Skolen har kun plads til muslimer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolen har kun plads til muslimer"

Transkript

1 SPOT PÅ NY FORSKNING I hvert nummer stiller Asterisk skarpt på et aktuelt forskningsprojekt fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Denne gang handler det om projektet Islam, muslimske familier og danske skoler. Skolen har kun plads til afslappede muslimer Børn med muslimsk baggrund oplever, at der kun er plads til at være muslim på en meget nedtonet måde i den danske folkeskole. Det viser et nyt forskningsprojekt. Selvom folkeskolen har et ideal om at være rummelig og inkluderende, oplever børnene skolen som et sted, hvor deres religion ikke er relevant, og hvor de ikke kan være religiøse. Af Mathilde Weirsøe T ørklæder, eid, ramadan, badeforhæng, svømning, halalkød, svinekød, lejrskoler, kirkebesøg, julesange. Det er alle eksempler på konfliktfyldte debatter om mødet mellem den danske folkeskole og muslimske børn. I medierne fremstår mødet mellem den danske skole og børn med muslimsk baggrund typisk som et minefelt. Spørgsmålet er, hvordan den danske folkeskole kan give plads til børn med andre religiøse baggrunde og samtidig holde fast i sine egne traditioner. Men hvordan oplever børn med muslimsk baggrund mødet med skolen? Det giver et»det kan være et udtryk for, at islam kun får plads i den danske folkeskole, når børnene gennemtrumfer det i konflikt med skolen.«nyt forskningsprojekt indblik i. Projektet viser, at børn med muslimsk baggrund anser den danske folkeskole for et sted, hvor deres religion ikke har nogen plads. Det sker, selvom der i folkeskolen hersker et ideal om rummelighed, der bebuder, at der skal være plads til alle børn. Antropolog og integrationsforsker Laura Gilliam blev opmærksom på tendensen i løbet af sit feltarbejde i en 8. klasse på en skole med en betydelig majoritet af børn med anden etnisk baggrund end dansk. Her har 70 procent af eleverne anden etnisk baggrund end dansk, og af disse elever har 90 procent muslimsk baggrund. Lige fra starten bed hun mærke i, at børnenes lærere og skolelederen beskrev mødet mellem islam og de forskellige kulturer og deres skole som uproblematisk og harmonisk.»lærere og skoleleder beskrev det som en god skole, hvor integrationen gik godt. september 2014 asterisk 21

2 Tro med i skole? En del børn oplever, at deres tro helst skal pakkes væk i skolen. Men her er det børn i en 1. klasse på Ålholm Skole, der som en af de få underviser eleverne i andre religioner end kristendom. polfoto Og når jeg spurgte til religion, og hvordan skolen håndterer børn med muslimsk baggrund, understregede de, at det var ganske uproblematisk, og at religion ikke spillede nogen rolle. Skolen var også præget af en god stemning og engagerede lærere, der ikke så skævt til de etniske minoritetsbørn på den måde, som jeg har set det på andre skoler. Men i praksis indebar idealet for religion i skolen, at børnene skulle undgå markeringer af religiøse forskelle, nedtone religionens betydning i skolen og ikke identificere sig som muslimer, men netop bare som børn i skolen,«siger Laura Gilliam, lektor i pædagogisk antropologi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Lighedsideal skaber tabu Laura Gilliams formål med undersøgelsen var netop at analysere, hvilken betydning skolens håndtering af religion og især af islam har for den måde, børn med muslimsk baggrund forstår og praktiserer deres religion på i skolen. Igennem sit feltarbejde erfarede hun, at skolens håndtering af dette er baseret på et ideal om lighed, tolerance og fælles humanitet, men at det ideal samtidig indebærer implicitte forståelser af, hvad man kan samles og være enige om. Det giver grobund for en mængde tabuer, som egentlig betyder, at»skolen er ikke det sted, hvor børnene får input til, hvad det vil sige at være muslim i Danmark. De må gå andre steder hen. For eksempel til deres forældre eller til koranskolerne.«elever med muslimsk baggrund ikke oplever religionens rolle i skolen helt så harmonisk og uproblematisk som lærerne.»forskelle bliver af lærerne opfattet som potentielle skel- og konfliktskabende. Frem for at tale om religiøse forskelle mellem børnene insisterede de på at markere lighederne. Den etniske og religiøse mangfoldighed blev fremhævet som noget positivt på skolen, men i praksis er det tolerancen for forskellene, der hyldes, mens forskellene i sig selv nedtones. Lærernes mantra er: Vi er slet ikke så forskellige, vi har faktisk meget til fælles, fortæller Laura Gilliam. Faren ved denne ellers velmente praksis er, påpeger hun, at børnene på den måde lærer, at forskelle er problematiske og noget, man nedtoner, for at man kan leve sammen på civiliseret vis. Jul uden Jesus Idealet om at nedtone religion kan virke paradoksalt, når skolen samtidig giver plads til kristendommen både i undervisning og i traditioner. Men Laura Gilliams undersøgelse peger på, at idealet også har betydning for den måde, kristendommen håndteres på i skolen. Den danske folkeskole har tidligere kunnet forstå sig selv som en sekulær institution på trods af sine mange kristne elementer. Men tilstedeværelsen af de muslimske børn og forældre og idealet om, at forskelle skal nedtones, betyder, at også kristendommen nedtones, og at skolen bliver mere sekulariseret. Kristendommen er dog ikke desto mindre stadig privilegeret i skolen, påpeger hun.»kristendommens centrale position sikres i høj grad ved at tilpasse den til skolens formål og redefinere viden om kristendom og kristne traditioner som skolekultur og dansk kultur, som børnene allerhelst skal indordne sig under,«siger Laura Gilliam og fortæller om en lærer, der stolt fortalte, at ingen af hendes muslimske elever var fritaget fra kristendomstimerne. 22 Asterisk september 2014

3 Islam, muslimske familier og danske skoler En gruppe forskere har i et tværfagligt forskningsprojekt undersøgt, hvordan islam bliver forstået, praktiseret og konstrueret af børn, familier, lærere og skoleledere i folkeskolen. Om forskningsprojektet En voksende del af eleverne i den danske folkeskole cirka syv procent har muslimsk baggrund. Laura Gilliams delprojekt, som artiklen her på siderne handler om, indgår i et større forskningsrådsfinansieret tværfagligt forskningsprojekt med fokus på disse elever. Det store projekt hedder Islam, muslimske familier og danske skoler og har gennem forskellige undersøgelser og metoder udforsket, hvordan religion generelt, men islam mere specifikt, bliver forstået, praktiseret og konstrueret af børn, familier, 7 % Muslimsk baggrund 93% lærere og skoleledere omkring danske folkeskoler i forskellige dele af landet. Islam i skolen // Projektet giver et indblik i, hvordan de enkelte folkeskoler på det praktiske plan forholder sig til elever med en anden religiøs baggrund og især elever med en muslimsk baggrund. Islam i familien // Projektet undersøger, hvilke konsekvenser mødet med folkeskolen har for islam og muslimske børn og familier i Danmark. Religion i skolen // Projektet ser også nærmere på religion, der historisk har haft en central position i folkeskolen, og hvordan båndet Anden baggrund mellem skole og kristendom påvirkes af en voksende religiøs mangfoldighed. Projektet blev afsluttet med en stor konference på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) i december Se materiale fra konferencen på konferencer.au.dk/ islam-muslimske-familierog-danske-skoler. Forskerne bag Det tværfaglige projekt er ledet af Mark Sedgwick fra Islam and Arab studies, AU. Derudover deltager Laura Gilliam, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Lene van Kühle og Sidsel Vive Jensen, Religionssociologi, AU Sally Anderson og Iram Khawaja, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU Marianne Holm Pedersen, Dansk Folkemindeforskning under Det Kongelige Bibliotek Christian Suhr Nielsen, Antropologi på AU Læs mere på schoolislam.dk Om delprojektet Laura Gilliams delprojekt er baseret på fire måneders feltarbejde på en københavnsk folkeskole med 70 procent etniske minoritetsbørn, hvoraf størstedelen har muslimsk baggrund. Projektet havde til formål at undersøge, hvilken betydning den danske skoles håndtering af religion og især af islam har for den måde, børn med muslimsk baggrund forstår og praktiserer den muslimske identitet og religion i skolen. Sådan gjorde forskeren Under feltarbejdet lavede Laura Gilliam deltagerobservation i en 8. klasse, på skolens lærerværelse og dagsobservationer i fire andre klasser på skolen. Hun lavede også deltagerobservationer til forskellige arrangementer som kirkebesøg, julemorgensamlinger, spiseordning, lærermøder etc. Herudover interviewede hun klassens elever og lærere samt skolelederen og andre lærere på skolen. Laura Gilliam har tidligere lavet studier på andre skoler med etniske minoritetsbørn og har i alt lavet 1½ års feltarbejde i danske skoler. Hendes analyser trækker også på materiale fra disse projekter, og især på et tidligere projekt om etniske minoritetsbørns identitetserfaringer i en københavnsk folkeskole med 40 procent etniske minoritetsbørn. Det fandt forskeren ud af Religion er en brik i børnenes personlige udvikling // Den måde religion, religiøse identiteter og normer for religiøsitet indgår i børns liv i skolen er ikke blot påvirket af, hvad børnene er socialiseret til hjemmefra men også af de sociale relationer i skolen. Religiøsitet er på den ene side et personligt forhold, men indgår også i skolen på samme måde, som andre sociale kategorier, som køn, alder og etnicitet. Religiøsitet, religiøse normer og den muslimske identitet forhandles, får skolebetydninger og trækkes ind i det sociale spil om status og identitet i skolelivet. Det kan skabe meget forskellige normer for religiøsitet i forskellige klasser. Relationen mellem børn og lærere er vigtig // Relationen mellem børn og lærere, og relationen mellem, hvad børnene forstår som muslimer og danskere i skolen er central for, om det at være muslim tales ind i en konfliktuel eller mere harmonisk relation til skolen. I de fleste klasser er der måder at være religiøs og muslim på, der er accepterede blandt børnene og andre, der bliver forkerte. Lærerne har idealer om religiøs tolerance // Lærerne holder generelt fast i, at religion og religiøsitet ikke bør være relevant for børnenes interne relationer. Dette er båret af idealer om religiøs tolerance, og om at skolen skal være et sted, hvor børn mødes som børn og individer, men ved at undgå religiøsitet som emne, overlader lærerne det til børnene at forhandle disse ting. Forvandlingen af kristendom til skolekultur ses for eksempel ved ritualerne og fejringen omkring jul. Skolens forsøg på at opretholde en kristen og dansk tradition og inkludere alle børn uden at markere religiøse forskelle imellem dem betød, at de udelod de fleste kristne symboler til juleafslutningen. Her stod den på nisser frem for Jesus, og i stedet for julesalmer sang de julesange som for eksempel Julebal i nisseland eller populære amerikanske popstjerners julehits.»julefejringen ligner umiddelbart sig selv, men man har fjernet de sidste rester af den kristne fejring af Jesu fødsel og i stedet gjort det til en børnefest, der fejrer skolens fællesskab, men som også markerer skolens danskhed netop gennem sine kristne referencer,«nej tak til den overdrevne muslim I sine fire måneder på skolen oplevede Laura Gilliam, at de elever, der havde muslimsk baggrund, generelt ikke blev omtalt som muslimer eller opfattet som religiøse personer. Dette bundede i en intention om ikke at sætte børn i kasser og først og fremmest betragte dem som børn. Hun citerer skolelederen for at sige: september 2014 asterisk 23

4 colourbox JUL UDEN JESUS Nisser og julesange frem for Jesus og salmer? En skole i forskningsprojektet forsøger at inkludere alle børn ved at nedtone kristne symboler.»vi tænker jo, at det er skolens børn. Børn kommer med forskellige forudsætninger. Nogle er religiøse. De har alle sammen det med, at de snakker et andet sprog derhjemme. Det er jo det, der er vores udgangspunkt. Vi tænker aldrig børn i grupper.«men hvor nedtoningen af religion på mange måder tjener et inkluderende formål, kan det også udgrænse nogle børn, som identificerer sig som muslimer og oplever, at deres religion ikke har hjemme på skolen.»det kan passe mange af de muslimske børn godt at nedtone religionen, især i skoler med et mindretal af børn med muslimsk baggrund. De har ikke lyst til at fremstå anderledes. Derudover er mange børn med muslimsk baggrund kun moderat praktiserende og identificerer sig ikke stærkt som muslimer. Men de børn og unge, der går meget op i deres religion i andre sammenhænge, undgår også at tale om islam, når lærerne er der, og sørger for at sige det, lærerne gerne vil høre i timerne. I mine interview fortæller flere af dem, at de oplever, at man helst skal tale om ligheder mellem kristendom og islam og være afslappet muslim i skolen,«fortæller Laura Gilliam. Den afslappede muslim står i kontrast til den overdrevne muslim, som eleverne selv udtrykker det.»den overdrevne muslim følger sin tro mere og taler mere om islam, og især de store børn ved, at det i lærernes ører kan lyde som fundamentalisme og radikalisering. Og den slags muslim ønsker man ikke i skolen. Det fornemmer børnene, så de pakker religionen væk, når de er i skole,«forklarer Laura Gilliam. Det kom til udtryk, da hun interviewede drengen Karim: Laura: Hvor er du mest religiøs? Karim: Derhjemme? Laura: Derhjemme? Okay. Hvad sker der så med dig, når du kommer over i skolen? Karim: Der skal jeg passe ind. Uden at være den der overdrevne muslim. Jeg kan derhjemme, for at fedte for mor eller noget. Ikke sådan fedte vel? Laura: Nej, men sådan tilpasse dig hende? Karim: Gøre mor glad. Laura: Og herovre ville det ikke være velanset, hvis du var så, hvad skal man sige, religiøs som du er derhjemme? Karim: Der er det ikke så godt. Det kan man ikke lide. Laura: Hvem kan ikke lide det? Karim: Alle. Så er man sådan:»argh, han er sådan overdrevet muslim. Altså rolig nu.«elever med muslimsk baggrund oplever ofte, at de skal tilsidesætte religionen i skolen, for her er det viden og ikke tro, der gælder. Religionen er kun accepteret som et overfladisk lag. De må godt være muslimer men på den afslappede måde. Trods mange gode intentioner er det et problem, fordi mange børn ender med at skulle udelukke vigtige aspekter af sig selv og deres liv i skolen. De oplever også, at de religiøse normer, de lever efter derhjemme, ikke gælder i skolen. Det spiller ikke bare ind på elevernes religiøse adfærd, men på deres adfærd i det hele taget.»nogle af dem oplever, at de ikke kan være de gode muslimer, de er opdraget til at være, og at de derfor opfører sig dårligere i skolen, fordi de muslimske leveregler ikke gælder 24 Asterisk september 2014

5 dér. De har fået en oplevelse af, at religion ikke er relevant i skolen, der derfor bliver et sted, hvor de moralske regler er suspenderet,«udforsker ungdomskultur Sagen er her, at skolens nedtoning af religion falder sammen med de interne adfærdsnormer mellem mange børn og unge i skolen. Eleverne i den 8. klasse, Laura Gilliam fulgte, stræber ligesom de fleste andre teenagere efter at være seje og populære i klassen. Det, fortæller en af drengene, demonstrerer man som dreng ved at være parat til at råbe højt, småstjæle, ryge og slås om nødvendigt adfærdsformer, der ligger langt fra opskriften på den gode muslim.»det var sejt at være indvandrer og tilhøre kategorien muslim, men man må endelig ikke gå for meget op i islam. Så også i denne gruppe af fortrinsvis muslimske drenge skal man være afslappet muslim,«dette passer flere af de unge godt, mens andre synes, det er svært. Blandt hendes informanter er der tre unge drenge, der går regelmæssigt i moské og studerer islam uden for skolen, men selvom de er venner, taler de aldrig med hinanden om islam på skolen. Det er nemlig ikke kun lærerne, der peger på, at religion ikke er relevant i skolen. Også eleverne selv de stærkt troende muslimer oplever, at de må lade religionen blive hjemme for at blive accepteret blandt lærerne, og må bande og spille seje overfor deres kammerater. Og det nager dem. Som Khalid formulerer det:»i skolen er jeg ikke en rigtig muslim. I moskéen og derhjemme er jeg en rigtig muslim, ( ) for der bander jeg ikke og sådan noget.«for pigernes vedkommende går dilemmaet på, at den gode muslimske pige er en stille og tilbageholdende pige, mens den pige, der får status i klassen, er den højlydte type, der gør sig bemærket og snakker med drengene.»noget tyder på, at i og med skolen nedtoner religionen og fremstiller den som irrelevant i skolen, baner den vej for, at de unge får mere plads til at efterleve adfærdskrav i ungdomskulturen netop fordi de løsriver sig fra de normer, de forbinder med forældre og islam. Og på godt og ondt giver det de unge flere muligheder for at udforske og tilpasse sig andre adfærdsnormer end dem, religionen foreskriver,«dyrker islam i protest Men det kan også gå den anden vej mod en stærkere dyrkelse af islam. Laura Gilliam har»den overdrevne muslim følger sin tro mere og taler mere om islam, og især de store børn ved, at det i lærernes ører kan lyde som fundamentalisme og radikalisering. Og den slags muslim ønsker man ikke i skolen. Det fornemmer børnene, så de pakker religionen væk, når de er i skole.«både i denne undersøgelse og tidligere undersøgelser set en tendens til, at hele klasser med mange muslimske elever kan begynde at dyrke islam mere åbenlyst, når der opstår konflikt med klassens lærere.»hvis der er en god relation mellem de muslimske elever og deres lærere, går eleverne generelt med på præmissen om, at religion ikke hører til i skolen. Men hvis relationen brister, og der opstår en konflikt mellem en gruppe elever og lærere omkring en klasse, så kan et fællesskab omkring at være muslim poppe op som reaktion. Og i disse tilfælde defineres islam ofte som noget, der står i modsætning til skolens danskhed. Det kan være et udtryk for, at islam kun får plads i den danske folkeskole, når børnene gennemtrumfer det i konflikt med skolen,«forklarer hun. Hun understreger dog samtidig, at der også kan være helt andre årsager, som knytter sig til elevernes udvikling og forsøg på statusmarkeringer.»den eksplicitte dyrkelse af islam kan også indgå som del af et socialt positioneringsspil i klassen på samme måde, som køn gør det i andre klasser. I begge tilfælde er det dog oftest udtryk for, at nogle enkelte børn ofte drenge i klassen trækker, hvad lærerne kalder religionskortet for at få status i klassen,«når islamdyrkelsen bliver eksplicit, stejler lærerne. De bliver bekymrede, fordi de ser det som udtryk for radikalisering og fundamentalisme. Men Laura Gilliam mener, at bekymringen er om ikke ubegrundet så i hvert fald forkert rettet.»det handler ofte mere om maskulinitet og om måder at fremhæve den på, eller om at protestere mod marginalisering eller diskrimination i skolen. Her giver religion børn og unge en anden måde at definere på, hvad der giver status, end den som skolen advokerer for,«forklarer hun. Hun ser også, at elever med muslimsk baggrund, der eksplicit dyrker islam i skolen, ofte har oplevet en dårlig relation til lærere. I disse tilfælde vender de sig mod en mere regelret version af islam i et forsøg på at få en alternativ status i klassen og i skolen. Dette kan bekymre mange lærere, men betyder ikke, at eleverne er på vej til at blive små fundamentalister. Men for dem og de andre børn med muslimsk baggrund er der ikke meget hjælp at hente i skolen i forhold til at håndtere de udfordringer og den svære balancegang, de måske oplever.»skolen er ikke det sted, hvor børnene får input til, hvad det vil sige at være muslim i Danmark. De må gå andre steder hen. For eksempel til deres forældre eller til koranskolerne, men man ser også en masse intern forhandling mellem børn og unge om, hvordan man er muslim på den rigtige måde i Danmark,«Et nærliggende spørgsmål er derfor, om det ikke netop baner vej for den frygtede radikalisering og fundamentalisme. Næppe, lyder forskerens vurdering. For Laura Gilliam ser ingen faretruende røde lamper blinke. Men religion kan bestemt være en vigtig del af børn og unges identitetsskabelsesproces, understreger hun.»der er selvfølgelig nogle, der finder mening i at gå den vej. Men vi skal i højere grad forstå eksplicitte udtryk for islam og dyrkelse af den muslimske identitet i skolen som indlæg i den sociale positionering i klassen eller i den lokale ungdomskultur og hvordan denne er relateret til normer i det danske samfund,«lyder Laura Gilliams vurdering. Laura Gilliam Lektor, ph.d. i pædagogisk antropologi, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Har blandt andet skrevet De umulige børn og det ordentlige menneske Identitet, ballade og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn (2009) og sammen med Lektor Eva Gulløv Civiliserende Institutioner. Idealer og distinktion i opdragelse (2012). september 2014 asterisk 25

Integrationsrådet i Gentofte Kommune

Integrationsrådet i Gentofte Kommune Integrationsrådet i Gentofte Kommune Referat af Integrationsrådets møde den 31. maj 2012 Deltagere: Maja Mølholm, Dansk Flygtningehjælp/Netværksgruppen i Gentofte, formand Ayesha Khwajazada, flygtninge-/indvandrerrepræsentant,

Læs mere

Den pædagogiske centrifuge

Den pædagogiske centrifuge Børnehaven er ikke så inkluderende, som vi gerne vil tro. Små forskelle i børnenes forudsætninger risikerer at blive til reelle uligheder stik mod de pædagogiske hensigter. Forskerne Charlotte Palludan

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014 Betydningen af skole-hjem-relationen for børns trivsel, udvikling, læring Muligheder og udfordringer i den nye skolelov Hvad kan forskningen bidrage med? Niels Kryger, lektor Institut for Uddannelse og

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie 1 Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie Materielle Tid Alder B6 140 min 13-15 Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Denne øvelse handler om at definere sin egen

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave.

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave. 2. udgave Grundbogen til e I Ion Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave SYSTIME m INDHOLD Forord 7 _ BRILLE KURSUS 11 Religion i det senmoderne

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Multikulturelle Skoler 2014. Synlig flersprogethed i den nye (folke)skole. ucc.dk

Multikulturelle Skoler 2014. Synlig flersprogethed i den nye (folke)skole. ucc.dk Multikulturelle Skoler 2014 Synlig flersprogethed i den nye (folke)skole ucc.dk 1 Multikulturelle Skoler 2014 UCC, Skolelederforeningen og foreningen Tosprogede børn og unges vilkår inviterer til den 19.

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Aktiviteter og arrangementer internt i Munida

Aktiviteter og arrangementer internt i Munida Forord Muslimsk Ungdom i Danmark (Munida) startede med en vision om at give unge muslimer i Danmark en solid ballast, så de kunne begå sig i det danske samfund. Udgangspunktet var/er at opbygge en identitet,

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der kan være tiltrukket af ekstreme religiøse eller politiske fællesskaber

Læs mere

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Birgit Orluf, lektor ved Professionshøjskolen UCL og Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC Det er pinligt!

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Hvordan fortælle sine børn om Gud?

Hvordan fortælle sine børn om Gud? Hvordan fortælle sine børn om Gud? Carsten Hjorth Pedersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Det vigtigste er faktisk ikke, hvad vi fortæller vores børn om Gud, men hvad vi viser dem

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang

Læs mere

Projekt brandkadetter - Blikke udefra

Projekt brandkadetter - Blikke udefra Helle Rabøl Hansen Naja Kinch Sohn 1 Projekt brandkadetter Blikke udefra Highlights fra evaluering af Projekt Brandkadetter i Københavns Brandvæsen. AU AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK

Læs mere

Hvad er dit næste skridt?

Hvad er dit næste skridt? Hvad er dit næste skridt? KURSER I EFTERÅRET September - November 2014 kursus-hæfte-a5.indd 1 21/06/14 18.39 Efterårskurser VEJLE PINSEKIRKE INVITERER TIL EN RÆKKE SPÆNDENDE EFTERÅRSKURSER. KURSERNE ER

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

Ghettoer hvad er problemet Knud Erik Hansen, seniorforsker

Ghettoer hvad er problemet Knud Erik Hansen, seniorforsker Ghettoer hvad er problemet Knud Erik Hansen, seniorforsker Foredrag holdt på Socialdemokratiets Integrationskonference på Christiansborg den 30. november 2010 Knud Erik Hansen 17. december 2010 Journal

Læs mere

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com 1 POLYFON LEDELSE 2 Fra krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com EKSEMPEL TIL EFTERTANKE 1 Fertilitetsbehandling af mentalt handikappet kvinde

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge...

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere