eat ny skolemad - lige til at spise eat-skoler eat frisklavet eat godt eat børn eat-lounge eat alle eat large eat medium eat-boder eat sundt

Transkript

1 eat ny skolemad - lige til at spise eat-skoler eat frisklavet eat godt eat børn eat-lounge eat alle eat large eat medium eat-boder eat sundt

2 Indholdfortegnelse Hvad er EAT?... s. 3 Hvordan smager EAT?... s. 4 Hvordan bliver EAT til?... s. 5 Hvordan sælger skolerne EAT?... s. 6 God skolemad til flere... s. 7 Hvad koster EAT pr. måltid?... s. 8 Hvor meget betaler eleverne?... s. 9 Hvad koster EAT for kommunen?... s. 9 Hvad koster etableringen af EAT?... s. 10 Så er det sagt!... s. 11 Om Københavns Madhus... s. 12

3 Hvad er EAT? EAT er et velafprøvet skolemadskoncept udviklet af Københavns Madhus for Københavns Kommune. I København spiser omkring 2800 børn og unge EAT hver skoledag. Og de kan lide det. Også når vi ind i mellem udfordrer deres øjne og smagsløg med underlige salater. EAT-konceptet lever i skarp konkurrence med pizzaslices og kakaomælk nede fra gadehjørnet. Alligevel har flere og flere børn hver dag lyst til at få EAT på gaflen, og EAT har landets højeste salgsprocent for skolemad. EAT er ganske enkelt indbydende, sund og energigivende mad, som børn såvel som voksne har lyst til at spise. EAT er ny skolemad I København er ambitionsniveauet for mad og måltider højt. Derfor er vi stolte af, at EAT er velsmagende hverdagsmad med fokus på friskhed, alsidighed og sæson min. 75 procent økologiske fødevarer, høje krav til dyrevelfærd og ingen tilsætningsstoffer fremstillet efter de officielle ernæringsanbefalinger tilpasset børnenes alder både i smag og portionsstørrelse mad, der skal falde i børnenes smag, men også udfordre og være maddannende kulturel mangfoldig mad til alle børn EAT er mere end mad EAT er mere end bare mad. EAT er også et måltidskoncept, der sætter fokus på omsorg, mæthed, oplevelser, fællesskab og læring omkring måltidet. På den måde er EAT med til at danne grundlaget for en forbedret folkesundhed og for at skabe en ny madkultur, maddannelse og bæredygtighed. EAT er ejerskab og engagement EAT griber ind i skolernes hverdag både fysisk i form af skoleboder og loungemiljøer og på et mere abstrakt niveau i form af ejerskab og engagement. De store elever hjælper med at dele maden ud til de små og sælge den til hinanden. Og lærerne spiller en vigtig rolle, når de fungerer som måltidsværter for de små elever, så de sammen kan skabe madfællesskaber. At drive EAT er den enkelte skoles ansvar. Skolen skal skabe rum, tid og involvering, hvis EAT skal blive en succes. 3

4 eat medium Der tages forbehold for ændringer. Se evt. ændringer, nyheder, bestilling m.m. på eat.kk.dk Efterårs menu 2011 Menuen er gældende i perioderne: 9. august august 5. september - 9. september 3. oktober - 7. oktober 7. november november mandag tirsdag onsdag torsdag fredag ugens sandwich Rødbedefrikadeller med stegte kartoffelbåde, gulerodsråkost, yoghurtdip og lille chokoladesmåkage Bagt laks med ærtepuré, stegt polenta og salat af tomat og hvide bønner. Fuldkornsbolle og dagens Boller i karry (kalvekød) med ris og salat af bladselleri, æble og sesam. Dagens Pitabrød med kylling, bulgursalat med tomat og krydderurter, yoghurtdip og dagens Frikadeller (svinekød) og salat af kartofler med mayonnaise. Hel tomat og agurkestykke, rugbrød og dagens Sandwich med kylling, salat, karrydressing og kalvebacon Menuen er gældende i perioderne: 15. august august 12. september september 10. oktober oktober 14. november november mandag tirsdag onsdag torsdag fredag ugens sandwich Kylling i karry med ris og salat af æble, appelsin, fennikel og mandel. Sesambar og dagens Pasta med kødsovs og parmesan. Råkost med appelsinsaft og græskarkerner Asiatiske svinekæber med ris, spicy kålsalat med kokos, dagens og lille makronkage Pitabrød med falafel, salat, agurkestykke, yoghurt dip og tomatsalsa Bagt laks, salat af perlebyg med pære og fennikel, kastanjepesto, fuldkornsbolle og dagens Menuen er gældende i perioderne: 22. august august 19. september september 24. oktober oktober Sandwich med kalvekød, pesto, salat og agurkeskiver mandag tirsdag onsdag torsdag fredag ugens sandwich Chili con carne med ris, creme fraiche og dagens Stegt kyllingelår med stegte kartofler og ratatouille. Dagens og lille stykke chokolade Fiskekrebinet med stegte kartoffelbåde, majssalat med chili og koriander, tamarindip og dagens Pasta med krydret tomatsauce, persille, parmesan og panna cotta med bærkompot Pitabrød med lammefrikadeller, bulgursalat med tomat og krydderurter, tomatsalsa og yoghurtdip Menuen er gældende i perioderne: 29. august - 2. september 26. september september 31. oktober - 4. november Sandwich med ost og skinke (svinekød), salat og romesco mandag tirsdag onsdag torsdag fredag ugens sandwich Tomatsuppe med pizzasandwich og dagens eat large Fiskefrikadeller med stegte kartoffelbåde, grøntsagsremoulade, rugbrød og dagens Lasagne, råkost med rosiner og en fuldkornsbolle Oksegryde med gratinerede kartofler, spicy hvidkålssalat og dagens Menuen er gældende i perioderne: 4. april - 8. april maj 6. juni juni Nudler med sesamkylling og grøntsager. Hel gulerod og dagens Sandwich med laks, agurkeskiver og salat mandag sms 400 tirsdag sms 401 onsdag sms 402 torsdag sms 403 fredag sms 404 ugens sandwich Stegt kyllingelår, pastasalat med vindruer og mandler, fuldkornsbolle og skoleagurk Bagt hvid fisk med rød peber, mandler og basilikum. Stegte kartoffelbåde, romesco og en hel tomat. Crumble med sommerbær Tomatsuppe med pasta og fuldkornsbolle. Gulerodsmuffin med kardemomme Lam i krydret tomatsauce med ris og kinesisk marinerede gulerødder. Dagens Menuen er gældende i perioderne: 11. april april 16. maj maj 14. juni juni Kebab med stegte kartoffelbåde, ærte tzatziki og spidskålssalat med drænet yoghurt. Dagens Sandwich med kylling, salat, karrydressing og en hel tomat mandag sms 405 tirsdag sms 406 onsdag sms 407 torsdag sms 408 fredag sms 409 ugens sandwich Pitabrød med falafel, grøn salat, youghurtdip og tomatsalsa. Helt agurkestykke Nudler med kalkun, hel gulerod og helt agurkestykke. Fuldkornsbolle og sesambar med chokolade Fiskefrikadeller og salat af marinerede kartofler med gulerod og koriander. Grøntsags-remoulade, rugbrød og dagens Lam i spinat med ris, tomatsalsa og dagens Stegt kyllingelår med kartoffelbåde og agurkesalat. Grøn salat med mormor-flødedressing. Crumble med rabarber Sandwich med ost og skinke (svinekød), grøn salat og romesco mandag sms 410 tirsdag sms 411 onsdag sms 412 torsdag sms 413 fredag sms 414 ugens sandwich Kylling i asparges med kogte kartofler. Rødgrød med fløde og mandler Kalvefrikassé med kogte kartofler. Grøn salat med honningdressing og dagens Der tages forbehold for ændringer. Se evt. ændringer, nyheder, bestilling m.m. på eat.kk.dk Menuen er gældende i perioderne: 26. april april 23. maj maj 20. juni juni Asiatisk suppe med grøntsager og nudler. Fuldkornsbolle, sesambar med chokolade og dagens Bagt laks og pastasalat med vindruer, mandler og persille. Ærtepuré, fuldkornsbolle og dagens Frikadeller (svinekød) og salat af kar-tofler med mayonnaise. Radiser og helt agurkestykke. Fuldkornsbolle og dagens Forårsmenu 2011 sms 420 sms 421 Sandwich med falafel, agurk, salat og romesco sms 422 Hvordan smager EAT? EAT-menuerne er nydansk mad, produceret med respekt for råvarerne. Der er plads til såvel frikadeller og svinekæber som nudelsalat og kylling i karry. EAT er hele frokostmåltider. Køber du EAT, kan du ikke nøjes med brød, slippe for det grønne eller kun vælge pizzaslices. Når vi udfærdiger menuerne, gør vi det på baggrund af børnenes ønsker og smag uden at gå på kompromis med vores ønske om at give kulinariske udfordringer og maddannelse. Og så er det selvfølgelig sundt. EAT medium og EAT large Maden og konceptet har vi tilpasset børnenes alder, både hvad angår mængde, ernæring og smag. Af kapacitetsmæssige grunde findes EAT for tiden kun i to forskellige menuer: EAT medium og EAT large. Det oprindelige koncept og opskriftsamlingen bygger på en tredeling med menuer, der er udviklet til elever i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Med et større kundegrundlag kan vi genindføre menuerne, vi har designet specielt til elever i indskolingen. Alle børn kan bestille fra de to aktuelle menuer. Vi anbefaler dog de ældste elever med god appetit at vælge EAT large, der er specielt designet til dem. Variation i EAT i tre sæsoner Menuerne i EAT løber over tre sæsoner: efterår, vinter og forår og afspejler sæsonens råvarer. Når vi sammensætter menuerne, lægger vi vægt på følgende: Der skal være variation i det grønne tilbehør - kogt, stegt, marineret eller råt. Det skal variere, om det er hakket kød eller kød i hele stykker. Hver uge skal der være en variation af ris, korn, pasta og kartofler. For hver aldersgruppe skal menuen en gang om ugen stå på fisk, en gang om ugen være vegetarisk og de sidste tre dage enten fjerkræ, lamme-, okseeller svinekød. I EAT følges ernæring, kulinarisk kvalitet og økologi ad. Variationen i retter og råvarer er med til at skabe sunde måltider. EAT lever selvfølgelig op til de officielle ernæringsanbefalinger, men giver plads til afvigelser ind i mellem, hvis retten kræver det. Menuen er gældende i perioderne: 2. maj - 6. maj 30. maj - 1. juni mandag sms 415 tirsdag sms 416 onsdag sms 417 torsdag sms 418 fredag sms 419 ugens sandwich Kylling i karry med ris og spicy kålsalat med kokos og rosiner. Squashkage og dagens Æggekage med bacon (svinekød), majssalat med chili og koriander. Dagens Burger med grøn salat, stegte kartoffelbåde, tomatsalsa og tomatketchup. Helt agurkestykke og dagens Ærtesuppe med finthakket radise/ agurke-drys. Sandwich med laks og helt agurkestykke. Dagens Pitabrød med kylling, bulgursalat med tomat og krydderurter, grøn salat, youghurtdip og dagens Sandwich med mozarellaost, semi-tørrede tomater, salat og pesto med kastanje sms 423 4

5 Hvordan bliver EAT til? Da Københavns Madhus skulle udvikle et nyt skolemadskoncept, allierede vi os med nogle af landes bedste kokke og fagpersoner, som stod faddere til udviklingen af EAT. Sådan fandt vi en løsning, som med respekt for de økonomiske ressourcer hverken går på kompromis med smag, ernæring eller kvalitet. Hvert måltid er frisklavet, også selvom det er lavet i rigtig mange portioner. Fra centralkøkkenet til de lokale køkkener EAT s produktionskoncept bygger på princippet om, at der skal være så kort som muligt fra råvarer til servering. Madteamet i centralkøkkenet producerer mad i store mængder, som EAT-personalet på skolerne gør helt færdigt i de lokale køkkener. Maden fra centralkøkkenet består af komponenter af henholdsvis serveringsklar kølemad og forbehandlede, men rå råvarer lige til at færdigtilberede. Retter og råvarer, der ikke egner sig til genopvarmning, er således enten udelukket fra menuen, eller også skal EAT-personalet på skolerne færdigtilberede dem. Pasta, fisk og kartofler bliver fx sendt ud til skolerne rå og koges, steges eller bages lokalt. På skolerne har personalet i den lokale EAT-bod ansvaret for slutproduktet. Her er indrettet modtagerkøkkener med konvektionsovne _1 og køle-, pakke- og udsalgsfaciliteter. EAT-personalet færdigtilbereder, opvarmer, deler i portioner og serverer. Skolerne har ansat EAT-personale 3-5 timer dagligt alt efter omfanget af salget. EAT bliver pakket centralt i henholdsvis fem og ti portioner. På den enkelte skole får EAT-personalet hjælp fra de store elever til at dele maden i enkeltportioner og servere det i specialdesignet biologisk nedbrydeligt engangsemballage. Spisekultur for store og små De store elever deler maden ud i klasserne til de små elever, som spiser sammen med deres lærer. Sådan slipper de små for at bruge spisefrikvarteret på at stå i kø. De store elever spiser i loungeområder, der ligger i forbindelse med EAT-køkkenet. En såkaldt EAT-lærer bakker op om elevernes arbejde i EATboden i en time om dagen. EAT er nemt og sikkert Med EAT følger detaljerede manualer for, hvordan EAT-personalet skal færdigtilberede maden. Manualen angiver bl.a. den korrekte portionsstørrelse og har vejledende tidsplaner for at tilrettelægge arbejdet i EAT-boden. Manualen er et meget sikkert redskab, der gør EAT håndterbart i en travl hverdag. 1 Ovnene skal være ens på alle skoler, så man kan være helt sikker på, at stege- og bagetider er de samme alle steder. 5

6 Hvordan sælger skolerne EAT? EAT er et tilbud til børn, unge og deres forældre og i daglig konkurrence med madpakker og markedet uden for skolen. Derfor arbejder vi bevidst med branding og markedsføring af EAT, men hvis EAT skal blive en succes, er det professionelle salgsarbejde ikke nok. Den enkelte skole må tage skolemaden til sig, og skolen må skabe rammer for spisekulturen. EAT-brandet sælger Vi forventer ikke, at EAT bliver solgt, bare fordi maden er sund og tilgængelig. Som en del af EAT-konceptets visuelle identitet har vi udviklet et EAT-brand med logo, slogans, indretning, emballage, EAT-tv, beklædning mv. EAT henvender sig direkte til forældrene som kunder blandt andet med salgskampagner og forsøger at tiltrække de ældste elever ved aktivt at engagere og involvere dem i såvel EAT-boden og EAT-loungen. Selv om EAT er tænkt og tilrettelagt til at kunne leve på markedsbetingelser, har det vist sig, at arbejdet i EAT-boden også er blevet et pædagogisk projekt, der giver skolerne nye læringsrum og mulighed for at nå flere elever end ved traditionel tavleundervisning. EAT - et nyt rum for madfællesskab Til at sætte en ramme for maden på skolen og til at skabe miljøer, der kan konkurrere med gadens rum, har vi udviklet en model for brugerdreven indretning af loungemiljøer som et frirum og attraktivt opholdssted for de store elever. Eleverne kan vælge fra møbelkataloger, specialdesignede bænke og inspirationshæfter og på den måde skabe deres helt egen EAT-lounge i samarbejde med EAT-lærere og personale fra Københavns Madhus. Derved får det overordnede EAT-koncept et udtryk, der er tilpasset elevernes ønsker og forholdene på den enkelte skole. Selve EAT-køkkenet og udsalgsområdet har vi udviklet som moduler, og køkkenet kan etableres fra kælder til kvist. Bestil EAT på nettet Bestillingen af EAT foregår på nettet, hvor hver enkelt elev/forældre opretter sig som kunde. På denne måde slipper de mindste elever for at have penge med i skole, og det er muligt at give økonomisk støtte til de dårligst stillede elever, uden at det er synligt for deres kammerater. Flere skoler har valgt også at have kontantsalg til overbygningens elever. 6

7 God skolemad til flere EAT bliver i dag produceret i De Gamles By, hvor Københavns Kommune også producerer ældremad. Inden for en nær fremtid rykker ældremaden til kommunens andet centralkøkken i Bystævneparken, hvor al ældremad herefter produceres. Det giver både nye udfordringer og nye muligheder for skolemaden og EAT. Vi har valgt at bruge den anledning til at gentænke mulighederne for EAT-konceptet. Hvis vi øger EAT-produktionen og evt. finder et større sted, vil det være muligt at tilbyde EAT til skoler i andre kommuner og at udvide EAT-konceptet til andet end skolemad. En øget produktion vil endvidere gøre produktionen mere rationel, og det vil kunne mærkes på prisen. Jo større produktion, desto billigere skolemad. I den nuværende model kan det ske uden at gå på kompromis med kvaliteten. Flere kommuner kan få EAT på menuen Hvis kommuner uden for København skal have mulighed for at servere EAT, kræver det en ny ejerform af produktionen af EAT, hvor køkkenet og konceptet ikke udelukkende er ejet af Københavns Kommune. I den forbindelse er det naturligvis afgørende at finde den rette model, der både sikrer lovlighed i forhold til udbud, privat-offentlige samarbejdsrelationer m.m. Det væsentligste er dog at finde ud af, om der er interesserede partnere til EAT. Hvis ja så er det en juridisk formsag at udarbejde en fremtidssikret model. Et selvstændigt EAT-køkken vil også kunne udvikle produkter egnet til andre institutionstyper både som helstøbte koncepter til fx sportshaller eller som komponentproducent til mere selvstændige køkkener i fx døgninstitutionerne. EAT-brandet kan tilpasses forskellige målgrupper alt efter hvilken udfoldelse konceptet får. 67

8 Hvad koster EAT pr. måltid? Udgifterne til EAT afhænger af salgets omfang. Både i den centrale madproduktion og ude på skolerne. EAT er designet til stordriftsfordele og et dagligt salg til omkring % af eleverne. Nedenstående tabel viser udgiften pr. måltid EAT ved en produktion på måltider og priserne ved et dagligt salg på henholdsvis 50, 125 og 200 måltider på en skole. Udgiftsforskellene er store, og som det fremgår, bliver det betydeligt billigere, jo større salget er. Prognose over EAT-udgifterne ved forskelligt omfang af salg på skolerne. Salg af 50 måltider Salg af 125 måltider Salg af 200 måltider A) EAT-måltidet fra madfabrikken (råvarer, løn, drift, logistik og bestilling, menu-udvikling og emballage) 32 kr. 32 kr. 32 kr. B) Skolernes håndtering og lokale salgsarbejde (lærertime, køkkentimer, spilddækning, elevtilskud ved salgsindsats, drift) 24 kr. 10 kr. 8 kr. C) markedsføring, salg og skolesupport, i alt (salgsmaterialer og kampagnefremstød, løbende support af skolerne) 4 kr. 1,50 kr. 1 kr. D) Samlet pris, eks. transport. 60 kr. 43,50 kr. 41 kr. Udgiften omregnet pr. portion er mellem 41 og 60 kr. Hvis en skole sælger mindst 125 daglige måltider, og centralkøkkenet fremstiller 6000 daglige EATmåltider, er udgiften på måltiderne på niveau med, hvad skolemad i Italien eller Frankrig koster. Transporten er ikke medregnet i denne oversigt, men vil anslået koste fra 4 til 1 kr. pr. portion alt efter salgets størrelse. 8

9 Hvor meget betaler eleverne? Salgsprisen pr. måltid for den enkelte elev afhænger af, hvad kommunen vælger at give i tilskud. I København betaler eleverne henholdsvis 18, 21 og 25 kr. for EAT alt efter, om eleven har månedsabonnement, køber 10-portions rabatkort eller spontant køber et måltid. Gennemsnitligt er indtægten ca. 21 kr. pr. måltid. Kommunen betaler altså et tilskud på mellem 20 og 30 kr. pr. måltid alt efter hvor stort salg, der er tale om. Til sammenligning betaler forældrene 28 kr. dagligt for en frokost til deres børn i daginstitutionerne i København. Det bør derfor være en overvejelse værd, om de kan betale mere for skolemaden end tilfældet er pt. Omvendt bør det også overvejes, om der kan ydes ekstra tilskud til de børnefamilier med dårligst økonomi. Hvad koster EAT for kommunen? Hvis skolerne sælger EAT til % af eleverne, vil EAT koste kr. pr. skole i driftstilskud alt efter salgsprisen og skolernes størrelse. Ovenstående priser er baseret på vores erfaring i København, hvor den samlede skolemadsbevilling er på 20 mio. kr. om året. Her har man valgt at servere maden på biologisk nedbrydeligt engangsemballage som en del af EAT-brandet og at motivere eleverne til arbejdet ved at give dem et bidrag af salget. Hvis man serverer maden på rigtigt service, vil man kunne spare 3,50 kr. pr. måltid eller i gennemsnit kr. pr. skole om året. Tilsvarende kan man spare ca kr. pr. skole, hvis man finder andre måder at motivere eleverne på. Hvis skolerne sælger mindre end til 25 % af eleverne, er udgiften pr. portion større, men det samlede kommunale tilskudsbehov til driften mindre. Københavns Kommune bruger dette overskud til at arbejde for at skabe en større tilslutning. Hvis en større madfabrik bliver en realitet, bør det også være muligt at sikre driftsbesparelser, men det vil være afhængig af faciliteterne, og hvordan virksomheden indrettes. Facts om EAT-salg i København Københavnske skoleelever kan købe EAT på 36 EAT-boder. 16,6 % af eleverne køber i gennemsnit EAT hver dag på EAT-skolerne (uge ). Den højest sælgende EAT-skole sælger dagligt til 27 % af eleverne (uge ). Da EAT startede i august 2009 købte cirka 3-5 % af eleverne skolemad. Salget er stigende. De mindste elever er de bedste kunder. 9

10 EAT-lokale og køkkenetablering Etablering af EAT-bod Gennemsnit Billigste Dyreste Etablering af EATlounge Gennemsnit Billigste Dyreste Rådgivning i etableringsfasen til lounge og bod Udgifter til etablering Ca kr. Ca kr. Ca kr. Ca kr. Ca kr. Ca kr. Ca kr. Bemærkninger til etablering Byggeriet har været billigst på de skoler, hvor der allerede var et køkken og et spiseområde. Mange boder og lounges blev bygget som en del af større byggeprojekter, hvorved der blev sparet mange penge. Der skal tages højde for niveaufrie adgangsveje, flugtveje og ventilation. Priserne er baseret på etablering af EATkøkkener på 46 skoler og lounges på 40 skoler i Bygge- og anlægsrådgivning af kommunen, arkitekter og skoleledelser Gennem workshopforløb med elever og lærere har vi arbejdet med: ejerskab indretning design branding Hvad koster etableringen af EAT? Når skolerne etablerer EAT, er der behov for en engangsinvestering, for at konceptet kan fungere efter hensigten. Denne investering angår både de fysiske faciliteter og de mere menneskelige. EAT-kvalitet kræver noget både af kommunen og skolerne. EAT-køkken og -lounge Udgifterne til etableringen af EAT er afhængig af, hvilke køkkenfaciliteter og spisesteder skolerne har. Etableringen af EAT bliver naturligvis billigere, hvis skolerne allerede har et fuldt funktionelt modtagerkøkken og fx kun mangler en ovn, eller hvis eleverne allerede har en café eller endnu bedre en kantine at spise i. Under alle omstændigheder vil der være udgifter til den lokale branding af EAT, dvs. design, møbler, logo på vægge osv. At etablere EAT lokalt sker i et tæt samarbejde mellem Københavns Madhus, kommunens byggeafdeling, involverede arkitekter, skolernes ledelser, lærere og elever og den forvaltning, der er ansvarlig for skolemaden i den pågældende kommune. Københavns Madhus har et team, der rådgiver og implementerer i forbindelse med indretningen og byggeriet af EAT-køkkener og lounges. På den måde sikrer vi, at EAT får de bedst mulige startvilkår og samtidig passer til den enkelte skoles fysiske forhold og ønsker til indretning. Eat er skolens ansvar Når skolerne vælger at få EAT, følger der en igangsætnings- og rådgivningspakke med. Den har til formål at sikre, at skolerne kommer godt fra start. Der er fire forskellige opstartsaktiviteter: Information til lærere, skoleledelse forældre og elever om EAT EAT skole-opstart Information til lærere, skoleledelse forældre og elever om EAT Udgifter til opstart Ca kr. Bemærkninger til opstartskampagne For at EAT skal blive en succes, er det vigtigt at skoleledelsen og lærerne er engagerede i ordningen. Derfor skal skolens personale have grundig information om konceptets indhold og muligheder. Rekruttering og oplæring af EAT-personale Elevaktiviteter Salgskampagne i forbindelse med opstart Beskrivelser og udgifter i skemaet til venstre tager udgangspunkt i priserne vedrørende etablering af EAT pr. skole i København. Rekruttering og oplæring af EATpersonale Ca kr. EAT-skolemaden skal håndteres efter særlige regler. Derfor skal EAT-personalet have en oplæring. Elevaktiviteter Ca kr. For at sikre ejerskab blandt skolens elever (særligt de ældste) anbefaler vi at afholde en række elevorienterede aktiviteter. Salgskampagne i forbindelse med opstart af EAT Ca kr. I Københavns Kommune har vi set en markant opgang på salget af EAT efter en kampagne. 10

11 Så er det sagt! EAT og madskolerne i København er uden sidestykke danmarkshistoriens største kommunale satsning på skolemad. Begge modeller er et bud på en kulinarisk nytænkt skolemadsordning, som kan sætte overliggeren for skolemad i resten af landet. Mere af det, tak! Claus Meyer, gastronomisk iværksætter Det har været en super god proces at indrette loungen. Der har været god kontakt med Madhusets folk, som har taget højde for vores ønsker hele vejen igennem. Hannah Jedig Steenberg, 9.X, Korsager Skole Mad er noget vi alle kan være fælles om mad skaber fællesskaber. Gennem maden åbner verden sig for os, og vi åbner os for verden. Kort sagt: Mad gør livet skønnere, hvis vi påskønner maden. Derfor EAT. Helle Brønnum Carlsen, madanmelder og lektor En dag skulle jeg have 8. B i engelsk i sidste modul. Et tidspunkt på dagen, hvor det sommetider kan være svært at undervise, da eleverne tit er urolige, trætte, sultne, irriterede osv. Denne dag var anderledes. Jeg stod foran dem og havde givet dem et oplæg. Og de var helt rolige. De var ikke sløve, men rolige og sagde ikke rigtig noget. Jeg gik videre i forløbet og ventede på [ ] en byge af spørgsmål, som de plejer at stille, når de ikke forstår [ ]. Denne dag var der ikke nogen. Jeg spurgte dem; Hvad er der galt med jer i dag..? I siger ikke noget..? Der er ingen larm eller noget..? Pludselig slog det mig. Der havde været gratis mad i kantinen den dag. De havde alle sammen spist De var mætte og tilfredse. Ja, det var meget slående. Johan Vinde, Lærer, Rådmandsgade Skole Selvfølgelig lærer børn noget, mens de spiser. Vi skal sørge for, at det, de lærer, også rækker langt ind i deres fremtid som en positiv erfaring, der handler om at tage ansvar. Både for maden, for de kammerater, der sidder med ved bordet og for sig selv. Per Schultz Jørgensen, cand. psych., dr. phil. og professor i socialpsykologi Jeg behøver ikke længere at smøre madpakker til tre børn. Mine børn smager mad, de ikke kender og bliver inspireret af deres kammerater. Og så starter EAT samtaler om mad, fordi jeg skal forklare, hvad asiatisk suppe er, eller hvordan lammefrikadeller adskiller sig fra almindelige frikadeller. Katja Bender Sebbelov, mor til tre børn på Korsager Skole Jeg er meget tilfreds med maden, specielt fordi jeg ved, hvor svært det er, at få mad i denne størrelsesorden til at smage af noget og smage godt. Mette Martinussen, kok, forfatter og indehaver af Madeleines Madteater 11

12 Om Københavns Madhus Københavns Madhus er sat i verden for at højne kvaliteten af de offentlige måltider: Formålet med arbejdet i Københavns Madhus er at skabe en sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum. Københavns Madhus skal være med til at sikre, at alle københavnere, der får mad fra kommunen, får et sundt og velsmagende måltid af høj kulinarisk kvalitet hver gang. Københavns Kommune serverer hver dag ca måltider. De skal smage så godt, at maden bliver spist med glæde i vuggestuer, børnehaver, på skoler, børnehjem, i sportshaller, døgninstitutioner, på væresteder, i medborgerhuse og i kommunens offentlige kantiner. Københavns Madhus er stiftet som en ikke-erhvervsdrivende fond af Københavns Kommune i De første fire år har vi primært arbejdet i København, men det er vores strategi at favne bredere og også arbejde uden for hovedstadens grænse. Københavns Madhus har pt. 30 medarbejdere med vidt forskellig baggrund. Vi er mange madhåndværkere, madspecialister og generalister med hver deres tvist, undervisere og lærere, planlæggere og projektmagere, produktudviklere, ernærings- og storkøkkenkyndige, formidlere og designere m.fl. Kernekompetencer Københavns Madhus besidder en stor og erfaringsbaseret viden om mad i store gryder, måltider i alle typer af offentlige institutioner og de strukturelle rammers betydning for at få forandringer i den offentlige mad til at ske og forhåbentlig lykkes. Vores kerneydelser er projektudvikling, implementering og forankring. Vi har en central rolle i at drive projekter frem til forandring og mestrer projektledelse og forandringsledelse. Vi følger projekterne helt til dørs, til de er blevet til virkelighed og hverdag for dem, det handler om. Og når det lykkes, giver vi gerne æren til institutionen. Vi bygger innovation og nye løsninger på praktisk viden. Når vi arbejder med innovation sker det i praksis ved at udvikle nye løsninger og metoder til vores samarbejdspartnere og institutioner. Vi bruger vores opsamlede viden til at udfordre os selv og komme med nye måder at gøre tingene på. Derfor kan vi udvikle løsninger, der passer til hverdagen. Vi forsker ikke i nytænkning, vi udfører den. Se mere om Københavns Madhus, vores repræsentantskab, bestyrelse, projekter, kurser og inspirationsarrangementer på 12