Udviklingen i verdensøkonomien

Transkript

1 Udenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 346 Offentligt Notat 29. september 2016 Redegørelse vedr. IMFC-mødet oktober 2016 I forbindelse med årsmøderne i den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken i Washington oktober 2016 afholdes mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgivende ministerkomité for IMF. Mødet i IMFC afholdes 7. og 8. oktober og vil blive ledet af komitéens formand, Mexicos centralbankchef Agustín Carstens. Danmark skal på mødet i IMFC repræsentere den nordisk-baltiske valgkreds i IMF. Det er planen, at finansministeren på mødet skal afgive et indlæg, som tager udgangspunkt i en fælles skriftligt erklæring fra valgkredsen til IMFC, jf. nedenfor. Danske synspunkter vil desuden indgå i EU s fælles skriftlige IMFC-statement. Udviklingen i verdensøkonomien IMF skønner i udkastet til oktoberudgaven af World Economic Outlook (WEO), at den globale aktivitet i år vil stige med begrænsede 3,1 pct., hvilket er marginalt lavere end væksten i 2015 og afspejler en mindre nedjustering på 0,1 pct.-point i forhold til aprilprognosen, jf. tabel 1. Den globale aktivitetsfremgang ventes styrket i 2017, hvor IMF skønner en BNP-vækst på 3,4 pct., hovedsageligt drevet af udviklingen i de nye vækstøkonomier og udviklingslande i lyset af gradvis normalisering af situationen i en række recessionsramte lande. I forhold til IMF s juliopdatering af WEO er vækstskønnet for verdensøkonomien uændret. Ifølge IMF-prognosen er forventningerne til verdensøkonomien præget af et komplekst sammenløb af nye negative påvirkninger af økonomien, igangværende økonomiske tilpasninger samt langsigtede strukturelle tilpasninger. Det indebærer generelt dæmpede globale vækstforventninger, men også at der er betydelig usikkerhed om de fremtidige økonomiske udsigter. De økonomiske effekter af Brexitafstemningen i UK, herunder de umiddelbare reaktioner på de finansielle markeder, har på kort sigt været afdæmpede, men den mere langsigtede betydning af UK s udmelding af EU er usikker og afhænger især af de fremtidige handels- og finansrelationer med især de øvrige EU-lande, der formentlig først vil være tydelige om flere år. Til denne usikkerhed skal lægges de mulige afsmittende virkninger på den politiske situation i andre EU-lande og risikoen for globale bevægelser i retning af populistiske og indadskuende politiske strømninger. Samtidig pågår tilpasninger i fx kinesisk økonomi i retning af mindre eksport- og kreditdrevet vækst, samt en nødvendig makroøkonomisk og strukturel tilpasning i de råvareeksporterende lande til den langsigtede forværring af deres handelsrelaterede bytteforhold i lyset lavere råvarepriser. Endelig pågår i en række avancerede økonomier langsomme ændringer af demografien og arbejdsmarkedet, men også

2 Side 2 af 8 en længerevarende og muligvis mere strukturelt baseret svækkelse i produktiviteten, som svækker indkomstvæksten og bidrager til politisk utilfredshed. Tabel 1 Skøn for BNP-vækst fra udkastet til World Economic Outlook, oktober 2016 Prognose Ændring ift. aprilprognose 1 Pct Verden 3,2 3,1 3,4-0,1-0,1 Avancerede økonomier 2,1 1,6 1,8-0,3-0,2 USA 2,6 1,6 2,2-0,8-0,3 Euroområdet 2,0 1,7 1,5 0,2-0,1 Tyskland 1,5 1,7 1,4 0,2-0,2 Frankrig 1,3 1,3 1,3 0,2 0,0 Italien 0,8 0,8 0,9-0,2-0,2 Spanien 3,2 3,1 2,2 0,5-0,1 Japan 0,5 0,5 0,6 0,0 0,7 Storbritannien 2,2 1,8 1,1-0,1-1,1 Danmark 1,0 1,0 1,4-0,6-0,4 De nye vækstøkonomier og udviklingslande 4,0 4,2 4,6 0,1 0,0 Rusland -3,7-0,8 1,1 1,0 0,3 Kina 6,9 6,6 6,2 0,1 0,0 Indien 7,6 7,6 7,6 0,1 0,1 Brasilien -3,8-3,3 0,5 0,5 0,5 1) Ændring i forhold til World Economic Outlook, april Kilde: World Economic Outlook - udkast, IMF, oktober Det er IMF s vurdering, at det samlede risikobillede for verdensøkonomien er blevet mere balanceret siden april, men at det fortsat hælder til den negative side. Konkret peger IMF på stigende risici knyttet til politisk disharmoni og tendenser til protektionistiske og indadskuende politikker som reaktion på bekymring i dele af befolkningerne for betydningen af globalisering og international konkurrence. Det kan få betydelige konsekvenser for den internationale handel og grænseoverskridende markedsintegration, hvilket kan øge usikkerheden blandt virksomheder og svække investerings- og ansættelsesparatheden. Af øvrige negative risici peger IMF bl.a. på risikoen for langvarig stagnation (lav vækst og lav inflation) i avancerede økonomier, herunder i lyset af den lave produktivitetsvækst, risici forbundet med afsmittende virkninger af Kinas gradvise økonomiske tilpasning, samt høj gæld og generelle finansielle sårbarheder i dele af den private sektor i de nye vækstøkonomier. IMF peger dog også på positive faktorer i verdensøkonomien, herunder den forholdsvist stabile udvikling på de finansielle markeder trods Brexit, vedvarende forbedringer

3 Side 3 af 8 i den amerikanske beskæftigelse samt de seneste stigninger i råvarepriserne, som ventes at lette presset på de råvareeksporterende lande. Der kan ske en hurtigere global genopretning end forventet, hvis de positive faktorer understøttes af reformtiltag i de enkelte lande til at styrke den aktuelle og potentielle vækst. For de avancerede økonomier forventes i 2016 en BNP-vækst på 1,6 pct., hvilket er en nedjustering på 0,3 pct.point i forhold til aprilprognosen. Nedjusteringen afspejler især lavere vækst end forventet i USA i første halvår af 2016, samt materialiseringen af den betydelige negative risiko for verdensøkonomien i form af Brexit. I 2017 ventes væksten at tage en smule til (1,8 pct.) især på forventning om en styrket genopretning i USA og Canada. I USA, peger den lavere vækst end forventet i både andet halvår af 2015 og første halvår af 2016 på et aftagende momentum før økonomien trods svagt ekspansiv finanspolitik og langsommere forventet normalisering af de pengepolitiske renter. IMF forventer således en betydeligt lavere vækst i 2016 på 1,6 pct., svarende til en nedjustering på 0,8 pct.point siden april. For 2017 skønnes en vækst på 2,2 pct., bl.a. understøttet af forventning om, at de negative effekter af lavere energipriser og -investeringer samt styrkelsen af den amerikanske dollar i 2015 aftager. For euroområdet ventes lave oliepriser, en moderat finanspolitisk lempelse i 2016 og fortsat lempelig pengepolitik at understøtte væksten, mens svækket tillid blandt investorer i lyset af usikkerheden forårsaget af Brexit omvendt lægger en dæmper på aktiviteten. IMF skønner væksten til 1,7 pct. i 2016 og 1,5 pct. i 2017 (en mindre opjustering for i år og marginal nedjustering for næste år), hvilket er et lidt lavere niveau end de 2,0 pct. i På mellemlangt sigt venter IMF en potentiel vækst på omkring 1,4 pct., især præget af ufordelagtig demografisk udvikling, fortsat høj ledighed og offentlig gæld, samt i nogle eurolande, problemer med misligholdte lån og svækkede bankbalancer, der hæmmer udlån til realøkonomien. I UK ventes væksten at aftage, da usikkerheden i lyset af Brexit lægger en dæmper på virksomhedernes investeringer og ansættelser samt husholdningernes køb af varige forbrugsgoder og ejendom. IMF forventer en BNP-vækst på 1,8 pct. og 1,1 pct. i 2016 hhv. 2017, baseret på en antagelse om at post-brexit forhandlingerne med EU falder på plads og kun medfører begrænsede stigninger i de økonomiske barrierer. Det svarer til en nedjustering i 2016 og 2017 på 0,1 hhv. 1,1 pct.-point i forhold til aprilprognosen. På mellemlangt sigt har IMF nedjusteret den potentielle vækst til 1,9 pct., svarende til en nedjustering på 0,2 pct. i forhold til aprilprognosen, da øgede forhindringer for handel, migration og kapitalbevægelser til og fra UK ventes at erodere vækstpotentialet. IMF skønner en vækst i Danmark på 1,0 og 1,4 pct. i henholdsvis 2016 og For 2016 svarer det til en nedjustering af væksten med 0,6 pct.-point i forhold til aprilprognosen. IMF s skøn er på linje med de seneste vækstskøn på 0,9 pct. i år og 1,5 pct. i 2017 i Økonomisk Redegørelse, august 2016.

4 Side 4 af 8 Væksten i de nye vækstøkonomier og udviklingslande ventes i 2016 at tiltage til 4,2 pct. efter fem år med aftagende vækstrater. Trods generelt bedre internationale finansieringsbetingelser er vækstforventningerne meget ujævnt fordelt landene imellem og generelt lavere end tidligere, herunder som følge af den forventede aftagende vækst og importbehov i Kina med afsmittende virkninger for andre lande, strukturelle tilpasninger blandt især råvareeksporterende lande, afsmittende virkninger fra den lave efterspørgsel i de avancerede økonomier samt geopolitiske spændinger i flere af landene. Den økonomiske vækst i Kina ventes at blive på 6,6 pct. i 2016, understøttet af betydelige finanspolitiske lempelser. I 2017 ventes væksten i fravær af yderligere lempelser at aftage til 6,2 pct. I Indien ventes den høje vækst (7,6 pct. både i år og i 2017) at fortsætte, understøttet af betydelige forbedringer af landets bytteforhold 1, strukturelle reformer, stabilisering af inflationsforventningerne samt forbedret forbruger- og investortillid. I Brasilien vurderes tilliden at være i bedring og den dybe recession at nå bunden, så man efter en skønnet vækst på -3,3 pct. i år kommer op på en positiv vækst på 0,5 pct. i Også i Rusland (-1,8 pct. i år og 1,1 pct. i 2017) er forventningerne blevet en smule mere lyse, bl.a. i lyset af stigende olieindtægter. Vækstforventningerne for 2017 og derefter er dog præget at fortsatte strukturelle flaskehalse og betydningen af EU s og USA s sanktioner for investeringer og produktivitet. Den globale økonomisk-politiske dagsorden, herunder IMF s rolle Drøftelserne på IMFC-årsmødet ventes at tage afsæt i den traditionelle synteserapport ( Global Policy Agenda ) fra IMF s administrerende direktør, Christine Lagarde, synteserapporten sammenfatter vurderingerne og anbefalingerne fra IMF s centrale bilaterale og multilaterale overvågningsrapporter 2. Drøftelserne i IMFC ventes bl.a. at fokusere på medlemslandenes produktivitetsog vækstudfordringer, udfordringerne i mange medlemslande med manglende efterspørgsel, udfordringer relateret til globalisering, hvordan man undgår protektionisme, samt sikring af fortsat opbakning til det internationale samarbejde. Herudover ventes en drøftelse af IMF s ressourcebehov og sammensætningen heraf, herunder mulige forlængelser af de bilaterale låneaftaler fra Politiske prioriteter For at imødegå udfordringerne for den globale vækst, som beskrevet i ovenstående, vurderer IMF, at medlemslandene bl.a. bør anvende alle politikinstrumenter til at sætte gang i efterspørgslen. Det indebærer bl.a. implementering af strukturelle reformer og vækstfremmende finanspolitik, i lande der har råderum. IMF fremhæver også behovet for at gennemføre politiktiltag, der øger produktiviteten og væksten. IMF understreger, ligesom i tidligere synteserapporter, at det er vigtigt, at medlemslandene leverer de nødvendige strukturelle reformer for at løfte 1 Et lands bytteforhold er forholdet mellem eksport- og importpriserne på varer og tjenester. 2 World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.

5 Side 5 af 8 væksten. For de avancerede økonomier fremhæver IMF særligt behovet for investeringer i infrastruktur, og finanspolitiske strukturreformer, der forbedrer effektiviteten af den offentlige ressourceallokering, samt produkt- og arbejdsmarkedsreformer. For de nye vækstøkonomier og udviklingslande fremhæver IMF, at stærkere institutioner, åbenhed for udenlandske investeringer (FDI), offentlige investeringer, og strukturelle reformer kan fremme implementeringen af ny teknologi. Styrkelse af institutioner kan bl.a. forbedre effektiviteten og de offentlige finanser og frigive rum til vækstskabende og fordelingspolitiske tiltag. IMF har særligt fokus på de udfordringer, der følger af globalisering og teknologisk udvikling, herunder hvordan man sikrer en bedre fordeling af gevinsterne herved, samtidig med at det sikres, at innovation og kompetencer bliver belønnet. IMF vurderer, medlemslandene bør prioritere strukturelle reformer, der både fremmer vækst og skaber økonomiske muligheder for alle, herunder tiltag, som hjælper arbejdere, der mister deres job i forbindelse med outsourcing og teknologisk udvikling. IMF lægger også vægt på velfungerende internationalt samarbejde og opfordrer medlemslandene til at bekræfte støtten til eksisterende multilaterale aftaler og institutioner. Landene opfordres til ikke at synke tilbage til protektionisme, men fortsætte indsatsen for yderligere handelsintegration, implementere og færdiggøre den globale reguleringsreformsdagsorden, samt at bidrage til at skabe et stærkere internationalt monetært system herunder et velfinansieret IMF. IMF s rolle IMF anbefaler en trestrenget strategi, som skal understøtte væksten på kort sigt, styrke den potentielle vækst, afværge risiko for recession og styrke finansiel stabilitet. Strategien omfatter strukturreformer, lempelig pengepolitik og finanspolitiske lempelser i lande, der har råderum. IMF vil gennem analyser og landespecifikke vurderinger assistere landene med at identificere råderum. IMF vil bl.a. analysere pengepolitik i situationen, hvor renterne er meget lave og inflationen ligger under inflationsmålet. Herudover vil fonden udvikle en ramme for analyser af finanspolitiske råderum og integrere den i Artikel IV konsultationerne, samt identificere strukturelle reformer, der er tilpasset landenes konkrete makroøkonomiske omstændigheder og strukturelle forhold. For at hjælpe medlemslandene med at styrke deres modstandsdygtighed, vil fonden opdatere sine redskaber til at vurdere gældsbæredygtighed og mindske risiciene for uholdbare gældsudviklinger. Fonden vil også evaluere erfaringerne i forhold til at håndtere kapitalstrømme og finjustere anbefalinger hertil. IMF vil også undersøge årsagerne til den mindskede vækst i den globale produktivitet og komme med anbefalinger på området. Fonden vil herudover analysere omkostninger og fordele ved globalisering og teknologiske fremskidt, og komme med forslag til politiske tiltag til at øge nettogevinsterne heraf og gøre dem tilgængelige for alle. IMF vil arbejde på at identificere årsagerne bag den stigende ulighed, og ana-

6 Side 6 af 8 lysere effekterne af relevante politiktiltag i avancerede økonomier og udviklingsøkonomier. IMF vil arbejde med at styrke det globale økonomiske samarbejde særligt i forhold til handel ved at analysere årsagerne og implikationerne af afmatningen i den globale handel, samt fremme udsigterne for yderligere handelsintegration. IMF vil fortsætte med at styrke samarbejdet med de regionale finansieringsmekanismer (som fx eurolandenes lånefacilitet ESM), herunder Chiang Mai Initiative Multilateralisation (bl.a. Kina, Japan og ASEAN-landene i Sydøstasien). Herudover vil fonden undersøge SDR s rolle i det internationale monetære system og om SDR s rolle heri kan styrkes, fx om SDR kan få en større rolle som globalt anvendt reservevaluta. IMF vil forsætte med at hjælpe lavindkomstlandene ved at inkludere målsætningerne fra post-2015 udviklingsdagsordenen. Fonden vil fortsætte med at yde teknisk assistance og kapacitetsudvikling til supplerende analyser, der særligt er rettet mod lavindkomstlande for at øge deres kapacitet til at implementere. IMF har anmodet eksisterende og potentielle nye långivere til IMF s særlige fond for fattigdomsreduktion (PRGT) om at bidrage til opretholdelsen af fondens lånekapacitet. Danmark har tilsluttet sig at øge sit nuværende lån til PRGT fra 200 mio. SDR (1,9 mia. kr.) til 500 mio. SDR (ca. 4,7 mia. kr.), jf. Akt. 70 af 9. marts Det danske lån er et vigtigt bidrag til at understøtte IMF s krisearbejde i de fattigste lande. IMF fremhæver, at der er behov for at sikre et stærkt kvotebaseret og velfinansieret IMF. Fonden vil derfor arbejde for, at de nuværende ressourcer og den nuværende lånekapacitet opretholdes. IMF har således anmodet de lande, som i 2012 stillede supplerende bilaterale låneressourcer til rådighed for IMF i lyset af krisen i euroområdet, samt nye lande om at opretholde IMF s adgang til bilaterale låneressourcer. Fra dansk side er man positivt indstillet over for en forlængelse af nuværende den danske låneaftale fra 2012, forudsat bred international byrdefordeling. Det danske lån på 5,4 mia. euro (ca. 40 mia. kr.) ydes af Danmarks Nationalbank uden statsgaranti. Herudover vil fonden arbejde på at færdiggøre den 15. kvotegennemgang, herunder en revision af den nuværende formel til bestemmelse af medlemslandenes kvoter og stemmeandele i IMF, inden IMF s årsmøde i oktober Nordisk-baltiske synspunkter Det danske indlæg på vegne af den nordisk-baltiske IMF-valgkreds ventes bl.a. at tage udgangspunkt i følgende forventede nordisk-baltiske budskaber til IMFCmødet: Global økonomi Nordisk-baltisk valgkreds er enig i vigtigheden af fortsat at fremme frihandel og grænseoverskridende investeringer, herunder at sikre, at gevinsterne herved når bredere dele af befolkningerne, fx gennem uddannelsestiltag mv. Valgkredsen lægger vægt på, at IMF s vurderinger og anbefalinger vedr. finanspolitikken skal være afpasset landespecifikke forhold og at anbefalinger

7 Side 7 af 8 om finanspolitiske lempelser forudsætter et råderum indenfor en sund og holdbar ramme og gennemførelse af strukturreformer. Den lempelige pengepolitik spiller en vigtig rolle for at understøtte den globale økonomi, men indebærer også risici gennem for lave renter for længe, der kan føre til ubalancer. Der er fortsat behov for national gennemførelse af de aftalte styrkelser af finansiel regulering, ligesom man bør være opmærksom på skyggebanksektoren, der formidler kredit og finansiering uden om banker. Effekterne af Brexit har været afdæmpede på den korte bane, men de langsigtede effekter er uvisse. Der er fortsat udfordringer i den europæiske banksektor, herunder ift. misligholdte lån, ligesom mange vækstøkonomier står overfor høje private gældsniveauer og sårbarheder herfra, hvilket giver behov for at se på styrkelser af konkursregimer mv. IMF s ressourcer Nordisk-baltisk valgkreds er fortsat klart forpligtet til at sikre, at IMF har de nødvendige ressourcer til at kunne udøve sit mandat. Landene i valgkredsen, som aktuelt bidrager frivilligt til IMF s finansiering via bilaterale låneaftaler, er parate til at overveje forlængelse af disse låneaftaler, som et led i en bred international byrdefordeling. Lande i den nordisk-baltiske valgkreds har derudover gennemgående været substantielle bidragsydere via lån og donorbidrag til IMF s særlige fond for fattigdomsreduktion og vækst (PRGT). Tre lande i valgkredsen, herunder Danmark, er i gang med at implementere deres tilsagn om tilvejebringelse af nye og større lån til PRGT med henblik på at støtte IMF s vigtige arbejde i de fattigste IMF-lande. Nordisk-baltisk valgkreds er, og har altid været, stærke fortalere for at opretholde IMF som en kvotebaseret institution. Samtidig er vores valgkreds imidlertid den største bidragsyder, målt i forhold til landenes IMF-kvoter, af de bilaterale lån til IMF, som blev forhandlet på plads i 2012, bl.a. i erkendelse af de bilaterale låneressourcers rolle i forhold til at understøtte IMF s arbejde under krisen. Der bør blive taget passende hensyn til landes frivillige finansielle bidrag til IMF i de kommende reformdrøftelser i IMF, herunder den kommende tilpasning af kvoter og stemmer i IMF (15. kvotegennemgang). Vi forbliver forpligtede til at arbejde for en aftale herom i forbindelse med IMF-årsmøderne i oktober IMF s overvågning og udlån Vi opfordrer IMF til fortsat at have fokus på udvikling og risici i den finansielle sektor og de potentielle afsmittende virkninger på realøkonomien i den bilaterale og multilaterale IMF-overvågning. Samtidig opfordres IMF til at fortsætte inddragelsen af indkomst- og kønsulighedsaspekter, klimaforandringer og migrationsudfordringer, i det omfang det er af relevans for den makroøkonomiske udvikling i IMF-lande, i sine overvågningsaktiviteter. Vi hilser også IMF s arbejde med analyser af kapitalstrømme, makroprudentiel regulering m.v. velkommen.

8 Side 8 af 8 IMF er den centrale institution i det samlede globale finansielle sikkerhedsnet. Dækning og adgang til assistance via de enkelte dele af sikkerhedsnettet varierer mellem lande og regioner, og der bør generelt arbejdes for at sikre et sammenhængende global sikkerhedsnet, som på passende vis understøtter IMFlandene bredest muligt. I den sammenhæng er det afgørende at sikre et godt og principbaseret samarbejde mellem IMF og de allerede eksisterende regionale finansieringsmekanismer (som eurolandenes ESM) med henblik på at øge bl.a. forudsigeligheden blandt de involverede parter. På den baggrund bydes den planlagte test af det operative samarbejde mellem IMF og Asiens største finansieringsmekanisme, Chiang Mai Initiative Multilateralisation, velkommen. Fra nordisk-baltisk side er man derudover parat til at diskutere behovet for mulige justeringer af IMF s udlånsfaciliteter med henblik på at adressere eventuelle mangler i det globale sikkerhedsnet. I den forbindelse vil erfaringerne under krisen med de forebyggende IMF-lånefaciliteter udgøre en central del af beslutningsgrundlaget. Nordisk-baltisk valgkreds byder optagelsen af den kinesiske valuta, renminbi, i kurven af reservevalutaer, der udgør IMF s Special Drawing Rights (SDR), velkommen. Optagelsen, som træder i kraft i oktober 2016, er et bevis på den kinesiske valutas stigende internationale rolle og anvendelse. Vi støtter det vigtige arbejde udført af IMF s uafhængige evalueringskontor (IEO) i den løbende overvågning af IMF s arbejde. De seneste evalueringsrapporter bydes velkommen, ligesom IEO s parathed til at løfte og diskutere svære temaer for IMF s krisearbejde. IEO har en afgørende rolle i forhold til at sikre gennemsigtighed i IMF s arbejde, og IEO s anbefalinger bør nøje tages i betragtning og diskuteres i IMF s ledelse og IMF s bestyrelse.