DET DANSKE FRIMURERLAUG AF GAMLE FRIE OG ANTAGNE MURERE TILSLUTTET DEN DANSKE FRIMURERORDEN KONSTITUTION VEDTÆGTER

Transkript

1 DET DANSKE FRIMURERLAUG AF GAMLE FRIE OG ANTAGNE MURERE TILSLUTTET DEN DANSKE FRIMURERORDEN KONSTITUTION VEDTÆGTER

2 DET DANSKE FRIMURERLAUGS VÅBEN Hjelmtegnet. En fremstilling af Pagtens Ark vogtet af to keruber, hver med en vinge udspændte over Arken, alt i guld. Arken står på en vulst i guld og rødt. Skjoldet: Kløvet i rødt og blåt. Dexter: Et hvidt kors på rød bund. Sinister: På blå bund en sparre i guld i midten, hvorpå er lagt en åben passer i sort. To over ét stillede tårne i guld. Under skjoldet Det Danske Frimurerlaugs valgsprog: LUX FUIT ( Og der blev lys ) Side 2 af 119

3 KONSTITUTION FOR DET GAMLE BRODERSKAB AF FRIE OG ANTAGNE MURERE UNDER DET DANSKE FRIMURERLAUG INDEHOLDENDE DE GAMLE PLIGTER, LOVE OG REGLER M.M. UDGIVET MED LAUGSFORSAMLINGENS BEMYNDIGELSE KØBENHAVN Side 3 af 119

4 DET DANSKE FRIMURERLAUG AF GAMLE, FRIE OG ANTAGNE MURERE Denne reviderede udgave af Konstitutionsbogen er godkendt af Laugsforsamlingen den 21. november 2009, ændret i 2011 og udgives af Rådet for Generelle Anliggender. * Ændringerne i regel 13.(a), er godkendt af Laugsforsamlingen den14. april 2012 * Ændringerne i regel (a) (a), er godkendt af Laugsforsamlingen den 12. april * Ændringer i regel A , er godkendt af Laugsforsamlinge den 15. november Side 4 af 119

5 Indholdsfortegnelse SAMMENDRAG AF DE GAMLE PLIGTER OG REGLER FORHOLDET MELLEM LAUGSFRIMURERI OG RELIGION GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER FOR GODKENDELSE AF STORLOGER ALMINDELIGE LOVE OG REGLER FOR FRIMURERLAUGETS LEDELSE INDLEDNING Overskrifter LAUGSFORSAMLINGEN Laugsforsamling Generelle beføjelser for alle fungerende myndigheder Laugsforsamlingens beføjelser Rang og rangfølge for Laugsforsamlingens medlemmer Titler, præfikser og forkortelser Hyldninger Udnævnelse af yderligere medlemmer/kontaktudvalg / Æresmedlemmer Det Danske Frimurerlaug Eksmestres kvalifikationer Besøgende i Laugsforsamlingen Regulære møder Festival Ekstraordinære møder Nominering, valg og installation af Laugsmesteren * Laugsmesterens embede ubesat Laugsmesterens misbrug af myndighed Henvendelser til Laugsmesteren Udnævnelse af Laugsembedsmænd Tildeling af eksrang Udnævnelse af Laugssekretær Udnævnelse af Ydre Vagt Afskedigelse af Laugsembedsmænd Ingen Broder kan på samme tid beklæde mere end ét embede Vicelaugsmesteren Laugsbevogterne i Laugsforsamlingen Laugsbevogternes ledsagelse af Laugsmesteren Laugskapellanens pligter Laugsregistratorens pligter Laugssekretærens pligter Laugsceremonimesterens pligter Ritualer Laugsarkitektens pligter Laugsskatmesterens pligter Laugsstewarder Eks. Laugsstewarders placering i Laugsforsamlingen Sager fremsendes til Laugssekretæren Fremlæggelse af forslag Fremlæggelse af forslag til ændringer af Konstitution m.v Rådet for Generelle Anliggender kan afvise anmeldelse af forslag Uopsættelige forslag Undtagelse for anmeldelse Forslag allerede behandlet Indstillinger til råd eller udvalg Godkendelse af forretninger til Laugsforsamlingen Fremsendelse af dagsorden og beretning Brødre berettiget til mod betaling at modtage dagsordener m.v Tilsynsførende ved indgangen Fortrinsret ved adgang til Laugsforsamlingen Laugsmesterens fravær Åbning og lukning af Laugsforsamlingen Beretningen fra Laugsforsamlingen Side 5 af 119

6 Meddelelser fra Laugsmesteren Andragender og ansøgninger Irregulære forslag Intet medlem kan tale to gange Respektløs optræden Forslag til udstødelse Stemmeafgivning PROVINSIALLOGEN Dannelse af Provinsialloger Udnævnelse af Provinsialmestre Foranstaltninger ved en Provinsialmesters afgang Medlemmer af Provinsiallogen Udnævnelse af Viceprovinsialmester Udnævnelse og afskedigelse af Provinsialembedsmænd Yderligere udnævnelser af Eks Provinsialembedsmænd Forfremmelse af Provinsialembedsmænd Rangering af Provinsialembedsmænd Forrang kun indenfor egen Provins Kvalifikation til embedet Bemyndigelse til indkaldelse af Embedsmænd og Brødre Bemyndigelse til at behandle klager Ingen bemyndigelse til at slette eller udstøde Provinsialmesterens årlige beretning Afholdelse af Provinsialloge Åbning og lukning af Provinsiallogen Provinsiallogens vedtægter og regulativer Referater af møder i Provinsiallogen Provinsiallogefond Provinsiallogens regnskaber ALMINDELIGE LOGER Ansøgning om Bestalling til en ny loge Ansøgningens udformning Indvielse af en ny loge Logens navn og nummer Intet møde uden Bestalling Bestalling må ikke sælges eller overdrages til andre Sammenlægning af loger Bortkomst af Bestalling Kvalifikation ved indtagelse af embede Valg af Mester Valgte Mesters død, eller hvis han på anden måde ikke er i stand til at modtage embedet Valgte Mester forhindret i at møde Valgte Mester møder ikke frem Bevogternes kvalifikation til Mesterens Stol Mesterens forpligtelser Valg af Skatmester Mesterens ansvar for at lovene overholdes Mesterens embedsperiode Mester for to eller flere loger Udnævnelse og iklædning af Embedsmænd Indehaver af mødested Indkaldelse af Brødre Mesterens død eller andre særlige omstændigheder Afsættelse af Embedsmænd Vakance i et fast embede Officielt besøg Laugsembedsmænd på besøg udsendt af Laugsmesteren Provinsialembedsmænd på besøg udsendt af Provinsialmesteren Indladelse af besøgende Side 6 af 119

7 Nægtelse af adgang for besøgende Ikke kvalificeret for besøg Godkendelse af instruktionsloger Mødetid og sted for en instruktionsloge Beretninger for en instruktionsloge Inddragelse af godkendelse af instruktionsloge Logens vedtægter Mødedage og mødested/annullering af fastlagte møder ikke muligt Overholde og håndhæve vedtægterne Forbudte mødedage Møder, der falder på forbudte dage eller offentlige helligdage Alternativ mødedag med dispensation Beregning af fire ugers interval i henhold til regel Ekstraordinære møder Flytning af en loge Flytning af en loge for et enkelt møde Logens besiddelser Forhandlings- og mødeprotokol Kontingent Årlig indberetning Afgifter og bidrag i henhold til regel 211 og Ophør af medlemskab ved undladelse af at betale Indberetning til Provinsialsekretæren Rettigheder for Brødre ved manglende registrering eller indbetaling Årlig indberetning om installation Straf ved logens manglende indberetning og indbetaling Skatmesterens pligter og logens konti Nedsættelse af udvalg Logens ret til at ordne deres egne forretninger Afstemning Betingelser for optagelse Optagelse af kandidat fra et andet område Kandidater til optagelse Optagelse i nødstilfælde Erklæring af kandidaten Indmeldelse og genindmeldelse Laugscertifikat skal fremlægges Indmeldende fra andre jurisdiktioner Valg af kandidater til optagelse eller indmeldelse Afvisning ved ballotation Overførsel af medlemskab ved sammenlægning Optagne bliver medlem Valg af æresmedlemmer Antallet af kandidater på samme dag er begrænset Optagelsesafgift Ansvar for afgifternes betaling Interval mellem graderne Tildeling af grader efter anmodning Ansøgning om Laugscertifikat Afgift, som skal betales Berettiget til et Laugscertifikat Overrækkelse af Laugscertifikat Underskrift af Laugscertifikat Mistet Laugscertifikat Erklæring fra logen Medlemskab af quasi-frimureriske og andre organisationer Trykning eller offentliggørelse af beretninger Offentlig optræden i frimurerisk beklædning Pligt til at overholde landets love; Frimureriets anseelse; brud på regulativer Side 7 af 119

8 Indberetning om straf ved domstol Irregulær opførsel Permanent udelukkelse Bemyndigelse til genindsættelse af udelukkede Brødre Udmeldelse Tilbagetrækning af medlemskab af Det Danske Frimurerlaug Appel Loge med mindre end fem medlemmer Loge, som undlader at mødes Tilbagelevering af Bestalling Ansøgning til Laugsvelgørenheden Udsendelse af indkaldelse Udsendelse af indkaldelse til Broder ved klager Indberetning eller formular i elektronisk format RÅDET FOR GENERELLE ANLIGGENDER Konstituering af Rådet for Generelle Anliggender Selvsupplering Møder Beslutningsdygtigt antal Kontrol med ejendom og værdier Kontrol med finanser Myndighed til at inspicere Regnskaber og revision Anbefalinger m.v Varetage korrespondance Udvalg Myndighed til at pådømme Disciplinær myndighed Myndighed til at indkalde Embedsmænd og Brødre Klager vedrørende rådsmedlemmer Henvendelser til Rådet Sager med forrang Forhandlings- og mødeprotokol REGALIER, BEKLÆDNING, INSIGNIER OG JUVELER Beklædning og insignier Appendiks Uautoriserede insignier JUVELER Laugsembedsmændene juveler Eks Laugsembedsmændenes juvel Eks Laugsstewarders juvel Provinsialembedsmænds juvel Eks Provinsialembedsmænds juvel Juveler af guld eller forgyldt metal Juveler i almindelige loger VALGFRIE JUVELER Tilladelse til at bære Hundred Års Juvel KÆDER OG KRAVER Juvelen skal vedhæftes kæde eller krave Laugsembedsmændenes kæde Laugsembedsmændenes krave Laugsstewarders krave Eks Laugsstewarders krave Provinsialembedsmænds kraver Kraver for Embedsmænd i almindelige loger Kraver for Embedsmænd i almindelige loger må kun bæres i egen loge Eksmestres krave i almindelige loger SKØDSKIND Når en krave ikke skal være dekoreret Side 8 af 119

9 Bæring af skødskind for en Provinsialmester Bæring af skødskind for en Laugsembedsmand, der virker som Provinsialembedsmand Materialer AFGIFTER OG BIDRAG Årlige afgifter Gebyrer Bidrag til Laugsvelgørenheden APPELINSTANS Konstituering Panel Udelukket fra udpegning Valgte medlemmer Sammensætning af Appelinstans Anbefaling af sletning eller udstødelse Tilbagetrækning fra Frimureriet Appelinstansens beføjelser Procedureregler for Appelinstansen BENÅDNINGSPANEL Konstituering LAUGSVELGØRENHED Konstituering Forretningsorden Tegningsret Økonomiske midler Regnskaber og revision Midlernes anvendelse VALGPROCEDURER Valg af medlemmer til Rådet for Generelle Anliggender Valg af medlemmer til Appelinstans Valg af medlemmer til Benådningspanel Valg af Mester i en almindelig loge Stemmelighed EN FRIMURERS PLIGTER APPENDIKS VEDTÆGTER INDEKS - STIKORD Side 9 af 119

10 SAMMENDRAG AF DE GAMLE PLIGTER OG REGLER som af Sekretæren (eller af den fungerende Sekretær) skal oplæses for den Valgte Mester, forinden han installeres i Logens Stol 1. Du indgår på at være et godt og sandt menneske og på strengt at adlyde moralens lov. 2. Du indgår på at være en fredelig borger og med glæde rette dig efter lovene i det land, hvori du bor. 3. Du lover, at du ikke vil deltage i anslag eller sammensværgelser mod regeringen, men tålmodigt underkaste dig den øverste lovgivningsmagts bestemmelser. 4. Du indgår på at vise skyldig agtelse overfor den borgerlige øvrighed og på at arbejde flittigt, leve agtværdigt og handle hæderligt over for alle mennesker. 5. Du indgår på at holde Frimureriets oprindelige styrere og beskyttere og deres lovlige efterfølgere i ære, de øverste såvel som de underordnede, i overensstemmelse med deres stilling og på at underkaste dig dine Brødres kendelser og beslutninger, når de er forsamlede i almindelig loge, i hvert enkelt tilfælde i overensstemmelse med Det Danske Frimurerlaugs Konstitution. 6. Du indgår på at undgå private fornærmelser og stridigheder og at være på vagt over for umådehold og udskejelser. 7. Du indgår på at være varsom i din adfærd og optræden og på at være venlig mod dine Brødre og trofast mod din loge. 8. Du lover at anerkende ægte og sande Brødre og at afstå fra at støtte bedragere og alle, som afviger fra Frimureriets oprindelige plan. 9. Du indgår på at fremme samfundets almene vel, at dyrke de sociale dyder og at udbrede kendskabet til den Mystiske Kunst, så langt som din indflydelse og evne måtte række. 10. Du lover at hylde den til enhver tid fungerende Laugsmester og hans Embedsmænd, når de er behørigt installeret, og nøje at rette dig efter enhver forordning fra Laugsforsamlingen. 11. Du anerkender, at det ikke står i noget enkelt menneskes eller gruppe af menneskers magt at foretage ændringer eller fornyelser i det frimureriske samfund uden først at indhente Laugsforsamlingens samtykke hertil. 12. Du lover at give regelmæssigt møde ved Det Danske Frimurerlaugs forsamlinger og i dets råd eller udvalg efter at have modtaget behørig indkaldelse dertil og at iagttage alle Frimureriets pligter ved behørige og passende lejligheder. 13. Du anerkender, at ingen ny loge kan dannes uden tilladelse fra Laugsmesteren eller hans stedfortræder, og at ingen beskyttelse bør gives til nogen som helst irregulær loge eller til nogen som helst person, der er optaget i en sådan, samt at ingen offentlig procession af Frimurere iført Det Danske Frimurerlaugs beklædning kan finde sted uden særlig tilladelse fra Laugsmesteren eller hans stedfortræder. 14. Du anerkender, at ingen person regulært kan blive gjort til Frimurer eller blive indladt som medlem i nogen som helst loge uden forudgående bekendtgørelse herom og behørig undersøgelse af hans karakter, og at ingen Broder kan forfremmes til en højere grad, uden at dette er i nøje overensstemmelse med Det Danske Frimurerlaugs love. Side 10 af 119

11 15. Du lover, at ingen besøgende skal blive modtaget i din loge uden tilbørlig prøve og uden at fremlægge behørige beviser for, at han er optaget i en regulær loge. Når oplæsningen er afsluttet, retter den Installerende Mester følgende spørgsmål til den Valgte Mester: Vil du underkaste dig og love at understøtte disse pligter og regler, som Mestre har gjort det til alle tider? Efter et bekræftende svar herpå, kan installationen finde sted. Side 11 af 119

12 FORHOLDET MELLEM LAUGSFRIMURERI OG RELIGION Det følgende er et uddrag af en rapport fra rådet for Generelle Anliggender fremlagt ved Den Forenede Storloge af Englands kvartårlige forsamling d. 12. september Da Det Danske Frimurerlaug arbejder efter og bekender sig til det engelske, frimureriske system, tillader det sig derfor at tilslutte sig den i rapporten fremsatte, nedenfor gengivne erklæring. Rådet for Generelle Anliggender for Det Danske Frimurerlaug har behandlet dette betydningsfulde spørgsmål på baggrund af erkendelsen af den grundlæggende betydning, det har for dansk Laugsfrimureris stilling i dansk Frimureri, at der ikke, hvad det religiøse område angår, indenfor og udenfor Lauget eksisterer misforståelser om dette forhold. Det kan ikke fremhæves for stærkt, at Laugsfrimureri hverken er en religion eller en erstatning for religion. Laugsfrimureri søger at indprente sine medlemmer en sådan standard med hensyn til adfærd og opførsel, som det finder antageligt for alle trosbekendelser, men afholder sig omhyggeligt fra at komme ind på teologiske eller dogmatiske områder. Laugsfrimureri er derfor ikke en konkurrent til religion, selvom det nærer håbet om, at dets belæring på den menneskelige adfærds område vil supplere religionens lære. På den anden side er Laugsfrimureriets grundlæggende krav om, at ethvert medlem af Det Danske Frimurerlaug skal tro på eksistensen af et Højeste Væsen, for alle - bortset fra den stivsindede forudindtagne - et tilstrækkeligt bevis på, at Laugsfrimureri er religionens opretholder, fordi det ikke alene kræver af en mand, at han har én eller anden form for religiøs tro, før han bliver indladt som Frimurer, men at han også efter at have fået adgang vedbliver at praktisere sin religion. Side 12 af 119

13 GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER FOR GODKENDELSE AF STORLOGER Enhver regulær og suveræn Storloge besidder i eget land og i egen jurisdiktion retten til at godkende andre Storloger. Det er således hævet over enhver tvivl, at retten til godkendelse af andre Storloger, for den danske frimureriske jurisdiktions vedkommende tilhører Den Danske Frimurerorden. Principperne for en sådan godkendelse blev i England defineret af Rådet for Generelle Anliggender og derefter i september 1929 godkendt af Den Forenede Storloge af England og følgelig anført på siderne XII og XIII i den engelske Book of Constitutions. Det følgende er en ordret gengivelse af den engelske tekst, Godkendt af Storlogen den 4. september 1929 Efter at den Hst. Æ Stormester overfor Rådet for Generelle Anliggender har udtrykt ønsket om, at Rådet ville udfærdige en erklæring, der fastslår de grundlæggende principper, ud fra hvilke denne Storloge vil kunne anerkende enhver Storloge, der måtte anmode om den engelske jurisdiktions anerkendelse, har Rådet med glæde indvilget heri. Resultatet, som her følger, er blevet godkendt af Stormesteren, og det vil udgøre grundlaget for et spørgeskema, som for fremtiden vil blive sendt til enhver jurisdiktion, der anmoder om engelsk godkendelse. Det er Rådets ønske, at ikke alene sådanne grupper eller samfund, men også Brødrene i almindelighed og overalt i Stormesterens jurisdiktion skal være fuldt ud informeret om disse Frimureriets Grundlæggende Principper, som Storlogen af England har stået for gennem hele sin historie. 1. Regularitet i oprindelse; dvs. enhver Storloge skal være lovmæssigt grundlagt af en rettelig anerkendt Storloge eller af tre eller flere regulært konstituerede loger. 2. At en tro på Universets Store Arkitekt og Hans åbenbarede vilje skal være en ubetinget nødvendig forudsætning for medlemskab. 3. At alle, som skal optages, skal aflægge deres forpligtelse på den åbne Hellige Skrift eller med denne helt synlig, idet der med Den Hellige Skrift menes den åbenbaring fra oven, som er forpligtende for samvittigheden hos ham, der bliver optaget. 4. At medlemmerne af Storlogen og af de enkelte loger udelukkende skal bestå af mænd; og at hver enkelt Storloge ikke må have frimurerisk samkvem med blandede loger eller samfund, som giver kvinder adgang til medlemskab. 5. At Storlogen skal have suveræn myndighed over logerne under dens kontrol; dvs, den skal være en ansvarlig, uafhængig, selvstyrende organisation med en udelt og ubestridt autoritet over Lauget eller de symbolske grader, Antagen Lærling, Frimurersvend og Mestermurer, indenfor dens jurisdiktion; og den skal ikke på nogen måde være undergivet eller dele en sådan autoritet med et Højeste Råd eller anden myndighed, som påberåber sig nogen som helst kontrol eller tilsyn med disse grader. 6. At Frimureriets Tre Store Lys, nemlig Den Hellige Skrift, Vinklen og Passeren, altid skal være fremlagt, når Storlogen eller dens underlagte loger er i arbejde, idet det største af disse er Den Hellige Skrift. 7. At religiøse og politiske diskussioner i logen på det strengeste er forbudt. 8. At principperne om De Gamle Landemærker og Laugsfrimureriets ældgamle skikke og sædvaner på det strengeste skal iagttages. Side 13 af 119

14 ALMINDELIGE LOVE OG REGLER FOR FRIMURERLAUGETS LEDELSE Det Danske Frimurerlaug tilslutter sig den erklæring, der blev fremsat, da de to Storloger af Frimurere i England sammensluttedes i december 1813, og som erklærer og bekendtgør, at rent gammelt Frimureri består af de tre grader og ikke flere, nemlig de Antagne Lærlinges, Frimurersvendenes og Mestermurernes grader inklusive den Hellige Kongelige Bues Højeste Orden. INDLEDNING Overskrifter 1. Overskrifterne har alene til formål at lette henvisningerne til emnerne og har ingen indvirkning på disse love og reglers betydning, ligesom de heller ikke udgør nogen som helst del deraf. LAUGSFORSAMLINGEN Laugsforsamling 2. Broderskabets interesser varetages af en almindelig repræsentation fra alle almindelige loger opført i Matriklen og af nuværende og tidligere Laugsembedsmænd med Laugsmesteren i spidsen. Denne forsamling kaldes DET DANSKE FRIMURERLAUG AF GAMLE; FRIE OG ANTAGNE MURERE. og herefter benævnt Laugsforsamlingen. Generelle beføjelser for alle fungerende myndigheder 3. Enhver Broder, som i overensstemmelse med Frimureriets love og forretningsgange, skal føre forsæde eller fungere i Laugsforsamlingen, en Provinsialloge eller i en almindelig loge eller i et råd eller udvalg for, eller i stedet for, en hvilken som helst Embedsmand eller Broder, som måtte være fraværende, skal, så længe han præsiderer eller fungerer, have alle de rettigheder, bemyndigelser og pligter, som den Embedsmand eller Broder, hvis stedfortræder han skal være, eller i hvis sted han skal fungere. Han skal håndhæve alle love og regler, og hans handlinger skal på alle måder have samme gyldighed, som var de udført af en sådan Embedsmand eller Broder, medmindre det modsatte udtrykkeligt er foreskrevet i disse love og regler. Laugsforsamlingens beføjelser 4. Laugsforsamlingen besidder myndigheden som den højeste ledelse og har alene den naturlige bemyndigelse til at vedtage love og regler for Frimurerlaugets ledelse og til at ændre, ophæve og afskaffe dem, idet den til enhver tid drager omsorg for, at Laugets Gamle Landemærker opretholdets. Laugsforsamlingen har også bemyndigelse til at undersøge, regulere og beslutte alle forhold vedrørende Frimurerlauget, loger eller enkelte Brødre. Denne bemyndigelse kan den udøve selv eller i kraft af en dertil delegeret myndighed, som den i sin visdom og klogskab udpeger. Laugsforsamlingen alene besidder myndighed til at udstøde en Broder eller slette en loge. Bortset fra det netop nævnte uddelegerer Laugsforsamlingen sin dømmende og disciplinære myndighed til Rådet for Generelle Anliggender og til Appelinstanser og Benådningspanelet, som foreskrevet i det følgende. Side 14 af 119

15 LAUGSFORSAMLINGEN Rang og rangfølge for Laugsforsamlingens medlemmer 5. Medlemmerne af Laugsforsamlingen rangerer som følger: 1. Laugsmester 2. Eks Laugsmestre 3. Vicelaugsmester 4. Eks Vicelaugsmestre 5. Provinsialmestre 6. Eks Provinsialmestre 7. Første Laugsbevogter 8. Eks Første Laugsbevogtere 9. Anden Laugsbevogter 10. Eks Anden Laugsbevogtere 11. Præsident for Rådet for Generelle Anliggender 12. Eks Præsidenter for Rådet for Generelle Anliggender 13. Laugskapellan 14. Eks Laugskapellaner 15. Laugsregistrator 16. Eks Laugsregistratorer 17. Laugssekretær 18. Eks Laugssekretærer 19. Laugskansler 20. Eks. Laugskanslere 21. Laugsvelgører 22. Eks Laugsvelgørere 23. Laugsceremonimester 24. Eks Laugsceremonimestre 25. Laugssværdbærer 26. Eks Laugssværdbærere 27. Laugsarkitekt 28. Eks Laugsarkitekter 29. Laugsskatmester 30. Eks Laugsskatmestre 31. Vicepræsident for Rådet for Generelle Anliggender 32. Eks Vicepræsidenter for Rådet for Generelle Anliggender 33. Vicelaugssekretær 34. Eks Vicelaugssekretærer 35. Vicelaugsceremonimester 36. Eks Vicelaugsceremonimestre 37. Laugsorator 38. Eks Laugsoratorer 39. Første Laugsdiakon 40. Eks Første Laugsdiakoner 41. Anden Laugsdiakon 42. Eks Anden Laugsdiakoner 43. Assisterende Laugssekretær 44. Eks. Assisterende Laugssekretærer 45. Assisterende Laugsregistrator 46. Eks. Assisterende Laugsregistrator Side 15 af 119

16 LAUGSFORSAMLINGEN 47. Assisterende Laugsceremonimestre 48. Eks Assisterende Laugsceremonimestre 49. Assisterende Laugsmester 50. Laugsorganist 51. Eks Laugsorganister 52. Laugsbannerbærer 53. Eks Laugsbannerbærere 54. Laugsherold 55. Eks Laugsherolder 56. Laugsstewarder for året 57. Laugsydrevagt 58. Eks Laugsydrevagter 59. Eks Laugsstewarder, som er Mestre eller Eksmestre kvalificeret i.h.t regel Mestre og Eksmestre kvalificerede i.h.t regel 8 og Bevogtere fra almindelige loger To eller flere medlemmer af Laugsforsamlingen, som besidder eller har besiddet samme rang, skal indbyrdes rangere i den rækkefølge, hvori de blev udnævnt. Titler, præfikser og forkortelser 6. De præfikser, der tildeles og bruges af Brødrene, er som følger: Højst Ærværdige (Hst. Æ) Stormester Højærværdige (HÆ): Laugsmester og Eks Laugsmestre. Vicelaugsmester og Eks Vicelaugsmestre Æresmedlemmer af DDFL Meget Ærværdige (MÆ): Provinsialmestre, Eks Provinsialmestre Laugsbevogtere, Eks Laugsbevogtere Ærværdige (Æ) Øvrige nuværende og tidligere Laugsembedsmænd, samt nuværende og tidligere Provinsialembedsmænd. Logernes nuværende og tidligere Mestre. Alle øvrige Brødre skal benævnes Brødre. Hyldninger Antallet af hyldninger, når disse gives, skal være som følger: Højst Ærværdige Brødre 11 Højærværdige Brødre: Laugsmester og Eks Laugsmestre 9 Vicelaugsmester og Eks Vicelaugsmestre 7 Æresmedlemmer af DDFL 7 Meget Ærværdige Brødre 5 Øvrige Laugsembedsmænd 3 Provinsialembedsmænd (i egen provins) 3 Side 16 af 119

17 LAUGSFORSAMLINGEN Udnævnelse af yderligere medlemmer/kontaktudvalg / Æresmedlemmer Det Danske Frimurerlaug 7. Fremtrædende og dygtige Brødre, der er medlemmer af anerkendte konstitutioner, og som har ydet Frimureriet tjenester, kan i kraft af en udnævnelse af Laugsmesteren få status som medlemmer af Laugsforsamlingen med en sådan rang og betegnelse, som Laugsmesteren finder passende. (b) Laugsmesteren nedsætter et udvalg på minimum 3 medlemmer, som varetager kontakten til Den Danske Frimurerorden. (c) Laugsmesteren kan udnævne brødre der er medlem af Laugsforsamlingen eller af anerkendte konstitutioner til æresmedlemmer af Det Danske Frimurerlaug. Et sådan udnævnt æresmedlem opretholder alle sine tidligere rettigheder. Det skal ligeledes lades ude af betragtning med hensyn til regel 119, om at alle medlemmer af logen skal betale samme kontingent. Eksmestres kvalifikationer 8. Enhver Broder, som er blevet regulært valgt og installeret som Mester for en loge repræsenteret i Laugsforsamlingen, og som har varetaget dette embede i et år i henhold til regel 84, vil, så længe han fortsætter med at være betalende medlem i en almindelig loge (basisloge) i Det Danske Frimurerlaug, være medlem af Laugsforsamlingen. Når han, uanset evt. tildelt rang eller somlaugsembedsmand, ikke længere er betalende medlem i en almindelig loge (basisloge), ophører han med at være medlem af Laugsforsamlingen. Hvis han har udmeldt sig efter at have betalt samtlige afgifter, vil han ved genindmeldelse enten i egen eller en anden loge repræsenteret i Laugsforsamlingen, igen blive medlem af Laugsforsamlingen. Besøgende i Laugsforsamlingen 9. En besøgende Broder kan kun deltage i Laugsforsamlingen med tilladelse fra Laugsmesteren, og hvis han får adgang, må han ikke tage ordet i noget spørgsmål uden Laugsmesterens tilladelse. Han vil heller ikke i noget som helst tilfælde få tilladelse til at stemme. Regulære møder 10. En ordinær Laugsforsamling skal holdes hvert år på en lørdag i enten marts eller april måned i enten København, Århus eller Odense, og i november måned i enten København, Århus eller Odense, alt efter Laugsmesterens bestemmelse. Herudover kan der hvert år yderligere holdes op til to Laugsforsamlinger, hver især på en lørdag i en sådan måned i enten København, Århus eller Odense, som Laugsmesteren bestemmer det. Festival 11. En Festival skal holdes én gang årligt. Dette kan være samme dag som men efter den ordinære Laugsforsamling i marts/april måned. Hertil kan alle regulære Frimurere, som selv skaffer sig adgangskort, få adgang. Ekstraordinære møder 12. Laugsmesteren eller, hvis ikke han er til stede, Vicelaugsmesteren eller, hvis han ikke er til stede, de to Laugsbevogtere, kan indkalde til en ekstraordinær Laugsforsamling, når som helst Frimurerlaugets tarv efter deres mening kræver det. Side 17 af 119

18 LAUGSFORSAMLINGEN De specielle grunde til at indkalde til en sådan ekstraordinær Laugsforsamling skal angives i indkaldelsen, og der må ikke behandles andre forretninger ved dette møde. Nominering, valg og installation af Laugsmesteren * 13. (a) Laugsmesteren skal nomineres og vælges hvert tredje år ved en Laugsforsamlingen i november, og derefter skal installationen finde sted ved den efterfølgende Laugsforsamling i marts / april. Laugsmesteren vælges for en periode på tre år og kan genvælges en gang, således at Laugsmesteren max. kan beklæde embedet i seks år. Såfremt Laugsmesteren afgår ved døden eller trækker sig tilbage, skal Vicelaugsmesteren eller i hans fravær Laugsbevogterne, så hurtigt som det er praktisk muligt indkalde Laugsforsamlingen med det ene formål at vælge en ny Laugsmester, som skal installeres på et passende tidspunkt derefter. Fra den dag en ny Laugsmester er valgt, skal han besidde embedets myndighed og særlige forrettigheder. I tilfælde af at det er hans første valg, kan installationen foretages samme dag eller en anden dag efter hans eget ønske. I tilfælde af at det er hans første valg, kan installationen foretages samme dag eller en anden dag efter hans eget ønske. Laugsmesterens embede ubesat (b) I den periode embedet som Laugsmester er ubesat, skal embedet varetages af Vicelaugsmesteren indtil en ny Laugsmester er valgt. Laugsmesterens misbrug af myndighed 14. Hvis Laugsmesteren skulle misbruge sin myndighed og derved gøre sig uværdig til logernes lydighed, skal han underkastes en ny regel, der skal dikteres af situationen, idet det Gamle Broderskab hidtil ikke har haft anledning til at tage stilling til et sådant tilfælde, som det har antaget aldrig ville forekomme. Henvendelser til Laugsmesteren 15. Ingen som helst henvendelse vedrørende frimureriske sager må sendes eller gøres til Laugsmesteren, medmindre dette sker gennem Laugssekretæren. Udnævnelse af Laugsembedsmænd 16. Ved den årlige installation af Laugsmesteren, skal han udnævne følgende Laugsembedsmænd, som derefter skal installeres eller iklædes efter gammel skik: Vicelaugsmester Første Laugsbevogter Anden Laugsbevogter Præsident for Rådet for Generelle Anliggender Laugskapellan Laugsregistrator Laugssekretær Laugskansler Laugsvelgører Laugsceremonimester Laugssværdbærer Laugsarkitekt Laugsskatmester Vicepræsident for Rådet for Generelle Anliggender 2 Vicelaugsceremonimestre Første Laugsdiakon Side 18 af 119

19 LAUGSFORSAMLINGEN Anden Laugsdiakon 6 Assisterende Laugsceremonimestre (2 fra hver provins) Laugsorganist 2 Laugsbannerbærere Laugsherold 2 Laugsstewarder for året Laugsmesteren kan også udnævne en Laugskansler, en Vicelaugssekretær, en Laugsorator og ikke mere end to Assisterende Laugssekretærer. Tilfældigt opståede vakancer blandt Laugsembedsmændene kan besættes af Laugsmesteren. Note: Provinsialmestre er, selv om de ikke udnævnes årligt, i kraft af deres embede Laugsembedsmænd. De bliver Eks Laugsembedsmænd ved fratræden og rangerer herefter i overensstemmelse med regel 5. Tildeling af eksrang 17. Laugsmesteren er bemyndiget til at tildele rangen som Eks Laugsembedsmand til enhver dygtig Broder, som er medlem af Laugsforsamlingen i overensstemmelse med regel 8. Laugsmesteren er bemyndiget til at tildele Brødre Det Danske Frimurerlaugs Hæderstegn for en særlig fortjenstfuld indsats for Frimureriet. Laugsmesteren er også bemyndiget til at tildele Brødre Det Danske Frimurerlaugs Fortjenstmedalje i Guld eller Sølv for en særlig indsats til gavn for Frimureri, Frimurerlauget eller den enkelte loge. Udnævnelse af Laugssekretær 18. Laugssekretæren skal udnævnes af Laugsmesteren, når der opstår vakance, og derefter ved den årlige installation af Laugsmesteren. Udnævnelse af Ydre Vagt 19. Laugsydrevagten skal være en installeret Mester. Han skal udnævnes af Laugsmesteren, når der opstår vakance, og skal derefter fortsætte så længe Laugsmesteren finder det ønskeligt. Afskedigelse af Laugsembedsmænd 20. Skulle Laugsmesteren blive utilfreds med en handlemåde, der udvises af en hvilken som helst af de Laugsembedsmænd, som er udnævnt for et år ad gangen, kan han afskedige en sådan Laugsembedsmand og fratage ham rang og privilegier. Laugsmesteren har i lignende tilfælde bemyndigelse til at fratage en Eks Laugsembedsmand rang og privilegier. Laugsmesteren skal imidlertid ikke i nogen af de nævnte tilfælde skride til en sådan handling før Laugsforsamlingens samtykke er opnået, medmindre den pågældende Broder indenfor de sidste tolv måneder af en frimurerisk myndighed er blevet ikendt en straf i form af irettesættelse eller suspension. Ingen Broder kan på samme tid beklæde mere end ét embede 21. Ingen Broder kan på samme tid besætte mere end ét embede som Laugsembedsmand, men denne bestemmelse skal ikke forhindre en Provinsialmester fra at indtage et andet embede i tilslutning hertil. Vicelaugsmesteren 22. Vicelaugsmesteren besidder i Laugsmesterens fravær alle Laugsmesterens bemyndigelser og privilegier. Side 19 af 119

20 LAUGSFORSAMLINGEN Laugsbevogterne i Laugsforsamlingen 23. Når Laugsbevogterne er til stede ved Laugsforsamlingen, kan ingen andre beklæde disse embeder. Såfremt en Laugsbevogter er fraværende, kan Laugsmesteren eller en anden præsiderende Embedsmand beordre en hvilken som helst Laugsembedsmand eller andet medlem af Laugsforsamlingen til at beklæde embedet som Laugsbevogter ved denne lejlighed. Laugsbevogternes ledsagelse af Laugsmesteren 24. Når det bliver dem pålagt, skal Laugsbevogterne ledsage Laugsmesteren eller Vicelaugsmesteren, og de skal, så længe den pågældende fører forsædet i en loge, fungere som hans Bevogtere, hvis dette bliver dem befalet. Laugskapellanens pligter 25. Laugskapellanen skal deltage ved den ordinære Laugsforsamling og ved andre af Laugsforsamlingens møder, hvor han skal opsende højtidelige bønner, der passer til lejligheden, således som det er indarbejdet i form af Broderskabets skik og brug. Laugsregistratorens pligter 26. Laugsregistratoren er Laugsforsamlingens rådgiver. Han skal have Det Danske Frimurerlaugs segl i sin varetægt, og han skal forsyne eller give Laugssekretæren bemyndigelse til at forsyne alle Patenter, Bestallinger, Certifikater og andre dokumenter udstedt med autorisation af Laugsforsamlingen med dette segl, ligesom han skal gøre det samme med de dokumenter, som Laugsmesteren i overensstemmelse med Frimurerlaugets fastlagte love og regler måtte beordre. Laugssekretærens pligter 27. Laugssekretæren skal udsende indkaldelser til alle Laugsforsamlingens, alle Rådet for Generelle Anliggenders og dets udvalgs møder, samt deltage i og tage referat af disses forhandlinger. Han skal modtage indberetninger om valget fra de enkelte loger og indføre dem i Frimurerlaugets bøger. Han skal modtage afgifter og gebyrer, som skal indbetales af loger og Brødre til Rådet for Generelle Anliggenders kasse eller andre kasser. Derefter overdrages disse til Laugsskatmesteren, som er ansvarlig for, at disse afgifter og gebyrer bliver indsat på de respektive konti. Laugssekretæren skal til de, der er berettiget til at modtage dem, udsende beretningerne om forhandlingerne ved alle Laugsforsamlinger, samt udsende og forelægge alle andre beretninger og dokumenter for de respektive myndigheder, når det bliver ham pålagt. Han skal være til rådighed for Laugsmesteren og forelægge ham alle bøger og papirer han måtte beordre, og i almindelighed udføre alle de opgaver, der hidtil er blevet udført eller burde være udført af Laugssekretæren. Laugsceremonimesterens pligter 28. (a) Laugsceremonimesteren har ansvaret for alle Laugsforsamlingens processioner og ceremonier. Han har tillige ansvaret for alle regalier, beklædning, insignier og juveler tilhørende Det Danske Frimurerlaug. Ritualer (b) Under logearbejdet må kun anvendes det af Laugsforsamlingen godkendte Danske Ritual for Laugsfrimureri. Efter indstilling af Rådet for Generelle Anliggender kan Laugsforsamlingen godkende, at der anvendes et andet anerkendt engelsk ritual. Side 20 af 119

21 LAUGSFORSAMLINGEN Laugsarkitektens pligter 29. Laugsarkitekten skal rådgive Rådet for Generelle Anliggender i spørgsmål vedrørende bygninger og bygningers vedligeholdelse. Han skal udfærdige tilstandsrapporter for bygninger, der tilhører Det Danske Frimurerlaug, når han anmodes derom. Laugsskatmesterens pligter 29A. Laugsskatmesteren modtager fra Laugssekretæren alle afgifter og bidrag, der bliver indbetalt af loger og brødre til Rådet for Generelle Anliggenders kasse eller andre kasser, og han skal indsætte disse på de respektive konti, som Rådet, med Laugsforsamlingens sanktion, bestemmer. Han foretager og er ansvarlig for alle udbetalinger, ligesom han er ansvarlig for, at Laugets regnskabsbøger bliver ført. Han skal ved den ordinære Laugsforsamling i marts/april fremlægge Laugets reviderede regnskab og status, samt budget for det kommende år. Laugsstewarder 30. (a) Ved den årlige installation af Laugsmesteren skal han udnævne 2 Laugsstewarder for året. (b) Laugsstewarderne rangerer som Laugsembedsmænd i deres funktionsår. (c) Laugsstewardernes opgave er at medvirke ved arrangementet af den årlige Festival og andre af Laugsforsamlingens møder under ledelse af Laugsceremonimesteren. Eks. Laugsstewarders placering i Laugsforsamlingen 31. Ved møder i Laugsforsamlingen skal sådanne Eks Laugsstewarder have sæde på en bænk foran og på begge sider af salen. Sager fremsendes til Laugssekretæren 32. Sager, der skal behandles på en Laugsforsamling, skal fremsendes til Laugssekretæren skriftligt og være denne i hænde senest syv dage før det sidste ordinære møde, der afholdes af Rådet for Generelle Anliggender før den pågældende Laugsforsamling. Denne regel gælder ikke for sager, som Rådet for Generelle Anliggender selv bestemmer skal anføres på dagsordenen for en Laugsforsamling. Fremlæggelse af forslag 33. Ethvert medlem af Laugsforsamlingen, som ønsker at fremlægge et forslag ved en Laugsforsamling, eller som ønsker at fremlægge et eventuelt spørgsmål til Laugsforsamlingens overvejelse, skal skriftligt underrette Laugssekretæren om det præcise indhold af det påtænkte forslag eller om spørgsmålet senest syv dage før det sidste ordinære møde, der afholdes af Rådet for Generelle Anliggender før den pågældende Laugsforsamling. Intet forslag eller spørgsmål kan behandles af Laugsforsamlingen, hvis ikke underretning herom er blevet givet, medmindre Laugsmesteren eller den Embedsmand, som fører forsædet ved Laugsforsamlingen, giver særlig tilladelse. Fremlæggelse af forslag til ændringer af Konstitution m.v. 34. Anmeldelse af et forslag, der tilsigter at foretage udvidelse af, ændring i eller tilføjelse til de almindelige love og regler, eller som tilsigter at ændre eller indvirke på Frimureriets almindelige praksis, skal afleveres skriftligt til Laugssekretæren senest syv dage før det sidste ordinære møde, der afholdes af Rådet for Generelle Anliggender før en ordinær Laugsforsamling, for at det kan blive trykt i dagsordenen for den pågældende Laugsforsamling. Side 21 af 119

22 LAUGSFORSAMLINGEN Såfremt et medlem ønsker at fremsætte ændringsforslag til et sådant forslag, skal han skriftligt og ikke senere end syv dage før det ordinære møde i Rådet for Generelle Anliggender før det næste ordinære møde i Laugsforsamlingen meddele Laugssekretæren om sine hensigter og med en præcis angivelse af sit ændringsforslag. Det originale forslag og et således foreslået ændringsforslag skal derefter trykkes og anføres på dagsordenen for denne Laugsforsamling, som derefter behandler og tager stilling til forslagene. Rådet for Generelle Anliggender kan afvise anmeldelse af forslag 35. Rådet for Generelle Anliggender skal sørge for, at enhver anmeldelse af et forslag, som alene efter deres bedømmelse er (a) forargeligt, bagatelagtigt, unødig trætte eller irregulært eller (b) misbrug af de almindelige love og regler eller Laugsforsamlingens procedurer eller (c) ikke indenfor Laugsforsamlingens kompetence eller (d) ikke i Frimureriets interesse ikke kan kommer på dagsordenen. I sådanne tilfælde skal Præsidenten meddele Laugsmesteren beslutningen med en kopi af anmeldelsen af forslaget. Hvis Laugssekretæren efter modtagelsen af en anmeldelse finder, at dens indhold er af en sådan art, at det er sandsynligt, at den vil kunne blive genstand for et indgreb i henhold til denne regels bestemmelser, skal han foranstalte såfremt tid og omstændigheder gør det muligt at det medlem af Laugsforsamlingen, som har anmeldt forslaget, får lejlighed til at deltage ved det møde i Rådet, hvor sagen bliver behandlet, for at han kan begrunde, hvorfor det påtænkte indgreb ikke skal foretages. Rådet skal i alle tilfælde, hvis det med rimelighed er muligt, give medlemmet lejlighed til at deltage ved dets møde, før et indgreb bringes til udførelse. Når en anmeldelse af et forslag ved indgreb fra Rådet er blevet udeladt af dagsordenen, som foran beskrevet, skal det medlem af Laugsforsamlingen, som indsendte den pågældende anmeldelse, omgående informeres af Laugssekretæren om, at indgrebet er foretaget, og om hans ret til skriftligt at fremlægge en redegørelse om sagen for Laugsmesteren til dennes overvejelse. Uopsættelige forslag 36. Laugsmesteren eller den Embedsmand, som fører forsædet, kan tillade, at der uden anmeldelse ved en Laugsforsamling eller ved et andet møde under Laugsforsamlingens auspicier kan fremlægges eller behandles sager eller forslag, som han anser for at være uopsættelige. Undtagelse for anmeldelse 37. Der er intet i de foregående regler, der kræver, at der foretages anmeldelse af et forslag om at vedtage eller på anden måde behandle en beretning eller indstilling fra et råd eller udvalg nedsat af Laugsforsamlingen, såfremt indholdet af denne beretning eller indstilling ikke falder ind under det i regel 34 anførte. Forslag allerede behandlet 38. Intet forslag, hvis indhold Laugsforsamlingen allerede har behandlet og taget bestemmelse om, kan fremlægges på ny eller på anden måde behandles før efter et års forløb fra sidste fremlæggelse eller behandling, medmindre det sker på Laugsmesterens foranledning. Side 22 af 119

23 LAUGSFORSAMLINGEN Indstillinger til råd eller udvalg 39. Laugsmesterens indstilling af en kandidat til en plads i et råd eller udvalg, som skal godkendes af Laugsforsamlingen, fremlægges af Laugsmesteren på den førstkommende Laugsforsamling hvor en sådan indstilling skal finde sted. De indstillede brødre skal være medlemmer af Laugsforsamlingen. Godkendelse af forretninger til Laugsforsamlingen 40. En oversigt over de forretninger, der skal behandles på en Laugsforsamling, skal udfærdiges af Laugssekretæren og forelægges for Rådet for Generelle Anliggender til godkendelse ved dettes ordinære møde umiddelbart forud for den pågældende Laugsforsamling. Fremsendelse af dagsorden og beretning 41. (a) Et eksemplar af den godkendte dagsorden skal fremsendes mindst ti dage før den ordinære Laugsforsamling til alle nuværende og tidligere Laugsembedsmænd, Provinsialmestrene, Viceprovinsialmestrene og Provinsialsekretærerne, samt til medlemmerne af Rådet for Generelle Anliggender. Samtidig fremsendes der en trykt beretning om forhandlingerne ved den forudgående Laugsforsamling og om ethvert andet mellemliggende møde afholdt under Laugsforsamlingens auspicier. Samtidig skal to eksemplarer af dagsordenen og den trykte beretning eller beretninger sendes til Sekretæren for hver enkelt loge til hans adresse, som denne er anført i den årlige indberetning i overensstemmelse med regel 125. Ved modtagelsen af disse eksemplarer skal han omgående overgive den ene til logens Mester, så han derved bliver bedre i stand til at informere logens medlemmer. Logen skal sørge for kopier af dagsordenen til logens medlemmer af Laugsforsamlingen, som deltager ved Laugsforsamlingen. Brødre berettiget til mod betaling at modtage dagsordener m.v. (b) Enhver mestermurer, som er betalende medlem af en loge under Det Danske Frimurerlaug kan få dagsordener, anmeldelser og beretninger tilsendt med posten ved at lade sit navn registrere hos Laugssekretæren og ved at betale en sådan afgift, som fra tid til anden bliver fastsat af Rådet for Generelle Anliggender. Tilsynsførende ved indgangen 42. Ikke senere end fjorten dage før Laugsforsamlingen skal Laugssekretæren nominere et tilstrækkeligt antal Mestre eller Eksmestre, som skal være til stede indenfor indgangen til Laugsforsamlingen for at sikre, at de Brødre, som søger adgang, er berettigede hertil. Laugssekretæren skal nominere Brødre til lignende opgaver ved Festivalen, og hvis det kræves ved særlige møder under Laugsforsamlingens auspicier. Fortrinsret ved adgang til Laugsforsamlingen 43. Laugsmesteren kan til enhver tid bestemme, at Brødre der er berettigede til at deltage i Laugsforsamlingen, og som har ansøgt om og modtaget adgangskort, har fortrinsret til at få adgang til mødet. Ansøgninger skal, såfremt de i antal overstiger de pladser, der er til rådighed, fordeles ved en lodtrækning, der ledes af Laugssekretæren eller gennemføres efter hans anvisninger. Laugsmesterens fravær 44. Hvis Laugsmesteren ikke er til stede ved et møde i Laugsforsamlingen ledes mødet af Vicelaugsmesteren. Hvis han ikke er til stede, ledes mødet af det medlem af Laugsforsamlingen, der har den højeste rang i henhold til den rangfølge, som er angivet i regel 5. Side 23 af 119

24 LAUGSFORSAMLINGEN Åbning og lukning af Laugsforsamlingen 45. Laugsforsamlingen skal erklæres for åbnet og lukket i fuld form, hvis det er Laugsmesteren, som fører forsædet, i ret form, hvis Vicelaugsmesteren eller en Eks Laugsmester fører forsædet og i form i alle andre tilfælde, men med samme bemyndigelse. Beretningen fra Laugsforsamlingen 46. Når Laugsforsamlingen er åbnet skal beretningen fra sidste Laugsforsamling og fra ethvert andet mellemliggende møde afholdt under Laugsforsamlingens auspicier godkendes som værende en korrekt optegnelse af forhandlingerne. Hverken disse beretninger eller de på dagsordenen anførte sager, skal oplæses i fuld udstrækning, medmindre Laugsforsamlingen beordrer det, eller en Broder, støttet af mindst fem andre stemmeberettigede Brødre, ønsker det for at begrunde et forslag hermed. Meddelelser fra Laugsmesteren 47. Meddelelser fra Laugsmesteren skal påhøres og om nødvendigt behandles før de sager, der er anført i dagsordenen, behandles. Andragender og ansøgninger 48. Intet andragende, ingen ansøgning eller noget andet dokument må fremlægges for Laugsforsamlingen, hvis indholdet er af upassende karakter eller er holdt i et fornærmende eller usømmeligt sprog. Irregulære forslag 49. Hvis Laugsmesteren skønner, at en foreslået resolution indeholder noget, der er i modstrid med Frimureriets Gamle Landemærker, kan han nægte at give tilladelse til, at den bliver behandlet. Intet medlem kan tale to gange 50. Forslagsstilleren til et oprindeligt forslag har ret til at fremkomme med et svar, men ingen anden Broder kan tale to gange om samme sag, medmindre han får tilladelse dertil. Denne regel omfatter ikke Laugsregistratoren. Respektløs optræden 51. Hvis et medlem i Laugsforsamlingen optræder på en respektløs måde overfor Laugsmesteren eller den præsiderende Embedsmand eller på anden vis optræder på en måde, der er upassende for en Frimurer, kan Laugsmesteren eller den Embedsmand, som fører forsædet, uden videre befale medlemmet at forlade Laugsforsamlingen, hvilket han derpå skal gøre. Herudover kan Laugsforsamlingen beslutte, at han ikke længere er medlem af Laugsforsamlingen, indtil Laugsmesteren måtte tage den pågældende til nåde. Forslag til udstødelse 52. Intet forslag om udstødelse af en Broder eller slettelse af en loge på grund af dårlig styrelse kan fremsættes, medmindre sagen bliver forelagt for Laugsforsamlingen, som foreskrevet i reglerne 219 og 220. Den pågældende Broder eller Mesteren og Bevogterne for en sådan loge indkaldes for at udtale sig personligt om klagen i Laugsforsamlingen. De pågældende kan også vælge at sende udtalelsen skriftligt. Stemmeafgivning 53. Alle sager skal vedtages ved stemmeflertal, idet hvert medlem har én stemme. I tilfælde af stemmelighed har Laugsmesteren eller den Embedsmand, der måtte føre forsædet herudover en eks- Side 24 af 119

25 LAUGSFORSAMLINGEN tra og dermed afgørende stemme, medmindre Laugsforsamlingen finder det rigtigt at overlade en speciel sag til Laugsmesterens eller den ledende Embedsmands afgørelse. Bortset fra valg ved ballotation og skriftlig afstemning skal stemmeafgivning foregå ved håndsoprækning, hvorefter forslaget erklæres for forkastet eller vedtaget. Hvis to medlemmer forlanger, at stemmerne tælles, og et sådant forlangende forekommer Laugsmesteren eller den ledende Embedsmand at være fornuftigt, skal optællingen udføres under ledelse af Laugsceremonimesteren. Side 25 af 119

26 PROVINSIALLOGEN PROVINSIALLOGEN Dannelse af Provinsialloger 54. Laugsmesteren har myndighed til at inddele Frimurerlaugets loger i Provinser, hvorefter en Provinsialloge skal dannes og gives jurisdiktion indenfor et sådant område. Provinsialmesteren fungerer med den myndighed, der er overdraget ham i kraft af det til ham af Laugsmesteren udstedte Udnævnelsespatent. Laugsmesteren har også myndighed til at ændre grænserne mellem Provinserne og til at sammenlægge Provinser eller opdele Provinser, som han finder det hensigtsmæssigt. Udnævnelse af Provinsialmestre 55. Det er Laugsmesterens særlige ret at udnævne en hvilken som helst Broder, som han finder egnet til Provinsialmester, og udstede et Patent, idet en sådan Broder skal fortsætte i sit embede, så længe Laugsmesteren finder det ønskeligt. Dette Patent giver Broderen den behørige myndighed i den pågældende provins. Han skal installeres ved det første møde i Provinsiallogen efter udnævnelsen eller efter Laugsmesterens bestemmelse, eller efter særlig indkaldelse jf. Provinsiallogens vedtægter. Indtil en sådan installation har fundet sted, har han ikke ret til at udføre nogle af embedets funktioner, bortset fra at indkalde til mødet, hvor han skal installeres. Foranstaltninger ved en Provinsialmesters afgang 56. I tilfælde af at en Provinsialmester afgår ved døden, trækker sig tilbage, suspenderes eller afskediges skal Viceprovinsialmesteren varetage alle Provinsialmesterens pligter indtil en Broder er rettelig udnævnt og installeret, men Viceprovinsialmesteren vil ikke dermed få ret til nogen yderligere rang eller udmærkelse, men skal så længe han fungerer benævnes Ledende Viceprovinsialmester. Hvis Provinsialmesteren ikke er til stede, skal Viceprovinsialmesteren, eller hvis der ikke er en sådan, eller hvis han heller ikke er til stede, skal den Provinsialembedsmand med den højeste rang som er til stede, udføre Provinsialmesterens pligter i overensstemmelse med Provinsialmesterens direktiver. Medlemmer af Provinsiallogen 57. Udover den til enhver tid værende Provinsialmester består Provinsiallogen af alle nuværende Provinsialembedsmænd og Mestrene og Bevogterne fra logerne i Provinsen, og også, så længe de måtte være medlemmer både af Laugsforsamlingen og betalende medlemmer af en loge i den pågældende Provins, af Eks Provinsialembedsmænd og Eksmestre i en loge under Det Danske Frimurerlaug. Udnævnelse af Viceprovinsialmester. 58. (a) Provinsialmesteren kan ved Patent og segl i sit navn eller på anden måde udnævne en Viceprovinsialmester til at indtage embedet, så længe han finder det ønskeligt og til ufortøvet at udføre alle til embedet knyttede beføjelser og pligter i sit navn (b) Ingen Broder må indtage et sådant embede, medmindre han har beklædt embedet som Mester mindst et år som installeret mester for en loge under Det Danske Frimurerlaug. (c) Provinsialmesteren skal senest en måned efter udnævnelsen skriftligt meddele navn og adresse på vedkommende til alle loger i Provinsen, samt til Laugssekretæren for registrering. Side 26 af 119