og filer på tværs af institutter og fakulteter. I 2009 lanceres et nyt intranet på KU. Med denne kanal vil det være muligt i langt højere grad end tidligere at kommunikere på tværs af fakultetet og hele KU. Intranettet er et vigtigt redskab til dialog og deling af information, nyheder og begivenheder. KU s nye blog-portal understøtter ansattes og/eller fagmiljøers mulighed for at debattere og videndele fakultetets forskning og undervisning. Intern webportal med presseklip. Portalen synliggør fakultetets presseoptræden, hvilket kan inspirere forskere til yderligere at formidle deres forskning såvel internt som eksternt. Det Naturvidenskabelige Fakultets web- og kommunikationsmedarbejdere er organiseret i fakultetets kommunikationsudvalg. Udvalget udarbejder årlige kommunikationsplaner for fakultetets fælles kommunikationsopgaver, og på halvårlige udvalgsmøder bliver kommunikationsindsatsen evalueret og koordineret. 26

143 BILAG 19 Offentlig evalueringsrapport 2009/10 Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet 1 Indledning Denne rapport udarbejdet af instituttets undervisningsudvalg vedrører alle kurser udbudt ved Institut for Matematiske Fag (IMF) ved Københavns Universitet, inklusive kurser udbudt af Økonomisk Institut (ØI) ved universitetets uddannelse i matematik-økonomi. Der er i det akademiske år 2009/10, i overensstemmelse med instituttets evalueringspolitik, forsøgt gennemført systematiske elektroniske evalueringer af samtlige instituttets 94 kurser, og 1682 individuelle evalueringsskemaer er indkommet. For 6 små kurser indkom dog ingen svar. Svarprocenten varierer en del fra kursus til kursus og er gennemsnitlig 36%. Selv om dette repræsenterer en forbedring i forhold til 2008/09 på 2 procentpoint, og selv om tallet bør korrigeres for at der af tekniske grunde ved mange kurser er elektroniske respondenter der ikke følger kurset når evalueringen gennemføres, er svarprocenten ikke tilfredsstillende. Hovedresultaterne kan tabuleres som følger (typetal i fed): Svar {1,3,6} {2,4,5} {7,8,9} [1.0; 1.5[ [1.5; 2.0[ [2.0; 2.5[ [2.5; 3.0[ [3.0; 3.5[ [3.5; 4.0[ [4.0; 4.5[ [4.5; 5.0] I alt B/E E/H [0;35%[ 0 0 [35%; 45%[ 0 2 [45%; 55%[ 3 4 [55%; 65%[ 3 15 [65%; 75%[ 6 24 [75%; 85%[ [85%; 95%[ [95%; 100%] 31 5 I alt Svarene på det Naturvidenskabelige Fakultets standardspørgeskema for de 88 evalueringer er samlet i grupperne {1,3,6}, {2,4,5} samt {7,8,9} i tabellen til venstre. Udvalget tolker den store koncentration af svar i den gode ende af skalaerne for {1,3,6} og {2,4,5}, og i midten af skalaen for {7,8,9}, som et udtryk for en generel og høj grad af tilfredshed med IMFs kurser. De problemer der herudover er afdækket i kursusevalueringerne, opfatter udvalget som undtagelser hvis løsning skal findes i hvert kursus for sig. Udvalget er derimod mindre tilfredst med de indikatorer der har indgået i evalueringen omhandlende beståelses- og gennemførselsprocenter, som for de 94 kurser er beskrevet i tabellen til højre. B/E er andelen beståede ud af de eksaminerede personer og E/H er andelen af de holdsatte personer der vælger at gå til eksamen. Flere studerende (både absolut og procentuelt) vælger at indstille sig til eksamen end tidligere år, men antallet af kurser med en beståelsesprocent under 70% ved den ordinære eksamen er steget fra 4 til 11, hvilket giver anledning til bekymring. 1

144 Udvalgets arbejde med kursusevaluering, og dermed denne rapport, lægger stor vægt på at inddrage kvalitative vurderinger til at komplementere de kvantitative mål der er bestemt ovenfor. 2 Kategorisering Instituttets kurser er kategoriseret som følger A B C Bachelor Kandidat Heraf har fakultetets fælles regler omkring beståelsesprocent udpeget 11 kurser til C-kategorisering, og de fælles regler omkring svar på spørgeskemaundersøgelser har udpeget yderligere 3 kurser til C-kategorisering. Udelukkende reglen for kriterierne {1, 3, 6} har været i anvendelse. A-kategorisering er foretaget blandt de kurser der har score i intervallet [1; 2[ i spørgsmål {1,3,6}. Udvælgelsen af disse kurser er sket primært ud fra kvalitative indikatorer som beskrevet herover. Det kan bemærkes at der er forholdsvis få kandidatkurser blandt de A- kategoriserede kurser. Dette må ikke tolkes sådan at kvaliteten der generelt er lavere udvalget har blot haft for få evalueringsskemaer fra disse kurser til at kunne detektere entusiasme fra deltagerne med den tilstrækkelige sikkerhed. 3 Evalueringsstrategi for 2010/11 Udvalget ønsker at fortsætte instituttets hidtidige strategi med at udføre systematiske elektroniske evalueringer af alle kurser. Lige som i 09/10 rettes opmærksomheden mod svarprocenter. De tiltag vi annoncerede i sidste års rapport blev gennemført og havde også en målelig effekt i blok 2, hvor vi for sidste gang gennemførte evalueringen under isisk, men det må erkendes at det ikke er lykkedes for os at betvinge Absalon til at påminde potentielle respondenter om at svare i tilfredsstillende omfang. Udvalget ønsker fortsat at finde metoder til at udvide de systematiske evalueringer til at omfatte vejledningsaktiviteter i forbindelse med projekter og speciale, men afventer en fælles fakultetspolitik på områdetinden dette implementeres. Kurserne ØkIntro, SS, Forsikring&Jura1 udvælges til særlig evaluering. Disse kurser vil blive evalueret med enten peer-review eller fokusgruppeinterview. 4 Fremadrettede tiltag Udvalget har i en intern evalueringsrapport udstukket planer for revision de 14 C-kategoriserede kurser. Blandt de tiltag der forventes at have bredest gennemslagskraft kan fremhæves: 2

145 Et nyt førsteårskursus blev generelt positivt modtaget af de studerende men led under høje dumpeprocenter. Erfaringerne fra den mundtlige eksamen pegede på at flere studerende havde forberedt sig på en uhensigtsmæssig måde, især ved ikke at øve sig tilstrækkeligt ved tavle. Fokusgruppeevalueringer pegede især på nødvendigheden af at lette tilegnelsen af de mere basale metoder og algoritmer ved flere eksempler og opgaver af øvelseskarakter, og på at sikre rammerne for mere studenteraktivitet ved øvelserne. Tiltag: Notematerialet udvikles navnlig med henblik få at lette tilegnelsen af opgaveregning. Ved reeksamen søsattes et forberedelsesforløb med fokus på eksamensteknik, hvilket var en stor succes i den forstand at alle 9 deltagere bestod eksamen. Elementer og erfaringer fra dette forløb inddrages i designet af næste års kursusforløb. Et nyt, stort kursus af uvurderlig betydning for alle instituttets uddannelser kom skidt fra start. Studenterevalueringerne rapporterede om markant utilfredshed med kursets design og om et stort arbejdspres, og gennemførelsesprocenten blev bekymrende lav. Tiltag: Noterne gennemskrives, så de bedre passer til det nye pensum; opgaveprogrammet ved øvelsesundervisningen revideres; og der etableres mekanismer der sikrer bedre kommunikation mellem forelæsere og instruktorer om hvordan opgaverne løses. Et kursus blev i forbindelse med en studieordningsrevision fremrykket til en vigtig placering på første blok af to af instituttets bacheloruddannelser, og på en af matematikstudiets linjer. Undervisningsudvalget og studielederen blev allerede inden studenterevalueringerne indkom opmærksom på store problemer i forhold til forelæsningerne, der var bemandet eksternt efter aftale med Økonomisk Institut.Tiltag: Alternativ bemanding er fundet i konstruktivt samarbejde med ØI. Et obligatorisk kursus har i en årrække lidt under lave beståelsesprocenter, og dette år blev på trods af forhåbninger fremført i sidste års evalueringsrapport ingen undtagelse, selv om resultaterne opnået ved reeksamenen var opløftende. Tiltag: I overensstemmelse med en studieordningsrevision, ændres kursets pensum, form og placering i studierne nu radikalt, og ved næste års udbud af kurset gentænkes samtlige aspekter af det. Da kurset bemandes eksternt på grund af orlov vil studielederen følge kursets afvikling nøje for at sikre kontinuitet og afstemning med de nærmeste kurser. 5 Opfølgning på kurser fra 08/09 For de 12 kurser der C-kategoriseredes i 2008/09 blev status i 2009/10: 6 kurser blev B-kategoriseret og for 4 af disse vurderer udvalget at de problemer der tidligere var konstateret er helt løst, hvorimod 2 holdes under fortsat observation. 3 kurser er stadigvæk C-kategoriseret og diskuteret i den interne evalueringsrapport. 3 kurser blev ikke afholdt. 3

146

147

148

149

150

151

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Københavns Universitet har fælles retningslinjer for undervisningsevaluering

Læs mere

Procedure for systematiske undervisningsevalueringer og - opfølgninger ved Det Naturvidenskabelige Fakultet; Gældende fra studieåret 2009/2010

Procedure for systematiske undervisningsevalueringer og - opfølgninger ved Det Naturvidenskabelige Fakultet; Gældende fra studieåret 2009/2010 DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Procedure for systematiske undervisningsevalueringer og - opfølgninger ved Det Naturvidenskabelige Fakultet; Gældende fra studieåret 2009/2010 18.

Læs mere

D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T

D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for systematisk undervisningsevaluering og -opfølgning på Det Natur- og Biovidenskabelige

Læs mere

pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere og kvalitetsudvikling af kurser og vejledning.

pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere og kvalitetsudvikling af kurser og vejledning. DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Procedure for systematisk undervisningsevaluering og -opfølgning på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet - SCIENCE 15. JULI 2014 Denne

Læs mere

Ledelsesinformation fra Uddannelseskontoret

Ledelsesinformation fra Uddannelseskontoret Ledelsesinformation fra Uddannelseskontoret Område / emne Hvad Målgruppe Ansvarlig Levering Det område Det område Det område Det område Det område Produktion af bachelorer, kandidater, mastere og ph.d.-ere

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser Samfundsøkonomiuddannelsen Fibigerstræde 2 Postboks 159 9100 Aalborg Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser 1. Baggrund Der redegøres i dette notat for de procedurer på Samfundsøkonomi-uddannelsen,

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Efteråret 2014 Foråret 2015

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Efteråret 2014 Foråret 2015 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Efteråret 2014 Foråret 2015 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Rammer for kursusevaluering under Studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber.

Rammer for kursusevaluering under Studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber. Rammer for kursusevaluering under Studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber. Nærværende rammer beskriver evalueringsplaner og praktiske anliggender, der er aftalt mellem studienævn, Institut for Farmaci,

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 17. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse 27. MAJ 2015 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 83, den 27. april 2016 Pkt. 12. Bilag 3 Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til rektor 21. JANUAR

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 Vedr.: Sagsbehandler: Kurser udbudt af Datalogisk Institut ved det Naturvidenskabelige fakultet i studieår 2010/11

Læs mere

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns Universitet stiller krav om, at dekanerne

Læs mere

Procedure for revision af studieordninger og kursusbeskrivelser større ændringer (stort årshjul) Procedureansvarlig sektion

Procedure for revision af studieordninger og kursusbeskrivelser større ændringer (stort årshjul) Procedureansvarlig sektion D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for revision af studieordninger og kursusbeskrivelser større ændringer (stort årshjul)

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014

Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014 Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014 Indledning Uddannelsen i It og Sundhed optog de første studerende i 2008 og i 2014 blev de første kandidater færdige. I

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I ( I V A )

D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I ( I V A ) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I ( I V A ) EVALUERINGSRAPPORT FOR BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB

Læs mere

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Undervisningsevalueringsrapport for Foråret 2016 på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Undervisningsevalueringsrapport for Foråret 2016 på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Undervisningsevalueringsrapport for Foråret 2016 på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Fordeling af evalueringsresultater Indledningsvis angives, hvor mange af de evaluerede kurser, der placerer

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010 Vedr.: Kurser udbudt af Datalogisk Institut 2009/10 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler: Lisa Ibenfeldt Schultz Kim

Læs mere

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Beskrivelse af monitorering af uddannelserne Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Årlig uddannelsesredegørelse

Læs mere

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at: KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det

Læs mere

Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse

Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Denne politik udfolder Arts retningslinjer for evaluering og sigter dels mod evalueringen af undervisningen på de

Læs mere

Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse

Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse oktober 2016 Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Der er ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fælles retningslinjer

Læs mere

Procedure for Uddannelsesevalueringer

Procedure for Uddannelsesevalueringer D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne

Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne Navn: Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne E-mail: (SKAL være alumne/ku-mail) Studievejledning: Oplæringsansvarlig: I dette arbejdsark skal du indsætte navnet på den eller de personer, der

Læs mere

Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet

Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Afrapportering af Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring

Afrapportering af Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Afrapportering af Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring af uddannelser 2014-2015 UDDANNELSESSERVICE Ekstern del af fakultetets afrapportering Fakultet Studieår

Læs mere

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016 Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer

Læs mere

Evalueringsplan for de juridiske kandidatuddannelser og eftervidereuddannelser på Københavns Universitet

Evalueringsplan for de juridiske kandidatuddannelser og eftervidereuddannelser på Københavns Universitet DET JURIDISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Evalueringsplan for de juridiske kandidatuddannelser og eftervidereuddannelser på Københavns Universitet 2015-16 Evalueringen på alle fakultetets uddannelser

Læs mere

Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser

Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser Bilag 1. Tjekliste for udvikling af nye uddannelser inkl. skabeloner Formål Denne procedure

Læs mere

SCIENCE organisation

SCIENCE organisation SCIENCE organisation Direktion Dekanen er fakultetets leder og har det overordnede ansvar for fakultetets virksomhed. De fire prodekaner repræsenterer dekanen i forhold til tre af fakultetets kerneopgaver:

Læs mere

Fakultetssekretariatet, Tagensvej 16, 2200 København N Frokoststuen på 2. sal

Fakultetssekretariatet, Tagensvej 16, 2200 København N Frokoststuen på 2. sal D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til MØDEINDKALDELSE 22. OKTOBER 2008 Forum Mødedato: Tirsdag d. 28. oktober 2008, kl. 13.00-16.00 Sted:

Læs mere

Procedure for revision af kursusbeskrivelser mindre ændringer (lille årshjul)

Procedure for revision af kursusbeskrivelser mindre ændringer (lille årshjul) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for revision af kursusbeskrivelser mindre ændringer (lille årshjul) Procedureansvarlig

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden.

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden. Skema D: oversigt over målbare standarder for kvalitet. Maj 2017 KU s obligatoriske kvalitetsparametre Bemærk, at målbare standarder kan fastsættes samlet for BA og KA eller separat. Datadefinition Nedenstående

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) De overordnede

Læs mere

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev.

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. 2016) Dette rammedokument gælder for bachelor- og kandidatstudieordningerne

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET PROCEDURE FOR STUDIE- OG KARRIEREVEJLEDNING 12. MARTS 2015 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET REV.

KØBENHAVNS UNIVERSITET PROCEDURE FOR STUDIE- OG KARRIEREVEJLEDNING 12. MARTS 2015 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET REV. KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET PROCEDURE FOR STUDIE- OG KARRIEREVEJLEDNING 12. MARTS 2015 REV. MARTS 2016 SCIENCE har i henhold til KU s fælles kvalitetssikringspolitik

Læs mere

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Opstiller en skriftlig

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering

Læs mere

Procedure til evaluering af kursusforløb pa BA- og kandidatuddannelse pa Aarhus BSS

Procedure til evaluering af kursusforløb pa BA- og kandidatuddannelse pa Aarhus BSS Procedure til evaluering af kursusforløb pa BA- og kandidatuddannelse pa Aarhus BSS Godkendt af fakultetsledelsen d. 8. oktober 2015 Indhold Formål med evalueringsproceduren 1 Dataindsamling 1 Databearbejdning

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Fakultetskontoret for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dokument dato: 20-06-2017 Dokumentansvarlig: Christine Hald Nielsen Sagsnr.: 2016-410-00036 Udmøntningsnotat

Læs mere

Ordførende professorer Kursusledere Koordinerende professorer Øvrige interessenter i de specialefokuserede kurser

Ordførende professorer Kursusledere Koordinerende professorer Øvrige interessenter i de specialefokuserede kurser Ordførende professorer Kursusledere Koordinerende professorer Øvrige interessenter i de specialefokuserede kurser Vejledning - Indmelding af idéer til specialefokuserede kurser 5. NOVEMBER 2015 På baggrund

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier. Version: 3

Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier. Version: 3 Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier Studienævn: Kommunikation og digitale medier Periode: 2015-2018 Dato: 25/01 2016. Version: 3 Nuværende situation:

Læs mere

Strategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET

Strategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 87 d. 31 januar 2017 Punkt 4. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 23. JANUAR 2017 Vedr. Strategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET

Læs mere

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Sagsbehandler: Peder Andersen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (september 2009)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (september 2009) D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (september 2009) De overordnede bestemmelser, der danner ramme

Læs mere

Årlig status på uddannelseskvalitet og uddannelsesevalueringer

Årlig status på uddannelseskvalitet og uddannelsesevalueringer Årlig status på uddannelseskvalitet og uddannelsesevalueringer Omdrejningspunktet i den systematiske opfølgning på uddannelsernes kvalitet er et årligt statusmøde samt en uddannelsesevaluering, som gennemføres

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden Studieleder kommenterede, at punkt 8 bortfalder. Dette vil blive drøftet af forperson og næst-forperson.

Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden Studieleder kommenterede, at punkt 8 bortfalder. Dette vil blive drøftet af forperson og næst-forperson. K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Studienævnsmedlemmerne på Sociologi: Charlotte Baarts (Forperson, Studieleder), Jakob Demant,

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt.

1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Møde den: 9. oktober, 2014, kl. 15.15-17.00 Studienævn for Sygeplejevidenskab REFERAT Lokaler: Aarhus: Værkstedet, Sygepleje Emdrup: 1. sal indgang B8 Deltagere: Studieleder Kirsten Frederiksen, lektor

Læs mere

Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kultur og Samfund

Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kultur og Samfund Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kultur og Samfund De to studienævn ved Institut for Kultur og Samfund har vedtaget følgende evalueringspolitik for alle bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser 11. JULI 2014 Indledning Københavns Universitet ønsker at tilbyde forskningsbaserede uddannelser

Læs mere

Uddannelsesberetning

Uddannelsesberetning Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets kvalitetspolitik. Uddannelsesberetningen bidrager

Læs mere

REFERAT af møde i Det Naturvidenskabelige Studienævn tirsdag den 21. oktober kl i lokale U69

REFERAT af møde i Det Naturvidenskabelige Studienævn tirsdag den 21. oktober kl i lokale U69 Dato: 10. december 2014 REFERAT af møde i Det Naturvidenskabelige Studienævn tirsdag den 21. oktober kl. 10.15 i lokale U69 I mødet deltog: formand professor Poul Nielsen (FKF), lektor Thomas J. D. Jørgensen

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik (September 2010)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik (September 2010) D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik (September 2010) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Referat fra studienævnsmøde den 3. september blev godkendt uden yderligere kommentarer.

Referat fra studienævnsmøde den 3. september blev godkendt uden yderligere kommentarer. HD studienævnsmøde den 2. december 2015 kl. 13.00-15.00 Sted: Bygning 1325, lokale 312 Til stede: Jan Laursen, Finn Schøler, Søren Erik Nielsen Afbud fra: René Franz Henschel, Karsten Bay Referent: Rita

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Slutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget

Slutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget Retningslinjer for evaluering af undervisning 3. udgave. Formål Evaluering af undervisningen består af to typer med hver sit formål. Midtvejsevaluering Evalueringen har til formål: Slutevaluering at sikre

Læs mere

Desuden deltog: Susanne Fjeldsted og Sarah Kjærgaard Pedersen (under behandling af pkt. 3).

Desuden deltog: Susanne Fjeldsted og Sarah Kjærgaard Pedersen (under behandling af pkt. 3). Referat af møde i masterstudienævn fredag den 4. december kl. 10.00-12.00 Til stede: Dennis Ramsdahl, Winni Johansen, Michael Nørager Fraværende: Torsten Kolind Desuden deltog: Susanne Fjeldsted og Sarah

Læs mere

Procedure for fælles evaluering af teoretiske undervisningsforløb

Procedure for fælles evaluering af teoretiske undervisningsforløb Procedure for fælles evaluering af teoretiske undervisningsforløb De studerende evaluerer jf. kvalitetshåndbogens kriterium 5.1 alle de teoretiske undervisningsforløb. Den fælles UCL-metode benyttes, så

Læs mere

Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser

Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser Indtil KU bliver institutionsakkrediteret, skal fakultetets uddannelser fortsat turnusakkrediteres. Turnusakkreditering sker i overensstemmelse med

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Skabelon til uddannelsesredegørelse - bachelor- og kandidatuddannelse i naturlig forlængelse af hinanden

Skabelon til uddannelsesredegørelse - bachelor- og kandidatuddannelse i naturlig forlængelse af hinanden Skabelon til uddannelsesredegørelse - bachelor- og kandidatuddannelse i naturlig forlængelse af hinanden Bacheloruddannelsens navn Kandidatuddannelsens navn Studieleder Institutleder Medlemmer i studienævnet

Læs mere

Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15)

Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15) Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15) Indhold: INDLEDNING 1 FORMELLE RAMMER 2 KERNEN I ARBEJDET MED KVALITET I UNDERVISNING OG UDDANNELSE 3 EVALUERING AF

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 36. møde d. 14. oktober 2011. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 36. møde d. 14. oktober 2011. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET DIKUs Undervisningsudvalg SAGSNOTAT 14. OKTOBER 2011 Vedr.: 36. møde d. 14. oktober 2011 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard Til Stede:

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Notat vedrørende evaluering F2009 af kandidatuddannelserne og suppleringsuddannelserne ved Institut for Pædagogik, DPU

Notat vedrørende evaluering F2009 af kandidatuddannelserne og suppleringsuddannelserne ved Institut for Pædagogik, DPU Notat vedrørende evaluering F2009 af kandidatuddannelserne og suppleringsuddannelserne ved Institut for Pædagogik, DPU v. Kirsten Hyldgaard Studieleder Notatet opsummerer de væsentligste resultater af

Læs mere