Heldet var med på turen

Transkript

1 Niels Erik Tofte Pedersen styrer toget mod Nr. Nebel. En tur med mange ubevogtede jernbaneoverkørsler. Heldet var med på turen Niels Erik Tofte Pedersen er lokomotivfører. Som andre af sine kollegaer oplevede han at påkøre en trafikant i en ubevogtet jernbaneoverkørsel. En oplevelse som sætter sig fast. I de værste tilfælde koster ulykkerne menneskeliv. Tekst og billeder af Rasmus Skovbo Det er grundlovsdag Lokomotivfører Niels Erik Tofte Pedersen fra Esbjerg er ude på dagens første togtur. Han er lokomotivfører hos Arriva på andet år. Alligevel ligger skinnerne, svingene og jernbaneoverkørslerne på ruten fra Nr. Nebel til Varde på rygraden. Instinktivt får han øje på en bil med trailer, som triller ned ad en grusvej mod en ubevogtet jernbaneoverkørsel. Blikket følger bilen. Han er sikker på, at den vil bremse, men den fortsætter sin sneglende fart. Niels Erik Tofte Pedersen blæser nu i togets fløjte og hiver i bremsen. Bilen fortsætter ubekymret videre mod overkørslen. Flyt dig, for helvede, tænker Niels Erik Tofte Pedersen inden toget, med bremsen i bund, hamrer ind i traileren. Traileren bliver revet af bilen og slynget 30 meter ud på marken, siger Niels Erik Tofte Pedersen, når han tænker tilbage på ulykken her godt fire måneder efter. Ulykken kostede ingen menneskeliv, men en smadret trailer, en ung skræmt bilist og en lokomotivfører med hjertet oppe i halsen. Jeg var utroligt heldig. Det var et spørgsmål om sekunder, før jeg havde ramt bilen, siger Niels Erik Tofte Pedersen. Udover hjertet oppe i halsen og en snak med psykologen, bliver Niels Erik Tofte Pedersen, som reglerne foreskriver, nødt til at holde pause fra arbejdet, indtil lægen giver grønt lys til at fortsætte på skinnerne. Overkørslerne skal væk Efter Niels Erik Tofte Pedersen er tilbage ved styrepinden, oplever han igen, at en bil fræser ud foran ham på samme jernbaneoverkørsel. 1

2 Igen får arenalinen et spark bagi. Jeg bliver skide sur og prøver at få nummeret på bilen, siger Niels Erik Tofte Pedersen. Man tænker næsten bare, om de er ude på at slå sig selv ihjel, tilføjer han. På spørgsmålet om hvad der bør ske med de ubevogtede jernbaneoverkørsler, er Niels Erik Tofte Pedersen klar i mælet: Det bedste vil være, hvis der ikke var nogen overkørsler. Samme holdning findes hos Dansk Jernbaneforbund. De ønsker inden år 2012 de 396 ubevogtede jernbaneoverkørsler i Danmark nedlagt. Læs mere i 1. sektion

3 Måske er billedet af en ubevogtet jernbaneoverkørsel snart historie. Kør ikke over sporet, der kommer tog Hvert år bliver trafikanter påkørt ved ubevogtede jernbaneoverkørsler. Ulykkerne rammer lokomotivføreren hårdt psykisk. Dansk Jernbaneforbund ønsker overkørslerne fjernet senest i Tekst og billeder af Rasmus Skovbo Præcis klokken triller toget fra perronen ved Varde Station i Vestjylland. Det ældre Arriva-togs røde farve er overspulet med mudder på siderne, så togets nye, rustne, jernrøde farve går i ét med skinnerne og efterårets faldne blade. Lokomotivfører Niels Erik Tofte Pedersen sidder på førersædet. Nu har han magten over det rullende, tonstunge tog, som med rolige og vuggende bevægelser snor sig gennem Varde by mod endestation Nr. Nebel. Toget er det eneste tilbage i Danmark med sidespejl, siger Niels Erik Tofte Pedersen underfundig og tager sig en mundfuld kaffe fra det store medbragte kaffekrus. Da toget ruller ud af Varde, sættes farten op. Solen kæmper en kamp mod en stor, grå sky om herredømmet over himlen. Solen vinder og skinner ind i toget. Pludselig retter Niels Erik Tofte Pedersen sig op i sædet, strækker armen frem til højre og siger med strittende pegefinger: Det var der, han kom fra. Niels Erik peger i retning af en grusvej, som længere fremme krydser togets vej; en ubevogtet jernbaneoverkørsel. Lokomotivførerne modtager psykologhjælp I Danmark er der i øjeblikket 396 ubevogtede jernbaneoverkørsler. Ubevogtet betyder, at der hverken er bomme eller advarselsblink, som gør trafikanterne opmærksomme på, at her kommer et tog kørende. De steder hvor der er ubevogtede jernbaneoverkørsler, drejer det sig hovedsageligt om led, markveje eller mindre asfaltveje. Inden for de seneste tre måneder er to mænd blevet dræbt i Thy og Borris ved en 3

4 ubevogtet jernbaneoverkørsel. Efter hver ulykke sidder en rystet lokomotivfører tilbage. Det er noget, som virker meget chokerende og dramatisk på lokomotivføreren, siger Dorte Tang. Hun har arbejdet som chefpsykolog ved DSB i ti år. Det sker, at en lokomotivfører aldrig kommer tilbage til jobbet, tilføjer Dorte Tang. For at komme disse tragiske ulykker til livs, ønsker Dansk Jernbaneforbund, at alle jernbaneoverkørsler som minimum bør forsynes med halvbomme. Banedanmark arbejder løbende på problemet. Trafikanterne er ikke opmærksomme Der har været omkring 12 ulykker mellem et tog og et køretøj på en ubevogtet jernbaneoverkørsel igennem de sidste fire år. Der er forskellige årsager til ulykkerne. Det kan være på grund af dårlig sigtbarhed som tåge eller dis. Oversigtforholdene ved overkørslen kan være dårlige. Træer, bygninger eller hække kan spærre for bilistens udsyn. Ifølge Alex Landex, som er jernbaneforsker ved Danmarks Tekniske Universitet, sker ulykkerne dog tit på grund af manglende opmærksomhed fra trafikanten. Det er tit trafikanter, som er vant til at færdes på området, som er uopmærksomme. Folk tænker: Der plejer jo ikke at komme tog, siger Alex Landex. Og kommer et tog farende, er det umuligt for en lokomotivfører at undgå en kollision. Når man har så meget masse bag et tog, så kan toget ikke nå at bremse, tilføjer Alex Landex. Lokomotivføreren sættes i karantæne Når en lokomotivfører involveres i en påkørsel sender Dansk Jernbaneforbund straks en fællestillidsmand ud til at tage vare på lokomotivføreren. Derudover mister lokomotivføreren automatisk sin licens til at køre tog. Kørecertifikatet bliver frataget øjeblikkeligt. Så skal lokomotivføreren, når personen er klar til det, igennem et helbredstjek hos egen læge. Dette sker for at sikre, at vedkommende ikke er påvirket af hændelsen i sådan en grad, at han/hun ikke kan varetage funktionen på betryggende vis, siger Morten Brok, som er fuldmægtig ved Trafikstyrelsen. Oplevelsen bliver hængende i hverdagen Selvom Niels Tofte Pedersen fra Arriva var tilbage på skinnerne et par uger efter sin påkørsel ved Varde, kan han godt mærke, at påkørslen har sat sine spor i kroppen. Han er blevet mere opmærksom. Hvis en bil kører hurtigt hen imod en overkørsel, lægger han hånden på bremsen. Du kan sammenligne det med at køre bil. Når der kommer én kørende i uændret fart, som har ubetinget vigepligt, så tvivler du også lidt, forklarer Niels Erik Tofte Pedersen. Ifølge psykolog Dorte Tang, er denne reaktion ikke overraskende. Lokomotivførerne kommer aldrig helt over en påkørsel. I modsætning til piloter, som kan undvige, så er lokomotivførerne dømt til at køre ind i objektet, siger Dorte Tang. Overkørslerne skal nedlægges Dansk Jernbaneforbund ønsker handling på området nu. De har fået nok, af de mange ulykker, og utilfredsheden blandt forbundets medlemmer lokomotivførerne - er stor. Forbundets formand Ulrik Salmonsen, tidligere lokomotivfører, siger: Det er mange mennesker at spille hasard med. Både lokomotivførere og trafikanter, men så sandelig også passagererne. Selvom Dansk Jernbaneforbund med jævne mellemrum gør, hvad de kan for at få politikerne til at åbne pengepungen og investere i sikkerheden, er det ifølge Ulrik Salmonsen en hård kamp: Der er jo ingen stemmer i jernbanen. Målet for Dansk Jernbaneforbund er at nedlægge alle ubevogtede overkørsler senest i år 2012.

5 Eller i det mindste få installeret bomme eller blinklys, som advarer trafikanterne. Det mener jeg, er realistisk, siger Ulrik Salmonsen. Der arbejdes på sagen 2012 er ret ambitiøst, siger Helle Bøhl-Møller. Hun er sektionschef for Forst og Broer ved Banedanmark. De er ansvarlige for de ubevogtede jernbaneoverkørsler og nedlæggelsen af disse. Banedanmark er nemlig forpligtet til at tilbyde en alternativ vej, bro eller tunnel til de private ejere af de veje, som krydser sporet. Banedanmark arbejder løbende på at fjerne og reducere antallet af overkørsler. Vi synes, at vi er godt på vej, siger Helle Bøhl Møller. I øjeblikket nedlægges 44 ubevogtede jernbaneoverkørsler mellem Aalborg og Frederikshavn, som forventes afsluttet i De næste projekter bliver strækningen Langå-Struer og Struer-Thisted. Vores målsætning er, at der ikke skal ske nogen ulykker ved jernbanerne, fastslår Helle Bøhl-Møller. FAKTA Jernbaneoverkørsler i Danmark Ubevogtet: 396 Bevogtet: 445 Kilde: Banedanmark, oktober 2008 FAKTA Top 5 Over strækninger med ubevogtede jernbaneoverkørsler 1. Struer Thisted Skanderborg Skjern Esbjerg Struer Langå Struer Århus Grenå 42 Kilde: Banedanmark, oktober