Skolen har kun plads til muslimer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolen har kun plads til muslimer"

Transkript

1 SPOT PÅ NY FORSKNING I hvert nummer stiller Asterisk skarpt på et aktuelt forskningsprojekt fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Denne gang handler det om projektet Islam, muslimske familier og danske skoler. Skolen har kun plads til afslappede muslimer Børn med muslimsk baggrund oplever, at der kun er plads til at være muslim på en meget nedtonet måde i den danske folkeskole. Det viser et nyt forskningsprojekt. Selvom folkeskolen har et ideal om at være rummelig og inkluderende, oplever børnene skolen som et sted, hvor deres religion ikke er relevant, og hvor de ikke kan være religiøse. Af Mathilde Weirsøe T ørklæder, eid, ramadan, badeforhæng, svømning, halalkød, svinekød, lejrskoler, kirkebesøg, julesange. Det er alle eksempler på konfliktfyldte debatter om mødet mellem den danske folkeskole og muslimske børn. I medierne fremstår mødet mellem den danske skole og børn med muslimsk baggrund typisk som et minefelt. Spørgsmålet er, hvordan den danske folkeskole kan give plads til børn med andre religiøse baggrunde og samtidig holde fast i sine egne traditioner. Men hvordan oplever børn med muslimsk baggrund mødet med skolen? Det giver et»det kan være et udtryk for, at islam kun får plads i den danske folkeskole, når børnene gennemtrumfer det i konflikt med skolen.«nyt forskningsprojekt indblik i. Projektet viser, at børn med muslimsk baggrund anser den danske folkeskole for et sted, hvor deres religion ikke har nogen plads. Det sker, selvom der i folkeskolen hersker et ideal om rummelighed, der bebuder, at der skal være plads til alle børn. Antropolog og integrationsforsker Laura Gilliam blev opmærksom på tendensen i løbet af sit feltarbejde i en 8. klasse på en skole med en betydelig majoritet af børn med anden etnisk baggrund end dansk. Her har 70 procent af eleverne anden etnisk baggrund end dansk, og af disse elever har 90 procent muslimsk baggrund. Lige fra starten bed hun mærke i, at børnenes lærere og skolelederen beskrev mødet mellem islam og de forskellige kulturer og deres skole som uproblematisk og harmonisk.»lærere og skoleleder beskrev det som en god skole, hvor integrationen gik godt. september 2014 asterisk 21

2 Tro med i skole? En del børn oplever, at deres tro helst skal pakkes væk i skolen. Men her er det børn i en 1. klasse på Ålholm Skole, der som en af de få underviser eleverne i andre religioner end kristendom. polfoto Og når jeg spurgte til religion, og hvordan skolen håndterer børn med muslimsk baggrund, understregede de, at det var ganske uproblematisk, og at religion ikke spillede nogen rolle. Skolen var også præget af en god stemning og engagerede lærere, der ikke så skævt til de etniske minoritetsbørn på den måde, som jeg har set det på andre skoler. Men i praksis indebar idealet for religion i skolen, at børnene skulle undgå markeringer af religiøse forskelle, nedtone religionens betydning i skolen og ikke identificere sig som muslimer, men netop bare som børn i skolen,«siger Laura Gilliam, lektor i pædagogisk antropologi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Lighedsideal skaber tabu Laura Gilliams formål med undersøgelsen var netop at analysere, hvilken betydning skolens håndtering af religion og især af islam har for den måde, børn med muslimsk baggrund forstår og praktiserer deres religion på i skolen. Igennem sit feltarbejde erfarede hun, at skolens håndtering af dette er baseret på et ideal om lighed, tolerance og fælles humanitet, men at det ideal samtidig indebærer implicitte forståelser af, hvad man kan samles og være enige om. Det giver grobund for en mængde tabuer, som egentlig betyder, at»skolen er ikke det sted, hvor børnene får input til, hvad det vil sige at være muslim i Danmark. De må gå andre steder hen. For eksempel til deres forældre eller til koranskolerne.«elever med muslimsk baggrund ikke oplever religionens rolle i skolen helt så harmonisk og uproblematisk som lærerne.»forskelle bliver af lærerne opfattet som potentielle skel- og konfliktskabende. Frem for at tale om religiøse forskelle mellem børnene insisterede de på at markere lighederne. Den etniske og religiøse mangfoldighed blev fremhævet som noget positivt på skolen, men i praksis er det tolerancen for forskellene, der hyldes, mens forskellene i sig selv nedtones. Lærernes mantra er: Vi er slet ikke så forskellige, vi har faktisk meget til fælles, fortæller Laura Gilliam. Faren ved denne ellers velmente praksis er, påpeger hun, at børnene på den måde lærer, at forskelle er problematiske og noget, man nedtoner, for at man kan leve sammen på civiliseret vis. Jul uden Jesus Idealet om at nedtone religion kan virke paradoksalt, når skolen samtidig giver plads til kristendommen både i undervisning og i traditioner. Men Laura Gilliams undersøgelse peger på, at idealet også har betydning for den måde, kristendommen håndteres på i skolen. Den danske folkeskole har tidligere kunnet forstå sig selv som en sekulær institution på trods af sine mange kristne elementer. Men tilstedeværelsen af de muslimske børn og forældre og idealet om, at forskelle skal nedtones, betyder, at også kristendommen nedtones, og at skolen bliver mere sekulariseret. Kristendommen er dog ikke desto mindre stadig privilegeret i skolen, påpeger hun.»kristendommens centrale position sikres i høj grad ved at tilpasse den til skolens formål og redefinere viden om kristendom og kristne traditioner som skolekultur og dansk kultur, som børnene allerhelst skal indordne sig under,«siger Laura Gilliam og fortæller om en lærer, der stolt fortalte, at ingen af hendes muslimske elever var fritaget fra kristendomstimerne. 22 Asterisk september 2014

3 Islam, muslimske familier og danske skoler En gruppe forskere har i et tværfagligt forskningsprojekt undersøgt, hvordan islam bliver forstået, praktiseret og konstrueret af børn, familier, lærere og skoleledere i folkeskolen. Om forskningsprojektet En voksende del af eleverne i den danske folkeskole cirka syv procent har muslimsk baggrund. Laura Gilliams delprojekt, som artiklen her på siderne handler om, indgår i et større forskningsrådsfinansieret tværfagligt forskningsprojekt med fokus på disse elever. Det store projekt hedder Islam, muslimske familier og danske skoler og har gennem forskellige undersøgelser og metoder udforsket, hvordan religion generelt, men islam mere specifikt, bliver forstået, praktiseret og konstrueret af børn, familier, 7 % Muslimsk baggrund 93% lærere og skoleledere omkring danske folkeskoler i forskellige dele af landet. Islam i skolen // Projektet giver et indblik i, hvordan de enkelte folkeskoler på det praktiske plan forholder sig til elever med en anden religiøs baggrund og især elever med en muslimsk baggrund. Islam i familien // Projektet undersøger, hvilke konsekvenser mødet med folkeskolen har for islam og muslimske børn og familier i Danmark. Religion i skolen // Projektet ser også nærmere på religion, der historisk har haft en central position i folkeskolen, og hvordan båndet Anden baggrund mellem skole og kristendom påvirkes af en voksende religiøs mangfoldighed. Projektet blev afsluttet med en stor konference på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) i december Se materiale fra konferencen på konferencer.au.dk/ islam-muslimske-familierog-danske-skoler. Forskerne bag Det tværfaglige projekt er ledet af Mark Sedgwick fra Islam and Arab studies, AU. Derudover deltager Laura Gilliam, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Lene van Kühle og Sidsel Vive Jensen, Religionssociologi, AU Sally Anderson og Iram Khawaja, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU Marianne Holm Pedersen, Dansk Folkemindeforskning under Det Kongelige Bibliotek Christian Suhr Nielsen, Antropologi på AU Læs mere på schoolislam.dk Om delprojektet Laura Gilliams delprojekt er baseret på fire måneders feltarbejde på en københavnsk folkeskole med 70 procent etniske minoritetsbørn, hvoraf størstedelen har muslimsk baggrund. Projektet havde til formål at undersøge, hvilken betydning den danske skoles håndtering af religion og især af islam har for den måde, børn med muslimsk baggrund forstår og praktiserer den muslimske identitet og religion i skolen. Sådan gjorde forskeren Under feltarbejdet lavede Laura Gilliam deltagerobservation i en 8. klasse, på skolens lærerværelse og dagsobservationer i fire andre klasser på skolen. Hun lavede også deltagerobservationer til forskellige arrangementer som kirkebesøg, julemorgensamlinger, spiseordning, lærermøder etc. Herudover interviewede hun klassens elever og lærere samt skolelederen og andre lærere på skolen. Laura Gilliam har tidligere lavet studier på andre skoler med etniske minoritetsbørn og har i alt lavet 1½ års feltarbejde i danske skoler. Hendes analyser trækker også på materiale fra disse projekter, og især på et tidligere projekt om etniske minoritetsbørns identitetserfaringer i en københavnsk folkeskole med 40 procent etniske minoritetsbørn. Det fandt forskeren ud af Religion er en brik i børnenes personlige udvikling // Den måde religion, religiøse identiteter og normer for religiøsitet indgår i børns liv i skolen er ikke blot påvirket af, hvad børnene er socialiseret til hjemmefra men også af de sociale relationer i skolen. Religiøsitet er på den ene side et personligt forhold, men indgår også i skolen på samme måde, som andre sociale kategorier, som køn, alder og etnicitet. Religiøsitet, religiøse normer og den muslimske identitet forhandles, får skolebetydninger og trækkes ind i det sociale spil om status og identitet i skolelivet. Det kan skabe meget forskellige normer for religiøsitet i forskellige klasser. Relationen mellem børn og lærere er vigtig // Relationen mellem børn og lærere, og relationen mellem, hvad børnene forstår som muslimer og danskere i skolen er central for, om det at være muslim tales ind i en konfliktuel eller mere harmonisk relation til skolen. I de fleste klasser er der måder at være religiøs og muslim på, der er accepterede blandt børnene og andre, der bliver forkerte. Lærerne har idealer om religiøs tolerance // Lærerne holder generelt fast i, at religion og religiøsitet ikke bør være relevant for børnenes interne relationer. Dette er båret af idealer om religiøs tolerance, og om at skolen skal være et sted, hvor børn mødes som børn og individer, men ved at undgå religiøsitet som emne, overlader lærerne det til børnene at forhandle disse ting. Forvandlingen af kristendom til skolekultur ses for eksempel ved ritualerne og fejringen omkring jul. Skolens forsøg på at opretholde en kristen og dansk tradition og inkludere alle børn uden at markere religiøse forskelle imellem dem betød, at de udelod de fleste kristne symboler til juleafslutningen. Her stod den på nisser frem for Jesus, og i stedet for julesalmer sang de julesange som for eksempel Julebal i nisseland eller populære amerikanske popstjerners julehits.»julefejringen ligner umiddelbart sig selv, men man har fjernet de sidste rester af den kristne fejring af Jesu fødsel og i stedet gjort det til en børnefest, der fejrer skolens fællesskab, men som også markerer skolens danskhed netop gennem sine kristne referencer,«nej tak til den overdrevne muslim I sine fire måneder på skolen oplevede Laura Gilliam, at de elever, der havde muslimsk baggrund, generelt ikke blev omtalt som muslimer eller opfattet som religiøse personer. Dette bundede i en intention om ikke at sætte børn i kasser og først og fremmest betragte dem som børn. Hun citerer skolelederen for at sige: september 2014 asterisk 23

4 colourbox JUL UDEN JESUS Nisser og julesange frem for Jesus og salmer? En skole i forskningsprojektet forsøger at inkludere alle børn ved at nedtone kristne symboler.»vi tænker jo, at det er skolens børn. Børn kommer med forskellige forudsætninger. Nogle er religiøse. De har alle sammen det med, at de snakker et andet sprog derhjemme. Det er jo det, der er vores udgangspunkt. Vi tænker aldrig børn i grupper.«men hvor nedtoningen af religion på mange måder tjener et inkluderende formål, kan det også udgrænse nogle børn, som identificerer sig som muslimer og oplever, at deres religion ikke har hjemme på skolen.»det kan passe mange af de muslimske børn godt at nedtone religionen, især i skoler med et mindretal af børn med muslimsk baggrund. De har ikke lyst til at fremstå anderledes. Derudover er mange børn med muslimsk baggrund kun moderat praktiserende og identificerer sig ikke stærkt som muslimer. Men de børn og unge, der går meget op i deres religion i andre sammenhænge, undgår også at tale om islam, når lærerne er der, og sørger for at sige det, lærerne gerne vil høre i timerne. I mine interview fortæller flere af dem, at de oplever, at man helst skal tale om ligheder mellem kristendom og islam og være afslappet muslim i skolen,«fortæller Laura Gilliam. Den afslappede muslim står i kontrast til den overdrevne muslim, som eleverne selv udtrykker det.»den overdrevne muslim følger sin tro mere og taler mere om islam, og især de store børn ved, at det i lærernes ører kan lyde som fundamentalisme og radikalisering. Og den slags muslim ønsker man ikke i skolen. Det fornemmer børnene, så de pakker religionen væk, når de er i skole,«forklarer Laura Gilliam. Det kom til udtryk, da hun interviewede drengen Karim: Laura: Hvor er du mest religiøs? Karim: Derhjemme? Laura: Derhjemme? Okay. Hvad sker der så med dig, når du kommer over i skolen? Karim: Der skal jeg passe ind. Uden at være den der overdrevne muslim. Jeg kan derhjemme, for at fedte for mor eller noget. Ikke sådan fedte vel? Laura: Nej, men sådan tilpasse dig hende? Karim: Gøre mor glad. Laura: Og herovre ville det ikke være velanset, hvis du var så, hvad skal man sige, religiøs som du er derhjemme? Karim: Der er det ikke så godt. Det kan man ikke lide. Laura: Hvem kan ikke lide det? Karim: Alle. Så er man sådan:»argh, han er sådan overdrevet muslim. Altså rolig nu.«elever med muslimsk baggrund oplever ofte, at de skal tilsidesætte religionen i skolen, for her er det viden og ikke tro, der gælder. Religionen er kun accepteret som et overfladisk lag. De må godt være muslimer men på den afslappede måde. Trods mange gode intentioner er det et problem, fordi mange børn ender med at skulle udelukke vigtige aspekter af sig selv og deres liv i skolen. De oplever også, at de religiøse normer, de lever efter derhjemme, ikke gælder i skolen. Det spiller ikke bare ind på elevernes religiøse adfærd, men på deres adfærd i det hele taget.»nogle af dem oplever, at de ikke kan være de gode muslimer, de er opdraget til at være, og at de derfor opfører sig dårligere i skolen, fordi de muslimske leveregler ikke gælder 24 Asterisk september 2014

5 dér. De har fået en oplevelse af, at religion ikke er relevant i skolen, der derfor bliver et sted, hvor de moralske regler er suspenderet,«udforsker ungdomskultur Sagen er her, at skolens nedtoning af religion falder sammen med de interne adfærdsnormer mellem mange børn og unge i skolen. Eleverne i den 8. klasse, Laura Gilliam fulgte, stræber ligesom de fleste andre teenagere efter at være seje og populære i klassen. Det, fortæller en af drengene, demonstrerer man som dreng ved at være parat til at råbe højt, småstjæle, ryge og slås om nødvendigt adfærdsformer, der ligger langt fra opskriften på den gode muslim.»det var sejt at være indvandrer og tilhøre kategorien muslim, men man må endelig ikke gå for meget op i islam. Så også i denne gruppe af fortrinsvis muslimske drenge skal man være afslappet muslim,«dette passer flere af de unge godt, mens andre synes, det er svært. Blandt hendes informanter er der tre unge drenge, der går regelmæssigt i moské og studerer islam uden for skolen, men selvom de er venner, taler de aldrig med hinanden om islam på skolen. Det er nemlig ikke kun lærerne, der peger på, at religion ikke er relevant i skolen. Også eleverne selv de stærkt troende muslimer oplever, at de må lade religionen blive hjemme for at blive accepteret blandt lærerne, og må bande og spille seje overfor deres kammerater. Og det nager dem. Som Khalid formulerer det:»i skolen er jeg ikke en rigtig muslim. I moskéen og derhjemme er jeg en rigtig muslim, ( ) for der bander jeg ikke og sådan noget.«for pigernes vedkommende går dilemmaet på, at den gode muslimske pige er en stille og tilbageholdende pige, mens den pige, der får status i klassen, er den højlydte type, der gør sig bemærket og snakker med drengene.»noget tyder på, at i og med skolen nedtoner religionen og fremstiller den som irrelevant i skolen, baner den vej for, at de unge får mere plads til at efterleve adfærdskrav i ungdomskulturen netop fordi de løsriver sig fra de normer, de forbinder med forældre og islam. Og på godt og ondt giver det de unge flere muligheder for at udforske og tilpasse sig andre adfærdsnormer end dem, religionen foreskriver,«dyrker islam i protest Men det kan også gå den anden vej mod en stærkere dyrkelse af islam. Laura Gilliam har»den overdrevne muslim følger sin tro mere og taler mere om islam, og især de store børn ved, at det i lærernes ører kan lyde som fundamentalisme og radikalisering. Og den slags muslim ønsker man ikke i skolen. Det fornemmer børnene, så de pakker religionen væk, når de er i skole.«både i denne undersøgelse og tidligere undersøgelser set en tendens til, at hele klasser med mange muslimske elever kan begynde at dyrke islam mere åbenlyst, når der opstår konflikt med klassens lærere.»hvis der er en god relation mellem de muslimske elever og deres lærere, går eleverne generelt med på præmissen om, at religion ikke hører til i skolen. Men hvis relationen brister, og der opstår en konflikt mellem en gruppe elever og lærere omkring en klasse, så kan et fællesskab omkring at være muslim poppe op som reaktion. Og i disse tilfælde defineres islam ofte som noget, der står i modsætning til skolens danskhed. Det kan være et udtryk for, at islam kun får plads i den danske folkeskole, når børnene gennemtrumfer det i konflikt med skolen,«forklarer hun. Hun understreger dog samtidig, at der også kan være helt andre årsager, som knytter sig til elevernes udvikling og forsøg på statusmarkeringer.»den eksplicitte dyrkelse af islam kan også indgå som del af et socialt positioneringsspil i klassen på samme måde, som køn gør det i andre klasser. I begge tilfælde er det dog oftest udtryk for, at nogle enkelte børn ofte drenge i klassen trækker, hvad lærerne kalder religionskortet for at få status i klassen,«når islamdyrkelsen bliver eksplicit, stejler lærerne. De bliver bekymrede, fordi de ser det som udtryk for radikalisering og fundamentalisme. Men Laura Gilliam mener, at bekymringen er om ikke ubegrundet så i hvert fald forkert rettet.»det handler ofte mere om maskulinitet og om måder at fremhæve den på, eller om at protestere mod marginalisering eller diskrimination i skolen. Her giver religion børn og unge en anden måde at definere på, hvad der giver status, end den som skolen advokerer for,«forklarer hun. Hun ser også, at elever med muslimsk baggrund, der eksplicit dyrker islam i skolen, ofte har oplevet en dårlig relation til lærere. I disse tilfælde vender de sig mod en mere regelret version af islam i et forsøg på at få en alternativ status i klassen og i skolen. Dette kan bekymre mange lærere, men betyder ikke, at eleverne er på vej til at blive små fundamentalister. Men for dem og de andre børn med muslimsk baggrund er der ikke meget hjælp at hente i skolen i forhold til at håndtere de udfordringer og den svære balancegang, de måske oplever.»skolen er ikke det sted, hvor børnene får input til, hvad det vil sige at være muslim i Danmark. De må gå andre steder hen. For eksempel til deres forældre eller til koranskolerne, men man ser også en masse intern forhandling mellem børn og unge om, hvordan man er muslim på den rigtige måde i Danmark,«Et nærliggende spørgsmål er derfor, om det ikke netop baner vej for den frygtede radikalisering og fundamentalisme. Næppe, lyder forskerens vurdering. For Laura Gilliam ser ingen faretruende røde lamper blinke. Men religion kan bestemt være en vigtig del af børn og unges identitetsskabelsesproces, understreger hun.»der er selvfølgelig nogle, der finder mening i at gå den vej. Men vi skal i højere grad forstå eksplicitte udtryk for islam og dyrkelse af den muslimske identitet i skolen som indlæg i den sociale positionering i klassen eller i den lokale ungdomskultur og hvordan denne er relateret til normer i det danske samfund,«lyder Laura Gilliams vurdering. Laura Gilliam Lektor, ph.d. i pædagogisk antropologi, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Har blandt andet skrevet De umulige børn og det ordentlige menneske Identitet, ballade og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn (2009) og sammen med Lektor Eva Gulløv Civiliserende Institutioner. Idealer og distinktion i opdragelse (2012). september 2014 asterisk 25

Lighedsidealer og identitetsmarkeringer i den multi-etniske skole. Laura Gilliam Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Lighedsidealer og identitetsmarkeringer i den multi-etniske skole. Laura Gilliam Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet Lighedsidealer og identitetsmarkeringer i den multi-etniske skole Laura Gilliam Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet 1 Tre større forskningsprojekter: Om etniske minoritetsbørns

Læs mere

Islam som modkultur og bekymringsfaktor i den danske folkeskole

Islam som modkultur og bekymringsfaktor i den danske folkeskole Islam som modkultur og bekymringsfaktor i den danske folkeskole Mit oplæg i dag er baseret på to af mine feltarbejder i multietniske skoler i henholdsvis indre København og ydre København. Det baserer

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

ETNISKE MINORITETSBØRN: IDENTITET, SOCIALE STRATEGIER, ETNISKE OG RELIGIØSE FÆLLESSKABER LAURA GILLIAM, LEKTOR, PH.D. DPU, AARHUS UNIVERSITET

ETNISKE MINORITETSBØRN: IDENTITET, SOCIALE STRATEGIER, ETNISKE OG RELIGIØSE FÆLLESSKABER LAURA GILLIAM, LEKTOR, PH.D. DPU, AARHUS UNIVERSITET ETNISKE MINORITETSBØRN: IDENTITET, SOCIALE STRATEGIER, ETNISKE OG RELIGIØSE FÆLLESSKABER LAURA GILLIAM, LEKTOR, PH.D. DPU, AARHUS UNIVERSITET 2 TOSPROGEDE DRENGE SOM PROBLEMKATEGORI Kategori forbundet

Læs mere

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE RAMMESÆTNING 1. Forskningsspørgsmål og undren 2. Hvorfor islam og muslimer? 3. Hvorfor familier? 4. Hvorfor skoler? 5. Hvilke slags skoler? 6. Forskningsprojekt

Læs mere

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer

Læs mere

Når religion i skolen er uproblematisk : Moderat sekularisme, civiliseringsidealer og afslappede muslimer

Når religion i skolen er uproblematisk : Moderat sekularisme, civiliseringsidealer og afslappede muslimer Tidsskrift for Islamforskning 8, nummer 2 (2014), s. 35-56 Når religion i skolen er uproblematisk : Moderat sekularisme, civiliseringsidealer og afslappede muslimer Laura Gilliam Abstract Based on fieldwork

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

FORHANDLING AF MUSLIMSKHED PÅ TVÆRS AF SKOLE OG HJEM

FORHANDLING AF MUSLIMSKHED PÅ TVÆRS AF SKOLE OG HJEM POST.DOC, PH.D. FOKUS At følge muslimskheden som en diskursiv kategori, der antager forskellige former, gives forskellig navn og indhold i de kontekster og relationer, barnet indgår i. Det handler om at

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Velkommen til gå-hjem-møde hos UCN act2learn Pædagogik!

Velkommen til gå-hjem-møde hos UCN act2learn Pædagogik! Velkommen til gå-hjem-møde hos UCN act2learn Pædagogik! Dagens tema: Flygtningebørn og deres familier i dagtilbud og skole 1. december 2015 Dagens spørgsmål Hvordan modtager vi bedst muligt flygtningebørn

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Den pædagogiske centrifuge

Den pædagogiske centrifuge Børnehaven er ikke så inkluderende, som vi gerne vil tro. Små forskelle i børnenes forudsætninger risikerer at blive til reelle uligheder stik mod de pædagogiske hensigter. Forskerne Charlotte Palludan

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Integrationsrådet i Gentofte Kommune

Integrationsrådet i Gentofte Kommune Integrationsrådet i Gentofte Kommune Referat af Integrationsrådets møde den 31. maj 2012 Deltagere: Maja Mølholm, Dansk Flygtningehjælp/Netværksgruppen i Gentofte, formand Ayesha Khwajazada, flygtninge-/indvandrerrepræsentant,

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige

Læs mere

Flest børn med indvandrerbaggrund og de laveste indkomster. Her er skoletrivslen 10-11-2015 dårligst - UgebrevetA4.d

Flest børn med indvandrerbaggrund og de laveste indkomster. Her er skoletrivslen 10-11-2015 dårligst - UgebrevetA4.d ELEVERNES STEMME Flest børn med indvandrerbaggrund og de laveste indkomster. Her er skoletrivslen dårligst Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 10. november 2015, 05:00 Del: Eleverne på de skoler, der

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Gadeliv blandt unge mænd fra Nørrebro

Gadeliv blandt unge mænd fra Nørrebro Gadeliv blandt unge mænd fra Nørrebro En historie om respekt Hakan Kalkan, Ph.d. stipendiat Sociologisk Institut, Københavns Universitet . Hvad driver de unge mænd fra udsatte boligområder ind i gadekulturen?

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016 Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 2014 2015 Engum Skole Klasse: 1 Lærer: Helle Thure Fag: Kristendom Dato: august 2014 Fælles mål for faget kan læses på Faget omfatter i år: 2 lektioner pr. uge

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014 Betydningen af skole-hjem-relationen for børns trivsel, udvikling, læring Muligheder og udfordringer i den nye skolelov Hvad kan forskningen bidrage med? Niels Kryger, lektor Institut for Uddannelse og

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Hjernevask i folkeskolen? Chris2an Suhr Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet

Hjernevask i folkeskolen? Chris2an Suhr Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet Hjernevask i folkeskolen? Chris2an Suhr Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet PhD projekt om troshelbredelse og psykiatribrug blandt muslimer i Danmark 1. Forståelse er mulig. 2. Radikalisering

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14. Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Tæt på langt fra. Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb

Tæt på langt fra. Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb Tæt på langt fra Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb Heldagsseminar i Netværket for Etniske Minoriteters Sundhed d.7.maj 2012 Dagens

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

2.1. RELIGIONSUNDERVISNING I GODKENDTE TROSSAMFUND

2.1. RELIGIONSUNDERVISNING I GODKENDTE TROSSAMFUND 2.1. RELIGIONSUNDERVISNING I GODKENDTE TROSSAMFUND Religiøs undervisning af børn og unge i Danmark Det er et velkendt faktum, at børn, der har modtaget en eller anden form for religiøs opdragelse, har

Læs mere

Studieoplæg til "Teser om pædagogik og kristendom"

Studieoplæg til Teser om pædagogik og kristendom Studieoplæg til "Teser om pædagogik og kristendom" Udarbejdet af lærer Simon Kofoed Madsen "Teser om pædagogik og kristendom" findes på www.kpi.dk/projekter/teser-om-paedagogik-ogkristendom.aspx Studieoplægget

Læs mere

In- og eksklusionsprocesser i og omkring erhvervsuddannelserne

In- og eksklusionsprocesser i og omkring erhvervsuddannelserne In- og eksklusionsprocesser i og omkring erhvervsuddannelserne Brobygning Aalborg 8. november 2012 Lektor ph.d. Lene Larsen ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Lene Larsen

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Hedensted har truffet et valg og går all in

Hedensted har truffet et valg og går all in Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Den private religion: Fortolkninger af muslimske børns religiøse tilhørsforhold i en dansk folkeskole

Den private religion: Fortolkninger af muslimske børns religiøse tilhørsforhold i en dansk folkeskole Tidsskrift for Islamforskning 8, nummer 2 (2014), s. 57-76 Den private religion: Fortolkninger af muslimske børns religiøse tilhørsforhold i en dansk folkeskole Marianne Holm Pedersen Abstract While the

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 17. november 2009 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsarbejdsløshed er igen i stærk stigning

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse Baggrund I projekt Skolens fællesskaber er for alle inklusion i grundskolen er det ønsket at høre

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Svinekød, shorts og ballade. Børns forståelse af den danske og den muslimske identitet i skolen Af Laura Gilliam

Svinekød, shorts og ballade. Børns forståelse af den danske og den muslimske identitet i skolen Af Laura Gilliam Svinekød, shorts og ballade. Børns forståelse af den danske og den muslimske identitet i skolen Af Laura Gilliam Resumé Baseret på et syv måneders feltarbejde i en københavnsk skoleklasse beskriver artiklen

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013-14 Sydvestjyllands Efterskole

Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013-14 Sydvestjyllands Efterskole af den samlede undervisning skoleåret 2013-14 Sydvestjyllands Efterskole SE d. 25. juni 2014 Der er evalueret ud fra UVMs kvalitetsstjerne se mere http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/de-nationale-test-ogevaluering//vaerktoejer/kvalitetsstjernen

Læs mere

Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en

Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en begejstret menneskemængde. Han hyldes som konge. Den længe

Læs mere

ISHOCKEYENS SÅDAN. Fairplay &Respekt. &Respekt

ISHOCKEYENS SÅDAN. Fairplay &Respekt. &Respekt ISHOCKEYENS SÅDAN 1 Danmarks Ishockey Union (DIU) har det overordnede ansvar for ishockeyens fælles værdigrundlag i Danmark det som er rigtigt eller forkert i ishockey, på eller udenfor banen. Fair play

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Kvalitet, inklusion og praksis nogle opmærksomhedspunkter

Kvalitet, inklusion og praksis nogle opmærksomhedspunkter Kvalitet, inklusion og praksis nogle opmærksomhedspunkter, ph.d. 0-6 årige børns institutions- og hverdagsliv Konference IUP(DPU) 10. juni 2014 Min intention At opstille kvalitetskriterier som er: 1. relevante

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Holdninger til Mellemøsten. Public

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Holdninger til Mellemøsten. Public TNS Gallup Dansk Ungdoms Fællesråd 1 Public Metode 2 Målgruppe: Unge etniske danskere i alderen 16-30 år Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på Gallups internetpanel G@llupForum Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh Læring, inklusion og forældresamarbejde Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Workshoppen sætter fokus på forældresamarbejde om inklusion og børns deltagelses- og læringsmuligheder

Læs mere