Nogle erf a ringer med re f l e k s folier til ve j t av l e r
|
|
- Anna Brandt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nogle erf a ringer med re f l e k s folier til ve j t av l e r Af Kenneth Kjemtru p, Ve j d i re k to ra te t Ib La u ri d s e n, Fre d e ri k s bo rg Am t Kai Søre n s e n, D E LTA I art i klen gives en introduktion til re t ro re f l e k s i o n, og det omtales, hvo rl e d e s re f l e k s folier til ve j t avler indgår i udbuds- og anlægsfo r s kri fterne fo r a f m æ r kn i n g s m a te riel af fe b ruar På den baggrund omtales nog l e aktuelle erf a ringer med re f l e k s fo l i e r, h e runder målinger af re f l e k s fo l i e r under sto re indfaldsvinkler sva rende til et be h ov for pilve j v i s e re i ru n d k ø r s l e r,re s u l t a ter fra nord i s ke prøvestationer for re f l e k s folier og n ogle re t ro refleksionsmålinger på pilve j v i s e re på ve j n e t te t. Introduktion til retrorefleksion Med retrorefleksion menes refleksion, hvor en del af belysningen fra en lyskilde reflekteres tilbage mod lyskilden i en forholdsvis smal stråle. Retrorefleksion kan opnås ved kombination af en linse og en reflektor og findes tillige i prismer med tre spejlende flader, der står vinkelret på hinanden: Katteøjne er en kombination af linse og reflektor, som har været kendt læn - ge, og stadig benyttes til nogle formål. Små glasperler bruges til at forhøje refleksionen af afmærkning på kørebanen. Glasperler i overfladen fungerer som linser, og det materiale, som glasperlerne sidder i, fungerer som reflektor. Plastreflekser med prismer på bagsiden benyttes til en mængde formål. Alle de ovennævnte mekanismer benyttes til refleksfolier til vejtavler. De klassiske folier har et lag af små glasperler foran et lag med en reflekterende belægning. Der er to forskellige udformninger, én som er uden hulrum, og én med hulrum mellem glasperler og reflektor. De engelske betegnelse for de to typer er henholdsvis enclosed lens og encapsulated lens, men i praksis benyttes ofte betegnelser som Engineering G r a d e og High Intensity. Disse er egentligt betegnelser for produkter fra 3M, men de benyttes også om produkter fra andre leverandører, som har samme opbygning. Noget nyere folier har et lag i klar plast, som har små prismer præget på bagsiden. Deraf stammer betegnelsen mikroprismatiske folier. Der benyttes forskellige udformninger og kombinationer af prismer, hvorfor produkterne har forskellige egenskaber. En vejtavle, der ikke er retroreflekte- rende, er ikke læselig i billygtebelysning, i hvert fald ikke i tilstrækkelig afstand ved kørsel med normal hastighed. Refleksfolier gør forskellen og har en så kraftig virkning, at en retroreflekterende vejtavle kan blive læselig i tilstrækkelig afstand. De fleste vejtavler sidder så højt, at de ikke nås af den kraftige del af nærlyset, hvor lysstyrkerne er flere tusinde candela. Over nærlysgrænsen er lysstyrkerne langt svagere og typiske kun et par hundrede candela. Når det samtidig tages i betragtning, at de fleste vejtavler skal kunne læses på 100 m afstand eller længere, ses, at belysningen af tavlerne er meget svag, kun en lille brøkdel af en lux. En lyskildes lysstyrke i en retning måles i candela (skrives cd) og udtrykker den belysningsstyrke målt i lux (skrives lx), som lyskilden fremkalder på et plan vinkelret på retningen i en afstand på 1 m. Ved større afstand aftager belysningsstyr- Figur 1. Indfaldsvinklen og observationsvinklen har begge betydning for retrorefleksion fra vejtavler. Figur 2. Belysningsretninger med samme indfaldsvinklen ligger i en kegle i forhold til vejtavlens normal Dansk Vejtidsskrift
2 ken omvendt proportionalt med kvadratet på afstanden. Lysstyrken af en billygte varierer kraftigt med retningen. En overflade uden retrorefleksion har en omsætningsfaktor mellem belysningsstyrke og luminans, der er mindre end 1, typisk 0,2 for hvide partier. Det betyder, at en vejtavle uden retrorefleksion får en luminans i billygtebelysning, der må måles i få procent af en candela per m 2. Med så lav luminans er vejtavlen ikke læselig, og kan ikke engang erkendes. Luminansen af en flade i en retning er fladens lysstyrke i forhold til dens tilsyneladende areal i den givne retning. Luminans måles i candela per m 2 ( s k r i v e s cd/m 2 ) og er stimulus for øjets opfattelse af lyshed. En flade opnår luminans ved belysning og refleksion og ved lysudsendelse. Omsætningsfaktoren mellem belysningsstyrke og luminans er et mål for fladens refleksionsevne og kan højst være 1/ for flader med diffus refleksion. Faktoren kaldes luminanskoefficienten. Retrorefleksion fører til en voldsom forøgelse af omsætningsfaktoren mellem belysningsstyrke og luminans under de fleste relevante forhold, for eksempel med en faktor på hundrede eller endda tusinde. Derved får en retroreflekterende vejtavle en luminans, der måles i nogle cd/m 2. Det illustreres af, at udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel af januar 1999 [1] opererer med nogle formelle luminansniveauer på 3, 5 og 10 cd/m 2 for tavleforsidetyper 3, 4 og 5. Med sådanne luminanser er vejtavler rimeligt godt læselige, selvom et højere niveau ville være ønskeligt. Udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel sigter således mod et niveau på ca. 40 candela per m 2 for vejtavler med belysning indefra eller udefra. Dette niveau sikrer bedre læselighed og bedre komfort uden at føre til blænding, men af økonomiske og praktiske årsager er det kun et lille fåtal af vejtavler, der kan belyses. Vejbelysning giver normalt ikke vejtavler en tilstrækkelig luminans. Selv ved belysning af trafikveje kan belysningen af vejtavler sættes til højst ca. 10 lux, der fører til en tavleluminans på ca. 1 candela per m 2. Brug af refleksfolier er derfor den eneste overkommelige middel til at gøre det store flertal af vejtavler læselige i mørketiden. Refleksfolier har endda den egenskab, at de kan bibringe vejtavler en omtrent konstant luminans over en rimelig lang læsestrækning, så vejtavlerne står selvlysende på en rolig måde. Brugen af refleksfolier er imidlertid ikke problemfri. Snavs, dug og rim forekommer hyppigt og reducerer retrorefleksionen betydeligt. Folierne har en lang levetid, men ældes alligevel gradvist, så der bør føres et vist opsyn med gamle tavler. Som det anføres herunder er test og korrekt anvendelse af folier er ikke helt enkel. Udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel af januar 1999 Refleksfolier må testes i henhold til deres egenskaber og tilsigtede anvendelser. Figur 1 viser indfaldsvinklen og observationsvinklen, som begge har begge betydning for retrorefleksionen og altid inddrages i test. Figur 2 viser, at en entydig fastlæggelse af belysningsretningen i forhold til vejtavlen kræver brug af yderligere en vinkel, og figur 3 viser, at en entydig fastlæggelse af observationsretningen kræver endnu en vinkel. Refleksfolier med glasperler er omtrent symmetriske, så det ikke har væsentlig betydning, hvor belysningsretningen findes i keglen. Mikroprismatiske folier er derimod ikke symmetriske. Ved store indfaldsvinkler svigter retrorefleksionen i nogle af keglens retninger. Refleksfolier med glasperler har en omtrent symmetrisk retroreflekteret stråle, så det ikke har væsentlig betydning, hvor observationsretningen findes i keglen. Mikroprismatiske folier har derimod ikke denne symmetri. Især ved store observationsvinkler afhænger retrorefleksionen af observationsretningens beliggenhed i keglen. Refleksfolier med glasperler har symmet r i e r, som gør at retrorefleksionen ikke afhænger stærkt af de to yderligere vinkler. Testen inddrager derfor kun indfaldsvinklen og observationsvinklen, mens de to andre vinkler ikke varieres. Testen er rimeligt simpel, og resultatet er nemt at fortolke. Mikroprismatiske folier har ikke en sådan symmetri, selv om nogle produkter er udformet, så der etableres en vis grad af symmetri. Ved store indfaldsvinkler kan retrorefleksionen svigte i nogle af retningerne i den kegle, der er vist i figur 2. Det skyldes, at den spejlende virkning forsvinder for en af prismernes sider, så lyset trænger igennem foliet i stedet for at blive reflekteret. En test må indrettes til at afsløre den begrænsning i foliets anvendelse, der ligger i dette fænomen. Det er f.eks. ikke heldigt at dreje en piltavle, så pilen viser den rigtige vej, hvis foliet derved drejes ind i et hul i retrorefleksionen. Især ved store observationsvinkler afhænger retrorefleksionen desuden af observationsretningens beliggenhed i den kegle, der er vist i figur 3. Det skyldes, at den retroreflekterede stråle påvirkes af interferens i de små prismer (et fænomen der skyldes lysets bølgenatur) og derfor tenderer til at blive plettet og opdelt i farver. Testen må indrettes til at vise den retrorefleksion, der kan påregnes i praktisk brug. Det er f.eks. ikke heldigt at teste et folie, som om alle motorkørende er motorcyklister, hvis bilister oplever en væsentlig lavere retrorefleksion. En test af mikroprismatiske folier bliver derfor mere omfattende end testen af folier med glasperler. Desuden bør refleksfolier anvendes til de forhold, hvor de er egnede, og hertil må der findes en vejledning med udgangspunkt i de motorkørendes behov for en given luminans over en given læsestrækning. Figur 3. Observationsretninger med samme observati - onsvinkel ligger i en kegle i forhold til belysningsret - ningen. Figur 4. Observations- og indfaldsvinkel til vejtavler på strækninger Dansk Vejtidsskrift 43
3 Udbuds- og anlægsforskrifterne for afmærkningsmateriel af februar 1999 [1] indeholder både en test af mikroprismatiske folier og regler for anvendelse af tre typer af retroreflekterende tavleforsider, typerne 3, 4 og 5 (type 1 svarer til indefra belyste tavler og type 2 til lakerede tavler). Det er ikke folieleverandørerne, der kan takkes for den klarhed, der hermed er opnået. Produkterne markedsføres med henblik på at skabe den opfattelse, at mere retrorefleksion er bedre, og at det opnås i rækkefølgen Engineering Grade, High Intensity og xx betegnelse for mikroprismatiske folier. Det er ikke korrekt. Folierne reflekterer omtrent lige meget af det indfaldende lys, men fordeler det på forskellig måde, så de er egnede til forskellige anvendelser. F.eks. har et Engineering Grade folie en kraftigere retrorefleksion på kort afstand end et mikroprismatisk folie. Samtidig er der andre forhold, der må tages i betragtning, som balance i vejtavlernes luminans og risiko for at lavt placerede tavler får meget høje luminanser. Anvendelserne beror på de læseafstande, der kræves ved forskellige kørehastigheder. Det er baggrunden for at typerne 3, 4 og 5 er defineret som retroreflekterende på korte til mellemlange afstande, på mellemlange afstande og på mellemlange til lange afstande. Tavler til læsning på længere afstand monteres typisk højere end tavler til læsning på kort afstand og får derfor en lavere belysning. Herved udjævnes forskellene i de formelle luminansniveauer på 3, 5 og 10 cd/m 2, som er nævnt ovenfor, sådan at type 3 som pilvejviser giver ca. samme luminans som type 4 som høj diagramtavle og type 5 som portaltavle. Dette viser, at der er tilstræbt luminansbalance i vejtværsnittet. Der er dog forhold, hvor mere end én af typerne kan anvendes, og i så fald fører de til forskellige luminansniveauer. Pilvejvisere i rundkørsler Figur 4 viser en bilist på en strækning og Figur 5. Indfaldsvinkel til vejtavler i rundkørsler. Tabel 1. Omtrentlig sammenhæng mellem observationsvinkel og afstand for en personbil. Holdbarhed af refleksfolier I Sverige er der tidligere opstillet et antal testtavler med forskellige refleksfolie, og her viste der sig et hurtigt fald i refleksionen i nogle af refleksfolieprøverne. Der blev opstillet flere formodninger om årsagen til dette fald. I Sverige er der et snavset trafikmiljø om vinteren, idet der er meget pigdækskørsel. Det var en stor interesse i at gentage forsøget med testtavler opstillet i forskellige klimaer og vejmiljø, så denne eventuelle indflydelse kan afklares. I CEN regi arbejdes med indførelse af CE mærkning af vejtavler baseret på blandt andet en holdbarhedsprøvning af refleksfolier placeret i vejr og vind i tre år. Det er relevant at foretage en generalillustrerer, at observationsvinklen vokser, når en bilist nærmer sig en vejtavle. For en personbil kan der opstilles en grov omsætning mellem de værdier af observationsvinklen, der benyttes i test, og afstanden til vejtavlen målt langs vejen. Omsætningen fremgår af tabel 1. I rundkørsler er det nødvendigt at montere især pilvejvisere, så de skal læses under indfaldsvinkler helt op til 50 til 60. Figur 4 viser, at indfaldsvinklen også vokser, når en bilist nærmer sig vejtavlen. Ved kørsel på strækninger når dens værdi dog ikke op over ca. 15 på den del af strækningen, hvor vejtavlen læses. Retrorefleksionen aftager generelt med indfaldsvinklen, men ikke i en grad af betydning ved så små indfaldsvinkler. I rundkørsler er det nødvendigt at montere især pilvejvisere, så de skal læses under større indfaldsvinkler, hvor retrorefleksionen aftager betydeligt, se figur 5. Sådanne steder skal der typisk anvendes forsidetype 3, hvor luminansen kræves opretholdt for indfaldsvinkler op til 30. Netop af hensyn til situationen i rundkørsler kan der stilles et tillægskrav om at luminansen skal opretholdes for indfaldsvinkler op til 40, jævnfør udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel af januar 1999 [1]. Det er senere erkendt, at det kan være nødvendigt at montere pilvejvisere, så de skal læses under indfaldsvinkler helt op til 50 til 60. For at se om refleksfolier overhovedet fungerer ved så store indfaldsvinkler, og om der er forskel på dem, blev der gennemført målinger af nogle folier for indfaldsvinkler på 5, 15, 30, 40, 50 og 60, i hvert tilfælde for de observationsvinkler, der fremgår af tabel 1. De målte retrorefleksionsværdier giver ikke noget umiddelbart indtryk af foliernes evne til at fremkalde luminans. Dels skal de omregnes i forhold til indfaldsvinklen, og dels skal der tages hensyn til, at belysningen på en vejtavle afhænger stærkt af afstanden og dermed står i forhold til observationsvinklen. Se tabel 1. For retrorefleksion af vejtavler benyttes en k o e fficient for retrorefleksion R, som er forholdet mellem reflekteret lysstyrke og belys- ningsstyrke for 1 m 2 tavleareal. Denne parameter er bekvem for måleteknikere, men ubekvem for fortolkning, fordi det ikke er R, der er omsætningsfaktor mellem belysningsstyrke og luminans, men derimod R /cos. Enheden for R er cdlx - 1 m - 2. De målte retrorefleksionsværdier er derfor omregnet til luminansniveauer på samme grundlag, som er benyttet i udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel. Resultaterne er angivet i figur 6 med kurver for forskellige afstande som funktion af indfaldsvinklen. Figur 6 viser, at luminansniveauerne ganske rigtigt aftager stærkt med indfaldsvinklen. For Engineering Grade folierne er det så heldigt, at der opretholdes nogen luminans netop ved de korte afstande, som er relevante i denne sammenhæng, se figur 6a, b og c. Niveauer på omkring et par cd/m 2 er ikke uden betydning, og det må tages i betragtning, at de reelle niveauer kan være højere på grund af pilvejvisernes lave montering. Desuden vil der være et tilskud fra vejbelysningen i rundkørslen. Lidt kedeligt må det konstateres, at det folie af Engineering Grade typen, der benyttes mest, er ringere end de to andre folier i denne henseende, se figur 6a. Den folie, der er betegnet Super Engineering Grade, giver det højeste niveau ved store indfaldsvinkler, og nok reelt et acceptabelt niveau, se figur 6c. Foliet af 1High Intensity typen viser en bemærkelsesværdig evne til at opretholde luminansniveauet ved store indfaldsvinkler, se figur 6d. Det anbefales normalt ikke til lavtsiddende pilvejvisere, som kan fanges i nærlyset på afstand og dermed få høj luminans af den hvide baggrund. Det mikroprismatisk folie udmærker sig ved høj luminans på lange afstande, og er ikke egnet til det givne formål, se figur 6e Dansk Vejtidsskrift
4 Figur 6a. Det mest anvendte folie af Engineering Grade t y p e n. Figur 6d. Et folie af High Intensity typen. Figur 6b. Et andet folie af Engineering Grade typen. Figur 6c. Et folie af 'Super engineering grade' typen. Figur 6e. Et mikroprismatisk folie. Figur 6. Omtrentlig luminans af vejtavler for forskellige afstande og indfaldsvinkler. Især kurverne for 30 m (tynd punkteret) og 40 m afstand (tynd) er relevante for pilvejvisere i rundkørsler Dansk Vejtidsskrift 45
5 Figur 7. Én af de to danske prøvestatio - ner for refleksfolier. prøve på afprøvningen af almindelig interesse for udfaldet. CE mærkning indebærer, at der kun må bruges folier, som klarer afprøvningen. Det bliver måske helt frit, hvor leverandøren af refleksfolier kan foretage afprøvningen, der er ikke taget stilling til spørgsmålet. Derfor er det godt at vide, om det ser ud til at være nødvendigt at kræve afprøvning i de nordiske l a n d e. Det vigtigste formål er måske at klarlægge, hvilke refleksfolier der er holdbare. Som led i et nordisk samarbejde blev der i etableret 9 ens testtavler på forskellige lokaliteter i norden i I Danmark blev der opstillet tavler i nærheden af Frederikssund i nærheden af kysten samt ved Ribe i nærheden af Vesterhavet. I Finland i nærheden af Helsingfors og i Rovaniemi i Lapland. På Island blev der opstillet 2 tavler i nærheden af Reykjavik. I Norge ved Røros i 700 meter m.o.v. i et skovområde og ved Arendahl i nærheden af Skagerrak. I Sverige ved Linköping indland og ved Gamleby i nærheden af Østersøen. Desuden er derpå en materielplads opsat en referencetavle i stor afstand fra trafikmiljøet, således at denne tavle ikke bliver påvirket af trafikmiljøet. Hver tavle har et antal prøver, i alt 76 af refleksfolier af forskellige typer og i de farver, der anvendes i hele norden. Testtavlen er vist i figur 7. Alle tavler er opstillet nord - syd retning og i samme afstand og højde fra kørebanen. På Island er tavlerne opstillet i øst - vest retning. Alle testtavler er ens og fremstillet på en norsk skiltefabrik. Foliefabrikanterne var informeret om udførelsen af testtavler. Måleprogrammet er beskedent, idet prøvernes retrorefleksion måles hvert ler og vil også blive benyttet til holdbarhedstesten til CE mærkning. Måleprogrammet på de danske prøvestationer er udvidet med et sæt målinger om foråret, og for første gang i efteråret 2000 med måling af prøvernes farvekoordinater. Hertil bruges et håndbåret apparat Gardner Color-Guide, som måler i den foreskrevne 45/0 geometri med belysning ved 45 indfaldsvinkel og måling vinkelret på overfladen. Farvekoordinaterne afspejler vejtavlers farver i dagslys og skal svare til punkter i givne bokse i farvetree f t e r å r. Ved måling af retrorefleksion anvendes en målenormal, således at alle prøverne bliver målt på samme sted. Målingerne foretages med et håndbåret apparat RetroSign 4500, der fremstilles af DELTAog i øvrigt findes i et stort antal verden over. Apparatet måler ved en indfaldsvinklen på 5 og en observationsvinkel på 0,33. Geometrien er relevant for alle folietyper, og samtidig velegnet til at afsløre ældning. Den benyttes traditionelt til kontrol af folier efter forskellige afprøvninger, til kontrol af gamle vejtav- Figur 8. Variation af retrorefleksionen (R ) for en ca. 3 års periode for hvide Engi - neering Grade folier. Det mest anvendte folie er nr. 4, som viser et kraftigt fald Dansk Vejtidsskrift
6 se bortset fra punkterne for ét orange og ét rødt folie, se figur 9. For High Intensity folier ligger farvepunkterne for ét gult og to orange folier uden for farveboksene, se figur 10. Det er de ovennævnte refleksfolier med glasperler, som vil blive omfatte af den treårige holdbarhedsprøvning til CE mærkning af vejtavler. Der er ikke så mange bemærkninger på baggrund af de danske prøvestationer, men dog nok til folieleverandørerne ikke uden videre kan påregne, at deres produkter passerer prøvningen. Hvis ikke, må en leverandør vente på en ny prøvning i tre år, før produktet kan sælges til vejtavler. Det er ikke helt klart, hvad der sker, hvis et produkt passerer prøvningen ét sted, men kasseres et andet sted. For mikroprismatiske folier ligger en del af punkterne uden for farveboksene, se figur 11. Der er imidlertid det forhold, at målemetoden ikke er velegnet til måling af mikroprismatiske foliers farver. Dette skyldes, at indfaldende lys ved 45 indfaldsvinkel ved visse drejninger af foliet kan passere ud af ét prisme og ind i et naboprisme, og derfra reflekteres ud vinkelret på foliet. Undervejs opdeles lyset i regnbuens farver samme fænomen som når lys afbøjes i et prisme. Derfor inkluderer målingen i større eller mindre grad en refleksion af en tilfældig farve fra regnbuen. Forholdet er nemt at påvise for hvide prøver ved brug af det omtalte Gardner apparat. Drejninger af apparatet eller af prøven fører til forskellige farvepunkter, nogle af dem langt uden for farveboksen for hvid. Forholdet er ikke så udtalt for kanten for de forskellige farver. Ve d måling af farvekoordinaterne bliver der foretaget 3 målinger, og måleapparatet udregner automatisk gennemsnittet. I efteråret 2000 havde prøvestationerne fungeret i tre år, og det blev besluttet, at der skal udarbejdes en rapport for resultaterne indtil videre. En foreløbig udgave af rapporten [2] viser, at resultaterne ikke varierer meget mellem prøvestationerne, så klima og vejmiljø ikke synes at gøre sig særligt gældende. Der er nogle andre forhold, som omtales herunder på baggrund af måleværdier for de danske prøvestationer. Prøverne viser ikke noget større fald i retrorefleksionsværdi gennem de tre år. Der er dog en enkelt bemærkelsesværdig undtagelse herfra, nemlig hvide prøver af den Engineering Grade folie, som benyttes mest, og som viser et kraftigt fald. Se figur 8. For denne type folier havde de tidligere udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel af oktober 1995 et krav om opretholdelse af en retrorefleksionsværdi på 40 cdlx-1m-2 under en afhjælpningsperiode på 5 år. Figur 8 viser at denne værdi ikke opretholdes, hvis faldet fortsætter i de næste to år. Kravet findes ikke i de nugældende udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel af januar 1999, som er baseret på funktionskrav og har lavere krav for denne situation og højere for andre. Det er et spørgsmål om ikke kravet bør genindføres som et rent materialekrav, der skal sikre, at foliet ikke er under nedbrydning. Farvepunkterne for Engineering Grade folier ligger i de respektive farvebokfarvede prøver, som i sig selv bortfiltrerer en del af regnbuens farver, men kan nok medføre, at farvepunkter kommer uden for deres bokse. Gardner apparatet benytter et antal lysdioder i en kreds ved 45 indfaldsvinkel. Der er derfor belysning fra flere retninger samtidigt, hvilket i nogen grad udjævner omtalte farvespil. Ved måling i laboratoriet benyttes kun én lyskilde, hvorved farvespillet er mere udtalt. Dette forhold er erkendt i udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel af januar 1999 [1]. Der anvises diffus belysning, som helt udjævner farvespillet. Der savnes dog detaljerede anvisninger på udførelse af målingen. Forholdet er ikke erkendt internationalt. Der findes flere udkast til europæiske standarder og andre godkendelsesordning e r, som baseres på den traditionelle måling af farvekoordinater. Måleteknikeren vil blive i stand til at bestemme en prøves farve ved små drejninger og dermed godkende eller afvise et givet mikroprismatisk folie. Målinger af piltavler på vejnettet Baggrunden for målingerne er det fald i retrorefleksionsværdi af det mest benyttede Engineering Grade folie, der fremgår af figur 8. Foliet er anvendt i så stort omfang, at det ville være kedeligt om resultaterne fra prøvestationerne genfindes på vejtavler på vejnettet. Målingerne blev foretaget på et udvalg af pilvejvisere i Storstrøms amt, som har en god registrering af vejtavlerne. Målingerne sigtede især mod tavler af en alder op til 5-7 år. Der fandtes enkelte tavler af Figur 9. Farvepunkter for Engineering Grade folier målt i efteråret Punkterne ligger i de respektive farvebokse bort - set fra punkterne for ét orange og ét rødt folie. Figur 10. Farvepunkter for High Intensity folier målt i efte - råret Farvepunkterne for ét gult og to orange folier lig - ger uden for de respektive farvebokse Dansk Vejtidsskrift 47
7 højere alder, og disse blev også målt. Til målingerne blev der benyttet en Retro- Sign Udvalget fandtes ved 20 lokaliteter med i alt 42 pilvejvisere, hvoraf en del har både for- og bagside, så der blev foretaget målinger på i alt 55 tavlesider. På hver tavleside blev der målt i et antal positioner på den hvide baggrund, typisk 4 eller 6 afhængig af størrelsen. En tavleside repræsenteres af middelværdien af de målte værdier. Samtlige tavler er udført i det omtalte Engineering Grade folie, som i ny og ren tilstand viser en retrorefleksionsværdi på omkring 80 cdlx -1 m -2. Der blev foretaget målinger på tavlerne både som de forefandtes, og efter rengøring af områder ved målepositionerne. Rengøringen blev foretaget ved brug af sprinklervæske og aftørring med klude. Mod slutningen af den pågældende dag blev der dannet rim på en del af pilvejviserne, som derfor viste lave R v æ r d i e r uanset graden af snavs. Disse tavler blev rengjort uden forudgående måling. Der skulle en kraftig aftørring til for at sikre, at målestedet var frit for rim under målingen. En del af pilvejviserne, som sidder i positioner tæt på stærk trafik, var mere eller mindre snavsede, især på siden mod trafikken. De mest snavsede tavler viste meget lav retrorefleksion, helt ned til ca. 5 cdlx -1 m -2. Selv mindre grader af snavs, som man ikke umiddelbart ville tillægge større betydning, fører til en reduktion ned til cdlx -1 m -2. Andre pilvejvisere, som sidder i rolige omgivelser, så ud til at være rene og havde ingen eller lille reduktion af retrorefleksionen. Figur 11. Farvepunkter for mikroprismatiske folier målt i efter - året En del af punkterne ligger uden for de respektive far - vebokse. Især for hvide folier giver målemetoden ikke pålidelige resultater. Figur 12. Retrorefleksion (R ) af hvid baggrund af pilvejvisere afbildet som funktion af pilvejvisernes årgang. Figuren viser også den gennemsnitlige retrorefleksion for hver årgang. En del af tavlerne var orienteret så den ene side vender mod syd og den anden mod nord. Der syntes ikke at være n o g e n væsentlig forskel på retrorefleksionen af de to sider. Figur 12 viser retrorefleksionen af den hvide baggrund for samtlige tavlesider efter rengøring afbildet som funktion af tavlernes årgang. Figuren viser også den gennemsnitlige retrorefleksion for hver årgang. Man kan nok fornemme et fald af retrorefleksionen med tavlens alder. Billedet er dog ikke klart, idet de ældste tavler fra 1984 og 1985 har rimeligt høj retrorefleksion. Én af positionerne har endda to pilvejvisere fra 1985 og 1994, som sidder tæt sammen, og hvor den ældste har en noget højere retrorefleksion end den yngste. Se figur 13. Hos de yngre pilvejvisere varierer middelværdien en del fra årgang til årgang. Det er interessant, at årg a n g 1997 viser en forholdsvis lav retrorefleksion, idet de nordiske prøvestationer netop blev etableret det år. Det kan dog næppe udelukkes, at variationerne er tilfældige. Konklusion Udbuds- og anlægsforskrifterne for afmærkningsmateriel af februar 1999 [1] indeholder både en test af mikroprismatiske folier og regler for anvendelse af tre typer af retroreflekterende tavleoverflader, som sigter mod bilisternes behov. Grundlaget herfor er udviklet i flere ad hoc grupper, som afløste hinanden gennem nogle år i CEN/TC 226 WG3 om lodrette vejtavler. Arbejdet skred kun langsomt frem og i et modsætningsforhold mellem nogle deltagere og repræsentanter for en stor leverandør af r e f l e k s f o l i e r, som endda formåede at påvirke CEN/TC 226 til at standse arbejdet. Arbejdet blev derfor færdiggjort af en nordisk/engelsk arbejdsgruppe. Det er foreløbigt implementeret i danske udbuds- og anlægsforskrifter, men en engelsk standard på samme grundlag er næsten færdig. Internationalt set er situationen kaotisk med hensyn til vejtavlers retrorefleksion. Forskellige forslag til europæiske standarder ved ovennævnte WG3 [3], [4], [5] baseres på specifikationer fra folieleverandører, men uden ensartethed mellem forslagene. Leverandører har desuden samarbejdet om en tysk standard [6] for test af mikroprismatiske folier, hvor alle har fået deres ønsker opfyldt, så testen er uden reelt indhold. Det arbejde med grundlaget for funktionskrav til vejtavler, som blev standset i CEN, er startet forfra i den internationale belysningskommission CIE i komité TC To leverandører af refleksfolier er i færd med søge CE mærkning gennem den europæiske tekniske godkendelse ETA. Ansøgningerne har vidt forskellige krav og test, og lægger Dansk Vejtidsskrift
8 Figur 13. To pilvejvisere fra 1985 og 1994 siddende tæt sammen, hvor den ældste har en retrorefleksion på 51 cdlx -1 m -2 og den yngste på kun 32 cdlx -1 m -2. Målingerne er fore - taget de steder, hvor der er rengjort. Før rengøring var retrorefleksionen kun ca. 7 cdlx -1 m -2. derfor yderligere variation og kompleksitet til emnet. Set fra dansk side udestår der nogle enkelte punkter, som bør tages op i næste revision af udbuds- og anlægsforskrifterne. Således har den engelske standard nogle få ændringer i forhold til det fælles grundlag, som nok bør indarbejdes af hensyn til enheden. Målinger på refleksfolier viser, at nogle folier af Engineering Grade typen faktisk har en brugbar funktion ved indfaldsvinkler op til 50-60, selv om det i dag mest anvendte folie af denne type ikke er det bedste. Der kan derfor indføres et sæt udvidede krav til brug for især pilvejvisere i rundkørsler. De nordiske prøvestationer for refleksfolier, som har fungeret i tre år, antyder at klima og vejmiljø ikke spiller den store rolle for opretholdelse af retrorefleksionen. De farvemålinger, som er udført på de danske prøvestationer, viser, at leverandører af folier med glasperler ikke uden videre kan påregne, at deres produkter passerer den treårige afprøvning, som gør, at de kan anvendes til CE mærkede v e j t a v l e r, når CE mærkningsordningen træder i kraft. Farvemålingerne illustrerer desuden, at den konventionelle metode ikke er egnet til mikroprismatiske folier. Udbuds- og anlægsforskrifterne for afmærkningsmateriel af februar 1999 [1] indeholder en alternativ metode, som dog skal udbygges med detaljerede anvisninger på udførelse af målingen. Der kan muligvis etableres et samarbejde med det amerikanske standardiseringsorgan ASTM, som har vist interesse for en afklaring. Prøvestationerne viser desuden et kraftigt fald i retrorefleksionen af hvid Engineering Grade folie af det mest anvendte fabrikat. Det er udført målinger af pilvejvisere på vejnettet for at afgøre, om dette fald også gør sig gældende i praksis. Målingerne antyder et fald i retrorefleksionen af nyere piltavler, men kan ikke klart afgøre sagen. Gentagelse af målingerne om ét eller to år kan være nyttig. Det er et spørgsmål, om ikke der bør indføres et krav om opretholdelse af en forholdsvis høj retrorefleksion ved den pågældende målegeometri, som afpasses folietypen, og som skal sikre, at folierne ikke er under nedbrydning under afhjælpningsperioden. Målingerne på pilvejviserne viser desuden en kraftig reduktion af retrorefleksionen som følge af tilsnavsning af pilvejvisere i positioner tæt på kraftig trafik. Prøvestationerne føres videre i mindst to år indtil stationerne er 5 år gamle svarende til afhjælpningsperioden for afmærkningsmateriel. Referencer [1] Udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel (7 hæfter), Vejdirektoratet, januar [2] Åldring av retroreflekterande folier på vägmärken Resultat efter 3 års exponering ( ), Delrapport, , Statens Väg- och Transportforskningsinstitut (VTI), Linköping (under udgivelse). [3] pren Fixed, vertical road traffic signs - Part 1: Fixed signs (september 2000). [4] pren Fixed, vertical road traffic signs - Part 3: Delineator posts and retroreflectors (december 2000). [5] pren Fixed, vertical road traffic signs Cones and cylinders (september 2000). [6] DIN Retroreflektierende Materialen zur Ve r k e h r s s i c h e r u n g, Teil 4: Lichttechnische Mindestanforderungen an Reflexstoffe mikroprismatischer Materialen, Entwurf Dezember VEJ-EU Her er et udpluk af V E J - E U s kurser for 2001 Vejbelægningers eftersyn og reparation Prøvetagning og analyse af forurenet jord Vintertjeneste/Tilrettelæggelse og udførelse Hastighedsplanlægning Kontrastyring af vejdriftopgaver Vintertjeneste/Generelt Detailprojektering af kryds i åbent land Privatvejsloven Afmærkning af vejarbejder Vintertjeneste/Glatførevarsling Vintertjeneste/Glatførevarsling - Vinterman Vintertjeneste/Vinterman sept sept sept okt okt. 03.okt okt okt. 23.okt. 24.okt okt. 25.okt. Er der kurser du savner så ring til sekretariatet eller se dem på Internettet. VEJ-EU Ve j s e k to rens Efte ru d d a n n e l s e T l f We b - a d re s s e : w w w. ve j - e u. d k ve j - e vd. d k Dansk Vejtidsskrift 49
I afsnit 2 omtales tavleforsidetyper, hvor typerne 3, 4 og 5 er for retroreflekterende tavleforsider.
Retroreflekterende vejtavler i Danmark Kai Sørensen, DELTA, 28. september 2010 Forord Dette notat er udarbejdet på foranledning af NMF. 1. Indledning I det følgende refereres der til pren 12899-6, som
Læs mereBilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber
Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber 0. Introduktion Dette bilag indeholder de definitioner, der specielt benyttes ved specifikation af vejtavlers lystekniske egenskaber, og det angiver målemetoder.
Læs mereKøretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre.
Et regneark til beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 29. april 2015 Forord Regnearket erstatter det regneark, der er omtalt i notatet Et regneark til beregning af luminans af vejtavler af 27.
Læs mereGrunnleggende tekniske krav og spesifikasjoner til funksjonell vegoppmerking. Kai Sørensen
Grunnleggende tekniske krav og spesifikasjoner til funksjonell vegoppmerking Kai Sørensen EN 1436 Road marking materials - Road marking performance for road users Retrorefleksion i tør tilstand Retrorefleksion
Læs mereOmkring årsskiftet 2015/2016 var der indsamlet prøver fra 3M, Avery Dennison, Orafol og Nippon Carbide i et antal på 138.
Prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. juni 2019 Kai Sørensen og Dennis Corell, 31. juli 2019 Forord og sammenfatning Denne rapport inkluderer måleresultater fra rapporterne:
Læs mereOmkring årsskiftet 2015/2016 var der indsamlet prøver fra 3M, Avery Dennison, Orafol og Nippon Carbide i et antal på 138.
Prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. juni 2018 Kai Sørensen og Dennis Corell, 21. juni 2018 Forord og sammenfatning Denne rapport inkluderer måleresultater fra rapporterne:
Læs merePrøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. juni 2017 Kai Sørensen og Dennis Corell, 23. juni 2016
Prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. juni 217 Kai Sørensen og Dennis Corell, 23. juni 216 Indledning NMF har rådet over en prøvestand på Hille kommunes materielgård i
Læs mereResultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde 1. Indledning
Resultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde Pia Brix og Kai Sørensen, 7. november 05. Indledning Demonstrationen fandt sted om aftenen
Læs merePrøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. maj 2014 Kai Sørensen, 28. maj 2014
Prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. maj 2014 Kai Sørensen, 28. maj 2014 Forord Prøvningen er en fortsættelse af et projekt omkring ældning af retroreflekterende folier,
Læs mereVurdering af retroreflekterende vejtavlers luminans og læsbarhed for førere af store køretøjer
Vurdering af retroreflekterende vejtavlers luminans og læsbarhed for førere af store køretøjer af Kai Sørensen, DELTA, 16. juni 2004 Forord og indledning NMF diskuterede et forslag til et fællesnordisk
Læs mereDemonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015
Demonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015 Forord På mødet i NMF den 14./15. oktober 2014 blev det aftalt at der udføres et demonstrationsprojekt angående
Læs mereGenetablering af prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. juni 2016 Kai Sørensen, 23. juni 2016
Genetablering af prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. juni 216 Kai Sørensen, 23. juni 216 Indledning NMF har rådet over en prøvestand på Hillerød kommunes materielgård
Læs mereLuminans af retroreflekterende vejtavler på rute 6 nord for Roskilde rettet 28. april 2016 Kai Sørensen, 24. marts/28. april 2016
Luminans af retroreflekterende vejtavler på rute 6 nord for Roskilde rettet 28. april 2016 Kai Sørensen, 24. marts/28. april 2016 Indledning og sammenfatning Målingerne er foretaget med henblik på en efterfølgende
Læs mereGule blinklygter. Kai Sørensen, DELTA.
Gule blinklygter Kai Sørensen, DELTA Indhold Lidt lysteknik Forudsætninger Delprojektets mål Gule blinklygter der blev brugt i forsøg Lysstyrkens afhængighed af afstanden Lysstyrkens afhængighed af omgivelsernes
Læs merePrøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. maj 2014 Kai Sørensen, 28. maj 2014
Prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. maj 2014 Kai Sørensen, 28. maj 2014 Forord Prøvningen er en fortsættelse af et projekt omkring ældning af retroreflekterende folier,
Læs mereSpejlende refleksion. Kai Sørensen, DELTA. www.delta.dk
Spejlende refleksion Kai Sørensen, DELTA Indhold Forudsætninger Delprojektets mål Alment om spejlende refleksion Model til beskrivelse Målemetode Måleværdier Indflydelse af tekstur Vurdering af den spejlende
Læs mereTeori. ved Kai Sørensen. Dette er uddrag fra en lærebog, som er under udarbejdelse
Teori ved Kai Sørensen Dette er uddrag fra en lærebog, som er under udarbejdelse RL (koefficienten for retroreflekteret luminans) og 30 m målegeometri defineret i EN 1436 RL er forholdet L/E hvor L er
Læs mereDer påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.
Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er
Læs mereVejtavleskrift Retro-refleksion Z 93 Gult blinksignal Synlighed af afmærkning
Vejtavleskrift Retro-refleksion Z 93 Gult blinksignal Synlighed af afmærkning Tilbagelagt afstand under læsning af tavler Trafikantens 1 hastighed V p information 2 informationer 3 informationer 4 informationer
Læs mereSammenfatning af vurdering af retroreflekterende vejtavlers luminans under en demonstration Kai Sørensen 13. juni 2016
Sammenfatning af vurdering af retroreflekterende vejtavlers luminans under en demonstration Kai Sørensen 13. juni 2016 Vurderingen blev gennemført af medlemmer af NMF under en demonstration, som fandt
Læs mereTabel 1: Lygtetyper med henblik på de afstande, hvor blinklygterne skal gøre sig gældende. lygtetype A B C D E afstande 50 m 70 m 100 m 140 m 200 m
Forslag til regler for gule blinklygter Kai Sørensen, DELTA, 7. april 2008 Forord Forslaget til regler for gule blinklygter er opstillet som et led i et nordisk projekt om lysgener ved vejarbejder om natten
Læs mereEn registrering kan desuden omfatte andre forhold, så der opnås dokumentation for vejtavlerne på den pågældende vejmyndigheds vejnet.
Kassation af retroreflekterende vejtavler pr. oktober 2013 Kai Sørensen; 9. oktober 2013 Forord, sammenfatning og kommentarer Denne rapport om kassation af retroreflekterende vejtavler er udarbejdet af
Læs mereVejvisningens grundlov. Vejvisningens grundlov. Trafikanternes behov for information
Vejvisningens grundlov Vejafmærkning Vejvisningens grundlov Trafikanternes behov for information (max 4 informationer) Kontinuitet Ensartethed Entydighed Trafiksikkerhed Miljø Troværdighed Vejdesign Trafikanternes
Læs mereGrundteser for belysning af lange tunneler. Kai Sørensen
Grundteser for belysning af lange tunneler Kai Sørensen Lidt lysteknik Luminans er stimulus for øjets opfattelse Stigende luminans candela pr. m 2 Lidt lysteknik Kontrast giver mulighed for at se objekter
Læs mereTavler og lys. Læsetid for tavler. Aldring af øjnene. Tilbagelagt afstand under læsning af N antal informationer. Flere ældre i trafikken
Tavler og lys December 2017 Læsetid for tavler s. 49 Tilbagelagt afstand under læsning af N antal informationer Trafikantens hastighed Vp 1 information 2 informationer 3 informationer 4 informationer 40
Læs mereGadesignaler baseret på LED teknik
Gadesignaler baseret på LED teknik Af Kenneth Kjemtrup,Vejdirektoratet - kk@vd.dk Jørn Vammen,Vejdirektoratet - jv@vd.dk Kai Sørensen, DELTA - ks@delta.dk De traditionelle indsatse til gadesignaler med
Læs mereREFLEKTION eller GLANS standarder
Flensbjerg 8 Fax: + 3943 7768 DK-49 Holeby, Lolland Phone : + 3943 7767 export@dansksolenergi.dk VAT id.: DK288323 REFLEKTION eller GLANS standarder Der findes ikke en let måde, at matematisk beregne eller
Læs mereTeori om lysberegning
Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...
Læs mereEr der stadig noget galt med rundkørslerne om natten?
Er der stadig noget galt med rundkørslerne om natten? Af Kenneth Kjemtrup,Vejdirektoratet, kk@vd.dk Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt, lau@fa.dk Kai Sørensen, DELTA, ks@delta.dk Den store andel af mørkeuheld
Læs mereaf Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA
Er der stadig noget galt med rundkørslerne om natten? af Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA Forord To undersøgelser, med års mellemrum, har vist at
Læs mereOpgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3
44097 INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3 2-12 Rekv. 7 Prod. 29-11-2005-13:13 Ordre 10720 EFU Opgave 1 Beskriv med ord følgende begreber: Lysstyrke Lysstrøm
Læs mereNORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Reykjavik den 10./11.
NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Reykjavik den 10./11. maj 2005 (udkast) Til stede: Peter Aalto, Páll Árnason, Morten Hafting,
Læs mereREFLEKTION eller GLANS standarder
Dansk Solenergi ApS Flensbjerg 8 Phone :+ 3536 7777 DK 49 Holeby, Lolland REFLEKTION eller GLANS standarder Der findes ikke en let måde, at matematisk beregne eller beskrive på fyldestgørende måde problematikken
Læs mereNORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Stockholm den 04./05.
NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Stockholm den 04./05. maj 2004 Til stede: Peter Aalto, Osmo Anttila, Terje Giæver, Morten
Læs mereImplementering af europæiske standarder i tilbud
Implementering af europæiske standarder i tilbud Hvilke standarder er der tale om? Skal vi implementere dem? Er der noget specielt ved standarder, der indfører CEmærkning? Et kig fremover Implementering
Læs mereNMF arbejdet siden sidst. Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet
NMF arbejdet siden sidst Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet NMFV.dk 2. Sidste møde i november 2017 4. Samarbejdsprojekter i bestillingsprocessen? 4.1 Tunneludformning og belysning 4.3 Opdagelsesafstand
Læs mereDANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838
Ikke-autoriseret oversættelse 2/12 DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838 Denne standard er frit oversat fra engelsk og må ikke anvendes som reference. Bilag er ikke oversat, men medtaget på originalsproget.
Læs mereEvaluering af forsøg med stationær ATK
Evaluering af forsøg med stationær ATK Stationær ATK s virkning på trafikkens hastighed Civilingeniør Henning Sørensen, Vejdirektoratet, has@vd.dk Forsøg med stationær og ubemandet ATK blev vedtaget af
Læs mereCykel-, ride- og vandreruter. Stivejvisningens grundprincipper. Vejvisningsbehov. Vejafmærkning. Kontinuitet. Ensartethed.
Cykel-, ride- og vandreruter Vejafmærkning Stivejvisningens grundprincipper Kontinuitet Ensartethed Entydighed Læsbarhed Trafiksikkerhed Vejvisningsbehov Trafikalt begrundede Trafiksikkerhed Tryghed Orientering
Læs mere+ logga Projektbeskrivning
sida 1/9 Lysgéner ved vejarbejder om natten Projektleder:? Baggrund/problembeskrivelse Generelt om lysgéner ved vejarbejder om natten For at undgå at gribe ind i den kraftige trafik om dagen udføres vejarbejder
Læs mereLyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.
Lyssætning af museumsudstillinger Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lys nok? Øjet er i stand til at adaptere med en faktor 5.000 Enheder Candela kommer af candle. Er et udtryk for en lyskildeintensitet,
Læs mereAnnullering af vejtavler
Annullering af vejtavler Mørketest Lene Herrstedt Puk Kristine Andersson 23. april 2018 Transformervej 18 2860 Søborg www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning... 3 Baggrund og formål... 3 Undersøgelse i 6
Læs mereNORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Glostrup den 13./14.
NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Glostrup den 13./14. oktober 2009 Til stede: Peter Aalto, Peter Andersen, Ulrik Blindum,
Læs mereProjekteringsguide Vejbelysning med Nyx 330 og Nyx 190. www.focus-lighting.dk www.focus-lighting.no www.foxdesign.se
Projekteringsguide Vejbelysning med Nyx 0 og Nyx 190 focus-lighting www.focus-lighting.dk www.focus-lighting.no www.foxdesign.se 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse 1 2 Forord Grundlæggende forudsætninger
Læs mereBestemmelse af dimensioner for armerede elementer af autoklaveret letbeton uden tilslag og letklinkerbeton med porøse tilslag
Dansk standard DS/EN 991 2. udgave 2004-04-27 Bestemmelse af dimensioner for armerede elementer af autoklaveret letbeton uden tilslag og letklinkerbeton med porøse tilslag Determination of the dimensions
Læs mereRegneark til beregning af synsnedsættende blænding Kai Sørensen, 26. maj 2015
Regneark til beregning af synsnedsættende blænding Kai Sørensen, 26. maj 2015 Indledning Regnearket Beregning af blænding behandler tabeller med kalibrerede værdier af luminans. Tabellerne baseres på optagelser
Læs mereErfaringer med eftergivelige master
Erfaringer med eftergivelige master Anvendelse af eftergivelige master til vejudstyr er så småt ved at vinde mere og mere indpas på det danske vejnet. Af trafiksikkerhedsmæssige årsager er dette glædeligt,da
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereNORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Kirkkonummi den 10./11.
NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Kirkkonummi den 10./11. maj 2010 Til stede: Peter Aalto, Jan Andersson, Ulrik Blindum,
Læs mereNordic Human Factors Guideline Case Study nr. 1 Exit rampe ved Gardermoen
Nordic Human Factors Guideline Case Study nr. 1 Exit rampe ved Gardermoen Lene Herrstedt 24. Oktober 2011 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Introduktion... 3 Lokaliteten... 4
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereLys & lyskilder. Ca. ½ time med lidt faktuelt, lidt holdninger og bud på trends...
AAA lys 14.9.10 Lys & lyskilder Ca. ½ time med lidt faktuelt, lidt holdninger og bud på trends... Lys Lysbegreber Lyskilder Lysformer/lysdesign Bud på trends...og forudsigelse Hvem snakker?? Ib Mogensen,
Læs mere'Durability' projektet og status for CEN arbejdet. Kai Sørensen, DELTA
'Durability' projektet og status for CEN arbejdet Kai Sørensen, DELTA Hvad er CEN? CEN (Comité Européen de Normalisation) er et samarbejde mellem DIN, BSI, DS... CEN standarder skal implementeres som nationale
Læs mereMaskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004
Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.
Læs mereCPX-måling før skift af belægning
appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereKunstig belysning i arbejdslokaler
Dansk standard DS 700 Kunstig belysning i arbejdslokaler Artificial lighting in workrooms 6. udgave 2005-06-17 DS 700 København DS projekt: 56900 ICS: 91.160.10 Første del af denne publikations betegnelse
Læs mereNy vejregel om variable tavler
Memo IT på vej Titel Vejforum 2010 Ny vejregel om variable tavler Dato 15 november 2010 Til Dorrit J Gundstrup COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk
Læs mereEfteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Målformulering 4 Indhold i undervisningen Grundviden Grundviden om lys og
Læs mereVigtig viden om reflekstøj Komplet guide om reflekstøjs opbygning og funktion
by BERENDSEN Vigtig viden om reflekstøj Komplet guide om reflekstøjs opbygning og funktion Lær mere om reflekstøj. Indhold Vi ved at alle regler om reflekstøj kan være meget komplicerede. Hvordan fungerer
Læs mereTil illustration af en lysfordeling anvendes der ofte et diagram, som optegnes på basis af tabellen.
Lysfordelinger af forlygter på køretøjer Kai Sørensen, 16. februar 2015 Baggrund, sammenfatning og konklusion Baggrund Denne rapport angår del 2 i et projekt om opdatering af COST 331 på i alt tre dele:
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereGrundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde
Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde CVR-NR. 18 41 18 30 BANK 3543 3534028210 DATO 2008.11.24 SAG NR. 9149 REF. FHH Vedr. etablering af
Læs mereLYSKILDE GUIDE Sådan sparer du energi med LED
LYSKILDE GUIDE Sådan sparer du energi med LED GUIDE LYSKILDE www.startrading.com DECORATION LED ILLUMINATION LED SPOTLIGHT LED fremtidens belysning LED fremtidens belysning LED Sparer energi LED pærer
Læs mereKan en rundkørsel dæmpe støjen?
Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg
Læs mereDRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje
DRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje Tegningseksemplerne er vejledende og kan betragtes som et paradigme ved udarbejdelse af afmærkningsplaner for et konkret vejarbejde. Tegningerne
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereBallerup Kommune. Beskrivelse af vejbump
Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede
Læs mereNORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Malmø den 22./23.
NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Malmø den 22./23. november 2006 Til stede: Peter Jørgen Andersen, Osmo Anttila, Morten
Læs mereTælle system til udendørs brug. Info - Scan Instruments
Tælle system til udendørs brug. Info - Scan Instruments Diskret og med stor fleksibilitet. Kan monteres i eksisterende stolper eller bygningsdele eller i nyopsatte stolper. Beskrivelse : Systemet består
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet
Læs mereNORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Helsingør den 21./22.
NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Helsingør den 21./22. oktober 2004 Til stede: Peter Jørgen Andersen, Morten Hafting, Gabriel
Læs mereVognbaneskift ved vejarbejde
Lene Herrstedt, Direktør, Civilingeniør Ph.D. Trafitec lh@trafitec.dk VEJFORUM 2007-11-07 Vognbaneskift ved vejarbejde Undersøgelse af trafikanters adfærd med hensyn til vognbaneskift i forbindelse med
Læs mereEnergibesparelse i vejtransporten.
Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug
Læs mereUDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING
UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,
Læs mereAAU Landinspektøruddannelsen
AAU Landinspektøruddannelsen Universal Mercator Projektion Mads Hvolby, Nellemann & Bjørnkjær 2003 UTM Projektion Indhold Forord Generelt UTM-Projektiionen UTM-Nettet Specifikationer for UTM-Projektionen
Læs mereFORELØBIGT TRYK
Side 12 Indledning xxxxxxxxxxxxxxx Eksisterende forhold xxxxxxxxxxxxxxx Fremtidige forhold - Renovering xxxxxxxxxxxxxxx Fremtidige forhold - Opgradering xxxxxxxxxxxxxxx FORELØBIGT TRYK 10-09-2014 Belysningsforslag
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereRetningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen runde
Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2009 2. runde Det som skal vurderes i bedømmelsen af en besvarelse, er om deltageren har formået at analysere problemstillingen, kombinere de givne
Læs mereREGISTRERING AF TRÆNGSEL
REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23
Læs mereNORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Reykjavik den 5./6.
NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Reykjavik den 5./6. maj 2008 Til stede: Peter Aalto, Osmo Anttila, Terje Giæver, Gabriel
Læs mereNORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde på Krusenberg den 26./27.
NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde på Krusenberg den 26./27. maj 2009 Til stede: Peter Aalto, Peter Andersen, Ulrik Blindum,
Læs mereVejdirektoratet 22. maj 2013 Servicering af Vejdirektoratets vintermateriel 2013 Side 1 af 5 Spørgsmål og svar Nr. 1
Servicering af Vejdirektoratets vintermateriel 2013 Side 1 af 5 Spørgsmål nr. 1 2 3 4 Spørgsmål Der er i materialet ikke nævnt noget om de værkstedslokaler, som er på en del Vejdirektoratets materielpladser.
Læs mereHøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.
HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der
Læs mereStatens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart
Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 3-21 Lysanlæg for natbeflyvning af offentlige VMC- og private flyvepladser Udgave 2, 1. april 1987 I medfør af 52 og 149, stk. 10, i lov om luftfart,
Læs mere29. maj 2011 Ulrik Winther Blindum
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. maj 2011 Ulrik Winther Blindum ub@vd.dk 7244 3457 REFERAT EMNE NORTEK-vejarbejde TIDSPUNKT 14-15. marts 2011 STED Vejdirektoratet, Herlev DELTAGERE Kai Sørensen
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mere!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt
af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det
Læs mereHybridfiber belysning af Hotherskolen i Stevns Kommune
Hybridfiber belysning af Hotherskolen i Stevns Kommune Afrapportering 2012 Kent Laursen Industriel Designer Til belysning af gangen i Hotherskolen, er fremstillet 12 armaturer, som ses herunder, i beskyttelsestape.
Læs mereResidualer i grundforløbet
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Residualer i grundforløbet I dette lille tillæg til grundforløbet, skal vi kigge på begreberne residualer, residualplot samt residualspredning. Vi vil se, hvad
Læs mereHemmeligheden bag god maling!
Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.
Læs mereKørekortet. Kravet til synsstyrken er mindst 6/12 for bedste øje - er der belæg for den grænse? Svaret er nej!
Kørekortet er afgørende for social mobilitet og livskvalitet for de fleste der skal derfor være solidt grundlag for at fradømme en borger denne rettighed Kravet til synsstyrken er mindst 6/12 for bedste
Læs mere4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse
NORTEK om vejafmærkning, vegtavler Nordisk møde i Danmark den 24.-25. marts 2015 v/ Pia Brix 4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse Aktuelt om status for bekendtgørelser om vejafmærkning Arbejder
Læs mereStørre vejarbejder. Større vejarbejder. Trafikbelastning. herunder overledning af trafikken
Større vejarbejder herunder overledning af trafikken December 2017 Større vejarbejder Ved større vejarbejder forstås: Arbejder af stor udstrækning Arbejder af længere varighed Arbejder på strækninger med
Læs merei trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet
Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen
Læs mereTilstandskrav Inspektion, vedligehold og rengøring
BL01 BELYSNINGSARMATUR inkl. ophæng forhold/ Armatur for udsendelse af lys incl. lyskilde. Eksempelvis: vejbelysningsarmatur, parklamper, projektører til belysning af tavler og fiberlys. Incl. Ophæng fx
Læs mereNORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Helsinki den 24./25.
NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Helsinki den 24./25. november 2008 Til stede: Peter Aalto (forsinket), Osmo Anttila (mødets
Læs mereEnergieffektive 50+ ere ELFORSK projekt Ekstra analyse vedr. boligejeres parathed til at investere i energibesparelser
Energieffektive 50+ ere ELFORSK projekt 347-009 Ekstra analyse vedr. boligejeres parathed til at investere i energibesparelser Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Q41: Har du planer om, at investere
Læs mereNy vejledning om måling af støj fra vejtrafik
Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København
Læs mereInstallationsmanual Trådløs Dørsensor Optisk
Trådløs Dørsensor Optisk Indholdsfortegnelse KOM GODT I GANG... 3 UDPAKNING... 3 MONTERING... 3 INSTALLATION AF BATTERIER... 4 EFTER INSTALLATION AF BATTERIER... 5 TEST AF DØRSENSOREN... 5 RESET TIL FABRIKSINDSTILLINGER...
Læs mere