Den pædagogiske centrifuge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den pædagogiske centrifuge"

Transkript

1 Børnehaven er ikke så inkluderende, som vi gerne vil tro. Små forskelle i børnenes forudsætninger risikerer at blive til reelle uligheder stik mod de pædagogiske hensigter. Forskerne Charlotte Palludan og Eva Gulløv fra Danmarks Pædagogiske Universitet beretter fra deres feltarbejder i danske daginstitutioner. Den pædagogiske centrifuge 23 Der er mange faktorer, som centrifugerer nogle børn ud i et rum og andre børn ud i et andet. Noget af det, som er med til at slynge børnene ud, handler om, at pædagogiske aktiviteter tager udgangspunkt i motivation Eva Gulløv FOTO:GETTY IMAGES At træde ind i en daginstitution kan være overvældende: Børn alle vegne i alle former for aktiviteter. Der bliver tilsyneladende leget på tværs af køn, sprog og klasse. Og omgangen med de voksne forekommer utvungen og ligefrem. Tilbringer man længere tid i en børnehave med at observere den daglige rytme, vil man imidlertid få øje på nogle mønstre. Det er ikke alle børn, der leger med hinanden. Det er heller ikke alle, som har lige meget kontakt med pædagogerne. Pædagogerne bakker op om bestemte adfærdsformer, som nogle børn har lettere ved at beherske end andre. Der er med andre ord nogen, der bliver anerkendt, og andre, der bliver underkendt. Og det er ikke lige meget, hvor du kommer fra, eller hvilket sprog du taler. Det er stadigvæk nemmere at være dansk middelklassebarn. Det er en af konklusionerne i de feltarbejder, som kultursociolog Charlotte Palludan og antropolog Eva Gulløv, begge fra Institut for Pædagogisk Antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, har udført i hvert sit forskningsprojekt. For Charlotte Palludans vedkommende resulterede det i april i ph.d.-afhandlingen Børnehaven gør en forskel et pædagogiskantropologisk hverdagslivsstudie af differentierings- > Asterisk

2 24 > Den pædagogiske centrifuge processer. Eva Gulløv har arbejdet under titlen Tosprogede børn i danske daginstitutioner og er godt i gang med at publicere resultaterne af sin forskning. Respektable kroppe I sin ph.d.-afhandling har Charlotte Palludan undersøgt, hvordan forskelle og uligheder etableres mellem børnehavebørn. Hun har blandt andet set på, hvad der skal til for at få opmærksomhed og opnå anerkendelse fra pædagogens side. Svaret er, at man skal have en respektabel krop.»den respektable krop er en krop, som er beskæftiget i et roligt tempo med et afdæmpet lydniveau. Beskæftiget står i modsætning til at være sonderende, til at gå rundt uden tilsyneladende mål og indhold. En vigtig del ved af at være beskæftiget er at være verbalt udvekslende, at bruge sit sprog. Tavshed er ikke respektabelt,«siger Charlotte Palludan. En respektabel krop er en forudsætning for at opnå partnerskab med pædagogerne. Partnerskabet kommer ikke mindst til udtryk ved, at barnet og den voksne fører samtaler, hvor begge parter spørger og svarer. Der er tale om en form for jævnbyrdighed i samtalen, hvor man deler erfaringer og viden. For de børn, der ikke opnår partnerskab, er situationen imidlertid en anden. Her spørger pædagogen, og barnet svarer. Jævnbyrdigheden bliver afløst af en situation, hvor barnet bliver undervisningsobjekt.»i børnehaven gør børnene sig nogle erfaringer om, hvem de er, og hvilke muligheder de har i en social sammenhæng. Nogle børn erfarer, at jeg er sådan en, som er lyttende og svarer, når jeg bliver spurgt en der placerer sig mere perifert end andre børn. Og andre børn erfarer, at jeg er sådan en, som der bliver lyttet til, en der kan markere synspunkter, Danske middelklassebørn er i fire-femårs alderen fuldstændigt indsocialiserede i, hvordan man omgås. en der er centralt placeret i sociale sammenhænge og kan fange tonen og rytmen. Det er de erfaringer, som de går videre i skolen med,«siger Charlotte Palludan. Ikke alle børn har lige gode muligheder for at opnå partnerskab. For etniske børn er der større risiko for at ende i rollen som underordnet elev.»mit materiale er hentet i en børnehave, hvor der var en meget mangfoldig sammensætning, og der udgør etnicitet den største forskel i forhold til at være respektabel eller ikke-respektabel. Det kommer især til udtryk i sproget; at kunne være samtalende og kunne blive pædagogernes samtalepartner. Hvis man er et anerkendt børnehavebarn, indgår man i partnerskab med pædagogerne, og gør man ikke det, bliver man mødt som en underordnet elev,«siger Charlotte Palludan. Fornemmelsen for spillet Det sproglige miljø, som hersker i børnehaven, gør det vanskeligt for børn med svage dansk-kundskaber at sætte sig igennem og få pædagogernes opmærksomhed. Men selv minoritetsbørn med gode danskkundskaber har svært ved at trænge igennem.»det interessante er, at det ikke kun er børn med lav sproglig kapacitet, der ikke inddrages som partnere. Det gælder også for minoritetsbørn, som kan agere på dansk. De skal alligevel kæmpe meget mere. Pædagogerne har en tendens til at agere ud fra generelle strategier. De forventer ikke, at minoritetsbørn kan indgå i partnerskabet med samtalen i centrum,«siger Charlotte Palludan. Eva Gulløv har i sin forskning kunnet dokumentere de samme tendenser. Ifølge hende kan en del af forklaringen være, at sproglig kompetence forudsætter mere end blot beherskelse af sproget. Det handler om at have feel for the game, som Eva Gulløv udtrykker det.»danske middelklassebørn er i fire-femårs alderen fuldstændigt indsocialiserede i, hvordan man omgås, hvornår man spørger, hvor tæt man stiller sig på På feltarbejde i børnehaven empirien bag resultaterne Charlotte Palludans ph.d.-afhandling Børnehaven gør en forskel et pædagogiskantropologisk hverdagslivsstudie af differentieringsprocesser er baseret på et års feltarbejde i en københavnsk børnehave. Datamaterialet består af observationer, samtaler, interviews og lydoptagelser. Lydoptagelserne har spillet en stor rolle i analysen af de enkelte børns tydelighed og gennemslagskraft i institutionen. Eva Gulløv har sammen med lektor Helle Bundgaard, Institut for Antropologi, Københavns Universitet, gennemført forskningsprojektet Tosprogede børn i danske daginstitutioner. I perioden til har de foretaget daglige observationer i to daginstitutioner i en kommune i Nordsjælland. Begge daginstitutioner ligger i et område med meget bred social sammensætning. Forskerne har interviewet samtlige pædagoger, foretaget ca. 30 interviews med forældre og interviewet repræsentanter for de lokale myndigheder. Danmarks Pædagogiske Universitet

3 andre, og hvornår man afbryder. Det er ikke noget, der gives grammatiske regler for, det er noget, som er kropsliggjort. Og lige dér går kultur ind. Kommer man med en anden kulturel baggrund, vil man have andre omgangsformer, andre måder man afbryder på, andre måder man kalder på opmærksomhed på, som ikke anerkendes i institutionen,«siger Eva Gulløv. Spørger man pædagogerne, skal årsagsforklaringerne ofte findes i hjemmet og de familiære forhold, når det drejer sig om minoritetsbørn. I praksis ved pædagogerne som regel meget lidt om de konkrete forhold i hjemmet, og de har heller ikke de store muligheder for at ændre ved dem. Derfor foreslår Charlotte Palludan, at man i stedet retter kræfterne mod forhold, man har mulighed for at gøre noget ved.»man må insistere på, at man i en pædagogisk sammenhæng kan bidrage til, at børnene kan få fornemmelsen. Hvis man hele tiden mødes af en undervisningstone, som ikke har samtaleelementer, så er sandsynligheden for, at man lærer samtalespillet mindre. Det er en træg proces, for det er også en omdisponering af pædagogernes kropslige tilbøjeligheder. De er tilbøjelige til at møde nogle børn på en bestemt måde, og andre børn på en anden bestemt måde. Det er ikke bare noget, man lige laver om,«siger Charlotte Palludan og gør opmærksom på, at både køn og etnicitet spiller en rolle i forholdet til pædagogerne.»nogle børn bevæger sig mere i periferien og har ikke samme mulighed for at etablere partnerskaber og lære fornemmelsen for spillet. Det er børn, som ikke er så interesserede i pædagogerne. Hvis det er danske drenge det er som regel drenge, der befinder sig i periferien er der for mig at se en tendens til, at pædagogerne er mere tilbøjelige til at drage dem ind, end hvis det er minoritetsdrenge,«siger Charlotte Palludan. Lysten samler og adskiller Det er næppe overraskende, at etniske forhold er med til skabe forskel og endda uligheder mellem børn. Gennem sine månedlange observationer i to børnehaver har Eva Gulløv imidlertid fået identificeret endnu en faktor, som skaber slagside i børnehaven. Der er tale om et af børnehavepædagogikkens mest grundlæggende begreber: motivation.»motivation er ikke en naturgiven ting. Motivation er noget, der skal arbejdes med, og det gælder alle børn. Meget groft karakteriseret kan man se en tendens til, at de lyshårede drenge leger med de lyshårede drenge, og de mørkhårde drenge leger med de mørkhårede drenge. Det er forstemmende, når man egentlig vil noget andet med projekt daginstitution. Der er mange faktorer, som centrifugerer nogle børn ud i et rum og andre børn ud i et andet. Noget af det, som er med til at slynge børnene ud, handler om, at pædagogiske aktiviteter tager udgangspunkt i motivation,«siger Eva Gulløv. Ifølge Eva Gulløv lægger man i dag for stor vægt på børnenes umiddelbare motivation. Problemet er, at det ofte kræver forudsætninger at synes, at noget er sjovt. Er man ikke vant til at få læst højt, kan man have svært ved at sidde stille og koncentrere sig, og så er det ganske enkelt ikke spændende særligt længe. På den måde forbedrer man evnen til koncentration hos de børn, som allerede mestrer færdigheden, mens de børn, som virkelig har behov for at lære at koncentrere sig, bliver bedt om at gå, hvis de ikke kan sidde stille.»jeg er ikke imod, at man arbejder med børns motivation, og jeg er bestemt ikke fortaler for, at man skal tvinge børn til alt muligt, de ikke har lyst til. Men man skal være bevidst om, at pædagogiske aktiviteter og initiativer kan have en social slagside. Man kan sagtens lave inklusiv pædagogik på andre måder end ved at tage udgangspunkt i børnenes umiddelbare motivation. Man kan sætte sig ned med tre børn, som ikke har prøvet at lægge puslespil før, og så lære dem det. Men hvis man sætter seks børn sammen, hvoraf de fire har lagt puslespil mange gange derhjemme, og de to aldrig har prøvet det før, så går der ikke ti minutter, før de to har forladt de andre. Og det er meget symptomatisk i forhold til mange pædagogiske aktiviteter,«forklarer Eva Gulløv og peger på, at der er behov for en bevidst pædagogisk indsats, hvis man vil udligne forskellene frem for at producere dem.»vi har måske nok en pædagogisk tradition, som arbejder meget med motivation. Det er sympatisk, men hvis man ikke arbejder med forudsætninger for at føle motivation, så er der nogle børn, som aldrig føler motivation. Tværtimod løber de ind i afvisninger, og det er jo sjældent motiverende. De erfarer Charlotte Palludan Ph.d. og mag.art. i kultursociologi. Ansat som lektor ved Institut for Pædagogisk Antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Kernekompetencer inden for feltarbejde i daginstitutioner, kulturanalyse og hverdagslivsanalyse. Personlig hjemmeside: Eva Gulløv Ph.d. og mag.scient. i antropologi. Ansat som lektor ved Institut for Pædagogisk Antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Forsker i daginstitutioner og børns sociale samspil. Er i øjeblikket i gang med projektet Civilizing Institutions in a Modern Welfare State. Personlig hjemmeside: simpelthen, at dette her er ikke hyggeligt. Tager man ikke højde for, at børn har forskellige forudsætninger og erfaringer, og at vi må arbejde med motivation i den retning, vi pædagogisk gerne vil præge dem, så risikerer man at etablere en ulighed, der egentlig ikke var der i begyndelsen,«siger Eva Gulløv. y Anders Lindskov 25 Asterisk

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET FORORD Denne publikation er udarbejdet på baggrund af ph.d.

Læs mere

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale - bidrag til en antologi for Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender i forbindelse med indføring af pædagogiske læreplaner for

Læs mere

Flere end to slags børn

Flere end to slags børn Flere end to slags børn - en rapport om køn og ligestilling i børnehaven Af Jesper Olesen Kenneth Aggerholm & Jette Kofoed Learning Lab Denmark Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet

Læs mere

Lars V. Kristiansen PS10312 Michael B. T. Lath PS10304 Sofus A. R. Rommerdahl PS10324 9/1-2014

Lars V. Kristiansen PS10312 Michael B. T. Lath PS10304 Sofus A. R. Rommerdahl PS10324 9/1-2014 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 1.1 Problembeskrivelse... 4 1.2 Afgrænsning... 6 1.3 Problemformulering... 6 1.4 Undersøgelsesspørgsmål... 6 2.0 Metode... 7 2.1 Videnskabsteori... 7 2.2 Valg

Læs mere

Mellem hjem og børnehave

Mellem hjem og børnehave Mellem hjem og børnehave En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Mellem hjem og børnehave 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3 Resultater af undersøgelsen

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen BØRNERÅDETS Minibørnepanel Skolen set fra børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Forord / 3 Fra børnehave til

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere

Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere Nyt fra Maj 2007 Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere Uanset om der er to, fem eller otte indvandrere i en skoleklasse med 24 elever, påvirker det ikke deres danske klassekammeraters

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

BENTE JENSEN KAN DAGINSTITUTIONER GØRE EN FORSKEL? FRA FORSKNING OM DAGINSTITUTIONER SET I LYSET AF ET KOMPETENCE- OG EKSKLUSIONSPERSPEKTIV

BENTE JENSEN KAN DAGINSTITUTIONER GØRE EN FORSKEL? FRA FORSKNING OM DAGINSTITUTIONER SET I LYSET AF ET KOMPETENCE- OG EKSKLUSIONSPERSPEKTIV BENTE JENSEN KAN DAGINSTITUTIONER GØRE EN FORSKEL? FRA FORSKNING OM DAGINSTITUTIONER SET I LYSET AF ET KOMPETENCE- OG EKSKLUSIONSPERSPEKTIV Kan daginstitutioner gøre en forskel? Fra forskning om daginstitutioner

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Bachelor projekt af Lucie L Hommelais & Christel Conradsen. Københavns UCC Professions højskolen Pædagog uddannelsen

Bachelor projekt af Lucie L Hommelais & Christel Conradsen. Københavns UCC Professions højskolen Pædagog uddannelsen Med afsæt i begreberne trivsel og inklusion, vil vi undersøge hvilken rolle og betydning fri leg har for barnets liv, og hvilken rolle pædagogen har i den forbindelse. Bachelor projekt af Lucie L Hommelais

Læs mere

Niende klasse og hvad så?

Niende klasse og hvad så? Mette Pless og Noemi Katznelson Niende klasse og hvad så? - en midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2005 Forord

Læs mere

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet Lederen gør en forskel Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet UdviklingsForum november 2009 LEDEREN GØR EN FORSKEL Rapport fra en undersøgelse af ledelse af dagtilbud i Århus Kommune

Læs mere

Hvad vi ved om god undervisning

Hvad vi ved om god undervisning Andreas Helmke, Hilbert Meyer, Eva-Marie Lankes, Hartmut Ditton, Manfred Pfiffner, Catherine Walter, Matthias Trautmann, Beate Wischer, Gerhard Eikenbusch og Hans Werner Heymann Hvad vi ved om god undervisning

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU

Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU AT GØRE EN FORSKEL Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU Michael Svendsen Pedersen Lektor, Institut for Psykologi

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Frivilligt engagement kun hvis lederen magter det

Frivilligt engagement kun hvis lederen magter det Arbejdspapir Frivilligt engagement kun hvis lederen magter det En analyse af daginstitutionslederens betydning for et frivilligt engagement i de selvejende daginstitutioner Mathilde Hjerrild Carlsen og

Læs mere

Skolen har kun plads til muslimer

Skolen har kun plads til muslimer SPOT PÅ NY FORSKNING I hvert nummer stiller Asterisk skarpt på et aktuelt forskningsprojekt fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Denne gang handler det om projektet Islam, muslimske familier

Læs mere

Børnehaver med Plads til PippiPrinser og PiratPrinsesser. En inspirationsguide til at arbejde med køn og ligestilling i børnehaver

Børnehaver med Plads til PippiPrinser og PiratPrinsesser. En inspirationsguide til at arbejde med køn og ligestilling i børnehaver Børnehaver med Plads til PippiPrinser og PiratPrinsesser En inspirationsguide til at arbejde med køn og ligestilling i børnehaver Børnehaver med Plads til Pippiprinser og Piratprinsesser Udgivet marts

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I Balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogisk

Læs mere