Tøjhus- og Orlogsmuseets Skoletjeneste. DA KRIGEN BLEV INDUSTRIALISERET. Fra 1860 til og med 1. verdenskrig.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tøjhus- og Orlogsmuseets Skoletjeneste. DA KRIGEN BLEV INDUSTRIALISERET. Fra 1860 til og med 1. verdenskrig."

Transkript

1 Tøjhus- og Orlogsmuseets Skoletjeneste. DA KRIGEN BLEV INDUSTRIALISERET Fra 1860 til og med 1. verdenskrig. Formålet med dette undervisningsforløb er at fortælle historien om de nye industrifremstillede våben og deres betydning for krigsførelsen, som også drejer sig om forældede forestillinger om krigen som en offensiv kamp med ære og moral en tankegang, der ikke passede sammen med den nye teknologiske virkelighed. Men det er også en fortælling om den øgede nationalisme, som fik katastrofale konsekvenser, når de folkelige massehære blev aktiveret. I 1. Verdenskrig havde man i Slaget ved Somme et samlet tab på omkring en million mand, uden at fronten havde rykket sig ret meget. Hvordan kunne det gå så galt? Det prøver vi at give et svar på. Nye forudsætninger for at føre krig. Da Tyskland indlemmede Elsass-Lothringen efter krigen 1870 mod Frankrig, kritiserede man denne handling for at være et tilbagefald til tidligere. Tidligere kæmpede man nemlig for den enevældige monarks dynastiske interesser og tog ikke hensyn til, at man ved nye grænsedragninger kunne splitte nogle af de folkeslag, der levede inden for statens område. Krigen 1870 faldt i to dele, og disse to dele markerer tydeligt overgangen fra dynastisk krig til den nye type af nationale folkekrige. Da den franske hær var slået i begyndelsen af september 1870, overgav kejser Napoleon III sig, men - og heri ligger det nye - det franske folk accepterede ikke det militære udfald og tabet af den nationale ære. Paris rejste sig, afsatte kejseren og fortsatte krigen i otte måneder. Den tyske hær måtte besætte hele landet, belejre hovedstaden og fremtvinge en total underkastelse. I perioden fra midt i 1800-tallet og frem blev grænserne efter en krig ændret i overensstemmelse med nationale principper, som nu gav legitimitet til nye statsdannelser. De nationale lidenskaber, som blev aktiveret ved, at folk følte sig som tilhørende en bestemt nation med fælles historie og oprindelse, førte til, at man krævede den forhadte fjendes totale underkastelse som hævn for en national krænkelse.

2 Hvad var der sket? Vi skal her forstå, at mange lande havde fået en fri grundlov - var blevet demokratiseret - med større folkelig deltagelse i statens liv. Der var indført almindelig værnepligt, og man følte sig som en del af et folkeligt fællesskab og var villig til at kæmpe for dets ære. Der var blevet indført offentlige skoler (i Danmark i 1814), så alle borgere lærte at læse. Det betød, at der var en helt ny kommunikation gennem aviser, bøger osv. Der blev oprettet foreninger og pressionsgrupper - opinionen blev en selvstændig magtfaktor. I løbet af 1800-tallet blev der også trukket telegrafkabler overalt. Det betød, at en generalstab kunne dirigere tropper på lang afstand - og dermed flere hærstyrker på én gang, men også, at befolkningen kunne følge med i krigsbegivenhederne, hvilket kunne påvirke den folkelige opinion og dermed gøre det vanskeligere at indgå fredsslutninger, som var nødvendige ud fra et rationelt, militært synspunkt. Med nationalfølelsen, den almindelige værnepligts indførelse og den industrielle våbenproduktion- og udvikling var der nu skabt mulighed for en industrialiseret massekrig (folkekrig). Tidligere havde det været almindeligt at indgå alliancer lige før og under en krig, men nu blev den internationale politik som noget nyt struktureret omkring allianceblokke i fredstid. Begrebet "kold krig" blev indført i Mellem 1879 og 82 tog Triplealliancen mellem Tyskland, Østrig-Ungarn og Italien form. Mellem1891 og 94 indgik Frankrig og Rusland en militær alliance. Dette førte til et rustningskapløb mellem blokkene, hvor alle parter var bange for at sakke agterud. Fra 1912 krævede den tyske generalstab, at politikerne benyttede en diplomatisk krise til at udløse en forebyggende krig. Med de nye industriproducerede våben var grunden lagt til en tilintetgørende krig. Men den fare så krigsplanlæggerne ikke. De tog fejl og mente, at en hurtig mobilisering af massehæren ville give en afgørende fordel på slagmarken, og at et eller to tilintetgørende slag ville afgøre krigen. Så hvis man i en højspændt situation havde mobiliseret hurtigt, gav det en fordel, som man var nødt til at udnytte, hvilket gav diplomater og andre fredsbevarende kræfter mindre tid til at arbejde.

3 Det var netop, hvad der skete ved udbruddet af 1. Verdenskrig, hvor Tyskland via de nye jernbaner regnede med hurtigt at kunne få sine tropper til fronten og føre en lynkrig mod Frankrig ved at gå igennem Belgien. Man regnede med, at den russiske mobilisering var så langsom, så man kunne nå at slå Frankrig først. Men England gik ind i krigen og efter Slaget ved Marne (i Nordfrankrig) frøs fronterne fast.

4 Krigen til søs Inden 1870 havde det dampdrevne panserskib fordrevet sejlskibene. Nye våben var kommet til, nemlig miner og torpedoer, som kunne bringes til eksplosion langt fra moderskibet. Torpedoens platform blev torpedobåde og ubåde. Da dieselmotoren gav ubåden en meget større operationsradius, fordi den kunne oplade ubådens batterier i rum sø, åbnede der sig allerede inden 1910 nye muligheder for en hensynsløs handelskrigsførelse, hvor man kunne blokere for fjendens forsyninger og ødelægge hans handelsskibe, så man ikke kunne få varer til et samfund, som blev mere og mere specialiseret og derfor afhængig af leverancer udefra. Et søslag med større skibe ville ikke som tidligere have den store betydning, for ingen ville udsætte sine sømilitære styrker for udslettelse, når de havde langt større virkning som spredte redskaber for blokade af fjendens varetilførsler, hvilket var langt mere effektivt. England havde i århundreder været ledende til søs. Hvis den engelske flåde mistede søherredømmet under en krig, ville man som tidligere kunne stå over for en invasion. Men også en anden og ny trussel var således med industrialiseringen kommet til: En blokade kunne nu forårsage en social revolution ved at lamme industrien eller i værste fald udsulte landet. Storbritannien udviklede først denne sårbarhed, men efterhånden kom de øvrige større industrinationer i samme situation. Men denne svaghed kunne ikke udnyttes af en fjende, uden han kom i strid med de internationale søkonventioner. Skulle fjenden rammes af en blokade, måtte fx madvarer gøres til forbudt last til en krigsførende part, hvilket var forbudt ifølge en regel fra Herimod ville de neutrale magter med USA i spidsen protestere. Det var et dilemma for den tyske Nordsøflåde under 1. Verdenskrig, at den ikke kunne søge et afgørende slag mod den engelske flåde, fordi den risikerede at blive udslettet. Da den så ville ramme den engelske økonomi ved at lave en ubådskrig, kunne denne kun blive effektiv ved også at inddrage den neutrale skibsfart. Sænkningen af skibet Lusitania blev medvirkende til, at USA erklærede Tyskland krig i 1917.

5 Industrialiseringen I løbet af 1800tallet ændrede industrialiseringen også landkrigsførelsen radikalt. Jernbane, dampskibe og telegrafer gjorde det lettere at mobilisere og flytte rundt på store hære, og masseproduktion gjorde det muligt at udruste dem. Før industrialiseringen rigtigt vandt frem, kunne hærene fodres, så længe de bevægede sig, da de levede af landet. Dette ændrede sig i 1914 på grund af et meget stort behov for ammunition. Hære kunne nu ikke længere forsynes, hvis de var langt fra hjemlandet, med mindre der var baser. I 1870 udgjorde ammunitionen mindre end 1% af hærens forsyninger, mens det i begyndelsen af 1. Verdenskrig var omvendt, således at ammunitionen udgjorde 99 % og de øvrige forsyninger mad og øvrige fornødenheder kun 1%. Inden for industrifremstilling var der sket nogle kvalitative spring med det, der kaldtes de amerikanske produktionsprincipper the armoury practice, fordi principperne i første omgang blev taget i brug ved våbenfremstilling. I manglen på faglært arbejdskraft blev arbejdsprocesserne opsplittet og mekaniseret og våbnene først til sidst samlet af et stort antal udskiftelige dele. Det øgede kravene til standardisering, og tolerancetærsklen for afvigelser blev nedsat kraftigt. I kølvandet på denne udvikling blev enhedspatronen (krudt, projektil og påtændingsmekanisme i én) opfundet og mulighederne for at udvikle et så mekaniseret våben som maskingeværet var efterhånden til stede. I Danmark var våbenfabrikationen på Nyt Tøjhus med geværmodel 1889 et af de første steder, hvor man søgte at indrette en produktion efter de nye produktionsprincipper. Centret for våbenproduktion i Europa var Krupps stålværk i Ruhrdistriktet, der - efter at have udviklet en kraftig, riflet bagladekanon i 1860 erne - svang sig op til at blive næsten en stat i staten. Tysklands udvikling som europæisk stormagt fra 1860 erne og frem hang uløseligt sammen med stålværket Friedrich Krupp fra Essen, der i de samme år svingede sig op til en af Europas største industrivirksomheder og våbenleverandører med over arbejdere. Det var således først og fremmest Krupps artilleri, der var med til at give sejr til prøjserne over Danmark i 1864, over Østrig i 1866 og over Frankrig i den Fransk -

6 tyske Krig i Navnlig i krigen mod Frankrig viste det nye tunge feltskyts fra Krupp sin store militære værdi. Men det blev det nye våben, maskingeværet, der under 1. Verdenskrig fik altafgørende betydning, fordi taktikken var indrettet til angrebskrig og ikke til en defensiv skyttegravskrig, som maskingeværet gjorde nødvendig. Maskingeværet Drømmen om et flerskudsvåben strækker sig næsten lige så langt tilbage som skydevåbnenes historie. Man ønskede at skabe et våben, der enten ved en meget høj skudhastighed eller ved en samtidig affyring af mange projektiler kunne frembringe en tilintetgørende kraft. Allerede Leonardo da Vinci lavede tegninger til en orgelbøsse - et våben med skud fra flere piber. Også i Danmark blev der løbende arbejdet på at fremstille flerskudsvåben. I krigen 1864 havde vi i Slaget ved Dybbøl 22 espingoler, som var et flerskudvåben - en slags kanon med 3 løb. Hvert løb var fyldt med projektiler, som blev affyret uden afbrydelse. Men det var først og fremmest maskingeværet, som fik enorm betydning i 1. Verdenskrig. Maskingeværet kunne genlades ved hjælp af rekylen (og senere krudtgassen), så man blot behøvede at holde aftrækkeren inde for at affyre en byge af skud. Under 1. Verdenskrig kunne man i særlige situationer komme op på at affyre op til skud på en dag, hvis løbet blev vandafkølet, og man havde nok ammunition. Ved krigens start rådede den britiske hær kun over maskingeværer, fordi man havde vurderet, at de britiske riffelskytter sikrede en tilstrækkelig ildkraft. Det tog tid at udvide produktionskapaciteten, men i krigens sidste år var den britiske produktion af maskingeværer steget til på et år. Opfinderen Hiram Maxim Det første egentlige maskingevær blev opfundet af amerikaneren Hiram Maxim. Maxim var en kreativ mand, som forsøgte sig med mange forskellige opdagelser. Fra 1866 til sit dødsår 1916 fik Hiram Maxim i alt 271 patenter. Inden han kastede sig over elektriske systemer og maskingeværet, lavede han bl.a. krøllejern, og senere arbejdede han navnlig med røgfri krudt og sprængstoffer,

7 ligesom han hørte til flyvningens pionerer. Han reagerede på aktuelle begivenheder, og Titanics forlis fik ham til at arbejde på et system, der skulle forhindre kollisioner til søs. I 1870 erne konkurrerede Maxim med Thomas Edison om at udvikle et elektrisk lyssystem. En ven sagde til Maxim: Glem din kemi og elektricitet! Hvis du gerne vil tjene en masse penge, skal du opfinde noget, der gør det lettere for disse europæere at skære halsen over på hinanden. Maxim gik i gang med sit nye projekt, maskingeværet. Han mente, at et så ødelæggende våben ville gøre en ende på krigen, da det var så frygteligt, at man ville afholde sig fra at gå i krig. En tankegang, der også har været fremme i forbindelse med atomvåben. I 1883 tog Maxim patent på maskingeværet. Prototypen var færdig i 1884, og våbnet blev første gang demonstreret offentligt i Mod og ære På trods af maskingeværets opfindelse holdt man alligevel fast i en tidligere tids æresbegreber og en tro på den offensive kamp som afgørende, hvis man skulle vinde et slag. Det mekaniserede våben stødte sammen med gamle militære værdier som ære, mod og mandshjerte. Maskingeværet var beregnet til at dræbe, ikke til at kæmpe. Men en tapper soldat, mente man, skulle gå i krig for at kæmpe med ære. Ingen steder stødte maskingeværet så kraftigt mod gamle traditioner og værdier som i den britiske hær. Nok havde Boerkrigen og Den Russisk-japanske Krig givet anledning til, at man anerkendte betydningen af maskingeværer til at styrke ildkraften. Men man baserede stadig offensiven på bajonetangreb over lange linjer, støttet af kavaleriet (rytteriet). Nøglen til succes, mente man, var at forberede angrebet gennem massiv kanonbeskydning og derefter sende soldaterne frem med tilstrækkelig beslutsomhed. Som det ses af nedenstående tyske infanterihåndbog fra 1899 var instruktionerne til soldaterne temmelig forældede også på den tyske side af fronten. Når beslutningen om angreb træffes af officererne bagved, gives der meddelelse herom ved at blæse signalet: bajonet på!... Så snart frontlinjen er klar til at formere sig, blæser trompetererne fremad, trommeslagerne slår trommerne an,

8 og hele styrken kaster sig med største beslutsomhed mod fjenden. Det bør være en æressag for forposterne ikke at blive overhalet af deres støtte, førend de har gennembrudt fjendens linjer. Når de er foran fjenden, skal mændene angribe med bajonet og med et hurra gennembryde positionen. Tysk infanterihåndbog 1899 I takt med at ildkraften blev forøget, blev gravning og opbygning af feltforskansninger til at beskytte mod kugleregnen faste bestanddele af krigsførelsen. Fodfolksspader, som var en dansk opfindelse, fortrængte sværdet i soldatens udrustning. I Danmark blev fodfolksspaden indført under voldsom debat i 1870, men spaden stødte på modstand, fordi man mente at det ville opfordre til fejhed og fremme defensiven, hvis soldaten kunne grave sig ned. Skyttegravskrig og Slaget ved Somme Krigen udviklede sig til en defensiv krig og blev et blodbad uden lige, hvor 9 millioner unge mænd blev dræbt, bl.a. fordi maskingeværet kunne meje de angribende styrker ned. Man brugte den tidligere taktik, hvor man som nævnt først lod de riflede bagladekanoner rydde området. Bagefter skulle soldaterne så løbe frem og gennemføre et samlet angreb. Krigen udviklede sig hurtigt til en skyttegravskrig, hvor man lagde pigtråd ud på forterrænet og gravede sig ned i skyttegravenes beskyttelsesrum. I skyttegravene var opstillet maskingeværer, som dukkede op efter artilleribeskydningen. I krigens første måneder indledtes arbejdet med at udvikle et nyt våben, nemlig gas til at forberede fodfolkets angreb. Allerede i oktober 1914 tog tyskerne for første gang dette våben i brug. Gasangrebene blev enten udført med granater eller - med den rigtige vindretning - gennem rør, der blev lagt så langt fremme som muligt i ingenmandsland. I juli måned 1916 iværksatte den britiske hær et storstilet angreb mod de tyske stillinger ved Somme. Med et voldsomt bombardement i syv dage op til angrebet ville briterne ødelægge de tyske maskingeværreder, pigtrådsafspærringer og kommunikations- og bevægelseslinjer ton artilleriammunition blev først affyret. Men de britiske granater forrettede kun begrænset skade på de tyske beskyttelsesrum. Den første juli 1916 kl fløjtede officererne til angreb, og soldaterne kravlede over skyttegravenes kant - over the top - og rykkede frem, linje efter linje. Men de

9 fleste steder nåede de tyske maskingeværskytter op fra deres beskyttelsesrum til deres stillinger. Samtidig var pigtrådsafspærringerne flere steder intakte. Fremrykningen blev forhindret eller forsinket af den tyske maskingeværild med store tab til følge. Enkelte enheder nåede frem til det tyske skyttegravssystem. Det var bygget op af mange små gange for at hindre, at fjenden kunne trænge igennem et enkelt sted. Angriber og forsvarer kom derfor tæt ind på livet af hinanden - uden at kunne se hinanden. Hvis man forsøgte at angribe hen over skyttegravene, blev man udsat for maskingevær- og artilleriild. Kun lynangreb forberedt med kast af håndgranater fra den ene grav til den anden var mulige. På angrebets første dag mistede englænderne mand - og under hele offensiven Dertil kom tyskere og franskmænds tab. Tilsammen omkring en million mand i dette ene slag, men samlet ændrede offensiven intet. Da man nåede 1918, havde man ikke gennembrudt den tyske front, da det var umuligt, men tyskerne gav først op. Fly og kampvogne. Mens krigen blev låst fast på jorden, skabte flyvemaskinen bevægelse i luften. I første omgang fungerede flyverne som observatører. Fra luften kunne man dirigere artilleribombardementer og se deres virkninger. Samtidig kunne man se evt. fjendtlige forberedelser til en offensiv, og nok så væsentligt, konstatere egne troppers bevægelser. Men ved at tage brodden ud af overraskelsesangrebet bidrog flyene til at låse fronten fast. Efterhånden blev flyene brugt til bombardementer og direkte understøttelse af landoperationer. Kampen om luftrummet blev derfor vigtig - og piloternes kamp mand mod mand - med maskingeværer - overtog noget af den glorværdighed, der tidligere havde omgivet kavaleriet. Flere af kamppiloterne fik legendarisk status, først og fremmest tyskernes røde baron, Manfred von Richthofen. I begyndelsen tøvede man med at udlevere faldskærme til piloterne, da man var bange for, at de for hurtigt ville springe ud af flyene af fejhed.

10 Efterhånden blev fly også benyttet til strategiske bombardementer mod bl.a. krigsindustrien - men også civile mål. Tyskerne benyttede sig primært af luftskibe til at gennemføre bombetogter. Mens flyene kun kunne medbringe en beskeden last af håndbomber, kunne luftskibene medbringe store laster. Til gengæld var de sårbare over for beskydning, og mange af dem blev skudt ned under togterne. Kampvognen var et nyt våben, der ligesom fly blev introduceret under 1. Verdenskrig, men først fik rigtig betydning under 2.Verdenskrig. I løbet af offensiven ved Somme 1916, blev de første kampvogne taget i brug. De pansrede køretøjer skulle tromle over pigtråd, skyttegrave og maskingeværreder, mens de selv medbragte maskingeværer og brugte dem offensivt - men kampvognene kørte fast i mudderet. Med fly og kampvogne var forudsætningen skabt for en mere mobil krigsførelse, hvormed maskingeværets defensive jerngreb blev brudt. Disse våben fik stor betydning i 2. Verdenskrig.

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007

Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007 Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007 Du skal anstrenge dig for at høre Harry Patch. 109 år gammel bliver den sidste overlevende soldat fra

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler

1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler 1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler Udskrift af Tidslinje: Første verdenskrig: de store begivenheder 1) 1914 - Et skud der ændrede verden 19-årige Gavrilo Princip var bosnisk serber og medlem af den

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1.

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Verdenskrig Udstillingen er bygget op omkring ni hovedtemaer: 1. Europa

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Første verdenskrig. Konflikter i Europa

Første verdenskrig. Konflikter i Europa Første verdenskrig Store spørgsmål i samtiden: Var krigen tilfældig, eller var det pga. de store spændinger mellem landene? Kan beslutningstagerne forudse konsekvenserne af deres beslutninger? Konflikter

Læs mere

Målet For at vinde krigen skal du opnå følgende: De Allierede skal indtage både Berlin og Tokyo for at vinde krigen. Aksemagterne har to muligheder:

Målet For at vinde krigen skal du opnå følgende: De Allierede skal indtage både Berlin og Tokyo for at vinde krigen. Aksemagterne har to muligheder: Danske regler til Axis & Allies Det er foråret 1942 og verden er midt i 2. Verdenskrig. Fem verdensmagter kæmper om overherredømme. Du og dine modstandere behersker den militære og økonomiske skæbne for

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes FANATIC LIVE : f a n a t i c l i v e Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014 war war : never : changes KP og skade. KP: Til Fanatic Live spilles der med

Læs mere

Leonardo da Vinchi (1452-1519)

Leonardo da Vinchi (1452-1519) Leonardo da Vinchi (1452-1519) Leonardos liv, ideer og opfindelser 15. april 1452 Leonardo fødes uden for ægteskab. Fader: Piero søn af Antonio di Ser Piero (Notar) Moder: Catarina Leonardo modtager meget

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Om de nedskudte flyvere, begravelser og faldskærmsbrudekjoler

Om de nedskudte flyvere, begravelser og faldskærmsbrudekjoler Om de nedskudte flyvere, begravelser og faldskærmsbrudekjoler Dorothy 02.05.15 Under 2. verdenskrig var England ikke uvenner med Danmark, de to lande var ikke i krig med hinanden, og så skulle man ikke

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

Frankrig mindes Første Verdenskrig: De 14 vigtigste steder at besøge

Frankrig mindes Første Verdenskrig: De 14 vigtigste steder at besøge PRESSEMEDDELELSE Frankrig mindes Første Verdenskrig: De 14 vigtigste steder at besøge I 2014 mindes Frankrig hundredåret for Første Verdenskrig. Nedenfor finder du information om de 14 vigtigste mindesmærker

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 Pasnings- og positionsøvelse Holdet i overtal er altid i boldbesiddelse. Spillerne skal hele tiden sørge for at holdebolden på egne fødder, Den spiller, der evt.

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Skak-regler. Inhold Förmål med spillet Forberedelset Flytning av brikkerne. Flyttning af hver enkel brik

Skak-regler. Inhold Förmål med spillet Forberedelset Flytning av brikkerne. Flyttning af hver enkel brik 1 / 5 29.7.2008 10:54 Skak regler Inhold Förmål med spillet Forberedelset Flytning av brikkerne Flyttning af hver enkel brik - Kongen - Dronningen - Tårnet - Løberen - Springeren - Bonden Spillet Skakmat

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Instruktionsmanual Luftvåben

Instruktionsmanual Luftvåben Instruktionsmanual Luftvåben VIGTIGT: LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTIONSMANUAL, FØR DU TAGER PRODUK- TET I BRUG 1999 Industrias El Gamo, S.A. 1 2 1. Sigtekorn 2. Munding 3. Løb 4. Visier 5. Manuel sikring

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker

Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker 1. Med vilje at forårsage fysisk skade på en selv, som følge af impulsive handlinger Tanker om at springe ud fra et højt vindue Tanker om at springe

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2.

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Tirsdag, den 16.december 2014 mødtes vi ved skakbrætterne på vort spillested Tornved Skolen, Jyderup Afdeling, B fløjen. Vi var fuldt hold, men

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915 Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed

Læs mere

Billedserie om Paris med følgende emner: Metroen - Snap Shots - Versailles Slottet og Disneyland Paris. Friday, March 21, 14

Billedserie om Paris med følgende emner: Metroen - Snap Shots - Versailles Slottet og Disneyland Paris. Friday, March 21, 14 Billedserie om Paris med følgende emner: Metroen - Snap Shots - Versailles Slottet og Disneyland Paris 1 P A R I S ANDRE SEVÆRDIGHEDER Inspiration Gensynsglæde 2 Metroen En af de ældste nedgange til en

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

mike benson jørgensen en forskel FLYVER

mike benson jørgensen en forskel FLYVER Mike Benson Jørgensen Lyst til at gøre en forskel FLYVER hjemmeværnet Lyst til at gøre en forskel Mike Benson Jørgensen er 35 år og har været frivillig i hjemmeværnet hele sit voksne liv. Fællesskabet

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

En soldats beretning fra den 1. verdenskrig (1914-1918)

En soldats beretning fra den 1. verdenskrig (1914-1918) En soldats beretning fra den 1. verdenskrig (1914-1918) I anledning af 100 året for 1. verdenskrigs start har jeg tilladt mig "digitalisere" en beretning om min Farfars deltagelse i 1. verdenskrig, som

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

2 Arrangøren har ret til at begrænse antallet af deltagere. En sådan begrænsning skal dog meddeles, når arrangøren udpeges.

2 Arrangøren har ret til at begrænse antallet af deltagere. En sådan begrænsning skal dog meddeles, når arrangøren udpeges. FORMÅLET MED MESTERSKABET Formålet med et nationalt eller internationalt mesterskab i langtidspiberygning er at lade enkeltpersoner og/eller hold konkurrere om at ryge længst muligt på en pibe uden at

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere