Tøjhus- og Orlogsmuseets Skoletjeneste. DA KRIGEN BLEV INDUSTRIALISERET. Fra 1860 til og med 1. verdenskrig.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tøjhus- og Orlogsmuseets Skoletjeneste. DA KRIGEN BLEV INDUSTRIALISERET. Fra 1860 til og med 1. verdenskrig."

Transkript

1 Tøjhus- og Orlogsmuseets Skoletjeneste. DA KRIGEN BLEV INDUSTRIALISERET Fra 1860 til og med 1. verdenskrig. Formålet med dette undervisningsforløb er at fortælle historien om de nye industrifremstillede våben og deres betydning for krigsførelsen, som også drejer sig om forældede forestillinger om krigen som en offensiv kamp med ære og moral en tankegang, der ikke passede sammen med den nye teknologiske virkelighed. Men det er også en fortælling om den øgede nationalisme, som fik katastrofale konsekvenser, når de folkelige massehære blev aktiveret. I 1. Verdenskrig havde man i Slaget ved Somme et samlet tab på omkring en million mand, uden at fronten havde rykket sig ret meget. Hvordan kunne det gå så galt? Det prøver vi at give et svar på. Nye forudsætninger for at føre krig. Da Tyskland indlemmede Elsass-Lothringen efter krigen 1870 mod Frankrig, kritiserede man denne handling for at være et tilbagefald til tidligere. Tidligere kæmpede man nemlig for den enevældige monarks dynastiske interesser og tog ikke hensyn til, at man ved nye grænsedragninger kunne splitte nogle af de folkeslag, der levede inden for statens område. Krigen 1870 faldt i to dele, og disse to dele markerer tydeligt overgangen fra dynastisk krig til den nye type af nationale folkekrige. Da den franske hær var slået i begyndelsen af september 1870, overgav kejser Napoleon III sig, men - og heri ligger det nye - det franske folk accepterede ikke det militære udfald og tabet af den nationale ære. Paris rejste sig, afsatte kejseren og fortsatte krigen i otte måneder. Den tyske hær måtte besætte hele landet, belejre hovedstaden og fremtvinge en total underkastelse. I perioden fra midt i 1800-tallet og frem blev grænserne efter en krig ændret i overensstemmelse med nationale principper, som nu gav legitimitet til nye statsdannelser. De nationale lidenskaber, som blev aktiveret ved, at folk følte sig som tilhørende en bestemt nation med fælles historie og oprindelse, førte til, at man krævede den forhadte fjendes totale underkastelse som hævn for en national krænkelse.

2 Hvad var der sket? Vi skal her forstå, at mange lande havde fået en fri grundlov - var blevet demokratiseret - med større folkelig deltagelse i statens liv. Der var indført almindelig værnepligt, og man følte sig som en del af et folkeligt fællesskab og var villig til at kæmpe for dets ære. Der var blevet indført offentlige skoler (i Danmark i 1814), så alle borgere lærte at læse. Det betød, at der var en helt ny kommunikation gennem aviser, bøger osv. Der blev oprettet foreninger og pressionsgrupper - opinionen blev en selvstændig magtfaktor. I løbet af 1800-tallet blev der også trukket telegrafkabler overalt. Det betød, at en generalstab kunne dirigere tropper på lang afstand - og dermed flere hærstyrker på én gang, men også, at befolkningen kunne følge med i krigsbegivenhederne, hvilket kunne påvirke den folkelige opinion og dermed gøre det vanskeligere at indgå fredsslutninger, som var nødvendige ud fra et rationelt, militært synspunkt. Med nationalfølelsen, den almindelige værnepligts indførelse og den industrielle våbenproduktion- og udvikling var der nu skabt mulighed for en industrialiseret massekrig (folkekrig). Tidligere havde det været almindeligt at indgå alliancer lige før og under en krig, men nu blev den internationale politik som noget nyt struktureret omkring allianceblokke i fredstid. Begrebet "kold krig" blev indført i Mellem 1879 og 82 tog Triplealliancen mellem Tyskland, Østrig-Ungarn og Italien form. Mellem1891 og 94 indgik Frankrig og Rusland en militær alliance. Dette førte til et rustningskapløb mellem blokkene, hvor alle parter var bange for at sakke agterud. Fra 1912 krævede den tyske generalstab, at politikerne benyttede en diplomatisk krise til at udløse en forebyggende krig. Med de nye industriproducerede våben var grunden lagt til en tilintetgørende krig. Men den fare så krigsplanlæggerne ikke. De tog fejl og mente, at en hurtig mobilisering af massehæren ville give en afgørende fordel på slagmarken, og at et eller to tilintetgørende slag ville afgøre krigen. Så hvis man i en højspændt situation havde mobiliseret hurtigt, gav det en fordel, som man var nødt til at udnytte, hvilket gav diplomater og andre fredsbevarende kræfter mindre tid til at arbejde.

3 Det var netop, hvad der skete ved udbruddet af 1. Verdenskrig, hvor Tyskland via de nye jernbaner regnede med hurtigt at kunne få sine tropper til fronten og føre en lynkrig mod Frankrig ved at gå igennem Belgien. Man regnede med, at den russiske mobilisering var så langsom, så man kunne nå at slå Frankrig først. Men England gik ind i krigen og efter Slaget ved Marne (i Nordfrankrig) frøs fronterne fast.

4 Krigen til søs Inden 1870 havde det dampdrevne panserskib fordrevet sejlskibene. Nye våben var kommet til, nemlig miner og torpedoer, som kunne bringes til eksplosion langt fra moderskibet. Torpedoens platform blev torpedobåde og ubåde. Da dieselmotoren gav ubåden en meget større operationsradius, fordi den kunne oplade ubådens batterier i rum sø, åbnede der sig allerede inden 1910 nye muligheder for en hensynsløs handelskrigsførelse, hvor man kunne blokere for fjendens forsyninger og ødelægge hans handelsskibe, så man ikke kunne få varer til et samfund, som blev mere og mere specialiseret og derfor afhængig af leverancer udefra. Et søslag med større skibe ville ikke som tidligere have den store betydning, for ingen ville udsætte sine sømilitære styrker for udslettelse, når de havde langt større virkning som spredte redskaber for blokade af fjendens varetilførsler, hvilket var langt mere effektivt. England havde i århundreder været ledende til søs. Hvis den engelske flåde mistede søherredømmet under en krig, ville man som tidligere kunne stå over for en invasion. Men også en anden og ny trussel var således med industrialiseringen kommet til: En blokade kunne nu forårsage en social revolution ved at lamme industrien eller i værste fald udsulte landet. Storbritannien udviklede først denne sårbarhed, men efterhånden kom de øvrige større industrinationer i samme situation. Men denne svaghed kunne ikke udnyttes af en fjende, uden han kom i strid med de internationale søkonventioner. Skulle fjenden rammes af en blokade, måtte fx madvarer gøres til forbudt last til en krigsførende part, hvilket var forbudt ifølge en regel fra Herimod ville de neutrale magter med USA i spidsen protestere. Det var et dilemma for den tyske Nordsøflåde under 1. Verdenskrig, at den ikke kunne søge et afgørende slag mod den engelske flåde, fordi den risikerede at blive udslettet. Da den så ville ramme den engelske økonomi ved at lave en ubådskrig, kunne denne kun blive effektiv ved også at inddrage den neutrale skibsfart. Sænkningen af skibet Lusitania blev medvirkende til, at USA erklærede Tyskland krig i 1917.

5 Industrialiseringen I løbet af 1800tallet ændrede industrialiseringen også landkrigsførelsen radikalt. Jernbane, dampskibe og telegrafer gjorde det lettere at mobilisere og flytte rundt på store hære, og masseproduktion gjorde det muligt at udruste dem. Før industrialiseringen rigtigt vandt frem, kunne hærene fodres, så længe de bevægede sig, da de levede af landet. Dette ændrede sig i 1914 på grund af et meget stort behov for ammunition. Hære kunne nu ikke længere forsynes, hvis de var langt fra hjemlandet, med mindre der var baser. I 1870 udgjorde ammunitionen mindre end 1% af hærens forsyninger, mens det i begyndelsen af 1. Verdenskrig var omvendt, således at ammunitionen udgjorde 99 % og de øvrige forsyninger mad og øvrige fornødenheder kun 1%. Inden for industrifremstilling var der sket nogle kvalitative spring med det, der kaldtes de amerikanske produktionsprincipper the armoury practice, fordi principperne i første omgang blev taget i brug ved våbenfremstilling. I manglen på faglært arbejdskraft blev arbejdsprocesserne opsplittet og mekaniseret og våbnene først til sidst samlet af et stort antal udskiftelige dele. Det øgede kravene til standardisering, og tolerancetærsklen for afvigelser blev nedsat kraftigt. I kølvandet på denne udvikling blev enhedspatronen (krudt, projektil og påtændingsmekanisme i én) opfundet og mulighederne for at udvikle et så mekaniseret våben som maskingeværet var efterhånden til stede. I Danmark var våbenfabrikationen på Nyt Tøjhus med geværmodel 1889 et af de første steder, hvor man søgte at indrette en produktion efter de nye produktionsprincipper. Centret for våbenproduktion i Europa var Krupps stålværk i Ruhrdistriktet, der - efter at have udviklet en kraftig, riflet bagladekanon i 1860 erne - svang sig op til at blive næsten en stat i staten. Tysklands udvikling som europæisk stormagt fra 1860 erne og frem hang uløseligt sammen med stålværket Friedrich Krupp fra Essen, der i de samme år svingede sig op til en af Europas største industrivirksomheder og våbenleverandører med over arbejdere. Det var således først og fremmest Krupps artilleri, der var med til at give sejr til prøjserne over Danmark i 1864, over Østrig i 1866 og over Frankrig i den Fransk -

6 tyske Krig i Navnlig i krigen mod Frankrig viste det nye tunge feltskyts fra Krupp sin store militære værdi. Men det blev det nye våben, maskingeværet, der under 1. Verdenskrig fik altafgørende betydning, fordi taktikken var indrettet til angrebskrig og ikke til en defensiv skyttegravskrig, som maskingeværet gjorde nødvendig. Maskingeværet Drømmen om et flerskudsvåben strækker sig næsten lige så langt tilbage som skydevåbnenes historie. Man ønskede at skabe et våben, der enten ved en meget høj skudhastighed eller ved en samtidig affyring af mange projektiler kunne frembringe en tilintetgørende kraft. Allerede Leonardo da Vinci lavede tegninger til en orgelbøsse - et våben med skud fra flere piber. Også i Danmark blev der løbende arbejdet på at fremstille flerskudsvåben. I krigen 1864 havde vi i Slaget ved Dybbøl 22 espingoler, som var et flerskudvåben - en slags kanon med 3 løb. Hvert løb var fyldt med projektiler, som blev affyret uden afbrydelse. Men det var først og fremmest maskingeværet, som fik enorm betydning i 1. Verdenskrig. Maskingeværet kunne genlades ved hjælp af rekylen (og senere krudtgassen), så man blot behøvede at holde aftrækkeren inde for at affyre en byge af skud. Under 1. Verdenskrig kunne man i særlige situationer komme op på at affyre op til skud på en dag, hvis løbet blev vandafkølet, og man havde nok ammunition. Ved krigens start rådede den britiske hær kun over maskingeværer, fordi man havde vurderet, at de britiske riffelskytter sikrede en tilstrækkelig ildkraft. Det tog tid at udvide produktionskapaciteten, men i krigens sidste år var den britiske produktion af maskingeværer steget til på et år. Opfinderen Hiram Maxim Det første egentlige maskingevær blev opfundet af amerikaneren Hiram Maxim. Maxim var en kreativ mand, som forsøgte sig med mange forskellige opdagelser. Fra 1866 til sit dødsår 1916 fik Hiram Maxim i alt 271 patenter. Inden han kastede sig over elektriske systemer og maskingeværet, lavede han bl.a. krøllejern, og senere arbejdede han navnlig med røgfri krudt og sprængstoffer,

7 ligesom han hørte til flyvningens pionerer. Han reagerede på aktuelle begivenheder, og Titanics forlis fik ham til at arbejde på et system, der skulle forhindre kollisioner til søs. I 1870 erne konkurrerede Maxim med Thomas Edison om at udvikle et elektrisk lyssystem. En ven sagde til Maxim: Glem din kemi og elektricitet! Hvis du gerne vil tjene en masse penge, skal du opfinde noget, der gør det lettere for disse europæere at skære halsen over på hinanden. Maxim gik i gang med sit nye projekt, maskingeværet. Han mente, at et så ødelæggende våben ville gøre en ende på krigen, da det var så frygteligt, at man ville afholde sig fra at gå i krig. En tankegang, der også har været fremme i forbindelse med atomvåben. I 1883 tog Maxim patent på maskingeværet. Prototypen var færdig i 1884, og våbnet blev første gang demonstreret offentligt i Mod og ære På trods af maskingeværets opfindelse holdt man alligevel fast i en tidligere tids æresbegreber og en tro på den offensive kamp som afgørende, hvis man skulle vinde et slag. Det mekaniserede våben stødte sammen med gamle militære værdier som ære, mod og mandshjerte. Maskingeværet var beregnet til at dræbe, ikke til at kæmpe. Men en tapper soldat, mente man, skulle gå i krig for at kæmpe med ære. Ingen steder stødte maskingeværet så kraftigt mod gamle traditioner og værdier som i den britiske hær. Nok havde Boerkrigen og Den Russisk-japanske Krig givet anledning til, at man anerkendte betydningen af maskingeværer til at styrke ildkraften. Men man baserede stadig offensiven på bajonetangreb over lange linjer, støttet af kavaleriet (rytteriet). Nøglen til succes, mente man, var at forberede angrebet gennem massiv kanonbeskydning og derefter sende soldaterne frem med tilstrækkelig beslutsomhed. Som det ses af nedenstående tyske infanterihåndbog fra 1899 var instruktionerne til soldaterne temmelig forældede også på den tyske side af fronten. Når beslutningen om angreb træffes af officererne bagved, gives der meddelelse herom ved at blæse signalet: bajonet på!... Så snart frontlinjen er klar til at formere sig, blæser trompetererne fremad, trommeslagerne slår trommerne an,

8 og hele styrken kaster sig med største beslutsomhed mod fjenden. Det bør være en æressag for forposterne ikke at blive overhalet af deres støtte, førend de har gennembrudt fjendens linjer. Når de er foran fjenden, skal mændene angribe med bajonet og med et hurra gennembryde positionen. Tysk infanterihåndbog 1899 I takt med at ildkraften blev forøget, blev gravning og opbygning af feltforskansninger til at beskytte mod kugleregnen faste bestanddele af krigsførelsen. Fodfolksspader, som var en dansk opfindelse, fortrængte sværdet i soldatens udrustning. I Danmark blev fodfolksspaden indført under voldsom debat i 1870, men spaden stødte på modstand, fordi man mente at det ville opfordre til fejhed og fremme defensiven, hvis soldaten kunne grave sig ned. Skyttegravskrig og Slaget ved Somme Krigen udviklede sig til en defensiv krig og blev et blodbad uden lige, hvor 9 millioner unge mænd blev dræbt, bl.a. fordi maskingeværet kunne meje de angribende styrker ned. Man brugte den tidligere taktik, hvor man som nævnt først lod de riflede bagladekanoner rydde området. Bagefter skulle soldaterne så løbe frem og gennemføre et samlet angreb. Krigen udviklede sig hurtigt til en skyttegravskrig, hvor man lagde pigtråd ud på forterrænet og gravede sig ned i skyttegravenes beskyttelsesrum. I skyttegravene var opstillet maskingeværer, som dukkede op efter artilleribeskydningen. I krigens første måneder indledtes arbejdet med at udvikle et nyt våben, nemlig gas til at forberede fodfolkets angreb. Allerede i oktober 1914 tog tyskerne for første gang dette våben i brug. Gasangrebene blev enten udført med granater eller - med den rigtige vindretning - gennem rør, der blev lagt så langt fremme som muligt i ingenmandsland. I juli måned 1916 iværksatte den britiske hær et storstilet angreb mod de tyske stillinger ved Somme. Med et voldsomt bombardement i syv dage op til angrebet ville briterne ødelægge de tyske maskingeværreder, pigtrådsafspærringer og kommunikations- og bevægelseslinjer ton artilleriammunition blev først affyret. Men de britiske granater forrettede kun begrænset skade på de tyske beskyttelsesrum. Den første juli 1916 kl fløjtede officererne til angreb, og soldaterne kravlede over skyttegravenes kant - over the top - og rykkede frem, linje efter linje. Men de

9 fleste steder nåede de tyske maskingeværskytter op fra deres beskyttelsesrum til deres stillinger. Samtidig var pigtrådsafspærringerne flere steder intakte. Fremrykningen blev forhindret eller forsinket af den tyske maskingeværild med store tab til følge. Enkelte enheder nåede frem til det tyske skyttegravssystem. Det var bygget op af mange små gange for at hindre, at fjenden kunne trænge igennem et enkelt sted. Angriber og forsvarer kom derfor tæt ind på livet af hinanden - uden at kunne se hinanden. Hvis man forsøgte at angribe hen over skyttegravene, blev man udsat for maskingevær- og artilleriild. Kun lynangreb forberedt med kast af håndgranater fra den ene grav til den anden var mulige. På angrebets første dag mistede englænderne mand - og under hele offensiven Dertil kom tyskere og franskmænds tab. Tilsammen omkring en million mand i dette ene slag, men samlet ændrede offensiven intet. Da man nåede 1918, havde man ikke gennembrudt den tyske front, da det var umuligt, men tyskerne gav først op. Fly og kampvogne. Mens krigen blev låst fast på jorden, skabte flyvemaskinen bevægelse i luften. I første omgang fungerede flyverne som observatører. Fra luften kunne man dirigere artilleribombardementer og se deres virkninger. Samtidig kunne man se evt. fjendtlige forberedelser til en offensiv, og nok så væsentligt, konstatere egne troppers bevægelser. Men ved at tage brodden ud af overraskelsesangrebet bidrog flyene til at låse fronten fast. Efterhånden blev flyene brugt til bombardementer og direkte understøttelse af landoperationer. Kampen om luftrummet blev derfor vigtig - og piloternes kamp mand mod mand - med maskingeværer - overtog noget af den glorværdighed, der tidligere havde omgivet kavaleriet. Flere af kamppiloterne fik legendarisk status, først og fremmest tyskernes røde baron, Manfred von Richthofen. I begyndelsen tøvede man med at udlevere faldskærme til piloterne, da man var bange for, at de for hurtigt ville springe ud af flyene af fejhed.

10 Efterhånden blev fly også benyttet til strategiske bombardementer mod bl.a. krigsindustrien - men også civile mål. Tyskerne benyttede sig primært af luftskibe til at gennemføre bombetogter. Mens flyene kun kunne medbringe en beskeden last af håndbomber, kunne luftskibene medbringe store laster. Til gengæld var de sårbare over for beskydning, og mange af dem blev skudt ned under togterne. Kampvognen var et nyt våben, der ligesom fly blev introduceret under 1. Verdenskrig, men først fik rigtig betydning under 2.Verdenskrig. I løbet af offensiven ved Somme 1916, blev de første kampvogne taget i brug. De pansrede køretøjer skulle tromle over pigtråd, skyttegrave og maskingeværreder, mens de selv medbragte maskingeværer og brugte dem offensivt - men kampvognene kørte fast i mudderet. Med fly og kampvogne var forudsætningen skabt for en mere mobil krigsførelse, hvormed maskingeværets defensive jerngreb blev brudt. Disse våben fik stor betydning i 2. Verdenskrig.

1. Verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

1. Verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007

Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007 Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007 Du skal anstrenge dig for at høre Harry Patch. 109 år gammel bliver den sidste overlevende soldat fra

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Michael H Clemmesen 29.11.2010 Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Der synes nu at være enighed i Vesten om, at regeringen eller de ledende generaler i Nordkorea

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere TM Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere fyrværkeri og våben til at skræmme deres fjenders heste. Mange,

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

xxxxxxxxxxxxxxx Synopsis Historie Skt. Josef skole 15/9 2009

xxxxxxxxxxxxxxx Synopsis Historie Skt. Josef skole 15/9 2009 Side 1 af 9 Problemstilling Jeg ser det som et problem, at der er så mange forskellige meninger om hvad årsagen/årsagerne til 1. verdenskrig var. Jeg tror ikke, at det er muligt nogen sinde at blive enig

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

FREDAGSNYT. FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 2. oktober 2015

FREDAGSNYT. FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 2. oktober 2015 FREDAGSNYT Udeskole, mellemgruppen: HUSK varmt tøj til om torsdagen samt en madpakke, der ikke skal varmes. Matematik Der er lektier til mandag FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 2. oktober 2015 På

Læs mere

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2006 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Distributed in the Nordic region by Hasbro Nordic, Ejby Industrivej 40, 2600 Glostrup. www.hasbro.dk Made in Ireland 120614575108

Læs mere

1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler

1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler 1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler Udskrift af Tidslinje: Første verdenskrig: de store begivenheder 1) 1914 - Et skud der ændrede verden 19-årige Gavrilo Princip var bosnisk serber og medlem af den

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Eksplosionen i Flensborg 14. juni Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen.

Eksplosionen i Flensborg 14. juni Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen. Eksplosionen i Flensborg 14. juni 1945 - Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen. Marinehistorisk Tidsskrift nr, 4, november 2002, bragte en artikel af undertegnede, der

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i mellem 1871 og 1914 blevet delt i to allianceblokke: den såkaldte Triplealliance: Tyskland, Østrig-Ungarn

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation.

I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation. Præsenteret af: I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation. Der er fx sendt mange livsvigtige beskeder af sted via

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

GENERALERNES KRIG. Kilde 4. General von Falkenhayns foredrag om den tyske operationsplan for 1916

GENERALERNES KRIG. Kilde 4. General von Falkenhayns foredrag om den tyske operationsplan for 1916 GENERALERNES KRIG Kilde 4 General von Falkenhayns foredrag om den tyske operationsplan for 1916 General Erich von Falkenhayn overtog den militære overkommando i september 1914 efter det blev tydeligt,

Læs mere

MALLEBROK 2014. et undervisningsmateriale...

MALLEBROK 2014. et undervisningsmateriale... MALLEBROK 2014 et undervisningsmateriale... MALLEBROK 2014 Musik: Fransk folkemelodi/queen Arrangement: Rødkål&Sauerkraut (Dirk-Uwe Wendrich/Eberhard von Oettingen) Tekst: Ukendt forfatter/eberhard von

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Tema KRIG. 12 bøger. der kan holde dig vågen om natten

Tema KRIG. 12 bøger. der kan holde dig vågen om natten Tema KRIG 12 bøger der kan holde dig vågen om natten w Der findes mange former for krige. Nogle udkæmpes på slagmarken, andre er usynlige krige mellem stormagter og atter andre finder sted i psyken hos

Læs mere

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i.

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i. I ER HOLD NR: (oplyses af arrangøren) Turen er på ca. 2,5 km og indeholder 8 poster. Inden I tager af sted på skattejagten, skal I sikre, at I har modtaget en SMS (til skattejagt 22!!) med link til turen.

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Krig og Teknologi: Lærere: - Mikkel Niemann - Torben Gravesen. Klasse: 2.5 - Anders Storgaard Jensen - Alex Vinløv - Magnus Worm Jensen

Krig og Teknologi: Lærere: - Mikkel Niemann - Torben Gravesen. Klasse: 2.5 - Anders Storgaard Jensen - Alex Vinløv - Magnus Worm Jensen Krig og Teknologi: Forord: Projekt: Tværfagligt projekt imellem Teknologi Historie, Dansk og Teknologi. - Overemne: Krig og Teknologi - Underemne: Krigsskibe. Som underemne skulle i Krig og Teknologi valgte

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

Spillet om verdensherredømmet

Spillet om verdensherredømmet Spillet om verdensherredømmet 2004 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Distributed in the Nordic region by Hasbro Nordic, Ejby Industrivej 40, DK-2600 Glostrup, Denmark. www.hasbro.dk 040414538108 K O

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

1. Indledning. Soldaterliv under 1. verdenskrig

1. Indledning. Soldaterliv under 1. verdenskrig 1. Indledning Omkring 13 millioner døde eller blev meldt savnet i den 1. verdenskrig på de fire år den varede, og over tre gange så mange blev enten såret eller meldt savnet efterfølgende. Det blev dengang

Læs mere

Hvad skunken gemte. en krigshistorie

Hvad skunken gemte. en krigshistorie Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Maria Nurowska: Min ven forræderen Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Min ven forræderen Hjem DHF Aktuelt Bøger Temaer Sjov Junior Links Nyhedsbrev Om siten Sponsor Marked SKALK Søg [sitemap]

Læs mere

Udklipsark - Danske fly, cirka 1935, Del I

Udklipsark - Danske fly, cirka 1935, Del I Udklipsark - Danske fly, cirka 1935, Del I Indledning Jeg har været heldig at låne at par motiver af danske fly, der hidrører fra tilsyneladende to forskellige udklipsark fra 1930 erne. De kan således

Læs mere

Peter Søndergaard www.ps-skive.dk Tlf. 96 14 70 50

Peter Søndergaard www.ps-skive.dk Tlf. 96 14 70 50 Et eventyr Der var engang et land, hvor der boede nogle slemme uhyrer, som holdt børn fangne. Det syntes folkene i det land var meget synd for børnene, så de lavede en hær af soldater som skulle kæmpe

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Indhold: Spillebræt 5 hære med 40 infanteri-, 12 kavaleri- og 8 artillerienheder i hver 43 kort 2 referencekort 5 terninger

Indhold: Spillebræt 5 hære med 40 infanteri-, 12 kavaleri- og 8 artillerienheder i hver 43 kort 2 referencekort 5 terninger REGLER FOR 2 TIL 5 SPILLERE, FRA 10 ÅR S P I L L E T O M V E R D E N S H E R R E D Ø M M E T 2010 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Produceret af: Hasbro SA, Route de Courroux 6, 2800 Delemont CH Repræsenteret

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Starterenheder (Initial Units)

Starterenheder (Initial Units) Starterenheder (Initial Units) Den Britiske Hær Infanterisektion 60 point (British Army Infantry Section) Hold : Korporal med L85A2, 2 riffelmænd med L85A2, skytte med Minimi Para Hold 2: Overkostable

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1.

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Verdenskrig Udstillingen er bygget op omkring ni hovedtemaer: 1. Europa

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Kristian Thulesen Dahls grundlovstale 5. juni 2014

Kristian Thulesen Dahls grundlovstale 5. juni 2014 Kristian Thulesen Dahls grundlovstale 5. juni 2014 Det talte ord gælder Kære alle! Dejligt at se så mange her. Og i disse smukke omgivelser! Lykkesholm Slot er en prægtig ramme for at fejre Grundlovsdag.

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

Om produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk

Om produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk Om produktiviteten i den offentlige sektor Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk 1 Danmarks Statistik, 2008. 60 år i tal, Danmark siden 2. verdenskrig. Med CD-rom.

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere